Århus Oliefabrik - Versionshistorie

Hemik med 5. jan. 2026, 10:38

2026-01-05T10:38:13Z

JanneMarieBarslev: /* Oliefabrikkens betydning for Aarhus */

2024-10-08T07:52:39Z

Oliefabrikkens betydning for Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2024, 09:52
Linje 209:		Linje 209:

	=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus ===		=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus ===
	Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i Aarhus. Vandet blev leveret af [[~~Århus~~ Vandværk]], der havde fabrikken som sin største kunde. Fabrikken gav i 1930’erne beskæftigelse til omkring 1.400 funktionærer og arbejdere, og cirka én ud af ti ~~århusianeres~~ økonomiske eksistens afhang af indkomsten fra fabrikken. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af [[Aarhus Hovedbanegård\|banegårdens]] indtægter fra udgående gods. Med tiden er mange stillinger blevet rationaliseret væk på fabrikken, og i nutiden har den omkring 400 beskæftigede i Aarhus.		Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i Aarhus. Vandet blev leveret af [[Aarhus Vandværk]], der havde fabrikken som sin største kunde. Fabrikken gav i 1930’erne beskæftigelse til omkring 1.400 funktionærer og arbejdere, og cirka én ud af ti aarhusianeres økonomiske eksistens afhang af indkomsten fra fabrikken. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af [[Aarhus Hovedbanegård\|banegårdens]] indtægter fra udgående gods. Med tiden er mange stillinger blevet rationaliseret væk på fabrikken, og i nutiden har den omkring 400 beskæftigede i Aarhus.

	== Aarhus Oliefabrik på Aarhusarkivet ==		== Aarhus Oliefabrik på Aarhusarkivet ==

Hemik: /* Aarhus fik et nyt industrielt anlæg */

2024-07-19T06:32:37Z

Aarhus fik et nyt industrielt anlæg

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 08:32
Linje 13:		Linje 13:
	I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus.		I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus.

	Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)\|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn\|C. Langballe & ~~søn~~]]. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Rasmus Otto Mønsted]], grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]], som var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – ca. 200.000 kr.		Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)\|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn\|C. Langballe & Søn]]. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Rasmus Otto Mønsted]], grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]], som var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – ca. 200.000 kr.

	Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør.		Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør.

Hemik: /* Oliefabrikkens betydning for Aarhus */

2024-07-18T10:14:43Z

Oliefabrikkens betydning for Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2024, 12:14
Linje 209:		Linje 209:

	=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus ===		=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus ===
	Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i ~~Århus~~. Vandet blev leveret af [[Århus Vandværk]], der havde fabrikken som sin største kunde. Fabrikken gav i 1930’erne beskæftigelse til omkring 1.400 funktionærer og arbejdere, og cirka en ud af ti århusianeres økonomiske eksistens afhang af indkomsten fra fabrikken. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af [[Aarhus Hovedbanegård\|banegårdens]] indtægter fra udgående gods. Med tiden er mange stillinger blevet rationaliseret væk på fabrikken, og i nutiden har den omkring 400 beskæftigede i ~~Århus~~.		Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i Aarhus. Vandet blev leveret af [[Århus Vandværk]], der havde fabrikken som sin største kunde. Fabrikken gav i 1930’erne beskæftigelse til omkring 1.400 funktionærer og arbejdere, og cirka én ud af ti århusianeres økonomiske eksistens afhang af indkomsten fra fabrikken. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af [[Aarhus Hovedbanegård\|banegårdens]] indtægter fra udgående gods. Med tiden er mange stillinger blevet rationaliseret væk på fabrikken, og i nutiden har den omkring 400 beskæftigede i Aarhus.

	== Aarhus Oliefabrik på Aarhusarkivet ==		== Aarhus Oliefabrik på Aarhusarkivet ==

Hemik: /* Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik */

2024-07-18T10:13:05Z

Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2024, 12:13
Linje 191:		Linje 191:

	==== Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik ====		==== Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik ====
	~~Århus~~ Oliefabrik fik hurtigt ry for at være en velfærdsorienteret virksomhed, idet fabrikken oprettede sine egne ordninger for social sikring for de ansatte, forud for den offentlige lovgivning.		Aarhus Oliefabrik fik hurtigt ry for at være en velfærdsorienteret virksomhed, idet fabrikken oprettede sine egne ordninger for social sikring for de ansatte, forud for den offentlige lovgivning.

	[[Thorkild Peter Juncker Hansen]] igangsatte i løbet af 1930’erne en række initiativer, der skulle forbedre arbejdsforholdene for fabrikkens ansatte. Den tidligere direktør, Frederik Lausen, var allerede i sin tid inspireret af ~~ideer~~ om bedre vilkår for fabriksarbejdere, som han tog med hjem fra en tur i England. Det var dog først med Juncker, at disse ~~ideer~~ for alvor blev til virkelighed.		[[Thorkild Peter Juncker Hansen]] igangsatte i løbet af 1930’erne en række initiativer, der skulle forbedre arbejdsforholdene for fabrikkens ansatte. Den tidligere direktør, Frederik Lausen, var allerede i sin tid inspireret af idéer om bedre vilkår for fabriksarbejdere, som han tog med hjem fra en tur i England. Det var dog først med Juncker, at disse idéer for alvor blev til virkelighed.

	I 1931 blev der oprettet en pensionskasse for funktionærerne i virksomheden. I 1932 købte fabrikken et feriecenter ved Ajstrup Strand, som var tiltænkt arbejderne, og senere erhvervede virksomheden sig flere sommerhuse til funktionærerne. I 1933 stiftede Juncker [[Arbejderfonden]], der var en understøttelsesfond, og i 1934 oprettedes en stiftelse for afgåede medarbejdere, som sikrede mange tidligere ansatte en god bolig. I 1940 blev en understøttelsesfond også oprettet for funktionærerne.		I 1931 blev der oprettet en pensionskasse for funktionærerne i virksomheden. I 1932 købte fabrikken et feriecenter ved Ajstrup Strand, som var tiltænkt arbejderne, og senere erhvervede virksomheden sig flere sommerhuse til funktionærerne. I 1933 stiftede Juncker [[Arbejderfonden]], der var en understøttelsesfond, og i 1934 oprettedes en stiftelse for afgåede medarbejdere, som sikrede mange tidligere ansatte en god bolig. I 1940 blev en understøttelsesfond også oprettet for funktionærerne.
Linje 199:		Linje 199:
	I 1959 påbegyndte fabrikken opførelsen af en feriekoloni ved Gardasøen. Projektet modtog stor omtale i både lokale og nationale medier, da det på dette tidspunkt endnu ikke var almindeligt for danskerne at tage på charterferie.		I 1959 påbegyndte fabrikken opførelsen af en feriekoloni ved Gardasøen. Projektet modtog stor omtale i både lokale og nationale medier, da det på dette tidspunkt endnu ikke var almindeligt for danskerne at tage på charterferie.

	Demokraten omtalte i 1959 byggeriet som ”en ny stor ting i fabrikkens velfærdsprogram”. Feriehuset havde ti etværelses lejligheder med hver to senge samt seks værelser med én seng, der kunne slås ud som dobbeltseng. Alle 16 værelser var fuldt møbleret og havde desuden både kogeniche, kogeplade, håndvask og kaffe-testel. Møblerne blev leveret af FDB, så man sikrede at værelserne emmede af Danmark. I ejendommens stueetage lå en stor lukket spisesal med en åben spiseterrasse. Hvert værelse havde udsigt over søen, og ved strandkanten var der bygget en badebro til husets gæster. Hver anden dag blev der arrangeret ture til blandt andet Venedig, Gardone og Sirmione.		Demokraten omtalte i 1959 byggeriet som ”en ny stor ting i fabrikkens velfærdsprogram”. Feriehuset havde ti etværelses lejligheder med hver to senge samt seks værelser med én seng, der kunne slås ud som dobbeltseng. Alle 16 værelser var fuldt møbleret og havde desuden både kogeniche, kogeplade, håndvask og kaffe-testel. Møblerne blev leveret af FDB, så man sikrede, at værelserne emmede af Danmark. I ejendommens stueetage lå en stor lukket spisesal med en åben spiseterrasse. Hvert værelse havde udsigt over søen, og ved strandkanten var der bygget en badebro til husets gæster. Hver anden dag blev der arrangeret ture til blandt andet Venedig, Gardone og Sirmione.
	Michaela Weis Bentzon blev ansat som bestyrerinde på det nye Casa Danese. Det var hende, der oprindeligt havde præsenteret tanken om en feriekoloni for bestyrelsesformanden C.L. David, som kunne se potentiale i projektet. En feriekoloni ville nemlig være et flot medarbejdergode.		Michaela Weis Bentzon blev ansat som bestyrerinde på det nye Casa Danese. Det var hende, der oprindeligt havde præsenteret tanken om en feriekoloni for bestyrelsesformanden C.L. David, som kunne se potentiale i projektet. En feriekoloni ville nemlig være et flot medarbejdergode.

	Ferieopholdet blev billigt for både funktionærer og arbejdere. Priserne lå mellem 380-400 kr. for 10 dages rejse, men det var også inklusive middag, befordring og dragerassistance.		Ferieopholdet blev billigt for både funktionærer og arbejdere. Priserne lå mellem 380-400 kr. for ti dages rejse, men det var også inklusive middag, befordring og dragerassistance.

	Aarhus Oliefabrik sikrede også andre fritidsgoder. Fabrikkens ansatte kunne blandt andet spille musik i virksomhedens arbejderorkester eller strygeorkester. Derudover havde fabrikken en idrætsforening og senere et fitnesslokale, hvor både romaskine og kondicykler blev stillet til rådighed.		Aarhus Oliefabrik sikrede også andre fritidsgoder. Fabrikkens ansatte kunne blandt andet spille musik i virksomhedens arbejderorkester eller strygeorkester. Derudover havde fabrikken en idrætsforening og senere et fitnesslokale, hvor både romaskine og kondicykler blev stillet til rådighed.

	Virksomheden varetog dermed i begyndelsen mange af de funktioner, som senere kom med velfærdssamfundet. Derudover tilbød man fabrikkens ansatte en lang række fritidsgoder, der, sammen med de gode arbejdsvilkår gjorde fabrikken til en attraktiv arbejdsplads blandt aarhusianerne.		Virksomheden varetog dermed i begyndelsen mange af de funktioner, som senere kom med velfærdssamfundet. Derudover tilbød man fabrikkens ansatte en lang række fritidsgoder, der - sammen med de gode arbejdsvilkår - gjorde fabrikken til en attraktiv arbejdsplads blandt aarhusianerne.

	=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus ===		=== Oliefabrikkens betydning for Aarhus ===

Hemik: /* Kampen om alkohol i arbejdstiden */

2024-07-18T10:10:04Z

Kampen om alkohol i arbejdstiden

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2024, 12:10
Linje 187:		Linje 187:

	====Kampen om alkohol i arbejdstiden====		====Kampen om alkohol i arbejdstiden====
	Det var frem til 1980 tilladt at drikke alkohol på fabrikken i arbejdstiden. Arbejdernes alkoholindtag var dog et emne, der gennem tiden flere ~~gang~~ blev debatteret og taget op til revurdering. Fabrikkens ledelse ønskede et alkoholforbud i arbejdstiden, og på et møde i 1962 forsøgte man at gennemføre restriktionerne. Arbejderne argumenterede dog for, at indtagelsen af alkohol var en nødvendighed, hvis man skulle klare sig i produktionens varme og støv. Fabrikkens ledelse gav sig, og først i 1980 indførtes et totalt alkoholforbud.		Det var frem til 1980 tilladt at drikke alkohol på fabrikken i arbejdstiden. Arbejdernes alkoholindtag var dog et emne, der gennem tiden flere gange blev debatteret og taget op til revurdering. Fabrikkens ledelse ønskede et alkoholforbud i arbejdstiden, og på et møde i 1962 forsøgte man at gennemføre restriktionerne. Arbejderne argumenterede dog for, at indtagelsen af alkohol var en nødvendighed, hvis man skulle klare sig i produktionens varme og støv. Fabrikkens ledelse gav sig, og først i 1980 indførtes et totalt alkoholforbud.
	Argumentet for forbuddet var, at man øgede sikkerheden på fabrikken, men forbuddet blev modtaget med stor utilfredshed, da det af arbejderne blev opfattet som et indgreb i den personlige frihed.		Argumentet for forbuddet var, at man øgede sikkerheden på fabrikken, men forbuddet blev modtaget med stor utilfredshed, da det af arbejderne blev opfattet som et indgreb i den personlige frihed.

	==== Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik ====		==== Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik ====

Hemik: /* Ansættelsen afhang af råvarerne */

2024-07-18T10:07:01Z

Ansættelsen afhang af råvarerne

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2024, 12:07
Linje 170:		Linje 170:
	Selvom Aarhus Oliefabrik var en af byens største arbejdspladser, var ansættelserne i begyndelsen ofte forbundet med usikkerhed. Fabrikken var nemlig afhængig af at kunne skaffe råstoffer, og hvis importen var nede i en periode, betød det, at mange hundrede mistede deres arbejde. Særligt i fabrikkens unge år og under 1. verdenskrig, hvor råstofferne var mangelfulde, var det et problem.		Selvom Aarhus Oliefabrik var en af byens største arbejdspladser, var ansættelserne i begyndelsen ofte forbundet med usikkerhed. Fabrikken var nemlig afhængig af at kunne skaffe råstoffer, og hvis importen var nede i en periode, betød det, at mange hundrede mistede deres arbejde. Særligt i fabrikkens unge år og under 1. verdenskrig, hvor råstofferne var mangelfulde, var det et problem.

	Den 23. juli 1917 fremgik det blandt andet af Aarhus Stiftstidende, at fabrikken havde afskediget et par hundrede arbejdere, da råstofferne var sluppet op. Fabrikken havde på dette tidspunkt derfor kun 50 ansatte tilbage. Den 2. juli 1921 var fabrikken igen nødsaget til at afskedige ansatte, og denne gang var der tale om 400 personer, der blev arbejdsløse. Det var den udenlandske konkurrence om råstoffer, ~~som~~ var problemet.		Den 23. juli 1917 fremgik det blandt andet af Aarhus Stiftstidende, at fabrikken havde afskediget et par hundrede arbejdere, da råstofferne var sluppet op. Fabrikken havde på dette tidspunkt derfor kun 50 ansatte tilbage. Den 2. juli 1921 var fabrikken igen nødsaget til at afskedige ansatte, og denne gang var der tale om 400 personer, der blev arbejdsløse. Det var den udenlandske konkurrence om råstoffer, der var problemet.

	Antallet af ansatte på fabrikken styrtdykkede således i perioder. Ansættelserne afhang af, hvordan det generelle importmarked så ud, og fyringer kunne komme ud af den blå luft. Når råvarer igen var til rådighed, blev flere hundrede ansat ad gangen.		Antallet af ansatte på fabrikken styrtdykkede således i perioder. Ansættelserne afhang af, hvordan det generelle importmarked så ud, og fyringer kunne komme ud af den blå luft. Når råvarer igen var til rådighed, blev flere hundrede ansat ad gangen.

	====Ulykker var en del af hverdagen====		====Ulykker var en del af hverdagen====

Hemik: /* Verdenskrigenes påvirkning af fabrikken */

2024-07-18T10:04:41Z

Verdenskrigenes påvirkning af fabrikken

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2024, 12:04
Linje 151:		Linje 151:
	Under verdenskrigene 1914-18 og 1939-45 led råstofforsyningerne store afbræk, og Århus Oliefabrik blev holdt kørende med erstatningsproduktioner.		Under verdenskrigene 1914-18 og 1939-45 led råstofforsyningerne store afbræk, og Århus Oliefabrik blev holdt kørende med erstatningsproduktioner.

	[[Thorkild Peter Juncker Hansen]] (Thorkild Juncker) blev direktør på Aarhus Oliefabrik i 1927. I hans tid voksede og ekspanderede fabrikken på trods af 1930’ernes økonomiske udfordringer. Juncker var desuden en meget vellidt direktør, der i flere sammenhænge arbejdede på at forbedre medarbejdernes forhold. I 1930’erne og 1940’erne var Juncker en af Danmarks førende erhvervsfolk, men efter anden verdenskrig modtog han en dom for ~~hans~~ samarbejde med tyskerne under krigen. Juncker blev blandt andet beskyldt for at billige den nazistiske ideologi samt at have forbindelser ~~blandt~~ tyske nazister. Juncker var overbevist om, at Tyskland ville vinde krigen, og han tilpassede derfor Aarhus Oliefabrik til et nazistisk samfund. Han var dog ikke selv medlem af det danske nazistparti.		[[Thorkild Peter Juncker Hansen]] (Thorkild Juncker) blev direktør på Aarhus Oliefabrik i 1927. I hans tid voksede og ekspanderede fabrikken på trods af 1930’ernes økonomiske udfordringer. Juncker var desuden en meget vellidt direktør, der i flere sammenhænge arbejdede på at forbedre medarbejdernes forhold. I 1930’erne og 1940’erne var Juncker en af Danmarks førende erhvervsfolk, men efter anden verdenskrig modtog han en dom for sit samarbejde med tyskerne under krigen. Juncker blev blandt andet beskyldt for at billige den nazistiske ideologi samt at have forbindelser til tyske nazister. Juncker var overbevist om, at Tyskland ville vinde krigen, og han tilpassede derfor Aarhus Oliefabrik til et nazistisk samfund. Han var dog ikke selv medlem af det danske nazistparti.

	Da fabrikkens havneanlæg blev bombet af de allierede i 1942, blev det af mange set som en straf for Junckers kontakt til Tyskland, men senere historieforskning har konkluderet, at fabrikken blev offer for en af krigens tilfældigheder.		Da fabrikkens havneanlæg blev bombet af de allierede i 1942, blev det af mange set som en straf for Junckers kontakt til Tyskland, men senere historieforskning har konkluderet, at fabrikken blev offer for en af krigens tilfældigheder.
Linje 157:		Linje 157:
	Efter retsopgøret mistede Juncker sin stilling på Aarhus Oliefabrik. I 1949 købte han Terma, et aarhusiansk instrumentværksted, som i dag beskæftiger sig med højteknologisk elektronik.		Efter retsopgøret mistede Juncker sin stilling på Aarhus Oliefabrik. I 1949 købte han Terma, et aarhusiansk instrumentværksted, som i dag beskæftiger sig med højteknologisk elektronik.

	Fabrikken på Sydhavnen blev efter 1945 moderniseret og udvidet flere gange, hvorimod anlægget ved Jægergårdsgade standsede i 1961. Århus Oliefabrik har fortsat udviklingen hen imod større og mere forfinet produktion, og selskabet har fastholdt ~~dets~~ stærke stilling i det internationale marked for fedtstoffer. I 2003 blev selskabet og dets filialer reorganiseret som Aarhus United A/S, og i 2005 gik det sammen med den svenske gigant i samme branche, Karlshamns AB. Den nye koncern, kaldet AarhusKarlshamn AB, forkortet AAK, fik hovedkvarter i Malmø. AAK har i dag ca. 2500 ansatte fordelt over 25 lande.		Fabrikken på Sydhavnen blev efter 1945 moderniseret og udvidet flere gange, hvorimod anlægget ved Jægergårdsgade standsede i 1961. Århus Oliefabrik har fortsat udviklingen hen imod større og mere forfinet produktion, og selskabet har fastholdt sin stærke stilling i det internationale marked for fedtstoffer. I 2003 blev selskabet og dets filialer reorganiseret som Aarhus United A/S, og i 2005 gik det sammen med den svenske gigant i samme branche, Karlshamns AB. Den nye koncern, kaldet AarhusKarlshamn AB, forkortet AAK, fik hovedkvarter i Malmø. AAK har i dag ca. 2500 ansatte fordelt over 25 lande.

	===Fabrikken som arbejdsplads===		===Fabrikken som arbejdsplads===

Hemik: /* Virksomhedens filantropiske arbejde */

2024-07-18T10:01:39Z

Virksomhedens filantropiske arbejde

Hemik: /* Et aarhusiansk handelsnetværk */

2024-07-18T09:52:26Z

Et aarhusiansk handelsnetværk

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2024, 11:52
Linje 93:		Linje 93:
	Relationen mellem Aarhus Oliefabrik og Otto Mønsted var blot en lille del af et stort handelsnetværk i Aarhus, hvor flere af byens store virksomheder indgik i et samarbejde og havde gavn af hinandens produktion og forretning.		Relationen mellem Aarhus Oliefabrik og Otto Mønsted var blot en lille del af et stort handelsnetværk i Aarhus, hvor flere af byens store virksomheder indgik i et samarbejde og havde gavn af hinandens produktion og forretning.

	Flere af interessenterne bag Aarhus Oliefabrik havde fremtrædende roller inden for det aarhusianske handelsliv, og både Otto Mønsted, Otto Langballe, Peter Wulff og Hendrik Pontoppidan var aktionærer og medlemmer af [[Aarhus Handelsforening]]. Hans Broge var i 1870’erne formand for foreningen, der bestod af en gruppe lokale storkøbmænd og ~~grosserer~~, som arbejdede mod at fremme fælles interesser på tværs af byens virksomheder. Det var vigtigt for handelsforeningen, at Aarhus fik en fremtrædende placering i forhold til den nationale og internationale handel.		Flere af interessenterne bag Aarhus Oliefabrik havde fremtrædende roller inden for det aarhusianske handelsliv, og både Otto Mønsted, Otto Langballe, Peter Wulff og Hendrik Pontoppidan var aktionærer og medlemmer af [[Aarhus Handelsforening]]. Hans Broge var i 1870’erne formand for foreningen, der bestod af en gruppe lokale storkøbmænd og grosserere, som arbejdede mod at fremme fælles interesser på tværs af byens virksomheder. Det var vigtigt for handelsforeningen, at Aarhus fik en fremtrædende placering i forhold til den nationale og internationale handel.

	I 1870’erne var det industrielle miljø i Aarhus under opbygning. Levnedsmiddelbranchen oplevede en stor udvikling i denne periode, hvor produktionen i højere grad blev industrialiseret. Det betød også, at der kom en stor intern konkurrence blandt de forskellige virksomheder, og mange måtte dreje nøglen om. For at styrke den aarhusianske produktion og handel var byens købmænd derfor ofte involveret i flere større virksomheder ad gangen.		I 1870’erne var det industrielle miljø i Aarhus under opbygning. Levnedsmiddelbranchen oplevede en stor udvikling i denne periode, hvor produktionen i højere grad blev industrialiseret. Det betød også, at der kom en stor intern konkurrence blandt de forskellige virksomheder, og mange måtte dreje nøglen om. For at styrke den aarhusianske produktion og handel var byens købmænd derfor ofte involveret i flere større virksomheder ad gangen.
Linje 99:		Linje 99:
	[[Korn- og Foderstof Kompagniet]] (KFK) blev oprettet ved, at flere østjyske storkøbmænd slog sig sammen for at fjerne den indbyrdes konkurrence og stå stærkere. Otto Mønsted og Hans Broge, som også var interessenter i Aarhus Oliefabrik, var blot nogle af de købmænd, der overdrog deres forretning til sammenslutningen i KFK. Hans Broge var derudover sammen med oliefabrikkens første leder, Peter Wilhelm Rudolph Wulff, en af grundfigurerne bag Jydsk-engelsk Dampskibsselskab, som skabte faste forbindelser mellem Aarhus og engelske kystbyer.		[[Korn- og Foderstof Kompagniet]] (KFK) blev oprettet ved, at flere østjyske storkøbmænd slog sig sammen for at fjerne den indbyrdes konkurrence og stå stærkere. Otto Mønsted og Hans Broge, som også var interessenter i Aarhus Oliefabrik, var blot nogle af de købmænd, der overdrog deres forretning til sammenslutningen i KFK. Hans Broge var derudover sammen med oliefabrikkens første leder, Peter Wilhelm Rudolph Wulff, en af grundfigurerne bag Jydsk-engelsk Dampskibsselskab, som skabte faste forbindelser mellem Aarhus og engelske kystbyer.

	Handelsnetværket var en fordel for Aarhus Oliefabrik, der, udover at eksportere til udlandet kunne sætte sig solidt på det lokale og nationale marked. Aarhus Oliefabrik samarbejdede ikke kun med Otto Mønsted, men solgte også store mængder olie til [[FDB fabrikkerne\|FDB]] (FDB) i Viby og den margarine-og sæbeproduktion, som fandtes her. Derudover havde fabrikken et samarbejde med den aarhusianske chokoladefabrik [[Elvirasminde]].		Handelsnetværket var en fordel for Aarhus Oliefabrik, der - udover at eksportere til udlandet - kunne sætte sig solidt på det lokale og nationale marked. Aarhus Oliefabrik samarbejdede ikke kun med Otto Mønsted, men solgte også store mængder olie til [[FDB fabrikkerne\|FDB]] (FDB) i Viby og den margarine- og sæbeproduktion, som fandtes her. Derudover havde fabrikken et samarbejde med den aarhusianske chokoladefabrik [[Elvirasminde]].

	Flere af medlemmerne hos Aarhus Handelsforening var også aktive i Aarhus Byråd. Relationen mellem handelsforeningen og bystyret gjorde, at købmændenes interesser havde stor indflydelse på byens udvikling. Handelsforeningen spillede blandt andet en vigtig rolle i anlæggelsen af både Nordhavnen og Sydhavnen og sørgede for forbedringer og udvikling inden for skibsfarten. Dette var til stor gavn for byens store virksomheder og heriblandt Aarhus Oliefabrik, der nød godt af de fordelagtige handelsforbindelser og den voksende havn. Det gode havnemiljø blev forudsætningen for, at fabrikken kunne blive til en stærk spiller på verdensmarkedet.		Flere af medlemmerne hos Aarhus Handelsforening var også aktive i Aarhus Byråd. Relationen mellem handelsforeningen og bystyret gjorde, at købmændenes interesser havde stor indflydelse på byens udvikling. Handelsforeningen spillede blandt andet en vigtig rolle i anlæggelsen af både Nordhavnen og Sydhavnen og sørgede for forbedringer og udvikling inden for skibsfarten. Dette var til stor gavn for byens store virksomheder og heriblandt Aarhus Oliefabrik, der nød godt af de fordelagtige handelsforbindelser og den voksende havn. Det gode havnemiljø blev forudsætningen for, at fabrikken kunne blive til en stærk spiller på verdensmarkedet.

	===Virksomhedens filantropiske arbejde===		===Virksomhedens filantropiske arbejde===

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2026, 12:38
Linje 5:		Linje 5:
	Aarhus Oliefabrik blev stiftet i 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. I folkemunde blev den også kaldt ”oliemøllen.” Fabrikken lå oprindeligt i Jægergårdsgade, der hvor [[Bruuns Galleri]] ligger i dag. Den producerede dyrefoder i form af oliekager, som blev fremstillede ved at presse olie fra palmekerner. Produktionen blev senere ændret, da man fandt ud af, at den olie, som blev tilovers i forbindelse med produktionen, kunne bruges i den fremvoksende margarineindustri. Fabrikken udvandt herefter primært planteolie fra frø, nødder og frugtkerner, som blev brugt i margarine-og chokoladeindustrien.		Aarhus Oliefabrik blev stiftet i 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. I folkemunde blev den også kaldt ”oliemøllen.” Fabrikken lå oprindeligt i Jægergårdsgade, der hvor [[Bruuns Galleri]] ligger i dag. Den producerede dyrefoder i form af oliekager, som blev fremstillede ved at presse olie fra palmekerner. Produktionen blev senere ændret, da man fandt ud af, at den olie, som blev tilovers i forbindelse med produktionen, kunne bruges i den fremvoksende margarineindustri. Fabrikken udvandt herefter primært planteolie fra frø, nødder og frugtkerner, som blev brugt i margarine-og chokoladeindustrien.

	Flere af byens spidser skød penge i den nye fabrik, og på ’dåbsattesten’ finder man således navne som [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]], [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]] og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Kier]].		Flere af byens spidser skød penge i den nye fabrik, og på ’dåbsattesten’ finder man således navne som [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Rasmus Otto Mønsted]], [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]] og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Kier]].

	===Den første fabrik===		===Den første fabrik===
Linje 13:		Linje 13:
	I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus.		I september 1871 kunne adskillige af landets aviser bekræfte, at Aarhus kunne glæde sig til et nyt industrielt anlæg. Den nye fabrik var palmekærnefabrikken, der ville blive opført i [[Jægergårdsgade]] lige syd for baneterrænet. Jægergårdsgade hørte på dette tidspunkt til [[Viby Sogn]] og var endnu ikke en del af Aarhus. Aviserne beskrev derfor, at fabrikken ville komme til at ligge lige uden for byen. Den nye fabrik modtog stor mediebevågenhed fra hele landet. [[Ribe Stiftstidende]], [[Sydfyns Tidende]], [[Aalborg Stiftstidende]] og [[Dagbladet København]] var blot nogle af de aviser, der i 1871 viste interesse for de nye fabriksplaner ved Aarhus.

	Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)\|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn\|C. Langballe & Søn]]. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Rasmus Otto Mønsted]], grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]], som var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – ca. 200.000 kr.		Fabrikken blev anlagt af et interessentskab, som bestod af generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan]], grosserer [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], grosserer [[D.B. Adler]], bankvirksomheden [[Adler, Wulff og Meyer]] samt [[Christian Carl Langballe (1805-1885)\|Christian Carl Langballe]] og hans søn [[Otto Langballe (1843-1910)\|Otto Langballe]], der sammen havde virksomheden [[C. Langballe & Søn\|C. Langballe & Søn]]. Flere af byens betydelige personer og virksomheder bidrog med økonomisk støtte til projektet. Blandt andet [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Rasmus Otto Mønsted]], grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, og [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)\|Christian Ludvig Kier]], som var overretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd]]. Den indsamlede grundkapital lød på 100.000 rigsdaler – ca. 200.000 kroner.

	Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør.		Ledelsen af fabrikken blev i første omgang foretaget af grosserer [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]], men i 1875 blev [[Alfred V. Kieler]] ansat som fabrikkens første egentlige direktør.
Linje 20:		Linje 20:
	Ved udgravningen af grunden til palmekærnefabrikken udførte man en række boringer efter grundvand. Fabrikken skulle bruge vand i produktionen, og man ville gerne være fri for at lægge ledninger fra byens hovedrør, da det både var besværligt og ville kræve en overenskomst med kommunen, der ejede grunden, hvor fabrikken lå.		Ved udgravningen af grunden til palmekærnefabrikken udførte man en række boringer efter grundvand. Fabrikken skulle bruge vand i produktionen, og man ville gerne være fri for at lægge ledninger fra byens hovedrør, da det både var besværligt og ville kræve en overenskomst med kommunen, der ejede grunden, hvor fabrikken lå.

	[[Jyllands-Posten]] beskrev i 1872 boringen som ”en efter danske Forhold temmelig betydelig og i geologisk henseende interessant Boring”. Fabriksgrunden lå 40 fod (ca. 13 meter) over havet, og boringen var nået ned på en dybde af 320 fod (ca. 100 meter), altså 280 fod (ca. 87 meter) under havets overflade. Det gav dog ingen resultater, og man stødte kun på saltler i ”gulagtige og blaagraa Farver”. Fabrikkens vandforsyning blev derfor koblet op Aarhus Bys hovedrør, hvilket var et stort og dyrt foretagende.		[[Jyllands-Posten]] beskrev i 1872 boringen som ''”en efter danske Forhold temmelig betydelig og i geologisk henseende interessant Boring”''. Fabriksgrunden lå 40 fod (ca. 13 meter) over havet, og boringen var nået ned på en dybde af 320 fod (ca. 100 meter), altså 280 fod (ca. 87 meter) under havets overflade. Det gav dog ingen resultater, og man stødte kun på saltler i ”gulagtige og blaagraa Farver”. Fabrikkens vandforsyning blev derfor koblet op Aarhus Bys hovedrør, hvilket var et stort og dyrt foretagende.

	====Rejsegilde og åbning af den nye fabrik====		====Rejsegilde og åbning af den nye fabrik====
	[[Fil:Den første palmekernefabrik.jpg\|350px\|thumb\|right\|Postkort med den første oliefabrik som motiv. Set fra Jægergårdsgade mod M.P. Bruuns Gade. Fabrikken lå der, hvor Bruuns Galleri og DGI-Huset findes i dag. Fotograf: Ukendt. Stemplet den 29/01 1908]]		[[Fil:Den første palmekernefabrik.jpg\|350px\|thumb\|right\|Postkort med den første oliefabrik som motiv. Set fra Jægergårdsgade mod M.P. Bruuns Gade. Fabrikken lå der, hvor Bruuns Galleri og DGI-Huset findes i dag. Fotograf: Ukendt. Stemplet den 29/01 1908]]

	I slutningen af maj 1872 blev rejsegildet over Aarhus Palmekærnefabriks bygninger afholdt. [[Aarhus Stiftstidende]] berettede i den forbindelse, at opførelsen af bygningen var ”fremmet med stor hurtighed, idet det først begyndtes den 1ste april”.		I slutningen af maj 1872 blev rejsegildet over Aarhus Palmekærnefabriks bygninger afholdt. [[Aarhus Stiftstidende]] berettede i den forbindelse, at opførelsen af bygningen var ''”fremmet med stor hurtighed, idet det først begyndtes den 1ste april”''.

	Opførelsen af fabriksbygningen skete i entreprise af murermester [[Jacob Wilhelm Frohne]] fra København under ledelse af arkitekt Petersen fra Aarhus. Frohne var murermester, arkitekt og kunstsamler. Han stod bag flere fremtrædende københavnske bygninger og tegnede blandt andet [[Johanne Luise Heibergs villa]], [[Marstrands Bryggerier]] og [[Den Polytekniske Læreanstalt\|Den Polytekniske Læreanstalts]] tidligere bygninger. Han var desuden manden bag [[Aalborg Katedralskole]]. Frohnes bygninger var inspireret af historicismen og havde ofte en simpel fremtoning.		Opførelsen af fabriksbygningen skete i entreprise af murermester [[Jacob Wilhelm Frohne]] fra København under ledelse af arkitekt Petersen fra Aarhus. Frohne var murermester, arkitekt og kunstsamler. Han stod bag flere fremtrædende københavnske bygninger og tegnede blandt andet [[Johanne Luise Heibergs villa]], [[Marstrands Bryggerier]] og [[Den Polytekniske Læreanstalt\|Den Polytekniske Læreanstalts]] tidligere bygninger. Han var desuden manden bag [[Aalborg Katedralskole]]. Frohnes bygninger var inspireret af historicismen og havde ofte en simpel fremtoning.
Linje 47:		Linje 47:

	====Den nye fabrik på Sydhavnen====		====Den nye fabrik på Sydhavnen====
	[[Fil:Slippen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den nye oliefabrik på Sydhavnen. Billedet er taget ved Slippen. Lige til højre for Aarhus Oliefabriks tårn ses Aarhus Skibsværft, mellem Kaj 109 og 113, med nybygning på beddingen. Lidt længere oppe kranerne ved DSB's kuloplag på Søndre Mole (senere Mellemarmen). Kreativt ophav: Ebbesen Foto, ~~cirka~~ 1920-1925. ]]		[[Fil:Slippen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den nye oliefabrik på Sydhavnen. Billedet er taget ved Slippen. Lige til højre for Aarhus Oliefabriks tårn ses Aarhus Skibsværft, mellem Kaj 109 og 113, med nybygning på beddingen. Lidt længere oppe kranerne ved DSB's kuloplag på Søndre Mole (senere Mellemarmen). Kreativt ophav: Ebbesen Foto, ca. 1920-1925. ]]
	Den 2. januar 1916 gik der ild i fabrikkens ene mølle. Møllebygningerne var lavet i træ og forbrændte hurtigt. Jernmaskineriet og de resterende bygninger klarede sig igennem branden, men de tabte møllebygninger var ikke fabrikkens eneste udfordringer. Flere naboer klagede i begyndelsen af 1900-tallet over fabrikken, og der opstod stor utilfredshed med fabrikkens placering direkte op ad byens boligområder.		Den 2. januar 1916 gik der ild i fabrikkens ene mølle. Møllebygningerne var lavet i træ og forbrændte hurtigt. Jernmaskineriet og de resterende bygninger klarede sig igennem branden, men de tabte møllebygninger var ikke fabrikkens eneste udfordringer. Flere naboer klagede i begyndelsen af 1900-tallet over fabrikken, og der opstod stor utilfredshed med fabrikkens placering direkte op ad byens boligområder.

Linje 76:		Linje 76:

	====Martin Frederik Lausen og verdensfirmaet====		====Martin Frederik Lausen og verdensfirmaet====
	[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen. ~~Fotograf~~: Michele Alessio Caprani ~~(1860-1922).~~]]		[[Fil:Martin frederik lausen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Martin Frederik Lausen. Foto: Michele Alessio Caprani]]
	Da virksomheden i 1892 skiftede navn fra Aarhus Palmekærnefabrik til Aarhus Oliefabrik, blev [[Martin Frederik Lausen]] ansat som direktør. Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu. Det var Lausen, der i høj grad banede vejen for, at virksomheden blev et verdensforetagende. Lausen tog sin handelsuddannelse i både Danmark, London og Hamborg. I den forbindelse fik han kontakt til Hendrik Pontoppidan, der blev en af hans kontakter til Aarhus Oliefabrik. Da Lausen overtog ledelsen af fabrikken, blev virksomheden rettet mere mod det internationale marked. Det skete blandt andet ved en stigende eksport, som resulterede i en kraftig udbygning af virksomheden. Det var under Lausen, at fabrikken oprettede flere handelsstationer i Vestafrika og Sydøstasien og nye fabrikker i Tyskland og England.		Da virksomheden i 1892 skiftede navn fra Aarhus Palmekærnefabrik til Aarhus Oliefabrik, blev [[Martin Frederik Lausen]] ansat som direktør. Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu. Det var Lausen, der i høj grad banede vejen for, at virksomheden blev et verdensforetagende. Lausen tog sin handelsuddannelse i både Danmark, London og Hamborg. I den forbindelse fik han kontakt til Hendrik Pontoppidan, der blev en af hans kontakter til Aarhus Oliefabrik. Da Lausen overtog ledelsen af fabrikken, blev virksomheden rettet mere mod det internationale marked. Det skete blandt andet ved en stigende eksport, som resulterede i en kraftig udbygning af virksomheden. Det var under Lausen, at fabrikken oprettede flere handelsstationer i Vestafrika og Sydøstasien og nye fabrikker i Tyskland og England.

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2024, 12:01
Linje 104:		Linje 104:

	===Virksomhedens filantropiske arbejde===		===Virksomhedens filantropiske arbejde===
	Aarhus Oliefabrik og fabrikkens direktører stod gennem tiden bag flere store donationer og ~~ideer~~, der fik en direkte indflydelse på byens indretning og funktion. Særligt Martin Frederik Lausens filantropiske projekter har sat deres præg på bybilledet.		Aarhus Oliefabrik og fabrikkens direktører stod gennem tiden bag flere store donationer og idéer, der fik en direkte indflydelse på byens indretning og funktion. Særligt Martin Frederik Lausens filantropiske projekter har sat deres præg på bybilledet.

	====Frederik Lausens initiativer i byen====		====Frederik Lausens initiativer i byen====
Linje 112:		Linje 112:
	[[Fil:Skovbakken på marienlunds alle.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skovbakken på Marienlunds Allé. Kreativt ophav: Hammerschmidt Foto (1892-1987), 1950 ~ 1960]]		[[Fil:Skovbakken på marienlunds alle.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skovbakken på Marienlunds Allé. Kreativt ophav: Hammerschmidt Foto (1892-1987), 1950 ~ 1960]]

	I 1914 begyndte ~~ideerne~~ til et aarhusiansk stadion og en idrætspark at spire. Man manglede idrætsfaciliteter og blev blandt andet inspireret af det nyopførte stadionbyggeri i København. Finansieringen var dog ikke på plads, og man havde svært ved at blive enige om omfanget og placeringen af byggeriet. Først ved Frederik Lausens indtræden som formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]] i 1916, begyndte projektet at tage form.		I 1914 begyndte idéerne til et aarhusiansk stadion og en idrætspark at spire. Man manglede idrætsfaciliteter, og blev blandt andet inspireret af det nyopførte stadionbyggeri i København. Finansieringen var dog ikke på plads, og man havde svært ved at blive enige om omfanget og placeringen af byggeriet. Først ved Frederik Lausens indtræden som formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]] i 1916, begyndte projektet at tage form.

	[[Aarhus Stiftstidende]] berettede: ”Der er atter kommet Liv i Planerne om en Stadion i Aarhus, efter at Direktør F. Lausen er blevet formand for Aarhus Gymnastik Forening”. Lausen inviterede repræsentanter fra byrådet på en tur til ~~Stokholm~~, Malmø og København, hvor man kunne foretage studier af de eksisterende stadioner. Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann\|Sardemann]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] blev ligeledes inviteret med. Lausens initiativer gjorde, at man fik skabt en helhedsplan for projektet.		[[Aarhus Stiftstidende]] berettede: ”Der er atter kommet Liv i Planerne om en Stadion i Aarhus, efter at Direktør F. Lausen er blevet formand for Aarhus Gymnastik Forening”. Lausen inviterede repræsentanter fra byrådet på en tur til Stockholm, Malmø og København, hvor man kunne foretage studier af de eksisterende stadioner. Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann\|Sardemann]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] blev ligeledes inviteret med. Lausens initiativer gjorde, at man fik skabt en helhedsplan for projektet.

	Byggeriet blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918, og man blev ~~enig~~ om, at anlægget skulle ligge ved [[Marselisborgskovene]]. En stor del af finansieringen på 380.000 kr. skulle indsamles hos private donatorer, og Frederik Lausen var en af de største bidragsydere. Derudover kan indsamlingens succes i høj grad tilskrives Lausens indsats og engagement i projektet. Laursen var formand i repræsentantskabet og bestyrelsen for Aarhus Idrætspark fra 1920-1925.		Byggeriet blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918, og man blev enige om, at anlægget skulle ligge ved [[Marselisborgskovene]]. En stor del af finansieringen på 380.000 kr. skulle indsamles hos private donatorer, og Frederik Lausen var en af de største bidragsydere. Derudover kan indsamlingens succes i høj grad tilskrives Lausens indsats og engagement i projektet. Laursen var formand i repræsentantskabet og bestyrelsen for Aarhus Idrætspark fra 1920-1925.

	Frederik Lausen gik stærkt ind for, at Aarhus skulle have et universitet. Han mente, at åndelige interesser og erhvervsinteresser ikke kunne adskilles. Det var derfor vigtigt at få et universitet i Jylland, som kunne indgå i et tæt samarbejde med erhvervslivet.		Frederik Lausen gik stærkt ind for, at Aarhus skulle have et universitet. Han mente, at åndelige interesser og erhvervsinteresser ikke kunne adskilles. Det var derfor vigtigt at få et universitet i Jylland, som kunne indgå i et tæt samarbejde med erhvervslivet.

	Lausen var i perioden 1919-1925 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet. Her fremsatte han forslaget om at knytte et erhvervsfakultet til det nye universitet. Erhvervsfakultetet blev senere til det økonomiske fakultet og fik i 1936, som en gave til universitetet, lokaler i fabrikkens bygninger på hjørnet af [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]].		Lausen var i perioden 1919-1925 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet. Her fremsatte han forslaget om at knytte et erhvervsfakultet til det nye universitet. Erhvervsfakultetet blev senere til det økonomiske fakultet og fik i 1936 - som en gave til universitetet - lokaler i fabrikkens bygninger på hjørnet af [[Spanien]] og [[Jægergårdsgade]].

	Frederik Lausen var desuden en af mændene bag Marienlund haveby der, efter inspiration fra England, blev opført i 1919 som et alternativ til de tætte og mangelfulde boligforhold, som fandtes i midtbyen. Projektet blev udarbejdet for [[Arbejdernes Andelsboligforening]], og ~~ideen~~ til havebyen byggede formentlig på Lausens ønske om at skabe bedre boligforhold for oliefabrikkens arbejdere. Aarhus Oliefabrik ejede selv meget af den jord, som havebyen skulle opføres på, og fabrikken ville derfor sælge området til kommunen for en god pris.		Frederik Lausen var desuden en af mændene bag Marienlund haveby, der - efter inspiration fra England - blev opført i 1919 som et alternativ til de tætte og mangelfulde boligforhold, som fandtes i midtbyen. Projektet blev udarbejdet for [[Arbejdernes Andelsboligforening]], og idéen til havebyen byggede formentlig på Lausens ønske om at skabe bedre boligforhold for oliefabrikkens arbejdere. Aarhus Oliefabrik ejede selv meget af den jord, som havebyen skulle opføres på, og fabrikken ville derfor sælge området til kommunen for en god pris.

	Havebyen, der blev døbt [[Skovbakken\|’Skovbakken’]], bestod af 35 dobbelthuse og et enkelthus, som blev placeret ved [[Rugbakkevej]], [[Marienlunds Allé]], [[Dronning Margrethes Vej]], [[Skovvangsvej]] og [[Nordre Ringgade]]. Projektet blev tegnet af arkitekt Høeg-Hansen, men planen var oprindeligt, at havebyen skulle have været væsentligt større. ~~Ideen~~ var, at man ville skabe en forstad til Aarhus med 630 mindre villaer og 25 offentlige bygninger, der skulle strække sig over 100 tønder land. Så stort blev projektet dog aldrig. Det vides ikke hvorfor, men en forklaring kan være, at projektet løb ind i økonomiske vanskeligheder.		Havebyen, der blev døbt [[Skovbakken\|’Skovbakken’]], bestod af 35 dobbelthuse og et enkelthus, som blev placeret ved [[Rugbakkevej]], [[Marienlunds Allé]], [[Dronning Margrethes Vej]], [[Skovvangsvej]] og [[Nordre Ringgade]]. Projektet blev tegnet af arkitekt Høeg-Hansen, men planen var oprindeligt, at havebyen skulle have været væsentligt større. Idéen var, at man ville skabe en forstad til Aarhus med 630 mindre villaer og 25 offentlige bygninger, der skulle strække sig over 100 tønder land. Så stort blev projektet dog aldrig. Det vides ikke hvorfor, men en forklaring kan være, at projektet løb ind i økonomiske vanskeligheder.

	====Aarhus Oliefabrik støttede universitetet====		====Aarhus Oliefabrik støttede universitetet====
	Aarhus Oliefabrik har gennem tiden ydet en væsentlig støtte til [[Aarhus Universitet]]. Virksomheden har blandt andet doneret flere store beløb til både byggeprojekter og undervisning, hvilket har bidraget til, at Aarhus Universitet har ~~kunne~~ etablere og udvikle sig.		Aarhus Oliefabrik har gennem tiden ydet en væsentlig støtte til [[Aarhus Universitet]]. Virksomheden har blandt andet doneret flere store beløb til både byggeprojekter og undervisning, hvilket har bidraget til, at Aarhus Universitet har kunnet etablere og udvikle sig.

	I 1935 skænkede fabrikken 100.000 kr. til bygningsudvidelser på universitetet, og i 1952 donerede fabrikken et beløb på 150.000 kr., der skulle sikre tre professorater for de medicinstuderende på universitetet. Pengene var nødvendige, hvis man ville oprette undervisningsstillinger. Hidtil havde de studerende nemlig været nødsaget til at tage den sidste del af deres uddannelse i København, men nu var de i stand til at gennemføre hele studiet i Aarhus. I 1959 udvidede man Jysk teknologisk Institut, og her donerede Aarhus Oliefabrik 20.000 kr. til industrilaboranternes undervisning.		I 1935 skænkede fabrikken 100.000 kr. til bygningsudvidelser på universitetet, og i 1952 donerede fabrikken et beløb på 150.000 kr., der skulle sikre tre professorater for de medicinstuderende på universitetet. Pengene var nødvendige, hvis man ville oprette undervisningsstillinger. Hidtil havde de studerende nemlig været nødsaget til at tage den sidste del af deres uddannelse i København, men nu var de i stand til at gennemføre hele studiet i Aarhus. I 1959 udvidede man Jysk teknologisk Institut, og her donerede Aarhus Oliefabrik 20.000 kr. til industrilaboranternes undervisning.
Linje 144:		Linje 144:
	Fabrikken ydede også økonomisk støtte til [[Naturhistorisk Museum]] og [[Den Gamle By]]. I 1919 donerede direktør Frederik Lausen penge til oprettelsen af et naturhistorisk museum, og takket være en gave på 25.000 kr. fra Aarhus Oliefabrik kunne Den Gamle By i 1963 flytte den gamle stampemølle fra Svanninge på Sydfyn til Aarhus. Møllen blev opsat på museumsområdet og kan stadig opleves i Den Gamle By i dag.		Fabrikken ydede også økonomisk støtte til [[Naturhistorisk Museum]] og [[Den Gamle By]]. I 1919 donerede direktør Frederik Lausen penge til oprettelsen af et naturhistorisk museum, og takket være en gave på 25.000 kr. fra Aarhus Oliefabrik kunne Den Gamle By i 1963 flytte den gamle stampemølle fra Svanninge på Sydfyn til Aarhus. Møllen blev opsat på museumsområdet og kan stadig opleves i Den Gamle By i dag.

	Fabrikken donerede ~~til~~ en pengegave til kongeparret i 1937. Det samlede beløb lød på 50.000 kr. Gaven skulle gå til udsmykning af [[Marselisborg Slot]] og var samlet ind af borgere og større institutioner i Aarhus.		Fabrikken donerede en pengegave til kongeparret i 1937. Det samlede beløb lød på 50.000 kr. Gaven skulle gå til udsmykning af [[Marselisborg Slot]] og var samlet ind af borgere og større institutioner i Aarhus.

	Aarhus Oliefabrik har således ~~være~~ en vigtig ~~bidragsyder~~ til adskillige lokale projekter i Aarhus. Fabrikken var en af byens største virksomheder og markerede sig også som en af byens største donatorer og initiativtagere. Flere direktører så fordele i at støtte op om lokale projekter, der ofte også kunne få betydning for fabrikkens vilkår i byen. Kulturelle og uddannelsesmæssige tiltag kunne nemlig ~~skabte~~ bedre muligheder for erhvervslivet. Aarhus by fremstod dermed som et sammenhængende organ, hvor projekter på kryds og tværs kunne styrke byen som helhed.		Aarhus Oliefabrik har således været en vigtig bidragyder til adskillige lokale projekter i Aarhus. Fabrikken var en af byens største virksomheder og markerede sig også som en af byens største donatorer og initiativtagere. Flere direktører så fordele i at støtte op om lokale projekter, der ofte også kunne få betydning for fabrikkens vilkår i byen. Kulturelle og uddannelsesmæssige tiltag kunne nemlig skabe bedre muligheder for erhvervslivet. Aarhus by fremstod dermed som et sammenhængende organ, hvor projekter på kryds og tværs kunne styrke byen som helhed.

	=== Verdenskrigenes påvirkning af fabrikken ===		=== Verdenskrigenes påvirkning af fabrikken ===