Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979) - Versionshistorie

Hemik med 1. okt. 2024, 10:02

2024-10-01T10:02:58Z

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2024, 12:02
Linje 1:		Linje 1:
	~~Overlæge~~ '''Aage Th. B. Jacobsen''' (født i 1885, død i 1979). I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling, som han fortsatte i frem til 1955.		'''Aage Th. B. Jacobsen''' (født i 1885, død i 1979) var læge. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling, som han fortsatte i frem til 1955.

	Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg den 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.		Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg den 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

Hemik med 1. okt. 2024, 09:09

2024-10-01T09:09:22Z

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2024, 11:09
Linje 1:		Linje 1:
	Overlæge '''Aage Th. B. Jacobsen''' ~~levede fra~~ 1885 ~~til~~ 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling, som han fortsatte i frem til 1955.		Overlæge '''Aage Th. B. Jacobsen''' (født i 1885, død i 1979). I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling, som han fortsatte i frem til 1955.

	Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg den 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.		Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg den 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

Hemik med 22. aug. 2024, 06:14

2024-08-22T06:14:39Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 08:14
Linje 1:		Linje 1:
	Overlæge '''Aage Th. B. Jacobsen''' levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.		Overlæge '''Aage Th. B. Jacobsen''' levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling, som han fortsatte i frem til 1955.

	Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.		Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg den 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

	=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===		=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
	Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehuse uden for København til at indføre behandlinger med insulin.		Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehuse uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

	I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. [[Cai Tage-Hansen]], søn af den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)\|Tage Algreen Hansen]], udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]] den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev den nye struktur en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.		I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. [[Cai Tage-Hansen]], søn af den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)\|Tage Algreen Hansen]], udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]] den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev den nye struktur en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

	Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på [[Amtssygehuset]] under Jacobsens vejledning.		Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på [[Amtssygehuset]] under Jacobsens vejledning.

	Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, [[Knud Faber]], der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.		Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, [[Knud Faber]], der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus, og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

	[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1955.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Amtssygehus 1. oktober 1955. Personer fra venstre: overlæge Poul Bechgaard, forhenværende overlæge Aage. Th. B. Jacobsen, forhenværende overlæge Johannes Fabricius-Møller og overlæge Povl Holm-Nielsen. Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1955, Den Gamle Bys billedsamling.]].]]		[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1955.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Amtssygehus den 1. oktober 1955. Personer fra venstre: overlæge Poul Bechgaard, forhenværende overlæge Aage. Th. B. Jacobsen, forhenværende overlæge Johannes Fabricius-Møller og overlæge Povl Holm-Nielsen. Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1955, Den Gamle Bys billedsamling.]].]]

	=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===		=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

	Planlægningen af det nye [[Aarhus Amtssygehus\|Amtssygehus]] var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus ~~blev~~ simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, [[Thomas Nielsen]], var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.		Planlægningen af det nye [[Aarhus Amtssygehus\|Amtssygehus]] var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, [[Thomas Nielsen]], var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

	Jacobsens indflydelse på [[Aarhus Amtssygehus\|Amtssygehusets]] videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende viden nok til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på [[Aarhus Universitet]].		Jacobsens indflydelse på [[Aarhus Amtssygehus\|Amtssygehusets]] videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende viden nok til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på [[Aarhus Universitet]].

	Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved [[Aarhus Universitet]] skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af [[Aarhus Amtssygehus]] på fakultetet, hvor [[Kommunehospitalet]] havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra [[Amtssygehuset]] havde tidligt fået en anden af sygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.		Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved [[Aarhus Universitet]] skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af [[Aarhus Amtssygehus]] på fakultetet, hvor [[Kommunehospitalet]] havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra [[Amtssygehuset]] havde tidligt fået en anden af sygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Aage Th. B. Jacobsen til Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979): Manglede årstal og fejl i titlen

2022-06-21T12:49:32Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Aage Th. B. Jacobsen til Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979): Manglede årstal og fejl i titlen

← Ældre version		Versionen fra 21. jun. 2022, 14:49
(Ingen forskel)

Maja1293 med 11. mar. 2022, 14:23

2022-03-11T14:23:00Z

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2022, 16:23
Linje 12:		Linje 12:
	Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, [[Knud Faber]], der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.		Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, [[Knud Faber]], der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

	[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1955.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Aarhus Amtssygehus 1. oktober 1955. Personer fra venstre: overlæge Poul Bechgaard, forhenværende overlæge Aage. Th. B. Jacobsen, forhenværende overlæge Johannes Fabricius-Møller og overlæge Povl Holm-Nielsen. Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1955, Den Gamle Bys billedsamling.]].]]		[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1955.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Amtssygehus 1. oktober 1955. Personer fra venstre: overlæge Poul Bechgaard, forhenværende overlæge Aage. Th. B. Jacobsen, forhenværende overlæge Johannes Fabricius-Møller og overlæge Povl Holm-Nielsen. Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1955, Den Gamle Bys billedsamling.]].]]

	=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===		=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Maja1293 med 11. mar. 2022, 14:22

2022-03-11T14:22:46Z

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2022, 16:22
Linje 12:		Linje 12:
	Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, [[Knud Faber]], der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.		Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, [[Knud Faber]], der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

	[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1955.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Amtssygehus, 1. oktober 1955. Aage Th. B. Jacobsen ~~(i midten til venstre) går på pension samtidig med kollegaen [[~~Johannes Fabricius-Møller]].]]		[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1955.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Amtssygehus 1. oktober 1955. Personer fra venstre: overlæge Poul Bechgaard, forhenværende overlæge Aage. Th. B. Jacobsen, forhenværende overlæge Johannes Fabricius-Møller og overlæge Povl Holm-Nielsen. Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1955, Den Gamle Bys billedsamling.]].]]

	=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===		=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Hhoej: /* Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor */

2019-04-17T10:50:08Z

Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2019, 12:50
Linje 22:		Linje 22:
	Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved [[Aarhus Universitet]] skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af [[Aarhus Amtssygehus]] på fakultetet, hvor [[Kommunehospitalet]] havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra [[Amtssygehuset]] havde tidligt fået en anden af sygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.		Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved [[Aarhus Universitet]] skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af [[Aarhus Amtssygehus]] på fakultetet, hvor [[Kommunehospitalet]] havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra [[Amtssygehuset]] havde tidligt fået en anden af sygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

	Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955, samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, [[Johannes Fabricius-Møller]]. Aage Th. B. Jacobsen havde været læge i 45 år, og døde i 1979.		Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955 samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, [[Johannes Fabricius-Møller]]. Aage Th. B. Jacobsen havde været læge i 45 år og døde i 1979.

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==

Hhoej med 16. okt. 2018, 07:39

2018-10-16T07:39:08Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2018, 09:39
Linje 6:		Linje 6:
	Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehuse uden for København til at indføre behandlinger med insulin.		Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehuse uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

	I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. [[Cai Tage-Hansen]], søn af den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Hansen\|Tage Algreen ~~Tage-Hansens~~]], udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]] den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev den nye struktur en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.		I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. [[Cai Tage-Hansen]], søn af den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)\|Tage Algreen Hansen]], udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]] den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev den nye struktur en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

	Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på [[Amtssygehuset]] under Jacobsens vejledning.		Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på [[Amtssygehuset]] under Jacobsens vejledning.

Jannikheiberg med 7. sep. 2016, 08:41

2016-09-07T08:41:58Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2016, 10:41
Linje 1:		Linje 1:
	Overlæge Aage Th. B. Jacobsen levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.		Overlæge '''Aage Th. B. Jacobsen''' levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.

	Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.		Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

	=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===		=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
	Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første ~~sygehus~~ uden for København til at indføre behandlinger med insulin.		Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehuse uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

	I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. ~~Den~~ tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Hansen\|Tage Algreen Tage-Hansens]] ~~søn~~, ~~[[Cai Tage-Hansen]]~~ udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]] den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og ~~desuden~~ var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev ~~delingen~~ en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.		I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. [[Cai Tage-Hansen]], søn af den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Hansen\|Tage Algreen Tage-Hansens]], udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]] den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev den nye struktur en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

	Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på [[Amtssygehuset]] under Jacobsens vejledning.		Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på [[Amtssygehuset]] under Jacobsens vejledning.
Linje 18:		Linje 18:
	Planlægningen af det nye [[Aarhus Amtssygehus\|Amtssygehus]] var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, [[Thomas Nielsen]], var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.		Planlægningen af det nye [[Aarhus Amtssygehus\|Amtssygehus]] var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, [[Thomas Nielsen]], var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

	Jacobsens indflydelse på [[Aarhus Amtssygehus\|Amtssygehusets]] videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende nok ~~viden~~ til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på [[Aarhus Universitet]].		Jacobsens indflydelse på [[Aarhus Amtssygehus\|Amtssygehusets]] videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende viden nok til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på [[Aarhus Universitet]].

	Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved [[Aarhus Universitet]] skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af [[Aarhus Amtssygehus]] på fakultetet, hvor [[Kommunehospitalet]] havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra [[Amtssygehuset]] havde tidligt fået en anden af sygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.		Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved [[Aarhus Universitet]] skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af [[Aarhus Amtssygehus]] på fakultetet, hvor [[Kommunehospitalet]] havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra [[Amtssygehuset]] havde tidligt fået en anden af sygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

Jannikheiberg med 5. sep. 2016, 12:10

2016-09-05T12:10:55Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2016, 14:10
Linje 11:		Linje 11:

	Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, [[Knud Faber]], der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.		Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, [[Knud Faber]], der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

			[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1955.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Amtssygehus, 1. oktober 1955. Aage Th. B. Jacobsen (i midten til venstre) går på pension samtidig med kollegaen [[Johannes Fabricius-Møller]].]]

	=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===		=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===