Åbyhøj Bibliotek - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: Omdirigering til Åby Bibliotek oprettet

2020-03-20T10:02:53Z

Omdirigering til Åby Bibliotek oprettet

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2020, 12:02
Linje 1:		Linje 1:
	~~Åbyhøj Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj~~		#REDIRECT [[Åby Bibliotek]]

	~~=== Åbyhøj Biblioteks historie ===~~
	Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I. C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

	Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

	I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

	Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

	Åby ~~Kommunebibliotek flyttede 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag 2. april kunne Åbyhøj~~ Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

	~~== Litteratur og kilder: ==~~

	~~[[Kategori: Kunst & litteratur]]~~
	~~[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]~~
	~~[[Kategori: Kulturinstitutioner~~]]

SBC med 17. mar. 2020, 13:37

2020-03-17T13:37:11Z

← Ældre version		Versionen fra 17. mar. 2020, 15:37
Linje 2:		Linje 2:

	=== Åbyhøj Biblioteks historie ===		=== Åbyhøj Biblioteks historie ===
	Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling ~~fra~~ ca. 1854 ved Aaby Skole på ~~ca.~~ 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), ~~Lærer~~ J. J. Østergaard (1847-82) og ~~Ejeren~~ af Elisabethsminde I. C. Krieger (~~døde i~~ 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at ~~Sognebogsamlingen~~ er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>		Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I. C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

	Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket ~~får~~ adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.		Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

	I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde ~~starter~~ med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da ~~Kommunen flyttede over i sin~~ nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>		I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

	Denne ~~Bygning~~ var den første selvstændige ~~Biblioteksbygning~~ i Aarhus’ forstæder, og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>		Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

	Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer ~~deres~~ nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>		Åby Kommunebibliotek flyttede 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

SBC med 17. mar. 2020, 13:29

2020-03-17T13:29:35Z

← Ældre version		Versionen fra 17. mar. 2020, 15:29
Linje 11:		Linje 11:

	Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>		Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

			== Litteratur og kilder: ==

	[[Kategori: Kunst & litteratur]]		[[Kategori: Kunst & litteratur]]
	[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori: Kulturinstitutioner]]		[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Louise Hyllested Grønhøj med 10. mar. 2020, 12:43

2020-03-10T12:43:09Z

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 14:43
Linje 13:		Linje 13:

	[[Kategori: Kunst & litteratur]]		[[Kategori: Kunst & litteratur]]
			[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
			[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Louise Hyllested Grønhøj med 10. mar. 2020, 11:04

2020-03-10T11:04:21Z

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 13:04
Linje 1:		Linje 1:
			Åbyhøj Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj

			=== Åbyhøj Biblioteks historie ===
	Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>		Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

Louise Hyllested Grønhøj med 10. mar. 2020, 10:26

2020-03-10T10:26:27Z

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 12:26
Linje 1:		Linje 1:
	Det første kommunebibliotek i Åby startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>		Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

	Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved ~~Aaby~~ Skole, fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.		Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

	I 1919 overtaget ~~biblioteket~~ af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret, hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i ~~Århus~~, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>		I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

	Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev ny kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>		Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

	Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj, og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det ~~sædvanlige~~ med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>		Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

			[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Louise Hyllested Grønhøj: Oprettede siden med "Det første kommunebibliotek i Åby startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82)..."

2020-03-10T10:06:51Z

Oprettede siden med "Det første kommunebibliotek i Åby startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82)..."

Ny side

Det første kommunebibliotek i Åby startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved Aaby Skole, fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

I 1919 overtaget biblioteket af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret, hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Århus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev ny kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj, og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det sædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>