Århundredskiftet 1900-1901 - Versionshistorie

Stinejensen med 18. sep. 2013, 12:53

2013-09-18T12:53:57Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2013, 14:53
Linje 3:		Linje 3:
	Århundredskiftet nytårsnat mellem mandag 31. december 1900 og tirsdag 1. januar 1901 var en festlig begivenhed i aarhusianernes liv.		Århundredskiftet nytårsnat mellem mandag 31. december 1900 og tirsdag 1. januar 1901 var en festlig begivenhed i aarhusianernes liv.

	~~Aarhuus~~ Stiftstidende skriver følgende onsdag 2. januar 1901 under overskriften ”Hvorledes Jyderne tager imod det ny Aarhundrede.”:		[[Aarhus Stiftstidende]] skriver følgende onsdag 2. januar 1901 under overskriften ”Hvorledes Jyderne tager imod det ny Aarhundrede.”:


	'''Nytaarsnat i Aarhus.'''		'''Nytaarsnat i Aarhus.'''

Cjk: Cjk flyttede siden Aarhundredskiftet nytaarsnat 1900-1901. til Århundredskiftet 1900-1901 uden at efterlade en omdirigering

2013-01-30T12:59:19Z

Cjk flyttede siden Aarhundredskiftet nytaarsnat 1900-1901. til Århundredskiftet 1900-1901 uden at efterlade en omdirigering

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2013, 14:59
(Ingen forskel)

Cjk med 28. jan. 2013, 07:30

2013-01-28T07:30:10Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2013, 09:30
Linje 6:		Linje 6:


	”'''Nytaarsnat i Aarhus.'''		'''Nytaarsnat i Aarhus.'''

	Der ser man, hvor udmærket godt det gaar, naar Borgerne selv er Politi.		"Der ser man, hvor udmærket godt det gaar, naar Borgerne selv er Politi.
	En mere rolig Nytaarsnat end denne er næppe oplevet i den sidste Menneskealder i Aarhus, og det uagtet der var mange flere Mennesker paa Benene end sædvanlig.		En mere rolig Nytaarsnat end denne er næppe oplevet i den sidste Menneskealder i Aarhus, og det uagtet der var mange flere Mennesker paa Benene end sædvanlig.

Cjk med 28. jan. 2013, 07:29

2013-01-28T07:29:47Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2013, 09:29
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:1901 AarhuusStiftsTidende.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus StiftsTidende 2. januar 1901]]		[[Fil:1901 AarhuusStiftsTidende.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus StiftsTidende 2. januar 1901]]

	~~Aarhundredskiftet nytaarsnat~~ mellem mandag 31. december 1900 og tirsdag 1. januar 1901 var en festlig begivenhed i aarhusianernes liv.		Århundredskiftet nytårsnat mellem mandag 31. december 1900 og tirsdag 1. januar 1901 var en festlig begivenhed i aarhusianernes liv.

	Aarhuus Stiftstidende skriver følgende onsdag 2. januar 1901 under overskriften ~~”<big>Hvorledes~~ Jyderne tager imod det ny Aarhundrede.~~</big>~~” :		Aarhuus Stiftstidende skriver følgende onsdag 2. januar 1901 under overskriften ”Hvorledes Jyderne tager imod det ny Aarhundrede.”:

	”~~<big>~~Nytaarsnat i Aarhus.~~</big>~~
			”'''Nytaarsnat i Aarhus.'''

	Der ser man, hvor udmærket godt det gaar, naar Borgerne selv er Politi.		Der ser man, hvor udmærket godt det gaar, naar Borgerne selv er Politi.

Cjk med 28. jan. 2013, 07:26

2013-01-28T07:26:15Z

Oleolesen med 27. jan. 2013, 21:28

2013-01-27T21:28:38Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2013, 23:28
Linje 33:		Linje 33:
	Hvis Politiet blot vil forholde sig lige saa roligt som denne Gang, saa er de urolige Nytaarsnætter i Aarhus sikkert gaaet i en evig Grav sammen med det 19de Aarhundrede.”		Hvis Politiet blot vil forholde sig lige saa roligt som denne Gang, saa er de urolige Nytaarsnætter i Aarhus sikkert gaaet i en evig Grav sammen med det 19de Aarhundrede.”
	[[Fil:1901 AarhuusStiftsTidende.jpg\|300px\|thumb\|center\|AarhusStiftsTidende 2. januar 1901]]		[[Fil:1901 AarhuusStiftsTidende.jpg\|300px\|thumb\|center\|AarhusStiftsTidende 2. januar 1901]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Oleolesen med 27. jan. 2013, 21:19

2013-01-27T21:19:23Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2013, 23:19
Linje 32:		Linje 32:
	Der foretoges ikke en eneste Anholdelse, hvilket vi tager som et godt Varsel for det ny Aarhundrede.		Der foretoges ikke en eneste Anholdelse, hvilket vi tager som et godt Varsel for det ny Aarhundrede.
	Hvis Politiet blot vil forholde sig lige saa roligt som denne Gang, saa er de urolige Nytaarsnætter i Aarhus sikkert gaaet i en evig Grav sammen med det 19de Aarhundrede.”		Hvis Politiet blot vil forholde sig lige saa roligt som denne Gang, saa er de urolige Nytaarsnætter i Aarhus sikkert gaaet i en evig Grav sammen med det 19de Aarhundrede.”
			[[Fil:1901 AarhuusStiftsTidende.jpg\|300px\|thumb\|center\|AarhusStiftsTidende 2. januar 1901]]

Oleolesen: Artikel i Aarhus Stifts Tidende 2. januar 1901

2013-01-27T21:06:08Z

Artikel i Aarhus Stifts Tidende 2. januar 1901

Ny side

Aarhundredskiftet nytaarsnat mellem mandag 31. december 1900 og tirsdag 1. januar 1901 var en festlig begivenhed i aarhusianernes liv.

Aarhuus Stiftstidende skriver følgende onsdag 2. januar 1901 under overskriften ”<big>Hvorledes Jyderne tager imod det ny Aarhundrede.</big>” :

”<big>Nytaarsnat i Aarhus.</big>

Der ser man, hvor udmærket godt det gaar, naar Borgerne selv er Politi.
En mere rolig Nytaarsnat end denne er næppe oplevet i den sidste Menneskealder i Aarhus, og det uagtet der var mange flere Mennesker paa Benene end sædvanlig.

Allerede ved 10-Tiden begyndte Folk at samles paa St. Torv, hvor der i Aar i Modsætning til tidligere Nytaarsaftener ikke mærkedes noget til Politiet, hverken detuniformerede eller det civile. Hist og her knaldede en uskyldig Kineser, og en sjældenGang drønede et Kanonslag, men der var ikke nogen synderlig Fornøjelse ved at brænde dem af, nu man vidste, at det ikke drillede Politiet. Da Klokken var 11, var hele Store Torv et Hav af varmtklædte Mennesker, som i langsomt Tempo bølgede frem og tilbage i stadig Bevægelse for at holde Blodet i Cirkulation.

Kl. 11 ¼ begyndte Basunerne at lyde fra Taarnet, og de smukke Melodier hørtes langt ud over Byen. I de fjærnere Gader lød Musiken næsten endnu kønnere end paa Torvet, hvor Stemningen af og til brødes ved nogle ilde anbragte Kanonslag og Kinesere.
I en halv Times Tid blæstes der fra Taarnet, men saa snart de sidste Toner fra ”I Østen stiger Solen op” var hendøet, svingedes der fra Taarnet med en Lygte til Tegn paa, at nu var den del af Festligheden forbi, og saa satte Folkehavet sig straks i Bevægelse ad Havnen til for at overvære næste Numer paa Programmet: Det kommunale Fyrværkeri.

Alle maatte med ned paa Havnepladsen, enten de vilde eller ikke. Det var aldeles umuligt at slippe ud af Strømmen, og Trængslen var enorm gennem Skolegyde. Men Folk havde alle Nytaarshumøret oppe, og de optog ”Presseriet” paa den gemytligste Maade. Der forefaldt heller ingen af de Raaheder, en saadan Trængsel giver rig Lejlighed til.

Kommen ned paa Skolebakken var det store Spørgsmaal: Hvor skal Fyrværkeriet brændes af. I Politiets Bekendtgørelse stod, at det skulde ske fra sønder Mole, og i den Tro søgte en Mængde Folk ud til Spaserestien ved nordre Mole og ud ad Østbanetorvet til, hvorfra man vilde have en smuk Udsigt til Fyrværkeriet, hvis det kom paa søndre Mole. Men det gjorde det ikke. Grundet paa den stærke Blæst slogBølgerne af og til over Molen, og man havde derfor set sig nødsaget til at anbringe Fyrværkeriet paa nordre Mole.
Derved blev Skuet mindre imponerende for de Tilskuere, som saa Fyrværkeriet fra Siden af, hvorimod det præsenterede sig udmærket for Tilskuerne paa Skolebakken, som med Beundring og de obligatoriske ”Aah!” saa Raketterne pile højt mod Sky for som en Ildregn at synke ned over Havet.
Særlig flot var Slutningsbombardementet. Fyrværkeriet var leveret af Enkefra Kræfting.

Saasnart Fyrværkeriet var forbi, tømtes Havnepladsen paa et Øjeblik for fælt koldt var det dernede, og en halv Time senere herskede der den sædvanlige Ro over Byen.

Der foretoges ikke en eneste Anholdelse, hvilket vi tager som et godt Varsel for det ny Aarhundrede.
Hvis Politiet blot vil forholde sig lige saa roligt som denne Gang, saa er de urolige Nytaarsnætter i Aarhus sikkert gaaet i en evig Grav sammen med det 19de Aarhundrede.”

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2013, 09:26
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:1901 AarhuusStiftsTidende.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus StiftsTidende 2. januar 1901]]

	Aarhundredskiftet nytaarsnat mellem mandag 31. december 1900 og tirsdag 1. januar 1901 var en festlig begivenhed i aarhusianernes liv.		Aarhundredskiftet nytaarsnat mellem mandag 31. december 1900 og tirsdag 1. januar 1901 var en festlig begivenhed i aarhusianernes liv.


	Aarhuus Stiftstidende skriver følgende onsdag 2. januar 1901 under overskriften ”<big>Hvorledes Jyderne tager imod det ny Aarhundrede.</big>” :		Aarhuus Stiftstidende skriver følgende onsdag 2. januar 1901 under overskriften ”<big>Hvorledes Jyderne tager imod det ny Aarhundrede.</big>” :


	”<big>Nytaarsnat i Aarhus.</big>		”<big>Nytaarsnat i Aarhus.</big>


	Der ser man, hvor udmærket godt det gaar, naar Borgerne selv er Politi.		Der ser man, hvor udmærket godt det gaar, naar Borgerne selv er Politi.
	En mere rolig Nytaarsnat end denne er næppe oplevet i den sidste Menneskealder i Aarhus, og det uagtet der var mange flere Mennesker paa Benene end sædvanlig.		En mere rolig Nytaarsnat end denne er næppe oplevet i den sidste Menneskealder i Aarhus, og det uagtet der var mange flere Mennesker paa Benene end sædvanlig.


	Allerede ved 10-Tiden begyndte Folk at samles paa St. Torv, hvor der i Aar i Modsætning til tidligere Nytaarsaftener ikke mærkedes noget til Politiet, hverken detuniformerede eller det civile. Hist og her knaldede en uskyldig Kineser, og en sjældenGang drønede et Kanonslag, men der var ikke nogen synderlig Fornøjelse ved at brænde dem af, nu man vidste, at det ikke drillede Politiet. Da Klokken var 11, var hele Store Torv et Hav af varmtklædte Mennesker, som i langsomt Tempo bølgede frem og tilbage i stadig Bevægelse for at holde Blodet i Cirkulation.		Allerede ved 10-Tiden begyndte Folk at samles paa St. Torv, hvor der i Aar i Modsætning til tidligere Nytaarsaftener ikke mærkedes noget til Politiet, hverken detuniformerede eller det civile. Hist og her knaldede en uskyldig Kineser, og en sjældenGang drønede et Kanonslag, men der var ikke nogen synderlig Fornøjelse ved at brænde dem af, nu man vidste, at det ikke drillede Politiet. Da Klokken var 11, var hele Store Torv et Hav af varmtklædte Mennesker, som i langsomt Tempo bølgede frem og tilbage i stadig Bevægelse for at holde Blodet i Cirkulation.


	Kl. 11 ¼ begyndte Basunerne at lyde fra Taarnet, og de smukke Melodier hørtes langt ud over Byen. I de fjærnere Gader lød Musiken næsten endnu kønnere end paa Torvet, hvor Stemningen af og til brødes ved nogle ilde anbragte Kanonslag og Kinesere.		Kl. 11 ¼ begyndte Basunerne at lyde fra Taarnet, og de smukke Melodier hørtes langt ud over Byen. I de fjærnere Gader lød Musiken næsten endnu kønnere end paa Torvet, hvor Stemningen af og til brødes ved nogle ilde anbragte Kanonslag og Kinesere.
	I en halv Times Tid blæstes der fra Taarnet, men saa snart de sidste Toner fra ”I Østen stiger Solen op” var hendøet, svingedes der fra Taarnet med en Lygte til Tegn paa, at nu var den del af Festligheden forbi, og saa satte Folkehavet sig straks i Bevægelse ad Havnen til for at overvære næste Numer paa Programmet: Det kommunale Fyrværkeri.		I en halv Times Tid blæstes der fra Taarnet, men saa snart de sidste Toner fra ”I Østen stiger Solen op” var hendøet, svingedes der fra Taarnet med en Lygte til Tegn paa, at nu var den del af Festligheden forbi, og saa satte Folkehavet sig straks i Bevægelse ad Havnen til for at overvære næste Numer paa Programmet: Det kommunale Fyrværkeri.


	Alle maatte med ned paa Havnepladsen, enten de vilde eller ikke. Det var aldeles umuligt at slippe ud af Strømmen, og Trængslen var enorm gennem Skolegyde. Men Folk havde alle Nytaarshumøret oppe, og de optog ”Presseriet” paa den gemytligste Maade. Der forefaldt heller ingen af de Raaheder, en saadan Trængsel giver rig Lejlighed til.		Alle maatte med ned paa Havnepladsen, enten de vilde eller ikke. Det var aldeles umuligt at slippe ud af Strømmen, og Trængslen var enorm gennem Skolegyde. Men Folk havde alle Nytaarshumøret oppe, og de optog ”Presseriet” paa den gemytligste Maade. Der forefaldt heller ingen af de Raaheder, en saadan Trængsel giver rig Lejlighed til.


	Kommen ned paa Skolebakken var det store Spørgsmaal: Hvor skal Fyrværkeriet brændes af. I Politiets Bekendtgørelse stod, at det skulde ske fra sønder Mole, og i den Tro søgte en Mængde Folk ud til Spaserestien ved nordre Mole og ud ad Østbanetorvet til, hvorfra man vilde have en smuk Udsigt til Fyrværkeriet, hvis det kom paa søndre Mole. Men det gjorde det ikke. Grundet paa den stærke Blæst slogBølgerne af og til over Molen, og man havde derfor set sig nødsaget til at anbringe Fyrværkeriet paa nordre Mole.		Kommen ned paa Skolebakken var det store Spørgsmaal: Hvor skal Fyrværkeriet brændes af. I Politiets Bekendtgørelse stod, at det skulde ske fra sønder Mole, og i den Tro søgte en Mængde Folk ud til Spaserestien ved nordre Mole og ud ad Østbanetorvet til, hvorfra man vilde have en smuk Udsigt til Fyrværkeriet, hvis det kom paa søndre Mole. Men det gjorde det ikke. Grundet paa den stærke Blæst slogBølgerne af og til over Molen, og man havde derfor set sig nødsaget til at anbringe Fyrværkeriet paa nordre Mole.
	Derved blev Skuet mindre imponerende for de Tilskuere, som saa Fyrværkeriet fra Siden af, hvorimod det præsenterede sig udmærket for Tilskuerne paa Skolebakken, som med Beundring og de obligatoriske ”Aah!” saa Raketterne pile højt mod Sky for som en Ildregn at synke ned over Havet.		Derved blev Skuet mindre imponerende for de Tilskuere, som saa Fyrværkeriet fra Siden af, hvorimod det præsenterede sig udmærket for Tilskuerne paa Skolebakken, som med Beundring og de obligatoriske ”Aah!” saa Raketterne pile højt mod Sky for som en Ildregn at synke ned over Havet.
	Særlig flot var Slutningsbombardementet. Fyrværkeriet var leveret af Enkefra Kræfting.		Særlig flot var Slutningsbombardementet. Fyrværkeriet var leveret af Enkefra Kræfting.


	Saasnart Fyrværkeriet var forbi, tømtes Havnepladsen paa et Øjeblik for fælt koldt var det dernede, og en halv Time senere herskede der den sædvanlige Ro over Byen.		Saasnart Fyrværkeriet var forbi, tømtes Havnepladsen paa et Øjeblik for fælt koldt var det dernede, og en halv Time senere herskede der den sædvanlige Ro over Byen.


	Der foretoges ikke en eneste Anholdelse, hvilket vi tager som et godt Varsel for det ny Aarhundrede.		Der foretoges ikke en eneste Anholdelse, hvilket vi tager som et godt Varsel for det ny Aarhundrede.
	Hvis Politiet blot vil forholde sig lige saa roligt som denne Gang, saa er de urolige Nytaarsnætter i Aarhus sikkert gaaet i en evig Grav sammen med det 19de Aarhundrede.”		Hvis Politiet blot vil forholde sig lige saa roligt som denne Gang, saa er de urolige Nytaarsnætter i Aarhus sikkert gaaet i en evig Grav sammen med det 19de Aarhundrede.”
	~~[[Fil:1901 AarhuusStiftsTidende.jpg\|300px\|thumb\|center\|AarhusStiftsTidende 2. januar 1901]]~~
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]