AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Landsudstillingen i Aarhus

2018-01-08T13:45:50Z

Pt: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Landsudstillingen i Aarhus 1909, Tuborgs Fabrikker, Carlsberg Bryggerierne (Edvard Monsrud) 1909.jpg|300px|thumb|right|Landsudstillingen i Aarhus 1909. Bidraget fra Tuborgs Fabrikker og Carlsberg Bryggerier]]
[[Fil:Udstillingspostkort fra Landsudstillingen (Ukendt) 1909.jpg|280px|thumb|right|Udstillingspostkort fra Landsudstillingen i Aarhus 1909. Prisen for kortene var 25 øre for 6 stk.]]

Fra den 18. maj til 3. oktober 1909 fandt der en landsdækkende industri- og håndværksudstilling sted i Århus. Den store landsudstilling dækkede det dengang åbne område mellem [[Århus Havn|havnen]], midtbyen og [[Dalgas Avenue]], i alt knap 39 hektar. Udstillingen var bemærkelsesværdig i flere henseender. Det var arkitekt [[Anton Rosen]] der stod bag opførelsen, og den var fra begyndelsen udtænkt og opført som et samlet hele, hvilket ikke var almindeligt for datidens industriudstillinger. Bygningerne, gaderne og parkerne var anlagt i et harmonisk mønster, og arkitekturen skabte et stærkt enhedsindtryk. Med særudstillingerne som den eneste undtagelse var alle bygningerne var opført af råt træ i antiklignende stil, hvidmalede og med gule tag. Heraf fik udstillingen tilnavnet ''"Den hvide By"''. Udstillingen var omkranset af byens røde mursten i nord, det blå hav i øst og de sommergrønne marker og skove i syd.

===Mange erhverv repræsenteret===
Udstillingen havde 1850 deltagere, og cirka halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger, håndværk & industri, respektive, maskiner og redskaber. Udstillingens øvrige afdelinger var landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri; kunst; hygiejne, idræt og turistvæsen; kommunale institutioner; statsinstitutioner; Vestindien, Færøerne og Grønland. Der var to særudstillinger, nemlig Stationsbyen og den byhistoriske udstilling. Geografisk var deltagerne fordelt mellem cirka 700 fra København, cirka 350 fra Århus og resten fra købssteder, småbyer og landdistrikter rundt om i Danmark. Ved udstillingens officielle åbning deltog kongefamilien.

===Abessinierlejren===
Et af de største tilløbsstykker i Den hvide By var ikke moderne teknik, men derimod en landsby af afrikanske stammefolk. Etiopierne, eller abessinierne som samtiden kaldte dem, kom til Den hvide By med en karavane på cirka 80 personer. I et hjørne af Den hvide By slog de sig ned i en autentisk landsby med palmetræer, hytter og værksteder. Landsbyen var åben for tilskuere til under 1 kr. Abessinierne tog gerne ind til Århus, hvor de vakte stor opsigt og gav anledning til megen skriveri i pressen.
:''Se desuden [[Abessinierlejren på Landsudstillingen]].''
===Halv million besøgende, men...===
Dernæst var udstillingen bemærkelsesværdig ved et paradoksalt forhold omkring dens økonomi. I pressen, i officielle taler og publikationer og i en del af historieskrivningen er udstillingen blevet hyldet som en milepæl i Aarhus’ udvikling. Ikke desto mindre blev udstillingen en økonomisk begmand for arrangørerne. Trods det ualmindeligt dårlige sommervejr i 1909 kom der omkring en halv million betalende gæster, hvilket var mere end forventet, og de samlede indtægter blev større end budgetteret. Men det var ikke nok til at rette op på det forhold, at udgiftsbudgettet blev overskredet med hen ved 50%. De samlede omkostninger var budgetteret til 1,8 millioner kr., men blev næsten 2,7 millioner kr. Overskridelsen blev tilskrevet en manglende budgetstyring i forhold til arkitekter og håndværkere. I alt blev der et underskud på 280.000 kr. Det er sidenhen blevet anført, at hyldesten i pressen trods alt ikke var enstemmig, især ikke i København. Dagbladet Politiken gav landsudstillingen dårlig omtale forud for åbningen. Mange firmaer i København blev tvivlrådige og meldte sig først sent til udstillingen, hvilket skabte store uplanlagte udgifter til ekstra byggeri i sidste øjeblik inden åbningen.

I byrådet og Rigsdagen var der bred enighed om at støtte Landudstillingen. Staten bevilgede 150.000 kr., byen gav 300.000 kr., og grosserer [[Christian Filtenborg|Chr. G. Filtenborg]] donerede 30.000 kr. En lang række firmaer, næringsdrivende og privatpersoner i Århus havde tilsammen rejst en garantisum på knap 300.000 kr., og de måtte dække underskuddet. Forventningen om en stor kundetilstrømning fik næringsdrivende i Aarhus midtby til at investere for lånte penge. Da det viste sig, at Den hvide By tværtimod drænede midtbyen for købekraft, måtte flere forretninger lukke. Hårdest ramt blev restauranter og handlende. Omvendt var Den hvide By en god forretning for håndværkere, hoteller, hyrevognsejere og [[Sporvogne i Århus|sporvejene]].

===Forløber for Den Gamle By===
Til landsudstillingens blivende resultater hører, at den byhistoriske udstilling dannede baggrund for oprettelsen af [[Den Gamle By]], og at stationsbyen fik en vis indflydelse på dansk arkitektur. Et stort antal tilrejsende dansk-amerikanere deltog i landsudstillingen, og dette blev forløberen for de årlige dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker. Af Den hvide By er der kun bevaret enkelte dele, langt det meste endte som almindeligt tømmer. Pavillonen, som rummede Politikens trykkeri, blev flyttet til Nordsjælland. I oktober 2009 blev den i genopført og restaureret stand indviet som ekstra indgang til Den Gamle By i Århus. Ved genopførelsen er der anvendt omtrent 80% originale materialer.

===Lotteri om Marselisvillaer===
Den Københavnske arkitekt [[Egil Fischer]] vandt arkitektkonkurrencen om at opføre de såkaldte mønstervillaer på [[Marselisvej]]. Disse villaer skulle være tilgængelige under Landsudstillingen, da de var præmier i et lotteri og kunne vindes af publikum. Der var tre udtrækninger hver med masser af præmier på Landsudstillingen. I hver trækning fulgte der med det sidst udtrukne nummer en præmie på en villa med. Tre ejendomme blev udloddet som præmie, hvoraf to af dem var bygget sammen til et dobbelthus. Det var ejendommene i nr. 3, nr. 5 og nr. 7 på Marselisvej der blev udloddet som præmie. To af villaerne havde en værdi på 11.000 kr. og en grundprioritet på 6000 kr., mens den sidste villa havde en værdi 14.000 kr. og en grundprioritet på 7500 kr. Det vides ikke med sikkerhed hvem de tre heldige vindere af villaerne var. I Aarhus Stiftstidendes udgaver fra de dage udtrækningerne fandt sted, nævnes de ikke ved navn, da kun lotterinummeret oplyses. Men Aarhus Vejviser fra 1911 anfører Tømrermester R. A. Koch som beboer i Nr. 3 på Marselisvej, mens inspektør Kibech boede i nr. 5 og folketingsmedlem F. F. Samuelsen boede i nr. 7, i alt fald i år 1911. Men det kan ikke vides med sikkerhed, at de var vinderne af villaerne i år 1909.I år 1910 står Kibech også som ejer af den ene villa og F. F. Samuelsen som ejer af en af de andre.

Restauranten [[Varna]] blev opført lige i tide til Landsudstillingens åbning. Varna og [[Skansepalæet]] er sammen med mønstervillaerne på Marselisvej de eneste fysiske levn, som man kender til, der er blevet stående efter Landsudstillingen.

===Eftertidens meninger===
Blandt historikere er der ikke enighed om Landsudstillingens mulige langtidsvirkninger. Johan Bender ser udstillingen som et vigtigt led i udviklingen af Århus til Jyllands hovedby, både økonomisk og identitetsmæssigt. Landsudstillingen understregede byens førerstilling i Jylland, og dette var en del af baggrunden for beslutningen nogle år senere om at etablere [[Aarhus Universitet|provinsens første universitet i Århus]] og ikke i Viborg. Derimod har Erik Korr Johansen anført, at Århus’ økonomisk udvikling tabte fart i årtierne efter 1910, at Århus efter 1910 mistede sit relative forspring i befolkningstilvækst over for andre købstæder, og at Århus' forrangstilling allerede var blevet fastslået før 1910 ved eksempelvis jernbaneføringen og placeringen af en række store institutioner.

Motiverne til at afholde Landsudstillingen i 1909 er blevet udlagt forskelligt. Ifølge Erik Korr Johansen havde industrien i reklameannoncernes tidsalder mistet en del af interessen for store udstillinger, og i stedet var det håndværkerne som udgjorde den drivende kraft i Landudstillingen. Johan Bender fremhæver den tværpolitiske enighed om landsudstillingen og dannelsen af en århusiansk historisk bevidsthed og identitet. Jens Engberg betragter Landsudstillingen som et led i den politiske og organisatoriske samling af byerhvervenes arbejdsgivere omkring år 1900. Bankerne, industrien, handelen og håndværket søgte sammen i en fælles front imod fagbevægelsen, Socialdemokratiet og brugsforeningerne. Den hvide By var et prestigerigt projekt, som byerhvervenes arbejdsgivere på tværs af deres indbyrdes modsætninger kunne være fælles om at arrangere. Sådan kan landsudstillingen i Århus 1909 betragtes fra mange synsvinkler, men ét er alle enige om, nemlig at Den hvide By var et mægtigt skue så længe den varede.

===En moderne virtuel rekonstruktion===
Forskningscentret Dansk Center for Byhistorie skabte i hundredåret for udstillingen i 2009 en digital rekonstruktion af udstillingsarealet. Modellen er en 3D-model med indlagte mundtlige beretninger, kildetekster, formidlingstekster og fotografier. Man kan også bevæge sig rundt i modellen. Modellen kan ses på hjemmesiden [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/landsudstillingen/ Den Digitale Byport.]

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Jens Engberg, "Byen under forvandling. Århus 1850-1900", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 141-210. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*Jens Christiansen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*J. Bergsøe, Beretning om Landsudstillingen i Aarhus 1909, Århus 1913 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40959572 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Landsudstillingen 1909 – 75 år efter", Århus-Årbog 1984, s. 81-91.
*Johan Bender, Hurra for Århus! Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, Århus 2008. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27518834 Bestil materiale]
*Jens Kaiser, "Pavillonens lange rejse", Jyllands-Posten JP Århus, 24.10.2009.
*Ib Asmussen, "Pavillon med løgkuppel", Jyllands-Posten Ejendomsavisen, 8.11.2009.
* Aarhus Vejviser 1911
* Minejendom.net - under Marselisvej

==Henvisninger==
*Læs mere om Dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker (Rebildfesten) på [http://da.wikipedia.org/wiki/Rebildfesten Wikipedia]

[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

Landsudstillingen i Aarhus

2018-01-08T13:40:51Z

Pt: /* Lotteri om Marselisvillaer */

[[Fil:Landsudstillingen i Aarhus 1909, Tuborgs Fabrikker, Carlsberg Bryggerierne (Edvard Monsrud) 1909.jpg|300px|thumb|right|Landsudstillingen i Aarhus 1909. Bidraget fra Tuborgs Fabrikker og Carlsberg Bryggerier]]
[[Fil:Udstillingspostkort fra Landsudstillingen (Ukendt) 1909.jpg|280px|thumb|right|Udstillingspostkort fra Landsudstillingen i Aarhus 1909. Prisen for kortene var 25 øre for 6 stk.]]

Fra den 18. maj til 3. oktober 1909 fandt der en landsdækkende industri- og håndværksudstilling sted i Århus. Den store landsudstilling dækkede det dengang åbne område mellem [[Århus Havn|havnen]], midtbyen og [[Dalgas Avenue]], i alt knap 39 hektar. Udstillingen var bemærkelsesværdig i flere henseender. Det var arkitekt [[Anton Rosen]] der stod bag opførelsen, og den var fra begyndelsen udtænkt og opført som et samlet hele, hvilket ikke var almindeligt for datidens industriudstillinger. Bygningerne, gaderne og parkerne var anlagt i et harmonisk mønster, og arkitekturen skabte et stærkt enhedsindtryk. Med særudstillingerne som den eneste undtagelse var alle bygningerne var opført af råt træ i antiklignende stil, hvidmalede og med gule tag. Heraf fik udstillingen tilnavnet ''"Den hvide By"''. Udstillingen var omkranset af byens røde mursten i nord, det blå hav i øst og de sommergrønne marker og skove i syd.

===Mange erhverv repræsenteret===
Udstillingen havde 1850 deltagere, og cirka halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger, håndværk & industri, respektive, maskiner og redskaber. Udstillingens øvrige afdelinger var landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri; kunst; hygiejne, idræt og turistvæsen; kommunale institutioner; statsinstitutioner; Vestindien, Færøerne og Grønland. Der var to særudstillinger, nemlig Stationsbyen og den byhistoriske udstilling. Geografisk var deltagerne fordelt mellem cirka 700 fra København, cirka 350 fra Århus og resten fra købssteder, småbyer og landdistrikter rundt om i Danmark. Ved udstillingens officielle åbning deltog kongefamilien.

===Abessinierlejren===
Et af de største tilløbsstykker i Den hvide By var ikke moderne teknik, men derimod en landsby af afrikanske stammefolk. Etiopierne, eller abessinierne som samtiden kaldte dem, kom til Den hvide By med en karavane på cirka 80 personer. I et hjørne af Den hvide By slog de sig ned i en autentisk landsby med palmetræer, hytter og værksteder. Landsbyen var åben for tilskuere til under 1 kr. Abessinierne tog gerne ind til Århus, hvor de vakte stor opsigt og gav anledning til megen skriveri i pressen.
:''Se desuden [[Abessinierlejren på Landsudstillingen]].''
===Halv million besøgende, men...===
Dernæst var udstillingen bemærkelsesværdig ved et paradoksalt forhold omkring dens økonomi. I pressen, i officielle taler og publikationer og i en del af historieskrivningen er udstillingen blevet hyldet som en milepæl i Aarhus’ udvikling. Ikke desto mindre blev udstillingen en økonomisk begmand for arrangørerne. Trods det ualmindeligt dårlige sommervejr i 1909 kom der omkring en halv million betalende gæster, hvilket var mere end forventet, og de samlede indtægter blev større end budgetteret. Men det var ikke nok til at rette op på det forhold, at udgiftsbudgettet blev overskredet med hen ved 50%. De samlede omkostninger var budgetteret til 1,8 millioner kr., men blev næsten 2,7 millioner kr. Overskridelsen blev tilskrevet en manglende budgetstyring i forhold til arkitekter og håndværkere. I alt blev der et underskud på 280.000 kr. Det er sidenhen blevet anført, at hyldesten i pressen trods alt ikke var enstemmig, især ikke i København. Dagbladet Politiken gav landsudstillingen dårlig omtale forud for åbningen. Mange firmaer i København blev tvivlrådige og meldte sig først sent til udstillingen, hvilket skabte store uplanlagte udgifter til ekstra byggeri i sidste øjeblik inden åbningen.

I byrådet og Rigsdagen var der bred enighed om at støtte Landudstillingen. Staten bevilgede 150.000 kr., byen gav 300.000 kr., og grosserer [[Christian Filtenborg|Chr. G. Filtenborg]] donerede 30.000 kr. En lang række firmaer, næringsdrivende og privatpersoner i Århus havde tilsammen rejst en garantisum på knap 300.000 kr., og de måtte dække underskuddet. Forventningen om en stor kundetilstrømning fik næringsdrivende i Aarhus midtby til at investere for lånte penge. Da det viste sig, at Den hvide By tværtimod drænede midtbyen for købekraft, måtte flere forretninger lukke. Hårdest ramt blev restauranter og handlende. Omvendt var Den hvide By en god forretning for håndværkere, hoteller, hyrevognsejere og [[Sporvogne i Århus|sporvejene]].

===Forløber for Den Gamle By===
Til landsudstillingens blivende resultater hører, at den byhistoriske udstilling dannede baggrund for oprettelsen af [[Den Gamle By]], og at stationsbyen fik en vis indflydelse på dansk arkitektur. Et stort antal tilrejsende dansk-amerikanere deltog i landsudstillingen, og dette blev forløberen for de årlige dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker. Af Den hvide By er der kun bevaret enkelte dele, langt det meste endte som almindeligt tømmer. Pavillonen, som rummede Politikens trykkeri, blev flyttet til Nordsjælland. I oktober 2009 blev den i genopført og restaureret stand indviet som ekstra indgang til Den Gamle By i Århus. Ved genopførelsen er der anvendt omtrent 80% originale materialer.

===Lotteri om Marselisvillaer===
Den Københavnske arkitekt [[Egil Fischer]] vandt arkitektkonkurrencen om at opføre de såkaldte mønstervillaer på [[Marselisvej]]. Disse villaer skulle være tilgængelige under Landsudstillingen, da de var præmier i et lotteri og kunne vindes af publikum. Der var tre udtrækninger hver med masser af præmier på Landsudstillingen. I hver trækning fulgte der med det sidst udtrukne nummer en præmie på en villa med. Tre ejendomme blev udloddet som præmie, hvoraf to af dem var bygget sammen til et dobbelthus. Det var ejendommene i nr. 3, nr. 5 og nr. 7 på Marselisvej der blev udloddet som præmie. To af villaerne havde en værdi på 11.000 kr. og en grundprioritet på 6000 kr., mens den sidste villa havde en værdi 14.000 kr. og en grundprioritet på 7500 kr. Det vides ikke med sikkerhed hvem de tre heldige vindere af villaerne var. I Aarhus Stiftstidendes udgaver fra de dage udtrækningerne fandt sted, nævnes de ikke ved navn, da kun lotterinummeret oplyses. Men Aarhus Vejviser fra 1911 anfører Tømrermester R. A. Koch som beboer i Nr. 3 på Marselisvej, mens inspektør Kibech boede i nr. 5 og folketingsmedlem F. F. Samuelsen boede i nr. 7, i alt fald i år 1911. Men det kan ikke vides med sikkerhed, at de var vinderne af villaerne i år 1909.I år 1910 står Kibech også som ejer af den ene villa og F. F. Samuelsen som ejer af en af de andre.

Restauranten [[Varna]] blev opført lige i tide til Landsudstillingens åbning. Varna og [[Skansepalæet]] er sammen med mønstervillaerne på Marselisvej de eneste fysiske levn, som man kender til, der er blevet stående efter Landsudstillingen.

===Eftertidens meninger===
Blandt historikere er der ikke enighed om Landsudstillingens mulige langtidsvirkninger. Johan Bender ser udstillingen som et vigtigt led i udviklingen af Århus til Jyllands hovedby, både økonomisk og identitetsmæssigt. Landsudstillingen understregede byens førerstilling i Jylland, og dette var en del af baggrunden for beslutningen nogle år senere om at etablere [[Aarhus Universitet|provinsens første universitet i Århus]] og ikke i Viborg. Derimod har Erik Korr Johansen anført, at Århus’ økonomisk udvikling tabte fart i årtierne efter 1910, at Århus efter 1910 mistede sit relative forspring i befolkningstilvækst over for andre købstæder, og at Århus' forrangstilling allerede var blevet fastslået før 1910 ved eksempelvis jernbaneføringen og placeringen af en række store institutioner.

Motiverne til at afholde Landsudstillingen i 1909 er blevet udlagt forskelligt. Ifølge Erik Korr Johansen havde industrien i reklameannoncernes tidsalder mistet en del af interessen for store udstillinger, og i stedet var det håndværkerne som udgjorde den drivende kraft i Landudstillingen. Johan Bender fremhæver den tværpolitiske enighed om landsudstillingen og dannelsen af en århusiansk historisk bevidsthed og identitet. Jens Engberg betragter Landsudstillingen som et led i den politiske og organisatoriske samling af byerhvervenes arbejdsgivere omkring år 1900. Bankerne, industrien, handelen og håndværket søgte sammen i en fælles front imod fagbevægelsen, Socialdemokratiet og brugsforeningerne. Den hvide By var et prestigerigt projekt, som byerhvervenes arbejdsgivere på tværs af deres indbyrdes modsætninger kunne være fælles om at arrangere. Sådan kan landsudstillingen i Århus 1909 betragtes fra mange synsvinkler, men ét er alle enige om, nemlig at Den hvide By var et mægtigt skue så længe den varede.

===En moderne virtuel rekonstruktion===
Forskningscentret Dansk Center for Byhistorie skabte i hundredåret for udstillingen i 2009 en digital rekonstruktion af udstillingsarealet. Modellen er en 3D-model med indlagte mundtlige beretninger, kildetekster, formidlingstekster og fotografier. Man kan også bevæge sig rundt i modellen. Modellen kan ses på hjemmesiden [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/landsudstillingen/ Den Digitale Byport.]

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Jens Engberg, "Byen under forvandling. Århus 1850-1900", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 141-210. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*Jens Christiansen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*J. Bergsøe, Beretning om Landsudstillingen i Aarhus 1909, Århus 1913 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40959572 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Landsudstillingen 1909 – 75 år efter", Århus-Årbog 1984, s. 81-91.
*Johan Bender, Hurra for Århus! Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, Århus 2008. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27518834 Bestil materiale]
*Jens Kaiser, "Pavillonens lange rejse", Jyllands-Posten JP Århus, 24.10.2009.
*Ib Asmussen, "Pavillon med løgkuppel", Jyllands-Posten Ejendomsavisen, 8.11.2009.

==Henvisninger==
*Læs mere om Dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker (Rebildfesten) på [http://da.wikipedia.org/wiki/Rebildfesten Wikipedia]

[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

Landsudstillingen i Aarhus

2018-01-08T13:40:25Z

Pt:

[[Fil:Landsudstillingen i Aarhus 1909, Tuborgs Fabrikker, Carlsberg Bryggerierne (Edvard Monsrud) 1909.jpg|300px|thumb|right|Landsudstillingen i Aarhus 1909. Bidraget fra Tuborgs Fabrikker og Carlsberg Bryggerier]]
[[Fil:Udstillingspostkort fra Landsudstillingen (Ukendt) 1909.jpg|280px|thumb|right|Udstillingspostkort fra Landsudstillingen i Aarhus 1909. Prisen for kortene var 25 øre for 6 stk.]]

Fra den 18. maj til 3. oktober 1909 fandt der en landsdækkende industri- og håndværksudstilling sted i Århus. Den store landsudstilling dækkede det dengang åbne område mellem [[Århus Havn|havnen]], midtbyen og [[Dalgas Avenue]], i alt knap 39 hektar. Udstillingen var bemærkelsesværdig i flere henseender. Det var arkitekt [[Anton Rosen]] der stod bag opførelsen, og den var fra begyndelsen udtænkt og opført som et samlet hele, hvilket ikke var almindeligt for datidens industriudstillinger. Bygningerne, gaderne og parkerne var anlagt i et harmonisk mønster, og arkitekturen skabte et stærkt enhedsindtryk. Med særudstillingerne som den eneste undtagelse var alle bygningerne var opført af råt træ i antiklignende stil, hvidmalede og med gule tag. Heraf fik udstillingen tilnavnet ''"Den hvide By"''. Udstillingen var omkranset af byens røde mursten i nord, det blå hav i øst og de sommergrønne marker og skove i syd.

===Mange erhverv repræsenteret===
Udstillingen havde 1850 deltagere, og cirka halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger, håndværk & industri, respektive, maskiner og redskaber. Udstillingens øvrige afdelinger var landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri; kunst; hygiejne, idræt og turistvæsen; kommunale institutioner; statsinstitutioner; Vestindien, Færøerne og Grønland. Der var to særudstillinger, nemlig Stationsbyen og den byhistoriske udstilling. Geografisk var deltagerne fordelt mellem cirka 700 fra København, cirka 350 fra Århus og resten fra købssteder, småbyer og landdistrikter rundt om i Danmark. Ved udstillingens officielle åbning deltog kongefamilien.

===Abessinierlejren===
Et af de største tilløbsstykker i Den hvide By var ikke moderne teknik, men derimod en landsby af afrikanske stammefolk. Etiopierne, eller abessinierne som samtiden kaldte dem, kom til Den hvide By med en karavane på cirka 80 personer. I et hjørne af Den hvide By slog de sig ned i en autentisk landsby med palmetræer, hytter og værksteder. Landsbyen var åben for tilskuere til under 1 kr. Abessinierne tog gerne ind til Århus, hvor de vakte stor opsigt og gav anledning til megen skriveri i pressen.
:''Se desuden [[Abessinierlejren på Landsudstillingen]].''
===Halv million besøgende, men...===
Dernæst var udstillingen bemærkelsesværdig ved et paradoksalt forhold omkring dens økonomi. I pressen, i officielle taler og publikationer og i en del af historieskrivningen er udstillingen blevet hyldet som en milepæl i Aarhus’ udvikling. Ikke desto mindre blev udstillingen en økonomisk begmand for arrangørerne. Trods det ualmindeligt dårlige sommervejr i 1909 kom der omkring en halv million betalende gæster, hvilket var mere end forventet, og de samlede indtægter blev større end budgetteret. Men det var ikke nok til at rette op på det forhold, at udgiftsbudgettet blev overskredet med hen ved 50%. De samlede omkostninger var budgetteret til 1,8 millioner kr., men blev næsten 2,7 millioner kr. Overskridelsen blev tilskrevet en manglende budgetstyring i forhold til arkitekter og håndværkere. I alt blev der et underskud på 280.000 kr. Det er sidenhen blevet anført, at hyldesten i pressen trods alt ikke var enstemmig, især ikke i København. Dagbladet Politiken gav landsudstillingen dårlig omtale forud for åbningen. Mange firmaer i København blev tvivlrådige og meldte sig først sent til udstillingen, hvilket skabte store uplanlagte udgifter til ekstra byggeri i sidste øjeblik inden åbningen.

I byrådet og Rigsdagen var der bred enighed om at støtte Landudstillingen. Staten bevilgede 150.000 kr., byen gav 300.000 kr., og grosserer [[Christian Filtenborg|Chr. G. Filtenborg]] donerede 30.000 kr. En lang række firmaer, næringsdrivende og privatpersoner i Århus havde tilsammen rejst en garantisum på knap 300.000 kr., og de måtte dække underskuddet. Forventningen om en stor kundetilstrømning fik næringsdrivende i Aarhus midtby til at investere for lånte penge. Da det viste sig, at Den hvide By tværtimod drænede midtbyen for købekraft, måtte flere forretninger lukke. Hårdest ramt blev restauranter og handlende. Omvendt var Den hvide By en god forretning for håndværkere, hoteller, hyrevognsejere og [[Sporvogne i Århus|sporvejene]].

===Forløber for Den Gamle By===
Til landsudstillingens blivende resultater hører, at den byhistoriske udstilling dannede baggrund for oprettelsen af [[Den Gamle By]], og at stationsbyen fik en vis indflydelse på dansk arkitektur. Et stort antal tilrejsende dansk-amerikanere deltog i landsudstillingen, og dette blev forløberen for de årlige dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker. Af Den hvide By er der kun bevaret enkelte dele, langt det meste endte som almindeligt tømmer. Pavillonen, som rummede Politikens trykkeri, blev flyttet til Nordsjælland. I oktober 2009 blev den i genopført og restaureret stand indviet som ekstra indgang til Den Gamle By i Århus. Ved genopførelsen er der anvendt omtrent 80% originale materialer.

===Lotteri om Marselisvillaer===
Den Københavnske arkitekt [[Egil Fischer]] vandt arkitektkonkurrencen om at opføre de såkaldte mønstervillaer på Marselisvej. Disse villaer skulle være tilgængelige under Landsudstillingen, da de var præmier i et lotteri og kunne vindes af publikum. Der var tre udtrækninger hver med masser af præmier på Landsudstillingen. I hver trækning fulgte der med det sidst udtrukne nummer en præmie på en villa med. Tre ejendomme blev udloddet som præmie, hvoraf to af dem var bygget sammen til et dobbelthus. Det var ejendommene i nr. 3, nr. 5 og nr. 7 på Marselisvej der blev udloddet som præmie. To af villaerne havde en værdi på 11.000 kr. og en grundprioritet på 6000 kr., mens den sidste villa havde en værdi 14.000 kr. og en grundprioritet på 7500 kr. Det vides ikke med sikkerhed hvem de tre heldige vindere af villaerne var. I Aarhus Stiftstidendes udgaver fra de dage udtrækningerne fandt sted, nævnes de ikke ved navn, da kun lotterinummeret oplyses. Men Aarhus Vejviser fra 1911 anfører Tømrermester R. A. Koch som beboer i Nr. 3 på Marselisvej, mens inspektør Kibech boede i nr. 5 og folketingsmedlem F. F. Samuelsen boede i nr. 7, i alt fald i år 1911. Men det kan ikke vides med sikkerhed, at de var vinderne af villaerne i år 1909.I år 1910 står Kibech også som ejer af den ene villa og F. F. Samuelsen som ejer af en af de andre.

Restauranten [[Varna]] blev opført lige i tide til Landsudstillingens åbning. Varna og [[Skansepalæet]] er sammen med mønstervillaerne på Marselisvej de eneste fysiske levn, som man kender til, der er blevet stående efter Landsudstillingen.

===Eftertidens meninger===
Blandt historikere er der ikke enighed om Landsudstillingens mulige langtidsvirkninger. Johan Bender ser udstillingen som et vigtigt led i udviklingen af Århus til Jyllands hovedby, både økonomisk og identitetsmæssigt. Landsudstillingen understregede byens førerstilling i Jylland, og dette var en del af baggrunden for beslutningen nogle år senere om at etablere [[Aarhus Universitet|provinsens første universitet i Århus]] og ikke i Viborg. Derimod har Erik Korr Johansen anført, at Århus’ økonomisk udvikling tabte fart i årtierne efter 1910, at Århus efter 1910 mistede sit relative forspring i befolkningstilvækst over for andre købstæder, og at Århus' forrangstilling allerede var blevet fastslået før 1910 ved eksempelvis jernbaneføringen og placeringen af en række store institutioner.

Motiverne til at afholde Landsudstillingen i 1909 er blevet udlagt forskelligt. Ifølge Erik Korr Johansen havde industrien i reklameannoncernes tidsalder mistet en del af interessen for store udstillinger, og i stedet var det håndværkerne som udgjorde den drivende kraft i Landudstillingen. Johan Bender fremhæver den tværpolitiske enighed om landsudstillingen og dannelsen af en århusiansk historisk bevidsthed og identitet. Jens Engberg betragter Landsudstillingen som et led i den politiske og organisatoriske samling af byerhvervenes arbejdsgivere omkring år 1900. Bankerne, industrien, handelen og håndværket søgte sammen i en fælles front imod fagbevægelsen, Socialdemokratiet og brugsforeningerne. Den hvide By var et prestigerigt projekt, som byerhvervenes arbejdsgivere på tværs af deres indbyrdes modsætninger kunne være fælles om at arrangere. Sådan kan landsudstillingen i Århus 1909 betragtes fra mange synsvinkler, men ét er alle enige om, nemlig at Den hvide By var et mægtigt skue så længe den varede.

===En moderne virtuel rekonstruktion===
Forskningscentret Dansk Center for Byhistorie skabte i hundredåret for udstillingen i 2009 en digital rekonstruktion af udstillingsarealet. Modellen er en 3D-model med indlagte mundtlige beretninger, kildetekster, formidlingstekster og fotografier. Man kan også bevæge sig rundt i modellen. Modellen kan ses på hjemmesiden [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/landsudstillingen/ Den Digitale Byport.]

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Jens Engberg, "Byen under forvandling. Århus 1850-1900", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 141-210. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*Jens Christiansen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*J. Bergsøe, Beretning om Landsudstillingen i Aarhus 1909, Århus 1913 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40959572 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Landsudstillingen 1909 – 75 år efter", Århus-Årbog 1984, s. 81-91.
*Johan Bender, Hurra for Århus! Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, Århus 2008. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27518834 Bestil materiale]
*Jens Kaiser, "Pavillonens lange rejse", Jyllands-Posten JP Århus, 24.10.2009.
*Ib Asmussen, "Pavillon med løgkuppel", Jyllands-Posten Ejendomsavisen, 8.11.2009.

==Henvisninger==
*Læs mere om Dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker (Rebildfesten) på [http://da.wikipedia.org/wiki/Rebildfesten Wikipedia]

[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

Store Torv 7

2018-01-05T08:59:27Z

Pt:

Den flotte ejendom på Store Torv 7 blev opført i år 1899 af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]], som fra år 1925 havde arkitektfirma sammen med [[E. Høvring Nielsen]]. Deres arkitektfirma havde i en periode kontor i ejendommen.

=== Sachsisk renæssancearkitektur med moderne berlinsk butiksstil ===

Ejendommen er bygget i fire etager med en facade på fem brede vinduesfag. Sidebygningens tag er ved en frontispice, den trekantede udsmykkede gavl på bygningen, ført helt frem til gadelinien. Oprindeligt løb butiksfacadens piller fra gaden og op til overliggerne på første sals vinduer. Den nederste del af bygningen, med de slanke piller, er udført i mørkerød sandsten fra Miltenberg. Den mørkerøde farve stod i flot kontrast til den øvre del af bygningens facade, som var bygget i lyse sandsten. Den mørkerøde farve går igen på karnappen samt i frontispicen og de mørkerøde tværgående sandstensbånd. I sin udformning og brug af materialer, er huset et eksempel på sachsisk renæssancearkitektur, en byggestil som Frimodt Clausen også anvendte ved andre af de bygninger han tegnede. Byggestilen er ligeledes inspireret af moderne berlinsk butiksarkitektur. Under midten af den smukt dekorerede gavl er der bygget en karnap i sandsten. Karnappen hviler på kraftige konsoller og er tækket med kobber. Kamtakkerne på frontispicen er udsmykket med volutter samt et hængespir i midten, som er udført i den mørkerøde sandsten.

[[Fil:B775100-CD0440-122541.jpg|300px|thumb|right|[[Store Torv 7, 1901.]]]]

Ved en senere ombygning blev den nederste del af bygningen ændret og fik store butiksvinduer og den nedre del af facaden blev samtidig trukket frem og beklædt med travertin kalksten, hvilket ødelagde den oprindelige butiksfacades tidstypiske udtryk med kontrasten mellem lyse sandsten og den mørkerøde farve. Bygningen står opført som bevaringsværdig i Kommuneplanen, baseret på bl.a. arkitektoniske og kulturhistoriske faktorer.

=== Brand i kælderetagen ===

I år 1900 blev den, på dette tidspunkt, stadig nye ejendom nær ødelagt af en brand. Branden blev opdaget af et ungt forbipasserende par omkring kl. halv fem om morgenen. Der stod meget tæt røg op af kælderen og parret fik alarmeret politi og brandfolk. Ilden havde godt fat i kælderetagen og ruderne sprængtes af varmen, mens røgen spredte sig til den øvrige del af bygningen. Flammernes varme sprængte også et par store spejlglasruder ind til Manufakturhandler Rix’ (som havde sin butik i stueetagen) varelager i kælderen, som var af meget stor værdi. Der var dog murede hvælvinger over kælderen, som næsten havde modstået varmen fra ilden, bortset fra enkelte smuldrende mursten. Brandfolkene begyndte at hælde vand ned i kælderen og omkring tre timer senere var ilden slukket. Skaderne på selve ejendommen var ikke så ødelæggende, men derimod var der sket betydelige skader på Manufakturhandler Rix’ varelager, som netop havde fået nye, kostbare varer hjem og det blev anslået, at skaderne løb op til omkring 30.000 kr.

=== Manufakturhandel ===

Store Torv 7 var især kendetegnet ved manufakturhandel. [[Valdemar Rix]] havde manufakturhandel i stueetagen fra år 1900 og frem til 1906, hvorefter butikken blev overtaget af Frederik Nielsen. Store Torv 7 var især kendt for manufakturforretning under Jørgen Clausen, som åbnede sin forretning i år 1912. Forretningen eksisterede i 40 år indtil den overtaget af [[J. C. Hyldahl]] i 1952, som havde stor succes med sin forretning, der senere blev udvidet til både at omfatte børne-, herre- og damekonfektion. I 1960’erne var Hyldahl en af branchens mest succesrige manufakturhandlere med kunder over hele landet. Hans forretning på Store Torv 7 lukkede først i år 1996, hvor Hyldahl som 85-årig stadig selv arbejdede som butikkens indehaver.

=== Arkitektens egen bolig ===

Store Torv 7 er derudover også noget særligt, da arkitekten Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950), som stod bag bygningen, selv boede på 3. sal. Han ejede ejendommen sammen med tømrermester A. K. Sørensen, som havde opført ejendommen, indtil år 1916 hvor de solgte bygningen til [[Den Danske Andelsbank]]. Frimodt Clausen boede selv på 3. sal indtil år 1939 og havde også kontor der indtil 1941 hvor han og hans kompagnon, arkitekt E. Høvring Nielsen, flyttede deres kontorer til [[Clemens Torv]].

== Kilder og litteratur ==
* Aarhus Stiftstidende 15. okt. 1900
* Aarhus Stiftstidende 20. maj 1906
* Aarhus Stiftstidende 17. sep. 1937
* Artikler fra Aarhus Stiftstidende 7 aug. 1969, 21. aug. 1981, 20. aug. 1986 og 16. juni 1996.

Store Torv 7

2018-01-05T08:58:45Z

Pt:

Den flotte ejendom på Store Torv 7 blev opført i år 1899 af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]], som fra år 1925 havde arkitektfirma sammen med [[E. Høvring Nielsen]]. Deres arkitektfirma havde i en periode kontor i ejendommen.

=== Sachsisk renæssancearkitektur med moderne berlinsk butiksstil ===

Ejendommen er bygget i fire etager med en facade på fem brede vinduesfag. Sidebygningens tag er ved en frontispice, den trekantede udsmykkede gavl på bygningen, ført helt frem til gadelinien. Oprindeligt løb butiksfacadens piller fra gaden og op til overliggerne på første sals vinduer. Den nederste del af bygningen, med de slanke piller, er udført i mørkerød sandsten fra Miltenberg. Den mørkerøde farve stod i flot kontrast til den øvre del af bygningens facade, som var bygget i lyse sandsten. Den mørkerøde farve går igen på karnappen samt i frontispicen og de mørkerøde tværgående sandstensbånd. I sin udformning og brug af materialer, er huset et eksempel på sachsisk renæssancearkitektur, en byggestil som Frimodt Clausen også anvendte ved andre af de bygninger han tegnede. Byggestilen er ligeledes inspireret af moderne berlinsk butiksarkitektur. Under midten af den smukt dekorerede gavl er der bygget en karnap i sandsten. Karnappen hviler på kraftige konsoller og er tækket med kobber. Kamtakkerne på frontispicen er udsmykket med volutter samt et hængespir i midten, som er udført i den mørkerøde sandsten.

[[Fil:B775100-CD0440-122541.jpg|300px|thumb|right|[[Store Torv 7, 1901. Ukendt fotograf.]]]]

Ved en senere ombygning blev den nederste del af bygningen ændret og fik store butiksvinduer og den nedre del af facaden blev samtidig trukket frem og beklædt med travertin kalksten, hvilket ødelagde den oprindelige butiksfacades tidstypiske udtryk med kontrasten mellem lyse sandsten og den mørkerøde farve. Bygningen står opført som bevaringsværdig i Kommuneplanen, baseret på bl.a. arkitektoniske og kulturhistoriske faktorer.

=== Brand i kælderetagen ===

I år 1900 blev den, på dette tidspunkt, stadig nye ejendom nær ødelagt af en brand. Branden blev opdaget af et ungt forbipasserende par omkring kl. halv fem om morgenen. Der stod meget tæt røg op af kælderen og parret fik alarmeret politi og brandfolk. Ilden havde godt fat i kælderetagen og ruderne sprængtes af varmen, mens røgen spredte sig til den øvrige del af bygningen. Flammernes varme sprængte også et par store spejlglasruder ind til Manufakturhandler Rix’ (som havde sin butik i stueetagen) varelager i kælderen, som var af meget stor værdi. Der var dog murede hvælvinger over kælderen, som næsten havde modstået varmen fra ilden, bortset fra enkelte smuldrende mursten. Brandfolkene begyndte at hælde vand ned i kælderen og omkring tre timer senere var ilden slukket. Skaderne på selve ejendommen var ikke så ødelæggende, men derimod var der sket betydelige skader på Manufakturhandler Rix’ varelager, som netop havde fået nye, kostbare varer hjem og det blev anslået, at skaderne løb op til omkring 30.000 kr.

=== Manufakturhandel ===

Store Torv 7 var især kendetegnet ved manufakturhandel. [[Valdemar Rix]] havde manufakturhandel i stueetagen fra år 1900 og frem til 1906, hvorefter butikken blev overtaget af Frederik Nielsen. Store Torv 7 var især kendt for manufakturforretning under Jørgen Clausen, som åbnede sin forretning i år 1912. Forretningen eksisterede i 40 år indtil den overtaget af [[J. C. Hyldahl]] i 1952, som havde stor succes med sin forretning, der senere blev udvidet til både at omfatte børne-, herre- og damekonfektion. I 1960’erne var Hyldahl en af branchens mest succesrige manufakturhandlere med kunder over hele landet. Hans forretning på Store Torv 7 lukkede først i år 1996, hvor Hyldahl som 85-årig stadig selv arbejdede som butikkens indehaver.

=== Arkitektens egen bolig ===

Store Torv 7 er derudover også noget særligt, da arkitekten Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950), som stod bag bygningen, selv boede på 3. sal. Han ejede ejendommen sammen med tømrermester A. K. Sørensen, som havde opført ejendommen, indtil år 1916 hvor de solgte bygningen til [[Den Danske Andelsbank]]. Frimodt Clausen boede selv på 3. sal indtil år 1939 og havde også kontor der indtil 1941 hvor han og hans kompagnon, arkitekt E. Høvring Nielsen, flyttede deres kontorer til [[Clemens Torv]].

== Kilder og litteratur ==
* Aarhus Stiftstidende 15. okt. 1900
* Aarhus Stiftstidende 20. maj 1906
* Aarhus Stiftstidende 17. sep. 1937
* Artikler fra Aarhus Stiftstidende 7 aug. 1969, 21. aug. 1981, 20. aug. 1986 og 16. juni 1996.

Fil:B775100-CD0440-122541.jpg

2018-01-05T08:56:31Z

Pt: Store Torv, 1901. Ukendt fotograf.

== Beskrivelse ==
Store Torv, 1901. Ukendt fotograf.
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Store Torv 7

2018-01-05T08:01:02Z

Pt:

Den flotte ejendom på Store Torv 7 blev opført i år 1899 af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]], som fra år 1925 havde arkitektfirma sammen med [[E. Høvring Nielsen]]. Deres arkitektfirma havde i en periode kontor i ejendommen.

=== Sachsisk renæssancearkitektur med moderne berlinsk butiksstil ===

Ejendommen er bygget i fire etager med en facade på fem brede vinduesfag. Sidebygningens tag er ved en frontispice, den trekantede udsmykkede gavl på bygningen, ført helt frem til gadelinien. Oprindeligt løb butiksfacadens piller fra gaden og op til overliggerne på første sals vinduer. Den nederste del af bygningen, med de slanke piller, er udført i mørkerød sandsten fra Miltenberg. Den mørkerøde farve stod i flot kontrast til den øvre del af bygningens facade, som var bygget i lyse sandsten. Den mørkerøde farve går igen på karnappen samt i frontispicen og de mørkerøde tværgående sandstensbånd. I sin udformning og brug af materialer, er huset et eksempel på sachsisk renæssancearkitektur, en byggestil som Frimodt Clausen også anvendte ved andre af de bygninger han tegnede. Byggestilen er ligeledes inspireret af moderne berlinsk butiksarkitektur. Under midten af den smukt dekorerede gavl er der bygget en karnap i sandsten. Karnappen hviler på kraftige konsoller og er tækket med kobber. Kamtakkerne på frontispicen er udsmykket med volutter samt et hængespir i midten, som er udført i den mørkerøde sandsten.

Ved en senere ombygning blev den nederste del af bygningen ændret og fik store butiksvinduer og den nedre del af facaden blev samtidig trukket frem og beklædt med travertin kalksten, hvilket ødelagde den oprindelige butiksfacades tidstypiske udtryk med kontrasten mellem lyse sandsten og den mørkerøde farve. Bygningen står opført som bevaringsværdig i Kommuneplanen, baseret på bl.a. arkitektoniske og kulturhistoriske faktorer.

=== Brand i kælderetagen ===

I år 1900 blev den, på dette tidspunkt, stadig nye ejendom nær ødelagt af en brand. Branden blev opdaget af et ungt forbipasserende par omkring kl. halv fem om morgenen. Der stod meget tæt røg op af kælderen og parret fik alarmeret politi og brandfolk. Ilden havde godt fat i kælderetagen og ruderne sprængtes af varmen, mens røgen spredte sig til den øvrige del af bygningen. Flammernes varme sprængte også et par store spejlglasruder ind til Manufakturhandler Rix’ (som havde sin butik i stueetagen) varelager i kælderen, som var af meget stor værdi. Der var dog murede hvælvinger over kælderen, som næsten havde modstået varmen fra ilden, bortset fra enkelte smuldrende mursten. Brandfolkene begyndte at hælde vand ned i kælderen og omkring tre timer senere var ilden slukket. Skaderne på selve ejendommen var ikke så ødelæggende, men derimod var der sket betydelige skader på Manufakturhandler Rix’ varelager, som netop havde fået nye, kostbare varer hjem og det blev anslået, at skaderne løb op til omkring 30.000 kr.

=== Manufakturhandel ===

Store Torv 7 var især kendetegnet ved manufakturhandel. [[Valdemar Rix]] havde manufakturhandel i stueetagen fra år 1900 og frem til 1906, hvorefter butikken blev overtaget af Frederik Nielsen. Store Torv 7 var især kendt for manufakturforretning under Jørgen Clausen, som åbnede sin forretning i år 1912. Forretningen eksisterede i 40 år indtil den overtaget af [[J. C. Hyldahl]] i 1952, som havde stor succes med sin forretning, der senere blev udvidet til både at omfatte børne-, herre- og damekonfektion. I 1960’erne var Hyldahl en af branchens mest succesrige manufakturhandlere med kunder over hele landet. Hans forretning på Store Torv 7 lukkede først i år 1996, hvor Hyldahl som 85-årig stadig selv arbejdede som butikkens indehaver.

=== Arkitektens egen bolig ===

Store Torv 7 er derudover også noget særligt, da arkitekten Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950), som stod bag bygningen, selv boede på 3. sal. Han ejede ejendommen sammen med tømrermester A. K. Sørensen, som havde opført ejendommen, indtil år 1916 hvor de solgte bygningen til [[Den Danske Andelsbank]]. Frimodt Clausen boede selv på 3. sal indtil år 1939 og havde også kontor der indtil 1941 hvor han og hans kompagnon, arkitekt E. Høvring Nielsen, flyttede deres kontorer til [[Clemens Torv]].

== Kilder og litteratur ==
* Aarhus Stiftstidende 15. okt. 1900
* Aarhus Stiftstidende 20. maj 1906
* Aarhus Stiftstidende 17. sep. 1937
* Artikler fra Aarhus Stiftstidende 7 aug. 1969, 21. aug. 1981, 20. aug. 1986 og 16. juni 1996.

Store Torv 7

2018-01-05T07:53:16Z

Pt:

Den flotte ejendom på Store Torv 7 blev opført i år 1899 af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]], som fra år 1925 havde arkitektfirma sammen med [[E. Høvring Nielsen]]. Deres arkitektfirma havde i en periode kontor i ejendommen.

=== Sachsisk renæssancearkitektur med moderne berlinsk butiksstil ===

Ejendommen er bygget i fire etager med en facade på fem brede vinduesfag. Sidebygningens tag er ved en frontispice, den trekantede udsmykkede gavl på bygningen, ført helt frem til gadelinien. Oprindeligt løb butiksfacadens piller fra gaden og op til overliggerne på første sals vinduer. Den nederste del af bygningen, med de slanke piller, er udført i mørkerød sandsten fra Miltenberg. Den mørkerøde farve stod i flot kontrast til den øvre del af bygningens facade, som var bygget i lyse sandsten. Den mørkerøde farve går igen på karnappen samt i frontispicen og de mørkerøde tværgående sandstensbånd. I sin udformning og brug af materialer, er huset et eksempel på sachsisk renæssancearkitektur, en byggestil som Frimodt Clausen også anvendte ved andre af de bygninger han tegnede. Byggestilen er ligeledes inspireret af moderne berlinsk butiksarkitektur. Under midten af den smukt dekorerede gavl er der bygget en karnap i sandsten. Karnappen hviler på kraftige konsoller og er tækket med kobber. Kamtakkerne på frontispicen er udsmykket med volutter samt et hængespir i midten, som er udført i den mørkerøde sandsten.

Ved en senere ombygning blev den nederste del af bygningen ændret og fik store butiksvinduer og den nedre del af facaden blev samtidig trukket frem og beklædt med travertin kalksten, hvilket ødelagde den oprindelige butiksfacades tidstypiske udtryk med kontrasten mellem lyse sandsten og den mørkerøde farve. Bygningen står opført som bevaringsværdig i Kommuneplanen, baseret på bl.a. arkitektoniske og kulturhistoriske faktorer.

=== Brand i kælderetagen ===

I år 1900 blev den, på dette tidspunkt, stadig nye ejendom nær ødelagt af en brand. Branden blev opdaget af et ungt forbipasserende par omkring kl. halv fem om morgenen. Der stod meget tæt røg op af kælderen og parret fik alarmeret politi og brandfolk. Ilden havde godt fat i kælderetagen og ruderne sprængtes af varmen, mens røgen spredte sig til den øvrige del af bygningen. Flammernes varme sprængte også et par store spejlglasruder ind til Manufakturhandler Rix’ (som havde sin butik i stueetagen) varelager i kælderen, som var af meget stor værdi. Der var dog murede hvælvinger over kælderen, som næsten havde modstået varmen fra ilden, bortset fra enkelte smuldrende mursten. Brandfolkene begyndte at hælde vand ned i kælderen og omkring tre timer senere var ilden slukket. Skaderne på selve ejendommen var ikke så ødelæggende, men derimod var der sket betydelige skader på Manufakturhandler Rix’ varelager, som netop havde fået nye, kostbare varer hjem og det blev anslået, at skaderne løb op til omkring 30.000 kr.

=== Manufakturhandel ===

Store Torv 7 var især kendetegnet ved manufakturhandel. [[Valdemar Rix]] havde manufakturhandel i stueetagen fra år 1900 og frem til 1906, hvorefter butikken blev overtaget af Frederik Nielsen. Store Torv 7 var især kendt for manufakturforretning under Jørgen Clausen, som åbnede sin forretning i år 1912. Forretningen eksisterede i 40 år indtil den overtaget af [[J. C. Hyldahl]] i 1952, som havde stor succes med sin forretning, der senere blev udvidet til både at omfatte børne-, herre- og damekonfektion. I 1960’erne var Hyldahl en af branchens mest succesrige manufakturhandlere med kunder over hele landet. Hans forretning på Store Torv 7 lukkede først i år 1996, hvor Hyldahl som 85-årig stadig selv arbejdede som butikkens indehaver.

=== Arkitektens egen bolig ===

Store Torv 7 er derudover også noget særligt, da arkitekten Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950), som stod bag bygningen, selv boede på 3. sal. Han ejede ejendommen sammen med tømrermester A. K. Sørensen, som havde opført ejendommen, indtil år 1916 hvor de solgte bygningen til [[Den Danske Andelsbank]]. Frimodt Clausen boede selv på 3. sal indtil år 1939 og havde også kontor der indtil 1941 hvor han og hans kompagnon, arkitekt E. Høvring Nielsen, flyttede deres kontorer til [[Clemens Torv]].

Store Torv 7

2018-01-05T07:45:07Z

Pt:

Store Torv 7

2018-01-05T07:33:22Z

Pt:

Store Torv 7

2018-01-05T07:32:42Z

Pt: Oprettede siden med "Den flotte ejendom på Store Torv 7 blev opført i år 1899 af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, som fra år 1925 havde arkitektfirma sammen med E. Høvring Nielsen...."

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-04T12:53:12Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Paulsgade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

[[Fil:Tagenhus 2015.JPG|300px|thumb|right|[[Tagenhus]] ved [[Skt. Pauls Kirkeplads]] maj 2015]]

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-04T09:56:22Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Paulsgade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

[[Fil:Tagenhus 2015.jpg|300px|thumb|right|[[Tagenhus]] ved [[Skt. Pauls Kirkeplads]]]] maj 2015

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-04T09:54:15Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Paulsgade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

[[Fil:Tagenhus2015.jpg|300px|thumb|right|[[Tagenhus]] ved [[Skt. Pauls Kirkeplads]]]] maj 2015

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-04T09:52:55Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Paulsgade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

[[Fil:Tagenhus 2015.jpg|300px|thumb|right|[[Tagenhus]] ved [[Skt. Pauls Kirkeplads]]]] maj 2015

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-04T09:48:21Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Paulsgade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-04T09:46:40Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Paulsgade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-04T09:43:20Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

[[Fil:000205441.jpg|300px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] Skt. Paulsgade]]

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Fil:000205441.jpg

2018-01-04T09:43:12Z

Pt: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1892 i Skt. Paulsgade. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum.

== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Fil:000205441.jpg

2018-01-04T09:37:22Z

Pt: Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl i Skt. Paulsgade. 1942. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl i Skt. Paulsgade. 1942. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-04T09:26:20Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-04T08:05:40Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|300px|thumb|right|[[Rudolf Frimodt Clausen]]]]

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Fil:Rudolf Frimodt Clausen.jpg

2018-01-04T08:01:25Z

Pt: Arkitekt Rudolf Frimodt Clausen Ukendt fotograf, ca. 1910. Den Gamle By.

== Beskrivelse ==
Arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]] Ukendt fotograf, ca. 1910. Den Gamle By.
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-03T12:26:50Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

== Litteratur og kilder ==
* Thyge Klemann: Arkitekter i Aarhus
* http://www.gravsted.dk/person.php?navn=rudolffrimodtclausen
* https://aarhuswiki.dk/wiki/Rudolf_Frimodt_Clausen
* http://kunstbib.dk/meddelelser/frimodt-clausen
* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
* Sejrs Sedler

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-03T12:08:25Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* [[Spanien 11]], ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* [[Skt. Paulsgade]]: [[Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* [[Guldsmedgade]] 27
* [[Mejlgade]] 17, projekt
* [[Nørre Allé]] 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* [[Ryesgade]]: [[Katolsk kirke]], ombygning
* [[Kannikegade]] 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* [[Cykelfabrikken Dania]]
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* [[Silkeborgvej]] 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* [[Vestergade]], Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* [[Trøjborgvej]] 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* [[M. P. Bruunsgade]] 44
* [[Fiskergade]] 47, [[Thrues bogtrykkeri]]
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* [[Museumsgade]] 2
* [[Lilletorv 4]]
* [[Frederiksgade]] 22, ejendom
* [[Sønderallé]] 39-43, ombygning
* [[Tunøgade]] 18-20, ejendom
* [[Skolegade]] 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* [[Klostergade]] 10, ejendom
* [[Nørrebrogade]] 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* [[Studsgade]] 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* [[Sølystgade]] 23-25, ejendom
* [[Østergade]] 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* [[Vesterallé]] 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* [[Rosenkrantzgade]] 16, ejendom
* [[Jægergårdsgade]] 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* [[Ny Munkegade]] 77, ejendom
* [[Knudriisgade]] 3-5-7, fabrik
* [[Marstrandsgade]] 4-6, [[Marstrandsborg]]
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* [[Store Torv 5]], ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* [[Store Torv 7]]
* [[Ryesgade]] 28-30, bazar til Katolsk kirke
* [[Skt. Annagade]] 45A og B, ejendom
* [[Skt. Clemensbro]], Skt. [[Clemensborg]]
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* [[Bryggeriet Ceres]], byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, [[Marstrandshus]]
* Jægergårdsgade 116, [[Aarhus Oliefabrik]], lager
* Studsgade 41, [[Skt. Clemens Apotek]]
* Jægergårdsgade 76, [[Skt. Pauls Apotek]]
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* [[Dalgas Avenue]] 46, villa
* Skt. [[Clemenstorv]], købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* [[Mindegade 6]], ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* [[Store Torv 7]], ejendom
* [[Strandvejen]] 100, villa Broby
* [[Graven]] 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* [[Ny Munkegade]] 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* [[Frue Kirke]], restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* [[Store Torv 3]], ombygning
* [[Paradisgade 2]], ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* [[Immervad]] 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* [[Marselisborg Kostskole]]
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* [[Århus Havn]], vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* [[Store Torv 8]]
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* [[Aarhus Amtssygehus]], udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* [[Tietgensplads]] 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* [[Frue Kirkeplads]] 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* [[Banegårdsgade]] 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* [[Klosterport]] 9, ejendom
* [[Lundingsgade]] 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* [[Horsensgade]] 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* [[Aarhus Kommunehospital]]

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* [[Rosensgade 24]], sidehus
* [[Åboulevarden]] 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* [[Bispetorv]], projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* [[Eckersbergsgade]] 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, [[Rømerhus]], ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* [[Læssøesgade]] 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* [[Stadion allé]] 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* [[Thorvaldsensgade]] 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* [[Montanagade]] 51
* [[de Mezasvej]] 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* [[Harald Jensensplads]] 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* [[Marselis Boulevard]] 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* [[Klostertorv]] 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* [[Fredens Torv]] 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* [[Frederiksallé]] 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* [[De Danske Mejeriers Fællesindkøb]]
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: [[Aarhus Stevedore Compagni]]

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* [[Herluf Trollesgade]] 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-03T11:22:18Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* Spanien 11, ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* Skt. Paulsgade: Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* Guldsmedgade 27
* Mejlgade 17, projekt
* Nørre Allé 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* Ryesgade: Katolsk kirke, ombygning
* Kannikegade 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* Cykelfabrikken Dania
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* Silkeborgvej 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* Vestergade, Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* Trøjborgvej 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* M. P. Bruunsgade 44
* Fiskergade 47, Thrues bogtrykkeri
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* Skovvejen, villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* Museumsgade 2
* Lilletorv 4
* Frederiksgade 22, ejendom
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Tunøgade 18-20, ejendom
* Skolegade 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* Klostergade 10, ejendom
* Nørrebrogade 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* Studsgade 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* Sølystgade 23-25, ejendom
* Østergade 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* Vesterallé 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* Rosenkrantzgade 16, ejendom
* Jægergårdsgade 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* Ny Munkegade 77, ejendom
* Knudriisgade 3-5-7, fabrik
* Marstrandsgade 4-6, Marstrandsborg
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* Store Torv 5, ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* Store Torv 7
* Ryesgade 28-30, bazar til Katolsk kirke
* Skt. Annagade 45A og B, ejendom
* Skt. Clemensbro, Skt. Clemensborg
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* Bryggeriet Ceres, byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, Marstrandshus
* Jægergårdsgade 116, Aarhus Oliefabrik, lager
* Studsgade 41, Skt. Clemens Apotek
* Jægergårdsgade 76, Skt. Pauls Apotek
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* Dalgas Avenue 46, villa
* Skt. Clemenstorv, købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* Mindegade 6, ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* Store Torv 7, ejendom
* Strandvejen 100, villa Broby
* Graven 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* Ny Munkegade 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* Frue Kirke, restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* Store Torv 3, ombygning
* Paradisgade 2, ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* Immervad 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* Marselisborg Kostskole
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* Århus Havn, vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* Store Torv 8
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* Tietgensplads 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* Frue Kirkeplads 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* Banegårdsgade 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* Klosterport 9, ejendom
* Lundingsgade 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* Horsensgade 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* Aarhus Kommunehospital

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* Rosensgade 24, sidehus
* Åboulevarden 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* Bispetorv, projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* Eckersbergsgade 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, Rømerhus, ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* Læssøesgade 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* Stadion allé 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* Thorvaldsensgade 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* Montanagade 51
* de Mezasvej 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* Harald Jensensplads 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* Marselis Boulevard 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* Klostertorv 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* Fredens Torv 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* Frederiksallé 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

==== Tegnet af E. Høvring Nielsen ====

===== 1920 =====
* Skolegade 32, ombygning

===== 1922 =====
* Vestergade 22, beregninger
* Sjællandsgade 78, butik

===== 1923 =====
* Banegårdsgade 27, ombygning

===== 1924 =====
* Frederiksallé 96, ombygning
* Holger Drachmannsvej 1, villa

===== 1925 =====
* M. P. Bruunsgade 25, ombygning

===== 1927 =====
* M. P. Bruunsgade 9, ombygning
* Sønderallé 26, ombygning
* Rosenvangsskolen (udvidet 1957)
===== 1928 =====
* Vestergade 28, butik
* Montanagade 9-15
* Solsortevej 15, villa

===== 1931 =====
* Viby Elværk, ombygning
* Guldsmedgade 1-11, ombygning
* Mejeriet Vesterbro, ombygning
* Aarhus seminarium, tilbygning
* Villa i Terp, Viby
* G. S. A. Mølleengen, udvidelse (og i 1936)

===== 1932 =====
* Guldsmedgade 16, ombygning

===== 1933 =====
* Karré, Harald Jensensplads-Jyllandsallé

===== 1935 =====
* Østergades Forsamlingsbygning, ombygning
* M. P. Bruunsgade 54, ombygning
* Karré Skjernvej-Ringkøbingvej
* De Danske Mejeriers Fællesindkøb
* Element i punktliste
* Clemensbro, Nordisk Brand, ombygning

===== 1936 =====
* Risskov, Aarhus Privatbank
* M. P. Bruunsgade 52, ombygning
* Marselis Boulevard, villa
* Trøjborgvej 54-56, ejendomme

===== 1937 =====
* N. W. Gadesvej, villa for Viltoft
* Clemensbro 15, konditori
* Aldersrovej, karré

===== 1938 =====
* Stadionallé, villa

===== 1939 =====
* Marselis Boulevard, stiftelse

===== 1941 =====
* Nørregade 6, ombygning

===== 1942 =====
* Chokoladefabrik, Eckersbergsgade

===== 1944 =====
* Århus Havn: Aarhus Stevedore Compagni

=====1945 =====
* Studsgade 9, ombygning

===== 1946 =====
* Ryesgade 7, ombygning
* Herluf Trollesgade 5, tagetage

===== 1948 =====
* Nørreallé 25, ombygning
* Kannikegade 18, ombygning (og i 1955)
* Skanderborgvej 21, butik

===== 1950 =====
* Rosensgade 32

===== 1951 =====
* Herluf Trollesgade 19-25, udhus

===== 1952 =====
* Holtevej 14, garage
* Åboulevarden 22-26

===== 1953 =====
* Havnegade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Jægergårdsgade 93

===== 1957 =====
* Vestergade 58, sanitet

===== 1958 =====
* Helsingforsgade, værksted

===== 1959 =====
* Helsingforsgade 9-11, ombygning
* Sønderallé 60, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1960 =====
* Mindegade 12-16, ombygning

===== 1962 =====
* Nordlysvej 15, ombygning
* Nørreallé 88-90, ombygning
* Jægergårdsgade 93

===== 1965 =====
* Christiansgade 2, ombygning

===== 1966 =====
* Katrinebjergvej 115, værksted

===== 1967 =====
* Eckersbergsgade 28-30, ombygning

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-03T11:03:28Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* Spanien 11, ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* Skt. Paulsgade: Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* Guldsmedgade 27
* Mejlgade 17, projekt
* Nørre Allé 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* Ryesgade: Katolsk kirke, ombygning
* Kannikegade 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* Cykelfabrikken Dania
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* Silkeborgvej 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* Vestergade, Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* Trøjborgvej 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* M. P. Bruunsgade 44
* Fiskergade 47, Thrues bogtrykkeri
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* Skovvejen, villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* Museumsgade 2
* Lilletorv 4
* Frederiksgade 22, ejendom
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Tunøgade 18-20, ejendom
* Skolegade 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* Klostergade 10, ejendom
* Nørrebrogade 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* Studsgade 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* Sølystgade 23-25, ejendom
* Østergade 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* Vesterallé 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* Rosenkrantzgade 16, ejendom
* Jægergårdsgade 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* Ny Munkegade 77, ejendom
* Knudriisgade 3-5-7, fabrik
* Marstrandsgade 4-6, Marstrandsborg
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* Store Torv 5, ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* Store Torv 7
* Ryesgade 28-30, bazar til Katolsk kirke
* Skt. Annagade 45A og B, ejendom
* Skt. Clemensbro, Skt. Clemensborg
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* Bryggeriet Ceres, byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, Marstrandshus
* Jægergårdsgade 116, Aarhus Oliefabrik, lager
* Studsgade 41, Skt. Clemens Apotek
* Jægergårdsgade 76, Skt. Pauls Apotek
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* Dalgas Avenue 46, villa
* Skt. Clemenstorv, købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* Mindegade 6, ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* Store Torv 7, ejendom
* Strandvejen 100, villa Broby
* Graven 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* Ny Munkegade 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* Frue Kirke, restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* Store Torv 3, ombygning
* Paradisgade 2, ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* Immervad 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* Marselisborg Kostskole
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* Århus Havn, vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* Store Torv 8
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* Tietgensplads 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* Frue Kirkeplads 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* Banegårdsgade 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* Klosterport 9, ejendom
* Lundingsgade 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* Horsensgade 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* Aarhus Kommunehospital

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* Rosensgade 24, sidehus
* Åboulevarden 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* Bispetorv, projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* Eckersbergsgade 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, Rømerhus, ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* Læssøesgade 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* Stadion allé 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* Thorvaldsensgade 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* Montanagade 51
* de Mezasvej 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* Harald Jensensplads 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* Marselis Boulevard 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* Klostertorv 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* Fredens Torv 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* Frederiksallé 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

===== 1941 =====
* Framlev Elværk

===== 1944 =====
* Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-03T10:30:51Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* Spanien 11, ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* Skt. Paulsgade: Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* Guldsmedgade 27
* Mejlgade 17, projekt
* Nørre Allé 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* Ryesgade: Katolsk kirke, ombygning
* Kannikegade 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* Cykelfabrikken Dania
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* Silkeborgvej 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* Vestergade, Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* Trøjborgvej 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* M. P. Bruunsgade 44
* Fiskergade 47, Thrues bogtrykkeri
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* Skovvejen, villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* Museumsgade 2
* Lilletorv 4
* Frederiksgade 22, ejendom
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Tunøgade 18-20, ejendom
* Skolegade 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* Klostergade 10, ejendom
* Nørrebrogade 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* Studsgade 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* Sølystgade 23-25, ejendom
* Østergade 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* Vesterallé 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* Rosenkrantzgade 16, ejendom
* Jægergårdsgade 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* Ny Munkegade 77, ejendom
* Knudriisgade 3-5-7, fabrik
* Marstrandsgade 4-6, Marstrandsborg
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* Store Torv 5, ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* Store Torv 7
* Ryesgade 28-30, bazar til Katolsk kirke
* Skt. Annagade 45A og B, ejendom
* Skt. Clemensbro, Skt. Clemensborg
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* Bryggeriet Ceres, byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, Marstrandshus
* Jægergårdsgade 116, Aarhus Oliefabrik, lager
* Studsgade 41, Skt. Clemens Apotek
* Jægergårdsgade 76, Skt. Pauls Apotek
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* Dalgas Avenue 46, villa
* Skt. Clemenstorv, købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* Mindegade 6, ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* Store Torv 7, ejendom
* Strandvejen 100, villa Broby
* Graven 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* Ny Munkegade 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* Frue Kirke, restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* Store Torv 3, ombygning
* Paradisgade 2, ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* Immervad 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* Marselisborg Kostskole
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* Århus Havn, vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* Store Torv 8
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* Tietgensplads 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* Frue Kirkeplads 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* Banegårdsgade 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* Klosterport 9, ejendom
* Lundingsgade 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* Horsensgade 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* Aarhus Kommunehospital

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* Rosensgade 24, sidehus
* Åboulevarden 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* Bispetorv, projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* Eckersbergsgade 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, Rømerhus, ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* Læssøesgade 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* Stadion allé 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* Thorvaldsensgade 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* Montanagade 51
* de Mezasvej 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* Harald Jensensplads 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* Marselis Boulevard 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* Klostertorv 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* Fredens Torv 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* Frederiksallé 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

==== Udenfor Aarhus ====

===== 1890 =====
* Stiftelse i Odder for kancelliråd Andersen
* Skivholme præstegård
* Silkeborg Vandkuranstalt, udvidelse
* Elsted Kirke, restaurering
* Ørting Kirke, tårn og restaurering
* Sabro Kirke, restaurering
* Ølsted Kirke, tårn
* Silkeborg Avis, ombygning
* Vinters Seminarium, Silkeborg
* Himmelbjerget, pavillon ved anløbspladsen
* Svejbæk, sommervilla, Longfield, (E. Warming)

===== 1892 =====
* Gludsted Filialkirke

=====1893 =====
* Kristrup Kirke

===== 1894 =====
* Randlev Kirke
* Christianshede Filialkirke
* Sjelle Kirke, restaurering
* Stjær Kirke, restaurering
* Silkeborg Seminarium og Realskole
* Bording Filialkirke

===== 1895 =====
* Vejlby Kirke (Allingaabro), restaurering
* Vitten Præstegård avlsbygninger
* Ejstrup Præstegård
* Odder Valgmenigheds præstebolig (efter brand)
* Engesvang Præstegård
* Vejle telefoncentral

===== 1897 =====
* Odder Sygehus, tilbygning
* Sunds Kirke på gammel tomt
* Odder, Bagermester Petersens ejendom

===== 1898 =====
* Søften Kirke, restaurering

===== 1899 =====
* Linaa Præstegård
* Lime Præstegård

===== 1900 =====
* Brande Kirke
* Vejlby Kirke (Grenå), restaurering

===== 1901 =====
* Saxild Skole
* True Skole

===== 1903 =====
* Grædstrup Præstegård

===== 1905 =====
* Skader Præstegård

===== 1906 =====
* Vrads Præstegård
* Silkeborg, villa for Malthe Bech

===== 1907 =====
* Vejlby Kirke, Allingaabro, restaurering
* Vrinders Kirke
* Knebel posthus

===== 1909 =====
* Rønde, villa for Dr. Albeck
* Bjerringbro Tekniske Skole

===== 1911 =====
* Herning Hede- og Diskontobank

===== 1912 =====
* Linaa Storskov, Skovhuset
* Hammel Sygehus, ombygning

===== 1917 =====
* Administrationsbygning, Skanderborg

===== 1919 =====
* Nakskov Sygehus

===== 1920 =====
* Grenaa Sygehus
* Skanderborg Tinghus
* Brædstrup Tinghus
* Hammel Tinghus
* Odder Tinghus, tilbygning (Thielemann)

===== 1921 =====
* Lyngsbækgaard, restaurering
* Silkeborg Ting- og arresthus

===== 1922 =====
* Silkeborg Amtssygehus, funktionærfløj

===== 1928 =====
* Aalborg Sygehus, udvidelse

===== 1930 =====
* Villa i Odense for E. R. Høgsbro
* Herning Hede- og Diskontobank, tilbygning

===== 1937 =====
* Skanderborg Sygehus, udvidelse
* Gudenaa Central, bolig

1941: Framlev Elværk
1944: Varde: De Danske Mejeriers Fællesindkøb

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-03T10:17:00Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* Spanien 11, ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* Skt. Paulsgade: Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* Guldsmedgade 27
* Mejlgade 17, projekt
* Nørre Allé 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* Ryesgade: Katolsk kirke, ombygning
* Kannikegade 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* Cykelfabrikken Dania
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* Silkeborgvej 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* Vestergade, Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* Trøjborgvej 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* M. P. Bruunsgade 44
* Fiskergade 47, Thrues bogtrykkeri
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* Skovvejen, villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* Museumsgade 2
* Lilletorv 4
* Frederiksgade 22, ejendom
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Tunøgade 18-20, ejendom
* Skolegade 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* Klostergade 10, ejendom
* Nørrebrogade 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* Studsgade 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* Sølystgade 23-25, ejendom
* Østergade 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* Vesterallé 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* Rosenkrantzgade 16, ejendom
* Jægergårdsgade 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* Ny Munkegade 77, ejendom
* Knudriisgade 3-5-7, fabrik
* Marstrandsgade 4-6, Marstrandsborg
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* Store Torv 5, ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* Store Torv 7
* Ryesgade 28-30, bazar til Katolsk kirke
* Skt. Annagade 45A og B, ejendom
* Skt. Clemensbro, Skt. Clemensborg
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* Bryggeriet Ceres, byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, Marstrandshus
* Jægergårdsgade 116, Aarhus Oliefabrik, lager
* Studsgade 41, Skt. Clemens Apotek
* Jægergårdsgade 76, Skt. Pauls Apotek
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* Dalgas Avenue 46, villa
* Skt. Clemenstorv, købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* Mindegade 6, ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* Store Torv 7, ejendom
* Strandvejen 100, villa Broby
* Graven 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* Ny Munkegade 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* Frue Kirke, restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* Store Torv 3, ombygning
* Paradisgade 2, ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* Immervad 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* Marselisborg Kostskole
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* Århus Havn, vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* Store Torv 8
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* Tietgensplads 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* Frue Kirkeplads 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* Banegårdsgade 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* Klosterport 9, ejendom
* Lundingsgade 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* Horsensgade 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* Aarhus Kommunehospital

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* Rosensgade 24, sidehus
* Åboulevarden 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* Bispetorv, projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* Eckersbergsgade 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, Rømerhus, ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* Læssøesgade 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* Stadion allé 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* Thorvaldsensgade 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* Montanagade 51
* de Mezasvej 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
* Nørreallé 18, ombygning
* Harald Jensensplads 9, ejendom
* Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)

===== 1934 =====
* Hjortensgade 34, sanitet
* Jyllandsallé 2-12, ejendomme
* Johan Baunesplads 18-20, ombygning
* Marselis Boulevard 105-113, Stiftelse

===== 1935 =====
* Skjernvej 3-5, ejendom
* Rolighedsvej 34, bank
* Aldersrovej 1, tilbygning
* Ny Munkegade 62-64, sanitet
* Marselis Boulevard 17
* Marselis Boulevard 11, villa
* Skolevangsallé 64-66, ombygning

===== 1936 =====
* Aldersrovej 3, ejendom
* H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik

===== 1937 =====
* Niels Juelsgade 15-19, garager
* Frue Kirke, konfirmandstue

===== 1938 =====
* Klostertorv 24, butik
* Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
* Bethesdavej 2, ejendom
* Viborgvej 55, villa
* Skolebakken 17, ombygning
* Falstersgade 38, ombygning

===== 1939 =====
* Store Torv, konkurrence om sparekasse

===== 1941 =====
* Marselisvej 3
* Daugbjergvej 16, fabrik
* Grønnegade 55, kontor

===== 1942 =====
* Rensningsanlæg, Risskov

===== 1944 =====
* Skovfaldet, offentligt toilet
* Fredens Torv 8, ombygning

===== 1945 =====
* Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
* Stadionallé 55, villa
* Frederiksallé 56, ombygning

===== 1946 =====
* Østergade 10-12, ombygning (og 1950)

===== 1950 =====
* Fredensgade 19, ombygning
* Vestergade 4, ombygning

===== 1951 =====
* Barthsgade 1B, lager

===== 1952 =====
* Søgade 8, ombygning

===== 1954 =====
* Tunøgade 16, sanitet
* Vesterallé Vigenshus, ombygning
* Marselis Boulevard 169, ombygning

===== 1955 =====
* Fredensgade 9, manzard

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-03T10:08:05Z

Pt:

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* Spanien 11, ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* Skt. Paulsgade: Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* Guldsmedgade 27
* Mejlgade 17, projekt
* Nørre Allé 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* Ryesgade: Katolsk kirke, ombygning
* Kannikegade 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* Cykelfabrikken Dania
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* Silkeborgvej 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* Vestergade, Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* Trøjborgvej 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* M. P. Bruunsgade 44
* Fiskergade 47, Thrues bogtrykkeri
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* Skovvejen, villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* Museumsgade 2
* Lilletorv 4
* Frederiksgade 22, ejendom
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Tunøgade 18-20, ejendom
* Skolegade 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* Klostergade 10, ejendom
* Nørrebrogade 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* Studsgade 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* Sølystgade 23-25, ejendom
* Østergade 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* Vesterallé 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* Rosenkrantzgade 16, ejendom
* Jægergårdsgade 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* Ny Munkegade 77, ejendom
* Knudriisgade 3-5-7, fabrik
* Marstrandsgade 4-6, Marstrandsborg
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* Store Torv 5, ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* Store Torv 7
* Ryesgade 28-30, bazar til Katolsk kirke
* Skt. Annagade 45A og B, ejendom
* Skt. Clemensbro, Skt. Clemensborg
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* Bryggeriet Ceres, byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, Marstrandshus
* Jægergårdsgade 116, Aarhus Oliefabrik, lager
* Studsgade 41, Skt. Clemens Apotek
* Jægergårdsgade 76, Skt. Pauls Apotek
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* Dalgas Avenue 46, villa
* Skt. Clemenstorv, købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* Mindegade 6, ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* Store Torv 7, ejendom
* Strandvejen 100, villa Broby
* Graven 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* Ny Munkegade 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* Frue Kirke, restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* Store Torv 3, ombygning
* Paradisgade 2, ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* Immervad 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* Marselisborg Kostskole
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* Århus Havn, vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* Store Torv 8
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* Tietgensplads 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* Frue Kirkeplads 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* Banegårdsgade 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* Klosterport 9, ejendom
* Lundingsgade 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* Horsensgade 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* Aarhus Kommunehospital

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* Rosensgade 24, sidehus
* Åboulevarden 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* Bispetorv, projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* Eckersbergsgade 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
* Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
* Skt. Clemens Torv, Rømerhus, ombygning
* Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus

===== 1923 =====
* Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
* Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)

===== 1924 =====
* Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
* Christiansgade 34, projekt til ejendom

===== 1925 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning

===== 1926 =====
* Læssøesgade 22, vandtårn

=====1927 =====
* Vesterbro Torv 8, ejendom
* Skolevangsallé 72, villa

===== 1928 =====
* Stadion allé 9, villa
* Risskov villa for Alstrup
* Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé

===== 1929 =====
* Klostergade 57-59, sanitet

===== 1930 =====
* Thorvaldsensgade 3, ombygning (E. H. N.)
* Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
* Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)

===== 1931 =====
* Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
* Hedemannsgade 4, butik
* Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
* Montanagade 51
* de Mezasvej 9, ombygning (E. H. N.)
* Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)

===== 1932 =====
* Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
* Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)

===== 1933 =====
Nørreallé 18, ombygning
Harald Jensensplads 9, ejendom
Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)
1934: Hjortensgade 34, sanitet
Jyllandsallé 2-12, ejendomme
Johan Baunesplads 18-20, ombygning
Marselis Boulevard 105-113, Stiftelse
1935: Skjernvej 3-5, ejendom
Rolighedsvej 34, bank
Aldersrovej 1, tilbygning
Ny Munkegade 62-64, sanitet
Marselis Boulevard 17
Marselis Boulevard 11, villa
Skolevangsallé 64-66, ombygning
1936: Aldersrovej 3, ejendom
H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik
1937: Niels Juelsgade 15-19, garager
Frue Kirke, konfirmandstue
1938: Klostertorv 24, butik
Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
Bethesdavej 2, ejendom
Viborgvej 55, villa
Skolebakken 17, ombygning
Falstersgade 38, ombygning
1939: Store Torv, konkurrence om sparekasse
1941: Marselisvej 3
Daugbjergvej 16, fabrik
Grønnegade 55, kontor
1942: Rensningsanlæg, Risskov
1944: Skovfaldet, offentligt toilet
Fredens Torv 8, ombygning
1945: Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
Stadionallé 55, villa
Frederiksallé 56, ombygning
1946: Østergade 10-12, ombygning (og 1950)
1950: Fredensgade 19, ombygning
Vestergade 4, ombygning
1951: Barthsgade 1B, lager
1952: Søgade 8, ombygning
1954: Tunøgade 16, sanitet
Vesterallé Vigenshus, ombygning
Marselis Boulevard 169, ombygning
1955: Fredensgade 9, manzard

Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen

2018-01-03T10:02:21Z

Pt: Oprettede siden med "Rudolf Frimodt Clausen Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner..."

Rudolf Frimodt Clausen
Rudolf Frimodt Clausen og Ejnar Høvring Nielsen gik sammen i Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.

[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) blev født i Joenstrup udenfor København og var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med.

=== Uddannelse ===
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra [[Kunstakademiet]] i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus. Fra år 1889 havde Frimodt Clausen egen tegnestue og fra 1925 havde han [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) som kompagnon. Frimodt Clausen var medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

=== Arbejde ===
Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev Clausen arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur var bygget således, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke funktionen. [[Otto Mønsteds Magarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af [[jugendstilen]], hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af [[nyrokoko]] med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P. P. Ørumsgade}}, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra [[renæssance]], [[barok]] og [[rokoko]] og senere fra [[funkisarkitekturen]]. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].
Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

=== Ejnar Høvring Nielsen ===
Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

=== Liste over arkitektfirmaets byggeprojekter – tegnet af Frimodt Clausen ===
==== I Aarhus ====
===== 1889 =====
* Kystvejen: havehus og havemur for Elmquist

===== 1890 =====
* Fredensgade 16, ombygning
* Spanien 11, ejendom

===== 1891 =====
* Bro over slugten ved Sjette Frederiks Kro, Risskov
* Skovvejen 46, villa
* Aarhus Oliefabriks første arbejder
* Skt. Paulsgade: Chr. IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl

===== 1893 =====
* Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
* Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude

===== 1894 =====
* Guldsmedgade 27
* Mejlgade 17, projekt
* Nørre Allé 30, ejendom
* Reginehøj forsamlingshus

===== 1895 =====
* Mejlgade 48, ombygning
* Mejlgade 41, ejendom
* Ryesgade: Katolsk kirke, ombygning
* Kannikegade 5
* Mejlgade 8, ombygning

===== 1896 =====
* Havehus og havemur for Købmand Kirkeby, Trøjborgvej 8
* Cykelfabrikken Dania
* Guldsmedgade 24-26
* Volmerhus
* Kannikegade, forslag til teater på en grund mod åen
* Silkeborgvej 5-7
* Vandværkets Funktionærbolig
* Vestergade, Otto Mønsteds første hus.
* Barthsgade 12, ombygning

===== 1897 =====
* Aldersrovej 27, villa
* Trøjborgvej 20, villa
* Havnegade 8
* Kornkompagniets kontorhus
* M. P. Bruunsgade 44
* Fiskergade 47, Thrues bogtrykkeri
* M. P. Bruunsgade 57
* Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
* Skovvejen, villa for bankdirektør L. R. Byberg
* M. P. Bruunsgade 62-64
* Fiskergade metodist mødesal
* M. P. Bruunsgade 59
* Museumsgade 2
* Lilletorv 4
* Frederiksgade 22, ejendom
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Tunøgade 18-20, ejendom
* Skolegade 17-19, ombygning

===== 1898=====
* Mejlgade 59, ombygning
* Skåde: villa for herredsfuldmægtig Secher
* Møensgade 30, asyl
* Vestergade 11, fabrik
* Klostergade 10, ejendom
* Nørrebrogade 16, værksted
* Klostergade: Handels- og Kontoristforeningen, udvidelse
* Studsgade 12-14, ejendom

===== 1899 =====
* Sølystgade 23-25, ejendom
* Østergade 1, ejendom
* Skolegade 7, ejendom, Emilienborg
* Vesterallé 7 ejendom
* Vesterallé 5, ombygning
* Rosenkrantzgade 16, ejendom
* Jægergårdsgade 60, ejendom
* Nørreallé 60, fabrik
* Ny Munkegade 77, ejendom
* Knudriisgade 3-5-7, fabrik
* Marstrandsgade 4-6, Marstrandsborg
* Mejlgade 41, ejendom
* Badevej 8, ejendom
* Nørregade 25, ejendom
* Store Torv 5, ombygning
* Spanien-Sønderallé, Sabroes fabrik og kontorhus,
* Store Torv 7
* Ryesgade 28-30, bazar til Katolsk kirke
* Skt. Annagade 45A og B, ejendom
* Skt. Clemensbro, Skt. Clemensborg
* Marstrandsgade 10, 12 og 15, ejendomme

===== 1900 =====
* Mejlgade 76, ejendom
* Mejlgade 49-51, baghus
* Rosenkrantzgade 20-22, ejendomme
* Falstersgade 36-38, ejendomme
* Bissensgade 2, ejendom
* Bryggeriet Ceres, byggeri for Ceres gennem 1900-1964. Silkeborgvej 3
* Vesterallé 9, Marstrandshus
* Jægergårdsgade 116, Aarhus Oliefabrik, lager
* Studsgade 41, Skt. Clemens Apotek
* Jægergårdsgade 76, Skt. Pauls Apotek
* Hjørnet af Søndergade og Sønderallé, købmand Højmark
* Dalgas Avenue 46, villa
* Skt. Clemenstorv, købmand Skovby
* Museumsgade 24, ejendom, Graven 4-6, ombygning
* Rosenkrantzgade 14, ejendom
* Vestergade 71, Vigenshus
* Mindegade 6, ombygning
* Vestergade 11, fabrik

===== 1901 =====
* Store Torv 7, ejendom
* Strandvejen 100, villa Broby
* Graven 15-17, P. Villadsen og Hustrus Stiftelse
* Molsgade 2, ejendom
* Spanien 11
* Frederiksgade 78, ejendom
* Vinkelvej, Risskov, eget hus
* Kaserneboulevarden 31-39, ejendomme
* Ny Munkegade 65-71, ejendomme

===== 1902 =====
* Frederiksgade 70, ejendomme
* Frue Kirke, restaureret
* Mejlgade 84, butik
* Spanien 11, koksværk
* Åbyhøj, villa for gartner L. Chr. Didriksen
* Jægergårdsgade 93, kontor for Aarhus Oliefabrik
* Hjørnet af Frederiksgade og I. M. Mørksgade, ejendom, købmand Kolding
* Henrik Pontoppidansgade 2, hjørneejendom
* Skt. Paulsgade, ejendom, det hvide hjørne
* Museumsgade 12-14, ejendom
* Strandvej 94, villa Højly
* Vestergade 32-34, ejendom
* Mindegade 10, ombygning
* Store Torv 3, ombygning
* Paradisgade 2, ejendom, nu nedbrudt
* Århus Gasværk, ombygning
* Birketinget 9
* Immervad 2A-8, ombygning
* Guldsmedgade 1-9
* Klostergade 27-35
* Store Torv 16
* Skt. Clemensbro 15-17
* Søndergade 56, ombygning

===== 1904 =====
* Hotel Skandinavien, ombygning
* Holmevej 7, T. Wulff
* Landbosparekassen, Østergade-Søndergade
* Tangen 8
* Store Torv 3
* Marselisborg Kostskole
* Nørregade 34, ejendom, udbombet 1944
* Bispegade 2, sanitet
* Sønderallé 39-43, ombygning

===== 1905 =====
* Nørreport 19b
* Århus Havn, vognvægt
* Studsgade, J. A. F. pakhus
* Store Torv 8
* Mejeriet Vesterbro
* Ryesgade 22-24, bazar
* Dalgas Avenue, villa (nu Toldvæsenets Hus)
* F. D. B. Viby, kontorer og fabrik
* Strandvejen-hjørnet af Holmevej Louisenhøj, ombygning, nu nedrevet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse
* Kystvejen 47, stiftsprovstbolig
* Tietgensplads 12, ejendom
* Aarhus Havn, Ndr. Skraavej, J. A. F. motor- og kværnhus
* Henrik Pontoppidansgade 4
* Tietgensplads 4, ejendom

===== 1907 =====
* Ivar Huitfeldtsgade 22, Missionshuset Bethania
* Frue Kirkeplads 2-4, ejendomme
* Søndergade 11, ejendom
* Holmevej 2, ombygning
* Lille Torv 4, ejendom
* Vestergade 8, ejendom
* Søndergade 11, ombygning
* Niels W. Gadesvej, villa Voel

===== 1908 =====
* Nørregade 38-40, ejendomme
* Frederiksgade 79, manzard på missionshotel
* Risskov, villa for Nørgaard Petersen
* Kannikegade, ombygning for Bruun og Sørensen
* Tangen 8, projekt
* Amaliegade 21-29, Arb. Forsamlingsbygning, nu nedrevet
* Banegårdsgade 49, hotel, nu nedrevet

===== 1909 =====
* Orla Lehmannsallé 5-9, nu nedrevet
* Nørreallé 25, skole, ombygning
* Gasværk og offentlig badeanstalt
* Søndergade 3, ejendom

===== 1910 =====
* Vesterbrogade 13-27, ombygning
* Villa i Risskov for Funck Thomsen
* Dalgas Avenue 7, ejendom
* Frederiksgade 1, ombygning

===== 1911 =====
* Vestergade 25A og B, ejendomme

===== 1912 =====
* Klosterport 9, ejendom
* Lundingsgade 28, ejendom
* Sønderallé 27-29, ombygning
* Dalgas Avenue, villa Søholm
* Ryesgade 28-30, ombygning
* Horsensgade 17, ejendom

===== 1913 =====
* Dronning Margrethesvej 6, ombygning
* Studsgade 8-10, ombygning
* Åbyhøj, Dansk Ilt- og brintfabrik
* Søndergade 56, ombygning
* Ryesgade 11, ombygning
* Jægergårdsgade, smedejernsgitter v. Århus Oliefabrik
* Høegh Guldbergsgade 8, opmåling af kaserne
* Søndergade 40-42, apotek
* Guldsmedgade 27
* Aarhus Kommunehospital

===== 1914 =====
* Store Torv 14
* Jægergårdsgade 93, kontor, Århus Oliefabrik
* Horsensgade 19
* Rosensgade 24, sidehus
* Åboulevarden 62
* Studsgade 16-22, ombygning

===== 1916 =====
* M. P. Bruunsgade 15 og 27, ombygning
* Sønderallé 39-43, ombygning
* Ny Munkegade 67-69, sanitet
* Aarhus Amtssygehus, udvidelse 1916-20 og 1921
* Mejlgade 16, ombygning (og i 1919 og 1931)

===== 1917 =====
* Risskov, villa Østerled, Østre Skovvej
* Museumsgade 2, værksted
* Bispetorv, projekt
* Andelshus med Anton Rosen
* Guldsmedgade 1-11
* Sønderallé 33, ombygning

===== 1918 =====
* Mejlgade 8, ombygning af fabrik, S. K. V.
* Sønderallé 33, kontor
* Kannikegade 12, ombygning, L. Lange & Co.

===== 1919 =====
* Mejlgade 45, ombygning
* Eckersbergsgade 3-7, ejendomme
* Frederiksgade 32, ombygning
* Birketinget 3, villa
* Marselis Tværvej 6, villa
* Søndergade 18, ombygning
* Holtevej 11, villa, Harald Jensen
* Frederiksgade 1, ombygning
* Strandvejen 94, ombygning
* Holmevej 7, ombygning
* Kalkværksvej, Aarhus Oliefabrik
* Klostergade 1, ejendom

===== 1920 =====
* Kannikegade 12, ombygning
* Aarhus Kommunehospital, S. K. V.
* Marstrandsgade 7, baghus
* Frederiksallé 96
* Eckersbergsgade 15, ombygning
* Jægergårdsgade 110
* Fiskergade 34-36, tagetage

===== 1922 =====
Vinkelvej 8B, ombygning (og i 1934)
Skt. Clemens Torv, Rømerhus, ombygning
Frederiksgade 72, Jyllandsposten bladhus
1923: Studsgade 9-11, ombygning (E. Høvring Nielsen)
Holmevej 2, ombygning (E. H. N.)
1924: Silkeborgvej 2, hegn (E. H. N.)
Christiansgade 34, projekt til ejendom
1925: Vesterbrogade 13-27, ombygning
1926: Læssøesgade 22, vandtårn
1927: Vesterbro Torv 8, ejendom
Skolevangsallé 72, villa
1928: Stadion allé 9, villa
Risskov villa for Alstrup
Hjørnet af Ole Rømersgade og Frederiksallé
1929: Klostergade 57-59, sanitet
1930: Thorvaldsensgade 3, ombygning (E. H. N.)
Rolighedsvej 59, ombygning (E. H. N.)
Skovvangsvej 17, værksted (E. H. N.)
1931: Mejlgade 45, ombygning (E. H. N.)
Hedemannsgade 4, butik
Sønderallé 28-34, ombygning (E. H. N.)
Montanagade 51
de Mezasvej 9, ombygning (E. H. N.)
Jægergårdsgade 93, kontor (E. H. N.)
1932: Niels Juelsgade 1, butik (E. H. N.)
Sukkerhuset, Clausensgade, ombygning (E. H. N.)
1933: Nørreallé 18, ombygning
Harald Jensensplads 9, ejendom
Rosensgade 24, ombygning (S. K. V.)
1934: Hjortensgade 34, sanitet
Jyllandsallé 2-12, ejendomme
Johan Baunesplads 18-20, ombygning
Marselis Boulevard 105-113, Stiftelse
1935: Skjernvej 3-5, ejendom
Rolighedsvej 34, bank
Aldersrovej 1, tilbygning
Ny Munkegade 62-64, sanitet
Marselis Boulevard 17
Marselis Boulevard 11, villa
Skolevangsallé 64-66, ombygning
1936: Aldersrovej 3, ejendom
H. N. Clausensgade 19, Aarhus Oliefabrik
1937: Niels Juelsgade 15-19, garager
Frue Kirke, konfirmandstue
1938: Klostertorv 24, butik
Aldersrovej 5-7-11, ejendomme
Bethesdavej 2, ejendom
Viborgvej 55, villa
Skolebakken 17, ombygning
Falstersgade 38, ombygning
1939: Store Torv, konkurrence om sparekasse
1941: Marselisvej 3
Daugbjergvej 16, fabrik
Grønnegade 55, kontor
1942: Rensningsanlæg, Risskov
1944: Skovfaldet, offentligt toilet
Fredens Torv 8, ombygning
1945: Guldsmedgade 3-9, projekt efter bombning
Stadionallé 55, villa
Frederiksallé 56, ombygning
1946: Østergade 10-12, ombygning (og 1950)
1950: Fredensgade 19, ombygning
Vestergade 4, ombygning
1951: Barthsgade 1B, lager
1952: Søgade 8, ombygning
1954: Tunøgade 16, sanitet
Vesterallé Vigenshus, ombygning
Marselis Boulevard 169, ombygning
1955: Fredensgade 9, manzard