Aarhus' historie - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart */

2025-09-11T06:56:47Z

Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2025, 08:56
Linje 215:		Linje 215:

	====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====		====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
	[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans ~~Broges~~ fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].		[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]]s fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

	[[Fil:Krathuset.jpg\|300px\|thumb\|right\|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]		[[Fil:Krathuset.jpg\|300px\|thumb\|right\|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]
Linje 221:		Linje 221:
	Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab den 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.		Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab den 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

	Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig sammen med en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.		Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i [[Mejlgade]]. Her havde Liisberg etableret sig sammen med en partner i 1847 i nummer [[Mejlgade 72\|72]], inden han gik solo kort tid efter.

	Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.		Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. [[Mejlgade 69\|67-69]], men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på [[Skovvejen]]. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

	Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.		Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

	Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.		Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i [[Vejlby]], som var den kommune, som den nye bydel [[Risskov]] opstod i. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

	====Byen udvides i parisisk ånd====		====Byen udvides i parisisk ånd====

JanneMarieBarslev: /* Købmandsgårdene forsvandt på torvene */

2025-09-11T06:48:15Z

Købmandsgårdene forsvandt på torvene

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2025, 08:48
Linje 157:		Linje 157:
	[[Fil:000186137_l.jpg\|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.\|300px\|thumb\|right\|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186137_l.jpg\|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.\|300px\|thumb\|right\|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Men torvene var under forandring. Det store palæ~~, hvor~~ [[Lille Torv 2~~\|Illum’s~~]] ~~i dag holder til~~, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.		Men torvene var under forandring. Det store palæ på [[Lille Torv 2]], var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.

	Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.		Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Hemik: /* La Belle Époque: Modsætningernes by */

2024-08-22T07:12:33Z

La Belle Époque: Modsætningernes by

Hemik: /* Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførelse */

2024-08-22T06:55:39Z

Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførelse

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 08:55
Linje 120:		Linje 120:
	I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869\|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.		I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869\|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

	Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.		Ikke kun politisk, men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]], i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772 og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

	Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.		Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

Hemik: /* På vej imod industrialiseringen */

2024-08-22T06:53:12Z

På vej imod industrialiseringen

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 08:53
Linje 109:		Linje 109:
	[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]		[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg\|400px\|thumb\|right\|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

	De første [[:Kategori:Håndværk & industri\|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet\|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.		De første [[:Kategori:Håndværk & industri\|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under ti mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken\|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet\|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

	Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus større end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark\|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.		Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840-1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus større end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark\|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

	Nye bygninger og gader skød op til at huse ~~Aarhus’~~ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.		Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus' nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

	===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførelse===		===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførelse===

Hemik: /* En stagneret by */

2024-08-22T06:47:48Z

En stagneret by

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 08:47
Linje 87:		Linje 87:

	===En stagneret by===		===En stagneret by===
	Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by~~, denne~~ udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.		Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by. Denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

	Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.		Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

	Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet ~~Aarhus´~~ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.		Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus' primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

	Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.		Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

	Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor ~~at blive~~ at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.		Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

	==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==		==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==

Hemik: /* Byråd og konge */

2024-08-22T06:45:37Z

Byråd og konge

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 08:45
Linje 84:		Linje 84:
	På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde\|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.		På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde\|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

	Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere\|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, ~~hovedsaligt~~ udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens ~~indførsel~~. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til ~~hovedsaligt~~ at have ~~afspejle~~ egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.		Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere\|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsageligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer, som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførelse. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsageligt at have afspejlet egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

	===En stagneret by===		===En stagneret by===

Hemik: /* Magten i byen */

2024-08-22T06:41:48Z

Magten i byen

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 08:41
Linje 66:		Linje 66:
	I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.		I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

	Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.		Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse, men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

	I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens ~~indførsel~~.		I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførelse.

	Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.		Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

Hemik: /* Nye bebyggelser */

2024-08-22T06:37:45Z

Nye bebyggelser

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 08:37
Linje 57:		Linje 57:
	Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område.		Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område.

	Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.		Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden, som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

	Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.		Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

Hemik: /* Byens vokseværk */

2024-08-22T06:31:53Z

Byens vokseværk

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 08:31
Linje 33:		Linje 33:
	Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.		Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

	Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.		Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser med dertil hørende produktion af landbrugsvarer også handel til byen.

	At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.		At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 09:12
Linje 128:		Linje 128:
	===La Belle Époque: Modsætningernes by===		===La Belle Époque: Modsætningernes by===

	Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den ~~Fransk~~-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.		Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

	[[Fil:000186195_l.jpg\|300px\|thumb\|right\|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186195_l.jpg\|300px\|thumb\|right\|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]
Linje 150:		Linje 150:
	Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.		Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

	[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af ~~Aarhus’~~ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz (1828-1906)]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i ~~1950’erne~~ og erstattet af et nyt boligkompleks.		[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus' første fotografer, maleren [[Andreas Fritz (1828-1906)]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950'erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

	====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====		====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
Linje 181:		Linje 181:
	Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.		Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
	Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.		Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
	Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til ~~1950’erne~~ stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.		Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950'erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

	====Romersk bad til det bedre borgerskab====		====Romersk bad til det bedre borgerskab====
Linje 195:		Linje 195:
	I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:		I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

	::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes ~~temperede~~ Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::		::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes tempererede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

	Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.		Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.
Linje 218:		Linje 218:
	[[Fil:Krathuset.jpg\|300px\|thumb\|right\|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]		[[Fil:Krathuset.jpg\|300px\|thumb\|right\|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

	Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.		Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab den 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

	Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig sammen med en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.		Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig sammen med en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.
Linje 233:		Linje 233:
	[[Fil:000186124_l.jpg\|300px\|thumb\|right\|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186124_l.jpg\|300px\|thumb\|right\|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra ~~1870’erne~~ til slutningen af ~~1890’erne~~. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i ~~1860’erne~~ og ~~1870’erne~~. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.		Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870'erne til slutningen af 1890'erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860'erne og 1870'erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

	Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet\|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].		Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet\|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].
Linje 241:		Linje 241:
	Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.		Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

	Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.		Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
	En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.		En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.