AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus

2022-03-31T07:56:42Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

I 1736-1737 opførtes et sprøjtehus i Domkirkegårdens nordvestlige hjørne. 3)

[[Fil:Frederiks Alle 1921.jpg|300px|thumb|right|Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus 1921]]

Bygningen og placeringen er omtalt i [[Aarhus Stiftstidende]] den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbankens første kontor]] nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå [[Güldencrone]]s Have nu [[Hotel Royal]] hjørnet af [[Store Torv]] og [[Bispegade]]. 2)

Til begravelsen af biskop Andreas Birch den 29. oktober 1829 ''"havde Købmandslauget udbedt sig at bære Liget udaf Sørgehuset til dets smukke Liigvogn, der nu førstegang brugtes."'' 2) Det må være naturligt at slutte heraf, at man samtidig med investeringen i den nye ligvogn har opført vognhuset, hvorom der i 1837 oplyses ''”var opført nogle få år forinden"'' på nordsiden af Domkirkegården.

På grund af en beslutning i 1837 om at opføre Nationalbankens første bygning på sprøjtehusets plads, måtte dette rives ned og flyttes hen på vognhusets plads. I konsekvens heraf søgte Købmændenes Ligbærerlav om at måtte opføre et nyt vognhus på den nye kirkegård uden for [[Broberg Port]] [[Søndre Kirkegård]] – hvor [[Rådhuset]] og [[Rådhusparken]] i dag ligger.

Under epidemien i 1853 blev vognhuset benyttet til henstilling af lig og benævnes derfor Kolerahuset. 3)

Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. Aarhus Stiftstidende den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)

Huset benyttes nu i en længere periode som redskabshus for kirkegårdens medarbejdere, indtil [[Aarhus Byråd]] med beslutningen den 20. april 1876 indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.

Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på [[Frederiksbjerg]].

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” (der må have stået ubenyttet hen) på Den Gamle Kirkegård - Rådhusparken mellem [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]] og [[Ridehuset]] med udkørsel til [[Frederiks Allé]] og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges i sommeren 1925, da man modtager den sidste af en række motoriserede brandbiler, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester [[Niels Marius Bak|N.M. Bak]] at genopføre det i [[Den Gamle By]], hvor det nu fungerer som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]].

===== Kilde =====

* 1) Aarhus Byråds Forhandlinger
* 2) Aarhuus Stiftstidende, relevant dato
* 3) Danmarks Kirker: Kirkegårde i Århus, Redaktion: Anette Kruse. 1976, side 1318 ff.
* 4) Danmarks Kirker: Århus Domkirke, Bygning og kalkmalerier, 1968, side 68

== Artikler ==

* Torben Aastrups artikler om vognhuset og byens sprøjtehuses historie afleveret til Stadsarkivet

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157304 longitude=10.209574>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209574, 56.157304] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Studsgade 27

2019-05-02T12:15:29Z

Torben Aastrup: /* Hus nr. og Matr. nr. */

[[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27. Foto: Poul Pedersen, 1974.]]
<mapframe text="Studsgade 27" width=350 height=200 zoom=18 latitude=56.160006 longitude=10.211014>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211014, 56.160006] },
"properties": {
"title": "Studsgade 27",
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

=== Om den nuværende bygning ===

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

== Historisk gennemgang ==

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]] ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, et 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk med mur ud til gaden, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Dette var i alt vurderet til 2.000 rigsdaler.<ref>Brandtaksationsnummer 120 i 1761</ref>

=== Holmsted Høst-familien ===

Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref>

I [[Aarhuus Stiftstidende]] den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
”''I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede lofter og betrukne vægge Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst''”. Husnummeret 154 var det gældende husnummer i Studsgade 27 fra ca. 1789 til 1827.

Ved folketællingen 1801 fremgår det, at den nu 70 årige forhenværende apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin anden kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5. <ref>hus nr. 154 i Studsgade i folketællingen 1801</ref>

=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===

Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].

I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.<ref>Folketælling i 1834 for hus nr. 182.</ref>

I 1840 bor den 60-årige Jens Christian Brix, nu consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]], fortsat sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.<ref>Folketælling i 1840 for hus nr. 182.</ref>

I 1845 bor den 64-årige præst Brix stadig sammen med sin anden kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.<ref>Folketælling i 1845 for hus nr. 182.</ref>

=== Erichsen, Bach og Aarhus Kommune ===
I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

I 1870 står værtshusholder H. P. Dragsted som ejer af det gamle husnummer 182A, det nye husnummer 27 og matrikelnummer 978 (Det nuværende 974A).

=== Risiko for nedrivning ===

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

=== Handel med ejendommen ===

* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.

* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.

* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.

* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen ==
(''Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.'') 
1887-: [[Restaurant Paradiis]]. 
1894-: [[Skræderi v. A. J. Schnell]] (i gården). 
1896-: [[Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle]]. 
1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. 
1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. 
1920-: [[Frk. Tandrups Pensionat]]. 
1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. 
1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. 
1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen]]. 
1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen]]. 
1941-: [[Aarhus Byggecentral]]. 
1974-: [[Øko-varm Aps]]. 
1975-: [[Stjerne Rejser]]. 
1982-: [[Dansk Video Syndikat]]. 
1987-: [[Alex Poulsen Holding A/S]]. 

== Hus nr. og Matr. nr. ==

Husene skulle have været kendetegnet ved et husnummer, da man gennemførte folketællingen i 1787, men i Aarhus ”nøjedes” man med et fortløbende husstandsnummer pr. gade. Men det nye 1. husnummer begynder at optræde i avisens annonceringer et par år efter, som det også fremgår af ovennævnte annonce, ligesom husnummeret for første og eneste gang er anvendt i folketællingen 1801.

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25|25]]) indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 består af:

* A. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
* B. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
* C. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
* D. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
Den samlede vurdering for ovenstående ejendom: 860 rigsdaler sølv.

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer.

== Litteratur og kilder ==

* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
* Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
* Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
* Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
* Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
* Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
* Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
* Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
* Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
* Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)
* Løbenummer, 2. husnummer [1827] samt 2. matrikelnummer [1863] i Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller (grundtaksten) 1683-1693, C.J.T. Thomsen 1933-1940 [Årbøger for Slægtshistorisk Forening for Aarhus Stift, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Realregister 1796-1829 Aarhus Købstad, oprettet 1827? [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Panterealregister ca. 1800-1850 oprettet 1827? Ajourført med 2. matrikelnummer fra 1863 [Rigsarkivet, hjemmesiden og protokol]
* Forsikring- og taksationsnummer i brandtaksationerne fra 1761 til og med 1867 samt brandforsikringerne fra 1801 til og med 1867. Indeholder tillige i perioden 1801 til og med 1837 1. matrikelnummer samt tillige i perioden 1827-1867 2. husnummer. [Rigsarkivet 1761-1837, hjemmesiden, 1837-1867 Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1. husnummer 1787 i folketællingen 1801. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 i folketællingen 1834, 1840 og 1845. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden

<references />

Studsgade 27

2019-05-02T11:56:05Z

Torben Aastrup: /* Holmsted Høst-familien */

[[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27. Foto: Poul Pedersen, 1974.]]
<mapframe text="Studsgade 27" width=350 height=200 zoom=18 latitude=56.160006 longitude=10.211014>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211014, 56.160006] },
"properties": {
"title": "Studsgade 27",
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

=== Om den nuværende bygning ===

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

== Historisk gennemgang ==

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]] ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, et 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk med mur ud til gaden, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Dette var i alt vurderet til 2.000 rigsdaler.<ref>Brandtaksationsnummer 120 i 1761</ref>

=== Holmsted Høst-familien ===

Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref>

I [[Aarhuus Stiftstidende]] den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
”''I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede lofter og betrukne vægge Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst''”. Husnummeret 154 var det gældende husnummer i Studsgade 27 fra ca. 1789 til 1827.

Ved folketællingen 1801 fremgår det, at den nu 70 årige forhenværende apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin anden kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5. <ref>hus nr. 154 i Studsgade i folketællingen 1801</ref>

=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===

Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].

I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.<ref>Folketælling i 1834 for hus nr. 182.</ref>

I 1840 bor den 60-årige Jens Christian Brix, nu consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]], fortsat sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.<ref>Folketælling i 1840 for hus nr. 182.</ref>

I 1845 bor den 64-årige præst Brix stadig sammen med sin anden kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.<ref>Folketælling i 1845 for hus nr. 182.</ref>

=== Erichsen, Bach og Aarhus Kommune ===
I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

I 1870 står værtshusholder H. P. Dragsted som ejer af det gamle husnummer 182A, det nye husnummer 27 og matrikelnummer 978 (Det nuværende 974A).

=== Risiko for nedrivning ===

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

=== Handel med ejendommen ===

* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.

* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.

* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.

* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen ==
(''Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.'') 
1887-: [[Restaurant Paradiis]]. 
1894-: [[Skræderi v. A. J. Schnell]] (i gården). 
1896-: [[Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle]]. 
1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. 
1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. 
1920-: [[Frk. Tandrups Pensionat]]. 
1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. 
1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. 
1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen]]. 
1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen]]. 
1941-: [[Aarhus Byggecentral]]. 
1974-: [[Øko-varm Aps]]. 
1975-: [[Stjerne Rejser]]. 
1982-: [[Dansk Video Syndikat]]. 
1987-: [[Alex Poulsen Holding A/S]]. 

== Hus nr. og Matr. nr. ==

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25|25]]) indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 består af:

* A. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
* B. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
* C. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
* D. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
Den samlede vurdering for ovenstående ejendom: 860 rigsdaler sølv.

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer.

== Litteratur og kilder ==

* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
* Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
* Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
* Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
* Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
* Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
* Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
* Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
* Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
* Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)
* Løbenummer, 2. husnummer [1827] samt 2. matrikelnummer [1863] i Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller (grundtaksten) 1683-1693, C.J.T. Thomsen 1933-1940 [Årbøger for Slægtshistorisk Forening for Aarhus Stift, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Realregister 1796-1829 Aarhus Købstad, oprettet 1827? [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Panterealregister ca. 1800-1850 oprettet 1827? Ajourført med 2. matrikelnummer fra 1863 [Rigsarkivet, hjemmesiden og protokol]
* Forsikring- og taksationsnummer i brandtaksationerne fra 1761 til og med 1867 samt brandforsikringerne fra 1801 til og med 1867. Indeholder tillige i perioden 1801 til og med 1837 1. matrikelnummer samt tillige i perioden 1827-1867 2. husnummer. [Rigsarkivet 1761-1837, hjemmesiden, 1837-1867 Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1. husnummer 1787 i folketællingen 1801. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 i folketællingen 1834, 1840 og 1845. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden

<references />

Studsgade 27

2019-05-02T11:54:44Z

Torben Aastrup: /* Præstebolig for Jens Christian Brix */

[[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27. Foto: Poul Pedersen, 1974.]]
<mapframe text="Studsgade 27" width=350 height=200 zoom=18 latitude=56.160006 longitude=10.211014>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211014, 56.160006] },
"properties": {
"title": "Studsgade 27",
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

=== Om den nuværende bygning ===

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

== Historisk gennemgang ==

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]] ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, et 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk med mur ud til gaden, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Dette var i alt vurderet til 2.000 rigsdaler.<ref>Brandtaksationsnummer 120 i 1761</ref>

=== Holmsted Høst-familien ===

Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref>

I [[Aarhuus Stiftstidende]] den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
”''I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede lofter og betrukne vægge Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst''”. Husnummeret 154 var det gældende husnummer i Studsgade 27 fra ca. 1789 til 1827.

Ved folketællingen 1801 fremgår det, at den nu 70 årige forhenværende apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin anden kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5. <ref>husnummer 154 i Studsgade i folketællingen 1801</ref>

=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===

Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].

I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.<ref>Folketælling i 1834 for hus nr. 182.</ref>

I 1840 bor den 60-årige Jens Christian Brix, nu consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]], fortsat sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.<ref>Folketælling i 1840 for hus nr. 182.</ref>

I 1845 bor den 64-årige præst Brix stadig sammen med sin anden kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.<ref>Folketælling i 1845 for hus nr. 182.</ref>

=== Erichsen, Bach og Aarhus Kommune ===
I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

I 1870 står værtshusholder H. P. Dragsted som ejer af det gamle husnummer 182A, det nye husnummer 27 og matrikelnummer 978 (Det nuværende 974A).

=== Risiko for nedrivning ===

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

=== Handel med ejendommen ===

* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.

* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.

* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.

* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen ==
(''Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.'') 
1887-: [[Restaurant Paradiis]]. 
1894-: [[Skræderi v. A. J. Schnell]] (i gården). 
1896-: [[Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle]]. 
1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. 
1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. 
1920-: [[Frk. Tandrups Pensionat]]. 
1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. 
1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. 
1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen]]. 
1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen]]. 
1941-: [[Aarhus Byggecentral]]. 
1974-: [[Øko-varm Aps]]. 
1975-: [[Stjerne Rejser]]. 
1982-: [[Dansk Video Syndikat]]. 
1987-: [[Alex Poulsen Holding A/S]]. 

== Hus nr. og Matr. nr. ==

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25|25]]) indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 består af:

* A. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
* B. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
* C. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
* D. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
Den samlede vurdering for ovenstående ejendom: 860 rigsdaler sølv.

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer.

== Litteratur og kilder ==

* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
* Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
* Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
* Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
* Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
* Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
* Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
* Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
* Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
* Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)
* Løbenummer, 2. husnummer [1827] samt 2. matrikelnummer [1863] i Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller (grundtaksten) 1683-1693, C.J.T. Thomsen 1933-1940 [Årbøger for Slægtshistorisk Forening for Aarhus Stift, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Realregister 1796-1829 Aarhus Købstad, oprettet 1827? [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Panterealregister ca. 1800-1850 oprettet 1827? Ajourført med 2. matrikelnummer fra 1863 [Rigsarkivet, hjemmesiden og protokol]
* Forsikring- og taksationsnummer i brandtaksationerne fra 1761 til og med 1867 samt brandforsikringerne fra 1801 til og med 1867. Indeholder tillige i perioden 1801 til og med 1837 1. matrikelnummer samt tillige i perioden 1827-1867 2. husnummer. [Rigsarkivet 1761-1837, hjemmesiden, 1837-1867 Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1. husnummer 1787 i folketællingen 1801. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 i folketællingen 1834, 1840 og 1845. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden

<references />

Studsgade 27

2019-05-02T11:53:06Z

Torben Aastrup: /* Holmsted Høst-familien */

[[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27. Foto: Poul Pedersen, 1974.]]
<mapframe text="Studsgade 27" width=350 height=200 zoom=18 latitude=56.160006 longitude=10.211014>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211014, 56.160006] },
"properties": {
"title": "Studsgade 27",
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

=== Om den nuværende bygning ===

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

== Historisk gennemgang ==

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]] ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, et 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk med mur ud til gaden, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Dette var i alt vurderet til 2.000 rigsdaler.<ref>Brandtaksationsnummer 120 i 1761</ref>

=== Holmsted Høst-familien ===

Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref>

I [[Aarhuus Stiftstidende]] den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
”''I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede lofter og betrukne vægge Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst''”. Husnummeret 154 var det gældende husnummer i Studsgade 27 fra ca. 1789 til 1827.

Ved folketællingen 1801 fremgår det, at den nu 70 årige forhenværende apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin anden kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5. <ref>husnummer 154 i Studsgade i folketællingen 1801</ref>

=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===

Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].

I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.<ref>Folketælling i 1834 for nr. 182.</ref>

I 1840 bor den 60-årige Jens Christian Brix, nu consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]], fortsat sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.<ref>Folketælling i 1840 for nr. 182.</ref>

I 1845 bor den 64-årige præst Brix stadig sammen med sin anden kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.<ref>Folketælling i 1845 for nr. 182.</ref>

=== Erichsen, Bach og Aarhus Kommune ===
I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

I 1870 står værtshusholder H. P. Dragsted som ejer af det gamle husnummer 182A, det nye husnummer 27 og matrikelnummer 978 (Det nuværende 974A).

=== Risiko for nedrivning ===

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

=== Handel med ejendommen ===

* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.

* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.

* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.

* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen ==
(''Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.'') 
1887-: [[Restaurant Paradiis]]. 
1894-: [[Skræderi v. A. J. Schnell]] (i gården). 
1896-: [[Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle]]. 
1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. 
1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. 
1920-: [[Frk. Tandrups Pensionat]]. 
1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. 
1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. 
1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen]]. 
1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen]]. 
1941-: [[Aarhus Byggecentral]]. 
1974-: [[Øko-varm Aps]]. 
1975-: [[Stjerne Rejser]]. 
1982-: [[Dansk Video Syndikat]]. 
1987-: [[Alex Poulsen Holding A/S]]. 

== Hus nr. og Matr. nr. ==

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25|25]]) indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 består af:

* A. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
* B. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
* C. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
* D. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
Den samlede vurdering for ovenstående ejendom: 860 rigsdaler sølv.

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer.

== Litteratur og kilder ==

* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
* Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
* Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
* Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
* Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
* Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
* Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
* Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
* Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
* Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)
* Løbenummer, 2. husnummer [1827] samt 2. matrikelnummer [1863] i Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller (grundtaksten) 1683-1693, C.J.T. Thomsen 1933-1940 [Årbøger for Slægtshistorisk Forening for Aarhus Stift, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Realregister 1796-1829 Aarhus Købstad, oprettet 1827? [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Panterealregister ca. 1800-1850 oprettet 1827? Ajourført med 2. matrikelnummer fra 1863 [Rigsarkivet, hjemmesiden og protokol]
* Forsikring- og taksationsnummer i brandtaksationerne fra 1761 til og med 1867 samt brandforsikringerne fra 1801 til og med 1867. Indeholder tillige i perioden 1801 til og med 1837 1. matrikelnummer samt tillige i perioden 1827-1867 2. husnummer. [Rigsarkivet 1761-1837, hjemmesiden, 1837-1867 Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1. husnummer 1787 i folketællingen 1801. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 i folketællingen 1834, 1840 og 1845. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden

<references />

Studsgade 27

2019-05-01T17:37:48Z

Torben Aastrup: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27. Foto: Poul Pedersen, 1974.]]
<mapframe text="Studsgade 27" width=350 height=200 zoom=18 latitude=56.160006 longitude=10.211014>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211014, 56.160006] },
"properties": {
"title": "Studsgade 27",
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

=== Om den nuværende bygning ===

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

== Historisk gennemgang ==

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. Af løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683 fremgår, at [[Maren Clemensdatter]] ejede 7 boder [til udlejning] med forliggende have. Hun var født ca. 1614 som datter af borgmester [[Clemen Jensen Smagbier]] og [[Anna Olufsdatter]] og blev gift med borgmester [[Anders Lydichsen]], født ca. 1597, men parrret forblev barnløse. De ejede en del ejendomme i byen. Umiddelbart inden hans død oprettede parret testamente den 2. maj 1664. Hun døde den 9. november 1690, hvorefter de 4 boder efter testamentet overgik til [lejefri] enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes.

Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus og udhuse, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Af brandtaksationsnummer 120 i 1761 fremgår, at gården i Studsgade ejet og beboet af generalauditør Schmidt er opført i bindingsværk og består af 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk [mur] ud til gaden. I alt vurderet til 2.000 rigsdaler.
Schmidt sælger efterfølgende den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]]. Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.

Af løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787 fremgår det, at den 57 årige forhenværende apoteker Frid. Holmsted Høst her i byen bor sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.

I Aarhuus Stiftstidende den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
”I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827 i Aarhus] i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede [lofter] og betrukne [vægge] Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst”

Af husnummer 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827] i Studsgade i folketællingen 1801 fremgår det, at den 70 årige forhen apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin [2.] kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5.

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]])], 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 [[Studsgade 27]] (og 25?)] indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 det gamle Gardius? kaldet ejes af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke. Gården består af

a. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
b. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
c. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
d. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
Samlet vurdering: 860 rigsdaler sølv.
Gården bliver i juli kvartal 1830 solgt til Brix [provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]]?]

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1834 fremgår det, at den 53 årige provst og sognepræst Jens Christian Brix bor sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1840 fremgår det: at den 60 årige consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]] Jens Christian Brix bor sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1845 fremgår det: at den 64 årige præst J. C. Brix, født i Kærby, Randers amt bor sammen med sin [2.] kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.

I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer. I 1870 står værtshusholder Dragsted som ejer af det gamle [2.] husnummer 182A, det nye [3.] husnummer 27 og [2.] matrikelnummer 978 [nu 974A].

=== Risiko for nedrivning ===

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

=== Handel med ejendommen ===

* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.

* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.

* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.

* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen ==
(''Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.'') 
1887-: [[Restaurant Paradiis]]. 
1894-: [[Skræderi v. A. J. Schnell]] (i gården). 
1896-: [[Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle]]. 
1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. 
1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. 
1920-: [[Frk. Tandrups Pensionat]]. 
1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. 
1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. 
1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen]]. 
1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen]]. 
1941-: [[Aarhus Byggecentral]]. 
1974-: [[Øko-varm Aps]]. 
1975-: [[Stjerne Rejser]]. 
1982-: [[Dansk Video Syndikat]]. 
1987-: [[Alex Poulsen Holding A/S]]. 

== Litteratur og kilder ==

* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
* Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
* Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
* Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
* Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
* Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
* Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
* Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
* Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
* Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)
* Løbenummer, 2. husnummer [1827] samt 2. matrikelnummer [1863] i Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller (grundtaksten) 1683-1693, C.J.T. Thomsen 1933-1940 [Årbøger for Slægtshistorisk Forening for Aarhus Stift, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Realregister 1796-1829 Aarhus Købstad, oprettet 1827? [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Panterealregister ca. 1800-1850 oprettet 1827? Ajourført med 2. matrikelnummer fra 1863 [Rigsarkivet, hjemmesiden og protokol]
* Forsikring- og taksationsnummer i brandtaksationerne fra 1761 til og med 1867 samt brandforsikringerne fra 1801 til og med 1867. Indeholder tillige i perioden 1801 til og med 1837 1. matrikelnummer samt tillige i perioden 1827-1867 2. husnummer. [Rigsarkivet 1761-1837, hjemmesiden, 1837-1867 Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1. husnummer 1787 i folketællingen 1801. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 i folketællingen 1834, 1840 og 1845. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden

Studsgade 27

2019-05-01T17:37:15Z

Torben Aastrup: /* Historisk gennemgang */

[[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27. Foto: Poul Pedersen, 1974.]]
<mapframe text="Studsgade 27" width=350 height=200 zoom=18 latitude=56.160006 longitude=10.211014>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211014, 56.160006] },
"properties": {
"title": "Studsgade 27",
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

=== Om den nuværende bygning ===

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

== Historisk gennemgang ==

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. Af løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683 fremgår, at [[Maren Clemensdatter]] ejede 7 boder [til udlejning] med forliggende have. Hun var født ca. 1614 som datter af borgmester [[Clemen Jensen Smagbier]] og [[Anna Olufsdatter]] og blev gift med borgmester [[Anders Lydichsen]], født ca. 1597, men parrret forblev barnløse. De ejede en del ejendomme i byen. Umiddelbart inden hans død oprettede parret testamente den 2. maj 1664. Hun døde den 9. november 1690, hvorefter de 4 boder efter testamentet overgik til [lejefri] enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes.

Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus og udhuse, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Af brandtaksationsnummer 120 i 1761 fremgår, at gården i Studsgade ejet og beboet af generalauditør Schmidt er opført i bindingsværk og består af 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk [mur] ud til gaden. I alt vurderet til 2.000 rigsdaler.
Schmidt sælger efterfølgende den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]]. Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.

Af løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787 fremgår det, at den 57 årige forhenværende apoteker Frid. Holmsted Høst her i byen bor sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.

I Aarhuus Stiftstidende den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
”I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827 i Aarhus] i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede [lofter] og betrukne [vægge] Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst”

Af husnummer 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827] i Studsgade i folketællingen 1801 fremgår det, at den 70 årige forhen apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin [2.] kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5.

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]])], 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 [[Studsgade 27]] (og 25?)] indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 det gamle Gardius? kaldet ejes af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke. Gården består af

a. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
b. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
c. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
d. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
Samlet vurdering: 860 rigsdaler sølv.
Gården bliver i juli kvartal 1830 solgt til Brix [provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]]?]

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1834 fremgår det, at den 53 årige provst og sognepræst Jens Christian Brix bor sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1840 fremgår det: at den 60 årige consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]] Jens Christian Brix bor sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1845 fremgår det: at den 64 årige præst J. C. Brix, født i Kærby, Randers amt bor sammen med sin [2.] kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.

I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer. I 1870 står værtshusholder Dragsted som ejer af det gamle [2.] husnummer 182A, det nye [3.] husnummer 27 og [2.] matrikelnummer 978 [nu 974A].

=== Risiko for nedrivning ===

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

=== Handel med ejendommen ===

* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.

* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.

* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.

* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen ==
(''Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.'') 
1887-: [[Restaurant Paradiis]]. 
1894-: [[Skræderi v. A. J. Schnell]] (i gården). 
1896-: [[Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle]]. 
1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. 
1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. 
1920-: [[Frk. Tandrups Pensionat]]. 
1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. 
1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. 
1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen]]. 
1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen]]. 
1941-: [[Aarhus Byggecentral]]. 
1974-: [[Øko-varm Aps]]. 
1975-: [[Stjerne Rejser]]. 
1982-: [[Dansk Video Syndikat]]. 
1987-: [[Alex Poulsen Holding A/S]]. 

== Litteratur og kilder ==

* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
* Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
* Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
* Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
* Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
* Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
* Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
* Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
* Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
* Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)
* Løbenummer, 2. husnummer [1827] samt 2. matrikelnummer [1863] i Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller (grundtaksten) 1683-1693, C.J.T. Thomsen 1933-1940 [Årbøger for Slægtshistorisk Forening for Aarhus Stift, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Realregister 1796-1829 Aarhus Købstad, oprettet 1827? [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Panterealregister ca. 1800-1850 oprettet 1827? Ajourført med 2. matrikelnummer fra 1863 [Rigsarkivet, hjemmesiden og protokol]
* Forsikring- og taksationsnummer i brandtaksationerne fra 1761 til og med 1867 samt brandforsikringerne fra 1801 til og med 1867. Indeholder tillige i perioden 1801 til og med 1837 1. matrikelnummer samt tillige i perioden 1827-1867 2. husnummer. [Rigsarkivet 1761-1837, hjemmesiden, 1837-1867 Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1. husnummer 1787 i folketællingen 1801. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden

Studsgade 27

2019-05-01T15:46:24Z

Torben Aastrup: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27. Foto: Poul Pedersen, 1974.]]
<mapframe text="Studsgade 27" width=350 height=200 zoom=18 latitude=56.160006 longitude=10.211014>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211014, 56.160006] },
"properties": {
"title": "Studsgade 27",
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

=== Om den nuværende bygning ===

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

== Historisk gennemgang ==

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. Af løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683 fremgår, at [[Maren Clemensdatter]] ejede 7 boder [til udlejning] med forliggende have. Hun var født ca. 1614 som datter af borgmester [[Clemen Jensen Smagbier]] og [[Anna Olufsdatter]] og blev gift med borgmester [[Anders Lydichsen]], født ca. 1597, men parrret forblev barnløse. De ejede en del ejendomme i byen. Umiddelbart inden hans død oprettede parret testamente den 2. maj 1664. Hun døde den 9. november 1690, hvorefter de 4 boder efter testamentet overgik til [lejefri] enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes.

Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus og udhuse, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Af brandtaksationsnummer 120 i 1761 fremgår, at gården i Studsgade var ejet og beboet af generalauditør Schmidt er opført i bindingsværk og består af 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk [mur] ud til gaden. I alt vurderet til 2.000 rigsdaler.
Schmidt sælger efterfølgende den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]]. Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.

Af løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787 fremgår det, at den 57 årige forhenværende apoteker Frid. Holmsted Høst her i byen bor sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.

I Aarhuus Stiftstidende den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
”I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827 i Aarhus] i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede [lofter] og betrukne [vægge] Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst”

Af husnummer 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827] i Studsgade i folketællingen 1801 fremgår det, at den 70 årige forhen apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin [2.] kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5.

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]])], 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 [[Studsgade 27]] (og 25?)] indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 det gamle Gardius? kaldet ejes af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke. Gården består af
a. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
b. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
c. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
d. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
Samlet vurdering: 860 rigsdaler sølv.
Gården bliver i juli kvartal 1830 solgt til Brix [provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]]?]

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1834 fremgår det, at den 53 årige provst og sognepræst Jens Christian Brix bor sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1845 fremgår det: at den 64 årige præst J. C. Brix, født i Kærby, Randers amt bor sammen med sin [2.] kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.

I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer. I 1870 står værtshusholder Dragsted som ejer af det gamle [2.] husnummer 182A, det nye [3.] husnummer 27 og [2.] matrikelnummer 978 [nu 974A].

=== Risiko for nedrivning ===

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

=== Handel med ejendommen ===

* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.

* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.

* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.

* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen ==
(''Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.'') 
1887-: [[Restaurant Paradiis]]. 
1894-: [[Skræderi v. A. J. Schnell]] (i gården). 
1896-: [[Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle]]. 
1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. 
1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. 
1920-: [[Frk. Tandrups Pensionat]]. 
1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. 
1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. 
1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen]]. 
1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen]]. 
1941-: [[Aarhus Byggecentral]]. 
1974-: [[Øko-varm Aps]]. 
1975-: [[Stjerne Rejser]]. 
1982-: [[Dansk Video Syndikat]]. 
1987-: [[Alex Poulsen Holding A/S]]. 

== Litteratur og kilder ==

* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
* Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
* Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
* Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
* Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
* Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
* Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
* Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
* Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
* Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)
* Løbenummer, 2. husnummer [1827] samt 2. matrikelnummer [1863] i Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller (grundtaksten) 1683-1693, C.J.T. Thomsen 1933-1940 [Årbøger for Slægtshistorisk Forening for Aarhus Stift, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Realregister 1796-1829 Aarhus Købstad, oprettet 1827? [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Panterealregister ca. 1800-1850 oprettet 1827? Ajourført med 2. matrikelnummer fra 1863 [Rigsarkivet, hjemmesiden og protokol]
* Forsikring- og taksationsnummer i brandtaksationerne fra 1761 til og med 1867 samt brandforsikringerne fra 1801 til og med 1867. Indeholder tillige i perioden 1801 til og med 1837 1. matrikelnummer samt tillige i perioden 1827-1867 2. husnummer. [Rigsarkivet 1761-1837, hjemmesiden, 1837-1867 Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1. husnummer 1787 i folketællingen 1801. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017, hjemmesiden

Studsgade 27

2019-05-01T15:45:04Z

Torben Aastrup: /* Historisk gennemgang */

[[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27. Foto: Poul Pedersen, 1974.]]
<mapframe text="Studsgade 27" width=350 height=200 zoom=18 latitude=56.160006 longitude=10.211014>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211014, 56.160006] },
"properties": {
"title": "Studsgade 27",
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

=== Om den nuværende bygning ===

Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

== Historisk gennemgang ==

I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. Af løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683 fremgår, at [[Maren Clemensdatter]] ejede 7 boder [til udlejning] med forliggende have. Hun var født ca. 1614 som datter af borgmester [[Clemen Jensen Smagbier]] og [[Anna Olufsdatter]] og blev gift med borgmester [[Anders Lydichsen]], født ca. 1597, men parrret forblev barnløse. De ejede en del ejendomme i byen. Umiddelbart inden hans død oprettede parret testamente den 2. maj 1664. Hun døde den 9. november 1690, hvorefter de 4 boder efter testamentet overgik til [lejefri] enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes.

Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus og udhuse, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Af brandtaksationsnummer 120 i 1761 fremgår, at gården i Studsgade var ejet og beboet af generalauditør Schmidt er opført i bindingsværk og består af 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk [mur] ud til gaden. I alt vurderet til 2.000 rigsdaler.
Schmidt sælger efterfølgende den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]]. Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.

Af løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787 fremgår det, at den 57 årige forhenværende apoteker Frid. Holmsted Høst her i byen bor sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.

I Aarhuus Stiftstidende den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
”I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827 i Aarhus] i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede [lofter] og betrukne [vægge] Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst”

Af husnummer 154 [1. husnummer fra ca. 1789 til 1827] i Studsgade i folketællingen 1801 fremgår det, at den 70 årige forhen apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin [2.] kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5.

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]])], 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 [[Studsgade 27]] (og 25?)] indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 det gamle Gardius? kaldet ejes af [[Jørgen Mørch Secher]]s enke. Gården består af
a. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
b. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
c. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
d. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
Samlet vurdering: 860 rigsdaler sølv.
Gården bliver i juli kvartal 1830 solgt til Brix [provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]]?]

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1834 fremgår det, at den 53 årige provst og sognepræst Jens Christian Brix bor sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.

Af nr. 182 [2. husnummer] i Studsgade i folketællingen 1845 fremgår det: at den 64 årige præst J. C. Brix, født i Kærby, Randers amt bor sammen med sin [2.] kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.

I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer. I 1870 står værtshusholder Dragsted som ejer af det gamle [2.] husnummer 182A, det nye [3.] husnummer 27 og [2.] matrikelnummer 978 [nu 974A].

=== Risiko for nedrivning ===

Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

=== Handel med ejendommen ===

* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.

* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.

* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.

* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.

* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.

* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen ==
(''Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.'') 
1887-: [[Restaurant Paradiis]]. 
1894-: [[Skræderi v. A. J. Schnell]] (i gården). 
1896-: [[Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle]]. 
1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. 
1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. 
1920-: [[Frk. Tandrups Pensionat]]. 
1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. 
1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. 
1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen]]. 
1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen]]. 
1941-: [[Aarhus Byggecentral]]. 
1974-: [[Øko-varm Aps]]. 
1975-: [[Stjerne Rejser]]. 
1982-: [[Dansk Video Syndikat]]. 
1987-: [[Alex Poulsen Holding A/S]]. 

== Litteratur og kilder ==

* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
* Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
* Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
* Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
* Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
* Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
* Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
* Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
* Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
* Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)

Søndre Kirkegård

2018-08-23T14:34:23Z

Torben Aastrup:

'''Søndre Kirkegård''', '''Assistents- eller almen Kirkegård''' eller '''Den Gamle Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige uden for [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til [[Park Allé]], [[Aarhus Rådhus|byens nye rådhus]] og [[Rådhusparken]].

[[Fil:Søndre Kirkegård, Thomas Pedersen, 1925.jpg|350px|thumb|right|Søndre Kirkegård fotograferet i 1925. Til venstre i billedet ses [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] fra 1837, der i dag er udstillet i [[Den Gamle By]], som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]].]]

===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård===
3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''

Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.

I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges.

Den første Assistens Kirkegård blev indviet 1. september 1813, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af købmand [[Jens Nors]], men det viste sig hurtigt, at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt, og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område for at undgå, at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.

[[Fil:Indgang til Søndre kirkegård 1938, Aage Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|left|Søndrekirkegårds indgangparti på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Sønder Allé]] nedbrydes i 1938.]]

===Kirkegård på Bispetoften===
Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet, faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde, og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.

Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817, og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 blev[[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]].

===Uvorne børn og blomstertyveri===
Kirkegården var en idyllisk oase med monumentale gravsten, lindealléer og små stier. Til tider blev gravfreden dog forstyrret, hvilket utallige misfornøjede annoncer i Stiftstidende vidner om. Der var klager over alt fra løse hunde og deres urenheder til uvorne børn.

Klagerne førte til, at hunde blev forment adgang på kirkegården, og i 1867 kunne man i avisen læse at: ''”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”''

Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet, og et indlæg fra 1877 vurderer, ''”…at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.”'' Igen i 1894 kunne man læse: ''”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.''

===Udvidelser og kapel===
[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg|350px|thumb|right|Tømrermester [[Steinbrenner]]s kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af [[Aarhus Rådhus|rådhuset]].]]

Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet, og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864, da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet.

Samtidigt med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester [[Steinbrenner]] opføre et kapel på den nye del af kirkegården. 21. november 1861 indviede [[stiftsprovst Boesen]] kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på rådhuset 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af [[Spare- og Laanekassen]] på [[Store Torv]].

===Kommunens ejendom===
1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården fortsat skulle være i brug de næste 42 år. Altså til 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen, og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 21. november 1926, da 77-årige Johanne Nielsine Petersen (født Christiansen) - enke efter slagtermester [[Johan Petersen]] - blev begravet fra [[Skt. Pauls Kirke]]. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.

En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af [[Sønder Allé]] (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde, at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.

Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.

Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til 1. januar 1947, før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem. I slutningen af 1930'erne var det stadig hensigten at bevare en del af Søndre Kirkegård.

I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadigt finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogle af dem blevet taget ned igen.

====Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken====
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|300px|thumb|right|Grav- og mindestenene i Rådhusparken, som de står i dag.]]

Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadigt bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.

* 1. Biskop [[Peter Hans Mønster]] (12.07.1773-31.07.1830)
* 2. Bogbindersvend [[Adolph Theodor Svendsen]] (23.05.1840-16.05.1864)
* 3. Familiegravsted for købmand og justitsråd [[Harboe Meulengracht]] (1767-1853)
* 4. Familiegravsted for købmand [[Rasmus Nielsen Malling]] (1767-1826)
* 5. [[Anne Kirstine Mørch]] (1788-26.04.1833)
* 6. Købmand [[Johan Frederik Kuur (1797-1857)]]
* 7. Oliemøller og justitsråd [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]] (1794-1870) og hustru [[Pouline Bang]] (1802-1875)
* 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] (14.10.1777-15.09.1831)
* 9. Birkedommer og hospitalsforstander [[Christen Rasmussen]] (1787-1862) og hustru [[Erasmine Bothilde Winther]] (1809-1877). Datter [[Emilie Rasmussen]] (1833-1906)
* 10. Proprietær [[Otto August la Cour]] (12.02.1796-08.08.1860) og hustru [[Ane Cathrine la Cour]] f. Strandbygaard (21.10.1796-16.03.1879)
* 11. [[Kochs Familiegravsted]]
* 12. Generalmajor [[Frederik Gotthold v. Müller]] (17.06.1795-09.01.1882) og hustru [[Maria v. Gæhler]] (10.05.1793-16.11.1861)
* 13. Familiegravsted for kæmner og rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)]]
* 14. Kancelliråd [[Otto Henrik Nors]] (1821-1875) og hustru [[Marie Frandsine Nors]] f. Møller (1827-1887)
* 15. Købmand [[Christian Skovby]] (27.08.1806-24.02.1876)og hustru [[Anna Emilie schouby]] f. Køpke (1806-1862). Bankdirektør (Privatbanken) [[Harald Skovby]] (1832-1896). [[Hans Christian Axel Skovby]] (1877-1879)
* 16. Kancelliråd og prokurator [[Hans Gundorph Jensen (1807-1871)]] og hustru [[Ane kirstine Jensen]] f. Møller (1812-1890). Student [[Theodor Emanuel Jensen]] (1840-1862).
* 17. Familiegravsted for købmand [[Peder Larsen Schmidt]] (1758-1823) og bl.a. datteren [[Ane Schmidt]], den første begravede på kirkegården.
* 18. Kvindesagsforkæmper [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872)
* 19. Generalløjtnant og kammerherre [[Johan Johnsen Honnens]] (1797-1876) og hustru [[Juliane Marie v. Honnens]] f. v. Arensdorff]] (1798-1859)
* 20. Købmand [[Christian Albert Bünger]] (????-1884) og hustru [[Jacobine Bünger]] f. Schmidt (1811-1885)
* 21. Premierløjtnant [[Frederik Wilhelm Meulengracht]] (28.04.1830-03.02.1864)
* 22. Garver [[Carl Vilhelm Theodor Flach]] (1830-1897) og hustru [[Marie Flach]] (1839-1878)
* 23. Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] (1815-1870) og hustru [[Maren Wissing Lottrup]] f. Bech (1801-1872)
* 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] (1771-1845) og hustru [[Marie Benedicte Rosenstand Goiske]] (1775-1820)
[[Fil:Søndre Kirkegård, 1954.jpg|300px|thumb|right|De bevarede gravsten i [[Rådhusparken]] er flere gange blevet udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor syv gravsten blev væltet. I baggrunden ses [[Brobjergskolen]].]]
* 25. Overkrigskommisær og redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (19.09.1788-10.10.1868) og hustru [[Helene Ambrosia Elmquist]] (29.12.1790-23.05.1862)
* 26. Købmand [[Lars Ammitsbøll Marcussen]] (1819-1878) og hustru [[Frederikke Christiane Marie Marcussen]] f. Hee (1826-1892)
* 27. Familiegravsted for garver [[Christian Frederik Wissing (1809-1870)]] og hustru [[Laurine A.C.K. Wissing]] f. Nielsen (07.05.1809-07.09.1846) Walborg Jørgine Christiane Wissing f. Wichmann (1823-1863).
* 28. Overlærer [[Harald Regner Nielsen]] (26.09.1825-15.11.1899)
* 29. Byfoged [[Jørgen Nielsen]] (1789-08.12.1853)
* 30. Organist og kantor [[Johannes Kabell]] (02.12.1783-12.09.1855)
* 31. Købmand og eligeret borger [[Peder Funder]] (ca. 1772-02.02.1829)
* 32. Skibskaptajn [[John Gaarn]] (22.07.1786-30.11.1856)
* 33. Familiegravsted for familien til [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].
* 34. Bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]] (25.03.1827-26.05.1888) og hustru [[Christiane Seidelin]] f. Rosenstand (16.06.1838-26.02.1908)

Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade.

Sten nr. 8, 17, 31 over henholdsvis dyremaler Christian David Gebauer, købmand Peder Larsen Schmidts familiegravsted og købmand Peder Funder findes i dag i Den Gamle By.

Af ''ikke'' bevarede gravsteder fra Søndre Kirkegård er blandt andet biskop [[Gerhard Peter Brammer]]s familiegravsted.

====Mindessten for faldne soldater====

Endvidere findes der i rådhusparken en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget:
[[Monument for faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864]].

Stenen blev opsat 18. juli 1909 af [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]].

=====Faldet i 1864=====
* Preusisk menig Poul Wicher af 3. garde regiment d. 18.05.1864
* Preusisk gefreider August Pech af 4. garde regiment d. 20.05.1864
* Preusisk menig Hermand Gotlieb Wetzel af 4. garde regiment r. d. 25.05.1864
* Preusisk grenader Wilhelm Deutschbein d. 26.05.1864
* Preusisk grenader Carl Schultz af 4. garde regiment d. 29.05.1864
* Preusisk grenader Frederik Buchardt (Bachert) d. 01.06.1864
* Preusisk underofficer Henning (Hennii) d. 01.06.1864
* Preusisk kannoner Theodor Klostermann af Westphalske artilleri d. 11.06.1864
* Preusisk underofficer Gustav Bergmeirr (Büngmeier eller Ringmeiger) af 1. Posenske infanteri regiment d. 19.06.1864
* Preusisk gefreider Eduvar Jenritz af 11. Posenske infanteri regiment 27.06.1864
* Preusisk grenader August Grelle af 4. garde regiment 01.07.1864
* Preusisk grenader Bøchinchen (Bøchmen) 07.07.1864
* Preusisk grenader Baunvitz af 4. garde regiment 10.07.1864
* Preusisk grenader Müth 16.07.1864
* Preusisk musikanter Joseph Mauebak (Mauratz] af 1. Posenske infanteri regiment 25.07.1864
* Preusisk grenader Gjemsjøgen 08.08.1864
* Preusisk füsilieer Weneer (Wentür) af 1. Posenske infanteri regiment 22.08.1864
* Preusisk soldat Ignats Danæck (Danesch) af 10. regiment 22.09.1964
* Preusisk sergent Mellenthin 12.10.1864
* Preusisk soldat August Kirch 18.11.1864
* Preusisk sygevogter Jacob Fischer 29.11.1864
* Preusisk soldat (tambor Buchwalt) 05.12.1864
* Tre unavngivne preusiske soldater

* Soldat Niels Olesen af 1. regiment 13.05.1864
* Premierløjtnant [[Frederik W. Meulengracht]] 15.02.1864
* Menig [[Adolph Theodor Svendsen]] af 20. regiment 24.05.1864

=====Faldet i 1849=====
* Underkorporal Lund begravet 07.02.1849
* Trompeter Petersen begravet 07.04.1849
* Dragon N.M. Erritsøe begravet 10.04.1849
* Løjtnant V. Lassen begravet 11.08.1849
* Soldat Lars Christiansen begravet 28.08.1849
* Soldat Søren Sørensen begravet 03.10.1849
* Soldat Poul Nielsen Hjerrild begravet 16.10.1849
* Oberstløjtnant V. Petersen begravet 30.11.1849
* Soldat Joh. Chr. Lorentzen Dahl begravet 23.05.1850
* Dragon N.N. Gammelstrup begravet 04.09.1850
* Ritmester Johannes V. Holler begravet 12.12.1850

====Gravsten i Den Gamle By====
[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg|250px|thumb|right|[[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]]s gravsten fra Søndre Kirkegård ligger i dag i [[Den Gamle By]]s magasiner.]]

Af de oprindeligt 35 opstillede gravsten i Rådhusparken er flere med tiden blevet nedtaget og lagt i Den Gamle Bys magasiner.

Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.

* Gravsten for biskop [[Andreas Birch]] (1759-1829) og hustru [[Charlotte Marie Birch]] (1780-04.07.1839)
* Gravsten for kancelliråd og branddirektør [[Mathias Gerhard Georg Kray]] (02.05.1766-01.07.1831) og hustru [[Johanne Caroline Marie Bondy]] (14.04.1872-22.05.1836)
* Fru justitsrådinde [[D.O. Lang]] født Rosenørn (02.08.1777-30.01.1840)
* Vinhandler [[Frantz Fulling]] (26.08.1781-07.03.1840) og hustru [[Cecilie Elisabeth Müller]] (1784-17.04.1847)
* Enke efter købmand [[Jens Moss]] og skipper [[Willum Thomsen]] [[Maren Thomsen]] - født Svejstrup (16.02.1777-21.02.1840)
* [[Christen Bagge Frausing]] (29.07.1782-10.03.1840) og [[Ulrikke Sophie Frausing]] ( 25.08.1782-22.03.1856)
* Enkemadamme [[Johanne Kielsen]] - født Svejstrup (ca. 1777-26.02.1841)
* Oberstløjtnant [[Carl Frederik Wilhelm v. Lewerkhusen]] (02.10.1747-21.02.1841) og hustru [[Mette Pouline]] - født Boserup (25.09.1768-14.06.1843)
* [[Inger Tommerup]] født Overgaard (04.05.1808-23.07.1842)
* Pastor og kapellan [[Michael Frederik Jahnsen]] (03.07.1760-07.04.1845) og hustru [[Else Chatrine Jahnsen]] (07.04.1759-03.08.1832)
* Stiftsprovst [[Mogens Lindhardt]] (25.09.1769-13.08.1845) og hustru [[Dorthea Sophie Sommer]] (26.10.1774-02.01.1832)
* Apoteker [[Jacob Jonas Køster]] (12.01.177?-09.09.1846)
* Købmand [[Jens Simmelkier]] (24.11.1783-07.11.1848)
* Sadelmager [[Anna Baes]] - født Bertzig (08.12.1788-30.05.1850)
* Kancelliråd og Rådmand [[Jacob Villads Engelsted]] (02.08.1786-19.02.1854)
* Kaptajn og Købmand [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galten Bech]] (1795-1863)
* Købmand [[Jens Peter Hammeshøj]] (????-1868)
* Fabriksejer [[Christen Christensen]] (????-1872)
* Byskriver og Kancelliråd [[Niels Nellemann]] (????-1867)

===Flytning af gravsteder===
I forbindelse med Søndre Kirkegårds nedlæggelse i 1926 blev enkelte gravsteder omlagt til [[Nordre Kirkegård]], [[Vestre Kirkegård]] og [[Dahls familiegravsted]] ved [[Moesgaard]]. Sten og støbejernsarrangement for [[Søren Frich]] blev flyttet til kirkegården ved [[Åbyhøj Kirke]] sammen med de jordiske rester af ham, hans to koner og en afdød, mindreårig søn. Støbejernsrækværket var produceret af [[Frichs fabrikken]], der også betalte for gravflytningen.

====Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård====

[[Fil:Hans Broge ca 1890.jpg|250px|thumb|right|Købmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]s gravsted er i dag overflyttet fra Søndre Kirkegård til [[Nordre Kirkegård]].]]

* Købmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] (1822-1908)
* Værkmester [[Niels Hammer Hansen]] (????-1910)
* Købmand og vicebrandinspektør [[Anton Herskind]] (????-1915)
* Sten- og billedhugger [[Julius Herskind]] (????-1884)
* Købmand [[Carl Christian Langballe (1805-1885)|Carl Christian Langballe]] (1805-1885)
* Købmand [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]] (1843-1910)
* Bagermester [[Hans Petersen]] (????-1911)
* Bagermester [[Johan Frederik Petersen]] (????-1867)
* [[Carl Edvard Weis]] (????-1855)
* Distriktskirurg [[Ernst Peter Weis]] (1776-1845)
* [[Johannes Andreas Weis]] (????-1865)
* Husbestyrerinde [[Maren Pernille Witt]] (????-1890)

====Gravsteder overflyttet til Vestre Kirkegård====

* Skræddermester [[Niels Christensen 1847-1911|Niels Christensen]] (1847-1911)
* Købmand [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)|Hans Madselius Ellermann]] (1824-1893)
* [[Christiane Kjærtinge]] (1839-1864)
* Læge [[Ingvar Andreas Kjærtinge]] (1863-1921)
* [[Marie Davida Kjærtinge]] (1861-1863)
* Pakhusformand [[Søren Rasmussen Mørk]] (????-1872)

====Gravsteder overflyttet til Dahls familiegravsted ved Moesgård====
* Landinspektør [[Johannes Dahl]] (07.08.1775-29.08.18.1815)
* Købmand [[Therchild Fogh]] (01.11.1748-19.04.1816)
* [[Johanne Kierstine Elisabeth Dahl]] (datter af Johannes Dahl) (10.03.1813-02.07.1822)
* Mølleejer [[Frederik Christian Dahl]] (13.07.1741-17.07.1822)
* [[Christian Thansen Guldager]] (30.06.1789-16.05.1834)
* [[Caroline Margrethe Wagtmann]] (04.07.1810-28.09.1839) - (forlovet med [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkild Christian Dahl]])
* Oberstløjtnant [[Frederik Christian Sigismund v. Suckow]] (11.06.1766-28.12.1843)
* [[Ane Kirstine Suckow]] – født Fogh (enke efter oberst Suckow) (11.05.1776-19.03.1851)
* [[Engelke Thomasine Wagtmann]] – født Jürgensen (enke efter major wagtmann), [[Frederiksgade]] (16.04.1784-13.09.1852)
* Enkefru [[Kjerstine Fogh|Kierstine Guldager]] - født Fogh (21.04.1780-04.07.1855)
* [[Julius Joachim Dahl]] (17.07.1814-21.05.1837)
* Frøken [[Dorthea Caroline v. Suckow]] (datter af oberst Suckow) (03.12.1809-07.12.1858) – død i Horsens af lungesot
* [[Gjertrud Marie Hertz]] (????-1865)
* [[Justitsråd C.P. Hertz]] (????-1875)

===Kort over Søndre Kirkegård i 1909===
I Begravelsesvæsenets arkivalier ligger et kort over kirkegården, som den så ud i 1909, og hvor den havde sin maksimale udstrækning. Den stiplede streg nederst på kortet viser et cirkaforløb af den nuværende Park Allè.

[[Fil:1909-09-23_Soendre_Kirkegaard 01.jpg|600px|thumb|center|Søndre Kirkegård 1909]]

==Kilder==
* Danmarks Kirker XVI, bind 3 (1976) Side: 1318 - 1328
* Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-soendre-kirkegaard/ Om Søndre Kirkegård i Danmarks Kirker]
* [http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=S%C3%B8ndre+Kirkeg%C3%A5rd&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=13521365&ngnid=&heid=13567589&henid=13567589&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= Aarhus Kommune, Begravelsesvæsenets arkiv, Erhvervsarkivet - bestil arkivalier]
* [[Århus Stiftstidende]] gennem [[Sejrs Sedler]] - 26.09.1817, 27.03.1818, 03.11.1818, 14.11.1818, 13.07.1819, 30.04.1824, 23.04.1830, 17.07.1832, 17.05.1839, 29.08.1851, 20.08.1855, 12.10.1855, 28.06.1856, 28.06.1856, 11.05.1858, 13.07.1859, 12.04.1862, 19.04.1862, 14.01.1864, 15.06.1866, 26.07.1867, 27.04.1872, 11.09.1875, 20.07.1877, 11.06.1881, 27.11.1892, 25.03.1894, 21.08.1895, 11.12.1896, 12.04.1906, 26.05.1908, 10.03.1911, 23.01.1927, 13.09,1931
* Aarhus Vejviser 1869, #23

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Parker & anlæg]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.153095|10.201163}}

Den almindelige Kirkegård

2018-08-23T14:30:06Z

Torben Aastrup:

I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstationen| Rutebilstation]] mod [[Badeanstalten Spanien| Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse. Oprindelig blev den benævnt Almen Kirkegård men siden hen også den almindelige kirkegård.

Almen: fælles for, gældende for alle personer eller tilfælde. I dag ville vi sige en offentlig kirkegård i modsætning til de mange sognekirkegårde, som i princippet er private som en del af sognekirkens myndighed. 38)

I det efterfølgende omtaler vi den som '''Almen Kirkegård'''.

==Tiden op til 1805==

Efter at det var først var blevet udelukket at få begravet ligene omkring byens kirker og i 1805 forbudt at begrave lig i inde i kirkerne, benyttede man i en tid Skt. Olufs Kirkegård indtil den var overfyldt, hvorefter man anlagde en begravelsesplads: Almen Kirkegård på en toft uden for Mindeport. 35)

==Kongens ordre i 1805==

Den 22. februar 1805 forbyder kongen, at landets borgere fremover kunne blive begravet inde i kirkerne, som det hidtil havde været gængs især for den velhavende del af landets borgere og kirkens folk. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, hygiejne og sundhed, lugten var slem under nedbrydningen af liget men også en stigende pladsmangel. I Aarhus betød det, at begravelserne i Domkirken og Vor Frue Kirke måtte bringes til ophør.

Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

==Aarhus Bys Alemn Kirkegård==

I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Almen Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)

==Almen Kirkegård==

''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -

''Efter at have begravet adskillige lig på denne kirkegård opdagedes, at der næsten over alt var vand end også efter en dybde af 1 ½ alen [0,94 m]. -''

''Pladsen blev gennemgraven ved vandgrøften 1814 med uden at få nogen nytte til følge, derpå blev af en gammel mand navnlig Johannes Wendelboe, der havde været forpagter på landet og som man antog havde mangen erfaring foreslået at lade 2 dybe hovedgrøfter grave omkring kirkegården, hvilket arbejde og så blev udført udi august 1816 og kostede kirkegården 783 m 40 s [783 mark og 40 skilling] – men aldeles uden at få nogen nyttig indflydelse på vandafladningen [vandafledningen] i nogen henseende. -''

''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -''

''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[Brobjerg Port]] [[Frederiksgade]]/[[Frederiks Allé]].''

''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''

''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester hr. cancelliråd Schumacher, som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -” ... 81)''

Her fortsætter man med beskrivelsen af indvielsen af denne toft uden for byens [[Brobjerg Port]]: [[Søndre Kirkegård]] onsdagen den 2. novbr. 1818 som almidelig kirkegård, se denne

==Jens Moss og hans toft uden for Mindeport==

Købmand Jens Moss efterlyser den 16. august 1806 vidner til et tyveri af kartofler fra hans toft uden for Mindeport:

''”Da jeg har erfaret at nogle af mine Kartofler udi min Toft uden Mindeporten er bortstiaalen, og jeg intet heller ønskede end at kunne opdage hvem disse nedrige maate være, saa udloves, til den som derom ville meddele mig Underretning en Douceur af 2 Rdr. J. Moss.”'' 7)16. august 1806

På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56)

De ovennævnte kilder peger på, at Almen Kirkegård udgør matr. nr. 15 tidligere ejet af købmand Jens Moss.

==Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)==

[[Fil:1816-1860_RN9001_Aarhus Bygrunde_matr._nr._5.jpg|300px|thumb|center|Tofterne sønden for Aarhus]]

==Kilder:==

14) Den Store Danske Encyklopædi

35) Aarhus Vejviser, 1869#23

38) Ordbog over det danske sprog www.ordnet.dk

56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000

81) Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard [[Søndre Kirkegård]]

==Artikler:==

* Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård:[http://www.aastrup.de]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Johann Frederich Stellfeld

2018-08-10T15:29:40Z

Torben Aastrup:

'''Johann Frederich Stellfeld''' <ref>Kilder skriver hans navn forskelligt. Han skriver sig selv i Folketælling 1870 som ''Johann Frederich Stellfeld''. I kirkebog ved død skrives ''Johan Frederik Stellfeld''</ref>, født 12. marts 1806 i Glückstadt, Holsten - Død 11. januar 1879 i Aarhus <ref>Kirkebog Aarhus Domsogn</ref>. Cikoriefabrikant i Aarhus.

Stellfeld var født i Glückstad i Holsten. I 1824 flyttede faderen, [[Jakob Frederik Stellfeld]], familien til Aarhus, hvor de sammen oprettede en cikoriefabrik. Cikorie er en plante, hvis rødder kan bruges til at lave et produkt, man bruger som erstatningskaffe. Firmaet betalte folk for at dyrke cikorieplanter, hvis rødder blev afleveret til firmaet til videre bearbejdning. Stellfeld var medinteressent i fabrikken. I 1837 fik han bevilling til cikoriefabrikationen og fik borgerskab i 1839. Stellfeld overtog firmaet.

I 1837 solgte Stellfeld fabrikken og den tilhørende gård på offentlig auktion. Komplekset lå ved [[Mindebroen]]. Kilderne tyder dog ikke på at han fik fabrikken solgt, da han også efter auktionen omtales som cikoriefabrikant.

Ved folketællingen pr. 1. februar 1840 bor købmand og cikoriefabrikant Johan Fr. Stellfeld i Mindegade 323 [Mindegade 2, matr. nr. 120, Fiskergade 95, ved Mindebroen], men pr. 1. februar 1845 er købmand Johan Frederik Stellfeld med familien flyttet til Dynkarken 368 [Spanien nr. 1, matr. nr. 52]. I juli kvartal 1848 sælger købmand [[Andreas Malling]] den tidligere [[Tobaksspindergård]] i Dynkarken 368/369 [Spanien nr. 1, matr. nr. 52] til købmand J.G. Stelfeld.

Han har dog også drevet købmandsforretning ved siden af cikoriefabrikken. I 1857 blev firmaet overtaget af en bestyrelse ledet af [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. I årene herefter handlede Stellfeldt blandt andet med ejendomme. Det drejede sig om ejendomme på [[Skolegade]], [[Fredensgade]] og [[Frederiksgade]].

Stellfeldt sad i [[Aarhus Overformynderi]] fra 1854 til 1860.

Stellfeldt var med til at stifte [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1834.

=== Privatliv ===
Stellfeld boede i [[Mindegade]]. Han blev gift med [[Thomasine Nikoline Bidsted]] i 1843. Thomasine døde i 1846 af brystsyge, 22 år gammel. Kort efter døde parrets 11 måneder gamle datter, Mathilde, også.

Ved Stellfelds død i 1879 blev følgende annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]]:

::''”At Particulier J. F. Stellfeld idag ved Døden er afgaaet i en Alder af 73 Aar, meddeles herved sørgeligst hans Paarørende og Bekjendte. Aarhuus, d. 11. Januar 1879 Hans Efterladte 15. Januar: Efter hvad vi erfare har afd. Stellfeld af sin Formue testamenteret 1/20 til Velgjørenhedsselskabet og 1/20 til "Aarhuus Kjøbmænds Hjælpekasse" 24. Januar: Prokurator Winge er executor testam.”''

::''”Idag afg. ved Døden. Den Afd., hvis Fader havde anlagt den første Cichoriefabrik her i Byen, fortsatte indtil for en Snes Aar siden denne og tjente sig en Formue derved. Efter at have solgt Fabriken beskjæftigede han sig deels med Skibsrhederi, deels med Discounterrings- og Endosseringsforretning, og skjønt denne Art Forretning ikke i Alm. sees paa med milde Øjne, troe vi, at det alm. Omdømme er, at han var en human og ikke stræng Charakteer selv under Forhold, hvor han leed betydelige Skuffelser.”''

== Henvisninger ==
* Torben Ejlersen: ”Vinhandler Poul Frederik Bølck,” artikel udgivet i Erhvervshistorisk årbog i 1997, bind 47. Side 64-94.
* http://www.sejrssedler.dk/search_listing?cursor=E-ABAOsB8gEJc3RhcnREYXRl-gELCICA8LWwhL76_wHsAYICKGoJc35vcGVuYXdzchsLEgxTZWFyY2hSZWNvcmQiCTAwMDA5MjkxMQwU&local_tag=J.+F.+Stellfeld&
* http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=362406&sort=f
* Brandforsikring nr. 364 Dynkarken østre side, matr. nr. 337, hus nr. 368/369, 1847-1857

==Noter==
<references/>
{{#coordinates:56.176465|10.226941}}



[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Johann Frederich Stellfeld

2018-08-10T13:47:42Z

Torben Aastrup:

'''Johann Frederich Stellfeld''' <ref>Kilder skriver hans navn forskelligt. Han skriver sig selv i Folketælling 1870 som ''Johann Frederich Stellfeld''. I kirkebog ved død skrives ''Johan Frederik Stellfeld''</ref>, født 12. marts 1806 i Glückstadt, Holsten - Død 11. januar 1879 i Aarhus <ref>Kirkebog Aarhus Domsogn</ref>. Cikoriefabrikant i Aarhus.

Stellfeld var født i Glückstad i Holsten. I 1824 flyttede faderen, [[Jakob Frederik Stellfeldt]], familien til Aarhus, hvor de sammen oprettede en cikoriefabrik. Cikorie er en plante, hvis rødder kan bruges til at lave et produkt, man bruger som erstatningskaffe. Firmaet betalte folk for at dyrke cikorieplanter, hvis rødder blev afleveret til firmaet til videre bearbejdning. Stellfeld var medinteressent i fabrikken. I 1837 fik han bevilling til cikoriefabrikationen og fik borgerskab i 1839. Stellfeld overtog firmaet.

I 1837 solgte Stellfeld fabrikken og den tilhørende gård på offentlig auktion. Komplekset lå ved [[Mindebroen]]. Kilderne tyder dog ikke på at han fik fabrikken solgt, da han også efter auktionen omtales som cikoriefabrikant.

Ved folketællingen pr. 1. februar 1840 bor købmand og cikoriefabrikant Johan Fr. Stellfeld i Mindegade 323 [Mindegade 2, matr. nr. 120, Fiskergade 95], men pr. 1. februar 1845 er købmand Johan Frederik Stellfeld med familien flyttet til Dynkarken 368 [Spanien nr. 1, matr. nr. 52]. I juli kvartal 1848 sælger købmand [[Andreas Malling]] den tidligere [[Tobaksspindergård]] i Dynkarken 368/369 [Spanien nr. 1, matr. nr. 52] til købmand J.G. Stelfeld.

Han har dog også drevet købmandsforretning ved siden af cikoriefabrikken. I 1857 blev firmaet overtaget af en bestyrelse ledet af [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. I årene herefter handlede Stellfeldt blandt andet med ejendomme. Det drejede sig om ejendomme på [[Skolegade]], [[Fredensgade]] og [[Frederiksgade]].

Stellfeldt sad i [[Aarhus Overformynderi]] fra 1854 til 1860.

Stellfeldt var med til at stifte [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1834.

=== Privatliv ===
Stellfeld boede i [[Mindegade]]. Han blev gift med [[Thomasine Nikoline Bidsted]] i 1843. Thomasine døde i 1846 af brystsyge, 22 år gammel. Kort efter døde parrets 11 måneder gamle datter, Mathilde, også.

Ved Stellfelds død i 1879 blev følgende annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]]:

::''”At Particulier J. F. Stellfeld idag ved Døden er afgaaet i en Alder af 73 Aar, meddeles herved sørgeligst hans Paarørende og Bekjendte. Aarhuus, d. 11. Januar 1879 Hans Efterladte 15. Januar: Efter hvad vi erfare har afd. Stellfeld af sin Formue testamenteret 1/20 til Velgjørenhedsselskabet og 1/20 til "Aarhuus Kjøbmænds Hjælpekasse" 24. Januar: Prokurator Winge er executor testam.”''

::''”Idag afg. ved Døden. Den Afd., hvis Fader havde anlagt den første Cichoriefabrik her i Byen, fortsatte indtil for en Snes Aar siden denne og tjente sig en Formue derved. Efter at have solgt Fabriken beskjæftigede han sig deels med Skibsrhederi, deels med Discounterrings- og Endosseringsforretning, og skjønt denne Art Forretning ikke i Alm. sees paa med milde Øjne, troe vi, at det alm. Omdømme er, at han var en human og ikke stræng Charakteer selv under Forhold, hvor han leed betydelige Skuffelser.”''

== Henvisninger ==
* Torben Ejlersen: ”Vinhandler Poul Frederik Bølck,” artikel udgivet i Erhvervshistorisk årbog i 1997, bind 47. Side 64-94.
* http://www.sejrssedler.dk/search_listing?cursor=E-ABAOsB8gEJc3RhcnREYXRl-gELCICA8LWwhL76_wHsAYICKGoJc35vcGVuYXdzchsLEgxTZWFyY2hSZWNvcmQiCTAwMDA5MjkxMQwU&local_tag=J.+F.+Stellfeld&
* http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=362406&sort=f
* Brandforsikring nr. 364 Dynkarken østre side, matr. nr. 337, hus nr. 368/369, 1847-1857

==Noter==
<references/>
{{#coordinates:56.176465|10.226941}}



[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Frederiksbjerg

2018-08-06T07:27:11Z

Torben Aastrup: /* Litteratur */

[[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg|thumb|250px|right|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]]
'''Frederiksbjerg''' er en bydel i Århus, der ligger inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''.

I Århus staver vi navnet med ' ''j'' ', i modsætning til Frederiksberg i København.

Hovedparten af Frederiksbjerg, der blev navngivet i 1870, lå oprindeligt i daværende [[Viby Kommune]], men blev i 1874 indlemmet i Aarhus Kommune.

====Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus====

Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til [[Viby Sogn]]. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.

Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne.

Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1874. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] og [[Odensegade]] forløber i dag.

====Hvad der ellers kunne være sket====

Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen havde fået forhindret, at knudepunktet blev i Brabrand. De delegerede og Aarhus Byråd fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]].

====M. P. Bruun og Bruuns Bro====

Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.

Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende Bruuns Bro er fra 1920-21.

====Vækst i den nye bydel====
Det blev under udbygningen de følgende par årtier et udpræget boligkvarter for arbejderfamilier, bestående af forholdsvis små og mindre et- og toetagers huse. Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Centralværkstedet |Statsbanernes Centralværksteder]]. Da bydelen blev indlemmet i Aarhus, var beboerne i centrum af byen socialt blandet, mens arbejderne bosatte sig i nybyggeri på Frederiksbjerg og i [[Øgadekvarteret]].

Skønt Frederiksbjerg omkring 1880 stadig var så meget ude på landet, at beboerne måtte finde sig i risikoen for at blive kaldt ”bønder”, gik væksten på Frederiksbjerg stærkt. Da bydelen i 1870 fik sit navn, boede der 300 mennesker, i 1875 2.000 og omkring århundredeskiftet 10.000. På grund af den voldsomme stigning i befolkningstallet i Aarhus og på Frederiksbjerg, blev Sct. Pauls Sogn oprettet og en ny kirke, [[Sct. Pauls Kirke]], bygget i 1880’erne. [[Sognet Frederiksbjerg]] var omkring 1900 blevet det største i provinsen.

<big>Se også</big>
----
*[[M.P. Bruuns Gade]]

==Litteratur==
* Kommuneatlas Århus I og II. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
* Frederiksbjerg Øst. Århus. Udgivet af Århus Kommunes registrant, Magistratens 2. Afdeling. 1979. Som [http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/frederiksbjerg/side1.htm netudgave] (læst august 2018)
* Frederiksbjerg Vest. Århus. Udgivet af Århus Kommunes registrant, Magistratens 2. Afdeling. 1981. Som [http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/frederiksbjergv/side1.htm netudgave] (læst august 2018)
* ''Harry Bjørnbak, HB Grafisk Produktion'': Det var på Frederiksbjerg, og deromkring... I-III. 1993-1998

[[Kategori:Byer & bydele]]

Frederiksbjerg

2018-08-06T07:26:22Z

Torben Aastrup: /* Litteratur */

[[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg|thumb|250px|right|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]]
'''Frederiksbjerg''' er en bydel i Århus, der ligger inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''.

I Århus staver vi navnet med ' ''j'' ', i modsætning til Frederiksberg i København.

Hovedparten af Frederiksbjerg, der blev navngivet i 1870, lå oprindeligt i daværende [[Viby Kommune]], men blev i 1874 indlemmet i Aarhus Kommune.

====Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus====

Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til [[Viby Sogn]]. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.

Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne.

Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1874. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] og [[Odensegade]] forløber i dag.

====Hvad der ellers kunne være sket====

Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen havde fået forhindret, at knudepunktet blev i Brabrand. De delegerede og Aarhus Byråd fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]].

====M. P. Bruun og Bruuns Bro====

Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.

Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende Bruuns Bro er fra 1920-21.

====Vækst i den nye bydel====
Det blev under udbygningen de følgende par årtier et udpræget boligkvarter for arbejderfamilier, bestående af forholdsvis små og mindre et- og toetagers huse. Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Centralværkstedet |Statsbanernes Centralværksteder]]. Da bydelen blev indlemmet i Aarhus, var beboerne i centrum af byen socialt blandet, mens arbejderne bosatte sig i nybyggeri på Frederiksbjerg og i [[Øgadekvarteret]].

Skønt Frederiksbjerg omkring 1880 stadig var så meget ude på landet, at beboerne måtte finde sig i risikoen for at blive kaldt ”bønder”, gik væksten på Frederiksbjerg stærkt. Da bydelen i 1870 fik sit navn, boede der 300 mennesker, i 1875 2.000 og omkring århundredeskiftet 10.000. På grund af den voldsomme stigning i befolkningstallet i Aarhus og på Frederiksbjerg, blev Sct. Pauls Sogn oprettet og en ny kirke, [[Sct. Pauls Kirke]], bygget i 1880’erne. [[Sognet Frederiksbjerg]] var omkring 1900 blevet det største i provinsen.

<big>Se også</big>
----
*[[M.P. Bruuns Gade]]

==Litteratur==
* Kommuneatlas Århus I og II. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
* Frederiksbjerg Øst. Århus. Udgivet af Århus Kommunes registrant, Magistratens 2. Afdeling. 1979. Som [http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/frederiksbjerg/side1.htm netudgave] (læst sept. 2012)
* Frederiksbjerg Vest. Århus. Udgivet af Århus Kommunes registrant, Magistratens 2. Afdeling. 1981. Som [http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/frederiksbjergv/side1.htm netudgave] (læst august 2018)
* ''Harry Bjørnbak, HB Grafisk Produktion'': Det var på Frederiksbjerg, og deromkring... I-III. 1993-1998

[[Kategori:Byer & bydele]]

Niels Malling

2018-08-05T14:38:31Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

'''Niels Malling''', født den 3. august 1809 og død den 21. juli 1862, købmand og brændevinsbrænder i Aarhus. Kaptajn i [[Borgervæbningen]] og senere konstitueret stadshauptmand.

Mallings far, [[Rasmus Nielsen Malling]], var købmand. Rasmus Nielsen Malling døde i 1826, hvorefter Malling overtog hans forretning i [[Dynkarken]] sammen med sin mor, [[Cecilia Maria Kaarsberg]]. Udover forretningen arvede han også jord ved [[Jægergården]], som han delte med sin bror, [[Andreas Malling]]. Malling tog borgerskab i Aarhus som købmand og brændevinsbrænder i 1830.

=== Borgervæbning ===
Malling var medlem af [[Aarhus Borgervæbning]], hvor han var kaptajn og kompagnichef. I 1843 blev han tildelt rangen af premiær-løjtnant ved Københavns Borgervæbning. Malling fik senere stillingen som konstitueret stadshauptmand, hvilket var borgervæbningens øverste stilling.

=== Andre stillinger ===
Udover arbejdet som købmand og hans stilling i borgervæbningen, havde Malling også stillinger som kasser for [[Aarhus Havn]], medlem af [[Havnekommissionen]] og [[Aarhus Overformynderi]].

=== Privatliv ===
Malling var gift tre gange i løbet af sit liv. I 1830 blev han gift med [[Cathrine Marie Frausing]] som døde i 1833. I 1834 blev han gift med [[Jacobine Schmidt]], som døde i 1841. Malling blev i 1847 gift med [[Mathilde Kristine Lindemann]].

Malling fik fire børn som overlevede til voksenlivet: [[Rasmus Malling (1835-1922)|Rasmus Malling]], [[Catrine Marie Malling]], [[Christian Lauritz Malling]] og [[ Niels Svenning Malling]].

Malling var med til at stifte [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1834.

Malling døde i 1862 i sit hjem i Dynkarken. Efter hans død solgte hans hustru boet ved en auktion. Ud fra denne auktion er det muligt at se hvilke genstande parret havde i deres hjem:

::''”Niels Mallings Enke lader ved Auktion bortsælge en stor Deel udmærket gode Sengeklæder samt Lagen og Dækketøi, hvoraf meget er aldeles ubrugt. ca. 830 Lod forarbeidet Sølv, Fajance og Glasvarer (hvoriblandt 3 Spisestel), Kobber- og Messingtøi (hvoriblandt en ny Messing-Selvkoger) af Meubler fremhæves: et Chatol, en Chiffonaire, 2 Piedestaler, et Hjørneskab, Sophaer, Speile, Consoller, Borde, Stole, Klædeskabe, Servanter, 2 Taffel- og 2 Stueuhre, et Fortepiano, 2 Wienervogne, en Postvogn, 4 Arbeidsvogne, 3 Sæt Seletøi, ca. 18 Traver Rug, en Tromle, Plove og Harver, en Tørremaskine, en Slæde, en Kulkasse til en Vogn, et stort Steen-Brøndkar, ca. 800 Stkr. Brøndsteen, endeel Bøgeplanker og noget Egetømmer, ca. 30 Tønder Steenkul, en stor og god Skibsbaad, et Skibsanker og en Deel Blokke, endeel tomme Fade, Foustager, Ankere og Kar, forskelligt Jerntøi (bl. a. 11 Stkr Kakkelovne Høstleer, Gryder, Kasseroller) gode Sengeklæder, Sengesteder, en Sovesopha m.m.”''

=== Niels og Cecilias ejendomme ===

Niels' far Rasmus Nielsen Malling fik i sin tid som købmand fra 1794 til sin død i 1826 samlet en del ejendomme, som enken [[Cecilia Maria Kaarsberg]] overtog, da Rasmus døde den 18. juli 1826. I modsætning til så mange andre enker blev boet ikke gjort op og solgt, men enken fortsatte købmandshandlen, mens hun opdrog sine to sønner Niels, født 3. august 1809 og [[Andreas Malling]], født 25. august 1815 til købmandsfaget.

Ved Rasmus' død overtog Cecilia således flg. ejendomme med og uden bygninger (med adresser fra nyere tid):

Fiskergade 38-40, matr. nr. 203, Dynkarken 39-41, matr. nr. 54, Dynkarken 43, matr. nr. 53, Spanien 1, matr. nr. 52, Spanien 9, matr. nr. 48, Spanien 19, matr. nr. 43, Spanien 21, matr. nr. 42, Spanien 23, matr. nr. 41, Spanien 25, matr. nr. 40, Spanien 27, matr. nr. 39, Spanien 29, matr. nr. 38. Vor Frue Sogn, Toftejorden, matr. nr. 5, Marselisborg Hovedgaard, matr. nr. 3.

Først den 28. september 1830 får Niels overdraget forretningen og købmandsgården i Dynkarken nr. 39-41 af sin mor. Men hun beholdt de fleste af de øvrige ejendomme og blev boende i Enkesædet, Dynkarken 43 til sin død den 17. april 1841, hvorefter de resterende ejendomme i Malling-slægten kunne gå i arv til de to sønner.

Undervejs blev de mindre (bolig)ejendomme skilt fra, og man koncentrerede sig om de ejendomme, som var knyttet til købmandshandlen. Til gengæld investerede Niels i en række om- og tilbygninger til købmandsgården i Dynkarken 39-41, sidst da hans brændevinsbrænderi blev moderniseret med dampbrænding.

I Niels' sidste leveår skete det største frasalg af ejendommene, da han til den nye jernbane anlagt i 1862 solgte 10 tdr. land på Toftejorden, matr. nr. 5, som var jordstykket langs med Spanien fra omkring, hvor jernbanen krydser Spanien til den nuværende Jægergård. Datidens Jægergård lå dengang i Viby Sogn.

== Henvisninger ==
* Sejrs Sedler

==Artikler==

Torben Aastrup om hans liv og ejendomme:

[http://www.aastrup.de 1809-1862 Niels Malling]

[http://www.aastrup.de 1826-1862 Købmandsgårde og huse knyttet til købmandsenken Cecilia Maria] Kaarsberg og sønnen Niels Malling

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]

Mindegades kaserne

2018-07-25T09:43:13Z

Torben Aastrup:

[[Fil:Mindegades kaserne.jpg|thumb|right|400px|Planskitse over Mindegades kaserne.]]

'''Mindegades kaserne''' fungerede som kaserne fra 1823-1875 i [[Mindegade]] 10-12.

I 1819 kom Prins Frederik Ferdinands dragoner til byen. Indkvartering var pålagt byen, som i 1823 indgik en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengrachts & Søn]]. Købmandsfirmaet skulle mod betaling indrette kaserne i nogle bygninger i Mindegade 10-12.

Kasernen var indrettet med 20 dobbeltsengesteder forsynet med hø- eller tangmadras, to uldne dækkener og to lagener. Der blev opsat 520 knager, 20 fyrreskrin og spytbakker.

I første omgang blev udfærdiget en kontrakt på 10 års leje af kasernen. Efter blot at have været benyttet som kaserne i tre år, blev der dog rapporteret om utætte lofter. På trods af kritisable forhold for soldaterne i kasernen, var den i funktion indtil dragonerne kunne flytte ind på den nye [[Vester Allé Kaserne|rytterikaserne]] ved [[Vester Allé]] i 1870’erne.

Ved folketællingen fra 1860 ses at der var indkvarteret 51 dragoner i kasernen. Ud over kasernen i Mindegade var dragonerne indkvarteret privat og på andre interimistiske kaserner rundt omkring i byen. Der fandtes eksempelvis dragoner i Mejlgade 11, 16, 18 og 47 (15 i alt) samt 10 dragoner i Vestergade 70-72.
Det var typisk rekrutter som boede i kasernen, mens "færdigudlærte" dragoner boede andetsteds.

Kasernen er blevet beskrevet af forfatteren [[Sophus Bauditz]] i bogen ''”Krøniker fra garnisonsbyen”.''

[[Ridderstræde]] ved [[Aarhus Politigård|politgården]], var i sin tid hovedgaden ind til kasernen, hvis man ankom til kasernen på hesteryg. Det var denne vej dragonerne tog, når de skulle ned til [[Prins Ferdinands Ridehus]], som lå nede ved kysten i den sydligste del af Aarhus.

Mindegades kaserne er til tider også blevet kaldet ''Lewerk-huusens kaserne'', efter købmand [[Carl Frederik Vilhelm Lewerk-huusen]]. Han ejede fra 1827 til 1847 [[Mindegade]] 8, matr. nr. 95 og fra 1837 til hans død i 1856 [[Mindegade]] 12, matr. nr. 93, medens hans bror [[Wilhelm Jacob Adolff Lewerk-huusen]] ejede [[Mindegade]] 10, matr. nr. 94 fra 1844 til 1877.

Da dragonerne forlod kasernen i midten af 1870’erne overtog [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] nogle af bygningerne og inkorporerede dem i sin handelsvirksomhed. Broge havde sit hjem og købmandsgård i [[Mindegade 8]].

Oprindelig var de to adskilte ejendomme: [[Mindegade]] 10 og [[Mindegade]] 12 adskilte frem til, at købmand Niels Kjellerup som ejer af Mindegade 10, matr. nr. 94 i begyndelsen af 1782 køber købmandsgården i Mindegade 12, matr. nr. 93 for fremover at drive disse to ejendomme sammen. De to ejendomme sættes på auktion i 1815, hvor agent Meulengracht sammen med Handelshuset Mussmann & Schwedler køber begge gårde. I september 1823 indgår Dragonregimentet en aftale med disse ejere om indretning af en kaserne i begge gårde Mindegade 126 og 127 (Mindegade 12 og Mindegade 10). Aftalen giver regimentet rådighed over bygningerne og de bagved liggende gårdsplads- og havearealer, som giver den fordel, at man får adgang til Ridderstrædet og formodentlig også over tofterne syd for havearealet til Prins Ferdinands Ridehus anlagt i 1818 og Ridebanen i Spanien.

I 1833 fornyr Dragonregimentet lejeaftalen formodentlig kun på gården Mindegade 10 sammen med det bagved liggende store gårdsareal for nr. 12 og 10, for i begyndelsen af 1834 deles gårdene Mindegade 12 og Mindegade 10 igen op i to ejendomme, som muliggør, at Meulengracht & Søn i begyndelsen af 1836 kan sælge Mindegade 12 til købmand Carl Frederik Wilhelm Lewerkhuusen, der i forvejen sammen med sin bror Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen ejer Mindegade 8, matr. nr. 95.

Rekrutkasernen i Mindegade 10 bliver udbudt til salg den 1. juli 1877, efter at Dragonregimentet er flyttet til [[Vester Allés Kaserne]], hvorefter grosserer Hans Broge den 28. december 1877 køber ejendommen for at lægge den til Mindegade 8. Senere hen i 1872 køber Hans Broge også Mindegade 6, matr. nr. 96, hvor han lægger den sydligste del af grunden til købmandsgården.

Gøtkes kort fra 1976 viser det meste af Hans Broges købmandsgård omkring 1900 efter hans opkøb af Mindegade 10 og Mindegade 6.

===Se også===
[[Aarhus og militæret]]

===Artikler===
* Torben Aastrup om familien Lewerk-huusen og Mindegades Kaserne:
[http://www.aastrup.de Familien Lewerk-huusen]

==Kilde og litteratur==
* De jysk – fynske styrker domiciler : Århus, 1976

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]

Kurt Brøgger (1928-2015)

2018-07-24T07:29:49Z

Torben Aastrup:

'''Kurt Brøgger'''. Danselærer

Født 8. august 1928 - død 23. maj 2015 i [[Beder]], Århus

Han startede med at danse som 12-årig i Ringsted. Danselæreruddannelsen tog han i 1950, mens han var under uddannelse som købmandskommis i [[Trige]] Brugsforening, som faderen havde.

Herefter åbnede han de første danseskoler, Brøggers Danseinstitut, i Gjesing og Søften. Hans danseinstitut, som han havde sammen med hustruen Vera, blev udvidet år efter år til 30 byer i både Østjylland og på Samsø.

I 1952 kom de til Aarhus, hvor de første lejede lokaler var i [[Finnebyen]]. Herefter flyttede de til restaurant Grands lokaler på 1. sal i [[M. P. Bruuns Gade]] 36. Fra 1956 til 1965 var danseskolen i [[Morten Børups Gade]], det senere lægehus.

Fra 1965 flyttede de danselokalerne til [[Jyllands-Posten|Jyllands-Postens]] tidligere trykkerihal i [[Frederiksgade 72]]. Her åbnede de byens første spillested for den århusianske ungdom, det hed ''Boom Dancing Center'' og senere ''Box 72''.

Han standsede først sin dansekarriere som 78-årig.

==Kilder==
*Århus Stiftstidende
*Jyllands-Posten

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Kurt Brøgger (1928-2015)

2018-07-22T07:02:39Z

Torben Aastrup:

'''Kurt Brøgger'''. Danselærer

Født 8. august 1928 - død 23. maj 2015 i [[Beder]], Århus

Han startede med at danse som 12-årig i Ringsted. Danselæreruddannelsen tog han i 1950, mens han var under uddannelse som købmandskommis i [[Trige]] Brugsforening, som faderen havde.

Herefter åbnede han de første danseskoler, Brøggers Danseinstitut, i Gjesing og Søften. Hans danseinstitut, som han havde sammen med hustruen Vera, blev udvidet år efter år til 30 byer i både Østjylland og på Samsø.

I 1952 kom de til Aarhus, hvor de første lejede lokaler var i [[Finnebyen]]. Herefter flyttede de til restaurant Grands lokaler på 1. sal i [[M. P. Bruuns Gade]] 36. Fra 1956 til 1965 var danseskolen i [[Morten Børups Gade]], det senere lægehus. Fra 1965 flyttede de danselokalerne til [[Jyllands-Posten|Jyllands-Postens]] tidligere trykkerihal i [[Frederiksgade 72]].

Her åbnede de byens første spillested for den århusianske ungdom, det hed ''Boom Dancing Center'' og senere ''Box 72''.

Hans standsede først sin dansekarriere som 78-årig.

==Kilder==
*Århus Stiftstidende
*Jyllands-Posten

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Marselisborg Gods

2018-07-16T12:40:31Z

Torben Aastrup: /* Ejere af Marselisborg */

[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]

'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

=== Lensgården Havreballegård ===
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for [[Aarhusgård]], der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet ligger i dag [[Marselisborg Hospital]].]]

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

=== Baroniet Marselisborg ===
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård ([[Constantinsborg]]). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

* Læs mere om [[Marselis slægten]]

=== Fra privat til kommunal ===
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten inkl. skovene for kr. 1.183.000[http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197121] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).

Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede i pr. 1 maj 1879 500 tdr. land<ref>Aarhus Stiftstidende 19. januar 1879 [http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000077150]</ref> (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden i d. 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[http://www.aarhusarkivet.dk/records/000197310] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug gennem flere forpagtere. Imidlertid hærgedes gården af flere små og store brande 1897, 1904, 1906, 1907 og 1909, hvoraf kun nogle af bygningerne blev genrejst. Da flere af de øvrige bygninger var i dårlig stand, virkede kommunen da heller ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og i stedet udstykke jorden. Brandtomter blev nedbrudt i 1910, og i 1911 blev hovedbygningen og de øvrige avlsbygninger revet ned.

===Marselisborg omfattede===
Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til [[Strandskoven|Moesgård skov]], en lang række ejendomme: [[Donbækhusene]] i Mindeparken, [[Humlehavehuset]] i Friheden, [[Louisenhøj]] på Strandvejen, [[Frederikshøj Kro]], skovfogedstedet Frydenlund, [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] ved Århus Å, [[Frederiksminde]], skovridergården [[Louisenlund]], [[Thors Mølle]], [[Silistria Mølle]] og [[Hørhavegården]].

===Ejere af Marselisborg===
*(Ejerskab fra-til)
* (-1203) Biskop Peder Vognsen (død 11. april 1204)
*(1203-1536) Aarhus Bispestol
*(1536-1661) Kronen
*(1661-1673) Købmand [[Gabriel Marselis]]
*(1673-1699) Baron [[Constantin Marselis]] (godset bliver baroni)
*(1699) Kronen (Christian V)
*(1699-1719) Generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve
*(1719-1770) Gehejmeråd greve [[Frederik Danneskiold-Samsøe]]
*(1770-1772) Kronen (Christian VII)
*(1772-1800) Baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff]]
*(1800-1802) General [[Nicolaus Maximilian Gersdorff]]
*(1802-1805) Generalløjtnant [[Christian Carl Nicolai von Gersdorff]]
*(1805-1821) Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
*(1821-1825) Kronen (Frederik VI)
*(1825-1833) Generalmajor baron [[Christian Alexander von Gersdorff]]
*(1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev]]
*(1836-1864) Justitsråd [[Caspar Peter Rothe Ingerslev]]
*(1864-1896) Indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]]
*(1896) Overgår til Århus Kommune

==Se også==
* [[Marselisborg Slot]]
* Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896]
* Se sagsforløbet i forbindelse med købet i Aarhus Byråds journalsager i [http://www.aarhusarkivet.dk/records/000196049 Aarhusarkivet]

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ''Marselisborgskovene'' (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44.
* [http://danskeherregaarde.dk Danske Herregårde]. Dansk Center for herregårdsforskning

==Noter==

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.139482|10.200680}}

Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)

2018-07-09T08:53:35Z

Torben Aastrup: Oprettede siden med "Cecilia Maria Kaarsberg er født den 10. december 1776 i Mindegade 8, matr. nr. 95 og døbt den 17. december 1776 i Domkirken som datter af købmand, tobaksfabrikant..."

Cecilia Maria Kaarsberg er født den 10. december 1776 i [[Mindegade 8]], matr. nr. 95 og døbt den 17. december 1776 i [[Domkirken]] som datter af købmand, tobaksfabrikant, vinhandler, direktør, skibsreder, eligeret borger, opsynsmand og kasserer ved færgevæsenet m.m. [[Andreas Peter Kaarsberg]] og [[Kirstine Dons]].
Hun blev den 8. februar 1807 gift med købmand [[Rasmus Nielsen Malling]], som var enkemand efter hendes faster [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Cecilia flytter ind i købmandsgården i [[Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54, hvor hun bliver mor til 5 børn, hvoraf kun 2 bliver voksne: [[Niels Malling]] og [[Andreas Malling]] og overlever hende.
Hun er husfrue i købmandsgården i en årrække frem til Rasmus’ død den 18. december 1826, en tid hvor købmandsgården udvides såvel bygningsmæssigt som handelsmæssigt, hvor kronen på værket er deres opførelse i 1816 af et helt nyt forhus til købmandsgården på naboejendommen [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53 efter 1826 kaldet Enkesædet.
Efter Rasmus’ død fortsætter Cecilia købmandsgårdens aktiviteter, indtil hun over nogle år uddelegerer ansvaret til den ældste søn Niels Malling, men står dog fortsat som ejer af de mange ejendomme.

===Artikler===
* Torben Aastrup om : Cecilia Maria Kaarsberg [http://www.aastrup.de]
* Anetavle for Malling- og Kaarsberg-slægterne: [http://www.aastrup.de/tng]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Andreas Malling

2018-07-09T08:45:39Z

Torben Aastrup:

'''Andreas Malling''', født 25. august 1815 ved [[Mindet]] [[Dynkarken]] 39-41, død 22. juli 1876 i [[Østergade]], begge Domsognet i Aarhus 1)

Andreas Malling var søn af købmand [[Rasmus Nielsen Malling]] og hans anden hustru [[Cecilia Maria Kaarsberg]]. Broderen, [[Niels Malling]], førte købmandsgården videre. Andreas Malling, investerede arven i jord på Frederiksbjerg og ejede en overgang Jægergården.

== Kilder ==
* 1) Kirkebogen for den pågældende dato

* [http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Niels Malling

2018-07-09T08:40:59Z

Torben Aastrup:

'''Niels Malling''', født den 3. august 1809 og død den 21. juli 1862, købmand og brændevinsbrænder i Aarhus. Kaptajn i [[Borgervæbningen]] og senere konstitueret stadshauptmand.

Mallings far, [[Rasmus Nielsen Malling]], var købmand. Rasmus Nielsen Malling døde i 1826, hvorefter Malling overtog hans forretning i [[Dynkarken]] sammen med sin mor, [[Cecilia Maria Kaarsberg]]. Udover forretningen arvede han også jord ved [[Jægergården]], som han delte med sin bror, [[Andreas Malling]]. Malling tog borgerskab i Aarhus som købmand og brændevinsbrænder i 1830.

=== Borgervæbning ===
Malling var medlem af [[Aarhus Borgervæbning]], hvor han var kaptajn og kompagnichef. I 1843 blev han tildelt rangen af premiær-løjtnant ved Københavns Borgervæbning. Malling fik senere stillingen som konstitueret stadshauptmand, hvilket var borgervæbningens øverste stilling.

=== Andre stillinger ===
Udover arbejdet som købmand og hans stilling i borgervæbningen, havde Malling også stillinger som kasser for [[Aarhus Havn]], medlem af [[Havnekommissionen]] og [[Aarhus Overformynderi]].

=== Privatliv ===
Malling var gift tre gange i løbet af sit liv. I 1830 blev han gift med [[Cathrine Marie Frausing]] som døde i 1833. I 1834 blev han gift med [[Jacobine Schmidt]], som døde i 1841. Malling blev i 1847 gift med [[Mathilde Kristine Lindemann]].

Malling fik fire børn som overlevede til voksenlivet: [[Rasmus Malling (1835-1922)|Rasmus Malling]], [[Catrine Marie Malling]], [[Christian Lauritz Malling]] og [[ Niels Svenning Malling]].

Malling var med til at stifte [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1834.

Malling døde i 1862 i sit hjem i Dynkarken. Efter hans død solgte hans hustru boet ved en auktion. Ud fra denne auktion er det muligt at se hvilke genstande parret havde i deres hjem:

::''”Niels Mallings Enke lader ved Auktion bortsælge en stor Deel udmærket gode Sengeklæder samt Lagen og Dækketøi, hvoraf meget er aldeles ubrugt. ca. 830 Lod forarbeidet Sølv, Fajance og Glasvarer (hvoriblandt 3 Spisestel), Kobber- og Messingtøi (hvoriblandt en ny Messing-Selvkoger) af Meubler fremhæves: et Chatol, en Chiffonaire, 2 Piedestaler, et Hjørneskab, Sophaer, Speile, Consoller, Borde, Stole, Klædeskabe, Servanter, 2 Taffel- og 2 Stueuhre, et Fortepiano, 2 Wienervogne, en Postvogn, 4 Arbeidsvogne, 3 Sæt Seletøi, ca. 18 Traver Rug, en Tromle, Plove og Harver, en Tørremaskine, en Slæde, en Kulkasse til en Vogn, et stort Steen-Brøndkar, ca. 800 Stkr. Brøndsteen, endeel Bøgeplanker og noget Egetømmer, ca. 30 Tønder Steenkul, en stor og god Skibsbaad, et Skibsanker og en Deel Blokke, endeel tomme Fade, Foustager, Ankere og Kar, forskelligt Jerntøi (bl. a. 11 Stkr Kakkelovne Høstleer, Gryder, Kasseroller) gode Sengeklæder, Sengesteder, en Sovesopha m.m.”''

=== Niels og Cecilias ejendomme ===

Niels' far Rasmus Nielsen Malling fik i sin tid som købmand fra 1794 til sin død i 1826 samlet en del ejendomme, som enken [[Cecilia Maria Kaarsberg]] overtog, da Rasmus døde den 18. juli 1826. I modsætning til så mange andre enker blev boet ikke gjort op og solgt, men enken fortsatte købmandshandlen, mens hun opdrog sine to sønner Niels, født 3. august 1809 og [[Andreas Malling]], født 25. august 1815 til købmandsfaget.

Ved Rasmus' død overtog Cecilia således flg. ejendomme med og uden bygninger (med adresser fra nyere tid):

Fiskergade 38-40, matr. nr. 203, Dynkarken 39-41, matr. nr. 54, Dynkarken 43, matr. nr. 53, Spanien 1, matr. nr. 52, Spanien 9, matr. nr. 48, Spanien 19, matr. nr. 43, Spanien 21, matr. nr. 42, Spanien 23, matr. nr. 41, Spanien 25, matr. nr. 40, Spanien 27, matr. nr. 39, Spanien 29, matr. nr. 38. Vor Frue Sogn, Toftejorden, matr. nr. 5, Marselisborg Hovedgaard, matr. nr. 3.

Først den 28. september 1830 får Niels overdraget forretningen og købmandsgården i Dynkarken nr. 39-41 af sin mor. Men hun beholdt de fleste af de øvrige ejendomme og blev boende i Enkesædet, Dynkarken 43 til sin død den 17. april 1841, hvorefter de resterende ejendomme i Malling-slægten kunne gå i arv til de to sønner.

Undervejs blev de mindre (bolig)ejendomme skilt fra, og man koncentrerede sig om de ejendomme, som var knyttet til købmandshandlen. Til gengæld investerede Niels i en række om- og tilbygninger til købmandsgården i Dynkarken 39-41, sidst da hans brændevinsbrænderi blev moderniseret med dampbrænding.

I Niels' sidste leveår skete det største frasalg af ejendommene, da han til den nye jernbane anlagt i 1862 solgte 10 tdr. land på Toftejorden, matr. nr. 5, som var jordstykket langs med Spanien fra omkring, hvor jernbanen krydser Spanien til den nuværende Jægergård. Datidens Jægergård lå dengang i Viby Sogn.

== Henvisninger ==
* Sejrs Sedler

==Artikler==

Torben Aastrup om hans ejendomme:

[http://www.aastrup.de 1826-1862 Købmandsgårde og huse knyttet til købmandsenken Cecilia Maria] Kaarsberg og sønnen Niels Malling

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]

Mallings kaserne

2018-07-09T08:16:14Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Indtil de to kaserner [[Vester Allé Kaserne]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] var blevet opført i årene 1875-1879, skete indkvarteringen af soldaterne hos byens borgere og for byens regning.

Omfanget af denne indkvartering havde været begrænset indtil krigen i 1864. Således var byens udgifter til indkvarteringen efter krigen 2.516 Rdr. voksende til i 1869 at udgøre 26.602 Rdr. Med en med de private udlejere aftalt pris på 2 Rdr. pr. soldat pr. måned giver det en vækst fra omkring 100 til 1.100 soldater, hvis ellers soldaterne var indkvarteret jævnt over alle årets måneder, hvad den ikke var, der var flere indkaldt i sommer- end i vinterhalvåret.

I januar 1864 opholder store militære styrker sig i Aarhus, og 100 af dem var indkvarteret i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54 hos ejeren [[Mathilde Kirstine Linnemann]] næsten altid omtalt som [[Niels Malling| N. Mallings enke]]. Vejret viste sig ikke fra den venlige side, for i modsætning til situationen ved Dannevirke øsregnede det i Aarhus, hvilket sammen med manglen på indkvarteringsmuligheder og krigens alvor gjorde situationen kaotisk.

Mathilde tilbød at tage yderligere 100 mand, mod at hun selv måtte udvælge dem, men så var købmandsgården også fyldt godt op. Ikke desto mindre var indkvateringen tilfredsstillende. Et par soldater indrykker efterfølgende den 26. januar 1864 flg. takkeskrivelse i [[Aarhuus Stiftstidende]]:

''”Uden senere at have havt Leilighed til Sammenkomst med de mange Soldater, der paa Overreisen til København vare indqvarterede hos [RN9034 i Dynkarken 39-41] N. Mallings Enke i Aarhuus, hvis Huus stod aaben for alle de Soldater, der ville ankomme, og hvis Bord var dækket med rig Velsignelse og af et godt Hjerte stod til Alles Tjeneste, have Undertegnede troet, paa egne og Manges Vegne at burde aflægge bemeldte Enkefrue Malling vor hjerteligste Tak.
Mikkel Jensen Peder Jensen
Emborg Mh. Vissingkloster Mh.”''

Uden tvivl var Mathildes tilbud til de militære myndigheder ikke noget, som blev glemt, da man med den nye hærordning fra juli 1867 begyndte at placere flere styrker i byen med en deraf følgende øget udgift for samme.

Indkvarteringen af soldaterne var byens (Indkvarteringskommissionen) opgave, og det skete ved licitation, hvor den enkelte ejendomsejer kunne give tilbud med en pris og antal soldater, han han havde sengekapacitet til.

Af datidens avis fremgår det, at militæret gerne så så mange soldater indkvarteret på et sted som muligt. Dette var for militæret det mest rationelle, når man skulle drage på øvelser og holde opsyn i døgnets 24 timer. En folketælling fra 1870 omtaler således en sergent og en overintendant i Mallings købmandsgård udover de menige soldater.

Blandt de større indkvarteringssteder omtales Ny Bruunshaab, [[Sukkerhuset]], [[Brammersgade]] 37) ved fabriksejer Bruun [[M.P. Bruun]], Enkefru Malling og Candidat Grarup [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]], Hr. [[Freiesleben og Hansen]] i gården Nr. 639 på [[Vestergade]] (Vestergade 70-72, matr. nr. 498).

Den 4. marts 1869 godkender Byrådet således et tilbud fra Fru Malling og Hr. Grarup om at modtage ca. 200 mand og forventer at få placeret 150 mand på Ny-Bruunshaab (Sukkerhuset, Brammersgade 37). Prisen er 2 Rdr månedlig pr. mand og betinget af, at kvarterværterne blev fritaget for at levere brændsel til rekrutternes madkogning. Den 21. april 1870 godkender Byrådet indretning af brændselsbesparende kogesteder til rekrutterne i dHrr. Freiesleben & Hansens, Grarups, M.P. Bruuns og Enkefru Mallings Caserner, og Bataljonen påtager sig at levere Brændsel dertil for tidsrummet fra 25de April til 28de October d.A.

I folketællingen 1. februar 1870 bor der således i Dynkarken 39-41 en overintendant med hans kone på 1. sal i forhuset (nr. 39) og 31 menige fra 20. Bataljon med er sergent i baghuset (på 1. sal i Mellembygningen, hvor der var kostald i stuen).

Den 30. januar 1872 udbryder der brand i købmandsgårdens lager af brændevin og sprit, som var oplagret i nævnte Mellembygnings søndre ende. Men her viser det sig at være en stor fordel med de 35 indkvarterede soldater hos N. Mallings Enke, for det lokale brandvæsen var ikke til megen nytte, hvorimod soldaterne overtog redningen af bohavet og slukning af ilden.

Af en licitation den 24. februar 1872 over indkvartering af soldater fremgår det, at der i byen på dette tidspunkt er tre kaserner:

Grarups Caserne paa Meilgade,
Fru Mallings Caserne i Dynkarken og
Hansen & Freieslebens Caserne på Vestergade

Indkvarteringsforholdene har ikke været ideelle. Indkvarteringen skulle således så sent som i forannævnte annonce ''såvidt mulig'' ske i enmandssenge! Pladsen har også været et problem, selvom der fra myndighedernes side fra krav til rummenes størrelse i form af et antal m3 pr. soldat. Dette drøfter Byrådet på sit møde den 3. april 1873, idet ejeren af Sukkerhuset [Brammersgade 37, M.P. Bruun] er af den mening, at hans lokaler med højt til loftet sagtens lever op til rumkravet, selvom andre mener, at der er for lidt plads arealmæssigt.

Men militæret er heller ikke tilfreds med forholdene. På Byrådets møde den 2. august 1873 drøftede man kaserneforholdene og militærets tilstedeværelse i byen. Borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Schmidten]], Holm og [[[Johannes Magnus Mørk|Mørk]] havde været i København for at forhandle med Krigsministeren om byens garnisonsforhold. Ministeren havde for nylig besigtiget kasernerne i byen og ''"kun fundet lidet Behag i"''. Mallings Kaserne fandt han særlig uheldig. ''"Med Undtagelse af Bruuns Kaserne burde de alle forlades"''.

Forhandlingerne mellem byen og Staten om de militære etablissementer resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler o.lign. De to kaserner blev efterfølgende opført i perioden 1875-1879 i henholdsvis Høegh Guldbergs Gade og Vester Allé sidstnævnte ved det allerede eksisterende ridehus [[Ridehuset]] opført 1860.

Men indtil disse var i stand til at modtage soldaterne, var man nød til fortsat at bruge de gamle ”kaserner”, hvilket en efterlysning den 26. juni 1875 fra kaptajn N.T. Nielsen af en lommebog med militære notitser tabt på vejen fra Mallings Gård på Mindegade til Egå vidner om.

(Den nævnte Mellembygning, som var placeret i købmandsgården midt mellem [[Dynkarken]] og [[Toldbodgade]] holdt stand, indtil udvidelsen af Dynkarken blev gennemført og hele østsiden af Dynkarken blev revet ned i slutningen af 1950erne).

==Artikler==

* Torben Aastrup om købmand N. Mallings Enkes ejendomme og Mallings kaserne:
[http://www.aastrup.de]

[[Kategori:Militær‏]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Aarhus mark

2018-04-04T13:41:03Z

Torben Aastrup:

Aarhus Købstads jorder har fra tidernes morgen primært være placeret nord og vest for byen.

Datidens [[Havreballegård]] senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker strakte sig som en del af bispesædets ejendom helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]] indtil 1542, hvor Christian III efter Reformationen overdrog jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby]] til købstaden.

Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brændstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] indtil, kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark og i 1559 permanent til byens eje.

Omkring århundredskiftet 1700/1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.

For Aarhus Købstads vedkommende lå den fællesejede markjord primært fra Aarhus Å mod nord til sognegrænsen til Aaby, [[Tilst]], [[Skejby]] og [[Vejlby]]. For Købstadens vedkommende havde man tilbage i årene 1559-1580 gennemført den 1. udskiftning af markjorden uden for byen, hvor denne fælles udyrkede græsningsjord blev udlagt i smalle jordstykker til hver gårds ejendom, men fortsat dyrket i fællesskab og med græsningsret for alle byens borgere på den braklagte del og de høstede marker. Formodentlig inspireret af landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet gennemførte Aarhus i 1801 så sin 2. udskiftning, hvor nu betydeligt færre gårde fik samlet markjorden på et færre antal men fortsat spredte lodder.

Samtidig og uafhængig af udskiftningen af landbrugsjorden var der landet over opstået en udbredt kritik af måden, jorden blev værdisat og beskattet på med principper tilbage fra Chr. Vs matrikel i 1688. Man iværksatte derfor i 1804 en landsdækkende ajourføring af beskatningsmåden, hvis formål var at opnå en mere retfærdig beskatning, uden at det samlede skatteprovenu af landbrugsjorden skulle stige. Processen tog sin tid grundet krigen og deraf følgende økonomisk smalhals, men i 1844 trådte den nye matrikul i kraft for hele landet. Denne beskatningsform varede ved til 1903, da vi fik den moderne beskatning af jorden.

Med succesen med udskiftningen i landbruget in mente samtidig med stadig færre borgere med landbrug som erhverv i Aarhus Købstad opstod der også her et ønske om en mere hensigtsmæssig fordeling af jorden og frigørelse fra alles græsningsret. Dette medførte så en proces omkring den 3. udskiftning, som startede i 1836 og var først afsluttet i 1842. Samtidig med måtte også Aarhus Købstad gennemføre jordtakseringen ud fra 1844-matrikulens principper.

Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet.

Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.

Listen over ejere eller brugere af jorden: matrikulen havde været kendt tilbage fra 1688, men nyt var, at hver ejendom nu kunne identificeres ved et matrikelnummer som reference til matrikelkortet, hvortil kom en bedre vurdering af jordens ydeevne: boniteten og dermed et mere retfærdigt beskatningsgrundlag.

For Aarhus’ vedkommende drejer det om tre områder, der hver for sig er beskrevet i en henholdsvis sogneprotokol og et par hartkornsekstraktprotokoller:
1. Købstaden (markjorden nord for Aarhus Å)
2. [[Vor Frue Sogn]] (tofterne syd for åen)
3. Marselisborg i [[Viby Sogn]] (den pr. 1. januar 1874 indlemmede del af Viby Sogn)
som følge af, at disse indeholder 1: markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne, 2: tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og 3: den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden.

Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].

Bebyggelsen inden for bygrænsen ([[Konsumtionsgrænsen]]): bygrunden blev først i 1863 omfattet af en pligt til matrikulering med deraf følgende matrikelkort og protokoller for Aarhus By i 1864-1865.

Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid.

==Kilder og litteratur==
* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015

==Artikler==
* Torben Aastrup om:
[http://www.aastrup.de Aarhus Købstads Markjorder]
[http://www.aastrup.de 1807-05-23 Den første udstykning af dele af Marselisborg Gods: Frederiksbjerg]
[http://www.aastrup.de 1657 til 1851 Konsumtionen i Aarhus]

[[Kategori:Steder]]

Frederiksbjergs indlemmelse

2017-12-19T08:17:12Z

Torben Aastrup:

'''Da Frederiksbjerg blev koblet på Aarhus'''

[[Frederiksbjerg]] kender vi i dag som en bydel i Aarhus, men før 1874 var området en del af [[Viby]] Sognekommune. Det ændrede sig med anlæggelsen af jernbanestationen og dens placering i 1862. Aarhus Stadsarkiv fortæller her historien om bydelens indlemmelse i Aarhus Købstads-kommune.

Frederiksbjerg er en bydel i Århus, der ligger inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i Frederiksbjerg vest og Frederiksbjerg øst. Hovedparten af Frederiksbjerg blev navngivet i 1870.

'''Baggrunden for indlemmelsen'''

Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til Viby Sogn. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.

Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsen i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne. Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i Aarhus Byråd, hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1874. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor Ingerslevs Boulevard og Odensegade forløber i dag.

'''Hvad der ellers kunne være sket'''

Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen havde fået forhindret, at knudepunktet blev i Brabrand. De delegerede og Aarhus Byråd fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved Mejlgades Port.

'''M. P. Bruun og Bruuns Bro'''

Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede. Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var Frederiks Allé og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til [[Bruunsbro]]. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende Bruunsbro er fra 1920-21.

'''Vækst i den nye bydel'''

Frederiksbjerg voksede frem som et arbejderkvarter i de følgende årtier. Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som [[Aarhus Oliefabrik]] og Statsbanernes Centralværksteder. Da bydelen blev indlemmet i Aarhus, var beboerne i centrum af byen socialt blandet, mens arbejderne bosatte sig i nybyggeri på Frederiksbjerg og i [[Øgadekvarteret]]. Skønt Frederiksbjerg omkring 1880 stadig var så meget ude på landet, at beboerne måtte finde sig i risikoen for at blive kaldt ”bønder”, gik væksten på Frederiksbjerg stærkt. Da bydelen i 1870 fik sit navn, boede der 300 mennesker, i 1875 2.000 og omkring århundredeskiftet 10.000. På grund af den voldsomme stigning i befolkningstallet i Aarhus og på Frederiksbjerg, blev [[Sct. Pauls Sogn]] oprettet og en ny kirke, [[Sct. Pauls Kirke]], bygget i 1880’erne. Sognet Frederiksbjerg var omkring 1900 blevet det største i provinsen.

==Artikler==

* Torben Aastrup om indlemmelsen af Frederiksbjerg:
[http://www.aastrup.de 1871 til 1880 Indlemmelse af Frederiksbjerg i Aarhus]

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Christen Bagge Frausing

2017-12-16T10:11:58Z

Torben Aastrup:

Købmand '''Christen Bagge Frausing''', 29/7-1782 – 10/3-1840

Frausing blev født i Aarhus i 1782. Han blev døbt i [[Vor Frue Kirke]] den 21. august 1782. Hans far, [[Poul Frausing]] drev købmandsforretning i [[Borgmestergården]].

Frausing blev købmand lige som sin far. Han startede som købmandskarl og arbejde sig op gennem rækkerne indtil han kunne åbne sin egen købmandsforretning. I 1807 annoncerede han med følgende vare i [[Aarhus Stiftstidende]]:
''”Hos C.B.Frausing er at bekomme til de billigste Priser mueligt Hollandsk Biekube, beskaaren og ubeskaaren Postpapiir, de volle Knaster i hele, halve og fierdings Pundviis. Pontenborgs Tobak i Motter og Ruller, Pap-papiir, 8 Punds og 6 Punds Papiir, hollandsk Lin- og Roe-Olie i Ahner og Potviis med mere.”
''
Frausing samarbejde med flere af byens førende folk. I 1824 reklamerede han med et samarbejde med [[Marcus Galthen Bech]] i avisen.

Han drev butik på [[Lille Torv]] og senere på [[Immervad]]. Efter nogle år overtog han faderens forretning i [[Borgmestergården]] på Lille Torv.

Efter Frausings død i 1840 drev hans kone Ulrikke virksomheden videre indtil hun solgte den i 1843 til [[Hans V. Secher]].

=== Offentlige hverv ===
Frausing var medllem af [[Aarhus Overmynderi]] i 1839

=== Privatliv ===
Frausing blev gift med [[Ulrikke Sophie Frausing, f. Rasch|Ulrikke Sophie Rasch]] i 1806. Parret fik fem børn. Tre af børnene døde i deres barn- og ungdom. Kun døtrene [[Cathrine Marie Frausing]] og [[Johanne Frederikke Frausing]] overlevede forældrene.

Parret plejede omgangskreds med flere af byens spidser, hvilket blandt andet kan ses ved at Frausing jævnligt var fadder ved barnedåb.

Frausing blev begravet på [[Søndre Kirkegård]]

== Kilder ==
* [http://www.sejrssedler.dk Sejrs Sedler]
* [http://www.aastrup.de/tng/getperson.php?personID=I45&tree=Malling|Aastrups hjemmeside med oplysninger om Frausing]
* [http://www.oleborch.dk/HomePage/Familien/borch.web/per00398.htm Ole Borchs hjemmeside med oplysninger om Frausing]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.159155|10.190532}}

Andreas Malling

2017-12-07T14:41:49Z

Torben Aastrup: /* Kilder */

'''Andreas Malling''', født 25. august 1815 ved [[Mindet]] [[Dynkarken]] 39-41, død 22. juli 1876 i [[Østergade]], begge Domsognet i Aarhus 1)

Andreas Malling var søn af købmand [[Rasmus Nielsen Malling]] og hans anden hustru Cecilia Maria Kaarsberg. Broderen, [[Niels Malling]], førte købmandsgården videre. Andreas Malling, der investerede arven i jord på Frederiksbjerg og en overgang ejede Jægergården.

== Kilder ==
* 1) Kirkebogen for den pågældende dato

* [http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)

2017-12-07T08:57:41Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Købmand '''Rasmus Nielsen Malling''', senere hen blot omtalt som '''Rasmus Malling''', (født 19. september 1767 og død 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) nåede igennem sit 59-årige liv som søn af en skipper, at nå helt til tops i Aarhus Købstads liv med stillinger som købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ikke mindst ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]].

Rasmus hørte til blandt de højeste skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder Ree var i 1818 højeste Skatteyder; Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand Harboe Meulengracht hver betalte 80 rigsdaler og Biskop Birch 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe.

Han giftede sig i 1794 med enken [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] efter købmand [[Jens Andersen Schmidt]]. Hun medbragte i ægteskabet med Rasmus [[købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54. Mallings købmandsgård var den første indenfor Den ydre Mindeport. Den lå omtrent ud for Sønder Allé, hvor Dynkarken skifter navn til Spanien. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 [Dynkarken 39] og et pudset fra midten af 1700-årene.[Det markante empireforhus i den anden gård [Dynkarken 43] var opført i 1816 og kendt som Mallings Enkesæde.

Rasmus var dog ikke uden økonomiske midler arvet efter forældrene. Sammen rev de den ældste del af købmandsgården ned og opførte et nyt forhus i nr. 39. I Rasmus' tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.

Efter Margretas død giftede Rasmus sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg]], med hvem han fik 5 børn, hvoraf kun to opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]].

'''Erhvervelse af ejendomme'''

I sin levetid købte, opførte og ejede Rasmus flere ejendomme: huse til udlejning i [[Fiskergade 38-40]], matr. nr. 203, [[Ridderstræde]] 1-5?, matr. nr. 75-77, [[Dynkarken 15-17]], matr. nr. 66-65, [[Dynkarken 37]], matr. nr. 55, mens han selv boede med sin familie i købmandsgården [[Dynkarken 39-41]].

På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, foretog han yderligere en række ejendomsinvesteringer: Købmandsgården i naboejendommen [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53 blev revet ned og en nyt moderne bolig efter hans død [[Enkesæde]] blev opført helt i mursten.

[[Spanien 1]], matr. nr. 52 før [[Tobaksspindefabrikken]] og senere hen [[Cikoriefabrikken]] med byens første exercerhus og ridehus blev erhvervet, en tømmergård opført i [[Spanien 19]], matr. nr. 43, hvor tidligere den spanske hestestald lå. Endelig blev det til fem lejeboder opført på øde grund i [[Spanien 21-29]], matr. nr. 42-38. (Nutidige hus- og matrikelnumre.)

'''Dyr og fæ volder problemer'''

Som mange andre på den tid, havde Malling dyrehold i sin gård. Der kom flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraen i 1853, altså flere år efter Mallings død, blandt andet kom der et forbud mod at holde grise. Men endnu i 1871 var der i byen; 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise.
At Malling havde dyr, som måske gik ud for at møde de andre dyr, ses af hans efterlysninger i avisen:

”Fredagen den 1. November er et Beedelam udløben af min Gaard, det er kiendelig af sort Uld i Hovedet og sorte Been, for Underretning om samme eller Tilbringelse loves en Douceur” og
”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.”

Også visse elementer af byens indbyggere kunne volde Malling problemer:

”Da slette og ondskabsfulde Mennesker vedblive at tage mine Stakitter (ja hele Fag paa engang) af mine Plankeværker som hegner for min Toft uden for Mindeporten, saa advares disse slætte Mennesker herved ei at komme oftere, da jeg har føiet saadan Anstalt, at de i saa Fald maa tilregne dem selv hvad Skade de da vorde tilføiet. Aarhuus, den 20. Januar 1807 R. Malling.”

'''Mallings død og begravelse'''

Malling døde i 1826. Hans kiste blev fulgt til kirken af et stort følge bestående af byens embedsmænd og borgere, foruden mange udindbudne fra byen og landet. Skibene i havnen flagede og der skulle efter sigende have været tårer i sømændenes øjne over deres tab. Stiftsprovst Studsgaard talte efter jordpåkastelsen.

[[Fil:2013-06-19 2196-2 RN9001 R. Mallings familiegravsted.jpg|100px|thumb|left|Gravstenen i Rådhusparken]] Han blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] den nuværende [[Rådhusparken]] i et gravsted over for [[Ridehuset]]. Efterfølgende blev det gravsted for Malling-familien. I forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården ved opførelsen af [[Aarhus Rådhus]] blev gravstenen i 1938 sammen med en række andre gravsten flyttet, hvor den i dag kan ses i den sydlige ende af Rådhusparken.

==Artikler==

* Torben Aastrup om hans liv og ejendomme:
[http://www.aastrup.de 1767-1826 Rasmus Nielsen Malling og 1794-1826 Købmandsgårde og huse knyttet til købmand Rasmus Nielsen Malling]

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]

{{#coordinates:primary|56.153095|10.201163}}

John Gaarn (1786-1856)

2017-12-03T15:09:56Z

Torben Aastrup:

<big>'''Skibskaptajn John Jensen Gaarn (1786-1856)'''</big>

'''Familen'''

John Gaarn blev født den 22. juli 1786 i Byrum Sogn på Læsø som søn af skipper og boelsmand Jens Gaarn og Karen Bertelsdatter. John Gaarn blev den 20. januar 1811 i Aarhus Domkirke gift med Mette Kirstine Creutzberg, død 6. marts 1826. Hun var datter af guldsmed Friderich Janus Creutsberg.

John og Mette fik børnene: [[Jens Johnsen Gaarn (1813-1856)]] medlem af borgerrepræsentationen 1844-49, Frederik Garn (1815-), Caroline Gaarn 1817-1863), Jørgen Gaarn (1820-1822).

Da Mette døde indrykkede Jens og Frederik i Stiftstidende den 10. marts 126:
”Grumme Død! du saarede os dybt, idet du Aftenen den 6. Marts Kl. 10½, efter 12 Dages haarde Lidelser bortrev fra os og vor gode Fa- der Skipper John Gaarn vor inderlig elskede Moder. Mette Kirstine Gaarn, f. Greutzberg, i hendes Alders 37 Aar. Saameget smerteligere er for os hendes alt for tidlige Bortgang, som vor gode Fader - med hvem hun i 15 Aar deelte Livets Glæder og Sorger - just nu er paa en Reise til Engelland, da vi umyndige Smaae haardest trænge til hans faderlige Trøst og Opmuntring. Med blødende Hjerter bekjendtgjøres dette herved paa vor gode Faders, Søsters og egne Vegne, for frav. Slægt og Venner. Aarhuus, d. 8. Marts 1826 Jens Gaarn Frederik Gaarn.”

John Gaarn giftede sig igen den 19. marts 1827 med Ane Sophie Larsen f. 1805, de fik sønnen Johan Gaarn f. 1828.

Skipper John Gaarn får den 20. marts 1813 skøde på ejendommen matriculno. 326 [Husnr. 1827] og gamle husno. 114 [Husnr. 1787] i dag [[Mindegade 5]], matr. nr. 118 [Husnr. 1869] for 616 Rdl. 4 sk. Sølv.

Året efter tog han tog borgerskab som skipper.

Pr. 1.2. 1845 bor der i Gaarns hus i Mindegade 326:

John J. Gaarn, 60 Aar, f. Læsøe, gift Skipper

Ane Sophie Larsen 40 - , f. Ødum, hans Kone

Johan Gaarn 18 - , f. Aarhus, ugift, deres Søn

Sømand, Boie Laur. Michael Christian Smith, 16 Aar, f. Læsøe, Skoledisc

Trine Marie Brønnum, 20 - , ugift, f. Aarhus Tjenestepige

Fredr. Johnsen Gaarn, 30 - , gift, f. Aarhus, Skipper

Louise Aug. Bonnesen 25 - , - - hans Kone

'''Erhvervet'''

Gaarn var, foruden at være skibsreder, også politisk aktiv og blev i 1844 nyvalgt til
Borgerrepræsentationen, og han indvælges i 1848 i [[Havnekommissionen]] og [[Skovkommissionen]].

Gaarn havde til at starte med jagten (etmastet fragtskib) ”Lammet” og tilbød godstransport mellem Aarhus og Altona/Hamborg og Riga. Han udbød blandt andet det bedste tørrede rug, ekstra godt Riga hør, gåsefjer, sennep, bastmåtter, russiske grønne ærter og dun til salg.

I 1845 var Gaarn med til at redde 15 fiskere, der var drevet bort med isen. 9 år senere var det hans egen tur til at blive samlet op af et forbisejlende skib under en hjemrejse med ”Lammet” fra England med en ladning stenkul. Besætningen blev sejlet tilbage til England. Efter forlydender var fartøjet ikke forsikret. Men det blev benyttet igen og var således en tur i Riga i 1851.
I 1849 vælger Gaarn at sælge sin anpart i skonnertskibet "Lovise Augusta" .

Forretningen har formodentligt gået godt, for i 1848 byggede Gaarn sammen med købmand
[[Henrik Schandorff]] og [[Andreas Malling]] briggen Ægir hos skibsbygmester Høyer. Det var et af de største skibe bygget i byen i lang tid. Det sejlede hurtigt ud på en lang tur og var første hjemme igen i 1854.

'''Gravsten på søndre kirkegård'''

Da John Jensen Gaarn døde som 70-årig den 30.11.1856, boede familien ved [[Mindet]] i Aarhus (Mindegade 5, matr. nr. 118). Af [[Aarhus Stiftstidende]] den 1. december 1856 fremgik det, at "Natten mellem den 29 og 30 November bortkaldtes ved en blid og rolig Død, efter længere Tids tiltagende Svaghed og 6 Ugers haarde Lidelser, Skibscaptain John Gaarn, i hans 70. Aars Alder. - Dette bekjendtg. sørgeligst for fravær. Slægt og Venner af hans efterladte Enke og Børn Aarhuus, d. 30. November 1856."

Sejlmager Bæhr købte på auktion Gaarns hus i Mindegade i 1857 for 8.025 rigsdaler.

Hans gravsten på [[Søndre Kirkegård]] nu [[Rådhusparken]] blev flyttet i forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården i 1938 til skellet mod [[Banegårdsgade]], hvor den fortsat kan ses:
"Skibskaptajn John Gaarn, f. 22. juli 1786, død 30. nov. 1856. Liggende sandsten, ca. 63 × 48 cm, med fordybet versalindskrift, hvorover relief af antikt fartøj."

==Artikler==
Sejrs Sedler.

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling herunder John Gaarn i Aarhus ]
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.153095|10.201163}}

John Gaarn (1786-1856)

2017-12-02T15:45:00Z

Torben Aastrup:

<big>'''Skibskaptajn John Jensen Gaarn (1786-1856)'''</big>

'''Familen'''

John Gaarn blev født den 22. juli 1786 i Byrum Sogn på Læsø som søn af skipper og boelsmand Jens Gaarn og Karen Bertelsdatter. John Gaarn blev den 20. januar 1811 i Aarhus Domkirke gift med Mette Kirstine Creutzberg, død 6. marts 1826. Hun var datter af guldsmed Friderich Janus Creutsberg.

John og Mette fik børnene: [[Jens Johnsen Gaarn (1813-1856)]] medlem af borgerrepræsentationen 1844-49, Frederik Garn (1815-), Caroline Gaarn 1817-1863), Jørgen Gaarn (1820-1822).

Da Mette døde indrykkede Jens og Frederik i Stiftstidende den 10. marts 126:
”Grumme Død! du saarede os dybt, idet du Aftenen den 6. Marts Kl. 10½, efter 12 Dages haarde Lidelser bortrev fra os og vor gode Fa- der Skipper John Gaarn vor inderlig elskede Moder. Mette Kirstine Gaarn, f. Greutzberg, i hendes Alders 37 Aar. Saameget smerteligere er for os hendes alt for tidlige Bortgang, som vor gode Fader - med hvem hun i 15 Aar deelte Livets Glæder og Sorger - just nu er paa en Reise til Engelland, da vi umyndige Smaae haardest trænge til hans faderlige Trøst og Opmuntring. Med blødende Hjerter bekjendtgjøres dette herved paa vor gode Faders, Søsters og egne Vegne, for frav. Slægt og Venner. Aarhuus, d. 8. Marts 1826 Jens Gaarn Frederik Gaarn.”

John Gaarn giftede sig igen den 19. marts 1827 med Ane Sophie Larsen f. 1805, de fik sønnen Johan Gaarn f. 1828.

Skipper John Gaarn får den 20-03-1813 skøde på ejendommen matriculno. 326 [Hus.nr. 1827] og gamle husno. 114 [Hus.nr. 1787] i dag [[Mindegade 5]], matr. nr. 118 for 616 Rdl. 4 sk. Sølv.

Året efter tog han tog borgerskab som skipper.

Pr. 1.2. 1845 bor der i Gaarns hus i Mindegade 326:

John J. Gaarn, 60 Aar, f. Læsøe, gift Skipper

Ane Sophie Larsen 40 - , f. Ødum, hans Kone

Johan Gaarn 18 - , f. Aarhus, ugift, deres Søn

Sømand, Boie Laur. Michael Christian Smith, 16 Aar, f. Læsøe, Skoledisc

Trine Marie Brønnum, 20 - , ugift, f. Aarhus Tjenestepige

Fredr. Johnsen Gaarn, 30 - , gift, f. Aarhus, Skipper

Louise Aug. Bonnesen 25 - , - - hans Kone

'''Erhvervet'''

Gaarn var, foruden at være skibsreder, også politisk aktiv og blev i 1844 nyvalgt til
Borgerrepræsentationen, og han indvælges i 1848 i [[Havnekommissionen]] og [[Skovkommissionen]].

Gaarn havde til at starte med jagten (etmastet fragtskib) ”Lammet” og tilbød godstransport mellem Aarhus og Altona/Hamborg og Riga. Han udbød blandt andet det bedste tørrede rug, ekstra godt Riga hør, gåsefjer, sennep, bastmåtter, russiske grønne ærter og dun til salg.

I 1845 var Gaarn med til at redde 15 fiskere, der var drevet bort med isen. 9 år senere var det hans egen tur til at blive samlet op af et forbisejlende skib under en hjemrejse med ”Lammet” fra England med en ladning stenkul. Besætningen blev sejlet tilbage til England. Efter forlydender var fartøjet ikke forsikret. Men det blev benyttet igen og var således en tur i Riga i 1851.
I 1849 vælger Gaarn at sælge sin anpart i skonnertskibet "Lovise Augusta" .

Forretningen har formodentligt gået godt, for i 1848 byggede Gaarn sammen med købmand
[[Henrik Schandorff]] og [[Andreas Malling]] briggen Ægir hos skibsbygmester Høyer. Det var et af de største skibe bygget i byen i lang tid. Det sejlede hurtigt ud på en lang tur og var første hjemme igen i 1854.

'''Gravsten på søndre kirkegård'''

Da John Jensen Gaarn døde som 70-årig den 30.11.1856, boede familien ved [[Mindet]] i Aarhus (Mindegade 5, matr. nr. 118). Af [[Aarhus Stiftstidende]] den 1. december 1856 fremgik det, at "Natten mellem den 29 og 30 November bortkaldtes ved en blid og rolig Død, efter længere Tids tiltagende Svaghed og 6 Ugers haarde Lidelser, Skibscaptain John Gaarn, i hans 70. Aars Alder. - Dette bekjendtg. sørgeligst for fravær. Slægt og Venner af hans efterladte Enke og Børn Aarhuus, d. 30. November 1856."

Sejlmager Bæhr købte på auktion Gaarns hus i Mindegade i 1857 for 8.025 rigsdaler.

Hans gravsten på [[Søndre Kirkegård]] nu [[Rådhusparken]] blev flyttet i forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården i 1938 til skellet mod [[Banegårdsgade]], hvor den fortsat kan ses:
"Skibskaptajn John Gaarn, f. 22. juli 1786, død 30. nov. 1856. Liggende sandsten, ca. 63 × 48 cm, med fordybet versalindskrift, hvorover relief af antikt fartøj."

==Artikler==
Sejrs Sedler.

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling herunder John Gaarn i Aarhus ]
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.153095|10.201163}}

Andreas Peter Kaarsberg (1748-1826)

2017-11-16T09:38:19Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Købmand, vinhandler, eligeret borger, tobaksproducent, direktør, skibsreder, opsynsmand og færgekasserer [[Andreas Peter Kaarsberg]]. Født i 1748 i [[Mindegade 8]], matr. nr. 95, død 8. juli 1826 i [[Fiskergade 88]], matr. nr. 181 og begravet 10. juli 1826 på [[Vor Frue Kirkegård]]. Søn af [[Peder Andreasen Kaarsberg]] og [[Maren Jensdatter Wissing]]. Andreas blev gift den 3. november 1775 med [[Kirstine Dons]].
Andreas og Kirstine fik bl.a.datteren [[Cicilia Maria Kaarsberg]], som giftede sig med købmanden [[Rasmus Nielsen Malling]] i hans andet ægteskab.

Andreas var bror til [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] og dermed svoger til Rasmus Nielsen Malling i dennes 1. ægteskab. Efterfølgende blev han svigerfar til samme i dennes 2. ægteskab med Andreas og Kirstines datter Cecilia Maria.

Andreas ejede ejendommene [[Mindegade 8]] og [[Fiskergade 88]], ligesom han også var medejer af skibe i søen. Herudover forsøgte han sig sammen med andre borgere at avle og producere tobak fra 1774 til 1789 i [[Tobaksspindergården]], ligesom han også forsøgte sig i [[Aarhuus Westindiske Handels Selskab]] at drive handel fra 1782 til 1785 på De Vestindiske Øer.

===Artikler===
* Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten i Mindegade 8 samt Mindegade og Fiskergade:
[http://www.aastrup.de]
* * Anetavle for Malling- og Kaarsberg-slægterne: [http://www.aastrup.de/tng]

Peder Andreasen Kaarsberg

2017-11-16T09:37:01Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Købmand, vinhandler, postmester, kaptajn i borgervæbningen, eligeret borger, brandassistent, gæstgiver og logivært [[Peder Andreasen Kaarsberg]]. Født 14. juli 1718 i Nikolaj Sogn i København i faderens vinhandel på hjørnet af Købmagergade og Løvstræde som søn af Anders Hansen Kaarsberg og Elisabeth Lucasdatter von der Weyde.

Peder blev i sit 1. ægteskab den 26. februar 1744 i [[Aarhus Domkirke]] gift med købmandsenken [[Maren Jensdatter Wissing]]. Efter hendes død i 1760 gifter han sig igen den 20. januar 1761 med [[Kiersten Thomasdatter Hansen]] i hendes far [[Thomas Hansen]]s gård i [[Middelgade]] i Aarhus Domsogn.
Med i ægteskabet med Maren følger købmandsgården [[Mindegade 8]], matr. nr. 95, som han driver videre, og ved hans død overgår den til sønnen [[Andreas Peter Kaarsberg]].

Med Maren fik Peder 9 børn udover Andreas bl.a. datteren [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]], der i sit andet ægteskab gifter sig med købmand [[Rasmus Nielsen Malling]], som ved ægteskabet overtager købmandsgården [[Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54.

Peder døde den 26. juli 1774 i købmandsgården i Mindegade 8 og blev begravet den 1. august 1774 i Aarhus Domkirke.

===Artikler===
* Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten i Mindegade 8 samt Mindegade og Fiskergade:
[http://www.aastrup.de]
* Anetavle for Malling- og Kaarsberg-slægterne: [http://www.aastrup.de/tng]

Peder Andreasen Kaarsberg

2017-11-16T09:35:07Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Konsumtionsgrænsen

2017-11-16T09:30:05Z

Torben Aastrup: /* Artikler: */

For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages MOMS), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de 7 indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: [[Middelgades Port|Mejlgades Port]], [[Studsgades Port]], [[Munkeport]], [[Vesterport]] , [[Mølleport]], [[Brobjerg Port]] / [[Frederiksport]] og [[Mindeport]].

Såvel konsumtionslinien som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linien gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linien og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om byen]], byens første ringgade.

==Consumtionsliniens forløb rundt om byen==

Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:

''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Raae]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''

''Den begyndet atter ved Munkeport i Flugt med Plankeværket til Ledet No. 5 hvorfra den fortsættes gjennem Ledet No. 6 nedefter til [[Vesterportcontoir|Vester Port]], derfra paa hiin Side opefter forbi Madam Schmidts Baggaard omkring Hjørnet, passerer videre bemeldte Baggaard og Kbmd. [[Poul Frausing]]s og sammes Have atter omkring et hjørne nedefter til [[Mølleportcontoir|Mølleport]].''

''Derfra paa den anden Side, forbi Mad. Winthers Gaard og Have op til Møllen, hvor Linien atter begynder strax uden for Porten opefter til Frederiksport [[Brobjerg Port]] / [[Frederiks Port]] uforandret saaledes, at Veiens venstre Side afgiver Comsumtionslinien, ligesaa fra Frederiksport langs Kbmd. Schandorffs Gaard og Have, Steengjerdet for Vængerne og Plankeværket til Mindeportcontoir [[Mindeport]], hvor Linien fortsættes fra den første Gaard udenfor Porten indtil den sidste og derfra til Exerceerhuset [[Exercerhuset]] [Spanien 9, matr. nr. 48] eller Ledet derved paa den Maade, at her bliver Fortougets høire Side fra Porten, Linien.''

''Indkjørsel til Byen gjennem bemeldte Led ved Exerceerhuset over det saakaldte Grønland [[Grønland]], maa ei finde Sted. Grønland ligger saaledes inden for Comsumtionslinien.''

''Idet vi ifølge Stiftsamtmandskabets Ordre herved bringe dette til almindelig Kundskab, bekjendtgjøres tillige, at fornævnte Bestemmelse træder i Kraft 14 Dage fra Dato, og at Virkningen af Comsumtionslinien er denne, at det vil blive anseet som iværksat Indsmugling, naar Nogen antræffes at indføre uberettigede told- og comsumtionsbare Varer over samme paa andre Steder end de tilladte Færselsveie og ordinaire Udgange, hvor Opsynsbetjente ere ansatte ved Byen. I fornævnte Tidsrum af 14 Dag vil Comsumtionslinien blive paa Forlangende Enhver paaviist af Toldinsepcteuren her paa Stedet.''

''Aarhuus, den 28de Novbr. 1826''

''Magistraten."''

==Stranden fra Jægergården i syd til Middelport i nord er også omfattet af consumtionsgrænsen==

Bekendtgørelsen følges op af en instruks annonceret den 20. januar 1827:

Den 20. januar 1827 er benytter Magistraten lejligheden til at understrege, at comsumtionsgrænsen også gælder langs med stranden fra [[Jægergården]] i syd til Mejlgades Port i nord. Skibe ind og ud af havnen forudsættes fortoldet efter de gældende toldlove.

Endvidere understreges, at færdsel på de 6 hovedlandeveje samt vejen uden navn langs med komsumtionsgrænsen kan ske uden at betale afgift. Denne vej uden navn får senere hen navnet: [[Vejen bag om byen]]:

''"Efter det Kongl. Stiftamtmandskabs Ordre, grundet paa det Kongl. Generaltoldkammers Skrivelse, bekjendtgjøres herved i Continuation af den i [[Aarhuus Stiftstidende]] No. 161 for forrige Aar [28-11-1826] indrykkede Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye:''

''”at uanmeldt eller hemmelig Ud eller Indskibning langs Søesiden fra Jægergaarden, Byens yderste tydelige Grændse, indtil Middelgadens Port [Mejlgades Port] i Nord, maa ei finde Sted. Derfor bør Stranden ved Aarhuus Søside ansees at ligge inden for Linien, med Undtagelse af Indløbet til Byens Havn, forudsat Vedkommende iatgtage de Pligter Toldlovene byde hver Den, som løber ud eller ind af nogen Havn, ligesom og, at foruden de almindelige 6 Hovedlandeveie, der føre til 6 af Byens Porte, ere endvidere som tilladte Færselsveie at ansee:''

''1) Veien uden Navn [[Vejen bag om byen]] over Vanget fra Ledet No. 2 til Ledet no. 3 ved Studs-Port [Studsgades Port]. Vanget eies af Kjøbmand [[Frands Scheibye]].''

''2) Veien uden Navn [Vejen bag om byen] fra Ledet No. 4 til 5 ved Munke-Port [Munkeport] gjennem Vanger tilhørende for nærværende Tid 8te forskjellige Eiere.''

''3) Veien uden Navn [Vejen bag om byen] fra Ledet No. 6 til 7 ved Vester-Port [Vester Port] over Vanger tilhørende forskjellige Eiere.''

''4) Veien uden Navn [Vejen bag om byen] som løber fra Hovedlandeveien til Vester-Port forbi Mølle Port [Mølleport], opefter til Frederiks [Brobjerg Port / Frederiks Port] og nedefter til Minde-port [Mindeport], men at disse Veies venstre Side fra Middelgades Port ere Consumtions-Liniens Grændser.''

''Aarhuus, den 17de Januar 1827''

''Magistraten''"

==Kilder==
* Aarhuus Stiftstidende 28. november 1826 og 20. januar 1827

==Artikler:==
* Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851: [http://www.aastrup.de]

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

John Gaarn Malling

2017-11-16T09:29:22Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Købmand og ejendomsbesidder '''John Gaarn Malling''' er født den 22. december 1845 på [[Jægergården]] i [[Viby]] Sogn.
Hans far var købmand, proprietær, ejendomsbesidder og kalkværksejer [[Andreas Malling]] og mor [[Caroline Gaarn]].
John Gaarn dør den 28. december 1897 i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|Dynkarken 39-41]].

John Gaarn er fætter til [[Niels Malling]] og [[Mathilde Kirstine Linnemann]]s børn.

Boet efter Mathildes død den 25. maj 1874 lejer den 9. oktober 1877 købmandsdelen i købmandsgården Dynkarken 39-41 ud til John Gaarn, der hidtil har drevet egen købmandsforretning på hjørnet af [[Nørregade]] / [[Høegh-Guldbergs Gade]]. Efter boet den 26. juni 1879 er udlagt til Niels og Mathildes børn, fortsætter John Gaarn lejemålet for den 20. juli 1888 at købe hele købmandsgården Dynkarken 39-41.

Han fortsætter med at drive købmandshandelen og leje de øvrige lokaler ud frem til den 1. april 1892, hvor han udlejer købmandsdriften til købmand [[Frantz Gertzen]], men beholder selv ejendommen med de øvrige lejemål frem til sin død den 28. december 1897.

Ved siden af købmandshandelen ejer og udstykker han sammen med broderen [[Rasmus Malling (1841-1907)|Rasmus Malling]] jorden på [[Frederiksbjerg]] på vestsiden af [[Frederiks Allé]] fra [[Banegraven]] til vest for [[Absalonsgade]] arvet efter deres far [[Andreas Malling]].

Frantz Gertzen havde tilsyneladende ikke succes med at drive købmandshandelen i Dynkarken, for den 21. januar 1893 og følgende annoncerer John Gaarn forretningslokalerne med den tidligere urtekram-, kolonial- og produktforretning til leje.

Placeringen af en købmandshandel i Dynkarken er på dette tidspunkt ikke optimalt i forhold til tidens kundegrundlag. Hvor den oprindeligt lå godt i forhold til, når bønderne fra Hads Herred ankom til byen, så er kunderne i slutningen af 1800-tallet almindelige husstande, og dem er der ikke så mange af omkring Dynkarken med havet på østsiden og [[Aarhus Havn|havnen]] på nordsiden.

For den 4. april 1897 fremgår det af hans annoncering, at købmandshandelen er ophørt, for nu udbydes beværterlokaler til leje, og de ligger tilsyneladende godt i forhold til kunderne i havnen. Med denne annoncering er købmandsaktiviteterne tilsyneladende helt ophørt i købmandsgården oprindeligt opført i 1760.

Med John Gaarn Mallings død den 28. december 1897 uden at efterlade sig børn udgår købmandsgården i Dynkarken helt af købmandsslægten Malling. De andre efterkommere i slægten er enten flyttet fra byen eller arbejder inden for andre fag end købmandsfaget. I stedet for køber grosserer [[Frederik Christian Dreyer]] den 20. maj 1898 på auktion Dynkarken 39-41 med henblik på at indrette frøhandel.

== Artikler ==
[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]

* Torben Aastrup om Malling-slægtens ejendomme:

[http://www.aastrup.de 1874-1897 Den sidste Malling-generations ejendomme i Dynkarken]

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

{{#coordinates:primary|56.148848|10.207292}}

Mallings kaserne

2017-11-16T09:28:20Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Indtil de to kaserner [[Vester Allé Kaserne]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] var blevet opført i årene 1875-1879, skete indkvarteringen af soldaterne hos byens borgere og for byens regning.

Omfanget af denne indkvartering havde været begrænset indtil krigen i 1864. Således var byens udgifter til indkvarteringen efter krigen 2.516 Rdr. voksende til i 1869 at udgøre 26.602 Rdr. Med en med de private udlejere aftalt pris på 2 Rdr. pr. soldat pr. måned giver det en vækst fra omkring 100 til 1.100 soldater, hvis ellers soldaterne var indkvarteret jævnt over alle årets måneder, hvad den ikke var, der var flere indkaldt i sommer- end i vinterhalvåret.

I januar 1864 opholder store militære styrker sig i Aarhus, og 100 af dem var indkvarteret i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54 hos ejeren [[Mathilde Kirstine Linnemann]] næsten altid omtalt som [[Niels Malling| N. Mallings enke]]. Vejret viste sig ikke fra den venlige side, for i modsætning til situationen ved Dannevirke øsregnede det i Aarhus, hvilket sammen med manglen på indkvarteringsmuligheder og krigens alvor gjorde situationen kaotisk.

Mathilde tilbød at tage yderligere 100 mand, mod at hun selv måtte udvælge dem, men så var købmandsgården også fyldt godt op. Ikke desto mindre var indkvateringen tilfredsstillende. Et par soldater indrykker efterfølgende den 26. januar 1864 flg. takkeskrivelse i [[Aarhuus Stiftstidende]]:

''”Uden senere at have havt Leilighed til Sammenkomst med de mange Soldater, der paa Overreisen til København vare indqvarterede hos [RN9034 i Dynkarken 39-41] N. Mallings Enke i Aarhuus, hvis Huus stod aaben for alle de Soldater, der ville ankomme, og hvis Bord var dækket med rig Velsignelse og af et godt Hjerte stod til Alles Tjeneste, have Undertegnede troet, paa egne og Manges Vegne at burde aflægge bemeldte Enkefrue Malling vor hjerteligste Tak.
Mikkel Jensen Peder Jensen
Emborg Mh. Vissingkloster Mh.”''

Uden tvivl var Mathildes tilbud til de militære myndigheder ikke noget, som blev glemt, da man med den nye hærordning fra juli 1867 begyndte at placere flere styrker i byen med en deraf følgende øget udgift for samme.

Indkvarteringen af soldaterne var byens (Indkvarteringskommissionen) opgave, og det skete ved licitation, hvor den enkelte ejendomsejer kunne give tilbud med en pris og antal soldater, han han havde sengekapacitet til.

Af datidens avis fremgår det, at militæret gerne så så mange soldater indkvarteret på et sted som muligt. Dette var for militæret det mest rationelle, når man skulle drage på øvelser og holde opsyn i døgnets 24 timer. En folketælling fra 1870 omtaler således en sergent og en overintendant i Mallings købmandsgård udover de menige soldater.

Blandt de større indkvarteringssteder omtales Ny Bruunshaab, [[Sukkerhuset]], [[Brammersgade]] 37) ved fabriksejer Bruun [[M.P. Bruun]], Enkefru Malling og Candidat Grarup [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]], Hr. [[Freiesleben og Hansen]] i gården Nr. 639 på [[Vestergade]] (Vestergade 70-72, matr. nr. 498).

Den 4. marts 1869 godkender Byrådet således et tilbud fra Fru Malling og Hr. Grarup om at modtage ca. 200 mand og forventer at få placeret 150 mand på Ny-Bruunshaab (Sukkerhuset, Brammersgade 37). Prisen er 2 Rdr månedlig pr. mand og betinget af, at kvarterværterne blev fritaget for at levere brændsel til rekrutternes madkogning. Den 21. april 1870 godkender Byrådet indretning af brændselsbesparende kogesteder til rekrutterne i dHrr. Freiesleben & Hansens, Grarups, M.P. Bruuns og Enkefru Mallings Caserner, og Bataljonen påtager sig at levere Brændsel dertil for tidsrummet fra 25de April til 28de October d.A.

I folketællingen 1. februar 1870 bor der således i Dynkarken 39-41 en overintendant med hans kone på 1. sal i forhuset (nr. 39) og 31 menige fra 20. Bataljon med er sergent i baghuset (på 1. sal i Mellembygningen, hvor der var kostald i stuen).

Den 30. januar 1872 udbryder der brand i købmandsgårdens lager af brændevin og sprit, som var oplagret i nævnte Mellembygnings søndre ende. Men her viser det sig at være en stor fordel med de 35 indkvarterede soldater hos N. Mallings Enke, for det lokale brandvæsen var ikke til megen nytte, hvorimod soldaterne overtog redningen af bohavet og slukning af ilden.

Af en licitation den 24. februar 1872 over indkvartering af soldater fremgår det, at der i byen på dette tidspunkt er tre kaserner:

Grarups Caserne paa Meilgade,
Fru Mallings Caserne i Dynkarken og
Hansen & Freieslebens Caserne på Vestergade

Indkvarteringsforholdene har ikke været ideelle. Indkvarteringen skulle således så sent som i forannævnte annonce ''såvidt mulig'' ske i enmandssenge! Pladsen har også været et problem, selvom der fra myndighedernes side fra krav til rummenes størrelse i form af et antal m3 pr. soldat. Dette drøfter Byrådet på sit møde den 3. april 1873, idet ejeren af Sukkerhuset [Brammersgade 37, M.P. Bruun] er af den mening, at hans lokaler med højt til loftet sagtens lever op til rumkravet, selvom andre mener, at der er for lidt plads arealmæssigt.

Men militæret er heller ikke tilfreds med forholdene. På Byrådets møde den 2. august 1873 drøftede man kaserneforholdene og militærets tilstedeværelse i byen. Borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Schmidten]], Holm og [[[Johannes Magnus Mørk|Mørk]] havde været i København for at forhandle med Krigsministeren om byens garnisonsforhold. Ministeren havde for nylig besigtiget kasernerne i byen og ''"kun fundet lidet Behag i"''. Mallings Kaserne fandt han særlig uheldig. ''"Med Undtagelse af Bruuns Kaserne burde de alle forlades"''.

Forhandlingerne mellem byen og Staten om de militære etablissementer resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler o.lign. De to kaserner blev efterfølgende opført i perioden 1875-1879 i henholdsvis Høegh Guldbergs Gade og Vester Allé sidstnævnte ved det allerede eksisterende ridehus [[Ridehuset]] opført 1860.

Men indtil disse var i stand til at modtage soldaterne, var man nød til fortsat at bruge de gamle ”kaserner”, hvilket en efterlysning den 26. juni 1875 fra kaptajn N.T. Nielsen af en lommebog med militære notitser tabt på vejen fra Mallings Gård på Mindegade til Egå vidner om.

(Den nævnte Mellembygning, som var placeret i købmandsgården midt mellem [[Dynkarken]] og [[Toldbodgade]] holdt stand, indtil udvidelsen af Dynkarken blev gennemført og hele østsiden af Dynkarken blev revet ned i slutningen af 1950erne).

==Artikler==

* Torben Aastrup om Mathildes ejendomme:
[http://www.aastrup.de 1862-1874 Købmand N. Mallings Enkes ejendomme i Dynkarken, Spanien m.fl.]

[[Kategori:Militær‏]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Exercerhuset

2017-11-16T09:27:33Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

'''Exercerhuset, Exercerskolen og Ridehuset i Spanien'''

=== Ridehusene i Aarhus ===

Det nyeste militære ridehus i Aarhus er [[Ridehuset]] i [[Frederiks Allé]] over for [[Aarhus Rådhus]]. Ridehuset blev bygget i 1860.

Denne bygning blev opført til afløsning af [[Prins Ferdinands Ridehus]] i [[Spanien]] opført i 1818. Denne bygning lå på byens jord op til sognegrænsen til [[Viby]] syd for den senere hen anlagte [[Gasværksvej]] og oprindelig umatrikuleret senere hen med matr. nr. 1392 nu en del af matr. nr. 1a. Den til ridehuset hørende ridebane var placeret lige på den anden side af sognegrænsen, hvor man senere hen byggede [[Kalkværket]].

Men før denne bygning blev opført i 1818, havde byen et ældre exercerhus/ridehus knyttet til militæret. Senere i 1800-tallet omtales denne bygning også som ridehuset, men nye undersøgelser viser, at dette er forskellig fra [[Prins Ferdinands Ridehus]], selvom begge lå uden for [[Mindeport]].

Ud fra en række kilder kan vi placere dette byens formodentlig første exercer- og ridehus til at være placeret i Spanien på den nuværende adresse Spanien 9A og 9B, matr. nr. 48a tæt på jernbanen til [[Aarhus Havn|Havnen]].

=== [[Tobaksspindergården]] ===

Købmændene Jens Andersen (formodentlig [[Jens Andersen Schmidt]]), Peder Herskind (formodentlig [[Peder Michelsen Herskind]]), [[Jes Fæster]], [[Andreas Peter Kaarsberg]], apoteker [[Schack Selmer]] og rådmand [[Niels Rohde]] havde i oktober 1778 startet en tobaksfabrik nær Mindeport [Spanien 1, matr. nr. 52] med det formål at fremstille tobaksvarer af tobaksplanter avlet på danske marker herunder på byens jorder. Landet kunne på denne måde spare valuta på importen af oversøisk tobak.

En af fabrikkens bygninger er i brandforsikringen 1791 benævnt tørrehus på 23 fag (ca. 35 m) vurderet til 160 Rdr. I modsætning til de fleste pakhuse o.lign. var denne bygning kun opført i én etage men med fuld tagrejsning, således den var egnet til tørring af den høstede tobak. ([[Den Gamle By]] har genopført tobaksladen fra Fredericia: ''Laden blev brugt til at tørre tobaksbladene fra de blev høstet i september og frem til foråret, hvor de blev forarbejdet.)'' [http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/tag/tobakslade/ Tobaksladen i Den Gamle By]
Den ene etage havde en højde svarende til næsten to etager, så der har været rum nok til militære øvelser herunder ridning til hest.

Tobaksfabrikationen i Aarhus blev ikke nogen succes, og den ophørte til Michaelis 1789 [29. september 1789], og gården med bygninger blev solgt den 13. august 1790 på auktion til justitsråd [[Fønss]]. Han beholder heller ikke ejendommen længe, for den 25. januar 1794 sætter han tobaksfabrikken på auktion med flg. annoncering:

=== Exercerhuset ===

''”Eierne af den ved Aarhuus Byes Mindeport beliggende Gaard, hvori Tobakfabriken Kaarsberg og Compagnie forhen blev dreven, lade samme Gaard, ved offentlig Auction opraabe og absolut bortsælge, næstkommende 8de April om Formiddagen Kl. 10 udi Hr. Christen Møllers Gaard i bemeldte Aarhuus.''
''Gaardens Vaaningshuus [beboelseshus] bestaaer af 14 Fag til Gaden og 10 Fag Sidebygning. Et Baghuus og et Sidehuus i Gaarden bestaaer af 31 Fag; tre Fag i Sidehuset er indrettet til Havestue og Resten til Pakhuuse, Stald og Vognremisse. Disse 55 Fag er to Etager høi af stærk Eegebindingsværk med murede Vægge og teglhængt [tagsten].
''Videre findes et teglhængt Halvtaghuus og Vedhammer [sted hvor man opbevarer brænde, brænderum eller brændeskur], bestaaende af 16 Fag, samt '''28 (23?) Fag Huus [i senere brandtaksationer opmålt til 23 fag], teglhængt og beklæd med Bræder, der nu bruges af det i Byen inqvarterede Regiment som Exerceerhuus.''' Gaarderummet er stort og beqvemt, samt forsynet med særdeles godt Brøndvand. Ved Gaarden er en Have, hvorfra haves Udsigt til Søen og Byens Havn, som er nær ved.”''

I denne annoncering af auktionen optræder Exercerhuset for første gang i de skrevne kilder.

Købmand [[Rasmus Nielsen Malling]] køber sammen med Peder Michelsen Herskind tobaksfabrikken med henblik på udlejning.

Vi finder igen Exercerhuset i Brandtaksationen pr. 1801, hvor en del af Tobaksspindergården omtales på flg. måde:

f) Et Huus med Enden til Reberbanen, Egebindingsværk, med Sten belagt og fjel behængt [bræddebeklædning], 23 Fag 1 Etage, som bruges til '''Excierceerhuus for Regimentet''', á 10 230 Rdr.

I Brandtaksationen pr. 1811, omtales en del af Tobaksspindergården på flg. måde:

f) Et Huus med Enden til Reberbanen, Egebindingsværk med Steen behængt og Fjel indlugt [bræddebeklædt], 23 Fag 1 Etage som bruges til '''Exercer Skole for Regimentet''', á 20 460 Rdr.

=== Købmand Jens Jensen Schmidt køber Tobaksspindergården ===

Den 24. februar 1815 udbyder Rasmus Malling og Peder Herskind gården uden for Mindeporten [Spanien 1] og det derved liggende exercerhus [senere hen Spanien 9, matr. nr. 48] til salg: ''”Den Gaard [Tobaksspindergården] uden for Mindeporten og det derved liggende Exerceerhuus er underhaanden at faa tilkiøbs af Eieren Købmand Rasmus Malling eller Peder Herskind paa Broberg.”''

Efterfølgende i juli kvartal 1815 køber købmand [[Jens Jensen Schmidt]] (søn af ovennævnte købmand Jens Andersen Schmidt og [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] nu gift med Rasmus) ejendommen og i forbindelse med en ny brandvurderingen optræder Exercerhuset ikke længere:

f) Et Hus med Enden til Reberbanen til 290 Rdr.

Købmand Jens Jensen Schmidt står i brandvurderingen pr. 1817 som ejer af Spanien 1, hvorunder er vurderet:

f) Et Huus med Enden til Reberbanen, 23 Fag 1 Etage, Egebindingsværk med Fjel indlukket [bræddebeklædt], teglhængt á 50 1.150 Rdr eller 460 sølv

Sammen med byens efterfølgende lejemål af 8. februar 1819 taler noget for, at militæret i en kortere periode forinden ikke har gjort brug af Exercerhuset.

=== Exercerskolen i Villa Elba ===

I 1818 flytter man så Exercerskolen til Villa Elba, som lå længere ude ad Spanien mod syd som følge af, at Prins Frederik Ferdinands dragoner får fast ophold i Aarhus. Til at dække deres lokalebehov lejer man købmand [[Fulling]]s [[Villa Elba]] lige uden for Mindeport til forelæsningslokale for underofficererne, munderingskammer og lokale for Exercerskolen.

...''"og derpaa blev Stuerne (i [[Villa Elba]]) gjort til Forelæsningslokale for Underofficererne ved Prins Ferdinands lette Dragoner. Exercerhuset laa jo ikke langt derfra. Også dette havde Regimentet [Dragonregimentet] lejet, nemlig af Købmand Jens Jensen Schmidt."''

Samme år blev Prins Ferdinands Ridehus opført på grænsen til [[Viby Sogn]] i 30 fags længde til dragonerne (omtrent 40 meter langt og 15 meter bredt, husets form kan nemt genkendes på tidens matrikelkort). Dette Ridehus blev nedrevet i 1899 og genopført på [[Vester Allé Kaserne]] i samme område, som Ridehuset fra 1860.

Byens styre lejer på sit møde den 8. februar 1819 Exercerhuset på Jens Jensen Schmidts ejendom Spanien 1 til brug for Prins Ferdinands Dragonregiment. Den 23 fags store bygning bliver nu indrettet til Exercerhus, hvor det tidligere var Exercerskole.

=== Militæret forlader igen Exercerhuset? ===

I juli kvartal 1823 overtager købmand Rasmus Malling igen ejendommen den tidligere Tobaksspindergård i Spanien 1.

Litra f og g i brandforsikringen pr. 1817 med et hus med enden til Reberbanen [Exercerhuset] på 23 fag og et hus med enden til gaden på 10 fag synes af Rasmus Malling efterfølgende at være udstykket til en særskilt ejendom [Spanien 9, matr. nr. 48 som nævnt i skødet af 9. oktober 1869], hvor den som sådan optræder i brandforsikringen pr. 1827 nu ejet af Købmand Rasmus Mallings Enkes ([[Cecilia Maria Kaarsberg]] Rasmus er død 18. juli 1826):
b) Et Længdehuus med den vestre Ende stødende til ?? og med den østre til Reberbanen. 23 Fag 1 Etage Fjel beklædt og Steen behængt, til Materialhuus, á Fag 20 460 Rdr.

Den manglende omtale af militær brug af bygningen tyder på, at militæret nu igen er ude af Exercerhuset.

=== Exercerhuset forfalder og sættes til salg ===

Brandtaksationen pr. 1837, hvor bygningen nu er ejet af sønnen [[Niels Malling]], omtaler heller militær brug af bygningen, pr. 1. februar 1845 bruges huset som pakhus, medens huset i taksationen i 1847 mangler en ende (gavl) og er mørnet, men dog fortsat i brug i 1857 som pakhus i den vestlige ende.

Niels Malling dør den 21. juli 1862 og N. Mallings Enke [[Mathilde Kirstine Linnemann]] forsøger allerede den 3. oktober samme år at sælge det såkaldte gamle Exercerhus:
''”Gaarden Nr. 377-378 samt det saakaldte gamle Exerceerhuus, begge Eiendomme beliggende i Spanien, tilligemed en Toft af ca. 6 Tønder Lands Størrelse, kunne underhaanden faaes tilkjøbs, naar man derom henvende sig til Undertegnede.”''

=== Exercerhuset brænder og blæser omkuld ===

Den 16. oktober 1862 indfandt vurderingsmændene sig for at besigtige skaderne fra ildebranden på naboejendommen [[Cichoriefabrikken]] i Spanien 1.
På bygningen litra b [23 fag 1 etage til pakhus] takseret til 1.150 Rdr. er taget ituslået på den østre ende i den nordre side af en nedfalden gavl fra Cichoriefabrikken, ligesom lægter og brædder også er ituslåede. Skaden ansættes til 1/77 eller 14 Rdr. 90

Skaderne bliver repareret, men så er det også slut. En voldsom storm den 27. januar 1863 forvolder megen skade: ''"Det saakaldte gamle Exerceerhuus udenfor Mindeporten er omblæst",'' og den 9. marts efterfølgende bliver brandforsikringen påtegnet med: ''”Samtlige Bygninger er nedbrudte og udskrevet af Brandforsikingen.”''

=== N. Mallings Enke forsøger flere gange at sælge grunden, hvorpå Exercerhuset lå ===

Mathilde Malling sætter den 5. februar 1863 ejendommen til salg nu som en byggegrund, der kan sælges helt eller i dele: ''”Den udenfor Mindeport beliggende Plads, hvorpaa det gamle Exerceerhuus har staaet, er underhaanden at erholde tilkiøbs, enten samlet eller i mindre Dele paa fordeelagtige Pengevilkaar. N. Mallings Enke.”''

Den 8. juni 1866 udbyder N. Mallings Enke igen Exercerhuset til salg:
''”'''Byggepladser'''.
''Eiendommen Nr. 373 i Spanien er at erholde tilkjøbs enten samlet eller udparcelleret i fire Dele, hvortil den særdeles egner sig, da den grændser til tvende Gader [[Spanien]] og [[Grønland]] (nu [[Toldbodgade]]). Mulige Liebhavere ville behage at henvende sig til N. Mallings Enke.”''

Igen den 22. april og for sidste gang den 20. maj 1868 udbyder hun det såkaldte gamle Exercerhus Spanien 373 til salg:
''”Det saakaldte gamle Exercerhus, Nr. 373 i Spanien, kan faaes tilkjøbs, naar man henvender sig til N. Mallings Enke”''

=== Exercerhuset bliver solgt den 9. oktober 1869 til gårdejer Rasmus Petersen ===

Godt og vel et år efter den sidste annoncering kan Mathilde så med overtagelse pr. 1. april 1869 sælge matr. nr. 373 nu matr. nr. 48 til gårdejer Rasmus Petersen, Skåde:
[i uddrag] Skøde fra enkefru Mathilde Malling til gårdejer Rasmus Petersen af Skaade på ejendommen nr. 373 [Spanien 9, matr. nr. 48]...
Underskrevne enkefru Mathilde Malling enke efter kaptajn og købmand N. Malling vitterliggør... skøder og overdrager til gårdejer Rasmus Petersen af Skaade ... jf. uskiftet bo af 15. januar 1863 mig tilhørende ejendom nr. 373 i Spanien til overtagelse den 1. april 1869... Købesum 2.800 Rdr. er nu berigtiget... Pladsafgift 1 Rdr. til byens kæmnerkasse.
''"Det bemærkes, at den herved tilskødede Eiendom bestod af det saakaldte gamle Exserceerhuus, beliggende i Spanien udenfor Mindeport, med tilliggende Grund, samt af en Grund eller Haveplads ([[Den grønne Have]]), indeholdende 645 Alen2 Jord [254,1 m2], der i sin Tid er fraskildt Eiendommen Nr. 368 og 369 [Spanien 1, matr. nr. 52 før matr. nr. 368 og 369] og henlagt under ovennævnte Nr. 373, hele Eiendommen har nu Matr. nr. 48 med 2 Alb. Hartkorn."''
Aarhus den 9. oktober 1869

Benævnelsen Exercerhus hænger altså ved ejendommen længe efter, at brugen hertil er ophørt. Selv efterkommeren [[Rasmus Malling (1835-1922)]] skriver i sine erindringer nedskrevet i 1899 og 1915, at ''»Skraldageren« paa Grund af, at Kurvefletningen raslede, stod altid i det gamle Exercerhus udenfor Porten i Spanien, der hørte Huset til og brugtes til Opbevaringssted for alt muligt: Baade — også den, der brugtes Fastelavnsmandag»''

=== Ridehusets historie ===

Forskellige kilder omtaler også et á to ridehuse i Spanien. Det andet ridehus må være forskellig fra Prins Ferdinands Ridehus opført i 1818 på sogneskellet til Viby og ejet af byen, det andet ejet af N. Mallings Enke (Mathilde Malling), der jo står som sælger:

I folketællingen pr. 18-02-1834 er noteret Det gamle Ridehus, ubeboet i Spanien nr. 373 [Spanien 9]. I samme tælling er opført et Ridehus, ubeboet i Spanien nr. 387 [Prins Ferdinands Ridehus].

N. Mallings Enke udbyder den 25. november 1865 det såkaldte gamle ridehus til salg:
''«Det saakaldte gamle Ridehuus [Spanien 9], med Facade til 2 Gader [Spanien, Grønland] og c. 1.700 Alen2 [669,8 m2], kan underhaanden faaes tilkjøbs, naar man derom henvender sig til N. Mallings Enke.»''

Fru Malling udbyder igen den 25. september 1866 Tømmergården og det gamle ridehus til salg:
''«'''Sælges'''.''
''De Fru Malling tilhørende Eienddomme udenfor Mindeport: Matr. Nr. 378a og b [Tømmergården, Spanien 19, matr. nr. 43], hvor Herredsfoged [[Lillienskjold]] har boet, og det saakaldte gamle Ridehuus Matr. Nr. 373 [Spanien 9], kunne erholdes tilkjøbs paa billige Vilkaar, naar man snarest henvender sig til Procurator Carl Møller.»''

Og sidste gang den 28. februar 1868 udbyder hun grunden, igen omtalt som det gamle ridehus:
''”En Toft paa Viby Grund, ca. 6 Tønder Land (matr. nr. 3, Viby, Marselisborg, [[Villa Montana]]) Gaarden Nr. 378 i Spanien [Spanien 19, Tømmergården], det saakaldte gamle Ridehuus Nr. 373 i Spanien [Spanien 9] kunne underhaanden faaes tilkjøbs hos N. Mallings Enke.”''

Ingen af disse annoncer er datomæssigt sammenfaldende med annonceringen af Exercerhuset.

=== Exercerskole/Exercerhus/Ridehus ===

Exercerskolen, Exercerhuset og Ridehuset er uden tvivl den samme bygning ud fra ejendomshistorien i de forskellige kilder herunder Malling-slægtens ejendomsportefølje. Huset blev ud fra kilderne brugt en tid som exercerskole senere hen som exercerhus. Ud fra annonceringerne synes det også at være brugt som ridehus, hvilket der bygningsmæssigt ikke har været noget til hinder for (den særlige høje konstruktion har tilladt ridning til hest).

Begrebet exercerhus eksisterer i de militære byggerier, således ligger der forsat en sådan bygning i tilknytning til den nu nedlagte kaserne på Rødevej i Viborg (nu magasin for Landsarkivet for Nørrejylland).

Af Pastor Laurids Prip: Ungdomserindringer, udgivet af Julius Clausen og P.Fr. Rist, Nordisk Forlag, København 1911, s. 68 fremgår det: ''”Her under Volden [i Fredericia] stod det store Ride- og ExercerHus med en stor rund Plads foran, hvor Rekrutterne blev øvede.”''

Så det kan meget vel tænkes, at bygningen i Spanien 9 også har fungeret som ridehus, men er senere hen blevet afløst af det første egentlige ridehus: Prins Ferdinands Ridehus opført allerede i 1818.

Huset er derfor i eftertiden i daglig tale forsat blevet omtalt både som exercerhus og ridehus.

== Artikler ==

* Torben Aastrup om Malling-slægtens ejendomme:

[http://www.aastrup.de 1794-1826 Købmandsgårde og huse knyttet til købmand Rasmus Nielsen Malling]

[http://www.aastrup.de 1826-1862 Købmandsgårde og huse knyttet til købmandsenken Cecilia Maria Kaarsberg og sønnen Niels Malling]

[http://www.aastrup.de 1862-1874 Købmand N. Mallings Enkes ejendomme i Dynkarken, Spanien m.fl.]

[[Kategori:Militær‏]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.151590|10.210880}}

Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)

2017-11-16T09:23:57Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Købmand '''Rasmus Nielsen Malling''' senere hen blot omtalt som '''Rasmus Malling''' (født 19. september 1767 og død 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) nåede igennem sit 59-årige liv som søn af en skipper at nå helt til tops i Aarhus Købstads liv med stillinger som købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ikke mindst ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]]. Rasmus hørte til blandt de højeste skatteydere i byen.

Han giftede sig i 1794 med enken [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] efter købmand [[Jens Andersen Schmidt]]. Hun medbragte i ægteskabet med Rasmus [[købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54. Rasmus var dog ikke uden økonomiske midler arvet efter forældrene. Sammen rev de den ældste del af købmandsgården ned og opførte et nyt forhus i nr. 39. I Rasmus' tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.

Efter Margretas død giftede Rasmus sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg]], med hvem han fik 5 børn, hvoraf kun to opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]].

I sin levetid købte, opførte og ejede Rasmus flere ejendomme: huse til udlejning i [[Fiskergade 38-40]], matr. nr. 203, [[Ridderstræde]] 1-5?, matr. nr. 75-77, [[Dynkarken 15-17]], matr. nr. 66-65, [[Dynkarken 37]], matr. nr. 55, mens han selv boede med sin familie i købmandsgården [[Dynkarken 39-41]].

På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, foretog han yderligere en række ejendomsinvesteringer: Købmandsgården i naboejendommen [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53 blev revet ned og en nyt moderne bolig efter hans død [[Enkesæde]] blev opført helt i mursten.

[[Spanien 1]], matr. nr. 52 før [[Tobaksspindefabrikken]] og senere hen [[Cikoriefabrikken]] med byens første exercerhus og ridehus blev erhvervet, en tømmergård opført i [[Spanien 19]], matr. nr. 43, hvor tidligere den spanske hestestald lå. Endelig blev det til fem lejeboder opført på øde grund i [[Spanien 21-29]], matr. nr. 42-38. (Nutidige hus- og matrikelnumre.)

[[Fil:2013-06-19 2196-2 RN9001 R. Mallings familiegravsted.jpg|100px|thumb|left|Gravstenen i Rådhusparken]] Efter sin død i 1826 blev han begravet på [[Søndre Kirkegård]] den nuværende [[Rådhusparken]] i et gravsted over for [[Ridehuset]]. Efterfølgende blev det gravsted for Malling-familien. I forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården ved opførelsen af [[Aarhus Rådhus]] blev gravstenen i 1938 sammen med en række andre gravsten flyttet, hvor den i dag kan ses i den sydlige ende af Rådhusparken:

==Artikler==

* Torben Aastrup om hans ejendomme:
[http://www.aastrup.de 1794-1826 Købmandsgårde og huse knyttet til købmand Rasmus Nielsen Malling]

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]

{{#coordinates:primary|56.153095|10.201163}}

Jens Andersen Schmidt (1736-1789)

2017-11-16T09:22:47Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Købmand Jens Andersen Schmidt (født 7. september 1736 og død 12. marts 1789 i Aarhus Domsogn) nåede igennem sit 53-årige liv som søn af en købmand at nå helt til tops i Aarhus Købstads liv med stillinger som købmand, skibsreder, eligeret borger, kirkeværge og havneinspektør. Han blev endda begravet i sit eget gravkammer inde i Aarhus Domkirke, hvilket var få beskåret.

Han havde formodentlig til sit første ægteskab den 24. april 1760 med [[Abelone Jacobsdatter Geding]] købt og opført dele af [[Købmandsgården Dynkarken 39-41]].

På trods af sine mange børn (16) skulle det blive hans 3. og sidste kone [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]], som kom til at føre købmandsfaget videre, da hun som enke indgik ægteskab med den noget yngre købmand [[Rasmus Nielsen Malling]], der ligesom Jens også kom til at høre til blandt de højeste skatteydere i byen.

I sin levetid købte og ejede Jens flere ejendomme: et hus udlejet til 3 familier i Fiskergade 38-40, matr. nr. 203, et hus udlejet til én familie i Dynkarken 37, matr. nr. 55 (naboejendommen nord for købmandsgården) mens han selv boede med sin familie i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54. (Nutidige hus- og matrikelnumre.)

==Artikler==

* Torben Aastrup om hans liv og ejendomme:
[http://www.aastrup.de 1760-1794 Købmand Jens Andersen Schmidts ejendomme i Dynkarken, Fiskergade m.fl.]

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus ]

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]

Bygningsnumre i Aarhus

2017-11-16T09:21:40Z

Torben Aastrup: /* Henvisninger og kilder */

Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med 323.893 borgere i 2014. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i den gamle købstad – blandt andet det '''bygningsnummersystem''' vi i dag tager som en selvfølge.

[[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg|thumb|right|400px|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]]

=== De ældste nummersystemer fra 1787 og 1801===
Aarhus får sit første husnummersystem, da man i 1700-tallet begynder at brandforsikre byens ejendomme. I taksationen fra 1729 er byens ejendomme således gennemgået gade for gade, og hver ejendom har fået sit eget forsikringsnummer. Med de lovpligtige brandtaksationer fra 1761 og fremefter fortsætter man med at bruge en fortløbende forsikringsnummerering, der dog ændrer sig fra gang til gang grundet nye bebyggelser.

Egentlige husnumre havde man fortsat til gode. Man boede ikke i [[Rosensgade]] 15, men i huset ved siden af slagteren, på hjørnet af [[Studsgade]] og [[Klostergade]] eller i [[Høegh-Guldbergs gård]]. Og hvis det stadig kneb med at finde vej, kunne man jo altid spørge nogen om hjælp. Aarhus var simpelthen ikke så stor, at det var nødvendigt med husnumre for at kunne finde rundt.

I folketællingen for 1787 skulle man oplyse ''Gadernes Navne, samt Gaardenes og Husenes No. saaog Familiernes Antal'', men i modsætning til andre købstæder blev det kun til et familienummer i Aarhus. Et par år efter er man i gang med at give alle husene et nummer for at kunne gennemføre den næste folketælling, som det ses i en annonce den 4. maj 1789. Så i folketællingen 1801 har alle husene fået et nummer efter et nummersystem, hvor byen er inddelt i tre områder (næsten svarende til brandforsikringens rode 1, 2 og 3), som hver tildeles et fortløbende husnummer med plads til nye huse. Dette husnummer ses efterfølgende brugt i avisannoncerne fremt til det nye husnummer fra 1827.

Til brug for omregning af dette husnummmer har Stadsarkivet 6 fotokopierede protokoller: ''Realregistret 1796-1829 for Aarhus Kjøbstad'', der indeholder såvel husnummeret fra 1787 som husnummeret fra 1827 tillige med ejerens navn og nogle få ejendomsoplysninger.

I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863 at gøre. Nogle af brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange.

=== Husnummeret fra 1827-1869===
I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867.

Husnummeret fra 1827 bruges udover i en række arkivalier i tidens annonceringer og offentlige meddelelser i byens avis Aarhuus Stiftstidende.

Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til [[Mejlgade]] 36, mens hus nummer 488 svarede til [[Fiskergade]] 25. Bygningerne omkring det nuværende [[Bispetorv]] og [[Kannikegade]] fik fra nummer 1 til 11. I [[Skolegade]] fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene.

* '''1-11''': [[Bispegården|Domkirkegården]], den ene side af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]
* '''12-49:''' [[Skolegade]] og [[Revet]]
* '''50-152:''' Middelgade (i dag [[Mejlgade]]) og tilstødende gyder
* '''153-165:''' [[Rosensgade]]
* '''166-213:''' [[Studsgade]]
* '''214-237:''' [[Graven]]
* '''238-259:''' [[Badstuegade]]
* '''260-269:''' [[Immervad]] og [[Lille Torv]]
* '''270-322:''' [[Aagade]]
* '''323-342:''' [[Mindegade]]
* '''343-367:''' [[Dynkarken]]
* '''368-387:''' [[Spanien]]
* '''388-411:''' [[Grønland]]
* '''412-415:''' [[Dynkarken]]
* '''416-427:''' [[Ridderstræde]]
* '''428-525:''' [[Fiskergade]]
* '''526-531:''' [[Fiskergyde]]
* '''532-608:''' [[Frederiksgade]]
* '''609:''' [[Lille Torv]]
* '''610-668:''' [[Vestergade]]
* '''669-685:''' [[Møllegyden]]
* '''686-730:''' [[Møllestien]]
* '''731-743:''' [[Garvergyden]]
* '''744-791:''' [[Grønnegade]] og [[Nygade]]
* '''792-841:''' [[Klostergade]]
* '''842-845:''' [[Frue Kirkerist]]
* '''846-863:''' [[Tangen]]
* '''864-879:''' [[Guldsmedgade]]
* '''880-883:''' [[Lille Torv]] og [[Borgporten]]
* '''884-906:''' [[Volden]]
* '''907-915:''' [[Rosensgade]] og [[Bispegyde]]
* '''916-929:''' [[Store Torv]]
* '''930-932:''' Kødtorvet ([[Skt. Clemens Torv]])
* '''933:''' Uden for [[Munkeport]]
* '''934:''' [[Aarhus Mølle]]
* '''935-936:''' [[Riis Skov]]
* '''937-947:''' Uden for [[Mindeport]]
* '''948 og følgende:''' Herefter var husnumrene ikke fortløbende i de nyere gader

I 1829 da nummersystemet var helt gennemført havde Aarhus dermed bygninger fra nummer 1 til 936. Alle de bygninger der blev opført efter 1829 fik fortløbende numre. Derfor havde husnumrene over 936 ingen tilknytning til en bestemt gade, men var bare det næste nummer i rækken. Aarhus var i 1800-tallet en by i konstant vækst, og det nye system blev hurtigt uoverskueligt. I 1859 havde byen 1124 nummererede huse, mens dette tal ti år senere var vokset til 1388 huse.

Til brug for omregning af dette husnummer findes den nævnte omregner fra husnummeret fra 1827 til moderne hus- og matrikelnumre fra 1869 og 1863 på (http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi)

Folketællingerne fra 1834, 1840, 1845, 1850, 1855 og 1860 indeholder det nye husnummer fra 1827.

Aarhus Kommune har i 1870 udarbejdet et ''”Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus”'' indeholdende de gamle husnumre [1827], de nye husnumre [1869] og nye matrikelnumre [1863] samt ejeren for hver ejendom. Protokollen befinder sig i Rigsarkivet i Viborg.

C.J.T. Thomsen har 1933-1940 i ''[http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ "Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller"]'' oplistet ejendomsforholdene i skøde- og panteprotokollerne sammen med andre relevante arkivalier for perioden 1682, 1683-1693. Thomsens tabel indeholder husnummet fra 1827 og matrikelnummet fra 1863 vist sammen med datidens gadenavn.

Aarhuus Vejviser fra 1859 og 1869 indeholder husejeren, gadens navn og husnummeret fra 1827, mens vejviseren fra 1871 indeholder det nye husnummer fra 1869.

===Nyt matrikelnummer i 1863===

Med lov af 11. februar 1863 blev det påbudt købstæderne at tildele hver ejendom et entydigt matrikelnummer, hvilket blev overladt stiftslandsinspektør Troels Wilhelm Honum (1819-1896). Resultatet heraf kan ses i det første matrikelkort dækkende Aarhus Købstad i 1864-1865: Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F.W. Honum, Stiftslandinspecteur. Kortet kan hentes på https://hkpn.gst.dk/

Matrikelnummeret kan findes i nogle af de ovennævnte kilder samt i folketællingerne og vejviserne fra 1880. Et udvalg af [http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/aarhus.html ”Aarhus Vejviser efter 1875”] kan ses her.

=== Omlægning af husnummeret i 1869 ===
I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt, og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Højre og venstre side blev beregnet ud fra, at man stod med ryggen mod centrum og begyndte med de laveste numre og gik opad. Det er det nummersystem, der stadig bruges.

[[Aarhus Kommune]] havde dog tyvstartet det nye system og gader anlagt efter 1864 fik også nummerering efter det nye system - eksempelvis [[Østergade]].

[[Fil:Kosmorama, Børge Venge 1963.jpg|thumb|left|350px|[[Store Torv]] er et af de steder i Aarhus, som aldrig har haft et hus med nummer 13. Mellem nummer 11, der indtil 1985 lagde hus til biografen [[Kosmorama]], og nummer 15 findes blot [[Maren Smeds Gyde]].]]

Det nye husnummersystem blev udviklet af Honum og efterfølgende holdt ajour af hans efterfølger landinspetør Jens Peter Rørholm og indført i ''1869-1905 Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad''. Protokollen indeholder gadevis hver ejendoms husnummer [1869] og matrikelnummer [1863] påført et stiliseret matrikelkort over gadens ejendomme. Protokollen er digitaliseret og kan læses her: [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 ”Jens Peter Rørholm, Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad”]

==== Nummer 13 ====
Honums nummersystem gjorde det meget mere overskueligt at finde vej efter husnumre. Der var dog et problem med det nye system; tallet 13.

Folk ønskede ikke at bo i nummer 13, da det ifølge gammel overtro var et uheldigt tal. Indtil 1869 var der kun én uheldig familie i Skolegade, som måtte tage til takke med nummer 13, men efter 1869 kom der flere huse med nummer 13. Kommunen havde forudset problemet og tog derfor sine forholdsregler. De steder hvor byens borgerskab boede, blev nummer 13 simpelthen sprunget over. Kommunen forventede, at de ville brokke sig og undgik derfor at skabe problemet. Så heldige var de fattige ikke. De måtte klare sig med at bo i nummer 13. Senere hen har mange gader fået nummer 13, men der findes stadig gader, hvor beboerne kan slippe for at bo i det uheldige husnummer.

== Henvisninger og kilder ==
* [http://www.folketimidten.dk/omnum.htm Artikel af Leif Denits om husnumre i Aarhus]
* [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye matrikelnumre]
* [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 T. W. Honums Matrikel og husnummerprotokol]
* [http://www.aastrup.de Artikel af Torben Aastrup om nummersystemer for byens ejendomme]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Købmandsgården Dynkarken 39-41

2017-11-16T09:20:35Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

[[Fil:B775100-CD0511-126090.jpg|300px|thumb|right|Dynkarken 39-41 i 1959]]
Distriktsforstander [[Rasmus Malling (1835-1922)|Rasmus Malling]] (1835-1922) nedskrev i 1899 og 1915 sine erindringer om barndommen i købmandsgården '''Dynkarken 39-41 og 43'''. Købmandsslægten Mallings ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]] bliver her beskrevet i forhold til indretning og anvendelse, som erindringsskriveren husker dem fra sin barndom frem til tiden efter hans fars [[Niels Malling]] død i 1862.

Købmandsgården grundlagdes formodentlig med købmand [[Jens Andersen Schmidt]]s køb af grunden Dynkarken 39-41, matr. nr. 54 i forbindelse med hans første ægteskab i 1760, hvor han opfører den ældste del af købmandsgården i nr. 41. Gården bliver suppleret med en bagbygning i 1779. Udover købmandshandel i bred forstand har Jens formodentlig også haft brændevinsbrænderi.

Efter hans død gifter enken [[Magreta Pedersdatter Kaarsberg]] sig i 1794 med købmand [[Rasmus Nielsen Malling]], og året efter i 1795 opfører de forhuset i nr. 39. Dette forhus bliver senere suppleret med en sidebygning.

Rasmus Nielsen Malling, senere blot Rasmus Malling, har succes i sin købmandsgerning og har skibe i søen. Under den store krise efter tabet af Norge i 1814 har han midler til i 1816 at opføre et nyt forhus og pakhuse på naboejendommen mod syd [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53. Forhuset bliver senere, efter hans død, omtalt som Enkesædet.
[[Fil:B775100 CD0092 050453.jpg|300px|thumb|left|Gården ved Dynkarken 39-41, cirka 1900.]]
Sønnen Niels Malling får overdraget købmandsgården af sin mor i 1830, hvor han er blevet gammel nok til selv at være købmand. Niels er som sin far en foretagsom mand, der også har skibe i søen. I midten af 1800-tallet omstiller han brændevinsbrænderiet til dampbrænderi, en begyndende industrialisering der ellers betød døden for mange af de mindre brændevinsbrænderier.

Med Lov om næringsfrihed fra 1857 forsvinder håndværkernes og købmændenes monopol på disse aktiviteter, og nye aktører kommer til. Dette sammen med krigen i 1864 og Niels' død i 1862 betyder købmandsgårdens endeligt.

Enken [[Mathilde Kirstine Linnemann]] forsøger at overleve ved bl.a. at tilbyde nye aktiviteter som varme bade, men uden held. Efter hendes død i 1874 overtager hendes børn købmandsgården, som udlejes til forskellige formål, herunder bl.a. til fætteren [[John Gaarn Malling]], der fra 1877 driver købmandsforretning på stedet og i 1888 køber Dynkarken 39-41. Med hans død i 1897 sælges gården til grosserer og frøhandler [[Frederik Christian Dreyer]], hvorefter købmandsgården nu er helt ude af Mallingsslægten eje.

Sammen med hans erindringer er der også vedlagt et uddrag af hans halvsøster [[Ernestine Mathilde Malling]]s erindringer skrevet 1914 og 1920. Begge erindringer blev doneret til [[Den Gamle By]].

==Artikler==

* Købmandsgården Dynkarken 39-41, Århus, Den gamle By, Årbog 1953, s. 50-95

* Torben Aastrup om Malling-slægtens købmandsgård og Rasmus Mallings barndom 1835-1855:

[http://www.aastrup.de Købmandsslægten Malling]

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]

Fiskergade

2017-11-16T09:17:47Z

Torben Aastrup: /* Litteratur */

[[Fil:fiskergade 1860.jpg|300px|thumb|right|Fiskergade 27, set fra åen ca. 1860]]

[[Fil:1890.jpg|300px|thumb|left|Fiskergade set Skt. Clemensbro, 1890.]]

'''Fiskergade''' er en gammel Aarhus-gade, der med sine 355 m strækker sig fra [[Fredens Torv]] til [[Frederiksgade]] og løber parallelt med [[Aarhus Å]].

=== Etablering ===
Fiskergade blev dannet i 1400-tallet, da byen udvidede sig til den sydlige side af åen, og den forbandt broen fra [[Immervad]] til [[Brobjerg]], den nuværende [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbro]] med [[Mindebro]].

Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med de såkaldte boder, små fattige lejeboliger. I modsætning til Ågade (nu [[Åboulevarden]] ) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten, hvorimod husenes haver strakte sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten.

=== Enker og fattigfolk ===
Byens udvidelse betød også, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. Den sagnombruste [[Drakenberg]], sømanden der efter sigende blev 146 år gammel boede også i gaden.

Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flach´s Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.

[[Fil:Fiskergade 1902.jpg|300px|thumb|right|Fiskergade set mod Frederiksgade, 1902.]]

[[Fil:1992.jpg|300px|thumb|left|Fiskergade 1992.]]

=== Mindsket betydning ===
Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det bøde en delvis overdækning af Fiskergade, samtidig med at flere af de gamle huse måtte lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broens hjørner.

=== Da Fiskergade fik et iransk præg ===

Den russisk-iranske forretningsdrivende Firooz Iranzad overtog sammen med sin danske kone, Ruth fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960´erne en købmandsforretning i [[Fiskergade]] i Aarhus, som de gav et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moske og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.

== Varmestue drevet af Kirkens Korshær ==

Kirkens Korshær har i perioden 1972-80 drevet en varmestue i [[Fiskergade]], nærmere bestemt på den første etage i ejendommen [[Fiskergade 82]] for blandt andet alkoholikere i ejendommen, en ramme, der blev flyttet til [[Kystvejen]] 25.

Varmestuen bestod af tre små stuer, et lille køkken, ét toilet og ét kontor, der bruges til henholdsvis telefonsamtaler, modtagelse af besøgende, sårbehandling og pengeudbetaling med videre.

[[Aarhus Byråd]] valgte at støtte driften af varmestuen med 29.000 kr. - nettomerudgiften for året ved flytningen.

== Litteratur ==

*Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966.
* Preben Rasmussens Samling, Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.
1963, Iran i gammel købmandsbutik.
* Preben Rasmussens Samling, Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980

== Artikler ==

Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [http://www.aastrup.de]

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Ud- & indvandring]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Mindegade

2017-11-16T09:16:35Z

Torben Aastrup: /* Litteratur og kilder */

'''Mindegade''' er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra [[Dynkarken]] til [[Fiskergade]]. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796. Ordet ''”minde”'' er et gammelt ord for flodmunding, i Aarhus dog snarere åmunding.

=== Kulturmiljøvurdering===
Gaden må betegnes som del af et meget værdifuldt kulturmiljø bestående af købmandsgårde for førende skikkelser i 1800-tallets urbanisering og økonomiske modernisering samt af klassicistiske gårdanlæg og ejendomme. Gadens matrikelstruktur afspejler dens udviklingshistorie.

[[Fil:Mindegade, 1903, Edvard Monsrud.jpg|thumb|center|750px|Mindegade fotograferet omkring 1903.]]

=== Anlæggelse som havnegade ===

Mindegade blev anlagt i slutningen af 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet uden for det egentlige købstadsområde. Gaden blev lagt i forlængelse af [[Skolegade]] og [[Mindebroen]] fra 1634 og skulle tjene som en ny havnegade. [[Aarhus Havn|Havnen]] ved [[Aarhus Å|åens]] udmunding var ikke længere sejlbar i samme grad som tidligere, og de første, mindre moler blev anlagt ud for kysten. En byport, [[Mindeport]], blev rejst ved gadens udløb, men med tiden rykket længere og længere mod syd, så den til sidst stod, hvor [[Sønder Allé]] løber i dag. Bag gaden strakte [[Aarhus Bymark|bymarken]] sig, så her var plads til at udfolde sit handelstalent, og gaden blev hjemsted for købmænd med stort pladsbehov herude ved byens ende.

=== Kaserne for dragoner ===

I 1800-tallet stod [[Aarhus og militæret|militæret]] og manglende indkvartering. Dragonkorpset var kommet til byen, og det var bystyrets ansvar at skaffe dem tag over hovedet. Det traf derfor – som påvist af lokalhistorikeren Torben Aastrup – aftale med købmandsfirmaet Meulengracht & Søn om at indrette en kaserne i [[Mindegade 12|Mindegade 10-12]]. Indkørslen til [[Mindegades Kaserne|kasernen]], der blev lagt inde i området mellem det nuværende [[Fredens Torv]] og [[Mindegade 10]], fandt man nede fra strandområdet, og den fik passende navnet [[Ridderstræde]]. Helt frem til indvielsen af [[Vester Allé Kaserne|dragonkasernen i Vester Allé]] i 1870’erne, holdt rytterne til her.

=== Hans Broge køber op ===
Kasernen og nabogrundene var i mellemtiden blev købt af de to driftige købmandsbrødre [[Lewerkhuusen]], men i 1847 fik [[Mindegade 8]] ny ejer, en ung mand, der indrykkede denne annonce i Stiftstidende:

:''Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.''

Hans Broge indledte dermed sin vej mod positionen som Aarhus’ rigeste mand og Jyllands mest betydningsfulde købmand. Broge lod den gamle købmandsgård rive ned og et [[Hans Wilhelm Schrøder|arkitekttegnet]] hus i klassicistisk stil opføre i så fornem en kvalitet, at det i dag er fredet. I dag er der daginstitution i ejendommen. Hans initialer står stadig over døren, hans pengeskab er i kælderen, og glasloftet over hans stuer er intakt.

Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør [[Vilhelm Lewerkhuusen]], som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.

Broge gik igen i gang med at opføre et passende domicil og trak denne gang på arkitekten [[Thomas Arboe]], der også har tegnet det ældste af [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]]. Der blev atter valgt et klassicistisk snit, og facaden blev igen smykket med skulpturer og tegn, der afslørerede kilden til velstanden: handel og landbrug. Omme bag de to facader strakte købmandsgården sig med kornlagre, pakhuse, tørreovne, tømmerpladser, vognporte og alle mulige andre større og mindre bygninger. De strakte sig helt over til hækken ind mod naboen, som var fabrikant [[Sabroe kølemaskiner|Thomas Ths. Sabroes grund]] (hvor Politigården ligger i dag).

Så manglede Hans Broge bare nummer 6. Her havde familien Schandorff en købmandsgård, men efter et dødsfald overtog Broge i 1876/77 gården, men vist kun for at få fingre i den sydligste del af den, mens han solgte resten videre.

=== Strippere, kommunister og vuggestuebørn tog over ===
Mindegade 8 og 10 blev senere overtaget af Broges kompagnon, [[Søren Christian Wærum (1842-1910)|Søren Christian Wærum]], og efter hans død af Hans Broges sønnesøn [[Hans Carl Broge]]. En broget skæbne med mange skiftende ejere ventede herefter på bygningerne. Det er ikke til at vide, hvad den gamle kapitalist Hans Broge ville have ment om, at [[Enhedslisten]] i dag bor i nummer 10, at der er vuggestue i nummer 8 og strippere i [[La Belle Nightclub|La Belle]] i nummer 6?

Med tiden forsvandt mange af bagbygningerne, men inde i gårdene er der umiskendelige historiske miljøer efter 1800-tallets største handelsmand, så Mindegades handelsdomiciler er ikke desto mindre blandt perlerne i byens historiske kulturmiljø.

==Litteratur og kilder==
* Connie Jantzen: Middelalderbyen Aarhus. 2013
* Sejrs Sedler
Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten, Lewerk-huusen samt ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [http://www.aastrup.de]
[[Kategori: Gader & veje]]

Mindegades kaserne

2017-11-16T09:14:12Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

[[Fil:Mindegades kaserne.jpg|thumb|right|400px|Planskitse over Mindegades kaserne.]]

'''Mindegades kaserne''' fungerede som kaserne fra 1823-1875 i [[Mindegade]] 10-12.

I 1819 kom [[Prins Frederik Ferdinand]]s dragoner til byen. Indkvartering var pålagt byen, som i 1823 indgik en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengrachts & Søn]]. Købmandsfirmaet skulle mod betaling indrette kaserne i nogle bygninger i Mindegade 10-12.

Kasernen var indrettet med 20 dobbeltsengesteder forsynet med hø- eller tangmadras, to uldne dækkener og to lagener. Der blev opsat 520 knager, 20 fyrreskrin og spytbakker.

I første omgang blev udfærdiget en kontrakt på 10 års leje af kasernen. Efter blot at have været benyttet som kaserne i tre år, blev der dog rapporteret om utætte lofter. På trods af kritisable forhold for soldaterne i kasernen, var den i funktion indtil dragonerne kunne flytte ind på den nye [[Vester Allé Kaserne|rytterikaserne]] ved [[Vester Allé]] i 1870’erne.

Ved folketællingen fra 1860 ses at der var indkvarteret 51 dragoner i kasernen. Ud over kasernen i Mindegade var dragonerne indkvarteret privat og på andre interimistiske kaserner rundt omkring i byen. Der fandtes eksempelvis dragoner i Mejlgade 11, 16, 18 og 47 (15 i alt) samt 10 dragoner i Vestergade 70-72.
Det var typisk rekrutter som boede i kasernen, mens "færdigudlærte" dragoner boede andetsteds.

Kasernen er blevet beskrevet af forfatteren [[Sophus Bauditz]] i bogen ''”Krøniker fra garnisonsbyen”.''

[[Ridderstræde]] ved [[Aarhus Politigård|politgården]], var i sin tid hovedgaden ind til kasernen, hvis man ankom til kasernen på hesteryg. Det var denne vej dragonerne tog, når de skulle ned til [[Prins Ferdinands Ridehus]], som lå nede ved kysten i den sydligste del af Aarhus.

Mindegades kaserne er til tider også blevet kaldet ''Lewerk-huusens kaserne'', efter købmand [[Carl Frederik Vilhelm Lewerk-huusen]]. Han ejede fra 1827 til 1847 [[Mindegade 8]], matr. nr. 95 og fra 1837 til hans død i 1856 [[Mindegade 12]], matr. nr. 93, medens hans bror [[Wilhelm Jacob Adolff Lewerk-huusen]] ejede [[Mindegade 10]], matr. nr. 94 fra 1844 til 1877.

Da dragonerne forlod kasernen i midten af 1870’erne overtog [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] nogle af bygningerne og inkorporerede dem i sin [[Hans Broge & co.|handelsvirksomhed]]. Broge havde sit hjem og købmandsgård i [[Mindegade 8]].

Oprindelig var de to adskilte ejendomme: [[Mindegade 10]] og [[Mindegade 12]] adskilte frem til, at købmand Niels Kjellerup som ejer af Mindegade 10, matr. nr. 94 i begyndelsen af 1782 køber købmandsgården i Mindegade 12, matr. nr. 93 for fremover at drive disse to ejendomme sammen. De to ejendomme sættes på auktion i 1815, hvor agent Meulengracht sammen med Handelshuset Mussmann & Schwedler køber begge gårde. I september 1823 indgår Dragonregimentet en aftale med disse ejere om indretning af en kaserne i begge gårde Mindegade 126 og 127 (Mindegade 12 og Mindegade 10). Aftalen giver regimentet rådighed over bygningerne og de bagved liggende gårdsplads- og havearealer, som giver den fordel, at man får adgang til Ridderstrædet og formodentlig også over tofterne syd for havearealet til Prins Ferdinands Ridehus anlagt i 1818 og Ridebanen i Spanien.

I 1833 fornyr Dragonregimentet lejeaftalen formodentlig kun på gården Mindegade 10 sammen med det bagved liggende store gårdsareal for nr. 12 og 10, for i begyndelsen af 1834 deles gårdene Mindegade 12 og Mindegade 10 igen op i to ejendomme, som muliggør, at Meulengracht & Søn i begyndelsen af 1836 kan sælge Mindegade 12 til købmand Carl Frederik Wilhelm Lewerkhuusen, der i forvejen sammen med sin bror Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen ejer Mindegade 8, matr. nr. 95.

Rekrutkasernen i Mindegade 10 bliver udbudt til salg den 1. juli 1877, efter at Dragonregimentet er flyttet til [[Vester Allés Kaserne]], hvorefter grosserer Hans Broge den 28. december 1877 køber ejendommen for at lægge den til Mindegade 8. Senere hen i 1872 køber Hans Broge også Mindegade 6, matr. nr. 96, hvor han lægger den sydligste del af grunden til købmandsgården.

Gøtkes kort fra 1976 viser det meste af Hans Broges købmandsgård omkring 1900 efter hans opkøb af Mindegade 10 og Mindegade 6.

===Se også===
[[Aarhus og militæret]]

===Artikler===
* Torben Aastrup om familien Lewerk-huusen og Mindegades Kaserne:
[http://www.aastrup.de Familien Lewerk-huusen]

==Kilde og litteratur==
* De jysk – fynske styrker domiciler : Århus, 1976

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]

Mindegade

2017-11-16T09:13:12Z

Torben Aastrup: /* Litteratur og kilder */

'''Mindegade''' er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra [[Dynkarken]] til [[Fiskergade]]. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796. Ordet ''”minde”'' er et gammelt ord for flodmunding, i Aarhus dog snarere åmunding.

=== Kulturmiljøvurdering===
Gaden må betegnes som del af et meget værdifuldt kulturmiljø bestående af købmandsgårde for førende skikkelser i 1800-tallets urbanisering og økonomiske modernisering samt af klassicistiske gårdanlæg og ejendomme. Gadens matrikelstruktur afspejler dens udviklingshistorie.

[[Fil:Mindegade, 1903, Edvard Monsrud.jpg|thumb|center|750px|Mindegade fotograferet omkring 1903.]]

=== Anlæggelse som havnegade ===

Mindegade blev anlagt i slutningen af 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet uden for det egentlige købstadsområde. Gaden blev lagt i forlængelse af [[Skolegade]] og [[Mindebroen]] fra 1634 og skulle tjene som en ny havnegade. [[Aarhus Havn|Havnen]] ved [[Aarhus Å|åens]] udmunding var ikke længere sejlbar i samme grad som tidligere, og de første, mindre moler blev anlagt ud for kysten. En byport, [[Mindeport]], blev rejst ved gadens udløb, men med tiden rykket længere og længere mod syd, så den til sidst stod, hvor [[Sønder Allé]] løber i dag. Bag gaden strakte [[Aarhus Bymark|bymarken]] sig, så her var plads til at udfolde sit handelstalent, og gaden blev hjemsted for købmænd med stort pladsbehov herude ved byens ende.

=== Kaserne for dragoner ===

I 1800-tallet stod [[Aarhus og militæret|militæret]] og manglende indkvartering. Dragonkorpset var kommet til byen, og det var bystyrets ansvar at skaffe dem tag over hovedet. Det traf derfor – som påvist af lokalhistorikeren Torben Aastrup – aftale med købmandsfirmaet Meulengracht & Søn om at indrette en kaserne i [[Mindegade 12|Mindegade 10-12]]. Indkørslen til [[Mindegades Kaserne|kasernen]], der blev lagt inde i området mellem det nuværende [[Fredens Torv]] og [[Mindegade 10]], fandt man nede fra strandområdet, og den fik passende navnet [[Ridderstræde]]. Helt frem til indvielsen af [[Vester Allé Kaserne|dragonkasernen i Vester Allé]] i 1870’erne, holdt rytterne til her.

=== Hans Broge køber op ===
Kasernen og nabogrundene var i mellemtiden blev købt af de to driftige købmandsbrødre [[Lewerkhuusen]], men i 1847 fik [[Mindegade 8]] ny ejer, en ung mand, der indrykkede denne annonce i Stiftstidende:

:''Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.''

Hans Broge indledte dermed sin vej mod positionen som Aarhus’ rigeste mand og Jyllands mest betydningsfulde købmand. Broge lod den gamle købmandsgård rive ned og et [[Hans Wilhelm Schrøder|arkitekttegnet]] hus i klassicistisk stil opføre i så fornem en kvalitet, at det i dag er fredet. I dag er der daginstitution i ejendommen. Hans initialer står stadig over døren, hans pengeskab er i kælderen, og glasloftet over hans stuer er intakt.

Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør [[Vilhelm Lewerkhuusen]], som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.

Broge gik igen i gang med at opføre et passende domicil og trak denne gang på arkitekten [[Thomas Arboe]], der også har tegnet det ældste af [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]]. Der blev atter valgt et klassicistisk snit, og facaden blev igen smykket med skulpturer og tegn, der afslørerede kilden til velstanden: handel og landbrug. Omme bag de to facader strakte købmandsgården sig med kornlagre, pakhuse, tørreovne, tømmerpladser, vognporte og alle mulige andre større og mindre bygninger. De strakte sig helt over til hækken ind mod naboen, som var fabrikant [[Sabroe kølemaskiner|Thomas Ths. Sabroes grund]] (hvor Politigården ligger i dag).

Så manglede Hans Broge bare nummer 6. Her havde familien Schandorff en købmandsgård, men efter et dødsfald overtog Broge i 1876/77 gården, men vist kun for at få fingre i den sydligste del af den, mens han solgte resten videre.

=== Strippere, kommunister og vuggestuebørn tog over ===
Mindegade 8 og 10 blev senere overtaget af Broges kompagnon, [[Søren Christian Wærum (1842-1910)|Søren Christian Wærum]], og efter hans død af Hans Broges sønnesøn [[Hans Carl Broge]]. En broget skæbne med mange skiftende ejere ventede herefter på bygningerne. Det er ikke til at vide, hvad den gamle kapitalist Hans Broge ville have ment om, at [[Enhedslisten]] i dag bor i nummer 10, at der er vuggestue i nummer 8 og strippere i [[La Belle Nightclub|La Belle]] i nummer 6?

Med tiden forsvandt mange af bagbygningerne, men inde i gårdene er der umiskendelige historiske miljøer efter 1800-tallets største handelsmand, så Mindegades handelsdomiciler er ikke desto mindre blandt perlerne i byens historiske kulturmiljø.

==Litteratur og kilder==
* Connie Jantzen: Middelalderbyen Aarhus. 2013
* Sejrs Sedler
Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [http://www.aastrup.de]
[[Kategori: Gader & veje]]

Niels Malling

2017-11-16T09:09:56Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

'''Niels Malling''', 3/8-1809-1862, købmand og brændevinsbrænder i Aarhus. Kaptajn i [[Borgervæbningen]] og senere konstitueret stadshauptmand.

Mallings far, [[Rasmus Nielsen Malling]], var købmand. Rasmus Nielsen Malling døde i 1826, hvorefter Malling overtog hans forretning i [[Dynkarken]] sammen med sin mor, [[Cecilia Maria Kaarsberg]]. Udover forretningen arvede han også jord ved [[Jærgergården]], som han delte med sin bror, [[Andreas Malling]]. Malling tog borgerskab i Aarhus som købmand og brændevinsbrænder i 1830.

=== Borgervæbning ===
Malling var medlem af [[Aarhus Borgervæbning]], hvor han var kaptajn og kompagnichef. I 1843 blev han tildelt rangen af premiær-løjtnant ved Københavns Borgervæbning. Malling fik senere stillingen som konstitueret stadshauptmand, hvilket var borgervæbningens øverste stilling.

=== Andre stillinger ===
Udover arbejdet som købmand og hans stilling i borgervæbningen, havde Malling også stillinger som kasser for [[Aarhus Havn]], medlem af [[Havnekommissionen]] og [[Aarhus Overformynderi]].

=== Privatliv ===
Malling var gift tre gange i løbet af sit liv. I 1830 blev han gift med [[Cathrine Marie Frausing]] som døde i 1833. I 1834 blev han gift med [[Jacobine Schmidt]], som døde i 1841. Malling blev i 1847 gift med [[Mathilde Kristine Lindemann]].

Malling fik fire børn som overlevede til voksenlivet: [[Rasmus Malling (1835-1922)|Rasmus Malling]], [[Catrine Marie Malling]], [[Christian Lauritz Malling]] og [[ Niels Svenning Malling]].

Malling var med til at stifte [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1834.

Malling døde i 1862 i sit hjem i Dynkarken. Efter hans død solgte hans hustru boet ved en auktion. Ud fra denne auktion er det muligt at se hvilke genstande parret havde i deres hjem:

::''”Niels Mallings Enke lader ved Auktion bortsælge en stor Deel udmærket gode Sengeklæder samt Lagen og Dækketøi, hvoraf meget er aldeles ubrugt. ca. 830 Lod forarbeidet Sølv, Fajance og Glasvarer (hvoriblandt 3 Spisestel), Kobber- og Messingtøi (hvoriblandt en ny Messing-Selvkoger) af Meubler fremhæves: et Chatol, en Chiffonaire, 2 Piedestaler, et Hjørneskab, Sophaer, Speile, Consoller, Borde, Stole, Klædeskabe, Servanter, 2 Taffel- og 2 Stueuhre, et Fortepiano, 2 Wienervogne, en Postvogn, 4 Arbeidsvogne, 3 Sæt Seletøi, ca. 18 Traver Rug, en Tromle, Plove og Harver, en Tørremaskine, en Slæde, en Kulkasse til en Vogn, et stort Steen-Brøndkar, ca. 800 Stkr. Brøndsteen, endeel Bøgeplanker og noget Egetømmer, ca. 30 Tønder Steenkul, en stor og god Skibsbaad, et Skibsanker og en Deel Blokke, endeel tomme Fade, Foustager, Ankere og Kar, forskelligt Jerntøi (bl. a. 11 Stkr Kakkelovne Høstleer, Gryder, Kasseroller) gode Sengeklæder, Sengesteder, en Sovesopha m.m.”''

=== Niels og Cecilias ejendomme ===

Niels' far Rasmus Nielsen Malling fik i sin tid som købmand fra 1794 til sin død i 1826 samlet en del ejendomme, som enken [[Cecilia Maria Kaarsberg]] overtog, da Rasmus døde den 18. juli 1826. I modsætning til så mange andre enker blev boet ikke gjort op og solgt, men enken fortsatte købmandshandlen, mens hun opdrog sine to sønner Niels, født 3. august 1809 og [[Andreas Malling]], født 25. august 1815 til købmandsfaget.

Ved Rasmus' død overtog Cecilia således flg. ejendomme med og uden bygninger (med adresser fra nyere tid):

Fiskergade 38-40, matr. nr. 203, Dynkarken 39-41, matr. nr. 54, Dynkarken 43, matr. nr. 53, Spanien 1, matr. nr. 52, Spanien 9, matr. nr. 48, Spanien 19, matr. nr. 43, Spanien 21, matr. nr. 42, Spanien 23, matr. nr. 41, Spanien 25, matr. nr. 40, Spanien 27, matr. nr. 39, Spanien 29, matr. nr. 38. Vor Frue Sogn, Toftejorden, matr. nr. 5, Marselisborg Hovedgaard, matr. nr. 3.

Først den 28. september 1830 får Niels overdraget forretningen og købmandsgården i Dynkarken nr. 39-41 af sin mor. Men hun beholdt de fleste af de øvrige ejendomme og blev boende i Enkesædet, Dynkarken 43 til sin død den 17. april 1841, hvorefter de resterende ejendomme i Malling-slægten kunne gå i arv til de to sønner.

Undervejs blev de mindre (bolig)ejendomme skilt fra, og man koncentrerede sig om de ejendomme, som var knyttet til købmandshandlen. Til gengæld investerede Niels i en række om- og tilbygninger til købmandsgården i Dynkarken 39-41, sidst da hans brændevinsbrænderi blev moderniseret med dampbrænding.

I Niels' sidste leveår skete det største frasalg af ejendommene, da han til den nye jernbane anlagt i 1862 solgte 10 tdr. land på Toftejorden, matr. nr. 5, som var jordstykket langs med Spanien fra omkring, hvor jernbanen krydser Spanien til den nuværende Jægergård. Datidens Jægergård lå dengang i Viby Sogn.

== Henvisninger ==
* Sejrs Sedler

==Artikler==

Torben Aastrup om hans ejendomme:

[http://www.aastrup.de 1826-1862 Købmandsgårde og huse knyttet til købmandsenken Cecilia Maria] Kaarsberg og sønnen Niels Malling

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]

Den almindelige Kirkegård

2017-11-16T09:08:23Z

Torben Aastrup: /* Artikler: */

I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstation]] mod [[Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse.

I det efterfølgende omtaler vi den som '''Den almindelige Kirkegård'''.

==Kongens ordre i 1805==

Den 22. februar 1805 forbyder kongen, at landets borgere fremover kunne blive begravet inde i kirkerne, som det hidtil havde været gængs især for den velhavende del af landets borgere og kirkens folk. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, hygiejne og sundhed, lugten var slem under nedbrydningen af liget men også en stigende pladsmangel. I Aarhus betød det, at begravelserne i Domkirken og Vor Frue Kirke måtte bringes til ophør.

Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

==Aarhus Bys almindelige kirkegård==

I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Den almindelige Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)

==Den almindelige kirkegård==

''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -

''Efter at have begravet adskillige lig på denne kirkegård opdagedes, at der næsten over alt var vand end også efter en dybde af 1 ½ alen [0,94 m]. -''

''Pladsen blev gennemgraven ved vandgrøften 1814 med uden at få nogen nytte til følge, derpå blev af en gammel mand navnlig Johannes Wendelboe, der havde været forpagter på landet og som man antog havde mangen erfaring foreslået at lade 2 dybe hovedgrøfter grave omkring kirkegården, hvilket arbejde og så blev udført udi august 1816 og kostede kirkegården 783 m 40 s [783 mark og 40 skilling] – men aldeles uden at få nogen nyttig indflydelse på vandafladningen [vandafledningen] i nogen henseende. -''

''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -''

''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[Broberg Port]] [[Frederiksgade]]/[[Frederiks Allé]].''

''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''

''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester hr. cancelliråd [[Schumacher]], som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -” ... 81)''

Her fortsætter man med beskrivelsen af indvielsen af denne toft uden for byens [[Brobjerg Port]]: [[Søndre Kirkegård]] onsdagen den 2. novbr. 1818 som almidelig kirkegård, se denne

==Jens Moss og hans toft uden for Mindeport==

Købmand Jens Moss efterlyser den 16. august 1806 vidner til et tyveri af kartofler fra hans toft uden for Mindeport:

''”Da jeg har erfaret at nogle af mine Kartofler udi min Toft uden Mindeporten er bortstiaalen, og jeg intet heller ønskede end at kunne opdage hvem disse nedrige maate være, saa udloves, til den som derom ville meddele mig Underretning en Douceur af 2 Rdr. J. Moss.”'' 7)16. august 1806

På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56)

De ovennævnte kilder peger på, at Den almindelige Kirkegård udgør matr. nr. 15 tidligere ejet af købmand Jens Moss.

==Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)==

[[Fil:1816-1860_RN9001_Aarhus Bygrunde_matr._nr._5.jpg|300px|thumb|center|Tofterne sønden for Aarhus]]

==Kilder:==

14) Den Store Danske Encyklopædi

56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000

81) Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard [[Søndre Kirkegård]]

==Artikler:==

* Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård:[http://www.aastrup.de]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Niels Mortensen Malling

2017-11-16T09:07:20Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

(Smakke)skipper Niels Mortensen Malling er født i 1717 i [[Malling]] Sogn syd for Aarhus. Han blev begravet på [[Domkirkegården]] i Aarhus den 15. januar 1787.

Hans far er Morten Nielsen (født i 1669 - død 1729 og begravet på Malling Kirkegård) og mor Kirsten Jensdatter (død efter 1729).

Den 18. september 1743 blev Niels gift i [[Aarhus Domkirke]] med Mette Marie Thomasdatter. Hun blev begravet den 22. september 1756 på Domkirkegården.

Efterfølgende gifter Niels sig igen den 19. januar 1757 med Anna Maria Rasmusdatter Hasle kaldet Ane i Aarhus Domkirke. Anna Maria overlevede Niels og døde først den 15. maj 1818.

Med Mette Marie fik Niels to drenge: Morten (født 1746) og Thomas (født 1755). Med Anna Maria fik Niels 2 piger og 3 drenge: Mette Marie (døbt 9. november 1760, dør før den 27. november 1786), Rasmus (født 1762 – 13. maj 1767 begravet på Domkirkegården), Mikkel (døbt 14. november 1764, han dør efter den 16. maj 1818, [[Rasmus Nielsen Malling]] (født 19. september 1767, dør den 18. juli 1826) og Gertrud (døbt 18. december 1772 og begravet den 18. juni 1773 på Domkirkegården).

==Artikler==

* Torben Aastrup om skipper Niels Mortensen Malling:

[http://www.aastrup.de 1717-1786 Skipper Niels Mortensen Malling]

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Købmandsslægten Malling i Aarhus]

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Trafik & transport]]

Ane Schmidt (1802-1818)

2017-11-16T09:04:49Z

Torben Aastrup: /* Artikler */

Ane Schmidt var den første til at blive begravet på byens nye [[Søndre Kirkegård]].

Købmandsdatter [[Ane Schmidt]] (født 31. december 1802, død 24. oktober 1818 og begravet 2. november 1818 alle i Vor Frue Sogn, Aarhus), var datter af købmand [[Peder Larsen Schmidt]] og [[Dorthe Sophie Schmidt]]. Bedsteforældrene på moderens side var købmand [[Jens Andersen Schmidt]] og [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Hun var ud af en af byens store familier: Kaarsberg.

Jens startede [[købmandsgården Dynkarken 39-41]], hvor han døde i 1789. Margreta var i sit nye ægteskab efter Jens' død i 1794 blevet gift med købmand [[Rasmus Nielsen Malling]] og stod som Madame Malling fadder ved Anes hjemmedåb.

===Den nye kirkegård uden for Brobjergporten indvies ===

Ved Anes død var det ikke længere muligt at blive begravet på den relativ nye kirkegård på [[Amtsmandstoften]] fra 1816 [på den nuværende [[Rutebilstation]]), men den nye kirkegård [[Søndre Kirkegård]] i den nuværende [[Rådhusparken]] stod klar, hvor hun blev den første begravelse.

Herom fortæller Aarhus Stiftstidende den 3. november 1818:

"Den nye Kirkegaard indviedes den 2den November 1818, og herom melder Avisen for den følgende Dag:

"Byens nye Kirkegaard udenfor [[Brobjergporten]] blev igaar, da det første Liig, en Ungmø i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen."

=== Ane bliver den første begravelse ===

”Den unge Pige, hvis Grav saaledes er den første paa vor nuværende Kirkegaard [i 1818], var Jf. [[Ane Schmidt]], Datter af Kbmd. [[Peder Larsen Schmidt]], og saaledes hørende til en af de gamle anseete og udbredte Slægter i Byen. Hun ligger begraven ved den vestlige Kirkemuur (ud til Skanderborgveien) ([[Frederiks Allé]]), lige før man kommer til det gamle Liighuus ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]), som støder op til samme Muur. Hendes Liigsten findes indsat i Muren og omtaler ogsaa Høitideligheden ved Kirkegaardens Indvielse."
(Kilde: Aarhus Stiftstidende 4.maj 1874: For 50 Aar siden)

Af en fortegnelse udarbejdet af Aarhus Begravelsesvæsen den 9. juni 1943 over Gravmæler (Plader) placeret i Søndre Kirkegaards Kapel er nævnt Købmand Peder Larsen Schmidt's datter Ane Schmidt. Så mon ikke nævnte ligsten sammen med andre gravsten efterfølgende er deponeret i [[Den Gamle By]].

”Efter indvielsen af kirkegården blev liget nedsat i graven og kastet jord på af hr. professor Larsen, som var sognepræst til Frue kirke ([[Vor Frue Kirke]]) og holdt nu talen over liget, der blev tillige afsungen 2 salmer – hver på 2 vers før og efter jordpåkastelsen, hvilke salmer var forfattede af professor Larsen. -” Kilde: Erhvervsarkivet, Søndre Kirkegård, Begravelsesvæsenet.

Kirkebogen bekræfter begivenheden: "var det første Liig, som blev begravet paa den nye almindelige Kirkegaard uden for Broberg Port"

=== Gravstederne ved [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] ===

Mormoderens anden mand [[Rasmus Malling]]s gravsted befandt sig også op til Ligbærerlavets Vognhus:

Af Rasmus' barnebarn [[Rasmus Malling]]s erindringer fra 1915 fremgår det nemlig af side 84: ”Familiebegravelsen findes paa den gamle Kirkegaard ved Frederiksport ved Muren ud til Skanderborgveien ([[Frederiks Allé]]) tæt ved det oprindelige gamle Lighus” ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]).

Den 30. marts 1921 skriver barnebarnet til Rasmus Malling: Mathilde Ernestine Malling (frk. Malling), at deres familiegravsted befinder sig ved siden af Materialhuset (Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus). Fra samme arkivs gravstedsprotokoller (Materiale og tegninger vedr. Søndre Kirkegård) fremgår det, at Mallings gravsted har litra a13 og familien Schmidt har litra a12. På tegningerne over Rådhusparken udarbejdet i oktober 1935 er Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus placeret ved indgangen fra Frederiks Allé til den øst-vest gående hovedsti, som i dag benyttes som køreadgang til personalets parkeringsplads på syd- og vestsiden af Rådhuset. Ud fra disse oplysninger kan vi nu placere de to gravsteder ved siden af hinanden og umiddelbart nord for nævnte køreadgang.

Af samme protokol fremgår det, at Malling-slægtens gravsted er erhvervet i 1820 kun et par år efter Anes bortgang. Erhvervelsen er måske ikke tilfældig, for Ane er barnebarn af Rasmus' første kone [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]], og hendes mors kusine [[Cecilia Maria Kaarsberg]] blev gift med Rasmus efter mormoderens død i 1806. Dette taler for, at valget af gravsted ikke har været tilfældig.

=== Gravstenene i Rådhusparken ===

Gravstenene over R. Mallings Familie Begravelse og [[Peder Larsen Schmidt]]s familiegravsted er sammen med flere bevaret på [[Søndre Kirkegård]] nu [[Rådhusparken]].

==Artikler==

* Torben Aastrup om Ane Schmidt: [http://www.aastrup.de Aarhus-historie]

[http://www.aastrup.de/tng/index.php Anetavle over købmandsslægten Malling i Aarhus ]
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.153095|10.201163}}