AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Bruger:Thebody1403

2024-09-07T16:59:30Z

Thebody1403: Oprettede siden med "Studerende på Aarhus Universitet. Interesseret i politik og politisk historie."

Studerende på Aarhus Universitet. Interesseret i politik og politisk historie.

Lars Boje Mathiesen (1975-)

2024-09-07T16:55:39Z

Thebody1403:

[[Fil:Lars Boje Mathiesen (1975-).jpg|thumbnail|Lars Boje Mathiesen]]
Lærer '''Lars Boje Mathiesen (1975-)''' Medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Liberal Alliance]] 2013 - 22. september 2016 og for [[Nye Borgerlige]] 22. september 2016 - 2017. Han blev valgt til folketinget i 2019 for [[Nye Borgerlige]]. Mathiesen blev valgt som formand for [[Nye Borgerlige]] d. 7. februar 2023, men blev allerede d. 9. marts 2023 afsat og ekskluderet af partiet.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Lars Boje Mathiesen (1975-)

2024-09-07T16:54:12Z

Thebody1403:

[[Fil:Lars Boje Mathiesen (1975-).jpg|thumbnail|Lars Boje Mathiesen]]
Lærer '''Lars Boje Mathiesen (1975-)''' Medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Liberal Alliance]] 2013 - 22. september 2016, efterfølgende medlem af folketinget siden 2019 for først [[Nye Borgerlige]], derefter som løsgænger. Mathiesen blev valgt som formand for [[Nye Borgerlige]] d. 7. februar 2023, men blev allerede d. 9. marts 2023 afsat og ekskluderet af partiet.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Liberal Alliance

2024-09-07T16:50:54Z

Thebody1403: /* Medlemmer i byrådet */

I 2008 opstod '''Liberal Alliance''' på baggrund af Ny Alliance, der blev splittet på grund af intern uenighed. Efter Naser Khaders udmeldelse af partiet, overtog Anders Samuelsen posten som partileder. Partiet indgik i regering november 2016 med seks ministerposter.

I Aarhus kom partiet i byrådet i 2013 med et mandat, der gik til Lars Boje Mathiesen, der senere i perioden skiftede til Nye Borgerlige. Ved valget i 2017 blev Liberal Alliance atter repræsenteret i byrådet. Denne gang ved Almaz Mengesha.

=== Medlemmer i byrådet===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 2014 - 2016 || [[Lars Boje Mathiesen (1975-)|Lars Boje Mathiesen]]
|-
| 2018 - 2019 || [[Almaz Mengesha (1973-)|Almaz Mengesha]]
|-
|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Liberal Alliance

2024-09-07T16:49:29Z

Thebody1403: /* Medlemmer i byrådet */

I 2008 opstod '''Liberal Alliance''' på baggrund af Ny Alliance, der blev splittet på grund af intern uenighed. Efter Naser Khaders udmeldelse af partiet, overtog Anders Samuelsen posten som partileder. Partiet indgik i regering november 2016 med seks ministerposter.

I Aarhus kom partiet i byrådet i 2013 med et mandat, der gik til Lars Boje Mathiesen, der senere i perioden skiftede til Nye Borgerlige. Ved valget i 2017 blev Liberal Alliance atter repræsenteret i byrådet. Denne gang ved Almaz Mengesha.

=== Medlemmer i byrådet===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 2018 - 2019 || [[Almaz Mengesha (1973-)|Almaz Mengesha]]
|-
|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Mathilde Hjort Bressum (1998-)

2024-09-07T16:43:17Z

Thebody1403:

[[Fil:Mathilde Bressum.jpg|450px|thumb|right|Politiker Mathilde Bressum, Venstre. Fotograf: Lise Balsby, Aarhus Kommune.]]

Politiker, Mathilde Hjort Bressum, født i 1998, medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Venstre]] siden 1. januar 2022 og folketingskandidat for Venstre Aarhus Syd kredsen siden 15. januar 2024.

Orlov fra 9. august 2022 til 1. februar 2023. [[Louise Lingren Louring (1992-)|Louise Louring]] var suppleant i orlovsperioden

=== Byrådsposter ===
* Medlem af Sundhed- og Omsorgsudvalget
* Medlem af Børn og Unge-udvalget

=== Uddannelse og arbejde ===
* Uddannet i statskundskab på Aarhus Universitet

=== Tillidshverv ===
* Politisk ordfører for Venstre i Aarhus

=== Politik ===
* 2022- : Medlem af Aarhus Byråd

==Litteratur & kilder==

{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]

Venstre

2024-09-07T16:36:12Z

Thebody1403: /* Medlemmer i byens råd */

[[Fil:Ludolph andreas christensen .jpg|300px|thumb|right|Overretssagfører og venstremand [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph Andreas Christensen]]]]

Partiet '''Venstre''' blev stiftet i 1870 under navnet ’Det forenede Venstre’.

Som navnet antyder, bestod Det forenede Venstre af en række forskellige og ofte politisk meget uenige grupperinger. De samlende elementer var liberalisme, landbrug og oppositionen mod De Nationalliberale og Nationale Godsejere – senere partiet ’[[Højre]]’. Men selv inden for disse kerneværdier var der stridigheder inden for partiet, som i løbet af de første 40 år gentagne gange blev splittet og samlet – i 1905 brød [[Det Radikale Venstre]] endeligt helt med Venstre.

I Aarhus blev den første Venstre-vælgerforening stiftet i 1881 af blandt andre tømrermester [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)|Hans Carl Thorbrøgger]], der blev foreningens formand og sad i byrådet fra 1894-1899.

=== Venstre i byrådet ===
Selvom Aarhus senere blev en socialdemokratisk højborg, blev Venstre repræsenteret i [[Aarhus Byråd|byrådet]] før [[Socialdemokratiet]] blev det. Det skete 4. januar 1888, da [[Poul Peter Ørum (1846-1925)|Poul Peter Ørum]] trådte ind i byrådet. Ørum overhalede dermed den første socialdemokrat - [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] - med seks år.

Da Socialdemokratiet endeligt kom i byrådet, var det faktisk med Venstres støtte. De to partier havde i 1894 allieret sig mod Højre og stillede op på en fællesliste.

Ørum – der har lagt navn til [[P.P. Ørums Gade]] - var en markant personlighed, ivrig debattør og indtil 1899, hvor han flyttede til København, var han med til at sætte sit præg på Aarhus. Han havde sin egen homøopatiske lægepraksis i [[Mejlgade]] 52, og meget af hans arbejde i byrådet bar præg af hans interesse for hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet, hvor han fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket i Stavtrup og kødkontrollen på [[Aarhus Offentlige Slagtehus|byens offentlige slagtehus]].

I 1891 og 1892 havde Ørum kortvarigt selskab i byrådet af venstremanden [[Otto Frederik August Busse (1850-1933)|Otto F.A. Busse]]. Busse var egentligt københavner, men kom til Aarhus i 1876 som maskinchef hos DSB, hvor han fik sin daglige gang på [[Centralværkstedet]]. I byrådet bistod han som følge af sit erhverv med maskintekniske råd; som eksempelvis ved køb af ny pumpe til vandværket. Senere blev han direktør for DSB’s maskinafdeling.

=== Venstre-personligheder ===
Af andre tidlige venstre-personligheder i Aarhus kan nævnes [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]], der sad i byrådet fra 1900-1906 og igen fra 1909-1921. Samtidigt blev Laursen gennem Kolding-kredsen i 1910 valgt til folketinget, hvor han sad indtil 1926.

I byrådet blev Laursen efterfulgt af [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph A. Christensen]], der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling.

Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Haar-Nielsens]] (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for [[Magistratsstyre|magistratets]] 5. afdeling, som dengang blandt andet havde ansvaret for [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. Det blev dermed Haar-Nielsen, som kom til at stå i spidsen for den endelig afvikling af [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene i Aarhus]]. Rådmandsposten beholdte han indtil 1985, hvorefter han ikke ønskede at genopstille til byrådet.

=== Kommunesammenlægning gav fremgang ===
På trods af at det er 125 år siden Venstre første gang kom i byrådet, var der indtil [[Aarhus Kommune|kommunesammenlægning]] i 1970 langt mellem venstrefolkene i byrådet.

Fra 1913-1929 stillede Venstre op på Borger- og fælleslisten. Listen, som var en sammenslutning af de forskellige borgerlige partier, var en reaktion på Socialdemokratiets gode valg i 1909, hvor partiet fik 11 ud af 19 mandater. Højre og Konservative var de førende borgerlige partier og høstede derfor det største antal mandater i alliancen. Fra 1933 stillede Venstre endeligt op under egen liste, men først i 1946 lykkedes det at komme ind med et enkelt mandat – det samme gjorde sig gældende for årene 1958 og 1966.

Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune, og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år.

Selvom Louise Gade blev den første kvindelige borgmester i Aarhus, skal vi helt frem til 1. april 1974 før Venstre kunne præsentere et kvindeligt medlem i Aarhus Byråd. Det skete da den tidligere formand for Venstre Ungdom for Århus og omegn [[Marie Holst (1938-)|Marie Holst]] blev valgt ind.

=== Medlemmer i byens råd ===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1888 - 1899 || [[Poul Peter Ørum (1846-1925)|Poul Peter Ørum]]
|-
| 1891 - 1892 || [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Otto F. A. Busse]]
|-
| 1894 - 1899 || [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)|Hans Carl Thorbrøgger]]
|-
| 1900 - 1906, 1909 - 1921 || [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]]
|-
| 1900 - 1905 || [[Johan Pedersen (1859-1920)|Johan Pedersen]]
|-
| 1910 - 1913 || [[Clemen Peter Clemensen (1858-1922)|Clemen Peter Clemenssen]]
|-
| 1913 - 1917 || [[Jens Mikkelsen (1859-1921)|Jens Mikkelsen]]
|-
| 1913 - 1933 || [[Peter Petersen (1862-1945)|Peter Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph Andreas Christensen]]
|-
| 1946 - 1950 || [[Jakob Peder Martin (1887-1968)|Jakob Peder Martin]]
|-
| 1958 - 1962 || [[Johannes Juul-Nielsen (1899-1974)|Johannes Juul-Nielsen]]
|-
| 1966 - 1970 || [[Poul Ladefoged (1918-2010)|Poul Ladefoged]]
|-
| 1970 - 1976 || [[Kaj Armann (1930-2023)|Kaj Armann]]
|-
| 1970 - 1985 || [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Haar-Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Rasmus Hastrup (1911-1990)|Rasmus Hastrup]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Marie Holst (1938-)|Marie Holst]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Gunnar Nørskov Pedersen (1916-1984)|Gunnar Nørskov Pedersen]]
|-
| 1976 - 1978 || [[Niels Hougaard Nielsen]]
|-
| 1982 - 1987 || [[Frits Gundahl Sørensen (1940-)|Frits Gundahl Sørensen]]
|-
| 1986 - 2005 || [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]]
|-
| 1986 -1989 || [[Bent Søndergaard (1928-)|Bent Søndergaard]]
|-
| 1990 - 1997 || [[Mette Christensen (1964-)|Mette Christensen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]
|-
| 1994 - 1999 || [[Jens Kloppenborg-Skrumsager (1970-)|Jens Kloppenborg-Skrumsager]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Karen Margrethe Sørensen (1938-)|Karen Margrethe Sørensen]]
|-
| 1998 - 2007 || [[Niels Brøchner (1946-2016)|Niels Brøchner]]
|-
| 1998 - 1999 || [[Uffe Clausen (1944-)|Uffe Clausen]]
|-
| 1999 - 2005 || [[Jens Winther (1968-)|Jens Winter]]
|-
| 2002 - 2005 || [[Bo Abrahamsen (1977-)|Bo Abrahamsen]]
|-
| 2002 - || [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]]
|-
| 2006 - 2009 || [[Ejgil Rahbek (1946-)|Ejgil Rahbek]]
|-
| 2002 - 2013 || [[Kate Runge (1941-2023)|Kate Runge]]
|-
| 2002 - || [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]]
|-
| 2002 - 2021 || [[Hans Skou (1960-)|Hans Skou]]
|-
| 2006 - 2007 || [[Bjørn Kristensen (1963-)|Bjørn Kristensen]]
|-
| 2006 - 2007 || [[Ibrahim Gøkhan (1960-)|Ibrahim Gøkhan]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Laura Hay (1977-)|Laura Hay]]
|-
| 2006 - 2009 || [[Ali Nuur (1956-)|Ali Nuur]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Henrik Vestergaard (1966-)|Henrik Vestergaard]]
|-
| 2007 - 2009 || [[Ivan Dybvad (1952-)|Ivan Dybvad]]
|-
| 2014 - 2017, 2021 - || [[Christian Budde (1981-)|Christian Budde]]
|-
| 2014 - 2021 || [[Lene Horsbøl (1988-)|Lene Horsbøl]]
|-
| 2014 - 2018 || [[Theresa Blegvad (1972-)|Theresa Blegvad]]
|-
| 2018 - 2021 || [[Heidi Bank (1972- )|Heidi Bank]]
|-
| 2018 - 2020 || [[Peter Sporleder (1971-)|Peter Sporleder]]
|-
| 2021 - || [[Mathilde Hjort Bressum (1998-)|Mathilde Hjort Bressum]]
|-
|}

== Kilder ==
* Århus - Byens historie 1870-1945, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995
* Borgere i Byens Råd, red. Ole Degn og Vagn Dybdahl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1968

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Venstre

2024-09-07T16:34:35Z

Thebody1403: /* Medlemmer i byens råd */

[[Fil:Ludolph andreas christensen .jpg|300px|thumb|right|Overretssagfører og venstremand [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph Andreas Christensen]]]]

Partiet '''Venstre''' blev stiftet i 1870 under navnet ’Det forenede Venstre’.

Som navnet antyder, bestod Det forenede Venstre af en række forskellige og ofte politisk meget uenige grupperinger. De samlende elementer var liberalisme, landbrug og oppositionen mod De Nationalliberale og Nationale Godsejere – senere partiet ’[[Højre]]’. Men selv inden for disse kerneværdier var der stridigheder inden for partiet, som i løbet af de første 40 år gentagne gange blev splittet og samlet – i 1905 brød [[Det Radikale Venstre]] endeligt helt med Venstre.

I Aarhus blev den første Venstre-vælgerforening stiftet i 1881 af blandt andre tømrermester [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)|Hans Carl Thorbrøgger]], der blev foreningens formand og sad i byrådet fra 1894-1899.

=== Venstre i byrådet ===
Selvom Aarhus senere blev en socialdemokratisk højborg, blev Venstre repræsenteret i [[Aarhus Byråd|byrådet]] før [[Socialdemokratiet]] blev det. Det skete 4. januar 1888, da [[Poul Peter Ørum (1846-1925)|Poul Peter Ørum]] trådte ind i byrådet. Ørum overhalede dermed den første socialdemokrat - [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] - med seks år.

Da Socialdemokratiet endeligt kom i byrådet, var det faktisk med Venstres støtte. De to partier havde i 1894 allieret sig mod Højre og stillede op på en fællesliste.

Ørum – der har lagt navn til [[P.P. Ørums Gade]] - var en markant personlighed, ivrig debattør og indtil 1899, hvor han flyttede til København, var han med til at sætte sit præg på Aarhus. Han havde sin egen homøopatiske lægepraksis i [[Mejlgade]] 52, og meget af hans arbejde i byrådet bar præg af hans interesse for hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet, hvor han fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket i Stavtrup og kødkontrollen på [[Aarhus Offentlige Slagtehus|byens offentlige slagtehus]].

I 1891 og 1892 havde Ørum kortvarigt selskab i byrådet af venstremanden [[Otto Frederik August Busse (1850-1933)|Otto F.A. Busse]]. Busse var egentligt københavner, men kom til Aarhus i 1876 som maskinchef hos DSB, hvor han fik sin daglige gang på [[Centralværkstedet]]. I byrådet bistod han som følge af sit erhverv med maskintekniske råd; som eksempelvis ved køb af ny pumpe til vandværket. Senere blev han direktør for DSB’s maskinafdeling.

=== Venstre-personligheder ===
Af andre tidlige venstre-personligheder i Aarhus kan nævnes [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]], der sad i byrådet fra 1900-1906 og igen fra 1909-1921. Samtidigt blev Laursen gennem Kolding-kredsen i 1910 valgt til folketinget, hvor han sad indtil 1926.

I byrådet blev Laursen efterfulgt af [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph A. Christensen]], der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling.

Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Haar-Nielsens]] (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for [[Magistratsstyre|magistratets]] 5. afdeling, som dengang blandt andet havde ansvaret for [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. Det blev dermed Haar-Nielsen, som kom til at stå i spidsen for den endelig afvikling af [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene i Aarhus]]. Rådmandsposten beholdte han indtil 1985, hvorefter han ikke ønskede at genopstille til byrådet.

=== Kommunesammenlægning gav fremgang ===
På trods af at det er 125 år siden Venstre første gang kom i byrådet, var der indtil [[Aarhus Kommune|kommunesammenlægning]] i 1970 langt mellem venstrefolkene i byrådet.

Fra 1913-1929 stillede Venstre op på Borger- og fælleslisten. Listen, som var en sammenslutning af de forskellige borgerlige partier, var en reaktion på Socialdemokratiets gode valg i 1909, hvor partiet fik 11 ud af 19 mandater. Højre og Konservative var de førende borgerlige partier og høstede derfor det største antal mandater i alliancen. Fra 1933 stillede Venstre endeligt op under egen liste, men først i 1946 lykkedes det at komme ind med et enkelt mandat – det samme gjorde sig gældende for årene 1958 og 1966.

Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune, og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år.

Selvom Louise Gade blev den første kvindelige borgmester i Aarhus, skal vi helt frem til 1. april 1974 før Venstre kunne præsentere et kvindeligt medlem i Aarhus Byråd. Det skete da den tidligere formand for Venstre Ungdom for Århus og omegn [[Marie Holst (1938-)|Marie Holst]] blev valgt ind.

=== Medlemmer i byens råd ===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1888 - 1899 || [[Poul Peter Ørum (1846-1925)|Poul Peter Ørum]]
|-
| 1891 - 1892 || [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Otto F. A. Busse]]
|-
| 1894 - 1899 || [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)|Hans Carl Thorbrøgger]]
|-
| 1900 - 1906, 1909 - 1921 || [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]]
|-
| 1900 - 1905 || [[Johan Pedersen (1859-1920)|Johan Pedersen]]
|-
| 1910 - 1913 || [[Clemen Peter Clemensen (1858-1922)|Clemen Peter Clemenssen]]
|-
| 1913 - 1917 || [[Jens Mikkelsen (1859-1921)|Jens Mikkelsen]]
|-
| 1913 - 1933 || [[Peter Petersen (1862-1945)|Peter Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph Andreas Christensen]]
|-
| 1946 - 1950 || [[Jakob Peder Martin (1887-1968)|Jakob Peder Martin]]
|-
| 1958 - 1962 || [[Johannes Juul-Nielsen (1899-1974)|Johannes Juul-Nielsen]]
|-
| 1966 - 1970 || [[Poul Ladefoged (1918-2010)|Poul Ladefoged]]
|-
| 1970 - 1976 || [[Kaj Armann (1930-2023)|Kaj Armann]]
|-
| 1970 - 1985 || [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Haar-Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Rasmus Hastrup (1911-1990)|Rasmus Hastrup]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Marie Holst (1938-)|Marie Holst]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Gunnar Nørskov Pedersen (1916-1984)|Gunnar Nørskov Pedersen]]
|-
| 1976 - 1978 || [[Niels Hougaard Nielsen]]
|-
| 1982 - 1987 || [[Frits Gundahl Sørensen (1940-)|Frits Gundahl Sørensen]]
|-
| 1986 - 2005 || [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]]
|-
| 1986 -1989 || [[Bent Søndergaard (1928-)|Bent Søndergaard]]
|-
| 1990 - 1997 || [[Mette Christensen (1964-)|Mette Christensen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]
|-
| 1994 - 1999 || [[Jens Kloppenborg-Skrumsager (1970-)|Jens Kloppenborg-Skrumsager]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Karen Margrethe Sørensen (1938-)|Karen Margrethe Sørensen]]
|-
| 1998 - 2007 || [[Niels Brøchner (1946-2016)|Niels Brøchner]]
|-
| 1998 - 1999 || [[Uffe Clausen (1944-)|Uffe Clausen]]
|-
| 1999 - 2005 || [[Jens Winther (1968-)|Jens Winter]]
|-
| 2002 - 2005 || [[Bo Abrahamsen (1977-)|Bo Abrahamsen]]
|-
| 2002 - || [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]]
|-
| 2006 - 2009 || [[Ejgil Rahbek (1946-)|Ejgil Rahbek]]
|-
| 2002 - 2013 || [[Kate Runge (1941-2023)|Kate Runge]]
|-
| 2002 - || [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]]
|-
| 2002 - 2021 || [[Hans Skou (1960-)|Hans Skou]]
|-
| 2006 - 2007 || [[Bjørn Kristensen (1963-)|Bjørn Kristensen]]
|-
| 2006 - 2007 || [[Ibrahim Gøkhan (1960-)|Ibrahim Gøkhan]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Laura Hay (1977-)|Laura Hay]]
|-
| 2006 - 2009 || [[Ali Nuur (1956-)|Ali Nuur]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Henrik Vestergaard (1966-)|Henrik Vestergaard]]
|-
| 2007 - 2009 || [[Ivan Dybvad (1952-)|Ivan Dybvad]]
|-
| 2014 - 2017, 2021 - || [[Christian Budde (1981-)|Christian Budde]]
|-
| 2014 - 2021 || [[Lene Horsbøl (1988-)|Lene Horsbøl]]
|-
| 2014 - 2018 || [[Theresa Blegvad (1972-)|Theresa Blegvad]]
|-
| 2018 - 2021 || [[Heidi Bank (1972- )|Heidi Bank]]
|-
| 2018 - 2020 || [[Peter Sporleder (1971-)|Peter Sporleder]]
|-
| 2021 - || [[Mathilde Hjort Bressum (1988-)|Mathilde Hjort Bressum]]
|-
|}

== Kilder ==
* Århus - Byens historie 1870-1945, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995
* Borgere i Byens Råd, red. Ole Degn og Vagn Dybdahl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1968

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Venstre

2024-09-07T16:31:45Z

Thebody1403: /* Medlemmer i byens råd */

[[Fil:Ludolph andreas christensen .jpg|300px|thumb|right|Overretssagfører og venstremand [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph Andreas Christensen]]]]

Partiet '''Venstre''' blev stiftet i 1870 under navnet ’Det forenede Venstre’.

Som navnet antyder, bestod Det forenede Venstre af en række forskellige og ofte politisk meget uenige grupperinger. De samlende elementer var liberalisme, landbrug og oppositionen mod De Nationalliberale og Nationale Godsejere – senere partiet ’[[Højre]]’. Men selv inden for disse kerneværdier var der stridigheder inden for partiet, som i løbet af de første 40 år gentagne gange blev splittet og samlet – i 1905 brød [[Det Radikale Venstre]] endeligt helt med Venstre.

I Aarhus blev den første Venstre-vælgerforening stiftet i 1881 af blandt andre tømrermester [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)|Hans Carl Thorbrøgger]], der blev foreningens formand og sad i byrådet fra 1894-1899.

=== Venstre i byrådet ===
Selvom Aarhus senere blev en socialdemokratisk højborg, blev Venstre repræsenteret i [[Aarhus Byråd|byrådet]] før [[Socialdemokratiet]] blev det. Det skete 4. januar 1888, da [[Poul Peter Ørum (1846-1925)|Poul Peter Ørum]] trådte ind i byrådet. Ørum overhalede dermed den første socialdemokrat - [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] - med seks år.

Da Socialdemokratiet endeligt kom i byrådet, var det faktisk med Venstres støtte. De to partier havde i 1894 allieret sig mod Højre og stillede op på en fællesliste.

Ørum – der har lagt navn til [[P.P. Ørums Gade]] - var en markant personlighed, ivrig debattør og indtil 1899, hvor han flyttede til København, var han med til at sætte sit præg på Aarhus. Han havde sin egen homøopatiske lægepraksis i [[Mejlgade]] 52, og meget af hans arbejde i byrådet bar præg af hans interesse for hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet, hvor han fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket i Stavtrup og kødkontrollen på [[Aarhus Offentlige Slagtehus|byens offentlige slagtehus]].

I 1891 og 1892 havde Ørum kortvarigt selskab i byrådet af venstremanden [[Otto Frederik August Busse (1850-1933)|Otto F.A. Busse]]. Busse var egentligt københavner, men kom til Aarhus i 1876 som maskinchef hos DSB, hvor han fik sin daglige gang på [[Centralværkstedet]]. I byrådet bistod han som følge af sit erhverv med maskintekniske råd; som eksempelvis ved køb af ny pumpe til vandværket. Senere blev han direktør for DSB’s maskinafdeling.

=== Venstre-personligheder ===
Af andre tidlige venstre-personligheder i Aarhus kan nævnes [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]], der sad i byrådet fra 1900-1906 og igen fra 1909-1921. Samtidigt blev Laursen gennem Kolding-kredsen i 1910 valgt til folketinget, hvor han sad indtil 1926.

I byrådet blev Laursen efterfulgt af [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph A. Christensen]], der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling.

Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Haar-Nielsens]] (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for [[Magistratsstyre|magistratets]] 5. afdeling, som dengang blandt andet havde ansvaret for [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. Det blev dermed Haar-Nielsen, som kom til at stå i spidsen for den endelig afvikling af [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene i Aarhus]]. Rådmandsposten beholdte han indtil 1985, hvorefter han ikke ønskede at genopstille til byrådet.

=== Kommunesammenlægning gav fremgang ===
På trods af at det er 125 år siden Venstre første gang kom i byrådet, var der indtil [[Aarhus Kommune|kommunesammenlægning]] i 1970 langt mellem venstrefolkene i byrådet.

Fra 1913-1929 stillede Venstre op på Borger- og fælleslisten. Listen, som var en sammenslutning af de forskellige borgerlige partier, var en reaktion på Socialdemokratiets gode valg i 1909, hvor partiet fik 11 ud af 19 mandater. Højre og Konservative var de førende borgerlige partier og høstede derfor det største antal mandater i alliancen. Fra 1933 stillede Venstre endeligt op under egen liste, men først i 1946 lykkedes det at komme ind med et enkelt mandat – det samme gjorde sig gældende for årene 1958 og 1966.

Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune, og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år.

Selvom Louise Gade blev den første kvindelige borgmester i Aarhus, skal vi helt frem til 1. april 1974 før Venstre kunne præsentere et kvindeligt medlem i Aarhus Byråd. Det skete da den tidligere formand for Venstre Ungdom for Århus og omegn [[Marie Holst (1938-)|Marie Holst]] blev valgt ind.

=== Medlemmer i byens råd ===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1888 - 1899 || [[Poul Peter Ørum (1846-1925)|Poul Peter Ørum]]
|-
| 1891 - 1892 || [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Otto F. A. Busse]]
|-
| 1894 - 1899 || [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)|Hans Carl Thorbrøgger]]
|-
| 1900 - 1906, 1909 - 1921 || [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]]
|-
| 1900 - 1905 || [[Johan Pedersen (1859-1920)|Johan Pedersen]]
|-
| 1910 - 1913 || [[Clemen Peter Clemensen (1858-1922)|Clemen Peter Clemenssen]]
|-
| 1913 - 1917 || [[Jens Mikkelsen (1859-1921)|Jens Mikkelsen]]
|-
| 1913 - 1933 || [[Peter Petersen (1862-1945)|Peter Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph Andreas Christensen]]
|-
| 1946 - 1950 || [[Jakob Peder Martin (1887-1968)|Jakob Peder Martin]]
|-
| 1958 - 1962 || [[Johannes Juul-Nielsen (1899-1974)|Johannes Juul-Nielsen]]
|-
| 1966 - 1970 || [[Poul Ladefoged (1918-2010)|Poul Ladefoged]]
|-
| 1970 - 1976 || [[Kaj Armann (1930-2023)|Kaj Armann]]
|-
| 1970 - 1985 || [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Haar-Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Rasmus Hastrup (1911-1990)|Rasmus Hastrup]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Marie Holst (1938-)|Marie Holst]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Gunnar Nørskov Pedersen (1916-1984)|Gunnar Nørskov Pedersen]]
|-
| 1976 - 1978 || [[Niels Hougaard Nielsen]]
|-
| 1982 - 1987 || [[Frits Gundahl Sørensen (1940-)|Frits Gundahl Sørensen]]
|-
| 1986 - 2005 || [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]]
|-
| 1986 -1989 || [[Bent Søndergaard (1928-)|Bent Søndergaard]]
|-
| 1990 - 1997 || [[Mette Christensen (1964-)|Mette Christensen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]
|-
| 1994 - 1999 || [[Jens Kloppenborg-Skrumsager (1970-)|Jens Kloppenborg-Skrumsager]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Karen Margrethe Sørensen (1938-)|Karen Margrethe Sørensen]]
|-
| 1998 - 2007 || [[Niels Brøchner (1946-2016)|Niels Brøchner]]
|-
| 1998 - 1999 || [[Uffe Clausen (1944-)|Uffe Clausen]]
|-
| 1999 - 2005 || [[Jens Winther (1968-)|Jens Winter]]
|-
| 2002 - 2005 || [[Bo Abrahamsen (1977-)|Bo Abrahamsen]]
|-
| 2002 - || [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]]
|-
| 2006 - 2009 || [[Ejgil Rahbek (1946-)|Ejgil Rahbek]]
|-
| 2002 - 2013 || [[Kate Runge (1941-2023)|Kate Runge]]
|-
| 2002 - || [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]]
|-
| 2002 - 2021 || [[Hans Skou (1960-)|Hans Skou]]
|-
| 2006 - 2007 || [[Bjørn Kristensen (1963-)|Bjørn Kristensen]]
|-
| 2006 - 2007 || [[Ibrahim Gøkhan (1960-)|Ibrahim Gøkhan]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Laura Hay (1977-)|Laura Hay]]
|-
| 2006 - 2009 || [[Ali Nuur (1956-)|Ali Nuur]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Henrik Vestergaard (1966-)|Henrik Vestergaard]]
|-
| 2007 - 2009 || [[Ivan Dybvad (1952-)|Ivan Dybvad]]
|-
| 2014 - 2017, 2021 - || [[Christian Budde (1981-)|Christian Budde]]
|-
| 2014 - 2021 || [[Lene Horsbøl (1988-)|Lene Horsbøl]]
|-
| 2014 - 2018 || [[Theresa Blegvad (1972-)|Theresa Blegvad]]
|-
| 2018 - 2021 || [[Heidi Bank (1972- )|Heidi Bank]]
|-
| 2018 - 2020 || [[Peter Sporleder (1971-)|Peter Sporleder]]
|-
|}

== Kilder ==
* Århus - Byens historie 1870-1945, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995
* Borgere i Byens Råd, red. Ole Degn og Vagn Dybdahl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1968

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]