AarhusWiki - Seneste ændringer [da]

Gratiakirken

Hemik — Fri, 02 Oct 2026 10:41:18 GMT

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2026, 12:41
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Gratiakirken2.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gratiakirken. ~~Fotograf~~: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gratiakirken2.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gratiakirken. Foto: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Gratiakirken''' er en evangelisk-luthersk frikirke, som har mange lighedstræk med den danske folkekirke.Navnet stammer fra latin og betyder ’af nåde’. Gratia henviser til en af den lutherske reformations fem’sola’er’. De fem solaer er:		'''Gratiakirken''' er en evangelisk-luthersk frikirke, som har mange lighedstræk med den danske folkekirke. Navnet stammer fra latin og betyder ’af nåde’. Gratia henviser til en af den lutherske reformations fem’sola’er’. De fem solaer er:

	1. af skriften alene,		1. af skriften alene,
Linje 18:		Linje 18:
	5. ære til Gud alene.		5. ære til Gud alene.

	Det peger hen på den bibelske frelseslære om, at Gud frelser mennesket gratis, altså		Det peger hen på den bibelske frelseslære om, at Gud frelser mennesket gratis, altså uden at mennesket præsterer noget som helst for sin frelse.
	uden at mennesket præsterer noget som helst for sin frelse.

	Gratiakirken ser sig selv i forhold til folkekirken som en mere konservativ menighed. De to kirker har mange fællestræk, men Gratiakirken mener, at folkekirken er alt for pluralistisk og dermed ikke følger Bibelen. Det væsentligste for Gratiakirken er at se sig selv som en del af kristendommen. Medlemmerne ser sig selv som meget konservative i deres kristendom, og med dette menes der, at kirkens fokus er fuldt ud på Kristus. Kristus er i centrum, og medlemmerne lægger vægt på ikke at gå på kompromis med Bibelen. Deres tro på Gud bunder i, at mennesket har behov for Guds frelse.		Gratiakirken ser sig selv i forhold til folkekirken som en mere konservativ menighed. De to kirker har mange fællestræk, men Gratiakirken mener, at folkekirken er alt for pluralistisk og dermed ikke følger Bibelen. Det væsentligste for Gratiakirken er at se sig selv som en del af kristendommen. Medlemmerne ser sig selv som meget konservative i deres kristendom, og med dette menes der, at kirkens fokus er fuldt ud på Kristus. Kristus er i centrum, og medlemmerne lægger vægt på ikke at gå på kompromis med Bibelen. Deres tro på Gud bunder i, at mennesket har behov for Guds frelse.

	===Gruppens historie i lokalområdet===		===Gruppens historie i lokalområdet===
	Gratiakirkens historie begynder i 1978, hvor nogle unge fra andre menigheder rundt om i Danmark flytter til Aarhus. Hos disse unge opstår der et behov for at samles til gudstjeneste i Aarhus, så de ikke længere behøver at tage tilbage til deres barndomshjem for at praktisere deres tro. Disse unge mennesker begynder at samles i husmenigheder i Aarhus, og her afholder de fælles gudstjenester. I 1984 bliver der for alvor gjort noget ud af disse møder. Dette resulterer i, at en missionsforening og nogle studerende danner en reel menighed ved navn Gratia Evangelisk-Luthersk Menighed. Dette sker den 6. juli 1984, og menigheden har		Gratiakirkens historie begynder i 1978, hvor nogle unge fra andre menigheder rundt om i Danmark flytter til Aarhus. Hos disse unge opstår der et behov for at samles til gudstjeneste i Aarhus, så de ikke længere behøver at tage tilbage til deres barndomshjem for at praktisere deres tro. Disse unge mennesker begynder at samles i husmenigheder i Aarhus, og her afholder de fælles gudstjenester. I 1984 bliver der for alvor gjort noget ud af disse møder. Dette resulterer i, at en missionsforening og nogle studerende danner en reel menighed ved navn Gratia Evangelisk-Luthersk Menighed. Dette sker den 6. juli 1984, og menigheden har på dette tidspunkt syv medlemmer. Pastor Leif G. Jensen fra Løsning bliver deres præst og sjælesørger.
	på dette tidspunkt syv medlemmer. Pastor Leif G. Jensen fra Løsning bliver deres præst og sjælesørger.

	Et år efter dannelsen flytter menigheden ind i lejede lokaler på Sdr. Ringgade i Aarhus centrum. Kirken ændrer navn til Gratiakirken. Efter fem år i bygningerne på Sdr. Ringgade flytter menigheden til en lagerbygning i [[Bissensgade]]. Dette skyldes, at interessen for Gratiakirken vokser. Lagerbygningen bliver kirkens tilholdssted de kommende 15 år. Her kommer der desuden flere nye tiltag, bl.a. løbesedler og RadioGratia – en radiokanal, som stadig eksisterer. Medlemstallet stiger i årenes løb, og dette er årsagen til, at kirken i		Et år efter dannelsen flytter menigheden ind i lejede lokaler på Sdr. Ringgade i Aarhus centrum. Kirken ændrer navn til Gratiakirken. Efter fem år i bygningerne på Sdr. Ringgade flytter menigheden til en lagerbygning i [[Bissensgade]]. Dette skyldes, at interessen for Gratiakirken vokser. Lagerbygningen bliver kirkens tilholdssted de kommende 15 år. Her kommer der desuden flere nye tiltag, bl.a. løbesedler og RadioGratia – en radiokanal, som stadig eksisterer. Medlemstallet stiger i årenes løb, og dette er årsagen til, at kirken i

Skovvejen 21-51

Hemik — Fri, 02 Oct 2026 07:38:48 GMT

Vis ændringer

Havnecafeen

Hemik — Fri, 02 Oct 2026 07:23:35 GMT

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2026, 09:23
Linje 14:		Linje 14:
	Efter færdigombygningen af lokalerne i Mindegade åbnede Carl Jensen Havnecafeen som restaurant og café tirsdag den 17. august 1920.		Efter færdigombygningen af lokalerne i Mindegade åbnede Carl Jensen Havnecafeen som restaurant og café tirsdag den 17. august 1920.

	I 1926 ansatte Carl Jensen Søren Sørensen som bestyrer af caféen, og da Jensen døde i 1934 købte Søren Sørensen ejendommen og fik rigtig beværterbevilling.		I 1926 ansatte Carl Jensen Søren Sørensen som bestyrer af caféen, og da Jensen døde i 1934, købte Søren Sørensen ejendommen og fik rigtig beværterbevilling.

	I årene inden Havnecafeen lukkede, stod ~~tidl.~~ cirkusdirektør [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|Eugen Pfänner]] og hustruen [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)\|Oda Pfänner]] for at lede restauranten. Efter nedlukningen købte de [[Skovvejens Kro]].		I årene inden Havnecafeen lukkede, stod tidligere cirkusdirektør [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|Eugen Pfänner]] og hustruen [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)\|Oda Pfänner]] for at lede restauranten. Efter nedlukningen købte de [[Skovvejens Kro]], der blev til [[Cirkuskroen]].

	=== Nedrivning ===		=== Nedrivning ===
Linje 28:		Linje 28:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Stiftstidende. ~~11-~~06-1920.		* Aarhus Stiftstidende, 11.06.1920.
	* Aarhus Stiftstidende. ~~15-~~08-1920.		* Aarhus Stiftstidende, 15.08.1920.
	* Aarhus Stiftstidende. ~~04-~~01-1960.		* Aarhus Stiftstidende, 04.01.1960.
	* Aarhus Stiftstidende. ~~06-~~03-1960.		* Aarhus Stiftstidende, 06.03.1960.
	* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 154		* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 154

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Mad & drikke]]		[[Kategori:Mad & drikke]]

Jakob Søgaard Clausen (1993-)

Hemik — Fri, 02 Oct 2026 06:00:29 GMT

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2026, 08:00
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Jakob Søgaard Clausen		\|titel=Jakob Søgaard Clausen
	\|billede=Fil:000524722 l.jpg		\|billede=Fil:000524722 l.jpg
	\|billedtekst=Portræt af politiker Jakob Søgaard Clausen. ~~Fotograf~~ Lise Balsby, 2025, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Portræt af politiker Jakob Søgaard Clausen. <br>Foto: Lise Balsby, 2025, Aarhus Stadsarkiv.
	\|navn=Jakob Søgaard Clausen		\|navn=Jakob Søgaard Clausen
	\|født=1993		\|født=1993
Linje 22:		Linje 22:

	'''Jakob Søgaard Clausen''' (født i 1993) er medlem af [[Aarhus Byråd]] siden den 1. januar 2022 for [[Dansk Folkeparti]]. Han forlod Dansk Folkeparti i august 2022 og fortsatte som løsgænger i byrådet. I marts 2023 meldte Søgaard Clausen sig ind i [[Danmarksdemokraterne]].		'''Jakob Søgaard Clausen''' (født i 1993) er medlem af [[Aarhus Byråd]] siden den 1. januar 2022 for [[Dansk Folkeparti]]. Han forlod Dansk Folkeparti i august 2022 og fortsatte som løsgænger i byrådet. I marts 2023 meldte Søgaard Clausen sig ind i [[Danmarksdemokraterne]].

			Fra den 1. oktober 2026 og frem til den 1. februar 2027 holder Jakob Søgaard Clausen orlov fra byrådsarbejdet. Hans post overtages af Danmarksdemokraternes 1. suppleant Gitte Sturm.

	=== Byrådsposter ===		=== Byrådsposter ===

Hesselbækken

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:20:56 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:20
Linje 1:		Linje 1:
	~~Bækken~~, som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter gennem [[Den Gamle By]] og i rør under [[Vesterbrogade]] ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]<ref>http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Vesterbrogade.htm</ref>.		'''Hesselbækken''' er den bæk, som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter gennem [[Den Gamle By]] og i rør under [[Vesterbrogade]] ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]<ref>http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/Gade_Vesterbrogade.htm</ref>.

	Også omtalt som Hasselbækken.		Også omtalt som Hasselbækken.

	[[Kategori:Åer, bække & kilder]]		[[Kategori:Åer, bække & kilder]]

Hesselballe

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:19:58 GMT

Herbert Krawczyk, S.J.

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:15:10 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:15
Linje 1:		Linje 1:
	~~Polsk~~ præst i [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]]~~, født ''Herbert Paul Krawczyk'' den 16~~.~~11.1944 og~~ præsteviet den 24.~~08.~~1972.		'''Herbert Paul Krawczyk''' (født den 16. november 1944, død den 1. april 2025) var polsk præst i [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]]. Han blev præsteviet den 24. august 1972.

	== Historisk oprids og polakkernes genkomst ==		== Historisk oprids og polakkernes genkomst ==

	Et mindre antal katolske polakker kom i slutningen af ~~1960´erne~~ til Danmark herunder Aarhus, hvilket blev en anledning til at (gen)indføre regelmæssige messer på polsk rundt omkring i landet.		Et mindre antal katolske polakker kom i slutningen af 1960'erne til Danmark, herunder til Aarhus, hvilket blev en anledning til at (gen)indføre regelmæssige messer på polsk rundt omkring i landet.
	I Aarhus iværksattes dette omfattende pastorale arbejde af ''pater Grzelak'', der kom til byen fra Odense for hver måned at fejre nadver. Arbejdet overtoges senere af ~~førnævnte ''~~pater Herbert Krawczyk'', der i første omgang kom rejsende fra København en gang om måneden.		I Aarhus iværksattes dette omfattende pastorale arbejde af pater Grzelak, der kom til byen fra Odense for hver måned at fejre nadver. Arbejdet overtoges senere af pater Herbert Krawczyk, der i første omgang kom rejsende fra København en gang om måneden.

	== Pater Krawczyk forflyttes til Aarhus ==		== Pater Krawczyk forflyttes til Aarhus ==
Linje 10:		Linje 10:
	Forflyttelsen af pater Krawczyk fra København til Aarhus skete i begyndelsen af 1976. Her fungerede han som andenpræst samt præst for Jyllands polske katolikker, og i 1978 blev han gjort til ansvarlig præst for den katolske menighed i Grenaa.		Forflyttelsen af pater Krawczyk fra København til Aarhus skete i begyndelsen af 1976. Her fungerede han som andenpræst samt præst for Jyllands polske katolikker, og i 1978 blev han gjort til ansvarlig præst for den katolske menighed i Grenaa.

	Senere, op gennem ~~1980´erne~~ blev Polen sat i militær undtagelsestilstand. Konsekvensen blev en flygtningestrøm blandt andet til Danmark, hvilket betød et stigende behov for pastoral omsorg.		Senere - op gennem 1980'erne - blev Polen sat i militær undtagelsestilstand. Konsekvensen blev en flygtningestrøm blandt andet til Danmark, hvilket betød et stigende behov for pastoral omsorg.
	Denne pastorale omsorg kom for Krawczyks vedkommende i 1984 til udtryk i en række månedlige besøg til henholdsvis Esbjerg og Aalborg samt det af Røde Kors drevne ~~flygningecenter~~ i Hammel, hvor Krawczyk tog sig af flygtningene.		Denne pastorale omsorg kom for Krawczyks vedkommende i 1984 til udtryk i en række månedlige besøg til henholdsvis Esbjerg og Aalborg samt det af Røde Kors drevne flygtningecenter i Hammel, hvor Krawczyk tog sig af flygtningene.
	Flygtningearbejdet i Esbjerg blev dog af ressourcemæssige grunde indstillet i 1988 i modsætning til de polsktalende katolikker i Aalborg, der hver måned ~~forsat~~ blev besøgt.		Flygtningearbejdet i Esbjerg blev dog af ressourcemæssige grunde indstillet i 1988 i modsætning til de polsktalende katolikker i Aalborg, der hver måned fortsat blev besøgt.

	Netop som en anerkendelse af pater Krawczyks sjælesørgeriske virke blandt de polsktalende immigranter modtog han i 1997 Det polske Ridderkors af Polens præsident.		Netop som en anerkendelse af pater Krawczyks sjælesørgeriske virke blandt de polsktalende immigranter modtog han i 1997 Det polske Ridderkors af Polens præsident.

Helligånds Sogn

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:08:21 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:08
Linje 907:		Linje 907:
	'''Helligånds Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Christians Sogn]] i 1974. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.182 indbyggere, hvoraf 4.251 var registrerede medlemmer af folkekirken.		'''Helligånds Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]] og hører under [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet blev udskilt fra [[Christians Sogn]] i 1974. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.182 indbyggere, hvoraf 4.251 var registrerede medlemmer af folkekirken.

	I sognet findes [[Helligåndskirken]]. Kirken blev opført i 1984 ved arkitektfirmaet [[Sahl og Thomsen]]. Før den blev opført, brugte man den første Helligåndskirke på [[Snogebæksvej]] fra 1973 til 1984, det var en såkaldt vandrekirke udlejet af Kirkefonden. Der findes en sociologisk undersøgelse fra 2006 om brugerne af kirken. Undersøgelsen viser blandt andet, at det ikke kun er ældre der bruger kirken, og at nadveren er "et hit" blandt de unge.		I sognet findes [[Helligåndskirken]]. Kirken blev opført i 1984 ved arkitektfirmaet [[Sahl og Thomsen]]. Før den blev opført, brugte man den første Helligåndskirke på [[Snogebæksvej]] fra 1973 til 1984, det var en såkaldt vandrekirke udlejet af Kirkefonden. Der findes en sociologisk undersøgelse fra 2006 om brugerne af kirken. Undersøgelsen viser blandt andet, at det ikke kun er ældre, der bruger kirken, og at nadveren er 'et hit' blandt de unge.

	=== Befolkningsudvikling i Helligånds Sogn ===		=== Befolkningsudvikling i Helligånds Sogn ===

Helligåndshuset

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:06:53 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:06
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Helligåndshuset''' var en middelalderlig form for hospital, der lå ved [[Vestergade]] nær [[Immervad]] og [[Aarhus Å]], formodentlig i det område, hvor [[Magasin du Nord\|Magasin]] i dag ligger, dvs. [[Lille Torv 1-3]]. Til Helligåndshuset hørte også en kirkegård, ~~det~~ tilsyneladende lå vest for dets bygninger, da man har fundet levn efter begravelser ved [[Vestergade 3]].		'''Helligåndshuset''' var en middelalderlig form for hospital, der lå ved [[Vestergade]] nær [[Immervad]] og [[Aarhus Å]], formodentlig i det område, hvor [[Magasin du Nord\|Magasin]] i dag ligger, dvs. [[Lille Torv 1-3]]. Til Helligåndshuset hørte også en kirkegård, der tilsyneladende lå vest for dets bygninger, da man har fundet levn efter begravelser ved [[Vestergade 3]].

	I Danmark omtales Helligåndshuse først i sidste halvdel af 1200-tallet, og det er formodentlig også i denne periode, at der blev oprettet et i Aarhus. I hvert fald fremgår det af Aarhus kannikebords jordebog fra begyndelsen af 1300-tallet, at byens Helligåndshus allerede eksisterede og var ældre end jordebogen. Kapellet nævnes desuden i et testamente fra 1322, og i 1354 modtog forstanderen for Helligåndshuset, kannik [[Thomas Hennikesen]], et betydeligt bidrag blandt andet til kirkens genopbygning og reparation. Helligåndshuset omtales ydermere i et pavebrev fra 1494.		I Danmark omtales Helligåndshuse først i sidste halvdel af 1200-tallet, og det er formodentlig også i denne periode, at der blev oprettet et i Aarhus. I hvert fald fremgår det af Aarhus kannikebords jordebog fra begyndelsen af 1300-tallet, at byens Helligåndshus allerede eksisterede og var ældre end jordebogen. Kapellet nævnes desuden i et testamente fra 1322, og i 1354 modtog forstanderen for Helligåndshuset, kannik [[Thomas Hennikesen]], et betydeligt bidrag blandt andet til kirkens genopbygning og reparation. Helligåndshuset omtales ydermere i et pavebrev fra 1494.
Linje 14:		Linje 14:
	Domkirkens statutter fra 1388 bekræftede, at forstanderen for Helligåndshuset tillige skulle være kannik ved domkirken, og han havde til opgave at bestyre stiftelsen og sørge for kapellets gejstlige betjening. Endvidere skulle han af sit beneficiums indtægter vedligeholde kirken og måske hele gården.		Domkirkens statutter fra 1388 bekræftede, at forstanderen for Helligåndshuset tillige skulle være kannik ved domkirken, og han havde til opgave at bestyre stiftelsen og sørge for kapellets gejstlige betjening. Endvidere skulle han af sit beneficiums indtægter vedligeholde kirken og måske hele gården.

	Efter oprettelsen af et almindeligt hospital i Sortebrødreklostret, der i dag er [[Vor Frue Kirke]], blev beboerne i ~~Helligåndshusets~~ antageligt flyttet dertil. Herefter stod Helligåndshusets gård tom, og ved kongeligt brev af 26. august 1540 blev den overdraget til superintendenten. I brevet beskrives det, at gården lå ''"vesten ved Emmervay og så til Per Olsens gård vedtager og så sønder ned fra gaden og til åen"''.		Efter oprettelsen af et almindeligt hospital i Sortebrødreklostret, der i dag er [[Vor Frue Kirke]], blev beboerne i Helligåndshuset antageligt flyttet dertil. Herefter stod Helligåndshusets gård tom, og ved kongeligt brev af 26. august 1540 blev den overdraget til superintendenten. I brevet beskrives det, at gården lå ''"vesten ved Emmervay og så til Per Olsens gård vedtager og så sønder ned fra gaden og til åen"''.

	===Se også===		===Se også===

Hellerupvej 18

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:03:49 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:03
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Hellerupvej 18''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem'',''Villaerne'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Hellerupvej 18''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem'',''Villaerne'']]

	~~Villa~~ opført i funkisstil i 1933.		På '''Hellerupvej 18''' liger en villa, der er opført i funkisstil i 1933.

	Villaen er opført for kommuneassistent Ove Eibner og dennes tyskfødte hustru Gertrud.		Villaen er opført for kommuneassistent Ove Eibner og dennes tyskfødte hustru Gertrud.

	Villaen har en SAVE-værdi på 5.		Villaen har en [[SAVE]]-værdi på 5.

	== Hellerupvej 18 på AarhusArkivet ==		== Hellerupvej 18 på AarhusArkivet ==

Helgolandsgade 15

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:01:59 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:01
Linje 3:		Linje 3:
	Opført i 1885 af snedker Clemmensen.		Opført i 1885 af snedker Clemmensen.

	På adressen ligger en rødstensbygning i ~~2,5~~ etager med tegltag, en kvist samt en skorsten og fortandet gesims.		På adressen ligger en rødstensbygning i 2½ etager med tegltag, en kvist samt en skorsten og fortandet gesims.

	Den anden etage har en gennemgående sålbænk i underetagen, ellers har bygningen karakteristiske, rundbuede vinduer og tilbagetrukne døråbninger i underetagen.		Den anden etage har en gennemgående sålbænk i underetagen; ellers har bygningen karakteristiske, rundbuede vinduer og tilbagetrukne døråbninger i underetagen.

	==Helgolandsgade 15 på AarhusArkivet ==		==Helgolandsgade 15 på AarhusArkivet ==

Helgenæsgade 3

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:00:57 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:00
Linje 1:		Linje 1:
	'''Helgenæsgade 3''' er en adresse på [[Helgenæsgade]] i Aarhus.		'''Helgenæsgade 3''' er en adresse på [[Helgenæsgade]] i Aarhus.

	På adressen ligger en ~~3-fags~~ rødstensbygning i ~~4,5~~ etager, opført i 1901 af tømrermester S. Petersen og murermester C.P. Rasmussen.		På adressen ligger en trefags rødstensbygning i 4½ etager, opført i 1901 af tømrermester S. Petersen og murermester C.P. Rasmussen.

	==Helgenæsgade 3 på AarhusArkivet ==		==Helgenæsgade 3 på AarhusArkivet ==

Helgenæsgade 1

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 08:00:13 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:00
Linje 1:		Linje 1:
	'''Helgenæsgade 1''' er en adresse på [[Helgenæsgade]] i Aarhus.		'''Helgenæsgade 1''' er en adresse på [[Helgenæsgade]] i Aarhus.

	På adressen ligger en rødstenshjørnebygning i ~~4,5~~ etager og i 8 fag, opført i 1901 af tømrermester S. Petersen og murermester C. P. Rasmussen.		På adressen ligger en rødstenshjørnebygning i 4½ etager og i otte fag, opført i 1901 af tømrermester S. Petersen og murermester C.P. Rasmussen.

	Bygningens kviste er påsat i 1949 for lærer P. Schultz, tegnet af arkitekten Ib Eriksen.		Bygningens kviste er påsat i 1949 for lærer P. Schultz, tegnet af arkitekten Ib Eriksen.

Helge Rodes Vej 7-13

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 07:55:47 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 09:55
Linje 10:		Linje 10:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Helge Rodes Vej - Hans Olsens ejendom - Arne Jantzen .jpg\|350px\|thumb\|right\|Hans Olsens ejendom Helge Rodes Vej 7-13 set fra luften. RAF, 1954.]]		[[Fil:Helge Rodes Vej - Hans Olsens ejendom - Arne Jantzen .jpg\|350px\|thumb\|right\|Hans Olsens ejendom Helge Rodes Vej 7-13 <br>set fra luften. RAF, 1954.]]
	'''Helge Rodes Vej 7-13''' er flere adresser på [[Helge Rodes Vej]], hvorpå der står en vinklet etageejendom fra 1949. Etageejendommen blev opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt [[Arne Jantzen (1902-1957)\|Arne Jantzen]].		'''Helge Rodes Vej 7-13''' er flere adresser på [[Helge Rodes Vej]], hvorpå der står en vinklet etageejendom fra 1949. Etageejendommen blev opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt [[Arne Jantzen (1902-1957)\|Arne Jantzen]].

Heimdalsvej

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 07:54:33 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 09:54
Linje 1:		Linje 1:
	'''Heimdalsvej''' er en vej, som ligger [[Åbyhøj]]. Vejen ligger mellem [[Nannasvej]] og [[Silkeborgvej]].		'''Heimdalsvej''' er en vej, som ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen ligger mellem [[Nannasvej]] og [[Silkeborgvej]].

	Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi syd for Silkeborgvej i Åbyhøj.		Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi syd for Silkeborgvej i Åbyhøj.

Heibergsgade 15-17

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 07:52:14 GMT

Heibergsgade 9-11

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 07:47:59 GMT

Ango Winther (1950-2026)

Hemik — Thu, 01 Oct 2026 06:09:10 GMT

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 08:09
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Ango Winther (1950-).jpg\|thumbnail\|Ango Winther, [[Det Konservative Folkeparti]]]]		[[Fil:Ango Winther (1950-).jpg\|thumbnail\|Ango Winther, [[Det Konservative Folkeparti]]]]
	'''Ango Winther''' (født den 16. august 1950) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1994 til 2021 oprindeligt for [[Socialdemokratiet]]. I november 2020 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 26 år som byrådsrepræsentant for partiet og skiftede til [[Det Konservative Folkeparti]].		'''Ango Winther''' (født den 16. august 1950, død den 21. september 2026) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1994 til 2021 oprindeligt for [[Socialdemokratiet]]. I november 2020 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 26 år som byrådsrepræsentant for partiet og skiftede til [[Det Konservative Folkeparti]].

	Ango Winther døde 21. september 2026. Han efterlod sig hustruen Helle, en datter, svigersøn og deres børn.		Ango Winther døde den 21. september 2026. Han efterlod sig hustruen Helle, en datter, svigersøn og deres børn.

	=== Byrådsposter ===		=== Byrådsposter ===

Forside

JanneMarieBarslev — Wed, 30 Sep 2026 15:34:37 GMT

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2026, 17:34
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Aarhus Katedralskole~~\|Ugens wikiartikel: ~~Aarhus Katedralskole - 800-års aarhusiansk skolehistorie~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Nordre Kirkegård\|Ugens wikiartikel: Nordre Kirkegård 150 år]]</h2>

	[[Fil:~~000200320 l~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:Nordre Kirkegård, ca. 1885.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	~~Der findes ikke mange steder i verden, hvor unge mennesker i over 800~~ år ~~har kunnet modtage undervisning på samme sted~~. ~~I Aarhus kan vi dog godt prale~~ af ~~sådan et sted;~~ nemlig [[~~Aarhus Katedralskole~~]] ~~– eller Katten~~, ~~som~~ den ~~kaldes i folkemunde~~.		For 150 år siden – den 9. oktober 1876 – var flere af byens præster, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester von Schmidten]] samt flere medlemmer fra byens råd mødt op til indvielse. Her var taler og sang, men modsat mange andre indvielser var stemningen andægtig. De fremmødte var nemlig samlet på [[Nordre Kirkegård]], der netop denne dag blev indviet med begravelsen af den 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen.

	[[~~Aarhus Katedralskole~~\|Læs mere om ~~800-års aarhusiansk skolehistorie~~]]		[[Nordre Kirkegård\|Læs mere om Nordre Kirkegård]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

Thomas Koppels Gade

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 12:45:17 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 14:45
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Thomas Koppels Gade.jpg\|thumb\|Thomas Koppels Gade set fra Carls Blochs Gade med Ringgadebroen i baggrunden. September 2026. Foto: Christian Brink Christensen.]]
	'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C i forlængelse af [[Carl Blochs Gade]], og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.		'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C i forlængelse af [[Carl Blochs Gade]], og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.

	Thomas Koppels Gade i Aarhus er en forholdsvis ny adresse, men gaden fortæller samtidig en historie om et ældre vejforløb i byen. Dele af den nuværende Thomas Koppels Gade hed tidligere [[P. Hiort-Lorenzens Vej]].		Thomas Koppels Gade i Aarhus er en forholdsvis ny adresse, men gaden fortæller samtidig en historie om et ældre vejforløb i byen. Dele af den nuværende Thomas Koppels Gade hed tidligere [[P. Hiort-Lorenzens Vej]].

	Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. ~~Byggeriet består af bygninger på mellem fire og ti etager og er udformet, så det skaber forbindelse mellem byen og det åbne landskab omkring ådalen.~~		Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. I Thomas Koppels Gade ligger også Godsbanekollegiet. Kollegiet består af både et højhus, kaldet Tårnet, og en karrébebyggelse. Kollegiet blev etableret fra 2022.

	I Thomas Koppels Gade ligger også Godsbanekollegiet. Kollegiet består af både et højhus, kaldet Tårnet, og en karrébebyggelse. Kollegiet blev etableret fra 2022.

	Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.		Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.

Fil:Thomas Koppels Gade.jpg

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 12:03:28 GMT

Christianbrink lagde Fil:Thomas Koppels Gade.jpg op

Ny side

Thomas Koppels Gade set fra Carls Blochs Gade. September 2026. Foto: Christian Brink Christensen.

Thomas Koppels Gade

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 12:01:56 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 14:01
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 1:		Linje 1:
	'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.		'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C i forlængelse af [[Carl Blochs Gade]], og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.

			Thomas Koppels Gade i Aarhus er en forholdsvis ny adresse, men gaden fortæller samtidig en historie om et ældre vejforløb i byen. Dele af den nuværende Thomas Koppels Gade hed tidligere [[P. Hiort-Lorenzens Vej]].

	Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. Byggeriet består af bygninger på mellem fire og ti etager og er udformet, så det skaber forbindelse mellem byen og det åbne landskab omkring ådalen.		Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. Byggeriet består af bygninger på mellem fire og ti etager og er udformet, så det skaber forbindelse mellem byen og det åbne landskab omkring ådalen.
Linje 6:		Linje 8:

	Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.		Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.



Linje 14:		Linje 17:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* https://godsbanearealerne.dk/		* https://godsbanearealerne.dk/

	~~[[Kategori:]]~~

Thomas Koppels Gade

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 11:52:37 GMT

Oprettede siden med "'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019. Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er Bol..."

Ny side

'''Thomas Koppels Gade''' ligger i Aarhus C og er en del af det nyere byområde omkring Godsbanen. Gaden er opkaldt efter den danske musiker og komponist Thomas Koppel (1944–2006), der især er kendt som medstifter af rockgruppen Savage Rose. Aarhus Kommune godkendte vejnavnet i 2019.

Gaden er en del af den nye bydel på Godsbanearealerne, og er præget af moderne boligbyggeri og ligger tæt på både byens centrum, Godsbanen og ådalen. Et markant eksempel er [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten]], som er opført for Boligforeningen Ringgården. Byggeriet består af bygninger på mellem fire og ti etager og er udformet, så det skaber forbindelse mellem byen og det åbne landskab omkring ådalen.

I Thomas Koppels Gade ligger også Godsbanekollegiet. Kollegiet består af både et højhus, kaldet Tårnet, og en karrébebyggelse. Kollegiet blev etableret fra 2022.

Thomas Koppels Gade er dermed et godt eksempel på den udvikling, Aarhus har gennemgået i området omkring Godsbanen: tidligere erhvervs- og baneområder er gradvist blevet omdannet til et blandet bykvarter med boliger, kollegier og moderne arkitektur. Thomas Koppels Gade forbinder samtidig denne nye bydel med Aarhus' centrum og de grønne områder langs ådalen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Thomas_Koppels_Gade]}}

== Litteratur og kilder ==
* https://godsbanearealerne.dk/

[[Kategori:]]

P. Hiort-Lorenzens Vej

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 11:44:28 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 13:44
Linje 2:		Linje 2:

	Navngivet i 1955 efter distriktschef, cand.polyt. [[Peter Hiort Lorenzen\|Peter Hiort-Lorenzen]]. Han var født i København. Han forestod ledelsen af DSB’s 2. distrikt i Aarhus fra 1916 til 1920. Hans farfar var den kendte forkæmper for Sønderjyllands genforening, etatsråd Peter Hiort-Lorenzen. Interessen for idrætten førte ham ind i Aarhus Stadions forretningsudvalg, hvor han blev formand.		Navngivet i 1955 efter distriktschef, cand.polyt. [[Peter Hiort Lorenzen\|Peter Hiort-Lorenzen]]. Han var født i København. Han forestod ledelsen af DSB’s 2. distrikt i Aarhus fra 1916 til 1920. Hans farfar var den kendte forkæmper for Sønderjyllands genforening, etatsråd Peter Hiort-Lorenzen. Interessen for idrætten førte ham ind i Aarhus Stadions forretningsudvalg, hvor han blev formand.

			P. Hiort-Lorenzens Vej er i dag delvist erstattet af den nyere Thomas Koppels Gade.


	== P. Hiort-Lorenzens Vej på AarhusArkivet ==		== P. Hiort-Lorenzens Vej på AarhusArkivet ==

Peter Hiort Lorenzen

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 11:43:37 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 13:43
Linje 1:		Linje 1:
	'''Peter Hiort Lorenzen''' (født den 31. marts 1860 i København) var distriktschef, R. af Dbg., f. Student 1878. cand.polyt. 1884. Ansat ved [[Statsbanerne]] 1885. Fuldmægtig 1887. Baneingeniørassistent 1893, Baneingeniør 1897. Kontorchef i Statsbanernes Generaldirektion 1904; Banebestyrer (3. Kreds) 1911; Distriktschef for Statsbanernes 2. Distrikt 1916		'''Peter Hiort Lorenzen''' (født den 31. marts 1860 i København) var distriktschef, R. af Dbg., f. Student 1878. cand.polyt. 1884. Ansat ved [[Statsbanerne]] 1885. Fuldmægtig 1887. Baneingeniørassistent 1893, Baneingeniør 1897. Kontorchef i Statsbanernes Generaldirektion 1904; Banebestyrer (3. Kreds) 1911; Distriktschef for Statsbanernes 2. Distrikt 1916

			Peter Hiort Lorenzen modtog ridderkorset i 1913.


	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

P. Hiort-Lorenzens Vej

Christianbrink — Tue, 29 Sep 2026 11:43:16 GMT

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2026, 13:43
Linje 2:		Linje 2:

	Navngivet i 1955 efter distriktschef, cand.polyt. [[Peter Hiort Lorenzen\|Peter Hiort-Lorenzen]]. Han var født i København. Han forestod ledelsen af DSB’s 2. distrikt i Aarhus fra 1916 til 1920. Hans farfar var den kendte forkæmper for Sønderjyllands genforening, etatsråd Peter Hiort-Lorenzen. Interessen for idrætten førte ham ind i Aarhus Stadions forretningsudvalg, hvor han blev formand.		Navngivet i 1955 efter distriktschef, cand.polyt. [[Peter Hiort Lorenzen\|Peter Hiort-Lorenzen]]. Han var født i København. Han forestod ledelsen af DSB’s 2. distrikt i Aarhus fra 1916 til 1920. Hans farfar var den kendte forkæmper for Sønderjyllands genforening, etatsråd Peter Hiort-Lorenzen. Interessen for idrætten førte ham ind i Aarhus Stadions forretningsudvalg, hvor han blev formand.

	~~Han modtog ridderkorset i 1913.~~

	== P. Hiort-Lorenzens Vej på AarhusArkivet ==		== P. Hiort-Lorenzens Vej på AarhusArkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2026, 17:34
Linje 6:		Linje 6:
	{\| width="100%"		{\| width="100%"
	\|-		\|-
	\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[~~Aarhus Katedralskole~~\|Ugens wikiartikel: ~~Aarhus Katedralskole - 800-års aarhusiansk skolehistorie~~]]</h2>		\| class="portal-column-left-wide" valign="top" \| <h2>[[Nordre Kirkegård\|Ugens wikiartikel: Nordre Kirkegård 150 år]]</h2>

	[[Fil:~~000200320 l~~.jpg\|centre\|500px\|thumb]]		[[Fil:Nordre Kirkegård, ca. 1885.jpg\|centre\|500px\|thumb]]

	~~Der findes ikke mange steder i verden, hvor unge mennesker i over 800~~ år ~~har kunnet modtage undervisning på samme sted~~. ~~I Aarhus kan vi dog godt prale~~ af ~~sådan et sted;~~ nemlig [[~~Aarhus Katedralskole~~]] ~~– eller Katten~~, ~~som~~ den ~~kaldes i folkemunde~~.		For 150 år siden – den 9. oktober 1876 – var flere af byens præster, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester von Schmidten]] samt flere medlemmer fra byens råd mødt op til indvielse. Her var taler og sang, men modsat mange andre indvielser var stemningen andægtig. De fremmødte var nemlig samlet på [[Nordre Kirkegård]], der netop denne dag blev indviet med begravelsen af den 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen.

	[[~~Aarhus Katedralskole~~\|Læs mere om ~~800-års aarhusiansk skolehistorie~~]]		[[Nordre Kirkegård\|Læs mere om Nordre Kirkegård]]

	\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>		\| class="portal-column-right-narrow" valign="top" \| <h2>Seneste artikler</h2>

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 10:19
Linje 12:		Linje 12:
	== Historie ==		== Historie ==

	[[Fil:DSC 8571--Hesselballe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hesselballe ~~2018, foto af~~ Ib Nicolajsen.]]		[[Fil:DSC 8571--Hesselballe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hesselballe. Foto: Ib Nicolajsen, 2018]]

	Byens struktur har undergået betydelig ændring siden midten af forrige århundrede. Samtlige gårde (i alt 6) og huse lå da i to rækker langs bygaden, der strakte sig fra vejgaflen mod nord til byens nuværende sydlige udkant. Lidt mere end hundrede år senere, var kun to gårde tilbage på den gamle plads. Øvrige ejendomme var blevet flyttet ud, adskillige blevet delt, de gamle tomter delvist blevet optaget af huse, og der er bygget boliger uden for den gamle bygade. Hesselballe fik derved en mere diffus karakter; orienteringen nord-syd - understreget af Hesselballevej - vedblev dog at være tydelig.		Byens struktur har undergået betydelig ændring siden midten af forrige århundrede. Samtlige gårde (i alt seks) og huse lå da i to rækker langs bygaden, der strakte sig fra vejgaflen mod nord til byens nuværende sydlige udkant. Lidt mere end hundrede år senere, var kun to gårde tilbage på den gamle plads. Øvrige ejendomme var blevet flyttet ud, adskillige blevet delt, de gamle tomter delvist blevet optaget af huse, og der er bygget boliger uden for den gamle bygade. Hesselballe fik derved en mere diffus karakter; orienteringen nord-syd - understreget af Hesselballevej - vedblev dog at være tydelig.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

	[[Fil:DSC 8570--Hesselballe.jpg\|350px\|thumb\|left\|Foto af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 8570--Hesselballe.jpg\|350px\|thumb\|left\|Hesselballe. Foto: Ib Nicolajsen, 2018]]

	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].
Linje 26:		Linje 26:

	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====
	Det omgivende terræn er stærkt kuperet (det er randzonen af den østjyske ~~israndslinie~~), således at byen, selvom den ligger højt på en fremspringende bakke (Hesselballe = hasselbakken), delvist er skjult, når man kommer ind mod den fra vest og nord. Også inde i byen fornemmer man det urolige landskab, især mod øst, hvor bebyggelsen er meget åben.		Det omgivende terræn er stærkt kuperet (det er randzonen af den østjyske israndslinje), således at byen, selvom den ligger højt på en fremspringende bakke (Hesselballe = hasselbakken), delvist er skjult, når man kommer ind mod den fra vest og nord. Også inde i byen fornemmer man det urolige landskab, især mod øst, hvor bebyggelsen er meget åben.

	For så vidt angår bevoksningen, forekommer en del levende hegn og trærækker, men ikke i så stort omfang, at landsbyen får karakter deraf. Branddammen kunne med fordel opfikses.		For så vidt angår bevoksningen, forekommer en del levende hegn og trærækker, men ikke i så stort omfang, at landsbyen får karakter deraf. Branddammen kunne med fordel opfikses.

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	22 beboelseshuse med 6 tilhørende huse. Husene er især samlet mod nord. Der er 4 fungerende gårde og et gartneri. Tidligere havde byen kolonialhandel, men forretningen er nu nedlagt. Byen må karakteriseres som landbrugsorienteret, men med et kraftigt indslag af beboelse.		22 beboelseshuse med seks tilhørende huse. Husene er især samlet mod nord. Der er fire fungerende gårde og et gartneri. Tidligere havde byen kolonialhandel, men forretningen er nu nedlagt. Byen må karakteriseres som landbrugsorienteret, men med et kraftigt indslag af beboelse.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 09:52
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Tv.~~ dobbeltvilla, [[Heibergsgade 9-11]]. ~~Th.~~ dobbeltvilla, Heibergsgade 15-17. Foto: Thomas Pedersen, 1978. [[Den Gamle By]]]]		[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg\|350px\|thumb\|right\|Til venstre dobbeltvilla, [[Heibergsgade 9-11]]. <br>Til højre dobbeltvilla, Heibergsgade 15-17. <br>Foto: Thomas Pedersen, 1978. [[Den Gamle By]]]]

	'''Heibergsgade 15-17''' er en adresse på [[Heibergsgade]] i Aarhus. På adressen ligger en større villaejendom.		'''Heibergsgade 15-17''' er en adresse på [[Heibergsgade]] i Aarhus. På adressen ligger en større villaejendom.

	I 1894 blev villa Stenhøj opført for karetmager Seier Frandsen. Ejendommen blev opført som en ~~1 1/2~~-etages dobbeltvilla i gule mursten.		I 1894 blev villa Stenhøj opført for karetmager Seier Frandsen. Ejendommen blev opført som en 1½-etages dobbeltvilla i gule mursten.

	Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 9-11]].		Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 9-11]].

	=== SAVE-registrering ===		=== SAVE-registrering ===
	I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6.		I 2012 blev ejendommen [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6.

	==Heibergsgade 15-17 Aarhusarkivet ==		==Heibergsgade 15-17 Aarhusarkivet ==
Linje 28:		Linje 28:
	*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.		*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
	*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.		*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
	*~~Kulturarvstyrelsens~~ database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.		*Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2026, 09:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Tv.~~ dobbeltvilla, Heibergsgade 9-11. ~~Th.~~ dobbeltvilla, [[Heibergsgade 15-17]]. Foto: Thomas Pedersen, 1978. [[Den Gamle By]]]]		[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg\|350px\|thumb\|right\|Til venstre dobbeltvilla, Heibergsgade 9-11. <br>Til højre dobbeltvilla, [[Heibergsgade 15-17]]. <br>Foto: Thomas Pedersen, 1978. [[Den Gamle By]]]]

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
Linje 12:		Linje 12:
	Villaejendom i [[Heibergsgade]].		Villaejendom i [[Heibergsgade]].

	På adressen '''Heibergsgade 9-11''' ligger en ~~1 1/2~~-etages dobbeltvilla fra 1894 opført i gule mursten. Villaen blev opført af tømrermester Martin Christensen for karetmager Seier Frandsen.		På adressen '''Heibergsgade 9-11''' ligger en 1½-etages dobbeltvilla fra 1894 opført i gule mursten. Villaen blev opført af tømrermester Martin Christensen for karetmager Seier Frandsen.

	Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 15-17]].		Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 15-17]].

	=== SAVE-registrering ===		=== SAVE-registrering ===
	I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.		I 2012 blev ejendommen [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

	=== Se også ===		=== Se også ===
Linje 25:		Linje 25:
	* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.		* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
	* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.		* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
	* ~~Kulturarvstyrelsens~~ database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.		* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]