Åby Kommune - Versionshistorie

Hemik med 24. apr. 2026, 10:03

2026-04-24T10:03:02Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 12:03
Linje 16:		Linje 16:

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	[[Fil:000150382 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Åby Skole]] omkring 1950. Foto: Børge Venge.]]		[[Fil:000150382 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Åby Skole]] omkring 1950. <br>Foto: Børge Venge.]]

	Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Aarhusdalen, der blev omdannet til den såkaldte Brabrandfjord for 8.-9.000 år siden, da isen smeltede og fik vandet i havene til at stige. Da fjordindløbet sandede til, blev havnen ved Aarhusbugten vigtigere og til sidst enerådende. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. I middelalderen var bønderne fæstere under bispen i Aarhus. Senere hørte hovedparten af gårdene under [[Lyngbygård]], og landbrug var hovederhvervet i området i mange århundreder.		Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Aarhusdalen, der blev omdannet til den såkaldte Brabrandfjord for 8.-9.000 år siden, da isen smeltede og fik vandet i havene til at stige. Da fjordindløbet sandede til, blev havnen ved Aarhusbugten vigtigere og til sidst enerådende. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. I middelalderen var bønderne fæstere under bispen i Aarhus. Senere hørte hovedparten af gårdene under [[Lyngbygård]], og landbrug var hovederhvervet i området i mange århundreder.
Linje 25:		Linje 25:

	=== Udviklingen efter 1900-tallet ===		=== Udviklingen efter 1900-tallet ===
	[[Fil:000205500 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune\|Aarhus]] og Åby Kommune i 1961. Foto: Ib Rahbek-Clausen.]]		[[Fil:000205500 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune\|Aarhus]] og Åby Kommune i 1961. <br>Foto: Ib Rahbek-Clausen.]]

	I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.		I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.

Hemik med 24. apr. 2026, 09:32

2026-04-24T09:32:56Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-05-20T07:37:36Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 20. maj 2025, 09:37
Linje 43:		Linje 43:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv]		* [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv]
			* "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002
	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:31Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 35:		Linje 35:
	Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum.		Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum.

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

Phillip Stadsarkivet med 2. feb. 2023, 12:35

2023-02-02T12:35:44Z

← Ældre version		Versionen fra 2. feb. 2023, 14:35
Linje 29:		Linje 29:
	I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.		I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.

	Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden ~~verdenskrig~~ i Aarhus\|besættelsen]] og indviet med en festgudstjeneste i november 1945. Alderdomshjemmet blev indviet i 1955, og Åby Skole blev for lille, så [[Gammelgårdsskolen]] kom til i 1959-1965. Efterhånden havde Åbyhøj alle de institutioner, man kunne forvente af et bysamfund: Politi, posthus, apotek og et livligt handelsliv.		Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]] og indviet med en festgudstjeneste i november 1945. Alderdomshjemmet blev indviet i 1955, og Åby Skole blev for lille, så [[Gammelgårdsskolen]] kom til i 1959-1965. Efterhånden havde Åbyhøj alle de institutioner, man kunne forvente af et bysamfund: Politi, posthus, apotek og et livligt handelsliv.

	Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken\|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af bare 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien.		Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken\|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af bare 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien.

SBC med 19. dec. 2022, 20:27

2022-12-19T20:27:50Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2022, 22:27
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Åby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved [[Åby Kommune]] i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]]		[[Fil:Åby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved [[Åby Kommune]] i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]]

	'''Åby Kommune''' eksisterede som en selvstændig kommune fra 1842-1970, hvor den ~~blev~~ under [[Kommunalreformen i 1970]] blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].		'''Åby Kommune''' eksisterede som en selvstændig kommune fra 1842-1970, hvor den under [[Kommunalreformen i 1970]] blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

	Selv om Åby Kommune arealmæssigt var den mindste af de 20 sognekommuner, der blev lagt ind under Aarhus Kommune, var den en af de driftigste. Udover at være et stærkt selvstændigt bysamfund, der som en af de første landsbyer udviklede sig til en regulær forstad til Aarhus, lå nogle af Aarhusegnens største industrier også her.		Selv om Åby Kommune arealmæssigt var den mindste af de 20 sognekommuner, der blev lagt ind under Aarhus Kommune, var den en af de driftigste. Udover at være et stærkt selvstændigt bysamfund, der som en af de første landsbyer udviklede sig til en regulær forstad til Aarhus, lå nogle af Aarhusegnens største industrier også her.

MiaGulvadJørgensen: /* Åby på AarhusArkivet */

2022-10-06T13:02:48Z

Åby på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 15:02
Linje 38:		Linje 38:
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

	== Åby på AarhusArkivet ==		== Åby Kommune på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110333 Se Åby Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110333 Se Åby Kommunes arkiv]}}

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 13:02

2022-10-06T13:02:35Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 15:02
Linje 35:		Linje 35:
	Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum.		Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum.

	== ~~Litteratur og kilder~~ ==		==Se også==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

			== Åby på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110333 Se Åby Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110333 Se Åby Kommunes arkiv]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv]		* [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv]

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

	* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.		* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

	* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.		* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.		* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Maja1293 med 27. apr. 2022, 08:35

2022-04-27T08:35:54Z

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2022, 10:35
Linje 3:		Linje 3:
	'''Åby Kommune''' eksisterede som en selvstændig kommune fra 1842-1970, hvor den blev under [[Kommunalreformen i 1970]] blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].		'''Åby Kommune''' eksisterede som en selvstændig kommune fra 1842-1970, hvor den blev under [[Kommunalreformen i 1970]] blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

	Selv om Åby Kommune arealmæssigt var den mindste af de 20 sognekommuner, blev lagt ind under Aarhus Kommune, var den en af de driftigste. Udover at være et stærkt selvstændigt bysamfund, der som en af de første landsbyer udviklede sig til en regulær forstad til Aarhus, lå nogle af Aarhusegnens største industrier også her.		Selv om Åby Kommune arealmæssigt var den mindste af de 20 sognekommuner, der blev lagt ind under Aarhus Kommune, var den en af de driftigste. Udover at være et stærkt selvstændigt bysamfund, der som en af de første landsbyer udviklede sig til en regulær forstad til Aarhus, lå nogle af Aarhusegnens største industrier også her.

	=== Kommunen ===		=== Kommunen ===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2020-11-02T13:24:05Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2020, 15:24
Linje 36:		Linje 36:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110333 Åby Kommunes arkiv]		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110333 Se Åby Kommunes arkiv]}}


	* [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv]		* [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv]

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 11:32
Linje 8:		Linje 8:
	Åby Kommune var indtil 1970 en selvstændig sognekommune i [[Hasle Herred]]. Den blev dannet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. I kommunen lå blot et enkelt sogn, [[Åby Sogn]]. Sognet var dog for lille til at have egen præst, så præsten kom fra [[Vor Frue Kirke]], og alle sogneforstanderne fra [[Åby]] måtte tage ind til præsten i Aarhus.		Åby Kommune var indtil 1970 en selvstændig sognekommune i [[Hasle Herred]]. Den blev dannet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. I kommunen lå blot et enkelt sogn, [[Åby Sogn]]. Sognet var dog for lille til at have egen præst, så præsten kom fra [[Vor Frue Kirke]], og alle sogneforstanderne fra [[Åby]] måtte tage ind til præsten i Aarhus.

	Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.		Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem fire og ni personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole- og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
Linje 16:		Linje 16:

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	[[Fil:000150382 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Åby Skole]] omkring 1950. ~~Fotograf~~ Børge Venge.]]		[[Fil:000150382 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto over [[Åby Skole]] omkring 1950. Foto: Børge Venge.]]

	Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Aarhusdalen, der blev omdannet til den såkaldte Brabrandfjord for 8-~~9000~~ år siden, da isen smeltede og fik vandet i havene til at stige. Da fjordindløbet sandede til, blev havnen ved Aarhusbugten vigtigere og til sidst enerådende. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. I middelalderen var bønderne fæstere under bispen i Aarhus. Senere hørte hovedparten af gårdene under [[Lyngbygård]], og landbrug var hovederhvervet i området i mange århundreder.		Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Aarhusdalen, der blev omdannet til den såkaldte Brabrandfjord for 8.-9.000 år siden, da isen smeltede og fik vandet i havene til at stige. Da fjordindløbet sandede til, blev havnen ved Aarhusbugten vigtigere og til sidst enerådende. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. I middelalderen var bønderne fæstere under bispen i Aarhus. Senere hørte hovedparten af gårdene under [[Lyngbygård]], og landbrug var hovederhvervet i området i mange århundreder.

	Omkring 1855 lå her en [[Gl. Åby Kirke\|kirke]], en [[Åby Skole\|skole]], et teglbrænderi, 22 gårde og 24 husmandssteder. Udover landbrug ernærede en del sig også ved fiskeri og sivfletning, der var et stort bierhverv for åbyboerne. Sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København.		Omkring 1855 lå her en [[Gl. Åby Kirke\|kirke]], en [[Åby Skole\|skole]], et teglbrænderi, 22 gårde og 24 husmandssteder. Udover landbrug ernærede en del sig også ved fiskeri og sivfletning, der var et stort bierhverv for åbyboerne. Sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København.

	I slutningen af 1800-tallet begyndte en ny bydel at opstå i kommunen nord for den gamle landsbykerne. Bydelen opstod ved den nyanlagte landevej til [[Silkeborg]], der førte stik mod vest til den dengang helt nye by fra 1844. Fra 1898 begyndte jorden fra gården Aabyhøj (nu [[Bakke Allé 1]]) at blive udstykket, og frem voksede kvarteret omkring [[Bakke Allé]] med store villaer. Flere veje med villakvarterer fulgte hurtigt efter, og langs landevejen mod Silkeborg begyndte en handelsgade at tage form. Den nye bydel blev i begyndelsen benævnt Valby, og først på et sognerådsmødet 25. september 1902 blev det vedtaget at ændre navnet til [[Åbyhøj\|Aabyhøj]].		I slutningen af 1800-tallet begyndte en ny bydel at opstå i kommunen nord for den gamle landsbykerne. Bydelen opstod ved den nyanlagte landevej til [[Silkeborg]], der førte stik mod vest til den dengang helt nye by fra 1844. Fra 1898 begyndte jorden fra gården Aabyhøj (nu [[Bakke Allé 1]]) at blive udstykket, og frem voksede kvarteret omkring [[Bakke Allé]] med store villaer. Flere veje med villakvarterer fulgte hurtigt efter, og langs landevejen mod Silkeborg begyndte en handelsgade at tage form. Den nye bydel blev i begyndelsen benævnt Valby, og først på et sognerådsmødet den 25. september 1902 blev det vedtaget at ændre navnet til [[Åbyhøj\|Aabyhøj]].

	=== Udviklingen efter 1900-tallet ===		=== Udviklingen efter 1900-tallet ===
	[[Fil:000205500 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune\|Aarhus]] og Åby Kommune i 1961. ~~Fotograf~~ Ib Rahbek-Clausen.]]		[[Fil:000205500 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En børnehave på tur over kommunegrænsen mellem [[Aarhus Kommune\|Aarhus]] og Åby Kommune i 1961. Foto: Ib Rahbek-Clausen.]]

	I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.		I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.

	Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]] og indviet med en festgudstjeneste i november 1945. Alderdomshjemmet blev indviet i 1955, og Åby Skole blev for lille, så [[Gammelgårdsskolen]] kom til i 1959-1965. Efterhånden havde Åbyhøj alle de institutioner, man kunne forvente af et bysamfund: ~~Politi~~, posthus, apotek og et livligt handelsliv.		Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]] og indviet med en festgudstjeneste i november 1945. Alderdomshjemmet blev indviet i 1955, og Åby Skole blev for lille, så [[Gammelgårdsskolen]] kom til i 1959-1965. Efterhånden havde Åbyhøj alle de institutioner, man kunne forvente af et bysamfund: politi, posthus, apotek og et livligt handelsliv.

	Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken\|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af ~~bare~~ 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien.		Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken\|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af blot 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien.

	Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum.		Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum.