4. Maj Kollegiet - Versionshistorie

TNK: /* Litteratur og kilder */

2025-11-25T14:48:10Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2025, 16:48
Linje 48:		Linje 48:
	* Aarhus Kommunes [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?ejendomsnummer=124643&husnummer=24&vejnavn=Fuglesangs%20Alle byggesagsarkiv].		* Aarhus Kommunes [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?ejendomsnummer=124643&husnummer=24&vejnavn=Fuglesangs%20Alle byggesagsarkiv].
	* 4 Maj Kollegiet Aarhus. Lille pjece med postkort udgivet i anledning af kollegiets indvielse, 1950.		* 4 Maj Kollegiet Aarhus. Lille pjece med postkort udgivet i anledning af kollegiets indvielse, 1950.
			* Et familieportræt på tværs af generationer. Jubilæumsbog for 4. Maj Kolligiet i Århus 1950-2025.

TNK med 30. okt. 2025, 08:23

2025-10-30T08:23:19Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2025, 10:23
Linje 21:		Linje 21:

	Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.		Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

			Kollegiet havde i 1965 3 køkkener med hver 18 værelser. Ved en modernisering blev 2 værelser på hvert køkken nedlagt for at forbedre køkken- og toiletfaciliteter.

			Forstanderboligen er senere nedlagt og omdannet til værelser (dog uden håndvaske).

	=== Tjørnelunden ===		=== Tjørnelunden ===

Hemik med 1. sep. 2025, 08:36

2025-09-01T08:36:03Z

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2025, 10:36
Linje 23:		Linje 23:

	=== Tjørnelunden ===		=== Tjørnelunden ===
	I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 ~~kunsteren~~ [[Knud Nellemose]]s skulptur ''Ung falden mand'', som var til minde om frihedskampens ofre og fanger.		I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 kunstneren [[Knud Nellemose]]s skulptur 'Ung falden mand', som var til minde om frihedskampens ofre og fanger.

	I Tjørnelunden er ''Neuengamme-monumentet'' også opstillet. Det blev rejst i anledning af 25. årsdagen d. 29. august 1968 for [[Augustoprøret]] under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af lang række foreninger, som alle har rødder frihedskampen.		I Tjørnelunden er 'Neuengamme-monumentet' også opstillet. Det blev rejst i anledning af 25-årsdagen den 29. august 1968 for [[Augustoprøret]] under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af en lang række foreninger, som alle har rødder i frihedskampen.

	Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for KZ-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark.		Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for kz-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark.
	Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet.		Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet.
	Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.		Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.

	Det var dog ikke alle, som tog lige ~~god~~ imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var ~~fuld~~ ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.		Det var dog ikke alle, som tog lige godt imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var fuldt ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.

	=== Se også ===		=== Se også ===

TNK: /* Tjørnelunden */

2025-08-21T09:35:53Z

Tjørnelunden

← Ældre version		Versionen fra 21. aug. 2025, 11:35
Linje 23:		Linje 23:

	=== Tjørnelunden ===		=== Tjørnelunden ===
	I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 kunsteren [[Knud Nellemose]]s skulptur ''Ung falden mand'', som ~~skulle berette~~ om frihedskampens ofre og fanger.		I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 kunsteren [[Knud Nellemose]]s skulptur ''Ung falden mand'', som var til minde om frihedskampens ofre og fanger.

			I Tjørnelunden er ''Neuengamme-monumentet'' også opstillet. Det blev rejst i anledning af 25. årsdagen d. 29. august 1968 for [[Augustoprøret]] under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af lang række foreninger, som alle har rødder frihedskampen.

	I Tjørnelunden er også opstillet ''Neuengamme-monumentet''. Det blev rejst i anledning af 25. årsdagen d. 29. august 1968 for augustoprøret under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af lang række foreninger, som alle har rødder frihedskampen.
	Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for KZ-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark.		Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for KZ-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark.
	Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet.		Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet.
	Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.		Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.

	Det var dog ikke alle, som tog lige god imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var fuld ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.		Det var dog ikke alle, som tog lige god imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var fuld ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.

	=== Se også ===		=== Se også ===

TNK med 21. aug. 2025, 09:34

2025-08-21T09:34:23Z

← Ældre version		Versionen fra 21. aug. 2025, 11:34
Linje 21:		Linje 21:

	Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.		Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

			=== Tjørnelunden ===
			I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 kunsteren [[Knud Nellemose]]s skulptur ''Ung falden mand'', som skulle berette om frihedskampens ofre og fanger.

			I Tjørnelunden er også opstillet ''Neuengamme-monumentet''. Det blev rejst i anledning af 25. årsdagen d. 29. august 1968 for augustoprøret under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af lang række foreninger, som alle har rødder frihedskampen.
			Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for KZ-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark.
			Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet.
			Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.

			Det var dog ikke alle, som tog lige god imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var fuld ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik: /* Arkitektur */

2024-06-14T07:27:16Z

Arkitektur

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 09:27
Linje 18:		Linje 18:
	=== Arkitektur ===		=== Arkitektur ===
	I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, ligesom også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen vederlagsfrit stillede sine tekniske erfaringer til rådighed. Også samtlige håndværksmestre og leverandører ydede bidrag til formålet.		I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, ligesom også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen vederlagsfrit stillede sine tekniske erfaringer til rådighed. Også samtlige håndværksmestre og leverandører ydede bidrag til formålet.
	4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.		4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i én etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.

	Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.		Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

Hemik: /* Arkitektur */

2024-06-14T07:26:39Z

Arkitektur

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 09:26
Linje 17:		Linje 17:

	=== Arkitektur ===		=== Arkitektur ===
	I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, ~~men~~ også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen ~~har~~ vederlagsfrit ~~stillet~~ sine tekniske erfaringer til rådighed~~, ligesom~~ samtlige håndværksmestre og leverandører ~~har ydet~~ bidrag til formålet.		I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, ligesom også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen vederlagsfrit stillede sine tekniske erfaringer til rådighed. Også samtlige håndværksmestre og leverandører ydede bidrag til formålet.
	4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.		4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.

Hemik: /* Formål */

2024-06-14T07:24:55Z

Formål

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 09:24
Linje 12:		Linje 12:

	=== Formål ===		=== Formål ===
	4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier i Danmark, som blev bygget i de første år efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]] med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder samt på Frederiksberg ~~og havde~~ forskellige arkitekter.		4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier i Danmark, som blev bygget i de første år efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]] med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder samt på Frederiksberg med forskellige arkitekter.

	Kollegiet i Aarhus var det første, der blev opført. Den 1. maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind, og den 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.		Kollegiet i Aarhus var det første, der blev opført. Den 1. maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind, og den 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.

	=== Arkitektur ===		=== Arkitektur ===

Hemik: /* Arkitektur */

2024-06-14T07:11:48Z

Arkitektur

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 09:11
Linje 19:		Linje 19:
	I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, men også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen har vederlagsfrit stillet sine tekniske erfaringer til rådighed, ligesom samtlige håndværksmestre og leverandører har ydet bidrag til formålet.		I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, men også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen har vederlagsfrit stillet sine tekniske erfaringer til rådighed, ligesom samtlige håndværksmestre og leverandører har ydet bidrag til formålet.
	4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.		4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.


	Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.		Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

Hemik: /* Arkitektur */

2024-06-14T07:11:29Z

Arkitektur

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 09:11
Linje 19:		Linje 19:
	I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, men også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen har vederlagsfrit stillet sine tekniske erfaringer til rådighed, ligesom samtlige håndværksmestre og leverandører har ydet bidrag til formålet.		I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, men også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen har vederlagsfrit stillet sine tekniske erfaringer til rådighed, ligesom samtlige håndværksmestre og leverandører har ydet bidrag til formålet.
	4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.		4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.
	~~C. F. Møller har~~

	Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.		Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.