https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Steen812 2026-05-13T03:53:59Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_38_%E2%80%93_Bakkehusene&diff=96307 2024-11-20T14:00:26Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.218647119371084,10.164109540467377~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.218647119371084,10.164109540467377<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 7438.jpeg|350px|thumb|right|Beboelsesejendom på Elmehøjen, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lisbjerg]] med boliger beliggende på [[Elmehøjen]].<br /> <br /> Afdeling 38 – Bakkehusene er tegnet af [[Rubow Arkitekter]] og består af seks beboelsesejendomme med tilsammen 47 rækkehuse i to plan delvis bygget i træ og med åbne, sydvendte gårdhaver. [[Bakkehusene (Lisbjerg)|Bakkehusene]] er bæredygtige lavenergiboliger udført som et cirkulært byggeri med genanvendelige byggematerialer, hvor ambitionen var, at materialerne skulle kunne genbruges om 100 år. Byggeriet indgår som en del af kommunens vision om at skabe vækst i Lisbjerg.<br /> <br /> Bakkehusene var klar til indflytning i foråret 2017, og på mindre end en måned var alle boligerne udlejet. Her nævnte beboerne beliggenhed, adgang til letbanen, bæredygtighed og flot arkitektur som begrundelser for, at de valgte at flytte ind i husene.<br /> <br /> I starten af oktober 2018 opstod en brand i afdelingen, som gjorde skade på tre af boligerne.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 38 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Elmehøjen 90-104]]<br /> * [[Elmehøjen 106-122]]<br /> * [[Elmehøjen 124-136]]<br /> * [[Elmehøjen 138-150]]<br /> * [[Elmehøjen 152-166]]<br /> * [[Elmehøjen 168-184]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> * [[Bakkehusene (Lisbjerg)]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160375 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. marts 2017.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 23. december 2017.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 3. oktober 2018.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. oktober 2018.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_7438.jpeg&diff=96306 2024-11-20T13:59:26Z

<p>Steen812: Beboelsesejendom på Elmehøjen, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Beboelsesejendom på Elmehøjen, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_20&diff=96295 2024-11-18T12:14:07Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.250746876875475,10.15238051494613~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.250746876875475,10.15238051494613<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 6956.jpg|350px|thumb|right|Boligblok på Trige Parkvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> [[Fil:IMG 6963.jpeg|350px|thumb|right|To af boligblokkene på Trige Parkvej der har karakter af punkthuse. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Trigeparken]] i [[Trige]] med boliger beliggende på [[Trige Parkvej]]. Ejendommene er opført i 1980, og afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]].<br /> <br /> Afdeling 20 består i dag af ni boligblokke opført i beton .<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 20 blev påbegyndt i januar 1980, og hen mod udgangen af året var de første boliger ved at være klar til indflytning. Midt i 1990’erne fik boligblokkene i Trigeparken skiftet tagdækning, efter at taget i nogen tid havde været mere eller mindre utæt.<br /> <br /> Oprindeligt bestod afdelingen af seks blokke, men i årene 2018-2019 skete der en gennemgribende renovering, hvor opgange blev fjernet i tre af blokkene, så blokkene blev delt op og i stedet fik karakter af seks punkthuse. Dermed blev afdelingen til de ni blokke, som findes i dag. Dette projekt blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Rubow Arkitekter|Rubow]] og ingeniørfirmaet [[KAAI]], mens NCC var totalentreprenør.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 20 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Trige Parkvej 1-3]]<br /> * [[Trige Parkvej 7]]<br /> * [[Trige Parkvej 9]]<br /> * [[Trige Parkvej 13]]<br /> * [[Trige Parkvej 15]]<br /> * [[Trige Parkvej 19]]<br /> * [[Trige Parkvej 21-27]]<br /> * [[Trige Parkvej 29-33]]<br /> * [[Trige Parkvej 35-39]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160357 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: Årsberetning 2017-2018.<br /> * Boligforeningen Ringgården: Årsberetning 2018-2019.<br /> * Boligforeningen Ringgården: Årsberetning 2019-2020.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. januar 1980.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 11. februar 1996.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_20&diff=96294 2024-11-18T12:08:37Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.250746876875475,10.15238051494613~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.250746876875475,10.15238051494613<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 6956.jpg|350px|thumb|right|Boligblok på Trige Parkvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> [[Fil:IMG 6963.jpeg|350px|thumb|right|To af boligblokkene på Trige Parkvej, der har karakter af punkthuse. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Trigeparken]] i [[Trige]] med boliger beliggende på [[Trige Parkvej]]. Ejendommene er opført i 1980, og afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]].<br /> <br /> Afdeling 20 består i dag af ni boligblokke opført i beton .<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 20 blev påbegyndt i januar 1980, og hen mod udgangen af året var de første boliger ved at være klar til indflytning. Midt i 1990’erne fik boligblokkene i Trigeparken skiftet tagdækning, efter at taget i nogen tid havde været mere eller mindre utæt.<br /> <br /> Oprindeligt bestod afdelingen af seks blokke, men i årene 2018-2019 skete der en gennemgribende renovering, hvor opgange blev fjernet i tre af blokkene, så blokkene blev delt op og i stedet fik karakter af seks punkthuse. Dermed blev afdelingen til de ni blokke, som findes i dag. Dette projekt blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Rubow Arkitekter|Rubow]] og ingeniørfirmaet [[KAAI]], mens NCC var totalentreprenør.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 20 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Trige Parkvej 1-3]]<br /> * [[Trige Parkvej 7]]<br /> * [[Trige Parkvej 9]]<br /> * [[Trige Parkvej 13]]<br /> * [[Trige Parkvej 15]]<br /> * [[Trige Parkvej 19]]<br /> * [[Trige Parkvej 21-27]]<br /> * [[Trige Parkvej 29-33]]<br /> * [[Trige Parkvej 35-39]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160357 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: Årsberetning 2017-2018.<br /> * Boligforeningen Ringgården: Årsberetning 2018-2019.<br /> * Boligforeningen Ringgården: Årsberetning 2019-2020.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. januar 1980.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 11. februar 1996.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_6963.jpeg&diff=96293 2024-11-18T12:07:01Z

<p>Steen812: Boligblokke på Trige Parkvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Boligblokke på Trige Parkvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_20&diff=96289 2024-11-18T11:39:23Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.250746876875475,10.15238051494613~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.250746876875475,10.15238051494613<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 6956.jpg|350px|thumb|right|Boligblok på Trige Parkvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Trigeparken]] i [[Trige]] med boliger beliggende på [[Trige Parkvej]]. Ejendommene er opført i 1980, og afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]].<br /> <br /> Afdeling 20 består i dag af ni boligblokke opført i beton .<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 20 blev påbegyndt i januar 1980, og hen mod udgangen af året var de første boliger ved at være klar til indflytning. Midt i 1990’erne fik boligblokkene i Trigeparken skiftet tagdækning, efter at taget i nogen tid havde været mere eller mindre utæt.<br /> <br /> Oprindeligt bestod afdelingen af seks blokke, men i årene 2018-2019 skete der en gennemgribende renovering, hvor opgange blev fjernet i tre af blokkene, så blokkene blev delt op og i stedet fik karakter af seks punkthuse. Dermed blev afdelingen til de ni blokke, som findes i dag. Dette projekt blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Rubow Arkitekter|Rubow]] og ingeniørfirmaet [[KAAI]], mens NCC var totalentreprenør.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 20 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Trige Parkvej 1-3]]<br /> * [[Trige Parkvej 7]]<br /> * [[Trige Parkvej 9]]<br /> * [[Trige Parkvej 13]]<br /> * [[Trige Parkvej 15]]<br /> * [[Trige Parkvej 19]]<br /> * [[Trige Parkvej 21-27]]<br /> * [[Trige Parkvej 29-33]]<br /> * [[Trige Parkvej 35-39]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160357 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: Årsberetning 2017-2018.<br /> * Boligforeningen Ringgården: Årsberetning 2018-2019.<br /> * Boligforeningen Ringgården: Årsberetning 2019-2020.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. januar 1980.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 11. februar 1996.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_6956.jpg&diff=96287 2024-11-18T11:38:22Z

<p>Steen812: Boligblok på Trige Parkvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Boligblok på Trige Parkvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_19&diff=96275 2024-11-18T09:48:44Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.25157244862443,10.148176318672078~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.25157244862443,10.148176318672078<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 6943.jpeg|350px|thumb|right|Boligblok på Trige Centervej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Trigeparken]] i [[Trige]] med boliger beliggende på [[Trige Centervej]]. Ejendommene er opført i perioden 1973-1975, og afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20|Afdeling 20]].<br /> <br /> Afdeling 19 består af ni boligblokke opført i beton.<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 19 blev påbegyndt i slutningen af 1973, efter at byggeriet i nogle år havde været udsat, og i august 1974 var de første boliger klar til indflytning. Midt i 1990’erne fik boligblokkene i Trigeparken skiftet tagdækning, efter at taget i nogen tid havde været mere eller mindre utæt. Siden er afdelingen blevet facaderenoveret ad flere omgange.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 19 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Trige Centervej 12-18]]<br /> * [[Trige Centervej 20-26]]<br /> * [[Trige Centervej 28-34]]<br /> * [[Trige Centervej 36-40]]<br /> * [[Trige Centervej 42-46]]<br /> * [[Trige Centervej 48-52]]<br /> * [[Trige Centervej 54-60]]<br /> * [[Trige Centervej 62-68]]<br /> * [[Trige Centervej 70-76]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160356 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. juli 1974.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 11. februar 1996.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_6943.jpeg&diff=96274 2024-11-18T09:47:51Z

<p>Steen812: Boligblok på Trige Centervej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Boligblok på Trige Centervej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_25&diff=96265 2024-11-18T09:20:06Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.22216517762879,10.170278547864667~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.22216517762879,10.170278547864667<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 7020.jpeg|350px|thumb|right|Beboelsesejendom på Præsteager, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lisbjerg]] med boliger beliggende på [[Præsteager]] og er opført i 1990.<br /> <br /> Afdeling 25 består af tre beboelsesejendomme i to plan opført i gule mursten og omgivet af grønne områder. Boligerne er udelukkende ungdomsboliger.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 25 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Præsteager 30-40]]<br /> * [[Præsteager 42-52]]<br /> * [[Præsteager 54-64]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160362 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_7020.jpeg&diff=96264 2024-11-18T09:19:08Z

<p>Steen812: Beboelsesejendom på Præsteager, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Beboelsesejendom på Præsteager, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_24&diff=96257 2024-11-18T08:56:58Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.22145903701097,10.170869438618206~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.22145903701097,10.170869438618206<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 7017.jpg|350px|thumb|right|Beboelsesejendom på Præsteager, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lisbjerg]] med boliger beliggende på [[Præsteager]] og er opført i 1990.<br /> <br /> Afdeling 24 er en tæt-lav bebyggelse bestående af beboelsesejendomme i to plan opført i letbeton og gule mursten med store tagudhæng og skråvendte karnapper. Bygningerne er omgivet af grønne områder.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 24 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Præsteager 66-80]]<br /> * [[Præsteager 82-96]]<br /> * [[Præsteager 98-112]]<br /> * [[Præsteager 114-128]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160361 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_7017.jpg&diff=96256 2024-11-18T08:56:14Z

<p>Steen812: Beboelsesejendom på Præsteager, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Beboelsesejendom på Præsteager, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_17&diff=96159 2024-11-14T08:23:09Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.12017340688624,10.177736290188859~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.12017340688624,10.177736290188859<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 6494.jpg|350px|thumb|right|Etageejendom på Rundhøj Allé, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Holme]] med boliger beliggende på [[Rundhøj Allé]] og er opført i perioden 1965-1967.<br /> <br /> Afdeling 17 består af to etageejendomme opført i gule og brune mursten og med indbyggede altaner. Bygningerne danner ramme om et parkeringsareal og er omgivet af store grønne områder.<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 17 blev udarbejdet af arkitekt [[Gunnar Larsen]] og blev påbegyndt hen mod slutningen af 1965. De første boliger var klar til indflytning i marts 1967. Fra [[Holme-Tranbjerg Kommune]] var der et krav om, at bygningerne skulle være med garager. Flere boligforeninger var fælles om at bebygge området på Rundhøj Allé, og det var første gang, Ringgården indgik i et samarbejde med andre boligforeninger. Boligforeningerne var [[Andelsboligforeningen Annex]], Andelsboligforeningen [[Hotra]] samt [[Højbjerg Andelsboligforening]].<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 17 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Rundhøj Allé 29-33]]<br /> * [[Rundhøj Allé 35-59]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160354 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_6494.jpg&diff=96158 2024-11-14T08:22:19Z

<p>Steen812: Etageejendom på Rundhøj Allé, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Etageejendom på Rundhøj Allé, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_15A&diff=96131 2024-11-13T14:14:29Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.11535208493515,10.173399728163535~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.11535208493515,10.173399728163535<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 6530.jpeg|350px|thumb|right|Etageejendom på Holme Byvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger ved [[Holmeparken]] i [[Holme]] med boliger beliggende på [[Holme Byvej]] og [[P. Langs Vej]]. Ejendommene er opført i perioden 1967-1969, og afdelingen ligger tæt ved Boligforeningen [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15|Afdeling 15]].<br /> <br /> Afdeling 15A består af to etageejendomme opført i mursten samt rækkehuse bygget i træ.<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 15A blev påbegyndt hen mod slutningen af 1967, men det trak ud, bl.a. fordi der i forvejen lå nogle gamle bygninger på arealet. Først midt i 1969 var byggeriet færdigt. I afdelingen blev der desuden gjort plads til butikker og en bank. I 1993 blev afdelingen udvidet med ungdomsboliger med små haver, mens seniorboliger i form af rækkehuse bygget i træ kom til i 2009.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 15A er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Holme Byvej 25A-27H]]<br /> * [[Holme Byvej 29-33]]<br /> * [[P. Langs Vej 2A-2E]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160353 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_6530.jpeg&diff=96130 2024-11-13T14:13:37Z

<p>Steen812: Etageejendom på Holme Byvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Etageejendom på Holme Byvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_15&diff=96129 2024-11-13T12:06:23Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.11654823915162,10.173130954336695~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.11654823915162,10.173130954336695<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 6543.jpeg|350px|thumb|right|Etageejendom på Holme Byvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Holmeparken]] i [[Holme]] med boliger beliggende på [[Holmevej]], [[Holme Byvej]] og [[Holmesvinget]]. Ejendommene er opført i perioden 1957-1959, og afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A|Afdeling 15A]].<br /> <br /> Afdeling 15 består af tre etageejendomme opført i mursten, som danner ramme om grønne områder.<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 15 blev påbegyndt i slutningen af 1957, efter at behandlingen af byggesagen havde trukket ud, men i begyndelsen af 1959 var de første boliger klar til indflytning. Bygningerne udgør Ringgårdens første boligbyggeri i dét, der dengang var [[Holme-Tranbjerg Kommune]], og i forbindelse med byggeriet stillede sognerådet et krav om brug af lokale håndværkere til arbejdet.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 15 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Holme Byvej 35-49]]<br /> * [[Holmesvinget 2-10]]<br /> * [[Holmevej 233-237]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160352 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_6543.jpeg&diff=96128 2024-11-13T12:03:36Z

<p>Steen812: Etageejendom på Holme Byvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Etageejendom på Holme Byvej, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hjemfaldsklausuler_i_Aarhus&diff=95620 2024-10-18T07:14:23Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100 CD0004 010181.jpg|400px|thumb|right|Hjemfaldsklausulen blev udarbejdet og formuleret i forbindelse med bebyggelsen på Langenæs. Billedet viser opførelsen af højhuset Langenæsbo. Fotograf Børge Venge, 1965, Den Gamle By.]]<br /> <br /> I Aarhus findes mange ejendomme, hvorpå der er tinglyst en '''hjemfaldsklausul'''. I 1950’erne, 1960’erne og op i 1970’erne var det almindelig praksis, at når [[Aarhus Kommune]] solgte jordarealer, blev grundene underlagt en hjemfaldsklausul, som gav kommunen ret til at købe ejendommen tilbage efter 90 til 100 år for grundens oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi. Mange hjemfaldsklausuler kan siden være blevet aflyste, men dem som stadig er gældende, er sat til at træde i kraft på et tidspunkt mellem 2050 og 2080.<br /> <br /> Hjemfaldsklausul er også kaldet hjemfaldsdeklaration, tilbagekøbsklausul, tilbagekøbsdeklaration eller tilbagekøbsret.<br /> <br /> === Hjemfaldsklausul på Langenæs ===<br /> <br /> I 1950’erne gjorde kommunen det til almindelig praksis, at når den solgte jordarealer, skulle grundene underlægges en hjemfaldsklausul, og det var i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet i samme årti, at hjemfaldsdeklarationen blev udarbejdet og formuleret. En diskussion i byrådet og interne korrespondancer i kommunen, lå forud for beslutningen.<br /> <br /> Rådmand [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)|Jens Christian Sørensen]] (K) var den, som rent formelt først henledte [[Aarhus Byråd|byrådet]] og de involverede magistratsafdelingers opmærksomhed på, at kommunen kunne vælge at indføre hjemfaldsklausul på [[Langenæs]]. Det skete i en intern korrespondance 5. april 1951. Allerede forinden var tanken dog ofte blevet drøftet i politiske kredse, og enkelte gange tidligere havde man anvendt hjemfaldsklausul i byen (jf. nedenfor). Men nu skulle det være standardpraksis.<br /> <br /> Sagen blev taget op og behandlet i byrådet i foråret og sommeren 1952, og det var Jens Christian Sørensen, der præsenterede den. Hjemfaldsklausulen blev mødt med opbakning såvel som modstand, og rådmanden selv var tilhænger. Egentlig var han ikke særlig optaget af økonomien på lang sigt, da han ikke mente, at det var muligt at forudse det økonomiske udfald efter 100 år, og hvor fortjenesten ville ende. I stedet var han mere optaget af, at en hjemfaldsklausul ville gøre det nemmere for byen at ændre på hele områders udformning i fremtiden, når kommunen havde råderet over de bygninger og veje, som lå der. Men han så også en ulempe ved at indføre sådan en klausul, da grundejerne sandsynligvis ville lade bygningerne forfalde i den sidste tid, inden klausulen udløste sig, hvis kommunen stod til bare at overtage grundene med deres bygninger. Problemet kunne derimod undgås, hvis bygningerne blev overtaget efter værdivurdering.<br /> <br /> Borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (S) var tilhænger af sagen og udtalte, at kommunen gennem hjemfaldsklausulen viste fremsyn, da den ville gøre det nemmere at fjerne slumkvarterer i fremtiden. Da han selv var formand for [[Boligkommissionen]], som havde til opgave at sanere usunde boliger, var nedrivning af uhensigtsmæssig bebyggelse en sag, som lå ham nær. I den interne korrespondance fremhævede han sikring af byens råderet over jordarealer i fremtiden og sanering som oplagte fordele ved hjemfaldsklausulen. Når det kom til sanering, ville sådan en klausul give kommunen mere frihed, da han havde erfaret, at der ofte var vanskeligheder forbundet med reglerne for boligtilsyn og sanering. Men hvis kommunen skulle yde erstatning for bygningerne, ville saneringsmulighederne være mere begrænsede.<br /> <br /> Modstand mod hjemfaldsklausulen kom fra [[Thorvald Anton Klostergaard (1883-1961)|Thorvald Anton Klostergaard]] (K). Han mente ikke, at Langenæsarealet egnede sig til sådan en klausul, da det lå ret isoleret ved byens yderste grænse, og det, ifølge ham, ikke ville være muligt at ændre meget ved området i fremtiden. Han var desuden af den holdning, at hvis en person havde købt en ejendom, så var det deres ejendom. Men da den endelige hjemfaldsdeklaration forelå i byrådet, ville han alligevel ikke gå imod indstillingen. Det begrundede han med den ændring, at bygningskyndige nu skulle medvirke til ejendommens vurdering.<br /> <br /> En væsentlig overvejelse var altså, om kommunen skulle yde bygningserstatning, når den overtog en ejendom, og i undersøgelserne som lå forud for, havde man vendt blikket mod København, som i flere år havde anvendt forskellige hjemfaldsklausuler. I hovedstaden var kravet i nogle aftaler, at kommunen skulle yde erstatning for bygningerne, mens andre aftaler tillod kommunen at overtage ejendommene uden tillæg af bygningernes værdi.<br /> <br /> === Finske træhuse underlagt hjemfaldsklausul ===<br /> <br /> I Aarhus havde man inden bebyggelsen på Langenæs også lidt erfaring med benyttelsen af hjemfaldsklausuler i byen. Blot få år forinden var der lavet en lignende aftale vedrørende de finske træhuse ved [[Finnebyen]], som blev opført for at afhjælpe boligmangel efter krigen. Dengang lød anbefalingen, at det skulle ske dels af byplanmæssige grunde, dels for at bevare værdistigningen for kommunen. Omkring spørgsmålet om bygningserstatning var der tilsvarende overvejelser, men byrådet fandt det rimeligt, at kommunen skulle betale for bygningerne. Som lidt af et særtilfælde var hjemfaldsklausulen for Finnebyen sat til at blive udløst efter kun 40 år, hvilket senere blev begrundet med, at man ingen erfaring havde med finske træhuse, og med en klausul på bare 40 år ville det være muligt at nedrive husene igen, hvis det viste sig, at de ikke kunne holde til det danske vejr.<br /> <br /> Når man går længere tilbage, findes et andet eksempel på, at kommunen har anvendt en hjemfaldsklausul. Ved [[Riisvangen]] nord for [[Marienlund]] var nogle dobbelthuse helt tilbage i 1920’erne blevet opført på grunde underlagt en hjemfaldsklausul fra 1927, som gav kommunen ret til at købe ejendommene tilbage for grundens oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi efter 100 år. Dengang hørte sådan en klausul dog til sjældenhederne.<br /> <br /> I 1800-tallet findes også et eksempel på en aftale med en lignende funktion, hvor en grund skulle falde tilbage til kommunen efter noget tid. I 1853 indgik kommunen en aftale med [[Det Danske Gaskompagni]] om at opføre et gasværk i byen. [[Aarhus Gasværk|Gasværket]] fik henvist en plads på et jordareal ved gaden [[Grønland]], som gaskompagniet fik råderet over, så længe grunden blev anvendt til gasproduktion. Her var aftalen, at grunden skulle falde tilbage til kommunen igen, så snart gasproduktionen ophørte.<br /> <br /> === Hjemfaldsklausulen var præget af tidens politik ===<br /> <br /> Der var nogle byplanmæssige grunde, der påvirkede overvejelserne om at gøre hjemfaldsklausul til standardpraksis i Aarhus. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå ude i fremtiden, og realiteten i begyndelsen af 1950’erne var, at byen næsten var helt udbygget til sin grænse – der var snart ikke mere plads til byggeri. Den realitet blev også fremhævet i byrådet i forbindelse med Langenæsbebyggelsen, hvor der foruden Langenæs kun var plads til bebyggelse ved [[Vestervang]], [[Frydenlund]] og [[Charlottehøj]] samt nord for [[Vorrevangen]]. Med en hjemfaldsklausul var det muligt at sikre byens råderet over de jordarealer, der var tilbage, samt at regulere arealerne og nedrive uhensigtsmæssig bebyggelse i fremtiden. Især borgmesteren fremhævede muligheden for nedrivning i forbindelse med sanering, og man havde som nævnt allerede sikret sig en lignende mulighed nogle år før i Finnebyen, hvor man kunne nedrive de finske træhuse, hvis de stod i forfald.<br /> <br /> Tidens byrådspolitikere var dengang optaget af tanken om at lave ambitiøse indgreb i byens udformning, og det kom især til udtryk gennem en aldrig realiseret plan om en [[Ny Hovedgade]]. Planen blev præsenteret omkring samme tid som Langenæsprojektet, og meningen var, at der gennem midtbyen skulle løbe en ny stor hovedgade fra [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] til [[Nørreport]]. Det ville skabe betydelige ændringer ved midtbyens udformning, hvor mange ejendomme skulle rives ned. Borgmester Svend Unmack Larsen var selv formand for kommissionen, som udarbejdede Ny Hovedgade-planen, der delvist var en saneringsopgave. Projektet var udtryk for den saneringspolitik samt tendens til at udforme byplaner i stor skala, som prægede tiden, og hjemfaldsklausulen kan ses som et udtryk for tidens politik om ambitiøse byplaner og sanering.<br /> <br /> Hjemfaldsklausulens fremtidige økonomiske konsekvens fyldte derimod meget mindre i diskussionen, og jordens værdistigning var ikke noget byrådet diskuterede i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet. Værdistigning blev dog nævnt i byrådsforhandlingerne i forbindelse med opførelsen af de finske træhuse i Finnebyen.<br /> <br /> === Hjemfaldsdeklarationen formuleres ===<br /> <br /> På byrådsmødet 3. juli 1952 forelå den endelige hjemfaldsdeklaration, som blev vedtaget af byrådet. I byrådsforhandlingerne kan man læse, at den byggede på en deklaration som blev anvendt i København, og den svarede ret nøje til den som blev benyttet i Esbjerg, samt den som var pålagt Finnebyen. I hjemfaldsdeklarationen stod, at kommunen var berettiget til at overtage ejendommen i april måned et bestemt år – oftest efter 90 til 100 år. Den samlede pris var grundens oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi efter vurdering, mens beliggenhed og benyttelse ikke skulle indgå i vurderingen. Overtagelse af ejendommen skulle ske med mindst fem års forudgående varsel, og hvis ikke kommunen gjorde brug af sin ret, måtte den gøre det igen efter hvert tiende år i samme måned med samme varsel.<br /> <br /> Hjemfaldsdeklarationen blev altså udarbejdet og formuleret i 1952 i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet, og det var den deklaration, som kommunen efterfølgende anvendte i 1950’erne, 1960’erne og op i 1970’erne, hvor mere end 300 matrikler blev underlagt hjemfaldsklausuler med en deklaration som havde samme ordlyd.<br /> <br /> Gennem årtierne blev matrikler til beboelse såvel som erhverv underlagt sådanne hjemfaldsklausuler. Mens Langenæs var først, fulgte også beboelsesejendomme ved Vestervang og [[Marselis Boulevard]]. Dertil var arealer på [[Fuglebakken]], heriblandt [[Frydenlund]] samt [[Møllevangskirken|Møllevangskirkens]] grund, som skulle falde tilbage til kommunen, når ejendommen ikke længere blev anvendt til kirkelige formål. Flere grunde ved [[Gøteborg Allé]], heriblandt [[Århus Akademi|Århus Akademis]] grund ved [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]] og den nærved liggende [[Aarhus Tekniske Skole]], blev også underlagt klausuler. Det samme var tilfældet lidt nord derfra ved [[Olof Palmes Allé]] med [[DR Aarhus|DR]] og [[Danmarks Journalisthøjskole|Journalisthøjskolens]] ejendomme – her blev DR underlagt en klausul af en lidt anden variant. I et industrikvarter ved [[Søren Frichs Vej]], var der klausuler på flere erhvervsejendomme. Tilsammen udgør ovennævnte blot et mindre udvalg af ejendomme, der blev underlagt hjemfaldsklausuler (se [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt)|oversigt]]).<br /> <br /> === Finnebyen købes fri ===<br /> <br /> Eftersom hjemfaldsklausulerne løbende begyndte at træde i kraft, skulle kommunen igen tage stilling til dem, og først for var Finnebyen med dens klausul på 40 år, der stod til at blive udløst i 1988. Allerede i 1973 blev sagen taget op med en indstilling om, at beboerne i Finnebyen skulle have lov til at bo til leje i ejendommene i en 30 år lang periode fra 1988, som byrådet kort behandlede og vedtog. Det faldt dog ikke i god jord hos grundejerne, der pludselig skulle bo til leje i boliger, de før havde ejet. Sagen måtte derfor tages op igen året efter, hvor kommunen undersøgte muligheden for, om ikke hjemfaldsklausulen i stedet kunne udskydes i 30 år mod betaling af kompensation til kommunen.<br /> <br /> Selvom Finnebyen i 1948 var blevet underlagt en hjemfaldsklausul, blandt andet fordi man skønnede, at finske træhuse ikke ville holde i det danske vejr, viste det sig alligevel, at husene stadig var i ganske fin stand nogle årtier senere.<br /> <br /> Efter nogle flere overvejelser endte sagen med, at grundejerne i Finnebyen fik valget mellem enten at leje ejendommene fra 1988 eller helt at købe sig fri af hjemfaldsklausulen og dermed få den aflyst. Til gengæld blev det krævet af beboerne, at de skulle beslutte sig inden 1976, hvis de ville købe sig fri, og forventningen var, at langt de fleste – hvis ikke alle – gerne ville købe sig fri af klausulen.<br /> <br /> Blandt nogle af tidens lokalpolitikere var et ønske om, at flere skulle bo til leje frem for at eje, og der var tale om at lave forsøg med kommunal grundudlejning. Heri fandtes en grund til, at der var en længere diskussion, inden den endelige indstilling blev vedtaget. Flere var modstandere af den og mente, at muligheden for frikøb helt skulle udgå, og man skulle fastholde udlejningsprincippet.<br /> <br /> [[Jørgen Hedegaard Sørensen (1930-)|Jørgen Hedegaard Sørensen]] (S) var en af de byrådspolitikere, som mente, at kommunen skulle eje jorden og gå i en udlejningsretning. Med den tilgang stod han uden for den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] gruppe. Han fik tilslutning fra [[Viggo Jonasen (1944-)|Viggo Jonasen]] (VS) og [[Torben Maintz Andersen (1937-)|Torben Maintz Andersen]] (SF), som også ville have kommunen i en udlejningsretning, mens [[Per Kristensen (1946-)|Per Kristensen]] (DKP) udtalte, at [[Danmarks Kommunistiske Parti]] gik ind for, at al jord skulle være samfundsejet, og derudover ønskede partiet at samle befolkningen mod storkapitalismen. Men med kun enkelte modstandere vedtog byrådet alligevel indstillingen, som lod grundejerne i Finnebyen købe sig fri, og dermed skete der et skift fra kommunens planer om råderet og sanering til frikøb.<br /> <br /> === En formue i kommunal jord ===<br /> <br /> I 2007 begyndte byrådspolitikere og pressen igen at tale om hjemfaldsklausuler, som på det tidspunkt egentlig mest var glemt, og derfor kom det bag på de fleste, at de eksisterede. Dengang vurderede kommunen, at der var hjemfaldsklausuler på omkring 330 matrikler. Men nu var der ikke længere tale om store indgreb, der skulle omforme byens rum eller sanering. I stedet skulle grundejerne have lov til at købe sig fri af hjemfaldsklausulen og dermed få den aflyst. Prisen var den aktuelle grundværdi minus grundens oprindelige pris. Kommunen ville dermed få et milliardbeløb ned i kommunekassen, og det var allerede på tale, at pengene kunne gå til at finansiere [[Marselistunnelen]] og en moderne [[Letbanen|letbane]].<br /> <br /> Flere begyndte at købe sig fri, heriblandt byens boligforeninger, og i 2013 indgik nogle boligforeninger i en stor aftale med kommunen om at frikøbe mange af deres ejendomme, som i alt udgjorde 4.600 lejligheder. Borgmester [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (S) stod i spidsen for aftalen, og selvom frikøbet af ejendommene var vurderet til 770 millioner kroner, lød aftalen, at boligforeningerne måtte slippe med at betale 220 millioner kroner. Pengene, som kommunen fik ind, skulle investeres i 1.250 nye boliger i byen.<br /> <br /> Nogle borgerlige partier med [[Venstre]] i spidsen var betænkelige ved handelen. Partiernes kritik gik på, at boligforeningerne var sluppet for billigt, og at andre grundejere nu ville stille lignende krav til rabatter. De mente, at borgmesteren dermed havde åbnet en ladeport. Boligforeningerne havde fået en rabat på 72 procent, og gennem handelen havde kommunen mistet en fortjeneste på over en halv milliard kroner til kommunekassen. Borgmesteren blev beskyldt for generationstyveri af sine politiske modstandere, og der blev stillet spørgsmål til, om handelen overhoved var lovlig. Venstre fik derfor Statsforvaltningen til at vurdere sagen juridisk. Men der var ikke noget at komme efter, og da Statsforvaltningen havde set på sagen, blev borgmesteren frikendt for anklagen og aftalen med boligforeningerne blåstemplet, da der ikke var sket noget ulovligt.<br /> <br /> Til sammenligning blev de tidligere nævnte dobbelthuse ved Riisvangen nord for Marienlund købt fri i 2017 af boligforeningen Marienlund, og her var prisen 72 millioner kroner for 27 dobbelthuse. Med en gammel hjemfaldsklausul fra 1927 var der udsigt til, at den ville være trådt i kraft blot ti år senere, i 2027.<br /> <br /> I løbet af 2010’erne kom der flere penge i kommunekassen gennem frikøb af hjemfaldsklausulerne, og byrådet skulle tage stilling til, hvad pengene skulle bruges til. Fra [[Steen Stavnsbo (1964-)|Steen Stavnsbo]] (K) kom forslaget om, at de skulle bruges til trafikinfrastruktur via en vejfond, og det fik opbakning i byrådet, selvom der var uenighed om, hvorvidt pengene skulle gå til at finansiere veje, cykelstier eller noget andet. Fra 2015 var indtægterne fra hjemfaldsklausulerne blevet øremærket til fremover at skulle gå til en mobilitets- og vejfond kaldet MOVE-fonden.<br /> <br /> Oprindeligt havde kommunen vurderet, da hjemfaldsklausulerne i 2007 igen kom frem i lyset, at frikøb samlet ville give 1,1 milliarder kroner i kommunekassen. Men efter kommunen i 2017 igen havde regnet på det, lød beløbet i stedet på det dobbelte, nemlig 2,2 milliarder kroner.<br /> <br /> Kommunens ønske var, at flere ville købe sig fri af hjemfaldsklausulerne, men i 2021 var frikøbene nærmest gået i stå, og det gjaldt især frikøb af beboelsesejendomme, som ofte kunne være en større økonomisk udfordring for privatpersoner. En grund til det var, at det krævede en ejendomsmæglervurdering for bare at få oplyst prisen for frikøb, og det var ikke nødvendigvis var noget, ejerne havde råd til. For at skabe bedre oplysning om hjemfaldsklausulerne vedtog byrådet i 2021, at kommunen en gang om året skulle indhente mæglervurderinger på ejendomme underlagt en hjemfaldsklausul, som enten var udstykket i ejerlejligheder eller etableret som andelsboliger. Vurderingerne og frikøbsbeløbene for disse typer boliger skulle kommunen så offentliggøre for at fremme frikøbene af hjemfaldsklausulerne.<br /> <br /> Hjemfaldsklausulerne i Aarhus, som endnu ikke er aflyst gennem frikøb, er sat til at træde i kraft på et tidspunkt mellem 2050 og 2080.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt)]]<br /> <br /> == Hjemfaldsklausuler på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=000000194&amp;series=Aarhus%20Kommune/Magistratens%202.%20afdeling/Juridisk-Teknisk%20Kontor/Sager%20vedr.%20hjemfaldsklausuler Se hjemfaldsklausuler på AarhusArkivet]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * ''Aarhus Byråds forhandlinger 1869'', s. 189-192.<br /> * ''Aarhus Byråds forhandlinger 1926-27 B'', mødet 26. august 1926.<br /> * ''Aarhus Byråds forhandlinger 1946-47'', mødet 24. september 1946.<br /> * ''Aarhus Byråds forhandlinger 1947-48'', mødet 3. juli 1947.<br /> * ''Aarhus Byråds forhandlinger 1951-52'', mødet 13. marts 1952.<br /> * ''Aarhus Byråds forhandlinger 1952-53'', mødet 26. juni 1952.<br /> * ''Aarhus Byråds forhandlinger 1952-53'', mødet 3. juli 1952.<br /> * Aarhus Byråds forhandlinger 1973, mødet 25. oktober 1973.<br /> * Aarhus Byråds forhandlinger 1974, mødet 7. marts 1974.<br /> * Aarhus Byråds forhandlinger 1974, mødet 24. oktober 1974.<br /> * Aarhus Kommune. ”Er der tilbagekøbsklausul på din ejendom?” https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/for-grundejere/er-der-tilbagekoebsklausul-paa-din-ejendom/<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Byråds journalsager, arkivæske nr. 744.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Byråds journalsager, korrespondance 5. april 1951, arkivæske nr. 896.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Byråds journalsager, J. nr. 2741-1951, korrespondance 8. marts 1952, arkivæske nr. 618.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Juridisk-Teknisk Kontor, Sager vedr. hjemfaldsklausuler.<br /> * Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Thomsen, Kristian Buhl: ”Ny Hovedgade 1954-1965 – en stor og vældig plan”, i ''Århus Stifts årbøger 2016'', 2016.<br /> * ''Århus Kommunalhåndbog 1951''.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 22. august 1974.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 3. marts 2007.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 4. marts 2007.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 1. maj 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 27. juni 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 29. september 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 9. januar 2014.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 27. december 2015.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 21. september 2017.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 9. december 2017.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 27. april 2021.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Kommunal forvaltning]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rden&diff=95425 2024-10-09T10:21:00Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.170807,10.183330~[[Dybedalen 1A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.170807,10.183330<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 24831.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygningen som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgården''' – eller blot Ringgården – er én blandt flere [[Boligforeninger i Aarhus Kommune|boligforeninger i Aarhus]]. Ringgården så dagens lys i september 1938, da boligforeningen afholdt sin første generalforsamling. Ved stiftelsen etablerede foreningen sig som byens anden boligforening, idet [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB) var den første. Ringgårdens første kontor var indrettet i gavlen på adressen [[Vestre Ringgade 76]], som var en del af boligforeningens første afdeling. I 1988 flyttede Ringgården kontor til en ny administrationsbygning på [[Dybedalen 1A]], som er boligforeningens fjerde og nuværende adresse. Ringgården administrerer en lang række beboelsesejendomme, som er fordelt over næsten 50 afdelinger.<br /> <br /> === Bolignød i mellemkrigstiden ===<br /> Boligforeningen Ringgården blev etableret i en tid med boligmangel, og det er i denne historiske kontekst, at man kan se Ringgårdens tilblivelse. Dengang boede mange dårligt stillede familier med store børneflokke på et beskedent antal kvadratmeter i boliger, der ofte var direkte sundhedsfarlige. Boligmangel havde i mange år været et problem i byen, og især under første verdenskrig og i tiden efter krigen opstod manglen på boliger, hvilket skabte mange husvilde. For at afhjælpe problemet blev offentlige bygninger inddraget, og borgere blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale og på kaserner. Som endnu et tiltag besluttede byrådet, at der også skulle opføres husvildebarakker, hvilket – som en midlertidig løsning – kunne gøres forholdsvis hurtigt. Men boligmanglen var kun blevet værre efter krigen, og barakkerne måtte derfor blive stående de efterfølgende to årtier. Det var de dårligere stillede, der boede i barakkerne, og områderne udviklede sig hurtigt til fattigkvarterer.<br /> <br /> I midtbyen var pladsmangel i beboelsesejendomme et problem, idet mange boliger var små og overfyldte med mennesker. Boligerne var desuden gamle, ligesom mange af dem var decideret usunde. Når der blev ført tilsyn med boligerne, viste det sig ofte, at de var utætte med et dårligt indeklima og med høj luftfugtighed, og i de værre tilfælde drev fugt ned ad væggene. Det var usle boligforhold. Fugt var den væsentligste årsag til, at boligerne blev betegnet som dårlige og usunde i årene efter krigen.<br /> <br /> === Fire håndværkere og en trambuschauffør ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 19901.jpg|350px|thumb|right|En af etageejendommene der udgør boligforeningens første bebyggelse, Afdeling 1, som ligger på hjørnet af Vestre Ringgade og Viborgvej. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.<br /> <br /> Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var Vestre Ringgade 76. Dermed havde Ringgården etableret sig som byens anden boligforening, med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som den første (grundlagt 1919).<br /> <br /> Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme.<br /> <br /> === Boligbyggeri præget af materialemangel ===<br /> Efter byggeriet af Afdeling 1 var afsluttet, bestræbte Ringgården sig på at opføre flere beboelsesejendomme og således etablere flere afdelinger, men tiden under og efter besættelsen var usikker. Boligmanglen og efterspørgslen efter flere boliger var der stadig, og mange boliger i midtbyen var stadig overbefolkede. Gamle tørrelofter blev omdannet til taglejligheder, og folk blev henvist til husvildeboliger. Et andet tiltag for at afhjælpe bolignøden var opførelsen af finske træhuse opført i det område, der blev til [[Finnebyen]]. Selvom [[Boligkommissionen]] inspicerede mange usunde boliger i byen med henblik på sanering, der mange gange var lig med nedrivning, blev saneringsmodne beboelsesejendomme i flere tilfælde ikke rømmet – netop på grund af bolignøden. Under besættelsen havde boligbyggeriet været aftagende, fordi der var problemer med finansiering og mangel på byggematerialer, og denne materialemangel fortsatte efter krigen, hvilket gjorde det svært at skaffe flere boliger. En anden udfordring, der påvirkede byggeriet og boligmanglen i byen, var pladsmangel. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå stadig ude i fremtiden, og realiteten i efterkrigstiden var, at byen var næsten helt udbygget til sin grænse. Der var snart ikke mere plads til byggeri!<br /> <br /> Boligforeningerne var med til at afhjælpe bolignøden, og Ringgården rettede i denne tid blikket mod [[Møllevangen]] og [[Charlottehøj]] nær ved [[Paludan-Müllers Vej]] til sine næste projekter. Her lykkedes det – trods materialemangel – boligforeningen at bygge flere beboelsesejendomme fordelt over flere afdelinger. Ved Møllevangen opførte Ringgården [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]], men det skete dog med betydelige forsinkelser – bl.a. forårsaget af netop materialemangel. I forbindelse med byggeriet Afdeling 5 var det især mursten, der manglede, og en murermester var nødsaget til at bruge brugte mursten til det indvendige arbejde. Senere, da det kom til Afdeling 6, var jern, fliser, mursten og især facadesten mangelvarer. I juli 1951, mens byggeriet Afdeling 6 stod på, valgte Ringgården at flytte kontor til afdelingen og ind i lokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. Dette blev dermed boligforeningens anden adresse.<br /> <br /> Med afslutningen af Afdeling 5 havde Ringgården for første gang bevæget sig over på ydersiden af Ringgaden, og de efterfølgende år opførte boligforeningen mange beboelsesejendomme og etablerede flere afdelinger i området ved Møllevangen og Charlottehøj. Dermed blev Ringgårdens tyngdepunkt koncentreret omkring Charlottehøj nær Paludan-Müllers Vej.<br /> <br /> === Seks murersvende opmurede landets første teglstenshøjhus ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 21561.jpg|350px|thumb|right|Murstenshøjhuset på Charlottehøj, som er underlagt Afdeling 8. Afdelingen var Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, dengang byggeriet blev udført. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.<br /> <br /> Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på [[Langenæs]], og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk.<br /> <br /> Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark. Ringgården var gået ekstra langt for at løse de tekniske udfordringer, der var ved at opføre et højhus i murværk, hvilket kan ses som et udtryk for den modvilje mod at bygge i beton, der på den tid var hos Ringgården.<br /> <br /> Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift.<br /> <br /> === Parcelhuse og betonblokke ===<br /> Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.<br /> <br /> [[Fil:IMG 22001.jpg|350px|thumb|right|En af Ringgårdens boligblokke i Frydenlund. Fem boligforeninger var sammen om Frydenlundbyggeriet og opførte flere boligblokke i beton på området. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.<br /> <br /> Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning.<br /> <br /> === Bæredygtige boliger ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 26061.jpg|350px|thumb|right|Den mindste af boligblokkene der udgør Økohuset. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.<br /> <br /> [[Fil:IMG 40021.jpg|350px|thumb|right|De kubistiske hvide huse med deres karakteristiske lystårne i Lærkehaven. Afdeling 35 – Lærkehaven 3 er en ud af tre afdelinger, der sammen udgør den samlede Lærkehavebebyggelse. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.<br /> <br /> Med den grønne retning valgte Ringgården at undersøge muligheden for også at gøre sine ældre bebyggelser mere klimavenlige, og man vendte derfor blikket mod afdelingen, hvor det hele begyndte. I første halvdel af 2010’erne gennemgik Afdeling 1 således en større gennemgribende totalrenovering, som skulle gøre de gamle boliger mere energibesparende og moderne. Renoveringen var så gennemgribende og ambitiøs, at det nærmest kun var ydermure og facader, der blev bevaret, mens etageadskillelser og skillevægge under arbejdet blev fjernet. Bygningsinteriøret blev helt udskiftet, og med det nye fik lejlighederne eget badeværelse – noget, som før var i kælderen. På bygningernes bagsider – mellem blokkene – kom der tilbygninger i stål og glas til altaner og karnapper, hvorpå der blev placeret solceller øverst. Oven på de to midterste blokke kom fælles tagterrasser med udsigt ud over byen. Boligforeningens første afdeling var dermed blevet moderniseret og gjort så energibesparende i en sådan grad, at den var på niveau med samtidens bæredygtige boliger.<br /> <br /> === Boligforeningen Ringgårdens afdelinger ===<br /> Ringgården råder over følgende afdelinger:<br /> <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 2|Afdeling 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 3|Afdeling 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 4|Afdeling 4]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7|Afdeling 7]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7A|Afdeling 7A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7B|Afdeling 7B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9|Afdeling 9]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9A|Afdeling 9A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9B|Afdeling 9B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9C|Afdeling 9C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9D|Afdeling 9D]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|Afdeling 10]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 11|Afdeling 11]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 12|Afdeling 12]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14|Afdeling 14]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A|Afdeling 14A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B|Afdeling 14B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C|Afdeling 14C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15|Afdeling 15]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A|Afdeling 15A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17|Afdeling 17]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 18|Afdeling 18]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20|Afdeling 20]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 21 – Marienlyst|Afdeling 21 – Marienlyst]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 22|Afdeling 22]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23|Afdeling 23]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24|Afdeling 24]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25|Afdeling 25]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26|Afdeling 26]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 27|Afdeling 27]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 28|Afdeling 28]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 30|Afdeling 30]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 31|Afdeling 31]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 32|Afdeling 32]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33 – Lærkehaven 1]] <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34 – Lærkehaven 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 36 – Det Store Havnehus|Afdeling 36 – Det Store Havnehus]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 37 – Vulkanen|Afdeling 37 – Vulkanen]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene|Afdeling 38 – Bakkehusene]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten|Afdeling 39 – Søhesten]]<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Boligforeninger i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-5.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Økohus i Skejby''.<br /> * Engell, Rolf: ”Levevilkårene”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Olesen, Bodil: ”Byens mennesker”, i ''Århus. Byens historie 1870-1945 bd. 3'' (red. Ib Gejl), 1998.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. december 1938.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. september 1939.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 20. juli 1951.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. oktober 1961.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 2. august 1962.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 14. december 1982.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. august 1998.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. juli 2006.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. august 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. september 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 26. juli 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 21. februar 2015.<br /> <br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rden&diff=95424 2024-10-09T09:29:17Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.170807,10.183330~[[Dybedalen 1A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.170807,10.183330<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 24831.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygningen som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgården''' – eller blot Ringgården – er én blandt flere [[Boligforeninger i Aarhus Kommune|boligforeninger i Aarhus]]. Ringgården så dagens lys i september 1938, da boligforeningen afholdt sin første generalforsamling. Ved stiftelsen etablerede foreningen sig som byens anden boligforening, idet [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB) var den første. Ringgårdens første kontor var indrettet i gavlen på adressen [[Vestre Ringgade 76]], som var en del af boligforeningens første afdeling. I 1988 flyttede Ringgården kontor til en ny administrationsbygning på [[Dybedalen 1A]], som er boligforeningens fjerde og nuværende adresse. Ringgården administrerer en lang række beboelsesejendomme, som er fordelt over næsten 50 afdelinger.<br /> <br /> === Bolignød i mellemkrigstiden ===<br /> Boligforeningen Ringgården blev etableret i en tid med boligmangel, og det er i denne historiske kontekst, at man kan se Ringgårdens tilblivelse. Dengang boede mange dårligt stillede familier med store børneflokke på et beskedent antal kvadratmeter i boliger, der ofte var direkte sundhedsfarlige. Boligmangel havde i mange år været et problem i byen, og især under første verdenskrig og i tiden efter krigen opstod manglen på boliger, hvilket skabte mange husvilde. For at afhjælpe problemet blev offentlige bygninger inddraget, og borgere blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale og på kaserner. Som endnu et tiltag besluttede byrådet, at der også skulle opføres husvildebarakker, hvilket – som en midlertidig løsning – kunne gøres forholdsvis hurtigt. Men boligmanglen var kun blevet værre efter krigen, og barakkerne måtte derfor blive stående de efterfølgende to årtier. Det var de dårligere stillede, der boede i barakkerne, og områderne udviklede sig hurtigt til fattigkvarterer.<br /> <br /> I midtbyen var pladsmangel i beboelsesejendomme et problem, idet mange boliger var små og overfyldte med mennesker. Boligerne var desuden gamle, ligesom mange af dem var decideret usunde. Når der blev ført tilsyn med boligerne, viste det sig ofte, at de var utætte med et dårligt indeklima og med høj luftfugtighed, og i de værre tilfælde drev fugt ned ad væggene. Det var usle boligforhold. Fugt var den væsentligste årsag til, at boligerne blev betegnet som dårlige og usunde i årene efter krigen.<br /> <br /> === Fire håndværkere og en trambuschauffør ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 19901.jpg|350px|thumb|right|En af etageejendommene der udgør boligforeningens første bebyggelse, Afdeling 1, som ligger på hjørnet af Vestre Ringgade og Viborgvej. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.<br /> <br /> Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var Vestre Ringgade 76. Dermed havde Ringgården etableret sig som byens anden boligforening, med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som den første (grundlagt 1919).<br /> <br /> Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme.<br /> <br /> === Boligbyggeri præget af materialemangel ===<br /> Efter byggeriet af Afdeling 1 var afsluttet, bestræbte Ringgården sig på at opføre flere beboelsesejendomme og således etablere flere afdelinger, men tiden under og efter besættelsen var usikker. Boligmanglen og efterspørgslen efter flere boliger var der stadig, og mange boliger i midtbyen var stadig overbefolkede. Gamle tørrelofter blev omdannet til taglejligheder, og folk blev henvist til husvildeboliger. Et andet tiltag for at afhjælpe bolignøden var opførelsen af finske træhuse opført i det område, der blev til [[Finnebyen]]. Selvom [[Boligkommissionen]] inspicerede mange usunde boliger i byen med henblik på sanering, der mange gange var lig med nedrivning, blev saneringsmodne beboelsesejendomme i flere tilfælde ikke rømmet – netop på grund af bolignøden. Under besættelsen havde boligbyggeriet været aftagende, fordi der var problemer med finansiering og mangel på byggematerialer, og denne materialemangel fortsatte efter krigen, hvilket gjorde det svært at skaffe flere boliger. En anden udfordring, der påvirkede byggeriet og boligmanglen i byen, var pladsmangel. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå stadig ude i fremtiden, og realiteten i efterkrigstiden var, at byen var næsten helt udbygget til sin grænse. Der var snart ikke mere plads til byggeri!<br /> <br /> Boligforeningerne var med til at afhjælpe bolignøden, og Ringgården rettede i denne tid blikket mod [[Møllevangen]] og [[Charlottehøj]] nær ved [[Paludan-Müllers Vej]] til sine næste projekter. Her lykkedes det – trods materialemangel – boligforeningen at bygge flere beboelsesejendomme fordelt over flere afdelinger. Ved Møllevangen opførte Ringgården [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]], men det skete dog med betydelige forsinkelser – bl.a. forårsaget af netop materialemangel. I forbindelse med byggeriet Afdeling 5 var det især mursten, der manglede, og en murermester var nødsaget til at bruge brugte mursten til det indvendige arbejde. Senere, da det kom til Afdeling 6, var jern, fliser, mursten og især facadesten mangelvarer. I juli 1951, mens byggeriet Afdeling 6 stod på, valgte Ringgården at flytte kontor til afdelingen og ind i lokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. Dette blev dermed boligforeningens anden adresse.<br /> <br /> Med afslutningen af Afdeling 5 havde Ringgården for første gang bevæget sig over på ydersiden af Ringgaden, og de efterfølgende år opførte boligforeningen mange beboelsesejendomme og etablerede flere afdelinger i området ved Møllevangen og Charlottehøj. Dermed blev Ringgårdens tyngdepunkt koncentreret omkring Charlottehøj nær Paludan-Müllers Vej.<br /> <br /> === Seks murersvende opmurede landets første teglstenshøjhus ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 21561.jpg|350px|thumb|right|Murstenshøjhuset på Charlottehøj, som er underlagt Afdeling 8. Afdelingen var Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, dengang byggeriet blev udført. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.<br /> <br /> Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på [[Langenæs]], og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk.<br /> <br /> Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark. Ringgården var gået ekstra langt for at løse de tekniske udfordringer, der var ved at opføre et højhus i murværk, hvilket kan ses som et udtryk for den modvilje mod at bygge i beton, der på den tid var hos Ringgården.<br /> <br /> Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift.<br /> <br /> === Parcelhuse og betonblokke ===<br /> Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.<br /> <br /> [[Fil:IMG 22001.jpg|350px|thumb|right|En af Ringgårdens boligblokke i Frydenlund. Fem boligforeninger var sammen om Frydenlundbyggeriet og opførte flere boligblokke i beton på området. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.<br /> <br /> Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning.<br /> <br /> === Bæredygtige boliger ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 26061.jpg|350px|thumb|right|Den mindste af boligblokkene der udgør Økohuset. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.<br /> <br /> [[Fil:IMG 40021.jpg|350px|thumb|right|De kubistiske hvide huse med deres karakteristiske lystårne i Lærkehaven. Afdeling 35 – Lærkehaven 3 er en ud af tre afdelinger i boligforeningen som sammen udgør den samlede Lærkehavebebyggelse. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.<br /> <br /> Med den grønne retning valgte Ringgården at undersøge muligheden for også at gøre sine ældre bebyggelser mere klimavenlige, og man vendte derfor blikket mod afdelingen, hvor det hele begyndte. I første halvdel af 2010’erne gennemgik Afdeling 1 således en større gennemgribende totalrenovering, som skulle gøre de gamle boliger mere energibesparende og moderne. Renoveringen var så gennemgribende og ambitiøs, at det nærmest kun var ydermure og facader, der blev bevaret, mens etageadskillelser og skillevægge under arbejdet blev fjernet. Bygningsinteriøret blev helt udskiftet, og med det nye fik lejlighederne eget badeværelse – noget, som før var i kælderen. På bygningernes bagsider – mellem blokkene – kom der tilbygninger i stål og glas til altaner og karnapper, hvorpå der blev placeret solceller øverst. Oven på de to midterste blokke kom fælles tagterrasser med udsigt ud over byen. Boligforeningens første afdeling var dermed blevet moderniseret og gjort så energibesparende i en sådan grad, at den var på niveau med samtidens bæredygtige boliger.<br /> <br /> === Boligforeningen Ringgårdens afdelinger ===<br /> Ringgården råder over følgende afdelinger:<br /> <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 2|Afdeling 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 3|Afdeling 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 4|Afdeling 4]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7|Afdeling 7]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7A|Afdeling 7A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7B|Afdeling 7B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9|Afdeling 9]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9A|Afdeling 9A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9B|Afdeling 9B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9C|Afdeling 9C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9D|Afdeling 9D]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|Afdeling 10]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 11|Afdeling 11]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 12|Afdeling 12]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14|Afdeling 14]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A|Afdeling 14A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B|Afdeling 14B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C|Afdeling 14C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15|Afdeling 15]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A|Afdeling 15A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17|Afdeling 17]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 18|Afdeling 18]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20|Afdeling 20]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 21 – Marienlyst|Afdeling 21 – Marienlyst]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 22|Afdeling 22]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23|Afdeling 23]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24|Afdeling 24]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25|Afdeling 25]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26|Afdeling 26]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 27|Afdeling 27]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 28|Afdeling 28]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 30|Afdeling 30]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 31|Afdeling 31]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 32|Afdeling 32]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33 – Lærkehaven 1]] <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34 – Lærkehaven 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 36 – Det Store Havnehus|Afdeling 36 – Det Store Havnehus]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 37 – Vulkanen|Afdeling 37 – Vulkanen]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene|Afdeling 38 – Bakkehusene]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten|Afdeling 39 – Søhesten]]<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Boligforeninger i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-5.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Økohus i Skejby''.<br /> * Engell, Rolf: ”Levevilkårene”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Olesen, Bodil: ”Byens mennesker”, i ''Århus. Byens historie 1870-1945 bd. 3'' (red. Ib Gejl), 1998.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. december 1938.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. september 1939.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 20. juli 1951.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. oktober 1961.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 2. august 1962.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 14. december 1982.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. august 1998.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. juli 2006.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. august 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. september 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 26. juli 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 21. februar 2015.<br /> <br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rden&diff=95423 2024-10-09T09:15:15Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.170807,10.183330~[[Dybedalen 1A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.170807,10.183330<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 24831.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygningen som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgården''' – eller blot Ringgården – er én blandt flere [[Boligforeninger i Aarhus Kommune|boligforeninger i Aarhus]]. Ringgården så dagens lys i september 1938, da boligforeningen afholdt sin første generalforsamling. Ved stiftelsen etablerede foreningen sig som byens anden boligforening, idet [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB) var den første. Ringgårdens første kontor var indrettet i gavlen på adressen [[Vestre Ringgade 76]], som var en del af boligforeningens første afdeling. I 1988 flyttede Ringgården kontor til en ny administrationsbygning på [[Dybedalen 1A]], som er boligforeningens fjerde og nuværende adresse. Ringgården administrerer en lang række beboelsesejendomme, som er fordelt over næsten 50 afdelinger.<br /> <br /> === Bolignød i mellemkrigstiden ===<br /> Boligforeningen Ringgården blev etableret i en tid med boligmangel, og det er i denne historiske kontekst, at man kan se Ringgårdens tilblivelse. Dengang boede mange dårligt stillede familier med store børneflokke på et beskedent antal kvadratmeter i boliger, der ofte var direkte sundhedsfarlige. Boligmangel havde i mange år været et problem i byen, og især under første verdenskrig og i tiden efter krigen opstod manglen på boliger, hvilket skabte mange husvilde. For at afhjælpe problemet blev offentlige bygninger inddraget, og borgere blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale og på kaserner. Som endnu et tiltag besluttede byrådet, at der også skulle opføres husvildebarakker, hvilket – som en midlertidig løsning – kunne gøres forholdsvis hurtigt. Men boligmanglen var kun blevet værre efter krigen, og barakkerne måtte derfor blive stående de efterfølgende to årtier. Det var de dårligere stillede, der boede i barakkerne, og områderne udviklede sig hurtigt til fattigkvarterer.<br /> <br /> I midtbyen var pladsmangel i beboelsesejendomme et problem, idet mange boliger var små og overfyldte med mennesker. Boligerne var desuden gamle, ligesom mange af dem var decideret usunde. Når der blev ført tilsyn med boligerne, viste det sig ofte, at de var utætte med et dårligt indeklima og med høj luftfugtighed, og i de værre tilfælde drev fugt ned ad væggene. Det var usle boligforhold. Fugt var den væsentligste årsag til, at boligerne blev betegnet som dårlige og usunde i årene efter krigen.<br /> <br /> === Fire håndværkere og en trambuschauffør ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 19901.jpg|350px|thumb|right|En af etageejendommene der udgør boligforeningens første bebyggelse, Afdeling 1, som ligger på hjørnet af Vestre Ringgade og Viborgvej. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.<br /> <br /> Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var Vestre Ringgade 76. Dermed havde Ringgården etableret sig som byens anden boligforening, med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som den første (grundlagt 1919).<br /> <br /> Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme.<br /> <br /> === Boligbyggeri præget af materialemangel ===<br /> Efter byggeriet af Afdeling 1 var afsluttet, bestræbte Ringgården sig på at opføre flere beboelsesejendomme og således etablere flere afdelinger, men tiden under og efter besættelsen var usikker. Boligmanglen og efterspørgslen efter flere boliger var der stadig, og mange boliger i midtbyen var stadig overbefolkede. Gamle tørrelofter blev omdannet til taglejligheder, og folk blev henvist til husvildeboliger. Et andet tiltag for at afhjælpe bolignøden var opførelsen af finske træhuse opført i det område, der blev til [[Finnebyen]]. Selvom [[Boligkommissionen]] inspicerede mange usunde boliger i byen med henblik på sanering, der mange gange var lig med nedrivning, blev saneringsmodne beboelsesejendomme i flere tilfælde ikke rømmet – netop på grund af bolignøden. Under besættelsen havde boligbyggeriet været aftagende, fordi der var problemer med finansiering og mangel på byggematerialer, og denne materialemangel fortsatte efter krigen, hvilket gjorde det svært at skaffe flere boliger. En anden udfordring, der påvirkede byggeriet og boligmanglen i byen, var pladsmangel. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå stadig ude i fremtiden, og realiteten i efterkrigstiden var, at byen var næsten helt udbygget til sin grænse. Der var snart ikke mere plads til byggeri!<br /> <br /> Boligforeningerne var med til at afhjælpe bolignøden, og Ringgården rettede i denne tid blikket mod [[Møllevangen]] og [[Charlottehøj]] nær ved [[Paludan-Müllers Vej]] til sine næste projekter. Her lykkedes det – trods materialemangel – boligforeningen at bygge flere beboelsesejendomme fordelt over flere afdelinger. Ved Møllevangen opførte Ringgården [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]], men det skete dog med betydelige forsinkelser – bl.a. forårsaget af netop materialemangel. I forbindelse med byggeriet Afdeling 5 var det især mursten, der manglede, og en murermester var nødsaget til at bruge brugte mursten til det indvendige arbejde. Senere, da det kom til Afdeling 6, var jern, fliser, mursten og især facadesten mangelvarer. I juli 1951, mens byggeriet Afdeling 6 stod på, valgte Ringgården at flytte kontor til afdelingen og ind i lokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. Dette blev dermed boligforeningens anden adresse.<br /> <br /> Med afslutningen af Afdeling 5 havde Ringgården for første gang bevæget sig over på ydersiden af Ringgaden, og de efterfølgende år opførte boligforeningen mange beboelsesejendomme og etablerede flere afdelinger i området ved Møllevangen og Charlottehøj. Dermed blev Ringgårdens tyngdepunkt koncentreret omkring Charlottehøj nær Paludan-Müllers Vej.<br /> <br /> === Seks murersvende opmurede landets første teglstenshøjhus ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 21561.jpg|350px|thumb|right|Murstenshøjhuset på Charlottehøj, som er underlagt Afdeling 8. Afdelingen var Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, dengang byggeriet blev udført. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.<br /> <br /> Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på [[Langenæs]], og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk.<br /> <br /> Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark. Ringgården var gået ekstra langt for at løse de tekniske udfordringer, der var ved at opføre et højhus i murværk, hvilket kan ses som et udtryk for den modvilje mod at bygge i beton, der på den tid var hos Ringgården.<br /> <br /> Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift.<br /> <br /> === Parcelhuse og betonblokke ===<br /> Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.<br /> <br /> [[Fil:IMG 22001.jpg|350px|thumb|right|En af Ringgårdens boligblokke i Frydenlund. Fem boligforeninger var sammen om Frydenlundbyggeriet og opførte flere boligblokke i beton på området. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.<br /> <br /> Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning.<br /> <br /> === Bæredygtige boliger ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 26061.jpg|350px|thumb|right|Den mindste af boligblokkene der udgør Økohuset. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.<br /> <br /> [[Fil:IMG 40021.jpg|350px|thumb|right|De kubistiske hvide huse med deres karakteristiske lystårne i Lærkehaven. Afdeling 35 – Lærkehaven 3 er en ud af tre afdelinger i boligforeningen, der sammen udgør den samlede Lærkehavebebyggelse. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.<br /> <br /> Med den grønne retning valgte Ringgården at undersøge muligheden for også at gøre sine ældre bebyggelser mere klimavenlige, og man vendte derfor blikket mod afdelingen, hvor det hele begyndte. I første halvdel af 2010’erne gennemgik Afdeling 1 således en større gennemgribende totalrenovering, som skulle gøre de gamle boliger mere energibesparende og moderne. Renoveringen var så gennemgribende og ambitiøs, at det nærmest kun var ydermure og facader, der blev bevaret, mens etageadskillelser og skillevægge under arbejdet blev fjernet. Bygningsinteriøret blev helt udskiftet, og med det nye fik lejlighederne eget badeværelse – noget, som før var i kælderen. På bygningernes bagsider – mellem blokkene – kom der tilbygninger i stål og glas til altaner og karnapper, hvorpå der blev placeret solceller øverst. Oven på de to midterste blokke kom fælles tagterrasser med udsigt ud over byen. Boligforeningens første afdeling var dermed blevet moderniseret og gjort så energibesparende i en sådan grad, at den var på niveau med samtidens bæredygtige boliger.<br /> <br /> === Boligforeningen Ringgårdens afdelinger ===<br /> Ringgården råder over følgende afdelinger:<br /> <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 2|Afdeling 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 3|Afdeling 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 4|Afdeling 4]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7|Afdeling 7]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7A|Afdeling 7A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7B|Afdeling 7B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9|Afdeling 9]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9A|Afdeling 9A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9B|Afdeling 9B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9C|Afdeling 9C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9D|Afdeling 9D]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|Afdeling 10]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 11|Afdeling 11]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 12|Afdeling 12]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14|Afdeling 14]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A|Afdeling 14A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B|Afdeling 14B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C|Afdeling 14C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15|Afdeling 15]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A|Afdeling 15A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17|Afdeling 17]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 18|Afdeling 18]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20|Afdeling 20]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 21 – Marienlyst|Afdeling 21 – Marienlyst]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 22|Afdeling 22]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23|Afdeling 23]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24|Afdeling 24]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25|Afdeling 25]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26|Afdeling 26]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 27|Afdeling 27]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 28|Afdeling 28]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 30|Afdeling 30]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 31|Afdeling 31]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 32|Afdeling 32]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33 – Lærkehaven 1]] <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34 – Lærkehaven 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 36 – Det Store Havnehus|Afdeling 36 – Det Store Havnehus]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 37 – Vulkanen|Afdeling 37 – Vulkanen]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene|Afdeling 38 – Bakkehusene]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten|Afdeling 39 – Søhesten]]<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Boligforeninger i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-5.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Økohus i Skejby''.<br /> * Engell, Rolf: ”Levevilkårene”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Olesen, Bodil: ”Byens mennesker”, i ''Århus. Byens historie 1870-1945 bd. 3'' (red. Ib Gejl), 1998.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. december 1938.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. september 1939.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 20. juli 1951.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. oktober 1961.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 2. august 1962.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 14. december 1982.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. august 1998.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. juli 2006.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. august 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. september 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 26. juli 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 21. februar 2015.<br /> <br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rden&diff=95422 2024-10-09T09:06:03Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.170807,10.183330~[[Dybedalen 1A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.170807,10.183330<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 24831.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygningen som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgården''' – eller blot Ringgården – er én blandt flere [[Boligforeninger i Aarhus Kommune|boligforeninger i Aarhus]]. Ringgården så dagens lys i september 1938, da boligforeningen afholdt sin første generalforsamling. Ved stiftelsen etablerede foreningen sig som byens anden boligforening, idet [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB) var den første. Ringgårdens første kontor var indrettet i gavlen på adressen [[Vestre Ringgade 76]], som var en del af boligforeningens første afdeling. I 1988 flyttede Ringgården kontor til en ny administrationsbygning på [[Dybedalen 1A]], som er boligforeningens fjerde og nuværende adresse. Ringgården administrerer en lang række beboelsesejendomme, som er fordelt over næsten 50 afdelinger.<br /> <br /> === Bolignød i mellemkrigstiden ===<br /> Boligforeningen Ringgården blev etableret i en tid med boligmangel, og det er i denne historiske kontekst, at man kan se Ringgårdens tilblivelse. Dengang boede mange dårligt stillede familier med store børneflokke på et beskedent antal kvadratmeter i boliger, der ofte var direkte sundhedsfarlige. Boligmangel havde i mange år været et problem i byen, og især under første verdenskrig og i tiden efter krigen opstod manglen på boliger, hvilket skabte mange husvilde. For at afhjælpe problemet blev offentlige bygninger inddraget, og borgere blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale og på kaserner. Som endnu et tiltag besluttede byrådet, at der også skulle opføres husvildebarakker, hvilket – som en midlertidig løsning – kunne gøres forholdsvis hurtigt. Men boligmanglen var kun blevet værre efter krigen, og barakkerne måtte derfor blive stående de efterfølgende to årtier. Det var de dårligere stillede, der boede i barakkerne, og områderne udviklede sig hurtigt til fattigkvarterer.<br /> <br /> I midtbyen var pladsmangel i beboelsesejendomme et problem, idet mange boliger var små og overfyldte med mennesker. Boligerne var desuden gamle, ligesom mange af dem var decideret usunde. Når der blev ført tilsyn med boligerne, viste det sig ofte, at de var utætte med et dårligt indeklima og med høj luftfugtighed, og i de værre tilfælde drev fugt ned ad væggene. Det var usle boligforhold. Fugt var den væsentligste årsag til, at boligerne blev betegnet som dårlige og usunde i årene efter krigen.<br /> <br /> === Fire håndværkere og en trambuschauffør ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 19901.jpg|350px|thumb|right|En af etageejendommene der udgør boligforeningens første bebyggelse, Afdeling 1, som ligger på hjørnet af Vestre Ringgade og Viborgvej. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.<br /> <br /> Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var Vestre Ringgade 76. Dermed havde Ringgården etableret sig som byens anden boligforening, med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som den første (grundlagt 1919).<br /> <br /> Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme.<br /> <br /> === Boligbyggeri præget af materialemangel ===<br /> Efter byggeriet af Afdeling 1 var afsluttet, bestræbte Ringgården sig på at opføre flere beboelsesejendomme og således etablere flere afdelinger, men tiden under og efter besættelsen var usikker. Boligmanglen og efterspørgslen efter flere boliger var der stadig, og mange boliger i midtbyen var stadig overbefolkede. Gamle tørrelofter blev omdannet til taglejligheder, og folk blev henvist til husvildeboliger. Et andet tiltag for at afhjælpe bolignøden var opførelsen af finske træhuse opført i det område, der blev til [[Finnebyen]]. Selvom [[Boligkommissionen]] inspicerede mange usunde boliger i byen med henblik på sanering, der mange gange var lig med nedrivning, blev saneringsmodne beboelsesejendomme i flere tilfælde ikke rømmet – netop på grund af bolignøden. Under besættelsen havde boligbyggeriet været aftagende, fordi der var problemer med finansiering og mangel på byggematerialer, og denne materialemangel fortsatte efter krigen, hvilket gjorde det svært at skaffe flere boliger. En anden udfordring, der påvirkede byggeriet og boligmanglen i byen, var pladsmangel. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå stadig ude i fremtiden, og realiteten i efterkrigstiden var, at byen var næsten helt udbygget til sin grænse. Der var snart ikke mere plads til byggeri!<br /> <br /> Boligforeningerne var med til at afhjælpe bolignøden, og Ringgården rettede i denne tid blikket mod [[Møllevangen]] og [[Charlottehøj]] nær ved [[Paludan-Müllers Vej]] til sine næste projekter. Her lykkedes det – trods materialemangel – boligforeningen at bygge flere beboelsesejendomme fordelt over flere afdelinger. Ved Møllevangen opførte Ringgården [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]], men det skete dog med betydelige forsinkelser – bl.a. forårsaget af netop materialemangel. I forbindelse med byggeriet Afdeling 5 var det især mursten, der manglede, og en murermester var nødsaget til at bruge brugte mursten til det indvendige arbejde. Senere, da det kom til Afdeling 6, var jern, fliser, mursten og især facadesten mangelvarer. I juli 1951, mens byggeriet Afdeling 6 stod på, valgte Ringgården at flytte kontor til afdelingen og ind i lokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. Dette blev dermed boligforeningens anden adresse.<br /> <br /> Med afslutningen af Afdeling 5 havde Ringgården for første gang bevæget sig over på ydersiden af Ringgaden, og de efterfølgende år opførte boligforeningen mange beboelsesejendomme og etablerede flere afdelinger i området ved Møllevangen og Charlottehøj. Dermed blev Ringgårdens tyngdepunkt koncentreret omkring Charlottehøj nær Paludan-Müllers Vej.<br /> <br /> === Seks murersvende opmurede landets første teglstenshøjhus ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 21561.jpg|350px|thumb|right|Murstenshøjhuset på Charlottehøj, som er underlagt Afdeling 8. Afdelingen var Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, dengang byggeriet blev udført. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.<br /> <br /> Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på [[Langenæs]], og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk.<br /> <br /> Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark. Ringgården var gået ekstra langt for at løse de tekniske udfordringer, der var ved at opføre et højhus i murværk, hvilket kan ses som et udtryk for den modvilje mod at bygge i beton, der på den tid var hos Ringgården.<br /> <br /> Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift.<br /> <br /> === Parcelhuse og betonblokke ===<br /> Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.<br /> <br /> [[Fil:IMG 22001.jpg|350px|thumb|right|En af Ringgårdens boligblokke i Frydenlund. Fem boligforeninger var sammen om Frydenlundbyggeriet og opførte flere boligblokke i beton på området. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.<br /> <br /> Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning.<br /> <br /> === Bæredygtige boliger ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 26061.jpg|350px|thumb|right|Den mindste af boligblokkene der udgør Økohuset. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.<br /> <br /> Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.<br /> <br /> Med den grønne retning valgte Ringgården at undersøge muligheden for også at gøre sine ældre bebyggelser mere klimavenlige, og man vendte derfor blikket mod afdelingen, hvor det hele begyndte. I første halvdel af 2010’erne gennemgik Afdeling 1 således en større gennemgribende totalrenovering, som skulle gøre de gamle boliger mere energibesparende og moderne. Renoveringen var så gennemgribende og ambitiøs, at det nærmest kun var ydermure og facader, der blev bevaret, mens etageadskillelser og skillevægge under arbejdet blev fjernet. Bygningsinteriøret blev helt udskiftet, og med det nye fik lejlighederne eget badeværelse – noget, som før var i kælderen. På bygningernes bagsider – mellem blokkene – kom der tilbygninger i stål og glas til altaner og karnapper, hvorpå der blev placeret solceller øverst. Oven på de to midterste blokke kom fælles tagterrasser med udsigt ud over byen. Boligforeningens første afdeling var dermed blevet moderniseret og gjort så energibesparende i en sådan grad, at den var på niveau med samtidens bæredygtige boliger.<br /> <br /> === Boligforeningen Ringgårdens afdelinger ===<br /> Ringgården råder over følgende afdelinger:<br /> <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 2|Afdeling 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 3|Afdeling 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 4|Afdeling 4]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7|Afdeling 7]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7A|Afdeling 7A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7B|Afdeling 7B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9|Afdeling 9]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9A|Afdeling 9A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9B|Afdeling 9B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9C|Afdeling 9C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9D|Afdeling 9D]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|Afdeling 10]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 11|Afdeling 11]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 12|Afdeling 12]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14|Afdeling 14]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A|Afdeling 14A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B|Afdeling 14B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C|Afdeling 14C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15|Afdeling 15]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A|Afdeling 15A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17|Afdeling 17]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 18|Afdeling 18]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20|Afdeling 20]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 21 – Marienlyst|Afdeling 21 – Marienlyst]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 22|Afdeling 22]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23|Afdeling 23]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24|Afdeling 24]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25|Afdeling 25]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26|Afdeling 26]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 27|Afdeling 27]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 28|Afdeling 28]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 30|Afdeling 30]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 31|Afdeling 31]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 32|Afdeling 32]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33 – Lærkehaven 1]] <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34 – Lærkehaven 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 36 – Det Store Havnehus|Afdeling 36 – Det Store Havnehus]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 37 – Vulkanen|Afdeling 37 – Vulkanen]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene|Afdeling 38 – Bakkehusene]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten|Afdeling 39 – Søhesten]]<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Boligforeninger i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-5.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Økohus i Skejby''.<br /> * Engell, Rolf: ”Levevilkårene”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Olesen, Bodil: ”Byens mennesker”, i ''Århus. Byens historie 1870-1945 bd. 3'' (red. Ib Gejl), 1998.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. december 1938.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. september 1939.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 20. juli 1951.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. oktober 1961.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 2. august 1962.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 14. december 1982.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. august 1998.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. juli 2006.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. august 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. september 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 26. juli 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 21. februar 2015.<br /> <br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rden&diff=95421 2024-10-09T09:00:32Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.170807,10.183330~[[Dybedalen 1A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.170807,10.183330<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 24831.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygningen som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgården''' – eller blot Ringgården – er én blandt flere [[Boligforeninger i Aarhus Kommune|boligforeninger i Aarhus]]. Ringgården så dagens lys i september 1938, da boligforeningen afholdt sin første generalforsamling. Ved stiftelsen etablerede foreningen sig som byens anden boligforening, idet [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB) var den første. Ringgårdens første kontor var indrettet i gavlen på adressen [[Vestre Ringgade 76]], som var en del af boligforeningens første afdeling. I 1988 flyttede Ringgården kontor til en ny administrationsbygning på [[Dybedalen 1A]], som er boligforeningens fjerde og nuværende adresse. Ringgården administrerer en lang række beboelsesejendomme, som er fordelt over næsten 50 afdelinger.<br /> <br /> === Bolignød i mellemkrigstiden ===<br /> Boligforeningen Ringgården blev etableret i en tid med boligmangel, og det er i denne historiske kontekst, at man kan se Ringgårdens tilblivelse. Dengang boede mange dårligt stillede familier med store børneflokke på et beskedent antal kvadratmeter i boliger, der ofte var direkte sundhedsfarlige. Boligmangel havde i mange år været et problem i byen, og især under første verdenskrig og i tiden efter krigen opstod manglen på boliger, hvilket skabte mange husvilde. For at afhjælpe problemet blev offentlige bygninger inddraget, og borgere blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale og på kaserner. Som endnu et tiltag besluttede byrådet, at der også skulle opføres husvildebarakker, hvilket – som en midlertidig løsning – kunne gøres forholdsvis hurtigt. Men boligmanglen var kun blevet værre efter krigen, og barakkerne måtte derfor blive stående de efterfølgende to årtier. Det var de dårligere stillede, der boede i barakkerne, og områderne udviklede sig hurtigt til fattigkvarterer.<br /> <br /> I midtbyen var pladsmangel i beboelsesejendomme et problem, idet mange boliger var små og overfyldte med mennesker. Boligerne var desuden gamle, ligesom mange af dem var decideret usunde. Når der blev ført tilsyn med boligerne, viste det sig ofte, at de var utætte med et dårligt indeklima og med høj luftfugtighed, og i de værre tilfælde drev fugt ned ad væggene. Det var usle boligforhold. Fugt var den væsentligste årsag til, at boligerne blev betegnet som dårlige og usunde i årene efter krigen.<br /> <br /> === Fire håndværkere og en trambuschauffør ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 19901.jpg|350px|thumb|right|En af etageejendommene der udgør boligforeningens første bebyggelse, Afdeling 1, som ligger på hjørnet af Vestre Ringgade og Viborgvej. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.<br /> <br /> Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var Vestre Ringgade 76. Dermed havde Ringgården etableret sig som byens anden boligforening, med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som den første (grundlagt 1919).<br /> <br /> Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme.<br /> <br /> === Boligbyggeri præget af materialemangel ===<br /> Efter byggeriet af Afdeling 1 var afsluttet, bestræbte Ringgården sig på at opføre flere beboelsesejendomme og således etablere flere afdelinger, men tiden under og efter besættelsen var usikker. Boligmanglen og efterspørgslen efter flere boliger var der stadig, og mange boliger i midtbyen var stadig overbefolkede. Gamle tørrelofter blev omdannet til taglejligheder, og folk blev henvist til husvildeboliger. Et andet tiltag for at afhjælpe bolignøden var opførelsen af finske træhuse opført i det område, der blev til [[Finnebyen]]. Selvom [[Boligkommissionen]] inspicerede mange usunde boliger i byen med henblik på sanering, der mange gange var lig med nedrivning, blev saneringsmodne beboelsesejendomme i flere tilfælde ikke rømmet – netop på grund af bolignøden. Under besættelsen havde boligbyggeriet været aftagende, fordi der var problemer med finansiering og mangel på byggematerialer, og denne materialemangel fortsatte efter krigen, hvilket gjorde det svært at skaffe flere boliger. En anden udfordring, der påvirkede byggeriet og boligmanglen i byen, var pladsmangel. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå stadig ude i fremtiden, og realiteten i efterkrigstiden var, at byen var næsten helt udbygget til sin grænse. Der var snart ikke mere plads til byggeri!<br /> <br /> Boligforeningerne var med til at afhjælpe bolignøden, og Ringgården rettede i denne tid blikket mod [[Møllevangen]] og [[Charlottehøj]] nær ved [[Paludan-Müllers Vej]] til sine næste projekter. Her lykkedes det – trods materialemangel – boligforeningen at bygge flere beboelsesejendomme fordelt over flere afdelinger. Ved Møllevangen opførte Ringgården [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]], men det skete dog med betydelige forsinkelser – bl.a. forårsaget af netop materialemangel. I forbindelse med byggeriet Afdeling 5 var det især mursten, der manglede, og en murermester var nødsaget til at bruge brugte mursten til det indvendige arbejde. Senere, da det kom til Afdeling 6, var jern, fliser, mursten og især facadesten mangelvarer. I juli 1951, mens byggeriet Afdeling 6 stod på, valgte Ringgården at flytte kontor til afdelingen og ind i lokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. Dette blev dermed boligforeningens anden adresse.<br /> <br /> Med afslutningen af Afdeling 5 havde Ringgården for første gang bevæget sig over på ydersiden af Ringgaden, og de efterfølgende år opførte boligforeningen mange beboelsesejendomme og etablerede flere afdelinger i området ved Møllevangen og Charlottehøj. Dermed blev Ringgårdens tyngdepunkt koncentreret omkring Charlottehøj nær Paludan-Müllers Vej.<br /> <br /> === Seks murersvende opmurede landets første teglstenshøjhus ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 21561.jpg|350px|thumb|right|Murstenshøjhuset på Charlottehøj, som er underlagt Afdeling 8. Afdelingen var Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, dengang byggeriet blev udført. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.<br /> <br /> Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på [[Langenæs]], og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk.<br /> <br /> Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark. Ringgården var gået ekstra langt for at løse de tekniske udfordringer, der var ved at opføre et højhus i murværk, hvilket kan ses som et udtryk for den modvilje mod at bygge i beton, der på den tid var hos Ringgården.<br /> <br /> Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift.<br /> <br /> === Parcelhuse og betonblokke ===<br /> Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.<br /> <br /> [[Fil:IMG 22001.jpg|350px|thumb|right|En af Ringgårdens boligblokke i Frydenlund. Fem boligforeninger var sammen om Frydenlundbyggeriet og opførte flere boligblokke i beton på området. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.<br /> <br /> Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning.<br /> <br /> === Bæredygtige boliger ===<br /> Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.<br /> <br /> Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.<br /> <br /> Med den grønne retning valgte Ringgården at undersøge muligheden for også at gøre sine ældre bebyggelser mere klimavenlige, og man vendte derfor blikket mod afdelingen, hvor det hele begyndte. I første halvdel af 2010’erne gennemgik Afdeling 1 således en større gennemgribende totalrenovering, som skulle gøre de gamle boliger mere energibesparende og moderne. Renoveringen var så gennemgribende og ambitiøs, at det nærmest kun var ydermure og facader, der blev bevaret, mens etageadskillelser og skillevægge under arbejdet blev fjernet. Bygningsinteriøret blev helt udskiftet, og med det nye fik lejlighederne eget badeværelse – noget, som før var i kælderen. På bygningernes bagsider – mellem blokkene – kom der tilbygninger i stål og glas til altaner og karnapper, hvorpå der blev placeret solceller øverst. Oven på de to midterste blokke kom fælles tagterrasser med udsigt ud over byen. Boligforeningens første afdeling var dermed blevet moderniseret og gjort så energibesparende i en sådan grad, at den var på niveau med samtidens bæredygtige boliger.<br /> <br /> === Boligforeningen Ringgårdens afdelinger ===<br /> Ringgården råder over følgende afdelinger:<br /> <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 2|Afdeling 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 3|Afdeling 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 4|Afdeling 4]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7|Afdeling 7]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7A|Afdeling 7A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7B|Afdeling 7B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9|Afdeling 9]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9A|Afdeling 9A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9B|Afdeling 9B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9C|Afdeling 9C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9D|Afdeling 9D]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|Afdeling 10]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 11|Afdeling 11]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 12|Afdeling 12]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14|Afdeling 14]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A|Afdeling 14A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B|Afdeling 14B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C|Afdeling 14C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15|Afdeling 15]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A|Afdeling 15A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17|Afdeling 17]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 18|Afdeling 18]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20|Afdeling 20]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 21 – Marienlyst|Afdeling 21 – Marienlyst]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 22|Afdeling 22]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23|Afdeling 23]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24|Afdeling 24]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25|Afdeling 25]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26|Afdeling 26]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 27|Afdeling 27]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 28|Afdeling 28]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 30|Afdeling 30]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 31|Afdeling 31]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 32|Afdeling 32]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33 – Lærkehaven 1]] <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34 – Lærkehaven 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 36 – Det Store Havnehus|Afdeling 36 – Det Store Havnehus]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 37 – Vulkanen|Afdeling 37 – Vulkanen]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene|Afdeling 38 – Bakkehusene]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten|Afdeling 39 – Søhesten]]<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Boligforeninger i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-5.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Økohus i Skejby''.<br /> * Engell, Rolf: ”Levevilkårene”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Olesen, Bodil: ”Byens mennesker”, i ''Århus. Byens historie 1870-1945 bd. 3'' (red. Ib Gejl), 1998.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. december 1938.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. september 1939.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 20. juli 1951.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. oktober 1961.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 2. august 1962.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 14. december 1982.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. august 1998.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. juli 2006.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. august 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. september 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 26. juli 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 21. februar 2015.<br /> <br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rden&diff=95420 2024-10-09T08:50:57Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.170807,10.183330~[[Dybedalen 1A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.170807,10.183330<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 24831.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygningen som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgården''' – eller blot Ringgården – er én blandt flere [[Boligforeninger i Aarhus Kommune|boligforeninger i Aarhus]]. Ringgården så dagens lys i september 1938, da boligforeningen afholdt sin første generalforsamling. Ved stiftelsen etablerede foreningen sig som byens anden boligforening, idet [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB) var den første. Ringgårdens første kontor var indrettet i gavlen på adressen [[Vestre Ringgade 76]], som var en del af boligforeningens første afdeling. I 1988 flyttede Ringgården kontor til en ny administrationsbygning på [[Dybedalen 1A]], som er boligforeningens fjerde og nuværende adresse. Ringgården administrerer en lang række beboelsesejendomme, som er fordelt over næsten 50 afdelinger.<br /> <br /> === Bolignød i mellemkrigstiden ===<br /> Boligforeningen Ringgården blev etableret i en tid med boligmangel, og det er i denne historiske kontekst, at man kan se Ringgårdens tilblivelse. Dengang boede mange dårligt stillede familier med store børneflokke på et beskedent antal kvadratmeter i boliger, der ofte var direkte sundhedsfarlige. Boligmangel havde i mange år været et problem i byen, og især under første verdenskrig og i tiden efter krigen opstod manglen på boliger, hvilket skabte mange husvilde. For at afhjælpe problemet blev offentlige bygninger inddraget, og borgere blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale og på kaserner. Som endnu et tiltag besluttede byrådet, at der også skulle opføres husvildebarakker, hvilket – som en midlertidig løsning – kunne gøres forholdsvis hurtigt. Men boligmanglen var kun blevet værre efter krigen, og barakkerne måtte derfor blive stående de efterfølgende to årtier. Det var de dårligere stillede, der boede i barakkerne, og områderne udviklede sig hurtigt til fattigkvarterer.<br /> <br /> I midtbyen var pladsmangel i beboelsesejendomme et problem, idet mange boliger var små og overfyldte med mennesker. Boligerne var desuden gamle, ligesom mange af dem var decideret usunde. Når der blev ført tilsyn med boligerne, viste det sig ofte, at de var utætte med et dårligt indeklima og med høj luftfugtighed, og i de værre tilfælde drev fugt ned ad væggene. Det var usle boligforhold. Fugt var den væsentligste årsag til, at boligerne blev betegnet som dårlige og usunde i årene efter krigen.<br /> <br /> === Fire håndværkere og en trambuschauffør ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 19901.jpg|350px|thumb|right|En af etageejendommene der udgør boligforeningens første bebyggelse, Afdeling 1, som ligger på hjørnet af Vestre Ringgade og Viborgvej. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.<br /> <br /> Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var Vestre Ringgade 76. Dermed havde Ringgården etableret sig som byens anden boligforening, med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som den første (grundlagt 1919).<br /> <br /> Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme.<br /> <br /> === Boligbyggeri præget af materialemangel ===<br /> Efter byggeriet af Afdeling 1 var afsluttet, bestræbte Ringgården sig på at opføre flere beboelsesejendomme og således etablere flere afdelinger, men tiden under og efter besættelsen var usikker. Boligmanglen og efterspørgslen efter flere boliger var der stadig, og mange boliger i midtbyen var stadig overbefolkede. Gamle tørrelofter blev omdannet til taglejligheder, og folk blev henvist til husvildeboliger. Et andet tiltag for at afhjælpe bolignøden var opførelsen af finske træhuse opført i det område, der blev til [[Finnebyen]]. Selvom [[Boligkommissionen]] inspicerede mange usunde boliger i byen med henblik på sanering, der mange gange var lig med nedrivning, blev saneringsmodne beboelsesejendomme i flere tilfælde ikke rømmet – netop på grund af bolignøden. Under besættelsen havde boligbyggeriet været aftagende, fordi der var problemer med finansiering og mangel på byggematerialer, og denne materialemangel fortsatte efter krigen, hvilket gjorde det svært at skaffe flere boliger. En anden udfordring, der påvirkede byggeriet og boligmanglen i byen, var pladsmangel. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå stadig ude i fremtiden, og realiteten i efterkrigstiden var, at byen var næsten helt udbygget til sin grænse. Der var snart ikke mere plads til byggeri!<br /> <br /> Boligforeningerne var med til at afhjælpe bolignøden, og Ringgården rettede i denne tid blikket mod [[Møllevangen]] og [[Charlottehøj]] nær ved [[Paludan-Müllers Vej]] til sine næste projekter. Her lykkedes det – trods materialemangel – boligforeningen at bygge flere beboelsesejendomme fordelt over flere afdelinger. Ved Møllevangen opførte Ringgården [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]], men det skete dog med betydelige forsinkelser – bl.a. forårsaget af netop materialemangel. I forbindelse med byggeriet Afdeling 5 var det især mursten, der manglede, og en murermester var nødsaget til at bruge brugte mursten til det indvendige arbejde. Senere, da det kom til Afdeling 6, var jern, fliser, mursten og især facadesten mangelvarer. I juli 1951, mens byggeriet Afdeling 6 stod på, valgte Ringgården at flytte kontor til afdelingen og ind i lokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. Dette blev dermed boligforeningens anden adresse.<br /> <br /> Med afslutningen af Afdeling 5 havde Ringgården for første gang bevæget sig over på ydersiden af Ringgaden, og de efterfølgende år opførte boligforeningen mange beboelsesejendomme og etablerede flere afdelinger i området ved Møllevangen og Charlottehøj. Dermed blev Ringgårdens tyngdepunkt koncentreret omkring Charlottehøj nær Paludan-Müllers Vej.<br /> <br /> === Seks murersvende opmurede landets første teglstenshøjhus ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 21561.jpg|350px|thumb|right|Murstenshøjhuset på Charlottehøj, som er underlagt Afdeling 8. Afdelingen var Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, dengang byggeriet blev udført. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.<br /> <br /> Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på [[Langenæs]], og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk.<br /> <br /> Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark. Ringgården var gået ekstra langt for at løse de tekniske udfordringer, der var ved at opføre et højhus i murværk, hvilket kan ses som et udtryk for den modvilje mod at bygge i beton, der på den tid var hos Ringgården.<br /> <br /> Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift.<br /> <br /> === Parcelhuse og betonblokke ===<br /> Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.<br /> <br /> Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.<br /> <br /> Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning.<br /> <br /> === Bæredygtige boliger ===<br /> Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.<br /> <br /> Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.<br /> <br /> Med den grønne retning valgte Ringgården at undersøge muligheden for også at gøre sine ældre bebyggelser mere klimavenlige, og man vendte derfor blikket mod afdelingen, hvor det hele begyndte. I første halvdel af 2010’erne gennemgik Afdeling 1 således en større gennemgribende totalrenovering, som skulle gøre de gamle boliger mere energibesparende og moderne. Renoveringen var så gennemgribende og ambitiøs, at det nærmest kun var ydermure og facader, der blev bevaret, mens etageadskillelser og skillevægge under arbejdet blev fjernet. Bygningsinteriøret blev helt udskiftet, og med det nye fik lejlighederne eget badeværelse – noget, som før var i kælderen. På bygningernes bagsider – mellem blokkene – kom der tilbygninger i stål og glas til altaner og karnapper, hvorpå der blev placeret solceller øverst. Oven på de to midterste blokke kom fælles tagterrasser med udsigt ud over byen. Boligforeningens første afdeling var dermed blevet moderniseret og gjort så energibesparende i en sådan grad, at den var på niveau med samtidens bæredygtige boliger.<br /> <br /> === Boligforeningen Ringgårdens afdelinger ===<br /> Ringgården råder over følgende afdelinger:<br /> <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 2|Afdeling 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 3|Afdeling 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 4|Afdeling 4]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7|Afdeling 7]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7A|Afdeling 7A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7B|Afdeling 7B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9|Afdeling 9]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9A|Afdeling 9A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9B|Afdeling 9B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9C|Afdeling 9C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9D|Afdeling 9D]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|Afdeling 10]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 11|Afdeling 11]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 12|Afdeling 12]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14|Afdeling 14]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A|Afdeling 14A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B|Afdeling 14B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C|Afdeling 14C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15|Afdeling 15]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A|Afdeling 15A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17|Afdeling 17]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 18|Afdeling 18]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20|Afdeling 20]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 21 – Marienlyst|Afdeling 21 – Marienlyst]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 22|Afdeling 22]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23|Afdeling 23]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24|Afdeling 24]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25|Afdeling 25]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26|Afdeling 26]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 27|Afdeling 27]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 28|Afdeling 28]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 30|Afdeling 30]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 31|Afdeling 31]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 32|Afdeling 32]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33 – Lærkehaven 1]] <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34 – Lærkehaven 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 36 – Det Store Havnehus|Afdeling 36 – Det Store Havnehus]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 37 – Vulkanen|Afdeling 37 – Vulkanen]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene|Afdeling 38 – Bakkehusene]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten|Afdeling 39 – Søhesten]]<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Boligforeninger i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-5.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Økohus i Skejby''.<br /> * Engell, Rolf: ”Levevilkårene”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Olesen, Bodil: ”Byens mennesker”, i ''Århus. Byens historie 1870-1945 bd. 3'' (red. Ib Gejl), 1998.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. december 1938.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. september 1939.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 20. juli 1951.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. oktober 1961.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 2. august 1962.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 14. december 1982.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. august 1998.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. juli 2006.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. august 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. september 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 26. juli 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 21. februar 2015.<br /> <br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rden&diff=95419 2024-10-09T07:33:30Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.170807,10.183330~[[Dybedalen 1A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.170807,10.183330<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 24831.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygningen som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgården''' – eller blot Ringgården – er én blandt flere [[Boligforeninger i Aarhus Kommune|boligforeninger i Aarhus]]. Ringgården så dagens lys i september 1938, da boligforeningen afholdt sin første generalforsamling. Ved stiftelsen etablerede foreningen sig som byens anden boligforening, idet [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB) var den første. Ringgårdens første kontor var indrettet i gavlen på adressen [[Vestre Ringgade 76]], som var en del af boligforeningens første afdeling. I 1988 flyttede Ringgården kontor til en ny administrationsbygning på [[Dybedalen 1A]], som er boligforeningens fjerde og nuværende adresse. Ringgården administrerer en lang række beboelsesejendomme, som er fordelt over næsten 50 afdelinger.<br /> <br /> === Bolignød i mellemkrigstiden ===<br /> Boligforeningen Ringgården blev etableret i en tid med boligmangel, og det er i denne historiske kontekst, at man kan se Ringgårdens tilblivelse. Dengang boede mange dårligt stillede familier med store børneflokke på et beskedent antal kvadratmeter i boliger, der ofte var direkte sundhedsfarlige. Boligmangel havde i mange år været et problem i byen, og især under første verdenskrig og i tiden efter krigen opstod manglen på boliger, hvilket skabte mange husvilde. For at afhjælpe problemet blev offentlige bygninger inddraget, og borgere blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale og på kaserner. Som endnu et tiltag besluttede byrådet, at der også skulle opføres husvildebarakker, hvilket – som en midlertidig løsning – kunne gøres forholdsvis hurtigt. Men boligmanglen var kun blevet værre efter krigen, og barakkerne måtte derfor blive stående de efterfølgende to årtier. Det var de dårligere stillede, der boede i barakkerne, og områderne udviklede sig hurtigt til fattigkvarterer.<br /> <br /> I midtbyen var pladsmangel i beboelsesejendomme et problem, idet mange boliger var små og overfyldte med mennesker. Boligerne var desuden gamle, ligesom mange af dem var decideret usunde. Når der blev ført tilsyn med boligerne, viste det sig ofte, at de var utætte med et dårligt indeklima og med høj luftfugtighed, og i de værre tilfælde drev fugt ned ad væggene. Det var usle boligforhold. Fugt var den væsentligste årsag til, at boligerne blev betegnet som dårlige og usunde i årene efter krigen.<br /> <br /> === Fire håndværkere og en trambuschauffør ===<br /> <br /> [[Fil:IMG 19901.jpg|350px|thumb|right|En af etageejendommene der udgør boligforeningens første bebyggelse, Afdeling 1, som ligger på hjørnet af Vestre Ringgade og Viborgvej. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.<br /> <br /> Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var Vestre Ringgade 76. Dermed havde Ringgården etableret sig som byens anden boligforening, med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som den første (grundlagt 1919).<br /> <br /> Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme.<br /> <br /> === Boligbyggeri præget af materialemangel ===<br /> Efter byggeriet af Afdeling 1 var afsluttet, bestræbte Ringgården sig på at opføre flere beboelsesejendomme og således etablere flere afdelinger, men tiden under og efter besættelsen var usikker. Boligmanglen og efterspørgslen efter flere boliger var der stadig, og mange boliger i midtbyen var stadig overbefolkede. Gamle tørrelofter blev omdannet til taglejligheder, og folk blev henvist til husvildeboliger. Et andet tiltag for at afhjælpe bolignøden var opførelsen af finske træhuse opført i det område, der blev til [[Finnebyen]]. Selvom [[Boligkommissionen]] inspicerede mange usunde boliger i byen med henblik på sanering, der mange gange var lig med nedrivning, blev saneringsmodne beboelsesejendomme i flere tilfælde ikke rømmet – netop på grund af bolignøden. Under besættelsen havde boligbyggeriet været aftagende, fordi der var problemer med finansiering og mangel på byggematerialer, og denne materialemangel fortsatte efter krigen, hvilket gjorde det svært at skaffe flere boliger. En anden udfordring, der påvirkede byggeriet og boligmanglen i byen, var pladsmangel. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå stadig ude i fremtiden, og realiteten i efterkrigstiden var, at byen var næsten helt udbygget til sin grænse. Der var snart ikke mere plads til byggeri!<br /> <br /> Boligforeningerne var med til at afhjælpe bolignøden, og Ringgården rettede i denne tid blikket mod [[Møllevangen]] og [[Charlottehøj]] nær ved [[Paludan-Müllers Vej]] til sine næste projekter. Her lykkedes det – trods materialemangel – boligforeningen at bygge flere beboelsesejendomme fordelt over flere afdelinger. Ved Møllevangen opførte Ringgården [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]], men det skete dog med betydelige forsinkelser – bl.a. forårsaget af netop materialemangel. I forbindelse med byggeriet Afdeling 5 var det især mursten, der manglede, og en murermester var nødsaget til at bruge brugte mursten til det indvendige arbejde. Senere, da det kom til Afdeling 6, var jern, fliser, mursten og især facadesten mangelvarer. I juli 1951, mens byggeriet Afdeling 6 stod på, valgte Ringgården at flytte kontor til afdelingen og ind i lokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. Dette blev dermed boligforeningens anden adresse.<br /> <br /> Med afslutningen af Afdeling 5 havde Ringgården for første gang bevæget sig over på ydersiden af Ringgaden, og de efterfølgende år opførte boligforeningen mange beboelsesejendomme og etablerede flere afdelinger i området ved Møllevangen og Charlottehøj. Dermed blev Ringgårdens tyngdepunkt koncentreret omkring Charlottehøj nær Paludan-Müllers Vej.<br /> <br /> === Seks murersvende opmurede landets første teglstenshøjhus ===<br /> Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.<br /> <br /> Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på [[Langenæs]], og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk.<br /> <br /> Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark. Ringgården var gået ekstra langt for at løse de tekniske udfordringer, der var ved at opføre et højhus i murværk, hvilket kan ses som et udtryk for den modvilje mod at bygge i beton, der på den tid var hos Ringgården.<br /> <br /> Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift.<br /> <br /> === Parcelhuse og betonblokke ===<br /> Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.<br /> <br /> Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.<br /> <br /> Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning.<br /> <br /> === Bæredygtige boliger ===<br /> Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.<br /> <br /> Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.<br /> <br /> Med den grønne retning valgte Ringgården at undersøge muligheden for også at gøre sine ældre bebyggelser mere klimavenlige, og man vendte derfor blikket mod afdelingen, hvor det hele begyndte. I første halvdel af 2010’erne gennemgik Afdeling 1 således en større gennemgribende totalrenovering, som skulle gøre de gamle boliger mere energibesparende og moderne. Renoveringen var så gennemgribende og ambitiøs, at det nærmest kun var ydermure og facader, der blev bevaret, mens etageadskillelser og skillevægge under arbejdet blev fjernet. Bygningsinteriøret blev helt udskiftet, og med det nye fik lejlighederne eget badeværelse – noget, som før var i kælderen. På bygningernes bagsider – mellem blokkene – kom der tilbygninger i stål og glas til altaner og karnapper, hvorpå der blev placeret solceller øverst. Oven på de to midterste blokke kom fælles tagterrasser med udsigt ud over byen. Boligforeningens første afdeling var dermed blevet moderniseret og gjort så energibesparende i en sådan grad, at den var på niveau med samtidens bæredygtige boliger.<br /> <br /> === Boligforeningen Ringgårdens afdelinger ===<br /> Ringgården råder over følgende afdelinger:<br /> <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 2|Afdeling 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 3|Afdeling 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 4|Afdeling 4]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7|Afdeling 7]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7A|Afdeling 7A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7B|Afdeling 7B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9|Afdeling 9]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9A|Afdeling 9A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9B|Afdeling 9B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9C|Afdeling 9C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9D|Afdeling 9D]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|Afdeling 10]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 11|Afdeling 11]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 12|Afdeling 12]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14|Afdeling 14]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A|Afdeling 14A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B|Afdeling 14B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C|Afdeling 14C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15|Afdeling 15]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A|Afdeling 15A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17|Afdeling 17]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 18|Afdeling 18]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20|Afdeling 20]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 21 – Marienlyst|Afdeling 21 – Marienlyst]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 22|Afdeling 22]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23|Afdeling 23]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24|Afdeling 24]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25|Afdeling 25]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26|Afdeling 26]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 27|Afdeling 27]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 28|Afdeling 28]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 30|Afdeling 30]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 31|Afdeling 31]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 32|Afdeling 32]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33 – Lærkehaven 1]] <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34 – Lærkehaven 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 36 – Det Store Havnehus|Afdeling 36 – Det Store Havnehus]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 37 – Vulkanen|Afdeling 37 – Vulkanen]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene|Afdeling 38 – Bakkehusene]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten|Afdeling 39 – Søhesten]]<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Boligforeninger i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-5.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Økohus i Skejby''.<br /> * Engell, Rolf: ”Levevilkårene”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Olesen, Bodil: ”Byens mennesker”, i ''Århus. Byens historie 1870-1945 bd. 3'' (red. Ib Gejl), 1998.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. december 1938.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. september 1939.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 20. juli 1951.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. oktober 1961.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 2. august 1962.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 14. december 1982.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. august 1998.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. juli 2006.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. august 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. september 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 26. juli 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 21. februar 2015.<br /> <br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_24831.jpg&diff=95418 2024-10-09T07:25:10Z

<p>Steen812: /* Beskrivelse */</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Administrationsbygning som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> <br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rden&diff=95417 2024-10-09T07:24:46Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.170807,10.183330~[[Dybedalen 1A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.170807,10.183330<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 24831.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygningen som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgården''' – eller blot Ringgården – er én blandt flere [[Boligforeninger i Aarhus Kommune|boligforeninger i Aarhus]]. Ringgården så dagens lys i september 1938, da boligforeningen afholdt sin første generalforsamling. Ved stiftelsen etablerede foreningen sig som byens anden boligforening, idet [[Arbejdernes Andels Boligforening]] (AAB) var den første. Ringgårdens første kontor var indrettet i gavlen på adressen [[Vestre Ringgade 76]], som var en del af boligforeningens første afdeling. I 1988 flyttede Ringgården kontor til en ny administrationsbygning på [[Dybedalen 1A]], som er boligforeningens fjerde og nuværende adresse. Ringgården administrerer en lang række beboelsesejendomme, som er fordelt over næsten 50 afdelinger.<br /> <br /> === Bolignød i mellemkrigstiden ===<br /> Boligforeningen Ringgården blev etableret i en tid med boligmangel, og det er i denne historiske kontekst, at man kan se Ringgårdens tilblivelse. Dengang boede mange dårligt stillede familier med store børneflokke på et beskedent antal kvadratmeter i boliger, der ofte var direkte sundhedsfarlige. Boligmangel havde i mange år været et problem i byen, og især under første verdenskrig og i tiden efter krigen opstod manglen på boliger, hvilket skabte mange husvilde. For at afhjælpe problemet blev offentlige bygninger inddraget, og borgere blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale og på kaserner. Som endnu et tiltag besluttede byrådet, at der også skulle opføres husvildebarakker, hvilket – som en midlertidig løsning – kunne gøres forholdsvis hurtigt. Men boligmanglen var kun blevet værre efter krigen, og barakkerne måtte derfor blive stående de efterfølgende to årtier. Det var de dårligere stillede, der boede i barakkerne, og områderne udviklede sig hurtigt til fattigkvarterer.<br /> <br /> I midtbyen var pladsmangel i beboelsesejendomme et problem, idet mange boliger var små og overfyldte med mennesker. Boligerne var desuden gamle, ligesom mange af dem var decideret usunde. Når der blev ført tilsyn med boligerne, viste det sig ofte, at de var utætte med et dårligt indeklima og med høj luftfugtighed, og i de værre tilfælde drev fugt ned ad væggene. Det var usle boligforhold. Fugt var den væsentligste årsag til, at boligerne blev betegnet som dårlige og usunde i årene efter krigen.<br /> <br /> === Fire håndværkere og en trambuschauffør ===<br /> Boligproblemerne fortsatte gennem anden verdenskrig og besættelsen, og på statsligt niveau var der gennem lovgivningen opstået nye muligheder for tilskud til at bygge billige boliger for børnerige familier. Det er i lyset af boligmanglen og boligforholdene samt disse nye muligheder, at man kan se tilblivelsen af Boligforeningen Ringgården: Det var Ringgårdens ønske at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen, boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod [[Ringgaden]]. I slutningen af 1930’erne var det store Ringgadeprojekt ved at nå sin afslutning, og det var attraktivt at bygge beboelsesejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden og opførte sin første bebyggelse, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]], på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Viborgvej]], og det var tilknytningen til Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.<br /> <br /> Boligforeningen Ringgårdens spæde start var i september 1938, da fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt boligforeningens første generalforsamling. Sammen dannede de Ringgårdens første bestyrelse, der bestod af snedker [[Anton Jensen]] som formand for bestyrelsen, formand [[Ole Bay]] som næstformand, murer [[Jens Hviid]] som kasserer samt maler [[Kresten Randrup]] og trambuschauffør [[Engelbrecht Hermansen]]. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940, og kort tid efter nåede byggeriet Afdeling 1 sin afslutning. I 1942 havde Ringgården etableret sit første kontor i afdelingen, som blev indrettet i gavlen på en af bygningerne. Adressen var Vestre Ringgade 76. Dermed havde Ringgården etableret sig som byens anden boligforening, med Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) som den første (grundlagt 1919).<br /> <br /> Som boligforening var beboerdemokrati helt centralt i Boligforeningen Ringgården, og efterhånden som flere afdelinger kom til, var det beboerne selv, der bestemte i deres afdelinger. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, der repræsenterede beboerne i de enkelte afdelinger, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, der blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og der var ambitioner om at bygge flere beboelsesejendomme.<br /> <br /> === Boligbyggeri præget af materialemangel ===<br /> Efter byggeriet af Afdeling 1 var afsluttet, bestræbte Ringgården sig på at opføre flere beboelsesejendomme og således etablere flere afdelinger, men tiden under og efter besættelsen var usikker. Boligmanglen og efterspørgslen efter flere boliger var der stadig, og mange boliger i midtbyen var stadig overbefolkede. Gamle tørrelofter blev omdannet til taglejligheder, og folk blev henvist til husvildeboliger. Et andet tiltag for at afhjælpe bolignøden var opførelsen af finske træhuse opført i det område, der blev til [[Finnebyen]]. Selvom [[Boligkommissionen]] inspicerede mange usunde boliger i byen med henblik på sanering, der mange gange var lig med nedrivning, blev saneringsmodne beboelsesejendomme i flere tilfælde ikke rømmet – netop på grund af bolignøden. Under besættelsen havde boligbyggeriet været aftagende, fordi der var problemer med finansiering og mangel på byggematerialer, og denne materialemangel fortsatte efter krigen, hvilket gjorde det svært at skaffe flere boliger. En anden udfordring, der påvirkede byggeriet og boligmanglen i byen, var pladsmangel. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå stadig ude i fremtiden, og realiteten i efterkrigstiden var, at byen var næsten helt udbygget til sin grænse. Der var snart ikke mere plads til byggeri!<br /> <br /> Boligforeningerne var med til at afhjælpe bolignøden, og Ringgården rettede i denne tid blikket mod [[Møllevangen]] og [[Charlottehøj]] nær ved [[Paludan-Müllers Vej]] til sine næste projekter. Her lykkedes det – trods materialemangel – boligforeningen at bygge flere beboelsesejendomme fordelt over flere afdelinger. Ved Møllevangen opførte Ringgården [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]], men det skete dog med betydelige forsinkelser – bl.a. forårsaget af netop materialemangel. I forbindelse med byggeriet Afdeling 5 var det især mursten, der manglede, og en murermester var nødsaget til at bruge brugte mursten til det indvendige arbejde. Senere, da det kom til Afdeling 6, var jern, fliser, mursten og især facadesten mangelvarer. I juli 1951, mens byggeriet Afdeling 6 stod på, valgte Ringgården at flytte kontor til afdelingen og ind i lokaler på [[Møllevangs Allé 100]]. Dette blev dermed boligforeningens anden adresse.<br /> <br /> Med afslutningen af Afdeling 5 havde Ringgården for første gang bevæget sig over på ydersiden af Ringgaden, og de efterfølgende år opførte boligforeningen mange beboelsesejendomme og etablerede flere afdelinger i området ved Møllevangen og Charlottehøj. Dermed blev Ringgårdens tyngdepunkt koncentreret omkring Charlottehøj nær Paludan-Müllers Vej.<br /> <br /> === Seks murersvende opmurede landets første teglstenshøjhus ===<br /> Charlottehøj blev efterfølgende udvalgt til Ringgårdens hidtil mest ambitiøse byggeprojekt, [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]], som blev opført over en niårig byggeperiode fra 1953 til 1962. Projektet blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]], og på området blev der opført flere etageejendomme, som dannede ramme om store grønne fællesområder, der med den høje beliggenhed på Charlottehøj havde en fin udsigt ud over byen i sydlig retning. Byggeriet blev udført i flere etaper, og kronen på værket blev et højhus opført i murværk.<br /> <br /> Omkring samme tid var andre i gang med et andet – og endnu større – byggeprojekt på [[Langenæs]], og her blev der bygget i beton. Som byggeriet ved Langenæsbebyggelsen skred frem, skød bygninger i beton op fra jorden. Men det vakte ingen begejstring hos Ringgården, hvor der var en vis tøven mod at tage del i betonbyggeri, noget, som kom til udtryk ved netop at opføre et højhus i murværk.<br /> <br /> Ringgårdens [[Højhus Charlottehøj|murstenshøjhus]] på Charlottehøj blev projekteret af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma [[Askøes Eftf.]] Det viste sig at være en teknisk udfordring, idet det krævede mange beregninger at opføre sådan et højhus i mursten, hvis det også skulle leve op til normerne. I planlægningsfasen gik en studierejse derfor til Schweiz, hvor teglstenshøjhuse var mere almindelige, for at høste inspiration og erfaringer. At opføre et højhus i murværk krævede specielle mursten brændt på den rigtige måde samt specielt mørtel, og hjemme i Danmark lavede man forsøg på et teglværkslaboratorium for at sikre sig, at beregningerne var helt rigtige. Murstenene, man endte med at lave, blev fremstillet på en sådan måde, at hver sten kunne tåle et pres på 100 tons. I samme omgang håndplukkede man seks erfarne murersvende, der skulle udføre arbejdet, og man gav dem et kursus ved laboratoriet. Det tog 250 arbejdsdage og mere end en million mursten for de seks murersvende at opmure højhuset, som hver gennemsnitligt lagde ca. 900 mursten om dagen. Højhuset var det første i Danmark opført i murværk af tegl, og byggeriet kostede 4,1 millioner kroner. Erfaringerne tog ingeniørerne med sig, da der skulle opføres et [[Langenæs (højhus)|lignende højhus]] blandt betonblokkene på Langenæs, og disse er de to eneste højhuse opført i murværk i Danmark. Ringgården var gået ekstra langt for at løse de tekniske udfordringer, der var ved at opføre et højhus i murværk, hvilket kan ses som et udtryk for den modvilje mod at bygge i beton, der på den tid var hos Ringgården.<br /> <br /> Nederst i højhuset på Charlottehøj indrettede Ringgården kontor, som i 1963 således havde adressen [[Dybedalen 1]]. I august 1988 flyttede Boligforeningen Ringgården kontor for fjerde gang – nemlig til sin nuværende adresse på Dybedalen 1A. Dette var dengang en nyopført administrationsbygning til 10 millioner kroner – med placering lige ved siden af højhuset. Administrationsbygningen virkede som en slags kommandocentral, og mens repræsentantskabet, som nævnt, havde ansvaret for at vælge foreningens bestyrelse, var det bestyrelsen, der ansatte en administration, ledet af en forretningsfører, der skulle varetage den daglige drift.<br /> <br /> === Parcelhuse og betonblokke ===<br /> Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord.<br /> <br /> Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt.<br /> <br /> Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning.<br /> <br /> === Bæredygtige boliger ===<br /> Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.<br /> <br /> Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.<br /> <br /> Med den grønne retning valgte Ringgården at undersøge muligheden for også at gøre sine ældre bebyggelser mere klimavenlige, og man vendte derfor blikket mod afdelingen, hvor det hele begyndte. I første halvdel af 2010’erne gennemgik Afdeling 1 således en større gennemgribende totalrenovering, som skulle gøre de gamle boliger mere energibesparende og moderne. Renoveringen var så gennemgribende og ambitiøs, at det nærmest kun var ydermure og facader, der blev bevaret, mens etageadskillelser og skillevægge under arbejdet blev fjernet. Bygningsinteriøret blev helt udskiftet, og med det nye fik lejlighederne eget badeværelse – noget, som før var i kælderen. På bygningernes bagsider – mellem blokkene – kom der tilbygninger i stål og glas til altaner og karnapper, hvorpå der blev placeret solceller øverst. Oven på de to midterste blokke kom fælles tagterrasser med udsigt ud over byen. Boligforeningens første afdeling var dermed blevet moderniseret og gjort så energibesparende i en sådan grad, at den var på niveau med samtidens bæredygtige boliger.<br /> <br /> === Boligforeningen Ringgårdens afdelinger ===<br /> Ringgården råder over følgende afdelinger:<br /> <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 1|Afdeling 1]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 2|Afdeling 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 3|Afdeling 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 4|Afdeling 4]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|Afdeling 5]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|Afdeling 6]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7|Afdeling 7]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7A|Afdeling 7A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 7B|Afdeling 7B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 8|Afdeling 8]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9|Afdeling 9]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9A|Afdeling 9A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9B|Afdeling 9B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9C|Afdeling 9C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 9D|Afdeling 9D]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|Afdeling 10]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 11|Afdeling 11]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 12|Afdeling 12]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14|Afdeling 14]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A|Afdeling 14A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B|Afdeling 14B]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C|Afdeling 14C]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15|Afdeling 15]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 15A|Afdeling 15A]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 17|Afdeling 17]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 18|Afdeling 18]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 19|Afdeling 19]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 20|Afdeling 20]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 21 – Marienlyst|Afdeling 21 – Marienlyst]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 22|Afdeling 22]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23|Afdeling 23]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 24|Afdeling 24]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 25|Afdeling 25]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26|Afdeling 26]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 27|Afdeling 27]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 28|Afdeling 28]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 30|Afdeling 30]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 31|Afdeling 31]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 32|Afdeling 32]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33 – Lærkehaven 1]] <br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34 – Lærkehaven 2]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 36 – Det Store Havnehus|Afdeling 36 – Det Store Havnehus]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 37 – Vulkanen|Afdeling 37 – Vulkanen]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 38 – Bakkehusene|Afdeling 38 – Bakkehusene]]<br /> * [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 39 – Søhesten|Afdeling 39 – Søhesten]]<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Boligforeninger i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-5.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Økohus i Skejby''.<br /> * Engell, Rolf: ”Levevilkårene”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.<br /> * Olesen, Bodil: ”Byens mennesker”, i ''Århus. Byens historie 1870-1945 bd. 3'' (red. Ib Gejl), 1998.<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. december 1938.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. september 1939.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 20. juli 1951.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. oktober 1961.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 2. august 1962.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 14. december 1982.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 16. august 1998.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 5. juli 2006.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 6. august 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. september 2010.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 26. juli 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 21. februar 2015.<br /> <br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_24831.jpg&diff=95416 2024-10-09T07:23:42Z

<p>Steen812: Administrationsbygning som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af Murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Administrationsbygning som har været Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor siden 1988 og har adresse på Dybedalen 1A, lige ved siden af Murstenshøjhuset på Charlottehøj. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_26&diff=95414 2024-10-08T12:21:08Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.240252459909726,10.245286942594763~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.240252459909726,10.245286942594763<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 39921.jpg|350px|thumb|right|Hus på Bjørnholt, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lystrup]] med boliger beliggende på [[Bjørnholt]] og er opført i perioden 1992-1993. Afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23|Afdeling 23]].<br /> <br /> Afdeling 26 består af flere huse i to plan opført i letbeton og mursten med karakteristiske zinkkarnapper. Bygningerne er placeret på små ovale arealer indhegnet af hække og bundet sammen i et net af små stier, der slynger sig mellem græsplæner. Husene blev udarbejdet af arkitekt [[Stig Bredstrup]], og inspirationen dertil kom fra gamle herskabsvillaer, mens [[Vibeke Rønnow]] var landskabsarkitekt. Bebyggelsen på Bjørnholt blev en stor succes, der oversteg alle forventninger, og på blot en enkelt weekend med fremvisninger, var næsten alle boligerne udlejet. Navnet Bjørnholt blev foreslået af Ringgården, efter man fandt frem til, at Bjørnholt var et stednavn, der for flere hundrede år siden blev brugt i området.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 26 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Bjørnholt 3-17]]<br /> * [[Bjørnholt 19-33]]<br /> * [[Bjørnholt 2-16]]<br /> * [[Bjørnholt 18-32]]<br /> * [[Bjørnholt 34-40]]<br /> * [[Bjørnholt 42-48]]<br /> * [[Bjørnholt 50-56]]<br /> * [[Bjørnholt 58-72]]<br /> * [[Bjørnholt 74-80]]<br /> * [[Bjørnholt 82-96]]<br /> * [[Bjørnholt 98-112]]<br /> * [[Bjørnholt 114-120]]<br /> * [[Bjørnholt 122-128]]<br /> * [[Bjørnholt 130-136]]<br /> * [[Bjørnholt 138-144]]<br /> * [[Bjørnholt 146-148]]<br /> * [[Bjørnholt 150-156]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160363 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 25. juli 1992.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 27. september 1992.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 4. oktober 1992.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 27. december 1992.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_39921.jpg&diff=95413 2024-10-08T12:20:19Z

<p>Steen812: Hus på Bjørnholt, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Hus på Bjørnholt, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_14B&diff=95407 2024-10-08T10:47:16Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.23467338028706,10.228505795171014~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.23467338028706,10.228505795171014<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 39101.jpg|350px|thumb|right|Rækkehuse på Revlingebakken, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> [[Fil:IMG 39401.jpg|350px|thumb|right|Butiksbygningen på Bystævnet med Lystrup Bibliotek. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lystrup]] med boliger beliggende på [[Hedeskovvej]] og [[Revlingebakken]] og er opført i perioden 1966-1968.<br /> <br /> Afdeling 14B består af tre bygninger opført i gule mursten i form af en ejendom i to plan og to rækkehuse i et plan, der danner ramme om grønne områder. Ejendommen i to plan er med indbyggede altaner samt butikker i stueplan, mens rækkehusene er med terrasser.<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 14B blev påbegyndt i slutningen af 1966, og i sommeren 1968 var de første boliger klar til indflytning. Butikslokalerne viste sig dog at være vanskelige at udleje, og efter to år kunne avisen meddele, at butikslokalerne stadig stod ubenyttede hen. I april 1973 flyttede [[Lystrup Bibliotek]] ind i butiksbygningen.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 14B er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Hedeskovvej 1A-1C]]<br /> * [[Hedeskovvej 3A-5C]]<br /> * [[Revlingebakken 1-9]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160350 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. maj 1970.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 28. april 1973.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_39401.jpg&diff=95405 2024-10-08T10:45:38Z

<p>Steen812: Butiksbygning på Bystævnet 4A-4B i Lystrup med Lystrup Bibliotek. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Butiksbygning på Bystævnet 4A-4B i Lystrup med Lystrup Bibliotek. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_39101.jpg&diff=95404 2024-10-08T10:44:10Z

<p>Steen812: Rækkehuse på Revlingebakken, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Rækkehuse på Revlingebakken, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14B. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_35_%E2%80%93_L%C3%A6rkehaven_3&diff=95378 2024-10-08T08:29:01Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.247296771456824,10.248599951156052~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.247296771456824,10.248599951156052<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 40021.jpg|350px|thumb|right|Beboelsesejendom i Lærkehaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lystrup]] med boliger beliggende i [[Lærkehaven]] og er opført i perioden 2009-2010. Afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34]].<br /> <br /> Afdeling 35 er en tæt-lav bebyggelse bestående af fire beboelsesejendomme i to plan, hvor hovedkonstruktionen er bygget i træ ved brug af præfabrikerede træelementer, mens de udvendigt er hvidpudsede. Særlig iøjnefaldende er arkitekturen med de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Husene er lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den kraftige isolering og lavenergivinduer. Det er passivhuse, der reducerer energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne er uden almindelige varmesystemer i form af radiatorer og gulvvarme, men med deres orientering mod solen er det den passive solvarme og kropsvarme fra husets beboere, der leverer det meste af varmen. Resten af varmen dækkes via et ventilationsanlæg med varmegenvinding.<br /> <br /> Fra Ringgården først fik planer om at bygge bæredygtige boliger i Lærkehaven i begyndelsen af 00’erne, kom der til at gå ret lang tid, inden byggeriet gik i gang. Først ville kommunen have mere betaling for grundene, end boligforeningen kunne acceptere. Dernæst var der nogle års tovtrækkeri med Socialministeriet vedr. begrænsninger på byggeriets rammebeløb.<br /> <br /> Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og stod færdigopført i juli 2010. I 2012 modtog husene NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Afdelingen er en del af den samlede Lærkehavebebyggelse.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 35 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Lærkehaven 3-17]]<br /> * [[Lærkehaven 19-33]]<br /> * [[Lærkehaven 35-49]]<br /> * [[Lærkehaven 51-65]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160372 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 24. september 2010<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_40021.jpg&diff=95377 2024-10-08T08:28:27Z

<p>Steen812: Beboelsesejendom i Lærkehaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Beboelsesejendom i Lærkehaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_34_%E2%80%93_L%C3%A6rkehaven_2&diff=95373 2024-10-08T08:08:19Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.24770461467549,10.250194209783764~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.24770461467549,10.250194209783764<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 40211.jpg|350px|thumb|right|Rækkehuse i Lærkehaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lystrup]] med boliger beliggende i [[Lærkehaven]] og er opført i perioden 2009-2010. Afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1|Afdeling 33]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35]].<br /> <br /> Afdeling 34 er en tæt-lav bebyggelse bestående af syv beboelsesejendomme i form af rækkehuse bygget med præfabrikerede træelementer, som henholdsvis er hvidpudsede og beklædte med træ. Husene er lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den kraftige isolering og lavenergivinduer.<br /> <br /> Fra Ringgården først fik planer om at bygge bæredygtige boliger i Lærkehaven i begyndelsen af 00’erne, kom der til at gå ret lang tid, inden byggeriet gik i gang. Først ville kommunen have mere betaling for grundene, end boligforeningen kunne acceptere. Dernæst var der nogle års tovtrækkeri med Socialministeriet vedr. begrænsninger på byggeriets rammebeløb.<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 34 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og stod færdigopført i april 2010. Afdelingen er en del af den samlede Lærkehavebebyggelse.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 34 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Lærkehaven 104-114]]<br /> * [[Lærkehaven 116-124]]<br /> * [[Lærkehaven 126-132]]<br /> * [[Lærkehaven 134-142]]<br /> * [[Lærkehaven 144-154]]<br /> * [[Lærkehaven 156-168]]<br /> * [[Lærkehaven 170-184]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160371 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_40211.jpg&diff=95372 2024-10-08T08:07:33Z

<p>Steen812: Rækkehuse i Lærkehaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Rækkehuse i Lærkehaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_33_%E2%80%93_L%C3%A6rkehaven_1&diff=95370 2024-10-08T07:56:46Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.2466407607696,10.24989728533215~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 - Lærkehaven 1]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.2466407607696,10.24989728533215<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 40381.jpg|350px|thumb|right|Beboelsesejendomme i Lærkehaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 - Lærkehaven 1. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lystrup]] med boliger beliggende i [[Lærkehaven]] og er opført i 2008. Afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 34 – Lærkehaven 2|Afdeling 34]] og [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35]].<br /> <br /> Afdeling 33 er en tæt-lav bebyggelse bestående af 11 beboelsesejendomme i to og et plan bygget med præfabrikerede træelementer og beklædt med træ og omgivet af grønne områder. Husene er bygget ud fra en vision om bæredygtighed, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den kraftige isolering og lavenergivinduer. Afdelingen anvender desuden et solcelleanlæg placeret på fællesarealerne.<br /> <br /> Fra Ringgården først fik planer om at bygge bæredygtige boliger i Lærkehaven i begyndelsen af 00’erne, kom der til at gå ret lang tid, inden byggeriet gik i gang. Først ville kommunen have mere betaling for grundene, end boligforeningen kunne acceptere. Dernæst var der nogle års tovtrækkeri med Socialministeriet vedr. begrænsninger på byggeriets rammebeløb.<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 33 blev udarbejdet af det tyske arkitektfirma Herzog+Partner og stod færdigopført i maj 2008. Afdelingen er en del af den samlede Lærkehavebebyggelse og indgik i det EU-støttede SHE-projekt (Sustainable Housing in Europe).<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 33 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Lærkehaven 2-8]] <br /> * [[Lærkehaven 10-16]]<br /> * [[Lærkehaven 18-24]]<br /> * [[Lærkehaven 26-36]]<br /> * [[Lærkehaven 38-44]]<br /> * [[Lærkehaven 46-52]]<br /> * [[Lærkehaven 56-62]]<br /> * [[Lærkehaven 64-74]]<br /> * [[Lærkehaven 76-84]]<br /> * [[Lærkehaven 86-94]]<br /> * [[Lærkehaven 96-102]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160370 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 – Lærkehaven 1]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Lærkehaven. Sustainability in a human scale''.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Kaiser, Jens og Stig Olesen: ''75 år i Ringgården, jubilæum'', 2013.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. september 2009.<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_40381.jpg&diff=95369 2024-10-08T07:55:55Z

<p>Steen812: Beboelsesejendomme i Lærkehaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 - Lærkehaven 1. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Beboelsesejendomme i Lærkehaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 33 - Lærkehaven 1. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_23&diff=95362 2024-10-08T07:32:43Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.241554370842856,10.241835917172367~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.241554370842856,10.241835917172367<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 39581.jpg|350px|thumb|right|Rækkehuse på Solbærhaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> [[Fil:IMG 39691.jpg|350px|thumb|right|Dobbelthuse på Kirsebærhaven, som også hører ind under afdelingen og ligger tæt på Solbærhaven. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lystrup]] med boliger beliggende på [[Solbærhaven]] og [[Kirsebærhaven]] og er opført i perioden 1985-1993. Afdelingen ligger tæt ved [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 26|Afdeling 26]].<br /> <br /> Afdeling 23 er fordelt på to områder med distance imellem, henholdsvis på Solbærhaven og på Kirsebærhaven. Solbærhaven er en tæt-lav bebyggelse bestående af rækkehuse i et og to plan og opført i letbeton og røde mursten og omgivet af grønne områder og med små haver. Inspirationen til området var, at det skulle give en fornemmelse af et gammeldags landsbymiljø. Kirsebærhaven består af ti dobbelthuse i to plan opført i røde mursten og med små haver.<br /> <br /> Afdeling 23 blev opført ad to omgange. Byggeriet på Solbærhaven blev påbegyndt i 1985, men blev forsinket bl.a. på grund af en kold vinter og samarbejdsproblemer mellem håndværkerfirmaer. Midt i 1986 var de første boliger klar til indflytning. Bebyggelsen på Kirsebærhaven kom først til senere.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 23 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Kirsebærhaven 56-58]]<br /> * [[Kirsebærhaven 60-62]]<br /> * [[Kirsebærhaven 64-66]]<br /> * [[Kirsebærhaven 68-70]]<br /> * [[Kirsebærhaven 72-74]]<br /> * [[Kirsebærhaven 76-78]]<br /> * [[Kirsebærhaven 80-82]]<br /> * [[Kirsebærhaven 84-86]]<br /> * [[Kirsebærhaven 88-90]]<br /> * [[Kirsebærhaven 92-94]]<br /> * [[Solbærhaven 2-20]]<br /> * [[Solbærhaven 22-32]]<br /> * [[Solbærhaven 34-44]]<br /> * [[Solbærhaven 46-68]]<br /> * [[Solbærhaven 70-88]]<br /> * [[Solbærhaven 90]]<br /> * [[Solbærhaven 92-94]]<br /> * [[Solbærhaven 96-108]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160360 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 12. juli 1986.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_39691.jpg&diff=95361 2024-10-08T07:30:53Z

<p>Steen812: Dobbelthuse på Kirsebærhaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Dobbelthuse på Kirsebærhaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_39581.jpg&diff=95360 2024-10-08T07:29:54Z

<p>Steen812: Rækkehuse på Solbærhaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Rækkehuse på Solbærhaven, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 23. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_14C&diff=95354 2024-10-07T12:15:09Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.22943218244451,10.234197918674585~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.22943218244451,10.234197918674585<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 38071.jpg|350px|thumb|right|Huse i Lystruplund, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lystrup]] med boliger beliggende på [[Lystruplund]] og er opført i perioden 1972-1974.<br /> <br /> Afdeling 14C er en stor afdeling med en tæt-lav bebyggelse bestående af flere huse opført i gule mursten i form af gårdhuse og gruppehuse med haver.<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 14C blev udarbejdet af arkitekt [[Knud Krøll]], og byggeriet blev påbegyndt i juni 1972. De første boliger var klar til indflytning midt i 1973.<br /> <br /> Bebyggelsen Lystruplund var ikke uden problemer, og efter byggeriet stod færdigt, skrev aviserne om byggefejl fulgt af klager fra beboerne. Klagerne omhandlede bl.a. fundamenter og vægge, der slog revner, boliger, der ikke var ordentligt isoleret samt utætte vinduer, hvor det kunne trække og regne ind. Mangel på udbedring medførte, at afdelingsbestyrelsen efterfølgende valgte at gå af i protest, og beboerne lavede en underskriftsindsamling for at vise deres utilfredshed. 73 husstande skrev under på denne. Også drikkevandet var der en del problemer med, efter at nogle beboere havde konstateret, at vandet var grønt. Ifølge beboerne skyldtes dette, at der var kommet vand fra fjernvarmen i drikkevandet, og især i 1986 – lang tid senere – dannede dét grobund for en del spændinger mellem beboerne og boligforeningen. Vandforsyningen skulle sikres, og for at skaffe vand til beboerne etablerede man et nødtappested ved en brandhane. Sagen udviklede sig, og undersøgelser blev til flere rapporter, som bl.a. pegede på utæt varmtvandsbeholder og okkerforurening som andre mulige forklaringer på det grønne drikkevand. Efterfølgende var der dog stadig en vis usikkerhed omkring den egentlige årsag.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 14C er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Lystruplund 1-3]]<br /> * [[Lystruplund 5-9]]<br /> * [[Lystruplund 11-17]]<br /> * [[Lystruplund 19-25]]<br /> * [[Lystruplund 2-8]]<br /> * [[Lystruplund 10-16]]<br /> * [[Lystruplund 18]]<br /> * [[Lystruplund 20-22]]<br /> * [[Lystruplund 24]]<br /> * [[Lystruplund 26-30]]<br /> * [[Lystruplund 32-34]]<br /> * [[Lystruplund 38-42]]<br /> * [[Lystruplund 44-46]]<br /> * [[Lystruplund 48-50]]<br /> * [[Lystruplund 52-54]]<br /> * [[Lystruplund 56-60]]<br /> * [[Lystruplund 62-64]]<br /> * [[Lystruplund 66-68]]<br /> * [[Lystruplund 70-72]]<br /> * [[Lystruplund 74-76]]<br /> * [[Lystruplund 78-82]]<br /> * [[Lystruplund 84-88]]<br /> * [[Lystruplund 90-94]]<br /> * [[Lystruplund 96]]<br /> * [[Lystruplund 98-100]]<br /> * [[Lystruplund 102-104]]<br /> * [[Lystruplund 106-108]]<br /> * [[Lystruplund 110 og 128-130]]<br /> * [[Lystruplund 112-114]]<br /> * [[Lystruplund 116-118]]<br /> * [[Lystruplund 120-122]]<br /> * [[Lystruplund 124-126]]<br /> * [[Lystruplund 132-136]]<br /> * [[Lystruplund 138-142]]<br /> * [[Lystruplund 144-148]]<br /> * [[Lystruplund 150-152]]<br /> * [[Lystruplund 154-156]]<br /> * [[Lystruplund 158-160]]<br /> * [[Lystruplund 162-164]]<br /> * [[Lystruplund 166-172]]<br /> * [[Lystruplund 174-180]]<br /> * [[Lystruplund 182-188]]<br /> * [[Lystruplund 190-196]]<br /> * [[Lystruplund 198-204]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160351 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Byråds forhandlinger 1987, mødet 22. april 1987.<br /> * Aarhus Stadsarkiv, Lokalhistorisk Samlings udklipssamling, arkivæske 91+01014-6.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Mellem Naboer'', nr. 34, marts 1987.<br /> * Boligforeningen Ringgården: ''Mellem Naboer'', nr. 37, marts 1988.<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. december 1967.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 15. september 1972.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 15. februar 1975.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 30. januar 1979.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 2. marts 1986.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 4. marts 1986.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 11. marts 1986.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 13. marts 1986.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 1. april 1987.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 23. juni 1987.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_38071.jpg&diff=95353 2024-10-07T12:14:15Z

<p>Steen812: Huse i Lystruplund, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Huse i Lystruplund, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14C. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_14A&diff=95352 2024-10-07T10:47:52Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.230979548783736,10.229508108504566~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.230979548783736,10.229508108504566<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 38481.jpg|350px|thumb|right|Hus på Kærløkken, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lystrup]] med boliger beliggende på [[Kærløkken]] og [[Oldager]] og er opført i perioden 1961-1962.<br /> <br /> Afdeling 14 består af seks parcelhuse opført i gule mursten og med haver.<br /> <br /> Byggeriet Afdeling 14A blev udarbejdet af arkitekt [[Gunnar Larsen]], og byggeriet blev påbegyndt i 1961. De første boliger var klar til indflytning i sommeren 1962.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 14A er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Kærløkken 4]]<br /> * [[Kærløkken 6]]<br /> * [[Kærløkken 8]]<br /> * [[Kærløkken 10]]<br /> * [[Kærløkken 12]]<br /> * [[Oldager 10]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160349 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 12. oktober 1961.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_38481.jpg&diff=95351 2024-10-07T10:46:54Z

<p>Steen812: Hus på Kærløkken, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Hus på Kærløkken, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14A. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Boligforeningen_Ringg%C3%A5rdens_Afdeling_14&diff=95350 2024-10-07T10:42:57Z

<p>Steen812: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.226454127753755,10.232950092832539~[[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.226454127753755,10.232950092832539<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:IMG 38251.jpg|350px|thumb|right|Huse på Engvangen, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14''' er én blandt mange afdelinger i [[Boligforeningen Ringgården]]. Afdelingen ligger i [[Lystrup]] med boliger beliggende på [[Engvangen]] og er opført i perioden 1956-1957.<br /> <br /> Afdeling 14 består af fem parcelhuse i to plan opført i gule mursten og med haver.<br /> <br /> Parcelhusene i Afdeling 14 blev udarbejdet af arkitekt [[Gunnar Larsen]], og byggeriet blev påbegyndt i slutningen af 1956. De første boliger var klar til indflytning i sommeren 1957. Husene blev opført efter opfordring fra sognerådet i Lystrup og er Ringgårdens første byggeri uden for det gamle Stor-Aarhus.<br /> <br /> Ejendommene i Afdeling 14 er beliggende på følgende adresser:<br /> <br /> * [[Engvangen 33]]<br /> * [[Engvangen 35]]<br /> * [[Engvangen 37]]<br /> * [[Engvangen 39]]<br /> * [[Engvangen 41]]<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Boligforeningen Ringgården]]<br /> <br /> == Boligforeningen Ringgården på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122726 Boligforeningen Ringgården]&lt;br&gt;<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=160348 Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14]&lt;br&gt;<br /> }}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Boligforeningen Ringgården. ”Vores afdelinger” https://www.bf-ringgaarden.dk/vores-afdelinger/<br /> * Thomsen, Leif m.fl.: ''Ringgården – en almennyttig boligforening 1938-50-1988'', 1988.<br /> * ''Århus Stiftstidende'', 3. august 1956.<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Steen812 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:IMG_38251.jpg&diff=95349 2024-10-07T10:41:52Z

<p>Steen812: Huse på Engvangen, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Huse på Engvangen, som er underlagt Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 14. Fotograf Kio Jørgensen, 2024, Aarhus Stadsarkiv.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Steen812