AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Peter Sabroes statue

2025-10-12T10:04:04Z

Roberto Borgen: /* Statuens placering */

<div class="tright">{{#display_map:
56.16342176206447,10.215737989821518~[[Peter Sabroes Statue på Østbanetorvet]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16342176206447,10.215737989821518
|align=right
}}</div>

[[Fil:Sabroe statue 1924.jpg|350px|thumb|right|Statuen af Peter Sabroe på sin oprindelige placering ved hjørnet af [[Park Allé]] og [[Sønder Allé]] - i dag findes statuen på [[Østbanetorvet]]. Fotograf: Edvard Monsrud, 1924, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

'''Peter Sabroes statue''' blev udført af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)|Elias Rasmussen Ølsgaard]] og afsløret den 26. juli 1924. Den forestiller politikeren [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]], som var en markant skikkelse både i Aarhus og landspolitisk.

Den blev opført, efter [[Aarhus Byråd]] udskrev en konkurrence om et mindesmærke til Peter Sabroe. Det var på forhånd bestemt, at mindesmærket skulle forestille Sabroe, der går med en lille pige i hånden. Elias Ølsgaard, som havde lavet flere værker i byen, vandt konkurrencen. Han havde også udsmykket Sabroes gravsten.

=== Statuens placering ===
Peter Sabroes statue har stået flere steder i Aarhus. Oprindeligt blev den opført ved [[Park Allé]], men måtte flyttes til [[Vennelystparken]]s hovedindgang ved [[Nørre Allé]], da det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] skulle opføres. Den lille plads ved Vennelystparken, som statuen kom til at stå ved, blev i 1939 opkaldt efter Sabroe og fik navnet [[Sabroes Plads]]. Pladsen måtte dog lade livet til fordel for [[Nørreport|Nørreports]] udvidelse i 1973, og statuen blev flyttet til [[Østbanetorvet]], hvor den står i dag. Det er tæt på [[Peter Sabroes Gade]] på [[Trøjborg]], hvilket er meget passende. Det er også tæt på Peter Sabroes grav, som befinder sig på [[Nordre Kirkegård]].

Den fungerer i dag som midtpunkt på torvet som samtidig er Banegårdsplads. Her er statuen overfor den tidligere Østbanegård, i dag Østbanetorvet Station på Letbanen.
Dette er et interessant valg eftersom Sabroe døde den 26. juli 1913 i en togulykke ved Bramming.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommune om statuen: http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Peter-Sabroe-paa-Oestbanetorvet.aspx
* Tanker i gang: http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/sabroe/norres/ostbanetorv.htm

[[Kategori: Skulpturer & offentlig kunst]]

Elskovskampen

2025-04-16T12:00:58Z

Roberto Borgen: Opdateret omgivelserne for kunstværket, da hovedbiblioteket er flyttet til dokk1 og det i dag er en mere central placering i forbindelse med Robertas society og cafe carter

[[Fil:Elskovskampen.jpg|300px|thumb|right|Johannes C. Bjergs 'Elskovskampen'.]]
[[Fil:Elskovskamp og bjerg.jpg|300px|thumb|right|Stadsgartner L. Sandberg og billedhugger Johannes C. Bjerg i Mølleparken ved afsløringen af amorinerne omkring Elskovskampen.]]
[[Fil:000426421 l.jpg|300px|thumb|right|Johannes C. Bjergs 'Elskovskampen' med amoriner.]]

'''Elskovskampen''' er en skulptur af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Clausen Bjerg]], som blev udført i bronze i 1922 til pladsen foran Statens Museum for Kunst i København. Da man var i gang med at opføre [[Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] i Aarhus, tilbød Ny Carlsbergfondet at skænke byen en afstøbning af den 156 cm høje fontænefigur af bronze til opstilling i et bassin foran det nye bibliotek.

I 1933 tilføjedes seks amoriner til at omkranse den sokkel, som det elskende og kæmpende par stod på i bassinet. Amorinerne var ligeledes skabt af Johannes C. Bjerg.
Da man renoverede skulptur og springvand i 1990-91 fjernede man amorinerne og bassinet, og amorinerne har siden 1994 stået forskellige steder i [[Tivoli Friheden]].

Senest er Elskovskampen flyttet op ved siden af trappen, der går fra parken til p-pladsen foran det daværende hovedbibliotek, hvor parret levede en knap så central tilværelse.
I 2021 blev det tidligere hovedbibliotek omdannet til et moderne hostel, som i 2024 fik nyere ejere, og placeringen er igen blevet mere central, da de tidligere parkeringspladser i dag fungerer som udeservering og eventområde<ref>https://migogaarhus.dk/nyt-hotelkoncept-abner-i-ikonisk-aarhus-bygning/</ref>. Sideløbende et der opstået en cafe i bygningen ved siden af, ligeledes med udeservering, hvor gæsterne har udsigt til kunstværket. <ref>https://migogaarhus.dk/carter-store-er-abnet-ved-molleparken/</ref>

Johannes C. Bjerg er desuden kunstneren bag bronzeskulpturen [[Agnete og Havmanden]] ved [[Park Allé]], [[Uffe hin Spage]] i [[Vennelystparken]], [[Den Svangre]] i [[Rådhusparken]] og [[Danaide]] i [[Mindeparken]].

==Litteratur og kilder==
*Poul Harris, Århus i friluftskunst og mindesmærker. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05992168 Bestil materiale]
*Thyge Klemann, Skulptur i Aarhus. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05438691 Bestil materiale]
*Karin Thim, Supplementsblade til Poul Harris. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D42786993 Bestil materiale]

== Eksterne Links ==
Johannes Bjerg på [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Danmark_1910-55/Johannes_Clausen_Bjerg Gyldendals Den Store Danske]

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Lille Torv 6

2023-09-26T18:48:39Z

Roberto Borgen: /* Jydsk Handels- og Landbrugsbank */Opdateret at bygningen i dag huser en Silvan

<div class="tright">{{#display_map:
56.157782,10.206929 ~[[Lille Torv 6]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.157782,10.206929
|align=right
}}</div>

[[Fil:000314114.jpg|350px|thumb|right|Jydsk Handels- og Landbrugsbanks hovedkvarter på Lille Torv 6. Ukendt fotograf, ca. 1902, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Lille Torv 6''' hører til de [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategorier]]:<br>''Finans- og forsikrings-<br>institutioner'']]

[[Fil:000186132.jpg|350px|thumb|right|Lille Torv set mod Vestergade og Guldsmedgade. I midten står Lazarus' gård, der blev revet ned i 1898. Hammerschmidt Foto, 1895, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Lille Torv 6''' er en markant adresse på et af Aarhus' centrale torve, [[Lille Torv]]. På adressen ligger i dag [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank|Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]s gamle hovedkvarter, der opførtes i år 1900 og var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. Stueetagen er indrettet til butik, men lige nu ligger lokalerne tomme. I de øvrige etager har investeringsfirmaerne [[Sustainable Power Invest]] og [[Imbro A/S]] hjemme.

Bankbygningen blev fredet i 1996.

=== Fredning ===
Den tidligere bankbygning, der blev opført i 1899-1900 efter tegninger af S.F. Kühnel, blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år. "Jysk Handels- og Landbrugsbank" blev opført i italiensk rennæssancestil i overensstemmelse med tidens arkitekturopfattelse og var efter J.D. Herholdts nedrevne Nationalbank i København formodentlig det bedste eksempel på en historicistisk bankbygning. Bygningen var velbevaret i såvel det indre som det ydre og havde mange fine detaljer i murværk, vægdekorationer og snedkerarbejder.

=== Lazarus’ gård ===
I 1800-tallet lå der på Lille Torv 6 en stor bindingsværksgård, der formentlig allerede var bygget i 1597, og som strakte sig helt fra [[Vestergade]] til [[Tangen]]. I 1836 købte brødrene, [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus]] og [[Nathan Lazarus (1805-1846)|Nathan Lazarus]], gården af adressens tidligere ejer, købmand [[Peder Laurentin|Peder Laurentins]] enke, hvorefter den blev kendt som Lazarus’ gård.

Fra gården drev brødrene først manufakturhandel, men udvidede senere handlen med kolonialvarer og bankiervirksomhed. Nathan Lazarus døde i 1846, hvorefter Magnus Lazarus drev firmaet videre alene under navnet, [[N. & M. Lazarus]]. I 1848 gik Lazarus dog konkurs.

Gården blev efter Lazarus’ konkurs overtaget af købmandsfamilien Wilnau, hvor ejerskabet af ejendommen deltes mellem dem og Lazarus. I 1863 indrykkede han en annonce i avisen om, at han flyttede til København, men at hans handel fortsatte som hidtil. I 1876 solgte han en del af sin virksomhed til [[Hans Holm og Co]], som herefter drev forretning i bygningen på [[Lille Torv]] under bestyrer [[August Welling]].

Gården gik i mange år, efter Magnus Lazarus solgte den, fortsat under navnet Lazarus’ gård.

=== Jydsk Handels- og Landbrugsbank ===
I 1895 solgte Wilnau- og Lazarusarvinger den efterhånden noget slidte gård til Jydsk Handels- & Landbrugsbank. I 1898 blev den gamle købmandsgård ryddet for at opføre en ny bygning, der stod færdig i år 1900 og blev hovedkvarter for banken. Bygningen blev tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]] og står i dag stort set uforandret siden sin opførelse. Den fik tre etager og et solidt udseende med en facade af kvadret stenbruds- og markstensgranit på hhv. kældersokkel og stueetage samt røde mursten på 1. og 2. sal.

I år 1900 flyttede Jydsk Handels- og Landbrugsbank ind i stuen, og i 1901 indrettede [[Aarhus Amtsstue]] sig på 1. sal. Derudover lå der i bygningen kontorer til liberale erhverv.

I 1955 skiftede banken navn til [[Handelsbanken]], og i 1990 fusionerede den med [[Den Danske Bank]] og [[Provinsbanken]], hvorefter de flyttede virksomheden fra bankbygningen. Efter adskillige fejlslagne planer om et bruge bygningen til andre formål, satte banken den til salg i 1997.

I år 2000 rykkede [[Hennes & Mauritz]] ind i stueetagen, men lukkede i 2018, herefter har der været skiftende lejere, eksempelvis coronatestcenter, og fra 2023 en Silvan.

I bygningen er det stadig muligt at se bankboksen og den oprindelige udsmykning fra banken på loft og søjler.

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Lille Torv]].
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Lille Torv 6 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=50502 Lille Torv 6]}}

== Litteratur og kilder ==
* Kenn Tarbensen og Nicolaj Falberg Jensen: "Torvehuse", Turbine Forlaget Aarhus Byhistoriske Fond, 2021
* Århus dengang og nu, 1971.
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv: Lille Torv 6
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/

[[kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Jarles Konditori og Restaurant

2023-09-13T23:06:24Z

Roberto Borgen: Vedr Den nuværende Søstrene grene med klinkebord og kringle fra bageriet

<div class="tright">{{#display_map:
56.154910153090825, 10.207532151443765~[[Søndergade 11]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.154910153090825, 10.207532151443765
|align=right
}}</div>

Midt på [[Strøget]], [[Søndergade]] 11, blev der i 1933 åbnet et konditori med navnet '''Jarles Konditori'''.

Jarles Konditori blev drevet af Ravn A/S ved Aage Emil Simonsen Raun, direktør i København.

I 1936 gennemførtes en udvidelse ved arkitekt [[C.F. Møller]] med inddragelse af hele førstesalen i bygningen, således at der blev plads til 270 gæster. I 1937 fik stedet tilladelse til at holde åbent til kl.24.

Den daglige drift blev forestået af sønnen konditor [[Holger Kolvig Raun]] (1910-1977). Han var født på Frederiksberg i København. Han giftede sig i 1940 i Aarhus med [[Alma Esther Jensen]], der ligeledes var fra København.

Hvad der er baggrund for navnet Jarle kendes ikke.

I 1962 blev stedet overtaget af restauratør [[S.A. Stæhr]]. Efter at et par bagermestre havde forsøgt sig med at videreføre bager- og konditorforretningen blev stedet i 1964 omdøbt til '''Strøg Conditoriet''', men det holdt kun et år, så gik man tilbage til det gamle navn Jarles Konditori, som fortsatte frem til 1982 før det var slut.

Efter konditor Holger Kolvig Raun forlod Søndergade overtog han en bagerforretning i [[Rundhøjcenteret]]. På førstesalen i Søndergade blev der i midten af 1960’erne indrettet natklub med restaurant, som kom til at bære navnet '[[Chat Noir]]'. Efter nogle ændringer i 1968 og en ombygning i 1971 blev stedet nu til diskotek ’[[Sorte Kat]]’, men fik som sådan kun fem års levetid.

Søstrene Grenes Økonomimarked som i 1973 startede deres første butik på adressens 1 sal, overtog herefter lokalerne efter lukningen af Jarles Konditori. I forbindelse med en renovering i 2023 har butikkens Cafe et kagebord belagt med klinker fra det tidligere Jarles Konditori, samt den originale bagerkringlen fra facaden er blevet hængt op. <ref>https://stiften.dk/aarhus/se-billederne-saadan-saa-soestrene-grenes-butik-ud-for-50-aar-siden</ref>
== Litteratur og kilder ==
John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, s. 84

[[Kategori: Bagerier & konditorier‏‎]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Café Paradis

2023-08-29T22:34:56Z

Roberto Borgen:

Café Paradis - den sidste Café, er en café i [[Paradisgade]] i Aarhus. den åbnede i 1970'erne.
Stedet holder til i samme bygning som biografen Øst for Paradis, og til trods for navnet har det primært været kendt som natklub.
Specielt i 90'erne og de tidlige 2000'ere gik det folkemunde blot under navnet "den sidste", eftersom det havde bevilling helt til om formiddagen, og dermed var "den sidste" som havde åbent fra nattelivet, hvilket overlappede med når morgenværtshusene åbnede.

Stedet har dog de seneste år fokuseret mere på kultur som koncerter, events og at skabe en hyggelig stemning.

==Litteratur og Kilder==
*https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE4453789/Caf%C3%A9kongen-er-d%C3%B8d/

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Postvæsenet i Aarhus

2022-08-11T10:12:08Z

Roberto Borgen: Opdateret at der i dag er Erhvervsindlevering og pakkeboksanlæg på adressen.

[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg|thumb|right|450px|right|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade]] [[Kannikegade 16|16]]]]

Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus lukkede 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet.
I 2019 rykkede Erhvervsindleveringen for post dog ind på adressen, ligesom der blev opstillet pakkeboksanlæg til selvbetjening for private.

===Christians IV's postvæsen===
Det danske postvæsen har sin oprindelse i en forordning, som Christian IV udsendte juleaftensdag 1624. Før denne tid måtte man selv bekoste forsendelsen med egne bude, og det var omkostningsfuldt.

Aarhus var da en mindre jysk provinsby med ca. 4.000 indbyggere. Det var derfor kun naturligt, at den jyske hovedpostrute blev lagt uden om, og fik nærmeste stop i landstingsbyen Viborg.

Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen, oftest ham som havde postbudene indlogeret, at han kunne håndtere posten til og fra byen. Byens først kendte postmester var [[Paulus Reinhardt Krahmer]], som virkede omkring 1663-73.

I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold.

Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ''’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’'' mens publikum skal ''’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’''. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ''’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’''. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.

===Fra pløre til damp og skinner===
[[Fil:Postkontor, Fredens Torv, ca. 1904.jpg|thumb|left|400px|I 1870'erne flyttede Aarhus Postkontor ind i på [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]]. Siddende i midten ses Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]].]]

Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn.

Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre.

Postmesteren i Aarhus, [[Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørger for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer.

Også rejsende måtte postmester Holm sørge for kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer – ikke mindst grundet prisen.

Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypost-bude, og aarhusianerne slap nu for afhente post på posthuset. Udbringningen kostede 2 skæppe pr. brev.

Forholdene for postvæsenet blev markant ændret med dampskibene og jernbanens komme. Nu kom der anderledes fart over omdelingen. Jernbanestrækningen fra København til Korsør, indviet i 1856, og dampskibet fra Korsør til Aarhus gjorde det muligt, at posten kunne være modtageren i hænde dagen efter den var afsendt.

I 1862 under meget festivitas blev Jyllands første banestrækning fra Aarhus til Randers indviet. Først året efter i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland, selvom hovedruten var og blev dog, for en tid endnu, Aarhus-Flensborg. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus i 1869 sin eneret på befordring af rejsende.

[[Fil:Kannikegade 16, 1905, ukendt fotograf.jpg|250px|thumb|right|Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]

===Afdankede officerer===
I marts 1822 døde Aarhus’ postmester [[Jørgen Christoph Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.

Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side.

Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem.

En af disse var [[Peter Theilade]]. Han var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han dette. Han fik to år i stillingen. Da, der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.

===I fastere rammer===
[[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.

[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]]]]

Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] (nuværende nr. 8) ved [[Olufsgyde]]. I 1870 flyttede posthuset til [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.

I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Frederik Carl Hochberg Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].

Efterhånden, som byen sprængte sine grænser, kom der flere postindleveringssteder til, og personalet voksede naturlig nok. Kampen for bedre rettigheder til kvinder havde i begyndelsen af god vind i sejlene, og dette afspejlede sig også inden for postvæsenet. I 1918 ansatte man således de to første kvindelige postbude. En nyhed, der var ledsaget af et Hurrah, i [[Århus Stiftstidende]].

Mindre end 25 år skulle der gå, før det nye posthus i Kannikegade også blev for småt. I 1929 tog man det nye hovedpostkontor på [[Banegårdspladsen]] i brug. En naturlig placering i og med at det meste post blev fragtet på skinner.

Siden 1929 havde postvæsenets historie i Aarhus været bundet til bygningen på Banegårdspladsen, men den 21. oktober 2014 var det slut, da dørene blev lukket for sidste gang. Udviklingen for brev- og pakkepost løb fra de store postbygninger. Et nyt kapitel tog i stedet sin begyndelse, da der overalt i byen åbnede mindre pakkeafhentingsbutikker i supermarkeder og kiosker.

I 2019 flyttede Erhvervsindleveringen fra Ankersgade til Banegårdspladsen 1A, samt der på lokationen blev opstillet Danmarks største pakkeboksanlæg på adressen.

===Postmestre i Aarhus===
[[Fil:Aarhus Hovedpostkontor, Børge Venge, 1960.jpg|300px|right|thumb|Mange pakker og breve er gennem årenes løb blevet langet over disken i den smukke posthus-sal. Mens aarhusianerne har ventet på tur, har kunstneren [[Axel P. Jensen]]s flotte og imponerende vægmalerier været genstand for megen beundring.]]

:1663 - 1675 [[Paulus Reinhardt Krahmer]]
:1675 - 1712 [[Hans Bendixen Harding]]
:1712 – 1731 Vinhandler [[Hans Weigner]] (Wegner)
:1731 – 1733 [[Heinrich Weigner]] (får senere job ved Krigskancelliet)
:1733 – 1744 [[Maria Weigner]] (enke efter Hans Weigner)
:1744 – 1767 [[Christian Weigner]] (søn af Maria og Hans Weigner)
:1767 – 1806 [[Niels Holm]]
:1806 – 1808 [[Peter Theilade]]
:1809 – 1822 [[Jørgen Christoph Lund]]
:1822 – 1842 [[Jørgen Tersling]]
:1842 – 1854 [[Carl Frederik Düring-Rosenkrantz]]
:1854 – 1864 [[Johan Joachim Brechwoldt]]
:1864 – 1865 Kammerraad [[C. F. A. L. Deichmann]] (28. maj 1865 udnævnt postmester i Kolding)
:1865 – 1868 Grev [[Carl Christian Frederik Holck]]
:1868 – 1904 [[Johan Ludvig Federspiel]]
:1905 – 1924 [[Frederik Carl Hochberg Nagel]]
:1924 – 1937 [[J. C. Mørck]]
:1937 - 1955 [[Harald Emborg]]

==Kilder og litteratur==

* Johannes Sestoft, Aarhus Postkontor gennem 300 år i Århus Stifts Årbog 1956, s. 215-278. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Bent Holm Pedersen og Jens Ingvordsen, Århus Postkontors historie 1927-1980 i Århus Stifts Årbog, s. 93-131. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Preben Rasmussens Samling, mappe Postvæsenet 2, læsesalen Stadsarkivet/Erhvervsarkivet.
* Sejrs Sedler opslag postvæsen.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kommunikation & medier]]
[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.154226,10.209574}}
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155574 longitude=10.210916>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.210916, 56.155574] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Postvæsenet i Aarhus

2022-08-11T00:35:56Z

Roberto Borgen: /* I fastere rammer */https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE11604406/danmarks-stoerste-pakkeboksanlaeg-aabnet-i-aarhus/

[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg|thumb|right|450px|right|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade]] [[Kannikegade 16|16]]]]

Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus lukkede 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet.

===Christians IV's postvæsen===
Det danske postvæsen har sin oprindelse i en forordning, som Christian IV udsendte juleaftensdag 1624. Før denne tid måtte man selv bekoste forsendelsen med egne bude, og det var omkostningsfuldt.

Aarhus var da en mindre jysk provinsby med ca. 4.000 indbyggere. Det var derfor kun naturligt, at den jyske hovedpostrute blev lagt uden om, og fik nærmeste stop i landstingsbyen Viborg.

Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen, oftest ham som havde postbudene indlogeret, at han kunne håndtere posten til og fra byen. Byens først kendte postmester var [[Paulus Reinhardt Krahmer]], som virkede omkring 1663-73.

I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold.

Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ''’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’'' mens publikum skal ''’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’''. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ''’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’''. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.

===Fra pløre til damp og skinner===
[[Fil:Postkontor, Fredens Torv, ca. 1904.jpg|thumb|left|400px|I 1870'erne flyttede Aarhus Postkontor ind i på [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]]. Siddende i midten ses Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]].]]

Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn.

Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre.

Postmesteren i Aarhus, [[Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørger for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer.

Også rejsende måtte postmester Holm sørge for kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer – ikke mindst grundet prisen.

Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypost-bude, og aarhusianerne slap nu for afhente post på posthuset. Udbringningen kostede 2 skæppe pr. brev.

Forholdene for postvæsenet blev markant ændret med dampskibene og jernbanens komme. Nu kom der anderledes fart over omdelingen. Jernbanestrækningen fra København til Korsør, indviet i 1856, og dampskibet fra Korsør til Aarhus gjorde det muligt, at posten kunne være modtageren i hænde dagen efter den var afsendt.

I 1862 under meget festivitas blev Jyllands første banestrækning fra Aarhus til Randers indviet. Først året efter i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland, selvom hovedruten var og blev dog, for en tid endnu, Aarhus-Flensborg. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus i 1869 sin eneret på befordring af rejsende.

[[Fil:Kannikegade 16, 1905, ukendt fotograf.jpg|250px|thumb|right|Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]

===Afdankede officerer===
I marts 1822 døde Aarhus’ postmester [[Jørgen Christoph Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.

Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side.

Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem.

En af disse var [[Peter Theilade]]. Han var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han dette. Han fik to år i stillingen. Da, der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.

===I fastere rammer===
[[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.

[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]]]]

Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] (nuværende nr. 8) ved [[Olufsgyde]]. I 1870 flyttede posthuset til [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.

I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Frederik Carl Hochberg Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].

Efterhånden, som byen sprængte sine grænser, kom der flere postindleveringssteder til, og personalet voksede naturlig nok. Kampen for bedre rettigheder til kvinder havde i begyndelsen af god vind i sejlene, og dette afspejlede sig også inden for postvæsenet. I 1918 ansatte man således de to første kvindelige postbude. En nyhed, der var ledsaget af et Hurrah, i [[Århus Stiftstidende]].

Mindre end 25 år skulle der gå, før det nye posthus i Kannikegade også blev for småt. I 1929 tog man det nye hovedpostkontor på [[Banegårdspladsen]] i brug. En naturlig placering i og med at det meste post blev fragtet på skinner.

Siden 1929 havde postvæsenets historie i Aarhus været bundet til bygningen på Banegårdspladsen, men den 21. oktober 2014 var det slut, da dørene blev lukket for sidste gang. Udviklingen for brev- og pakkepost løb fra de store postbygninger. Et nyt kapitel tog i stedet sin begyndelse, da der overalt i byen åbnede mindre pakkeafhentingsbutikker i supermarkeder og kiosker.

I 2019 flyttede Erhvervsindleveringen fra Ankersgade til Banegårdspladsen 1A, samt der på lokationen blev opstillet Danmarks største pakkeboksanlæg på adressen.

===Postmestre i Aarhus===
[[Fil:Aarhus Hovedpostkontor, Børge Venge, 1960.jpg|300px|right|thumb|Mange pakker og breve er gennem årenes løb blevet langet over disken i den smukke posthus-sal. Mens aarhusianerne har ventet på tur, har kunstneren [[Axel P. Jensen]]s flotte og imponerende vægmalerier været genstand for megen beundring.]]

:1663 - 1675 [[Paulus Reinhardt Krahmer]]
:1675 - 1712 [[Hans Bendixen Harding]]
:1712 – 1731 Vinhandler [[Hans Weigner]] (Wegner)
:1731 – 1733 [[Heinrich Weigner]] (får senere job ved Krigskancelliet)
:1733 – 1744 [[Maria Weigner]] (enke efter Hans Weigner)
:1744 – 1767 [[Christian Weigner]] (søn af Maria og Hans Weigner)
:1767 – 1806 [[Niels Holm]]
:1806 – 1808 [[Peter Theilade]]
:1809 – 1822 [[Jørgen Christoph Lund]]
:1822 – 1842 [[Jørgen Tersling]]
:1842 – 1854 [[Carl Frederik Düring-Rosenkrantz]]
:1854 – 1864 [[Johan Joachim Brechwoldt]]
:1864 – 1865 Kammerraad [[C. F. A. L. Deichmann]] (28. maj 1865 udnævnt postmester i Kolding)
:1865 – 1868 Grev [[Carl Christian Frederik Holck]]
:1868 – 1904 [[Johan Ludvig Federspiel]]
:1905 – 1924 [[Frederik Carl Hochberg Nagel]]
:1924 – 1937 [[J. C. Mørck]]
:1937 - 1955 [[Harald Emborg]]

==Kilder og litteratur==

* Johannes Sestoft, Aarhus Postkontor gennem 300 år i Århus Stifts Årbog 1956, s. 215-278. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Bent Holm Pedersen og Jens Ingvordsen, Århus Postkontors historie 1927-1980 i Århus Stifts Årbog, s. 93-131. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Preben Rasmussens Samling, mappe Postvæsenet 2, læsesalen Stadsarkivet/Erhvervsarkivet.
* Sejrs Sedler opslag postvæsen.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kommunikation & medier]]
[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.154226,10.209574}}
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155574 longitude=10.210916>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.210916, 56.155574] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>