Aarhus’ borger nr. 100.000 - Versionshistorie

Hemik med 30. sep. 2024, 10:58

2024-09-30T10:58:56Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 12:58
Linje 1:		Linje 1:
	7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var ~~Hans’~~ fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''.		Den 7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans' fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''!

	=== Da jernbanen kom til byen ===		=== Da jernbanen kom til byen ===
Linje 24:		Linje 24:
	Hans Krogh Johansens fødsel i 1941 blev et symbol på 100 års udvikling. Det var 100 år, hvor Aarhus havde sprængt alle sine grænser og udviklet sig fra at være en mellemstor provinsby til en dansk storby. Det var en tid med forandringer, både geografisk og socialt.		Hans Krogh Johansens fødsel i 1941 blev et symbol på 100 års udvikling. Det var 100 år, hvor Aarhus havde sprængt alle sine grænser og udviklet sig fra at være en mellemstor provinsby til en dansk storby. Det var en tid med forandringer, både geografisk og socialt.

	~~Samtidigt~~ var 1941 et år, hvor Aarhus var besat af tyskerne, [[Aarhus Rådhus\|det nye rådhus]] blev indviet, og det var året for byens 500 års købstadsjubilæum.		Samtidig var 1941 et år, hvor Aarhus var besat af tyskerne, [[Aarhus Rådhus\|det nye rådhus]] blev indviet, og det var året for byens 500-års købstadsjubilæum.

	Af samme grund fik den lille dreng af Aarhus Byråd overrakt en bankbog med 500 kr., hvilket dengang svarede til tre gange faderens ugeløn. I radioen blev den nye Aarhus-borger præsenteret af Gunnar 'Nu' Hansen.		Af samme grund fik den lille dreng af Aarhus Byråd overrakt en bankbog med 500 kr., hvilket dengang svarede til tre gange faderens ugeløn. I radioen blev den nye Aarhus-borger præsenteret af selveste Gunnar 'Nu' Hansen.

	Aarhus by har rundet de 280.000 indbyggere (2021), men med til historien hører, at de 100.000 indbyggere, der boede i Aarhus i 1941, alle boede indenfor en bygrænse, som ikke inkluderede bydele som [[Hasle]], [[Brabrand]], [[Åbyhøj]], [[Viby]], [[Risskov]], [[Skejby]] og [[Holme]]. Disse blev først en del af Aarhus ved kommunesammenlægningen i 1970 - undtagen Skejby, som blev lagt under Aarhus i 1962.		Aarhus by har rundet de 280.000 indbyggere (2021), men med til historien hører, at de 100.000 indbyggere, der boede i Aarhus i 1941, alle boede indenfor en bygrænse, som ikke inkluderede bydele som [[Hasle]], [[Brabrand]], [[Åbyhøj]], [[Viby]], [[Risskov]], [[Skejby]] og [[Holme]]. Disse blev først en del af Aarhus ved kommunesammenlægningen i 1970 - undtagen Skejby, som blev lagt under Aarhus i 1962.

Hemik med 30. sep. 2024, 10:49

2024-09-30T10:49:13Z

JanneMarieBarslev med 21. jul. 2015, 11:53

2015-07-21T11:53:57Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2015, 13:53
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Hans Krog Johansen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus’ borger nr. 100.000, [[Hans Krogh Johansen]] vaskes af mor Asta på køkkenbordet i hjemmet i [[Steen Billes Gade]].]]~~

	7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans’ fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans’ var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''.		7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans’ fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans’ var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''.

JanneMarieBarslev med 12. jan. 2014, 20:33

2014-01-12T20:33:41Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2014, 22:33
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hans Krog Johansen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus’ borger nr. 100.000 vaskes af mor Asta på køkkenbordet i hjemmet i ~~Sten~~ Billes Gade.]]		[[Fil:Hans Krog Johansen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus’ borger nr. 100.000, [[Hans Krogh Johansen]] vaskes af mor Asta på køkkenbordet i hjemmet i [[Steen Billes Gade]].]]

	7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans’ fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans’ var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''.		7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans’ fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans’ var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''.

JanneMarieBarslev med 21. dec. 2012, 12:09

2012-12-21T12:09:58Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2012, 14:09
Linje 15:		Linje 15:

	=== Arbejdernes Aarhus ===		=== Arbejdernes Aarhus ===
	[[Fil:Aarhus ca 1865.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus set fra syd i 1860'erne med [[Spanien]] og [[Strandvejen\|Hads Herreds Vej]]. Ca. midt i billedet til venstre ses [[Jægergårdsgade]]. Det nuværende [[Frederiksbjerg]] mangler stadigt at blive bebygget, og jorden hører endnu under [[Viby Kommune]].]]		[[Fil:Aarhus ca 1865.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus set fra syd i 1860'erne med [[Spanien]] og [[Strandvejen\|Hads Herreds Vej]] løbende ind mod byen. Ca. midt i billedet til venstre ses [[Jægergårdsgade]]. Det nuværende [[Frederiksbjerg]] mangler stadigt at blive bebygget, og jorden hører endnu under [[Viby Kommune]].]]
	Det stigende befolkningstal medførte også at Aarhus rent geografisk blev større. Bydelen [[Frederiksbjerg]] eksisterede slet ikke før banegårdens indvielse, og området hørte under [[Viby Kommune]]. Da den nye bydel officielt blev navngivet i 1870 boede her ca. 300 indbyggere, men blot 30 år senere var dette tal vokset til over 10.000 og hele området var nu lagt under [[Aarhus Kommune]].		Det stigende befolkningstal medførte også at Aarhus rent geografisk blev større. Bydelen [[Frederiksbjerg]] eksisterede slet ikke før banegårdens indvielse, og området hørte under [[Viby Kommune]]. Da den nye bydel officielt blev navngivet i 1870 boede her ca. 300 indbyggere, men blot 30 år senere var dette tal vokset til over 10.000 og hele området var nu lagt under [[Aarhus Kommune]].

JanneMarieBarslev med 21. dec. 2012, 12:09

2012-12-21T12:09:10Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2012, 14:09
Linje 21:		Linje 21:

	Fælles for de to nye kvarterer var, at de begge var udpræget arbejderkvarterer. En sådan kvartermæssig social adskillelse var et nyt fænomen i Aarhus, hvor den sociale opdeling højst havde ligget på gadeniveau. I de nye arbejderkvarterer var bebyggelsen ofte små halvanden eller toetagershuse, der som regel højest indeholdt to lejligheder. En gåtur ned gennem [[Ole Rømers Gade]] i dag giver et godt indtryk af gadebilledet i de nye kvarterer i 1880’erne.		Fælles for de to nye kvarterer var, at de begge var udpræget arbejderkvarterer. En sådan kvartermæssig social adskillelse var et nyt fænomen i Aarhus, hvor den sociale opdeling højst havde ligget på gadeniveau. I de nye arbejderkvarterer var bebyggelsen ofte små halvanden eller toetagershuse, der som regel højest indeholdt to lejligheder. En gåtur ned gennem [[Ole Rømers Gade]] i dag giver et godt indtryk af gadebilledet i de nye kvarterer i 1880’erne.


	=== 100 års udvikling ===		=== 100 års udvikling ===

JanneMarieBarslev med 21. dec. 2012, 12:08

2012-12-21T12:08:48Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2012, 14:08
Linje 3:		Linje 3:

	=== Da jernbanen kom til byen ===		=== Da jernbanen kom til byen ===
	Helt indtil 1851 holdt Aarhus sig indenfor det plankeværk, som udgjorde en bymur, og i 1855 var Aarhus blot Danmarks fjerde største provinsby. Både Odense, Ålborg og Helsingør kunne præstere et større indbyggertal og Randers lå lunt i svinget med blot 50 færre indbyggere end Aarhus. Men så kom [[Aarhus Hovedbanegård\|jernbanen]]. I 1862 blev Jyllands første jernbanestrækning indviet mellem Aarhus og Randers, og syv år senere var hele den jyske længdebane etableret. Modsat byer som Randers og Ålborg, lå [[Aarhus Havn\|Aarhus’ havn]] ikke inde i en fjord, og var derfor kun sjældent frosset til. Havnen og byens centrale placering på jernbanelængden gjorde, at der for alvor blev sat skub i Aarhus’ udvikling. Allerede før 1870 var Ålborg og Helsingør passeret indbyggertalsmæssigt, og i 1873 blev også Odense overhalet.		Helt indtil 1851 holdt Aarhus sig indenfor det plankeværk, som udgjorde en bymur, og i 1855 var Aarhus blot Danmarks fjerde største provinsby. Både Odense, Ålborg og Helsingør kunne præstere et større indbyggertal og Randers lå lunt i svinget med blot 50 færre indbyggere end Aarhus.

			Men så kom [[Aarhus Hovedbanegård\|jernbanen]]. I 1862 blev Jyllands første jernbanestrækning indviet mellem Aarhus og Randers, og syv år senere var hele den jyske længdebane etableret.

			Modsat byer som Randers og Ålborg, lå [[Aarhus Havn\|Aarhus’ havn]] ikke inde i en fjord, og var derfor kun sjældent frosset til. Havnen og byens centrale placering på jernbanelængden gjorde, at der for alvor blev sat skub i Aarhus’ udvikling. Allerede før 1870 var Ålborg og Helsingør passeret indbyggertalsmæssigt, og i 1873 blev også Odense overhalet.

	=== Den landlige invasion ===		=== Den landlige invasion ===
	Fra at have haft godt 7000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000, og i 1941 var dette tal igen fordoblet. At Aarhus i 1941 med lille Hans havde nået indbygger nummer 100.000 skyldes ikke, at aarhusianerne var begyndt at få flere børn. Tværtimod. For på trods af den faldende spædbørnsdødelighed blev de aarhusianske familier mindre og mindre som årene gik. I slutningen af 1800-tallet havde industrialiseringen for alvor fat i Danmark og Aarhus var med sin ideelle placering på jernbanenettet og ved havnen et attraktivt sted at starte en virksomhed. I årene optil århundredeskiftet kom ca. 3000 tilflyttere til Aarhus om året i håb om en bedre fremtid i byen. I 1899 blev Danmark ramt af en stor arbejdsmarkedskonflikt, som satte en dæmper på den store indvandring til byerne. I 1904 modtog Aarhus eksempelvis kun 161 tilflyttere, men nedgangen var dog kun kortvarig.		Fra at have haft godt 7000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000, og i 1941 var dette tal igen fordoblet. At Aarhus i 1941 med lille Hans havde nået indbygger nummer 100.000 skyldes ikke, at aarhusianerne var begyndt at få flere børn. Tværtimod. For på trods af den faldende spædbørnsdødelighed blev de aarhusianske familier mindre og mindre som årene gik.

			I slutningen af 1800-tallet havde industrialiseringen for alvor fat i Danmark og Aarhus var med sin ideelle placering på jernbanenettet og ved havnen et attraktivt sted at starte en virksomhed. I årene optil århundredeskiftet kom ca. 3000 tilflyttere til Aarhus om året i håb om en bedre fremtid i byen. I 1899 blev Danmark ramt af en stor arbejdsmarkedskonflikt, som satte en dæmper på den store indvandring til byerne. I 1904 modtog Aarhus eksempelvis kun 161 tilflyttere, men nedgangen var dog kun kortvarig.

	=== Arbejdernes Aarhus ===		=== Arbejdernes Aarhus ===
	Det stigende befolkningstal medførte også at Aarhus rent geografisk blev større. Bydelen [[Frederiksbjerg]] eksisterede slet ikke før banegårdens indvielse, og området hørte under [[Viby Kommune]]. Da den nye bydel officielt blev navngivet i 1870 boede her ca. 300 indbyggere, men blot 30 år senere var dette tal vokset til over 10.000 og hele området var nu lagt under [[Aarhus Kommune]]. I samme periode begyndte [[Ø-gade kvarteret\|Øgadekvarteret]] at skyde frem. Frederiksbjerg blev bygget på markjord, som tidligere havde hørt under [[Marselisborg Gods]], og den nye bydel kunne derfor planlægges med lige og ensformige veje og boulevarder. Øgadekvarteret var derimod i forvejen bebygget med villaer, som de nye brolagte veje måtte planlægges efter. Vejene her blev derfor asymetriske med knæk og vinkler. Fælles for de to nye kvarterer var, at de begge var udpræget arbejderkvarterer. En sådan kvartermæssig social adskillelse var et nyt fænomen i Aarhus, hvor den sociale opdeling højst havde ligget på gadeniveau. I de nye arbejderkvarterer var bebyggelsen ofte små halvanden eller toetagershuse, der som regel højest indeholdt to lejligheder. En gåtur ned gennem [[Ole Rømers Gade]] i dag giver et godt indtryk af gadebilledet i de nye kvarterer i 1880’erne.		[[Fil:Aarhus ca 1865.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus set fra syd i 1860'erne med [[Spanien]] og [[Strandvejen\|Hads Herreds Vej]]. Ca. midt i billedet til venstre ses [[Jægergårdsgade]]. Det nuværende [[Frederiksbjerg]] mangler stadigt at blive bebygget, og jorden hører endnu under [[Viby Kommune]].]]
			Det stigende befolkningstal medførte også at Aarhus rent geografisk blev større. Bydelen [[Frederiksbjerg]] eksisterede slet ikke før banegårdens indvielse, og området hørte under [[Viby Kommune]]. Da den nye bydel officielt blev navngivet i 1870 boede her ca. 300 indbyggere, men blot 30 år senere var dette tal vokset til over 10.000 og hele området var nu lagt under [[Aarhus Kommune]].

			I samme periode begyndte [[Ø-gade kvarteret\|Øgadekvarteret]] at skyde frem. Frederiksbjerg blev bygget på markjord, som tidligere havde hørt under [[Marselisborg Gods]], og den nye bydel kunne derfor planlægges med lige og ensformige veje og boulevarder. Øgadekvarteret var derimod i forvejen bebygget med villaer, som de nye brolagte veje måtte planlægges efter. Vejene her blev derfor asymetriske med knæk og vinkler.

			Fælles for de to nye kvarterer var, at de begge var udpræget arbejderkvarterer. En sådan kvartermæssig social adskillelse var et nyt fænomen i Aarhus, hvor den sociale opdeling højst havde ligget på gadeniveau. I de nye arbejderkvarterer var bebyggelsen ofte små halvanden eller toetagershuse, der som regel højest indeholdt to lejligheder. En gåtur ned gennem [[Ole Rømers Gade]] i dag giver et godt indtryk af gadebilledet i de nye kvarterer i 1880’erne.


	=== 100 års udvikling ===		=== 100 års udvikling ===
	[[Fil:Aarhus ca 1865.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus set fra syd i 1860'erne med [[Spanien]] og [[Strandvejen\|Hads Herreds Vej]]. Ca. midt i billedet til venstre ses [[Jægergårdsgade]]. Det nuværende [[Frederiksbjerg]] mangler stadigt at blive bebygget, og jorden hører endnu under [[Viby Kommune]].]]
	Hans Krogh Johansens fødsel i 1941 blev et symbol på 100 års udvikling. Det var 100 år, hvor Aarhus havde sprængt alle sine grænser og udviklet sig fra at være en mellemstor provinsby til en dansk storby. Det var en tid med forandringer; både geografisk og socialt.		Hans Krogh Johansens fødsel i 1941 blev et symbol på 100 års udvikling. Det var 100 år, hvor Aarhus havde sprængt alle sine grænser og udviklet sig fra at være en mellemstor provinsby til en dansk storby. Det var en tid med forandringer; både geografisk og socialt.
	Samtidigt var 1941 et år, hvor Aarhus var besat af tyskerne, [[Aarhus Rådhus\|det nye rådhus]] blev indviet, og det var året for byens 500 års købstadsjubilæum. Af samme grund fik den lille dreng af Aarhus Byråd overrakt en bankbog med 500 kr., hvilket dengang svarede til tregange faderens ugeløn, ligesom Gunnar Nu-Hansen i radioen præsenterede den nye Aarhus-borger. I dag har Aarhus by rundet de 250.000 indbyggere, men med til historien hører, at de 100.000 indbyggere der boede i Aarhus i 1941 alle boede indenfor en bygrænse, som ikke inkluderede bydele som [[Hasle]], [[Brabrand]], [[Åbyhøj]], [[Viby]], [[Risskov]], [[Skejby]] og [[Holme]]. Disse blev først en del af Aarhus ved kommunesammenlægningen i 1970 - undtagen Skejby, som blev lagt under Aarhus i 1962.
			Samtidigt var 1941 et år, hvor Aarhus var besat af tyskerne, [[Aarhus Rådhus\|det nye rådhus]] blev indviet, og det var året for byens 500 års købstadsjubilæum.

			Af samme grund fik den lille dreng af Aarhus Byråd overrakt en bankbog med 500 kr., hvilket dengang svarede til tregange faderens ugeløn, ligesom Gunnar Nu-Hansen i radioen præsenterede den nye Aarhus-borger.

			I dag har Aarhus by rundet de 250.000 indbyggere, men med til historien hører, at de 100.000 indbyggere der boede i Aarhus i 1941 alle boede indenfor en bygrænse, som ikke inkluderede bydele som [[Hasle]], [[Brabrand]], [[Åbyhøj]], [[Viby]], [[Risskov]], [[Skejby]] og [[Holme]]. Disse blev først en del af Aarhus ved kommunesammenlægningen i 1970 - undtagen Skejby, som blev lagt under Aarhus i 1962.

	== Kilder ==		== Kilder ==

JanneMarieBarslev med 21. dec. 2012, 12:07

2012-12-21T12:07:06Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2012, 14:07
Linje 13:		Linje 13:

	=== 100 års udvikling ===		=== 100 års udvikling ===
			[[Fil:Aarhus ca 1865.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus set fra syd i 1860'erne med [[Spanien]] og [[Strandvejen\|Hads Herreds Vej]]. Ca. midt i billedet til venstre ses [[Jægergårdsgade]]. Det nuværende [[Frederiksbjerg]] mangler stadigt at blive bebygget, og jorden hører endnu under [[Viby Kommune]].]]
	Hans Krogh Johansens fødsel i 1941 blev et symbol på 100 års udvikling. Det var 100 år, hvor Aarhus havde sprængt alle sine grænser og udviklet sig fra at være en mellemstor provinsby til en dansk storby. Det var en tid med forandringer; både geografisk og socialt.		Hans Krogh Johansens fødsel i 1941 blev et symbol på 100 års udvikling. Det var 100 år, hvor Aarhus havde sprængt alle sine grænser og udviklet sig fra at være en mellemstor provinsby til en dansk storby. Det var en tid med forandringer; både geografisk og socialt.
	Samtidigt var 1941 et år, hvor Aarhus var besat af tyskerne, [[Aarhus Rådhus\|det nye rådhus]] blev indviet, og det var året for byens 500 års købstadsjubilæum. Af samme grund fik den lille dreng af Aarhus Byråd overrakt en bankbog med 500 kr., hvilket dengang svarede til tregange faderens ugeløn, ligesom Gunnar Nu-Hansen i radioen præsenterede den nye Aarhus-borger. I dag har Aarhus by rundet de 250.000 indbyggere, men med til historien hører, at de 100.000 indbyggere der boede i Aarhus i 1941 alle boede indenfor en bygrænse, som ikke inkluderede bydele som [[Hasle]], [[Brabrand]], [[Åbyhøj]], [[Viby]], [[Risskov]], [[Skejby]] og [[Holme]]. Disse blev først en del af Aarhus ved kommunesammenlægningen i 1970 - undtagen Skejby, som blev lagt under Aarhus i 1962.		Samtidigt var 1941 et år, hvor Aarhus var besat af tyskerne, [[Aarhus Rådhus\|det nye rådhus]] blev indviet, og det var året for byens 500 års købstadsjubilæum. Af samme grund fik den lille dreng af Aarhus Byråd overrakt en bankbog med 500 kr., hvilket dengang svarede til tregange faderens ugeløn, ligesom Gunnar Nu-Hansen i radioen præsenterede den nye Aarhus-borger. I dag har Aarhus by rundet de 250.000 indbyggere, men med til historien hører, at de 100.000 indbyggere der boede i Aarhus i 1941 alle boede indenfor en bygrænse, som ikke inkluderede bydele som [[Hasle]], [[Brabrand]], [[Åbyhøj]], [[Viby]], [[Risskov]], [[Skejby]] og [[Holme]]. Disse blev først en del af Aarhus ved kommunesammenlægningen i 1970 - undtagen Skejby, som blev lagt under Aarhus i 1962.

JanneMarieBarslev: /* Kilder */

2012-12-21T11:38:13Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2012, 13:38
Linje 19:		Linje 19:
	* Annegrete Dybdahl, ''Borger nr. 100.000'' i ''Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år'', Århus byhistoriske Udvalg, 1986		* Annegrete Dybdahl, ''Borger nr. 100.000'' i ''Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år'', Århus byhistoriske Udvalg, 1986

	* Jørgen Fink, '''Byens Rum''' i '''Århus – Byens historie 1870-1945''', bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		* Jørgen Fink, ''Byens Rum'' i ''Århus – Byens historie 1870-1945'', bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998

	* Århus Stiftstidende 17.03.2011		* Århus Stiftstidende 17.03.2011

JanneMarieBarslev med 21. dec. 2012, 11:36

2012-12-21T11:36:58Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2012, 13:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hans Krog Johansen.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Aarhus’ borger nr. 100.000 vaskes af mor Asta på køkkenbordet i hjemmet i Sten Billes Gade.]]		[[Fil:Hans Krog Johansen.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus’ borger nr. 100.000 vaskes af mor Asta på køkkenbordet i hjemmet i Sten Billes Gade.]]
	7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans’ fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans’ var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''.		7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans’ fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans’ var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''.

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 12:49
Linje 1:		Linje 1:
	7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans’ fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; ~~Hans’~~ var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''.		7. marts 1941 blev [[Hans Krogh Johansen]] født i [[Steen Billes Gade]]. Som tredje barn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustruen Asta, var Hans’ fødsel i sig selv ikke noget ekstraordinært. Men for Aarhus var Hans’ fødsel alligevel noget særligt; Hans var nemlig '''Aarhus’ borger nr. 100.000'''.

	=== Da jernbanen kom til byen ===		=== Da jernbanen kom til byen ===
	Helt indtil 1851 holdt Aarhus sig indenfor det plankeværk, som udgjorde en bymur, og i 1855 var Aarhus blot Danmarks ~~fjerde største~~ provinsby. Både Odense, ~~Ålborg~~ og Helsingør kunne præstere et større indbyggertal og Randers lå lunt i svinget med blot 50 færre indbyggere end Aarhus.		Helt indtil 1851 holdt Aarhus sig indenfor det plankeværk, som udgjorde en bymur, og i 1855 var Aarhus blot Danmarks fjerdestørste provinsby. Både Odense, Aalborg og Helsingør kunne præstere et større indbyggertal, og Randers lå lunt i svinget med blot 50 færre indbyggere end Aarhus.

	Men så kom [[Aarhus Hovedbanegård\|jernbanen]]. I 1862 blev Jyllands første jernbanestrækning indviet mellem Aarhus og Randers, og syv år senere var hele den jyske længdebane etableret.		Men så kom [[Aarhus Hovedbanegård\|jernbanen]]. I 1862 blev Jyllands første jernbanestrækning indviet mellem Aarhus og Randers, og syv år senere var hele den jyske længdebane etableret.

	Modsat byer som Randers og ~~Ålborg~~, lå [[Aarhus Havn\|Aarhus’ havn]] ikke inde i en fjord, og var derfor kun sjældent frosset til. Havnen og byens centrale placering på jernbanelængden gjorde, at der for alvor blev sat skub i Aarhus’ udvikling. Allerede før 1870 var ~~Ålborg~~ og Helsingør passeret indbyggertalsmæssigt, og i 1873 blev også Odense overhalet.		Modsat byer som Randers og Aalborg, lå [[Aarhus Havn\|Aarhus’ havn]] ikke inde i en fjord, og var derfor kun sjældent frosset til. Havnen og byens centrale placering på jernbanelængden gjorde, at der for alvor blev sat skub i Aarhus’ udvikling. Allerede før 1870 var Aalborg og Helsingør passeret indbyggertalsmæssigt, og i 1873 blev også Odense overhalet.

	=== Den landlige invasion ===		=== Den landlige invasion ===
	Fra at have haft godt 7000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000, og i 1941 var dette tal igen fordoblet. At Aarhus i 1941 med lille Hans havde nået indbygger nummer 100.000 ~~skyldes~~ ikke, at aarhusianerne var begyndt at få flere børn. Tværtimod. For på trods af den faldende spædbørnsdødelighed blev de aarhusianske familier mindre og mindre som årene gik.		Fra at have haft godt 7000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000, og i 1941 var dette tal igen fordoblet. At Aarhus i 1941 med lille Hans havde nået indbygger nummer 100.000 skyldtes ikke, at aarhusianerne var begyndt at få flere børn. Tværtimod. For på trods af den faldende spædbørnsdødelighed blev de aarhusianske familier mindre og mindre, som årene gik.

	I slutningen af 1800-tallet havde industrialiseringen for alvor fat i Danmark og Aarhus var med sin ideelle placering på jernbanenettet og ved havnen et attraktivt sted at starte en virksomhed. I årene ~~optil århundredeskiftet~~ kom ca. 3000 tilflyttere til Aarhus om året i håb om en bedre fremtid i byen. I 1899 blev Danmark ramt af en stor arbejdsmarkedskonflikt, som satte en dæmper på den store indvandring til byerne. I 1904 modtog Aarhus eksempelvis kun 161 tilflyttere, men nedgangen var dog kun kortvarig.		I slutningen af 1800-tallet havde industrialiseringen for alvor fat i Danmark, og Aarhus var med sin ideelle placering på jernbanenettet og ved havnen et attraktivt sted at starte en virksomhed. I årene op til århundredskiftet kom ca. 3000 tilflyttere til Aarhus om året i håb om en bedre fremtid i byen. I 1899 blev Danmark ramt af en stor arbejdsmarkedskonflikt, som satte en dæmper på den store indvandring til byerne. I 1904 modtog Aarhus eksempelvis kun 161 tilflyttere, men nedgangen var dog kun kortvarig.

	=== Arbejdernes Aarhus ===		=== Arbejdernes Aarhus ===
	[[Fil:Aarhus ca 1865.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus set fra syd i 1860'erne med [[Spanien]] og [[Strandvejen\|Hads Herreds Vej]] løbende ind mod byen. Ca. midt i billedet til venstre ses [[Jægergårdsgade]]. Det nuværende [[Frederiksbjerg]] mangler ~~stadigt~~ at blive bebygget, og jorden hører endnu under [[Viby Kommune]].]]		[[Fil:Aarhus ca 1865.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus set fra syd i 1860'erne med [[Spanien]] og [[Strandvejen\|Hads Herreds Vej]] løbende ind mod byen. Ca. midt i billedet til venstre ses [[Jægergårdsgade]]. Det nuværende [[Frederiksbjerg]] mangler stadig at blive bebygget, og jorden hører endnu under [[Viby Kommune]].]]
	Det stigende befolkningstal medførte også at Aarhus rent geografisk blev større. Bydelen [[Frederiksbjerg]] eksisterede slet ikke før banegårdens indvielse, og området hørte under [[Viby Kommune]]. Da den nye bydel officielt blev navngivet i 1870 boede her ca. 300 indbyggere, men blot 30 år senere var dette tal vokset til over 10.000 og hele området var nu lagt under [[Aarhus Kommune]].		Det stigende befolkningstal medførte også, at Aarhus rent geografisk blev større. Bydelen [[Frederiksbjerg]] eksisterede slet ikke før banegårdens indvielse, og området hørte under [[Viby Kommune]]. Da den nye bydel officielt blev navngivet i 1870, boede her ca. 300 indbyggere, men blot 30 år senere var dette tal vokset til over 10.000, og hele området var nu lagt under [[Aarhus Kommune]].

	I samme periode begyndte [[Ø-gade kvarteret\|Øgadekvarteret]] at skyde frem. Frederiksbjerg blev bygget på markjord, som tidligere havde hørt under [[Marselisborg Gods]], og den nye bydel kunne derfor planlægges med lige og ensformige veje og boulevarder. Øgadekvarteret var derimod i forvejen bebygget med villaer, som de nye brolagte veje måtte planlægges efter. Vejene her blev derfor ~~asymetriske~~ med knæk og vinkler.		I samme periode begyndte [[Ø-gade kvarteret\|Øgadekvarteret]] at skyde frem. Frederiksbjerg blev bygget på markjord, som tidligere havde hørt under [[Marselisborg Gods]], og den nye bydel kunne derfor planlægges med lige og ensformige veje og boulevarder. Øgadekvarteret var derimod i forvejen bebygget med villaer, som de nye brolagte veje måtte planlægges efter. Vejene her blev derfor asymmetriske med knæk og vinkler.

	Fælles for de to nye kvarterer var, at de begge var udpræget arbejderkvarterer. En sådan kvartermæssig social adskillelse var et nyt fænomen i Aarhus, hvor den sociale opdeling højst havde ligget på gadeniveau. I de nye arbejderkvarterer var bebyggelsen ofte små halvanden eller toetagershuse, der som regel højest indeholdt to lejligheder. En gåtur ned gennem [[Ole Rømers Gade]] i dag giver et godt indtryk af gadebilledet i de nye kvarterer i 1880’erne.		Fælles for de to nye kvarterer var, at de begge var udpræget arbejderkvarterer. En sådan kvartermæssig social adskillelse var et nyt fænomen i Aarhus, hvor den sociale opdeling højst havde ligget på gadeniveau. I de nye arbejderkvarterer var bebyggelsen ofte små halvanden eller toetagershuse, der som regel højest indeholdt to lejligheder. En gåtur ned gennem [[Ole Rømers Gade]] i dag giver et godt indtryk af gadebilledet i de nye kvarterer i 1880’erne.

	=== 100 års udvikling ===		=== 100 års udvikling ===
	Hans Krogh Johansens fødsel i 1941 blev et symbol på 100 års udvikling. Det var 100 år, hvor Aarhus havde sprængt alle sine grænser og udviklet sig fra at være en mellemstor provinsby til en dansk storby. Det var en tid med forandringer; både geografisk og socialt.		Hans Krogh Johansens fødsel i 1941 blev et symbol på 100 års udvikling. Det var 100 år, hvor Aarhus havde sprængt alle sine grænser og udviklet sig fra at være en mellemstor provinsby til en dansk storby. Det var en tid med forandringer, både geografisk og socialt.

	Samtidigt var 1941 et år, hvor Aarhus var besat af tyskerne, [[Aarhus Rådhus\|det nye rådhus]] blev indviet, og det var året for byens 500 års købstadsjubilæum.		Samtidigt var 1941 et år, hvor Aarhus var besat af tyskerne, [[Aarhus Rådhus\|det nye rådhus]] blev indviet, og det var året for byens 500 års købstadsjubilæum.

	Af samme grund fik den lille dreng af Aarhus Byråd overrakt en bankbog med 500 kr., hvilket dengang svarede til ~~tregange~~ faderens ugeløn~~, ligesom Gunnar Nu-Hansen i~~ radioen ~~præsenterede~~ den nye Aarhus-borger.		Af samme grund fik den lille dreng af Aarhus Byråd overrakt en bankbog med 500 kr., hvilket dengang svarede til tre gange faderens ugeløn. I radioen blev den nye Aarhus-borger præsenteret af Gunnar 'Nu' Hansen.

	~~I dag har~~ Aarhus by rundet de ~~250~~.000 indbyggere, men med til historien hører, at de 100.000 indbyggere der boede i Aarhus i 1941 alle boede indenfor en bygrænse, som ikke inkluderede bydele som [[Hasle]], [[Brabrand]], [[Åbyhøj]], [[Viby]], [[Risskov]], [[Skejby]] og [[Holme]]. Disse blev først en del af Aarhus ved kommunesammenlægningen i 1970 - undtagen Skejby, som blev lagt under Aarhus i 1962.		Aarhus by har rundet de 280.000 indbyggere (2021), men med til historien hører, at de 100.000 indbyggere, der boede i Aarhus i 1941, alle boede indenfor en bygrænse, som ikke inkluderede bydele som [[Hasle]], [[Brabrand]], [[Åbyhøj]], [[Viby]], [[Risskov]], [[Skejby]] og [[Holme]]. Disse blev først en del af Aarhus ved kommunesammenlægningen i 1970 - undtagen Skejby, som blev lagt under Aarhus i 1962.

			Aarhus' borger nr. 100.000, Hans Krogh Johansen, døde i 2019, 77 år gammel.

	== Kilder ==		== Kilder ==
Linje 35:		Linje 37:
	* Jørgen Fink, ''Byens Rum'' i ''Århus – Byens historie 1870-1945'', bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		* Jørgen Fink, ''Byens Rum'' i ''Århus – Byens historie 1870-1945'', bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998

	* Århus Stiftstidende 17.03.2011		* Århus Stiftstidende, 17.03.2011

			* Århus Stiftstidende, 17.01.2019

	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]
	[[Kategori: Det 21. århundrede]]		[[Kategori: Det 21. århundrede]]
	[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]