AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Rosenvang

2024-06-14T08:59:03Z

SBC:

<div class="tright">{{#display_map:
56.131962275488625, 10.179119504686811~[[Rosenvang]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.131962275488625, 10.179119504686811
|align=right
}}</div>
[[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg|350px|thumb|right|Den første udstykning til Rosenvang, samt [[Rosenvænget]].]]
[[Fil:000142822 l.jpg|350px|thumb|right|Rosenvangskolen og de omkringliggende villaer på [[Vilhelm Becks Vej]], [[Kastanievej]] og [[Rosenvangs Allé]] fotograferet omkring 1960. Fotograf Sylvest Jensen, ca. 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Rosenvang''' er et boligområde i [[Viby]], der indtil [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen]] i 1970 var en selvstændig kommune. Rosenvangkvarteret har midtpunkt i den nordlige del af den trafikerede vej [[Rosenvangs Allé]]. Her er både villaer, blokke, den store [[Rosenvangskolen]], og ved grænsen til [[Fredensvang]] ligger [[Fredenskirken]], der har lagt navn til [[Fredens Sogn]].

=== Skovly tabte til Skovby ===
[[Fil:000206194 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]

Opførelsen af villakvarteret Rosenvang går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)]]. Oprindeligt lå Vibygård omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men efter udflytningen kom den til at ligge ved [[Espegårdsvej]]. Gårdens jorde strakte sig her mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborgs]] jorde. De første jordlodder fra gården blev udstykket i 1896, og blev fundamentet til [[Rosenvænget]]. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.

Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.

Til en begyndelse var Rosenvang og Rosenvænget lige store, men Rosenvang trak fra og blev næsten fordoblet i størrelse hen over de efterfølgende årtier. I 1911 havde begge kvarterer tilsammen 255 beboere.

I 1930 androg grundejerforeningerne [[Aarhus Byråd]] om indlemmelse af kvartererne [[Kongsvang]], Rosenvang, [[Rosenvænget]] og [[Fredensvang]] i [[Aarhus Kommune]], hvilket blev afslået af sognerådet i Viby.

=== Præstevangen ===
Den sydligste del af Rosenvang, der omfatter [[Kaj Munks Vej]], [[Vilhelm Becks Vej]] og [[Vidtskuevej]], ligger på den tidligere Præstevang. Tidligere var kvarteret et selvstændigt kvarter, og ikke en del af det oprindelig Rosenvang. I dag medregnes Præstevangen, som en del af Rosenvang.

Som navnet antyder, hørte denne del af jorden til præstegården i Viby, og indtil begyndelsen af 1900-tallet var afkastet af jorden en del af præstens løn. I 1915 købte arkitekt Chr. E. Rohde en del af [[Præstevangen]] med planer om at bebygge den med villaer. 1. verdenskrig satte dog en umiddelbar stopper for projektet.

I midten af 1920’erne solgte Rohde en del af Præstevangen til [[Viby Kommune]], der her opførte [[Rosenvangskolen]], der stod færdig i 1928. Skolen var "praktisk og solid, men uden luksus", som det blev sagt af overlærer Andreasen fra [[Viby Skole]] ved indvielsen. Arkitekten var [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)|Høvring Nielsen]], der tegnede et smukt anlæg som en værdig ramme om en eksamensskole, der med sine 250 elever skulle kunne klare sig med otte klasselokaler, nogle speciallokaler, en gymnastiksalsbygning samt en overlærerbolig. Indbyggertallet og dermed også elevtallet steg dog hurtigt over de næste år, og inden længe var skolen for lille. Grundet krigen kom en yderst tiltrængt renovering og udvidelse dog først i 1950’erne.

Rohde ville i 1930’erne gerne have opført etageejendomme på Præstevangen, men bortset fra den enlige gule murstensejendom på hjørnet af Rosenvangs Allé og Vilhelm Becks Vej blev det ikke i Rohdes tid, at de store etageejendomme kom til området. Større succes havde Rohdes to sønner i 1950’erne, hvor de fik sat gang i byggeriet af de store blokke på Kaj Munks Vej og Vidtskuevej. Grundet efterkrigstidens varemangel var murstensbyggerier blevet dyre, og de nye ejendomme blev derfor opført på et system med søjler og drager, der ikke krævede mursten. Senere er området blevet beskrevet som Aarhus-områdets grimmeste byggeri, og i 1990’erne fik ejendommene et tiltrængt ansigtsløft med renovering og ny facadebeklædning.

I 1974 blev plejehjemmet Rosenvang indviet med værelser med eget bad og toilet. Plejehjemmet blev indviet lige overfor Fredenskirken (se afsnittet nedenfor).

=== Fredenskirken ===
[[Fil:000331583 l.jpg|350px|thumb|right|Fredenskirken i Viby. Foto: Stadsarkitektens Kontor, 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
På grænsen mellem [[Fredensvang]] og Rosenvang ligger kirken, der har givet navn til [[Fredens Sogn]]; nemlig [[Fredenskirken]]. Med de nye kvarterer Rosenvang, Rosenvænget, [[Kongsvang]] og Fredensvang var indbyggertallet i Viby Kommune vokset ekspansivt i løbet af ganske få år. Den gamle [[Viby Kirke|middelalderkirke i Viby]] var under pres. I november 1944 var der i Rosenvangskolens gymnastiksal møde om planerne for opførelsen af en ny kirke og dermed også etableringen af et nyt sogn. En kirkekomité blev nedsat, og i 1945 skænkede sognerådet en grund lige syd for skolen til den kommende kirke. I maj samme år udsendte kirkekomitéen en pjece om kirken. Her stod der om det valgte navn, Fredenskirken: ''”ud fra ønsket om, at dette navn må minde om en tid, hvor alle længtes efter freden mellem folkene, og tillige minde om kirkens opgave gennem tiderne: at bringe fred til den enkelte menneskesjæl”''. En måned senere blev en indsamling igangsat med følgende motto: ''"Ved Offersind og fælles Virken, Vi bygger med på Fredenskirken."''

Først i 1958 blev byggeriet af Fredenskirken påbegyndt efter tegninger af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov, og i 1960 kunne kirken indvies. Kirkens udseende var moderne. Lidt for moderne mente nogen, der blandt andet syntes, at det fritstående tårn fik kirken til at ligne en brandstation. I 1988 fik tårnet sin karakteristiske kobberhat og i 1990’erne blev kirken udvidet, så tårnet ikke længere står frit.

== Rosenvang på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107745 Se arkivalier omhandlende Rosenvang på AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.
* "Rosenvang 100 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2001, Viby lokalhistoriske Forening.
* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.
* "Fredenskirken - 50 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.
* "Præstevangen", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2017, Viby lokalhistoriske Forening.

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Hjemfaldsklausuler i Aarhus

2024-06-13T10:34:12Z

SBC: /* Træhuse og dobbelthuse underlagt hjemfaldsklausul */

[[Fil:B775100 CD0004 010181.jpg|400px|thumb|right|Hjemfaldsklausulen blev udarbejdet og formuleret i forbindelse med bebyggelsen på Langenæs. Billedet viser opførelsen af højhuset Langenæsbo. Fotograf Børge Venge, 1965, Den Gamle By.]]

I Aarhus findes mange ejendomme, hvorpå der er tinglyst en '''hjemfaldsklausul'''. I 1950’erne, 1960’erne og op i 1970’erne var det almindelig praksis, at når [[Aarhus Kommune]] solgte jordarealer, blev grundene underlagt en hjemfaldsklausul, som gav kommunen ret til at købe ejendommen tilbage et bestemt år efter 90 til 100 år for grundens oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi. Hjemfaldsklausulerne er stadig gyldige, og mange er sat til at træde i kraft på et tidspunkt mellem 2050 og 2080.

Hjemfaldsklausul er også kaldet hjemfaldsdeklaration, tilbagekøbsklausul, tilbagekøbsdeklaration eller tilbagekøbsret.

=== Hjemfaldsklausul på Langenæs ===

I 1950’erne gjorde kommunen det til almindelig praksis, at når den solgte jordarealer, skulle grundene underlægges en hjemfaldsklausul, og det var i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet i samme årti, at hjemfaldsdeklarationen blev udarbejdet og formuleret.

Rådmand [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)|Jens Christian Sørensen]] (KF) var den, som rent formelt først henledte [[Aarhus Byråd|byrådet]] og de involverede magistratsafdelingers opmærksomhed på, at kommunen kunne vælge at indføre hjemfaldsklausul på [[Langenæs]]. Det skete i en intern korrespondance 5. april 1951. Tanken var dog allerede forinden ofte blevet drøftet i politiske kredse, og enkelte gange tidligere havde man anvendt hjemfaldsklausul i byen (jf. nedenfor). Men nu skulle det være standardpraksis.

Sagen blev taget op og behandlet i byrådet i foråret og sommeren 1952, og det var rådmand Jens Christian Sørensen, der præsenterede den. Hjemfaldsklausulen blev mødt med opbakning såvel som modstand, og rådmanden var selv tilhænger. Egentlig var han ikke så meget optaget af økonomien på lang sigt, da han ikke mente, at det var muligt at forudse det økonomiske udfald efter 100 år, og hvor fortjenesten ville ende. I stedet var han mere optaget af, at en hjemfaldsklausul ville gøre det nemmere for byen i fremtiden at ændre på områdernes udformning samt deres bygninger og veje. Men han så også en skyggeside ved at indføre sådan en klausul, da grundejerne formentlig ville lade bygningerne forfalde i den sidste tid, inden klausulen udløste sig, hvis kommunen stod til bare at overtage grundene med deres bygninger. Problemet kunne derimod undgås, hvis bygningerne blev overtaget efter værdivurdering.

Borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (S) var tilhænger af sagen og udtalte, at kommunen gennem hjemfaldsklausulen viste fremsyn, da den ville gøre det nemmere at fjerne slumkvarterer på områderne i fremtiden. Da han selv var formand for [[Boligkommissionen]], som havde til opgave at sanere usunde boliger, var nedrivning af uhensigtsmæssig bebyggelse en sag, som lå ham nær. I den interne korrespondance fremhævede han sikring af byens råderet over jordarealer i fremtiden og sanering som oplagte fordele ved hjemfaldsklausulen. Når det kom til sanering, ville sådan en klausul give kommunen mere frihed, da han havde erfaret, at der ofte var vanskeligheder forbundet med reglerne for boligtilsyn og sanering. Men hvis kommunen skulle yde erstatning for bygningerne, ville saneringsmulighederne være mere begrænset.

Modstand mod hjemfaldsklausulen kom fra [[Thorvald Anton Klostergaard (1883-1961)|Thorvald Anton Klostergaard]] (KF). Han mente ikke, at Langenæsarealet egnede sig til sådan en klausul, da det lå ret isoleret ved byens yderste grænse, og det, ifølge ham, ikke ville være muligt at ændre meget ved området i fremtiden. Han var desuden af den holdning, at hvis en person havde købt en ejendom, så var det deres ejendom. Men da den endelige hjemfaldsdeklaration forelå i byrådet, ville han alligevel ikke gå imod indstillingen. Det begrundede han med den ændring, at bygningskyndige nu skulle medvirke ved ejendommens vurdering.

En væsentlig overvejelse var altså, om kommunen skulle yde bygningserstatning, når den overtog en ejendom, og man havde erfaret, at København i flere år havde anvendt forskellige hjemfaldsklausuler. I hovedstaden krævedes det i nogle aftaler, at kommunen skulle yde erstatning for bygningerne, mens andre aftaler tillod kommunen at overtage ejendommene uden tillæg af bygningernes værdi.

=== Træhuse og dobbelthuse underlagt hjemfaldsklausul ===

I Aarhus havde man også lidt erfaring, da der enkelte gange før Langenæs var blevet anvendt hjemfaldsklausuler i byen. Blot få år forinden var der lavet en lignende aftale om de finske træhuse ved [[Finnebyen]], som blev opført for at afhjælpe boligmangel efter krigen. Dengang lød anbefalingen, at det skulle ske dels af byplanmæssige grunde, dels for at bevare værdistigningen for kommunen. Omkring spørgsmålet om bygningserstatning var der lignende overvejelser, men byrådet fandt det rimeligt, at kommunen skulle betale for bygningerne. Som lidt af et særtilfælde var hjemfaldsklausulen i Finnebyen sat til at blive udløst efter kun 40 år – man havde ingen erfaring med finske træhuse, og med en klausul på bare 40 år ville det være muligt at nedrive dem igen, hvis det viste sig, at de ikke kunne holde i det danske vejr.

Men kommunen havde faktisk anvendt en hjemfaldsklausul endnu tidligere end Finnebyen. Ved [[Riisvangen]] nord for [[Marienlund]] var nogle dobbelthuse i [[Havebyen Skovbakken]] helt tilbage i 1920’erne blevet opført på grunde underlagt en hjemfaldsklausul fra 1927, som gav kommunen ret til efter 100 år at købe ejendommene tilbage for grundens oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi. Men dengang hørte sådan en klausul nærmere til sjældenhederne.

=== Hjemfaldsklausulen var præget af tidens politik ===

Der var nogle byplanmæssige grunde, der påvirkede overvejelserne om at indføre hjemfaldsklausul i Aarhus. [[Kommunalreformen i 1970|Kommunesammenlægningen]] i 1970 lå ude i fremtiden, og realiteten i begyndelsen af 1950’erne var, at byen næsten var helt udbygget til sin grænse – der var snart ikke mere plads til byggeri. Den realitet blev også fremhævet i byrådet i forbindelse med Langenæsbebyggelsen, hvor der foruden Langenæs kun var plads til bebyggelse ved [[Vestervang]], [[Frydenlund]] og [[Charlottehøj]] samt nord for [[Vorrevangen]]. Med en hjemfaldsklausul var det muligt at sikre byens råderet over de jordarealer, der var tilbage, samt at regulere arealerne og nedrive uhensigtsmæssig bebyggelse i fremtiden. Især borgmesteren fremhævede muligheden for nedrivning i forbindelse med sanering, og man havde som nævnt allerede sikret sig en lignende mulighed nogle år før i Finnebyen, hvor det var muligt at nedrive de finske træhuse, hvis de stod i forfald.

Tidens byrådspolitikere var optaget af tanken om at lave ambitiøse indgreb i byens udformning, og det kom især til udtryk gennem en aldrig realiseret plan om en [[Ny Hovedgade]]. Planen blev præsenteret omkring samme tid som Langenæsprojektet, og meningen var, at der gennem midtbyen skulle løbe en ny stor hovedgade fra [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] til [[Nørreport]]. Det ville skabe betydelige ændringer ved midtbyens udformning, hvor mange ejendomme skulle rives ned. Borgmester Svend Unmack Larsen var selv formand for kommissionen, som udarbejdede Ny Hovedgade-planen, som delvis var en saneringsopgave. Projektet var udtryk for den tendens, der prægede tiden, for at udforme byplaner i stor skala samt tidens saneringspolitik, og hjemfaldsklausulen kan ses som et udtryk for tidens politik om ambitiøse byplaner og sanering.

Hjemfaldsklausulens fremtidige økonomiske konsekvens fyldte derimod meget mindre i diskussionen, og jordens værdistigning var ikke noget, der blev diskuteret i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet. Derimod blev værdistigning dog nævnt i byrådsforhandlingerne i forbindelse med opførelsen af de finske træhuse i Finnebyen.

=== Hjemfaldsdeklarationen formuleres ===

På byrådsmødet 3. juli 1952 forelå den endelige hjemfaldsdeklaration, som blev vedtaget af byrådet. Den byggede på en deklaration, som blev anvendt i København, og den svarede ret nøje til den, som blev benyttet i Esbjerg, samt den som var pålagt Finnebyen. I hjemfaldsdeklarationen stod, at kommunen var berettiget til at overtage ejendommen i april måned et bestemt år – oftest efter 90 til 100 år. Den samlede pris var grundens oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi efter vurdering, mens beliggenhed og benyttelse ikke skulle indgå i vurderingen. Overtagelse af ejendommen skulle ske med mindst fem års forudgående varsel, og hvis ikke kommunen gjorde brug af sin ret, måtte den gøre det igen efter hvert tiende år i samme måned med samme varsel.

Hjemfaldsdeklarationen blev altså udarbejdet og formuleret i 1952 i forbindelse med bebyggelsen på Langenæsarealet, og det var den deklaration, som kommunen efterfølgende anvendte i 1950’erne, 1960’erne og op i 1970’erne, hvor mere end 300 matrikler blev underlagt hjemfaldsklausuler med en deklaration som havde samme ordlyd.

I årtierne blev matrikler til beboelse såvel som erhverv underlagt sådanne hjemfaldsklausuler. Mens Langenæs var først, fulgte også beboelsesejendomme ved Vestervang og [[Marselis Boulevard]]. Dertil var arealer på [[Fuglebakken]], heriblandt [[Frydenlund]] samt [[Møllevangskirken|Møllevangskirkens]] grund. Flere grunde ved [[Gøteborg Allé]], heriblandt [[Århus Akademi|Århus Akademis]] grund ved [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]] og [[Aarhus Tekniske Skole]] nærved blev også underlagt klausuler. Det samme var tilfældet lidt nord derfra på [[Olof Palmes Allé]] med [[DR Aarhus|DR]] og [[Danmarks Journalisthøjskole|Journalisthøjskolens]] ejendomme. Ved et industrikvarter på [[Søren Frichs Vej]], omkring hvor den tidligere [[fragtmandscentral]] lå, var der klausuler på flere erhvervsejendomme. Tilsammen er områderne blot et mindre udvalg af ejendomme, hvorpå der blev pålagt hjemfaldsklausuler.

=== Finnebyen købes fri ===

Eftersom hjemfaldsklausulerne løbende trådte i kraft, skulle kommunen igen tage stilling til dem, og første gang gjaldt det Finnebyen med dens klausul på 40 år, som stod til at skulle udløses i 1988. Allerede i 1973 blev sagen taget op, hvor der lå en indstilling om, at beboerne i Finnebyen skulle have lov til at bo til leje i ejendommene i en 30-årig periode fra 1988, som byrådet kort behandlede og vedtog. Men det faldt ikke i god jord hos grundejerne, der pludselig skulle bo til leje i boliger, de før havde ejet. Sagen måtte derfor tages op igen året efter, hvor kommunen undersøgte muligheden for, om ikke hjemfaldsklausulen i stedet kunne udskydes i 30 år mod betaling af kompensation til kommunen.

Selvom Finnebyen i 1948 var blevet underlagt en hjemfaldsklausul, blandt andet fordi man skønnede, at finske træhuse ikke ville holde i det danske vejr, viste det sig alligevel nogle årtier senere, at husene stadig var i ganske fin stand.

Efter nogle flere overvejelser endte sagen med, at grundejerne i Finnebyen fik valget mellem enten at leje ejendommene fra 1988 eller helt at købe sig fri af hjemfaldsklausulen og dermed få den aflyst. Til beboerne var kravet, at de skulle beslutte sig inden 1976, hvis de valgte at købe sig fri, og forventningen var, at langt de fleste, hvis ikke alle, gerne ville købe sig fri af klausulen.

Blandt nogle af tidens lokalpolitikere var et ønske om, at flere skulle bo til leje frem for at eje, og der var tale om forsøg med kommunal grundudlejning. Heri fandtes en grund til, at der var en længere diskussion, inden indstillingen blev vedtaget. Flere var modstandere og mente, at muligheden for frikøb helt skulle udgå, og man skulle fastholde udlejningsprincippet.

[[Jørgen Hedegaard Sørensen (1930-)|Jørgen Hedegaard Sørensen]] (S) var en af de byrådspolitikere, som mente, at kommunen skulle eje jorden og gå i en udlejningsretning – med den tilgang stod han uden for den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] gruppe. Han fik tilslutning fra [[Viggo Jonasen (1944-)|Viggo Jonasen]] (VS) og [[Torben Maintz Andersen (1937-)|Torben Maintz Andersen]] (SF), som også ville have kommunen i en udlejningsretning, mens [[Per Kristensen (1946-)|Per Kristensen]] (DKP) udtalte, at [[Danmarks Kommunistiske Parti]] gik ind for, at al jord skulle være samfundsejet, derudover ønskede partiet at samle befolkningen mod storkapitalismen. Men med kun enkelte modstandere vedtog byrådet alligevel indstillingen som lod grundejerne i Finnebyen købe sig fri.

=== En formue i kommunal jord ===

I 2007 begyndte byrådspolitikere og pressen igen at tale om hjemfaldsklausuler, som på det tidspunkt egentlig mest var glemt, og derfor kom det bag på de fleste, at de eksisterede. Dengang vurderede kommunen, at der var hjemfaldsklausuler på omkring 330 matrikler. Men nu var der ikke længere tale om store indgreb, der skulle omforme byens rum eller sanering. I stedet skulle grundejerne nu have lov til at købe sig fri af hjemfaldsklausulen og dermed få den aflyst. Prisen var den aktuelle grundværdi minus grundens oprindelige pris. Kommunen ville dermed få et milliardbeløb ned i kommunekassen, og det var allerede på tale, at pengene kunne gå til at finansiere [[Marselistunnelen]] og en moderne [[Letbanen|letbane]].

Flere var begyndt at købe sig fri, heriblandt byens boligforeninger, og i 2013 indgik nogle boligforeninger i en stor aftale med kommunen om at frikøbe mange af deres ejendomme, som i alt udgjorde 4.600 lejligheder. Borgmester [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] (S) stod i spidsen for aftalen, og selvom frikøb af ejendommene var vurderet til 770 millioner kroner, lød aftalen, at boligforeningerne måtte slippe med at betale 220 millioner kroner. Pengene, som kommunen fik ind, skulle investeres i 1.250 nye boliger i byen.

Nogle borgerlige partier med [[Venstre]] i spidsen var betænkelige ved handelen. Partiernes kritik gik på, at boligforeningerne var sluppet for billigt, og at andre grundejere nu ville stille lignende krav til rabatter – borgmesteren havde dermed åbnet en ladeport. Boligforeningerne havde fået en rabat på 72 procent, og gennem handelen havde kommunen mistet en fortjeneste på over en halv milliard kroner til kommunekassen. Borgmesteren blev beskyldt for generationstyveri af sine politiske modstandere, og der blev stillet spørgsmål til, om handelen overhoved var lovlig. Venstre fik derfor Statsforvaltningen til at vurdere sagen juridisk. Men der var ikke noget at komme efter, og da Statsforvaltningen havde set på sagen, blev borgmesteren frikendt for anklagen, og aftalen med boligforeningerne blåstemplet, da der ikke var sket noget ulovligt.

Til sammenligning blev de tidligere nævnte dobbelthuse ved Riisvangen nord for Marienlund købt fri i 2017 af [[boligforeningen Marienlund]], og her var prisen 72 millioner kroner for 27 dobbelthuse. Med en gammel hjemfaldsklausul fra 1927 var der udsigt til, at den ville være trådt i kraft blot ti år senere, i 2027.

I løbet af 2010’erne kom der flere penge i kommunekassen fra hjemfaldsklausulerne, og byrådet skulle tage stilling til, hvad pengene skulle bruges til. Fra [[Steen Stavnsbo (1964-)|Steen Stavnsbo]] (KF) kom forslaget om, at de skulle bruges til trafikinfrastruktur via en vejfond, og det fik opbakning i byrådet – selvom der var uenighed om, om pengene skulle gå til at finansiere veje, cykelstier eller noget andet. Fra 2015 var indtægterne fra hjemfaldsklausulerne blevet øremærket til fremover at skulle gå til en mobilitets- og vejfond kaldet MOVE-fonden.

Oprindeligt havde kommunen vurderet, da hjemfaldsklausulerne i 2007 igen kom frem i lyset, at frikøb samlet ville give 1,1 milliarder kroner i kommunekassen. Men efter kommunen i 2017 igen havde regnet på det, lød beløbet i stedet på det dobbelte, 2,2 milliarder kroner.

Kommunen ønskede altså, at flere ville købe sig fri af hjemfaldsklausulerne, men i 2021 var frikøbene næsten gået i stå. Det var mest erhvervsejendomme der købte sig fri, da frikøb af beboelsesejendomme ofte kunne være en større økonomisk udfordring for privatpersoner. En grund dertil fandtes i, at det krævede en ejendomsmæglervurdering bare for at få oplyst prisen for frikøb, og det var noget, der kunne holde almindelige privatpersoner tilbage, da det ikke nødvendigvis var noget, de havde råd til. For at skabe mere oplysning om hjemfaldsklausulerne vedtog byrådet i 2021, at kommunen en gang om året skulle indhente mæglervurderinger på ejendomme underlagt en hjemfaldsklausul, som enten var udstykket i ejerlejligheder eller etableret som andelsboliger. Vurderingerne og frikøbsbeløbene for disse typer boliger skulle så offentliggøres på kommunens hjemmeside, hvilket skulle fremme frikøbene af hjemfaldsklausulerne.

Hjemfaldsklausuler, som endnu ikke er aflyst gennem frikøb, er sat til at træde i kraft på et tidspunkt mellem 2050 og 2080.

===Se også===
*[[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt)]]

== Hjemfaldsklausuler på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=000000194&series=Aarhus%20Kommune/Magistratens%202.%20afdeling/Juridisk-Teknisk%20Kontor/Sager%20vedr.%20hjemfaldsklausuler Se hjemfaldsklausuler på AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* ''Aarhus Byråds forhandlinger 1926-27 B'', mødet 26. august 1926.
* ''Aarhus Byråds forhandlinger 1946-47'', mødet 24. september 1946.
* ''Aarhus Byråds forhandlinger 1947-48'', mødet 3. juli 1947.
* ''Aarhus Byråds forhandlinger 1951-52'', mødet 13. marts 1952.
* ''Aarhus Byråds forhandlinger 1952-53'', mødet 26. juni 1952.
* ''Aarhus Byråds forhandlinger 1952-53'', mødet 3. juli 1952.
* ''Aarhus Byråds forhandlinger 1973'', mødet 25. oktober 1973.
* ''Aarhus Byråds forhandlinger 1974'', mødet 7. marts 1974.
* ''Aarhus Byråds forhandlinger 1974'', mødet 24. oktober 1974.
* Aarhus Kommune. ”Er der tilbagekøbsklausul på din ejendom?” https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/for-grundejere/er-der-tilbagekoebsklausul-paa-din-ejendom/
* Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Byråds journalsager, J. nr. 802-1946 og 251-1947, arkivæske nr. 744.
* Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Byråds journalsager, J. nr. 1045-1951, arkivæske nr. 896.
* Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Byråds journalsager, J. nr. 2741-1951 og 865-1952, arkivæske nr. 618.
* Lauridsen, John T.: ”Århus – Storårhus”, i ''Århus. Byens historie 1945-1995 bd. 4'' (red. Ib Gejl), 1995.
* Thomsen, Kristian Buhl: ”Ny Hovedgade 1954-1965 – en stor og vældig plan”, i ''Århus Stifts årbøger 2016'', 2016.
* ''Århus Kommunalhåndbog 1951''.
* ''Århus Stiftstidende'', 22. august 1974.
* ''Århus Stiftstidende'', 3. marts 2007.
* ''Århus Stiftstidende'', 4. marts 2007.
* ''Århus Stiftstidende'', 1. maj 2013.
* ''Århus Stiftstidende'', 27. juni 2013.
* ''Århus Stiftstidende'', 29. september 2013.
* ''Århus Stiftstidende'', 9. januar 2014.
* ''Århus Stiftstidende'', 27. december 2015.
* ''Århus Stiftstidende'', 21. september 2017.
* ''Århus Stiftstidende'', 9. december 2017.
* ''Århus Stiftstidende'', 27. april 2021.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Trøjborg

2024-06-13T08:05:20Z

SBC: /* Private udstykninger */

[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]]

[[Fil:1905_Trøjborgvej_Willemoesgade.jpg|thumb|350px|Hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Willemoesgade]]. Omkr. 1905]]

'''Trøjborg''' er en bydel i det nordlige Aarhus. Området afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. "Kommuneatlas Århus"<sup>1</sup> medtager også områderne omkring [[Marienlund]], [[Riis Skov]], [[Nordre Kirkegård]] og [[Universitetsparken]] under bydelen Trøjborg. Bydelen tilhører [[Sankt Johannes Sogn]].

Bykvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894.

Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

Kvarterets gadenet blev som udgangspunkt anlagt efter de gamle mark- og landeveje, således Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, [[Aldersrovej]], Skovvangsvej og dele af [[Otte Ruds Gade]]. Efterfølgende fulgte det øvrige gadenet.

I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: [[Peder Skrams Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Willemoesgade]], [[Herluf Trolles Gade]], [[Steen Billes Torv]].

Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.

===Navnet Trøjborg===
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang det kendes i Aarhus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).

==Lille Paradis og traktørsted==
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]

Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem ''Trøjborgkløften'' syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor [[Klintegården]] nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester [[Søren Møller]] fra Skolegade<sup>2</sup> i 1847 ''Trøjborgtoft'' og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

=== Private udstykninger===
En håndfuld håndværksmestre og andre udviklere stod bag de første store karrébebyggelser. Slagtermester Ziegler var en af disse. Hans ansøgninger og tilladelser kan dokumenteres via byrådets forhandlinger. Han ejede matrikel 61d, svarende til det store hjørne ved Trøjborgvej, Niels Juels Gade og Dronning Margrethes Vej og fik i 1895 og 1896 tilladelse til sit forslag til gadenet her.<sup>3</sup> Fem år senere vendte han tilbage med en ansøgning om at lade to gader skære igennem fra Niels Juels Gade til Otto Ruds Gade svarende til den senere Gyldenløvesgade og Ove Gjeddes Gade. Her ønskede slagtermesteren at indskrænke gaderne med fem alen under lovkravet om 30 alens gadebredde. Det fik han i 1902 lov til mod at afgive løfte om at ville forlænge Tordenskjoldsgade fra der, hvor hans egen villa, ”Villa Skovvejen”, lå, og hen til ”Skovvangsselskabets jorde” i en bredde på 30 alen.<sup>4</sup>

==Litteratur og kilder==
* <sup>1</sup> ''Kommuneatlas Århus II''. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
* <sup>2</sup> ''Folketælling Aarhus'', Skolegade. 1840.
* <sup>3</sup> ''Aarhus Byråds Forhandlinger 1896'', https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000152300_c.pdf
* <sup>4</sup> ''Aarhus Byråds Forhandlinger 1902'', https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000196404_c.pdf
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Anden Samling. 1961
* ''Trøjborg kvarteret Århus''. Udgivet af Århus Kommunes Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1984
* Vagn Dybdahl (red.): ''Århus dengang og nu''. 1971

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tr%C3%B8jborg&start=20}}

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Trøjborg

2024-06-13T08:03:28Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]]

[[Fil:1905_Trøjborgvej_Willemoesgade.jpg|thumb|350px|Hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Willemoesgade]]. Omkr. 1905]]

'''Trøjborg''' er en bydel i det nordlige Aarhus. Området afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. "Kommuneatlas Århus"<sup>1</sup> medtager også områderne omkring [[Marienlund]], [[Riis Skov]], [[Nordre Kirkegård]] og [[Universitetsparken]] under bydelen Trøjborg. Bydelen tilhører [[Sankt Johannes Sogn]].

Bykvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894.

Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

Kvarterets gadenet blev som udgangspunkt anlagt efter de gamle mark- og landeveje, således Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, [[Aldersrovej]], Skovvangsvej og dele af [[Otte Ruds Gade]]. Efterfølgende fulgte det øvrige gadenet.

I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: [[Peder Skrams Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Willemoesgade]], [[Herluf Trolles Gade]], [[Steen Billes Torv]].

Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.

===Navnet Trøjborg===
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang det kendes i Aarhus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).

==Lille Paradis og traktørsted==
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]

Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem ''Trøjborgkløften'' syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor [[Klintegården]] nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester [[Søren Møller]] fra Skolegade<sup>2</sup> i 1847 ''Trøjborgtoft'' og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

=== Private udstykninger===
En håndfuld håndværksmestre og andre udviklere stod bag de første store karrébebyggelser. Slagtermester Ziegler var en af disse. Hans ansøgninger og tilladelser kan dokumenteres via byrådets forhandling <sup>3</sup>

==Litteratur og kilder==
* <sup>1</sup> ''Kommuneatlas Århus II''. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
* <sup>2</sup> ''Folketælling Aarhus'', Skolegade. 1840.
* <sup>3</sup> ''Aarhus Byråds Forhandlinger 1896'', https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000152300_c.pdf
* <sup>4</sup> ''Aarhus Byråds Forhandlinger 1902'', https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000196404_c.pdf
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Anden Samling. 1961
* ''Trøjborg kvarteret Århus''. Udgivet af Århus Kommunes Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1984
* Vagn Dybdahl (red.): ''Århus dengang og nu''. 1971

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tr%C3%B8jborg&start=20}}

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Trøjborg

2024-06-13T08:00:18Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]]

[[Fil:1905_Trøjborgvej_Willemoesgade.jpg|thumb|350px|Hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Willemoesgade]]. Omkr. 1905]]

'''Trøjborg''' er en bydel i det nordlige Aarhus. Området afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. "Kommuneatlas Århus"<sup>1</sup> medtager også områderne omkring [[Marienlund]], [[Riis Skov]], [[Nordre Kirkegård]] og [[Universitetsparken]] under bydelen Trøjborg. Bydelen tilhører [[Sankt Johannes Sogn]].

Bykvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894.

Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

Kvarterets gadenet blev som udgangspunkt anlagt efter de gamle mark- og landeveje, således Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, [[Aldersrovej]], Skovvangsvej og dele af [[Otte Ruds Gade]]. Efterfølgende fulgte det øvrige gadenet.

I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: [[Peder Skrams Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Willemoesgade]], [[Herluf Trolles Gade]], [[Steen Billes Torv]].

Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.

===Navnet Trøjborg===
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang det kendes i Aarhus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).

==Lille Paradis og traktørsted==
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]

Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem ''Trøjborgkløften'' syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor [[Klintegården]] nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester [[Søren Møller]] fra Skolegade<sup>2</sup> i 1847 ''Trøjborgtoft'' og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

=== Private udstykninger===
En håndfuld håndværksmestre og andre udviklere stod bag de første store karrébebyggelser. Slagtermester Ziegler var en af disse. Hans ansøgninger og tilladelser kan dokumenteres via byrådets forhandling <sup>3</sup>

==Litteratur og kilder==
* <sup>1</sup> ''Kommuneatlas Århus II''. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
* <sup>2</sup> ''Folketælling Aarhus'', Skolegade. 1840.
* <sup>3</sup> ''Aarhus Byråds Forhandlinger'', https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000152300_c.pdf
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Anden Samling. 1961
* ''Trøjborg kvarteret Århus''. Udgivet af Århus Kommunes Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1984
* Vagn Dybdahl (red.): ''Århus dengang og nu''. 1971

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tr%C3%B8jborg&start=20}}

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Trøjborg

2024-06-13T07:59:39Z

SBC: /* Private udstykninger */

[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]]

[[Fil:1905_Trøjborgvej_Willemoesgade.jpg|thumb|350px|Hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Willemoesgade]]. Omkr. 1905]]

'''Trøjborg''' er en bydel i det nordlige Aarhus. Området afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. "Kommuneatlas Århus"<sup>1</sup> medtager også områderne omkring [[Marienlund]], [[Riis Skov]], [[Nordre Kirkegård]] og [[Universitetsparken]] under bydelen Trøjborg. Bydelen tilhører [[Sankt Johannes Sogn]].

Bykvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894.

Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

Kvarterets gadenet blev som udgangspunkt anlagt efter de gamle mark- og landeveje, således Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, [[Aldersrovej]], Skovvangsvej og dele af [[Otte Ruds Gade]]. Efterfølgende fulgte det øvrige gadenet.

I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: [[Peder Skrams Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Willemoesgade]], [[Herluf Trolles Gade]], [[Steen Billes Torv]].

Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.

===Navnet Trøjborg===
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang det kendes i Aarhus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).

==Lille Paradis og traktørsted==
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]

Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem ''Trøjborgkløften'' syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor [[Klintegården]] nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester [[Søren Møller]] fra Skolegade<sup>2</sup> i 1847 ''Trøjborgtoft'' og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

=== Private udstykninger===
En håndfuld håndværksmestre og andre udviklere stod bag de første store karrébebyggelser. Slagtermester Ziegler var en af disse. Hans ansøgninger og tilladelser kan dokumenteres via byrådets forhandling <sup>3</sup>

==Litteratur og kilder==
* <sup>1</sup> ''Kommuneatlas Århus II''. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
* <sup>2</sup> ''Folketælling Aarhus'', Skolegade. 1840.
* <sup>3</sup>
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Anden Samling. 1961
* ''Trøjborg kvarteret Århus''. Udgivet af Århus Kommunes Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1984
* Vagn Dybdahl (red.): ''Århus dengang og nu''. 1971

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tr%C3%B8jborg&start=20}}

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Trøjborg

2024-06-13T07:59:24Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]]

[[Fil:1905_Trøjborgvej_Willemoesgade.jpg|thumb|350px|Hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Willemoesgade]]. Omkr. 1905]]

'''Trøjborg''' er en bydel i det nordlige Aarhus. Området afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. "Kommuneatlas Århus"<sup>1</sup> medtager også områderne omkring [[Marienlund]], [[Riis Skov]], [[Nordre Kirkegård]] og [[Universitetsparken]] under bydelen Trøjborg. Bydelen tilhører [[Sankt Johannes Sogn]].

Bykvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894.

Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

Kvarterets gadenet blev som udgangspunkt anlagt efter de gamle mark- og landeveje, således Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, [[Aldersrovej]], Skovvangsvej og dele af [[Otte Ruds Gade]]. Efterfølgende fulgte det øvrige gadenet.

I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: [[Peder Skrams Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Willemoesgade]], [[Herluf Trolles Gade]], [[Steen Billes Torv]].

Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.

===Navnet Trøjborg===
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang det kendes i Aarhus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).

==Lille Paradis og traktørsted==
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]

Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem ''Trøjborgkløften'' syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor [[Klintegården]] nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester [[Søren Møller]] fra Skolegade<sup>2</sup> i 1847 ''Trøjborgtoft'' og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

=== Private udstykninger===
En håndfuld håndværksmestre og andre udviklere stod bag de første store karrébebyggelser. Slagtermester Ziegler var en af disse. Hans ansøgninger og tilladelser kan dokumenteres via byrådets forhandling <sup>3</sup>

https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000152300_c.pdf

==Litteratur og kilder==
* <sup>1</sup> ''Kommuneatlas Århus II''. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
* <sup>2</sup> ''Folketælling Aarhus'', Skolegade. 1840.
* <sup>3</sup>
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Anden Samling. 1961
* ''Trøjborg kvarteret Århus''. Udgivet af Århus Kommunes Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1984
* Vagn Dybdahl (red.): ''Århus dengang og nu''. 1971

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tr%C3%B8jborg&start=20}}

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Trøjborg

2024-06-13T07:58:51Z

SBC:

[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]]

[[Fil:1905_Trøjborgvej_Willemoesgade.jpg|thumb|350px|Hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Willemoesgade]]. Omkr. 1905]]

'''Trøjborg''' er en bydel i det nordlige Aarhus. Området afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. "Kommuneatlas Århus"<sup>1</sup> medtager også områderne omkring [[Marienlund]], [[Riis Skov]], [[Nordre Kirkegård]] og [[Universitetsparken]] under bydelen Trøjborg. Bydelen tilhører [[Sankt Johannes Sogn]].

Bykvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894.

Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

Kvarterets gadenet blev som udgangspunkt anlagt efter de gamle mark- og landeveje, således Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, [[Aldersrovej]], Skovvangsvej og dele af [[Otte Ruds Gade]]. Efterfølgende fulgte det øvrige gadenet.

I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: [[Peder Skrams Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Willemoesgade]], [[Herluf Trolles Gade]], [[Steen Billes Torv]].

Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.

===Navnet Trøjborg===
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang det kendes i Aarhus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).

==Lille Paradis og traktørsted==
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]

Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem ''Trøjborgkløften'' syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor [[Klintegården]] nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester [[Søren Møller]] fra Skolegade<sup>2</sup> i 1847 ''Trøjborgtoft'' og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

=== Private udstykninger===
En håndfuld håndværksmestre og andre udviklere stod bag de første store karrébebyggelser. Slagtermester Ziegler var en af disse. Hans ansøgninger og tilladelser kan dokumenteres via byrådets forhandling <sup>3</sup>

https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000152300_c.pdf

==Litteratur og kilder==
* <sup>1</sup> ''Kommuneatlas Århus II''. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
* <sup>2</sup> ''Folketælling Aarhus'', Skolegade. 1840,
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Anden Samling. 1961
* ''Trøjborg kvarteret Århus''. Udgivet af Århus Kommunes Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1984
* Vagn Dybdahl (red.): ''Århus dengang og nu''. 1971

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tr%C3%B8jborg&start=20}}

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Trøjborg

2024-06-13T07:56:26Z

SBC:

[[Fil:Kort Århus bydele Trøjborg.jpg|thumb|350px|Kort over Trøjborg. Det stiplede område efter Kommuneatlas(1). Det fuldt optrukne er det traditionelle Trøjborg]]

[[Fil:1905_Trøjborgvej_Willemoesgade.jpg|thumb|350px|Hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Willemoesgade]]. Omkr. 1905]]

'''Trøjborg''' er en bydel i det nordlige Aarhus. Området afgrænses af [[Trøjborgvej]], [[Nørrebrogade]], [[Nordre Ringgade]], [[Skovvangsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej]]. "Kommuneatlas Århus"<sup>1</sup> medtager også områderne omkring [[Marienlund]], [[Riis Skov]], [[Nordre Kirkegård]] og [[Universitetsparken]] under bydelen Trøjborg. Bydelen tilhører [[Sankt Johannes Sogn]].

Bykvarteret er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Særligt tætbebyggede arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet karakteriserer området. [[Arbejdernes Byggeforening]] opførte ejendomme på [[Skovvejen 21-51]] i perioden 1887-1893 og ejendomme langs [[Sandgravvej]] 3-5 i 1894.

Trøjborg, der oprindeligt var græsningsarealer for kreaturer, blev anlagt i slutningen af 1880'erne i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Kirkegård. Store dele af de markjorder, som lå nord for kirkegården, blev opkøbt af få personer, som frem til århundredeskiftet begyndte at udstykke til boligformål. Bebyggelsen af kvarteret sket i flere tempi, først i årene 1900-1902, dernæst 1909-1913 og senest 1928-1937.

Fra 1896 til 1902 opførtes omkring 5000 lejligheder, en vækst der var så hastig, at man overvurderede mulighederne for udlejning. Mange bygherrer gik da også fallit, fordi husene stod tomme. Og man sagde dengang, at det var et sted man kunne bo gratis, hvis man ikke var straffet.

Kvarterets gadenet blev som udgangspunkt anlagt efter de gamle mark- og landeveje, således Dronning Margrethes Vej, Trøjborgvej, [[Aldersrovej]], Skovvangsvej og dele af [[Otte Ruds Gade]]. Efterfølgende fulgte det øvrige gadenet.

I bydelen har flere gader navne efter kendte søofficerer: [[Peder Skrams Gade]], [[Tordenskjoldsgade]], [[Willemoesgade]], [[Herluf Trolles Gade]], [[Steen Billes Torv]].

Trøjborg var i starten et typisk arbejderkvarter, hvilket senere ændrede sig med den blandede bebyggelse af etageboliger, villaer og erhvervsbygninger.

===Navnet Trøjborg===
Det er uvist, hvorfra bydelens navn Trøjborg stammer. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af sten, som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang det kendes i Aarhus er i 1632, hvor ''Trøjborgbæk'' nævnes. I 1758 omtales en sædehave ved navn Trøjborg, der lå uden for [[Mejlgade|Mejlgades]] port ved Saltenbæk. I folkemunde mente man, at navnet kom af "Villa Trøjborg", som skræddermester Møller byggede (se nedenfor).

==Lille Paradis og traktørsted==
[[Fil:1850 Århus Trøjborg Riis Skov.jpg|thumb|350px|Aarhus set fra Riis Skov med traktørstedet Trøjborg til venstre. Omkr. 1850]]

Lidt nordvest for nuværende Otto Ruds Gade og Tordenskjoldsgade havde ''Saltenbæk'' (Saltkobæk eller Saltkornbæk) sit udspring fra en dyb sø. Bækken løb gennem ''Trøjborgkløften'' syd for Riis Skov. I 1840 overtog købmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] Trøjborgkløften ved bækkens udløb. Han ryddede området, plantede træer og buske og anlagde blomsterstier. Hans anlæg tog form af et lille anlæg med lysthuse og bænke og et lille beværtningssted, som blev kaldt "Lille Paradis". Efter hans død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor [[Klintegården]] nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester [[Søren Møller]] fra Skolegade<sup>2</sup> i 1847 ''Trøjborgtoft'' og i 1856 købte Møller af kommunen en del af arealet uden for byporten. Ved landevejen opførte han et traktørsted med skydebane og beboelse, der blev kaldt "Trøjborg". Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere. En af disse installerede en keglebane. I 1889 anlagde den daværende ejer gartner Gustav Birkefeldt et blomstergartneri på stedet og udstykkede jordene til villagrunde.

=== Private udstykninger===
En håndfuld håndværksmestre og andre udviklere stod bag de første store karrébebyggelser.

https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000152300_c.pdf

==Litteratur og kilder==
* <sup>1</sup> ''Kommuneatlas Århus II''. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
* <sup>2</sup> ''Folketælling Aarhus'', Skolegade. 1840,
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Anden Samling. 1961
* ''Trøjborg kvarteret Århus''. Udgivet af Århus Kommunes Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1984
* Vagn Dybdahl (red.): ''Århus dengang og nu''. 1971

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tr%C3%B8jborg&start=20}}

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Mads Pagh Bruun (1809-1884)

2024-06-12T21:01:15Z

SBC: /* Kilder */

Etatråd, fabrikant og politiker '''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun'''. Født 05.09.1809 i Fredericia – død 23.09.1884 i Aarhus

===Familie===
Mads Pagh Bruun var søn af storkøbmanden Bertel Bruun (1767–1827) og Magdalene Barbara Brøchner (1768–1831).

I 1840 blev han gift med sin niece Magdalene Barbara Bruun.

Bruuns søsterdatter [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)|Maria Magdalene Dalgas]] blev i 1855 gift med [[Enrico Mylius Dalgas]]. Parret erhvervede sig en del af M.P. Bruuns grund, hvor de fik opført deres [[Villa Montana]], hvor [[Montanagade]] i dag ligger.

===Karriere===
M.P. Bruun blev uddannet i faderens forretning i Assens, hvorefter han arbejdede i Amsterdam, London og Hull i England. I 1835 blev han sammen med broderen Peter Daniel Bruun medejer af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg, som M.P. Bruun senere blev leder af. Det var faderen der i sin tid havde grundlagt fabrikken. I Viborg fik Bruun en aktiv politisk kariere der førte til medlemskab af både rigsrådet, lands- og folketinget. Bruun var ikke nogen stor taler, men han var afholdt og respekteret og i 1862 blev han valgt til formand for landstinget. Denne post bestred han indtil 1869.

===Bruun i Aarhus===
I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af [[Marselisborg Gods]]' land ved det nuværende [[Frederiksbjerg]]. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende [[Brammersgade]]. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.

I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.

I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til Jægergårdsvej. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod 6. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.

Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].

I Aarhus er [[M.P. Bruuns Gade]], [[M.P. Bruuns Bro|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.

==Kilder==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Politiker/M.P._Bruun Dansk Biografisk Leksikon om Mads Pagh Bruun]
* Niels Henrik Pedersen: Byudvidelse og boligbyggeri i Århus ca. 1870-1917. Speciale i historie. Aarhus Universitet, 1974 (tilgængeligt på Aarhus Stadsarkiv).
* https://vibylokalhistorie.dk/vibys-historie/frederiksbjerg/den-18-april-1872-underskriver-m-p-bruuns-overenskomst-med-aarhus-kommune-om-indlemmelse-af-marselisborg-jorden-bilag-c/

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Mads Pagh Bruun (1809-1884)

2024-06-12T21:00:59Z

SBC: /* Bruun i Aarhus */

Etatråd, fabrikant og politiker '''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun'''. Født 05.09.1809 i Fredericia – død 23.09.1884 i Aarhus

===Familie===
Mads Pagh Bruun var søn af storkøbmanden Bertel Bruun (1767–1827) og Magdalene Barbara Brøchner (1768–1831).

I 1840 blev han gift med sin niece Magdalene Barbara Bruun.

Bruuns søsterdatter [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)|Maria Magdalene Dalgas]] blev i 1855 gift med [[Enrico Mylius Dalgas]]. Parret erhvervede sig en del af M.P. Bruuns grund, hvor de fik opført deres [[Villa Montana]], hvor [[Montanagade]] i dag ligger.

===Karriere===
M.P. Bruun blev uddannet i faderens forretning i Assens, hvorefter han arbejdede i Amsterdam, London og Hull i England. I 1835 blev han sammen med broderen Peter Daniel Bruun medejer af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg, som M.P. Bruun senere blev leder af. Det var faderen der i sin tid havde grundlagt fabrikken. I Viborg fik Bruun en aktiv politisk kariere der førte til medlemskab af både rigsrådet, lands- og folketinget. Bruun var ikke nogen stor taler, men han var afholdt og respekteret og i 1862 blev han valgt til formand for landstinget. Denne post bestred han indtil 1869.

===Bruun i Aarhus===
I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af [[Marselisborg Gods]]' land ved det nuværende [[Frederiksbjerg]]. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende [[Brammersgade]]. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.

I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.

I forbindelse med indlemmelsen af dele af Viby Sognekommune indgik Bruun en aftale i 1872 med Aarhus Købstadkommune. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården, og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til Jægergårdsvej. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod 6. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.

Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].

I Aarhus er [[M.P. Bruuns Gade]], [[M.P. Bruuns Bro|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.

==Kilder==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Politiker/M.P._Bruun Dansk Biografisk Leksikon om Mads Pagh Bruun]
* Niels Henrik Pedersen: Byudvidelse og boligbyggeri i Århus ca. 1870-1917. Speciale i historie. Aarhus Universitet, 1974 (tilgængeligt på Aarhus Stadsarkiv).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Mads Pagh Bruun (1809-1884)

2024-06-12T20:58:21Z

SBC: /* Kilder */

Etatråd, fabrikant og politiker '''Mads Pagh Bruun''' - bedre kendt som '''M.P. Bruun'''. Født 05.09.1809 i Fredericia – død 23.09.1884 i Aarhus

===Familie===
Mads Pagh Bruun var søn af storkøbmanden Bertel Bruun (1767–1827) og Magdalene Barbara Brøchner (1768–1831).

I 1840 blev han gift med sin niece Magdalene Barbara Bruun.

Bruuns søsterdatter [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)|Maria Magdalene Dalgas]] blev i 1855 gift med [[Enrico Mylius Dalgas]]. Parret erhvervede sig en del af M.P. Bruuns grund, hvor de fik opført deres [[Villa Montana]], hvor [[Montanagade]] i dag ligger.

===Karriere===
M.P. Bruun blev uddannet i faderens forretning i Assens, hvorefter han arbejdede i Amsterdam, London og Hull i England. I 1835 blev han sammen med broderen Peter Daniel Bruun medejer af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg, som M.P. Bruun senere blev leder af. Det var faderen der i sin tid havde grundlagt fabrikken. I Viborg fik Bruun en aktiv politisk kariere der førte til medlemskab af både rigsrådet, lands- og folketinget. Bruun var ikke nogen stor taler, men han var afholdt og respekteret og i 1862 blev han valgt til formand for landstinget. Denne post bestred han indtil 1869.

===Bruun i Aarhus===
I 1852 etablerede Bruun sig i Aarhus, hvor han købte 12 tønder af [[Marselisborg Gods]]' land ved det nuværende [[Frederiksbjerg]]. Her lod han opføre en filial kaldet 'Ny Bruunshaab' af 'Bruunshaab' ved nuværende [[Brammersgade]]. Her vævede man det garn, som på fabrikken i Viborg var blevet kartet, spundet og farvet. På grund af vanskeligheder med at få de to filialer kørende samtidigt blev 'Ny Bruunshaab' lukket og solgt i 1856.

I 1857 købte Bruun [[Jægergården]], hvor han boede indtil sin død i 1884. Bruun ejede grunde langs Hallsvej (Halls Sti i dag), Frederiks Allé, Istedgade, Dybbølsgade og Bruuns Gade, og de blev alle solgt til bebyggelse i 1876-1877, jf. studier af Niels Henrik Pedersen.

Inden sin død nåede Bruun at skænke en del af sin grund til opførelsen af [[Skt. Pauls Kirke]].

I Aarhus er [[M.P. Bruuns Gade]], [[M.P. Bruuns Bro|Bruuns Bro]] og [[Bruuns Galleri]] opkaldt efter Mads Pagh Bruun.

==Kilder==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Politiker/M.P._Bruun Dansk Biografisk Leksikon om Mads Pagh Bruun]
* Niels Henrik Pedersen: Byudvidelse og boligbyggeri i Århus ca. 1870-1917. Speciale i historie. Aarhus Universitet, 1974 (tilgængeligt på Aarhus Stadsarkiv).

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Mads Pagh Bruun (1809-1884)

2024-06-12T20:57:05Z

SBC: /* Bruun i Aarhus */

Bruuns Bro

2024-06-12T19:43:32Z

SBC: /* Den første Bruuns Bro */

'''Bruuns Bro''' i Aarhus C forbinder [[Banegårdspladsen]] og det oprindelige købstadsområde med 1800-tals kvarteret [[Frederiksbjerg]] på den sydlige side af [[Banegraven]].

Broen er en del af [[M.P. Bruuns Gade]], og er ikke en selvstændig postadresse.

Den 24. marts 1875 indeholdt [[Aarhus Stiftstidende]] en begejstret omtale af en ny bro, der var ved at blive opført over baneterrænet umiddelbart vest for banegården til den nye bydel [[Frederiksbjerg]]. Broen, som blev døbt '''Banegårdsbroen''', skulle senere blive kendt som '''Bruuns Bro'''.

Den knap 8 meter brede bro skulle dog snart vise sig for smal til trafikken, i takt med at byen fik vokseværk. Den nuværende bro blev bygget 1921-22 i forbindelse med udvidelsen af baneterrænet. Siden ind mod banegården kom til at huse en række basarbutikker og en danserestaurant, mens den anden side blev udvidet med en platform til cykelparkering i 1987. Den nuværende butiksarkade blev opført i forbindelse med opførelsen af [[Bruuns Galleri]] 2003. I 2016 har DSB fremsat plan om en højere bro uden butikker og cykler for at gøre plads til eldrevne tog.
[[Fil:1905 Bruunsbro Aarhus.jpg|thumb|340px|Den første Bruuns Bro før anlægget af sporvejen i 1904. I baggrunden [[Hotel Kronprindsen]] i [[Banegårdsgade]]]]

=== En ny bydel ===

Bruuns Bro og [[M.P. Bruuns Gade]] har navn efter fabrikanten [[Mads Pagh Bruun]]. I 1852 opkøbte Bruun nogle jordarealer syd for Aarhus i området Frederiksbjerg, som dengang hørte til [[Viby Sogn]]. Her anlagde han en klædefabrik og bosatte sig på [[Jægergården]], hvor kommunens administrationsbygning af samme navn ligger i dag.

I 1872 blev Aarhus kommune og Viby sogneråd enige om at ansøge indenrigsministeriet om indlemmelse af Frederiksbjerg i Aarhus. Byen havde behov for at ekspandere mod syd, mens Viby sogn ikke magtede at holde orden i den slumby, der var opstået langs den nye jernbane. En del aarhusianere så nemlig en fordel i at bosætte sig på landet, hvor der kun betaltes jordskatter. En indlemmelse ville sætte en stopper for den stadige ”frem- og tilbageflytning” mellem Aarhus og Frederiksbjerg, som gav problemer for politiet og de sociale myndigheder. Ansøgningen gik igennem og den 1. januar 1874 blev bygrænsen flyttet syd til det nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] og [[Odensegade]].

=== Den første Bruuns Bro ===

Da der efter anlægget af jernbanen i 1862 kun var adgang til Frederiksbjerg via [[Spanien]] eller [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|Frederiksbroen]], havde kommunen indgået kontrakt med M. P. Bruun om den bro og den gade, som i dag bærer hans navn. Kommunen forpligtede sig til at bygge en bro over banelinjen vest for banegården og Bruun afstod jorden til anlægget af gaden fra broen op til [[Jægergårdsgade|Jægergårdsvej]]. Med gas- og vandledninger var det hele kalkuleret til at koste 21.500 rigsdaler, hvoraf Bruun lovede at refundere 3000, når han fik solgt Jægergårdens marker. Forslaget var vedtaget i byrådet med 11 stemmer imod 6. Mindretallet mente, at det var unødvendigt og for dyrt at indlemme denne del af det kommende Frederiksbjerg i Aarhus. Alene broen kunne nemt komme til at koste 20.000 og desuden havde Bruun langt mere gavn af forbindelsen end byen.

Så dyr blev broen trods alt ikke. Den 10. juli 1874 kunne udvalget til byens udvidelse meddele byrådet, at man efter licitation havde modtaget et tilbud fra Aalborg-firmaet brødrene Vang på opførelse af en 75 fod lang og 25 fod bred jernbro for 15.200 rigsdaler. Den 24. marts 1875 kunne Aarhus Stiftstidende berette, at der var opført en smuk og solid bro, men at hårdt vintervejr havde gjort det svært at opstille og sammennitte de to hoveddragere. Broen åbnede den 22. juni, men da brødrene Vang havde indgået kontrakt om levering den 28. februar, blev de idømt en bøde på 1000 rigsdaler. Broen blev døbt Banegårdsbroen, men blev snart kendt som Bruuns Bro i folkemunde.

=== Overvældende færdsel ===
[[Fil:Bruuns Bro 1910.jpg|400px|thumb|right|Den første Bruuns Bro med sporvej og udvidet fortov, Hammerschmidt Foto, ca. 1910.]]

Fra 1875 til 1900 voksede Frederiksbjerg fra 2.000 til 10.000 indbyggere og det kunne mærkes på trafikken over Bruuns Bro. Ud over opløb af fulde arbejdsmænd og nærgående prostituerede kunne Aarhus Stiftstidende ofte berette om dramatiske trafikuheld på den smalle bro. Et par gange kom det til et par farlige situationer med hestevogne, når hestene stejlede ved lyden af fløjten fra et afgående tog. I 1896 begyndte hestetrukne [[Sporvogne i Aarhus|omnibusser]] at køre i fast rutefart over broen. I 1904 blev busserne afløst af en sporvognslinje, som ikke gjorde det mindre farligt at færdes på broen til fods eller på cykel.

I et læserbrev fra 1906 blev der klaget over ”den til tider overvældende færdsel” på Bruuns Bro. For at aflaste trafikken foreslog forfatteren, at man skulle opføre en ny bro mellem [[Helgolandsgade]] og [[Orla Lehmanns Allé]]. I byrådet var man enig om, at trafikforholdene var ”uheldige”, men da der var planer om at udvide baneterrænet, nøjedes man med at udvide broens østlige fortov i 1907. Den gamle bro blev dermed stående, indtil ændringerne af banegårdsområdet kunne sættes i værk i 1920.

=== Store planer ===

Fra 1870 til 1900 steg indbyggertallet i Aarhus fra 15.000 til 50.000 indbyggere. For at udvide togkapaciteten blev det tidligt diskuteret at udvide baneterrænet, så Bruuns Bro måtte forlænges. Til det formål fik statsbanerne i 1916 eksproprieret halvdelen af den daværende [[Halls Vej|Halls Gade]] og påtog sig derfor at opføre den nuværende Bruuns Bro mod, at kommunen bidrog med 50.000 og anlægget af gaden over broen.

I forbindelse med statsbanernes plan om at opføre [[Aarhus Hovedbanegård|en ny banegård]], fremsatte udvalget til byens udvidelse i 1917 et ambitiøst forslag til ”en smuk og værdig indgang til Aarhus by”. Da den daværende banegård lå neden for nogle stejle bakker i samme niveau som banelinjen, blev det foreslået at hæve terrænet og anlægge en banegård i to etager. Med i planen indgik anlægget af [[Park Allé]] i direkte forlængelse af Bruuns Bro. På vestsiden af den nye bro ville kommunen bygge en buegang med nogle basarer, der forventedes at ”kunne give en meget god forretning”. I 1918 indgik kommunen kontrakt med statsbanerne om anlægget af det nye banegårdsområde. I 1920 forelå der en færdig plan for området, som vi kender det i dag. Et forslag om at overdække banen mellem Bruuns Bro og Frederiksbro til et nyt ”handelscentrum” blev dog ikke til noget.

=== Den anden Bruuns Bro ===

I 1920 opførte statsbanerne først en midlertidig bro af træ og rev den gamle Bruuns Bro ned. I 1921 begyndte arbejdet på den ny bro, som blev udført af murermester [[Niels Marius Bak (1873-1947)|N. M. Bak]] for 397.240 kr. I et par reportager skrev Aarhus Stiftstidende, at den nye bro ville blive adskilligt længere og mere dekorativ end den gamle bro. Broen blev opført i jernbeton og hvilede på 88 søjler af jernbeton, som blev beskrevet som ”statelige og rene i stilen”. Broen skulle have været færdig ud på efteråret, men en lockout og hård frost gjorde, at den først kunne åbnes for trafikken i august 1922.

[[Fil:Bruuns Bro 1923.jpg|thumb|right|500px|Den ny Bruuns Bro i 1923. Bag basarbygningerne af træ ses den midlertidige banegård. Det grønne område til venstre øverst er [[Sdr. Kirkegård]], hvor Rådhuset nu ligger.]]

Som Stiftstidende begejstret skrev i en reportage om åbningen af den ny Bruuns Bro, kunne man her se det nye Aarhus gro frem. Straks efter begyndte kommunen nemlig arbejdet med den nye banegårdsplads. På hjørnet af [[Banegårdspladsen]] og Bruuns Bro opførte statsbanerne en midlertidig banegård af træ, som var i funktion indtil åbningen af den nye hovedbanegård i 1929.

=== Basarbygningerne ===

For at bevare udsigten ”ud mod landet” på vestsiden af broen og skærme for udsynet til [[Aarhus Oliefabrik|Oliemøllen]], var det blevet besluttet at opføre de planlagte basarbygninger på østsiden. Kommunen tøvede imidlertid med at opføre bygningerne, da statsbanerne påtænkte at føre trappeopgange op til denne side af broen. Derfor gik kommunen med til at lade et privat konsortium opføre nogle interimistiske basarer af træ. I 1929 opsagde konsortiet imidlertid lejemålet, da kommunen krævede basaren malet og bedre vedligeholdt. Herefter blev barakkerne administreret af kommunen, som helst ville opføre en ny basar i samme stil som de basarbygninger, statsbanerne var ved at opføre på stykket mellem den nye banegård og Bruuns Bro. Her havde kommunen krævet mindst 4 meter til fortov, så der ville ikke blive plads til en buegang som oprindeligt planlagt.

I 1935 fremlagde stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Draiby]] en plan til permanente basarbygninger i forlængelse af statsbanernes. Basaren ville blive 107 meter lang med plads til 12 butikker og et udstillingslokale med ovenlys på første etage af en toetagers bygning, der skulle skjule ”de uskønne gavle på statsbanernes perrontage”. Basaren skulle opføres af konsortiet A/S Nipa – senere A/S Bruunsbro, som fik ret til at leje basaren i 40 år mod en lejeafgift til kommunen. Projektet var nær ikke blevet til noget, da statsbanernes krav til konstruktionen fordyrede projektet. I 1936 åbnede imidlertid den basar, som kom til at ligge på broen indtil 2003.

=== Restaurationer ===
I 1923 åbnede Bazar-Caféen midt på broen, og annoncerede med kold buffet. Året efter ændrede stedet navn til Café Bræddehytten under den nye ejer, restauratør [[Carl Johan Jørgensen]], som tidligere havde været på [[Restaurant Bocken]] i [[Guldsmedgade 1]]. I 1926 blev der indrettet en afdeling til servering ud af huset. I 1928 forlod Jørgensen Café Bræddehytten da han blev restauratør i [[Odd Fellow Ordenen]] i [[Christiansgade]] 24. Året efter blev stedet indrettet som pensionat dog uden at navnet blev ændret. Her kunne man få kost til 15 kr. pr. uge eller 60 kr. for en måned. I 1930 blev stedet omtalt som en afholdsrestaurant ved restauratør A. Sørensen, og derefter forsvinder stedet fra vejviseren.

I 1933 åbnede en café, hvis navn er ukendt, under restauratør Chr. Lyhne, som senere fik arbejde på [[Café Hjørnet]] i [[Frederiksgade 68]]. I 1934 hed caféen Lunch-Baren, og den blev drevet af M. Lauridsen indtil 1936, hvor reguleringen af broen blev gennemført.

=== Forretningsliv ===
[[Fil:BG1959.jpg|thumb|right|400px|Bruuns Bro i 1959. Her ses bl.a. Restaurant Rico, Hejndorf Radio og Ejnar Kjærs manufakturhandel. Foto: Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

Efter opførelsen af basarbygningerne i 1936 opstod nogle mere permanente butikker på Bruuns Bro. En af de første var chokoladebutikken Broen, som ”kagebager og sukkervarefabrikant” samt ”automatfabrikant” Tage Lunding drev til sin død i 1980. Butikken var forud for sin tid med sine tag-selv-slikautomater og storkøbstilbud. I 1989 etablerede [[Steen Mengel]] en filial af Sukkerstokken i Broens gamle lokaler. Af andre bropionerer kan nævnes H. C. Frosts gavemagasin, Ejnar Kjærs manufakturhandel og trikotage- og lingeriforretningen Bromagasinet. I 1942 åbnede desuden i ”lyse festlige lokaler” Hejndorf Radio, hvor man kunne købe radioer, grammofoner og grammofonplader.

=== Natteliv ===

I 1941 åbnede ”Restaurant Rico” i udstillingshallen på første sal af to-etagers bygningen midt på Bruuns Bro. I begyndelsen som cafe og afholdsrestaurant, men efter en brand i 1949 indrettede ejer Johannes Lassen en ”mere storstadsmæssigt indrettet” danserestaurant med ”stilfuld indirekte belysning”. De næste årtier blev Rico et populært sted at gå i byen med live musik af tidens populære orkestre. Her begyndte blandt andre [[Flemming ”Bamse” Jørgensen|Flemming ”Bamse” Jørgensens]] karriere som forsanger i et pigtrådsband i slutningen af 1960’erne. Rico blev til et pizzeria i 1974, men i 1979 blev lokalerne indtaget af ”nostalgidiskoteket” Locomotion.

=== Cykelkaos ===

I 1987 gik DSB og kommunen sammen om at udvide broen med en overdækket cykelbalkon med plads til 500 cykler for at komme det stigende ”cykelkaos” omkring banegården til livs. For at motivere cyklisterne til at parkere på broen, forsynede man balkonen med trappenedgange til perronerne, som det i 1923 havde været planen at føre ned fra den modsatte side. Dog fortsatte de kaotiske forhold på Banegårdsplads, Da DSB ikke åbnede for billetsalg på perronerne. I 1988 måtte man forhøje rækværket på den nye balkon, da der gik sport blandt byens natteravne i at smide cykler ned på perronerne. I 2009 satte kommunen et toetagers cykelstativ op med plads til 500 flere cykler og iværksatte en kampagne mod ulovligt parkerede og herreløse foran banegården. Det planlægges nu at anlægge et parkeringshus til cykler ud over banelegemet ved [[Hallssti]].

=== Bruuns Arkade ===

I 1981 fremlagde DSB en plan om at rive basarbygningerne ned for at give plads til en indkørsel til en ny parkeringsplads ovenover perronerne. Forslaget blev drøftet så sent som 1992, hvor Steen Mengel på vegne af broens handlende klagede over ikke at blive taget med på råd.

I 2001 opstod der atter frygt for basarbutikkernes fremtid i forbindelse med NCC’s anlæg af [[Bruuns Galleri]]. Ud over at skulle afgive 21 meter af broen til det nye butikscenters indgang, kunne butikkerne kun få forlænget deres lejemål af kommunen for et år af gangen. Derfor tilbød et interessentskab anført af Mengel at opføre en ny butiksarkade mod garanti for at kunne blive på broen. Arkaden var tegnet af arkitekten [[Johannes Exner]] og inspireret af Ponte Vecchio i Firenze. Da NCC forsøgte at købe arealet af DSB for at få indflydelse på byggeriet, blev kommunens jurister sat til at afklare hvem, der havde dispositionsretten over broen. Det stod klart, at DSB ejede broen, men at de handlende kun kunne siges op af kommunen. Dog enedes DSB og kommunen om at godkende opførelsen af [[Bruuns Arkade]], som åbnede omtrent samtidig med Bruun’s Galleri i 2003. Exners plan om at fjerne cykelbalkonen blev dog ikke til noget.

I DSB’s nye forslag til den tredje Bruuns Bro er der hverken plads til cykler eller butikker. Hvor basarerne oprindelig skulle skjule de ”uskønne” perrontage, skal Bruuns Arkade nedrives for at skabe udsyn til den bagvedliggende bebyggelse ”med flere skift i skala, åbne rum og facader end tidligere”.

==Litteratur og kilder==
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus dengang og nu''. 1971
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader.'' Anden samling. 1961
*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier.'' Bind I. 1920
*''Frederiksbjerg Øst. Århus''. Udgivet af Århus Kommunes Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1979
* Jørgen Nielsen (red.): ''Rock i Århus. Brudstykker af en musikhistorie''. 2008, s. 62.
* [[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]], Aarhus Stadsarkiv. Udklip om butikker og cykelbalkonen på Bruuns Bro.
* Aarhus Byraads Forhandlinger - 25.07.1872 m. bilag, 26.02.1873, 10.07.1874, 24.06.1875, 05.08.1875, 24.01.1907, 05.11.1908, 29.06.1916, 14.09.1916, 12.07.1917, 15.06.1918, 07.11.1918, 17.05.1923, 14.06.1923, 03.05.1929, 12.09.1929, 09.05.1935, 27.06.1935, 01.11.1935, 02.04.1936, 03.06.1937, 17.06.1937
* Aarhus Stiftstidende - 24.03.1875, 26.10.1893, 28.02.1896, 27.11.1897, 11.02.1902, 05.06.1902,19.04.1904, 22.08.1906, 11.02.1915, 29.12.1919, 06.05.1920, 18.06.1920, 22.07.1920, 31.12.1920, 18.02.1921, 23.10.1921, 18.01.1922, 24.02.1922, 06.03.1922, 12.03.1922, 26.04.1922, 12.07.1922, 06.08.1922, 07.08.1922, 16.08.1922, 28.10.1922, 29.06.1923, 06.07.1923, 19.08.1923, 14.03.1935, 23.07.1935, 11.01.1936, 17.03.1936, 12.08.1936, 26.08.1981, 04.12.1981, 27.06.1992, 18.01.2001, 07.02.2001, 27-29.03.2001, 16.03.2003, 10.05.2003, 13.03.2009
* [http://Danmarks%20adresser Danmarks adresser]
* [http://www.bane.dk/db/filarkiv/21228/Visuelle%20forhold%20-%20Ny%20vandrehal%20og%20Bruuns%20Bro.pdf/ Visuelle Forhold, Ny Vandrehal og Bruuns Bro - Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H. Banedanmark 2016.]
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 122-123

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

Ny Munkegade

2024-06-11T21:13:19Z

SBC: /* Fra markvej til gade */

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.159893444544984,10.204117148247365:56.16164572623051,10.20334245200437:56.16195340511656,10.203133239701208:56.16231484998011,10.202881112053808:56.162715123793994,10.202548518135961:56.164013139958406,10.20126360072437:56.16481730401409,10.200444750213812:56.1650336072658,10.200162226370812:56.16662668567185,10.198223044067237:56.16665058005038,10.198121120124672:56.166671487619425,10.197697331100319
~Ny Munkegade~Fra Nørre Allé til Langelandsgade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>

[[Fil:Ny Munkegade 1905, postkort.jpg|350px|thumb|right|Ny Munkegade ca. 1905 set mod syd med den nyopførte [[Aarhus Brandstation|brandstation]] til højre i billedet.]]

'''Ny Munkegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden går fra [[Nørre Allé]] til [[Langelandsgade]], dog afbrudt ved [[Kaserneboulevarden]].

Gaden opstod som en naturlig forlængelse af den gamle [[Gammel Munkegade|Munkegade]]. Ny Munkegade blev tidligere kaldt Munkebakken, Galgebakkevej, og i slutningen af 1800-tallet hed den Jordbrovej. Da den hed Galgebakkevej førte den til [[Galgebakken]], hvor en af byens galger stod. I 1882 fik gaden sit nuværende navn.

=== Bødlen og rakkeren i Ny Munkegade ===
For 300-400 år siden var Ny Munkegade ikke et sted, aarhusianere færdedes af lyst. Dengang startede den optrampede jordvej ved [[Munkeport]], og på turen nordpå kunne man både risikere at støde ind i bødlen i [[Gammel Munkegade|Bøddelgyde]] eller natmanden i rakkerkulen. Længere ude ad jordvejen fandtes byens galge, hvor tyveknægte og banditter hang eller var sat på hjul og stejle. Natmanden, der også blev kaldt rakkeren, tog sig af alt det urene og afskysvækkende arbejde, som andre ikke ville røre ved. Han rensede eksempelvis latringruber, fjernede kadavere, skidt og skarn fra byens gader, og ofte fungerede han også som bødlens højre hånd. Folk som rakkeren og bødlen ville aarhusianerne ikke have boende tæt på, og derfor var deres usle embedsboliger placeret uden for byens mure ved den nuværende Ny Munkegade. Grundet Ny Munkegades faciliteter blev vejen også kaldt Galgebakkevej. Ironisk nok lå Galgebakken, hvor oplysningens højborg, [[Aarhus Universitet|Universitetet]], ligger i dag.

=== Fra markvej til gade ===
[[Fil:Steinbrennes Teglværk 1880.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over den sydlige del af Ny Munkegade i ca. 1880 med [[Steinbrenners Teglværk]] med den høje skorsten i midten af billedet.]]

Oprindeligt var Ny Munkegade et isoleret kvarter, der ikke blev videreført af en landevej, men kun blev benyttet af byens egne borgere, når de skulle ud til deres jordlodder nordvest for byen. Isolationen gjorde, at stedet var godt egnet til byens krudttårn; langt væk fra byen og dens mange brandfarer. Udover krudttårnet, lå der i starten af 1800-tallet en række fattighaver i området omkring den nordlige del af gaden, mens [[Steinbrenners Teglværk|Steinbrenners store Teglværk]] var at finde i gadens nederste vestlige del omkring 1870.
I årene 1872-1900 begyndte Ny Munkegade, som vi kender den i dag at tage form, og den tidligere markvej blev belagt med chaussesten. I 1875 blev byens nye [[Epidemisygehuset i Munkegade|epidemisygehus]] opført på hjørnet af Ny Munkegade og [[Samsøgade]], men da der ved [[Marselisborg Hospital|Marselisborg Hospitals]] indvielse i 1913 endnu ikke havde været et af de frygtede kobber- eller koleraudbrud, blev sygehuset nedrevet til fordel for opførelsen af [[Samsøgades Skole]].

I 1882 fik gaden sit nuværende navn Ny Munkegade, og syv år senere indtog 3. artilleriafdeling [[Artillerikasernen|en nybygget kaserne]] for enden af Ny Munkegade - i dag beliggende på [[Langelandsgade]]. Den nye kaserne brugte sammen med [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ofte området omkring Ny Munkegade som øvelsesareal, hvilket flere gange fik [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Rasmus Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]] over den brutale adfærd og tone, der var blandt soldaterne.

Mere kæft, trit og retning var der på [[Ny Munkegades Skole]], som blev indviet i 1890. Skolen blev hurtigt fyldt op med drenge fra det de renæssance-inspirerede ejendomme, som skød frem i Ny Munkegade i perioden 1890-1899. Skolebygningerne blev i 1992 købt af [[Elise Smiths Skole]], som stadigt holder til i den gamle drengeskole.

=== På cykel i Ny Munkegade ===
Ny Munkegade kandiderer stærkt til betegnelse Aarhus´Alpe d’huez, og for 100 år siden vakte gadens stejle beskaffenhed også problemer for byens cyklister. I 1913 behandlede [[Aarhus Byråd]] flere gange en indstilling fra Politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)]] om at forbyde cykelkørsel på Ny Munkegades nederste del. Indstillingen kom efter gentagende ulykker med cyklister, som ikke nåede at bremse inden de ramte [[Nørre Allé]]. Borgmester borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] mente dog, at ''”…Efterhånden kunde der blive saa mange Paabud, at man kunde risikere at blive mulkteret [idømt bøde], naar man færdedes paa Gaderne.”'' Ikke desto mindre blev indstillingen i vedtaget.

=== Ny Munkegade 15 ===

Den stejle bakke blev dog en fordel, da byens nye og moderne [[Aarhus Brandstation|brandstation]] blev taget i brug i 1904 i '''Ny Munkegade 15'''. Ved udrykningen kunne brandkøretøjerne hurtigt få fart på ned ad Ny Munkegade. Noget langsommere gik det, når de hestetrukne køretøjer skulle hjem igen. Bag tegningerne til den nye brandstation stod arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S. F. Kühnel]], som også tegnede [[Ny Munkegades Skole]] og den nuværende [[Elise Smiths Skole]].

=== Adresser på Ny Munkegade===
*[[Ny Munkegade 1]]
*[[Ny Munkegade 2]]
*[[Ny Munkegade 14]]
*[[Aarhus Brandstation|Ny Munkegade 15]]
*[[Ny Munkegade 65]]

==Ny Munkegade på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1753 Ny Munkegade]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byrådsforhandlinger 1913,
* Århus – Byens historie 1720-1870, bind 2, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1997
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Dengang og nu, 2. samling, Aarhus Byhistoriske Udvalg, 1972
* Bernhardt Jensen beretter om Aarhus, Aarhus Byhistoriske Udvalg, 1979
* Ø-Gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, 1983

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hans Christian Weis (1811-1882)

2024-06-08T20:30:35Z

SBC:

[[Fil:Hans Christian Weis.jpg|350px|thumb|right|Læge og Stiftsfysikus Hans Christian Weis, 1811 - 1882]]
'''Hans Christian Weis''' var læge etatsråd i Aarhus.

Født 28. november 1811 i Aarhus, død 25. juli 1882 på Frederiksberg.

Gift 1844 i Aarhus med [[Edvardine Reinholdine Hoff-Rosencrone (1820-1901)]].

Han var distriktslæge i Aarhus i 1845-1860 og stiftsfysikus i 1860-1880. Han boede og praktiserede i [[Mejlgade 39]] og var ejer af [[Åby#Personer i Åby|Aaby Østergård]].

Hans Christian Weis var sammen med sin bror, [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], medstifter af [[Aarhus Kunstforening]] og Aarhus første [[Aarhus Museum|kunstmuseum]].

[[Kategori:Læger & medicinsk personale]]

Valdemarsgade

2024-06-08T13:29:15Z

SBC: /* Kilder og Litteratur */

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.14978262743893,10.19561481407797:56.14964741530889,10.195703326975462:56.14962201629218,10.195759653364775:56.14961081083827,10.195794522081968:56.14960259350333,10.19591388038313:56.14960782271669,10.196230381046888:56.15012350636331,10.196841995718398:56.150571558773926,10.197398395784099:56.15081401163524,10.197659994955663:56.151460586962344,10.198412118033321:56.15153654247262,10.198479173258693:56.1515723981167,10.198524770811947:56.15224152496742,10.199252440372074~Valdemarsgade ~Fra Morten Børups Gade til Margrethepladsen~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>

'''Valdemarsgade''' ligger i [[Frederiksbjerg]]. Gaden går parallelt med [[Frederiks Allé]] mellem [[Morten Børups Gade]]
og [[Margrethepladsen]] med [[Scandinavian Congress Center]].

Navngivet i 1876 efter prins Valdemar (1858-1939), der var søn af kong Christian
9. (1818-1906) og dronning Louise (1817-1898). Efter ansøgning fra beboerne
i gaden forbi de nye arbejderboliger vedtog byrådet at benævne gaden
Valdemarsgade. De første boliger blev opført i nærheden af jernbanen.
I 1879-1880 blev Valdemarsgades Skole (eller Søndre Byskole) bygget efter
tegninger af arkitekt V. Puck. Skolen blev i 1961 sammenlagt med Frederiks
Allés Skole (1883-1884) under navnet Brobjergskolen. Denne overgik i
1988 til et fritids- og kulturcenter. I gaden lå [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|det militære Garnisonssygehus (1877)]], som i 1934 blev indrettet til socialkontor.

Gadens belysning blev behandlet af byrådet i 1877 11. januar 1877. Andre sager vedr. gaden behandlet j.nr. 144-1878.

===Adresser på Valdemarsgade ===
*[[Valdemarsgade 44]]

==Valdemarsgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2626 Valdemarsgade]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Byråds journalsager, jf. byrådsmøde 11.1.1877. Andre sager vedr. gaden behandlet j.nr. 144-1878.

[[Kategori: Gader & veje]]

Valdemarsgade

2024-06-08T13:28:24Z

SBC:

Århus Kommunes bygningsinspektorat

2024-06-07T13:50:48Z

SBC:

Da Århus Kommunes bygningsinspektorat så dagens lys i forbindelse med dels ansættelsen af en bygningsinspektør og dels vedtagelsen af en vedtægt fra 10. juli 1862, var der en tæt sammenhæng mellem bygningsinspektionen og brandvæsenet i [[Aarhus Kommune]].
Det, der yderligere skulle understrege sammenhængen mellem bygningsinspektionen og brandvæsenet var, at stillingen som bygningsinspektør fra 1877 til 1913 var slået sammen med stillingen som brandinspektør.

Grundlaget for [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionens]] arbejde i købstæderne var bygningsloven af 30. december 1858 og et tillæg af 8. juni 1912,

Sammenhængen bestod i tilblivelsen af en kongelig forordning fra den 6. april 1832 vedrørende brandvæsenet i købstæderne, der blev påbudt at nedsætte en bygningskommission.
Bygningskommissionen skulle fremadrettet godkende opførelse og istandsættelse af nye bygninger.
Samtidig skulle Bygningskommissionen påse, at stråtag i byen indenfor en tidshorisont af 10 år blev erstattet med "mindre brandfarligt materiale".

Den 16. april 1868 blev en bygningsvedtægt med bestemmelser om blandt andet tørring af nybygninger, sikring mod brandfare, ovnes opsætning, forbud mod manzardetager med videre for kommunen vedtaget.

[[Aarhus Byråd]] ændrede den 17. juni 1880 både bygningsvedtægten og instruksen for bygningsinspektøren, samtidig med at sundhedskommissionens medvirken ved bygningstilsynet blev sikret.

Bygningsinspektøren varetog endvidere reparationsarbejdet ved de kommunale bygninger frem til 1919, da Aarhus fik sin første stadsarkitekt.

=== Administration og opgaver ===

Aarhus Kommunes bygningsvedtægt var fra den 12. oktober 1909 stadsfæstet af justitsministeriet og bygningsinspektørens beføjelser med videre fastsat i en instruks, som Byrådet vedtog den 18. februar 1915.

Bygningsinspektørens kontor havde til opgave:

* Ekspedition af byggesager til erklæring i de forskellige udvalg og kommissioner (magistratens 2. afdeling, havneudvalget, brandkommissionen og sundhedskommissionen)

* Udfærdige ansøgninger om dispensationer fra bygningsloven til ministeriet

* Udfærdigelse af approbationer på byggesager

* Tilsynsføring med det i bygningsloven og vedtægt foreskrevne tilsyn med byggeriet samt udstedelse af bygningsattester for fuldførte bygningsarbejder.

== Kilder ==
* Århus Kommunalhåndbog 1951

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]

Aarhus Mølle

2024-06-07T12:54:52Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15645876821859,10.199358507309238~[[Aarhus Mølles placering inden den flyttedes til Den Gamle By]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15645876821859,10.199358507309238
|align=right
}}</div>
[[Fil:Aarhus Mølle og Mølleport.JPG|350px|thumb|right|Kort over Aarhus Mølle og Mølleport. Gylding og B. Sørensen, ca. 1816]]
[[Fil:000186621.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.]]

'''Aarhus Mølle''' var en vandmølle, der lå, hvor [[Møllestien]] i dag munder ud i [[Vester Allé]]. Bag møllen lå en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]], der også blev brugt som [[Blegdammen|blegeplads]]. I 1688 blev kirkegården nedlagt, og området blev lavet om til en have tilhørende Aarhus Mølle. Samtidig flyttede blegepladsen lidt mod øst, hvor den kom til at ligge ved siden af møllens have. Gaden [[Blegdammen]] ligger i dag ved blegepladsens tidligere placering.

=== Aarhus Mølles historie ===
Aarhus Mølle kan spores tilbage til 1286, men hvornår den præcis blev anlagt, vides ikke. Den er dog formodentlig blevet bygget efter 1231, da den ikke optræder blandt de 18 vandmøller, kongen ejede dette år. Sikkert er, at kongen i 1200-tallet fik opført en vandmølle ved [[Aarhus Å]]. Dengang var Aarhus meget mindre, og møllen blev placeret et stykke uden for byen. Her leverede åen drivkraft til møllen, der med tiden fik navnet, Aarhus Mølle. Ligeledes begyndte Aarhus Å at blive kaldt Mølleåen.

Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og [[Mølleengen]], der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen styres og reguleres.

Senere blev der bygget en bro henover sluserne, der passende fik navnet [[Slusebroen]].

Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, hvor den blev solgt til private ejere. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.

Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1857, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt, som staten betalte ham en erstatning for. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], at han kunne få et stort erstatningsbeløb (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873.

Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Dermed kunne den ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], begyndte at afhænde møllens jorde.

I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold, at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen.

I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

=== Familien Weis ===
[[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1860. Affotografering af akvarel af Bertha Magdalene Weis. Fotograf: Ketel Ketelsen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]

[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i år 1900. Ukendt fotograf, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]], førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "[[Huset]]", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008.

I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst August Weis (1848-1912)]]. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926.

=== Møllenavne i Aarhus by ===
Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:
* [[Mølleparken]] er i dag en park i Aarhus Midtby. Efter mølleanlægget blev fjernet i 1926, blev området - efter aftale med den afdøde - ejer lavet om til en park opkaldt efter Aarhus Mølle. Senere kom blandt andet [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] til at ligge der.
* [[Mølleport]] var den byport, som lå på hjørnet af [[Vester Alle]] og [[Vestergade]] tæt ved Aarhus Mølle.
* [[Møllegade]] var engang navnet på en kort strækning af Vestergade, der lå ved Mølleport. I dag går Møllegade fra Vestergade, forbi Mølleparken ned til [[Åboulevarden]].
* [[Møllestien]] der var en sti, der lå parallelt med Vestergade mod syd og førte til haven bag ved Aarhus Mølle. I dag ligger Møllestien omtrent samme sted og går fra Møllegade til Vester Allé.
*Andre historiske områder og steder knyttet til Aarhus Mølle som [[Mølleengen]], [[Mølledammen]], [[Mølletoften]], [[Møllekirkegården]] og [[Aarhus Mølle Landdistrikt]], der også bare blev kaldt ''Mølledistriktet''.

===Ejere af Aarhus Mølle===
*'''1581-?:''' Møllebygger [[Anders Possin]]. Han kom til Danmark fra Schlesien og havde arbejdet for dronning Dorothea på Dronningborg Mølle ved Randers, inden hans kom til Aarhus. Her tog han i 1581 fat på at istandsætte Aarhus Mølle for den daværende danske konge, da møllen var blevet faldefærdig. Efter byggearbejdets afslutning selv han fik lov at få møllen i fæste. Han begyndte derpå af at købe grunde og ejendomme omkring møllen og i 1586 var han kommet i besiddelse af hele grunden mellem [[Garvergyde]], [[Vestergade]], [[Møllegyde]] og [[Vester Allé]]. Possin kom senere også til at gå under navnene ''Møller'' og ''Müller''.
*'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, [[Anne Nielsdatter]], møllen videre.
*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle.
*'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller [[Jacob Lauritsen Møller]], der havde møllen i fæste. Formodentlig blev den en årgang også drevet af [[Thyge Simonsen ( - 1690)|Thyge Simonsen]].
*'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen, og han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen frem til 1702 blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]]. Det var dog Wissings søn, præsten [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], der arvede ejerskabet af møllen.
*'''1697-1728:''' [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], søn af ovennævnte [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre. Efter Lorentz Jensen Wissings død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen.
*'''1728-1753:''' [[Jens Wissing (1710-1753)]], søn af [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]]. Jens Wissing blev dræbt, tilsyneladende ved et uheld, da han blev ramt af et vådeskud i 1753.
*'''1753-1754:''' Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing.
*'''1754-1764:''' [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]]. Han giftede sig med Johanne Marie Wissing f. Althalt og overtog i den forbindelse ejerskabet af Aarhus Mølle. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, idet hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christen Jensen Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele [[Mølletoften]] under Aarhus Mølles eje. Grotums eneste søn døde tidligt, og den nærmeste arving var derfor Grotums halvbrors søn, [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]], der overtog møllen efter Grotum.
*'''1764-1767''': [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]] arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han druknede sig i fortvivle i [[Mølledammen]]. Møllen blev herefter stillet til auktion.
*'''1767-1773:''' [[Matthias Brøndum]]. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes.
*'''1773-1790:''' [[Jacob Bregendahl]]. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion.
*'''1790-1793:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] og [[Christian Faurschou]] købte Bregendahls fallitbo.
*'''1793-1805:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning.
*'''1805-1815:''' [[Johannes Dahl (1775-1815)]] overtog møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl.
*'''1815-1823:''' [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enke efter [[Johannes Dahl (1775-1815)]]. Hun drev møllen videre efter sin mands død.
*'''1823-1839:''' Ejer af Bygholm Mølle ved Horsens [[Christian Thansen Guldager (1786-1836)]]. Han giftede sig gift med [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enken efter [[Johannes Dahl (1775-1815)]], og overtog dermed ejerskabet af møllen.
*'''1839-1846:''' [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enke efter [[Christian Thansen Guldager (1786-1836)]]. Drev igen møllen videre efter sin nu anden mands død. Hun skulle have været dygtig til sit hverv og blev en velhavende kvinde.
*'''1846-1889:''' [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]]. Han skulle efter sigende først have forsøgt at starte en mølle, der skulle konkurrere med Aarhus Mølle, men da han ikke kunne få tilladelse til det, satte han sig for at købe Aarhus Mølle i stedet for at indrette den på ny og forbedre den. Han nåede til enighed med [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]] om en købepris på 75.000 Rdl. for både vandmøllen, vindmøllen, de tilhørende jorder på [[Aarhus Mark]]. Derudover medfulgte nogle andre jordstykker, som Kjerstine Fogh havde købt af apoteker Theodor Køster og en Madam Olsen samt nogle tørveskifter i [[Vejlby]], som [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] i sin tid havde erhvervet. Købet indebar også retten til at opføre vejrmølle på en Madam Rugaards toft, hvilket Kjerstine Fogh tidligere havde sørget for tilladelse til. Denne mølle blev senere opført, men på en grund på [[Marselisborg Mark]] ejet af [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]], og fik navnet [[Magdalene Mølle]].
*'''1889-1912:''' [[Ernst August Weis (1848-1912)]], søn af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]]. Han drev møllen sammen med sin mor, [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]].
*'''1912-1926:''' [[Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926)]], enke efter [[Ernst August Weis (1848-1912)]].

=== Andre møller i Aarhus ===
Aarhus Mølle var formodentlig den vigtigste mølle i Aarhus, men flere andre møller ved Aarhus Å spillede også en rolle i byens og omegnens historie, herunder:
* [[Aldrup Mølle]]
* [[Ingerslev Mølle]]
* [[Edslev Mølle]]
* [[Dørup Mølle]]
* [[Bodil Mølle]]
* [[Pinds Mølle]]
* [[Kollens Mølle]]
* [[Tarskov Mølle]]
* [[Harlev Mølle]]
* Og flere andre. Se også [[Møller i Aarhus]].

== Litteratur og kilder ==
* Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem Tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.Heri særligt afsnit af Ejler Haugsted om Aarhus Mølle, bd. III, s. 431ff.
* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979
* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009
* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", 2013
* Peter Holm: ”Den gamle By i Aarhus”, 1945
* V.A. Secher: "Den Grotumske Slægt, En stamtavle over de slægter, som have adgang til de grotumske legater, Første del", Nielsen & Lydiche, 1885. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/911026.pdf
* Oscar Meulengracht: "Slægten Meulengracht - Den ældre og den yngre Linie". Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/920259.pdf
*Jens Clausen et al: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.
* "Vaabenførende slægter i Danmark", udgivet på foranledning af det danske selskab for heraldik og sfragistik, Heraldisk forlag. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/900723.pdf
*J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf
* Th. Hauch-Faushøll: "Slægten fra Maglemølle ved Næstved gennem 300 Aar". Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/923153.pdf
* Preben Rasmussens Samling
* Sejrs sedler
* Sejrs sedler, 1912-08-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000101866
* Sejrs sedler, 1761, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000028802
* [http://www.dengamleby.dk/udforsk-den-gamle-by/huse-fra-aarhus/aarhus-moelle/ Om Aarhus Mølle på Den Gamle Bys hjemmeside]
* http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/byporte/molleport.htm
* Slægtstavle på Lundskov.dk, https://www.lundskov.dk/kongehus/getperson.php?personID=I14583&tree=treeroyal

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Christen Jensen Basballe (1672-1747)

2024-06-05T14:17:03Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

'''Christen Jensen Basballe''' (født i 1672 i Aarhus, død i 1747) var [[borgmester i Aarhus]] i 1710-1740.

Han fik [[Borgerskab|borgerskab i Aarhus]] som købmand 4. april 1698 og ejede Østergaard i Salling.

Han blev udnævnt til borgmester 5. september 1710 og bestred embedet frem til sin død.

===Privatliv===
Christen Jensen Basballe var søn af borgmester i Aarhus [[Jens Christensen Basballe (1637-1708)|Jens Christensen Basballe]] og hustru Anne Christensdatter Friis.

Han blev gift første gang i 1701 med Vibeke Arildsdatter Bentzen (-1713), datter af præst i Tyrsted Arild Jørgensen Bentzen og Sidsel Christensdatter Friis, og anden gang i 1717 med Anne Nielsdatter Friis, datter af præst i Skorup Niels Christensen Friis og Ingeborg Nielsdatter Ferslew.

Han blev far til børnene Arild Christensen Basballe, Jens Christian Basballe, Ingeborg Christensdatter Basballe (-1768) og Anne Friis Basballe, gift med præst i Holstebro Søren Sørensen Lugge.

Christen Jensen Basballe døde 27. april 1747, hvorefter han blev mindet med et epitafium i [[Vor Frue Kirke]].

Ved hans død opgjorde arvingerne en ”Specification paa Huse, Gaarde, Markjorder, Kongetiender, Skov, Engbund, Frugthauge” i faderens eje i året 1717, året for hans andet ægteskab. Opgørelsen findes trykt i J.R. Hübertz 1846.

===Se også===
*[[Basballe Slægten]]

== Litteratur og kilder ==
* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
* Hübertz, J.R. (udg.): Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, samlede og udgivne ved Dr. J.R. Hübertz, Bind 3, København 1846, s. 355-361.

[[Kategori: Embedsmænd]]

Christen Jensen Basballe (1672-1747)

2024-06-05T14:16:39Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

'''Christen Jensen Basballe''' (født i 1672 i Aarhus, død i 1747) var [[borgmester i Aarhus]] i 1710-1740.

Han fik [[Borgerskab|borgerskab i Aarhus]] som købmand 4. april 1698 og ejede Østergaard i Salling.

Han blev udnævnt til borgmester 5. september 1710 og bestred embedet frem til sin død.

===Privatliv===
Christen Jensen Basballe var søn af borgmester i Aarhus [[Jens Christensen Basballe (1637-1708)|Jens Christensen Basballe]] og hustru Anne Christensdatter Friis.

Han blev gift første gang i 1701 med Vibeke Arildsdatter Bentzen (-1713), datter af præst i Tyrsted Arild Jørgensen Bentzen og Sidsel Christensdatter Friis, og anden gang i 1717 med Anne Nielsdatter Friis, datter af præst i Skorup Niels Christensen Friis og Ingeborg Nielsdatter Ferslew.

Han blev far til børnene Arild Christensen Basballe, Jens Christian Basballe, Ingeborg Christensdatter Basballe (-1768) og Anne Friis Basballe, gift med præst i Holstebro Søren Sørensen Lugge.

Christen Jensen Basballe døde 27. april 1747, hvorefter han blev mindet med et epitafium i [[Vor Frue Kirke]].

Ved hans død opgjorde arvingerne en ”Specification paa Huse, Gaarde, Markjorder, Kongetiender, Skov, Engbund, Frugthauge” i faderens eje i året 1717, året for hans andet ægteskab. Opgørelsen findes trykt i J.R. Hübertz 1846.

===Se også===
*[[Basballe Slægten]]

== Litteratur og kilder ==
* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
* Hübertz, J.R. (udg.) Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, samlede og udgivne
ved Dr. J.R. Hübertz, Bind 3, København 1846, s. 355-361.

[[Kategori:Embedsmænd]]

Christen Jensen Basballe (1672-1747)

2024-06-05T14:15:08Z

SBC: /* Privatliv */

Åbyhøj

2024-06-03T12:38:14Z

SBC: /* Åbyhøj Kirke */

[[Fil:Aabyhøj danmark set fra luften Nordisk Luftfoto 63640 001 4779x3686 1928-1933.jpg|350px|thumb|right|Det centrale Aabyhøj set fra luften. Ca. 1928-1933.<br> Kilde: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:20 1126631 APPROVED 1248248870900 Side 8.jpg|350px|thumb|right|Kortskitse vedrørende partiel Byplan. Marts 1945.<br> Kilde: Aarhus Kommune. Byplanvedtægt nr. 1. 1946.]]
'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Århus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Århus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.

Det nye kvarter blev i første omgang kaldt ''Valby'', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.

====Butikslivet====
I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.

Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder,2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning,5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.

====Virksomheder====
I årene op til 1940'erne havde byen en del virksomheder, hvoraf nogle var ganske betydende for beskæftigelsen i kommunen. Der fandtes blandt andet teglværk, lervarefabrik, rørvævsfabrik og mange gartnerier.

Herudover:
* [[Danish Machine Company]]
* [[Aabyhøj Jernstøberi]]
* [[Aarhus Jernstøberi]]
* [[Blikvarefabrikken]]
* [[Møbelfabrikken Sirius]]
* [[Rammefabrikken Jyden]]
* [[Aabyhøj Møbelfabrik]]
* [[Niels Simonsens Møbelfabrik]]
* [[Aabyhøj Cementstøberi]]
* [[Konvolutfabrikken Royal]]
* [[Jyko krydderifabrik]]
* [[Elbcolit-Fabrikken]] (isoleringsmåtter)
* [[Vituna fiskeskind og pelsberederi]]
* [[Brødrene Eskildsens Listefabrik]]
* [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]].

=== Åbyhøj Kirke ===
[[Åbyhøj Kirke]] på [[Silkeborgvej]] er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Skat Hoffmeyer]], sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand [[Offer Ingvard Offersen]].

Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hvoraf 25.000 kroner blev indsamlet af beboerne i byen.

Kirkens længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser

Åbyhøj kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.

Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel samt nye korvinduer med sollyset som motiv.

==Læs mere om==
*[[Åby]]

== Åbyhøj på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%C3%85byh%C3%B8j Åbyhøj]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Niels Løgager Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*August F. Schmidt'': Aaby Sogns Historie I-II. 1941-1943
*J.P. Trap: ''Danmark. Femte udgave.'' 1963
*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2008/2016. Hjemmesiden [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm lundskov.dk - Det gamle Aarhus] (link juni 2018)
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Kirker]]

Åby Sogn

2024-06-03T10:44:37Z

SBC: /* Byudvikling */

<div class="tright">{{#display_map:
|polygons=56.16218 10.168248
:56.162274 10.1683
:56.162254 10.16788
:56.162195 10.16746
:56.162162 10.167307
:56.16218 10.166689
:56.16216 10.166466
:56.162124 10.166083
:56.162083 10.165924
:56.162037 10.165643
:56.162017 10.165512
:56.161995 10.165389
:56.161988 10.165337
:56.161963 10.165177
:56.161942 10.165042
:56.161912 10.164849
:56.161895 10.164738
:56.161862 10.164515
:56.161848 10.164414
:56.161806 10.164189
:56.161801 10.164161
:56.161749 10.163864
:56.161702 10.163594
:56.161671 10.163425
:56.161618 10.163243
:56.161403 10.162347
:56.161312 10.162162
:56.161286 10.162087
:56.161105 10.161248
:56.16094 10.160484
:56.160748 10.159379
:56.160632 10.158625
:56.160538 10.157989
:56.16073 10.157897
:56.160601 10.157077
:56.16039 10.155746
:56.16073 10.155584
:56.160636 10.154972
:56.160563 10.154506
:56.160533 10.154318
:56.160526 10.154277
:56.160494 10.154075
:56.16059 10.154018
:56.1605 10.153456
:56.16039 10.152868
:56.160339 10.152581
:56.16033 10.152277
:56.160662 10.152073
:56.160506 10.151382
:56.160554 10.15117
:56.160366 10.150437
:56.160297 10.150494
:56.160222 10.150198
:56.160197 10.150102
:56.160104 10.149736
:56.160347 10.149389
:56.160354 10.149378
:56.160402 10.149221
:56.160146 10.148623
:56.160133 10.148594
:56.160349 10.148297
:56.160354 10.148233
:56.160482 10.148058
:56.160383 10.147838
:56.160412 10.147799
:56.160564 10.147613
:56.160725 10.147423
:56.160865 10.147252
:56.160936 10.147176
:56.161006 10.147088
:56.160936 10.146881
:56.160703 10.146031
:56.16008 10.144159
:56.159934 10.143593
:56.159781 10.143026
:56.159601 10.142995
:56.159422 10.142972
:56.159243 10.142955
:56.159063 10.142943
:56.15896 10.142938
:56.15885 10.142924
:56.158728 10.142895
:56.158651 10.142879
:56.158569 10.14287
:56.158373 10.142861
:56.158249 10.142855
:56.15821 10.142806
:56.158074 10.142783
:56.158046 10.142841
:56.158024 10.142841
:56.157807 10.142833
:56.157715 10.142835
:56.157638 10.14286
:56.157585 10.142874
:56.157535 10.142886
:56.15748 10.142894
:56.157332 10.142894
:56.157154 10.142895
:56.156975 10.142902
:56.156793 10.142908
:56.156617 10.142918
:56.156436 10.142924
:56.156257 10.142934
:56.156075 10.142946
:56.155895 10.142955
:56.155722 10.142966
:56.155538 10.142983
:56.155509 10.142982
:56.155392 10.142993
:56.155256 10.143002
:56.155114 10.143015
:56.154939 10.143043
:56.154763 10.143067
:56.154437 10.143081
:56.154279 10.143118
:56.15416 10.14316
:56.15405 10.143194
:56.153938 10.143234
:56.15383 10.143271
:56.153771 10.143295
:56.153715 10.143256
:56.153668 10.1431
:56.153654 10.142954
:56.153402 10.143018
:56.153235 10.143102
:56.152913 10.143633
:56.152586 10.144009
:56.152356 10.144191
:56.152112 10.144401
:56.151913 10.144428
:56.151635 10.144545
:56.151379 10.144646
:56.151247 10.14471
:56.151092 10.14482
:56.150887 10.144999
:56.150756 10.145093
:56.15061 10.145169
:56.150458 10.145235
:56.150216 10.145315
:56.150132 10.145341
:56.150082 10.145373
:56.149979 10.145396
:56.149912 10.145067
:56.14985 10.144991
:56.149789 10.144989
:56.149731 10.145042
:56.149688 10.145182
:56.149683 10.145334
:56.149588 10.145307
:56.14953 10.144473
:56.149518 10.144299
:56.149501 10.144125
:56.14949 10.144046
:56.149421 10.1436
:56.149398 10.143464
:56.149351 10.143221
:56.148894 10.143329
:56.147566 10.143645
:56.147547 10.143846
:56.14752 10.14413
:56.147478 10.144532
:56.147427 10.144975
:56.147371 10.145414
:56.147347 10.14566
:56.147335 10.145809
:56.147328 10.145908
:56.147219 10.14608
:56.147111 10.146251
:56.146637 10.146833
:56.146567 10.146901
:56.146507 10.146958
:56.146496 10.147031
:56.146309 10.147161
:56.145579 10.147241
:56.145261 10.147271
:56.145093 10.147286
:56.144921 10.147297
:56.144835 10.147055
:56.144722 10.146737
:56.144631 10.146608
:56.144559 10.146507
:56.144594 10.144912
:56.144596 10.144284
:56.144597 10.143489
:56.144595 10.143386
:56.1446 10.142707
:56.144602 10.142335
:56.144603 10.142043
:56.144346 10.140482
:56.144595 10.139637
:56.144727 10.139043
:56.144558 10.138356
:56.144302 10.138237
:56.143698 10.137995
:56.142693 10.137599
:56.140394 10.136647
:56.140289 10.144236
:56.140327 10.144499
:56.140329 10.144932
:56.140329 10.145014
:56.140329 10.145086
:56.140314 10.145661
:56.140278 10.146419
:56.140272 10.147127
:56.140299 10.147808
:56.140361 10.148371
:56.140404 10.148769
:56.140394 10.14928
:56.140329 10.149749
:56.140261 10.150225
:56.140204 10.150714
:56.140034 10.151416
:56.13982 10.152259
:56.139635 10.15303
:56.13957 10.153404
:56.139478 10.153563
:56.139418 10.15368
:56.139351 10.153802
:56.139331 10.153824
:56.13923 10.15396
:56.139112 10.154063
:56.139061 10.154132
:56.139022 10.154216
:56.138961 10.154354
:56.13892 10.154477
:56.138893 10.15464
:56.138802 10.155116
:56.1388 10.155147
:56.138799 10.155257
:56.138824 10.155503
:56.138871 10.155815
:56.138875 10.155848
:56.138892 10.155884
:56.138932 10.155971
:56.138967 10.15606
:56.139002 10.156173
:56.13903 10.156274
:56.139097 10.15652
:56.139106 10.156561
:56.139117 10.156629
:56.139123 10.156705
:56.139124 10.156775
:56.139119 10.156844
:56.139111 10.156905
:56.139097 10.156972
:56.139017 10.157255
:56.139021 10.157292
:56.139049 10.157471
:56.139069 10.157553
:56.139112 10.157643
:56.139173 10.157725
:56.139231 10.15778
:56.139325 10.157824
:56.139416 10.157838
:56.139456 10.157845
:56.139627 10.157847
:56.139787 10.157798
:56.139895 10.157732
:56.139992 10.157651
:56.140285 10.157372
:56.140434 10.157267
:56.140698 10.157168
:56.140913 10.157188
:56.141268 10.157528
:56.14133 10.15762
:56.14152 10.157871
:56.141916 10.158759
:56.142029 10.159004
:56.142086 10.159093
:56.142532 10.159678
:56.142724 10.160013
:56.143036 10.160763
:56.143077 10.160934
:56.143229 10.161851
:56.143228 10.162413
:56.143178 10.162644
:56.142912 10.163443
:56.142645 10.163997
:56.142378 10.164823
:56.141999 10.166415
:56.141749 10.168062
:56.141475 10.169169
:56.141192 10.170278
:56.14118 10.170503
:56.141149 10.171048
:56.141268 10.171455
:56.141629 10.171706
:56.142028 10.172106
:56.142507 10.172819
:56.142744 10.173081
:56.142909 10.173206
:56.143038 10.173233
:56.143131 10.17331
:56.143369 10.173498
:56.143466 10.173491
:56.143508 10.173499
:56.14356 10.173502
:56.143588 10.173496
:56.14367 10.173478
:56.143714 10.173469
:56.143782 10.173459
:56.143862 10.173448
:56.143904 10.173443
:56.144018 10.173421
:56.144166 10.173413
:56.144305 10.173436
:56.144444 10.173458
:56.144772 10.173753
:56.145539 10.174314
:56.146095 10.174365
:56.146733 10.174409
:56.146964 10.17452
:56.147298 10.174984
:56.147815 10.175753
:56.14821 10.176417
:56.148442 10.176809
:56.148732 10.177145
:56.148985 10.177308
:56.149094 10.177378
:56.14951 10.177519
:56.150771 10.17788
:56.150882 10.177893
:56.151039 10.177913
:56.15146 10.178046
:56.151829 10.178167
:56.151989 10.178241
:56.152093 10.178312
:56.152214 10.178413
:56.152333 10.178525
:56.152419 10.178634
:56.152519 10.17877
:56.152624 10.178941
:56.152691 10.179059
:56.15275 10.179189
:56.152816 10.179369
:56.152946 10.179737
:56.153139 10.180306
:56.153233 10.180173
:56.153866 10.179274
:56.154174 10.178809
:56.154333 10.17859
:56.154437 10.178425
:56.154634 10.178248
:56.154654 10.178224
:56.154811 10.177994
:56.154913 10.177821
:56.155283 10.177265
:56.15546 10.176991
:56.155542 10.176887
:56.155831 10.176425
:56.155881 10.176365
:56.155914 10.176325
:56.155931 10.176304
:56.155933 10.176303
:56.156053 10.176157
:56.156069 10.176047
:56.156407 10.175972
:56.156492 10.175953
:56.156585 10.175932
:56.156609 10.175888
:56.156608 10.175672
:56.156606 10.175407
:56.156882 10.174977
:56.157065 10.174641
:56.157302 10.17418
:56.157405 10.17391
:56.157467 10.173758
:56.157813 10.173085
:56.158321 10.172135
:56.158562 10.171796
:56.158909 10.171391
:56.159438 10.170762
:56.159661 10.170525
:56.159765 10.170433
:56.159787 10.170413
:56.159816 10.170378
:56.159847 10.170343
:56.16014 10.170074
:56.160676 10.169603
:56.160778 10.169526
:56.160782 10.169539
:56.160912 10.16941
:56.160916 10.169394
:56.161254 10.169084
:56.161641 10.168676
:56.161936 10.168412
:56.162043 10.168321
:56.16218 10.168248
~Åby Sogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|350px|thumbnail|Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.]]
'''Åby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], der hører til [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sognet afgrænser sig mod nord ved [[Hasle]] og [[Hasle Sogn]], mens det mod vest grænser op til [[Åby Ringvej]] ved [[Gellerup]] og [[Gellerup Sogn]]. I syd følger sognets grænser i store træk Aarhus Å, mens det mod øst grænser op til mere bymæssige bebyggelse ved [[Langenæs Sogn]], [[Vor Frue Sogn]] og [[Møllevang Sogn]].

Sogneområdet omfatter blandt andet:
* Bydelene [[Åby]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj Kirke]].
* [[Haveforeningen Søvang af 1955|Søvang Haveforening]], [[Haveforeningen Enghaven]], [[Lunden Haveforening]] og [[Haveforeningen Bakkevang]].
* [[Aarhus Å]], og den østlige del af [[Brabrand Sø]].
* [[Åby Renseanlæg]].
* [[Åby Skole]] og [[Gammelgaardsskolen]].
* [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]].

=== Sognets historie ===

==== Sognets historie ca. 1200-1600 ====
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er [[Skjalm Vognsen (-1215)|biskop Skjalms]] gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".

==== Sognets historie fra 1800 ====
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.

I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.

==== Skolevæsenet ====
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|biskop Hygom]]. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.

Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.

I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.

=== Oldtidsminder ===
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.

Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.

Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.

=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
Åby sogn dækker hovedsageligt bydelen Åbyhøj, der er gennemskåret af Silkeborgvej. Den nordlige del af sognet er hovedsageligt et stort villaområde med nogle enkelt delområder udlagt til skole, haveforening, kirke og kirkegård samt etageboliger. I den sydlige del af sognet findes også store villa områder, men her ses og rækkehuse og boligblokke samt større erhvervs- og industriområder.

Søren Frichs Vej danner rammer for flere markante delområder i Åbyhøj. Syd for Søren Frichs Vej i den sydøstlige del af sognet findes den nyopførte bydel [[Åbyen]], der er placeret på området for den gamle fragtmandscentral. På nordsiden af Søren Frichs Vej findes [[Frichsparken]] og ved sydsiden af [[Mjølnersvej]] et større erhvervsområde.

==== Gl. Åby Kirke ====
Den oprindelige Åby kirke blev opført omkring 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke, Gl. Åby Kirke, blev bygget i 1872-1873.

Grundstensdokumentet til Gl. Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
:''"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"''

I kirken findes en kopi af et særligt gyldent krucifiks, der vurderes til oprindeligt at være fra 1100-tallet. Det ægte krucifiks hænger i dag på Nationalmuseet i København. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Aarhus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

==== Frichsparken ====

Frichsparken er et større blandet erhvervsområde nord for Søren Frichs Vej. Områdets navn relaterer sig til [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]], og havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] i 1854 grundlagde på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé i Aarhus.

I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikker et større areal i ådalen i Åbyhøj, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til det store nyopførte kompleks.

Byggeselskabet [[Olav de Linde]] overtog i 1986 fabriksområdet på 40.000 m2 og ombyggede det til erhvervspark. Frichsparken består af flere store erhvervsbygninger fordelt på flere små veje, hvoraf en lille del er brostensbelagt. De fleste bygninger i området er velbevarede og har med deres gule facader et særligt arkitektonisk særpræg der karakteriserer hele erhvervsområdet.

Læs mere her: ''[[Frichsparken]]''

==== Byudvikling ====
I 1946 tog sognekommunen fat på at arbejde med byplanloven fra 1938. Kommunen var tilsyneladende ret stålfast på at inddæmme industriarealerne. Der skulle være plads til boliger, og ambitionen blev udlagt i byplanvedtægt nr. 1 i kommunen. Den dækkede et stort område mellem [[Tousvej]], [[Åbyvej]], [[Gellerupvej]] og [[Chr. Winthers Vej]], der blev udlagt til parcelhuse og rækkehuse i en eller to etager samt ”fritliggende ensartet blokbebyggelse”. Naboskabet søgte man at sikre med en regel om, at intet hegn måtte være mere end to meter højt.
Ved byplanvedtægt nr. 2 skød Åbyhøj lidt mere i højden. Den gjorde indhug i gartneriarealerne mellem [[J.L. Heibergs Vej]], [[Vibyvej]], [[Tousvej]] og [[J.P. Jacobsens Vej]] og banede blandt andet vejen for [[Tousparken]], bygget 1949-1952, planlagt til to etager, men senere bygget med tre.

=== Befolkningsudvikling i Åby Sogn ===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1769 || 185
|-
| 1787 || 193
|-
| 1801 || 163
|-
| 1850 || 237
|-
| 1901 || 481
|-
| 1945 || 7907
|-
| 1955 || 10.036
|-
| 1970 || 11.935
|-
| 1980 || 10.262
|-
| 1990 || 10.236
|-
| 2000 || 10.452
|-
| 2002 || 10.610
|-
| 2007 || 10.321
|-
| 2010 || 10.594
|-
| 2015 || 10.932
|-
| 2020 || 12.218
|-
| 2022 || 12.918
|}

=== Se også ===
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Åby Sogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107866 Åby Sogn]}}

== Litteratur og kilder ==
* Statistisk Årbog for Århus, 2003.
* August F. Schmidt, Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) I, Eget Forlag - Brabrand, 1941
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8122 Åby Sogn (Aarhus Kommune).
* Sogn.dk. Åby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/aaby/fakta-om-sognet.
* Historisk Atlas. https://historiskatlas.dk/Frichsparken,_Århus_(14339)
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663

[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Åby Sogn

2024-06-03T10:44:23Z

SBC: /* Byudvikling */

<div class="tright">{{#display_map:
|polygons=56.16218 10.168248
:56.162274 10.1683
:56.162254 10.16788
:56.162195 10.16746
:56.162162 10.167307
:56.16218 10.166689
:56.16216 10.166466
:56.162124 10.166083
:56.162083 10.165924
:56.162037 10.165643
:56.162017 10.165512
:56.161995 10.165389
:56.161988 10.165337
:56.161963 10.165177
:56.161942 10.165042
:56.161912 10.164849
:56.161895 10.164738
:56.161862 10.164515
:56.161848 10.164414
:56.161806 10.164189
:56.161801 10.164161
:56.161749 10.163864
:56.161702 10.163594
:56.161671 10.163425
:56.161618 10.163243
:56.161403 10.162347
:56.161312 10.162162
:56.161286 10.162087
:56.161105 10.161248
:56.16094 10.160484
:56.160748 10.159379
:56.160632 10.158625
:56.160538 10.157989
:56.16073 10.157897
:56.160601 10.157077
:56.16039 10.155746
:56.16073 10.155584
:56.160636 10.154972
:56.160563 10.154506
:56.160533 10.154318
:56.160526 10.154277
:56.160494 10.154075
:56.16059 10.154018
:56.1605 10.153456
:56.16039 10.152868
:56.160339 10.152581
:56.16033 10.152277
:56.160662 10.152073
:56.160506 10.151382
:56.160554 10.15117
:56.160366 10.150437
:56.160297 10.150494
:56.160222 10.150198
:56.160197 10.150102
:56.160104 10.149736
:56.160347 10.149389
:56.160354 10.149378
:56.160402 10.149221
:56.160146 10.148623
:56.160133 10.148594
:56.160349 10.148297
:56.160354 10.148233
:56.160482 10.148058
:56.160383 10.147838
:56.160412 10.147799
:56.160564 10.147613
:56.160725 10.147423
:56.160865 10.147252
:56.160936 10.147176
:56.161006 10.147088
:56.160936 10.146881
:56.160703 10.146031
:56.16008 10.144159
:56.159934 10.143593
:56.159781 10.143026
:56.159601 10.142995
:56.159422 10.142972
:56.159243 10.142955
:56.159063 10.142943
:56.15896 10.142938
:56.15885 10.142924
:56.158728 10.142895
:56.158651 10.142879
:56.158569 10.14287
:56.158373 10.142861
:56.158249 10.142855
:56.15821 10.142806
:56.158074 10.142783
:56.158046 10.142841
:56.158024 10.142841
:56.157807 10.142833
:56.157715 10.142835
:56.157638 10.14286
:56.157585 10.142874
:56.157535 10.142886
:56.15748 10.142894
:56.157332 10.142894
:56.157154 10.142895
:56.156975 10.142902
:56.156793 10.142908
:56.156617 10.142918
:56.156436 10.142924
:56.156257 10.142934
:56.156075 10.142946
:56.155895 10.142955
:56.155722 10.142966
:56.155538 10.142983
:56.155509 10.142982
:56.155392 10.142993
:56.155256 10.143002
:56.155114 10.143015
:56.154939 10.143043
:56.154763 10.143067
:56.154437 10.143081
:56.154279 10.143118
:56.15416 10.14316
:56.15405 10.143194
:56.153938 10.143234
:56.15383 10.143271
:56.153771 10.143295
:56.153715 10.143256
:56.153668 10.1431
:56.153654 10.142954
:56.153402 10.143018
:56.153235 10.143102
:56.152913 10.143633
:56.152586 10.144009
:56.152356 10.144191
:56.152112 10.144401
:56.151913 10.144428
:56.151635 10.144545
:56.151379 10.144646
:56.151247 10.14471
:56.151092 10.14482
:56.150887 10.144999
:56.150756 10.145093
:56.15061 10.145169
:56.150458 10.145235
:56.150216 10.145315
:56.150132 10.145341
:56.150082 10.145373
:56.149979 10.145396
:56.149912 10.145067
:56.14985 10.144991
:56.149789 10.144989
:56.149731 10.145042
:56.149688 10.145182
:56.149683 10.145334
:56.149588 10.145307
:56.14953 10.144473
:56.149518 10.144299
:56.149501 10.144125
:56.14949 10.144046
:56.149421 10.1436
:56.149398 10.143464
:56.149351 10.143221
:56.148894 10.143329
:56.147566 10.143645
:56.147547 10.143846
:56.14752 10.14413
:56.147478 10.144532
:56.147427 10.144975
:56.147371 10.145414
:56.147347 10.14566
:56.147335 10.145809
:56.147328 10.145908
:56.147219 10.14608
:56.147111 10.146251
:56.146637 10.146833
:56.146567 10.146901
:56.146507 10.146958
:56.146496 10.147031
:56.146309 10.147161
:56.145579 10.147241
:56.145261 10.147271
:56.145093 10.147286
:56.144921 10.147297
:56.144835 10.147055
:56.144722 10.146737
:56.144631 10.146608
:56.144559 10.146507
:56.144594 10.144912
:56.144596 10.144284
:56.144597 10.143489
:56.144595 10.143386
:56.1446 10.142707
:56.144602 10.142335
:56.144603 10.142043
:56.144346 10.140482
:56.144595 10.139637
:56.144727 10.139043
:56.144558 10.138356
:56.144302 10.138237
:56.143698 10.137995
:56.142693 10.137599
:56.140394 10.136647
:56.140289 10.144236
:56.140327 10.144499
:56.140329 10.144932
:56.140329 10.145014
:56.140329 10.145086
:56.140314 10.145661
:56.140278 10.146419
:56.140272 10.147127
:56.140299 10.147808
:56.140361 10.148371
:56.140404 10.148769
:56.140394 10.14928
:56.140329 10.149749
:56.140261 10.150225
:56.140204 10.150714
:56.140034 10.151416
:56.13982 10.152259
:56.139635 10.15303
:56.13957 10.153404
:56.139478 10.153563
:56.139418 10.15368
:56.139351 10.153802
:56.139331 10.153824
:56.13923 10.15396
:56.139112 10.154063
:56.139061 10.154132
:56.139022 10.154216
:56.138961 10.154354
:56.13892 10.154477
:56.138893 10.15464
:56.138802 10.155116
:56.1388 10.155147
:56.138799 10.155257
:56.138824 10.155503
:56.138871 10.155815
:56.138875 10.155848
:56.138892 10.155884
:56.138932 10.155971
:56.138967 10.15606
:56.139002 10.156173
:56.13903 10.156274
:56.139097 10.15652
:56.139106 10.156561
:56.139117 10.156629
:56.139123 10.156705
:56.139124 10.156775
:56.139119 10.156844
:56.139111 10.156905
:56.139097 10.156972
:56.139017 10.157255
:56.139021 10.157292
:56.139049 10.157471
:56.139069 10.157553
:56.139112 10.157643
:56.139173 10.157725
:56.139231 10.15778
:56.139325 10.157824
:56.139416 10.157838
:56.139456 10.157845
:56.139627 10.157847
:56.139787 10.157798
:56.139895 10.157732
:56.139992 10.157651
:56.140285 10.157372
:56.140434 10.157267
:56.140698 10.157168
:56.140913 10.157188
:56.141268 10.157528
:56.14133 10.15762
:56.14152 10.157871
:56.141916 10.158759
:56.142029 10.159004
:56.142086 10.159093
:56.142532 10.159678
:56.142724 10.160013
:56.143036 10.160763
:56.143077 10.160934
:56.143229 10.161851
:56.143228 10.162413
:56.143178 10.162644
:56.142912 10.163443
:56.142645 10.163997
:56.142378 10.164823
:56.141999 10.166415
:56.141749 10.168062
:56.141475 10.169169
:56.141192 10.170278
:56.14118 10.170503
:56.141149 10.171048
:56.141268 10.171455
:56.141629 10.171706
:56.142028 10.172106
:56.142507 10.172819
:56.142744 10.173081
:56.142909 10.173206
:56.143038 10.173233
:56.143131 10.17331
:56.143369 10.173498
:56.143466 10.173491
:56.143508 10.173499
:56.14356 10.173502
:56.143588 10.173496
:56.14367 10.173478
:56.143714 10.173469
:56.143782 10.173459
:56.143862 10.173448
:56.143904 10.173443
:56.144018 10.173421
:56.144166 10.173413
:56.144305 10.173436
:56.144444 10.173458
:56.144772 10.173753
:56.145539 10.174314
:56.146095 10.174365
:56.146733 10.174409
:56.146964 10.17452
:56.147298 10.174984
:56.147815 10.175753
:56.14821 10.176417
:56.148442 10.176809
:56.148732 10.177145
:56.148985 10.177308
:56.149094 10.177378
:56.14951 10.177519
:56.150771 10.17788
:56.150882 10.177893
:56.151039 10.177913
:56.15146 10.178046
:56.151829 10.178167
:56.151989 10.178241
:56.152093 10.178312
:56.152214 10.178413
:56.152333 10.178525
:56.152419 10.178634
:56.152519 10.17877
:56.152624 10.178941
:56.152691 10.179059
:56.15275 10.179189
:56.152816 10.179369
:56.152946 10.179737
:56.153139 10.180306
:56.153233 10.180173
:56.153866 10.179274
:56.154174 10.178809
:56.154333 10.17859
:56.154437 10.178425
:56.154634 10.178248
:56.154654 10.178224
:56.154811 10.177994
:56.154913 10.177821
:56.155283 10.177265
:56.15546 10.176991
:56.155542 10.176887
:56.155831 10.176425
:56.155881 10.176365
:56.155914 10.176325
:56.155931 10.176304
:56.155933 10.176303
:56.156053 10.176157
:56.156069 10.176047
:56.156407 10.175972
:56.156492 10.175953
:56.156585 10.175932
:56.156609 10.175888
:56.156608 10.175672
:56.156606 10.175407
:56.156882 10.174977
:56.157065 10.174641
:56.157302 10.17418
:56.157405 10.17391
:56.157467 10.173758
:56.157813 10.173085
:56.158321 10.172135
:56.158562 10.171796
:56.158909 10.171391
:56.159438 10.170762
:56.159661 10.170525
:56.159765 10.170433
:56.159787 10.170413
:56.159816 10.170378
:56.159847 10.170343
:56.16014 10.170074
:56.160676 10.169603
:56.160778 10.169526
:56.160782 10.169539
:56.160912 10.16941
:56.160916 10.169394
:56.161254 10.169084
:56.161641 10.168676
:56.161936 10.168412
:56.162043 10.168321
:56.16218 10.168248
~Åby Sogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|350px|thumbnail|Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.]]
'''Åby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], der hører til [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sognet afgrænser sig mod nord ved [[Hasle]] og [[Hasle Sogn]], mens det mod vest grænser op til [[Åby Ringvej]] ved [[Gellerup]] og [[Gellerup Sogn]]. I syd følger sognets grænser i store træk Aarhus Å, mens det mod øst grænser op til mere bymæssige bebyggelse ved [[Langenæs Sogn]], [[Vor Frue Sogn]] og [[Møllevang Sogn]].

Sogneområdet omfatter blandt andet:
* Bydelene [[Åby]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj Kirke]].
* [[Haveforeningen Søvang af 1955|Søvang Haveforening]], [[Haveforeningen Enghaven]], [[Lunden Haveforening]] og [[Haveforeningen Bakkevang]].
* [[Aarhus Å]], og den østlige del af [[Brabrand Sø]].
* [[Åby Renseanlæg]].
* [[Åby Skole]] og [[Gammelgaardsskolen]].
* [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]].

=== Sognets historie ===

==== Sognets historie ca. 1200-1600 ====
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er [[Skjalm Vognsen (-1215)|biskop Skjalms]] gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".

==== Sognets historie fra 1800 ====
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.

I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.

==== Skolevæsenet ====
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|biskop Hygom]]. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.

Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.

I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.

=== Oldtidsminder ===
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.

Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.

Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.

=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
Åby sogn dækker hovedsageligt bydelen Åbyhøj, der er gennemskåret af Silkeborgvej. Den nordlige del af sognet er hovedsageligt et stort villaområde med nogle enkelt delområder udlagt til skole, haveforening, kirke og kirkegård samt etageboliger. I den sydlige del af sognet findes også store villa områder, men her ses og rækkehuse og boligblokke samt større erhvervs- og industriområder.

Søren Frichs Vej danner rammer for flere markante delområder i Åbyhøj. Syd for Søren Frichs Vej i den sydøstlige del af sognet findes den nyopførte bydel [[Åbyen]], der er placeret på området for den gamle fragtmandscentral. På nordsiden af Søren Frichs Vej findes [[Frichsparken]] og ved sydsiden af [[Mjølnersvej]] et større erhvervsområde.

==== Gl. Åby Kirke ====
Den oprindelige Åby kirke blev opført omkring 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke, Gl. Åby Kirke, blev bygget i 1872-1873.

Grundstensdokumentet til Gl. Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
:''"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"''

I kirken findes en kopi af et særligt gyldent krucifiks, der vurderes til oprindeligt at være fra 1100-tallet. Det ægte krucifiks hænger i dag på Nationalmuseet i København. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Aarhus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

==== Frichsparken ====

Frichsparken er et større blandet erhvervsområde nord for Søren Frichs Vej. Områdets navn relaterer sig til [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]], og havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] i 1854 grundlagde på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé i Aarhus.

I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikker et større areal i ådalen i Åbyhøj, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til det store nyopførte kompleks.

Byggeselskabet [[Olav de Linde]] overtog i 1986 fabriksområdet på 40.000 m2 og ombyggede det til erhvervspark. Frichsparken består af flere store erhvervsbygninger fordelt på flere små veje, hvoraf en lille del er brostensbelagt. De fleste bygninger i området er velbevarede og har med deres gule facader et særligt arkitektonisk særpræg der karakteriserer hele erhvervsområdet.

Læs mere her: ''[[Frichsparken]]''

==== Byudvikling ====
I 1946 tog sognekommunen fat på at arbejde med byplanloven fra 1938. Kommunen var tilsyneladende ret stålfast på at inddæmme industriarealerne. Der skulle være plads til boliger, og ambitionen blev udlagt i byplanvedtægt nr. 1 i kommunen. Den dækkede et stort område mellem [[Tousvej]], [[Åbyvej]], [[Gjellerupvej]] og [[Chr. Winthers Vej]], der blev udlagt til parcelhuse og rækkehuse i en eller to etager samt ”fritliggende ensartet blokbebyggelse”. Naboskabet søgte man at sikre med en regel om, at intet hegn måtte være mere end to meter højt.
Ved byplanvedtægt nr. 2 skød Åbyhøj lidt mere i højden. Den gjorde indhug i gartneriarealerne mellem [[J.L. Heibergs Vej]], [[Vibyvej]], [[Tousvej]] og [[J.P. Jacobsens Vej]] og banede blandt andet vejen for [[Tousparken]], bygget 1949-1952, planlagt til to etager, men senere bygget med tre.

=== Befolkningsudvikling i Åby Sogn ===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1769 || 185
|-
| 1787 || 193
|-
| 1801 || 163
|-
| 1850 || 237
|-
| 1901 || 481
|-
| 1945 || 7907
|-
| 1955 || 10.036
|-
| 1970 || 11.935
|-
| 1980 || 10.262
|-
| 1990 || 10.236
|-
| 2000 || 10.452
|-
| 2002 || 10.610
|-
| 2007 || 10.321
|-
| 2010 || 10.594
|-
| 2015 || 10.932
|-
| 2020 || 12.218
|-
| 2022 || 12.918
|}

=== Se også ===
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Åby Sogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107866 Åby Sogn]}}

== Litteratur og kilder ==
* Statistisk Årbog for Århus, 2003.
* August F. Schmidt, Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) I, Eget Forlag - Brabrand, 1941
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8122 Åby Sogn (Aarhus Kommune).
* Sogn.dk. Åby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/aaby/fakta-om-sognet.
* Historisk Atlas. https://historiskatlas.dk/Frichsparken,_Århus_(14339)
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663

[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Åby Sogn

2024-06-03T10:41:43Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
|polygons=56.16218 10.168248
:56.162274 10.1683
:56.162254 10.16788
:56.162195 10.16746
:56.162162 10.167307
:56.16218 10.166689
:56.16216 10.166466
:56.162124 10.166083
:56.162083 10.165924
:56.162037 10.165643
:56.162017 10.165512
:56.161995 10.165389
:56.161988 10.165337
:56.161963 10.165177
:56.161942 10.165042
:56.161912 10.164849
:56.161895 10.164738
:56.161862 10.164515
:56.161848 10.164414
:56.161806 10.164189
:56.161801 10.164161
:56.161749 10.163864
:56.161702 10.163594
:56.161671 10.163425
:56.161618 10.163243
:56.161403 10.162347
:56.161312 10.162162
:56.161286 10.162087
:56.161105 10.161248
:56.16094 10.160484
:56.160748 10.159379
:56.160632 10.158625
:56.160538 10.157989
:56.16073 10.157897
:56.160601 10.157077
:56.16039 10.155746
:56.16073 10.155584
:56.160636 10.154972
:56.160563 10.154506
:56.160533 10.154318
:56.160526 10.154277
:56.160494 10.154075
:56.16059 10.154018
:56.1605 10.153456
:56.16039 10.152868
:56.160339 10.152581
:56.16033 10.152277
:56.160662 10.152073
:56.160506 10.151382
:56.160554 10.15117
:56.160366 10.150437
:56.160297 10.150494
:56.160222 10.150198
:56.160197 10.150102
:56.160104 10.149736
:56.160347 10.149389
:56.160354 10.149378
:56.160402 10.149221
:56.160146 10.148623
:56.160133 10.148594
:56.160349 10.148297
:56.160354 10.148233
:56.160482 10.148058
:56.160383 10.147838
:56.160412 10.147799
:56.160564 10.147613
:56.160725 10.147423
:56.160865 10.147252
:56.160936 10.147176
:56.161006 10.147088
:56.160936 10.146881
:56.160703 10.146031
:56.16008 10.144159
:56.159934 10.143593
:56.159781 10.143026
:56.159601 10.142995
:56.159422 10.142972
:56.159243 10.142955
:56.159063 10.142943
:56.15896 10.142938
:56.15885 10.142924
:56.158728 10.142895
:56.158651 10.142879
:56.158569 10.14287
:56.158373 10.142861
:56.158249 10.142855
:56.15821 10.142806
:56.158074 10.142783
:56.158046 10.142841
:56.158024 10.142841
:56.157807 10.142833
:56.157715 10.142835
:56.157638 10.14286
:56.157585 10.142874
:56.157535 10.142886
:56.15748 10.142894
:56.157332 10.142894
:56.157154 10.142895
:56.156975 10.142902
:56.156793 10.142908
:56.156617 10.142918
:56.156436 10.142924
:56.156257 10.142934
:56.156075 10.142946
:56.155895 10.142955
:56.155722 10.142966
:56.155538 10.142983
:56.155509 10.142982
:56.155392 10.142993
:56.155256 10.143002
:56.155114 10.143015
:56.154939 10.143043
:56.154763 10.143067
:56.154437 10.143081
:56.154279 10.143118
:56.15416 10.14316
:56.15405 10.143194
:56.153938 10.143234
:56.15383 10.143271
:56.153771 10.143295
:56.153715 10.143256
:56.153668 10.1431
:56.153654 10.142954
:56.153402 10.143018
:56.153235 10.143102
:56.152913 10.143633
:56.152586 10.144009
:56.152356 10.144191
:56.152112 10.144401
:56.151913 10.144428
:56.151635 10.144545
:56.151379 10.144646
:56.151247 10.14471
:56.151092 10.14482
:56.150887 10.144999
:56.150756 10.145093
:56.15061 10.145169
:56.150458 10.145235
:56.150216 10.145315
:56.150132 10.145341
:56.150082 10.145373
:56.149979 10.145396
:56.149912 10.145067
:56.14985 10.144991
:56.149789 10.144989
:56.149731 10.145042
:56.149688 10.145182
:56.149683 10.145334
:56.149588 10.145307
:56.14953 10.144473
:56.149518 10.144299
:56.149501 10.144125
:56.14949 10.144046
:56.149421 10.1436
:56.149398 10.143464
:56.149351 10.143221
:56.148894 10.143329
:56.147566 10.143645
:56.147547 10.143846
:56.14752 10.14413
:56.147478 10.144532
:56.147427 10.144975
:56.147371 10.145414
:56.147347 10.14566
:56.147335 10.145809
:56.147328 10.145908
:56.147219 10.14608
:56.147111 10.146251
:56.146637 10.146833
:56.146567 10.146901
:56.146507 10.146958
:56.146496 10.147031
:56.146309 10.147161
:56.145579 10.147241
:56.145261 10.147271
:56.145093 10.147286
:56.144921 10.147297
:56.144835 10.147055
:56.144722 10.146737
:56.144631 10.146608
:56.144559 10.146507
:56.144594 10.144912
:56.144596 10.144284
:56.144597 10.143489
:56.144595 10.143386
:56.1446 10.142707
:56.144602 10.142335
:56.144603 10.142043
:56.144346 10.140482
:56.144595 10.139637
:56.144727 10.139043
:56.144558 10.138356
:56.144302 10.138237
:56.143698 10.137995
:56.142693 10.137599
:56.140394 10.136647
:56.140289 10.144236
:56.140327 10.144499
:56.140329 10.144932
:56.140329 10.145014
:56.140329 10.145086
:56.140314 10.145661
:56.140278 10.146419
:56.140272 10.147127
:56.140299 10.147808
:56.140361 10.148371
:56.140404 10.148769
:56.140394 10.14928
:56.140329 10.149749
:56.140261 10.150225
:56.140204 10.150714
:56.140034 10.151416
:56.13982 10.152259
:56.139635 10.15303
:56.13957 10.153404
:56.139478 10.153563
:56.139418 10.15368
:56.139351 10.153802
:56.139331 10.153824
:56.13923 10.15396
:56.139112 10.154063
:56.139061 10.154132
:56.139022 10.154216
:56.138961 10.154354
:56.13892 10.154477
:56.138893 10.15464
:56.138802 10.155116
:56.1388 10.155147
:56.138799 10.155257
:56.138824 10.155503
:56.138871 10.155815
:56.138875 10.155848
:56.138892 10.155884
:56.138932 10.155971
:56.138967 10.15606
:56.139002 10.156173
:56.13903 10.156274
:56.139097 10.15652
:56.139106 10.156561
:56.139117 10.156629
:56.139123 10.156705
:56.139124 10.156775
:56.139119 10.156844
:56.139111 10.156905
:56.139097 10.156972
:56.139017 10.157255
:56.139021 10.157292
:56.139049 10.157471
:56.139069 10.157553
:56.139112 10.157643
:56.139173 10.157725
:56.139231 10.15778
:56.139325 10.157824
:56.139416 10.157838
:56.139456 10.157845
:56.139627 10.157847
:56.139787 10.157798
:56.139895 10.157732
:56.139992 10.157651
:56.140285 10.157372
:56.140434 10.157267
:56.140698 10.157168
:56.140913 10.157188
:56.141268 10.157528
:56.14133 10.15762
:56.14152 10.157871
:56.141916 10.158759
:56.142029 10.159004
:56.142086 10.159093
:56.142532 10.159678
:56.142724 10.160013
:56.143036 10.160763
:56.143077 10.160934
:56.143229 10.161851
:56.143228 10.162413
:56.143178 10.162644
:56.142912 10.163443
:56.142645 10.163997
:56.142378 10.164823
:56.141999 10.166415
:56.141749 10.168062
:56.141475 10.169169
:56.141192 10.170278
:56.14118 10.170503
:56.141149 10.171048
:56.141268 10.171455
:56.141629 10.171706
:56.142028 10.172106
:56.142507 10.172819
:56.142744 10.173081
:56.142909 10.173206
:56.143038 10.173233
:56.143131 10.17331
:56.143369 10.173498
:56.143466 10.173491
:56.143508 10.173499
:56.14356 10.173502
:56.143588 10.173496
:56.14367 10.173478
:56.143714 10.173469
:56.143782 10.173459
:56.143862 10.173448
:56.143904 10.173443
:56.144018 10.173421
:56.144166 10.173413
:56.144305 10.173436
:56.144444 10.173458
:56.144772 10.173753
:56.145539 10.174314
:56.146095 10.174365
:56.146733 10.174409
:56.146964 10.17452
:56.147298 10.174984
:56.147815 10.175753
:56.14821 10.176417
:56.148442 10.176809
:56.148732 10.177145
:56.148985 10.177308
:56.149094 10.177378
:56.14951 10.177519
:56.150771 10.17788
:56.150882 10.177893
:56.151039 10.177913
:56.15146 10.178046
:56.151829 10.178167
:56.151989 10.178241
:56.152093 10.178312
:56.152214 10.178413
:56.152333 10.178525
:56.152419 10.178634
:56.152519 10.17877
:56.152624 10.178941
:56.152691 10.179059
:56.15275 10.179189
:56.152816 10.179369
:56.152946 10.179737
:56.153139 10.180306
:56.153233 10.180173
:56.153866 10.179274
:56.154174 10.178809
:56.154333 10.17859
:56.154437 10.178425
:56.154634 10.178248
:56.154654 10.178224
:56.154811 10.177994
:56.154913 10.177821
:56.155283 10.177265
:56.15546 10.176991
:56.155542 10.176887
:56.155831 10.176425
:56.155881 10.176365
:56.155914 10.176325
:56.155931 10.176304
:56.155933 10.176303
:56.156053 10.176157
:56.156069 10.176047
:56.156407 10.175972
:56.156492 10.175953
:56.156585 10.175932
:56.156609 10.175888
:56.156608 10.175672
:56.156606 10.175407
:56.156882 10.174977
:56.157065 10.174641
:56.157302 10.17418
:56.157405 10.17391
:56.157467 10.173758
:56.157813 10.173085
:56.158321 10.172135
:56.158562 10.171796
:56.158909 10.171391
:56.159438 10.170762
:56.159661 10.170525
:56.159765 10.170433
:56.159787 10.170413
:56.159816 10.170378
:56.159847 10.170343
:56.16014 10.170074
:56.160676 10.169603
:56.160778 10.169526
:56.160782 10.169539
:56.160912 10.16941
:56.160916 10.169394
:56.161254 10.169084
:56.161641 10.168676
:56.161936 10.168412
:56.162043 10.168321
:56.16218 10.168248
~Åby Sogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|350px|thumbnail|Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.]]
'''Åby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], der hører til [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sognet afgrænser sig mod nord ved [[Hasle]] og [[Hasle Sogn]], mens det mod vest grænser op til [[Åby Ringvej]] ved [[Gellerup]] og [[Gellerup Sogn]]. I syd følger sognets grænser i store træk Aarhus Å, mens det mod øst grænser op til mere bymæssige bebyggelse ved [[Langenæs Sogn]], [[Vor Frue Sogn]] og [[Møllevang Sogn]].

Sogneområdet omfatter blandt andet:
* Bydelene [[Åby]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj Kirke]].
* [[Haveforeningen Søvang af 1955|Søvang Haveforening]], [[Haveforeningen Enghaven]], [[Lunden Haveforening]] og [[Haveforeningen Bakkevang]].
* [[Aarhus Å]], og den østlige del af [[Brabrand Sø]].
* [[Åby Renseanlæg]].
* [[Åby Skole]] og [[Gammelgaardsskolen]].
* [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]].

=== Sognets historie ===

==== Sognets historie ca. 1200-1600 ====
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er [[Skjalm Vognsen (-1215)|biskop Skjalms]] gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".

==== Sognets historie fra 1800 ====
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.

I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.

==== Skolevæsenet ====
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|biskop Hygom]]. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.

Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.

I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.

=== Oldtidsminder ===
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.

Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.

Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.

=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
Åby sogn dækker hovedsageligt bydelen Åbyhøj, der er gennemskåret af Silkeborgvej. Den nordlige del af sognet er hovedsageligt et stort villaområde med nogle enkelt delområder udlagt til skole, haveforening, kirke og kirkegård samt etageboliger. I den sydlige del af sognet findes også store villa områder, men her ses og rækkehuse og boligblokke samt større erhvervs- og industriområder.

Søren Frichs Vej danner rammer for flere markante delområder i Åbyhøj. Syd for Søren Frichs Vej i den sydøstlige del af sognet findes den nyopførte bydel [[Åbyen]], der er placeret på området for den gamle fragtmandscentral. På nordsiden af Søren Frichs Vej findes [[Frichsparken]] og ved sydsiden af [[Mjølnersvej]] et større erhvervsområde.

==== Gl. Åby Kirke ====
Den oprindelige Åby kirke blev opført omkring 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke, Gl. Åby Kirke, blev bygget i 1872-1873.

Grundstensdokumentet til Gl. Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
:''"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"''

I kirken findes en kopi af et særligt gyldent krucifiks, der vurderes til oprindeligt at være fra 1100-tallet. Det ægte krucifiks hænger i dag på Nationalmuseet i København. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Aarhus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

==== Frichsparken ====

Frichsparken er et større blandet erhvervsområde nord for Søren Frichs Vej. Områdets navn relaterer sig til [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]], og havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] i 1854 grundlagde på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé i Aarhus.

I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikker et større areal i ådalen i Åbyhøj, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til det store nyopførte kompleks.

Byggeselskabet [[Olav de Linde]] overtog i 1986 fabriksområdet på 40.000 m2 og ombyggede det til erhvervspark. Frichsparken består af flere store erhvervsbygninger fordelt på flere små veje, hvoraf en lille del er brostensbelagt. De fleste bygninger i området er velbevarede og har med deres gule facader et særligt arkitektonisk særpræg der karakteriserer hele erhvervsområdet.

Læs mere her: ''[[Frichsparken]]''

==== Byudvikling ====
I 1946 tog sognekommunen fat på at arbejde med byplanloven fra 1938. Kommunen var tilsyneladende ret stålfast på at inddæmme industriarealerne. Der skulle være plads til boliger, og ambitionen blev udlagt i byplanvedtægt nr. 1 i kommunen. Den dækkede et stort område mellem Tousvej, Åbyvej, Gjellerupvej og Chr. Winthers Vej, der blev udlagt til parcelhuse og rækkehuse i en eller to etager samt ”fritliggende ensartet blokbebyggelse”. Naboskabet søgte man at sikre med en regel om, at intet hegn måtte være mere end to meter højt.
Ved byplanvedtægt nr. 2 skød Åbyhøj lidt mere i højden. Den gjorde indhug i gartneriarealerne mellem J. L. Heibergs Vej, Vibyvej, Tousvej og J. P. Jacobsens Vej og banede blandt andet vejen for Tousparken, bygget 1949-1952, planlagt til to etager, men senere bygget med tre.

=== Befolkningsudvikling i Åby Sogn ===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1769 || 185
|-
| 1787 || 193
|-
| 1801 || 163
|-
| 1850 || 237
|-
| 1901 || 481
|-
| 1945 || 7907
|-
| 1955 || 10.036
|-
| 1970 || 11.935
|-
| 1980 || 10.262
|-
| 1990 || 10.236
|-
| 2000 || 10.452
|-
| 2002 || 10.610
|-
| 2007 || 10.321
|-
| 2010 || 10.594
|-
| 2015 || 10.932
|-
| 2020 || 12.218
|-
| 2022 || 12.918
|}

=== Se også ===
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Åby Sogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107866 Åby Sogn]}}

== Litteratur og kilder ==
* Statistisk Årbog for Århus, 2003.
* August F. Schmidt, Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) I, Eget Forlag - Brabrand, 1941
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8122 Åby Sogn (Aarhus Kommune).
* Sogn.dk. Åby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/aaby/fakta-om-sognet.
* Historisk Atlas. https://historiskatlas.dk/Frichsparken,_Århus_(14339)
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663

[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Åby Sogn

2024-06-03T10:40:51Z

SBC: /* Frichsparken */

<div class="tright">{{#display_map:
|polygons=56.16218 10.168248
:56.162274 10.1683
:56.162254 10.16788
:56.162195 10.16746
:56.162162 10.167307
:56.16218 10.166689
:56.16216 10.166466
:56.162124 10.166083
:56.162083 10.165924
:56.162037 10.165643
:56.162017 10.165512
:56.161995 10.165389
:56.161988 10.165337
:56.161963 10.165177
:56.161942 10.165042
:56.161912 10.164849
:56.161895 10.164738
:56.161862 10.164515
:56.161848 10.164414
:56.161806 10.164189
:56.161801 10.164161
:56.161749 10.163864
:56.161702 10.163594
:56.161671 10.163425
:56.161618 10.163243
:56.161403 10.162347
:56.161312 10.162162
:56.161286 10.162087
:56.161105 10.161248
:56.16094 10.160484
:56.160748 10.159379
:56.160632 10.158625
:56.160538 10.157989
:56.16073 10.157897
:56.160601 10.157077
:56.16039 10.155746
:56.16073 10.155584
:56.160636 10.154972
:56.160563 10.154506
:56.160533 10.154318
:56.160526 10.154277
:56.160494 10.154075
:56.16059 10.154018
:56.1605 10.153456
:56.16039 10.152868
:56.160339 10.152581
:56.16033 10.152277
:56.160662 10.152073
:56.160506 10.151382
:56.160554 10.15117
:56.160366 10.150437
:56.160297 10.150494
:56.160222 10.150198
:56.160197 10.150102
:56.160104 10.149736
:56.160347 10.149389
:56.160354 10.149378
:56.160402 10.149221
:56.160146 10.148623
:56.160133 10.148594
:56.160349 10.148297
:56.160354 10.148233
:56.160482 10.148058
:56.160383 10.147838
:56.160412 10.147799
:56.160564 10.147613
:56.160725 10.147423
:56.160865 10.147252
:56.160936 10.147176
:56.161006 10.147088
:56.160936 10.146881
:56.160703 10.146031
:56.16008 10.144159
:56.159934 10.143593
:56.159781 10.143026
:56.159601 10.142995
:56.159422 10.142972
:56.159243 10.142955
:56.159063 10.142943
:56.15896 10.142938
:56.15885 10.142924
:56.158728 10.142895
:56.158651 10.142879
:56.158569 10.14287
:56.158373 10.142861
:56.158249 10.142855
:56.15821 10.142806
:56.158074 10.142783
:56.158046 10.142841
:56.158024 10.142841
:56.157807 10.142833
:56.157715 10.142835
:56.157638 10.14286
:56.157585 10.142874
:56.157535 10.142886
:56.15748 10.142894
:56.157332 10.142894
:56.157154 10.142895
:56.156975 10.142902
:56.156793 10.142908
:56.156617 10.142918
:56.156436 10.142924
:56.156257 10.142934
:56.156075 10.142946
:56.155895 10.142955
:56.155722 10.142966
:56.155538 10.142983
:56.155509 10.142982
:56.155392 10.142993
:56.155256 10.143002
:56.155114 10.143015
:56.154939 10.143043
:56.154763 10.143067
:56.154437 10.143081
:56.154279 10.143118
:56.15416 10.14316
:56.15405 10.143194
:56.153938 10.143234
:56.15383 10.143271
:56.153771 10.143295
:56.153715 10.143256
:56.153668 10.1431
:56.153654 10.142954
:56.153402 10.143018
:56.153235 10.143102
:56.152913 10.143633
:56.152586 10.144009
:56.152356 10.144191
:56.152112 10.144401
:56.151913 10.144428
:56.151635 10.144545
:56.151379 10.144646
:56.151247 10.14471
:56.151092 10.14482
:56.150887 10.144999
:56.150756 10.145093
:56.15061 10.145169
:56.150458 10.145235
:56.150216 10.145315
:56.150132 10.145341
:56.150082 10.145373
:56.149979 10.145396
:56.149912 10.145067
:56.14985 10.144991
:56.149789 10.144989
:56.149731 10.145042
:56.149688 10.145182
:56.149683 10.145334
:56.149588 10.145307
:56.14953 10.144473
:56.149518 10.144299
:56.149501 10.144125
:56.14949 10.144046
:56.149421 10.1436
:56.149398 10.143464
:56.149351 10.143221
:56.148894 10.143329
:56.147566 10.143645
:56.147547 10.143846
:56.14752 10.14413
:56.147478 10.144532
:56.147427 10.144975
:56.147371 10.145414
:56.147347 10.14566
:56.147335 10.145809
:56.147328 10.145908
:56.147219 10.14608
:56.147111 10.146251
:56.146637 10.146833
:56.146567 10.146901
:56.146507 10.146958
:56.146496 10.147031
:56.146309 10.147161
:56.145579 10.147241
:56.145261 10.147271
:56.145093 10.147286
:56.144921 10.147297
:56.144835 10.147055
:56.144722 10.146737
:56.144631 10.146608
:56.144559 10.146507
:56.144594 10.144912
:56.144596 10.144284
:56.144597 10.143489
:56.144595 10.143386
:56.1446 10.142707
:56.144602 10.142335
:56.144603 10.142043
:56.144346 10.140482
:56.144595 10.139637
:56.144727 10.139043
:56.144558 10.138356
:56.144302 10.138237
:56.143698 10.137995
:56.142693 10.137599
:56.140394 10.136647
:56.140289 10.144236
:56.140327 10.144499
:56.140329 10.144932
:56.140329 10.145014
:56.140329 10.145086
:56.140314 10.145661
:56.140278 10.146419
:56.140272 10.147127
:56.140299 10.147808
:56.140361 10.148371
:56.140404 10.148769
:56.140394 10.14928
:56.140329 10.149749
:56.140261 10.150225
:56.140204 10.150714
:56.140034 10.151416
:56.13982 10.152259
:56.139635 10.15303
:56.13957 10.153404
:56.139478 10.153563
:56.139418 10.15368
:56.139351 10.153802
:56.139331 10.153824
:56.13923 10.15396
:56.139112 10.154063
:56.139061 10.154132
:56.139022 10.154216
:56.138961 10.154354
:56.13892 10.154477
:56.138893 10.15464
:56.138802 10.155116
:56.1388 10.155147
:56.138799 10.155257
:56.138824 10.155503
:56.138871 10.155815
:56.138875 10.155848
:56.138892 10.155884
:56.138932 10.155971
:56.138967 10.15606
:56.139002 10.156173
:56.13903 10.156274
:56.139097 10.15652
:56.139106 10.156561
:56.139117 10.156629
:56.139123 10.156705
:56.139124 10.156775
:56.139119 10.156844
:56.139111 10.156905
:56.139097 10.156972
:56.139017 10.157255
:56.139021 10.157292
:56.139049 10.157471
:56.139069 10.157553
:56.139112 10.157643
:56.139173 10.157725
:56.139231 10.15778
:56.139325 10.157824
:56.139416 10.157838
:56.139456 10.157845
:56.139627 10.157847
:56.139787 10.157798
:56.139895 10.157732
:56.139992 10.157651
:56.140285 10.157372
:56.140434 10.157267
:56.140698 10.157168
:56.140913 10.157188
:56.141268 10.157528
:56.14133 10.15762
:56.14152 10.157871
:56.141916 10.158759
:56.142029 10.159004
:56.142086 10.159093
:56.142532 10.159678
:56.142724 10.160013
:56.143036 10.160763
:56.143077 10.160934
:56.143229 10.161851
:56.143228 10.162413
:56.143178 10.162644
:56.142912 10.163443
:56.142645 10.163997
:56.142378 10.164823
:56.141999 10.166415
:56.141749 10.168062
:56.141475 10.169169
:56.141192 10.170278
:56.14118 10.170503
:56.141149 10.171048
:56.141268 10.171455
:56.141629 10.171706
:56.142028 10.172106
:56.142507 10.172819
:56.142744 10.173081
:56.142909 10.173206
:56.143038 10.173233
:56.143131 10.17331
:56.143369 10.173498
:56.143466 10.173491
:56.143508 10.173499
:56.14356 10.173502
:56.143588 10.173496
:56.14367 10.173478
:56.143714 10.173469
:56.143782 10.173459
:56.143862 10.173448
:56.143904 10.173443
:56.144018 10.173421
:56.144166 10.173413
:56.144305 10.173436
:56.144444 10.173458
:56.144772 10.173753
:56.145539 10.174314
:56.146095 10.174365
:56.146733 10.174409
:56.146964 10.17452
:56.147298 10.174984
:56.147815 10.175753
:56.14821 10.176417
:56.148442 10.176809
:56.148732 10.177145
:56.148985 10.177308
:56.149094 10.177378
:56.14951 10.177519
:56.150771 10.17788
:56.150882 10.177893
:56.151039 10.177913
:56.15146 10.178046
:56.151829 10.178167
:56.151989 10.178241
:56.152093 10.178312
:56.152214 10.178413
:56.152333 10.178525
:56.152419 10.178634
:56.152519 10.17877
:56.152624 10.178941
:56.152691 10.179059
:56.15275 10.179189
:56.152816 10.179369
:56.152946 10.179737
:56.153139 10.180306
:56.153233 10.180173
:56.153866 10.179274
:56.154174 10.178809
:56.154333 10.17859
:56.154437 10.178425
:56.154634 10.178248
:56.154654 10.178224
:56.154811 10.177994
:56.154913 10.177821
:56.155283 10.177265
:56.15546 10.176991
:56.155542 10.176887
:56.155831 10.176425
:56.155881 10.176365
:56.155914 10.176325
:56.155931 10.176304
:56.155933 10.176303
:56.156053 10.176157
:56.156069 10.176047
:56.156407 10.175972
:56.156492 10.175953
:56.156585 10.175932
:56.156609 10.175888
:56.156608 10.175672
:56.156606 10.175407
:56.156882 10.174977
:56.157065 10.174641
:56.157302 10.17418
:56.157405 10.17391
:56.157467 10.173758
:56.157813 10.173085
:56.158321 10.172135
:56.158562 10.171796
:56.158909 10.171391
:56.159438 10.170762
:56.159661 10.170525
:56.159765 10.170433
:56.159787 10.170413
:56.159816 10.170378
:56.159847 10.170343
:56.16014 10.170074
:56.160676 10.169603
:56.160778 10.169526
:56.160782 10.169539
:56.160912 10.16941
:56.160916 10.169394
:56.161254 10.169084
:56.161641 10.168676
:56.161936 10.168412
:56.162043 10.168321
:56.16218 10.168248
~Åby Sogn~ ~ ~0.23
|height=200
|width=378
|align=right
}}</div>
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|350px|thumbnail|Tegning af Aaby kirke, som det menes at den så ud før 1872.]]
'''Åby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], der hører til [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 12.918 indbyggere, hvoraf 9.073 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sognet afgrænser sig mod nord ved [[Hasle]] og [[Hasle Sogn]], mens det mod vest grænser op til [[Åby Ringvej]] ved [[Gellerup]] og [[Gellerup Sogn]]. I syd følger sognets grænser i store træk Aarhus Å, mens det mod øst grænser op til mere bymæssige bebyggelse ved [[Langenæs Sogn]], [[Vor Frue Sogn]] og [[Møllevang Sogn]].

Sogneområdet omfatter blandt andet:
* Bydelene [[Åby]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj Kirke]].
* [[Haveforeningen Søvang af 1955|Søvang Haveforening]], [[Haveforeningen Enghaven]], [[Lunden Haveforening]] og [[Haveforeningen Bakkevang]].
* [[Aarhus Å]], og den østlige del af [[Brabrand Sø]].
* [[Åby Renseanlæg]].
* [[Åby Skole]] og [[Gammelgaardsskolen]].
* [[Frichsparken]] ved [[Søren Frichs Vej]].

=== Sognets historie ===

==== Sognets historie ca. 1200-1600 ====
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er [[Skjalm Vognsen (-1215)|biskop Skjalms]] gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten".

==== Sognets historie fra 1800 ====
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde.

I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Det var dog først efter 1905 at der for alvor blev udstykket og bygget villaer i stort omfang på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed.

==== Skolevæsenet ====
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|biskop Hygom]]. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet.

Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882.

I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever.

=== Oldtidsminder ===
Mens der fra [[Viby Sogn|Viby]] og [[Brabrand Sogn|Brabrand]] sogne kendes mange og vigtige fund fra oldtiden, er der i Åby Sogn kun gjort få fund af sager fra oldtiden. Nedenfor [[Åbyhøj]] blev der dog i 1927 fundet en større samling af flækker og flintaffald. Derudover er der fundet en skaldyrsdynge, økser og flækkebor i sognet. De fem gravhøje, der tidligere lå i sognet, er alle sløjfet.

Fra jernalderen er der fundet et gravfund, som bl.a. indeholdt et svær og rester af lerkar. Fundet blev gjort i 1903 på de marker, der hørte til Åby Gammelgård.

Ligesom den øvrige del af aarhusegnen har Åby Sogn antagelig været forholdsvis tæt bebygget i de første århundreder efter vores tidsregning.

=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
Åby sogn dækker hovedsageligt bydelen Åbyhøj, der er gennemskåret af Silkeborgvej. Den nordlige del af sognet er hovedsageligt et stort villaområde med nogle enkelt delområder udlagt til skole, haveforening, kirke og kirkegård samt etageboliger. I den sydlige del af sognet findes også store villa områder, men her ses og rækkehuse og boligblokke samt større erhvervs- og industriområder.

Søren Frichs Vej danner rammer for flere markante delområder i Åbyhøj. Syd for Søren Frichs Vej i den sydøstlige del af sognet findes den nyopførte bydel [[Åbyen]], der er placeret på området for den gamle fragtmandscentral. På nordsiden af Søren Frichs Vej findes [[Frichsparken]] og ved sydsiden af [[Mjølnersvej]] et større erhvervsområde.

==== Gl. Åby Kirke ====
Den oprindelige Åby kirke blev opført omkring 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke, Gl. Åby Kirke, blev bygget i 1872-1873.

Grundstensdokumentet til Gl. Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
:''"I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"''

I kirken findes en kopi af et særligt gyldent krucifiks, der vurderes til oprindeligt at være fra 1100-tallet. Det ægte krucifiks hænger i dag på Nationalmuseet i København. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Aarhus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

==== Frichsparken ====

Frichsparken er et større blandet erhvervsområde nord for Søren Frichs Vej. Områdets navn relaterer sig til [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]], og havde baggrund i det jernstøberi og maskinværksted, som [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] i 1854 grundlagde på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé i Aarhus.

I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikker et større areal i ådalen i Åbyhøj, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til det store nyopførte kompleks.

Byggeselskabet [[Olav de Linde]] overtog i 1986 fabriksområdet på 40.000 m2 og ombyggede det til erhvervspark. Frichsparken består af flere store erhvervsbygninger fordelt på flere små veje, hvoraf en lille del er brostensbelagt. De fleste bygninger i området er velbevarede og har med deres gule facader et særligt arkitektonisk særpræg der karakteriserer hele erhvervsområdet.

Læs mere her: ''[[Frichsparken]]''

==== Byudvikling ====
I 1946 tog sognekommunen fat på at arbejde med byplanloven fra 1938. Kommunen var tilsyneladende ret stålfast på at inddæmme industriarealerne. Der skulle være plads til boliger, og ambitionen blev udlagt i byplanvedtægt nr. 1 i kommunen. Den dækkede et stort område mellem Tousvej, Åbyvej, Gjellerupvej og Chr. Winthers Vej, der blev udlagt til parcelhuse og rækkehuse i en eller to etager samt ”fritliggende ensartet blokbebyggelse”. Naboskabet søgte man at sikre med en regel om, at intet hegn måtte være mere end to meter højt.
Ved byplanvedtægt nr. 2 skød Åbyhøj lidt mere i højden. Den gjorde indhug i gartneriarealerne mellem J. L. Heibergs Vej, Vibyvej, Tousvej og J. P. Jacobsens Vej og banede blandt andet vejen for Tousparken, bygget 1949-1952, planlagt til to etager, men senere bygget med tre.

=== Befolkningsudvikling i Åby Sogn ===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1769 || 185
|-
| 1787 || 193
|-
| 1801 || 163
|-
| 1850 || 237
|-
| 1901 || 481
|-
| 1945 || 7907
|-
| 1955 || 10.036
|-
| 1970 || 11.935
|-
| 1980 || 10.262
|-
| 1990 || 10.236
|-
| 2000 || 10.452
|-
| 2002 || 10.610
|-
| 2007 || 10.321
|-
| 2010 || 10.594
|-
| 2015 || 10.932
|-
| 2020 || 12.218
|-
| 2022 || 12.918
|}

=== Se også ===
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Åby Sogn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107866 Åby Sogn]}}

== Litteratur og kilder ==
* Statistisk Årbog for Århus, 2003.
* August F. Schmidt, Aaby Sogns Historie (Hasle Herred) I, Eget Forlag - Brabrand, 1941
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8122 Åby Sogn (Aarhus Kommune).
* Sogn.dk. Åby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/aaby/fakta-om-sognet.
* Historisk Atlas. https://historiskatlas.dk/Frichsparken,_Århus_(14339)
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]

Åbyhøj

2024-06-03T10:39:11Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Århus. Bydelen hører under [[Åby Sogn]], og tidligere også [[Åby|Åby Kommune]]. Bydelen og området har eget postnummer 8230.

Grosserer [[Just Ludvig Homann]], der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Århus, købte den 26. november 1884 gården "Gl. Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte at udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer.

Det nye kvarter blev i første omgang kaldt ''Valby'', men fra 1902 blev det ændret til Åbyhøj. Med udflytningen af [[Frichs fabrikken|Frichsfabrikkerne]] fra Aarhus udviklede der sig i 1920’erne en stor villabebyggelse i området, der efterfølgende fik vejnavne fra den nordiske mytologi. Landbruget i sognet var blevet delvist afløst af et stort antal handelsgartnerier, og det var jorden fra både landbrug og gartnerier, der blev til villagrunde. Mange af villaerne blev opført af murer- eller tømrermestre med videresalg for øje. I 1930’erne flyttede udviklingen mod vest, og i dette område blev det danske digtere, der kom til at lægge navn til vejene. I slutningen af 1930’erne kom der etageboliger i et begrænset omfang. Kvarteret Åbyhøj voksede efterhånden frem til et fuldt udbygget forstadskvarter.

====Butikslivet====
I starten af 1900-tallet voksede butikslivet voldsomt i Gl. Aaby og Åbyhøj. I 1940'erne var der over 100 butikker til at betjene knap 8000 borgere.

Der var en kaffe- og legetøjsforretning, en isenkramforretning, en kaffesalon, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 2 ostebutikker, en fiskehandler, 8 slagterbutikker, en delikatesseforretning, 2 isboder,2 Totalforretninger (sæbeudsalg), flere grønt- og blomsterforretninger, 5 manufakturforretninger, 8 skræddermestre, flere systuer, 6 rulleforretninger, 5 skomagermestre, 2 radioforretninger, en farvehandler, en legtøjsforretning,5 barberer, 2 urmagere, en cykelhandler, en glarmester, 6 installatører, 6 malermestre, 2 sadelmagere, 7 snedkermestre, 11 murermestre, 2 tømrermestre, 2 smedemestre, 8 vognmænd, 2 bogtrykkere, en boghandel på Silkeborgvej 235 og en kiosk på Torvet.

====Virksomheder====
I årene op til 1940'erne havde byen en del virksomheder, hvoraf nogle var ganske betydende for beskæftigelsen i kommunen. Der fandtes blandt andet teglværk, lervarefabrik, rørvævsfabrik og mange gartnerier.

Herudover:
* [[Danish Machine Company]]
* [[Aabyhøj Jernstøberi]]
* [[Aarhus Jernstøberi]]
* [[Blikvarefabrikken]]
* [[Møbelfabrikken Sirius]]
* [[Rammefabrikken Jyden]]
* [[Aabyhøj Møbelfabrik]]
* [[Niels Simonsens Møbelfabrik]]
* [[Aabyhøj Cementstøberi]]
* [[Konvolutfabrikken Royal]]
* [[Jyko krydderifabrik]]
* [[Elbcolit-Fabrikken]] (isoleringsmåtter)
* [[Vituna fiskeskind og pelsberederi]]
* [[Brødrene Eskildsens Listefabrik]]
* [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]].

=== Åbyhøj Kirke ===
[[Åbyhøj Kirke]] på [[Silkeborgvej]] er opført i 1942-1945 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet i 1924. Kirken hører under Åby sogn. Grundstenen blev lagt den 6. juli 1942 af biskop, dr.theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Skat Hoffmeyer]], sognepræst H.O. Hansen og sognerådsformand [[Offer Ingvard Offersen]].

Kirken er tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen og er i sine grundtræk beslægtet med kirken i Løgumkloster. Opførelsen beløb sig til 460.000 kroner, hveraf var 25.000 kroner indsamlet af beboerne i byen.

Kirken længde og bredde er 22,5 meter, korsarmenes bredde 9 meter. Hvælvingernes højde er 10 meter. Åbyhøj Kirke har alteret vendt mod nord. I kirken er der 360 faste siddepladser

Åbyhøj kirke blev opført under besættelsen, ofte af dårlige materialer. Spiret var således kun dækket med tagpap, så det i begyndelsen af 1970'erne blev nødvendigt at udskifte tagrytteren, der var rådden i de bærende dele. Der var planer om at erstatte spiret med en klokkestabel, men efter en heftig debat, faldt diskussionen ud til fordel for et kobberdækket spir.

Orgelet har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius. I 1994 indviedes et nyt orgel, samt nye korvinduer med sollyset som motiv.

==Læs mere om==
*[[Åby]]

== Åbyhøj på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%C3%85byh%C3%B8j Åbyhøj]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Niels Løgager Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*August F. Schmidt'': Aaby Sogns Historie I-II. 1941-1943
*J.P. Trap: ''Danmark. Femte udgave.'' 1963
*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie''. 2008/2016. Hjemmesiden [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm lundskov.dk - Det gamle Aarhus] (link juni 2018)
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_1, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1946, https://dokument.plandata.dk/20_1126631_APPROVED_1248248870900.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_2, Område til parcelhuse, etageboliger mellem Åbyvej og Tousparken i Åby, 1950 https://dokument.plandata.dk/20_1126632_APPROVED_1248185559621.pdf
* Aarhus Kommune, Lokalplan nr. AA_3, Område til etageboliger ved Tousvej i Åby, 1957, https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/663

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori: Kirker]]

Åbyhøj

2024-06-03T09:53:52Z

SBC:

Søren Frich (1827-1901)

2024-06-03T09:40:52Z

SBC: /* Litteratur og Kilder */

[[Fil:Søren Frich (1827-1901).jpg|thumbnail|350px|right|Søren Frich]]

Fabrikant '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 3. januar 1870 - 1. januar 1872 og 6. januar 1882 - 16. febuar 1882 for [[Højre]]

Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus.
Forældre: herredsfoged, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth.
Gift 1. gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen, død 22. juli 1864 i Aarhus, datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.
Gift 2. gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen, født 1846 i Aarhus, død 31. januar 1919 i København, datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.

===Årene før Frich kom til Aarhus===
Søren Frich havde sin opvækst i et landsbysamfund og viste tidligt evne og lyst til en højere uddannelse. Han ville være ingeniør. I midten af 1840'erne kom han på Danmarks tekniske Højskole, hvor han siden tog en eksamen i teknisk mekanik. Da Treårskrigen brød ud i 1848, afbrød han sine studier og meldte sig til kampen. Her deltog han i alle tre år, sidst som sekondløjtnant. Det var ikke uden mén, han vendte hjem. Mod slutningen af krigen såredes han hårdt i en af de afgørende træfninger og måtte igennem et længere sygeleje. Denne begivenhed hæmmede imidlertid ikke Frich i hans videre karriere.

===Fabrikken i Aarhus===
Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som special, men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1943)|Vestesen]], var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.

===Frichs interesse for Aarhus===
Frich nærede en levende interesse for byens vækst, og han lagde især vægt på, at de faciliteter, der betingede opkomsten af en lokal industri og et rigt næringsliv, var til stede. Det var imidlertid ikke Frichs styrke gennem smidighed og forhandlingsevner at føre sine synspunkter igennem. Dertil var hans aversion mod deltagelse i det offentlige liv og hans individuelle natur en hindring. I 1870 indvalgtes han i byrådet, men da hans forslag om en ny havneudvidelse nord for byen omfattende anlæg af bedding og skibsværft forkastedes, nedlagde han sit mandat. Nu offentliggjordes i den lokale presse en opfordring fra en kreds af borgere til at genvælge Frich i byrådet, da han som »kundskabsrig, samvittighedsfuld og besjælet af almensans« og med en teknisk indsigt, man allerede havde høstet gavn af ved planlægningen af et nyt vandværk, »fremdeles kunne blive en stor vinding for kommunen«. Frich valgtes atter, men ny uenighed fik ham til at træde tilbage i begyndelsen af 1872. I 1882 indvalgtes han på ny, men medlemskabet blev også denne gang af kort varighed. Han udtrådte efter godt en måneds forløb. Selv om byrådsarbejdet således ikke bragte Frich noget videre resultat, opgav han ikke herved at deltage i diskussionen om planer for udbygningen af Aarhus. Hans mening om havneudvidelsen offentliggjordes i talrige artikler, hvis saglige indhold var med til at påvirke de besluttende myndigheders stillingtagen.

* Ridder af Dannebrog.
* Har lagt navn til [[Søren Frichs Vej]] ved [[Ringgadebroen]] og [[Ådalen]].

===Medlem af eller repræsentant i...===
*[[Brolægningsudvalget]] 1870-71
*Udvalget for vejvæsenet 1870-71
*[[Havneudvalget]] 1871
*Taksationsmand 1869, 1871, 1873 og 1886
*Jordboniteringsmand 1872

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Erik Korr Johansen: "Frichs - engang Danmarks lokomotivfabrik". I Ib Gejl (red.): De skabte Aarhus. 12 foretagere og deres værk, Aarhus, 1991, s. 27-36.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Vestergade 64

2024-05-27T10:49:38Z

SBC:

{{Infoboks-bygning
|titel= Vestergade 64
|billede= Fil:Vg64nyt.jpg
|billedtekst= Vestergade 64. Hjørneejendommen ved Vestergade og Vesterport. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022.
|bygningstype= Etageejendom
|arkitektur=
|adresse= Vestergade 64
|opført= 1900
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|historiskhusnummer= 637
|matrikel= 501, Aarhus Bygrunde
|save= 4 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1115244</ref>
|koordinater= 56.157539492237795, 10.200281244154763
|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg64.ann.jpg|350px|thumb|right|I den nyopførte ejendom udlejes fire butikker. Bygherren, snedkermester Jensen, var meget specifik med, hvilken type butikker, han gerne udlejede til. Annonce i Aarhus Stiftstidende 4. august 1900.]]

'''Vestergade 64''' er en adresse på [[Vestergade]], hvorpå hjørneejendommen “[[Vesterhus”]] opførtes i 1899-1900. Ejendommen ligger både ud til Vestergade og [[Vesterport]], som før 1910 endnu hed Vestergade eller [[Lille Vestergade]].

Der var andre gader i Aarhus, der har haft et knæk på gadeforløbet, [[Studsgade]] og [[Grønnegade]] (før 1830 [[Skidengyde]]). Sidstnævnte gik uden om [[dominikanerklostres]] have, inden jorden blev solgt, og for Vestergade kunne man tilsvarende forestille sig, at den gik uden om jorden til [[Sct. Karensgård]].

Indtil slutningen af 1800-tallet lå her en enetages bygning med 12 fag langt forhus. Stedet har været beboet af små håndværkere og småhandlende - det har været snedkere og malere og små købmænd.

Den nuværende fire etagers store grundmurede ejendom blev opført i 1899-1900 af snedkermester [[Niels Christian Jensen]], der boede i [[Samsøgade]]. Den blev opført i gule sten med syv fag til Vestergade og fire til Vesterport. Stueetagen er refendfuget, og over halvdelen af vinduerne er med fordakninger i enten trekanter eller buer.

Hjørnet til de to gader samles af en pudset hængekarnap, der afsluttes med et fint etagespir tækket med skifer. Ifølge Kommuneatlas Aarhus kunne bygningen være tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Den nye ejendom fik passende navnet “Vesterhus”.

Ejendommen blev snart herefter et investeringsobjekt og handlet flere gange. I stueetagen har der de sidste årtier været mange forskellige typer forretninger.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94598&sort=date_to&direction=desc Vestergade 64]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 64

2024-05-27T10:38:34Z

SBC:

{{Infoboks-bygning
|titel= Vestergade 64
|billede= Fil:Vg64nyt.jpg
|billedtekst= Vestergade 64. Hjørneejendommen ved Vestergade og Vesterport. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022.
|bygningstype= Etageejendom
|arkitektur=
|adresse= Vestergade 64
|opført= 1900
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|historiskhusnummer= 637
|matrikel= 501, Aarhus Bygrunde
|save= 4 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1115244</ref>
|koordinater= 56.157539492237795, 10.200281244154763
|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg64.ann.jpg|350px|thumb|right|I den nyopførte ejendom udlejes fire butikker. Bygherren, snedkermester Jensen, var meget specifik med, hvilken type butikker, han gerne udlejede til. Annonce i Aarhus Stiftstidende 4. august 1900.]]

'''Vestergade 64''' er en adresse på [[Vestergade]], hvorpå hjørneejendommen “[[Vesterhus”]] opførtes i 1899-1900. Ejendommen ligger både ud til Vestergade og [[Vesterport]], som før 1910 endnu hed Vestergade eller [[Lille Vestergade]].

Der var andre gader i Aarhus, der har haft et knæk på gadeforløbet, [[Studsgade]] og [[Grønnegade]] (før 1830 [[Skidengyde]]). Sidstnævnte gik uden om [[dominikanerklostres]] have, inden jorden blev solgt, og for Vestergade kunne man tilsvarende forestille sig, at den gik uden om jorden til [[Sct. Karensgård]].

Indtil slutningen af 1800-tallet lå her en enetages bygning med 12 fag langt forhus. Stedet har været beboet af små håndværkere og småhandlende - det har været snedkere og malere og små købmænd.

Den nuværende fire etagers store grundmurede ejendom blev opført i 1899-1900 af snedkermester [[Niels Christian Jensen]], der boede i [[Samsøgade]]. Den blev opført i gule sten med syv fag til Vestergade og fire til Vesterport. Stueetagen er refendfuget og over halvdelen af vinduerne er med fordakninger i enten trekanter eller buer.

Hjørnet til de to gader samles af en pudset hængekarnap, der afsluttes med et fint etagespir tækket med skifer. Ifølge Kommuneatlas Aarhus kunne bygningen kunne være tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Den nye ejendom fik passende navnet “Vesterhus”.

Ejendommen blev snart herefter et investeringsobjekt og handlet flere gange. I stueetagen har der de sidste årtier været mange forskellige typer forretninger.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94598&sort=date_to&direction=desc Vestergade 64]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nationalhaver i Aarhus

2024-05-09T19:55:23Z

SBC: /* Fællesskabet omkring udstykningerne */

[[Fil:Nationalhaven ved Frydenlundsvej - Uldalls Nationalhaver 1908.jpg|thumb|350px|right|Uldalls Nationalhaver ved Frydenlundsvej (Senere Fuglebakkekvarteret). Tegning: H.P. Sørensen, 1908. Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Uldalls sports og brugshave 1904 AS.JPG|350px|thumb|right|Et eksempel på en "Sports- og Brugshave".<br> Kilde: Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.]]
'''Nationalhaver i Aarhus''' (el. Uldalls Nationalhaver) var mindre parcelhaver der skabtes på hidtil ubebyggede arealer med hensigten om at give byboere og landboere mulighed for at eje og drive et smukt beplantet jordlod, der også var beregnet til at fungere som brugshave.

Det var en helt særlig gren af kolonihavebevægelsen, der opstod i 1907 med stiftelsen af ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver''. I daglig tale blev disse små parcelhaver blot kaldet ''Uldalls haver'' efter tømrermester Niels Uldall, der stod bag den idémæssige udformning af disse sports- og brugshaver. Selskabets hovedformål var at anlægge regelmæssigt inddelte haveanlæg som brugshaver med frugtbælter eller som frugtskov, samt hertil at oprette særlige haver for børn.

=== Skaberen af Nationalhaverne, Uldall ===

Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på [[Trøjborg]] og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder.

N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i [[Sankt Johannes Sogn]], og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]] den 15. februar. Han boede på [[De Gamles Hjem]]s plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.

=== Nationalhaverne i Aarhus ===

Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.

Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] (ved Bethesdavej, ikke at forveksle med den senere bebyggelsesplan i Hasle) havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>

Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref>

I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordvestlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].

Selskabet fremførte, at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.

=== Fællesskabet omkring udstykningerne ===

Gennem udstykningsprojekterne fik man adgang til rådgivning, og gennem et årligt bidrag fik man i hver havekoloni adgang til en sportsplads. Der skulle være adgang til fælles brønde, og vedligeholdelse af vejanlæg og hegn skulle ligeledes være en fælles opgave. De enkelte parceller skulle beplantes og omgives af levende hegn. Man måtte bygge mindre havehuse efter en på forhånd anbefalet arkitektur som kunne ses i selskabets informationsfolder eller salgskatalog.

Der udviklede sig følgende motto: ''’Hvert Barn sit Frugttræ – Hver Familie sin Have’''.

Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.

Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Havebrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>

===Afvikling===
Haverne ved Frydenlund er i dag forsvundet, eller rettere sagt er de videreudviklet af deres private ejere. I december 1938 gav byrådet lov til, at parcelforeningen ”Frydenlund” solgte en sportsplads. Det fik den lov til, og det er nok et godt gæt, at det set fra foreningens side blev anset for enden på Uldalls Nationalhaveidé, hvor en sådan sportsplads var et fast indslag. Byrådet vendte dog på en tallerken og købte pladsen året efter. Legepladsen findes endnu.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000181440</ref>

=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift ===

Selskabet udgav folderen "Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser" første gang i 1907 og siden regelmæssigt som tidsskrift fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Aarhusarkitekten [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning.

== Nationalhaver i Aarhus i AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Nationalhaver Nationalhaver i Aarhus]}}

== Litteratur og kilder ==
* Fuglebakken 1900-2000. Et kvarter i Århus og dets beboere. Kjeld Kibsgaard og Ib Langaa Sørensen.
* Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie: plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer 1900-1960. Peter Dragsbo. 2008.
* Nationalhaverne - et projekt fra parcelhuskvarterernes barndom. Peter Dragsbo. Journalen. Lokal- og kulturhistorisk tidsskrift. 1993. årg. 3, nr. 5.

== Henvisninger ==

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Parker & anlæg]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Møllevangs Allé

2024-05-09T10:44:01Z

SBC: /* Møllevangs Allé fra Katrinebjergvej og Brendstrupvej */

<div class="tright">{{#display_map:
|lines=56.164488206792264,10.18288100851282:56.16561128904575,10.183235060102787:56.165852540786865,10.183294068701114:56.16718465655384,10.18365884912714:56.16847789962918,10.184034358389225:56.16937687204267,10.184286486036624:56.170188689458044,10.184511791593875:56.17139200279955,10.184871207601871:56.17264095662863,10.18522871042082:56.17325794875585,10.185397426129423:56.17424160907214,10.185700331821511:56.174941513077144,10.185949978267187:56.175598692099705,10.186213250274902:56.17703158356877,10.18676042091394:56.1775483563356,10.186998039366095:56.17822914662346,10.187437921644538:56.17886791396912,10.188029142166197:56.179548460506645,10.188835877684545:56.17988316014738,10.189325895482684:56.17999064761551,10.189347353154803~Møllevangs Allé~
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>
'''Møllevangs Allé''' (tidl. Strømøgade) er en allégade med et langt forløb fra [[Viborgvej]] i det vestlige Aarhus til [[Hasle Ringvej]] i nord.

Møllevangs Allé var tidligt udset til at være en større diagonal hovedåre der kunne forbinde den daværende rundkørsel ved Viborgvej og [[Vestre Ringgade]] med den senere [[Ringvejen|Ydre Ringgade]], som nu er Hasle Ringvej (oprindeligt tiltænkt som udvidelse af [[Højvang Allé]], der senere blev nedlagt) og dermed skabe forbindelse til [[Randersvej]].

Strækningen der udgør Møllevangs Allé er udvidet af flere omgange, og bærer præg af en vejbredde der varierer fra den sydligste del til den nordligste. To veje der tidligere krydsede det område, hvorpå Møllevangs Allé-strækningen blev planlagt måtte nedlægges. Det drejede sig om dele af [[Poul Martin Møllers Vej|P.M. Møllers Vej]] og lidt længere nordpå var det [[Artillerivej]] der blev nedlagt.

Tanken med et større vejanlæg imellem Viborgvej og den Ydre Ringgade ved [[Stockholmsgade]] stammede fra en i 1919 afholdt byplankonkurrence om udviklingen af byens yderdistrikter nord for åen. Vejen der blev til Møllevangs Allé blev også oprindelig godkendt som en del af den dispositionsplan, der blev udarbejdet ved samme byplankonkurrence. Vejen blev dengang forudset til en bredde på 30m, og denne bredde blev gennem en lang årrække respekteret ved tilrettelægningen af de tilstødende arealers udnyttelse.

Ved udstykningen af [[Vilhelmsminde]]s jorder i 1920-21 blev de første 300m af, den senere navngivne, Møllevangs Allé mellem Brendstrupvej og Katrinebjergvej købt og sikret til senere vejudvidelse. For udstykningsarealerne fra [[Dybkjær]] (matr. 69a og 115), og fra gartner Grønbæks areal (matr. 69b), blev der direkte i approbationsbetingelserne fastsat vilkår for først en udbygning til 19m gade og dernæst den senere udvidelse til 30m.<ref>Brev fra afdelingsingeniør Erling H. Petersen. j. nr. 590-1950. 06-06-1950.</ref>

Møllevangs Allé blev navngivet i maj 1933, efter at stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)|Rambøll]] overfor [[Aarhus Byråd]] foreslog at omdøbe Strømøgade og dennes forlængelse over [[Dybkjær|Dybkjær Mark]] nord for [[Brendstrupvej]] til Møllevangs Allé. Forslaget blev tiltrådt af [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] og senere af Aarhus Byråd.

På de af kommunen ejede arealer mellem Viborgvej og [[Katrinebjergvej]] lod Aarhus Byråd i tidsrummet 1945-50 Møllevangs Allé anlægge mellem [[Fuglebakkevej]] og Katrinebjergvej i 15m bredde med 7,5m brede grønne rabatter på hver side. I 1946 anlagdes en strækning af Møllevangs Allé fra Fuglebakkevej 220m mod syd, men kun i halv bredde med 5,5m kørebane og et brudt flisefortov langs [[Møllevangsskolen]]s vestside, hen til skolens sydlige indgang. Syd for den anlagte smalle strækning af Møllevangs Allé var vejarealer i starten af 1960'erne endnu ikke anlagt.

Nye sidegader til Møllevangs Allé på strækningen mellem Brendstrupvej og Trøjborgvej fik i 1930 navnene: [[Nordøgade]], [[Færøgade]], [[Sandøgade]], [[Østerøgade]], [[Vaagøgade]] og [[Strømøgade]].

=== Kolonihaverne ved Møllevangs Allé nedlægges ===
Kolonihaverne ved Møllevangs Allé blev opsagt pr. 1. november 1946, idet der på opsigelsestidspunktet var stærk udsigt til et større grundsalg, der måtte forventes hurtig at kræve arealet stillet til disposition. Grundsalget gik dog langsomt, og det forventedes i stedet at arealerne først ville blive indtaget tidligst i efteråret 1947, hvorved der opstod en mulighed for at haveejerne kunne bibeholde haverne hen over sommeren 1947.<ref>Brev fra Stadsingeniøren til Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. j. nr. 376-47. 10-04-1947.</ref>

=== Diagonalvej-udvidelse til rundkørslen ved Viborgvej droppes ===
Fra [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus lød i 1950, at Møllevangs Allé som diagonalvej til aflastning af trafikken for de eksisterende hovedveje slet ikke var nødvendig. Det forventedes, at det regulære hovedvejsnet ville være dimensioneret stort nok til at klare al gennemkørende og lokal trafik mange år frem i tiden. Såfremt der skulle vise sig at opstå en situation, hvor hovedvejsnettet var belastet, vurderedes det at være hensigtsmæssigt at lede trafikken hen ad den Ydre Ringgade og ikke ind gennem det til den tid helt udbyggede område mellem de to ringgader. Det anbefaledes derfor helt at opgive anlægget af strækningen mellem Møllevangs Allé og rundkørslen ved Viborgvej.<ref>Brev fra Stadsingeniøren til Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. j. nr. 590-1950. 03-06-1950.</ref> Det var ikke blot færdselssikkerheden ved en hovedtrafikåre i et villa- og beboelseskvarter, der var et emne, da den definitive opgivelse af videreførelsen af Møllevangs Allé blev diskuteret. Også med placeringen af et gymnasium eller en større pladskrævende institution på området mellem Vestre Ringgade og Fuglesangs Allé var udsigten til at bevare muligheden for at koble Møllevangs Allé på rundkørslen ved Viborgvej stort set uladsiggørligt.<ref>Brev fra Stadsingeniøren til Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. j. nr. 590-1950. 11-09-1950.</ref>

=== Møllevangs Allé fra Katrinebjergvej og Brendstrupvej ===
Grundlaget for etableringen af Møllevangs Allé på strækningen mellem Katrinebjergvej og Brendstrupvej opstod efter den private udstykning af matr. nr 103 og 113 af [[Aarhus Købstads Markjorder]]. Vejen blev således benyttet som almindelig privat boligvej og lå i slutningen af 1950'erne hen som jord- og slaggevej. Aarhus Kommune bidrog en overgang til vedligeholdelsen af vejen, fordi trambusserne benyttede vejen, men det gjorde ikke vejen til offentlig vej. I matriklen var vejen udlagt med en bredde 30 meter, men i 1950'erne var vejen kun benyttet som jord-og slagge vej i ca. 10 meters bredde. I april 1951 ønskede en del grundejere på denne strækning vejstykket reguleret og istandsat. Aarhus Kommune udarbejdede et overslag for arbejdet, men arbejdet blev ikke udført, da kun under halvdelen af grundejerne bakkede op om kommunens overslag. I 1956 besluttedes det fra kommunens side at blokere vejen for lastvognskørsel på anmodning fra grundejerne.<ref>Brev "Vedr. Møllevangs Allé (Katrinebjergvej - Brendstrupvej)". Stadsing.1611. II PJ/BB. 29-01-1958.</ref>

=== Adresser og Ejendomme ===
* [[Møllevangs Allé 91-105]]. Parcelkædehuse opført 1950-52 af murermester [[Emil Blæsbjerg Graversen (1911-1998)|Blæsbjerg Graversen]] efter tegninger af arkitekt [[Thorkil Ry Andersen (1912-1994)|Thorkil Ry Andersen]].

=== Se også ===
* [[Møllevangskvarteret]]

== Møllevangs Allé på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1688 Møllevangs Allé]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus by´s gader og veje Tillæg nr. 2.
* Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. Nyt Gadenavne. 11-04-1930.
* Aarhus Stiftstidende. Nyt Gadenavn. 17-05-1933.
* Brev til Magistratens 2. afdeling. Stadsingeniørens. j. nr. 2783. 14-12-1960.

== Henvisninger ==

[[Kategori: Gader & veje]]

Fuglebakken

2024-05-08T21:20:11Z

SBC: /* Fuglebakke-områdets baggrundshistorie */

<div class="tright">{{#display_map:
56.166511821296666, 10.179599733120185~[[Fuglebakken]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.166511821296666, 10.179599733120185
|align=right
}}</div>
[[Fil:Fuglebakken Jens Toennesen 1992 000392747.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af Fuglebakkekvarteret. 1992.<br> Foto: Jens Tønnesen, Aarhus Arkivet.]]
[[Fil:Hoejkantkort Hasle Frydenlund Fuglebakken.jpg|thumb|350px|right|Området ved Hasle, Frydenlund og Fuglebakken før området blev bebygget med boligområder.<br> Kort: Højkantkort, 1840-1899.]]
'''Fuglebakken''' (el. Fuglebakkekvarteret, Fuglekvarteret) er et bykvarter og boligområde i Aarhus. Kvarteret afgrænses af [[Viborgvej]] i syd til [[Uglevej]] i nord, og afgrænses mod øst af [[Fuglesangs Allé]] og i vest af kvarteret [[Frydenlund]].

Fuglebakkekvarteret er beliggende lige uden for den indre ringgade i den nordvestlige del af Aarhus, og danner bro mellem den indre by og den gamle landsby [[Hasle]], som også sidenhen er blevet et integreret byområde.

Fuglebakkekvarteret lige nord for Viborgvej blev udstykket af [[Ernst August Weis (1848-1912)|Møller Weis]] omkring 1920, og som følge deraf opførtes mange villaer i 1920'erne til trods for at de endelige vejanlæg først blev etableret i løbet af 1930'erne.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 24</ref> Dermed blev Fuglebakkekvarteret et af byens yderstbeliggende områder nær kommunegrænsen til de nu tidligere [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]] og [[Hasle Kommune]].

=== Fuglebakke-områdets baggrundshistorie ===
Fuglebakkekvarterets baggrundshistorie er rig og strækker sig tilbage til en tid, hvor området bestod af landbrugsområde, før det igennem 1900-tallet begyndte at udvikle sig det nutidige bynære beboelsesområde. Før Fuglebakkekvarteret opstod og udviklede sig til et populært tætbebygget parcelhuskvarter, lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord, der blev brugt til dyrkning af afgrøder og opdræt af husdyr. Da Fuglebakkekvarteret blot var landbrugsjord, var området placeret i det, der kaldtes "[[Møllevangen]]", som var den vestligste og største af de tre vange indenfor Aarhus Købstads markjorder.

Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af [[Aarhus Købstads markjorder]]. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød, at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte.

I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer Ernst August Weiss, der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den sluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget, så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for to år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref>

Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot seks år senere vedtoges det næsten enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. En overordnet vejplan for Fuglebakken blev udarbejdet i februar 1925, og i 1927 blev de ornitologi-prægede gadenavne givet området, hvilket betød, at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref>

I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.

[[Idrætsforeningen Fuglebakken]] blev stiftet i 1944 som en sy- og fodboldklub.

Frydenlund-området blev i 1960’erne og 1970’erne bebygget med store ensartede boligblokke ud fra tidens byggetekniske og arkitektoniske tendenser og står som vidnesbyrd om en tid, hvor lys og luft skulle omgive boliger opført som etageejendomme, hvor mange kunne bo samlet side om side.

I de sidste år af 2010'erne opstod en bedrøvelig udvikling for Fuglebakkekvarterets nærmeste indkøbscenter [[Frydenlund Centret]], da det uroplagede indkøbscenter blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret. Den beklagelige udvikling betød, at centrets erhvervsdrivende én efter én forlod centret. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag, der ville betyde, at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger.<ref>Aarhus Stiftstidende. Lejere: De Kører vores indkøbscenter i sænk. 21-07-2017.</ref><ref>Aarhus Stiftstidende. Ejer vil rive uroplaget butikscenter ned og bygge boliger. 23-09-2018.</ref><ref>Jyllands-Posten. Endnu et massivt byggeprojekt er på vej. 11-10-2021.</ref>

Udvalgte steder nær Fuglebakken:
* [[4. Maj Kollegiet]]
* [[Frydenlund]]
* [[Frydenlundskolen]]
* [[Frydenlund Centret]]
* [[Handelshøjskolen]]
* [[Møllevang]]
* [[Møllevangsskolen]]
* [[Tandlægekollegiet]]
* [[Viborgvej]]

== Fuglebakken på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Fuglebakken Fuglebakken]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
* Fuglebakken 1900-2000. Et kvarter i Århus og dets beboere. Kjeld Kibsgaard og Ib Langaa Sørensen.
* På Borgernes Mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet. Trine Locht Elkjær. 2015.
== Henvisninger ==

[[Kategori: Gader & veje]]

Nationalhaver i Aarhus

2024-05-06T17:51:26Z

SBC: /* Nationalhaverne i Aarhus */

[[Fil:Nationalhaven ved Frydenlundsvej - Uldalls Nationalhaver 1908.jpg|thumb|350px|right|Uldalls Nationalhaver ved Frydenlundsvej (Senere Fuglebakkekvarteret). Tegning: H.P. Sørensen, 1908. Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Uldalls sports og brugshave 1904 AS.JPG|350px|thumb|right|Et eksempel på en "Sports- og Brugshave".<br> Kilde: Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.]]
'''Nationalhaver i Aarhus''' (el. Uldalls Nationalhaver) var mindre parcelhaver der skabtes på hidtil ubebyggede arealer med hensigten om at give byboere og landboere mulighed for at eje og drive et smukt beplantet jordlod, der også var beregnet til at fungere som brugshave.

Det var en helt særlig gren af kolonihavebevægelsen, der opstod i 1907 med stiftelsen af ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver''. I daglig tale blev disse små parcelhaver blot kaldet ''Uldalls haver'' efter tømrermester Niels Uldall, der stod bag den idémæssige udformning af disse sports- og brugshaver. Selskabets hovedformål var at anlægge regelmæssigt inddelte haveanlæg som brugshaver med frugtbælter eller som frugtskov, samt hertil at oprette særlige haver for børn.

=== Skaberen af Nationalhaverne, Uldall ===

Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på [[Trøjborg]] og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder.

N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i [[Sankt Johannes Sogn]], og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]] den 15. februar. Han boede på [[De Gamles Hjem]]s plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.

=== Nationalhaverne i Aarhus ===

Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.

Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] (ved Bethesdavej, ikke at forveksle med den senere bebyggelsesplan i Hasle) havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref>

Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1908.</ref>

I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nær gården [[Frydenlund]] i det der senere skulle blive til [[Fuglebakkekvarteret]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordvestlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]].

Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]].

Selskabet fremførte, at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.

=== Fællesskabet omkring udstykningerne ===

Gennem udstykningsprojekterne fik man adgang til rådgivning, og gennem et årligt bidrag fik man i hver havekoloni adgang til en sportsplads. Der skulle være adgang til fælles brønde, og vedligeholdelse af vejanlæg og hegn skulle ligeledes være en fælles opgave. De enkelte parceller skulle beplantes og omgives af levende hegn. Man måtte bygge mindre havehuse efter en på forhånd anbefalet arkitektur som kunne ses i selskabets informationsfolder eller salgskatalog.

Der udviklede sig følgende motto: ''’Hvert Barn sit Frugttræ – Hver Familie sin Have’''.

Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.

Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Havebrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref>

=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift ===

Selskabet udgav folderen "Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser" første gang i 1907 og siden regelmæssigt som tidsskrift fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Aarhusarkitekten [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning.

== Nationalhaver i Aarhus i AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Nationalhaver Nationalhaver i Aarhus]}}

== Litteratur og kilder ==
* Fuglebakken 1900-2000. Et kvarter i Århus og dets beboere. Kjeld Kibsgaard og Ib Langaa Sørensen.
* Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie: plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer 1900-1960. Peter Dragsbo. 2008.
* Nationalhaverne - et projekt fra parcelhuskvarterernes barndom. Peter Dragsbo. Journalen. Lokal- og kulturhistorisk tidsskrift. 1993. årg. 3, nr. 5.

== Henvisninger ==

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Parker & anlæg]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Vilhelmsminde

2024-05-06T16:34:44Z

SBC:

<div class="tright">{{#display_map:
56.17548811488676, 10.18582812839121~[[Tidligere placering for Vilhelmsminde]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17548811488676, 10.18582812839121
|align=right
}}</div>
'''Vilhelmsminde''' var en ejendom nord for [[Aarhus Købstad]].

Vilhelmsminde havde matrikel nr. 113 på Aarhus Købstads Markjorder, hvilket i dag svarer til et større område på Katrinebjerg ved [[Møllevangs Allé]], [[Vågøgade]] og [[Myggenæsvej]].

Da en tidligere ejer af Vilhelmsminde, Jens Jørgensen, i 1866 ønskede at sælge ejendommen, annoncerede han følgende i [[Aarhus Stiftstidende]]:
: ''"Vilhelmsminde, beliggende på Aarhuus Mark, kan underhaanden erholdes tilkjøbs. Arealet udgjør 7 Tdr. Land g. M. Jordene ere drainede og i en fortrinlig Gjødningskraft. Bygningerne ere nye og beqvemt indrettede med 3 gibsede og tapetserede Værelser. Dens Beliggenhed er særdeles smuk med Udsigt over Byen og Havet. Lysthavende bedes at henvende sig til undertegnede Eier, der beboer Stedet.<br>Jens Jørgensen."''

Tilsyneladende lykkedes Jørgensen at sælge ejendommen til en Hans Rasmussen, der dog solgte den videre allerede året efter til O.E. Weng af Foerlev Nymølle for 4.000 rigsdaler.

I 1890 blev Vilhelmsminde sat på offentlig auktion, hvor den formodentlig blev købt af enkefru [[Frederikke Christiane Marie Marcussen (1826-1892)]]. Hun ejede i hvert fald ejendommen, da hun døde to år senere, hvorefter den igen havnede på offentlig auktion. Denne gang blev den ikke solgt, men i stedet havde en proprietær H. Krogh, der sandsynligvis var enkefru Marcussens svigersøn, erholdt et såkaldt "arveudlægningsskøde" for hendes dødsbo og dermed bevist, at han var arving til ejendommen.

I 1898 købte J.P. Nielsen Vilhelmsminde af H. Krogh. På et tidspunkt herefter blev den købt af [[Jens Christian Dyhr]], som døde i 1918. Enken efter ham solgte Vilhelmsminde til en P. Olsen for 105.000 kr. året efter.

Fra 1925 begyndte ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse'' ved [[Aarhus Byråd]] at udlægge Vilhelmsborgsjorde til gadeudvidelser og ny bebyggelse.

== Vilhelmsminde på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=151343 Vilhelmsminde]}}

== Litteratur og kilder ==
* Sejrs sedler, 1866-08-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124538
* Sejrs sedler, 1867-12-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124539
* Sejrs sedler, 1892-12-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000018899
* Sejrs sedler, 1893-05-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061234
* Sejrs sedler, 1898-11-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069560
* Sejrs sedler, 1919-01-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124546
* Aarhus Stiftstidende, 1890-02-04, s. 3
* Aarhus Stiftstidende, 30. juli 1866, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae41c672f-e056-4daf-825c-082347a49445/query/%22Vilhelmsminde%22
* Aarhus Byrådssager på aarhusarkivet.dk, 1925, Vilhelmsminde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000169314

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vilhelmsminde

2024-05-06T16:34:14Z

SBC:

<div class="tright">{{#display_map:
56.17548811488676, 10.18582812839121~[[Tidligere placering for Vilhelmsminde]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17548811488676, 10.18582812839121
|align=right
}}</div>
'''Vilhelmsminde''' var en ejendom nord for [[Aarhus Købstad]].

Vilhelmsminde havde matrikel nr. 113 på Aarhus Købstads Markjorder, hvilket i dag svarer til et større område på Katrinebjerg ved [[Møllevangs Allé]], [[Vågøgade]] og [[Myggenæsvej]].

Da en tidligere ejer af Vilhelmsminde, Jens Jørgensen, i 1866 ønskede at sælge ejendommen, annoncerede han følgende i [[Aarhus Stiftstidende]]:
: ''"Vilhelmsminde, beliggende på Aarhuus Mark, kan underhaanden erholdes tilkjøbs. Arealet udgjør 7 Tdr. Land g. M. Jordene ere drainede og i en fortrinlig Gjødningskraft. Bygningerne ere nye og beqvemt indrettede med 3 gibsede og tapetserede Værelser. Dens Beliggenhed er særdeles smuk med Udsigt over Byen og Havet. Lysthavende bedes at henvende sig til undertegnede Eier, der beboer Stedet.<br>Jens Jørgensen."''

Tilsyneladende lykkedes Jørgensen at sælge ejendommen til en Hans Rasmussen, der dog solgte den videre allerede året efter til O.E. Weng af Foerlev Nymølle for 4.000 rigsdaler.

I 1890 blev Vilhelmsminde sat på offentlig auktion, hvor den formodentlig blev købt af enkefru [[Frederikke Christiane Marie Marcussen (1826-1892)]]. Hun ejede i hvert fald ejendommen, da hun døde to år senere, hvorefter den igen havnede på offentlig auktion. Denne gang blev den ikke solgt, men i stedet havde en proprietær H. Krogh, der sandsynligvis var enkefru Marcussens svigersøn, erholdt et såkaldt "arveudlægningsskøde" for hendes dødsbo og dermed bevist, at han var arving til ejendommen.

I 1898 købte J.P. Nielsen Vilhelmsminde af H. Krogh. På et tidspunkt herefter blev den købt af [[Jens Christian Dyhr]], som døde i 1918. Enken efter ham solgte Vilhelmsminde til en P. Olsen for 105.000 kr. året efter.

Fra 1925 begyndte ''"Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse'' ved [[Aarhus Byråd]] at udlægge Vilhelmsborgsjorde til gadeudvidelser og ny bebyggelse.

== Vilhelmsminde på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=151343 Vilhelmsminde]}}

== Litteratur og kilder ==
* Sejrs sedler, 1866-08-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124538
* Sejrs sedler, 1867-12-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124539
* Sejrs sedler, 1892-12-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000018899
* Sejrs sedler, 1893-05-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061234
* Sejrs sedler, 1898-11-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069560
* Sejrs sedler, 1919-01-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124546
* Aarhus Stiftstidende, 1890-02-04, s. 3
* Aarhus Stiftstidende, 30. juli 1866, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae41c672f-e056-4daf-825c-082347a49445/query/%22Vilhelmsminde%22
* Aarhus Byrådssager på aarhusarkivet.dk, 1925, Vilhelmsminde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000169314

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vilhelmsminde

2024-05-06T16:21:39Z

SBC:

<div class="tright">{{#display_map:
56.17548811488676, 10.18582812839121~[[Tidligere placering for Vilhelmsminde]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17548811488676, 10.18582812839121
|align=right
}}</div>
'''Vilhelmsminde''' var en ejendom nord for [[Aarhus Købstad]].

Vilhelmsminde havde matrikel nr. 113 på Aarhus Købstads Markjorder, hvilket i dag svarer til et større område på Katrinebjerg ved [[Møllevangs Allé]], [[Vågøgade]] og [[Myggenæsvej]].

Da en tidligere ejer af Vilhelmsminde, Jens Jørgensen, i 1866 ønskede at sælge ejendommen, annoncerede han følgende i [[Aarhus Stiftstidende]]:
: ''"Vilhelmsminde, beliggende på Aarhuus Mark, kan underhaanden erholdes tilkjøbs. Arealet udgjør 7 Tdr. Land g. M. Jordene ere drainede og i en fortrinlig Gjødningskraft. Bygningerne ere nye og beqvemt indrettede med 3 gibsede og tapetserede Værelser. Dens Beliggenhed er særdeles smuk med Udsigt over Byen og Havet. Lysthavende bedes at henvende sig til undertegnede Eier, der beboer Stedet.<br>Jens Jørgensen."''

Tilsyneladende lykkedes Jørgensen at sælge ejendommen til en Hans Rasmussen, der dog solgte den videre allerede året efter til O.E. Weng af Foerlev Nymølle for 4.000 rigsdaler.

I 1890 blev Vilhelmsminde sat på offentlig auktion, hvor den formodentlig blev købt af enkefru [[Frederikke Christiane Marie Marcussen (1826-1892)]]. Hun ejede i hvert fald ejendommen, da hun døde to år senere, hvorefter den igen havnede på offentlig auktion. Denne gang blev den ikke solgt, men i stedet havde en proprietær H. Krogh, der sandsynligvis var enkefru Marcussens svigersøn, erholdt et såkaldt "arveudlægningsskøde" for hendes dødsbo og dermed bevist, at han var arving til ejendommen.

I 1898 købte J.P. Nielsen Vilhelmsminde af H. Krogh. På et tidspunkt herefter blev den købt af [[Jens Christian Dyhr]], som døde i 1918. Enken efter ham solgte Vilhelmsminde til en P. Olsen for 105.000 kr. året efter.

Fra 1925 begyndte et særligt nedsat udvalg med navnet ''"Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse angaaende Gadeplan for en Del af "Vilhelmsmindes“ Jorder"'' ved [[Aarhus Byråd]] at udlægge Vilhelmsborgsjorde til gadeudvidelser og ny bebyggelse.

== Vilhelmsminde på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=151343 Vilhelmsminde]}}

== Litteratur og kilder ==
* Sejrs sedler, 1866-08-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124538
* Sejrs sedler, 1867-12-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124539
* Sejrs sedler, 1892-12-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000018899
* Sejrs sedler, 1893-05-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061234
* Sejrs sedler, 1898-11-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069560
* Sejrs sedler, 1919-01-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124546
* Aarhus Stiftstidende, 1890-02-04, s. 3
* Aarhus Stiftstidende, 30. juli 1866, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae41c672f-e056-4daf-825c-082347a49445/query/%22Vilhelmsminde%22
* Aarhus Byrådssager på aarhusarkivet.dk, 1925, Vilhelmsminde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000169314

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Jens Perregaard (1880-1953)

2024-05-05T16:22:27Z

SBC: /* Kommunalvalget 1943 og et eftermæle */

[[Fil:Jens Perregaard (1880-1953).jpg|thumbnail|Jens Perregaard]]
Tømrer '''Jens Perregaard''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 14. august 1924 - 31. marts 1933 for [[Socialdemokratiet]].

Født 18. april 1880 i Borbjerg, Ringkøbing amt, død 3. august 1953 i Aarhus.

Forældre: gårdejer Lars Perregaard og hustru Nielsine Petersen.
Gift 17. juli 1906 med Andrea Adsersdatter Damtoft, født 15. marts 1877 i Mejrup sogn, Ringkøbing amt, død 5. juni 1945 i Aarhus, datter af gårdejer Adser Damtoft og hustru Christine.

===Næstformand som 30-årig===
[[Fil:Hustømrernes Fagforening, ca 1915.jpg|thumb|right|300px|Jens Perregard (nr. to fra højre) på udflugt i [[Marselisborgskovene]] med [[Hustømrernes Fagforening]] omkring 1915.]]
I 1901 blev der udstedt et svendebrev til en 21 årig tømrer, der var kommet til Aarhus fra Vestjylland. Her foregik der ikke nok for den unge ambitiøse svend, der snarere så store muligheder i den by, der netop havde rundet de 50.000 indbyggere og havde store planer for fremtiden. Han fandt dog hurtigt ud af, at lønnen var højere i København, så her valgte den unge Jens at arbejde om sommeren, mens han om vinteren vendte tilbage til Aarhus for at sikre sig en uddannelse på byens [[Teknisk Skole|tekniske skole]] som bygningskonstruktør.
Det var dog i Aarhus han så de bedste fremtidsmuligheder, og i de følgende år fik han rig lejlighed til at vise, hvad han duede til.

Det første skridt var en indmeldelse i [[Hustømrerne_A/S|Hustømrernes Fagforening]]. Her kunne han øjensynligt ikke holde mund, for allerede i 1910, blot 30 år gammel, blev han næstformand, så fulgte kassererposten før han i 1915 blev formand. I den lokale fagbevægelsen var Perregaard blevet en kendt person, der ofte tog ordet. Han fik da også sæde i bestyrelsen af [[Arbejdernes Produktionsforening]], blev formand for sygekassen, og i de følgende år fulgte flere bestyrelsesposter efter.

===Initiativernes mand===
Perregaard knoklede på i fagbevægelsen og snart også i eget regi. Det kunne snart være svært at afgøre, om han var mester eller svend. Den konflikt skulle siden spidse til. Forinden havde han i 1918 dog taget initiativ til etablering af [[Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse]], der økonomisk havde sin baggrund i en mindre lotteriseddel. Det var også ham, der i 1919 tog initiativ til stiftelsen af byens ældste boligforening: [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Det første projekt gik ud på at opføre havebyen [[Skovbakken]] ved [[Marienlund]]. De smukke dobbelthuse står der endnu, og i et af dem - [[Dronning Margrethes Vej]] [[Dronning Margrethes Vej 95|95]] - fik Perregaard bolig helt frem til han faldt bort i 1953. Flere af dem blev opført af [[Hustømrerne A/S]], en kooperativ virksomhed, som han også havde taget initiativ til at stifte, og hvor han i de første år varetog rollen som forretningsfører. Pædagogisk forklarede han svendene, at ''”de ikke måtte tro, at der kunne tjenes mere og bestilles mindre hos Hustømrernes A/S end andre steder, for så gik det galt”''.

Der fulgte hurtigt nye initiativer: [[Christiansgade 20|Jubilæumsbygningen]] på hjørnet af [[Mørksgade]] og [[Christiansgade]], der indeholdt større som mindre lejligheder og kontorer mod gaden. Projektet ville foruden af hævde tømrerne også sikre fagforeningens medlemmer arbejde i en svær tid. Selv om der var fem toværelseslejligheder og fire med tre værelser, så var huslejen for høj for en almindelig tømrersvend. Men også det havde Perregaard en plan for, og få år efter blev det besluttet et bygge et større antal mindre lejligheder på [[Trøjborg]].

===Private initiativer===
Jens Perregaard kunne åbenbart ikke få nok, hvilket synes at være forklaringen på, at han på Trøjborg begyndte at bygge for egen regning, selv om Hustømrernes Enkekasse i 1927 allerede kunne oplyse, at den disponerede over 100 lejligheder. Perregaard havde appetit på mere. Han ville også være politiker, så han kunne følge byggeriet tættere på. I 1924 havde han fået sæde i byrådet på en suppleantplads og efterfølgende blev han valgt og fik naturligvis sæde i bl.a. Svendeprøvekommissionen og Udvalget for bygninger og inventar, som det noget bureaukratisk hed. Endelig var der også blevet en plads til ham i [[Skolekommissionen]]. Her stod man overfor at skulle udnævne en ny skoledirektør, en opgave Perregaard tog så alvorligt, at han sendte det berømte telegram til en af ansøgerne med spørgsmålet: ''”Er De medlem af Socialdemokratisk Forbund? Svar omgående: Ja eller nej. ”'' Underskrevet Perregaard, Byrådskontoret.

===I modvind===
Det gav ballade, og gjorde det lokale skolevæsen berømt i hele landet. Få år senere fulgte endnu en politisk brøler, idet han i 1930 udtalte, at ''”de arbejdsløse skulle under kontrol, samt at de, der ikke ville kontrolleres, skulle indfanges med en lasso og uskadeliggøres”''. Lettere blev det ikke for partiet, at han endog offentligt havde kritiseret regeringens socialminister, K.K. Steincke. Balladen medførte, at han blev ekskluderet af partiet. Yderligere havde fagforeningen krævet, at han skulle fremlægge en liste over sine mange lejligheder. Dem var der efterhånden en del af, og den oversigt blev indklæbet i forhandlingsprotokollen.

I 1932 blev han dog genoptaget i partiet, og i de lokale vittighedsblad ”Vaskebrættet” kunne byens borger se en tegning, hvor byens borgmester, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]], med en rød malerkost spørger forsamlingen: ''”Er han nu rød nok? ”''. Det var han, men snart efter blev han igen ekskluderet. Hans tid i den lokale fagforening var også forbi. I stedet fik han en opgave som rejsesekretær for hovedforbundet. Her var han igen for bramfri og initiativrig og i 1939 var det slut.

===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===
Perregaard havde fået smag for det lokalpolitiske arbejde, og når nu socialdemokraterne ikke ville stille ham op, så kunne han selv finde en løsning for at få indfriet de politiske ambitioner: Han stillede op på en uafhængig arbejderliste. De tre kredse i byen gav dog ikke valg, men blot 1736 stemmer til listens to kandidater. Det er næste umuligt at se, hvad listen politisk gik ud på, da hverken byens borgerlige aviser eller Demokraten ønskede at omtale listen eller Perregaards initiativ. Det blev blot til en enkelt karikaturtegning. Heller ikke på Hustømrernes generalforsamling blev initiativet fra den tidligere fagforeningsformand omtalt. Han skulle kort og godt ties ihjel.

3. august 1953 døde Jens Perregaard. Da havde han allerede i flere år været tavs. En nekrolog blev det dog til i [[Demokraten]]. Her lød karakteristikken, at han gennem hele livet havde været ''”impulsiv og opfarende over alle grænser”''. Den fortsatte med at konstatere, at han ''”busede lige på og manglede diplomatiske evner”''. Men, avisen fremførte også at den aarhusianske arbejderbevægelse skyldte ham tak for de mange frodige initiativer og den flittige indsats, han havde ydet i sine velmagtsdage.

Begravelsen fandt sted i stilhed og først annonceret, da den havde fundet sted og underskrevet ”Børnene”. I fagbevægelsen havde det ellers været sædvane, at man hyldede afdøde kammerater med fanebærer og fagforeningsfanen, men heller ikke den var til stede ved Jens Perregaards begravelse.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Udvalget for andragender 1924-25
*Biblioteksudvalget 1924-25
*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem|Christian d. IX's Børnehjem]] 1924-25
*Havneudvalget 1924-33
*[[Biblioteker_i_Aarhus|Biblioteksbestyrelsen]] 1925-29
*Svendeprøvekommissionen 1925-31
*Udvalget for bygninger og inventariesager, formand, 1925-33
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1925-33
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1929-33
*Endvidere hegnsynsmand 1918-25 og taksationsmand 1925-31

==Litteratur og kilder==
* Første version af artikel skrevet af historiker Henrik Fode
* [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/P/Jens-Perregaard.aspx Borgere i Byens Råd]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Katrinebjerg

2024-05-05T15:34:15Z

SBC: /* Del af Uldalls Nationalhaver */

'''Katrinebjerg''' er er bykvarter i Aarhus.

Kvarteret er navngivet efter gården Katrinebjerg, der havde et jordtilliggende
på 17,7 hektar. Proprietær og politiker [[Otto August la Cour (1796-1860)]]
byggede gården i 1857 og boede her til sin død i 1860. Han var i 1816 blevet
gift med købmandsdatteren Ane Cathrine Strandbygaard (1796-1879). Hun
var født i Ringkøbing. Til ære for sin hustru opkaldte han gården Katrinebjerg
efter hende. Efter hans død blev Ane Cathrine boende på gården og
solgte den først i 1874, hvorefter hun flyttede ind til Aarhus.

Kvarteret ligger på begge sider af [[Katrinebjergvej]] på [[Christiansbjerg]].

===Del af Uldalls Nationalhaver===

Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall i 1918 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref>

===Industriområde===
[[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] nye bygninger blev indviet i 1952. På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade havde det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning stået firmaet klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], [[Aabogade]] og [[Paludan-Müllers Vej]].

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald”.

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største. Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal.

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

[[Tage Vanggaard]] opførte sin kjolefabrik i 1957 langs [[Nordre Ringgade]].

===Universitets-, handels- og boligområde===
En lokalplan (nr. 631) fra 2001 lagde retningslinjer for den planlagte udvikling. Lokalplanen dækkede trekanten mellem [[Katrinebjergvej]], [[Jens Baggesens Vej]], [[Paludan-Müllers Vej]] med undtagelse af den tidligere chokoladefabrik, der var omfattet af en anden og mindre lokalplan (nr. 557). Lokalplanen beskrev, hvordan erhvervsområdet var afgrænset meget præcist af de omkringliggende større veje og lå som enklave omkranset af boligområder. Området var kendetegnet ved et præcist gadenet, der delte det i karreer, og med allébeplantning og græsrabatter, der skabte "fine gadebilleder".

Området havde "i en årrække været under omdannelse", som det hed i lokalplanen. "Fra at være et industri- og håndværkerområde er det i dag overgået til et område af handels-, kontor- og servicevirksomheder. Desuden har ungdomsboliger og offentlige formål, bl.a. [[Aarhus Universitet]] vundet indpas i området." Lokalplanen sigtede på at "skabe et mere bymæssigt miljø ved øgning af bygningshøjder og bebyggelsesprocenter" gennem at fremme nybyggeri og give området et "arkitektonisk løft". Det blev nævnt, at området ydermere havde været et interesseområde for Aarhus Universitet. Universitet havde senest realiseret første etape af IT-byen Katrinebjerg, der indgik i [[IT-vækstcenter Katrinebjerg]].<ref>Århus Kommune, Lokalplan nr. 631. Område til serviceprægede erhvervsformål, offentlige formål, boliger mv. ved Paludan-MÜllers Vej på Katrinebjerg, 2001.</ref>

[[Storcenter Nord]] åbnede i 1991, efter at Salling i 1986 havde erhvervet GASA Århus' bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner.

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Katrinebjerg Katrinebjerg]}}

=== Se også ===
*[[Christians Sogn]]
*[[Christiansbjerg]]

==Kilder og litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Katrinebjerg

2024-05-05T14:44:23Z

SBC:

'''Katrinebjerg''' er er bykvarter i Aarhus.

Kvarteret er navngivet efter gården Katrinebjerg, der havde et jordtilliggende
på 17,7 hektar. Proprietær og politiker [[Otto August la Cour (1796-1860)]]
byggede gården i 1857 og boede her til sin død i 1860. Han var i 1816 blevet
gift med købmandsdatteren Ane Cathrine Strandbygaard (1796-1879). Hun
var født i Ringkøbing. Til ære for sin hustru opkaldte han gården Katrinebjerg
efter hende. Efter hans død blev Ane Cathrine boende på gården og
solgte den først i 1874, hvorefter hun flyttede ind til Aarhus.

Kvarteret ligger på begge sider af [[Katrinebjergvej]] på [[Christiansbjerg]].

===Del af Uldalls Nationalhaver===

Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref>

===Industriområde===
[[Gartnernes Salgsforening i Aarhus]] nye bygninger blev indviet i 1952. På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade havde det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning stået firmaet klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], [[Aabogade]] og [[Paludan-Müllers Vej]].

Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald”.

[[Fil:Storcenter Nord GASA bygninger.jpeg|400px|right|thumb|GASAs bygninger i Finlandsgade genanvendt som indkøbscentret [[Storcenter Nord]]. Foto: Trine Schmidt Nielsen, juni 2012]]

Bygningerne blev indviet i april 1952, og udgjorde 15.800 m2. De omfattede blandt andet tre auktionslokaler hver med 200 pladser til henholdsvis frugt, grønt og blomster, ekspeditionslokaler og kølelagre, og var på den tid Danmarks største. Det var dog kun de to af auktionssalene, der blev brugt som sådan, mens det tredje kom til at fungere som kølerum. Det lokale, der blev brugt i forbindelse med blomsterauktion, fungerer nu som [[Storcenter Nord]]s konferencesal.

Byggeriet blev i forbindelse med indvielsen omtalt i begejstrede vendinger i Gartner-Tidende som ”et fuldbårent bygningsværk både inde og ude, hvis mage man skal lede Europa rundt for at finde […] en symfoni i beton og stål fra kælder til kvist […] et af Danmarks syv underværker, som folk vil komme langvejs fra for at beundre” (3 s.167).

[[Tage Vanggaard]] opførte sin kjolefabrik i 1957 langs [[Nordre Ringgade]].

===Universitets-, handels- og boligområde===
En lokalplan (nr. 631) fra 2001 lagde retningslinjer for den planlagte udvikling. Lokalplanen dækkede trekanten mellem [[Katrinebjergvej]], [[Jens Baggesens Vej]], [[Paludan-Müllers Vej]] med undtagelse af den tidligere chokoladefabrik, der var omfattet af en anden og mindre lokalplan (nr. 557). Lokalplanen beskrev, hvordan erhvervsområdet var afgrænset meget præcist af de omkringliggende større veje og lå som enklave omkranset af boligområder. Området var kendetegnet ved et præcist gadenet, der delte det i karreer, og med allébeplantning og græsrabatter, der skabte "fine gadebilleder".

Området havde "i en årrække været under omdannelse", som det hed i lokalplanen. "Fra at være et industri- og håndværkerområde er det i dag overgået til et område af handels-, kontor- og servicevirksomheder. Desuden har ungdomsboliger og offentlige formål, bl.a. [[Aarhus Universitet]] vundet indpas i området." Lokalplanen sigtede på at "skabe et mere bymæssigt miljø ved øgning af bygningshøjder og bebyggelsesprocenter" gennem at fremme nybyggeri og give området et "arkitektonisk løft". Det blev nævnt, at området ydermere havde været et interesseområde for Aarhus Universitet. Universitet havde senest realiseret første etape af IT-byen Katrinebjerg, der indgik i [[IT-vækstcenter Katrinebjerg]].<ref>Århus Kommune, Lokalplan nr. 631. Område til serviceprægede erhvervsformål, offentlige formål, boliger mv. ved Paludan-MÜllers Vej på Katrinebjerg, 2001.</ref>

[[Storcenter Nord]] åbnede i 1991, efter at Salling i 1986 havde erhvervet GASA Århus' bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner.

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Katrinebjerg Katrinebjerg]}}

=== Se også ===
*[[Christians Sogn]]
*[[Christiansbjerg]]

==Kilder og litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Lokalarkiver i Aarhus

2024-04-24T12:13:11Z

SBC:

I forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen i 1970]] var der stort fokus på lokalhistorien i [[Landkommunalstyret (sognekommuner)|de mindre kommuner (omegnskommuner)]], som blev lagt sammen med [[Aarhus Kommune]].

Man ønskede at bevare de små kommuners historie for fremtiden. I langt de fleste af omegnskommunerne startede det lokalhistoriske arbejde for alvor på dette tidspunkt – med indsamling osv. Nogle lokalarkiver er ældre end 1970, f.eks. [[Viby lokalhistoriske Arkiv]], hvis historie går helt tilbage til 1961. Arkivet dækker den gamle [[Viby Kommune]] (indtil 1970).

Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.

De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.

Arbejdet i samlingerne var i høj grad var baseret på frivillig indsats. Allerede fra starten blev der ligeledes oprettet støtteforeninger.

Tilknytningen til bibliotekerne blev fastslået endeligt i [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Kommunes Biblioteker]]s organisationshåndbogs instruks i maj 1973.

Mange arkiver befandt sig på biblioteker. Bibliotekerne bidrog i forskellig grad til driften og det daglige arbejde på arkiverne.

I 1986 anbefalede en konsulentrapport at der blev oprettet et arkivudvalg. Baggrunden herfor var et ønske i arkiverne om mere selvstændighed i forhold til bibliotekerne.

I 1989 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]], at arkiverne fik en særskilt konto (dvs. økonomi adskilt fra bibliotekernes økonomi).

I 1988-1989 blev arkiverne organiseret regionsvist – med regionalbestyrelser – og med arkivudvalget som ”paraply”. Arkiverne blev samlet i fællesforeningen ”Lokalarkiverne i Århus Kommune”

I vedtægten for fællesforeningen fremgår det, at ”Det indsamlede materiale betragtes som offentligt eje, og dets forbliven som sådant garanteres”. Samtidig bliver det understreget, at bibliotekerne er garant for, at arkivalierne er tilgængelige for offentligheden.

===Oversigt over lokalarkiver i Aarhus Kommune===
*[[Beder-Malling Egnsarkiv]]
*[[Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv]]
*[[Hasle Lokalhistoriske Arkiv]]
*[[Harlev-Framlev Lokalhistoriske Arkiv]]
*[[Hjortshøj-Egå-Skæring Egnsarkiv]]
*[[Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv]]
*[[Lisbjerg-Skejby-Terp Lokalarkiv]]
*[[Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne]]
*[[Lystrup-Elsted-Elev-Nye Lokalhistoriske Samling]]
*[[Mårslet Egnsarkiv]]
*[[Ormslev Kolt Lokalarkiv]]
*[[Sabro-Faarup Lokalhistoriske Samling]]
*[[Skødstrup Sogns Egnsarkiv]]
*[[Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv]]
*[[Spørring Egnsarkiv]]
*[[Tilst-Kasted Lokalhistoriske Arkiv]]
*[[Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv]]
*[[Tranbjerg Lokalhistoriske Samling]]
*[[Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv]]
*[[Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv]]
*[[Viby lokalhistoriske Arkiv]]
*[[Åby - Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv]]
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=lokalarkiver Lokalarkiver]}}

== Litteratur og kilder ==
* https://www.aakb.dk/biblioteker/lokalarkiver-i-aarhus-kommune
* Århus Kommunes Biblioteker, Udvalget vedrørende lokalhistoriske samlinger. Ang: Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger. 23. februar 1973
* Århus Kommunes Biblioteker, Organisationshåndbog. Instruks. Lokalhistoriske samlinger. 15. maj 1973
* Aarhus Byråd, Indstilling om at der på biblioteksvæsenets budget oprettes en særskilt konto for det lokalhistoriske arbejde. Byrådsindstilling af 1. november 1989. Vedtaget 11. december 1989

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]

Wormhus

2024-04-24T08:44:34Z

SBC:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156150301010456, 10.20884935170038~[[Wormhus]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156150301010456, 10.20884935170038
|align=right
}}</div>

[[Fil:Sct. Clemensbro 1884, Wormhus.jpg|thumb|right|350px|Rejsegilde på Wormhus i 1884 med [[Domkirken]] i baggrunden og [[Skt. Clemens Bro]] i forgrunden.]]

'''Wormhus''' er en bygning beliggende på [[Skt. Clemens Torv]] 11.

Bygningen stod færdig i 1884 og blev opført for fotograf [[V. Svendsen]]. Arkitekt på huset var [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]], der blandt andet også har tegnet [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]].

Huset er opført som et vinkelhus med "front" mod [[Skt. Clemens Bro]]. Huset og broen stod begge færdige i 1884.

I perioden 1912-1930 lå [[Leonards Konditori]] på adressen. I 1930 flyttede konditoriet til [[Skt. Clemens Torv 15]].

===Navngivning===
Det må formodes, at navnet refererer til den aarhusfødte læge og oldtidsforsker [[Ole Willumsen Worm (1588-1654)]]. Ejendommen fik først navnet i april 1904. Navnet blev ligefrem annonceret med en indrykning i Aarhus Stiftstidende den 24. april 1904, indsendt af ejeren, [[Axel Nielsen]].

==Wormhus på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113217 Wormhus]}}

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Rømerhus

2024-04-24T08:40:02Z

SBC: /* Ejerforhold */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15629169020645,10.208641290685357~[[Rømerhus]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15629169020645,10.208641290685357
|align=right
}}</div>

[[Fil:Rømershus, Poul Pedersen.jpg|350px|thumb|right|Rømerhus fotograferet af [[Poul Pedersen (1928-2019)]] i 1982.]]

'''Rømerhus''', også kaldet "Hafniahus", ligger på [[Skt. Clemens Torv 8]] i det centrale Aarhus. Bygningen er en forretningsejendom opført 1895.

===Historicistisk blandingsarkitektur===
Ejendommen udgør et af fire markante hjørnebyggerier, der blev opført som indramning af [[Skt. Clemens Bro]]. Ejendommen er opført af et konsistorium bestående af fire murermestre [[Alfred Julius Petersen]], [[Jens Peter Hansen]], [[Jens Henrik Andersen]] og [[Rasmus Nielsen]]. Ejendommen er i kommuneatlasset angivet som byens første karrébebyggelse. Arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]] formodes at have medvirket.

Bygningen er placeret på et vanskeligt terræn med store højdespring og rummer således seks etager mod [[Åboulevarden]] 9 og fire etager mod Skt. Clemens Torv. Ejendommens historicistiske blandingsarkitektur består blandt andet af et midterparti med kuppel, der formodes at være inspireret af [[Magasin du Nord|Magasin du Nords]] bygning i København.

Ejendommen har været anvendt til city-formål med beklædningsmagasiner, specialvarebutikker og liberale erhverv og har alle dage haft et strøg af mondænitet over sig. Ejendommen indgår i [[Strøget]].

=== Navngivning===
Rømerhus er benævnt således fra begyndelsen. Der er byrådsjournalsager, der omtaler "Rømerhus" allerede i september 1896 ved navn. Ligeledes omtalt i Aarhus Stiftstidende 10-11-1895 i et referat fra byråd som "Rømerhus" i 1895. Det må formodes, at navnet refererer til astronom og fysiker [[Ole Christensen Rømer|Ole Rømer]].

===Ejerforhold===
Historien bag opførelsen af Rømerhus var ikke uden problemer. Der herskede i nogle år tvivl om ejerskab og købsret. Aarhus Kommune startede et projekt med cigarhandler Petersen, der ville købe grunden af kommunen. Petersen fik lavet tegninger/skitser til en bygning af arkitekt S. F. Kühnel i 1891. Det viste sig dog i 1894, at Hotel Skandinavien (grunden lige ved siden af) havde købsret. Den nye ejer af hotellet, [[Georg Jørgensen]], valgte at købe grunden og i samme skub sælge den videre til et konsortium bestående af fire murermestre, nemlig Alfred Julius Petersen (også omtalt som A. I. Petersen), Jens Peter Hansen, Jens Henrik Andersen og Rasmus Nielsen til 50.000 kr. Det blev en god forretning for hotelejer Jørgensen, da han købte grunden af Aarhus Kommune for 28.000 kr. Pga. forvirringen omkring købsretten, så skulle handlen lige forbi Aarhus Byråd. Efter flere forhandlinger og brevudvekslinger med Aarhus Byråd accepterede de købsretten, og handlen gik igennem.

De nye ejere kunne nu opføre en bygning. De overvejede at opføre en Varietebygning, der skulle kobles sammen med hotellet. Det mødte stor modstand fra folk, der havde forretning og boede i gaden, der gik mellem Hotel Skandinavien og Rømerhus, og derfor ændrede planerne sig nok. Efter flere overvejelser valgte de at gå med den hidtidige idé og tegning af S. F. Kühnel eller i hvert fald noget, der lignede meget. Dette hersker der meget tvivl om. Bygningen ligner meget S. F. Kühnels tegning, som han lavede til cigarhandler Petersen, men hvor meget som er ændret. Dette vides ikke, og derfor kan man ikke være helt sikker på, hvor stor en rolle S. F. Kühnel har spillet i projektet.

Ved bygningens indvielse kunne [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] indrette et forretningslokale med manufakturhandel i stueetagen ud mod Clemens Bro. Virksomheden var blevet grundlagt i Horsens i 1860 med tugthusfanger fra Horsens Straffeanstalt som arbejdskraft bag den største del af fabrikationen. Forretningen i Rømerhus var den første filial udenfor Horsens. Københavneren Johannes Neye benyttede også Rømerhus' indvielse til at åbne en filial af sin læder- og galanterivarekæde [[Neye]] på hjørnet af [[Skt. Clemens Stræde]] og Sct. Clemens Torv. NEYE er i dag Strøgets næstældste butik - kun overgået af [[Buus]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Sønder Allé]].

31.12.1917 kunne [[Århus Stiftstidende]] meddele, at ejendommen blev overtaget af [[Jyllandsbanken]] pr. 15.1.1918 – ''”hvorefter man straks gaar i Gang med at indrette Lokalerne paa 1. Sal"''.
Jyllandsbanken blev grundlagt i 1918 for at drage den kundekreds til sig, der dels bestod af de kunder, der havde forladt [[Andelsbanken]] efter, at denne bank havde slået sig ned med hovedsæde i København, dels af de Aarhusborgere, der aldrig havde taget Andelsbanken til sig.

Jyllandsbanken holdt kun i et årti og i 1926 blev ejendommen overtaget af forsikringsselskabet [[Hafnia|Hånd-i-Hånd]] for 625.000 kr. og omdøbt til Hafniahus. I 1984 flyttede Hafnia desuden ind i [[Regina-komplekset]], som de også gav navnet Hafniahus. Denne navneforvirring gjorde Stiftstidende opmærksom på, og Rømerhus fik sit gamle navn tilbage.

Under 'Hafniahus'-æraen holdt [[Fonnesbech, Damernes Magasin]] til i Crome & Goldschmidts tidligere forretningslokaler. Fonnesbech blev efterfulgt af [[K. Madsens Trikotage]]. Da denne i 1974 blev efterfulgt af [[Clemens Papir]] var det slut med 78 års tøjhandel i forretningslokalerne.

I 2011 erhvervede [[Bestseller-koncernen]] ejendommen. Arkitekterne fra E+N Arkitektur A/S (tidligere Exners Tegnestue A/S) har fået til opgave at føre bygningen tilbage til dets historiske udseende. Firmaet vil blandt andet vil føre taget tilbage til dets oprindelige form, sætte et tårn tilbage på toppen og fjerne kvistene.

===Udvalgte butikker og virksomheder i ejendommen===
* [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] 1896-1925
* [[Neye]] 1896-2014
* [[Jyllandsbanken]] 1918-ca. 1926
* [[Fonnesbech, Damernes Magasin]] 1935-1955
* [[K. Madsens Trikotage]] 1955-1974
* [[Clemens Papir]] 1974-ca. 1999
* [[Hafnia]] 1926-
* Reklamebureauet [[Weber & Sørensen]] tog i 1954 nye lokaler i brug og holdt til på adressen frem til 1979.
* [[Billardcafeen]]

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skt. Clemens Torv]]

== Rømerhus på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122825 Rømerhus]}}

== Litteratur og kilder ==
* Århus Stiftstidende, div. årgange, anvendt efter [[Sejrs Sedler]]
* ”Butik i Aarhus” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981
* ”Aarhus gennem Tiderne", bind 4.
* Århus Stiftstidende, div. årgange, anvendt efter Preben Rasmussens Samling
* Ahrens, Christina. Rømerhus: byområdets historie, kunstværket og restaureringen af bygningen. 1. udgave, 1. oplag, 2020. E+N Arkitektur A/S.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Mølle

2024-04-20T14:14:58Z

SBC: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15645876821859,10.199358507309238~[[Aarhus Mølles placering inden den flyttedes til Den Gamle By]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15645876821859,10.199358507309238
|align=right
}}</div>
[[Fil:Aarhus Mølle og Mølleport.JPG|350px|thumb|right|Kort over Aarhus Mølle og Mølleport. Gylding og B. Sørensen, ca. 1816]]
[[Fil:000186621.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.]]

'''Aarhus Mølle''' var en vandmølle, der lå, hvor [[Møllestien]] i dag munder ud i [[Vester Allé]]. Bag møllen lå en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]], der også blev brugt som [[Blegdammen|blegeplads]]. I 1688 blev kirkegården nedlagt, og området blev lavet om til en have tilhørende Aarhus Mølle. Samtidig flyttede blegepladsen lidt mod øst, hvor den kom til at ligge ved siden af møllens have. Gaden [[Blegdammen]] ligger i dag ved blegepladsens tidligere placering.

=== Aarhus Mølles historie ===
Aarhus Mølle kan spores tilbage til 1286, men hvornår den præcis blev anlagt, vides ikke. Den er dog formodentlig blevet bygget efter 1231, da den ikke optræder blandt de 18 vandmøller, kongen ejede dette år. Sikkert er, at kongen i 1200-tallet fik opført en vandmølle ved [[Aarhus Å]]. Dengang var Aarhus meget mindre, og møllen blev placeret et stykke uden for byen. Her leverede åen drivkraft til møllen, der med tiden fik navnet, Aarhus Mølle. Ligeledes begyndte Aarhus Å at blive kaldt Mølleåen.

Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og [[Mølleengen]], der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen styres og reguleres.

Senere blev der bygget en bro henover sluserne, der passende fik navnet [[Slusebroen]].

Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, hvor den blev solgt til private ejere. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.

Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1857, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt, som staten betalte ham en erstatning for. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], at han kunne få et stort erstatningsbeløb (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873.

Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Dermed kunne den ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], begyndte at afhænde møllens jorde.

I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold, at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen.

I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

=== Familien Weis ===
[[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1860. Affotografering af akvarel af Bertha Magdalene Weis. Fotograf: Ketel Ketelsen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]

[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i år 1900. Ukendt fotograf, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]], førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "[[Huset]]", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008.

I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst August Weis (1848-1912)]]. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926.

=== Møllenavne i Aarhus by ===
Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:
* [[Mølleparken]] er i dag en park i Aarhus Midtby. Efter mølleanlægget blev fjernet i 1926, blev området - efter aftale med den afdøde - ejer lavet om til en park opkaldt efter Aarhus Mølle. Senere kom blandt andet [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] til at ligge der.
* [[Mølleport]] var den byport, som lå på hjørnet af [[Vester Alle]] og [[Vestergade]] tæt ved Aarhus Mølle.
* [[Møllegade]] var engang navnet på en kort strækning af Vestergade, der lå ved Mølleport. I dag går Møllegade fra Vestergade, forbi Mølleparken ned til [[Åboulevarden]].
* [[Møllestien]] der var en sti, der lå parallelt med Vestergade mod syd og førte til haven bag ved Aarhus Mølle. I dag ligger Møllestien omtrent samme sted og går fra Møllegade til Vester Allé.
*Andre historiske områder og steder knyttet til Aarhus Mølle som [[Mølleengen]], [[Mølledammen]], [[Mølletoften]], [[Møllekirkegården]] og [[Aarhus Mølle Landdistrikt]], der også bare blev kaldt ''Mølledistriktet''.

===Ejere af Aarhus Mølle===
*'''1581-?:''' Møllebygger [[Anders Possin]]. Han kom til Danmark fra Schlesien og havde arbejdet for dronning Dorothea på Dronningborg Mølle ved Randers, inden hans kom til Aarhus. Her tog han i 1581 fat på at istandsætte Aarhus Mølle for den daværende danske konge, da møllen var blevet faldefærdig. Efter byggearbejdets afslutning selv han fik lov at få møllen i fæste. Han begyndte derpå af at købe grunde og ejendomme omkring møllen og i 1586 var han kommet i besiddelse af hele grunden mellem [[Garvergyde]], [[Vestergade]], [[Møllegyde]] og [[Vester Allé]]. Possin kom senere også til at gå under navnene ''Møller'' og ''Müller''.
*'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, [[Anne Nielsdatter]], møllen videre.
*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle.
*'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller [[Jacob Lauritsen Møller]], der havde møllen i fæste. Formodentlig blev den en årgang også drevet af [[Thyge Simonsen ( - 1690)|Thyge Simonsen]].
*'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen, og han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen frem til 1702 blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]]. Det var dog Wissings søn, præsten [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], der arvede ejerskabet af møllen.
*'''1697-1728:''' [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], søn af ovennævnte [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre. Efter Lorentz Jensen Wissings død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen.
*'''1728-1753:''' [[Jens Wissing (1710-1753)]], søn af [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]]. Jens Wissing blev dræbt, tilsyneladende ved et uheld, da han blev ramt af et vådeskud i 1753.
*'''1753-1754:''' Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing.
*'''1754-1764:''' [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]]. Han giftede sig med Johanne Marie Wissing f. Althalt og overtog i den forbindelse ejerskabet af Aarhus Mølle. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, idet hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christen Jensen Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele [[Mølletoften]] under Aarhus Mølles eje. Grotums eneste søn døde tidligt, og den nærmeste arving var derfor Grotums halvbrors søn, [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]], der overtog møllen efter Grotum.
*'''1764-1767''': [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]] arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han druknede sig i fortvivle i [[Mølledammen]]. Møllen blev herefter stillet til auktion.
*'''1767-1773:''' [[Matthias Brøndum]]. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes.
*'''1773-1790:''' [[Jacob Bregendahl]]. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion.
*'''1790-1793:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] og [[Christian Faurschou]] købte Bregendahls fallitbo.
*'''1793-1805:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning.
*'''1805-1815:''' [[Johannes Dahl (1775-1815)]] overtog møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl.
*'''1815-1823:''' [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enke efter [[Johannes Dahl (1775-1815)]]. Hun drev møllen videre efter sin mands død.
*'''1823-1839:''' Ejer af Bygholm Mølle ved Horsens [[Christian Thansen Guldager (1786-1836)]]. Han giftede sig gift med [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enken efter [[Johannes Dahl (1775-1815)]], og overtog dermed ejerskabet af møllen.
*'''1839-1846:''' [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enke efter [[Christian Thansen Guldager (1786-1836)]]. Drev igen møllen videre efter sin nu anden mands død. Hun skulle have været dygtig til sit hverv og blev en velhavende kvinde.
*'''1846-1889:''' [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]]. Han skulle efter sigende først have forsøgt at starte en mølle, der skulle konkurrere med Aarhus Mølle, men da han ikke kunne få tilladelse til det, satte han sig for at købe Aarhus Mølle i stedet for at indrette den på ny og forbedre den. Han nåede til enighed med [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]] om en købepris på 75.000 Rdl. for både vandmøllen, vindmøllen, de tilhørende jorder på [[Aarhus Mark]]. Derudover medfulgte nogle andre jordstykker, som Kjerstine Fogh havde købt af apoteker Theodor Køster og en Madam Olsen samt nogle tørveskifter i [[Vejlby]], som [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] i sin tid havde erhvervet. Købet indebar også retten til at opføre vejrmølle på en Madam Rugaards toft, hvilket Kjerstine Fogh tidligere havde sørget for tilladelse til. Denne mølle blev senere opført, men på en grund på [[Marselisborg Mark]] ejet af [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]], og fik navnet [[Magdalene Mølle]].
*'''1889-1912:''' [[Ernst August Weis (1848-1912)]], søn af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]]. Han drev møllen sammen med sin mor, [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]].
*'''1912-1926:''' [[Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926)]], enke efter [[Ernst August Weis (1848-1912)]].

=== Andre møller i Aarhus ===
Aarhus Mølle var formodentlig den vigtigste mølle i Aarhus, men flere andre møller ved Aarhus Å spillede også en rolle i byens og omegnens historie, herunder:
* [[Aldrup Mølle]]
* [[Ingerslev Mølle]]
* [[Edslev Mølle]]
* [[Dørup Mølle]]
* [[Bodil Mølle]]
* [[Pinds Mølle]]
* [[Kollens Mølle]]
* [[Tarskov Mølle]]
* [[Harlev Mølle]]
* Og flere andre. Se også [[Møller i Aarhus]].

== Litteratur og kilder ==
* Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.Heri særligt afsnit af Ejler Haugsted om Aarhus Mølle, bd. III, s. 431ff.
* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979
* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009
* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", 2013
* Peter Holm: ”Den gamle By i Aarhus”, 1945
* V.A. Secher: "Den Grotumske Slægt, En stamtavle over de slægter, som have adgang til de grotumske legater, Første del", Nielsen & Lydiche, 1885. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/911026.pdf
* Oscar Meulengracht: "Slægten Meulengracht - Den ældre og den yngre Linie". Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/920259.pdf
*Jens Clausen et al: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.
* "Vaabenførende slægter i Danmark", udgivet på foranledning af det danske selskab for heraldik og sfragistik, Heraldisk forlag. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/900723.pdf
*J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf
* Th. Hauch-Faushøll: "Slægten fra Maglemølle ved Næstved gennem 300 Aar". Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/923153.pdf
* Preben Rasmussens Samling
* Sejrs sedler
* Sejrs sedler, 1912-08-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000101866
* Sejrs sedler, 1761, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000028802
* [http://www.dengamleby.dk/udforsk-den-gamle-by/huse-fra-aarhus/aarhus-moelle/ Om Aarhus Mølle på Den Gamle Bys hjemmeside]
* http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/byporte/molleport.htm
* Slægtstavle på Lundskov.dk, https://www.lundskov.dk/kongehus/getperson.php?personID=I14583&tree=treeroyal

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Mølle

2024-04-20T13:50:59Z

SBC:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15645876821859,10.199358507309238~[[Aarhus Mølles placering inden den flyttedes til Den Gamle By]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15645876821859,10.199358507309238
|align=right
}}</div>
[[Fil:Aarhus Mølle og Mølleport.JPG|350px|thumb|right|Kort over Aarhus Mølle og Mølleport. Gylding og B. Sørensen, ca. 1816]]
[[Fil:000186621.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.]]

'''Aarhus Mølle''' var en vandmølle, der lå, hvor [[Møllestien]] i dag munder ud i [[Vester Allé]]. Bag møllen lå en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]], der også blev brugt som [[Blegdammen|blegeplads]]. I 1688 blev kirkegården nedlagt, og området blev lavet om til en have tilhørende Aarhus Mølle. Samtidig flyttede blegepladsen lidt mod øst, hvor den kom til at ligge ved siden af møllens have. Gaden [[Blegdammen]] ligger i dag ved blegepladsens tidligere placering.

=== Aarhus Mølles historie ===
Aarhus Mølle kan spores tilbage til 1286, men hvornår den præcis blev anlagt, vides ikke. Den er dog formodentlig blevet bygget efter 1231, da den ikke optræder blandt de 18 vandmøller, kongen ejede dette år. Sikkert er, at kongen i 1200-tallet fik opført en vandmølle ved [[Aarhus Å]]. Dengang var Aarhus meget mindre, og møllen blev placeret et stykke uden for byen. Her leverede åen drivkraft til møllen, der med tiden fik navnet, Aarhus Mølle. Ligeledes begyndte Aarhus Å at blive kaldt Mølleåen.

Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og [[Mølleengen]], der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen styres og reguleres.

Senere blev der bygget en bro henover sluserne, der passende fik navnet [[Slusebroen]].

Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, hvor den blev solgt til private ejere. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.

Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1857, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt, som staten betalte ham en erstatning for. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], at han kunne få et stort erstatningsbeløb (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873.

Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Dermed kunne den ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], begyndte at afhænde møllens jorde.

I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold, at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen.

I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

=== Familien Weis ===
[[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1860. Affotografering af akvarel af Bertha Magdalene Weis. Fotograf: Ketel Ketelsen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]

[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i år 1900. Ukendt fotograf, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]], førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "[[Huset]]", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008.

I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst August Weis (1848-1912)]]. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926.

=== Møllenavne i Aarhus by ===
Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:
* [[Mølleparken]] er i dag en park i Aarhus Midtby. Efter mølleanlægget blev fjernet i 1926, blev området - efter aftale med den afdøde - ejer lavet om til en park opkaldt efter Aarhus Mølle. Senere kom blandt andet [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] til at ligge der.
* [[Mølleport]] var den byport, som lå på hjørnet af [[Vester Alle]] og [[Vestergade]] tæt ved Aarhus Mølle.
* [[Møllegade]] var engang navnet på en kort strækning af Vestergade, der lå ved Mølleport. I dag går Møllegade fra Vestergade, forbi Mølleparken ned til [[Åboulevarden]].
* [[Møllestien]] der var en sti, der lå parallelt med Vestergade mod syd og førte til haven bag ved Aarhus Mølle. I dag ligger Møllestien omtrent samme sted og går fra Møllegade til Vester Allé.
*Andre historiske områder og steder knyttet til Aarhus Mølle som [[Mølleengen]], [[Mølledammen]], [[Mølletoften]], [[Møllekirkegården]] og [[Aarhus Mølle Landdistrikt]], der også bare blev kaldt ''Mølledistriktet''.

===Ejere af Aarhus Mølle===
*'''1581-?:''' Møllebygger [[Anders Possin]]. Han kom til Danmark fra Schlesien og havde arbejdet for dronning Dorothea på Dronningborg Mølle ved Randers, inden hans kom til Aarhus. Her tog han i 1581 fat på at istandsætte Aarhus Mølle for den daværende danske konge, da møllen var blevet faldefærdig. Efter byggearbejdets afslutning selv han fik lov at få møllen i fæste. Han begyndte derpå af at købe grunde og ejendomme omkring møllen og i 1586 var han kommet i besiddelse af hele grunden mellem [[Garvergyde]], [[Vestergade]], [[Møllegyde]] og [[Vester Allé]]. Possin kom senere også til at gå under navnene ''Møller'' og ''Müller''.
*'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, [[Anne Nielsdatter]], møllen videre.
*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle.
*'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller [[Jacob Lauritsen Møller]], der havde møllen i fæste. Formodentlig blev den en årgang også drevet af [[Thyge Simonsen ( - 1690)|Thyge Simonsen]].
*'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen, og han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen frem til 1702 blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]]. Det var dog Wissings søn, præsten [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], der arvede ejerskabet af møllen.
*'''1697-1728:''' [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], søn af ovennævnte [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre. Efter Lorentz Jensen Wissings død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen.
*'''1728-1753:''' [[Jens Wissing (1710-1753)]], søn af [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]]. Jens Wissing blev dræbt, tilsyneladende ved et uheld, da han blev ramt af et vådeskud i 1753.
*'''1753-1754:''' Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing.
*'''1754-1764:''' [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]]. Han giftede sig med Johanne Marie Wissing f. Althalt og overtog i den forbindelse ejerskabet af Aarhus Mølle. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, idet hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christen Jensen Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele [[Mølletoften]] under Aarhus Mølles eje. Grotums eneste søn døde tidligt, og den nærmeste arving var derfor Grotums halvbrors søn, [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]], der overtog møllen efter Grotum.
*'''1764-1767''': [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]] arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han druknede sig i fortvivle i [[Mølledammen]]. Møllen blev herefter stillet til auktion.
*'''1767-1773:''' [[Matthias Brøndum]]. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes.
*'''1773-1790:''' [[Jacob Bregendahl]]. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion.
*'''1790-1793:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] og [[Christian Faurschou]] købte Bregendahls fallitbo.
*'''1793-1805:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning.
*'''1805-1815:''' [[Johannes Dahl (1775-1815)]] overtog møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl.
*'''1815-1823:''' [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enke efter [[Johannes Dahl (1775-1815)]]. Hun drev møllen videre efter sin mands død.
*'''1823-1839:''' Ejer af Bygholm Mølle ved Horsens [[Christian Thansen Guldager (1786-1836)]]. Han giftede sig gift med [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enken efter [[Johannes Dahl (1775-1815)]], og overtog dermed ejerskabet af møllen.
*'''1839-1846:''' [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enke efter [[Christian Thansen Guldager (1786-1836)]]. Drev igen møllen videre efter sin nu anden mands død. Hun skulle have været dygtig til sit hverv og blev en velhavende kvinde.
*'''1846-1889:''' [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]]. Han skulle efter sigende først have forsøgt at starte en mølle, der skulle konkurrere med Aarhus Mølle, men da han ikke kunne få tilladelse til det, satte han sig for at købe Aarhus Mølle i stedet for at indrette den på ny og forbedre den. Han nåede til enighed med [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]] om en købepris på 75.000 Rdl. for både vandmøllen, vindmøllen, de tilhørende jorder på [[Aarhus Mark]]. Derudover medfulgte nogle andre jordstykker, som Kjerstine Fogh havde købt af apoteker Theodor Køster og en Madam Olsen samt nogle tørveskifter i [[Vejlby]], som [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] i sin tid havde erhvervet. Købet indebar også retten til at opføre vejrmølle på en Madam Rugaards toft, hvilket Kjerstine Fogh tidligere havde sørget for tilladelse til. Denne mølle blev senere opført, men på en grund på [[Marselisborg Mark]] ejet af [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]], og fik navnet [[Magdalene Mølle]].
*'''1889-1912:''' [[Ernst August Weis (1848-1912)]], søn af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]]. Han drev møllen sammen med sin mor, [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]].
*'''1912-1926:''' [[Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926)]], enke efter [[Ernst August Weis (1848-1912)]].

=== Andre møller i Aarhus ===
Aarhus Mølle var formodentlig den vigtigste mølle i Aarhus, men flere andre møller ved Aarhus Å spillede også en rolle i byens og omegnens historie, herunder:
* [[Aldrup Mølle]]
* [[Ingerslev Mølle]]
* [[Edslev Mølle]]
* [[Dørup Mølle]]
* [[Bodil Mølle]]
* [[Pinds Mølle]]
* [[Kollens Mølle]]
* [[Tarskov Mølle]]
* [[Harlev Mølle]]
* Og flere andre. Se også [[Møller i Aarhus]].

== Litteratur og kilder ==
* Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.
* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979
* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009
* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", 2013
* Peter Holm: ”Den gamle By i Aarhus”, 1945
* V.A. Secher: "Den Grotumske Slægt, En stamtavle over de slægter, som have adgang til de grotumske legater, Første del", Nielsen & Lydiche, 1885. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/911026.pdf
* Oscar Meulengracht: "Slægten Meulengracht - Den ældre og den yngre Linie". Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/920259.pdf
*Jens Clausen et al: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941.
* "Vaabenførende slægter i Danmark", udgivet på foranledning af det danske selskab for heraldik og sfragistik, Heraldisk forlag. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/900723.pdf
*J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf
* Th. Hauch-Faushøll: "Slægten fra Maglemølle ved Næstved gennem 300 Aar". Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/923153.pdf
* Preben Rasmussens Samling
* Sejrs sedler
* Sejrs sedler, 1912-08-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000101866
* Sejrs sedler, 1761, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000028802
* [http://www.dengamleby.dk/udforsk-den-gamle-by/huse-fra-aarhus/aarhus-moelle/ Om Aarhus Mølle på Den Gamle Bys hjemmeside]
* http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/byporte/molleport.htm
* Slægtstavle på Lundskov.dk, https://www.lundskov.dk/kongehus/getperson.php?personID=I14583&tree=treeroyal

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Lokalarkiver i Aarhus

2024-04-10T17:17:14Z

SBC:

Pavillonen i Riis Skov

2024-04-10T10:17:44Z

SBC: /* Liv og glade dage i Riis Skov */

<div class="tright">{{#display_map:
56.179574, 10.223743~[[Pavillonen i Riis Skov]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.179574, 10.223743
|align=right
}}</div>

[[Fil:Pavillonen 1905.jpg|400px|thumb|right|Pavillonen i Riis Skov ca. 1905]]

'''Pavillonen''' var et populært etablissement, som lå midt i [[Riis Skov]] og blev indviet i 1869. I 1938 blev den schweizisk inspirerede ottekantede pavillon hjemsted for [[Aarhus Vandrerhjem]] med adresse på [[Marienlundsvej]] 10. Bygningen fungerer fortsat som vandrehjem.

=== Liv og glade dage i Riis Skov ===
Modsat [[Marselisborgskovene]], som indtil 1896 var under privat eje, var Riis Skov byens egen skov. Her måtte der gerne oprettes etablissementer, og på trods af at ramsløgene også dengang sendte sin markante lugt ud over skoven, var Riis Skov et populært udflugtsmål. Da Pavillonen, som vandrehjemmet tidligere blev kaldt, åbnede i 1869 fandtes der allerede to andre udskænkningssteder i Riis Skov; nemlig [[Salonen]], som i 1938 blev omdøbt til Sjette Frederiks Kro og [[Ferdinandspladsen]]. Men de var åbenbart ved at blive forældede, for [[Skovkommissionen]] anmodede i 1867 Aarhus Byråd om en hensigtsmæssig, tidssvarende beværtningspavillon i Riis Skov. Det førte til, at Aarhus Byråd nedsatte et udvalg, som behandlede sagen. Da der blev givet tilladelse til at bygge Pavillonen, blev den bygget på resterne af det gamle skovfogedhus, hvor der traditionen tro også havde fundet udskænkning sted.

=== Pavillonens værter omkring århundredeskiftet ===
Den tidligere vært på Pavillonen [[Christian Madsen]], blev vært på Pavillonen i starten af 1890'erne. Madsen blev efterfulgt af den tidligere tjener på d’Angleterre [[Ivar P. Rasmussen]], som igen i 1902 blev efterfulgt af [[Hans Peter Olsen]]. Hans Peter Olsen, blev senere en populær vært ved [[Vennelystpavillonen|Pavillonen]] i [[Vennelystparken]], men også på Pavillonen viste han sin kunnen med opvisninger fra Danmarks mest berømte solister og skuespillere. De forskellige værter på Pavillonen satte hver deres præg på underholdningen, der spændte fra slaviske Tamburitza-orkestre og symfonikoncerter til digtrecitation og solistoptræden.

=== Fru Olsens borgmesterkringle ===
Under Olsen tid blev Pavillonen især kendt for en ting; nemlig Fru Olsens borgmesterkringle. Pinselørdag måtte Mathilde Olsen op kl. 02 om natten for at påbegynde bagningen, som allerede kl. 06 blev nydt af de første morgenfriske gæster. Opskriften på kransekagemassen i kringlerne kom fra den lige så populære [[Café Rozzi]], der havde til huse på [[Bispetorvet]].
I forhold til Salonen, som var et folkeligt samlingssted, hvor især byens unge mødtes, hørte Pavillonens gæster til byens bedre borgerskab. Eksempelvis mødtes flere af byens storkøbmænd hver lørdag til keglespil i pavillonen, og også den daværende kronprins Christian besøgte Pavillonen efter at have været til fugleskydning ved [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] på Ferdinandspladsen. At kronprinsen fik serveret persillesovs, som ikke faldt i hans smag, er en anden sag.

=== Med droske, tog og dampbåd ===
Transporten til Pavillonen foregik i 1890’erne med drosker, som for 15 øre transporterede gæsterne fra [[Skolebakken]] til Pavillonen. Statsbanerne meldte sig hurtigt ind i kampen og sommeren over kørte der ekstra tog på [[Østbanegården]] om søndagen, så man for blot 10 øre kunne komme på skovtur. Dette fik vognmændene på barrikaderne, og det lykkedes dem at få suspenderet statsbanernes ekstra kørsel, med henvisning til deres egen manglende indtjening. Selvom [[Aarhus Byråd|byrådet]] prøvede at gribe ind ved at henvende sig til ministeriet, blev togtrafikken først genoptaget i 1925, da de nye villakvarterer blev opført nord for skoven.
I 1898 blev det muligt at sejle til Riis Skov, da skovbådene [[Skovbåden Turisten|Turisten]] og [[Skovbåden Marselisborg|Marselisborg]], fik udvidet deres rute fra ikke kun at sejle til [[Moesgård]], [[Ørnereden]] og [[Varna Pavillonen]], men nu også til Salonen, hvor der blev anlagt en anløbsbro. I 1904 blev sejladsen til Riis Skov indstillet, for igen i 1906 at blive genoptaget med [[Dampbåden Riis Skov]], der sejlede indtil første verdenskrig.

=== Tilbagegang for Riis Skov ===
Hans Peter Olsen trak sig i 1909 tilbage til Vennelyst og i 1912 overtog Carl Hansen værtsrollen, hvilken han beholdte i 18 år. Hansen var en driftig mand og arrangerede foreningsudflugter, soireer, julehygge og sangerstævner, anlagde legeplads og skydebane og under første verdenskrig [[Aarhus og gullaschbaronerne|producerede han konserves]] i vinterhalvåret, som kunne sælges til overpris til det krigshærgede Tyskland. Da Hansen i 1930 opgav værtsrollen på Pavillonen til fordel for [[Café Rømer]], var Riis Skov ikke længere noget populært udflugtsmål, og efter et par år med stilstand blev Pavillonen i 1938 omdannet til vandrerhjem, hvilket har været dets funktion lige siden.

==Pavillonen i Riis Skov på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109707 Pavillonen i Riis Skov]}}

== Litteratur ==
* Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig, Århus Byhistoriske Udvalg, 1966

* Århus Stiftstidende 15.05.1891, 09.07.1896, 10.08.1898

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]