AarhusWiki - Seneste ændringer [da]

Forside

JanneMarieBarslev — Wed, 29 Jul 2026 05:30:22 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2026, 07:30
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Aarhus Rådhus~~\|Ugens wikiartikel: ~~Historien om et rådhus~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Ugens wikiartikel: Malersønnen fra Vendsyssel, der blev bykonge i Aarhus]]</h2>

	[[Fil:~~000318566~~ l.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:000496834 l.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	28. ~~april 1937 udskrev~~ [[~~Aarhus Byråd~~]] ~~en arkitektkonkurrence~~. ~~De var nemlig løbet tør for plads~~ i ~~den gamle~~ [[~~Rådhuse i~~ Aarhus\|~~rådhusbygning~~]] ~~på Domkirkepladsen, og et nyt rådhus skulle derfor på tegnebrættet~~. ~~Byggegrunden blev fundet på den gamle~~ [[~~Søndre Kirkegård]~~] ~~mellem [[Frederiks Allé~~]~~] og [[Park Allé]], hvor den sidste begravelse havde fundet sted i 1926. Der var selvfølgelig mange ting som konkurrencebidragene, skulle opfylde, men først~~ og ~~fremmest ønskede byrådet, at den nye rådhusbygning skulle ”udformes~~ som ~~en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””~~.		I år – nærmere bestemt 7. juli – ville den folkekære, aarhusianske borgmester, [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]], være fyldt 100 år. Thorkild Simonsen sad i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] i hele 31 år – 15 af disse som borgmester. Gennem sine mange år i byrådet var han med til at forme Aarhus – både gennem de helt store beslutninger som etableringen af [[Musikhuset Aarhus\|Musikhuset]] og gennem de mindre beslutninger som etablering af små kommunale øvelokaler.

	[[~~Aarhus Rådhus~~\|Læs mere om ~~Aarhus Rådhus~~]]		[[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Læs mere om Thorkild Simonsen (1926-2022)]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

Aarhus Domkirke

JanneMarieBarslev — Tue, 28 Jul 2026 09:30:51 GMT

← Ældre version		Versionen fra 28. jul. 2026, 11:30
(5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000441913 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Aarhus Domkirke set fra [[Bispetorvet]].Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg\|thumb\|right\|350px\|Aarhus Domkirke. Tegning, 1855]] </li>
	[[Fil:Aarhus Domkirke ~~1902~~.jpg~~\|350px~~\|thumb\|right\|~~Foto af Domkirken~~, ~~1902~~]]

	'''Aarhus Domkirke''', Sankt Clemens Kirke, ligger for enden af [[Store Torv]], med [[Bispetorvet]] syd for, og [[Domkirkepladsen]] nord for. Kirken blev opført i 1200-tallet.		'''Aarhus Domkirke''', Sankt Clemens Kirke, ligger for enden af [[Store Torv]], med [[Bispetorvet]] syd for, og [[Domkirkepladsen]] nord for. Kirken blev opført i 1200-tallet.
Linje 36:		Linje 35:

	====Tårn og spir====		====Tårn og spir====
			[[Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Domkirken i 1902 med tårnkonstruktionen fra 1877-1882-ombygningen.]]
	Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge nogle kilder ([[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955) blev løsningen blev at købe Tunøs gamle egeskov, som blev nedhugget. Til gengæld forpligtede man sig til at opføre en ny kirke på Tunø, som Domkirken havde vedligeholdelsespligt over indtil 1948.		Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge nogle kilder ([[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955) blev løsningen blev at købe Tunøs gamle egeskov, som blev nedhugget. Til gengæld forpligtede man sig til at opføre en ny kirke på Tunø, som Domkirken havde vedligeholdelsespligt over indtil 1948.

Linje 153:		Linje 153:
	== Galleri ==		== Galleri ==
	<div><ul>		<div><ul>
	<li style="display: inline-block;"> [[Fil:~~Aarhus Domkirke tegning 1855~~.jpg\|thumb\|none\|200px\|Aarhus Domkirke. ~~Tegning, 1855~~]] </li>		<li style="display: inline-block;"> [[Fil:Vejrhane 1775.jpg\|thumb\|none\|200px\|Vejrhane fra 1775. Oprindeligt opsat på Aarhus Domkirke. Billedet er bragt i Århus Stiftstidende 2 . august 1931. Fotograf og kunstner ukendt.]] </li>
	<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000391666 l.jpg\|thumb\|none\|200px\|Tagdækning med kobber af Aarhus Domkirke sommeren 1921. På taget ses mændene, der har arbejdet med taget. Ukendt fotograf, 1921, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>		<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000391666 l.jpg\|thumb\|none\|200px\|Tagdækning med kobber af Aarhus Domkirke sommeren 1921. På taget ses mændene, der har arbejdet med taget. Ukendt fotograf, 1921, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
	<li style="display: inline-block;"> [[Fil:~~Vejrhane 1775~~.jpg\|thumb\|none\|200px\|~~Vejrhane~~ fra ~~1775~~. ~~Oprindeligt opsat~~ på Aarhus Domkirke. ~~Billedet~~ er ~~bragt~~ i ~~Århus Stiftstidende 2~~ . ~~august 1931~~. Fotograf ~~og kunstner ukendt~~.]] </li>		<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000441868 l.jpg\|thumb\|none\|200px\|Aarhus Domkirke set fra [[Skt. Clemens Torv\|Sct. Clemens Torv]]. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
			<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000487711 l.jpg\|thumb\|none\|200px\|Interiørbillede fra Aarhus Domkirke. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
			<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000396643 l.jpg\|thumb\|none\|200px\|Portræt af biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)\|Jens Iversen Lange]] på et udsnit af Bernt Notkes altertavle til Aarhus Domkirke fra 1479. Altertavlen var bestilt af biskoppen selv og doneret til Aarhus Domkirke, hvor altertavlen stadig står. Biskop Jens Iversen Lange er malet i bedende stilling med bispestaven i hans favn, til venstre for ham er hans våbenskjold med de tre røde roser afbilledet. Til højre for Biskoppen er hans værnehelgen, evangelisten Johannes, malet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
	</ul></div>		</ul></div>

Fil:000487711 l.jpg

JanneMarieBarslev — Tue, 28 Jul 2026 09:12:52 GMT

JanneMarieBarslev lagde Fil:000487711 l.jpg op Interiørbillede fra Aarhus Domkirke Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Kirker

Ny side

== Beskrivelse ==
Interiørbillede fra [[Aarhus Domkirke]]

Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Kirker]]
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Fil:000441868 l.jpg

JanneMarieBarslev — Tue, 28 Jul 2026 09:10:40 GMT

JanneMarieBarslev lagde Fil:000441868 l.jpg op Aarhus Domkirke set fra Sct. Clemens Torv. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Kirker

Ny side

== Beskrivelse ==
[[Aarhus Domkirke]] set fra [[Sct. Clemens Torv]].

Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Kirker]]
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Fil:000441913 l.jpg

JanneMarieBarslev — Tue, 28 Jul 2026 09:04:00 GMT

JanneMarieBarslev lagde Fil:000441913 l.jpg op Aarhus Domkirke set fra Bispetorvet. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Kirker

Ny side

== Beskrivelse ==
[[Aarhus Domkirke]] set fra [[Bispetorvet]].

Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Kirker]]
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Aarhus Domkirke

JanneMarieBarslev — Tue, 28 Jul 2026 08:58:28 GMT

← Ældre version		Versionen fra 28. jul. 2026, 10:58
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	~~[[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg\|350px\|thumb\|right\|Domkirke. Tegning, 1855]]~~

	[[Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Domkirken, 1902]]		[[Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Domkirken, 1902]]
Linje 24:		Linje 23:

	=== Den nuværende domkirke ===		=== Den nuværende domkirke ===
	~~[[Fil:000391666 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tagdækning med kobber af Aarhus Domkirke sommeren 1921. På taget ses mændene, der har arbejdet med taget. Ukendt fotograf, 1921, Aarhus Stadsarkiv.]]~~

	~~[[Fil:Aarhus Domkirke 1950.jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Aarhus Domkirke. Foto, 1950]]~~

	I 948 fik Aarhus sin første biskop, Reginbrand. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende [[Vor Frue Kirke]] ligger – altså i [[Vestergade]]. Teorien med en placering i Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende så man i Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen.		I 948 fik Aarhus sin første biskop, Reginbrand. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende [[Vor Frue Kirke]] ligger – altså i [[Vestergade]]. Teorien med en placering i Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende så man i Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen.

Linje 155:		Linje 150:
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
	* [[Sogne i Aarhus Kommune]]		* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

			== Galleri ==
			<div><ul>
			<li style="display: inline-block;"> [[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg\|thumb\|none\|200px\|Aarhus Domkirke. Tegning, 1855]] </li>
			<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000391666 l.jpg\|thumb\|none\|200px\|Tagdækning med kobber af Aarhus Domkirke sommeren 1921. På taget ses mændene, der har arbejdet med taget. Ukendt fotograf, 1921, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
			<li style="display: inline-block;"> [[Fil:Vejrhane 1775.jpg\|thumb\|none\|200px\|Vejrhane fra 1775. Oprindeligt opsat på Aarhus Domkirke. Billedet er bragt i Århus Stiftstidende 2 . august 1931. Fotograf og kunstner ukendt.]] </li>
			</ul></div>

	== Aarhus Domkirke på AarhusArkivet ==		== Aarhus Domkirke på AarhusArkivet ==

Fil:Aarhus Domkirke 1950.jpg

JanneMarieBarslev — Tue, 28 Jul 2026 08:58:04 GMT

JanneMarieBarslev slettede siden Fil:Aarhus Domkirke 1950.jpg Filen er ubrugt: indholdet var: 'Aarhus Domkirke 1950 - Foto: Børge Venge. danskebilleder.dk' og den eneste forfatter var 'Kurt L' (talk)

Fil:Vejrhane 1775.jpg

JanneMarieBarslev — Tue, 28 Jul 2026 08:52:52 GMT

JanneMarieBarslev lagde Fil:Vejrhane 1775.jpg op Vejrhane fra 1775. Oprindeligt opsat på Aarhus Domkirke. Billedet er bragt i Århus Stiftstidende 2 . august 1931. Fotograf og kunstner ukendt. Kategori: Kirker

Ny side

== Beskrivelse ==
Vejrhane fra 1775. Oprindeligt opsat på [[Aarhus Domkirke]].

Billedet er bragt i [[Århus Stiftstidende]] 2 . august 1931. Fotograf og kunstner ukendt.

[[Kategori: Kirker]]
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Aarhus Domkirke

JanneMarieBarslev — Tue, 28 Jul 2026 07:47:50 GMT

Tårn og spir

← Ældre version		Versionen fra 28. jul. 2026, 09:47
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 36:		Linje 36:
	Den oprindelige stenkirke blev udbygget op gennem 1200-tallet, så en romansk basilika stod færdig omkring år 1300. Den brændte i 1330, hvorefter en genopbygning i gotisk stil fandt sted frem til ca. år 1500. Selvom der er foretaget restaureringer og ombygninger igennem årene, er det i dag i grove træk fortsat den gotiske katedral fra år 1500, der består.		Den oprindelige stenkirke blev udbygget op gennem 1200-tallet, så en romansk basilika stod færdig omkring år 1300. Den brændte i 1330, hvorefter en genopbygning i gotisk stil fandt sted frem til ca. år 1500. Selvom der er foretaget restaureringer og ombygninger igennem årene, er det i dag i grove træk fortsat den gotiske katedral fra år 1500, der består.

	Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på, ~~og det~~ blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de tre meter. ~~Domkirken er 93 meter lang og er~~ den ~~længste og højeste kirkebygning~~ i ~~landet~~.		Aarhus Domkirke rummer ca. 1.200 siddepladser.

			Domkirken er 93 meter lang og er den længste og højeste kirkebygning i landet.

			====Tårn og spir====
			Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge nogle kilder ([[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955) blev løsningen blev at købe Tunøs gamle egeskov, som blev nedhugget. Til gengæld forpligtede man sig til at opføre en ny kirke på Tunø, som Domkirken havde vedligeholdelsespligt over indtil 1948.

			Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på udført af tømrermester Peter Thomasen i Levring. En arbejder mistede livet under arbejdet, da han styrtede ned fra tårnet.

			Tårnet blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de tre meter. Det nye spir blev udført af tømrermester A.P. Skorstensgaard. Arbejdet med tårnet trak ud - blandt andet på grund af strejke.

			I den store forgyldte kugle, som findes under vejrhanen, ligger i et hylster et dokument med navnene på de håndværkere, der i 1878-1880 samt 1929-1931 var med til at bygge tårnet.

	~~Aarhus Domkirke rummer ca~~. 1.~~200 siddepladser~~.		En del af den gamle og mere tunge egetræskonstruktion fra 1877-1882-ombygningen blev beholdt ved ombygningen 1929-1931. Det er formodentligt denne gamle konstruktion, som gjorde at tårnet ikke styrtede sammen under den store [[4. juli katastrofen\|4. juli katastrofe]] i 1944. I stedet for en sammenstyrtning virkede den gamle konstruktion som en kontravægt, der fik spiret til at svinge tilbage på plads efter det kraftige lufttryk fra eksplosionen på havnen.

			Under besættelsen blev spiret kobbertag desuden beskadiget af tyske soldater, der brugte spiret som skydemål, hvorfor taget havde flere skudhuller.

			Beskadigelserne betød, at vand kunne trænge ind i tårnet, men grundet økonomi og ressourcemangel blev tårnet først repareret i 1955, da kirkeministeriet påbød det. På dette tidspunkt havde vand i over ti år kunne trænge ind i konstruktionen, hvilket medførte store rådskader.

			Selve kobbertaget blev restaureret af [[H. P. Salling & Sønner\|kobbersmedemester Salling]], der også havde arbejdet på ombygningen i 1929-1931, mens stilladskonstruktionen blev beregnet af arkitekt og kongelig bygningkonstruktør [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]], og bygget af tømrermester Fritz Laursen fra firmaet Skorstensgaard og Laursen. Fritz Laursen havde under 1929-1931 ombygningen været tømmersvend for A.P. Skorstensgaard. Der var således mange andengenerationshåndværkere fra 1929-1931-ombygingen, da tårnet blev renoveret i 1955.

	=== Danmarks største kirkeorgel ===		=== Danmarks største kirkeorgel ===
Linje 154:		Linje 171:
	* Pamflet om Aarhus Domkirkes hovedorgel af Aarhus Domkirke. 2018.		* Pamflet om Aarhus Domkirkes hovedorgel af Aarhus Domkirke. 2018.
	*Nationalmuseets optegnelser over Danmarks Kirker, Aarhus Domkirke, Inventar og gravminder, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-domkirke/		*Nationalmuseets optegnelser over Danmarks Kirker, Aarhus Domkirke, Inventar og gravminder, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-domkirke/
			* [[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955, ''"Aarhus skal betale for tyskernes modskabs-skydning mod domkirken"''
			* Århus Stiftstidende, 08.07.1955, ''"Aarhus domkirkes irgrønne spir skal ikke have brune lapper"''
			* Århus Stiftstidende, 12.08.1955, ''"Sidste gang stod stilladset om domkirkens spir i to aar"''

	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

Forside

JanneMarieBarslev — Mon, 27 Jul 2026 06:30:50 GMT

← Ældre version		Versionen fra 27. jul. 2026, 08:30
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)~~\|Ugens wikiartikel: ~~Høeg-Hansen formede byen, men missede kronen på værket~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Aarhus Rådhus\|Ugens wikiartikel: Historien om et rådhus]]</h2>

	[[Fil:~~Axel j h-hansen~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:000318566 l.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	~~Du kender uden tvivl flere af hans bygninger; det tidligere~~ [[Aarhus ~~Amtssygehus~~]] ~~ved~~ [[~~Ringgaden~~]], ~~som pt~~. ~~er ved at blive byudviklet, de imposante gule murstensejendomme, der strækker sig langs~~ [[~~Park Allé~~]] og [[~~Banegårdspladsen~~]] og ~~ikke mindst den ikoniske røde bygning, der også i fremtiden kommer til at udgøre hjertet af~~ [[~~Aarhus Idrætspark\|Aarhus Stadion~~]]. ~~Manden bag bygningerne er arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]]~~, ~~der havde~~ en ~~imponerende karriere i Aarhus indtil han pakkede sit gode tøj~~ og ~~forlod byen~~.		28. april 1937 udskrev [[Aarhus Byråd]] en arkitektkonkurrence. De var nemlig løbet tør for plads i den gamle [[Rådhuse i Aarhus\|rådhusbygning]] på Domkirkepladsen, og et nyt rådhus skulle derfor på tegnebrættet. Byggegrunden blev fundet på den gamle [[Søndre Kirkegård]] mellem [[Frederiks Allé]] og [[Park Allé]], hvor den sidste begravelse havde fundet sted i 1926. Der var selvfølgelig mange ting som konkurrencebidragene, skulle opfylde, men først og fremmest ønskede byrådet, at den nye rådhusbygning skulle ”udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””.

			[[Aarhus Rådhus\|Læs mere om Aarhus Rådhus]]
	[[~~Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)~~\|Læs mere om ~~Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)~~]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

Irisvej 6

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 08:18:06 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 10:18
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Irisvej 6''' er en adresse på [[Irisvej]] i villakvarteret [[Rosenvænget]], hvorpå der ligger en herskabelig villa opført i 1903 af købmand [[M.P. Sørensen]]. Huset hed oprindelig "Friland", men blev senere navngivet "Solvang".		'''Irisvej 6''' er en adresse på [[Irisvej]] i villakvarteret [[Rosenvænget]], hvorpå der ligger en herskabelig villa opført i 1903 af købmand [[M.P. Sørensen]]. Huset hed oprindelig 'Friland', men blev senere navngivet 'Solvang'.

	== Irisvej 6 på AarhusArkivet ==		== Irisvej 6 på AarhusArkivet ==

Holmevej

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 08:09:26 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 10:09
Linje 1:		Linje 1:
	'''Holmevej''' hed oprindeligt ''Vejen til Holme'' og gik fra [[Hads Herreds Landevej]] (nu [[Strandvejen]]) til [[Holme]] landsby sydvest for Aarhus.		'''Holmevej''' hed oprindeligt 'Vejen til Holme' og gik fra [[Hads Herreds Landevej]] (nu [[Strandvejen]]) til [[Holme]] landsby sydvest for Aarhus.

	I dag går Holmevej fra [[Christian X's Vej]] til [[Terp Skovvej]], mens vejstykket fra Terp Skovvej/ [[P.S. Krøyers Vej]] til Strandvejen i 1901 fik navneændring til [[Carl Nielsens Vej]].		I dag går Holmevej fra [[Christian X's Vej]] til [[Terp Skovvej]], mens vejstykket fra Terp Skovvej/[[P.S. Krøyers Vej]] til Strandvejen i 1901 fik navneændring til [[Carl Nielsens Vej]].

	== Holmevej på AarhusArkivet ==		== Holmevej på AarhusArkivet ==

Hjelmensgade 11

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 08:07:22 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 10:07
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	I 1930'erne drev Erna Vad et pensionat på ~~adressen~~, som hun senere flyttede til [[Østergade 25]].		I 1930'erne drev Erna Vad et pensionat på '''Hjelmensgade 11''', som hun senere flyttede til [[Østergade 25]].

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hjelmensgade 1

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 08:06:42 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 10:06
Linje 10:		Linje 10:
	'''Hjelmensgade 1''' er en adresse på [[Hjelmensgade]].		'''Hjelmensgade 1''' er en adresse på [[Hjelmensgade]].

	I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen, bl.a. pensionatet "Hjelmenshus", der i 1923 bragte en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori det tilbød kost og logi til "pæne Arbejdere og Haandværkere" til 75 kr. om måneden, en ret ~~dyr~~ pris.		I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen, bl.a. pensionatet 'Hjelmenshus', der i 1923 bragte en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori det tilbød kost og logi til ''"pæne Arbejdere og Haandværkere"'' til 75 kr. om måneden, en ret høj pris.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hjarnøgade 3

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 08:05:41 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 10:05
Linje 1:		Linje 1:
	'''Hjarnøgade 3-5''' er en adresse på [[Hjarnøgade]] i Aarhus.		'''Hjarnøgade 3-5''' er en adresse på [[Hjarnøgade]] i Aarhus.

	Bygningen på adressen blev opført som diakonisse- og plejehjem for [[Bethaniaforeningen]] i år 1917 og er tegnet af arkitekten [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]].		Bygningen på adressen blev opført som diakonisse- og plejehjem for [[Bethaniaforeningen]] i 1917 og er tegnet af arkitekten [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|Marcus Bech Fritz]].

	== Hjarnøgade 3-5 på AarhusArkivet ==		== Hjarnøgade 3-5 på AarhusArkivet ==

Hjelmager

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 08:04:58 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 10:04
Linje 12:		Linje 12:
	== Historie ==		== Historie ==

	[[Fil:DSC 8616--Hjelmager.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjelmager 2018~~, foto af~~ Ib Nicolajsen.]]		[[Fil:DSC 8616--Hjelmager.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hjelmager 2018. Foto: Ib Nicolajsen.]]

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 27:		Linje 27:

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	1 gård, 7 beboelseshuse med udhuse og en kombineret beboelse og forretning. Af disse i alt 9 komplekser er fire tidligere landbrugsejendomme, hvoraf altså kun en i dag fungerer som sådan.		Én gård, syv beboelseshuse med udhuse og en kombineret beboelse og forretning. Af disse i alt ni komplekser er fire tidligere landbrugsejendomme, hvoraf altså kun en i dag fungerer som sådan.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====

Søren Madsen

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 07:57:55 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 09:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Søren_Madsen.jpg\|200px\|thumb\|right\|Vognmand Søren Madsen]]		[[Fil:Søren_Madsen.jpg\|200px\|thumb\|right\|Vognmand Søren Madsen]]
	~~Vognmand~~ '''Søren Madsen'''~~, Ridder af Dannebrog og indehaver af Erindringsmedaljen,~~ født d. 16. januar 1837 i Aarhus.		'''Søren Madsen''' (født den 16. januar 1837 i Aarhus) var vognmand og ridder af Dannebrog og indehaver af Erindringsmedaljen.

	=== Karriere ===		=== Karriere ===
	~~Uddannet~~ som bødker~~. Deltog~~ i krigen 1864 og blev på grund af særlig flid og interesse straks udnævnt til underofficer.		Han var uddannet som bødker og deltog i krigen 1864 og blev på grund af særlig flid og interesse straks udnævnt til underofficer.

	~~Overtog~~ efter hjemkomsten fra krigen sin fars vognmandsforretning, som han ved hårdt arbejde udvidede i stor stil. ~~Søren Madsen~~ bragte endvidere de første hestetrukne [[Sporvogne i Århus\|omnibusser]] og [[Sporvogne i Århus\|hestesporvogne]] til Aarhus. I 30 år var han medlem af Remontekommissionen. Æresmedlem af Aarhus Vognmandsforening.		Søren Madsen overtog efter hjemkomsten fra krigen sin fars vognmandsforretning, som han ved hårdt arbejde udvidede i stor stil. Han bragte endvidere de første hestetrukne [[Sporvogne i Århus\|omnibusser]] og [[Sporvogne i Århus\|hestesporvogne]] til Aarhus. I 30 år var han medlem af Remontekommissionen. Æresmedlem af Aarhus Vognmandsforening.

	== Søren Madsen på AarhusArkivet ==		== Søren Madsen på AarhusArkivet ==
Linje 11:		Linje 11:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte III. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.		* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte III. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.


	[[Kategori:Erhvervsfolk]]		[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Søndergade 17

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 07:47:16 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 09:47
Linje 10:		Linje 10:
	Nedlagt adresse.		Nedlagt adresse.

	I 1920'erne og 1930'erne bedrev en række indehavere pensionat på '''Søndergade 17'''. Pensionatet gik undertiden under navnet "Lille Grand".		I 1920'erne og 1930'erne bedrev en række indehavere pensionat på '''Søndergade 17'''. Pensionatet gik undertiden under navnet 'Lille Grand'.

	I dag er stormagasinet [[Salling]] opført på grunden.		I dag er stormagasinet [[Salling]] opført på grunden.

Sønder Allé 3

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 07:46:10 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 09:46
Linje 9:		Linje 9:

	=== Restaurationer i [[Sønder Allé]] 3 ===		=== Restaurationer i [[Sønder Allé]] 3 ===
	* Park Alléens Vinstue (1924-ca.1938)		* Park Alléens Vinstue (1924-ca. 1938)
	# Bevillingshaver Jens Thomas Sørensen, som tidligere havde ejet [[Café Havndal]] i [[Skolegyde 8]].		# Bevillingshaver Jens Thomas Sørensen, som tidligere havde ejet [[Café Havndal]] i [[Skolegyde 8]].
	# 1924: Bestyrer Jens Jørgensen.		# 1924: Bestyrer Jens Jørgensen.

Sønder Allé 20

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 07:45:07 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 09:45
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	~~Omkring 1930~~ blev der drevet pensionat ~~på adressen~~.		På '''Sønder Allé 20''' blev der omkring 1930 drevet pensionat.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Skovvejen 91

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 07:35:41 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 09:35
Linje 14:		Linje 14:
	'''Skovvejen 91''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af handelsmand S. Sørensen i 1886. I 1934 installerede man vandklosetter, og i 1959 blev der foretaget ændringer af vinduerne i facaden på 2. etage.		'''Skovvejen 91''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af handelsmand S. Sørensen i 1886. I 1934 installerede man vandklosetter, og i 1959 blev der foretaget ændringer af vinduerne i facaden på 2. etage.

	Bygningen er ~~2,5~~ etager og fire fag. Det er en grundmuret, grønmalet og har et bølgeeternittag med to kviste og to ovenlysvinduer. Bygningen har en høj, muret hovedgesims med savskifte. Den oprindelige fagopdeling på 2. etage er ændret fra fire til to vinduesfag, hvilket er udført med en indfatning i fremtrukne, røde teglsten. Bygningen har desuden sålbænke af formsten på 1. etage.		Bygningen er 2½ etager og fire fag. Det er en grundmuret, grønmalet og har et bølgeeternittag med to kviste og to ovenlysvinduer. Bygningen har en høj, muret hovedgesims med savskifte. Den oprindelige fagopdeling på 2. etage er ændret fra fire til to vinduesfag, hvilket er udført med en indfatning i fremtrukne, røde teglsten. Bygningen har desuden sålbænke af formsten på 1. etage.

	Ejendommen har en stænkpudset og sortmalet sokkel, som er afsluttet med en skråkant. Den har nyere, hvidmalede helglasvinduer med trækrude på 1. etage og store helglasvinduer på 2. etage. Indgangspartiet har et overvindue og en nyere hvidmalet dør. Til kælderen findes en hvidmalet fyldningsdør		Ejendommen har en stænkpudset og sortmalet sokkel, som er afsluttet med en skråkant. Den har nyere, hvidmalede helglasvinduer med trækrude på 1. etage og store helglasvinduer på 2. etage. Indgangspartiet har et overvindue og en nyere hvidmalet dør. Til kælderen findes en hvidmalet fyldningsdør
Linje 23:		Linje 23:

	=== SAVE-registrering ===		=== SAVE-registrering ===
	Skovvejen 91 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.		Skovvejen 91 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

	=== Miljøbeskrivelse ===		=== Miljøbeskrivelse ===
Linje 50:		Linje 50:
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 91		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 91
	* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 91		* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 91
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* AarhusWiki, Skovvejen		* AarhusWiki, Skovvejen
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 91		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 91

Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)

Hemik — Tue, 21 Jul 2026 07:26:32 GMT

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2026, 09:26
Linje 6:		Linje 6:
	Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.		Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.

	[[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg\|thumbnail\|Smedenes fest i Aarhus-Hallen Skt. Knuds Torv 3 11. november 1938. Foto: Børge Venge]]		[[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg\|thumbnail\|Smedenes fest i Aarhus-Hallen, Skt. Knuds Torv 3, den 11. november 1938. <br>Foto: Børge Venge]]
	===Smedenes mange adresser i Aarhus===		===Smedenes mange adresser i Aarhus===
	I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse\|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". I 1973 rykkede foreningen til [[Mejlgade 95]], der blev kaldt ''Smedehuset''.		I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist - hvis ikke fuldstændigt - sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse\|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet 'Stiftelsen, Afdeling II'. I 1973 rykkede foreningen til [[Mejlgade 95]], der blev kaldt 'Smedehuset'.

	===Frichs og Centralværkstedets klubber===		===Frichs og Centralværkstedets klubber===
	Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken\|Frichs ]] og [[Centralværkstedet\|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.		Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken\|Frichs ]] og [[Centralværkstedet\|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber, efterhånden som medarbejdertallet steg.

	===Flere forbund fusionerer===		===Flere forbund fusionerer===
Linje 17:		Linje 17:

	===Dansk Metal (1995-)===		===Dansk Metal (1995-)===
	De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal.		De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og i ca. 1995 til Dansk Metal.

	===Litteratur og kilder===		===Litteratur og kilder===

Thorkild Simonsen (1926-2022)

JanneMarieBarslev — Fri, 10 Jul 2026 09:21:46 GMT

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Thorkild Simonsen (1926-).jpg|thumbnail|Thorkild Simonsen]]
+{{Infoboks-person
 '''Thorkild Simonsen''' (født den 7. juli 1926 i Øster Rubjerg, Vendsyssel, død den 4. september 2022 i Aarhus) var skoleinspektør, [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], indenrigsminister og desuden medlem af [[Aarhus Byråd]] 1966-1997 for [[Socialdemokratiet]].
@@ Linje 8: / Linje 28: @@
 === Aarhus Byråd ===
-[[Fil:Thorkild Simonsen 1966.jpg|300px|thumb|right|Skoleinspektør Thorkild Simonsen for fuld udblæsning ved [[Brobjergskolen]]s sidste skoledag i 1966]]
+[[Fil:Thorkild Simonsen 1966.jpg|350px|thumb|right|Skoleinspektør Thorkild Simonsen for fuld udblæsning ved [[Brobjergskolen]]s sidste skoledag i 1966]]
 I 1966 blev Thorkild Simonsen valgt til [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]. I 1970 fik han sin første rådmandspost, Magistratens 4. afd. (Undervisning og kultur), som han beholdt, indtil han ved årsskiftet 1981/1982 kunne overtage [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]]s borgmesterpost. Sideløbende bestred han en bestyrelsespost i Kommunernes Landsforening 1978-97, formand 1979-82 og 1986-92 samt næstformand 1994-97.

Fil:000496834 l.jpg

JanneMarieBarslev — Fri, 10 Jul 2026 09:19:16 GMT

JanneMarieBarslev lagde Fil:000496834 l.jpg op Tidligere borgmester Thorkild Simonsen følger valghandlingen til kommunalvalget på Aarhus Rådhus. Fotograf Kim Haugaard, 2017, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Politikere

Ny side

== Beskrivelse ==
Tidligere borgmester [[Thorkild Simonsen]] følger valghandlingen til kommunalvalget på [[Aarhus Rådhus]]. Fotograf Kim Haugaard, 2017, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Politikere]]
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Fil:Thorkild Simonsen (1926-).jpg

JanneMarieBarslev — Fri, 10 Jul 2026 09:17:44 GMT

JanneMarieBarslev slettede siden Fil:Thorkild Simonsen (1926-).jpg Filen er ubrugt: indholdet var: '== Beskrivelse == Portræt af Thorkild Simonsen (1926-), medlem af Byrådet for Socialdemokratiet. == Licensering == {{Cc-zero}} Kategori: Politikere Kategori: Politik'

Thorups Kælder

Hemik — Thu, 09 Jul 2026 10:41:55 GMT

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2026, 12:41
Linje 16:		Linje 16:
	Thorups Kælder afspejlede dens ejer Albert Thorup. Han havde en del lidt specielle holdninger. Blandt andet måtte der ikke komme kvinder i bodegaen, da han mente det var dårligt for vinen. Den idé havde han fra det gamle testamente. Albert Thorup var meget glad for at rejse. Han var ofte på længere ture i Sydeuropa og flyttede i 1919 permanent til Bordeaux, hvorfra han ville drive vinhandel. Hans søn, [[Knud Hakon Christian Thorup]] overtog derfor forretningen.		Thorups Kælder afspejlede dens ejer Albert Thorup. Han havde en del lidt specielle holdninger. Blandt andet måtte der ikke komme kvinder i bodegaen, da han mente det var dårligt for vinen. Den idé havde han fra det gamle testamente. Albert Thorup var meget glad for at rejse. Han var ofte på længere ture i Sydeuropa og flyttede i 1919 permanent til Bordeaux, hvorfra han ville drive vinhandel. Hans søn, [[Knud Hakon Christian Thorup]] overtog derfor forretningen.

	Knud Thorup drev Thorups Kælder frem til 1942, hvor ~~han overdrog~~ stedet til ~~sin~~ datter og svigersøn, Kirsten og Erik Thorup Christensen. De nye ejere lavede ikke de store ændringer ved stedet. De fik [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møllers tegnestue]] til at stå for indretningen. [[Helge Søgaard]] der var direktør i [[Den Gamle By]] stod for at designe stolene. Bodegaen gik fra at være et sted, hvor de fine herrer kom, til et sted for alle aarhusianere.		Knud Thorup drev Thorups Kælder frem til sin død i 1942, hvor stedet blev overdraget til hans datter og svigersøn, Kirsten og Erik Thorup Christensen. De nye ejere lavede ikke de store ændringer ved stedet. De fik [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møllers tegnestue]] til at stå for indretningen. [[Helge Søgaard]] der var direktør i [[Den Gamle By]] stod for at designe stolene. Bodegaen gik fra at være et sted, hvor de fine herrer kom, til et sted for alle aarhusianere.

	Kirsten og Erik Thorup Christensen drev stedet indtil midt i 1980’erne, hvor det blev overdraget til Albert Hill. Senere blev det overtaget af Mike Wilson.		Kirsten og Erik Thorup Christensen drev stedet indtil midt i 1980’erne, hvor det blev overdraget til Albert Hill. Senere blev det overtaget af Mike Wilson.

Forside

JanneMarieBarslev — Thu, 09 Jul 2026 06:06:30 GMT

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2026, 08:06
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Skåde~~\|Ugens wikiartikel: ~~Vesterbro – et område i forvandling~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Ugens wikiartikel: Høeg-Hansen formede byen, men missede kronen på værket]]</h2>

	[[Fil:~~Vesterbro Torv 1935~~-~~37 Aero Ekspress~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:Axel j h-hansen.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	[[~~Vesterbro~~]] ~~har gennem årene været centrum for flere forskellige funktioner~~. ~~Det var her, oplandets bønder og byens købmænd mødtes for~~ at ~~handle kvæg i slutningen af 1800-tallet~~, ~~det var her~~, ~~flere af byens større industrier så dagens lys~~, ~~og så har det~~ i ~~over 100 år været debatteret, om~~ [[~~Vesterbro Torv~~]] ~~skulle være et velsmurt trafikalt knudepunkt eller et rekreativt område~~. På en ~~ny udstilling opstillet på Vesterbro Torv kan du dykke dybere ned~~ i ~~kvarterets historie~~.		Du kender uden tvivl flere af hans bygninger; det tidligere [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Ringgaden]], som pt. er ved at blive byudviklet, de imposante gule murstensejendomme, der strækker sig langs [[Park Allé]] og [[Banegårdspladsen]] og ikke mindst den ikoniske røde bygning, der også i fremtiden kommer til at udgøre hjertet af [[Aarhus Idrætspark\|Aarhus Stadion]]. Manden bag bygningerne er arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], der havde en imponerende karriere i Aarhus indtil han pakkede sit gode tøj og forlod byen.


	[[~~Vesterbro~~\|Læs mere om ~~Vesterbro~~]]		[[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Læs mere om Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

Flemming Knudsen (1946-)

JanneMarieBarslev — Tue, 07 Jul 2026 09:06:22 GMT

Borgmesterposten

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 11:06
Linje 11:		Linje 11:
	I efteråret 1997 blev borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] pludselig udnævnt til indenrigsminister, hvorefter Knudsen overtog hjørnekontoret på rådhuset som borgmester - en post, han havde frem til årsskiftet 2001/2002. Ved valget i efteråret 1997 fik han det største antal personlige stemmer, godt 21.000. Ny kulturrådmand blev [[Torben Brandi Nielsen (1953-)\|Torben Brandi Nielsen]]. Den følgende valgkamp op til kommunalvalget i november 2001 var hård og bitter, og ikke mindst havde [[Venstre]] i partiets unge kandidat - [[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]] - fået en stærk, ung politiker, der kunne samle stemmer. Lettere blev det ikke af, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde udskrevet folketingsvalg til samme dag, som kommunalvalget skulle finde sted. Mange ønskede et systemskifte med en borgerlig politik. Den effekt ramte også lokalt - og dermed Knudsen. Bittert havde det også været for borgmesteren at konstatere, at hans valgplakater blev chikaneret og forfalsket.		I efteråret 1997 blev borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] pludselig udnævnt til indenrigsminister, hvorefter Knudsen overtog hjørnekontoret på rådhuset som borgmester - en post, han havde frem til årsskiftet 2001/2002. Ved valget i efteråret 1997 fik han det største antal personlige stemmer, godt 21.000. Ny kulturrådmand blev [[Torben Brandi Nielsen (1953-)\|Torben Brandi Nielsen]]. Den følgende valgkamp op til kommunalvalget i november 2001 var hård og bitter, og ikke mindst havde [[Venstre]] i partiets unge kandidat - [[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]] - fået en stærk, ung politiker, der kunne samle stemmer. Lettere blev det ikke af, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde udskrevet folketingsvalg til samme dag, som kommunalvalget skulle finde sted. Mange ønskede et systemskifte med en borgerlig politik. Den effekt ramte også lokalt - og dermed Knudsen. Bittert havde det også været for borgmesteren at konstatere, at hans valgplakater blev chikaneret og forfalsket.

	I 1919 var socialdemokraten [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] blevet byens første folkevalgte borgmester, og i alle årene derefter havde samme parti siddet på den politiske toppost. Nu tilfaldt det Knudsen at overlade magten til partiet Venstre ~~og en kvinde~~. Det skal tilføjes, at det politiske skifte kun blev muligt som følge af, at de radikale skiftede side og støttede valget af Louise Gade. Det er fremført, at ”kemien” mellem Knudsen og den radikale [[Peter Thyssen (1951-)\|Peter Thyssen]] var af en sådan karakter, at Thyssen af personlige grunde ikke kunne stemme for Socialdemokratiets borgmesterkandidat.		I 1919 var socialdemokraten [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] blevet byens første folkevalgte borgmester, og i alle årene derefter havde samme parti siddet på den politiske toppost. Nu tilfaldt det Knudsen at overlade magten til partiet Venstre. Det skal tilføjes, at det politiske skifte kun blev muligt som følge af, at de radikale skiftede side og støttede valget af Louise Gade. Det er fremført, at ”kemien” mellem Knudsen og den radikale [[Peter Thyssen (1951-)\|Peter Thyssen]] var af en sådan karakter, at Thyssen af personlige grunde ikke kunne stemme for Socialdemokratiets borgmesterkandidat.

	===Rådmand===		===Rådmand===

Borgmester i Aarhus

JanneMarieBarslev — Tue, 07 Jul 2026 07:56:14 GMT

Borgmestre i 1900-tallet

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 09:56
Linje 116:		Linje 116:
	*'''[[Knud Ørbæk Holch (1869-1941)\|Knud Ørbæk Holch]]''' - kongelig udnævnt borgmester 1926-1939		*'''[[Knud Ørbæk Holch (1869-1941)\|Knud Ørbæk Holch]]''' - kongelig udnævnt borgmester 1926-1939
	*'''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|Hans Peder Christensen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1933-1941		*'''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|Hans Peder Christensen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1933-1941
	*'''[[Erik Høgstrøm]]''' - [[Socialdemokratiet]] konstitueret borgmester 1939-1941		*'''[[Erik Høgstrøm]]''' - [[Socialdemokratiet]] konstitueret kongeligt udnævnt borgmester 1939-1941
	*'''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1942-1945		*'''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1942-1945
	*'''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1945-1958		*'''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1945-1958

Thorkild Simonsen (1926-2022)

JanneMarieBarslev — Tue, 07 Jul 2026 07:44:52 GMT

Initiativer i borgmesterperioden

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 09:44
Linje 20:		Linje 20:

	=== Initiativer i borgmesterperioden ===		=== Initiativer i borgmesterperioden ===
	Der blev taget store og kostbare initiativer i Thorkild Simonsens borgmestertid: Her skal blot peges på opførelsen af det nye kunstmuseum [[Aros]], modernisering af [[~~Atletion~~]], og ikke mindst blev der investeret store summer i renseanlæg mange steder i den store kommune. Det var resultatet af det såkaldte ”Terningenotat”, en samlet plan, som stadsdirektør Poul Erik Jensen og Thorkild Simonsen stod bag. Det var alt eller intet. Der kunne ikke vælges til og fra i notatet.		Der blev taget store og kostbare initiativer i Thorkild Simonsens borgmestertid: Her skal blot peges på opførelsen af det nye kunstmuseum [[Aros]], modernisering af [[Aarhus Stadion]], og ikke mindst blev der investeret store summer i renseanlæg mange steder i den store kommune. Det var resultatet af det såkaldte ”Terningenotat”, en samlet plan, som stadsdirektør Poul Erik Jensen og Thorkild Simonsen stod bag. Det var alt eller intet. Der kunne ikke vælges til og fra i notatet.

	Det var ikke altid lige let at styre den store socialdemokratiske byrådsgruppe. Der blev talt om fløje, og flere benyttede da også borgmesterens hyppige fravær til at promovere sig selv. Lettere blev det ikke af, at [[Vagn Særkjær (1942-)\|Vagn Særkjær]] i 1986 udgav en bog under titlen ”Politik bag dørene”, der karakteriserede byrådsgruppen og samarbejdet i denne. Som følge heraf måtte Vagn Særkjær 31. marts 1986 forlade byrådsgruppen.		Det var ikke altid lige let at styre den store socialdemokratiske byrådsgruppe. Der blev talt om fløje, og flere benyttede da også borgmesterens hyppige fravær til at promovere sig selv. Lettere blev det ikke af, at [[Vagn Særkjær (1942-)\|Vagn Særkjær]] i 1986 udgav en bog under titlen ”Politik bag dørene”, der karakteriserede byrådsgruppen og samarbejdet i denne. Som følge heraf måtte Vagn Særkjær 31. marts 1986 forlade byrådsgruppen.

Jan Ravn Christensen (1981-)

TNK — Tue, 07 Jul 2026 07:15:48 GMT

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 09:15
Linje 27:		Linje 27:

	=== Politik ===		=== Politik ===
	* 2010- : Medlem af Aarhus Byråd		* 2010-2024: Medlem af Aarhus Byråd

	==Litteratur & kilder==		==Litteratur & kilder==

Skovvejen 46N

Hemik — Mon, 06 Jul 2026 08:35:32 GMT

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2026, 10:35
Linje 19:		Linje 19:
	Senere blev villaen overtaget af sagfører [[J. Jarding]].		Senere blev villaen overtaget af sagfører [[J. Jarding]].

	Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegaarden]]. På området lå ~~villa~~ Sunhill og ~~villa~~ Højbo. I stedet for at rive villaerne ned, blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegaardens samlede bebyggelse, hvor Villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens Villa Højbo er forblevet fritliggende.		Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegaarden]]. På området lå Villa Sunhill og Villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned, blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegaardens samlede bebyggelse, hvor Villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens Villa Højbo er forblevet fritliggende.

	Begge villaer anvendes i dag til beboelse og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegaarden.		Begge villaer anvendes i dag til beboelse og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegaarden.

Hedda Lundh

Hemik — Mon, 06 Jul 2026 08:32:52 GMT

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2026, 10:32
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 8:		Linje 8:
	I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at producere og distribuere illegale blade. Gruppen opstod i studiemiljøet på Aarhus Universitet og var ledet af den litteraturstuderende [[Morten Ruge]]. Senere begyndte gruppen at arbejde med sabotage, og Lundh blev sat til at håndtere sprængstoffer på lige fod med gruppens mandlige medlemmer.		I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at producere og distribuere illegale blade. Gruppen opstod i studiemiljøet på Aarhus Universitet og var ledet af den litteraturstuderende [[Morten Ruge]]. Senere begyndte gruppen at arbejde med sabotage, og Lundh blev sat til at håndtere sprængstoffer på lige fod med gruppens mandlige medlemmer.

	I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende knyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[~~Klintegården~~]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade (1924-2016)]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen.		I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende knyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[Klintegaarden]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade (1924-2016)\|Else Marie Pade]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen.

	I slutningen af juni 1944 tog Lundh og hendes mand til København for at deltage i hendes fars 60-års fødselsdag - tilfældigvis samme dag, som gruppen i Aarhus var blevet stukket. Mændene, som hun havde arbejdet sammen med, var blevet taget af Gestapo, og hendes egen lejlighed var blevet ransaget. Kvindegruppen var dog blevet advaret i tide og var gået under jorden.		I slutningen af juni 1944 tog Lundh og hendes mand til København for at deltage i hendes fars 60-års fødselsdag - tilfældigvis samme dag, som gruppen i Aarhus var blevet stukket. Mændene, som hun havde arbejdet sammen med, var blevet taget af Gestapo, og hendes egen lejlighed var blevet ransaget. Kvindegruppen var dog blevet advaret i tide og var gået under jorden.
Linje 15:		Linje 15:

	=== Efter krigen ===		=== Efter krigen ===
	Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, ''En kvindelig jernbanesabotør'', siden i 2002 med den selvbiografiske bog fra besættelsestiden i Aarhus, ''Ikke noget theselskab''. I 2012, samme år som hun døde, kunne man også opleve hende i tv-dokumentaren~~, '~~'Danske modstandskvinder''.		Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, 'En kvindelig jernbanesabotør', siden i 2002 med den selvbiografiske bog fra besættelsestiden i Aarhus, 'Ikke noget theselskab'. I 2012, samme år som hun døde, kunne man også opleve hende i tv-dokumentaren 'Danske modstandskvinder'.

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==
	*Hedda ~~Lund~~: Ikke noget theselskab, Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]		*Hedda Lundh: Ikke noget theselskab, Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]
	*[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1828/origin/170/ Hedda Lundh, Dansk Kvindebiografisk Leksikon]		*[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1828/origin/170/ Hedda Lundh, Dansk Kvindebiografisk Leksikon]
	*[https://www.information.dk/indland/2012/03/piger-lotter Nekrolog i Information d. 9. marts 2012 af Pia Fris Laneth]		*[https://www.information.dk/indland/2012/03/piger-lotter Nekrolog i Information d. 9. marts 2012 af Pia Fris Laneth]

	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]

Reginehøj

Hemik — Mon, 06 Jul 2026 08:22:06 GMT

Skovvejen 83

Hemik — Mon, 06 Jul 2026 08:16:34 GMT

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2026, 10:16
Linje 50:		Linje 50:
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 83		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 83
	* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 83		* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 83
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* AarhusWiki, Skovvejen		* AarhusWiki, Skovvejen
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 83		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 83

Studestalden

Hemik — Mon, 06 Jul 2026 08:14:18 GMT

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2026, 10:14
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Studestalden.jpg\|350px\|thumb\|right\|Studestalden på Skovvejen 11. Foto: Jens Tønnesen ~~(1963-2014)~~, 1992]]		[[Fil:Studestalden.jpg\|350px\|thumb\|right\|Studestalden på Skovvejen 11. <br>Foto: Jens Tønnesen, 1992]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 11''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger '']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 11''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger '']]

Skovvejen 109

Hemik — Mon, 06 Jul 2026 08:12:40 GMT

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2026, 10:12
Linje 14:		Linje 14:
	'''Skovvejen 109''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af tømrer P. Nielsen i 1887. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.		'''Skovvejen 109''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af tømrer P. Nielsen i 1887. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.

	Ejendommen har ~~1,5 etager~~ og er tre fag. Den er grundmuret, hvidmalet og har et tegltag med en kvist og en skorsten. Bygningen har desuden tagudhæng med synlige, udskårne spærender, pudsede og mørke grønmalede bånd mellem vinduer ved disses over-og underkant samt pudsede anfangs-og slutsten i stik over 1. etages muråbninger.		Ejendommen har 1½ etage og er tre fag. Den er grundmuret, hvidmalet og har et tegltag med en kvist og en skorsten. Bygningen har desuden tagudhæng med synlige, udskårne spærender, pudsede og mørke grønmalede bånd mellem vinduer ved disses over- og underkant samt pudsede anfangs- og slutsten i stik over 1. etages muråbninger.

	Bygningen har en høj, pudset og hvidmalet sokkel, nyere, ubehandlede, ~~2-fags~~ vinduer med overrammer og et ~~3-fags~~ vindue i kvisten. Indgangspartiet har et overvindue og en fyldningsdør ned sideparti.		Bygningen har en høj, pudset og hvidmalet sokkel, nyere, ubehandlede, tofags vinduer med overrammer og et trefags vindue i kvisten. Indgangspartiet har et overvindue og en fyldningsdør ned sideparti.

	Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 109 ligger på matrikel nr. 1444 og havde derfor adressen Skovvejen 135 frem til 1934.		Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 109 ligger på matrikel nr. 1444 og havde derfor adressen Skovvejen 135 frem til 1934.
Linje 23:		Linje 23:

	=== SAVE-registrering ===		=== SAVE-registrering ===
	Skovvejen 109 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.		Skovvejen 109 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

	=== Miljøbeskrivelse ===		=== Miljøbeskrivelse ===
Linje 50:		Linje 50:
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 109		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 109
	* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 109		* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 109
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* AarhusWiki, Skovvejen		* AarhusWiki, Skovvejen
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 109		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 109

Skovvejen 103

Hemik — Mon, 06 Jul 2026 08:10:08 GMT

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2026, 10:10
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skovvejen 101, 103, 105.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 103 - den røde bygning i midten. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:Skovvejen 101, 103, 105.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 103 - den røde bygning i midten. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 103''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 103''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]
Linje 16:		Linje 16:
	I 1965 gennemførte man en større ombygning af ejendommen. Den indebar blandt andet, at man opførte en butiksfacade i ejendommens stueetage, hvor der blev indrettet et cafeteria. Det første cafeteria hed Tarena Cafeteria, men det blev senere til en grillbar og pizzaria, der skulle ligge komme til at ligge på adressen under skiftende navne helt frem til 2014, hvor ejendommens stueetage blev ombygget til beboelse.		I 1965 gennemførte man en større ombygning af ejendommen. Den indebar blandt andet, at man opførte en butiksfacade i ejendommens stueetage, hvor der blev indrettet et cafeteria. Det første cafeteria hed Tarena Cafeteria, men det blev senere til en grillbar og pizzaria, der skulle ligge komme til at ligge på adressen under skiftende navne helt frem til 2014, hvor ejendommens stueetage blev ombygget til beboelse.

	Skovvejen 103 har ~~3,5~~ etager og er fire fag. Det er en rødstensbygning med et skifertag, som har to kviste og en skorsten. Ejendommen har en høj, pudset hovedgesims med tandsnitsmotiv, pudsede vinduesindfatninger og gennemgående sålbænke på 2. og 3. etage samt fordakninger med tandsnit over vinduerne på 2. etage.		Skovvejen 103 har 3½ etager og er fire fag. Det er en rødstensbygning med et skifertag, som har to kviste og en skorsten. Ejendommen har en høj, pudset hovedgesims med tandsnitsmotiv, pudsede vinduesindfatninger og gennemgående sålbænke på 2. og 3. etage samt fordakninger med tandsnit over vinduerne på 2. etage.

	Bygningens underetage er pudset og hvidmalet, og ejendommen har nyere, brunbejdsede helglasvinduer. I underetagen er vinduerne nye og hvidmalede. Tegn på ændringer fra den tidligere butiksfacade kan ses. Indgangspartiet har en dør, der er udført i aluminium, med stor rude og sideparti.		Bygningens underetage er pudset og hvidmalet, og ejendommen har nyere, brunbejdsede helglasvinduer. I underetagen er vinduerne nye og hvidmalede. Tegn på ændringer fra den tidligere butiksfacade kan ses. Indgangspartiet har en dør, der er udført i aluminium, med stor rude og sideparti.
Linje 25:		Linje 25:

	=== SAVE-registrering ===		=== SAVE-registrering ===
	Skovvejen 103 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.		Skovvejen 103 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

	=== Miljøbeskrivelse ===		=== Miljøbeskrivelse ===
Linje 52:		Linje 52:
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 103		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 103
	* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 103		* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 103
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* AarhusWiki, Skovvejen		* AarhusWiki, Skovvejen
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 103		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 103

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2026, 07:30
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Aarhus Rådhus~~\|Ugens wikiartikel: ~~Historien om et rådhus~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Ugens wikiartikel: Malersønnen fra Vendsyssel, der blev bykonge i Aarhus]]</h2>

	[[Fil:~~000318566~~ l.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:000496834 l.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	28. ~~april 1937 udskrev~~ [[~~Aarhus Byråd~~]] ~~en arkitektkonkurrence~~. ~~De var nemlig løbet tør for plads~~ i ~~den gamle~~ [[~~Rådhuse i~~ Aarhus\|~~rådhusbygning~~]] ~~på Domkirkepladsen, og et nyt rådhus skulle derfor på tegnebrættet~~. ~~Byggegrunden blev fundet på den gamle~~ [[~~Søndre Kirkegård]~~] ~~mellem [[Frederiks Allé~~]~~] og [[Park Allé]], hvor den sidste begravelse havde fundet sted i 1926. Der var selvfølgelig mange ting som konkurrencebidragene, skulle opfylde, men først~~ og ~~fremmest ønskede byrådet, at den nye rådhusbygning skulle ”udformes~~ som ~~en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””~~.		I år – nærmere bestemt 7. juli – ville den folkekære, aarhusianske borgmester, [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]], være fyldt 100 år. Thorkild Simonsen sad i [[Aarhus Byråd\|byrådet]] i hele 31 år – 15 af disse som borgmester. Gennem sine mange år i byrådet var han med til at forme Aarhus – både gennem de helt store beslutninger som etableringen af [[Musikhuset Aarhus\|Musikhuset]] og gennem de mindre beslutninger som etablering af små kommunale øvelokaler.

	[[~~Aarhus Rådhus~~\|Læs mere om ~~Aarhus Rådhus~~]]		[[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Læs mere om Thorkild Simonsen (1926-2022)]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

← Ældre version		Versionen fra 27. jul. 2026, 08:30
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)~~\|Ugens wikiartikel: ~~Høeg-Hansen formede byen, men missede kronen på værket~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Aarhus Rådhus\|Ugens wikiartikel: Historien om et rådhus]]</h2>

	[[Fil:~~Axel j h-hansen~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:000318566 l.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	~~Du kender uden tvivl flere af hans bygninger; det tidligere~~ [[Aarhus ~~Amtssygehus~~]] ~~ved~~ [[~~Ringgaden~~]], ~~som pt~~. ~~er ved at blive byudviklet, de imposante gule murstensejendomme, der strækker sig langs~~ [[~~Park Allé~~]] og [[~~Banegårdspladsen~~]] og ~~ikke mindst den ikoniske røde bygning, der også i fremtiden kommer til at udgøre hjertet af~~ [[~~Aarhus Idrætspark\|Aarhus Stadion~~]]. ~~Manden bag bygningerne er arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]]~~, ~~der havde~~ en ~~imponerende karriere i Aarhus indtil han pakkede sit gode tøj~~ og ~~forlod byen~~.		28. april 1937 udskrev [[Aarhus Byråd]] en arkitektkonkurrence. De var nemlig løbet tør for plads i den gamle [[Rådhuse i Aarhus\|rådhusbygning]] på Domkirkepladsen, og et nyt rådhus skulle derfor på tegnebrættet. Byggegrunden blev fundet på den gamle [[Søndre Kirkegård]] mellem [[Frederiks Allé]] og [[Park Allé]], hvor den sidste begravelse havde fundet sted i 1926. Der var selvfølgelig mange ting som konkurrencebidragene, skulle opfylde, men først og fremmest ønskede byrådet, at den nye rådhusbygning skulle ”udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””.

			[[Aarhus Rådhus\|Læs mere om Aarhus Rådhus]]
	[[~~Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)~~\|Læs mere om ~~Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)~~]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2026, 08:06
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Skåde~~\|Ugens wikiartikel: ~~Vesterbro – et område i forvandling~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Ugens wikiartikel: Høeg-Hansen formede byen, men missede kronen på værket]]</h2>

	[[Fil:~~Vesterbro Torv 1935~~-~~37 Aero Ekspress~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:Axel j h-hansen.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	[[~~Vesterbro~~]] ~~har gennem årene været centrum for flere forskellige funktioner~~. ~~Det var her, oplandets bønder og byens købmænd mødtes for~~ at ~~handle kvæg i slutningen af 1800-tallet~~, ~~det var her~~, ~~flere af byens større industrier så dagens lys~~, ~~og så har det~~ i ~~over 100 år været debatteret, om~~ [[~~Vesterbro Torv~~]] ~~skulle være et velsmurt trafikalt knudepunkt eller et rekreativt område~~. På en ~~ny udstilling opstillet på Vesterbro Torv kan du dykke dybere ned~~ i ~~kvarterets historie~~.		Du kender uden tvivl flere af hans bygninger; det tidligere [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Ringgaden]], som pt. er ved at blive byudviklet, de imposante gule murstensejendomme, der strækker sig langs [[Park Allé]] og [[Banegårdspladsen]] og ikke mindst den ikoniske røde bygning, der også i fremtiden kommer til at udgøre hjertet af [[Aarhus Idrætspark\|Aarhus Stadion]]. Manden bag bygningerne er arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], der havde en imponerende karriere i Aarhus indtil han pakkede sit gode tøj og forlod byen.


	[[~~Vesterbro~~\|Læs mere om ~~Vesterbro~~]]		[[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Læs mere om Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2026, 09:56
Linje 116:		Linje 116:
	*'''[[Knud Ørbæk Holch (1869-1941)\|Knud Ørbæk Holch]]''' - kongelig udnævnt borgmester 1926-1939		*'''[[Knud Ørbæk Holch (1869-1941)\|Knud Ørbæk Holch]]''' - kongelig udnævnt borgmester 1926-1939
	*'''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|Hans Peder Christensen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1933-1941		*'''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|Hans Peder Christensen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1933-1941
	*'''[[Erik Høgstrøm]]''' - [[Socialdemokratiet]] konstitueret borgmester 1939-1941		*'''[[Erik Høgstrøm]]''' - [[Socialdemokratiet]] konstitueret kongeligt udnævnt borgmester 1939-1941
	*'''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1942-1945		*'''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1942-1945
	*'''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1945-1958		*'''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]''' - [[Socialdemokratiet]] borgmester 1945-1958

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2026, 10:22
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:Reginehoej oversigtsplan til bebyggelse ved vorregaards forlaengelse 1954.jpg\|350px\|thumb\|right\|Oversigtsplan til bebyggelse ved Vorregaards Allés forlængelse. Plan af Max Boje Rasmussen.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1954.]]		[[Fil:Reginehoej oversigtsplan til bebyggelse ved vorregaards forlaengelse 1954.jpg\|350px\|thumb\|right\|Oversigtsplan til bebyggelse ved Vorregaards Allés forlængelse. Plan af Max Boje Rasmussen.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1954.]]
	[[Fil:Reginehoej kort boligforeningen vesterbo 1958.jpg\|350px\|thumb\|right\|Reginehøj-bebyggelsen ved Boligforeningen Vesterbo. Situationsplan af Gravers, Richter og Boje Rasmussen. Kilde: Stadsarkiktektens Kontor, 1958.]]		[[Fil:Reginehoej kort boligforeningen vesterbo 1958.jpg\|350px\|thumb\|right\|Reginehøj-bebyggelsen ved Boligforeningen Vesterbo. Situationsplan af Gravers, Richter og Boje Rasmussen. Kilde: Stadsarkiktektens Kontor, 1958.]]
	''' Reginehøj''' (~~tidl.~~ gård) er et bykvarter i [[Christiansbjerg]]-området i det nordlige Aarhus. Bykvarteret Reginehøj er opkaldt efter den tidligere gård ''Reginehøj'', der lå placeret ved de nuværende gader [[Elmegade]] og [[Ny Tjørnegade]]. Gården blev nedrevet og dens jorder blev senere omdannet til bykvarteret Reginehøj, der også er navnet på den store blokbebyggelse der blev opført i 1960'erne.		''' Reginehøj''' (tidligere gård) er et bykvarter i [[Christiansbjerg]]-området i det nordlige Aarhus. Bykvarteret Reginehøj er opkaldt efter den tidligere gård Reginehøj, der lå placeret ved de nuværende gader [[Elmegade]] og [[Ny Tjørnegade]]. Gården blev nedrevet, og dens jorder blev senere omdannet til bykvarteret Reginehøj, der også er navnet på den store blokbebyggelse, der blev opført i 1960'erne.

	=== Gårdens oprindelse ===		=== Gårdens oprindelse ===
	[[Aarhus Mark\|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.		[[Aarhus Mark\|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.

	Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet blev også anvendt til det nye bykvarter, der voksede op omkring gården. I 1897 skiftede kvarteret Reginehøj navn til [[Christiansbjerg]].		Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)\|Anders Kruuse Houmann]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet blev også anvendt til det nye bykvarter, der voksede op omkring gården. I 1897 skiftede kvarteret Reginehøj navn til [[Christiansbjerg]].

	=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===		=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===
	Området blev i dispositionsplanen fra 1949 udlagt til boligbebyggelse i to etager samt tagetage.		Området blev i dispositionsplanen fra 1949 udlagt til boligbebyggelse i to etager samt tagetage.

	Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]], var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.		Den overvejende del af Reginehøj - orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]] - var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som Uldalls Haver) på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.

	Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt [[Max Boje Rasmussen]] og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel.		Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt [[Max Boje Rasmussen]] og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½-etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel.
	Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret.		Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret.

	===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne===		===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne===
	Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen VesterBo]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”		Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen VesterBo]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ''”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse".''
	Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960.		Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj den 24. juni 1960.

	I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem [[Vorregårds Allé]] og [[Finsensgade]]. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé.		I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem [[Vorregårds Allé]] og [[Finsensgade]]. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé.
Linje 50:		Linje 50:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.
	* Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Kommunes arkiv, byrådsjournalsager 1862-1985, 1968, 20-130, heri sager fremlagt på 37-1968.		* Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Kommunes arkiv, byrådsjournalsager 1862-1985, 1968, 20-130, heri sager fremlagt på 37-1968.

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]