AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Exercerhuset

2025-10-15T09:28:23Z

TAA:

'''Exercerhuset, Exercerskolen og Ridehuset i Spanien'''

=== Ridehusene i Aarhus ===

Det nyeste militære ridehus i Aarhus er [[Ridehuset]] i [[Frederiks Allé]] over for [[Aarhus Rådhus]]. Ridehuset blev bygget i 1860.

Denne bygning blev opført til afløsning af [[Prins Ferdinands Ridehus]] i [[Spanien]] opført i 1818. Denne bygning lå på byens jord op til sognegrænsen til [[Viby]] syd for den senere hen anlagte [[Gasværksvej]] og oprindelig umatrikuleret senere hen med matr. nr. 1392 nu en del af matr. nr. 1a. Den til ridehuset hørende ridebane var placeret lige på den anden side af sognegrænsen, hvor man senere hen byggede [[Kalkværket]].

Men før denne bygning blev opført i 1818, havde byen et ældre exercerhus/ridehus knyttet til militæret. Senere i 1800-tallet omtales denne bygning også som ridehuset, men nye undersøgelser viser, at dette er forskellig fra [[Prins Ferdinands Ridehus]], selvom begge lå uden for [[Mindeport]].

Ud fra en række kilder kan vi placere dette byens formodentlig første exercer- og ridehus til at være placeret i Spanien på den nuværende adresse Spanien 9A og 9B, matr. nr. 48a tæt på jernbanen til [[Aarhus Havn|Havnen]].

=== [[Tobaksspindergården]] ===

Købmændene Jens Andersen (formodentlig [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)]]), Peder Herskind (formodentlig [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)]]), [[Jes Fæster]], [[Andreas Peter Kaarsberg]], apoteker [[Schack Selmer]] og rådmand [[Niels Rohde]] havde i oktober 1778 startet en tobaksfabrik nær Mindeport [Spanien 1, matr. nr. 52] med det formål at fremstille tobaksvarer af tobaksplanter avlet på danske marker herunder på byens jorder. Landet kunne på denne måde spare valuta på importen af oversøisk tobak.

En af fabrikkens bygninger er i brandforsikringen 1791 benævnt tørrehus på 23 fag (ca. 35 m) vurderet til 160 Rdr. I modsætning til de fleste pakhuse o.lign. var denne bygning kun opført i én etage men med fuld tagrejsning, således den var egnet til tørring af den høstede tobak. ([[Den Gamle By]] har genopført tobaksladen fra Fredericia: ''Laden blev brugt til at tørre tobaksbladene fra de blev høstet i september og frem til foråret, hvor de blev forarbejdet.)'' [http://blog.dengamleby.dk/historiskehaver/tag/tobakslade/ Tobaksladen i Den Gamle By]
Den ene etage havde en højde svarende til næsten to etager, så der har været rum nok til militære øvelser herunder ridning til hest.

Tobaksfabrikationen i Aarhus blev ikke nogen succes, og den ophørte til Michaelis 1789 [29. september 1789], og gården med bygninger blev solgt den 13. august 1790 på auktion til justitsråd [[Fønss]]. Han beholder heller ikke ejendommen længe, for den 25. januar 1794 sætter han tobaksfabrikken på auktion med flg. annoncering:

=== Exercerhuset ===

''”Eierne af den ved Aarhuus Byes Mindeport beliggende Gaard, hvori Tobakfabriken Kaarsberg og Compagnie forhen blev dreven, lade samme Gaard, ved offentlig Auction opraabe og absolut bortsælge, næstkommende 8de April om Formiddagen Kl. 10 udi Hr. Christen Møllers Gaard i bemeldte Aarhuus.''
''Gaardens Vaaningshuus [beboelseshus] bestaaer af 14 Fag til Gaden og 10 Fag Sidebygning. Et Baghuus og et Sidehuus i Gaarden bestaaer af 31 Fag; tre Fag i Sidehuset er indrettet til Havestue og Resten til Pakhuuse, Stald og Vognremisse. Disse 55 Fag er to Etager høi af stærk Eegebindingsværk med murede Vægge og teglhængt [tagsten].
''Videre findes et teglhængt Halvtaghuus og Vedhammer [sted hvor man opbevarer brænde, brænderum eller brændeskur], bestaaende af 16 Fag, samt '''28 (23?) Fag Huus [i senere brandtaksationer opmålt til 23 fag], teglhængt og beklæd med Bræder, der nu bruges af det i Byen inqvarterede Regiment som Exerceerhuus.''' Gaarderummet er stort og beqvemt, samt forsynet med særdeles godt Brøndvand. Ved Gaarden er en Have, hvorfra haves Udsigt til Søen og Byens Havn, som er nær ved.”''

I denne annoncering af auktionen optræder Exercerhuset for første gang i de skrevne kilder.

Købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)]] køber sammen med Peder Michelsen Herskind (1738-1826) tobaksfabrikken med henblik på udlejning.

Vi finder igen Exercerhuset i Brandtaksationen pr. 1801, hvor en del af Tobaksspindergården omtales på flg. måde:

f) Et Huus med Enden til Reberbanen, Egebindingsværk, med Sten belagt og fjel behængt [bræddebeklædning], 23 Fag 1 Etage, som bruges til '''Excierceerhuus for Regimentet''', á 10 230 Rdr.

I Brandtaksationen pr. 1811, omtales en del af Tobaksspindergården på flg. måde:

f) Et Huus med Enden til Reberbanen, Egebindingsværk med Steen behængt og Fjel indlugt [bræddebeklædt], 23 Fag 1 Etage som bruges til '''Exercer Skole for Regimentet''', á 20 460 Rdr.

=== Købmand Jens Jensen Schmidt køber Tobaksspindergården ===

Den 24. februar 1815 udbyder Rasmus Malling og Peder Herskind gården uden for Mindeporten [Spanien 1] og det derved liggende exercerhus [senere hen Spanien 9, matr. nr. 48] til salg: ''”Den Gaard [Tobaksspindergården] uden for Mindeporten og det derved liggende Exerceerhuus er underhaanden at faa tilkiøbs af Eieren Købmand Rasmus Malling eller Peder Herskind paa Broberg.”''

Efterfølgende i juli kvartal 1815 køber købmand [[Jens Jensen Schmidt]] (søn af ovennævnte købmand Jens Andersen Schmidt og [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] nu gift med Rasmus) ejendommen og i forbindelse med en ny brandvurderingen optræder Exercerhuset ikke længere:

f) Et Hus med Enden til Reberbanen til 290 Rdr.

Købmand Jens Jensen Schmidt står i brandvurderingen pr. 1817 som ejer af Spanien 1, hvorunder er vurderet:

f) Et Huus med Enden til Reberbanen, 23 Fag 1 Etage, Egebindingsværk med Fjel indlukket [bræddebeklædt], teglhængt á 50 1.150 Rdr eller 460 sølv

Sammen med byens efterfølgende lejemål af 8. februar 1819 taler noget for, at militæret i en kortere periode forinden ikke har gjort brug af Exercerhuset.

=== Exercerskolen i Villa Elba ===

I 1818 flytter man så Exercerskolen til Villa Elba, som lå længere ude ad Spanien mod syd som følge af, at Prins Frederik Ferdinands dragoner får fast ophold i Aarhus. Til at dække deres lokalebehov lejer man købmand [[Fulling]]s [[Villa Elba]] lige uden for Mindeport til forelæsningslokale for underofficererne, munderingskammer og lokale for Exercerskolen.

...''"og derpaa blev Stuerne (i [[Villa Elba]]) gjort til Forelæsningslokale for Underofficererne ved Prins Ferdinands lette Dragoner. Exercerhuset laa jo ikke langt derfra. Også dette havde Regimentet [Dragonregimentet] lejet, nemlig af Købmand Jens Jensen Schmidt."''

Samme år blev Prins Ferdinands Ridehus opført på grænsen til [[Viby Sogn]] i 30 fags længde til dragonerne (omtrent 40 meter langt og 15 meter bredt, husets form kan nemt genkendes på tidens matrikelkort). Dette Ridehus blev nedrevet i 1899 og genopført på [[Vester Allé Kaserne]] i samme område, som Ridehuset fra 1860.

Byens styre lejer på sit møde den 8. februar 1819 Exercerhuset på Jens Jensen Schmidts ejendom Spanien 1 til brug for Prins Ferdinands Dragonregiment. Den 23 fags store bygning bliver nu indrettet til Exercerhus, hvor det tidligere var Exercerskole.

=== Militæret forlader igen Exercerhuset? ===

I juli kvartal 1823 overtager købmand Rasmus Malling igen ejendommen den tidligere Tobaksspindergård i Spanien 1.

Litra f og g i brandforsikringen pr. 1817 med et hus med enden til Reberbanen [Exercerhuset] på 23 fag og et hus med enden til gaden på 10 fag synes af Rasmus Malling efterfølgende at være udstykket til en særskilt ejendom [Spanien 9, matr. nr. 48 som nævnt i skødet af 9. oktober 1869], hvor den som sådan optræder i brandforsikringen pr. 1827 nu ejet af Købmand Rasmus Mallings Enkes ([[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]] Rasmus er død 18. juli 1826):
b) Et Længdehuus med den vestre Ende stødende til ?? og med den østre til Reberbanen. 23 Fag 1 Etage Fjel beklædt og Steen behængt, til Materialhuus, á Fag 20 460 Rdr.

Den manglende omtale af militær brug af bygningen tyder på, at militæret nu igen er ude af Exercerhuset.

=== Exercerhuset forfalder og sættes til salg ===

Brandtaksationen pr. 1837, hvor bygningen nu er ejet af sønnen [[Niels Malling]], omtaler heller militær brug af bygningen, pr. 1. februar 1845 bruges huset som pakhus, medens huset i taksationen i 1847 mangler en ende (gavl) og er mørnet, men dog fortsat i brug i 1857 som pakhus i den vestlige ende.

Niels Malling dør den 21. juli 1862 og N. Mallings Enke [[Mathilde Kirstine Malling (1819-1874)]] forsøger allerede den 3. oktober samme år at sælge det såkaldte gamle Exercerhus:
''”Gaarden Nr. 377-378 samt det saakaldte gamle Exerceerhuus, begge Eiendomme beliggende i Spanien, tilligemed en Toft af ca. 6 Tønder Lands Størrelse, kunne underhaanden faaes tilkjøbs, naar man derom henvende sig til Undertegnede.”''

=== Exercerhuset brænder og blæser omkuld ===

Den 16. oktober 1862 indfandt vurderingsmændene sig for at besigtige skaderne fra ildebranden på naboejendommen [[Cichoriefabrikken]] i Spanien 1.
På bygningen litra b [23 fag 1 etage til pakhus] takseret til 1.150 Rdr. er taget ituslået på den østre ende i den nordre side af en nedfalden gavl fra Cichoriefabrikken, ligesom lægter og brædder også er ituslåede. Skaden ansættes til 1/77 eller 14 Rdr. 90

Skaderne bliver repareret, men så er det også slut. En voldsom storm den 27. januar 1863 forvolder megen skade: ''"Det saakaldte gamle Exerceerhuus udenfor Mindeporten er omblæst",'' og den 9. marts efterfølgende bliver brandforsikringen påtegnet med: ''”Samtlige Bygninger er nedbrudte og udskrevet af Brandforsikingen.”''

=== N. Mallings Enke forsøger flere gange at sælge grunden, hvorpå Exercerhuset lå ===

Mathilde Malling sætter den 5. februar 1863 ejendommen til salg nu som en byggegrund, der kan sælges helt eller i dele: ''”Den udenfor Mindeport beliggende Plads, hvorpaa det gamle Exerceerhuus har staaet, er underhaanden at erholde tilkiøbs, enten samlet eller i mindre Dele paa fordeelagtige Pengevilkaar. N. Mallings Enke.”''

Den 8. juni 1866 udbyder N. Mallings Enke igen Exercerhuset til salg:
''”'''Byggepladser'''.
''Eiendommen Nr. 373 i Spanien er at erholde tilkjøbs enten samlet eller udparcelleret i fire Dele, hvortil den særdeles egner sig, da den grændser til tvende Gader [[Spanien]] og [[Grønland]] (nu [[Toldbodgade]]). Mulige Liebhavere ville behage at henvende sig til N. Mallings Enke.”''

Igen den 22. april og for sidste gang den 20. maj 1868 udbyder hun det såkaldte gamle Exercerhus Spanien 373 til salg:
''”Det saakaldte gamle Exercerhus, Nr. 373 i Spanien, kan faaes tilkjøbs, naar man henvender sig til N. Mallings Enke”''

=== Exercerhuset bliver solgt den 9. oktober 1869 til gårdejer Rasmus Petersen ===

Godt og vel et år efter den sidste annoncering kan Mathilde så med overtagelse pr. 1. april 1869 sælge matr. nr. 373 nu matr. nr. 48 til gårdejer Rasmus Petersen, Skåde:
[i uddrag] Skøde fra enkefru Mathilde Malling til gårdejer Rasmus Petersen af Skaade på ejendommen nr. 373 [Spanien 9, matr. nr. 48]...
Underskrevne enkefru Mathilde Malling enke efter kaptajn og købmand N. Malling vitterliggør... skøder og overdrager til gårdejer Rasmus Petersen af Skaade ... jf. uskiftet bo af 15. januar 1863 mig tilhørende ejendom nr. 373 i Spanien til overtagelse den 1. april 1869... Købesum 2.800 Rdr. er nu berigtiget... Pladsafgift 1 Rdr. til byens kæmnerkasse.
''"Det bemærkes, at den herved tilskødede Eiendom bestod af det saakaldte gamle Exserceerhuus, beliggende i Spanien udenfor Mindeport, med tilliggende Grund, samt af en Grund eller Haveplads ([[Den grønne Have]]), indeholdende 645 Alen2 Jord [254,1 m2], der i sin Tid er fraskildt Eiendommen Nr. 368 og 369 [Spanien 1, matr. nr. 52 før matr. nr. 368 og 369] og henlagt under ovennævnte Nr. 373, hele Eiendommen har nu Matr. nr. 48 med 2 Alb. Hartkorn."''
Aarhus den 9. oktober 1869

Benævnelsen Exercerhus hænger altså ved ejendommen længe efter, at brugen hertil er ophørt. Selv efterkommeren [[Rasmus Malling (1835-1922)]] skriver i sine erindringer nedskrevet i 1899 og 1915, at ''»Skraldageren« paa Grund af, at Kurvefletningen raslede, stod altid i det gamle Exercerhus udenfor Porten i Spanien, der hørte Huset til og brugtes til Opbevaringssted for alt muligt: Baade — også den, der brugtes Fastelavnsmandag»''

=== Ridehusets historie ===

Forskellige kilder omtaler også et á to ridehuse i Spanien. Det andet ridehus må være forskellig fra Prins Ferdinands Ridehus opført i 1818 på sogneskellet til Viby og ejet af byen, det andet ejet af N. Mallings Enke (Mathilde Malling), der jo står som sælger:

I folketællingen pr. 18-02-1834 er noteret Det gamle Ridehus, ubeboet i Spanien nr. 373 [Spanien 9]. I samme tælling er opført et Ridehus, ubeboet i Spanien nr. 387 [Prins Ferdinands Ridehus].

N. Mallings Enke udbyder den 25. november 1865 det såkaldte gamle ridehus til salg:
''«Det saakaldte gamle Ridehuus [Spanien 9], med Facade til 2 Gader [Spanien, Grønland] og c. 1.700 Alen2 [669,8 m2], kan underhaanden faaes tilkjøbs, naar man derom henvender sig til N. Mallings Enke.»''

Fru Malling udbyder igen den 25. september 1866 Tømmergården og det gamle ridehus til salg:
''«'''Sælges'''.''
''De Fru Malling tilhørende Eienddomme udenfor Mindeport: Matr. Nr. 378a og b [Tømmergården, Spanien 19, matr. nr. 43], hvor Herredsfoged [[Lillienskjold]] har boet, og det saakaldte gamle Ridehuus Matr. Nr. 373 [Spanien 9], kunne erholdes tilkjøbs paa billige Vilkaar, naar man snarest henvender sig til Procurator Carl Møller.»''

Og sidste gang den 28. februar 1868 udbyder hun grunden, igen omtalt som det gamle ridehus:
''”En Toft paa Viby Grund, ca. 6 Tønder Land (matr. nr. 3, Viby, Marselisborg, [[Villa Montana]]) Gaarden Nr. 378 i Spanien [Spanien 19, Tømmergården], det saakaldte gamle Ridehuus Nr. 373 i Spanien [Spanien 9] kunne underhaanden faaes tilkjøbs hos N. Mallings Enke.”''

Ingen af disse annoncer er datomæssigt sammenfaldende med annonceringen af Exercerhuset.

=== Exercerskole/Exercerhus/Ridehus ===

Exercerskolen, Exercerhuset og Ridehuset er uden tvivl den samme bygning ud fra ejendomshistorien i de forskellige kilder herunder Malling-slægtens ejendomsportefølje. Huset blev ud fra kilderne brugt en tid som exercerskole senere hen som exercerhus. Ud fra annonceringerne synes det også at være brugt som ridehus, hvilket der bygningsmæssigt ikke har været noget til hinder for (den særlige høje konstruktion har tilladt ridning til hest).

Begrebet exercerhus eksisterer i de militære byggerier, således ligger der forsat en sådan bygning i tilknytning til den nu nedlagte kaserne på Rødevej i Viborg (nu magasin for Landsarkivet for Nørrejylland).

Af Pastor Laurids Prip: Ungdomserindringer, udgivet af Julius Clausen og P.Fr. Rist, Nordisk Forlag, København 1911, s. 68 fremgår det: ''”Her under Volden [i Fredericia] stod det store Ride- og ExercerHus med en stor rund Plads foran, hvor Rekrutterne blev øvede.”''

Så det kan meget vel tænkes, at bygningen i Spanien 9 også har fungeret som ridehus, men er senere hen blevet afløst af det første egentlige ridehus: Prins Ferdinands Ridehus opført allerede i 1818.

Huset er derfor i eftertiden i daglig tale forsat blevet omtalt både som exercerhus og ridehus.

== Artikler ==

* Torben Aastrup om Malling-slægtens ejendomme

[[Kategori:Militær‏]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Studsgade 27

2025-10-15T09:27:35Z

TAA:

<div class="tright">{{#display_map:
56.160006, 10.211014~[[Studsgade 27]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.160006, 10.211014
|align=right
}}</div>

[[Fil:B775100-CD0380-110986.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen på Studsgade 27.<br> Foto: Poul Pedersen, 1974.]]

'''Studsgade 27''' er en adresse på [[Studsgade]] i det centrale Aarhus. Studsgade ligger i [[Latinerkvarteret]], og begynder ved [[Klostergade]] i sydlig retning, afbrudt af [[Paradisgade]] for at stoppe ved [[Nørreport]].

På adressen ligger der et hus opført over to omgange. Først, af vognmand [[Søren Bach]], der i 1854 opførte et fire fag langt hus hvortil værtshusholderen [[H. C. Christensen]] i 1862 tilføjede de resterende tre fag og en kvist. Sidefløjen blev opført af værtshusholder [[Hans Peter Dragsted]] i 1870.

Ejendommen blev kaldt "Gamle Paradis" (el. Gammel-Paradiis), som et minde om en købmandsgård der havde ligget på stedet i 1700-tallet.

=== Om den nuværende bygning ===
Den én etage høje bygning omfatter syv vinduesfag med en tre fag bred gennemgående gavlkvist. Facaden har refendfuger, som løber rundt om husets sydhjørne, der danner en kvaderlisen med et gesimshoved, som er basis for den kraftige gavlgesims i husets frie sydgavl. Gavlkvisten er velproportioneret med svære gesimsprofiler og bjælkeværk, hvorimod kvisten i bagsiden er mere enkelt udformet. Husets vinkeltag er tækket med vingetagsten, og er overalt forsynet med sprossevinduer.

== Historisk gennemgang ==
I slutningen af 1600-tallet lå der på ejendommens område syv små boder. [[Maren Clemensdatter]], gift med borgmester [[Anders Lydichsen]] ejede, udover de syv boder med forliggende have, en del ejendomme i byen.<ref>Løbenummeret 166 i Grundtaksten for 1683</ref> Den 2. maj 1664 oprettede parret, umiddelbart inden Anders Lydichsens død, et testamente. Maren Clemensdatter døde den 9. november 1690, hvorefter 4 af boderne efter testamentet overgik til lejefri enkeboder for ærlige fattige enker, mens indtægten fra udlejning af de øvrige 3 skulle bruges til vedligeholdelse af enkeboderne.

I 1751 var disse boder i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at reparere på dem, og der blev givet tilladelse til at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". Boderne kan herefter være blevet nedrevet for i 1761 lå der på grunden en bindingsværksgård med 8 fag stuehus med 4 fag kvist i kvadrat, et 20 fag sidehus i 1 etage, 24 fag halvtag og 10 fag bindingsværk med mur ud til gaden, ejet og beboet af generalauditør [[Peter Schmidt]]. Dette var i alt vurderet til 2.000 rigsdaler.<ref>Brandtaksationsnummer 120 i 1761</ref>

=== Holmsted Høst-familien ===
Schmidt sælger den 25. april 1767 gården til apoteker [[Friderich Holmsted Høst]].<ref> Taksationsnumrene i de efterfølgende perioder er: nr. 119 i 1771, 118 i 1781 og 119 i 1791. Herefter er brandforsikring- /taksationsnummeret 125/10-8 i 1801, 156/10-14 i 1811, 178/14-4 i 1817, 182/18-4 i 1827 og 182/22-1 i 1837.</ref> Den forhenværende apoteker Høst på 57 år bor i 1787 på gården sammen med sin kone [[Maren Kiersgaard]] på 65 år, tjenestekarlen Søren Jensen på 60, Jens Michelsen på 50 og tjenestepigen Else Jensdatter på 36.<ref>løbenummer 188 i Studsgade i folketællingen 1787</ref>

I [[Aarhuus Stiftstidende]] den 24. januar 1795 annoncerer Holmsted Høst stuelejligheden til leje:
”''I den saakaldede Paradisgaard paa Studsgade under No. 154 i Aarhuus, er underste Etage, betaaende af 5 gibsede lofter og betrukne vægge Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer, og Kielder, med videre, til Leie førstkommende Paaske at bekomme. F. Holmsted Høst''”. Husnummeret 154 var det gældende husnummer i Studsgade 27 fra ca. 1789 til 1827.

Ved folketællingen 1801 fremgår det, at den nu 70 årige forhenværende apoteker Friderich Holmsted Høst bor sammen med sin anden kone [[Sophie Helene Klerch]] på 44 år, avlsmand Peder Lydriksen på 44, hans kone Anne Kjerstine Andersdatter på 44, deres børn Christiane Pedersdatter på 13, Anne Chatrine Pedersdatter på 9 og Anders Pedersen på 5. <ref>hus nr. 154 i Studsgade i folketællingen 1801</ref>

=== Præstebolig for Jens Christian Brix ===
Efter at gården fra 1827 havde tilhørt [[Jørgen Mørch Secher]]s enke, blev gården i juli kvartal 1830 solgt til Brix. Sandsynligvis, den med sikkerhed senere bosatte, provst og sognepræst [[Jens Christian Brix]].

I 1834 er den 53-årige provst og sognepræst Jens Christian Brix, født i Kærby, Randers amt, bosat på adressen sammen med sin kone [[Caroline Sophie Sebelau]] på 37 år, hendes mor [[Sophie Elisabeth Sebelau]] på 78, deres børn Christiane Fredericke Brix på 16, Christian Carl Brix på 14, Peter Sophus Deodal Brix på 13, plejedatteren Emilie Alvilde Laussen på 9, husjomfru Fredericke Albertine Albrectsen på 24, tjenestepige Mette Kirstine Skjøtte på 26 og tjenestekarl Thøger Rasmussen på 22.<ref>Folketælling i 1834 for hus nr. 182.</ref>

I 1840 bor den 60-årige Jens Christian Brix, nu consistorialraad og sognepræst til Frue Kirke [[Vor Frue Kirke]], fortsat sammen med sin kone Caroline Magrethe Sophie Brix på 44 år, hendes moder Sophie Elisabeth Sebbelow på 84, hun Faaer Sit Ophold Af Svigersønnen, deres datter Christiane Frederikke på 22, tjenestepige Ane Bærenthine Bærentzen på 23, tjenestepige Mariane Hansdatter på 24 og tjenestekarl Niels Andersen på 32.<ref>Folketælling i 1840 for hus nr. 182.</ref>

I 1845 bor den 64-årige præst Brix stadig sammen med sin anden kone [[Caroline Holm]] på 48 år født i København, hans datter Frederikke Brix på 26 født i København, skolediscipel Peter Holm på 14 født i Gjerlev i Randers amt, tjenestekarl Søren Jensen på 29 født i Trige ved Aarhus, tjenestepige Ingeborg Rasmusdatter på 29 år født i Hylke ved Skanderborg og tjenestepige Emilie Petersen på 26 født i Slagelse.<ref>Folketælling i 1845 for hus nr. 182.</ref>

=== Erichsen, Bach og Aarhus Kommune ===
I 1852 var ejendommen beboet af gæstgiver Erichsen. To år senere var ejendommen beboet af Søren Bach, som på grunden agtede at opføre en grundmuret bygning, som sandsynligvis er den der stadig står idag. Ved en auktion den 29. august 1859 blev gården solgt til [[Aarhus Kommune]] som i september 1862 videresolgte noget af jorden, og opførte på den resterende del [[Paradisgades_Skole|friskolen i Paradisgade]].

I 1870 står værtshusholder H. P. Dragsted som ejer af det gamle husnummer 182A, det nye husnummer 27 og matrikelnummer 978 (Det nuværende 974A).

=== Risiko for nedrivning ===
Ministeriet for Kulturelle Anliggender modtog i 1969 en indstilling fra [[Det Særlige Bygningstilsyn i Aarhus]] vedrørende ønsket om, at Studsgade 27 (blandt andre bygninger) skulle fredes i Klasse B. Det lykkedes ikke i første omgang, og efter en byrådsbeslutning, hvor kun borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stemte imod, blev det vedtaget at flere gamle købmandsgårde, herunder nr. 27, i Studsgade skulle rives ned. Denne beslutning blev dog omstødt af det efterfølgende byråd, da Bernhardt Jensen formående at mønstre et snævert flertal for bevaring af gårdene i Studsgade.

I 1972 stod det klart at Studsgade 27 m.fl. ville blive fredet i Klasse B. Med en fredning i baghånden, kunne Aarhus Kommune, i henhold til saneringsloven, søge statstilskud til renovering af de gamle ejendomme.

Ejendommen er blevet istandsat af flere omgange. I 1974 stod ingeniør [[Jens Kristian Mylliin Lings]] for en gennemgribende renovering, der betød at hele ejendommen blev omdannet til kontorformål.

=== Handel med ejendommen ===
* I oktober 1897 solgte particulier H. P. Dragsted ejendommen til dampskibsrestauratør [[H. P. A. Christensen]] for 12.000 kr.
* I foråret 1920 blev ejendommen solgt af møbelhandler J. Rasmussen til Frk. [[Thora Tandrup]] for 50.500 kr.
* Frk. Thora Tandrups dødsbo tilskødede i januar 1928 fru Ane Marie Bentsen Studsgade 27 for 40.000 kr.
* Møbelhandler N. C. Christensen tilskødede i april 1935 Studsgade 27 til Arbejdsmændenes Fællesledelse for 40.000 kr.
* Aarhus Kommune solgte i 1973/74 Studsgade 27 til Mylliin Lings ingeniørfirma for en pris af 145.000 kr.
* Jens Kristian Mylliin Lings solgte i marts 1981 Studsgade 27 til [[Alex Poulsen Constructors A/S]] for 1.035.509 kr.

== Handelsdrivende, foreninger og andre på adressen ==
(''Liste er ikke komplet. Årstal indikerer ikke nødvendigvis åbningsår.'')<br><p>
1887-: [[Restaurant Paradiis]]. <br>
1894-: [[Skræderi v. A. J. Schnell]] (i gården). <br>
1896-: [[Kommissionsforretning v. M. J. Ustrup & R. R. Balle]]. <br>
1908-: [[Hotel "Paradis" v. Anton Rasmussen]]. <br>
1919-: [[Landboernes Tagpap- & Tjæreforsyning]]. <br>
1920-1926: [[Frk. Thora Tandrups Pensionat]]. <br>
1925-1927: [[Støbegodsforhandler, Henry Nielsen]]. <br>
1928-: [[Jydsk Beklædningslager]]. <br>
1928-: [[Elektrisk Rulleforretning v. B. J. Bentsen]]. <br>
1930-: [[Aarhus Kontante Møbellager|Aarhus Kontante Møbellager v. N. C. Christensen]]. <br>
1941-: [[Aarhus Byggecentral]]. <br>
1974-: [[Øko-varm Aps]]. <br>
1975-: [[Stjerne Rejser]]. <br>
1982-: [[Dansk Video Syndikat]]. <br>
1987-: [[Alex Poulsen Holding A/S]]. <br>

== Hus nr. og Matr. nr. ==
Husene skulle have været kendetegnet ved et husnummer, da man gennemførte folketællingen i 1787, men i Aarhus "nøjedes" man med et fortløbende husstandsnummer pr. gade. Men det nye 1. husnummer begynder at optræde i avisens annonceringer et par år efter, som det også fremgår af ovennævnte annonce, ligesom husnummeret for første og eneste gang er anvendt i folketællingen 1801.

I brandforsikringerne for perioden 1801 til og med 1846 er anført et matrikulnummer, som formodentlig er en forløber til den nuværende matrikelnummer indført i 1863. Studsgade 27 har dette 1. matrikelnummer: 187, 188 og 189, hvilket dækker det senere 2. matrikelnummer: 973 [[Paradisgade 4]] ([[Paradisgades Skole]]), 976 [[Studsgade 21]], 977 [[Studsgade 23]] og 978 Studsgade 27 (og muligvis [[Studsgade 25|25]]) indført i 1863.

Med resolution af 30. september 1827 indføres et fortløbende husnummer: det 2. husnummer, som svarer til forsikringsnummeret i brandforsikringen for 1827, og som kommer til at gælde frem til 1869. Af forsikringsnummer 182 og nu 2. husnummer samt taksationsnummer 18-4 i brand-/taksationsforsikringen for 1827 fremgår det, at gården Studsgade 27 vestre side, matr. nr. 187-189 består af:

* A. et hus på 8 fag i 1 etage med 4 fag kvist, egebindingsværk og mur [med mursten i bindingsværket] indrettet til værelser, bryggers og køkken med 5 jernkakkelovne og 1 indmuret kobberkedel på 1 3/4 tønde. Mindst 6 fag af bygningen er kælder. Vurderet til 730 rigsdaler sølv.
* B. stakitter til gaden vurderet til 30 rigsdaler
* C. halvtag på 2 fag i mur og bindingsværk til lokum til 20 rigsdaler
* D. 29 fag plankeværk i og omkring haven til 80 rigsdaler.
Den samlede vurdering for ovenstående ejendom: 860 rigsdaler sølv.

Med lov af 11-02-1863 indføres Matrikulen, hvor hver ejendom får sit eget matrikelnummer [2. matrikelnummer]. Studsgade 27s 1. matrikelnummer var oprindelig 187, 188 og 189, og grundet senere udstykninger får dette areal nu matrikelnummeret: [2. matrikelnummer og i princippet fortsat gældende]: 973, 976, 977 og 978, hvor Studsgade 27 får nummeret 978. Grundet nyere tiders udstykning er matrikelnummeret nu 974A.

I 1869 udskifter man det fortløbende 2. husnummer med et husnummer efter engelsk forbillede og fortsat anvendte princip, hvor Studsgade 27 får sit nuværende og 3. husnummer.

==Studsgade 27 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=84471 Studsgade 27]}}

== Litteratur og kilder ==
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Preben Rasmussens samling. Studsgade 27.
* Aarhus Stiftstidende. Den Sidste Tids Ejendomshandler. 20-10-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Hotel "Paradis". 30-07-1908.
* Aarhus Stiftstidende. Utætte Paptage. 08-05-1919.
* Aarhus Stiftstidende. Solgt Aarhusejendom. 04-05-1920.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomshandeler i Aarhus. 05-01-1928.
* Aarhus Stiftstidende. Gamle ejendomme ønsket fredet. 17-12-1969.
* Aarhus Stiftstidende. Dyr borgmester-plan. 18-05-1971.
* Aarhus Stiftstidende. Håber at få tilskud. 07-04-1972.
* Aarhus Stiftstidende. Private købere til gamle købmandsgårde. 19-05-1974.
* Aarhus Stiftstidende. Skiftet Ejer. 13-03-1981.
* Sejrs Sedler (https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124384)
* Dansk Demografisk Database (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=340169&sort=f)
* Løbenummer, 2. husnummer [1827] samt 2. matrikelnummer [1863] i Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller (grundtaksten) 1683-1693, C.J.T. Thomsen 1933-1940 [Årbøger for Slægtshistorisk Forening for Aarhus Stift, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Realregister 1796-1829 Aarhus Købstad, oprettet 1827? [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 1. husnummer 1787 og 2. 1827 jf. Panterealregister ca. 1800-1850 oprettet 1827? Ajourført med 2. matrikelnummer fra 1863 [Rigsarkivet, hjemmesiden og protokol]
* Forsikring- og taksationsnummer i brandtaksationerne fra 1761 til og med 1867 samt brandforsikringerne fra 1801 til og med 1867. Indeholder tillige i perioden 1801 til og med 1837 1. matrikelnummer samt tillige i perioden 1827-1867 2. husnummer. [Rigsarkivet 1761-1837, hjemmesiden, 1837-1867 Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1. husnummer 1787 i folketællingen 1801. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 i folketællingen 1834, 1840 og 1845. [Rigsarkivet, hjemmesiden]
* 2. husnummer 1827 og 3. husnummer 1869 samt matrikelnummer 1863 jf. Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus 1870 [Aarhus Stadsarkiv, protokol]
* 1682-1897 Nummersystemer for købmandsgårde og huse, Torben Aastrup 17-05-2017
* Supplerende oplysninger på AarhusArkivet (https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Studsgade+27)
<references />

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Bygningsnumre i Aarhus

2025-10-15T09:26:30Z

TAA:

Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med 349.873 borgere i 2019<ref>https://ledelsesinformation.aarhuskommune.dk/aarhus-i-tal/default.aspx?doc=vfs://Global/Befolkning-antal.xview</ref>. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i [[Aarhus Købstad|den gamle købstad]] – blandt andet det '''bygningsnummersystem''' vi i dag tager som en selvfølge.

[[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg|thumb|right|400px|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]]

=== De ældste nummersystemer fra 1787 og 1801===
Aarhus får sit første husnummersystem, da man i 1700-tallet begynder at brandforsikre byens ejendomme. I taksationen fra 1729 er byens ejendomme således gennemgået gade for gade, og hver ejendom har fået sit eget forsikringsnummer. Med de lovpligtige brandtaksationer fra 1761 og fremefter fortsætter man med at bruge en fortløbende forsikringsnummerering, der dog ændrer sig fra gang til gang grundet nye bebyggelser.

Egentlige husnumre havde man fortsat til gode. Man boede ikke i [[Rosensgade]] 15, men i huset ved siden af slagteren, på hjørnet af [[Studsgade]] og [[Klostergade]] eller i [[Høegh-Guldbergs gård]]. Og hvis det stadig kneb med at finde vej, kunne man jo altid spørge nogen om hjælp. Aarhus var simpelthen ikke så stor, at det var nødvendigt med husnumre for at kunne finde rundt.

I folketællingen for 1787 skulle man oplyse ''Gadernes Navne, samt Gaardenes og Husenes No. saaog Familiernes Antal'', men i modsætning til andre købstæder blev det kun til et familienummer i Aarhus. Et par år efter er man i gang med at give alle husene et nummer for at kunne gennemføre den næste folketælling, som det ses i en annonce den 4. maj 1789. Så i folketællingen 1801 har alle husene fået et nummer efter et nummersystem, hvor byen er inddelt i tre områder (næsten svarende til brandforsikringens rode 1, 2 og 3), som hver tildeles et fortløbende husnummer med plads til nye huse. Dette husnummer ses efterfølgende brugt i avisannoncerne fremt til det nye husnummer fra 1827.

Til brug for omregning af dette husnummmer har Stadsarkivet seks fotokopierede protokoller: ''Realregistret 1796-1829 for Aarhus Kjøbstad'', der indeholder såvel husnummeret fra 1787 som husnummeret fra 1827 tillige med ejerens navn og nogle få ejendomsoplysninger.

I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863 at gøre. Nogle af brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange.

=== Husnummeret fra 1827-1869===
I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i [[Aarhus Købstad]] det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867.

Husnummeret fra 1827 bruges udover i en række arkivalier i tidens annonceringer og offentlige meddelelser i byens avis [[Aarhuus Stiftstidende]].

Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til [[Mejlgade]] 36, mens hus nummer 488 svarede til [[Fiskergade]] 25. Bygningerne omkring det nuværende [[Bispetorv]] og [[Kannikegade]] fik fra nummer 1 til 11. I [[Skolegade]] fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene.

* '''1-11''': [[Bispegården|Domkirkegården]], den ene side af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]
* '''12-49:''' [[Skolegade]] og [[Revet]]
* '''50-152:''' Middelgade (i dag [[Mejlgade]]) og tilstødende gyder
* '''153-165:''' [[Rosensgade]]
* '''166-213:''' [[Studsgade]]
* '''214-237:''' [[Graven]]
* '''238-259:''' [[Badstuegade]]
* '''260-269:''' [[Immervad]] og [[Lille Torv]]
* '''270-322:''' [[Aagade]]
* '''323-342:''' [[Mindegade]]
* '''343-367:''' [[Dynkarken]]
* '''368-387:''' [[Spanien]]
* '''388-411:''' [[Grønland]]
* '''412-415:''' [[Dynkarken]]
* '''416-427:''' [[Ridderstræde]]
* '''428-525:''' [[Fiskergade]]
* '''526-531:''' [[Fiskergyde]]
* '''532-608:''' [[Frederiksgade]]
* '''609:''' [[Lille Torv]]
* '''610-668:''' [[Vestergade]]
* '''669-685:''' [[Møllegyden]]
* '''686-730:''' [[Møllestien]]
* '''731-743:''' [[Garvergyden]]
* '''744-791:''' [[Grønnegade]] og [[Nygade]]
* '''792-841:''' [[Klostergade]]
* '''842-845:''' [[Frue Kirkerist]]
* '''846-863:''' [[Tangen]]
* '''864-879:''' [[Guldsmedgade]]
* '''880-883:''' [[Lille Torv]] og [[Borgporten]]
* '''884-906:''' [[Volden]]
* '''907-915:''' [[Rosensgade]] og [[Bispegyde]]
* '''916-929:''' [[Store Torv]]
* '''930-932:''' Kødtorvet ([[Skt. Clemens Torv]])
* '''933:''' Uden for [[Munkeport]]
* '''934:''' [[Aarhus Mølle]]
* '''935-936:''' [[Riis Skov]]
* '''937-947:''' Uden for [[Mindeport]]
* '''948 og følgende:''' Herefter var husnumrene ikke fortløbende i de nyere gader

I 1829 da nummersystemet var helt gennemført havde Aarhus dermed bygninger fra nummer 1 til 936. Alle de bygninger der blev opført efter 1829 fik fortløbende numre. Derfor havde husnumrene over 936 ingen tilknytning til en bestemt gade, men var bare det næste nummer i rækken. Aarhus var i 1800-tallet en by i konstant vækst, og det nye system blev hurtigt uoverskueligt. I 1859 havde byen 1124 nummererede huse, mens dette tal ti år senere var vokset til 1388 huse.

Til brug for omregning af dette husnummer findes den nævnte omregner fra husnummeret fra 1827 til moderne hus- og matrikelnumre fra 1869 og 1863 på (http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi)

Folketællingerne fra 1834, 1840, 1845, 1850, 1855 og 1860 indeholder det nye husnummer fra 1827.

Aarhus Kommune har i 1870 udarbejdet et ''”Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus”'' indeholdende de gamle husnumre [1827], de nye husnumre [1869] og nye matrikelnumre [1863] samt ejeren for hver ejendom. Protokollen befinder sig i Rigsarkivet i Viborg.

C.J.T. Thomsen har 1933-1940 i ''[http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ "Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller"]'' oplistet ejendomsforholdene i skøde- og panteprotokollerne sammen med andre relevante arkivalier for perioden 1682, 1683-1693. Thomsens tabel indeholder husnummet fra 1827 og matrikelnummet fra 1863 vist sammen med datidens gadenavn.

Aarhuus Vejviser fra 1859 og 1869 indeholder husejeren, gadens navn og husnummeret fra 1827, mens vejviseren fra 1871 indeholder det nye husnummer fra 1869.

===Nyt matrikelnummer i 1863===

Med lov af 11. februar 1863 blev det påbudt købstæderne at tildele hver ejendom et entydigt matrikelnummer, hvilket blev overladt stiftslandsinspektør Troels Wilhelm Honum (1819-1896). Resultatet heraf kan ses i det første matrikelkort dækkende Aarhus Købstad i 1864-1865: Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F.W. Honum, Stiftslandinspecteur. Kortet kan hentes på https://hkpn.gst.dk/

Matrikelnummeret kan findes i nogle af de ovennævnte kilder samt i folketællingerne og vejviserne fra 1880. Et udvalg af [http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/aarhusvejviser.html Aarhus Vejviser efter 1875] kan ses her.

=== Omlægning af husnummeret i 1869 ===
I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt, og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Højre og venstre side blev beregnet ud fra, at man stod med ryggen mod centrum og begyndte med de laveste numre og gik opad. Det er det nummersystem, der stadig bruges.

[[Aarhus Kommune]] havde dog tyvstartet det nye system og gader anlagt efter 1864 fik også nummerering efter det nye system - eksempelvis [[Østergade]].

[[Fil:Kosmorama, Børge Venge 1963.jpg|thumb|left|350px|[[Store Torv]] er et af de steder i Aarhus, som aldrig har haft et hus med nummer 13. Mellem nummer 11, der indtil 1985 lagde hus til biografen [[Kosmorama]], og nummer 15 findes blot [[Maren Smeds Gyde]].]]

Det nye husnummersystem blev udviklet af Honum og efterfølgende holdt ajour af hans efterfølger landinspetør Jens Peter Rørholm og indført i ''1869-1905 Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad''. Protokollen indeholder gadevis hver ejendoms husnummer [1869] og matrikelnummer [1863] påført et stiliseret matrikelkort over gadens ejendomme. Protokollen er digitaliseret og kan læses her: [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 ”Jens Peter Rørholm, Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad”]

==== Nummer 13 ====
Honums nummersystem gjorde det meget mere overskueligt at finde vej efter husnumre. Der var dog et problem med det nye system; tallet 13.

Folk ønskede ikke at bo i nummer 13, da det ifølge gammel overtro var et uheldigt tal. Indtil 1869 var der kun én uheldig familie i Skolegade, som måtte tage til takke med nummer 13, men efter 1869 kom der flere huse med nummer 13. Kommunen havde forudset problemet og tog derfor sine forholdsregler. De steder hvor byens borgerskab boede, blev nummer 13 simpelthen sprunget over. Kommunen forventede, at de ville brokke sig og undgik derfor at skabe problemet. Så heldige var de fattige ikke. De måtte klare sig med at bo i nummer 13. Senere hen har mange gader fået nummer 13, men der findes stadig gader, hvor beboerne kan slippe for at bo i det uheldige husnummer.

== Henvisninger og kilder ==
* [http://www.folketimidten.dk/omnum.htm Artikel af Leif Denits om husnumre i Aarhus]
* [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye matrikelnumre]
* [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 T. W. Honums Matrikel og husnummerprotokol]
* Artikel af Torben Aastrup med tabel over nummersystemer for byens ejendomme gennem byens historie
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Godsbanegården

2025-10-15T09:24:37Z

TAA:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15412063076612, 10.194877290509709~[[Godsbanegården]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15412063076612, 10.194877290509709
|align=right
}}</div>
[[Fil:Godsbanen 30.03.2012 og 19.04.2013.jpg|350px|thumb|right|Godsbanen har siden 2012 fungeret som byens center for kunst- og kulturproduktion.]]

'''Aarhus Godsbanegård''' i [[Skovgårdsgade]] var en væsentlig forudsætning for Aarhus' udvikling som et af landets vigtigste trafikale knudepunkter. Der skulle gå mere end 25 år, fra de første tanker til det smukke og imponerende bygningskompleks endelig blev indviet i 1923. Godsbanegården blev afleveret til distriktet den 28. april 1923. Det skete som en tjenstlig formalitet mellem baneingeniør Th. Engquist og distriktschef Aalborg. Den 30. april blev Godsbanegården taget i brug.

Aarhus var mod slutningen af 1800-tallet i en rivende udvikling. Godsmængden var stærkt stigende og pladsforholdene på godsterrænet, der på den tid lå godt klemt inde mellem [[Aarhus Havn|havnen]] og [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]], i dag [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstation]], blev efterhånden alt for trange.

===Mange års kamp for udflytning til Mølleengen===
De første tanker om at flytte godsbaneterrænet ud fra midtbyen meldte sig i midten af 1890'erne. DSB var blandt drivkræfterne.

Efter indlemmelsen af [[Frederiksbjerg]] i [[Aarhus Kommune]] blev byens stadsingeniør, [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Oscar Jørgensen]], bedt om at udarbejde en byplan for de nye arealer syd for byen. I planen indgik også udflytningen, og Jørgensen havde udset sig [[Mølleengen]] til placering.

Byrådet forkastede stadsingeniør Jørgensens byplan. Blandt de stærkeste kritikere var apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)|Adolph Vilhelm Joseph Meyer]]. På byrådsmødet den 4. februar 1897, hvor planen blev behandlet, opponerede han kraftigt imod dens manglende æstetiske kvalitet. Meyer ønskede i stedet ''”En overlegen Bedømmelse af disse Planer – en Bedømmelse af Mænd, der ere vor Stadsingeniør overlegen.”''

[[Fil:Godsbanegården 1961, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Godsvogne ved Godsbanegården i 1961.]]

Byrådet fik i stedet den kongelige bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og stadsingeniøren i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] til at arbejde videre med byplanprojektet. De præsenterede deres reviderede og ganske berømmelige forslag i 1898, og de fastholdt Jørgensens placering for godsbanegården i Mølleengen.
Herefter indledtes de første forhandlinger mellem byrådet, statsbanerne og ministeriet, men finansiering viste sig hurtigt at være en nærmest uoverstigelig hurdle.
Forhandlingerne blev indledt umiddelbart efter, placeringen lå fast. To forhold var væsentlige. Dels var selve anlægsprojektet omfattende. Hele det sumpede område skulle piloteres, og der skulle påfyldes store mængder af jord. Hertil skulle noget af jorden eksproprieres. Det ville alt sammen blive dyrt, og netop den fordeling af udgifter mellem kommune og stat var den væsentligste forhindring i forhandlingerne.

===Alternative forslag===
Det førte til, at der blev fremsat alternative løsningsforslag. Væsentligst var vel nok forslaget fra den lokale storkøbmand og medlem af folketinget [[Louis Hammerich]]. Hans forslag indebar, at man i stedet for at flytte godsbaneterrænet flyttede selve hovedbanegården til Mølleengen. Derved ville godsbanegården fortsat have sin nærhed til havnen, som jo håndterede store dele af godset. Hammerichs alternativ fik politisk opbakning fra trafikminister Hassing-Jørgensen (RV). Planen måtte dog opgives. For det første blev der fra flere sider udtrykt bekymring for, om der nu var plads nok til Godsbanegården, hvis hovedbanegården flyttede. For det andet - og måske væsentligst - var Charles Ambt, som nu var generaldirektør for DSB, fortsat tilhænger af Mølleengen som placering. I Kampmann og Ambts oprindelige plan fra 1898 var der anlagt et specielt godsspor fra Mølleengen over Frederiksbjerg og ned til havnen. Denne direkte linje sikrede nærheden til havnen. Sporet blev dog aldrig realiseret.

[[Fil:Aarhus Godsbanegård 1956.jpg|300px|thumb|right|Godsbanegården var et stærkt aktiv for byen, men for områdets beboere har den fra tid til anden været et farligt bekendtskab. Ulykker har der været flere af. Her i 1956, hvor en del vogne væltede på godsterrænnet med materiel skade til følge.]]

===Samlet løsning===
Først med Lov om Anlæg af en Person- og Godsbanegaard i Aarhus fra 1916 blev der sat skub i det videre arbejde. Det lå efterhånden klart, at der måtte en samlet løsning til med nyordning af person- og godsbanegårdsforholdene. Der blev opnået enighed om den økonomiske fordel mellem kommune og stat, og man satte arbejdet i gang. Og det var ganske omfattende. 3.000 granrafter måtte bankes ned i op til 20 meter dybde, og mere end 1.150.000 kubikmeter jord blev fyldt på terrænet, før det sumpede område var byggeegnet.

===Wencks sidste banegård===
Godsbanegården med hovedbygning og pakhuse blev tegnet af DSB's overarkitekt [[Heinrich Wenck]].
Projektet var Wencks sidste inden pensioneringen fra Statsbanerne. Siden 1894 havde han sat stregerne til mange af de banegårde og tilknyttede bygninger, som i jernbanens vækstår skød op rundt om i Danmark. Hovedbanegården i København fra 1911 må fremhæves som den mest markante.

I 1920 afleverede Wenck tegningerne til en nærmest palæagtig hovedbygning med varehuse anlagt vinkelret derpå, og byggeriet kunne herefter igangsættes. Året efter gik Wenck på pension. Samme år tog Statsbanerne den nye hovedbygning i brug, mens den officielle indvielse fandt sted i 1923.

===Farligt naboskab===
Godsbanegården var et stærkt aktiv for byen, men for de nære naboer i [[Skovgårdsgade]] var den fra tid til anden et farligt bekendtskab. Gennem årene har der været adskillige voldsomme ulykker med løbske togvogne. En sådant indtraf i august 1990, da 23 løbske godsvogne, der tilsammen vejede 450 tons, torpederede fire tomme godsvogne, som fortsatte over en 15 meter lang jordvold tværs over Skovgårdsgade for at brage ind i muren på Skovgårdsgade 2 og 4. Der skete omfattende materiel skade, men ingen personer kom noget til. Sådan er det heldigvis også gået de andre gange, hvor godset er kørt af sporet.

=== Fra gods til kunst og kultur ===

Godsbanegårdens tid var i slutningen af 1990'erne ved at rinde ud, og der blev omkring årtusindeskiftet etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Trafikministeriet, DSB, Banestyrelsen, [[Aarhus Havn]] samt [[Aarhus Kommune]], som havde til opgave af afdække, hvilke tekniske muligheder der var for en udflytning af godsbanegårdens stykgodsdel, samt at afklare mulighederne for den fremtidige anvendelse af arealet.

Godsbanegårdens aktiviteter blev indstillet i 2000, efter DSB frasolgte sine aktiviteter på området. Fragten af stykgods blev solgt til Danske Fragtmænd, mens jernbanegodset blev solgt til tyske Railion. Virksomheden lejede sig fra 2000 til 2006 ind på godsbanegården i Aarhus. På det tidspunkt var Godsbanegården i Aarhus den sidste aktive i landet.

I 2008 købte Aarhus Kommune området og bygningerne, som sidenhen er blevet om- og tilbygget. I dag huser det gamle godsbaneareal byens center for kunst- og kulturproduktion. Centeret blev åbnet ved en officiel reception i foråret 2012, hvor kulturminister [[Uffe Elbæk (1954-)|Uffe Elbæk]], rådmand for kultur- og borgerservice [[Marc Perera Christensen (1979-)|Marc Perera Christensen]] blandt mange andre kulturpersonligheder var blandt gæsterne.

===Kulturinstitutionen Godsbanen som del af Aarhus K===
Byudviklingsplanen for Godsbaneområdet er etableringen af en ny bydel Aarhus K - K for knudepunkt, kreativitet og kulturhistorie.

Udover kulturproduktionscentret Godsbanen vil den nye bydel også komme til at indeholde butikker, boliger, erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner - blandt andet Arkitektskolen.

Aarhus Kommune tiltrækker i disse år større erhvervsvirksomheder og studerende, foruden at byen oplever en befolkningstilvækst på omkring 4.000-5.000 årligt. Kommunen har derfor igangsat et byggeboom for at sikre de optimale rammer for erhvervsliv og investorer. Aarhus K er blandt de store byudviklingsprojekter - sammen med Aarhus Amtssygehus, Aarhus Ø, Sydhavnskvarteret og Lisbjerg.

== Godsbanegården på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122494}}

==Litteratur og kilder==
* Toftgaard Jensen, Jens og Norskov, Jeppe; Købstadens metamorfose - byudvikling og byplanlægning i Aarhus 1800-1920 (2005, Aarhus Universitetsforlag)
* Buhl Thomsen, Kristian og Klok Due, Jeppe; Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, 2009. Rapporten kan frit downloades på nettet.
* [http://www.godsbanen.dk Godsbanens hjemmeside]
* Torben Aastrup om godsbanegårdens historie og betydning for datidens byplanlægning
* Aarhus Stiftstidende, 29-04-1923
* Kommuneplan 2001. Århus Kommune. Forslag, Kommuneplanens Hovedstruktur - Visioner, mål og strategier.

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Mallings kaserne

2025-10-15T09:23:50Z

TAA:

Indtil de to kaserner [[Vester Allé Kaserne]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] var blevet opført i årene 1875-1879, skete indkvarteringen af soldaterne hos byens borgere og for byens regning.

Omfanget af denne indkvartering havde været begrænset indtil krigen i 1864. Således var byens udgifter til indkvarteringen efter krigen 2.516 Rdr. voksende til i 1869 at udgøre 26.602 Rdr. Med en med de private udlejere aftalt pris på 2 Rdr. pr. soldat pr. måned giver det en vækst fra omkring 100 til 1.100 soldater, hvis ellers soldaterne var indkvarteret jævnt over alle årets måneder, hvad de ikke var, idet der var flere indkaldt i sommer- end i vinterhalvåret.

I januar 1864 opholdt store militære styrker sig i Aarhus, og 100 af dem var indkvarteret i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54 hos ejeren [[Mathilde Kirstine Malling (1819-1874)|Mathilde Kirstine Malling]] - næsten altid omtalt som [[Niels Malling| N. Mallings enke]]. Vejret viste sig ikke fra den venlige side, for i modsætning til situationen ved Dannevirke øsregnede det i Aarhus, hvilket sammen med manglen på indkvarteringsmuligheder og krigens alvor gjorde situationen kaotisk.

Mathilde tilbød at tage yderligere 100 mand, mod at hun selv måtte udvælge dem, men så var købmandsgården også fyldt godt op. Ikke desto mindre var indkvarteringen tilfredsstillende. Et par soldater indrykkede efterfølgende den 26. januar 1864 flg. takkeskrivelse i [[Aarhuus Stiftstidende]]:

''”Uden senere at have havt Leilighed til Sammenkomst med de mange Soldater, der paa Overreisen til København vare indqvarterede hos [RN9034 i Dynkarken 39-41] N. Mallings Enke i Aarhuus, hvis Huus stod aaben for alle de Soldater, der ville ankomme, og hvis Bord var dækket med rig Velsignelse og af et godt Hjerte stod til Alles Tjeneste, have Undertegnede troet, paa egne og Manges Vegne at burde aflægge bemeldte Enkefrue Malling vor hjerteligste Tak.''

''Mikkel Jensen, Emborg Mh.''

''Peder Jensen, Vissingkloster Mh.”''

Uden tvivl var Mathildes tilbud til de militære myndigheder ikke noget, som blev glemt, da man med den nye hærordning fra juli 1867 begyndte at placere flere styrker i byen med en deraf følgende øget udgift for samme.

Indkvarteringen af soldaterne var byens (Indkvarteringskommissionen) opgave, og det skete ved licitation, hvor den enkelte ejendomsejer kunne give tilbud med en pris og antal soldater, han han havde sengekapacitet til.

Af datidens avis fremgår det, at militæret gerne så så mange soldater indkvarteret på ét sted som muligt. Dette var for militæret det mest rationelle, når man skulle drage på øvelser og holde opsyn i døgnets 24 timer. En folketælling fra 1870 omtaler således en sergent og en overintendant i Mallings købmandsgård udover de menige soldater.

Blandt de større indkvarteringssteder omtales Ny Bruunshaab, [[Sukkerhuset]], [[Brammersgade]] 37) ved fabriksejer Bruun [[M.P. Bruun]], Enkefru Malling og Candidat Grarup [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]], Hr. [[Freiesleben og Hansen]] i gården Nr. 639 på [[Vestergade]] (Vestergade 70-72, matr. nr. 498).

Den 4. marts 1869 godkender byrådet således et tilbud fra Fru Malling og Hr. Grarup om at modtage ca. 200 mand og forventer at få placeret 150 mand på Ny-Bruunshaab (Sukkerhuset, Brammersgade 37). Prisen er 2 Rdr. månedlig pr. mand og betinget af, at kvarterværterne blev fritaget for at levere brændsel til rekrutternes madkogning. Den 21. april 1870 godkender byrådet indretning af brændselsbesparende kogesteder til rekrutterne i dHrr. Freiesleben & Hansens, Grarups, M.P. Bruuns og Enkefru Mallings Caserner, og Bataljonen påtager sig at levere Brændsel dertil for tidsrummet fra 25de April til 28de October d.A.

I folketællingen den 1. februar 1870 bor der således i Dynkarken 39-41 en overintendant med hans kone på 1. sal i forhuset (nr. 39) og 31 menige fra 20. Bataljon med en sergent i baghuset (på 1. sal i Mellembygningen, hvor der var kostald i stuen).

Den 30. januar 1872 udbryder der brand i købmandsgårdens lager af brændevin og sprit, som var oplagret i nævnte Mellembygnings søndre ende. Men her viser det sig at være en stor fordel med de 35 indkvarterede soldater hos N. Mallings enke, for det lokale brandvæsen var ikke til megen nytte, hvorimod soldaterne overtog redningen af bohavet og slukning af ilden.

Af en licitation den 24. februar 1872 over indkvartering af soldater fremgår det, at der i byen på dette tidspunkt er tre kaserner:

Grarups Caserne paa Meilgade,
Fru Mallings Caserne i Dynkarken og
Hansen & Freieslebens Caserne på Vestergade

Indkvarteringsforholdene har ikke været ideelle. Indkvarteringen skulle således så sent som i forannævnte annonce ''såvidt mulig'' ske i enmandssenge! Pladsen har også været et problem, selvom der fra myndighedernes side fra krav til rummenes størrelse i form af et antal m<sup>3</sup> pr. soldat. Dette drøfter byrådet på sit møde den 3. april 1873, idet ejeren af Sukkerhuset [Brammersgade 37, M.P. Bruun] er af den mening, at hans lokaler med højt til loftet sagtens lever op til rumkravet, selvom andre mener, at der er for lidt plads arealmæssigt.

Men militæret er heller ikke tilfreds med forholdene. På byrådets møde den 2. august 1873 drøftede man kaserneforholdene og militærets tilstedeværelse i byen. Borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Schmidten]], Holm og [[[Johannes Magnus Mørk|Mørk]] havde været i København for at forhandle med krigsministeren om byens garnisonsforhold. Ministeren havde for nylig besigtiget kasernerne i byen og ''"kun fundet lidet Behag"''. Mallings Kaserne fandt han særlig uheldig. ''"Med Undtagelse af Bruuns Kaserne burde de alle forlades"''.

Forhandlingerne mellem byen og staten om de militære etablissementer resulterede i en overenskomst af 23. september 1873, hvor der til det garnisonerede fodfolk og rytteri skulle bygges to store kaserner foruden vagtbygning, hospitaler o. lign. De to kaserner blev efterfølgende opført i perioden 1875-1879 i henholdsvis Høegh-Guldbergs Gade og Vester Allé - sidstnævnte ved det allerede eksisterende ridehus [[Ridehuset]] opført 1860.

Men indtil disse var i stand til at modtage soldaterne, var man nødt til fortsat at bruge de gamle ”kaserner”, hvilket en efterlysning den 26. juni 1875 fra kaptajn N.T. Nielsen af en lommebog med militære notitser tabt på vejen fra Mallings Gård på Mindegade til Egå vidner om.

(Den nævnte Mellembygning, som var placeret i købmandsgården midt mellem [[Dynkarken]] og [[Toldbodgade]] holdt stand, indtil udvidelsen af Dynkarken blev gennemført og hele østsiden af Dynkarken blev revet ned i slutningen af 1950'erne).

==Artikler==

* Torben Aastrup om købmand N. Mallings Enkes ejendomme og Mallings kaserne

[[Kategori:Militær‏]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Niels Nielsen Weber

2025-10-15T09:23:08Z

TAA:

<div class="tright">{{#display_map:
56.148685, 10.195887~[[Ewaldsgade 10]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.148685, 10.195887
|align=right
}}</div>På grunden bag det nu forsvundne [[Frederiks Allé]] 80 overtog '''N. Weber''' i 1880 Ulstrups handelsgartneri. I slutningen af 1890’erne begyndte Weber at udstykke sin grund og [[Ewaldsgade]] blev ført igennem gartneriet. Weber, som i sin tid havde betalt 28.000 for området, kunne inkassere over 100.000 kr. på udstykningen.

===Webers liv===

Handelsgartner Niels Nielsen Weber er født den 12. marts 1852 i Sønder Højrup Sogn ved Ringe mellem Odense og Svendborg som søn af skolelærer og kirkesanger Jørgen Frederik Weber og Anne Margrethe Nielsen. 1)

Weber gennemgår en uddannelse som gartner, for vi møder ham i 1870 som elev inden for dette fag på Ryslinge Folkehøjskole mellem Odense og Svendborg.

I 1880 møder vi ham som gartner på godset Serridslevgård nord for Horsens.

Men dødsfald i ejerskabet til godset får ham til at søge andre græsgange. Han har den 17. december 1881 indgået en forpagtningskontrakt med købmand og gartner [[Rasmus Malling]] for perioden frem til 1. april 1892 på dennes gartneri i [[Frederiks Allé]] 80 (matr. nr. 5b) i Aarhus. Så Weber flytter efterfølgende til Aarhus i 1882 efter hans ansættelse på Serritslevgård.

Weber har i modsætning til den tidligere forpagter handelsgartner [[Leonard Laurits Abel Ulstrup]] og ejeren af jorden Rasmus Malling talent for at drive gartneri. Hans evner er så gode, at han allerede den 13. december 1888 køber gartneriet og jorden af Rasmus Malling.

I 1891 bliver Weber gift med [[Elise Jensine Nicoline Reeberg]], født den 17. september 1845 på Frederiksberg som datter af cand. phil. Peter Nicolau Reeberg og Marie Frederikke Rasmussen.

Weber har talent for gartnerfaget og mod på at vise det frem. Han deltager således i Havebrugsudstillingen i Tivoli i København, hvor han flere gange vinder sølvmedalje bl.a. i 1894 og får rosende omtale af hans roser.

Ud fra skatteoplysningerne ser det ud til, at Weber også har haft økonomiske evner for driften af gartneriet, men det bliver udstykningen af jorden, som han tjener mange penge på.

Gartneriet har til at begynde med adresse Frederiks Allé 80, men med Webers udstykning af jorden og anlæggelsen af [[Ewaldsgade]] over hans ejendom som følge heraf bliver adressen ændret til Ewaldsgade 10, men han bliver boende i samme hus.

Allerede før Webers tid er der sket en bebyggelse langs med Skanderborg Chausseen [Frederiks Allé], bl.a. har gartner Rasmus Mallings far købmand [[Andreas Malling]] tilbage i 1857 solgt byggegrunde langs chausseen ligesom udstykningen, og bebyggelsen af Rasmus Mallings naboejendom matr. nr. 5a har været i gang fra 1885. Men Weber giver sig god tid, så først i 1898 begynder han at udstykke gartneriet.

Men den 9. marts 1911 dør Weber efter længere tids svagelighed i en alder af 59 år.

Jensine Weber bliver dog boende i den gamle gartneribolig indtil hendes død den 5. april 1923. Hendens formue er pr. 1. februar 1916 opgjort til 123.700 kr. svarende i nutidskroner til godt 5 mio. kr. jf. Danmarks Statistiks prisberegner.

Parret fik ingen børn.

===Udstykningen af gartneriet ved Ewaldsgade===

Udstykningen af naboejendommen matr. nr. 5a syd for Webers gartneri tilhørende Rasmus Malling har været i gang siden 1885. Med den øgede tilflytning af nye indbyggeri i Aarhus og en heraf øget efterspørgsel efter boliger skulle man synes, at det ville være nærliggende også at tænke gartnerijorden udstykket til ejendomme.

Men den tidligere ejer Rasmus Malling har åbenbart ikke sådanne tanker, og Weber er kommet til byen i 1881 for at overtage forpagtningen og i 1888 ejerskabet af Mallings gartneri.

I 1897 søger Weber om at måtte opføre et nyt hus i bindingsværk til udsalg af planter og frø, og i 1900 ansætter han [[gartner R. Solberg]] i 1900 som bestyrer.

Men omkring 1898 sker der noget, Weber har nu fået lyst til at udstykke dele af hans jord til boliger, men såvel den faktisk gennemført udstykning som andre forhold antyder, at Weber kun har tanke om at udstykke den del af hans gartneri, som ligger langs Frederiks Allé og den nye Ewaldsgade.

Udstykningen og bebyggelsen af Webers gartneri på matr. nr. 5b fik med tiden et noget andet forløb, end parterne måske havde fantasi til i 1898.

I 1898/1899 sælger Weber jord til den første traditionelle udstykning til boligbyggeri. Omkring 1905 sælger han nogle mindre jordstykker til tre naboer i den tidligere matr. nr. 5a.

I 1909 eksproprierer Statsbanerne en del af den jord, som endnu ikke er udstykket af Weber begrundet i [[Landsudstillingen i Aarhus]] samme år. Ekspropriationen passer også fint ind i Statsbanernes planer for udflytning af godsbanegården til [[Mølleengen]], som matr. nr. 5b støder op til.

Efter Webers død vælger hans enke året efter i 1912 at overlade den videre udstykning til de (professionelle) udstykkere [[murermester S. Rasmussen]] og [[advokat S. Winge]].

Resultatet af handelsgartner Niels Nielsen Webers udstykning blev 5 ejendomme langs med vestsiden af Frederiks Allé, 3 ejendomme langs nordsiden og 6 langs sydsiden af Ewaldsgade. Hertil kom en ejendom i [[Wilstersgade]] og noget tillægsjord til de to virksomheder på naboområdet matr. nr. 5a: [[Aarhus Dampvaskeri]] og [[Thomas Jensen Boeskov]] samt til ejendommen Wilstersgade 25.

De nye ejere når lige at sælge yderligere noget jord langs med resten af den nuværende Ewaldsgade og dennes forlængelse udstykket og bebygget i perioden 1913 til 1915.

For i perioden 1916-1922 er Statsbanerne igen på banen med planlægningen af udflytningen af den gamle godsbanegård fra Midtbyen til [[Mølleengen]] og en heraf følgende mere omfattende ekspropriation til udvidelse af [[Banegraven]], så den nye [[Godsbanegården]] i Mølleengen får tilstrækkelig plads. Dette medfører, at Statsbanerne i perioden 1916 til 1919 eksproprierer yderligere af gartnerigrunden og nogle af de huse, som er opført for nylig i Ewaldsgades forlængelse.

Med Byrådets definitive opgivelse af [[Ewaldsbroen]] og de heraf nødvendige gadeanlæg kan de sidste stykker jord endelig bebygges i [[Hallssti]] i 1931.

Med Webers tidlige død i en alder af 59 år fik han kun en del af den økonomiske gevinst ved udstykningen, resten kom hans enke Jensine til gode.

Gartner Weber præger [[Frederiksbjerg]] i tiden fra hans ankomst til byen i 1881 og frem til den sidste ”udstykning” af hans gartneri i 1931, hvor de tre sidste ejendomme på den oprindelige matr. nr. 5b blev opført i Hallssti.

Vil man vide mere om områdets historie i nyere tid, kan der henvises til de lokalplaner, der i 1989 blev vedtaget for [[Karré 83]], [[Karré 82]] og [[Karré 81]], der hver dækker en del af gartnerijorden.

== Kilder ==
* 1) Kirkebogen for den pågældende dato

==Artikler==

*Torben Aastrup om Webers liv og hans udstykning af gartneriet ved Ewaldsgade

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)

2025-10-15T09:22:15Z

TAA:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15234519472119,10.211760085891623~Omtrent placering for det forhenværende [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|Dynkarken 39-41]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15234519472119,10.211760085891623
|align=right
}}</div>

'''Rasmus Nielsen Malling''' (født den 19. september 1767 i Aarhus, død den 18. juli 1826 i Aarhus Domsogn) var købmand, skibsreder, eligeret borger, medlem af skolekommissionen og ejer af en række ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]] i Aarhus.

Han var søn af skipper [[Niels Mortensen Malling]] og hustru [[Anne Marie Rasmusdatter Hasle (1736-1818)|Anne Marie Rasmusdatter Hasle]].

Gift første gang den 14. maj 1794 med [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg (1750-1806)|Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Gift anden gang den 17. juli 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)|Cecilia Maria Kaarsberg]].

===Købmandsgården i Dynkarken===
Rasmus Nielsen Malling hørte til blandt de største skatteydere i byen. Storkøbmand og skibsreder [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] var i 1818 største skatteyder. Han betalte 150 rigsdaler, mens købmand Malling og købmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] hver betalte 80 rigsdaler og [[Andreas Birch (1758-1829)|Biskop Birch]] 70 rigsdaler. Der var gode handelsbetingelser omkring 1800-tallet, for købmændene og de største af dem kunne udvide forretningen med fabrikker og med fragtskibe.

Rasmus Nielsen Malling giftede sig i 1794 med enken efter købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)|Jens Andersen Schmidt]], [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Hun medbragte i ægteskabet [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|købmandsgården Dynkarken 39-41 og 43]], matr. nr. 54, som blev Rasmus Nielsen Mallings. Købmandsgården var den første inden for [[Mindeport|Den ydre Mindeport]]. Den lå omtrent ud for [[Sønder Allé]], hvor [[Dynkarken]] skifter navn til [[Spanien]]. Købmandsgården bestod af to selvstændige gårde. Den ene, nr. 39-41, havde to forhuse, et i bindingsværk fra 1795 og et pudset fra midten af 1700-årene. Det blev revet ned året efter brylluppet og et nyt forhus blev opført i dets sted.

På et tidspunkt, hvor rigets økonomi hang i laser med statsbankerotten i 1813, havde Rasmus Nielsen Malling alligevel råd til at foretage en større ejendomsinvestering. Han lod Købmandsgården i [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53, rive ned og opførte et nyt og moderne empireforhus helt i mursten i 1816. Den markante bygning blev senere kendt som "Mallings Enkesæde".

I Rasmus Nielsen Mallings tid blev købmandsgården udvidet med flere til- og ombygninger.

Efter Margreta Pedersdatter Kaarsbergs død i 1806 giftede Rasmus Nielsen Malling sig i 1807 med [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]], med hvem han fik fem børn. Kun to af disse opnåede at blive voksne: [[Niels Malling]], der førte købmandsgården videre, og [[Andreas Malling]], der investerede arven i jord på [[Frederiksbjerg]] og en overgang ejede [[Jægergården]].

===Erhvervelse af ejendomme===

I sin levetid købte, opførte og ejede Rasmus Nielsen Malling flere ejendomme: huse til udlejning i [[Fiskergade 38-40]], matr. nr. 203, [[Ridderstræde]] 1-5, matr. nr. 75-77, [[Dynkarken 15-17]], matr. nr. 66-65 og [[Dynkarken 37]], matr. nr. 55, mens han selv boede med sin familie i købmandsgården Dynkarken 39-41.

Desuden erhvervede han sig [[Spanien 1]], matr. nr. 52, der før havde været tobaksspindefabrik og senere blev cikoriefabrik med byens første exercerhus og ridehus. Han opførte en tømmergård i [[Spanien 19]], matr. nr. 43, hvor den spanske hestestald tidligere lå. Endelig fik han opført fem lejeboder på øde grund i [[Spanien 21-29]], matr. nr. 42-38 (nutidige hus- og matrikelnumre).

===Dyr og fæ volder problemer===

Som mange andre på den tid havde Rasmus Nielsen Malling dyrehold i sin gård. At Rasmus Nielsen Malling havde dyr, ses blandt andet af efterlysninger i avisen, hvor hans dyr er løbet væk:
: ''”Fredagen den 1. November er et Beedelam udløben af min Gaard, det er kiendelig af sort Uld i Hovedet og sorte Been, for Underretning om samme eller Tilbringelse loves en Douceur”''
: ”Sidste Løverdag udgik af min Gaard en hvid Soegriis. Hvem som derom kan give mig Underretning, eller vil bringe mig den, loves en Douceur af Malling.”

At Rasmus Nielsen Malling kunne holde grise inde midt i Aarhus er særligt for hans tid, da der omtrent 27 år efter hans død blev nedlagt forbud mod at holde grise. Det skete i forbindelse med, at der blev lavet flere tiltag til hygiejniske forbedringer i byen efter koleraepidemien i 1853. Der fortsatte dog med at være mange dyr i byen; i 1871 var der endnu 425 heste, 395 køer, 186 får og 100 grise.

Det var ikke kun bortløbne dyr, der voldte Rasmus Nielsen Malling problemer. Også nogle af byens indbyggere gav ham kvaler, hvilket ses i en annonce, han indrykkede i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1807:
: ''”Da slette og ondskabsfulde Mennesker vedblive at tage mine Stakitter (ja hele Fag paa engang) af mine Plankeværker som hegner for min Toft uden for Mindeporten, saa advares disse slætte Mennesker herved ei at komme oftere, da jeg har føiet saadan Anstalt, at de i saa Fald maa tilregne dem selv hvad Skade de da vorde tilføiet. Aarhuus, den 20. Januar 1807 R. Malling.”''

===Mallings død og begravelse===
[[Fil:2013-06-19 2196-2 RN9001 R. Mallings familiegravsted.jpg|350px|thumb|right|Gravstenen i Rådhusparken]]

Rasmus Nielsen Malling døde i 1826. Hans kiste blev fulgt til kirken af et stort følge bestående af byens embedsmænd og borgere, foruden mange fremmødte tilskuere fra byen og landet. Skibene i havnen flagede, og der skulle efter sigende have været tårer i sømændenes øjne over deres tab. Stiftsprovst Studsgaard talte efter jordpåkastelsen.

Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] i dag er. Hans gravsted lå over for [[Ridehuset]]. Efterfølgende blev det et fællesgravsted for hele Mallingfamilien. I forbindelse med nedlæggelsen af kirkegården blev gravstenen sammen med en række andre flyttet, og mange af dem kan i dag ses i den sydlige ende af Rådhusparken.

Flere annoncer i avisen hyldede efterfølgende Rasmus Nielsen Malling som person og erhvervsdrivende. En af disse lød:
: ''"Aarhuus tabte i Købmand Rasmus Malling en af sine solideste og meest agtbare Handelsmænd: Ophøiet over Titelprunk, ved Redelighed, Arbeidsomhed, Tienstagtighed og Ordholdenhed, høstede han sin Løn i Guds Velsignelse og sand Agtelse her; i himmelske Glæde og Salighed vil han høste den hisset."''

==Kilder og litteratur==
* Torben Aastrup om Mallingslægten liv og ejendomme
* Sejrs sedler, 1794-05-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061076
* Sejrs sedler, 1841, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061018
* Sejrs sedler, 1826-07-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061051

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Aarhus Købstads Markjorder

2025-10-15T09:21:31Z

TAA:

[[Fil:Oe 2006353a 2 lille.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af "''Kort over Aarhus Købstads Mark og Riis Skov beliggende i Hasle Herred udi Aarhus Amt.''" Udsnittet er hentet fra Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, https://hkpn.gst.dk/. Ejerlav: Århus Markjorder, Original 1 kort, Kort gyldigt 1825-1855.]]
[[Fil:Udkast til en bebyggelsesplan for bogle af aarhus koebstads markjorder.jpg|350px|thumb|right|Bebyggelsesplan fra 1899 for nogle af Aarhus Kjøbstads Markjorder af Stadsingeniør Oscar Jørgensen. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager]]
'''Aarhus Købstads Markjorder''' (el. "Aarhus Købstads Jorder", "Aarhus Mark") var de landbrugsarealer eller marker, der traditionelt var tilknyttet Aarhus Købstad. Disse områder benyttedes til dyrkning af afgrøder, græsning af dyr eller andre landbrugsformål. I Aarhus var markjorderne igennem flere århundreder primært lokaliseret i de nord og vestlige egne.

Markjorderne var således betegnelsen for de store arealer rundt om købstaden, som blev ejet og anvendt af byens borgere og bystyre fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Markjordene lå kun nord for [[Aarhus Å]] og indeholdt både marker til græsning og opdyrkning samt skov, mose og enge. Aarhus Bys Markjorder anvendes stadig i matrikelnavnene for den del af købstadens område, der lå uden for bygrunden. Jordene var omgivet mod syd af [[Marselisborg Gods]] og nord for åen af en række af de sogne og ejerlav, der senere indgik i Aarhus Kommune.

Datidens [[Havreballegård]], og senere hen [[Marselisborg]] Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende [[Sønder Allé]]. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til [[Viby Sogn]] til [[Aarhus Købstad]].

Nord for [[Aarhus Å]] ejede gejstligheden også store dele af [[Aaby]], [[Hasle]] og [[Brendstrup]] samt [[Vorregårds Mark]] (i dag bl.a. [[Vorrevangen]]), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til [[Aarhus Købstad]]. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje.

=== Udskiftningen af landbrugsjorden ===
Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.

For Aarhus Købstads vedkommende lå den fællesejede markjord primært fra [[Aarhus Å]] mod nord til sognegrænsen til [[Aaby]], [[Tilst]], [[Skejby]] og [[Vejlby]]. Tilbage i årene 1559-1580 havde man allerede gennemført den første udskiftning af markjorden uden for byen, hvor denne fælles udyrkede græsningsjord blev udlagt i smalle jordstykker til hver gårds ejendom, men fortsat blev dyrket i fællesskab og med græsningsret for alle byens borgere på den braklagte del og de høstede marker. Formodentlig inspireret af landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet gennemførte Aarhus i 1801 så sin anden udskiftning, hvor betydeligt færre gårde fik samlet markjorden på et færre antal men fortsat spredte lodder.

Samtidig - og uafhængig af udskiftningen af landbrugsjorden - var der landet over opstået en udbredt kritik af måden, jorden blev værdisat og beskattet på med principper tilbage fra kong Christian V's matrikel i 1688. Man iværksatte derfor i 1804 en landsdækkende ajourføring af beskatningsmåden, hvis formål var at opnå en mere retfærdig beskatning, uden at det samlede skatteprovenu af landbrugsjorden skulle stige. Processen tog sin tid grundet krigen og deraf følgende økonomisk smalhals, men i 1844 trådte den nye matrikul i kraft for hele landet. Denne beskatningsform varede ved til 1903, da vi fik den moderne beskatning af jorden.

Med succesen med udskiftningen i landbruget in mente samtidig med stadig færre borgere med landbrug som erhverv i Aarhus Købstad opstod der også her et ønske om en mere hensigtsmæssig fordeling af jorden og frigørelse fra alles græsningsret. Dette medførte så en proces omkring den 3. udskiftning, som startede i 1836 og var først afsluttet i 1842. Samtidig med måtte også Aarhus Købstad gennemføre jordtakseringen ud fra 1844-matrikulens principper.

Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i ''På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet''.

=== Det moderne matrikelkort opstår ===
Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.

Listen over ejere eller brugere af jorden: matrikulen havde været kendt tilbage fra 1688, men nyt var, at hver ejendom nu kunne identificeres ved et matrikelnummer som reference til matrikelkortet, hvortil kom en bedre vurdering af jordens ydeevne: boniteten og dermed et mere retfærdigt beskatningsgrundlag.

For Aarhus’ vedkommende drejer det om tre områder, der hver for sig er beskrevet i henholdsvis en sogneprotokol og et par hartkornsekstraktprotokoller:<br>
1. Købstaden (markjorden nord for Aarhus Å)<br>
2. [[Vor Frue Sogn]] (tofterne syd for åen)<br>
3. [[Marselisborg]] i [[Viby Sogn]] (den pr. 1. januar 1874 indlemmede del af Viby Sogn)

Som følge af, at disse indeholder 1: Markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne,<br>2: Tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og<br>3: Den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden.

=== Markjorden bebygges ===
Tofterne syd for byen mellem [[Frederiksgade]] og [[Dynkarken]] var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes [[Fredensgade]] og [[Fredens Torv]] med forbindelse til [[Mindegade]].

Bebyggelsen inden for bygrænsen ([[Konsumtionsgrænsen]]): Bygrunden blev først i 1863 omfattet af en pligt til matrikulering med deraf følgende matrikelkort og protokoller for Aarhus By i 1864-1865.

Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid.

== Litteratur og kilder ==
* Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015
* Torben Aastrup

[[Kategori:Steder]]

Ane Schmidt (1802-1818)

2025-10-15T09:20:37Z

TAA:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15158083934455, 10.201843698825916~[[Søndre Kirkegård]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15158083934455, 10.201843698825916
|align=right
}}</div>

'''Ane Schmidt''' (født den 31. december 1802, død den 27. oktober 1818 og begravet den 2. november 1818 alle i Vor Frue Sogn, Aarhus) var en købmandsdatter, der var født og opvokset i Aarhus. Hun var den første, der blev begravet på den nyanlagte [[Søndre Kirkegård]] i 1818.

Ane Schmidt var datter af købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]] og [[Dorothea Sophie Schmidt]]. Bedsteforældrene på moderens side var købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)|Jens Andersen Schmidt]] og [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]]. Ane Schmidt var dermed ud af to af byens store familier: Schmidt og Kaarsberg. Hun havde desuden tilknytning til købmandsfamilien Malling, da hendes bedstemor, Margreta Pedersdatter Kaarsberg, giftede sig for anden gang med købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]], efter hendes første mand døde i 1789. Som "Madame Malling" stod hun fadder ved Ane Schmidts hjemmedåb.

===Liv og død===
Ane Schmidt blev født den 31. december 1802 på sin fars købmandsgård i [[Vestergade 6]]. Hun var det tredje barn i en søskendeflok, der kom til at tælle ti børn. Forældrene var betydende mennesker i Aarhus.

Som barn – og især som pige – er Ane Schmidt usynlig for os i eftertiden, og derfor vides stort set intet om hendes liv. I sin hverdag modtog hun sandsynligvis undervisning, hvor hun lærte at brodere, gøre rent, lave mad, passe børn og styre en husholdning. Mere almenfaglige uddannelser var på dette tidspunkt forbeholdt drenge.

Familien havde adskillige tjenestefolk til at klare det hårde arbejde, så Ane Schmidt må have levet et komfortabelt liv. Det, havde hun udsigt til, ville fortsætte, da hun med sin fine baggrund kunne forvente at blive godt gift, formodentlig med en velhavende købmand fra en god slægt. Hun ville sandsynligvis blive en velanset borger, dog kun i forlængelse af sin mand og hans succes og status. Kvindens rolle i samfundet var kun at være en god hustru, der kunne føde børn og skabe et godt hjem for sin mand.

Sådan et liv fik Ane Schmidt dog aldrig, for hun døde af sygdom den den 27. oktober 1818, kun få måneder før hun ville være fyldt 16 år. Hun døde samme sted, som hun blev født: i hjemmet i Vestergade 6. Hvilken sygdom, hun døde af, er ikke til at sige, men på dette tidspunkt kunne selv en lungebetændelse være fatal.

===Den nye kirkegård uden for Brobjergporten indvies ===
Ved Anes død var det ikke længere muligt at blive begravet på den relativ nye kirkegård på [[Amtsmandstoften]] fra 1816 [på den nuværende [[Rutebilstation]]), men den nye kirkegård [[Søndre Kirkegård]] i den nuværende [[Rådhusparken]] stod klar, hvor hun blev den første, der blev begravet. Det var den 2. november 1818.

Herom fortæller Aarhus Stiftstidende den 3. november 1818:

: ''"Byens nye Kirkegaard udenfor [[Brobjergporten]] blev igaar, da det første Liig, en Ungmø i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af Hs. Høiærværdighed Biskoppen."''

=== Ane Schmidts begravelse ===
Ane Schmidt begravelse blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende:

: ''”Den unge Pige, hvis Grav saaledes er den første paa vor nuværende Kirkegaard [i 1818], var Jf. [[Ane Schmidt (1802-1818)]], Datter af Kbmd. [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)]], og saaledes hørende til en af de gamle anseete og udbredte Slægter i Byen. Hun ligger begraven ved den vestlige Kirkemuur (ud til Skanderborgveien) ([[Frederiks Allé]]), lige før man kommer til det gamle Liighuus ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]), som støder op til samme Muur. Hendes Liigsten findes indsat i Muren og omtaler ogsaa Høitideligheden ved Kirkegaardens Indvielse."''

Af en fortegnelse udarbejdet af Aarhus Begravelsesvæsen den 9. juni 1943 over Gravmæler (Pladser) placeret i Søndre Kirkegårds kapel er nævnt Købmand Peder Larsen Schmidts datterm, Ane Schmidt. Så mon ikke nævnte ligsten sammen med andre gravsten efterfølgende er deponeret i [[Den Gamle By]]. Begravelsesvæsnet skriver således:

: ''”Efter indvielsen af kirkegården blev liget nedsat i graven og kastet jord på af hr. professor Larsen, som var sognepræst til Frue kirke ([[Vor Frue Kirke]]) og holdt nu talen over liget, der blev tillige afsungen 2 salmer – hver på 2 vers før og efter jordpåkastelsen, hvilke salmer var forfattede af professor Larsen. -”''

Kirkebogen bekræfter ligeledes begivenheden, da det ved Ane Schmidts dødsnotits er skrevet: ''"var det første Liig, som blev begravet paa den nye almindelige Kirkegaard uden for Broberg Port"''.

=== Gravstederne ved Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus ===
Ane Schmidts mormors anden mand, Rasmus Mallings, gravsted befandt sig også op til Ligbærerlavets Vognhus. Af Rasmus' barnebarns erindringer fra 1915 fremgår det nemlig af side 84: ''”Familiebegravelsen findes paa den gamle Kirkegaard ved Frederiksport ved Muren ud til Skanderborgveien ([[Frederiks Allé]]) tæt ved det oprindelige gamle Lighus”'' ([[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]).

Den 30. marts 1921 skriver Rasmus Mallings barnebarn, Mathilde Ernestine Malling (frk. Malling), at deres familiegravsted befinder sig ved siden af Materialhuset (Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus). Fra samme arkivs gravstedsprotokoller (Materiale og tegninger vedr. Søndre Kirkegård) fremgår det, at Mallings gravsted har litra a13, og familien Schmidt har litra a12. På tegningerne over Rådhusparken udarbejdet i oktober 1935 er Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus placeret ved indgangen fra [[Frederiks Allé]] til den øst-vest gående hovedsti, som i dag benyttes som køreadgang til personalets parkeringsplads på syd- og vestsiden af [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]]. Ud fra disse oplysninger kan vi nu placere de to gravsteder ved siden af hinanden og umiddelbart nord for nævnte køreadgang.

Af samme protokol fremgår det, at Mallingslægtens gravsted er erhvervet i 1820, kun et par år efter Ane Schmidts bortgang. Erhvervelsen er måske ikke tilfældig, fordi Ane Schmidt netop var barnebarn af Rasmus Mallings første kone, [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]], og Ane Schmidts mors kusine, [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]], blev gift med Rasmus Malling efter mormoderens død i 1806. Dette taler for, at valget af gravstedet var nøje udvalgt.

=== Gravstenene i Rådhusparken ===
Gravstenene over Rasmus Mallings familiegravsted og Peder Larsen Schmidts familiegravsted er sammen med flere andre bevaret ved den nedlagte Søndre Kirkegård, nu [[Rådhusparken]].

==Litteratur og kilder==
* Torben Aastrup om Ane Schmidt
* Aarhus Stiftstidende, 4. maj 1874, "For 50 Aar siden".
* Erhvervsarkivet, Søndre Kirkegård, Begravelsesvæsenet.

[[Kategori:Børn & unge]]

Konsumtionsgrænsen

2025-10-15T09:19:49Z

TAA:

For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages MOMS), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de 7 indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: [[Middelgades Port|Mejlgades Port]], [[Studsgades Port]], [[Munkeport]], [[Vesterport]] , [[Mølleport]], [[Brobjerg Port]] / [[Frederiksport]] og [[Mindeport]].

Såvel konsumtionslinien som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linien gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linien og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om byen]], byens første ringgade.

==Consumtionsliniens forløb rundt om byen==

Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:

''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Frederiksen Raae (1756-1843)]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''

''Den begyndet atter ved Munkeport i Flugt med Plankeværket til Ledet No. 5 hvorfra den fortsættes gjennem Ledet No. 6 nedefter til [[Vesterportcontoir|Vester Port]], derfra paa hiin Side opefter forbi Madam Schmidts Baggaard omkring Hjørnet, passerer videre bemeldte Baggaard og Kbmd. [[Poul Frausing]]s og sammes Have atter omkring et hjørne nedefter til [[Mølleportcontoir|Mølleport]].''

''Derfra paa den anden Side, forbi Mad. Winthers Gaard og Have op til Møllen, hvor Linien atter begynder strax uden for Porten opefter til Frederiksport [[Brobjerg Port]] / [[Frederiks Port]] uforandret saaledes, at Veiens venstre Side afgiver Comsumtionslinien, ligesaa fra Frederiksport langs Kbmd. Schandorffs Gaard og Have, Steengjerdet for Vængerne og Plankeværket til Mindeportcontoir [[Mindeport]], hvor Linien fortsættes fra den første Gaard udenfor Porten indtil den sidste og derfra til Exerceerhuset [[Exercerhuset]] [Spanien 9, matr. nr. 48] eller Ledet derved paa den Maade, at her bliver Fortougets høire Side fra Porten, Linien.''

''Indkjørsel til Byen gjennem bemeldte Led ved Exerceerhuset over det saakaldte Grønland [[Grønland]], maa ei finde Sted. Grønland ligger saaledes inden for Comsumtionslinien.''

''Idet vi ifølge Stiftsamtmandskabets Ordre herved bringe dette til almindelig Kundskab, bekjendtgjøres tillige, at fornævnte Bestemmelse træder i Kraft 14 Dage fra Dato, og at Virkningen af Comsumtionslinien er denne, at det vil blive anseet som iværksat Indsmugling, naar Nogen antræffes at indføre uberettigede told- og comsumtionsbare Varer over samme paa andre Steder end de tilladte Færselsveie og ordinaire Udgange, hvor Opsynsbetjente ere ansatte ved Byen. I fornævnte Tidsrum af 14 Dag vil Comsumtionslinien blive paa Forlangende Enhver paaviist af Toldinsepcteuren her paa Stedet.''

''Aarhuus, den 28de Novbr. 1826''

''Magistraten."''

==Stranden fra Jægergården i syd til Middelport i nord er også omfattet af consumtionsgrænsen==

Bekendtgørelsen følges op af en instruks annonceret den 20. januar 1827:

Den 20. januar 1827 er benytter Magistraten lejligheden til at understrege, at comsumtionsgrænsen også gælder langs med stranden fra [[Jægergården]] i syd til Mejlgades Port i nord. Skibe ind og ud af havnen forudsættes fortoldet efter de gældende toldlove.

Endvidere understreges, at færdsel på de 6 hovedlandeveje samt vejen uden navn langs med komsumtionsgrænsen kan ske uden at betale afgift. Denne vej uden navn får senere hen navnet: [[Vejen bag om byen]]:

''"Efter det Kongl. Stiftamtmandskabs Ordre, grundet paa det Kongl. Generaltoldkammers Skrivelse, bekjendtgjøres herved i Continuation af den i [[Aarhuus Stiftstidende]] No. 161 for forrige Aar [28-11-1826] indrykkede Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye:''

''”at uanmeldt eller hemmelig Ud eller Indskibning langs Søesiden fra Jægergaarden, Byens yderste tydelige Grændse, indtil Middelgadens Port [Mejlgades Port] i Nord, maa ei finde Sted. Derfor bør Stranden ved Aarhuus Søside ansees at ligge inden for Linien, med Undtagelse af Indløbet til Byens Havn, forudsat Vedkommende iatgtage de Pligter Toldlovene byde hver Den, som løber ud eller ind af nogen Havn, ligesom og, at foruden de almindelige 6 Hovedlandeveie, der føre til 6 af Byens Porte, ere endvidere som tilladte Færselsveie at ansee:''

''1) Veien uden Navn [[Vejen bag om byen]] over Vanget fra Ledet No. 2 til Ledet no. 3 ved Studs-Port [Studsgades Port]. Vanget eies af Kjøbmand [[Frands Scheibye]].''

''2) Veien uden Navn [Vejen bag om byen] fra Ledet No. 4 til 5 ved Munke-Port [Munkeport] gjennem Vanger tilhørende for nærværende Tid 8te forskjellige Eiere.''

''3) Veien uden Navn [Vejen bag om byen] fra Ledet No. 6 til 7 ved Vester-Port [Vester Port] over Vanger tilhørende forskjellige Eiere.''

''4) Veien uden Navn [Vejen bag om byen] som løber fra Hovedlandeveien til Vester-Port forbi Mølle Port [Mølleport], opefter til Frederiks [Brobjerg Port / Frederiks Port] og nedefter til Minde-port [Mindeport], men at disse Veies venstre Side fra Middelgades Port ere Consumtions-Liniens Grændser.''

''Aarhuus, den 17de Januar 1827''

''Magistraten''"

==Kilder==
* Aarhuus Stiftstidende 28. november 1826 og 20. januar 1827

==Artikler:==
* Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Fiskergade

2025-10-15T09:19:18Z

TAA:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15418299705479,10.210657841569857:56.15437156250677,10.210429568650412:56.15450377089832,10.210220357444244:56.15460535452973,10.209957500393017:56.154763703916416,10.209438493645298:56.15491533039908,10.209096511310502:56.15502886285644,10.208904733505385:56.15549867640157,10.20834951593372:56.15574216979017,10.208019604617448:56.1559677362224,10.207691033831816:56.15616043739898,10.207448293737029:56.15624633145988,10.207284679388712:56.156456210650596,10.206791150126714
~Fiskergade~Fra Mindegade til Frederiksgade~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>

[[Fil:fiskergade 1860.jpg|350px|thumb|right|Fiskergade 27 set fra åen, ca. 1860]]
[[Fil:1890.jpg|350px|thumb|right|Fiskergade set mod Skt. Clemens Bro, 1890.]]
[[Fil:Fiskergade 1902.jpg|350px|thumb|right|Fiskergade set mod Frederiksgade, 1902.]]
[[Fil:1992.jpg|350px|thumb|right|Fiskergade, 1992.]]

'''Fiskergade''' er en gammel Aarhusgade, der med sine 355 meter strækker sig fra [[Fredens Torv]] til [[Frederiksgade]] og løber parallelt med [[Aarhus Å]].

=== Etablering ===
Fiskergade blev dannet i 1400-tallet, da Aarhus udvidede sig til den sydlige side af åen, og den forbandt broen fra [[Immervad]] til [[Brobjerg]], den nuværende [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbro]] med [[Mindebro]].

Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det, at Fiskergades beliggenhed ved [[Aarhus Havns Historie|åhavnen]] og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med såkaldte boder, der var små, fattige lejeboliger. I modsætning til [[Aagade]] (nu [[Åboulevarden]]) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten. Derimod strakte haverne på bagsiden af Fiskergades huse sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten.

Den tidligste større ejendom i gaden var [[Brobjerg Hule]], der fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden
blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der kunne gøre brug af åens vand. Under [[Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-1897)|familien Flach]] udviklede det sig til et større fabriksanlæg. Ved etableringen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884 og [[Åboulevarden]] i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget nye, store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for [[Søndergade]] og Åboulevarden og ikke mindst p-huset i [[Østergade]].

=== Enker og fattigfolk ===
Etableringen af Skt. Clemens Bro og den følgende udvidelse af byen betød, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer.

Den legendariske nordmand og sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]], der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel (sic!), boede således i Fiskergade, nuværende [[Fiskergade 82|nr. 82]].

Med tiden kom der flere håndværkere til Fiskergade, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt var skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue|Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte sin egen bro over åen.

=== Mindsket betydning ===
Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med [[Fredens Torv]] og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]], svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende [[Regina-krydset|Regina-kryds]] og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884 og forbandt sydsiden af byen med Domkirkepladsen, betød det både en delvis overdækning af Fiskergade, og samtidig måtte flere, gamle huse lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broen.

=== Da Fiskergade fik et iransk præg ===
Den russisk-iranske forretningsdrivende [[Firooz Iranzad]] overtog sammen med sin danske kone Ruth fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960'erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus. Den gav de et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moské og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.

===Adresser i Fiskergade===
*[[Fiskergade 20]]
*[[Fiskergade 26]]
*[[Fiskergade 33]]
*[[Fiskergade 82]]. I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 drev Kirkens Korshær en [[Varmestue i Fiskergade|varmestue]] i den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.
*[[Fiskergade 87]]
*[[Fiskergade 90]]
*[[Fiskergade 104]]

== Fiskergade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fiskergade Fiskergade]}}

== Litteratur og kilder ==
*Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966.
* [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.
* [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5.1980
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
*Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Ud- & indvandring]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Den almindelige Kirkegård

2025-10-15T09:18:36Z

TAA:

[[Fil:1816-1860_RN9001_Aarhus Bygrunde_matr._nr._5.jpg|350px|thumb|right|Kort over matriklerne på "Tofterne sønden for Aarhus", opmålt i 1816. Almen Kirkegård lå på toften markeret med matrikelnummer 15.]]

'''Den almindelige Kirkegård''' - også kaldet '''Almen Kirkegård''' - var en kirkegård, der i en kort årrække lå i området, hvor [[Aarhus Rutebilstation]] ligger i dag.

I Aarhus har kirkegårdene gennem tiden alle fået forskellige navne. De mest kendte er [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Almen Kirkegård fik aldrig noget officielt navn, men blev benævnt ''almindelig'' og ''almen'' kirkegård, fordi den var fælles for alle personer og typer af begravelser. I dag ville vi kalde det "en offentlig kirkegård", som står i modsætning til sognekirkegårde, der i princippet er private, da de er underlagt sognekirkens myndighed.

===Tiden op til 1805===
Frem til 1805 kunne man blive begravet på Aarhus' eksisterende kirkegårde eller endda inde i kirkerne, hvilket især den velhavende del af borgerne og kirkens folk ofte blev.

Den 22. februar 1805 udstedte kongen dog et forbud mod fremover at lade landets borgere blive begravet inde i kirkerne. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, men også idéer om hygiejne og sundhed. Lugten var slem under nedbrydningen af nyligt gravlagte kroppe, og man frygtede, at det kunne skabe og sprede sygdom. Endnu en grund til forbuddet var en stigende pladsmangel i kirkerne, og i Aarhus måtte man ophøre med at foretage begravelser i [[Domkirken]] og [[Vor Frue Kirke]].

Ved forbuddet mod begravelser inde i landets kirker, påbød kongen også, at alle danske købstæder inden for to år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

Aarhus' kirkegårde var alligevel ved at løbe tør for plads, og i en periode var det kun muligt at begrave folk på Skt. Olufs Kirkegård, indtil den også blev overfyldt. Man anlagde derfor Almen Kirkegård, som blev placeret på en toft uden for [[Mindeport]].

===Aarhus Bys Almen Kirkegård===
I forbindelse med nedlæggelsen af [[Søndre Kirkegård]], der blev foretaget for at skabe plads til [[Aarhus Rådhus|det nuværende rådhus]] var en medarbejder ved [[Begravelsesvæsenet]] nede i flere gamle protokoller, hvor historien om Almen Kirkegård - Søndre Kirkegård forgænger - blev bekrevet. Nedenstående er citater fra hans transskriberinger af de oprindelige kilder, som han lavede til brug for forvaltningens arbejde. Transskriberingerne er maskinskrevne, men udaterede.

''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeport|Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne'' [afdøde] ''købmand Jens Mors'' [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] ''og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -''

''Efter at have begravet adskillige lig på denne kirkegård opdagedes, at der næsten over alt var vand end også efter en dybde af 1 ½ alen'' [0,94 m]''. -''

''Pladsen blev gennemgraven ved vandgrøften 1814 med uden at få nogen nytte til følge, derpå blev af en gammel mand navnlig Johannes Wendelboe, der havde været forpagter på landet og som man antog havde mangen erfaring foreslået at lade 2 dybe hovedgrøfter grave omkring kirkegården, hvilket arbejde og så blev udført udi august 1816 og kostede kirkegården 783 m 40 s'' [783 mark og 40 skilling] ''– men aldeles uden at få nogen nyttig indflydelse på vandafladningen'' [vandafledningen] ''i nogen henseende. -''

''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -''

''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[Brobjerg Port]] [[Frederiksgade]]/[[Frederiks Allé]].''

''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''

''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|hr. cancelliråd Schumacher]], som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -''

Her fortsættes transskriberingen med en beskrivelse af indvielsen af [[Søndre Kirkegård]], som fandt sted onsdage den 2. november 1818. Almen Kirkegård var blevet opgivet allerede i 1816 og fik dermed en meget kort levetid. Da årsagen var, at grundvandet stod for højt, var det naturligt at man nu valgte at starte forfra på den højtbeliggende, såkaldte "[[Bispetoften|Bispetoft]]" lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg.

Den nye kirkegård fik først navnet "Assistens Kirkegård", da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde endegyldigt, og fra 1828 til 1876 var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. I 1876 blev [[Nordre Kirkegård]] dog anlagt og taget i brug som en ny "assistens kirkegård", hvorefter den tidligere primært blev omtalt som "Den Gamle Kirkegård" eller "Søndre Kirkegård".

==Kilder og litteratur==
*Den Store Danske Encyklopædi
* Aarhus Vejviser, 1869#23
*Ordbog over det danske sprog www.ordnet.dk
*Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000
*Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard [[Søndre Kirkegård]]
*Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Niels Malling

2025-10-15T09:17:49Z

TAA:

'''Niels Malling''' (født den 3. august 1809, død den 21. juli 1862) var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus. Kaptajn i [[Borgervæbningen]] og senere konstitueret stadshauptmand.

Mallings far, [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)]], var købmand. Rasmus Nielsen Malling døde i 1826, hvorefter Niels Malling overtog hans forretning i [[Dynkarken]] sammen med sin mor, [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]]. Udover forretningen arvede han også jord ved [[Jægergården]], som han delte med sin bror, [[Andreas Malling]]. Malling tog borgerskab i Aarhus som købmand og brændevinsbrænder i 1830.

=== Borgervæbning ===
Malling var medlem af [[Borgervæbningen]], hvor han var kaptajn og kompagnichef. I 1843 blev han tildelt rangen af premierløjtnant ved Københavns Borgervæbning. Malling fik senere stillingen som konstitueret stadshauptmand, hvilket var borgervæbningens øverste stilling.

=== Andre stillinger ===
Udover arbejdet som købmand og sin stilling i borgervæbningen havde Malling stillinger som kasserer for [[Aarhus Havn]], medlem af [[Havnekommissionen]] og [[Aarhus Overformynderi]].

=== Privatliv ===
Malling var gift tre gange i løbet af sit liv. I 1830 blev han gift med [[Cathrine Marie Frausing]], som døde i 1833. I 1834 blev han gift med [[Jacobine Schmidt]], som døde i 1841. Malling blev i 1847 gift med [[Mathilde Kristine Lindemann]].

Malling fik fire børn, som overlevede til voksenlivet: [[Rasmus Malling (1835-1922)|Rasmus Malling]], [[Catrine Marie Malling]], [[Christian Lauritz Malling]] og [[Niels Svenning Malling]].

Malling var med til at stifte [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1834.

Malling døde i 1862 i sit hjem i Dynkarken. Efter hans død solgte hans hustru boet ved en auktion. Ud fra denne auktion er det muligt at se hvilke genstande parret havde i deres hjem:

::''”Niels Mallings Enke lader ved Auktion bortsælge en stor Deel udmærket gode Sengeklæder samt Lagen og Dækketøi, hvoraf meget er aldeles ubrugt. ca. 830 Lod forarbeidet Sølv, Fajance og Glasvarer (hvoriblandt 3 Spisestel), Kobber- og Messingtøi (hvoriblandt en ny Messing-Selvkoger) af Meubler fremhæves: et Chatol, en Chiffonaire, 2 Piedestaler, et Hjørneskab, Sophaer, Speile, Consoller, Borde, Stole, Klædeskabe, Servanter, 2 Taffel- og 2 Stueuhre, et Fortepiano, 2 Wienervogne, en Postvogn, 4 Arbeidsvogne, 3 Sæt Seletøi, ca. 18 Traver Rug, en Tromle, Plove og Harver, en Tørremaskine, en Slæde, en Kulkasse til en Vogn, et stort Steen-Brøndkar, ca. 800 Stkr. Brøndsteen, endeel Bøgeplanker og noget Egetømmer, ca. 30 Tønder Steenkul, en stor og god Skibsbaad, et Skibsanker og en Deel Blokke, endeel tomme Fade, Foustager, Ankere og Kar, forskelligt Jerntøi (bl. a. 11 Stkr Kakkelovne Høstleer, Gryder, Kasseroller) gode Sengeklæder, Sengesteder, en Sovesopha m.m.”''

=== Niels og Cecilias ejendomme ===

Niels' far Rasmus Nielsen Malling fik i sin tid som købmand fra 1794 til sin død i 1826 samlet en del ejendomme, som enken [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)]] overtog, da Rasmus døde den 18. juli 1826. I modsætning til så mange andre enker blev boet ikke gjort op og solgt, men enken fortsatte købmandshandlen, mens hun opdrog sine to sønner Niels (født den 3. august 1809) og [[Andreas Malling]] (født den 25. august 1815) til købmandsfaget.

Ved Rasmus' død overtog Cecilia således flg. ejendomme med og uden bygninger (med adresser fra nyere tid):

Fiskergade 38-40, matr. nr. 203, Dynkarken 39-41, matr. nr. 54, Dynkarken 43, matr. nr. 53, Spanien 1, matr. nr. 52, Spanien 9, matr. nr. 48, Spanien 19, matr. nr. 43, Spanien 21, matr. nr. 42, Spanien 23, matr. nr. 41, Spanien 25, matr. nr. 40, Spanien 27, matr. nr. 39, Spanien 29, matr. nr. 38. Vor Frue Sogn, Toftejorden, matr. nr. 5, Marselisborg Hovedgaard, matr. nr. 3.

Først den 28. september 1830 fik Niels Malling overdraget forretningen og købmandsgården i Dynkarken nr. 39-41 af sin mor. Men hun beholdt de fleste af de øvrige ejendomme og blev boende i enkesædet, Dynkarken 43 til sin død den 17. april 1841, hvorefter de resterende ejendomme i Malling-slægten kunne gå i arv til de to sønner.

Undervejs blev de mindre (bolig)ejendomme skilt fra, og man koncentrerede sig om de ejendomme, som var knyttet til købmandshandlen. Til gengæld investerede Niels i en række om- og tilbygninger til købmandsgården i Dynkarken 39-41, sidst da hans brændevinsbrænderi blev moderniseret med dampbrænding.

I Niels' sidste leveår skete det største frasalg af ejendommene, da han til den nye jernbane - anlagt i 1862 - solgte ti tdr. land på Toftejorden, matr. nr. 5, som var jordstykket langs med Spanien fra omkring, hvor jernbanen krydser Spanien til den nuværende Jægergård. Datidens Jægergård lå dengang i Viby Sogn.

== Henvisninger ==
* Sejrs Sedler

==Artikler==

Torben Aastrup om hans liv og ejendomme

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]

Mindegades kaserne

2025-10-15T09:17:04Z

TAA:

[[Fil:Mindegades kaserne.jpg|thumb|right|400px|Planskitse over Mindegades kaserne.]]

'''Mindegades kaserne''' fungerede som kaserne fra 1823-1875 i [[Mindegade]] 10-12.

I 1819 kom Prins Frederik Ferdinands dragoner til byen. Indkvartering var pålagt byen, som i 1823 indgik en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengracht & Søn]]. Købmandsfirmaet skulle mod betaling indrette kaserne i nogle bygninger i Mindegade 10-12.

Kasernen var indrettet med 20 dobbeltsengesteder forsynet med hø- eller tangmadras, to uldne dækkener og to lagener. Der blev opsat 520 knager, 20 fyrreskrin og spytbakker.

I første omgang blev udfærdiget en kontrakt på ti års leje af kasernen. Efter at have været benyttet som kaserne i blot tre år, blev der dog rapporteret om utætte lofter. På trods af kritisable forhold for soldaterne på kasernen var den i funktion, indtil dragonerne kunne flytte ind på den nye [[Vester Allé Kaserne|rytterikaserne]] ved [[Vester Allé]] i 1870’erne.

Ved folketællingen fra 1860 ses, at der var indkvarteret 51 dragoner i kasernen. Ud over kasernen i Mindegade var dragonerne indkvarteret privat og på andre interimistiske kaserner rundt omkring i byen. Der fandtes eksempelvis dragoner i Mejlgade 11, 16, 18 og 47 (15 i alt) samt ti dragoner i Vestergade 70-72. Det var typisk rekrutter, som boede på kasernen, mens "færdigudlærte" dragoner boede andetsteds.

Kasernen er blevet beskrevet af forfatteren [[Sophus Gustav Bauditz (1850-1915)|Sophus Gustav Bauditz]] i bogen ”Krøniker fra garnisonsbyen”.

[[Ridderstræde]] ved [[Aarhus Politigård|politigården]] var i sin tid hovedgaden ind til kasernen, hvis man ankom til kasernen på hesteryg. Det var denne vej, dragonerne tog, når de skulle ned til [[Prins Ferdinands Ridehus]], som lå nede ved kysten i den sydligste del af Aarhus.

Mindegades kaserne er til tider også blevet kaldet "Lewerkhuusens kaserne" efter købmand [[Carl Frederik Vilhelm Lewerkhuusen (1800-1856)|Carl Frederik Vilhelm Lewerkhuusen]]. Han ejede fra 1827 til 1847 [[Mindegade]] 8, matr. nr. 95 og fra 1837 til sin død i 1856 [[Mindegade]] 12, matr. nr. 93, medens hans bror [[Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen (1796-1879)|Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen]] ejede [[Mindegade]] 10, matr. nr. 94 fra 1844 til 1877.

Da dragonerne forlod kasernen i midten af 1870’erne, overtog storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] nogle af bygningerne og inkorporerede dem i sin handelsvirksomhed. Broge havde sit hjem og købmandsgård i [[Mindegade 8]].

Oprindelig var de to ejendomme [[Mindegade]] 10 og [[Mindegade]] 12 adskilte, frem til at købmand Niels Kjellerup som ejer af Mindegade 10, matr. nr. 94 i begyndelsen af 1782 købte købmandsgården i Mindegade 12, matr. nr. 93 for fremover at drive disse to ejendomme sammen. De to ejendomme sattes på auktion i 1815, hvor agent Meulengracht sammen med Handelshuset Mussmann & Schwedler købte begge gårde. I september 1823 indgik Dragonregimentet en aftale med disse ejere om indretning af en kaserne i begge gårde Mindegade 126 og 127 (Mindegade 12 og Mindegade 10). Aftalen gav regimentet rådighed over bygningerne og de bagved liggende gårdsplads- og havearealer, som gav den fordel, at man fik adgang til Ridderstrædet og formodentlig også over tofterne syd for havearealet til Prins Ferdinands Ridehus, anlagt i 1818, og Ridebanen i Spanien.

I 1833 fornyede Dragonregimentet lejeaftalen - formodentlig kun på gården Mindegade 10 sammen med det bagved liggende store gårdsareal for nr. 12 og 10, for i begyndelsen af 1834 deltes gårdene Mindegade 12 og Mindegade 10 igen op i to ejendomme, som muliggjorde, at Meulengracht & Søn i begyndelsen af 1836 kunne sælge Mindegade 12 til købmand Carl Frederik Wilhelm Lewerkhuusen, der i forvejen sammen med sin bror Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen ejede Mindegade 8, matr. nr. 95.

Rekrutkasernen i Mindegade 10 blev udbudt til salg den 1. juli 1877, efter at Dragonregimentet var flyttet til [[Vester Allé Kaserne]], hvorefter grosserer Hans Broge den 28. december 1877 købte ejendommen for at lægge den til Mindegade 8. Senere hen i 1872 købte Hans Broge også Mindegade 6, matr. nr. 96, hvor han lagde den sydligste del af grunden til købmandsgården.

Gøtkes kort fra 1976 viser det meste af Hans Broges købmandsgård omkring 1900 efter hans opkøb af Mindegade 10 og Mindegade 6.

===Se også===
[[Aarhus og militæret]]

===Artikler===
* Torben Aastrup om familien Lewerk-huusen og Mindegades Kaserne

==Kilde og litteratur==
* De jysk–fynske styrker domiciler : Århus, 1976

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Det 19. århundrede‏]]

Mindegade

2025-10-15T09:16:14Z

TAA:

'''Mindegade''' er en gade i det centrale Aarhus, tæt ved havnen. Den løber fra [[Dynkarken]] til [[Fiskergade]]. Gadens navn stammer tilbage fra før 1796.

I 1609 blev der syd for [[Aarhus Å|Århus Å]] opført en stor stenbygning, den såkaldte [[Trods Katholm]], hvoraf de to nederste etager endnu er tilbage og ligger somMindegade 4. Da man i 1634 lavede en permanent træbro over åen, satte man samtidig gang i en bebyggelse af området ‘over broen’. Det blev senere kendt som [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Ordet ‘minde’ betyder munding med
henvisning til åens munding. Indtil slutningen af 1600-tallet stod [[Mindeport]] i den sydøstlige ende af gaden, men selvom den flyttede til Dynkarken, så hed den fortsat Mindeport. Først i slutningen af 1700-tallet benævnes gaden Mindegade. Området rummede gennem tiden flere store købmandsgårde i bekvem nærhed af havnen. Det var i [[Mindegade 8]], at storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] havde sin omfattende forretning.

I 1659 blev byen beskudt fra søsiden af svenske flådeenheder, og der anrettedes betydelig skade på åhavnen og kvartererne omkring denne. Mindegade gik ikke fri og blev i særdeleshed ramt af svenskernes angreb. Udgravninger efter nedrivningen af Mindegade 12 viser adskillige brøndefterladenskaber relateret til tiden før 1659 samt kanon- og blykugler rester. Datering af tømmer fra nedrivnigen af Mindegade 12 viser at tømmeret til genopbygning af huset i Mindegade kunne dateres til ca. 1660.

=== Kulturmiljøvurdering===
Gaden må betegnes som del af et meget værdifuldt kulturmiljø bestående af købmandsgårde for førende skikkelser i 1800-tallets urbanisering og økonomiske modernisering samt af klassicistiske gårdanlæg og ejendomme. Gadens matrikelstruktur afspejler dens udviklingshistorie.

[[Fil:Mindegade, 1903, Edvard Monsrud.jpg|thumb|center|750px|Mindegade fotograferet omkring 1903.]]

=== Anlæggelse som havnegade ===

Mindegade blev anlagt i slutningen af 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet uden for det egentlige købstadsområde. Gaden blev lagt i forlængelse af [[Skolegade]] og [[Mindebroen]] fra 1634 og skulle tjene som en ny havnegade. [[Aarhus Havn|Havnen]] ved [[Aarhus Å|åens]] udmunding var ikke længere sejlbar i samme grad som tidligere, og de første, mindre moler blev anlagt ud for kysten. En byport, [[Mindeport]], blev rejst ved gadens udløb, men med tiden rykket længere og længere mod syd, så den til sidst stod, hvor [[Sønder Allé]] løber i dag. Bag gaden strakte [[Aarhus Bymark|bymarken]] sig, så her var plads til at udfolde sit handelstalent, og gaden blev hjemsted for købmænd med stort pladsbehov herude ved byens ende.

=== Kaserne for dragoner ===

I 1800-tallet stod [[Aarhus og militæret|militæret]] og manglende indkvartering. Dragonkorpset var kommet til byen, og det var bystyrets ansvar at skaffe dem tag over hovedet. Det traf derfor – som påvist af lokalhistorikeren Torben Aastrup – aftale med købmandsfirmaet Meulengracht & Søn om at indrette en kaserne i [[Mindegade 12|Mindegade 10-12]]. Indkørslen til [[Mindegades Kaserne|kasernen]], der blev lagt inde i området mellem det nuværende [[Fredens Torv]] og [[Mindegade 10]], fandt man nede fra strandområdet, og den fik passende navnet [[Ridderstræde]]. Helt frem til indvielsen af [[Vester Allé Kaserne|dragonkasernen i Vester Allé]] i 1870’erne, holdt rytterne til her.

=== Hans Broge køber op ===
Kasernen og nabogrundene var i mellemtiden blev købt af de to driftige købmandsbrødre [[Carl Frederik Vilhelm Lewerkhuusen (1800-1856)]] og [[Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen (1796-1879)]], men i 1847 fik [[Mindegade 8]] ny ejer, en ung mand, der indrykkede denne annonce i Stiftstidende:

:''Nyt Etablissement. At den af Hr. C.F.W. Leeverkhuusen i Gaarden Nr. 340 [gammelt nummer, svarer til nr. 8] paa Mindegade hidtil førte Colonial- Tømrer- og Produkthandel fra idag fortsættes af Undertegnede tillader jeg mig herved at avertere for Byens og Omegnens ærede Beboere, ligesom og, at jeg i denne vil bestræbe mig for, ved stedse at holde friske og udsøgte gode Varer og ved Opkjøb af Landmandens Producter til de høieste Priser, at sikre mig de Æredes Tilfredshed, som ville beære mig med deres Handel. Aarhuus 6. December 1847. Hans Broge.''

Hans Broge indledte dermed sin vej mod positionen som Aarhus’ rigeste mand og Jyllands mest betydningsfulde købmand. Broge lod den gamle købmandsgård rive ned og et [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|arkitekttegnet]] hus i klassicistisk stil opføre i så fornem en kvalitet, at det i dag er fredet. I dag er der daginstitution i ejendommen. Hans initialer står stadig over døren, hans pengeskab er i kælderen, og glasloftet over hans stuer er intakt.

Det er ikke helt ukendt for alle, at Hans Broges handelsimperium blev født i Mindegade 8. Men de færreste er klar over, at han også ejede nr. 10. Ejendommen og kasernen tilhørte amtsstuefuldmægtig og Klasselotterikollektør Vilhelm Lewerkhuusen, som solgte den til Hans Broge den 28. december 1877, og grunden blev lagt sammen med nummer 8.

Broge gik igen i gang med at opføre et passende domicil og trak denne gang på arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)]], der også har tegnet det ældste af [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]]. Der blev atter valgt et klassicistisk snit, og facaden blev igen smykket med skulpturer og tegn, der afslørerede kilden til velstanden: handel og landbrug. Omme bag de to facader strakte købmandsgården sig med kornlagre, pakhuse, tørreovne, tømmerpladser, vognporte og alle mulige andre større og mindre bygninger. De strakte sig helt over til hækken ind mod naboen, som var fabrikant [[Sabroe kølemaskiner|Thomas Ths. Sabroes grund]] (hvor Politigården ligger i dag).

Så manglede Hans Broge bare nummer 6. Her havde familien Schandorff en købmandsgård, men efter et dødsfald overtog Broge i 1876/77 gården, men vist kun for at få fingre i den sydligste del af den, mens han solgte resten videre.

=== Videreført af slægterne Broge og Wærum ===
Mindegade 8 og 10 blev senere overtaget af Broges kompagnon, [[Søren Christian Wærum (1842-1910)|Søren Christian Wærum]], og efter hans død af Hans Broges sønnesøn [[Hans Carl Broge (1882-1959)]]. En broget skæbne med mange skiftende ejere ventede herefter på bygningerne.

Med tiden forsvandt mange af bagbygningerne, men inde i gårdene er der umiskendelige historiske miljøer efter 1800-tallets største handelsmænd, så Mindegades handelsdomiciler er ikke desto mindre blandt perlerne i byens historiske kulturmiljø.

=== Bygninger og adresser ===
* [[Mindegade 4]]. En af Aarhus' ældste ejendomme "[[Trods Katholm]]".
* [[Mindegade 6]].
* [[Mindegade 8]].
* [[Mindegade 10]]. I årene 1880-1885 holdt [[Kreditforeningen Danmark]] til på førstesalen i denne Hans Broges nyopførte ejendom
* [[Mindegade 12]]. Matrikel nummer 93, oprindeligt bygget som købmandsgård. Nu nedrevet. Det to meter høje hus´ grundmurede forside omfattede ti vinduesfag. Hvor sydsidens tidligere skarpe fremspring i gaden var mildnet ved en karakteristisk runding, havde nordgavlens port en sandstenstavle med ejendommens nummer fra 1829 (Nummer 339).
* [[Mindegade 10-12]]. se også [[Mindegades kaserne]].
* [[Mindegade 18]]. Se også [[Jomsborg]].
* [[Mindegade 21]]. Se også [[Havnecafeen]].

== Mindegade på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1609}}

== Litteratur og kilder ==
* Connie Jantzen: Middelalderbyen Aarhus. 2013
* Sejrs Sedler
* Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten, Lewerkhuusen samt ejendommene i Mindegade og Fiskergade
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Købmandsgården Dynkarken 39-41

2025-10-15T09:15:33Z

TAA:

[[Fil:B775100-CD0511-126090.jpg|300px|thumb|right|Dynkarken 39-41 i 1959]]
Distriktsforstander [[Rasmus Malling (1835-1922)|Rasmus Malling]] (1835-1922) nedskrev i 1899 og 1915 sine erindringer om barndommen i købmandsgården '''Dynkarken 39-41 og 43'''. Købmandsslægten Mallings ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]] bliver her beskrevet i forhold til indretning og anvendelse, som erindringsskriveren husker dem fra sin barndom frem til tiden efter hans fars [[Niels Malling]] død i 1862.

Købmandsgården grundlagdes formodentlig med købmand [[Jens Andersen Schmidt (1736-1789)]]s køb af grunden Dynkarken 39-41, matr. nr. 54 i forbindelse med hans første ægteskab i 1760, hvor han opfører den ældste del af købmandsgården i nr. 41. Gården bliver suppleret med en bagbygning i 1779. Udover købmandshandel i bred forstand har Jens formodentlig også haft brændevinsbrænderi.

Efter hans død gifter enken [[Magreta Pedersdatter Kaarsberg]] sig i 1794 med købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)]], og året efter i 1795 opfører de forhuset i nr. 39. Dette forhus bliver senere suppleret med en sidebygning.

Rasmus Nielsen Malling, senere blot Rasmus Malling, har succes i sin købmandsgerning og har skibe i søen. Under den store krise efter tabet af Norge i 1814 har han midler til i 1816 at opføre et nyt forhus og pakhuse på naboejendommen mod syd [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53. Forhuset bliver senere, efter hans død, omtalt som Enkesædet.
[[Fil:B775100 CD0092 050453.jpg|300px|thumb|left|Gården ved Dynkarken 39-41, cirka 1900.]]
Sønnen Niels Malling får overdraget købmandsgården af sin mor i 1830, hvor han er blevet gammel nok til selv at være købmand. Niels er som sin far en foretagsom mand, der også har skibe i søen. I midten af 1800-tallet omstiller han brændevinsbrænderiet til dampbrænderi, en begyndende industrialisering der ellers betød døden for mange af de mindre brændevinsbrænderier.

Med Lov om næringsfrihed fra 1857 forsvinder håndværkernes og købmændenes monopol på disse aktiviteter, og nye aktører kommer til. Dette sammen med krigen i 1864 og Niels' død i 1862 betyder købmandsgårdens endeligt.

Enken [[Mathilde Kirstine Malling (1819-1874)]] forsøger at overleve ved bl.a. at tilbyde nye aktiviteter som varme bade, men uden held. Efter hendes død i 1874 overtager hendes børn købmandsgården, som udlejes til forskellige formål, herunder bl.a. til fætteren [[John Gaarn Malling]], der fra 1877 driver købmandsforretning på stedet og i 1888 køber Dynkarken 39-41. Med hans død i 1897 sælges gården til grosserer og frøhandler [[Frederik Christian Dreyer]], hvorefter købmandsgården nu er helt ude af Mallingsslægten eje.

Sammen med hans erindringer er der også vedlagt et uddrag af hans halvsøster [[Ernestine Mathilde Malling]]s erindringer skrevet 1914 og 1920. Begge erindringer blev doneret til [[Den Gamle By]].

==Artikler==

* Købmandsgården Dynkarken 39-41, Århus, Den gamle By, Årbog 1953, s. 50-95

* Torben Aastrup om Malling-slægtens købmandsgård og Rasmus Mallings barndom 1835-1855

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]

John Gaarn Malling

2025-10-15T09:14:59Z

TAA:

'''John Gaarn Malling''' (født den 22. december 1845 på [[Jægergården]] i [[Viby Sogn]], død den 28. december 1897 i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|Dynkarken 39-41]]) var købmand og ejendomsbesidder i Aarhus.

Han var søn af købmand, proprietær, ejendomsbesidder og kalkværksejer [[Andreas Malling]] og [[Caroline Gaarn]]. John Gaarn var fætter til [[Niels Malling]] og [[Mathilde Kirstine Malling (1819-1874)|Mathilde Kirstine Malling]]s børn.

Boet efter Mathilde Kirstine Mallings død den 25. maj 1874 lejede den 9. oktober 1877 købmandsdelen i købmandsgården Dynkarken 39-41 ud til John Gaarn, der hidtil havde drevet egen købmandsforretning på hjørnet af [[Nørregade]] og [[Høegh-Guldbergs Gade]]. Efter boet den 26. juni 1879 blev udlagt til Niels og Mathilde Mallings børn, fortsatte John Gaarn lejemålet for den 20. juli 1888 at købe hele købmandsgården Dynkarken 39-41.

Han fortsatte med at drive købmandshandlen og leje de øvrige lokaler ud frem til den 1. april 1892, hvor han udlejede købmandsdriften til købmand [[Frantz Gertzen]], men beholdt selv ejendommen med de øvrige lejemål frem til sin død den 28. december 1897.

Ved siden af købmandshandelen ejede og udstykkede han sammen med sin bror [[Rasmus Malling (1841-1907)|Rasmus Malling]] jorden på [[Frederiksbjerg]] på vestsiden af [[Frederiks Allé]] fra [[Banegraven]] til vest for [[Absalonsgade]], som de havde arvet efter deres far.

Frantz Gertzen havde tilsyneladende ikke succes med at drive købmandshandelen i [[Dynkarken]], for fra den 21. januar 1893 annoncerede John Gaarn, at forretningslokalerne med den tidligere urtekram-, kolonial- og produktforretning var til leje.

Placeringen af en købmandshandel i Dynkarken var på dette tidspunkt ikke optimalt i forhold til tidens kundegrundlag. Hvor den oprindeligt lå godt i forhold til, når bønderne fra [[Hads Herred]] ankom til byen, så var kunderne i slutningen af 1800-tallet almindelige husstande, og dem var der ikke så mange af omkring Dynkarken med havet på østsiden og [[Aarhus Havn|havnen]] på nordsiden.

Af en annonce fra den 4. april 1897 fremgår det, at købmandshandlen var ophørt, og i stedet blev stedet udlejet som beværtningslokaler, og de lå tilsyneladende godt i forhold til kunderne på havnen. Med denne annoncering var købmandsaktiviteterne angiveligt helt ophørt i købmandsgården, oprindeligt opført i 1760.

Da John Gaarn Malling døde den 28. december 1897 uden at efterlade sig børn, udgik købmandsgården i Dynkarken helt af købmandsslægten Malling. De andre efterkommere i slægten var enten flyttet fra byen eller arbejdede inden for andre fag end købmandsfaget. I stedet købte grosserer [[Frederik Christian Dreyer]] Dynkarken 39-41 på auktion den 20. maj 1898 med henblik på at indrette en frøhandel.

== Litteratur og kilder ==
* Torben Aastrup om Malling-slægtens ejendomme

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Mathilde Kirstine Malling (1819-1874)

2025-10-15T09:13:53Z

TAA:

'''Mathilde Kirstine Malling''', født Linnemann, (født den 11. marts 1819 i Jelling Sogn, død den 25. maj 1874 i [[Dynkarken]] 39-41 i Aarhus) var hustru til købmand [[Niels Malling]] og drev hans forretning efter hans død.

Hun var datter af gårdejer [[Johannes Hendrich Linnemann]] og [[Madsine Johanne Buch]].

Gift den 10. juli 1847 med købmand [[Niels Malling]] i hans tredje ægteskab. Niels Malling drev på det tidspunkt en stor [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|købmandshandel i Dynkarken 39-41]], ligesom han ejede en række ejendomme.

Niels Mallings tidlige død i 1862 i en alder af 53 år efterlod Mathilde på 43 år i en svær situation alene med deres fem børn i alderen tre til 13. Skulle hun gifte sig igen, sælge købmandshandelen eller noget helt tredje?

[[Mathilde Kirstine Malling (1819-1874)]] eller Mallings Enke, som hun konsekvent blev omtalt af samtiden, tog udfordringen op og fortsatte med købmandshandelen, men forsøgte sig også med nye initiativer i form af russiske bade, hvad vi i dag vil kalde et wellnesscenter. Samtidig reducerede hun familiens ejendomsportefølje yderligere.

Man kan ikke sige, at Mathilde havde succes med sine aktiviteter. Enten var hun forud for sin tid, eller også avr tiderne med den klassiske købmandshandel med korn og brændevinsbrænding uigenkaldeligt forbi. Hun afviklede godt nok slægtens ejendomme, bl.a. sin toft (matr. nr. 3, Marselisborg) nær Sukkerhuset til ingeniørkaptajn Dalgas, men beholdt købmandsgården og Enkesædet (Dynkarken 43), hvilket synes at være fornuftigt nok, eftersom købmandsgårdens aktiviteter ikke længere behøvede sådanne besiddelser. Til gengæld drev hun en omfattende udlejning af boliger i købmandsgården, ligesom militæret efter krigen i 1864 indlogerede op mod 100 soldater om sommeren og 35 om vinteren.

Niels Malling og Mathilde Kirstine Linnemann fik børnene:

* Dødfødt dreng (født den 26. april 1848)
* [[Niels Svenning Malling]] (født den 1. august 1849, død efter 1893)
* [[Carl Edmond Alexander Malling]] (født den 2. september 1851, død før den 18. juni 1879 på langfart)
* [[Ernst Malling]] (født den 13. januar 1854, død den 30. marts 1922)
* [[Gustav Frederik Ludvig Wilhelm Schneider Malling]] (født den 1. december 1855, død den 16. marts 1919)
* [[Mathilde Ernestine Malling]] (Frk. Malling) (født den 24. januar 1859, død den 8. oktober 1944)

==Artikler==

* Torben Aastrup om hendes ejendomme

[[Kategori:Husmødre & hustruer‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Jens Andersen Schmidt (1736-1789)

2025-10-15T09:13:12Z

TAA:

Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)

2025-10-15T09:12:24Z

TAA:

[[Fil:Oscar ditlev.jpg|300px|thumb|right|Oscar Ditlev Emil Jørgensen]]
'''Oscar Ditlev Emil Jørgensen''' (født den 19. juli 1860 i København, død i 1930) var [[Stadsingeniørens Kontor|Stadsingeniør]] i Aarhus Købstad, hvor han blandt andet i 1896 af [[Aarhus Byråd]] blev bedt om at planlægge området syd for Banegraven.

Ridder af Dannebrog, cand.polyt. i 1883.

Arbejdede under [[Københavns Vej- og Kloakvæsen]] 1884-87. Stadsingeniør i Odense 1888, Frederiksberg 1889-92. Fredericia 1893-94. Stadsingeniør i Aarhus fra 1894. I bestyrelsen for Stads- og Havneingeniørforeningen siden 1906; formand i nævnte bestyrelse siden 1915. Fhv. formand for selskabet [[Polyhymnia]]. Ordfører for 2. sektion i Landsudstillingens (1919) Byggeudvalg. Af større arbejder: Omordning af Aarhus vandforsyning fra åvand til kildevand. Omordning af byens kloakforhold ved indførelse af w.c.-systemet. Udarbejdet bebyggelsesplaner for flere dele af byen osv.

== Den første byplan for Aarhus i 1896 ==

I 1874 havde byen fra [[Viby Sogn]] indlemmet området mellem den gamle banegrav og ud til, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] løber. Dette område [[Frederiksbjerg]] var nu næsten udbygget, og derfor købte byen den 18. april 1896 [[Marselisborg Gods]] af indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]].

Tiden krævede, at byen påtog sig opgaven med at planlægge, hvor bebyggelse, veje og anden infrastruktur skulle placeres, og byrådet bad derfor kommunens stadsingeniør Oscar Jørgensen om at komme med et forslag til ”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”, der reelt var den først byplan for Aarhus Købstad.

Byplanen blev behandlet i byrådet i slutningen af 1896, hvor den blev afvist.

Jørgensen var optaget af datidens trafikale problemer, herunder hvordan den kommende trafik fra de nye boligområder i [[Mølleengen]] skulle afvikles. Han foreslog derfor en bro, senere kaldet [[Ewaldsbroen]], over banegraven med videre forbindelse til [[Skanderborgvej]], så beboerne i [[Mølleengen]] slap for omvejen omkring [[Vester Allé]].

== Oscar Ditlev Emil Jørgensen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111026}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte IX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
*Torben Aastrup om Jørgensens bro over Banegraven og dens betydning for eftertidens byplanlægning

<br><hr>
{{s-start}}
{{S-titel stadsingeniør}}
{{Succession box
|title = Oscar Ditlev Emil Jørgensen
|before = [[Peter Emil Sletting (1831-1894)|Peter Emil Sletting]]
|after = [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)|Axel Jørgensen Rambøll]]
|years = 1894–1930|
}}
{{s-end}}

[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)

2025-10-15T09:11:31Z

TAA:

'''Cecilia Maria Kaarsberg''' (født den 10. december 1776 i [[Mindegade 8]], død den 17. april 1841) var købmandshustru og indehaver af flere større ejendomme i Aarhus.

Hun var datter af købmand, tobaksfabrikant, vinhandler, direktør, skibsreder, eligeret borger, opsynsmand og kasserer ved færgevæsenet m.m. [[Andreas Peter Kaarsberg]] og [[Kirstine Dons]]. De døbte Cecilia Maria Kaarsberg i [[Aarhus Domkirke]] den 17. december 1776.

Gift den 8. februar 1807 med købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)]], som var enkemand efter hendes faster [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]].

Efter ægteskabets indgåelse flyttede Cecilia Maria Kaarsberg ind i sin mands købmandsgård i [[Dynkarken 39-41]], hvor hun blev mor til fem børn, hvoraf kun to blev voksne. Det var [[Niels Malling]] og [[Andreas Malling]].

Cecilia Maria Kaarsberg var husfrue i købmandsgården i en årrække frem til sin mands død den 18. december 1826. I den tid blev købmandsgården udvidet såvel bygningsmæssigt som handelsmæssigt, og kronen på værket blev opførelsen af et helt nyt forhus til købmandsgården på naboejendommen [[Dynkarken 43]] i 1816. Efter 1826 blev denne ejendom kaldt Enkesædet.

Efter sin mands død fortsatte Cecilia Maria Kaarsberg købmandsgårdens aktiviteter, indtil hun over nogle år begyndte at overdrage ansvaret til sin ældste søn, Niels Malling. Hun var dog fortsat ejer af familiens ejendomme, så hun gav ikke helt slip på sine aktiver.

==Litteratur og kilder==
* Torben Aastrup om: Cecilia Maria Kaarsberg
* Anetavle for Malling- og Kaarsberg-slægterne
* Sejrs sedler, 1841, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061018

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Husmødre & hustruer]]

Peder Andreasen Kaarsberg

2025-10-15T09:10:46Z

TAA:

'''Peder Andreasen Kaarsberg''' (født den 14. juli 1718 i Nikolaj sogn i København) var købmand, vinhandler, postmester, kaptajn i [[Borgervæbningen]], [[De eligerede borgere|eligeret borger]], brandassistent, gæstgiver og logivært.

Han blev født i faderens vinhandel på hjørnet af Købmagergade og Løvstræde. Han var søn af Anders Hansen Kaarsberg og hustru Elisabeth Lucasdatter von der Weyde.

Peder Andreasen Kaarsberg blev gift første gang den 26. februar 1744 i [[Aarhus Domkirke]] med købmandsenken [[Maren Jensdatter Wissing]]. Efter hendes død i 1760 giftede han sig for anden gang den 20. januar 1761 med [[Kiersten Thomasdatter Hansen]] i hendes far, [[Thomas Hansen|Thomas Hansens]], gård i [[Mejlgade]].

I ægteskabet med Maren Jensdatter Wissing fulgte købmandsgården [[Mindegade 8]] (matr. nr. 95) med. Den drev han videre, og ved hans død overgik den til sønnen [[Andreas Peter Kaarsberg]].

Med Maren Jensdatter Wissing fik Peder Andreasen Kaarsberg ti børn. Udover Andreas Peter Kaarsberg fik de bl.a. datteren [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]], der i sit andet ægteskab giftede sig med købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]], som ved ægteskabet overtog købmandsgården [[Dynkarken 39-41]] (matr. nr. 54).

Peder Andreasen Kaarsberg døde den 26. juli 1774 i købmandsgården i Mindegade 8 og blev begravet den 1. august 1774 i Aarhus Domkirke.

===Litteratur og kilder===
* Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten i Mindegade 8 samt Mindegade og Fiskergade
* Anetavle for Malling- og Kaarsberg-slægterne

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Andreas Peter Kaarsberg (1748-1826)

2025-10-15T09:10:00Z

TAA:

'''Andreas Peter Kaarsberg''' (født i 1748 i [[Mindegade 8]] i Aarhus, død den 8. juli 1826 i [[Fiskergade 88]]) var købmand, vinhandler, eligeret borger, tobaksproducent, direktør, skibsreder, opsynsmand og færgekasserer i Aarhus.

Andreas Peter Kaarsberg blev begravet den 10. juli 1826 på [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkegård]])

Han var søn af [[Peder Andreasen Kaarsberg]] og [[Maren Jensdatter Wissing]].

Gift den 3. november 1775 med [[Kirstine Dons]]. Sammen fik de blandt andre datteren [[Cecilia Maria Kaarsberg (1776-1841)|Cecilia Maria Kaarsberg]] og sønnen [[Peter Kaarsberg Galthen (1770-1830)|Peter Kaarsberg Galthen]].

Andreas Peter Kaarsberg var bror til [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] og dermed svoger til [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]] i dennes første ægteskab. Efterfølgende blev han svigerfar til samme i dennes andet ægteskab med Andreas Peter Kaarsbergs datter Cecilia Maria Kaarsberg.

Andreas Peter Kaarsberg ejede ejendommene [[Mindegade 8]] (matr. nr. 95) og [[Fiskergade]] 88 (matr. nr. 181), ligesom han også var medejer af skibe i søen. Herudover forsøgte han sig sammen med andre borgere at avle og producere tobak fra 1774 til 1789 i [[Tobaksspindergården]], ligesom han også forsøgte sig i [[Aarhuus Westindiske Handels Selskab]] at drive handel fra 1782 til 1785 på De Vestindiske Øer.

===Litteratur og kilder===
* Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten i Mindegade 8 samt Mindegade og Fiskergade
* * Anetavle for Malling- og Kaarsberg-slægterne
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Niels Mortensen Malling

2025-10-15T09:09:25Z

TAA:

'''Niels Mortensen Malling''' (født i 1717 i [[Malling Sogn]], begravet på [[Aarhus Domkirkes]] kirkegård den 15. januar 1787) var (smakke)skipper i Aarhus.

Søn af Morten Nielsen (født i 1669, død i 1729, begravet på [[Malling Kirke|Malling Kirkegård]]) og Kirsten Jensdatter (død efter 1729).

Den 18. september 1743 blev Niels Mortensen Malling gift med Mette Marie Thomasdatter i Aarhus Domkirke (begravet på Aarhus Domkirkes kirkegård den 22. september 1756). Efter hendes død giftede Niels Mortensen Malling sig igen den 19. januar 1757 med [[Anna Maria Rasmusdatter Hasle]] i Aarhus Domkirke. Hun overlevede Niels Mortensen Malling og døde først den 15. maj 1818.

Niels Mortensen Malling blev far til:
*Morten (født 1746)
*Thomas (født 1755)
*Mette Marie (døbt den 9. november 1760, død før den 27. november 1786
*Rasmus (født i 1762, død den 13. maj 1767, begravet på Domkirkegården)
*Mikkel (døbt den 14. november 1764, død efter den 16. maj 1818)
*[[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]] (født den 19. september 1767, død den 18. juli 1826)
*Gertrud (døbt den 18. december 1772, begravet den 18. juni 1773 på Domkirkegården).

==Litteratur og kilder==
* Torben Aastrup om skipper Niels Mortensen Malling

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Hallssti og Ewaldsbroen

2025-10-15T09:08:33Z

TAA:

'''Hallssti''' er på strækningen mellem [[Bruunsbro]] og [[Frederiks Allé]] resterne af Hallsvej, som blev reduceret i bredden, da man gik i gang med at udvide [[Banegraven]] i begyndelsen af 1920'erne.

Denne strækning samt strækningen mellem [[Frederiks Allé]] og [[Ewaldsgade]] havde kommunen ved ekspropriationerne til banegravens udvidelse aftalt med Statsbanerne, at de skulle anlægge [[Hallssti]] langs med kanten til den nye banegrav.

===Hallssti vest for Ewaldsgade===

Derimod var der jf. de første og efterfølgende byplaner på strækningen mellem [[Ewaldsgade]] og [[Holbergsgade]] afsat plads til en forlængelse af [[Læssøesgade]], så den sammen med [[Ewaldsgade]] fik forbindelse med den siden 1896 planlagte [[Ewaldsbroen]] over [[Banegraven]] til Mølleengens boligområder.

I begyndelsen af 1920'erne opgav byrådet projektet med en bro over [[Banegraven]], men først i 1928 blev forlængelsen af [[Læssøesgade]] i 14 meter bredde opgivet og erstattet af [[Hallssti]] i seks meter bredde med forbindelse til den øvrige del af Hallssti.

==Artikler==

* Torben Aastrup om Hallsstis betydning for [[Karré 81]]

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Ewaldsbroen

2025-10-15T09:07:52Z

TAA:

''”Broen ved [[Ewaldsgade]]”'' fremgår det af et omslag i arkivmappen for Aarhus Købstads stadsingeniør. Indtil [[Ringgadebroen]] blev åbnet i 1938, var der kun tre muligheder for at passere over jernbanesporene i Aarhus: Under jernbaneviadukten i [[Spanien]], over [[Bruunsbro]] i forlængelse af [[M.P. Bruuns Gade]] ved [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og over [[Frederiksbroen]] i [[Frederiks Allé]].

Men i årene mellem 1896 og til begyndelsen af 1920erne var der projekteret yderligere en bro over [[Banegraven]] mellem forlængelsen af [[Sonnesgade]] / [[Eckersbergsgade]] til [[Læssøesgade]] / [[Ewaldsgade]] på [[Frederiksbjerg]].

==Kort==

Kort over området i Banegraven, hvor den planlagte bro skulle forbinde [[Mølleengen]] med Frederiksbjerg: [https://maps.google.dk/maps?q=V%C3%A6rkmestergade+40,+Aarhus&hl=da&ie=UTF8&ll=56.148861,10.192738&spn=0.012108,0.033023&sll=56.14708,10.186858&sspn=0.012109,0.033023&hnear=V%C3%A6rkmestergade+40,+8000+Aarhus,+Aarhus+C&t=m&z=16 Ewaldsbroen]

==Artikler==

*Torben Aastrup om broens historie og betydning for datidens byplanlægning

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Karré 81

2025-10-15T09:06:50Z

TAA: /* Eksterne artikler */

<div class="tright">{{#display_map:
56.148527, 10.194627~Hallssti 47;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.148527, 10.194627
|align=right
}}</div>

'''Karré 81''' er omkranset af de fire gader [[Wilstersgade]], [[Holbergsgade]], [[Hallssti]] og [[Ewaldsgade]] vest for [[Frederiks Allé]] på [[Frederiksbjerg]] Vest. Karréen fik sammen med andre karréer sit nummer i forbindelse med den bymodernisering, som omfattede [[Frederiksbjerg Øst]] og [[Frederiksbjerg Vest]] i midten af 1980erne.

==Kort==
Gaderne omkring Karré 81 på Google Map: [https://maps.google.dk/maps?q=Hallssti+47,+Aarhus&hl=da&ll=56.148412,10.194583&spn=0.004273,0.013078&sll=56.148738,10.193607&sspn=0.012108,0.033023&hnear=Hallssti+47,+8000+Aarhus,+Aarhus+C&t=m&z=17 Karré 81]

==Eksterne artikler==
* Torben Aastrup om karréens historie
* Torben Aastrups billeder fra karréen og dens liv

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Natursti i Aarhus

2025-05-08T12:40:00Z

TAA:

[[Fil:Natursti Aarhus folder 1979.jpg|200px|thumbnail|Forside af folderen ''Natursti Århus'' fra 1970'erne]]

[[Fil:Natursti Aarhus kort.jpg|240px|thumbnail|Det første kort med naturstien fra 1936 gengivet i 'Naturens Verden', tegnet af A.E. Skjøt-Petersen. Her er naturstien farvet grøn.]]

[[Fil:1979-11-24 Naturstien Århus 020.jpg|240px|thumbnail|Kortet viser de to stiers forløb i Havreballeskoven i pjecen udgivet i 1979.]]

[[Fil:1979-11-24 Naturstien Århus 030.jpg|240px|thumbnail|Kortet viser stiens forløb omkring Blommehaven i pjecen fra 1979.]]

'''Naturstierne i Aarhus''' blev startet 24. november 1929 af en lærer ved [[Marselisborg Gymnasium]], lektor ''A. E. Skjøt-Pedersen'' (1900 - 1978), og var skabt ved et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen.

Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i [[Havreballe Skov]], hvor lektoren og hans frivillige hjælpere ophængte sedler med oplysninger om det, der kunne iagttages på turen indenfor plante- og dyrelivet.

Det blev til op mod 2000 sedler årligt, med tekster som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser.

Gule, blå, grå og røde sedler på tre sprog ophængt i hørgarnssnor langs naturstierne forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne tilsyneladende primitive ophængning var modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var også at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren og udskiftet - undtaget 85 sedler, som hang der permanent.

A.E. Skjøt-Pedersen fik i 1954 [[Aarhus Bys Ærespris|Aarhus bys ærespris]] for 25 års arbejde med naturstien.

====Amerikansk idé====
Ideen til naturstier havde Skjøt-Pedersen fået under et studieophold i New York, hvor der i 1920 i en skovlysning blev ophængt sedler med forklarende tekster. De kaldte stien 'nature trail', og her fik tusinder et indblik i naturens myldrende liv. Den blev forbillede for tilsvarende stier rundt omkring i USA.

====Naturstien efter krigen====
Under Anden Verdenskrig benyttedes store dele af Havreballeskoven til andre formål, så stien måtte lægges om. I 1945 fik den sin endelige placering som to udfartsstier fra byen mod [[Frederikshøj]] og [[Varna]]. Naturstien fra sporvognsremisen begyndte 100 meter ind ad [[Kongevejen]] og gik 800 meter mod syd, så den endte nær [[Marselisborg Slot]].

Naturstien fra [[Stadion Allé]] startede midtvejs mellem [[Friheden|Folkeparken]] og [[Aarhus Stadion|Stadion]], gik mod øst 800 meter og udmundede ved en sideindgang til [[Rømerhaven]], den lige linje mod [[Marselisborgmonumentet|Mindepark-monumentet]].

I 1955 blev en sydligere sti i [[Marselisborgskovene]] ved [[Blommehaven]] lavet med særligt henblik på den kommunale lejrplads i sommermånederne.

==Kilde==
*Folderen ''Natursti Århus'' fra 1970'erne
*Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene''. 1974
*Ole Degn: ''Da det var nyt i Århus'', 1970. Artiklen 'Naturstien i Marselisborg-skovene'

[[Kategori: Skove]]
[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]

Fil:1979-11-24 Naturstien Århus 030.jpg

2025-05-08T12:33:33Z

TAA: Kortet viser stiens forløb omkring Blommehaven i pjecen fra 1979.

== Beskrivelse ==
Kortet viser stiens forløb omkring Blommehaven i pjecen fra 1979.
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Fil:1979-11-24 Naturstien Århus 020.jpg

2025-05-08T12:32:31Z

TAA: Kortet viser de to stiers forløb i Havreballeskoven i pjecen udgivet i 1979.

== Beskrivelse ==
Kortet viser de to stiers forløb i Havreballeskoven i pjecen udgivet i 1979.
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Natursti i Aarhus

2025-05-08T12:27:33Z

TAA:

[[Fil:Natursti Aarhus folder 1979.jpg|200px|thumbnail|Forside af folderen ''Natursti Århus'' fra 1970'erne]]

[[Fil:Natursti Aarhus kort.jpg|240px|thumbnail|Det første kort med naturstien fra 1936 gengivet i 'Naturens Verden', tegnet af A.E. Skjøt-Petersen. Her er naturstien farvet grøn.]]

'''Naturstierne i Aarhus''' blev startet 24. november 1929 af en lærer ved [[Marselisborg Gymnasium]], lektor ''A. E. Skjøt-Pedersen'' (1900 - 1978), og var skabt ved et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen.

Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i [[Havreballe Skov]], hvor lektoren og hans frivillige hjælpere ophængte sedler med oplysninger om det, der kunne iagttages på turen indenfor plante- og dyrelivet.

Det blev til op mod 2000 sedler årligt, med tekster som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser.

Gule, blå, grå og røde sedler på tre sprog ophængt i hørgarnssnor langs naturstierne forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne tilsyneladende primitive ophængning var modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var også at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren og udskiftet - undtaget 85 sedler, som hang der permanent.

A.E. Skjøt-Pedersen fik i 1954 [[Aarhus Bys Ærespris|Aarhus bys ærespris]] for 25 års arbejde med naturstien.

====Amerikansk idé====
Ideen til naturstier havde Skjøt-Pedersen fået under et studieophold i New York, hvor der i 1920 i en skovlysning blev ophængt sedler med forklarende tekster. De kaldte stien 'nature trail', og her fik tusinder et indblik i naturens myldrende liv. Den blev forbillede for tilsvarende stier rundt omkring i USA.

====Naturstien efter krigen====
Under Anden Verdenskrig benyttedes store dele af Havreballeskoven til andre formål, så stien måtte lægges om. I 1945 fik den sin endelige placering som to udfartsstier fra byen mod [[Frederikshøj]] og [[Varna]]. Naturstien fra sporvognsremisen begyndte 100 meter ind ad [[Kongevejen]] og gik 800 meter mod syd, så den endte nær [[Marselisborg Slot]].

Naturstien fra [[Stadion Allé]] startede midtvejs mellem [[Friheden|Folkeparken]] og [[Aarhus Stadion|Stadion]], gik mod øst 800 meter og udmundede ved en sideindgang til [[Rømerhaven]], den lige linje mod [[Marselisborgmonumentet|Mindepark-monumentet]].

I 1955 blev en sydligere sti i [[Marselisborgskovene]] ved [[Blommehaven]] lavet med særligt henblik på den kommunale lejrplads i sommermånederne.

==Kilde==
*Folderen ''Natursti Århus'' fra 1970'erne
*Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene''. 1974
*Ole Degn: ''Da det var nyt i Århus'', 1970. Artiklen 'Naturstien i Marselisborg-skovene'

[[Kategori: Skove]]
[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]