AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Bruger:Temporibus

2020-10-07T12:34:37Z

Temporibus: Oprettede siden med "Hej hej :-) Ny bruger"

Hej hej :-)

Ny bruger

Århus Bugt

2020-10-07T12:33:24Z

Temporibus: /* Brugen af Aarhus Bugten */

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Den grænser op til [[Aarhus Kommune]], Syddjurs Kommune, Samsø Kommune og Odder Kommune, og dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der dog udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral, samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Indenfor kommunen, kan ålegræs dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmølleparker ===
I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun 10 små møller, men det var den første havmøllepark bygget af det danske vindmøllefirma Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.

Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015, og senere droppet helt i 2016, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.

=== Litteratur og kilder ===
;Bøger
* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)

;Avisartikler
* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)
* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

=== Referencer ===

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T12:31:57Z

Temporibus: /* Brugen af Aarhus Bugten */

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Den grænser op til [[Aarhus Kommune]], Syddjurs Kommune, Samsø Kommune og Odder Kommune, og dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der dog udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral, samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmølleparker ===
I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun 10 små møller, men det var den første havmøllepark bygget af det danske vindmøllefirma Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.

Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015, og senere droppet helt i 2016, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.

=== Litteratur og kilder ===
;Bøger
* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)

;Avisartikler
* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)
* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

=== Referencer ===

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T12:29:49Z

Temporibus: tekst

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Den grænser op til [[Aarhus Kommune]], Syddjurs Kommune, Samsø Kommune og Odder Kommune, og dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der dog udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmølleparker ===
I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun 10 små møller, men det var den første havmøllepark bygget af det danske vindmøllefirma Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.

Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015, og senere droppet helt i 2016, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.

=== Litteratur og kilder ===
;Bøger
* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)

;Avisartikler
* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)
* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

=== Referencer ===

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T12:27:08Z

Temporibus: /* Litteratur og kilder */

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Udover Aarhus Kommune, Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmølleparker ===
I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun 10 små møller, men det var den første havmøllepark bygget af det danske vindmøllefirma Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.

Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015, og senere droppet helt i 2016, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.

=== Litteratur og kilder ===
;Bøger
* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)

;Avisartikler
* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)
* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

=== Referencer ===

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T12:26:04Z

Temporibus: /* Havmølleparker */

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Udover Aarhus Kommune, Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmølleparker ===
I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun 10 små møller, men det var den første havmøllepark bygget af det danske vindmøllefirma Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.

Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015, og senere droppet helt i 2016, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.

=== Litteratur og kilder ===
* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)
* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)
* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

=== Referencer ===

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T12:24:50Z

Temporibus: /* Havmølleparker */

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Udover Aarhus Kommune, Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmølleparker ===
I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun 10 små møller, men det var den første havmøllepark bygget af det danske vindmøllefirma Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.

Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.

=== Litteratur og kilder ===
* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)
* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)
* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

=== Referencer ===

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T12:23:49Z

Temporibus: mere info om havmølleparker + retter fejl + to referencer

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Udover Aarhus Kommune, Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmølleparker ===
I 1995 blev havmølleparken Tunø Knob Offshore Wind Farm taget i brug. Det er en relativ lille vindmøllepark på kun 10 små møller, men det var den første havmøllepark bygget af firmaet Vestas. Tunø Knob havmøllepark har spillet en vigtig rolle i forståelsen af havmølleparkers betydning for det lokale miljø og dyreliv.

Siden 2010 har der været planer om at opføre en stor havmøllepark på revet Mejl Flak mellem Tunø, Samsø og Helgenæs; den såkaldte Mejlflak havmøllepark. Projektet blev imidlertid sat i bero i september 2015, først og fremmest fordi energiselskabet NRGi ikke fandt det lønsomt.

=== Litteratur og kilder ===
* Henrik Fode (red.): ''Århusbugten - Natur og mennesker'', Århus Byhistoriske Fond (2006)
* Århus Stiftstidende: ''Omdiskuteret vindmøllepark på Mejlflak skrottes'', Morten Ravn (28 sep. 2015)
* Århus Stiftstidende: ''NRGi dropper møller i Aarhus Bugt'', Søren Willumsen (27 apr. 2016)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

=== Referencer ===

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Fiskerihavn

2020-10-07T11:39:16Z

Temporibus: Omdirigering til Aarhus Havn oprettet

#REDIRECT[[Aarhus Havn]]

Skæring Strand

2020-10-07T11:38:13Z

Temporibus: Omdirigering til Skæring oprettet

#REDIRECT[[Skæring]]

Århus Bugt

2020-10-07T11:37:39Z

Temporibus: /* Brugen af Aarhus Bugten */

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus Bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmøllepark ===
I 2013 begyndte man at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt mellem Tunø, Samsø og Helgenæs.

=== Litteratur og kilder ===
* Henrik Fode (red.): "Århusbugten - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond (2006)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

=== Referencer ===

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T11:35:55Z

Temporibus: referencer

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmøllepark ===
I 2013 begyndte man at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt mellem Tunø, Samsø og Helgenæs.

=== Litteratur og kilder ===
* Henrik Fode (red.): "Århusbugten - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond (2006)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

=== Referencer ===

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T11:30:47Z

Temporibus: /* Henvisninger */

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmøllepark ===
I 2013 begyndte man at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt mellem Tunø, Samsø og Helgenæs.

=== Litteratur og kilder ===
* Henrik Fode (red.): "Århusbugten - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond (2006)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]

[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T11:30:14Z

Temporibus: /* Brugen af Aarhus Bugten */ mere info om brugen af bugten

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Der var tidligere en stor industriel udnyttelse af Aarhus bugtens natur ressourcer, herunder pumpning af sand og ral samt lokalt fiskeri, men alle disse aktiviteter er aftaget betragteligt siden midten af 1970'erne og er næsten ophørt i dag.

Det tidligere så aktive konsum-fiskeri omfattede fortrinsvist torsk og fladfisk (især rødspætter) og [[Århus Fiskerihavn]] var den sjette største fiskerihavn i Danmark i midten af 1960'erne. Udover bådfiskeriet var der også tidligere en stor kystfangst af ål fra ålegårde, især Knebel Vig, Begtrup Vig og kysten syd for [[Norsminde]] havde mange ålegårde. Hele kystområdet i Aarhus bugten havde tidligere ålegræs, men det er i dag næsten helt forsvundet som det også er sket i resten af landet og hermed også ålegårdene og ålefangsten. Ålegræs kan dog stadig findes ved [[Skæring Strand]] eksempelvis.

Af hensyn til dyrelivet i bugten, er oppumpning af sand og ral udfaset. I 2006 blev størsteparten af Norsminde Flak dog pumpet op og anvendt til anlæggelsen af havne-udvidelsen af [[Aarhus Havn]].

I dag bruges Aarhus Bugten til mange forskellige vandsportsaktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber såsom [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt. I sommeren 2018, blev der afholdt VM i sejlads (Hempel Sailing World Championships Aarhus 2018) og i den forbindelse blev Aarhus Internationale Sejlsportscenter opført på [[Aarhus Havn]].<ref>[https://www.sejlsportscentret.dk/nyheder/stor-international-ros-til-vm-i-sejlsport/ Aarhus Internationale Sejlsportscenter]</ref>

=== Havmøllepark ===
I 2013 begyndte man at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt mellem Tunø, Samsø og Helgenæs.

=== Litteratur og kilder ===
* Henrik Fode (red.): "Århusbugten - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond (2006)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]
[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T11:17:41Z

Temporibus: litteratur og kilder

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Aarhus Bugten bliver brugt til mange forskellige aktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber benytter bugten. [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt.

=== Havmøllepark ===
I 2013 begyndte man at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt mellem Tunø, Samsø og Helgenæs.

=== Litteratur og kilder ===
* Henrik Fode (red.): "Århusbugten - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond (2006)

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]
[[Kategori: Strand & bugt]]

Egå

2020-10-07T11:14:56Z

Temporibus:

Forstad, tidligere landsby, i Aarhus Kommune, tidligere [[Hjortshøj-Egå Kommune]].
Omkring 8 km fra Aarhus centrum. Hører under [[Egå Sogn]].

Egå har navn efter Egåen som løber fra Geding Sø ved [[Tilst]], gennem Egå og ud i [[Aarhus Bugt]].

== Historie ==
Byen Egå kendes tilbage til middelalderen. Navnet stavedes 1215-24 Echøch og 1355 Æghw. Endelsen er -høj, mens forleddet er træet eg.

Bydelen er opkaldt efter [[Egåen]] som løber gennem bydelen fra vest mod syd og til sidst løber ud i [[Aarhus Bugten]] ved [[Egå Marina]].

Egå begyndte som landsby. Den del af Egå kendes som Gammel Egå. Der ligger blandt andet [[Egå Kirke]].

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

==== Klassificering: ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]].

==== Geografi og bevoksning: ====
Landsbyen Egå er placeret på en plan flade i Egå-dalen.

Beplantningen kan som helhed ikke siges at være særlig fremtrædende, dog med en del fine træer omkring kirkegården og en enkelt trægruppe i tilknytning til branddammen.

==== Bygninger og erhverv: ====
Landsbyens bygninger fordeler sig på gårde, beboelseshuse, 27 med kombineret funktion, 3 offentlige bygninger, 1 kirke og 8 bygninger under udhuse og lignende. Landsbyen må under disse forhold betegnes som en blandet by, hvor den ældre del er tilknyttet funktionerne beboelse og landbrug, mens den nye sydlige bydel er tilknyttet lettere industri og beboelse. Egå har trods udviklingen i efterkrigsårene bevaret mange af de tidligere bygninger.

==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er kendetegnet ved den gennemgående bivej, [[Mejlbyvej]], mens de resterende vejanlæg bærer et mere lokalt præg. Det interne vejnets form er grenet og slynget og til en vis grad centreret i stjerneform. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt, og fortove er ikke almindelige i den ældre bydel.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 630
|-
| Antal bygninger || 190 ejendomme
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige|| 16
|-
| Særkende for landsbyen || Af negative faktorer i landsbyen må fremhæves det sydlige industrikvarter, men den er adskilt fra resten af landsbyen og med sin fine ældre bydel, må Egå betegnes som en af kommunens bedre storlandsby fra en fysisk miljøbetragtning. Af delmiljøer i Egå af høj kvalitet skal fremhæves [[Eghøjvej]] og partierne omkring [[Krogen]]-[[Egå Kirkesti]].
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

== Litteratur og kilder: ==

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Kristian Hald: ''Vores stednavne'', 1950.

=== Artikler om Egå ===
* [[Egå-planen]]
* [[Egaa Friskole]]
* [[Hjortshøj-Egaa Idrætsforening]]

=== Henvisninger ===
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Eg%C3%A5 Wikipedia-artikel om Egå]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Sogne]]

Egå Marina

2020-10-07T11:12:50Z

Temporibus:

<mapframe text="Egå Marina" width=350 height=200 zoom=9 latitude=56.210233 longitude=10.287688>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.287688, 56.210233] },
"properties": {
"title": "Egå Marina",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

[[Fil:Egå Marina 1975-1976.jpg|350px|thumb|right|Tegning af Egå Marina 1975]]

Egå Marina er en lystbådehavn nord for Aarhus ved forstaden [[Egå]].

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1976 skitser til etablering af havnen.

Området omkring Egå Marina er populært med badegæster i sommermånederne. Syd for Egå Marina ligger [[Vejlby-Risskov Strandpark]] og [[Åkrogen Strandpark]], og lige nord for ligger [[Skæring Strandpark]].

Vejlby-Risskov Kommune

2020-10-07T11:09:33Z

Temporibus: Vejlby-Risskov

'''Vejlby-Risskov Kommune''' blev dannet i 1842 som en sognekommune. Det var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af [[Vejlby|Vejlby Sogn]], som havde et samlet areal på 1349 ha, og et indbyggertal på 12347 i 1960. [[Risskov|Risskov Sogn]] blev først udskilt fra Vejlby Sogn i 1940, og fortsatte med at være en del af kommunen.

Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Vejlby - Risskov Kommune var præget af en række småindustrier og der lå blandt andet også en landbrugs- og husholdningsskole. [[Psykiatrisk Hospital|Statshospitalet ved Aarhus]] blev opført i 1849 - 1851 i Vejlby-Risskov Kommune. Hospitalet skulle fungere som en helbredsanstalt til de sindslidende.

I 1962 blev en del af Vejlby Sogn lagt ind under [[Aarhus Kommune]], og i 1970 blev resten af Vejlby-Risskov Kommune en del af Aarhus Kommune. Byområdet bestående af [[Vejlby]] og [[Risskov]], omtales stadig Vejlby-Risskov.

== Litteratur og kilder ==

* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.

* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

* [[Psykiatrisk Hospital]]

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Vejlby-Risskov Strandpark

2020-10-07T11:07:02Z

Temporibus: Omdirigering til Vejlby-Risskov oprettet

#REDIRECT[[Vejlby-Risskov]]

Skæring Strandpark

2020-10-07T11:05:21Z

Temporibus: Omdirigering til Skæring oprettet

#REDIRECT[[Skæring]]

Åkrogen

2020-10-07T11:04:45Z

Temporibus: Omdirigering til Vejlby Fed oprettet

#REDIRECT[[Vejlby Fed]]

Åkrogen Strandpark

2020-10-07T11:04:26Z

Temporibus: Omdirigering til Åkrogen oprettet

#REDIRECT[[Åkrogen]]

Egå Marina

2020-10-07T11:04:17Z

Temporibus: strandparkerne

Egå

2020-10-07T10:57:18Z

Temporibus: lidt om egåen

Forstad, tidligere landsby, i Aarhus Kommune, tidligere [[Hjortshøj-Egå Kommune]].
Omkring 8 km fra Aarhus centrum. Hører under [[Egå Sogn]].

Egå har navn efter Egåen som løber fra Geding sø ved [[Tilst]], gennem Egå og ud i [[Aarhus Bugt]].

== Historie ==
Byen Egå kendes tilbage til middelalderen. Navnet stavedes 1215-24 Echøch og 1355 Æghw. Endelsen er -høj, mens forleddet er træet eg.

Bydelen er opkaldt efter [[Egåen]] som løber gennem bydelen fra vest mod syd og til sidst løber ud i [[Aarhus Bugten]] ved [[Egå Marina]].

Egå begyndte som landsby. Den del af Egå kendes som Gammel Egå. Der ligger blandt andet [[Egå Kirke]].

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

==== Klassificering: ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]].

==== Geografi og bevoksning: ====
Landsbyen Egå er placeret på en plan flade i Egå-dalen.

Beplantningen kan som helhed ikke siges at være særlig fremtrædende, dog med en del fine træer omkring kirkegården og en enkelt trægruppe i tilknytning til branddammen.

==== Bygninger og erhverv: ====
Landsbyens bygninger fordeler sig på gårde, beboelseshuse, 27 med kombineret funktion, 3 offentlige bygninger, 1 kirke og 8 bygninger under udhuse og lignende. Landsbyen må under disse forhold betegnes som en blandet by, hvor den ældre del er tilknyttet funktionerne beboelse og landbrug, mens den nye sydlige bydel er tilknyttet lettere industri og beboelse. Egå har trods udviklingen i efterkrigsårene bevaret mange af de tidligere bygninger.

==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er kendetegnet ved den gennemgående bivej, [[Mejlbyvej]], mens de resterende vejanlæg bærer et mere lokalt præg. Det interne vejnets form er grenet og slynget og til en vis grad centreret i stjerneform. Vejbelægningen består hovedsageligt af asfalt, og fortove er ikke almindelige i den ældre bydel.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 630
|-
| Antal bygninger || 190 ejendomme
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige|| 16
|-
| Særkende for landsbyen || Af negative faktorer i landsbyen må fremhæves det sydlige industrikvarter, men den er adskilt fra resten af landsbyen og med sin fine ældre bydel, må Egå betegnes som en af kommunens bedre storlandsby fra en fysisk miljøbetragtning. Af delmiljøer i Egå af høj kvalitet skal fremhæves [[Eghøjvej]] og partierne omkring [[Krogen]]-[[Egå Kirkesti]].
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

== Litteratur og kilder: ==

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Kristian Hald: ''Vores stednavne'', 1950.

=== Artikler om Egå ===
* [[Egå-planen]]
* [[Egaa Friskole]]
* [[Hjortshøj-Egaa Idrætsforening]]

=== Henvisninger ===
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Eg%C3%A5 Wikipedia-artikel om Egå]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Sogne]]

Århus Bugt

2020-10-07T10:53:19Z

Temporibus:

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Nord om Samsø og ud for Sletterhage er der udgravet en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Aarhus Bugten bliver brugt til mange forskellige aktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber benytter bugten. [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt.

=== Havmøllepark ===
I 2013 begyndte man at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt mellem Tunø, Samsø og Helgenæs.

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]
[[Kategori: Strand & bugt]]

Århus Bugt

2020-10-07T10:51:17Z

Temporibus: wikificering + Giber Å

'''Aarhus Bugten''' er havområdet ud for Aarhus.

Aarhus Bugten strækker sig fra [[Kalø Vig]] i nord over [[Sletterhage]], [[Helgenæs]], [[Samsø]] og [[Tunø]], til [[Nordsminde]] i syd. Bugten dækker et areal på 610 kvardratkilometer med en vanddybde på mellem 14 og 18 meter. Ud for Sletterhage findes en sejlrende med vanddybder ned til 50 meter, som bruges af en del af indsejlingen til [[Aarhus Havn]].

Åerne i Aarhus området løber ofte ud i Aarhus Bugten. Blandt andet [[Aarhus Å]], [[Giber Å]], [[Egåen]] og flere andre mindre vandløb.

=== Brugen af Aarhus Bugten ===
Aarhus Bugten bliver brugt til mange forskellige aktiviteter. Aarhus og områdets forskellige sejlklubber benytter bugten. [[Sejlklubben Bugten]], [[Aarhus Sejlklub]] og [[Århus Moterbådsklub]] benytter alle vandene i Aarhus Bugt.

=== Havmøllepark ===
I 2013 begyndte man at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt mellem Tunø, Samsø og Helgenæs.

=== Henvisninger ===
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Indre_danske_farvande/%C3%85rhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Bugt Om Aarhus Bugt på Wikipedia]
* [http://www.centerforaarhusbugt.dk/om Center for Aarhus Bugt]
[[Kategori: Strand & bugt]]

Den Blå Skov

2020-10-07T10:44:47Z

Temporibus: /* Starter med bytræ nummer 1.500 */ datering

Den Blå Skov er en ny skov på 15 hektar jord mellem Beder og Malling, stillet til rådighed af [[Aarhus Kommune]].

Initiativet til skoven kommer fra energiselskabet Blue Energy, som i 2017 fik idéen til skoven, i ønsket om at lave et fysisk bidrag til klimakampen. Idéen er, at det ikke er en traditionel produktionsskov, men en skov for alle, med stisystemer, shelters, naturlegepladser m.m. udarbejdet sammen med lokale. Halvdelen af arealet udlægges som lysåben natur og våde områder.

==== 100.000 træer ====

For at nå målet, som lyder på i løbet af tre år, med startskud i 2020, at få plantet 100.000 træer, er organisationen Plant et Træ med i projektet. Plant et Træ har koordineret samarbejdet mellem Blue Energy og Aarhus kommune og står for indsamlingsprojektet. Blue Energy har inddraget deres kunder i projektet; hver gang en ny kunde køber strøm hos selskabet, vokser skoven med et træ, og eksisterende kunder får tilbudt at købe et ønsket antal træer. De 100.000 træer vil til sin tid binde ca. 150 ton CO2 hvert år. Det er planen at skoven kan indgå som læringsrum for de lokale skoler.

==== Starter med bytræ nummer 1.500 ====

På [[Regenburgs Plads]] blev der i februar 2020 plantet en vintereg, det første træ af fem, som udgør en rute ud til Den Blå SKov. Ruten går over [[Højbjerg]] og slutter i [[Malling]].

== Kilder og henvisninger ==

https://denblaaskov.dk/

Theodor August Jes Regenburg (1815-1895)

2020-10-07T10:44:08Z

Temporibus: også Regenburgs Plads

'''Theodor August Jes Regenburg''' var [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]].

Theodor August Jes Regenburg, 1815-1895, blev cand. jur. i 1841 og ansattes i centraladministrationen. Her kom han til at varetage de sønderjyske kirke-, skole- og undervisningssager lige til Sønderjyllands afståelse i 1864. Var i 1851 med til at udsende de berømte "sprogreskripter" for Mellemslesvig. Som følge af arbejdet i Sønderjylland havde han privat samlet en meget stor bogsamling til belysning af det slesvigske spørgsmål. Dette omfattende bibliotek skænkede han 1895 til [[Aarhus Kathedralskole]], som siden igen overdrog det til [[Statsbiblioteket]].

[[Regenburgsgade]] og [[Regenburgs Plads]] er opkaldt efter Thedor August Jes Regenburg. Gaden var året tidligere navngivet som Holstebrovej i sammenhæng med kvarterets øvrige vestjyske bynavne.
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Politikere]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.170158 longitude=10.199335>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199335, 56.170158] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Den Blå Skov

2020-10-07T10:41:07Z

Temporibus: /* Starter med bytræ nummer 1.500 */ korrekt navn

Den Blå Skov er en ny skov på 15 hektar jord mellem Beder og Malling, stillet til rådighed af [[Aarhus Kommune]].

Initiativet til skoven kommer fra energiselskabet Blue Energy, som i 2017 fik idéen til skoven, i ønsket om at lave et fysisk bidrag til klimakampen. Idéen er, at det ikke er en traditionel produktionsskov, men en skov for alle, med stisystemer, shelters, naturlegepladser m.m. udarbejdet sammen med lokale. Halvdelen af arealet udlægges som lysåben natur og våde områder.

==== 100.000 træer ====

For at nå målet, som lyder på i løbet af tre år, med startskud i 2020, at få plantet 100.000 træer, er organisationen Plant et Træ med i projektet. Plant et Træ har koordineret samarbejdet mellem Blue Energy og Aarhus kommune og står for indsamlingsprojektet. Blue Energy har inddraget deres kunder i projektet; hver gang en ny kunde køber strøm hos selskabet, vokser skoven med et træ, og eksisterende kunder får tilbudt at købe et ønsket antal træer. De 100.000 træer vil til sin tid binde ca. 150 ton CO2 hvert år. Det er planen at skoven kan indgå som læringsrum for de lokale skoler.

==== Starter med bytræ nummer 1.500 ====

På [[Regenburgs Plads]] blev der i februar plantet en vintereg, det første træ af fem, som udgør en rute ud til Den Blå SKov. Ruten går over [[Højbjerg]] og slutter i [[Malling]].

== Kilder og henvisninger ==

https://denblaaskov.dk/

Den Blå Skov

2020-10-07T10:39:12Z

Temporibus: /* Starter med bytræ nummer 1.500 */ links

Den Blå Skov er en ny skov på 15 hektar jord mellem Beder og Malling, stillet til rådighed af [[Aarhus Kommune]].

Initiativet til skoven kommer fra energiselskabet Blue Energy, som i 2017 fik idéen til skoven, i ønsket om at lave et fysisk bidrag til klimakampen. Idéen er, at det ikke er en traditionel produktionsskov, men en skov for alle, med stisystemer, shelters, naturlegepladser m.m. udarbejdet sammen med lokale. Halvdelen af arealet udlægges som lysåben natur og våde områder.

==== 100.000 træer ====

For at nå målet, som lyder på i løbet af tre år, med startskud i 2020, at få plantet 100.000 træer, er organisationen Plant et Træ med i projektet. Plant et Træ har koordineret samarbejdet mellem Blue Energy og Aarhus kommune og står for indsamlingsprojektet. Blue Energy har inddraget deres kunder i projektet; hver gang en ny kunde køber strøm hos selskabet, vokser skoven med et træ, og eksisterende kunder får tilbudt at købe et ønsket antal træer. De 100.000 træer vil til sin tid binde ca. 150 ton CO2 hvert år. Det er planen at skoven kan indgå som læringsrum for de lokale skoler.

==== Starter med bytræ nummer 1.500 ====

På [[Regensburg Plads]] blev der i februar plantet en vintereg, det første træ af fem, som udgør en rute ud til Den Blå SKov. Ruten går over [[Højbjerg]] og slutter i [[Malling]].

== Kilder og henvisninger ==

https://denblaaskov.dk/