AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Købmandsgården Dynkarken 39-41

2014-09-22T13:15:07Z

Torben Aastrup deprecated: Oprettede siden med 'Distriktsforstander Rasmus Malling (1835-1922) nedskrev i 1899 og 1915 sine erindringer om barndommen i købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43. Købmandsslægten Mallings ej...'

Distriktsforstander Rasmus Malling (1835-1922) nedskrev i 1899 og 1915 sine erindringer om barndommen i købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43. Købmandsslægten Mallings ejendomme i Dynkarken og Spanien bliver her beskrevet i forhold til indretning og anvendelse, som erindringsskriveren husker dem fra sin barndom frem til tiden efter sin fars [[Niels Malling]] død i 1862.

Købmandsgården grundlægges formodentlig med købmand [[Jens Andersen Schmidt]]s køb af grunden Dynkarken 39-41, matr. nr. 54 i forbindelse med hans første ægteskab i 1760, hvor han opfører den ældste del af købmandsgården i nr. 41. Gården bliver suppleret med en bagbygning i 1779. Udover købmandshandel i bred forstand har Jens formodentlig også haft brændevinsbrænderi.

Efter hans død gifter enken [[Magreta Pedersdatter Kaarsberg]] sig i 1794 med købmand [[Rasmus Nielsen Malling]], og i året efter i 1795 opfører de forhuset i nr. 39. Dette forhus bliver senere hen suppleret med en sidebygning.

Rasmus Nielsen Malling senere hen blot Rasmus Malling har succes i sin købmandsgerning og har skibe i søen. Under den store krise efter tabet af Norge i 1814 har han midler til i 1816 at opføre et nyt forhus og pakhuse på naboejendommen mod syd Dynkarken 43, matr. nr. 53. Forhuset bliver senere hen efter hans død omtalt som Enkesædet.

Sønnen Niels Malling får overdraget købmandsgården af sin mor i 1830, hvor han er blevet gammel nok til selv at være købmand. Niels er som sin far en foretagsom mand, der også har skibe i søen. I midten af 1800-tallet omstiller han brændevinsbrænderiet til dampbrænderi, en begyndende industrialisering der ellers betyder døden for mange af de mindre brændevinsbrænderier.

Med Lov om næringsfrihed fra 1857 forsvinder håndværkernes og købmændenes monopol på disse aktiviteter, og nye aktører kommer til. Dette sammen med krigen i 1864 og Niels' død i 1862 betyder købmandsgårdens endeligt.

Enken [[Mathilde Kirstine Linnemann]] forsøger at overleve ved bl.a. at tilbyde nye aktiviteter som varme bade men uden held. Efter hendes død i 1874 overtager hendes børn købmandsgården, som udlejes til forskellige formål, herunder bl.a. til fætteren [[John Gaarn Malling]], der driver købmandsforretning på stedet og i 1888 køber Dynkarken 39-41. Med hans død i 1897 sælges gården til grosserer og frøhandler [[Frederik Christian Dreyer]], hvorefter købmandsgården nu er helt ude af Mallingsslægten eje.

Sammen med hans erindringer er der også vedlagt et uddrag af hans halvsøster [[Ernestine Mathilde Malling]]s erindringer skrevet 1914 og 1920. Begge erindringer blev doneret til Den gamle By.

==Artikler==

* Købmandsgården Dynkarken 39-41, Århus, Den gamle By, Årbog 1953 #50-95

* Torben Aastrup om Rasmus Mallings barndom 1835-1855:

[http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/344-1835-1855-1-rasmus-mallings-barndom 1835-1855 1 Rasmus Mallings barndom]

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]
[[Kategori:Købmænd]]

Niels Mortensen Malling

2014-04-24T14:43:46Z

Torben Aastrup deprecated: Oprettede siden med '(Smakke)skipper Niels Mortensen Malling er født i 1717 i Malling Sogn syd for Aarhus. Han blev begravet på Domkirkegården i Aarhus den 15. januar 1787. Hans far ...'

(Smakke)skipper Niels Mortensen Malling er født i 1717 i [[Malling]] Sogn syd for Aarhus. Han blev begravet på [[Domkirkegården]] i Aarhus den 15. januar 1787.

Hans far er Morten Nielsen (født i 1669 - død 1729 og begravet på Malling Kirkegård) og mor Kirsten Jensdatter (død efter 1729).

Den 18. september 1743 blev Niels gift i [[Aarhus Domkirke]] med Mette Marie Thomasdatter. Hun blev begravet den 22. september 1756 på Domkirkegården.

Efterfølgende gifter Niels sig igen den 19. januar 1757 med Anna Maria Rasmusdatter Hasle kaldet Ane i Aarhus Domkirke. Anna Maria overlevede Niels og døde først den 15. maj 1818.

Med Mette Marie fik Niels to drenge: Morten (født 1746) og Thomas (født 1755). Med Anna Maria fik Niels 2 piger og 3 drenge: Mette Marie (døbt 9. november 1760, dør før den 27. november 1786), Rasmus (født 1762 – 13. maj 1767 begravet på Domkirkegården), Mikkel (døbt 14. november 1764, han dør efter den 16. maj 1818, [[Rasmus Nielsen Malling]] (født 19. september 1767, dør den 18. juli 1826) og Gertrud (døbt 18. december 1772 og begravet den 18. juni 1773 på Domkirkegården).

==Artikler==

* Torben Aastrup om skipper Niels Mortensen Malling:

[http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/343-1717-1786-skipper-niels-mortensen-malling 1717-1786 Skipper Niels Mortensen Malling]

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Trafik & transport]]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2014-04-13T14:05:05Z

Torben Aastrup deprecated:

I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne. 3)

[[Fil:Frederiks Alle 1921.jpg|300px|thumb|right|Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus 1921]]

Bygningen og placeringen er omtalt i [[Aarhus Stiftstidende]] den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbankens første kontor]] nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå [[Güldencrone]]s Have nu [[Hotel Royal]] hjørnet af [[Store Torv]] og [[Bispegade]]. 2)

Omkring 1835 opførte Købmændenes Ligbærerlav et vognhus på nordsiden af Domkirkegården til deres ligvogn. På grund af en beslutning i 1837 om at opføre Nationalbankens første bygning på sprøjtehusets plads, måtte dette rives ned og flyttes hen på vognhusets plads. I konsekvens heraf søgte Købmændenes Ligbærerlav om at måtte opføre et nyt vognhus på den nye kirkegård uden for [[Broberg Port]] [[Søndre Kirkegård]] – hvor [[Rådhuset]] og [[Rådhusparken]] i dag ligger.

Under epidemien i 1853 blev vognhuset benyttet til henstilling af lig og benævnes derfor Kolerahuset. 3)

Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. Aarhus Stiftstidende den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)

Huset benyttes nu i en længere periode som redskabshus for kirkegårdens medarbejdere, indtil [[Byrådet]] med beslutningen den 20. april 1876 indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.

Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra [[professor Funch]] om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på [[Frederiksbjerg]].

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” (der må have stået ubenyttet hen) på Den Gamle Kirkegård - Rådhusparken mellem [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]] og [[Ridehuset]] med udkørsel til [[Frederiks Allé]] og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i [[Den Gamle By]], hvor det nu fungerer som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]].

===== Kilde =====

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger
* 2) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
* 3) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
* 4) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68

== Artikler ==

* Torben Aastrup om vognhuset og byens sprøjtehuses historie:
[http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/333-1876-04-20-koebmaendenes-ligbaererlavs-vognhus 1876-04-20 Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus indrettes til sprøjtehus for Frederiksbjerg]

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Kirker]]

Aarhus Brandvæsen

2014-01-22T13:06:37Z

Torben Aastrup deprecated:

25. februar 1885 – på [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|brandinspektør Springborg]]s fødselsdag – blev [[Aarhus Brandkorpsforening]] stiftet, og det kommunale brandvæsen som vi kender det i dag, så dermed dagens lys for første gang.

===Skomagervagt i sprøjtehuset===
I 1870’erne havde Aarhus fået et større [[Sprøjtehuset i Aagade|sprøjtehus]] i [[Aagade]] – i dag nuværende [[Åboulevarden]] – og mindre sprøjtehuse var også oprettet rundt om i byen. Her kunne brandvæsnet opbevare vogne og materiel, men det var først i 1887, at der blev etableret en fast vagt på sprøjtehuset i Aagade. Vagten galt dog kun dagtimerne, og da det ikke var en fuldt lønnet stilling drev brandmændene også skomagervirksomhed fra sprøjtehuset, hvorfor brandvagten fik tilnavnet ’skomagervagten’. Efterhånden som [[Frederiksbjerg]] blev udbygget forsøgte brandinspektør Springborg forgæves at få indført faste vagter på [[Sprøjtehuset|sprøjtehuset]] ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]) ved [[Søndre Kirkegård]] på [[Frederiks Allé]].

===Springborg - Kaptajn, brand- og bygningsinspektør===
Kaptajn Eduard Springborg var i over 30 år personificeringen af brandvæsnet. Da Springborg blev udnævnt til brand- og bygningsinspektør i 1877 bestod det aarhusianske brandkorps af en hel bataljon af værnepligtige. Systemet var rodet og ineffektivt. Springborg gav de menige mulighed for at frikøbe sig fra brandtjeneste, og de indkomne penge kunne bruges til materielforbedringer og aflønning af det mere og mere professionelle brandkorps. Springborg sørgede også indirekte for forbedrede muligheder for brandvæsnet, da han i 1883 blev medstifter af [[Aarhus Telefonselskab]]. Springborg kunne se telefonens anvendelse i forhold til brandalarmering. Indtil telefonens indpas i Aarhus bestod brandvagten af en mand i [[Aarhus Domkirke|domkirketårnet]], der i tilfælde af brand kunne klimte med kirkeklokkerne.

===Brandstation på Ny Munkegade===
''”Jeg tillader mig derfor herved indtrængende at anmode Kommisionen om at foranledige, at der anvises en Plads … paa Bispetoften, og at denne Plads overlades Brandvæsenet snarest muligt…”''

Sådan lød Springborgs indtrængende bøn til [[Aarhus Byråd]] i 1901. Tiden var løbet fra de små sprøjtehuse og Aarhus havde brug for en stor og moderne brandstation. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kunne dog ikke imødegår Springborgs ønske om en placering på [[Bispetoften]] – området ved [[Musikhuset]] og [[Rådhusparken]]. I stedet anviste udvalget en plads ved [[Christiansgade]] og [[Mørksgade]]. Heller ikke den placering kunne byrådet enes om, og i til sidst faldt valget på en grund ved [[Ny Munkegade]] og [[Thunøgade]], hvor brandvæsnet i forvejen havde et øvelsestårn.

Springborg var dog ikke tilfreds med denne beslutning, hvorfor han endnu engang henvendte sig til byrådet. Anken var at bygningen på den skæve grund umulig kunne komme til at ''”… blive en Pryd for Kvarteret”''. Springborgs indvendinger blev dog overhørt og opførelsen af bygningen blev gennemført med [[Sophus Kühnel]], der også havde stået bag brandstationens nabo, [[Ny Munkegades Skole]] – i dag [[Elise Smith Skole]] - som arkitekt.

Det stejle terræn viste sig at volde andre problemer end det rent æstetiske. Planeringen af den stejle grund blev nemlig dyrere end opførelsen af selve bygningen. Der var også andre udfordringer i forhold til Ny Munkegades stejle karakter. I starten af 1900-tallet var brandvognene endnu hestetrukne, og selvom det kunne gå hurtigt når hestene skulle rykke ud ned ad bakken, var det en anden snak turen gik op ad bakken.

===En moderne station===
På trods af bekymringer og indvendinger kunne [[Aarhus Brandstation]] indvies på Ny Munkegade i januar 1904.

[[Århus Stiftstidende]] havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen Stiftstidende var stødt på.

I det hele taget var den nye brandstation fyldt med moderne teknologi. Efter et besøg på stationen i 1908 kunne avisen berette om seletøj der hang over hestene i ''”automatiske Udløsningsapparater”'', så der kun gik 20 sekunder fra alarmen lød til brandkorpset var klar til udrykning.

===Svenskeren, Fynboen og Jubilæumssprøjten===
Brandstationen blev dog hurtigt endnu mere moderne. Der gik kun fem år fra brandstationens indvielse i 1904 til Aarhus Brandvæsen kunne tage sit første motoriserede køretøj i brug. Det drejede sig om en 19 meter elektrisk drejestige fra Braun, der blev erhvervet for den nette sum af 28.000 kr. – svarende til godt 1.750.000 kr. i dag. Ikke nok med at stigen var en stor udskrivning, var den også usædvanlig dyr i vedligeholdelse, hvorfor brandvæsnet forgæves forsøgte at sælge den igen.

I 1915 havde brandvæsnet endnu en udskrivning – denne gang på 28.961 kr., da Jyllands første automobilsprøjte ’Svenskeren’ blev indkøbt. ’Svenskeren’ var en Scania-Vabis, der som navnet antyder, var produceret i Sverige og havde en pumpekapacitet på 1.800 liter vand i minuttet. Kort efter blev også ’Fynboen’ indkøbt. De to brandsprøjter viste sig at være en god investering – faktisk var Svenskeren i brandvæsenets besiddelse indtil 1965, hvor den blev overdraget til Teknisk Museum i Helsingør. Svenskeren og Fynboen gjorde brandvæsnets heste arbejdsløse – i øvrigt lang tid før København, hvor hestene først blev endeligt opgivet i 1930.

Da Svenskerens kunne fejre 25-års jubilæum blev indkøbt endnu en brandsprøjte, der meget passende kunne kaldes Jubilæumssprøjten. Den nye sprøjte, der havde kostet 45.000 kr. havde en pumpekapacitet på 9.000 liter i minuttet og en skumkapacitet på 3.500 liter i minuttet.

I november 1946 var Jubilæumssprøjten den første til at få installeret Nordeuropas mest moderne radio-telefoni-anlæg, der gjorde, at der nu kunne telefoneres mellem brandbilen og brandstationen i en radius af 70 km.

===Modernisering og udvidelser===
Ved brandstationens indvielse i begyndelsen af 1904 var det kun en tredjedel af det projekterede byggeri, der var blevet opført. ''”...ad Aare vil der da oppe paa Munkebakken rejse sig et flot og kønt ’Brandpalæ’, som kan danne Ramme om vort flinke Brandkorps daglige Virksomhed”''. Skrev Stiftstidende om de kommende udvidelsesplaner. Gennem årene er stationen da også blevet løbende udvidet. I 1924-1925 blev tilføjet to remiser, i 1925 blev opført et nyt øvelsestårn, i 1930’erne kom en helt ny administrationsbygning til og senere er også blevet tilføjet en ny garagebygning til, ligesom bygningen gennem tiden har gennemgået et par moderniseringer. Alligevel er de op oprindelige udvidelsesplaner aldrig blevet helt gennemført, og i dag er brandstationen løbet tør for udvidelsesmuligheder. Allerede i 1950’erne blev der søgt efter en større grund, og det bliver der stadigt. Hvad de gamle bygninger på [[Ny Munkegade 15]] fremover komme til at rumme står derfor endnu hen i det uvisse.

===Brandinspektører / brandchefer===
* 14.12.1876-08.05.1877 [[Johan Christian Mathias Bang|Oliemøller Christian Bang]]
* 08.05.1877-01.04.1914 [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Kaptajn Eduard Springborg]]
* 01.04.1914-14.07.1926 [[Johan Magnus Bruhn|Maskinmester Magnus Bruhn]]
* 01.04.1927- 18.02.1940 [[Alfred Bredahl]]
* 01.04.1940-01.10.1950 [[Harald Møller|Civilingeniør Harald Møller]]
* 01.10.1950-???? [[E. Slot Nielsen]]

==Kilder==
* Springborgs Drenge - Århus Brandvæsen gennem 125 år, Red. Per Ryolf, Aarhus Brandvæsen og Aarhus Brandkorpsforening, 2010
* E. Springborgs Levnedsbeskrivelse (1901), i Folk i Århus (red. Tage Kaarsted), 1987, s. 110-118
* Harald Møller, Gennem ild og vand i 75 år, Aarhus Brandkorpsforening, 1960
* Preben Rasmussens udklipssamling, Erhvervsarkivet
* Aarhus Byråds Forhandlinger 28.01.1901, 21.11.1901, 10.07.1902
* Aarhus Byråds Forhandlinger for lukkede døre 10.07.1913, 29.01.1914
* Århus Stiftstidende 12.12.1903, 17.01.1904, 17.05.1908, 27.05.1940, 09.12.1940, 14.06.1941, 27.06.1941, 30.11.1941, 02.06.1942, 16.08,1942
* Århus Amtstidende 29.11.1946, 02.10.1953

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Niels Nielsen Weber

2014-01-20T12:31:59Z

Torben Aastrup deprecated:

På grunden bag det nu forsvundne [[Frederiks Allé]] 80 overtog N. Weber i 1880 Ulstrups handelsgartneri. I slutningen af 1890’erne begyndte Weber at udstykke sin grund og Ewaldsgade blev ført igennem gartneriet. Weber, som i sin tid havde betalt 28.000 for området, kunne inkassere over 100.000 kr. på udstykningen.

==Webers liv==

Handelsgartner Niels Nielsen Weber er født den 12. marts 1852 i Sønder Højrup Sogn ved Ringe mellem Odense og Svendborg som søn af skolelærer og kirkesanger Jørgen Frederik Weber og Anne Margrethe Nielsen. 1)

Weber gennemgår en uddannelse som gartner, for vi møder ham i 1870 som elev inden for dette fag på Ryslinge Folkehøjskole mellem Odense og Svendborg.

I 1880 møder vi ham som gartner på godset Serridslevgård nord for Horsens.

Men dødsfald i ejerskabet til godset får ham til at søge andre græsgange. Han har den 17. december 1881 indgået en forpagtningskontrakt med købmand og gartner [[Rasmus Malling]] for perioden frem til 1. april 1892 på dennes gartneri i [[Frederiks Allé]] 80 (matr. nr. 5b) i Aarhus. Så Weber flytter efterfølgende til Aarhus i 1882 efter hans ansættelse på Serritslevgård.

Weber har i modsætning til den tidligere forpagter handelsgartner [[Leonard Laurits Abel Ulstrup]] og ejeren af jorden Rasmus Malling talent for at drive gartneri. Hans evner er så gode, at han allerede den 13. december 1888 køber gartneriet og jorden af Rasmus Malling.

I 1891 bliver Weber gift med [[Elise Jensine Nicoline Reeberg]], født den 17. september 1845 på Frederiksberg som datter af cand. phil. Peter Nicolau Reeberg og Marie Frederikke Rasmussen.

Weber har talent for gartnerfaget og mod på at vise det frem. Han deltager således i Havebrugsudstillingen i Tivoli i København, hvor han flere gange vinder sølvmedalje bl.a. i 1894 og får rosende omtale af hans roser.

Ud fra skatteoplysningerne ser det ud til, at Weber også har haft økonomiske evner for driften af gartneriet, men det bliver udstykningen af jorden, som han tjener mange penge på.

Gartneriet har til at begynde med adresse Frederiks Allé 80, men med Webers udstykning af jorden og anlæggelsen af [[Ewaldsgade]] over hans ejendom som følge heraf bliver adressen ændret til Ewaldsgade 10, men han bliver boende i samme hus.

Allerede før Webers tid er der sket en bebyggelse langs med Skanderborg Chausseen [Frederiks Allé], bl.a. har gartner Rasmus Mallings far købmand [[Andreas Malling]] tilbage i 1857 solgt byggegrunde langs chausseen ligesom udstykningen, og bebyggelsen af Rasmus Mallings naboejendom matr. nr. 5a har været i gang fra 1885. Men Weber giver sig god tid, så først i 1898 begynder han at udstykke gartneriet.

Men den 9. marts 1911 dør Weber efter længere tids svagelighed i en alder af 59 år.

Jensine Weber bliver dog boende i den gamle gartneribolig indtil hendes død den 5. april 1923. Hendens formue er pr. 1. februar 1916 opgjort til 123.700 kr. svarende i nutidskroner til godt 5 mio. kr. jf. Danmarks Statistiks prisberegner.

Parret fik ingen børn.

==Udstykningen af gartneriet ved Ewaldsgade==

Udstykningen af naboejendommen matr. nr. 5a syd for Webers gartneri tilhørende Rasmus Malling har været i gang siden 1885. Med den øgede tilflytning af nye indbyggeri i Aarhus og en heraf øget efterspørgsel efter boliger skulle man synes, at det ville være nærliggende også at tænke gartnerijorden udstykket til ejendomme.

Men den tidligere ejer Rasmus Malling har åbenbart ikke sådanne tanker, og Weber er kommet til byen i 1881 for at overtage forpagtningen og i 1888 ejerskabet af Mallings gartneri.

I 1897 søger Weber om at måtte opføre et nyt hus i bindingsværk til udsalg af planter og frø, og i 1900 ansætter han [[gartner R. Solberg]] i 1900 som bestyrer.

Men omkring 1898 sker der noget, Weber har nu fået lyst til at udstykke dele af hans jord til boliger, men såvel den faktisk gennemført udstykning som andre forhold antyder, at Weber kun har tanke om at udstykke den del af hans gartneri, som ligger langs Frederiks Allé og den nye Ewaldsgade.

Udstykningen og bebyggelsen af Webers gartneri på matr. nr. 5b fik med tiden et noget andet forløb, end parterne måske havde fantasi til i 1898.

I 1898/1899 sælger Weber jord til den første traditionelle udstykning til boligbyggeri. Omkring 1905 sælger han nogle mindre jordstykker til tre naboer i den tidligere matr. nr. 5a.

I 1909 eksproprierer Statsbanerne en del af den jord, som endnu ikke er udstykket af Weber begrundet i [[Landsudstillingen i Aarhus]] samme år. Ekspropriationen passer også fint ind i Statsbanernes planer for udflytning af godsbanegården til [[Mølleengen]], som matr. nr. 5b støder op til.

Efter Webers død vælger hans enke året efter i 1912 at overlade den videre udstykning til de (professionelle) udstykkere [[murermester S. Rasmussen]] og [[advokat S. Winge]].

Resultatet af handelsgartner Niels Nielsen Webers udstykning blev 5 ejendomme langs med vestsiden af Frederiks Allé, 3 ejendomme langs nordsiden og 6 langs sydsiden af Ewaldsgade. Hertil kom en ejendom i [[Wilstersgade]] og noget tillægsjord til de to virksomheder på naboområdet matr. nr. 5a: [[Aarhus Dampvaskeri]] og [[Thomas Jensen Boeskov]] samt til ejendommen Wilstersgade 25.

De nye ejere når lige at sælge yderligere noget jord langs med resten af den nuværende Ewaldsgade og dennes forlængelse udstykket og bebygget i perioden 1913 til 1915.

For i perioden 1916-1922 er Statsbanerne igen på banen med planlægningen af udflytningen af den gamle godsbanegård fra Midtbyen til [[Mølleengen]] og en heraf følgende mere omfattende ekspropriation til udvidelse af [[Banegraven]], så den nye [[Godsbanegården]] i Mølleengen får tilstrækkelig plads. Dette medfører, at Statsbanerne i perioden 1916 til 1919 eksproprierer yderligere af gartnerigrunden og nogle af de huse, som er opført for nylig i Ewaldsgades forlængelse.

Med Byrådets definitive opgivelse af [[Ewaldsbroen]] og de heraf nødvendige gadeanlæg kan de sidste stykker jord endelig bebygges i [[Hallssti]] i 1931.

Med Webers tidlige død i en alder af 59 år fik han kun en del af den økonomiske gevinst ved udstykningen, resten kom hans enke Jensine til gode.

Gartner Weber præger [[Frederiksbjerg]] i tiden fra hans ankomst til byen i 1881 og frem til den sidste ”udstykning” af hans gartneri i 1931, hvor de tre sidste ejendomme på den oprindelige matr. nr. 5b blev opført i Hallssti.

Vil man vide mere om områdets historie i nyere tid, kan der henvises til de lokalplaner, der i 1989 blev vedtaget for [[Karré 83]], [[Karré 82]] og [[Karré 81]], der hver dækker en del af gartnerijorden.

== Kilder ==
* 1) Kirkebogen for den pågældende dato

==Artikler==

*Torben Aastrup om Webers liv og hans udstykning af gartneriet ved Ewaldsgade:

[http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/329-1881-12-17-handelsgartner-weber 1881-12-17 Handelsgartner Weber [version 2]]

[http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/330-1898-02-24-udstykningen-af-handelsgartner-webers-gartneri 1898-02-24 Udstykningen af handelsgartner Webers gartneri]

[http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/331-1898-02-24-oversigt-over-webers-udstykning 1898-02-24 Oversigt over Webers udstykning]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Niels Nielsen Weber

2014-01-20T12:29:39Z

Torben Aastrup deprecated:

På grunden bag det nu forsvundne [[Frederiks Allé]] 80 overtog N. Weber i 1880 Ulstrups handelsgartneri. I slutningen af 1890’erne begyndte Weber at udstykke sin grund og Ewaldsgade blev ført igennem gartneriet. Weber, som i sin tid havde betalt 28.000 for området, kunne inkassere over 100.000 kr. på udstykningen.

==Webers liv==

Handelsgartner Niels Nielsen Weber er født den 12. marts 1852 i Sønder Højrup Sogn ved Ringe mellem Odense og Svendborg som søn af skolelærer og kirkesanger Jørgen Frederik Weber og Anne Margrethe Nielsen. 1)

Weber gennemgår en uddannelse som gartner, for vi møder ham i 1870 som elev inden for dette fag på Ryslinge Folkehøjskole mellem Odense og Svendborg.

I 1880 møder vi ham som gartner på godset Serridslevgård nord for Horsens.

Men dødsfald i ejerskabet til godset får ham til at søge andre græsgange. Han har den 17. december 1881 indgået en forpagtningskontrakt med købmand og gartner [[Rasmus Malling]] for perioden frem til 1. april 1892 på dennes gartneri i [[Frederiks Allé]] 80 (matr. nr. 5b) i Aarhus. Så Weber flytter efterfølgende til Aarhus i 1882 efter hans ansættelse på Serritslevgård.

Weber har i modsætning til den tidligere forpagter handelsgartner [[Leonard Laurits Abel Ulstrup]] og ejeren af jorden Rasmus Malling talent for at drive gartneri. Hans evner er så gode, at han allerede den 13. december 1888 køber gartneriet og jorden af Rasmus Malling.

I 1891 bliver Weber gift med [[Elise Jensine Nicoline Reeberg]], født den 17. september 1845 på Frederiksberg som datter af cand. phil. Peter Nicolau Reeberg og Marie Frederikke Rasmussen.

Weber har talent for gartnerfaget og mod på at vise det frem. Han deltager således i Havebrugsudstillingen i Tivoli i København, hvor han flere gange vinder sølvmedalje bl.a. i 1894 og får rosende omtale af hans roser.

Ud fra skatteoplysningerne ser det ud til, at Weber også har haft økonomiske evner for driften af gartneriet, men det bliver udstykningen af jorden, som han tjener mange penge på.

Gartneriet har til at begynde med adresse Frederiks Allé 80, men med Webers udstykning af jorden og anlæggelsen af [[Ewaldsgade]] over hans ejendom som følge heraf bliver adressen ændret til Ewaldsgade 10, men han bliver boende i samme hus.

Allerede før Webers tid er der sket en bebyggelse langs med Skanderborg Chausseen [Frederiks Allé], bl.a. har gartner Rasmus Mallings far købmand [[Andreas Malling]] tilbage i 1857 solgt byggegrunde langs chausseen ligesom udstykningen, og bebyggelsen af Rasmus Mallings naboejendom matr. nr. 5a har været i gang fra 1885. Men Weber giver sig god tid, så først i 1898 begynder han at udstykke gartneriet.

Men den 9. marts 1911 dør Weber efter længere tids svagelighed i en alder af 59 år.

Jensine Weber bliver dog boende i den gamle gartneribolig indtil hendes død den 5. april 1923. Hendens formue er pr. 1. februar 1916 opgjort til 123.700 kr. svarende i nutidskroner til godt 5 mio. kr. jf. Danmarks Statistiks prisberegner.

Parret fik ingen børn.

==Udstykningen af gartneriet ved Ewaldsgade==

Udstykningen af naboejendommen matr. nr. 5a syd for Webers gartneri tilhørende Rasmus Malling har været i gang siden 1885. Med den øgede tilflytning af nye indbyggeri i Aarhus og en heraf øget efterspørgsel efter boliger skulle man synes, at det ville være nærliggende også at tænke gartnerijorden udstykket til ejendomme.

Men den tidligere ejer Rasmus Malling har åbenbart ikke sådanne tanker, og Weber er kommet til byen i 1881 for at overtage forpagtningen og i 1888 ejerskabet af Mallings gartneri.

I 1897 søger Weber om at måtte opføre et nyt hus i bindingsværk til udsalg af planter og frø, og i 1900 ansætter han [[gartner R. Solberg]] i 1900 som bestyrer.

Men omkring 1898 sker der noget, Weber har nu fået lyst til at udstykke dele af hans jord til boliger, men såvel den faktisk gennemført udstykning som andre forhold antyder, at Weber kun har tanke om at udstykke den del af hans gartneri, som ligger langs Frederiks Allé og den nye Ewaldsgade.

Udstykningen og bebyggelsen af Webers gartneri på matr. nr. 5b fik med tiden et noget andet forløb, end parterne måske havde fantasi til i 1898.

I 1898/1899 sælger Weber jord til den første traditionelle udstykning til boligbyggeri. Omkring 1905 sælger han nogle mindre jordstykker til tre naboer i den tidligere matr. nr. 5a.

I 1909 eksproprierer Statsbanerne en del af den jord, som endnu ikke er udstykket af Weber begrundet i [[Landsudstillingen i Aarhus]] samme år. Ekspropriationen passer også fint ind i Statsbanernes planer for udflytning af godsbanegården til [[Mølleengen]], som matr. nr. 5b støder op til.

Efter Webers død vælger hans enke året efter i 1912 at overlade den videre udstykning til de (professionelle) udstykkere [[murermester S. Rasmussen]] og [[advokat S. Winge]].

Resultatet af handelsgartner Niels Nielsen Webers udstykning blev 5 ejendomme langs med vestsiden af Frederiks Allé, 3 ejendomme langs nordsiden og 6 langs sydsiden af Ewaldsgade. Hertil kom en ejendom i [[Wilstersgade]] og noget tillægsjord til de to virksomheder på naboområdet matr. nr. 5a: [[Aarhus Dampvaskeri]] og [[Thomas Jensen Boeskov]] samt til ejendommen Wilstersgade 25.

De nye ejere når lige at sælge yderligere noget jord langs med resten af den nuværende Ewaldsgade og dennes forlængelse udstykket og bebygget i perioden 1913 til 1915.

For i perioden 1916-1922 er Statsbanerne igen på banen med planlægningen af udflytningen af den gamle godsbanegård fra Midtbyen til [[Mølleengen]] og en heraf følgende mere omfattende ekspropriation til udvidelse af [[Banegraven]], så den nye [[Godsbanegården]] i Mølleengen får tilstrækkelig plads. Dette medfører, at Statsbanerne i perioden 1916 til 1919 eksproprierer yderligere af gartnerigrunden og nogle af de huse, som er opført for nylig i Ewaldsgades forlængelse.

Med Byrådets definitive opgivelse af [[Ewaldsbroen]] og de heraf nødvendige gadeanlæg kan de sidste stykker jord endelig bebygges i [[Hallssti]] i 1931.

Med Webers tidlige død i en alder af 59 år fik han kun en del af den økonomiske gevinst ved udstykningen, resten kom hans enke Jensine til gode.

Gartner Weber præger [[Frederiksbjerg]] i tiden fra hans ankomst til byen i 1881 og frem til den sidste ”udstykning” af hans gartneri i 1931, hvor de tre sidste ejendomme på den oprindelige matr. nr. 5b blev opført i Hallssti.

Vil man vide mere om områdets historie i nyere tid, kan der henvises til de lokalplaner, der i 1989 blev vedtaget for [[Karré 83]], [[Karré 82]] og [[Karré 81]], der hver dækker en del af gartnerijorden.

== Kilder ==
* 1) Kirkebogen for den pågældende dato

==Artikler==

*Torben Aastrup om Webers liv og hans udstykning af gartneriet ved Ewaldsgade:

[http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/329-1881-12-17-handelsgartner-weber
1881-12-17 Handelsgartner Weber [version 2]]

[http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/330-1898-02-24-udstykningen-af-handelsgartner-webers-gartneri
1898-02-24 Udstykningen af handelsgartner Webers gartneri]

[http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/331-1898-02-24-oversigt-over-webers-udstykning
1898-02-24 Oversigt over Webers udstykning]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Villa Montana

2013-12-19T13:35:07Z

Torben Aastrup deprecated:

[[Fil:Villa Montana.jpg|300px|thumb|right|Villa Montana fotograferet omkring 1890. I haven ses [[Enrico Mylius Dalgas]] og hans hustru [[Maria Magdalene Dalgas|Maria Magdalene.]]]]

'''Villa Montana''' var en villa, der lå ca. hvor [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]] i dag krydser hinanden. Gaden er opkaldt efter villaen.

Villaen blev opført for [[Enrico Mylius Dalgas]] og hans hustru [[Maria Magdalene Dalgas]]. Grunden havde tidligere tilhørt Maria Magdalenes onkel [[Mads Pagh Bruun]].

Villa Montana er bygget på den daværende matr. nr. 3 Marselisborg Hovedgårds Jorder, Viby Sogn. 2)

N. Mallings enke (Mathilde Kirstine Linnemann, født 11. marts 1819, gift den 10. juli 1847 med købmand Niels Malling, hun døde 25. maj 1874) udbyder den 3. marts 1862 og 28. februar 1868 en toft [matr. nr. 3] på ca. 6 td. land i Viby til salg. 1)

Toften i nærheden af Sukkerhuset sælges den 27. marts 1868 til ingeniørkaptajn Dalgas: ”Fru Malling har solgt sin i nærheden af Sukkerhuset smukt beliggende Toft til Ingeniørcapt. Dalgas for 4.000 Rdr. Kjøberen agter i Sommer at bygge sig en Bolig sammesteds.” 1)

Dalgas havde givet sin villa navn efter bjergfyren (Pinus montana), der anvendtes ved tilplantningen af hederne.

Villaen blev nedrevet i 1896.

==Kilder==

1) Aarhuus Stiftstidende jf. Sejrs Sedler for den pågældende dato

2) Matrikelkortet 1817-1860 Marelisborg Hovedgaards Jorder beliggende i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Opmålt og udparselleret 1806 og 1807, prøvet copieret og tegnet 1816

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Villa Montana

2013-12-19T13:27:04Z

Torben Aastrup deprecated:

[[Fil:Villa Montana.jpg|300px|thumb|right|Villa Montana fotograferet omkring 1890. I haven ses [[Enrico Mylius Dalgas]] og hans hustru [[Maria Magdalene Dalgas|Maria Magdalene.]]]]

'''Villa Montana''' var en villa, der lå ca. hvor [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]] i dag krydser hinanden. Gaden er opkaldt efter villaen.

Villaen blev opført for [[Enrico Mylius Dalgas]] og hans hustru [[Maria Magdalene Dalgas]]. Grunden havde tidligere tilhørt Maria Magdalenes onkel [[Mads Pagh Bruun]].

Villa Montana er bygget på den daværende matr. nr. 3 Marselisborg Hovedgårds Jorder, Viby Sogn.

N. Mallings enke (Mathilde Kirstine Linnemann, født 11. marts 1819, gift den 10. juli 1847 med købmand Niels Malling, hun døde 25. maj 1874) udbyder den 3. marts 1862 og 28. februar 1868 en toft [matr. nr. 3] på ca. 6 td. land i Viby til salg. 1)

Toften i nærheden af Sukkerhuset sælges den 27. marts 1868 til ingeniørkaptajn Dalgas: ”Fru Malling har solgt sin i nærheden af Sukkerhuset smukt beliggende Toft til Ingeniørcapt. Dalgas for 4.000 Rdr. Kjøberen agter i Sommer at bygge sig en Bolig sammesteds.” 1)

Dalgas havde givet sin villa navn efter bjergfyren (Pinus montana), der anvendtes ved tilplantningen af hederne.

Villaen blev nedrevet i 1896.

==Kilder==

1) Aarhuus Stiftstidende jf. Sejrs Sedler for den pågældende dato

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2013-09-14T13:37:24Z

Torben Aastrup deprecated:

I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne. 3)

Bygningen og placeringen er omtalt i AaSt den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret [Nationalbankens første kontor] nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå Güldencrones Have nu Hotel Royal [hjørnet af Store Torv og Bispegade]. 2)

Da sprøjtehuset i 1832 gennemgik en større reparation, fungerede det som vognhus for Købmændenes Ligbærerlav. 3) 4)

I 1837 fjerner man som følge af bankens byggeri Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus og bygningen flyttes til den nye kirkegård uden for Brobergs Port [Søndre Kirkegård] 4)

Under epidemien i 1853 blev vognhuset benyttet til henstilling af lig og benævnes derfor Kolerahuset. 3)

Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. AaSt den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)

Huset benyttes herefter muligvis som kapel frem til et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861 [i linde-rotunden i Rådhusparken], hvorefter det formodentlig står ubenyttet hen i en årrække, indtil Byrådet med beslutningen den 20-04-1876 [igen?] indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.

Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” [der må have stået ubenyttet hen] på Den Gamle Kirkegård [Rådhusparken over for Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård] med udkørsel til Frederiks Allé og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i Den Gamle By, hvor det nu fungerer som sprøjtehus.

Kilde:

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger
* 2) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
* 3) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
* 4) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68

Artikler

* Torben Aastrup om vogn- og sprøjtehusets historie: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/308-1876-01-01 1876-01-01 Tiden efter indlemmelsen af Frederiksbjerg]

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2013-09-14T13:35:52Z

Torben Aastrup deprecated:

I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne. 3)

Bygningen og placeringen er omtalt i AaSt den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret [Nationalbankens første kontor] nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå Güldencrones Have nu Hotel Royal [hjørnet af Store Torv og Bispegade]. 2)

Da sprøjtehuset i 1832 gennemgik en større reparation, fungerede det som vognhus for Købmændenes Ligbærerlav. 3) 4)

I 1837 fjerner man som følge af bankens byggeri Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus og bygningen flyttes til den nye kirkegård uden for Brobergs Port [Søndre Kirkegård] 4)

Under epidemien i 1853 blev vognhuset benyttet til henstilling af lig og benævnes derfor Kolerahuset. 3)

Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. AaSt den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)

Huset benyttes herefter muligvis som kapel frem til et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861 [i linde-rotunden i Rådhusparken], hvorefter det formodentlig står ubenyttet hen i en årrække, indtil Byrådet med beslutningen den 20-04-1876 [igen?] indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.

Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” [der må have stået ubenyttet hen] på Den Gamle Kirkegård [Rådhusparken over for Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård] med udkørsel til Frederiks Allé og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i Den Gamle By, hvor det nu fungerer som sprøjtehus.

Kilde:

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger
* 2) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
* 3) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
* 4) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68

Artikler

* Torben Aastrup om om vogn- og sprøjtehusets historie: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/308-1876-01-01 1876-01-01 Tiden efter indlemmelsen af Frederiksbjerg]

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2013-09-14T13:34:42Z

Torben Aastrup deprecated:

I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne. 3)

Bygningen og placeringen er omtalt i AaSt den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret [Nationalbankens første kontor] nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå Güldencrones Have nu Hotel Royal [hjørnet af Store Torv og Bispegade]. 2)

Da sprøjtehuset i 1832 gennemgik en større reparation, fungerede det som vognhus for Købmændenes Ligbærerlav. 3) 4)

I 1837 fjerner man som følge af bankens byggeri Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus og bygningen flyttes til den nye kirkegård uden for Brobergs Port [Søndre Kirkegård] 4)

Under epidemien i 1853 blev vognhuset benyttet til henstilling af lig og benævnes derfor Kolerahuset. 3)

Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. AaSt den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)

Huset benyttes herefter muligvis som kapel frem til et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861 [i linde-rotunden i Rådhusparken], hvorefter det formodentlig står ubenyttet hen i en årrække, indtil Byrådet med beslutningen den 20-04-1876 [igen?] indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.

Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” [der må have stået ubenyttet hen] på Den Gamle Kirkegård [Rådhusparken over for Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård] med udkørsel til Frederiks Allé og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i Den Gamle By, hvor det nu fungerer som sprøjtehus.

Kilde:

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger
* 2) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
* 3) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
* 4) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68

Artikler

* Torben Aastrup om om vogn- og sprøjtehusets historie: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/308-1876-01-01 1876-01-01 Tiden efter indlemmelsen af Frederiksbjerg]

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kirker]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2013-09-14T13:30:15Z

Torben Aastrup deprecated:

I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i [[Domkirkegårdens]] nordvestlige hjørne. 3)

Bygningen og placeringen er omtalt i AaSt den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret [Nationalbankens første kontor] nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå [[Güldencrones Have]] nu [[Hotel Royal]] [hjørnet af Store Torv og Bispegade]. 2)

Da sprøjtehuset i 1832 gennemgik en større reparation, fungerede det som vognhus for Købmændenes Ligbærerlav. 3) 4)

I 1837 fjerner man som følge af bankens byggeri Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus og bygningen flyttes til den nye kirkegård uden for Brobergs Port [[[Søndre Kirkegård]]] 4)

Under epidemien i 1853 blev vognhuset benyttet til henstilling af lig og benævnes derfor [[Kolerahuset]]. 3)

Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. AaSt den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)

Huset benyttes herefter muligvis som kapel frem til et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861 [i linde-rotunden i Rådhusparken], hvorefter det formodentlig står ubenyttet hen i en årrække, indtil Byrådet med beslutningen den 20-04-1876 [igen?] indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.

Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor [[Funch]] om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” [der må have stået ubenyttet hen] på Den Gamle Kirkegård (Rådhusparken over for [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]]] med udkørsel til [[Frederiks Allé]] og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til [[Frederiksbjerg]], at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i [[Den Gamle By]], hvor det nu fungerer som sprøjtehus.

Kilde:

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger
* 2) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
* 3) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
* 4) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68

Artikler

* Torben Aastrup om om vogn- og sprøjtehusets historie: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/308-1876-01-01 1876-01-01 Tiden efter indlemmelsen af Frederiksbjerg]

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2013-09-14T13:25:25Z

Torben Aastrup deprecated:

I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne. 3)

Bygningen og placeringen er omtalt i AaSt den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret [Nationalbankens første kontor] nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå Güldencrones Have nu Hotel Royal [hjørnet af Store Torv og Bispegade]. 2)

Da sprøjtehuset i 1832 gennemgik en større reparation, fungerede det som vognhus for Købmændenes Ligbærerlav. 3) 4)

I 1837 fjerner man som følge af bankens byggeri Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus og bygningen flyttes til den nye kirkegård uden for Brobergs Port [Søndre Kirkegård] 4)

Under epidemien i 1853 blev vognhuset benyttet til henstilling af lig og benævnes derfor Kolerahuset. 3)

Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. AaSt den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)

Huset benyttes herefter muligvis som kapel frem til et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861 [i linde-rotunden i Rådhusparken], hvorefter det formodentlig står ubenyttet hen i en årrække, indtil Byrådet med beslutningen den 20-04-1876 [igen?] indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.

Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” [der må have stået ubenyttet hen] på Den Gamle Kirkegård (Rådhusparken over for [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]]] med udkørsel til Frederiks Allé og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i Den Gamle By, hvor det nu fungerer som sprøjtehus.

Kilde:

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger
* 2) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
* 3) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
* 4) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68

Artikler

* Torben Aastrup om om vogn- og sprøjtehusets historie: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/308-1876-01-01 1876-01-01 Tiden efter indlemmelsen af Frederiksbjerg]

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2013-09-14T13:22:01Z

Torben Aastrup deprecated:

I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne. 3)

Bygningen og placeringen er omtalt i AaSt den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret [Nationalbankens første kontor] nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå Güldencrones Have nu Hotel Royal [hjørnet af Store Torv og Bispegade]. 2)

Da sprøjtehuset i 1832 gennemgik en større reparation, fungerede det som vognhus for Købmændenes Ligbærerlav. 3) 4)

I 1837 fjerner man som følge af bankens byggeri Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus og bygningen flyttes til den nye kirkegård uden for Brobergs Port [Søndre Kirkegård] 4)

Under epidemien i 1853 blev vognhuset benyttet til henstilling af lig og benævnes derfor Kolerahuset. 3)

Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. AaSt den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)

Huset benyttes herefter muligvis som kapel frem til et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861 [i linde-rotunden i Rådhusparken], hvorefter det formodentlig står ubenyttet hen i en årrække, indtil Byrådet med beslutningen den 20-04-1876 [igen?] indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.

Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” [der må have stået ubenyttet hen] på Den Gamle Kirkegård [Rådhusparken over for Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård] med udkørsel til Frederiks Allé og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i Den Gamle By, hvor det nu fungerer som sprøjtehus.

Kilde:

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger
* 2) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
* 3) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
* 4) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68

Artikler

* Torben Aastrup om om vogn- og sprøjtehusets historie: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/308-1876-01-01 1876-01-01 Tiden efter indlemmelsen af Frederiksbjerg]

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2013-09-13T15:01:39Z

Torben Aastrup deprecated:

Byrådet behandler på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” på Den Gamle Kirkegård [Rådhusparken over for Den Mosaiske/Jødiske Kirkegård] med udkørsel til [[Frederiks Allé]] og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i Den Gamle By, hvor det fortsat befinder sig.

Kilde:

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger

Artikler

* Torben Aastrup om om vogn- og sprøjtehusets historie: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/308-1876-01-01 1876-01-01 Tiden efter indlemmelsen af Frederiksbjerg]

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2013-09-13T14:59:26Z

Torben Aastrup deprecated: Oprettede siden med 'Byrådet behandler på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg. Byr...'

Byrådet behandler på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” på Den Gamle Kirkegård [Rådhusparken over for Den Mosaiske/Jødiske Kirkegård] med udkørsel til [[Frederiks Allé]] og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i Den Gamle By, hvor det fortsat befinder sig.

Kilde:

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger

Artikler

* Torben Aastrup om om vogn- og sprøjtehusets historie: http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/308-1876-01-01 1876-01-01 Tiden efter indlemmelsen af Frederiksbjerg]

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Frederiks Allé

2013-09-13T14:57:34Z

Torben Aastrup deprecated:

[[Fil:Frederiks Alle 1905.jpg|350px|thumb|left|Frederiks Allé fotograferet mod [[de Mezas Vej]] omkring 1905. I Baggrunden ses [[Magdalene Møllen]], hvor [[Marselisborg Hospital]] ligger i dag.]]

'''Frederiks Allé''' strækker sig fra [[Frederiksgade]] til [[de Mezas Vej]]. Vejen blev navngivet i 1872 opkaldt efter Frederik VI (1768 – 1839).

=== Landevejen til Skanderborg ===
Ved Frederiks Allés udspring ved Frederiksgade lå indtil 1857 en af byens syv byporte. Oprindeligt hed denne byport [[Brobjerg Port]], men blev i 1824 omdøbt til Frederiksport. Gik aarhusianerne i starten af 1800-tallet gennem porten var de straks på landet. Foran lå landevejen mod Skanderborg og Horsens, mens der på vejens vestlige side var plantet en idyllisk trælund. Ud over trælunden var sceneriet mest præget af åbne marker.

I 1818 blev [[Søndre Kirkegård]] indviet på Frederiks Allés østlige side – hvor man i dag finder [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] og [[Rådhusparken]] – mens den vestlige side af Frederiks Allé fra 1824 blev hjemsted for [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus|Det Mosaiske Trossamfunds]] lille [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|kirkegård]]. Gravsten fra begge kirkegårde kan stadig ses i henholdsvis Rådhusparken og parken foran [[Musikhuset]].

På grunden efter Søndre Kirkegård kom endnu et trossamfund til Frederiks Allé, da den katolsk - apostolske menighed i 1893 kunne indvi sin nye [[Skt. Nikolajs Kirke|kirke]].

[[Fil:Frederiks Alle 1921.jpg|350px|thumb|right|I muren rundt om [[Søndre Kirkegård]] fandtes [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]. Da lauget blev ophævet i 1854, blev huset muligvis benyttet som kapel frem til, at et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861. Først i 1876 blev det indrettet som sprøjtehus for Frederiksbjerg-bydelen]]

=== En arbejdergade ===
Egentlig bybebyggelse kom først til Frederiks Allé i midten af 1800-tallet. I 1850’erne havde købmand [[A. Malling]] et kalkbrænderi ud for Frederiksport, og i 1857 averterede han i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] for salg af byggepladser ved grunden. I 1860 blev [[Ridehuset]] opført på hjørnet af [[Vester Allé]] og Frederiks Allé. Få år senere fulgte [[Vester Allé Kaserne|kasernen på Vester Allé]], hvorefter området ud mod Frederiks Allé blev til eksercitsplads.

Med [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanens komme]] i 1862, kom der for alvor gang i byggeriet ved Frederiks Allé. [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|Broen over banelegemet]] blev bygget samme år, og i løbet af 1870’erne begyndte bygninger at skyde op langs alléen.

Frederiks Allé var primært en arbejdergade og i 1890’erne var 3/4 af gadens mandlige husstandsoverhoveder faglærte eller ufaglærte arbejdere. I 1872 opførte [[Arbejdernes Byggeforening]] med blandt andre [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg|rådmand Liisbjerg]] i spidsen en række to-etagers huse med forhave på Frederiks Allé 22-40. Disse boliger blev i mange år fremhævet i forskellige medicinalberetninger, som et eksempel på billige og sunde boliger. Faktisk blev boligerne så populære, at det primært var handlende og tjenestemænd, frem for arbejdere der rent faktisk boede i boligerne.

=== Kalkværk og gartneri ===
I 1874 blev [[Frederiksbjerg]] lagt ind under [[Aarhus Kommune]], og i sidste halvdel af 1870’erne begyndte ejendomme nu også at skyde op langs Frederiks Allés sydlige del.
Umiddelbart efter broen på gadens vestside kunne man følge en privat vej ned til [[købmand Mallings]] kalkværk. Efter i en årrække at være blevet kaldt Peder Madsens Gang blev vejen i 1875 navngivet [[Kalkværksstræde]]. I 1885 blev gaderne [[Absalonsgade]], [[Holbergsgade]] og [[Wilstersgade]] anlagt og ved samme lejlighed begyndte Malling at udstykke sin grund til bebyggelse. Da banegraven i 1923 blev udvidet – og broen ved samme lejlighed forlænget – forsvandt både Kalkværkstræde og ejendommene på Frederiks Allé 68-90 og 63-73.

På grunden bag det nu forsvundne Frederiks Allé 80 overtog [[N. Weber]] i 1880 Ulstrups handelsgartneri. I slutningen af 1890’erne begyndte også Weber at udstykke sin grund og [[Ewaldsgade]] blev ført igennem gartneriet. Weber, som i sin tid havde betalt 28.000 for området, kunne inkassere over 100.000 kr. på udstykningen.

[[Fil:Frederiks Alle 1961.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Allé fotograferet fra [[de Mezas Vej]] i 1961.]]

=== Nybyggerkvarter ===
Frederiks Allé var i mange år en nybyggergade, hvilket understreges ved at størstedelen af gadens beboer i 1895 var tilflyttere, der var søgt ind til byen.

Brobelægning og sanitetsforhold kunne dog ikke følge med den hurtige byekspansion. I et indlæg i Aarhus Stiftstidende 3. marts 1881 kunne man læse følgende klage fra en beboer i [[Valdemarsgade]]: ''”… jeg arme Stakkel bor i en Pøl - en Mudderpøl - og tænk dig, det er offentlige Gader i Jyllands Hovedstad man tvinges til at omtale på denne Maade. For at komme til mig i Valdemarsgade maa du først passere Banegaardsveien, der som sædvanlig ligger i et Morads - dernæst Frederiksalles bebyggede Del, der har en mærkelig lighed med en Svinesti, og endelig Søgade, der i Almuesproget meget træffende kaldes ’Sølegade’ …”''

Med tiden kom der både brolægning, sanitetsforhold – gaden var helt færdigkloakeret i 1890, butikker og skoler til det nye kvarter. Flere ejendomme blev indrettet med butiksvinduer i facaden og Frederiks Allé blev til en travl handelsgade. Samtidigt kunne [[Valdemarsgades Skole]] tages i brug i 1880, mens [[Frederiks Allés Skole]] fulgte fire år senere. De to skole blev i 1961 lagt sammen og omdøbt [[Brobjergskolen]].

=== Hullet ===
Fra 1940’erne begyndte den nordlige del af Frederiks Allé at skifte markant udseende. Hvor Søndre Kirkegård tidligere havde ligget, blev byens nye rådhus indviet i 1941. Arbejdernes Byggeforenings boliger fra 1872 måtte i 1960’erne vige pladsen for blandt andet Mejeriforeningens nye store kontobygning, der blev taget i brug på Frederiks Allé 22-26 i starten 1968. Nogle måneder før kunne [[Herman Christian Salling|Herman Salling]] i samme bygning slå dørene op for den 10. føtex i Danmark.

Den resterende del af Arbejdernes Byggeforenings boliger blev også nedrevet og i perioden 1972-1986 blev den store grund, der omfattede Frederiks Allé 26-54, kaldt for ’Hullet’. Tilnavnet skyldes, at grunden i den 14-årige periode stod gabende tom og primært blev benyttet som parkeringsareal. I 1974 købte kommunen grunden fra 6,2 mill.kr., men det var Kommunernes Pensionskasseforsikring, der i slutningen af 1986 kunne udleje de første lejemål i det store kombinerede erhvervs- og boligbebyggelse, der nu ligger på hjørnet af Frederiks Allé og [[Søgade]].

=== Byparken ===
I 1969 blev Vester Allés Kaserne nedlagt, og 13 år senere kunne Musikhuset indvies på arealet bag den tidligere kaserne. Ved samme lejlighed blev anlagt en park med en parterrehave foran Musikhuset på arealet op til Frederiks Allé. Siden kasernens lukning i 1969 har der været debat om at lægge Musikhusparken sammen med Rådhusparken. Ved [[Aarhus Festuge|Festugen]] har man de sidste par år gjort forsøget og græslagt den nordligste del af Frederiks Allé således, at de to parker er forbundet til en stor park – kaldet [[Byparken]].

== Kilder ==
* Århus – Dengang og nu, red. Vagn Dybdahl, Århus byhistoriske Udvalg, 1971
* Gamle Århusgade – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961
* Kirsten Nielsen og Pernille Karina Skou, En arbejdergade i Århus i Århus Stifts Årbog 1988/89
* Århus Registrant, Frederiksbjerg øst, Magistratens 2. afdeling, 1979
* Århus Registrant, Frederiksbjerg vest, Magistratens 2. afdeling, 1981
* Århus Stiftstidende 08.05.1858, 09.03.1857, 12.04.1860

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Niels Nielsen Weber

2013-09-13T14:05:51Z

Torben Aastrup deprecated:

Niels Nielsen Weber, født 12. marts 1852 i Sønder Højrup Sogn ved Ringe, død 9. marts 1911 i gartneriet Ewaldsgade 10 i Sankt Pauls Sogn i Aarhus. 1)

== Kilder ==
* 1) Kirkebogen for den pågældende dato

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Niels Nielsen Weber

2013-09-13T14:00:35Z

Torben Aastrup deprecated: /* Kilder */

Niels Nielsen Weber, født 12. marts 1852 i Sønder Højrup Sogn ved Ringe, død 9. marts 1911 i gartneriet Ewaldsgade 10 i Aarhus 1)

Niels Nielsen Weber, født 12. marts 1852 i Sønder Højrup Sogn ved Ringe, død 9. marts 1911 i gartneriet Ewaldsgade 10 i Sankt Pauls Sogn i Aarhus. 1)

== Kilder ==
* 1) Kirkebogen for den pågældende dato

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Niels Nielsen Weber

2013-09-13T13:47:50Z

Torben Aastrup deprecated: Oprettede siden med 'Niels Nielsen Weber, født 12. marts 1852 i Sønder Højrup Sogn ved Ringe, død 9. marts 1911 i gartneriet Ewaldsgade 10 i Aarhus 1) == Kilder == * 1) Kirkebogen for den p...'

Niels Nielsen Weber, født 12. marts 1852 i Sønder Højrup Sogn ved Ringe, død 9. marts 1911 i gartneriet Ewaldsgade 10 i Aarhus 1)

== Kilder ==
* 1) Kirkebogen for den pågældende dato

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Andreas Malling

2013-09-13T13:42:01Z

Torben Aastrup deprecated: Oprettede siden med 'Andreas Malling, født 25. august 1815 ved Mindet [Dynkarken 39-41], død 22. juli 1876 i Østergade, begge Domsognet i Aarhus 1) == Kilder == * 1) Kirkebogen for den påg...'

Andreas Malling, født 25. august 1815 ved Mindet [Dynkarken 39-41], død 22. juli 1876 i Østergade, begge Domsognet i Aarhus 1)

== Kilder ==
* 1) Kirkebogen for den pågældende dato

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Marselisborg Gods

2012-10-03T06:53:38Z

Torben Aastrup deprecated:

* Denne side er først påbegeyndt. Du kan hjælpe med at udbygge den, hvis du ved mere om emnet *

'''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Århus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag ved [[Marselis Boulevard]]. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

Frederiksbjerg med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der have jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslev Boulevard]] med skel til ovennævnte [[Frederiksbjerg]]. Det lykkedes og ved et held underskrev Ingerslev den 18-04-1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene. 1)

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

==Kilder==

1) Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998

Diskussion:Frederiksbroen (på Frederiks Allé)

2012-10-02T13:34:40Z

Torben Aastrup deprecated:

Måske sammenskrives med [[Frederiks Allé]] --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 1. okt 2012, 16:59 (CEST)

Kære Stadsarkiv.

Jeg kan se, at der flere gange er blevet rettet i overskrift og tekst i de artikler, som jeg har bidraget med for så vidt angår henvisningen til mine artikler andetsteds. Hvornår kan jeg regne med, at I har fundet skabelonen for sådanne henvisninger? Som det ser ud i øjeblikket varierer det fra artikel til artikel.

I artiklen ''Frederiksbroen'' er linket blevet rettet i sidste omgang, så det ikke længere virker. Jeg vil anbefale, at "editor" i så fald kontrollerer, at linket virker efter rettelsen. Der er ikke noget mere irriterende end links, som ikke virker.

Torben Aastrup

Frederiksbroen (på Frederiks Allé)

2012-10-02T13:21:18Z

Torben Aastrup deprecated: /* Henvisninger */

Den første Frederiksbro blev opført for at føre landevejen til Skanderborg og Horsens senere hen kaldet [[Frederiks Allé]] over banegraven med den første jernbane ind til Aarhus indviet i 1862.

Broen holdt indtil sommeren 1923, hvor udvidelsen af [[Banegraven]] nødvendiggjorde en længere og trafikken en bredere bro.

Den nye Frederiksbro eksisterer fortsat i sin oprindelige form.

==Henvisninger==
* Torben Aastrups hjemmeside: Om Frederiksbroen og dens betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81/248-1896-12-00-ewaldsbroen-som-aldrig-blev-til-noget 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Frederiksbroen (på Frederiks Allé)

2012-10-02T13:15:29Z

Torben Aastrup deprecated: /* Henvisninger */

Den første Frederiksbro blev opført for at føre landevejen til Skanderborg og Horsens senere hen kaldet [[Frederiks Allé]] over banegraven med den første jernbane ind til Aarhus indviet i 1862.

Broen holdt indtil sommeren 1923, hvor udvidelsen af [[Banegraven]] nødvendiggjorde en længere og trafikken en bredere bro.

Den nye Frederiksbro eksisterer fortsat i sin oprindelige form.

==Henvisninger==
* Torben Aastrups hjemmeside: Om Frederiksbroen og dens betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Frederiksbroen (på Frederiks Allé)

2012-10-02T13:07:31Z

Torben Aastrup deprecated: /* Henvisninger */

Den første Frederiksbro blev opført for at føre landevejen til Skanderborg og Horsens senere hen kaldet [[Frederiks Allé]] over banegraven med den første jernbane ind til Aarhus indviet i 1862.

Broen holdt indtil sommeren 1923, hvor udvidelsen af [[Banegraven]] nødvendiggjorde en længere og trafikken en bredere bro.

Den nye Frederiksbro eksisterer fortsat i sin oprindelige form.

==Henvisninger==
* Torben Aastrups hjemmeside: Om Frederiksbroen og dens betydning for datidens byplanlægning:

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Frederiksbroen (på Frederiks Allé)

2012-10-02T13:06:26Z

Torben Aastrup deprecated: /* Henvisninger */

Den første Frederiksbro blev opført for at føre landevejen til Skanderborg og Horsens senere hen kaldet [[Frederiks Allé]] over banegraven med den første jernbane ind til Aarhus indviet i 1862.

Broen holdt indtil sommeren 1923, hvor udvidelsen af [[Banegraven]] nødvendiggjorde en længere og trafikken en bredere bro.

Den nye Frederiksbro eksisterer fortsat i sin oprindelige form.

==Henvisninger==
* Torben Aastrups hjemmeside: Om Frederiksbroen og dens betydning for datidens byplanlægning: [www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81/248-1896-12-00-ewaldsbroen-som-aldrig-blev-til-noget Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Hack Kampmann og Charles Ambts byplan

2012-10-01T14:02:04Z

Torben Aastrup deprecated: /* Eksterne artikler */

==Hack Kampmann og Ch. Ambt==

Kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune udarbejdede med udgangspunkt i stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s udkast til byplan for området syd for Banegraven en næsten helt ny byplan.

== Den anden byplan for Aarhus i 1898==

Da Byrådet havde kasseret stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til den første byplan i byens historie, bad man efterfølgende bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune om at se på Jørgensens plan, hvilket de gjorde godt og grundigt. Resultatet var mere en ny end en revideret plan fremlagt i april 1898: ''”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”''

Kampmann og Ambt havde mere fokus på de åbne områder i byen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden som i nutiden, omend nogle af Jørgensens idéer gik igen. Bl. a. havde man overtaget broen over banegraven mellem [[Mølleengen]] og [[Frederiksbjerg]], men nu som en rekreativ forbindelse til Fiskerhuset ved Aarhus Å nutidens tre broer.

==Artikler==

* Torben Aaastrup om Kampmanns bro over [[Banegraven]] og dens betydning for eftertidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Brugerdiskussion:Klan

2012-10-01T13:51:05Z

Torben Aastrup deprecated: Oprettede siden med 'Eftersom siden er låst, har jeg ikke mulighed for at sammenskrive siden. Derfor har jeg været nød til at oprette min beskrivelse under et nyt stikord. Dette gælder flere...'

Eftersom siden er låst, har jeg ikke mulighed for at sammenskrive siden. Derfor har jeg været nød til at oprette min beskrivelse under et nyt stikord. Dette gælder flere andre sider.

Marselisborg Gymnasium

2012-10-01T13:46:58Z

Torben Aastrup deprecated: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Marselisborg Gymnasium (Ukendt) 1905.jpg|300px|thumb|left|Marselisborg Gymnasium. Skolebygning som den så ud fra 1904 - 1905.]]
<Br>Det var en cand.theol. fra Birkerød Kostskole, Olaf Gudme hed han, der i 1898 slog dørene op for en helt ny og anderledes skole i Århus og bød sine fem elever indenfor. "Marselisborg Kostskole og lærde Skole" skulle, i hvert fald til en begyndelse, friste en formentlig usikker tilværelse i hovedgården til [[Marselisborg gods|godset Marselisborg]], som Århus Kommune kort forinden havde købt af godsejer H.P. Ingerslev.

I lejede lokaler og under beskedne forhold lykkedes det hurtigt Gudme at tilvejebringe en sådan opmærksomhed omkring skolen, at han ikke kunne være i tvivl om berettigelsen af nye og vidtgående initiativer. Skolens "gamle" bygning blev opført i 1899. Fire år senere erhvervedes hele hovedgården og dens omgivende have. I 1904 stod første del af arkitekt Frimodt Clausens nye, store skole klar til brug, og samme år tildeltes Gudme dimissionsret til studentereksamen. De første fem "rigtige" studenter fra Marselisborg sprang ud få måneder senere. Som det skulle vise sig, dimitteredes der, trods betydelige problemer undervejs, i tidens løb rigtig mange realister, studenter og HF`ere fra "skolen i skoven", der uden kostafdeling fra 1908 og som kommunal skole fra 1916 blev et meget attraktivt og stærkt benyttet alternativ til [[Aarhus Katedralskole|den gamle katedralskole]] og - senere - til byens øvrige gymnasieskoler. I tidens løb byggedes der til, skolen blev større. Modsat gik det med haven, som blev mindre, fordi den ved frasalg kunne bidrage til en nødvendig medfinansiering, da krisen for alvor kradsede før og efter kommuneovertagelsen 1916.

Fra 1973 ejes Marselisborg Gymnasium af Århus Amt.

==Litteratur og kilder==
*Lauge Jørgensen og I. Alstrup: Marselisborg Gymnasium 1898-1948 (1948) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07966547 Bestil materiale]
*Marselisborg Gymnasium 1898-1998 (1998) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A41793708 Bestil materiale]

==Fotos==

* Torben Aastrups billeder af lærerstaben i 1931 og 40erne og 1. m fra starten i 1958 til studentereksamen i 1965 [http://aastrup.smugmug.com/Skoletiden Elev på Marselisborg Gymnasium]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Søgade

2012-10-01T13:39:47Z

Torben Aastrup deprecated: /* Adgangsvej til Mølleengen */

Søgade mellem [[Frederiks Allé]] og [[Valdemarsgade]] kunne af terrænmæssige grunde ikke gå helt ned til [[Trind Sø]]. Skrænten langs plateauet vest for [[Frederiks Allé]] og det oversvømmede område var for stor en forhindring i datiden.

==Adgangsvej til Mølleengen==

Stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]] foreslår Byrådet i en indstilling af 10-02-1920, at hvis man helt stryger broforbindelsen ([[Ewaldsbroen]]) mellem [[Læssøesgade]] og [[Eckersbergsgade]], vil det få særlig betydning [nødvendiggøre] at få forbindelsen [[Frederiks Allé]] – [[Thyrasgade]] (nutidens [[Skt. Nicolausgade]]) – [[Skovgårdsgade]] samt Søgades forlængelse til [[Eckersbergsgade]] gennemført.

Det blev dog ikke de to små gader, som skulle skabe forbindelse til Mølleengen, men derimod Sonnesgade og Eckersbergsgades forlængelse til Frederiks Allé grundet de terrænmæssige forhold.

==Kilder==

* Aarhus Købstad, Stadsingeniørens arkiv, Erhvervsarkivet

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Skt. Nicolaus Gade

2012-10-01T13:38:51Z

Torben Aastrup deprecated: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Skt. Nicolaus Gade (Ukendt) 1958.jpg|200px|thumb|right|Hjørnet af Skt. Nicolaus Gade og Valdemarsgade 1958.]]
'''Skt. Nicolaus Gade''' er beliggende mellem [[Frederiks Allé]] og [[Valdemarsgade]], parallelt med [[Søgade]].

Gaden er anlagt omkring 1885, og hed fra 1889-1939 ''Thyrasgade'' efter Christian IXs datter. I 1939 blev navnet ændret til Skt. Nicolaus Gade efter [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt|mineral- og sodavandsfabrikken Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]], som lå der.

==Adgangsvej til Mølleengen==

Stadsingeniør Oscar Jørgensen foreslår Byrådet i en indstilling af 10-02-1920, hvor gaden hed Thyrasgade, at hvis man helt stryger broforbindelsen ([[Ewaldsbroen]]) mellem [[Læssøesgade]] og [[Eckersbergsgade]], vil det få særlig betydning [nødvendiggøre] at få forbindelsen [[Frederiks Allé]] – [[Thyrasgade]] (nutidens [[Skt. Nicolausgade]]) – [[Skovgårdsgade]] samt Søgades forlængelse til [[Eckersbergsgade]] gennemført.

Det blev dog ikke de to små gader, som skulle skabe forbindelse til Mølleengen, men derimod Sonnesgade og Eckersbergsgades forlængelse til Frederiks Allé grundet de terrænmæssige forhold.

==Litteratur og kilder==
*Johs. Kasted: Gadefortegnelse for Aarhus (1943) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91345404 Bestil materiale]

* Aarhus Købstad, Stadsingeniørens arkiv, Erhvervsarkivet
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Søgade

2012-10-01T13:35:27Z

Torben Aastrup deprecated: Oprettede siden med 'Søgade mellem Frederiks Allé og Valdemarsgade kunne af terrænmæssige grunde ikke gå helt ned til Trind Sø. Skrænten langs plateauet vest for [[Frederiks A...'

Søgade mellem [[Frederiks Allé]] og [[Valdemarsgade]] kunne af terrænmæssige grunde ikke gå helt ned til [[Trind Sø]]. Skrænten langs plateauet vest for [[Frederiks Allé]] og det oversvømmede område var for stor en forhindring i datiden.

==Adgangsvej til Mølleengen==

Stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]] foreslår Byrådet i en indstilling af 10-02-1920, at hvis man helt stryger broforbindelsen ([[Ewaldsbroen]]) mellem [[Læssøesgade]] og [[Eckersbergsgade]], vil det få særlig betydning [nødvendiggøre] at få forbindelsen [[Frederiks Allé]] – [[Thyrasgade]] (nutidens [[Skt. Nicolausgade]]) – [[Skovgårdsgade]] samt Søgades forlængelse til [[Eckersbergsgade]] gennemført.

Det blev dog ikke de to små gader, som skulle skabe forbindelse til Mølleengen, men derimod Sonnesgade og Eckersbergsgades forlængelse til Frederiks Allé grundet de terrænmæssige forhold.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Hallssti og Ewaldsbroen

2012-10-01T13:25:59Z

Torben Aastrup deprecated: /* Eksterne artikler */

==Hallssti mellem M. P. Bruuns Bro og Frederiks Allé==

Hallssti er på strækningen mellem [[M. P. Bruuns Bro]] og [[Frederiks Allé]] resterne af Hallsvej, som blev reduceret i bredden, da man gik i gang med at udvide [[Banegraven]] i begyndelsen af 1920erne.

Denne strækning samt strækningen mellem [[Frederiks Allé]] og [[Ewaldsgade]] havde kommunen ved ekspropriationerne til banegravens udvidelse aftalt med Statsbanerne, at de skulle anlægge [[Hallssti]] langs med kanten til den nye banegrav.

==Hallssti vest for Ewaldsgade==

Derimod var der jf. den første og efterfølgende byplaner på strækningen mellem [[Ewaldsgade]] og [[Holbergsgade]] afsat plads til en forlængelse af [[Læssøesgade]], så den sammen med [[Ewaldsgade]] fik forbindelse med den siden 1896 planlagte [[Ewaldsbroen]] over [[Banegraven]] til Mølleengens boligområder.

I begyndelsen af 1920erne opgav Byrådet projektet med en bro over [[Banegraven]], men først i 1928 blev forlængelsen af [[Læssøesgade]] i 14 m bredde opgivet og erstattet af [Hallssti] i 6 m bredde med forbindelse til den øvrige del af Hallssti.

==Artikler==

* Torben Aastrup om Hallsstis betydning for [[Karré 81]]: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Marselisborg Gods

2012-10-01T13:20:16Z

Torben Aastrup deprecated: Oprettede siden med '==Aarhus Købstad køber gods og skov== Frederiksbjerg med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsej...'

==Aarhus Købstad køber gods og skov==

Frederiksbjerg med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[H. P. Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der have jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslev Boulevard]] med skel til ovennævnte [[Frederiksbjerg]]. Det lykkedes og ved et held underskrev Ingerslev den 18-04-1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Frederiksbroen (på Frederiks Allé)

2012-10-01T13:08:33Z

Torben Aastrup deprecated: /* Eksterne artikler */

Den første Frederiksbro blev opført for at føre landevejen til Skanderborg og Horsens senere hen kaldet [[Frederiks Allé]] over banegraven med den første jernbane ind til Aarhus indviet i 1862.

Broen holdt indtil sommeren 1923, hvor udvidelsen af [[Banegraven]] nødvendiggjorde en længere og trafikken en bredere bro.

Den nye Frederiksbro eksisterer fortsat i sin oprindelige form.

==Artikler==

* Torben Aastrup om Frederiksbroen og dens betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Banegraven

2012-10-01T13:06:03Z

Torben Aastrup deprecated: /* Eksterne artikler */

Udvidelsen af banegraven i begyndelsen af 1920erne er rimelig godt beskrevet, når vi ser på strækningen mellem [[Hovedbanegården]] og [[Frederiks Allé]], hvorimod strækningen mellem Frederiks Allé og vestpå ikke har fået den store opmærksomhed i litteraturen.

==Strækningen øst for Frederiksbroen==

På strækningen mellem Hovedbanegården og Frederiks Allé var det især de mange boliger, som blev revet ned og [[Hallsvej]], som blev reduceret til [[Hallssti]], som har fået opmærksomhed.

==Strækningen vest for Frederiksbroen==

Strækningen vest for [[Frederiksbroen]] havde færre ejendomsnedrivninger, men måtte til gengæld fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1928 herudover døje med anlæggelsen af [[Godsbanegården]] i [[Mølleengen]] og projektet med anlæg af [[Ewaldsbroen]] og forlægning af [[Læssøesgade]].

==Artikler==

* Torben Aastrup om banegraven vest for Frederiksbroen og dens betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Godsbanegården

2012-10-01T12:51:33Z

Torben Aastrup deprecated: /* Eksterne artikler */

Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser [[Rutebilstationen]]. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som [[Mølleengen]] udgjorde syd for [[Aarhus Å]].

==Kort==

Du kan her se den nutidige placering af Godsbanegården: [https://maps.google.dk/maps?q=Godsbanen,+Skovgaardsgade+3-5,+Aarhus&hl=da&sll=56.257789,9.879185&sspn=3.091159,8.453979&oq=gods&hnear=Godsbanen,+Skovgaardsgade+3-5,+8000+Aarhus,+Aarhus+C&t=m&z=16 Godsbanegården]

==Artikler==

* Torben Aastrup om godsbanegårdens historie og betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81/248-1896-12-00-ewaldsbroen-som-aldrig-blev-til-noget 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Ewaldsbroen

2012-10-01T12:48:47Z

Torben Aastrup deprecated: /* Artikler */

''”Broen ved [[Ewaldsgade]]”'' fremgår det af et omslag i arkivmappen for Aarhus Købstads stadsingeniør. Indtil [[Ringgadebroen]] blev åbnet i 1938, var der kun tre muligheder for at passere over jernbanesporene i Aarhus: Under jernbaneviadukten i [[Spanien]], over [[M. P. Bruuns Bro]] i forlængelse af [[M. P. Bruuns Gade]] ved [[Hovedbanegården]] og over [[Frederiksbroen]] i [[Frederiks Allé]].

Men i årene mellem 1896 og til begyndelsen af 1920erne var der projekteret yderligere en bro over [[Banegraven]] mellem forlængelsen af [[Sonnesgade]] / [[Eckersbergsgade]] til [[Læssøesgade]] / [[Ewaldsgade]] på [[Frederiksbjerg]].

==Kort==

Kort over området i Banegraven, hvor den planlagte bro skulle forbinde [[Mølleengen]] med [[Frederiksbjerg]]: [https://maps.google.dk/maps?q=V%C3%A6rkmestergade+40,+Aarhus&hl=da&ie=UTF8&ll=56.148861,10.192738&spn=0.012108,0.033023&sll=56.14708,10.186858&sspn=0.012109,0.033023&hnear=V%C3%A6rkmestergade+40,+8000+Aarhus,+Aarhus+C&t=m&z=16 Ewaldsbroen]

==Artikler==

*Torben Aastrup om broens historie og betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81/248-1896-12-00-ewaldsbroen-som-aldrig-blev-til-noget 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Karré 81

2012-10-01T12:47:05Z

Torben Aastrup deprecated: /* Eksterne artikler */

Karré 81 er omkranset af de fire gader [[Wilstersgade]], [[Holbergsgade]], [[Hallssti]] og [[Ewaldsgade]] vest for [[Frederiks Allé]] på [[Frederiksbjerg]] Vest. Karréen fik sammen med andre karréer sit nummer i forbindelse med den bymodernisering, som omfattede [[Frederiksbjerg Øst]] og [[Frederiksbjerg Vest]] i midten af 1980erne.

==Kort==

Gaderne omkring Karré 81 på Google Map: [https://maps.google.dk/maps?q=Hallssti+47,+Aarhus&hl=da&ll=56.148412,10.194583&spn=0.004273,0.013078&sll=56.148738,10.193607&sspn=0.012108,0.033023&hnear=Hallssti+47,+8000+Aarhus,+Aarhus+C&t=m&z=17 Karré 81]

==Eksterne artikler==
* Torben Aastrup om karréens historie: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 Karré 81]
* Torben Aastrups billeder fra karréen og dens liv [http://aastrup.smugmug.com/Aarhus Karré 81, Wilstersgade 12 og Wilstersgades Maskinsnedkeri]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Godsbanegården

2012-10-01T10:18:32Z

Torben Aastrup deprecated: Godsbanegården i Mølleengen

Da Aarhus' første jernbane blev indviet i 1862, placerede man godsbanen på det område, som i moderne tid og indtil videre huser [[Rutebilstationen]]. Men allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der ønske hos Statsbanerne om at få en større godsbanegård og -terræn. Man havde kig på det store flade areal, som [[Mølleengen]] udgjorde syd for [[Aarhus Å]].

==Kort==

Du kan her se den nutidige placering af Godsbanegården: [https://maps.google.dk/maps?q=Godsbanen,+Skovgaardsgade+3-5,+Aarhus&hl=da&sll=56.257789,9.879185&sspn=3.091159,8.453979&oq=gods&hnear=Godsbanen,+Skovgaardsgade+3-5,+8000+Aarhus,+Aarhus+C&t=m&z=16 Godsbanegården]

==Links==

Du kan læse mere om godsbanegårdens historie og betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81/248-1896-12-00-ewaldsbroen-som-aldrig-blev-til-noget 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Ewaldsbroen

2012-10-01T10:10:02Z

Torben Aastrup deprecated: Broen ved Ewaldsgade

''”Broen ved [[Ewaldsgade]]”'' fremgår det af et omslag i arkivmappen for Aarhus Købstads stadsingeniør. Indtil [[Ringgadebroen]] blev åbnet i 1938, var der kun tre muligheder for at passere over jernbanesporene i Aarhus: Under jernbaneviadukten i [[Spanien]], over [[M. P. Bruuns Bro]] i forlængelse af [[M. P. Bruunsgade]] ved [[Hovedbanegården]] og over [[Frederiksbroen]] i [[Frederiks Allé]].

Men i årene mellem 1896 og til begyndelsen af 1920erne var der projekteret yderligere en bro over [[Banegraven]] mellem forlængelsen af [[Sonnesgade]] / [[Eckersbergsgade]] til [[Læssøesgade]] / [[Ewaldsgade]] på [[Frederiksbjerg]].

==Kort==

Kort over området i Banegraven, hvor den planlagte bro skulle forbinde [[Mølleengen]] med [[Frederiksbjerg]]: [https://maps.google.dk/maps?q=V%C3%A6rkmestergade+40,+Aarhus&hl=da&ie=UTF8&ll=56.148861,10.192738&spn=0.012108,0.033023&sll=56.14708,10.186858&sspn=0.012109,0.033023&hnear=V%C3%A6rkmestergade+40,+8000+Aarhus,+Aarhus+C&t=m&z=16 Ewaldsbroen]

==Links==

Du kan læse mere om broens historie og betydning for datidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81/248-1896-12-00-ewaldsbroen-som-aldrig-blev-til-noget 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Karré 81

2012-10-01T09:33:00Z

Torben Aastrup deprecated: Boligkarréen Karré 81 på Frederiksbjerg Vest

Karré 81 er omkranset af de fire gader [[Wilstersgade]], [[Holbergsgade]], [[Hallssti]] og [[Ewaldsgade]] vest for [[Frederiks Allé]] på [[Frederiksbjerg]] Vest. Karréen fik sammen med andre karréer sit nummer i forbindelse med den bymodernisering, som omfattede [[Frederiksbjerg Øst]] og [[Frederiksbjerg Vest]] i midten af 1980erne.

==Kort==

Gaderne omkring Karré 81 på Google Map: [https://maps.google.dk/maps?q=Hallssti+47,+Aarhus&hl=da&ll=56.148412,10.194583&spn=0.004273,0.013078&sll=56.148738,10.193607&sspn=0.012108,0.033023&hnear=Hallssti+47,+8000+Aarhus,+Aarhus+C&t=m&z=17 Karré 81]

==Eksterne artikler==

Du kan her læse mere om karréens historie: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 Karré 81]

==Fotos==

Du kan her se en række fotos fra Karréen og dens liv [http://aastrup.smugmug.com/Aarhus Karré 81, Wilstersgade 12 og Wilstersgades Maskinsnedkeri]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Diskussion:Thyrasgade

2012-09-20T17:38:38Z

Torben Aastrup deprecated: Hvor lå Thyrasgade?

Jeg savner at få oplyst, hvor Thyrasgade lå, eftersom den ikke eksisterer som gadenavn mere. Jeg synes også, at I skal overveje, hvorvidt den lange beskrivelse af dronning Thyra er relevant for Aarhus-historien, mig bekendt har hun næppe haft forbindelse til byen.