Århus Maskinfabrik - Versionshistorie

Hemik med 5. jan. 2026, 09:21

2026-01-05T09:21:53Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2026, 11:21
Linje 1:		Linje 1:
	~~Fra~~ sin grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 ~~var Århus Maskinfabrik~~ en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner. Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på [[Aarhus Havn\|Sydhavnen]] - fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til [[Søren Frichs Vej]], men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted. Fabrikken producerede årligt fire-fem kraner til sit traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men fabrikkens produkter var til gengæld fysisk omfangsrige og iøjnefaldende.		'''Århus Maskinfabrik''' var fra sin grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner. Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på [[Aarhus Havn\|Sydhavnen]] - fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til [[Søren Frichs Vej]], men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted. Fabrikken producerede årligt fire-fem kraner til sit traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men fabrikkens produkter var til gengæld fysisk omfangsrige og iøjnefaldende.

	Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver fire millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr.		Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver fire millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr.

Hemik med 8. maj 2025, 06:13

2025-05-08T06:13:46Z

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2025, 08:13
Linje 1:		Linje 1:
	Fra ~~dens~~ grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 var Århus Maskinfabrik en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner. Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på [[Aarhus Havn\|Sydhavnen]], fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til [[Søren Frichs Vej]], men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted. Fabrikken producerede årligt 4-5 kraner til ~~dens~~ traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men til gengæld ~~var fabrikkens produkter~~ fysisk omfangsrige og iøjnefaldende.		Fra sin grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 var Århus Maskinfabrik en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner. Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på [[Aarhus Havn\|Sydhavnen]] - fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til [[Søren Frichs Vej]], men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted. Fabrikken producerede årligt fire-fem kraner til sit traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men fabrikkens produkter var til gengæld fysisk omfangsrige og iøjnefaldende.

	Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver 4 millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr.		Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver fire millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr.

	I 1989 blev fabrikkens afdeling på Skansevej lukket, og tegnestuen og administrationen flyttede til Søren Frichs Vej. I 1990 tog fabrikken et nyopført montageanlæg på Oliehavnsvej i brug. Anlægget bestod blandt andet af 3.500 m2 haller med tilhørende 11.000 m2 montageplads. Det var den største af en række investeringer, som tilsigtede at modernisere og udvide fabrikken, og samtidig var det hensigten at udvide afsætningen fra det skandinaviske marked til større geografiske områder. Antallet af ansatte på fabrikken voksede på kort tid til 185 mand. Det viste sig imidlertid, at ordrebeholdningen slet ikke kunne følge med til de store investeringer og ambitioner, med det resultat at fabrikken fik ondt i økonomien. Antallet af ansatte begyndte at falde hastigt, i august 1992 gik fabrikken uofficielt i betalingsstandsning, i december 1992 også officielt, og i maj 1993 blev fabrikken erklæret konkurs. I april 1993 købte skibsværftet [[Flydedokken\|Århus Flydedok]] resterne af virksomheden, som bestod i to funktionærer, seks fabriksarbejdere, samt bygningsanlæggene. Under Århus Flydedoks ejerskab opretholdt fabrikken en begrænset men kvalitetsstærk kranproduktion, og dette fortsatte den med, da den senere overgik til Hydraulico. I 2008 havde fabrikken fem ansatte og en årlig omsætning på ca. 15 millioner kr. Det år blev den, så at sige med tyve års forsinkelse, solgt til Konecranes.		I 1989 blev fabrikkens afdeling på Skansevej lukket, og tegnestuen og administrationen flyttede til Søren Frichs Vej. I 1990 tog fabrikken et nyopført montageanlæg på Oliehavnsvej i brug. Anlægget bestod blandt andet af 3.500 m<sup>2</sup> haller med tilhørende 11.000 m<sup>2</sup> montageplads. Det var den største af en række investeringer, som tilsigtede at modernisere og udvide fabrikken, og samtidig var det hensigten at udvide afsætningen fra det skandinaviske marked til større geografiske områder. Antallet af ansatte på fabrikken voksede på kort tid til 185 mand. Det viste sig imidlertid, at ordrebeholdningen slet ikke kunne følge med til de store investeringer og ambitioner, med det resultat at fabrikken fik ondt i økonomien. Antallet af ansatte begyndte at falde hastigt; i august 1992 gik fabrikken uofficielt i betalingsstandsning, i december 1992 også officielt, og i maj 1993 blev fabrikken erklæret konkurs. I april 1993 købte skibsværftet [[Flydedokken\|Århus Flydedok]] resterne af virksomheden, som bestod i to funktionærer, seks fabriksarbejdere samt bygningsanlæggene. Under Århus Flydedoks ejerskab opretholdt fabrikken en begrænset - men kvalitetsstærk - kranproduktion, og dette fortsatte den med, da den senere overgik til Hydraulico. I 2008 havde fabrikken fem ansatte og en årlig omsætning på ca. 15 millioner kr. Det år blev den - så at sige med tyve års forsinkelse - solgt til Konecranes.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:33:54Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:33
Linje 7:		Linje 7:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Georg Zeuthen (red.), Anden og tranen – Aarhus Maskinfabrik & lønmodtagerpengene der forsvandt, Århus 1994. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A20778237~~ Bestil materiale]		*Georg Zeuthen (red.), Anden og tranen – Aarhus Maskinfabrik & lønmodtagerpengene der forsvandt, Århus 1994. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20778237 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 126-127. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 126-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Havnen]]		[[Kategori: Havnen]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-08T10:45:43Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 12:45
Linje 12:		Linje 12:
	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Havnen]]		[[Kategori: Havnen]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stinejensen med 28. okt. 2014, 08:45

2014-10-28T08:45:56Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2014, 10:45
Linje 11:		Linje 11:

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
			[[Kategori: Havnen]]

Mns med 19. okt. 2012, 06:54

2012-10-19T06:54:37Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2012, 08:54
Linje 1:		Linje 1:
	~~{{Låst artikel}}~~Fra dens grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 var Århus Maskinfabrik en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner. Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på [[Aarhus Havn\|Sydhavnen]], fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til [[Søren Frichs Vej]], men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted. Fabrikken producerede årligt 4-5 kraner til dens traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men til gengæld var fabrikkens produkter fysisk omfangsrige og iøjnefaldende.		Fra dens grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 var Århus Maskinfabrik en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner. Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på [[Aarhus Havn\|Sydhavnen]], fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til [[Søren Frichs Vej]], men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted. Fabrikken producerede årligt 4-5 kraner til dens traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men til gengæld var fabrikkens produkter fysisk omfangsrige og iøjnefaldende.

	Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver 4 millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr.		Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver 4 millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr.

Mns: Fjernede beskyttelse af "Århus Maskinfabrik"

2012-10-19T06:54:29Z

Fjernede beskyttelse af "Århus Maskinfabrik"

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2012, 08:54
(Ingen forskel)

Mns med 17. okt. 2012, 10:15

2012-10-17T10:15:51Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2012, 12:15
Linje 4:		Linje 4:

	I 1989 blev fabrikkens afdeling på Skansevej lukket, og tegnestuen og administrationen flyttede til Søren Frichs Vej. I 1990 tog fabrikken et nyopført montageanlæg på Oliehavnsvej i brug. Anlægget bestod blandt andet af 3.500 m2 haller med tilhørende 11.000 m2 montageplads. Det var den største af en række investeringer, som tilsigtede at modernisere og udvide fabrikken, og samtidig var det hensigten at udvide afsætningen fra det skandinaviske marked til større geografiske områder. Antallet af ansatte på fabrikken voksede på kort tid til 185 mand. Det viste sig imidlertid, at ordrebeholdningen slet ikke kunne følge med til de store investeringer og ambitioner, med det resultat at fabrikken fik ondt i økonomien. Antallet af ansatte begyndte at falde hastigt, i august 1992 gik fabrikken uofficielt i betalingsstandsning, i december 1992 også officielt, og i maj 1993 blev fabrikken erklæret konkurs. I april 1993 købte skibsværftet [[Flydedokken\|Århus Flydedok]] resterne af virksomheden, som bestod i to funktionærer, seks fabriksarbejdere, samt bygningsanlæggene. Under Århus Flydedoks ejerskab opretholdt fabrikken en begrænset men kvalitetsstærk kranproduktion, og dette fortsatte den med, da den senere overgik til Hydraulico. I 2008 havde fabrikken fem ansatte og en årlig omsætning på ca. 15 millioner kr. Det år blev den, så at sige med tyve års forsinkelse, solgt til Konecranes.		I 1989 blev fabrikkens afdeling på Skansevej lukket, og tegnestuen og administrationen flyttede til Søren Frichs Vej. I 1990 tog fabrikken et nyopført montageanlæg på Oliehavnsvej i brug. Anlægget bestod blandt andet af 3.500 m2 haller med tilhørende 11.000 m2 montageplads. Det var den største af en række investeringer, som tilsigtede at modernisere og udvide fabrikken, og samtidig var det hensigten at udvide afsætningen fra det skandinaviske marked til større geografiske områder. Antallet af ansatte på fabrikken voksede på kort tid til 185 mand. Det viste sig imidlertid, at ordrebeholdningen slet ikke kunne følge med til de store investeringer og ambitioner, med det resultat at fabrikken fik ondt i økonomien. Antallet af ansatte begyndte at falde hastigt, i august 1992 gik fabrikken uofficielt i betalingsstandsning, i december 1992 også officielt, og i maj 1993 blev fabrikken erklæret konkurs. I april 1993 købte skibsværftet [[Flydedokken\|Århus Flydedok]] resterne af virksomheden, som bestod i to funktionærer, seks fabriksarbejdere, samt bygningsanlæggene. Under Århus Flydedoks ejerskab opretholdt fabrikken en begrænset men kvalitetsstærk kranproduktion, og dette fortsatte den med, da den senere overgik til Hydraulico. I 2008 havde fabrikken fem ansatte og en årlig omsætning på ca. 15 millioner kr. Det år blev den, så at sige med tyve års forsinkelse, solgt til Konecranes.


	~~''Forfatter og ophav: Anders Thornvig Sørensen 2010''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Mns med 17. okt. 2012, 10:15

2012-10-17T10:15:36Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2012, 12:15
Linje 9:		Linje 9:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Georg Zeuthen (red.), Anden og tranen – Aarhus Maskinfabrik & lønmodtagerpengene der forsvandt, Århus 1994. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20778237 Bestil materiale]		*Georg Zeuthen (red.), Anden og tranen – Aarhus Maskinfabrik & lønmodtagerpengene der forsvandt, Århus 1994. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20778237 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 126-127. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 126-127. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]

Mns med 13. jun. 2012, 09:32

2012-06-13T09:32:21Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2012, 11:32
Linje 1:		Linje 1:
	Fra dens grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 var Århus Maskinfabrik en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner. Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på [[Aarhus Havn\|Sydhavnen]], fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til [[Søren Frichs Vej]], men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted. Fabrikken producerede årligt 4-5 kraner til dens traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men til gengæld var fabrikkens produkter fysisk omfangsrige og iøjnefaldende.		{{Låst artikel}}Fra dens grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 var Århus Maskinfabrik en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner. Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på [[Aarhus Havn\|Sydhavnen]], fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til [[Søren Frichs Vej]], men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted. Fabrikken producerede årligt 4-5 kraner til dens traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men til gengæld var fabrikkens produkter fysisk omfangsrige og iøjnefaldende.

	Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver 4 millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr.		Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver 4 millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr.