AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Tato Jim

2022-11-09T13:24:23Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15980165291767, 10.21272780131521~[[Mejlgade 51]]~
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15980165291767, 10.21272780131521
|align=right
}}</div>

[[Fil:Tato_Jim.jpg|350px|thumb|right| Fotograf: Bjarke Remme Larsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Tato Jim''' var en tatovørforretning der lå i [[Mejlgade 51]] i perioden ca. 1965-1991. Den blev drevet af Tato Jim, der havde det borgerlige navn [[Hakon Jørgensen (1924-1998)]].

=== Tato Jim før Mejlgade ===
Hakon Jørgensen blev født i Fårvang ved Hammel i 1924 og allerede i skolen begyndte han at tatovere sine kammerater med en hjemmelavet maskine lavet af en dørklokke. Som 13-årig fik han hyre som køkkendreng på et skib, og efter nogle år på havet kom han i lære hos tatovøren "Tato Jack" i Nyhavn. Efter krigen købte han sammen med en veninde en vogn og to heste. Med dem kørte de rundt i Nordeuropa i slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne og tatoverede og spillede musik. Et rygte fortæller, at de havde en tatoveret gris med som reklame. Vognen blev senere skiftet ud med en bus. I disse år kom Tato Jim også forbi Aarhus, før han endelig slog sig ned i byen omkring 1965.

[[Fil:Mejlgade 51 I.jpg|350px|thumb|right|Fotografi Tato Jims forretning i Mejlgade.<br>Fotograf: Bjarne Gren, 1968, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Tatovørforretningen i Mejlgade ===
I 1964 eller 1965 åbnede Tato Jim sin tatovørforretning i Mejlgade 51, der ifølge ham selv lignede "en horekasse i havsnød" før han dekorerede facaden med farverig udsmykning. Her lå forretningen, trods en vis skepsis fra byens borgere, indtil 1991, og Tato Jim og hans tatoveringer blev noget af en legende inden for tatoveringsmiljøet. Han yndede særligt at tatovere roser og sømandsmotiver.

Tato Jim blev kendt i bredere kredse, da han solgte sin egen ligkiste på auktion i 1984. Han havde købt den et årti tidligere, da han "følte sig sløj" og ville "bruge sine sidste kræfter på at udsmykke festligt". En artikel i [[Aarhus Stiftstidende|Stiftstidende]] ifm. auktionen beskriver kisten:

:''"Han malede den ganske vist sort, men på låget, som han havde bestilt uden kors, gav han plads til en frækt udseende engel iført vinger på en åbenstående sort frakke. Til låget skaffede han desuden et ægte koøje med den motivering, at han gerne til den tid ville se, om jordpåkastelsen skete efter gældende regler. [...] Den er foret med imiteret lammeskind, der er rosa, og udbygget med lommer indeholdende tre øl, en halv flaske snaps, en pakke cigaretter og et par pornoblade. Indvendig er låget formfuldendt optaget af fotografiet af et damemenneske iført ikke ret meget andet end perler."''

I 1991 lukkede han forretningen og flyttede tilbage til sin fødeby Fårvang, hvor han bl.a. beskæftigede sig med at bygge modelskibe, inden sin død i 1998.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Mejlgade]].

== Mejlgade 51 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=126816 Mejlgade 51]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Preben Rasmussens samling]], Mejlgade 51
* Århus Stiftstidende, 16.02.1980, 25.10.1984, 12.02.1991, 04.07.1993 & 21.12.2019
* [https://www.danskkulturarv.dk/dr/folk-og-huse/ DR-udsendelse om Mejlgade fra 1969, med besøg hos Tato Jim]

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Tato Jim

2022-11-09T10:03:11Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15980165291767, 10.21272780131521~[[Mejlgade 51]]~
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15980165291767, 10.21272780131521
|align=right
}}</div>

[[Fil:Tato_Jim.jpg|350px|thumb|right| Fotograf: Bjarke Remme Larsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Tato Jim''' var en tatovørforretning der lå i [[Mejlgade 51]] i perioden 1957-1991. Den blev drevet af Tato Jim, der havde det borgerlige navn [[Hakon Jørgensen (1924-1998)]].

=== Tato Jim før Mejlgade ===
Hakon Jørgensen blev født i Fårvang ved Hammel i 1924, og allerede i skolen begyndte han at tatovere sine kammerater, med en hjemmelavet maskine lavet af en dørklokke. Som 13-årig fik han hyre som køkkendreng på et skib, og efter nogle år på havet kom han i lære hos tatovøren "Tato Jack" i Nyhavn. Efter krigen købte han sammen med en veninde en vogn og to heste. Med den kørte de rundt i Nordeuropa i slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne og tatoverede og spillede musik. Et rygte fortæller at de havde en tatoveret gris med som reklame. Vognen blev senere skiftet ud med en bus. I disse år kom Tato Jim også forbi Aarhus, før han endelig slog sig ned i byen i 1957.

[[Fil:Mejlgade 51 I.jpg|350px|thumb|right|Fotografi Tato Jims forretning i Mejlgade.<br>Fotograf: Bjarne Gren, 1968, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Tatovørforretningen i Mejlgade ===
I 1957 åbnede Tato Jim sin tatovørforretning i Mejlgade 51, der ifølge ham selv lignede "en horekasse i havsnød" før han dekorerede facaden med farverig udsmykning. Her lå forretningen, trods en hvis skepsis fra byens borgere, indtil 1991, og Tato Jim og hans tatoveringer blev noget af en legende inden for tatoveringsmiljøet. Han yndede særligt at tatovere roser og sømandsmotiver.

Tato Jim blev kendt i bredere kredse da han solgte sin egen ligkiste på auktion i 1984. Han havde købt den et årti tidligere da han "følte sig sløj" og ville "bruge sine sidste kræfter på at udsmykke festligt". En artikel i [[Aarhus Stiftstidende|Stiftstidende]] ifm. auktionen beskriver kisten:

:''"Han malede den ganske vist sort, men på låget, som han havde bestilt uden kors, gav han plads til en frækt udseende engel iført vinger på en åbenstående sort frakke. Til låget skaffede han desuden et ægte koøje med den motivering, at han gerne til den tid ville se, om jordpåkastelsen skete efter gældende regler. [...] Den er foret med imiteret lammeskind, der er rosa, og udbygget med lommer indeholdende tre øl, en halv flaske snaps, en pakke cigaretter og et par pornoblade. Indvendig er låget formfuldent optaget af fotografiet af et damemenneske iført ikke ret meget andet end perler."''

I 1991 lukkede han forretningen og flyttede tilbage til sin fødeby Fårvang, hvor han bl.a. beskæftigede sig med at bygge modelskibe, inden sin død i 1998.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Mejlgade]].

== Mejlgade 51 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=126816 Mejlgade 51]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Preben Rasmussens samling]], Mejlgade 51
* Århus Stiftstidende, 16.02.1980, 25.10.1984, 12.02.1991, 04.07.1993 & 21.12.2019
* [https://www.danskkulturarv.dk/dr/folk-og-huse/ DR-udsendelse om Mejlgade fra 1969, med besøg hos Tato Jim]

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Tato Jim

2022-11-09T09:59:55Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15980165291767, 10.21272780131521~[[Mejlgade 51]]~
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15980165291767, 10.21272780131521
|align=right
}}</div>

[[Fil:Tato_Jim.jpg|350px|thumb|right| Fotograf: Bjarke Remme Larsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Tato Jim''' var en tatovørforretning der lå i [[Mejlgade 51]] i perioden 1957-1991. Den blev drevet af Tato Jim med det borgerlige navn [[Hakon Jørgensen (1924-1998)]].

=== Tato Jim før Mejlgade ===
Hakon Jørgensen blev født i Fårvang ved Hammel i 1924, og allerede i skolen begyndte han at tatovere sine kammerater, med en hjemmelavet maskine lavet af en dørklokke. Som 13-årig fik han hyre som køkkendreng på et skib, og efter nogle år på havet kom han i lære hos tatovøren "Tato Jack" i Nyhavn. Efter krigen købte han sammen med en ven en vogn og to heste, som de kørte rundt i Nordeuropa med og tatoverede og spillede musik i slutningen af 1940'erne og starten af 1950'erne. Et rygte fortæller at de havde en tatoveret gris med som reklame. Vognen blev senere skiftet ud med en bus. I disse år kom Tato Jim også forbi Aarhus, før han endelig slog sig ned i byen i 1957.

[[Fil:Mejlgade 51 I.jpg|350px|thumb|right|Fotografi Tato Jims forretning i Mejlgade.<br>Fotograf: Bjarne Gren, 1968, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Tatovørforretningen i Mejlgade ===
I 1957 åbnede han sin tatovørforretning i Mejlgade 51, der ifølge ham selv lignede "en horekasse i havsnød" før han selv dekorerede facaden med farverig udsmykning. Her lå den, trods en hvis skepsis fra byens borgere, indtil 1991, og Tato Jim og hans forretning blev noget af en legende inden for tatoveringsmiljøet. Han yndede særligt at tatoverer roser og sømandsmotiver.
Han blev kendt i bredere kredse da han solgte sin egen ligkiste på auktion i 1984. Han havde købt den et årti tidligere da han "følge sig sløj" og ville "bruge sine sidste kræfter på at udsmykke festligt". En artikel i [[Aarhus Stiftstidende|Stiftstidende]] ifm. auktionen beskriver kisten:

:''"Han malede den ganske vist sort, men på låget, som han havde bestilt uden kors, gav han plads til en frækt udseende engel iført vinger på en åbenstående sort frakke. Til låget skaffede han desuden et ægte koøje med den motivering, at han gerne til den tid ville se, om jordpåkastelsen skete efter gældende regler. [...] Den er foret med imiteret lammeskind, der er rosa, og udbygget med lommer indeholdende tre øl, en halv flaske snaps, en pakke cigaretter og et par pornoblade. Indvendig er låget formfuldent optaget af fotografiet af et damemenneske iført ikke ret meget andet end perler."''

I 1991 lukkede han forretningen og flyttede tilbage til sin fødeby Fårvang, hvor han bl.a. beskæftigede sig med at bygge modelskibe, inden sin død i 1998.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Mejlgade]].

== Mejlgade 51 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=126816 Mejlgade 51]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Preben Rasmussens samling]], Mejlgade 51
* Århus Stiftstidende, 16.02.1980, 25.10.1984, 12.02.1991, 04.07.1993 & 21.12.2019
* [https://www.danskkulturarv.dk/dr/folk-og-huse/ DR-udsendelse om Mejlgade fra 1969, med besøg hos Tato Jim]

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Tato Jim

2022-11-09T09:54:51Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15980165291767, 10.21272780131521~Mejlgade 51~ |width=378 |height=200 |zoom=16 |center=56.15980165291767, 10.21272780131521 |align=right }}</div> <br>Fotograf: Bjarke Remme Larsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv. '''Tato Jim''' var en tatovørforretning der lå i Mejlgade 51 i perioden 1957-1991. Den blev drevet af Tato Jim med det borgerlige navn Hakon Jørgensen (1924-1998). === Tat..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.15980165291767, 10.21272780131521~[[Mejlgade 51]]~
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15980165291767, 10.21272780131521
|align=right
}}</div>

[[Fil:Tato_Jim.jpg|350px|thumb|right|<br>Fotograf: Bjarke Remme Larsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Tato Jim''' var en tatovørforretning der lå i [[Mejlgade 51]] i perioden 1957-1991. Den blev drevet af Tato Jim med det borgerlige navn [[Hakon Jørgensen (1924-1998)]].

=== Tato Jim før Mejlgade ===
Hakon Jørgensen blev født i Fårvang ved Hammel i 1924, og allerede i skolen begyndte han at tatovere sine kammerater, med en hjemmelavet maskine lavet af en dørklokke. Som 13-årig fik han hyre som køkkendreng på et skib, og efter nogle år på havet kom han i lære hos tatovøren "Tato Jack" i Nyhavn. Efter krigen købte han sammen med en ven en vogn og to heste, som de kørte rundt i Nordeuropa med og tatoverede og spillede musik i slutningen af 1940'erne og starten af 1950'erne. Et rygte fortæller at de havde en tatoveret gris med som reklame. Vognen blev senere skiftet ud med en bus. I disse år kom Tato Jim også forbi Aarhus, før han endelig slog sig ned i byen i 1957.

[[Fil:Mejlgade 51 I.jpg|350px|thumb|right|Fotografi Tato Jims forretning i Mejlgade.<br>Fotograf: Bjarne Gren, 1968, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Tatovørforretningen i Mejlgade ===
I 1957 åbnede han sin tatovørforretning i Mejlgade 51, der ifølge ham selv lignede "en horekasse i havsnød" før han selv dekorerede facaden med farverig udsmykning. Her lå den, trods en hvis skepsis fra byens borgere, indtil 1991, og Tato Jim og hans forretning blev noget af en legende inden for tatoveringsmiljøet. Han yndede særligt at tatoverer roser og sømandsmotiver.
Han blev kendt i bredere kredse da han solgte sin egen ligkiste på auktion i 1984. Han havde købt den et årti tidligere da han "følge sig sløj" og ville "bruge sine sidste kræfter på at udsmykke festligt". En artikel i [[Aarhus Stiftstidende|Stiftstidende]] ifm. auktionen beskriver kisten:

:''"Han malede den ganske vist sort, men på låget, som han havde bestilt uden kors, gav han plads til en frækt udseende engel iført vinger på en åbenstående sort frakke. Til låget skaffede han desuden et ægte koøje med den motivering, at han gerne til den tid ville se, om jordpåkastelsen skete efter gældende regler. [...] Den er foret med imiteret lammeskind, der er rosa, og udbygget med lommer indeholdende tre øl, en halv flaske snaps, en pakke cigaretter og et par pornoblade. Indvendig er låget formfuldent optaget af fotografiet af et damemenneske iført ikke ret meget andet end perler."''

I 1991 lukkede han forretningen og flyttede tilbage til sin fødeby Fårvang, hvor han bl.a. beskæftigede sig med at bygge modelskibe, inden sin død i 1998.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Mejlgade]].

== Mejlgade 51 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=126816 Mejlgade 51]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Preben Rasmussens samling]], Mejlgade 51
* Århus Stiftstidende, 16.02.1980, 25.10.1984, 12.02.1991, 04.07.1993 & 21.12.2019
* [https://www.danskkulturarv.dk/dr/folk-og-huse/ DR-udsendelse om Mejlgade fra 1969, med besøg hos Tato Jim]

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Fil:Mejlgade 51 I.jpg

2022-11-09T09:31:16Z

Skjold Andreas Arendt: Tato Jims forretning i Mejlgade 51. Fotograf: Bjarne Gren, 1968, Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
Tato Jims forretning i Mejlgade 51.
Fotograf: Bjarne Gren, 1968, Aarhus Stadsarkiv.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:Tato Jim.jpg

2022-11-09T09:11:49Z

Skjold Andreas Arendt: Billede af Tato Jim (Hakon Jørgensen) i 1980. Fotograf Bjarke Remme Larsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
Billede af Tato Jim (Hakon Jørgensen) i 1980.
Fotograf Bjarke Remme Larsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Holst Sko

2022-11-09T08:51:26Z

Skjold Andreas Arendt:

Bata Sko åbnede i 1910’erne på [[Ryesgade]] 14. Butikken var en del af en tjekkisk skokoncern som havde flere butikker i Danmark og resten af verdenen. I butikkerne blev der solgt billige sko til det brede publikum.

=== Fra Bata Sko til Wolter Sko ===
I 1920’erne blev [[Henrich Christian Ludvig Wolter]] ansat som bestyrer i Bata Sko i Ryesgade 14. Wolter kom fra en stilling som dekoratør i Bata i Aalborg. Wolter købte butikken i 1924, men beholdt Bata som hovedleverandør. Wolter moderniserede butikken og skiftede navnet til Wolter Sko, dog stadig med navnet Bata ved siden af.

Omkring 1960 overtog H. C. Wolters søn, [[Kurt Wolter]], butikken. Han drev butikken i samarbejde med sin hustru, Line. Bata Sko var på dette tidspunkt ikke længere en del af sortimentet, da folk havde fået flere penge mellem hænderne og havde råd til dyrere sko.

I 1960’erne oprettede Kurt Wolter en børneafdeling med en stor raketrutsjebane, som hurtigt blev populær. Kurt Wolter ændrede også navnet til SkoWolter.

=== De moderne tider kommer til SkoWolter ===
I 1980’erne overtog Kurts søn, [[Henrik Wolter]] butikken efter et længere uddannelsesophold i Tyskland og England. Han ønskede at modernisere butikken og gøre den mere smart og ungdommelig, både i indretning og sortiment. Butikken åbnede i 1998 en virtuel skobutik på internettet som blev en stor succes. Henrik Wolter ejer stadig internetbutikken, men solgte i 1998 skobutikken til Holst Sko, der i dag ejer og driver butikken. Henrik Wolter ejer dog stadig bygningen.

== Henvisninger ==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens samling]
* Lars Svendsen ”Strøget i smilets by”, udgivet af Gadeforeningen Strøget*Aarhus i 2013
[[Kategori: Detailhandel & service]]

Tværgadehuset

2022-11-03T12:09:06Z

Skjold Andreas Arendt:

[[Fil:Tværgadehuset.jpg|350px|thumb|right|Tværgadehuset som det ser ud i dag]]
Huset er et bindingsværkshus, bygget omkring 1625 på hjørnet af [[Mejlgade]] og den daværende [[Havgyde]] ved den senere forsvundne [[Tværgade]]. Det er et gavlhus i to stokværk med udkragende etager båret af konsolformede knægte med beslagværksornamentik og med mønstermurværk i tavlene.

Navnet relaterer til husets oprindelige beliggenhed, der kan genfindes i det nuværende Aarhus i gadekrydset mellem [[Nørreport]] og [[Kystvejen]].

Huset blev i 1922 flyttet til [[Den Gamle By]] og placeret i Algade over for [[Borgmestergården]]. I årene 1924-1938 rummede det Den Gamle Bys dragtmuseum. Siden 1938 har museets bogbinderværksted, gravørværksted og kurvemagerværksted været opstillet her (det sidste nedtaget i 1996).

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck
*Købstadsmuseet Den Gamle By. Aalborg 1939 og 1940
* Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Turistvæsen]]
[[Kategori: Arkitektur]]

Nørreport

2022-11-03T12:08:25Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.16020389062165,10.214334126426294:56.16044884825544,10.213400717689112:56.16056833921728,10.213025208427027:56.16064600814314,10.212815996123865:56.16072068965455,10.212617512656763:56.160810307276584,10.21242975802572:56.16091784814702,10.212247367812708:56.1610701971981,10.212027426673487:56.16121657120743,10.211866494132593:56.16188570243284,10.211324687911585~Nørreport~Fra Kystvejen til Nørrebrogade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>

'''Nørreport''' ligger i den indre by. Gaden går mellem [[Kystvejen]] og [[Nørrebrogade]].

Nørreport er en gade i det nordøstlige Aarhus, beliggende lige uden for den gamle købstads bygrund. Gaden går fra havnen mod Randersvej via Nørrebrogade og har forbindelse – i retning fra havnen – til Mejlgade, Studsgade, Kærlighedsstien, Nørregade og Knudrisgade.

=== Historie ===
Historisk set har området først og fremmest været udkørsel til byens marker. Landevejen til Randers blev først anlagt omkring 1760. Dengang og ca. 100 år frem hed gaden ikke [[Nørreport]], men bestod af tre gadestrækninger med hvert sit navn. Nede fra havnen gik gaden [[Havgyden]]. På den anden side af Mejlgade lå gaden [[Fægyden]]. Fægyden gik frem til den gade, der stadig hedder [[Studsgade]]. Mod nord var gaden afgrænset af [[Studsgades Port]].

Fægyden fik ikke noget langt liv som gadenavn. Det lugtede simpelthen for meget af ko. Beboerne fra gaden skrev i Århus Stiftstidende i 1867, at navnet forekom dem ''”utilladelig naivt, især i en By, der staar saa høit i Henseende til Smag og Intilligens som Aarhus.”'' De foreslog i stedet at kalde gaden for Folkegyden, men kommunen slog fast, at det nye navn skulle være [[Tværgade]] for strækningen mellem Nørre Allé og havnen.

[[Fil:Tværgadehuset.jpg|300px|thumb|left|Tværgadehuset i Den Gamle By.]]Der er ikke mange huse tilbage fra dengang, men der ligger et ”[[Tværgadehuset]]” i [[Den Gamle By]]. I det gamle renæssancehus fra 1625 havde bogtrykker Niels Lund fra 1798-1811 trykt og udgivet Århus Stiftstidende. Det blev flyttet til Den Gamle By i 1922.

Navnet Nørreport er ikke så gammelt, som man skulle tro. Det blev opfundet af stadsingeniøren og sendt til [[Aarhusegnens Gade- og Vejnavneudvalg]], som vedtog det på et møde den 29. november 1938, inden det gik videre til byrådet. Byrådet var i 1938 i gang med en større oprydning i gadenavnene, og byens politikere ønskede sig navnet Nørreport ”til minde om de gamle Byporte Studsgades Port og [[Mejlgades Port]] og i Analogi med Vester- og Sønderport.” Der har aldrig ligget en byport der med det navn, men Studsgades Port lå ud for [[Nørreport 20]], hvor [[Arkitektskolen]]s hovedbygning er.

[[Nørrebrogade]] begynder ved krydset og fortsætter op til ringgaden. ’Brogader’ betyder indfaldsvej (’broen ind til byen’), og gaden fik sit navn i 1868. Det skete på samme byrådsmøde, som gaden uden for [[Vesterport]] fik navnet [[Vesterbrogade]], så der ligger en fælles holdning bag de to navne.

[[Randersvej]] begynder i dag ved Ringgaden og går selvfølgelig til Randers. Den havde oprindeligt heddet Randers Landevej, men i 1904 fik byens vise fædre den ide, at vejen fra [[Nørre Boulevard]] og nordpå skulle være [[Niels Ebbesens Vej]] for at fejre nabokøbstadens glorværdige søn, der i 1340 huggede hovedet af den kullede holstenske greve (Gerhard 3.) i Randers. I 1939 – i forbindelse med den store navneoprydning i byen – indstillede byrådet, at strækningen nede fra Nørregadekrydset også skulle hedde Niels Ebbesens Vej. Det fik gadens handlende på op på mærkerne. Navnet lugtede af landevej og posten kom forsinket frem, fordi han ikke kunne finde ud af det. Byrådet måtte give sig. Året efter kom Besættelsen, og Kaj Munk gjorde Niels Ebbesen til nationalhelt, hvorfor det forkastede gadenavn måske havde været anderledes populært.
[[Fil:B775100-CD0375-110738.jpg|300px|thumb|right|Nørreport 1960, fotograf Poul Pedersen.]]

=== Planer om udvidelse ===
Nørreport var syv meter bred, og det var for lidt til den stigende trafik. I forbindelse med det udvalgsarbejde, der senere førte til den forkætrede [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgade-plan]] fra 1954, fremkom de første tanker om at udvide gaden ved omfattende saneringer. Det var i 1935, at de første tanker opstod i byrådet om en ny hovedgade i Århus, og i 1944 blev der nedsat en [[Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgade-kommission]]. I 1954 afleverede den sit forslag til Ny Hovedgade. Disse planer havde Nørreport som en central trafikkorridor, der skulle lede trafikken væk fra midtbyen ved at være forbundet med en ny ”hovedgade”, der skulle føres gennem de centrale dele af Aarhus med udgangspunkt i Frederiksgade.

I 1938 satte stadsingeniøren igennem, at vejen skulle være mindst 15 meter bred. Det krævede, at husene skulle rives ned eller rykkes ind. Kommunen havde opkøbt den store ejendom på hjørnet af Nørreport og [[Studsgade]], [[Hotel Jylland]], og her skulle der ske indrykning, når byggetomterne blev solgt. Stykket fra Mejlgade til Kystvejen var vanskeligere at regulere, men man måtte her satse på at skabe indrykning på nordsiden. På grund af krigen og diskussion om den overordnede byplan blev ejendommene dog stående.

=== Stadsarkitektens planer ===
Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle Nørreport til en trafikal forbindelsesvej mellem Ringgaden og havnen udarbejdede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

[[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg|270px|thumb|left|Det nedrevne Hotel Jylland - 1960]]

=== Saneringen principvedtages ===
Nørreports udvidelse var et af de varmeste politiske emner i byrådsperioden 1958-1962, måske det varmeste. Efter utallige forhandlinger blev politikerne til sidst enige om et forslag, som Vejdirektoratet meget heldigt ville betale hovedparten af. Der var to etaper. Først til en bredde af 21,85 meter ved udbygning på sydsiden og siden en etape to, der med udbygning på nordsiden ville gøre gaden ca. 36 meter bred. På nordsiden kunne man dog enes om at vedtage anlæggelsen af et parkeringsanlæg over og under jorden ved [[Kærlighedsstien]], men ellers skulle denne side være genstand for ”byfornyelse”, som det hed.

Diskussion inddrog mange i byen. 23. marts 1960 kunne Aarhus Stiftstidende bringe et luftfoto under overskriften ”Nyt Nørreport”, fordi det nu snart var slut med den flaskehals, der længe havde generet trafikken. Det første offer var Hotel ”Jylland”, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade.
[[Fil:Hotel Jylland før.jpg|300px|thumb|right|Hotel Jylland, fotograf Thomas Pedersen, 1928. Den Gamle Bys billedarkiv]]

Diskussion handlede om finansieringen og bredden af gaden; ingen gik imod nedrivningerne som sådan. De konservative og kommunens teknikere ønskede en bredde på 45 meter fra facade til facade til en pris af ca. 10 millioner kr. Socialdemokraterne med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] i spidsen ville ”nøjes” med 35-36 meter mod nord og 32 meter nede ved haven. Til gengæld ville de ikke røre nordsiden. Den plan kostede 7,7 millioner kroner. Reelt var der ikke den store prisforskel for kommunen, for det statslige vejfond ville støtte de to modeller med hhv. 7,2 og 5,3 millioner kroner, så forskellen var på under en halv million.

Stridens æble var husene på nordsiden, og fx Aarhus Amtstidende havde en klar holdning til, at de huse bare skulle væk: ''”Kritikken fremhæver, at de vil komme til at skæmme den nye Nørreport”.'' Hvorfor rev man dem dog ikke ned og gennemførte en ordentlig byfornyelse, ''”der skaber lys og luft i gaardene paa nordsiden samtidig med, at der kan opføres et betydeligt antal nye lejligheder”.''

=== De første nedrivninger ===
De første nedrivninger fandt sted i 1960, inden planerne var endeligt udformede. Det var ikke lutter gamle huse, der skulle væk, men store, nyere 3-4 etagers ejendomme, de fleste ikke mere end 40 år gamle. Vognmand A.S. Skovfoged fik opgaven med at bryde de næste huse ned, og hans arbejdsfolk væltede snart Nørreport 1,3 og 5, Mejlgade 58 og Kystvejen 31-33. Husene blev pillet ned sten for sten, og materialerne blev solgt eller genbrugt, så kommunen kunne hente nogle få kroner hjem. Kommunen fik travlt med at genhuse 40 familier.

[[Fil:B775100-CD0375-110742.jpg|300px|thumb|left|Nørreport set mod Mejlgade, Kystvejen og Århus Havn, februar 1962. Fotograf: Ib Rahbek-Clausen, Den Gamle Bys billedarkiv.]]

=== Planen vedtages i 1962 ===
Først i 1962 faldt afgørelsen. Da havde sagen været til udtalelse i Boligministeriet og Statens Vejdirektorat, og de statslige teknikere havde fundet på et columbusæg. Hvis der nu blev indrettet p-pladser på den byggetomt, der allerede fandtes på nordsiden, kunne man friholde syd-siden for parkering, og så ville man spare plads. Derved blev det. P-pladserne til 160 biler ved Kærlighedsstien var en del af 1. fase, der omhandlede Kystvejen-Studsgade strækningen. I 2. fase skulle man så rive de sidste huse ned på nordsiden, så gadebredden herefter nåede de 36 meter. Prisen inklusive kloakarbejder var nu 13 millioner kr., hvoraf vejfondet betalte 85 %. Syv år skulle det tage at gennemføre fase 1 og 2.

1. oktober 1963 var fase 1 fuldbragt, og alle ejendomme var ryddet på sydsiden fra Kystvejen til Studsgade. I mellemtiden havde kommunen forhandlet sig frem med ejerne af de huse, der lå frem mod [[Nørregade]] og [[Sabroes Plads]] (i dag bunden af [[Høegh-Guldbergs Gade]]). 4,5 millioner kroner skulle de af med, og så kunne nedrivningsmandskabet rykke frem. Den største ejendom, der faldt i denne omgang, var det store [[Sct. Clemens Apotek]], som byrådet i stedet forlagde til Vejlby-Risskov. Den p-plads, der skulle anlægges, var nu projekteret, og det skulle anlægges som et toetages anlæg på nordsiden ved siden af den nuværende Arkitektskole. Et stort hus på hjørnet af Knudrisgade og Nørregade forsvandt også og gav plads til et regnvandsbassin.

[[Fil:Nørreport1967.jpg|300px|thumb|right|Ombygning af Nørreport, fotograf Børge Venge, 1967.]]
Den offentlige holdning var stadig, at saneringen var en god ide. Århus Stiftstidende skrev i august 1965, at når man fik øje på boliger, der gemte sig inde bag de nu nedrevne ejendomme, så man lige ind i elendigheden: ''”dårlige og usunde boliger og værksteder, uden luft og sol. Nu falder elendigheden, og ingen kan beklage det.”''

=== En prop i udviklingen – Nørreport 20 (tidligere Studsgade 70) ===
Nordsiden af Nørreport nød en særlig beskyttelse mod sanering på grund af tilstedeværelsen af en særlig ejendom, den nyklassicistiske købmandsgård, [[Nørreport 20]]. I 1960 købte Aarhus Kommunen ejendommen for 275.000 kr. Byrådet havde i de foregående år tilladt to fredede huse at blive nedrevet – Molbogården og frøfirmaet Dreyers ejendom i [[Dynkarken]] – men ønskede nu at gøre sit til at bevare denne købmandsgård. Hurtigt opstod ideen i [[Akademisk Arkitektforening]] om at indrette en arkitektskole, og i 1965 rykkede skolen ind i den fredede købmandsgård og i nabobygningen, Generalsboligen.

[[Fil:B775100-CD0298-091836.jpg|300px|thumb|right|Nørreport 20. Den jyske Arkitektskole, 1965. Fotograf: Børge Venge, Den Gamle Bys billedarkiv.]]

=== Konkurrerende byplaner ===
[[Fil:B775100-CD0358-093804.jpg|300px|thumb|right|Udsigt fra Nørregade over kvarteret omkring Nørreport, 1965. I baggrunden Århus Havn. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedarkiv]]
Nørreport-projektet var hele tiden en brik i den store plan, Ny Hovedgade-planen, og det medførte, at dets gennemførelse blev forsinket i takt med den store plans udskydelse. Ny Hovedgade-planen forsvandt gradvist fra den offentlige dagsorden. Væsentligst fordi en ny plan – [[Allégadeplanen]] – fremlagt i 1965 – byggede på et andet princip, nemlig at trafikken skulle ledes rundt om bymidten og ikke igennem den. De eksisterende allégader skulle udvides ved nedrivninger, og en del af den frilagte plads skulle anvendes til parkeringsplader. Nørreport var stadig en vigtig krumtap i planen som fordelingsgade for biltrafikken ind og ud af byen. [[Egnsplanen]] fra 1966, fremlagt af Aarhus Amt, opererede yderligere med en placering af aflastningscentre uden for bykernen.

=== Byrådsdiskussioner 1969-1970 ===
Konkurrencens udfald blev diskuteret på byrådsmøde 14. august 1969 (”Forslag om vedtagelse af partiel dispositionsplan for Nørreportområdet”). Rådmand for 2. afdeling, den konservative [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] indstillede, at man ikke benyttede sig af vinderforslagene, som var for vidtgående. I stedet havde 2. afdeling lavet en ”syntese” af de indkomne forslag, og det var denne ”retningsgivende bebyggelsesplan”, der på dette møde blev fremlagt for byrådet. Olaf P. Christensen måtte i den forbindelse ''”med nogen beklagelse sige, at der ikke er tale om et forslag til en meget avanceret byfornyelse, som kunne omdanne området til en del af et helt moderne bycenter, som vi kender det f.eks. fra Stockholm og London. Et sådant forslag var vi fremme med før konkurrencen, men det førte som bekendt ikke til noget.”'' Efter hans opfattelse var der tale om ''”et nøgternt, realistisk, tilpas fleksibel løsning, der vil være i rimelig grad hensynsfuld over for den bebyggelse, som skal bevares.”'' Efter modstand fra borgmester Bernhardt Jensen blev sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg.

Sagen kom op igen i byrådet 22. januar 1970. I mellemtiden var der indkommet forslag til fredning af ejendommene Studsgade 27, 29, 31 og 33 fra Det særlige Bygningssyn. Gennemførelsen af disse fredninger ville ''”hindre de foreliggende planers gennemførelse”'', og derfor var det også et dagsordenspunkt at indsende en protest til Kulturministeriet. Bernhardt Jensen protesterede igen mod både byplanforslaget og Teknisk Udvalgs desavouering af [[Bevaringsudvalget]]. Byrådet vedtog forslaget om en partiel dispositionsplan, og protesten til Kulturministeriet blev også vedtaget af et enigt byråd med undtagelse af borgmester Bernhardt Jensen, der fik en mindretalsudtalelse vedlagt protesten. Diskussionen førte i første omgang til vedtagelsen af en dispositions- og byfornyelsesplan for Nørreport i 1971 (ikke beskrevet endnu).

=== Fase 2 opgives 1973 ===
20. september 1973 vedtog Aarhus Byråd at holde inde med gennemførelsen af fase 2 – rydningen af nordsiden. Rådmand Olaf P. Christensen fra magistratens 2. afdeling forklarede, at den store vejfondsrefusion for længst var faldet bort. Det var ikke lykkedes at få grundene på sydsiden solgt, men det blev nu opfattet som en fordel, for så kunne man nøjes med at udvide gaden til den side. ''”Nørreport har i dag en bredde, som er forsvarlig for trafikkens afvikling i øjeblikket”'', sagde den konservative rådmand. Han argumenterede også for at lade nordsiden stå. Han henviste til, at kommunen havde udarbejdet ''”omhyggelige planer for en ny, tiltalende bebyggelse langs den færdige gade”'', men at disse planer var blevet overhalet af stadig stigende krav til lys og friarealer. Hvis der skulle bygges boliger, skulle der faktisk rives endnu mere ned. Rådmanden opfordrede også til at tænke sig godt om, inden man gik i gang med at bygge på sydsiden ved Studsgade. Kommunen havde i dyre domme kastet sig over restaureringer i dette kvarter, og de penge skulle nødigt være spildte. Der var sket en holdningsændring. Trafikken havde fået sit, og nu skulle man i stedet ''”give hele dette citykvarter den rette udvikling, det rette udseende og det helt rigtige miljø”.''

Onde tunger – og de lå i dette tilfælde hos Socialdemokratiet – spurgte rådmanden, om den nye retning hang sammen med, at staten ikke længere ville yde tilskud? I 1972 var Nørreport nemlig blevet til kommunevej. Slet ikke, svarede Olaf P., for ''”det ville jo være umoralsk”.''

=== Forsøg på arkitektonisk og byplanmæssig genopretning ===
Der blæste nye arkitektoniske vinde, og det fik man også at se, da der langt om længe blev bygget på de tomme grunde. I 1979 kunne byens mange arbejdsløse stille op i køen i [[Arbejdsformidlingen]]s nye lokaler i [[Nørreport 15]]. Arkitekten [[Jørgen Malling]] havde efter pålæg fra Det særlige Bygningssyn tegnet to lave købstadsagtige bygninger.

De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri.

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rreport}}

=== Litteratur og kilder ===
*Aarhus Byråds Forhandlinger 1938, s. 298/sag 21-2, 1966 A, s. 119, 1969/1970 A, s. 126-139, 1970/1971 A, s. 360-381, 1972/1973 A.
*Aarhus Amtstidende 10.5.1961, 1.9.1961, 20.6.1962.
*Århus Stiftstidende 5.4.1867, 16.10.1963, 2.8.1965, 6.7.1992.
*P. Jensen: ”Bogtrykkeren i det gamle renæssancehus”, Århus dengang og nu, 1971.
*Århus-Posten 21. september 1973.
*Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses Forhandlinger for 1868, s. 48.
*Tilbuds-Avisen 4.4.1979.
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Mejlgade 49

2022-11-03T12:01:23Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.159916779387295, 10.212556992185979~[[Mejlgade 49]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.159916779387295, 10.212556992185979
|align=right
}}</div>

=== Restaurationer i [[Mejlgade]] 49 ===

* Rindoms Vinstue (ca. 1919-midten af 1920'erne)
# Bestyrer: H. Rindom
# Medindehaver: I.M. Riisgaard
* Café Kronjyden (1938-1960)
# Indehaverske (1938-1940): Maren Kirstine Haagaard, f. Markvorsen.
# Vært (1940-?): Carl M. Jensen

== Mejlgade 49 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mejlgade+49 Mejlgade 49]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 3
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 8

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Mejlgade 47

2022-11-03T11:58:06Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15976245662698, 10.212474047606436~[[Mejlgade 47]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15976245662698, 10.212474047606436
|align=right
}}</div>

=== Restaurationer i [[Mejlgade]] 47 ===
* Restaurant "Alhambra" (1906-1913)
# Indehaver: L. Hansen Petersen
* Beværtning af ukendt navn (1913-1920). Drevet af N. Elstrup.
* [[Mejlhal]] (1920-1926)
* Ny Mejlhal (1926-1933)
# Bestyret af Ingstrup
# 1927: G. Frederiksen ansættes som køkkenchef
* Mejlhal (1933-1934)
* Gl. Mejlhal (1934-1940)
* Jacobs Café (1941-?)
* Papegøjen (?-ca. 1960)

== Mejlgade 47 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54835 Mejlgade 47]}}

== Litteratur & Kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 2-3
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 6-8

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Gylfe

2022-11-03T11:49:56Z

Skjold Andreas Arendt: Omdirigering til Mejlgade 44 oprettet

#REDIRECT [[Mejlgade 44]]

Mejlgade 44

2022-11-03T11:49:16Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.159452682873855, 10.21262507981939~[[Mejlgade 44]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.159452682873855, 10.21262507981939
|align=right
}}</div>

'''Mejlgade 44''', baggården i dag sammenlagt med Mejlgade 42. Historiske matrikler i Aarhus midtby, oprindeligt gennemgående fra Mejlgade til kysten.

Mejlgade 44 (og nabogrunden 42) gik oprindeligt helt fra Mejlgade til Kystvejen. Husene på [[Kystvejen]] ud for grunden er således først opført efter 1910/20. Det grundmurende forhus mod gaden, Mejlgade 44, er en af Aarhus’ ældste klassicistiske ejendomme fra ca. 1810, og sidelængen i bindingsværk er fra 1813. Begge bygninger afløste ældre bindingsværksejendomme på stedet. Ved opførelsen af fabriksanlæggene i baggården og sammenlægningen af de to grunde i midten af 1940’erne mistede man synsmæssigt forståelsen af den historiske sammenhæng mellem det smalle forhus, den lange sidelænge, oprindeligt med gavl mod gaden, og den dybe grund.

Den lange, smalle grund med direkte adgang til kysten gav mulighed for en række specielle erhverv. Mest bemærkelsesværdig var Kystpavillonen, en toetages bygning, for størstedelen af træ, som lå lidt tilbage fra gaden med en have foran. Den eksisterende i de sidste årtier af 1800-tallet. Dens adresse var [[Kystvejen 21]]. I stuen var der en veranda og almindelig restaurant, på 1. sal en varietésal, hvortil man kom op ad en snæver og stejl trætrappe, som endte i en temmelig smal dør til salen. Bag buffetén førte en gang ud til nogle rum, der blev brugt som artistværelser, og til en bagtrappe, som endte i gården til Mejlgade 44, hvor der i sin tid fandtes et hotel. Senere var der mindre håndværks- og industrivirksomheder på grunden.

Ejendommene i baggården Mejlgade 44 udgøres af [[Dansk Special-Boltefabrik]]. De nuværende bygninger er fra 1945 med en udvidelse fra 1950. Anlægget er funktionsopdelt med kontorer i bygningen til venstre set fra porten, lager i bagbygningens venstre del og kontorer i det resterende. Det er et tidstypisk anlæg tegnet af arkitekt [[Thyge Klemann]], en af de vigtigste og mest benyttede arkitekter bag industribyggerier i Aarhus.

Dansk Special-Boltefabrik er fra 1919 og eksisterer fortsat, nu i Galten.

=== Hotel Gylfe ===
Omkring 1900 åbnede J. Brahe Larsen et gæstgiveri i Mejlgade 44 (også tidligere havde der været beværtninger på adressen). Han gav stedet navnet hotel "Gylfe" og i en annonce i [[Aarhus Stiftstidende|Stiftstidende]] i 1901 reklamerede det for "sine hyggelige Lokaler. Gratis Staldplads for d´Herr Landboere. Godt Logi. God Betjening. Moderater Priser. J. Larsen, fhv. Ølhandler." Henvisningen til staldplads, vidner om et andet bybilleder før bilens ankomst. Allerede i 1904 forlod Brahe Larsen dog stedet for i stedet at overtage Kystpavillonen på [[Kystvejen 21]].

I de efterfølgende år blev Gylfe drevet af forskellige indehavere indtil 1920/1921, hvor hoteldriften ophørte og stedet gik over til at blive en café.

=== Café Centrum ===
I 1920'erne og starten af 1930'erne lå Café Centrum i Mejlgade 44. Caféen var ejet af enkefru Anna Margrethe Schmidt, som også ejede [[Brammers Café]] i [[M. P. Bruuns Gade 54]]. Café Centrum blev drevet via bestyrere. Frem til 1928 var det C.L. Jensen, som også var papdækker, som var bestyrer. Herefter blev stillingen overtaget af L.P. Vang, som tidligere havde været bestyrer på Café Djursland i [[Mejlgade 70]]. Fra 1929 og frem til starten af 1930'erne blev caféen bestyret af først A.H. Nielsen og derefter N. Elstrup. I midten af 1930'erne blev Café Centrum omdannet til et spisehus.

==Mejlgade 44 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54830 Mejlgade 44]}}

== Kilder, film, billeder og litteratur ==
* Fotos Per Ryolf: http://flickeflu.com/set/72157649018653495
* http://www.specialbolte.dk/
* Preben Rasmussens Samling
* Den indre by, 1984, s. 103f.
* https://vimeo.com/108879615
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 7
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 6

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Mejlgade 38

2022-11-03T11:29:54Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.159214635379605, 10.212461465067125~[[Mejlgade 38]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.159214635379605, 10.212461465067125
|align=right
}}</div>

=== Restaurationer i [[Mejlgade]] 38 ===
* Unavngivet café (ca.1907-1921)
# Indehaver: S.P. Sørensen

== Mejlgade 38 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mejlgade+38 Mejlgade 38]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 7
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 5

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Mejlgade 38

2022-11-03T11:29:00Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.159331170694706, 10.21244297113605~[[Mejlgade 38]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.159331170694706, 10.21244297113605
|align=right
}}</div>

=== Restaurationer i [[Mejlgade]] 38 ===
* Unavngivet café (ca.1907-1921)
# Indehaver: S.P. Sørensen

== Mejlgade 38 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mejlgade+38 Mejlgade 38]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 7
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 5

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Cafe "Sct. Oluf"

2022-11-03T11:25:52Z

Skjold Andreas Arendt: /* Mejlgade 33 på Aarhusarkivet */

'''Cafe Sct. Oluf''' beliggende i [[Mejlgade 33]]. Navnet hentyder med alt sandsynlighed til beliggenheden skråt over for [[Sct. Olufsgade]], [[Sct. Olufsgaard]] og [[Sct. Olufs Kirkegård]]. Huset er med sine halvandet plan blandt de mindste i gaden. Ud over udskænkningsstedet er der kun en mindre lejlighed på 1. salen.

=== Bevillingshavere og bestyrere ===

* 1920-1930? Jens Petersen (drev også [[Cafe Rømer]], [[Frederiks Allé 125]]). Jens Petersen afgik ved døden i 1930'erne, og bevillingen overtoges af enken Ane Marie Petersen. Sct. Oluf var i perioden 1920-1928 bestyret af frk. Marie Jørgensen (1920-1928)
* ?-1935 Ane Marie Petersen. Bestyret af L. Høst.
* 1935-1941? Jens Peter Hansen overtager Sct. Oluf (tidligere drevet [[Den høje Stue]] [[Vestergade 38]]).

Restaurationen har tilsyneladende levet et stille liv fra 1921 til 1941.

== Mejlgade 33 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54807 Mejlgade 33]}}

=== Litteratur og kilder ===
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, s. 1-2

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Mejlgade

2022-11-03T11:22:51Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15659097104484,10.211448253658407:56.15747614197362,10.211829985478431:56.15839703369354,10.212102397193226:56.158800249570525,10.212102397194105:56.1592380600327,10.212288784168647:56.16106909165343,10.213944760686017:56.16161998089809,10.214382053199689:56.16233585897231,10.215115653202812:56.1631435084733,10.215840117557551~Mejlgade~Fra Skolegade og Bispetorvet til Kystvejen og Østbanetorvet~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>

[[Fil:Mejlborg.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904]]

[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|350px|thumb|right|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]]

'''Mejlgade''' er en gammel vej i Aarhus, der går fra [[Østbanetorvet]] til [[Skolegade]]. Den har gennem tiden gået under flere forskellige betegnelser. I 1400-tallet dukkede vejen op for første gang under navnet, ''Medelgade''. Navnet kan føres tilbage til ordet ''”mæthal”'', som betyder middel. I 1700-tallet blev den betegnet ''Middelgade'', og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.

Husene på den ene side af Mejlgade lå tidligere med haver helt ned til vandet. Det var først, da [[Kystvejen]] blev anlagt i 1871, at der blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.

Tidligere var Mejlgade byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag.

=== Mejlgades Port ===
I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af [[Byporte|byens syv byporte]]. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen.

Ved byens porte skulle man betale accise - en form for told - for de varer, man tog med ind i byen. Byportene blev overflødige i 1851, da tolden blev afskaffet, og mange af dem blev hurtigt sløjfet og revet ned.

På grunden, hvor [[Mejlgades Port]] lå, ligger i dag [[Mejlborg]].

=== Erhverv i Mejlgade ===
I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige typer fabrikker. Et eksempel på disse er et brændevinsbrænderi, der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|J. S. Lottrup]]. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brænderiet udviklede sig med årene, og i slutningen af 1800-tallet hed det ''J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik''. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes der.

Et andet eksempel på en fabrik i Mejlgade er [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bangs]] oliemølle. Bang var oprindeligt købmand og havde havde stået i lære hos købmand H. F. Raae i Aarhus, hvor han lærte handel. Han fik i 1817 arbejde som handelsbetjent hos købmand [[Thøger Kjersgaard]], som var gift med faderens søster. Christian overtog Kjersgaards købmandsgård i [[Mejlgade 50]] i 1828. I 1830 købte han oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til Mejlgade 50. Christian Bang fik i 1832 bevilling til at drive oliemølle og sæbesyderi. I gården bag ejendommen blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling.

=== Skoler ===
I det nuværende Mejlgade 48 lå tidligere Latinskolen. Skolebygningen blev indviet i 1906. Før skolen blev bygget havde [[Århus Stiftstidende]] og [[Århus Stiftsbogtrykkeri]] ligger på pladsen fra 1794. Latinskolen var både for drenge og piger.

I Mejlgade 26 lå i 1830’erne Madam Elisa Bacons pigeskole. Hun underviste også små børn, både drenge og piger. Madam Elisa Bacon blev kaldt Mamsel Bancon af sine elever. Hun var fra Frankrig og kom til Danmark i 1801 for at være lærerinde. Fra 1832 stoppede hun med at holde ”læseskole” og gik over til kun at lære sine elever håndarbejde.

På Mejlgade lå også [[Aarhus Katedralskole]]. Skolen kan spore sin oprindelse tilbage til 1195.
Huset ved siden af Katedralskolen fungerede tidligere som rektorbolig. Huset blev i 1818 lavet om til skole i forbindelse med at der var kommet en forordning om at alle kirkesogn skulle have en borgerskole. Skolen blev indrettet i den gamle rektorbolig. Den bestod af 2 skolelokaler og bolig til lærerne. Lærernes løn var inklusiv bolig og brændsel. I 1846 blev Borgerskolen solgt, da skolen blev slået sammen med en anden skole i [[Vestergade]]. Herefter blev der drevet købmandsbutik fra huset.

=== Brandkorpset ===
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]]
Ved [[Havgyden]] i den sydlige ende af Mejlgade stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev (1792-1852)|Knud Jensen Ormslevs]] baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ''”Middelgades sprøjten, nr. 12”'' for at folk vidste, at de var brandmænd.

Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med, at Kystvejen blev taget i brug, fordi sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.

[[Fil:Mejlgade 6.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 6 i 1908]]

=== Borgmesterbolig ===
[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], der boede på adressen, var [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.

===Brolægning og asfalt ===
Mejlgade var tidligere brolagt med toppede brosten både på fortovet og kørebanen. Belægningen blev dog ikke vedligeholdt tilfredsstillende, og i 1800-tallet kunne man ofte læse i avisen, at folk brokkede sig over belægningen. I 1896 endte det med, at grundejerne på gaden henvendte sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Efter flere års overvejelser endte det med, at Mejlgade skulle asfalteres. Dette skete i år 1900, og Mejlgade blev derved den første gade i Aarhus, der blev asfalteret. Asfalteringen medførte en del beundring blandt byens borgere, og i avisen kunne blandt andet læses følgende vers: ”Men, Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”.

=== Bygninger og adresser ===
* [[Mejlgade 2]].
* [[Mejlgade 4]].
* [[Mejlgade 5]].
* [[Mejlgade 6]].
* [[Mejlgade 7]]
* [[Mejlgade 14]].
* [[Mejlgade 18]].
* [[Mejlgade 19]].
* [[Mejlgade 20]].
* [[Mejlgade 24]]
* [[Mejlgade 25]]
* [[Mejlgade 26A]].
* [[Mejlgade 26B]].
* [[Mejlgade 26C]].
* [[Mejlgade 26D]].
* [[Mejlgade 33]].
* [[Mejlgade 38]].
* [[Mejlgade 41]].
* [[Mejlgade 42]].
* [[Mejlgade 44]].
* [[Mejlgade 45]].
* [[Mejlgade 46]]
* [[Mejlgade 47]].
* [[Mejlgade 48]].
* [[Mejlgade 49]].
* [[Mejlgade 53]]
* [[Mejlgade 55]].
* [[Mejlgade 57]].
* [[Mejlgade 61]]
* [[Mejlgade 65]].
* [[Mejlgade 69]].
* [[Mejlgade 70]].
* [[Mejlgade 71]].
* [[Mejlgade 72]].
* [[Mejlgade 76]].
* [[Mejlgade 78]].
* [[Mejlgade 81]].
* [[Mejlgade 92]].
* [[Mejlgade 95]].
* [[Mejlgade 97]].
* [[Mejlgade 99]].
* [[Mejlgade 101]].
* [[Mejlgade 103]].
* [[Mejlgade 105]].
* [[Mejlgade 107]].
* [[Mejlgade 109]].

{{WaVE|text=Mejlgade er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Mejlgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1594 Mejlgade]}}

== Litteratur og kilder ==
*Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968
*Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013.
*Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
*Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971
[[Kategori: Gader & veje]]

Mejlgade 24

2022-11-03T11:17:22Z

Skjold Andreas Arendt: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.158481, 10.212258~[[Mejlgade 24]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.159359865298015,10.213748124290083
|align=right
}}</div>

[[Fil:Mejlgade 24, facade.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 24/Sankt Olufs Gade 1. Set fra Mejlgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966]]

[[Fil:Mejlgade 24 - 1995.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 24 på hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 24''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.

Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Møller]].

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2.

{{WaVE|text=Mejlgade 24 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
====Baggrundshistorie====
Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).

Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].

Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.

I [[Demokraten]] kunne man den 10. april 1908 læse om opførelsen af den nye ejendom. Heraf fremgik det, at malermester Secher ansøgte byrådet om tilladelse til at installere vandklosetter. Avisen kunne berette, at Secher havde fået tilladelsen med betingelserne, at afløbet skulle passere en septiktank, inden det blev ført ud til gaden, at der ikke måtte installeres W.C. i kælderen, og at Secher betalte Hotel Royal 829 kr. og 54 øre for benyttelse af hotellets ledninger i forbindelse med projektet. Den store kloak- og W.C.-plan ville blive forelagt byrådet måneden efter.

Den 19. november 1908 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at den nye bygning på hjørnet af Mejlgade og Sankt Olufs Gade skulle hedde ”Sct. Olufs Gaard”. I årene efter kunne man både leje lokaler til beboelse og til kontorer i ejendommen.

====Tidligere bebyggelse på matriklen====
[[Fil:Mejlgade 24, 1865-1880.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gyde ca. 1865-1880. Det lille bindingsværkshus ved gyden lå på matrikel 867 og blev i 1890'erne revet ned, da gyden blev til en gade. Gården ved siden af lå på matrikel 868, der senere skulle blive Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhusarkivet.dk.]]

[[Fil:Mejlgade 24. 1900-1910.jpg|350px|thumb|right|Hjørneejendommen ved Mejlgade og Sankt Olufs Gade, der i 1908 blev revet ned til fordel for Sankt Olufs Gaard. Bindingsværkshuset på matrikel 867 var nu fjernet og gyden blev til en gade. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), 1900 ~ 1910.]]

[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 868, der lå mellem Mejlgade og Skt. Olufs Kirkegård. Til venstre ses Skt. Olufs Gyde og matrikel 867, der blev delvist fjernet i forbindelse med, at gyden blev udvidet og omlagt til en egentlig gade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]]

Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der en bindingsværksgård med et gadehus på 10 fag på adressen. Hertil hørte hestestalde og foderloft. Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 61. Herefter blev adressen delt og blev både Mejlgade 24 og Sankt Oluf Gade 1.

Sankt Olufs Gade hed frem til 1899 [[Sankt Olufs Gade|Sankt Olufs Gyde]]. Gaden var oprindeligt en smal passage, der strakte sig fra Mejlgade til [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]]. Efter nedlæggelsen af [[Skt. Olufs Kirkegård|Sankt Olufs Kirkegård]] i 1897 blev den smalle gyde udvidet og gjort bredere. Det betød, at et hus af bindingsværk, der lå på noget af det stykke, der i dag er Sankt Olufs Gade, blev revet ned. Dette stykke havde tidligere matrikelnummer 867. Bindingsværksgården, der fandtes på matrikel 868 før den nuværende Sankt Olufs Gård, blev dermed først hjørnegrund ved udvidelsen af gyden og ved fjernelsen af det mindre hus på nabogrunden.

I begyndelsen af 1800-tallet var gården ejet af rebslagermester [[Jusjong]], og i 1829 åbnede købmand [[C. Volqvartz]] en forretning på matriklen, hvorfra han blandt andet solgte ”smukke uldne Vestetøier”, ”Tønderske blonder og kniplinger i smagfulde Mønstere” og ”udmærkede københavnske tøjer”. I samme periode boede [[Søren Michelsen Munck]], der var Volqvarts svoger, og [[Joseph Ludvigs]], der var skomagermester, også i ejendommen.

Volqvartz flyttede i 1834 sin forretning og bopæl fra ejendommen på Mejlgade til [[Store Torv]], hvorefter ejendommen blev overtaget af fuldmægtig [[Hans Gundorph Jensen]]. I begyndelsen af 1840’erne flyttede [[Jørgen Tersling (1778-1842)]] ind i bygningen.

Jørgen Tersling var [[Postvæsenet i Aarhus|postmester]] i Aarhus i perioden 1822-1842. Han var tidligere ritmester, sekondløjtnant og major. Tersling nåede kun at bo i ejendommen på Mejlgade i et par år, før han døde i 1842. Herefter blev hans enke [[Thalia Tersling]] boende i ejendommen. I Tersling-familiens tid boede der flere sekondløjtnanter ved 3. Dragonregimentet i ejendommen.

Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester [[J. Ziegler]] havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle|Hasle]] ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher (1862-1948) i 1908.

I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 20. januar 1908 læse, at ”Zieglers gamle Gaard paa Hj. af Mejlgade og Olufsgyden” nu var solgt af slagter Hasle til malermester Secher. Avisen kunne berette, at ejendommen i løbet af otte dage ville blive revet ned, hvorpå en ny skulle opføres. Den nye ejendom skulle få tre facader mod ”Mejlgade, Olufsgyden og Olufs Kirkegaard”.

====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====
Ejendommen på Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1 blev opført som en beboelsesejendom med lokaler til erhverv i stueetagen.
Efter opførelsen af bygningen i 1908 rykkede [[P. Andersens trikotageforretning]] ind i ejendommens stueetage. P. Andersen havde i årene 1906-1908 allerede haft en café, café "Peterlyst", på adressen, før ombygningen. Også [[H.J. Wehles Korn-og Foderstofforretning]] rykkede ind i stueetagen. På ejendommens 3. sal havde læge Høegh Guldberg sin klinik. Guldberg havde derudover privat bolig i en lejlighed på ejendommens 1. sal. Han havde klinik og bolig i ejendommen frem til 1920’erne.

I 1910’erne flyttede handelsgartner [[Holger A. Bøjesen]] sin blomsterforretning ind på ejendommens stueetage ved siden af Andersens trikotageforretning. Bøjesen havde også personlig adresse på ejendommens 4. sal. Enke [[M. Andersen]] rykkede derudover sit mejeriudsalg ind på stueetagen.

I 1920’erne og 1930’erne lå [[Hermann Niebuhr|Hermann Niebuhrs]] barberforretning, Bøjesens blomsterforretning og mejeriudsalget ved enke M. Andersen i ejendommens stueetage.

M. Andersen eksporterede på dette tidspunkt smør til England via. [[Co-operative Wholesale Society ltd.]], der var et britisk forbrugerkooperativ. Eksporten af smør fra ejendommen fortsatte helt frem til 1970’erne – under grosserer [[M. Rindahl]] og [[Mejerier i Aarhus|De Forenede Mejerier]], der overtog både mejeriudsalget og smøreksporten af M. Andersen. Mejeriudsalget stoppede ligeledes i 1970’erne.

I midten af 1930’erne overtog blomsterhandler [[R.G. Sørensen]] Holger Bøjesens blomsterforretning og omdøbte den til [[Sct. Olufsgaards Blomsterforretning]]. Blomsterforretningen blev i midten af 1940’erne lavet om til en isenkramforretning under navnet [[A/S Terraferro Isenkram en gros]]. Forretningen lå i ejendommen frem til 1960’erne.

[[Hermann Niebuhr|H. Niebuhrs]] barberforretning blev i 1940’erne lavet om til en frisørsalon – først under Niebuhr og i 1960’erne under [[Bent Christensen]]. Christensens frisørsalon lå i bygningen frem til 1970’erne.

I 1950’erne rykkede [[Legetøjshjørnet]] ind i på stueetagen på Mejlgade 24 ved siden af Niebuhrs frisørsalon. I 1960’erne blev legetøjsforretningen lavet om til en blomsterforretning under navnet [[Dittes Blomster]]. Dittes Blomster fandtes i ejendommen frem til slutningen af 1900-tallet.

I 1960’erne flyttede malermester [[Ejlif Hansen]] og malermester [[Albrechtsen|Albrechtsens]] efterfølgere deres kontor ind på stueetagen på Mejlgade 24. Senere blev det til [[H.Chr. Secher og Co]]., der var et malerfirma med værksted.

I dag findes caféen og baren [[Ris Ras Filliongongong]] i ejendommens stueetage.

====Bygningen og Aarhushistorien====
=====Udgravningen af grunden=====
Frem til 1946-1947 mente man, at den tidligere [[Skt. Olufs Kirke]] var en trækirke. Da man udgravede grunden før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 24, stødte man på rester af en kampestensmur eller et fundament. [[Dagbladet]] beskrev det som levn af sognekirken, men fire dage senere bragte samme avis en rettelse om, at murværket ikke kunne stamme fra kirken, da den havde været af træ. Det mente man frem til vinteren 1946-47, hvor der blev foretaget en udgravning af kirkegrunden.

=====Hans Christian Secher (1862-1948)=====
Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen.

Hans Christian Secher (1862-1948) var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]].

=====Handel og eksport af smørprodukter=====
Da M. Andersen og [[Mejerier i Aarhus|De forenede Mejerier]] i begyndelsen af 1900-tallet solgte og eksporterede smør til England, var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør.

Mejeriudsalgene (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver.

Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]] i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til [[OMA]] (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England.

Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mejeriudsalget på Mejlgade 24 lå dermed fordelagtigt i forhold til eksporten af smør til udlandet. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig omkring den gamle bykerne.

===Arkitektonisk beskrivelse===
Thorkel Luplau Møller er særligt kendt for at give sine bygninger en nationalromantisk stil. Denne ejendom er ingen undtagelse. Bygningen har karakteristiske historicistiske træk i form af udsmykning med inskriptioner, lodrette skulpturelle elementer (søjler) og en markeret, sokkelpræget underfacade med bossage-, refend-, kvader- og diamantkvaderpuds. Ejendommen har derudover tårne, spir, tagrytter, frontispicer, frontoner, frontspidser og karnapper.

Bygningens detaljerede udsmykning falder inden for historicismens opgør med klassicismens klare, ensartede, stramme linjer. Arkitekturen skulle stadig tage inspiration i renæssancen og middelalderen, men skulle nu den være følelsesbetonet, malerisk og subjektiv. Med sine mange finesser får bygningen en særegen fremtoning.

Ejendommen er en trefløjet bygning, der har fire etager og en tagetage. Stueetagen er indrettet til erhverv med store glasvinduer ud til Mejlgade og Sankt Olufs Gade. Indgangen til baggården findes gennem porten på Mejlgade-siden. Ejendommen har derudover fem indgange med hoveddør på hjørnet af Mejlgade og Sankt Olufs Gade.

Bygningens ydervæg er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Taget er et mansardtag og valmtag med en tagdækning af tegl. Dørene består af en fyldningsdør og nye døre. Bygningen har en muret gesims med puds og stuk, facadekviste og tagkviste samt en pudset sokkel.

At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 2 hænger blandt andet sammen med, at bygningen har runde hævede hjørnekarnapper med tårnafslutning. Bygningens facade har derudover intakte segmentformede frontoner, pilasterindelt facade med hvidmalede vinduer og har gennem tiden været en markant og betydningsfuld bygning i bybilledet.

===Miljøbeskrivelse===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]].

== Mejlgade 24 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54795 Mejlgade 24]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Mejlgade 24 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder==
*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Sankt Olufs Gade 1, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1202927
*Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Sankt Olufs Gade 1, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=76539
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Connie Jantzen, "Middelalderbyen Aarhus", Den Gamle By i Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, 2013
* Erik Korr Johansen, "Byens liv, Erhverv og arbejde" i Ib Gejl: ''Århus: Byens historie'', Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 4
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 24
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Sankt Olufs Gade 1
*Aarhus Vejviser, 1876-1980
* Århus Rådstue, Brandforsikringen: Brandforsikringsprotokoller, 1771-1773
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845
* Demokraten (Århus) (1884-1974), s. 2, 10. april 1908
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 2, 19. november 1908
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 6, 14. januar 1908
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 6, 28. januar 1910
* Sejrs Sedler, 1826-05-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000045646
* Sejrs Sedler, 1831-01-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105512
* Sejrs Sedler, 1833-01-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105520
* Sejrs Sedler, 1834-09-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105516
* Sejrs Sedler, 1857-06-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108033
* Sejrs Sedler, 1908-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108051
* AarhusWiki, Thorkel Luplau Møller (1868-1946), https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkel_Luplau_M%C3%B8ller_(1868-1946)
* AarhusWiki, Hans Christian Secher (1862-1948), https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher
* AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus
*AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Mejlgade 24

2022-11-03T11:16:49Z

Skjold Andreas Arendt: /* Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden */

<div class="tright">{{#display_map:
56.158481, 10.212258~[[Mejlgade 24]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.159359865298015,10.213748124290083
|align=right
}}</div>

[[Fil:Mejlgade 24, facade.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 24/Sankt Olufs Gade 1. Set fra Mejlgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966]]

[[Fil:Mejlgade 24 - 1995.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 24 på hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 24''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A.

Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Møller]].

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2.

{{WaVE|text=Mejlgade 24 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
====Baggrundshistorie====
Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).

Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]].

Ved udgravningen af grunden i 1908 fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.

I [[Demokraten]] kunne man den 10. april 1908 læse om opførelsen af den nye ejendom. Heraf fremgik det, at malermester Secher ansøgte byrådet om tilladelse til at installere vandklosetter. Avisen kunne berette, at Secher havde fået tilladelsen med betingelserne, at afløbet skulle passere en septiktank, inden det blev ført ud til gaden, at der ikke måtte installeres W.C. i kælderen, og at Secher betalte Hotel Royal 829 kr. og 54 øre for benyttelse af hotellets ledninger i forbindelse med projektet. Den store kloak- og W.C.-plan ville blive forelagt byrådet måneden efter.

Den 19. november 1908 fremgik det af [[Aarhus Stiftstidende]], at den nye bygning på hjørnet af Mejlgade og Sankt Olufs Gade skulle hedde ”Sct. Olufs Gaard”. I årene efter kunne man både leje lokaler til beboelse og til kontorer i ejendommen.

====Tidligere bebyggelse på matriklen====
[[Fil:Mejlgade 24, 1865-1880.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Skt. Olufs Gyde ca. 1865-1880. Det lille bindingsværkshus ved gyden lå på matrikel 867 og blev i 1890'erne revet ned, da gyden blev til en gade. Gården ved siden af lå på matrikel 868, der senere skulle blive Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhusarkivet.dk.]]

[[Fil:Mejlgade 24. 1900-1910.jpg|350px|thumb|right|Hjørneejendommen ved Mejlgade og Sankt Olufs Gade, der i 1908 blev revet ned til fordel for Sankt Olufs Gaard. Bindingsværkshuset på matrikel 867 var nu fjernet og gyden blev til en gade. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), 1900 ~ 1910.]]

[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 868, der lå mellem Mejlgade og Skt. Olufs Kirkegård. Til venstre ses Skt. Olufs Gyde og matrikel 867, der blev delvist fjernet i forbindelse med, at gyden blev udvidet og omlagt til en egentlig gade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]]

Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der en bindingsværksgård med et gadehus på 10 fag på adressen. Hertil hørte hestestalde og foderloft. Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 61. Herefter blev adressen delt og blev både Mejlgade 24 og Sankt Oluf Gade 1.

Sankt Olufs Gade hed frem til 1899 [[Sankt Olufs Gade|Sankt Olufs Gyde]]. Gaden var oprindeligt en smal passage, der strakte sig fra Mejlgade til [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]]. Efter nedlæggelsen af [[Skt. Olufs Kirkegård|Sankt Olufs Kirkegård]] i 1897 blev den smalle gyde udvidet og gjort bredere. Det betød, at et hus af bindingsværk, der lå på noget af det stykke, der i dag er Sankt Olufs Gade, blev revet ned. Dette stykke havde tidligere matrikelnummer 867. Bindingsværksgården, der fandtes på matrikel 868 før den nuværende Sankt Olufs Gård, blev dermed først hjørnegrund ved udvidelsen af gyden og ved fjernelsen af det mindre hus på nabogrunden.

I begyndelsen af 1800-tallet var gården ejet af rebslagermester [[Jusjong]], og i 1829 åbnede købmand [[C. Volqvartz]] en forretning på matriklen, hvorfra han blandt andet solgte ”smukke uldne Vestetøier”, ”Tønderske blonder og kniplinger i smagfulde Mønstere” og ”udmærkede københavnske tøjer”. I samme periode boede [[Søren Michelsen Munck]], der var Volqvarts svoger, og [[Joseph Ludvigs]], der var skomagermester, også i ejendommen.

Volqvartz flyttede i 1834 sin forretning og bopæl fra ejendommen på Mejlgade til [[Store Torv]], hvorefter ejendommen blev overtaget af fuldmægtig [[Hans Gundorph Jensen]]. I begyndelsen af 1840’erne flyttede [[Jørgen Tersling (1778-1842)]] ind i bygningen.

Jørgen Tersling var [[Postvæsenet i Aarhus|postmester]] i Aarhus i perioden 1822-1842. Han var tidligere ritmester, sekondløjtnant og major. Tersling nåede kun at bo i ejendommen på Mejlgade i et par år, før han døde i 1842. Herefter blev hans enke [[Thalia Tersling]] boende i ejendommen. I Tersling-familiens tid boede der flere sekondløjtnanter ved 3. Dragonregimentet i ejendommen.

Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester [[J. Ziegler]] havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle|Hasle]] ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher (1862-1948) i 1908.

I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 20. januar 1908 læse, at ”Zieglers gamle Gaard paa Hj. af Mejlgade og Olufsgyden” nu var solgt af slagter Hasle til malermester Secher. Avisen kunne berette, at ejendommen i løbet af otte dage ville blive revet ned, hvorpå en ny skulle opføres. Den nye ejendom skulle få tre facader mod ”Mejlgade, Olufsgyden og Olufs Kirkegaard”.

====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====
Ejendommen på Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1 blev opført som en beboelsesejendom med lokaler til erhverv i stueetagen.
Efter opførelsen af bygningen i 1908 rykkede [[P. Andersens trikotageforretning]] ind i ejendommens stueetage. P. Andersen havde i årene 1906-1908 allerede haft en café, café "Peterlyst", på adressen, før ombygningen. Også [[H.J. Wehles Korn-og Foderstofforretning]] rykkede ind i stueetagen. På ejendommens 3. sal havde læge Høegh Guldberg sin klinik. Guldberg havde derudover privat bolig i en lejlighed på ejendommens 1. sal. Han havde klinik og bolig i ejendommen frem til 1920’erne.

I 1910’erne flyttede handelsgartner [[Holger A. Bøjesen]] sin blomsterforretning ind på ejendommens stueetage ved siden af Andersens trikotageforretning. Bøjesen havde også personlig adresse på ejendommens 4. sal. Enke [[M. Andersen]] rykkede derudover sit mejeriudsalg ind på stueetagen.

I 1920’erne og 1930’erne lå [[Hermann Niebuhr|Hermann Niebuhrs]] barberforretning, Bøjesens blomsterforretning og mejeriudsalget ved enke M. Andersen i ejendommens stueetage.

M. Andersen eksporterede på dette tidspunkt smør til England via. [[Co-operative Wholesale Society ltd.]], der var et britisk forbrugerkooperativ. Eksporten af smør fra ejendommen fortsatte helt frem til 1970’erne – under grosserer [[M. Rindahl]] og [[Mejerier i Aarhus|De Forenede Mejerier]], der overtog både mejeriudsalget og smøreksporten af M. Andersen. Mejeriudsalget stoppede ligeledes i 1970’erne.

I midten af 1930’erne overtog blomsterhandler [[R.G. Sørensen]] Holger Bøjesens blomsterforretning og omdøbte den til [[Sct. Olufsgaards Blomsterforretning]]. Blomsterforretningen blev i midten af 1940’erne lavet om til en isenkramforretning under navnet [[A/S Terraferro Isenkram en gros]]. Forretningen lå i ejendommen frem til 1960’erne.

[[Hermann Niebuhr|H. Niebuhrs]] barberforretning blev i 1940’erne lavet om til en frisørsalon – først under Niebuhr og i 1960’erne under [[Bent Christensen]]. Christensens frisørsalon lå i bygningen frem til 1970’erne.

I 1950’erne rykkede [[Legetøjshjørnet]] ind i på stueetagen på Mejlgade 24 ved siden af Niebuhrs frisørsalon. I 1960’erne blev legetøjsforretningen lavet om til en blomsterforretning under navnet [[Dittes Blomster]]. Dittes Blomster fandtes i ejendommen frem til slutningen af 1900-tallet.

I 1960’erne flyttede malermester [[Ejlif Hansen]] og malermester [[Albrechtsen|Albrechtsens]] efterfølgere deres kontor ind på stueetagen på Mejlgade 24. Senere blev det til [[H.Chr. Secher og Co]]., der var et malerfirma med værksted.

I dag findes caféen og baren [[Ris Ras Filliongongong]] i ejendommens stueetage.

====Bygningen og Aarhushistorien====
=====Udgravningen af grunden=====
Frem til 1946-1947 mente man, at den tidligere [[Skt. Olufs Kirke]] var en trækirke. Da man udgravede grunden før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 24, stødte man på rester af en kampestensmur eller et fundament. [[Dagbladet]] beskrev det som levn af sognekirken, men fire dage senere bragte samme avis en rettelse om, at murværket ikke kunne stamme fra kirken, da den havde været af træ. Det mente man frem til vinteren 1946-47, hvor der blev foretaget en udgravning af kirkegrunden.

=====Hans Christian Secher (1862-1948)=====
Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen.

Hans Christian Secher (1862-1948) var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]].

=====Handel og eksport af smørprodukter=====
Da M. Andersen og [[Mejerier i Aarhus|De forenede Mejerier]] i begyndelsen af 1900-tallet solgte og eksporterede smør til England, var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør.

Mejeriudsalgene (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver.

Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Rasmus Otto Mønsted]] i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til [[OMA]] (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England.

Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mejeriudsalget på Mejlgade 24 lå dermed fordelagtigt i forhold til eksporten af smør til udlandet. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig omkring den gamle bykerne.

===Arkitektonisk beskrivelse===
Thorkel Luplau Møller er særligt kendt for at give sine bygninger en nationalromantisk stil. Denne ejendom er ingen undtagelse. Bygningen har karakteristiske historicistiske træk i form af udsmykning med inskriptioner, lodrette skulpturelle elementer (søjler) og en markeret, sokkelpræget underfacade med bossage-, refend-, kvader- og diamantkvaderpuds. Ejendommen har derudover tårne, spir, tagrytter, frontispicer, frontoner, frontspidser og karnapper.

Bygningens detaljerede udsmykning falder inden for historicismens opgør med klassicismens klare, ensartede, stramme linjer. Arkitekturen skulle stadig tage inspiration i renæssancen og middelalderen, men skulle nu den være følelsesbetonet, malerisk og subjektiv. Med sine mange finesser får bygningen en særegen fremtoning.

Ejendommen er en trefløjet bygning, der har fire etager og en tagetage. Stueetagen er indrettet til erhverv med store glasvinduer ud til Mejlgade og Sankt Olufs Gade. Indgangen til baggården findes gennem porten på Mejlgade-siden. Ejendommen har derudover fem indgange med hoveddør på hjørnet af Mejlgade og Sankt Olufs Gade.

Bygningens ydervæg er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Taget er et mansardtag og valmtag med en tagdækning af tegl. Dørene består af en fyldningsdør og nye døre. Bygningen har en muret gesims med puds og stuk, facadekviste og tagkviste samt en pudset sokkel.

At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 2 hænger blandt andet sammen med, at bygningen har runde hævede hjørnekarnapper med tårnafslutning. Bygningens facade har derudover intakte segmentformede frontoner, pilasterindelt facade med hvidmalede vinduer og har gennem tiden været en markant og betydningsfuld bygning i bybilledet.

===Miljøbeskrivelse===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]].

== Mejlgade 24 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54795 Mejlgade 24]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Mejlgade 24 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder==
*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Sankt Olufs Gade 1, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1202927
*Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Sankt Olufs Gade 1, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=76539
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Connie Jantzen, "Middelalderbyen Aarhus", Den Gamle By i Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, 2013
* Erik Korr Johansen, "Byens liv, Erhverv og arbejde" i Ib Gejl: ''Århus: Byens historie'', Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 24
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Sankt Olufs Gade 1
*Aarhus Vejviser, 1876-1980
* Århus Rådstue, Brandforsikringen: Brandforsikringsprotokoller, 1771-1773
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845
* Demokraten (Århus) (1884-1974), s. 2, 10. april 1908
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 2, 19. november 1908
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 6, 14. januar 1908
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 6, 28. januar 1910
* Sejrs Sedler, 1826-05-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000045646
* Sejrs Sedler, 1831-01-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105512
* Sejrs Sedler, 1833-01-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105520
* Sejrs Sedler, 1834-09-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000105516
* Sejrs Sedler, 1857-06-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108033
* Sejrs Sedler, 1908-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108051
* AarhusWiki, Thorkel Luplau Møller (1868-1946), https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkel_Luplau_M%C3%B8ller_(1868-1946)
* AarhusWiki, Hans Christian Secher (1862-1948), https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher
* AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus
*AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skt. Olufs Gade

2022-11-03T10:23:40Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15813940604205, 10.213193375075319:56.158365437738105, 10.21219575922288~Skt. Olufs Gade~Fra Mejlgade til Kystvejen~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>

'''Skt. Olufs Gade''' ligger fra [[Mejlgade]] til [[Kystvejen]].

[[Fil:Skt. Olufs gade.jpg|300px|thumb|right|Skt. Olufs Gade set fra Skolebakken mod Mejlgade. Skt. Oluf gård blev opført i 1908.]]
Tidligere Skt. Olufs gyde, da gyden lå langs [[Skt. Olufs Kirkegård]] ud mod vandet. Navnet Skt. Olufs Gyde holdt ved frem til 1899, hvor det officielt blev ændret til Skt. Olufs Gade.

Skt. Olufs Gade var opkaldt efter [[Skt. Olufs Kirke]] som havde ligget ved vejen frem til 1548, hvor den styrtede sammen. Kirken var opkaldt efter [[Skt. Oluf]]. Sankt Olufs Kirke nævnes første gang i 1203. Den har formodentlig ligget flere forskellige kirker der frem til 1548. Efter kirken var styrtet sammen brugte man stadig kirkegården. Den sidste begravelse på Skt. Olufs Kirkegård fandt sted i 1813. Kirkegården blev officielt nedlagt i 1897, hvorefter der blev park på grunden. Den oprindelige kirkegård har været større end den nuværende park, men dens præcise udstrækning kendes ikke.

Kirken blev navngivet efter den norske vikingekonge Olav Haraldsson, der blev dræbt i Slaget ved Stiklestad 29. juli 1030. Blev senere
begravet i Nidaros Domkirke i Trondheim og i 1031 helgenkåret under navnet Olav den Hellige. Skt. Olufs Kirke blev bygget i 1100-tallet.

Efter kirkegården var gået ud af brug blev den brugt som legeplads for kvarterets børn. Det blev ofte set at tjenestepiger tog børnene med derhen for at lege. Efter et stormvejr var det ikke unormalt at gadens drenge kom hjem med kranier som bølgerne gang mod kirkegårdens kyst havde gravet frem.

== Skt. Olufs Gade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skt.+Olufs+Gade Skt. Olufs Gade]}}

== Kilde ==
*Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013.
*Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
* [http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1329-1358.pdf Danmarks Kirker om Skt. Olufs Kirke]
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Mejlgade

2022-11-03T10:13:42Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15659097104484,10.211448253658407:56.15747614197362,10.211829985478431:56.15839703369354,10.212102397193226:56.158800249570525,10.212102397194105:56.1592380600327,10.212288784168647:56.16106909165343,10.213944760686017:56.16161998089809,10.214382053199689:56.16233585897231,10.215115653202812:56.1631435084733,10.215840117557551~Mejlgade~Fra Skolegade og Bispetorvet til Kystvejen og Østbanetorvet~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>

[[Fil:Mejlborg.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904]]

[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|350px|thumb|right|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]]

'''Mejlgade''' er en gammel vej i Aarhus, der går fra [[Østbanetorvet]] til [[Skolegade]]. Den har gennem tiden gået under flere forskellige betegnelser. I 1400-tallet dukkede vejen op for første gang under navnet, ''Medelgade''. Navnet kan føres tilbage til ordet ''”mæthal”'', som betyder middel. I 1700-tallet blev den betegnet ''Middelgade'', og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.

Husene på den ene side af Mejlgade lå tidligere med haver helt ned til vandet. Det var først, da [[Kystvejen]] blev anlagt i 1871, at der blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.

Tidligere var Mejlgade byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag.

=== Mejlgades Port ===
I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af [[Byporte|byens syv byporte]]. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen.

Ved byens porte skulle man betale accise - en form for told - for de varer, man tog med ind i byen. Byportene blev overflødige i 1851, da tolden blev afskaffet, og mange af dem blev hurtigt sløjfet og revet ned.

På grunden, hvor [[Mejlgades Port]] lå, ligger i dag [[Mejlborg]].

=== Erhverv i Mejlgade ===
I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige typer fabrikker. Et eksempel på disse er et brændevinsbrænderi, der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|J. S. Lottrup]]. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brænderiet udviklede sig med årene, og i slutningen af 1800-tallet hed det ''J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik''. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes der.

Et andet eksempel på en fabrik i Mejlgade er [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bangs]] oliemølle. Bang var oprindeligt købmand og havde havde stået i lære hos købmand H. F. Raae i Aarhus, hvor han lærte handel. Han fik i 1817 arbejde som handelsbetjent hos købmand [[Thøger Kjersgaard]], som var gift med faderens søster. Christian overtog Kjersgaards købmandsgård i [[Mejlgade 50]] i 1828. I 1830 købte han oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til Mejlgade 50. Christian Bang fik i 1832 bevilling til at drive oliemølle og sæbesyderi. I gården bag ejendommen blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling.

=== Skoler ===
I det nuværende Mejlgade 48 lå tidligere Latinskolen. Skolebygningen blev indviet i 1906. Før skolen blev bygget havde [[Århus Stiftstidende]] og [[Århus Stiftsbogtrykkeri]] ligger på pladsen fra 1794. Latinskolen var både for drenge og piger.

I Mejlgade 26 lå i 1830’erne Madam Elisa Bacons pigeskole. Hun underviste også små børn, både drenge og piger. Madam Elisa Bacon blev kaldt Mamsel Bancon af sine elever. Hun var fra Frankrig og kom til Danmark i 1801 for at være lærerinde. Fra 1832 stoppede hun med at holde ”læseskole” og gik over til kun at lære sine elever håndarbejde.

På Mejlgade lå også [[Aarhus Katedralskole]]. Skolen kan spore sin oprindelse tilbage til 1195.
Huset ved siden af Katedralskolen fungerede tidligere som rektorbolig. Huset blev i 1818 lavet om til skole i forbindelse med at der var kommet en forordning om at alle kirkesogn skulle have en borgerskole. Skolen blev indrettet i den gamle rektorbolig. Den bestod af 2 skolelokaler og bolig til lærerne. Lærernes løn var inklusiv bolig og brændsel. I 1846 blev Borgerskolen solgt, da skolen blev slået sammen med en anden skole i [[Vestergade]]. Herefter blev der drevet købmandsbutik fra huset.

=== Brandkorpset ===
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]]
Ved [[Havgyden]] i den sydlige ende af Mejlgade stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev (1792-1852)|Knud Jensen Ormslevs]] baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ''”Middelgades sprøjten, nr. 12”'' for at folk vidste, at de var brandmænd.

Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med, at Kystvejen blev taget i brug, fordi sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.

[[Fil:Mejlgade 6.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 6 i 1908]]

=== Borgmesterbolig ===
[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], der boede på adressen, var [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.

===Brolægning og asfalt ===
Mejlgade var tidligere brolagt med toppede brosten både på fortovet og kørebanen. Belægningen blev dog ikke vedligeholdt tilfredsstillende, og i 1800-tallet kunne man ofte læse i avisen, at folk brokkede sig over belægningen. I 1896 endte det med, at grundejerne på gaden henvendte sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Efter flere års overvejelser endte det med, at Mejlgade skulle asfalteres. Dette skete i år 1900, og Mejlgade blev derved den første gade i Aarhus, der blev asfalteret. Asfalteringen medførte en del beundring blandt byens borgere, og i avisen kunne blandt andet læses følgende vers: ”Men, Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”.

=== Bygninger og adresser ===
* [[Mejlgade 2]].
* [[Mejlgade 4]].
* [[Mejlgade 5]].
* [[Mejlgade 14]].
* [[Mejlgade 18]].
* [[Mejlgade 19]].
* [[Mejlgade 20]].
* [[Mejlgade 24]]
* [[Mejlgade 26A]].
* [[Mejlgade 26B]].
* [[Mejlgade 26C]].
* [[Mejlgade 26D]].
* [[Mejlgade 33]].
* [[Mejlgade 38]].
* [[Mejlgade 41]].
* [[Mejlgade 42]].
* [[Mejlgade 47]].
* [[Mejlgade 48]].
* [[Mejlgade 49]].
* [[Mejlgade 55]].
* [[Mejlgade 57]].
* [[Mejlgade 65]].
* [[Mejlgade 69]].
* [[Mejlgade 70]].
* [[Mejlgade 71]].
* [[Mejlgade 72]].
* [[Mejlgade 76]].
* [[Mejlgade 78]].
* [[Mejlgade 92]].
* [[Mejlgade 103]].
* [[Mejlgade 105]].
* [[Mejlgade 107]].
* [[Mejlgade 109]].

{{WaVE|text=Mejlgade er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Mejlgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1594 Mejlgade]}}

== Litteratur og kilder ==
*Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968
*Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013.
*Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
*Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971
[[Kategori: Gader & veje]]

Mejlgade 14

2022-11-03T10:07:59Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.157954290562856, 10.212144530218263~[[Mejlgade 14]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157954290562856, 10.212144530218263
|align=right
}}</div>

=== Restaurationer i [[Mejlgade]] 14 ===
* Café Premier (ca. 1919-1923)
# Bestyret af restauratrice Fru Harriet Willadsen
* [[Café Trocadero]] (1923-1927).
# Bestyret af Helene Erichsen Sørensen
* [[City-Café]] (1927-1940'erne)
# Bestyret af Oscar Wachsmut. Bevillingshaveren var Peter Christian Bisgaard.
# Skiftende værter: Anhardt Sørensen, A. Andersen, K. R. Haagard, B. Bendtsen, H. V. Jacobsen
* Café "Hos Holberg" (1940'erne-?)
# Restauratrice fru Holberg Møller
* Garveriet (1969-1983)
* Bar Don Quijote (1983-?)
# Bestyret af Miguel Fernandez

== Mejlgade 14 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mejlgade+14 Mejlgade 14]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 6-7
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 3

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Café Trocadero

2022-11-03T10:05:06Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.157954290562856, 10.212144530218263~[[Mejlgade 14]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157954290562856, 10.212144530218263
|align=right
}}</div>

'''Café Trocadero''' beliggende i [[Mejlgade 14]] blev indtil slutningen af 1923 drevet under navnet Café Premier af restauratrice fru H. Willadsen. Hun overdrog ledelsen til bestyrerinde Helene Ericsen Sørensen, som ændrede navnet til Café Trocadero. Café Trocadero bød gæsterne på koncert hver eftermiddag kl.16 og mulighed for at danse under en stjernehimmel. Den gæst, som kunne gætte antallet af stjerner, kunne angiveligt vinde 25 kr. Det var et af de første steder i byen, hvor den nye jazz blev spillet.
Helene E. Sørensen forlod caféen i 1926 for at tage arbejde hos Kystcaféen, der lå i [[Mejlgade 20]]. Omkring 1927/1928 overtog Peder Chr. Bisgaard ledelsen af Café Trocadero, og i samme periode blev stedets navn ændret til City-Café.

=== Bevillingshavere og bestyrere ===
* 1923-1926: Helene Ericsen Sørensen, som i 1926 tog arbejde hos Kystcaféen i Mejlgade 20.
* 1927/1928-1928: Peder Chr. Bisgaard. Han indsatte Oscar Wachsmut som bestyrer, og ændrede caféens navn til City-Café.

== Mejlgade 14 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mejlgade+14}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, s. 6-7

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Mejlgade 5

2022-11-03T10:01:54Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15773709581912,10.211791744738838~[[Mejlgade 5]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15773709581912,10.211791744738838
|align=right
}}</div>

I de første årtier af 1900-tallet lå "Rosens-Caféen", bestyret af restauratør N. Bay-Welling, på '''Mejlgade 5'''.
I 1920'erne blev der endvidere drevet pensionat adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]].

== Mejlgade 5 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54771 Mejlgade 5]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 204
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 3

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Mejlgade 5

2022-11-03T09:54:25Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15773709581912,10.211791744738838~[[Mejlgade 5]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15773709581912,10.211791744738838
|align=right
}}</div>

I de første årtier af 1900-tallet lå "Rosens-Caféen", bestyret af restauratør N. Bay-Welling, på '''Mejlgade 5'''.
I 1920'erne blev der endvidere drevet pensionat adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]].

== Mejlgade 5 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54771 Mejlgade 5]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 204
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 1

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Mejlgade 4

2022-11-03T09:50:18Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15750508837087, 10.211996034392499~[[Mejlgade 4]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15750508837087, 10.211996034392499
|align=right
}}</div>

Adressen blev nedlagt ifm. [[Katedralskolen|Katedralskolens]] udvidelse i 1940'erne.

=== Restaurationer i [[Mejlgade]] 4 ===
* Raadhushallen (?-1921). På trods af navnet lå denne beværtning ikke under [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|det gamle rådhus]], men overfor.
# Restauratør Rasmus Eskerod (slutningen af 1800-tallet)
# Restauratør Mads Leth Sørensen (omkring 1900)
# Restauratør N. Petersen (1907-1912)
# Restauratør P. Nielsen (1912-1921)

== Mejlgade på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mejlgade Mejlgade 4]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 5
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 1

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Mejlgade 2

2022-11-03T09:41:32Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156986278844535, 10.211773428880122~[[Mejlgade 2]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156986278844535, 10.211773428880122
|align=right
}}</div>

Adressen, der tidligere havde været en del af [[Katedralskolen]], overgik til privat eje midt i 1800-tallet. Ifm. Katedralskolens udvidelse i midten af det 20. årh. blev adressen nedlagt og indgik igen som en del af Katedralskolen.

=== Restaurationer i [[Mejlgade]] 2 ===
* Café "Aftenly" (1859-1912). "Bajersk Ølhalle" eller vinstue i kælderen. Navnet "Aftenly" kom først i de første af det 20. årh. I 1912 erklærede [[Sundhedskommissionen]] beværtning for uhygiejnisk, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] lukkede stedet. Nedenfor står nogle af stedets skiftende restauratører.
# Restauratør: J. P. Jacobsen
# Restauratør: Christian Kjærgaard
# Restauratør: J. Christensen
# Restauratør: O. C. Jensen
# Restauratør: P. Petersen
# Restauratør: J. P. Mikkelsen

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Mejlgade]].

== Mejlgade 2 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=128672 Mejlgade 2]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 1
* Preben Rasmussens samling, Mejlgade 2, diverse udklip om adressen.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Mejlgade 2

2022-11-03T09:41:10Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.156986278844535, 10.211773428880122~Mejlgade 2; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.156986278844535, 10.211773428880122 |align=right }}</div> Adressen, der tidligere havde været en del af Katedralskolen, overgik til privat eje midt i 1800-tallet. Ifm. Katedralskolens udvidelse i midten af det 20. årh. blev adressen nedlagt og indgik igen som en del af Katedralskolen. === Restaurationer i Mejlgade 2 === * Caf..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.156986278844535, 10.211773428880122~[[Mejlgade 2]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156986278844535, 10.211773428880122
|align=right
}}</div>

Adressen, der tidligere havde været en del af [[Katedralskolen]], overgik til privat eje midt i 1800-tallet. Ifm. Katedralskolens udvidelse i midten af det 20. årh. blev adressen nedlagt og indgik igen som en del af Katedralskolen.

=== Restaurationer i [[Mejlgade]] 2 ===
* Café "Aftenly" (1859-1912). "Bajersk Ølhalle" eller vinstue i kælderen. Navnet "Aftenly" kom først i de første af det 20. årh. I 1912 erklærede [[Sundhedskommisionen]] beværtning for uhygiejnisk, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] lukkede stedet. Nedenfor står nogle af stedets skiftende restauratører.
# Restauratør: J. P. Jacobsen
# Restauratør: Christian Kjærgaard
# Restauratør: J. Christensen
# Restauratør: O. C. Jensen
# Restauratør: P. Petersen
# Restauratør: J. P. Mikkelsen

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Mejlgade]].

== Mejlgade 2 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=128672 Mejlgade 2]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, Supplement 1900-20 og 1942-, 1
* Preben Rasmussens samling, Mejlgade 2, diverse udklip om adressen.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Aarhus Katedralskole

2022-11-03T09:36:56Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:Katedralskolen.jpg|350px|thumb|right|Postkort med Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen, som motiv, 1906. Set fra Havnepladsen mod hjørnet af [[Havnegade]], [[Skolegyde]] og [[Skolebakken]]. Bygningen på billedet er indviet i 1906.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den i eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Fredning ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskolen knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

=== Katedralskolens historie===
Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.

Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet, og de "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57.

Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.

[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Rektor og latindigter [[Morten Børup (1446-1526)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur]] (1864-????)
* Overlærer [[Carl Frederik Christian Engell]] (1844-1918)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Rektor [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-????)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning

== Se også ==
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=katedralskole Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20929065 Bestil materiale]
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Katedralskole

2022-11-03T09:36:32Z

Skjold Andreas Arendt: /* Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg */

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:Katedralskolen.jpg|350px|thumb|right|Postkort med Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen, som motiv, 1906. Set fra Havnepladsen mod hjørnet af [[Havnegade]], [[Skolegyde]] og [[Skolebakken]]. Bygningen på billedet er indviet i 1906.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på Skolegyde 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den i eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Fredning ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskolen knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

=== Katedralskolens historie===
Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", d.v.s. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.

Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere, fra og med 1. januar 1986, overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl.bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet, og de "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956/57.

Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002 - 2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.

[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Rektor og latindigter [[Morten Børup (1446-1526)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur]] (1864-????)
* Overlærer [[Carl Frederik Christian Engell]] (1844-1918)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Rektor [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-????)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning

== Se også ==
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=katedralskole Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20929065 Bestil materiale]
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Mejlgade

2022-11-03T09:09:22Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15659097104484,10.211448253658407:56.15747614197362,10.211829985478431:56.15839703369354,10.212102397193226:56.158800249570525,10.212102397194105:56.1592380600327,10.212288784168647:56.16106909165343,10.213944760686017:56.16161998089809,10.214382053199689:56.16233585897231,10.215115653202812:56.1631435084733,10.215840117557551~Mejlgade~Fra Skolegade og Bispetorvet til Kystvejen og Østbanetorvet~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>

[[Fil:Mejlborg.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg set fra hjørnet af Kystvejen. Fra 1904]]

[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|350px|thumb|right|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]]

'''Mejlgade''' er en gammel vej i Aarhus, der går fra [[Østbanetorvet]] til [[Skolegade]]. Den har gennem tiden gået under flere forskellige betegnelser. I 1400-tallet dukkede vejen op for første gang under navnet, ''Medelgade''. Navnet kan føres tilbage til ordet ''”mæthal”'', som betyder middel. I 1700-tallet blev den betegnet ''Middelgade'', og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.

Husene på den ene side af Mejlgade lå tidligere med haver helt ned til vandet. Det var først, da [[Kystvejen]] blev anlagt i 1871, at der blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.

Tidligere var Mejlgade byens hovedhandelsgade, på samme måde som [[Strøget]] er det i dag.

=== Mejlgades Port ===
I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af [[Byporte|byens syv byporte]]. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen.

Ved byens porte skulle man betale accise - en form for told - for de varer, man tog med ind i byen. Byportene blev overflødige i 1851, da tolden blev afskaffet, og mange af dem blev hurtigt sløjfet og revet ned.

På grunden, hvor [[Mejlgades Port]] lå, ligger i dag [[Mejlborg]].

=== Erhverv i Mejlgade ===
I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige typer fabrikker. Et eksempel på disse er et brændevinsbrænderi, der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|J. S. Lottrup]]. Det blev anset for at være det største brændevinsbrænderi i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brænderiet udviklede sig med årene, og i slutningen af 1800-tallet hed det ''J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik''. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes der.

Et andet eksempel på en fabrik i Mejlgade er [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bangs]] oliemølle. Bang var oprindeligt købmand og havde havde stået i lære hos købmand H. F. Raae i Aarhus, hvor han lærte handel. Han fik i 1817 arbejde som handelsbetjent hos købmand [[Thøger Kjersgaard]], som var gift med faderens søster. Christian overtog Kjersgaards købmandsgård i [[Mejlgade 50]] i 1828. I 1830 købte han oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til Mejlgade 50. Christian Bang fik i 1832 bevilling til at drive oliemølle og sæbesyderi. I gården bag ejendommen blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling.

=== Skoler ===
I det nuværende Mejlgade 48 lå tidligere Latinskolen. Skolebygningen blev indviet i 1906. Før skolen blev bygget havde [[Århus Stiftstidende]] og [[Århus Stiftsbogtrykkeri]] ligger på pladsen fra 1794. Latinskolen var både for drenge og piger.

I Mejlgade 26 lå i 1830’erne Madam Elisa Bacons pigeskole. Hun underviste også små børn, både drenge og piger. Madam Elisa Bacon blev kaldt Mamsel Bancon af sine elever. Hun var fra Frankrig og kom til Danmark i 1801 for at være lærerinde. Fra 1832 stoppede hun med at holde ”læseskole” og gik over til kun at lære sine elever håndarbejde.

På Mejlgade lå også [[Aarhus Katedralskole]]. Skolen kan spore sin oprindelse tilbage til 1195.
Huset ved siden af Katedralskolen fungerede tidligere som rektorbolig. Huset blev i 1818 lavet om til skole i forbindelse med at der var kommet en forordning om at alle kirkesogn skulle have en borgerskole. Skolen blev indrettet i den gamle rektorbolig. Den bestod af 2 skolelokaler og bolig til lærerne. Lærernes løn var inklusiv bolig og brændsel. I 1846 blev Borgerskolen solgt, da skolen blev slået sammen med en anden skole i [[Vestergade]]. Herefter blev der drevet købmandsbutik fra huset.

=== Brandkorpset ===
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|350px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]]
Ved [[Havgyden]] i den sydlige ende af Mejlgade stod en af byens brandsprøjter. I tilfælde af brand skulle de af byens mænd, der var udtaget til tjeneste ved brandkorpset, hente nøglen til vognmand [[Knud Jensen Ormslev (1792-1852)|Knud Jensen Ormslevs]] baghus, hvor sprøjten stod hos skomager Christian Kastrup, der boede lige over for. Derefter skulle de flytte sprøjten derhen, hvor branden var. De borgere, der var tilknyttet brandsprøjtet ved Havgyden havde et skilt på sig, hvor der stod ''”Middelgades sprøjten, nr. 12”'' for at folk vidste, at de var brandmænd.

Sprøjtehuset blev fjernet i 1871 i forbindelse med, at Kystvejen blev taget i brug, fordi sprøjtehuset lå i vejen for trafikken. I forbindelse med fjernelsen af sprøjtehuset blev Havgyden brolagt, da der var begyndt at komme mere trafik. Havgyden kom senere til at hedde [[Tværgade]], da beboerne ikke var glade for navnet ”gyde”.

[[Fil:Mejlgade 6.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 6 i 1908]]

=== Borgmesterbolig ===
[[Mejlgade 6]] var tidligere Aarhus borgmesterbolig. Den første [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], der boede på adressen, var [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], som var borgmester fra 1866-1885. Huset blev derfor kaldt Borgmestergården. Efter Ulrik Christian von Schmidten boede [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] der. Efter Ernst Christopher Lorentz Drechsels borgmesterperiode, der sluttede i 1919, overgik borgmesterposten til at være folkevalgt frem for kongevalgt, og der boede ikke flere borgmestre i Mejlgade 6.

===Brolægning og asfalt ===
Mejlgade var tidligere brolagt med toppede brosten både på fortovet og kørebanen. Belægningen blev dog ikke vedligeholdt tilfredsstillende, og i 1800-tallet kunne man ofte læse i avisen, at folk brokkede sig over belægningen. I 1896 endte det med, at grundejerne på gaden henvendte sig til [[Aarhus Byråd]] for at få dem til at gøre noget ved problemet. Efter flere års overvejelser endte det med, at Mejlgade skulle asfalteres. Dette skete i år 1900, og Mejlgade blev derved den første gade i Aarhus, der blev asfalteret. Asfalteringen medførte en del beundring blandt byens borgere, og i avisen kunne blandt andet læses følgende vers: ”Men, Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”.

=== Bygninger og adresser ===
* [[Mejlgade 2]].
* [[Mejlgade 4]].
* [[Mejlgade 5]].
* [[Mejlgade 14]].
* [[Mejlgade 18]].
* [[Mejlgade 19]].
* [[Mejlgade 20]].
* [[Mejlgade 26A]].
* [[Mejlgade 26B]].
* [[Mejlgade 26C]].
* [[Mejlgade 26D]].
* [[Mejlgade 33]].
* [[Mejlgade 38]].
* [[Mejlgade 41]].
* [[Mejlgade 42]].
* [[Mejlgade 47]].
* [[Mejlgade 48]].
* [[Mejlgade 49]].
* [[Mejlgade 55]].
* [[Mejlgade 57]].
* [[Mejlgade 65]].
* [[Mejlgade 69]].
* [[Mejlgade 70]].
* [[Mejlgade 71]].
* [[Mejlgade 72]].
* [[Mejlgade 76]].
* [[Mejlgade 78]].
* [[Mejlgade 92]].
* [[Mejlgade 103]].
* [[Mejlgade 105]].
* [[Mejlgade 107]].
* [[Mejlgade 109]].

{{WaVE|text=Mejlgade er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Mejlgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1594 Mejlgade]}}

== Litteratur og kilder ==
*Århus Stiftstidende den 6. 6. 1968
*Connie Jantzen – ”Middelalderbyen Aarhus” fra 2013.
*Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
*Vagn Dybdahl Århus dengang og nu 1971
[[Kategori: Gader & veje]]

Fredensgade 54

2022-11-02T12:41:47Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15155903488275, 10.207525768612715~Fredensgade 54; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.15155903488275, 10.207525768612715 |align=right }}</div> Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871. I 1940'erne blev der drevet pensionat på adressen. == Se også == * Bygninger og adresser i Fredensgade. == Fredensgade 54 på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2374..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.15155903488275, 10.207525768612715~[[Fredensgade 54]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15155903488275, 10.207525768612715
|align=right
}}</div>

Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871.
I 1940'erne blev der drevet pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Fredensgade]].

== Fredensgade 54 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23747 Fredensgade 54]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Fredensgade 73

2022-11-02T12:39:20Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "Adressen er nedlagt ifm. rutebilstationens bygning. I 1920'erne drev en frk. Brandt pensionat på adressen. == Se også == * Bygninger og adresser i Fredensgade. == Fredensgade 73 på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredensgade+73 Fredensgade 73]}} == Kilder og litteratur == * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235 Kategori: Ejendomme & bygnings..."

Adressen er nedlagt ifm. [[Rutebilstationen|rutebilstationens]] bygning.
I 1920'erne drev en frk. Brandt pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Fredensgade]].

== Fredensgade 73 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredensgade+73 Fredensgade 73]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Fredensgade 52

2022-11-02T12:37:26Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15169128212964, 10.207663788196792~[[Fredensgade 52]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15169128212964, 10.207663788196792
|align=right
}}</div>

Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.
I 1920'erne drev en fru Benn pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Fredensgade]].

== Fredensgade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23744 Fredensgade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Fredensgade 52

2022-11-02T12:36:29Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15169128212964, 10.207663788196792~Fredensgade 52; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.15169128212964, 10.207663788196792 |align=right }}</div> Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868. I 1920'erne drev en fru Benn pensionat på adressen. == Se også == * Bygninger og adresser i Fredensgade. == Fredensgade 52 på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=237..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.15169128212964, 10.207663788196792~[[Fredensgade 52]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15169128212964, 10.207663788196792
|align=right
}}</div>

Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.
I 1920'erne drev en fru Benn pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Fredensgade]].

== Fredensgade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23732 Fredensgade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Fredensgade 40

2022-11-02T12:35:01Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15228580864389, 10.208090143158504~[[Fredensgade 40]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15228580864389, 10.208090143158504
|align=right
}}</div>

Bygning opført i 1882 for og af arkitekt J. Erichsen.
I 1930'erne blev der drevet pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Fredensgade]].

== Fredensgade 40 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23732 Fredensgade 40]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Fredensgade

2022-11-02T12:34:26Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.151519895742744,10.207763470252619:56.15357674456364,10.209072870314596
~Fredensgade ~Fra Fredens Torv til Ny Banegårdsgade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>

[[Fil:Fredensgade 1892.jpg|375px|thumb|right|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]]

'''Fredensgade''' ligger i den indre by. Gaden går fra [[Fredens Torv]] og frem til fortsættelsen i [[Ny Banegårdsgade]]. Ligger mellem Fredens Torv og [[Rosenkrantzgade]] og forlænges med [[Ny Banegårdsgade]]. [[Østergade]] er sidegade og [[Sønder Allé]] krydser Fredensgade.

Anlagt og navngivet i 1850 i lighed med Fredens Torv, med henvisning til Treårskrigen.
For at fremme udbygning af gaden blev de bygninger, der opførtes
langs den nyanlagte gade, fritaget for såvel bygningsskat som kommuneafgifter
i 10 år. Da jernbanen blev anlagt i 1862, steg trafikken betydeligt, fordi
gaden var en del af forbindelsen mellem den indre handelsby og den nye banegård.
Trafikken gennem gaden dalede igen, da [[Skt. Clemens Bro|Skt. Clemensbro]] i 1884 blev
åbnet for færdsel. Bebyggelsen syd for [[Sønder Allé]] opstod først i forbindelse
med jernbanens anlæggelse. Langs gadens østside var der indtil 1923 et større
rangerterræn for jernbanen. Tidligere gik Fredensgade frem til Banegårdspladsen,
men den sidste strækning blev i 1939 ændret til Ny Banegårdsgade.
I Fredensgade ligger [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]], som blev indviet på denne lokation i maj 1930.

=== Adresser og bygninger ===
* Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907.
* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.
* '''[[Fredensgade 20]]''' blev opført af 1850-1851 af murermester [[Anthon Preis]] (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand [[Marius Christensen]]. Ejendommen nedrevet i 2014.
* '''[[Fredensgade 21]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854.
* '''[[Fredensgade 22]]'''. Hjørnegården blev opført for købmand Chr. Steenberg i 1855. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.
* '''[[Fredensgade 23]]'''. Forhuset opført for købmand J. F. W. Röse i 1854. Ændret ved arkitekt [[Peder Møller]] i 1938.
* '''[[Fredensgade 24]]'''. Opført af murersvend J.P. Dyhr i 1856. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.
* '''[[Fredensgade 25]]'''. Huset blev opført for murersvend J. Jensen i 1854.
* '''[[Fredensgade 26]]'''. Det oprindelige, to etager høje hus blev opført i 1866 for fuldmægtig J. Vinge. Forhuset blev i 1899 forhøjet til tre etager og ganske ændret for snedkermester H.J. Nielsen, der samtidig lod sidelængen forsyne med et mansardtag.
* '''[[Fredensgade 27]]'''. Forbygningen og en nu forsvundet sidelænge langs med smøgen blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1862.
* '''[[Fredensgade 28]]'''. Huset blev i sin oprindelige skikkelse opført af murermester Jens Chr. Lund i 1856-57. Fabriksafbindingen blev påbygget af tømrermester A.P. Skorstensgaard i 1919 ved arkitekt N.S. Bech.
[[Fil:Fredensgade - aage fredslund andersen 1936.jpg|300px|thumb|right|Husrække på Fredensgade med numrene 27-43.<br> Foto: Aage Fredslund Andersen, 1936.]]
*'''[[Fredensgade 29]]'''. Etageejendom opført af tømrermester A.P. Skorstensgaard i 1911-12.
*'''[[Fredensgade 30]]'''. Senklassicistisk hus med nordlig sidefløj opført i 1856-57 af murermester C. Jensen.
*'''[[Fredensgade 31]]'''. Etageejendom opført af tømrermester A.P. Skorstensgaard i 1911-12.
*'''[[Fredensgade 32]]'''. Bygning opført for skibskaptajn L.J. Hansen i 1862. Mansardtag tilbygget i 1918.
*'''[[Fredensgade 34]]'''. Forhuset og sidelængen blev opført af den fremtrædende tømrermester og byrådsmedlem [[Andreas Eduard Andersen (1812-1888)|A. Edv. Andersen]] i 1865. Forskellige ændringer af bygningerne blev foretaget i 1950 for grosserer Kai Aaen ved arkitekt Kirstein Frederiksen.
*'''[[Fredensgade 36]]'''. Bispegården på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1858.
*'''[[Fredensgade 38]]'''. Købmand [[Jens Marius Stilling|Stilling]]s ejendom på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1880.
*'''[[Fredensgade 39]]'''. Etageejendom opført for snedkermester P. Clemmensen i 1907. Bygningstegninger af arkitekt N.S. Bech.
*'''[[Fredensgade 40]]'''. Bygning opført i 1882 for og af arkitekt J. Erichsen.
*'''[[Fredensgade 41]]'''. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet [[F. L. Bie]] huset ganske omdanne.
*'''[[Fredensgade 42]]'''. Huset blev opført af murermester J. Jensen i 1868.
*'''[[Fredensgade 43]]'''. I 1852 stod snedkerformand H.W Helstrup bag opførelsen af et kort to etager højt hus med facade mod Fredensgade, men som mod Sønder Allé var trukket så langt tilbage fra vejen, at en lille forhave kunne anlægges. Hjørnet blev før 1868 bygget af værtshusholder Mikkel Rasmussen Bundgaard.
*'''[[Fredensgade 44]]'''. Ejendommen er opført for skipper B. Tanck i 1871 ved murermester Christian Lund. Direktør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]] overtog bygningen og brugte den som legatbolig for 'Den Skovbyske Stiftelse'.
*'''[[Fredensgade 45]]'''. Aarhus Rutebilstations bygninger og faciliteter.
*'''[[Fredensgade 46]]'''. Huset blev bygget i 1875 for snedkermester E. Rasmussen.
*'''[[Fredensgade 47]]'''. Det sydvestlige hjørne af rutebilstationens område. På denne adresse lå der fra 1953-1977 en BP Servicestation. Fra sept. 1981 til maj 1982 lå der en DSB-ejet pølsebar på stedet.
*'''[[Fredensgade 48]]'''. Hjørneejendom mod Rosenkrantzgade blev opført af murermester J. Jensen i 1875.
*'''[[Fredensgade 50]]'''. Bygning opført for og af tømrer P. Woldum i 1868. I 1895 blev ejendommen købt af vognmand, Christian Rasmussen, der overtog bygningen af particulier Kiilsgaard, som ejede den fra 1887.
*'''[[Fredensgade 52]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.
*'''[[Fredensgade 54]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871.
*'''[[Fredensgade 73]]'''

== Fredensgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredensgade Fredensgade]}}

== Kilder ==
* Aarhus Stiftstidende 27/8 1961
* Preben Rasmussens samling, Fredensgade 30-58 - Fredericiagade 32, Fredensgade 44, Aug. 1985
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
[[Kategori:Gader & veje]]

Fredensgade 40

2022-11-02T12:33:32Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15228580864389, 10.208090143158504~Fredensgade 40; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.15228580864389, 10.208090143158504 |align=right }}</div> I 1930'erne blev der drevet pensionat på adressen. == Se også == * Bygninger og adresser i Fredensgade. == Fredensgade 40 på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23732 Fredensgade 40]}} == Kilder og litteratur == * John..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.15228580864389, 10.208090143158504~[[Fredensgade 40]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15228580864389, 10.208090143158504
|align=right
}}</div>

I 1930'erne blev der drevet pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Fredensgade]].

== Fredensgade 40 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23732 Fredensgade 40]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Fredensgade 19

2022-11-02T12:31:39Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15346673803589,10.209220884307019~[[Fredensgade 19]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15346673803589,10.209220884307019
|align=right
}}</div>

Bygningen på '''Fredensgade 19''', der i dag tilhører [[Aarhus Politi|politiet]], blev først opført af murersvend H.J. Assersen i 1854, men blev bygget om i 1938.

Omkring 1920 åbnede en restauratør ved navn P. Bitsch en café i stuetagen, der kom til at hedde Café Fredensborg. Den lå der indtil ca. 1930.
I 1927 åbnede der et pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Fredensgade]].

== Fredensgade 19 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23703 Fredensgade 19]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 164, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Fredens Torv 9

2022-11-02T12:29:56Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15374400607312, 10.209418797205673~Fredens Torv 9; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.15374400607312, 10.209418797205673 |align=right }}</div> I 1920'erne blev der på adressen drevet pensionat hvor "10 Damer og Herrer kan faa veltillavet Mad". == Se også == * Bygninger og adresser i Fredens Torv. == Fredens Torv 9 på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=151449 F..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.15374400607312, 10.209418797205673~[[Fredens Torv 9]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15374400607312, 10.209418797205673
|align=right
}}</div>

I 1920'erne blev der på adressen drevet pensionat hvor "10 Damer og Herrer kan faa veltillavet Mad".

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Fredens Torv]].

== Fredens Torv 9 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=151449 Fredens Torv 9]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Fredens Torv 2

2022-11-02T12:26:57Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15414981114641, 10.210427472489112~Fredens Torv 2; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.15414981114641, 10.210427472489112 |align=right }}</div> I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen. == Se også == * Bygninger og adresser i Fredens Torv. == Fredens Torv 2 på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23656 Fredens Torv 2]}} == Kilder og litteratur == * John..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.15414981114641, 10.210427472489112~[[Fredens Torv 2]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15414981114641, 10.210427472489112
|align=right
}}</div>

I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Fredens Torv]].

== Fredens Torv 2 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23656 Fredens Torv 2]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Skolegade 9

2022-11-02T12:25:40Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15618070497401, 10.211543154460108~[[Skolegade 9]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15618070497401, 10.211543154460108
|align=right
}}</div>

I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Skolegade]].

== Skolegade 9 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=75539 Skolegade 9]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 234

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Fredens Torv

2022-11-02T12:24:10Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15404654143253,10.209753312251433~[[Fredens Torv]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15404654143253,10.209753312251433
|align=right
}}</div>

[[Fil:B775100_CD0120_051895.jpg|350px|thumb|right|Fredens Torv fotograferet 1905, A.E. Ebbesen, Den Gamle By.]]

'''Fredens Torv''' er et torv, der ligger i den indre by, også kaldet [[City]]. Torvet ligger mellem [[Mindebrogade]] og [[Fredensgade]].

Fredens Torv er sammenhængende med [[Fredensgade]] og er ét af flere senklassicistiske torve- og gadeanlæg, der blev anlagt i Aarhus efter 1849. Det er samtidig det første planlagte bykvarter i Aarhus uden for købstadsgrunden.

Aarhus var i midten af 1800-tallet blevet fuldt bebygget inden for det plankeværk, der afgrænsede den som følge af ordningen med at opkræve forbrugsafgifter – den såkaldte ''konsumtion''. Byen måtte derfor udvides uden for den gamle bygrænse, og området ved Fredens Torv blev én af flere byvækstretninger. Både torvet og Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850. Navnet er udtryk for den optimisme, der herskede efter afslutningen af 1. slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen, hvor man var lettet over, at fremmede
tropper havde forladt byen. Torvet og den tilstødende Fredensgade var sandsynligvis udlagt af landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]]. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]].

===Geografi===
Fredens Torv er forbundet med [[Mindegade]] med retning mod havnen mod sydøst, hvor byporten [[Mindeport]] stod, samt med [[Mindebrogade]] i retning af [[Aarhus Å]] mod øst. Derfra er der forbindelse med [[Skolegade]] og det gamle købstadcentrum. Torvet fortsættes mod vest i den samtidigt anlagte [[Fredensgade]]. Fredensgade følger historisk den østlige afgrænsning af parcellerne i [[Søndergade]] (udlagt i 1854) og [[Amaliegade]] (udlagt efter 1854). I den store rektangel syd for Fredensgade og Fredens Torv har [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes fabrikker]] holdt til, men i dag ligger [[Aarhus Politigård|Politigården]] og diverse erhvervsbygninger på området.

===Forhistorie===
Forud for anlæggelsen af Fredens Torv var området en del af bymarken, der lå uden for Aarhus Købstad, og var kun sparsomt bebygget. Den nærmeste bebyggelse havde forbindelse med [[Mindegade]] og dermed passagen fra [[Skolegade]] hen over [[Aarhus Å|åen]] og ned til de nyere havnemoler ved [[Dynkarken]] og [[Spanien]].

Mindegades største ejendom var adelsgården [[Trods Katholm]] fra 1606, som kom til at præge Fredens Torvs ene side. I 1816 opførtes en lang sidelænge til gården for handelshuset [[Mussmann & Schwedler]], og i 1847 lod brændevinsbrænder [[Søren Thomsen]] opføre et imponerende treetagers pakhus med facade i grundmur og stadig synligt bindingsværk mod gården. Det har i dag adressen [[Fredens Torv 1-3]].

===Konsortiet===
Fredens Torv og Fredensgade blev disponeret af et interessentskab ejet af tre mand: Brændevinsbrænder [[Søren Thomsen]] (1789-1857), amtmand, prokurator, politiker og godsejer af [[Moesgaard]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] (1807-1872) og prokurator og embedsmand [[Jens Christian Hee (1806-1861)|Jens Christian Hee]] (1806-1861).

Thomsen var ejer af jorden i området og desuden ejer af [[Trods Katholm]]. Han afviklede i 1846 sin oprindelige forretning og satte samtidig sine tofter ved [[Jægergården|Jægergårdsmarken]] til salg, hvorved han igangsatte hele udstykningen. Tofterne blev således overtaget af det ovennævnte interessentskab, der også købte Trods Katholm (som Thomsen senere overtog alene og satte til salg i 1853). Thomsen opførte i 1847 desuden det nævnte pakhus på torvet, hvorefter han lod følgende indrykke i [[Århus Stiftstidende]]:
''”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”''

[[Fil:Fredens Torv ca. 1930, E.A. Ebbesen.jpg|350px|thumb|left|Fredens Torv fotograferet fra [[Mindegade]] omkring 1930. Til højre i billedet ses lidt af adelsgården [[Trods Katholm]], mens det i billedets midte er pakhuset fra 1847 der ses. Trods Katholm og pakhuset var i flere år ejet af jernproducenterne [[A/S Brødr. Kier]]. Fotograf E.A. Ebbesen, ca. 1930, Den Gamle By.]]

===Borgmesteren behandlede sin egen ansøgning===
Interessentskabet ansøgte i 1847 [[Aarhus Borgerrepræsentation]] om fritagelse for bygningsafgift og [[Aarhus Toldkammer|toldvæsenet]] om fritagelse for konsumptionen.

Området lå ganske vist formelt på [[Aarhus bymark|bymarken]], men ifølge Anordning vedr. Brandvæsenet i Købstæderne af 6. april 1832 skulle et sådant område umiddelbart uden for købstadgrunden betragtes som en del af denne og behandles som sådan.

Borgerrepræsentationen kunne tiltræde ansøgningen, og det er ikke så mærkeligt, da behandlingen af ansøgningen blev overdraget til en kommission, der havde [[Jens Christian Hee (1806-1861)|Jens Christian Hee]] fra interessentskabet som medlem! Begrundelsen var, at bygherrerne løb en særlig risiko, da de selv måtte bygge nogle af husene for at sætte projektet i gang. Fritagelsen for bygningsafgift skulle gøre det mere attraktivt for nye indbyggere. Selvom dispensationen først blev bekræftet af staten den 20. juni 1850, blev projekteringen godkendt af [[Århus Kommunes bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] allerede i august 1849.

Ansøgningen om fritagelse for konsumtion blev derimod overflødig, da konsumtionen blev ophævet ved lov i mellemtiden.

===Anlæggelsen og urealiserede planer om en gade mere===
Undersøgelser har vist, at det første nye hus på Fredens Torv blev bygget til [[Jens Christian Hee (1806-1861)|J.C. Hee]] i 1849 og var tegnet af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. Andre ejendomme blev opført af håndværksmester H. Thomsen og købmand [[Andreas Malling]].

[[Århus Stiftstidende]] beskrev 4. oktober 1853, at konsortiet bag Fredens Torv havde planer om at anlægge endnu en gade: ''"paralel med Fredensgade, i Skillelinien med [[Henrik Schandorff (1817-1897)|Hr. Kbm. Schandorffs]] Toft, at anlægge en lignende Gade, der saaledes vilde faae Udløb til [[Fiskergade]] lige for [[Fiskerbroen]], som let omdannes til en Kjørebro."'' Avisen vurderede, at dette ville blive en ''"særdeles heldig Communicationslinie med Byens Midtpunkt."'' Disse planer blev forpurret af anlæggelsen af [[Søndergade]]. Avisen fandt, at Søndergade ville tilintetgøre ''"al Formitet for Anlægget"'', dvs. at der allerede i samtiden var blik for Fredens Torvs og Fredensgades særlige plan.

===Uden for alting – også koleraen===
Navnet Fredens Torv hænger nok sammen med freden efter Trårskrigen 1848-1850, eller rettere sagt hang det sammen med ønsket om fred, for da J.C. Hee gik i gang med at bygge sit eget hus, var byen besat af tyske tropper. I 1850 var huset så færdigt, og Hee flyttede ind i [[Fredens Torv 6|nummer 6]]. ''”Jeg har efter min egen Skønsomhed en af de smukkeste, og bedste og mest bekvemme, Bopæle i Byen”'', skrev han i et brev. Det var alle folk ikke enige i. De fleste så nemlig hans nye ejendom, fordi Hee var var kæmner i byen, og det betød, at man skulle ud til hans private bolig for at betale skat.

Den isolerede beliggenhed havde sine fordele. I 1853 rasede en frygtelig koleraepidemi i Aarhus med mange dødsfald til følge. Brændevinsbrænder Søren Thomsen trådte til og ryddede ''”nederste Etage i sit paa Fredenstorv beliggende Pakhus til Beboelse for Familier, hvis Leiligheder paa Grund af Koleraen skal desinficeres.”''

===En smuk og enkel plan ===
[[Niels Jørgen Israelsen]] har i [[Den Gamle By]]s Årbog 1967 angivet, at landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]] tegnede gadeanlægget ved Fredens Torv. Han flyttede dog først permanent til Aarhus i 1850, men det udelukker selvfølgelig ikke, at han kan have fået denne opgave. Uanset hvad var det første gang, man tegnede en ny bydel.

Husene ved Fredens Torv ligger som trukket efter en snor med facaderne i samme afstand fra gaden. Det er en klassicistisk, moderne tankegang. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv tegnede nogle af husene i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, og hans eksempel smittede af på andre, nye bygninger. På dette tidspunkt var bindingsværkets dage var talte, så husene fik pudsede facader. Resultatet blev det første næsten gennemplanlagte bykvarter i Aarhus.

Mod torvets vestside finder man de ældste eksempler i Aarhus på dybe grunde med forhus, mellemhus og baghus. Det gælder for de ejendommene, der blev anlagt i skellet mellem torvet og den senere [[Søndergade]] lige ved overgangen mellem Fredens Torv og [[Fredensgade]].

===Lejlighedsplaner===
Lejlighedsplanerne er ikke systematisk gennemgået for torvet og gaden, men en annonce fra 1869 giver et indtryk af indretningen af en af lejlighederne i byens første moderne udlejningskompleks, [[Fredensgade 9]] på hjørnet af torvet og [[Fredensgade]], også benævnt [[Fredens Torv 7]]:

''"Til April Flyttedag 1869 er en Beboelsesleilighed i Stue-Etagen tilleie - som i flere Aar har været beboet af Ingenieurcapitain Dalgas - best. af 6 gibsede og tapetserede Værelser med 6 Kakkelovne. Værelserne ere følg: Et Værelse til Contoir paa 2 Fag, et Hjørneværelse paa 4 Fag, en Spisestue paa 3 Fag og 2 Værelser til Gaarden. Endvidere i Kjælderen Kjøkken med Comfur og øvrige dertil tilhørende Reqvisiter; ved den ene Side af dette et Pigekammer med Kakkelovn, ved den anden Side en stor Brændekjælder og bagved denne til Gaarden: Spisekammer og Fadebur med Borde, Rækker og Hylder. Fra Spisestuen en Snegletrappe ned til Kjøkkenet. Loftplads.forskelligt.... J. C. Fastrup"'' (Århus Stiftstidende 14. januar 1869).

===Knudepunkt ===
Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun en vej, der førte dertil, og det var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.

I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.

===Levevilkår i 1900-tallet===
Flere erindringer berører livet på torvet. De fortæller en historie om, at kvarteret efterhånden mistede sit præg af borgerskabskvarter og blev et område for småhandlende og mindrebemidlede.

Tømrermester [[Kaj Fisker]] omtaler i 1981 sin opvækst i [[Fredensgade 20]]:

''"Vi var 10 voksne og en halv snes børn i fem små lejligheder med toilet i gården, hvor der også var en hestestald. I et kvarter, hvor børnene skulle kridte skoene og stå fast. Dagligdagen i miljøet med dets mange småhandlende og værtshuse kunne være særdeles hårdt og kontant. Men også levende og spændende på en måde, børn i dag ikke kender."''

Fra Ettie Schroeder, født 1924, berettes:

''"Fredens Torv var et arbejdssted. Baggården hvor Ettie voksede op tilhørte Brødrene Kier, og Ettie og hendes bror vidste, at de ikke måtte forstyrre arbejderne. Der var meget klare regler for, hvad børnene måtte og hvad de ikke måtte. Hun husker tydeligt alle de lyde, der var rundt om i gårdspladsen - den særlige lyd af heste der gik over brostenene, lyden af bølgende jernplader, der blev læsset og råbende handlende ude fra torvet. Oven på lejligheden var et stor tørreloft hvor Ettie og hendes bror Georg legede meget."''

===Bygninger og personer===
* '''[[Fredens Torv 1]]''': [[Trods Katholm]], er en tidligere fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3).
* '''[[Fredens Torv 2]]'''
* '''[[Fredens Torv 3A]]''': I de siden 1970 fredede baghuse og det fredede pakhus [[Fredens Torv 3A]] har forskellige førende købmænd og handelshuse holdt til, bl.a. [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)]], sønnen [[Viggo Ludvig Rahr]] og [[Brødrene Kier A/S]].
* '''[[Fredens Torv 3B]]'''
* '''[[Fredens Torv 6]]''': Opført 1850, var bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888). I huset havde [[Sophie Pætges (1845-1914)]] børnehave 1900-1902. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet.
* '''[[Fredens Torv 7]]''': Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
* '''[[Fredens Torv 8]]''': Opførtes af murermester [[Anthon Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma.
* '''[[Fredens Torv 9]]'''
* '''[[Fredens Torv 10]]''': Opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte.
* '''[[Fredens Torv 12]]''': Bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[Andreas Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]].

* Se også [[Fredensgade]]

== Fredens Torv på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredens+Torv Fredens Torv]}}

==Litteratur og kilder==
* Jens Toftgaard Jensen og Jeppe Norskov: Købstadens metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920. Skrifter om dansk byhistorie 2, 2005.
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* E. Sejr: Gamle Aarhusgader II, 1961.
* Sejrs Sedler.
* Kommuneatlas Århus - http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/ (læst juni 2018)
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Aarhus 1984.
* Århus Stiftstidende 12.12. 1981.
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]
[[Kategori: Torve & pladser]]

Mindegade 12

2022-11-02T12:21:59Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.153416,10.211516~[[Mindegade 12A]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.153416,10.211516
|align=right
}}</div>
[[Fil:Mindegade12a 28092020 PF.png|350px|thumb|right|Mindegade 12 med graffiti på sin endegavl. Foto: Phillip Fangel, 28-09-2020.]]
'''Mindegade 12''' er en adresse på [[Mindegade]] i det centrale Aarhus. På adressen lå et nu nedrevet forhus til en gammel købmandsgård. Huset var flere hundrede år gammelt. Den grundmurede forside i det to stokværk høje hus omfattede ti vinduesfag. Forhuset fik sin nuværende facade ved en ombygning, som købmand [[F. W. Lewerkhusen]] lod udføre i 1847.

Mindegade 12-huset blev nedrevet i 2021, som følge af [[Aarhus Byråd|byrådets]] godkendelse af ejendomsinvestor Finn Bach Petersens højhusplaner for området. Nedrivningen betød at en arkæologisk udgravning af området foretaget af [[Moesgård Museum]] blev igangsat. Denne udgravning påviste blandt andet den svenske flådes bombardement af Åhavnen og kvartererne deromkring i 1659.

=== Bygningens historie og udformning ===
Byen blev i 1659 beskudt fra søsiden af svenske flådeenheder, og der anrettedes betydelig skade på husene i Mindegade og det nærliggende område. Udgravninger efter nedrivningen af Mindegade 12 viste sig at indeholde adskillige brøndefterladenskaber relateret til tiden før 1659 samt rester af kanon- og blykugler. Datering af tømmer fra nedrivningen af Mindegade 12 i 2021 har efterfølgende bestyrket formodningen om, at tømmeret til genopbygning af huset i Mindegade kunne dateres til ca. 1660. Det synes dermed oplagt at antage, at det oprindelige hus gik til grunde som følge af svenskerne bombardement året forinden.

[[Fil:IMG_1450_beskåret.jpg|350px|thumb|right|Det gamle ejendomsnummer fra 1829 (nr. 339) placeret over porten. Foto: Søren Bitsch Christensen, 09-03-2021.]]

Ved brandtaksationen i 1761, hvor gården tilhørte sejlmager [[P. Holm]], omfattede gården udover forhuset en tretten fag lang sidefløj. Men det må være denne gårds bygninger, som ved skipper [[Jens Sørensen Mørke]]s død i 1690 blev vurderet til 580 rdl.

Tømrermester [[Walter Withen]] lod i 1975 huset hovedistandsætte ved arkitekterne [[Jørgen Malling]] og [[Jens Vilhelmsen]]. Herved blev det gamle hus' egentlige karakter fremdraget, og det indtager en meget vigtig plads i den gamle gade ved havnens gamle indsejling »Mindet«.

Sydgavlens tidligere skarpe fremspring i gaden er mildnet ved en karakteristisk runding. Facaden over den tjærede sokkel er pudset og malet gråhvid. Under hver af de to vinduesrækker ses et enkelt profileret sålbænks bånd. Over porten ved nordgavlen ses en sandstenstavle med ejendommens nr. fra 1829 (nr. 339). Husets pæne vinkeltag er tækket med røde vingetegl, og i facaden er indsat nye sprossevinduer. Ved husets sydgavl og bagside opfattes den gamle bygnings inderste væsen, nemlig det gamle bindingsværk af svært egetømmer, meget tæt placeret. Systemet med kun et stykke dokketømmer i hvert fag må antyde et gammelt hus. Men i øvrigt er der under hovedistandsættelsen i 1975 påvist tap huller fra skråstivere, »Bjørne« mellem stolper og bjælker i begge etager, tap huller fra V-stillet fyldtømmer ved stolperne. Det blev desuden iagttaget, at tagbjælkerne havde været tappet igennem stolperne på første sal i en højde af 28 cm under tagremmen.

Under restaureringen af ejendommen stødte man endvidere på en meget smukt kalkmalet blomsterrankefrise. Det skønnedes, at frisen stammede fra tiden omkring omkring 1700 eller sidst i 1600-tallet og har været anbragt over et nu forsvundet højt træpanel. Konservator [[K. Roland Hansen]] trak frisen af husets sydgavl, og den blev fragtet til »Den gamle By«, hvor den efterfølgende blev restaureret og bevaret for eftertiden.

[[Fil:Mindegade12a bagside 28092020 PF.png|350px|thumb|right|Baggården ved Mindegade 12. Foto: Phillip Fangel, 10-10-2020.]]

=== Erhverv på adressen ===
I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen.

=== Højhusprojekt ===
Mindegade 12A blev sammen med adskillige andre ejendomme i området opkøbt i 2010'erne af de private investorer Finn Bach Petersen og Poul Kristiansen. Årsagen dertil var investorernes planer om at opføre et højhus på en ny og stor samlet hjørnegrund ved Europaplads, Mindegade og Ridderstræde. Sammen med etageejendommen [[Jomsborg]], beliggende [[Europaplads 6]] og den gamle skibshandel på [[Europaplads 8]] skulle Mindegade 12 rives ned for at de nye byggeplaner kunne blive realiseret.

=== SAVE-registrering ===
Bygningen på Mindegade 12 blev i 1996 SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en forholdsvis høj bevaringsmæssig værdi på '''3'''. Bygninger med bevaringsværdi 1-4 er optaget i Kommuneplanen som bevaringsværdige.

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Mindegade]].

== Mindegade 12 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mindegade%2012 Mindegade]}}

== Litteratur og kilder ==
* Slots- og Kulturstyrelsen. Fredede og Bevaringsværdige bygninger. https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1205639.
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring.
* Aarhus Stiftstidende. Nyt højhus bliver endnu en brik til Downtown Aarhus. 09-06-2016.
* Årbog fra Den gamle By, årgang 1975.
* J. P. Trap Danmark VIII, Århus Amt. Femte Udgave. G.E.C. Gads Forlag. 1963.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Dynkarken 31

2022-11-02T12:16:48Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "Adressen er nedlagt. I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen. == Se også == * Bygninger og adresser i Dynkarken. == Dynkarken 31 på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=119539 Dynkarken 31]}} == Kilder og litteratur == * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235 Kategori: Ejendomme & bygningsværker Kategori: Kost & logi"

Adressen er nedlagt.
I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Dynkarken]].

== Dynkarken 31 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=119539 Dynkarken 31]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 235

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Dynkarken 11

2022-11-02T12:15:09Z

Skjold Andreas Arendt:

Adressen er nedlagt.

=== Restaurationer og pensionater i [[Dynkarken]] 11 ===
*Café Bristol (-1923). I 1923 flyttede indehaveren Oluf M. Olsen caféen til [[Dynkarken 1-3]].
*Efter Bristol forlod adressen i 1923 blev der drevet pensionat på adressen frem til ca. 1930.

== Dynkarken 11 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=151474 Dynkarken 11]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 160-161, 235

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Dynkarken

2022-11-02T12:12:23Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.152005749903935,10.210929279450173:56.152406498588455,10.211236022007341:56.15285246791407,10.2116780921573~Dynkarken~Fra Spanien til Europaplads~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

[[Fil:Dynkarken, Edvard Monsrud, 1895.jpg|thumb|350px|right|Dynkarken i 1895. Set mod hjørnet af [[Mindegade]]]]

[[Fil:B775100-CD0385-111236.jpg|thumb|350px|right|Et kig igennem den lille gade [[Ridderstræde]] til Dynkarken. Husene blev revet ned i 60'erne, i dag danner gaden indgang til en parkeringsplads bag politistationen.]]

'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lille størrelse kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og et [[Sygehuset i Dynkarken|sygehus]], som lå på adressen Dynkarken 12-14.

I dag er der ingen, der har adresse på Dynkarken. [[Aarhus Politigård]] ligger langs gaden, men har adresse på [[Ridderstræde 1]]. På den anden side af gaden ligger Restaurant Flammen og spillestedet Train, men de har adresse på [[Toldbodgade]] 6.

Gaden er en forlængelse af [[Spanien]] fra [[Sønder Allé]] mod [[Havnegade]].

===Dynkarkens lejeboder===
Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk, som boede i Dynkarken. De boede i såkaldte lejeboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere end ét til fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Christensen Wegerslev (Winther) (1619-1697)|Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach Gjern (1769-1841)|Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken.

I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde på den østlige side af vejen, bl.a. ([[Købmandsgården Dynkarken 39-41|nr. 39-41 og 43]]) ejet af købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]]. H.C. Andersen var gæst i Dynkarken 43 i 1850'erne, hvor huset var udlejet til Anton Christian Kjærulff.

===Den Videnskabelige Realskole===
I 1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse i 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende.

Den videnskabelige realskole blev ikke nogen succes - selvom nogle af dens elever fik stor betydning i byen, fx. [[Søren Frich (1827-1901)|fabriksgrundlægger Søren Frich]]. I starten var der stor tilstrømning, men den afsluttende eksamen gav ikke adgang til noget arbejde, og da skolen blev nedlagt i 1853, var der kun 29 elever tilbage. De blev overført til [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]], der oprettede en realafdeling.

Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug i 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]].

[[Fil:Dynkarken, 1958, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Indtil slutningen af 1960’erne var [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes kølefabrik]] dominerende på Dynkarken. I dag er det [[Aarhus Politigård|politigårdens]] store bygning fra 1984, som præger gadebilledet.]]

To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.

===Dynkarken får sin nuværende form===
Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.

Efter Sabroe flyttede virksomheden til Holme, overtog kommunen fabriksområdet i 1969. I en kort tid havde [[Aarhus Tekniske Skole]] lejemål i bygningerne. I 1970 blev området efterhånden ryddet og delvist udlagt til parkeringsplads. I 1979 gjorde gravemaskinerne de første spadestik til Aarhus’ nye politigård. Den stod færdig i 1984, og har siden da, sammen med spillestedet [[Train]] og [[Hotel Atlantic]] på den modsatte side, udgjort Dynkarken.

===Dynkarkens navn===
[[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg|thumb|350px|right|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra nord, året før den østlige side af gaden blev revet ned, for at gøre plads til udvidelse af vejen.]]

Navnet, ''"Dynkarken"'', kendes tilbage fra i hvert fald 1677, hvor det optræder på et kort over Aarhus udarbejdet af Peder Hansen Resen. Her er navnet stavet ''"Dynkercket"''.

Der er flere gisninger om, hvad gadenavnet, Dynkarken, i Aarhus egentlig kommer af. Nogle af buddene er:
*'''Dunkerque.''' Navnet stammer fra den franske by Dunkerque, fordi man mener havnens forskellige oplagspladser i sin tid blev opkaldt efter forskellige skibsdestinationer. Enten fordi Aarhus havde kontakt med byen, eller fordi nogle skippere havde forbindelse med byen.
*'''Søren Dynker.''' Omkring 1650 boede nær [[Mindet]] ved Dynkarken en sømand ved navn Søren Dynkerker (dynkerker var dengang udtryk for en sørøver), som måske har givet anledning til navnet på en eller anden måde - at kvarteret var et skummelt 'sørøverkvarter'.
*'''Dynke-kar.''' Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte.
*'''Mudderkrog.''' Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne, eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker.
'''
*'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke).

===Ejendomme===
*[[Dynkarken 1-3]]
*[[Dynkarken 5]]
*[[Dynkarken 7]]
*[[Dynkarken 11]]
*[[Dynkarken 31]]
*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41|Dynkarken 39-41]]

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov:''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2011.
* Vagn Dybdahl: ''Århus dengang og nu'', Århus Byhistoriske udvalg, 1971
* [[Preben Rasmussens samling]]: Dynkarken, Erhvervsarkivets læsesal
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader. Anden Samling'', Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/hcandersen/havnen/dynkarken.php

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Skolegade 9

2022-11-02T12:11:33Z

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15618070497401, 10.211543154460108~Skolegade 9; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.15618070497401, 10.211543154460108 |align=right }}</div> I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen. == Se også == * Bygninger og adresser i Skolegade 9. == Skolegade 9 på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=75539 Skolegade 9]}} == Kilder og litteratur == * John W. Oldam,..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.15618070497401, 10.211543154460108~[[Skolegade 9]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15618070497401, 10.211543154460108
|align=right
}}</div>

I 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Skolegade 9]].

== Skolegade 9 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=75539 Skolegade 9]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 234

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Dronning Margrethes Vej 31

2022-11-02T12:09:22Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.17108987206071, 10.21981515570602~[[Dronning Margrethes Vej 31]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17108987206071, 10.21981515570602
|align=right
}}</div>

I 1930'erne blev der drevet pensionat af hovmester Laurits Christensen på adressen. I 1937 flyttede pensionatet til [[Niels Ebbesensvej]] 115 og dernæst, i 1940, til [[Grønnegade 67]].

== Se også ==
* Bygninger og adresser i [[Dronning Margrethes Vej]].

== Dronning Margrethes Vej 31 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=16036 Dronning Margrethes Vej 31]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 233

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Skolegade 7

2022-11-02T12:08:56Z

Skjold Andreas Arendt:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15625448759034, 10.211741176294549~[[Skolegade 7]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15625448759034, 10.211741176294549
|align=right
}}</div>

Ejendommen på '''Skolegade 7''' er opført omkring år 1900 af murermester N. N. Nielsen og efter tegning af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Bygningen, som bliver kaldt '''Emilienborg''', er en 4 etagers hvid ejendom med gråmalet facade i stueetagen, og et vinkeltag med en tagkvist på hver side.

Inden da, omkring 1840'erne-1870'erne, lagde adressen grund til en bindingsværksgård med lejligheder og svalegang i gården. I 1870 boede værtshusholder Jacob Skomager i forhuset. I 1854 blev to lejligheder udbudt til leje i [[Aarhus Stiftstidende]]: ''"een til Gaden, best. af 3 Værelser, Kjøkken, Spise- og Pigekammer, en dito til Gaarden med et stort rummeligt Værksted paa 4 Fag Vinduer til hver Side".''

I 1854 annoncerede Ch. Christensen, at han havde opnået bevilling som værtshusholder, og åbnede en beværtning på adressen. I 1865 boede en F. Hansen også på adressen, og han annoncerede med at kunne helbrede gigtpatienter:

''"Ufeilbarligt Middel mod Gigt. Under mit Ophold her i Byen tilbyder jeg at gjøre Gigtpatienter bekjendte med en Svedecuur, hvorved mange Mennesker ere helbredede for Gigt, hvorom jeg har en Mængde Attester, der imidlertid ere indsendte til Justitsministeriet med en Ansøgning."''

=== Restaurationer og pensionater i [[Skolegade]] 7 ===
* 1854: Værtshus, navn ukendt
# Bevillingshaver: Ch. Christensen.
* Emmerys Konditori (ca.1908-1911)
* Torvecaféen (ca.1914-1959)
# Ca.1920-1929: Bevillingshaver Hans Jørgensen Bloch. Bloch overtog efterfølgende Hotel Kronborg i [[Frederiksgade 86]].
# 1929-1931: Bevillingshaver Joseph Marinus Christensen. Christensen ansøgte i 1931 om at få Hans Christian Bathum til bestyrer, hvilket blev bevilget.
# 1932-1933: Bestyrer Hans Christian Bathum, som i løbet af sit liv nåede at arbejde på et utal af beværtninger i Aarhus, blandt andet på [[Hotel Vestjylland]].
# 1933-1938: Restauratrice fru Elfrieda Petersen. Hun købte efterfølgende [[Elmers Hotel]] i [[Ryesgade 3]].
# 1938-1952?: Restauratør A. Jensen.
# 1952: Indehavere Familien Madsen.
* Fra 1928 drev Ingeborg Skaun pensionat på adressen (hun havde tidligere drevet pensionat på [[Frederiksgade 76A]]). I 1940 blev hun efterfulgt af en fru Wigant.
* [[Teater Bodega]] (1959-)
# 1958-1985: Gerda Madsen. I 1959 blev stedet omdøbt til '''Teater Bodega''', og det hedder det stadig i 2022.
# 1985-2005: Restauratør Gert Hauge.
# 2005: Restauratør Ole Jensen.

== Skolegade 7 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=75537 Skolegade 7]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 143, 147, 234
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Skolegade 7
* Aarhus Stiftstidende, 08-07-1854
* Aarhus Stiftstidende, 29-11-1854
* Aarhus Stiftstidende, 28-09-1865

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]