AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

MBK (Marselisgårdens Bordtennis Klub)

2026-02-19T09:07:32Z

TNK: Oprettede siden med "'''Marselisborggårdens Bordtennis Klub''' beliggende i Arbejdernes Andels Boligforenings afdeling på Søndre Ringgade 39 blev stiftet den 20. november 1951 af en gruppe beboere, der syntes, at børnene i kareen skulle have en vinteraktivitet. Klubbens første formand, kasserer og holdleder var Marius Laursen. Han var ansat som varmemester i AAB, og han lagde meget tid i klubarbejdet. I 1980 blev MBK lagt sammen med bordtennisklubben SISU70. Den ny..."

'''Marselisborggårdens Bordtennis Klub''' beliggende i [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s afdeling på [[Søndre Ringgade 39]] blev stiftet den 20. november 1951 af en gruppe beboere, der syntes, at børnene i kareen skulle have en vinteraktivitet.

Klubbens første formand, kasserer og holdleder var [[Marius Laursen]]. Han var ansat som varmemester i AAB, og han lagde meget tid i klubarbejdet.

I 1980 blev MBK lagt sammen med bordtennisklubben [[SISU70]]. Den nye klub fik navnet [[SISU/MBK]].

MBK og sidenhen SISU/MBK har vundet et utal af danske mesterskaber. Bordtennisspillerne [[Claus Pedersen]] med 374 landskampe og [[Lars Hauth]] har repræsenteret klubben.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK MBK_(Marselisgårdens_Bordtennis_Klub)]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]

Bethesda (institution)

2026-02-04T11:18:20Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.17793546332536, 10.209884279525257~Bethesda (institution) - 1923 - nu;

|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
'''Mødre- og Spædbørnehjemmet Bethesda''' åbnede i 1894 under navnet 'Redningshjemmet for forførte Piger'. Det eksisterer i dag som Familieinstitutionen Bethesda som en del af Døgncentret for børn og familier under Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge.

Hjemmet ligger på [[Bethesdavej]] 31, som har fået navnet efter hjemmet.

===Navnet Bethesda===
Navnet Bethesda stammer fra Johannes-evangeliet 5:2. Bethesda er her det aramæiske navn på en dam i Jerusalem, som havde helende egenskaber. Bethesda oversættes på dansk som "barmhjertighedens hus".

===Oprettelse===
Bethesda var en aflægger af [[Magdalene-asylet]] i Aarhus og blev oprettet af dennes bestyrelse. Det åbnede i 1894 med diakonisse [[Søster Maria Johanne]] som husmoder. I modsætning til Magdalene-asylet rettede Bethesda sig mod 'førstegangs-faldne' – unge, gravide kvinder, der stod uden en ægtemand.

Foruden vaskeri og systue, hvor man modtog arbejde udefra, var hjemmet finansieret gennem bidrag og indsamlinger, der ikke altid har slået til – årsberetningen for 1899-1900 nævner en gæld på 5.000 kr. (der dog er blevet nedbragt til 1.000 kr.).

===Hjemmet===
Hjemmet arbejdede ''"for at hjælpe den første Gang faldne Pige til Omvendelse, og for at redde hendes uægte fødte Barn fra Fordærvelsen"''. Til dette mål skulle moderen opholde sig på hjemmet i et år, mens hun lærte sig moderrollen. Herefter skulle hun i tjeneste, men barnet blev boende på hjemmet endnu et år.

Det første år var gratis, da moderen deltog i hjemmets arbejde som del af sit ophold. Andet år måtte hun betale en del af sin løn til hjemmet for barnets fortsatte ophold. Allerhelst så man moderen i stand til at overtage sit barn efter de ca. to år, men var hun ikke i stand eller villig hertil, blev barnet bortadopteret.

For de unge kvinder begyndte dagen kl. 5.30 og sluttede kl. 9 om aftenen med andagt. I løbet af dagen var de ikke kun sammen med deres børn, men var beskæftiget ved vaskeriet eller systuen, der begge modtog arbejde udefra, eller ved andet husligt arbejde. Der var mulighed for besøg på søn- og helligdage, men kun fra den nærmeste familie.

===Statistikker===
I årsberetningen for 1899-1900 opregnes der for de to år 48 unge kvinder og 54 børn. Af mødrene blev 12 sendt i tjeneste, ni vendte hjem til deres familie, syv løb bort og to blev bortvist. Af børnene døde ni, 11 blev overgivet til deres mødre, og ti blev bortadopteret. De resterende kvinder og børn boede stadig på hjemmet ved udgangen af 1900.

I beretningen for 1911 opregnes for året i alt 32 unge kvinder og 38 børn. Af mødrene blev otte sendt i tjeneste, fem vendte hjem til deres familie, to blev overført til Skovtofte Magdalenehjem i Virum, og en blev bortvist. Af børnene døde to, ni blev overgivet til deres mødre, tre blev bortadopteret, og en rejste med moderen, der blev bortvist.

===Udvikling===
Den første lokalitet på [[Marselisborg Allé]] 17 havde plads til fem mødre med børn. Den 21. oktober 1897 kunne hjemmet flytte ind i nye og større lokaler på Aarhus Mark ved [[Skovvangsvej]]. Det nye hus havde plads til 20 piger og 30 børn.

I 1895 havde hjemmet fået egen bestyrelse og hørte herefter ikke længere under Magdalene-asylet. Den økonomiske situation var stadig problematisk, og i 1901 kom hjemmet under Magdalene-hjemmet i København, og fik navneforandring til Rednings- og fødehjemmet Bethesda. Man ændrede samtidig pladsnomineringen til 15 kvinder og 20 børn.

I november 1923 indviede man den nuværende bygning på Bethesdavej. Belægningen var nomineret til 16 mødre og 20 børn, altså ikke stort mere end før, men til gengæld havde bygningen en moderne børneafdeling og fødestue.

Efter socialreformen i 1933 fik hjemmet status som børnehjem og var delvist finansieret af staten.

===I 1950'erne===
I 1950'erne var frk. Marie Petersen forstander.

Hjemmet var i denne periode opdelt i 'familiegrupper'. Når et barn blev fem-seks måneder gammelt, blev det placeret i en 'familiegruppe' på i alt fire børn i forskellige aldre. Hver gruppe blev styret af en elev, der var under uddannelse til barneplejersker. Tanken var, at de yngre børn kunne lære af de ældre.

Mødrenes ophold var gratis. De måtte dog selv betale for lommepenge og sygekassekontingent. Prisen for de anbragte børn var bestemt efter overinspektionens regler.

Hjemmet var en del af Skovtofte Ungdomshjem.

===Familieinstitutionen Bethesda i dag===
Familieinstitutionen Bethesda blev i 2004 lagt sammen med [[Kong Christian IX børnehjem]] og Observationshjemmet Rishøj som Døgncentret for børn og familier under KFBU. Institutionen har plads til 12 familier og otte børn. Målgruppen er forældre med sociale, misbrugs- eller psykiske problemer, og børn, der har behov for anbringelse uden for hjemmet.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000493762 Pjece, Bethesda Mødre og spædbørnshjem, Aarhus Stadsarkiv]
*''Beretning om Rednings- og Fødehjemmet "Bethesda"'' (1912). [https://www.aakb.dk/work/work-of:775100-katalog:106363471 Bestil materiale]
*Inger Johannesen: "De faldne piger og kvinder i Århus", ''Kvindemuseet i Danmark: Årbog 2002'' (2002), s. 7-23.
*''Aarsberetning om "Bethesda" for 1899-1900'' (1901).

==Henvisninger==
http://www.kfbu.dk/bethesda.shtml

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Bethesda (institution)

2026-02-04T11:08:29Z

TNK:

<div class="tright">{{#display_map:
56.17793546332536, 10.209884279525257~Bethesda (institution) - 1923 - nu;

|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
'''Mødre- og Spædbørnehjemmet Bethesda''' åbnede i 1894 under navnet 'Redningshjemmet for forførte Piger'. Det eksisterer i dag som Familieinstitutionen Bethesda som en del af Døgncentret for børn og familier under Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge.

Hjemmet ligger på [[Bethesdavej]] 31, som har fået navnet efter hjemmet.

===Navnet Bethesda===
Navnet Bethesda stammer fra Johannes-evangeliet 5:2. Bethesda er her det aramæiske navn på en dam i Jerusalem, som havde helende egenskaber. Bethesda oversættes på dansk som "barmhjertighedens hus".

===Oprettelse===
Bethesda var en aflægger af [[Magdalene-asylet]] i Aarhus og blev oprettet af dennes bestyrelse. Det åbnede i 1894 med diakonisse [[Søster Maria Johanne]] som husmoder. I modsætning til Magdalene-asylet rettede Bethesda sig mod 'førstegangs-faldne' – unge, gravide kvinder, der stod uden en ægtemand.

Foruden vaskeri og systue, hvor man modtog arbejde udefra, var hjemmet finansieret gennem bidrag og indsamlinger, der ikke altid har slået til – årsberetningen for 1899-1900 nævner en gæld på 5.000 kr. (der dog er blevet nedbragt til 1.000 kr.).

===Hjemmet===
Hjemmet arbejdede ''"for at hjælpe den første Gang faldne Pige til Omvendelse, og for at redde hendes uægte fødte Barn fra Fordærvelsen"''. Til dette mål skulle moderen opholde sig på hjemmet i et år, mens hun lærte sig moderrollen. Herefter skulle hun i tjeneste, men barnet blev boende på hjemmet endnu et år.

Det første år var gratis, da moderen deltog i hjemmets arbejde som del af sit ophold. Andet år måtte hun betale en del af sin løn til hjemmet for barnets fortsatte ophold. Allerhelst så man moderen i stand til at overtage sit barn efter de ca. to år, men var hun ikke i stand eller villig hertil, blev barnet bortadopteret.

For de unge kvinder begyndte dagen kl. 5.30 og sluttede kl. 9 om aftenen med andagt. I løbet af dagen var de ikke kun sammen med deres børn, men var beskæftiget ved vaskeriet eller systuen, der begge modtog arbejde udefra, eller ved andet husligt arbejde. Der var mulighed for besøg på søn- og helligdage, men kun fra den nærmeste familie.

===Statistikker===
I årsberetningen for 1899-1900 opregnes der for de to år 48 unge kvinder og 54 børn. Af mødrene blev 12 sendt i tjeneste, ni vendte hjem til deres familie, syv løb bort og to blev bortvist. Af børnene døde ni, 11 blev overgivet til deres mødre, og ti blev bortadopteret. De resterende kvinder og børn boede stadig på hjemmet ved udgangen af 1900.

I beretningen for 1911 opregnes for året i alt 32 unge kvinder og 38 børn. Af mødrene blev otte sendt i tjeneste, fem vendte hjem til deres familie, to blev overført til Skovtofte Magdalenehjem i Virum, og en blev bortvist. Af børnene døde to, ni blev overgivet til deres mødre, tre blev bortadopteret, og en rejste med moderen, der blev bortvist.

===Udvikling===
Den første lokalitet på [[Marselisborg Allé]] 17 havde plads til fem mødre med børn. Den 21. oktober 1897 kunne hjemmet flytte ind i nye og større lokaler på Aarhus Mark ved [[Skovvangsvej]]. Det nye hus havde plads til 20 piger og 30 børn.

I 1895 havde hjemmet fået egen bestyrelse og hørte herefter ikke længere under Magdalene-asylet. Den økonomiske situation var stadig problematisk, og i 1901 kom hjemmet under Magdalene-hjemmet i København, og fik navneforandring til Rednings- og fødehjemmet Bethesda. Man ændrede samtidig pladsnomineringen til 15 kvinder og 20 børn.

I november 1923 indviede man den nuværende bygning på Bethesdavej. Belægningen var nomineret til 16 mødre og 20 børn, altså ikke stort mere end før, men til gengæld havde bygningen en moderne børneafdeling og fødestue.

Efter socialreformen i 1933 fik hjemmet status som børnehjem og var delvist finansieret af staten.

===I 1950'erne===
I 1950'erne var frk. Marie Petersen forstander.

Hjemmet var i denne periode opdelt i 'familiegrupper'. Når et barn blev fem-seks måneder gammelt, blev det placeret i en 'familiegruppe' på i alt fire børn i forskellige aldre. Hver gruppe blev styret af en elev, der var under uddannelse til barneplejersker. Tanken var, at de yngre børn kunne lære af de ældre.

Mødrenes ophold var gratis. De måtte dog selv betale for lommepenge og sygekassekontingent. Prisen for de anbragte børn var bestemt efter overinspektionens regler.

Hjemmet var en del af Skovtofte Ungdomshjem.

===Familieinstitutionen Bethesda i dag===
Familieinstitutionen Bethesda blev i 2004 lagt sammen med [[Kong Christian IX børnehjem]] og Observationshjemmet Rishøj som Døgncentret for børn og familier under KFBU. Institutionen har plads til 12 familier og otte børn. Målgruppen er forældre med sociale, misbrugs- eller psykiske problemer, og børn, der har behov for anbringelse uden for hjemmet.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000493762 Pjece, Bethesda Mødre og spædbørnshjem, Aarhus Stadsarkiv]
*''Beretning om Rednings- og Fødehjemmet "Bethesda"'' (1912). [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91460289 Bestil materiale]
*Inger Johannesen: "De faldne piger og kvinder i Århus", ''Kvindemuseet i Danmark: Årbog 2002'' (2002), s. 7-23.
*''Aarsberetning om "Bethesda" for 1899-1900'' (1901).

==Henvisninger==
http://www.kfbu.dk/bethesda.shtml

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kordegarden

2026-01-27T08:15:58Z

TNK: Oprettede siden med "'''Kordegarden''' ligger på Skejbyvej 45-445 mellem Vejlby og Skejby i postnummeret 8240 Risskov. Området består af 184 lejemål beliggende i klynger af bygninger omkring 5 torpe. En "torp" er en gammel nordisk betegnelse for en klynge gårde. Kordegarden er opført af PFA Pension med Kurt Thorsen Totalentreprise A/S som bygherre. Kordegarden er tegnet af Torben Stokholms tegnestue aps, som havde kontor i Skolegade 5. De første beboere flytted..."

'''Kordegarden''' ligger på [[Skejbyvej]] 45-445 mellem Vejlby og Skejby i postnummeret 8240 Risskov. Området består af 184 lejemål beliggende i klynger af bygninger omkring 5 torpe. En "torp" er en gammel nordisk betegnelse for en klynge gårde.

Kordegarden er opført af [[PFA Pension]] med [[Kurt Thorsen]] Totalentreprise A/S som bygherre. Kordegarden er tegnet af [[Torben Stokholm]]s tegnestue aps, som havde kontor i [[Skolegade]] 5.

De første beboere flyttede ind i 1985.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=kordegarden Kordegarden]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:Steder]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Peter Johannes Neergaard Møller

2026-01-26T08:15:37Z

TNK:

<div class="tright">{{#display_map:
56.154451, 10.206845~[[Søndergade 27]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.154451, 10.206845
|align=right
}}</div>
'''Peter Johannes Neergaard Møller''' ofte kaldet Peter Møller (født den 15. juli 1845, død den 17. august 1921) var bagermester. Forældrene var tømmermand [[Jens Hansen Møller]] og [[Bertholine Christina Møller]] født Østrup, som boede i [[Frue Kirkestræde]]. Han blev gift med Michaeline Rasmussen (1853-1926) datter af tømrermester Rasmussen. Sammen fik de fem børn; Dagmar, Hans, Valdemar, Thora og Jens.

Møller var i livgarden og blev derefter udlært hos konditor Bæhr. Efterfølgende blev han ansat på Frisenborg Gods. Han tog [[Borgerskab|borgerskab]] i Aarhus i 1871.

Møllers første forretning lå i Vithen ved Hinnerup; senere åbnede han en forretning i Hobro. I 1876 flyttede Møller til Aarhus, hvor han åbnede en forretning tæt på [[Ankerhus]]. Han flyttede i 1880 forretningen til [[Søndergade 27]], som han købte.

Møller var formand for [[Aarhus Bagerforening]] i nogle år. Han sad i bestyrelsen for Nørrejydsk Bagerforening samt bestyrelsen for Rugbrødsfabriken. Han var desuden medlem af [[Aarhus Garderforening]]s bestyrelse og bestyrelsen for Velgørenhedsselskabet.

Ved Møllers 40-års jubilæum i 1911 blev indrykket følgende annonce i [[Århus Stiftstidende]]: ''”I Dag 40 Aars Jubilæum som Bagermester ... beskeden og stilfærdig ... Født i Aarhus 15.7.1845, har lært hos Konditor Bæhr, fik Borgerskab 7.10.1871, havde først Forretning i Vithen (ved Hinnerup) senere i Hobro, men flyttede 1876 til Aarhus og begyndte Forretning i det Hus der laa, hvor nu Smøgen fører bagom Ankerhus fra Søndergade til Fiskegade. I 1880 købte han Søndergade 27 og har siden boet der. I nogle Aar Formand for Aarhus Bagerforening, sad i Bestyrelsen for Nørrejydsk Bagerforening, sidder i Bestyrelsen for Rugbrødsfabriken. Medlem af Aarhus Garderforenings Bestyrelse og af Bestyrelsen for Velgørenhedsselskabet og dettes stille og smukke Arbejde paa at sprede Glæde blandt Samfundets Smaa passer fortrinligt til hans store gode Hjerte og altid redebonne Offervillighed.”''

=== Henvisninger ===
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?local_tag=Peter+Johannes+Neergaard+M%C3%B8ller&collection=1 Sejrs Sedler om Peter Johannes Neergaard Møller]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Aarhus under den kolde krig

2025-11-26T10:21:59Z

TNK:

Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.

Billeder af de voldsomme ødelæggelser i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring for mange. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.
For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev, oprettes Civilforsvaret Danmark i 1949. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krige.

I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.

=== Ikke alle kunne beskyttes ===
I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af større angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.

Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere, og stod stand-by i tilfælde af at bomberne begyndte at falde eller en anden katastrofe indtræf. Også kældre i private boliger indgik i beredskabet, mens byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som i tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.

I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.

Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.

=== Synlige spor i bybilledet ===
Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg|300px|thumb|right|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Håbet for en anden fremtid ===
Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som ønskede fred og derfor protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben.
I 1979 stiftede kræfter i Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning, og i foråret 1980 blev organisationen Nej til Atomvåben – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj.

Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier.
[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg|200px|thumb|left|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983. Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]

==Kvinderne overtager faklen==
De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen, og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.

I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_under_den_kolde_krig]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus under den kolde krig

2025-11-26T10:21:24Z

TNK:

Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.

Billeder af de voldsomme ødelæggelser i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring for mange. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.
For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev, oprettes Civilforsvaret Danmark i 1949. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krige.

I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.

=== Ikke alle kunne beskyttes ===
I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af større angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.

Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere, og stod stand-by i tilfælde af at bomberne begyndte at falde eller en anden katastrofe indtræf. Også kældre i private boliger indgik i beredskabet, mens byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som i tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.

I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.

Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.

[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg|300px|thumb|right|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Håbet for en anden fremtid ===
Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som ønskede fred og derfor protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben.
I 1979 stiftede kræfter i Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning, og i foråret 1980 blev organisationen Nej til Atomvåben – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj.

Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier.
[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg|200px|thumb|left|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983. Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]]

==Kvinderne overtager faklen==
De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen, og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.

I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.

=== Synlige spor i bybilledet ===
Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_under_den_kolde_krig]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

4. Maj Kollegiet

2025-11-25T14:48:10Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.16375444709281, 10.1817263120666952~[[4. Maj Kollegiet]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16375444709281, 10.181726312066695
|align=right
}}</div>
'''4. Maj Kollegiet''' er et kollegium på [[Fuglesangs Allé]], som har navn efter befrielsesdatoen i 1945, hvor det blev meddelt i radioen, at den tyske besættelsesmagt den følgende dag ville overgive sin kontrol med Danmark til briterne. Kollegiet blev opført 1949-1950 og rummer i dag 52 værelser. Værelserne udlejes fortrinsvist til studerende, der er efterkommere af medlemmer af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.
* Adresse: Fuglesangs Allé 24, [[Aarhus V]].
* Arkitekt: [[C.F. Møller]].

=== Formål ===
4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier i Danmark, som blev bygget i de første år efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus|besættelsen]] med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder samt på Frederiksberg med forskellige arkitekter.

Kollegiet i Aarhus var det første, der blev opført. Den 1. maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind, og den 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.

=== Arkitektur ===
I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, ligesom også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen vederlagsfrit stillede sine tekniske erfaringer til rådighed. Også samtlige håndværksmestre og leverandører ydede bidrag til formålet.
4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i én etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.

Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

Kollegiet havde i 1965 3 køkkener med hver 18 værelser. Ved en modernisering blev 2 værelser på hvert køkken nedlagt for at forbedre køkken- og toiletfaciliteter.

Forstanderboligen er senere nedlagt og omdannet til værelser (dog uden håndvaske).

=== Tjørnelunden ===
I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 kunstneren [[Knud Nellemose]]s skulptur 'Ung falden mand', som var til minde om frihedskampens ofre og fanger.

I Tjørnelunden er 'Neuengamme-monumentet' også opstillet. Det blev rejst i anledning af 25-årsdagen den 29. august 1968 for [[Augustoprøret]] under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af en lang række foreninger, som alle har rødder i frihedskampen.

Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for kz-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark.
Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet.
Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.

Det var dog ikke alle, som tog lige godt imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var fuldt ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.

=== Se også ===
* [[Kollegier i Aarhus]].

== 4. Maj Kollegiet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123947 4. Maj Kollegiet]}}

== Litteratur og kilder ==
* ''4. Maj Kollegiet i Århus 1950-2000'', 2000. Bl.a. med personlige beretninger fra tidligere beboere. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23505002 Find på biblioteket].
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Aarhus Kommunes [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?ejendomsnummer=124643&husnummer=24&vejnavn=Fuglesangs%20Alle byggesagsarkiv].
* 4 Maj Kollegiet Aarhus. Lille pjece med postkort udgivet i anledning af kollegiets indvielse, 1950.
* Et familieportræt på tværs af generationer. Jubilæumsbog for 4. Maj Kolligiet i Århus 1950-2025.

[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Louise Gade (1972-)

2025-11-20T13:46:42Z

TNK: /* Byrådet */

[[Fil:Louise Gade (1972-).jpg|350px|thumb|right|Louise Gade]]
'''Louise Gade''' (født den 15. juni 1972 i Thyholm) er cand.jur. og medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 16. november 1993 til den 1. juni 2009 samt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] i perioden 2002-2005 for [[Venstre]]

Hun er datter af gårdejer Harry Gade og lægesekretær Anna-Marie Gade.

===De tidlige år===
En politisk komet. Sådan er Louise Gade blevet karakteriseret. Hun voksede op i Vestjylland, og efter studentereksamen fra Struer Gymnasium kom hun til Aarhus for at læse jura. I gymnasietiden havde hun allerede gjort sig bemærket med sin store interesse for politik og samfundsforhold og havde bl.a. været med til at danne en afdeling af VU, Venstres Ungdom, på skolen.

===Byrådet===
Som stud.jur. blev hun 21 år gammel den 16. november 1993 valgt ind i Aarhus Byråd på en liste fra partiet Venstre med 508 personlige stemmer. Byrådet bestod da af 13 kvindelige politikere, hvilket var den hidtil højeste andel. Allerede året efter blev hun formand for Venstres byrådsgruppe, snart politisk ordfører, ligesom partiet sikrede hende en plads i det vigtige økonomiudvalg. Ved siden af byrådsarbejdet var hun ansat som advokatfuldmægtig i en lokal advokatvirksomhed. Hun var for alvor blevet politisk synlig, hvilket kom til udtryk ved kommunalvalget den 18. november 1997. Hendes personlige stemmetal voksede til 4.738. Hun var et stærkt aktiv for partiet Venstre, og ved kommunalvalget i efteråret 2001 stillede hun op som borgmesterkandidat i konkurrence med [[Socialdemokratiet]]s [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]].

===Borgmesterposten===
Hun blev [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], ikke mindst fordi [[Det Radikale Venstre]] og dets rådmand [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] ikke kunne eller ville stemme på Flemming Knudsen. Det socialdemokratiske 'monopol' på borgmesterposten i Aarhus siden 1919 var hermed brudt til fordel for ikke blot en Venstre-borgmester på 30 år, men tillige en kvinde. Det var en ændring, der blev solidt omtalt i pressen, og som ikke mindst i den følgende fireårige borgmesterperiode i høj grad var med til at sætte fokus på bystyret i Aarhus.

I pressen blev det kommenteret, at Louise Gade blev borgmester uden forinden at have været rådmand og dermed sikret sig en vis praktisk erfaring. Hun blev derfor flere gange beskrevet som ”lillepigen, der manglede alder og erfaring”. Mange husker også [[Rasmus Høyer]]s tegninger i [[Jyllands-Posten|JP Århus]] af ”lillepigen med fregner og fletninger” i det store rådhus. Borgmesteren ville dog ikke bedømmes på sin alder, men på sin dygtighed – og ”jeg er dygtig nok til at blive borgmester”, lød svaret til mange journalister. Det blev til mange interviews i pressen, hvor Louise Gade bl.a. uddybede vigtigheden af integration af flygtninge og indvandrere og fremlagde punkter af Venstres politik, der bl.a. også indeholdt idéer om udlicitering af kommunale opgaver. Det var ikke af ideologiske grunde, da spørgsmålet måtte være, hvem der kunne tilbyde den bedste løsning til den rette pris, som det blev forklaret. For Louise Gade var det også en næsten daglig opgave ”at sætte Aarhus på landkortet”.

===Andre opgaver===
Ved det følgende kommunalvalg i 2005 lykkedes det hende ikke at fastholde borgmesterposten på trods af, at hun satte rekord i antal af personlige stemmer til Aarhus Byråd med godt 42.000. Det var igen den radikale stemme under byrådets konstituering, der svingede. Den pegede nu på Socialdemokraternes borgmesterkandidat [[Nicolai Wammen (1971-) |Nicolai Wammen]]. Louise Gade flyttede derfor i 2006 kontor til Magistratsafdelingen for Børn og Unge med ansvar for daginstitutioner og skoler. Det var en ny opgavesammensætning, der krævede en ny organisation. Som rådmand huskes hun for sin kamp for at få skabt en international skole i byen. Den skulle være et aktiv i kampen for at tiltrække udenlandske specialister til byens virksomheder og læreanstalter.

I april 2008 meddelte hun, at hun ikke genopstillede til byrådet, men allerede den 1. juni 2009 udtrådte hun for at tiltræde en stilling som vicedirektør ved [[Aarhus Universitet]].

===Det politiske eftermæle===
Gade huskes på rådhuset som en borgmester og rådmand, der var dybt engageret i de enkelte sager og altid spillede en aktiv rolle i den daglige ledelse på borgmesterkontoret eller i magistratsafdelingen. Som borgmester styrkede hun afdelingen, alt for at stå bedre rustet til de ”politiske kampe”, der fandt sted i Magistraten og byrådet. Hendes virke som borgmester var præget af den kendsgerning, at hendes mandat hvilede på radikal støtte, og af sine egne blev hun også kritiseret for manglende borgerlige mærkesager. Politisk havde hun det ikke let som borgmester, da hun sad på et meget spinkelt mandat. Politisk var forholdet til Socialdemokraterne derfor ganske 'kontant', da Socialdemokraterne havde haft endog meget svært ved at erkende, at de havde mistet den borgmesterpost, som partiet på det nærmeste følte at have en historisk ret til.

Om sin afsked fra aktiv politik har hun udtalt, at ”politik skal være et aktivt tilvalg, ikke en rutine”. Siden føjede hun til: ”efter 16 år i politik, trak jeg en streg i sandet”. På vej bort udtalte hun også, at ”politik efterhånden handlede for meget om iscenesættelse, spin og retorik – og for lidt om indhold”. Flere gange havde hun allerede sagt nej tak til opstilling til Folketinget.

=== Medlem af... ===
*Udvalget for Kulturelle Anliggender 1994-2001.
*Udvalget for Kommunale Forsyningsvirksomheder 1994-1997.
*Udvalget for Økonomiske og Administrative Anliggender 1998-2001.

== Kilder ==
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Rådhusklokkerne

2025-11-11T10:13:46Z

TNK: /* Byens kendingsmelodi */

[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg|thumb|350px|right|Det fredede klokkespil er tegnet af Erik Møller. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med renoveringen i 2016-17 er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer otte kg, og den største vejer mere end to tons.]]

[[Fil:000487883 l.jpg|350px|thumb|right|Kvittering for donation af kobber til støbning af rådhusets klokkespil. Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Rådhusklokkerne''' er klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn og blev indviet den 7. august 1948.

Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [https://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jacobsen] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_M%C3%B8ller_(arkitekt) Erik Møller] ville opføre et funktionalistisk og 'åbent' bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.

===Kaffekander og lysestager forsvandt i brønden===
Når nu byen havde fået et rådhustårn, måtte man også have et klokkespil, og denne beslutning faldt smukt sammen med fejringen af byens 500-års jubilæum i 1941. Det blev borgerne i Aarhus, som kom til at stå for at fremskaffe materialerne, klokkerne skulle støbes af. Byens betydningsfulde mænd og pressen samledes til et møde på [[Hotel Royal]], og her nedsatte man en borgerkomité, som besluttede at konstruere en gavebrønd på [[Skt. Clemens Torv]]. Her kunne byens borgere donere deres gamle kaffekander, lysestager og andre metalgenstande. Over 6000 Aarhus-borgere donerede over syv tons kobber, bly, messing og tin til projektet samt 96.131 kr. i mønt.

Desværre satte [[Den tyske besættelse]] en midlertidig stopper for processen, da der var forbud mod omsmeltning af metaller. Af frygt for værnemagtens beslaglæggelse af borgernes folkegave blev metallet doneret til [[Aarhus Belysningsvæsen]], som kunne bruge det til produktion af ledninger og kabler. Da krigen var forbi, blev et tilsvarende kvantum kobber leveret tilbage, og belysningsvæsenet ydede oveni et lille tilskud til støbning af klokkerne.

Med krigens afslutning var det umiddelbart på tide at påbegynde klokkestøbningen, men opsætningen af det længe ventede klokkespil måtte endnu engang udsættes, da [[Aarhus Rådhus]] i foråret 1945 blev udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]]. Den berygtede [[Petergruppen]] havde detoneret en bombe ved administrationsbygningen ud mod [[Rådhusparken]], og de 60 kg plastisk sprængstof, som var blevet brugt til formålet, forårsagede massive ødelæggelser i betonpiller og kontorer. Opsætningen af klokkespillet måtte dermed vige til fordel for de omfattende reparationer af bygningen.

===Byens kendingsmelodi===
Endelig - den 7. august 1948 - kunne klokkerne indvies med en stor aarhusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet 'Kong Christian', 'Der er et yndigt land', og Händels 'Largo'. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen 'In Vernalis Tempori', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)|Morten Børup]] og har gennem 600 år været Katedralskolens melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.

I første omgang blev der prøveophængt 12 klokker. De var støbt på Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik, Brønderslev, som var specialiseret i klokkestøberi. I 1949 besluttede Aarhus Byråd at købe de 12 klokker af Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik. Senere blev de 12 klokker suppleret med yderligere 14 klokker, så der i alt var 26. I 1964 blev klokkespillet udvidet til 43 klokker.

Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.
Klokkespillet blev genindviet i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i [[Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad|Kulturhovedstadsåret 2017]].

== Litteratur og kilder ==
* Litrup, Peter: "Klokkerne i tårnet", i ''Byens hus'' (red. Henrik Fode), 1991.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Rådhusklokkerne

2025-11-11T10:13:05Z

TNK: /* Byens kendingsmelodi */

[[Fil:Rådhusklokkerne Børge Venge.jpg|thumb|350px|right|Det fredede klokkespil er tegnet af Erik Møller. Ved indvielsen i 1948 talte det 26 klokker, men blev i 1964 udvidet til 43, da man derved kunne dække en større toneskala og gøre det mere anvendeligt til koncerter. Med renoveringen i 2016-17 er de 43 klokker blevet til 48. Den mindste klokke vejer otte kg, og den største vejer mere end to tons.]]

[[Fil:000487883 l.jpg|350px|thumb|right|Kvittering for donation af kobber til støbning af rådhusets klokkespil. Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Rådhusklokkerne''' er klokkespillet i Aarhus' ikoniske rådhustårn og blev indviet den 7. august 1948.

Oprindeligt var det slet ikke meningen, at [[Aarhus Rådhus]] skulle have et tårn og dermed heller ikke et klokkespil. Arkitekterne [https://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jacobsen] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_M%C3%B8ller_(arkitekt) Erik Møller] ville opføre et funktionalistisk og 'åbent' bygningsværk, som bød borgerne velkommen. De mente, at et tårn ville symbolisere en autoritet, som ikke hørte et moderne rådhus til. De aarhusianske borgere var imidlertid uenige. De ønskede et vartegn for Aarhus, og derfor måtte de to arkitekter bøje sig for folkestemningen og tilføje et tårn på tegningerne af det forestående rådhusbyggeri. For at kompensere for det æstetetisk tunge og pompøse udtryk tilføjede Arne Jacobsen et udvendigt skelet på det 60 meter høje tårn. Efterfølgende sagde man i spøg om tårnet, at bygningsarbejderne havde glemt at fjerne stilladserne, da de færdiggjorde arbejdet.

===Kaffekander og lysestager forsvandt i brønden===
Når nu byen havde fået et rådhustårn, måtte man også have et klokkespil, og denne beslutning faldt smukt sammen med fejringen af byens 500-års jubilæum i 1941. Det blev borgerne i Aarhus, som kom til at stå for at fremskaffe materialerne, klokkerne skulle støbes af. Byens betydningsfulde mænd og pressen samledes til et møde på [[Hotel Royal]], og her nedsatte man en borgerkomité, som besluttede at konstruere en gavebrønd på [[Skt. Clemens Torv]]. Her kunne byens borgere donere deres gamle kaffekander, lysestager og andre metalgenstande. Over 6000 Aarhus-borgere donerede over syv tons kobber, bly, messing og tin til projektet samt 96.131 kr. i mønt.

Desværre satte [[Den tyske besættelse]] en midlertidig stopper for processen, da der var forbud mod omsmeltning af metaller. Af frygt for værnemagtens beslaglæggelse af borgernes folkegave blev metallet doneret til [[Aarhus Belysningsvæsen]], som kunne bruge det til produktion af ledninger og kabler. Da krigen var forbi, blev et tilsvarende kvantum kobber leveret tilbage, og belysningsvæsenet ydede oveni et lille tilskud til støbning af klokkerne.

Med krigens afslutning var det umiddelbart på tide at påbegynde klokkestøbningen, men opsætningen af det længe ventede klokkespil måtte endnu engang udsættes, da [[Aarhus Rådhus]] i foråret 1945 blev udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]]. Den berygtede [[Petergruppen]] havde detoneret en bombe ved administrationsbygningen ud mod [[Rådhusparken]], og de 60 kg plastisk sprængstof, som var blevet brugt til formålet, forårsagede massive ødelæggelser i betonpiller og kontorer. Opsætningen af klokkespillet måtte dermed vige til fordel for de omfattende reparationer af bygningen.

===Byens kendingsmelodi===
Endelig - den 7. august 1948 - kunne klokkerne indvies med en stor aarhusiansk folkefest. Man havde indkaldt en klokkenist fra Belgien til at forestå indvielseskoncerten. Repertoiret indeholdt blandt andet 'Kong Christian', 'Der er et yndigt land', og Händels 'Largo'. Det var klokkespillets nye kendingsmelodi, forårsvisen 'In Vernalis Tempori', som indledte koncerten. Melodien blev skrevet i slutningen af 1400-tallet af rektor ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Morten Børup (1446-1526)|Morten Børup]] og har gennem 600 år været Katedralskolens melodi, som blev sunget hvert forår, når de nye studenter sprang ud. Det er brudstykker af denne gamle melodi, som stadig anvendes ved kvarter- og timeslagene, og den fulde melodi spilles hver dag kl. 12.00.

I første omgang blev der prøveophængt 12 klokker. De var støbt på Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik, som var specialiseret i klokkestøberi. I 1949 besluttede Aarhus Byråd at købe de 12 klokker af Jydsk Jernstøberi og Maskinfabrik. Senere blev de 12 klokker suppleret med yderligere 14 klokker, så der i alt var 26. I 1964 blev klokkespillet udvidet til 43 klokker.

Da tagkonstruktionen over klokkespillet i tårnet på [[Aarhus Rådhus]] blev ødelagt af stormen Dagmar i januar 2015, havde klokkerne længe haft problemer med at ramme kammertonen. Det var problematisk at afvikle kvarter- og timeslagene, og klokkerne havde ikke spillet en koncert siden 2006. Det var derfor på tide at få renoveret de næsten 70 år gamle klokker, og i maj 2016 blev spillet taget ned og sendt til reparation på et klokkestøberi i Holland.
Klokkespillet blev genindviet i forbindelse med [[Aarhus Festuge]] i [[Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad|Kulturhovedstadsåret 2017]].

== Litteratur og kilder ==
* Litrup, Peter: "Klokkerne i tårnet", i ''Byens hus'' (red. Henrik Fode), 1991.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Knud Blach Petersen (1919-2008)

2025-11-10T13:22:53Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

{{Infoboks-person
|titel=Knud Blach Petersen
|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
|navn=Knud Blach Petersen
|født=1919
|død=2008
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}

'''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.

Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

=== Baggrund ===
Knud Erik Blach Petersen blev født i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus som søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Blach Petersen havde først en uddannelsesmæssig baggrund som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue i Aarhus.

Privat blev Blach Petersen gift med sin kone Alice i 1946. Parret fik fire børn og boede i en periode i en villa, han selv havde tegnet, på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]].

[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

=== Samarbejdet med Brabrand Boligforening ===
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder Hans Broges Parken sammen med [[Jens Hogaard Andersen|arkitekt Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt Gellerupparken (1968-1972), Toveshøj (1970-1974) og Holmstrup (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med [[Mogens Harbo|arkitekt Mogens Harbo]].

Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver.

Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder.

=== Gellerupparken ===

Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med arkitekt Mogens Harbo. Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til Aarhus Vest.

Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otte-etagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.

Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.

=== Problemer og genoprejsning ===
Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening.

Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af cirka 80 forskellige nationaliteter i dag.

Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111009 Knud Blach Petersen]}}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

== Litteratur og kilder ==
* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i ''Historisk Samfund for Århus Stift'' (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25.
* Nekrolog over Knud Blach Petersen i ''Århus Stiftstidende'' den 4. april 2008.

Knud Blach Petersen (1919-2008)

2025-11-10T13:03:21Z

TNK:

{{Infoboks-person
|titel=Knud Blach Petersen
|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
|navn=Knud Blach Petersen
|født=1919
|død=2008
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}

'''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.

Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

=== Baggrund ===
Knud Erik Blach Petersen blev født i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus som søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Blach Petersen havde først en uddannelsesmæssig baggrund som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue i Aarhus.

Privat blev Blach Petersen gift med sin kone Alice i 1946. Parret fik fire børn og boede i en periode i en villa, han selv havde tegnet, på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]].

[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

=== Samarbejdet med Brabrand Boligforening ===
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder Hans Broges Parken sammen med [[Jens Hogaard Andersen|arkitekt Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt Gellerupparken (1968-1972), Toveshøj (1970-1974) og Holmstrup (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med [[Mogens Harbo|arkitekt Mogens Harbo]].

Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver.

Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder.

=== Gellerupparken ===

Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med arkitekt Mogens Harbo. Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til Aarhus Vest.

Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otte-etagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.

Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.

=== Problemer og genoprejsning ===
Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening.

Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af cirka 80 forskellige nationaliteter i dag.

Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111009 Knud Blach Petersen]}}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

== Litteratur og kilder ==
* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i Historisk Samfund for Århus Stift (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25.
* Artikel i Århus Stiftstidende den 4. april 2008.

Jydsk Varmekedelfabrik A/S

2025-11-06T10:23:31Z

TNK:

'''Jydsk Varmekedelfabrik A/S '''blev stiftet 27. maj 1948 af brødrene [[Ernst Valther Jørgensen (1914-1996)]] og [[Sigurd Jørgensen]] samt vand- og gasmester [[Carl C. Hansen]], Viby.

Firmaet producerede primært kedler til centralvarmeanlæg. Mange kedler blev solgt til og installeret på skoler, plejehjem og andre større offentligt byggerier, som skød op i 1950erne og 1960erne.

I den første tid havde fabrikken til huse i lejede lokaler i Viby, hvorefter den flyttede til forskellige bygninger i Brabrand. Efter nogle succesfulde år med godt fyldte ordrebøger kunne man kontor- og produkionsfaciliteter på [[Høiriisgårdsvej]] i [[Brabrand]].

I 1963 flyttede Jydsk Varmekedelfabrik sine aktiviteter til Edwin Rahrs Vej 32 i den bygning, som senere kom til at huse [[Bazar Vest]].

Jydsk Varmekedelfabrik A/S blev opløst efter konkurs i 1995, og produktionen blev indstillet på Edwin Rahrs Vej. Resterne af virksomheden blev opkøbt, og er i dag en del af [[Euro Therm A/S]].

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Jydsk_Varmekedelfabrik_A/S]}}

== Litteratur og kilder ==
* August F. Schmidt, Brabrand og Aarslev sognes historie VII
* https://cvrapi.dk/virksomhed/dk/as-jydsk-varmekedelfabrik/36094214
* https://eurotherm.dk/om-os/

[[Kategori:Håndværk & industri]]

Jydsk Varmekedelfabrik A/S

2025-11-06T10:20:39Z

TNK: Oprettede siden med "'''Jydsk Varmekedelfabrik A/S '''blev stiftet 27. maj 1948 af brødrene Ernst Valther Jørgensen (1914-1996) og Sigurd Jørgensen samt vand- og gasmester Carl C. Hansen, Viby. Firmaet producerede primært kedler til centralvarmeanlæg. Mange kedler blev solgt til og installeret på skoler, plejehjem og andre større offentligt byggerier, som skød op i 1950erne og 1960erne. I den første tid havde fabrikken til huse i lejede lokaler i Viby, hvorefter..."

'''Jydsk Varmekedelfabrik A/S '''blev stiftet 27. maj 1948 af brødrene [[Ernst Valther Jørgensen (1914-1996)]] og [[Sigurd Jørgensen]] samt vand- og gasmester [[Carl C. Hansen]], Viby.

Firmaet producerede primært kedler til centralvarmeanlæg. Mange kedler blev solgt til og installeret på skoler, plejehjem og andre større offentligt byggerier, som skød op i 1950erne og 1960erne.

I den første tid havde fabrikken til huse i lejede lokaler i Viby, hvorefter den flyttede til forskellige bygninger i Brabrand. Efter nogle succesfulde år med godt fyldte ordrebøger kunne man kontor- og produkionsfaciliteter på [[Høiriisgårdsvej]] i [[Brabrand]].

I 1963 flyttede Jydsk Varmekedelfabrik sine aktiviteter til Edwin Rahrs Vej 32 i den bygning, som senere kom til at huse [[Bazar Vest]].

Jydsk Varmekedelfabrik A/S blev opløst efter konkurs i 1995, og produktionen blev indstillet på Edwin Rahrs Vej. Resterne af virksomheden blev opkøbt, og er i dag en del af [[Eurotherm A/S]].

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Jydsk_Varmekedelfabrik_A/S]}}

== Litteratur og kilder ==
* August F. Schmidt, Brabrand og Aarslev sognes historie VII
* Brabrand

[[Kategori:]]

Bazar Vest

2025-11-06T09:41:26Z

TNK:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1629775303889, 10.133612757710335~[[Bazar Vest]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1629775303889, 10.133612757710335
|align=right
}}</div>

'''Bazar Vest''' er et overdækket forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]].

Bazar Vest er med sine 7000 m2 kendt som Skandinaviens største basar. Den indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood-produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.

Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre [[Jydsk Varmekedelfabrik A/S|Jydsk Varmekedelsfabriks]] lokaler i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvilje fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup|Gellerupområdet]] havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper.

Basaren gik en usikker fremtid i møde, og der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Idéen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.

Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes. Stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal, og i 2007 gav et flertal i Aarhus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 m2, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende 8.4.1997. 14.1.1999. 17.3.1999. 18.1.2002. 14.11.2003. 3.5.2007.
* 24timer 11.12.2007.

== Henvisninger ==
[http://www.bazarvest.dk/Default.aspx Bazar Vests hjemmeside]

[[Kategori:Detailhandel & service]]
[[Kategori:Ud- & indvandring]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Ernst Valther Jørgensen (1914-1996)

2025-11-04T15:06:44Z

TNK: Oprettede siden med "'''Ernst Valther Jørgensen''' - kaldet E.V. Jørgensen - (født i Aarhus i 1914, død i 1996) flyttede til Brabrand i 1923, hvor har sat sig markante spor. E.V. Jørgensen var en af de lokale initiativtagere til i 1948 at stifte Brabrand Boligforening. Foreningens formål var at skabe moderne, sunde og billige boliger og dermed afhjælpe den store bolignød, der prægede Aarhus og omegn i efterkrigstiden i 1950'erne. På dette tidspunkt manglede mange et sted at..."

'''Ernst Valther Jørgensen''' - kaldet E.V. Jørgensen - (født i Aarhus i 1914, død i 1996) flyttede til Brabrand i 1923, hvor har sat sig markante spor.

E.V. Jørgensen var en af de lokale initiativtagere til i 1948 at stifte [[Brabrand Boligforening]]. Foreningens formål var at skabe moderne, sunde og billige boliger og dermed afhjælpe den store bolignød, der prægede Aarhus og omegn i efterkrigstiden i 1950'erne.

På dette tidspunkt manglede mange et sted at bo. De få lejeboliger, der fandtes, var ofte små, utætte og uhumske uden mulighed for ordentlig opvarmning. Det var almindeligt at måtte bo hos sine forældre eller i midlertidige boliger som barakker.

E.V. Jørgensen blev Brabrand Boligforenings første formand – en post, han bestred i hele 25 år.

Allerede fra begyndelsen indledte boligforeningen et frugtbart samarbejde med den unge arkitekt [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]], som dengang var ansat på [[C.F. Møllers tegnestue]].

Blot to år efter stiftelsen, i 1950, kunne boligforeningen præsentere de første 24 lejligheder i [[Hans Brogesparken]]. Sidenhen blev der bygget meget – og hurtigt. Først fulgte [[Søvangen]] med cirka 400 lejligheder, og herefter stod E.V. Jørgensen i spidsen for den store udvidelse med byggerierne i [[Gellerupparken]] i starten af 1970'erne.

=== Virksomhedsejer og sognerådsmedlem ===
Sammen med broderen [[Sigurd Jørgensen]] drev E.V. Jørgensen en af Brabrands største industrivirksomheder [[Jydsk Varmekedelfabrik A/S]] i de bygninger, som i dag huser [[Bazar Vest]].

E.V. Jørgensen var også mangeårigt medlem af sognerådet i Brabrand-Årslev Kommune. Han var opstillet for [[Socialdemokratiet]].

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Ernst_Valther_Jørgensen_(1914-1996)]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]

4. Maj Kollegiet

2025-10-30T08:23:19Z

TNK:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16375444709281, 10.1817263120666952~[[4. Maj Kollegiet]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16375444709281, 10.181726312066695
|align=right
}}</div>
'''4. Maj Kollegiet''' er et kollegium på [[Fuglesangs Allé]], som har navn efter befrielsesdatoen i 1945, hvor det blev meddelt i radioen, at den tyske besættelsesmagt den følgende dag ville overgive sin kontrol med Danmark til briterne. Kollegiet blev opført 1949-1950 og rummer i dag 52 værelser. Værelserne udlejes fortrinsvist til studerende, der er efterkommere af medlemmer af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.
* Adresse: Fuglesangs Allé 24, [[Aarhus V]].
* Arkitekt: [[C.F. Møller]].

=== Formål ===
4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier i Danmark, som blev bygget i de første år efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus|besættelsen]] med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder samt på Frederiksberg med forskellige arkitekter.

Kollegiet i Aarhus var det første, der blev opført. Den 1. maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind, og den 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.

=== Arkitektur ===
I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, ligesom også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen vederlagsfrit stillede sine tekniske erfaringer til rådighed. Også samtlige håndværksmestre og leverandører ydede bidrag til formålet.
4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i én etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.

Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

Kollegiet havde i 1965 3 køkkener med hver 18 værelser. Ved en modernisering blev 2 værelser på hvert køkken nedlagt for at forbedre køkken- og toiletfaciliteter.

Forstanderboligen er senere nedlagt og omdannet til værelser (dog uden håndvaske).

=== Tjørnelunden ===
I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 kunstneren [[Knud Nellemose]]s skulptur 'Ung falden mand', som var til minde om frihedskampens ofre og fanger.

I Tjørnelunden er 'Neuengamme-monumentet' også opstillet. Det blev rejst i anledning af 25-årsdagen den 29. august 1968 for [[Augustoprøret]] under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af en lang række foreninger, som alle har rødder i frihedskampen.

Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for kz-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark.
Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet.
Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.

Det var dog ikke alle, som tog lige godt imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var fuldt ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.

=== Se også ===
* [[Kollegier i Aarhus]].

== 4. Maj Kollegiet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123947 4. Maj Kollegiet]}}

== Litteratur og kilder ==
* ''4. Maj Kollegiet i Århus 1950-2000'', 2000. Bl.a. med personlige beretninger fra tidligere beboere. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23505002 Find på biblioteket].
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Aarhus Kommunes [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?ejendomsnummer=124643&husnummer=24&vejnavn=Fuglesangs%20Alle byggesagsarkiv].
* 4 Maj Kollegiet Aarhus. Lille pjece med postkort udgivet i anledning af kollegiets indvielse, 1950.

[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus under den kolde krig

2025-10-08T12:17:20Z

TNK:

Aarhus under den kolde krig

2025-10-03T09:17:40Z

TNK:

Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.

Billeder af den voldsomme ødelæggelse i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.
For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev der i 1949 oprettet Civilforsvaret Danmark. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krig.

I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.

=== Ikke alle kunne beskyttes ===
I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.

Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere i tilfælde af bomberne begyndte at falde.
Ud over de store kommunale beskyttelsesrum blev der bygget beskyttelsesrum langs indfaldsveje ex. Ringgaden, og kældre private boliger indgik også i beregningerne. Også byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som I tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.

I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.

Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.

=== Synlige spor i bybilledet ===
Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_under_den_kolde_krig]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]

Aarhus under den kolde krig

2025-10-03T09:16:21Z

TNK: /* Befolkningen var beskyttet i ’rimelig grad’ */

Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.

Billeder af den voldsomme ødelæggelse i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.
For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev der i 1949 oprettet Civilforsvaret Danmark. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krig.

I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.

=== Ikke alle kunne beskyttes ===
I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.

Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere i tilfælde af bomberne begyndte at falde.
Ud over de store kommunale beskyttelsesrum blev der bygget beskyttelsesrum langs indfaldsveje ex. Ringgaden, og kældre private boliger indgik også i beregningerne. Også byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som I tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.

I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.

Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.

=== Synlige spor i bybilledet ===
Beskyttelsesrummene udgår fortsat synlige spor fra en tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_under_den_kolde_krig]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]

Aarhus under den kolde krig

2025-10-03T09:15:21Z

TNK: Oprettede siden med "Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning. Billeder af den voldsomme ødelæggelse i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben. For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev der i 1949 oprettet Civilforsvaret Danmark. Civilforsvarets opgave var..."

Under Den kolde krig (1945-89) var der en reel atomfrygt i den danske befolkning.

Billeder af den voldsomme ødelæggelse i de japanske byer Nagasaki og Hiroshima efter USA havde smidt to atombomber i 1945 stod i klar erindring. Ingen vidste, hvordan nye krige ville blive udkæmpet, men alle frygtede, at det ville blive med atomvåben.
For at være forberedt i tilfælde af krig og katastrofer blev der i 1949 oprettet Civilforsvaret Danmark. Civilforsvarets opgave var at beskytte befolkningen under kriser, katastrofer og krig.

I begyndelsen af 1960erne blev truslen for alvor reel med Berlinkrisen i 1961. I 1962 udsendte Statsministeriet pjecen ''Hvis Krigen kommer'' som en instruktion til befolkningen om, hvordan de skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev husstandsomdelt i 1,5 millioner eksemplarer.

=== Ikke alle kunne beskyttes ===
I Aarhus begyndte Civilforsvarets arbejde med en større kortlægning af de forskellige former for beskyttelsesrum, som var i byen. Det stod hurtigt klart, at i tilfælde af angreb var der ikke plads til alle byens borgere i beskyttelsesrummene. En stor opgave forestod derfor med at udbygge kapaciteten både i de private hjem og i offentlige bygninger.

Et af de store offentlige beskyttelsesrum, som blev udført under den kolde krig var [[Busgadehuset]]. Bygningen kunne huse 1.500 aarhusianere i tilfælde af bomberne begyndte at falde.
Ud over de store kommunale beskyttelsesrum blev der bygget beskyttelsesrum langs indfaldsveje ex. Ringgaden, og kældre private boliger indgik også i beregningerne. Også byens virksomheder med flere end 10 ansatte skulle have egne sikringsrum, som I tilfælde af katastrofer eller krig kunne inddraget til beskyttelsesrum inden for 24 timer.

I 1968 regnede Civilforsvaret med, at der i Aarhus Kommune var beskyttelsesrum til i alt 56% af indbyggerne. I 1983 regnede man med, at der var 335.000 pladser, hvilket gav et overskud af pladser på små 20.000. Aarhus var nu velforsynet med beskyttelsesrum.

=== Befolkningen var beskyttet i ’rimelig grad’ ===
Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var umuligt.

=== Synlige spor i bybilledet ===
Beskyttelsesrummene udgår fortsat synlige spor fra en tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aarhus_under_den_kolde_krig]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]

Den kolde krig

2025-10-03T09:13:13Z

TNK:

[[Fil:Natoøvelse - hjemmeværnet, Børge Venge, 1955.jpg|thumb|right|350px|Flere forskellige tiltag blev sat i værk for at forberede sig på en eventuel sovjetisk invasion af Danmark. Beskyttelseskamre fra krigen blev udvidet, og nye blev tilføjet, mens der landet over blev afholdt NATO-øvelser. Her er det fem hjemmeværnsmænd, som forbereder sig på fjendens komme via landevejen fra Aarhus mod Randers.]]

Nogle dele af historien sætter sine tydelige spor. Der er mindesmærker og monumenter og imponerende slotte, katedraler og paladser. Andre dele af historien er sværere at få øje på, som eksempelvis '''"Den kolde krig"''', selvom de er overalt omkring os og under vores fødder. Disse glemte monumenter over historien kan også være vigtige, og en særlig gruppe af dem er ligefrem tyste vidnesbyrd om, hvad der kunne være sket. Historien kunne have lydt sådan her:

===Da bomberne faldt===
26. september 1983 er en dag som alle andre i Aarhus. Busser og biler kører kofanger ved kofanger over den tildækkede å ved [[Magasin]], og TV-2 og Michael Jackson kan høres fra værtshusene, når dørene går op. Pludselig bliver hverdagens trummerum brudt, da varslingssirenen går i gang i hele byen. Folk stimler sammen foran TV og radio, hvor forsvarsminister Hans Engell fortæller, at det amerikanske tidlige advarselssystem har opdaget, at fem atomare mellemdistanceraketter er afsendt fra Sovjetunionen og er på vej mod Danmark. Alle borgere skal søge mod nærmeste beskyttelsesrum. Signalet går igennem det parallelle nødsendenet, der er nedgravet side om side med det almindelige sendenet.

Signalet bliver brat afbrudt, da de første to raketter rammer ud for København og Roskilde. Fra den 110 m2 store kommunale kommandocentral, under jorden på hjørnet af [[Viborgvej]] og [[Fenrisvej]], prøver borgmester, politidirektør og bredskabschefen at dirigere politi og beredskabstjenesten til at evakuere så mange aarhusianere som muligt til byens betonsikrede dækningsgrave. Beredskabet følger med fra observationsposter på blandt andet vandtårnene ved [[Hasle]] og [[Brabrand]], [[Skåde Skole]] og [[Skt. Lukas Kirke]].

Imens sidder 150 medarbejdere ved [[Søværnets Operative Kommando]] dybt under jorden i [[Havreballeskoven]] ved [[Marselisborg Slot]] og overvåger de sovjetiske landgangsfartøjer, der er på vej ind i dansk farvand.

Under [[Busgaden]] åbnes de 16 ton tunge betondøre, og 3000 af de aarhusianere, der befinder sig i midtbyen, kan søge beskyttelse i byens største sikringsrum, mens resten af byens befolkning må søge ly i de resterende ca. 320 dækningsgrave spredt ud over byen. De findes blandt andet under de forhøjede rabatter på [[Ringgaden]] og [[Randersvej]]. Andre må søge ned i de udvidede kældre, man kan finde under ældre bebyggelser. Samtidigt med dette er statsminister Poul Schlüter, kongefamilien og dele af folketinget kommet i sikkerhed i REGAN Vest, et stort beskyttelseskompleks der er gravet ned under Rold Skov. Atombomber har ramt ud for København, Roskilde, fortet under Stevns Klint og Esbjerg. Det sidste for at forhindre en planlagt modinvasion fra NATO-styrker i Nordatlanten. Omkring 300.000 danskere er anslået omkomne, og samtidigt er, alt efter vind- og vejrforhold, store dele af Sjælland og Sydvestjylland stærkt radioaktivt bestrålede.

I Aarhus kæmper civilforsvaret og politiet med at holde befolkningen fra at gå i panik. [[Aarhus Brandvæsen|Brandvæsenet]] forbereder sig på kommende angreb og efterfølgende eksplosioner og brande ved at lede vand op fra havnen ind i et tre millioner liter stort vandreservoir under [[Steen Billes Torv]]. De tømmer [[Universitetssøerne]] ned i et underjordisk reservoir på hjørnet af [[Nørre Allé]] og [[Nørre Boulevard]], hvorfra de med 135 km vandslanger kan nå det meste af byen.

===Men det gjorde de heldigvis ikke===
Sådan gik det som bekendt ikke. Men selv hvis Aarhus var sluppet for de værste dele af dette tænkte scenarie, kunne det have været en stakket frist. Ifølge angrebsplaner fundet i Polen efter Murens Fald i 1989 var de første bomber ikke nok. Der var i værste fald planlagt imellem 43 og 84 mindre taktiske atomangreb spredt ud over Jylland og Fyn i to døgn efter det første angreb. Danmark ville være udslettet.

Frygten for paddehatteskyen er i dag skiftet ud med andre trusselsbilleder. Men dengang var det for det officielle Danmark og mange borgere en virkelig frygt, og du kan se vidnesbyrd om denne frygt næste gang, du står på bussen ved Busgaden og kigger ned ad nedkørslen til parkeringskælderen, kører på [[Ringgaden]] imellem Viborgvej og [[Botanisk Have]], sætter cyklen ind i kælderen under mange af byens ældre ejendomme eller bilen ind i parkeringsanlægget under Steen Billes Torv.

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er forfattet af Lars Broslet

[[Kategori:Militær]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Den kolde krig]]

Den kolde krig

2025-10-03T09:13:00Z

TNK:

[[Fil:Natoøvelse - hjemmeværnet, Børge Venge, 1955.jpg|thumb|right|350px|Flere forskellige tiltag blev sat i værk for at forberede sig på en eventuel sovjetisk invasion af Danmark. Beskyttelseskamre fra krigen blev udvidet, og nye blev tilføjet, mens der landet over blev afholdt NATO-øvelser. Her er det fem hjemmeværnsmænd, som forbereder sig på fjendens komme via landevejen fra Aarhus mod Randers.]]

Nogle dele af historien sætter sine tydelige spor. Der er mindesmærker og monumenter og imponerende slotte, katedraler og paladser. Andre dele af historien er sværere at få øje på, som eksempelvis '''"Den kolde krig"''', selvom de er overalt omkring os og under vores fødder. Disse glemte monumenter over historien kan også være vigtige, og en særlig gruppe af dem er ligefrem tyste vidnesbyrd om, hvad der kunne være sket. Historien kunne have lydt sådan her:

===Da bomberne faldt===
26. september 1983 er en dag som alle andre i Aarhus. Busser og biler kører kofanger ved kofanger over den tildækkede å ved [[Magasin]], og TV-2 og Michael Jackson kan høres fra værtshusene, når dørene går op. Pludselig bliver hverdagens trummerum brudt, da varslingssirenen går i gang i hele byen. Folk stimler sammen foran TV og radio, hvor forsvarsminister Hans Engell fortæller, at det amerikanske tidlige advarselssystem har opdaget, at fem atomare mellemdistanceraketter er afsendt fra Sovjetunionen og er på vej mod Danmark. Alle borgere skal søge mod nærmeste beskyttelsesrum. Signalet går igennem det parallelle nødsendenet, der er nedgravet side om side med det almindelige sendenet.

Signalet bliver brat afbrudt, da de første to raketter rammer ud for København og Roskilde. Fra den 110 m2 store kommunale kommandocentral, under jorden på hjørnet af [[Viborgvej]] og [[Fenrisvej]], prøver borgmester, politidirektør og bredskabschefen at dirigere politi og beredskabstjenesten til at evakuere så mange aarhusianere som muligt til byens betonsikrede dækningsgrave. Beredskabet følger med fra observationsposter på blandt andet vandtårnene ved [[Hasle]] og [[Brabrand]], [[Skåde Skole]] og [[Skt. Lukas Kirke]].

Imens sidder 150 medarbejdere ved [[Søværnets Operative Kommando]] dybt under jorden i [[Havreballeskoven]] ved [[Marselisborg Slot]] og overvåger de sovjetiske landgangsfartøjer, der er på vej ind i dansk farvand.

Under [[Busgaden]] åbnes de 16 ton tunge betondøre, og 3000 af de aarhusianere, der befinder sig i midtbyen, kan søge beskyttelse i byens største sikringsrum, mens resten af byens befolkning må søge ly i de resterende ca. 320 dækningsgrave spredt ud over byen. De findes blandt andet under de forhøjede rabatter på [[Ringgaden]] og [[Randersvej]]. Andre må søge ned i de udvidede kældre, man kan finde under ældre bebyggelser. Samtidigt med dette er statsminister Poul Schlüter, kongefamilien og dele af folketinget kommet i sikkerhed i REGAN Vest, et stort beskyttelseskompleks der er gravet ned under Rold Skov. Atombomber har ramt ud for København, Roskilde, fortet under Stevns Klint og Esbjerg. Det sidste for at forhindre en planlagt modinvasion fra NATO-styrker i Nordatlanten. Omkring 300.000 danskere er anslået omkomne, og samtidigt er, alt efter vind- og vejrforhold, store dele af Sjælland og Sydvestjylland stærkt radioaktivt bestrålede.

I Aarhus kæmper civilforsvaret og politiet med at holde befolkningen fra at gå i panik. [[Aarhus Brandvæsen|Brandvæsenet]] forbereder sig på kommende angreb og efterfølgende eksplosioner og brande ved at lede vand op fra havnen ind i et tre millioner liter stort vandreservoir under [[Steen Billes Torv]]. De tømmer [[Universitetssøerne]] ned i et underjordisk reservoir på hjørnet af [[Nørre Allé]] og [[Nørre Boulevard]], hvorfra de med 135 km vandslanger kan nå det meste af byen.

===Men det gjorde de heldigvis ikke===
Sådan gik det som bekendt ikke. Men selv hvis Aarhus var sluppet for de værste dele af dette tænkte scenarie, kunne det have været en stakket frist. Ifølge angrebsplaner fundet i Polen efter Murens Fald i 1989 var de første bomber ikke nok. Der var i værste fald planlagt imellem 43 og 84 mindre taktiske atomangreb spredt ud over Jylland og Fyn i to døgn efter det første angreb. Danmark ville være udslettet.

Frygten for paddehatteskyen er i dag skiftet ud med andre trusselsbilleder. Men dengang var det for det officielle Danmark og mange borgere en virkelig frygt, og du kan se vidnesbyrd om denne frygt næste gang, du står på bussen ved Busgaden og kigger ned ad nedkørslen til parkeringskælderen, kører på [[Ringgaden]] imellem Viborgvej og [[Botanisk Have]], sætter cyklen ind i kælderen under mange af byens ældre ejendomme eller bilen ind i parkeringsanlægget under Steen Billes Torv.

gggggggggggg

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er forfattet af Lars Broslet

[[Kategori:Militær]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Politik]]
[[Kategori:Den kolde krig]]

Civilforsvaret for Storårhus

2025-09-09T10:00:13Z

TNK: /* De første år */

Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde:
* En brandtjeneste,
* En teknisk/rydningstjeneste,
* En sanitetstjeneste,
* En gas- og fosfortjeneste,
* En socialtjeneste og
* En beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.
Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer.

Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af [[Aarhus Byråd]], samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref>

=== Det tidlige civile beredskab ===
Det danske civile beredskab blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for det civile beredskab. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen.

=== Oprettelsen af Civilforsvaret ===
Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.

=== Civilforsvarets første år ===
Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid.

Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref>
I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref>

Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref>

=== Den kolde krig og "Hvis krigen kommer" ===
Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:
* Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio
* Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere
* En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)
* Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser
* Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.
Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger. Den mest kendte pjece er nok Statsministeriets ”Hvis krigen kommer” fra 1962.

Civilforsvarskommissionen for Storaarhus havde til formål at beskytte civilbefolkningen i Aarhus Kommune i tilfælde af krig.

De hidtidige CBU-kolonner blev videreført som CF-kolonner i Civilforsvarskorpset eller CF-korpset, som det blev kaldt. Det bestod af 11 udrykningsenheder samlet i tre brigader med i alt 10.600 mand fordelt over hele landet. Mandskabet bestod for en stor dels vedkommende af værnepligtige. Kolonnerne blev organiseret som et motoriseret hjælpekorps, der skulle assistere redningsarbejdet i byer, der havde været udsat for angreb.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref>

Civilforsvaret var en del af totalforsvaret, som gav anledning til et tæt samarbejde mellem civile og militære myndigheder under regeringens ledelse. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske og administrative ledelse af det civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede regeringsanlæg for hhv. Vest- og Østdanmark (Regan Vest og Regan Øst) og operativt fra Civilforsvarsstyrelsens Landskommando og fra de regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile elementer var organiseret i 7 regioner, som kunne træffe de nødvendige beslutninger uafhængigt af hinanden, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse.
Fra 1953 indgik Civilforsvaret også i NATO-samarbejdet, og Civilforsvaret deltog i en række NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref>

=== Opbrud og sammenlægning ===
I november 1989 brød Berlinmuren sammen, og i 1991 ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Dermed forsvandt behovet for at opretholde en organisation, der var møntet på at yde civil beskyttelse i en krigssituation. Civilforsvarsloven og brandloven blev afløst af beredskabsloven i 1993, og Civilforsvarsstyrelsen blev lagt sammen med Statens Brandinspektion i Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsstyrelsen og det tilhørende beredskabskorps blev etableret d. 1. januar 1993, og fokus blev rettet mod de opgaver, som styrelsen løser i dag. De omfatter blandt andet brandforebyggelse, operative assistancer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed og international katastrofehjælp.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref>

Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås.

I Aarhus blev der i denne forbindelse i 1993 oprettet en Beredskabskommission, sammenlagt af civilforsvarskommissionen og brandkommissionen, der på byrådets vegne varetager ledelsen af kommunens civilforsvar og brandvæsen. Beredskabskommissionen har ansvar for udførelsen af de civilforsvarsmæssige opgaver.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1990, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 57</ref>

I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del.

Beredskabsstyrelsens virksomhed er opdelt på tre hovedområder.
Operativt beredskab – styrelsens fem beredskabscentres varetagelse af det statslige assistanceberedskab, internationale indsatser, uddannelse af værnepligtige, atomberedskabet, det kemiske beredskab mv.
Skolevirksomhed – beredskabsfaglig uddannelsesvirksomhed for alle aktører på beredskabsområdet.
Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref>

=== Det geografiske ansvarsområde ===

Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om visse områder har hørt under Civilforsvarskommissionens ansvarsområde.

Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref>

Fra 1959 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1959, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 71</ref>

Fra 1962 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1962, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 73</ref>

Med kommunesammenlægningen pr. 1. april 1970 bestod Civilforsvarskommissionens geografiske ansvarsområde af hele den nye kommune. Grænsen fulgte den tidligere købstadkommune og de seks tidligere forstæder, hvilket i praksis svarer til civilforsvarsområdet, der også var gældende før kommunesammenlægningen.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 53</ref>

== Kilder ==

*Århus Kommunalhåndbog 1951
*Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx
*Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/
*Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv.
*Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]

Civilforsvaret for Storårhus

2025-09-09T09:59:36Z

TNK:

Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde:
* En brandtjeneste,
* En teknisk/rydningstjeneste,
* En sanitetstjeneste,
* En gas- og fosfortjeneste,
* En socialtjeneste og
* En beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.
Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer.

Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af [[Aarhus Byråd]], samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref>

=== Det tidlige civile beredskab ===
Det danske civile beredskab blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for det civile beredskab. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen.

=== Oprettelsen af Civilforsvaret ===
Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.

=== De første år ===
Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid.

Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref>
I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref>

Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref>

=== Den kolde krig og "Hvis krigen kommer" ===
Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:
* Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio
* Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere
* En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)
* Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser
* Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.
Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger. Den mest kendte pjece er nok Statsministeriets ”Hvis krigen kommer” fra 1962.

Civilforsvarskommissionen for Storaarhus havde til formål at beskytte civilbefolkningen i Aarhus Kommune i tilfælde af krig.

De hidtidige CBU-kolonner blev videreført som CF-kolonner i Civilforsvarskorpset eller CF-korpset, som det blev kaldt. Det bestod af 11 udrykningsenheder samlet i tre brigader med i alt 10.600 mand fordelt over hele landet. Mandskabet bestod for en stor dels vedkommende af værnepligtige. Kolonnerne blev organiseret som et motoriseret hjælpekorps, der skulle assistere redningsarbejdet i byer, der havde været udsat for angreb.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref>

Civilforsvaret var en del af totalforsvaret, som gav anledning til et tæt samarbejde mellem civile og militære myndigheder under regeringens ledelse. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske og administrative ledelse af det civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede regeringsanlæg for hhv. Vest- og Østdanmark (Regan Vest og Regan Øst) og operativt fra Civilforsvarsstyrelsens Landskommando og fra de regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile elementer var organiseret i 7 regioner, som kunne træffe de nødvendige beslutninger uafhængigt af hinanden, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse.
Fra 1953 indgik Civilforsvaret også i NATO-samarbejdet, og Civilforsvaret deltog i en række NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref>

=== Opbrud og sammenlægning ===
I november 1989 brød Berlinmuren sammen, og i 1991 ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Dermed forsvandt behovet for at opretholde en organisation, der var møntet på at yde civil beskyttelse i en krigssituation. Civilforsvarsloven og brandloven blev afløst af beredskabsloven i 1993, og Civilforsvarsstyrelsen blev lagt sammen med Statens Brandinspektion i Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsstyrelsen og det tilhørende beredskabskorps blev etableret d. 1. januar 1993, og fokus blev rettet mod de opgaver, som styrelsen løser i dag. De omfatter blandt andet brandforebyggelse, operative assistancer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed og international katastrofehjælp.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref>

Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås.

I Aarhus blev der i denne forbindelse i 1993 oprettet en Beredskabskommission, sammenlagt af civilforsvarskommissionen og brandkommissionen, der på byrådets vegne varetager ledelsen af kommunens civilforsvar og brandvæsen. Beredskabskommissionen har ansvar for udførelsen af de civilforsvarsmæssige opgaver.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1990, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 57</ref>

I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del.

Beredskabsstyrelsens virksomhed er opdelt på tre hovedområder.
Operativt beredskab – styrelsens fem beredskabscentres varetagelse af det statslige assistanceberedskab, internationale indsatser, uddannelse af værnepligtige, atomberedskabet, det kemiske beredskab mv.
Skolevirksomhed – beredskabsfaglig uddannelsesvirksomhed for alle aktører på beredskabsområdet.
Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref>

=== Det geografiske ansvarsområde ===

Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om visse områder har hørt under Civilforsvarskommissionens ansvarsområde.

Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref>

Fra 1959 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1959, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 71</ref>

Fra 1962 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1962, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 73</ref>

Med kommunesammenlægningen pr. 1. april 1970 bestod Civilforsvarskommissionens geografiske ansvarsområde af hele den nye kommune. Grænsen fulgte den tidligere købstadkommune og de seks tidligere forstæder, hvilket i praksis svarer til civilforsvarsområdet, der også var gældende før kommunesammenlægningen.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 53</ref>

== Kilder ==

*Århus Kommunalhåndbog 1951
*Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx
*Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/
*Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv.
*Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]

4. Maj Kollegiet

2025-08-21T09:35:53Z

TNK: /* Tjørnelunden */

<div class="tright">{{#display_map:
56.16375444709281, 10.1817263120666952~[[4. Maj Kollegiet]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16375444709281, 10.181726312066695
|align=right
}}</div>
'''4. Maj Kollegiet''' er et kollegium på [[Fuglesangs Allé]], som har navn efter befrielsesdatoen i 1945, hvor det blev meddelt i radioen, at den tyske besættelsesmagt den følgende dag ville overgive sin kontrol med Danmark til briterne. Kollegiet blev opført 1949-1950 og rummer i dag 52 værelser. Værelserne udlejes fortrinsvist til studerende, der er efterkommere af medlemmer af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.
* Adresse: Fuglesangs Allé 24, [[Aarhus V]].
* Arkitekt: [[C.F. Møller]].

=== Formål ===
4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier i Danmark, som blev bygget i de første år efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus|besættelsen]] med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder samt på Frederiksberg med forskellige arkitekter.

Kollegiet i Aarhus var det første, der blev opført. Den 1. maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind, og den 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.

=== Arkitektur ===
I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, ligesom også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen vederlagsfrit stillede sine tekniske erfaringer til rådighed. Også samtlige håndværksmestre og leverandører ydede bidrag til formålet.
4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i én etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.

Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

=== Tjørnelunden ===
I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 kunsteren [[Knud Nellemose]]s skulptur ''Ung falden mand'', som var til minde om frihedskampens ofre og fanger.

I Tjørnelunden er ''Neuengamme-monumentet'' også opstillet. Det blev rejst i anledning af 25. årsdagen d. 29. august 1968 for [[Augustoprøret]] under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af lang række foreninger, som alle har rødder frihedskampen.

Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for KZ-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark.
Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet.
Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.

Det var dog ikke alle, som tog lige god imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var fuld ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.

=== Se også ===
* [[Kollegier i Aarhus]].

== 4. Maj Kollegiet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123947 4. Maj Kollegiet]}}

== Litteratur og kilder ==
* ''4. Maj Kollegiet i Århus 1950-2000'', 2000. Bl.a. med personlige beretninger fra tidligere beboere. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23505002 Find på biblioteket].
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Aarhus Kommunes [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?ejendomsnummer=124643&husnummer=24&vejnavn=Fuglesangs%20Alle byggesagsarkiv].
* 4 Maj Kollegiet Aarhus. Lille pjece med postkort udgivet i anledning af kollegiets indvielse, 1950.

[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

4. Maj Kollegiet

2025-08-21T09:34:23Z

TNK:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16375444709281, 10.1817263120666952~[[4. Maj Kollegiet]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16375444709281, 10.181726312066695
|align=right
}}</div>
'''4. Maj Kollegiet''' er et kollegium på [[Fuglesangs Allé]], som har navn efter befrielsesdatoen i 1945, hvor det blev meddelt i radioen, at den tyske besættelsesmagt den følgende dag ville overgive sin kontrol med Danmark til briterne. Kollegiet blev opført 1949-1950 og rummer i dag 52 værelser. Værelserne udlejes fortrinsvist til studerende, der er efterkommere af medlemmer af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.
* Adresse: Fuglesangs Allé 24, [[Aarhus V]].
* Arkitekt: [[C.F. Møller]].

=== Formål ===
4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier i Danmark, som blev bygget i de første år efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus|besættelsen]] med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder samt på Frederiksberg med forskellige arkitekter.

Kollegiet i Aarhus var det første, der blev opført. Den 1. maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind, og den 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.

=== Arkitektur ===
I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, ligesom også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen vederlagsfrit stillede sine tekniske erfaringer til rådighed. Også samtlige håndværksmestre og leverandører ydede bidrag til formålet.
4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i én etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.

Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

=== Tjørnelunden ===
I tilknytning til 4. Maj Kollegiet ligger det grønne område Tjørnelunden. Her afsløredes den 4. maj 1953 kunsteren [[Knud Nellemose]]s skulptur ''Ung falden mand'', som skulle berette om frihedskampens ofre og fanger.

I Tjørnelunden er også opstillet ''Neuengamme-monumentet''. Det blev rejst i anledning af 25. årsdagen d. 29. august 1968 for augustoprøret under 2. verdenskrig. Monumentet er rejst af lang række foreninger, som alle har rødder frihedskampen.
Monumentet udgøres af fire betonpæle. De stammer fra koncentrationslejren Neuengamme, deraf navnet på monumentet. Pælene havde båret stærkstrømssikringen rundt om koncentrationslejren. Efter krigen, hvor lejren blev indrettet til ungdomsfængsel, blev den oprindelige indhegning fjernet, og den danske Neuengammeforening for KZ-fanger fik fragtet et antal af pælene til Danmark.
Det er altså fire af disse pæle, som udgør monumentet.
Monumentet er tænkt til at skabe eftertanke for de uhyrligheder, som blev begået i kz-lejrene.

Det var dog ikke alle, som tog lige god imod monumentet. En beboer på 4. Maj Kollegiet skrev umiddelbart efter indvielsen et læserbrev i Århus Stiftstidende, at monumentet var unødvendigt og fejlplaceret i Tjørnelunden. Han mente, at netop beboerne på 4. Maj Kollegiet var fuld ud bevidste om krigens rædsler, og derfor ikke behøvede denne evige påmindelse placeret lige uden for døren i den smukke mindelund. Det var hans håb, at naturen selv ville læge såret, og at Mindelundens træer snart ville genskabe stedet harmoni og ånd ved at omvokse denne vildtvoksende tjørnebusk.

=== Se også ===
* [[Kollegier i Aarhus]].

== 4. Maj Kollegiet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123947 4. Maj Kollegiet]}}

== Litteratur og kilder ==
* ''4. Maj Kollegiet i Århus 1950-2000'', 2000. Bl.a. med personlige beretninger fra tidligere beboere. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23505002 Find på biblioteket].
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Aarhus Kommunes [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?ejendomsnummer=124643&husnummer=24&vejnavn=Fuglesangs%20Alle byggesagsarkiv].
* 4 Maj Kollegiet Aarhus. Lille pjece med postkort udgivet i anledning af kollegiets indvielse, 1950.

[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Vorrevangen

2025-07-11T12:17:10Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== Social-filatropiske huse ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i [[Arbejdernes Andelsboligforening]].

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens Kontor]] udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangen blev yderligere udbygget hovedsageligt i 1950'erne men også i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. [[Vorrevangskolen]], hvis første byggeetape blev indledt i 1953, blev taget i brug i 1954. Den blev løbende udbygget op gennem 1950'erne i takt med at flere flyttede til området. Den færdige skole blev endeligt indviet i 1960.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 desuden indviet afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]] i Vorrevangen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000182392?search=1 Byg og bo - salgshæfte udgivet af Aarhus Kommune i 1939]
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-18-vorrevangen/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 18.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-20-niels-ebbesens-gard/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforeningens afd. 20.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T11:12:09Z

TNK: /* Udbygningen af Vorrevangen */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== Social-filatropiske huse ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

====Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier====

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangen blev yderligere udbygget hovedsageligt i 1950'erne men også i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. [[Vorrevangskolen]], hvis første byggeetape blev indledt i 1953, blev tager i brug i 1954. Den blev løbende udbygget op gennem 1950erne i takt med at flere flyttede til området. Den færdige skole blev endeligt indviet i 1960.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 desuden afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]] i Vorrevangen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-18-vorrevangen/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 18.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-20-niels-ebbesens-gard/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforeningens afd. 20.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T07:17:56Z

TNK: /* Udbygningen af Vorrevangen */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== Social-filatropiske huse ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

====Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier====

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. [[Vorrevangskolen]], hvis første byggeetape blev indledt i 1953, blev tager i brug i 1954. Den blev løbende udbygget op gennem 1950erne i takt med at flere flyttede til området. Den færdige skole blev endeligt indviet i 1960.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 desuden afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]] i Vorrevangen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-18-vorrevangen/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 18.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-20-niels-ebbesens-gard/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforeningens afd. 20.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T07:15:52Z

TNK: /* Udbygningen af Vorrevangen */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== Social-filatropiske huse ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

====Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier====

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. [[Vorrevangskolen]], hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 desuden afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]] i Vorrevangen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-18-vorrevangen/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 18.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-20-niels-ebbesens-gard/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforeningens afd. 20.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T07:15:32Z

TNK: /* Udbygningen af Vorrevangen */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== Social-filatropiske huse ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

====Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier====

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. [[Vorrevangsskolen]], hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 desuden afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]] i Vorrevangen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-18-vorrevangen/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 18.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-20-niels-ebbesens-gard/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforeningens afd. 20.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T07:14:00Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== Social-filatropiske huse ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

====Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier====

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. Vorrevangsskolen, hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 desuden afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]] i Vorrevangen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-18-vorrevangen/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 18.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-20-niels-ebbesens-gard/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforeningens afd. 20.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T07:11:53Z

TNK: /* Udbygningen af Vorrevangen */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== Social-filatropiske huse ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

====Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier====

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. Vorrevangsskolen, hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 desuden afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]] i Vorrevangen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T07:11:03Z

TNK: /* 1950'ernes bebyggelsesplan */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== Social-filatropiske huse ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

====Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier====

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. Vorrevangsskolen, hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]].

Vorrevangen II består af 21 enfamiliehuse beliggende på Bethesdavej 27, Havrebakken 14, 15, 17, 20, 33, 34, Hvedevangen 11,32, Risvang Allé 73,75,79, Vejlby Ringvej 6,12,16,24, og Kornbakke Allé 65,68,73,81,84. Afdelingen er opført i 1953-59.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T07:10:01Z

TNK: /* Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

====Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier====

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. Vorrevangsskolen, hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]].

Vorrevangen II består af 21 enfamiliehuse beliggende på Bethesdavej 27, Havrebakken 14, 15, 17, 20, 33, 34, Hvedevangen 11,32, Risvang Allé 73,75,79, Vejlby Ringvej 6,12,16,24, og Kornbakke Allé 65,68,73,81,84. Afdelingen er opført i 1953-59.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T07:09:20Z

TNK:

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

===Udbygningen af Vorrevangen===

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19, Vorrevangsparken, i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. Vorrevangsskolen, hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.

Arbejdernes Andelsboligforening har i 2025 afdeling 18,[[Vorrevangen II]], og afdeling 20, [[Niels Ebbesens Gård]].

Vorrevangen II består af 21 enfamiliehuse beliggende på Bethesdavej 27, Havrebakken 14, 15, 17, 20, 33, 34, Hvedevangen 11,32, Risvang Allé 73,75,79, Vejlby Ringvej 6,12,16,24, og Kornbakke Allé 65,68,73,81,84. Afdelingen er opført i 1953-59.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T06:47:21Z

TNK: /* 1950'ernes bebyggelsesplan */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

Andelsboligforeningen Annex stod opførelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. Foreningen byggede 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage, som blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19 - Vorrevangsparken - i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Vorrevangsområdet blev yderligere udbygget i 1950'erne og 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri og indkøbsmuligheder. Vorrevangsskolen, hvis første etape blev indledt i 1953, blev udbygget i takt med at flere flyttede til området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T06:23:44Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19 - Vorrevangsparken - i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952.

Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Præsentation af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T06:23:15Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19 - Vorrevangsparken - i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952.

Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 19.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T06:22:34Z

TNK: /* 1950'ernes bebyggelsesplan */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Bebyggelsen er i dag afdeling 19 - Vorrevangsparken - i [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952.

Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 19.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T06:20:02Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Afdelingen er i dag en del af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] som afdeling 19 'Vorrevangsparken'. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952.

Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/records/000392278?search=2 Aarhus Kommunes Beretninger, 1953-54 s. 153 ff vedr. Stadsarkitektens Kontors bebyggelsesplan for Vorrevangen.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17.]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 19.]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T06:17:09Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Afdelingen er i dag en del af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] som afdeling 19 'Vorrevangsparken'. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952.

Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-17-vorrevangen/om-boligafdelingen/prasentation/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 17]
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 19]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-11T06:00:47Z

TNK: /* 1950'ernes bebyggelsesplan */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen, der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Afdelingen er i dag en del af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] som afdeling 19 'Vorrevangsparken'. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført på [[Vorregårds Allé]] 100-108, [[Solhvervesvej]] 17-19, [[Grydhøjvej]] 1-13, 19-29, 2-40, [[Vårvej]] 1-9, 2-10, [[Midsommervej]] 1-11, 2-10, [[Høstvej]] 1-11, 2-10 og [[Midvintervej]] 1-9, 4-8. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have. Bebyggelsen er i dag afdelingen 17 - Vorrevangen I - i Arbejdernes Andelsboligforening.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus. De første familier flyttede ind i 1952.

Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 19]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-10T10:00:57Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Afdelingen er i dag en del af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] som afdeling 19 'Vorrevangsparken'. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført ved vejene [[Solhvervesvej]], [[Grydhøjvej]], [[Vårvej]], [[Midsommervej]], [[Høstvej]] og [[Midvintervej]]. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus.

Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
* [https://www.aabnet.dk/afdelinger/afdeling-19-vorrevangsparken/ Beskrivelse af Arbejdernes Andelsboligforening afd. 19]

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-10T09:59:28Z

TNK: /* 1950'ernes bebyggelsesplan */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rum. Afdelingen er i dag en del af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] som afdeling 19 'Vorrevangsparken'. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført ved vejene [[Solhvervesvej]], [[Grydhøjvej]], [[Vårvej]], [[Midsommervej]], [[Høstvej]] og [[Midvintervej]]. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus.

Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Vorrevangen

2025-07-10T09:49:00Z

TNK: /* 1950'ernes bebyggelsesplan */

[[Fil:Vorrevangen Sylvest Jensen 1956 B-dia 02000 011.jpg|350px|thumb|right|Vorrevangen set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Vorrevangen oversigtstkort 04-1939 resized.jpg|350px|thumb|right|Oversigtskort over udstykning af "haveparceller" ved de tidl. sydlige dele af Vorrevangskvarteret. Kort: Stadsingeniørens Kontor, 1939.]]
[[Fil:Social-filantropiske huse i Vorrevangen 1954 raf.JPG|350px|thumb|right|De 80 social-filantropiske huse i Vorrevangen. Kilde: RAF luftfotos, 1954.]]
'''Vorrevangen''' er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær [[Christiansbjerg]] - lige øst for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Vorrevangskvarteret er afgrænset af [[Randersvej]], [[Nydamsvej]], [[Vejlby Ringvej]] og [[Haveforeningen Grænsen]], men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. [[Højvang Allé]]), der i dag hører til bykvarteret [[Riisvangen]].

Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)|Fritz Rosenkrantz]] flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.

=== Det nye boligområde ===

==== Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen" ====

Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for [[Riisvangs Allé]] og nord for [[Nordvestpassagen]] udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejdede ud fra systemet "''Man betaler, mens man lejer''". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.

I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af fem boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: [[Havrebakken]], [[Bygvangen]], [[Hirsevangen]], [[Hvedevangen]] og [[Bakkevænget]] (samt tilknyttede stier).<ref>Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.</ref>

==== 1950'ernes bebyggelsesplan ====
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af 'Vorregaard' og 'Højvang' omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.

[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det, at området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.

Det område af Vorrevangen, der ligger på hjørnet af Vorregårds Allé, Vejlby Ringvej og Solhvervsvej bebyggedes i 1954-56 af [[Andelsboligforeningen Annex]]. Her blev opført 170 lejligheder på 1 til 5 rums boliger. Afdelingen er i dag en del af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] som afdeling 19 'Vorrevangsparken'. Afdelingen blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt.

Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. 80 énfamiliehuse af seks forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført ved vejene [[Solhvervesvej]], [[Grydhøjvej]], [[Vårvej]], [[Midsommervej]], [[Høstvej]] og [[Midvintervej]]. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 m2 have.

67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte kalorifere (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus.

Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.

== Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier ==

Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal.
Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse.
Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med to børn, og 150 kr. for familier med syv børn eller flere.

Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på i alt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53.000 kr. per hus.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123735 Vorrevangen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.

== Henvisninger ==

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Arkitektur]]

4. juli katastrofen

2025-06-10T08:47:15Z

TNK: /* Tabene */

Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter lastet med ammunition ved [[Aarhus Havn]], hvilket forårsagede en af de største katastrofer i Aarhus' historie.

==== Indledning til katastrofen ====
I de sidste år af besættelsen var [[Aarhus Havn]] blevet af central strategisk betydning for den tyske værnemagt, der blandt andet brugte den som en vigtig udskibningshavn af våben og ammunition til Norge. I takt med at de allierede fik overtaget i luftrummet, var det blevet for farligt for tyskerne at sejle direkte til Norge fra de nordtyske havne. Derfor blev forsyninger først sendt til Aarhus med tog for dernæst at blive sendt med skib videre til Norge. Dette medførte en voldsom trafik af omlastning af især ammunition – et meget farligt arbejde, der hovedsageligt blev udført af danske havnearbejdere.

Ammunitionsulykker i Oslo og Bergen havde gjort det tydeligt for enhver, at arbejdet med at laste ammunition var meget farligt. Derfor henvendte KFK ([[Korn- og Foderstof Kompagniet]]) sig til Byrådets Kontor, der varetog forhandlingerne med tyskerne, for at få byen til at lægge pres på tyskerne om at flytte udskibningen af ammunition til en mere afsidesliggende opladningsplads.

I maj 1944 indledtes forhandlinger med den tyske havnekommandant, Korvettenkapitän Hake, som lovede at undersøge sagen nærmere. Hake blev dog forflyttet, inden forhandlingerne var ført til ende, hvorfor man i begyndelsen af juni 1944, med samme anmodning, rettede henvendelse til den nye havnekommandant – den senere Ortskommandant Kapitän zur See von Bonin. Von Bonin lovede at overveje at flytte udskibningen, idet han fuldt ud forstod den fare, der var forbundet med ammunitionsskibenes beliggenhed ved havneområdets midte.

Da der ved slutningen af måneden endnu ikke var sket noget, henvendte byens repræsentanter sig atter til von Bonin, der svarede, at det desværre ikke kunne lade sig gøre at flytte udskibningen, da denne skulle ligge centralt og navnlig ved en egnet kran.

Mindre end en uge efter indtraf katastrofen.

==== En regn af projektiler og granater ====
Den 4. juli 1944 kl. 13.47 lød der et brag så voldsomt, at det kunne høres helt ude i Femmøller på Djursland. I Trige kunne folk mærke jorden ryste under sig. I Risskov og andre steder nærmere byen faldt kalkpudset ned fra væggene, alt imens badegæster på [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente]] forskrækkede løb op i skoven for at gemme sig.

Fra Sydhavnens 10-meterkaj rejste en 600 meter høj røg- og støvsky sig. Havnearbejdere havde været i færd med at losse ammunitionskasser fra et godstog over på en lægter, da lægteren med 150 tons ammunition eksploderede og efterfølgende fløj op på land. Her havnede den på en jernbanevogn for derefter sammen med jernbanevognen at havne på taget af Mammen & Dreschers lagerbygning. På mindre end et sekund var næsten alt liv på stedet udslukt. Arbejdere, der havde været beskæftiget i nærheden af eksplosionen, lå lemlæstede på jorden eller i de nærliggende brændende ruiner af sammenstyrtede pakhuse.

Mere end 2000 granater, projektiler og glødende sprængstykker haglede ned over store dele af byen; helt op til 1000 meter fra eksplosionsstedet slog fragmenter ned. På loftet i [[Århus Stiftstidende|Stiftstidendes bladhus]] landede et stort projektil tillige med en halvanden meter lang jernplade; i [[Østergade]] endte en granat i en skrivebordsskuffe, mens en anden, i [[Ryesgade]], gik gennem et tag, borede sig ned gennem etageadskillelser, gennem en skrivemaskine og ned i gulvet. Ved en tandlæge gik et projektil gennem taget og landede i en stol, som en patient netop havde forladt.

Trods katastrofens store omfang kunne det være gået langt værre. Det tyske ammunitionsskib Scharnörn, som lå fortøjet blot 20 meter fra eksplosionen, brød i brand. Skibet var lastet med yderligere 300 tons ammunition og kunne, hvis det var eksploderet, have udslettet store dele af Aarhus midtby. Til alt held lykkedes det bugserbåden Hermes at bugsere Scharnörn væk og slukke ilden.

==== Tabene ====
Den senere opgørelse over ofrene for katastrofen viste, at der var 33 dræbte. 12 af de dræbte var så ilde tilredt, at de ikke kunne identificeres. Blandt de dræbte var den 12-årige dreng John Andersen, der kun kunne genkendes ved hjælp af en bog, han havde i baglommen.

Senere forskning har opjusteret tabstallet til 36 dræbte.

Op mod 250 sårede aarhusianere - hovedsageligt lager- og pakhusarbejdere og havnearbejdere – blev bragt ind på byens hospitaler med hjælp fra et stort antal private og offentlige køretøjer; endda trehjulede cykler blev taget i brug for at bringe de mange sårede ind.

Det er uvist, hvor mange tyskere der blev dræbt i sekunderne efter eksplosionen. Det officielle tal lyder på tre dræbte, mens det reelle sandsynligvis er højere.

==== Efterspil ====

Dagen efter katastrofen afholdtes der et ekstraordinært byrådsmøde, hvor byrådet vedtog at skænke de efterladte familier et beløb på 1000 kr., samtidig med at det blev pålagt socialkontoret og socialtjenesten, så vidt det var muligt at hjælpe de skadelidte. Derudover lod [[Aarhus Byråd|byrådet]] på byens bekostning afholde en mindehøjtidelighed for de 12 dræbte, hvis lig ikke kunne identificeres. Efter højtideligheden, der afholdtes i [[Aarhus Domkirke]] den 29. juli, nedsattes asken af resterne af de tolv i en fællesgrav på [[Vestre Kirkegård]], hvor der i dag er indrettet en mindelund.

Årsagen til ulykken blev aldrig opklaret. Dog proklamerede tyskerne senere, at deres undersøgelser havde vist, at der havde været tale om kommunistisk sabotage, men at ingen yderligere undersøgelse ville blive iværksat, da sabotørerne var blandt de dræbte. Kun de færreste troede på tyskernes påstande, og de fleste så selvantændelse eller tabt ammunition som følge af tyskernes krav om et alt for højt arbejdstempo som den mest realistiske forklaring på eksplosionen.

Efter oprydningen fortsatte ammunitionstransporterne uanfægtet resten af krigen.

==4. juli katastrofen på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?events=123880 4. juli katastrofen]}}

== Litteratur og kilder ==

* Århus Stiftstidende 5/7 1944, 30/7 1944
* Demokraten 5/7 1944, 30/7 1944
* Aarhus under besættelsen, Red. Georg Andrésen, Forlaget Aros Aarhus, 1946
* Vi spyttede ikke på dem – når de så det. Hverdagen i Århus under besættelsen, Red. Georg Andrésen, Husets Forlag, 1986

[[Kategori: Besættelsen]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Politi, brand & redning]]

Puls Festival (2007)

2025-05-14T11:20:52Z

TNK:

[[Fil:Udsnit af Samlingen PULS Festival.jpg|400px|thumb|right|Arkivet efter PULS Festival er i dag afleveret til Aarhus Stadsarkiv. Det indeholder blandt andet mødereferater, ansøgninger fra musikere, plakater og meget mere. Foto: Maja Hedegaard Christensen, 2022, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Endagsfestivalen PULS''' løb af stablen lørdag 12. maj 2007.

Det storslåede arrangement blev startet på initiativ fra multikunstner og kulturel iværksætter Christian Dietrichsen. Han mente, at byens musiksteder burde gå sammen og lave en stor, fælles begivenhed. Det var der flere fra det aarhusianske musikmiljø, der var enige i, bl.a. [[Ejner Dam]], [[Hanne Staahlnacke]], [[Helle Rysholt]], [[Lars Hansen]], [[Lars Sloth]] og [[Rasmus Telling]], som sammen med andre fra det aarhusianske musikmiljø stiftede foreningen PULS. Foreningen PULS repræsenterer det samlede aarhusianske musikmiljø. Foreningen PULS var en selvejende almennyttig forening, der blev stiftet 18. august 2006 med det primære formål at arrangere PULS Festival. Den bestod af over 37 spillesteder, arrangørforeninger, musiksammenslutninger og organisationer. PULS Festivalen skulle blive foreningens første arrangement, der gik ud på at samle hele byens musikmiljø i en event.

=== Alternativt presseevent ===
PULS inviterede byens medier og journalister til et pressemøde 6. november 2006 for at få skabt opmærksomhed på den kommende begivenhed. Det skulle dog vise sig at blive et alternativt pressemøde. De fremmødte skribenter blev ført op i en hestevogn, der blev trukket af omkring 15 mennesker. De trak hestevognen med skribenterne rundt i byen fra [[Lille Torv]] til [[Magasin du Nord|Magasin]] og ned til venstre ad [[Skt. Clemens Stræde]] over [[Bispetorv]] ned til [[sTUDENTERHUS åRHUS]] ved [[Toldboden]]. Der blev hele turen spillet musik for skribenterne. Formålet med det alternative pressemøde var at give en smagsprøve på, hvordan byens gader og stræder ville blive præget af levende musik – både alle tænkelige og utænkelige steder i gadebilledet. Presseeventet skabte også røre og en masse PR om den kommende, spændende PULS Festival. Pressebegivenheden viste også, at folkene bag festivalen ikke var bange for at tænke ud af boksen.

=== Over 250 koncerter ===
Arrangementet bestod af over 250 koncerter, nok omkring 270 koncerter, af Aarhusbaseret bands og solister. Der blev spillet overalt i Aarhus fra kl. 10 om formiddagen til kl. 02 om natten. Musikken blev spillet på omkring 50 spillesteder - både kendte og ukendte steder i Aarhus. Publikum kunne opleve diverse kunstnere og bands, blandt andet i [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]], på [[Fatter Eskil]], på [[Kvindemuseet]] (i dag: KØN - Gender Museum Denmark), på parkeringspladsen ved [[Bazar Vest]], på en pram på [[Aarhus Å]], på hustage og i gader og stræder. Der var liv og musik alle steder, da PULS Festival spillede op for fuld musik i Aarhus.

Kunstnerne og spillestederne var blevet offentliggjort hver for sig, men altså hvor og hvornår kunsterne spillede blev holdt hemmeligt. Arrangørerne ville have folk til at være opsøgende og nysgerrige, så de kom til at opleve musik, de ikke var bekendt med på forhånd. Overraskelserne spillede en stor rolle hos arrangørerne, da de også havde planlagt ”surprise-koncerter” rundt i byen. For at kunne spille på festivaldagen, havde bands og solister skullet ansøge og sende demobånd ind. Alle musikere skulle have en tilknytning til Aarhus. Musikken spændte bredt, hvor blandt andet singer/songwriter [[Annika Aakjær]], reggaebandet [[BliGlad]], hiphoporkestret [[Flødeklinikken]] og metalbandet [[Insidiöus Törment]] spillede. Det bød altså på alt fra den rendyrkede undergrund til etablerede og kendte navne som [[Steffen Brandt]], [[Poul Krebs]], [[Marie Frank]], [[U$O]], [[Mek Pek]] og [[Per Chr. Frost]].

=== En gratis og succesfuld musikfestival ===
Missionen med PULS Festival var at skabe opmærksomhed omkring det fede aarhusianske musikmiljø. Arrangørerne havde en forhåbning om at bringe musikmiljøet tættere sammen og derved styrke og inspirere til fremtidige samarbejdskonstellationer omkring musikken i Aarhus. Hele arrangementet var gratis, hvilket skyldtes sponsorer som Danske Bank, [[Vestas]], LaserTryk.dk, [[Jyllands-Posten]], [[Aarhus Kommune]], [[Aarhus Amt]] og mange flere, men ikke mindst også de mange ildsjæle og musikere, der arbejdede gratis. De gjorde det sammen muligt at afholde den store begivenhed. Arrangørerne regnede med, at endagsfestivalens omkostninger ville blive omkring 1. mio. kr. Det var et stort arbejde at få stablet arrangementet på benene, og derfor var der også flere udvalg i Foreningen PULS, der hver især stod for et bestemt område, så festivalen kunne blive en succes.

Og det blev den. Efter PULS Festival var der snak om, at endagsfestivalen skulle gentages, men det blev aldrig til noget. Så derfor står PULS Festival tilbage som en unik endagsbegivenhed, der bragte Aarhus sammen om musikken i 2007.

== Litteratur og kilder: ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?events=156281 Se arkivalier omhandlende Puls Festival]}}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]