Øgadekvarteret - Versionshistorie

Hemik med 11. dec. 2025, 10:13

2025-12-11T10:13:04Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2025, 12:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus-øgadekvarteret.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kort over Øgadekvarteret. <br>''Kort fra'' Aarhus Kommune, By- og Kommunekort]]		[[Fil:Aarhus-øgadekvarteret.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kort over Øgadekvarteret. <br>Kort fra Aarhus Kommune, By- og Kommunekort]]

	[[Fil:Øgadekvarteret.jpg\|300px\|thumb\|right\|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]		[[Fil:Øgadekvarteret.jpg\|300px\|thumb\|right\|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. <br>Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]

	'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].		'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst, og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

	Området omfatter gaderne [[Teglværksgade]], [[Grønnegade]], [[Lollandsgade]], [[Norsgade]], [[Sjællandsgade]], [[Hjelmensgade]], [[Sølystgade]], [[Samsøgade]], [[Fynsgade]], [[Falstersgade]], [[Skt. Marcus Kirkeplads]], [[Sejrøgade]], [[Thunøgade]], [[Hjarnøgade]], [[Norsgade]], [[Anholtsgade]], [[Fænøgade]] og [[Hjelmensgade]].		Området omfatter gaderne [[Teglværksgade]], [[Grønnegade]], [[Lollandsgade]], [[Norsgade]], [[Sjællandsgade]], [[Hjelmensgade]], [[Sølystgade]], [[Samsøgade]], [[Fynsgade]], [[Falstersgade]], [[Skt. Marcus Kirkeplads]], [[Sejrøgade]], [[Thunøgade]], [[Hjarnøgade]], [[Norsgade]], [[Anholtsgade]], [[Fænøgade]] og [[Hjelmensgade]].

	Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.		Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge, ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.

	Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på [[Aarhus Universitet]], centrum og grønne områder.		Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på [[Aarhus Universitet]], centrum og grønne områder.

	===Kvarteret opstod===		===Kvarteret opstod===
	Øgadekvarteret opstod som et resultat af den befolkningstilvækst, der kom til byen i forbindelse med industrialiseringen i årene fra 1870 til 1900. Det store ~~boligbehøv~~ gjorde, at byens borgere efter ophævelsen af konsumptionen (bytolden), trængte ud bag byens gamle byporte. Fabrikker og boligkvarterer skød hurtigt op, og kort efter århundredskiftet var arealerne mellem det gamle ~~Århus~~ og de nuværende ringgader stort set udbyggede. Disse områders boligkvarterer - karrékvartererne - omfatter ca. ~~5.000~~ etageejendomme. Området omkring Munkebakken, beliggende nord for vejen bag om byen (nu Nørregade-Nørre Allé), blev til Øgadekvarteret.		Øgadekvarteret opstod som et resultat af den befolkningstilvækst, der kom til byen i forbindelse med industrialiseringen i årene fra 1870 til 1900. Det store boligbehov gjorde, at byens borgere efter ophævelsen af konsumptionen (bytolden), trængte ud bag byens gamle byporte. Fabrikker og boligkvarterer skød hurtigt op, og kort efter århundredskiftet var arealerne mellem det gamle Aarhus og de nuværende ringgader stort set udbyggede. Disse områders boligkvarterer - karrékvartererne - omfatter ca. 5000 etageejendomme. Området omkring Munkebakken, beliggende nord for vejen bag om byen (nu Nørregade-Nørre Allé), blev til Øgadekvarteret.

	Da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende toldplankeværker, blev én af vækstzonerne langs Nørregade, og på bakken lige ovenfor voksede en spredt villabebyggelse frem. Her kunne byens rigmænd nyde den landlige idyl og udsigten over byen. Flere af disse villaer kan genfindes i dag. Samtidig kom etagebyggeri, som i overvejende grad blev beboet af arbejderfamilier. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt danske ønavne med Thunøgade som den første, efterfulgt af Hjelmensgade og Samsøgade. De to førstnævnte blev dog ændret fra andre oprindelige navne.		Da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende toldplankeværker, blev én af vækstzonerne langs Nørregade, og på bakken lige ovenfor voksede en spredt villabebyggelse frem. Her kunne byens rigmænd nyde den landlige idyl og udsigten over byen. Flere af disse villaer kan genfindes i dag. Samtidig kom etagebyggeri, som i overvejende grad blev beboet af arbejderfamilier. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt danske ønavne med Thunøgade som den første, efterfulgt af Hjelmensgade og Samsøgade. De to førstnævnte blev dog ændret fra andre oprindelige navne.

	~~Det meste bebyggelse~~ blev opført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Oprindelig var en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte. Området omkranses af [[Langelandsgade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]] og [[Vesterbro Torv]].		Hovedparten af bebyggelsen blev opført i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet. Oprindelig var en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte. Området omkranses af [[Langelandsgade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]] og [[Vesterbro Torv]].

	===Fra arbejderkvarter til attraktivt boligområde===		===Fra arbejderkvarter til attraktivt boligområde===

MiaGulvadJørgensen med 16. jan. 2024, 07:05

2024-01-16T07:05:24Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2024, 09:05
Linje 5:		Linje 5:
	'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].		'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

	Området omfatter gaderne [[Teglværksgade]], [[Grønnegade]], [[Lollandsgade]], [[Norsgade]], [[Sjællandsgade]], [[Hjelmensgade]], [[Sølystgade]], [[Samsøgade]], [[Fynsgade]], [[Falstersgade]], [[~~Sankt Markus~~ Kirkeplads]], [[Sejrøgade]], [[Thunøgade]], [[Hjarnøgade]], [[Norsgade]], [[Anholtsgade]], [[Fænøgade]] og [[Hjelmensgade]].		Området omfatter gaderne [[Teglværksgade]], [[Grønnegade]], [[Lollandsgade]], [[Norsgade]], [[Sjællandsgade]], [[Hjelmensgade]], [[Sølystgade]], [[Samsøgade]], [[Fynsgade]], [[Falstersgade]], [[Skt. Marcus Kirkeplads]], [[Sejrøgade]], [[Thunøgade]], [[Hjarnøgade]], [[Norsgade]], [[Anholtsgade]], [[Fænøgade]] og [[Hjelmensgade]].

	Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.		Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.

Kurt L: Kort over Øgadekvarteret

2023-10-02T17:40:55Z

Kort over Øgadekvarteret

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 19:40
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Aarhus-øgadekvarteret.jpg\|300px\|thumb\|right\|Kort over Øgadekvarteret. <br>''Kort fra'' Aarhus Kommune, By- og Kommunekort]]

	[[Fil:Øgadekvarteret.jpg\|300px\|thumb\|right\|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]		[[Fil:Øgadekvarteret.jpg\|300px\|thumb\|right\|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]

Kurt L med 2. okt. 2023, 13:00

2023-10-02T13:00:58Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 15:00
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Øgadekvarteret.jpg\|~~350px~~\|thumb\|right\|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]		[[Fil:Øgadekvarteret.jpg\|300px\|thumb\|right\|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]

	'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].		'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

Kurt L med 2. okt. 2023, 12:51

2023-10-02T12:51:07Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 14:51
Linje 3:		Linje 3:
	'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].		'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

	Området omfatter ~~endvidere gaderne~~ gaderne [[Teglværksgade]], [[Grønnegade]], [[Lollandsgade]], [[Norsgade]], [[Sjællandsgade]], [[Hjelmensgade]], [[Sølystgade]], [[Samsøgade]], [[Fynsgade]], [[Falstersgade]], [[Sankt Markus Kirkeplads]], [[Sejrøgade]], [[Thunøgade]], [[Hjarnøgade]], [[Norsgade]], [[Anholtsgade]], [[Fænøgade]] og [[Hjelmensgade]].		Området omfatter gaderne [[Teglværksgade]], [[Grønnegade]], [[Lollandsgade]], [[Norsgade]], [[Sjællandsgade]], [[Hjelmensgade]], [[Sølystgade]], [[Samsøgade]], [[Fynsgade]], [[Falstersgade]], [[Sankt Markus Kirkeplads]], [[Sejrøgade]], [[Thunøgade]], [[Hjarnøgade]], [[Norsgade]], [[Anholtsgade]], [[Fænøgade]] og [[Hjelmensgade]].

	Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.		Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.

Kurt L: Gader i Øgadekvarteret tilføjet

2023-10-02T12:28:06Z

Gader i Øgadekvarteret tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 14:28
Linje 2:		Linje 2:

	'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].		'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

			Området omfatter endvidere gaderne gaderne [[Teglværksgade]], [[Grønnegade]], [[Lollandsgade]], [[Norsgade]], [[Sjællandsgade]], [[Hjelmensgade]], [[Sølystgade]], [[Samsøgade]], [[Fynsgade]], [[Falstersgade]], [[Sankt Markus Kirkeplads]], [[Sejrøgade]], [[Thunøgade]], [[Hjarnøgade]], [[Norsgade]], [[Anholtsgade]], [[Fænøgade]] og [[Hjelmensgade]].

	Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.		Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.

Laura B. med 11. maj 2022, 10:56

2022-05-11T10:56:07Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:56
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Øgadekvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]		[[Fil:Øgadekvarteret.jpg\|350px\|thumb\|right\|Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915]]

	'''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev ~~tidligere~~ kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].		'''Øgadekvarteret''' (herunder Sjællandsgadekvarteret) er et område, som skråner stærkt mod øst og som tidligere blev kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

	Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.		Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.

Laura B. med 12. apr. 2022, 11:51

2022-04-12T11:51:12Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2022, 13:51
Linje 5:		Linje 5:
	Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.		Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.

	Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på [[Aarhus Universitet]], ~~midtbyen~~ og grønne områder.		Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på [[Aarhus Universitet]], centrum og grønne områder.

	===Kvarteret opstod===		===Kvarteret opstod===

Laura B. med 12. apr. 2022, 10:57

2022-04-12T10:57:38Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2022, 12:57
Linje 3:		Linje 3:
	'''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].		'''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

	Øgadekvarteret er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.		Øgadekvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.

	Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på [[Aarhus Universitet]], midtbyen og grønne områder.		Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på [[Aarhus Universitet]], midtbyen og grønne områder.

SBC med 12. apr. 2022, 10:36

2022-04-12T10:36:03Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2022, 12:36
Linje 3:		Linje 3:
	'''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].		'''Øgadekvarteret''', herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh-Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

	Øgadekvarteret er ~~repræsenteret~~ af ~~arbejderboliger~~, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen.		Øgadekvarteret er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne. En helhedsplan fra 2021 beskriver kvarterets kulturmiljøer og karakteristika.
	Det meste af kvarterets bebyggelse blev opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Bebyggelsen er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.

	Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på [[Aarhus Universitet]], midtbyen og grønne områder.		Øgadekvarteret er i dag et attraktivt beboelsesområde tæt på [[Aarhus Universitet]], midtbyen og grønne områder.