<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="da">
	<id>https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=S%C3%B8ren+Bitsch</id>
	<title>AarhusWiki - Brugerbidrag [da]</title>
	<link rel="self" type="application/atom+xml" href="https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=S%C3%B8ren+Bitsch"/>
	<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Bidrag/S%C3%B8ren_Bitsch"/>
	<updated>2026-04-16T12:07:14Z</updated>
	<subtitle>Brugerbidrag</subtitle>
	<generator>MediaWiki 1.44.2</generator>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Museum&amp;diff=51856</id>
		<title>Aarhus Museum</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Museum&amp;diff=51856"/>
		<updated>2019-10-28T08:34:13Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Museer og samlinger tilknyttet Aarhus Museum */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;mapframe text=&amp;quot;&amp;quot; width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156010 longitude=10.198527&amp;gt;&lt;br /&gt;
{&lt;br /&gt;
  &amp;quot;type&amp;quot;: &amp;quot;Feature&amp;quot;,&lt;br /&gt;
  &amp;quot;geometry&amp;quot;: { &amp;quot;type&amp;quot;: &amp;quot;Point&amp;quot;, &amp;quot;coordinates&amp;quot;: [10.198527, 56.156010] },&lt;br /&gt;
  &amp;quot;properties&amp;quot;: {&lt;br /&gt;
    &amp;quot;marker-symbol&amp;quot;: &amp;quot;museum&amp;quot;,&lt;br /&gt;
    &amp;quot;marker-size&amp;quot;: &amp;quot;medium&amp;quot;,&lt;br /&gt;
    &amp;quot;marker-color&amp;quot;: &amp;quot;0050d0&amp;quot;&lt;br /&gt;
  }&lt;br /&gt;
}&lt;br /&gt;
&amp;lt;/mapframe&amp;gt;&lt;br /&gt;
Mange af Aarhus museer har rod i samme institution, &#039;&#039;Det historisk-antikvariske Selskab&#039;&#039; som blev oprettet i 1861. Museer som [[Aros]] og [[Moesgård Museum]], har begge deres rødder i selskabet som oprettede &#039;&#039;&#039;Aarhus Museum&#039;&#039;&#039;. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===&lt;br /&gt;
Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab.  &lt;br /&gt;
&#039;&#039;”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum&#039;&#039; - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Mehl]], konsul [[J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) |Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekratær [[Edvard Erslev Frederiksen]] viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I juli skænkede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] sin samling oldsager til selskabet. Høegh-Guldberg havde i 1821 været med til at stifte [[Aarhus Stiftsbibliotek]] og var derefter begyndte at samle på oldsager. Selskabet fik blandt andet en række smykker, flinte og bronze genstande. Samlingen var allerede i september 1861 oppe på at rumme 750 genstande. Genstandene som selskabet indsamlede, blev enten doneret eller også købte medlemmer dem. Selskabets samling rummede ikke kun oldsager, også kunst, bøger og andre historiske genstande blev doneret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Kongelig protektor === &lt;br /&gt;
I 1863 blev kong Frederik VII protektor for selskabet og donerede en afstøbning af en lur. &#039;&#039;”Museet Hans Majestæt. Kongen, der er protector for det herværende &amp;quot;Selskab for den historisk-antiqvariske Samling&amp;quot;, har til denne foræret en kostbar, i Metal udført Afstøbning af en Luur fra Broncealderen. Dette smukke stykke, der aldeles skuffende ligner Originalen i Oldnordisk Museum i København og er Magen til en Afstøbning som Hans Majestæt ifjor forærede Keiseren af Frankrig, afhjælper en følelig Mangel i vor Samling, og Hans Majestæt har ved denne gave givet et Beviis paa sin Interesse for, at Kundskaben til Oldsagerne vinder større og større Interesse.”&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Donationer ===&lt;br /&gt;
Selskabet modtog jævnligt donationer og var i 1870 vokset til både at rumme oldsager, mønter, malerier og afstøbningen. På samme tidspunkt kunne man på [[Aarhus Katedralskole]] se en naturhistorisk samling. Denne naturhistoriske samling blev senere til [[Naturhistorisk Museum]]. Samlingen var efterhånden ved at være så stor at tankerne gik på at bygge et museum til at rumme genstandene. Det første sted der var snak om at bygge museet var i [[Aarhus Bispegård|Bispegårdens Have]] ud til [[Kannikegade]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Museum i 1877]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Ny museumsbygning ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J. M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1873 efter der havde været en længere diskussion om opførslen og placeringen af en museumsbygning, fremkom møller [[Andreas Severin Weis]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. De modtog forsat genstande og renoverede flere gange i takt med at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum som med mange forskellige dele som det startede med.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Museer og samlinger tilknyttet Aarhus Museum ===&lt;br /&gt;
Det historisk-antikvariske Selskab og Aarhus Museum, som det blev til, lagde grobunden for flere aarhusianske museer og samlinger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
====Aarhus Malerisamling ====&lt;br /&gt;
Aarhus Malerisamling bliver første gang nævnt i 1862, hvor der i Aarhus Stiftstidende bliver indrykket en annonce om den malerisamling, der var tilvejebragt af [[Aarhus Kunstforening af 1847]]: &#039;&#039;”Aarhus Malerisamling. Det bringes herved gjentagende til almindelig Kundskab, at bemeldte Samling, der opbevares paa Raadstuen i Aarhuus, er tilgængelig hele Aaret igjennem hver Søndag og desuden fra 1. April til 1. Oktober hver Torsdag fra Kl. 11-1 sl., og at Fremmede iøvrigt kunne erholde fra Adgang dertil paa enhver anden Dag og til andre Tider, naar de desangaaende henvende sig til een af undertegnede Bestyrelse. Borgmester Herts, Doctor Weis, Consul Mørk, Adjunkt Guldberg og [[Janus Andreas Bartholin la Cour|Maler La Cour]].”&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Malerisamlingen blev udstillet som en del af selskabets samling på Aarhus Rådhus og flyttede med museet da det flyttede til større lokaler på Aarhus Museum. Aarhus Malerisamling blev senere grundlaget for [[Aarhus Kunstmuseum]]. Aarhus Kunstmuseum flyttede ud af Vester Alle i 1968 til lokaler i [[Vennelystparken]]. I 2004 åbnede Aarhus Kunstmuseer i deres nye bygning ved siden af [[Musikhuset]]. Herefter fik museet navnet [[ARoS Kunstmuseum]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Afstøbningssamling – Skulptursamlingen i Aarhus  ==== &lt;br /&gt;
[[Fil:B775100 CD0031 020224.jpg|300px|thumb|right|Afstøbningssamlingen på Aarhus Museum, cirka 1900]]&lt;br /&gt;
Afstøbninger var tidligere en stor del af mange museers samling. Som tidligere nævnt donerede kong Frederik VII en afstøbning af en lur, da han blev protektor for selskabet. I 1876 modtog museet en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten ”Dagmar” og blev derefter ført hen til deres nye hjem på Aarhus Museum. Senere samme år kom også en afstøbning af Michelangelos ”Moses” ind i samlingen og siden 6 kasser med [http://www.parthenonfrieze.gr/#/home| frisen fra Athens parthenon].  I 1877 rummede samlingen 144 afstøbninger fra antikken og middelalderen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ideen om at have gipsafstøbninger som en del af museums samlinger var markant i tiden. Hvor man senere ser gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker. Afstøbningerne muliggjorde at gæsterne kunne beundre kunstværkerne i fuld form, uden at skulle tage til det sted, hvor originalerne stod. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag findes der stadig en afstøbningssamling i Aarhus, [[Antikmuseet]] som ligger på [[Aarhus Universitet]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Forhistorisk Museum ====&lt;br /&gt;
[[Fil:B775100-CD0286-091229.jpg|300px|thumb|right|Den forhistoriske afdeling på Aarhus Museum, cirka 1900]]&lt;br /&gt;
Oldsager og forhistoriske genstande var allerede fra stiftelsen af Det historisk-antikvariske Selskab en vigtig del af selskabets genstande. Det var også altid oldtidsgenstande de efterlyste i avisen. I 1863 stod følgende i Århus Stiftstidende: &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;”Kjøb af Oldsager. Da vi har bragt i Erfaring. at der er Adskillige, som antage, at vi ikke ere til bøielige til paa det historisk-antikvariske Selskabs Vegne at kjøbe de Oldsager, som maatte blive os tilbudte, og som vi have Brug for i vor Samling, undlade vi ikke at meddele, at dette langt fra er Tilfældet. Hver Gang man har tilbudt os Oldsager, som kunde være ønskelige for vor Samling, og for hvilke man ikke har forlangt en urimelig Priis, havde vi kjøbt dem, og Samlingen er paa denne Maade i Besiddelse af adskillige gode Stykker. Vi udsende derfor en Anmodning til Alle, som have Lyst til at Sælge Oldsager, om at henvende sig til vort Selskab...... og vi ere overbevisede om, at Landboerne ville staae sig bedre herved end ved at sælge deres Oldsager til Mellemmænd eller Opkjøbere, der for endeel sende de af dem opkjøbte Sager til handlende i Kjøbenhavn, hvorpaa de hyppig til Tab for den danske Videnskabelighed gaae over i Udlændinges Hænder.&amp;quot;&#039;&#039; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1870’erne flyttede oldsagerne og den arkæologiske materiale med til Aarhus Museum. Her holdt museet til indtil 1970. I museets tid på Vester Alle skiftede den arkæologiske del navn til Forhistorisk Museum. &lt;br /&gt;
[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg|300px|thumb|left|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant forstørret, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C. F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II|kronprinsesse Margrethe]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forhistorisk Museums tilværelse i de nye bygninger gik op og ned. Bygningerne blev renoveret flere gange og i 1997 skiftede museet navn til [[Moesgård Museum]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 2012 lukkede Moesgård Museum for at flytte ind i en ny udstillingsbygning. Den nye udstillingsbygning, tegnet af [[Henning Larsen Architects]], stod færdig til åbning den 10. oktober 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
 Links er ikke mere tilgængelige . juli 2018&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da|Preben Rasmussens samling]&lt;br /&gt;
*[http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]&lt;br /&gt;
* [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Museumsv%C3%A6sen/Kunstmuseer/Museer,_Danmark/ARoS_Aarhus_Kunstmuseum| Om Aros på Den Store Danske]&lt;br /&gt;
* [http://www.moesgaardmuseum.dk/|Moesgårds Museums hjemmeside]&lt;br /&gt;
* Århus - hvor tradition og fremskridt mødes : århusborgere fortæller om deres by / billedredaktion: Poul Lund  - Det danske Selskab, 1957 {i. e. 1956}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 19. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Museum&amp;diff=51855</id>
		<title>Aarhus Museum</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Museum&amp;diff=51855"/>
		<updated>2019-10-28T08:33:46Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Ny museums bygning */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;mapframe text=&amp;quot;&amp;quot; width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156010 longitude=10.198527&amp;gt;&lt;br /&gt;
{&lt;br /&gt;
  &amp;quot;type&amp;quot;: &amp;quot;Feature&amp;quot;,&lt;br /&gt;
  &amp;quot;geometry&amp;quot;: { &amp;quot;type&amp;quot;: &amp;quot;Point&amp;quot;, &amp;quot;coordinates&amp;quot;: [10.198527, 56.156010] },&lt;br /&gt;
  &amp;quot;properties&amp;quot;: {&lt;br /&gt;
    &amp;quot;marker-symbol&amp;quot;: &amp;quot;museum&amp;quot;,&lt;br /&gt;
    &amp;quot;marker-size&amp;quot;: &amp;quot;medium&amp;quot;,&lt;br /&gt;
    &amp;quot;marker-color&amp;quot;: &amp;quot;0050d0&amp;quot;&lt;br /&gt;
  }&lt;br /&gt;
}&lt;br /&gt;
&amp;lt;/mapframe&amp;gt;&lt;br /&gt;
Mange af Aarhus museer har rod i samme institution, &#039;&#039;Det historisk-antikvariske Selskab&#039;&#039; som blev oprettet i 1861. Museer som [[Aros]] og [[Moesgård Museum]], har begge deres rødder i selskabet som oprettede &#039;&#039;&#039;Aarhus Museum&#039;&#039;&#039;. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===&lt;br /&gt;
Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab.  &lt;br /&gt;
&#039;&#039;”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum&#039;&#039; - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Mehl]], konsul [[J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) |Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekratær [[Edvard Erslev Frederiksen]] viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I juli skænkede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] sin samling oldsager til selskabet. Høegh-Guldberg havde i 1821 været med til at stifte [[Aarhus Stiftsbibliotek]] og var derefter begyndte at samle på oldsager. Selskabet fik blandt andet en række smykker, flinte og bronze genstande. Samlingen var allerede i september 1861 oppe på at rumme 750 genstande. Genstandene som selskabet indsamlede, blev enten doneret eller også købte medlemmer dem. Selskabets samling rummede ikke kun oldsager, også kunst, bøger og andre historiske genstande blev doneret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Kongelig protektor === &lt;br /&gt;
I 1863 blev kong Frederik VII protektor for selskabet og donerede en afstøbning af en lur. &#039;&#039;”Museet Hans Majestæt. Kongen, der er protector for det herværende &amp;quot;Selskab for den historisk-antiqvariske Samling&amp;quot;, har til denne foræret en kostbar, i Metal udført Afstøbning af en Luur fra Broncealderen. Dette smukke stykke, der aldeles skuffende ligner Originalen i Oldnordisk Museum i København og er Magen til en Afstøbning som Hans Majestæt ifjor forærede Keiseren af Frankrig, afhjælper en følelig Mangel i vor Samling, og Hans Majestæt har ved denne gave givet et Beviis paa sin Interesse for, at Kundskaben til Oldsagerne vinder større og større Interesse.”&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Donationer ===&lt;br /&gt;
Selskabet modtog jævnligt donationer og var i 1870 vokset til både at rumme oldsager, mønter, malerier og afstøbningen. På samme tidspunkt kunne man på [[Aarhus Katedralskole]] se en naturhistorisk samling. Denne naturhistoriske samling blev senere til [[Naturhistorisk Museum]]. Samlingen var efterhånden ved at være så stor at tankerne gik på at bygge et museum til at rumme genstandene. Det første sted der var snak om at bygge museet var i [[Aarhus Bispegård|Bispegårdens Have]] ud til [[Kannikegade]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Museum i 1877]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Ny museumsbygning ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J. M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1873 efter der havde været en længere diskussion om opførslen og placeringen af en museumsbygning, fremkom møller [[Andreas Severin Weis]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. De modtog forsat genstande og renoverede flere gange i takt med at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum som med mange forskellige dele som det startede med.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Museer og samlinger tilknyttet Aarhus Museum ===&lt;br /&gt;
Det historisk-antikvariske  Selskab og Aarhus Museum som det blev til lagde grobunden for flere aarhusianske museer og samlinger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
====Aarhus Malerisamling ====&lt;br /&gt;
Aarhus Malerisamling bliver første gang nævnt i 1862, hvor der i Aarhus Stiftstidende bliver indrykket en annonce om den malerisamling, der var tilvejebragt af [[Aarhus Kunstforening af 1847]]: &#039;&#039;”Aarhus Malerisamling. Det bringes herved gjentagende til almindelig Kundskab, at bemeldte Samling, der opbevares paa Raadstuen i Aarhuus, er tilgængelig hele Aaret igjennem hver Søndag og desuden fra 1. April til 1. Oktober hver Torsdag fra Kl. 11-1 sl., og at Fremmede iøvrigt kunne erholde fra Adgang dertil paa enhver anden Dag og til andre Tider, naar de desangaaende henvende sig til een af undertegnede Bestyrelse. Borgmester Herts, Doctor Weis, Consul Mørk, Adjunkt Guldberg og [[Janus Andreas Bartholin la Cour|Maler La Cour]].”&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Malerisamlingen blev udstillet som en del af selskabets samling på Aarhus Rådhus og flyttede med museet da det flyttede til større lokaler på Aarhus Museum. Aarhus Malerisamling blev senere grundlaget for [[Aarhus Kunstmuseum]]. Aarhus Kunstmuseum flyttede ud af Vester Alle i 1968 til lokaler i [[Vennelystparken]]. I 2004 åbnede Aarhus Kunstmuseer i deres nye bygning ved siden af [[Musikhuset]]. Herefter fik museet navnet [[ARoS Kunstmuseum]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Afstøbningssamling – Skulptursamlingen i Aarhus  ==== &lt;br /&gt;
[[Fil:B775100 CD0031 020224.jpg|300px|thumb|right|Afstøbningssamlingen på Aarhus Museum, cirka 1900]]&lt;br /&gt;
Afstøbninger var tidligere en stor del af mange museers samling. Som tidligere nævnt donerede kong Frederik VII en afstøbning af en lur, da han blev protektor for selskabet. I 1876 modtog museet en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten ”Dagmar” og blev derefter ført hen til deres nye hjem på Aarhus Museum. Senere samme år kom også en afstøbning af Michelangelos ”Moses” ind i samlingen og siden 6 kasser med [http://www.parthenonfrieze.gr/#/home| frisen fra Athens parthenon].  I 1877 rummede samlingen 144 afstøbninger fra antikken og middelalderen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ideen om at have gipsafstøbninger som en del af museums samlinger var markant i tiden. Hvor man senere ser gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker. Afstøbningerne muliggjorde at gæsterne kunne beundre kunstværkerne i fuld form, uden at skulle tage til det sted, hvor originalerne stod. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag findes der stadig en afstøbningssamling i Aarhus, [[Antikmuseet]] som ligger på [[Aarhus Universitet]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Forhistorisk Museum ====&lt;br /&gt;
[[Fil:B775100-CD0286-091229.jpg|300px|thumb|right|Den forhistoriske afdeling på Aarhus Museum, cirka 1900]]&lt;br /&gt;
Oldsager og forhistoriske genstande var allerede fra stiftelsen af Det historisk-antikvariske Selskab en vigtig del af selskabets genstande. Det var også altid oldtidsgenstande de efterlyste i avisen. I 1863 stod følgende i Århus Stiftstidende: &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;”Kjøb af Oldsager. Da vi har bragt i Erfaring. at der er Adskillige, som antage, at vi ikke ere til bøielige til paa det historisk-antikvariske Selskabs Vegne at kjøbe de Oldsager, som maatte blive os tilbudte, og som vi have Brug for i vor Samling, undlade vi ikke at meddele, at dette langt fra er Tilfældet. Hver Gang man har tilbudt os Oldsager, som kunde være ønskelige for vor Samling, og for hvilke man ikke har forlangt en urimelig Priis, havde vi kjøbt dem, og Samlingen er paa denne Maade i Besiddelse af adskillige gode Stykker. Vi udsende derfor en Anmodning til Alle, som have Lyst til at Sælge Oldsager, om at henvende sig til vort Selskab...... og vi ere overbevisede om, at Landboerne ville staae sig bedre herved end ved at sælge deres Oldsager til Mellemmænd eller Opkjøbere, der for endeel sende de af dem opkjøbte Sager til handlende i Kjøbenhavn, hvorpaa de hyppig til Tab for den danske Videnskabelighed gaae over i Udlændinges Hænder.&amp;quot;&#039;&#039; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1870’erne flyttede oldsagerne og den arkæologiske materiale med til Aarhus Museum. Her holdt museet til indtil 1970. I museets tid på Vester Alle skiftede den arkæologiske del navn til Forhistorisk Museum. &lt;br /&gt;
[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg|300px|thumb|left|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant forstørret, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C. F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II|kronprinsesse Margrethe]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forhistorisk Museums tilværelse i de nye bygninger gik op og ned. Bygningerne blev renoveret flere gange og i 1997 skiftede museet navn til [[Moesgård Museum]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 2012 lukkede Moesgård Museum for at flytte ind i en ny udstillingsbygning. Den nye udstillingsbygning, tegnet af [[Henning Larsen Architects]], stod færdig til åbning den 10. oktober 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
 Links er ikke mere tilgængelige . juli 2018&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da|Preben Rasmussens samling]&lt;br /&gt;
*[http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]&lt;br /&gt;
* [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Museumsv%C3%A6sen/Kunstmuseer/Museer,_Danmark/ARoS_Aarhus_Kunstmuseum| Om Aros på Den Store Danske]&lt;br /&gt;
* [http://www.moesgaardmuseum.dk/|Moesgårds Museums hjemmeside]&lt;br /&gt;
* Århus - hvor tradition og fremskridt mødes : århusborgere fortæller om deres by / billedredaktion: Poul Lund  - Det danske Selskab, 1957 {i. e. 1956}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 19. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Museum&amp;diff=51854</id>
		<title>Aarhus Museum</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Museum&amp;diff=51854"/>
		<updated>2019-10-28T08:33:23Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Forhistorisk Museum */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&amp;lt;mapframe text=&amp;quot;&amp;quot; width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156010 longitude=10.198527&amp;gt;&lt;br /&gt;
{&lt;br /&gt;
  &amp;quot;type&amp;quot;: &amp;quot;Feature&amp;quot;,&lt;br /&gt;
  &amp;quot;geometry&amp;quot;: { &amp;quot;type&amp;quot;: &amp;quot;Point&amp;quot;, &amp;quot;coordinates&amp;quot;: [10.198527, 56.156010] },&lt;br /&gt;
  &amp;quot;properties&amp;quot;: {&lt;br /&gt;
    &amp;quot;marker-symbol&amp;quot;: &amp;quot;museum&amp;quot;,&lt;br /&gt;
    &amp;quot;marker-size&amp;quot;: &amp;quot;medium&amp;quot;,&lt;br /&gt;
    &amp;quot;marker-color&amp;quot;: &amp;quot;0050d0&amp;quot;&lt;br /&gt;
  }&lt;br /&gt;
}&lt;br /&gt;
&amp;lt;/mapframe&amp;gt;&lt;br /&gt;
Mange af Aarhus museer har rod i samme institution, &#039;&#039;Det historisk-antikvariske Selskab&#039;&#039; som blev oprettet i 1861. Museer som [[Aros]] og [[Moesgård Museum]], har begge deres rødder i selskabet som oprettede &#039;&#039;&#039;Aarhus Museum&#039;&#039;&#039;. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Oprettelsen af Det historisk-antikvariske Selskab ===&lt;br /&gt;
Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab.  &lt;br /&gt;
&#039;&#039;”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum&#039;&#039; - underskrevet af: Stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Dahl]], adjunkt [[Edvard Erslev]], Ritmester [[Frederiksen]], Kammerherre v. Güldencrone, [[Wilhelmsborg]], borgmester [[Christian Ehlers Hertz]], fabrikant [[Mehl]], konsul [[J.M. Mørk]] og snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)|Chr. Theilgaard]]. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen) |Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekratær [[Edvard Erslev Frederiksen]] viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I juli skænkede oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] sin samling oldsager til selskabet. Høegh-Guldberg havde i 1821 været med til at stifte [[Aarhus Stiftsbibliotek]] og var derefter begyndte at samle på oldsager. Selskabet fik blandt andet en række smykker, flinte og bronze genstande. Samlingen var allerede i september 1861 oppe på at rumme 750 genstande. Genstandene som selskabet indsamlede, blev enten doneret eller også købte medlemmer dem. Selskabets samling rummede ikke kun oldsager, også kunst, bøger og andre historiske genstande blev doneret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Kongelig protektor === &lt;br /&gt;
I 1863 blev kong Frederik VII protektor for selskabet og donerede en afstøbning af en lur. &#039;&#039;”Museet Hans Majestæt. Kongen, der er protector for det herværende &amp;quot;Selskab for den historisk-antiqvariske Samling&amp;quot;, har til denne foræret en kostbar, i Metal udført Afstøbning af en Luur fra Broncealderen. Dette smukke stykke, der aldeles skuffende ligner Originalen i Oldnordisk Museum i København og er Magen til en Afstøbning som Hans Majestæt ifjor forærede Keiseren af Frankrig, afhjælper en følelig Mangel i vor Samling, og Hans Majestæt har ved denne gave givet et Beviis paa sin Interesse for, at Kundskaben til Oldsagerne vinder større og større Interesse.”&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Donationer ===&lt;br /&gt;
Selskabet modtog jævnligt donationer og var i 1870 vokset til både at rumme oldsager, mønter, malerier og afstøbningen. På samme tidspunkt kunne man på [[Aarhus Katedralskole]] se en naturhistorisk samling. Denne naturhistoriske samling blev senere til [[Naturhistorisk Museum]]. Samlingen var efterhånden ved at være så stor at tankerne gik på at bygge et museum til at rumme genstandene. Det første sted der var snak om at bygge museet var i [[Aarhus Bispegård|Bispegårdens Have]] ud til [[Kannikegade]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:B775100-CD0446-122815.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Museum i 1877]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Ny museums bygning ===&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1866 foreslog borgmester von Schmidten og J. M. Mørk kommunalbestyrelsen at finde lokaler til et museum, hvor begge samlinger kunne være. Der blev nedsat en komité til det arbejde, men diskussionen fortsatte i flere år, og kredsen bag kunstforeningen begyndte derfor i 1872 at indsamle midler til en ny museumsbygning. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1873 efter der havde været en længere diskussion om opførslen og placeringen af en museumsbygning, fremkom møller [[Andreas Severin Weis]] med forslag om at bygge museet på [[Mølleengen]]. Andreas Weis ejede [[Aarhus Mølle]] og ville stille en grund på møllens jord til rådighed. Herefter begyndte byggeriet af museet og der blev også under byggeriet jævnligt indsamlet penge til det videre byggeri. I sommeren 1877 kunne Aarhus Museum på [[Vester Allé]] slå dørene op.  &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter at have åbnet gik det frem og tilbage for museet. De modtog forsat genstande og renoverede flere gange i takt med at bygningen krævede det. Efter en række år viste bygningen sig dog at være for lille til den voksende samling den rummede, og de forskellige afdelinger flyttede ud og blev til museer med et enkelt tema frem for et museum som med mange forskellige dele som det startede med.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Museer og samlinger tilknyttet Aarhus Museum ===&lt;br /&gt;
Det historisk-antikvariske  Selskab og Aarhus Museum som det blev til lagde grobunden for flere aarhusianske museer og samlinger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
====Aarhus Malerisamling ====&lt;br /&gt;
Aarhus Malerisamling bliver første gang nævnt i 1862, hvor der i Aarhus Stiftstidende bliver indrykket en annonce om den malerisamling, der var tilvejebragt af [[Aarhus Kunstforening af 1847]]: &#039;&#039;”Aarhus Malerisamling. Det bringes herved gjentagende til almindelig Kundskab, at bemeldte Samling, der opbevares paa Raadstuen i Aarhuus, er tilgængelig hele Aaret igjennem hver Søndag og desuden fra 1. April til 1. Oktober hver Torsdag fra Kl. 11-1 sl., og at Fremmede iøvrigt kunne erholde fra Adgang dertil paa enhver anden Dag og til andre Tider, naar de desangaaende henvende sig til een af undertegnede Bestyrelse. Borgmester Herts, Doctor Weis, Consul Mørk, Adjunkt Guldberg og [[Janus Andreas Bartholin la Cour|Maler La Cour]].”&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Malerisamlingen blev udstillet som en del af selskabets samling på Aarhus Rådhus og flyttede med museet da det flyttede til større lokaler på Aarhus Museum. Aarhus Malerisamling blev senere grundlaget for [[Aarhus Kunstmuseum]]. Aarhus Kunstmuseum flyttede ud af Vester Alle i 1968 til lokaler i [[Vennelystparken]]. I 2004 åbnede Aarhus Kunstmuseer i deres nye bygning ved siden af [[Musikhuset]]. Herefter fik museet navnet [[ARoS Kunstmuseum]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Afstøbningssamling – Skulptursamlingen i Aarhus  ==== &lt;br /&gt;
[[Fil:B775100 CD0031 020224.jpg|300px|thumb|right|Afstøbningssamlingen på Aarhus Museum, cirka 1900]]&lt;br /&gt;
Afstøbninger var tidligere en stor del af mange museers samling. Som tidligere nævnt donerede kong Frederik VII en afstøbning af en lur, da han blev protektor for selskabet. I 1876 modtog museet en samling gipsafstøbningen fra Grækenland. Afstøbningerne ankom til Aarhus med corvetten ”Dagmar” og blev derefter ført hen til deres nye hjem på Aarhus Museum. Senere samme år kom også en afstøbning af Michelangelos ”Moses” ind i samlingen og siden 6 kasser med [http://www.parthenonfrieze.gr/#/home| frisen fra Athens parthenon].  I 1877 rummede samlingen 144 afstøbninger fra antikken og middelalderen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Ideen om at have gipsafstøbninger som en del af museums samlinger var markant i tiden. Hvor man senere ser gipsafstøbninger som kopier, så man dem i datiden som kunstværker. Afstøbningerne muliggjorde at gæsterne kunne beundre kunstværkerne i fuld form, uden at skulle tage til det sted, hvor originalerne stod. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I dag findes der stadig en afstøbningssamling i Aarhus, [[Antikmuseet]] som ligger på [[Aarhus Universitet]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Forhistorisk Museum ====&lt;br /&gt;
[[Fil:B775100-CD0286-091229.jpg|300px|thumb|right|Den forhistoriske afdeling på Aarhus Museum, cirka 1900]]&lt;br /&gt;
Oldsager og forhistoriske genstande var allerede fra stiftelsen af Det historisk-antikvariske Selskab en vigtig del af selskabets genstande. Det var også altid oldtidsgenstande de efterlyste i avisen. I 1863 stod følgende i Århus Stiftstidende: &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;”Kjøb af Oldsager. Da vi har bragt i Erfaring. at der er Adskillige, som antage, at vi ikke ere til bøielige til paa det historisk-antikvariske Selskabs Vegne at kjøbe de Oldsager, som maatte blive os tilbudte, og som vi have Brug for i vor Samling, undlade vi ikke at meddele, at dette langt fra er Tilfældet. Hver Gang man har tilbudt os Oldsager, som kunde være ønskelige for vor Samling, og for hvilke man ikke har forlangt en urimelig Priis, havde vi kjøbt dem, og Samlingen er paa denne Maade i Besiddelse af adskillige gode Stykker. Vi udsende derfor en Anmodning til Alle, som have Lyst til at Sælge Oldsager, om at henvende sig til vort Selskab...... og vi ere overbevisede om, at Landboerne ville staae sig bedre herved end ved at sælge deres Oldsager til Mellemmænd eller Opkjøbere, der for endeel sende de af dem opkjøbte Sager til handlende i Kjøbenhavn, hvorpaa de hyppig til Tab for den danske Videnskabelighed gaae over i Udlændinges Hænder.&amp;quot;&#039;&#039; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1870’erne flyttede oldsagerne og den arkæologiske materiale med til Aarhus Museum. Her holdt museet til indtil 1970. I museets tid på Vester Alle skiftede den arkæologiske del navn til Forhistorisk Museum. &lt;br /&gt;
[[Fil:Rnj 2014 03 12 035.jpg|300px|thumb|left|Moesgård Museums nye bygning, 2014]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1949 blev der på Forhistorisk Museum ansat en arkæolog som leder, [[Peter Vilhelm Glob]]. Det var Glob, der igangsatte flere udgravninger i Danmark og ekspeditioner til udlandet. Blandt andet Bahrain, Asien og Afrika. Forhistorisk Museums etnologiske del blev ved disse lejligheder markant forstørret, og museet har siden holdt mange udstillinger med disse udgravninger som temaer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Efter at have ligget på tegnebrættet i en årrække flyttede Forhistorisk Museum i 1970 til [[Moesgård]]. Her overtog museet Moesgårds bygninger og omkring 100 hektar jord. Bygningerne og jorden blev givet som gave fra [[Aarhus Amt]] og forstæderne, som var dem, der bestyrede [[I/S Moesgård]]. Bygningerne blev omdannet til museumsbygninger af [[C. F. Møller]]. I 1970 blev museet åbnet af [[Margrethe II|kronprinsesse Margrethe]]. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Forhistorisk Museums tilværelse i de nye bygninger gik op og ned. Bygningerne blev renoveret flere gange og i 1997 skiftede museet navn til [[Moesgård Museum]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 2012 lukkede Moesgård Museum for at flytte ind i en ny udstillingsbygning. Den nye udstillingsbygning, tegnet af [[Henning Larsen Architects]], stod færdig til åbning den 10. oktober 2014.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Henvisninger ==&lt;br /&gt;
 Links er ikke mere tilgængelige . juli 2018&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da|Preben Rasmussens samling]&lt;br /&gt;
*[http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]&lt;br /&gt;
* [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Museumsv%C3%A6sen/Kunstmuseer/Museer,_Danmark/ARoS_Aarhus_Kunstmuseum| Om Aros på Den Store Danske]&lt;br /&gt;
* [http://www.moesgaardmuseum.dk/|Moesgårds Museums hjemmeside]&lt;br /&gt;
* Århus - hvor tradition og fremskridt mødes : århusborgere fortæller om deres by / billedredaktion: Poul Lund  - Det danske Selskab, 1957 {i. e. 1956}&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 19. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 20. århundrede]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Det 21. århundrede]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51736</id>
		<title>Stadsarkitektens Kontor</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51736"/>
		<updated>2019-09-30T12:54:03Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* = Sagsoversigt */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Stadsarkitektens Kontor er en kommunal enhed, som beskæftiger sig med byplanlægning og bygningsarkitektur i Aarhus. Stadsarkitektembedet spiller en central rolle for kontoret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Sagsoversigt ===&lt;br /&gt;
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
__TOC__&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som stadsarkitekt blev oprettet d. 1. oktober 1919 i henhold til byrådets vedtagelse af 22. maj samme år. Den første stadsarkitekt blev [[Frederik Draiby]], der fik kontor på det daværende daværende [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]] på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] . (B.F. 1919, A 46). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Baggrunden for oprettelsen af embedet var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde &amp;quot;Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse&amp;quot; efterspurgt teknisk assistance til særligt at vurdere bygningsfacader. Udvalget havde derudover foreslået, at stadsarkitekten kunne bistå samtlige udvalg med bygningsarbejder efter behov, planlægge gader, anlæg og parker med videre samt assistere [[Stadsingeniørens Kontor]] i forhold til arbejdet med arkitektur.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kontorets arbejde prægede fra starten byens udvikling. Arbejdet omfattede blandt andet godkendelse af facadetegninger, men også byplanlægning i bredere forstand, og ikke mindst opførelse af bygninger tegnet af stadsarkitekten selv som f.eks. [[Badeanstalten Spanien]] og Store Kapel på [[Vestre Kirkegård]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. Gennem Stadsarkitektens Kontors historie har opgaverne både omfattet arbejde med de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling, men også mindre detaljer.  Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til mindre projekter såsom at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser. Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret dog også udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Stadsarkitektens Kontor har således sat et markant præg på det Aarhus, vi kender i dag.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Instruks for stadsarkitektens arbejde ===&lt;br /&gt;
I en instruks fra juni 1919 er stadsarkitektens opgave beskrevet:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Det paahviler Stadsarkitekten at bistaa Byraadet og dets udvalg i alle Spørgsmaal vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning, Planlæggelse af Parkanlæg o.l. Han skal udarbejde Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af Alle Kommunens Husbygningsarbejder, for saa vidt disse ikke efter Byraadets Bestemmelse skal overdrages en særlig dertil antagen Arkitekt, i hvilket Tilfælde Stadsarkitekten dog er pligtig i det Omfang, som af Byraadet forlanges, at medvirke ved Arbejdets Planlæggelse og Gennemførelse. Stadsarkitekten er endvidere pligtig at bistaa Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ved Bedømmelse af Bygningstegninger, hvis Godkendelse er forbeholdt Byraadet. Tilsynet med de kommunale Bygninger paahviler Stadsarkitekten, der derfor hvert Aar inden Oktober Maaneds Udgang indsender til Byraadet en Oversigt over, hvilke Vedligeholdelsesarbejder der vil være at foretage med Angivelse af de dertil medgaaende Udgifter til Optagelse paa det kommende Aars Budget. Administrationen af de kommunale Beboelsesbygninger henhører under Stadsarkitekten, der tillige fungerer som Sekretær for Byggeudvalget&amp;quot; (Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som Stadsarkitekt kom desuden til at bestå af tre arkitektafdelinger, nemlig en Ejendomsafdeling, en Ingeniørafdeling, Kommunens Malerforretning samt et Regnskabs- og Ekspeditionskontor.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Oversigt over stadsarkitekter ===&lt;br /&gt;
* [[Frederik Draiby]], 1919-1943.&lt;br /&gt;
* [[Alfred Mogensen]], 1943-1968.&lt;br /&gt;
* [[Sven_Valdemar_Pedersen|Sven Pedersen]], 1968-1985.&lt;br /&gt;
* [[Helmer Jacobsen]], 1985-1992.&lt;br /&gt;
* [[Ole Østergaard]], 1992-2006.&lt;br /&gt;
* [[Gøsta Knudsen]], 2007-2012.&lt;br /&gt;
* [[Stephen Willacy]], 2012-.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Se også ==&lt;br /&gt;
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
* Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109&lt;br /&gt;
* Århus Kommunalhåndbog 1951&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Embedsmænd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51735</id>
		<title>Stadsarkitektens Kontor</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51735"/>
		<updated>2019-09-30T12:53:54Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* == Se også */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Stadsarkitektens Kontor er en kommunal enhed, som beskæftiger sig med byplanlægning og bygningsarkitektur i Aarhus. Stadsarkitektembedet spiller en central rolle for kontoret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== Sagsoversigt ===&lt;br /&gt;
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
__TOC__&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som stadsarkitekt blev oprettet d. 1. oktober 1919 i henhold til byrådets vedtagelse af 22. maj samme år. Den første stadsarkitekt blev [[Frederik Draiby]], der fik kontor på det daværende daværende [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]] på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] . (B.F. 1919, A 46). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Baggrunden for oprettelsen af embedet var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde &amp;quot;Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse&amp;quot; efterspurgt teknisk assistance til særligt at vurdere bygningsfacader. Udvalget havde derudover foreslået, at stadsarkitekten kunne bistå samtlige udvalg med bygningsarbejder efter behov, planlægge gader, anlæg og parker med videre samt assistere [[Stadsingeniørens Kontor]] i forhold til arbejdet med arkitektur.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kontorets arbejde prægede fra starten byens udvikling. Arbejdet omfattede blandt andet godkendelse af facadetegninger, men også byplanlægning i bredere forstand, og ikke mindst opførelse af bygninger tegnet af stadsarkitekten selv som f.eks. [[Badeanstalten Spanien]] og Store Kapel på [[Vestre Kirkegård]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. Gennem Stadsarkitektens Kontors historie har opgaverne både omfattet arbejde med de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling, men også mindre detaljer.  Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til mindre projekter såsom at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser. Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret dog også udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Stadsarkitektens Kontor har således sat et markant præg på det Aarhus, vi kender i dag.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Instruks for stadsarkitektens arbejde ===&lt;br /&gt;
I en instruks fra juni 1919 er stadsarkitektens opgave beskrevet:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Det paahviler Stadsarkitekten at bistaa Byraadet og dets udvalg i alle Spørgsmaal vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning, Planlæggelse af Parkanlæg o.l. Han skal udarbejde Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af Alle Kommunens Husbygningsarbejder, for saa vidt disse ikke efter Byraadets Bestemmelse skal overdrages en særlig dertil antagen Arkitekt, i hvilket Tilfælde Stadsarkitekten dog er pligtig i det Omfang, som af Byraadet forlanges, at medvirke ved Arbejdets Planlæggelse og Gennemførelse. Stadsarkitekten er endvidere pligtig at bistaa Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ved Bedømmelse af Bygningstegninger, hvis Godkendelse er forbeholdt Byraadet. Tilsynet med de kommunale Bygninger paahviler Stadsarkitekten, der derfor hvert Aar inden Oktober Maaneds Udgang indsender til Byraadet en Oversigt over, hvilke Vedligeholdelsesarbejder der vil være at foretage med Angivelse af de dertil medgaaende Udgifter til Optagelse paa det kommende Aars Budget. Administrationen af de kommunale Beboelsesbygninger henhører under Stadsarkitekten, der tillige fungerer som Sekretær for Byggeudvalget&amp;quot; (Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som Stadsarkitekt kom desuden til at bestå af tre arkitektafdelinger, nemlig en Ejendomsafdeling, en Ingeniørafdeling, Kommunens Malerforretning samt et Regnskabs- og Ekspeditionskontor.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Oversigt over stadsarkitekter ===&lt;br /&gt;
* [[Frederik Draiby]], 1919-1943.&lt;br /&gt;
* [[Alfred Mogensen]], 1943-1968.&lt;br /&gt;
* [[Sven_Valdemar_Pedersen|Sven Pedersen]], 1968-1985.&lt;br /&gt;
* [[Helmer Jacobsen]], 1985-1992.&lt;br /&gt;
* [[Ole Østergaard]], 1992-2006.&lt;br /&gt;
* [[Gøsta Knudsen]], 2007-2012.&lt;br /&gt;
* [[Stephen Willacy]], 2012-.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Se også ==&lt;br /&gt;
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
* Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109&lt;br /&gt;
* Århus Kommunalhåndbog 1951&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Embedsmænd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51734</id>
		<title>Stadsarkitektens Kontor</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51734"/>
		<updated>2019-09-30T12:53:34Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Stadsarkitektens Kontor er en kommunal enhed, som beskæftiger sig med byplanlægning og bygningsarkitektur i Aarhus. Stadsarkitektembedet spiller en central rolle for kontoret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
===== Se også ===&lt;br /&gt;
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
__TOC__&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som stadsarkitekt blev oprettet d. 1. oktober 1919 i henhold til byrådets vedtagelse af 22. maj samme år. Den første stadsarkitekt blev [[Frederik Draiby]], der fik kontor på det daværende daværende [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]] på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] . (B.F. 1919, A 46). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Baggrunden for oprettelsen af embedet var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde &amp;quot;Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse&amp;quot; efterspurgt teknisk assistance til særligt at vurdere bygningsfacader. Udvalget havde derudover foreslået, at stadsarkitekten kunne bistå samtlige udvalg med bygningsarbejder efter behov, planlægge gader, anlæg og parker med videre samt assistere [[Stadsingeniørens Kontor]] i forhold til arbejdet med arkitektur.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kontorets arbejde prægede fra starten byens udvikling. Arbejdet omfattede blandt andet godkendelse af facadetegninger, men også byplanlægning i bredere forstand, og ikke mindst opførelse af bygninger tegnet af stadsarkitekten selv som f.eks. [[Badeanstalten Spanien]] og Store Kapel på [[Vestre Kirkegård]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. Gennem Stadsarkitektens Kontors historie har opgaverne både omfattet arbejde med de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling, men også mindre detaljer.  Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til mindre projekter såsom at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser. Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret dog også udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Stadsarkitektens Kontor har således sat et markant præg på det Aarhus, vi kender i dag. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Instruks for stadsarkitektens arbejde ===&lt;br /&gt;
I en instruks fra juni 1919 er stadsarkitektens opgave beskrevet:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Det paahviler Stadsarkitekten at bistaa Byraadet og dets udvalg i alle Spørgsmaal vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning, Planlæggelse af Parkanlæg o.l. Han skal udarbejde Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af Alle Kommunens Husbygningsarbejder, for saa vidt disse ikke efter Byraadets Bestemmelse skal overdrages en særlig dertil antagen Arkitekt, i hvilket Tilfælde Stadsarkitekten dog er pligtig i det Omfang, som af Byraadet forlanges, at medvirke ved Arbejdets Planlæggelse og Gennemførelse. Stadsarkitekten er endvidere pligtig at bistaa Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ved Bedømmelse af Bygningstegninger, hvis Godkendelse er forbeholdt Byraadet. Tilsynet med de kommunale Bygninger paahviler Stadsarkitekten, der derfor hvert Aar inden Oktober Maaneds Udgang indsender til Byraadet en Oversigt over, hvilke Vedligeholdelsesarbejder der vil være at foretage med Angivelse af de dertil medgaaende Udgifter til Optagelse paa det kommende Aars Budget. Administrationen af de kommunale Beboelsesbygninger henhører under Stadsarkitekten, der tillige fungerer som Sekretær for Byggeudvalget&amp;quot; (Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som Stadsarkitekt kom desuden til at bestå af tre arkitektafdelinger, nemlig en Ejendomsafdeling, en Ingeniørafdeling, Kommunens Malerforretning samt et Regnskabs- og Ekspeditionskontor.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Oversigt over stadsarkitekter ===&lt;br /&gt;
* [[Frederik Draiby]], 1919-1943.&lt;br /&gt;
* [[Alfred Mogensen]], 1943-1968.&lt;br /&gt;
* [[Sven_Valdemar_Pedersen|Sven Pedersen]], 1968-1985.&lt;br /&gt;
* [[Helmer Jacobsen]], 1985-1992.&lt;br /&gt;
* [[Ole Østergaard]], 1992-2006.&lt;br /&gt;
* [[Gøsta Knudsen]], 2007-2012.&lt;br /&gt;
* [[Stephen Willacy]], 2012-.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Se også ==&lt;br /&gt;
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
* Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109&lt;br /&gt;
* Århus Kommunalhåndbog 1951&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Embedsmænd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51733</id>
		<title>Stadsarkitektens Kontor</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51733"/>
		<updated>2019-09-30T12:53:04Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Instruks for stadsarkitektens arbejde */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Stadsarkitektens Kontor er en kommunal enhed, som beskæftiger sig med byplanlægning og bygningsarkitektur i Aarhus. Stadsarkitektembedet spiller en central rolle for kontoret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
__TOC__&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som stadsarkitekt blev oprettet d. 1. oktober 1919 i henhold til byrådets vedtagelse af 22. maj samme år. Den første stadsarkitekt blev [[Frederik Draiby]], der fik kontor på det daværende daværende [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]] på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] . (B.F. 1919, A 46). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Baggrunden for oprettelsen af embedet var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde &amp;quot;Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse&amp;quot; efterspurgt teknisk assistance til særligt at vurdere bygningsfacader. Udvalget havde derudover foreslået, at stadsarkitekten kunne bistå samtlige udvalg med bygningsarbejder efter behov, planlægge gader, anlæg og parker med videre samt assistere [[Stadsingeniørens Kontor]] i forhold til arbejdet med arkitektur.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kontorets arbejde prægede fra starten byens udvikling. Arbejdet omfattede blandt andet godkendelse af facadetegninger, men også byplanlægning i bredere forstand, og ikke mindst opførelse af bygninger tegnet af stadsarkitekten selv som f.eks. [[Badeanstalten Spanien]] og Store Kapel på [[Vestre Kirkegård]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. Gennem Stadsarkitektens Kontors historie har opgaverne både omfattet arbejde med de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling, men også mindre detaljer.  Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til mindre projekter såsom at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser. Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret dog også udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Stadsarkitektens Kontor har således sat et markant præg på det Aarhus, vi kender i dag. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Instruks for stadsarkitektens arbejde ===&lt;br /&gt;
I en instruks fra juni 1919 er stadsarkitektens opgave beskrevet:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Det paahviler Stadsarkitekten at bistaa Byraadet og dets udvalg i alle Spørgsmaal vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning, Planlæggelse af Parkanlæg o.l. Han skal udarbejde Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af Alle Kommunens Husbygningsarbejder, for saa vidt disse ikke efter Byraadets Bestemmelse skal overdrages en særlig dertil antagen Arkitekt, i hvilket Tilfælde Stadsarkitekten dog er pligtig i det Omfang, som af Byraadet forlanges, at medvirke ved Arbejdets Planlæggelse og Gennemførelse. Stadsarkitekten er endvidere pligtig at bistaa Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ved Bedømmelse af Bygningstegninger, hvis Godkendelse er forbeholdt Byraadet. Tilsynet med de kommunale Bygninger paahviler Stadsarkitekten, der derfor hvert Aar inden Oktober Maaneds Udgang indsender til Byraadet en Oversigt over, hvilke Vedligeholdelsesarbejder der vil være at foretage med Angivelse af de dertil medgaaende Udgifter til Optagelse paa det kommende Aars Budget. Administrationen af de kommunale Beboelsesbygninger henhører under Stadsarkitekten, der tillige fungerer som Sekretær for Byggeudvalget&amp;quot; (Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som Stadsarkitekt kom desuden til at bestå af tre arkitektafdelinger, nemlig en Ejendomsafdeling, en Ingeniørafdeling, Kommunens Malerforretning samt et Regnskabs- og Ekspeditionskontor.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Oversigt over stadsarkitekter ===&lt;br /&gt;
* [[Frederik Draiby]], 1919-1943.&lt;br /&gt;
* [[Alfred Mogensen]], 1943-1968.&lt;br /&gt;
* [[Sven_Valdemar_Pedersen|Sven Pedersen]], 1968-1985.&lt;br /&gt;
* [[Helmer Jacobsen]], 1985-1992.&lt;br /&gt;
* [[Ole Østergaard]], 1992-2006.&lt;br /&gt;
* [[Gøsta Knudsen]], 2007-2012.&lt;br /&gt;
* [[Stephen Willacy]], 2012-.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Se også ==&lt;br /&gt;
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
* Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109&lt;br /&gt;
* Århus Kommunalhåndbog 1951&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Embedsmænd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51732</id>
		<title>Stadsarkitektens Kontor</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51732"/>
		<updated>2019-09-30T12:52:32Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Stadsarkitektens Kontor er en kommunal enhed, som beskæftiger sig med byplanlægning og bygningsarkitektur i Aarhus. Stadsarkitektembedet spiller en central rolle for kontoret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
__TOC__&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som stadsarkitekt blev oprettet d. 1. oktober 1919 i henhold til byrådets vedtagelse af 22. maj samme år. Den første stadsarkitekt blev [[Frederik Draiby]], der fik kontor på det daværende daværende [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]] på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] . (B.F. 1919, A 46). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Baggrunden for oprettelsen af embedet var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde &amp;quot;Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse&amp;quot; efterspurgt teknisk assistance til særligt at vurdere bygningsfacader. Udvalget havde derudover foreslået, at stadsarkitekten kunne bistå samtlige udvalg med bygningsarbejder efter behov, planlægge gader, anlæg og parker med videre samt assistere [[Stadsingeniørens Kontor]] i forhold til arbejdet med arkitektur.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kontorets arbejde prægede fra starten byens udvikling. Arbejdet omfattede blandt andet godkendelse af facadetegninger, men også byplanlægning i bredere forstand, og ikke mindst opførelse af bygninger tegnet af stadsarkitekten selv som f.eks. [[Badeanstalten Spanien]] og Store Kapel på [[Vestre Kirkegård]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. Gennem Stadsarkitektens Kontors historie har opgaverne både omfattet arbejde med de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling, men også mindre detaljer.  Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til mindre projekter såsom at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser. Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret dog også udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Stadsarkitektens Kontor har således sat et markant præg på det Aarhus, vi kender i dag. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Instruks for stadsarkitektens arbejde ===&lt;br /&gt;
I en instruks fra juni 1919 er stadsarkitektens opgave beskrevet:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Det paahviler Stadsarkitekten at bistaa Byraadet og dets udvalg i alle Spørgsmaal vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning, Planlæggelse af Parkanlæg o.l. Han skal udarbejde Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af Alle Kommunens Husbygningsarbejder, for saa vidt disse ikke efter Byraadets Bestemmelse skal overdrages en særlig dertil antagen Arkitekt, i hvilket Tilfælde Stadsarkitekten dog er pligtig i det Omfang, som af Byraadet forlanges, at medvirke ved Arbejdets Planlæggelse og Gennemførelse. Stadsarkitekten er endvidere pligtig at bistaa Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ved Bedømmelse af Bygningstegninger, hvis Godkendelse er forbeholdt Byraadet. Tilsynet med de kommunale Bygninger paahviler Stadsarkitekten, der derfor hvert Aar inden Oktober Maaneds Udgang indsender til Byraadet en Oversigt over, hvilke Vedligeholdelsesarbejder der vil være at foretage med Angivelse af de dertil medgaaende Udgifter til Optagelse paa det kommende Aars Budget. Administrationen af de kommunale Beboelsesbygninger henhører under Stadsarkitekten, der tillige fungerer som Sekretær for Byggeudvalget&amp;quot; (Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som Stadsarkitekt kom desuden til at bestå af tre arkitektafdelinger, nemlig en Ejendomsafdeling, en Ingeniørafdeling, Kommunens Malerforretning samt et Regnskabs- og Ekspeditionskontor. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Oversigt over stadsarkitekter ===&lt;br /&gt;
* [[Frederik Draiby]], 1919-1943.&lt;br /&gt;
* [[Alfred Mogensen]], 1943-1968.&lt;br /&gt;
* [[Sven_Valdemar_Pedersen|Sven Pedersen]], 1968-1985.&lt;br /&gt;
* [[Helmer Jacobsen]], 1985-1992.&lt;br /&gt;
* [[Ole Østergaard]], 1992-2006.&lt;br /&gt;
* [[Gøsta Knudsen]], 2007-2012.&lt;br /&gt;
* [[Stephen Willacy]], 2012-.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Se også ==&lt;br /&gt;
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
* Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109&lt;br /&gt;
* Århus Kommunalhåndbog 1951&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Embedsmænd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51731</id>
		<title>Stadsarkitektens Kontor</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stadsarkitektens_Kontor&amp;diff=51731"/>
		<updated>2019-09-30T12:51:32Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;Stadsarkitektens Kontor er en kommunal enhed, som beskæftiger sig med byplanlægning og bygningsarkitektur i Aarhus. Stadsarkitektembedet spiller en central rolle for kontoret.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
__TOC__&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som stadsarkitekt blev oprettet d. 1. oktober 1919 i henhold til byrådets vedtagelse af 22. maj samme år. Den første stadsarkitekt blev [[Frederik Draiby]], der fik kontor på det daværende daværende [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]] på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] . (B.F. 1919, A 46). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Baggrunden for oprettelsen af embedet var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde &amp;quot;Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse&amp;quot; efterspurgt teknisk assistance til særligt at vurdere bygningsfacader. Udvalget havde derudover foreslået, at stadsarkitekten kunne bistå samtlige udvalg med bygningsarbejder efter behov, planlægge gader, anlæg og parker med videre samt assistere [[Stadsingeniørens Kontor]] i forhold til arbejdet med arkitektur.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kontorets arbejde prægede fra starten byens udvikling. Arbejdet omfattede blandt andet godkendelse af facadetegninger, men også byplanlægning i bredere forstand, og ikke mindst opførelse af bygninger tegnet af stadsarkitekten selv som f.eks. [[Badeanstalten]] i Spanien og Store Kapel på [[Vestre Kirkegård]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. Gennem Stadsarkitektens Kontors historie har opgaverne både omfattet arbejde med de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling, men også mindre detaljer.  Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplanvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til mindre projekter såsom at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser. Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret dog også udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Stadsarkitektens Kontor har således sat et markant præg på det Aarhus, vi kender i dag. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Instruks for stadsarkitektens arbejde ===&lt;br /&gt;
I en instruks fra juni 1919 er stadsarkitektens opgave beskrevet:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Det paahviler Stadsarkitekten at bistaa Byraadet og dets udvalg i alle Spørgsmaal vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning vedrørende Kommunens Bygninger, Byens kunstneriske Udsmykning, Planlæggelse af Parkanlæg o.l. Han skal udarbejde Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af Alle Kommunens Husbygningsarbejder, for saa vidt disse ikke efter Byraadets Bestemmelse skal overdrages en særlig dertil antagen Arkitekt, i hvilket Tilfælde Stadsarkitekten dog er pligtig i det Omfang, som af Byraadet forlanges, at medvirke ved Arbejdets Planlæggelse og Gennemførelse. Stadsarkitekten er endvidere pligtig at bistaa Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ved Bedømmelse af Bygningstegninger, hvis Godkendelse er forbeholdt Byraadet. Tilsynet med de kommunale Bygninger paahviler Stadsarkitekten, der derfor hvert Aar inden Oktober Maaneds Udgang indsender til Byraadet en Oversigt over, hvilke Vedligeholdelsesarbejder der vil være at foretage med Angivelse af de dertil medgaaende Udgifter til Optagelse paa det kommende Aars Budget. Administrationen af de kommunale Beboelsesbygninger henhører under Stadsarkitekten, der tillige fungerer som Sekretær for Byggeudvalget&amp;quot; (Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Embedet som Stadsarkitekt kom desuden til at bestå af tre arkitektafdelinger, nemlig en Ejendomsafdeling, en Ingeniørafdeling, Kommunens Malerforretning samt et Regnskabs- og Ekspeditionskontor. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Oversigt over stadsarkitekter ===&lt;br /&gt;
* [[Frederik Draiby]], 1919-1943.&lt;br /&gt;
* [[Alfred Mogensen]], 1943-1968.&lt;br /&gt;
* [[Sven_Valdemar_Pedersen|Sven Pedersen]], 1968-1985.&lt;br /&gt;
* [[Helmer Jacobsen]], 1985-1992.&lt;br /&gt;
* [[Ole Østergaard]], 1992-2006.&lt;br /&gt;
* [[Gøsta Knudsen]], 2007-2012.&lt;br /&gt;
* [[Stephen Willacy]], 2012-.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Se også ==&lt;br /&gt;
* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]] (detaljeret gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor).&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
* Århus, Århus kommunalhåndbog 1946-1946, 1, s. 109&lt;br /&gt;
* Århus Kommunalhåndbog 1951&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Embedsmænd]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Det 20. århundrede‏]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Udvandring_fra_Aarhus&amp;diff=9710</id>
		<title>Udvandring fra Aarhus</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Udvandring_fra_Aarhus&amp;diff=9710"/>
		<updated>2013-06-10T09:30:03Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Kilder */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:1904 Kellers Gaard.jpg|400px|thumb|right|Kellers Gaard, der lå på hjørnet af Frederiks Gade og Vester Allé, husede i starten af 1900-tallet Hotel Kronborg og et udvandringsagenturet. På billedet, som er fra 1904, ses Kellers Gaard til venstre i billedet.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Det skønnes, at mere end 400.000 personer gennem tiderne er udvandret fra Danmark. Langt de fleste ’søgte lykken’ i USA, men mange udvandrede også til Canada, Australien og New Zealand. De store udskibningshavne var København, Hamborg, Bremen, Liverpool og Stavanger, men Aarhus har, modsat hvad mange tror, også spillet en rolle i udvandrerhistorien. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Pioneren Dessau ===&lt;br /&gt;
I 1830ernes Aarhus boede stolemager [[J.P. Dessau]] i [[Mejlgade]]. Han var en berejst og vidende borger, som havde hørt levende beskrivelser om det fantastiske Amerika. Det kriblede i Dessau for at komme af sted, og han havde en ligesidet i brændevinsbrænder og postfuldmægtig [[N. Iversen]]. Overbevisende og velargumenterende må de to herre havde været, for det lykkedes dem at overtale flere af byens fornemme borgere til at hoppe ombord i projektet og betale en anseelig mængde penge. Dengang var der mulighed for at sejle til Amerika fra Hamborg, men Dessau var overbevist om, at rejsen ville blive billigere, hvis han selv organiserede den. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dessau solgte hus og indbo og investerede i sommeren 1838 i skibet ’Die Elbe’, som med udskibning fra Aarhus skulle fragte dem til Amerika. Det siges, at dette er den første samlede udvandring i nyere tid fra Danmark med Amerika som destination. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Vanskelighederne tordnede sig snart op. Skibet var ikke i god stand, og udskibningen med de omkring 50 tilmeldte skete først, da sæsonen for de store efterårsstorme satte ind. Dette blev skæbnesvangert.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Stockholm 1957.jpg|400px|thumb|right|Amerika-Lineren M/S Stockholm i [[Aarhus Havn]] 20. februar 1957. Til højre i billedet ses den interimistiske billet- og paskontrol mellem de mange fremmødte mennesker.]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Allerede ved Frederikshavn var skibet læk, men man fortsatte rejsen. Ud for Spaniens kyst gik det for alvor galt. I et brev hjem til [[Århus Stiftstidende]] beskriver Iversen 5. januar 1839 situationen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&#039;&#039;’I den spanske sø måtte vi flere nætter og dage udholde svære storme. Vi fik mange bræksøer, som fyldte sengene med vand. På højde med Finisterne mærkede vi, at skibet var læk…’&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De søgte forgæves havn, men blev af vinden kastet rundt i åben sø. Pirater opholdt og plyndrede skibet for værdier, og da de endelig efter nogen tid nåede Bayonnes havn – altså langt fra det forjættede Amerika – måtte de opgive rejsen. Skibet kunne ikke mere. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejseselskabet måtte opholde sig i Bayonne vinteren over, og først langt hen på foråret lykkedes det dem, at komme med et andet skib til Amerika. Dessau havde ikke råd til at tage med. Han valgte i stedet at begive sig tilbage mod Aarhus. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Hvad der blev af ham, er der uenighed om i kilderne. Nogle siger, at han nåede Aarhus, men efterfølgende drog til Hamborg ned til sin kone og børn, som var efterladt dernede. En anden kilde siger, at han aldrig nåede Aarhus, men blev myrdet i Hamborg.    &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Fil:Familien Holm 1957.jpg|400px|thumb|right|I 1957 blev [[Vestre Ringgade]] 220 og [[Tordenskjoldsgade]] 77 permanent udskiftet med Vancouver for brødrene Axel og Aage Holm og deres familier, som her ses i kahyt nr. B 23 på Stockholm. Et arbejde havde de to brødre endnu ikke fundet i Vancouver, men mureren Axel og barberen Aage håbede på at kunne fortsætte i deres eget erhverv, når de nåede frem. ]] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Kontorer og agenter ===&lt;br /&gt;
Udvandringen blev hurtigt sat i system, for der var gode penge at tjene. Udvandringskontorer med ivrigt agiterende agenter, som repræsenterede flere af de store dampskibslinier skød op i de fleste store byer. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I Aarhus var der basis for flere kontorer oftest i forbindelse med anden virksomhed.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
I 1867 kunne man komme til det forjættede land ved at henvende sig i det lille hus på [[Studsgade]] 16-18. ”Fra Kjøbenhavn til Amerika” lød overskriften på en avisannonce i Stiftstidende for et udrejsebureau, Scandinavisk Hovedcontoir, der havde en agent i Aarhus ved navn Bering. Det kunne skaffe folk til Amerika &#039;&#039;”2 Gange maanedlig og Kosten hele Reisen. Passagerne ledsages i Almindelighed af en dansk Mand, som er godt kjendt med Forholdene i Amerika.”&#039;&#039;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kellers Gaard]], som indtil midten af det nye årtusind prydede hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Vester Allé]], husede i begyndelsen af 1900-tallet [[Hotel Kronborg]], hvor der også var et udvandringskontor. Det samme gjorde ejendommene i [[Grønnegade]] 4 og [[Søndergade]] 29.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Agenterne havde et dårligt ry. De blev anklaget for at være samvittighedsløse og uden moral kun med tanke på profit. En af grundende var at emigranterne var ofte fattige mennesker, som håbede at kunne skabe sig en bedre tilværelse i det nye land. Billetterne var dyre, og ofte måtte folk sælge alle deres ejendele for at få råd til turen til ’mulighedernes land’. Før dampskibets introduktion i 1860’erne kunne rejsen over Alanten tage op til otte uger, og på 3. klasse var folk stuvet sammen under meget kummerlige forhold, der gjorde at dødsfald ombord ikke var et særsyn. Med dampskibet kunne rejsen klares på ca. 10 dage, men billetter til disse færger var endnu dyrere og svarede ofte til en årsløn for en almindelig arbejder.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[J. C. Nielsen]], som foruden [[Hotel Kronprinsen]] også drev et meget benyttet agentur for udvandring til USA fra Søndergade 29, protesterede i 1914 i Århus Stiftstidende over hetzen mod agenterne. Han havde i sine 34 år som udvandringsagent altid sørget for sine passagerer fik hvad de havde krav på og mere til.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Agent Nielsens tilsyneladende gode moral ændrede dog ikke ved, at mange udvandrere efter at have klaret den udfordrende tur over Atlanten fandt, at de nye omgivelser ikke levede op til de skønmalerier, der var malet inden udrejsen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Emigrationens renæssance ===&lt;br /&gt;
I 1950’erne fik emigrationen en renæssance og flere tusinde danskere søgte igen mod USA og denne især også Canada. 20. februar 1957 blev Aarhus endnu engang involveret direkte i Amerika-eventyret, da Amerika-Linieren M/S Stockholm kom forbi Aarhus for at hente ca. 200 emigranter. Besøget blev en stor begivenhed, og op til 30.000 mennesker var stimlet sammen på den nye oliekaj i benzinhavnen for at få et glimt af ”Stockholm” og tage afsked med emigranterne. Et papskilt med ordlyden ”Til Amerika-båden” viste vej og på kajen var rejst et stort ”sølvbryllupstelt”, som skulle fungere som billet- og paskontrol.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Før afgangen blev der afholdt en stor gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] for emigranterne. Ligesom tidligere var der blandt emigranterne fattige familier, som håbede på bedre forhold i deres nye hjemland, men størstedelen af de nye emigranter var almindelige middelklassesfamilier.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Rejsen over Atlanten anno 1957 foregik da også noget mere luksuriøst end tilfældet havde været det før århundredeskiftet. ”[[Demokraten]]” kunne berette, at selv på turistklassen på ”Stockholm” kunne den travle mor få hjælp til blevask af skibets stewardesser, ligesom der var indrettet børnehave, ”&#039;&#039;således at mor også kan slappe af en gang imellem og nyde turen med sin mand&#039;&#039;” &#039;&#039;&#039;&#039;&#039;1)&#039;&#039;&#039;&#039;&#039;. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
To måneder senere kom Stockholm igen på besøg i Aarhus, men nogen fast rute blev det ikke til, og i slutningen af 1950’erne døde emigrationsbølgen ud.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Kilder ==&lt;br /&gt;
* Demokraten 20.02.1957, 21.02.1957&lt;br /&gt;
* Århus Stiftstidende 11. sept. 1914&lt;br /&gt;
* Henrik Fode, Til USA og Canda i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus Byhistoriske Udvalg 1986&lt;br /&gt;
* Allan Hall Jensen, New Orleans med forhindringer i Jul i Aarhus 1959, Forlaget Aros&lt;br /&gt;
* Den Store Danske opslag &amp;quot;udvandring&amp;quot;.&lt;br /&gt;
* Sejrs Sedler opslag – J. P. Dessau, N. Iversen, J. C. Nielsen, J. M. Christensen&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&#039;&#039;&#039;Note&#039;&#039;&#039;: 1) Demokraten 20.02.1957&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori: Ud- &amp;amp; indvandring]]&lt;br /&gt;
[[Kategori: Beskæftigelse &amp;amp; arbejdsløshed]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9638</id>
		<title>Toldbygningen (1898-1995)</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9638"/>
		<updated>2013-06-06T12:31:20Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Afvikling af toldopgaven */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Århus Toldkammer (Ukendt) 1929.jpg|350px|thumb|right|Århus Toldkammer 1929.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i Århus Å, som dengang var byens havn. Det første toldkammer, vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler Peder Brendstrup havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i Den Gamle By, hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod bugten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1868 lod staten opføre et mere stateligt toldkammer, men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man BP-huset (i dag Europahuset). I mellemtiden havde byen – med penge fra Rigsdagen – ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Et hus formet som et byvåben==&lt;br /&gt;
Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns enestående hus.&lt;br /&gt;
Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Hav-negade og havnens store midterbassin. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere byens våben.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Frilagre og elevatorer==&lt;br /&gt;
Toldbygningen var dog ikke kun et kunstværk, men også en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. Aarhus Havn var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende skreg på frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed Wilson og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som den-gang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898. Bygningen blev i 1985 fredet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told- og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told- og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, og en overgang hørte Arkitektskolen til i den gamle toldbygning. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Toldvæsenets opgaver==&lt;br /&gt;
Toldkammeret skulle opkræve told, føre tilsyn med skibsfarten og toldstedets kyster, forvalte en række forbrugsbeskatningslove samt føre tilsyn med ind - og udførsel. Med Århus&#039; status som havneby og toldvæsenets berøring med skibsfarten og vareimporten var toldkammerets opgaver derfor af særdeles stor vigtighed. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Afvikling af toldopgaven==&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvormed Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 1.5.1990. 25.6.1996. 29.4.2004.&lt;br /&gt;
*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035539 Bestil materiale]&lt;br /&gt;
*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Ejendomme &amp;amp; bygningsværker]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9637</id>
		<title>Toldbygningen (1898-1995)</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9637"/>
		<updated>2013-06-06T12:30:39Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Frilagre og elevatorer */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Århus Toldkammer (Ukendt) 1929.jpg|350px|thumb|right|Århus Toldkammer 1929.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i Århus Å, som dengang var byens havn. Det første toldkammer, vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler Peder Brendstrup havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i Den Gamle By, hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod bugten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1868 lod staten opføre et mere stateligt toldkammer, men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man BP-huset (i dag Europahuset). I mellemtiden havde byen – med penge fra Rigsdagen – ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Et hus formet som et byvåben==&lt;br /&gt;
Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns enestående hus.&lt;br /&gt;
Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Hav-negade og havnens store midterbassin. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere byens våben.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Frilagre og elevatorer==&lt;br /&gt;
Toldbygningen var dog ikke kun et kunstværk, men også en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. Aarhus Havn var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende skreg på frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed Wilson og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som den-gang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898. Bygningen blev i 1985 fredet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told- og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told- og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, og en overgang hørte Arkitektskolen til i den gamle toldbygning. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Toldvæsenets opgaver==&lt;br /&gt;
Toldkammeret skulle opkræve told, føre tilsyn med skibsfarten og toldstedets kyster, forvalte en række forbrugsbeskatningslove samt føre tilsyn med ind - og udførsel. Med Århus&#039; status som havneby og toldvæsenets berøring med skibsfarten og vareimporten var toldkammerets opgaver derfor af særdeles stor vigtighed. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Afvikling af toldopgaven==&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvormed Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen blev i 1985 fredet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 1.5.1990. 25.6.1996. 29.4.2004.&lt;br /&gt;
*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035539 Bestil materiale]&lt;br /&gt;
*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Ejendomme &amp;amp; bygningsværker]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9636</id>
		<title>Toldbygningen (1898-1995)</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9636"/>
		<updated>2013-06-06T12:30:13Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Et hus formet som et byvåben */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Århus Toldkammer (Ukendt) 1929.jpg|350px|thumb|right|Århus Toldkammer 1929.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i Århus Å, som dengang var byens havn. Det første toldkammer, vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler Peder Brendstrup havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i Den Gamle By, hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod bugten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1868 lod staten opføre et mere stateligt toldkammer, men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man BP-huset (i dag Europahuset). I mellemtiden havde byen – med penge fra Rigsdagen – ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Et hus formet som et byvåben==&lt;br /&gt;
Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns enestående hus.&lt;br /&gt;
Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Hav-negade og havnens store midterbassin. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere byens våben.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Frilagre og elevatorer==&lt;br /&gt;
Toldbygningen var dog ikke kun et kunstværk, men også en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. Aarhus Havn var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende skreg på frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed Wilson og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som den-gang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898. Bygningen blev i 1985 fre-det.&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told- og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told- og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, og en overgang hørte Arkitektskolen til i den gamle toldbygning. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Toldvæsenets opgaver==&lt;br /&gt;
Toldkammeret skulle opkræve told, føre tilsyn med skibsfarten og toldstedets kyster, forvalte en række forbrugsbeskatningslove samt føre tilsyn med ind - og udførsel. Med Århus&#039; status som havneby og toldvæsenets berøring med skibsfarten og vareimporten var toldkammerets opgaver derfor af særdeles stor vigtighed. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Afvikling af toldopgaven==&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvormed Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen blev i 1985 fredet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 1.5.1990. 25.6.1996. 29.4.2004.&lt;br /&gt;
*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035539 Bestil materiale]&lt;br /&gt;
*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Ejendomme &amp;amp; bygningsværker]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9635</id>
		<title>Toldbygningen (1898-1995)</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9635"/>
		<updated>2013-06-06T12:29:22Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Frilagre og elevatorer */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Århus Toldkammer (Ukendt) 1929.jpg|350px|thumb|right|Århus Toldkammer 1929.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i Århus Å, som dengang var byens havn. Det første toldkammer, vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler Peder Brendstrup havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i Den Gamle By, hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod bugten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1868 lod staten opføre et mere stateligt toldkammer, men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man BP-huset (i dag Europahuset). I mellemtiden havde byen – med penge fra Rigsdagen – ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Et hus formet som et byvåben==&lt;br /&gt;
Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns enestående hus.&lt;br /&gt;
Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Hav-negade og havnens store midterbassin. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. An-lægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som over-ordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 me-ter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens tre-kantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere byens våben. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Frilagre og elevatorer==&lt;br /&gt;
Toldbygningen var dog ikke kun et kunstværk, men også en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. Aarhus Havn var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende skreg på frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed Wilson og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som den-gang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898. Bygningen blev i 1985 fre-det.&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told- og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told- og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, og en overgang hørte Arkitektskolen til i den gamle toldbygning. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Toldvæsenets opgaver==&lt;br /&gt;
Toldkammeret skulle opkræve told, føre tilsyn med skibsfarten og toldstedets kyster, forvalte en række forbrugsbeskatningslove samt føre tilsyn med ind - og udførsel. Med Århus&#039; status som havneby og toldvæsenets berøring med skibsfarten og vareimporten var toldkammerets opgaver derfor af særdeles stor vigtighed. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Afvikling af toldopgaven==&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvormed Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen blev i 1985 fredet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 1.5.1990. 25.6.1996. 29.4.2004.&lt;br /&gt;
*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035539 Bestil materiale]&lt;br /&gt;
*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Ejendomme &amp;amp; bygningsværker]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9634</id>
		<title>Toldbygningen (1898-1995)</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Toldbygningen_(1898-1995)&amp;diff=9634"/>
		<updated>2013-06-06T12:28:07Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;[[Fil:Århus Toldkammer (Ukendt) 1929.jpg|350px|thumb|right|Århus Toldkammer 1929.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i Århus Å, som dengang var byens havn. Det første toldkammer, vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler Peder Brendstrup havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i Den Gamle By, hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod bugten.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1868 lod staten opføre et mere stateligt toldkammer, men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man BP-huset (i dag Europahuset). I mellemtiden havde byen – med penge fra Rigsdagen – ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Et hus formet som et byvåben==&lt;br /&gt;
Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns enestående hus.&lt;br /&gt;
Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Hav-negade og havnens store midterbassin. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. An-lægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som over-ordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 me-ter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens tre-kantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere byens våben. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Frilagre og elevatorer==&lt;br /&gt;
Toldbygningen var dog ikke kun et kunstværk, men også en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. Aarhus Havn var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende skreg på frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed Wilson og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som den-gang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898. Bygningen blev i 1985 fre-det.&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told- og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told- og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, og en overgang hørte Arkitektskolen til i den gamle toldbygning. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Toldkammeret skulle opkræve told, føre tilsyn med skibsfarten og toldstedets kyster, forvalte en række forbrugsbeskatningslove samt føre tilsyn med ind - og udførsel. Med Århus&#039; status som havneby og toldvæsenets berøring med skibsfarten og vareimporten var toldkammerets opgaver derfor af særdeles stor vigtighed. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvormed Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen blev i 1985 fredet.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==Litteratur og kilder==&lt;br /&gt;
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon&lt;br /&gt;
*Århus Stiftstidende 1.5.1990. 25.6.1996. 29.4.2004.&lt;br /&gt;
*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035539 Bestil materiale]&lt;br /&gt;
*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Ejendomme &amp;amp; bygningsværker]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8345</id>
		<title>Kannikegade 14</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8345"/>
		<updated>2013-01-18T11:56:24Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Borgernes klub */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgerne spiller selv teater ===&lt;br /&gt;
Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassike-re. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egebindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrej-sende teatertrupper tog endegyldigt over.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgernes klub ===&lt;br /&gt;
Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]. Det gav alt sammen klubben lidt penge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.&lt;br /&gt;
[[Fil:Polyhymnia.jpg|300px|thumb|right|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rød, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftstidende flytter ind ===&lt;br /&gt;
Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var avisen klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Früstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og der er nok en og anden, der husker, da huset blev malet blåt i 1991.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur ==&lt;br /&gt;
Thorkil Baumgarten: &#039;&#039;Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915&#039;&#039;, Aarhus 1915.&lt;br /&gt;
http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Gader &amp;amp; veje]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8343</id>
		<title>Kannikegade 14</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8343"/>
		<updated>2013-01-18T11:47:56Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Borgerne spiller selv teater */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgerne spiller selv teater ===&lt;br /&gt;
Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassike-re. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egebindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrej-sende teatertrupper tog endegyldigt over.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgernes klub ===&lt;br /&gt;
Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]. Det gav alt sammen klubben lidt penge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rød, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftstidende flytter ind ===&lt;br /&gt;
Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var avisen klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Früstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og der er nok en og anden, der husker, da huset blev malet blåt i 1991.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur ==&lt;br /&gt;
Thorkil Baumgarten: &#039;&#039;Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915&#039;&#039;, Aarhus 1915.&lt;br /&gt;
http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Gader &amp;amp; veje]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8342</id>
		<title>Kannikegade 14</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8342"/>
		<updated>2013-01-18T11:37:08Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Borgerne spiller selv teater */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgerne spiller selv teater ===&lt;br /&gt;
Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærer-nes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassike-re. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egebindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrej-sende teatertrupper tog endegyldigt over.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgernes klub ===&lt;br /&gt;
Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]. Det gav alt sammen klubben lidt penge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rød, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftstidende flytter ind ===&lt;br /&gt;
Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var avisen klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Früstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og der er nok en og anden, der husker, da huset blev malet blåt i 1991.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur ==&lt;br /&gt;
Thorkil Baumgarten: &#039;&#039;Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915&#039;&#039;, Aarhus 1915.&lt;br /&gt;
http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Gader &amp;amp; veje]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8341</id>
		<title>Kannikegade 14</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8341"/>
		<updated>2013-01-18T11:36:29Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: /* Borgerne spiller selv teater */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgerne spiller selv teater ===&lt;br /&gt;
Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærer-nes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassike-re. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende ka-pellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egebindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrej-sende teatertrupper tog endegyldigt over.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgernes klub ===&lt;br /&gt;
Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]. Det gav alt sammen klubben lidt penge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rød, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftstidende flytter ind ===&lt;br /&gt;
Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var avisen klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Früstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og der er nok en og anden, der husker, da huset blev malet blåt i 1991.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur ==&lt;br /&gt;
Thorkil Baumgarten: &#039;&#039;Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915&#039;&#039;, Aarhus 1915.&lt;br /&gt;
http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Gader &amp;amp; veje]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
	<entry>
		<id>https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8340</id>
		<title>Kannikegade 14</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&amp;diff=8340"/>
		<updated>2013-01-18T11:35:17Z</updated>

		<summary type="html">&lt;p&gt;Søren Bitsch: Oprettede siden med &amp;#039;== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==  === Borgerne spiller selv teater === Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub Polyhymnia og senere [[...&amp;#039;&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgerne spiller selv teater ===&lt;br /&gt;
Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærer-nes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassike-re. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende ka-pellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egebindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrej-sende teatertrupper tog endegyldigt over.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Borgernes klub ===&lt;br /&gt;
Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]. Det gav alt sammen klubben lidt penge.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rød, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
=== Stiftstidende flytter ind ===&lt;br /&gt;
Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var avisen klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Früstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og der er nok en og anden, der husker, da huset blev malet blåt i 1991.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== Litteratur ==&lt;br /&gt;
Thorkil Baumgarten: &#039;&#039;Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915&#039;&#039;, Aarhus 1915.&lt;br /&gt;
http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
[[Kategori:Gader &amp;amp; veje]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Foreninger]]&lt;br /&gt;
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Søren Bitsch</name></author>
	</entry>
</feed>