Årslev - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 2. okt. 2025, 07:19

2025-10-02T07:19:39Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2025, 09:19
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000440842 f.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfotografi over landsbyen Årslev omkring 1975. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000440842 f.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfotografi over landsbyen Årslev omkring 1975. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv.]]
	~~[[Fil:DSC 8184--Aarslev.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønder Årslev Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen i 2018.]]~~

	'''Årslev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Sønder Årslev Sogn]]. Byen hørte frem til kommunesammenlægningen i 1970 til [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]].		'''Årslev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Sønder Årslev Sogn]]. Byen hørte frem til kommunesammenlægningen i 1970 til [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]].
Linje 18:		Linje 17:

	=== Landsbyen ===		=== Landsbyen ===
			[[Fil:DSC 8184--Aarslev.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønder Årslev Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen i 2018.]]
	I dag er Årslev meget mindre end nabobyen [[Brabrand]], men hvis vi går tilbage til 1600-tallet, slog Årslev Brabrand størrelsesmæssigt med én gård. Dengang havde Årslev 14 gårde mod Brabrands 13 gårde. Dog havde Brabrand tre huse uden tilhørende agerjord mod Årslevs ene.		I dag er Årslev meget mindre end nabobyen [[Brabrand]], men hvis vi går tilbage til 1600-tallet, slog Årslev Brabrand størrelsesmæssigt med én gård. Dengang havde Årslev 14 gårde mod Brabrands 13 gårde. Dog havde Brabrand tre huse uden tilhørende agerjord mod Årslevs ene.

JanneMarieBarslev med 2. okt. 2025, 07:19

2025-10-02T07:19:23Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2025, 09:19
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000440842 f.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfotografi over landsbyen Årslev omkring 1975. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:DSC 8184--Aarslev.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønder Årslev Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen i 2018.]]		[[Fil:DSC 8184--Aarslev.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønder Årslev Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen i 2018.]]

Linje 33:		Linje 34:

	=== Engsøen ===		=== Engsøen ===
			[[Fil:000393998 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den tidligere pumpestation ved Årslev Engsø, der blev brugt under afvandingen tilbage i 1958-1963. Inde i Pumpestationen står resterne af stationens to pumper. Efter søens genskabelse i 2003 fungerer pumpestationen efterfølgende som fugletårn med udsigtsplatform på taget. Fotograf Kristian Buhl Thomsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
	En ting, som Årslev er blevet kendt for i nyere tid, er [[Årslev Engsø]]. I århundreder var engsøens vand med til at drive flere møller – her i blandt den store [[Aarhus Mølle]] inde i Aarhus. I slutningen af 1800-tallet overgik Aarhus Mølle dog til dampkraft, og der blev åbnet for sluserne ved den såkaldte [[Slusebroen\|Slusebro]] over [[Vester Allé]]. Konsekvensen blev at vandstanden i Brabrand Sø og Årslev Engsø faldt. Ved engsøen var faldet så markant, at området nu bestod af fugtige enge, der lejlighedsvis blev oversvømmet.		En ting, som Årslev er blevet kendt for i nyere tid, er [[Årslev Engsø]]. I århundreder var engsøens vand med til at drive flere møller – her i blandt den store [[Aarhus Mølle]] inde i Aarhus. I slutningen af 1800-tallet overgik Aarhus Mølle dog til dampkraft, og der blev åbnet for sluserne ved den såkaldte [[Slusebroen\|Slusebro]] over [[Vester Allé]]. Konsekvensen blev at vandstanden i Brabrand Sø og Årslev Engsø faldt. Ved engsøen var faldet så markant, at området nu bestod af fugtige enge, der lejlighedsvis blev oversvømmet.

JanneMarieBarslev med 2. okt. 2025, 06:59

2025-10-02T06:59:00Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2025, 08:59
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:DSC 8184--Aarslev.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønder Årslev Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen i 2018.]]

	'''Årslev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Sønder Årslev Sogn]]. Byen hørte frem til kommunesammenlægningen i 1970 til [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]].		'''Årslev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Sønder Årslev Sogn]]. Byen hørte frem til kommunesammenlægningen i 1970 til [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]].

	== ~~Historie~~ ==		=== Oldtiden ===
	~~Den gamle Årslev by var ret stor. I begyndelsen af 1800-tallet havde den 14 gårde~~, ~~3 bolsteder og en halv snes "huse". Bebyggelsen lå tæt samlet~~ langs ~~bygaden fra enden af Duelandsvej~~ i ~~vest til~~ Årslev ~~Skovgård~~ i ~~øst samt den sydligste~~ del af ~~Rosbjergvej; omtrent som~~ i dag~~, men gadeforløbet var betydeligt mere uregelmæssigt end nu med snævringer vekslende med bredere partier~~. ~~Der~~ var ~~omtrent lige mange gårde langs nord-~~ og ~~sydsiden af gaden. Husene lå spredt; tilløb~~ til ~~kvarterdannelse fandtes kun langs Rosbjergvej~~. ~~3 gårde flyttedes ud tidligt i 1800~~-~~tallet~~, ~~og ret hurtigt fandt~~ der ~~også nogen udparcellering sted~~. ~~1909 udstykkedes~~ den ~~udflyttede Havgård (matr~~. nr. 4) i ~~en halv snes statshusmandsejendomme (~~Årslev ~~Mark)~~, ~~der i 30'erne og 40'erne voksede op~~ til ~~et betydeligt gartneriområde~~.		Arkæologiske fund fortæller os, at der har levet mennesker langs vandet, hvor vi i dag har [[Brabrand Sø]]en og [[Årslev Engsø]], i tusindvis af år. Dengang så landskabet dog noget anderledes ud, da de to søer slet ikke var søer, men en del af en [[Brabrand Fjord]], der strakte sig fra, hvor landsbyen [[Skibby]] i dag ligger til åens udløb i [[Aarhus Havn\|havnen]] ved [[Åboulevarden]]. Fjorden blev dannet for omkring 8.000 år siden og var sejlbar indtil vikingetiden og sandsynligvis til den tidlige middelalder.

			Det mest prominente oldtidsfund fra Årslevs tidligste beboere er [[Årslev-dyssen]], der stammer fra ca. 3.500 f.v.t. – den såkaldte tragtbægerkultur. At kalde dyssekammeret et fund, er nok en tilsnigelse, da den store stensætning aldrig har været væk og har været fredet siden 1870. Et væld af andre oldtidsfund omgiver Årslev – her i blandt fem fredede rundhøje placeret tæt ved dyssen lige syd og nord for [[Silkeborgvej]] i [[Årslev Skov]].

			=== Landsbyen ===
			I dag er Årslev meget mindre end nabobyen [[Brabrand]], men hvis vi går tilbage til 1600-tallet, slog Årslev Brabrand størrelsesmæssigt med én gård. Dengang havde Årslev 14 gårde mod Brabrands 13 gårde. Dog havde Brabrand tre huse uden tilhørende agerjord mod Årslevs ene.

	[[~~Fil:DSC 8184~~--~~Aarslev~~.~~jpg\|350px\|thumb\|right~~\|Sønder Årslev Kirke, ~~fotograferet~~ af ~~Ib Nicolajsen~~ i ~~2018~~.]]		Et par hundrede år senere, havde Årslev stadig 14 gårde, men derudover lå der i landsbyen nu også tre bolsteder, samt en halv snes huse. Bebyggelsen lå ligesom i dag samlet langs bygaden og var en såkaldt vejby. Gadeforløbet var dog dengang betydeligt mere uregelmæssigt end nu med snævringer vekslende med bredere partier. Der var omtrent lige mange gårde langs nord- og sydsiden af gaden.

			Et stenkast vest for Årslev-dyssen, på grænsen til [[Brabrand Sogn]], anlagde den lokale Rasmus Andersen i 1847 [[Årslev Mølle]], hvorfra han også drev et bageri. De første mange år var det vand fra [[Voldbækken]], der drev møllens hjul, men senere blev vandkraften afløst af en dieselmotor. Ud over bageri blev der i en periode også fabrikeret æglægningsfoder ved møllen. Årslev Mølle er i dag nedrevet, men [[Årslev Møllepark]] og [[Årslev Møllevej]] vidner stadig om møllens tidligere placering.

			Årslev blev ikke ramt af samme eksplosive vækst, som Brabrand oplevede i det 20. århundrede. I 1974 var syv af Årslevs ejendomme stadigt helliget landbrugsdrift, ligesom der i byen også lå et gartneri. Ni andre ejendomme, inklusive kirken, tjente industri og service – delvis i kombination med landbrug og beboelse. Derudover fandtes der i Årslev på det tidspunkt godt 30 ejendomme, som var ren beboelse.

			=== Kirken ===
			Det oprindelige romanske kor og skib af rå og kløvet granit ved [[Sønder Årslev Kirke]] blev efter alt at dømme opført i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken – efter alt at dømme - erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen gennemgik kirken en udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilket fuldstændig ændrede dens form. På kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. Det var formentlig også omkring denne tid, at kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der blev opført efter tegninger fra arkitekt [[Vilhelm Carl Puck (1844-1926)\|Vilhelm Puck]].

			Sønder Årslev Kirke har gennem sin historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte Sønder Årslev præbende, der hørte under [[Aarhus Domkapitel]]. I 1686 afstod kongen kirken til en Otte Bielke fra [[Kjærbygård]] ved [[Kasted]], og herefter skiftede kirken ejermand gentagende gange hen over de næste flere hundrede år, indtil kirken overgik til selveje i 1912.

			I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af Andreas Severin Weis, der ejede Aarhus Mølle og [[Årslev Skovgård]].

			=== Engsøen ===
			En ting, som Årslev er blevet kendt for i nyere tid, er [[Årslev Engsø]]. I århundreder var engsøens vand med til at drive flere møller – her i blandt den store [[Aarhus Mølle]] inde i Aarhus. I slutningen af 1800-tallet overgik Aarhus Mølle dog til dampkraft, og der blev åbnet for sluserne ved den såkaldte [[Slusebroen\|Slusebro]] over [[Vester Allé]]. Konsekvensen blev at vandstanden i Brabrand Sø og Årslev Engsø faldt. Ved engsøen var faldet så markant, at området nu bestod af fugtige enge, der lejlighedsvis blev oversvømmet.

			I 1924 begyndte herremanden fra [[Constantinsborg]] at opføre diger og afvande engområderne, så det kunne inddrages til landbrug. I 1958 kastede den nystiftede Årslev-Ormslev Landvindingslag sig ind i afvandingskampen. I samarbejde med Hedeselskabet lykkedes det at opnå statsligt tilskud til dækning af 60 procent af udgifterne til en afvanding. [[Aarhus Å]] blev flyttet til en kanal nord for ådalen, og engområderne lå derefter indhegnet af diger, og gennem afvandingskanaler blev vandet pumpet ud til åens forløb i den nye kanal.

			Afvandingen var dog ikke problemfri. Grundvandsspejlet blev sænket, og belastningen fra tunge landbrugsmaskiner betød, at engjorden gradvist sank sammen og nærmede sig den fugtige undergrund. Derfor var kun 45 procent af jorden i 1996 i drift, ligesom sand og mudder fra engene forplumrede vandkvaliteten i Brabrand Sø.

			Allerede i 1980’erne var der debatter i [[Aarhus Byråd]] om engområdets fremtid. Med hjælp fra Hedeselskabet fik Aarhus Kommune i 1990 udarbejdet et skitseforslag til en genetablering af søen. Interessen for at genskabe søen faldt sammen med Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplan II, der sigtede mod at reducere udledning af kvælstof i de indre danske farvande. Vandmiljøplanen og en godkendelse fra Fredningsnævnet i 2001 var medvirkende til, at naturgenopretningsprojektet i 2003 kunne realiseres. Aarhus Å fik atter et snoet forløb ned i ådalen.

	~~==== Sønder Årslev Kirke ====~~		Den 19. marts 2003 blev der gravet hul i diget, og efter ca. tre uger var dalen fyldt med vand, hvorved Årslev Engsø var genskabt.
	~~[[Sønder Årslev Kirke]] har en lang ejerskabshistorie~~. Ved skøde af 11. december 1686 afstod kongen kirken til Otte Bielke til Kærbygård, som 25. februar 1691 overdrog den til proviantforvalter Christen Wegerslev. 1. november 1693 solgte denne kirken til sognepræsten i ~~Hasle~~, ~~Hans Lundgaard, hvis datter~~ og svigersøn Bertel Mygind 16. maj 1711 solgte den til amtmand Jørgen Grabow. Dennes enke, Lucie Hedevig Lewetzau til Urup, afhændede 16. august 1731 kirken til sognets præst, Knud Andersen Toustrup. Dødsboet efter nevøen og eftermanden Anders Pedersen Toustrup solgte på auktion 29. maj 1758 kirken til grev Christen Frijs. Årslev kirke fulgte derefter Frijsenborg indtil 1818, da den ved skøde af 31. juli overgik til Thøger Lassen Althalt til Lyngbygård. ~~På auktion 1826 solgte dødsboet kirken til prokurator Jørgen Nielsen i Århus~~, ~~som 21. december samme år gav sognets hartkornsbesiddere skøde på kirken. Overgang til selveje 1. december 1912. Ved kgl. resolution 12. maj 1873 blev~~ Årslev ~~anneks til Brabrand~~.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

JanneMarieBarslev: /* Andre artikler om Årslev */

2025-09-17T06:05:59Z

Andre artikler om Årslev

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2025, 08:05
Linje 57:		Linje 57:

	===Andre artikler om Årslev===		===Andre artikler om Årslev===
			* [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]
	* [[Årslev Engsø]]		* [[Årslev Engsø]]
	* [[Årslev Mølle]]		* [[Årslev Mølle]]

JanneMarieBarslev: /* Andre artikler om Årslev */

2025-09-15T08:13:39Z

Andre artikler om Årslev

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2025, 10:13
Linje 57:		Linje 57:

	===Andre artikler om Årslev===		===Andre artikler om Årslev===
			* [[Årslev Engsø]]
	* [[Årslev Mølle]]		* [[Årslev Mølle]]
	* [[Årslev Skov]]		* [[Årslev Skov]]

JanneMarieBarslev med 15. sep. 2025, 08:11

2025-09-15T08:11:50Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2025, 10:11
Linje 55:		Linje 55:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			===Andre artikler om Årslev===
			* [[Årslev Mølle]]
			* [[Årslev Skov]]

	== Årslev på AarhusArkivet ==		== Årslev på AarhusArkivet ==

Laura B. med 28. okt. 2021, 13:10

2021-10-28T13:10:35Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Årslev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Sønder Årslev Sogn]]. Byen hørte frem til kommunesammenlægningen i 1970 til [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]].
@@ Linje 46: / Linje 55: @@
 Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
 == Litteratur og kilder: ==

Laura B. med 27. okt. 2021, 07:39

2021-10-27T07:39:44Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2021, 09:39
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ i [[Aarhus Kommune]], ~~tidligere~~ [[~~Brabrand-~~Sønder Årslev ~~Kommune~~]], [[Sønder Årslev ~~Sogn~~]].		'''Årslev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Sønder Årslev Sogn]]. Byen hørte frem til kommunesammenlægningen i 1970 til [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]].

	== Historie ==		== Historie ==
Linje 57:		Linje 57:

	Danmarks Kirker, bind 3.		Danmarks Kirker, bind 3.

			https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

MiaGulvadJørgensen med 28. jan. 2021, 14:35

2021-01-28T14:35:46Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2021, 16:35
Linje 7:		Linje 7:

	==== Sønder Årslev Kirke ====		==== Sønder Årslev Kirke ====
	Ved skøde af 11. december 1686 afstod kongen kirken til Otte Bielke til Kærbygård, som 25. februar 1691 overdrog den til proviantforvalter Christen Wegerslev. 1. november 1693 solgte denne kirken til sognepræsten i Hasle, Hans Lundgaard, hvis datter og svigersøn Bertel Mygind 16. maj 1711 solgte den til amtmand Jørgen Grabow. Dennes enke, Lucie Hedevig Lewetzau til Urup, afhændede 16. august 1731 kirken til sognets præst, Knud Andersen Toustrup. Dødsboet efter nevøen og eftermanden Anders Pedersen Toustrup solgte på auktion 29. maj 1758 kirken til grev Christen Frijs. Årslev kirke fulgte derefter Frijsenborg indtil 1818, da den ved skøde af 31. juli overgik til Thøger Lassen Althalt til Lyngbygård. På auktion 1826 solgte dødsboet kirken til prokurator Jørgen Nielsen i Århus, som 21. december samme år gav sognets hartkornsbesiddere skøde på kirken. Overgang til selveje 1. december 1912. Ved kgl. resolution 12. maj 1873 blev Årslev anneks til Brabrand.		[[Sønder Årslev Kirke]] har en lang ejerskabshistorie. Ved skøde af 11. december 1686 afstod kongen kirken til Otte Bielke til Kærbygård, som 25. februar 1691 overdrog den til proviantforvalter Christen Wegerslev. 1. november 1693 solgte denne kirken til sognepræsten i Hasle, Hans Lundgaard, hvis datter og svigersøn Bertel Mygind 16. maj 1711 solgte den til amtmand Jørgen Grabow. Dennes enke, Lucie Hedevig Lewetzau til Urup, afhændede 16. august 1731 kirken til sognets præst, Knud Andersen Toustrup. Dødsboet efter nevøen og eftermanden Anders Pedersen Toustrup solgte på auktion 29. maj 1758 kirken til grev Christen Frijs. Årslev kirke fulgte derefter Frijsenborg indtil 1818, da den ved skøde af 31. juli overgik til Thøger Lassen Althalt til Lyngbygård. På auktion 1826 solgte dødsboet kirken til prokurator Jørgen Nielsen i Århus, som 21. december samme år gav sognets hartkornsbesiddere skøde på kirken. Overgang til selveje 1. december 1912. Ved kgl. resolution 12. maj 1873 blev Årslev anneks til Brabrand.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-13T07:20:27Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2019, 09:20
Linje 28:		Linje 28:

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====
	Årslev ~~er behersket af~~ den gennemgående hovedlandevej A15, [[Silkeborgvej]]. Selvom vejen er lidt slynget, gør dens store målestok, at den faktisk virker retlinet. I sidevejene kommer slyngningerne mere frem. Belægningen er på Silkeborgvej asfalt og på de øvrige veje dels asfalt, dels grus. Fortove findes kun langs Silkeborgvej, men er dér også mere end nødvendige.		Gennem Årslev løber den gennemgående hovedlandevej A15, [[Silkeborgvej]]. Selvom vejen er lidt slynget, gør dens store målestok, at den faktisk virker retlinet. I sidevejene kommer slyngningerne mere frem. Belægningen er på Silkeborgvej asfalt og på de øvrige veje dels asfalt, dels grus. Fortove findes kun langs Silkeborgvej, men er dér også mere end nødvendige.

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"