4. juli katastrofen - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 4. jul. 2025, 12:08

2025-07-04T12:08:18Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2025, 14:08
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~15088350720009~~, 10.~~216231292228564~~~[[4. juli katastrofen]];		56.152567666197776, 10.218612688659572~[[4. juli katastrofen]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=16		\|zoom=16
	\|center=56.~~15088350720009~~, 10.~~216231292228564~~		\|center=56.152567666197776, 10.218612688659572
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

JanneMarieBarslev: /* En regn af projektiler og granater */

2025-07-04T06:44:05Z

En regn af projektiler og granater

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2025, 08:44
Linje 25:		Linje 25:
	Den 4. juli 1944 kl. 13.47 lød der et brag så voldsomt, at det kunne høres helt ude i Femmøller på Djursland. I Trige kunne folk mærke jorden ryste under sig. I Risskov og andre steder nærmere byen faldt kalkpudset ned fra væggene, alt imens badegæster på [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Den Permanente]] forskrækkede løb op i skoven for at gemme sig.		Den 4. juli 1944 kl. 13.47 lød der et brag så voldsomt, at det kunne høres helt ude i Femmøller på Djursland. I Trige kunne folk mærke jorden ryste under sig. I Risskov og andre steder nærmere byen faldt kalkpudset ned fra væggene, alt imens badegæster på [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Den Permanente]] forskrækkede løb op i skoven for at gemme sig.

	Fra Sydhavnens 10-meterkaj rejste en 600 meter høj røg- og støvsky sig. Havnearbejdere havde været i færd med at losse ammunitionskasser fra et godstog over på en lægter, da lægteren med ~~150~~ tons ammunition eksploderede og efterfølgende fløj op på land. Her havnede den på en jernbanevogn for derefter sammen med jernbanevognen at havne på taget af Mammen & Dreschers lagerbygning. På mindre end et sekund var næsten alt liv på stedet udslukt. Arbejdere, der havde været beskæftiget i nærheden af eksplosionen, lå lemlæstede på jorden eller i de nærliggende brændende ruiner af sammenstyrtede pakhuse.		Fra Sydhavnens 10-meterkaj rejste en 600 meter høj røg- og støvsky sig. Havnearbejdere havde været i færd med at losse ammunitionskasser fra et godstog over på en lægter, da lægteren med 180 tons ammunition eksploderede og efterfølgende fløj op på land. Her havnede den på en jernbanevogn for derefter sammen med jernbanevognen at havne på taget af Mammen & Dreschers lagerbygning. På mindre end et sekund var næsten alt liv på stedet udslukt. Arbejdere, der havde været beskæftiget i nærheden af eksplosionen, lå lemlæstede på jorden eller i de nærliggende brændende ruiner af sammenstyrtede pakhuse.

	Mere end 2000 granater, projektiler og glødende sprængstykker haglede ned over store dele af byen; helt op til 1000 meter fra eksplosionsstedet slog fragmenter ned. På loftet i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidendes bladhus]] landede et stort projektil tillige med en halvanden meter lang jernplade; i [[Østergade]] endte en granat i en skrivebordsskuffe, mens en anden, i [[Ryesgade]], gik gennem et tag, borede sig ned gennem etageadskillelser, gennem en skrivemaskine og ned i gulvet. Ved en tandlæge gik et projektil gennem taget og landede i en stol, som en patient netop havde forladt.		Mere end 2000 granater, projektiler og glødende sprængstykker haglede ned over store dele af byen; helt op til 1000 meter fra eksplosionsstedet slog fragmenter ned. På loftet i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidendes bladhus]] landede et stort projektil tillige med en halvanden meter lang jernplade; i [[Østergade]] endte en granat i en skrivebordsskuffe, mens en anden, i [[Ryesgade]], gik gennem et tag, borede sig ned gennem etageadskillelser, gennem en skrivemaskine og ned i gulvet. Ved en tandlæge gik et projektil gennem taget og landede i en stol, som en patient netop havde forladt.

	Trods katastrofens store omfang kunne det være gået langt værre. Det tyske ammunitionsskib Scharnörn, som lå fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen, brød i brand. Skibet var lastet med yderligere ~~300~~ tons ammunition og kunne, hvis det var eksploderet, have udslettet store dele af Aarhus midtby. Til alt held lykkedes det bugserbåden Hermes at bugsere Scharnörn væk og slukke ilden.		Trods katastrofens store omfang kunne det være gået langt værre. Det tyske ammunitionsskib Scharnörn, som lå fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen, brød i brand. Skibet var lastet med yderligere mange tons ammunition og kunne, hvis det var eksploderet, have udslettet store dele af Aarhus midtby. Til alt held lykkedes det bugserbåden Hermes at bugsere Scharnörn væk og slukke ilden.

	==== Tabene ====		==== Tabene ====

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-07-01T10:53:12Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 1. jul. 2025, 12:53
Linje 53:		Linje 53:

	* Århus Stiftstidende 5/7 1944, 30/7 1944		* Århus Stiftstidende 5/7 1944, 30/7 1944
			* Århus Stiftstidende, 09.12.2018, ''"Ny viden: 544.433 tyske soldater var i Aarhus under krigen"''
	* Demokraten 5/7 1944, 30/7 1944		* Demokraten 5/7 1944, 30/7 1944
	* Aarhus under besættelsen, Red. Georg Andrésen, Forlaget Aros Aarhus, 1946		* Aarhus under besættelsen, Red. Georg Andrésen, Forlaget Aros Aarhus, 1946

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 11:05

2025-06-26T11:05:02Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 13:05
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000142031.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ødelæggelser på havnen efter 4. juli katastrofen, hvor en tysk lægter ladet med ammunition sprang i luften i 1944. Fotograf Ernst Christian Skabelund, 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000142031.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ødelæggelser på havnen efter 4. juli katastrofen, hvor en tysk lægter ladet med ammunition sprang i luften i 1944. Fotograf Ernst Christian Skabelund, 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000142032 l.jpg\|350px\|thumb\|Ødelagte ejendomme på [[Mindet]] efter 4. juli katastrofen på [[Aarhus Havn]] i 1944. Ejendommene er i dag nedrevet. Fra venstre ses [[Mindet 8]], [[Mindet 6]] og [[Mindet 4]]. Den lille hjørneejendom (Mindet 2) havde adresse på [[Dynkarken 17]]. Gadestykket var indtil 1934 en del af [[Dynkarken]], og blev også ofte omtalt som Lille Dynkarken. Fotograf [[Ernst Christian Skabelund]], 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000142032 l.jpg\|350px\|thumb\|Ødelagte ejendomme på [[Mindet]] efter 4. juli katastrofen på [[Aarhus Havn]] i 1944. Ejendommene er i dag nedrevet. Fra venstre ses [[Mindet 8]], [[Mindet 6]] og [[Mindet 4]]. Den lille hjørneejendom (Mindet 2) havde adresse på [[Dynkarken 17]]. Gadestykket var indtil 1934 en del af [[Dynkarken]], og blev også ofte omtalt som Lille Dynkarken. I dag er gadestykket en del af [[Europaplads]]. Fotograf [[Ernst Christian Skabelund]], 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.		Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 10:50

2025-06-26T10:50:16Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:50
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000142031.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ødelæggelser på havnen efter 4. juli katastrofen, hvor en tysk lægter ladet med ammunition sprang i luften i 1944. Fotograf Ernst Christian Skabelund, 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000142031.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ødelæggelser på havnen efter 4. juli katastrofen, hvor en tysk lægter ladet med ammunition sprang i luften i 1944. Fotograf Ernst Christian Skabelund, 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000142032 l.jpg\|350px\|thumb\|Ødelagte ejendomme på [[Mindet]] efter 4. juli katastrofen på [[Aarhus Havn]] i 1944. Ejendommene er i dag nedrevet. Fra venstre ses [[Mindet 8]], [[Mindet 6]] og [[Mindet 4]]. Den lille hjørneejendom (Mindet 2) havde adresse på [[Dynkarken 17]]. Gadestykket var indtil 1934 en del af [[Dynkarken]], og blev også ofte omtalt som Lille Dynkarken. Fotograf [[Ernst Christian Skabelund]], 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000142032 l.jpg\|350px\|thumb\|Ødelagte ejendomme på [[Mindet]] efter 4. juli katastrofen på [[Aarhus Havn]] i 1944. Ejendommene er i dag nedrevet. Fra venstre ses [[Mindet 8]], [[Mindet 6]] og [[Mindet 4]]. Den lille hjørneejendom (Mindet 2) havde adresse på [[Dynkarken 17]]. Gadestykket var indtil 1934 en del af [[Dynkarken]], og blev også ofte omtalt som Lille Dynkarken. Fotograf [[Ernst Christian Skabelund]], 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.		Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 10:49

2025-06-26T10:49:19Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:49
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.15088350720009, 10.216231292228564~[[4. juli katastrofen]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.15088350720009, 10.216231292228564
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:000142031.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ødelæggelser på havnen efter 4. juli katastrofen, hvor en tysk lægter ladet med ammunition sprang i luften i 1944. Fotograf Ernst Christian Skabelund, 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000142031.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ødelæggelser på havnen efter 4. juli katastrofen, hvor en tysk lægter ladet med ammunition sprang i luften i 1944. Fotograf Ernst Christian Skabelund, 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:000142032 l.jpg\|350px\|thumb\|Ødelagte ejendomme på [[Mindet]] efter 4. juli katastrofen på [[Aarhus Havn]] i 1944. Ejendommene er i dag nedrevet. Fra venstre ses [[Mindet 8]], [[Mindet 6]] og [[Mindet 4]]. Den lille hjørneejendom (Mindet 2) havde adresse på [[Dynkarken 17]]. Gadestykket var indtil 1934 en del af [[Dynkarken]], og blev også ofte omtalt som Lille Dynkarken. Fotograf [[Ernst Christian Skabelund]], 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.		Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.

JanneMarieBarslev med 26. jun. 2025, 08:51

2025-06-26T08:51:49Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 10:51
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:000142031.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ødelæggelser på havnen efter 4. juli katastrofen, hvor en tysk lægter ladet med ammunition sprang i luften i 1944. Fotograf Ernst Christian Skabelund, 1944, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.		Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.

Linje 31:		Linje 32:

	==== Efterspil ====		==== Efterspil ====

	Dagen efter katastrofen afholdtes der et ekstraordinært byrådsmøde, hvor byrådet vedtog at skænke de efterladte familier et beløb på 1000 kr., samtidig med at det blev pålagt socialkontoret og socialtjenesten, så vidt det var muligt at hjælpe de skadelidte. Derudover lod [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på byens bekostning afholde en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der afholdtes i [[Aarhus Domkirke]] den 29. juli, nedsattes asken af resterne af de tolv i en fællesgrav på [[Vestre Kirkegård]], hvor der i dag er indrettet en mindelund.		Dagen efter katastrofen afholdtes der et ekstraordinært byrådsmøde, hvor byrådet vedtog at skænke de efterladte familier et beløb på 1000 kr., samtidig med at det blev pålagt socialkontoret og socialtjenesten, så vidt det var muligt at hjælpe de skadelidte. Derudover lod [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på byens bekostning afholde en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der afholdtes i [[Aarhus Domkirke]] den 29. juli, nedsattes asken af resterne af de tolv i en fællesgrav på [[Vestre Kirkegård]], hvor der i dag er indrettet en mindelund.

TNK: /* Tabene */

2025-06-10T08:47:15Z

Tabene

← Ældre version		Versionen fra 10. jun. 2025, 10:47
Linje 23:		Linje 23:
	==== Tabene ====		==== Tabene ====
	Den senere opgørelse over ofrene for katastrofen viste, at der var 33 dræbte. 12 af de dræbte var så ilde tilredt, at de ikke kunne identificeres. Blandt de dræbte var den 12-årige dreng John Andersen, der kun kunne genkendes ved hjælp af en bog, han havde i baglommen.		Den senere opgørelse over ofrene for katastrofen viste, at der var 33 dræbte. 12 af de dræbte var så ilde tilredt, at de ikke kunne identificeres. Blandt de dræbte var den 12-årige dreng John Andersen, der kun kunne genkendes ved hjælp af en bog, han havde i baglommen.

			Senere forskning har opjusteret tabstallet til 36 dræbte.

	Op mod 250 sårede aarhusianere - hovedsageligt lager- og pakhusarbejdere og havnearbejdere – blev bragt ind på byens hospitaler med hjælp fra et stort antal private og offentlige køretøjer; endda trehjulede cykler blev taget i brug for at bringe de mange sårede ind.		Op mod 250 sårede aarhusianere - hovedsageligt lager- og pakhusarbejdere og havnearbejdere – blev bragt ind på byens hospitaler med hjælp fra et stort antal private og offentlige køretøjer; endda trehjulede cykler blev taget i brug for at bringe de mange sårede ind.

Hemik med 14. jun. 2024, 06:49

2024-06-14T06:49:12Z

Maja1293: /* 4. juli katastrofen på AarhusArkivet */

2021-11-05T12:09:28Z

4. juli katastrofen på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 14:09
Linje 37:		Linje 37:

	==4. juli katastrofen på AarhusArkivet==		==4. juli katastrofen på AarhusArkivet==
	{{Aarhusarkivet\|text=[~~hhttps~~://www.aarhusarkivet.dk/search?events=123880 4. juli katastrofen]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?events=123880 4. juli katastrofen]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 08:49
Linje 1:		Linje 1:
	4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], og forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.		Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.

	==== Indledning til katastrofen ====		==== Indledning til katastrofen ====
	I de sidste år af besættelsen var [[Aarhus Havn]] blevet af central strategisk betydning for den tyske værnemagt, der blandt andet brugte den som en vigtig udskibningshavn af våben og ammunition til Norge. I takt med at de allierede fik overtaget i luftrummet var det blevet for farligt for tyskerne at sejle direkte til Norge fra de nordtyske havne. Derfor blev forsyninger først sendt til Aarhus med tog for dernæst at blive sendt med skib videre til Norge. Dette medførte en voldsom trafik af omlastning af især ammunition – et meget farligt arbejde, der hovedsageligt blev udført af danske havnearbejdere.		I de sidste år af besættelsen var [[Aarhus Havn]] blevet af central strategisk betydning for den tyske værnemagt, der blandt andet brugte den som en vigtig udskibningshavn af våben og ammunition til Norge. I takt med at de allierede fik overtaget i luftrummet, var det blevet for farligt for tyskerne at sejle direkte til Norge fra de nordtyske havne. Derfor blev forsyninger først sendt til Aarhus med tog for dernæst at blive sendt med skib videre til Norge. Dette medførte en voldsom trafik af omlastning af især ammunition – et meget farligt arbejde, der hovedsageligt blev udført af danske havnearbejdere.

	Ammunitionsulykker i Oslo og Bergen havde gjort det tydeligt for enhver, at arbejdet med at laste ammunition var meget farligt. Derfor henvendte KFK ([[Korn- og Foderstof Kompagniet]]) sig ~~derfor~~ til Byrådets Kontor, der varetog forhandlingerne med tyskerne, for at få byen til at lægge pres på tyskerne om at flytte udskibningen af ammunition til en mere afsidesliggende opladningsplads.		Ammunitionsulykker i Oslo og Bergen havde gjort det tydeligt for enhver, at arbejdet med at laste ammunition var meget farligt. Derfor henvendte KFK ([[Korn- og Foderstof Kompagniet]]) sig til Byrådets Kontor, der varetog forhandlingerne med tyskerne, for at få byen til at lægge pres på tyskerne om at flytte udskibningen af ammunition til en mere afsidesliggende opladningsplads.

	I maj 1944 indledtes forhandlinger med den tyske havnekommandant, Korvettenkapitän Hake, som lovede at undersøge sagen nærmere. Hake blev dog forflyttet inden forhandlingerne var ført til ende hvorfor man i begyndelsen af juni 1944 med, samme anmodning, rettede henvendelse til den nye havnekommandant – den senere Ortskommandant – Kapitän zur See von Bonin. Von Bonin lovede at overveje at flytte udskibningen idet han fuldt ud forstod den fare der var forbundet med ammunitionsskibenes beliggenhed ved havneområdets midte.		I maj 1944 indledtes forhandlinger med den tyske havnekommandant, Korvettenkapitän Hake, som lovede at undersøge sagen nærmere. Hake blev dog forflyttet, inden forhandlingerne var ført til ende, hvorfor man i begyndelsen af juni 1944, med samme anmodning, rettede henvendelse til den nye havnekommandant – den senere Ortskommandant Kapitän zur See von Bonin. Von Bonin lovede at overveje at flytte udskibningen, idet han fuldt ud forstod den fare, der var forbundet med ammunitionsskibenes beliggenhed ved havneområdets midte.

	Da der ved slutningen af måneden endnu ikke var sket noget henvendte byens repræsentanter sig atter til ~~Von~~ Bonin, der svarede, at det desværre ikke kunne lade sig gøre at flytte udskibningen, da denne skulle ligge centralt og navnlig ved en egnet kran.		Da der ved slutningen af måneden endnu ikke var sket noget, henvendte byens repræsentanter sig atter til von Bonin, der svarede, at det desværre ikke kunne lade sig gøre at flytte udskibningen, da denne skulle ligge centralt og navnlig ved en egnet kran.

	Mindre end en uge efter indtraf katastrofen.		Mindre end en uge efter indtraf katastrofen.

	==== En regn af projektiler og granater ====		==== En regn af projektiler og granater ====
	Den 4.juli 1944 kl. 13.47 lød der et brag så voldsomt, at det kunne høres helt ude i Femmøller på Djursland. I Trige kunne folk mærke jorden ryste under sig. I Risskov og andre steder nærmere byen faldt kalkpudset ned fra væggene, alt imens badegæster på [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Den Permanente]] forskrækkede løb op i skoven for at gemme sig.		Den 4. juli 1944 kl. 13.47 lød der et brag så voldsomt, at det kunne høres helt ude i Femmøller på Djursland. I Trige kunne folk mærke jorden ryste under sig. I Risskov og andre steder nærmere byen faldt kalkpudset ned fra væggene, alt imens badegæster på [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Den Permanente]] forskrækkede løb op i skoven for at gemme sig.

	Fra Sydhavnens 10-meterkaj rejste en 600 meter høj røg- og støvsky. Havnearbejdere havde været i færd med at losse ammunitionskasser fra et godstog over på en lægter da lægteren med 150 tons ammunition eksploderede og efterfølgende fløj op på land Her havnede den på en jernbanevogn for derefter sammen med jernbanevognen at havne på taget af Mammen & Dreschers lagerbygning. På mindre end et sekund var næsten alt liv på stedet udslukt. Arbejdere, der havde været beskæftiget i nærheden af eksplosionen lå lemlæstede på jorden eller i de nærliggende brændende ruiner af sammenstyrtede pakhuse.		Fra Sydhavnens 10-meterkaj rejste en 600 meter høj røg- og støvsky sig. Havnearbejdere havde været i færd med at losse ammunitionskasser fra et godstog over på en lægter, da lægteren med 150 tons ammunition eksploderede og efterfølgende fløj op på land. Her havnede den på en jernbanevogn for derefter sammen med jernbanevognen at havne på taget af Mammen & Dreschers lagerbygning. På mindre end et sekund var næsten alt liv på stedet udslukt. Arbejdere, der havde været beskæftiget i nærheden af eksplosionen, lå lemlæstede på jorden eller i de nærliggende brændende ruiner af sammenstyrtede pakhuse.

	Mere end 2000 granater, projektiler og glødende sprængstykker haglede ned over store dele af byen – helt op til 1000 meter fra eksplosionsstedet slog fragmenter ned. På loftet i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidendes bladhus]] landede et stort projektil tillige med en halvanden meter lang jernplade; i [[Østergade]] endte en granat i en skrivebordsskuffe, mens en anden, i [[Ryesgade]], gik gennem et tag, borede sig ned gennem etageadskillelser, gennem en skrivemaskine og ned i gulvet. Ved en tandlæge gik et projektil gennem taget og landede i en stol, som en patient netop havde forladt.		Mere end 2000 granater, projektiler og glødende sprængstykker haglede ned over store dele af byen; helt op til 1000 meter fra eksplosionsstedet slog fragmenter ned. På loftet i [[Århus Stiftstidende\|Stiftstidendes bladhus]] landede et stort projektil tillige med en halvanden meter lang jernplade; i [[Østergade]] endte en granat i en skrivebordsskuffe, mens en anden, i [[Ryesgade]], gik gennem et tag, borede sig ned gennem etageadskillelser, gennem en skrivemaskine og ned i gulvet. Ved en tandlæge gik et projektil gennem taget og landede i en stol, som en patient netop havde forladt.

	Trods katastrofens store omfang kunne det være gået langt ~~være~~. Det tyske ammunitionsskib Scharnörn, som lå fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen brød i brand. Skibet var lastet med yderligere 300 tons ammunition, og kunne, hvis det ~~eksploderede~~, have udslettet store dele af Aarhus midtby. Til alt held lykkedes det bugserbåden Hermes at bugsere Scharnörn væk og slukke ilden.		Trods katastrofens store omfang kunne det være gået langt værre. Det tyske ammunitionsskib Scharnörn, som lå fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen, brød i brand. Skibet var lastet med yderligere 300 tons ammunition og kunne, hvis det var eksploderet, have udslettet store dele af Aarhus midtby. Til alt held lykkedes det bugserbåden Hermes at bugsere Scharnörn væk og slukke ilden.

	==== Tabene ====		==== Tabene ====
	Den senere opgørelse over ofrene for katastrofen viste, at der var 33 dræbte. 12 af de dræbte var så ilde tilredt, at de ikke kunne identificeres. Blandt de dræbte var den 12-årige dreng John Andersen, der kun kunne genkendes ved hjælp af en bog, han havde i baglommen.		Den senere opgørelse over ofrene for katastrofen viste, at der var 33 dræbte. 12 af de dræbte var så ilde tilredt, at de ikke kunne identificeres. Blandt de dræbte var den 12-årige dreng John Andersen, der kun kunne genkendes ved hjælp af en bog, han havde i baglommen.

	Op mod 250 sårede aarhusianere - hovedsageligt lager- og pakhusarbejdere og havnearbejdere – blev bragt ind på byens hospitaler med hjælp fra et stort antal private og offentlige køretøjer – endda trehjulede cykler blev taget i brug for at bringe de mange sårede ind.		Op mod 250 sårede aarhusianere - hovedsageligt lager- og pakhusarbejdere og havnearbejdere – blev bragt ind på byens hospitaler med hjælp fra et stort antal private og offentlige køretøjer; endda trehjulede cykler blev taget i brug for at bringe de mange sårede ind.

	Det er uvist hvor mange tyskere, der blev dræbt i sekunderne efter eksplosionen. Det officielle tal lyder på 3 dræbte, mens det reelle sandsynligvis er højere.		Det er uvist, hvor mange tyskere der blev dræbt i sekunderne efter eksplosionen. Det officielle tal lyder på tre dræbte, mens det reelle sandsynligvis er højere.

	==== Efterspil ====		==== Efterspil ====

	Dagen efter katastrofen afholdtes der et ekstraordinært byrådsmøde, hvor byrådet vedtog, at skænke de efterladte familier et beløb på 1000 kr. samtidig med, at det blev pålagt socialkontoret og socialtjenesten, så vidt det var muligt at hjælpe de skadelidte. Derudover lod [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på byens bekostning afholde en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der afholdtes i [[Aarhus Domkirke]] den 29. juli, nedsattes asken af resterne af de tolv i en fællesgrav på [[Vestre Kirkegård]], hvor der i dag er indrettet en mindelund.		Dagen efter katastrofen afholdtes der et ekstraordinært byrådsmøde, hvor byrådet vedtog at skænke de efterladte familier et beløb på 1000 kr., samtidig med at det blev pålagt socialkontoret og socialtjenesten, så vidt det var muligt at hjælpe de skadelidte. Derudover lod [[Aarhus Byråd\|byrådet]] på byens bekostning afholde en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der afholdtes i [[Aarhus Domkirke]] den 29. juli, nedsattes asken af resterne af de tolv i en fællesgrav på [[Vestre Kirkegård]], hvor der i dag er indrettet en mindelund.

	Årsagen til ulykken blev aldrig opklaret. Dog proklamerede tyskerne senere, at deres undersøgelser havde vist, at der havde været tale om kommunistisk sabotage – men at ingen yderligere undersøgelse ville blive iværksat, da sabotørerne var blandt de dræbte. Kun de færreste troede på tyskernes påstande, og de fleste så selvantændelse eller tabt ammunition som følge af tyskernes krav om et alt for ~~høj~~ arbejdstempo som den mest realistiske forklaring på eksplosionen.		Årsagen til ulykken blev aldrig opklaret. Dog proklamerede tyskerne senere, at deres undersøgelser havde vist, at der havde været tale om kommunistisk sabotage, men at ingen yderligere undersøgelse ville blive iværksat, da sabotørerne var blandt de dræbte. Kun de færreste troede på tyskernes påstande, og de fleste så selvantændelse eller tabt ammunition som følge af tyskernes krav om et alt for højt arbejdstempo som den mest realistiske forklaring på eksplosionen.

	Efter oprydningen fortsatte ammunitionstransporterne uanfægtet resten af krigen.		Efter oprydningen fortsatte ammunitionstransporterne uanfægtet resten af krigen.