Åbyhøj - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 4. jun. 2025, 09:56

2025-06-04T09:56:51Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2025, 11:56
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det centrale Åbyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.Pa billedet ses blandt andet [[Silkeborgvej]] ved krydset, hvor [[Thorsvej]] og [[Haslevej]] mødes. Her lå blandt andet de store virksomheder [[Aarhus Jernstøberi]], [[Danish Machine Company]] og [[Åbyhøj Jernstøberi]].Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det centrale Åbyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.Pa billedet ses blandt andet [[Silkeborgvej]] ved krydset, hvor [[Thorsvej]] og [[Haslevej]] mødes. Her lå blandt andet de store virksomheder [[Aarhus Jernstøberi]], [[Danish Machine Company]] og [[Åbyhøj Jernstøberi]].Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	[[Fil:000243053 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gartneriet Flora]] i Åbyhøj. Gartneriet lå ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Haslevej]]. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 29. april 1942, Aarhus Stadsarkiv.]]
	~~[[Fil:000150381 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Åbyhøj Kirke]] fra luften ved [[Silkeborgvej]] i 1950’erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]~~
	'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby\|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.		'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby\|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

Linje 22:		Linje 20:
	=== Skattely ===		=== Skattely ===
	Modsat i dag, hvor en placering langs trafikerede veje helst vil undgås, var det tidligere attraktivt at bo langs byens indfaldsveje, da det gav bedre muligheder for at drive forretning. Flere af de nye ejendomme langs [[Silkeborgvej]] blev da også anlagt med forretningsudsalg som købmandsforretningen, der åbnede i 1904 i Villa Annaly på nuværende [[Silkeborgvej 229]], P. Sørensens slagterforretning, der slog dørene op for kunder i 1907 på [[Silkeborgvej 231]], Aabyhøj Brugsforening på [[Silkeborgvej 226]] (ejendommen er i dag nedrevet og udskiftet med en anden), eller grønt- og fiskeforretningen på [[Silkeborgvej 251]], der åbnede i 1912.		Modsat i dag, hvor en placering langs trafikerede veje helst vil undgås, var det tidligere attraktivt at bo langs byens indfaldsveje, da det gav bedre muligheder for at drive forretning. Flere af de nye ejendomme langs [[Silkeborgvej]] blev da også anlagt med forretningsudsalg som købmandsforretningen, der åbnede i 1904 i Villa Annaly på nuværende [[Silkeborgvej 229]], P. Sørensens slagterforretning, der slog dørene op for kunder i 1907 på [[Silkeborgvej 231]], Aabyhøj Brugsforening på [[Silkeborgvej 226]] (ejendommen er i dag nedrevet og udskiftet med en anden), eller grønt- og fiskeforretningen på [[Silkeborgvej 251]], der åbnede i 1912.
			[[Fil:000243053 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gartneriet Flora]] i Åbyhøj. Gartneriet lå ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Haslevej]]. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 29. april 1942, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Fra 1905-1927 blev der opført 850 huse i Åby Sogn, langt de fleste af disse i det nye Åbyhøj. Gennem tiden var noget af landbruget i sognet blevet afløst af handelsgartnerier, og det var derfor ikke kun landbrugsjord, men også jord fra gartnerier, der blev til villagrunde.		Fra 1905-1927 blev der opført 850 huse i Åby Sogn, langt de fleste af disse i det nye Åbyhøj. Gennem tiden var noget af landbruget i sognet blevet afløst af handelsgartnerier, og det var derfor ikke kun landbrugsjord, men også jord fra gartnerier, der blev til villagrunde.
Linje 41:		Linje 40:

	=== En ny middelalderkirke ===		=== En ny middelalderkirke ===
			[[Fil:000150381 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Åbyhøj Kirke]] fra luften ved [[Silkeborgvej]] i 1950’erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Efterhånden som Åbyhøj voksede, kom der pres på [[Gammel Åby Kirke\|Åby Kirke]], og tiden var derfor moden til endnu en kirke i [[Åby Sogn]].		Efterhånden som Åbyhøj voksede, kom der pres på [[Gammel Åby Kirke\|Åby Kirke]], og tiden var derfor moden til endnu en kirke i [[Åby Sogn]].

JanneMarieBarslev med 4. jun. 2025, 09:55

2025-06-04T09:55:38Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2025, 11:55
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det centrale Åbyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.Pa billedet ses blandt andet [[Silkeborgvej]] ved krydset, hvor [[Thorsvej]] og [[Haslevej]] mødes. Her lå blandt andet de store virksomheder [[Aarhus Jernstøberi]], [[Danish Machine Company]] og [[Åbyhøj Jernstøberi]].Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det centrale Åbyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.Pa billedet ses blandt andet [[Silkeborgvej]] ved krydset, hvor [[Thorsvej]] og [[Haslevej]] mødes. Her lå blandt andet de store virksomheder [[Aarhus Jernstøberi]], [[Danish Machine Company]] og [[Åbyhøj Jernstøberi]].Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	~~[[Fil:20 1126631 APPROVED 1248248870900 Side 8.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.<br> Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.]]~~
	[[Fil:000243053 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gartneriet Flora]] i Åbyhøj. Gartneriet lå ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Haslevej]]. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 29. april 1942, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000243053 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gartneriet Flora]] i Åbyhøj. Gartneriet lå ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Haslevej]]. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 29. april 1942, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000150381 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Åbyhøj Kirke]] fra luften ved [[Silkeborgvej]] i 1950’erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000150381 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Åbyhøj Kirke]] fra luften ved [[Silkeborgvej]] i 1950’erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]

JanneMarieBarslev med 4. jun. 2025, 09:54

2025-06-04T09:54:53Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg|350px|thumb|right|Det centrale Aabyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.<br> Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
+<div class="tright">{{#display_map:
 [[Fil:20 1126631 APPROVED 1248248870900 Side 8.jpg|350px|thumb|right|Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.<br> Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.]]
 '''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

JanneMarieBarslev med 4. jun. 2025, 09:46

2025-06-04T09:46:28Z

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 '''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.
-Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Aarhus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.
+=== Fra Valby til Åbyhøj ===
-Det nye kvarter blev i første omgang kaldt ''Valby'', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.
+. november 1884 blev Åbyhøj atter solgt. Denne gang var det gartner J.P. Jensen, som solgte gården til grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] [[Klostergade 20]]-22. På dette tidspunkt var Aarhus gået ind i en eksplosiv vækstperiode, og det var blevet moderne for bedre bemidlede aarhusborgere at opføre store pragtvillaer lidt uden for byen.
-====Butikslivet====
+Det nye kvarter blev i første omgang både omtalt som villakvarteret ved Åbyhøj og '''Valby'''. I 1902 blev det københavnerinspirerede Valby droppet til fordel for Åbyhøj, der således ikke længere blot var navnet på en gård, men hele den nye bydel.
-Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder, 2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning, 5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.
+=== Skattely ===
 ====Virksomheder====
@@ Linje 31: / Linje 63: @@
 * [[Brødrene Eskildsens Listefabrik]]
 * [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]].
 ==Læs mere om==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-05-21T07:35:36Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2025, 09:35
Linje 51:		Linje 51:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Niels Løgager Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Niels Løgager Nielsen og overført fra Århus Leksikon

	*August F. Schmidt'': Aaby Sogns Historie I-II. 1941-1943		*August F. Schmidt'': Aaby Sogns Historie I-II. 1941-1943
	*J.P. Trap: ''Danmark. Femte udgave.'' 1963		*J.P. Trap: ''Danmark. Femte udgave.'' 1963
Linje 56:		Linje 57:
	* "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002		* "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

			* Århus Stiftstidende, 11.02.1863

			* Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 172 – 1912 – behandlet 3. oktober 1912.
	* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf		* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
	* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf		* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-05-20T07:29:48Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 20. maj 2025, 09:29
Linje 54:		Linje 54:
	*J.P. Trap: ''Danmark. Femte udgave.'' 1963		*J.P. Trap: ''Danmark. Femte udgave.'' 1963
	*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2008/2016. Hjemmesiden [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm lundskov.dk - Det gamle Aarhus] (link juni 2018)		*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2008/2016. Hjemmesiden [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm lundskov.dk - Det gamle Aarhus] (link juni 2018)
			* "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf		* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
	* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf		* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
	* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663		* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663




	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]
	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Hemik med 15. aug. 2024, 06:17

2024-08-15T06:17:37Z

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 08:17
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det centrale Aabyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.<br> Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det centrale Aabyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.<br> Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	[[Fil:20 1126631 APPROVED 1248248870900 Side 8.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.<br> Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.]]		[[Fil:20 1126631 APPROVED 1248248870900 Side 8.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.<br> Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.]]
	'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til ~~Århus~~. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby\|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.		'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Aarhus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby\|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

	Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i ~~Århus~~, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.		Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Aarhus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.

	Det nye kvarter blev i første omgang kaldt ''Valby'', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken\|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.		Det nye kvarter blev i første omgang kaldt ''Valby'', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken\|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.

Hemik: /* Åbyhøj Kirke */

2024-08-15T06:17:05Z

Åbyhøj Kirke

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 08:17
Linje 39:		Linje 39:
	Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser		Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser

	Åbyhøj ~~kirke~~ blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.		Åbyhøj Kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.

	Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.		Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.

Hemik: /* Butikslivet */

2024-08-15T06:15:29Z

Butikslivet

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 08:15
Linje 10:		Linje 10:
	I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.		I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.

	Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder,2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning,5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.		Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder, 2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning, 5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.

	====Virksomheder====		====Virksomheder====

SBC: /* Åbyhøj Kirke */

2024-06-03T12:38:14Z

Åbyhøj Kirke

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2024, 14:38
Linje 35:		Linje 35:
	[[Åbyhøj Kirke]] på [[Silkeborgvej]] er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)\|Skat Hoffmeyer]], sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand [[Offer Ingvard Offersen]].		[[Åbyhøj Kirke]] på [[Silkeborgvej]] er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)\|Skat Hoffmeyer]], sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand [[Offer Ingvard Offersen]].

	Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, ~~hveraf var~~ 25.000 kroner indsamlet af beboerne i byen.		Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hvoraf 25.000 kroner blev indsamlet af beboerne i byen.

	~~Kirken~~ længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser		Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser

	Åbyhøj kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat, faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.		Åbyhøj kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.

	Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel, samt nye korvinduer med sollyset som motiv.		Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.

	==Læs mere om==		==Læs mere om==

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2025, 11:55
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det centrale Åbyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.Pa billedet ses blandt andet [[Silkeborgvej]] ved krydset, hvor [[Thorsvej]] og [[Haslevej]] mødes. Her lå blandt andet de store virksomheder [[Aarhus Jernstøberi]], [[Danish Machine Company]] og [[Åbyhøj Jernstøberi]].Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det centrale Åbyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.Pa billedet ses blandt andet [[Silkeborgvej]] ved krydset, hvor [[Thorsvej]] og [[Haslevej]] mødes. Her lå blandt andet de store virksomheder [[Aarhus Jernstøberi]], [[Danish Machine Company]] og [[Åbyhøj Jernstøberi]].Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	~~[[Fil:20 1126631 APPROVED 1248248870900 Side 8.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.<br> Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.]]~~
	[[Fil:000243053 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gartneriet Flora]] i Åbyhøj. Gartneriet lå ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Haslevej]]. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 29. april 1942, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000243053 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Gartneriet Flora]] i Åbyhøj. Gartneriet lå ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Haslevej]]. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 29. april 1942, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000150381 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Åbyhøj Kirke]] fra luften ved [[Silkeborgvej]] i 1950’erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000150381 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Åbyhøj Kirke]] fra luften ved [[Silkeborgvej]] i 1950’erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]