Aarhus-Hallen - Versionshistorie

Hemik med 27. apr. 2026, 08:07

2026-04-27T08:07:24Z

Hemik med 30. aug. 2024, 06:24

2024-08-30T06:24:38Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2024, 08:24
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved ~~dens~~ indvielse den 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til 5000-6000 mennesker, kun overgået af Forum i København.		For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved sin indvielse den 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til 5000-6000 mennesker - kun overgået af Forum i København.

	=== Hal i midtbyen ===		=== Hal i midtbyen ===

Hemik med 22. aug. 2024, 07:34

2024-08-22T07:34:47Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 09:34
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved dens indvielse 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til 5000-6000 mennesker, kun overgået af Forum i København.		For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved dens indvielse den 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til 5000-6000 mennesker, kun overgået af Forum i København.

	=== Hal i midtbyen ===		=== Hal i midtbyen ===
	Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne ~~stadigt~~ et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.		Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadig et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.

	Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af [[Frederik Gregersen\|prosektor Gregersen]], men der skulle gå 15 år før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] fik til opgave at tegne bygningen og 1. april 1938 åbnede ~~Aarhus’~~ nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.		Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af [[Frederik Gregersen\|prosektor Gregersen]], men der skulle gå 15 år, før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] fik til opgave at tegne bygningen og den 1. april 1938 åbnede Aarhus' nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.

	Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for 3002 mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens restaurent med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.		Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for 3002 mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens restaurent med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.
Linje 21:		Linje 21:
	Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.		Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.

	I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen.		I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker, der svingede med sit bananskørt på scenen.

	Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.		Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.
Linje 28:		Linje 28:

	=== Schalburgtage i 1944 ===		=== Schalburgtage i 1944 ===
	Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af [[Schalburgtage i Aarhus\|Schalburgtage]].		Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og den 30. september 1944 blev restauranten ramt af [[Schalburgtage i Aarhus\|Schalburgtage]].

	Det var ikke første gang, at Aarhus blev ramt af schalburgtage - tidligere på året var sporvognens remise ~~blev et~~ totalt ødelagt - men det var første gang at det kostede liv. Fem personer døde da den ene side af en beboelsesejendom over restauranten styrtede sammen. Ofrene var ægteparret Kirstine og Viggo Henriksen og forvalter Carl Jensen, hans hustru Tove og parrets syvårige datter Mia.		Det var ikke første gang, at Aarhus blev ramt af schalburgtage - tidligere på året var sporvognens remise blevet totalt ødelagt - men det var første gang at det kostede liv. Fem personer døde, da den ene side af en beboelsesejendom over restauranten styrtede sammen. Ofrene var ægteparret Kirstine og Viggo Henriksen og forvalter Carl Jensen, hans hustru Tove og parrets syvårige datter Mia.

	Også [[Aarhus Håndværkerforening\|Håndværkerforeningens sal]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystpavillonen\|Pavillonen]] i [[Vennelystparken]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.		Også [[Aarhus Håndværkerforening\|Håndværkerforeningens sal]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystpavillonen\|Pavillonen]] i [[Vennelystparken]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.
Linje 37:		Linje 37:
	Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.		Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.

	Af de ~~meste~~ populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "[[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice"]], som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløbet]], som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.		Af de mest populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "[[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice"]], som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløbet]], som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.

	=== Konkurs og videre drift ===		=== Konkurs og videre drift ===
	I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.		I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.

			Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder, inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.

	Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.		[[Fil:Is og cykel i Aarhus Hallen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus-Hallen er gennem tiden blevet brugt til at utal af forskellige arrangementer. Øverst er vi til [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløb]] og nederst er det [[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice]], der gæster hallen. Begge billeder er fra 1950'erne.]]

	[[Fil:Is og cykel i Aarhus Hallen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus-Hallen er gennem tiden blevet brugt til at utal af forskellige arrangementer. Øverst er vi til [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløb]] og nederst er det [[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice]] der gæster hallen. Begge billeder er fra 1950'erne.]]

	I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant [[Hestestalden]] - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for 'Biografen'. Biografen blev senere omdøbt til [[Cine City]] og senest [[BioCity]]. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal.		I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant [[Hestestalden]] - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for 'Biografen'. Biografen blev senere omdøbt til [[Cine City]] og senest [[BioCity]]. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal.

MiaGulvadJørgensen: /* Aarhus-Hallens direktører */

2024-02-14T10:04:35Z

Aarhus-Hallens direktører

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2024, 12:04
Linje 52:		Linje 52:

	=== Aarhus-Hallens direktører ===		=== Aarhus-Hallens direktører ===
	*1938 – 1954 [[Alf Westergaard-Hansen]]		*1938 – 1954 [[Alf Westergaard Hansen]]
	*1954 – 1957 [[Ingvar Blicher-Hansen]]		*1954 – 1957 [[Ingvar Blicher Hansen]]
	*1957 – 1960 [[Svend Skou Petersen]]		*1957 – 1960 [[Svend Skou Petersen]]
	*1960-? [[Gunnar Gravholt]]		*1960-? [[Gunnar Gravholt]]

AnneLund med 22. sep. 2022, 07:53

2022-09-22T07:53:36Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 09:53
Linje 75:		Linje 75:
	[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
	[[Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]

AnneLund med 22. sep. 2022, 07:53

2022-09-22T07:53:22Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 09:53
Linje 75:		Linje 75:
	[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
			[[Mad & drikke]]

AnneLund: /* Litteratur og kilder */

2022-09-22T07:52:11Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 09:52
Linje 69:		Linje 69:
	*Jyllands-Posten 02.11.2008, ''Da rocken tog strøm på Århus'', Kasper Schütt-Jensen		*Jyllands-Posten 02.11.2008, ''Da rocken tog strøm på Århus'', Kasper Schütt-Jensen
	*[http://www.virk-info.dk/Aarhus1/Restaurant/S/SctKnudsTorv.htm virk-info.dk]		*[http://www.virk-info.dk/Aarhus1/Restaurant/S/SctKnudsTorv.htm virk-info.dk]
			*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 111-112

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

AnneLund: /* Restaurant Tarantella */

2022-09-22T07:51:04Z

Restaurant Tarantella

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 09:51
Linje 21:		Linje 21:
	Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.		Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.

	I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen. Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.		I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen.

			Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.

	Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af [[Gunnar Gravholt]], blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven i Århus-Hallen\|Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]].		Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af [[Gunnar Gravholt]], blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven i Århus-Hallen\|Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]].

AnneLund: /* Restaurant Tarantella */

2022-09-22T07:50:25Z

Restaurant Tarantella

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 09:50
Linje 21:		Linje 21:
	Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.		Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.

	I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen.		I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen. Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.

	Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af [[Gunnar Gravholt]], blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven i Århus-Hallen\|Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]].		Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af [[Gunnar Gravholt]], blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven i Århus-Hallen\|Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]].

MiaGulvadJørgensen med 21. sep. 2022, 08:31

2022-09-21T08:31:23Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 10:31
Linje 30:		Linje 30:
	Det var ikke første gang, at Aarhus blev ramt af schalburgtage - tidligere på året var sporvognens remise blev et totalt ødelagt - men det var første gang at det kostede liv. Fem personer døde da den ene side af en beboelsesejendom over restauranten styrtede sammen. Ofrene var ægteparret Kirstine og Viggo Henriksen og forvalter Carl Jensen, hans hustru Tove og parrets syvårige datter Mia.		Det var ikke første gang, at Aarhus blev ramt af schalburgtage - tidligere på året var sporvognens remise blev et totalt ødelagt - men det var første gang at det kostede liv. Fem personer døde da den ene side af en beboelsesejendom over restauranten styrtede sammen. Ofrene var ægteparret Kirstine og Viggo Henriksen og forvalter Carl Jensen, hans hustru Tove og parrets syvårige datter Mia.

	Også [[Aarhus Håndværkerforening\|Håndværkerforeningens sal]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[~~Vennelyst Pavillonen~~\|Pavillonen]] i [[Vennelystparken]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.		Også [[Aarhus Håndværkerforening\|Håndværkerforeningens sal]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystpavillonen\|Pavillonen]] i [[Vennelystparken]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.

	=== På is og cykel i Aarhus-Hallen ===		=== På is og cykel i Aarhus-Hallen ===

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2026, 10:07
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved sin indvielse den 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til ~~5000~~-~~6000~~ mennesker - kun overgået af Forum i København.		For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved sin indvielse den 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til 5.000-6.000 mennesker - kun overgået af Forum i København.

	=== Hal i midtbyen ===		=== Hal i midtbyen ===
	Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadig et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.		Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadig et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.

	Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af [[Frederik Gregersen\|prosektor Gregersen]], men der skulle gå 15 år, før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] fik til opgave at tegne bygningen og den 1. april 1938 åbnede Aarhus' nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.		Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af [[Frederik Gregersen\|prosektor Gregersen]], men der skulle gå 15 år, før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Møller]] fik til opgave at tegne bygningen, og den 1. april 1938 åbnede Aarhus' nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.

	Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for ~~3002~~ mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens ~~restaurent~~ med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.		Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for 3.002 mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens restaurant med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, 'The Chinese Lucky Girl', danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.

	=== Restaurant Tarantella===		=== Restaurant Tarantella===
Linje 21:		Linje 21:
	Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.		Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.

	I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ~~”Fats”~~ Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker, der svingede med sit bananskørt på scenen.		I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist 'Fats' Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker, der svingede med sit bananskørt på scenen.

	Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.		Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.
Linje 35:		Linje 35:

	=== På is og cykel i Aarhus-Hallen ===		=== På is og cykel i Aarhus-Hallen ===
	Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.		Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København, Alf Westergård-Hansen, i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.

	Af de mest populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "[[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice"]], som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløbet]], som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.		Af de mest populære arrangementer kan nævnes det amerikanske [[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice]], som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløbet]], som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.

	=== Konkurs og videre drift ===		=== Konkurs og videre drift ===
	I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.		I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten, og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.

	Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs ~~i 1961~~. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder, inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.		Efter blot 23 år - i 1961 - gik Aarhus-Hallen konkurs. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder, inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.

	[[Fil:Is og cykel i Aarhus Hallen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus-Hallen er gennem tiden blevet brugt til at utal af forskellige arrangementer. Øverst er vi til [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløb]] og nederst er det [[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice]], der gæster hallen. Begge billeder er fra 1950'erne.]]		[[Fil:Is og cykel i Aarhus Hallen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus-Hallen er gennem tiden blevet brugt til at utal af forskellige arrangementer. Øverst er vi til [[6-dagesløb i Aarhus\|6-dagesløb]] og nederst er det [[Holiday on Ice i Aarhus\|Holiday on Ice]], der gæster hallen. Begge billeder er fra 1950'erne.]]