AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Hiv/aids i Aarhus og Danmark - Tidslinje

2021-12-10T12:34:12Z

Slaka:

=== 1977 ===
Den danske læge, Grethe Rask, dør d. 12. december i København. Hun arbejder normalt i Zaïre (I dag Demokratiske Republik Congo), hvor hun blev smittet med hiv, og senere udviklede aids. Et af de første registrerede ikke-afrikanske aids-tilfælde – det opdagede man dog først flere år efter hendes død, da vævsprøver i 1987 viste at hun havde været hiv-positiv.
=== 1981 ===
==== Januar ====
Sundhedsstyrelsen fjerner homoseksualitet fra listen over sindssygdomme.
==== Juli ====
Efter at have været på ferie i USA, bliver to danske bøsser indlagt på Hvidovre Hospital med feber, og knuder i huden. De første hiv-positive på dansk jord.
==== November ====
Kræftforskningsinstituttet i Aarhus sender et brev med ønsket om at undersøge mandlige medlemmer af Foreningen af 1948 (F48, i dag LGBT+ Danmark) – I USA havde læger registreret et stigende antal tilfælde af sjælden kræftsygdom blandt unge homoseksuelle mænd. Instituttet forsikrer at der vil være mulighed for fuld anonymitet, og flere deltager. Man finder ingen spor af sygdommen i Aarhus.
==== December ====
Sensationalistiske overskrifter i aviser:
”Danske bøsser indkaldes til undersøgelse for kræft,” Information
”Bøsser ramt af sjælden kræft,” Politiken
Aarhus bliver mål for indledende undersøgelse af ’livsførelsen’ blandt grupper af bøsser. En anden gruppe af bøsser bliver observeret i New York – man mistænkte bøsserne for at have en særlig livsstil, der resulterede i den sjældne kræft.
=== 1982 ===
Nr. 15 af bladet ”Hvis tårer var guld”, udgivet af [[Bøssernes Befrielsesfront (Aarhus)]], har temanummer om ’bøssekræft’, dvs. aids. I nummeret behandles bl.a. frygten for at homoseksualitet igen skal til at kobles sammen med en sygdom.
=== 1983 ===
==== August ====
Første svenske dødstilfælde.
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL, i dag LGBT+ Danmark) får lov til at deltage i Sundhedsstyrelsen og Seruminstituttets diskussioner om aids – unikt at en privat organisation får lov til det.
==== Oktober ====
Europæisk AIDS-kongres i Aarhus på Hotel Scanticon – konklusionen blev at ”almindelige” danskere ikke skulle frygte sygdommen. Ti københavnske tilfælde, endnu ingen i Aarhus. [[Marselisborg Hospital]] gør sig klart til at tage imod de jyske tilfælde.
=== 1984 ===
==== April ====
24 registrerede danske smittede – stadig næsten kun et københavnsk fænomen, med 22/24 smittede med bopæl i København.
==== Juni ====
Den franske filosof, forfatter og historiker Michel Foucault dør 25. juni. Hans familie nævner ikke noget om aids som dødsårsag, men hans partner Daniel Defert afslører 2 år efter Foucaults død, at det var aids-relateret.
==== September ====
Århusianer og overlæge Peter Ebbesen udgiver håndbog til læger over hele verdenen om aids.
Den 2. september 1984 kan man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse en artikel med overskriften ”Fire gange alarm for AIDS i Aarhus.” Fire gange var fire unge mænd blevet fejldiagnosticeret med aids på det nyåbnede aids-ambulatorie på Marselisborg Hospital. Det viste sig, at mændenes infektioner alle havde skyldtes andre årsager. Dermed endnu ingen tilfælde af aids i Aarhus
Aids-ambulatoriet på Marselisborg Hospital åbner, under ledelse af professor Finn Trunk Black.
=== 1985 ===
==== Marts ====
Den første hiv-test godkendes til brug i USA, og kommer i løbet af 1985 til Danmark
==== Juni ====
Daværende indenrigsminister fra Venstre, Britta Schall Holberg, mener ikke at der er tale om en egentlig aids-epidemi, og afslår en ekstrabevilling på 120 mio. kroner til aids-tiltag. En måned efter, hvor hun i perioden var blevet udsat for massiv kritik fra flere fronter, erkender hun at der er tale om en epidemi. Udgifterne skulle dog ikke være hos staten, men blandt kommunerne og amterne. Dette gør hende meget upopulær i Frederiksberg og København Kommune, da de havde langt størstedelen af smittetilfældene.
==== Juli ====
TV-udsendelsen ”AIDS - Sygdommen alle frygter” sendes på DR. Medvirkende er bl.a. de to aarhusianske læger, Jørgen Ingerslev fra Blodbanken og Peter Ebbesen fra Kræftforskningsinstituttet. Nogle forskere frygtede pest-lignende konsekvenser for Danmark, de fleste dog mere optimistiske. På dette tidspunkt kommer der flere bud på hvor mange smittede der var i Danmark, hvor de højeste nærmer sig de 10,000 smittede – til trods for at der i virkeligheden sandsynligvis har været et godt stykke under 500 på det tidspunkt.
Henning Jørgensen, daværende formand for LBL, kæder for første gang bøsseundertrykkelse og risikoen smittespredning sammen. Bøsser der lever i skjul, og dermed sjældnere har faste partnere, vil med større sandsynlighed risikere at sprede smitten, sammenlignet med bøsser, der havde en fast partner, de offentlig kunne stå frem med uden at risikere chikane.
==== August ====
Bloddonorer skal fremadrettet skrive under på, at de ikke befinder sig i nogen gruppe, hvor de risikerer at være smittet med aids. Nu oppe på 50 registrerede tilfælde i Danmark – 49 mænd, én kvinde. Marselisborg indleder samarbejder med Socialmedicinsk klinik, i forsøget på at begrænse smitten blandt prostituerede stofmisbrugere.
Mangel på resurser resulterer i op til 300-personer lange køer foran Marselisborg Hospital, der alle gerne vil testes for aids. Professor Finn Trunk Black udtrykker utilfredshed i Aarhus Stiftstidende, og anmoder Indenrigsministeriet om flere penge – de kommer først i 1987.
==== Oktober ====
Hollywoodstjernen Rock Hudson dør 2. oktober med aids. Udsender chokbølger verden rundt, og bliver særligt i USA et symbol på, at også store stjerner kan være homoseksuelle og få aids.
Samme dag får Aarhus sit første aids-tilfælde, en mand, der først blev erklæret positiv en uge efter sin død.
Møde på rigshospitalet: Hvis ikke København Kommune får økonomisk hjælp fra staten, vil kommunen gå fallit, da 90% af tilfældene er i København. Oplysning om AIDS gives som den bedste kur, da der ikke er mulighed for behandling, når først patienterne har udviklet HIV. Der bliver dog kun bevilliget 4.500.000 kroner.
==== December ====
Aarhus Universitet begynder at tilbyde anonym rådgivning til folk med aids-antistoffer (altså det der senere bliver kaldt HIV-positiv), i samarbejde med Marselisborg Hospital og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.
Den første dansker der fik hiv gennem blodtransfusion, dør i december 1985 i København. Aarhus Blodbank på Aarhus Kommunehospital garanterer, at alt blod i deres bank bliver tjekket for mulig kontaminering. Indenrigsminister Britta Schall Holberg (V) giver ordre til at alt dansk blod bliver gennemtjekket inden 1. januar 1986, og alt medicin til blødere varmebehandles fremadrettet..
Biseksuelle mistænkes for at donere blod, selvom de ikke må, da der så er mindre sandsynlighed for at viden om deres seksualitet slipper ud i lokalsamfundet, sammenlignet med hvis de var blevet testet. Der garanteres anonymitet, skulle der opstå alarm i forbindelse med gennemtestningen af donorblodet.
=== 1986 ===
==== Januar ====
Ved årsskiftet var der i Danmark registeret 68 tilfælde af aids, 66 mænd og 2 kvinder, heraf 40 døde.
[[Aarhus Amt]] indleder i januar 1986 en mere målrettet strategi i bekæmpelsen af aids, hvor de tager fat i de mere udsatte grupper, – amtet vil for eksempel gerne vide mere om ”bøssernes subkultur”, da homoseksualitet for mange stadig ikke er afmystificeret. Samtidig investerer Aarhus Amt også i sygestuer, hvor patienterne har mulighed for at blive isoleret, og amtshospitalet bliver det første i Jylland med speciale i infektions- og tropemedicin.
==== April ====
Venstre forslår at udgiften til aids-patienter bliver spredt ud over amterne, til trods for at 70% af de smittede er i København og Frederiksberg. Forslaget ender med at gå igennem, til lettere utilfredshed blandt de danske amter.
Telefonlinjen [[AIDS-info]] åbner i Aarhus, efter inspiration fra lignende tiltag i Odense. Det er en telefonlinje drevet af frivillige, man kan ringe til for at få svar på sine spørgsmål omkring hiv/aids. Får en mindre økonomisk støtte fra Aarhus Amt.
==== Maj ====
Lægeforeningen nedsætter en aids-gruppe. Der er på dette tidspunkt ikke udsigt til at aids forsvinder inden for den nærmeste fremtid.
=== 1987 ===
==== Januar ====
En sag fra Aarhus får omtale i folketinget: En hiv-positiv mand var blevet afvist på Aarhus Kommunehospital. Reservelægen tog beskyttelsesmaske på og afviste den syge mand, da lægen fandt ud af at manden var hiv-positiv. I folketinget blev det fastslået, at læge ikke måtte vælge at afvise hiv-positive pga. deres smitte.
==== Februar ====
Lokal debat i Hinnerup om hvorvidt der skal bevilges ca. 4000 kroner til aids-oplysning – byrådsmedlem Erik Høeg usikker på hvilke opgaver en skolelæge kan have. Skolelægen vil have ekstrabetaling for at undervise i aids.
==== Marts ====
Venstresocialisterne og Socialistisk Folkeparti fremsætter et forslag i Folketinget om 50 mio. kr. til forskning i aids. Deres argumentet er, at givet det koster omtrent 1 mio. kroner at behandle aids-patiener, så er pengene bedre brugt på at forebygge smitten. Pengene får de dog ikke. Under samme forløb vedtages i folketinget at den danske indsats mod aids er baseret på principperne tillid, frivillighed, anonymitet, direkte og ærlig information.
Susse Wold gøres til præsident i AIDS-Fondet, og er det stadig i 2021. Begyndende indsigt i vigtigheden af at have potentielle forbilleder, der var landskendte. Sangeren David Bowie fortæller også til offentligheden, at han bliver testet for aids, hver gang han skifter partner.
Tre kvinder smittet af aids, som resultat af operationer fra før man begyndte at screene donorblod
==== April ====
Aarhus Amt uddanner 450 instruktører til at formidle viden om aids, særligt på arbejdspladser. Der er stadig mangel på information på flere arbejdspladser, og disse instruktører er en indsats mod dette.
==== December ====
Danmarks Bløderforening lægger sag an mod Indenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og firmaet Nordisk Gentofte. ”Alle fire sagsøgte har handlet uforsvarligt overfor bløderne, idet de har medvirket til at præparater, der kunne indeholde AIDS-virus er blevet anvendt efter 1. januar 1986,” hed det i stævningen indleveret til Østre Landsret.
Ca. 50 ud af 150 blødere i behandling på Aarhus Kommunehospital havde på dette tidspunkt fået hiv, til trods for at hospitalet smed ud for mere end 1 mio. kroner ikke-undersøgt blødermedicin. Lokal mistanke om at det potentielt kommer fra importeret medicin.
Blødersagen: Det kommer frem, at Sundhedsstyrelsen gav dispensation til to medicinalproducenter til at bruge utestet medicin helt indtil november 1987, selvom der var krav om test fra 1. januar 1986. Samtidig havde et andet medicinalfirma tilbudt at levere hiv-testet blodpræparat i efteråret 1985. Efterfølgeren til Britta Schall Holberg, den nye indenrigsminister Knud Enggard (V), nægter at være blevet informeret om dispensationsordningen. Få blødere har i 1987 fuldt udviklet aids, men 5 af dem er fra Århus – indledte undersøgelse om hvorfor det var tilfældet.
=== 1988 ===
==== Januar ====
Singlen ”Den jeg elsker, elsker jeg” udgives i forbindelse med DRs og Sundhedsstyrelsens AIDS-kampagne d. 23. januar 1988.
Forudsigelse fra læger om at i 1991 vil aids være den største dødsårsag blandt mænd i alderen 25-34, mere end trafikulykker, selvmord, hjertesygdomme og kræft tilsammen.
I en artikel i bladet ”Danmarks Amtsråd” konkluderes der, at aids-oplysningen iværksat af Aarhus Amt og sygehusforvaltningen i Aarhus, havde virket – folk var blevet mere oplyste om aids. Der var blevet uddannet instruktører, der på forskellige institutioner kunne formidle information om sygdommen videre. De var alle på to-dages kurser om aids. Korpset stod bl.a. af skolelæger, sundhedsplejersker, biologilærere i gymnasiet, hjemmesygeplejesker, sygehuspersonale og falck- og politipersonale. Amtet vurderer at indsatsen skal fortsættes og intensiveres, da man ønsker at tabe så få som muligt.
19-årig kvinde bliver smittet med hiv i Aarhus, efter samleje med mand, der godt vidste han var smittet, men ikke sagde det. I 1987 blev 912 unge i Århus testet for aids, hvoraf kun 5 var positive – heraf kvinden, og fire homoseksuelle.
==== Marts ====
Kønssygdomsloven ophæves. Tidligere havde det været strafbart at dyrke sex med andre, hvis man ikke informerede dem om at man var smittet med en kønssygdom. Hiv/aids kom aldrig på listen over kønssygdomme, men var tæt på over flere omgange.
==== August ====
Indstilling i Aarhus Byråd om godkendelse af forslag til ændring af undervisningsplanen for biologi, og de obligatoriske emner, sundhedslære og seksualoplysning, således at oplysning om AIDS indgår i biologiundervisningen, og de obligatoriske emner seksualoplysning og sundhedslære ændres, så de peger mod større tværfaglighed og en større undervisningsflade. Magistraten og borgmesterens afdeling tiltræder indstillingen. Indstillingen vedtaget.
Ilse Groth fortæller om sin aids-diagnose på landsdækkende tv, første offentligt kendte kvinde i Danmark, der er blevet af en heteroseksuel mand.
=== 1990 ===
==== Maj ====
[[AktHIVhuset]] på [Vestergade]] etableres. Sammenslutning af [[AIDS-Info]] og Hiv-positivgruppen i Aarhus. Drevet af frivillige, med støtte fra Aarhus Amt. Arrangør af caféer for hiv-positive og pårørende, og generelt mødested. AktHIVhuset står også bag en stor del af oplysningsarbejdet om hiv/aids i og omkring Aarhus.
==== Juni ====
Radio- og tv-vært Kim Schumacher dør med aids d. 12. juni. Dette vækker stor opsigt i den danske presse, da Kim Schumacher havde holdt sin sygdom skjult for offentligheden. Den bredest kendte dansker, der døde som resultat af aids.
==== December ====
World AIDS-day 1990. Temaet var kvinder – man se hvordan der var et presse- og befolkningsmæssigt oplysningsbehov overfor kvinder. Hiv-positive kvinder opfordres til enten ikke at blive gravide – eller at få en abort. En anelse utilfredshed over fokusset på kvinder i den Aarhus-afdelingen af LBL, i betragtning af at relativt lille andel af de smittede var netop var kvinder.
=== 1991 ===
==== Maj ====
Fakkeloptog for aids-ofre bliver for første gang afholdt i Aarhus, og bliver en årlig tilbagevendende begivenhed, der kulminerer på [[Bispetorvet]] foran [[Aarhus Domkirke]]. Begivenhed er inspireret af lignende fakkeloptog i Norge, som så langsomt spredte sig ud over Europa.
==== December ====
World AIDS-day, 1. december, fejres I Aarhus [[Ridehuset]], hvor mange kendte står for underholdningen, heriblandt Ove Sprogø og Dick Kaysø. Arrangeret af [[AktHIVhuset]], LBL, Ungdomsringen, Aarhus Kommune og Aarhus Amt.
Hver tredje smittede i Aarhus Amt i 1991 er kvinder
=== 1992 ===
==== Januar ====
Aarhus Amt skærer ned for bevillingerne til aids-oplysningen, til trods for at et stigende antal nysmittede. Budgettet går fra 1,2 mio. til 750.000 kr. Lægerne på Marselisborg Hospital: Antallet af nysmittede i slutningen af 1991 er mere end fordoblet sammenlignet med 1990.
==== December ====
Retssag mod aarhusiansk prostitueret, der havde haft kunder, velvidende hun var hiv-positiv. Man er bange for at det vil lægge en bombe under deres erhverv – bliver hun dømt, er det direkte dårligt for prostituerede at blive testet, da de så vil kunne blive holdt til ansvar, såfremt de skulle vise sig at være hiv-positive. Hun ender dog med gå fri.
=== 1993 ===
==== Februar ====
Den aarhusianske forfatter Henrik Bjelke dør med aids, 55 år gammel.
=== 1994 ===
==== April ====
Haitianeren Diego Joanis undgår straf ved højesteret for hensynsløs adfærd som hiv-smittet. Deigo havde haft sex mere mere end 20 kvinder i København, uden at fortælle at han var hiv-positiv. I landsretten er han først blevet idømt en fængselsdom, men denne dom omstødes i højesteretten, da det bliver vurderet at også kvinderne har haft et ansvar for at dyrke sikker sex. Dette resulterer i stor forargelse i danske medier, og kommer til debat i Folketinget. Slutresultatet bliver en ny lov, der skal gøre det ulovligt at dyrke sex, uden at fortælle om sin hiv-smitte. Det ender dog med at blive meget svært at dømme nogen efter den nye lov, da den ifølge flere dommer ikke er konkret nok.

Samme dag som Diego Joanis frifindes, frifindes en 35-årig kvinde ved retten i Aarhus, der som hiv-positiv havde haft sex med én, mens hun var smittet. Dieogo Joanis' frifindelse betyder at hun øjeblikkeligt også bliver frifundet, da der var tale om en principiel dom i forbindelse med Diego Joanis ved højesteretten. Inden da, var hun i oktober 1993 blevet idømt 3 måneders fængsel, som den første nogensinde i Danmark for at have haft kun ét samleje, efter at vide de var hiv-positive. Under afgørelsen i retten, har demonstranter arrangeret heksejagt i Aarhus gader, som et symbol på de hiv-smittede.
==== Maj ====
Protest i Aarhus mod den nye hiv-paragraf: Loven vil gøre det ulovligt at have ”hensynsløs sex”, hvis man ved man er hiv-positiv – det kan betyde fare for at færre vil lade sig teste, da de så kan proklamere at de ikke vidste de var smittede.
==== August ====
Hiv-børnefonden bliver stiftet af en patient fra Marselisborg hospital, Hans Jørgen Juul Christensen
=== 1995 ===
==== September ====
I Aarhus går afrikansk kvinde fri i byretten, efter hun var blevet anklaget under den nye hiv-paragraf, der skulle gøre det ulovligt at have hensynsløs adfærd, hvis man vidste man var hiv-positiv. Til trods for den nye lov går hun fri, da politiet ikke kan føre nok bevis for at hun har været hensynsløs – hendes forsvarer mener snarere det var mændene, der havde været hensynsløse, da de havde sex med en prostitueret.
=== 1996 ===
Den skelsættende kombinationsbehandling bliver godkendt til brug i Danmark, og for første gang er det muligt at standse hiv i at udvikle sig til aids, og ikke bare forsinke processen med nogle måneder. De indledende udgaver af behandlingen var meget tærende på helbred, og det var ikke alle hiv-positive der var modtagelige over for den nye behandling.

== Kilder ==
Ovenstående tidslinje er overvejende udarbejdet på baggrund af avisartikler fra Aarhus Stiftstidende om hiv/ aids, i perioden 1980-2000.

Derudover er følgende litteratur brugt:

Brockenhuus-Schack, Anne., and Poul. Birch Eriksen. AIDS - mellem linjerne Frederiksberg: Sommer & Sørensen, 1988.

Fouchard, Jan, Bent Hansen & Henning Mikkelsen, Bøssepesten: Historien om aids-bekæmpelsen blandt bøsser i Danmark 1981-1996, København: Borgen, 2005

Sundhedsstyrelsen, Indsatsen mod AIDS i Danmark: materialer 1983-1996, København: 1998

Hiv/aids i Aarhus og Danmark - Tidslinje

2021-12-10T12:28:04Z

Slaka: Oprettede siden med "=== 1977 === Den danske læge, Grethe Rask, dør d. 12. december i København. Hun arbejder normalt i Zaïre (I dag Demokratiske Republik Congo), hvor hun blev smittet med..."

Marselisborg Hospital

2021-11-04T10:27:44Z

Slaka:

[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg|400px|thumb|right|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]

31. maj 1913 blev '''Marselisborg Hospital''' indviet. Da det nye hospital skulle fungere som epidemisygehus var placeringen på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Møllen]] tidligere havde ligget ideel. Det lå et godt stykke uden for byen, og man dermed minimerede smitterisikoen til resten af byen.

=== Epidemisygehuset i Ny Munkegade ===
Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere [[Epidemisygehuset i Munkegade|epidemisygehus]] var fra 1875 og lå i [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år efter at epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog [[Aarhus Byråd]] i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer.

Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved [[Skanderborg Landevej]], og i 1901 blev nedsat et byggeudvalg.

=== Plads til kønssygdommene ===
Efter nogle finansielle vanskeligheder i starten af århundredet kunne opførelsen af hospitalet påbegyndes i 1910.

Oprindeligt var budgettet til byggeriet på 600.000 kr., men i starten af 1911 var omkostningerne steget til 856.000 kr. En af grundende til de stigende omkostninger var, at byrådet havde besluttet, at det nye sygehus også skulle huse en afdeling for hud- og kønssygdomme. Ligeledes havde man heller ikke inkluderet omkostningerne til opførsel af en overlægebolig på hospitalets grund. Årsagen hertil var, at man fra sygeudvalgets side ikke mente, at en overlæge ville bosatte sig så langt uden for byen. Et halvt års tid før hospitalets åbning var udvalget imidlertid kommet til det resultat, ”at det ikke turde aabne Hospitalet uden at have en overlæge boende derude, navnlig for Hospitalet laa saa langt fra Byen.”<ref>Aarhus Byråds Forhandlinger 23.01.1913</ref>

Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev [[Svend Zahlmann|overlæge Zahlmanns]] domæne, mens [[Jacob Henrik Bang|overlæge Bang]] kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge [[Århus Stiftstidende]] naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter.

At man så alvorligt på patienter med kønssygdomme sås også i valget af inspektøren til Marselisborg Hospital. Det blev politibetjent [[Niels Nielsen Sølvsteen]], som kom til at bestride denne post. Som byrådsmedlem [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Christen Jensen Mousten ]] udtrykte det til byrådets forhandlinger 28. november 1912: "Denne (Sølvsteen) havde under sin lange Tjeneste som Politibetjent haft meget med de Personer at gøre, som væsentligt vilde komme til at benytte Hospitalet, og var sikkert i alle Maader vel egnet til Pladsen" <ref>Aarhus Byråds Forhandlinger B 28.11.1912</ref>. Med "de personer" blev der især hentydet til prostituerede.

=== Pavillonopdelt sygehus ===
Det nye sygehus på Marselisborg Mark var produkt af en tid, hvor der for alvor var kommet fokus på hygiejne indenfor sygehusvæsenet. Derfor blev en af de 10 pavilloner indrettet som desinfektionsafdeling med badehus, og Århus Stiftstidende kunne berette, at ”… det første en Patient (der ikke er dødssyg) faar, naar han kommer ind paa Hospitalet, er et Bad, og det sidste Minde han tager med sig fra Anstalten, drejer sig om samme proces” <ref> Århus Stiftstidende 01.06.1913</ref>. Selve hospitalet var også indrettet med afrundede hjørner, der gjorde rengøring lettere.

Udover bygningerne til henholdsvis hud- og kønssygdomme, skarlagensfeber, difteri og desinfektionsafdelingen bestod de ti pavilloner af: En administrationsbygning, der også indeholdt en overlæge og en inspektør bolig, kontorlokaler, konsultations- og venteværelse. En køkkenbygning med spiseafdeling og boliger til økonomaen og maskinisterne. En vaskeribygning med bolig til desinfektøren og fyrbøderen. En afdeling for pestagtige sygdomme som eksempelvis kolera og kopper. En ligbygning med kapeller og obduktionsværelser opdelt efter patienter døde af pestagtige sygdomme og patienter døde af epidemiske sygdomme. Og endeligt havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken.

[[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg|300px|thumb|right|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en drager, symboliserende sygdom.]]

Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital|Skt. Joseph Ordenens hospital]] Ved [[Tietgens Plads]].

=== Frygten for epidemier ===
Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kopper, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under [[Johannes Ludvig Lunddahl|stadslæge Lunddahls]] kontrol.
Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt [[Vilhelm Theodor Walther|Th. Walther]] tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle epidemisygehuset.

Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets åbnings år blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber, stod afdelingen i lange perioder tom og i 1937 blev den lukket helt.

=== Aids-ambulatoriet på Marselisborg ===
Fordi hiv-virussen kunne overføres seksuelt, blev sygdommen i de indledende år af aids-krisen i 1980’erne og 1990’erne anset som en kønssygdom. Derfor begyndte Marselisborg Hospital at gøre sig klart til at modtage jyske aids-tilfælde i oktober 1983 – på dette tidspunkt var der dog endnu ikke registreret tilfælde i Danmark, uden for København. På Indenrigsministeriets initiativ åbnede et egentligt aids-ambulatorie på hospitalet, der i mange år var det eneste i Jylland. Lige omkring åbningen af ambulatoriet fik man i byen en forskrækkelse, idet der fire gange fejlagtigt blev annonceret om tilfælde af aids – det viste sig i alle fire tilfælde at være gamle infektioner, der var blevet fejldiagnosticeret. Aarhus fik sit første rigtige aids-tilfælde i oktober 1985, registrerede tilfælde nr. 53 - personen var død en uge før, man med sikkerhed vidste det var aids.

I august 1985 indledte ambulatoriet et samarbejde med Socialmedicinsk Klinik, i et forsøg på at begrænse smitten blandt prostituerede stofmisbrugere. I samme periode var det blevet almindeligt med lange køer af homoseksuelle mænd foran hospitalet, der ønskede at blive undersøgt for aids – op til 300 mænd kunne stå i kø når det var værst. Lederen af ambulatoriet, professor [[Finn Trunk Black]], udtrykte stor utilfredshed med forholdende, og anmodede Indenrigsministeriet om flere midler – de kom først i starten af 1987.

I december 1985 indgik ambulatoriet et samarbejde med [[Aarhus Universitet]] og [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (Aarhus-afdelingen)]], om at tilbyde anonym rådgivning til patienter med aids-antistoffer, det der senere blev kaldt at være hiv-positiv. I 1988 var der 200 hiv-positive tilknyttet ambulatoriet.
Aids-ambulatoriet blev langsomt afviklet og flyttet til Skejby Sygehus i under årtusindeskiftet, sammen med andre dele af Marselisborg Hospital.

=== Fra Marselisborg til Skejby ===
Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter.

Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til [[Skejby Sygehus]], og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer stadigt i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder bygninger [[Marselisborgcentret]], som er Dansk center for rehabilitering, forskning og udvikling.

=== Eksterne links ===
[http://www.marselisborgcentret.dk Marseliborgscentrets hjemmeside]

== Kilder ==
* Århus Stiftstidende 01.06.1913, 13.01.1974, 03.05.1987, 05.06.1988, 27.11.1988 05.12.1989, 24.10.1999
* Aarhus Amtstidende 29.05.1913, 13.01.1974
* Aarhus Byråds Forhandlinger 27.06.1901, 07.11.1907, 10.09.1909, 25.08.1910, 13.10.1910. 02.02.1911, 23.01.1913, 06.02.1913
* Aarhus Byråds Forhandlinger B 28.11.1912
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008

==Noter==
Koordinater: <mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.141352 longitude=10.188044>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.188044, 56.141352] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Marselisborg Hospital

2021-11-04T10:18:15Z

Slaka:

[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg|400px|thumb|right|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]]

31. maj 1913 blev '''Marselisborg Hospital''' indviet. Da det nye hospital skulle fungere som epidemisygehus var placeringen på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Møllen]] tidligere havde ligget ideel. Det lå et godt stykke uden for byen, og man dermed minimerede smitterisikoen til resten af byen.

=== Epidemisygehuset i Ny Munkegade ===
Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere [[Epidemisygehuset i Munkegade|epidemisygehus]] var fra 1875 og lå i [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år efter at epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog [[Aarhus Byråd]] i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer.

Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved [[Skanderborg Landevej]], og i 1901 blev nedsat et byggeudvalg.

=== Plads til kønssygdommene ===
Efter nogle finansielle vanskeligheder i starten af århundredet kunne opførelsen af hospitalet påbegyndes i 1910.

Oprindeligt var budgettet til byggeriet på 600.000 kr., men i starten af 1911 var omkostningerne steget til 856.000 kr. En af grundende til de stigende omkostninger var, at byrådet havde besluttet, at det nye sygehus også skulle huse en afdeling for hud- og kønssygdomme. Ligeledes havde man heller ikke inkluderet omkostningerne til opførsel af en overlægebolig på hospitalets grund. Årsagen hertil var, at man fra sygeudvalgets side ikke mente, at en overlæge ville bosatte sig så langt uden for byen. Et halvt års tid før hospitalets åbning var udvalget imidlertid kommet til det resultat, ”at det ikke turde aabne Hospitalet uden at have en overlæge boende derude, navnlig for Hospitalet laa saa langt fra Byen.”<ref>Aarhus Byråds Forhandlinger 23.01.1913</ref>

Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev [[Svend Zahlmann|overlæge Zahlmanns]] domæne, mens [[Jacob Henrik Bang|overlæge Bang]] kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge [[Århus Stiftstidende]] naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter.

At man så alvorligt på patienter med kønssygdomme sås også i valget af inspektøren til Marselisborg Hospital. Det blev politibetjent [[Niels Nielsen Sølvsteen]], som kom til at bestride denne post. Som byrådsmedlem [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Christen Jensen Mousten ]] udtrykte det til byrådets forhandlinger 28. november 1912: "Denne (Sølvsteen) havde under sin lange Tjeneste som Politibetjent haft meget med de Personer at gøre, som væsentligt vilde komme til at benytte Hospitalet, og var sikkert i alle Maader vel egnet til Pladsen" <ref>Aarhus Byråds Forhandlinger B 28.11.1912</ref>. Med "de personer" blev der især hentydet til prostituerede.

=== Pavillonopdelt sygehus ===
Det nye sygehus på Marselisborg Mark var produkt af en tid, hvor der for alvor var kommet fokus på hygiejne indenfor sygehusvæsenet. Derfor blev en af de 10 pavilloner indrettet som desinfektionsafdeling med badehus, og Århus Stiftstidende kunne berette, at ”… det første en Patient (der ikke er dødssyg) faar, naar han kommer ind paa Hospitalet, er et Bad, og det sidste Minde han tager med sig fra Anstalten, drejer sig om samme proces” <ref> Århus Stiftstidende 01.06.1913</ref>. Selve hospitalet var også indrettet med afrundede hjørner, der gjorde rengøring lettere.

Udover bygningerne til henholdsvis hud- og kønssygdomme, skarlagensfeber, difteri og desinfektionsafdelingen bestod de ti pavilloner af: En administrationsbygning, der også indeholdt en overlæge og en inspektør bolig, kontorlokaler, konsultations- og venteværelse. En køkkenbygning med spiseafdeling og boliger til økonomaen og maskinisterne. En vaskeribygning med bolig til desinfektøren og fyrbøderen. En afdeling for pestagtige sygdomme som eksempelvis kolera og kopper. En ligbygning med kapeller og obduktionsværelser opdelt efter patienter døde af pestagtige sygdomme og patienter døde af epidemiske sygdomme. Og endeligt havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken.

[[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg|300px|thumb|right|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en drager, symboliserende sygdom.]]

Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital|Skt. Joseph Ordenens hospital]] Ved [[Tietgens Plads]].

=== Frygten for epidemier ===
Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kopper, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under [[Johannes Ludvig Lunddahl|stadslæge Lunddahls]] kontrol.
Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt [[Vilhelm Theodor Walther|Th. Walther]] tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle epidemisygehuset.

Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets åbnings år blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber, stod afdelingen i lange perioder tom og i 1937 blev den lukket helt.

=== Aids-ambulatoriet på Marselisborg ===
Fordi hiv-virussen kunne overføres seksuelt, blev sygdommen i de indledende år af aids-krisen i 1980’erne og 1990’erne anset som en kønssygdom. Derfor begyndte Marselisborg Hospital at gøre sig klart til at modtage jyske aids-tilfælde i oktober 1983 – på dette tidspunkt var der dog endnu ikke registreret tilfælde i Danmark, uden for København. På Indenrigsministeriets initiativ åbner et aids-ambulatorie på hospitalet, der i mange år er det eneste i Jylland. Lige omkring åbningen af ambulatoriet fik man i byen en forskrækkelse, idet der fire gange fejlagtigt blev annonceret om tilfælde af aids – det viste sig i alle fire tilfælde at være gamle infektioner, der var blevet fejldiagnosticeret.
I august 1985 indledte ambulatoriet et samarbejde med Socialmedicinsk Klinik, i et forsøg på at begrænse smitten blandt prostituerede stofmisbrugere. I samme periode var det blevet almindeligt med lange køer af homoseksuelle mænd foran hospitalet, der ønskede at blive undersøgt for aids – op til 300 mænd kunne stå i kø når det var værst. Lederen af ambulatoriet, professor [[Finn Trunk Black]], udtrykte stor utilfredshed med forholdende, og anmodede Indenrigsministeriet om flere midler – de kom først i starten af 1987.
I december 1985 indgår ambulatoriet et samarbejde med [[Aarhus Universitet]] og [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (Aarhus-afdelingen)]], om at tilbyde anonym rådgivning til patienter med aids-antistoffer, det der senere blev kaldt at være hiv-positiv. I 1988 var der 200 hiv-positive tilknyttet ambulatoriet.
Aids-ambulatoriet blev langsomt afviklet og flyttet til Skejby Sygehus i under årtusindeskiftet, sammen med andre dele af Marselisborg Hospital.

=== Aids-ambulatoriet på Marselisborg ===
Fordi hiv-virussen kunne overføres seksuelt, blev sygdommen i de indledende år af aids-krisen i 1980’erne og 1990’erne anset som en kønssygdom. Derfor begyndte Marselisborg Hospital at gøre sig klart til at modtage jyske aids-tilfælde i oktober 1983 – på dette tidspunkt var der dog endnu ikke registreret tilfælde i Danmark, uden for København. På Indenrigsministeriets initiativ åbner et aids-ambulatorie på hospitalet, der i mange år er det eneste i Jylland. Lige omkring åbningen af ambulatoriet fik man i byen en forskrækkelse, idet der fire gange fejlagtigt blev annonceret om tilfælde af aids – det viste sig i alle fire tilfælde at være gamle infektioner, der var blevet fejldiagnosticeret.

I august 1985 indledte ambulatoriet et samarbejde med Socialmedicinsk Klinik, i et forsøg på at begrænse smitten blandt prostituerede stofmisbrugere. I samme periode var det blevet almindeligt med lange køer af homoseksuelle mænd foran hospitalet, der ønskede at blive undersøgt for aids – op til 300 mænd kunne stå i kø når det var værst. Lederen af ambulatoriet, professor [[Finn Trunk Black]], udtrykte stor utilfredshed med forholdende, og anmodede Indenrigsministeriet om flere midler – de kom først i starten af 1987.

I december 1985 indgår ambulatoriet et samarbejde med [[Aarhus Universitet]] og [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (Aarhus-afdelingen)]], om at tilbyde anonym rådgivning til patienter med aids-antistoffer, det der senere blev kaldt at være hiv-positiv. I 1988 var der 200 hiv-positive tilknyttet ambulatoriet.
Aids-ambulatoriet blev langsomt afviklet og flyttet til Skejby Sygehus i under årtusindeskiftet, sammen med andre dele af Marselisborg Hospital.

=== Fra Marselisborg til Skejby ===
Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter.

Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til [[Skejby Sygehus]], og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer stadigt i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder bygninger [[Marselisborgcentret]], som er Dansk center for rehabilitering, forskning og udvikling.

=== Eksterne links ===
[http://www.marselisborgcentret.dk Marseliborgscentrets hjemmeside]

== Kilder ==
* Århus Stiftstidende 01.06.1913, 13.01.1974, 03.05.1987, 05.06.1988, 27.11.1988 05.12.1989, 24.10.1999
* Aarhus Amtstidende 29.05.1913, 13.01.1974
* Aarhus Byråds Forhandlinger 27.06.1901, 07.11.1907, 10.09.1909, 25.08.1910, 13.10.1910. 02.02.1911, 23.01.1913, 06.02.1913
* Aarhus Byråds Forhandlinger B 28.11.1912
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008

==Noter==
Koordinater: <mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.141352 longitude=10.188044>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.188044, 56.141352] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

AktHIVhuset

2021-11-03T10:14:55Z

Slaka:

Foreningen AktHIVhuset blev stiftet i maj 1990, som et initiativ for at centralisere oplysningsarbejdet mod aids, ved at flytte [[AIDS-Info (Aarhus)]] og [[HIV-positiv gruppen]] ind under samme tag. AktHIVhuset havde adresse på [[Vestergade 48]], indtil [[Århus Amt]], der stillede lokalerne til rådighed, valgte at overtage dem igen. Efter en mindre konflikt med amtet, der bl.a. gik på uenighed om det beløb amtet årligt støttede foreningen med, fik AktHIVhuset ny adresse på [[Vestergade 5B]] i maj 1999. Fra Vestergade 5B fungerede AktHIVhuset, efter ønske fra Aarhus Amt, som informationshus der også skulle rådgive unge om kønssygdomme og prævention.

=== Drift og aktiviteter ===
AktHIVhuset fungerede som en selvstændig organisation, der først og fremmest skulle drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Kravet til personalet var, at de enten fagligt eller personligt havde stort kendskab til hiv og aids – som medarbejder skulle man kunne svare kvalificeret på alt, der havde med sygdommen at gøre. Udover de frivillige, var en lønnet koordinator ansat i starten af 1990’erne, aflønnet af Sundhedsstyrelsens aids-fond. Aarhus Amt betalte husleje, strøm og varme for huset på Vestergade 48.
AIDS-Info fortsatte sin operation i AktHIVhuset, hvor man hver aften kl. 19-23 kunne ringe, og få svar på spørgsmål om hiv, aids og sikker sex. Udover HIV-positiv gruppen, blev AktHIVhuset hurtigt hjem for andre hit/aids-patientgrupper, og senere også gruppe for pårørende. AktHIVhuset var desuden medarrangør af en række arrangementer, fx den årlige aids-dag i [[Ridehuset]] d. 1. december.
Interessen blev så stor, at AktHIVhuset allerede i januar 1992 begyndte at opleve pladsmangel i det ellers rumlige hus på 3 etager. AktHIVhuset udtrykte på dette tidspunkt utilfredshed overfor Aarhus Amt, idet amtet havde sænket den årlige bevilling til aids-oplysning fra 1,2 millioner kr. til 750.000 kr. Dette skete til trods for at lægerne fra aids-ambulatoriet på [[Marselisborg Hospital]], kunne konstatere mere end en fordobling af nysmittede hiv-positive fra 1990 til 1991.

I januar 1995 var AktHIVhuset modstander af at ansætte smitteopsporere i amter, såkaldte ’hiv-detektiver’. AktHIVhuset, og andre hiv/aids-organisationer, var bange for at smitteopsporingen kunne resultere i at færre lod sig teste, fordi presset blev for stort for folk med mistanke om at de var smittede. Fyn amt var det eneste amt, der ansatte en sådan ’hiv-detektiv’ på forsøgsbasis, men da man efter et år ikke havde opnået de ønskede resultater, stoppede amtet ordningen.

=== Overgangen til Hiv-Danmark og navneskift ===
I 2002 blev AktHIVhuset en del af patientforeningen [[HIV-Danmark]], og blev derfor et projekt under Hiv-Danmark. AktHIVhuset fortsatte med at have adresse på Vestergade 5B indtil 2006. Her skiftede AktHIVhuset navn til Café Lone, der fik ny adresse på [[Kannikegade]] 18. Her fortsatte Café Lone størstedelen af aktiviteterne fra før navneskiftet, med pårørendegrupper, kvindegrupper, juridisk rådgivning til hiv-positive, samt forebyggende og oplysende arbejde, drevet af en grupper, der stadig kaldte sig selv 'aktHIVisterne'.
I dag har Café Lone adresse på [[Østergade 9]], stadig med det originale formål: "Et frirum, hvor hiv-smittede kan være sammen, uden at tænke på, hvad andre tænker om dem."<ref>Aarhus Stiftstidende, Mads har hiv - og har sat sig for at nedbryde fordomme, 1. december 2018</ref>

== Kilder ==
Aarhus Stiftstidende, 27.5.1990, 1.12.1991, 16.1.1995, 9.5.1999, 1.12.2018

[https://web.archive.org/web/20040612074221/http://www.hiv-danmark.dk/akthivhuset/index.php AktHIVhusets lukkede hjemmeside]

AktHIVhuset

2021-11-03T10:13:53Z

Slaka:

Foreningen AktHIVhuset blev stiftet i maj 1990, som et initiativ for at centralisere oplysningsarbejdet mod aids, ved at flytte [[AIDS-Info (Aarhus)]] og [[HIV-positiv gruppen]] ind under samme tag. AktHIVhuset havde adresse på [[Vestergade 48]], indtil Århus Amt, der stillede lokalerne til rådighed, valgte at overtage dem igen. Efter en mindre konflikt med amtet, der bl.a. gik på uenighed om det beløb amtet årligt støttede foreningen med, fik AktHIVhuset ny adresse på [[Vestergade 5B]] i maj 1999. Fra Vestergade 5B fungerede AktHIVhuset, efter ønske fra Aarhus Amt, som informationshus der også skulle rådgive unge om kønssygdomme og prævention.

=== Drift og aktiviteter ===
AktHIVhuset fungerede som en selvstændig organisation, der først og fremmest skulle drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Kravet til personalet var, at de enten fagligt eller personligt havde stort kendskab til hiv og aids – som medarbejder skulle man kunne svare kvalificeret på alt, der havde med sygdommen at gøre. Udover de frivillige, var en lønnet koordinator ansat i starten af 1990’erne, aflønnet af Sundhedsstyrelsens aids-fond. [[Aarhus Amt]] betalte husleje, strøm og varme for huset på Vestergade 48.
AIDS-Info fortsatte sin operation i AktHIVhuset, hvor man hver aften kl. 19-23 kunne ringe, og få svar på spørgsmål om hiv, aids og sikker sex. Udover HIV-positiv gruppen, blev AktHIVhuset hurtigt hjem for andre hit/aids-patientgrupper, og senere også gruppe for pårørende. AktHIVhuset var desuden medarrangør af en række arrangementer, fx den årlige aids-dag i [[Ridehuset]] d. 1. december.
Interessen blev så stor, at AktHIVhuset allerede i januar 1992 begyndte at opleve pladsmangel i det ellers rumlige hus på 3 etager. AktHIVhuset udtrykte på dette tidspunkt utilfredshed overfor Aarhus Amt, idet amtet havde sænket den årlige bevilling til aids-oplysning fra 1,2 millioner kr. til 750.000 kr. Dette skete til trods for at lægerne fra aids-ambulatoriet på [[Marselisborg Hospital]], kunne konstatere mere end en fordobling af nysmittede hiv-positive fra 1990 til 1991.

I januar 1995 var AktHIVhuset modstander af at ansætte smitteopsporere i amter, såkaldte ’hiv-detektiver’. AktHIVhuset, og andre hiv/aids-organisationer, var bange for at smitteopsporingen kunne resultere i at færre lod sig teste, fordi presset blev for stort for folk med mistanke om at de var smittede. Fyn amt var det eneste amt, der ansatte en sådan ’hiv-detektiv’ på forsøgsbasis, men da man efter et år ikke havde opnået de ønskede resultater, stoppede amtet ordningen.

=== Overgangen til Hiv-Danmark og navneskift ===
I 2002 blev AktHIVhuset en del af patientforeningen [[HIV-Danmark]], og blev derfor et projekt under Hiv-Danmark. AktHIVhuset fortsatte med at have adresse på Vestergade 5B indtil 2006. Her skiftede AktHIVhuset navn til Café Lone, der fik ny adresse på [[Kannikegade]] 18. Her fortsatte Café Lone størstedelen af aktiviteterne fra før navneskiftet, med pårørendegrupper, kvindegrupper, juridisk rådgivning til hiv-positive, samt forebyggende og oplysende arbejde, drevet af en grupper, der stadig kaldte sig selv 'aktHIVisterne'.
I dag har Café Lone adresse på [[Østergade 9]], stadig med det originale formål: "Et frirum, hvor hiv-smittede kan være sammen, uden at tænke på, hvad andre tænker om dem."<ref>Aarhus Stiftstidende, Mads har hiv - og har sat sig for at nedbryde fordomme, 1. december 2018</ref>

== Kilder ==
Aarhus Stiftstidende, 27.5.1990, 1.12.1991, 16.1.1995, 9.5.1999, 1.12.2018

[https://web.archive.org/web/20040612074221/http://www.hiv-danmark.dk/akthivhuset/index.php AktHIVhusets lukkede hjemmeside]

AktHIVhuset

2021-11-02T13:58:32Z

Slaka:

Foreningen AktHIVhuset blev stiftet i maj 1990, som et initiativ for at centralisere oplysningsarbejdet mod aids, ved at flytte AIDS-Info (Aarhus) og HIV-positiv gruppen ind under samme tag. AktHIVhuset havde adresse på Vestergade 48, indtil Århus Amt, der stillede lokalerne til rådighed, valgte at overtage dem igen. Efter en mindre konflikt med amtet, der bl.a. gik på uenighed om det beløb amtet årligt støttede foreningen med, fik AktHIVhuset ny adresse på Vestergade 5B, 2. sal i maj 1999. Fra Vestergade 5B fungerede AktHIVhuset, efter ønske fra Aarhus Amt, som informationshus der også skulle rådgive unge om kønssygdomme og prævention.

=== Drift og aktiviteter ===
AktHIVhuset fungerede som en selvstændig organisation, der først og fremmest skulle drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Kravet til personalet var, at de enten fagligt eller personligt havde stort kendskab til hiv og aids – som medarbejder skulle man kunne svare kvalificeret på alt, der havde med sygdommen at gøre. Udover de frivillige, var en lønnet koordinator ansat i starten af 1990’erne, aflønnet af Sundhedsstyrelsens aids-fond. Aarhus Amt betalte husleje, strøm og varme for huset på Vestergade 48.
AIDS-Info fortsatte sin operation i AktHIVhuset, hvor man hver aften kl. 19-23 kunne ringe, og få svar på spørgsmål om hiv, aids og sikker sex. Udover HIV-positiv gruppen, blev AktHIVhuset hurtigt hjem for andre hit/aids-patientgrupper, og senere også gruppe for pårørende. AktHIVhuset var desuden medarrangør af en række arrangementer, fx den årlige aids-dag i Ridehuset d. 1. december.
Interessen blev så stor, at AktHIVhuset allerede i januar 1992 begyndte at opleve pladsmangel i det ellers rumlige hus på 3 etager. AktHIVhuset udtrykte på dette tidspunkt utilfredshed overfor Aarhus Amt, idet amtet havde sænket den årlige bevilling til aids-oplysning fra 1,2 millioner kr. til 750.000 kr. Dette skete til trods for at lægerne fra aids-ambulatoriet på Marselisborg Hospital, kunne konstatere mere end en fordobling af nysmittede hiv-positive fra 1990 til 1991.

I januar 1995 var AktHIVhuset modstander af at ansætte smitteopsporere i amter, såkaldte ’hiv-detektiver’. AktHIVhuset, og andre hiv/aids-organisationer, var bange for at smitteopsporingen kunne resultere i at færre lod sig teste, fordi presset blev for stort for folk med mistanke om at de var smittede. Fyn amt var det eneste amt, der ansatte en sådan ’hiv-detektiv’ på forsøgsbasis, men da man efter et år ikke havde opnået de ønskede resultater, stoppede amtet ordningen.

=== Overgangen til Hiv-Danmark og navneskift ===
I 2002 blev AktHIVhuset en del af patientforeningen HIV-Danmark, og blev derfor et projekt under Hiv-Danmark. AktHIVhuset fortsatte med at have adresse på Vestergade 5B indtil 2006. Her skiftede AktHIVhuset navn til Café Lone, der fik ny adresse på Kannikegade 18. Her fortsatte Café Lone størstedelen af aktiviteterne fra før navneskiftet, med pårørendegrupper, kvindegrupper, juridisk rådgivning til hiv-positive, samt forebyggende og oplysende arbejde, drevet af en grupper, der stadig kaldte sig selv 'aktHIVisterne'.
I dag har Café Lone adresse på Østergade 9, stadig med det originale formål: "Et frirum, hvor hiv-smittede kan være sammen, uden at tænke på, hvad andre tænker om dem."

== Kilder ==
Aarhus Stiftstidende, 27.5.1990, 1.12.1991, 16.1.1995, 9.5.1999, 1.12.2018

[https://web.archive.org/web/20040612074221/http://www.hiv-danmark.dk/akthivhuset/index.php AktHIVhusets lukkede hjemmeside]

AktHIVhuset

2021-11-02T13:48:31Z

Slaka:

== AktHIVhuset ==

Foreningen AktHIVhuset blev stiftet i maj 1990, som et initiativ for at centralisere oplysningsarbejdet mod aids, ved at flytte AIDS-Info (Aarhus) og HIV-positiv gruppen ind under samme tag. AktHIVhuset havde adresse på Vestergade 48, indtil Århus Amt, der stillede lokalerne til rådighed, valgte at overtage dem igen. Efter en mindre konflikt med amtet, der bl.a. gik på uenighed om det beløb amtet årligt støttede foreningen med, fik AktHIVhuset ny adresse på Vestergade 5B, 2. sal i maj 1999. Fra Vestergade 5B fungerede AktHIVhuset, efter ønske fra Aarhus Amt, som informationshus der også skulle rådgive unge om kønssygdomme og prævention.

=== Drift og aktiviteter ===
AktHIVhuset fungerede som en selvstændig organisation, der først og fremmest skulle drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Kravet til personalet var, at de enten fagligt eller personligt havde stort kendskab til hiv og aids – som medarbejder skulle man kunne svare kvalificeret på alt, der havde med sygdommen at gøre. Udover de frivillige, var en lønnet koordinator ansat i starten af 1990’erne, aflønnet af Sundhedsstyrelsens aids-fond. Aarhus Amt betalte husleje, strøm og varme for huset på Vestergade 48.
AIDS-Info fortsatte sin operation i AktHIVhuset, hvor man hver aften kl. 19-23 kunne ringe, og få svar på spørgsmål om hiv, aids og sikker sex. Udover HIV-positiv gruppen, blev AktHIVhuset hurtigt hjem for andre hit/aids-patientgrupper, og senere også gruppe for pårørende. AktHIVhuset var desuden medarrangør af en række arrangementer, fx den årlige aids-dag i Ridehuset d. 1. december.
Interessen blev så stor, at AktHIVhuset allerede i januar 1992 begyndte at opleve pladsmangel i det ellers rumlige hus på 3 etager. AktHIVhuset udtrykte på dette tidspunkt utilfredshed overfor Aarhus Amt, idet amtet havde sænket den årlige bevilling til aids-oplysning fra 1,2 millioner kr. til 750.000 kr. Dette skete til trods for at lægerne fra aids-ambulatoriet på Marselisborg Hospital, kunne konstatere mere end en fordobling af nysmittede hiv-positive fra 1990 til 1991.

I januar 1995 var AktHIVhuset modstander af at ansætte smitteopsporere i amter, såkaldte ’hiv-detektiver’. AktHIVhuset, og andre hiv/aids-organisationer, var bange for at smitteopsporingen kunne resultere i at færre lod sig teste, fordi presset blev for stort for folk med mistanke om at de var smittede. Fyn amt var det eneste amt, der ansatte en sådan ’hiv-detektiv’ på forsøgsbasis, men da man efter et år ikke havde opnået de ønskede resultater, stoppede amtet ordningen.

=== Overgangen til Hiv-Danmark og navneskift ===
I 2002 blev AktHIVhuset en del af patientforeningen HIV-Danmark, og blev derfor et projekt under Hiv-Danmark. AktHIVhuset fortsatte med at have adresse på Vestergade 5B indtil 2006. Her skiftede AktHIVhuset navn til Café Lone, der fik ny adresse på Kannikegade 18. Her fortsatte Café Lone størstedelen af aktiviteterne fra før navneskiftet, med pårørendegrupper, kvindegrupper, juridisk rådgivning til hiv-positive, samt forebyggende og oplysende arbejde, drevet af en grupper, der stadig kaldte sig selv 'aktHIVisterne'.
I dag har Café Lone adresse på Østergade 9, stadig med det originale formål: "Et frirum, hvor hiv-smittede kan være sammen, uden at tænke på, hvad andre tænker om dem."

AktHIVhuset

2021-11-02T13:18:31Z

Slaka: Oprettede siden med "aktHIVhuset Foreningen AktHIVhuset blev stiftet i maj 1990, som et initiativ for at centralisere oplysningsarbejdet mod aids, ved at flytte AIDS-Info (Aarhus) og HIV-positi..."

aktHIVhuset
Foreningen AktHIVhuset blev stiftet i maj 1990, som et initiativ for at centralisere oplysningsarbejdet mod aids, ved at flytte AIDS-Info (Aarhus) og HIV-positiv gruppen ind under samme tag. AktHIVhuset havde adresse på Vestergade 48, indtil Århus Amt, der stillede lokalerne til rådighed, valgte at overtage dem igen. Efter en mindre konflikt med amtet, der bl.a. gik på uenighed om det beløb amtet årligt støttede foreningen med, fik AktHIVhuset ny adresse på Vestergade 5B, 2. sal i maj 1999. Fra Vestergade 5B fungerede AktHIVhuset, efter ønske fra Aarhus Amt, som informationshus der også skulle rådgive unge om kønssygdomme og prævention.

Drift og aktiviteter
AktHIVhuset fungerede som en selvstændig organisation, der først og fremmest skulle drives af frivillig og ulønnet arbejdskraft. Kravet til personalet var, at de enten fagligt eller personligt havde stort kendskab til hiv og aids – som medarbejder skulle man kunne svare kvalificeret på alt, der havde med sygdommen at gøre. Udover de frivillige, var en lønnet koordinator ansat i starten af 1990’erne, aflønnet af Sundhedsstyrelsens aids-fond. Aarhus Amt betalte husleje, strøm og varme for huset på Vestergade 48.
AIDS-Info fortsatte sin operation i AktHIVhuset, hvor man hver aften kl. 19-23 kunne ringe, og få svar på spørgsmål om hiv, aids og sikker sex. Udover HIV-positiv gruppen, blev AktHIVhuset hurtigt hjem for andre hit/aids-patientgrupper, og senere også gruppe for pårørende. AktHIVhuset var desuden medarrangør af en række arrangementer, fx den årlige aids-dag i Ridehuset d. 1. december.
Interessen blev så stor, at AktHIVhuset allerede i januar 1992 begyndte at opleve pladsmangel i det ellers rumlige hus på 3 etager. AktHIVhuset udtrykte på dette tidspunkt utilfredshed overfor Aarhus Amt, idet amtet havde sænket den årlige bevilling til aids-oplysning fra 1,2 millioner kr. til 750.000 kr. Dette skete til trods for at lægerne fra aids-ambulatoriet på Marselisborg Hospital, kunne konstatere mere end en fordobling af nysmittede hiv-positive fra 1990 til 1991.

I januar 1995 var AktHIVhuset modstander af at ansætte smitteopsporere i amter, såkaldte ’hiv-detektiver’. AktHIVhuset, og andre hiv/aids-organisationer, var bange for at smitteopsporingen kunne resultere i at færre lod sig teste, fordi presset blev for stort for folk med mistanke om at de var smittede. Fyn amt var det eneste amt, der ansatte en sådan ’hiv-detektiv’ på forsøgsbasis, men da man efter et år ikke havde opnået de ønskede resultater, stoppede amtet ordningen.