Åbo - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Historie */

2023-10-24T11:25:11Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2023, 13:25
Linje 16:		Linje 16:
	I 1688 lå her fem gårde med i alt 229,7 tønder dyrket land.		I 1688 lå her fem gårde med i alt 229,7 tønder dyrket land.

	Hovedtrækkene i Åbo bys struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da noget mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde ~~er blevet~~ reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Åbogård.		Hovedtrækkene i Åbo bys struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da noget mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde blev reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Åbogård.

			Flere gårde blev nedrevet i forbindelse med anlæggelsen af Østjyske Motorvej.

	[[Fil:8098--Aabo.jpg\|350px\|thumb\|right\|Åbogård, hvis stuehus er fra 1851, og de øvrige bygninger fra 1883. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:8098--Aabo.jpg\|350px\|thumb\|right\|Åbogård, hvis stuehus er fra 1851, og de øvrige bygninger fra 1883. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]

JanneMarieBarslev med 24. okt. 2023, 11:18

2023-10-24T11:18:49Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2023, 13:18
Linje 13:		Linje 13:
	Åbo er nævnt i 1200 som Ahbart, 1580: Aabo, Aaboo.		Åbo er nævnt i 1200 som Ahbart, 1580: Aabo, Aaboo.
	Aabo by har været en herregård kaldet Aaboegaard.		Aabo by har været en herregård kaldet Aaboegaard.

			I 1688 lå her fem gårde med i alt 229,7 tønder dyrket land.

	Hovedtrækkene i Åbo bys struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da noget mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde er blevet reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Åbogård.		Hovedtrækkene i Åbo bys struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da noget mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde er blevet reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Åbogård.
Linje 62:		Linje 64:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
	* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
	* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Phillip Stadsarkivet med 10. okt. 2023, 09:22

2023-10-10T09:22:57Z

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2023, 11:22
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Åbo''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]] beliggende vest for [[Stavtrup]] og [[Ormslev]]. Landsbyen lå før 1970 i [[Ormslev-Kolt Kommune]]. I kirkelig henseende hører den til [[Ormslev Sogn]]. Vest for Åbo ligger [[Åbo Skov]], der blev anlagt 2010-2014 med henblik på at sikre rent drikkevand.		'''Åbo''' (tidl. Aabo) er en landsby i [[Aarhus Kommune]] beliggende vest for [[Stavtrup]] og [[Ormslev]]. Landsbyen lå før 1970 i [[Ormslev-Kolt Kommune]]. I kirkelig henseende hører den til [[Ormslev Sogn]]. Vest for Åbo ligger [[Åbo Skov]], der blev anlagt 2010-2014 med henblik på at sikre rent drikkevand.

	== Historie ==		=== Historie ===
	Åbo er nævnt i 1200 som Ahbart, 1580: Aabo, Aaboo.		Åbo er nævnt i 1200 som Ahbart, 1580: Aabo, Aaboo.
	Aabo by har været en herregård kaldet Aaboegaard.		Aabo by har været en herregård kaldet Aaboegaard.
Linje 61:		Linje 61:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107865 Åbo]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107865 Åbo]}}

	==== Litteratur og kilder~~: ==~~==		== Litteratur og kilder ==

	Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
			* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
			* https://digdag.dk/
	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

	https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Laura B. med 28. okt. 2021, 13:08

2021-10-28T13:08:32Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 15:08
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.12400924229549, 10.038071689649128~[[Åbo]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.12400924229549, 10.038071689649128
			\|align=right
			}}</div>

	'''Åbo''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]] beliggende vest for [[Stavtrup]] og [[Ormslev]]. Landsbyen lå før 1970 i [[Ormslev-Kolt Kommune]]. I kirkelig henseende hører den til [[Ormslev Sogn]]. Vest for Åbo ligger [[Åbo Skov]], der blev anlagt 2010-2014 med henblik på at sikre rent drikkevand.		'''Åbo''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]] beliggende vest for [[Stavtrup]] og [[Ormslev]]. Landsbyen lå før 1970 i [[Ormslev-Kolt Kommune]]. I kirkelig henseende hører den til [[Ormslev Sogn]]. Vest for Åbo ligger [[Åbo Skov]], der blev anlagt 2010-2014 med henblik på at sikre rent drikkevand.

Linje 48:		Linje 57:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Åbo på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107865 Åbo]}}

	==== Litteratur og kilder: ====		==== Litteratur og kilder: ====
Linje 56:		Linje 68:

	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

			https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Laura B. med 27. okt. 2021, 11:44

2021-10-27T11:44:05Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2021, 13:44
Linje 1:		Linje 1:
	'''Åbo''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]] beliggende vest for [[Stavtrup]] og [[Ormslev]]. Landsbyen lå før 1970 i [[Ormslev-Kolt Kommune]]. I kirkelig henseende hører den til Ormslev Sogn. Vest for Åbo ligger [[Åbo Skov]], der blev anlagt 2010-2014 med henblik på at sikre rent drikkevand.		'''Åbo''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]] beliggende vest for [[Stavtrup]] og [[Ormslev]]. Landsbyen lå før 1970 i [[Ormslev-Kolt Kommune]]. I kirkelig henseende hører den til [[Ormslev Sogn]]. Vest for Åbo ligger [[Åbo Skov]], der blev anlagt 2010-2014 med henblik på at sikre rent drikkevand.

	== Historie ==		== Historie ==

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-13T07:26:15Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2019, 09:26
Linje 41:		Linje 41:
	\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 7		\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 7
	\|-		\|-
	\| Særkende for landsbyen \|\| I miljønegativ retning trækker Ormslevvej, der dels opdeler byen og dels forvolder trafikgener. Trods et let slynget forløb gennem bebyggelsen har udretningen og udvidelsen af vejen i 40 'erne berøvet den ethvert præg af ~~landsby vej~~. Åbo har dog flere miljømæssige kvaliteter, navnlig indeholder den en række gode bygninger. At den alligevel er placeret som en klasse 3-by, skyldes især Ormslevvejs uheldige følger.		\| Særkende for landsbyen \|\| I miljønegativ retning trækker Ormslevvej, der dels opdeler byen og dels forvolder trafikgener. Trods et let slynget forløb gennem bebyggelsen har udretningen og udvidelsen af vejen i 40 'erne berøvet den ethvert præg af landsbyvej. Åbo har dog flere miljømæssige kvaliteter, navnlig indeholder den en række gode bygninger. At den alligevel er placeret som en klasse 3-by, skyldes især Ormslevvejs uheldige følger.

	\|}		\|}

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-13T07:25:13Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2019, 09:25
Linje 29:		Linje 29:

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====
	De trafikerede forhold er præget af den gennemgående bivej, der er en del trafikeret og medfører visse støjgener. Det interne vejnets form er ugrenet og retlinjet. Vejbelægningen er asfalt, når ses bort fra indkørslerne til gårdene. Der eksisterer grusbelagte fortove ud for visse af bygningerne.		De trafikerede forhold er præget af den gennemgående bivej, der er en del trafikeret og medfører visse støjgener. Det interne vejnets form er ugrenet og retlinjet. Vejbelægningen er asfalt, når der ses bort fra indkørslerne til gårdene. Der eksisterer grusbelagte fortove ud for visse af bygningerne.

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"
Linje 47:		Linje 47:
	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


	==== Litteratur og kilder: ====		==== Litteratur og kilder: ====

Jja: /* Historie */

2019-12-13T07:23:09Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2019, 09:23
Linje 5:		Linje 5:
	Aabo by har været en herregård kaldet Aaboegaard.		Aabo by har været en herregård kaldet Aaboegaard.

	Hovedtrækkene i Åbo bys struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da ~~adskilligt~~ mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde er blevet reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Åbogård.		Hovedtrækkene i Åbo bys struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da noget mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde er blevet reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Åbogård.

	[[Fil:8098--Aabo.jpg\|350px\|thumb\|right\|Åbogård, hvis stuehus er fra 1851, og de øvrige bygninger fra 1883. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:8098--Aabo.jpg\|350px\|thumb\|right\|Åbogård, hvis stuehus er fra 1851, og de øvrige bygninger fra 1883. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]

Buhl med 15. jun. 2019, 16:24

2019-06-15T16:24:24Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2019, 18:24
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ i Aarhus Kommune~~, tidligere landsby~~ i [[Ormslev-Kolt Kommune]]. ~~Hører under~~ Ormslev Sogn.		'''Åbo''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]] beliggende vest for [[Stavtrup]] og [[Ormslev]]. Landsbyen lå før 1970 i [[Ormslev-Kolt Kommune]]. I kirkelig henseende hører den til Ormslev Sogn. Vest for Åbo ligger [[Åbo Skov]], der blev anlagt 2010-2014 med henblik på at sikre rent drikkevand.

	== Historie ==		== Historie ==

LS med 26. mar. 2019, 09:32

2019-03-26T09:32:46Z

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2019, 11:32
Linje 7:		Linje 7:
	Hovedtrækkene i Åbo bys struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da adskilligt mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde er blevet reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Åbogård.		Hovedtrækkene i Åbo bys struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da adskilligt mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde er blevet reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Åbogård.

	[[Fil:8098--Aabo.jpg\|350px\|thumb\|right\|Åbogård, hvis stuehus er fra 1851 og de øvrige bygninger fra 1883. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:8098--Aabo.jpg\|350px\|thumb\|right\|Åbogård, hvis stuehus er fra 1851, og de øvrige bygninger fra 1883. Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]

	Åbogård er firelænget, stuehuset er fra 1851, stalde og materielbygning er fra 1883.		Åbogård er firelænget, stuehuset er fra 1851, stalde og materielbygning er fra 1883.