Århus Kommunes bygningsinspektorat - Versionshistorie

SBC med 7. jun. 2024, 13:50

2024-06-07T13:50:48Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2024, 15:50
Linje 8:		Linje 8:
	Samtidig skulle Bygningskommissionen påse, at stråtag i byen indenfor en tidshorisont af 10 år blev erstattet med "mindre brandfarligt materiale".		Samtidig skulle Bygningskommissionen påse, at stråtag i byen indenfor en tidshorisont af 10 år blev erstattet med "mindre brandfarligt materiale".

	Den 16. april ~~1968~~ blev en bygningsvedtægt med bestemmelser om blandt andet tørring af nybygninger, sikring mod brandfare, ovnes opsætning, forbud mod manzardetager med videre for kommunen vedtaget.		Den 16. april 1868 blev en bygningsvedtægt med bestemmelser om blandt andet tørring af nybygninger, sikring mod brandfare, ovnes opsætning, forbud mod manzardetager med videre for kommunen vedtaget.

	[[Aarhus Byråd]] ændrede den 17. juni 1880 både bygningsvedtægten og instruksen for bygningsinspektøren, samtidig med at sundhedskommissionens medvirken ved bygningstilsynet blev sikret.		[[Aarhus Byråd]] ændrede den 17. juni 1880 både bygningsvedtægten og instruksen for bygningsinspektøren, samtidig med at sundhedskommissionens medvirken ved bygningstilsynet blev sikret.

MiaGulvadJørgensen med 16. jan. 2024, 06:04

2024-01-16T06:04:30Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2024, 08:04
Linje 14:		Linje 14:
	Bygningsinspektøren varetog endvidere reparationsarbejdet ved de kommunale bygninger frem til 1919, da Aarhus fik sin første stadsarkitekt.		Bygningsinspektøren varetog endvidere reparationsarbejdet ved de kommunale bygninger frem til 1919, da Aarhus fik sin første stadsarkitekt.

	== Administration og opgaver ==		=== Administration og opgaver ===

	Aarhus Kommunes bygningsvedtægt var fra den 12. oktober 1909 stadsfæstet af justitsministeriet og bygningsinspektørens beføjelser med videre fastsat i en instruks, som Byrådet vedtog den 18. februar 1915.		Aarhus Kommunes bygningsvedtægt var fra den 12. oktober 1909 stadsfæstet af justitsministeriet og bygningsinspektørens beføjelser med videre fastsat i en instruks, som Byrådet vedtog den 18. februar 1915.
Linje 29:		Linje 29:

	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Århus Kommunalhåndbog 1951		* Århus Kommunalhåndbog 1951

	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]

Hhoej med 12. sep. 2018, 11:01

2018-09-12T11:01:18Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2018, 13:01
Linje 2:		Linje 2:
	Det, der yderligere skulle understrege sammenhængen mellem bygningsinspektionen og brandvæsenet var, at stillingen som bygningsinspektør fra 1877 til 1913 var slået sammen med stillingen som brandinspektør.		Det, der yderligere skulle understrege sammenhængen mellem bygningsinspektionen og brandvæsenet var, at stillingen som bygningsinspektør fra 1877 til 1913 var slået sammen med stillingen som brandinspektør.

	Grundlaget for ~~bygningskommissionens~~ arbejde i købstæderne var bygningsloven af 30. december 1858 og et tillæg af 8. juni 1912,		Grundlaget for [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat\|Bygningskommissionens]] arbejde i købstæderne var bygningsloven af 30. december 1858 og et tillæg af 8. juni 1912,

	Sammenhængen bestod i tilblivelsen af en kongelig forordning fra den 6. april 1832 vedrørende brandvæsenet i købstæderne, der blev påbudt at nedsætte en bygningskommission.		Sammenhængen bestod i tilblivelsen af en kongelig forordning fra den 6. april 1832 vedrørende brandvæsenet i købstæderne, der blev påbudt at nedsætte en bygningskommission.
	Bygningskommissionen skulle fremadrettet godkende opførelse og istandsættelse af nye bygninger.		Bygningskommissionen skulle fremadrettet godkende opførelse og istandsættelse af nye bygninger.
	Samtidig skulle ~~bygningskommissionen~~ påse, at stråtag i byen indenfor en tidshorisont af 10 år blev erstattet med "mindre brandfarligt materiale".		Samtidig skulle Bygningskommissionen påse, at stråtag i byen indenfor en tidshorisont af 10 år blev erstattet med "mindre brandfarligt materiale".

	Den 16. april 1968 blev en bygningsvedtægt med bestemmelser om blandt andet tørring af nybygninger, sikring mod brandfare, ovnes opsætning, forbud mod manzardetager med videre for kommunen vedtaget.		Den 16. april 1968 blev en bygningsvedtægt med bestemmelser om blandt andet tørring af nybygninger, sikring mod brandfare, ovnes opsætning, forbud mod manzardetager med videre for kommunen vedtaget.

Kiojoergensen: Oprettede siden med 'Da Århus Kommunes bygningsinspektorat så dagens lys i forbindelse med dels ansættelsen af en bygningsinspektør og dels vedtagelsen af en vedtægt fra 10. juli 1862, var ...'

2016-06-08T11:43:06Z

Oprettede siden med 'Da Århus Kommunes bygningsinspektorat så dagens lys i forbindelse med dels ansættelsen af en bygningsinspektør og dels vedtagelsen af en vedtægt fra 10. juli 1862, var ...'

Ny side

Da Århus Kommunes bygningsinspektorat så dagens lys i forbindelse med dels ansættelsen af en bygningsinspektør og dels vedtagelsen af en vedtægt fra 10. juli 1862, var der en tæt sammenhæng mellem bygningsinspektionen og brandvæsenet i [[Aarhus Kommune]].
Det, der yderligere skulle understrege sammenhængen mellem bygningsinspektionen og brandvæsenet var, at stillingen som bygningsinspektør fra 1877 til 1913 var slået sammen med stillingen som brandinspektør.

Grundlaget for bygningskommissionens arbejde i købstæderne var bygningsloven af 30. december 1858 og et tillæg af 8. juni 1912,

Sammenhængen bestod i tilblivelsen af en kongelig forordning fra den 6. april 1832 vedrørende brandvæsenet i købstæderne, der blev påbudt at nedsætte en bygningskommission.
Bygningskommissionen skulle fremadrettet godkende opførelse og istandsættelse af nye bygninger.
Samtidig skulle bygningskommissionen påse, at stråtag i byen indenfor en tidshorisont af 10 år blev erstattet med "mindre brandfarligt materiale".

Den 16. april 1968 blev en bygningsvedtægt med bestemmelser om blandt andet tørring af nybygninger, sikring mod brandfare, ovnes opsætning, forbud mod manzardetager med videre for kommunen vedtaget.

[[Aarhus Byråd]] ændrede den 17. juni 1880 både bygningsvedtægten og instruksen for bygningsinspektøren, samtidig med at sundhedskommissionens medvirken ved bygningstilsynet blev sikret.

Bygningsinspektøren varetog endvidere reparationsarbejdet ved de kommunale bygninger frem til 1919, da Aarhus fik sin første stadsarkitekt.

== Administration og opgaver ==

Aarhus Kommunes bygningsvedtægt var fra den 12. oktober 1909 stadsfæstet af justitsministeriet og bygningsinspektørens beføjelser med videre fastsat i en instruks, som Byrådet vedtog den 18. februar 1915.

Bygningsinspektørens kontor havde til opgave:

* Ekspedition af byggesager til erklæring i de forskellige udvalg og kommissioner (magistratens 2. afdeling, havneudvalget, brandkommissionen og sundhedskommissionen)

* Udfærdige ansøgninger om dispensationer fra bygningsloven til ministeriet

* Udfærdigelse af approbationer på byggesager

* Tilsynsføring med det i bygningsloven og vedtægt foreskrevne tilsyn med byggeriet samt udstedelse af bygningsattester for fuldførte bygningsarbejder.

== Kilder ==

* Århus Kommunalhåndbog 1951

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]