AarhusWiki - Seneste ændringer [da]

Gratiakirken

Hemik — Fri, 02 Oct 2026 10:41:18 GMT

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2026, 12:41
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Gratiakirken2.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gratiakirken. ~~Fotograf~~: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gratiakirken2.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gratiakirken. Foto: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Gratiakirken''' er en evangelisk-luthersk frikirke, som har mange lighedstræk med den danske folkekirke.Navnet stammer fra latin og betyder ’af nåde’. Gratia henviser til en af den lutherske reformations fem’sola’er’. De fem solaer er:		'''Gratiakirken''' er en evangelisk-luthersk frikirke, som har mange lighedstræk med den danske folkekirke. Navnet stammer fra latin og betyder ’af nåde’. Gratia henviser til en af den lutherske reformations fem’sola’er’. De fem solaer er:

	1. af skriften alene,		1. af skriften alene,
Linje 18:		Linje 18:
	5. ære til Gud alene.		5. ære til Gud alene.

	Det peger hen på den bibelske frelseslære om, at Gud frelser mennesket gratis, altså		Det peger hen på den bibelske frelseslære om, at Gud frelser mennesket gratis, altså uden at mennesket præsterer noget som helst for sin frelse.
	uden at mennesket præsterer noget som helst for sin frelse.

	Gratiakirken ser sig selv i forhold til folkekirken som en mere konservativ menighed. De to kirker har mange fællestræk, men Gratiakirken mener, at folkekirken er alt for pluralistisk og dermed ikke følger Bibelen. Det væsentligste for Gratiakirken er at se sig selv som en del af kristendommen. Medlemmerne ser sig selv som meget konservative i deres kristendom, og med dette menes der, at kirkens fokus er fuldt ud på Kristus. Kristus er i centrum, og medlemmerne lægger vægt på ikke at gå på kompromis med Bibelen. Deres tro på Gud bunder i, at mennesket har behov for Guds frelse.		Gratiakirken ser sig selv i forhold til folkekirken som en mere konservativ menighed. De to kirker har mange fællestræk, men Gratiakirken mener, at folkekirken er alt for pluralistisk og dermed ikke følger Bibelen. Det væsentligste for Gratiakirken er at se sig selv som en del af kristendommen. Medlemmerne ser sig selv som meget konservative i deres kristendom, og med dette menes der, at kirkens fokus er fuldt ud på Kristus. Kristus er i centrum, og medlemmerne lægger vægt på ikke at gå på kompromis med Bibelen. Deres tro på Gud bunder i, at mennesket har behov for Guds frelse.

	===Gruppens historie i lokalområdet===		===Gruppens historie i lokalområdet===
	Gratiakirkens historie begynder i 1978, hvor nogle unge fra andre menigheder rundt om i Danmark flytter til Aarhus. Hos disse unge opstår der et behov for at samles til gudstjeneste i Aarhus, så de ikke længere behøver at tage tilbage til deres barndomshjem for at praktisere deres tro. Disse unge mennesker begynder at samles i husmenigheder i Aarhus, og her afholder de fælles gudstjenester. I 1984 bliver der for alvor gjort noget ud af disse møder. Dette resulterer i, at en missionsforening og nogle studerende danner en reel menighed ved navn Gratia Evangelisk-Luthersk Menighed. Dette sker den 6. juli 1984, og menigheden har		Gratiakirkens historie begynder i 1978, hvor nogle unge fra andre menigheder rundt om i Danmark flytter til Aarhus. Hos disse unge opstår der et behov for at samles til gudstjeneste i Aarhus, så de ikke længere behøver at tage tilbage til deres barndomshjem for at praktisere deres tro. Disse unge mennesker begynder at samles i husmenigheder i Aarhus, og her afholder de fælles gudstjenester. I 1984 bliver der for alvor gjort noget ud af disse møder. Dette resulterer i, at en missionsforening og nogle studerende danner en reel menighed ved navn Gratia Evangelisk-Luthersk Menighed. Dette sker den 6. juli 1984, og menigheden har på dette tidspunkt syv medlemmer. Pastor Leif G. Jensen fra Løsning bliver deres præst og sjælesørger.
	på dette tidspunkt syv medlemmer. Pastor Leif G. Jensen fra Løsning bliver deres præst og sjælesørger.

	Et år efter dannelsen flytter menigheden ind i lejede lokaler på Sdr. Ringgade i Aarhus centrum. Kirken ændrer navn til Gratiakirken. Efter fem år i bygningerne på Sdr. Ringgade flytter menigheden til en lagerbygning i [[Bissensgade]]. Dette skyldes, at interessen for Gratiakirken vokser. Lagerbygningen bliver kirkens tilholdssted de kommende 15 år. Her kommer der desuden flere nye tiltag, bl.a. løbesedler og RadioGratia – en radiokanal, som stadig eksisterer. Medlemstallet stiger i årenes løb, og dette er årsagen til, at kirken i		Et år efter dannelsen flytter menigheden ind i lejede lokaler på Sdr. Ringgade i Aarhus centrum. Kirken ændrer navn til Gratiakirken. Efter fem år i bygningerne på Sdr. Ringgade flytter menigheden til en lagerbygning i [[Bissensgade]]. Dette skyldes, at interessen for Gratiakirken vokser. Lagerbygningen bliver kirkens tilholdssted de kommende 15 år. Her kommer der desuden flere nye tiltag, bl.a. løbesedler og RadioGratia – en radiokanal, som stadig eksisterer. Medlemstallet stiger i årenes løb, og dette er årsagen til, at kirken i

Skovvejen 21-51

Hemik — Fri, 02 Oct 2026 07:38:48 GMT

Vis ændringer

Havnecafeen

Hemik — Fri, 02 Oct 2026 07:23:35 GMT

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2026, 09:23
Linje 14:		Linje 14:
	Efter færdigombygningen af lokalerne i Mindegade åbnede Carl Jensen Havnecafeen som restaurant og café tirsdag den 17. august 1920.		Efter færdigombygningen af lokalerne i Mindegade åbnede Carl Jensen Havnecafeen som restaurant og café tirsdag den 17. august 1920.

	I 1926 ansatte Carl Jensen Søren Sørensen som bestyrer af caféen, og da Jensen døde i 1934 købte Søren Sørensen ejendommen og fik rigtig beværterbevilling.		I 1926 ansatte Carl Jensen Søren Sørensen som bestyrer af caféen, og da Jensen døde i 1934, købte Søren Sørensen ejendommen og fik rigtig beværterbevilling.

	I årene inden Havnecafeen lukkede, stod ~~tidl.~~ cirkusdirektør [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|Eugen Pfänner]] og hustruen [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)\|Oda Pfänner]] for at lede restauranten. Efter nedlukningen købte de [[Skovvejens Kro]].		I årene inden Havnecafeen lukkede, stod tidligere cirkusdirektør [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|Eugen Pfänner]] og hustruen [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)\|Oda Pfänner]] for at lede restauranten. Efter nedlukningen købte de [[Skovvejens Kro]], der blev til [[Cirkuskroen]].

	=== Nedrivning ===		=== Nedrivning ===
Linje 28:		Linje 28:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Stiftstidende. ~~11-~~06-1920.		* Aarhus Stiftstidende, 11.06.1920.
	* Aarhus Stiftstidende. ~~15-~~08-1920.		* Aarhus Stiftstidende, 15.08.1920.
	* Aarhus Stiftstidende. ~~04-~~01-1960.		* Aarhus Stiftstidende, 04.01.1960.
	* Aarhus Stiftstidende. ~~06-~~03-1960.		* Aarhus Stiftstidende, 06.03.1960.
	* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 154		* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 154

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Mad & drikke]]		[[Kategori:Mad & drikke]]

Jakob Søgaard Clausen (1993-)

Hemik — Fri, 02 Oct 2026 06:00:29 GMT

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2026, 08:00
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Jakob Søgaard Clausen		\|titel=Jakob Søgaard Clausen
	\|billede=Fil:000524722 l.jpg		\|billede=Fil:000524722 l.jpg
	\|billedtekst=Portræt af politiker Jakob Søgaard Clausen. ~~Fotograf~~ Lise Balsby, 2025, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Portræt af politiker Jakob Søgaard Clausen. <br>Foto: Lise Balsby, 2025, Aarhus Stadsarkiv.
	\|navn=Jakob Søgaard Clausen		\|navn=Jakob Søgaard Clausen
	\|født=1993		\|født=1993
Linje 22:		Linje 22:

	'''Jakob Søgaard Clausen''' (født i 1993) er medlem af [[Aarhus Byråd]] siden den 1. januar 2022 for [[Dansk Folkeparti]]. Han forlod Dansk Folkeparti i august 2022 og fortsatte som løsgænger i byrådet. I marts 2023 meldte Søgaard Clausen sig ind i [[Danmarksdemokraterne]].		'''Jakob Søgaard Clausen''' (født i 1993) er medlem af [[Aarhus Byråd]] siden den 1. januar 2022 for [[Dansk Folkeparti]]. Han forlod Dansk Folkeparti i august 2022 og fortsatte som løsgænger i byrådet. I marts 2023 meldte Søgaard Clausen sig ind i [[Danmarksdemokraterne]].

			Fra den 1. oktober 2026 og frem til den 1. februar 2027 holder Jakob Søgaard Clausen orlov fra byrådsarbejdet. Hans post overtages af Danmarksdemokraternes 1. suppleant Gitte Sturm.

	=== Byrådsposter ===		=== Byrådsposter ===

Hesselbækken

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:20:56 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:20
Linje 1:		Linje 1:
	~~Bækken~~, som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter gennem [[Den Gamle By]] og i rør under [[Vesterbrogade]] ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]<ref>http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Vesterbrogade.htm</ref>.		'''Hesselbækken''' er den bæk, som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter gennem [[Den Gamle By]] og i rør under [[Vesterbrogade]] ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]<ref>http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Vesterbrogade.htm</ref>.

	Også omtalt som Hasselbækken.		Også omtalt som Hasselbækken.

	[[Kategori:Åer, bække & kilder]]		[[Kategori:Åer, bække & kilder]]

Hesselballe

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:19:58 GMT

Herbert Krawczyk, S.J.

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:15:10 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:15
Linje 1:		Linje 1:
	~~Polsk~~ præst i [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]]~~, født ''Herbert Paul Krawczyk'' den 16~~.~~11.1944 og~~ præsteviet den 24.~~08.~~1972.		'''Herbert Paul Krawczyk''' (født den 16. november 1944, død den 1. april 2025) var polsk præst i [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]]. Han blev præsteviet den 24. august 1972.

	== Historisk oprids og polakkernes genkomst ==		== Historisk oprids og polakkernes genkomst ==

	Et mindre antal katolske polakker kom i slutningen af ~~1960´erne~~ til Danmark herunder Aarhus, hvilket blev en anledning til at (gen)indføre regelmæssige messer på polsk rundt omkring i landet.		Et mindre antal katolske polakker kom i slutningen af 1960'erne til Danmark, herunder til Aarhus, hvilket blev en anledning til at (gen)indføre regelmæssige messer på polsk rundt omkring i landet.
	I Aarhus iværksattes dette omfattende pastorale arbejde af ''pater Grzelak'', der kom til byen fra Odense for hver måned at fejre nadver. Arbejdet overtoges senere af ~~førnævnte ''~~pater Herbert Krawczyk'', der i første omgang kom rejsende fra København en gang om måneden.		I Aarhus iværksattes dette omfattende pastorale arbejde af pater Grzelak, der kom til byen fra Odense for hver måned at fejre nadver. Arbejdet overtoges senere af pater Herbert Krawczyk, der i første omgang kom rejsende fra København en gang om måneden.

	== Pater Krawczyk forflyttes til Aarhus ==		== Pater Krawczyk forflyttes til Aarhus ==
Linje 10:		Linje 10:
	Forflyttelsen af pater Krawczyk fra København til Aarhus skete i begyndelsen af 1976. Her fungerede han som andenpræst samt præst for Jyllands polske katolikker, og i 1978 blev han gjort til ansvarlig præst for den katolske menighed i Grenaa.		Forflyttelsen af pater Krawczyk fra København til Aarhus skete i begyndelsen af 1976. Her fungerede han som andenpræst samt præst for Jyllands polske katolikker, og i 1978 blev han gjort til ansvarlig præst for den katolske menighed i Grenaa.

	Senere, op gennem ~~1980´erne~~ blev Polen sat i militær undtagelsestilstand. Konsekvensen blev en flygtningestrøm blandt andet til Danmark, hvilket betød et stigende behov for pastoral omsorg.		Senere - op gennem 1980'erne - blev Polen sat i militær undtagelsestilstand. Konsekvensen blev en flygtningestrøm blandt andet til Danmark, hvilket betød et stigende behov for pastoral omsorg.
	Denne pastorale omsorg kom for Krawczyks vedkommende i 1984 til udtryk i en række månedlige besøg til henholdsvis Esbjerg og Aalborg samt det af Røde Kors drevne ~~flygningecenter~~ i Hammel, hvor Krawczyk tog sig af flygtningene.		Denne pastorale omsorg kom for Krawczyks vedkommende i 1984 til udtryk i en række månedlige besøg til henholdsvis Esbjerg og Aalborg samt det af Røde Kors drevne flygtningecenter i Hammel, hvor Krawczyk tog sig af flygtningene.
	Flygtningearbejdet i Esbjerg blev dog af ressourcemæssige grunde indstillet i 1988 i modsætning til de polsktalende katolikker i Aalborg, der hver måned ~~forsat~~ blev besøgt.		Flygtningearbejdet i Esbjerg blev dog af ressourcemæssige grunde indstillet i 1988 i modsætning til de polsktalende katolikker i Aalborg, der hver måned fortsat blev besøgt.

	Netop som en anerkendelse af pater Krawczyks sjælesørgeriske virke blandt de polsktalende immigranter modtog han i 1997 Det polske Ridderkors af Polens præsident.		Netop som en anerkendelse af pater Krawczyks sjælesørgeriske virke blandt de polsktalende immigranter modtog han i 1997 Det polske Ridderkors af Polens præsident.

Helligånds Sogn

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:08:21 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:08
Linje 907:		Linje 907:
	'''Helligånds Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Christians Sogn]] i 1974. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.182 indbyggere, hvoraf 4.251 var registrerede medlemmer af folkekirken.		'''Helligånds Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Christians Sogn]] i 1974. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.182 indbyggere, hvoraf 4.251 var registrerede medlemmer af folkekirken.

	I sognet findes [[Helligåndskirken]]. Kirken blev opført i 1984 ved arkitektfirmaet [[Sahl og Thomsen]]. Før den blev opført, brugte man den første Helligåndskirke på [[Snogebæksvej]] fra 1973 til 1984, det var en såkaldt vandrekirke udlejet af Kirkefonden. Der findes en sociologisk undersøgelse fra 2006 om brugerne af kirken. Undersøgelsen viser blandt andet, at det ikke kun er ældre der bruger kirken, og at nadveren er "et hit" blandt de unge.		I sognet findes [[Helligåndskirken]]. Kirken blev opført i 1984 ved arkitektfirmaet [[Sahl og Thomsen]]. Før den blev opført, brugte man den første Helligåndskirke på [[Snogebæksvej]] fra 1973 til 1984, det var en såkaldt vandrekirke udlejet af Kirkefonden. Der findes en sociologisk undersøgelse fra 2006 om brugerne af kirken. Undersøgelsen viser blandt andet, at det ikke kun er ældre, der bruger kirken, og at nadveren er 'et hit' blandt de unge.

	=== Befolkningsudvikling i Helligånds Sogn ===		=== Befolkningsudvikling i Helligånds Sogn ===

Helligåndshuset

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:06:53 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:06
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Helligåndshuset''' var en middelalderlig form for hospital, der lå ved [[Vestergade]] nær [[Immervad]] og [[Aarhus Å]], formodentlig i det område, hvor [[Magasin du Nord\|Magasin]] i dag ligger, dvs. [[Lille Torv 1-3]]. Til Helligåndshuset hørte også en kirkegård, ~~det~~ tilsyneladende lå vest for dets bygninger, da man har fundet levn efter begravelser ved [[Vestergade 3]].		'''Helligåndshuset''' var en middelalderlig form for hospital, der lå ved [[Vestergade]] nær [[Immervad]] og [[Aarhus Å]], formodentlig i det område, hvor [[Magasin du Nord\|Magasin]] i dag ligger, dvs. [[Lille Torv 1-3]]. Til Helligåndshuset hørte også en kirkegård, der tilsyneladende lå vest for dets bygninger, da man har fundet levn efter begravelser ved [[Vestergade 3]].

	I Danmark omtales Helligåndshuse først i sidste halvdel af 1200-tallet, og det er formodentlig også i denne periode, at der blev oprettet et i Aarhus. I hvert fald fremgår det af Aarhus kannikebords jordebog fra begyndelsen af 1300-tallet, at byens Helligåndshus allerede eksisterede og var ældre end jordebogen. Kapellet nævnes desuden i et testamente fra 1322, og i 1354 modtog forstanderen for Helligåndshuset, kannik [[Thomas Hennikesen]], et betydeligt bidrag blandt andet til kirkens genopbygning og reparation. Helligåndshuset omtales ydermere i et pavebrev fra 1494.		I Danmark omtales Helligåndshuse først i sidste halvdel af 1200-tallet, og det er formodentlig også i denne periode, at der blev oprettet et i Aarhus. I hvert fald fremgår det af Aarhus kannikebords jordebog fra begyndelsen af 1300-tallet, at byens Helligåndshus allerede eksisterede og var ældre end jordebogen. Kapellet nævnes desuden i et testamente fra 1322, og i 1354 modtog forstanderen for Helligåndshuset, kannik [[Thomas Hennikesen]], et betydeligt bidrag blandt andet til kirkens genopbygning og reparation. Helligåndshuset omtales ydermere i et pavebrev fra 1494.
Linje 14:		Linje 14:
	Domkirkens statutter fra 1388 bekræftede, at forstanderen for Helligåndshuset tillige skulle være kannik ved domkirken, og han havde til opgave at bestyre stiftelsen og sørge for kapellets gejstlige betjening. Endvidere skulle han af sit beneficiums indtægter vedligeholde kirken og måske hele gården.		Domkirkens statutter fra 1388 bekræftede, at forstanderen for Helligåndshuset tillige skulle være kannik ved domkirken, og han havde til opgave at bestyre stiftelsen og sørge for kapellets gejstlige betjening. Endvidere skulle han af sit beneficiums indtægter vedligeholde kirken og måske hele gården.

	Efter oprettelsen af et almindeligt hospital i Sortebrødreklostret, der i dag er [[Vor Frue Kirke]], blev beboerne i ~~Helligåndshusets~~ antageligt flyttet dertil. Herefter stod Helligåndshusets gård tom, og ved kongeligt brev af 26. august 1540 blev den overdraget til superintendenten. I brevet beskrives det, at gården lå ''"vesten ved Emmervay og så til Per Olsens gård vedtager og så sønder ned fra gaden og til åen"''.		Efter oprettelsen af et almindeligt hospital i Sortebrødreklostret, der i dag er [[Vor Frue Kirke]], blev beboerne i Helligåndshuset antageligt flyttet dertil. Herefter stod Helligåndshusets gård tom, og ved kongeligt brev af 26. august 1540 blev den overdraget til superintendenten. I brevet beskrives det, at gården lå ''"vesten ved Emmervay og så til Per Olsens gård vedtager og så sønder ned fra gaden og til åen"''.

	===Se også===		===Se også===

Hellerupvej 18

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:03:49 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:03
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Hellerupvej 18''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem'',''Villaerne'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Hellerupvej 18''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem'',''Villaerne'']]

	~~Villa~~ opført i funkisstil i 1933.		På '''Hellerupvej 18''' liger en villa, der er opført i funkisstil i 1933.

	Villaen er opført for kommuneassistent Ove Eibner og dennes tyskfødte hustru Gertrud.		Villaen er opført for kommuneassistent Ove Eibner og dennes tyskfødte hustru Gertrud.

	Villaen har en SAVE-værdi på 5.		Villaen har en [[SAVE]]-værdi på 5.

	== Hellerupvej 18 på AarhusArkivet ==		== Hellerupvej 18 på AarhusArkivet ==

Helgolandsgade 15

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:01:59 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:01
Linje 3:		Linje 3:
	Opført i 1885 af snedker Clemmensen.		Opført i 1885 af snedker Clemmensen.

	På adressen ligger en rødstensbygning i ~~2,5~~ etager med tegltag, en kvist samt en skorsten og fortandet gesims.		På adressen ligger en rødstensbygning i 2½ etager med tegltag, en kvist samt en skorsten og fortandet gesims.

	Den anden etage har en gennemgående sålbænk i underetagen, ellers har bygningen karakteristiske, rundbuede vinduer og tilbagetrukne døråbninger i underetagen.		Den anden etage har en gennemgående sålbænk i underetagen; ellers har bygningen karakteristiske, rundbuede vinduer og tilbagetrukne døråbninger i underetagen.

	==Helgolandsgade 15 på AarhusArkivet ==		==Helgolandsgade 15 på AarhusArkivet ==

Helgenæsgade 3

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:00:57 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:00
Linje 1:		Linje 1:
	'''Helgenæsgade 3''' er en adresse på [[Helgenæsgade]] i Aarhus.		'''Helgenæsgade 3''' er en adresse på [[Helgenæsgade]] i Aarhus.

	På adressen ligger en ~~3-fags~~ rødstensbygning i ~~4,5~~ etager, opført i 1901 af tømrermester S. Petersen og murermester C.P. Rasmussen.		På adressen ligger en trefags rødstensbygning i 4½ etager, opført i 1901 af tømrermester S. Petersen og murermester C.P. Rasmussen.

	==Helgenæsgade 3 på AarhusArkivet ==		==Helgenæsgade 3 på AarhusArkivet ==

Helgenæsgade 1

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:00:13 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:00
Linje 1:		Linje 1:
	'''Helgenæsgade 1''' er en adresse på [[Helgenæsgade]] i Aarhus.		'''Helgenæsgade 1''' er en adresse på [[Helgenæsgade]] i Aarhus.

	På adressen ligger en rødstenshjørnebygning i ~~4,5~~ etager og i 8 fag, opført i 1901 af tømrermester S. Petersen og murermester C. P. Rasmussen.		På adressen ligger en rødstenshjørnebygning i 4½ etager og i otte fag, opført i 1901 af tømrermester S. Petersen og murermester C.P. Rasmussen.

	Bygningens kviste er påsat i 1949 for lærer P. Schultz, tegnet af arkitekten Ib Eriksen.		Bygningens kviste er påsat i 1949 for lærer P. Schultz, tegnet af arkitekten Ib Eriksen.

Helge Rodes Vej 7-13

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 07:55:47 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 09:55
Linje 10:		Linje 10:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Helge Rodes Vej - Hans Olsens ejendom - Arne Jantzen .jpg\|350px\|thumb\|right\|Hans Olsens ejendom Helge Rodes Vej 7-13 set fra luften. RAF, 1954.]]		[[Fil:Helge Rodes Vej - Hans Olsens ejendom - Arne Jantzen .jpg\|350px\|thumb\|right\|Hans Olsens ejendom Helge Rodes Vej 7-13 <br>set fra luften. RAF, 1954.]]
	'''Helge Rodes Vej 7-13''' er flere adresser på [[Helge Rodes Vej]], hvorpå der står en vinklet etageejendom fra 1949. Etageejendommen blev opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt [[Arne Jantzen (1902-1957)\|Arne Jantzen]].		'''Helge Rodes Vej 7-13''' er flere adresser på [[Helge Rodes Vej]], hvorpå der står en vinklet etageejendom fra 1949. Etageejendommen blev opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt [[Arne Jantzen (1902-1957)\|Arne Jantzen]].

Heimdalsvej

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 07:54:33 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 09:54
Linje 1:		Linje 1:
	'''Heimdalsvej''' er en vej, som ligger [[Åbyhøj]]. Vejen ligger mellem [[Nannasvej]] og [[Silkeborgvej]].		'''Heimdalsvej''' er en vej, som ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen ligger mellem [[Nannasvej]] og [[Silkeborgvej]].

	Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi syd for Silkeborgvej i Åbyhøj.		Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi syd for Silkeborgvej i Åbyhøj.

Heibergsgade 15-17

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 07:52:14 GMT

Heibergsgade 9-11

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 07:47:59 GMT

Ango Winther (1950-2026)

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 06:09:10 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 08:09
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Ango Winther (1950-).jpg\|thumbnail\|Ango Winther, [[Det Konservative Folkeparti]]]]		[[Fil:Ango Winther (1950-).jpg\|thumbnail\|Ango Winther, [[Det Konservative Folkeparti]]]]
	'''Ango Winther''' (født den 16. august 1950) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1994 til 2021 oprindeligt for [[Socialdemokratiet]]. I november 2020 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 26 år som byrådsrepræsentant for partiet og skiftede til [[Det Konservative Folkeparti]].		'''Ango Winther''' (født den 16. august 1950, død den 21. september 2026) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1994 til 2021 oprindeligt for [[Socialdemokratiet]]. I november 2020 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 26 år som byrådsrepræsentant for partiet og skiftede til [[Det Konservative Folkeparti]].

	Ango Winther døde 21. september 2026. Han efterlod sig hustruen Helle, en datter, svigersøn og deres børn.		Ango Winther døde den 21. september 2026. Han efterlod sig hustruen Helle, en datter, svigersøn og deres børn.

	=== Byrådsposter ===		=== Byrådsposter ===

Forside

JanneMarieBarslev — Wed, 30 Sep 2026 15:34:37 GMT

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2026, 17:34
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Aarhus Katedralskole~~\|Ugens wikiartikel: ~~Aarhus Katedralskole - 800-års aarhusiansk skolehistorie~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Nordre Kirkegård\|Ugens wikiartikel: Nordre Kirkegård 150 år]]</h2>

	[[Fil:~~000200320 l~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:Nordre Kirkegård, ca. 1885.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	~~Der findes ikke mange steder i verden, hvor unge mennesker i over 800~~ år ~~har kunnet modtage undervisning på samme sted~~. ~~I Aarhus kan vi dog godt prale~~ af ~~sådan et sted;~~ nemlig [[~~Aarhus Katedralskole~~]] ~~– eller Katten~~, ~~som~~ den ~~kaldes i folkemunde~~.		For 150 år siden – den 9. oktober 1876 – var flere af byens præster, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester von Schmidten]] samt flere medlemmer fra byens råd mødt op til indvielse. Her var taler og sang, men modsat mange andre indvielser var stemningen andægtig. De fremmødte var nemlig samlet på [[Nordre Kirkegård]], der netop denne dag blev indviet med begravelsen af den 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen.

	[[~~Aarhus Katedralskole~~\|Læs mere om ~~800-års aarhusiansk skolehistorie~~]]		[[Nordre Kirkegård\|Læs mere om Nordre Kirkegård]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

Thomas Koppels Gade

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 12:45:17 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 14:45
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Thomas Koppels Gade.jpg\|thumb\|Thomas Koppels Gade set fra Carls Blochs Gade med Ringgadebroen i baggrunden. September 2026. Foto: Christian Brink Christensen.]]
	'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C i forlængelse af [[Carl Blochs Gade]], og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.		'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C i forlængelse af [[Carl Blochs Gade]], og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.

	Thomas Koppels Gade i Aarhus er en forholdsvis ny adresse, men gaden fortæller samtidig en historie om et ældre vejforløb i byen. Dele af den nuværende Thomas Koppels Gade hed tidligere [[P. Hiort-Lorenzens Vej]].		Thomas Koppels Gade i Aarhus er en forholdsvis ny adresse, men gaden fortæller samtidig en historie om et ældre vejforløb i byen. Dele af den nuværende Thomas Koppels Gade hed tidligere [[P. Hiort-Lorenzens Vej]].

	Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. ~~Byggeriet består af bygninger på mellem fire og ti etager og er udformet, så det skaber forbindelse mellem byen og det åbne landskab omkring ådalen.~~		Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. I Thomas Koppels Gade ligger også Godsbanekollegiet. Kollegiet består af både et højhus, kaldet Tårnet, og en karrébebyggelse. Kollegiet blev etableret fra 2022.

	I Thomas Koppels Gade ligger også Godsbanekollegiet. Kollegiet består af både et højhus, kaldet Tårnet, og en karrébebyggelse. Kollegiet blev etableret fra 2022.

	Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.		Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.

Fil:Thomas Koppels Gade.jpg

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 12:03:28 GMT

Christianbrink lagde Fil:Thomas Koppels Gade.jpg op

Ny side

Thomas Koppels Gade set fra Carls Blochs Gade. September 2026. Foto: Christian Brink Christensen.

Thomas Koppels Gade

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 12:01:56 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 14:01
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
	'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.		'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C i forlængelse af [[Carl Blochs Gade]], og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.

			Thomas Koppels Gade i Aarhus er en forholdsvis ny adresse, men gaden fortæller samtidig en historie om et ældre vejforløb i byen. Dele af den nuværende Thomas Koppels Gade hed tidligere [[P. Hiort-Lorenzens Vej]].

	Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. Byggeriet består af bygninger på mellem fire og ti etager og er udformet, så det skaber forbindelse mellem byen og det åbne landskab omkring ådalen.		Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. Byggeriet består af bygninger på mellem fire og ti etager og er udformet, så det skaber forbindelse mellem byen og det åbne landskab omkring ådalen.
Linje 6:		Linje 8:

	Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.		Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.



Linje 14:		Linje 17:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* https://godsbanearealerne.dk/		* https://godsbanearealerne.dk/

	~~[[Kategori:]]~~

Thomas Koppels Gade

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 11:52:37 GMT

Oprettede siden med "'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019. Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er Bol..."

Ny side

'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.

Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. Byggeriet består af bygninger på mellem fire og ti etager og er udformet, så det skaber forbindelse mellem byen og det åbne landskab omkring ådalen.

I Thomas Koppels Gade ligger også Godsbanekollegiet. Kollegiet består af både et højhus, kaldet Tårnet, og en karrébebyggelse. Kollegiet blev etableret fra 2022.

Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Thomas_Koppels_Gade]}}

== Litteratur og kilder ==
* https://godsbanearealerne.dk/

[[Kategori:]]

P. Hiort-Lorenzens Vej

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 11:44:28 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 13:44
Linje 2:		Linje 2:

	Navngivet i 1955 efter distriktschef, cand.polyt. [[Peter Hiort Lorenzen\|Peter Hiort-Lorenzen]]. Han var født i København. Han forestod ledelsen af DSB’s 2. distrikt i Aarhus fra 1916 til 1920. Hans farfar var den kendte forkæmper for Sønderjyllands genforening, etatsråd Peter Hiort-Lorenzen. Interessen for idrætten førte ham ind i Aarhus Stadions forretningsudvalg, hvor han blev formand.		Navngivet i 1955 efter distriktschef, cand.polyt. [[Peter Hiort Lorenzen\|Peter Hiort-Lorenzen]]. Han var født i København. Han forestod ledelsen af DSB’s 2. distrikt i Aarhus fra 1916 til 1920. Hans farfar var den kendte forkæmper for Sønderjyllands genforening, etatsråd Peter Hiort-Lorenzen. Interessen for idrætten førte ham ind i Aarhus Stadions forretningsudvalg, hvor han blev formand.

			P. Hiort-Lorenzens Vej er i dag delvist erstattet af den nyere Thomas Koppels Gade.


	== P. Hiort-Lorenzens Vej på AarhusArkivet ==		== P. Hiort-Lorenzens Vej på AarhusArkivet ==

Peter Hiort Lorenzen

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 11:43:37 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 13:43
Linje 1:		Linje 1:
	'''Peter Hiort Lorenzen''' (født den 31. marts 1860 i København) var distriktschef, R. af Dbg., f. Student 1878. cand.polyt. 1884. Ansat ved [[Statsbanerne]] 1885. Fuldmægtig 1887. Baneingeniørassistent 1893, Baneingeniør 1897. Kontorchef i Statsbanernes Generaldirektion 1904; Banebestyrer (3. Kreds) 1911; Distriktschef for Statsbanernes 2. Distrikt 1916		'''Peter Hiort Lorenzen''' (født den 31. marts 1860 i København) var distriktschef, R. af Dbg., f. Student 1878. cand.polyt. 1884. Ansat ved [[Statsbanerne]] 1885. Fuldmægtig 1887. Baneingeniørassistent 1893, Baneingeniør 1897. Kontorchef i Statsbanernes Generaldirektion 1904; Banebestyrer (3. Kreds) 1911; Distriktschef for Statsbanernes 2. Distrikt 1916

			Peter Hiort Lorenzen modtog ridderkorset i 1913.


	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

P. Hiort-Lorenzens Vej

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 11:43:16 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 13:43
Linje 2:		Linje 2:

	Navngivet i 1955 efter distriktschef, cand.polyt. [[Peter Hiort Lorenzen\|Peter Hiort-Lorenzen]]. Han var født i København. Han forestod ledelsen af DSB’s 2. distrikt i Aarhus fra 1916 til 1920. Hans farfar var den kendte forkæmper for Sønderjyllands genforening, etatsråd Peter Hiort-Lorenzen. Interessen for idrætten førte ham ind i Aarhus Stadions forretningsudvalg, hvor han blev formand.		Navngivet i 1955 efter distriktschef, cand.polyt. [[Peter Hiort Lorenzen\|Peter Hiort-Lorenzen]]. Han var født i København. Han forestod ledelsen af DSB’s 2. distrikt i Aarhus fra 1916 til 1920. Hans farfar var den kendte forkæmper for Sønderjyllands genforening, etatsråd Peter Hiort-Lorenzen. Interessen for idrætten førte ham ind i Aarhus Stadions forretningsudvalg, hvor han blev formand.

	~~Han modtog ridderkorset i 1913.~~

	== P. Hiort-Lorenzens Vej på AarhusArkivet ==		== P. Hiort-Lorenzens Vej på AarhusArkivet ==

Marthaskolen

Emmachrp — Fri, 25 Sep 2026 11:17:17 GMT

Oprettede siden med "'''Marthaforbundet''' blev i 1928 stiftet af lægefrue Paula Lüneborg i Århus, som en del af husmoderforeningens tiltag med ideen om at ”højne unge pigers standard”. Skolen startede som et frivilligt kursusforløb, bestående af fire kurser for piger i 14-18-års alderen. En artikel i Århus Stiftstidende d. 10. marts 1948 omhandlende den dygtige husmoders evne til at: ”faa det rent utrolige af en Gris”. Som forlængelse af dette reklamerer Marthaforbundet f..."

Ny side

'''Marthaforbundet''' blev i 1928 stiftet af lægefrue Paula Lüneborg i Århus, som en del af husmoderforeningens tiltag med ideen om at ”højne unge pigers standard”. Skolen startede som et frivilligt kursusforløb, bestående af fire kurser for piger i 14-18-års alderen. En artikel i Århus Stiftstidende d. 10. marts 1948 omhandlende den dygtige husmoders evne til at: ”faa det rent utrolige af en Gris”. Som forlængelse af dette reklamerer Marthaforbundet for deres husholdningsundervisning i Århus.

Kurserne består i de første år af husholdning, syning, barnepleje og samaritergerning. Foruden dette får man i forbindelse med ”spædbørnspleje” undervisning i hjemmets sygepleje og almindelig hygiejne. Marthaskolerne bredte sig hurtigt til andre områder i Danmark, hvor undervisning blev varetaget af faguddannede lærerinder, læger og sundhedsplejersker. Kurserne blev løbende udvidet til at indebære undervisning i bl.a. madlavning, ungdomsorientering, nødhjælp, boliglære og seksualoplysning. Derudover kunne man deltage i kurserne på flere forskellige niveauer: begyndere, fortsættere og viderekomne. Når kurset er endt, har de unge piger været igennem 3 års undervisning, en eksamen for til sidst at modtage Marthaforbundets nål.

'''Marthaskolen i udvikling'''
I 1967 fik Marthaforbundet en ny landsformand, den 34-årige fru Kirsten Pedersen. Kirsten Pedersen var engageret i kvindeforeningsarbejde og fik som ung pige selv undervisning i husholdning på Marthaskolen i Risskov. Hun fandt det vigtigt at man rekrutterede pigerne helt ned til 14-årsalderen og allerhelst helt ned til 13 år, da hun mente at det var netop der pigerne var meget videbegærlige og interesserede.
Da Marthaforbundet startede op, var det et krav, at pigerne skulle lære praktisk husførelse i et hjem med børn, sådan var det dog ikke længere i 1967. Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet og tog uddannelser. Man søgte derfor at få anerkendt eksamen på Marthaskolen til at give merit eller ”rabat” til fx sygeplejerskeskolen eller økonoma-uddannelsen, hvor man i forvejen skulle have et års huslig uddannelse.

Forstanderne for Marthaskolen i Grenå udtaler i en artikel for Marthaskolen i Grenås 10-års jubilæum i 1963, at nogle piger ser skolen som ”farisæisk”. De mener dog ikke at det blot handler om at oplære unge piger i praktisk arbejde, men derimod at gøre dem mere selvstændige. Den nye landsformand Kirsten Pedersen ønskede i 1967 at rejse ud til de kommuner hvor Marthaskolerne havde være modarbejdet, i håb om at udbrede forbundet. Spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen sætter kvinden eller pigen i en bestemt bås, mener landsformanden kunne løses ved at oprette en helt lignende uddannelse for drenge. Dette blev dog ikke en realitet før 1971, hvor formand Grethe Pedersen meldte ud at alle unge mellem 14 og 18 år var velkomne til at modtage undervisning hos Marthaforbundet. Dette betød at uddannelsen nu også var en mulighed for unge drenge. Dog kun hvis de var villige til at deltage på lige vilkår som pigerne. I en artikel i Stiftstidende i1984 berettes det dog, at pigerne stadig var i overtal på Marthaskolerne. Dette vakte stor undren, da tilbuddet gjaldt for alle unge. På Marthaforbundets ungdomsskole i Århus var der 50 år efter åbningen kun 2 drenge ud af de 330 elever. Ifølge Grethe Pedersen var det fordi mange stadig voksede op med den traditionelle arbejdsfordeling i hjemmet.

I dag er Grenå det eneste sted hvor Marthaskolen endnu eksisterer. Undervisningen i dag går dog primært ud på at udfolde sig kreativt og lære noget om sundhed og ernæring.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Marthaskolen]}}

== Litteratur og kilder ==
*

Århus Stiftstidende 17. august 1948 – Undervisning, Marthaforbundet

Århus Stiftstidende 9. august 1953 – Undervisning, Marthaforbundet

Århus Stiftstidende 7. august 1955 – Undervisning, Marthaforbundet

Århus Stiftstidende 2. november 1963 – Ville højne unge pigers standard

Århus Stiftstidende 4. maj 1967 – Marthaforbundets nye formand – drenge skulle også have huslig uddannelse

Århus Stiftstidende 28. januar 1971 – Drenge også velkomne

Århus Stiftstidende 4. november 1984 - Fremtidens husførere

Din Avis 10. maj 2019 – Grenaa er sidste by med en Marthaskole

[[Kategori:]]

Oversvømmelser i Aarhus

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 10:35:28 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 12:35
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fru Christensen på [[Klydevej]] 12 i [[Risskov]] redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. ~~Fotograf~~: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Oversvømmelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fru Christensen på [[Klydevej]] 12 i [[Risskov]] redder julekonfekten under en stormflod i julen 1954. Foto: Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er senest 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for [[Dokk1]].		Gennem historien har Aarhus som andre danske kystbyer været udsat for '''oversvømmelser''' i forbindelse med stormfloder og skybrud. For at sikre byen mod den slags naturkatastrofer er der senest i 2007-2015 anlagt spildevandsbassiner langs åen og en sluse ved mundingen ud for [[Dokk1]].

	=== Fra fjord til Aarhus Å ===		=== Fra fjord til Aarhus Å ===

Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 10:33:02 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 12:33
Linje 1:		Linje 1:
	'''Georg Christian Charles Ambt''' (født den 24. februar 1847 i København, død den 15. juli 1919 i København) var uddannet ingeniør. Han blev stadsingeniør i Københavns Kommune og senere generaldirektør for Statsbanerne.		'''Georg Christian Charles Ambt''' (født den 24. februar 1847 i København, død den 15. juli 1919 i København) var uddannet ingeniør. Han blev stadsingeniør i Københavns Kommune og senere generaldirektør for Statsbanerne (DSB).

	Charles Ambt var søn af glarmester Jens Frederik Ambt og hustru Anne Julie Margrethe Langreuter. Han blev i 1874 gift i Fåborg med Thekla Emilie Eleonora Mathilde Johnsen (1855-1917). ~~Far~~ til arkitekt Einar Ambt (1877-1928), der deltog i [[Landsudstillingen]] i Aarhus i 1909.		Charles Ambt var søn af glarmester Jens Frederik Ambt og hustru Anne Julie Margrethe Langreuter. Han blev i 1874 gift i Fåborg med Thekla Emilie Eleonora Mathilde Johnsen (1855-1917). Han var far til arkitekt Einar Ambt (1877-1928), der deltog i [[Landsudstillingen]] i Aarhus i 1909.

	Ambt var ansat ved Københavns Kommune i 33 år som stadsingeniør fra 1886 til 1902. Han var ansat som generaldirektør for Statsbanerne 1902 til 1915.		Ambt var ansat ved Københavns Kommune i 33 år som stadsingeniør fra 1886 til 1902. Han var ansat som generaldirektør for Statsbanerne 1902 til 1915.

	I Aarhus var han nok ~~med~~ kendt for i 1898 sammen med arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] at udarbejde en ny udgave af arkitekt [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensens]] byplan fra 1896 for de jorder, Aarhus Kommune indkøbte syd for byen, de såkaldte [[Marselisborg ~~Gods\|Marselisborg jorder~~]].		I Aarhus var han nok mest kendt for i 1898 sammen med arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] at udarbejde en ny udgave af arkitekt [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensens]] byplan fra 1896 for de jorder, Aarhus Kommune indkøbte syd for byen, de såkaldte [[Marselisborg Jorder]].

	~~Denne artikel er kun påbegyndt. Du kan udbygge med flere informationer~~.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Ingerslevs Boulevard

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 10:29:01 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 12:29
Linje 40:		Linje 40:
	Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger.		Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger.

	Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede ~~beboelseskarreer~~, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente ~~Aarhus-arkitekter~~ blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], som også ~~står~~ bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]].		Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarréer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhusarkitekter, blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], som også stod bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og den oprindelige [[Aarhus Idrætspark]].

	=== Torvehandel ===		=== Torvehandel ===
	Den i dag berømmede torvehandel på Ingerslevs Boulevard~~, startede~~ oprindeligt på [[Ingerslevs Plads]] tilbage i 1903.		Den i dag berømmede torvehandel på Ingerslevs Boulevard begyndte oprindeligt på [[Ingerslevs Plads]] tilbage i 1903.
	Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. ~~Samtidigt~~ blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.		Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidig blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.

	=== Boulevardens udseende ===		=== Boulevardens udseende ===
	Ingerslevs Boulevard blev oprindeligt anlagt med elmetræer i fire rækker og et otte meter bredt opholdsareal på midten. I 1940’erne var træerne blevet så store og tætte at boulevardens beboer var begyndte at klage over, at de tog lyset. I 1948 bevilligede byrådet derfor 24.900 kr. – svarende til godt en halv million kroner i dag – til en omlægning af midterrabatten på Ingerslev Boulevard. Den inderste række af træer blev fældet og det samme skete for hver andet af de resterende træer. Til gengæld blev der anlagt flisegange, blomsterbede og opsat bænke.		Ingerslevs Boulevard blev oprindeligt anlagt med elmetræer i fire rækker og et otte meter bredt opholdsareal på midten. I 1940’erne var træerne blevet så store og tætte at boulevardens beboer var begyndte at klage over, at de tog lyset. I 1948 bevilligede byrådet derfor 24.900 kr. – svarende til godt en halv million kroner i dag – til en omlægning af midterrabatten på Ingerslev Boulevard. Den inderste række af træer blev fældet og det samme skete for hver andet af de resterende træer. Til gengæld blev der anlagt flisegange, blomsterbede og opsat bænke.

	I 1996 måtte kommune fælde de resterende af de gamle elmetræer langs boulevarden på grund elmesyge. ~~Samtidigt~~ blev det besluttet at midterrabatten skulle renoveres med blandt 126 lindetræer. Det blev landskabsarkitekt Torben Schønherr, der kom til at stå bag renoveringen.		I 1996 måtte kommune fælde de resterende af de gamle elmetræer langs boulevarden på grund elmesyge. Samtidig blev det besluttet, at midterrabatten skulle renoveres med blandt andet 126 lindetræer. Det blev landskabsarkitekt Torben Schønherr, der kom til at stå bag renoveringen.

	== Ingerslevs Boulevard på AarhusArkivet ==		== Ingerslevs Boulevard på AarhusArkivet ==
Linje 58:		Linje 58:
	* JP Århus 25.08.1999		* JP Århus 25.08.1999
	* Aarhus Amtstidende 12.01.1949		* Aarhus Amtstidende 12.01.1949
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Ildervej 24

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 10:06:40 GMT

Højre

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 09:44:48 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 11:44
Linje 1:		Linje 1:

	Partiet '''Højre''' opstod omkring 1881. Indtil da havde der været flere uorganiserede fraktioner, men i 1915 opstod partiet Højres første vælgerforening, og så var vejen banet for et ~~egentlig~~ parti. De grundlæggende kerneværdier var ~~og er~~ Gud, konge og fædreland.		Partiet '''Højre''' opstod omkring 1881. Indtil da havde der været flere uorganiserede fraktioner, men i 1915 opstod partiet Højres første vælgerforening, og så var vejen banet for et egentligt parti. De grundlæggende kerneværdier var Gud, konge og fædreland.

Langenæskirken

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 07:56:03 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 09:56
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Langenæs kirken boerge venge 1966.jpg\|350px\|thumb\|right\|Langenæskirken under opførelse. Foto: Børge Venge, 1966.]]		[[Fil:Langenæs kirken boerge venge 1966.jpg\|350px\|thumb\|right\|Langenæskirken under opførelse. <br>Foto: Børge Venge, 1966.]]

	'''Langenæskirken''' er en kirke beliggende i [[Langenæs\|Langenæsområdet]] vest for [[Frederiksbjerg]]. Kirken er tegnet af arkitekterne [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]] og [[Arne Gravers]]. Byggetilladelsen gik igennem i 1962, og byggeriet af kirken blev igangsat i januar 1964.		'''Langenæskirken''' er en kirke beliggende i [[Langenæs\|Langenæsområdet]] vest for [[Frederiksbjerg]]. Kirken er tegnet af arkitekterne [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]] og [[Arne Gravers]]. Byggetilladelsen gik igennem i 1962, og byggeriet af kirken blev igangsat i januar 1964.

	Kirken blev indviet i 1966, samme år som [[Langenæs Sogn]] blev udskilt fra [[Sankt Lukas Sogn]]. Planer om sognedeling og en ny kirke fik man allerede i årene omkring Anden Verdenskrig, hvor der var udsigt til, at befolkningstallet på Langenæs ville vokse eksplosivt. Kirken blev finansieret ved en stor husstandsindsamling på Frederiksbjerg i årene 1946-1964. Orkestre fra [[FDF, Aarhus]], DUI og spejderne spillede i gaderne for at gøre reklame for indsamlingen, og der blev også afholdt flere basarer. Da byggeriet gik i gang i 1964, var der blevet indsamlet 3.150.000 ~~dkk.~~ - et højt beløb i forhold til, at udgifterne til byggeriet var blevet anslået til at ligge på én million kr.		Kirken blev indviet i 1966, samme år som [[Langenæs Sogn]] blev udskilt fra [[Sankt Lukas Sogn]]. Planer om sognedeling og en ny kirke fik man allerede i årene omkring Anden Verdenskrig, hvor der var udsigt til, at befolkningstallet på Langenæs ville vokse eksplosivt. Kirken blev finansieret ved en stor husstandsindsamling på Frederiksbjerg i årene 1946-1964. Orkestre fra [[FDF, Aarhus]], DUI og spejderne spillede i gaderne for at gøre reklame for indsamlingen, og der blev også afholdt flere basarer. Da byggeriet gik i gang i 1964, var der blevet indsamlet 3.150.000 kroner - et højt beløb i forhold til, at udgifterne til byggeriet var blevet anslået til at ligge på én million kr.

	Kirkerummet oplevede i 2013 en omfattende kunstnerisk forandring ledet af billedkunstneren, [[Elle-Mie Ejdrup Hansen]], efter konceptet, "Himlen ind - lyset ned - blikket ud". Udsmykningen består i høj grad af glas, herunder farvet glas i lysspalten mellem kor og skib - gult glas mod syd og blåt mod nord. Derudover hænger et sandblæst glasparti, som viser himlen over Langenæs. Både kor, skib og våbenhus har en tilsvarende farvesætning, der udformes gennem malede flader og lys i loftet og bag alteret.		Kirkerummet oplevede i 2013 en omfattende kunstnerisk forandring ledet af billedkunstneren [[Elle-Mie Ejdrup Hansen]] efter konceptet "Himlen ind - lyset ned - blikket ud". Udsmykningen består i høj grad af glas, herunder farvet glas i lysspalten mellem kor og skib - gult glas mod syd og blåt mod nord. Derudover hænger et sandblæst glasparti, som viser himlen over Langenæs. Både kor, skib og våbenhus har en tilsvarende farvesætning, der udformes gennem malede flader og lys i loftet og bag alteret.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Langenæsparken

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 07:44:59 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 09:44
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Langenæsparken''' er en offentlig park i [[Langenæs\|Langenæskvarteret]] i den sydvestlige del af Aarhus. Langenæsparken ligger vest for [[Frederiksbjerg]] og [[Søndre Ringgade]], og nordvest for [[Skanderborgvej]].		'''Langenæsparken''' er en offentlig park i [[Langenæs\|Langenæskvarteret]] i den sydvestlige del af Aarhus. Langenæsparken ligger vest for [[Frederiksbjerg]] og [[Søndre Ringgade]] og nordvest for [[Skanderborgvej]].

	Langenæsparken byder på et stort antal græsarealer med spredte busk- og trægrupper. Der er indrettet store sportsområder med fodboldbaner på både græs og asfalt. Der er også mulighed for at benytte sig af særlige picnic-områder med borde og bænke, ~~hvortil~~ der er mulighed for at grille sin medbragte mad. Der findes en asfalteret sti i den sydlige del af parken.		Langenæsparken byder på et stort antal græsarealer med spredte busk- og trægrupper. Der er indrettet store sportsområder med fodboldbaner på både græs og asfalt. Der er også mulighed for at benytte sig af særlige picnic-områder med borde og bænke, hvor der er mulighed for at grille sin medbragte mad. Der findes en asfalteret sti i den sydlige del af parken.

	[[Aarhus 1900]] Fodbold har klubhus i parken.		[[Aarhus 1900]] Fodbold har klubhus i parken.

Langenæsbo

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 07:43:49 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 09:43
Linje 10:		Linje 10:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Langen%C3%A6shus_og_Langen%C3%A6sbo_1970.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Langenæs fra Højhuset Langenæs, 1970. I baggrunden ses de tre højhuse Langenæshus og Langenæsbo. ~~Fotograf~~ Preben Tolstoy, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Langen%C3%A6shus_og_Langen%C3%A6sbo_1970.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Langenæs fra Højhuset Langenæs, 1970. I baggrunden ses de tre højhuse Langenæshus og Langenæsbo. <br>Foto: Preben Tolstoy, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Langenæsbo''' er en etageejendom på [[Augustenborggade]], som blev opført i 1965.		'''Langenæsbo''' er en etageejendom på [[Augustenborggade]], som blev opført i 1965.

	Ejendommen ligger på [[Augustenborggade 25G-25J]], og i forlængelse af de to etageejendomme, som udgør [[Langenæshus]]. Alle tre ejendomme er tegnet af arkitekterne J. K. Schmidt og Kaj Schmidt.		Ejendommen ligger på [[Augustenborggade 25G-25J]], og i forlængelse af de to etageejendomme, som udgør [[Langenæshus]]. Alle tre ejendomme er tegnet af arkitekterne J.K. Schmidt og Kaj Schmidt.

	Langenæsbo er ligesom Langenæshus opført som et kollektivhus med støtte fra Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Enlige og Ældre, i dag blot FREMBO. Foreningen blev stiftet i 1954, og havde til formål at opkøbe eksisterende ejendomme eller opføre nye, hvori der kunne indrettes boliger til enlige og ældre. Boligerne skulle gerne være relativt billige og tilbyde beboerne forskellige fællesfaciliteter og -aktiviteter.		Langenæsbo er ligesom Langenæshus opført som et kollektivhus med støtte fra Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Enlige og Ældre, i dag blot FREMBO. Foreningen blev stiftet i 1954 og havde til formål at opkøbe eksisterende ejendomme eller opføre nye, hvori der kunne indrettes boliger til enlige og ældre. Boligerne skulle gerne være relativt billige og tilbyde beboerne forskellige fællesfaciliteter og -aktiviteter.

	Langenæsbo består af i alt 96 lejligheder, og for at komme i betragtning til en bolig, skal man erhverve sig en partialobligation. Denne kan enten opnås gennem fri handel med partialobligationsejeren eller ved opskrivning på venteliste. Størstedelen af lejlighederne udbydes kun til personer over 40 år. ~~1-værelseslejlighederne~~ kan bebos af alle, men personer over 40 år har fortrinsret.		Langenæsbo består af i alt 96 lejligheder og for at komme i betragtning til en bolig, skal man erhverve sig en partialobligation. Denne kan enten opnås gennem fri handel med partialobligationsejeren eller ved opskrivning på venteliste. Størstedelen af lejlighederne udbydes kun til personer over 40 år. Etværelseslejlighederne kan bebos af alle, men personer over 40 år har fortrinsret.

	Samtidig med opførelsen af Langenæsbo, blev der opført et tilhørende plejehjem. Plejehjemmet blev senere solgt til [[Aarhus Kommune]], som indrettede 31 plejeboliger i bygningen. Plejehjemmet blev solgt med en klausul, som giver alle beboere i Augustenborggade 21, 23 og 25 fortrinsret til boligerne.		Samtidig med opførelsen af Langenæsbo, blev der opført et tilhørende plejehjem. Plejehjemmet blev senere solgt til [[Aarhus Kommune]], som indrettede 31 plejeboliger i bygningen. Plejehjemmet blev solgt med en klausul, som giver alle beboere i Augustenborggade 21, 23 og 25 fortrinsret til boligerne.

Langenæshus

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 07:41:49 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 09:41
Linje 14:		Linje 14:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Langen%C3%A6shus_og_Langen%C3%A6sbo_1970.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Langenæs fra Højhuset Langenæs, 1970. I baggrunden ses de tre højhuse Langenæshus og Langenæsbo. ~~Fotograf~~ Preben Tolstoy, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Langen%C3%A6shus_og_Langen%C3%A6sbo_1970.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Langenæs fra Højhuset Langenæs, 1970. I baggrunden ses de tre højhuse Langenæshus og Langenæsbo. <br>Foto: Preben Tolstoy, 1970, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Langenæshus''' består af to etageejendomme, som ligger i forlængelse af hinanden på [[Augustenborggade]].		'''Langenæshus''' består af to etageejendomme, som ligger i forlængelse af hinanden på [[Augustenborggade]].

	Ejendommen på [[Augustenborggade 21A-21C]] er opført i 1960 mens ejendommen på [[Augustenborggade 23D-23F]] er opført i 1963.		Ejendommen på [[Augustenborggade 21A-21C]] er opført i 1960, mens ejendommen på [[Augustenborggade 23D-23F]] er opført i 1963.

	Ejendommene udgør tilsammen kollektivhuset Langenæshus, og er opført med støtte fra Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Enlige og Ældre. Foreningen blev stiftet i 1954, og havde til formål at opkøbe eksisterende ejendomme eller opføre nye, hvori der kunne indrettes boliger til enlige og ældre. Langenæshus blev opført med fokus på at tilbyde beboerne forskellige fællesaktiviteter og -faciliteter og med krav til beboernes alder, hvilket stadig gør sig gældende den dag i dag. Området byder blandt andet på et orangeri, en købmand og et lille bibliotek, og i ejendommen på Augustenborggade 21 ligger desuden ~~Restaurant Langenæshus~~.		Ejendommene udgør tilsammen kollektivhuset Langenæshus og er opført med støtte fra Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Enlige og Ældre. Foreningen blev stiftet i 1954 og havde til formål at opkøbe eksisterende ejendomme eller opføre nye, hvori der kunne indrettes boliger til enlige og ældre. Langenæshus blev opført med fokus på at tilbyde beboerne forskellige fællesaktiviteter og -faciliteter og med krav til beboernes alder, hvilket stadig gør sig gældende den dag i dag. Området byder blandt andet på et orangeri, en købmand og et lille bibliotek, og i ejendommen på Augustenborggade 21 ligger desuden restauranten Spisestedet Smagfuld.

	Langenæshus består af i alt 234 lejligheder, og for at komme i betragtning til en bolig, skal man erhverve sig en partialobligation. Denne kan enten opnås gennem fri handel med partialobligationsejeren eller ved opskrivning på venteliste. Man må ikke have hjemmeboende børn under 15 år, og størstedelen af lejlighederne udbydes kun til personer over 40 år. ~~1-værelseslejlighederne~~ kan bebos af alle, men personer over 40 år har fortrinsret.		Langenæshus består af i alt 234 lejligheder og for at komme i betragtning til en bolig, skal man erhverve sig en partialobligation. Denne kan enten opnås gennem fri handel med partialobligationsejeren eller ved opskrivning på venteliste. Man må ikke have hjemmeboende børn under 15 år, og størstedelen af lejlighederne udbydes kun til personer over 40 år. Etværelseslejlighederne kan bebos af alle, men personer over 40 år har fortrinsret.

	I forlængelse af Langenæshus ligger på [[Augustenborggade 25G-25J]] en etageejendom med navnet [[Langenæsbo]], som også er et kollektivhus. Alle tre ejendomme er tegnet af arkitekterne J. K. Schmidt og Kaj Schmidt.		I forlængelse af Langenæshus ligger på [[Augustenborggade 25G-25J]] en etageejendom med navnet [[Langenæsbo]], som også er et kollektivhus. Alle tre ejendomme er tegnet af arkitekterne J.K. Schmidt og Kaj Schmidt.

	Ejendommene har historisk været underlagt en [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus\|hjemfaldsklausul]].		Ejendommene har historisk været underlagt en [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus\|hjemfaldsklausul]].

Kystvejen 41

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 07:24:35 GMT

Vis ændringer

Kunsten på Politigården

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 07:06:30 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 09:06
Linje 1:		Linje 1:
	Den 6. april 1956 stiftedes [[Aarhus Politi\|Aarhus Politis]] Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr. Foreningen var dog nær blevet opløst i 1957, da en del af medlemmerne fandt den indkøbte kunst for avanceret. I slutningen af 1970’erne var medlemstallet faldet til 20, men i takt med den stigende interesse for kunst i samfundet steg antallet til 60 i 2006. Da politireformen nedlagde Aarhus som selvstændig politikreds i 2007, tog foreningen navneforandring til Østjyllands Kunstforening. Formændene var i perioden 1957-2007 E.O. Hede, Per Bondesen Rylev og Harald Kvist.		Den 6. april 1956 stiftedes [[Aarhus Politi\|Aarhus Politis]] Kunstforening. I begyndelsen var der 108 medlemmer, som betalte et månedligt kontingent på 2 kr. Foreningen var dog nær blevet opløst i 1957, da en del af medlemmerne fandt den indkøbte kunst for avanceret. I slutningen af 1970’erne var medlemstallet faldet til 20, men i takt med den stigende interesse for kunst i samfundet steg antallet til 60 i 2006. Da politireformen nedlagde Aarhus som selvstændig politikreds i 2007, tog foreningen navneforandring til Østjyllands Kunstforening. Formændene var i perioden 1957-2007 E.O. Hede, Per Bondesen Rylev og Harald Kvist.

	Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[Aarhus Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS ~~Kunstmseum~~\|Aarhus Kunstmuseum ~~AROS~~]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.		Kunstforeningens skiftende bestyrelser har i årenes løb købt omkring tusinde malerier og skulpturer. Medlemmerne modtog et kunstværk til ejendom hvert andet år og der blev arrangeret årlige udstillinger, først i marketenderiet på den gamle politistation ved Domkirken og siden 1983 i gallerigangen på den nuværende [[Aarhus Politigård\|Politigård]]. Kunstforeningens formænd havde desuden stor indflydelse på den øvrige udsmykning af politigården, som blev finansieret af Aarhus Politis Kunstfond. Kunstfondens midler bestod af donationer til ordens- og kriminalpolitiet fra det politiske liv og erhvervslivet samt belønninger for opklarede bankrøverier. [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum ARoS]] har desuden udlånt billeder til politidirektørens kontor.

	[[Fil: Blide dage.jpg\|450px\|thumb\|right\|"Blide Dage" af Erik Heide i ~~Politigårdens~~ kantine. Foto: Arne Nyboe]]		[[Fil: Blide dage.jpg\|450px\|thumb\|right\|'Blide Dage' af Erik Heide i politigårdens kantine. Foto: Arne Nyboe]]

	I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief ~~”Blide Dage”~~ hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.		I 1983 gav kunstfonden 74.000 kr. til en udsmykning af den nye politigårds kantine. Per Bondesen Rylev og Harald Kvist indhentede forslag fra Robert Jacobsen og Erik Heide, men arkitektfirmaet ville kun give grønt lys for det sidste. Erik Heides billedrelief 'Blide Dage' hænger på endevæggen af kantinen og var meget omdiskuteret. Nogle politifolk beundrede værket af moseeg og bladguld, mens andre fandt det for dyrt, og nogle brugte det som frakkestativ. Da Kunstforeningen formidlede købet af syv malerier af Jon Gislason til kantinen for 10.000 kr., blev det ligeledes debatteret, om ikke pengene burde have været brugt på at nedbringe kaffepriserne. I politigårdens gange kunne og kan ses værker af bl.a. Allan Schmidt, Ulla Diedrichsen, Peder Stougaard, Arnt Uhre, Poul Gadegaard Jensen og Hjørdis Haack. I 1996 var politigårdens gavl desuden udsmykket af et værk af billedkunstneren Saaed Fadavi.

	=== Kilder ===		=== Kilder ===

Konsumtionsgrænsen

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 06:56:35 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 08:56
Linje 1:		Linje 1:
	For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages ~~MOMS~~), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de 7 indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: [[Middelgades Port\|Mejlgades Port]], [[Studsgades Port]], [[Munkeport]], [[Vesterport]] , [[Mølleport]], [[Brobjerg Port]] / [[Frederiksport]] og [[Mindeport]].		For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages moms), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de syv indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: [[Middelgades Port\|Mejlgades Port]], [[Studsgades Port]], [[Munkeport]], [[Vesterport]], [[Mølleport]], [[Brobjerg Port]] / [[Frederiksport]] og [[Mindeport]].

	Såvel ~~konsumtionslinien~~ som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor ~~linien~~ gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor ~~linien~~ og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om byen]], byens første ringgade.		Såvel konsumtionslinjen som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linjen gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linjen og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om byen]], byens første ringgade.

	==Consumtionsliniens forløb rundt om byen==		==Consumtionsliniens forløb rundt om byen==

	Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af ~~komsumtionsgrænsens~~ forløb uden om Aarhus by:		Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af '''komsumtionsgrænsen'''s forløb uden om Aarhus by:

	''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport\|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Frederiksen Raae (1756-1843)]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''		''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport\|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Frederiksen Raae (1756-1843)]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''
Linje 25:		Linje 25:
	Bekendtgørelsen følges op af en instruks annonceret den 20. januar 1827:		Bekendtgørelsen følges op af en instruks annonceret den 20. januar 1827:

	Den 20. januar 1827 er benytter Magistraten lejligheden til at understrege, at comsumtionsgrænsen også gælder langs med stranden fra [[Jægergården]] i syd til Mejlgades Port i nord. Skibe ind og ud af havnen forudsættes fortoldet efter de gældende toldlove.		Den 20. januar 1827 benytter Magistraten lejligheden til at understrege, at comsumtionsgrænsen også gælder langs med stranden fra [[Jægergården]] i syd til Mejlgades Port i nord. Skibe ind og ud af havnen forudsættes fortoldet efter de gældende toldlove.

	Endvidere understreges, at færdsel på de 6 hovedlandeveje samt vejen uden navn langs med komsumtionsgrænsen kan ske uden at betale afgift. Denne vej uden navn får senere hen navnet: [[Vejen bag om byen]]:		Endvidere understreges, at færdsel på de seks hovedlandeveje samt vejen uden navn langs med komsumtionsgrænsen kan ske uden at betale afgift. Denne vej uden navn får senere hen navnet: [[Vejen bag om byen]]:

	''"Efter det Kongl. Stiftamtmandskabs Ordre, grundet paa det Kongl. Generaltoldkammers Skrivelse, bekjendtgjøres herved i Continuation af den i [[Aarhuus Stiftstidende]] No. 161 for forrige Aar [28-11-1826] indrykkede Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye:''		''"Efter det Kongl. Stiftamtmandskabs Ordre, grundet paa det Kongl. Generaltoldkammers Skrivelse, bekjendtgjøres herved i Continuation af den i [[Aarhuus Stiftstidende]] No. 161 for forrige Aar [28-11-1826] indrykkede Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye:''
Linje 46:		Linje 46:

	==Kilder==		==Kilder==
	* Aarhuus Stiftstidende 28. november 1826 og 20. januar 1827		* Aarhuus Stiftstidende, 28. november 1826 og 20. januar 1827

	==Artikler:==		==Artikler:==

Kolt Kirke

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 06:51:27 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 08:51
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Kolt Kirke 1957, Børge Andre Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolt Kirke.<br>~~Fotograf~~: Børge Andre Venge, 1957, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Kolt Kirke 1957, Børge Andre Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kolt Kirke.<br>Foto: Børge Andre Venge, 1957, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Kolt Kirke''' ligger på en bakke i den sydlige del af [[Kolt]], hvor kirkens skib og kor blev bygget af rå og kløvet ~~kamp~~, kridt- og frådsten samt granitkvadre i hjørnerne mellem 1150 og 1250.		'''Kolt Kirke''' ligger på en bakke i den sydlige del af [[Kolt]], hvor kirkens skib og kor blev bygget af rå og kløvet kampe-, kridt- og frådsten samt granitkvadre i hjørnerne mellem 1150 og 1250.

	I 1400-tallet erstattedes kirkens oprindelige trælofter med ribbehvælv og omtrent samtidig eller lidt senere byggedes et våbenhus og et tårn til kirken. Våbenhuset er bygget af munkesten i munkeforbandt over et syld af marksten, og tårnet er nederst af rå og kløvede marksten og derover af munkesten i munkeforbandt med bælter af kampesten. Tårnet blev stærkt ombygget ved lensgreve [[Christian Friis (1691-1763)]] i 1732, hvor der sandsynligvis blev taget noget af højden. Samme år blev der formodentligt også foretaget reparationer på kor og skib. Kirken er derudover blevet renoveret i 1819 ved bygmester [[Schandorf]] fra Aarhus og i 1956-59 ved arkitekt [[Aksel Skov]]. Kirkens tag har skiftende været af bly, tegl og tagsten, men har siden omkring 1862 været opbygget som i dag med blytag på tårnet og tegltag på resten af kirken.		I 1400-tallet erstattedes kirkens oprindelige trælofter med ribbehvælv og omtrent samtidig - eller lidt senere - byggedes et våbenhus og et tårn til kirken. Våbenhuset er bygget af munkesten i munkeforbandt over et syld af marksten, og tårnet er nederst af rå og kløvede marksten og derover af munkesten i munkeforbandt med bælter af kampesten. Tårnet blev stærkt ombygget ved lensgreve [[Christian Friis (1691-1763)\|Christian Friis]] i 1732, hvor der sandsynligvis blev taget noget af højden. Samme år blev der formodentligt også foretaget reparationer på kor og skib. Kirken er derudover blevet renoveret i 1819 ved bygmester [[Schandorf]] fra Aarhus og i 1956-59 ved arkitekt [[Aksel Skov]]. Kirkens tag har skiftende været af bly, tegl og tagsten, men har siden omkring 1862 været opbygget som i dag med blytag på tårnet og tegltag på resten af kirken.

	Ved renoveringen i 1956-59 fandtes spor af kalkmalerier i kirken, men kun udsmykningen i korhvælvet samt en apostelfrise kunne istandsættes. De øvrige kalkmalerier var for fragmentariske og blev kalket over igen.		Ved renoveringen i 1956-59 fandtes spor af kalkmalerier i kirken, men kun udsmykningen i korhvælvet samt en apostelfrise kunne istandsættes. De øvrige kalkmalerier var for fragmentariske og blev kalket over igen.

	Kolt Kirke var i middelalderen, og mens [[Aarhus Domkapitel]] eksisterede, under ærkedegnens tilsyn. I perioden 1671-75 overdrog kongen kirken til [[Mogens Friis (1623-1675)]], som indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. I 1802 solgtes den på auktion til sognemændene, og i 1924 overgik den til selveje. Siden ~~1550’erne~~ har kirken været anneks til [[Ormslev Kirke]].		Kolt Kirke var i middelalderen - og mens [[Aarhus Domkapitel]] eksisterede - under ærkedegnens tilsyn. I perioden 1671-75 overdrog kongen kirken til [[Mogens Friis (1623-1675)\|Mogens Friis]], som indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. I 1802 solgtes den på auktion til sognemændene, og i 1924 overgik den til selveje. Siden 1550'erne har kirken været anneks til [[Ormslev Kirke]].

	Kirken har bevaret meget af sit middelalderlige inventar, herunder en romansk løvefond i granit, et sengotisk korbuekrucifiks samt en alterkalk og -disk skænket i 1512. Altertavlen er fra 1590, og prædikestolen er fra ~~starten~~ af 1600-tallet, men på disse er senere foretaget ændringer.		Kirken har bevaret meget af sit middelalderlige inventar, herunder en romansk løvefond i granit, et sengotisk korbuekrucifiks samt en alterkalk og -disk skænket i 1512. Altertavlen er fra 1590, og prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet, men på disse er senere foretaget ændringer.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Skt. Clemens Torv

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 06:43:07 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 08:43
Linje 26:		Linje 26:
	* [[Aarhuskiosken]], som i dag findes i [[Den Gamle By]], blev åbnet på Skt. Clemens Torv i 1900. Den var tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Luplau Møller]] og fungerede som telefonkiosk.		* [[Aarhuskiosken]], som i dag findes i [[Den Gamle By]], blev åbnet på Skt. Clemens Torv i 1900. Den var tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Luplau Møller]] og fungerede som telefonkiosk.

	Skt. Clemens Torv 1-7 var ejendomme der lå på vestsiden af Bispetorvet. Disse ejendomme er i dag nedrevet, så der ikke længere er bebyggelse mellem Bispetorvet og Skt. Clemens Torv.		Skt. Clemens Torv 1-7 var ejendomme, der lå på vestsiden af Bispetorvet. Disse ejendomme er i dag nedrevet, så der ikke længere er bebyggelse mellem Bispetorvet og Skt. Clemens Torv.
	Ligeledes er [[Hotel Skandinavien]], som i mange år prydede torvet, nedrevet i dag. Til gengæld ligger Nordeas bankfilial i ~~stedet~~ på grunden.		Ligeledes er [[Hotel Skandinavien]], som i mange år prydede torvet, nedrevet i dag. Til gengæld ligger Nordeas bankfilial i på grunden.

	==Skt. Clemens Torv på AarhusArkivet ==		==Skt. Clemens Torv på AarhusArkivet ==

Kjærbygård

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 06:42:00 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 08:42
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:L01781 f 036a.jpg\|thumb\|350px\|Kjærbygård set fra luften. Sylvest Jensen Luftfoto, 1947, Det kgl. bibliotek, Danmark set fra luften.]]		[[Fil:L01781 f 036a.jpg\|thumb\|350px\|Kjærbygård set fra luften. <br>Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, 1947, <br>Det kgl. bibliotek, Danmark set fra luften.]]

	'''Kjærbygård''' eller '''Kærbygård''' er en herregård beliggende i [[Kasted Sogn]] i [[Aarhus Kommune]].		'''Kjærbygård''' eller '''Kærbygård''' er en herregård beliggende i [[Kasted Sogn]] i [[Aarhus Kommune]].

Kirkegårdsvej 27

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 06:39:28 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 08:39
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Kirkegårdsvej 27''' er en tidligere såkaldt ensretterstation indviet på [[Kirkegårdsvej]] ~~indviet~~ 22. oktober 1931.		'''Kirkegårdsvej 27''' er en tidligere såkaldt ensretterstation, indviet på [[Kirkegårdsvej]] den 22. oktober 1931.

	På ensretterstationen, der var en understation under [[Elektricitet i Aarhus\|elektricitetsværket]], blev vekselstrømmen fra værket ændret til jævnstrøm, som sporvogne og kundernes forbrugsapparater krævede.		På ensretterstationen, der var en understation under [[Elektricitet i Aarhus\|elektricitetsværket]], blev vekselstrømmen fra værket ændret til jævnstrøm, som sporvogne og kundernes forbrugsapparater krævede.

	Der fandtes desuden to andre ensretterstationer i byen: Én i [[F. Vestergaards Gade]] på [[Frederiksbjerg]] og én på [[Åboulevarden]] kaldet "Byen".		Der fandtes desuden to andre ensretterstationer i byen: Én i [[F. Vestergaards Gade]] på [[Frederiksbjerg]] og én på [[Åboulevarden]] kaldet 'Byen'.

	Ensretterstationen blev taget ud af drift i sommeren 1964 i forbindelse med at byen gik over til kun at bruge vekselstrøm.		Ensretterstationen blev taget ud af drift i sommeren 1964, i forbindelse med at byen gik over til kun at bruge vekselstrøm.

	Ejendommen har en SAVE-værdi på 3.		Ejendommen har en [[SAVE]]-værdi på 3.

	== Pouls Mølle i AarhusArkivet ==		== Pouls Mølle i AarhusArkivet ==

Kirkegårdsvej 14

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 06:36:06 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 08:36
Linje 1:		Linje 1:
	'''Kirkegårdsvej 14''' er en adresse på [[Kirkegårdsvej]] i Aarhus.		'''Kirkegårdsvej 14''' er en adresse på [[Kirkegårdsvej]] i Aarhus.

	[[Arbejdernes Byggeforening]] opførte i perioden 1897-1903 hjørnebygningen ''Kirkegårdsvej 14'', en ~~6-fags~~ hjørnebygning i ~~3,5~~ etager af gulsten.		[[Arbejdernes Byggeforening]] opførte i perioden 1897-1903 hjørnebygningen Kirkegårdsvej 14, en seksfags hjørnebygning i 3½ etager af gulsten.
	Bygningen har endvidere en kvist, som er påsat i 1936.		Bygningen har endvidere en kvist, som er påsat i 1936.

Katharinus Thuesen Damgaard-Jensen (1883-1955)

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 06:35:03 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 08:35
Linje 5:		Linje 5:
	Gift med Olga Alma Kristine Damgaard Jensen, født Wedelsted (1885-1925). Sammen fik de to sønner, Gert Ehlert og Vagn Oluf Damgaard Jensen.		Gift med Olga Alma Kristine Damgaard Jensen, født Wedelsted (1885-1925). Sammen fik de to sønner, Gert Ehlert og Vagn Oluf Damgaard Jensen.

	K.T. Damgaard-Jensen var uddannet arkitekt og kom til Aarhus 1909 i forbindelse med [[Landsudstillingen]]. Senere blev han en betroet medarbejder hos arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]].		K.T. Damgaard-Jensen var uddannet arkitekt og kom til Aarhus 1909 i forbindelse med [[Landsudstillingen]]. Senere blev han en betroet medarbejder hos arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Johannes Høeg-Hansen]].

	I 1916 stod han for en ombygning af [[Silkeborgvej]] 247.		I 1916 stod han for en ombygning af [[Silkeborgvej]] 247.

	I 1917 begyndte han af helbredsgrunde sin egen virksomhed kaldet ''Damgaard-Jensens Anstalt for Lyskopi og Zinktryk'', men fortsatte i en periode samtidig som medhjælper hos Høeg-Hansen.		I 1917 begyndte han af helbredsgrunde sin egen virksomhed kaldet 'Damgaard-Jensens Anstalt for Lyskopi og Zinktryk', men fortsatte i en periode samtidig som medhjælper hos Høeg-Hansen.

	Damgaard-Jensen begyndte sin virksomhed i en kælder i [[Møllegade]], men flyttede i 1920 til [[Marstrandsgade]] 7. I 1939 købte han ejendommen [[Rosenkrantzgade]] 1, som han byggede om og indrettede med sin fabrikation for øje. Virksomhedens hovedbeskæftigelse var at reproducere tekniske tegninger.		Damgaard-Jensen begyndte sin virksomhed i en kælder i [[Møllegade]], men flyttede i 1920 til [[Marstrandsgade]] 7. I 1939 købte han ejendommen [[Rosenkrantzgade]] 1, som han byggede om og indrettede med sin fabrikation for øje. Virksomhedens hovedbeskæftigelse var at reproducere tekniske tegninger.

	Fra 1953 blev virksomheden ejet i fællesskab med sønnen Vagn Oluf Damgaard Jensen og kom til at hedde ''K.T. Damgaard-Jensen & Søn''.		Fra 1953 blev virksomheden ejet i fællesskab med sønnen Vagn Oluf Damgaard Jensen og kom til at hedde 'K.T. Damgaard-Jensen & Søn'.

	Privat boede K.T. Damgaard-Jensen i mange år i [[Møllegade]] 6.		Privat boede K.T. Damgaard-Jensen i mange år i [[Møllegade]] 6.

Kirkegårdsvej 10

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 06:33:43 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 08:33
Linje 1:		Linje 1:

	~~Opført~~ i perioden 1968-70 for firmaet ''[[Katharinus Thuesen Damgaard-Jensen (1883-1955)\|K.T. Damgaard-Jensen]]'' og er tegnet af arkitektfirmaet ~~Saling~~-Mortensen.		Ejendommen på adressen '''Kirkegårdsvej 10''' er opført i perioden 1968-70 for firmaet [[Katharinus Thuesen Damgaard-Jensen (1883-1955)\|K.T. Damgaard-Jensen]] og er tegnet af arkitektfirmaet Salling-Mortensen.

	== Kilder ==		== Kilder ==

Kirkegårdsvej 6

Hemik — Fri, 25 Sep 2026 06:31:38 GMT

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 08:31
Linje 24:		Linje 24:
	* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1988.		* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1988.
	* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.		* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
	* ~~Kulturarvstyrelsens~~ database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.		* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2026, 17:34
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Aarhus Katedralskole~~\|Ugens wikiartikel: ~~Aarhus Katedralskole - 800-års aarhusiansk skolehistorie~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Nordre Kirkegård\|Ugens wikiartikel: Nordre Kirkegård 150 år]]</h2>

	[[Fil:~~000200320 l~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:Nordre Kirkegård, ca. 1885.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	~~Der findes ikke mange steder i verden, hvor unge mennesker i over 800~~ år ~~har kunnet modtage undervisning på samme sted~~. ~~I Aarhus kan vi dog godt prale~~ af ~~sådan et sted;~~ nemlig [[~~Aarhus Katedralskole~~]] ~~– eller Katten~~, ~~som~~ den ~~kaldes i folkemunde~~.		For 150 år siden – den 9. oktober 1876 – var flere af byens præster, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester von Schmidten]] samt flere medlemmer fra byens råd mødt op til indvielse. Her var taler og sang, men modsat mange andre indvielser var stemningen andægtig. De fremmødte var nemlig samlet på [[Nordre Kirkegård]], der netop denne dag blev indviet med begravelsen af den 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen.

	[[~~Aarhus Katedralskole~~\|Læs mere om ~~800-års aarhusiansk skolehistorie~~]]		[[Nordre Kirkegård\|Læs mere om Nordre Kirkegård]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:19
Linje 12:		Linje 12:
	== Historie ==		== Historie ==

	[[Fil:DSC 8571--Hesselballe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hesselballe ~~2018, foto af~~ Ib Nicolajsen.]]		[[Fil:DSC 8571--Hesselballe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hesselballe. Foto: Ib Nicolajsen, 2018]]

	Byens struktur har undergået betydelig ændring siden midten af forrige århundrede. Samtlige gårde (i alt 6) og huse lå da i to rækker langs bygaden, der strakte sig fra vejgaflen mod nord til byens nuværende sydlige udkant. Lidt mere end hundrede år senere, var kun to gårde tilbage på den gamle plads. Øvrige ejendomme var blevet flyttet ud, adskillige blevet delt, de gamle tomter delvist blevet optaget af huse, og der er bygget boliger uden for den gamle bygade. Hesselballe fik derved en mere diffus karakter; orienteringen nord-syd - understreget af Hesselballevej - vedblev dog at være tydelig.		Byens struktur har undergået betydelig ændring siden midten af forrige århundrede. Samtlige gårde (i alt seks) og huse lå da i to rækker langs bygaden, der strakte sig fra vejgaflen mod nord til byens nuværende sydlige udkant. Lidt mere end hundrede år senere, var kun to gårde tilbage på den gamle plads. Øvrige ejendomme var blevet flyttet ud, adskillige blevet delt, de gamle tomter delvist blevet optaget af huse, og der er bygget boliger uden for den gamle bygade. Hesselballe fik derved en mere diffus karakter; orienteringen nord-syd - understreget af Hesselballevej - vedblev dog at være tydelig.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

	[[Fil:DSC 8570--Hesselballe.jpg\|350px\|thumb\|left\|Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 8570--Hesselballe.jpg\|350px\|thumb\|left\|Hesselballe. Foto: Ib Nicolajsen, 2018]]

	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].
Linje 26:		Linje 26:

	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====
	Det omgivende terræn er stærkt kuperet (det er randzonen af den østjyske ~~israndslinie~~), således at byen, selvom den ligger højt på en fremspringende bakke (Hesselballe = hasselbakken), delvist er skjult, når man kommer ind mod den fra vest og nord. Også inde i byen fornemmer man det urolige landskab, især mod øst, hvor bebyggelsen er meget åben.		Det omgivende terræn er stærkt kuperet (det er randzonen af den østjyske israndslinje), således at byen, selvom den ligger højt på en fremspringende bakke (Hesselballe = hasselbakken), delvist er skjult, når man kommer ind mod den fra vest og nord. Også inde i byen fornemmer man det urolige landskab, især mod øst, hvor bebyggelsen er meget åben.

	For så vidt angår bevoksningen, forekommer en del levende hegn og trærækker, men ikke i så stort omfang, at landsbyen får karakter deraf. Branddammen kunne med fordel opfikses.		For så vidt angår bevoksningen, forekommer en del levende hegn og trærækker, men ikke i så stort omfang, at landsbyen får karakter deraf. Branddammen kunne med fordel opfikses.

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	22 beboelseshuse med 6 tilhørende huse. Husene er især samlet mod nord. Der er 4 fungerende gårde og et gartneri. Tidligere havde byen kolonialhandel, men forretningen er nu nedlagt. Byen må karakteriseres som landbrugsorienteret, men med et kraftigt indslag af beboelse.		22 beboelseshuse med seks tilhørende huse. Husene er især samlet mod nord. Der er fire fungerende gårde og et gartneri. Tidligere havde byen kolonialhandel, men forretningen er nu nedlagt. Byen må karakteriseres som landbrugsorienteret, men med et kraftigt indslag af beboelse.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 09:52
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Tv.~~ dobbeltvilla, [[Heibergsgade 9-11]]. ~~Th.~~ dobbeltvilla, Heibergsgade 15-17. Foto: Thomas Pedersen, 1978. [[Den Gamle By]]]]		[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg\|350px\|thumb\|right\|Til venstre dobbeltvilla, [[Heibergsgade 9-11]]. <br>Til højre dobbeltvilla, Heibergsgade 15-17. <br>Foto: Thomas Pedersen, 1978. [[Den Gamle By]]]]

	'''Heibergsgade 15-17''' er en adresse på [[Heibergsgade]] i Aarhus. På adressen ligger en større villaejendom.		'''Heibergsgade 15-17''' er en adresse på [[Heibergsgade]] i Aarhus. På adressen ligger en større villaejendom.

	I 1894 blev villa Stenhøj opført for karetmager Seier Frandsen. Ejendommen blev opført som en ~~1 1/2~~-etages dobbeltvilla i gule mursten.		I 1894 blev villa Stenhøj opført for karetmager Seier Frandsen. Ejendommen blev opført som en 1½-etages dobbeltvilla i gule mursten.

	Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 9-11]].		Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 9-11]].

	=== SAVE-registrering ===		=== SAVE-registrering ===
	I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6.		I 2012 blev ejendommen [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6.

	==Heibergsgade 15-17 Aarhusarkivet ==		==Heibergsgade 15-17 Aarhusarkivet ==
Linje 28:		Linje 28:
	*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.		*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
	*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.		*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
	*~~Kulturarvstyrelsens~~ database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.		*Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 09:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Tv.~~ dobbeltvilla, Heibergsgade 9-11. ~~Th.~~ dobbeltvilla, [[Heibergsgade 15-17]]. Foto: Thomas Pedersen, 1978. [[Den Gamle By]]]]		[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg\|350px\|thumb\|right\|Til venstre dobbeltvilla, Heibergsgade 9-11. <br>Til højre dobbeltvilla, [[Heibergsgade 15-17]]. <br>Foto: Thomas Pedersen, 1978. [[Den Gamle By]]]]

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
Linje 12:		Linje 12:
	Villaejendom i [[Heibergsgade]].		Villaejendom i [[Heibergsgade]].

	På adressen '''Heibergsgade 9-11''' ligger en ~~1 1/2~~-etages dobbeltvilla fra 1894 opført i gule mursten. Villaen blev opført af tømrermester Martin Christensen for karetmager Seier Frandsen.		På adressen '''Heibergsgade 9-11''' ligger en 1½-etages dobbeltvilla fra 1894 opført i gule mursten. Villaen blev opført af tømrermester Martin Christensen for karetmager Seier Frandsen.

	Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 15-17]].		Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 15-17]].

	=== SAVE-registrering ===		=== SAVE-registrering ===
	I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.		I 2012 blev ejendommen [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

	=== Se også ===		=== Se også ===
Linje 25:		Linje 25:
	* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.		* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
	* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.		* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
	* ~~Kulturarvstyrelsens~~ database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.		* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 12:06
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Ildervej 24		\|titel=Ildervej 24
	\|billede=Fil:2023 82 24 2 0013 00000589 ildervej 24 sdfi skraafotos .jpg		\|billede=Fil:2023 82 24 2 0013 00000589 ildervej 24 sdfi skraafotos .jpg
	\|billedtekst= Ildervej 24 set fra luften. 2023. Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.		\|billedtekst= Ildervej 24 set fra luften. 2023. <br>Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
	\|motto=		\|motto=
	\|bygningstype= Landsted (oprindeligt sommerbolig)		\|bygningstype= Landsted (oprindeligt sommerbolig)
Linje 28:		Linje 28:
	}}		}}
	[[Fil:B03852 014 5194x5136 danmark set fra luften 1958 sylvest jensen.jpg\|350px\|right\|thumb\|Ildervej 24 set fra luften. 1958. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:B03852 014 5194x5136 danmark set fra luften 1958 sylvest jensen.jpg\|350px\|right\|thumb\|Ildervej 24 set fra luften. 1958. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Ildervej 24''' er en adresse på [[Ildervej]] i [[Skåde Bakker]]. På adressen opførtes i 1899 et landsted til sommerbolig kaldet '''Tårnhøj''' for Hr. ~~Læge~~ [[Anders Hvass Winge (1865-1948)\|Anders Hvass Winge]].		'''Ildervej 24''' er en adresse på [[Ildervej]] i [[Skåde Bakker]]. På adressen opførtes i 1899 et landsted til sommerbolig kaldet '''Tårnhøj''' for hr. læge [[Anders Hvass Winge (1865-1948)\|Anders Hvass Winge]].

	Sommerboligen blev tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]] og opførtes på et højdedrag tæt udenfor [[Marselisborgskovene]] og med fri udsigt til disse, til [[Aarhusbugten]] og med landskabet Mols som baggrund.		Sommerboligen blev tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Sophus Frederik Kühnel]] og opførtes på et højdedrag tæt udenfor [[Marselisborgskovene]] og med fri udsigt til disse, til [[Aarhusbugten]] og med landskabet Mols som baggrund.

	I foråret 1898 købte læge Winge et ca. 3 tdr. land stort grundareal på Skåde Mark med hensigt at opføre en sommerbolig. Bygningen skulle have et landligt præg hvor der blev taget hensyn til de smukke omgivelser, således at der fra alle værelser var fri udsigt og at der fra forskellige rum i sommerboligen var adgang til rummelige verandaer og altaner.		I foråret 1898 købte læge Winge et ca. tre tdr. land stort grundareal på Skåde Mark med den hensigt at opføre en sommerbolig. Bygningen skulle have et landligt præg, hvor der blev taget hensyn til de smukke omgivelser, således at der fra alle værelser var fri udsigt, og at der fra forskellige rum i sommerboligen var adgang til rummelige verandaer og altaner.

	Ved opførelsen lagdes et betydeligt forarbejde med vejanlæg, og der opførtes endvidere sammen med ejeren af nabogrunden et mindre vandværk som også kunne forsyne flere omkringliggende huse med vand.		Ved opførelsen lagdes et betydeligt forarbejde med vejanlæg, og der opførtes endvidere - sammen med ejeren af nabogrunden - et mindre vandværk, som også kunne forsyne flere omkringliggende huse med vand.

	Det store haveanlæg med beplantning blev udført efter tegninger af landskabs- og anlægsgartner [[Lorents Christian Diedrichsen\|Lorents C. Diedrichsen]], der også var fra Aarhus.		Det store haveanlæg med beplantning blev udført efter tegninger af landskabs- og anlægsgartner [[Lorents Christian Diedrichsen\|Lorents C. Diedrichsen]], der også var fra Aarhus.

	Kælder og stueetage i boligen er grundmuret, mens øverste etage er af bindingsværk. I kælderen blev der indrettet køkkenlokaler, vaske- og rullestue, elevator m.m. På stueetagen var der opholdsværelser, spisestue med tilstødende anretterrum, pigeværelse m.m, mens der på øverste etage var soveværelser og gæsteværelser.		Kælder og stueetage i boligen er grundmuret, mens øverste etage er af bindingsværk. I kælderen blev der indrettet køkkenlokaler, vaske- og rullestue, elevator m.m. På stueetagen var der opholdsværelser, spisestue med tilstødende anretterrum, pigeværelse m.m., mens der på øverste etage var soveværelser og gæsteværelser.

	Soklen på huset er i hele sin højde opført af røde mursten og fuget, mens der over soklen og imellem bjælkehovederne er muret en frise i mønstermuring med hvidtet bund, ligesom der anvendtes enkelte røde mursten ved vinduer og døre. Ellers blev alle murflader hvidtede.		Soklen på huset er i hele sin højde opført af røde mursten og fuget, mens der over soklen og imellem bjælkehovederne er muret en frise i mønstermuring med hvidtet bund, ligesom der anvendtes enkelte røde mursten ved vinduer og døre. Ellers blev alle murflader hvidtede.

	Bindingsværket og det øvrige træarbejde, hvorpå der blev anvendt en del billedskærerarbejde, var malet med røde og grønne farver. På værelserne er bjælkerne synlige, og i spisestuen anvendtes der træpaneler som var så høje, at døren lå indbygget i panelet og udgjorde en del af dette.		Bindingsværket og det øvrige træarbejde, hvorpå der blev anvendt en del billedskærerarbejde, var malet med røde og grønne farver. På værelserne er bjælkerne synlige, og i spisestuen anvendtes der træpaneler, som var så høje, at døren lå indbygget i panelet og udgjorde en del af dette.

	Tagfladerne på ejendommen er tækkede med strå.		Tagfladerne på ejendommen er tækkede med strå.

	Murerarbejdet udførtes af murermester Chr. Jensen og tømrer- og snedkerarbejdet blev udført af Arnolf Thomsen.		Murerarbejdet udførtes af murermester Chr. Jensen, og tømrer- og snedkerarbejdet blev udført af Arnolf Thomsen.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==