AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Botanisk Have

2012-06-04T07:58:24Z

Srenpelsen:

[[Fil:Udsigt over den østlige og sydlige del af Botanisk Have, og det omliggende kvarter (Ukendt) 1954.jpg|200px|thumb|right|Udsigt over den østlige og sydlige del af Botanisk Have, og det omliggende kvarter 1954]]
I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet Det jydske haveselskab, en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhuskommune|Århus Kommune]]. Arealet var på 8 tdr. land og var en del af [[Møllehavens Toft]].

Selskabet lejede med årene mere jord af kommunen, men driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.

I dag rummer haven således over 2500 forskellige planter og buske, og haven samarbejder i den forbindelse med botaniske haver verden over for at bevare og udvide bestanden. I 1948 gennemgik haven en udvidelse, hvor der også blev anlagt en friluftsscene med amfiteatralske tilskuerpladser. Haven er på ca. 4,5 ha. Den benyttes flittigt af byens borgere til almindelig rekreation, og oplever i kraft af sit naboskab med [[Den Gamle By]] også mange besøg af turister.

''Jesper Toft Hansen 2009''

==Litteratur og kilder==
*Botanisk vejviser - fortegnelse over planter på friland i Botanisk Have i Århus, Århus 1973.

==Henvisninger==
[http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Parker/Botanisk-Have.aspx Botanisk Have]

[[Kategori:Parker & anlæg]]

Bispegade 2

2012-06-04T07:54:03Z

Srenpelsen:

'''- Nykredit -'''

I [[Bispegade]] nr. 2 har kreditforeningen Nykredit til huse i en bygning, der tidligere har fungeret som nationalbankbygning, og som i dag er fredet.

Bygningen opførtes i 1926 ved arkitekten [http://da.wikipedia.org/wiki/Axel_Berg Axel Berg], og den blev i 1989, da Nykredit flyttede ind i bygningen, restaureret med nænsom hånd ved [[Christian Frederik Møller|C. F. Møllers tegnestue]].

Bygningen blev opført på en del af det areal, der oprindeligt havde hørt til stiftsprovstegården, men som i et led af moderniseringen af [[Bispetorvet]] blev nedlagt. Den er placeret omtrent midt imellem [[Hotel Royal]] og [[Kvindemuseet]]. Bygningens ydersider er pudsede med porfyrith, en mørknet naturstenspuds, med anvendelse af sandsten til indfatninger, sokkel, gesims og attika. Væggene i lokalerne er behandlede med marmorstuk, og træarbejdet i salen og enkelte andre steder er udført i teak. Husets lave valmtag er beklædt med kobber.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2009''

==Litteratur og kilder==
*Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide, Århus 1999. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22644815 Bestil materiale]
*Nye bygninger i Arhus - Architekten Maanedshæfte, Kbh. 1927. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91310465 Bestil materiale]

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Besættelsen af Aarhus i 1849

2012-06-04T07:50:00Z

Srenpelsen:

Århus blev besat af tyske tropper fra 21. juni til 26. juli 1849 under Treårskrigen. Besættelsen forløb forholdsvis fredeligt.

===Treårskrigen===
Treårskrigen varede fra 1848-50 og udspillede sig på baggrund af de tysksindede slesvig-holsteneres ønske om at løsrive sig fra den danske stat. Danmark vandt krigen, men måtte efter den forhandlede [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Londontraktater London-traktat] ikke knytte Slesvig nærmere kongedømmet, som ellers var ønsket. Den fortsatte spænding mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere kulminerede igen blot 13 år senere og udmundede i [[Besættelsen af Århus i 1864|krigen i 1864]].

===Besættelsen af Århus 21. juni 1849===
21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau]] (1807-64) gør i ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:
[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg|400px|thumb|right|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]

::''Henved Kl. 12 rykkede Styrken, omtrent 3000 Mand størstedelen vesterfra ind i Byen, i en meget god Orden, aldeles forskjellig fra den, der herskede ved Besøget den 31te Mai; Soldaterne bortryddede selv Barrikaderne uden at forlange, eller endog at ønske Hjælp og forbleve under Gevær indtil de vare indqvarterede. Senere fortaltes at Overgeneralen [General Prittwitz] Dagen iforveien til Tropperne havde holdt en Tale, hvori han befalede dem den strængeste Disciplin.''

Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i bugten beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols.

22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general [http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_von_Prittwitz Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz] (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for århusianernes frie bevægelighed inden og uden for byen.

De danske tropper befandt sig i længere afstand uden for Århus, men kom engang imellem i direkte kontakt med besættelsestropperne. Det drejede sig dog ikke om større kampe, kun mindre træfninger - Wilnau nævner eksempelvis "et lille amusement" 29. juni, hvor "v. Bülow ved vore Dragoner [har] været engageret med en Husarofficeer, som kom let saaret til Byen".

===De tyske tropper===
I 1849 var slesvig-holstenerne i alliance med flere tyske stater, bl.a. Preussen, Sachsen og Bayern, og størstedelen af besættelsesstyrken i Århus var skiftende allierede tropper. Wilnau omtaler dem generelt med stor velvilje:

::''I det Hele taget turde Troppernes Opførsel i Almindelighed, naar man tager Hensyn til Omstændghederne, gjøre Krav paa at kaldes tilfredsstillende. […] Det var især Over-Generalen man havde at takke for, at der her i Byen aldeles ingen Excesser af nogen Slags forefaldt, og Alle vare vist enige deri, at der herskede en sjelden Disciplin imellem Tropperne navnligen hos Linien og hos Sachserne, hvilke sidste i Særdeleshed viste sig mere beskedne og fordringsløse, end man kunde have ventet det eller endog forlangt det af vore egne Tropper.''

Uden for byen var der tilfælde af plyndringer og hærværk, men der synes at have været streng og øjeblikkelig afstraffelse af soldaterne fra besættelsesmagtens side.

===Indkvartering===
Fra 26. juni rekvirerede de tyske tropper indkvartering og forplejning af århusianerne, hvorved man var forpligtet til at sørge for sengelejer og "passende kost". For soldaternes vedkommende betød det, at man dagligt som minimum stillede dem til rådighed:

*1½ Pund Brød eller 1 Pund Tvebak,
*¾ Pund Kjød eller ½ Pund Flæsk,
*12 Lod* Kogemeel eller 6 Lod Riis, eller 10 Lod Grubbegryn** eller Gryn, eller ½ Pund Ærter, eller 3 Pund Kartofler,
*1½ Lod Salt, og
*1/8 Qvart Brændeviin, eller 1½ Lod brændt Kaffe.

*1 lod var 1/32 pund, omkring 15,6 gr.
 **Grubbegryn var afskallede, grovknuste korn.

I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I [[Århus Mølle]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] nu ligger, havde mølle-ejer A. S. Weis og hans kone Bertha skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i ''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer:

::''[F]orresten maa jeg fremdeles give dem den Roes, at de saa lidt muligt genere os og gjøre deres Bedste for at gjøre os deres Nærværelse taalelig. – De beskjeftige sig her fornemlig med at spille Kort, fiske og falde i Vandet, hvilket Sidste de gjøre indtil Fuldkommenhed.''

::''[…] Igaar Aftes udbad vor Indqvartering sig Tilladelse til at hilse paa os før deres Afreise; de sadde da en Tid inde hos os og vare meget vakkre. Ved at tale med dem er jeg endmere bleven bestyrket i min tidligere Formodning, at det er med den høieste Uvilie, Preuserne kjæmpe i denne Krig for en Sag, der ikke i mindste Maade kan interessere dem, de søge jo ogsaa ved deres vakkre Opførsel saa godt som muligt at udslette det ubehagelige Indtryk, som deres Nærværelse maa gjøre paa os. Ved Afskeden bade de os endelig ikke at forvexle Personerne med Sagen, men troe, at de personligen intet Had følte for os.''

Bertha Weis hjælper endda en tysk officer med at købe danske souvenirs til hans kone og børn:

::''Jeg besørgede da et Par Dukker (en dansk Matros og en Amagerpige, denne sidste er jo vel forresten en Hollænderinde), et Dannebrogskravebaand, Dannebrogssæbe, Brevpapir med det danske Vaaben, Randers Handsker og til Majorens Datter Lumbyeske Valtse og nordiske Nationalsange; jeg vilde gjerne have havt Musikken til Elverhøi, Røverborgen eller Sovedrikken for at indføre classisk dansk Musik i Tydskland, men det var ikke her at faae.''

===Besættelsens afslutning===
8. juli nåede nyheden om udfaldet fra Fredericia 6.-7. juli 1849 til Århus – nyheden gjorde stor glæde, samtidig med at man sørgede over de danske tab. De tyske tropper, derimod, var forståeligt foruroligede ved nyheden. De overvågede nøje de danske skibes mindste bevægelser i bugten, og byportene blev barrikaderede og afspærrede.

Rygterne ville vide, at så mange som 15000 mand var på vej nordfra mod Århus, men i virkeligheden opholdt kun en mindre dansk styrke sig i Jylland. I dagene, der fulgte, blev der flere gange blæst til generalmarch i forventning om danskernes ankomst, men det viste sig hver gang at være falsk alarm.

13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus gamle rådhus|rådhuset]] sloges et banner op med inskriptionen:

:::''I Tordengny* og Stormens vilde Leg, 
:::Et Dæmringslys paa Danmarks Himmel steg! 
:::Kom snart i Morgenglands, du gyldne Fred, 
:::Og send dit fulde Lys til Danmark ned!''

:::*Brag, bulder.

Herefter var Århus ikke længere i direkte berøring med krigen. Preussen sluttede først officielt fred med Danmark 2. juli 1850, hvorefter Slesvig-Holsten igen stod alene. Der var fortsat kampe i Slesvig, indtil slesvig-holstenerne opgav og trak sig tilbage i januar 1851.

''Forfatter og ophav: HHM, Lokalhistorisk Samling 2009''

===Litteratur og kilder===
*Allgemeine deutsche Biographie (1875-1912)
*Kjeld Elkjær: "Fra Århus mølle i 1849", Aarhus Stifts Aarbøger (1957), s. 125-55.
*Marcus Wilnau: De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91402351 Bestil materiale]
*"Treårskrigen 1848-1850"

[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Militær]]

Aarhusposten

2012-06-04T07:40:25Z

Srenpelsen:

Aarhusposten blev stiftet i 1902 af C.A. Nielsen som en lokalavis båret af en klar borgerlig og national holdning. Bladet var således blandt andet kendetegnet ved pågående polemik mod de politiske venstrefløjskræfter, ikke mindst kommunisterne, og dets virke skrev sig ind i en overordnet landspolitisk kamp mellem konservative kræfter og de nyere politiske kræfter udtrykt i henholdsvis bonde - og arbejderbevægelsen. Med Nielsen som redaktør fik det derfor også en pågående karakter. Det var et middagsblad, der ofte blev læst i borgernes og arbejdernes middagspause.

I 1909 blev bladet slået sammen med et andet århusiansk middagsblad med borgerlig observans, nemlig Aarhus - Spejlet. En sammenslutning båret af økonomiske betragtninger. Stifteren C.A. Nielsen var indtil 1910 redaktør, derefter redigeredes det i en årrække af Thorvald Petersen og senere blandt andet af forfatteren Anders Olsen. Det var beliggende i [[Rosengade]] 24 med dagbladet Jyllandsposten som nabo.

I 1937 ophørte bladet med at udkomme.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''

==Litteratur og kilder==
*Aarhus gennem tiderne bd. 3. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035520 Bestil materiale]
*Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk - Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 1. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230895 Bestil materiale]
*Ib Geil, Aviser der døde, i: Århus Årbog 1983. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06683932 Bestil materiale]
*Aarhus - Spejlet 8.2.1909.

[[Kategori:Kommunikation & medier]]

Kunsthal Aarhus

2012-06-04T07:37:30Z

Srenpelsen:

[[Fil:Århus Kunstbygning (Ukendt) 1918.jpg|300px|thumb|left|Århus Kunstbygning i J.M. Mørksgade 1918.]]
 På [[Bispetoften]] med adresse [[Mørksgade]] 13 er Århus Kunstbygning placeret. Bygningen er fra 1917 og udført efter tegninger af A. Høegh - Hansen. Den oprindelige bygning består af et indgangsparti, to rektangulære sidefløje og et ottekantet rum oprindeligt tænkt som en skulptursal. Facaderne er groft pudset og lysegråt kalket med hvide enkeltheder. I 1993 fandt en udvidelse sted ved C.F. Møllers tegnestue, hvor der blev etableret et rum dækket af et fladt tag og lukket af store glaspartier. Bygningen fremstår i sin nyklassicistiske form enkel og stilren, hvorfor den udgør en modsætning til områdets mange gedigne og imposante bygninger.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''

==Litteratur og kilder==
*Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22644815 Bestil materiale]
*Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06268692 Bestil materiale]

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Århus Folkeblad

2012-06-04T07:35:09Z

Srenpelsen:

Den tværsocialistiske avis Århus Folkeblad udkom i perioden 1977 - 1980. Allerede i 1976 havde en initiativgruppe bestående af personer fra Socialistisk mediearbejderklub, en "fagkritisk" gruppe på Journalisthøjskolen, gjort sig overvejelser om en avis, der skulle bryde [[Århus Stiftstidene|Århus Stiftstidenes]] monopol på meningsdannelsen i Århus og tilbyde en alternativ kritik af det bestående samfund. Overvejelserne var således ikke mindst født af [[Demokraten|Demokratens]] lukning i 1974.

Den 21. maj 1977 udkom Århus Folkeblad i et prøvenummer, og den 14. juni samme år afholdtes således en stiftende generalforsamling. Den 10. november 1977 kom det første nummer på gaden. I begyndelsen udkom avisen blot som 14 - dages avis, men fra november 1979 muliggjorde en støtteindsamling, at avisen kunne overgå til ugeavis. Ejerskabet af avisen lå formelt hos 'Den selvejende institution Århus Folkeblad', men bestyrelsen var udpeget af medarbejderforeningen samt partiet SF, hvor sidstnævnte leverede en stor del af det organisatoriske, tekniske og journalistiske arbejde. Distribueringen af avisen var især centreret omkring abonnenter og gadesalg, men den fandt dog også vej til de århusianske kiosker. Avisens politiske selvforståelse affødte en karakteristisk vinkel og stil af de enkelte artikler, hvorfor avisen aldrig fik nogen stor læserskare, ligesom dens opsætning og visuelle udtryk heller ikke kunne siges at komme læseen i møde.

Julen 1980 udkom Århus Folkeblad derfor for sidste gang.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''

==Litteratur og kilder==
*Karl - Erik Schøllhammer, Avisen som kampmiddel. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05334152 Bestil materiale]
*Århus Folkeblad 31.1.1979. 19. - 20.5.1979.

[[Kategori:Kommunikation & medier]]

Atalante

2012-06-04T07:32:08Z

Srenpelsen:

Skulptur i bronze udført af billedhuggeren Einar Utzon Frank (1888 - 1955) i 1919. Den blev oprindeligt placeret foran [[Århus Stadion]] i 1921, men senere flyttet til [[Rådhusparken]]. Kunstneren tog afsæt i det græske sagn om nymfen Atalante, der vægrede sig imod at blive gift, og som blev anset som uovervindelig i løb. Efter et løb, hvor hun efter guddommelig indblanding mod forventning måtte se sig slået, måtte hun modvilligt indvillige i at lade sig gifte. Atalantes selvbevidsthed på grænsen til det selvtilstrækkelige er da også nøje udtrykt i den klassiske skulpturs formsprog.

Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008

==Litteratur og kilder==
*Karin Thim, Kunst i det fri. Poul Harris, Friluftsliv i Århus. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24141195 bestil materiale]

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Artillerikasernen

2012-06-04T07:29:16Z

Srenpelsen:

'''- 1889-1993 -'''
[[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1910.jpg|200px|thumb|left|Postkortgengivelse af Langelandsgades Kaserne 1910.]]
Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet|Århus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet Artillerikasernen efter tegning af arkitekterne A. J. Müllertz og S.F. Kühnel. Den var et led i det omfattende århusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Vester Allé Kaserne|Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergsgade]].

Artillerikasernens hovedbygning var i tre etager med kælder og loft. I kælderen fandtes marketenderi, stueetagen husede bl.a. kontorer og undervisningslokaler, mens 1. og 2. sal samt loftsetagen især var forbeholdt belægningen af soldater. Dertil opførtes [[Ridehuset|ridehus]], værkstedsbygning, magasinbygning, stalde, fægtesal samt boliger for underofficerer, intendanten og kasernekommandanten.

Besættelsen i 1940 - 1945 var ganske hård ved den gamle kaserne. Således blev den beslaglagt af tyskerne, der føjede en række træbarakker til de eksisterende bygninger, ligesom kasernen den 31. oktober 1944 blev ramt af det bombardement, der ellers var rettet mod det nærliggende universitet. I den forbindelse gik de to staldbygninger samt værkstedsbygningen til grunde.

Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med byens badeanstalter, hvormed de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.

===Indkvartering===
Allerede i årene 1881-1889 var en del af 3. Artilleriafdeling indkvarteret i [[Sukkerhuset|"Sukkerhuset"]] på Høegh-Guldbergsgade, hvorefter mandskabet rykkede op på Artillerikasernen. 3. Artilleriafdeling skiftede i 1923 navn til 3. Feltartilleriafdeling og hørte nu ind under NJAR (Nørrejyske Artilleri Regiment).

Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen:

*1889-1923 3. Artilleriafdeling [[Fil:Fra Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1920.jpg|400px|thumb|right|Langelandsgades Kaserne set fra gården 1920.]]
*1923-1940 3. Feltartilleriafdeling
*1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling
*1932-1937 8. Artilleriafdeling
*1932-1940 Fra Dragonregimentet i Randers, Panservognskompagni, Motorcykeleskadron
*1937-1940 14. Luftværnsartilleriafdeling
*1940-1945 Besat af tysk militær
*1945-1948 ?
*1949-1950 2. Telegrafuddannelsesbataljon, fik senere betegnelsen Jydske Telegrafregiment
*1951-1969 Jydske Telegrafregiment
*1969 NJAR flytter til Skive. Der blev holdt afskedsparade 24. september 1969
*1978 Jydske Telegrafregiment flytter til Fredericia, afskedsparade 2. august 1978, dog forbliver mindre dele af styrken i Århus
*1991 Vestre Landskommando er i 1988 blevet flyttet til Langelandsgades Kaserne og bliver derefter flyttet til Karup - nu som en del af Hærens Operative Kommando.
*1993 Århus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne

[[Fil:Langelandsgades Kaserne (Ukendt) 1944.jpg|350px|thumb|left|Langelandsgades Kaserne efter luftangrebet 1944.]]
===Rømning===
I 1989 blev bygningerne rømmet definitivt af militæret, hvorefter kasernens fremtid skulle afgøres. Det blev overvejet helt at rive den gamle kaserne ned, så universitetet kunne opføre nye bygninger på det store areal. Disse overvejelser blev imidlertid mødt med kritik, blandt andet i kulturhistoriske kredse, og en nedrivning blev forhindret. I 1993 overgik bygningerne til Århus Universitet, der foretog en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen. De af tyskerne opførte træbarakker måtte lade livet.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen og Per Priess (oversigt over indkvartering) 2008''

==Litteratur og kilder==
*Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997
*Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05681383 Bestil materiale]
*De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05541573 Bestil materiale]

[[Kategori:Militær]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Apostolsk Kirke

2012-06-04T07:26:01Z

Srenpelsen:

I [[Nørre Allé]] nr. 23 i Århus midtby findes den apostolske kirke. Den er opført i årene 1885 - 1886 efter tegninger af arkitekt S.F. Kühnel. I 1977 - 1980 fandt der en ombygning og istandsættelse sted ved ved det rådgivende ingeniørforma NIKOPLAN. Oprindeligt var kirken en grundtvigiansk valgmenighed, men den blev i 1978 købt af Den Apostolske Valgmenighed. Med efterfølgende renovering blev kirkens indre forandret radikalt. Således blev det store og meget høje kirkelokale bygget om, idet man indskød en etage indrettet med blandt andet toiletforhold, baderum, køkken og mødelokaler. Hermed søgte man at gøre kirken velegnet til mere end gudstjeneste, og således er kirken igennem årene blev benyttet til taltige arrangementer for børn og voksne i apostolsk regi. Kirken er opført i røde mursten med enkeltheder i nygotiske stilformer. Den vender en højtrest tredelt gavl ud mod Nørre Allé. På frontsiden lige over det spidsbuede indgangsparti og egetræsdør ses en kløverbladsfrise udført i formsten. I 2008 henvendte menigheden sig til Århus Kommune med det ønske at rive den gamle kirke ned og erstatte den med en boligblok. Menigheden fandt, at kirken ikke længere i tilstrækkelig grad kunne danne ramme om menighedens forskellige aktiviteter. Det er dog ikke ganske vist, at kirken dermed går til grunde. Købstadsmuseet Den Gamle By har således vist interesse for bygningen, hvorfor den muligvis genopstår på et senere tidspunkt. Den Apostolske Menighed vil fortsat drive kirkelig virksomhed i Århus, men i andre lokaler.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''

==Litteratur og kilder==
*Den indre by i Århus red. Ole Østergaard.
*Århus Stiftstidende 24.5.1979. 26.2.2008. 1.3.2008

[[Kategori:Religion & kirke]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Adventistkirken

2012-06-04T07:24:15Z

Srenpelsen:

Den århusianske adventistkirke, der er beliggende på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Vestre Ringgade]], blev indviet den 30. januar 1971.

Den blev opført efter tegninger af arkitekt Helge Bull Nielsen, og den består af en forhal med garderobe, kirkesal samt krypt. Krypten indeholder en sal, rum til ungdoms - spejderaktiviteter samt socialt arbejde. Kirken er opført i røde sten med tag af tegl. I 1976 kunne kirken afsløre en glasmosaik af kunstneren Helle Scharling. Motivet er hentet fra lignelsen om sædemanden.

Århus Adventistkirke er en selvstændig del af den verdensomspændende organisation Syvende dags Adventistkirke, hvor man anser skriften -altså Bibelen - som det eneste legitime grundlag for troen, og hvor man anskuer Jesu genkomst som uløseligt forbundet med verdens undergang.

Den århusianske menighed blev grundlagt den 11. november 1896, og inden den nuværende kirke blev indviet benyttede man sig i en årrække af kirken på [[Nørre Allé]] 17.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''

==Litteratur og kilder==

*Demokraten 29.1.1971.
*Demokraten 30.1.1971.
*Tilbuds-avisen 28.1.1976.
*T. Tobiasen, Adventistsamfundet, i: Danmarks Frikirker.

[[Kategori:Religion & kirke]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)

2012-06-04T07:21:40Z

Srenpelsen:

[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|Aarhus gamle rådhus ved hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade.]]
Rådhuset i Århus er blandt byens bedst kende bygninger, og har siden dets indvielse i 1941, foruden en lang række andre funktioner, været der hvor Århus byråd har til huse. Selvom bygningen nu efterhånden har været i funktion i mange år er dens forgænger, det tidligere Århus Rådhus, stadig at finde helt centralt i byen. På Domkirkepladsen 5 ligger en rød murstensbygning i renæssancestil. Det er denne bygning, der frem til 1941 officielt fungerede som byens rådhus.

Det gamle rådhus på Domkirkepladsen blev opført i årerne 1856-57 efter tegning af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann. Oprindeligt var det tænkt, at bygningen skulle fungere både som rådhus, domhus og arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år efter rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som en by i voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor også langsomt at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Dette var dog absolut ikke en holdbar løsning i længden, og i løbet af 1930erne erkendte man, at den eneste ordentlige løsning var at bygge et nyt rådhus.

Efter at den kommunale administration i 1941 var flyttet til den nye [[Aarhus Rådhus|rådhusbygning]], blev det gamle rådhus overgivet til politietaten, og fungerede i perioden 1941-1984 som byens politistation. Siden da og frem til i dag har bygningen huset [[Kvindemuseet]] og de aktiviteter, der har knyttet sig hertil.

==Litteratur og kilder==
*Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991. s. 9-11 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07235658 bestil materiale]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Aarhus Domkirke

2012-06-04T07:18:46Z

Srenpelsen:

[[Fil:Aarhus Domkirke (Ukendt) 1902.jpg|450px|thumb|left|Postkort med Aarhus Domkirke set fra Bispetorvet 1902.]]

===Byens første domkirke===

Kongen [http://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Svend Estridsen] oprettede som den første i 1060 en række velafgrænsede bispedømmer i Danmark. Tidligere havde der været tale om missionsbiskopper, der i praksis havde hele Norden under sig, men med den nye opdeling fik bispene ansvar for hvert sit individuelt afgrænsede område. Aarhus blev et af disse nye bispedømmer med biskop Christian som leder.

Som centrum for et nyt stift skulle Aarhus have en domkirke, hvis opførsel biskop Christian igangsatte ved nutidens [[Vestergade]]. Placeringen var det sted, den nuværende [[Vor Frue Kirke]] befinder sig. Tidligere har Aarhus formentlig udelukkende haft trækirker, så den nye domkirke i frådsten var et fornemt værk, der også omfattede en kryptkirke. Opførselstidspunktet antages at have været de sidste årtier af 1000-årene, da arkitekturen lader til at være inspireret af opførelser i Rhine-egnens i samme periode.

Indvielsen fandt sted i 1087, men denne dato repræsenterer formentlig nærmere vielsen til Sankt Nikolaj, hvis relikvier dette år blev overført fra Lilleasien (nuværende Tyrkiet) til Syditalien. Sankt Nikolaj er skytsengel for bl.a. søfolk og børn og sammenkobles ofte med gavmildhed.

En del af den oprindelige stenkirke indgår fortsat som en del af nutidens Vor Frue Kirke. Ved opførelsen af den nuværende domkirke blev kirken på Vestergade overdraget til dominikaner-ordenen.
[[Fil:Aarhus Domkirke (Ukendt) 1875.jpg|250px|thumb|right|Midtskibet set mod koret i Århus Domkirke 1875.]]
===Den nuværende domkirke===

Tidligere har der ligget en trækirke, hvor nutidens domkirke er placeret. Grundlæggelsen af den første kirke i sten på dette sted, for enden af nutidens [[Store Torv]], kan ikke dateres præcist, men det formodes bygningsarbejdet blev igangsat mellem 1180 og 1200. Særligt biskop Peder Vognsen, biskop i Aarhus fra 1191 til 1204, tildeles æren for at give projektet høj prioritet.

Den ny kirke overtog status som domkirke for Aarhus, med [http://da.wikipedia.org/wiki/Pave_Clemens_1. Sankt Clemens] som helgen. Sankt Clemens var de søfarendes beskytter, og var formentlig den første helgen en kirke blev viet til i Aarhus, da byens første trækirke, beliggende samme sted som domkirken fra slutning af 1100-tallet, også antages at være viet til Sankt Clemens. Han symboliseres ved et anker.

Den oprindelige stenkirke blev udbygget op gennem 1200-tallet, så en [http://da.wikipedia.org/wiki/Basilika romansk basilika] stod færdig omkring år 1300. Den brændte i 1330, hvorefter en genopbygning i gotisk stil fandt sted frem til ca. år 1500. Selvom der er foretaget restaureringer og ombygninger under årene, er det i dag i grove træk fortsat den gotiske katedral fra år 1500, der består.

Aarhus Domkirke er landets længste og rummer ca. 1200 siddepladser.

''Forfatter og ophav: ljj 2010''

==Litteratur og kilder==
*Hans Bjørn og Lise Gotfredsen, Århus Domkirke – Skt. Clemens, Århus 1996 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21455822 Bestil materiale]
*Udvalgte Middelalderkirker i Østjylland, Højbjerg 1997 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21994626 Bestil materiale]
www.aarhus-domkirke.dk

[[Kategori:Religion & kirke]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Aarhus Amtstidende

2012-06-04T07:06:57Z

Srenpelsen:

Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den århusianske Aarhus Amtstidende, hvis målgruppe var bønderne på landet, og som kunne ses som en del af den landsdækkende politiske og sociale mobilisering af bondebevægelsen med opblomstringen af en til konservative kræfter oppositionel venstrepresse.

Avisens initiativtagere var købmanden J.C.N Wistoft og højskolemanden Lars Bjørnbak. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokrede, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.

I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad. Dets første beliggenhed var [[Midelgade]] 67, senere flyttede man til [[Søndergade]], og fra 1903 holdt man til i en ejendom i [[Ryesgade]] 20. I 1884 overgik avisen fra privateje til aktieselskab. I 1897 fik bladet Kristian Hansen som ansvarshavende redaktør, og det var under ham, at bladet oplevede sine måske mest succesrige år. Indtil dennes død i 1922 søgte man således også at forvandle bladet fra en ensidig landboavis til en mere moderne og vidtfavnende avis. Dog med begrænset succes.

Med tiden måtte avisen sande, at konkurrencen fra den landsdækkende Jyllandsposten og den lokale Århus Stiftstidende blev stedse hårdere, hvorfor et faldende oplagstal nødvendiggjorde betydelige besparelser. Ikke mindst efter 2. verdenskrig blev de økonomiske konjunkturer hårdere for avisen, der ikke var i stand til at iværksætte de nødvendige kapitalinvesteringer til en modernisering. Og i 1964 måtte man således sælge bygningen og trykkeriet i Ryesgade til konkurrenten Århus Stiftstidende. I 1965 gik det 99 år gamle venstreblad ind.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''

==Litteratur og kilder==
*Marius Rasmussen, Lars Bjørnbak en levnedsskildring. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08506728 Bestil materiale]
*Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk - Topografisk Beskrivelse med Biografier bd 2. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230909 Bestil materiale]
*Aarhus gennem tiderne bd. 3. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035520 Bestil materiale]
*Jyllandsposten 18.11.1965.
*Aarhus Amtstidende 17.11.1965.

[[Kategori:Kommunikation & medier]]

Bøgholt

2012-06-04T07:02:30Z

Srenpelsen:

Behandlingshjemmet Bøgholt, Grøndalsvej 65 i Viby, som i sin nuværende form oprettedes i 1974, er en amtskommunal døgninstitution med intern skole. Bøgholt modtager drenge og piger i alderen 12 - 15 år med alvorlige personlige, sociale og adfærdsmæssige problemer. Det drejer sig om børn, der af forskellige årsager ikke har været i stand til at klare sig i familien, og som til trods for normal begavelse ikke har kunnet indpasses i folkeskolen eller kunnet anvende deres fritid på en hensigtsmæssig måde. Bøgholt har, fordelt på tre afdelinger, 30 elever, som går i skole på institutionen og tilbringer hovedparten af deres fritid i en levegruppe på 10 elever. Udslusningsafdelingen "Skansen" er tilknyttet Bøgholt. Her er der plads til otte elever i alderen 16-18 år. Disse elever bor i lejlighed uden for Bøgholt, men fortsætter skolegangen på institutionen.

[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]

Bruuns Galleri

2012-06-04T06:58:57Z

Srenpelsen:

Dette århusianske butikscenter er med sine 90.000 kvadratmeter fordelt på over 90 forskellige butikker, restauranter, kontorer samt beboelse ikke alene midtbyens største hus med udsigt ned til [[Aarhus Rådhus|Rådhustårnet]], [[Prismet]] og [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], men dertil Danmarks p.t. største citycenter. Det er beliggende centralt i Århus på den gamle [[Centralværkstedet|centralværkmestergrund]] i umiddelbar forlængelse af [[Aarhus Hovedbanegård]], hvorfra der også er en af tre indgange til centeret.

Med dets massive bygningsmasse bestående af glas, stål og natursten over et skelet af 8000 betonelementer og 500 stålbjælker har byggeriet betydet en gennegående forandring af [Frederiksbjerg|Frederiksbjergs]] og midtbyens arkitektoniske profil. Og der er etableret en forretningsmæssig akse fra [[Strøget]] og [[Ryesgade]] til [[M.P. Bruuns Gade]], ligesom integreringen med hovedbanegården har betydet, at centeret er blevet tilført yderligere impulser.

Bygningen er blevet til efter tegninger af arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen i samarbejde med arkitekterne 3XNielsen. Entreprenørarbejdet er udført af NCC Construction Danmark A/S. Prisen på det samlede byggeri nåede op på en milliard kr.

I 1991 gør DSB, Århus Kommune og private projektmagere sig de første tanker om at udnytte Centralværkstederne til byudvikling. Det efterfølgene år stiftes udviklingsselskabet ÅRIC A/S i hvis regi planerne tager form. Selskabet tæller på dette tidspunkt blandt andet Nykredit, Realkredit Danmark, Lego og Bikuben A/S. I 1996 godkender [[Århus Byråd]] lokalplanen for projektet, og i 1997 ser en mere detaljeret plan dagens lys. En statslig ændring af planloven med nye miljøbstemmelser betyder imidlertid, at projektet går ind i en fase med træghed. Først i år 2001 kan den lokalplan, der baner vejen for et citycenter, vedtages i byrådet.

I mellemtiden har entreprenørfirmaet NCC købt centralværkmestergrunden, ligesom den norske virksomhed Steen & Strøm A/S, kendt for at drive butikscentre i hele Skandinavien, er trådt ind på scenen og har engageret sig i projektet. I begyndelen i forventning om at drive centeret, men senere som ejere af Bruun's Galleri. Med de øvrige aktionærers udtrædelse af projektet bliver disse to aktører drivkraften i det videre forløb.

Et forløb, der ikke forbliver uproblematisk. Flere byrådsmedlemmer samt beboere på Frederiksbjerg finder anledning til at kritisere planen og dens udformning. Man er således bekymret for, at centrets massive udformning skal få uheldige konsekvenser for trafik og miljø. I en protestaktion bliver der derfor indsamlet godt 5000 underskrifter, der dog ikke giver anledning til omfattende forandring af planerne. Dog besluttes det i et politisk forlig, at planen også skal indeholde en vej i banegraven til Bruun's Galleri til afhjælpning af trafikale problemer, ligesom der skal integreres boliger i det samlede projekt.

Den 30. maj 2001 kan man derfor tage det første spadestik til byggeprojektet, 16. maj 2003 holdes rejsegilde, og 13. oktober 2003 kan Bruun's Galleri åbne. Skønt gennemgående tilfredshed med centerets udformning hos de ansvarlige politikere, vækker det debat og kritik, at entreprenørfirmaets forudgående visualiseringer af projktet og højden på bygningerne viser sig at være misvisende. Af visualiseringerne fremgår det fejlagtigt, at Bruun's Galleri ikke vil være synlig fra bunden af Ryesgade.

Protester og kritik til trods strømmede 100.000 mennesker til åbningen den 13. oktober 2003. Og siden er centeret blevet en naturlig del af det århusianske by - og forretningsbillede.

Der er adgang til centeret fra banegården, M.P. Bruuns Gade, [[Frederiksgade]] samt fra øst via den såkaldte Spanske Trappe. Det rummer to etager med forretninger, i bunden har dagligvarebutikken Kvikcly til huse, og via en gangbro fra banegården er der indkørsel til tre parkeringsdæk. Biografen Cinemax holder til i centeret. Højhuset forbundet med selve butiksarealerne er 68,5 meter høj fordelt på 16 etager. Her er de to øverste etager forbeholdt ejerlejligheder, de ti mellemliggende etager er lejet af revisionsfirmaet KPMG, og de fire nederste er en integreret del af Bruun's Galleri.

==Litteratur og kilder==
*Århus Stiftstidende 3.1.2001. 19.11.2002. 13.10.2003. 16.5.2003.
*JP. Århus 13.10.2003. 14.10.2003.

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Brabrand Kirke

2012-06-04T06:56:05Z

Srenpelsen:

[[Fil:Brabrand Kirke og Præstegård ca. 1935.jpg|300px|thumb|left|Brabrand Kirke og Præstegård ca. 1935. Kirken er set fra sydvest, og Præstegården kan ses helt til højre i billedet.]]
Kirken er i dens nuværende form i alt væsentlighed er resultat af byggeaktiviteterne i 1924 - 1925 efter tegninger af arkitekt Lønborg - Jensen. På baggrund af den eksisterende kirke, hvis historie strækker sig tilbage til det 12. - 13. årh. bygges et nyt hovedskib orienteret mod nord med det nye kor i syd. Den gamle kirkes kor og skib, oprindeligt udført i rå og kløvede kampesten, bliver således korsarme i den nye kirke. Samtidig forsynes kirken med et gotisk inspireret krydshvælv til erstatning for den gamle kirkes træloft. Ligeledes bliver det gamle gotiske våenhus fra perioden 1300 - 1500 ændret til sakrasti bag det nye kor. Tårnet fra 1880 bibeholdes i dets oprindelige form. I 1979 finder en ny udvidelse sted, da man endnu engang bygger et nyt våbenhus. Arkitekterne Jørgen og Kai Schmidt forbliver tro over for det givne udgangspunkt, da man i det store hele følger tankerne bag Lønborg - Jensens udvidelse. Det er også i 1979 at facaden bliver hvidtet, så kirken lyser op i det omgivende landskab og får karakter af traditionel landsbykirke. Kirken i Brabrand fremstår dermed i en ganske anden form end i katolsk tid. Der er dog endnu bevaret detaljer fra romansk tid, idet korbuen og et par af vinduerne stammer fra denne tid, ligesom syddørens karmsten i 1924 blev anbragt i døren mellem skibet og det nuværende tårn. Også kirkens inventar kan siges at repræsenteret forskellige perioder i kirkens historie. Kirkens nuværende altertavle er oprindeligt en renæssancetavle fra 1595. I tavlen er indsat et værk af kunstneren Jens Hansen - Aarslev. Motivet er Jesu vandring på søen. Prædikestolen er fra 1650, og er blevet ændret flere gange, senest i 1924. Det ældste inventar i kirken er den romanske døbefont fra 1200 - tallet.
==Litteratur og kilder==
*August F. Schmidt, Braband Kirke, i: Brabrand og aarslev Sogns historie bd. 2. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08695849 Bestil materiale]
*Demokraten 28.11.1969.
*Brabrand Kirke, hæfte udgivet af Brabrand Menighedsråd.

[[Kategori:Religion & kirke]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Brabrand Boligforening

2012-06-04T06:53:17Z

Srenpelsen:

Brabrand Boligforening blev stiftet den 29. april 1948 efter initiativ af blandt andet Harder Blæsild, som var formand for Åbyhøj Boligforening, og kommuneassistent Alfred Pedersen. Til den første bestyrelse valgtes sognerådsmedlem E.V. Jørgensen, kommuneassistent Niels Schjeldahl, speditør Knud Erichsen, forretningsfører Bjarny Nielsen og repræsentant Olaf Sørensen. Foreningen gennemgik i 1970'erne en økonomisk nedtur men problemerne er forlængst løst. Brabrand Boligforening har intern teknikerrådgivning og service - B.B.S. og intern administration af nybyggeri - B.B. A / S. Deltager sammen med [[Præstehaven|Boligselskabet Præstehaven]], [[Boligforeningen]] [[Andelsboligforeningen Solgården|Solgården]] og [[Åbyhøj Boligforening]] i Vestsamarbejdet.

Foreningen har ialt 4538 lejemål, heraf 4340 almennyttige, 174 ungdomsboliger og 24 lette kollektivboliger.

Adresse: Gudrunsvej 10 A, 8220 Brabrand

[[Kategori:Foreninger]]

Boligforeningen af 1983

2012-06-04T06:52:21Z

Srenpelsen:

Foreningen er stiftet 14. juni 1946 og hed allerførst ASBO, derefter Jyas, for endelig i 1983 at blive omdannet til en andelsboligforening under nuværende navn. Bestyrelsen bestod efter stiftelsen af konsul G.A.K. Nielsen, som blev formand, købmand J.T. Johnsen, Århus, og lærer Axel Sørensen. I 1991 indtrådte foreningen i samarbejde med [[Boligforeningen Højbo]] under navnet Boligkontoret Århus. I 1996 har

boligforeningen 713 lejemål, heraf 583 almennyttige og 130 ungdomsboliger.

Adresse: Finlandsgade 2, 8220 Århus N

[[Kategori:Foreninger]]

Boligforeningen Ringgården

2012-06-04T06:51:44Z

Srenpelsen:

Almennyttig boligforening, stiftet 30. januar 1940, men allerede i september 1938 afholdtes den første generalforsamling. Navnet udsprang af foreningens første byggeri langs [[Ringgaden]].
Formål: opføre billige lejligheder til mindrebemidlede, børnerige familier, samt øge beskæftigelsen.
Følgende blev valgt til foreningens første bestyrelse: snedker Anton Jensen, formand Anton Bay, murer Jens Hvid, trambusfører Engelbrecht og maler Kresten Randrup. Førstnævnte blev formand.

Ringgården har i 1996 ialt 3090 lejemål, hvoraf 2920 er almennyttige og 170 er ungdomsboliger.

Adresse: Dybedalen 1, 8210 Århus V

[[Kategori:Foreninger]]

Boligforeningen Djursland

2012-06-04T06:51:08Z

Srenpelsen:

Tidligere Kaløvigegnens Boligforening, stiftet 1. januar 1966, som en sammenslutning af boligforeninger i Mørke, Hornslet, Rønde, Skødstrup/Løgten og Hjortshøj/Egå. De 5 oprindelige foreninger opstod i løbet af 1940`erne med støtte fra Arbejderbo. Navneændring til Boligforeningen Djursland skete i 1989. I 1976 blev der indgået aftale med byggeselskabet Contakt vedrørende administration og nybyggeri. I Århus Kommune har boligforeningen 2 afdelinger med ialt 33 lejemål, alle almennyttige.

Adresse: Rosenvang 17, 8543 Hornslet

[[Kategori:Foreninger]]

Bjerringsvej

2012-06-04T06:42:31Z

Srenpelsen:

Opkaldt efter to tidligere sognerådsformænd i Brabrand-Årslev Sogneråd. Det er efter de to gårdejere P. Rasmussen Bjerring (1802-1886) og Niels Bjerring (1813-1883). Den første var sognerådsformand fra 1852-1854 og sidstnævnte blot et enkelt år i 1861.

[[Kategori:Gader & veje]]

Bethesda (institution)

2012-06-01T11:59:45Z

Srenpelsen:

[[Fil:Mødre- og Spædbørnshjemmet Bethesda (Ukendt) 1923.jpg|300px|thumb|right|Mødre- og Spædbørnshjemmet Bethesda set fra haven (Bethesdavej 31) 1923.]]
'''- Redningshjemmet for forførte Piger -'''

Bethesda åbnede i 1894 under navnet Redningshjemmet for forførte Piger. Bethesda eksisterer i dag som Familieinstitutionen Bethesda som en del af Døgncentret for børn og familier under KFBU (Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge).

Hjemmet har givet navn til [[Bethesdavej]].

===Navnet Bethesda===
Navnet Bethesda stammer fra Johannes-evangeliet 5:2. Bethesda er her det aramæiske navn på en dam i Jerusalem, som havde helende egenskaber. Bethesda oversættes på dansk som "barmhjertighedens hus".

===Oprettelse===
Bethesda var en aflægger af [[Magdalene-asylet]] i Århus og blev oprettet af dennes bestyrelse. Det åbnede i 1894 med diakonisse Søster Maria Johanne som husmoder. I modsætning til Magdalene-asylet rettede Bethesda sig mod "førstegangs-faldne" – unge, gravide kvinder, der stod uden en ægtemand.

Foruden vaskeri og systue, hvor man modtog arbejde udefra, var hjemmet finansieret gennem bidrag og indsamlinger, der ikke altid har slået til – årsberetningen for 1899-1900 nævner en gæld på 5000 kr. (der dog er blevet nedbragt til 1000 kr.).

===Hjemmet===
Hjemmet arbejdede "for at hjælpe den første Gang faldne Pige til Omvendelse, og for at redde hendes uægte fødte Barn fra Fordærvelsen". Til dette mål skulle moderen opholde sig på hjemmet i et år, mens hun lærte sig moderrollen. Herefter skulle hun i tjeneste, men barnet blev boende på hjemmet endnu et år.

Det første år var gratis, da moderen deltog i hjemmets arbejde som del af sit ophold. Andet år måtte hun betale en del af sin løn til hjemmet for barnets fortsatte ophold. Allerhelst så man moderen i stand til at overtage sit barn efter de ca. 2 år, men var hun ikke i stand eller villig hertil blev barnet bortadopteret.

For de unge kvinder begyndte dagen kl. 5:30 og sluttede kl. 9 om aftenen med andagt. I løbet af dagen var de ikke kun sammen med deres børn, men var beskæftiget ved vaskeriet eller systuen, der begge modtog arbejde udefra, eller ved andet husligt arbejde. Der var mulighed for besøg på søn- og helligdage, men kun fra den nærmeste familie.

===Statistikker===
I årsberetningen for 1899-1900 opregnes der for de to år 48 unge kvinder og 54 børn. Af mødrene blev 12 sendt i tjeneste, 9 vendte hjem til deres familie, 7 løb bort og 2 blev bortvist. Af børnene døde 9, 11 blev overgivet til deres mødre, og 10 blev bortadopterede. De resterende kvinder og børn boede stadig på hjemmet ved udgangen af 1900.

I beretningen for 1911 opregnes for året i alt 32 unge kvinder og 38 børn. Af mødrene blev 8 sendt i tjeneste, 5 vendte hjem til deres familie, 2 blev overført til Skovtofte Magdalenehjem i Virum, og 1 blev bortvist. Af børnene døde 2, 9 blev overgivet til deres mødre, 3 blev bortadopterede, og 1 rejste med moderen, der blev bortvist.

===Udvikling===
Den første lokalitet på [[Marselisborg Allé]] 17 havde plads til 5 mødre med børn. Den 21. oktober 1897 kunne hjemmet flytte ind i nye og større lokaler på Århus Mark ved [[Skovvangsvej]. Det nye hus havde plads til 20 piger og 30 børn.

I 1895 havde hjemmet fået egen bestyrelse, og hørte herefter ikke længere under Magdalene-asylet. Den økonomiske situation var stadig problematisk, og i 1901 kom hjemmet under Magdalene-hjemmet i København, og fik navneforandring til Rednings- og fødehjemmet Bethesda. Man ændrede samtidig pladsnomineringen til 15 kvinder og 20 børn.

I november 1923 indviede man den nuværende bygning på Bethesdavej. Belægningen var nomineret til 16 mødre og 20 børn, altså ikke stort mere end før, men til gengæld havde bygningen en moderne børneafdeling og fødestue.
Efter socialreformen i 1933 fik hjemmet status som børnehjem og var delvist finansieret af staten.

===Familieinstitutionen Bethesda i dag===
Familieinstitutionen Bethesda blev i 2004 lagt sammen med [[Kong Chr. IX’s Børnehjem]] og Observationshjemmet Rishøj som Døgncentret for børn og familier under KFBU. Institutionen har plads til 12 familier og 8 børn. Målgruppen er forældre med sociale, misbrugs- eller psykiske problemer, og børn, der har behov for anbringelse uden for hjemmet.

==Litteratur og kilder==
*''Beretning om Rednings- og Fødehjemmet "Bethesda"'' (1912). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91460289 Bestil materiale]
*Inger Johannesen: "De faldne piger og kvinder i Århus", ''Kvindemuseet i Danmark: Årbog 2002'' (2002), s. 7-23.
*''Aarsberetning om "Bethesda" for 1899-1900'' (1901).

==Henvisninger==
http://www.kfbu.dk/bethesda.shtml

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]

Bent J

2012-06-01T11:50:41Z

Srenpelsen:

Århusiansk jazzbar beliggende på [[Nørre Allé]] 66 fra marts 1973 til april 2008. Indehaveren var århusdrengen Bent Jørgen Jensen (1931-2009), der før åbningen af Bent J. sideløbende med sine studier i økonomi engagerede sig i forskellige jazzarrangementer, og som blandt andet var formand for jazzklubben [[Jazzcircle]]. Også Bent J. var tænkt som en jazzbar, og igennem årene har adskillige verdensstjerner gæstet baren til stor fornøjelse for et fast og differentieret stamklientel samt det væld blandt andet studerende, der har fundet behag i stedets uformelle atmosfære. Mange udøvende både danske og udenlandske musikere har således fundet vej til barens ellers beskedne lokaler, og ikke mindst traditionen med workshops og jamsessions har forstærket denne for jazzkulturen i Århus så afgørende dimension. I 1987 indstiftede Bent J. den den såkaldte [[Snooppris]], der gives til særligt dygtige og unge talenter i Århus, og i 2003 blev baren kåret til årets jazzspillested af Dansk Jazzforbund. Barens betydning for udviklingen og bevaringen af jazzen i Århus har således været indiskutabelt, og stedet er ikke uden grund blevet kaldt for et stykke århusiansk kulturhistorie. Økonomisk har baren i lange perioder været afhængig af forskellige støttekoncerter, og de sidste år af barens levetid måtte en egentlig støtteforening overtage driften. Den 29. februar takkede baren af med en sidste koncert leveret af Kwella Quartet. Herefter gik Bent Jensen på pension, hvorfor baren ophørte med at fungere. Hermed gik den dog ikke til grunde; Kulturarvstyrelsen støttede med 70.000 kr. en relancering af barens interiør og inventar i den kommende 1900 - tals by i Købstadsmuseet [[Den Gamle By]]. Barens kulturhistoriske værdi blev dermed anerkendt og forankret i byens kollektive erindring.

==Litteratur og kilder==
*Jørn Okbo, Livet på Bent J. - så vidt jeg husker det.
*Jazzens historie i Århus, red. Carsetn Ljungkvist. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A91898411/query%3AJazzens%20historie%20i%20%C3%85rhus%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Århus Jazz - i anledning af jazzbar Bent Js 15 års jubilæum. Århus Stiftstidende 9.1.2008. 29.2.2008.

[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Musik]]

Bazar Vest

2012-06-01T11:44:01Z

Srenpelsen:

Dette overdækkede forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs vej]] i Brabrand er med sine 7000 kvadratmeter kendt som Skandinaviens største basar. Det indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood - produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.

Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden Olaf de Linde, valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Århus. Som sådan blev den mødt med velvijle fra [[Århus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olaf de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i Gellerupområdet havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper. Basaren gik derfor en usikker fremtid i møde, der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Århus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Ideen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olaf de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.

Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes, stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme derfor anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal. Og i 2007 gav et flertal i Århus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 kvadratmeter, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.

==Litteratur og kilder==
*Århus Stiftstidende 8.4.1997. 14.1.1999. 17.3.1999. 18.1.2002. 14.11.2003. 3.5.2007.
*24timer 11.12.2007.

==Henvisninger==
[http://www.bazarvest.dk/Default.aspx Bazar Vests hjemmeside]

[[Kategori:Detailhandel]]
[[Kategori:Ud- & indvandring]]

Bakkegårdskolen

2012-06-01T11:34:24Z

Srenpelsen:

'''- Trige, Ølsted og Spørring skoler -'''

Bakkegårdskolen i Trige ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle Trige Skole lå øst for landevejen, og bygningerne, som Trige-Ølsted Kommune lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i Ølsted, Spørring og Grundfør led samme skæbne.

For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende [[Bjørnshøjvej]] 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, d.v.s. at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.

Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.

==Litteratur og kilder==
*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

ARoS Kunstmuseum

2012-06-01T11:24:46Z

Srenpelsen:

[[Fil:Aros (colorbox).jpg|300px|thumb|right|Kunstmuseet Aros]]
Aros er centralt placeret i Århus ved [[Musikhuset]]. Bygningen består af ni etager med i alt 17.700 kvadratmeter, og er formet som en kube med en grundplan på 52 gange 52 meter og en højde på 43 meter. Igennem kuben er lagt et snit, der udgør den såkaldte museumsgade. Arkitekterne er den århusianske tegnestue [[Smith, Hammer og Lassen]], der i 1997 vandt den store internationale arkitektkonkurrence.

Med Aros har arkiteterne forsøgt at lave en moderne kunstbygning, der forholder sig imødekommende og demokratisk til folkeligehden og det omgivende landskab. Man har dels ønsket at udforme en bygning, der på loyal vis indgår i et samspil med områdets øvrige arkitektoniske profiler som [[Erhvervsarkivet]], [[Tinghuset]], Musikhuset og [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]], og som dels i sig selv udgør et stykke oplevelsesorienteret atkitektur. Med dets massive og monumentale bygningsmasse og den lange trappe fra [[Vester Allé]] op til indgangspartiet understreges det samlede solitære udtryk, der også er kendetegnende for områdets øvrige bygninger, og som sådan tildeles det arkitektoniske udtryk en karakteristisk selviscenesættelse. Med museumsgaden inviteres byen og borgerne dog indenfor, idet gaden udgør et snit igennem samme solitære bygningsmasse og forbinder Vester Alle med haven foran Musikhuset. Gaden er tænkt som et forsøg på at integrere byens rum med kunstens rum, og byens vekselvirkning med det omgivende landskab forstærkes i kraft af det imponerende udsyn over byen via tagterrassen og det store horisontale vinduesnit mod øst, der giver et baggrundspanorama med Vester Alle samt Erhvervsvarkivet og Tinghuset som motiv. Den solitære bygningsmasse fremstår således udefra rolig og geometrisk. Enkeltheden og størrelsen tildeler det arkitektoniske udtryk sin egen alvor. Men indenfor tilføjer det store lysindfald, museumsgaden og spiraltrappen bygningen nye dimensioner. Denne udvidelse af arkitekturen udgør da også sammen med udsigten fra Aros en del af den samlede museumsoplevelse.

Den ny museumsbygning var længe i sin vorden. De tidligere rammer i [[Vennelystparken]] havde længe føltes trange og utidsvarende. I 1984 lovede borgmester [[Thorkild Simonsen]] derfor på kommunens vegne museet en ny byggegrund. Det gav anledning til politiske og offentlige drøftelser af den nye bygnings placering. Både [[Centralværkstedet|centralværkstedsgrunden]], vandværksgrunden og hovedbanegården var således i spil. Omsider blev placeringen ved Musikhuset på den såkaldte fattigmandsbakke imidlertid besluttet.

I år 2000 tog man det første spadestik til et byggeprojekt, der stod klar til indvielse den 7. april 2004. Finansieringen af byggeriet og driften var genstand for intense forhandlinger. Projektet blev således muliggjort af et rente - og afdragsfrit lån på 60 mio. kr. fra Århus Amt. Og driften af museet blev lovet støtte af staten, kommunen og amtet. Dertil var det en særskilt glæde for museet, at Ny Carslbergfondet bevilgede 40 mio. kr. til indkøb af international nutidskunst.

Netop det internationale og nyskabende er da også museets faglige kerneområde. Der arbejdes til stadighed fremtidsorienteret med fokus på international nutidskunst. Samtidig indeholder museet dog en fast samling af dansk kunst, hvor blandt andet guldalderen og det modernistiske gennembrud er rigt repræsenteret. Museet er tillige i besiddelse af verdens største samling af Per Kirkebys værker. Deriblandt den godt tre meter høje bronzeskulptur "Fram", der er placeret for enden af trampen på museets nordside. Skulpturen [[Boy|"Boy"]] har fra begyndelsen været museets varemærke.

Med Aros har Århus fået et center for kunst, der både i kraft af sin arkitektoniske udformning og faglige ambitioner trænger sig på i den nationale bevidsthed og orienterer sig imod internationale kunststrømninger.

==Litteratur og kilder==
*ARoS AARHUS KUNTMUSEUM. Nyt Århus Kunstmuseum - visionen tager form. Kulturliv i Århus - Fra bjerget til byen bd. 1. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A25896556 bestil materiale]
*Århus Stiftidende 29.5.2008.

==Henvisninger==
[http://www.aros.dk/| Museets hjemmeside]

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Arbejdernes Landsbank

2012-06-01T11:21:51Z

Srenpelsen:

Arbejdernes Landsbank blev grundlagt 3. juni 1919. Bag åbningen af banken stod fagbevægelsen og dens medlemmer, som derved sikrede en bank, der primært skulle varetage arbejdernes interesser. Aktiemajoriteten ligger hos fagbevægelsen. 29. september 1936 åbnede den første Århus filial i [[Demokraten|Demokratens bygning]] på [[Banegårdspladsen]]. I 1959 blev banken flyttet til [[Bruunsgade]], hvor den stadig ligger. Der er i årenes løb sket modernisering og forandring af lokalerne, så banken nu fremtræder tidssvarende.

Arbejdernes Landsbank har desuden filialer i Frydenlund, [[Åbyhøj]] og Viby. Frydenlund åbnede 6. marts 1969 på Høgevej for senere, - i 1971, at flytte til Fuglebakkevej. I 1973 flyttede filialen i de nuværende lokaler på Frydenlundsallé 1.

Adresse: M.P. Bruunsgade 22 - 24, 8100 Århus C

[[Kategori:Penge & økonomi]]

Ansgar (hotel)

2012-06-01T11:20:15Z

Srenpelsen:

[[Fil:Missionshotellet Ansgar (Ukendt) 1917.jpg|300px|thumb|left|Missionshotellet Ansgar, Banegårdsgade 49-53, 1917.]]

[[Fil:Hotel Ansgar (Ukendt) 1967.jpg|380px|thumb|right|Tegning der viser planerne for udvidelse af Hotal Ansgar. Tegningen viser hotellet set fra Park Allé i 1967]]

'''- Missionshotel -'''

Der har eksisteret to uafhængige "Missionshotellet Ansgar" i Århus:

===Missionshotellet Ansgar 1908-21===
Missionshotellet Ansgar blev startet i 1908 af Jens Petersen (d. 1945) og lå på [[Banegårdsgade]] 49. I 1913 solgte Petersen hotellet til Søren Overgaard (d. 1950), der drev det indtil 1921, hvor bygningen blev brudt ned pga. anlæggelsen af [[Park Allé]] og den nye [[Banegårdspladsen|banegårdsplads]]. Overgaard overtog et par år senere [[Det ny Missionshotel]].

===Missionshotellet Ansgar 1930-96===
Bekendt afholds- og missionshotel oprindeligt med adresse i [[Ryesgade]] 29, hvor portieren fra missionshotellet i Kolding, C. Julius Sørensen, i 1930 i et nybygget hotel indleder hoteldrift med afholdstanken som bærende princip. I begyndelsen i egenskab af forpagter, senere som ejer.

Hotellet oplever trods 1930'ernes økonomiske krise stor succes, og i 1937 flytter hotellet således til nye bygninger med adresse på Banegårdspladsen 14. Her drives hotellet videre, fortsat på et kirkeligt grundlag, hvorfor alkohol og dans ikke tillades. Til gengæld gennemføres der hver morgen andagt for personalet og gæster på hotellet, ligesom alle værelser udstyres med bibler og små bøger med andagtsstykker.

Med tiden opleves lokalerne for trange, hvorfor der i flere omgange, i 1955 og 1967, foretages byggeudvidelser, der øger antallet af værelser og senge på hotellet. Også i 1985 foretages der en udvidelse, idet hotellets øverste etage, der hidtil havde fungeret som boliger for hotellets personale, inddrages til nye værelser. Og på dette tidspunkt er hotellet med sine 180 værelser og 211 senge da også byens største.

Hotellet er på dette tidspunkt et aktieselskab med familien Sørensen som aktionærer, og hotellet forbliver derfor i familiens eje, da stifteren C. Julius Sørensen i 1922 afgår ved døden. Driften af hotellet undergår imidlertid forandringer, da det i stigende grad viser sig vanskeligt at drive et rentabelt hotel uden servering af alkohol. I 1994 besluttes det derfor, at man i restauranten og til selskaber vil tillade udskænkning af øl og vin, mens spiritus dog fortsat ikke serveres. I 1996 sælger familien hotellet til restauratør Jakob Evar, der med en modernisering driver det videre under navnet [[Hotel Plaza]]. Afholdstanken videreføres ikke.

==Litteratur og kilder==
*John W. Oldam: Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900-tallet, s. 138. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale]
*C. Julius Sørensen: Ansgar Missionshotellet: 50 års hoteljubilæum: et hjem på rejsen. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05747260 Bestil materiale]
*Henning Sørensen: Afholdshoteller i Danmark. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A26703271 Bestil materiale]
*Århus Stiftstidende 19.2.1945, 8.6.1950, 23.4.1995, 28.7.1996.
*Demokraten 16.7.1967.

[[Kategori:Kost & logi]]
[[Kategori:Turistvæsen]]

Anker Jensens Vej

2012-06-01T10:59:57Z

Srenpelsen:

Navngivet efter lektor [[Anker Jørgen Jensen]] (1878-1937). Han var søn af lærer Jens Jørgen Jensen, Åby. Han blev født i Vitved, men kom til Åby 1882, da faderen blev lærer der. Anker Jensen blev student 1896 fra [[Aarhus Katedralskole|Århus Katedralskole]]. To år efter udgav han en afhandling om Åby-dialekter. 1903 blev han cand. mag. i fransk, dansk og latin. Senere lærer ved forskellige skoler, til han i 1920 blev lektor ved Haderslev Katedralskole. Udgav flere værker om sproglige forhold, bl. a. "Studier over H. C. Andersens sprog".

[[Kategori:Gader & veje]]

Ajstrup Skole

2012-06-01T10:41:56Z

Srenpelsen:

Der har været skole i Ajstrup siden 1743, og på Ajstrup Byvej 19 og Norsmindevej 50 kan den, der kommer forbi, endnu få et lille, om end meget overfladisk indtryk af skolehistorien i det lille lokalsamfund. På Byvejen ligger to bygninger klos op ad hinanden. Der er tale om to skolehuse, og de repræsenterer hver sin tidsalder. Ingen kan være i tvivl om aldersfløgen, og det er naturligvis den "røde" skole, der er yngst og den, der i 1953 som hovedskole måtte lade livet sammen med pogeskolen eller lærerindeskolen oppe på Norsmindevej.

En moderne landsbyskole blev i 1953 med Beder-Malling Kommune som bygherre og Ali Rasmussen som arkitekt bygget ved vejen, som fra Malling fører til Mariendal Havbakker og Ajstrup Strand, i krydset ved Elmosevej og Norsmindevej (nuværende adresse: Ajstrup Strandvej 1).

Til Ajstrup Skole, som blev den nye, ikke-årgangsdelte 7-klassede centralskoles navn, overflyttedes eleverne på skolerne i Ajstrup og [[Neder Fløjstrup Skole|Neder Fløjstrup]], som samtidig blev nedlagt som selvstændige institutioner. Med en ny, årgangsdelt 7-klasset skole i Malling fra 1959 kom overbygningen dér året efter, og de fleste Ajstrup-elever fortsatte herefter skolegangen efter 7. klasse i Malling Skole. Ved kommunesammenlægningen i 1970 var elevtallet 65, og i 1989 havde den ikke-årgangsdelte 7-klassede skole 56 elever foruden de til skolefritidsordningen tilmeldte børn.

Den lille og i kommunen yderligt beliggende Ajstrup Skole var til stadighed i myndighedernes søgelys som spareobjekt, og en nedlæggelse var lige op over i 1972/73, men det skulle vare endnu tyve år, før lukningen var en realitet i 1993.

I en periode herefter fungerede skolen som aflastning for skolefritidsordningerne i både Beder og Malling, men som tiden gik havde Århus Kommune ikke længere brug for skolen, og den blev stillet til salg. Det endte dog med, at skolen i Ajstrup i efteråret 1995 åbnede som det, der i pressen blev omtalt som en kæmpeudflytterbørnehave for godt og vel hundrede børn fra Århus.

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Adam-Kadmon

2012-06-01T10:07:03Z

Srenpelsen:

Skulptur på [[Pustervig Torv]], opstillet i år 2000, udført af billedhuggeren Christian Lemmertz (f.1959).

Skulpturen er 2.4 m. høj, og er placeret på en plint af blankpoleret, sort kinesisk granit, hvorpå der med blindskrift er indhugget ordene "Noli Me tangere", latin for "rør mig ikke".

Skulpturen er en variation over den klassiske Hermes - figur med Dionysos - barnet, der stammer fra antikken. Skulpturen er bearbejdet, idet den ene sandal er skiftet ud med en damesko, de ellers mandlige kønsorganer er udskiftet med de kvindlige, ligesom Dionysos - barnet - har fået en gammel mands ansigt samt et stiksår i siden, hvormed de antikke referencer tilføjes en kristen impuls ved at referere til den korsfæstede Jesus. I formsproget genbruges således den antikke statue på en måde, så traditionen dekonstrueres og iscenesættes på en ny måde; en måde som har vakt stærke følelser, og som af iagttagere er blevet kaldt både provokerende og charmerende.

==Litteratur og kilder==

* Karin Thim, Kunst i det fri. karin Thim, Nye Skulpturer i Århus Kommune. Antikken i Århus, red. Vinnie Nørskov [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24141195 bestil materiale]

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Aarslev Andelsmejeri

2012-06-01T10:04:49Z

Srenpelsen:

I 1885 oprettede man et andelsmejeri i Årslev. 18 gårdmænd og en halv snes husmænd tegnede sig som andelshavere. Årslevgård og Årslev Skovgård var dog ikke med. Mejeriet havde hård konkurrence fra områdets større mejerier. Det blev i 1893 forpagtet ud til J.P. Jensen, der året efter købte det og drev det som privatmejeri til 1904, hvor han lukkede og solgte bygningerne. Aug. F. Schmidt fortæller i "Brabrand-Aarslev Sognes historie", at den første frysemaskine, [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes fabrikker]] i Århus opstillede og afprøvede, blev afprøvet i Aarslev mejeri.

[[Kategori:Foreninger]]

Aarhus bys grundlæggelse

2012-06-01T09:55:47Z

Srenpelsen:

Det oprindelige bynavn [[Aros]] ("å-munding" eller "åens munding") kendes i danske kilder tidligst fra mønter fra midten af 1000-tallet. Aros nævnes i tyske kilder så tidligt som midten af 900-tallet.

Området omkring Århus har været hjemsted for adskillige skiftende bopladser i forhistorisk tid, men først i løbet af 700-tallet vokser en blivende landsby frem. Det tidlige Århus var ubefæstet, og strakte sig langs nordsiden af åen fra [[Pustervig]] til [[Skolegadekvarteret]]. I midten af byen, omtrent hvor Domkirken ligger i dag, lå en hedensk gravplads.

Som vigtigt handelscenter befæstes Århus af kongen omkring 934 med en vold, der udbygges yderligere senere i 900-tallet. På denne tid udvides byen også mod vest, hvor en ny bydel vokser op uden for befæstningen. Centrum for den nye bydel er byens første kirke – en trækirke – på det sted, hvor [[Skt. Nicolai Domkirke]] rejses omkring 1070, og hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag.

I 1100-tallet udvides Århus mod nord, hvor endnu en bydel vokser op omkring [[Skt. Olufs kirke]] (eksisterer ikke længere), men det er først og fremmest inden for voldene, at Århus udvikler sig som købstad i de følgende århundreder.

==Litteratur og kilder==
*Annette Damm (red.): Vikingernes Aros (2005). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A25955951 Bestil materiale]
*Ib Gejl (red.): Århus – Byens Historie, Bind 1: -1720 (1996). [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21566594 Bestil materiale]

[[Kategori:Vikingetiden]]

Aarhus Statsgymnasium

2012-06-01T09:50:34Z

Srenpelsen:

Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Århus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium i Århus blev som nr. 38 i rækken af statsgymnasier det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i Århus Amt kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt A. Gravers Nielsen og Johan Richter førsteprisen og dermed retten til at projektere og opføre den nye skole på Fenrisvej i Hasle. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Århus og forstadskommunerne skulle klare resten.

Med et tilskud af elever fra Marselisborg Gymnasium begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958, hvorefter den officielle indvielse kunne finde sted i juni 1959. Om arkitekturen er det blevet sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker "dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition".

Statens Kunstfond stod sammen med de medfinansierende kommuner bag et udsmykningsinitiativ, som betød, at skolen og dermed byen kom på kunstens verdenskort. I november 1959 afsløredes Asger Jorns store keramikrelief i forhallen, og et par år senere var Jorn og Pierre Wemaëres gobelin, "Den lange Rejse", på plads i festsalen. Relieffet var udført i keramikfabrikken "San Giorgio" i Albisola Mare, og vævningen af gobelinen skete i "Atelier de tapisserie" i Paris.

Århus Statsgymnasium kunne i perioden 1971-1992 føje "og HF-kursus" til sit navn. Ved årsskiftet 1985/86 overgik skolen fra stat til amt, men "Amtsgymnasiet i Hasle" så aldrig dagens lys. "Statsgymnasiet" var på linje med [[Aarhus Katedralskole|Katedralen]] og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg]] blevet en fast bestanddel af af århusianernes bybillede.

==Litteratur og kilder==
*Jørgen Sørensen og Janne Yde: Det store Relief og Den lange Rejse. 1996. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21251267 Bestil materiale]

[[Kategori:20. århundrede]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Aarhus Rådhus

2012-06-01T09:39:13Z

Srenpelsen:

Opførelsen af Århus Rådhus blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941, hvor den officielle indvielse også fandt sted. Inden man var nået så langt, havde projektet omkring opførelsen af det nye rådhus imidlertid gennemlevet noget af et stormvejr.

[[Fil:Århus Rådhus (Ukendt) 1948.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Rådhus 1948, set fra Rådhusparken.]]

===En konkurrence for arkitekter===
Det første skridt til det store nye byggeri blev taget d. 28. april 1937, hvor byrådet, på baggrund af at man på det [[Aarhus Gamle Rådhus|gamle rådhus]] lad af en udpræget pladsmangel for den kommunale administration, udskrev en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. De ønsker man havde til bygningen, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri var, at den skulle ”''udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren'' ”''rådhusstil''””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb d. 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til.

===Et vinderprojekt i stormvejr===
Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”''Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…''”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle kommet til at forplante sig helt over til Københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”''Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler''”. Der var, med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed.
[[Fil:Aarhus Rådhus (Colourbox).jpg|300px|thumb|left|Aarhus Rådhus som det ser ud i dag, set fra Banegårdspladsen.]]
===Tilbage på tegnebordet===
I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet d. 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af [[Aarhus byråd|byrådet]], for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet.

===En andenudgave med tårn===
Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af rådhusprojektet til godkendelse i byrådet. I den reviderede udgave af planen for rådhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen med norsk marmor. For det andet, og nok mere væsentligt, var der nu tilføjet et 60 meter højt tårn til bygningen. Et tårn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedårsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye rådhus. De to ændringer af rådhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer de to arkitekter havde foreslået var med andre ord, alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. På denne måde var det dermed lykkes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byrådet allerede d. 18. november 1937, kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt vedtog, at man ville påbegynde opførelsen af det ny rådhus.

===Det færdige rådhus===
Den samlede pris for opførelsen af Århus’ nye rådhus endte på 8 millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. Som en del af rådhusets udsmykning finder man desuden værker af danske kunstnere som malerne Th. Hagedorn Olsen, Albert Nauer og Agnete Varming samt billedhuggerne Anker Hoffmann Mogens Bøggild. Selvom det i dag er mere end 70 år siden, Århus nuværende rådhus blev indviet, bliver det stadig anset for at være en ganske særlig bygning. Som et af de få danske rådhuse, blev Århus Rådhus, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1994 og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

 
==Litteratur og kilder==
*Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07235658 bestil materiale]
*Morten Børup: Gæst på rådhuset. Århus : Århus Kommune, 1950 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40949607 bestil materiale]

==Henvisninger==
*http://www.aarhus.dk/da.aspx

[[Kategori:20. århundrede]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Aarhus Lawn Tennis Selskab

2012-06-01T09:30:23Z

Srenpelsen:

Selskabet er stiftet 1. maj 1901. Initiativtagerne var købmand H.P. Henriksen, [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|borgmester Vestergaard]], arkitekt Th. Møller og adjunkt Ramm. De første tennisbaner blev anlagt i Sandgraven ovenfor den nordlige del af [[Aarhus Havn|havnen]]. I 1932 var der anlagt 7 baner og selskabet havde omkring 300 medlemmer.

Formål: ''at virke for Lawn - Tennis spillets udbredelse og at give sine medlemmer bedst mulig adgang til at dyrke dette spil''.

[[Kategori:Spil & idræt]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Aarhus Idrætspark

2012-06-01T09:28:40Z

Srenpelsen:

[[Fil:Århus Idrætspark (Ukendt) 1920.jpg|400px|thumb|left|Indvielsen af Århus Idratspark 1920. I logen foran tribune på opvisningsbanen ses fra venstre: ingeniør Sardemann, direktør Lausen, D.I.F.s formand Nathansen og kong Christian X, derefter to personer vi ikke kan navngive og grosserer Langballe, som var medlem af byggeudvalget.]]
Det århusianske idrætskompleks ved [[Marselisborgskovene]] i forlængelse af [[Stadion Allé]] så dagens lys i 1920. Århus havde længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter, ikke mindst til atletikken, og i 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen på baggrund af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt at enes om såvel placering som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund blev lagt død.

Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] Fr. Lausen i 1916 blev valgt som formand for [[Århus Gymnastiske Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet [[Friheden]], projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør T. Engquist og arkitekt Axel Høegh - Hansen. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af Stadion Alle som en stringent akse og forbinder mellem anlægget og den senere [[Skt. Lukas Kirke|Lukaskirke]]. Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af byrådet den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum.

Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.

Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der skønt forskellige alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen, men Marathonløberen, Fodboldspilleren, Skraberen og Nævefægteren er dog endnu at finde ved stadion.

På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede tillige baner for fri idræt, tre tenninsbaner samt en gymnastikplads.

Med årene blev der føjet nye elementer til det samlede idrætskompleks; i 1922 kom cykelbanen til, i 1923 væddeløbsbanen og i 1925 yderligere to fodboldbaner. Også tilskuerfaciliteterne i tilknytning til fodboldbanen blev udbygget. Ved indvielsen bestod tilskuerpladserne blot af en syv meter bred promenade og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Efterhånden blev disse udbygget i en grad, så der blev plads til 24.000 tilskuere.

Under besættelsen led den ene af hallerne en krank skæbne. Den tyske besættelsesmagt beslaglagde begge haller til eget brug, hvilket i 1943 resulterede i en sabotageaktion, hvor den ene af hallerne efterfølgende nedbrændte. Først i 1954 kunne man tage en erstatningshal i brug, tegnet af [[Christian Frederik Møller|C.F. Møller]] i samme stil som den gamle. Samme år gjorde man op med søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet.

I 1971 etablerede man et moderne atletikanlæg, der var Nordeuropas første med kunststof på alle baner. Og i 1972 - 73 begyndte man politisk at overveje opførelsen af en moderne og mere tidsvarende hal til afvikling af idrætsarrangementer og musikalske oplevelser. Der skulle dog gå en rum tid før principbeslutningen om en sådan fra 1980 kunne føres ud i livet. I mellemtiden byggede man i 1991 et nyt Team Danmark Center ved stadion. Den nye bygning forbandt sig med de eksisterende i en rød harmonisk helhed. I 1997 kunne det københavnske arkitektfirma BBP Arkitekterne kåres som vindere af den arkitektkonkurrence, som kommunen havde udskrevet med henblik på opførelsen af den nye hal. En omfattende ombygning af stadion indgik også i planerne. Og i 1993 - 2001 fandt opførelsen af hallen, færdiggørelsen af et nyt atletikanlæg og selve stadionsprojektet sted.

Med det omfattende projekt fik idrætsanlægget en hal holdt i røde og hvide farver med et glasbetrukket indgangsparti og en tilskuerkapacitet på 5000, samt en ny stadiontribune delt i to dæk med åbninger ud mod den omgivende skov, en gennemsigtig overdækning og med siddepladser til 16.500 tilskuere - en kapacitet der umiddelbart efter blev udvidet til 22.000 siddepladser. Hermed fik Århus det største stadion uden for hovedstadsområdet. Projektet var budgetteret til 250 mio. kr., men man kunne efterfølgende konstatere en overskridelse af dette med 48 mio. kr.

I det omfattende idrætskompleks har fodboldklubben [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF]], basketballholdet [[Bakken Bears]] samt håndboldklubben [[Århus GF]] hjemme, ligesom hallen benyttes til et væld af forskellige arrangementer.

Det er driftsselskabet Atletion A/S, der står bag idrætskomplekset. I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet.

==Litteratur og kilder==
*P. Holm, Idrætsparken og Stadion ved Aarhus. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91148544 Bestil materiale]
*H, Fode, Et anlæg til idræt, i: Idrætten I århus. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20925523 Bestil materiale]
*Antikken i Århus red. V. Nørskov. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27187935 Bestil materiale]
*Århus - Byens historie bd. 3 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
*Århus - Byens historie bd. 4. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestilm materiale]
*Århus Stiftstidende 5.11.1997. 19.5.2000. 20.4.2003. 8.3.2006.

[[Kategori:Spil & idræt]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Aarhus Gymnastiske Forening

2012-06-01T09:23:39Z

Srenpelsen:

Foreningen er startet i 1866 men reorganiserede sig i november 1867. Formålet med foreningen var at udøve legemsøvelser og våbenbrug. Der dyrkedes gymnastik, hugning, eksersits og bajonetfægtning med henblik på at styrke unge mennesker til soldatertiden. Tiden var naturligvis præget at [[Besættelsen af Århus i 1864|krigsnederlaget i 1864]]. Foreningens bestyrelse bestod i 1869 af købmand P. Packness som var formand, købmand Sophus Borch og fabriksbestyrer Joh. Holm som var kasserer. Fra 1868 udvidedes aktiviteterne med kaproning. Der anskaffedes 2 både til brug på bugten, åen og på Brabrand Sø.

Foreningen ophørte i 1873.

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:19. århundrede]]
[[Kategori:Spil & idræt]]

Aarhus Friskole

2012-06-01T09:15:08Z

Srenpelsen:

'''- Pastor Højmarks Skole -'''

Valgmenighedens Skole, som var kommet til verden i 1886, blev i 1901 til [[Laursens Realskole|Fru Laursens Realskole]]. Den gamle, grundtvigske friskoles knæfald for en ny tids udfordringer betød, at valgmenighedspræsten, Asger Højmark, i 1905 sammen med sin egen og tre andre familier meldte fra og oprettede en ny skole under navnet Aarhus Friskole. Denne skole fik i sin 30-årige levetid adskillige adresser, men aldrig ret mange elever. Det startede med seks elever i en toværelses lejlighed i et baghus i [[Vesterbrogade]]. Snart købte "4 Mænd af Skolekredsen" en ejendom i [[Hjortensgade]], hvor der blev holdt skole indtil sommerferien 1910. Nu var tiden inde til, at skolekredsen i forening købte ejendommen Nørre Allé 30, hvor forhuset blev udlejet til privat beboelse, mens havehuset i to etager indrettedes til skole med gymnastiksal, lærerbolig og en lejlighed til viceværten. Det varede til 1918. Ejendommen var da blevet solgt til Syvende Dags Adventisterne, som derefter kunne åbne deres [[Århus Privatskole|private skole]] her. Friskolen flyttede endnu en gang. Nu til [[Tunøgade]] 19, hvor selvransagelsen på et tidspunkt var uundgåelig. Hen imod 1930 så ledelsen sig nemlig nødsaget til at vige for det ellers så forkætrede eksamenskrav, idet et præliminærkursus oprettedes som en del af friskolen. Lige lidt hjalp det. Skolen lukkede i 1935.

I 1910 mente Højskolebladet det i anledning af indvielsen i Nørre Allé 30 i øvrigt berettiget at notere følgende:

::"''At der just ikke ses paa Skolen med "milde Blikke" af Skoleautoriteterne og Byraadsflertallet i Aarhus er en Kendsgerning, og at den som Følge deraf ikke modtager Tilskud fra Kommunen, behøver vist næppe at tilføjes.''"

Hvorvidt skolebestyrerinde, fru Johanne Clemmensen (f. 1879), hvis forberedelsesskole endnu i 1930 optræder i Vejviserens spalter, har spillet nogen rolle i friskolens historie er indtil videre uklart. Skoledirektør Chr. Buur oplyser i sin bog, "''Aarhus Skolevæsen gennem 80 Aar''" ([http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40978186 Bestil materiale]) fra 1930, at "Hr. Pastor Højmark" i 1909 overtog sin private skole efter "Fru J. Clemmensen", der havde oprettet skolen i 1906. Måske er der tale om fejl, misforståelser eller unøjagtigheder, men det kan vel ikke afvises, at Johanne Clemmensen på en eller anden måde har været knyttet til friskolen uden at lægge navn til den udadtil.

==Litteratur og kilder==
*Højskolebladet for 7. september 1910.
*Århus Årbog 1987, s. 137-141. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06683932 Bestil materiale]
*Skoler og Skolegang i Aarhus 1930-1970 (1978), s. 252 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05348420 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Gader & veje]]

Aarhus Festuge

2012-06-01T09:08:35Z

Srenpelsen:

[[Fil:Århus Festuge (Ukendt) 1965.jpg|400px|thumb|left|Aarhus Festuge 1965. Festugen blev afsluttet med en folkefest på Station, hvor jugoslaviske folkedansere underholdte.]]
 Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af byrådsmedlem Inge Ehlers, der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen.

19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af "''Aarhus Festuge''" i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige.

==Henvisninger==
*[http://aarhusfestuge.dk/ Festugens hjemmeside]

[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori:20. århundrede]]

Århus Dame Roklub

2012-06-01T09:05:28Z

Srenpelsen:

[[Fil:Aarhus dame roklub (Ukendt) 1922.jpg|300px|thumb|left|Århus Roklub og Århus Dameklub. Indvielse af klubhus ved nordre mole 1922.]]
 Klubben stiftedes 14. marts 1922, og blev blandt andet startet på initiativ af Carl Vigild, der var formand i Århus Roklub og svømmelærer i [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF]]. I starten delte klubben lokaler med [[Aarhus Roklub]], men fik senere hjemsted i Risskov, for omsider at flytte til Søsporten på [[Aarhus Havn]].

Udover roning dyrkes gymnastik, håndbold og andet. Klubben blev 28. oktober 1975 sluttet sammen med Aarhus Roklub.

[[Kategori:spil & idræt]]
[[Kategori:20. århundrede]]

Aarhus Boldklub

2012-06-01T09:00:25Z

Srenpelsen:

Klubben er stiftet 9. maj 1889. I klubben dyrkedes kricket, senere fodbold og lawn-tennis, som skulle være bragt til byen gennem engelske ingeniører, som anlagde jernbanelinien i Jylland.

Ved klubbens start i 1880'erne var bestyrelsen sammensat på følgende måde: ingeniør Götsche, postassistent Schwartz, boghandlermedhjælper Bang, købmand Seiersen og postfuldmægtig Poulsen.

I 1894 bestod bestyrelsen af følgende: købmand Theilmann, som valgtes til formand, ingeniør Götsche som var viceformand og boghandlermedhjælper Bang, som blev kasserer i klubben. I 1890 havde klubben 82 medlemmer.

Omkring 1911 var klubben en afdeling af [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF]], for igen 7. april 1916 at genstarte som selvstændig klub under navnet Aarhus Kricket Klub.

I klubbens start trænedes der på [[Galgebakken]]. Senere ved [[Dalgas Avenue]] og [[Marselis Boulevard]], for endelig i 1959 at flytte til baner ved Ringgadebroen.

Som nævnt genopstartede klubben som selvstændig klub i 1916, med bogtrykker P. Busch som formand.

[[Kategori:spil & idræt]]
[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:19. århundrede]]
[[Kategori:20. århundrede]]

Aarhus Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening

2012-06-01T08:52:29Z

Srenpelsen:

Foreningen er stiftet 17. marts 1866 og hed oprindelig Aarhus Amts Skytteforening. I en beretning om foreningens virke gennem 50 år står:

::"''Som Led i de Bestræbelser, der efter den ulykkelige Krig i 1864 blev gjort for at vække det danske Folk til Bevidsthed om eget Værd, var ogsaa Oprettelsen af Aarhus Amts Skytteforening''".

Der kan vist ikke herske tvivl om, at det der senere blev til Aarhus Amts skytte, - gymnastik - og idrætsforening udsprang af et ønske om aldrig igen at lide et nederlag som det danske folk havde gjort efter [[Besættelsen af Århus i 1864|krigen i 1864]].

166 mænd fra Århus og omegn var tilstede på det stiftende møde, hvor stiftamtmand Dahl valgtes til formand for foreningen, mens general Wilster blev næstformand og kaptajn Svane forretningsfører. Desuden valgtes premierløjtnant Jacobi og herredsfoged Rehling.

Foreningens formål:

::"...''hos enhver våbendygtig mand at udvikle evnen og styrke viljen til i farens stund at forsvare fædrelandet''".

I 1917 ændrer De danske Skytteforeninger navn til De danske Skytte og Gymnastikforeninger.

I 1929 opsplittes foreningen i 2 foreninger: Aarhus Amts Gymnastikforening og Aarhus Amts Skytteforening.19. december 1929 afholdtes stiftende møde i Aarhus Amts Gymnastikforening.

I 1952 ændres navn til Aarhus Amts skytte, -gymnastik -og idrætsforening. Samme år optages Firmaidrætten i foreningen.

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:spil & idræt]]

Aarhus Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening

2012-06-01T08:51:41Z

Srenpelsen: