Åboulevarden - Versionshistorie

Hemik med 16. jan. 2026, 07:35

2026-01-16T07:35:56Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2026, 09:35
Linje 41:		Linje 41:
	I 1970’erne begyndte man derfor at debattere en frilægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Projektet mødte dog stærk modstand, især på grund af Åboulevardens store betydning som færdselsåre.		I 1970’erne begyndte man derfor at debattere en frilægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Projektet mødte dog stærk modstand, især på grund af Åboulevardens store betydning som færdselsåre.

	I 1982 blev det vedtaget, at Skt. ~~Clemensbro~~ skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den. For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen midt i Åboulevarden. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På ~~stadsarkitektens kontor~~ var man begejstret hullet til åen og begyndte i midten af 1980’erne planer om at genåbne åen. Her forudså de, at Åboulevarden kunne blive en trivsom strøggade med ”vand og grønt, småbutikker og caféer”.		I 1982 blev det vedtaget, at Skt. Clemens Bro skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den. For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen midt i Åboulevarden. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På [[Stadsarkitektens Kontor]] var man begejstret for hullet til åen og begyndte i midten af 1980’erne at få planer om at genåbne åen. Her forudså man, at Åboulevarden kunne blive en trivsom strøggade med ''”vand og grønt, småbutikker og caféer”''.

	Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev ~~startet~~ i 1995 og fokuserede på strækningen fra Frederiksbroen til Skt. ~~Clemensbro~~. I sommeren 1996 stod denne del af frilægningen færdig, og den blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet og i 1998 modtog de Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.		Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev påbegyndt i 1995 og fokuserede på strækningen fra Frederiksbroen til Skt. Clemens Bro. I sommeren 1996 stod denne del af frilægningen færdig, og den blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet, og i 1998 modtog den Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.

	Genåbningen af åen var dog ikke færdig og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Mølleparken til havnen igen åbnet.		Genåbningen af åen var dog ikke færdig, og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Mølleparken til havnen igen åbnet.

	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===
	* [[Åboulevarden 1]]		* [[Åboulevarden 1]]
	* [[Åboulevarden 7]]: En ~~seks etagers~~ kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.		* [[Åboulevarden 7]]: En seksetagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer, der er færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.
	* [[Åboulevarden 18]]		* [[Åboulevarden 18]]
	* [[Åboulevarden 20]]		* [[Åboulevarden 20]]

Hemik med 15. jan. 2026, 12:01

2026-01-15T12:01:07Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2026, 14:01
Linje 6:		Linje 6:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000241659.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden. ~~Fotograf~~: Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000241659.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden. <br>Foto: Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv]]

	'''Åboulevarden''' er den lange boulevard, der strækker sig fra [[Vester Allé]] til [[Europaplads]] på begge sider af [[Aarhus Å]]. Den opstod i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å, hvor den ikke kun blev anlagt henover åen, men også ovenpå de ældre gader, [[Aagade]] og [[Louisegade]]. Åboulevarden blev navngivet i 1934.		'''Åboulevarden''' er den lange boulevard, der strækker sig fra [[Vester Allé]] til [[Europaplads]] på begge sider af [[Aarhus Å]]. Den opstod i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å, hvor den ikke kun blev anlagt henover åen, men også ovenpå de ældre gader, [[Aagade]] og [[Louisegade]]. Åboulevarden blev navngivet i 1934.

Hemik med 15. jan. 2026, 11:59

2026-01-15T11:59:11Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2026, 13:59
Linje 13:		Linje 13:

	=== Aarhus Å ===		=== Aarhus Å ===
	[[Aarhus Å]] har været Aarhus livsnerve i århundreder, og den fortæller byens historie: Byen er vokset op omkring åudløbet ([[Mindet]]) og har fået sit navn derefter. "Aarhus" kommer nemlig af "Aros", der betyder åmunding og var navnet på den første bydannelse i området. Byens første havn opstod på åens nordlige bred og åen har fra ca. 1289 til 1873 leveret vand til [[Aarhus Mølle\|Aarhus Mølles]] drift.		[[Aarhus Å]] har været Aarhus' livsnerve i århundreder, og den fortæller byens historie: Byen er vokset op omkring åudløbet ([[Mindet]]) og har fået sit navn derefter. 'Aarhus' kommer nemlig af 'Aros', der betyder åmunding og var navnet på den første bydannelse i området. Byens første havn opstod på åens nordlige bred, og åen har fra ca. 1289 til 1873 leveret vand til [[Aarhus Mølle\|Aarhus Mølles]] drift.

	Vandet blev senere brugt til industriens dampkraft, og spildevandet herfra samt fra husholdninger blev ledt ud i åen, så den også fungerede som kloak. Udledningen af spildevand i åen medførte hygiejniske og lugtmæssige problemer, og forureningen af åen fik betydning for at koleraen spredte sig under epidemien i 1853. Blandt flere tiltag på at forbedre hygiejnen blev Aarhus Vandværk oprettet i 1872 ved siden af [[Bryggeriet Ceres]], og frem til 1902 fik de fleste ~~århusianere~~ derfor leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å.		Vandet blev senere brugt til industriens dampkraft, og spildevandet herfra samt fra husholdninger blev ledt ud i åen, så den også fungerede som kloak. Udledningen af spildevand i åen medførte hygiejniske og lugtmæssige problemer, og forureningen af åen fik betydning for, at koleraen spredte sig under epidemien i 1853. Blandt flere tiltag for at forbedre hygiejnen blev Aarhus Vandværk oprettet i 1872 ved siden af [[Bryggeriet Ceres]], og frem til 1902 fik de fleste aarhusianere derfor leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å.

	I 1880’erne og 1890’erne var der forslag fremme om at overdække dele af åen for at anlægge et torv og samtidig løse problemerne med lugtgenerne. Desuden ville det være starten på en fremtidig overbygning af åen i hele dens længde med henblik på at skabe en farbar vej ned til [[Aarhus Havn]]. [[Aarhus Byråd]] var i første omgang afvisende.		I 1880’erne og 1890’erne var der forslag fremme om at overdække dele af åen for at anlægge et torv og samtidig løse problemerne med lugtgenerne. Desuden ville det være starten på en fremtidig overbygning af åen i hele dens længde med henblik på at skabe en farbar vej ned til [[Aarhus Havn]]. [[Aarhus Byråd]] var i første omgang afvisende.
Linje 22:		Linje 22:
	Louisegade var det tidligere navn på en del af det nuværende Åboulevarden.		Louisegade var det tidligere navn på en del af det nuværende Åboulevarden.

	Navngivet i 1898 efter dronning Louise (1817-1898), kong Christian 9.s hustru.		Navngivet i 1898 efter dronning Louise (1817-1898), kong Christian 9.s hustru. Hun blev født i Tyskland som prinsesse Louise af Hessen-Kassel, men opholdt sig i sin barndom og ungdom i København. Hun blev i 1842 gift med prins Christian, som blev regent i 1863. Gaden gik langs sydsiden af Århus Å fra [[Christiansgade]] til [[Vester Allé]]. I 1914 anlagde man den første del af Louisegade nord for åen fra [[Grønnegade]] og mod vest. Senere forlængede man også gaden mod øst til og med Aagaarden på nordsiden og Louisegaarden på sydsiden (oprindelig Louisegade 9-11, nuværende Åboulevarden 51-53). Gadenavnet forsvandt i 1934, da gaden indgik i den ny Åboulevarden.
	Hun blev født i Tyskland som prinsesse Louise af Hessen-Kassel, men
	opholdt sig i sin barndom og ungdom i København. Hun blev i 1842 gift med
	prins Christian, som blev regent i 1863. Gaden gik langs sydsiden af Århus Å
	fra [[Christiansgade]] til [[Vester Allé]]. I 1914 anlagde man den første del af Louisegade
	nord for åen fra [[Grønnegade]] og mod vest. Senere forlængede man
	også gaden mod øst til og med Aagaarden på nordsiden og Louisegaarden
	på sydsiden (~~Oprindelig~~ Louisegade 9-11, nuværende Åboulevarden 51-53).
	Gadenavnet forsvandt i 1934, da gaden indgik i den ny Åboulevarden.

	=== Overdækning af åen ===		=== Overdækning af åen ===
	[[Fil:000337345.jpg\|350px\|thumb\|right\|Krydset ved [[Skolegade]] og Åboulevarden. Udsigt fra [[Europahuset]], tidligere BP-Huset, hen ad Åboulevarden med "Pressejernet" på hjørnet af Skolegade. ~~Fotograf~~: Pia Rosendal, 1993, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000337345.jpg\|350px\|thumb\|right\|Krydset ved [[Skolegade]] og Åboulevarden. Udsigt fra [[Europahuset]], tidligere BP-Huset, hen ad Åboulevarden med 'Pressejernet' på hjørnet af Skolegade. Foto: Pia Rosendal, 1993, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I 1930 tog byrådet planen om overdækning op til forhandling, grundet ~~rigsdagens~~ lov om tilskud til ekstraordinære ~~vejarbejde~~ som følge af den store arbejdsløshed. Selve overdækningen blev påbegyndt i 1932 ved [[Christians Bro]], og i 1940 var åen overdækket helt ned til havnen. Samtidig var [[Thorvaldsensgade]] blevet udbygget fra [[Vesterbrogade]] til Vester Allé, og med åens overdækning var der skabt en sammenhængende strækning fra [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] til havnen.		I 1930 tog byrådet planen om overdækning op til forhandling, grundet Rigsdagens lov om tilskud til ekstraordinære vejarbejder som følge af den store arbejdsløshed. Selve overdækningen blev påbegyndt i 1932 ved [[Christians Bro]], og i 1940 var åen overdækket helt ned til havnen. Samtidig var [[Thorvaldsensgade]] blevet udbygget fra [[Vesterbrogade]] til Vester Allé, og med åens overdækning var der skabt en sammenhængende strækning fra [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] til havnen.

	Netop lastbiltrafikkens adgang til havnen fra blandt andet [[Godsbanegården]] i [[~~Skovgårdsgade~~]] samt den generelle øgede motortrafik var begrundelsen for at overdække åen. Overdækningen blev da også sat i værk samtidig med [[Ringgaden\|Ringgade-projektet]], som også var et beskæftigelsesprojekt.		Netop lastbiltrafikkens adgang til havnen fra blandt andet [[Godsbanegården]] i [[Skovgaardsgade]] samt den generelle øgede motortrafik var begrundelsen for at overdække åen. Overdækningen blev da også sat i værk samtidig med [[Ringgaden\|Ringgade-projektet]], som også var et beskæftigelsesprojekt.

	=== Åboulevarden bliver til ===		=== Åboulevarden bliver til ===
	Udvalget for Byens udvidelse og Bebyggelse indstillede til byrådet, at strækningen mellem [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] og [[Christians Bro]] fik navnet Åboulevarden. Det socialdemokratiske byrådsmedlem, Holger Eriksen, foreslog derpå, at hele gadestrækningen fra [[Vester Allé]] til [[Europaplads]] fik det nye navn, da gadestrækningen hen til Vester Allé ved [[Thorvaldsensgade]] var den, der havde mest karakter af boulevard, og ~~”…Aarhus~~ var ogsaa for stor en by til at have saa korte gader.” Stadsingeniøren havde foreslået det samme, og forslaget blev vedtaget. Derved blev både Louisegade og Aagade omdøbt til Åboulevarden, som kom til at gå fra [[Vester Allé]] til [[Aarhus Havn]].		Udvalget for Byens udvidelse og Bebyggelse indstillede til byrådet, at strækningen mellem [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] og [[Christians Bro]] fik navnet Åboulevarden. Det socialdemokratiske byrådsmedlem, [[Holger Edvard Eriksen (1894-1988)\|Holger Eriksen]], foreslog derpå, at hele gadestrækningen fra [[Vester Allé]] til [[Europaplads]] fik det nye navn, da gadestrækningen hen til Vester Allé ved Thorvaldsensgade var den, der havde mest karakter af boulevard, og ''”… Aarhus var ogsaa for stor en by til at have saa korte gader.”'' Stadsingeniøren havde foreslået det samme, og forslaget blev vedtaget. Derved blev både Louisegade og Aagade omdøbt til Åboulevarden, som kom til at gå fra Vester Allé til [[Aarhus Havn]].

	Med overdækningen af åen og anlæggelsen af Åboulevarden skete en trafikal omvæltning på åstrækningen. Åboulevarden blev en vigtig hovedfærdselsåre til og fra Aarhus Havn, og en undersøgelse fra 1980’erne viste, at hele 12.100 køretøjer passerede Skt. ~~Clemensbro~~ hvert døgn. Af disse var de 707 lastbiler, hvilket svarede til 6% af den samlede trafik. Ved Europaplads var der store problemer med trafikken, og krydset ved pladsen var et af de mest uheldsprægede kryds i Aarhus.		Med overdækningen af åen og anlæggelsen af Åboulevarden skete en trafikal omvæltning på åstrækningen. Åboulevarden blev en vigtig hovedfærdselsåre til og fra Aarhus Havn, og en undersøgelse fra 1980’erne viste, at hele 12.100 køretøjer passerede [[Skt. Clemens Bro]] hvert døgn. Af disse var de 707 lastbiler, hvilket svarede til 6 % af den samlede trafik. Ved Europaplads var der store problemer med trafikken, og krydset ved pladsen var et af de mest uheldsprægede kryds i Aarhus.

	=== Åen frilægges og Åboulevarden deles i to ===		=== Åen frilægges og Åboulevarden deles i to ===
	[[Fil:Aarhus Aa Aaboulevarden fritlaegning ASK 1995.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arbejdet med frilægningen af Aarhus Å mellem Immervad og Skt. Clemens Bro. ~~Fotograf~~: Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Aarhus Aa Aaboulevarden fritlaegning ASK 1995.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arbejdet med frilægningen af Aarhus Å mellem Immervad og Skt. Clemens Bro. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I slutningen af 1960’erne begyndte man at se anderledes på byplanlægningen, end man hidtil havde gjort. Før havde den hovedsageligt haft funktionalistisk, praktisk karakter. Overdækningen af åen, der skabte en bedre infrastruktur til og fra havnen var i høj grad i stil med denne tænkning. Nu begyndte man at se byrummet som et rekreativt miljø, der skulle være have kvalitet og gavn både for byens borgere og for byens markedsføring udadtil.		I slutningen af 1960’erne begyndte man at se anderledes på byplanlægningen, end man hidtil havde gjort. Før havde den hovedsageligt haft funktionalistisk, praktisk karakter. Overdækningen af åen, der skabte en bedre infrastruktur til og fra havnen, var i høj grad i stil med denne tænkning. Nu begyndte man at se byrummet som et rekreativt miljø, der skulle være have kvalitet og gavn både for byens borgere og for byens markedsføring udadtil.

	I 1970’erne begyndte man derfor at debattere en frilægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Projektet mødte dog stærk modstand, især på grund af Åboulevardens store betydning som færdselsåre.		I 1970’erne begyndte man derfor at debattere en frilægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Projektet mødte dog stærk modstand, især på grund af Åboulevardens store betydning som færdselsåre.
Linje 81:		Linje 73:
	* Signe Wiese: "Århus Å - byens moder - en undersøgelse af rørlægningen og frilægningen af Århus Å, set i et planlægningsperspektiv i perioden 1890-2008", 2010		* Signe Wiese: "Århus Å - byens moder - en undersøgelse af rørlægningen og frilægningen af Århus Å, set i et planlægningsperspektiv i perioden 1890-2008", 2010
	* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009		* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

Phillip Stadsarkivet: /* Adresser og bygninger */

2024-09-12T12:10:58Z

Adresser og bygninger

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2024, 14:10
Linje 60:		Linje 60:
	* [[Åboulevarden 18]]		* [[Åboulevarden 18]]
	* [[Åboulevarden 20]]		* [[Åboulevarden 20]]
	* [[Åboulevarden 47]]: ~~Her lå~~ [[Th. Thrues bogtrykkeri]].		* [[Åboulevarden 25]]: [[Th. Thrues bogtrykkeri]]. Senere [[Arosgården]]
			* [[Åboulevarden 47]]
	* [[Åboulevarden 62]]		* [[Åboulevarden 62]]
	* [[Åboulevarden 66]]		* [[Åboulevarden 66]]

Skjold Andreas Arendt: /* Adresser og bygninger */

2022-10-28T10:59:13Z

Adresser og bygninger

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2022, 12:59
Linje 57:		Linje 57:
	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===
	* [[Åboulevarden 1]]		* [[Åboulevarden 1]]
	* [[Åboulevarden 3]]
	* [[Åboulevarden 5]]
	* [[Åboulevarden 7]]: En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.		* [[Åboulevarden 7]]: En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.
	* [[Åboulevarden 18]]		* [[Åboulevarden 18]]

Skjold Andreas Arendt: /* Adresser og bygninger */

2022-10-28T10:50:51Z

Adresser og bygninger

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2022, 12:50
Linje 57:		Linje 57:
	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===
	* [[Åboulevarden 1]]		* [[Åboulevarden 1]]
			* [[Åboulevarden 3]]
			* [[Åboulevarden 5]]
	* [[Åboulevarden 7]]: En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.		* [[Åboulevarden 7]]: En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.
	* [[Åboulevarden 18]]		* [[Åboulevarden 18]]

Skjold Andreas Arendt: /* Adresser og bygninger */

2022-10-28T10:45:12Z

Adresser og bygninger

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2022, 12:45
Linje 66:		Linje 66:
	* [[Aagade 12]]		* [[Aagade 12]]
	* [[Aagade 14]]		* [[Aagade 14]]
			* [[Louisegade 30]]

	== Åboulevarden på AarhusArkivet ==		== Åboulevarden på AarhusArkivet ==

Skjold Andreas Arendt: /* Adresser og bygninger */

2022-10-28T10:44:17Z

Adresser og bygninger

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2022, 12:44
Linje 56:		Linje 56:

	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===
			* [[Åboulevarden 1]]
	* [[Åboulevarden 7]]: En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.		* [[Åboulevarden 7]]: En seks etagers kontorbygning samlet af støbte betonelementer, dengang kaldet Kallton-systemet efter opfinderen arkitekt Kall. Bygningen er tegnet af arkitekt Jens Hogaard Andersen (1912-2013) og stod færdig i efteråret 1952. Det er den første bygning i Aarhus opført i betonelementer færdigstøbte på byggepladsen. Byggeri med betonelementer blev en byggemåde, der i senere perioder skulle komme til at præge meget nybyggeri, dog fremstillet andetsteds på betonelementfabrikker.
			* [[Åboulevarden 18]]
			* [[Åboulevarden 20]]
	* [[Åboulevarden 47]]: Her lå [[Th. Thrues bogtrykkeri]].		* [[Åboulevarden 47]]: Her lå [[Th. Thrues bogtrykkeri]].
			* [[Åboulevarden 62]]
			* [[Åboulevarden 66]]
			* [[Åboulevarden 69]]
			* [[Aagade 12]]
			* [[Aagade 14]]

	== Åboulevarden på AarhusArkivet ==		== Åboulevarden på AarhusArkivet ==

Laura B. med 29. nov. 2021, 09:41

2021-11-29T09:41:02Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2021, 11:41
Linje 20:		Linje 20:

	===Fra Louisegade til Åboulevarden===		===Fra Louisegade til Åboulevarden===
			Louisegade var det tidligere navn på en del af det nuværende Åboulevarden.

	Navngivet i 1898 efter dronning Louise (1817-1898), kong Christian 9.s hustru.		Navngivet i 1898 efter dronning Louise (1817-1898), kong Christian 9.s hustru.
	Hun blev født i Tyskland som prinsesse Louise af Hessen-Kassel, men		Hun blev født i Tyskland som prinsesse Louise af Hessen-Kassel, men

Laura B. med 29. nov. 2021, 09:39

2021-11-29T09:39:38Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2021, 11:39
Linje 18:		Linje 18:

	I 1880’erne og 1890’erne var der forslag fremme om at overdække dele af åen for at anlægge et torv og samtidig løse problemerne med lugtgenerne. Desuden ville det være starten på en fremtidig overbygning af åen i hele dens længde med henblik på at skabe en farbar vej ned til [[Aarhus Havn]]. [[Aarhus Byråd]] var i første omgang afvisende.		I 1880’erne og 1890’erne var der forslag fremme om at overdække dele af åen for at anlægge et torv og samtidig løse problemerne med lugtgenerne. Desuden ville det være starten på en fremtidig overbygning af åen i hele dens længde med henblik på at skabe en farbar vej ned til [[Aarhus Havn]]. [[Aarhus Byråd]] var i første omgang afvisende.

			===Fra Louisegade til Åboulevarden===
			Navngivet i 1898 efter dronning Louise (1817-1898), kong Christian 9.s hustru.
			Hun blev født i Tyskland som prinsesse Louise af Hessen-Kassel, men
			opholdt sig i sin barndom og ungdom i København. Hun blev i 1842 gift med
			prins Christian, som blev regent i 1863. Gaden gik langs sydsiden af Århus Å
			fra [[Christiansgade]] til [[Vester Allé]]. I 1914 anlagde man den første del af Louisegade
			nord for åen fra [[Grønnegade]] og mod vest. Senere forlængede man
			også gaden mod øst til og med Aagaarden på nordsiden og Louisegaarden
			på sydsiden (Oprindelig Louisegade 9-11, nuværende Åboulevarden 51-53).
			Gadenavnet forsvandt i 1934, da gaden indgik i den ny Åboulevarden.

	=== Overdækning af åen ===		=== Overdækning af åen ===
Linje 58:		Linje 69:
	* Signe Wiese: "Århus Å - byens moder - en undersøgelse af rørlægningen og frilægningen af Århus Å, set i et planlægningsperspektiv i perioden 1890-2008", 2010		* Signe Wiese: "Århus Å - byens moder - en undersøgelse af rørlægningen og frilægningen af Århus Å, set i et planlægningsperspektiv i perioden 1890-2008", 2010
	* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009		* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]