AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Storcenter Nord

2012-10-21T15:45:38Z

Trine:

[[Fil:Storcenter_Nord.jpg|300px|thumb|right|Storcentrets hovedindgang efter udbygningen i 2006. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]'''Storcenter Nord''' åbnede i 1991 (1), efter at [[Salling stormagasin|Salling]] i 1986 havde erhvervet [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus|GASA Århus]] bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner (2) med henblik på at leje ud til specialforretninger og mindre håndværksvirksomheder (3). Bygningerne havde et samlet etageareal på 32.000 m2, og grunden, de lå på, var af tilsvarende størrelse (4). Sallingkoncernens ledelse begrundede købet med, at bygningerne var velegnede til formålet og havde en god beliggenhed tæt ved Ringgaden og den nye Ringvej, som ville stå færdig inden for de næste to år (5).

Centret havde ved åbningen 26 specialforretninger og et Føtex, og efter en udvidelse i 1995 blev antallet af butikker udvidet med 24 (1).

Bolig- og erhvervsudviklingen i området medførte en stigning i antallet af kunder, og nødvendiggjorde endnu en udvidelse i 2006, som blev forestået af arkitektfirmaet Aarhus Arkitekterne, som samtidig moderniserede centeret (6). Yderligere 20 butikker kom til (1), og samtidig blev butikstorvet udvidet, og der blev etableret en ny restaurationsdel og endnu et butikstorv i tilknytning til den nye hovedindgang mod hjørnet af [[Paludan Müllers Vej]] og Finlandsgade. Det samlede areal udgør herefter ca. 7.000 m2 (6).

==Kilder og litteratur==
*1. "Storcenter Nord godt og grundigt grundlagt", Kay Rasmussen i Internetavisen jp.dk 22.aug. 2006 http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=26386)
*2. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", lep i Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261
*3. "Butikker i stort kompleks. GASA i Århus flytter alt til Tilst, og Salling køber GASA-ejendom i Finlandsgade for 46 millioner kroner", Kirsten Lykke og Peter Poulsen i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*4. "Salling var den bedst bydende", Kirsten Lykke i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*5. "Det bliver lutter små forretninger", Peter Poulsen i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*6. "Storcenter Nord", Aarhus Arkitekterne http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&p=1 og http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&TID=285&p=2

Storcenter Nord

2012-10-21T15:45:05Z

Trine:

[[Fil:Storcenter_Nord.jpg|300px|thumb|right|Storcentrets hovedindgang efter udbygningen i 2006. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]'''Storcenter Nord''' åbnede i 1991 (1), efter at [[Salling stormagasin|Salling]] i 1986 havde erhvervet [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus|GASA Århus]] bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner (2) med henblik på at leje ud til specialforretninger og mindre håndværksvirksomheder (3). Bygningerne havde et samlet etageareal på 32.000 m2, og grunden, de lå på, var af tilsvarende størrelse (4). Sallingkoncernens ledelse begrundede købet med, at bygningerne var velegnede til formålet og havde en god beliggenhed tæt ved Ringgaden og den nye Ringvej, som vills stå færdig inden for de næste to år (5).

Centret havde ved åbningen 26 specialforretninger og et Føtex, og efter en udvidelse i 1995 blev antallet af butikker udvidet med 24 (1).

Bolig- og erhvervsudviklingen i området medførte en stigning i antallet af kunder, og nødvendiggjorde endnu en udvidelse i 2006, som blev forestået af arkitektfirmaet Aarhus Arkitekterne, som samtidig moderniserede centeret (6). Yderligere 20 butikker kom til (1), og samtidig blev butikstorvet udvidet, og der blev etableret en ny restaurationsdel og endnu et butikstorv i tilknytning til den nye hovedindgang mod hjørnet af [[Paludan Müllers Vej]] og Finlandsgade. Det samlede areal udgør herefter ca. 7.000 m2 (6).

==Kilder og litteratur==
*1. "Storcenter Nord godt og grundigt grundlagt", Kay Rasmussen i Internetavisen jp.dk 22.aug. 2006 http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=26386)
*2. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", lep i Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261
*3. "Butikker i stort kompleks. GASA i Århus flytter alt til Tilst, og Salling køber GASA-ejendom i Finlandsgade for 46 millioner kroner", Kirsten Lykke og Peter Poulsen i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*4. "Salling var den bedst bydende", Kirsten Lykke i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*5. "Det bliver lutter små forretninger", Peter Poulsen i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*6. "Storcenter Nord", Aarhus Arkitekterne http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&p=1 og http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&TID=285&p=2

Storcenter Nord

2012-10-21T15:43:28Z

Trine:

[[Fil:Storcenter_Nord.jpg|300px|thumb|right|Storcentrets hovedindgang efter udbygningen i 2006. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]'''Storcenter Nord''' åbnede i 1991 (1), efter at [[Salling stormagasin|Salling]] i 1986 havde erhvervet [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus|GASA Århus]] bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner (2) med henblik på at leje ud til specialforretninger og mindre håndværksvirksomheder (3). Bygningerne havde et samlet etageareal på 32.000 m2, og grunden, de lå på, var af tilsvarende størrelse (4).

Centret havde ved åbningen 26 specialforretninger og et Føtex, og efter en udvidelse i 1995 blev antallet af butikker udvidet med 24 (1).

Bolig- og erhvervsudviklingen i området medførte en stigning i antallet af kunder, og nødvendiggjorde endnu en udvidelse i 2006, som blev forestået af arkitektfirmaet Aarhus Arkitekterne, som samtidig moderniserede centeret (5). Yderligere 20 butikker kom til (1), og samtidig blev butikstorvet udvidet, og der blev etableret en ny restaurationsdel og endnu et butikstorv i tilknytning til den nye hovedindgang mod hjørnet af [[Paludan Müllers Vej]] og Finlandsgade. Det samlede areal udgør herefter ca. 7.000 m2 (5).

==Kilder og litteratur==
*1. "Storcenter Nord godt og grundigt grundlagt", Kay Rasmussen i Internetavisen jp.dk 22.aug. 2006 http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=26386)
*2. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", lep i Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261
*3. "Butikker i stort kompleks. GASA i Århus flytter alt til Tilst, og Salling køber GASA-ejendom i Finlandsgade for 46 millioner kroner", Kirsten Lykke og Peter Poulsen i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*4. "Salling var den bedst bydende", Kirsten Lykke i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*5. "Storcenter Nord", Aarhus Arkitekterne http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&p=1 og http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&TID=285&p=2

Den Svangre

2012-10-21T15:19:47Z

Trine:

[[Fil:Den Svangre 3.jpg|thumb|100px|Den Svangre skulptur i Rådhusparken. Foto: Trine Schmidt Nielsen]]
'''Skulpturen Den svangre''' er oprindeligt i sort, fintsleben bornholmsk granit udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg (1886 - 1955) i perioden 1914 - 1918. Den blev opstillet i [[Rådhusparken]] den 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privateje hos direktør Niels A. Pedersen, der havde den stående i haven ved sin villa, "Skovhuset", i Risskov. Efter dennes død i 1954 skænkede familien skulpturen til [[Aarhus Kommune]]. Den blev i flere omgange udsat for hærværk, først i juli 1964, senere i juni 1971, hvor benene blev brækket af. Der fandt dog en renovering sted bekostet af "Fonden til bevarelse af friluftskunst og mindesmærker i Århus". Den nuværende skulptur er i bronze, genoprettet og genopstillet i 1987. Den blev renoveret i år 2000.

==Litteratur og kilder==
*Poul Harris, Århus i friluftskunst og mindesmærker. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05992168 Bestil materiale]
*Thyge Klemann, Skulptur i Aarhus. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05438691 Bestil materiale]
*Karin Thim, Supplementsblade til Poul Harris. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A42786993 Bestil materiale]
*http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Skulptur-Den-svangre-i-Raadhusparken.aspx

==Henvisninger==
Læs mere om Johannes Bjerg [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Danmark_1910-55/Johannes_Clausen_Bjerg Gyldendals Den Store Damske]

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Rådhusparken

2012-10-16T16:46:56Z

Trine: /* Skulpturer */

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

==Grav- og mindesten==
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

1.Biskop [[Peter Hans Mønster]] • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver [[Carl Flach]] • 23.Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] • 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] • 25. Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver [[Christian Frederik Wissing]] • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. [[Jens Christian Seidelin]].

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

==Skulpturer==
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer (2):
[[Fil:Den_Svangre_3.jpg|100px|thumb|right|Den Svangre. Foto: Trine Schmidt Nielsen]]
*''Aarhuspigen''. Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen. Oprindelig stod skulpturen foran Aarhus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet den fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den nyopstillet i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.
*''Den svangre''. Skulpturen er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i sort, fintsleben bornholmsk granit. Den blev opstillet i Rådhusparken den 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privat eje hos direktør Niels A. Pedersen og placeret i haven til dennes villa, "Skovhuset" i Risskov, der senere blev domicil for Statens Institut for Talelidende. I 1954 skænkede familien skulpturen til Aarhus by.
*''Pigen af 1940''. Bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Luftbombardementerne under krigen og besættelsen inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet. Figuren er anbragt på en bronzeplade, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den "Stående kvinde".

==Rådhusparken i 1950'erne==
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

===Forbudt område med skeletter===
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle (1).

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983
*(1) Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne
*(2) Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus med billeder]

Rådhusparken

2012-10-16T16:46:31Z

Trine: /* Skulpturer */

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

==Grav- og mindesten==
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

1.Biskop [[Peter Hans Mønster]] • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver [[Carl Flach]] • 23.Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] • 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] • 25. Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver [[Christian Frederik Wissing]] • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. [[Jens Christian Seidelin]].

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

==Skulpturer==
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer (2):
[[Fil:Den_Svangre_3.jpg|100px|thumb|right|Den Svangre. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]
*''Aarhuspigen''. Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen. Oprindelig stod skulpturen foran Aarhus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet den fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den nyopstillet i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.
*''Den svangre''. Skulpturen er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i sort, fintsleben bornholmsk granit. Den blev opstillet i Rådhusparken den 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privat eje hos direktør Niels A. Pedersen og placeret i haven til dennes villa, "Skovhuset" i Risskov, der senere blev domicil for Statens Institut for Talelidende. I 1954 skænkede familien skulpturen til Aarhus by.
*''Pigen af 1940''. Bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Luftbombardementerne under krigen og besættelsen inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet. Figuren er anbragt på en bronzeplade, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den "Stående kvinde".

==Rådhusparken i 1950'erne==
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

===Forbudt område med skeletter===
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle (1).

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983
*(1) Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne
*(2) Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus med billeder]

Rådhusparken

2012-10-16T16:46:10Z

Trine: /* Skulpturer */

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

==Grav- og mindesten==
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

1.Biskop [[Peter Hans Mønster]] • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver [[Carl Flach]] • 23.Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] • 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] • 25. Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver [[Christian Frederik Wissing]] • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. [[Jens Christian Seidelin]].

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

==Skulpturer==
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer (2):
[[Fil:Den_Svangre_3.jpg|150px|thumb|right|Den Svangre. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]
*''Aarhuspigen''. Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen. Oprindelig stod skulpturen foran Aarhus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet den fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den nyopstillet i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.
*''Den svangre''. Skulpturen er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i sort, fintsleben bornholmsk granit. Den blev opstillet i Rådhusparken den 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privat eje hos direktør Niels A. Pedersen og placeret i haven til dennes villa, "Skovhuset" i Risskov, der senere blev domicil for Statens Institut for Talelidende. I 1954 skænkede familien skulpturen til Aarhus by.
*''Pigen af 1940''. Bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Luftbombardementerne under krigen og besættelsen inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet. Figuren er anbragt på en bronzeplade, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den "Stående kvinde".

==Rådhusparken i 1950'erne==
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

===Forbudt område med skeletter===
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle (1).

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983
*(1) Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne
*(2) Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus med billeder]

Fil:Den Svangre 3.jpg

2012-10-16T16:44:03Z

Trine: Den Svangre. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012

== Beskrivelse ==
Den Svangre. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Storcenter Nord

2012-10-16T16:39:07Z

Trine:

[[Fil:Storcenter_Nord.jpg|300px|thumb|right|Storcentrets hovedindgang efter udbygningen i 2006. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]'''Storcenter Nord''' åbnede i 1991 (1), efter at [[Salling stormagasin|Salling]] i 1986 havde erhvervet [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus|GASA Århus]] bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner (2) med henblik på at leje ud til specialforretninger og mindre håndværksvirksomheder (3).

Centret havde ved åbningen 26 specialforretninger og et Føtex, og efter en udvidelse i 1995 blev antallet af butikker udvidet med 24 (1).

Bolig- og erhvervsudviklingen i området medførte en stigning i antallet af kunder, og nødvendiggjorde endnu en udvidelse i 2006, som blev forestået af arkitektfirmaet Aarhus Arkitekterne, som samtidig moderniserede centeret (4). Yderligere 20 butikker kom til (1), og samtidig blev butikstorvet udvidet, og der blev etableret en ny restaurationsdel og endnu et butikstorv i tilknytning til den nye hovedindgang mod hjørnet af [[Paludan Müllers Vej]] og Finlandsgade. Det samlede areal udgør herefter ca. 7.000 m2 (4).

==Kilder og litteratur==
*1. "Storcenter Nord godt og grundigt grundlagt", Kay Rasmussen i Internetavisen jp.dk 22.aug. 2006 http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=26386)
*2. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", lep i Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261
*3. "Butikker i stort kompleks. GASA i Århus flytter alt til Tilst, og Salling køber GASA-ejendom i Finlandsgade for 46 millioner kroner", Kirsten Lykke og Peter Poulsen i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*4. "Storcenter Nord", Aarhus Arkitekterne http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&p=1 og http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&TID=285&p=2

Storcenter Nord

2012-10-16T16:38:47Z

Trine:

[[Fil:Storcenter_Nord.jpg|200px|thumb|right|Storcentrets hovedindgang efter udbygningen i 2006. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]'''Storcenter Nord''' åbnede i 1991 (1), efter at [[Salling stormagasin|Salling]] i 1986 havde erhvervet [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus|GASA Århus]] bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner (2) med henblik på at leje ud til specialforretninger og mindre håndværksvirksomheder (3).

Centret havde ved åbningen 26 specialforretninger og et Føtex, og efter en udvidelse i 1995 blev antallet af butikker udvidet med 24 (1).

Bolig- og erhvervsudviklingen i området medførte en stigning i antallet af kunder, og nødvendiggjorde endnu en udvidelse i 2006, som blev forestået af arkitektfirmaet Aarhus Arkitekterne, som samtidig moderniserede centeret (4). Yderligere 20 butikker kom til (1), og samtidig blev butikstorvet udvidet, og der blev etableret en ny restaurationsdel og endnu et butikstorv i tilknytning til den nye hovedindgang mod hjørnet af [[Paludan Müllers Vej]] og Finlandsgade. Det samlede areal udgør herefter ca. 7.000 m2 (4).

==Kilder og litteratur==
*1. "Storcenter Nord godt og grundigt grundlagt", Kay Rasmussen i Internetavisen jp.dk 22.aug. 2006 http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=26386)
*2. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", lep i Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261
*3. "Butikker i stort kompleks. GASA i Århus flytter alt til Tilst, og Salling køber GASA-ejendom i Finlandsgade for 46 millioner kroner", Kirsten Lykke og Peter Poulsen i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*4. "Storcenter Nord", Aarhus Arkitekterne http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&p=1 og http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&TID=285&p=2

Storcenter Nord

2012-10-16T16:38:12Z

Trine:

[[Fil:Storcenter_Nord.jpg|200px|thumb|right|Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]'''Storcenter Nord''' åbnede i 1991 (1), efter at [[Salling stormagasin|Salling]] i 1986 havde erhvervet [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus|GASA Århus]] bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner (2) med henblik på at leje ud til specialforretninger og mindre håndværksvirksomheder (3).

Centret havde ved åbningen 26 specialforretninger og et Føtex, og efter en udvidelse i 1995 blev antallet af butikker udvidet med 24 (1).

Bolig- og erhvervsudviklingen i området medførte en stigning i antallet af kunder, og nødvendiggjorde endnu en udvidelse i 2006, som blev forestået af arkitektfirmaet Aarhus Arkitekterne, som samtidig moderniserede centeret (4). Yderligere 20 butikker kom til (1), og samtidig blev butikstorvet udvidet, og der blev etableret en ny restaurationsdel og endnu et butikstorv i tilknytning til den nye hovedindgang mod hjørnet af [[Paludan Müllers Vej]] og Finlandsgade. Det samlede areal udgør herefter ca. 7.000 m2 (4).

==Kilder og litteratur==
*1. "Storcenter Nord godt og grundigt grundlagt", Kay Rasmussen i Internetavisen jp.dk 22.aug. 2006 http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=26386)
*2. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", lep i Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261
*3. "Butikker i stort kompleks. GASA i Århus flytter alt til Tilst, og Salling køber GASA-ejendom i Finlandsgade for 46 millioner kroner", Kirsten Lykke og Peter Poulsen i Aarhus Stiftstidende 12.feb. 1986
*4. "Storcenter Nord", Aarhus Arkitekterne http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&p=1 og http://www.aa-a.dk/Projekter/?Nav=Pro&PID=36&SPID=74&TID=285&p=2

Grisebrønden

2012-10-16T16:35:20Z

Trine:

[[Fil:Grisebrønden Rådhuspladsen 1965.jpg|thumb|300px|right|Ceres Brønden eller Grisebrønden. Foto 1965. Fotograf Børge Venge]]
[[Fil:Brønd_med_børn_4.jpg‎|300px|thumb|right|Grisebrønden er populær blandt de yngste. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]
'''Grisebrønden''' er det populære navn på den skulptur, der står foran byens [[Århus Rådhus|rådhus]] - den hedder egentlig '''Ceres Brønden'''. Skulpturen forestiller en so med 7 grise, og har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle (1). Den er udført i bronze og er en kopi af den originale granitskulptur, som blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af [[Ceres|bryggeriet Ceres]] i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum.

Grovhugningen af skulturen påbegyndtes i 1943, men måtte indstilles i halvandet år på grund af den tyske besættelse af Danmark. Afsløringen af skulpturen fandt først sted den 7. juli 1950.

Det tog Bøggild, der var kendt som en af de dygtigste kunstnere til dyrefremstillinger, 9 år at færdiggøre skulpturen, som tog udgangspunkt i historien om den fortabte søn, der har brugt alle sine penge og nu vil spise sig mæt ved grisenes trug. Han opholdt sig i flere måneder i en grisestald for at studere dyrene og deres bevægelser (3). Nærmere betegnet på Mikkel Rasmussens gård i Hasle, hvor han sad på en halmballe i svinestien, mens han tegnede sine skitser (4).

Beslutningen om at erstatte den originale granitskulptur med en kopi i bronze blev taget i 1992 efter gentagne tilfælde af hærværk, og den oprindelige model står i dag ved [[Videncentret for Landbrug]] i [[Skejby]] (1)

==Kilder og litteratur==
*Poul Harris, Friluftskunst i Århus. 1983
*1. "Mogens Bøggild", www.gravsted.dk, http://www.gravsted.dk/person.php?navn=mogensboeggild
* 2."Grisebrønden (CERES-brønden)", VisitAarhus http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/om-aarhus/sevaerdigheder/naturomraader/skulpturtraeer/produktside/gdk016409/grisebroenden-ceres-broenden.htm?CallerUrl=1
*3. "Ole Rømer på Rådhuset", Kend Aarhus http://kend-aarhus.dk/kunstturen/ks3-grisebronden/
*4. "Grise i Hasle stod modeller for Grisebrønden", Ole Nørgaard Madsen på borgerportalen.gellerup.nu 10. jan. 2010, http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2010/januar/10/grise-i-hasle-stod-modeller-for-grisebroenden/

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Grisebrønden

2012-10-16T16:34:21Z

Trine:

[[Fil:Grisebrønden Rådhuspladsen 1965.jpg|thumb|300px|right|Ceres Brønden eller Grisebrønden. Foto 1965. Fotograf Børge Venge]]
[[Fil:Brønd_med_børn_4.jpg‎|300px|thumb|right|Grisebrønden er populær blandt de yngste. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]
'''Grisebrønden''' er det populære navn på den skulptur, der står foran byens [[Århus Rådhus|rådhus]] - den hedder egentlig '''Ceres Brønden'''. Skulpturen forestiller en so med 7 grise, og har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle (1). Den er udført i bronze og er en kopi af den originale granitskulptur, som blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af [[Ceres|bryggeriet Ceres]] i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum.

Grovhugningen af skulturen påbegyndtes i 1943, men måtte indstilles i halvandet år på grund af den tyske besættelse af Danmark. Afsløringen af skulpturen fandt først sted den 7. juli 1950.

Det tog Bøggild, der var kendt som en af de dygtigste kunstnere til dyrefremstillinger, 9 år at færdiggøre skulpturen, som tog udgangspunkt i historien om den fortabte søn, der har brugt alle sine penge og nu vil spise sig mæt ved grisenes trug. Han opholdt sig i flere måneder i en grisestald for at studere dyrene og deres bevægelser (3). Nærmere betegnet på Mikkel Rasmussens gård i Hasle, hvor han sad på en halmballe i svinestien, mens han tegnede sine skitser (4).

Beslutningen om at erstatte den originale granitskulptur med en kopi i bronze blev taget i 1992 efter gentagne tilfælde af hærværk, og den oprindelige model står i dag ved Videncentret for Landbrug i [[Skejby]] (1)

==Kilder og litteratur==
*Poul Harris, Friluftskunst i Århus. 1983
*1. "Mogens Bøggild", www.gravsted.dk, http://www.gravsted.dk/person.php?navn=mogensboeggild
* 2."Grisebrønden (CERES-brønden)", VisitAarhus http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/om-aarhus/sevaerdigheder/naturomraader/skulpturtraeer/produktside/gdk016409/grisebroenden-ceres-broenden.htm?CallerUrl=1
*3. "Ole Rømer på Rådhuset", Kend Aarhus http://kend-aarhus.dk/kunstturen/ks3-grisebronden/
*4. "Grise i Hasle stod modeller for Grisebrønden", Ole Nørgaard Madsen på borgerportalen.gellerup.nu 10. jan. 2010, http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2010/januar/10/grise-i-hasle-stod-modeller-for-grisebroenden/

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Grisebrønden

2012-10-16T16:34:00Z

Trine:

[[Fil:Grisebrønden Rådhuspladsen 1965.jpg|thumb|300px|right|Ceres Brønden eller Grisebrønden. Foto 1965. Fotograf Børge Venge]]
[[Fil:Brønd_med_børn_4.jpg‎|300px|thumb|right|Grisebrønden er populær blandt de yngste. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]
'''Grisebrønden''' er det populære navn på den skulptur, der står foran byens [[Århus Rådhus|rådhus]] - den hedder egentlig '''Ceres Brønden'''. Skulpturen forestiller en so med 7 grise, og har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle (1). Den er udført i bronze og er en kopi af den originale granitskulptur, som blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af [[Ceres|bryggeriet Ceres]] i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum.

Grovhugningen af skulturen påbegyndtes i 1943, men måtte indstilles i halvandet år på grund af den tyske besættelse af Danmark. Afsløringen af skulpturen fandt først sted den 7. juli 1950.

Det tog Bøggild, der var kendt som en af de dygtigste kunstnere til dyrefremstillinger, 9 år at færdiggøre skulpturen, som tog udgangspunkt i historien om den fortabte søn, der har brugt alle sine penge og nu vil spise sig mæt ved grisenes trug. Han opholdt sig i flere måneder i en grisestald for at studere dyrene og deres bevægelser (3). Nærmere betegnet på Mikkel Rasmussens gård i Hasle, hvor han sad på en halmballe i svinestien, mens han tegnede sine skitser (4).

Beslutningen om at erstatte den originale granitskulptur med en kopi i bronze blev taget i 1992 efter gentagne tilfælde af hærværk, og den oprindelige model står i dag ved Videncentret for Landbrug i [[Skejby]] (1)

==Kilder og litteratur==
*Poul Harris, Friluftskunst i Århus. 1983
*1. "Mogens Bøggild", www.gravsted.dk, http://www.gravsted.dk/person.php?navn=mogensboeggild
* "Grisebrønden (CERES-brønden)", VisitAarhus http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/om-aarhus/sevaerdigheder/naturomraader/skulpturtraeer/produktside/gdk016409/grisebroenden-ceres-broenden.htm?CallerUrl=1
*3. "Ole Rømer på Rådhuset", Kend Aarhus http://kend-aarhus.dk/kunstturen/ks3-grisebronden/
*4. "Grise i Hasle stod modeller for Grisebrønden", Ole Nørgaard Madsen på borgerportalen.gellerup.nu 10. jan. 2010, http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2010/januar/10/grise-i-hasle-stod-modeller-for-grisebroenden/

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Grisebrønden

2012-10-16T16:33:22Z

Trine:

[[Fil:Grisebrønden Rådhuspladsen 1965.jpg|thumb|300px|right|Ceres Brønden eller Grisebrønden. Foto 1965. Fotograf Børge Venge]]
'''Grisebrønden''' er det populære navn på den skulptur, der står foran byens [[Århus Rådhus|rådhus]] - den hedder egentlig '''Ceres Brønden'''. Skulpturen forestiller en so med 7 grise, og har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle (1). Den er udført i bronze og er en kopi af den originale granitskulptur, som blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af [[Ceres|bryggeriet Ceres]] i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum.
[[Fil:Brønd_med_børn_4.jpg‎|400px|thumb|right|Grisebrønden er populær blandt de yngste. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]
Grovhugningen af skulturen påbegyndtes i 1943, men måtte indstilles i halvandet år på grund af den tyske besættelse af Danmark. Afsløringen af skulpturen fandt først sted den 7. juli 1950.

Det tog Bøggild, der var kendt som en af de dygtigste kunstnere til dyrefremstillinger, 9 år at færdiggøre skulpturen, som tog udgangspunkt i historien om den fortabte søn, der har brugt alle sine penge og nu vil spise sig mæt ved grisenes trug. Han opholdt sig i flere måneder i en grisestald for at studere dyrene og deres bevægelser (3). Nærmere betegnet på Mikkel Rasmussens gård i Hasle, hvor han sad på en halmballe i svinestien, mens han tegnede sine skitser (4).

Beslutningen om at erstatte den originale granitskulptur med en kopi i bronze blev taget i 1992 efter gentagne tilfælde af hærværk, og den oprindelige model står i dag ved Videncentret for Landbrug i [[Skejby]] (1)

==Kilder og litteratur==
*Poul Harris, Friluftskunst i Århus. 1983
*1. "Mogens Bøggild", www.gravsted.dk, http://www.gravsted.dk/person.php?navn=mogensboeggild
* "Grisebrønden (CERES-brønden)", VisitAarhus http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/om-aarhus/sevaerdigheder/naturomraader/skulpturtraeer/produktside/gdk016409/grisebroenden-ceres-broenden.htm?CallerUrl=1
*3. "Ole Rømer på Rådhuset", Kend Aarhus http://kend-aarhus.dk/kunstturen/ks3-grisebronden/
*4. "Grise i Hasle stod modeller for Grisebrønden", Ole Nørgaard Madsen på borgerportalen.gellerup.nu 10. jan. 2010, http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2010/januar/10/grise-i-hasle-stod-modeller-for-grisebroenden/

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Grisebrønden

2012-10-16T16:32:55Z

Trine:

[[Fil:Grisebrønden Rådhuspladsen 1965.jpg|thumb|300px|right|Ceres Brønden eller Grisebrønden. Foto 1965. Fotograf Børge Venge]]
'''Grisebrønden''' er det populære navn på den skulptur, der står foran byens [[Århus Rådhus|rådhus]] - den hedder egentlig '''Ceres Brønden'''. Skulpturen forestiller en so med 7 grise, og har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle (1). Den er udført i bronze og er en kopi af den originale granitskulptur, som blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af [[Ceres|bryggeriet Ceres]] i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum.

Grovhugningen af skulturen påbegyndtes i 1943, men måtte indstilles i halvandet år på grund af den tyske besættelse af Danmark. Afsløringen af skulpturen fandt først sted den 7. juli 1950.
[[Fil:Brønd_med_børn_4.jpg‎|400px|thumb|right|Grisebrønden er populær blandt de yngste. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]
Det tog Bøggild, der var kendt som en af de dygtigste kunstnere til dyrefremstillinger, 9 år at færdiggøre skulpturen, som tog udgangspunkt i historien om den fortabte søn, der har brugt alle sine penge og nu vil spise sig mæt ved grisenes trug. Han opholdt sig i flere måneder i en grisestald for at studere dyrene og deres bevægelser (3). Nærmere betegnet på Mikkel Rasmussens gård i Hasle, hvor han sad på en halmballe i svinestien, mens han tegnede sine skitser (4).

Beslutningen om at erstatte den originale granitskulptur med en kopi i bronze blev taget i 1992 efter gentagne tilfælde af hærværk, og den oprindelige model står i dag ved Videncentret for Landbrug i [[Skejby]] (1)

==Kilder og litteratur==
*Poul Harris, Friluftskunst i Århus. 1983
*1. "Mogens Bøggild", www.gravsted.dk, http://www.gravsted.dk/person.php?navn=mogensboeggild
* "Grisebrønden (CERES-brønden)", VisitAarhus http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/om-aarhus/sevaerdigheder/naturomraader/skulpturtraeer/produktside/gdk016409/grisebroenden-ceres-broenden.htm?CallerUrl=1
*3. "Ole Rømer på Rådhuset", Kend Aarhus http://kend-aarhus.dk/kunstturen/ks3-grisebronden/
*4. "Grise i Hasle stod modeller for Grisebrønden", Ole Nørgaard Madsen på borgerportalen.gellerup.nu 10. jan. 2010, http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2010/januar/10/grise-i-hasle-stod-modeller-for-grisebroenden/

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Grisebrønden

2012-10-16T16:28:25Z

Trine:

[[Fil:Grisebrønden Rådhuspladsen 1965.jpg|thumb|300px|right|Ceres Brønden eller Grisebrønden. Foto 1965. Fotograf Børge Venge]]
'''Grisebrønden''' er det populære navn på den skulptur, der står foran byens [[Århus Rådhus|rådhus]] - den hedder egentlig '''Ceres Brønden'''. Skulpturen forestiller en so med 7 grise, og har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle (1). Den er udført i bronze og er en kopi af den originale granitskulptur, som blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af [[Ceres|bryggeriet Ceres]] i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum.

Grovhugningen af skulturen påbegyndtes i 1943, men måtte indstilles i halvandet år på grund af den tyske besættelse af Danmark. Afsløringen af skulpturen fandt først sted den 7. juli 1950.

Det tog Bøggild, der var kendt som en af de dygtigste kunstnere til dyrefremstillinger, 9 år at færdiggøre skulpturen, som tog udgangspunkt i historien om den fortabte søn, der har brugt alle sine penge og nu vil spise sig mæt ved grisenes trug. Han opholdt sig i flere måneder i en grisestald for at studere dyrene og deres bevægelser (3). Nærmere betegnet på Mikkel Rasmussens gård i Hasle, hvor han sad på en halmballe i svinestien, mens han tegnede sine skitser (4).[[Fil:Brønd_med_børn_4.jpg‎|400px|thumb|right|Grisebrønden er populær blandt de yngste. Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012]]

Beslutningen om at erstatte den originale granitskulptur med en kopi i bronze blev taget i 1992 efter gentagne tilfælde af hærværk, og den oprindelige model står i dag ved Landbrugets Rådgivningscenter i [[Skejby]] (1)

==Kilder og litteratur==
*Poul Harris, Friluftskunst i Århus. 1983
*1. "Mogens Bøggild", www.gravsted.dk, http://www.gravsted.dk/person.php?navn=mogensboeggild
* "Grisebrønden (CERES-brønden)", VisitAarhus http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/om-aarhus/sevaerdigheder/naturomraader/skulpturtraeer/produktside/gdk016409/grisebroenden-ceres-broenden.htm?CallerUrl=1
*3. "Ole Rømer på Rådhuset", Kend Aarhus http://kend-aarhus.dk/kunstturen/ks3-grisebronden/
*4. "Grise i Hasle stod modeller for Grisebrønden", Ole Nørgaard Madsen på borgerportalen.gellerup.nu 10. jan. 2010, http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2010/januar/10/grise-i-hasle-stod-modeller-for-grisebroenden/

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Fil:Brønd med børn 2.jpg

2012-10-16T16:23:49Z

Trine: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Grisebrønden er populær blandt de yngste, Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012

== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:Brønd med børn 2.jpg

2012-10-16T16:21:21Z

Trine: Grisebrønden er populær blandt de yngste, Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012

== Beskrivelse ==
Grisebrønden er populær blandt de yngste, Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:Storcenter Nord gl 3.jpg

2012-10-16T16:18:54Z

Trine: Udsnit af den ældste del af Storcenter Nord, Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012

== Beskrivelse ==
Udsnit af den ældste del af Storcenter Nord, Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:Storcenter Nord.jpg

2012-10-16T16:17:37Z

Trine: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Storcenter Nords hovedindgang efter udvidelsen i 2006, Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012

== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:Storcenter Nord.jpg

2012-10-16T16:16:25Z

Trine: Storcenter Nords hovedindgang efter tilbygningen, Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012

== Beskrivelse ==
Storcenter Nords hovedindgang efter tilbygningen, Foto: Trine Schmidt Nielsen, okt. 2012
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Rådhusparken

2012-10-16T16:09:50Z

Trine: /* Skulpturer */

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

==Grav- og mindesten==
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

1.Biskop [[Peter Hans Mønster]] • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver [[Carl Flach]] • 23.Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] • 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] • 25. Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver [[Christian Frederik Wissing]] • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. [[Jens Christian Seidelin]].

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

==Skulpturer==
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer (2):

*''Aarhuspigen''. Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen. Oprindelig stod skulpturen foran Aarhus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet den fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den nyopstillet i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.
*''Den svangre''. Skulpturen er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i sort, fintsleben bornholmsk granit. Den blev opstillet i Rådhusparken den 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privat eje hos direktør Niels A. Pedersen og placeret i haven til dennes villa, "Skovhuset" i Risskov, der senere blev domicil for Statens Institut for Talelidende. I 1954 skænkede familien skulpturen til Aarhus by.
*''Pigen af 1940''. Bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Luftbombardementerne under krigen og besættelsen inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet. Figuren er anbragt på en bronzeplade, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den "Stående kvinde".

==Rådhusparken i 1950'erne==
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

===Forbudt område med skeletter===
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle (1).

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983
*(1) Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne
*(2) Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus med billeder]

Rådhusparken

2012-10-16T16:02:41Z

Trine: /* Skulpturer */

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

==Grav- og mindesten==
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

1.Biskop [[Peter Hans Mønster]] • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver [[Carl Flach]] • 23.Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] • 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] • 25. Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver [[Christian Frederik Wissing]] • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. [[Jens Christian Seidelin]].

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

==Skulpturer==
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer (2):

*''Aarhuspigen''. Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen. Oprindelig stod skulpturen foran Aarhus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet den fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den nyopstillet i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.
*''[[Den svangre]]''. Skulpturen er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i sort, fintsleben bornholmsk granit. Den blev opstillet i Rådhusparken den 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privat eje hos direktør Niels A. Pedersen og placeret i haven til dennes villa, "Skovhuset" i Risskov, der senere blev domicil for Statens Institut for Talelidende. I 1954 skænkede familien skulpturen til Aarhus by.
*''Pigen af 1940''. Bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Luftbombardementerne under krigen og besættelsen inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet. Figuren er anbragt på en bronzeplade, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den "Stående kvinde".

==Rådhusparken i 1950'erne==
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

===Forbudt område med skeletter===
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle (1).

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983
*(1) Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne
*(2) Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus med billeder]

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T16:30:43Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug, overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, den gamle eksporthal på 1760 m2 i Tilst. En væsentlig forøgelse i forhold til de 650 m2 de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne [[Aarhus Stiftstidende]] berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, og 60% af stigningen havde fundet sted inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”[http://www.garta.dk/da-DK/Frontpage.htm Garta]”. (2). Garta, der siden 2004 har været en del af [http://www.dlg.dk/da/forside/ DLG-koncernen] (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

[[Kategori:Kooperation]]

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T16:29:42Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug, overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, den gamle eksporthal på 1760 m2 i Tilst. En væsentlig forøgelse i forhold til de 650 m2 de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, og 60% af stigningen havde fundet sted inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”[http://www.garta.dk/da-DK/Frontpage.htm Garta]”. (2). Garta, der siden 2004 har været en del af [http://www.dlg.dk/da/forside/ DLG-koncernen] (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

[[Kategori:Kooperation]]

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T16:28:37Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug, overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, den gamle eksporthal på 1760 m2 i Tilst. En væsentlig forøgelse i forhold til de 650 m2 de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, og 60% af stigningen havde fundet sted inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2). Garta, der siden 2004 har været en del af [http://www.dlg.dk/da/forside/ DLG-koncernen] (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

[[Kategori:Kooperation]]

Grisebrønden

2012-10-15T16:01:17Z

Trine:

[[Fil:Grisebrønden Rådhuspladsen 1965.jpg|thumb|300px|right|Ceres Brønden eller Grisebrønden. Foto 1965. Fotograf Børge Venge]]
'''Grisebrønden''' er det populære navn på den skulptur, der står foran byens [[Århus Rådhus|rådhus]] - den hedder egentlig '''Ceres Brønden'''. Skulpturen forestiller en so med 7 grise, og har indbygget urværk, der får grisene til at tisse på skift og soen til at savle (1). Den er udført i bronze og er en kopi af den originale granitskulptur, som blev udført af billedhuggeren Mogens Bøggild og skænket til byen af [[Ceres|bryggeriet Ceres]] i 1941 ved byens 500-års købstadsjubilæum.

Grovhugningen af skulturen påbegyndtes i 1943, men måtte indstilles i halvandet år på grund af den tyske besættelse af Danmark. Afsløringen af skulpturen fandt først sted den 7. juli 1950.

Det tog Bøggild, der var kendt som en af de dygtigste kunstnere til dyrefremstillinger, 9 år at færdiggøre skulpturen, som tog udgangspunkt i historien om den fortabte søn, der har brugt alle sine penge og nu vil spise sig mæt ved grisenes trug. Han opholdt sig i flere måneder i en grisestald for at studere dyrene og deres bevægelser (3). Nærmere betegnet på Mikkel Rasmussens gård i Hasle, hvor han sad på en halmballe i svinestien, mens han tegnede sine skitser (4).

Beslutningen om at erstatte den originale granitskulptur med en kopi i bronze blev taget i 1992 efter gentagne tilfælde af hærværk, og den oprindelige model står i dag ved Landbrugets Rådgivningscenter i [[Skejby]] (1)

==Kilder og litteratur==
*Poul Harris, Friluftskunst i Århus. 1983
*1. "Mogens Bøggild", www.gravsted.dk, http://www.gravsted.dk/person.php?navn=mogensboeggild
* "Grisebrønden (CERES-brønden)", VisitAarhus http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/om-aarhus/sevaerdigheder/naturomraader/skulpturtraeer/produktside/gdk016409/grisebroenden-ceres-broenden.htm?CallerUrl=1
*3. "Ole Rømer på Rådhuset", Kend Aarhus http://kend-aarhus.dk/kunstturen/ks3-grisebronden/
*4. "Grise i Hasle stod modeller for Grisebrønden", Ole Nørgaard Madsen på borgerportalen.gellerup.nu 10. jan. 2010, http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2010/januar/10/grise-i-hasle-stod-modeller-for-grisebroenden/

[[Skulpturer & offentlig kunst]]

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T15:59:45Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug, overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, den gamle eksporthal på 1760 m2 i Tilst. En væsentlig forøgelse i forhold til de 650 m2 de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, og 60% af stigningen havde fundet sted inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2). Garta, der siden 2004 har været en del af DLG-koncernen (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

[[Kategori:Kooperation]]

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T15:57:31Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug, overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, den gamle eksporthal på 1760 m2 i Tilst. En væsentlig forøgelse i forhold til de 650 m2 de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, og 60% af stigningen havde fundet sted inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2). Garta, der siden 2004 har været en del af DLG-koncernen (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Indkøbscenter (GIC)

2012-10-15T15:54:51Z

Trine: Oprettede siden med 'Se Gartnernes Fællesindkøb Jylland'

Se [[Gartnernes Fællesindkøb Jylland]]

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T15:52:29Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug, overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, den gamle eksporthal på 1760 m2 i Tilst. En væsentlig forøgelse i forhold til de 650 m2 de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, og 60% af stigningen havde fundet sted inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2). Garta, der siden 2004 har været en del af DLG-koncernen (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T15:50:04Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug, overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, den gamle eksporthal på 1760 m2 i Tilst, en væsentlig forøgelse i forhold til de 650 m2 de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, og 60% af stigningen havde fundet sted inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2). Garta, der siden 2004 har været en del af DLG-koncernen (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T15:47:08Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug, overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, den gamle eksporthal på 1760 kvm i Tilst, en væsentlig forøgelse i forhold til de 650 kvm de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, hvoraf de 60% alene var sket inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2).

Garta, der siden 2004 har været en del af DLG-koncernen (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T15:46:41Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug, overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, deres gamle eksporthal på 1760 kvm i Tilst, en væsentlig forøgelse i forhold til de 650 kvm de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, hvoraf de 60% alene var sket inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2).

Garta, der siden 2004 har været en del af DLG-koncernen (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T15:46:10Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1), og selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, deres gamle eksporthal på 1760 kvm i Tilst, en væsentlig forøgelse i forhold til de 650 kvm de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, hvoraf de 60% alene var sket inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2).

Garta, der siden 2004 har været en del af DLG-koncernen (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T15:44:24Z

Trine:

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i [[Gebauersgade]]. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1).

Selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, deres gamle eksporthal på 1760 kvm i Tilst, en væsentlig forøgelse i forhold til de 650 kvm de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, hvoraf de 60% alene var sket inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2).

Garta, der siden 2004 har været en del af DLG-koncernen (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

Gartnernes Fællesindkøb Jylland

2012-10-15T15:43:52Z

Trine: Oprettede siden med 'Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[G...'

Andelsselskabet Gartnernes Fællesindkøb Jylland blev stiftet i 1938, og startede under beskedne former i et kosteskab på to m2 under en trappe til auktionslokalet til [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] i Gebauersgade. I 1947 havde fællesindkøbet 237 medlemmer og var i mellemtiden rykket til egne lokaler.(1). Formålet med indkøbsforeningen var at styrke indkøbet af fx brændsel, gødning og potter o.lign. for foreningens medlemmer.(2).

Selskabet stod i starten for al handel med fynske og jyske gartnere, mens Gartnernes Fællesindkøb Garta A/S, der holdt til i København, tog sig af al handel på Sjælland. Men det ændredes, da Garta i 1961 oprettede en afdeling på Fyn.(1).

Fra 1964 og i de følgende par år etablerede Gartnernes Fællesindkøb Jylland lager i Randers og afdelinger i Ålborg og Kolding (1).

Selskabet skiftede i 1975 navn til GIC, Gartnernes Indkøbscenter.(1).

Da GASA Eksport i oktober 1978 tog sit nye anlæg i brug overtog GIC, som nu var oppe på ca. 600 medlemmer, deres gamle eksporthal på 1760 kvm i Tilst, en væsentlig forøgelse i forhold til de 650 kvm de indtil da havde rådet over i Finlandsgade.(3).

I oktober 1978 kunne Aarhus Stiftstidende berette om, at selskabet var inde i en eksplosiv udvikling med en omsætning, der på fire år var vokset fra 9 til 25 millioner, hvoraf de 60% alene var sket inden for det seneste år. Sortimentet spændte nu fra ventilgummi til drivhusautomatik. GIC var største danske leverandør af rulleborde til drivhuse, og havde også stort salg af blandt andet skygge- og mørklægningsgardiner, vækstlys samt automatiske vandings- og gødningsanlæg. Endvidere blev der arbejdet på udvikling af overvågningssystemer til gartnerier med avanceret teknik.(3).

Der havde starten af 1960erne været forhandlinger mellem Gartnernes Fællesindkøb Jylland og Garta om en sammenlægning af de to selskaber. Men fusionen blev først en realitet 1.januar 1996 (1), det skete under navnet ”Garta”. (2).

Garta, der siden 2004 har været en del af DLG-koncernen (2), har i 2012 domicil i Odense og salgskontor i Tilst. (1).

==Kilder og litteratur==
*1. ""Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.169
*2. "Gartas historie går helt tilbage til 1918", Garta, http://www.garta.dk/da-DK/OmGarta/Baggrundhistorie.htm
*3. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart. i Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:29:30Z

Trine: /* Kilder og litteratur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20). Og GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21). Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22).

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber (23). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(24). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark. (23).

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972
*22. "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab", Dennis Lindgaard i fyens.dk, 22. sept. 2000
*23. "Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx
*24. "120 job forsvinder fra Tilst", Bjarne Jensen i Aarhus Stiftstidende 28.feb. 2004

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:28:52Z

Trine: /* Fra fremgang til nedtur */

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:27:56Z

Trine: /* Kilder og litteratur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20). Og GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21). Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22).

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber (23). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972
*22. "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab", Dennis Lindgaard i fyens.dk, 22. sept. 2000
*23. "Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:26:10Z

Trine: /* Fra fremgang til nedtur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20). Og GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21). Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22).

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber (23). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972
*22. "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab", Dennis Lindgaard i fyens.dk, 22. sept. 2000

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:25:17Z

Trine: /* Fra fremgang til nedtur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20). Og GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21). Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22).

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972
*22. "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab", Dennis Lindgaard i fyens.dk, 22. sept. 2000

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:24:57Z

Trine: /* Fra fremgang til nedtur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20). GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21). Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22).

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972
*22. "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab", Dennis Lindgaard i fyens.dk, 22. sept. 2000

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:24:00Z

Trine: /* Kilder og litteratur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20).

GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21). Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22).

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972
*22. "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab", Dennis Lindgaard i fyens.dk, 22. sept. 2000

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:23:22Z

Trine: /* Fra fremgang til nedtur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20).

GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21). Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22).

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:22:17Z

Trine: /* Fra fremgang til nedtur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20).

GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21).

Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22. september 2000, Dennis Lindgaard, fyens.dk "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab").

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:20:35Z

Trine: /* Kilder og litteratur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20).

GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142) formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21).

Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22. september 2000, Dennis Lindgaard, fyens.dk "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab").

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:19:58Z

Trine: /* Fra fremgang til nedtur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20).

GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142) formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21).

Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22. september 2000, Dennis Lindgaard, fyens.dk "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab").

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Gartnernes Salgsforening i Aarhus

2012-10-15T15:17:31Z

Trine: /* Kilder og litteratur */

[[Fil:Gartnerners Salgsauktion i Gebauersgade, 1933.jpeg|300px|right|thumb|Gartnernes Salgsforening i Gebauersgade 1933. Foto fra [http://www.danskebilleder.dk danskebilleder.dk]. Fotograf ukendt]]
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1).

Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter, som før havde fundet sted på Aarhus Torv (2), ved at holde auktioner, forbedre sorteringen (3), og standardisere emballagen (4).

Ved opstarten havde foreningen 216 medlemmer, hvilket svarede til næsten alle egnens gartnere. Godt 10 år senere var medlemstallet steget til 400 (1).

__TOC__
== Salg ”under uret” ==
[[Fil:Auktionsur.jpg|200px|right|thumb|Auktionsur som det, der blev brugt ved de første gartneriauktioner.
Uret er udstillet på [http://www.detdanskegartnerimuseum.dk/ Det Danske Gartnerimuseum]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]
Salgsforeningen fik til at begynde med til huse i [[Gebauersgade]] 3-11 på et 6400 m2 stort område, og den første auktion blev afholdt i maj 1930 i den 1400 store auktionshal (1).

Auktionen foregik ”under uret” efter hollandsk model. Det vil sige, at køberne afgav deres bud ved at trykke på en knap på bordkanten ud for deres plads, når urets viser pegede på den pris, de var villige til at give. Herefter lyste køberens nummer op på urskiven. Der kunne på den måde indgås op til 400 handler på en time (1).

I en artikel i [[Århus Stiftstidende]] fra 1939 anslås det, at mellem 80 og 90% af salget skete ved auktion, selvom gartnerne stadigvæk havde mulighed for at afsætte deres varer på torvet og i løssalg (1).

I takt med den teknologiske udvikling ændrede både auktionsformen og -uret sig. Ifølge tidligere auktionarius Ole Wiberg er der siden sket en fuldautomatisering af de fysiske auktioner, og fjernauktioner via Internettet har i stort omfang afløst de fysiske auktioner. I dag foregår der parallelt auktioner i Odense, Aalborg og Aarhus, så kunderne via Internettet kan byde ind på alle tre, og antallet af handler er bragt op på 7-800 i timen.(5)

Han fortæller, at da han startede i faget i 1967, skrev auktionarius det meste i hånden, og han måtte være god til at regne og holde styr på kundenumre, pris og antal, som køberne råbte højt. Senere blev det muligt for køberne selv at taste antal ind (5).

Journalist Jørgen Hejlsvig tegner i en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1979 et stemningsbillede af, hvordan auktionerne på det tidspunkt fandt sted:

"I auktionshallen, der er indrettet næsten som en biograf, sidder blomsterhandlerne ved små borde for at følge med. De er rutinerede, og de kan godt drikke kaffe imens. Lynhurtigt trykker de på knappen under bordpladen, når den rigtige vare bliver holdt op. Auktionarius Karl Erik Jensen ser ikke op. Han har travlt med at følge med på sin lille TV-skærm, men på mystisk vis er der god kontakt mellem "opholder" og auktionarius.
Blomsterhandlerne noterer, trykker og taler i telefon. De største opkøbere har egen telefon foran sig. De kan på den måde holde sig i kontakt med deres "agenter" i andre byer, mens auktionen skrider frem." (6)

Auktionarius havde friheden til selv at bestemme, hvor prisen skulle starte, og både køber og auktionarius havde mulighed for at trække deres bud tilbage en gang.

Man skulle stå tidligt op for at sikre sig de gode varer, da auktionerne startede klokken 5.30 på hverdage og 4.30 ved højtiderne. (6)

Da Gartnernes Salgsforening - nu kaldet GASA Århus - i marts 1987 holdt sin første auktion af blomster til hjemmemarkedet i nyopførte bygninger i Tilst, beskrives uret i Gartner Tidende som så teknisk kompliceret, at "alle var spændte på, om de mange ledninger til kundernes trykknapper og GASAs EDB apparatur var forbundet rigtigt". Det var de, og der blev omsat for en kvart million på den første auktionsdag. (7)

Auktionen af frugt og grønt under hollandsk ur beskrives i 1987 i Gartner Tidende som værende i aftagen til fordel for salg til faste priser (8). Ikke desto mindre blev et nyt ur og avanceret teknik i følge Aarhus Stiftstidende taget i brug ved indvielsen af nye auktionslokaler i Tilst i marts 1988.(9)

== Udvidelse og flytning til Finlandsgade ==
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10).

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10).

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største (3). Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal (5).

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

Århusgartnerne forudså, at byggeriet med sin størrelse og moderne indretning også ville opfylde kommende gartnergenerationers behov, og så derfor stort på, at byggeriet var blevet dyrere end først antaget (2).

== Navneændring og udflytning af eksportafdelingen til Tilst ==
Gartnernes optimisme med hensyn til erhvervets udvikling viste sig at være velbegrundet, idet de kommende år bød på så stor fremgang inden for både hjemme- og eksportmarkedet, at man allerede ti år efter indvielsen af salgsforeningen i Finlandsgade indså, at der inden længe ville blive behov for mere plads.

Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13).

Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16).

== GASA samles i Tilst ==
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17).

Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18).

Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6).

==Fra fremgang til nedtur==
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. (20). Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende
evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (Nyt selskab for frugt og grønt i Århus).

GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab ("Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012 s.142) formåede ikke at vende udviklingen.

Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill. Demokraten 6.februar 1972).

Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22. september 2000, Dennis Lindgaard, fyens.dk "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab").

I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen.

Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder.
(120 job forsvinder fra Tilst". Bjarne Jensen, Århus Stiftstidende 28/2-2004). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark ("Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx)

== Kilder og litteratur ==
*1. ”Uhret Slaar – Blomsten gaar”, Georg Andrésen i Århus Stiftstidende 3. december 1939 s.10-11 og s.16
*2. http://www.petersminde.dk/petersminde100.dk.html
*3. "Gartner-Tidende. Organ for Alm. Dansk Gartnerforening", 68. årg. Nr. 17. Mandag den 28.april 1952. s.169
*4. "Aarhus Amt : Aarhus Amtsraadskreds" i serien Danske Byer og Sogne bd.5 1932 s.191
*5. Tidligere auktionarius Ole Wiberg, telefonsamtale 9.juli 2012
*6. "Blomstrende arbejdsplads". Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende tillæg 4.nov. 1979
*7. "GASA Århus' blomster-salgsur har holdt flyttedag til Tilst", Gartner Tidende 12/1987 s.329, lep
*8. "GASA Århus holder rejsegilde på frugt- og grønsagshal, Gartner Tidende 40, 1987 s.1153
*9. "Den sidste auktion er flyttet til Tilst. Aarhus Stiftstidende ca. marts 1988 (udateret udklip fra Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Mølleparken)
*10. "Indbudt Konkurrence om Gartnernes Salgsforenings Auktionshal i Aarhus", Tage Nielsen og Erik Møller, M.A.A. Konkurrenceprojekt tildelt 1. præmie. 1. sals plan af restaurationsbygningen
*11. "Gartnernes har nu købt Tilst-gården", Demokraten, 15.september 1962
*12. "Gartnernes Salgsforening køber landejendom i Tilst", Demokraten, 9.september 1962
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm
*15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978
*16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982
*17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994

[[Kategori:Håndværk & industri]]