AarhusWiki - Seneste ændringer [da]

Sara Meyer (1787-1857)

MiaGulvadJørgensen — Fri, 29 May 2026 13:21:02 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 15:21
Linje 13:		Linje 13:
	Mellem 1845 og 1850 giftede den yngste datter, Sophie, sig med den kristne skolelærer, [[Johan Michaelsen (1823-1887)\|Johan Michaelsen]], og konverterede selv til kristendommen. De overtog hjemmet, hvor de havde Sara Meyer boende hos sig og levede komfortabelt nok til at ansætte en tjenestepige. Deres gode økonomi skyldtes Johan Michaelsens arbejde som lærer både ved Friskolen og ved en aftenskole for håndværkere, som han selv havde oprettet i samarbejde med institutbestyrer Kraiberg. Michaelsen opnåede dog først rigtig succes, da han gjorde en stor indsats under koleraepidemien, hvor igennem han gjorde sig fortjent til titlen som Dannebrogsmand.		Mellem 1845 og 1850 giftede den yngste datter, Sophie, sig med den kristne skolelærer, [[Johan Michaelsen (1823-1887)\|Johan Michaelsen]], og konverterede selv til kristendommen. De overtog hjemmet, hvor de havde Sara Meyer boende hos sig og levede komfortabelt nok til at ansætte en tjenestepige. Deres gode økonomi skyldtes Johan Michaelsens arbejde som lærer både ved Friskolen og ved en aftenskole for håndværkere, som han selv havde oprettet i samarbejde med institutbestyrer Kraiberg. Michaelsen opnåede dog først rigtig succes, da han gjorde en stor indsats under koleraepidemien, hvor igennem han gjorde sig fortjent til titlen som Dannebrogsmand.

	Omkring 1850-51 flyttede de til [[Skolegade]] 9, men i 1855 ses Sara Meyer ikke længere som boende hos dem. Hvor hun opholdt sig, vides ikke.		Omkring 1850-51 flyttede de til [[Skolegade 9]], men i 1855 ses Sara Meyer ikke længere som boende hos dem. Hvor hun opholdt sig, vides ikke.

	Sara Meyer døde den 27. december 1857, tilsyneladende mens hun var indlagt på hospitalet. Hun blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].		Sara Meyer døde den 27. december 1857, tilsyneladende mens hun var indlagt på hospitalet. Hun blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].

Ålesundsvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:40:53 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:40
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
	~~Ved~~ på [[Christiansbjerg]] ved [[Frederikshaldsgade]] - [[Lillehammervej]], navngivet i 1941.		'''Ålesundsvej''' er en vej på [[Christiansbjerg]] ved [[Frederikshaldsgade]]-[[Lillehammervej]], navngivet i 1941.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
Linje 8:		Linje 8:
	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Aarhus ~~by´s~~ gader og veje Tillæg nr. 2		* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Åbogade

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:38:32 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:38
Linje 1:		Linje 1:
	Gade ved [[Paludan-Müllers Vej]] - [[Katrinebjergvej]], navngivet i 1943.		Gade ved [[Paludan-Müllers Vej]]-[[Katrinebjergvej]], navngivet i 1943.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
Linje 8:		Linje 8:
	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Aarhus ~~by´s~~ gader og veje Tillæg nr. 2		* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Yrsavej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:37:37 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:37
Linje 15:		Linje 15:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Ydunsvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:36:56 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:36
Linje 15:		Linje 15:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Willemoesgade

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:26:49 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:26
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Willemoesgade (Ukendt) 1907.jpg\|300px\|thumb\|right\|Willemoesgade 1907. I forgrunden hjørnet af [[Niels Juels Gade]].]]		[[Fil:Willemoesgade (Ukendt) 1907.jpg\|300px\|thumb\|right\|Willemoesgade, 1907. I forgrunden hjørnet af [[Niels Juels Gade]].]]

	'''Willemoesgade''' ligger på [[Trøjborg]], [[Christiansbjerg]]. Gaden går fra [[Trøjborgvej]], krydser [[Nordre Ringgade]], og fortsætter til [[Skovvangsvej]].		'''Willemoesgade''' ligger på [[Trøjborg]], [[Christiansbjerg]]. Gaden går fra [[Trøjborgvej]], krydser [[Nordre Ringgade]], og fortsætter til [[Skovvangsvej]].
Linje 5:		Linje 5:
	Navnegruppe med danske søhelte på Trøjborg.		Navnegruppe med danske søhelte på Trøjborg.

	Navngivet i 1899 efter den danske søofficer Peter Willemoes (1783-1808). Født i Assens. Blev kendt for sin ledelse af et flådebatteri i kampen mod den britiske flåde i Slaget på Københavns Red 2. april 1801. Faldt i 1808 om bord på linjeskibet Prins Christian Frederik i træfningen ved Sjællands Odde. Begravet i fællesgraven på Odden Kirkegård. Indskriften på mindesmærket: ''‘De Snekker mødtes i Kvæld paa Hav’'' er forfattet af Grundtvig.		Navngivet i 1899 efter den danske søofficer Peter Willemoes (1783-1808). Født i Assens. Blev kendt for sin ledelse af et flådebatteri i kampen mod den britiske flåde i Slaget på Københavns Red den 2. april 1801. Faldt i 1808 om bord på linjeskibet Prins Christian Frederik i træfningen ved Sjællands Odde. Begravet i fællesgraven på Odden Kirkegård. Indskriften på mindesmærket: ''‘De Snekker mødtes i Kvæld paa Hav’'' er forfattet af Grundtvig.

	I 1973 var der forslag om at ændre gadedelen nord for Nordre Ringgade til Stecher Christensens Gade efter borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)]], der var borgmester i Aarhus fra 1942-1945. Forslaget blev dog ikke vedtaget i [[Aarhus Byråd\|byrådet]].		I 1973 var der forslag om at ændre gadedelen nord for Nordre Ringgade til Stecher Christensens Gade efter borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]], der var borgmester i Aarhus fra 1942-1945. Forslaget blev dog ikke vedtaget i [[Aarhus Byråd\|byrådet]].

	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/locations/2755}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/locations/2755}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

Vølundsvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:21:33 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:21
Linje 15:		Linje 15:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Vårvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:20:37 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:20
Linje 1:		Linje 1:
	~~Vej~~ ved [[Solhvervsvej]] mod vest, navngivet i 1951.		'''Vårvej''' er en vej ved [[Solhvervsvej]] mod vest, navngivet i 1951.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
Linje 8:		Linje 8:
	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Aarhus ~~by´s~~ gader og veje Tillæg nr. 2		* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Vårkjærparken

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:20:01 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:20
Linje 13:		Linje 13:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Stiftstidende. Beskæmmende. 01-02-1983.		* Aarhus Stiftstidende. Beskæmmende. 01.-02.1983.
	* Aarhus Stiftstidende. Løftebrud. 19-09-1980.		* Aarhus Stiftstidende. Løftebrud. 19.09.1980.
	* Aarhus Stiftstidende. Fingrene væk fra de rekreative områder. 24-06-1980.		* Aarhus Stiftstidende. Fingrene væk fra de rekreative områder. 24.06.1980.

	[[Kategori:Parker & anlæg]]		[[Kategori:Parker & anlæg]]

Volden

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:18:54 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:18
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Volden (Ukendt) 1910.jpg\|350px\|thumb\|right\|Volden ~~1910, Set~~ mod Borgporten.]]		[[Fil:Volden (Ukendt) 1910.jpg\|350px\|thumb\|right\|Volden set mod Borgporten, 1910.]]

	'''Volden''' er en af Aarhus' ældste gader og ligger i [[Latinerkvarteret]] i den indre by. Gaden går mellem [[Graven]] og [[Store Torv]].		'''Volden''' er en af Aarhus' ældste gader og ligger i [[Latinerkvarteret]] i den indre by. Gaden går mellem [[Graven]] og [[Store Torv]].

	===Det sydlige gadestykke===		===Det sydlige gadestykke===
	Gadestykket Volden går mellem Store Torv og Graven og er blevet anlagt ~~over~~ flere omgange. Den ældste del af gaden ligger syd for Rosensgade og eksisterede formodentligt helt tilbage i 1100-tallet, som en stengade, der løb langs indersiden af byens voldanlæg. Denne del af Volden hed indtil 1867 [[Pustervig]].		Gadestykket Volden går mellem Store Torv og Graven og er blevet anlagt ad flere omgange. Den ældste del af gaden ligger syd for [[Rosensgade]] og eksisterede formodentligt helt tilbage i 1100-tallet som en stengade, der løb langs indersiden af byens voldanlæg. Denne del af Volden hed indtil 1867 [[Pustervig]].

	Voldanlægget bestod af en ca. 3 meter høj vold, der omkransede den gamle bymidte med sydsiden langs åen, nordsiden ved Graven og den vestlige side ved Volden. Den østlige del af voldanlægget har gået langs kysten, men grundet manglende arkæologiske fund kendes forløbet ikke.		Voldanlægget bestod af en ca. tre meter høj vold, der omkransede den gamle bymidte med sydsiden langs åen, nordsiden ved Graven og den vestlige side ved Volden. Den østlige del af voldanlægget har gået langs kysten, men grundet manglende arkæologiske fund kendes forløbet ikke.

	===Det nordlige gadestykke===		===Det nordlige gadestykke===
Linje 25:		Linje 25:

	=== En bevaringsværdig gade ===		=== En bevaringsværdig gade ===
	Volden er i dag præget af små ejendomme fra 1800-tallet typisk i to etager. Gaden er de fleste steder smal, men enkelte steder fx Volden 10-12, hvor ~~”nyere”~~ ejendomme på tre etager opført i sidste halvdel af 1800-tallet er trukket tilbage, så facaderne i dag står forskudte.		Volden er i dag præget af små ejendomme fra 1800-tallet, typisk i to etager. Gaden er de fleste steder smal, men enkelte steder bredere, f.eks. Volden 10-12, hvor 'nyere' ejendomme på tre etager opført i sidste halvdel af 1800-tallet er trukket tilbage, så facaderne i dag står forskudte.
	De fleste af gadens ejendomme er af Slots- og Kulturstyrelsen vurderet som bevaringsværdige, og ejendommen på hjørnet af Rosensgade og Volden stammer helt tilbage fra 1600-tallet og er i dag fredet.		De fleste af gadens ejendomme er af Slots- og Kulturstyrelsen vurderet som bevaringsværdige, og ejendommen på hjørnet af Rosensgade og Volden stammer helt tilbage fra 1600-tallet og er i dag fredet.

Linje 66:		Linje 66:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013		*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Visbygade

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:11:02 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:11
Linje 1:		Linje 1:
	Visbygade blev navngivet i 1942 og 1954 og ligger mellem [[Stockholmsgade]] og [[Højvang Allé]].		'''Visbygade''' blev navngivet i 1942 og 1954 og ligger mellem [[Stockholmsgade]] og [[Højvang Allé]].

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
Linje 8:		Linje 8:
	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Aarhus ~~by´s~~ gader og veje Tillæg nr. 2		* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Vingagade

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:09:58 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:09
Linje 1:		Linje 1:
	Vingagade blev navngivet i 1944.		'''Vingagade''' blev navngivet i 1944.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
Linje 8:		Linje 8:
	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Aarhus ~~by´s~~ gader og veje Tillæg nr. 2		* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Villadsensvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:09:31 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:09
Linje 13:		Linje 13:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Vilhelmsborgvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:08:56 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:08
Linje 1:		Linje 1:
	'''Vilhelmsborgvej''' ligger i [[Mårslet]]. Vejen går fra [[Oddervej]] vestpå til godset [[Vilhelmsborg]].		'''Vilhelmsborgvej''' ligger i [[Mårslet]]. Vejen går fra [[Oddervej]] vestpå til godset [[Vilhelmsborg]].

	Navngivet i 1960’erne efter godset Vilhelmsborg. Den hollandske ~~bankierog~~		Navngivet i 1960’erne efter godset Vilhelmsborg. Den hollandske bankier- og
	handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med		handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med
	at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle		at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle
Linje 14:		Linje 14:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Vidarsvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:08:02 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:08
Linje 3:		Linje 3:
	Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi nord for [[Silkeborgvej]] i Åbyhøj.		Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi nord for [[Silkeborgvej]] i Åbyhøj.

	Oprindelig navngivet ~~'''~~Gormsvej~~'''~~, men ændret i 1939 til navn efter Odins søn		Oprindelig navngivet Gormsvej, men ændret i 1939 til navn efter Odins søn
	Vidar, der var næsten lige så stærk som sin bror, Thor. Ved Ragnarok skal		Vidar, der var næsten lige så stærk som sin bror, Thor. Ved Ragnarok skal
	han sætte sin fod i gabet på Fenrisulven og dræbe den med et sværd. Dertil		han sætte sin fod i gabet på Fenrisulven og dræbe den med et sværd. Dertil

Viby Torv

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:07:16 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:07
Linje 10:		Linje 10:
	'''Viby Torv''' er en vej og et torv beliggende centralt i bydelen [[Viby]] mellem den trafikerede [[Skanderborgvej]] og [[Grundtvigsvej]].		'''Viby Torv''' er en vej og et torv beliggende centralt i bydelen [[Viby]] mellem den trafikerede [[Skanderborgvej]] og [[Grundtvigsvej]].

	Selve vejen Viby Torv er en indsnævret fortsættelse af [[Viby Ringvej]] der stopper ved det store trafikale kryds hvorigennem Skanderborgvej		Selve vejen Viby Torv er en indsnævret fortsættelse af [[Viby Ringvej]], der stopper ved det store trafikale kryds, hvorigennem Skanderborgvej løber og adskiller bydelen i to dele.
	løber og adskiller bydelen i to dele.

	Torvet består mestendels af en større superellipseformet parkeringsplads, brostensbelagt og med et mindre grønt græsområde i midten. Det grønne græsområde har en gennemgående sti anlagt med chaussésten der centralt fører til en cirkulær chausséplads med to bænke. På græsområdet omkring er der plantet træer.		Torvet består mestendels af en større superellipseformet parkeringsplads, brostensbelagt og med et mindre grønt græsområde i midten. Det grønne græsområde har en gennemgående sti anlagt med chaussésten, der centralt fører til en cirkulær chausséplads med to bænke. På græsområdet omkring er der plantet træer.

	I den nordligste ende af Viby torv ligger "Pølsevognen på Viby Torv".		I den nordligste ende af Viby torv ligger 'Pølsevognen på Viby Torv'.

	=== Historien ===		=== Historien ===
Linje 25:		Linje 24:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Stiftstidende. Plads til parkering. 11-12-1970.		* Aarhus Stiftstidende. Plads til parkering. 11.12.1970.

	[[Kategori: Torve & pladser]]		[[Kategori: Torve & pladser]]

Venusvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:03:01 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:03
Linje 16:		Linje 16:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Vejrøvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:02:26 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:02
Linje 1:		Linje 1:
	Vejrøvej blev navngivet i 1944.		'''Vejrøvej''' blev navngivet i 1944.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
Linje 8:		Linje 8:
	== Kilder ==		== Kilder ==

	* Aarhus ~~by´s~~ gader og veje Tillæg nr. 2		* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Vejlegade

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:01:56 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:01
Linje 17:		Linje 17:
	Af væsentlige bygninger skal [[Vejlegade 7-9]] og [[Skt. Lukas Kirkeplads]] 7-9 fremhæves, hvilke er tegnet af arkitekt [[V. Puck]] i renæssancestil.		Af væsentlige bygninger skal [[Vejlegade 7-9]] og [[Skt. Lukas Kirkeplads]] 7-9 fremhæves, hvilke er tegnet af arkitekt [[V. Puck]] i renæssancestil.

	Pladsen foran [[Skt. Lukas Kirke]] er oprindeligt beplantet med ~~4 kastanietræer~~ (Aesculus carnea), og har en miljømæssigt gunstig virkning på Vejlegades tilstødende del.		Pladsen foran [[Skt. Lukas Kirke]] er oprindeligt beplantet med fire kastanjetræer (Aesculus carnea) og har en miljømæssigt gunstig virkning på Vejlegades tilstødende del.

	===Adresser på Vejlegade===		===Adresser på Vejlegade===
Linje 27:		Linje 27:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981		* Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Vejlbytoften

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:00:35 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:00
Linje 1:		Linje 1:
	'''Vejlbytoften''' 1 - 370 i [[Risskov]] er tegnet af [[Arkitektgruppen i Aarhus]].		'''Vejlbytoften''' 1-370 i [[Risskov]] er tegnet af [[Arkitektgruppen i Aarhus]].

	== Vejlbytoften på AarhusArkivet ==		== Vejlbytoften på AarhusArkivet ==

Vegavej

Hemik — Fri, 29 May 2026 10:00:06 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 12:00
Linje 10:		Linje 10:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Vanløsevej

Hemik — Fri, 29 May 2026 07:47:41 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:47
Linje 10:		Linje 10:
	== Kilder ==		== Kilder ==

	Aarhus ~~By´s~~ Gader og Veje 1948-50		Aarhus By's Gader og Veje 1948-50

Valhalvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 07:46:46 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:46
Linje 15:		Linje 15:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Valdemarsfest

Hemik — Fri, 29 May 2026 07:45:43 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:45
Linje 5:		Linje 5:
	Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.		Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.

	Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.		Anledningen var Valdemarsdagen den 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater\|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag i 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.

	Den første Valdemarsfest blev en bragende succes, og en tradition var etableret. [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts-Tidende]] omtalte samme dag Valdemarsdagen med stor optimisme: ”de Følelser og Tanker, hvorpaa Flagdagen bygger, er uden Tvivl i Vækst i Befolkningen. Og den voksende Lydhørhed overfor Flagets Tale skaber Flagdagens voksende Popularitet.”		Den første Valdemarsfest blev en bragende succes, og en tradition var etableret. [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts-Tidende]] omtalte samme dag Valdemarsdagen med stor optimisme: ''”de Følelser og Tanker, hvorpaa Flagdagen bygger, er uden Tvivl i Vækst i Befolkningen. Og den voksende Lydhørhed overfor Flagets Tale skaber Flagdagens voksende Popularitet.”''

	===Reaktion mod truslen udefra===		===Reaktion mod truslen udefra===
	Man har næppe været klar over det, men uhyggeligt præcist spåede Stiften mærkedagens fremtid. Beyers initiativ faldt nemlig sammen med den politiske gæring i Tyskland, og Valdemarsfestens bevågenhed og omtale i dagbladene steg i takt med, at truslen i syd øgedes. I slutningen af 1930’erne oprustede Hitler og førte ekspansiv udenrigspolitik. På hjemmefronten udgjorde antinazistiske blade forløberen til den danske modstandsbevægelse, alt imens danskerne samlede sig i nationale fester for at markere tilknytningen til det nationalfællesskab, som føltes udsat. Dannebrog blev et symbol på nationalånden, og deltagelse i Valdemarsfesten blev således en stille protest mod nazismen og senere besættelsesmagten.		Man har næppe været klar over det, men uhyggeligt præcist spåede Stiften mærkedagens fremtid. Beyers initiativ faldt nemlig sammen med den politiske gæring i Tyskland, og Valdemarsfestens bevågenhed og omtale i dagbladene steg i takt med, at truslen i syd øgedes. I slutningen af 1930’erne oprustede Hitler og førte ekspansiv udenrigspolitik. På hjemmefronten udgjorde antinazistiske blade forløberen til den danske modstandsbevægelse, alt imens danskerne samlede sig i nationale fester for at markere tilknytningen til det nationalfællesskab, som føltes udsat. Dannebrog blev et symbol på nationalånden, og deltagelse i Valdemarsfesten blev således en stille protest mod nazismen og senere besættelsesmagten.

	Valdemarsfesten i 1940 var en af de hidtil største, men den overskyggedes alligevel af 1941, hvor så mange som 4.000 deltagere indenfor (hvilket man senere indrømmede var for mange) og i titusindvis af tilskuere udenfor var mødt op. Aftenen var desuden speciel, fordi kronprinseparret for første gang besøgte Aarhus med den lille prinsesse Margrethe, og kronprinsen i øvrigt indviede [[Aarhus Bybanner]]. Bybanneret var tidligere på året blevet skænket byen af		Valdemarsfesten i 1940 var en af de hidtil største, men den overskyggedes alligevel af 1941, hvor så mange som 4.000 deltagere indenfor (hvilket man senere indrømmede var for mange) og i titusindvis af tilskuere udenfor var mødt op. Aftenen var desuden speciel, fordi kronprinseparret for første gang besøgte Aarhus med den lille prinsesse Margrethe, og kronprinsen i øvrigt indviede [[Aarhus Bybanner]]. Bybanneret var tidligere på året blevet skænket byen af spejderkorpsene i anledning af byjubilæet, og det indtog herefter hæderspladsen ved fremtidige Valdemarsfester i domkirken.
	spejderkorpsene i anledning af byjubilæet, og det indtog herefter hæderspladsen ved fremtidige Valdemarsfester i domkirken.

	I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag.		I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag.
Linje 19:		Linje 18:
	I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke\|Skt. Johannes]] og [[Skt. Pauls Kirke]] til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til [[Folkets Hus]] og senere til [[Aarhus-Hallen]] og [[Rådhushallen]]. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang.		I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke\|Skt. Johannes]] og [[Skt. Pauls Kirke]] til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til [[Folkets Hus]] og senere til [[Aarhus-Hallen]] og [[Rådhushallen]]. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang.

	[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940.		[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet i 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940.

	Stedse med Dannebrog som omdrejningspunkt.		Stedse med Dannebrog som omdrejningspunkt.

Valdemar Poulsens Vej

Hemik — Fri, 29 May 2026 07:40:22 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:40
Linje 16:		Linje 16:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Uffesvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 07:38:52 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:38
Linje 2:		Linje 2:

	Navnegruppe af danske sagnpersoner syd for [[Skanderborgvej]] i Kongsvang i Viby.		Navnegruppe af danske sagnpersoner syd for [[Skanderborgvej]] i Kongsvang i Viby.
	Der var forslag om navn efter arkitekt Chr. E. Rohde, der havde været ejer af		Der var forslag om navn efter arkitekt [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)\|Chr. E. Rohde]], der havde været ejer af
	arealet, men navngivet i 1953 efter den danske sagnhelt Uffe med tilnavnet		arealet, men navngivet i 1953 efter den danske sagnhelt Uffe med tilnavnet
	hin Spage. Han var søn af kong Vermund og bl.a. skildret hos Saxo. På et		hin Spage. Han var søn af kong Vermund og bl.a. skildret hos Saxo. På et
Linje 16:		Linje 16:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Tørv

Hemik — Fri, 29 May 2026 07:36:34 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:36
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Tørv''' (~~el.~~ Tørv Streetfood på Aarhus Ø) er et lille street food marked med food trucks og madcontainere på [[Aarhus Ø]]. Madmarkedet ~~ligger~~ på kanten af ~~det nybyggede~~ Aarhus Ø og de gamle havnebygninger. Det er genbo til grillbaren [[Havnens Perle]] og den tidligere terminal til [[Molslinjen]].		'''Tørv''' (eller Tørv Streetfood på Aarhus Ø) var et lille street food-marked med food trucks og madcontainere på [[Aarhus Ø]], Pier 3. Madmarkedet lå på kanten af Aarhus Ø og de gamle havnebygninger. Det var genbo til grillbaren [[Havnens Perle]] og den tidligere terminal til [[Molslinjen]].

	Grunden, som Tørv ~~ligger~~ på ~~i dag~~, er en del af lokalplanen for området. Meningen er, at der skal bygges på den, men det vides ikke præcist, hvornår det sker. ~~Derfor er~~ Tørv ~~et pop-up madmarked, som~~ åbnede i januar 2022 og ~~bliver liggende på grunden, indtil det kommende byggeri er på plads~~.		Grunden, som Tørv lå på, var en del af lokalplanen for området. Meningen er, at der skal bygges på den, men det vides ikke præcist, hvornår det sker. Tørv åbnede i januar 2022 og lukkede i sensommeren 2024.

	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

Tålforvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 07:28:58 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:28
Linje 10:		Linje 10:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Tusindhandelen

Hemik — Fri, 29 May 2026 07:27:57 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:27
Linje 10:		Linje 10:
	'''Tusindhandelen''' var en købmandsbutik i Aarhus i [[Volden 1]].		'''Tusindhandelen''' var en købmandsbutik i Aarhus i [[Volden 1]].

	Indehaveren var [[Anders Peter Hansen (1865-1922)\|Anders Peter Hansen]], en aarhusiansk købmand, der drev købmandsforretning i Aarhus fra 1891, og ved sin død i 1922 havde han "Tusindhandelen".		Indehaveren var [[Anders Peter Hansen (1865-1922)\|Anders Peter Hansen]], en aarhusiansk købmand, der drev købmandsforretning i Aarhus fra 1891, og ved sin død i 1922 havde han 'Tusindhandelen'.

	== Tusindhandelen på AarhusArkivet ==		== Tusindhandelen på AarhusArkivet ==

Turisthotellet

Hemik — Fri, 29 May 2026 07:27:15 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 09:27
Linje 10:		Linje 10:
	'''Turisthotellet''' var beliggende i [[Rosenkrantzgade 2]] i perioden 1920 til starten af 1950'erne. I 1920 overtog hotelejer J. Sørensen restaurationslokalerne fra restauratricerne M. Petersen og S. Laursen, som havde drevet Jernbanekaféen på adressen. Sørensen havde tidligere været på Hotel Nøjsomhed i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]]. I 1924 overtog S. Boutrup hotellet, men allerede i 1925 gik han konkurs, og hotellet blev sat på tvangsauktion. J. Sørensen overtog det igen som ufyldestgjort panthaver, og året efter fik han beværterbevilling.		'''Turisthotellet''' var beliggende i [[Rosenkrantzgade 2]] i perioden 1920 til starten af 1950'erne. I 1920 overtog hotelejer J. Sørensen restaurationslokalerne fra restauratricerne M. Petersen og S. Laursen, som havde drevet Jernbanekaféen på adressen. Sørensen havde tidligere været på Hotel Nøjsomhed i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]]. I 1924 overtog S. Boutrup hotellet, men allerede i 1925 gik han konkurs, og hotellet blev sat på tvangsauktion. J. Sørensen overtog det igen som ufyldestgjort panthaver, og året efter fik han beværterbevilling.

	I 1927 gennemførte politiet en razzia på hotellet ~~natten til den 17. marts~~. Politiet havde holdt opsyn med en gruppe kvinder, som arbejdede som prostituerede, og de var begyndt at holde til på Turisthotellets værelser. Hotelkarlen blev anholdt og tiltalt for rufferi, og han blev ved kriminalretten i Aarhus idømt fire måneders fængsel. Efter at have anket dommen til landsretten, blev den nedsat til 40 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Sørensen var til møde i [[Østergade]]s Forsamlingshus da razziaen fandt sted, og i sidste ende opgav statsadvokaten at rejse tiltale mod ham på grund af manglende beviser. To af kvinderne blev idømt henholdsvis 14 og 20 dages fængsel.		I 1927 - natten til den 17. marts - gennemførte politiet en razzia på hotellet. Politiet havde holdt opsyn med en gruppe kvinder, som arbejdede som prostituerede, og de var begyndt at holde til på Turisthotellets værelser. Hotelkarlen blev anholdt og tiltalt for rufferi, og han blev ved kriminalretten i Aarhus idømt fire måneders fængsel. Efter at have anket dommen til landsretten, blev den nedsat til 40 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Sørensen var til møde i [[Østergade]]s Forsamlingshus, da razziaen fandt sted, og i sidste ende opgav statsadvokaten at rejse tiltale mod ham på grund af manglende beviser. To af kvinderne blev idømt henholdsvis 14 og 20 dages fængsel.

	I 1929 overtog enkefru Dorthea Økjær hotellet, og hun forblev ejer i hvert fald indtil 1941. Der kom ikke flere rufferisager, men i 1933 kom hotellet igen i avisen da et forældrepar, som boede på et af værelserne, havde dræbt deres barn, hvorefter de havde forsøgt at begå selvmord.		I 1929 overtog enkefru Dorthea Økjær hotellet, og hun forblev ejer i hvert fald indtil 1941. Der kom ikke flere rufferisager, men i 1933 kom hotellet igen i avisen, da et forældrepar, som boede på et af værelserne, havde dræbt deres barn, hvorefter de havde forsøgt at begå selvmord.

	Turisthotellet blev sat til salg i 1950, hvilket kunne læses i [[Aarhus Stiftstidende]]: "Turisthotellet. Rosenkrantzgade, m. Lokaler og 24 Vær., alt ledigt, velegn. til Kontor, lettere Engros-Forretning, Hotel Garni, Pensionat, sælges. Udbet. ca. 35.000 Kr.". Lokalerne blev senere indrettet til kontorer.		Turisthotellet blev sat til salg i 1950, hvilket kunne læses i [[Aarhus Stiftstidende]]: ''"Turisthotellet. Rosenkrantzgade, m. Lokaler og 24 Vær., alt ledigt, velegn. til Kontor, lettere Engros-Forretning, Hotel Garni, Pensionat, sælges. Udbet. ca. 35.000 Kr."''. Lokalerne blev senere indrettet til kontorer.

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
Linje 27:		Linje 27:
	== Litteratur & kilder ==		== Litteratur & kilder ==
	* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 106-107		* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 106-107
	* Aarhus Stiftstidende, 04-03-1950		* Aarhus Stiftstidende, 04.03.1950

	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Knud Erik Mortensen (1937-)

JanneMarieBarslev — Fri, 29 May 2026 07:24:21 GMT

JanneMarieBarslev flyttede siden Knud Erik Mortensen (1937-) til Knud Erik Mortensen (1937-2026)

Ny side

[[Fil:Knud Erik Mortensen (1937-).jpg|thumbnail|Knud Erik Mortensen, [[Socialdemokratiet]]]]
'''Knud Erik Mortensen''' (født den 20. juni 1937, død den 19. maj 2026) var medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1986 til den 31. december 2001 for [[Socialdemokratiet]].

=== Medlem af ... ===
*Udvalget for økonomiske og administrative anliggender 1986-2001
*Udvalget for kommunale forsyningsvirksomheder 1986-2001

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Trøjborgvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:57:30 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:57
Linje 10:		Linje 10:

	Oprindelig har vejen været en markvej mellem Grenaa og [[Randers landeveje]].		Oprindelig har vejen været en markvej mellem Grenaa og [[Randers landeveje]].
	Navngivet i 1897 efter [[Dronning Margrethes Vej 4\|Villa Trøjborg]], der lå på [[Dronning Margrethes Vej]]		Navngivet i 1897 efter [[Dronning Margrethes Vej 4\|Villa Trøjborg]], der lå på [[Dronning Margrethes Vej 4]], indtil den blev nedrevet i 1982. Navnet Trøjborg forekommer første gang
	4, indtil den blev nedrevet i 1982. Navnet Trøjborg forekommer første gang
	i 1632 med en omtale af Trøjborg Bæk. Senere kendes det fra en have og		i 1632 med en omtale af Trøjborg Bæk. Senere kendes det fra en have og
	et traktørsted i området. I 1896 begyndte man byggerier mellem Dronning		et traktørsted i området. I 1896 begyndte man byggerier mellem Dronning
Linje 18:		Linje 17:

	Gaden stiger jævnt fra Dronning Margrethes Vej mod Finsensgade og er karakteriseret af den markante forskel mellem karrébebyggelsen langs gadens nordside og kirkegårdens grønne arealer mod syd.		Gaden stiger jævnt fra Dronning Margrethes Vej mod Finsensgade og er karakteriseret af den markante forskel mellem karrébebyggelsen langs gadens nordside og kirkegårdens grønne arealer mod syd.
	Da Trøjborgvej fungerer som forbindelses- og fordelingsgade for kvarteret, er det ellers gode ~~gade-miljø~~ udsat for en stor trafikbelastning.		Da Trøjborgvej fungerer som forbindelses- og fordelingsgade for kvarteret, er det ellers gode gademiljø udsat for en stor trafikbelastning.

	===Adresser på Trøjborgvej===		===Adresser på Trøjborgvej===
Linje 30:		Linje 29:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* Aarhus bys gader og veje Tillæg nr. 2		* Aarhus bys gader og veje Tillæg nr. 2

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Trygsvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:55:17 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:55
Linje 10:		Linje 10:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Trouville

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:48:38 GMT

Vis ændringer

Tretommervej

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:33:36 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:33
Linje 12:		Linje 12:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Tretommerparken

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:32:59 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:32
Linje 1:		Linje 1:
	Boligbebyggelsen '''Tretommerparken''' 1 - 16 og 47 - 109 ligger i bydelen [[Risskov]] og er tegnet af arkitekt [[Thorkil Ry Andersen (1912-1994)\|Thorkil Ry Andersen]].		Boligbebyggelsen '''Tretommerparken''' 1-16 og 47-109 ligger i bydelen [[Risskov]] og er tegnet af arkitekt [[Thorkil Ry Andersen (1912-1994)\|Thorkil Ry Andersen]].

	Den lille homogene boligbebyggelse var i sin oprindelse opført, således at husene havde udsigt over [[Aarhusbugten]] til [[Mols]]. Bebyggelsen ~~beestår~~ af 10 kædehuse og 32 rækkehuse, og er placeret mellem forskelligartet byggeri og en stor trafikåre (se [[Grenåvej]]).		Den lille homogene boligbebyggelse var i sin oprindelse opført, således at husene havde udsigt over [[Aarhusbugten]] til [[Mols]]. Bebyggelsen består af ti kædehuse og 32 rækkehuse og er placeret mellem forskelligartet byggeri og en stor trafikåre (se [[Grenåvej]]).
	~~Huse~~ har hver især en lille have tilknyttet. Resten af arealet er udlagt til fælles parkareal.		Husene har hver især en lille have tilknyttet. Resten af arealet er udlagt til fælles parkareal.

	== Tretommerparken på AarhusArkivet ==		== Tretommerparken på AarhusArkivet ==

Trepkasgade

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:31:44 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:31
Linje 16:		Linje 16:
	13. bataljon og deltog med hæder i Slaget ved Isted, hvorunder han blev		13. bataljon og deltog med hæder i Slaget ved Isted, hvorunder han blev
	ramt af en fjendtlig kugle. Gaden blev anlagt i perioden 1911 til 1925 og indgik		ramt af en fjendtlig kugle. Gaden blev anlagt i perioden 1911 til 1925 og indgik
	i den byplan, som stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Chr. Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]		i den byplan, som stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Chr. Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] udformede i 1898
	udformede i 1898

	===Adresser på Trepkasgade ===		===Adresser på Trepkasgade ===
Linje 26:		Linje 25:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Tordenskjoldsgade 1

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:26:17 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:26
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	Bygningen på '''Tordenskjoldsgade 1''' er tegnet og opført i 1900 af murermester A.J. Sørensen. Bygningen er en ~~4 1/2~~ etages hjørneejendom i røde sten og med grå beklædning på stueetagens facade. Ejendommen har seks fag mod Tordenskjoldsgade, ét smigfag og tre fag mod [[Trøjborgvej]].		Bygningen på '''Tordenskjoldsgade 1''' er tegnet og opført i 1900 af murermester A.J. Sørensen. Bygningen er en 4½-etages hjørneejendom i røde sten og med grå beklædning på stueetagens facade. Ejendommen har seks fag mod Tordenskjoldsgade, ét smigfag og tre fag mod [[Trøjborgvej]].

	=== Restaurationer i [[Tordenskjoldsgade]] 1 ===		=== Restaurationer i [[Tordenskjoldsgade]] 1 ===

Tousvej

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:25:40 GMT

Torngade

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:20:39 GMT

Tordenskjoldsgade

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:17:09 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:17
Linje 18:		Linje 18:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Knud Erik Mortensen (1937-)

Hemik — Fri, 29 May 2026 06:11:48 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Knud Erik Mortensen (1937-).jpg\|thumbnail\|Knud Erik Mortensen, [[Socialdemokratiet]]]]		[[Fil:Knud Erik Mortensen (1937-).jpg\|thumbnail\|Knud Erik Mortensen, [[Socialdemokratiet]]]]
	'''Knud Erik Mortensen''' (født den 20. juni 1937) var medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1986 til den 31. december 2001 for [[Socialdemokratiet]].		'''Knud Erik Mortensen''' (født den 20. juni 1937, død den 19. maj 2026) var medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1986 til den 31. december 2001 for [[Socialdemokratiet]].

	=== Medlem af ... ===		=== Medlem af ... ===

Grundlovsegen i Rådhusparken

Hemik — Thu, 28 May 2026 06:07:08 GMT

← Ældre version		Versionen fra 28. maj 2026, 08:07
Linje 1:		Linje 1:
	'''"Grundlovsegen"''' blev plantet i forbindelse med, at Grundloven havde 150-års jubilæum i 1999. ~~Det~~ blev fejret i hele Danmark. Grundlovsfejringen i 1999 viste nye tendenser, hvor borgernes aktive medborgerskab var et stort tema. Særligt børn og unge spillede en stor rolle på grundlovsdagen.		''''Grundlovsegen i Rådhusparken''' blev plantet i forbindelse med, at Grundloven havde 150-års jubilæum i 1999. Detet blev fejret i hele Danmark. Grundlovsfejringen i 1999 viste nye tendenser, hvor borgernes aktive medborgerskab var et stort tema. Særligt børn og unge spillede en stor rolle på grundlovsdagen.

	Børneparlamentsdagen den 22. marts 1999, hvor 178 elever fra 60 danske grundskoler var inviteret ind på Christiansborg for at drøfte og stemme om en lang række lovforslag (formuleret af skoleklasser fra hele landet) med udvalgte ministre, var med til at præge og inspirere til grundlovsfejringen den 5. juni 1999.		Børneparlamentsdagen den 22. marts 1999, hvor 178 elever fra 60 danske grundskoler var inviteret ind på Christiansborg for at drøfte og stemme om en lang række lovforslag (formuleret af skoleklasser fra hele landet) med udvalgte ministre, var med til at præge og inspirere til grundlovsfejringen den 5. juni 1999.

	Om fredagen den 4. juni drog 828 unge fra hele landet til København for at deltage i arrangementet næste dag. De repræsenterede Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), [[DGI-Huset\|Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI)]] og De Danske Skytteforeninger (DDS). Optoget i København bestod af flere historiske tableauer. De unge var bl.a. med til at samle et 100 kvadratmeter danmarkskort ude foran Christiansborg. For deres deltagelse fik de unge et egetræ med hjem til landets 275 kommuner. Egetræs-initiativet var opstået på baggrund af Folketingets Grundlovskomité. Folketingets formand (Ivar Hansen) uddelte om morgenen på jubilæumsdagen et egetræ til tre unge fra hver kommune. De rejste herefter hjem med træerne, der blev plantet samme dag i forbindelse med lokale grundlovsfester.		Om fredagen den 4. juni drog 828 unge fra hele landet til København for at deltage i arrangementet næste dag. De repræsenterede Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), [[DGI-Huset\|Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI)]] og De Danske Skytteforeninger (DDS). Optoget i København bestod af flere historiske tableauer. De unge var bl.a. med til at samle et 100 kvadratmeter stort danmarkskort ude foran Christiansborg. For deres deltagelse fik de unge et egetræ med hjem til landets 275 kommuner. Egetræs-initiativet var opstået på baggrund af Folketingets Grundlovskomité. Folketingets formand Ivar Hansen (V) uddelte om morgenen på jubilæumsdagen et egetræ til tre unge fra hver kommune. De rejste herefter hjem med træerne, der blev plantet samme dag i forbindelse med lokale grundlovsfester.

	I Aarhus blev ~~”Grundlovsegen”~~ plantet i [[Rådhusparken]] af borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og de tre unge repræsentanter fra Aarhus (Malene, Sidsel og Anders) om eftermiddagen lørdag den 5. juni 1999. Efter plantningen fortsatte fejringen indenfor på [[Aarhus Rådhus\|~~Rådhuset~~]] i ly for regnen.		I Aarhus blev Grundlovsegen plantet i [[Rådhusparken]] af borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og de tre unge repræsentanter fra Aarhus (Malene, Sidsel og Anders) om eftermiddagen lørdag den 5. juni 1999. Efter plantningen fortsatte fejringen indenfor på [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] i ly for regnen.

	~~”Grundlovsegen”~~ er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''		Grundlovsegen er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Fil:Axelhoeg raadhus.png

JanneMarieBarslev — Wed, 27 May 2026 11:46:48 GMT

← Ældre version		Versionen fra 27. maj 2026, 13:46
Linje 1:		Linje 1:
	Fra "En by - en arkitekt" 1980		[[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] forslag til byens nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]]. Forslaget blev ikke brugt.

			Fra "En by - en arkitekt" 1980.

			[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
			[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

JanneMarieBarslev — Wed, 27 May 2026 11:23:48 GMT

Hvorfor forlade Aarhus?

Vis ændringer

Stadsingeniørens Kontor

JanneMarieBarslev — Wed, 27 May 2026 11:03:36 GMT

Oscar Jørgensen

← Ældre version		Versionen fra 27. maj 2026, 13:03
Linje 48:		Linje 48:
	=== Oscar Jørgensen ===		=== Oscar Jørgensen ===

	~~Stadsingeniør~~ fra 1. september 1894 til 18 marts 1930.		[[Oscar Jørgensen]] var stadsingeniør fra 1. september 1894 til 18 marts 1930.

	=== A.J. Rambøll ===		=== A.J. Rambøll ===

Forside

JanneMarieBarslev — Wed, 27 May 2026 06:50:41 GMT

← Ældre version		Versionen fra 27. maj 2026, 08:50
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Knud Blach Petersen~~ (~~1919~~-~~2008~~)\|Ugens wikiartikel: ~~Knud Blach Petersen forenede hård beton og bløde værdier~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Ugens wikiartikel: C.F. Møller – en jysk arkitekt med varigt aftryk]]</h2>

	[[Fil:~~B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:000276386 l.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	~~Hvis man lægger beton og [[Brabrand]] sammen, vil regnestykkets resultat oftest pege i retning af arkitekt~~ [[~~Knud Blach Petersen~~ (~~1919~~-~~2008~~)\|~~Knud Blach Petersen~~]], ~~der~~ i ~~anden halvdel af 1900-tallet var et stort navn inden for arkitekturen~~. ~~Han er blandt andet kendt for sit arbejde for [[Brabrand Boligforening]]~~, ~~der tæller projekter som [[Hans Broges Parken]]~~, ~~[[Søvangen]]~~, og ~~ikke mindst [[Gellerupparken]]~~. ~~Brugen af beton skabte ham dog både tilhængere~~ og ~~kritikere gennem årene~~.		[[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Valdemar Møller]] blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg. Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

	[[~~Knud Blach Petersen~~ (~~1919~~-~~2008~~)\|Læs mere om ~~Knud Blach Petersen~~]]		[[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Læs mere om C.F. Møller]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

← Ældre version		Versionen fra 27. maj 2026, 08:50
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Knud Blach Petersen~~ (~~1919~~-~~2008~~)\|Ugens wikiartikel: ~~Knud Blach Petersen forenede hård beton og bløde værdier~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Ugens wikiartikel: C.F. Møller – en jysk arkitekt med varigt aftryk]]</h2>

	[[Fil:~~B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:000276386 l.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	~~Hvis man lægger beton og [[Brabrand]] sammen, vil regnestykkets resultat oftest pege i retning af arkitekt~~ [[~~Knud Blach Petersen~~ (~~1919~~-~~2008~~)\|~~Knud Blach Petersen~~]], ~~der~~ i ~~anden halvdel af 1900-tallet var et stort navn inden for arkitekturen~~. ~~Han er blandt andet kendt for sit arbejde for [[Brabrand Boligforening]]~~, ~~der tæller projekter som [[Hans Broges Parken]]~~, ~~[[Søvangen]]~~, og ~~ikke mindst [[Gellerupparken]]~~. ~~Brugen af beton skabte ham dog både tilhængere~~ og ~~kritikere gennem årene~~.		[[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Christian Frederik Valdemar Møller]] blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg. Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

	[[~~Knud Blach Petersen~~ (~~1919~~-~~2008~~)\|Læs mere om ~~Knud Blach Petersen~~]]		[[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|Læs mere om C.F. Møller]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:25
Linje 1:		Linje 1:
	'''Tousvej''' ligger, med sine knap ~~1200~~ meter, i [[Åbyhøj]] fra Silkeborgvej til [[Åbyvej]] i [[Åby\|Gl. Åby]]. Dele af vejen nord for [[Silkeborgvej]] blev nedlagt ved anlæg af [[Hasle Ringvej]].		'''Tousvej''' ligger med sine knap 1.200 meter i [[Åbyhøj]] fra Silkeborgvej til [[Åbyvej]] i [[Åby\|Gl. Åby]]. Dele af vejen nord for [[Silkeborgvej]] blev nedlagt ved anlæg af [[Hasle Ringvej]].

	Gravhøjen Toushøj har i sin tid givet navn til Tous Mark, som var beliggende nord for ejerlavet Gjellerup. En tid havde denne mark hørt til [[Åby Sogn]]. Vejen til marken blev kaldt Snaabevejen (af snab = skovstrækning), fordi den gik hen over Snaabe Vangen.		Gravhøjen Toushøj har i sin tid givet navn til Tous Mark, som var beliggende nord for ejerlavet Gjellerup. En tid havde denne mark hørt til [[Åby Sogn]]. Vejen til marken blev kaldt Snaabevejen (af snab = skovstrækning), fordi den gik hen over Snaabe Vangen.

	På nogle sammenkøbte ejendomme, herunder Tousmarkjorden, opførtes 1842-1843 en gård, der fik navnet [[Tousgård]]. Denne gård var fra 1871 til 1906 ejet af hofjægermester Iver Peter Theodor Quistgaard (1830-1910), der var gift med Severine Elisabeth Ingerslev, datter af [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)\|C.P.R. Ingerslev]] til [[Marselisborg]].		På nogle sammenkøbte ejendomme, herunder Tousmarkjorden, opførtes i 1842-1843 en gård, der fik navnet [[Tousgård]]. Denne gård var fra 1871 til 1906 ejet af hofjægermester Iver Peter Theodor Quistgaard (1830-1910), der var gift med Severine Elisabeth Ingerslev, datter af [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)\|C.P.R. Ingerslev]] til [[Marselisborg]].

	Ved en genopmåling af vejen i 1889 blev den på et aftegnet kort omtalt som "Den saakaldte Tousvej". Forleddet 'Tous' er af usikker oprindelse, men en sideform til personnavnet Tôki er en mulig fortolkning. Navnet Toke findes på mange runesten.		Ved en genopmåling af vejen i 1889 blev den på et aftegnet kort omtalt som 'Den saakaldte Tousvej'. Forleddet 'Tous' er af usikker oprindelse, men en sideform til personnavnet Tôki er en mulig fortolkning. Navnet Toke findes på mange runesten.

	I de første år af 1900-tallet besluttede sognerådet, at alle gader og veje i Aaby skulle have et navn, og første gang et gadenavn nævnes i deres forhandlingsprotokol er i 1905 - men Tousvej fik altså sit navn 16 år tidligere.		I de første år af 1900-tallet besluttede sognerådet, at alle gader og veje i Aaby skulle have et navn, og første gang et gadenavn nævnes i deres forhandlingsprotokol er i 1905 - men Tousvej fik altså sit navn 16 år tidligere.

	Jorderne omkring Aaby var i disse år præget af mange gartnerier. Ved starten af 1900 var der således en snes. I 1942 var det reduceret til 12 gartnerier, hvoraf 5 alene lå på Tousvej. Det største her hed ~~”Belgrano”~~ (af spansk: god høst) på Tousvej 79 på 5 tønder land. Det meste af arealet blev i 1957 solgt til Boligforeningen [[Boligforeningen Solgården\|Solgården]] og bygningerne er nu nedrevet.		Jorderne omkring Aaby var i disse år præget af mange gartnerier. Ved starten af 1900 var der således en snes. I 1942 var det reduceret til 12 gartnerier, hvoraf fem alene lå på Tousvej. Det største her hed 'Belgrano' (af spansk: god høst) på Tousvej 79 på fem tønder land. Det meste af arealet blev i 1957 solgt til Boligforeningen [[Boligforeningen Solgården\|Solgården]], og bygningerne er nu nedrevet.

	===Tousparken===		===Tousparken===

	I 1947 købte [[Åbyhøj Boligforening\|Aabyhøj Boligforening]] jorder på Tousvej af gartner Juul Knudsen, samt tilstødende jorde af gartner Leth Møller. Man satte arkitekt Bering Bryld i gang med at projektere boligbyggeriet Tousparken. Første del af byggeriet på 4 blokke ligger ud til Tousvej, og blev opført i årene 1948/1952. Disse blokke blev med 90 lejligheder med centralvarme, badekar og indbygget isskab. Endvidere blev der lavet 5 butikker.		I 1947 købte [[Åbyhøj Boligforening\|Aabyhøj Boligforening]] jorder på Tousvej af gartner Juul Knudsen samt tilstødende jorde af gartner Leth Møller. Man satte arkitekt Bering Bryld i gang med at projektere boligbyggeriet Tousparken. Første del af byggeriet på fire blokke ligger ud til Tousvej og blev opført i årene 1948-1952. Disse blokke blev med 90 lejligheder med centralvarme, badekar og indbygget isskab. Endvidere blev der lavet fem butikker.

	Allerede året efter, i 1953, tilbyggede man næste afsnit mellem Tousvej og [[Vibyvej]]. Der var først planlagt 90 lejligheder, men inden byggeriet i 1955 var færdigt, var det blevet udvidet til 120 lejligheder, 34 garager samt en stor legeplads. Man havde i denne forbindelse købt yderligere jorder af gartnerne Larsen og John Madsen. Dermed blev hele Aabyhøj Boligforenings samlede antal boliger forøget fra 131 til 341 lejligheder.		Allerede året efter - i 1953 - tilbyggede man næste afsnit mellem Tousvej og [[Vibyvej]]. Der var først planlagt 90 lejligheder, men inden byggeriet i 1955 var færdigt, var det blevet udvidet til 120 lejligheder, 34 garager samt en stor legeplads. Man havde i denne forbindelse købt yderligere jorder af gartnerne Larsen og John Madsen. Dermed blev hele Aabyhøj Boligforenings samlede antal boliger forøget fra 131 til 341 lejligheder.

	Gennem de første år var der mange butikker i og omkring Tousparken: Kolonial Tousvej 61, kiosk i nr. 65 og Richards Blomster i nr. 55. Herudover var der slagter Fisker og Diderichsen i Tousparken 1, Mejeriudsalget Vesterbro i nr. 5, damefrisørsalonen Elegance i nr. 17 og skomager Knudsen i nr. 17.		Gennem de første år var der mange butikker i og omkring Tousparken: Kolonial Tousvej 61, kiosk i nr. 65 og Richards Blomster i nr. 55. Herudover var der slagter Fisker og Diderichsen i Tousparken 1, Mejeriudsalget Vesterbro i nr. 5, damefrisørsalonen Elegance i nr. 17 og skomager Knudsen i nr. 17.
Linje 23:		Linje 23:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatterret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm Lundskovs hjemmeside] (læst 2023).		* [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm Lundskovs hjemmeside] (læst 2023).

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2026, 08:20
Linje 1:		Linje 1:
	'''Torngade''' eller '''Tårngade''' var en gade, der engang lå i [[City\|Aarhus Midtby]].		'''Torngade''' eller '''Tårngade''' var en gade, der engang lå i [[City\|Aarhus Midtby]].

	Gaden menes at have haft sit udspring i det lille torv mellem [[Aarhus Domkirke\|Aarhus Domkirkes]] kor i øst og [[Skolegyde]], hvorfra den fulgte sydsiden af kirken, indtil den drejede rundt om det dengang nybyggede tårn mod vest. Måske fortsatte gaden mod nord i [[Bispegyde]]. Navnet "Torngade" eller "Tårngade" var derfor formodentlig afledt af det igangværende kirkebyggeri med tårnet i vest.		Gaden menes at have haft sit udspring i det lille torv mellem [[Aarhus Domkirke\|Aarhus Domkirkes]] kor i øst og [[Skolegyde]], hvorfra den fulgte sydsiden af kirken, indtil den drejede rundt om det dengang nybyggede tårn mod vest. Måske fortsatte gaden mod nord i [[Bispegyde]]. Navnet Torngade eller Tårngade var derfor formodentlig afledt af det igangværende kirkebyggeri med tårnet i vest.

	Torngade er det ældst nævnte navn på en gade i Aarhus. Gaden nævnes første gang i 1302 i det latinske skrift ''Liber Capituli Arhusiensis'', som var en kirkelig dokumentsamling fra middelalderen. Omtalen af gaden findes i et skøde, der blev nedskrevet i forbindelse med overdragelsen af en gård, der lå i Torngade, til kannikerne ved Aarhus Domkirke i 1302. Selvom det er første gang, at gaden nævnes i skriftlige kilder, kan den udmærket have eksisteret mange år forinden.		Torngade er det ældst nævnte navn på en gade i Aarhus. Gaden nævnes første gang i 1302 i det latinske skrift 'Liber Capituli Arhusiensis', som var en kirkelig dokumentsamling fra middelalderen. Omtalen af gaden findes i et skøde, der blev nedskrevet i forbindelse med overdragelsen af en gård, der lå i Torngade, til kannikerne ved Aarhus Domkirke i 1302. Selvom det er første gang, at gaden nævnes i skriftlige kilder, kan den udmærket have eksisteret mange år forinden.

	Arkivar [[Jacob Langebek (1710-1775)]] har udarbejdet følgende afskrift af skødet i ’Aarhusiensis Liber’, folie 83:		Arkivar [[Jacob Langebek (1710-1775)]] har udarbejdet følgende afskrift af skødet i ’Aarhusiensis Liber’, folie 83:
Linje 17:		Linje 17:
	: ''Udstedt i Aarhus år 1302 på den første lørdag efter [mindedagen for] fundet af det hellige kors. [5. Maj 1302]''		: ''Udstedt i Aarhus år 1302 på den første lørdag efter [mindedagen for] fundet af det hellige kors. [5. Maj 1302]''

	Anders Præst fra Gosmer overdrog således sin gård til kannikerne ved Aarhus Domkirke i 1302. Efter skødet i ''Liber Capituli Arhusiensis'' følger en lignende skrivelse, som er en fuldmagt til Niels Bosøn fra Anders Præst, fordi han ikke selv kunne afgive møde.		Anders Præst fra Gosmer overdrog således sin gård til kannikerne ved Aarhus Domkirke i 1302. Efter skødet i 'Liber Capituli Arhusiensis' følger en lignende skrivelse, som er en fuldmagt til Niels Bosøn fra Anders Præst, fordi han ikke selv kunne afgive møde.

	Torngade eksisterede kun i få år efter, at skødet blev nedskrevet, da biskoppen i Aarhus, der på dette tidspunkt var [[Jens Assersøn (-1306)]], et par år senere ønskede at udvide kirkegården rundt kirken med mere plads til begravelser. Allerede i 1305 blev gadens strækning syd for domkirken således nedlagt. Den resterende del af Torngade vest for domkirken blev senere ændret til [[Bispegyde]] og i 1872 til [[Bispegade]].		Torngade eksisterede kun i få år, efter at skødet blev nedskrevet, da biskoppen i Aarhus, der på dette tidspunkt var [[Jens Assersøn (-1306)]], et par år senere ønskede at udvide kirkegården rundt kirken med mere plads til begravelser. Allerede i 1305 blev gadens strækning syd for domkirken således nedlagt. Den resterende del af Torngade vest for domkirken blev senere ændret til [[Bispegyde]] og i 1872 til [[Bispegade]].

	I dag findes der en [[Tårnvej]] i [[Aarhus Kommune]]. Den blev navngivet i 1926 og ligger i [[Viby]], hvor den har udsigt til [[Viby Kirke]] i nord.		I dag findes der en [[Tårnvej]] i [[Aarhus Kommune]]. Den blev navngivet i 1926 og ligger i [[Viby]], hvor den har udsigt til [[Viby Kirke]] i nord.
Linje 32:		Linje 32:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Første udgave af artiklen skrevet af Leif Dehnits, august 2018.		* Første udgave af artiklen skrevet af Leif Dehnits, august 2018.
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]