Åby Bibliotek - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-09-18T06:56:45Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2026, 08:56
Linje 51:		Linje 51:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			* Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus
			* Biblioteket der ikke ville dø : historien om borgernes kamp for Åby Bibliotek, Bjarne Brøchner (redaktør) / Åby Biblioteks Venner, 2007

	* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ''”Bond og biblioteket lever”''		* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ''”Bond og biblioteket lever”''
	* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ''”Slaget om Åby”''		* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ''”Slaget om Åby”''

JanneMarieBarslev med 8. sep. 2026, 06:35

2026-09-08T06:35:43Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2026, 08:35
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|350px\|right]]		[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|350px\|right\|Åby Bibliotek. Fotograf Kio Ng Jørgensen.]]

	'''Åby Bibliotek''' blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i [[Åbyhøj]].		'''Åby Bibliotek''' blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i [[Åbyhøj]].

JanneMarieBarslev med 8. sep. 2026, 06:34

2026-09-08T06:34:40Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2026, 08:34
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|~~400px~~\|right]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.15635126969889, 10.163064946196831~Åby Bibliotek;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.15635126969889, 10.163064946196831
			\|align=right
			}}</div>
			[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|350px\|right]]

	'''Åby Bibliotek''' blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i [[Åbyhøj]].		'''Åby Bibliotek''' blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i [[Åbyhøj]].
Linje 18:		Linje 26:

	=== Et dyrt prestigebyggeri ===		=== Et dyrt prestigebyggeri ===
			[[Fil:Omg096.jpg\|350px\|thumb\|right\|Åby Bibliotek fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1971. Fotograf Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Som det ofte er med sådanne byggerier, viste det sig, at det oprindelige budget ikke holdt stik. En af årsagerne var en stor difference mellem arkitekternes overslag og de egentlige licitationstilbud. Detaljer som håndstrøgne sten og farvede fliser blev droppet til fordel for billigere løsninger, men størstedelen af de ekstra udgifter blev fundet i forøgede lån.		Som det ofte er med sådanne byggerier, viste det sig, at det oprindelige budget ikke holdt stik. En af årsagerne var en stor difference mellem arkitekternes overslag og de egentlige licitationstilbud. Detaljer som håndstrøgne sten og farvede fliser blev droppet til fordel for billigere løsninger, men størstedelen af de ekstra udgifter blev fundet i forøgede lån.

JanneMarieBarslev med 8. sep. 2026, 06:31

2026-09-08T06:31:08Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2026, 08:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|400px\|right]]		[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|400px\|right]]

	Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på ~~Ludvig Feilbergs~~ [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i Åbyhøj.		'''Åby Bibliotek''' blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i [[Åbyhøj]].

	=== ~~Den~~ første ~~bogsamling~~ ===		===De første bogsamlinger===
	~~Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i~~ [[Åby]] ~~startede som~~ en bogsamling i ca. ~~1854 ved Aaby Skole på omtrent~~ 350 bind~~. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde~~, ~~I.C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er~~ der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den ~~sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s~~. ~~145-147</ref>~~		I [[Åby]] blev det første kommunale bibliotek etableret omkring 1854. Biblioteket bestod dengang af en lille bogsamling på ca. 350 bind, der blev opbevaret på skolen i den endnu eksisterende bindingsværksbygning på [[Kærvej]] [[Kærvej 21\|21]].

	~~Da I~~.C. ~~Lassen i 1904 blev ansat ved~~ [[~~Åby Skole~~]], ~~fandt han resterne af bogsamlingen~~ i ~~byens forsamlingshus~~, ~~hvor værten var bibliotekar~~ og ~~fik to øre for hvert udlån~~. ~~Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen~~ og ~~staten samt en årlig krone fra lånerne~~. ~~I 1914~~ er ~~bogsamlingen vokset~~ til ~~399 bind~~.		Initiativtager til biblioteket var pastor A. Elmquist, lærer J.J. Østergaard og ejeren af gården [[Elisabethsminde]], I. C. Krieger, der hver især også donerede bøger til samlingen. Af den oprindelige bogsamling er i dag bevaret 50 bøger, og i hver af dem er der noteret, hvem af de tre mænd, der har bidraget med bogen. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter at den sidste af de tre mænd gik bort, da udlånet blev nedlagt umiddelbart herefter. <ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

	~~===Overtaget af kommunen===~~		I 1904 blev I.C. Lassen ansat ved [[Åby Skole]], der i 1900 var flyttet ind i en nyopført skolebygning på [[Korsagervej]] [[Korsagervej 45\|45]]. Lassen ”genopdagede” resterne af den gamle bogsamling, der nu holdt til i byens forsamlingshus, hvor værten også fungerede som bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Lassen fik flyttet bogsamlingen tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. Over de næste år voksede samlingen langsomt, og i 1914 var den oppe på 399 bind.
	I ~~1919~~ blev ~~biblioteket overtaget af kommunen og blev herefter bestyret af Skoleudvalget.~~ I ~~løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek~~. ~~Pga~~. ~~pladsmangel blev bøgerne den 1. februar 1928~~ flyttet ~~til~~ [[~~Kæmnerkontoret~~]], ~~hvor to lokaler blev indrettet~~ til ~~læsestue og udlånslokale. Det er herefter~~, ~~at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker~~ og ~~efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus~~ for ~~at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne~~. ~~Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937~~, ~~blev hele den gamle bygning overladt~~ til ~~biblioteket,~~ og ~~bygningen blev bygget om~~, ~~så den var bedre tilpasset sit nye formål~~, og ~~forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet~~ i ~~1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s~~. ~~147</ref>~~

	Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>		=== Overtaget af kommunen ===
			I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. På grund af pladsmangel blev bøgerne pr. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret på [[Thorsvej]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. I 1937 tog kommunen en nye administrationsbygning i brug, og den gamle bygning blev overladt og ombygget til biblioteket. Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek. <ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147-148</ref>

	===Et prestigebyggeri===		Over de næste godt 30 år voksede samlingen støt, så den i 1971 var nået op på knap 30.000 bind. Med en voksende bogsamling begyndte de tidligere så rummelige bygninger med tiden at virke trange. I november 1965 gav [[Åby Sogneråd\|sognerådet]] derfor biblioteksudvalget tilladelse til at henvende sig til arkitekterne [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]] med henblik på at udarbejde tegninger til en ny biblioteksbygning.
	~~Åby Kommunebibliotek flyttede den 1~~. ~~marts~~ 1971 ~~til~~ nye ~~lokaler~~ på ~~sin nuværende adresse~~ Ludvig Feilbergs Vej ~~i [[Åbyhøj~~]], og på den officielle åbningsdag den 2. april ~~kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit~~ nye ~~Eventyrrum~~. [[~~Århus Stiftstidende~~]] ~~kaldte~~ det ~~et ”prestigebyggeri” og kommenterede på~~ det ~~usædvanlige~~ med ~~marmor på gulvet~~ i ~~receptionen og~~ bossé-~~træ~~ på væggene. ~~Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers~~ og J. ~~Richter~~ havde ~~projekteret bibliotekskomplekset~~, ~~der kom til~~ at ~~koste syv~~ millioner kroner.~~<ref>Århus Stiftstidende 18~~-02-~~1971~~ og 02-04-~~1971</ref>~~
			I august 1967 kunne sognerådet endeligt enstemmigt vedtage opførelsen af Åbyhøjs nye kulturcenter, der udover bibliotek også skulle rumme, udstillings- og foredragssal, studie- og musiklokaler på 1.600 kvadratmeter. Bygningen, der skulle opføres som seks selvstændige pavilloner forbundet af en lav forbindelsesbygning, skulle placeres lige nord for kommunens administrationsbygning. Desuden var biblioteket kørestolsvenligt uden trapper, hvilket absolut ikke var en selvfølge for offentlige bygninger på dette tidspunkt.

			=== Et dyrt prestigebyggeri ===
			Som det ofte er med sådanne byggerier, viste det sig, at det oprindelige budget ikke holdt stik. En af årsagerne var en stor difference mellem arkitekternes overslag og de egentlige licitationstilbud. Detaljer som håndstrøgne sten og farvede fliser blev droppet til fordel for billigere løsninger, men størstedelen af de ekstra udgifter blev fundet i forøgede lån.

			Byggeriet fortsatte ufortrødent, og i februar 1971 var den nye bygning på [[Ludvig Feilbergs Vej]] klar til indflytning, og de 30.000 bind blev flyttet til deres nye hjem. Den 1. marts 1971 åbnede biblioteket dørene for borgerne, mens den officielle åbningsdag fandt sted den 2. april.

			Den samlede pris blev ca. 7 millioner kr. <ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref> - noget mere end budgetteret og noget mere end [[Aarhus Byråd]] syntes om. Sagen var den, at fra beslutningen om det nye bibliotek var blevet taget af sognerådet til indvielsen fandt sted, var der sket meget. [[Åby Kommune\|Åby Sognekommune]] var i mellemtiden blevet nedlagt ved den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreform i 1970]] og var nu blot en forstad i [[Aarhus Kommune]]. I det nye byråd var det ikke alle, der var lige glade for den økonomi, som fulgte med byggeriet. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] udtalte, at den økonomiske situation i Aarhus ikke var til, at man byggede så flot.

			Men økonomiske ærgrelser til trods var alle enige om, at det var et smukt hus, som nu var blevet indviet i Åbyhøj. Her var glidende glasdøre, lyse marmorgulve, bossé-maghogni på væggene, eventyrrum til børnene og alle mulige moderne biblioteksløsninger såsom grammofonlyttestationer.

			=== Reddet af borgerne ===
			Årene gik, og Åby Bibliotek udviklede sig til et samlingssted for diverse aktiviteter og foreninger. I 2006 var biblioteksidyllen dog truet, da bydelens borgere en septembermorgen pludseligt kunne læse, at byrådet havde besluttet, at biblioteket skulle lukkes.

			Kommunen skulle spare 410 millioner kroner, og i sparekataloget stod lukningen af Åby Bibliotek. Borgmester [[Nicolai Wammen (1971-)\|Nicolai Wammen]] havde ellers allerede i juni meldt ud, hvilke områder som kunne forvente at blive ramt, så folk havde tid til at forberede sig, men biblioteket var ikke blevet nævnt her. Åby Bibliotek var ikke det eneste, som i disse år blev ramt af sparekniven. Landet over lukkede 65 biblioteker i perioden 2003-2006, og i 2007 måtte hele 105 biblioteker dreje nøglen om.

			Borgerne i Åby og Åbyhøj lod dog ikke lukningen gå hen i det stille. Der blev samlet protestunderskrifter ind, afholdt støttekoncerter, fakkeltog og demonstrationer. Derudover blev [[Åby Biblioteks Venner]] stiftet. Hvert medlem betalte 100 kr. for at bliver medlem og foreningen fik hurtigt over 500 medlemmer. Alt sammen var med til at påvirke politikerne i en sådan en grad, at lukningsbeslutningen blev omstødt og biblioteket reddet.

			''”Set i bakspejlet traf vi beslutningen på et mangelfuldt grundlag”'', udtalte borgmester Nicolai Wammen til [[Jyllands-Posten]], mens den daværende rådmand, [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]], til [[Århus Stiftstidende]] sagde: ''”Aldrig før eller siden har jeg oplevet et lokalområde rejse sig på den måde. Som politiker er man vant til, at der kommer voldsomme protester, når man må lukke skoler og lignende. Men det, der skete i Åbyhøj, var af en helt anden verden”.''

			Afgørende for omgørelsen af beslutningen var især, at borgerne ikke blot nøjedes med at protestere. De kom også med saglige og gennemtænkte alternativer til lukningen. De argumenterede blandt andet med at en genhusning af bibliotekets foreninger ikke blot ville sprede dem for alle vinde, men også koste 10-12 mio. kr., hvilket ikke stod mål med de 5.2 mio. kr. i driftsomkostninger, man vurderede man kunne spare ved en lukning af biblioteket. Det var dermed borgernes hurtige, gennemtænkte og passionerede initiativer, som gjorde, at det smukke bibliotek på Ludvig Feilbergs Vej stadig i dag kan holde dørene åbne for byens borgere.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-09-03T10:58:16Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. sep. 2026, 12:58
Linje 21:		Linje 21:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ”Bond og biblioteket lever”		* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ''”Bond og biblioteket lever”''
	* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ”Slaget om Åby”		* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ''”Slaget om Åby”''
	* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”		* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ''”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”''
	* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”		* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ''”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”''
	* [[Århus Stiftstidende]], 18.02.1971, ''”30.000 bøger skal holde flyttedag”''		* [[Århus Stiftstidende]], 08.08.1967, ''"Åbyhøj får kulturcenter"''
	* Århus Stiftstidende, 24.07.2015, ~~”Det~~ var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”		* Århus Stiftstidende, 22.03.1969, ''"Åby Bibliotek bliver dyrere"''
			* Århus Stiftstidende, 02.04.1971, ''"Biblioteket er mægtig flot"''
			* Århus Stiftstidende, 18.02.1971, ''”30.000 bøger skal holde flyttedag”''
			* Århus Stiftstidende, 24.07.2015, ''"Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”''

	==Henvisninger==		==Henvisninger==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-09-03T09:36:13Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. sep. 2026, 11:36
Linje 25:		Linje 25:
	* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”		* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”
	* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”		* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”
	* [[Århus Stiftstidende]], 24.07.2015, ”Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”		* [[Århus Stiftstidende]], 18.02.1971, ''”30.000 bøger skal holde flyttedag”''
			* Århus Stiftstidende, 24.07.2015, ”Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”

	==Henvisninger==		==Henvisninger==

JanneMarieBarslev med 2. sep. 2026, 09:09

2026-09-02T09:09:57Z

← Ældre version		Versionen fra 2. sep. 2026, 11:09
Linje 15:		Linje 15:
	===Et prestigebyggeri===		===Et prestigebyggeri===
	Åby Kommunebibliotek flyttede den 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergs Vej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag den 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. [[Århus Stiftstidende]] kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste syv millioner kroner.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>		Åby Kommunebibliotek flyttede den 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergs Vej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag den 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. [[Århus Stiftstidende]] kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste syv millioner kroner.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

			== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=154629 Åby Bibliotek]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder: */

2026-09-02T09:08:34Z

Litteratur og kilder:

← Ældre version		Versionen fra 2. sep. 2026, 11:08
Linje 16:		Linje 16:
	Åby Kommunebibliotek flyttede den 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergs Vej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag den 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. [[Århus Stiftstidende]] kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste syv millioner kroner.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>		Åby Kommunebibliotek flyttede den 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergs Vej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag den 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. [[Århus Stiftstidende]] kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste syv millioner kroner.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

	== Litteratur og kilder: ==		==Litteratur og kilder==
			* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ”Bond og biblioteket lever”
			* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ”Slaget om Åby”
			* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”
			* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”
			* [[Århus Stiftstidende]], 24.07.2015, ”Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”

			==Henvisninger==

	[[Kategori: Kunst & litteratur]]		[[Kategori: Kunst & litteratur]]
	[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori: Kulturinstitutioner]]		[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Hemik med 1. sep. 2026, 10:15

2026-09-01T10:15:59Z

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2026, 12:15
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|400px\|right]]		[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|400px\|right]]

	Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig ~~Feilbergsvej~~ i Åbyhøj		Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergs [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i Åbyhøj.

	=== Den første bogsamling ===		=== Den første bogsamling ===
	Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I. C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>		Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I.C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

	Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.		Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik to øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

	===Overtaget af kommunen===		===Overtaget af kommunen===
	I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev ~~fremover~~ bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>		I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev herefter bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne den 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

	Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>		Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

	===Et prestigebyggeri===		===Et prestigebyggeri===
	Åby Kommunebibliotek flyttede 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig ~~Feilbergsvej~~ i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>		Åby Kommunebibliotek flyttede den 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergs Vej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag den 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. [[Århus Stiftstidende]] kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste syv millioner kroner.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

JanneMarieBarslev med 20. mar. 2020, 10:06

2020-03-20T10:06:33Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2020, 12:06
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|~~300px~~\|right]]		[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg\|thumb\|400px\|right]]

	Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj		Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj

	=== ~~Åby Biblioteks historie~~ ===		=== Den første bogsamling ===
	Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I. C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>		Det første [[Folkebiblioteket\|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I. C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

	Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.		Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

			===Overtaget af kommunen===
	I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>		I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

	Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>		Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

			===Et prestigebyggeri===
	Åby Kommunebibliotek flyttede 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>		Åby Kommunebibliotek flyttede 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>