https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Stinejensen 2026-04-28T09:37:34Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Arkitektskolen&diff=40251 2018-09-18T08:29:53Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg|thumb|400px|I oktober 1965 var [[Arkitektskolen|arkitektskolens]] lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]<br /> <br /> Den 4. oktober 1965 modtog '''Arkitektskolen''' i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]]. <br /> <br /> Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”.<br /> Af samme grund måtte læregruppen også mødes privat for at forberede undervisningen af de kommende studerende. Møderne foregik i C.F. Møllers have på [[Stadion Allé]]. C.F. Møller var kendt for sin påholdenhed, og det forlyder, at han på lærermøderne serverede guldøl til professorerne, mens lektorerne måtte nøjes med almindeligt øl. <br /> <br /> ===En midlertidig løsning===<br /> Placeringen Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København.<br /> <br /> Sådan gik det ikke. Her godt 50 år senere har Arkitektskolen fortsat hovedadresse Nørreport 20 – suppleret med otte øvrige, omkringliggende adresser. Men nu sker der tilsyneladende noget: En arkitektkonkurrence om en kommende, ny arkitektskole på Godsbanearealerne blev udskrevet i december 2015, og skolen ventes klar til indvielse i sommeren 2020.<br /> <br /> ===Landsudstillingen gødede grunden===<br /> Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Høeg-Hansen]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer. Hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.<br /> <br /> Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.” <br /> <br /> Den 26. august 1937 gav [[Aarhus Stiftstidende]] indlægget en fyldig omtale og konkluderede, at forslaget havde ''”Krav paa den største Opmærksomhed.”''<br /> <br /> ===Et frugtbart samspil===<br /> Men så kom krigen, og man fik andet at tænke på. Først med velfærdsboomet i slutningen af 1950’erne og begyndelsen 1960’erne, hvor de aarhusianske arkitektfirmaer begyndte at mangle arbejdskraft, kom oprettelsen af en arkitektskole igen på dagsordenen. Den 5. maj 1962 nedsatte lokalafdelingen under Akademisk Arkitektforening en ”Komité vedrørende oprettelse af en arkitektskole i Jylland” – med 17 repræsentanter for den jyske arkitektstand. Borgmester Bernhardt Jensen, sognerådsformand Th. Jensen fra [[Brabrand-Aarslev Kommune]], fire jyske folketingsmedlemmer samt rektor for Aarhus Universitet, dr. Phil H. Bach, blev inddraget i komiteens arbejde. Komiteen fik foretræde for kulturminister Julius Bomholt, og i begyndelsen af 1963 nedsatte Kulturministeriet et udvalg vedrørende ”En arkitektskole i Jylland”. Den 4. september 1964 tiltrådte Finansudvalget et aktstykke om oprettelse af en arkitektskole i Aarhus. Arkitektskolen Aarhus var en realitet.<br /> <br /> Det var i høj grad en ihærdig indsats fra det aarhusianske arkitektmiljø, der fik skabt grundlag for oprettelsen af Arkitektskolen Aarhus. Lige siden oprettelsen har skolen været fødekæde til byens mange arkitekt- og designfirmaer, som med årene er blevet flere og flere. Og netop dette tætte samspil mellem skole og erhverv er en væsentlig årsag til at Aarhus i dag har internationalt ry som arkitektur- og designby.<br /> <br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> * Første version af artiklen er forfattet af Mogens Brandt Poulsen, arkitekt, tidligere rektor for Arkitektskolen i Aarhus og forfatter af bogen ” ”Den Gode Skole – og arkitektmiljøet i Aarhus”<br /> <br /> [[Kategori: Undervisere, professorer &amp; forskere]]<br /> [[Kategori: Undervisning &amp; uddannelse]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.161189|10.212463}}</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:Stinejensen&diff=39739 2018-09-11T08:03:50Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Stine Dalsgaard Jensen'''<br /> <br /> - Historiker - Formidler - Arkivar - <br /> <br /> Bachelor i historie med tilvalg i Museologi fra [[Aarhus Universitet]]<br /> <br /> Cand.mag. i historie med fokus på kulturhistorie fra Aarhus Universitet i 2014.<br /> <br /> Ansat ved [[Aarhus Stadsarkiv]] fra 2014-2016<br /> <br /> www.linkedin.com/in/stinedalsgaardjensen</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:Stinejensen&diff=39738 2018-09-11T08:03:32Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Stine Dalsgaard Jensen'''<br /> <br /> - Historiker - Formidler - Arkivar - <br /> <br /> Bachelor i historie med tilvalg i Museologi fra [[Aarhus Universitet]]<br /> <br /> Cand.mag. i historie med fokus på kulturhistorie fra Aarhus Universitet i 2014.<br /> <br /> Ansat ved [[Aarhus Stadsarkiv]] fra 2014-2016<br /> <br /> [Stines LinkedIn www.linkedin.com/in/stinedalsgaardjensen]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:Stinejensen&diff=39737 2018-09-11T08:03:23Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Stine Dalsgaard Jensen'''<br /> <br /> - Historiker - Formidler - Arkivar - <br /> <br /> Bachelor i historie med tilvalg i Museologi fra [[Aarhus Universitet]]<br /> <br /> Cand.mag. i historie med fokus på kulturhistorie fra Aarhus Universitet i 2014.<br /> <br /> Ansat ved [[Aarhus Stadsarkiv]] fra 2014-2016<br /> <br /> [Stines LinkedIn|www.linkedin.com/in/stinedalsgaardjensen]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:Stinejensen&diff=39736 2018-09-11T08:02:09Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Stine Dalsgaard Jensen'''<br /> <br /> - Historiker - Formidler - Arkivar - <br /> <br /> Bachelor i historie med tilvalg i Museologi fra [[Aarhus Universitet]]<br /> <br /> Cand.mag. i historie med fokus på kulturhistorie fra Aarhus Universitet i 2014.<br /> <br /> Ansat ved [[Aarhus Stadsarkiv]] fra 2014-2016<br /> <br /> [www.linkedin.com/in/stinedalsgaardjensen]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:Stinejensen&diff=39735 2018-09-11T08:01:56Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Stine Dalsgaard Jensen'''<br /> - Historiker - Formidler - Arkivar - <br /> <br /> Bachelor i historie med tilvalg i Museologi fra [[Aarhus Universitet]]<br /> Cand.mag. i historie med fokus på kulturhistorie fra Aarhus Universitet i 2014.<br /> <br /> Ansat ved [[Aarhus Stadsarkiv]] fra 2014-2016<br /> <br /> [www.linkedin.com/in/stinedalsgaardjensen]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anton_Marinus_Peter_Petersen_(1860-1943)&diff=35106 2018-05-07T10:26:10Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Anton Marinus Peter Petersen (1860-1943).jpg|thumbnail|Anton Marinus Peter Petersen]]<br /> Snedkersvend og senere forvalter, '''Anton Marinus Peter Petersen'''.<br /> <br /> Født i Ålsrode, Ålsø sogn under Randers amt d. 25.2.1860 og døde i Aarhus d. 18.12.1943. <br /> <br /> Anton M. P. Petersen var uddannet snedker og stod i lære i Tirstrup. I 1883 flyttede han til Aarhus, her blev han vigtige del af det politiske og fagforenings billede. I en periode fra 1900 og til 1912 sad han som formand for [[Snedkernes fagforening]]. Han sad i samme periode i [[Arbejdernes Fællesorganisation]], først som kasser og senere som formand. I perioden fra 1901 og til 1914 sad han i repræsentantskabet for De samvirkende Fagforbund. I 1915 blev hans stor arbejde for snedkerne prisgivet ved at han blev æresmedlem for [[Snedkernes Fagforening i Aarhus]]. <br /> <br /> <br /> '''Politik'''<br /> <br /> Anton M. P. Petersen sad i en periode fra d. 1.4.1903 - d. 25.4.1912 i [[Århus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]. Her nåede han være med til at skabe en overenskomst mellem kommunen og de kommunale arbejder, hvad der ikke lå i god jord og skabte en mediedebat lokalt. <br /> <br /> <br /> <br /> '''Privatliv'''<br /> <br /> Anton M. P. Petersen var søn af hjulmand Lars Petersen og hustru Kirsten Andreasen.<br /> <br /> Anton M. P. Petersen blev d. 26.10.1889 gift med Bothilde Barbara Nielsen, hun var født på [[Moesgård]], [[Mårslet]] sogn under Aarhus amt og hun døde i Aarhus d. 16.1.1943. Bothilde var datter af kusk og indsidder Søren Nielsen og hustru Marie Cæsilie Kofod.<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anna_Emilie_Schouby_(1806-1862)&diff=35105 2018-05-07T10:24:24Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Anne Emilie Schouby''', f. Køpke, blev født 1806 og døde i 1862.<br /> Hun var gift med købmand [[Christian Skovby]] (1806-1876).<br /> Mor til købmand og bankdirektør [[Harald Skovby]] (1832-1896)<br /> <br /> [[Kategori: Personer]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ane_Cathrine_la_Cour_(1796-1879)&diff=35103 2018-05-07T10:23:09Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Ane Cathrine Strandbygaard''' (1796-1879) <br /> <br /> Ane Cathrine Strandbygaard var datter af [[Christen Strandbygaard]] og [[Christiane Dorthea Rindom]]. <br /> Ane Cathrine Strandbygaard blev den 3 feb. 1816 gift med Proprietær og politiker <br /> [[Otto August la Cour]] (1796-1860) i Ramme Kirke i Ringkøbing amt.<br /> De fik 11 børn, herunder maleren [[Janus la Cour]], der senere kom til at bo i Aarhus. Da Otto døde i 1860, levede kun 7 af deres børn.<br /> <br /> [[Kategori: Personer]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ane_Cathrine_la_Cour_(1796-1879)&diff=35102 2018-05-07T10:22:58Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Ane Cathrine Strandbygaard''' (1796-1879) <br /> <br /> Ane Cathrine Strandbygaard var datter af [[Christen Strandbygaard]] og [[Christiane Dorthea Rindom]]. <br /> Ane Cathrine Strandbygaard blev den 3 feb. 1816 gift med Proprietær og politiker <br /> [[Otto August la Cour]] (1796-1860) i Ramme Kirke i Ringkøbing amt.<br /> De fik 11 børn, herunder maleren [[Janus la Cour]], der senere kom til at bo i Aarhus. Da Otto døde i 1860, levede kun 7 af deres børn.<br /> <br /> [[Kategori: PERSONER]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Andreas_Peter_Kaarsberg_(1748-1826)&diff=35101 2018-05-07T10:22:22Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Købmand, vinhandler, eligeret borger, tobaksproducent, direktør, skibsreder, opsynsmand og færgekasserer [[Andreas Peter Kaarsberg]]. <br /> <br /> Født i 1748 i [[Mindegade 8]], matr. nr. 95, død 8. juli 1826 i [[Fiskergade 88]], matr. nr. 181 og begravet 10. juli 1826 på [[Vor Frue Kirkegård]]. Søn af [[Peder Andreasen Kaarsberg]] og [[Maren Jensdatter Wissing]]. Andreas blev gift den 3. november 1775 med [[Kirstine Dons]].<br /> Andreas og Kirstine fik bl.a.datteren [[Cicilia Maria Kaarsberg]], som giftede sig med købmanden [[Rasmus Nielsen Malling]] i hans andet ægteskab.<br /> <br /> Andreas var bror til [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg]] og dermed svoger til Rasmus Nielsen Malling i dennes 1. ægteskab. Efterfølgende blev han svigerfar til samme i dennes 2. ægteskab med Andreas og Kirstines datter Cecilia Maria.<br /> <br /> Andreas ejede ejendommene [[Mindegade]] 8 og [[Fiskergade]]] 88, ligesom han også var medejer af skibe i søen. Herudover forsøgte han sig sammen med andre borgere at avle og producere tobak fra 1774 til 1789 i [[Tobaksspindergården]], ligesom han også forsøgte sig i [[Aarhuus Westindiske Handels Selskab]] at drive handel fra 1782 til 1785 på De Vestindiske Øer.<br /> <br /> ===Artikler===<br /> * Torben Aastrup om Kaarsberg-slægten i Mindegade 8 samt Mindegade og Fiskergade:<br /> [http://www.aastrup.de]<br /> * * Anetavle for Malling- og Kaarsberg-slægterne: [http://www.aastrup.de/tng]<br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ali_Nuur_(1956-)&diff=35100 2018-05-07T10:21:18Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Ali Nuur (1956-).jpg|thumbnail|Ali Nuur]]<br /> '''Ali Nuur''' (1956-) , født d. 24-12-1956.<br /> <br /> Medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1.1.2006 til 31.12.2009 for [[Venstre]]. Og medlem igen fra 1.8.2015 for [[Socialdemokratiet]].   <br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Akustiske_signaler_ved_lyskryds&diff=35099 2018-05-07T10:20:32Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Akustiske lydfyr''' monteret på lysstandere ved regulerede vejkryds gør det muligt for blinde og svagsynede fodgængere at vide, om trafiklyset er grønt eller rødt. <br /> <br /> <br /> Langsomt signal betyder rødt lys, og hurtigt signal betyder grønt lys. Signalet orienterer derudover om retningen på fodgængerfeltet. <br /> Standardsignaler er en lydtone på 880 Hz. Som et forsøg er der i visse kommuner og ved visse lyskryds et ”bankesignal”, som er mindst lige så tydeligt. Bankesignalet synes at være mindre generende for nærboende personer i forretninger eller boliger. Der klages ofte over akustiske lydfyr til kommuners teknikere, og derfor sker der uventet og vilkårlig regulering af signalernes styrke.<br /> <br /> <br /> I Aarhus blev de første akustiske signaler ved lyskryds anlagt i 1985. Aarhus Byråd bevilgede 190.000 kr. til etablering af svage akustiske signaler ved krydset [[Banegårdsgade]] - [[Banegårdspladsen]]/[[M. P. Bruuns Gade]] - [[Park Allé]]. Og 195.000 kr. til etablering af svage akustiske signaler ved krydset [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] - [[Park Allé]]/[[Rådhuspladsen]] - [[Sønder Allé]].<br /> <br /> [[Kategori: Trafik &amp; transport]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_som_Cykelby&diff=35098 2018-05-07T10:19:16Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>&lt;big&gt;'''Cykelhandlingsplanen og Aarhus Cykelby&lt;/big&gt;.'''<br /> <br /> Cykelhandlingsplanen tager sit udspring i »Handlingsplan 2002-2005 for [[Aarhus Kommune]] i det 21. århundrede«, hvor cykelhandlingsplanen er udpeget som et konkret initiativ.<br /> [[Aarhus Byråd]] vedtog i 2007 en cykelhandlingsplan for kommunen. Planen er lavet på baggrund af udsigten til stadigt stigende transportbehov og med ønsket om at begrænse biltrafikken og fremme cyklismen som en sund transportform. Udover det sunde aspekt for cyklisterne er cyklen mindre pladskrævende og har miljømæssigt en fordel fremfor bilen.<br /> Cykelplanen omfatter blandt andet etablering af cykelruter, forhold omkring sikkerhed, parkeringsforhold, dialog med brugerne og information om cyklisternes forhold. udover de egentlige anlægsprojekter vil Århus gennem kampagner og events i 2009 blive lanceret som Århus Cykelby.<br /> <br /> '''Cykeltrafikken i Aarhus'''<br /> <br /> Cyklens popularitet i Aarhus ser ikke ud til at afvige væsentligt fra det generelle billede i Danmark - hverken i forhold til hvor ofte eller hvor langt der cykles. Knap 20% af alle ture i Aarhus foregår på cykel, med en gennemsnitlig turlængde på 1,5 km. Nylige analyser af udviklingen i cykeltrafikken viser, at cykeltrafikkens omfang i dag er lidt lavere end i begyndelsen af 90-erne. Tællingerne viser i øvrigt, at cykeltrafikken øges, jo tættere man kommer på Aarhus centrum, og at de store indfaldsveje afvikler en ganske betydelig mængde cykeltrafik.<br /> <br /> '''De planlagte cykelruter'''<br /> <br /> Der er planlagt 6 ruter og en rekreativ rute. Prisen for de 6 nye ruter er 100 mio. kr.<br /> <br /> '''Vejlby-Lystrup ruten'''. En 10 km lang rute, der undervejs passerer [[Vejlby]] og [[Egå Engsø]].<br /> <br /> '''Skejby-Lisbjerg ruten'''. Ny cykelrute mellem City og boligområder i [[Skejby]]-[[Lisbjerg]]. Ruten starter ved Cykelringen og forløber via [[Grønnegade]] og [[Sejrøgade]], og videre gennem [[Botanisk Have]] frem til [[Vestre Ringgade]]. Fra tunnelen under [[Ringgaden]] fortsættes ad [[Møllevangs Allé]] frem til [[Hasle Ringvej]] og en eksisterende tunnel. Herfra forløber ruten mod Lisbjerg via et nyt stiforløb gennem [[Vestereng]] og Skejby. Det nordlige forløb fastlægges nøjere i tilknytning til planerne for et nyt [[Skejby Sygehus]] og det nye byområde i Lisbjerg, herunder i sammenhæng med et letbanetracé på tværs af Egå-dalen.<br /> <br /> '''Tilst ruten'''. Er en forgrening på Skejby-Lisbjerg ruten. Fra Cykelringen følger [[Tilst]]-ruten den foran nævnte Skejby-Lisbjerg rute frem til krydset [[Paludan Müllers Vej]]/[[Møllevangs Allé]]. Herfra fortsætter ruten ad Paludan Müllers Vej, [[Marienlystvej]] og videre med forbindelse til boligområderne og det eksisterende stinet i Tilst.<br /> <br /> '''Brabrand Nord ruten.''' Ny rute mellem City og [[Brabrand]] Nord. Ruten forløber fra Cykelringen ad [[Thorvaldsensgade]], [[Viborgvej]], [[Præstevangsvej]], [[Ryhavevej]] og videre ad [[Edwin Rahrs Vej]] med tilslutning til området omkring Brabrand Nord.<br /> <br /> '''Hasselager ruten.''' Ny cykelrute med forbindelse til Hasselager og byvækstområderne her. Fra Cykelringen forløber ruten via Vestergade, [[Carl Blochs Gade]] og [[P. Hiort-Lorentzens Vej]] under [[Ringgadebroen]]. Herfra via stiforbindelse langs [[Haveforeningen Åbrinken]] og videre ad [[Åbrinkvej]] og ad [[Brabrandstien]] nord for [[Åhavevej]] - med fortsættelse ad [[Rugholmvej]]/[[Norringholmsvej]] og Brabrandstien, under motorvejen ved [[Høskoven]] og frem til [[Ormslevvej]]. Herfra fortsætter ruten via Bøgeskov Høvej mod [[Hasselager]] (Kolt Skovvej) via et ikke fuldstændigt fastlagt forløb gennem erhvervsområdet ved Hasselager Centervej. Udover Ringgaden krydser ruten Viby Ringvej, Motorvejen, Ravnsbjergvej, Genvejen samt hovedbanen. <br /> <br /> '''Holme ruten.''' Ny cykelrute mellem City og Holme. Cykelruten forløber ad [[Park Allé]], [[M. P. Bruuns Gade]], [[Hans Broges Gade]], [[Dalgas Avenue]], [[Kongevejen]], [[Carl Nielsens Vej]], [[Holmevej]], [[Holme Byvej]] og frem til [[Bjødstrupvej]].<br /> <br /> Den rekreative rute. Udover de 6 nye cykelruter anlægges der i forbindelse med omdannelsen af [[De Bynære Havnearealer]] en ny, rekreativ forbindelse fra [[Tangkrogen]] i syd til [[Riis Skov]] i nord. Denne vil også udgøre en vigtig cykelforbindelse i det samlede hovedrutenet.<br /> <br /> <br /> '''7 Indsatsområder'''<br /> <br /> I Cykelhandlingsplanen er der udpeget syv indsatsområder. Der er tale om en flerstrenget strategi for at øge cykeltrafikken, og alle indsatser er i princippet lige vigtige.<br /> <br /> 1. Sammenhængende cykelrutenet<br /> Et samlet cykelrutenet bestående af hurtige, direkte og sikre cykelruter skal gøre det mere attraktivt at være cyklist. Rutenettet skal bestå af både eksisterende og nye ruter, og en klassificering vil udgøre grundlaget for nettets fremtidige standard og udbygning.<br /> <br /> 2. Fremkommelighed i kryds<br /> I planen er der også særlig fokus på fremkommelighed i de kryds, der indgår i hovedrutenettet. Forbedringer vil gøre det både lettere, hurtigere og mere sikkert at færdes på cykel.<br /> <br /> 3. Trafiksikkerhed<br /> Trafiksikkerhed tænkes ind i alle indsatser, så antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister kan nedbringes.<br /> <br /> 4. Parkeringsforhold<br /> Flere og bedre organiserede parkeringsmuligheder skal gøre det lettere at benytte cyklen – især i City.<br /> <br /> 5. Kombinationsrejser<br /> Bedre muligheder for at kombinere cyklen med andre transportmidler skal være med til at få flere til at cykle og øge cyklens aktionsradius.<br /> <br /> 6. Drift og vedligeholdelse<br /> Bedre vedligeholdelse af veje og stier skal gøre det mere komfortabelt og sikkert at cykle. Vedligeholdelsen skal afstemmes med hovedrutenettet.<br /> <br /> 7. Information og dialog<br /> Bedre information, mere dialog med foreninger og fællesråd samt kampagner skal få flere til at cykle.<br /> <br /> '''Cykelhandlingsplan 2017'''<br /> <br /> Cykelhandlingsplan 2017 skal gøre det endnu mere attraktivt at cykle i Aarhus ved at sikre de rette fysiske rammer og fremme en god cykelkultur. Cykelhandlingsplanen erstatter den nuværende cykelhandlingsplan fra 2007.<br /> Forslaget til cykelhandlingsplanen indeholder 11 indsatsområder, som skal gøre Aarhus bedre at cykle i.<br /> Forslaget til cykelhandlingsplanen er i høring frem til 6. november 2017 og skal derefter behandles i Byrådet.<br /> <br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Civilforsvar&diff=35097 2018-05-07T10:12:42Z

<p>Stinejensen: /* Opgaverne ændres */</p> <hr /> <div>'''Aarhus Civilforsvar''' blev oprettet i 1949 og sammenlagt med [[Aarhus Brandvæsen]] i 1992 til [[Aarhus kommunale beredskab]]. <br /> <br /> === Oprettelse ===<br /> Efter § 21 i lov nr. 152 af 1. april 1949 blev Civilforsvarskommissionen for Storaarhus nedsat. Området bestod af Aarhus Købstad samt Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev kommuner.<br /> <br /> Civilforsvarskommissionen bestod af:<br /> <br /> * Borgmesteren i Aarhus Kommune - født formand<br /> * Politimesteren<br /> * Leder af Civilforsvarets hjælpetjeneste<br /> * To medlemmer udpeget af Aarhus Byråd<br /> * Et medlem udpeget af Danske kvinders beredskab (senere af Civilforsvarsforbundets Aarhus Kreds)<br /> * Et medlem udpeget af Civilforsvarsforbundet Aarhus Kreds<br /> * To medlemmer udpeget af civilforsvarsområdets sognekommuner. <br /> <br /> Civilforsvarskommissionen havde til opgave i fredstid at organisere og opretholde: <br /> <br /> * Brandtjeneste, en tekniske tjeneste og rydningstjeneste, en sanitetstjeneste, en gas- og fosfortjeneste, en socialtjeneste og en beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder, alt i et sådan omfang, at disse tjenestegrene med hjælp af frivillige samt mandskab, der måtte være stillet til rådighed fra det statslige civilforsvarskorps, var i stand til inden for civilforsvarsområdet, dels at afbøde, dels at yde en indsats mod følgerne af opståede krigsskader. <br /> * Tilsyn med bedriftværnene<br /> * Tilsyn med den frivillige egenbeskyttelse<br /> * Fornøden meldetjeneste<br /> * De offentlige beskyttelsesrum<br /> * Reservevandsforsyningen<br /> <br /> === Organisatoriske udvikling ===<br /> I begyndelsen af 1970'erne skete de første store ændringer – sandsynligvis i forbindelse med kommunalreformen. Aarhus Kommune havde i 1972 oprettet en egentlig forvaltningsenhed – Aarhus Civilforsvar – hjemhørende under Magistratens 1. afdeling. <br /> <br /> Enheden blev ledet af civilforsvarschefen, [[E. Lynggaard]], og bestod af fire afdelinger; administration, planlægning, teknisk-faglig og uddannelsesafdelingen. <br /> <br /> I forbindelse med oprettelsen af [[Borgmesterens Afdeling]] i 1982 flyttes Aarhus Civilforsvar fra [[Magistratens 1. afdeling]] til denne. <br /> <br /> Her var den hjemhørende frem til 1992, hvor Folketinget vedtog den såkaldte beredskabslov. Den indebar en sammenlægning af Aarhus Civilforsvar og [[Aarhus Brandvæsen]] til en ny forvaltningsenhed, Beredskabsforvaltningen, nu under [[Magistratens 2. afdeling]]. <br /> <br /> Kommunens første beredskabschef blev [[Knud Aage Eriksen]], som kom fra chefstillingen ved Aarhus Brandvæsen. <br /> <br /> Her var den hjemhørende frem til kommunalreformen i 2006 – dog fra 1994 under navnet Brand- og Redningsvæsenet. <br /> <br /> === Opgaverne ændres ===<br /> Opgaverne forandrede sig løbende i forbindelse med et ændret trusselsbillede. <br /> <br /> Efter kommunalreformen i 1970 var civilforsvarets opgave defineret ved, gennem forebyggende og afhjælpende foranstaltninger at tilvejebringe en civil beskyttelse af liv og ejendom mod følgerne af krigshandlinger og under fredstid at yde bistand i katastrofetilfælde samt under andre tilsvarende forhold, der gjorde offentlig indgriben nødvendig. <br /> <br /> Efter beredskabsloven i 1992 hed det, at de kommunale beredskab skulle kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet skulle endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte og tillige kunne yde en omfattende indsats mod følgerne af krigshandling.<br /> [[Kategori: Militær]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Det_Historisk-antikvariske_Selskab&diff=35096 2018-05-07T10:12:09Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Det historisk-antikvariske Selskab''' blev oprettet i 1861. <br /> <br /> Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab. ''”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum - underskrevet af: Stiftamtmand Dahl, adjunkt Edvard Erslev, Ritmester Frederiksen, Kammerherre v. Güldencrone, Wilhelmsborg, borgmester Christian Ehlers Hertz, fabrikant Mehl, konsul J.M. Mørk og snedkermester Chr. Theilgaard.&quot;'' Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.<br /> <br /> Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekretær [[Edvard Erslev Frederiksen]] viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde.<br /> I juli skænkede oberst [[Julius Høegh-Guldberg]] som samling oldsager til selskabet. Høegh-Guldberg havde i 1821 været med til at stifte [[Aarhus Stiftsbibliotek]] og var derefter begyndte at samle på oldsager. Selskabet fik blandt andet en række smykker, flinte og bronze genstande. Samlingen var allerede i september 1861 oppe på at rumme 750 genstande. Genstandene som selskabet indsamlede, blev enten doneret eller også købte medlemmer dem. Selskabets samling rummede ikke kun oldsager, også kunst, bøger og andre historiske genstande blev doneret.<br /> [[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Henrik_Halvorsen_(1947-)&diff=35095 2018-05-07T10:10:23Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Politiker '''Hans Henrik Halvorsen'''<br /> <br /> Født 17. oktober 1947. Medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]].<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_klatreklub&diff=35094 2018-05-07T10:09:44Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>I 1993 blev '''Aarhus klatreklub''' startet af en flok entusiastiske klatrefolk. Klubbens fik etableret i en gymnastik sal på [[N. Kochs Skole|Nicoline Kochs skole]] på [[Trøjborg]]. Klatrevæggen var ment som en træningsfacilitet der havde til hensigt at forberede de klatrene på at foretage store bestigninger på bjergene i udlandet. Efter en årrække i lokalerne på N. Kochs skole blev rammerne for snævre. I takt med at der kom flere medlemmer til Århus klatreklub blev tanken om at skabe et nyt og større sted født.<br /> <br /> Således begyndte bestyrelsen og de øvrige klubmedlemmer at lede efter nye lokaliteter i Aarhus området. Valget faldt på det gamle springbassin i [[Gellerupbadet]]. Bassinet havde desuden stået ubrugt i en kortere periode. Her kunne etableres et spektakulært rum hvor klatrevægge kunne bygges fra bassinbunden, og op til under loftet. Bassinet tilførte rummet ekstra 4,5 meter til højden.<br /> <br /> I dag har [http://Århus%20klatreklub Århus klatreklub] 600-700 medlemmer og er blevet et virkelig aktiv for lokalområdet. I 2013 kårede [http://Dansk%20Idrætsforbund Dansk Idrætsforbund], Århus Klatreklub som Årets Idrætsklub på grund af klubbens innovative, frie træningsform, brede medlemstilslutning og det stærke engagement blandt vores passionerede frivillige.<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mogens_Koch_Boyter_(1936-1998)&diff=35093 2018-05-07T10:08:44Z

<p>Stinejensen: /* Uddannelse og tidlig karriere */</p> <hr /> <div>[[Fil:Mogens Koch Boyter - Jens Tønnesen.jpeg|300px|thumb|right|Mogens Boyter taler ved informatikassistenters dimission]]<br /> <br /> Direktør og erhvervspolitikker '''Mogens Koch Boyter'''. Født 13. november 1936 i Hornbæk - død 17. august 1998 i Aarhus. Søn af Martin Jensen og Ella Elisabeth Jensen.<br /> <br /> Gift med Fay Veronica Boyter i 1962, med hvem han fik sønnerne: Kim, Dan, Erik og John.<br /> <br /> __TOC__<br /> <br /> ===Uddannelse og tidlig karriere===<br /> Mogens Koch Boyter blev født i Hornbæk ved Randers i 1936. Han valgte efter sin realeksamen at gå handelsvejen og blev udannet ved jernengrosfirmaet S.C. Sørensens Aarhusafdeling i årene 1956-59. Uddannelsen supplerede han efterfølgende med ophold hos VVS-grossister i Tyskland og England. Ved sin hjemkomst trådte han ind i familievirksomheden [[Pressalit]], hvor han hurtigt etablerede eksport til Tyskland. <br /> <br /> I 1969 blev Boyter direktør i Pressalit, hvor han fortsatte med at udvikle virksomheden. Han var meget interesseret i teknologi og de teknologiske muligheder, der blandt andet lå i forhold til optimering af produktionen. Han lavede herudover, i samarbejde med medarbejderne, nye produktionslinjer, hvor meget rutinearbejde blev overtaget af maskiner. Sortimentet blev udvidet, hvor der især blev fokuseret på at udvikle badeværelseudstyr til ældre og handicappede.<br /> <br /> ===Boyters mange poster===<br /> Udover sin stilling i Pressalit havde Boyter også et stort drive på andre områder. Navnlig hans samfundsengagement og organisationstalent åbnede op for mange tillidserhverv. Han var en stor fortaler for at udvikle samarbejdet mellem erhvervslivet, lokalpolitikerne og lokalmyndighederne. <br /> Inden for branche- og erhvervsområdet sad Boyter en årrække i ledelsen af brancheorganisationerne [[Dansk Industri]], [[Arbejdsgiverforeningen i Aarhus|Arbejdsgiverforeningen]], [[Jysk teknologisk institution|Jysk Teknologisk Institut]] og [[Dansk Eksportforening]]. Herudover havde han erhvervspolitisk indflydelse i Aarhus og Østjylland gennem sin formandspost hos [[Erhverv Aarhus|Århus Handels- og Industriforening]], samt byens [[Erhvervskontaktudvalget|Erhvervskontaktudvalg]] og [[Erhvervsudviklingsrådet]] for Aarhus Amt. Hertil kom bestyrelsesposter i [[F&amp;U Center for Hjælpemidler og Rehabilitering]], [[Hjælpemiddelinstituttet]], [[Bella Center A/S]]og mange flere. <br /> <br /> ===Hjælp til handicappede===<br /> Boyter var en uhyre driftig herre. Flere af sine poster opnåede han gennem sin stilling som direktør i Pressalit, men nogle poster valgte Boyter at sige ja til af personlig motivation. Det store engagement i handicappedes vilkår, samt forbedringen af disse, skyldtes, at han havde en nevø, som i en tidlig alder døde af muskelsvind. Dette var i høj grad med til at begynde udvidelsen af Pressalits sortiment henvendt til handicappede. <br /> <br /> ===Boyters forhold til DSB===<br /> Herudover kom Boyters store engagement i forhold til DSB. Han havde í sin barndom tit været med sin morfar, som var lokomotivmester, på arbejde. Det var med til at give Boyter en interesse og kærlighed for DSB og DSB rederiet. Som han selv udtaler i et interview med [[Århus Stiftstidende]] i 1996: <br /> <br /> ''At det blev ja til DSBs rederi, var også af den simple grund, at min morfar var lokomotivmester ved DSB. Jeg tilbragte utrolig megen tid i dette miljø. For mig var mine drengeår med damplokomotiv og de dér færger med rød-hvide skorstene, som sejlede frem og tilbage mellem bælterne. Der var lidt romantik omkring dette.''<br /> <br /> ===Sporten i byen===<br /> Udover sit store engagement inden for erhverv og politik var Boyter meget sportsinteresseret. Han var formand for [[Hjortshøj-Egaa Idrætsforening|Hjortshøj-Egå Idrætsforening]], før han blev formand for [[AGF Fodbold|AGF]]. Med formandskabet i AGF i 1990 lykkedes det Boyter at få vendt selskabets økonomiske krise i 1990 til efterfølgende økonomisk fremgang. Succesen blev hjulpet godt på vej af klubbens pokaltriumf i 1992 og 1996, samt andenpladsen i danmarksmesterskabet samme år. Boyter gjorde sig synlig som formand og var jævnligt i medierne om nye forslag til tiltag, han mente var nødvendige for succes. <br /> <br /> ===Støtte til håndbold og hestesport===<br /> Efter syv års frivilligt lederarbejde, begyndte samarbejdet mellem Boyter og den øvrige bestyrelse dog at gå i opløsning, og i 1997 trak Boyter sig som formand. Han fortsatte dog i bestyrelsen for [[Aarhus Idrætspark]], hvor han var næstformand til sin død. Efter bruddet med AGF gik Boyter efterfølgende ind og støttede håndbolden i stedet. Her blev Pressalits datterselskab Saniscan hovedsponsor for [[Brabrand Idrætsforening - B.I.F.|Brabrand Idrætsforening]], hvor man især satsede på kvindehåndbolden. Herudover sad Boyter i ledelsen for [[Det nationale Hestesportscenter|Hestesportscenter Vilhelmsborg]] fra 1996-1998, som han også havde givet en økonomisk håndsrækning. <br /> <br /> ===Byen og lufthavnen===<br /> Mogens var, som sagt, fortaler for at udvikle samarbejdet mellem erhvervslivet, lokalpolitikerne og lokalmyndighederne. I den forbindelse gjorde han sig meget bemærket i forbindelse med drøftelserne om anlæggelsen af en ny lufthavn. <br /> [[Aarhus Lufthavn|Tirstrup Lufthavn]] havde siden ibrugtagningen i 1946 haft prædikatet midlertidig lufthavn og havde haft status som NATO-flyvestation, hvor den civile luftfartdel lejede sig ind. Udsigten til yderligere kommunale udgifter, i forbindelse med at militæret ville indstille sine aktiviteter i Tirstrup, samt at [[Billund Lufthavn]] var blevet en seriøs konkurrent, gav lufthavnsdebatten et nyt startskud i midten af 90'erne. <br /> <br /> ===Boyter og lufthavnen===<br /> Interesseorganisationen [[Aarhus Transport Group]], som skulle udvikle den aarhusianske infrastruktur, fremlagde en handlingsplan baseret på logistikmæssige undersøgelser og lagde op til, at erhvervslivet tog initiativet i processen. Man overdrog derefter handlingsplanen til Mogens Boyter, som var formand for Aarhus Handels- og Industriforening. Boyter blev, efter i første omgang at have været modstander af projektet, fortaler for en ny lufthavn i Aarhus. I den forbindelse var han med til at finde mulige placeringer til lufthavnen, en plan som ikke blev realiseret. Debatten om en ny lufthavn i Aarhus løb dog mange år efter Boyters død og er stadig ikke afsluttet.<br /> <br /> ===Eftermæle===<br /> Om det drejede sig om sport, erhverv eller infrastruktur, så var Boyter en aktiv del af det. Med sit store engagement, var han en betydelig drivkraft for byen. Som Århus Stiftstidende skrev 19. august 1998 i et mindeord:<br /> <br /> ''Med tabet af Mogens Boyter har Århus mistet en af sine store personligheder. Et aktiv for erhvervslivet, for byen, for idrætsforeningerne i Århus, for kulturlivet og for det politiske liv er ikke mere.''<br /> <br /> Der kunne ikke være tvivl om, at Boyter var et aktiv for byen, et særdeles aktivt aktiv, og hvis man undrer sig over, hvordan han fik tid til at nå det hele, så citeres Boyter i Pressalits jubilæumsbog, for at have sagt: ''Jeg behøver ikke være i Pressalit hver dag. Jeg har jo gode medarbejdere.'' <br /> <br /> ==Kilder==<br /> * Berlingske Tidende 20.12.1993, 08.06.1997.<br /> * Henrik Mølgaard Frandsen, Den østjyske lufthavnsdebat 1995-1999 – en empirisk gennemgang af begivenhedsforløbet, Erhvervshistorisk Årbog 2015, 2<br /> * Ib Gejl (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23231646 Århus. Byens borgere 1165-2000]. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.<br /> * Weekendavisen 04.06.1993.<br /> * Århus Stiftstidende 10.11.1996, 04.01.1998, 07.01.1998, 15.01.1998, 18.02.1998, 10.03.1998, 25.05.1998, 18.08.1998, 19.08.1998, 20.08.1998, 21.08.1998, 23.08.1998, 28.08.1998, 10.12.1998, 24.09.2004.<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori:Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori:Forlystelser, spil &amp; idræt]]<br /> [[Kategori:Trafik &amp; transport]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Malthe_Conrad_Lottrup_(1815-1870)&diff=35092 2018-05-07T10:07:59Z

<p>Stinejensen: /* Lottrups legat */</p> <hr /> <div>[[Fil:Malthe Conrad Lottrup (1815-1870).jpg|thumbnail|Malthe Conrad Lottrup]]<br /> Købmand, brygger og brændevinsbrænder Lottrup blev født 1815 på Holmgård, Skals sogn, Viborg amt, og døde i Aarhus i 1870. Hans forældre var proprietær Ole Lottrup og hustru Ingeborg Azor Jacobsen.<br /> <br /> Lottrup blev gift 31. jan. 1844 i Aarhus med enkemadame [[Maren Wissing Lottrup]], født Bech, født 2. april 1801 i Urlev sogn, Vejle amt, død 20. okt. 1872 i Aarhus, datter af sognepræst Oluf Nielsen Bech og hustru Ane Mørch Galthen. <br /> <br /> <br /> ===Karriere===<br /> <br /> M.C. Lottrup startede sin karriere i [[N.H. Beck]]s købmandsforretning i [[Vestergade]]. I 1843 døde Beck og Lottrup giftede sig med enken Maren.<br /> <br /> Herefter tog han borgerskab som købmand og overtog sin forgængers købmandsforretning, der omfattede produkt- tømmer- og kolonialforretning og et dampbrænderi. Han drev forretningen videre med stor succes. <br /> <br /> <br /> I 1857 afstod han produkt-, tømmer- og kolonialhandelen til [[J. Kolding]] og stedsønnen [[Ole Beck]], men fortsatte for en tid med sit dampbrænderi, der lå i Vestergade. <br /> <br /> I 1856 blev han nemlig involveret i et projekt, der skulle vise sig at blive en god og langvarig virksomhed; Han blev medstifter af bryggeriet [[Ceres]] sammen med [[Knud Reddelien]] og <br /> [[Niels Schack Aagaard]], begge apotekere med tilknytning til Løveapoteket, men Lottrup overtog det helt efter kort tid. <br /> <br /> På den tid fandtes i Aarhus adskillige hvidtølsbryggerier, men Ceres blev den første producent af bajersk øl, som ellers var blevet hentet til byen fra København. Øllen solgte Lottrup i egen forretning og i A. N. Gilbergs udsalg på [[Store Torv]].<br /> <br /> <br /> [[Fil:Ceres 1856.jpg|300px|thumb|right|Udsigt fra sydvest over Mølleengen mod Bryggeriet Ceres.]]<br /> <br /> === Medlem af byråd og komiteer ===<br /> <br /> Han blev indvalgt for partiet Højre i byrådet i 1858 og sad der til 1867. Øvrige borgerlige tillidsposter: Sundhedskommissionen 1867, Kassekomiteen 1857-67. Markdirektionen 1858-67. Brolægningskommissionen 1858. <br /> Han var også medlem af komiteen for fiskeriets fremme.<br /> <br /> Året før sin død blev han medlem af repræsentantskabet for [[Polyhymnia]].<br /> <br /> === Døde af tuberkulose ===<br /> <br /> Malthe Conrad Lottrup blev således en velhavende og betydende borger i Aarhus, men døde allerede som 55 årig af tuberkulose i 1870. <br /> <br /> Bryggeriet blev i 1871 overtaget af svigersønnen [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]], sønnesøn af storkøbmanden [[Harboe Meulengracht]]. Lars Christian var oplært hos Lottrup og blev gift med hans og Marens datter, Ingeborg Christiane Lottrup. Han startede på en udvidelse og modernisering af bryggeriet allerede året efter overtagelsen. Bryggeriet eksisterede i 152 år frem til 2008.<br /> <br /> === Lottrups legat ===<br /> <br /> ''”M.C. Lottrups Legat, stiftet af Eieren af Bryggeriet &quot;Ceres&quot; Lars Christian Meulengracht (født 24.2.2837) og Hustru Ingeborg Christiane Lottrup (Født 11.4.1846) med 20.000 Kroner, 1896 forøget med 10.000 Kroner, nu 39.850 kroner, hvis Renter uddeles i Portioner paa 180 - 420 Kroner til Folk, der have tjent mindst 7 Aar paa &quot;ceres&quot; og i Portioner paa 150-240 Kroner til deres Enker.&quot;'' <br /> <br /> Da Lottrup var død blev han mindet i avisen:<br /> ''”....bukket under for en haabløs Sygdom - en af vor Byes hæderligste Borgere- almindelig Agtelse - 27 Aar siden han tog Borgerskab - 8 Aar i Borgerrepræsentationen - Hans Dristighed og Virksomhed ikke ringe. Bryggeriet &quot;Ceres&quot;, der anlagdes 1856 skyldes saaledes blandt andet ham - forstod i høi Grad at vinde sine Undergivnes Hengivenhed.”''<br /> <br /> Efter 152 år med bryggeriet var det slut i 2008, men navnet Ceres fortsætter i en ny bydel med bolig, erhverv og uddannelsesinstitutioner.<br /> <br /> === Malthe eller Maltha ===<br /> Der er forvirring om M. C. Lottrups fornavn. I litteraturen kaldes han oftest for Malthe Conrad Lottrup men også [[Maltha Conrad Lottrup]]. Denne forvirring er forståelig. I kirkebogen for Skals Sogn, hvor han er født, er navnet Malthe Conrad Lottrup, mens der på hans gravsten, som er placeret i [[Rådhusparken]], står Maltha Conrad Lottrup. <br /> <br /> == Kilder og Litteratur ==<br /> * Erik Kaarsberg Lottrup: Min Slægts Historie. <br /> * Ole Degn og Vagn Dybdahl: &quot;Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968&quot;; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, 1968.<br /> <br /> == Links ==<br /> [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/L/Malthe-Conrad-Lottrup.aspx M.C. Lottrup på aarhus.dk]<br /> <br /> [http://www.ceres.dk/Default.aspx?ID=25 Lottrup på Ceres.dk]<br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]<br /> <br /> [[kategori: Historiske personer]]<br /> <br /> [[kategori: Det 19. århundrede]]<br /> <br /> [[kategori: Politikere]]<br /> <br /> [[kategori: Håndværk &amp; industri]]<br /> <br /> [[kategori: Personer]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.155479|10.189756}}<br /> <br /> &lt;!-- Koordinatet er på Ceres --&gt;</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Malthe_Conrad_Lottrup_(1815-1870)&diff=35091 2018-05-07T10:07:27Z

<p>Stinejensen: /* Karriere */</p> <hr /> <div>[[Fil:Malthe Conrad Lottrup (1815-1870).jpg|thumbnail|Malthe Conrad Lottrup]]<br /> Købmand, brygger og brændevinsbrænder Lottrup blev født 1815 på Holmgård, Skals sogn, Viborg amt, og døde i Aarhus i 1870. Hans forældre var proprietær Ole Lottrup og hustru Ingeborg Azor Jacobsen.<br /> <br /> Lottrup blev gift 31. jan. 1844 i Aarhus med enkemadame [[Maren Wissing Lottrup]], født Bech, født 2. april 1801 i Urlev sogn, Vejle amt, død 20. okt. 1872 i Aarhus, datter af sognepræst Oluf Nielsen Bech og hustru Ane Mørch Galthen. <br /> <br /> <br /> ===Karriere===<br /> <br /> M.C. Lottrup startede sin karriere i [[N.H. Beck]]s købmandsforretning i [[Vestergade]]. I 1843 døde Beck og Lottrup giftede sig med enken Maren.<br /> <br /> Herefter tog han borgerskab som købmand og overtog sin forgængers købmandsforretning, der omfattede produkt- tømmer- og kolonialforretning og et dampbrænderi. Han drev forretningen videre med stor succes. <br /> <br /> <br /> I 1857 afstod han produkt-, tømmer- og kolonialhandelen til [[J. Kolding]] og stedsønnen [[Ole Beck]], men fortsatte for en tid med sit dampbrænderi, der lå i Vestergade. <br /> <br /> I 1856 blev han nemlig involveret i et projekt, der skulle vise sig at blive en god og langvarig virksomhed; Han blev medstifter af bryggeriet [[Ceres]] sammen med [[Knud Reddelien]] og <br /> [[Niels Schack Aagaard]], begge apotekere med tilknytning til Løveapoteket, men Lottrup overtog det helt efter kort tid. <br /> <br /> På den tid fandtes i Aarhus adskillige hvidtølsbryggerier, men Ceres blev den første producent af bajersk øl, som ellers var blevet hentet til byen fra København. Øllen solgte Lottrup i egen forretning og i A. N. Gilbergs udsalg på [[Store Torv]].<br /> <br /> <br /> [[Fil:Ceres 1856.jpg|300px|thumb|right|Udsigt fra sydvest over Mølleengen mod Bryggeriet Ceres.]]<br /> <br /> === Medlem af byråd og komiteer ===<br /> <br /> Han blev indvalgt for partiet Højre i byrådet i 1858 og sad der til 1867. Øvrige borgerlige tillidsposter: Sundhedskommissionen 1867, Kassekomiteen 1857-67. Markdirektionen 1858-67. Brolægningskommissionen 1858. <br /> Han var også medlem af komiteen for fiskeriets fremme.<br /> <br /> Året før sin død blev han medlem af repræsentantskabet for [[Polyhymnia]].<br /> <br /> === Døde af tuberkulose ===<br /> <br /> Malthe Conrad Lottrup blev således en velhavende og betydende borger i Aarhus, men døde allerede som 55 årig af tuberkulose i 1870. <br /> <br /> Bryggeriet blev i 1871 overtaget af svigersønnen [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]], sønnesøn af storkøbmanden [[Harboe Meulengracht]]. Lars Christian var oplært hos Lottrup og blev gift med hans og Marens datter, Ingeborg Christiane Lottrup. Han startede på en udvidelse og modernisering af bryggeriet allerede året efter overtagelsen. Bryggeriet eksisterede i 152 år frem til 2008.<br /> <br /> === Lottrups legat ===<br /> <br /> ”M.C. Lottrups Legat, stiftet af Eieren af Bryggeriet &quot;Ceres&quot; Lars Christian Meulengracht (født 24.2.2837) og Hustru Ingeborg Christiane Lottrup (Født 11.4.1846) med 20.000 Kroner, 1896 forøget med 10.000 Kroner, nu 39.850 kroner, hvis Renter uddeles i Portioner paa 180 - 420 Kroner til Folk, der have tjent mindst 7 Aar paa &quot;ceres&quot; og i Portioner paa 150-240 Kroner til deres Enker.&quot; <br /> <br /> Da Lottrup var død blev han mindet i avisen:<br /> ”....bukket under for en haabløs Sygdom - en af vor Byes hæderligste Borgere- almindelig Agtelse - 27 Aar siden han tog Borgerskab - 8 Aar i Borgerrepræsentationen - Hans Dristighed og Virksomhed ikke ringe. Bryggeriet &quot;Ceres&quot;, der anlagdes 1856 skyldes saaledes blandt andet ham - forstod i høi Grad at vinde sine Undergivnes Hengivenhed.”<br /> <br /> Efter 152 år med bryggeriet var det slut i 2008, men navnet Ceres fortsætter i en ny bydel med bolig, erhverv og uddannelsesinstitutioner.<br /> <br /> <br /> <br /> === Malthe eller Maltha ===<br /> Der er forvirring om M. C. Lottrups fornavn. I litteraturen kaldes han oftest for Malthe Conrad Lottrup men også [[Maltha Conrad Lottrup]]. Denne forvirring er forståelig. I kirkebogen for Skals Sogn, hvor han er født, er navnet Malthe Conrad Lottrup, mens der på hans gravsten, som er placeret i [[Rådhusparken]], står Maltha Conrad Lottrup. <br /> <br /> == Kilder og Litteratur ==<br /> * Erik Kaarsberg Lottrup: Min Slægts Historie. <br /> * Ole Degn og Vagn Dybdahl: &quot;Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968&quot;; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, 1968.<br /> <br /> == Links ==<br /> [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/L/Malthe-Conrad-Lottrup.aspx M.C. Lottrup på aarhus.dk]<br /> <br /> [http://www.ceres.dk/Default.aspx?ID=25 Lottrup på Ceres.dk]<br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Erhvervsfolk]]<br /> <br /> [[kategori: Historiske personer]]<br /> <br /> [[kategori: Det 19. århundrede]]<br /> <br /> [[kategori: Politikere]]<br /> <br /> [[kategori: Håndværk &amp; industri]]<br /> <br /> [[kategori: Personer]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.155479|10.189756}}<br /> <br /> &lt;!-- Koordinatet er på Ceres --&gt;</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Grete_Marie_L%C3%B8chte_(1915-1991)&diff=35090 2018-05-07T10:06:33Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Grete Marie Løchte (1915-1991).jpg|thumbnail|Grete Marie Løchte]]<br /> '''Grete Marie Løchte''', født. Risom, var medlem af [[Aarhus Byråd]] mellem 1. 4. 1966 – 31. 3. 1970, for [[Det Konservative Folkeparti]]. <br /> <br /> Grete Løchte, 20. 12. 1915 – 11. 12. 1991, var født og opvokset i København. Hun var uddannet som korrespondent i engelsk og tysk. Hun kom til Aarhus da hun efter endt uddannelse fik et arbejde på kontor i Aarhus. I 1966 blev Grete Løchte medlem af Aarhus Byråd for Det Konservative Folkeparti.<br /> <br /> I sin fritid var hun aktiv inden for spejderbevægelsen og beredskabsarbejde. Hun blev formand for [[Danske Kvinders Beredskabs]] Aarhus-kreds og arbejdere også efter dette videre inden for Civilforsvaret. Fra 1965-66 var hun distriktschef for Østjylland i [[Det Danske Pigespejderkorps]]. Udover civilforsvaret og spejderbevægelsen var Grete Løchte aktiv inden for mange sociale organisationer blandt andet Børne- og ungdomsværnet, Bestyrelsen for De vanføres Boligselskab og repræsentantskabet for [[Den Jyske Opera]]. <br /> <br /> I 2009 blev det besluttet at der skulle oprettes en gade efter Grete Løchte. Den ligger i [[Aarhus Ø]]: [[Grete Løchtes Gade]].<br /> <br /> == Kilder ==<br /> * Ole Degn og Vagn Dybdahl: &quot;Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968&quot;; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]] <br /> [[Kategori: Socialpolitik &amp; velfærd]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.152935|10.204262}}<br /> <br /> &lt;!-- Koordinaterne er på Aarhus Byråd --&gt;</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Grete_Marie_L%C3%B8chte_(1915-1991)&diff=35089 2018-05-07T10:06:21Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Grete Marie Løchte (1915-1991).jpg|thumbnail|Grete Marie Løchte]]<br /> '''Grete Marie Løchte''', født. Risom, var medlem af [[Aarhus Byråd]] mellem 1. 4. 1966 – 31. 3. 1970, for [[Det Konservative Folkeparti]]. <br /> <br /> Grete Løchte, 20. 12. 1915 – 11. 12. 1991, var født og opvokset i København. Hun var uddannet som korrespondent i engelsk og tysk. Hun kom til Aarhus da hun efter endt uddannelse fik et arbejde på kontor i Aarhus. I 1966 blev Grete Løchte medlem af Aarhus Byråd for Det Konservative Folkeparti.<br /> <br /> I sin fritid var hun aktiv inden for spejderbevægelsen og beredskabsarbejde. Hun blev formand for [[Danske Kvinders Beredskabs]] Aarhus-kreds og arbejdere også efter dette videre inden for Civilforsvaret. Fra 1965-66 var hun distriktschef for Østjylland i [[Det Danske Pigespejderkorps]]. Udover civilforsvaret og spejderbevægelsen var Grete Løchte aktiv inden for mange sociale organisationer blandt andet Børne- og ungdomsværnet, Bestyrelsen for De vanføres Boligselskab og repræsentantskabet for [[Den Jyske Opera]]. <br /> <br /> I 2009 blev det besluttet at der skulle oprettes en gade efter Grete Løchte. Den ligger i [[Aarhus Ø]]: [[Grete Løchtes gade]].<br /> <br /> == Kilder ==<br /> * Ole Degn og Vagn Dybdahl: &quot;Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968&quot;; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]] <br /> [[Kategori: Socialpolitik &amp; velfærd]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.152935|10.204262}}<br /> <br /> &lt;!-- Koordinaterne er på Aarhus Byråd --&gt;</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ellen_Rigmor_Strange_Petersen_(1913-1984)&diff=35088 2018-05-07T10:05:21Z

<p>Stinejensen: /* Andet ægteskab */</p> <hr /> <div>[[Fil:Ellen Rigmor Strange Petersen - Ib Rahbek-Clausen.jpg|300px|thumb|right|Valgmøde, Konservative Kandidater]]<br /> <br /> Journalist og politiker '''Ellen Rigmor Strange Petersen'''<br /> <br /> <br /> Født 8. september 1913 i Fredericia - død 31. maj 1984 i Aarhus.<br /> Datter af Guldsmed Holger Jensen og Martha Nielsen. <br /> <br /> Gift første gang 8. april 1936 med adjunkt Søren Frederik Jerking, født 23. maj 1897 i Hjarup, død 31. oktober, med hvem hun fik børnene Bodil (1938) og Helga (1939).<br /> <br /> Gift anden gang 4. april 1959 med professor og politiker Orla Strange Petersen, født 10. december 1905 i København, død 6. april 1971 i Aarhus. <br /> <br /> <br /> __TOC__<br /> ===Opvækst===<br /> Ellen Rigmor Strange Petersen blev født i Fredericia, men familien flyttede i 1920 til Kolding, hvor hendes far blev selvstændig guldsmed. Økonomien i årene efter Første Verdenskrig var dog ikke optimale for guldsmede og andre handlende inden for luksusvarer. Derfor voksede Strange Petersen op i et beskedent håndværkerhjem. Det havde dog ingen indflydelse på hendes evner. Da hun var 11 år, kom hun i Latinskolen på en friplads, i 1929 tog hun mellemskoleeksamen, og efterfølgende havde hun en friplads i gymnasiet, hvor hun blev student i 1932.<br /> <br /> ===Første ægteskab===<br /> Efter endt uddannelse fik Strange Petersen en elevplads ved Jyske Tidende, hvor hun efterfølgende var ansat indtil 1949. Ansættelsen var afbrudt af et ophold i Frankrig i 1933-34, hvor hun arbejdede som au pair for at lære fransk. <br /> I 1936 blev Strange Petersen gift med adjunkt Søren Frederik Jerking, som var ansat på Kolding højere Almenskole. Han insisterede på, at hun beholdt sin stilling som journalist ved Jyske Tidende, hvilket var temmelig usædvanligt i den tid. Den generelle holdning var også derefter. I årene 1938 og 1939 fik parret to børn, Bodil og Helga. Desværre fik Strange Petersens mand i 1941 en hjerneblødning, som gjorde ham lam i venstre side, og han døde i 1943. <br /> <br /> ===Enlig mor under besættelsen===<br /> Det var hårde tider for Strange Petersen med både karriere og to børn, især var det hårdt økonomisk. Derfor udlejede hun nogle af hjemmets værelser ud, primært til journalistelever på Jyske Tidende. Det var dog ikke kun journalistelever, som nød godt af Strange Petersens hjem i tiden under Anden Verdenskrig. Hun husede også på et tidspunkt et lederen af modstandsbevægelsen i fire måneder. I den forbindelse fik hun besøg af Gestapo, som hendes ældste datter Bodil erindrer:<br /> <br /> ''Næste dag, den 18. december 1944, fik vi besøg af Gestapo. Der var i alt fire mænd, en stod ved hoveddøren, to var i kælderen, og den fjerde gik rundt i huset. Mor holdt et barn i hver hånd, medens en dansk Gestapomand tømte skabe og skuffer i Erik Svenssons kælderværelse (…) Da han gik ud af kælderen, lod han fingrene glide langs et skab foroven og fok støv på fingeren. Han bemærkede til mor, at der nok ikke var gjort rent i dag, hvortil mor svarede, at hun ikke havde ventet så fine gæster!''<br /> <br /> ===Strange Petersens politiske arbejde===<br /> Strange Petersen var udover sin karriere som journalist også meget politisk engageret. Allerede i sin studietid meldte hun sig ind i [[Det Konservative Folkeparti]]. Her havde hun særligt interesse for partiets kvindearbejde, og hun var også med i oprettelsen af en kvindekreds i Kolding i 1936. I 1943 trådte Strange Petersen ind i Kolding byråd, hvor hun dermed blev det yngste kvindelige byrådsmedlem. Hun sad i Skolekommissionen, Folkekøkkenudvalget, Socialudvalget og Børneudvalget. Senere trådte hun også ind i Børnehaveudvalget og Skoleudvalget. På det faglige område var hun også interesseret i kollegialt arbejde, hvorfor hun i perioden 1954-60 var medlem af bestyrelsen for Dansk Journalistforening. <br /> <br /> ===Andet ægteskab===<br /> Strange Petersen var igennem sit politiske arbejde stødt på [[Orla Schartau Strange Petersen (1905-1971)|Orla Strange Petersen]], som også var medlem af [[Det Konservative Folkeparti]]. Det bekendtskab udviklede sig, og i 1959 blev de gift. Ægteskabet affødte ikke nogen familieforøgelse, men begge parter havde også børn fra tidligere ægteskaber. Orla Strange Petersen døde i 1971 og Ellen Strange Petersen giftede sig ikke efterfølgende. <br /> I 1969 blev Strange Petersen ridder af Dannebrog for sin store indsats.<br /> <br /> ===Journalisten Strange Petersen===<br /> Efter Strange Petersens første mands død blev det en udfordring at arbejde ved Jyske Tidende, da hendes arbejdstider strakte sig fra kl. 11 om formiddagen og ofte til kl. 23 eller 24 om aftenen. Derfor valgte Strange Petersen at tage imod tilbuddet fra [[Århus Stiftstidende]] i 1949, hvor hun blev tilbudt en stilling, hvor arbejdstiderne lå fra morgen til eftermiddag. Samtidig med ansættelsen måtte hun midlertidigt indstille sin politiske karriere, da den daværende chefredaktør, [[Louis Schmidt]], ikke tillod journalisterne at havde et offentligt politisk engagement. Da han døde i 1957, vendte Strange Petersen tilbage til politik og stillede efterfølgende op i Århus midtkreds og Skjoldelevkredsen. Som journalist beskæftigede Strange Petersen sig mest med skole- og socialstof, hvor hun også dækkede &quot;Spanskrørs-affæren&quot; ved [[N. J. Fjordsgades Skole]] i 1952, som i sidste ende ledte til afskaffelsen af den korporlige afstraffelse i skolen. <br /> <br /> ===Politikeren Strange Petersen===<br /> I 1959 kom Strange Petersen i Folketinget som suppleant for den forhenværende undervisningsminister Flemming Hvidberg. Planen var at Strange Petersen skulle fungere i stedet for Hvidberg under hans rejse til Palæstina, men Hvidberg døde under rejsen, og hun blev derfor siddende i Folketinget indtil valget i 1973, der gik hårdt ud over de konservative. Strange Petersen var en markant stemme, og dette gjorde hende til et konservativt samlingspunkt imod venstrebølgen fra slutningen af 1960'erne. Det gjorde hende mere synlig i det politiske landskab, så hun i 1973 blev angrebet af delegerede fra venstrefløjen under det konservative landsmøde. <br /> <br /> ===Kvindekommissionen===<br /> De mange år som journalist og politiker gav Strange Petersen en pondus, der nærmest gjorde hende selvskrevet som medlem af Kvindekommissionen, som i 1965 blev nedsat til at undersøge kvindernes ligestilling i samfundet. Kommissionens opgave var herudover at komme med forslag til lovgivningen, der kunne fremme ligestillingen på alle områder i samfundslivet. Dette arbejde medførte en række lovændringer, der skulle sikre ligestilling, samt oprettelsen af Ligestillingsrådet. Da 50-års jubilæet for kvindernes valgret kom i 1965, redigerede Strange Petersen bogen Kvinderne og valgretten, som blev udgivet på initiativ af de kvindelige folketingsmedlemmer. <br /> <br /> ===Strange Petersens andre mærkesager===<br /> Inden for det kulturelle område, hvor Strange Petersen også var meget engageret, var hun medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond fra oprettelsen i 1964, og i den forbindelse arbejdede hun for en ophævelse af Danmarks Radios monopol. Herudover var hun stærkt kritisk over for Christiania, Jens Jørgen Thorsens film om Jesus og forhold ved Roskilde Universitet i forbindelse med eksamensforhandlingerne i midten af 70'erne. Et emne som ikke fik så meget opmærksomhed i forhold til de førnævnte, var Strange Petersens lovforslag i 1972 om, at børn med dansk mor skulle have indfødsret. Tidligere havde det udelukkende været faderens nationalitet, som havde været afgørende. <br /> <br /> ===De sidste år===<br /> Efter Strange Petersens politiske karriere sluttede, blev hun freelanceskribent ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig var hun 1977-82 formand for Det Konservative Folkeparti i Aarhus Amt og sad i bestyrelsen for Århus socialpædagogiske Seminarium og Århus Seminarium. <br /> Gennem Strange Petersens liv havde der aldrig været tvivl om hendes standpunkter, hverken politik eller personligt. Hun gjorde en aktiv indsats for kvindebevægelsen både i forhold til foreningsarbejdet og gennem hendes karriere som politiker. Som Strange Petersen selv sagde det i en tale i 1946: <br /> <br /> ''Det har tidligere været sørgeligt almindeligt at høre en kvinde sige: Jeg stemmer Venstre som min mand. Nok sætter jeg ægteskabet højt, men meningen med valgloven er dog ikke, at en gift mand skal have to stemmer!''<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1330/ Ellen Rigmor Strange Petersens biografi i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]<br /> * Ib Gejl (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23231646 Århus. Byens borgere 1165-2000]. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.<br /> * Koldingbogen 1995, Bodil Moestrup, Ellen Jerking portræt.<br /> * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.<br /> * Århus Stiftstidende 22.08.1973, 06.12.1973, 02.01.1974, 13.11.1974, 05.02.1975, 10.04.1975, 19.01.1977, 24.01.1978, 07.09.1983, 01.06.1984, 27.04.1992.<br /> <br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori:Journalister &amp; fotografer]]<br /> [[Kategori:Politikere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Pio_diaz&diff=35087 2018-05-07T10:03:41Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Pio Diaz''', født 1974, er en argentinsk kunstner, der har lavet en række installationer i offentligt rum.<br /> <br /> Under overskriften City on Fire har han skabt symbolske afbrændinger af kulturelle og historiske bygninger. De teknisk krævende afbrændinger realiseres som videoprojektioner på monumentale, værdiladede bygninger bl.a. [[ARoS]] [https://www.youtube.com/watch?v=9PaUh59h-Y0 Aarhus Kunstmuseum].<br /> <br /> Pio Diaz har senest udarbejdet kunstværket '[https://formsinnature.org Forms In Nature]' er med kraftig inspiration fra bilogen og kunstneren [https://da.wikipedia.org/wiki/Ernst_Haeckel Ernst Haeckel].<br /> <br /> == Kilder ==<br /> * [https://da.wikipedia.org/wiki/Hilden_%26_Diaz Pio Diaz]<br /> <br /> [[Kategori: Kulturpersoner]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Andreas_Schj%C3%B8dt_(1829-1899)&diff=35086 2018-05-07T10:01:47Z

<p>Stinejensen: /* Poster */</p> <hr /> <div>[[Fil:Carl Andreas Schjødt (Schytte) (1829-1899).jpg|thumbnail|Carl Andreas Schjødt]]<br /> '''Carl Andreas Schjødt''' Købmand og byrådsmedlem - nogle steder benævnt som ''Carl Andreas Schytte''<br /> <br /> Født 2. April 1829 i Skanderborg – død 10. April 1899 i Aarhus<br /> <br /> Forældre: Rebslager Anders Larsen Schytte og hustru Anne Kirstine Rothaus.<br /> <br /> Gift 1853 med Maren Amalie Thomsen, født 23. april 1831 i Skanderborg, død omkr. 7. jan. 1909 i Aarhus, datter af købmand og kæmner Lars Thomsen og hustru Frederikke Rasmusdatter.<br /> <br /> <br /> ===Købmandsvirksomhed===<br /> I 1853 indrykkede Carl Andreas Schjødt et avertissement i [[Aarhus Stiftstidende]]: <br /> <br /> : ''”I min nyopbyggede Gaard paa Frederiksgade har jeg begyndt en velassorteret Colonialhandel, og gjør tillige Indkjøb af Landets Producter til høieste gangbare Priser”.''<br /> <br /> <br /> Gården lå på [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 40|40]], hvor der i dag (2014) findes den irske pub [[Tir na nog]]. Grunden [[Frederiksgade 38]]-[[Frederiksgade 42|42]], var før Schjødt opførte sin købmandsgård ubebygget.<br /> <br /> Ud over at sælge kolonialvarer, indkøbte Schjødt også skind og uld, ligesom han handlede med foderstoffer som hø og rug. <br /> <br /> I 1869 lod han efter et ''”paa Foder saa knapt Aar”'', opkaste tang på stranden. Igen i 1876 kunne man købe tang igennem Andreas Schøjdt. Prisen var 1. Kr. pr. læs, og det kunne afhentes ''”paa en for Kjørsel beqvem Plads syd for Svineslagteriet”''.<br /> <br /> I 1877 blev Schjødt involveret i jernbanen, da han blev agent for den i Randers baserede jernbanevognfabrik Scandia. Af annoncer i avisen fremgår det også, at han handlede med Flensborg-tagsten.<br /> <br /> ===Poster===<br /> I 1860 blev Schjødt valgt til ligningsmand en post han i 1863 blev genvalgt til. I 1869 trådte Schjødt ud af [[Ligningskommisionen]]. <br /> <br /> Schjødt var også med i [[Aarhus Handelsforening]]s bestyrelse over to perioder 1862-68 og 1870-76.<br /> <br /> I februar 1872 indtrådte C.A Schjødt i [[Aarhus Byråd]], hvor han sad indtil januar 1876. <br /> <br /> Han var også aktionær i [[Det jydsk-engelske Dampskibsselskab]].<br /> <br /> I 1861 blev Schjødts formue opgivet til at være 62 Rdr. og 32 Sk., mens den i 1864 var steget til 81 Rdr. og 50 Sk. I 1878 var Schjødt skattepligtige indtægt 3.600 kr. og han betalte en skat på 194,40 kr.<br /> <br /> I 1869 havde Schjødt et avertissement i avisen for en bortkommen ''”sortbroget Ko i Kælvestand”''. Om Schjødt fik leveret sin ko tilbage vides ikke.<br /> <br /> ===Afvikling===<br /> I 1874 havde Andreas Schjødt endnu et avertissement i avisen: <br /> <br /> : ''”Jeg tillader mig herved at meddele et æret Publikum, at jeg fra Dato har overdraget den af mig førte Handel med Colonial-&amp; Hørkram varer samt Gjær til Hr [[Andreas Sørensen]], hvem jeg paa det Bedste anbefaler.... Jeg fortsætter selv min Handel med Korn, Smør i Foustager og Fourage, hvilket sidste modtages til enhver Tid. Aarhuus, d. 1. Mai 1874 A. Schjødt”''<br /> <br /> <br /> Altså blev detailhandlen overtaget af købmand Rasmus Sørensen, mens Schjødt selv fortsatte sin handel med smør, korn og foderstoffer. I 1887 købte samme købmand Sørensen købmandsgården på Frederiksgade 40 af Schjødt for 29.000 kr.<br /> <br /> I slutningen af sin karriere handlede Schjødt med byggegrunde. Ved villakvarteret Sorgenfri – omkring [[Artillerikasernen]] i [[Langelandsgade]] - solgte han i 1887 to grunde til henholdsvis forretningsfører Joh. P. Jensen og murer R. Rasmussen. Igen i 1893 solgte Schjødt en 1776 kvadrat alen stor grund samme sted til murermester N. Simonsen for 1,60 kr. pr kvadrat alen. I 1898 solgte Schjødt en grund ved [[Falstergade]] til murermester O.A. Buch for 16.000 kr. <br /> <br /> I 1899 døde Carl Andreas Schjødt 70 år gammel.<br /> <br /> ==Kilde og litteratur==<br /> * [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?people=Schj%C3%B8dt Opslag på Schøjdt i Sejrssedler.dk] <br /> * Århus Stiftstidende 17.06.1853, 03.03.1854, 28.08.1860, 17.01.1861, 14.09.1863, 13.01.1864, 04.01.1869, 11.08.1869, 25.08.1869, 02.05.1874, 03.11.1876, 29.07.1877, 09.12.1878, 04.12.1887, 27.07.1893, 15.01.1898, 11.04.1899, 12.04.1899<br /> *Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. <br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.155206|10.204958}}<br /> <br /> &lt;!-- Koordinaterne er på Frederiksgade 40 --&gt;</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Andreas_Schj%C3%B8dt_(1829-1899)&diff=35085 2018-05-07T10:01:23Z

<p>Stinejensen: /* Købmandsvirksomhed */</p> <hr /> <div>[[Fil:Carl Andreas Schjødt (Schytte) (1829-1899).jpg|thumbnail|Carl Andreas Schjødt]]<br /> '''Carl Andreas Schjødt''' Købmand og byrådsmedlem - nogle steder benævnt som ''Carl Andreas Schytte''<br /> <br /> Født 2. April 1829 i Skanderborg – død 10. April 1899 i Aarhus<br /> <br /> Forældre: Rebslager Anders Larsen Schytte og hustru Anne Kirstine Rothaus.<br /> <br /> Gift 1853 med Maren Amalie Thomsen, født 23. april 1831 i Skanderborg, død omkr. 7. jan. 1909 i Aarhus, datter af købmand og kæmner Lars Thomsen og hustru Frederikke Rasmusdatter.<br /> <br /> <br /> ===Købmandsvirksomhed===<br /> I 1853 indrykkede Carl Andreas Schjødt et avertissement i [[Aarhus Stiftstidende]]: <br /> <br /> : ''”I min nyopbyggede Gaard paa Frederiksgade har jeg begyndt en velassorteret Colonialhandel, og gjør tillige Indkjøb af Landets Producter til høieste gangbare Priser”.''<br /> <br /> <br /> Gården lå på [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 40|40]], hvor der i dag (2014) findes den irske pub [[Tir na nog]]. Grunden [[Frederiksgade 38]]-[[Frederiksgade 42|42]], var før Schjødt opførte sin købmandsgård ubebygget.<br /> <br /> Ud over at sælge kolonialvarer, indkøbte Schjødt også skind og uld, ligesom han handlede med foderstoffer som hø og rug. <br /> <br /> I 1869 lod han efter et ''”paa Foder saa knapt Aar”'', opkaste tang på stranden. Igen i 1876 kunne man købe tang igennem Andreas Schøjdt. Prisen var 1. Kr. pr. læs, og det kunne afhentes ''”paa en for Kjørsel beqvem Plads syd for Svineslagteriet”''.<br /> <br /> I 1877 blev Schjødt involveret i jernbanen, da han blev agent for den i Randers baserede jernbanevognfabrik Scandia. Af annoncer i avisen fremgår det også, at han handlede med Flensborg-tagsten.<br /> <br /> ===Poster===<br /> I 1860 blev Schjødt valgt til ligningsmand en post han i 1863 blev genvalgt til. I 1869 trådte Schjødt ud af [[Ligningskommisionen]]. <br /> <br /> Schjødt var også med i [[Aarhus Handelsforening]]s bestyrelse over to perioder 1862-68 og 1870-76.<br /> <br /> I februar 1872 indtrådte C.A Schjødt i [[Aarhus Byråd]], hvor han sad indtil januar 1876. <br /> <br /> Han var også aktionær i Det jydsk-engelske Dampskibsselskab.<br /> <br /> I 1861 blev Schjødts formue opgivet til at være 62 Rdr. og 32 Sk., mens den i 1864 var steget til 81 Rdr. og 50 Sk. I 1878 var Schjødt skattepligtige indtægt 3.600 kr. og han betalte en skat på 194,40 kr.<br /> <br /> I 1869 havde Schjødt et avertissement i avisen for en bortkommen ''”sortbroget Ko i Kælvestand”''. Om Schjødt fik leveret sin ko tilbage vides ikke. <br /> <br /> ===Afvikling===<br /> I 1874 havde Andreas Schjødt endnu et avertissement i avisen: <br /> <br /> : ''”Jeg tillader mig herved at meddele et æret Publikum, at jeg fra Dato har overdraget den af mig førte Handel med Colonial-&amp; Hørkram varer samt Gjær til Hr [[Andreas Sørensen]], hvem jeg paa det Bedste anbefaler.... Jeg fortsætter selv min Handel med Korn, Smør i Foustager og Fourage, hvilket sidste modtages til enhver Tid. Aarhuus, d. 1. Mai 1874 A. Schjødt”''<br /> <br /> <br /> Altså blev detailhandlen overtaget af købmand Rasmus Sørensen, mens Schjødt selv fortsatte sin handel med smør, korn og foderstoffer. I 1887 købte samme købmand Sørensen købmandsgården på Frederiksgade 40 af Schjødt for 29.000 kr.<br /> <br /> I slutningen af sin karriere handlede Schjødt med byggegrunde. Ved villakvarteret Sorgenfri – omkring [[Artillerikasernen]] i [[Langelandsgade]] - solgte han i 1887 to grunde til henholdsvis forretningsfører Joh. P. Jensen og murer R. Rasmussen. Igen i 1893 solgte Schjødt en 1776 kvadrat alen stor grund samme sted til murermester N. Simonsen for 1,60 kr. pr kvadrat alen. I 1898 solgte Schjødt en grund ved [[Falstergade]] til murermester O.A. Buch for 16.000 kr. <br /> <br /> I 1899 døde Carl Andreas Schjødt 70 år gammel.<br /> <br /> ==Kilde og litteratur==<br /> * [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?people=Schj%C3%B8dt Opslag på Schøjdt i Sejrssedler.dk] <br /> * Århus Stiftstidende 17.06.1853, 03.03.1854, 28.08.1860, 17.01.1861, 14.09.1863, 13.01.1864, 04.01.1869, 11.08.1869, 25.08.1869, 02.05.1874, 03.11.1876, 29.07.1877, 09.12.1878, 04.12.1887, 27.07.1893, 15.01.1898, 11.04.1899, 12.04.1899<br /> *Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. <br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.155206|10.204958}}<br /> <br /> &lt;!-- Koordinaterne er på Frederiksgade 40 --&gt;</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ivar_Frederik_Dresler_(1820-1883)&diff=35084 2018-05-07T09:59:47Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Ivar Frederik Dresler (1820-1883).jpg|thumbnail|Ivar Frederik Dresler]]<br /> Fotograf, maler og politiker '''Iver Frederik Dresler''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationen]] 1. jan. 1864 - 31. dec. 1866.<br /> <br /> Født 16. okt. 1820 i Flintinge, Toreby sogn, Maribo amt, død 23. nov. 1883 i Aarhus.<br /> Forældre: sognepræst Frederik Christian Dresler og hustru Sophie Amalie Janssen.<br /> Gift 31. juli 1857 med Julie Caroline Madsen, født 1. sept. 1829 i Helsingør, død 31. okt. 1909 i Aarhus, datter af skomagermester Jens Christensen Madsen og hustru Anne Kirstine Terkildsen.<br /> <br /> === Malermester ===<br /> Dresler nedsatte sig som malermester i Aarhus i 1848. Han malede hovedsageligt landskabsmalerier, men var også teatermaler. Teaterdelen af hans virksomhed blev understøttet af at han også havde et lille teater som han lejede ud. Der var trængte vilkår for en malermester og Dresler fabrikerede også persienner og spån-jalouiser.<br /> <br /> === Fotograf ===<br /> Dresler udvidede i 1865 sin virksomhed til at rumme fotografi. Han startede et atelier sammen med [[Andreas Fritz]] på [[Store Torv]] [[Store Torv 1|1]]. Samarbejdet holdt ikke længe, og Dresler overtog selv firmaet. Han holdt dog stadig fat i sit malerfirma og drev de to sideløbende. <br /> <br /> Dresler var en dygtig fotograf. Han vandt et hædersdiplom på en udstilling i Stokholm i 1866. Diplomet var for ”fotografisk afbildning af oldsager”. <br /> <br /> === Borgerrepræsentationen ===<br /> Dresler blev i 1864 valgt ind i Aarhus Borgerrepræsentation. Det var dog kun kort tid han var med, da han allerede i 1866 søgte om udtrædelse. I samme periode var han medlem af eller repræsentant i Forskønnelseskomiteen og Gaskomiteen.<br /> <br /> === Privatliv === <br /> Dresler døde i 1883 efter at være blevet ”revet omkuld og kvæstet” af løbske heste. Hans hustru indrykkede i forbindelse med hans død følgende annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]: ''”At min gode retskafne Mand, Photograph Iver Frederik Dresler i går aftes er afg. ved en blid og rolig Død, bekjendtgøres af hans dybtsørgende Hustru og Børn Aarhuus, d. 23. November 1883 25.11.: Følgerne af de farlige Contusioner, han fik ved forleden at blive kastet af Vognen, da hestene for denne løb løbsk. ... Var i sin tid medlem af Byrådet, nød megen Agtelse.”''<br /> <br /> == Se også ==<br /> [[Fotografer i Aarhus]]<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.<br /> * Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket &quot;Borgere i byens råd&quot;, som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.<br /> * [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?collection_tags=Ivar+Frederik+Dresler Dødsannonce i Århus Stiftstidende]]<br /> <br /> [[Kategori: Journalister &amp; fotografer]]<br /> [[Kategori:Det 19. århundrede]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.156933|10.209303}}<br /> <br /> &lt;!-- Koordinaterne er på Store Torv 1 --&gt;</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Heinrich_Erik_Martin_Dambmann_(1866-1936)&diff=35083 2018-05-07T09:56:36Z

<p>Stinejensen: /* Håndværkeren og ægtemanden */</p> <hr /> <div>[[Fil:Heinrich erik martin dambmann.jpg|300px|thumb|right|Heinrich Erik Martin Dambmann]]<br /> <br /> Læderfabrikant '''Heinrich Erik Martin Dambmann'''<br /> <br /> Født 26. juli 1866 i Aarhus - død 26. maj 1936 i Aarhus. Søn af snedker Chr. Dambmann og Ane F. Eriksen.<br /> <br /> Gift 17. juli 1892 med Kirstine Marie Pedersen, født 25. april 1862 i Ringkøbing, med hvem han fik fire børn: Ellen (1892), Ester (1893), Anna Johanne (1899) og Henry (1901) <br /> <br /> ===Håndværkeren og ægtemanden===<br /> Heinrich Erik Martin Dambmann startede i 1880 i lære som fjortenårig, og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus i 1892. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] [[Ryesgade 6|6]], og [[Dambmanns Lædervareforretning]], som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i [[Ryesgade 4]]. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde, i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.<br /> <br /> ===Dambmann og Biografen===<br /> I 1923 fik Dambmann, i samarbejde med skuespillerinden [[Anna Guldbrandsen]], en bevilling til at drive [[Biografen]] på hjørnet af [[Nørregade]] og [[Norsgade]]. Ingen af de to havde den store erfaring med biografdrift, men bevillingen blev givet på baggrund af, at Dambmann var leder for [[Fælleskontoret for Velgørenhed]]. Guldbrandsen blev en del af projektet, da hun var en dygtig skuespiller, som man fra politisk hold gerne ville honorere. Senere overtog Dambmann selv Biografen. Dambmann havde også evner inden for underholdningsbranchen og formåede med Biografen at vælge programmer, som gjorde biografen attraktiv i forhold til de andre biografsteder i Aarhus.<br /> <br /> ===Dambmanns død===<br /> I 1933 døde Dambmanns søn Henry, og det var med til at fjerne hans livsgejst. Dambmann døde i foråret 1936 efter et liv med svingede succes som erhvervsdrivende, men han efterlod sig en blivende arv. Som avisen skrev om Dambmann: <br /> <br /> ''Han havde fra sine unge Aar et stort Hjerte for de smaa i Samfundet, og det er som Leder af Fælleskontoret for Velgørenhed og Samaritanen i næsten en Menneskealder, at Dambmanns navn vil blive husket i Aarhus''.<br /> <br /> ===Den politiske Dambmann===<br /> Selvom Dambmann var en dygtig håndværker, som var blevet udlært med udmærkelse, så lå hans store engagement inden for det politiske område. I en tidlig alder meldte han sig ind i [[Fremskridtsklubben]], som den socialdemokratiske ungdomsorganisation på det tidspunkt blev kaldt. Senere blev han medlem af [[Socialdemokratisk Forbund]]. Kollegialt var han bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Sadelmagerlaug]] og formand for [[Centralforeningen af Jydske Sadelmagere og Tapetseremestre]]. Han var en særdeles driftig herre både på erhvervsfronten og som bestyrelsesmedlem i mange foreninger, såsom [[Arbejdsgiverforeningen i Aarhus|Aarhus Arbejdsgiverforening]], [[Hjælpekassen]], [[Julekassen]], [[Aarhus Teater]], [[Aarhus Nattevagt]], [[Jydsk Væddeløbsforening]]. Herudover var Dambman i hovedbestyrelsen for landsforeningen [[Arbejde Adler]] <br /> <br /> Det skortede ikke på engagement og Dambmann havde mange poster. Men det var især hans arbejde med [[Samaritanen]] og Fælleskontoret for Velgørenhed, som udgjorde fundamentet i hans virke for byens fattige. <br /> <br /> ===Dambmann og Samaritanen===<br /> Samaritanen i Aarhus blev oprettet i 1895 af byens borgere med den kendte socialdemokratiske politiker og agitator [[Rasmus Peter Sabroe|Peter Sabroe]] i spidsen. Samaritanens velgørenhed bestod i at dele mad ud til de fattige, og Dambmann tog hurtigt initiativ til flere indsamlinger i byen. Han stod eksempelvis bag et offentligt bal, hvor overskuddet gik til Samaritanen og organisationen [[Fattige Børns Bespisning]]. Med sit engagement i Samaritanen blev det efterhånden tydeligt for Dambmann, at de mange [[fattige i Aarhus]] udgjorde et stort problem.<br /> <br /> ===Fælleskontoret===<br /> Den opfattelse var han ikke ene om. I løbet af efteråret 1905 blev der indkaldt til møde på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset i Aarhus]], da man fra politisk hold efterhånden kunne konstatere at byen længe havde haft problemer med de mange fattige, samt at antallet af professionelle tiggere var steget. På trods af at der i byen eksisterede omkring 25 velgørenhedsorganisationer, havde det ikke været muligt for dem at løfte opgaven. Man havde tidligere vendt blikket mod København og fundet inspiration hos [[De Fattiges Anstalt]], men forsøgene havde hidtil været frugtesløse. Her meldte Dambmann sig på banen. <br /> <br /> Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet. <br /> Som [[Århus Stiftstidende]] skrev:<br /> <br /> ''Dekoratør Dambmann, som i adskillige Aar har gjort et meget stort Arbejde i Velgørenhedens Tjeneste og erhvervet sig megen Erfaring deri, har været meget ivrig for at faa dette Centralkontor oprettet, og nu er det altsaa endelig lykkedes.''<br /> <br /> I foråret året efter stod det klart, at Fælleskontoret var en succes. Godt hjulpet på vej fra politisk hold, hvor partierne konkurrerede om at gøre sig positivt bemærket, havde Dambmann i den korte periode formået at vende de kaotiske forhold på velgørenhedsfronten. Han kunne fremvise et overskud på 517 kroner, som han anbefalede at donere til [[Feriebørns Beklædning]]. <br /> <br /> ===Aarhus blev forbillede===<br /> Dambmanns vision var ikke kun en lokal succeshistorie. Der kom henvendelser fra København og Aalborg om, hvordan man havde grebet håndteringen af de mange velgørenhedsaktiviteter an, samt hvordan kontoret virkede i praksis. Dambmanns arbejde var så synligt, at man fra Indenrigsministeriet i 1909 tildelte ham et stipendium med det formål, at han kunne studere fattigpleje i Skotland, England, Frankrig, Belgien og Holland. Faktisk var Dambmanns succes med Fælleskontoret så stor, at han, efterhånden som rygtet spredte sig i landet, begyndte at holde foredrag om velgørenhedsarbejde og vigtigheden af at organisere hjælp til samfundets svage og fattige. Velgørenhed var med Fælleskontoret som garant nu noget, man som donator kunne stole på. For sin indsats fik Dambmann i 1913 ridderkorset for sin indsats på velgørenhedsområdet. <br /> <br /> ==Kilder==<br /> * [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus<br /> <br /> * Ib Gejl (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23231646 Århus. Byens borgere 1165-2000]. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.<br /> <br /> * Århus Stiftstidende 01.10.1905, 05.10.1905, 18.10.1905, 05.12.1905, 09.12.1905, 13.12.1905, 11.02.1906, 13.02.1906, 30.04.1906, 03.07.1906, 30.08.1906, 07.12.1906, 18.02.1907, 02.07.1907, 03.07.1907, 18.02.1909, 02.02.1910, 12.04.1910, 08.12.1910, 11.03.1911, 29.03.1911, 25.07.1911, 05.10.1911, 07.12.1911, 31.01.1912, 05.02.1913, 28.01.1914, 27.05.1936.<br /> <br /> [[Kategori:Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori:Socialpolitik &amp; velfærd]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_klatreklub&diff=35082 2018-05-07T09:55:21Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>I 1993 blev '''Aarhus klatreklub''' startet af en flok entusiastiske klatrefolk. Klubbens fik etableret i en gymnastik sal på [[N. Kochs Skole|Nicoline Kochs skole]] på [[Trøjborg]]. Klatrevæggen var ment som en træningsfacilitet der havde til hensigt at forberede de klatrene på at foretage store bestigninger på bjergene i udlandet. Efter en årrække i lokalerne på N. Kochs skole blev rammerne for snævre. I takt med at der kom flere medlemmer til Århus klatreklub blev tanken om at skabe et nyt og større sted født.<br /> <br /> Således begyndte bestyrelsen og de øvrige klubmedlemmer at lede efter nye lokaliteter i Aarhus området. Valget faldt på det gamle springbassin i [[Gellerupbadet]]. Bassinet havde desuden stået ubrugt i en kortere periode. Her kunne etableres et spektakulært rum hvor klatrevægge kunne bygges fra bassinbunden, og op til under loftet. Bassinet tilførte rummet ekstra 4,5 meter til højden.<br /> <br /> I dag har [http://Århus%20klatreklub Århus klatreklub] 600-700 medlemmer og er blevet et virkelig aktiv for lokalområdet. I 2013 kårede [http://Dansk%20Idrætsforbund Dansk Idrætsforbund], Århus Klatreklub som Årets Idrætsklub på grund af klubbens innovative, frie træningsform, brede medlemstilslutning og det stærke engagement blandt vores passionerede frivillige.</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Adelgader_i_Aarhus&diff=35081 2018-05-07T09:53:34Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Flere af Aarhus købstads gader har været omtalt som '''Adelgade''', hvilket især kan findes i kildemateriale fra 1700’tallet. I mere end en tredjedel af Danmarks købstæder finder man en Algade eller en Adelgade. Således en Adelgade i Hobro, Randers, Ebeltoft, Skanderborg og Horsens. Kortformen Algade er for det meste anvendt på øerne og i købstadmuseet [[Den Gamle By]]. Algade eller Adelgade er som regel en del af pågældende bys hovedgade.<br /> <br /> I Aarhus er der imidlertid flere gader, der i dagligt brug har været omtalt som adelgader. Når man gennemgår ejendomsbeskrivelserne i Skøde- og Panteprotokollerne træffer man af og til betegnelsen adelgade. I juni 1728 &lt;sup&gt;1)&lt;/sup&gt; solgte [[Claus Friis Hornemann]] sin ejendom [[Vestergade]] [[Vestergade 1|1]] til tobaksspinder [[Andreas Andersen]], og den blev beskrevet som beliggende imellem ''”Sr. Peder Laasbye paa Den ene og Sl. Erich Guldsmeds Enke paa den anden siide bestaaende af 7 Fag huus til adelgaden, fra byens Smou og til Sr. Henrich Langballes Port”''. Dette skal forstås som fra borgmester Peder Laasbyes gård på [[Lille Torv]] til guldsmed [[Erik Andersen Winther]]s enke i [[Vestergade 3]], et 7 fag hus mellem byens Smou og købmand [[Henrich Langballe]].<br /> <br /> I februar 1751 &lt;sup&gt;2)&lt;/sup&gt; solgtes en gård i [[Klostergade]] med en urtehave på egen matrikel. Haven beskrives som beliggende mellem kommerceråd Schous lejeboder på den vestre og Christen Rasmusens gård på den østre side. <br /> <br /> [[Fil:Skøde- og Panteprotokol 1739-1757.jpg|500px|thumb|center|I fjerde linje: ''”Strekende sig til adelgaden udi Breden 20 ½ Alen og i Lengden 58 ½ Allen”''. Udsnit af Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245).]]<br /> <br /> I april 1760 &lt;sup&gt;3)&lt;/sup&gt; solgte knapmager [[Christen Pedersen]] på [[Broberg]] (nuværende [[Frederiksgade]]) et hus til skomager [[Troels Hansen Wacher]]. Det var ''”bestaaende af Syv fagh huus et loft høi udi Bygning til adelgaden samt 4 fagh nye bag huus et loft høi, 2 fagh halv tag, beliggende næst op til S. Peder Henningsens gaard paa den Syndre og til Claus Scheels Encke paa den Nordre Siide”''.<br /> <br /> I maj samme år &lt;sup&gt;3)&lt;/sup&gt; solgte handelsmand [Niels Stauning]] en våning på Broberg gades vestre side til sadelmager Niels Simonsen. ''”Huus, Gaard og hauge befinder til adelgaden 6 fag 2 loft høi”''.<br /> <br /> Ved en handel i 1760 &lt;sup&gt;3)&lt;/sup&gt; af en gård i [[Borgporten]] blev denne også omtalt som adelgade. Her solgte madame Maren Olufdatter salig borgmester Kiersgaards enke en gård til vejermester Peder Brendstrup. Den var beliggende i ''”Borge Porten, imellem Sr. Søren Lihme, Bager, nu iboende Gaard paa dend Vesteen Siide, og Madsen Smeds Gyde paa den øster Siide, som bestaar udi en huus længde ud til adelgaden fra Øster til Vester paa 9 fag”''. Selvom Borgporten kun er 20 meter lang som gade får den alligevel tillagt betydning af adelgade eller hovedgade. <br /> <br /> I maj 1764 &lt;sup&gt;4)&lt;/sup&gt; blev gården tilhørende Martha Maria Olufsdatter, enke efter borgmester [[Søren Michelsen Gylling]], solgt til drejer Marcus Jensen Ibsgaard, var ''”paa Vestergade beliggende, som bestaar af 13 fag huus til adelgaden og 6 Fag til Schidengyden”''.<br /> <br /> I juli 1780 &lt;sup&gt;5)&lt;/sup&gt; har man en interessant handel på [[Mejlgade]]. Degnen Jens Rasmussen fra Øster Alling boede i gaden som pensionist. Han solgte sin gård til murermester [[Johan Friderich August Colvitz]]. Gården på ''”Middelgade beliggende imellem Sadelmager Nicolai Lindholm paa den Syndre Side og Laurs Liisbergs Dreiers gaard paa den nordre Side, bestaaende af 4 Fag Huus langs ud med adelgaden og derpaa ind ad gaarden i Vester 2 Fag, alt 2 loft høy”''. Johan Colvitz (1749-1808) tog borgerskab i 1779 i Aarhus og stod som bygmester bl.a. bag opførelsen af [[Nørreport]] [[Nørreport 20|20]] og forløberen for [[Hotel Royal]].<br /> <br /> Når man på 1700’tallet i Aarhus har brugt betegnelsen adelgade til flere betydelige gadestrækninger, har det været i betydningen hovedgade. Det fremgår af ovenstående, at det drejer sig om Frederiksgade, Mejlgade, Borgporten, Vestergade og Klostergade. Adelgade ses således ikke anvendt i forbindelse med byens mindre betydende gader og stræder. <br /> <br /> ==Digitale kilder: ==<br /> <br /> ordnet.dk: (heri Ordbog over det danske Sprog).<br /> <br /> Arkivalieronline: Aarhus Byfogedarkiv Skøde- og Panteprotokoller <br /> * &lt;sup&gt;1)&lt;/sup&gt; Skøde- og Panteprotokol 1725-1739, folie 186b (opslag 166)<br /> * &lt;sup&gt;2)&lt;/sup&gt; Skøde- og Panteprotokol 1739-1757, folie 290 (opslag 245)<br /> * &lt;sup&gt;3)&lt;/sup&gt; Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 92b, folie 97, folie 98b (opslag 70, 74 og 76)<br /> * &lt;sup&gt;4)&lt;/sup&gt; Skøde- og Panteprotokol 1757-1778, folie 188 (opslag 172).<br /> * &lt;sup&gt;5)&lt;/sup&gt; Skøde- og Panteprotokol 1778-1790, folie 188 (opslag 170).<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Otto_Frimodt_M%C3%B8ller_(1871-1934)&diff=30394 2016-09-06T10:32:51Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Præst og forstander '''H. O. Frimodt Møller''' 5/10-1871 til 26/8-1934<br /> <br /> Frimodt Møller var fra 1904 til 1915 sognepræst ved [[St. Johannes Kirke]]. Sideløbende med sit arbejde i kirken sad han fra 1906 til 1915 i Århus Skolekommision. Fra 1907 arbejde han for at få oprettet et kvindeseminarium i Aarhus. <br /> <br /> I 1909 blev Frimodt Møller forstander af [[Aarhus Kvindeseminarium]] sammen med [[Astrid Blume]]. På seminariet underviste han i religion sideløbende med hans arbejde som præst. Han forsatte som forstander til 1915. <br /> <br /> I 1915 fik Frimodt Møller arbejde som sognepræst i Kirkehelsinge-Drøsselbjerg og stoppede derfor som forstander. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * &quot;Århus Seminarium 1909-1984 - Udgivet i forbindelse med seminarets 75 års jubilæum&quot; af Århus Seminarums Bestyrelse i 1984<br /> <br /> [[Kategori: Undervisere, professorer &amp; forskere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Otto_Frimodt_M%C3%B8ller_(1871-1934)&diff=30393 2016-09-06T10:32:31Z

<p>Stinejensen: Oprettede siden med &quot;Præst og forstander &#039;&#039;&#039;H. O. Frimodt Møller&#039;&#039;&#039; 5/10-1871 til 26/8-1934 Frimodt Møller var fra 1904 til 1915 sognepræst ved St. Johannes Kirke. Sideløbende med sit...&quot;</p> <hr /> <div>Præst og forstander '''H. O. Frimodt Møller''' 5/10-1871 til 26/8-1934<br /> <br /> Frimodt Møller var fra 1904 til 1915 sognepræst ved [[St. Johannes Kirke]]. Sideløbende med sit arbejde i kirken sad han fra 1906 til 1915 i Århus Skolekommision. Fra 1907 arbejde han for at få oprettet et kvindeseminarium i Aarhus. <br /> <br /> I 1909 blev Frimodt Møller forstander af [[Aarhus Kvindeseminarium]] sammen med [[Astrid Blume]]. På seminariet underviste han i religion sideløbende med hans arbejde som præst. Han forsatte som forstander til 1915. <br /> <br /> I 1915 fik Frimodt Møller arbejde som sognepræst i Kirkehelsinge-Drøsselbjerg og stoppede derfor som forstander. <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Undervisere, professorer &amp; forskere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Astrid_Blume&diff=30392 2016-09-06T10:31:56Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Forstander '''Astrid Blume''' – 1872- 5/3-1924<br /> <br /> Blume arbejdede i nogle år som huslærerinde inden hun i 1897 tog lærerindeeksamen ved N. Zahles seminarium i København. Efter endt eksamen underviste hun fra 1897 til 1909 på Th. Langs seminarium i Silkeborg.<br /> <br /> I 1909 blev hun forstander på [[Aarhus Kvindeseminarium]], sammen med [[H. O. Frimodt Møller]] da det var utænkeligt at en kvinde skulle være forstander alene. Blume underviste hovedsageligt i fagene i historie og pædagogik. Ud over at lede seminariet ledede Blume også det tilknyttede pensionat. <br /> <br /> Ud over arbejdet på Kvindeseminariet var Blume også frivillig i ydre mission(Santalmissionen) som var en del af KFUK. <br /> <br /> Blume døde pludseligt af en hjerneblødning i 1924. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * &quot;Århus Seminarium 1909-1984 - Udgivet i forbindelse med seminarets 75 års jubilæum&quot; af Århus Seminarums Bestyrelse i 1984<br /> <br /> [[Kategori: Undervisere, professorer &amp; forskere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Astrid_Blume&diff=30391 2016-09-06T10:31:20Z

<p>Stinejensen: Oprettede siden med &quot;Forstander &#039;&#039;&#039;Astrid Blume&#039;&#039;&#039; – 1872- 5/3-1924 Blume arbejdede i nogle år som huslærerinde inden hun i 1897 tog lærerindeeksamen ved N. Zahles seminarium i København....&quot;</p> <hr /> <div>Forstander '''Astrid Blume''' – 1872- 5/3-1924<br /> <br /> Blume arbejdede i nogle år som huslærerinde inden hun i 1897 tog lærerindeeksamen ved N. Zahles seminarium i København. Efter endt eksamen underviste hun fra 1897 til 1909 på Th. Langs seminarium i Silkeborg.<br /> <br /> I 1909 blev hun forstander på [[Aarhus Kvindeseminarium]], sammen med [[H. O. Frimodt Møller]] da det var utænkeligt at en kvinde skulle være forstander alene. Blume underviste hovedsageligt i fagene i historie og pædagogik. Ud over at lede seminariet ledede Blume også det tilknyttede pensionat. <br /> <br /> Ud over arbejdet på Kvindeseminariet var Blume også frivillig i ydre mission(Santalmissionen) som var en del af KFUK. <br /> <br /> Blume døde pludseligt af en hjerneblødning i 1924. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * &quot;Århus Seminarium 1909-1984 - Udgivet i forbindelse med seminarets 75 års jubilæum&quot; af Århus Seminarums Bestyrelse i 1984<br /> <br /> [[Kategori: Undervisere &amp; forskere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:Stinejensen&diff=29431 2016-06-30T07:40:26Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>'''Stine Dalsgaard Jensen'''<br /> <br /> Cand. mag. i historie fra [[Aarhus Universitet]] i 2014. <br /> <br /> Tidligere ansat på [[Aarhus Stadsarkiv]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anthon_Theodor_Ramsing&diff=29430 2016-06-30T07:40:01Z

<p>Stinejensen: /* Tiden efter Aarhus */</p> <hr /> <div>Cand. pharm.,chokoladefabrikant og mineralvandsfabrikant '''Anthon Theodor Ramsing''', 28. april 1844 - 14. november 1922<br /> <br /> Ramsing blev født i Høver, hvor hans far, Carl Georg Ramsing var proprietær.<br /> <br /> Ramsing blev uddannet ved Frijsenborg Apotek i Hammel fra 1860-1864. Herefter tog han til København hvor han i 1867 tog eksamen som farmaceut. Efter sin eksamen var han ansat på apoteker i Christianshavn og Fredericia. I 1870 købte han et apotek i Lemvig. <br /> <br /> === Elvirasminde ===<br /> Ramsing flyttede til Aarhus i 1875. Han overtog [[Mehls Chokoladefabrik], og opkaldte den efter sin hustru, Elvira. I forbindelse med hans overtagelse af chokoladefabrikken havde han indrykket følgende annonce i [[Århus Stiftstidende]]: ''” At jeg har overtaget den af d.Hrr. [[Eiler Mehl &amp; Co.]] drevne Chokoladefabrik bekendtg. herved--- Fabrikken er tildeelt Navnet &quot;Elvirasminde&quot;, medens Forretningen drives under Firma: Th. Ramsing. Aarhuus, i Januar 1876”''<br /> <br /> I 1876 indgik Ramsing partnerskab med [[Bruno Preisler]] om både chokoladefabrikken og brøndanstalten. De to drev Elvirasminde sammen. I starten af 1890’erne udtrådte Preisler af partnerskabet. I 1902 solgte Ramsing chokoladefabrikken til fabrikant [[Frits Clausen]].<br /> <br /> === Sct. Nicolauskilde Brøndanstalt ===<br /> I 1876 grundlagde Ramsing [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]], som var en mineral- og sodavandsfabrik. Fabrikken åbnede på [[Strandvejen]], i samme bygning som chokoladefabrikken. På fabrikken blev der produceret mineralvand, sodavand og seltersvandaf forskellige typer. Navnet til fabrikken kom fra [[Skt. Nicolaus’ kilde]], som lå tæt på fabrikken. <br /> Ramsing solgte fabrikken til [A. Aschlund]] i 1894, og fortsatte med at drive chokoladefabrikken indtil 1902.<br /> <br /> === Tid i Aarhus Byråd ===<br /> Ramsing blev i 1885 valgt ind i [[Aarhus Byråd]]. Han sad kun en periode, da han ikke blev genvalgt. I han tid i byrådet sad han i flere forskellige udvalg:<br /> * [[Udvalget for gasværket og den offentlige belysning]] fra 1885-87<br /> * [[Sygehusudvalget]] fra 1885-90<br /> * [[Udvalget for skolevæsenet]] fra 1885-90 <br /> * [[Skolekommissionen]] fra 1885-90 <br /> * Kirkeinspektionen for [[Skt. Pauls sogn]] fra 1887-90<br /> <br /> Udover sit arbejde i Byrådet var Ramsing også medlem af [[Grundejerforeningen]]s bestyrelse i en årrække. <br /> <br /> Ramsing blev i 1881 optaget i [[Frimurerlogen Sct. Clemens|St. Clemens Loge]] og havde i 1895 opnået VIII grad inden for ordnen.<br /> <br /> === Tiden efter Aarhus ===<br /> Efter at havde solgte både Elvirasminde og Brøndanstalten arbejde Ramsing i en årrække som ekviperingshandler. I 1920 flyttede han og familien fra Aarhus til Jyderup.<br /> <br /> Ved Ramsings død i 1922 indrykkede hans hustru denne annonce i Aarhus Stiftstidende: ''”Min kære Mand, fhv. Fabrikant, cand.pharm. Anthon Theodor Ramsing kaldte Gud stille hjem i Morges. Jyderup, d. 13. November 1922 Paa Børns og egne Vegne Hedevig Ramsing f. Dreyer Begr. [[Nordre Kirkegård| Aarhus nordre Kirkegaard]].”''<br /> <br /> === Privatliv ===<br /> Ramsing blev gift med Elvira Vilhelmine Gindrup i Fredericia den 7. april 1870. Elvira var født i 1847på St. Croix. Ramsing opkaldte sin chokoladefabrik efter hende, Elvirasminde. Elvira døde i Aarhus i 1889. <br /> <br /> Senere blev Ramsing gift med Hedvig Georgia Dreyer.<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/R/Anthon-Theodor-Ramsing.aspx Byens borgere om Ramsing]<br /> * [https//www.sejrssedler.dk Sejrs sedler] <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anthon_Theodor_Ramsing&diff=29429 2016-06-30T07:39:53Z

<p>Stinejensen: /* Privatliv */</p> <hr /> <div>Cand. pharm.,chokoladefabrikant og mineralvandsfabrikant '''Anthon Theodor Ramsing''', 28. april 1844 - 14. november 1922<br /> <br /> Ramsing blev født i Høver, hvor hans far, Carl Georg Ramsing var proprietær.<br /> <br /> Ramsing blev uddannet ved Frijsenborg Apotek i Hammel fra 1860-1864. Herefter tog han til København hvor han i 1867 tog eksamen som farmaceut. Efter sin eksamen var han ansat på apoteker i Christianshavn og Fredericia. I 1870 købte han et apotek i Lemvig. <br /> <br /> === Elvirasminde ===<br /> Ramsing flyttede til Aarhus i 1875. Han overtog [[Mehls Chokoladefabrik], og opkaldte den efter sin hustru, Elvira. I forbindelse med hans overtagelse af chokoladefabrikken havde han indrykket følgende annonce i [[Århus Stiftstidende]]: ''” At jeg har overtaget den af d.Hrr. [[Eiler Mehl &amp; Co.]] drevne Chokoladefabrik bekendtg. herved--- Fabrikken er tildeelt Navnet &quot;Elvirasminde&quot;, medens Forretningen drives under Firma: Th. Ramsing. Aarhuus, i Januar 1876”''<br /> <br /> I 1876 indgik Ramsing partnerskab med [[Bruno Preisler]] om både chokoladefabrikken og brøndanstalten. De to drev Elvirasminde sammen. I starten af 1890’erne udtrådte Preisler af partnerskabet. I 1902 solgte Ramsing chokoladefabrikken til fabrikant [[Frits Clausen]].<br /> <br /> === Sct. Nicolauskilde Brøndanstalt ===<br /> I 1876 grundlagde Ramsing [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]], som var en mineral- og sodavandsfabrik. Fabrikken åbnede på [[Strandvejen]], i samme bygning som chokoladefabrikken. På fabrikken blev der produceret mineralvand, sodavand og seltersvandaf forskellige typer. Navnet til fabrikken kom fra [[Skt. Nicolaus’ kilde]], som lå tæt på fabrikken. <br /> Ramsing solgte fabrikken til [A. Aschlund]] i 1894, og fortsatte med at drive chokoladefabrikken indtil 1902.<br /> <br /> === Tid i Aarhus Byråd ===<br /> Ramsing blev i 1885 valgt ind i [[Aarhus Byråd]]. Han sad kun en periode, da han ikke blev genvalgt. I han tid i byrådet sad han i flere forskellige udvalg:<br /> * [[Udvalget for gasværket og den offentlige belysning]] fra 1885-87<br /> * [[Sygehusudvalget]] fra 1885-90<br /> * [[Udvalget for skolevæsenet]] fra 1885-90 <br /> * [[Skolekommissionen]] fra 1885-90 <br /> * Kirkeinspektionen for [[Skt. Pauls sogn]] fra 1887-90<br /> <br /> Udover sit arbejde i Byrådet var Ramsing også medlem af [[Grundejerforeningen]]s bestyrelse i en årrække. <br /> <br /> Ramsing blev i 1881 optaget i [[Frimurerlogen Sct. Clemens|St. Clemens Loge]] og havde i 1895 opnået VIII grad inden for ordnen.<br /> <br /> === Tiden efter Aarhus ===<br /> Efter at havde solgte både Elvirasminde og Brøndanstalten arbejde Ramsing i en årrække som ekviperingshandler. I 1920 flyttede han og familien fra Aarhus til Jyderup.<br /> <br /> === Privatliv ===<br /> Ramsing blev gift med Elvira Vilhelmine Gindrup i Fredericia den 7. april 1870. Elvira var født i 1847på St. Croix. Ramsing opkaldte sin chokoladefabrik efter hende, Elvirasminde. Elvira døde i Aarhus i 1889. <br /> <br /> Senere blev Ramsing gift med Hedvig Georgia Dreyer.<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/R/Anthon-Theodor-Ramsing.aspx Byens borgere om Ramsing]<br /> * [https//www.sejrssedler.dk Sejrs sedler] <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anthon_Theodor_Ramsing&diff=29428 2016-06-30T07:39:25Z

<p>Stinejensen: /* Tid i Aarhus Byråd */</p> <hr /> <div>Cand. pharm.,chokoladefabrikant og mineralvandsfabrikant '''Anthon Theodor Ramsing''', 28. april 1844 - 14. november 1922<br /> <br /> Ramsing blev født i Høver, hvor hans far, Carl Georg Ramsing var proprietær.<br /> <br /> Ramsing blev uddannet ved Frijsenborg Apotek i Hammel fra 1860-1864. Herefter tog han til København hvor han i 1867 tog eksamen som farmaceut. Efter sin eksamen var han ansat på apoteker i Christianshavn og Fredericia. I 1870 købte han et apotek i Lemvig. <br /> <br /> === Elvirasminde ===<br /> Ramsing flyttede til Aarhus i 1875. Han overtog [[Mehls Chokoladefabrik], og opkaldte den efter sin hustru, Elvira. I forbindelse med hans overtagelse af chokoladefabrikken havde han indrykket følgende annonce i [[Århus Stiftstidende]]: ''” At jeg har overtaget den af d.Hrr. [[Eiler Mehl &amp; Co.]] drevne Chokoladefabrik bekendtg. herved--- Fabrikken er tildeelt Navnet &quot;Elvirasminde&quot;, medens Forretningen drives under Firma: Th. Ramsing. Aarhuus, i Januar 1876”''<br /> <br /> I 1876 indgik Ramsing partnerskab med [[Bruno Preisler]] om både chokoladefabrikken og brøndanstalten. De to drev Elvirasminde sammen. I starten af 1890’erne udtrådte Preisler af partnerskabet. I 1902 solgte Ramsing chokoladefabrikken til fabrikant [[Frits Clausen]].<br /> <br /> === Sct. Nicolauskilde Brøndanstalt ===<br /> I 1876 grundlagde Ramsing [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]], som var en mineral- og sodavandsfabrik. Fabrikken åbnede på [[Strandvejen]], i samme bygning som chokoladefabrikken. På fabrikken blev der produceret mineralvand, sodavand og seltersvandaf forskellige typer. Navnet til fabrikken kom fra [[Skt. Nicolaus’ kilde]], som lå tæt på fabrikken. <br /> Ramsing solgte fabrikken til [A. Aschlund]] i 1894, og fortsatte med at drive chokoladefabrikken indtil 1902.<br /> <br /> === Tid i Aarhus Byråd ===<br /> Ramsing blev i 1885 valgt ind i [[Aarhus Byråd]]. Han sad kun en periode, da han ikke blev genvalgt. I han tid i byrådet sad han i flere forskellige udvalg:<br /> * [[Udvalget for gasværket og den offentlige belysning]] fra 1885-87<br /> * [[Sygehusudvalget]] fra 1885-90<br /> * [[Udvalget for skolevæsenet]] fra 1885-90 <br /> * [[Skolekommissionen]] fra 1885-90 <br /> * Kirkeinspektionen for [[Skt. Pauls sogn]] fra 1887-90<br /> <br /> Udover sit arbejde i Byrådet var Ramsing også medlem af [[Grundejerforeningen]]s bestyrelse i en årrække. <br /> <br /> Ramsing blev i 1881 optaget i [[Frimurerlogen Sct. Clemens|St. Clemens Loge]] og havde i 1895 opnået VIII grad inden for ordnen.<br /> <br /> === Tiden efter Aarhus ===<br /> Efter at havde solgte både Elvirasminde og Brøndanstalten arbejde Ramsing i en årrække som ekviperingshandler. I 1920 flyttede han og familien fra Aarhus til Jyderup.<br /> <br /> === Privatliv ===<br /> Ramsing blev gift med Elvira Vilhelmine Gindrup i Fredericia den 7. april 1870. Elvira var født i 1847på St. Croix. Ramsing opkaldte sin chokoladefabrik efter hende, Elvirasminde. Elvira døde i Aarhus i 1889. <br /> <br /> Senere blev Ramsing gift med Hedvig Georgia Dreyer. <br /> <br /> Ved Ramsings død i 1922 indrykkede hans hustru denne annonce i Aarhus Stiftstidende: ” Min kære Mand, fhv. Fabrikant, cand.pharm. Anthon Theodor Ramsing kaldte Gud stille hjem i Morges. Jyderup, d. 13. November 1922 Paa Børns og egne Vegne Hedevig Ramsing f. Dreyer Begr. [[Nordre Kirkegård| Aarhus nordre Kirkegaard]].”<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/R/Anthon-Theodor-Ramsing.aspx Byens borgere om Ramsing]<br /> * [https//www.sejrssedler.dk Sejrs sedler] <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skt._Nicolaus%E2%80%99_kilde&diff=29427 2016-06-30T07:38:04Z

<p>Stinejensen: Omdirigering til Skt. Nicolaus&#039; kilde - Hellig Niels&#039; kilde ved Strandvejen oprettet</p> <hr /> <div>#REDIRECT [[Skt. Nicolaus' kilde - Hellig Niels' kilde ved Strandvejen]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anthon_Theodor_Ramsing&diff=29426 2016-06-30T07:37:51Z

<p>Stinejensen: /* Sct. Nicolauskilde Brøndanstalt */</p> <hr /> <div>Cand. pharm.,chokoladefabrikant og mineralvandsfabrikant '''Anthon Theodor Ramsing''', 28. april 1844 - 14. november 1922<br /> <br /> Ramsing blev født i Høver, hvor hans far, Carl Georg Ramsing var proprietær.<br /> <br /> Ramsing blev uddannet ved Frijsenborg Apotek i Hammel fra 1860-1864. Herefter tog han til København hvor han i 1867 tog eksamen som farmaceut. Efter sin eksamen var han ansat på apoteker i Christianshavn og Fredericia. I 1870 købte han et apotek i Lemvig. <br /> <br /> === Elvirasminde ===<br /> Ramsing flyttede til Aarhus i 1875. Han overtog [[Mehls Chokoladefabrik], og opkaldte den efter sin hustru, Elvira. I forbindelse med hans overtagelse af chokoladefabrikken havde han indrykket følgende annonce i [[Århus Stiftstidende]]: ''” At jeg har overtaget den af d.Hrr. [[Eiler Mehl &amp; Co.]] drevne Chokoladefabrik bekendtg. herved--- Fabrikken er tildeelt Navnet &quot;Elvirasminde&quot;, medens Forretningen drives under Firma: Th. Ramsing. Aarhuus, i Januar 1876”''<br /> <br /> I 1876 indgik Ramsing partnerskab med [[Bruno Preisler]] om både chokoladefabrikken og brøndanstalten. De to drev Elvirasminde sammen. I starten af 1890’erne udtrådte Preisler af partnerskabet. I 1902 solgte Ramsing chokoladefabrikken til fabrikant [[Frits Clausen]].<br /> <br /> === Sct. Nicolauskilde Brøndanstalt ===<br /> I 1876 grundlagde Ramsing [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]], som var en mineral- og sodavandsfabrik. Fabrikken åbnede på [[Strandvejen]], i samme bygning som chokoladefabrikken. På fabrikken blev der produceret mineralvand, sodavand og seltersvandaf forskellige typer. Navnet til fabrikken kom fra [[Skt. Nicolaus’ kilde]], som lå tæt på fabrikken. <br /> Ramsing solgte fabrikken til [A. Aschlund]] i 1894, og fortsatte med at drive chokoladefabrikken indtil 1902.<br /> <br /> === Tid i Aarhus Byråd ===<br /> Ramsing blev i 1885 valgt ind i [[Aarhus Byråd]]. Han sad kun en periode, da han ikke blev genvalgt. I han tid i byrådet sad han i flere forskellige udvalg:<br /> * [[Udvalget for gasværket og den offentlige belysning]] fra 1885-87<br /> * [[Sygehusudvalget]] fra 1885-90<br /> * [[Udvalget for skolevæsenet]] fra 1885-90 <br /> * [[Skolekommissionen]] fra 1885-90 <br /> * Kirkeinspektionen for [[Skt. Pauls sogn]] fra 1887-90<br /> <br /> Udover sit arbejde i Byrådet var Ramsing også medlem af [[Grundejerforeningen]]s bestyrelse i en årrække. <br /> <br /> Ramsing blev i 1881 optaget i [[St. Clemens Logde]] og havde i 1895 opnået VIII grad inden for ordnen. <br /> <br /> === Tiden efter Aarhus ===<br /> Efter at havde solgte både Elvirasminde og Brøndanstalten arbejde Ramsing i en årrække som ekviperingshandler. I 1920 flyttede han og familien fra Aarhus til Jyderup.<br /> <br /> === Privatliv ===<br /> Ramsing blev gift med Elvira Vilhelmine Gindrup i Fredericia den 7. april 1870. Elvira var født i 1847på St. Croix. Ramsing opkaldte sin chokoladefabrik efter hende, Elvirasminde. Elvira døde i Aarhus i 1889. <br /> <br /> Senere blev Ramsing gift med Hedvig Georgia Dreyer. <br /> <br /> Ved Ramsings død i 1922 indrykkede hans hustru denne annonce i Aarhus Stiftstidende: ” Min kære Mand, fhv. Fabrikant, cand.pharm. Anthon Theodor Ramsing kaldte Gud stille hjem i Morges. Jyderup, d. 13. November 1922 Paa Børns og egne Vegne Hedevig Ramsing f. Dreyer Begr. [[Nordre Kirkegård| Aarhus nordre Kirkegaard]].”<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/R/Anthon-Theodor-Ramsing.aspx Byens borgere om Ramsing]<br /> * [https//www.sejrssedler.dk Sejrs sedler] <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anthon_Theodor_Ramsing&diff=29425 2016-06-30T07:36:43Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Cand. pharm.,chokoladefabrikant og mineralvandsfabrikant '''Anthon Theodor Ramsing''', 28. april 1844 - 14. november 1922<br /> <br /> Ramsing blev født i Høver, hvor hans far, Carl Georg Ramsing var proprietær.<br /> <br /> Ramsing blev uddannet ved Frijsenborg Apotek i Hammel fra 1860-1864. Herefter tog han til København hvor han i 1867 tog eksamen som farmaceut. Efter sin eksamen var han ansat på apoteker i Christianshavn og Fredericia. I 1870 købte han et apotek i Lemvig. <br /> <br /> === Elvirasminde ===<br /> Ramsing flyttede til Aarhus i 1875. Han overtog [[Mehls Chokoladefabrik], og opkaldte den efter sin hustru, Elvira. I forbindelse med hans overtagelse af chokoladefabrikken havde han indrykket følgende annonce i [[Århus Stiftstidende]]: ''” At jeg har overtaget den af d.Hrr. [[Eiler Mehl &amp; Co.]] drevne Chokoladefabrik bekendtg. herved--- Fabrikken er tildeelt Navnet &quot;Elvirasminde&quot;, medens Forretningen drives under Firma: Th. Ramsing. Aarhuus, i Januar 1876”''<br /> <br /> I 1876 indgik Ramsing partnerskab med [[Bruno Preisler]] om både chokoladefabrikken og brøndanstalten. De to drev Elvirasminde sammen. I starten af 1890’erne udtrådte Preisler af partnerskabet. I 1902 solgte Ramsing chokoladefabrikken til fabrikant [[Frits Clausen]].<br /> <br /> === Sct. Nicolauskilde Brøndanstalt ===<br /> I 1876 grundlagde Ramsing [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]], som var en mineral- og sodavandsfabrik. Fabrikken åbnede på [[Standvejen]], i samme bygning som chokoladefabrikken. På fabrikken blev der produceret mineralvand, sodavand og seltersvandaf forskellige typer. Navnet til fabrikken kom fra [[Skt. Nicolaus’ kilde]], som lå tæt på fabrikken. <br /> Ramsing solgte fabrikken til [A. Aschlund]] i 1894, og fortsatte med at drive chokoladefabrikken indtil 1902.<br /> <br /> === Tid i Aarhus Byråd ===<br /> Ramsing blev i 1885 valgt ind i [[Aarhus Byråd]]. Han sad kun en periode, da han ikke blev genvalgt. I han tid i byrådet sad han i flere forskellige udvalg:<br /> * [[Udvalget for gasværket og den offentlige belysning]] fra 1885-87<br /> * [[Sygehusudvalget]] fra 1885-90<br /> * [[Udvalget for skolevæsenet]] fra 1885-90 <br /> * [[Skolekommissionen]] fra 1885-90 <br /> * Kirkeinspektionen for [[Skt. Pauls sogn]] fra 1887-90<br /> <br /> Udover sit arbejde i Byrådet var Ramsing også medlem af [[Grundejerforeningen]]s bestyrelse i en årrække. <br /> <br /> Ramsing blev i 1881 optaget i [[St. Clemens Logde]] og havde i 1895 opnået VIII grad inden for ordnen. <br /> <br /> === Tiden efter Aarhus ===<br /> Efter at havde solgte både Elvirasminde og Brøndanstalten arbejde Ramsing i en årrække som ekviperingshandler. I 1920 flyttede han og familien fra Aarhus til Jyderup.<br /> <br /> === Privatliv ===<br /> Ramsing blev gift med Elvira Vilhelmine Gindrup i Fredericia den 7. april 1870. Elvira var født i 1847på St. Croix. Ramsing opkaldte sin chokoladefabrik efter hende, Elvirasminde. Elvira døde i Aarhus i 1889. <br /> <br /> Senere blev Ramsing gift med Hedvig Georgia Dreyer. <br /> <br /> Ved Ramsings død i 1922 indrykkede hans hustru denne annonce i Aarhus Stiftstidende: ” Min kære Mand, fhv. Fabrikant, cand.pharm. Anthon Theodor Ramsing kaldte Gud stille hjem i Morges. Jyderup, d. 13. November 1922 Paa Børns og egne Vegne Hedevig Ramsing f. Dreyer Begr. [[Nordre Kirkegård| Aarhus nordre Kirkegaard]].”<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/R/Anthon-Theodor-Ramsing.aspx Byens borgere om Ramsing]<br /> * [https//www.sejrssedler.dk Sejrs sedler] <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anthon_Theodor_Ramsing&diff=29422 2016-06-29T19:43:22Z

<p>Stinejensen: Oprettede siden med &quot;&quot;Er under udarbejdelse, Stine&quot;&quot;</p> <hr /> <div>&quot;Er under udarbejdelse, Stine&quot;</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Gerhardt_Johannes_S%C3%B8rensen&diff=29421 2016-06-29T19:42:46Z

<p>Stinejensen: /* = Henvisninger */</p> <hr /> <div>Fotograf og mineralvandsfabrikant '''Gerhardt Johannes Sørensen''', 1865-26. april 1930.<br /> <br /> Søn af redaktør Hans Simon Sørensen på Silkeborg Avis og tvillingebror til den senere redaktør Sophus Sørensen. <br /> Sørensen arbejde som fotograf i Silkeborg og havde et atelier under navnet ”[http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Christensen_%26_S%C3%B8rensen Christensen &amp; Sørensen”]. <br /> <br /> Sørensen kom til Aarhus fra Silkeborg i 1903, hvor han købte mineral- og sodavandsfabrikken [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]]. Han blev kendt i byen som Apollinaris-Sørensen på grund af Apollinaris sodavanden som fabrikken producerede. Sørensen solgte fabrikken i 1917 for omkring 440.000 kr. og kastede sig i stedet over eksport-virksomhed. Han havde dog ikke succes med virksomheden blandt andet på grund af anden verdenskrig. <br /> <br /> Sørensen døde i 1930 på [[Kommunehospitalet]], hvor han havde været indlagt i flere måneder. Han døde på grund af problemer med hjerte og nyrerne, som følge af sukkersyge. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * [http://www.sejrssedler.dk Sejrs sedler]<br /> * [http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Gerhard_Johannes_S%C3%B8rensen SilkeborgWiki om Sørensen]<br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Gerhardt_Johannes_S%C3%B8rensen&diff=29420 2016-06-29T19:38:06Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Fotograf og mineralvandsfabrikant '''Gerhardt Johannes Sørensen''', 1865-26. april 1930.<br /> <br /> Søn af redaktør Hans Simon Sørensen på Silkeborg Avis og tvillingebror til den senere redaktør Sophus Sørensen. <br /> Sørensen arbejde som fotograf i Silkeborg og havde et atelier under navnet ”[http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Christensen_%26_S%C3%B8rensen Christensen &amp; Sørensen”]. <br /> <br /> Sørensen kom til Aarhus fra Silkeborg i 1903, hvor han købte mineral- og sodavandsfabrikken [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]]. Han blev kendt i byen som Apollinaris-Sørensen på grund af Apollinaris sodavanden som fabrikken producerede. Sørensen solgte fabrikken i 1917 for omkring 440.000 kr. og kastede sig i stedet over eksport-virksomhed. Han havde dog ikke succes med virksomheden blandt andet på grund af anden verdenskrig. <br /> <br /> Sørensen døde i 1930 på [[Kommunehospitalet]], hvor han havde været indlagt i flere måneder. Han døde på grund af problemer med hjerte og nyrerne, som følge af sukkersyge. <br /> <br /> === Henvisninger ==<br /> * [http://www.sejrssedler.dk Sejrs sedler]<br /> * [http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Gerhard_Johannes_S%C3%B8rensen SilkeborgWiki om Sørensen]<br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Gerhardt_Johannes_S%C3%B8rensen&diff=29419 2016-06-29T19:36:52Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Fotograf og mineralvandsfabrikant '''Gerhardt Johannes Sørensen''', 1865-26. april 1930.<br /> <br /> Søn af redaktør Hans Simon Sørensen på Silkeborg Avis og tvillingebror til den senere redaktør Sophus Sørensen. <br /> Sørensen arbejde som fotograf i Silkeborg og havde et atelier under navnet ”[http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Christensen_%26_S%C3%B8rensen Christensen &amp; Sørensen”]. <br /> <br /> Sørensen kom til Aarhus fra Silkeborg i 1903, hvor han købte mineral- og sodavandsfabrikken [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]]. Han blev kendt i byen som Apollinaris-Sørensen på grund af Apollinaris sodavanden som fabrikken producerede. Sørensen solgte fabrikken i 1917 for omkring 440.000 kr. og kastede sig i stedet over eksport-virksomhed. Han havde dog ikke succes med virksomheden blandt andet på grund af anden verdenskrig. <br /> <br /> Sørensen døde i 1930 på [[Kommunehospitalet]], hvor han havde været indlagt i flere måneder. Han døde på grund af problemer med hjerte og nyrerne, som følge af sukkersyge. <br /> <br /> === Henvisninger ==<br /> * [[http://www.sejrssedler.dk Sejrs sedler]<br /> * [http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Gerhard_Johannes_S%C3%B8rensen SilkeborgWiki om Sørensen]<br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Gerhardt_Johannes_S%C3%B8rensen&diff=29418 2016-06-29T19:36:40Z

<p>Stinejensen: Oprettede siden med &quot;Fotograf og mineralvandsfabrikant &#039;&#039;&#039;Gerhardt Johannes Sørensen&#039;&#039;&#039;, 1865-26. april 1930. Søn af redaktør Hans Simon Sørensen på Silkeborg Avis og tvillingebror til den...&quot;</p> <hr /> <div>Fotograf og mineralvandsfabrikant '''Gerhardt Johannes Sørensen''', 1865-26. april 1930.<br /> <br /> Søn af redaktør Hans Simon Sørensen på Silkeborg Avis og tvillingebror til den senere redaktør Sophus Sørensen. <br /> Sørensen arbejde som fotograf i Silkeborg og havde et atelier under navnet ”[ http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Christensen_%26_S%C3%B8rensen Christensen &amp; Sørensen”]. <br /> <br /> Sørensen kom til Aarhus fra Silkeborg i 1903, hvor han købte mineral- og sodavandsfabrikken [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]]. Han blev kendt i byen som Apollinaris-Sørensen på grund af Apollinaris sodavanden som fabrikken producerede. Sørensen solgte fabrikken i 1917 for omkring 440.000 kr. og kastede sig i stedet over eksport-virksomhed. Han havde dog ikke succes med virksomheden blandt andet på grund af anden verdenskrig. <br /> <br /> Sørensen døde i 1930 på [[Kommunehospitalet]], hvor han havde været indlagt i flere måneder. Han døde på grund af problemer med hjerte og nyrerne, som følge af sukkersyge. <br /> <br /> === Henvisninger ==<br /> * [[http://www.sejrssedler.dk Sejrs sedler]<br /> * [http://www.wikisilkeborg.dk/index.php/Gerhard_Johannes_S%C3%B8rensen SilkeborgWiki om Sørensen]<br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Andreas_Ejnar_Johannes_Aschlund&diff=29417 2016-06-29T19:35:03Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Cand. pharm og mineralsvandsfabrikant '''Andreas Ejnar Johannes Aschlund''', 1. december 1858 - 13. maj 1926.<br /> <br /> Født i 1858 i Haderslev, hvor han far, Conrad Frederik Bugge Aschlund var sognepræst. <br /> <br /> Aschlund havde drevet minderalvandsfabrik i Odense inden han i 1894 købte [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]] af [[Th. Ramsing]].Han solgte fabrikken i 1903 og blev senere apoteker i blandt andet Kolding, København og Videbæk. <br /> <br /> === Privatliv === <br /> Aschlund var gift af to omgange. Første gang med Thyra Margrethe Dreyer og anden gang med Janette Marie Kuhr. <br /> <br /> === Henvisninger ===<br /> * [https://www.sejrssedler.dk Sejrs sedler]<br /> * [https://www.geni.com/people/Andreas-Einar-Aschlund/6000000040568012810 Slægtsforskningsside om Aschlund]<br /> * [http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&amp;task=viewRegisterblad&amp;id=1517793&amp;isbrowsing=1&amp;searchname= Politiets Registreblade ] <br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Andreas_Ejnar_Johannes_Aschlund&diff=29416 2016-06-29T19:34:24Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Cand. pharm og mineralsvandsfabrikant '''Andreas Ejnar Johannes Aschlund''', 1. december 1858 - 13. maj 1926.<br /> <br /> Født i 1858 i Haderslev, hvor han far, Conrad Frederik Bugge Aschlund var sognepræst. <br /> <br /> Aschlund havde drevet minderalvandsfabrik i Odense inden han i 1894 købte [[St. Nicolaaus Kildes Brønanstalt]] af [[Th. Ramsing]].Han solgte fabrikken i 1903 og blev senere apoteker i blandt andet Kolding, København og Videbæk. <br /> <br /> === Privatliv === <br /> Aschlund var gift af to omgange. Første gang med Thyra Margrethe Dreyer og anden gang med Janette Marie Kuhr. <br /> <br /> === Henvisninger ===<br /> * [https://www.sejrssedler.dk Sejrs sedler]<br /> * [https://www.geni.com/people/Andreas-Einar-Aschlund/6000000040568012810 Slægtsforskningsside om Aschlund]<br /> * [http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&amp;task=viewRegisterblad&amp;id=1517793&amp;isbrowsing=1&amp;searchname= Politiets Registreblade ] <br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Stinejensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Andreas_Ejnar_Johannes_Aschlund&diff=29415 2016-06-29T19:34:06Z

<p>Stinejensen: </p> <hr /> <div>Cand. pharm og mineralsvandsfabrikant '''Andreas Ejnar Johannes Aschlund''', 1. december 1858 - 13. maj 1926.<br /> <br /> Født i 1858 i Haderslev, hvor han far, Conrad Frederik Bugge Aschlund var sognepræst. <br /> <br /> Aschlund havde drevet minderalvandsfabrik i Odense inden han i 1894 købte [[St. Nicolaaus Kildes Brønanstalt]] af [[Th. Ramsing]].Han solgte fabrikken i 1903 og blev senere apoteker i blandt andet Kolding, København og Videbæk. <br /> <br /> === Privatliv === <br /> Aschlund var gift af to omgange. Første gang med Thyra Margrethe Dreyer og anden gang med Janette Marie Kuhr. <br /> <br /> === Henvisninger ===<br /> * [www.sejrssedler.dk Sejrs sedler]<br /> * [https://www.geni.com/people/Andreas-Einar-Aschlund/6000000040568012810 Slægtsforskningsside om Aschlund]<br /> * [http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&amp;task=viewRegisterblad&amp;id=1517793&amp;isbrowsing=1&amp;searchname= Politiets Registreblade ] <br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Stinejensen