Århus Købmandsskole - Versionshistorie

Christianbrink med 21. maj 2025, 09:32

2025-05-21T09:32:19Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2025, 11:32
Linje 6:		Linje 6:
	\|center=56.145106, 10.204016		\|center=56.145106, 10.204016
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>~~I over 150 år~~ har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op.		}}</div>Siden 1865 har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op.

	Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og Forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen.		Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og Forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen.

Christianbrink med 21. maj 2025, 09:24

2025-05-21T09:24:45Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2025, 11:24
Linje 6:		Linje 6:
	\|center=56.145106, 10.204016		\|center=56.145106, 10.204016
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>I 150 år har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op.		}}</div>I over 150 år har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op.

	Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og Forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen.		Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og Forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen.

Balthasar med 16. jan. 2025, 11:57

2025-01-16T11:57:50Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-I 150 år har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op.
+<div class="tright">{{#display_map:
 Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og Forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen.
@@ Linje 40: / Linje 47: @@
 [[Kategori: Undervisning & uddannelse ]]
-<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.145106 longitude=10.204016>
 <!-- Koordinatet er på Hans Broges Gade 2 -->

Hemik med 30. aug. 2024, 08:48

2024-08-30T08:48:40Z

JanneMarieBarslev: /* Dygtige elever og umuliusser */

2022-10-17T07:34:16Z

Dygtige elever og umuliusser

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 09:34
Linje 25:		Linje 25:
	Det tilfaldt nu ikke alle at få en god eksamen. Forstander Schou tordnede bemærkelsesværdigt og hårdt til skolens afslutning i 1947 mod eleverne. I Stiften var følgende gengivet. ''”I fjor havde vi i Skolen det hidtil daarligste resultat, men i Aar er det endnu ringere. Selv Umuliusser kan i Dag faa høj Løn, men det vil ikke blive ved at være saadan. Den Dag kommer igen, da der blive Konkurrence, og saa bliver det de Uinteresserede, der først ryger ud i Arbejdsløshedens Kvaler. Hvad Aarsagen nu end kan være, har Viljen til at gøre et Arbejde været alt for ringe i Aar. Det gælder navnlig Klasse 4D i Linie A.”''		Det tilfaldt nu ikke alle at få en god eksamen. Forstander Schou tordnede bemærkelsesværdigt og hårdt til skolens afslutning i 1947 mod eleverne. I Stiften var følgende gengivet. ''”I fjor havde vi i Skolen det hidtil daarligste resultat, men i Aar er det endnu ringere. Selv Umuliusser kan i Dag faa høj Løn, men det vil ikke blive ved at være saadan. Den Dag kommer igen, da der blive Konkurrence, og saa bliver det de Uinteresserede, der først ryger ud i Arbejdsløshedens Kvaler. Hvad Aarsagen nu end kan være, har Viljen til at gøre et Arbejde været alt for ringe i Aar. Det gælder navnlig Klasse 4D i Linie A.”''

	Ledelsen handlede prompte. Undervisningen blev flyttet fra aften- til dagtimerne, og man samlede den på en og samme dag. Foruden de timeansatte lærere blev også tre adjunkter fra [[Den ~~Jyske~~ Handelshøjskole]] ansat.		Ledelsen handlede prompte. Undervisningen blev flyttet fra aften- til dagtimerne, og man samlede den på en og samme dag. Foruden de timeansatte lærere blev også tre adjunkter fra [[Den Jydske Handelshøjskole]] ansat.

	De følgende år blev flere og flere elever optaget. Pladsen var efterhånden så trang på Paradisgades Skole, at der også blev undervist på [[Frederiks Allé Skole]], [[Nørrebrogades Skole]], [[Christiansgades Skole]] og [[Marselisborg Gymnasium]].		De følgende år blev flere og flere elever optaget. Pladsen var efterhånden så trang på Paradisgades Skole, at der også blev undervist på [[Frederiks Allé Skole]], [[Nørrebrogades Skole]], [[Christiansgades Skole]] og [[Marselisborg Gymnasium]].

JanneMarieBarslev med 6. okt. 2022, 11:41

2022-10-06T11:41:11Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 13:41
Linje 7:		Linje 7:
	Aarhus var i en periode med markante forandringer. Med etableringen af en moderne havn og jernbanen blev byen efterhånden det naturlige handelscentrum i Jyllands. Den nye position krævede stadig mere af den nye generations unge: For at udnytte mulighederne måtte der mere uddannelse til.		Aarhus var i en periode med markante forandringer. Med etableringen af en moderne havn og jernbanen blev byen efterhånden det naturlige handelscentrum i Jyllands. Den nye position krævede stadig mere af den nye generations unge: For at udnytte mulighederne måtte der mere uddannelse til.

	Aarhus Handelsforening begyndte i 1864 at arbejde for etableringen af en lokal handelsskole. Man havde ikke mange succesfulde erfaringer at trække på. Rundt om i landet havde der ganske vist været flere forsøg på at etablere handelsskoler, men de var af forskellige årsager mislykkedes. Handelsforeningens foregangsmænd i denne sag, købmændene [[Carl Emil Secher (1818-1890)\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M. R. Koppel]] og [[N. H. Larsen]], arbejdede for at etablere undervisning for unge handelsbetjente og lærlinge. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne jo fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 36 elever kunne tage plads på skolebænken, da den første undervisningsgang blev afholdt 8. marts 1865.		[[Aarhus Handelsforening]] begyndte i 1864 at arbejde for etableringen af en lokal handelsskole. Man havde ikke mange succesfulde erfaringer at trække på. Rundt om i landet havde der ganske vist været flere forsøg på at etablere handelsskoler, men de var af forskellige årsager mislykkedes. Handelsforeningens foregangsmænd i denne sag, købmændene [[Carl Emil Secher (1818-1890)\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M. R. Koppel]] og [[N. H. Larsen]], arbejdede for at etablere undervisning for unge handelsbetjente og lærlinge. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne jo fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 36 elever kunne tage plads på skolebænken, da den første undervisningsgang blev afholdt 8. marts 1865.

	Mundret kan man ikke kalde skolens navn, [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] - fra 1942 [[Aarhus Handelsstandsforeningens Handelsskole]], men det var jo sigende for tilhørsforholdet. Skolen fik lokaler på [[borgerdrengeskolen i Vestergade]], hvor også skolens forstander [[J. J. Olsen]] arbejdede som overlærer. Olsen virkede som handelsskolens leder i 36 år frem til 1901. Skolen flyttede i 1872 til lokalerne i [[Paradisgades Skole]] efter at Olsen to år før var blevet forflyttet hertil.		Mundret kan man ikke kalde skolens navn, [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] - fra 1942 [[Aarhus Handelsstandsforeningens Handelsskole]], men det var jo sigende for tilhørsforholdet. Skolen fik lokaler på [[borgerdrengeskolen i Vestergade]], hvor også skolens forstander [[J. J. Olsen]] arbejdede som overlærer. Olsen virkede som handelsskolens leder i 36 år frem til 1901. Skolen flyttede i 1872 til lokalerne i [[Paradisgades Skole]] efter at Olsen to år før var blevet forflyttet hertil.

JanneMarieBarslev med 6. okt. 2022, 11:40

2022-10-06T11:40:36Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 13:40
Linje 7:		Linje 7:
	Aarhus var i en periode med markante forandringer. Med etableringen af en moderne havn og jernbanen blev byen efterhånden det naturlige handelscentrum i Jyllands. Den nye position krævede stadig mere af den nye generations unge: For at udnytte mulighederne måtte der mere uddannelse til.		Aarhus var i en periode med markante forandringer. Med etableringen af en moderne havn og jernbanen blev byen efterhånden det naturlige handelscentrum i Jyllands. Den nye position krævede stadig mere af den nye generations unge: For at udnytte mulighederne måtte der mere uddannelse til.

	Aarhus Handelsforening begyndte i 1864 at arbejde for etableringen af en lokal handelsskole. Man havde ikke mange succesfulde erfaringer at trække på. Rundt om i landet havde der ganske vist været flere forsøg på at etablere handelsskoler, men de var af forskellige årsager mislykkedes. Handelsforeningens foregangsmænd i denne sag, købmændene [[Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M. R. Koppel]] og [[N. H. Larsen]], arbejdede for at etablere undervisning for unge handelsbetjente og lærlinge. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne jo fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 36 elever kunne tage plads på skolebænken, da den første undervisningsgang blev afholdt 8. marts 1865.		Aarhus Handelsforening begyndte i 1864 at arbejde for etableringen af en lokal handelsskole. Man havde ikke mange succesfulde erfaringer at trække på. Rundt om i landet havde der ganske vist været flere forsøg på at etablere handelsskoler, men de var af forskellige årsager mislykkedes. Handelsforeningens foregangsmænd i denne sag, købmændene [[Carl Emil Secher (1818-1890)\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M. R. Koppel]] og [[N. H. Larsen]], arbejdede for at etablere undervisning for unge handelsbetjente og lærlinge. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne jo fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 36 elever kunne tage plads på skolebænken, da den første undervisningsgang blev afholdt 8. marts 1865.

	Mundret kan man ikke kalde skolens navn, [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] - fra 1942 [[Aarhus Handelsstandsforeningens Handelsskole]], men det var jo sigende for tilhørsforholdet. Skolen fik lokaler på [[borgerdrengeskolen i Vestergade]], hvor også skolens forstander [[J. J. Olsen]] arbejdede som overlærer. Olsen virkede som handelsskolens leder i 36 år frem til 1901. Skolen flyttede i 1872 til lokalerne i [[Paradisgades Skole]] efter at Olsen to år før var blevet forflyttet hertil.		Mundret kan man ikke kalde skolens navn, [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] - fra 1942 [[Aarhus Handelsstandsforeningens Handelsskole]], men det var jo sigende for tilhørsforholdet. Skolen fik lokaler på [[borgerdrengeskolen i Vestergade]], hvor også skolens forstander [[J. J. Olsen]] arbejdede som overlærer. Olsen virkede som handelsskolens leder i 36 år frem til 1901. Skolen flyttede i 1872 til lokalerne i [[Paradisgades Skole]] efter at Olsen to år før var blevet forflyttet hertil.

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:53:29Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:53
Linje 40:		Linje 40:
	[[Kategori: Undervisning & uddannelse ]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse ]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.145106~~\|10.204016~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.145106 longitude=10.204016>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204016, 56.145106] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	<!-- Koordinatet er på Hans Broges Gade 2 -->		<!-- Koordinatet er på Hans Broges Gade 2 -->

LasseP92 med 29. nov. 2018, 13:21

2018-11-29T13:21:09Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2018, 15:21
Linje 25:		Linje 25:
	Det tilfaldt nu ikke alle at få en god eksamen. Forstander Schou tordnede bemærkelsesværdigt og hårdt til skolens afslutning i 1947 mod eleverne. I Stiften var følgende gengivet. ''”I fjor havde vi i Skolen det hidtil daarligste resultat, men i Aar er det endnu ringere. Selv Umuliusser kan i Dag faa høj Løn, men det vil ikke blive ved at være saadan. Den Dag kommer igen, da der blive Konkurrence, og saa bliver det de Uinteresserede, der først ryger ud i Arbejdsløshedens Kvaler. Hvad Aarsagen nu end kan være, har Viljen til at gøre et Arbejde været alt for ringe i Aar. Det gælder navnlig Klasse 4D i Linie A.”''		Det tilfaldt nu ikke alle at få en god eksamen. Forstander Schou tordnede bemærkelsesværdigt og hårdt til skolens afslutning i 1947 mod eleverne. I Stiften var følgende gengivet. ''”I fjor havde vi i Skolen det hidtil daarligste resultat, men i Aar er det endnu ringere. Selv Umuliusser kan i Dag faa høj Løn, men det vil ikke blive ved at være saadan. Den Dag kommer igen, da der blive Konkurrence, og saa bliver det de Uinteresserede, der først ryger ud i Arbejdsløshedens Kvaler. Hvad Aarsagen nu end kan være, har Viljen til at gøre et Arbejde været alt for ringe i Aar. Det gælder navnlig Klasse 4D i Linie A.”''

	Ledelsen handlede prompte. Undervisningen blev ~~flytte~~ fra aften- til dagtimerne, og man samlede den på en og samme dag. Foruden de timeansatte lærere blev også tre adjunkter fra [[Den Jyske Handelshøjskole]] ansat.		Ledelsen handlede prompte. Undervisningen blev flyttet fra aften- til dagtimerne, og man samlede den på en og samme dag. Foruden de timeansatte lærere blev også tre adjunkter fra [[Den Jyske Handelshøjskole]] ansat.

	De følgende år blev flere og flere elever optaget. Pladsen var efterhånden så trang på Paradisgades Skole, at der også blev undervist på [[Frederiks Allé Skole]], [[Nørrebrogades Skole]], [[Christiansgades Skole]] og [[Marselisborg Gymnasium]].		De følgende år blev flere og flere elever optaget. Pladsen var efterhånden så trang på Paradisgades Skole, at der også blev undervist på [[Frederiks Allé Skole]], [[Nørrebrogades Skole]], [[Christiansgades Skole]] og [[Marselisborg Gymnasium]].

LasseP92 med 29. nov. 2018, 13:20

2018-11-29T13:20:04Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2018, 15:20
Linje 1:		Linje 1:
	I 150 år har '''Århus Købmandsskole''' sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op.		I 150 år har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op.

	Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen.		Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen.

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2024, 10:48
Linje 1:		Linje 1:
	I 150 år har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op.		I 150 år har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op.

	Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og ~~forenings~~-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen.		Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og Forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen.

	Foreninger og interesseorganisationer skød op landet over – også i Aarhus, hvor bl.a. [[Aarhus Handelsforening]] i 1862 blev etableret. Her var enhver købmand med respekt for sig selv naturligvis medlem.		Foreninger og interesseorganisationer skød op landet over – også i Aarhus, hvor bl.a. [[Aarhus Handelsforening]] i 1862 blev etableret. Her var enhver købmand med respekt for sig selv naturligvis medlem.

	Aarhus var i en periode med markante forandringer. Med etableringen af en moderne havn og jernbanen blev byen efterhånden det naturlige handelscentrum i ~~Jyllands~~. Den nye position krævede stadig mere af den nye generations unge: For at udnytte mulighederne måtte der mere uddannelse til.		Aarhus var i en periode med markante forandringer. Med etableringen af en moderne havn og jernbanen blev byen efterhånden det naturlige handelscentrum i Jylland. Den nye position krævede stadig mere af den nye generations unge: For at udnytte mulighederne måtte der mere uddannelse til.

	[[Aarhus Handelsforening]] begyndte i 1864 at arbejde for etableringen af en lokal handelsskole. Man havde ikke mange succesfulde erfaringer at trække på. Rundt om i landet havde der ganske vist været flere forsøg på at etablere handelsskoler, men de var af forskellige årsager mislykkedes. Handelsforeningens foregangsmænd i denne sag, købmændene [[Carl Emil Secher (1818-1890)\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M. R. Koppel]] og [[N. H. Larsen]], arbejdede for at etablere undervisning for unge handelsbetjente og lærlinge. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne jo fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 36 elever kunne tage plads på skolebænken, da den første undervisningsgang blev afholdt 8. marts 1865.		[[Aarhus Handelsforening]] begyndte i 1864 at arbejde for etableringen af en lokal handelsskole. Man havde ikke mange succesfulde erfaringer at trække på. Rundt om i landet havde der ganske vist været flere forsøg på at etablere handelsskoler, men de var af forskellige årsager mislykkedes. Handelsforeningens foregangsmænd i denne sag, købmændene [[Carl Emil Secher (1818-1890)\|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)\|M.R. Koppel]] og [[N.H. Larsen]], arbejdede for at etablere undervisning for unge handelsbetjente og lærlinge. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne jo fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 36 elever kunne tage plads på skolebænken, da den første undervisningsgang blev afholdt den 8. marts 1865.

	Mundret kan man ikke kalde skolens navn, [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] - fra 1942 [[Aarhus Handelsstandsforeningens Handelsskole]], men det var jo sigende for tilhørsforholdet. Skolen fik lokaler på [[borgerdrengeskolen i Vestergade]], hvor også skolens forstander [[J. J. Olsen]] arbejdede som overlærer. Olsen virkede som handelsskolens leder i 36 år frem til 1901. Skolen flyttede i 1872 til lokalerne i [[Paradisgades Skole]] efter at Olsen to år før var blevet forflyttet hertil.		Mundret kan man ikke kalde skolens navn, [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] - fra 1942 [[Aarhus Handelsstandsforeningens Handelsskole]], men det var jo sigende for tilhørsforholdet. Skolen fik lokaler på [[borgerdrengeskolen i Vestergade]], hvor også skolens forstander [[J.J. Olsen]] arbejdede som overlærer. Olsen virkede som handelsskolens leder i 36 år frem til 1901. Skolen flyttede i 1872 til lokalerne i [[Paradisgades Skole]], efter at Olsen to år før var blevet forflyttet hertil.

	Til at begynde med var handelsskolens undervisning mere en forlængelse af folkeskoleforløbet. Her forsøgte man at forbedre og styrke de færdighederne i sprog og regning, men efterhånden fandt flere og flere egentlige handelsfag som bogføring og bogholderi også vej til skemaet.		Til at begynde med var handelsskolens undervisning mere en forlængelse af folkeskoleforløbet. Her forsøgte man at forbedre og styrke færdighederne i sprog og regning, men efterhånden fandt flere og flere egentlige handelsfag som bogføring og bogholderi også vej til skemaet.

	===Aarhus-modellen viste vejen===		===Aarhus-modellen viste vejen===
	Erfaringerne fra Aarhus havde vist, at det var muligt at skabe en levedygtig handelsskole. Med udgangspunkt i Aarhus-modellen spredte handelsskolebevægelsen efterhånden ud over landet. Horsens, ~~Ålborg~~ og Hjørring var blandt de næste byer, som fik en handelsaftenskole. I 1881 nåede ~~ideen~~ også helt til hovedstaden, da en kreds af fremtrædende københavnske købmænd stiftede en forening, der skulle stå for undervisningen.		Erfaringerne fra Aarhus havde vist, at det var muligt at skabe en levedygtig handelsskole. Med udgangspunkt i Aarhus-modellen spredte handelsskolebevægelsen efterhånden ud over landet. Horsens, Aalborg og Hjørring var blandt de næste byer, som fik en handelsaftenskole. I 1881 nåede idéen også helt til hovedstaden, da en kreds af fremtrædende københavnske købmænd stiftede en forening, der skulle stå for undervisningen.

	Handelsforeningens handelsskole kom dog hurtigt til at stå alene på et afgørende punkt. I 1891 gik andre jyske handelsskoler sammen om at lave en fælles plan for handelsskoleundervisningen. Striden gik specielt omkring skoleforløbets varighed. På de andre skoler tog forløbet tre år, men i Aarhus måtte eleverne igennem fire år, og det agtede forstander J. J. Olsen ikke at ændre på. Konsekvensen blev, at de aarhusianske elever ikke fik et afgangsbevis, som eleverne på de andre jyske handelsskoler. Dette forblev et stridspunkt frem til 1901, hvor Handelsforeningen valgte at afskedige forstander J. J. Olsen.		Handelsforeningens handelsskole kom dog hurtigt til at stå alene på et afgørende punkt. I 1891 gik andre jyske handelsskoler sammen om at lave en fælles plan for handelsskoleundervisningen. Striden gik specielt omkring skoleforløbets varighed. På de andre skoler tog forløbet tre år, men i Aarhus måtte eleverne igennem fire år, og det agtede forstander J.J. Olsen ikke at ændre på. Konsekvensen blev, at de aarhusianske elever ikke fik et afgangsbevis, som eleverne fik på de andre jyske handelsskoler. Dette forblev et stridspunkt frem til 1901, hvor Handelsforeningen valgte at afskedige forstander J.J. Olsen.

	Den nye forstander [[Søren Pedersen (1859-1912)\|Søren Pedersen]] bragte på ganske elegant vis orden i sagerne. Eleverne kunne nu forlade skolen efter tre år dog uden eksamen, eller tage det fjerde år med og få lov at afslutte uddannelsen med en officiel eksamen. For at blive indstillet til eksamen skulle man dog både være ’flink og dygtig’.		Den nye forstander [[Søren Pedersen (1859-1912)\|Søren Pedersen]] bragte på ganske elegant vis orden i sagerne. Eleverne kunne nu forlade skolen efter tre år, dog uden eksamen, eller tage det fjerde år med og få lov at afslutte uddannelsen med en officiel eksamen. For at blive indstillet til eksamen skulle man dog både være ’flink og dygtig’.

	===Dygtige elever og umuliusser===		===Dygtige elever og umuliusser===
	Søren Pedersen blev i 1929 afløst af [[Holger Schou]]. Han var forstander frem til 1959, og under Schous ledelse tog skolen store skridt retning af den form, som købmandsskolen har i dag. Undervisningen blev specialiseret mod erhvervslivets behov. I ~~1930erne~~ bestemte Handelsministeriet, at handelsskolerne skulle opdeles i tre hovedlinjer indenfor butik, kontor og real- og præliminæreksamen. Fag som lak- og skilteskrivning, salgslære og maskinskrivning kom i denne tid på skemaet. I ~~1950erne~~ skete en yderligere specialisering med linjer indenfor apotekerlærer, bankfunktionærer og en korrespondentlinje henvendt til dygtige kvindelige kontorelever med en god realeksamen.		Søren Pedersen blev i 1929 afløst af [[Holger Schou]]. Han var forstander frem til 1959, og under Schous ledelse tog skolen store skridt retning af den form, som købmandsskolen har i dag. Undervisningen blev specialiseret mod erhvervslivets behov. I 1930'erne bestemte Handelsministeriet, at handelsskolerne skulle opdeles i tre hovedlinjer indenfor butik, kontor og real- og præliminæreksamen. Fag som lak- og skilteskrivning, salgslære og maskinskrivning kom i denne tid på skemaet. I 1950'erne skete en yderligere specialisering med linjer indenfor apotekerlærer, bankfunktionærer og en korrespondentlinje henvendt til dygtige kvindelige kontorelever med en god realeksamen.

	Det tilfaldt nu ikke alle at få en god eksamen. Forstander Schou tordnede bemærkelsesværdigt og hårdt til skolens afslutning i 1947 mod eleverne. I Stiften var følgende gengivet. ''”I fjor havde vi i Skolen det hidtil daarligste resultat, men i Aar er det endnu ringere. Selv Umuliusser kan i Dag faa høj Løn, men det vil ikke blive ved at være saadan. Den Dag kommer igen, da der blive Konkurrence, og saa bliver det de Uinteresserede, der først ryger ud i Arbejdsløshedens Kvaler. Hvad Aarsagen nu end kan være, har Viljen til at gøre et Arbejde været alt for ringe i Aar. Det gælder navnlig Klasse 4D i Linie A.”''		Det tilfaldt nu ikke alle at få en god eksamen. Forstander Schou tordnede bemærkelsesværdigt og hårdt til skolens afslutning i 1947 mod eleverne. I Stiften var følgende gengivet. ''”I fjor havde vi i Skolen det hidtil daarligste resultat, men i Aar er det endnu ringere. Selv Umuliusser kan i Dag faa høj Løn, men det vil ikke blive ved at være saadan. Den Dag kommer igen, da der blive Konkurrence, og saa bliver det de Uinteresserede, der først ryger ud i Arbejdsløshedens Kvaler. Hvad Aarsagen nu end kan være, har Viljen til at gøre et Arbejde været alt for ringe i Aar. Det gælder navnlig Klasse 4D i Linie A.”''

	Ledelsen handlede prompte. Undervisningen blev flyttet fra aften- til dagtimerne, og man samlede den på en og samme dag. Foruden de timeansatte lærere blev også tre adjunkter fra [[Den Jydske Handelshøjskole]] ansat.		Ledelsen handlede prompte. Undervisningen blev flyttet fra aften- til dagtimerne, og man samlede den på en og samme dag. Foruden de timeansatte lærere blev også tre adjunkter fra [[Den Jydske Handelshøjskole]] ansat.
Linje 29:		Linje 29:
	De følgende år blev flere og flere elever optaget. Pladsen var efterhånden så trang på Paradisgades Skole, at der også blev undervist på [[Frederiks Allé Skole]], [[Nørrebrogades Skole]], [[Christiansgades Skole]] og [[Marselisborg Gymnasium]].		De følgende år blev flere og flere elever optaget. Pladsen var efterhånden så trang på Paradisgades Skole, at der også blev undervist på [[Frederiks Allé Skole]], [[Nørrebrogades Skole]], [[Christiansgades Skole]] og [[Marselisborg Gymnasium]].

	I 1962 købte Handelsforeningen den smukke Christiansgades Skole af [[Aarhus Kommune]], og undervisningen blev samlet her. I 1970 fusionerede skolen med Århus Købmandsskole og tog efterfølgende navneforandring efter fusionspartneren. Århus Købmandsskole var i 1905 oprettet under navnet Den Jyske Handelshøjskole. Skolen havde blandt andet til huse i Christiansgade Skole frem til 2004.		I 1962 købte Handelsforeningen den smukke Christiansgades Skole af [[Aarhus Kommune]], og undervisningen blev samlet her. I 1970 fusionerede skolen med Århus Købmandsskole og tog efterfølgende navneforandring efter fusionspartneren. Århus Købmandsskole var i 1905 oprettet under navnet Den Jyske Handelshøjskole. Skolen havde blandt andet til huse i Christiansgade Skole frem til 2004.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==