AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Fiskbæk

2025-04-23T18:04:30Z

Sten: + kat: Åer, bække & kilder

[[Fil:Fiskb%C3%A6kken_i_P%C3%B8el_Skov.JPG|thumb|280px|Fiskbæk set mod syd i Pøel Skov]]
'''Fiskbæk''' er navnet på et mindre vandløb i [[Malling Sogn]]. Fiskbæk har sit udspring umiddelbart sydvest for Nyvej-bebygelsen i Malling. Derfra flyder den mod sydøst og går først under Oddervej og derefter under Bækvej. Efter et parkområdet dér passerer bækken under Aarhus-Odder letbane og løber sydpå. Nogle hundrede meter er den rørlagt, og den kommer først for dagen igen ved den nordlige ende af [[Pøel Skov]]. Her modtager den et mindre tilløb fra højre og bliver ledt under Synnedrupvej, Derfra fortsætter den mod syd i et naturligt, ureguleret forløb. Nordøst for [[Assedrup]] finder Fiskbæk sit udløb til venstre side af [[Rævså]] midt i de engdrag, som hedder Engelsmade.<ref>På {{cite SDFI|titel=SDFE-kortviser Topografisk kort 1980-2001}} ses bækken benævnt "Fiskbæk" umiddelbart sydvest for lokaliteten [[Pøel]].</ref>Sammen udtømmes de to vandløb i [[Norsminde Fjord]].
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fiskb%C3%A6k Fiskbæk]}}
== Litteratur og kilder ==

[[Kategori:Malling]]
[[Kategori:Åer, bække & kilder]]

Kategori:Åby Sogn

2025-04-08T19:00:30Z

Sten:

[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Kategori:Åby Sogn

2025-04-08T18:59:42Z

Sten:

[[Kategori:Sogne, herreder og provstier]]

Kategori:Åby Sogn

2025-04-08T18:56:48Z

Sten: Oprettede siden med "Kategori:Sogne"

[[Kategori:Sogne]]

Gammel Åby Kirke

2025-04-08T18:54:51Z

Sten: Indsat et foto af Åby-krucidikset

<div class="tright">{{#display_map:
56.145631248081884,10.16245096797893 ~[[Gl. Åby Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.145631248081884,10.16245096797893
|align=right
}}</div>

[[Fil:Gl. Åby Kirke.jpg|350px|thumb|right|Gammel Åby Kirke.<br>Fotograf: Benjamin Thorup, 2019.]]
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|350px|thumb|right|Den forhenværende Aaby Kirke. Tegningen viser, hvordan kirken formentlig har set ud, før den blev revet ned 1872.<br>Pjece Gl. Aaby kirke, før og nu, Aaby Sogns Menighedsråd 2001]]

'''Gl. Åby Kirke''' er en af to kirker i [[Åby Sogn]]. Den er placeret på [[Åby Kirkevej]].

Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet, at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig, og den blev derfor revet ned. Den nye kirke blev opført i nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre, mindre, danske sognekirker. Byggeriet udførtes ved bygmester [[Carl Steinbrenner|C. Steinbrenner]] m.fl. efter tegning af kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]].

Kirken består af et tresidigt afsluttet kor, der gennem et birum i hver side er knyttet til skibet. I vest har kirken et tårn med hjørnetindinger og pyramidespir, der i 1929 blev forhøjet, og som fungerer som våbenhus. Tårnet er beklædt med kobber, mens resten af kirkens tage er skiferlagte.
[[Fil:2024-02-27 4 Åby Krucufikset i krypten under Vor Frue kirke.JPG|thumb|175px|left|Åby-krucifikset (her fotograferet i krypten under [[Vor Frue Kirke]])]]
I kirken hænger en kopi af Åby-krucifikset, som stammer fra 1100-tallet. Originalen er i dag på Nationalmuseet. I kirken står stadig den romanske døbefont, der stammer fra tiden omkring den gamle kirkes opførelse. Derudover har kirken en altertavle fra 1598 opsat af sognepræsten i [[Åby Sogn|Åby]] og [[Hasle Sogn|Hasle sogne]], [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]], der også var kannik i Aarhus. Tavlen restaureredes i 1938 af [[Povl Jensen]]. Kirkens prædikestol og orgel er fra 1972.

Den tidligere [[Åby Kirke]], der stod på stedet, før den nuværende blev opført, var en romansk kirke med kor og skib, formodentlig fra tiden omkring år 1200. Kirkens udvendige mure var bygget af granitkvadre på skråkantsokkel, mens de indvendige var udført i marksten. I senmiddelalderen blev der indbygget krydshvælv i kirkens lofter. Kirken havde derudover senere tilføjelser i form at et vestafsnit, der muligvis oprindeligt var tænkt som underdelen af et tårn, samt et våbenhus foran skibets syddør. Våbenhuset blev taget ned og genopført i bindingsværk i 1847. Kirken blev repareret flere gange, men murenes uafværgelige udskridning var den defekt, der endeligt afgjorde, at kirken skulle rives ned.

Den tidligere Åby Kirke var inkorporeret i det såkaldte [[Åby Præbende]], der efter reformationen blev forlenet til forskellige lensherrer, indtil kongen i 1618 overdrog den til [[Aarhus Katedralskole|Aarhus latinskoles]] konrektorat. Aarhus latinskoles konrektor – det vil sige skolens medforstander under rektoren – var på dette tidspunkt også præst i [[Åby]]. I 1699 overlod kongen kirkens indkomster til bispeembedet, som kirken hørte under, indtil den blev solgt til sognets beboere i 1804.

=== Se også ===
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
* [[Åbyhøj Kirke]]

== Gl. Åby Kirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gammel+Åby+Kirke Gl. Åby Kirke]}}

== Litteratur og kilder ==
* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Åby Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aaby-kirke/

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori:Åby Sogn]]

Gammel Åby Kirke

2025-04-08T18:52:33Z

Sten:

Fil:2024-02-27 4 Åby Krucufikset i krypten under Vor Frue kirke.JPG

2025-04-08T18:42:44Z

Sten: Åby-krucifikset stammer fra 1100-tallet, og det hang egentlig i Gl. Åby Kirke. Ved nedrivningen af kirken blev krucifikset overtaget af Danmarks Historiske Museum i København. Som erstatning blev der lavet to kopier: en, som hænger i den nuværende Åby Kirke, og en, som hænger i krypten under Vor Frue Kirke i Aarhus. Dette billede er optaget i det lys, som findes i krypten. Det er ikke redigeret.

== Beskrivelse ==
Åby-krucifikset stammer fra 1100-tallet, og det hang egentlig i [[Gl. Åby Kirke]]. Ved nedrivningen af kirken blev krucifikset overtaget af Danmarks Historiske Museum i København. Som erstatning blev der lavet to kopier: en, som hænger i den nuværende Åby Kirke, og en, som hænger i krypten under [[Vor Frue Kirke]] i Aarhus.
Dette billede er optaget i det lys, som findes i krypten. Det er ikke redigeret.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Malling Sogn

2025-01-31T20:20:19Z

Sten: + kategori:Malling

<div class="tright">{{#display_map:
|polygons=56.048156 10.167852
:56.047771 10.167888
:56.045033 10.169156
:56.045032 10.167939
:56.04503 10.167896
:56.045008 10.167786
:56.044999 10.1677
:56.044992 10.16762
:56.04501 10.167509
:56.045006 10.167424
:56.044977 10.16734
:56.044909 10.167186
:56.044898 10.16715
:56.044883 10.167107
:56.044872 10.167037
:56.044864 10.166959
:56.04486 10.166875
:56.044856 10.166625
:56.04485 10.166558
:56.044843 10.166484
:56.044345 10.164526
:56.044134 10.163696
:56.044023 10.163259
:56.043985 10.163182
:56.043944 10.163121
:56.043887 10.163068
:56.043843 10.163048
:56.043641 10.163023
:56.043502 10.163012
:56.043298 10.162893
:56.043232 10.162874
:56.043048 10.162819
:56.042944 10.162802
:56.042812 10.162783
:56.042709 10.162705
:56.042474 10.162487
:56.042402 10.162417
:56.042247 10.162367
:56.04174 10.163468
:56.041332 10.163309
:56.040858 10.162079
:56.040643 10.162796
:56.040349 10.16322
:56.040244 10.163169
:56.040022 10.162824
:56.039859 10.16265
:56.039522 10.162341
:56.039372 10.162237
:56.039318 10.162183
:56.038573 10.162175
:56.038494 10.162114
:56.038347 10.162235
:56.03827 10.162291
:56.038116 10.162217
:56.037979 10.162252
:56.037874 10.162334
:56.037763 10.162557
:56.037649 10.16268
:56.037533 10.162726
:56.03738 10.16213
:56.037288 10.161943
:56.037198 10.161799
:56.037051 10.161678
:56.036654 10.16138
:56.036044 10.160925
:56.035329 10.161504
:56.035206 10.161133
:56.034828 10.16117
:56.034592 10.161066
:56.034499 10.161027
:56.034424 10.161077
:56.033449 10.162293
:56.032396 10.162903
:56.031614 10.163199
:56.03151 10.163228
:56.031492 10.163233
:56.030495 10.163508
:56.030434 10.163511
:56.029853 10.162925
:56.029332 10.162469
:56.029196 10.1624
:56.029036 10.162385
:56.028769 10.16229
:56.028451 10.162246
:56.02834 10.162507
:56.028316 10.162567
:56.028066 10.163085
:56.027759 10.163767
:56.027688 10.16389
:56.027387 10.163953
:56.027323 10.164014
:56.027133 10.164017
:56.027048 10.164114
:56.026917 10.163825
:56.02647 10.163127
:56.026225 10.162828
:56.025999 10.162679
:56.025867 10.162557
:56.02552 10.162714
:56.025329 10.162799
:56.024679 10.163125
:56.024598 10.163161
:56.024131 10.162452
:56.023825 10.162777
:56.023536 10.1631
:56.023318 10.163295
:56.023198 10.163423
:56.023009 10.163829
:56.022959 10.163845
:56.022862 10.163794
:56.022817 10.163763
:56.02269 10.163669
:56.022644 10.163539
:56.02254 10.163543
:56.022485 10.16368
:56.022373 10.163621
:56.022345 10.164042
:56.02229 10.16415
:56.022158 10.164276
:56.022 10.164403
:56.0218 10.164394
:56.021639 10.164375
:56.021515 10.164452
:56.021401 10.164587
:56.021243 10.164687
:56.021044 10.164619
:56.020871 10.164551
:56.020725 10.164587
:56.020687 10.164736
:56.020665 10.16489
:56.020562 10.164996
:56.020434 10.164906
:56.020375 10.16475
:56.020279 10.164702
:56.02004 10.164782
:56.019843 10.164879
:56.01968 10.164948
:56.019497 10.164904
:56.01933 10.16494
:56.019299 10.165024
:56.019243 10.165075
:56.019215 10.165086
:56.019197 10.165119
:56.019187 10.165175
:56.019218 10.165262
:56.019231 10.165331
:56.019248 10.165411
:56.019261 10.165492
:56.019261 10.165561
:56.019258 10.165593
:56.01928 10.165696
:56.019314 10.165817
:56.019339 10.165907
:56.019349 10.165966
:56.019355 10.166002
:56.019354 10.166038
:56.019328 10.166097
:56.019269 10.166117
:56.019188 10.166188
:56.019141 10.166194
:56.019103 10.166204
:56.019075 10.166232
:56.019066 10.166276
:56.019086 10.166354
:56.019096 10.166392
:56.019098 10.166446
:56.019059 10.166535
:56.019038 10.166568
:56.018999 10.166588
:56.01895 10.166576
:56.018924 10.166583
:56.018871 10.166639
:56.018844 10.166704
:56.018804 10.166716
:56.018766 10.166722
:56.018713 10.166748
:56.018715 10.166824
:56.018731 10.166898
:56.018874 10.167135
:56.018914 10.167511
:56.018903 10.167606
:56.018877 10.167641
:56.018743 10.167608
:56.018673 10.167571
:56.018639 10.167619
:56.018635 10.167702
:56.018712 10.167941
:56.018758 10.167992
:56.018803 10.167999
:56.018851 10.168
:56.018902 10.168021
:56.018938 10.168094
:56.01897 10.168167
:56.019009 10.168232
:56.019083 10.168096
:56.01913 10.168087
:56.019161 10.168142
:56.019146 10.168573
:56.019157 10.168604
:56.01918 10.168627
:56.019247 10.168708
:56.019246 10.168768
:56.019225 10.168826
:56.019107 10.169283
:56.019074 10.169353
:56.019023 10.169414
:56.018795 10.169771
:56.018727 10.169904
:56.018695 10.169945
:56.018586 10.170004
:56.018438 10.170074
:56.01841 10.170096
:56.018352 10.171485
:56.01827 10.173924
:56.018242 10.174365
:56.01837 10.175697
:56.018373 10.176217
:56.018343 10.176875
:56.018374 10.177616
:56.018345 10.177763
:56.01834 10.177962
:56.018337 10.178147
:56.01834 10.178646
:56.018285 10.179236
:56.018284 10.179488
:56.018506 10.180096
:56.018588 10.180271
:56.018665 10.180562
:56.018842 10.180904
:56.018857 10.180943
:56.018898 10.180939
:56.019005 10.180964
:56.019059 10.181025
:56.019119 10.181201
:56.019128 10.181225
:56.019154 10.181299
:56.019151 10.181322
:56.019154 10.181329
:56.019192 10.181446
:56.019245 10.181654
:56.019259 10.181722
:56.019446 10.182088
:56.019035 10.182274
:56.017823 10.182617
:56.017949 10.18317
:56.018014 10.183226
:56.018179 10.18395
:56.018182 10.183964
:56.0182 10.184076
:56.01832 10.184723
:56.018366 10.184958
:56.018179 10.185065
:56.018375 10.185796
:56.017999 10.186098
:56.018023 10.186631
:56.018124 10.188471
:56.018179 10.1885
:56.018299 10.189007
:56.018361 10.189326
:56.018469 10.189674
:56.018552 10.190124
:56.018668 10.190619
:56.017883 10.191044
:56.017676 10.19112
:56.017341 10.191291
:56.017174 10.191361
:56.016997 10.191449
:56.01669 10.191611
:56.016226 10.191868
:56.01581 10.192176
:56.015485 10.192462
:56.015066 10.192768
:56.015889 10.193269
:56.01589 10.1933
:56.015898 10.194082
:56.015905 10.194502
:56.016005 10.194489
:56.016109 10.194456
:56.016328 10.194359
:56.016351 10.194354
:56.016581 10.194301
:56.017047 10.194098
:56.017274 10.193962
:56.017337 10.193942
:56.017481 10.193871
:56.017896 10.19364
:56.018227 10.193445
:56.018349 10.1934
:56.018558 10.193323
:56.019045 10.193188
:56.019092 10.193184
:56.019089 10.193233
:56.019086 10.19328
:56.019083 10.193322
:56.01908 10.193369
:56.019075 10.193437
:56.019051 10.193597
:56.019036 10.19364
:56.019023 10.19366
:56.01901 10.193771
:56.019018 10.193847
:56.019009 10.193905
:56.018995 10.193974
:56.018986 10.194032
:56.018978 10.194074
:56.018975 10.194089
:56.018971 10.194109
:56.018967 10.19413
:56.018963 10.194147
:56.018958 10.194172
:56.018916 10.194266
:56.018902 10.194275
:56.018851 10.19431
:56.018825 10.194398
:56.018802 10.194424
:56.018764 10.194528
:56.018734 10.194596
:56.018732 10.194652
:56.018722 10.19472
:56.018689 10.194782
:56.01867 10.194818
:56.018637 10.194916
:56.018618 10.195024
:56.018601 10.195115
:56.018559 10.195184
:56.01851 10.195238
:56.018508 10.195288
:56.018498 10.195327
:56.018499 10.195415
:56.018499 10.195455
:56.018474 10.195508
:56.018438 10.195545
:56.018415 10.195564
:56.018396 10.195662
:56.01838 10.195685
:56.018352 10.195683
:56.018311 10.195651
:56.01827 10.195604
:56.018257 10.195547
:56.018252 10.195468
:56.018242 10.195424
:56.018227 10.195416
:56.018149 10.195415
:56.018086 10.195466
:56.018047 10.195567
:56.018023 10.195591
:56.017982 10.195648
:56.017955 10.195661
:56.01791 10.195725
:56.01787 10.195763
:56.017851 10.195748
:56.017832 10.195742
:56.01781 10.195751
:56.017598 10.195862
:56.017478 10.195921
:56.01735 10.195986
:56.017184 10.19607
:56.017049 10.196135
:56.016932 10.196195
:56.016847 10.196238
:56.016822 10.196241
:56.0168 10.196261
:56.016771 10.19627
:56.01672 10.196292
:56.016639 10.196343
:56.016562 10.196384
:56.016478 10.196423
:56.016361 10.196483
:56.016259 10.196535
:56.016196 10.196572
:56.016184 10.196569
:56.016144 10.196556
:56.016079 10.196533
:56.016018 10.196519
:56.015802 10.196469
:56.015637 10.196433
:56.015603 10.196426
:56.015329 10.196337
:56.015308 10.196327
:56.015289 10.196292
:56.015276 10.196276
:56.015241 10.196267
:56.015216 10.196278
:56.0152 10.196291
:56.01491 10.196217
:56.014671 10.196155
:56.014416 10.196077
:56.014323 10.196055
:56.014282 10.196047
:56.014216 10.196033
:56.013939 10.195954
:56.013766 10.195905
:56.013522 10.195656
:56.013496 10.195662
:56.013477 10.19568
:56.013457 10.195686
:56.013441 10.195676
:56.013413 10.195626
:56.013357 10.195469
:56.013287 10.195374
:56.013144 10.195295
:56.013112 10.195287
:56.013063 10.195298
:56.013035 10.195297
:56.012959 10.195246
:56.012899 10.195172
:56.012865 10.195088
:56.012815 10.194983
:56.012737 10.194854
:56.012694 10.194788
:56.01266 10.194699
:56.012654 10.194686
:56.012604 10.194614
:56.012551 10.194565
:56.012509 10.19454
:56.012459 10.194504
:56.012433 10.194474
:56.012413 10.194434
:56.012388 10.194361
:56.012374 10.194331
:56.012353 10.194299
:56.012325 10.194234
:56.012294 10.194187
:56.012263 10.194171
:56.012247 10.194225
:56.012229 10.194225
:56.012203 10.194193
:56.012169 10.194143
:56.012123 10.19409
:56.012095 10.194044
:56.01208 10.194011
:56.012062 10.193972
:56.012031 10.193951
:56.011928 10.193887
:56.011854 10.193846
:56.01178 10.193696
:56.011726 10.19363
:56.011683 10.193547
:56.011655 10.193492
:56.011623 10.193466
:56.011551 10.193416
:56.011512 10.193373
:56.011472 10.193304
:56.01144 10.193238
:56.011423 10.193207
:56.011391 10.193162
:56.011365 10.193136
:56.011327 10.193109
:56.011283 10.193039
:56.011215 10.192941
:56.011137 10.192824
:56.011069 10.192729
:56.011046 10.192691
:56.010979 10.192582
:56.010847 10.192445
:56.010807 10.192377
:56.010775 10.192347
:56.010736 10.19228
:56.010691 10.192228
:56.010632 10.192155
:56.010594 10.192099
:56.010555 10.192109
:56.010523 10.192172
:56.010508 10.19219
:56.010466 10.192168
:56.010407 10.192174
:56.010354 10.192166
:56.010302 10.192168
:56.010269 10.19219
:56.010232 10.192194
:56.010199 10.192178
:56.010165 10.192179
:56.010132 10.19221
:56.0101 10.192223
:56.010014 10.192264
:56.009907 10.192337
:56.009825 10.192387
:56.009755 10.192422
:56.009695 10.192448
:56.00963 10.192474
:56.009615 10.192518
:56.009587 10.192544
:56.009557 10.192549
:56.009519 10.192547
:56.009477 10.19253
:56.009424 10.192489
:56.009375 10.192491
:56.009341 10.192517
:56.00934 10.192576
:56.009368 10.19263
:56.009366 10.19268
:56.009349 10.192729
:56.009275 10.19276
:56.009206 10.192817
:56.009155 10.19288
:56.009139 10.192926
:56.009087 10.193009
:56.009016 10.193163
:56.008967 10.193287
:56.008918 10.193391
:56.008854 10.193554
:56.008799 10.193737
:56.008773 10.193758
:56.008737 10.193797
:56.008703 10.193857
:56.00866 10.193944
:56.008622 10.193995
:56.008593 10.194063
:56.008564 10.194101
:56.008542 10.194155
:56.008514 10.194212
:56.008456 10.194304
:56.008376 10.194417
:56.008318 10.19452
:56.008269 10.194583
:56.008247 10.194627
:56.008181 10.194718
:56.00811 10.194784
:56.00805 10.194789
:56.008021 10.19481
:56.007997 10.194847
:56.007953 10.194905
:56.007822 10.195025
:56.00776 10.195077
:56.007699 10.195107
:56.007646 10.195161
:56.007603 10.195222
:56.007551 10.195268
:56.007482 10.195327
:56.007425 10.195378
:56.007408 10.195408
:56.007364 10.195465
:56.007315 10.19551
:56.007286 10.195526
:56.007269 10.195538
:56.007251 10.195541
:56.007236 10.195521
:56.007226 10.195467
:56.0072 10.195351
:56.007167 10.195289
:56.007133 10.195263
:56.007103 10.195274
:56.007093 10.195298
:56.007092 10.195324
:56.007104 10.195344
:56.007123 10.195363
:56.007142 10.195392
:56.007151 10.195413
:56.007149 10.195435
:56.00713 10.195454
:56.007099 10.195462
:56.007075 10.195463
:56.007056 10.195448
:56.007041 10.19544
:56.00702 10.195444
:56.006999 10.195464
:56.006932 10.195513
:56.006889 10.195528
:56.006868 10.195543
:56.006841 10.195528
:56.006816 10.195531
:56.006785 10.195551
:56.006718 10.195588
:56.006641 10.195644
:56.006615 10.195632
:56.006607 10.195606
:56.006617 10.195532
:56.006614 10.195508
:56.006597 10.195496
:56.006569 10.195485
:56.006542 10.195418
:56.006542 10.195396
:56.00655 10.195358
:56.006544 10.195325
:56.006513 10.195268
:56.006498 10.195231
:56.00649 10.195168
:56.00648 10.195132
:56.006464 10.195107
:56.006448 10.19509
:56.006432 10.195089
:56.006414 10.195115
:56.006402 10.19517
:56.006385 10.195202
:56.006356 10.195226
:56.006283 10.195284
:56.006242 10.1953
:56.006213 10.195326
:56.006181 10.195321
:56.006155 10.195335
:56.006111 10.195365
:56.006086 10.195373
:56.006057 10.195345
:56.006046 10.195347
:56.006038 10.195371
:56.006029 10.195476
:56.006099 10.195638
:56.006148 10.195802
:56.006158 10.195929
:56.006156 10.196044
:56.00613 10.196192
:56.006089 10.196383
:56.006055 10.196587
:56.006027 10.196805
:56.005999 10.197045
:56.005974 10.197293
:56.005943 10.197537
:56.005933 10.197656
:56.005929 10.19774
:56.005942 10.197809
:56.005973 10.197889
:56.006062 10.198086
:56.006187 10.198322
:56.006241 10.19843
:56.006279 10.198542
:56.006317 10.19868
:56.006331 10.198761
:56.006355 10.19892
:56.006384 10.199101
:56.006397 10.199252
:56.006404 10.199455
:56.006402 10.19961
:56.006399 10.199832
:56.006388 10.200086
:56.006375 10.200392
:56.006365 10.200654
:56.00637 10.200958
:56.006391 10.201239
:56.006403 10.201294
:56.006449 10.201446
:56.006502 10.201581
:56.006569 10.20172
:56.006685 10.201882
:56.006769 10.202007
:56.006868 10.202188
:56.006977 10.202403
:56.007067 10.202557
:56.007098 10.202607
:56.007168 10.202722
:56.00726 10.20288
:56.007347 10.203032
:56.007398 10.203087
:56.007454 10.203124
:56.007562 10.203159
:56.00765 10.20319
:56.007738 10.203243
:56.00781 10.203305
:56.007893 10.203407
:56.007995 10.203568
:56.008067 10.203664
:56.008147 10.203769
:56.00823 10.203859
:56.008292 10.203904
:56.008384 10.203938
:56.008447 10.203965
:56.008543 10.204039
:56.008607 10.204093
:56.008679 10.204164
:56.00886 10.204337
:56.00902 10.204459
:56.009028 10.204467
:56.009195 10.204666
:56.009314 10.204763
:56.009408 10.204825
:56.009526 10.204926
:56.009633 10.205016
:56.00977 10.20512
:56.009877 10.205231
:56.010043 10.205407
:56.01019 10.205565
:56.010271 10.205662
:56.01036 10.205822
:56.010423 10.206001
:56.010507 10.20624
:56.010518 10.206448
:56.010511 10.20661
:56.010501 10.206925
:56.010513 10.207165
:56.010512 10.207293
:56.010491 10.207394
:56.010424 10.207634
:56.010404 10.207738
:56.010389 10.207966
:56.010372 10.208389
:56.010329 10.208717
:56.010337 10.208985
:56.01036 10.209067
:56.010439 10.209221
:56.010473 10.209369
:56.010507 10.209677
:56.010644 10.209996
:56.010746 10.210312
:56.010841 10.210607
:56.010885 10.210867
:56.010935 10.211197
:56.010951 10.211553
:56.010972 10.211803
:56.010997 10.212032
:56.011002 10.21236
:56.010979 10.21251
:56.010905 10.212729
:56.010866 10.213
:56.010882 10.213267
:56.010913 10.213823
:56.010949 10.214133
:56.011 10.21446
:56.011058 10.214911
:56.011072 10.215173
:56.011047 10.215558
:56.011086 10.21591
:56.011078 10.216157
:56.011051 10.216697
:56.011086 10.216704
:56.011062 10.216949
:56.011052 10.217201
:56.011056 10.217503
:56.01105 10.217789
:56.011065 10.217973
:56.011132 10.218114
:56.011207 10.218181
:56.011239 10.218183
:56.011337 10.218154
:56.011417 10.218109
:56.011431 10.218098
:56.011444 10.218084
:56.011467 10.218051
:56.011487 10.218012
:56.011503 10.217966
:56.011509 10.217942
:56.011518 10.217891
:56.011522 10.217844
:56.011521 10.217811
:56.011517 10.217758
:56.011493 10.217501
:56.011481 10.217181
:56.01147 10.216917
:56.01147 10.216905
:56.011472 10.216894
:56.011475 10.216884
:56.011479 10.216875
:56.011483 10.216868
:56.011489 10.216862
:56.011495 10.216859
:56.011501 10.216858
:56.011508 10.216859
:56.011514 10.216862
:56.011519 10.216868
:56.011524 10.216875
:56.011652 10.217027
:56.011709 10.217166
:56.011722 10.217359
:56.01174 10.217803
:56.011676 10.218082
:56.011632 10.218254
:56.011619 10.218417
:56.011627 10.218599
:56.011605 10.218994
:56.011577 10.219177
:56.011541 10.219409
:56.011471 10.220007
:56.011467 10.220139
:56.011451 10.220185
:56.011351 10.22027
:56.011257 10.220374
:56.011169 10.220496
:56.011133 10.220576
:56.011134 10.220625
:56.011098 10.220691
:56.011044 10.22078
:56.010967 10.220961
:56.010918 10.221122
:56.010888 10.221299
:56.010878 10.221439
:56.010862 10.221498
:56.0108 10.221716
:56.010768 10.221988
:56.010772 10.222205
:56.010776 10.222373
:56.010777 10.222457
:56.010795 10.22252
:56.010776 10.222584
:56.010777 10.222789
:56.01078 10.222914
:56.010771 10.223012
:56.010765 10.223126
:56.01078 10.223215
:56.010812 10.223275
:56.010941 10.223449
:56.010991 10.223521
:56.011037 10.223589
:56.011096 10.223652
:56.01118 10.223818
:56.011241 10.223936
:56.011261 10.223964
:56.01132 10.224007
:56.011358 10.224082
:56.011391 10.224132
:56.011419 10.224171
:56.011438 10.224254
:56.011455 10.224291
:56.011478 10.224415
:56.011493 10.224479
:56.011494 10.224585
:56.011515 10.224759
:56.01157 10.224941
:56.011624 10.225116
:56.01165 10.225206
:56.011706 10.22542
:56.011741 10.225498
:56.011778 10.22562
:56.011806 10.225729
:56.011835 10.22585
:56.011905 10.225999
:56.011986 10.226151
:56.012061 10.226359
:56.012072 10.22647
:56.012065 10.226544
:56.012059 10.226603
:56.012077 10.226665
:56.012114 10.226793
:56.012141 10.226904
:56.012185 10.226987
:56.012198 10.227048
:56.012219 10.227099
:56.012247 10.227135
:56.01226 10.227175
:56.012302 10.227228
:56.012332 10.227242
:56.012358 10.22729
:56.01238 10.227295
:56.012406 10.227374
:56.012457 10.227558
:56.012526 10.22773
:56.012614 10.227886
:56.012663 10.227953
:56.012771 10.228071
:56.012797 10.228138
:56.012868 10.228257
:56.012943 10.228349
:56.01303 10.228447
:56.013069 10.228521
:56.013104 10.228591
:56.013248 10.228802
:56.013336 10.228984
:56.013377 10.229092
:56.013406 10.22914
:56.013427 10.229156
:56.013448 10.229146
:56.01345 10.229127
:56.013453 10.229107
:56.013457 10.229107
:56.013462 10.229106
:56.013496 10.2291
:56.013562 10.229147
:56.013614 10.229215
:56.013666 10.229311
:56.013781 10.229524
:56.013877 10.229789
:56.013926 10.230057
:56.013918 10.230295
:56.014001 10.230541
:56.014105 10.230789
:56.014146 10.230835
:56.014197 10.230845
:56.014234 10.230822
:56.014257 10.230743
:56.014276 10.23066
:56.014334 10.230529
:56.014395 10.230463
:56.014415 10.230367
:56.014434 10.230302
:56.014541 10.230242
:56.014661 10.23013
:56.014793 10.230113
:56.014906 10.230118
:56.014979 10.230159
:56.01507 10.230332
:56.015124 10.23048
:56.015153 10.230589
:56.01522 10.230631
:56.015309 10.230693
:56.015353 10.23066
:56.015368 10.230656
:56.01538 10.230653
:56.015399 10.230647
:56.015442 10.230697
:56.015513 10.23092
:56.015542 10.231141
:56.0156 10.231501
:56.015633 10.231873
:56.015655 10.231907
:56.015678 10.232088
:56.015734 10.232156
:56.015799 10.232298
:56.01585 10.232473
:56.015964 10.232969
:56.016018 10.233258
:56.016035 10.233288
:56.016082 10.233558
:56.016089 10.233665
:56.016081 10.233709
:56.016094 10.233847
:56.016164 10.23404
:56.016276 10.234263
:56.016376 10.234444
:56.016503 10.234653
:56.016631 10.234821
:56.016753 10.234974
:56.016862 10.235112
:56.017052 10.235294
:56.017189 10.235395
:56.01722 10.235426
:56.017364 10.235525
:56.017489 10.235661
:56.017562 10.235691
:56.01763 10.235711
:56.017699 10.235657
:56.017766 10.235584
:56.017919 10.23548
:56.018013 10.235432
:56.018092 10.235433
:56.018177 10.235428
:56.018226 10.235482
:56.018268 10.235472
:56.018316 10.23553
:56.01834 10.235553
:56.018372 10.235532
:56.018382 10.235544
:56.018391 10.235556
:56.018394 10.235628
:56.01841 10.235662
:56.018438 10.235651
:56.018507 10.235681
:56.018571 10.23574
:56.018643 10.235864
:56.01871 10.236059
:56.018797 10.236276
:56.018876 10.236526
:56.018913 10.236723
:56.018944 10.236811
:56.019008 10.236949
:56.01907 10.237015
:56.019085 10.237027
:56.019112 10.237058
:56.019137 10.237096
:56.019157 10.237141
:56.019174 10.237191
:56.019186 10.237245
:56.019202 10.237332
:56.01921 10.237359
:56.019221 10.237383
:56.019236 10.237398
:56.019285 10.237415
:56.01931 10.237468
:56.019336 10.237507
:56.01936 10.237534
:56.019429 10.237592
:56.01945 10.237667
:56.019453 10.237678
:56.019458 10.237686
:56.019486 10.237727
:56.019527 10.237768
:56.019563 10.23778
:56.019591 10.237806
:56.019679 10.237984
:56.019732 10.238055
:56.019817 10.238149
:56.019884 10.238197
:56.019958 10.238227
:56.020021 10.238264
:56.020085 10.238321
:56.020153 10.238397
:56.020184 10.238411
:56.020244 10.238448
:56.020319 10.238526
:56.020389 10.238615
:56.020446 10.238636
:56.020533 10.238656
:56.020547 10.238659
:56.020554 10.238664
:56.02056 10.238672
:56.020565 10.238681
:56.020569 10.238691
:56.020572 10.238703
:56.020568 10.238731
:56.020565 10.23876
:56.020564 10.238818
:56.020569 10.238875
:56.020578 10.23893
:56.020585 10.238957
:56.020594 10.238982
:56.020606 10.239036
:56.020639 10.239052
:56.020669 10.239059
:56.020699 10.239074
:56.020727 10.239098
:56.020752 10.23913
:56.020774 10.239168
:56.020792 10.239213
:56.020808 10.239221
:56.020844 10.239225
:56.020878 10.239238
:56.020911 10.239262
:56.020942 10.239295
:56.020968 10.239335
:56.020992 10.239384
:56.021015 10.23945
:56.02103 10.239489
:56.021046 10.239526
:56.021063 10.239562
:56.021081 10.239596
:56.021138 10.23969
:56.021175 10.239715
:56.02121 10.239748
:56.021243 10.239789
:56.021272 10.239838
:56.021293 10.23989
:56.021317 10.239935
:56.021345 10.239973
:56.02136 10.239976
:56.021375 10.239981
:56.021389 10.239989
:56.021404 10.239999
:56.02143 10.240026
:56.021457 10.240042
:56.021483 10.24006
:56.02151 10.240081
:56.021535 10.240104
:56.021565 10.240126
:56.021593 10.240156
:56.021617 10.240194
:56.021638 10.240239
:56.021647 10.240263
:56.021665 10.240289
:56.021683 10.240317
:56.0217 10.240347
:56.021716 10.240379
:56.021731 10.240412
:56.021744 10.240447
:56.021757 10.240483
:56.021768 10.24052
:56.021778 10.240559
:56.021787 10.240599
:56.021794 10.240639
:56.021817 10.240681
:56.021838 10.240725
:56.021859 10.24077
:56.021878 10.240817
:56.021896 10.240866
:56.021913 10.240916
:56.021929 10.240967
:56.021944 10.241019
:56.021961 10.241048
:56.02198 10.241086
:56.021986 10.241104
:56.021993 10.24112
:56.022001 10.241135
:56.022009 10.241147
:56.022019 10.241158
:56.022029 10.241167
:56.02204 10.241174
:56.022051 10.241178
:56.022062 10.24118
:56.022105 10.241202
:56.022145 10.241232
:56.022184 10.24127
:56.02222 10.241316
:56.022236 10.241342
:56.022257 10.241366
:56.022278 10.241389
:56.0223 10.241409
:56.022322 10.241428
:56.022345 10.241445
:56.022368 10.241459
:56.022406 10.241493
:56.022444 10.241528
:56.022481 10.241563
:56.022518 10.2416
:56.022551 10.241628
:56.022583 10.241664
:56.022611 10.241707
:56.022635 10.241757
:56.022655 10.241813
:56.022685 10.241853
:56.022711 10.241901
:56.022733 10.241956
:56.02275 10.242016
:56.022761 10.242079
:56.022798 10.242103
:56.022832 10.242134
:56.022863 10.242174
:56.022891 10.242221
:56.022916 10.242273
:56.022936 10.242332
:56.022969 10.242381
:56.022994 10.242406
:56.023021 10.242424
:56.023035 10.24243
:56.023045 10.242451
:56.023057 10.24247
:56.023069 10.242487
:56.023095 10.242516
:56.023124 10.242536
:56.023139 10.242542
:56.023154 10.242547
:56.02317 10.242548
:56.023204 10.242573
:56.023227 10.242596
:56.023245 10.24262
:56.023253 10.242612
:56.023262 10.242606
:56.02327 10.242603
:56.023279 10.242602
:56.023288 10.242603
:56.023297 10.242606
:56.023306 10.242611
:56.023314 10.242618
:56.023347 10.242655
:56.023383 10.242684
:56.023421 10.242705
:56.02344 10.242712
:56.023509 10.242781
:56.023579 10.24285
:56.023648 10.242919
:56.023717 10.242989
:56.023738 10.243027
:56.023762 10.243058
:56.023791 10.243092
:56.023817 10.243134
:56.02384 10.243182
:56.023857 10.243235
:56.023881 10.24329
:56.0239 10.243349
:56.023915 10.243412
:56.023925 10.243478
:56.02393 10.243546
:56.02393 10.24358
:56.023928 10.243648
:56.023931 10.243699
:56.023935 10.243724
:56.023938 10.243749
:56.02394 10.243775
:56.02394 10.243801
:56.023939 10.243826
:56.023936 10.243852
:56.023933 10.243877
:56.023928 10.243901
:56.023922 10.243924
:56.023906 10.243967
:56.023909 10.243984
:56.023913 10.244001
:56.023918 10.244016
:56.023924 10.24403
:56.023931 10.244042
:56.023939 10.244053
:56.023947 10.244062
:56.023953 10.244079
:56.023964 10.244086
:56.023991 10.244093
:56.024017 10.244103
:56.024043 10.244115
:56.024069 10.244128
:56.024095 10.244144
:56.02412 10.244162
:56.024145 10.244182
:56.024165 10.244203
:56.024184 10.244225
:56.024203 10.244248
:56.024221 10.244274
:56.024246 10.244327
:56.024268 10.24436
:56.024294 10.244387
:56.024321 10.244407
:56.024337 10.244421
:56.024368 10.244454
:56.024397 10.244496
:56.024403 10.244518
:56.024418 10.244558
:56.024427 10.244576
:56.024448 10.244608
:56.024459 10.244622
:56.024484 10.244644
:56.024504 10.244667
:56.024523 10.24469
:56.024543 10.244714
:56.024563 10.244738
:56.024575 10.244745
:56.024587 10.244755
:56.024599 10.244767
:56.024609 10.244782
:56.024619 10.244798
:56.024628 10.244815
:56.024638 10.244817
:56.024648 10.24482
:56.024657 10.244826
:56.024666 10.244834
:56.024674 10.244844
:56.024682 10.244855
:56.024688 10.244869
:56.024694 10.244883
:56.024699 10.244899
:56.024702 10.244916
:56.024704 10.244933
:56.024705 10.244951
:56.024705 10.244969
:56.024704 10.244982
:56.024711 10.245021
:56.024717 10.24506
:56.024722 10.245099
:56.024727 10.245138
:56.024743 10.24519
:56.024754 10.245244
:56.024761 10.245301
:56.024763 10.24536
:56.02476 10.245373
:56.024756 10.245386
:56.024752 10.245399
:56.024746 10.24541
:56.02474 10.24542
:56.024735 10.245427
:56.02473 10.245436
:56.024726 10.245447
:56.024724 10.245458
:56.024722 10.24547
:56.024721 10.245482
:56.024722 10.245494
:56.024724 10.245506
:56.024726 10.245518
:56.024732 10.245527
:56.024738 10.245538
:56.024742 10.24555
:56.024745 10.245563
:56.024747 10.245577
:56.024748 10.245592
:56.024747 10.245606
:56.024746 10.24562
:56.024746 10.245673
:56.024747 10.245727
:56.02475 10.24578
:56.024754 10.245833
:56.02476 10.245886
:56.024766 10.245938
:56.024781 10.245978
:56.024797 10.246017
:56.024814 10.246055
:56.024832 10.246092
:56.02485 10.246128
:56.024858 10.246137
:56.024866 10.246148
:56.024872 10.24616
:56.024878 10.246174
:56.024883 10.246188
:56.024887 10.246204
:56.02489 10.24622
:56.024891 10.246237
:56.024892 10.246255
:56.024891 10.246272
:56.02491 10.246298
:56.024928 10.246325
:56.024946 10.246354
:56.024964 10.246384
:56.024969 10.246406
:56.024975 10.246427
:56.024989 10.246465
:56.024998 10.246483
:56.025018 10.246514
:56.025035 10.246585
:56.025056 10.246652
:56.025082 10.246715
:56.025085 10.246773
:56.025093 10.24683
:56.025106 10.246885
:56.025123 10.246935
:56.025125 10.247041
:56.025116 10.247115
:56.025128 10.2472
:56.025128 10.247341
:56.02515 10.247385
:56.025181 10.24753
:56.025213 10.247621
:56.025272 10.247711
:56.025289 10.247727
:56.025304 10.24775
:56.025315 10.247779
:56.025318 10.247796
:56.02532 10.247813
:56.025321 10.247831
:56.02532 10.247849
:56.025318 10.247866
:56.025315 10.247882
:56.02531 10.247898
:56.025321 10.247951
:56.025349 10.248184
:56.025355 10.248337
:56.025358 10.248623
:56.025365 10.248949
:56.025369 10.248994
:56.025372 10.24904
:56.025374 10.249133
:56.025372 10.249179
:56.025369 10.249226
:56.025365 10.249271
:56.025359 10.249317
:56.025344 10.249405
:56.025334 10.249422
:56.025326 10.24944
:56.025311 10.249481
:56.025302 10.249526
:56.025297 10.249573
:56.025298 10.249621
:56.025304 10.249668
:56.025314 10.249713
:56.025331 10.249771
:56.025348 10.249831
:56.025362 10.249891
:56.025376 10.249952
:56.025389 10.250015
:56.0254 10.250077
:56.02541 10.250141
:56.025416 10.250206
:56.025427 10.250336
:56.025434 10.2504
:56.025433 10.250459
:56.025431 10.250517
:56.025428 10.250576
:56.025423 10.250634
:56.025417 10.250691
:56.02541 10.250748
:56.025424 10.250834
:56.02543 10.250878
:56.025434 10.250922
:56.025437 10.250967
:56.025438 10.251012
:56.025438 10.251057
:56.025438 10.251131
:56.025442 10.251205
:56.025452 10.251277
:56.025466 10.251347
:56.025484 10.251414
:56.025507 10.251476
:56.025516 10.251493
:56.025523 10.251511
:56.02553 10.25153
:56.025535 10.251551
:56.025539 10.251572
:56.025542 10.251594
:56.025543 10.251617
:56.025544 10.251639
:56.025561 10.251695
:56.025577 10.251752
:56.025591 10.251811
:56.025605 10.25187
:56.025617 10.251929
:56.025628 10.25199
:56.025639 10.252063
:56.025651 10.252136
:56.025665 10.252208
:56.02568 10.252279
:56.025695 10.252349
:56.025713 10.252418
:56.025731 10.252486
:56.025751 10.252553
:56.025772 10.252619
:56.025794 10.252684
:56.025817 10.252747
:56.025835 10.252814
:56.025858 10.252876
:56.025886 10.252933
:56.025917 10.252983
:56.025951 10.253025
:56.025989 10.253059
:56.026007 10.253114
:56.026026 10.253167
:56.026046 10.253219
:56.026067 10.25327
:56.026089 10.25332
:56.026112 10.253368
:56.026136 10.253415
:56.026161 10.253461
:56.026163 10.253521
:56.02616 10.253582
:56.026153 10.253641
:56.026162 10.253696
:56.026169 10.253752
:56.026176 10.253808
:56.026181 10.253864
:56.026185 10.253921
:56.026187 10.253977
:56.026189 10.254034
:56.026185 10.254057
:56.026182 10.25408
:56.026181 10.254104
:56.026183 10.254151
:56.02619 10.254196
:56.026195 10.254218
:56.02621 10.254257
:56.026219 10.254274
:56.02624 10.254317
:56.02626 10.254362
:56.026279 10.254409
:56.026297 10.254457
:56.026313 10.254506
:56.026329 10.254556
:56.026342 10.254579
:56.026353 10.254647
:56.026359 10.254721
:56.026383 10.25478
:56.026407 10.254835
:56.026427 10.254895
:56.026429 10.254948
:56.02642 10.25502
:56.026383 10.2551
:56.026349 10.255141
:56.026326 10.255173
:56.026321 10.255194
:56.026319 10.255215
:56.026314 10.25523
:56.026305 10.255247
:56.026278 10.255282
:56.02626 10.255335
:56.026264 10.255378
:56.026277 10.255426
:56.02628 10.255456
:56.026269 10.255521
:56.026243 10.255603
:56.026206 10.255686
:56.026151 10.255763
:56.026116 10.255815
:56.026088 10.255841
:56.026062 10.255859
:56.02604 10.255857
:56.026014 10.255828
:56.025988 10.255771
:56.02597 10.255723
:56.02594 10.255643
:56.025933 10.255618
:56.025924 10.255601
:56.025903 10.255595
:56.025848 10.255607
:56.025793 10.255621
:56.025774 10.255635
:56.025763 10.255642
:56.025756 10.255649
:56.025731 10.255702
:56.025691 10.255757
:56.02565 10.255814
:56.02557 10.255906
:56.025517 10.255958
:56.025444 10.25604
:56.025401 10.256081
:56.025368 10.2561
:56.025344 10.256102
:56.025316 10.256095
:56.025269 10.256069
:56.025244 10.256061
:56.02519 10.256055
:56.025152 10.256062
:56.025112 10.25608
:56.025072 10.256092
:56.025033 10.25609
:56.024971 10.256077
:56.024922 10.256045
:56.024856 10.255995
:56.024807 10.255981
:56.024768 10.255984
:56.024692 10.256018
:56.02457 10.256079
:56.024456 10.256136
:56.024404 10.256151
:56.024377 10.25614
:56.024274 10.256149
:56.024268 10.25615
:56.024233 10.256163
:56.024175 10.256197
:56.024092 10.256201
:56.024057 10.256171
:56.024031 10.256125
:56.023999 10.256097
:56.023963 10.256099
:56.023919 10.256155
:56.023815 10.256168
:56.023782 10.256193
:56.023693 10.256213
:56.023647 10.256229
:56.023611 10.256238
:56.0235 10.256257
:56.023409 10.256257
:56.023363 10.25625
:56.023289 10.25626
:56.023267 10.256257
:56.023264 10.256225
:56.023234 10.25626
:56.023144 10.256253
:56.023092 10.256227
:56.023055 10.256221
:56.022995 10.256198
:56.022957 10.256162
:56.022939 10.256155
:56.022928 10.256129
:56.022913 10.256111
:56.022894 10.256112
:56.022861 10.256139
:56.022825 10.25614
:56.022772 10.256117
:56.022714 10.256115
:56.022553 10.256069
:56.022445 10.25606
:56.022281 10.256006
:56.022204 10.256018
:56.022125 10.25601
:56.022058 10.255987
:56.022023 10.25597
:56.021957 10.255961
:56.021813 10.255962
:56.021686 10.255942
:56.021601 10.255961
:56.021531 10.255989
:56.021408 10.256083
:56.021355 10.256136
:56.021337 10.256147
:56.021294 10.256209
:56.02127 10.256256
:56.021243 10.256382
:56.021219 10.256573
:56.021223 10.256698
:56.021272 10.256872
:56.021321 10.256977
:56.021328 10.256999
:56.02133 10.257006
:56.021344 10.257026
:56.021382 10.257138
:56.021464 10.257264
:56.021499 10.2573
:56.021577 10.257434
:56.021602 10.257483
:56.021619 10.257495
:56.021749 10.257717
:56.021765 10.257734
:56.021829 10.257855
:56.021896 10.257962
:56.021924 10.258044
:56.021951 10.258096
:56.021957 10.258127
:56.021969 10.258151
:56.021997 10.258281
:56.022008 10.258307
:56.022033 10.258353
:56.022146 10.25855
:56.022179 10.258585
:56.022188 10.258595
:56.022208 10.258617
:56.022218 10.258645
:56.022258 10.258715
:56.022274 10.258731
:56.022285 10.258756
:56.022318 10.25879
:56.022325 10.258801
:56.022333 10.258814
:56.022373 10.258879
:56.022378 10.258887
:56.022401 10.258924
:56.022431 10.258961
:56.022484 10.259049
:56.022494 10.259077
:56.022501 10.259099
:56.022504 10.259108
:56.022524 10.259261
:56.022548 10.259309
:56.022576 10.259348
:56.022597 10.259423
:56.0226 10.259488
:56.022599 10.259512
:56.022598 10.259528
:56.022596 10.259568
:56.022573 10.259713
:56.022577 10.259736
:56.022579 10.259752
:56.022584 10.259776
:56.022579 10.259904
:56.022572 10.259967
:56.02257 10.26007
:56.022581 10.26014
:56.022583 10.260267
:56.022591 10.260297
:56.022605 10.260318
:56.022613 10.260347
:56.022637 10.260492
:56.022635 10.260574
:56.022621 10.260635
:56.022609 10.260659
:56.022576 10.260686
:56.022502 10.260698
:56.0225 10.260666
:56.022441 10.26068
:56.022424 10.26077
:56.022447 10.261118
:56.022473 10.261202
:56.022533 10.261187
:56.02253 10.261126
:56.022623 10.261109
:56.02264 10.261123
:56.022658 10.261157
:56.022703 10.261363
:56.022708 10.261439
:56.02271 10.261466
:56.022711 10.261481
:56.022718 10.261496
:56.022728 10.261521
:56.022733 10.26153
:56.022808 10.261597
:56.022858 10.261617
:56.022865 10.261596
:56.022884 10.261587
:56.022929 10.2616
:56.022978 10.261638
:56.02298 10.261645
:56.022999 10.261705
:56.023029 10.261771
:56.023012 10.261805
:56.02303 10.261863
:56.023038 10.261902
:56.023061 10.261955
:56.023071 10.261966
:56.023173 10.261976
:56.023254 10.261947
:56.023319 10.261929
:56.023375 10.261935
:56.023402 10.261953
:56.023427 10.261999
:56.023436 10.262055
:56.023445 10.262054
:56.023471 10.262049
:56.02348 10.262047
:56.023481 10.262028
:56.023706 10.262022
:56.023798 10.262038
:56.023909 10.262075
:56.023946 10.262127
:56.02398 10.262149
:56.023987 10.262154
:56.023997 10.26216
:56.024022 10.262192
:56.024059 10.262208
:56.02415 10.26229
:56.024243 10.262392
:56.024304 10.262524
:56.024298 10.262543
:56.024341 10.262672
:56.02435 10.262764
:56.024351 10.262843
:56.024351 10.262859
:56.024351 10.262876
:56.024362 10.262878
:56.024359 10.262943
:56.024346 10.263057
:56.024325 10.263148
:56.024288 10.263249
:56.024211 10.263372
:56.024179 10.263396
:56.024105 10.263425
:56.024039 10.263435
:56.023999 10.263433
:56.02399 10.263432
:56.023978 10.263432
:56.023934 10.263398
:56.023771 10.263249
:56.023727 10.263172
:56.023728 10.263149
:56.023722 10.263138
:56.023705 10.263126
:56.02369 10.263136
:56.023687 10.263153
:56.023705 10.263259
:56.023741 10.263464
:56.023779 10.263742
:56.023805 10.263975
:56.023819 10.264198
:56.023824 10.264395
:56.02382 10.264617
:56.023807 10.264817
:56.023803 10.264996
:56.023807 10.26513
:56.023806 10.265331
:56.023826 10.265538
:56.023852 10.265823
:56.023886 10.266117
:56.023927 10.266404
:56.02398 10.266693
:56.024054 10.266951
:56.024135 10.267178
:56.024199 10.267332
:56.024271 10.267451
:56.024384 10.267611
:56.02454 10.267833
:56.024682 10.26804
:56.02471 10.268062
:56.024729 10.268045
:56.02473 10.268004
:56.024676 10.267912
:56.024694 10.267806
:56.02476 10.267639
:56.024862 10.267434
:56.02501 10.26719
:56.025096 10.267053
:56.025254 10.266862
:56.025454 10.266616
:56.025669 10.266427
:56.025884 10.266242
:56.026038 10.266147
:56.026237 10.266081
:56.026453 10.26608
:56.026653 10.266094
:56.026896 10.266122
:56.027099 10.266169
:56.027268 10.266204
:56.027438 10.266249
:56.027651 10.266305
:56.027852 10.266326
:56.028078 10.266365
:56.028288 10.266406
:56.028482 10.26649
:56.028691 10.266617
:56.028953 10.266778
:56.029156 10.266931
:56.029266 10.267069
:56.029361 10.267292
:56.029467 10.267534
:56.029589 10.267726
:56.02973 10.2679
:56.029733 10.267964
:56.029835 10.268043
:56.029943 10.268103
:56.030051 10.268152
:56.030431 10.268253
:56.030763 10.268368
:56.03119 10.268509
:56.031629 10.268704
:56.031992 10.268816
:56.032545 10.268997
:56.032969 10.269168
:56.033383 10.269349
:56.033922 10.269566
:56.034412 10.269661
:56.034807 10.26976
:56.03508 10.269825
:56.035479 10.269919
:56.03617 10.270038
:56.036842 10.270193
:56.037213 10.27031
:56.037536 10.270425
:56.037685 10.270498
:56.037895 10.270578
:56.038136 10.270623
:56.038367 10.270711
:56.038626 10.270778
:56.038852 10.270834
:56.039085 10.270872
:56.039316 10.270939
:56.039479 10.271005
:56.039658 10.271042
:56.039826 10.271039
:56.040013 10.27106
:56.040248 10.271093
:56.040417 10.271162
:56.040491 10.271185
:56.040588 10.271218
:56.040663 10.271248
:56.040747 10.271254
:56.040855 10.271248
:56.040912 10.27124
:56.041034 10.271231
:56.041226 10.271233
:56.041393 10.271224
:56.041557 10.271225
:56.041736 10.271216
:56.041959 10.271211
:56.042094 10.271192
:56.042262 10.271173
:56.042398 10.271168
:56.042554 10.271159
:56.042817 10.271137
:56.042958 10.2711
:56.043137 10.271064
:56.043239 10.271048
:56.043375 10.271035
:56.043504 10.271026
:56.043648 10.271011
:56.043758 10.271007
:56.044003 10.271025
:56.044201 10.271044
:56.044402 10.271074
:56.044502 10.271098
:56.044695 10.271128
:56.044876 10.27115
:56.045013 10.271159
:56.045152 10.271191
:56.045281 10.271209
:56.045494 10.271275
:56.045647 10.271337
:56.045769 10.271353
:56.045876 10.271366
:56.045986 10.271378
:56.046127 10.271397
:56.046258 10.271401
:56.046384 10.271403
:56.046454 10.271393
:56.046572 10.271368
:56.046649 10.271353
:56.046831 10.271354
:56.047215 10.27131
:56.047388 10.27131
:56.047558 10.271321
:56.047722 10.271332
:56.047842 10.271314
:56.047972 10.271297
:56.04809 10.271254
:56.048151 10.271215
:56.048259 10.27112
:56.048381 10.270956
:56.048509 10.270825
:56.048628 10.270699
:56.048739 10.270589
:56.04888 10.270474
:56.049007 10.270374
:56.049125 10.270282
:56.049275 10.270166
:56.04937 10.270094
:56.049385 10.270082
:56.049402 10.27007
:56.049444 10.270038
:56.049524 10.269989
:56.049675 10.269858
:56.049786 10.269768
:56.049932 10.269622
:56.050047 10.269536
:56.050181 10.269428
:56.050334 10.269301
:56.050527 10.269134
:56.050751 10.268962
:56.050955 10.268823
:56.051092 10.268727
:56.051294 10.268574
:56.051427 10.268478
:56.051568 10.26838
:56.05163 10.268352
:56.051692 10.268322
:56.051753 10.268289
:56.051814 10.268255
:56.051875 10.268219
:56.051935 10.26818
:56.051995 10.26814
:56.052054 10.268097
:56.052113 10.268052
:56.052171 10.268006
:56.052229 10.267957
:56.052286 10.267906
:56.052343 10.267854
:56.052384 10.26782
:56.052426 10.267789
:56.052468 10.26776
:56.05251 10.267733
:56.052553 10.267707
:56.052597 10.267684
:56.05264 10.267663
:56.052684 10.267644
:56.052728 10.267627
:56.052754 10.267566
:56.052781 10.267507
:56.05281 10.267449
:56.052839 10.267393
:56.052869 10.267338
:56.0529 10.267285
:56.052932 10.267233
:56.052964 10.267183
:56.052998 10.267135
:56.053032 10.267089
:56.053067 10.267045
:56.053103 10.267002
:56.05314 10.266962
:56.053177 10.266923
:56.053214 10.266887
:56.053323 10.26677
:56.053433 10.266655
:56.053543 10.266543
:56.053654 10.266432
:56.053765 10.266323
:56.053877 10.266215
:56.053989 10.26611
:56.054102 10.266007
:56.054215 10.265905
:56.05426 10.265811
:56.054306 10.265718
:56.054353 10.265627
:56.054401 10.265538
:56.05445 10.26545
:56.0545 10.265364
:56.054551 10.26528
:56.054602 10.265198
:56.054655 10.265117
:56.054691 10.265064
:56.0547 10.26505
:56.054708 10.265038
:56.054762 10.264961
:56.054817 10.264886
:56.054873 10.264812
:56.05493 10.264741
:56.054987 10.264671
:56.055045 10.264604
:56.055104 10.264538
:56.055163 10.264475
:56.055223 10.264413
:56.055265 10.264357
:56.055307 10.264302
:56.05535 10.264249
:56.055394 10.264197
:56.055438 10.264148
:56.055483 10.2641
:56.055529 10.264055
:56.055575 10.264011
:56.055622 10.263969
:56.055669 10.263929
:56.055717 10.263892
:56.055765 10.263856
:56.055814 10.263822
:56.055872 10.263739
:56.055932 10.263658
:56.055992 10.263579
:56.056052 10.263502
:56.056114 10.263426
:56.056176 10.263353
:56.056239 10.263282
:56.056303 10.263212
:56.056367 10.263144
:56.056432 10.263079
:56.056498 10.263015
:56.056564 10.262954
:56.056631 10.262895
:56.056698 10.262837
:56.056766 10.262782
:56.056834 10.262733
:56.0569 10.262681
:56.056967 10.262628
:56.057033 10.262573
:56.057098 10.262516
:56.057163 10.262457
:56.057227 10.262396
:56.057291 10.262333
:56.057363 10.262269
:56.057435 10.262206
:56.057508 10.262145
:56.057582 10.262087
:56.057656 10.262032
:56.05773 10.261978
:56.057805 10.261927
:56.057881 10.261879
:56.057957 10.261832
:56.058034 10.261789
:56.058058 10.261746
:56.058084 10.261705
:56.058111 10.261667
:56.058138 10.26163
:56.058166 10.261595
:56.058195 10.261563
:56.058225 10.261532
:56.058255 10.261504
:56.058286 10.261478
:56.058318 10.261455
:56.05835 10.261433
:56.058383 10.261415
:56.058416 10.261398
:56.058505 10.261331
:56.058596 10.261266
:56.058687 10.261202
:56.058778 10.261142
:56.05887 10.261083
:56.058962 10.261026
:56.059055 10.260971
:56.059148 10.260919
:56.059241 10.260868
:56.059335 10.26082
:56.059429 10.260774
:56.059523 10.26073
:56.059618 10.260688
:56.059924 10.260539
:56.060231 10.260393
:56.060539 10.260249
:56.060578 10.260231
:56.060588 10.260226
:56.060599 10.260221
:56.060846 10.260107
:56.061154 10.259966
:56.061463 10.259828
:56.061563 10.259764
:56.061623 10.259727
:56.061546 10.259342
:56.060809 10.257084
:56.060609 10.257203
:56.060404 10.25699
:56.060714 10.258628
:56.059327 10.258584
:56.059274 10.258597
:56.058849 10.258606
:56.058779 10.258615
:56.058483 10.258617
:56.058068 10.258523
:56.05794 10.258494
:56.057522 10.25841
:56.057464 10.258396
:56.057452 10.258234
:56.057267 10.256005
:56.057139 10.254155
:56.057092 10.253561
:56.057069 10.253318
:56.057042 10.253086
:56.057014 10.252656
:56.056963 10.2522
:56.05686 10.25094
:56.056739 10.249664
:56.056695 10.249154
:56.056615 10.248159
:56.056526 10.247287
:56.056443 10.24638
:56.05638 10.245508
:56.056279 10.244244
:56.056167 10.242928
:56.055531 10.24298
:56.055479 10.242109
:56.054681 10.241839
:56.05469 10.241612
:56.05466 10.240987
:56.054608 10.240309
:56.054446 10.238576
:56.054271 10.237014
:56.054111 10.235604
:56.053971 10.234346
:56.053745 10.232482
:56.053733 10.23239
:56.053595 10.23117
:56.053369 10.229117
:56.053166 10.228087
:56.053019 10.227341
:56.052958 10.22703
:56.052947 10.226962
:56.052745 10.226026
:56.052647 10.225383
:56.052165 10.221881
:56.052117 10.221606
:56.051958 10.220516
:56.051789 10.219282
:56.051681 10.218495
:56.051566 10.217649
:56.051555 10.217445
:56.051566 10.217323
:56.051526 10.217294
:56.051342 10.217161
:56.051086 10.216961
:56.050935 10.216809
:56.050887 10.216774
:56.050849 10.216768
:56.050804 10.216753
:56.050763 10.21672
:56.050747 10.21669
:56.050725 10.216614
:56.050695 10.216383
:56.050647 10.216192
:56.050532 10.215877
:56.050505 10.215564
:56.050483 10.215371
:56.050514 10.215241
:56.050705 10.214898
:56.05073 10.214727
:56.050638 10.214422
:56.050439 10.214088
:56.050093 10.213374
:56.04985 10.212737
:56.049605 10.212183
:56.049561 10.211944
:56.049462 10.211804
:56.049372 10.211723
:56.049296 10.211671
:56.04923 10.211615
:56.049207 10.211567
:56.04896 10.210887
:56.048785 10.210314
:56.048554 10.209701
:56.048422 10.20933
:56.048358 10.209152
:56.04816 10.208766
:56.047918 10.208605
:56.047656 10.208699
:56.047562 10.208626
:56.047309 10.208197
:56.047211 10.207998
:56.047118 10.207662
:56.047112 10.207483
:56.047213 10.207298
:56.047426 10.207019
:56.047677 10.206643
:56.047767 10.206452
:56.047924 10.206143
:56.048111 10.20567
:56.048206 10.205325
:56.048306 10.204255
:56.048153 10.204162
:56.048075 10.204042
:56.047684 10.203091
:56.04755 10.202751
:56.047359 10.202285
:56.04728 10.202147
:56.047084 10.201803
:56.047038 10.201688
:56.047017 10.201581
:56.047007 10.201504
:56.047004 10.201388
:56.047011 10.201134
:56.04705 10.200741
:56.047126 10.200409
:56.047138 10.20029
:56.047155 10.200292
:56.047185 10.200296
:56.047633 10.200345
:56.048208 10.200231
:56.048476 10.20015
:56.049349 10.200052
:56.049551 10.20003
:56.050238 10.199953
:56.050642 10.198298
:56.050098 10.197927
:56.050057 10.197869
:56.050041 10.197869
:56.05 10.197821
:56.049808 10.197686
:56.049765 10.197673
:56.049753 10.197638
:56.049566 10.197504
:56.04925 10.197291
:56.049267 10.197198
:56.049525 10.197199
:56.049492 10.19713
:56.049432 10.196884
:56.049428 10.1967
:56.049435 10.196547
:56.049497 10.196022
:56.049562 10.195512
:56.049778 10.195436
:56.049993 10.195243
:56.05055 10.194811
:56.050714 10.19455
:56.050799 10.193934
:56.051105 10.193672
:56.051576 10.193442
:56.051685 10.193313
:56.051745 10.193236
:56.051778 10.193175
:56.051837 10.193057
:56.052009 10.192734
:56.052172 10.192548
:56.052273 10.192432
:56.052446 10.192439
:56.052608 10.192363
:56.052757 10.192292
:56.05283 10.192346
:56.052815 10.1924
:56.053078 10.192499
:56.053185 10.192537
:56.053319 10.191576
:56.053857 10.191119
:56.053988 10.190598
:56.054381 10.189258
:56.054656 10.188268
:56.054788 10.187265
:56.054717 10.186557
:56.054749 10.185882
:56.054736 10.185823
:56.054773 10.185676
:56.054854 10.18545
:56.05493 10.185232
:56.05496 10.185027
:56.054985 10.184779
:56.054996 10.184564
:56.055453 10.182559
:56.055849 10.181231
:56.055968 10.180645
:56.056021 10.18003
:56.055699 10.177632
:56.055252 10.174413
:56.05487 10.17424
:56.054795 10.174019
:56.054008 10.173799
:56.052304 10.173217
:56.0517 10.173002
:56.050881 10.172702
:56.050998 10.172319
:56.050544 10.172077
:56.050238 10.171975
:56.050152 10.171946
:56.050102 10.171982
:56.050066 10.171972
:56.049998 10.171965
:56.049829 10.171941
:56.047886 10.171722
:56.048033 10.171165
:56.048031 10.170851
:56.048001 10.169587
:56.047964 10.168322
:56.048156 10.167852
:56.048156 10.167852
~Malling Sogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
[[Fil:Malling-Bio.JPG|thumb|350px|right|Bredgade med Malling Bio i midten af billedet.]]

'''Malling Sogn''' er et sogn i Aarhus Kommune. Sognet ligger i hvad der tidligere var kendt som Ning Herred i [[Aarhus Amt]]. Malling var hovedbyen i [[Beder-Malling Kommune|Beder-Malling Sognekommune]], som i forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970]] indgik i [[Aarhus Kommune]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 5.914 indbyggere, hvoraf 4.699 var registrerede medlemmer af folkekirken.

I Malling Sogn findes byerne Malling, [[Vormstrup]], [[Krekær]], [[Pedholt]], [[Storenor]], [[Lillenor]], [[Ajstrup]], [[Neder Fløjstrup]], [[Synnedrup]], [[Elmose]], [[Norsminde]], [[Starup]], [[Elkær]]. Desuden sommerhusbebyggelserne [[Mariendal Havbakker]] og [[Ajstrup Strand]].

=== Beder og Malling kirker ===
Selvom Malling var hovedbyen i Beder-Malling Sognekommune, var [[Beder Kirke]] med sin præstegård områdets hovedkirke, mens [[Malling Kirke]] var annekskirke dertil. Sognekommunens præst boede på præstegården i Beder, men var sognepræst i begge kirker.

Begge kirker blev opført omkring 1150 og indlemmet i baroniet [[Vilhelmsborg]], da det blev oprettet i 1673.

=== Malling Sogn i Beder-Malling sognekommune ===
I 1842 blev [[Beder-Malling Kommune]] dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og Malling Sogn. Sognekommunen blev ledet af [[Beder-Malling Sogneråd]]. I administrationen blev sognekommunen ofte inddelt i tre distrikter. Beder sogn var ét distrikt, imens Malling sogn blev inddelt i to distrikter: et vestre distrikt med Malling og Pedholt som centrum og et østre distrikt med Ajstrup og Neder Fløjstrup som centrum. I 1970 ophørte Beder-Malling med at være en selvstændig kommune, da den indgik i en større [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning]] og blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

=== Befolkningsudvikling i Malling Sogn ===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1850 || 960
|-
| 1901 || 1.748
|-
| 1945 || 1.828
|-
| 1955 || 1.978
|-
| 1970 || 2.501
|-
| 1980 || 3.417
|-
| 1990 || 3.634
|-
| 2000 || 4.297
|-
| 2002 || 4.425
|-
| 2007 || 4.428
|-
| 2010 || 4.595
|-
| 2015 || 5.107
|-
| 2020 || 5.680
|-
| 2022 || 5.914
|}

=== Se også ===
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Malling Sogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107691 Malling Sogn]}}

== Litteratur og kilder ==

* [https://www.retrodigitalisering.dk/indeks/aarhus-kommune/beder-malling/beder-malling-1841-1891/ Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891]
* Trap Danmark, femte udgave, 1963.
* Statistisk Årbog for Århus 2003.
* Sogn.dk. Malling Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/malling/fakta-om-sognet.
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8110 Malling Sogn (Aarhus Kommune).

[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori:Malling]]

Fiskbæk

2025-01-31T20:18:06Z

Sten: Foto indsat

[[Fil:Fiskb%C3%A6kken_i_P%C3%B8el_Skov.JPG|thumb|280px|Fiskbæk set mod syd i Pøel Skov]]
'''Fiskbæk''' er navnet på et mindre vandløb i [[Malling Sogn]]. Fiskbæk har sit udspring umiddelbart sydvest for Nyvej-bebygelsen i Malling. Derfra flyder den mod sydøst og går først under Oddervej og derefter under Bækvej. Efter et parkområdet dér passerer bækken under Aarhus-Odder letbane og løber sydpå. Nogle hundrede meter er den rørlagt, og den kommer først for dagen igen ved den nordlige ende af [[Pøel Skov]]. Her modtager den et mindre tilløb fra højre og bliver ledt under Synnedrupvej, Derfra fortsætter den mod syd i et naturligt, ureguleret forløb. Nordøst for [[Assedrup]] finder Fiskbæk sit udløb til venstre side af [[Rævså]] midt i de engdrag, som hedder Engelsmade.<ref>På {{cite SDFI|titel=SDFE-kortviser Topografisk kort 1980-2001}} ses bækken benævnt "Fiskbæk" umiddelbart sydvest for lokaliteten [[Pøel]].</ref>Sammen udtømmes de to vandløb i [[Norsminde Fjord]].
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Fiskbæk]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:Malling]]

Fiskbæk

2025-01-31T20:16:36Z

Sten:

[[Fil:https://aarhuswiki.dk/wiki/Fil:Fiskb%C3%A6kken_i_P%C3%B8el_Skov.JPG|thumb|280px|Fiskbæk set mod syd i Pøel Skov]]
'''Fiskbæk''' er navnet på et mindre vandløb i [[Malling Sogn]]. Fiskbæk har sit udspring umiddelbart sydvest for Nyvej-bebygelsen i Malling. Derfra flyder den mod sydøst og går først under Oddervej og derefter under Bækvej. Efter et parkområdet dér passerer bækken under Aarhus-Odder letbane og løber sydpå. Nogle hundrede meter er den rørlagt, og den kommer først for dagen igen ved den nordlige ende af [[Pøel Skov]]. Her modtager den et mindre tilløb fra højre og bliver ledt under Synnedrupvej, Derfra fortsætter den mod syd i et naturligt, ureguleret forløb. Nordøst for [[Assedrup]] finder Fiskbæk sit udløb til venstre side af [[Rævså]] midt i de engdrag, som hedder Engelsmade.<ref>På {{cite SDFI|titel=SDFE-kortviser Topografisk kort 1980-2001}} ses bækken benævnt "Fiskbæk" umiddelbart sydvest for lokaliteten [[Pøel]].</ref>Sammen udtømmes de to vandløb i [[Norsminde Fjord]].
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Fiskbæk]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:Malling]]

Fil:Fiskbækken i Pøel Skov.JPG

2025-01-31T20:12:17Z

Sten:

== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fiskbæk

2025-01-31T20:09:25Z

Sten: Beskrivelse af "Fiskbæks" forløb fra Malling til Norsminde Fjord

'''Fiskbæk''' er navnet på et mindre vandløb i [[Malling Sogn]]. Fiskbæk har sit udspring umiddelbart sydvest for Nyvej-bebygelsen i Malling. Derfra flyder den mod sydøst og går først under Oddervej og derefter under Bækvej. Efter et parkområdet dér passerer bækken under Aarhus-Odder letbane og løber sydpå. Nogle hundrede meter er den rørlagt, og den kommer først for dagen igen ved den nordlige ende af [[Pøel Skov]]. Her modtager den et mindre tilløb fra højre og bliver ledt under Synnedrupvej, Derfra fortsætter den mod syd i et naturligt, ureguleret forløb. Nordøst for [[Assedrup]] finder Fiskbæk sit udløb til venstre side af [[Rævså]] midt i de engdrag, som hedder Engelsmade.<ref>På {{cite SDFI|titel=SDFE-kortviser Topografisk kort 1980-2001}} ses bækken benævnt "Fiskbæk" umiddelbart sydvest for lokaliteten [[Pøel]].</ref>Sammen udtømmes de to vandløb i [[Norsminde Fjord]].
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Fiskbæk]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:Malling]]

Malling

2025-01-29T18:46:44Z

Sten: Afklaring af kildehenvisningen for jernalderfundet

<div class="tright">{{#display_map:
56.039479853783746,10.19483043200893~[[Malling]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.039479853783746,10.19483043200893
|align=right
}}</div>

'''Malling''' er en tidligere landsby i [[Aarhus Kommune]]. Byen hører til [[Aarhus Søndre Provsti]], [[Malling Sogn]] og [[Aarhus Stift]], og var frem til 1970 en del af [[Beder-Malling Kommune]]. Fra 2013 blev [[Beder]] og Malling set som ét samlet byområde kaldet Beder-Malling.

=== Historie ===
Ved en arkæologisk udgravning umiddelbart nordøst for T-krydset Oddervej/Synnedrupvej fandt man rester efter en bebyggelse fra "romersk jernalder" (ca. 100 f.v.t til ca. 100 e.v.t.). Her ved den øverste begyndelse på det lange sydhæld ned mod sognegrænsen, blev der påvist 11 langhuse med tilhørende småbygninger. Det turde måske være Mallings første bebyggelse<ref>[https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/resource/191491 FHM 5636 Malling Syd], udgivet af Moesgaard, side 26-27</ref>.

Malling hed i 1245 Malend (1465 Malingh), hvilket betyder "stedet med stenede bakker" (oldnordisk "mol": banke af småsten og "und": som er forsynet med). Dette henviser til områdets geografi, som er bakket med stenet jord.

Med ankomsten af [[Odderbanen|jernbanen (Odderbanen)]] til Malling udviklede byen sig fra landsby til stationsby. Stationsbygningen blev opført i 1883 sammen med en række nye bygninger ved den vej, der fører ned til stationspladsen: En lægebolig (på hjørnet af Bredgade og Starupvej), på Stationspladsen på venstre side en købmandshandel og på højre side et gæstgiveri med rejsestald. Alle fire bygninger findes fortsat. I det hele taget voksede byen og industrien med udgangspunkt i den ældre bebyggelse i området ved stationen. Specielt i 1960’erne og 1970’erne voksede byens parcelhuskvarterer.

Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], som efter planen skal køre Odder-Grenå. Etapen Aarhus-Odder åbnede den 25. august 2018.

I 1960 fandtes følgende bygninger og anlæg i Malling: Landbrugsskole (oprettet 1889), bibliotek (i skolen, oprettet 1925), forsamlingshus, kommunekontor, alderdomshjem (opført 1935 og udvidet 1944 og 1956), fodboldbane i anlægget Egelund, mindre lystanlæg mod syd i byen, filialer af Odder Bank, Aarhus Privatbank og Landbosparekassen, andelsmejeri (oprettet 1989, udbygget med osteri 1951), kro og biograf. Af erhvervsvirksomheder fandtes Malling Dampmølle (oprettet 1888), Malling Stavfabrik (grundlagt 1899), Wixor (fabrik for skærekager, tidligere Malling Brødfabrik, oprettet 1931), A/S J. Torstensen (købmands- og tømmerhandel), cementvarefabrik, trævarefabrik, flere større gartnerier, jernbanestationen, postekspedition, og telefoncentral.

==== Malling Kirke ====
[[Malling Kirke]] stammer fra omkring 1150. Kirken er Danmarks eneste eksempel på en befæstet kirkegård. Dele af befæstningen kan stadig ses i dag. Det er en såkaldt folkeborg med et rundt forsvarstårn, der oprindelig har været 13-14 m. højt og med en voldgrav mod syd, øst og vest samt en ringmur. Kirkens mure er særdeles tykke, og har således kunne tilbyde beskyttelse til egnens befolkning mod de vender, der hærgede langs Jyllands kyster. Malling Kirke rummer også et gravkapel etableret i 1708 for slægten Güldencrone, bosiddende på Vilhelmsborg.

==== Malling dampmølle - mølle og nu husprojekt ====
Malling Dampmølle og Savværk blev etableret i 1888 på Østergårdsvej (dengang Vestergade) på initiativ af den driftige købmand, Niels Jensen. I 1893-95 opførtes en flormelsmølle i tre etager, og den blev udvidet flere gange frem til 1922. Virksomheden blev i 1931 til Malling Brødfabrik og blev derefter overtaget af Wixor skærekager. Fabrikken var i drift til ca. 1979 for at blive revet ned i 1980'erne. Derefter lå grunden ubebygget hen, indtil der omkring årtusindskiftet fra Urbanus ApS Ejendomsudviklings side blev skitseret et husprojekt på grunden med titlen "[https://mallingdampmolle.dk/ Malling Dampmølle]", tegnet af Cebra Arkitekterne. Det vil bestå af 50 boliger, rækkehuse og lejligheder tiltænkt alle aldersgrupper.

==== Malling Kro ====
I 1883 søgte Peder Sørensen om bevilling til at oprette kro i Malling. Efter at have fået sin bevilling, blev Peder Sørensen ejer af Beder kro, men det blev svigersønnen, som kom til at drive kroen. I forbindelse med kroens oprettelse blev der i både Beder og Malling bygget stald til de rejsendes heste. Kroen i Malling hed Malling Gjæstgiveri frem til 1914, hvor det fik navnet, Hotel Malling, men blev kendt som [[Malling Kro]].

==== Malling Bio ====
I 1800-tallets sidste år gav sognerådet Good Templar logen tilladelse til at oprette to afdelinger i Malling (omkring 1897); en afdeling for mænd kaldet ”Mallings håb” og en for kvinder med navnet, ”Kvindens fred”. Bygningen blev afholdshotel frem til 1919, først under navnet Malling Landbohotel, derefter Turisthotel. Cirka 1943 blev bygningen indrettet til [[Malling Biograf]].

=== Beder-Malling ===
I 2012 voksede Malling sammen med [[Beder]], og byen er i dag kendt som Beder-Malling. Byen har 8194 indbyggere. Malling og Beder havde i forvejen et tæt samarbejde, hvilket blandt andet kan ses af [[B.M.I. - Beder-Malling Idrætsforening]] og [[Beder-Malling Boligforening]].

=== Befolkningsudvikling i Malling Sogn===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1801 || 748
|-
| 1850 || 960
|-
| 1901 || 1748
|-
| 1930 || 1918
|-
| 1955 || 1978
|-
| 1960 || 2043
|-
| 2015 || 5007
|}

== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

Malling ligger nordvest for det stærkt kuperede bakkeland Malling Bjerge. Vest for bymidten løber en lille lavning, hvor Odderbanen føres igennem byen.

Byens profil i landskabet er karakteriseret af den store silobygning, der ligger ved jernbanen.

Malling kendes tilbage til 1245, hvor byen betegnes som Melend. Landsbyen kunne karakteriseres som en slynget vejby, og den ældre gård- og husbebyggelse lå langs den gamle øst-vestgående bygade Malling Kirkevej og Gammel Østergårdsvej. Den tidligere landsby præger ikke byen. Den højtliggende gamle kirke og enkelte ældre landhuse er det eneste, der fortæller om den. Kirken og kirkegården er særlig bemærkelsesværdig ved de bevarede ruiner af et middelalderligt befæstningsanlæg med et markant rundtårn i det sydøstre hjørne.

Bymidten er præget af den udvikling, der fandt sted omkring anlæggelsen af Odderbanen i 1884. Den karaktergivende bebyggelse ligger langs Bredgade og omkring den gamle station. Bredgade er domineret af stationsbyhuse med frontkviste, murværksdekorationer og markerede hjørnepartier. Imellem de typiske stationsbyhuse ligger enkelte ældre småhuse.

Stationen, hotellet og korn- og foderstofforretningen danner en velbevaret helhed omkring stationspladsen. De kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der knytter sig til Malling, bør man fortsat værne om.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

==== Klassificering ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]].

==== Geografi og bevoksning ====
Tre åbne grønne områder, som er af udpræget positiv værdi for deres omgivelser, den centralt liggende krohave, et landbrugsareal ved bindingsværkgården, gården vest for stationsbygningen og det perifere parkanlæg i byens sydlige udkant. Byens åbne pladser og haver er velbevoksede. Nogen gadetræer mangler dog næsten fuldstændigt.

Ved Malling ligger [[Malling Bjerge]], der er 81 meter høje og udgør en del af et randmorænestrøg, som kan følges fra Fløjstrup til Uldrup Bakker ved Horsens Fjord.

==== Bygninger/Erhverv ====
Malling fungerer i dag som et servicecenter, men er præget af sin funktion som stationsby på [[Odderbanen]], og mange private virksomheder er placeret langs jernbanelinjen. De private servicevirksomheder findes koncentreret langs [[Bredgade]] og i centrum, mens den offentlige sektor har en mere perifer placering. Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 452 beboelseshuse med udhuse, 39 bolig/forretninger og 14 etageboliger. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 6,1% gård-orienteret, 76,7 beboelses-orienteret, 3,3% offentlig, 1,6% industri, 0,7% med kombinerede funktioner og 2,5% forretninger.

==== Vejnet ====
Malling er med et trinbræt tilsluttet Odderbanen, som slynger sig tværs gennem byen. Banen skæmmer dog ikke så meget, fordi den krydser byen på dens smalleste sted og fordi den umiddelbart uden for byen er pakket ind i rigelig beplantning. Bredgade er som forbindelse Aarhus-Odder meget trafikeret; også de øvrige eksterne forbindelser, [[Fløjstrupvej]], [[Østergårdsvej]], [[Starupvej]] og [[Ajstrupvej]], er ret trafikerede, mens de øvrige veje som lokale veje ikke har så meget trafik. Vejbelægningen er hovedsageligt asfalt med nogle få grusveje som undtagelser. Fortove er almindelige.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 1700
|-
|Antal bygninger || 536 enheder fordelt på 609 bygninger
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 11
|-
| Særkende for landsbyen/miljøværdi || En stor kvalitet ved Malling er, at man i byens centrum på et lille areal kan opleve så mange forskellige indtryk bindingsværkgården med omkringliggende landbrugsarealer, banegården, kroen med krohaven, butikker, værksteder, fabrikker og boliger, alt i alt på et areal på ca. 200 x 200 m2. Men uden for dette centrumområde er Malling blevet offer for ensformigt villakvarterbyggeri.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

=== Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus ===
==== Renoverede bygninger ====
[[Fil:Billede 21.png|350px|thumb|right|Malling skole, ca 1960.]]
[[Fil:Billede 22.png|350px|thumb|right|Malling skole, 2019. Nikolai Henriksen]]

Beliggende på Lundshøjgårdsvej 19 finder man Malling Skole bygget i 1959 og indviet d. 6. august selv samme år.

Inden for de første 25 år blev skolen udvidet syv gange, men på trods af dette er antallet af elever dog ikke steget markant:

* 1970: 433 elever
* 1984: 575 elever
* 1989: 459 elever
* 2001: 568 elever

Malling skole er blevet renoveret flere gange, hvor bygningens facade og struktur er forsøgt bevaret.

==== Fremtiden ====
I Malling har man også planer om fortsat at udvide byen, eller i hvert fald at bygge nye boliger på nedrevne grunde. På Starupvej er der påbegyndt nybyggeri, over for den gamle landbrugsskole, der i dag er Efterskolen for Scenekunst.
[[Fil:Billede 23.png|350px|thumb|right|Byggegrund klar til bebyggelse, 2019. Nikolai Henriksen.]]

På Gammel Østergårdsvej 6 i den vestlige del af Malling er man også i gang med at bygge nyt. Pro-jektet kaldes ”Malling Dampmølle” og er tiltænkt at skulle bygges på grunden, hvor den gamle dampmølle i Malling stod. Dampmøllen blev i sin tid bygget af Niels Jensen, som var en af de fremtrædende personer, der har gjort Malling til, hvad den er i dag.

==== Trusler mod og potentiale ved ældre bymiljøer ====
En trussel mod det ældre bymiljø i Malling er blandt andet de store supermarkedskæder såsom Fakta, Netto og SuperBrugsen. Supermarkedskæderne konkurrerer med de førhenværende købmænd, hvilket allerede var en tendens der kunne ses ved jernbanestationens ankomst i 1884. Her følte Kjøbmand Torstensen sig nødsaget til at tilbyde varelevering til døren via en landrute, da han havde svært ved at lokke kunder til.

Dog findes der stadig eksempler på mindre købmænd i Malling, blandt andet en Elite Købmand, beliggende midt på Bredgade og tæt på stationspladsen.

En anden trussel mod bymiljøet er omfartsvejen [[Oddervej]] vest for Malling, der leder bilister udenom byen og derfor mindsker bylivet i og omkring Malling centrum.

=== Noter ===
{{reflist}}

=== Se også ===
* [[Malling Skole]]
* [[Vandtårnet ved Rønhøjvej i Malling]]
* [[Teglværker i Malling Sogn]]

== Malling på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107690 Malling]}}

== Litteratur og kilder: ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Malling Artikel om Malling på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Malling Wikipedia-artikel om Malling]
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
* Beder-Malling Arkiv: http://www.bedermallingarkiv.dk/egnens-historie/512-2/
* Malling Sogn: https://da.wikipedia.org/wiki/Malling_Sogn
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2305-2338_01.pdf Danmarks Kirker]
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Malling]]

Malling

2025-01-29T18:40:09Z

Sten:

<div class="tright">{{#display_map:
56.039479853783746,10.19483043200893~[[Malling]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.039479853783746,10.19483043200893
|align=right
}}</div>

'''Malling''' er en tidligere landsby i [[Aarhus Kommune]]. Byen hører til [[Aarhus Søndre Provsti]], [[Malling Sogn]] og [[Aarhus Stift]], og var frem til 1970 en del af [[Beder-Malling Kommune]]. Fra 2013 blev [[Beder]] og Malling set som ét samlet byområde kaldet Beder-Malling.

=== Historie ===
Ved en arkæologisk udgravning umiddelbart nordøst for T-krydset Oddervej/Synnedrupvej fandt man rester efter en bebyggelse fra "romersk jernalder" (ca. 100 f.v.t til ca. 100 e.v.t.). Her ved den øverste begyndelse på det lange sydhæld ned mod sognegrænsen, blev der påvist 11 langhuse med tilhørende småbygninger. Det turde måske være Mallings første bebyggelse<ref>FHM 5636 Malling Syd, udgivet af Moesgaard, side 26-27</ref>.

Malling hed i 1245 Malend (1465 Malingh), hvilket betyder "stedet med stenede bakker" (oldnordisk "mol": banke af småsten og "und": som er forsynet med). Dette henviser til områdets geografi, som er bakket med stenet jord.

Med ankomsten af [[Odderbanen|jernbanen (Odderbanen)]] til Malling udviklede byen sig fra landsby til stationsby. Stationsbygningen blev opført i 1883 sammen med en række nye bygninger ved den vej, der fører ned til stationspladsen: En lægebolig (på hjørnet af Bredgade og Starupvej), på Stationspladsen på venstre side en købmandshandel og på højre side et gæstgiveri med rejsestald. Alle fire bygninger findes fortsat. I det hele taget voksede byen og industrien med udgangspunkt i den ældre bebyggelse i området ved stationen. Specielt i 1960’erne og 1970’erne voksede byens parcelhuskvarterer.

Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], som efter planen skal køre Odder-Grenå. Etapen Aarhus-Odder åbnede den 25. august 2018.

I 1960 fandtes følgende bygninger og anlæg i Malling: Landbrugsskole (oprettet 1889), bibliotek (i skolen, oprettet 1925), forsamlingshus, kommunekontor, alderdomshjem (opført 1935 og udvidet 1944 og 1956), fodboldbane i anlægget Egelund, mindre lystanlæg mod syd i byen, filialer af Odder Bank, Aarhus Privatbank og Landbosparekassen, andelsmejeri (oprettet 1989, udbygget med osteri 1951), kro og biograf. Af erhvervsvirksomheder fandtes Malling Dampmølle (oprettet 1888), Malling Stavfabrik (grundlagt 1899), Wixor (fabrik for skærekager, tidligere Malling Brødfabrik, oprettet 1931), A/S J. Torstensen (købmands- og tømmerhandel), cementvarefabrik, trævarefabrik, flere større gartnerier, jernbanestationen, postekspedition, og telefoncentral.

==== Malling Kirke ====
[[Malling Kirke]] stammer fra omkring 1150. Kirken er Danmarks eneste eksempel på en befæstet kirkegård. Dele af befæstningen kan stadig ses i dag. Det er en såkaldt folkeborg med et rundt forsvarstårn, der oprindelig har været 13-14 m. højt og med en voldgrav mod syd, øst og vest samt en ringmur. Kirkens mure er særdeles tykke, og har således kunne tilbyde beskyttelse til egnens befolkning mod de vender, der hærgede langs Jyllands kyster. Malling Kirke rummer også et gravkapel etableret i 1708 for slægten Güldencrone, bosiddende på Vilhelmsborg.

==== Malling dampmølle - mølle og nu husprojekt ====
Malling Dampmølle og Savværk blev etableret i 1888 på Østergårdsvej (dengang Vestergade) på initiativ af den driftige købmand, Niels Jensen. I 1893-95 opførtes en flormelsmølle i tre etager, og den blev udvidet flere gange frem til 1922. Virksomheden blev i 1931 til Malling Brødfabrik og blev derefter overtaget af Wixor skærekager. Fabrikken var i drift til ca. 1979 for at blive revet ned i 1980'erne. Derefter lå grunden ubebygget hen, indtil der omkring årtusindskiftet fra Urbanus ApS Ejendomsudviklings side blev skitseret et husprojekt på grunden med titlen "[https://mallingdampmolle.dk/ Malling Dampmølle]", tegnet af Cebra Arkitekterne. Det vil bestå af 50 boliger, rækkehuse og lejligheder tiltænkt alle aldersgrupper.

==== Malling Kro ====
I 1883 søgte Peder Sørensen om bevilling til at oprette kro i Malling. Efter at have fået sin bevilling, blev Peder Sørensen ejer af Beder kro, men det blev svigersønnen, som kom til at drive kroen. I forbindelse med kroens oprettelse blev der i både Beder og Malling bygget stald til de rejsendes heste. Kroen i Malling hed Malling Gjæstgiveri frem til 1914, hvor det fik navnet, Hotel Malling, men blev kendt som [[Malling Kro]].

==== Malling Bio ====
I 1800-tallets sidste år gav sognerådet Good Templar logen tilladelse til at oprette to afdelinger i Malling (omkring 1897); en afdeling for mænd kaldet ”Mallings håb” og en for kvinder med navnet, ”Kvindens fred”. Bygningen blev afholdshotel frem til 1919, først under navnet Malling Landbohotel, derefter Turisthotel. Cirka 1943 blev bygningen indrettet til [[Malling Biograf]].

=== Beder-Malling ===
I 2012 voksede Malling sammen med [[Beder]], og byen er i dag kendt som Beder-Malling. Byen har 8194 indbyggere. Malling og Beder havde i forvejen et tæt samarbejde, hvilket blandt andet kan ses af [[B.M.I. - Beder-Malling Idrætsforening]] og [[Beder-Malling Boligforening]].

=== Befolkningsudvikling i Malling Sogn===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1801 || 748
|-
| 1850 || 960
|-
| 1901 || 1748
|-
| 1930 || 1918
|-
| 1955 || 1978
|-
| 1960 || 2043
|-
| 2015 || 5007
|}

== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

Malling ligger nordvest for det stærkt kuperede bakkeland Malling Bjerge. Vest for bymidten løber en lille lavning, hvor Odderbanen føres igennem byen.

Byens profil i landskabet er karakteriseret af den store silobygning, der ligger ved jernbanen.

Malling kendes tilbage til 1245, hvor byen betegnes som Melend. Landsbyen kunne karakteriseres som en slynget vejby, og den ældre gård- og husbebyggelse lå langs den gamle øst-vestgående bygade Malling Kirkevej og Gammel Østergårdsvej. Den tidligere landsby præger ikke byen. Den højtliggende gamle kirke og enkelte ældre landhuse er det eneste, der fortæller om den. Kirken og kirkegården er særlig bemærkelsesværdig ved de bevarede ruiner af et middelalderligt befæstningsanlæg med et markant rundtårn i det sydøstre hjørne.

Bymidten er præget af den udvikling, der fandt sted omkring anlæggelsen af Odderbanen i 1884. Den karaktergivende bebyggelse ligger langs Bredgade og omkring den gamle station. Bredgade er domineret af stationsbyhuse med frontkviste, murværksdekorationer og markerede hjørnepartier. Imellem de typiske stationsbyhuse ligger enkelte ældre småhuse.

Stationen, hotellet og korn- og foderstofforretningen danner en velbevaret helhed omkring stationspladsen. De kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der knytter sig til Malling, bør man fortsat værne om.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

==== Klassificering ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]].

==== Geografi og bevoksning ====
Tre åbne grønne områder, som er af udpræget positiv værdi for deres omgivelser, den centralt liggende krohave, et landbrugsareal ved bindingsværkgården, gården vest for stationsbygningen og det perifere parkanlæg i byens sydlige udkant. Byens åbne pladser og haver er velbevoksede. Nogen gadetræer mangler dog næsten fuldstændigt.

Ved Malling ligger [[Malling Bjerge]], der er 81 meter høje og udgør en del af et randmorænestrøg, som kan følges fra Fløjstrup til Uldrup Bakker ved Horsens Fjord.

==== Bygninger/Erhverv ====
Malling fungerer i dag som et servicecenter, men er præget af sin funktion som stationsby på [[Odderbanen]], og mange private virksomheder er placeret langs jernbanelinjen. De private servicevirksomheder findes koncentreret langs [[Bredgade]] og i centrum, mens den offentlige sektor har en mere perifer placering. Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 452 beboelseshuse med udhuse, 39 bolig/forretninger og 14 etageboliger. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 6,1% gård-orienteret, 76,7 beboelses-orienteret, 3,3% offentlig, 1,6% industri, 0,7% med kombinerede funktioner og 2,5% forretninger.

==== Vejnet ====
Malling er med et trinbræt tilsluttet Odderbanen, som slynger sig tværs gennem byen. Banen skæmmer dog ikke så meget, fordi den krydser byen på dens smalleste sted og fordi den umiddelbart uden for byen er pakket ind i rigelig beplantning. Bredgade er som forbindelse Aarhus-Odder meget trafikeret; også de øvrige eksterne forbindelser, [[Fløjstrupvej]], [[Østergårdsvej]], [[Starupvej]] og [[Ajstrupvej]], er ret trafikerede, mens de øvrige veje som lokale veje ikke har så meget trafik. Vejbelægningen er hovedsageligt asfalt med nogle få grusveje som undtagelser. Fortove er almindelige.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 1700
|-
|Antal bygninger || 536 enheder fordelt på 609 bygninger
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 11
|-
| Særkende for landsbyen/miljøværdi || En stor kvalitet ved Malling er, at man i byens centrum på et lille areal kan opleve så mange forskellige indtryk bindingsværkgården med omkringliggende landbrugsarealer, banegården, kroen med krohaven, butikker, værksteder, fabrikker og boliger, alt i alt på et areal på ca. 200 x 200 m2. Men uden for dette centrumområde er Malling blevet offer for ensformigt villakvarterbyggeri.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

=== Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus ===
==== Renoverede bygninger ====
[[Fil:Billede 21.png|350px|thumb|right|Malling skole, ca 1960.]]
[[Fil:Billede 22.png|350px|thumb|right|Malling skole, 2019. Nikolai Henriksen]]

Beliggende på Lundshøjgårdsvej 19 finder man Malling Skole bygget i 1959 og indviet d. 6. august selv samme år.

Inden for de første 25 år blev skolen udvidet syv gange, men på trods af dette er antallet af elever dog ikke steget markant:

* 1970: 433 elever
* 1984: 575 elever
* 1989: 459 elever
* 2001: 568 elever

Malling skole er blevet renoveret flere gange, hvor bygningens facade og struktur er forsøgt bevaret.

==== Fremtiden ====
I Malling har man også planer om fortsat at udvide byen, eller i hvert fald at bygge nye boliger på nedrevne grunde. På Starupvej er der påbegyndt nybyggeri, over for den gamle landbrugsskole, der i dag er Efterskolen for Scenekunst.
[[Fil:Billede 23.png|350px|thumb|right|Byggegrund klar til bebyggelse, 2019. Nikolai Henriksen.]]

På Gammel Østergårdsvej 6 i den vestlige del af Malling er man også i gang med at bygge nyt. Pro-jektet kaldes ”Malling Dampmølle” og er tiltænkt at skulle bygges på grunden, hvor den gamle dampmølle i Malling stod. Dampmøllen blev i sin tid bygget af Niels Jensen, som var en af de fremtrædende personer, der har gjort Malling til, hvad den er i dag.

==== Trusler mod og potentiale ved ældre bymiljøer ====
En trussel mod det ældre bymiljø i Malling er blandt andet de store supermarkedskæder såsom Fakta, Netto og SuperBrugsen. Supermarkedskæderne konkurrerer med de førhenværende købmænd, hvilket allerede var en tendens der kunne ses ved jernbanestationens ankomst i 1884. Her følte Kjøbmand Torstensen sig nødsaget til at tilbyde varelevering til døren via en landrute, da han havde svært ved at lokke kunder til.

Dog findes der stadig eksempler på mindre købmænd i Malling, blandt andet en Elite Købmand, beliggende midt på Bredgade og tæt på stationspladsen.

En anden trussel mod bymiljøet er omfartsvejen [[Oddervej]] vest for Malling, der leder bilister udenom byen og derfor mindsker bylivet i og omkring Malling centrum.

=== Noter ===
{{reflist}}

=== Se også ===
* [[Malling Skole]]
* [[Vandtårnet ved Rønhøjvej i Malling]]
* [[Teglværker i Malling Sogn]]

== Malling på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107690 Malling]}}

== Litteratur og kilder: ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Malling Artikel om Malling på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Malling Wikipedia-artikel om Malling]
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
* Beder-Malling Arkiv: http://www.bedermallingarkiv.dk/egnens-historie/512-2/
* Malling Sogn: https://da.wikipedia.org/wiki/Malling_Sogn
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2305-2338_01.pdf Danmarks Kirker]
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Malling]]

Hovedgrøften

2025-01-29T18:17:34Z

Sten: + Kategori: Malling

[[Fil:Hovedgrøften set mod syd fra nordenden af Beder Bypark.jpg|thumb|280px|right|Hovedgrøftens forløb mod syd set fra nordenden af parken i Beder.]]

'''Hovedgrøften''' er et naturligt vandløb, selvom navnet antyder noget andet. Den afvander engdragene mellem [[Malling]] og [[Beder]] ca. 14 km syd for Aarhus.

Vandløbet er på gamle kort markeret med sit udspring omtrent dér, hvor Fløjstrupvej krydser landsbyens oprindelige udkant. I dag har den sit udspring umiddelbart nord-nordøst for Malling, hvor det modtager et tilløb fra den lille skov, [[Egelund]]. Derfra flyder bækken i et stærkt reguleret og udrettet forløb mod nord, drejer så mod vest for midtvejs gennem Beder igen at dreje mod nord og løbe gennem byens lange park. Kort derefter munder Hovedgrøften ud i [[Giber Å]] fra dennes højre side.

[[Kategori:Åer, bække & kilder]]
[[Kategori: Malling]]

Hovedgrøften

2025-01-29T18:15:56Z

Sten: Oprindeligt udspring

Teglværker i Malling Sogn

2025-01-29T18:07:16Z

Sten: + Kategori: Malling

'''Teglværker i Malling Sogn''' er en oversigt over teglværker i Malling sogn igennem tiderne.

=== Teglværker ===
Produktion af tegl som byggemateriale begyndte i Danmark omkring 1100 og var i begyndelsen kun anvendt af kongen, stormænd og bisperne. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte bønderne selv at brænde mursten til de grundmurede vægge assisteret af omrejsende teglbrændere. Forudsætning for produktionen var tilstrækkeligt med ler til rådighed af den rigtige kvalitet og træ til brændingen. I slutningen af 1800-tallet var der omkring 700 fungerende teglværker i Danmark. Højdepunktet for teglproduktion ligger i tiden med de nye by dannelser 1900-1915. Overordnet har man kendskab til ca. 2.500 teglværker.
I [[Malling]] Sogn har der været tre teglværker: Pøel matr. 7 m.fl., på Bækvej i Malling By og i Stornord. I nabosognet [[Beder]] er der ikke teglværker, men på matrikelkortet er angivet to fælles lergrave, hvor bønderne har hentet ler til eget brug.

=== Pøel ===
I Jordebogen 1795 står der ”Ved Michel Pedersens gaard i Pøel er opført et nyt teglværk”. Der er en omtale af værket i en industritælling i 1811, og lergraven er angivet på matrikelkort fra 1817. Det er nedlagt kort tid efter. Der var skov til gården, så der har været brænde til rådighed.

=== Stornord Teglværk ===
Produktionstiden har været fra 1868- ca.1900. Lergraven er angivet på matrikelkort, og navnene på et par af teglbrænderne er kendt. På Beder-Malling Egnsarkiv har vi 2 teglsten med indskriften ”Stornord” på forsiden.
Teglsten fra Pøel og Stornord må antages at være til brug i lokalområdet pga. lille produktion.

=== Malling teglværk ===
Teglbrænderhuset ligger fortsat på [[Bækvej]] 2. Lergraven var, hvor [[Bækvejsparken]] ligger i dag. Jorden hørte under Smedegården. Gadenavnet Teglvangen minder om den tidligere produktion. Vores oplysninger angiver, at teglværket er etableret i 1896 og lukket i ca. 1930. Værket producerede ca. 400.000 mursten årligt, der blev brændt i en højovn. Produktion har kun fundet sted i årets frostfri måneder dvs. april til november. Da teglværket bliver etableret i 1896, er der stor byggeaktivitet både i Malling og Beder. Det drejer sig både om ejendomme til privat brug, men også handlende og industri specielt i Malling. Jernbanens etablering fra Hou til Aarhus i 1884 muliggjorde en betydelig byudvikling.

=== Se også ===
* [[Teglværker i Aarhus Kommune]]

[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Beskæftigelse & arbejdsløshed]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Malling]]

Vandtårnet ved Rønhøjvej i Malling

2025-01-29T18:06:16Z

Sten: + Kategori:Byer & bydele

'''Vandtårnet ved Rønhøjvej i Malling''' er opført i 1922, og tårnet er 12 meter højt. Beholderen kunne rumme 90 kubikmeter vand og var i drift indtil 1958 hvor det forsynede godt 150 husstande. Blev landskendt i en række TV-udsendelser som "Jacobs tårn". Multikunstneren [[Jacob Haugaard]] havde vandtårnet i sin baghave medens han boede i Malling.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Malling]]

Kategori:Malling

2025-01-29T18:04:20Z

Sten: + Kategori:Byer & bydele

[[Kategori:Byer & bydele]]

Malling Skole

2025-01-29T18:02:43Z

Sten: + Kategori: Malling

<div class="tright">{{#display_map:
56.03923252900969, 10.198234085160745~[[Lundshøjgårdsvej 19, placering for Malling skole siden 1959]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.03923252900969, 10.198234085160745
|align=right
}}</div>

Den nuværende skole i Malling ligger på Lundshøjgårdsvej 19 og blev oprindeligt indviet i 1959. Stigende elevtal førte til at skolen er blevet udvidet flere gange.

== Skolerne i Mallings historie ==

I 1800-tallet var [[Malling Sogn]] opdelt i et vestre- og østre skoledistrikt. Det vestre skoledistriktsskole var [[Pedholt Skole]] og dækkede bl.a. [[Pedholt]], [[Malling]], [[Synnedrup]] og Pøel. Den østre skole var [[Ajstrup Skole]] og dækkede bl.a. [[Ajstrup]], [[Neder Fløjstrup]], [[Lillenor]] og [[Storenor]]. Børnene i Malling skulle således oftest gå til Pedholt og først sent fik Malling by sin egen skole. Trap Danmark oplyser i 2. udgaven fra 1879, at der er en skole i Malling. Det må dreje sig om skolen i Bredgade 48, som i 1908 blev afløst af en 2-klasset hovedskole i Tværgade 18 og pogeskolen i Bredgade 46 lige over for kirken.

Som tiden gik, kom Malling-skolerne til at lide af pladsmangel, og undervisningen måtte i 50´erne finde sted ikke alene på skolerne inde i Malling by, men også på De gamles Hjem og Landbrugsskolen samt på den nye skole i Ajstrup og den gamle i Pedholt. På denne baggrund var det let at argumentere for en ny og større Malling Skole, og en sådan blev da også indviet 6. august 1959. Der manglede ganske vist meget i, at skolen, der var tegnet af arkitekt Ali Rasmussen, var færdig, og denne omstændighed samt det forhold, at skolen som den første landsbyskole i landet i 1958 havde indført et 8. skoleår, betød, at den gamle forskole i Bredgade 46 måtte holde for endnu nogle år, indtil der langt om længe blev plads også til de små på den nye 7-klassede skole. At realafdelingen og den købstadordnede skole kom til i 1960, og at det trods forældreprotester blev besluttet, at samtlige børn i 7. årgang skulle undervises på Malling Skole, var naturligvis ensbetydende med stadig øgede behov for plads og faciliteter, og resultatet blev, at skolen i de første 25 år af sin levetid, fra 1959 til 1984, blev udvidet ikke mindre end syv gange. I 1970 havde skolen 433 elever; der var 575 i 1984, 459 i 1989, og i skoleåret 2000/01 meldes der om 568 elever fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 141 børn tilmeldt skolefritidsordningen med navnet Prikken.

Rapporten om et skoleforsøg ved Malling Skole fra 1966 til 1969 gav ved offentliggørelsen genlyd landet over, og i ministeriet anstillede man sig mere end skeptisk med det resultat, at der blev sagt stop for efter forsøgsperiodens udløb at praktisere de pædagogiske tiltag, der havde været bærende for initiativet. Forsøget gik ud på, at man i 8. og 9. klasse holdt alle elever samlede i orienteringsfagene, mens de blev inddelt i fire grupper i færdighedsfagene fremmedsprog, dansk og regning med tillempet undervisning efter hver gruppes standpunkt og formåen.

== Malling Skole på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Malling+skole Malling Skole]}}

==Litteratur og kilder==

* [https://www.retrodigitalisering.dk/indeks/aarhus-kommune/beder-malling/beder-malling-1841-1891/ Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891]

* til lykke, Malling Skole 1959-84. 1984. [http://www.malling-skole.skoleintra.dk/Faelles/OpslagSP/5695/malling%20skole%2050%20år.pdf Læs her]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Malling]]

Malling

2025-01-29T17:57:10Z

Sten: Kategori: Malling er oprettet (med overkategorien "Byer og bydele")

<div class="tright">{{#display_map:
56.039479853783746,10.19483043200893~[[Malling]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.039479853783746,10.19483043200893
|align=right
}}</div>

'''Malling''' er en tidligere landsby i [[Aarhus Kommune]]. Byen hører til [[Aarhus Søndre Provsti]], [[Malling Sogn]] og [[Aarhus Stift]], og var frem til 1970 en del af [[Beder-Malling Kommune]]. Fra 2013 blev [[Beder]] og Malling set som ét samlet byområde kaldet Beder-Malling.

=== Historie ===
Malling hed i 1245 Malend (1465 Malingh), hvilket betyder "stedet med stenede bakker" (oldnordisk "mol": banke af småsten og "und": som er forsynet med). Dette henviser til områdets geografi, som er bakket med stenet jord.

Med ankomsten af [[Odderbanen|jernbanen (Odderbanen)]] til Malling udviklede byen sig fra landsby til stationsby. Stationsbygningen blev opført i 1883 sammen med en række nye bygninger ved den vej, der fører ned til stationspladsen: En lægebolig (på hjørnet af Bredgade og Starupvej), på Stationspladsen på venstre side en købmandshandel og på højre side et gæstgiveri med rejsestald. Alle fire bygninger findes fortsat. I det hele taget voksede byen og industrien med udgangspunkt i den ældre bebyggelse i området ved stationen. Specielt i 1960’erne og 1970’erne voksede byens parcelhuskvarterer.

Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], som efter planen skal køre Odder-Grenå. Etapen Aarhus-Odder åbnede den 25. august 2018.

I 1960 fandtes følgende bygninger og anlæg i Malling: Landbrugsskole (oprettet 1889), bibliotek (i skolen, oprettet 1925), forsamlingshus, kommunekontor, alderdomshjem (opført 1935 og udvidet 1944 og 1956), fodboldbane i anlægget Egelund, mindre lystanlæg mod syd i byen, filialer af Odder Bank, Aarhus Privatbank og Landbosparekassen, andelsmejeri (oprettet 1989, udbygget med osteri 1951), kro og biograf. Af erhvervsvirksomheder fandtes Malling Dampmølle (oprettet 1888), Malling Stavfabrik (grundlagt 1899), Wixor (fabrik for skærekager, tidligere Malling Brødfabrik, oprettet 1931), A/S J. Torstensen (købmands- og tømmerhandel), cementvarefabrik, trævarefabrik, flere større gartnerier, jernbanestationen, postekspedition, og telefoncentral.

==== Malling Kirke ====
[[Malling Kirke]] stammer fra omkring 1150. Kirken er Danmarks eneste eksempel på en befæstet kirkegård. Dele af befæstningen kan stadig ses i dag. Det er en såkaldt folkeborg med et rundt forsvarstårn, der oprindelig har været 13-14 m. højt og med en voldgrav mod syd, øst og vest samt en ringmur. Kirkens mure er særdeles tykke, og har således kunne tilbyde beskyttelse til egnens befolkning mod de vender, der hærgede langs Jyllands kyster. Malling Kirke rummer også et gravkapel etableret i 1708 for slægten Güldencrone, bosiddende på Vilhelmsborg.

==== Malling dampmølle - mølle og nu husprojekt ====
Malling Dampmølle og Savværk blev etableret i 1888 på Østergårdsvej (dengang Vestergade) på initiativ af den driftige købmand, Niels Jensen. I 1893-95 opførtes en flormelsmølle i tre etager, og den blev udvidet flere gange frem til 1922. Virksomheden blev i 1931 til Malling Brødfabrik og blev derefter overtaget af Wixor skærekager. Fabrikken var i drift til ca. 1979 for at blive revet ned i 1980'erne. Derefter lå grunden ubebygget hen, indtil der omkring årtusindskiftet fra Urbanus ApS Ejendomsudviklings side blev skitseret et husprojekt på grunden med titlen "[https://mallingdampmolle.dk/ Malling Dampmølle]", tegnet af Cebra Arkitekterne. Det vil bestå af 50 boliger, rækkehuse og lejligheder tiltænkt alle aldersgrupper.

==== Malling Kro ====
I 1883 søgte Peder Sørensen om bevilling til at oprette kro i Malling. Efter at have fået sin bevilling, blev Peder Sørensen ejer af Beder kro, men det blev svigersønnen, som kom til at drive kroen. I forbindelse med kroens oprettelse blev der i både Beder og Malling bygget stald til de rejsendes heste. Kroen i Malling hed Malling Gjæstgiveri frem til 1914, hvor det fik navnet, Hotel Malling, men blev kendt som [[Malling Kro]].

==== Malling Bio ====
I 1800-tallets sidste år gav sognerådet Good Templar logen tilladelse til at oprette to afdelinger i Malling (omkring 1897); en afdeling for mænd kaldet ”Mallings håb” og en for kvinder med navnet, ”Kvindens fred”. Bygningen blev afholdshotel frem til 1919, først under navnet Malling Landbohotel, derefter Turisthotel. Cirka 1943 blev bygningen indrettet til [[Malling Biograf]].

=== Beder-Malling ===
I 2012 voksede Malling sammen med [[Beder]], og byen er i dag kendt som Beder-Malling. Byen har 8194 indbyggere. Malling og Beder havde i forvejen et tæt samarbejde, hvilket blandt andet kan ses af [[B.M.I. - Beder-Malling Idrætsforening]] og [[Beder-Malling Boligforening]].

=== Befolkningsudvikling i Malling Sogn===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1801 || 748
|-
| 1850 || 960
|-
| 1901 || 1748
|-
| 1930 || 1918
|-
| 1955 || 1978
|-
| 1960 || 2043
|-
| 2015 || 5007
|}

== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

Malling ligger nordvest for det stærkt kuperede bakkeland Malling Bjerge. Vest for bymidten løber en lille lavning, hvor Odderbanen føres igennem byen.

Byens profil i landskabet er karakteriseret af den store silobygning, der ligger ved jernbanen.

Malling kendes tilbage til 1245, hvor byen betegnes som Melend. Landsbyen kunne karakteriseres som en slynget vejby, og den ældre gård- og husbebyggelse lå langs den gamle øst-vestgående bygade Malling Kirkevej og Gammel Østergårdsvej. Den tidligere landsby præger ikke byen. Den højtliggende gamle kirke og enkelte ældre landhuse er det eneste, der fortæller om den. Kirken og kirkegården er særlig bemærkelsesværdig ved de bevarede ruiner af et middelalderligt befæstningsanlæg med et markant rundtårn i det sydøstre hjørne.

Bymidten er præget af den udvikling, der fandt sted omkring anlæggelsen af Odderbanen i 1884. Den karaktergivende bebyggelse ligger langs Bredgade og omkring den gamle station. Bredgade er domineret af stationsbyhuse med frontkviste, murværksdekorationer og markerede hjørnepartier. Imellem de typiske stationsbyhuse ligger enkelte ældre småhuse.

Stationen, hotellet og korn- og foderstofforretningen danner en velbevaret helhed omkring stationspladsen. De kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der knytter sig til Malling, bør man fortsat værne om.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

==== Klassificering ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]].

==== Geografi og bevoksning ====
Tre åbne grønne områder, som er af udpræget positiv værdi for deres omgivelser, den centralt liggende krohave, et landbrugsareal ved bindingsværkgården, gården vest for stationsbygningen og det perifere parkanlæg i byens sydlige udkant. Byens åbne pladser og haver er velbevoksede. Nogen gadetræer mangler dog næsten fuldstændigt.

Ved Malling ligger [[Malling Bjerge]], der er 81 meter høje og udgør en del af et randmorænestrøg, som kan følges fra Fløjstrup til Uldrup Bakker ved Horsens Fjord.

==== Bygninger/Erhverv ====
Malling fungerer i dag som et servicecenter, men er præget af sin funktion som stationsby på [[Odderbanen]], og mange private virksomheder er placeret langs jernbanelinjen. De private servicevirksomheder findes koncentreret langs [[Bredgade]] og i centrum, mens den offentlige sektor har en mere perifer placering. Landsbyens komplekser består af 8 gårde, 452 beboelseshuse med udhuse, 39 bolig/forretninger og 14 etageboliger. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 6,1% gård-orienteret, 76,7 beboelses-orienteret, 3,3% offentlig, 1,6% industri, 0,7% med kombinerede funktioner og 2,5% forretninger.

==== Vejnet ====
Malling er med et trinbræt tilsluttet Odderbanen, som slynger sig tværs gennem byen. Banen skæmmer dog ikke så meget, fordi den krydser byen på dens smalleste sted og fordi den umiddelbart uden for byen er pakket ind i rigelig beplantning. Bredgade er som forbindelse Aarhus-Odder meget trafikeret; også de øvrige eksterne forbindelser, [[Fløjstrupvej]], [[Østergårdsvej]], [[Starupvej]] og [[Ajstrupvej]], er ret trafikerede, mens de øvrige veje som lokale veje ikke har så meget trafik. Vejbelægningen er hovedsageligt asfalt med nogle få grusveje som undtagelser. Fortove er almindelige.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 1700
|-
|Antal bygninger || 536 enheder fordelt på 609 bygninger
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 11
|-
| Særkende for landsbyen/miljøværdi || En stor kvalitet ved Malling er, at man i byens centrum på et lille areal kan opleve så mange forskellige indtryk bindingsværkgården med omkringliggende landbrugsarealer, banegården, kroen med krohaven, butikker, værksteder, fabrikker og boliger, alt i alt på et areal på ca. 200 x 200 m2. Men uden for dette centrumområde er Malling blevet offer for ensformigt villakvarterbyggeri.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

=== Stationsbykulturmiljøet - bevaringsstatus ===
==== Renoverede bygninger ====
[[Fil:Billede 21.png|350px|thumb|right|Malling skole, ca 1960.]]
[[Fil:Billede 22.png|350px|thumb|right|Malling skole, 2019. Nikolai Henriksen]]

Beliggende på Lundshøjgårdsvej 19 finder man Malling Skole bygget i 1959 og indviet d. 6. august selv samme år.

Inden for de første 25 år blev skolen udvidet syv gange, men på trods af dette er antallet af elever dog ikke steget markant:

* 1970: 433 elever
* 1984: 575 elever
* 1989: 459 elever
* 2001: 568 elever

Malling skole er blevet renoveret flere gange, hvor bygningens facade og struktur er forsøgt bevaret.

==== Fremtiden ====
I Malling har man også planer om fortsat at udvide byen, eller i hvert fald at bygge nye boliger på nedrevne grunde. På Starupvej er der påbegyndt nybyggeri, over for den gamle landbrugsskole, der i dag er Efterskolen for Scenekunst.
[[Fil:Billede 23.png|350px|thumb|right|Byggegrund klar til bebyggelse, 2019. Nikolai Henriksen.]]

På Gammel Østergårdsvej 6 i den vestlige del af Malling er man også i gang med at bygge nyt. Pro-jektet kaldes ”Malling Dampmølle” og er tiltænkt at skulle bygges på grunden, hvor den gamle dampmølle i Malling stod. Dampmøllen blev i sin tid bygget af Niels Jensen, som var en af de fremtrædende personer, der har gjort Malling til, hvad den er i dag.

==== Trusler mod og potentiale ved ældre bymiljøer ====
En trussel mod det ældre bymiljø i Malling er blandt andet de store supermarkedskæder såsom Fakta, Netto og SuperBrugsen. Supermarkedskæderne konkurrerer med de førhenværende købmænd, hvilket allerede var en tendens der kunne ses ved jernbanestationens ankomst i 1884. Her følte Kjøbmand Torstensen sig nødsaget til at tilbyde varelevering til døren via en landrute, da han havde svært ved at lokke kunder til.

Dog findes der stadig eksempler på mindre købmænd i Malling, blandt andet en Elite Købmand, beliggende midt på Bredgade og tæt på stationspladsen.

En anden trussel mod bymiljøet er omfartsvejen [[Oddervej]] vest for Malling, der leder bilister udenom byen og derfor mindsker bylivet i og omkring Malling centrum.

=== Se også ===
* [[Malling Skole]]
* [[Vandtårnet ved Rønhøjvej i Malling]]
* [[Teglværker i Malling Sogn]]

== Malling på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107690 Malling]}}

== Litteratur og kilder: ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Malling Artikel om Malling på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Malling Wikipedia-artikel om Malling]
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
* Beder-Malling Arkiv: http://www.bedermallingarkiv.dk/egnens-historie/512-2/
* Malling Sogn: https://da.wikipedia.org/wiki/Malling_Sogn
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2305-2338_01.pdf Danmarks Kirker]
* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Malling]]

Giber Å

2022-11-10T19:20:30Z

Sten: "væk" --> bæk; "navnløs bæk" --> Beder Bæk

[[Fil:Vadested over Giber Å.JPG|thumb|280px|right|Et vadested gennem Giber Å tæt på stien "Fædriften" ved [[Fulden]] i 2020. Fotograf: Sten Porse.]]

'''Giber Å''' (tidligere skrevet Gibber Å) har sit udspring ved Testrup Mose i [[Tranbjerg]] og sit udløb i Kattegat ved [[Fiskerhuset ved Giber Å|Fiskerhuset]] ved Moesgård strand i [[Strandskoven]].

Giber Å får sit første vand fra to bække: Ballebæk, der afvander [[Tulsebæk]] fra [[Tranbjerg]], og Morsebæk, som har sit vand fra Testrup Mose. Ved tilløb fra sin venstre side modtager Giberen først vand fra en lille bæk, der udspringer umiddelbart øst for Mårslet. Dernæst fra [[Kapelbæk]]ken, der afvander engene syd for [[Hørret Skov]], og som løber til Giber Å, kort før åen passerer Fulden. Ved tilløb fra åens højre side får den først vand fra Beder Bæk, som udspringer ved én af de gamle mergelgrave på Vilhelmsborgs jorde vest for [[Beder]]. Endelig får Giber Å tilløb nord for Beder og fra åens højre side af [[Hovedgrøften]], der afvander engområderne mellem Beder og Malling.

Den har en længde på 12 km. Den passerer undervejs [[Mårslet]] og [[Beder]] samt herregården [[Vilhelmsborg]] og [[Skovmøllen]].

Se også [[Rokballe Mølle]].

♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser

[[Kategori:Åer, bække & kilder]]

Giber Å

2021-05-11T20:48:48Z

Sten: Billede indsat

[[Fil:Vadested over Giber Å.JPG|thumb|280px|left|Et vadested gennem Giber Å tæt på stien "Fædriften" ved [[Fulden]].]]
'''Giber Å''' (tidligere skrevet Gibber Å) har sit udspring ved Testrup Mose i [[Tranbjerg]] og sit udløb i Kattegat ved [[Fiskerhuset ved Giber Å|Fiskerhuset]] ved Moesgård strand i [[Strandskoven]].

Giber Å får sit første vand fra to bække: Ballebæk, der afvander [[Tulsebæk]] fra [[Tranbjerg]], og Morsebæk, som har sit vand fra Testrup Mose. Ved tilløb fra sin venstre side modtager Giberen først vand fra en lille væk, der udspringer umiddelbart øst for Mårslet. Dernæst fra [[Kapelbæk]]ken, der afvander engene syd for [[Hørret Skov]], og som løber til Giber Å, kort før åen passerer Fulden. Ved tilløb fra åens højre side får den først vand fra en navnløs bæk, som udspringer ved én af de gamle mergelgrave på Vilhelmsborgs jorde vest for [[Beder]]. Endelig får Giber Å tilløb nord for Beder og fra åens højre side af [[Hovedgrøften]], der afvander engområderne mellem Beder og Malling.

Den har en længde på 12 km. Den passerer undervejs [[Mårslet]] og [[Beder]] samt herregården [[Vilhelmsborg]] og [[Skovmøllen]].

♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser

[[Kategori: Åer & bække]]

Fil:Vadested over Giber Å.JPG

2021-05-11T20:45:02Z

Sten: Her ses et vadested over Giber Å. Det ligger ved stien, kaldet "Fædriften" nogle hundrede m vestsydvest for Skovmøllen. Vadestedet bliver stadigvæk brugt, vist mest når ejeren slår engen på den modsatte side.

== Beskrivelse ==
Her ses et vadested over Giber Å. Det ligger ved stien, kaldet "Fædriften" nogle hundrede m vestsydvest for [[Skovmøllen]]. Vadestedet bliver stadigvæk brugt, vist mest når ejeren slår engen på den modsatte side.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Giber Å

2020-12-04T17:27:35Z

Sten: Jeg har tilføjet oplysninger om de vandløb, som udmunder i Giber Å.

'''Giber Å''' (tidligere skrevet Gibber Å) har sit udspring ved Testrup Mose i [[Tranbjerg]] og sit udløb i Kattegat ved [[Fiskerhuset ved Giber Å|Fiskerhuset]] ved Moesgård strand i [[Strandskoven]].

Giber Å får sit første vand fra to bække: Ballebæk, der afvander [[Tulsebæk]] fra [[Tranbjerg]], og Morsebæk, som har sit vand fra Testrup Mose. Ved tilløb fra sin venstre side modtager Giberen først vand fra en lille væk, der udspringer umiddelbart øst for Mårslet. Dernæst fra [[Kapelbæk]]ken, der afvander engene syd for [[Hørret Skov]], og som løber til Giber Å, kort før åen passerer Fulden. Ved tilløb fra åens højre side får den først vand fra en navnløs bæk, som udspringer ved én af de gamle mergelgrave på Vilhelmsborgs jorde vest for [[Beder]]. Endelig får Giber Å tilløb nord for Beder og fra åens højre side af [[Hovedgrøften]], der afvander engområderne mellem Beder og Malling.

Den har en længde på 12 km. Den passerer undervejs [[Mårslet]] og [[Beder]] samt herregården [[Vilhelmsborg]] og [[Skovmøllen]].

♦ Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser

[[Kategori: Åer & bække]]

Voldbækken

2020-12-04T11:49:15Z

Sten: Foto indsat

--chev 30. jan 2014, 14:33 (CET) Fortidens udnyttelsen af '''Voldbækkens''' vandløb fra udspring i [[Brendstrup Skov]] til udløb i [[Aarhus Å]]

[[Fil:Voldbækken i Brabrand 1.JPG|thumb|left|280px|Voldbækken nedstrøms i Brabrand.]]

Siden april 2005 har [[Aarhus Kommune]] og Skov og Naturstyrelsen i tæt samarbejde gennemført flere anlægsprojekter i [[Skjoldhøjkilen]] vest for Aarhus. Skjoldhøjkilen er en del af True Skov. Vandløbet Voldbækken, som i alt har en længde på 4,8 km, udspringer i Brendstrup skov ved [[Hasle]] og har udløb i Aarhus Å og [[Brabrand Sø]]. Som led i en restaurering af Voldbækken er der etableret 5 søer, tilplantet 55 hektar nye skovarealer i True Skov og anlagt kilometervis af nye stier og skovveje.

Eldalen i Tilst var rammen om Voldbækken, som er det ældste registrerede vandløb. Det løber forbi den tidligste landsby Holmstrup (omkring år 800), der blev erstattet af [[Holmstrup Gård]] i slutningen af 1200 tallet, på hvis marker der langs Voldbækken blev etableret de første bebyggelser på [[Holmstrup Mark]] efter udstykningen i 1927. Voldbækken er i dag delvis rørlagt, men kan stadig ses som et væsentligt element i Holmstrup Bakker, som er et af Aarhus Byråd pålagt ejerlav i villakvarteret fra en kommuneplan i 1978.

Voldbækken blev af herregården anvendt i forbindelse med park og med anlagte parksøer og fiskedamme. Til afvanding af området umiddelbar syd for herregården, blev der drænet og ledt vand til større bassiner i området kaldet Bremerholm.

Der blev gravet tørv (til brændsel) og mergel i området hvor [[Holmstrupgård]] og Grimhøjgård havde både mergelgrav og tørvegrave. I dag kan de stadig ses som små søer.

Projekterne har givet Skjoldhøjkilen et samlet løft, der har gjort området til en af de største naturattraktioner i Aarhus Kommune. Voldbækken har fået bedre vilkår for dyr, fisk og planter.

Den oplyste parkeringsplads er en del af Skjoldhøjkolegiet og start der giver en dejlig tur gennem det meste af området. Der er ca. 1,4 km. fra parkeringspladsen til Cachen i fugleflugtslinje og altså 1,4 km. tilbage igen. Der er mange stier i området og det anbefales at vælge forskellige stier på ud og hjemturen. Der er borde og bænke på turen, så tag endelig kaffen med!

Bækken fortsætter videre ned til '''True Mølle, som er beliggende på Rætebøllevej 4''' Her blev Voldbækken i begyndelsen af 60´erne reguleret og omlagt så der blev frit løb for fiskene. [[True Mølle]] blev anlagt 1843 og fungerede til 1931 hvor møllen nedbrændte. Fordi vandmængden var for ringe til vandmøllens drift, blev der anskaffet en petroleums motor, som så blev skyld i nedbrændingen, men blev genopbygget igen og fundgerede så til slutningen af 1950´erne. <ref>[http://www.frands.dk/slaegt/branches/mollerne.php Kilde: ''Dansk Mølleforening'']</ref>

Bækken løber så videre ned forbi Helenelyst og er også her renovereret tilbage, så fiskene har fået gode betingelser og Bækørrederne trives.
Bækken løber så under den Jyske længdebane og fra sydsiden af baneskrænten og helt ned til Aarslev Vandmølledam var der fiskedamme også kaldt '''[[Fiskeparken]]'' 'det blev drevet af Edmund Petersen, som boede i et hus omme ved jernbaneskrænten, han tog også på torvet i Aarhus og solgte fisk og havde grønsager med for andre, blandt andet min far Karl Rasmussen fra Voldbæk, som havde en have på 3000 m og som leverede solbær, ærter, jordbær, osv. som Edmund så solgte på torvet, boligen og alle fiskedamme blev nedbrudt og nedlagt da Aarhus Kommune overtog hele området i ca. 1958 og er i dag er hele området omdannet til naturpark, med et fint stisystem og hvor man stadig kan se hvor Edmunds hus samt de tørlagte damme har ligget.
''''''Aarslev Vandmølle bygget i 1854''''''
[[Aarslev Vandmølle]] ligger godt 1 km. syd for True Vandmølle. Voldbækken flyder her efter under Aarhus-Silkeborg landevejen, der blev anlagt i 1854. Stenene i viadukten har tilhørt et Oldtids Dyssekammer! her i den dybe eng.
Efter at Århus-Silkeborg Landevejen i 1854 var blevet anlagt, Grundlagde Rasmus Andersen en vandmølle i Voldbæk dalen og umiddelbart op til den nye landevej. [[Årslev Vandmølle]] kom i gang 1856. Den praktisk beliggende Vandølle blev en stor Virksomhed og den fik et Bageri knyttet til sig i 1908, [[Aarslev Brødbabrik]], som var beliggende for enden af [[Bagerivej]]. [[Årslev Vandmølle]] blev i februar 1958 købt af Kommunen og nedlagt. I 1959 blev det hele revet ned på grund af en stor vej udvidelse af Silkeborgvej. <ref>[http://www.frands.dk/slaegt/branches/mollen.php Kilde: ''Frandses Frænde Fortegnelse'']</ref>

Bækken fortsætter ned under viadukter, og lige på til venstre på den anden side var [[Brabrand Gasværk]] som også brugte Voldbækken, en gang ca. 1955 havde jeg, som var i 10 års alderen samt et par kammerater opdaget at der flød halvdøde store ål, ned af, i bækkens vandløb, og vi samle 10- 15 stykker fra og tog med hjem, vi fik stegt en af dem, den smagte forfærdeligt af salmiak, vi forsøgte så at udvande dem i et kar med rent vand, det lykkedes ikke, vi drenge gik så på jagt, efter hvad der havde ødelagt ålene, og fulgte så Bækken nede fra Ørvadsvej og op mod [[Århus-Silkeborg Landevejen]], da vi kom op i nærheden af gasværket, opdagede vi et rør med udløb til bækken, der var ingen tvivl, det stank af den salmiak ålene smagte af, vi drenge kunne godt se at det var en voldsom forurening, vi tog så sagen i egen hånd, fandt en pæl som passede stramt ind i røret og bankede den simpelt fast med en stor sten, så var det slut med at ødelægge vores bæk, troede vi! så vi var de første medlemmer af Grene Peace, jeg ved ikke hvad ser senere er sket med udløbet, om gasværket har gjort noget ved, dette stygge udløb, men det er da i hvert fald holdt op med at løbe ud den dag at gasværket blev nedlagt og vi så heller ikke flere ål som var ødelagte.

Ca. 50 m. længere mod syd af Voldbækken var der også en opstemning og hvor bækken blev ledt ind i en dam, som til hørte [[Aarslev Sav og Hammerværk]], som på den vestlige af bækken havde bygget et karetmagerværksted som byggede vogne.
Der var så ved den nederste ende af dammen, opsat en vandturbine, som gav kraft med remtræk til karetmagerværkstedets maskiner, men i 1894 havde man udvidet fabrikken så meget, at der blev anskaffet en stor dampmaskine, hvor så vandet bliv tilført et stor fyr, som lavede damp til dampmaskinen og til damptørring af træ i lukkede bokse, som blev brugt til produktionen, som imellem tiden, var blevet udvidet, til også at lave have og markredskaber og hvor der til stadighed var ansat 40 – 60 mand. I april 1969 lukkede man fabrikken og den blev nedbrudt og jorden er i dag bebygget med rækkehuse med adressen, Ørvadsvej, jeg var selv ansat på fabrikken fra ca. 1958 til maj 1963, da jeg skulle aftjene min værnepligt, jeg kom så tilbage i oktober 1965 og holdt igen 31 december 1965.<ref>[http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger Kilde: ''A/S Aarslev Sav- og Hammerværk'']</ref>

'''Brabrand Lynfrost'''

I 1875 blev den første vej over til Constantinsborg bygget med jord og sand, gravet af fra det stykke jord, der lå både vest og øst for bækken, vejen startede omme ved Aarhus-Silkeborg Landevejen, lige overfor Årslev Mølle vej, og gik lige ned forbi Aarslev Sav og Hammerværk, der dengang kun lå på den østlige side af bækken. Der var meget sumpet ud over engen og Aarhus å, der skulle bruges enorme mængder sand og jord, til at bygge vejen med, man kunne køre en hel dag med jordfyld til vejen, så i løbet af natten, vægten af jordfyldet så meget, at dyndet under fyldejorden blev skubbet ud til siderne, der er tværs over eng og Aarhusåen, der hvor den var dengang, op til 30 m. mudder, der skulle fortrænges, før der blev fast nok til at bygge en vej på den jord der blev fyldt på. Man kan se ved omme ved Ørvadsvej og ind ved de byggede rækkehuse, at der er gravet 3-6 m af, hvorved det blev så lavt og fladt hvor Aarslev Sav- og Hammerværk senere kunne udvide indover der hvor der er rækkehuse i dag.
Der blev også gravet af helt over på den østlige side af Voldbækken, helt over til Byleddet Man gravede så ca. år 1900 ind i skrænten, og byggede et større kølehus i beton, lige neden for den stadig bestående el transformator bygning.
Ved broen der går ind til rækkehusene og var dengang indkørsel til [[Aarslev sav og Hammerværk]], stemmede man op for vandet for bækken og oversvømmede det lave jordstykke over mod frysehuset, og når frosten havde tilfrossen vandet, blev der savet isblokke og de blev så lagret inde i kølehuset som var bygget ind under jordskrænten og man kunne så hente isblokke herfra til langt hen på sommeren, dengang brugte man isblokke til køleskabe, det blev så vidt jeg ved, brugt det til isblokke indtil 1942, hvor min far var med til at save isblokke, efterhånden blev isblokke leveringen overtaget af mejerierne, der havde fået installeret frostmaskiner og kunne levere isblokke, ud til kunderne, sammen med mælken.
Einar Larsen, "Høiriis", ombyggede og åbnede d. 22 okt.1948, det gamle kølehus med moderne frysemaskiner, hvor folk fra Brabrand og Aarslevs omegn, så kunne leje en mindre frostboks, og det var meget populært. i ca. 1962, da Einer Larsen lukkede frosthuset, og i 1979 blev børnehaven, der har til huse i pavillonerne, der er bygget på stedet nu, i nogle år var frysehuset frostlager for [[Bakkegårdens småkager]] i Åbyhøj. I dag det magasin for havemøbler mv. for børnehaven og der blev fyldt 2-3 m. jord på det hele det lave stykke og der blev bygget børnehave oven på det, som det ser ud i dag, 2014.

Bækken løber så videre ned under vejkrydset [[Byleddet]] og [[Ørvadsvej]] og [[Søskovvej]], som vi dengang kaldte [[Søvejen]], ude i engen, hvor der er bygget mindre broer over bækken, som stadig er der, for at kreaturende kunne gå over, samtidig kunne bækken opstemmes ved broerne, så vandet overrislede hele engen for vanding, Aarhus å blev i 1962 flyttet 300 m mod nord i forhold til, hvor den gamle å var før.

Så her i 2014 er en epoke forbi med udnyttelsen af Voldbækkens vandløb et helt overstået kapitel, så nu er det kun fiskene der bruger vandet til gydeplads, det har de jo ikke rigtigt kunnet gøre ordentlig i 170 år, på grund af alle opstemninger og forhindringer der var i Voldbækken<ref>Kilde: Jens Rasmussen, født og opvokset fra 1944 ved Voldbækken</ref>.

== Noter ==

[[Kategori: Åer & bække]]

Fil:Voldbækken i Brabrand 1.JPG

2020-12-04T11:41:30Z

Sten: Billedet er taget i 2020, og det viser Voldbækkens løb nedstrøms kort før udløbet i Aarhus Å

== Beskrivelse ==
Billedet er taget i 2020, og det viser Voldbækkens løb nedstrøms kort før udløbet i Aarhus Å
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Voldbækken

2020-12-04T11:33:57Z

Sten: Typografiske ændringer vedr. noterne

--chev 30. jan 2014, 14:33 (CET) Fortidens udnyttelsen af '''Voldbækkens''' vandløb fra udspring i [[Brendstrup Skov]] til udløb i [[Aarhus Å]]

Siden april 2005 har [[Aarhus Kommune]] og Skov og Naturstyrelsen i tæt samarbejde gennemført flere anlægsprojekter i [[Skjoldhøjkilen]] vest for Aarhus. Skjoldhøjkilen er en del af True Skov. Vandløbet Voldbækken, som i alt har en længde på 4,8 km, udspringer i Brendstrup skov ved [[Hasle]] og har udløb i Aarhus Å og [[Brabrand Sø]]. Som led i en restaurering af Voldbækken er der etableret 5 søer, tilplantet 55 hektar nye skovarealer i True Skov og anlagt kilometervis af nye stier og skovveje.

Eldalen i Tilst var rammen om Voldbækken, som er det ældste registrerede vandløb. Det løber forbi den tidligste landsby Holmstrup (omkring år 800), der blev erstattet af [[Holmstrup Gård]] i slutningen af 1200 tallet, på hvis marker der langs Voldbækken blev etableret de første bebyggelser på [[Holmstrup Mark]] efter udstykningen i 1927. Voldbækken er i dag delvis rørlagt, men kan stadig ses som et væsentligt element i Holmstrup Bakker, som er et af Aarhus Byråd pålagt ejerlav i villakvarteret fra en kommuneplan i 1978.

Voldbækken blev af herregården anvendt i forbindelse med park og med anlagte parksøer og fiskedamme. Til afvanding af området umiddelbar syd for herregården, blev der drænet og ledt vand til større bassiner i området kaldet Bremerholm.

Der blev gravet tørv (til brændsel) og mergel i området hvor [[Holmstrupgård]] og Grimhøjgård havde både mergelgrav og tørvegrave. I dag kan de stadig ses som små søer.

Projekterne har givet Skjoldhøjkilen et samlet løft, der har gjort området til en af de største naturattraktioner i Aarhus Kommune. Voldbækken har fået bedre vilkår for dyr, fisk og planter.

Den oplyste parkeringsplads er en del af Skjoldhøjkolegiet og start der giver en dejlig tur gennem det meste af området. Der er ca. 1,4 km. fra parkeringspladsen til Cachen i fugleflugtslinje og altså 1,4 km. tilbage igen. Der er mange stier i området og det anbefales at vælge forskellige stier på ud og hjemturen. Der er borde og bænke på turen, så tag endelig kaffen med!

Bækken fortsætter videre ned til '''True Mølle, som er beliggende på Rætebøllevej 4''' Her blev Voldbækken i begyndelsen af 60´erne reguleret og omlagt så der blev frit løb for fiskene. [[True Mølle]] blev anlagt 1843 og fungerede til 1931 hvor møllen nedbrændte. Fordi vandmængden var for ringe til vandmøllens drift, blev der anskaffet en petroleums motor, som så blev skyld i nedbrændingen, men blev genopbygget igen og fundgerede så til slutningen af 1950´erne. <ref>[http://www.frands.dk/slaegt/branches/mollerne.php Kilde: ''Dansk Mølleforening'']</ref>

Bækken løber så videre ned forbi Helenelyst og er også her renovereret tilbage, så fiskene har fået gode betingelser og Bækørrederne trives.
Bækken løber så under den Jyske længdebane og fra sydsiden af baneskrænten og helt ned til Aarslev Vandmølledam var der fiskedamme også kaldt '''[[Fiskeparken]]'' 'det blev drevet af Edmund Petersen, som boede i et hus omme ved jernbaneskrænten, han tog også på torvet i Aarhus og solgte fisk og havde grønsager med for andre, blandt andet min far Karl Rasmussen fra Voldbæk, som havde en have på 3000 m og som leverede solbær, ærter, jordbær, osv. som Edmund så solgte på torvet, boligen og alle fiskedamme blev nedbrudt og nedlagt da Aarhus Kommune overtog hele området i ca. 1958 og er i dag er hele området omdannet til naturpark, med et fint stisystem og hvor man stadig kan se hvor Edmunds hus samt de tørlagte damme har ligget.
''''''Aarslev Vandmølle bygget i 1854''''''
[[Aarslev Vandmølle]] ligger godt 1 km. syd for True Vandmølle. Voldbækken flyder her efter under Aarhus-Silkeborg landevejen, der blev anlagt i 1854. Stenene i viadukten har tilhørt et Oldtids Dyssekammer! her i den dybe eng.
Efter at Århus-Silkeborg Landevejen i 1854 var blevet anlagt, Grundlagde Rasmus Andersen en vandmølle i Voldbæk dalen og umiddelbart op til den nye landevej. [[Årslev Vandmølle]] kom i gang 1856. Den praktisk beliggende Vandølle blev en stor Virksomhed og den fik et Bageri knyttet til sig i 1908, [[Aarslev Brødbabrik]], som var beliggende for enden af [[Bagerivej]]. [[Årslev Vandmølle]] blev i februar 1958 købt af Kommunen og nedlagt. I 1959 blev det hele revet ned på grund af en stor vej udvidelse af Silkeborgvej. <ref>[http://www.frands.dk/slaegt/branches/mollen.php Kilde: ''Frandses Frænde Fortegnelse'']</ref>

Bækken fortsætter ned under viadukter, og lige på til venstre på den anden side var [[Brabrand Gasværk]] som også brugte Voldbækken, en gang ca. 1955 havde jeg, som var i 10 års alderen samt et par kammerater opdaget at der flød halvdøde store ål, ned af, i bækkens vandløb, og vi samle 10- 15 stykker fra og tog med hjem, vi fik stegt en af dem, den smagte forfærdeligt af salmiak, vi forsøgte så at udvande dem i et kar med rent vand, det lykkedes ikke, vi drenge gik så på jagt, efter hvad der havde ødelagt ålene, og fulgte så Bækken nede fra Ørvadsvej og op mod [[Århus-Silkeborg Landevejen]], da vi kom op i nærheden af gasværket, opdagede vi et rør med udløb til bækken, der var ingen tvivl, det stank af den salmiak ålene smagte af, vi drenge kunne godt se at det var en voldsom forurening, vi tog så sagen i egen hånd, fandt en pæl som passede stramt ind i røret og bankede den simpelt fast med en stor sten, så var det slut med at ødelægge vores bæk, troede vi! så vi var de første medlemmer af Grene Peace, jeg ved ikke hvad ser senere er sket med udløbet, om gasværket har gjort noget ved, dette stygge udløb, men det er da i hvert fald holdt op med at løbe ud den dag at gasværket blev nedlagt og vi så heller ikke flere ål som var ødelagte.

Ca. 50 m. længere mod syd af Voldbækken var der også en opstemning og hvor bækken blev ledt ind i en dam, som til hørte [[Aarslev Sav og Hammerværk]], som på den vestlige af bækken havde bygget et karetmagerværksted som byggede vogne.
Der var så ved den nederste ende af dammen, opsat en vandturbine, som gav kraft med remtræk til karetmagerværkstedets maskiner, men i 1894 havde man udvidet fabrikken så meget, at der blev anskaffet en stor dampmaskine, hvor så vandet bliv tilført et stor fyr, som lavede damp til dampmaskinen og til damptørring af træ i lukkede bokse, som blev brugt til produktionen, som imellem tiden, var blevet udvidet, til også at lave have og markredskaber og hvor der til stadighed var ansat 40 – 60 mand. I april 1969 lukkede man fabrikken og den blev nedbrudt og jorden er i dag bebygget med rækkehuse med adressen, Ørvadsvej, jeg var selv ansat på fabrikken fra ca. 1958 til maj 1963, da jeg skulle aftjene min værnepligt, jeg kom så tilbage i oktober 1965 og holdt igen 31 december 1965.<ref>[http://www.coneliand.dk/Danmarks%20aeldste%20forretninger Kilde: ''A/S Aarslev Sav- og Hammerværk'']</ref>

'''Brabrand Lynfrost'''

I 1875 blev den første vej over til Constantinsborg bygget med jord og sand, gravet af fra det stykke jord, der lå både vest og øst for bækken, vejen startede omme ved Aarhus-Silkeborg Landevejen, lige overfor Årslev Mølle vej, og gik lige ned forbi Aarslev Sav og Hammerværk, der dengang kun lå på den østlige side af bækken. Der var meget sumpet ud over engen og Aarhus å, der skulle bruges enorme mængder sand og jord, til at bygge vejen med, man kunne køre en hel dag med jordfyld til vejen, så i løbet af natten, vægten af jordfyldet så meget, at dyndet under fyldejorden blev skubbet ud til siderne, der er tværs over eng og Aarhusåen, der hvor den var dengang, op til 30 m. mudder, der skulle fortrænges, før der blev fast nok til at bygge en vej på den jord der blev fyldt på. Man kan se ved omme ved Ørvadsvej og ind ved de byggede rækkehuse, at der er gravet 3-6 m af, hvorved det blev så lavt og fladt hvor Aarslev Sav- og Hammerværk senere kunne udvide indover der hvor der er rækkehuse i dag.
Der blev også gravet af helt over på den østlige side af Voldbækken, helt over til Byleddet Man gravede så ca. år 1900 ind i skrænten, og byggede et større kølehus i beton, lige neden for den stadig bestående el transformator bygning.
Ved broen der går ind til rækkehusene og var dengang indkørsel til [[Aarslev sav og Hammerværk]], stemmede man op for vandet for bækken og oversvømmede det lave jordstykke over mod frysehuset, og når frosten havde tilfrossen vandet, blev der savet isblokke og de blev så lagret inde i kølehuset som var bygget ind under jordskrænten og man kunne så hente isblokke herfra til langt hen på sommeren, dengang brugte man isblokke til køleskabe, det blev så vidt jeg ved, brugt det til isblokke indtil 1942, hvor min far var med til at save isblokke, efterhånden blev isblokke leveringen overtaget af mejerierne, der havde fået installeret frostmaskiner og kunne levere isblokke, ud til kunderne, sammen med mælken.
Einar Larsen, "Høiriis", ombyggede og åbnede d. 22 okt.1948, det gamle kølehus med moderne frysemaskiner, hvor folk fra Brabrand og Aarslevs omegn, så kunne leje en mindre frostboks, og det var meget populært. i ca. 1962, da Einer Larsen lukkede frosthuset, og i 1979 blev børnehaven, der har til huse i pavillonerne, der er bygget på stedet nu, i nogle år var frysehuset frostlager for [[Bakkegårdens småkager]] i Åbyhøj. I dag det magasin for havemøbler mv. for børnehaven og der blev fyldt 2-3 m. jord på det hele det lave stykke og der blev bygget børnehave oven på det, som det ser ud i dag, 2014.

Bækken løber så videre ned under vejkrydset [[Byleddet]] og [[Ørvadsvej]] og [[Søskovvej]], som vi dengang kaldte [[Søvejen]], ude i engen, hvor der er bygget mindre broer over bækken, som stadig er der, for at kreaturende kunne gå over, samtidig kunne bækken opstemmes ved broerne, så vandet overrislede hele engen for vanding, Aarhus å blev i 1962 flyttet 300 m mod nord i forhold til, hvor den gamle å var før.

Så her i 2014 er en epoke forbi med udnyttelsen af Voldbækkens vandløb et helt overstået kapitel, så nu er det kun fiskene der bruger vandet til gydeplads, det har de jo ikke rigtigt kunnet gøre ordentlig i 170 år, på grund af alle opstemninger og forhindringer der var i Voldbækken<ref>Kilde: Jens Rasmussen, født og opvokset fra 1944 ved Voldbækken</ref>.

== Noter ==

[[Kategori: Åer & bække]]

Hovedgrøften

2019-03-02T21:18:46Z

Sten: + kategori (Kategori:Åer & bække)

[[Fil:Hovedgrøften set mod syd fra nordenden af Beder Bypark.jpg|thumb|280px|right|Hovedgrøftens forløb mod syd set fra nordenden af parken i Beder.]]
'''Hovedgrøften''' er et naturligt vandløb, selv om navnet antyder noget andet, og bækken afvander engdragene mellem [[Malling]] og [[Beder]] ca. 14 km syd for [[Aarhus]]. Vandløbet har sit udspring umiddelbart nordøst for Malling, hvor det modtager et tilløb fra den lille skov, Egelund. Derfra flyder bækken i et stærkt reguleret og udrettet forløb mod nord, drejer så mod vest for midtvejs gennem Beder atter at dreje mod nord og løbe gennem byens lange park. Kort derefter munder Hovedgrøften ud i [[Giber Å]] fra dennes højre side.

[[Kategori:Åer & bække]]

Hovedgrøften

2019-03-02T21:17:47Z

Sten: Artiklen er oprettet

[[Fil:Hovedgrøften set mod syd fra nordenden af Beder Bypark.jpg|thumb|280px|right|Hovedgrøftens forløb mod syd set fra nordenden af parken i Beder.]]
'''Hovedgrøften''' er et naturligt vandløb, selv om navnet antyder noget andet, og bækken afvander engdragene mellem [[Malling]] og [[Beder]] ca. 14 km syd for [[Aarhus]]. Vandløbet har sit udspring umiddelbart nordøst for Malling, hvor det modtager et tilløb fra den lille skov, Egelund. Derfra flyder bækken i et stærkt reguleret og udrettet forløb mod nord, drejer så mod vest for midtvejs gennem Beder atter at dreje mod nord og løbe gennem byens lange park. Kort derefter munder Hovedgrøften ud i [[Giber Å]] fra dennes højre side.

Fil:Hovedgrøften set mod syd fra nordenden af Beder Bypark.jpg

2019-03-02T21:15:04Z

Sten: Her ses Hovedgrøften mod syd i parken ved Beder.

== Beskrivelse ==
Her ses Hovedgrøften mod syd i parken ved Beder.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Malling Sogn

2019-03-02T21:04:33Z

Sten: Typografisk rettelse ved billedet

Malling Sogn, ligger i Ning Herred, i Århus Amt. Malling var hovedbyen i Beder-Malling Sognekommune, som i forbindelse med kommunalreformen i 1970 indgik i Aarhus Kommune.

[[Fil:Malling-Bio.JPG|thumb|300px|right|Bredgade med Malling Bio i midten af billedet.]]

I Malling Sogn findes: Malling, [[Vormstrup]], [[Krekær]], [[Pedholt]], [[Storenor]], [[Lillenor]], [[Ajstrup]], [[Neder Fløjstrup]], [[Synnedrup]], [[Elmose]], [[Norsminde]], [[Starup]], [[Elkær]]. Desuden sommerhusbebyggelserne [[Mariendal Havbakker]] og [[Ajstrup Strand]].
Gårde i 1960: Norslund, Karensminde, Mariendal, Vejlgård, Elmosegård.

[[Malling Bjerge]], (81 m) udgør en del af et randmorænestrøg, som kan følges fra Fløjstrup til Uldrup Bakker ved Horsens Fjord.

== Litteratur ==
Trap Danmark, femte udgave, 1963.

Kategori:Biografer

2019-03-02T10:59:37Z

Sten: Kategori rettet (Kultur --> Forlystelser, spil & idræt)

[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Kategori:Biografer

2019-03-02T10:57:03Z

Sten: + kategori:Kultur

[[Kategori:Kultur]]

Fil:Malling-Bio.JPG

2019-03-02T10:55:46Z

Sten:

== Beskrivelse ==
Parti fra Mallings hovedgade med Malling Bio i midten.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

[[Kategori:Sogne]]
[[Kategori:Biografer]]

Malling Sogn

2019-03-02T10:52:54Z

Sten: Foto fra Bredgade er indsat

Malling Sogn, ligger i Ning Herred, i Århus Amt. Malling var hovedbyen i Beder-Malling Sognekommune, som i forbindelse med kommunalreformen i 1970 indgik i Aarhus Kommune.

[[Fil:Malling-Bio.JPG|300px|right|Bredgade med Malling Bio i midten af billedet.]]

I Malling Sogn findes: Malling, [[Vormstrup]], [[Krekær]], [[Pedholt]], [[Storenor]], [[Lillenor]], [[Ajstrup]], [[Neder Fløjstrup]], [[Synnedrup]], [[Elmose]], [[Norsminde]], [[Starup]], [[Elkær]]. Desuden sommerhusbebyggelserne [[Mariendal Havbakker]] og [[Ajstrup Strand]].
Gårde i 1960: Norslund, Karensminde, Mariendal, Vejlgård, Elmosegård.

[[Malling Bjerge]], (81 m) udgør en del af et randmorænestrøg, som kan følges fra Fløjstrup til Uldrup Bakker ved Horsens Fjord.

== Litteratur ==
Trap Danmark, femte udgave, 1963.

Fil:Malling-Bio.JPG

2019-03-02T10:51:04Z

Sten: Parti fra Mallings hovedgade med Malling Bio i midten.

== Beskrivelse ==
Parti fra Mallings hovedgade med Malling Bio i midten.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:Smedjen på Vilhelmsborg.JPG

2019-03-02T10:45:21Z

Sten:

== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:Århus Statsgymnasium.jpg

2012-06-25T17:45:10Z

Sten: + kategori

Århus Statsgymnasium, hovedindgangen set fra sydøst.
Foto: Sten Porse
Licens: Copyleft

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Fil:Skt. Nicolaus Kilde (Hans Frederik Meyer Visby) 1900.jpg

2012-06-25T17:43:41Z

Sten: + kategori

Skt. Nicolaus Kilde ved Strandvejen. Optryk af maleri af Hans Frederik Meyer Visby fra 1900. Kilde: danskebilleder.dk

[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Fil:Aarhus 1873.JPG

2012-06-25T17:41:53Z

Sten: + kategori

Affotografering af en planche i J.P. Trap: ''Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark'', 2. udg., sejtte del, 1879. Her side 4-5.
Fotograf: Sten Porse
Copiright er udløbet jf. 70-årsreglen.

[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Kohalen

2012-06-25T17:37:23Z

Sten: Tekstflytninger for at skabe mere sammenhæng

Navnet på et spisested i [[Jægergårdsgade]] øst for [[Spanien]]/[[Strandvejen]] - vel sagtens den sidste i byen, som kalder sig en "restauration". I de første mange år hed den "Restaurationen paa Kvægtorvet". Bygningen er tegnet af murermester og arkitekt Peter Marius Wier, der også var konduktør for staten, og dens materialer og stil leder da også tankerne hen på stationsbyggeri. Bygningen er fredet. Den blev etableret i 1907, da "Det gamle Kvægtorv" på [[Vesterbro Torv]] flyttede til en plads ved [[Slagtehuset]]. På de to ugentlige markedsdage på Kvægtorvet samledes slagtere, dyrlæger, landmænd og kreaturhandlere i restauranten efter dagens dont. De øvrige dage var sløve.

Restauranten blev udvidet med en etage i forbindelse med [[Landsudstillingen i Århus|landsudstillingen]] i 1909, men selv om kundegrundlaget blev større, efterhånden som der skød flere virksomheder op i sydhavnen, har stedet ikke været nogen guldgrube for de skiftende forpagtere. Restaurantens "officielle" navn var gennem mange år "Kvægtorvets Restauration". En for længst nedlagt frokoststue, hvor chauffører og andre ansatte kunne spise deres madpakker, blev dog kaldt "Kohalen", og for stamgæsterne vandt dette navn efterhånden hævd for hele restauranten.

Efter en modernisering i 1973 blev stedet formelt omdøbt til det meget tidstypiske navn "Kvægtorvets Cafeteria og Bodega". Et kaldenavn lader sig ikke let kue af folkeviddet, og efter et ejerskifte i 1987 blev spisestedets navn officielt "Restaurant Kohalen".

I 1998 overtog Jes og Rita Lausten forpagtningen efter Hanne og Preben Nedergaard. Den fremstår i dag som en eftertragtet frokostrestaurant med traditionel dansk mad på menukortet.

==Litteratur og kilder==
*Århus Stiftstidende, 1.10.2007. 8.4.1998. 9.12.1987.
*Slagtehuset en offentlig virksomhed i 100 år, red. Lars Holleufer og Rolf Engel, Århus Bymuseum 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A41189568 Bestil materiale]

[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]

Karmeliterklostret

2012-06-25T17:31:01Z

Sten: Wiki

På det gamle Brojerg mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] lå i perioden 1460 - 1541 et til tiggerordenen [[karmeliter]]ne indviet [[kloster]]. Klosteret var et af fire sådanne klostre i Danmark, og man blev første gang opmærksom på eksistensen af en gammel middelalderlig bygning på grunden i Århus, da man i forbindelse med et byggeprojekt i 1907 foretog udgravninger.

I forbindelse med Jyllandspostens udgravning i 1922 af den gamle Købmandsgårds grund, fandt man yderligere genstande, der hang sammen med de tidligere. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser forankret i [[Moesgård Museum|Århus Museum]] ved [[Ejler Haugsted]]. De følgende års undersøgelser gjorde det muligt at danne sig et indtryk af klosterets arkitektoniske profil. Ikke mindst fordi klosterets plan og mål viste sig de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.

Der var således tale om et stort klosteranlæg i fire fløje. Hele kompleksets længde målte 55 meter, kirkefløjen fra vest til øst 52 meter, klostergården fra syd til nord 19 meter og fra øst til vest 26 meter. De tre af anlæggets klosterfløje har indeholdt refugium, beboelsesceller mv., og den fjerde fløj har udgjort selve kirken. En korsgang har omgivet den rektangulære klostergård, i hvis midte klosterbrønden har befundet sig. Korsgangen har dannet forbindelsesgang mellem kirken og de tre klosterfløje.

Klosteret fik en kort levetid. Som et resultat af reformationen blev det således inddraget for at indgå i kronens gods. Og i 1541 fik borgerne i Århus tilladelse til at forsyne sig med byggematerialer fra det nu nedlagte og forladte kloster. Med tiden fandt nye bebyggelser vej til den gamle klostergrund.

==Litteratur og kilder==
*E. Haugsted, Karmeliterklosteret i Aarhus. Jyllandsposten 1.1.1953.

[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Religion]]

Folk i Århus

2012-06-25T17:27:14Z

Sten: Wiki

[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg|370px|thumb|left|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses H. Kaufholz, journalist; E. Schmidt, chefredaktør; P. Kramhøft, journalist; H. Jensen chefredaktør.]]
Dette århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. [[Ugeblad]]ets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.

Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke [[arbejdsmarked]]sstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.

Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.

==Litteratur og kilder==
*Århus Stiftstidende 11.10.1978. 27.1.1974.
*Demokraten 16.6.1974.

[[Kategori: Kommunikation & medier]]

Dårekiste

2012-06-25T17:23:23Z

Sten: Wikificering

'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de [[sindssyge]] ikke måtte forlade.

I Århus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Århus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost.

Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygedom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik Århus sin første Helbredelsesanstalt, forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Århus Hospital blev nedlagt i 1862.

==Litteratur og kilder==
*Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20574968 Bestil materiale]
*Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A04957318 Bestil materiale]
*Fr. hallger, Jydske Asyl 1852 - 1902. Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07755120 Bestil materiale]

[[Kategori: Sundhedsvæsen]]

Aarhus bys grundlæggelse

2012-06-25T17:18:25Z

Sten: Se også

Det oprindelige bynavn [[Aros]] ("å-munding" eller "åens munding") kendes i danske kilder tidligst fra mønter fra midten af 1000-tallet. Aros nævnes i tyske kilder så tidligt som midten af 900-tallet.

Området omkring Århus har været hjemsted for adskillige skiftende bopladser i forhistorisk tid, men først i løbet af 700-tallet vokser en blivende landsby frem. Det tidlige Århus var ubefæstet, og strakte sig langs nordsiden af åen fra [[Pustervig]] til [[Skolegadekvarteret]]. I midten af byen, omtrent hvor Domkirken ligger i dag, lå en hedensk gravplads.

Som vigtigt handelscenter befæstes Århus af kongen omkring 934 med en vold, der udbygges yderligere senere i 900-tallet. På denne tid udvides byen også mod vest, hvor en ny bydel vokser op uden for befæstningen. Centrum for den nye bydel er byens første kirke – en trækirke – på det sted, hvor [[Skt. Nicolai Domkirke]] rejses omkring 1070, og hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag.

I 1100-tallet udvides Århus mod nord, hvor endnu en bydel vokser op omkring [[Skt. Olufs kirke]] (eksisterer ikke længere), men det er først og fremmest inden for voldene, at Århus udvikler sig som købstad i de følgende århundreder.

==Litteratur og kilder==
*Annette Damm (red.): Vikingernes Aros (2005). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A25955951 Bestil materiale]
*Ib Gejl (red.): Århus – Byens Historie, Bind 1: -1720 (1996). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21566594 Bestil materiale]

== Se også ==
* [[Aarhus i middelalderen]]
* [[Aarhus i renæssancen]]
* [[Aarhus under enevælden]]
* [[Aarhus under de slesvigske krige]]
* [[Aarhus under industrialiseringen]]
* [[Aarhus i første halvdel af det 20. århundrede]]
* [[Aarhus i anden halvdel af det 20. århundrede]]
* [[Aarhus i nutiden]]

[[Kategori:Vikingetiden]]

Thehullet

2012-06-25T17:08:41Z

Sten: Wiki

Thehullet er beliggende på Bispetoften, i gården på den østlige side af den tidligere Ny jydske Kjøbstad-Creditforening-bygning, der nu huser Finanscenteret (Danske Bank, Danica Pension og Realkredit Danmark).

Kilden er første gang beskrevet i Jacob Vilken Nissen-Ramtens håndskrift om jyske [[helligkilde]]r fra 1890'erne. Ifølge Nissen-Ramten henviser navnet til, at borgene hentede vand til te ved kilden.

Som helligkilde var den endnu i brug på Nissen-Ramtens tid, hvor præster lod hente dåbsvand fra kilden, og syge og døende blev bragt vand at drikke fra kilden. Derimod huskedes det ikke længere, om og i så fald hvilken helgen kilden eventuelt havde været indviet til i [[katolsk tid]].

==Litteratur og kilder==
*Siegfred Svane: Danske Helligkilder og Lægedomskilder (1984), s. 218-19 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06088511 Bestil materiale]

[[Kategori:Kilder]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Diskussion:Frejasvej

2012-06-25T17:03:25Z

Sten: Hvorfor handler artiklen om Freja og ikke om vejen?

Er det ikke mærkeligt, at artiklen "Frejasvej" udelukkende beretter om gudinden Freja - skønt hun naturligvis lægger navn til gaden?--[[Bruger:Sten|Sten]] ([[Brugerdiskussion:Sten|diskussion]]) 25. jun 2012, 19:03 (CEST)

Brabrand Kirke

2012-06-25T16:57:33Z

Sten: Wikificeret

[[Fil:Brabrand Kirke og Præstegård ca. 1935.jpg|300px|thumb|left|Brabrand Kirke og Præstegård ca. 1935. Kirken er set fra sydvest, og Præstegården kan ses helt til højre i billedet.]]
Kirken er i sin nuværende form i alt væsentlighed et resultat af byggeaktiviteterne i 1924 - 1925 efter tegninger af arkitekt Lønborg - Jensen. På baggrund af den eksisterende kirke, hvis historie strækker sig tilbage til det 12. - 13. årh. bygges et nyt [[skib (bygning)|hovedskib]] orienteret mod nord med det nye [[kor (bygning)|kor]] i syd.

Den gamle kirkes kor og skib, oprindeligt udført i rå og kløvede kampesten, bliver således korsarme i den nye kirke. Samtidig forsynes kirken med et [[gotik|gotisk]] inspireret [[hvælving|krydshvælv]] til erstatning for den gamle kirkes træloft. Ligeledes bliver det gamle gotiske [[våbenhus]] fra perioden 1300 - 1500 ændret til [[sakristi]] bag det nye kor. Tårnet fra 1880 bibeholdes i dets oprindelige form.

I 1979 finder en ny udvidelse sted, da man endnu engang bygger et nyt våbenhus. Arkitekterne Jørgen og Kai Schmidt forbliver tro over for det givne udgangspunkt, da man i det store hele følger tankerne bag Lønborg - Jensens udvidelse. Det er også i 1979, at facaden bliver hvidtet, så kirken lyser op i det omgivende landskab og får karakter af traditionel landsbykirke.

Kirken i Brabrand fremstår dermed i en ganske anden form end i katolsk tid. Der er dog endnu bevaret detaljer fra romansk tid, idet korbuen og et par af vinduerne stammer fra denne tid, ligesom syddørens karmsten i 1924 blev anbragt i døren mellem skibet og det nuværende tårn. Også kirkens inventar kan siges at repræsenteret forskellige perioder i kirkens historie. Kirkens nuværende altertavle var oprindeligt en [[renæssance]]tavle fra 1595. I tavlen er indsat et værk af kunstneren Jens Hansen - Aarslev. Motivet er Jesu vandring på søen. Prædikestolen er fra 1650, og er blevet ændret flere gange, senest i 1924. Det ældste inventar i kirken er den romanske døbefont fra 1200 - tallet.

==Litteratur og kilder==
*August F. Schmidt: ''Braband Kirke'' i: ''Brabrand og Aarslev Sogns historie'', bd. 2. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08695849 Bestil materiale]
*Demokraten 28.11.1969.
*Brabrand Kirke, hæfte udgivet af Brabrand Menighedsråd.

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Beder Skole

2012-06-25T16:50:35Z

Sten: Wiki

Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 er betydelig ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5. Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i Beder og en offentlig i Seldrup, mens tredjeudgaven fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Når dertil føjes, at Trap i 1879 bemærker, at kirken ligger "sydligt i sognet", mon der så ikke herudaf kan sluttes, at ”den stråtækte” på Fuldenvej er den oprindelige skole i Beder Sogn, og at skolen på Kristiansgårdsvej beliggende nær ved landevej og station først kommer til hen imod århundredets slutning.

Begge de gamle skoler nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.

Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen.

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]