AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Rådmænd i Aarhus Byråd

2021-06-16T09:02:15Z

URIllum: /* 2006-2010 */

=== 1950-1954 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]], [[Socialdemokratiet]]
** Stedfortræder i perioden 8. juli-12. oktober 1952: [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)|Jens Christian Sørensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
** Stedfortræder i perioden 8. juli-12. oktober 1952: [[Thorvald Anton Klostergaard (1883-1961)|Thorvald Anton Klostergaard]], Det Konservative Folkeparti
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)|Jens Rudolf Fanger]], Det Konservative Folkeparti

=== 1954-1958 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling.
** Rådmand [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)|Jens Christian Sørensen]], [[Det Konservative Folkeparti]], fratrådte d. 1. februar 1955 som følge af sygdom
** Rådmand [[Oluf Emil Nielsen (1898-1970)|Oluf Emil Nielsen]], Det Konservative Folkeparti, 1. februar-1. april 1955
** Rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Hansen Marcher]], Det Konservative Folkeparti, fra 1. april 1955
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)|Jens Rudolf Fanger]], Det Konservative Folkeparti

=== 1958-1962 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Hansen Marcher]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Oluf Emil Nielsen (1898-1970)|Oluf Emil Nielsen]], Det Konservative Folkeparti

=== 1962-1966 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling.
** Rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Hansen Marcher]], [[Det Konservative Folkeparti]], død 26. december 1962
** Rådmand [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alfred Mougaard]], Det Konservative Folkeparti, fra 27. december 1962
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Oluf Emil Nielsen (1898-1970)|Oluf Emil Nielsen]], Det Konservative Folkeparti

=== 1966-1970 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alfred Mougaard]], Det Konservative Folkeparti

=== 1970-1974 ===
* Magistratens 1. afdeling.
** Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], [[Socialdemokratiet]], fratrådte d. 18. november 1971 som følge af helbredsproblemer
** Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], Socialdemokratiet, fra d. 18. oktober 1971
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling.
** Rådmand [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], Socialdemokratiet, indtil d. 1. oktober 1971
** Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet fra d. 1. oktober 1971
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling.
** Rådmand [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alfred Mougaard]], Det Konservative Folkeparti, fratrådte d. 1. december 1971 som følge af sygdom
** Rådmand [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]], [[Venstre]], fra d. 1. december 1971

=== 1974-1978 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]], [[Venstre]]

=== 1978-1982 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]], [[Venstre]]

=== 1982-1986 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]], [[Venstre]]

=== 1986-1990 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]], [[Socialistisk Folkeparti]]

=== 1990-1994 ===
* Magistratens 1. afdeling.
** Rådmand [[Eva Tørnæs (1947-)|Eva Tørnæs]], [[Socialdemokratiet]], fratrådte d. 1. august 1993.
** Rådmand [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)|Lis Særkjær Petersen]], Socialdemokratiet, fra d. 11. august 1993
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]], [[Venstre]]

=== 1994-1998 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]], [[Venstre]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)|Lis Særkjær Petersen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]

=== 1998-2002 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)|Lis Særkjær Petersen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]], [[Venstre]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Poul B. Skou (1957-)|Poul B. Skou]], [[Det Konservative Folkeparti]]

=== 2002-2006 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Poul B. Skou (1957-)|Poul B. Skou]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]], [[Det Radikale Venstre]]

=== 2006-2010 ===
* Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse.
** Rådmand [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]], [[Venstre]], fratrådte d. 31. maj 2009
** Rådmand [[Laura Hay (1977-)|Laura Hay]], Venstre, fra d. 1. juni 2009
* Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Rådmand [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
** Rådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], [[Socialistisk Folkeparti]], død d. 5. april 2006
** Rådmand [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Laustsen]], [[Socialistisk Folkeparti]], fra d. 26. april 2006
* Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Rådmand [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratsafdelingen for Børn og Unge.
** Rådmand [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]], Venstre, fratrådte d. 1. juni 2009
** Rådmand [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]], Venstre, fra d. 1. juni 2009

[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Rådmænd i Aarhus Byråd

2021-06-16T08:58:49Z

URIllum: Udvider frem til 2010.

=== 1950-1954 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]], [[Socialdemokratiet]]
** Stedfortræder i perioden 8. juli-12. oktober 1952: [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)|Jens Christian Sørensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
** Stedfortræder i perioden 8. juli-12. oktober 1952: [[Thorvald Anton Klostergaard (1883-1961)|Thorvald Anton Klostergaard]], Det Konservative Folkeparti
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)|Jens Rudolf Fanger]], Det Konservative Folkeparti

=== 1954-1958 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling.
** Rådmand [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)|Jens Christian Sørensen]], [[Det Konservative Folkeparti]], fratrådte d. 1. februar 1955 som følge af sygdom
** Rådmand [[Oluf Emil Nielsen (1898-1970)|Oluf Emil Nielsen]], Det Konservative Folkeparti, 1. februar-1. april 1955
** Rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Hansen Marcher]], Det Konservative Folkeparti, fra 1. april 1955
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)|Jens Rudolf Fanger]], Det Konservative Folkeparti

=== 1958-1962 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Hansen Marcher]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Oluf Emil Nielsen (1898-1970)|Oluf Emil Nielsen]], Det Konservative Folkeparti

=== 1962-1966 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling.
** Rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Hansen Marcher]], [[Det Konservative Folkeparti]], død 26. december 1962
** Rådmand [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alfred Mougaard]], Det Konservative Folkeparti, fra 27. december 1962
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Oluf Emil Nielsen (1898-1970)|Oluf Emil Nielsen]], Det Konservative Folkeparti

=== 1966-1970 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Jensen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alfred Mougaard]], Det Konservative Folkeparti

=== 1970-1974 ===
* Magistratens 1. afdeling.
** Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], [[Socialdemokratiet]], fratrådte d. 18. november 1971 som følge af helbredsproblemer
** Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], Socialdemokratiet, fra d. 18. oktober 1971
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling.
** Rådmand [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], Socialdemokratiet, indtil d. 1. oktober 1971
** Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet fra d. 1. oktober 1971
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling.
** Rådmand [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alfred Mougaard]], Det Konservative Folkeparti, fratrådte d. 1. december 1971 som følge af sygdom
** Rådmand [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]], [[Venstre]], fra d. 1. december 1971

=== 1974-1978 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]], [[Venstre]]

=== 1978-1982 ===
* Magistratens 1. afdeling. Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]], [[Venstre]]

=== 1982-1986 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Handevitt-Haar]], [[Venstre]]

=== 1986-1990 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]], [[Socialistisk Folkeparti]]

=== 1990-1994 ===
* Magistratens 1. afdeling.
** Rådmand [[Eva Tørnæs (1947-)|Eva Tørnæs]], [[Socialdemokratiet]], fratrådte d. 1. august 1993.
** Rådmand [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)|Lis Særkjær Petersen]], Socialdemokratiet, fra d. 11. august 1993
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]], [[Venstre]]

=== 1994-1998 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]], [[Venstre]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)|Lis Særkjær Petersen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]

=== 1998-2002 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)|Lis Særkjær Petersen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]], [[Venstre]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Poul B. Skou (1957-)|Poul B. Skou]], [[Det Konservative Folkeparti]]

=== 2002-2006 ===
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Poul B. Skou (1957-)|Poul B. Skou]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 5. afdeling. Rådmand [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]], [[Det Radikale Venstre]]

=== 2006-2010 ===
* Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse.
** Rådmand [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]], [[Venstre]], fratrådte d. 31. maj 2009
** Rådmand [[Laura Hay (1977-)|Laura Hay]], Venstre, fra d. 1. juni 2009
* Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Rådmand [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
** Rådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]], [[Socialistisk Folkeparti]], død d. 5. april 2006
** Rådmand [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Laustsen]], [[Socialistisk Folkeparti]], fra d. 26. april 2006
* Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Rådmand [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], [[Socialdemokratiet]]
* Magistratsafdelingen for Børn og Unge.
** Rådmand [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]], Venstre, fratrådte d. 1. juni 2009
** Rådmand [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]], Venstre fra d. 1 juni 2009

[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Niels Erik Eskildsen (1954-2006)

2021-06-16T08:40:12Z

URIllum: Links.

[[Fil:Niels Erik Eskildsen (1954-2006).jpg|thumbnail|Niels Erik Eskildsen]]
Cand.scient.pol, rådmand og viceborgmester '''Niels Erik Eskildsen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]] 1994-2006

Niels Erik Eskildsen var født i Kjellerup 27. juni 1954. Han kom til Aarhus for at studere statskundskab på [[Aarhus Universitet]].

Han engagerede sig i politik på venstrefløjen og blev i 1986 indvalgt i [[Aarhus Amtsråd]], hvor han havde sæde frem til 1994, da han blev valgt til Aarhus Byråd for SF.

Eskildsen blev straks rådmand for Magistratens 1. afdeling, hvorfor han populært blev betegnet som ”beskæftigelsesrådmand”.
I 1998 flyttede han til 4. afdeling, hvor han fik ansvar for skoler og kultur. Her huskes den kulturudviklingsplan, han fremlagde og fik vedtaget under betegnelsen ”Vækstlag og Flagskibe”, ligesom han på skoleområdet huskes for sine mange besøg, ikke blot med skolernes ledelse, men også med elever. Han skabte, hvad han selv kaldte et ”lyttepanel”, der ud over ham selv bestod af så vel voksne som elever.
1. januar 2002 flyttede han endnu engang magistratsafdeling, nu til 3. afdeling som ”ældrerådmand”. Under konstitueringen fik han også titel af 1. viceborgmester.

Onsdag 5. april 2006 skulle han i sin egenskab af viceborgmester for første gang lede et byrådsmøde. Alle havde været tilfredse med afviklingen. Næste dag mødte han ikke på sit rådmandskontor. Han blev fundet død i sit hjem i en alder af blot 51 år. Mindeordene var mange over den afdøde rådmand, der på trods af store politiske forskelle var respekteret som en arbejdsom politiker. I nekrologer blev det fremført, at en hård kritik i medierne af forhold på en række aarhusianske plejehjem havde taget hårdt på rådmanden, der forud havde haft et længere sygeleje. Selv havde han været en stærk modstander af den såkaldte fritvalgsordning i ældreplejen, som han opfattede som erhvervsstøtte og ikke en forbedring af de ældres vilkår. Et af hans sidste initiativer var ansættelse af en præst i et helt nyt samarbejde mellem kommune og kirke, her igen med særlig tanke på ældreområdet.

Af mange i det politiske miljø på tværs af partiskel huskes han som en flittig og diskussionslysten politiker. På rådmandsposten blev han efterfulgt af [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Laustsen]].

Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Hans Schiøtt (1938-)

2021-06-16T08:02:07Z

URIllum: Links.

[[Fil:Hans Schiøtt (1938-).jpg|thumbnail|Hans Schiøtt]]
Lektor i atomfysik, cand.scient., politiker og rådmand '''Hans Schiøtt''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1987-2005 for [[Venstre]].

Født 14. november 1938.

===Karriere===
Hans Schiøtt er og var på mange måder en utraditionel politiker. Han var kommet lidt tilfældigt ind i politik med udgangspunkt i forældrevalg til skolenævn og herefter repræsentant i skolekommissionen. Med en baggrund som lektor i atomfysik, cand.scient. i teoretisk fysik på Aarhus Universitet, stillede han i 1985 op til byrådsvalg på partiet Venstres liste og fik første gang sæde i byrådet 4. november 1987, da han afløste [[Frits Gundahl Sørensen (1940-)|Frits Gundahl Sørensen]]. Han blev medlem af Socialudvalget og Kulturudvalget – sidstnævnte interesserede ham især fordi skolerne lå herunder.

Efter valget i efteråret 1989 tiltrådte han 1. januar 1990 som rådmand for Magistratens 5. Afdeling med hovedansvaret for de kommunale driftsvirksomheder. For første gang fik magistratsafdelingen en politisk chef med en betydelig teoretisk viden inden for området. Politisk huskes han for, at han undertiden tabte idémæssigt rigtige sager, fordi han fremførte dem, før de var "politisk modne og færdigudviklet". Et eksempel herpå var forslaget om at fusionere [[Aarhus Kommunale Værker|Århus kommunale værker]] og Elselskabet Arke. Forslaget faldt, men blev i modificeret form gennemført i 2000 med dannelsen af NRGi. Hans Schiøtt blev så i øvrigt formand for bestyrelsen i NRGi frem til 2005.

Det var Hans Schiøtt, der indførte begrebet "natbusser i Aarhus", og det var ham, der var rådmand, da skraldekonflikten startede. Den konflikt, som siden skabte politisk uro og endte med også at bringe borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] i vanskeligheder.

I 1994 flyttede han til 2. Afdeling med teknik og miljø, hvor han fortsatte til 31. december 2001. Her var hovedopgaven at gennemføre åbningen af Åen og renovere torve og pladser i midtbyen. Busgadegennembruddet var hans mærkesag. Han fik gennemført den skelsættende byplanidekonkurrence om de bynære havnearealer, og fik udvidet interesseområdet til at dække strækningen fra Risskov i nord til Tangkrogen i syd. Beslutningen var perspektivrig og var således med til at give plads og rum for byens mange arkitektfirmaer. Det var også Hans Schiøtt, der efter succes’en med etablering af [[Årslev Engsø]] fik startet arbejdet med dannelse af [[Egå Engsø]]. Da han ønskede at træde tilbage, sikrede han sig at Louise Gade ville stille op som spidskandidat for Venstre. Louise Gade blev borgmester, og Hans Schiøtt var i sin sidste byrådsperiode hendes stærke og loyale støtte.

=== Medlem af... ===
* Socialudvalget 1987-89
* [[Kulturudvalget]] 1987-89
* [[Havneudvalget]] 1990-93 og 2002-2005
* Udvalget for Sundhed og Omsorg 2002-2005
* Udvalget for Kommunale Driftsvirksomheder (formand) 2002-2005

Forfatter: Henrik Fode, Århus byhistoriske Fond, 2010.
== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Sports- og idrætshaller i Aarhus

2021-06-07T08:27:23Z

URIllum:

'''Oversigtskort - Sports- og idrætshaller i Aarhus'''

Træk i kortet for at se haller uden for den centrale del af Aarhus.
<display_map width=850 height=650 zoom=13 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.154939,10.193927>
56.13662046196166, 10.188679682208624~[[Aarhus Badmintonhal]]
56.17773169913065, 10.209862424290023~[[Annexhallen]]
56.193995214431, 10.247100083250132~[[Bellevuehallen]]
56.14951308440625, 10.11755029479094~[[Brabrand-Hallen]]
56.15022830000083, 10.10865581779248~[[Brabrand Rostadion]]
56.18244877861108, 10.189648569362616~[[Christiansbjerg Idrætscenter]]
56.14855777627545, 10.206207426982951~[[DGI-Huset]]
56.15895163534421, 10.141944400000147~[[Globus1]]
56.11241308651955, 10.192237482210835~[[Lyseng Idrætscenter]]
56.23662792540392, 10.235571635588768~[[Lystrup Idrætscenter]]
56.2716838717393, 10.306669635588344~[[Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter]]
56.068164502773556, 10.156612000003042~[[Mårslet Multihal]]
56.1928167343342, 10.208093100009782~[[Vejlby-Risskov Idrætscenter]]
56.12716314281871, 10.157417998592882~[[Viby Hallen]]
56.18146102921242, 10.17565154564265~[[Århus Firma Sport]]
</display_map>

== Liste over Sports - og idrætshaller i Aarhus: ==
* [[Aarhus Badmintonhal]] på [[Dyrhavevej 1]]
* [[Annexhallen]] på [[Bethesdavej 29]]
* [[Bellevuehallen]] på [[Vestre Strandallé 170]] i [[Risskov]]
* [[Brabrand-Hallen]] på [[Engdalsvej 84]]
* [[Brabrand Rostadion]] på [[Vandværksvej 14]]
* [[Christiansbjerg Idrætscenter]] på [[Gøteborg Allé 9]]
* [[DGI-Huset]] på [[Værkmestergade 17]]
* [[Globus1]] på [[Gudrunsvej 3A]]
* [[Lyseng Idrætscenter]] på [[Lysengvej 2]] i [[Højbjerg]]
* [[Lystrup Idrætscenter]] på
* [[Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter]] på [[Bondehaven 1]] i [[Skødstrup]]
* [[Mårslet Multihal]] på [[Testrupvej 6]] i [[Mårslet]]
* [[Vejlby-Risskov Idrætscenter]] på [[Vejlby Centervej 5]] i [[Vejlby]]
* [[Viby Hallen]] på [[Skanderborgvej 224]] i [[Viby]]
* [[Århus Firma Sport]] på [[Paludan-Müllersvej 110]]

[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Sports- og idrætshaller i Aarhus

2021-06-07T08:26:10Z

URIllum: Oprettet.

'''Oversigtskort - Sports- og idrætshaller i Aarhus'''

Træk i kortet for at se haller uden for den centrale del af Aarhus.
<display_map width=850 height=650 zoom=13 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.154939,10.193927>
56.13662046196166, 10.188679682208624~[[Aarhus Badmintonhal]]
56.17773169913065, 10.209862424290023~[[Annexhallen]]
56.193995214431, 10.247100083250132~[[Bellevuehallen]]
56.14951308440625, 10.11755029479094~[[Brabrand-Hallen]]
56.15022830000083, 10.10865581779248~[[Brabrand Rostadion]]
56.18244877861108, 10.189648569362616~[[Christiansbjerg Idrætscenter]]
56.14855777627545, 10.206207426982951~[[DGI-Huset]]
56.15895163534421, 10.141944400000147~[[Globus1]]
56.11241308651955, 10.192237482210835~[[Lyseng Idrætscenter]]
56.23662792540392, 10.235571635588768~[[Lystrup Idrætscenter]]
56.2716838717393, 10.306669635588344~[[Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter]]
56.068164502773556, 10.156612000003042~[[Mårslet Multihal]]
56.1928167343342, 10.208093100009782~[[Vejlby-Risskov Idrætscenter]]
56.12716314281871, 10.157417998592882~[[Viby Hallen]]
56.18146102921242, 10.17565154564265~[[Århus Firma Sport]]
</display_map>



== Liste over Sports - og idrætshaller i Aarhus: ==
* [[Aarhus Badmintonhal]] på [[Dyrhavevej 1]]
* [[Annexhallen]] på [[Bethesdavej 29]]
* [[Bellevuehallen]] på [[Vestre Strandallé 170]] i [[Risskov]]
* [[Brabrand-Hallen]] på [[Engdalsvej 84]]
* [[Brabrand Rostadion]] på [[Vandværksvej 14]]
* [[Christiansbjerg Idrætscenter]] på [[Gøteborg Allé 9]]
* [[DGI-Huset]] på [[Værkmestergade 17]]
* [[Globus1]] på [[Gudrunsvej 3A]]
* [[Lyseng Idrætscenter]] på [[Lysengvej 2]] i [[Højbjerg]]
* [[Lystrup Idrætscenter]] på
* [[Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter]] på [[Bondehaven 1]] i [[Skødstrup]]
* [[Mårslet Multihal]] på [[Testrupvej 6]] i [[Mårslet]]
* [[Vejlby-Risskov Idrætscenter]] på [[Vejlby Centervej 5]] i [[Vejlby]]
* [[Viby Hallen]] på [[Skanderborgvej 224]] i [[Viby]]
* [[Århus Firma Sport]] på [[Paludan-Müllersvej 110]]

[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Århus Firma Sport

2021-06-07T07:05:51Z

URIllum: Links.

<div class="tright">{{#display_map:
56.18146102921242, 10.17565154564265~[[Århus Firma Sport]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.18146102921242, 10.17565154564265
|align=right
}}</div>

'''Århus Firma Sport''' er en fællesforening af firmaklubber i Aarhus og omegn. ÅFS blev stiftet d. 3. juli 1933 og har til formål gennem arbejdspladsen og familien at stimulere interessen for idræt, motion og samvær.

Foreningen har holdt til i forskellige klubhuse igennem tidens løb, men har siden 1993 haft deres faste plads i [[ÅSF Centret]] på adressen [[Paludan-Müllers Vej]] [[Paludan-Müllers Vej 110|110]] i [[Aarhus N]].

=== Baggrund ===
Fællesforeningens start kom igennem stiftelsen af Firmaernes Fodbold Forbund d. 3. juli 1933. Også før 1933 blev der dyrket sport i arbejdsregi, men nogen egentlig samlet organisering er der ikke tale om før den tid. Initiativtager til forbundet var [[Wagner Arndt]].

Tilstede ved det stiftende møde var [[FDB fabrikkerne|F.D.B.]], repræsenteret ved dekoratør [[Asplund]], [[Otto Mønsteds Margarinefabrik|Margarinefabriken O.M.A.]], repræsenteret ved [[Tage Lunding]], [[Aarhus Privatbank]], repræsenteret ved [[Frostholm]], [[Handelsbanken]], repræsenteret ved [[Testrup]], [[Magasin du Nord]], repræsenteret ved [[Alfred Jensen]] og [[Revisionskontoret]], repræsenteret ved [[Alfred Nielsen]].

Tilstede ved stiftelsen var også repræsentanter fra Amtmandstoften, [[Aarhus Gasværk|Århus Belysningsvæsen]], Ford Motor Compagni, Postbudene og [[Valdemar Tørsleff]]. Den første bestyrelse kom til at bestå af Wagner Arndt, som blev formand, Asplund, som blev næstformand og [[Høegh Guldberg]], som blev kasserer. Desuden valgtes [[Aage Jensen]], mens [[V. Bruun Jørgensen]] og [[Frostholm]] blev suppleanter.

Indtil 1936 dyrkes der kun fodbold i klubben. I 1953 optages Firmaernes Fodbold Forbund i De Danske skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger. Forbundet blev optaget som idrætsafdeling for [[Aarhus Amt]].

I starten havde klubben træningsbaner og et lille klubhus på [[Galgebakken]]. 14. juli 1962 inviedes en nyt klubhus i [[Vestergårdsgade]], hvor der også var træningsbaner.

Op gennem 60'erne kom flere og flere idrætter til og det var vel helt naturligt, at man i [[1971]] skiftede navn til Århus Firma Sport. Året før i [[1970]] flyttede klubben til [[Valdemarsgade]], for i 1979 at udflytte til [[AIA]]s tidligere lokaliteter på [[Åhavevej]].

Endelig i 1993 flytter Århus Firma Sport til helt nye anlæg på [[Vestereng]]. Hallen ved [[Paludan-Müllers Vej]] ved Vestereng ville blive 3450 km² og ville koste 12 millioner kr.

== Århus Firma Sport på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%C3%85rhus+Firma+Sport Århus Firma Sport]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* [[Aarhus Stiftstidende]], d. 19.04.1993
* [https://www.aafs.dk/om-%C3%A5fs/historien Århus Firma Sport - Historien]

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Lyseng Idrætscenter

2021-06-07T07:01:03Z

URIllum: Links.

<div class="tright">{{#display_map:
56.11241308651955, 10.192237482210835~[[Lyseng Idrætscenter]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.11241308651955, 10.192237482210835
|align=right
}}</div>

'''Lyseng Idrætscenter''', idrætsanlæg og selvejende institution. .

Lyseng Idrætscenter er oprettet i 2011, og dens faciliter består af en idrætshal, en gymnastik- og springhal, et fitnesscenter, en multihal og et caféområde, samt udendørs arealer. Centret har sin beliggenhed på adressen [[Lysengvej]] [[Lysengvej 2|2]] i [[Højbjerg]].

=== Baggrund ===
I 1955 fik man det første klubhus i Lyseng og senere i 1958 stod den første idrætspark klar i Lyseng, men klubhuset nedbrændte i 1978, og i 1986 stod en ny hal klar til brug.

Lyseng blev der i 2009 besluttet, at der skulle skabes et nyt idrætscenter.

=== Finansiering og planlægning ===
I 2009 modtog [[Lyseng Idrætsforening]] penge fra [[Aarhus kommune]], som tildelte klubben 1,2 millioner kroner til hjælp til den længe ønskede hal. Derudover fik foreningen 556.000 kroner til projektet om en multibane på parkeringspladsen. Igennem en længere periode kæmpede Lyseng Idrætsforening for at samle penge sammen til den nye hal.

I starten skulle der bruges 2,5 millioner kroner, men beløbet steg til mellem 4,5 og 4,9 millioner, da det blev besluttet, at der skulle bygges et idrætscenter i stedet for kun en hal.

"Vi forventer, at vi starter op i den nye hal efter sommerferien 2010. Vi mangler stadig at få omkring to millioner kroner, så vi skal have intensiveret jagten på penge", fortalte formand for Fonden Lyseng Idrætscenter, Hans Skou.

Planen var, at der skulle være en traditionel idrætshal samt en gymnastik- og kampsportshal sammen med toiletter, cafeteria, omklædningsrum og lignende. Multibanen skulle ligge på parkeringspladsen, og der ville efter al sandsynlighed blive mulighed for blandt andet at spille streetbasket og stå på rulleskøjter. I spidsbelastningstidspunkterne, hvor der var mange biler, skulle området fungere som parkeringsplads

"Hallen kommer til at ligge imellem svømmehallen og klubhuset ved fodboldbanerne. Vi vil gøre meget ud af, at arkitekturen kommer til at passe ind i de nuværende bygninger, og vi ønsker en så høj æstetik som mulig", berettede Hans Skou.

=== Opførelsen ===
I februar 2010 var byggeriet i fuld gang og det forventedes, at bygningen ville blive færdiggjort samme år.
Et sprængt fjernvarmerør forsinkede dog arbejdet på den nye hal, og der forventedes en millionregning for at få fikset skaden.

Den 21. januar 2011 stod hallen så endelig færdig og vandskaden var udbedret.

== Kilder og litteratur ==
* [https://lys1.dk/lyseng-fakta/lysengs-historie/ Lysengs historie - LYS1]
* [https://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2008-12-04/-De-er-jublende-lykkelige-i-Lyseng-2932888.html De er jublende lykkelige i Lyseng - Aarhus Lokalavis]
* Aarhus Stiftstidene:
** D. 16.11.2009
** D. 28.02.2010
** D. 22.12.2010
** D. 21.01.2011

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

DGI-Huset

2021-06-07T06:55:34Z

URIllum: Links.

<div class="tright">{{#display_map:
56.14855777627545, 10.206207426982951~[[DGI-Huset]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14855777627545, 10.206207426982951
|align=right
}}</div>

'''DGI-Huset''', sportshal og konferencecenter.

DGI-Huset er beliggende på adressen [[Værkmestergade]] [[Værkmestergade 17|17]], og blev indviet d. 2. september 2003. DGI-huset er ment som idrættens eksperimentarium for både den organiserede og uorganiserede idræt. Det er alle typer aktiviteter, som er velkomne i DGI-huset, og huset har været ramme for alt fra foredrag og iværksætning til hoppeborg og Quidditch turneringer og alt ind imellem.

=== Baggrund ===
[[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger]] har haft en årelang historie i Danmark, og har her i landet gjort rigtigt meget for gymnastikken og idrætten. Allerede før DGI-Huset stod klart i Aarhus, var DGI en meget aktiv aktør i forbindelse med sportsarrangementer i Aarhus og i resten af landet.

Første gang DGI-Huset i Aarhus blev nævnt, var den 14. februar 2000, og her blev der lagt vægt på vigtigheden af at have en modvægt i Jylland til DGI-Byen i København. For at projektet kunne realiseres, skulle DGI lægge 12 millioner kr. på bordet, men heldigvis så det ud til, at pengene var der, og støtten var i orden.

Kultur- og sportsrådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Nils Erik Eskildsen]] støttede projektet fuldt ud, og han regnede med at få fuld opbakning i byrådet.

=== Planlægning og opførelse ===
Det blev besluttet at DGI-Huset i Aarhus skulle ligge bag ved [[Aarhus Hovedbanegård]]. Byggeriet skulle omfatte 3000 m², som skulle rumme forskellige sportsgrene og aktiviteter for folk i alle aldre. Der var på dette tidspunkt håb om, at projektet kunne stå klar i 2002.

Arkitektvirksomheden, som kom til at stå for opførelsen af DGI-Huset, blev Schmidt Hammer Lassen og 3XN, og NCC var firmaet, som skulle stå for byggeriet.

I [[Aarhus Stiftstidende]] den 23. juni 2002 søgtes der en daglig leder til DGI-Huset, som på dette tidspunkt forventes at stå færdig den 1. april 2003. Den 20. september 2002 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at man havde ansat Troels Knudsen, tidligere forstander for idrætshøjskolen IDA, som direktør for DGI-Huset i Aarhus.

Allerede den 20. januar 2003 kunne man læse, at DGI-Huset holdt informationsmøde om åbningen i september 2003, og at man på dette tidspunkt kunne begynde at leje sig ind i husets lokaler.

Ved byggeriets afslutning havde det kostet 48 millioner kr. at få bygget DGI-Huset, og omkring 10 ansatte skulle stå for driften af huset. Der var blevet opført fire haller, to sale og en række mindre rum til idræts- og kulturaktiviteter, samt kurser, møder og administration.

Medarbejdere til driften af DGI-huset blev søgt den 25. maj 2003.

=== Åbning ===
Den 2. september 2003 åbnede DGI-Huset, og tilslutningen af borgere var stor, hvilket blev anset som en succes. Omkring 700 borgere lagde turen forbi på indvielsesdagen.

== Kilder og litteratur ==
* [https://www.danskeark.dk/content/dgi-huset-aarhus Danske Arkitekt Virksomheder - DGI-Huset]
* Aarhus Stiftstidende
** D. 14.02.2000
** D. 23.06.2002
** D. 20.09.2002
** D. 20.01.2003
** D. 14.03.2003
** D. 25.05.2003
** D. 03.09.2003

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Christiansbjerg Idrætscenter

2021-06-07T06:53:29Z

URIllum:

<div class="tright">{{#display_map:
56.18244877861108, 10.189648569362616~[[Christiansbjerg Idrætscenter]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.18244877861108, 10.189648569362616
|align=right
}}</div>

'''Christiansbjerg Idrætscenter''', sportshal.

Christiansbjerg Idrætscenter er et større indendørs idrætsanlæg med skøjtehal og cafeteria. Idrætscenteret blev opført i 1973 og ligger på adressen [[Gøteborg Allé 9]].

=== Baggrund ===
I 1971 blev der bevilliget penge til projektet Christiansbjerghallen i Aarhus. Der blev bevilliget 393.000 kr. og resten af projektet skulle så foregå via frivilligt arbejde af en værdi af 186.000 kr.

Formanden for byggeudvalget, Viktor Davidsen, fortalte, at den nye hal skulle fungere som klubhus for [[Christiansbjerg Boldklub]], og at størrelsen på hallen ville blive 683 m², og at hallen ville komme til at bestå af en kælder, hvor der ville være en bordtennisafdeling, en sal til klubarrangementer, en kiosk, flere omklædningsrum og et mødelokale.

I 1973 stod hallen færdig og den nye formand Villy Lauersen og Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] deltog til åbningen af den nye hal.

== Kilder og litteratur ==
* [[Aarhus Stiftstidende]]:
** D. 31.01.1971
** D. 18.11.1973

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Bellevuehallen

2021-06-07T06:50:49Z

URIllum: Links.

<div class="tright">{{#display_map:
56.193995214431, 10.247100083250132~[[Bellevuehallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.193995214431, 10.247100083250132
|align=right
}}</div>

'''Bellevuehallen''', sportshal og selvejende institution.

Bellevuehallen er beliggende på adressen [[Vestre Strandallé]] [[Vestre Strandallé|170]] i [[Risskov]], og er oprettet og drevet af [[Vejlby-Risskov Idrætsforening]], senere Vejlby-Risskov Idrætsklub. Hallen blev indviet d. 19. juni 1966. Senere er et nyt halbyggeri kommet til i 1987.

=== Baggrund ===
Vejlby-Risskov Idrætsforening stiftedes 9. november 1937. Initiativtagere var Frode Nielsen og Gunnar Åse Nielsen. Det stiftende møde blev afholdt på [[Risskov Badehotel]], på hvilket tidspunkt ca. 70 personer indmeldte sig i klubben.

Valgt til den første bestyrelse blev Frode Nielsen, som blev formand, Gunnar Nielsen, Erling Nielsen, S. Blinkenberg og Søren Andersen. Foreningen dyrkede i starten mest håndbold og fra 1938 også fodbold.

Foreningens første træningsbaner var beliggende ved den nuværende Bellevuehal, mens indendørs træning foregik i [[Stadionhallen]]. Man kunne læse i [[Aarhus Stiftstidende]] i denne periode, at der afholdtes forskellige arrangementer i forbindelse med disse træningsbaner, blandt andet konkurrencer i tennis og roning. Hver vinter blev der anlagt en skøjtebane, som kunne anvendes til glæde for alle, og om sommeren blev der tilbudt svømmeundervisning.

I 1952 fik klubben for første gang egne indendørs lokaler/klubhus ved stranden bag Bellevue.

=== Planlægning ===
I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der d. 8. juni 1965 for første gang skrevet om hallen, der skulle bygges nær Bellevue områderne, og d. 9. juni blev der nævnt, at den ville komme til at have en kapacitet til ca. 400-500 mennesker.

Tanken var, at den skulle aflaste de andre haller i Stor-Aarhus ved at afholde mindre betydende håndboldturneringskampe og andre sportsgrene med begrænset tilskuertal. Halbestyrelsens formand var Rolf Haugstrup, og han var blevet orienteret om, at arbejdet på den nye hal gerne skulle igangsættes i sommeren 1965.

Hallen i Bellevue ville primært blive en træningshal. Arkitekten for projektet var Christian B. Clausen, og han besluttede, at projektet primært skulle udføres ved frivillig arbejdskraft, så man kunne holde håndværkerudgifterne nede. Håndværkerne skulle kun lave specielle opgaver, hvor det var nødvendigt, at autoriserede firmaer medvirkede. Det drejede sig blandt andet om sanitet og el-installationer.

=== Opførelse og finansiering ===
Ved projektets begyndelse rådede formanden over 50.000 kr. af de 400.000 kr., der skulle anvendes for at få bygget Bellevuehallen. Den 10. september 1965 blev beboerne i [[Vejlby-Risskov Kommune]] informeret om planerne for opbyggelsen af hallen. Hallen ville blive 1300 m², og udenomsarealerne udgøre 500 m². Hallens ydre mål ville blive 48 m gange 26 m og få en højde på 8,9 meter. Sognerådsformand [[Ingemann Schmidt]] lovede fuld opbakning fra sognerådets side.

Den 18. juni 1965 fik Bellevuehallen byggetilladelse. Der blev arbejdet med et projekt, der kostede omkring 850.000 kr., og projektet blev blandt andet finansieret via et rentefrit lån hos Dansk Idrætsforening på 50.000 kr. og et tilskud fra tipsmidlerne på 10.000 kr. Den frivillige arbejdskraft blev sat til ca. 100.000 kr., og der var skaffet 250.000 kr. via indsamlinger og arrangementer, og indsamlingerne fortsatte. Desuden blev der optaget lån hos kreditforeninger for 175.000 kr.

Arbejdet skred hastigt frem, og d. 9. oktober 1965 kunne der holdes rejsegilde, på hvilket tidspunkt at det blev anslået at hallen ville stå færdig i det nye år. Det høje bygningstempo fortsatte, med færdiggørelsen af gavlene d. 14. november 1965. I Aarhus Stiftstidende d. 27. marts 1966 kunne man læse, at der søgtes en halinspektør per 1966.

=== Indvielse ===
Bellevuehallen stod klar til indvielse søndag d. 19. juni 1966, og som en selvejende institution havde det været bestyrelsens mål at indsamle 250.000 kr. til forskellige sportslige aktiviteter. Målet var måske ikke helt nået, men direktør [[Ejner Christensen]] fortalte, at der foreløbigt var samlet 230.000 kr. ind. Det forventedes, at hallen ville kunne klare sig økonomisk selvstændigt i løbet af et par år.

Den officielle åbningsceremonien fandt sted søndag d. 19. juni, hvorefter hallen officielt blev taget i brug.

=== Drift og udbyggelser af anlægget ===
Siden åbningen i 1966 har Bellevuehallen været anvendt af mange sportsgrene, og der er blevet spillet mange både mindre og større turneringer i hallen.

I 1969 kneb det med medlemmer, da [[Vejlby-Risskov Hallen]] nu også var blevet bygget. Derfor forsøgte man at skaffe medlemmer ved at sende brochurer ud i lokalområdet.

I 1987 skrev Stiften, at Bellevuehallen trængte til et nyt tag, og at regningen nok ville ende på 400.000 kr. D. 27. marts berettede foreningen, at Bellevuehallen, ud over taget, ville få en ekstra tilbygning i form af endnu en hal, som skulle påbegyndes d. 1. april 1987. Senere samme år stod tilbygningen færdig.

I 2009 kom det på tale, at VRI, som foreningen for Bellevue nu hed, skulle have anlagt en kunststofbane til en værdi af 4,8 millioner kr., som skulle være anlagt i 2010. Banen blev forsinket og stod først klar d. 21. november 2011, hvorpå kunstgræsplænerne blev indviet og taget i brug med det samme. Senere, i 2013, blev kommunen nødt til at støj- og lysafskærme banen, så det ikke kom til at genere naboerne. Det blev en dyr affære, da det kostede lige så meget som at få selve banen anlagt.

I 2019 udtalte Martin Busk, at Risskov/Bellevue hallerne trængte til en kærlig omgang, og at der trængtes til fornyelse. Denne fornyelse skulle omfatte en børnehave, et varmtvandsbassin, endnu en sportshal og et forsamlingshus. Han fik C.F. Møllers Michael Kruse til at tegne et udkast. Men det er i skrivende stund endnu uvist, hvilken skæbne denne ide får.

== Bellevuehallen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Bellevuehallen Bellevuehallen]}}

== Kilder og litteratur ==
* [[Aarhus Stiftstidende]]
** D. 08.09.1940
** D. 16.01.1941
** D. 04.07.1948
** D. 09.06.1965
** D. 10.09.1965
** D. 10.10.1965
** D. 14.11.1965
** D. 27.03.1966
** D. 17.06.1966
** D. 19.06.1966
** D. 24.08.1969
** D. 18.02.1987
** D. 27.03.1987
** D. 21.12.2009
** D. 02.11.2010
** D. 21.11.2011
** D. 09.06.2013

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Bellevuehallen

2021-06-07T06:46:56Z

URIllum:

<div class="tright">{{#display_map:
56.193995214431, 10.247100083250132~[[Bellevuehallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.193995214431, 10.247100083250132
|align=right
}}</div>

'''Bellevuehallen''', sportshal og selvejende institution.

Bellevuehallen er beliggende på adressen [[Vestre Strandallé 170]] i [[Risskov]], og er oprettet og drevet af [[Vejlby-Risskov Idrætsforening]], senere Vejlby-Risskov Idrætsklub. Hallen blev indviet d. 19. juni 1966. Senere er et nyt halbyggeri kommet til i 1987.

=== Baggrund ===
Vejlby-Risskov Idrætsforening stiftedes 9. november 1937. Initiativtagere var Frode Nielsen og Gunnar Åse Nielsen. Det stiftende møde blev afholdt på [[Risskov Badehotel]], på hvilket tidspunkt ca. 70 personer indmeldte sig i klubben.

Valgt til den første bestyrelse blev Frode Nielsen, som blev formand, Gunnar Nielsen, Erling Nielsen, S. Blinkenberg og Søren Andersen. Foreningen dyrkede i starten mest håndbold og fra 1938 også fodbold.

Foreningens første træningsbaner var beliggende ved den nuværende Bellevuehal, mens indendørs træning foregik i [[Stadionhallen]]. Man kunne læse i [[Aarhus Stiftstidende]] i denne periode, at der afholdtes forskellige arrangementer i forbindelse med disse træningsbaner, blandt andet konkurrencer i tennis og roning. Hver vinter blev der anlagt en skøjtebane, som kunne anvendes til glæde for alle, og om sommeren blev der tilbudt svømmeundervisning.

I 1952 fik klubben for første gang egne indendørs lokaler/klubhus ved stranden bag Bellevue.

=== Planlægning ===
I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der d. 8. juni 1965 for første gang skrevet om hallen, der skulle bygges nær Bellevue områderne, og d. 9. juni blev der nævnt, at den ville komme til at have en kapacitet til ca. 400-500 mennesker.

Tanken var, at den skulle aflaste de andre haller i Stor-Aarhus ved at afholde mindre betydende håndboldturneringskampe og andre sportsgrene med begrænset tilskuertal. Halbestyrelsens formand var Rolf Haugstrup, og han var blevet orienteret om, at arbejdet på den nye hal gerne skulle igangsættes i sommeren 1965.

Hallen i Bellevue ville primært blive en træningshal. Arkitekten for projektet var Christian B. Clausen, og han besluttede, at projektet primært skulle udføres ved frivillig arbejdskraft, så man kunne holde håndværkerudgifterne nede. Håndværkerne skulle kun lave specielle opgaver, hvor det var nødvendigt, at autoriserede firmaer medvirkede. Det drejede sig blandt andet om sanitet og el-installationer.

=== Opførelse og finansiering ===
Ved projektets begyndelse rådede formanden over 50.000 kr. af de 400.000 kr., der skulle anvendes for at få bygget Bellevuehallen. Den 10. september 1965 blev beboerne i [[Vejlby-Risskov Kommune]] informeret om planerne for opbyggelsen af hallen. Hallen ville blive 1300 m², og udenomsarealerne udgøre 500 m². Hallens ydre mål ville blive 48 m gange 26 m og få en højde på 8,9 meter. Sognerådsformand [[Ingemann Schmidt]] lovede fuld opbakning fra sognerådets side.

Den 18. juni 1965 fik Bellevuehallen byggetilladelse. Der blev arbejdet med et projekt, der kostede omkring 850.000 kr., og projektet blev blandt andet finansieret via et rentefrit lån hos Dansk Idrætsforening på 50.000 kr. og et tilskud fra tipsmidlerne på 10.000 kr. Den frivillige arbejdskraft blev sat til ca. 100.000 kr., og der var skaffet 250.000 kr. via indsamlinger og arrangementer, og indsamlingerne fortsatte. Desuden blev der optaget lån hos kreditforeninger for 175.000 kr.

Arbejdet skred hastigt frem, og d. 9. oktober 1965 kunne der holdes rejsegilde, på hvilket tidspunkt at det blev anslået at hallen ville stå færdig i det nye år. Det høje bygningstempo fortsatte, med færdiggørelsen af gavlene d. 14. november 1965. I Aarhus Stiftstidende d. 27. marts 1966 kunne man læse, at der søgtes en halinspektør per 1966.

=== Indvielse ===
Bellevuehallen stod klar til indvielse søndag d. 19. juni 1966, og som en selvejende institution havde det været bestyrelsens mål at indsamle 250.000 kr. til forskellige sportslige aktiviteter. Målet var måske ikke helt nået, men direktør [[Ejner Christensen]] fortalte, at der foreløbigt var samlet 230.000 kr. ind. Det forventedes, at hallen ville kunne klare sig økonomisk selvstændigt i løbet af et par år.

Den officielle åbningsceremonien fandt sted søndag d. 19. juni, hvorefter hallen officielt blev taget i brug.

=== Drift og udbyggelser af anlægget ===
Siden åbningen i 1966 har Bellevuehallen været anvendt af mange sportsgrene, og der er blevet spillet mange både mindre og større turneringer i hallen.

I 1969 kneb det med medlemmer, da [[Vejlby-Risskov Hallen]] nu også var blevet bygget. Derfor forsøgte man at skaffe medlemmer ved at sende brochurer ud i lokalområdet.

I 1987 skrev Stiften, at Bellevuehallen trængte til et nyt tag, og at regningen nok ville ende på 400.000 kr. D. 27. marts berettede foreningen, at Bellevuehallen, ud over taget, ville få en ekstra tilbygning i form af endnu en hal, som skulle påbegyndes d. 1. april 1987. Senere samme år stod tilbygningen færdig.

I 2009 kom det på tale, at VRI, som foreningen for Bellevue nu hed, skulle have anlagt en kunststofbane til en værdi af 4,8 millioner kr., som skulle være anlagt i 2010. Banen blev forsinket og stod først klar d. 21. november 2011, hvorpå kunstgræsplænerne blev indviet og taget i brug med det samme. Senere, i 2013, blev kommunen nødt til at støj- og lysafskærme banen, så det ikke kom til at genere naboerne. Det blev en dyr affære, da det kostede lige så meget som at få selve banen anlagt.

I 2019 udtalte Martin Busk, at Risskov/Bellevue hallerne trængte til en kærlig omgang, og at der trængtes til fornyelse. Denne fornyelse skulle omfatte en børnehave, et varmtvandsbassin, endnu en sportshal og et forsamlingshus. Han fik C.F. Møllers Michael Kruse til at tegne et udkast. Men det er i skrivende stund endnu uvist, hvilken skæbne denne ide får.

== Bellevuehallen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Bellevuehallen Bellevuehallen]}}

== Kilder og litteratur ==
* [[Aarhus Stiftstidende]]
** D. 08.09.1940
** D. 16.01.1941
** D. 04.07.1948
** D. 09.06.1965
** D. 10.09.1965
** D. 10.10.1965
** D. 14.11.1965
** D. 27.03.1966
** D. 17.06.1966
** D. 19.06.1966
** D. 24.08.1969
** D. 18.02.1987
** D. 27.03.1987
** D. 21.12.2009
** D. 02.11.2010
** D. 21.11.2011
** D. 09.06.2013

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Annexhallen

2021-06-07T06:44:02Z

URIllum: Retter link.

<div class="tright">{{#display_map:
56.17773169913065, 10.209862424290023~[[Annexhallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17773169913065, 10.209862424290023
|align=right
}}</div>

'''Annexhallen''', sportshal.

Annexhallen er idrætsforeningen [[IK Skovbakken|Skovbakken]]s første hal med hjemsted på [[Bethesdavej 29]] på [[Trøjborg]] i Aarhus. Hallen blev opført i 1953.

Gennem tiden har hallen huset både tennis, fodbold, badminton og håndbold samt atletik, men i 1970 blev presset på Annexhallen for stort, og Skovbakken fik i stedet hjemmebane i [[Vejlby-Risskov Idrætscenter]].

I dag anvender skolebørn fra [[Koch Skole]] og [[Skovvangskolen]] hallen i dagtimerne, mens Skovbakken Badminton benytter hallen i aftentimerne sammen med [[JAI Håndbold]] og [[Aarhus Fremad Håndbold]].

=== Baggrund ===
Initiativet til Annexhallen kom i sin tid fra Skovbakkens hovedformand Kresten Kaasgaard. Han var samtidig forretningsfører for Arbejdernes Andels Boligforening og sørgede personligt for at samle de 130.000 kroner ind, der var kravet for, at Boligforeningen ville gå ind som ejer af hallen. Meningen med Kaasgaards livsværk var at tilgodese nordbyens unge idrætsudøvere, der ikke havde noget sted at træne om vinteren.

Annexhallen skulle stå færdig i august 1953.

Byggeselskabet Annex stod bag opførelsen af Annexhallen.

== Annexhallen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Annexhallen Annexhallen]}}

== Kilder og litteratur ==
* [https://www.skovbakken.dk/om-skovbakken/booking/annexhallen-troejborg/ Skovbakken - Annexhallen]
* [[Aarhus Stiftstidende]], d. 30.05.1953
* [https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE3723303/Hurra-for-Annexhallen/ Jyllands-Posten - Hurra for Annexhallen], d. 23.08.2003

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Annexhallen

2021-06-07T06:41:31Z

URIllum:

<div class="tright">{{#display_map:
56.17773169913065, 10.209862424290023~[[Annexhallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17773169913065, 10.209862424290023
|align=right
}}</div>

'''Annexhallen''', sportshal.

Annexhallen er idrætsforeningen [[IK Skovbakken|Skovbakken]]s første hal med hjemsted på [[Bethestavej 29]] på [[Trøjborg]] i Aarhus. Hallen blev opført i 1953.

Gennem tiden har hallen huset både tennis, fodbold, badminton og håndbold samt atletik, men i 1970 blev presset på Annexhallen for stort, og Skovbakken fik i stedet hjemmebane i [[Vejlby-Risskov Idrætscenter]].

I dag anvender skolebørn fra [[Koch Skole]] og [[Skovvangskolen]] hallen i dagtimerne, mens Skovbakken Badminton benytter hallen i aftentimerne sammen med [[JAI Håndbold]] og [[Aarhus Fremad Håndbold]].

=== Baggrund ===
Initiativet til Annexhallen kom i sin tid fra Skovbakkens hovedformand Kresten Kaasgaard. Han var samtidig forretningsfører for Arbejdernes Andels Boligforening og sørgede personligt for at samle de 130.000 kroner ind, der var kravet for, at Boligforeningen ville gå ind som ejer af hallen. Meningen med Kaasgaards livsværk var at tilgodese nordbyens unge idrætsudøvere, der ikke havde noget sted at træne om vinteren.

Annexhallen skulle stå færdig i august 1953.

Byggeselskabet Annex stod bag opførelsen af Annexhallen.

== Annexhallen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Annexhallen Annexhallen]}}

== Kilder og litteratur ==
* [https://www.skovbakken.dk/om-skovbakken/booking/annexhallen-troejborg/ Skovbakken - Annexhallen]
* [[Aarhus Stiftstidende]], d. 30.05.1953
* [https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE3723303/Hurra-for-Annexhallen/ Jyllands-Posten - Hurra for Annexhallen], d. 23.08.2003

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Globus1

2021-06-07T06:40:01Z

URIllum:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15895163534421, 10.141944400000147~[[Globus1]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15895163534421, 10.141944400000147
|align=right
}}</div>

'''Globus1''', sportshal og konferencecenter.

Globus1 blev bygget i 2005 og ligger på [[Gudrunsvej 3A]] i Aarhus. Bygningen fungerer i dag som et multiaktivitetscenter, der ligger lige mellem [[Gellerupparken]] og [[Åbyhøj]] i Aarhus. Centeret har til formål at integrere borgere med anden etnisk baggrund i fritids- og foreningslivet.

I løbet af året afholdes der forskellige arrangementer, lige fra Eid-fester til loppemarkeder eller spring og spaghetti for hele familien.

=== Baggrund ===
Globus1 blev opført som et samarbejde mellem [[Brabrand Boligforening]] og Aarhus kommune og støttes af URBAN-projektet. Aarhus kommune har det juridiske og økonomiske driftsansvar.

Arkitektfirmaet, der stod bag, var Schmidt, Hammer & Lassen. Og beløbet som anlægget kom til at koste var 24.000.000 kr.

Globus1 åbnede i oktober 2005.

=== Faciliteter ===
Globus1 består af mange forskellige faciliteter, blandt andet:
* En idrætshal fuldt udstyret med remedier til langt de fleste sportsgrene. Derudover er der et stort lærred, overhead samt lydanlæg, som kan bookes sammen med hallen. Idrætshallen er på 963 m².
* Studio er et lokale på 134 m² med spejle på den ene endevæg. Lokalet rummer desuden AV-udstyr.
* Børnenichen er et sportslokale på 76 m² med bl.a. en sportswall, hvor man kan træne sine fodboldspark.
* Det store mødelokale er på 65 m² og med plads til 50 mennesker. Lokalet har desuden AV-udstyr til rådighed.
* Det lille mødelokale er på 21 m² (4x5,25), hvor der er plads til ca. 12 personer.
* Udendørsarealerne består af en multibane samt en beachvolleybane. Begge baner er til fri afbenyttelse.

== Kilder og litteratur ==
* [https://bornibyen.dk/aarhus/places/6419-globus-1 Børn i byen - Globus 1]
* [https://www.aarhus.dk/borger/kultur-natur-og-idraet/idraetsfaciliteter/globus1/ Aarhus.dk - Globus1]
* [[Aarhus Stiftstidende]]
** D. 05.06.2005
** D. 07.07.2005

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Aarhus Badmintonhal

2021-06-07T06:36:00Z

URIllum:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13662046196166, 10.188679682208624~[[Aarhus Badmintonhal]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.13662046196166, 10.188679682208624
|align=right
}}</div>

'''Aarhus Badmintonhal''', sportshal.

Aarhus Badmintonhal er beliggende på adressen [[Dyrehavevej 1]]. Hallen er tegnet af [[C.F. Møller]], er opført i løbet af 1935 og har siden fungeret som hjemsted for [[Aarhus Badmintonklub]].

Hallen rummer 4 internationale badminton baner, omklædningsrum med bad samt opholdsstuer.

=== Baggrund ===
Aarhus Badmintonklub og hallens grundlæggelse starter med badminton-pioneren [[Alfa Tofft]]. I sin ungdom have Alfa Tofft havde studeret sprog på Université de Montréal i Québec, Canada, hvor hun også have spillet badminton. i hendes fritid. Efter afslutningen på hendes uddannelse vendte hun hjem til Danmark, og bosatte sig i Aarhus. Her stiftede hun i 1935 Aarhus Badmintonklub, som dermed blev den første rene badmintonklub i Jylland. Tofft brugte samme år en arv på at opføre Aarhus Badmintonhal med C.F. Møller som arkitekt. Hallen blev placeret på [[Dyrehavevej]] i Aarhus midtby.

Oprindeligt skulle hallen gerne stå færdig den 1. juli, fortalte Alfa Tofft i et interview til [[Aarhus Stiftstidende]] i april. Men i sidste det blev den 1. september, at hallen blev indviet til stor fornøjelse for Aahus' borgere.

== Aarhus Badmintonhal på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Badmintonhal Aarhus Badmintonhal]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Stiftstidende]]
** D. 02.02.1935
** D. 11.04.1935
** D. 15.07.1935

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

DGI-Huset

2021-06-07T06:32:17Z

URIllum: Retter links.

<div class="tright">{{#display_map:
56.14855777627545, 10.206207426982951~[[DGI-Huset]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14855777627545, 10.206207426982951
|align=right
}}</div>

'''DGI-Huset''', sportshal og konferencecenter.

DGI-Huset er beliggende på adressen [[Værkmestergade 17]], og blev indviet d. 2. september 2003. DGI-huset er ment som idrættens eksperimentarium for både den organiserede og uorganiserede idræt. Det er alle typer aktiviteter, som er velkomne i DGI-huset, og huset har været ramme for alt fra foredrag og iværksætning til hoppeborg og Quidditch turneringer og alt ind imellem.

=== Baggrund ===
[[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger]] har haft en årelang historie i Danmark, og har her i landet gjort rigtigt meget for gymnastikken og idrætten. Allerede før DGI-Huset stod klart i Aarhus, var DGI en meget aktiv aktør i forbindelse med sportsarrangementer i Aarhus og i resten af landet.

Første gang DGI-Huset i Aarhus blev nævnt, var den 14. februar [[2000]], og her blev der lagt vægt på vigtigheden af at have en modvægt i Jylland til DGI-Byen i København. For at projektet kunne realiseres, skulle DGI lægge 12 millioner kr. på bordet, men heldigvis så det ud til, at pengene var der, og støtten var i orden.

Kultur- og sportsrådmand [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Nils Erik Eskildsen]] støttede projektet fuldt ud, og han regnede med at få fuld opbakning i byrådet.

=== Planlægning og opførelse ===
Det blev besluttet at DGI-Huset i Aarhus skulle ligge bag ved [[Aarhus Hovedbanegård]]. Byggeriet skulle omfatte 3000 m², som skulle rumme forskellige sportsgrene og aktiviteter for folk i alle aldre. Der var på dette tidspunkt håb om, at projektet kunne stå klar i 2002.

Arkitektvirksomheden, som kom til at stå for opførelsen af DGI-Huset, blev Schmidt Hammer Lassen og 3XN, og NCC var firmaet, som skulle stå for byggeriet.

I [[Aarhus Stiftstidende]] den 23. juni 2002 søgtes der en daglig leder til DGI-Huset, som på dette tidspunkt forventes at stå færdig den 1. april 2003. Den 20. september 2002 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at man havde ansat Troels Knudsen, tidligere forstander for idrætshøjskolen IDA, som direktør for DGI-Huset i Aarhus.

Allerede den 20. januar 2003 kunne man læse, at DGI-Huset holdt informationsmøde om åbningen i september 2003, og at man på dette tidspunkt kunne begynde at leje sig ind i husets lokaler.

Ved byggeriets afslutning havde det kostet 48 millioner kr. at få bygget DGI-Huset, og omkring 10 ansatte skulle stå for driften af huset. Der var blevet opført fire haller, to sale og en række mindre rum til idræts- og kulturaktiviteter, samt kurser, møder og administration.

Medarbejdere til driften af DGI-huset blev søgt den 25. maj 2003.

=== Åbning ===
Den 2. september 2003 åbnede DGI-Huset, og tilslutningen af borgere var stor, hvilket blev anset som en succes. Omkring 700 borgere lagde turen forbi på indvielsesdagen.

== Kilder og litteratur ==
* [https://www.danskeark.dk/content/dgi-huset-aarhus Danske Arkitekt Virksomheder - DGI-Huset]
* Aarhus Stiftstidende
** D. 14.02.2000
** D. 23.06.2002
** D. 20.09.2002
** D. 20.01.2003
** D. 14.03.2003
** D. 25.05.2003
** D. 03.09.2003

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Mårslet Multihal

2021-06-07T06:26:20Z

URIllum: Småret.

<div class="tright">{{#display_map:
56.068164502773556, 10.156612000003042~[[Mårslet Multihal]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.068164502773556, 10.156612000003042
|align=right
}}</div>

'''Mårslet Multihal''', sportshal og selvejende institution.

Mårslet Multihal er indviet i [[2018]] og er beliggende på adressen [[Testrupvej 6]] i [[Mårslet]].

Mårslet Multihal ejes af en uafhængig og erhvervsdrivende fond, som har til formål at opføre og drive Multihallen for hallens brugere. Fonden Mårslet Multihal er stiftet af [[Testrup-Mårslet Gymnastikforening]], men er uafhængig af TMG. Fonden Mårslet Multihal har til formål at understøtte idræt, men også kulturelle formål i Mårslet. Fonden arbejder tæt sammen med [[Aarhus Kommune]] omkring begge haller, og derfor er det også Fonden, der administrerer både den nye og den gamle hal med henblik på en samlet optimering.

=== Baggrund ===
Mårslet Multihal blev lanceret som projekt i [[2006]], hvor en gruppe lokale borgere besluttede at grundet befolkningstilvækst i Mårslet, ville lokalområdets daværende sportsfaciliteter, i form af hallen ved [[Mårslet Skole]], ikke være tilstrækkelige på længere sigt. Den planlagte multihal skulle som sådan ikke kun anvendes til sport, men også til udstillinger, koncerter, foredrag, banko og meget andet. Ud over den økonomiske støtte fra lokalområdet, ville det måske også være muligt at få støtte fra kommunen eller fra større virksomheder.

Borgergruppen forventede i [[2008]] at hallen ville stå færdig allerede i [[2011]], men grundet flere komplikationer, først og fremmest at fonden for projektet blev bedt af kommunen om selv at finansiere en tredjedel af det budget på 18-20 millioner kroner, som det forventes at byggearbejdet ville komme til at koste, endte udsigterne med at blive noget længere. Borgergruppen stod for flere indsamlinger til projektet over årende, og projektet forsatte på dette tidspunkt langsomt, men sikkert.

Der begyndte først for alvor at komme skub i projektet i [[2015]], igennem salget af [[Vejlby Skole]] og [[Kolt Skole]], som indbragte 12 millioner kroner. Disse penge blev fordelt på Mårslet Multihal-projektet, samt andre multihal projekter i [[Harlev]] og [[Hjortshøj]].

=== Endelig finansiering og opførelse ===
I [[Aarhus Stiftstidende]] i [[2015]] kunne man læse, at der blev samlet ind til Mårslet Multihal gennem forskellige institutioner i lokalområdet.

Man kom tættere på en hal, da magistraten i Aarhus Kommune godkendte et forslag, som stillede 10 millioner kr. til rådighed til Mårslet Multihal. Tanken var, at man med kommunens penge kunne optage lån til det resterende beløb. I alt ville byggeriet komme til at koste ca. 19 millioner kr. Borgerne i lokalområdet havde selv samlet 672.382 kr. til formålet.

GPP Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S stod for planlægningen af hallen, imens Dansk Halbyggeri A/S blev valgt til at stå for byggearbejdet igennem en totalentreprisekonkurrence.

Det forventes i [[2015]] forventet at hallen ville stå færdig i efteråret [[2016]], men den blev yderligere forsinket på grund af forskellige forventninger til projektet og uenigheder med kommunen.

Multihallen endte med at stå færdig i efteråret [[2018]], hvor den blev indviet d. 29. september i forbindelse med TMG's 150 års jubilæums-reception.

== Kilder og litteratur ==
* [https://maarsletmultihal.dk/fonden-maarslet-multihal/ Mårslet MultiHal - Om fonden]
* [https://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2015-11-10/-M%C3%A5rslet-Multihal-st%C3%A5r-f%C3%A6rdig-n%C3%A6ste-%C3%A5r-1311730.html Mårslet Multihal står færdig næste år - Aarhus Lokalavis]
* [https://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2016-12-21/Efter-10-%C3%A5rs-kamp-Nu-f%C3%A5r-M%C3%A5rslet-sin-multihal-1155019.html Efter 10 års kamp: Nu får Mårslet sin multihal - Aarhus Lokalavis]
* [https://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2016-10-21/-M%C3%A5rslet-Multihal-vil-st%C3%A5-klar-om-et-%C3%A5r-1134018.html Mårslet Multihal vil stå klar om et år - Aarhus Lokalavis]
* [https://www.yumpu.com/da/document/view/18320274/beskrivelse-af-multihallen-pdf-marslet-multihal Beskrivelse af MultiHallen (PDF) - Mårslet MultiHal]
* Aarhus Stiftstidene:
** D. 03.05.2015
** D. 06.05.2015

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

DGI-Huset

2021-06-07T06:19:54Z

URIllum: Retter kort.

<div class="tright">{{#display_map:
56.14855777627545, 10.206207426982951~[[DGI-Huset]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14855777627545, 10.206207426982951
|align=right
}}</div>

'''DGI-Huset''', sportshal og konferencecenter.

DGI-Huset er beliggende på adressen [[Værkmestergade 17]], og blev indviet d. 2. september [[2003]]. DGI-huset er ment som idrættens eksperimentarium for både den organiserede og uorganiserede idræt. Det er alle typer aktiviteter, som er velkomne i DGI-huset, og huset har været ramme for alt fra foredrag og iværksætning til hoppeborg og Quidditch turneringer og alt ind imellem.

=== Baggrund ===
[[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger]] har haft en årelang historie i Danmark, og har her i landet gjort rigtigt meget for gymnastikken og idrætten. Allerede før DGI-Huset stod klart i Aarhus, var DGI en meget aktiv aktør i forbindelse med sportsarrangementer i Aarhus og i resten af landet.

Første gang DGI-Huset i Aarhus blev nævnt, var den 14. februar [[2000]], og her blev der lagt vægt på vigtigheden af at have en modvægt i Jylland til DGI-Byen i København. For at projektet kunne realiseres, skulle DGI lægge 12 millioner kr. på bordet, men heldigvis så det ud til, at pengene var der, og støtten var i orden.

Kultur- og sportsrådmand [[Nils Erik Eskildsen]] støttede projektet fuldt ud, og han regnede med at få fuld opbakning i byrådet.

=== Planlægning og opførelse ===
Det blev besluttet at DGI-Huset i Aarhus skulle ligge bag ved [[Aarhus Hovedbanegård]]. Byggeriet skulle omfatte 3000 m², som skulle rumme forskellige sportsgrene og aktiviteter for folk i alle aldre. Der var på dette tidspunkt håb om, at projektet kunne stå klar i [[2002]].

Arkitektvirksomheden, som kom til at stå for opførelsen af DGI-Huset, blev Schmidt Hammer Lassen og 3XN, og NCC var firmaet, som skulle stå for byggeriet.

I [[Aarhus Stiftstidende]] den 23. juni 2002 søgtes der en daglig leder til DGI-Huset, som på dette tidspunkt forventes at stå færdig den 1. april [[2003]]. Den 20. september 2002 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at man havde ansat Troels Knudsen, tidligere forstander for idrætshøjskolen IDA, som direktør for DGI-Huset i Aarhus.

Allerede den 20. januar 2003 kunne man læse, at DGI-Huset holdt informationsmøde om åbningen i september 2003, og at man på dette tidspunkt kunne begynde at leje sig ind i husets lokaler.

Ved byggeriets afslutning havde det kostet 48 millioner kr. at få bygget DGI-Huset, og omkring 10 ansatte skulle stå for driften af huset. Der var blevet opført fire haller, to sale og en række mindre rum til idræts- og kulturaktiviteter, samt kurser, møder og administration.

Medarbejdere til driften af DGI-huset blev søgt den 25. maj 2003.

=== Åbning ===
Den 2. september 2003 åbnede DGI-Huset, og tilslutningen af borgere var stor, hvilket blev anset som en succes. Omkring 700 borgere lagde turen forbi på indvielsesdagen.

== Kilder og litteratur ==
* [https://www.danskeark.dk/content/dgi-huset-aarhus Danske Arkitekt Virksomheder - DGI-Huset]
* Aarhus Stiftstidende
** D. 14.02.2000
** D. 23.06.2002
** D. 20.09.2002
** D. 20.01.2003
** D. 14.03.2003
** D. 25.05.2003
** D. 03.09.2003

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Brabrand-Hallen

2021-06-07T06:11:35Z

URIllum:

<div class="tright">{{#display_map:
56.14951308440625, 10.11755029479094~[[Brabrand-Hallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14951308440625, 10.11755029479094
|align=right
}}</div>

'''Brabrand-Hallen''', sportshal og selvejende institution.

Brabrand-Hallen er beliggende på adressen [[Engdalsvej]] [[Engdalsvej 84|84]] i [[Brabrand]], og blev etableret i 1968 af sognerådet og samtlige idrætsklubber i den daværende [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] med følgende formål: Ved udlejning af hallen at skabe så gode betingelser som muligt for idræt, ungdomsarbejde samt kulturelt arbejde i Brabrand-Årslev. Hallen blev opført i løbet af 1969 og 1970, og indviet i november 1971. Hallen har siden været flittigt brug af lokale idrætsforeninger, og undergik en modernisering i 2010.

=== Baggrund ===
I perioden fra slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne blev der udvist interesse for at udbygge Aarhus omegns fritid- og kulturliv. Derfor blev der investeret i bygning af haller i kommunerne omkring Aarhus kommune.

Efter at kommunen Brabrand-Årslev havde set, at [[Hasle Kommune]] havde taget tiltag til at bygge en hal, tog kommunen nu også initiativ til at oprette en fond til at fremme halbyggeriet i deres kommune.

Ved opførelsen af Brabrand-Hallen mente kommunen at kunne skabe et forum for borgernes aktiviteter, ikke kun sportsligt, men også i andre sammenhænge.

=== Planlægning og finansiering ===
For at opføre Brabrand-Hallen skulle der findes midler, da projektet blev anslået til at koste 3,5 millioner kr.

Projektet skulle efter planen allerede startes op i efteråret 1968, hvor byggearbejdet skulle påbegyndes. For at projektet kunne gennemføres, var det vigtigt, at formanden for opgaven fik fastlagt de praktiske omstændigheder. Den selvejende institution Brabrand-Hallen havde sognerådsmedlem (og viceskoleinspektør) [[Bent Dohm]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] som formand, og han var desuden også bestyrelsesmedlem for idrætsrepræsentanterne.

Før byggeriet kunne gå i gang, skulle sagen om lejemål, praktiske informationer såsom parkering, og andre tekniske forhold diskuteres på et sognemøde. Der havde været udtrykt ønske om at leje byggegrunde på [[Engdalsvej]]. Sognerådet nedsatte et økonomiråd, som skulle sikre, at grunden blev lejet i de kommende 50 år. For at sognerådet og kommunen Brabrand-Årslev kunne optage lån til Brabrand-Hallen, var der sat som vilkår, at sognerådet selv skulle samle 300.000 kr. ind af frivillige veje for at blive godkendt til lånet.

For at indsamle pengene ville sognet blandt andet gennem Brabrand-ugen, sammen med handelsstandsforeningen, holde fester og arrangementer, som skulle samle pengene ind til formålet.

Omkring den 15. december 1968 blev der stadigvæk talt om de nye haller, der skulle bygges i Aarhus omegn, blandt andet i Brabrand, men arbejdet på hallen var endnu ikke påbegyndt.

I [[1969]] var der stor både folkelig og lokalpolitisk opbakning til bygningen af Brabrand-Hallen og efter licitationen, og det blev på dette tidspunkt anslået at håndværkerudgifterne nok ville ligge på 2,7 millioner kr. Arkitekterne til projektet Brabrand-hallen ville blive [[K. Friis]] og [[E. Moltke-Nielsen]]. Kapaciteten ville blive efter internationale mål, hvilket ville sige, at der ville være omkring 1100-1200 siddepladser samt ca. 700 ståpladser, så hallen ville i alt kunne rumme ca. et par tusinde mennesker. Efter mange arrangementer og indsamlinger var pengene nu samlet ind, og byggeriet skulle gerne snart igangsættes. Det blev anslået, at byggeriet ville være færdiggjort inden for et år.

=== Opførelse og indvielse ===
Opførelsen af Brabrand-Hallen blev påbegyndt og byggetiden blev anslået til at være et år. Den rådgivende ingeniør var [[Knud Frederik Nielsen]].

Hallen blev oprindeligt forventet at kunne tages i brug per 1. september 1970, så derfor søgtes der et ægtepar, der kunne overtage ledelsen af hallen per 1. august 1970. Ansøgningerne skulle sendes til Knud Frederik Nielsen.

Da Brabrand-Hallen stod færdigbygget i 1970, var der betalt 4,1 millioner kr til projektet. Hallen blev indviet den 28. november 1971 med taler af bl.a. rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]].

Gennem tiden er Brabrand-Hallen blevet brugt af mange forskellige sportsgrene og arrangementer, hvilket viser, at der har været stor interesse fra borgerne i lokalområdet for at anvende hallen.

=== Modernisering ===
Den 10. august 2010 oplyste [[Aarhus Stiftstidende]], at der var blevet brugt 10 millioner kr. på at modernisere Brabrand-Hallen, hvilket var ca. 3 millioner mindre end de 13 millioner, der oprindeligt var blevet afsat til projektet.

== Brabrand-Hallen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Brabrand-Hallen Brabrand-Hallen]}}

== Kilder og Litteratur ==
* Århus Kommunalhåndbog 1974
* [http://www.brabrand-fodbold.dk/klubben/historien/bif-historie-fra-1970-79/ BIF Historie fra 1970-79]
* Aarhus Stiftstidende:
** D. 10.03.1968
** D. 11.05.1968
** D. 15.12.1968
** D. 14.02.1969
** D. 26.04.1969
** D. 03.06.1970
** D. 26.08.1970
** D. 10.08.2010

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Skt. Pauls Gade 5

2021-05-20T10:49:27Z

URIllum:

[[Fil:Skt. Pauls gade 5.jpg|350px|thumb|right|Villa, Skt. Pauls gade 5. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.146374347366454, 10.205456023755362~[[Skt. Pauls Gade 5]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.146374347366454, 10.205456023755362
|align=right
}}</div>

Villaejendom i [[Skt. Pauls Gade]].

På adressen '''Skt. Pauls Gade 5''' ligger en villa fra 1891 opført. Villaen blev tegnet af murermester N. Hald og opført af tømrer S. P. Sørensen.

N. Hald har yderligere tegnet villaerne beliggende på adresserne [[Skt. Pauls Gade 1]] og [[Skt. Pauls Gade 3]].

Da Skt. Pauls Gade blev navngivet i 1887 bestod kvarteret af [[Skt. Pauls Kirke]] og enkelte store villaejendomme. Oprindelig lå [[Enrico Mylius Dalgas]]' [[villa Montana]] og læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansens]] villa også i kvarteret, men begge villaer er i dag revet ned. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre tilbageværende villaer i Skt. Pauls Gade 1, Skt. Pauls Gade 3 og Skt. Pauls Gade 5.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skt. Pauls Gade 5

2021-05-20T10:48:46Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Skt. Pauls gade 5.jpg|350px|thumb|right|Villa, Skt. Pauls gade 5. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.146363775275034, 10.20549992508011~[[Skt. Pauls Gade 5]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.146363775275034, 10.20549992508011
|align=right
}}</div>

Villaejendom i [[Skt. Pauls Gade]].

På adressen '''Skt. Pauls Gade 5''' ligger en villa fra 1891 opført. Villaen blev tegnet af murermester N. Hald og opført af tømrer S. P. Sørensen.

N. Hald har yderligere tegnet villaerne beliggende på adresserne [[Skt. Pauls Gade 1]] og [[Skt. Pauls Gade 3]].

Da Skt. Pauls Gade blev navngivet i 1887 bestod kvarteret af [[Skt. Pauls Kirke]] og enkelte store villaejendomme. Oprindelig lå [[Enrico Mylius Dalgas]]' [[villa Montana]] og læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansens]] villa også i kvarteret, men begge villaer er i dag revet ned. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre tilbageværende villaer i Skt. Pauls Gade 1, Skt. Pauls Gade 3 og Skt. Pauls Gade 5.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skt. Pauls Gade 42

2021-05-20T10:46:05Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Skt. Pauls Gade 42 (villa Nico).jpg|350px|thumb|right|Villa Nico, Skt. Pauls Gade 42. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.14633532853349, 10.20112876923162~[[Skt. Pauls Gade 42]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14633532853349, 10.20112876923162
|align=right
}}</div>

Nedrevet villaejendom i [[Skt. Pauls Gade]].

Villa Nico blev opført på adressen '''Skt. Pauls Gade 42''' i 1890. Villaen blev opført for handelsagent P. S. Petersen, og den var tegnet af murermester C. P. Clemmensen. I dag er villa Nico revet ned og erstattet med et infill-byggeri tegnet af Prisme Arkitekter.

Da Skt. Pauls Gade blev navngivet i 1887 bestod kvarteret af [[Skt. Pauls Kirke]] og enkelte store villaejendomme. Oprindelig lå [[Enrico Mylius Dalgas]]' [[villa Montana]] og læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansens]] villa også i kvarteret, men begge villaer er i dag revet ned ligesom villa Nico. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre tilbageværende villaer i [[Skt. Pauls Gade 1]], [[Skt. Pauls Gade 3]] og [[Skt. Pauls Gade 5]].

=== SAVE-registrering ===
I 2016 blev villa Nico SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede at villaen havde en middel bevaringsmæssig værdi på 5.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skt. Pauls Gade 3

2021-05-20T10:43:43Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Skt. Pauls gade 3.jpg|350px|thumb|right|Villa, Skt. Pauls Gade 3. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.1463854292317, 10.205759510097506~[[Skt. Pauls Gade 3]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1463854292317, 10.205759510097506
|align=right
}}</div>

Villaejendom i [[Skt. Pauls Gade]].

På adressen '''Skt. Pauls Gade 3''' ligger en 2-etagers villa fra 1891 opført. Villaen blev tegnet af tømrermester N. Hald og opført for R. K. Winther.

Villaen er opført i italiensk inspireret stil med en karakteristisk klassicistisk karnap mod gaden med udsmykkede kompositte søjler.

N. Hald har yderligere tegnet villaerne beliggende på adresserne [[Skt. Pauls Gade 1]] og [[Skt. Pauls Gade 5]].

Da Skt. Pauls Gade blev navngivet i 1887 bestod kvarteret af [[Skt. Pauls Kirke]] og enkelte store villaejendomme. Oprindelig lå [[Enrico Mylius Dalgas]]' [[villa Montana]] og læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansens]] villa også i kvarteret, men begge villaer er i dag revet ned. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre tilbageværende villaer i Skt. Pauls Gade 1, Skt. Pauls Gade 3 og Skt. Pauls Gade 5.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skt. Pauls Gade 1

2021-05-20T10:41:59Z

URIllum:

[[Fil:Skt. Pauls gade 1.jpg|350px|thumb|right|Villa, Skt. Pauls Gade 1. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.14643735635787, 10.20609140713859~[[Skt. Pauls Gade 1]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14643735635787, 10.20609140713859
|align=right
}}</div>

Villaejendom i [[Skt. Pauls Gade]].

På hjørnet mellem Skt. Pauls Gade og [[Marselisborg Allé]] på adressen '''Skt. Pauls Gade 1''' ligger en italiensk inspireret villa fra 1891 opført. Villaen blev tegnet af tømrermester N. Hald og opført for slagter K. Jørgensen.

N. Hald har yderligere tegnet villaerne beliggende på adresserne [[Skt. Pauls Gade 3]] og [[Skt. Pauls Gade 5]].

Da Skt. Pauls Gade blev navngivet i 1887 bestod kvarteret af [[Skt. Pauls Kirke]] og enkelte store villaejendomme. Oprindelig lå [[Enrico Mylius Dalgas]]' [[villa Montana]] og læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansens]] villa også i kvarteret, men begge villaer er i dag revet ned. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre tilbageværende villaer i Skt. Pauls Gade 1, [[Skt. Pauls Gade 3]] og [[Skt. Pauls Gade 5]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skt. Pauls Gade 1

2021-05-20T10:41:36Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Skt. Pauls gade 1.jpg|350px|thumb|right|Villa, Skt. Pauls Gade 1. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.14643735635787, 10.20609140713859~[[Skt. Pauls Gade 1]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14643735635787, 10.20609140713859
|align=right
}}</div>

Villaejendom i [[Skt. Pauls Gade]].

På hjørnet mellem Skt. Pauls Gade og [[Marselisborg Allé]] på adressen '''Skt. Pauls Gade 1''' ligger en italiensk inspireret villa fra 1891 opført. Villaen blev tegnet af tømrermester N. Hald og opført for slagter K. Jørgensen.

N. Hald har yderligere tegnet villaerne beliggende på adresserne [[Skt. Pauls Gade 3]] og [[Skt. Pauls Gade 5]].

Da Skt. Pauls Gade blev navngivet i 1887 bestod kvarteret af [[Skt. Pauls Kirke]] og enkelte store villaejendomme. Oprindelig lå [[Enrico Mylius Dalgas]]' [[villa Montana]] og læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansens]] villa også i kvarteret, men begge villaer er i dag revet ned. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre tilbageværende villaer i [[Skt. Pauls Gade 1]], [[Skt. Pauls Gade 3]] og [[Skt. Pauls Gade 5]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 46N

2021-05-20T10:38:17Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Skovvejen 46n .jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegården, Skovvejen 46n. Fotograf Poul Pedersen, 1986. Den gamle By.]]

[[Fil:Villa, Klintegården. Skovvejen 46N..jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegården, Skovvejen 46n. Foto: Gerda Dybkjær, 1920-1936. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16829813589701, 10.219144101975614~[[Skovvejen 46N]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16829813589701, 10.219144101975614
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvejen]].

=== Villa Sunhill ===
Villa Sunhill blev opført på [[Trøjborg]] på adressen '''Skovvejen 46N''' i 1896. Villaen blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]] og opført for konsul [[Carl von der Hude]].

Senere blev villaen overtaget af sagfører [[J. Jarding]].

Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegården]]. På området lå villa Sunhill og villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegårdens samlede bebyggelse, hvor villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens villa Højbo er forblevet fritliggende.

Begge villaer anvendes i dag til beboelse, og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegården.

=== SAVE-registrering ===
I 1996 blev villa Sunhill SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6. Men da villaen samtidig indgår i Klintegårdens samlede bebyggelse er den fredet ligesom Klintegården.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
* Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl. Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 46M

2021-05-20T10:35:53Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Skovvejen 46m (Villa Højbo).jpg|350px|thumb|right|Villa Højbo, Klintegården, Skovvejen 46M. Fotograf Thomas Pedersen, 1936. Den Gamle By.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16800728081218, 10.219225571198686~[[Skovvejen 46M]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16800728081218, 10.219225571198686
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvejen]].

=== Villa Højbo ===
Villa Højbo blev opført på [[Trøjborg]] på adressen '''Skovvejen 46M''' i 1900 for konsul [[G. F. Stark]].

Efter konsul Stark boede den aarhusianske byfoged og politimester [[August Goll]] i villaen i nogle år, og senere igen var det overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], der boede i villaen.

Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegaarden]]. På området lå villa Sunhill og villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegaardens samlede bebyggelse, hvor villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens villa Højbo er forblevet fritliggende.

Begge villaer anvendes i dag til beboelse, og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegaarden.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villa Højbo SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3. Men da villaen samtidig indgår i Klintegårdens samlede bebyggelse er den fredet ligesom Klintegården.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
* Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl. Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Viby Hallen

2021-05-20T10:32:32Z

URIllum: /* Tilbygningen */

<div class="tright">{{#display_map:
56.12716314281871, 10.157417998592882~[[Viby Hallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.12716314281871, 10.157417998592882
|align=right
}}</div>

'''Viby Hallen''', sportshal.

Viby Hallen er beliggende på adressen [[Skanderborgvej 224]] i [[Viby]], og er en del af [[Viby Idrætspark]]. Hallen blev opført i 1961 og har siden fungeret som hjemsted for [[Viby Idrætsforening]].

=== Baggrund ===
Den første bebyggelse på Skanderborgvej 224 stammer tilbage til 1953, hvor [[Viby Kommune]] opførte et klubhus for lokale idrætsforeninger med tilhørende inspektørbolig. Til klubhuset var tilknyttet omklædning og badefaciliteter i kælderen.

Der gik ikke lang tid, før det blev besluttet at udvide bebyggelsen til en reel sportshal, som skulle forbindes med klubhuset via en mellembygning. Denne nye hal skulle ikke kun benyttes af Viby Idrætsforening, men skulle også fungere som ramme for idrætsundervisning for eleverne på [[Viby Skole]] og [[Vestergårdsskolen]]. I december 1960, ansøgte Viby sogneråd om byggetilladelse til et sådant projekt med et anslået budget på 300.000 kr. Hallen var på dette tidspunkt planlagt til at blive konstrueret i løbet af 1. halvår 1961. Idet hallen ikke kun skulle tjene som idrætshal for lokale foreninger, men også til almennyttige formål for lokalsamfundet, blev det besluttet, at en scene til afholdelse af fællesarrangementer som korkoncerter og julespil også skulle opføres.

Den færdige hal ville komme til at fylde 1409m² og skulle kunne rumme 1500-2000 tilskuere ved offentlige arrangementer.

Inspektørboligen blev i september 1979 begæret nedlagt, idet den ikke længere var beboet, og klubben ønskede at anvende pladsen til at udvide klubhuset. Aarhus Kommune efterkom begæringen november samme år.

=== Tilbygningen ===
Aarhus Kommune åbnede i september 1991 for en generel udvidelse af Viby Idrætspark, og der igennem også for en udbyggelse af Viby Hallen. Der kom dog til at gå et stykke tid, før et reelt initiativ til et sådant projekt kom på tale.

I august 2004 blev der for alvor taget hul på projektet, i det et forslag til opførelsen af en ny hal og mellembygning i forlængelse af den eksisterende hal, udarbejdet af arkitektfirmaet JWH Arkitekter, blev lagt på kommunens bord. En endelig tilladelse til at påbegynde byggearbejdet blev indhentet i december samme år. Selve bygningsarbejdet blev varetaget af entreprenørfirmaet Einar Kornerup Jylland A/S.

== Viby Hallen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Hallen Viby Hallen]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://minejendom.aarhus.dk/ Aarhus Kommune - Min Ejendom - Skanderborgvej 224]
* [https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/96 Aarhus Kommune - Lokalplan nr. 444 - Viby Idrætspark]

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Viby Hallen

2021-05-20T10:32:02Z

URIllum: /* Tilbygningen */

<div class="tright">{{#display_map:
56.12716314281871, 10.157417998592882~[[Viby Hallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.12716314281871, 10.157417998592882
|align=right
}}</div>

'''Viby Hallen''', sportshal.

Viby Hallen er beliggende på adressen [[Skanderborgvej 224]] i [[Viby]], og er en del af [[Viby Idrætspark]]. Hallen blev opført i 1961 og har siden fungeret som hjemsted for [[Viby Idrætsforening]].

=== Baggrund ===
Den første bebyggelse på Skanderborgvej 224 stammer tilbage til 1953, hvor [[Viby Kommune]] opførte et klubhus for lokale idrætsforeninger med tilhørende inspektørbolig. Til klubhuset var tilknyttet omklædning og badefaciliteter i kælderen.

Der gik ikke lang tid, før det blev besluttet at udvide bebyggelsen til en reel sportshal, som skulle forbindes med klubhuset via en mellembygning. Denne nye hal skulle ikke kun benyttes af Viby Idrætsforening, men skulle også fungere som ramme for idrætsundervisning for eleverne på [[Viby Skole]] og [[Vestergårdsskolen]]. I december 1960, ansøgte Viby sogneråd om byggetilladelse til et sådant projekt med et anslået budget på 300.000 kr. Hallen var på dette tidspunkt planlagt til at blive konstrueret i løbet af 1. halvår 1961. Idet hallen ikke kun skulle tjene som idrætshal for lokale foreninger, men også til almennyttige formål for lokalsamfundet, blev det besluttet, at en scene til afholdelse af fællesarrangementer som korkoncerter og julespil også skulle opføres.

Den færdige hal ville komme til at fylde 1409m² og skulle kunne rumme 1500-2000 tilskuere ved offentlige arrangementer.

Inspektørboligen blev i september 1979 begæret nedlagt, idet den ikke længere var beboet, og klubben ønskede at anvende pladsen til at udvide klubhuset. Aarhus Kommune efterkom begæringen november samme år.

=== Tilbygningen ===
Aarhus Kommune åbnede i september 1991 for en generel udvidelse af Viby Idrætspark, og der igennem også for en udbyggelse af Viby Hallen. Der kom til at gå et stykke tid før et reelt initiativ til et sådant projekt kom på tale.

I august 2004 blev der for alvor taget hul på projektet, i det et forslag til opførelsen af en ny hal og mellembygning i forlængelse af den eksisterende hal, udarbejdet af arkitektfirmaet JWH Arkitekter, blev lagt på kommunens bord. En endelig tilladelse til at påbegynde byggearbejdet blev indhentet i december samme år. Selve bygningsarbejdet blev varetaget af entreprenørfirmaet Einar Kornerup Jylland A/S.

== Viby Hallen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Hallen Viby Hallen]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://minejendom.aarhus.dk/ Aarhus Kommune - Min Ejendom - Skanderborgvej 224]
* [https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/96 Aarhus Kommune - Lokalplan nr. 444 - Viby Idrætspark]

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Viby Hallen

2021-05-20T10:26:22Z

URIllum: Udvider. Tilføjer sandsynligvis mere senere.

<div class="tright">{{#display_map:
56.12716314281871, 10.157417998592882~[[Viby Hallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.12716314281871, 10.157417998592882
|align=right
}}</div>

'''Viby Hallen''', sportshal.

Viby Hallen er beliggende på adressen [[Skanderborgvej 224]] i [[Viby]], og er en del af [[Viby Idrætspark]]. Hallen blev opført i 1961 og har siden fungeret som hjemsted for [[Viby Idrætsforening]].

=== Baggrund ===
Den første bebyggelse på Skanderborgvej 224 stammer tilbage til 1953, hvor [[Viby Kommune]] opførte et klubhus for lokale idrætsforeninger med tilhørende inspektørbolig. Til klubhuset var tilknyttet omklædning og badefaciliteter i kælderen.

Der gik ikke lang tid, før det blev besluttet at udvide bebyggelsen til en reel sportshal, som skulle forbindes med klubhuset via en mellembygning. Denne nye hal skulle ikke kun benyttes af Viby Idrætsforening, men skulle også fungere som ramme for idrætsundervisning for eleverne på [[Viby Skole]] og [[Vestergårdsskolen]]. I december 1960, ansøgte Viby sogneråd om byggetilladelse til et sådant projekt med et anslået budget på 300.000 kr. Hallen var på dette tidspunkt planlagt til at blive konstrueret i løbet af 1. halvår 1961. Idet hallen ikke kun skulle tjene som idrætshal for lokale foreninger, men også til almennyttige formål for lokalsamfundet, blev det besluttet, at en scene til afholdelse af fællesarrangementer som korkoncerter og julespil også skulle opføres.

Den færdige hal ville komme til at fylde 1409m² og skulle kunne rumme 1500-2000 tilskuere ved offentlige arrangementer.

Inspektørboligen blev i september 1979 begæret nedlagt, idet den ikke længere var beboet, og klubben ønskede at anvende pladsen til at udvide klubhuset. Aarhus Kommune efterkom begæringen november samme år.

=== Tilbygningen ===
Aarhus Kommune åbnede i september 1991 for en generel udvidelse af Viby Idrætspark, og der igennem også for en udbyggelse af Viby Hallen. Der kom til at gå et stykke tid for et reelt initiativ til et sådant projekt kom på tale.

I august 2004 blev der for alvor taget hul på projektet, i det et forslag til opførelsen af en ny hal og mellembygning i forlængelse af den eksisterende hal, udarbejdet af arkitektfirmaet JWH Arkitekter, blev lagt på kommunens bord. En endelig tilladelse til at påbegynde byggearbejdet blev indhentet i december samme år. Selve bygningsarbejdet blev varetaget af entreprenørfirmaet Einar Kornerup Jylland A/S.

== Viby Hallen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Hallen Viby Hallen]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://minejendom.aarhus.dk/ Aarhus Kommune - Min Ejendom - Skanderborgvej 224]
* [https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/96 Aarhus Kommune - Lokalplan nr. 444 - Viby Idrætspark]

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Gammelgaardsskolen

2021-05-19T13:04:46Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort + links.

<div class="tright">{{#display_map:
56.15871056048086, 10.156825538481398~[[Gammelgaardsskolen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15871056048086, 10.156825538481398
|align=right
}}</div>

Det var arkitekterne Gravers og Richter, der for [[Åby Kommune]] byggede Gammelgårdskolen i årene omkring 1960. Sammen med skolens første inspektør, Børge Barløse, tog 300 elever, til fods og i sluttet trop, i august 1959 turen fra [[Åby Skole]] til den nye skole på [[Carit Etlars Vej]] for at gøre den til deres. Med ni lærere og 12 klasser fordelt på de fem første årgange var Gammelgårdsskolen taget i brug, og nogle år senere, 9. februar 1962, fandt den officielle indvielse sted. Børnehaveklasserne kom til i 1968, og eleverne her kunne glæde sig til at skulle opleve en meget moderne skole med bl.a. teater- og biografsal og svømmebad foruden alt det andet, som bare hørte til. I 1970 var der 702 elever indskrevet ved skolen, i 1989 var tallet 591, og i skoleåret 2000/01 har skolen et elevtal på 806 fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Hertil kommer de 228 børn, der er tilmeldt skolefritidsordningen.

Tidens tand gnavede, forældre og lærere havde foran sig en skole, som i mere end én henseende var nedslidt, og sammen tog de et initiativ over for skoleforvaltningen. Skolen kunne komme på fode og bringes på forkant med udviklingen, hvis alle gode kræfter blev sat ind på at gøre skolen til forsøgsskole. Skoleforvaltningen kom skolens folk i møde og udpegede i 1997 Gammelgårdskolen til forsøgsskole med henblik på at vise, hvordan skolen ved hjælp af en ændret indretning bedre kan leve op til lovens krav om mere projektarbejde, undervisning på den enkelte elevs præmisser og øget vægt på den praktisk-musiske dimension. Arkitektfirmaet Friis og Moltke leverede året efter en redegørelse for, hvordan skolen med den anførte målsætning kunne ændres, samtidig med at der blev gennemført en omfattende renovering. Kommunens beslutning om at anvende omkring 13 millioner kroner på ombygning af fem fløje, nybygning ved overdækning af en atriumgård samt genopretning af klimaskærmen på skolen kom til udtryk ved, at arbejdet blev udbudt i offentlig licitation i oktober 2000 med henblik på færdiggørelse forud for skolestarten i 2001.

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
* 25 år. Gammelgårdskolen 1962-1987. 1987 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06591124 Bestil materiale]

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Rosenvangskolen

2021-05-19T13:01:17Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

<div class="tright">{{#display_map:
56.1312423904815, 10.182677107745524~[[Rosenvangskolen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1312423904815, 10.182677107745524
|align=right
}}</div>

[[Viby Kommune]]s nye skole i Præstemarken, som kvarteret hed dengang, indviedes 20. april 1928. Rosenvangskolen stod sine ejere i 280.000 kroner, men så havde man også fået en skole som var "praktisk og solid, men uden luksus", som det blev sagt af overlærer Andreasen fra Viby Skole ved indvielsen. Arkitekt Høvring Nielsen havde lidt uden for lov og ret rejst et smukt anlæg som en værdig ramme om en eksamensskole, der med sine 250 elever skulle kunne klare sig med otte klasselokaler, nogle speciallokaler, en gymnastiksalsbygning samt en overlærerbolig. De 250 blev i løbet af en halv snes år til 500 fordelt på 20 klasser og med et lærerkollegium på 20. Tiden var inde til for alvor at overveje en udvidelse af skolen, men mange år skulle gå, før der midt i 50´erne blev foretaget gennemgribende om- og tilbygninger. I 1961 var kravet, at skolen skulle rumme arbejdspladser for ikke mindre end 1.100 elever i 44 klasser og deres lærere. Herefter var elevtallet gennem en årrække jævnt aftagende til 922 i 1970 og 666 i 1992 for senere at stige påny til 814 i 1999 og 849 i skoleåret 2000/01 med 247 børn tilmeldt skolefritidsordningen. Rosenvangskolen har hermed etableret sig som kommunens største skole i henseende til elevtal, [[Gammelgårdskolen]] i [[Åbyhøj]] og [[Strandskolen]] i Risskov kommer lige efter.

Der var prestige forbundet med fra starten at være kommunens eneste eksamensskole. I de første år udgjorde skoleloven af 1903 fundamentet for skolens organisation, hvilket betød, at overgangen fra den 7-årige grundskole til eksamensafdelingen med dens fire klassetrin skete fra 6. klasse efter bestået optagelsesprøve. Der afsluttedes med præliminæreksamen. Med skoleloven af 1937 skete der betydelige ændringer. Efter grundskolens fem år kunne der nu vælges mellem den 2-årige eksamensfri mellemskole og den 4-årige eksamensmellemskole, hvortil der krævedes bestået optagelsesprøve. De fire år førte frem til mellemskoleeksamen, som kunne suppleres med et ekstra år og en derpå hvilende realeksamen. Overgang til gymnasiet kunne ske fra såvel 4. mellem som fra realklassen.

Fra august 1943 var Rosenvangskolen besat af tyskerne, og samtlige elever måtte sammen med deres lærere for en tid søge at finde sig til rette på [[Viby Skole]], hvor man indrettede sig bedst muligt i en uhyre vanskelig situation. Det skulle blive den 7. januar 1946, før Rosenvangskolen igen var i stand til at fungere ”som i gamle dage”.

Rosenvangskolen var i perioder en af de skoler i Århus-området, hvor pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde trivedes bedst, og skolens lokalradio, som åbnede for aktiviteterne i 1983, var den første af sin art i landet. Projektet finansieredes af penge fra Kulturministeriet og Århus Kommune, og ideen var, at udsendelserne skulle laves af børn om emner, børn interesserer sig for.

==Litteratur og kilder==
* "Spektrum", Rosenvangskolens kontaktblad for 20. april 1978.

== Se også ==
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Skovvangsvej 21

2021-05-19T12:57:58Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

<div class="tright">{{#display_map:
56.17666276171488, 10.20306011050929~[[Skovvangsvej 21]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17666276171488, 10.20306011050929
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvangsvej]].

I det nordlige Aarhus på [[Christiansbjerg]] ligger en villa fra år 1900 opført på adressen '''Skovvangsvej 21'''.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvangsvej 19

2021-05-19T12:56:58Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

<div class="tright">{{#display_map:
56.17663115134637, 10.202660697990781~[[Skovvangsvej 19]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17663115134637, 10.202660697990781
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvangsvej]].

I det nordlige Aarhus på [[Christiansbjerg]] ligger en villa fra 1900 opført på adressen '''Skovvangsvej 19'''.

=== SAVE-registrering ===
Villaen er tidligere (ukendt årstal) blevet SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en lav bevaringsmæssig værdi på 7.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvangsvej 17a

2021-05-19T12:55:46Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

<div class="tright">{{#display_map:
56.17666599253767, 10.202420154350857~[[Skovvangsvej 17a]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17666599253767, 10.202420154350857
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvangsvej]].

I det nordlige Aarhus på [[Christiansbjerg]] ligger en villa fra 1900 opført på adressen '''Skovvangsvej 17A'''.

=== SAVE-registrering ===
Villaen er tidligere (ukendt årstal) blevet SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en lav bevaringsmæssig værdi på 7.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 44A

2021-05-19T10:08:11Z

URIllum:

[[Fil:Nørre Allé 44A. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa, Nørre Allé 44A. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16059210619604, 10.204951792303927~[[Nørre Allé 44A]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16059210619604, 10.204951792303927
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 44A''' ligger en 1 1/2-etages gulstensvilla fra 1884. Villaen blev opført for enkefru Larsen af Tømrermester O. J. Larsen.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 44A

2021-05-19T10:07:59Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Nørre Allé 44A. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa, Nørre Allé 44A. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16059210619604, 10.204951792303927~[[Nørre Allé 44A]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16059210619604, 10.204951792303927
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 44A''' ligger en 1 1/2-etages gulstensvilla fra 1884. Villaen blev opført for enkefru Larsen af Tømrermester O. J. Larsen..

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 44

2021-05-19T10:05:08Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort + general opdatering af information.

[[Fil:Nørre Allé 44. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa fra 1876, Nørre Allé 44. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.160155915208094, 10.205144781411613~[[Nørre Allé 44]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.160155915208094, 10.205144781411613
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 44''' ligger en 1 1/2-plans pudset villa fra [[1876]]. Villaen blev opført for tømrer J. P. Jensen.

Bygningen har siden [[2018]] huseret [[Aarhus Børnehøjskole]], et initiativ under [[Aarhus KFUM]] og [[Aarhus KFUK|KFUK]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 42B

2021-05-19T09:57:40Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Nørre Allé 42B. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa fra 1895, Nørre Allé 42B. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16087598093441, 10.205361421415345~[[Nørre Allé 42B]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16087598093441, 10.205361421415345
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 42B''' ligger en 1 1/2-plans gulstensvilla fra 1895. Villaen blev opført af murer J.P. Hansen.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 42A

2021-05-19T09:56:25Z

URIllum:

[[Fil:Nørre Allé 42A. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa fra 1890, Nørre Allé 42A. Fotograf Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16064933480663, 10.20542447609969~[[Nørre Allé 42A]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16064933480663, 10.20542447609969
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 42A''' ligger en 1 1/2-plans rødstensvilla fra 1890. Villaen blev i sin tid opført for murermester Petersen for grosser Otto Lassens mor. Villaen er tegnet af arkitekt [[Vilhelm Carl Puck]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 42A

2021-05-19T09:56:11Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Nørre Allé 42A. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa fra 1890, Nørre Allé 42A. Fotograf Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16064933480663, 10.20542447609969~[[Nørre Allé 42A]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16064933480663, 10.20542447609969
|align=right
}}</div>
Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 42A''' ligger en 1 1/2-plans rødstensvilla fra 1890. Villaen blev i sin tid opført for murermester Petersen for grosser Otto Lassens mor. Villaen er tegnet af arkitekt [[Vilhelm Carl Puck]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 42

2021-05-19T09:54:16Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Nørre Allé 42. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa fra 1876, Nørre Allé 42. Fotograf Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16019197585938, 10.205565276262663~[[Nørre Allé 42]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16019197585938, 10.205565276262663
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 42''' ligger en 2 1/2-etagers lyseblå vinkelvilla fra 1876. Oprindelig var villaen bygget i gule teglsten. Villaen blev i sin tid opført for arkitekt [[Vilhelm Carl Puck]], som også boede i villaen.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 34

2021-05-19T09:52:31Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Nørre Allé 34. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa fra 1887, Nørre Allé 34. Fotograf Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.160427879859945, 10.205854151063656~[[Nørre Allé 34]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.160427879859945, 10.205854151063656
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 34''' ligger en 2 1/2-etages italiensk inspireret villa fra 1887. Villaen blev opført for manufakturhandler C. C. Andersen og tegnet af arkitekt [[Vilhelm Carl Puck]].

Villaen kendes som Rømers villa, efter [[Christian Rømer]] købte villaen i 1894. Rømer ejede og boede i villaen med sin kone indtil sin død i 1932.

I 1933 blev villaen solgt til fabrikant Niels Pedersen, der tidligere havde grundlagt Aarhus Salatfabrik. Villaen blev indrettet til bolig for Pedersen, og bag ved villaen blev der opført en fabriksbygning, der skulle huse Pedersens Salatfabrik.

I dag ejes Rømers villa af DIKEV fonden, som bruger villaen som udlejningsejendom. Villaen huser i dag blandt andet [[Islamisk Menighed i Aarhus]], [[Den Tyrkiske Kvindeforening]] samt [[Åarhus Ungdoms- og Kulturforening]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergårdsskolen

2021-05-19T09:48:43Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

<div class="tright">{{#display_map:
56.12920824603172, 10.156165849963719~[[Vestergårdsskolen]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.12920824603172, 10.156165849963719
|align=right
}}</div>

Tiden var ved at løbe fra den gamle [[Viby Skole]] på Kongsbakken over for kirken. Krigen var kommet lidt på afstand, og i september 1948 besluttede Viby Sogneråd at lade en ny skole opføre på Viby Vestergårds jorder. Arkitekterne skulle være C.K. Gjerrild, som var gammel Viby-dreng, og J.K. Schmidt. Grundstenen blev nedlagt 21. marts 1950, og dagen efter indvielsen, som fandt sted 27. oktober 1952, kunne den nye skoles inspektør, Regnar Bang, i spidsen for kolonner af elever og lærere vandre fra den gamle til de nye og færdigbyggede skole. Vestergårdsskolen gik i gang og blev snart en større skole, end man oprindelig havde tænkt sig, og Viby Skole - ja, den overlevede og fik et nyt liv, som fortsætter ind i det 3. Årtusinde.

Vestergårdsskolen var projekteret som en 3-sporet skole, men allerede i 1955 var den fuldt udbygget med fire spor. I slutningen af årtiet udvidedes skolen med seks normalklasser og to specialklasser, i 1962 kom idrætshallen til, og i 1975 blev børnehaveklassebygningen, som havde ladet vente længe på sig, taget i brug. Skolens 25. skoleår begyndte i august 1977 med 798 elever i 44 klasser, heraf var tre specialklasser og tre børnehaveklasser. I 1989 var elevtallet faldet til 466. I skoleåret 2000/01 har skolen 485 elever fra børnehave- til 10. klasse med 76 børn i skolefritidsordningen. Hen imod en fjerdedel af alle elever er 2-sprogede.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Vestergårdskolen 25 år. 1977 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91156644 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Viby Hallen

2021-05-19T09:45:40Z

URIllum: Påbegyndt.

Viby Skole

2021-05-19T09:37:31Z

URIllum:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12753877169173, 10.164321956284544~[[Viby Skole]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.12753877169173, 10.164321956284544
|align=right
}}</div>

Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde [[Viby]]s bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. '''Viby Skole''', der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdsskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.

Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.

Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, ”sort skole”, og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdskolen, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget 2-sporet skole. Elevtallet har i de seneste årtier ligget i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehave- til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kommer fritidsordningens 96 børn.

Viby Skole måtte under såvel 1. som 2. verdenskrig i kortere tid gøre plads for husvilde medborgere, og særlig følelig blev krigens nærvær, da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist til at gå i skole på naboskolen i Viby.

Til brug ikke mindst for elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune i 1948 weekend- og feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra [[Aarhus Hovedbanegård|Århus H]] og Viby til Alken bragte ikke mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg, da hytten blev indviet 26. maj 1949.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Viby Skole 1906-1981. 1981 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05810183 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Viby Skole

2021-05-19T09:24:18Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

<div class="tright">{{#display_map:
56.12753877169173, 10.164321956284544~[[Viby Skole]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.12753877169173, 10.164321956284544
|align=right
}}</div>

Ved kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde [[Viby]]s bidrag til det nye Århus Kommunale Skolevæsen ikke mindre end tre skoler. '''Viby Skole''', der som moderskolen var den ældste, [[Rosenvangskolen]] fra 1928, [[Vestergårdskolen]] fra 1952 og [[Søndervangskolen]] fra 1969. [[Anneksskolen]] på Rudolfgårdsvej fungerede fra 1973 til 1983 som aflastningsskole for Søndervangskolen.

Hvor længe der i Viby har været noget, der fortjener betegnelsen skole, er det vanskeligt at fastslå med sikkerhed. At den første bygning beregnet til skole for sognets børn blev opført i 1676, synes imidlertid at stå fast. Der har været tale om et ydmygt og meget sparsomt udstyret hus, som lå lige nord for kirken, men der skulle alligevel gå godt hundrede år, før baron Gersdorff til [[Marselisborg Slot|Marselisborg]], der i 1771 havde købt Viby Kirke, i 1780 flyttede skolen "til det hus på Viby kirkefortov", som en præsteenke havde ladet opføre nogle år tidligere. Det var her, lærer I.C. Holm skulle føre almueskoleloven af 1814 ud i livet, og forholdene må have været tålelige, for med tilføjelsen af en skolestue på fire fag i lærer Jens Berings "regeringstid" i begyndelsen af 50´erne kunne situationen holdes gående indtil 1874, da ”den grå skole” blev bygget på den gamle skoles plads. Med fire klasseværelser i stueetagen, bolig for førstelæreren på første sal samt nogle disponible lokaler på anden sal til brug for bl.a. sognerådet var i hvert fald de fysiske rammer for en tid bragt i orden, men ved århundredskiftet var pladsproblemerne på ny så påtrængende, at det få år efter besluttedes, til afløsning af den grå, at bygge en ny "hvid" skole, i villastil, på Kongsbakken vest for kirken. Det er denne, arkitekt Ludv. A. Petersens skole ved Kirkevej, der siden 1906 har udgjort kernen i det, vi i dag kender som Viby Skole. Her fulgte udvidelse på udvidelse frem gennem århundredet. Vigtigst var opførelsen af arkitekt Chr. E. Rohdes ”den røde skole” i 1915 med tilføjelse i 1919 af gymnastiksalsbygning og overlærerbolig.

Når Viby Skole vedblev at være en lille skole, var det ud fra en bevidst strategi. Man ønskede ikke nogen stor, ”sort skole”, og for at afbøde presset på den gamle skole byggedes først Rosenvangskolen og siden Vestergårdskolen, som egentlig skulle have gjort Viby Skole overflødig. Det gik anderledes efter et års tid i vadestedet. Der viste sig stadig at være brug for den gamle skole, som i årene 1958-1962 udbyggedes og opnåede status af at være en fuldt udbygget 2-sporet skole. Elevtallet har i de seneste årtier ligget i underkanten af de 500, og ved årtusindskiftet havde skolen i forløbet fra børnehave- til 10. klasse, herunder specialklasser og modtageklasser, 469 elever. Hvortil kommer fritidsordningens 96 børn.

Viby Skole måtte under såvel 1. som 2. verdenskrig i kortere tid gøre plads for husvilde medborgere, og særlig følelig blev krigens nærvær, da besættelsesmagten og senere flygtninge fra august 1943 til november 1945 lagde beslag på Rosenvangskolen. Eleverne herfra var derfor gennem en periode henvist til at gå i skole på naboskolen i Viby.

Til brug ikke mindst for elever og lærere ved Viby Skole købte Viby Kommune i 1948 weekend- og feriehytten Dakbjerg ved Mossø. Særtog fra [[Aarhus Hovedbanegård|Århus H]] og Viby til Alken bragte ikke mindre end 1800 deltagere til Dakbjerg, da hytten blev indviet 26. maj 1949.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Viby Skole 1906-1981. 1981 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05810183 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nordre Ringgade 70

2021-05-18T11:51:10Z

URIllum: Tilføjer funktionelt kort.

[[Fil:Nordre Ringgade 70 (Villa Rødebøge).jpg|350px|thumb|right|Villa Rødebøge, Nordre Ringgade 70. Fotograf Poul Pedersen, november 1982. [[Den Gamle By]].]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.1723004807725, 10.210418899865987~[[Ringgade 70]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1723004807725, 10.210418899865987
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nordre Ringgade]].

=== Villa Rødebøge ===
Villa Rødebøge er en 1 1/2-etages villaejendom beliggende i den nordlige del af [[Trøjborg]] på adressen '''Nordre Ringgade 70'''. Villaen er opført i 1900 af tømrermester N. Uldahl.

=== Et gammelt villakvarter ===
Villa Rødebøge ligger opført på den side af Nordre Ringgade, der sammen med [[Aldersrovej]] og [[Barthsgade]] indrammer et af de små villakvarterer, som voksede frem i slutningen af 1800-tallet, dengang borgerskabets drømme om et bedre liv i grønnere omgivelser fik dem til at søge udenfor den daværende bygrænse i en ny og foretrukken boligtype: villaen.

N. Uldahl har opført mange af kvarterets villaer og har blandt andet også opført villa Montana på [[Aldersrovej 29]], villa Frem på [[Aldersrovej 31]], villa Lindehøj i [[Barthsgade 20]], villa Solvænge på [[Nordre Ringgade 58]], villa Mimosa på [[Nordre Ringgade 60]] og villa Rosenvang på [[Nordre Ringgade 68]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villa Rødebøge SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.

=== Se også ===
*Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nordre Ringgade 68

2021-05-18T11:47:38Z

URIllum:

[[Fil:Nordre Ringgade 68 (villa Rosenvang).jpg|350px|thumb|right|Villa Rosenvang, Nordre Ringgade 68. Foto: Poul Pedersen, November 1982. [[Den Gamle By]].]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.17226785439533, 10.210160355485716~[[Nordre Ringgade 68]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17226785439533, 10.210160355485716
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nordre Ringgade]].

=== Villa Rosenvang ===
Villa Rosenvang er en 1 1/2-etages villaejendom beliggende i den nordlige del af [[Trøjborg]] på adressen '''Nordre Ringgade 68'''. Villaen blev opført i 1900 af tømrermester N. Uldahl.

Villa Rosenvang har i en periode været lejet ud til Indre Mission i forbindelse med opførelsen af en seminarbygning til [[Århus Kvindeseminarium]], som stod færdig i 1910.

=== Et gammelt villakvarter ===
Villa Rosenvang ligger opført på den side af Nordre Ringgade, der sammen med [[Aldersrovej]] og [[Barthsgade]] indrammer et af de små villakvarterer, som voksede frem i slutningen af 1800-tallet, dengang borgerskabets drømme om et bedre liv i grønnere omgivelser fik dem til at søge udenfor den daværende bygrænse i en ny og foretrukken boligtype: villaen.

N. Uldahl har opført mange af kvarterets villaer og har blandt andet også opført villa Montana på [[Aldersrovej 29]], villa Frem på [[Aldersrovej 31]], villa Lindehøj i [[Barthsgade 20]], villa Solvænge på [[Nordre Ringgade 58]], villa Mimosa på [[Nordre Ringgade 60]] og villa Rødebøge på [[Nordre Ringgade 70]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villa Rosenvang SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]