'''TEMA: På byrådets bord 
Da ”Den spanske syge” ramte Aarhus i 1918, optog emnet ikke plads på byrådets dagsorden. Håndteringen af epidemien blev overladt til byens sundhedsautoriteter. Men efter kritik i byens aviser fra borgere, der efterlyste mere indgribende handling i form af skolelukning og forbud mod offentlige forlystelser, bragte Venstre- og folketingsmanden Niels Johan Laursen alligevel emnet på bane.'''

[[Fil:Smittevogne.jpg|400px|thumb|right|Antallet af indlæggelser på byens hospitaler steg, da den spanske syge ramte, og smittevognene kom på ekstraarbejde. Ukendt fotograf, 1913. Den Gamle Bys Billedarkiv]]

===”Den spanske” melder sin ankomst===
Den spanske syge, også kaldet lungepest, er en af de alvorligste epidemier, der har ramt verden i nyere tid. Cirka en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsagelig raske voksne, blev smittet, og op mod 5 procent døde af den lungebetændelse, som ofte ledsagede sygdommen. I de to år, 1918-19, hvor epidemien hærgede, blev der i alt anmeldt 19.735 tilfælde i Aarhus, heraf døde 291. I dag ved vi, at de mange dødsfald skyldtes en overreaktion af kroppens immunsystem. Men i datiden kendte man ikke årsagen, hvilket byrådsdebatten også viser. 
Avisens læsere havde i nogen tid kunnet læse om ”Den spanske”s fremmarch i ud- og indland, da Aarhus Stiftstidende 30. juli 1918 kunne fortælle, at 12 soldater var indlagt på garnisonssygehuset. Ifølge amtslæge Lunddahl var også flere civile ramt. Antallet af syge steg hurtigt for at nå en foreløbig kulmination med 853 ugentlig sygdomstilfælde først i august. 
I starten var der hovedsagelig tale om milde og kortvarige forløb. Alligevel blev skoleferien som i landets øvrige byer forlænget til et stykke ind i august efter indstilling fra undervisningsministeriet. Herefter holdtes de aarhusianske kommuneskoler åbne, bortset fra ugen op til efterårsferien hvor antallet af syge nåede en ny kulmination med 784 sygdomstilfælde. Undervisningen aflystes kun i særligt hårdt ramte skoleklasser, og kun børn, der selv var syge eller havde syge familiemedlemmer, skulle blive hjemme.
Borgerne blev hver anden uge holdt underrettede om sygdommens udvikling gennem avisen, og i slutningen af oktober indrykkede Sundhedskommissionen advarsler mod deltagelse i større møder og sammenkomster. Men amtslægen afviste yderligere tiltag. 

===Byrådsdebatten===
Da Laursen i slutningen af oktober bragte spørgsmålet op uden for dagsorden, var antallet af syge igen i stigning. Denne gang slog sygdommen hårdere og medførte flere dødsfald. Flere danseskoler og foreninger havde taget konsekvensen og havde aflyst undervisning og arrangementer. 
Laursen, der sad i skoleudvalget, var imod skolelukninger. Man skulle have maksimalt udbytte af de dyre skoler, og man tog sine forholdsregler med daglig rengøring. En sygdomsprocent på 11 blandt skolebørn fandt han ikke alarmerende, og syge lærere kunne dækkes ind med vikarhjælp. Han havde fuld tillid til sundhedsautoriteterne og mente, at folk selv måtte tage sig i agt, ellers var det deres egen skyld, hvis de blev syge. 
Skoleudvalgets formand, Jacob Jensen (S), afviste også skolelukning med det argument, at man ”ikke kunde standse altid, fordi der kom en sygdom”. Skulle noget endelig aflyses, var det snarere møder og lignende.
Den lægeuddannede Brammer (R) mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde. 
Redaktør Simonsen (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer Mousten påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask. 
Ingeniør Brøndum (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare. 
Deri var Valdemar Petersen (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester Dreschel, havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det. 
8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne. 

===Organisering af hjemmehjælp og -pleje===
Mange familier blev hårdt ramt af epidemien. Næsten daglig kunne man i avisen læse om familier, hvor forældre mistede et eller flere børn, eller hvor børn mistede en eller begge forældre. 
Det medførte et stort behov for hjælpere, der kunne pleje de syge, og hjælpe til med det huslige. Hjælpen blev i starten organiseret og finansieret af [[Fælleskontoret for Velgørenhed]]. Midlerne blev tilvejebragt gennem private og offentlige donationer, og der blev jævnligt indrykket annoncer i aviserne, hvor man søgte efter folk, der ville yde praktisk og økonomisk hjælp. 
Foreningen indgik i november 1918 et samarbejde med [[Aarhus lægeforening]] for at intensivere hjælpen. Denne måde at organisere hjælp på blev forbillede for et lignende initiativ i København, og medførte også en genopblussen i den lokale debat om nødvendigheden af en kommunal hjemmesygepleje.

===Kilder og litteratur===
* Aarhus Byråd 31.oktober 1918 uden for dagsorden
* Aarhus Stiftstidende i perioden juli 1918 - juli 1920,

Da Den Spanske Syge ramte Aarhus

2016-09-28T12:49:17Z

Trinesn:

'''TEMA: På byrådets bord 
Da ”Den spanske syge” ramte Aarhus i 1918, optog emnet ikke plads på byrådets dagsorden. Håndteringen af epidemien blev overladt til byens sundhedsautoriteter. Men efter kritik i byens aviser fra borgere, der efterlyste mere indgribende handling i form af skolelukning og forbud mod offentlige forlystelser, bragte Venstre- og folketingsmanden Niels Johan Laursen alligevel emnet på bane.'''

[[Fil:Smittevogne.jpg|400px|thumb|right|Antallet af indlæggelser på byens hospitaler steg, da den spanske syge ramte, og smittevognene kom på ekstraarbejde. Ukendt fotograf, 1913. Den Gamle Bys Billedarkiv]]

===”Den spanske” melder sin ankomst===
Den spanske syge, også kaldet lungepest, er en af de alvorligste epidemier, der har ramt verden i nyere tid. Cirka en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsagelig raske voksne, blev smittet, og op mod 5 procent døde af den lungebetændelse, som ofte ledsagede sygdommen. I de to år, 1918-19, hvor epidemien hærgede, blev der i alt anmeldt 19.735 tilfælde i Aarhus, heraf døde 291. I dag ved vi, at de mange dødsfald skyldtes en overreaktion af kroppens immunsystem. Men i datiden kendte man ikke årsagen, hvilket byrådsdebatten også viser. 
Avisens læsere havde i nogen tid kunnet læse om ”Den spanske”s fremmarch i ud- og indland, da Aarhus Stiftstidende 30. juli 1918 kunne fortælle, at 12 soldater var indlagt på garnisonssygehuset. Ifølge amtslæge Lunddahl var også flere civile ramt. Antallet af syge steg hurtigt for at nå en foreløbig kulmination med 853 ugentlig sygdomstilfælde først i august. 
I starten var der hovedsagelig tale om milde og kortvarige forløb. Alligevel blev skoleferien som i landets øvrige byer forlænget til et stykke ind i august efter indstilling fra undervisningsministeriet. Herefter holdtes de aarhusianske kommuneskoler åbne, bortset fra ugen op til efterårsferien hvor antallet af syge nåede en ny kulmination med 784 sygdomstilfælde. Undervisningen aflystes kun i særligt hårdt ramte skoleklasser, og kun børn, der selv var syge eller havde syge familiemedlemmer, skulle blive hjemme.
Borgerne blev hver anden uge holdt underrettede om sygdommens udvikling gennem avisen, og i slutningen af oktober indrykkede Sundhedskommissionen advarsler mod deltagelse i større møder og sammenkomster. Men amtslægen afviste yderligere tiltag. 

===Byrådsdebatten===
Da Laursen i slutningen af oktober bragte spørgsmålet op uden for dagsorden, var antallet af syge igen i stigning. Denne gang slog sygdommen hårdere og medførte flere dødsfald. Flere danseskoler og foreninger havde taget konsekvensen og havde aflyst undervisning og arrangementer. 
Laursen, der sad i skoleudvalget, var imod skolelukninger. Man skulle have maksimalt udbytte af de dyre skoler, og man tog sine forholdsregler med daglig rengøring. En sygdomsprocent på 11 blandt skolebørn fandt han ikke alarmerende, og syge lærere kunne dækkes ind med vikarhjælp. Han havde fuld tillid til sundhedsautoriteterne og mente, at folk selv måtte tage sig i agt, ellers var det deres egen skyld, hvis de blev syge. 
Skoleudvalgets formand, Jacob Jensen (S), afviste også skolelukning med det argument, at man ”ikke kunde standse altid, fordi der kom en sygdom”. Skulle noget endelig aflyses, var det snarere møder og lignende.
Den lægeuddannede Brammer (R) mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde. 
Redaktør Simonsen (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer Mousten påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask. 
Ingeniør Brøndum (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare. 
Deri var Valdemar Petersen (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester Dreschel, havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det. 
8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne. 

===
Mange familier blev hårdt ramt af epidemien. Næsten daglig kunne man i avisen læse om familier, hvor forældre mistede et eller flere børn, eller hvor børn mistede en eller begge forældre. 
Det medførte et stort behov for hjælpere, der kunne pleje de syge, og hjælpe til med det huslige. Hjælpen blev i starten organiseret og finansieret af [[Fælleskontoret for Velgørenhed]]. Midlerne blev tilvejebragt gennem private og offentlige donationer, og der blev jævnligt indrykket annoncer i aviserne, hvor man søgte efter folk, der ville yde praktisk og økonomisk hjælp. 
Foreningen indgik i november 1918 et samarbejde med [[Aarhus lægeforening]] for at intensivere hjælpen. Denne måde at organisere hjælp på blev forbillede for et lignende initiativ i København, og medførte også en genopblussen i den lokale debat om nødvendigheden af en kommunal hjemmesygepleje.

===Kilder og litteratur===
* Aarhus Byråd 31.oktober 1918 uden for dagsorden
* Aarhus Stiftstidende i perioden juli 1918 - juli 1920,

2016-09-28T11:31:32Z

Trinesn: /* Aarhus Letbane */

[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg|400px|thumb|right|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]

Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor [[Nordre Ringgade]] møder [[Søndre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.

===Navneskifte===
Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.

Randersvej fik sit nuværende navn i forbindelse med en stor navneoprydning i byen i 1939. Byrådet ønskede strækningen fra Nørregadekrydset omdøbt til også at hedde Niels Ebbesens Vej, men gadens handlende modsatte sig.

Vejen udviklede sig efter en udvidelse i slutningen af 1920´erne til en af de mest trafikerede hovedveje i byen, og flere tankstationer skød op langs vejen. I 1940 var vejen brolagt med chaussé.

Indtil åbningen af den [[Nordjyske Motorvej]]s strækning (E45) fra Århus syd til Randers syd 27. juni 1994 udgjorde Randersvej hovedfærdselsåren mellem de to byer. 

[[Fil:Niels Ebbesens Vej2.jpg|400px|thumb|left|Den senere Randersvej set fra Nørrebrogadekrydset mod nordvest. [[Nørrevang, husvildelejr | Husvildebebyggelsen Nørrevang]] ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af [[Hans Andersen Ebbesen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]

===En ny bydel opstår===
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.

Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880. 
Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. [[Hans Peter Jensen|H.P. Jensen]], formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]] og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med [[Aarhus Stiftstidende]] i 1961 fortæller han: 
[[Fil:Randersvej_86_1961.jpg|350px|thumb|right|Huset Randersvej 86, hvor slagteren boede. Fotograferet 1961 af [[Ib Rahbek-Clausen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
"''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"

I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].

At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.

Da H.P. Jensen blev interviewet til Aarhus Stiftstidende i oktober 1961, var der kommet flere store boligkomplekservar til, og bydelens indbyggertal var steget til omkring 20.000. Bydelen havde de forretninger og institutioner, man havde brug for i dagligdagen. Der var dog stadigvæk store ubebyggede arealer i den nordlige del af byen.

===Bedre forhold for cyklister og fodgængere===
I 1962 påbegyndtes etableringen af en gang- og cyklesti mellem det gamle byskel og Skejby. Den østlige del af stien og hovedparten af den vestlige del åbnede for trafik i oktober 1963, mens den resterende del kunne tages i brug i foråret 1964.

===Etablering af busbaner===
Trængselsproblemer på Nørrebrogade-Randersvej førte til, at Aarhus Byråd i slutningen af 2005 besluttede at adskille den individuelle og den kollektive trafik på strækningen til Nehrus Allé. 
Der var især problemer i myldretiden, og man forventede, at problemet kun ville vokse efter den planlagte udbygning af Lisbjerg-området og åbningen af Søften-Skødstrup motorvej i september 2008. 
Der er udarbejdet et skitseprojekt for gennemgående busbaner i begge retninger på hele strækningen samt prioritering af busser i kryds. For at projektet kunne realiseres måtte vejarealet udvides i begge sider, og det var nødvendigt at nedrive flere ejendomme på strækningen mellem Skovvangsvej og Malmøgade for at skaffe den nødvendige plads.

===Aarhus Letbane===
Aarhus Byråd besluttede i 2002, at der på sigt skulle indføres et skinnebårent kollektivt trafiksystem i Aarhus, og Aarhus Amt besluttede tre år senere, at det skulle være en letbane. Projektet kom på finansloven 2007, hvor Staten vedtog at bidrage til planlægningen. 

Første etape af letbanen kommer til at gå fra Banegården via Randersvej til Skejby Sygehus og videre til Lystrup. Projektets realisering har derfor medført en række ændringer af Randersvej og medfører også ændringer i området omkring. Selve letbanen kommer til at køre i et dobbeltspor midt i vejen, og busbanerne nedlægges og omdannes til almindelige vejbaner. Trøjborgvej forbindes med Nordre Ringgade i krydset over for Jens Chr. Skous Vej for at sikre fortsat adgang for den kørende trafik til Aarhus Sygehus (tidligere Kommunehospitalet) og den nordvestlige del af Trøjborg. 

Det forberedende anlægsarbejde på Randersvej og Nørrebrogade fra Nørreport til Nehrus Allé med blandt andet etablering af en sporkasse under jorden og diverse jord- og asfaltarbejde blev udført fra juni 2014 til september 2015. 
Arbejdet med at opbygge skinner, elmaster, køreledninger og perroner gik i gang i efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016. 

==Kilder og litteratur==
* Byrådsindstilling fra Magistratens 5. Afdeling, 12.oktober 2005 Busprioritering på Randersvej
* http://aarhuswiki.dk/wiki/N%C3%B8rreport
* http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=81
* Rasmussen, Gunner: ”Reginehøj – ”Svinehøj” – Christiansbjerg” i "Århus dengang og nu", Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
* Aarhus Stiftstidende 21.oktober 1961: "En bydel voksede op om slagterens hus"
* Aarhus vejvisere
* Århus Kommunes beretning Magistratens 2.afdeling 1962/63 K 966/46138; 1963/64 K 966/46125; 1964/65 K 966/46152

[[Kategori:Gader & veje]]

Randersvej

2016-09-28T11:30:44Z

Trinesn:

[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg|400px|thumb|right|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]

Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor [[Nordre Ringgade]] møder [[Søndre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.

===Navneskifte===
Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.

Randersvej fik sit nuværende navn i forbindelse med en stor navneoprydning i byen i 1939. Byrådet ønskede strækningen fra Nørregadekrydset omdøbt til også at hedde Niels Ebbesens Vej, men gadens handlende modsatte sig.

Vejen udviklede sig efter en udvidelse i slutningen af 1920´erne til en af de mest trafikerede hovedveje i byen, og flere tankstationer skød op langs vejen. I 1940 var vejen brolagt med chaussé.

Indtil åbningen af den [[Nordjyske Motorvej]]s strækning (E45) fra Århus syd til Randers syd 27. juni 1994 udgjorde Randersvej hovedfærdselsåren mellem de to byer. 

[[Fil:Niels Ebbesens Vej2.jpg|400px|thumb|left|Den senere Randersvej set fra Nørrebrogadekrydset mod nordvest. [[Nørrevang, husvildelejr | Husvildebebyggelsen Nørrevang]] ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af [[Hans Andersen Ebbesen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]

===En ny bydel opstår===
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.

Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880. 
Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. [[Hans Peter Jensen|H.P. Jensen]], formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]] og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med [[Aarhus Stiftstidende]] i 1961 fortæller han: 
[[Fil:Randersvej_86_1961.jpg|350px|thumb|right|Huset Randersvej 86, hvor slagteren boede. Fotograferet 1961 af [[Ib Rahbek-Clausen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
"''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"

I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].

At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.

Da H.P. Jensen blev interviewet til Aarhus Stiftstidende i oktober 1961, var der kommet flere store boligkomplekservar til, og bydelens indbyggertal var steget til omkring 20.000. Bydelen havde de forretninger og institutioner, man havde brug for i dagligdagen. Der var dog stadigvæk store ubebyggede arealer i den nordlige del af byen.

===Bedre forhold for cyklister og fodgængere===
I 1962 påbegyndtes etableringen af en gang- og cyklesti mellem det gamle byskel og Skejby. Den østlige del af stien og hovedparten af den vestlige del åbnede for trafik i oktober 1963, mens den resterende del kunne tages i brug i foråret 1964.

===Etablering af busbaner===
Trængselsproblemer på Nørrebrogade-Randersvej førte til, at Aarhus Byråd i slutningen af 2005 besluttede at adskille den individuelle og den kollektive trafik på strækningen til Nehrus Allé. 
Der var især problemer i myldretiden, og man forventede, at problemet kun ville vokse efter den planlagte udbygning af Lisbjerg-området og åbningen af Søften-Skødstrup motorvej i september 2008. 
Der er udarbejdet et skitseprojekt for gennemgående busbaner i begge retninger på hele strækningen samt prioritering af busser i kryds. For at projektet kunne realiseres måtte vejarealet udvides i begge sider, og det var nødvendigt at nedrive flere ejendomme på strækningen mellem Skovvangsvej og Malmøgade for at skaffe den nødvendige plads.

===Aarhus Letbane===
Aarhus Byråd besluttede i 2002, at der på sigt skulle indføres et skinnebårent kollektivt trafiksystem i Aarhus, og Aarhus Amt besluttede tre år senere, at det skulle være en letbane. Projektet kom på finansloven 2007, hvor Staten vedtog at bidrage til planlægningen. 

Første etape af letbanen kommer til at gå fra Banegården via Randersvej til Skejby Sygehus og videre til Lystrup. Projektets realisering har derfor medført en række ændringer af Randersvej og medfører også ændringer i området omkring. Selve letbanen kommer til at køre i et dobbeltspor midt i vejen, og busbanerne nedlægges og omdannes til almindelige vejbaner. Trøjborgvej forbindes med Nordre Ringgade i krydset over for Jens Chr. Skous Vej for at sikre fortsat adgang for den kørende trafik til Aarhus Sygehus (tidligere Kommunehospitalet) og den nordvestlige del af Trøjborg. 

Det forberedende anlægsarbejde på Randersvej og Nørrebrogade fra Nørreport til Nehrus Allé med blandt andet etablering af en sporkasse under jorden og diverse jord- og asfaltarbejde blev udført fra juni 2014 til september 2015. 
Arbejdet med at opbygge skinner, elmaster, køreledninger og perroner gik i gang i efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016. 

==Kilder og litteratur==
* Byrådsindstilling fra Magistratens 5. Afdeling, 12.oktober 2005 Busprioritering på Randersvej
* http://aarhuswiki.dk/wiki/N%C3%B8rreport
* http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=81
* Rasmussen, Gunner: ”Reginehøj – ”Svinehøj” – Christiansbjerg” i "Århus dengang og nu", Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
* Aarhus Stiftstidende 21.oktober 1961: "En bydel voksede op om slagterens hus"
* Aarhus vejvisere
* Århus Kommunes beretning Magistratens 2.afdeling 1962/63 K 966/46138; 1963/64 K 966/46125; 1964/65 K 966/46152

[[Kategori:Gader & veje]]

Randersvej

2016-09-28T11:08:03Z

Trinesn: /* Kilder og litteratur */

Randersvej

2016-09-28T11:07:28Z

Trinesn:

Randersvej

2016-09-28T11:07:01Z

Trinesn:

Børnehjælpsdagen

2016-09-12T06:38:42Z

Trinesn: /* En tradition hører op */

[[Fil:b775100-CD0398-120446.jpg|thumb|right|300px|Børnehjælpsdag på [[Bispetorv|Bispetorvet.]] Foto: Stender, 1904. Den Gamle Bys billedarkiv.]]
Børnehjælpsdagen blev stiftet i 1904 af filantrop og kommunelæge dr. med Johan Niels Gottlob Carlsen, der var meget aktiv i debatten om fattige børns vilkår i Danmark. 
Det var en tid, hvor børneforsorgen blev varetaget af private institutioner og foreninger, som kun modtog små tilskud fra det offentlige. Formålet med børnehjælpsdagen var at samle penge til fordeling blandt de private initiativer, der arbejdede på at forbedre børns vilkår. For at modtage penge skulle foreningerne indsende en ansøgning, som herefter blev vurderet. 
Den første Børnehjælpsdag blev afholdt den 6. maj 1904 i København, og idéen bredte sig hurtigt til provinsen. 
I Aarhus fandt den første børnehjælpsdag sted 1.juli 1904, den ene af de tidligere [[Skt. Olufsmarkedet|Skt. Olufs markedsdage]]. Der blev nedsat en række udvalg til at tage sig af de forskellige aktiviteter, oprettet et "Børnenes Kontor", og som reklame og programavis udsendtes "Børnenes Blad". 
Arrangementet var slået stort op i aviserne i dagene før og efter og blev et stort tilløbsstykke. 
På forsiden af [[Aarhus Stiftstidende|Aarhus Stifts-Tidende]] var der et par dage før børnehjælpsdagen en opfordring til avisens læsere om at støtte op og donere penge. Opfordringen, som blev bragt på avisens forside, var underskrevet at 144 navngivne borgere fra alle lag af samfundet og med forskellige politiske anskuelser. En af dem var børnevennen [[Peter Sabroe]].

===Byen i festdragt===
[[Fil:b775100-CD0398-120442.jpg|thumb|left|400px|Børnehjælpsdag foran [[Hovedbanegaarden|hovedbanegården]], 1904. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedarkiv.]]
Mange efterkom opfordringen til at deltage i festligheden, både byens borgere og folk, der kom tilrejsende. Men der var også lagt et program, der langt overgik, hvad man til hverdag kunne opleve i Aarhus. 
En journalist fra Jyllands-Posten, som dækkede begivenheden, kunne berette, hvordan byen fra morgenstuden var "klædt i Festdragt, Flag hængte ved Flag i Gaderne, da Dagen Kl. 8 Morgen indviedes ved Militærmusik gjennem Gaderne. 

Kl. 10 Formiddag begyndte Blomsterkorsoen, der talte 23 Vogne ; i hver Vogn sad 4 lysklædte Damer [...]. Ved 11 Tiden skiltes Toget, og Vognene afsøgte enkeltvis de forskjellige Gader, hvor de unge Damer med Bøsserne aflagde Besøg i hvert enkelt Hus."1 

Det meste af dagen var der fest i byens gader og etablissementer med musik, optrædender af alle slags, optog, tombolaer og meget mere. Gaderne genlød af udråb fra de mange boder, og unge skønheder i nationaldragter og andre fantastiske dragter gik rundt i gaderne for at sælge alt fra afladsbreve til lodsedler og barberbilletter. Blandt de mange optog var en ridende zigeunertrup "med Revolvere saa store som smaa Kakoner i Bælterne"2, en trup jøder og en slup fyldt med handels- og kontormedhjælperne udstyret med indsamlingsbøsser.
[[Fil:B775100-CD0398-120443.jpg|thumb|right|300px|Reklame for børnehjælpsdagen, 1904. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedarkiv]] 

Den gamle skuespiller Price udklædt som kagekone solgte honningkagehjerter fra et telt uden for [[Aarhus Theater|teatret]], hvor der hver time startede en ny forestilling. Blandt de mange kendte optrædende var spanieren Anthonio Bargas og bassangeren Carl Nebe, kendt fra West End, der straks meldte deres ankomst efter at have hørt om børnehjælpsdagen gennem danske turister. En række fonografer viste deres dygtighed, og der blev forevist levende billeder. 

450 skolebørn sang i [[Domkirken|domkirken]], som var fuldt besat, og "de spinkle Barnestemmer klang i det store Rum saa rørende og indtagende friskt."3 
Man kunne også opleve den verdensberømte sultekunstner Succi, der tidligere havde fået megen omtale i Aarhus Stifts-Tidende. Op til børnehjælpsdagen var begivenheden særskilt annonceret i avisen, hvor avisens læsere blev opfordret til at benytte lejligheden til "at staa Ansigt til Ansigt med den personificerede Afholdenhed i Nydelsen af Mad og Drikke."4 

Som dagen går, skriver Jyllands-Postens skribent med stor entusiasme, "kommer der flere Folk paa Gaderne og paa Torvene, hvor nu Militærmusik spiller, og paa Havnepladsen, hvor Karoussellerne snurrer og Gyngen gaar rundt. Og Folk ler og raaber og kaster hinanden Konfetti i Hovedet, overgiven som store Børn. Fra Dyrskuet kommer Landboerne, glade og fornøjede, smittede som alle Andre af Feststemningen."

===Fyldte indsamlingsbøsser og pengeposer===
Festen fortsatte langt ind i den lune sommernat, og Aarhus Stifts-Tidende kunne dagen efter berette om et overvældende indsamlingsresultat. I Privatbanken, hvor alle pengene samledes, var der indleveret 1200 fyldte bøsser og 80 fyldte pengeposer samt overskuddet fra boder, forlystelser mv.
Direktøren anslog, at der i alt var kommet 30-40.000 kr. ind. En del af pengene blev doneret til Pleje- og Børnehjemsforeningen, som for en mindre del oprettede byens første [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem|optagelseshjem]] for børn i [[Thunøgade]].

[[Fil:Børnehjælpsdagens kontor.jpg|thumb|left|400px|Børnehjælpsdagens kontor i Nationalbankens gamle bygning på Store Torv, 1926. Fotograf: E.A. Ebbesen. Den Gamle Bys billedsamling]]

===En tradition hører op===
Efter 50 år, hvor der var blevet afholdt 26 børnehjælpsdage af 1-2 dages varighed med et par års mellemrum, blev den sidste børnehjælpsdag i Aarhus fejret i 1954. Det offentlige havde efterhånden overtaget børneforsorgen og gjort den private velgørenhed inden for området overflødig. 
50-års jubilæet blev blandt andet fejret ved, at mere end 10.000 århusianske skoleelever, udstyret med flag og bøgegrene, gik i procession mod Rådhuspladsen, hvor de blev modtaget med en tale af borgmester [[Svend Unmack Larsen|Unmack Larsen]] og underholdning af Pjerrot fra Tivoli i København. Der blev fremstillet et knaphulsemblem med form som en lille grøn dråbe, som kunne købes for 1 kr., og som man reklamerede for i Børnehjælpsbladet med sloganet "Sæt en ære i at bære "Draaben!"5. 

==Kilder og Litteratur==
1, 2 og 3. Jyllands-Posten, lørdag d. 2. juli 1904 s.3 
4. Aarhus Stifts-Tidende tirsdag d. 28. juni 1904 s.2 
5. Elkjær, Kjeld: "Børnehjælpsdagen" i Århus Byhistoriske Udvalg: "Byens Børn - Århusbørn i lys og skygge", Universitetsforlaget i Århus, 1983 

* Børnehjælpsdagens hjemmeside https://www.bhd.dk/om-os/historie
* Elkjær, Kjeld: "Børnehjælpsdagen" i Århus Byhistoriske Udvalg: "Byens Børn - Århusbørn i lys og skygge", Universitetsforlaget i Århus, 1983
* Jyllands-Posten, lørdag d. 2. juli 1904 s.3
* Aarhus Stifts-Tidende tirsdag d. 28. juni 1904 s.1 og 2 og lørdag d.2.juli 1904 s.3

[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Aarhus kommunale børneoptagelseshjem

2016-09-06T08:59:39Z

Trinesn: /* Manglende kendskab til optagelseshjemmene */

===Fra opdragelseshjem til optagelseshjem===
[[Fil:Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade.jpg|thumb|right|400px|Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade 74, ca.1913. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedsamling]]
Indtil midten af 1800-tallet var det almindeligt, at børn og unge, der ikke kunne være i hjemmet, blev behandlet som andre fattige og/eller moralsk fordærvede. En stor andel af dem blev anbragt i familiepleje ved auktion, hvor lavestbydende fik barnet, så sognet slap så billigt som muligt. Andre blev anbragt i fattighusene. Fra 1850 og frem blev der oprettet flere børnehjem rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge. 
Til at begynde med blev institutionerne oprettet på privat initiativ af religiøse eller filantropiske foreninger eller enkeltpersoner. Nogle modtog offentlige tilskud, men der var ingen offentlig styring af området. Det ændrede sig i slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende. I 1888 kom der en lov om tilsyn med plejebørn, og i 1893 nedsattes Kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen. Blandt de forslag til forbedringer, som kommissionen fremlagde to år senere, var en opdeling af hjemmene efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, opdragelsesanstalter og midlertidige optagelseshjem, hvor barnet kunne anbringes, til det blev afgjort, om det hørte til på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. 
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene. 

==Aarhus’ første optagelseshjem==
Selv om der skulle gå ti år, før der kom en lov på området – Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (kaldet Børneloven) – var idéen om midlertidige optagelseshjem blevet sået. Ud af byrådets forhandlinger kan man læse, at fattigvæsenet havde et optagelseshjem i Aarhus allerede i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke. Det første år modtog hjemmet 25 børn, fem år senere var tallet steget til 86, og behovet steg de følgende år. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner. 

Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22. 
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger. 

Et andet privat optagelseshjem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte. 

Børneloven af 1905 skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej. 

==Værgerådene==
Med Børneloven fulgte også oprettelsen af kommunale værgeråd. De skulle tage stilling til, om et barn skulle fjernes fra hjemmet, og om det skulle anbringes i en plejefamilie, på børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Beslutningen skulle godkendes af et statsligt overværgeråd. Foreløbig anbringelse på et optagelseshjem krævede ikke Overværgerådets godkendelse. I begge tilfælde var det enten værgerådet eller en offentligt godkendt forening, som skulle iværksætte anbringelsen. 
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge. 
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

==Manglende kendskab til optagelseshjemmene==
En byrådsdebat fra oktober 1906 viser, at der trods børnelov og eksistensen af optagelseshjem i Aarhus stadig herskede usikkerhed om, hvad man skulle stille op med tvangsfjernede børn.
Årsagen til debatten var en klage fra Udvalget for Fattigvæsenet over værgerådenes fortolkning af loven. I en aktuel sag havde politiet afleveret tre børn på Fattiggården på foranledning af Værgerådet for Aarhus søndre kreds. Det var med udvalgsmedlem Harald Jensens ord foregået ''”paa samme Maade, paa hvilken man transporterede et fordrukkent Individ derned, naar han havde sovet Rusen ud i Arresten.”'' 
Værgerådet forsvarede sin handling med, at børn, der blev fjernet fra hjemmet, var at anse som subsistensløse. Byrådsmedlemmerne var enige om, at fattiggården ikke var det bedste sted at anbringe børn. Men flertallet tog sagen med sindsro og mente, at der ikke var andre muligheder i akutte situationer. 
Debatten afslører, at kendskabet til optagelseshjemmene og deres funktion hverken var udbredt i byråd eller værgeråd. Først et stykke inde i debatten nævnte et byrådsmedlem optagelseshjem som det rette sted at placere fjernede børn. Men Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet, og kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet bestyret af fru Petersen blev ikke nævnt med et ord. 
Sagen mundede ud i en byrådsbeslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn. Der skete dog intet videre, før kommunen tre år senere overtog hjemmet i Møllegade.

===En omtumlet tilværelse===
Efterhånden blev bygningen ved hjørnet af Vestergade og Vester Allé uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]]. 
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. 
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895. 

[[Fil:Christiansgade legeplads.jpg|thumb|right|350px|Optagelseshjemmets legeplads Christiansgade 108, 1937. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m2 stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig. 

Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]], hvor det eksisterede frem til 1975. 

I april 1956 blev hjemmet i Christiansgade, som ikke fungerede optimalt pga. indretningen på flere etager og en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen, afløst af [[Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken"]], der eksisterede som selvstændig institution til 1989/90..

==Kilder og litteratur==
* Bryderup, Inge M.: "Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år", forlaget Klim, 2005
* Direktoratet for Fængselsvæsenet: ”Værgeraadsloven”, artikel trykt hos J. H. Schultz A/S, 1929 - http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Vaergeraadsloven.pdf
* Jespersen, Chr. M.: ”Glem ikke de forsømte og ulykkelige Børn”, artikel bragt i Jyllandsposten 25.dec. 1904 s.2
* Kontraministerialbog for Århus Vor Frue Sogn, 1910-1955 KVD opslag 288 (arkivalieronline)
* Nielsen, Beth Grothe: "Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år", Forlaget SOCPOL, 1986 kapitel 4 "Staten og "Børnesagen" s.55-75
* Petersen, Axel: ”Det offentlige Børnetilsyn”, 1905
* Vejvisere for Aarhus
* Tillæg til Aarhus Byraads Forhandlinger Beretning om Aarhus Fattigvæsen i 1901, 1902, 1903-1904, 1/1-1903 - 31/3-1904, 1.april 1905 - 31.marts 1906, 1.april 1939-31.marts 1940
* Aarhus byråds journalsager, Journalnr. 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1908 - 31te marts 1909 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1910 - 31te marts 1911 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Journalnr. 122-1912, byrådsmødet 22. maj 1912; Journalnr. 241-1914, byrådsmøderne 16. april, 20.august og 27.august 1914; Journalnr. 330-1915, byrådsmøderne 28. oktober, 11. november og 25. november 1915; Journalnr. 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917; byrådsmødet 14. oktober 1954 journal nr.1764-1954.
* Århus Kommunes beretning 1954/55 s.189 og 1955/56 s.209

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Aarhus kommunale børneoptagelseshjem

2016-09-06T08:58:02Z

Trinesn: /* Manglende kendskab til optagelseshjemmene */

===Fra opdragelseshjem til optagelseshjem===
[[Fil:Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade.jpg|thumb|right|400px|Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade 74, ca.1913. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedsamling]]
Indtil midten af 1800-tallet var det almindeligt, at børn og unge, der ikke kunne være i hjemmet, blev behandlet som andre fattige og/eller moralsk fordærvede. En stor andel af dem blev anbragt i familiepleje ved auktion, hvor lavestbydende fik barnet, så sognet slap så billigt som muligt. Andre blev anbragt i fattighusene. Fra 1850 og frem blev der oprettet flere børnehjem rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge. 
Til at begynde med blev institutionerne oprettet på privat initiativ af religiøse eller filantropiske foreninger eller enkeltpersoner. Nogle modtog offentlige tilskud, men der var ingen offentlig styring af området. Det ændrede sig i slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende. I 1888 kom der en lov om tilsyn med plejebørn, og i 1893 nedsattes Kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen. Blandt de forslag til forbedringer, som kommissionen fremlagde to år senere, var en opdeling af hjemmene efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, opdragelsesanstalter og midlertidige optagelseshjem, hvor barnet kunne anbringes, til det blev afgjort, om det hørte til på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. 
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene. 

==Aarhus’ første optagelseshjem==
Selv om der skulle gå ti år, før der kom en lov på området – Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (kaldet Børneloven) – var idéen om midlertidige optagelseshjem blevet sået. Ud af byrådets forhandlinger kan man læse, at fattigvæsenet havde et optagelseshjem i Aarhus allerede i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke. Det første år modtog hjemmet 25 børn, fem år senere var tallet steget til 86, og behovet steg de følgende år. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner. 

Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22. 
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger. 

Et andet privat optagelseshjem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte. 

Børneloven af 1905 skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej. 

==Værgerådene==
Med Børneloven fulgte også oprettelsen af kommunale værgeråd. De skulle tage stilling til, om et barn skulle fjernes fra hjemmet, og om det skulle anbringes i en plejefamilie, på børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Beslutningen skulle godkendes af et statsligt overværgeråd. Foreløbig anbringelse på et optagelseshjem krævede ikke Overværgerådets godkendelse. I begge tilfælde var det enten værgerådet eller en offentligt godkendt forening, som skulle iværksætte anbringelsen. 
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge. 
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

==Manglende kendskab til optagelseshjemmene==
En byrådsdebat fra oktober 1906 viser, at der trods børnelov og eksistensen af optagelseshjem i Aarhus stadig herskede usikkerhed om, hvad man skulle stille op med tvangsfjernede børn.
Årsagen til debatten var en klage fra Udvalget for Fattigvæsenet over værgerådenes fortolkning af loven. I en aktuel sag havde politiet afleveret tre børn på Fattiggården på foranledning af Værgerådet for Aarhus søndre kreds. Det var med udvalgsmedlem Harald Jensens ord foregået ''”paa samme Maade, paa hvilken man transporterede et fordrukkent Individ derned, naar han havde sovet Rusen ud i Arresten.”'' 
Værgerådet forsvarede sin handling med, at børn, der blev fjernet fra hjemmet, var at anse som subsistensløse. Byrådsmedlemmerne var enige om, at fattiggården ikke var det bedste sted at anbringe børn. Men flertallet tog sagen med sindsro og mente, at der ikke var andre muligheder i akutte situationer. 
Debatten afslører, at kendskabet til optagelseshjemmene og deres funktion hverken var udbredt i byråd eller værgeråd. Først et stykke inde i debatten nævnte et byrådsmedlem optagelseshjem som det rette sted at placere fjernede børn; kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet bestyret af fru Petersens blev dog ikke nævnt med et ord. Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet. 
Sagen mundede ud i en byrådsbeslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn. Der skete dog intet videre, før kommunen tre år senere overtog hjemmet i Møllegade.

===En omtumlet tilværelse===
Efterhånden blev bygningen ved hjørnet af Vestergade og Vester Allé uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]]. 
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. 
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895. 

[[Fil:Christiansgade legeplads.jpg|thumb|right|350px|Optagelseshjemmets legeplads Christiansgade 108, 1937. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m2 stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig. 

Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]], hvor det eksisterede frem til 1975. 

I april 1956 blev hjemmet i Christiansgade, som ikke fungerede optimalt pga. indretningen på flere etager og en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen, afløst af [[Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken"]], der eksisterede som selvstændig institution til 1989/90..

==Kilder og litteratur==
* Bryderup, Inge M.: "Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år", forlaget Klim, 2005
* Direktoratet for Fængselsvæsenet: ”Værgeraadsloven”, artikel trykt hos J. H. Schultz A/S, 1929 - http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Vaergeraadsloven.pdf
* Jespersen, Chr. M.: ”Glem ikke de forsømte og ulykkelige Børn”, artikel bragt i Jyllandsposten 25.dec. 1904 s.2
* Kontraministerialbog for Århus Vor Frue Sogn, 1910-1955 KVD opslag 288 (arkivalieronline)
* Nielsen, Beth Grothe: "Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år", Forlaget SOCPOL, 1986 kapitel 4 "Staten og "Børnesagen" s.55-75
* Petersen, Axel: ”Det offentlige Børnetilsyn”, 1905
* Vejvisere for Aarhus
* Tillæg til Aarhus Byraads Forhandlinger Beretning om Aarhus Fattigvæsen i 1901, 1902, 1903-1904, 1/1-1903 - 31/3-1904, 1.april 1905 - 31.marts 1906, 1.april 1939-31.marts 1940
* Aarhus byråds journalsager, Journalnr. 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1908 - 31te marts 1909 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1910 - 31te marts 1911 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Journalnr. 122-1912, byrådsmødet 22. maj 1912; Journalnr. 241-1914, byrådsmøderne 16. april, 20.august og 27.august 1914; Journalnr. 330-1915, byrådsmøderne 28. oktober, 11. november og 25. november 1915; Journalnr. 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917; byrådsmødet 14. oktober 1954 journal nr.1764-1954.
* Århus Kommunes beretning 1954/55 s.189 og 1955/56 s.209

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Aarhus kommunale børneoptagelseshjem

2016-09-06T08:57:37Z

Trinesn: /* Manglende kendskab til optagelseshjemmene */

===Fra opdragelseshjem til optagelseshjem===
[[Fil:Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade.jpg|thumb|right|400px|Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade 74, ca.1913. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedsamling]]
Indtil midten af 1800-tallet var det almindeligt, at børn og unge, der ikke kunne være i hjemmet, blev behandlet som andre fattige og/eller moralsk fordærvede. En stor andel af dem blev anbragt i familiepleje ved auktion, hvor lavestbydende fik barnet, så sognet slap så billigt som muligt. Andre blev anbragt i fattighusene. Fra 1850 og frem blev der oprettet flere børnehjem rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge. 
Til at begynde med blev institutionerne oprettet på privat initiativ af religiøse eller filantropiske foreninger eller enkeltpersoner. Nogle modtog offentlige tilskud, men der var ingen offentlig styring af området. Det ændrede sig i slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende. I 1888 kom der en lov om tilsyn med plejebørn, og i 1893 nedsattes Kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen. Blandt de forslag til forbedringer, som kommissionen fremlagde to år senere, var en opdeling af hjemmene efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, opdragelsesanstalter og midlertidige optagelseshjem, hvor barnet kunne anbringes, til det blev afgjort, om det hørte til på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. 
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene. 

==Aarhus’ første optagelseshjem==
Selv om der skulle gå ti år, før der kom en lov på området – Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (kaldet Børneloven) – var idéen om midlertidige optagelseshjem blevet sået. Ud af byrådets forhandlinger kan man læse, at fattigvæsenet havde et optagelseshjem i Aarhus allerede i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke. Det første år modtog hjemmet 25 børn, fem år senere var tallet steget til 86, og behovet steg de følgende år. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner. 

Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22. 
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger. 

Et andet privat optagelseshjem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte. 

Børneloven af 1905 skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej. 

==Værgerådene==
Med Børneloven fulgte også oprettelsen af kommunale værgeråd. De skulle tage stilling til, om et barn skulle fjernes fra hjemmet, og om det skulle anbringes i en plejefamilie, på børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Beslutningen skulle godkendes af et statsligt overværgeråd. Foreløbig anbringelse på et optagelseshjem krævede ikke Overværgerådets godkendelse. I begge tilfælde var det enten værgerådet eller en offentligt godkendt forening, som skulle iværksætte anbringelsen. 
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge. 
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

==Manglende kendskab til optagelseshjemmene==
En byrådsdebat fra oktober 1906 viser, at der trods børnelov og eksistensen af optagelseshjem i Aarhus stadig herskede usikkerhed om, hvad man skulle stille op med tvangsfjernede børn.
Årsagen til debatten var en klage fra Udvalget for Fattigvæsenet over værgerådenes fortolkning af loven. I en aktuel sag havde politiet afleveret tre børn på Fattiggården på foranledning af Værgerådet for Aarhus søndre kreds. Det var med udvalgsmedlem Harald Jensens ord foregået ''”paa samme Maade, paa hvilken man transporterede et fordrukkent Individ derned, naar han havde sovet Rusen ud i Arresten.”''
Værgerådet forsvarede sin handling med, at børn, der blev fjernet fra hjemmet, var at anse som subsistensløse. Byrådsmedlemmerne var enige om, at fattiggården ikke var det bedste sted at anbringe børn. Men flertallet tog sagen med sindsro og mente, at der ikke var andre muligheder i akutte situationer.
Debatten afslører, at kendskabet til optagelseshjemmene og deres funktion hverken var udbredt i byråd eller værgeråd. Først et stykke inde i debatten nævnte et byrådsmedlem optagelseshjem som det rette sted at placere fjernede børn; kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet bestyret af fru Petersens blev dog ikke nævnt med et ord. Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet. 
Sagen mundede ud i en byrådsbeslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn. Der skete dog intet videre, før kommunen tre år senere overtog hjemmet i Møllegade.

===En omtumlet tilværelse===
Efterhånden blev bygningen ved hjørnet af Vestergade og Vester Allé uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]]. 
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. 
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895. 

[[Fil:Christiansgade legeplads.jpg|thumb|right|350px|Optagelseshjemmets legeplads Christiansgade 108, 1937. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m2 stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig. 

Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]], hvor det eksisterede frem til 1975. 

I april 1956 blev hjemmet i Christiansgade, som ikke fungerede optimalt pga. indretningen på flere etager og en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen, afløst af [[Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken"]], der eksisterede som selvstændig institution til 1989/90..

==Kilder og litteratur==
* Bryderup, Inge M.: "Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år", forlaget Klim, 2005
* Direktoratet for Fængselsvæsenet: ”Værgeraadsloven”, artikel trykt hos J. H. Schultz A/S, 1929 - http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Vaergeraadsloven.pdf
* Jespersen, Chr. M.: ”Glem ikke de forsømte og ulykkelige Børn”, artikel bragt i Jyllandsposten 25.dec. 1904 s.2
* Kontraministerialbog for Århus Vor Frue Sogn, 1910-1955 KVD opslag 288 (arkivalieronline)
* Nielsen, Beth Grothe: "Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år", Forlaget SOCPOL, 1986 kapitel 4 "Staten og "Børnesagen" s.55-75
* Petersen, Axel: ”Det offentlige Børnetilsyn”, 1905
* Vejvisere for Aarhus
* Tillæg til Aarhus Byraads Forhandlinger Beretning om Aarhus Fattigvæsen i 1901, 1902, 1903-1904, 1/1-1903 - 31/3-1904, 1.april 1905 - 31.marts 1906, 1.april 1939-31.marts 1940
* Aarhus byråds journalsager, Journalnr. 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1908 - 31te marts 1909 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1910 - 31te marts 1911 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Journalnr. 122-1912, byrådsmødet 22. maj 1912; Journalnr. 241-1914, byrådsmøderne 16. april, 20.august og 27.august 1914; Journalnr. 330-1915, byrådsmøderne 28. oktober, 11. november og 25. november 1915; Journalnr. 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917; byrådsmødet 14. oktober 1954 journal nr.1764-1954.
* Århus Kommunes beretning 1954/55 s.189 og 1955/56 s.209

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Aarhus kommunale børneoptagelseshjem

2016-09-06T08:56:53Z

Trinesn: /* Aarhus’ første optagelseshjem */

===Fra opdragelseshjem til optagelseshjem===
[[Fil:Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade.jpg|thumb|right|400px|Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade 74, ca.1913. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedsamling]]
Indtil midten af 1800-tallet var det almindeligt, at børn og unge, der ikke kunne være i hjemmet, blev behandlet som andre fattige og/eller moralsk fordærvede. En stor andel af dem blev anbragt i familiepleje ved auktion, hvor lavestbydende fik barnet, så sognet slap så billigt som muligt. Andre blev anbragt i fattighusene. Fra 1850 og frem blev der oprettet flere børnehjem rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge. 
Til at begynde med blev institutionerne oprettet på privat initiativ af religiøse eller filantropiske foreninger eller enkeltpersoner. Nogle modtog offentlige tilskud, men der var ingen offentlig styring af området. Det ændrede sig i slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende. I 1888 kom der en lov om tilsyn med plejebørn, og i 1893 nedsattes Kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen. Blandt de forslag til forbedringer, som kommissionen fremlagde to år senere, var en opdeling af hjemmene efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, opdragelsesanstalter og midlertidige optagelseshjem, hvor barnet kunne anbringes, til det blev afgjort, om det hørte til på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. 
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene. 

==Aarhus’ første optagelseshjem==
Selv om der skulle gå ti år, før der kom en lov på området – Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (kaldet Børneloven) – var idéen om midlertidige optagelseshjem blevet sået. Ud af byrådets forhandlinger kan man læse, at fattigvæsenet havde et optagelseshjem i Aarhus allerede i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke. Det første år modtog hjemmet 25 børn, fem år senere var tallet steget til 86, og behovet steg de følgende år. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner. 

Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22. 
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger. 

Et andet privat optagelseshjem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte. 

Børneloven af 1905 skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej. 

==Værgerådene==
Med Børneloven fulgte også oprettelsen af kommunale værgeråd. De skulle tage stilling til, om et barn skulle fjernes fra hjemmet, og om det skulle anbringes i en plejefamilie, på børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Beslutningen skulle godkendes af et statsligt overværgeråd. Foreløbig anbringelse på et optagelseshjem krævede ikke Overværgerådets godkendelse. I begge tilfælde var det enten værgerådet eller en offentligt godkendt forening, som skulle iværksætte anbringelsen. 
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge. 
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

==Manglende kendskab til optagelseshjemmene==
En byrådsdebat fra oktober 1906 viser, at der trods børnelov og eksistensen af optagelseshjem i Aarhus stadig herskede usikkerhed om, hvad man skulle stille op med tvangsfjernede børn.
Årsagen til debatten var en klage fra Udvalget for Fattigvæsenet over værgerådenes fortolkning af loven. I en aktuel sag havde politiet afleveret tre børn på Fattiggården på foranledning af Værgerådet for Aarhus søndre kreds. Det var med udvalgsmedlem Harald Jensens ord foregået ”paa samme Maade, paa hvilken man transporterede et fordrukkent Individ derned, naar han havde sovet Rusen ud i Arresten.”
Værgerådet forsvarede sin handling med, at børn, der blev fjernet fra hjemmet, var at anse som subsistensløse. Byrådsmedlemmerne var enige om, at fattiggården ikke var det bedste sted at anbringe børn. Men flertallet tog sagen med sindsro og mente, at der ikke var andre muligheder i akutte situationer.
Debatten afslører, at kendskabet til optagelseshjemmene og deres funktion hverken var udbredt i byråd eller værgeråd. Først et stykke inde i debatten nævnte et byrådsmedlem optagelseshjem som det rette sted at placere fjernede børn; kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet bestyret af fru Petersens blev dog ikke nævnt med et ord. Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet. 
Sagen mundede ud i en byrådsbeslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn. Der skete dog intet videre, før kommunen tre år senere overtog hjemmet i Møllegade.

===En omtumlet tilværelse===
Efterhånden blev bygningen ved hjørnet af Vestergade og Vester Allé uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]]. 
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. 
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895. 

[[Fil:Christiansgade legeplads.jpg|thumb|right|350px|Optagelseshjemmets legeplads Christiansgade 108, 1937. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m2 stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig. 

Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]], hvor det eksisterede frem til 1975. 

I april 1956 blev hjemmet i Christiansgade, som ikke fungerede optimalt pga. indretningen på flere etager og en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen, afløst af [[Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken"]], der eksisterede som selvstændig institution til 1989/90..

==Kilder og litteratur==
* Bryderup, Inge M.: "Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år", forlaget Klim, 2005
* Direktoratet for Fængselsvæsenet: ”Værgeraadsloven”, artikel trykt hos J. H. Schultz A/S, 1929 - http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Vaergeraadsloven.pdf
* Jespersen, Chr. M.: ”Glem ikke de forsømte og ulykkelige Børn”, artikel bragt i Jyllandsposten 25.dec. 1904 s.2
* Kontraministerialbog for Århus Vor Frue Sogn, 1910-1955 KVD opslag 288 (arkivalieronline)
* Nielsen, Beth Grothe: "Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år", Forlaget SOCPOL, 1986 kapitel 4 "Staten og "Børnesagen" s.55-75
* Petersen, Axel: ”Det offentlige Børnetilsyn”, 1905
* Vejvisere for Aarhus
* Tillæg til Aarhus Byraads Forhandlinger Beretning om Aarhus Fattigvæsen i 1901, 1902, 1903-1904, 1/1-1903 - 31/3-1904, 1.april 1905 - 31.marts 1906, 1.april 1939-31.marts 1940
* Aarhus byråds journalsager, Journalnr. 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1908 - 31te marts 1909 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1910 - 31te marts 1911 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Journalnr. 122-1912, byrådsmødet 22. maj 1912; Journalnr. 241-1914, byrådsmøderne 16. april, 20.august og 27.august 1914; Journalnr. 330-1915, byrådsmøderne 28. oktober, 11. november og 25. november 1915; Journalnr. 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917; byrådsmødet 14. oktober 1954 journal nr.1764-1954.
* Århus Kommunes beretning 1954/55 s.189 og 1955/56 s.209

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Aarhus kommunale børneoptagelseshjem

2016-09-06T08:56:28Z

Trinesn: /* Aarhus’ første optagelseshjem */

===Fra opdragelseshjem til optagelseshjem===
[[Fil:Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade.jpg|thumb|right|400px|Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade 74, ca.1913. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedsamling]]
Indtil midten af 1800-tallet var det almindeligt, at børn og unge, der ikke kunne være i hjemmet, blev behandlet som andre fattige og/eller moralsk fordærvede. En stor andel af dem blev anbragt i familiepleje ved auktion, hvor lavestbydende fik barnet, så sognet slap så billigt som muligt. Andre blev anbragt i fattighusene. Fra 1850 og frem blev der oprettet flere børnehjem rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge. 
Til at begynde med blev institutionerne oprettet på privat initiativ af religiøse eller filantropiske foreninger eller enkeltpersoner. Nogle modtog offentlige tilskud, men der var ingen offentlig styring af området. Det ændrede sig i slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende. I 1888 kom der en lov om tilsyn med plejebørn, og i 1893 nedsattes Kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen. Blandt de forslag til forbedringer, som kommissionen fremlagde to år senere, var en opdeling af hjemmene efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, opdragelsesanstalter og midlertidige optagelseshjem, hvor barnet kunne anbringes, til det blev afgjort, om det hørte til på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. 
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene. 

==Aarhus’ første optagelseshjem==
Selv om der skulle gå ti år, før der kom en lov på området – Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (kaldet Børneloven) – var idéen om midlertidige optagelseshjem blevet sået. Ud af byrådets forhandlinger kan man læse, at fattigvæsenet havde et optagelseshjem i Aarhus allerede i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke. Det første år modtog hjemmet 25 børn, fem år senere var tallet steget til 86, og behovet steg de følgende år. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner. 

Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22. 
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger. 

Et andet privat optagelseshjem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte. 

Børneloven af 1905 skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej. 

==Værgerådene==
Med Børneloven fulgte også oprettelsen af kommunale værgeråd. De skulle tage stilling til, om et barn skulle fjernes fra hjemmet, og om det skulle anbringes i en plejefamilie, på børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Beslutningen skulle godkendes af et statsligt overværgeråd. Foreløbig anbringelse på et optagelseshjem krævede ikke Overværgerådets godkendelse. I begge tilfælde var det enten værgerådet eller en offentligt godkendt forening, som skulle iværksætte anbringelsen. 
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge. 
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

==Manglende kendskab til optagelseshjemmene==
En byrådsdebat fra oktober 1906 viser, at der trods børnelov og eksistensen af optagelseshjem i Aarhus stadig herskede usikkerhed om, hvad man skulle stille op med tvangsfjernede børn.
Årsagen til debatten var en klage fra Udvalget for Fattigvæsenet over værgerådenes fortolkning af loven. I en aktuel sag havde politiet afleveret tre børn på Fattiggården på foranledning af Værgerådet for Aarhus søndre kreds. Det var med udvalgsmedlem Harald Jensens ord foregået ”paa samme Maade, paa hvilken man transporterede et fordrukkent Individ derned, naar han havde sovet Rusen ud i Arresten.”
Værgerådet forsvarede sin handling med, at børn, der blev fjernet fra hjemmet, var at anse som subsistensløse. Byrådsmedlemmerne var enige om, at fattiggården ikke var det bedste sted at anbringe børn. Men flertallet tog sagen med sindsro og mente, at der ikke var andre muligheder i akutte situationer.
Debatten afslører, at kendskabet til optagelseshjemmene og deres funktion hverken var udbredt i byråd eller værgeråd. Først et stykke inde i debatten nævnte et byrådsmedlem optagelseshjem som det rette sted at placere fjernede børn; kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet bestyret af fru Petersens blev dog ikke nævnt med et ord. Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet. 
Sagen mundede ud i en byrådsbeslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn. Der skete dog intet videre, før kommunen tre år senere overtog hjemmet i Møllegade.

===En omtumlet tilværelse===
Efterhånden blev bygningen ved hjørnet af Vestergade og Vester Allé uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]]. 
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. 
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895. 

[[Fil:Christiansgade legeplads.jpg|thumb|right|350px|Optagelseshjemmets legeplads Christiansgade 108, 1937. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m2 stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig. 

Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]], hvor det eksisterede frem til 1975. 

I april 1956 blev hjemmet i Christiansgade, som ikke fungerede optimalt pga. indretningen på flere etager og en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen, afløst af [[Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken"]], der eksisterede som selvstændig institution til 1989/90..

==Kilder og litteratur==
* Bryderup, Inge M.: "Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år", forlaget Klim, 2005
* Direktoratet for Fængselsvæsenet: ”Værgeraadsloven”, artikel trykt hos J. H. Schultz A/S, 1929 - http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Vaergeraadsloven.pdf
* Jespersen, Chr. M.: ”Glem ikke de forsømte og ulykkelige Børn”, artikel bragt i Jyllandsposten 25.dec. 1904 s.2
* Kontraministerialbog for Århus Vor Frue Sogn, 1910-1955 KVD opslag 288 (arkivalieronline)
* Nielsen, Beth Grothe: "Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år", Forlaget SOCPOL, 1986 kapitel 4 "Staten og "Børnesagen" s.55-75
* Petersen, Axel: ”Det offentlige Børnetilsyn”, 1905
* Vejvisere for Aarhus
* Tillæg til Aarhus Byraads Forhandlinger Beretning om Aarhus Fattigvæsen i 1901, 1902, 1903-1904, 1/1-1903 - 31/3-1904, 1.april 1905 - 31.marts 1906, 1.april 1939-31.marts 1940
* Aarhus byråds journalsager, Journalnr. 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1908 - 31te marts 1909 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1910 - 31te marts 1911 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Journalnr. 122-1912, byrådsmødet 22. maj 1912; Journalnr. 241-1914, byrådsmøderne 16. april, 20.august og 27.august 1914; Journalnr. 330-1915, byrådsmøderne 28. oktober, 11. november og 25. november 1915; Journalnr. 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917; byrådsmødet 14. oktober 1954 journal nr.1764-1954.
* Århus Kommunes beretning 1954/55 s.189 og 1955/56 s.209

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Aarhus kommunale børneoptagelseshjem

2016-09-06T08:55:36Z

Trinesn: /* Aarhus’ første optagelseshjem */

===Fra opdragelseshjem til optagelseshjem===
[[Fil:Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade.jpg|thumb|right|400px|Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade 74, ca.1913. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedsamling]]
Indtil midten af 1800-tallet var det almindeligt, at børn og unge, der ikke kunne være i hjemmet, blev behandlet som andre fattige og/eller moralsk fordærvede. En stor andel af dem blev anbragt i familiepleje ved auktion, hvor lavestbydende fik barnet, så sognet slap så billigt som muligt. Andre blev anbragt i fattighusene. Fra 1850 og frem blev der oprettet flere børnehjem rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge. 
Til at begynde med blev institutionerne oprettet på privat initiativ af religiøse eller filantropiske foreninger eller enkeltpersoner. Nogle modtog offentlige tilskud, men der var ingen offentlig styring af området. Det ændrede sig i slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende. I 1888 kom der en lov om tilsyn med plejebørn, og i 1893 nedsattes Kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen. Blandt de forslag til forbedringer, som kommissionen fremlagde to år senere, var en opdeling af hjemmene efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, opdragelsesanstalter og midlertidige optagelseshjem, hvor barnet kunne anbringes, til det blev afgjort, om det hørte til på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. 
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene. 

==Aarhus’ første optagelseshjem==
Selv om der skulle gå ti år, før der kom en lov på området – Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (kaldet Børneloven) – var idéen om midlertidige optagelseshjem blevet sået. Ud af byrådets forhandlinger kan man læse, at fattigvæsenet havde et optagelseshjem i Aarhus allerede i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke. Det første år modtog hjemmet 25 børn, fem år senere var tallet steget til 86, og behovet steg de følgende år. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner. 

Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22. 
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger. 

Et andet privat optagelseshjem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte. 
Loven skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej. 

==Værgerådene==
Med Børneloven fulgte også oprettelsen af kommunale værgeråd. De skulle tage stilling til, om et barn skulle fjernes fra hjemmet, og om det skulle anbringes i en plejefamilie, på børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Beslutningen skulle godkendes af et statsligt overværgeråd. Foreløbig anbringelse på et optagelseshjem krævede ikke Overværgerådets godkendelse. I begge tilfælde var det enten værgerådet eller en offentligt godkendt forening, som skulle iværksætte anbringelsen. 
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge. 
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

==Manglende kendskab til optagelseshjemmene==
En byrådsdebat fra oktober 1906 viser, at der trods børnelov og eksistensen af optagelseshjem i Aarhus stadig herskede usikkerhed om, hvad man skulle stille op med tvangsfjernede børn.
Årsagen til debatten var en klage fra Udvalget for Fattigvæsenet over værgerådenes fortolkning af loven. I en aktuel sag havde politiet afleveret tre børn på Fattiggården på foranledning af Værgerådet for Aarhus søndre kreds. Det var med udvalgsmedlem Harald Jensens ord foregået ”paa samme Maade, paa hvilken man transporterede et fordrukkent Individ derned, naar han havde sovet Rusen ud i Arresten.”
Værgerådet forsvarede sin handling med, at børn, der blev fjernet fra hjemmet, var at anse som subsistensløse. Byrådsmedlemmerne var enige om, at fattiggården ikke var det bedste sted at anbringe børn. Men flertallet tog sagen med sindsro og mente, at der ikke var andre muligheder i akutte situationer.
Debatten afslører, at kendskabet til optagelseshjemmene og deres funktion hverken var udbredt i byråd eller værgeråd. Først et stykke inde i debatten nævnte et byrådsmedlem optagelseshjem som det rette sted at placere fjernede børn; kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet bestyret af fru Petersens blev dog ikke nævnt med et ord. Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet. 
Sagen mundede ud i en byrådsbeslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn. Der skete dog intet videre, før kommunen tre år senere overtog hjemmet i Møllegade.

===En omtumlet tilværelse===
Efterhånden blev bygningen ved hjørnet af Vestergade og Vester Allé uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]]. 
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. 
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895. 

[[Fil:Christiansgade legeplads.jpg|thumb|right|350px|Optagelseshjemmets legeplads Christiansgade 108, 1937. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m2 stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig. 

Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]], hvor det eksisterede frem til 1975. 

I april 1956 blev hjemmet i Christiansgade, som ikke fungerede optimalt pga. indretningen på flere etager og en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen, afløst af [[Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken"]], der eksisterede som selvstændig institution til 1989/90..

==Kilder og litteratur==
* Bryderup, Inge M.: "Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år", forlaget Klim, 2005
* Direktoratet for Fængselsvæsenet: ”Værgeraadsloven”, artikel trykt hos J. H. Schultz A/S, 1929 - http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Vaergeraadsloven.pdf
* Jespersen, Chr. M.: ”Glem ikke de forsømte og ulykkelige Børn”, artikel bragt i Jyllandsposten 25.dec. 1904 s.2
* Kontraministerialbog for Århus Vor Frue Sogn, 1910-1955 KVD opslag 288 (arkivalieronline)
* Nielsen, Beth Grothe: "Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år", Forlaget SOCPOL, 1986 kapitel 4 "Staten og "Børnesagen" s.55-75
* Petersen, Axel: ”Det offentlige Børnetilsyn”, 1905
* Vejvisere for Aarhus
* Tillæg til Aarhus Byraads Forhandlinger Beretning om Aarhus Fattigvæsen i 1901, 1902, 1903-1904, 1/1-1903 - 31/3-1904, 1.april 1905 - 31.marts 1906, 1.april 1939-31.marts 1940
* Aarhus byråds journalsager, Journalnr. 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1908 - 31te marts 1909 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1910 - 31te marts 1911 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Journalnr. 122-1912, byrådsmødet 22. maj 1912; Journalnr. 241-1914, byrådsmøderne 16. april, 20.august og 27.august 1914; Journalnr. 330-1915, byrådsmøderne 28. oktober, 11. november og 25. november 1915; Journalnr. 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917; byrådsmødet 14. oktober 1954 journal nr.1764-1954.
* Århus Kommunes beretning 1954/55 s.189 og 1955/56 s.209

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Aarhus kommunale børneoptagelseshjem

2016-09-06T08:55:22Z

Trinesn: /* Aarhus’ første optagelseshjem */

===Fra opdragelseshjem til optagelseshjem===
[[Fil:Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade.jpg|thumb|right|400px|Aarhus Kommunale børneoptagelseshjem i Vestergade 74, ca.1913. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedsamling]]
Indtil midten af 1800-tallet var det almindeligt, at børn og unge, der ikke kunne være i hjemmet, blev behandlet som andre fattige og/eller moralsk fordærvede. En stor andel af dem blev anbragt i familiepleje ved auktion, hvor lavestbydende fik barnet, så sognet slap så billigt som muligt. Andre blev anbragt i fattighusene. Fra 1850 og frem blev der oprettet flere børnehjem rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge. 
Til at begynde med blev institutionerne oprettet på privat initiativ af religiøse eller filantropiske foreninger eller enkeltpersoner. Nogle modtog offentlige tilskud, men der var ingen offentlig styring af området. Det ændrede sig i slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende. I 1888 kom der en lov om tilsyn med plejebørn, og i 1893 nedsattes Kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen. Blandt de forslag til forbedringer, som kommissionen fremlagde to år senere, var en opdeling af hjemmene efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, opdragelsesanstalter og midlertidige optagelseshjem, hvor barnet kunne anbringes, til det blev afgjort, om det hørte til på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. 
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene. 

==Aarhus’ første optagelseshjem==
Selv om der skulle gå ti år, før der kom en lov på området – Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (kaldet Børneloven) – var idéen om midlertidige optagelseshjem blevet sået. Ud af byrådets forhandlinger kan man læse, at fattigvæsenet havde et optagelseshjem i Aarhus allerede i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke. Det første år modtog hjemmet 25 børn, fem år senere var tallet steget til 86, og behovet steg de følgende år. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner. 

Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor [[Hammelbane-Caféen]] tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74/Vester Allé 22. 
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger. 

Et andet privat hjem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte. 
Loven skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej. 

==Værgerådene==
Med Børneloven fulgte også oprettelsen af kommunale værgeråd. De skulle tage stilling til, om et barn skulle fjernes fra hjemmet, og om det skulle anbringes i en plejefamilie, på børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Beslutningen skulle godkendes af et statsligt overværgeråd. Foreløbig anbringelse på et optagelseshjem krævede ikke Overværgerådets godkendelse. I begge tilfælde var det enten værgerådet eller en offentligt godkendt forening, som skulle iværksætte anbringelsen. 
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge. 
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|300px|Christiansgade 18, ca.1938. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

==Manglende kendskab til optagelseshjemmene==
En byrådsdebat fra oktober 1906 viser, at der trods børnelov og eksistensen af optagelseshjem i Aarhus stadig herskede usikkerhed om, hvad man skulle stille op med tvangsfjernede børn.
Årsagen til debatten var en klage fra Udvalget for Fattigvæsenet over værgerådenes fortolkning af loven. I en aktuel sag havde politiet afleveret tre børn på Fattiggården på foranledning af Værgerådet for Aarhus søndre kreds. Det var med udvalgsmedlem Harald Jensens ord foregået ”paa samme Maade, paa hvilken man transporterede et fordrukkent Individ derned, naar han havde sovet Rusen ud i Arresten.”
Værgerådet forsvarede sin handling med, at børn, der blev fjernet fra hjemmet, var at anse som subsistensløse. Byrådsmedlemmerne var enige om, at fattiggården ikke var det bedste sted at anbringe børn. Men flertallet tog sagen med sindsro og mente, at der ikke var andre muligheder i akutte situationer.
Debatten afslører, at kendskabet til optagelseshjemmene og deres funktion hverken var udbredt i byråd eller værgeråd. Først et stykke inde i debatten nævnte et byrådsmedlem optagelseshjem som det rette sted at placere fjernede børn; kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet bestyret af fru Petersens blev dog ikke nævnt med et ord. Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet. 
Sagen mundede ud i en byrådsbeslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn. Der skete dog intet videre, før kommunen tre år senere overtog hjemmet i Møllegade.

===En omtumlet tilværelse===
Efterhånden blev bygningen ved hjørnet af Vestergade og Vester Allé uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]]. 
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. 
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895. 

[[Fil:Christiansgade legeplads.jpg|thumb|right|350px|Optagelseshjemmets legeplads Christiansgade 108, 1937. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]

I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m2 stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig. 

Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]], hvor det eksisterede frem til 1975. 

I april 1956 blev hjemmet i Christiansgade, som ikke fungerede optimalt pga. indretningen på flere etager og en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen, afløst af [[Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken"]], der eksisterede som selvstændig institution til 1989/90..

==Kilder og litteratur==
* Bryderup, Inge M.: "Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år", forlaget Klim, 2005
* Direktoratet for Fængselsvæsenet: ”Værgeraadsloven”, artikel trykt hos J. H. Schultz A/S, 1929 - http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Vaergeraadsloven.pdf
* Jespersen, Chr. M.: ”Glem ikke de forsømte og ulykkelige Børn”, artikel bragt i Jyllandsposten 25.dec. 1904 s.2
* Kontraministerialbog for Århus Vor Frue Sogn, 1910-1955 KVD opslag 288 (arkivalieronline)
* Nielsen, Beth Grothe: "Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år", Forlaget SOCPOL, 1986 kapitel 4 "Staten og "Børnesagen" s.55-75
* Petersen, Axel: ”Det offentlige Børnetilsyn”, 1905
* Vejvisere for Aarhus
* Tillæg til Aarhus Byraads Forhandlinger Beretning om Aarhus Fattigvæsen i 1901, 1902, 1903-1904, 1/1-1903 - 31/3-1904, 1.april 1905 - 31.marts 1906, 1.april 1939-31.marts 1940
* Aarhus byråds journalsager, Journalnr. 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1908 - 31te marts 1909 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1910 - 31te marts 1911 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Journalnr. 122-1912, byrådsmødet 22. maj 1912; Journalnr. 241-1914, byrådsmøderne 16. april, 20.august og 27.august 1914; Journalnr. 330-1915, byrådsmøderne 28. oktober, 11. november og 25. november 1915; Journalnr. 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917; byrådsmødet 14. oktober 1954 journal nr.1764-1954.
* Århus Kommunes beretning 1954/55 s.189 og 1955/56 s.209

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]