https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Phillip+Stadsarkivet 2026-04-26T07:23:03Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade&diff=97315 2025-03-12T12:12:17Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.18386102524668 10.235947580339731<br /> :56.183712042804245 10.235834115896324<br /> :56.18351309588172 10.235686231543808<br /> :56.183339190921366 10.235558550084358<br /> :56.18312890400128 10.235412695680052<br /> :56.18295954797812 10.235297252523294<br /> :56.182760704428716 10.235183918864765<br /> :56.18263000053828 10.23511116905094<br /> :56.18202082958811 10.234777414161567<br /> :56.18169465550688 10.23459530072826<br /> :56.18157299358448 10.234534668751133<br /> :56.181438941787455 10.234482274560499<br /> :56.18128667359788 10.234427834701311<br /> :56.18111397467249 10.23435918915245<br /> :56.18080492520947 10.23425242534532<br /> :56.18064925382712 10.234187914733704<br /> :56.180542375468946 10.23413121411103~Stationsgade~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Stationsgade''' (tidl. Stationsvejen) er en vej i [[Risskov]] med et syd-nordligt forløb mellem [[Riis Skov]] og [[Rolighedsvej]]. Vejnavnet relaterer sig til [[Risskov Station]], der blev indviet i 1877 og endeligt nedlagt i 1970. Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1975, og vejnavnet består sammen med letbaneskinnerne som de tydeligste spor på at der her fandtes en togstation.<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2296 Stationsgade]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Danske Jernbaner. https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=3168<br /> * Danske Jernbaner. https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=1890<br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vik%C3%A6rsvej&diff=97303 2025-03-12T08:39:35Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Oprettede siden med &quot;&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: |lines=:56.19519482204724 10.214527276163986 :56.19512833550687 10.214573814852942 :56.19505100197412 10.214608847479628 :56.1949447734751 10.214649744481095 :56.1948105102387 10.214700386821834 :56.19445412036309 10.214838628493524 :56.19415247514023 10.214945906727847 :56.194030042162076 10.214981106937108 :56.1937765940168 10.215038079298592 :56.193635966776206 10.215059813473488 :56.19343613927554 10.215072234402898 :56.19298510...&quot;</p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.19519482204724 10.214527276163986<br /> :56.19512833550687 10.214573814852942<br /> :56.19505100197412 10.214608847479628<br /> :56.1949447734751 10.214649744481095<br /> :56.1948105102387 10.214700386821834<br /> :56.19445412036309 10.214838628493524<br /> :56.19415247514023 10.214945906727847<br /> :56.194030042162076 10.214981106937108<br /> :56.1937765940168 10.215038079298592<br /> :56.193635966776206 10.215059813473488<br /> :56.19343613927554 10.215072234402898<br /> :56.192985109825095 10.215105019879157<br /> :56.19261569269439 10.215133607262047<br /> :56.192420158976155 10.215147890793146<br /> :56.192223637361394 10.215162142965351<br /> :56.191844540752555 10.21517926115225<br /> :56.19177254726403 10.215173663327528<br /> :56.191704798524626 10.215156638883919<br /> :56.19162961686033 10.215128084522826<br /> :56.191544717897216 10.215091914597773<br /> :56.19143717630109 10.215028718529643<br /> :56.19113297551006 10.214820048302972<br /> :56.19097060261149 10.21470515806652<br /> :56.190501828881004 10.214358548027214<br /> :56.190420155342856 10.214304942818774<br /> :56.19005139156873 10.214029135222017<br /> :56.18991051411522 10.213939113929536<br /> ~Vikærsvej~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Vikærsvej''' (tidl. Nygade og Læderstræde) er en vej i [[Vejlby]] med et nord-syd forløb mellem [[Vejlbygade]] og [[Frijsenborgvej]]. Tværs igennem vejens forløb går [[Tranekærvej]]. <br /> <br /> Vejen er tidligere blevet kaldt Nygade, men efter 1937 blev vejen navngivet Vikærsvej. Endnu tidligere var vejen kendt som Læderstræde, som følge af at der i en periode boede en sadelmager på vejen. Tidligere også omtalt som Pihlkærsvej.<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2554 Tranekærvej]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv. Ændrede vejnavne i Vejlby-Risskov. http://vejlbyrisskovarkiv.dk/wp-content/uploads/2016/12/Veje_ny.pdf<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Tranek%C3%A6rvej&diff=97302 2025-03-12T08:20:07Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Oprettelse</p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.1946940787365 10.20748193395174<br /> :56.19464004428633 10.207651934265515<br /> :56.194550313725905 10.207898687559613<br /> :56.19445603929066 10.208159915055191<br /> :56.194336448173836 10.208502073931921<br /> :56.19410761324263 10.209120132386008<br /> :56.19369824234982 10.21026685162913<br /> :56.19324398545552 10.211519240053985<br /> :56.193158889945515 10.21175974302825<br /> :56.1930634813812 10.212062509849911<br /> :56.19298079371296 10.212350527228725<br /> :56.19292800035409 10.212576497908493<br /> :56.19286598572381 10.212854135840038<br /> :56.19279040247858 10.213260244771565<br /> :56.192728638755604 10.213695226151028<br /> :56.192680607481186 10.214076422268418<br /> :56.19261439260214 10.214598433800658<br /> :56.1925345466328 10.215300604555553<br /> :56.19251412705984 10.215604931854019<br /> :56.19244861887198 10.216721092331332<br /> :56.19238073894178 10.217721298012663<br /> :56.19236271031477 10.218110612376561<br /> :56.192353843331645 10.218363212078447<br /> :56.19232767690636 10.218657387876908~Tranekærvej~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Tranekærvej''' er en vej i [[Vejlby]] med et øst-vestligt forløb mellem [[Vejlby Centervej]] og [[Grenåvej]].<br /> <br /> På nordsiden af vejen ligger bl.a. [[Risskov Amtsgymnasium]], [[Tranekollegiet]], [[Egmont Studentergård]] og [[Tranekærparken]]. På sydsiden ligger bl.a dele af [[Veriparken]], [[Risskov Husene]] (grunden for den tidl. [[Vejlby Skole]]) og [[Vejlby-Risskov Idrætscenter]].<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2554 Tranekærvej]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Idr%C3%A6tspark&diff=97298 2025-03-11T16:12:55Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.132600,10.196492~[[Aarhus Idrætspark]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=14<br /> |center=56.132600,10.196492<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:Aarhus Idraetspark 1920 stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Idrætspark set fra Stadion Allé. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1938.]]<br /> '''Aarhus Idrætspark''' er et sportsanlæg, der i 1920 blev indviet nær det areal af [[Havreballe Skov]], som blev kaldt [[Friheden]]. Aarhus Idrætspark, nu navngivet ''Ceres Park &amp; Arena'', kaldes også blot for Aarhus Stadion. Gennem årene har idrætsparken dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelser i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt Kong Christian X og Dronning Alexandrine i 1920.<br /> <br /> I 2019 annonceredes det at Aarhus ville få sig et nyt fodboldstadion. De gamle stadionhaller og hovedbygningen ville bestå, men det i 1999-00 opførte stadion ville blive nedrevet. Efter planen står det nye stadion klar i 2026.<br /> <br /> === Ide og finansiering til byens første store idrætspark ===<br /> <br /> Aarhus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund stod helt stille.<br /> <br /> Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]].<br /> [[Fil:Vesttribunen Stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Vesttribunen, også kendt som Ebeltoft Tribunen, på Aarhus Stadion.&lt;br&gt; Foto: Stadsingeniørens kontor, ca. 1925-35.]]<br /> Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum.<br /> <br /> === Bygningen og faciliteter ===<br /> <br /> Stadionets opførelse var en omfattende proces, der involverede flere udviklingsfaser og planændringer. I begyndelsen blev der udarbejdet flere udkast til stadionets udformning, som blev offentliggjort i Aarhus Stiftstidende. <br /> [[Fil:Aarhus Stiftstidende &quot;Det Jydske Stadion&quot; 1916.jpg|350px|thumb|right|&quot;Det Jydske Stadion&quot; bragt i Aarhus Stiftstidende den 10. oktober 1916]]<br /> Den første plan for det kommende stadion fra 1916 inkluderede en væddeløbsbane til galop og travløb, formet som en sløjfe, der tillod forskellige former for sportsbegivenheder. Planen omfattede også baner til cricket, hockey og fodbold. Stadionet skulle fungere som centrum for jysk idræt og sportsentusiasme, som ville rumme løbebaner, kraft- og springbaner samt totalisatorbygning.<br /> <br /> Indendørs faciliteter blev også planlagt og inkluderede en gymnastiksal, tennishal, festsal, bade- og omklædningsrum, samt lokaler til atletik og fægtning. Dertil var der også sovesale til sportshold, der kom langvejsfra for at deltage i arrangementer på stadion. <br /> [[Fil:Det Jydske Stadion Aarhus Stiftstidende 1917.jpg|350px|thumb|right|&quot;Det Jydske Stadion&quot; bragt i Aarhus Stiftstidende den 26. juni 1917 med følgende tekst: &quot;Skitseret Fremstilling af Aarhus By med det planlagte Stadion og de allerede eksisterende Idrætspladser. Banerne A-D er Idrætspladser, E og F Tennisbaner.&quot;]]<br /> I året efter, 1917, efter offentliggørelsen af disse planer, blev der præsenteret nye tegninger af ”Det Jydske Stadion”. Dette medførte nogle bekymringer i idrætsklubberne, da centraliseringen af øvelsesbanerne på stadion ville gøre det svært for unge at træne efter arbejde eller skole, især når vejret ikke tillod det. Øvelsesbanerne lå nemlig rundt omkring i Aarhus, hvilket gjorde det belejligt for sportsudøverne.<br /> [[Fil:Det Jydske Stadion Aarhus Stiftstidende1918.jpg|350px|thumb|right|&quot;Det Jydske Stadion&quot; bragt i Aarhus Stiftstidende den 19. maj 1918]]<br /> Trods bekymringer blev Stadion-sagen endelig accepteret af [[Aarhus Byråd]] i 1918 og byggeriet for Stadionet kunne nu begynde. Stadionet blev beskrevet som en imponerende to-etagers bygning, der indeholdt opvisningsbaner til de forskellige sportsgrene, såsom fodbold, løb, spring og stafetløb. Bygningen blev flankeret af tilskuerpladser og indeholdt også en tennishal, gymnastiksal, bade- og omklædningsrum samt kontorfaciliter.<br /> <br /> I Stiftstidende forudsagde man, stadionet ville blive en af de smukkeste idrætsparker i verden og har siden spillet en central rolle i at fremme idræt og sportsentusiasme i Aarhus. Arkitekten bag, [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]], blev ligeledes bedt om at stille op til OL i 1928 med tegningerne over Aarhus Stadion.<br /> <br /> Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin. <br /> <br /> Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der skønt forskellige alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen. Skulpturerne foran stadion stod i følgende rækkefølge fra venstre:<br /> <br /> * [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde]] af [[Kai Nielsen (1882-1924)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Rådhusparken]].<br /> * [[Uffe hin Spage]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]]. Statuen er i dag opstillet i [[Vennelystparken]].<br /> * [[Diskoskaster]] af [[Jean René Gauguin (1881-1961)]]. Statuen er i dag opstillet på [[Riisvangen Stadion]].<br /> * [[Manden]] af [[Svend Rathsack (1885-1941)]]. Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken.<br /> * [[Svømmepigen]] af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet foran [[Aarhus Svømmestadion]] på [[Ingerslevs Boulevard]].<br /> * [[Atalante]] af Einar Utzon Frank (1888-1955). Statuen er i dag opstillet i Rådhusparken.<br /> <br /> [[Fil:Jean Gaugain fodboldspillere aarhus stadion 09-04-2020.jpg|350px|thumb|right|Jean Gaugain's skulptur &quot;Fodboldspillere&quot;. Foto: Phillip Fangel, 09-04-2020.]]<br /> Udover ovennævnte statuer blev følgende statuer også opstillet ved stadion, hvor de stadig er at finde i dag:<br /> <br /> * [[Marathonløberen]] af Viggo Jarl (1879-1965).<br /> * [[Fodboldspillere (skulptur)|Fodboldspillere]] af [[Jean René Gauguin (1881-1961)]]. <br /> * [[Skraberen]]<br /> * [[Nævefægteren]] af [[Jean René Gauguin (1881-1961)]]. <br /> <br /> På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tennisbaner samt en gymnastikplads. <br /> <br /> Med årene blev der føjet nye elementer til det samlede idrætskompleks; i 1922 kom [[Aarhus Cyklebane|cykelbanen]] til, i 1923 [[Jydsk Væddeløbsbane|væddeløbsbanen]] og i 1925 yderligere to fodboldbaner. Også tilskuerfaciliteterne i tilknytning til fodboldbanen blev udbygget. Ved indvielsen bestod tilskuerpladserne blot af en syv meter bred promenade og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Efterhånden blev disse udbygget i en grad, så der blev plads til 24.000 tilskuere.<br /> <br /> === Besættelse og brand ===<br /> <br /> Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion.<br /> Fire unge mennesker blev 26. maj dømt for sabotagen. Det drejede sig om lærlingene Hans Petersen og Willi Clausen, skoleelev Svend Rye Jensen samt ungarbejder Harry Ib Brønnum Jensen. De fire fik straffe fra otte år og fire måneder i dansk fængselsanstalt til et år og seks måneder. <br /> <br /> Først i 1954 kunne man tage en ny erstatningshal i brug. Den nye hal blev tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers Tegnestue]] i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet.<br /> <br /> === Renovering og udvidelse ===<br /> <br /> Aarhus Idrætspark har siden indvielsen i 1920 gennemgået flere omfattende renoveringer og udvidelser; alle udført i harmoni med Høeg-Hansens oprindelige rød-hvide klassicistiske stil. I 1971 etablerede man et moderne atletikanlæg, der var Nordeuropas første med kunststof på alle baner. Og i 1972-73 begyndte man politisk at overveje opførelsen af en moderne og mere tidsvarende hal til afvikling af idrætsarrangementer og musikalske oplevelser. Der skulle dog gå en lang tid, før principbeslutningen om en sådan fra 1980 kunne føres ud i livet. I mellemtiden byggede man i 1991 et nyt Team Danmark Center ved stadion. I 1997 kunne det københavnske arkitektfirma BBP Arkitekterne kåres som vindere af den arkitektkonkurrence, som kommunen havde udskrevet med henblik på opførelsen af den nye hal. En omfattende ombygning af stadion indgik også i planerne. Og i 1993-2001 fandt opførelsen af hallen, færdiggørelsen af et nyt atletikanlæg og selve stadionprojektet sted. <br /> <br /> Med det omfattende projekt fik idrætsanlægget en hal med et glasbetrukket indgangsparti og en tilskuerkapacitet på 5000, samt en ny stadiontribune delt i to dæk med åbninger ud mod den omgivende skov, en gennemsigtig overdækning og med siddepladser til 16.500 tilskuere - en kapacitet der umiddelbart efter blev udvidet til 22.000 siddepladser. Hermed fik Århus det største stadion uden for hovedstadsområdet. Projektet var budgetteret til 250 mio. kr., men man kunne efterfølgende konstatere en overskridelse af dette med 48 mio. kr.<br /> [[Fil:2019-10-20_Aarhus_Stadion_AGF-SIF_3-4.jpg|350px|thumb|right|AGF spiller lokalopgør mod Silkeborg IF på et udsolgt Ceres Park. &lt;br&gt;Foto: Phillip Fangel, 20-10-2019.]]<br /> <br /> === Brugere af Idrætsparken ===<br /> <br /> Det er dagligt hjemsted for blandt andre atletikklubberne [[Aarhus Idrætsforening af 1900|Århus 1900]] og [[AGF]], håndboldklubberne [[Aarhus United]], [[Århus Håndbold]] og AGF. volleyballklubben ASV, Team Aarhus Floorball og badmintonklubben Højbjerg. Samt en række organisationer som Team Danmark, Eliteidræt Aarhus, og Idrætssamvirket. Endeligt benyttes komplekset til et væld af store kulturelle og sportslige arrangementer. <br /> <br /> Det er driftsselskabet [[Atletion A/S]], der står bag idrætskomplekset. I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet. I 2015 skiftede det atter navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres.<br /> <br /> === Skovens Arena ===<br /> <br /> I 2019 annonceredes det, at byen skulle have et nyt fodboldstadion som erstatning for det forældede og nedslidte Aarhus Stadion, der blev opført i slutningen af 1990'erne. Projektet, der også skulle omfavne det omkringliggende landskab, blev navngivet [[Kongelunden]]. <br /> <br /> Aarhus Kommune skulle være bygherre på det nye Aarhus Stadion, mens selve stadionbyggeriet blev finansieret af to donationer på samlet 500 millioner kroner fra [[Salling Fondene]] og [[Lind Invest]]. Derudover stod AGF klar til at skyde op til 150 millioner kroner ind i projektet.<br /> <br /> Det nye Aarhus Stadion var inspireret af sine omgivelser og klubhistorie og havde en ambition om at blive en ny katalysator for AGF’s fans og for byen, forstærke klubbens identitet samt blive et nyt vartegn for det nationale og internationale fodboldmiljø.<br /> <br /> ’Skovens Arena’ var tegnet af [[Zaha Hadid Architects]] i samarbejde med Sweco og Sweco Architects samt Tredje Natur ApS. Som integreret rådgiver har Sweco sikret den vigtige lokale forankring, udviklet selve designet af stadion og haft ansvaret for alle ingeniørdiscipliner.<br /> <br /> Skovens Arena er inspireret af skoven og de store, gamle stammer, der omkranser byens stadion i Kongelunden.<br /> <br /> == Tidslinjer ==<br /> <br /> ===Bygningerne===<br /> *1911<br /> <br /> Byrådet bevilger 20.000 kr. til en idrætsplads med opvisningsbane og omklædningsrum ved Viby Skel umiddelbart nord for Friheden. Projektet realiseres aldrig, da idrætsklubberne synes, at pladsen ligger for langt fra byen. <br /> <br /> *1915<br /> <br /> Idrætsklubberne Fremad, 1900 og Olympia slår sig sammen i [[Aarhus Idræts Forbund]] (AIF) med henblik på at få et stadion i Aarhus i stil med det, som er blevet indviet året før i København. Aarhus Oliefabriks direktør, Frederik Lausen, donerer 1.000 kr. til projektet, som anslås at koste 20.000 kr. Aarhus Gymnastik Forening (AGF) bakker op om projektet. De Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus (SIKA) nedsætter et stadionudvalg og får udarbejdet en plan for et stadion i Riis Skov af arkitekt [[Thorkel Møller]].<br /> <br /> *1916<br /> <br /> Byrådet modtager en anmodning fra SIKA om at få området omkring Friheden til et stadion, men AGF er imod planen om at samle byens træningsbaner ved det nye stadion. <br /> <br /> Aarhus Lawn-Tennisklub får tilsagn af SIKA om at få en opvisningsbane ved det nye stadion. Derimod får ”Aarhus Salon- og Pistolskytteforening” nej til at få en skydebane. <br /> <br /> Direktør Lausen bliver formand for AGF og danner den 21. juli ”Forretningsudvalget for Aarhus Idrætspark inkl. Stadion etc.” Lausen tager en flok byrådsmedlemmer og medlemmer af udvalget samt projektets arkitekt, Axel Høeg-Hansen, med på studietur til stadionerne i Göteborg, Stockholm, Malmø og København. <br /> <br /> Den 28. september præsenteres byrådet for den første plan for Aarhus Idrætspark. Man ønsker 60 tønder land vest for Holmevejen (nu Carl Nielsens Vej) ved [[Ole Rømer Observatoriet]]. Ved indgangen ligger en stadionbygning med gymnastiksal og tennishal med omklædningsrum og bad samt en festsal, lokaler til fægtning og atletik, sovesale og en restauration. Bagved et stadion med opvisningsbaner for kast, spring og fodbold omkranset af en løbebane. Til venstre for stadionbygningen tennisbaner og bagved stadion en sløjfeformet væddeløbsbane til galop og trav. Imellem sløjferne er planen, at der skal være træningsbaner for fodbold, kricket og hockey. Udvalget til Byens Bebyggelse og Udvidelse bemyndiges til at arbejde videre med forslaget. <br /> <br /> *1917<br /> <br /> Den 3. januar dannes Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland på Hotel Royal med henblik på at fremme arbejdet for en væddeløbsbane ved det kommende stadion.<br /> <br /> Den 8. juni præsenterer direktør Lausen et ny plan for en indbudt skare af byens spidser i Oliemøllens nye pakhus på havnen. På hallens bagvæg er malet en plan i farver, som nu ikke indbefatter en væddeløbsbane, som der har været modstand imod. I stedet skal der være en række træningsbaner til fodbold, kricket og atletik. Der er nu indsamlet en kvart million, men idrætsklubberne er ikke enige om at samle alle byens træningsbaner ved det påtænkte stadion.<br /> <br /> *1918<br /> <br /> Den 16. maj vedtages det nye forslag om Aarhus Idrætspark af byrådet. Byrådet overlader det 24 hektar store areal til det private selskab ”Aarhus Idrætspark og Stadion” og forpligter sig til at anlægge Stadion Allé, som skal føre fra Ingerslev Boulevard til stadion. Byrådet bevilger 200.000 kr. af de i alt 500.000 kr. til anlægget. Aarhus Idrætspark forpligter sig til at skaffe det resterende beløb og stå for driften de første fem år. Af de projekterede træningsbaner skal i første omgang kun anlægges to fodboldbaner samt en del af tennisbanerne.<br /> <br /> Den 1. juli begynder man at rydde skoven ved det kommende stadion.<br /> <br /> Den 29. juli bevilger Indenrigsministeriet 22.600 kr. til køb af træbuer fra Københavns gamle banegård, som skal bruges til de to stadionhaller. <br /> <br /> *1919<br /> <br /> I september er man næsten færdig med stadionbygningen. Fodboldbanen er drænet og belagt med et 30 cm dybt muldlag, hvorpå er plantet en særlig græsblanding med seks forskellige græssorter. Endnu mangler cindersbanen til løb, som kommer til at kræve 20.000 tons slagger fra Oliefabrikken. Omkring banen bliver desuden anlagt en syv meter bred promenade for publikum og en terrasse med seks trin, der giver plads til 6.000 ståpladser. Over for stadionbygningen bygger man en tribune af træ til 500 tilskuere. På grund af prisstigninger som følge af 1. verdenskrigs afslutning overskrides budgettet med 160.000, hvoraf byrådet bevilger de 80.000.<br /> <br /> *1920<br /> <br /> Den 22. februar åbnes den vestre stadionhal for atletiktræning med en ceremoni, hvor direktør Lausen holder en tale. <br /> <br /> Stadion indvies den 5. juni. Den nye Stadion Allé ender ved en rund plads foran stadionbygningen. Den klassisk inspirerede bygning er tegnet af Axel Høeg-Hansen og holdt i de nationale farver, rødt og hvidt. Foran hovedindgangen står bronzestatuen ”Manden”, som er skabt af billedhugger [[Sven Rathsack]] og doneret af direktør Lausen. Indgangen til stadionbygningens haller går via en åben søjlegård med regnvandsbassin i midten. Til hver side er to buehaller med ovenlysvinduer og kunstigt lys. Til venstre er en gymnastik- og tennishal med trægulv og plads til 600 tilskuere. Hallen kan også bruges til boksekampe og foredrag. Tilskuerpladserne er grønne, væggene er gule og dørene er røde. Til højre er atletikhallen med jordgulv og løbebane udenom. Ellers indeholder stadionbygningen omklædningsrum med styrtebade og på første sal en række lokaler til møder, fægtning og andet. Bagved bygningen ligger stadion med fodboldbanen, som er omkranset løbebane og tilskuerpladser, hvoraf der kun er 500 siddepladser på en tribune overfor bygningen. Foran tribunens kongeloge er opvisningsbaner til længde-, tre- og stangspring. Øst for banen er der baner til kuglestød, mens spydkast og højdespring foregår vest for banen. Ved svingene er der er øvelsesbaner. Øst for stadion ligger tennisanlægget med tre baner omkranset af træer og bagved ligger en lille træningsbane for Aarhus Atletklub. <br /> <br /> *1921<br /> <br /> Da der er doneret yderligere fem statuer til stadion, besluttes det at indrette en skulpturpark, hvor statuerne placeres på sokler foran stadionbygningen. <br /> <br /> *1925<br /> <br /> Aarhus Idrætspark anlægger to træningsbaner for fodbold i den østlige ende af væddeløbsbanens inderkreds. <br /> <br /> Den 1. juli udløber det private konsortiums kontrakt med kommunen, som herefter overtager garantien for driften mod at få syv medlemmer i det 18 mand store forretningsudvalg. <br /> <br /> Ved landskampen mod Finland den 27. september indvies en ny tribune med ståpladser til 6.000 tilskuere i den vestlige ende af stadion ind mod cykelbanen. Tribunen får tilnavnet Ebeltoft-tribunen, fordi den kan rumme Ebeltofts indbyggere. Aarhus Idrætspark bekoster opførelsen med et lån på 30.000 kr. fra DBU, som har krævet, at tilskuerkapaciteten udvides til 12.000, hvis stadion vil have landskampe. På grund af regnvejr kommer kun 6.000 til landskampen, hvorfor DBU ikke lægger en landskamp i Aarhus før 1947. Til gengæld får Idrætsparken eftergivet sin restgæld i 1930. <br /> <br /> *1928<br /> <br /> Aarhus Idrætspark ansøger om at få en dirt track-bane, som skal ligge mellem cykelbanen og observatoriet. Forbilledet er dirt track-banen i København, som er en stor økonomisk succes. Dog er man betænkelig ved larmen, hvilket formentlig er grunden til, at Aarhus’ dirt track-bane i 1932 bliver anlagt på en mark over for vandtårnet ved Randersvej. <br /> <br /> *1930<br /> <br /> Kommunen anlægger en parkeringsplads vest for stadion, da Idrætsparken ikke har råd og politimesteren kræver en løsning af parkeringsproblemet på Stadion Allé.<br /> <br /> *1931<br /> <br /> Stadion får et nyt træningsanlæg bestående af en 60 meter lang og 20 meter bred bane til spyd- og diskoskast samt en hjørnebane for hammerkast. <br /> <br /> *1933<br /> <br /> Aarhus Idrætspark åbner en ekstra opvisningsbane til fodbold neden for observatoriet, hvor cyklebanen er i dag. Banen skal bruges til sekundære kampe og indvies med en turnering mellem de aarhusianske mesterrækkeklubber. Tilskuerpladserne er indrettet amfiteatralsk på skråningerne omkring banen. <br /> <br /> *1934<br /> <br /> Foran stadionbygningen indrettes presse- og officialsloger, som får tilnavnet ”kreaturstaldene”. <br /> <br /> Idrætsparken overtager vedligeholdelsen af Aarhus Cyklebane, da Aarhus Baneklub er fallitten nær på grund af faldende tilskuertal. Anlægget er i sølle forfatning, og tribunen er styrtet sammen under et stormvejr. Der igangsættes en gennemgribende renovering og installeres lys, så der kan køres aftenløb. Det renoverede anlæg indvies den 23. maj med en festlighed i restauranten og et aftenløb, hvor 30 ryttere dyster på cementen. <br /> <br /> *1935<br /> <br /> Der iværksættes en række beskæftigelsesprojekter for unge på stadion. Tre nye fodboldbaner til træning bliver anlagt ved siden af væddeløbsbanen og den nye opvisningsbane. Stadionbygningens haller får bedre belysning og varmeanlæg, og atletikhallen får korkgulv. Der bliver også anlagt et par nye tennisbaner. <br /> <br /> *1939<br /> <br /> Aarhus Stadion moderniseres. Ind mod væddeløbsbanen opføres der en ny overdækket tribune af beton som erstatning for den gamle trætribune fra 1920. Den nye tribune kan rumme i alt 3.000 mennesker, hvoraf de 700 er siddepladser. Ebeltoft-tribunen får et to meter bredt halvtag og cementtrin med plads til 7.000. Derved kommer stadions tilskuerkapacitet op på 24.000. Under søjlegården laver man underjordiske omklædningsrum med udgang til cindersbanen via en tunnel. Udenbys spillere har nemlig klaget over at blive generet af publikum, når de løber fra banen til omklædningsrummet. Restauranten, som kun har plads til 50 gæster, udvides ved at inddrage et lægeværelse, telefonrum og et omklædningsrum for tennisspillere. Projektet er delvis gennemført som nødhjælpsarbejde for ledige i henhold til den nye beskæftigelseslov fra 1938.<br /> <br /> *1943<br /> <br /> I 1943 bruger den tyske værnemagt tennishallen til opmagasinering af 400 feltsenge, madrasser, tæpper og lignende. Den 27. marts udsættes bygningen for den første sabotageaktion i Aarhus, da fire drenge i alderen 16-19 år stikker ild til nogle madrasser i bygningen, som brænder ned. Stadion beslutter, at der skal udskrives en arkitektkonkurrence om en ny og mere tidssvarende bygning. Statuerne foran stadion nedtages, da nogle af dem er beskadiget af branden. Efter krigen vender kun fire af de i alt ti statuer tilbage, mens de øvrige seks placeres andre steder i byen.<br /> <br /> *1944<br /> <br /> Byrådet beslutter, at der skal udskrives en landsdækkende arkitektkonkurrence om et nyt stadion, som skal bygges efter krigen. Der afsættes 10.000 kr. til præmier, og vinderforslaget skal godkendes af byrådet. Borgmester Einar Stecher Christensen har været på studierejse i København og mener, at Aarhus skal have et mere moderne stadion i stil med hovedstadens stadioner.<br /> <br /> *1946<br /> <br /> I september udskrives arkitektkonkurrencen om Aarhus Stadion. Konkurrencen falder i to dele. Det ene del skal være et forslag til nye anlæg og haller, men den anden del skal indeholde en plan for indgangsforhold og den offentlige trafik til hele idrætsparken. En komité på 14 bestående af seks private og otte kommunale medlemmer skal bedømme projekterne.<br /> <br /> *1947<br /> <br /> Arkitekt C.F. Møller vinder arkitektkonkurrencen med et storstilet projekt til 16-18 mio. kr. Projektet er udarbejdet sammen med arkitekt Gunnar Krohn og ingeniør Søren Jensen, som har været anfører for AGF’s fodboldhold og spillet på landsholdet. Møller, som har været med til at bygge det gamle stadion som lærling på Høeg-Hansens tegnestue, foreslår at rive den gamle stadionbygning ned og erstatte den med en 100 meter lang hovedbygning. Ud til stadion indeholder bygningen en tribune med plads til 7.000 tilskuere i stueetagen og en restaurant på første etage. På bagsiden er der kontorer, køkkener og andre lokaler ud til en fem gange større forplads. På den daværende parkeringsplads skal bygges en opvisningshal med 400 siddepladser og 1.000 ståpladser. Nord for skal fældes en masse skov til en stor parkeringsplads for biler, cykler og busser. Der skal også føres en sporvognslinje ad Stadion Allé til stadion. Vest for stadion skal ligge en håndboldhal. Ved tennisbanen opføres ligeledes en tennishal. Der skal også bygges en ny og længere cykelbane med amfiteatralske tilskuerpladser rundt om. Banens midte skal kunne bruges til udendørs koncerter og andre arrangementer. Projektet må dog lægges på hylden på grund af materialemangel efter krigen.<br /> <br /> *1949<br /> <br /> Der arbejdes på en detailplan, der går ud på at opføre C.F: Møllers vinderprojekt i etaper. Planen er først at bygge træningshaller for håndbold og tennis. <br /> <br /> *1950<br /> <br /> Efter en studierejse til Sverige beslutter Idrætsparkens stadionudvalg at lade C.F. Møller udarbejde et forslag, hvor der opføres en storhal til samtlige sportsgrene på den bestående stadionhals plads og vente til bedre tider med at bygge på brandtomten. Den gamle hal, som anvendes til håndbold, skal flyttes til Riisvangen Stadion. Efter forhandlinger med byrådet ændres planen til at lade hallen stå og opføre storhallen på søjlegården og brandtomtens plads. Projektet er budgetteret til at koste 4,3 mio. kr. <br /> <br /> Et større skovareal ryddes for at anlægge en ny og større parkeringsplads til biler som led i det nye stadionprojekt. <br /> <br /> *1951<br /> <br /> Byrådet beslutter sig for et skrabet, men mere realistisk stadionprojekt til 2 mio. kr. På brandtomten skal der opføres en ny hal med en underetage til restaurant og kontorer. Den gamle søjlegård skal bevares og overdækkes som en vinterhave. En projekteret restaurationshal mod nord og en tribune foran stadionbygningen skrottes for at få prisen ned. <br /> <br /> *1952<br /> <br /> Den 13. december er der rejsegilde på den nye stadionhal. Herefter går man i gang med at indrette den nye bygning og renovere den gamle stadionhal. <br /> <br /> *1953<br /> <br /> Den gamle træbarriere mellem tilskuerpladserne og cindersbanen erstattes af en betonbarriere med reklamer på indersiderne. Man vil forhindre drenge i at løbe ind på banen efter kampene. Der kommer kontrollører på cindersbanen og hver klub skal stille otte bolddrenge til rådighed som bagstoppere, da det før blev gjort af drenge blandt publikum.<br /> <br /> Idrætsparken har planer om at indrette en bane til basketball, cykelbold og rulleskøjter på arealet mellem stadion og cykelbanen, men planen bliver aldrig realiseret.<br /> <br /> I oktober tages den nye stadionhal i brug til håndboldkampe og dansestævner.<br /> <br /> *1954<br /> <br /> Den 27. april indvies det nye stadion. Den nye hal på 35 gange 50 meter har Danmarks største håndboldbane med plads til 3000 tilskuere. Den har betonspær og som sin forgænger ovenlysvinduer. Den nye hal berømmes for sit fjedrende trægulv, der skåner benene. Under tilskuerpladserne er der omklædningsrum, men underetagen er droppet. Den gamle hal måler 18 gange 36 meter og har plads til 1.500 tilskuere. Den har fået trægulv og er tænkt til mindre stævner med håndbold, tennis, basketball, gymnastik, badminton og boksning. Den er udvidet med en tilbygning, så den flugter med den nye hal. Tilbygningen indeholder restaurant, selskabslokaler og køkken i stueetagen. På førsteetagen er trænings- og mødelokaler, lægeværelse og en sauna. I et af lokalerne vil Jysk Bordtennisunion stå for træning af unge talenter på fire nyanskaffede bordtennisborde. I midten er der indgang til hallerne og stadion via den overdækkede søjlegård, der som foyer er malet i festlige, blå farver. <br /> <br /> *1956<br /> <br /> Trafikkaos ved de store sportsbegivenheder afhjælpes ved skabe bedre kørselsforhold ved stadion. Skovvejen gennem Havreballe Skov forbindes med Jyllands Allé, men et ønske om at forlænge trambuslinjen fra Zoologisk Have til stadion bliver ikke til noget, da der ikke er plads til en busholdeplads foran stadion.<br /> <br /> *1957<br /> <br /> Stadion får et lysanlæg, så der kan spilles fodbold og afholdes atletikstævner om aftenen. Lysanlægget er doneret af Ceres, og installationen finansieres med et lån fra DIF med kommunen som garant. Lysanlægget består af fire master med 60 ”Toplaterner”, som pærerne fra Ceres kaldes i folkemunde efter bryggeriets pilsner, ”Top”. Hver pære har en lysstyrke på 90.000 watt og bruger strøm for 50 kr. i timen. Derfor bliver kun de største fodboldkampe afholdt som ”lyskampe”. Ved samme lejlighed udskiftes hegnet rundt om stadion, der får et nyt indgangsparti i den vestlige ende. <br /> <br /> *1960<br /> <br /> Aarhus Idrætspark opgiver planen om at få en skøjtebane. Man arbejder i stedet med en plan om en ny tribune med plads til 3.000 mennesker, der skal stå foran stadionbygningen. Da tre fodboldspillere vender hjem fra OL i Rom med sølvmedaljer, lover kommunen at støtte projektet.<br /> <br /> *1961<br /> <br /> Byrådet bevilger en million til den projekterede tribune ved stadion, men det kommer til at tage fire år at få en byggetilladelse fra Boligministeriet, da der er indført byggestop.<br /> <br /> *1962 <br /> <br /> Håndboldtræner og arkitekt Jørgen Absalonsen udarbejder et storslået projekt til et sports-center på den nedlagte Zoologiske Haves grund. Centeret er tænkt som en udvidelse af Aarhus Idrætspark. Nærmest Jyllands Allé skal være træningshaller til tennis og håndbold. Langs skovbrynet skal ligge et svømmestadion og en skøjtebane. Ved søen bag stadion skal bygges et sportshotel til udenbys idrætsfolk. Projektet præsenteres på et repræsentantskabsmøde i SIKA for rådmand Rudolf Jensen. Kommunen bakker dog ikke op om projektet.<br /> <br /> *1965<br /> <br /> Aarhus stadion får et nyt lysanlæg, da det gamle ikke lever op til kravene for internationale fodboldkampe. Lysanlægget består af fire 48,5 meter høje master med 63 projektører. Stadion får dermed et af Europas mest moderne lysanlæg med en kapacitet på 6.000 watt lux. Anlægget er bevilget af byrådet og koster i alt 400.000 kr.<br /> <br /> Boligministeriet giver byggetilladelse til den længe ventede tribune, som nu er blevet dobbelt så dyr, samtidig med at TV har gjort, at tilskuertallet til fodboldkampe er faldet drastisk. Derfor er nogle imod at igangsætte projektet, men det lykkedes at skabe opbakning i byrådet. <br /> <br /> *1966<br /> <br /> Stadions nye tribune tages i brug ved sommerens landsstævne, men er først helt klar til indvielse i oktober. Den 120 meter lange tribune ligger foran stadionbygningen og har 13 bænkerækker med plads til 2.600 tilskuere. Der er specielle loger til lederne, idrætsparkens bestyrelse og til pressen samt radio og tv. Tribunen har som den første af sin art i Danmark et tag af plastic. Ved anlægget mister man 250 siddepladser og 3.300 ståpladser foran stadion, som der kompenseres for ved at lave flere ståpladser bag det ene mål.<br /> <br /> *1971<br /> <br /> Stadion får Nordeuropas mest moderne atletikanlæg, da de seks løbebaner rundt stadion belægges med det kostbare kunststof tartan. Længde- og trespring flyttes over foran den nye hovedtribune, og der anlægges en ny bane til spydkast. Projektet er muliggjort af en millionbevilling fra kommunen. De røde tartanbaner er vandafvisende og kan bruges i alt slags vejr. Ind mod fodboldbanen lægges afløbsrender til regnvand. Anlægget indvies den 23.-24. juni med det internationale atletikstævne Tartan Games.<br /> <br /> *1973<br /> <br /> Stadion istandsættes for 365.000 kr. Stadionbygningen males for første gang siden 1953, der bliver installeret et nyt højtaleranlæg, og ståtrinene asfalteres. Man får også et nyt cafeteria.<br /> <br /> *1974<br /> <br /> Aarhus Idrætspark præsenterer et projekt til en ny hal, som skal ligge bag ved Ebeltoft-tribunen i stadions vestlige ende. Halprojektet er udarbejdet af C.F. Møller og koster 8 mio. kr., som skal finansieres ved et afdragsfrit lån hos kommunen og et offentligt lån med kommunegaranti. Den 45 gange 80 meter store hal skal have 450 tilskuerpladser og bruges til træning og mindre. På området mellem Stadion og den nyere Marselisborghallen vil man senere opføre en stor opvisningshal med plads til 7.000 tilskuere.<br /> <br /> *1975<br /> <br /> Aarhus Idrætspark får byggefirmaet Bruun og Rasmussen til at udarbejde en plan for en stor opvisningshal på arealet mellem stadion og Marselisborghallen. Rådmand Thorkild Simonsen mener imidlertid, at et musikhus og lokale træningsfaciliteter i den nye storkommune har højere prioritet. Han vil dog gerne arbejde for, at stadion får en træningshal. <br /> <br /> *1976<br /> <br /> I Aarhus Kommunes budget for de kommende tre år er afsat 300.000 til projektering af en kommende storhal. Aarhus Idrætspark bevilges desuden et rente- og afdragsfrit lån på 5,2 mio. kr. til at købe Marselisborghallen af Tivoli Friheden, som har opført hallen til udstillingssted i 1968. Fremover er det meningen, at hallen udelukkende skal bruges til idræt. <br /> <br /> *1977<br /> <br /> Stadionhallen fra 1954 moderniseres i forbindelse med, at Aarhus skal være vært ved VM i håndbold i 1978. Belysningen optimeres til 8-900 lux for at sikre ordentligt lys for spillerne og gode billedgengivelser på farve-TV. Omklædningsrum og toiletforhold forbedres. Den gamle hal får også en overhaling. <br /> <br /> Marselisborghallen indvies til idrætshal for atletik og tennis efter en ombygning til 1,5 mio. kr. <br /> <br /> *1978<br /> <br /> I forbindelse med planer om at fælde skov for at udvide parkeringspladsen, foreslår Danmarks Naturfredningsforening at flytte væddeløbsbanen uden for byen og etablere et rekreativt areal på området. <br /> <br /> *1979<br /> <br /> Debatten om storhallen blusser op, da Thorkild Simonsen af økonomiske grunde først vil undersøge behovet for en storhal, før byggeriet sættes i gang. <br /> <br /> *1983<br /> <br /> Aarhus Idrætspark præsenterer et ambitiøst projekt til 300 mio. kr., hvor planen er at opføre et kongrescenter og tre haller på væddeløbsbanen, som skal flyttes til Vilhelmsborg. Projektet er udarbejdet af arkitekterne T. Skovgård Sørensen og Hans Knudsen, landskabsarkitekt Valdemar Carlsen samt ingeniørfirmaet Christensen og Hoffmeister. Der skal opføres en stor hal med plads til 7.500 tilskuere, to mindre haller til sportsarrangementer og udstillinger og et kongrescenter med hotel og restaurant. Væddeløbsbanens inderareal er tænkt som byens nye fælled og skal anvendes til cirkus og friluftskoncerter i stil med Tangkrogen. Ved at kombinere idræt og kommercielle aktiviteter vil Idrætsparken gøre projektet uafhængig af kommunale tilskud.<br /> <br /> *1984<br /> <br /> Idrætsparken vil finansiere den nye Aarhus-hal og kongrescenter med obligationslån, som kræver kommunegaranti. Regeringen har imidlertid indført loft over kommunale tilskud, og Idrætsparken ønsker desuden lovning på et årligt kommunalt milliontilskud til vedligeholdelse. Der nedsættes et udvalg til at overveje projektet.<br /> <br /> *1985<br /> <br /> En plan om at opføre et kongrescenter i midtbyen og en messehal i Hasselager spænder ben for Idrætsparkens projekt. Dog bevilges et årligt tilskud på 1,5 mio. kr. til vedligeholdelse af Idrætsparkens eksisterende anlæg fra og med 1986.<br /> <br /> *1986<br /> <br /> Idrætsparken får udarbejdet et revideret projekt med en ny stadionhal til 145 mio. kr. Hallen skal have plads til 7.500 tilskuere og ligge på bane 2 vest for Ebeltoft-tribunen. <br /> <br /> *1987<br /> <br /> Byrådet præsenteres for et barberet projekt, hvor den projekterede storhal nu kun skal have plads til 5.000 tilskuere og koste 130 mio. kr. Byrådet afsætter penge til en forundersøgelse. <br /> <br /> Aarhus Idrætspark siger nej til at lade AGF Fodbold ApS modernisere stadion for 60 mio. kr. fra private investorer mod at få fri leje i 20 år. <br /> <br /> *1988<br /> <br /> En konsulentrapport af Byggedata-plan og PLS Consult vurderer, at den projekterede idrætshal vil være afhængig af driftstilskud, da kommuneplanen har lagt sig fast på et messecenter i Hasselager og et kongrescenter i midtbyen. Aarhus Idrætspark har fået arkitektfirmaet Sahl Thomsen og Hans Knudsen til at udarbejde en plan for en ellipseformet hal med teleskopisk indrettede tilskuerpladser. Hallen skal både bruges idræts- og kulturarrangementer samt messer, men byrådet afviser at yde bloktilskud til projektet.<br /> <br /> Aarhus 1900 Tennis præsenterer et alternativt halprojekt til 60 mio. kr. Projektet er tegnet af Finn Grabowski, som vil placere to sammenhængende haller til henholdsvis opvisning og træning vest for stadionbygningen. De to haller skal forbindes til stadionbygningen med en foyer med restaurant og cafeteria. Hallerne skal huse en række Team Danmark-centre. Aarhus 1900 Tennis ender med at satse på et Team Danmark-center for tennis i Lyseng ved Højbjerg.<br /> <br /> *1989<br /> <br /> Aarhus Idrætspark omdannes til en fond med en bestyrelse, hvoraf to medlemmer udpeges af byrådet. Der udarbejdes en plan for at konvertere alle stadions ståpladser til siddepladser frem mod 2000 for at opfylde FIFA’s krav om tilskuerpladser ved internationale fodboldkampe. Af stadions i alt 22.000 tilskuerpladser er nemlig kun 3.750 siddepladser. <br /> <br /> *1990<br /> <br /> Planen om en storhal opgives, da Aarhus Idrætspark ikke kan finde private investorer og byrådet skal spare 275 mio. kr. i det kommunale budget.<br /> <br /> Aarhus Stadion får en elektronisk lystavle til 2 mio. kr. Indtil da har en mand ændret scoringstavlen manuelt på en lille balkon ved siden af et ur. <br /> <br /> *1992<br /> <br /> Aarhus Idrætspark indvier et Team Danmark-Center til 14 mio. kr. Bygningen ligger vest for den gamle stadionbygning og er holdt i samme røde farve. Centeret indeholder en hal på 45 gange 25 meter, og der er plads til fem badmintonbaner, tre volleyballbaner og en håndboldbane. Der er også rum til styrketræning, lægeværelse, fysioterapi og 24 gæsteværelser til udenbys gæster.<br /> <br /> *1994<br /> <br /> Efter en udbygning er der ti elitesportscentre i Team Danmark-Centret for atletik, badminton, basketball, bordtennis, brydning, sportsdans, kapgang, volleyball, boksning og håndbold. <br /> <br /> *1995<br /> <br /> Byrådet beslutter, at stadion skal have en ny tribune og en ny storhal, som skal ligge på arealet mellem Team Danmark-Centret og Cykelbanen.<br /> <br /> *1997<br /> <br /> BBP Arkitekter vinder en konkurrence om en samlet løsning for renovering af stadion og den nye storhal, som skal stå færdig i 2001. Hallen skal have form som en skål med 5.000 tilskuerpladser langs siderne. Stadion skal have nye tribuner, nyt atletikanlæg og nyt indgangsparti.<br /> <br /> Søjlegården moderniseres for 15 mio. kr. <br /> <br /> *1998<br /> <br /> Aarhus Fremad og Skanska A/S præsenterer en plan for et nyt superstadion, som skal ligge i Brabrand ved krydset mellem Viby Ringvej og Åhavevej. ”Continental Park” er tænkt som en portal til Aarhus og skal også indeholde et indkøbscenter og diverse fritidsaktiviteter. Projektet finder ingen opbakning, da byrådet har valgt at satse på det eksisterende stadionprojekt.<br /> <br /> Stadion får i folkemunde tilnavnet ”Aarhus Svømmestadion”, da problemer med vand på et nyt græstæppe gør, at efterårets fodboldkampe må aflyses. Året efter løses problemet ved at skifte græsset. <br /> <br /> *1999<br /> <br /> Rådmand Niels Eskildsen tager det første spadestik til den ny idrætshal og modernisering af stadion. Byggeriet er budgetteret til at koste 230 mio. kr. Hallen med plads til 4.800 tilskuere skal stå færdig i 2000 og det nye stadion med plads til 22.000 i 2001.<br /> <br /> *2000<br /> <br /> Den nye storhal indvies med et musikstykke komponeret til lejligheden af Thomas Helmig. Hallen, som får navnet Arenaen, har form som en skål med en bane i midten og 4.800 tilskuerpladser langs siderne. Indgangspartiet er af glas og bygningen er holdt i røde og hvide farver som resten af Idrætsparken. Da en del af tilskuerpladserne ikke er færdige, holdes den endelige indvielse med fest og håndboldlandskamp først den 14. og 26. marts 2001. Det kritiseres, at Arenaens døre er for lave til at få musikudstyr ind i hallen. Foyerens trægulv bliver først lavet efter åbningen. I 2007 ender en retssag mellem kommunen og bygherren Skanska med, at byen får en regning på 30 mio. kr. for ekstra arbejde, mens Skanska skal betale 1 mio. kr. for det dårligt udførte trægulv.<br /> <br /> *2001<br /> <br /> Første etape af stadions renovering er et nyt atletikanlæg, der indvies den 7. juli. Antallet af løbebaner og sprinterbaner er udvidet fra seks til otte, så anlægget lever op til internationale standarder. Indvielsen af de nye tribuner finder sted i forbindelse med en kamp mellem AGF og Brøndby den 28. oktober. Det nye tribunanlæg består af en hovedtribune langs stadionbygningen og en krans af tribuner øst, vest og syd om stadion. Tribunerne er i to dæk med åbninger i siderne ud mod den omliggende skov og gennemsigtig overdækning, så man undgår slagskygger. Der er også kommet en ny publikumsindgang og nye toiletter. Det nye lysanlæg leverer 1.200 lux mod det tidligere på 500 lux. <br /> <br /> Det besluttes at udlicitere Aarhus Idrætspark pr. 1. januar 2005. Indtil skal Idrætsparken drives af Fonden Aarhus Idrætspark med en bestyrelse bestående af seks erhvervsfolk. <br /> <br /> *2003<br /> <br /> Den 3. august bliver Aarhus Idrætspark omdøbt til Atletion. Navnet og logoet med sejrsflamme, som er designet af Per Mollerup, skal brande idrætsparken som en international attraktion i forbindelse med den kommende udlicitering. Arenaen bliver ved samme lejlighed til Arena og får en cafe ved navn Café Break. <br /> <br /> *2005<br /> <br /> Driften af Atletion overtages af Aarhus Elite A/S. Aktieselskabet er dannet af AGF Fodbold og håndboldklubben Århus GF, som har vundet udbuddet over Fonden Aarhus Idrætspark og Parken Entertainment A/S. Aarhus Elite A/S er moderselskab for selskaberne Atletion A/S, AGF Fodbold A/S, Århus GF og Aarhus Event &amp; Media A/S.<br /> <br /> *2006<br /> <br /> Atletion omdøbes til NRGi Park og Arena som led i sponsoraftale mellem Aarhus Elite og energiselskabet NRGi. <br /> <br /> *2007<br /> <br /> Aarhus Elite forhandler med væddeløbsbanen om et Sportscampus, som skal anlægges under væddeløbsbanen med multihal til 18.000 tilskuere, hotel og skøjtehal. <br /> <br /> *2009<br /> <br /> Rådmand Jacob Bundsgaard indgår en ny driftsaftale med Aarhus Elite, som betyder, at en større del af klubbernes træningstid i stadionhallerne kan inddrages til events. Aarhus Elite får også et rentefrit lån på 30,4 mio. kr. til renovering af stadions VIP-lounges, toiletter og boder samt en rampe til at bringe udstyr ind og ud af Arena. <br /> <br /> *2010<br /> <br /> Århus GF forlader Aarhus Elite og bliver til Århus Håndbold. Aarhus Elite vil fremover koncentrere sig om AGF og Atletion og frasælger de fire underselskaber Bakken Bears ApS, Aarhus Elite Badminton A/S, Aarhus Elite Floorball og Aarhus Elitedans. <br /> <br /> *2011<br /> <br /> Sportshotellet i Team Danmark-Centret omdannes til sportskollegium med 28 værelser til unge eliteidrætsfolk, men sportskollegiet flytter til Dalgas Avenue i 2014.<br /> <br /> *2013<br /> <br /> Aarhus Elite døjer med underskud og får et årligt driftstilskud på 5 mio. kr. mod en ny driftsaftale, der giver klubberne mere træningstid i hallerne.<br /> <br /> *2014<br /> <br /> Friis &amp; Moltke udarbejder en plan til et ”intimt” fodboldstadion, hvor løbebanerne er fjernet, så publikum kommer tættere på kampen. I forslaget er banen vendt 90 grader, og siderne er overdækkede. Forslaget kommer i forlængelse af en debat om at flytte atletikken til Viby Stadion, da atletikstævnet Århus Games er ophørt på grund af for få tilskuere. <br /> <br /> *2015<br /> <br /> NRGi Park og Arena omdøbes til Ceres Park og Arena, da bryggeriet bliver ny hovedsponsor.<br /> <br /> Stadions løbebane får ny belægning i forbindelse med det kommende Europamesterskab for Masters i 2017.<br /> <br /> *2016<br /> <br /> AGF starter en indsamling for et nyt fodboldstadion med hjemmesiden Nycerespark.dk, hvor man kan købe støttebeviser til 100 kr. Fan Trust Aarhus, som består af AGF-fans og -aktionærer, sender et åbent brev til byrådsmedlemmerne med opfordring til at støtte sagen. I byrådet foreslår Venstre at frasælge cykelbanen og væddeløbsbanen for at skaffe penge til formålet, mens de konservative vil privatisere stadion. Det besluttes at lade et uafhængigt konsulentfirma undersøge mulighederne.<br /> <br /> *2018<br /> <br /> Team Danmark indvier Sportens Hus, som skal forske i, hvordan eliteidrætsudøvere kan forbedre deres resultater. Centret er et samarbejde med Institut for Idræt og er finansieret af Salling Fondene. <br /> <br /> Rådgivningshuset PwC præsenterer en rapport med fire scenarier for etablering af et nyt fodboldstadion. I alle scenarier skal atletikken have sit eget stadion ved siden af det nye fodboldstadion, som i de to sidste skal finansieres ved at flytte væddeløbsbanen og udstykke området til boliger. Planen indebærer dog, at væddeløbsbanen flytter frivilligt inden lejekontraktens udløb i 2030.<br /> <br /> *2019<br /> <br /> Et flertal i byrådet peger på muligheden af at finansiere det nye fodboldstadion ved at udstykke området med væddeløbsbanens hestefolde til boliger, da lejekontrakten for dette område kun går til 2021. Planen støder på protester fra borgergruppen ”den grønne kile”, som vil gøre området til et rekreativt område og flytte stadion for enden af den kommende Marselistunnel. I december tilbyder Salling Fondene og forretningsmanden Henrik Lind 500 mio. kr. til et nyt stadion mod, at borgerne i området inddrages i en helhedsplan for den grønne kile omkring stadion, som får navnet Vision Kongelunden. <br /> <br /> *2020<br /> <br /> Trine Ribergaard Skammelsen ansættes som projektdirektør for Vision Kongelunden, som ud over Aarhus Idrætspark også omfatter [[Jydsk Væddeløbsbane]], [[Aarhus Cyklebane]], [[Marselisborghallen]], [[Ole Rømer Observatoriet]], [[Mindeparken]], [[Rømerhaven]], [[Forstbotanisk Have]], [[Den Uendelige Bro]], [[Marselisborg Slot]] og [[Havreballe Skov]]. Planen er at skabe et sammenhængende rekreativt område for idræt og events.<br /> <br /> ===Begivenhederne===<br /> <br /> *1920<br /> <br /> Lørdag den 5. juni indvies Aarhus Idrætspark med pomp og pragt og under overværelse af kongeparret og en flok indbudte gæster. Da det er Grundlovsdag, har flere af de indbudte rigsdagspolitikere dog takket nej. Kl. 13 fører direktør og leder af idrætsparken, Frederik Lausen, Christian X og dronning Alexandrine ind i den pyntede tennishal. Der er opsat to tribuner til madrigalkor, en dannebrogsdækket talerstol og en forhøjning i mørkerødt fløjl med to gyldne stole til kongeparret og deres følge. Først opføres en kantate komponeret til lejligheden af Aage Hoffmeyer. Derpå holder direktør Lausen en tale fulgt af borgmester Jakob Jensen og formanden for Dansk Idræts Forbund, overretssagfører Nathansen. Efter en recitation af en skuespiller og endnu en kantate sluttede indvielsesceremonien med en gymnastikopvisning og tre fægtekampe.<br /> <br /> Søndag den 6. juni holdes et stort åbningsstævne med 4-5.000 tilskuere. Mens regner strømmer ned, marcherer et optog af sportsfolk ind på stadion og tager opstilling foran kongeparret, som sidder i en loge på tribunen overfor stadionbygningen. Efter en tale af DIF-formanden Nathansen begynder et atletikstævne med kuglestød, højdespring, 1.500 og 3.000 meter løb, hækkeløb, længdespring og til sidst et stafetløb. Midt i stævnet spiller AGF og AB den første fodboldkamp på stadion, som de tabte 0-2. Om aftenen var der et nyt arrangement med promenadekoncert og festfyrværkeri.<br /> <br /> *1921<br /> <br /> Den 25. marts giver forstanderen for Ollerup Idrætshøjskole, Niels Bukh, den første af flere gymnastikopvisninger i stadions tennishal. Efter en indmarch under dannebrog giver 21 muskelsvulmende mænd kun iført badebukser en opvisning i ”primitiv gymnastik”. Bukh har udviklet denne form for idræt for at forebygge stivhed og dårlig holdning. Derpå følger en opvisning i almindelig idrætsgymnastik, som imponerer det aarhusianske publikum.<br /> <br /> *1923<br /> <br /> Den 10-12. maj er Aarhus Idrætspark ramme om et stort skoleidrætsstævne med 900 deltagere fra hele landet og endnu flere tilskuere. Dagen begynder med, at et optog af deltagerne bevæger sig fra byen og ind på stadion under vajende faner og til musik af et aarhusiansk skoleorkester. Børnene tager opstilling skolevis foran tribunen, hvorfra der er taler af skoledirektør Buur, skolestævnets fader Holger Nielsen og undervisningsminister Appel. Derpå begynder stævnet med gymnastikopvisninger i tennishallen, mens der samtidig spilles fodbold og håndbold på stadion. Foran tribunen viser en trup spejdere fra Hellerup deres færdigheder. Dagens højdepunkt er en masseopvisning, hvor 900 drenge og piger med ensfarvet tøj laver koreograferede legemsøvelser. Jublen vil ingen ende tage, da pigerne danner et levende dannebrog ved at falde til jorden iført røde og hvide huer. Stævnet fortsætter i to dage med flere opvisninger og fodboldkampe.<br /> <br /> *1925<br /> <br /> 700 dansk-amerikanere er inviteret til Mindeparkens indvielse den 5. juli, som slutter med en festmiddag i tennishallen. I dagens anledning er hallen pyntet som en flagformet kæmpeskål. Mens gæsterne beværtes med lammesteg og is, holdes en række taler. Borgmester Jakob Jensen byder velkommen og udtrykker de danskes glæde over deres landsmænds arbejde i USA. Operasanger Hakon Dons underholder med nationale sange, hvorpå statsminister Stauning holder en halvironisk tale om Aarhus’ bestræbelser på at blive lige så stor som hovedstaden. Stemningen bliver dog reddet, da brodersamfundets overtillidsmand, Julius Andersen fra St. Louis, holder en tale på gebrokkent dansk og slutter af med tre ”cheers” for Aarhus. De følgende år sluttes mindefesterne af med festmiddage for dansk-amerikanerne i stadionhallen.<br /> <br /> Søndag den 2. august er 7-8.000 aarhusianerne på stadion for at høre en koncert med et orkester bestående af 350 drenge fra Frivilligt Drenge Forbund. FDF-stævnet begynder med gudstjeneste i domkirken efterfulgt af indmarch på stadion om eftermiddagen. Der er danske spejdere klædt i hvidt og svenske klædt i grønt. Med deres FDF-faner og dannebrog danner drengene en formation foran tribunen, hvor kronprins Frederik som stævnets protektor har taget plads. Generalsekretær Axel Bang holder en tale til kronprinsen, hvorpå koncerten indledes af det danske FDF-orkester. På et podie foran tribunen dirigerer læge Rosing Schow det enorme orkester. Derpå synger kongelig hofsanger Victor Cornelius fra stadionbygningens balkon akkompagneret af en pianist. Det svenske FDF-orkester giver et par numre og efterfølges af det danske. Dagen slutter med, at alle synger nationalsangen ”Kong Christian” med blottede hoveder og råber hurra for Danmark. <br /> <br /> *1926<br /> <br /> Den 19. juli forlægges afslutningsfesten for en stor FDF-lejr på Marselisborg til tennishallen, da regn gør det umuligt at afholde arrangementet på væddeløbsbanen. 1.000 aarhusianere har forsamlet sig på tilskuerpladserne, da 2.200 spejdere marcherer syngende ind i salen. Festen begynder med musik, hvorpå FDF-lederen Gunnar Engberg holder tale om betydningen af det kristne ungdomsarbejde og opfordrer drengene til at føre idealerne og tonen fra lejren ud i hverdagen, når lejren er slut. En flok indbudte spejdere fra England synger og der sendes ”salonraketter” op i stedet for det aflyste fyrværkeri, mens orkestret spiller ”Aarhus Tappenstreg”. Aftenen slutter af med en bøn og drengene marcherer tilbage til lejren.<br /> <br /> Den 28. juli er stadionhallen ramme om et offentligt møde afholdt af Georgist-bevægelsen, som arbejder for højere skatter på jordejendom. Mødets leder, Vejlby-præsten Geert Jørgensen, byder velkommen til de 500, som har fundet vej til stadion. Først taler ingeniør Folke om, at reform af jordskylden kan redde demokratiet fra mistillid og foragt. Hovedtaleren er den engelske Labour-politiker, Andrew Mac Laren, som roser borgmester Jacob Jensen og taler om de engelske minearbejderes seneste strejke og den engelske skattepolitik. Til sidst roser den tyske landdagsmand Bartels den seneste danske reform af jordskylden.<br /> <br /> Den 12. september kan man opleve en koncert med 1.600 skolebørn i tennishallen. Først synger alle en række fædrelandssange akkompagneret af et blæserorkester. Dernæst synger børnene fra skolerne nord for åen og syd for hver for sig for til sidst at slutte med et par fælles sange. Efter den sidste kraftfulde sang, ”Vaj højt, vaj stolt og frit vores flag” takker fabrikant Wied de forsamlede skolekor og deres sanglærere for at slutte af med at udbringe et leve for det kommende aarhusianske universitet, som besvares med tre hurra’er af børnene og publikum. <br /> <br /> [[Jean René Gauguin (1881-1961)|Jean René Gauguins]] statue [[Nævefægteren]] (også kaldet bokseren) opstilles i søjlehallen.<br /> <br /> *1927<br /> <br /> Den 6. juli er 600 beboere på De Gamles Hjem på skovtur til stadion. Der er stort kaffebord i tennishallen med koncert af det kommunale orkester og underholdning ved skuespiller Foss. Dagen slutter med tale af pastor Sennels, hvorpå de gamle vender hjem.<br /> <br /> *1928<br /> <br /> Den 20. juni giver det Bergensiske Sangkor ”Brage” en friluftskoncert på stadion. Det norske kor på 44 mand synger en række populære sange og dirigeres af organist L. Heggen. Til sidst synges ”Det er et yndigt land” og ”Ja, vi elsker dette landet”, så ikke et øje er tørt.<br /> <br /> Den 3. juli spiller Aarhus Orkesterforening en friluftskoncert foran stadions tribune, som er fyldt med 3.000 musikglade aarhusianere. Iført kjole og hvidt svinger dirigenten Carl Overgaard taktstokken foran det 50 mand store orkester. Først opføres et par stykker af Elverhøj med kongesangen, som får tilhørerne til at blotte deres hoveder. Derefter et potpourri spændende fra ”An der schönen blauen Donau” over Charleston-jazz til Lumbyes champagnegalop, som bliver den festlige afslutning på koncerten. <br /> <br /> *1929<br /> <br /> Sankthansaften afholdes et storslået ridderspil på væddeløbsbanen. Ridderspillet er arrangeret af en komité bestående af borgmester Jacob Jensen, kommandant Irgens Bergh, kaptajn Buchwald og idrætsparkens leder, købmand Sjørup Jørgensen. Historien er, at dronning Margrethe den første ankommer efter at have redet bygrænsen ind og holder en turnering for sine riddere. Ridderspillet begynder med et optog med dronningen i spidsen fulgt af riddere til hest og til fods en flok folkedansere, der agerer almue. Efter at tolv væbnere har danset en skjolddans, begynder turneringen, som slutter af med folkedans og ringridderspil. Tøjhuset og Det Kongelige Teater har stillet dragter og rustninger til rådighed for ridderne, som spilles af ryttere fra byens feltartilleriregiment. 4.000 aarhusianere trodser regnen for at se ridderspillet.<br /> <br /> *1930<br /> <br /> Den 5. juni fejres stadions 10-års jubilæum med et stort idrætsstævne. Dagen begynder med en tennisopvisning, hvor den danske mester Einer Ulrich – Lars Ulrichs farfar – spiller mod juniormesteren Anker Jacobsen. Om eftermiddagen skydes festen i gang med en indmarch af den aarhusianske idræts topfolk, hvor AGF’s fodboldhold glimrer ved sit fravær. Derefter holdes et stort atletikstævne efterfulgt af et cykelløb med udenlandske ryttere.<br /> <br /> Den 8. august spiller et 65 mand stort orkester en symfonikoncert i stadionhallen. Koncerten er led i musikfestivallen ”Tonernes Uge” og er arrangeret af Aarhus Orkesterforening. Kongelig kapelmester Georg Høeberg dirigerer koncerten, som overværes af kronprins Frederik.<br /> <br /> *1932<br /> <br /> Den 29. maj er stadion ramme om et stort børnegymnastikstævne, hvor 2.000 aarhusianske skolebørn laver opvisninger for 4-5.000 tilskuere. Ved 13-tiden marcherer deltagerne ind på stadion. Drengene er iført mørkeblå bukser og hvide skjorter, pigerne mørkeblå kitler og hvide sokker. Borgmester Jakob Jensen holder en indledningstale, hvor han betoner nødvendigheden af legemsøvelser, så skolebørnene kan holde legemet rankt. Først laver drengene en opvisning under kommando af lærer P. Schultz, hvorpå lærerinde Johanne Larsen dirigerer pigernes opvisning. Herefter tager alle børnene opstilling og synger ”Jylland mellem tvende have”. Gymnastiklærer K.A. Knudsen slutter stævnet med en appel til forældre og skole om betydningen af at give børn veludviklede, hvorefter børnegymnasterne marcherer ud. <br /> <br /> *1933<br /> <br /> Den 25. juni holder Dansk Gymnastikforbund sit femte kvindegymnastikstævne på stadion. Der deltager ca. 500 unge kvinder, men kommer kun 3-400 mennesker. Efter at deltagerne er marcheret med foreningsflaget i spidsen og til musik fra et højtaleranlæg, holder stævnets præsident, skoledirektør Sejerholt, en tale, hvor han fremhæver deltagernes ”klare øjne, friskhed, frejdighed og harmoni”. Der er opvisninger med fire hold på plænen samtidig efterfulgt af en fællesopvisning ledet af byens førende gymnastiklærer, Anne Marie Børup. Et hold på 12 grønklædte piger danser en yndefuld menuet, hvorpå der er udmarch under afsyngelse af midsommersangen. Om aftenen er der fest og dans i stadionhallen. <br /> <br /> Den 9. september åbner Det jydske Haveselskab en stor haveudstilling på stadion i anledning af selskabets 60-års jubilæum. Den arkitekttegnede udstilling inddrager begge stadionhaller, søjlegården og den nye fodboldbane. Søjlegården er dekoreret med grangrene, laurbærtræer og blomster, som dækker statuen i bassinet. Atletikhallen er dækket af en grøn plæne med små bassiner og fontæner med vingede amoriner. Rundt om plænen er en sti, hvorfra man kan beundre udstillinger med blomster og sjældne kaktusser på tilskuerlogerne. For enden af hallen er opstillet en bronzestatue af Emil Andersen, som forestiller Pan, men som får tilnavnet ”Guld-Else” i folkemunde. I tennishallen er lavet en allé med fire meter høje søjler, hvorfra der kastes lys på alléen, hvor der er stande for gartnere, frø- og blomsterhandlere. Udenfor fører en lys- og flagallé til en frilandsudstilling med arbejdende gartneri på fodboldbanen.<br /> <br /> *1934<br /> <br /> 1. juni er stadion vært for Børnehjælpsdagen, som trækker 20.000 mennesker, så man er nødt til at afvise de sidst tilkommende ved porten på grund af pladsmangel. Showet begynder halv otte om aftenen med en festlig indmarch af Aarhus Politis orkester, som er iført hvide kasketter og hvide handsker og ledes af trompeter Christensen. Politimester Hoeck byder velkommen, hvorefter et hold unge piger fra Katedralskolen viser Bukh-gymnastik. Først afholdes en tovtrækningskonkurrence mellem arbejdspladser, som ender med at Jysk Telefon vinder over havnearbejderne. Der er også kapgang mellem forskellige fag, hvor bagerne går med lagkager på fad, skorstensfejerne med kost og stige, tjenere med ølflasker på bakker etc. Aftenen slutter med en dramatisk opvisning i politihundedressur og brandslukning, hvor en forbryder myrder et ældre ægtepar og stikker ild til deres hus, som slukkes af Falck, mens en politihund finder forbryderen.<br /> <br /> Den 6. juli er stadion ramme om en højtidelig faneindvielse i forbindelse med Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegns 75-års jubilæum. Efter et delegeretmøde i Friheden samles 600 krigsveteraner fra hele landet i tennishallen for at påbegynde en flagparade ind på stadion. Indmarchen med de i alt 40 faner foregår til orkestermusik og overværes af 1.000 aarhusianere og æresgæsterne, som blandt andet tæller prins Harald og generalløjtnant With. Derpå holder formand Færch en tale, som er svær at høre på grund af det dårlige højtaleranlæg. Der uddeles 27 hæderstegn til aarhusianske våbenbrødre. Ceremonien slutter med en musik- og gymnastikopvisning af 1900s dame- og herrehold, som får stort bifald. <br /> <br /> *1935<br /> <br /> Den 13-17. august holder Oxford-bevægelsen fem aftenmøder i stadionhallerne, som besøges af i alt 20.000 mennesker fra Aarhus og omegn. Ved det indledende møde den 13. august er begge haller fyldt med 5.000 interesserede og der må arrangeres et friluftsmøde på cykelbanen for 5-600, der ikke er plads til i hallerne. I tennishallen taler bevægelsens karismatiske leder Frank Buchmann for en inviteret skare af byens bedre borgerskab om, at en ny verdenskrig kun kan undgås ved en indre ”forvandling”. Han bliver efterfulgt af udenlandske omvendte og bevægelsens danske leder, stiftsprovst Brodersen fra København. Mødet i atletikhallen ledes af en engelsk præst og mødet på cykelbanen af en dirt track-kører. Oxfordmøder på stadion og andre steder i byen trækker fulde huse de efterfølgende dage. På selve stadion holdes kvinde- og ungdomsmøder, som trækker 1.000 tilhørere. <br /> <br /> Den 21. juni er begge stadionhaller ramme om et socialdemokratisk vælgermøde, hvor 7.000 kommer for at vise deres opbakning til ”føreren”, statsminister Thorvald Stauning. Kl. 20 er begge haller propfyldte, så de sidst tilkomne må nøjes med at få mødet transmitteret via højtalere. Mødet i tennishallen er kun for partimedlemmer. Talerstolen er dækket af en rød dug og omgivet af røde faner. Musikken leveres af DUI’s orkester, som spiller ”Danmark for folket” og ”internationale”. Før Staunings ankomst er der taler af borgmester H.P. Christensen og folketingsmedlemmerne Holger Eriksen og Leonard Hansen. Stauning lader sig først hylde i atletikhallen og modtages derpå i tennishalen med stort bifald. DUI’s børnekor synger ”Vi er børn af arbejderklassen” og Stauning får overrakt en buket blomster af en lille pige. Hans tale er vendt mod de nazistiske tendenser i KU, mod oppositionens økonomiske politik og kommunisterne. Staunings afsluttende appel til ”den store, jyske by” at give socialismens livskraft mødes med stort bifald. Efter mødet begiver et fakkeltog med 10.000 støtter sig fra stadion til Bispetorv, hvor Stauning holder endnu en tale for 30.000 mennesker. <br /> <br /> *1936<br /> <br /> Den 29. marts er der fuldt hus i stadionhallen til en opvisning med Paula Mikkelsens danseskole. Særligt de farvestrålende kostumer gør lykke. I danseoptrinnet ”Kongens slot” er børnene klædt ud som negre, soldater, eventyrprinser og -prinsesser. Showet slutter af med en opvisning af step-, gymnastik- og plastikhold. <br /> <br /> *1937<br /> <br /> Den 24. januar holder Danmarks Nationalsocialistiske Parti møde i stadionhallen. Dagen begynder med en demonstration, hvor 360 nazister med føreren Fritz Clausen i spidsen marcherer gennem Aarhus med hagekorsfaner og orkestermusik. Demonstrationen beskyttes af 100 politibetjente, da kommunister arrangerer en moddemonstration. Uroen fortsætter ved stadion, hvor det lykkes kommunisterne at erobre en fane fra SA-mændene i søjlegården og afbryde lyset under Fritz Clausens tale til de 2.000 aarhusianere, der kommer til mødet.<br /> <br /> Den 28. juli holder den engelske Labour-politiker George Lansbury et foredrag i stadionhallen om sine idealistiske, men hidtil forgæves bestræbelser på at skabe fred og fremme nedrustning i Europa. Lansbury er inviteret til Aarhus af de socialdemokratiske foreninger og bydes velkommen af folketingsmand Holger Eriksen og borgmester H.P. Christensen. Lansbury kvitterer for gæstfriheden ved at rose Danmark for at være fredeligt land uden samme sociale ulighed som sit hjemland. <br /> <br /> *1938<br /> <br /> SIKA - De Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus – fejrer 40-års jubilæum med en stor idrætsfest på stadion. Idrætsfesten begynder en indmarch anført af politiorkesteret og efterfulgt af SIKA’s bestyrelse og de deltagende idrætsudøvere under 14 faner. Lidt over 3.000 tilskuere har fundet vej til stadion. Først er der taler af SIKA’s formand, J.C. Christensen og borgmester H.P. Christensen. Eva Arndt, som netop har vundet europamesterskabet i svømning i London, modtager et guldarmbånd med byvåbenet af borgmesteren. Fire andre idrætsfolk hædres ligeledes for deres indsats med fri adgang til stadion i fem år. Derpå spilles en fodboldkamp, hvor AGF slås af AIA, og til sidst en stor gymnastikopvisning af AGF’s damer. Da mørket falder på, er der musik og festfyrværkeri efterfulgt af fest og dans i tennishallen.<br /> <br /> *1939<br /> <br /> I forbindelse med Rundskuet (Festugens forløber) er planlagt et stort show på stadion om aftenen den 1. september. Stafetløbere fra 1900 skal løbe med brændende fakler mod stadion ad fire hovedlandeveje med start i Odder, Stilling, Lading og Løgten. Mens løberne nærmer sig, afholdes en ”Fagenes konkurrence” på stadion, hvor forskellige fag skal dyste imod hinanden i forskellige discipliner. Der er også planlagt opvisninger med AGF’s lingiadehold, 1900s elitemandshold og atletikklubben Jess fra Odder. Belysningen skal leveres af Aarhus Belysningsvæsen og Zone-redningskorpset og festen skal slutte af med et fyrværkeri. Desværre udbryder 2. verdenskrig samme dag, så showet må aflyses, da landet mørkelægges af frygt for et tysk angreb. <br /> <br /> *1940<br /> <br /> Den 26. august mødes 25.000 mennesker til alsang på stadion. Alsang var en række sangstævner, der blev afholdt over hele landet i begyndelsen af besættelsen. Ved at synge nationalsange i fællesskab ønskede arrangørerne at styrke nationalfølelsen i den svære tid. ”Folkesangen” på stadion er det andet de tre første aarhusianske alsangstævner i sommeren 1940, hvor det første blev afholdt på Bispetorv og det sidste i Mindeparken. Alle trak tusindvis af mennesker.<br /> <br /> *1941<br /> <br /> Den 23. juni er 5.000 mennesker til stor Sankthansfest på cykelbanen. Der er bl.a. cykelløb mellem børn, journalister, brandmænd og Falckreddere samt et ”Babs”-løb mellem fire cykelryttere klædt i mamelukker og guldbroderede nederdele. Fire rigtige ”Babs”’er fra Reginacafeen synger swing og til sidst synges midsommervisen under anførsel af operasanger Winding. Overskuddet går til Banerytternes Skadefond.<br /> <br /> Den 30. juni er stadion for første gang ramme om Fagenes Fest, som indleder byjubilæet og er arrangeret af Arbejdersport. Arrangementet trækker knap 10.000 mennesker. Festen begynder med indmarch anført af DUI’s orkester, hvor deltagerne er klædt i deres arbejdstøj. Efter taler af blandt andet borgmesteren og alsang begynder konkurrencerne. Der kapløb mellem tjenere og servitricer med bakker og service, tovtrækning mellem hudassistenter og fabriksarbejdersker, cykelløb mellem cykelbude og mange andre sjove konkurrencer, som transmitteres i radioen med kommentarer af Gunnar Nu Hansen. Successen gentages hvert år indtil 1946 og genoplives derefter kun i 1949, 1959 og til Festugen i 1966.<br /> <br /> *1942<br /> <br /> Den 10. juni afholdes for første gang siden 1932 den aarhusianske skoleidrætsdag på stadion. Dagen begynder med en indmarch af de 2.800 deltagende skolebørn og en tale af skoledirektør Sejrholt, hvorefter der er fællessang. Eftermiddagen går med holdvise opvisninger og folkedans. Om aftenen afholdes en stor fest med 12.000 tilskuere, hvor der er opvisning af gymnastiklærer Pouly Petersens 1.200 piger, som kommer ind på stadion som en stor orm og folder sig ud i en blomst. Der er også fodboldfinalekampe for folke- og mellemskolerne, stafetløb for drenge og opvisning i folkedans af 250 piger i nationaldragter. <br /> <br /> *1945<br /> <br /> Den 13. maj markeres befrielsen på stadion med en fodboldkamp mellem et hold af frihedskæmpere fra 1900 og udvalgte spillere fra den engelske A-Squadron, 1st Royal Dragoons, som var blandt de første engelske tropper i Danmark efter den tyske besættelse. Danskerne vinder 4-3 over deres gæster. Før fodboldkampen holder idrætsparkens formand, Axel Jensen, en tale, hvor han udtrykker håb om, at stadion atter må blive skuepladsen for internationale begivenheder og at sporten må blive formidler af fred mellem folkene efter den onde tid. Derpå slår en lavtflyvende RAF-Mosquito et sving ned over stadion som en hilsen fra RAF. 9.000 ser kampen, som vindes af frihedskæmperne med 4-3 over gæsterne.<br /> <br /> Den 5. juni markeres stadions 25-års jubilæum med en lille reception, da der ikke er råd til større fejringer og tyskerne har efterladt den endnu stående stadionhal i slet stand. <br /> <br /> Den 9. juni finder en højtidelighed for den nyopståede danske hær sted på stadion med optog af 1.000 soldater og fanehejsning. Musikken leveres af et 20 mands militærorkester, som har taget opstilling i træskoform på plænen. Garnisonskommandant la Cour-Petersen holder en tale, hvor han byder den 3. livgardebataillon velkommen til byen og udråber et leve for den danske værnemagt, som besvares af de 1.000 tilskuere med begejstrede hurraråb. Om aftenen er der fest for soldaterne i stadionhallen med taler af justitsminister Unmack Larsen og andre pinger.<br /> <br /> Den 14. juli afmønstrer 2.500 aarhusianske frihedskæmpere under en højtidelig ceremoni på stadion. Efter en indmarch af frihedskæmperne hejses et flag fra Hipokasernen, som skal være brugt som lagen af landsforræderne. Bykommandant Callisen holder en tale, hvor han forsvarer sabotagen med, at den har sparet landet for bombninger. Han understreger desuden, at der ikke har fundet unødvendige arrestationer eller skyderier sted i dagene efter befrielsen.<br /> <br /> *1947<br /> <br /> Den 30. august er 10.000 aarhusianere på stadion for at se et flyvestævne, hvis hovedattraktion er en nymodens helikopter. Stævnet er arrangeret af Aarhus Flyveklub og Rundskuet. Efter en opvisning af sportsfly ankommer helikopteren og lander til stort bifald fra publikum. Miss Aarhus 1947 byder den svenske pilot, ingeniør Wallgreen, velkommen med en buket blomster. Efter en opvisning med sportsflyvemaskiner demonstrer han, hvordan helikopteren kan flyve baglæns, stå stille i luften og gå lodret til vejrs. Helikopteren redder først en marine-Lotte i en gummibåd på plænen og lander derefter til stor jubel på stadionbygningens flade tag. <br /> <br /> *1948<br /> <br /> Gymnasieskolernes 14. gymnastik- og idrætsstævne holdes på stadion den 6. til 8. maj. Den første aften begynder stævnet med indmarch af de 7.000 deltagere til musik af politiorkestret. De bydes velkommen af borgmester Svend Unmack Larsen og undervisningsminister Hartvig Frisch holder en tale. Efter en masseopvisning af 1.600 drenge fra 1. til 3. mellemskolerne i Aarhus begynder flere kampe og opvisninger på én gang. Der er håndboldkampe, langboldkampe, højdespring, gymnastikopvisninger og allersidst en projektørbelyst opvisning i folkedans. Stævnet fortsætter de næste to dage med endnu flere kampe og opvisninger.<br /> <br /> *1951<br /> <br /> Den 22. september er der politihundeopvisning på stadion med 39 hunde af racerne schæfer, dobermann og rottweiler. Der gives opvisning i forbryderjagt med sporjagt, apportering og forcering af høje plankeværker. Blandt de mere finurlige optrin er travløb i sulky, en veldresseret schæfer, der ikke lader sig bestikke af leverpostejmadder, en betjent på cykel med en hund på skuldrene og et par hunde, der springer længdespring over ni liggende drenge.<br /> <br /> *1954<br /> <br /> Den 27. april indvies det nye stadion med en aftenfest for 1.100 indbudte gæster. Festen begynder i den nye stadionhal, hvor musikken leveres af Aarhus Byorkester anført af kapelmester Thomas Jensen, som roser akustikken i den nye hal. Et optog af idrætsfolk bærer 19 faner ind, hvorefter der er taler af stadions formand, Axel Jensen, DIF’s formand André Filtenborg og rådmand Bernhardt Jensen. AGF og AIA spiller en uafgjort fodboldkamp, derpå en håndboldkamp mellem KFUM og et kombineret AGF-AIA-hold og til sidst en opvisning i gymnastik af Anne Marie Børups piger. Aftenen slutter af i den gamle stadionhal med smørrebrød og taler af bl.a. stadions stifter, den 88-årige Frederik Lausen. <br /> <br /> Torsdag den 24. juni spiller Aarhus Byorkester sin første af mange koncerter i den nye stadionhal, hvis akustik gør den til byens bedste koncertlokale. Koncerterne bliver et tilløbsstykke og en vigtig del af idrætsparkens indtægter. Til en koncert med gæstedirigent Grethe Kolbe i august samme år kommer 3.000 til stadion for at høre klassisk musik.<br /> <br /> *1955<br /> <br /> I pinsen strømmer 8.000 aarhusianere til stadion for at se en kæmpehval på tolv tons, som er strandet ved Tåsinge. Den ildelugtende hval udstilles på den lille opvisningsbane af Pallis Tivoli, som har lejet den af Skanderborg Slagteris Destruktionsanstalt, hvor den senere bliver flænset og skellettet solgt til zoologisk museum i Svendborg. <br /> <br /> Den 28. juli får stadion besøg af den amerikanske vækkelsesprædikant, Billy Graham. ”Gabardine-englen” undsiges af 18 Aarhus-præster, men trækker alligevel 8.200 nysgerrige, hvoraf 2-300 lader sig omvende. Graham optræder på en kæmpetribune i straffesparksfeltet, med plads til Frelsens Hærs orkester og et kor på 130 mand. Efter en gospelsang om Jesus af Beverly Shea begynder Graham sin prædiken om bl.a. ulykkelige hollywoodstjerner, om at spille efter Guds regler og om lykken ved at lade sig omvende. Det hele oversættes til mindre slagkraftige sætninger af tolken, pastor Bredahl-Petersen. Da publikum hvisker og går rundt på plænen, bliver Graham vred og lader tolken læse Paulus’ formaning om de lunkne og ligegyldige i Athen. <br /> <br /> Den 15. oktober giver verdensstjernen Louis Armstrong to koncerter i stadionhallen for 7.000 begejstrede unge fra hele Jylland. Det er første gang, at Armstrong optræder i Jylland. Hans jazzband består af Trummy Young på trombone, Edmond Young på klarinet, Barret Deems på trommer, Arvel Shaw på bas, pianisten Billy Kyle og bluessangerinden Velma Middleton. Efter fire timers koncert med høj energi fortsætter ”King Louis” til universitets vandrehal, hvor han udnævnes til æresmedlem af Studenterforeningen på livstid og jammer med studenterorkestret. Selvom det er langt over midnat, fortsætter den utrættelige Armstrong til Aarhushallens Jazz-Circle for atter at blive hyldet. Armstrong giver atter koncerter på stadion i 1959 og 1961.<br /> <br /> *1956<br /> <br /> Den 30. januar demonstrerer Aarhus Traktorlager de nyeste modeller i traktorer på stadion. Over tusind kommer til arrangementet, der slutter af med lodtrækning om Ferguson-traktorer og en fest med solistoptræden i stadionhallen om aftenen.<br /> <br /> Den 19. til 22. juli er stadion for første gang ramme om Jehovas Vidners årlige landsstævne. 10.000 deltager i landsstævnet, hvis tema er varig fred i vor tid. De fire dage går med foredrag og undervisning i sektens lære, små demonstrerende skuespil, andagter hver morgen og aften samt en dåbshandling på stævnets sidste dag. Der er åbent for offentligheden til arrangementerne, som både foregår i håndboldhallen og på idrætsparkens område. I alt lader 462 sig omvende på stadion, mens dåben foregår i byens svømmehal. Deltagerne er indkvarteret i to teltbyer i idrætsparken og Frederikshøj samt i private hjem. Bespisningen foregår på samlebånd i et stort telt bag stadionhallen, hvor maden serveres på plastikbakker. Jehovas Vidner vender tilbage i 1965 og har efterfølgende holdt adskillige sommerstævner på stadion.<br /> <br /> *1959<br /> <br /> Den 21. oktober afholdes ”Børnenes færdselsdag” på stadion. 10.000 børn er med til arrangementet, som er et samarbejde mellem Aarhus Politi, Rådet for Større Færdselssikkerhed og Demokraten. Et 60 mands FDF-orkester leder indmarchen med ca. 100 skolepatruljebørn i hvide bandolerer. Efter taler af Demokratens chefredaktør, Hans Rishøj, og direktør Ulrik Durloo fra Rådet for Større Færdselssikkerhed begynder løjerne. Først er der en konkurrence i cykelprøve mellem drenge og piger fra 30 skoler, mens Cirkus Schumann-klovnene Antonio og Kiki underholder på langsiderne. Præmien er to splinternye cykler. Der er også politihundeopvisning og vandkamp med brandslanger mellem personale fra Aarhus Brandvæsen, Falck og Zonen.<br /> <br /> *1960<br /> <br /> Den 9. september fejrer Aarhus Byorkester 25-års jubilæum med en koncert i stadionhallen, som transmitteres på TV. Koncerten indledes med værker af Tjajkovskij og Mozart efterfulgt af to danske uropførelser: Vagn Holmboes ”Monolit” og Niels Viggo Benzons ”5 mobiler”, som er skrevet til lejlighed. Begge værker er både krævende for orkestret og for publikum. Koncerten slutter af med et mere let tilgængeligt stykke af Richard Strauss. Bagefter er der reception på rådhuset, hvor de to danske komponister hyldes.<br /> <br /> *1962<br /> <br /> Den 8. og 9. september holder Sudanmissionen sit årsmøde i stadionhallen. 2.000 kommer den første dag for at høre om missionens arbejde i det nordlige Nigeria. Dagen efter er der missionsgudstjenester i 15 kirker i Storaarhus, flere foredrag og til sidst en festlighed. Til stede ved årsmødet er N.H. Brønnum, som grundlagde missionen i 1913.<br /> <br /> *1964<br /> <br /> Aftenen før folketingsvalget den 22. september holdes valgkampens største møde i stadionhallen. 3.000 socialdemokrater er mødt op for at høre statsminister Jens Otto Krag, der følger en tradition fra Hans Hedtofts tid om at holde valgkampens sidste møde i Aarhus. Jahnsbos orkester og operasanger Poul Bundgaard varmer op med sange fra ”Farinelli”. Mødet ledes af rådmand Rudolf Jensen, der præsenterer de tre aarhusianske folketingskandidater, hvoraf den 70-årige Holger Eriksen især hyldes af forsamlingen. I sin tale kommer statsministeren ind på sin velfærdspolitik, der går ud på at tilpasse sociale ydelser til arbejdslønnen og lover at arbejde for et atomvåbenfrit Norden. Til sidst reciterer hans kone, skuespilleren Helle Virkner, digtet ”Du skal vælge i morgen”, som er skrevet af presseministeriets presseattache, Carl Th. Jørgensen. <br /> <br /> *1965<br /> <br /> Den første Festuge slutter den 12. september med en storslået ”Musik- og ildfest” på stadion. Musikken leveres af orkestre, som om eftermiddagen har spillet i stadionhallen ved Danske Jernbaners Idræts- og Fritidsforbunds internationale musikfestival. Aftenfesten begynder med et optog med 600 deltagere fra Ingerslev Boulevard til stadion. 5.000 er mødt op til showet, som består af orkestermusik, tattoo med Aarhus Pigegarde, opvisning med AGF’s elitegymnaster, folkedans og et veteranbil-kavalkadeløb. Nogle jugoslaviske folkedansere gør større lykke end den afsluttende koncert med Peter Belli og hans band, hvis ”pigtrådsmusik” skurrer i ørerne på det modne publikum. Aftenen slutter med et stort festfyrværkeri og endnu en koncert med Peter Belli i stadionhallen for et ungt og mere begejstret publikum. <br /> <br /> *1966<br /> <br /> Danske Gymnastik og Idrætsforeningers (DGI) 12. landsstævne holdes på Aarhus stadion 14.-17. juli. Første dag indledes stævnet med indmarch af 10.000 idrætsfolk i farvestrålende tøj til musik af Det Fynske Livregiments orkester. Efter en velkomsttale af borgmester Bernhardt Jensen er resten af dagen helliget gymnastikopvisninger. Om aftenen er der fest, som indledes med et fakkeltog fra byen til stadion, hvor der er folkedans og korsang. Stævnet fortsætter de efterfølgende dage med fodbold og gymnastik på stadion, mens håndbold og atletik foregår på Viby Stadion. Om lørdagen afbrydes stævnet, da en 17-årig gymnastikpige dør i et trafikuheld. Den sidste dag sluttes stævnet med besøg af kongeparret og prinsesse Benedikte. Frederik 9. kører ind på stadion og holder en tale, hvorpå kongefamilien overværer et par opvisninger og afslutningsceremonien. Landsstævnet besøges af 25.000 og er den hidtil største sportsfestival i Aarhus.<br /> <br /> Jehovas Vidner holder sit tredje landsstævne på stadion i sidste uge af juli. Stævnet kritiseres af atletikudøverne for at ødelægge banerne med blomsterarrangementer, men er samtidig vigtig for idrætsparkens økonomi. Under stævnet får de fleste af byens husstande besøg af vidnerne, der har fordoblet sit medlemstal siden 1950’erne og ejer tre rigssale i Aarhus.<br /> <br /> Under årets Festuge genoplives Fagenes Fest på stadion den 11. september. Festen starter på Aaboulevarden med et optog ud til stadion med 32 vogne med medarbejdere og bands fra forskellige Aarhus-firmaer samt otte orkestre og Aarhus Pigegarde. På stadion ser 4.000 publikummer tattoo med pigegarden, og der dystes i discipliner som stafetløb, tovtrækning og sprøjtebold. Frk. Aarhus står for uddelingen af præmier til vinderne. <br /> <br /> *1967<br /> <br /> Den 3. januar er der fuldt hus i stadionhallen, da den folkekære skuespiller Dirch Passer optræder med sit ”Stjernehold” ved Fuglebakkens indendørsstævne i fodbold. Ca. 1.000 går forgæves, da der er lukket 2.800 tilskuere ind i hallen. Stjerneholdets optræden er del af en turne, der skal redde landets små fodboldklubber, som lider under, at publikum svigter fodbolden på grund af TV. Dirch Passer gør sin entre på en trehulet budcykel med sine holdkammerater på ladet, de garvede fodboldspillere Henry Salomonsen, Flemming Nielsen og Per Henriksen. Under Stjerneholdets kampe mod en række aarhusianske oldboyshold klovner Passer rundt på banen, men viser sig også som en habil fodboldspiller. I februar gentages succesen ved Aarhus 1900’s stævne. <br /> <br /> Den 18. april fejrer Skovbakken 40-års jubilæum med et show i stadionhallen, hvor overskuddet går til et nyt klubhus. Showet arrangeres sammen med Vestergade 58-lederen Jens Okking, som stiller med et ”kultiveret” håndboldhold mod Skovbakkens oldboyshold. 600 ser den skøre håndboldkamp, som peppes op med striptease af ”Miss Babsenuttio” ved skuespillerinden Elsebeth Steentoft, alt sammen til musik af symfoniorkestret ”Kærne”. <br /> <br /> Den 5. juli fejrer Jysk Telegrafregiment 100-års jubilæum på stadion. Festlighederne begynder om morgenen med flaghejsning og taler på Langelandsgades Kaserne. Derpå marcherer en kolonne med 1.100 soldater til stadion, hvor 500 duer slippes løs for at markere, at regimentet indtil for få år siden brugte brevduer. Om aftenen fester 2.000 videre i stadionhallen.<br /> <br /> Festugens afslutning markeres dette år af et ”Festival Show” på stadion, som til forveksling ligner det hedengangne Fagenes Fest. Udover optoget med firmavogne til stadion, tovtrækning og tattoo med Pigegarden er der i år også et wild west-show, polske folkedansere og cykelsjov med byens store cykelrytter, Niels Fredborg. Han og fire Miss Aarhus-piger ryger flere gange i en balje i forsøget på at krydse over på gogo-cykler på en tynd planke. Festival Show fortsætter som den folkelige afslutning på festugen indtil 1971. Året efter arrangerer Aarhus 1900 for første gang Marselisløbet som en erstatning for traditionen med Fagenes Fest. <br /> <br /> *1968<br /> <br /> Traditionen tro afholder den socialdemokratiske statsminister Jens Otto sit sidste valgmøde i stadionhallen den 22. januar. 4-5.000 kommer for at hylde Krag, der vil arbejde for fuld beskæftigelse og mener, at de mange nye partier truer samarbejdet over midten i folketinget. Borgmester Orla Hyllested præsenterer de lokale folketingskandidater, og der er underholdning med Helle Virkner, Preben Neergaard og showorkestret ”Kærne”. Årets folketingsvalg ender med, at socialdemokratiet mister regeringsmagten for første gang i femten år. <br /> <br /> En af årets store begivenheder i stadionhallen er afskedskoncerten med Hank Marvin and The Shadows den 22. september. Koncerten trækker mange tilskuere, der er knap så begejstrede for opvarmningen med Kjeld &amp; The Donkeys og Gordon Waller fra den opløste duo Peter and Gordon.<br /> <br /> *1969<br /> <br /> Den 27. september er stadionhallen ramme om den ti timer lange beatfestival ”Joy No. 3”. På programmet er tidens største danske grupper: Beefeaters, Burnin’ Red Ivanhoe, Day of Phoenix, Young Flowers, Daddy Coolbreeze og Den gamle mand og havet. Koncerten varer ti timer og koster 15 kr. for en enkeltbillet og 28 for et partoutkort. Stolene er fjernet fra hallen, og publikum opfordres til at iværksætte happenings og lignende aktiviteter i hallen. Maling må gerne medbringes, men stilles ikke til rådighed af arrangørerne som ved de tidligere Joy-koncerter i København. Ca. 1.000 kommer og hører koncerten på stadionhallens gulv.<br /> <br /> *1970<br /> <br /> Den 14. april får stadionhallen fornemt besøg af den verdensberømte pianist og dirigent Daniel Barenboim, der optræder sammen med The English Chamber Orchestra. På programmet er værker af Dvorák, Beethoven og et stykke af Alexander Goehr, som er komponeret specielt til Barenboim, der på det tidspunkt kun har været dirigent i fire år. Det 29-årige musikgeni og hans orkester ender med at give fem ekstranumre for publikum, hvis begejstring ingen ende vil tage. <br /> <br /> *1972<br /> <br /> Den 29. april optræder Harlem Globetrotters for første gang med deres basketballshow i stadionhallen. Det berømte basketballhold fra New York kommer forbi Aarhus i forbindelse med deres Europaturne, hvor de også kommer til Herning, Odense og København. Showet foregår som en kamp mod holdet, Boston Shamrocks, som bliver fuldstændig løbet over ende af artisterne fra Globetrotters. 1.600 aarhusianere skraldgriner sig igennem kampen, der er fuld af klovneri og gakkede indslag anført af ”the clown prince of basketball”, den 40-årige Meadowlark Lennon. Harlem Globetrotters besøger atter stadionhallen i 1991, 1993, 2010 og ventes i 2020.<br /> <br /> *1973<br /> <br /> Den 22. november holder det nystartede protestparti Centrumdemokraterne valgmøde i stadionhallen. Mødet domineres af den karismatiske leder Erhardt Jacobsen, som netop er brudt ud af Socialdemokratiet og har startet valget ved at udeblive fra en afstemning om en udligningsreform. Under mødet harcelerer Jacobsen over Socialdemokratiets venstredrejning og den løgnagtige presse. Tilhørere, der stiller kritiske spørgsmål, får også svar på tiltale.<br /> <br /> Aftenen før det for Socialdemokratiet katastrofale jordskredsvalg den 4. december er Anker Jørgensen til det traditionelle sidste valgmøde i stadionhallen. Hans tale er vendt mod Erhardt Jacobsen og Mogens Glistrup, og han lover at arbejde for mere velfærd, selvom oliekrisen har bragt landet i en vanskelig situation. Underholdningen leveres af Villy Christensens orkester, malernes sangkor og Raquel Rastenni, der får hallen til at synge med på sine slagere. <br /> <br /> *1975<br /> <br /> Den 20. november er der premiere på Den Jyske Operas opførelse af Don Juan som ”Arena-opera” i stadionhallen. Operaen er iscenesat af John Price på hallens gulv, mens de 800 tilskuere er bænket på tilskuerpladserne langs hallens sider. Titelpartiet synges af Mogens Schmidt Johansen, mens Hallgerd Benum Dahl er Donna Anna og Claus Lembek tjeneren Leporello. Misfornøjelsen med at Mozarts kendte stykke må opføres i en håndboldhal bruges af fortalerne for, at byen har brug for et musikhus. <br /> <br /> *1976<br /> <br /> Søndag den 4. juli er stadion ramme om byens første friluftskoncert med jazz og rock. ”Århus Festival 1976” er arrangeret af Jazzhus Tagskæggets leder Max Hansen. På programmet er fire sæt med verdensnavnene George Duke &amp; Billy Cobhams band, Shakti, Weather Report og den danske gruppe Secret Oyster, som slutter ved midnatstid. Vejret er fantastisk og af de 7.200 tilskuere smider flere tøjet i bedste 70’er-stil. Stadions idrætsudøvere er knap så glade, da banen efter koncerten er fuld af glasskår, cigaretskod og madrester. Der er også øvet hærværk på det nye atletikanlæg, så en turnering må udskydes. <br /> <br /> *1978<br /> <br /> Den 30. maj afholder byens seks Skt. Georgs Gilder et stort tattoo på stadion. 5.000 kommer og ser Aarhus Politis opvisning med politihunde og motorcykelbetjente, Aarhus Brandvæsen må hente en mand ned fra tribunetaget og slukke en brand med skum, og der er springgymnastik med AGF til moderne rytmer og Den Jyske Pigegardes orkester. Aftenen slutter med et fakkeltog til Tivoli. <br /> <br /> *1979<br /> <br /> Den 21. april åbnes kulturugen DDR-dage i stadionhallen med en koncert af Dresdner Philharmonie. Ved koncerten opføres Beethovens 7. symfoni, Mozarts sidste klaverkoncert og et moderne stykke for violiner af DDR-komponisten Friedrich Schenker. Blandt de 500 tilhørere er borgmester Orla Hyllested, den østtyske ambassadør Heinz Oelzner og kulturministrene fra DDR og Danmark. Festivalen er led i et østtysk kulturfremstød i de skandinaviske lande i anledning af DDR’s 30-års jubilæum. <br /> <br /> *1981<br /> <br /> Den 11. august er 20.000 unge på stadion til ”Årets koncert”. På programmet er tre af tidens mest populære navne: Rugsted &amp; Kreutzfeldt, Sebastian og Shu-bi-dua. Igen er der problemer med glasskår på banen, så AGF’s spillere er tæt på at nedlægge arbejdet. <br /> <br /> *1982<br /> <br /> Før flytningen til det nye musikhus opfører Den Jyske Opera sin sidste forestilling i stadionhallen. Hoffmanns Eventyr får premiere den 2. marts og spiller i fire dage. Den 21. april er det Aarhus Byorkesters tur til at sige farvel til stadionhallen, som har været orkestrets koncertsal siden 1954. Byorkestret spiller værker af Mahler og Beethoven med kapelmester Ole Schmidt på podiet og den israelske pianist Joseph Kalichstein som gæstesolist. Bagefter er der afskedsreception i den gamle atletikhal med champagne og Det Danske Wienerensemble, som spiller champagnegaloppen. Borgmester Thorkild Simonsen har givet byrådet fri kl. 19, så de kan nå koncerten. <br /> <br /> Den 15.-18. april er begge stadionhaller ramme om fagmessen ”Kontor – Butik &amp; Data”, hvor op til 10.000 kommer for at se computere, kontormaskiner og butiksapparater. Messen åbnes af borgmester Thorkild Simonsen, som netop er blevet formand for Kommunedata. På de 42 stande kan man blandt andet se Aarhus-firmaet Datainforms ”DItamat”: En computer med programmer til fakturering, lagerstyring og bogholderi, som koster den nette sum af 63.000 kr. Blandt de øvrige teknologiske vidundere er en skrivemaskine, der kan printe. <br /> <br /> Den 2. august afholder Fællesklubben for hunderacer en hundeudstilling på stadions plæne. 3.000 kommer for at se de 6-700 hunde af 80 racer. Prisen for bedste hund vindes af newfoundlænderen Mira Nobilis Hasse Honnør fra Bjerringbro. Aarhusianeren Uffe Lautrup vinder præmier i avlsklasse og i idrætsklasse for sine Bearded Collies med afkom efter Wunderbar af Rostanis Major. <br /> <br /> *1986<br /> <br /> Dette års påske omfatter ”Århus Forårs- og Fritidsmesse” ikke kun Marselisborghallen, men også de to stadionhaller, da sidste års messe var en succes med 15.000 besøgende. Stadionhallerne byder på udstillinger af udestuer, badeværelser, køkkener, typehuse og inspiration til haven. Der er også ”børne-parkering” og kaffe til de voksne. <br /> <br /> *1987<br /> <br /> Den 27.-28. juni er stadion ramme om den nystartede ”Århus Festival”. Her er koncerter med udenlandske navne som Miles Davis, BB King, New Order, Smithereens og The Flying Pickets samt danske TV2, Lars Hug og NHØP-Mikkelborg-Knudsen-trioen. Festivalen bliver en økonomisk fiasko, da kun 3.500 mod 7.000 forventede tilhørere dukker op. Søndag er pengene sluppet op, så Smithereens og BB King kun kan få deres betaling med en ekstraordinær garanti fra Bikuben. Året efter bliver festivalen flyttet til Lisbjerg Fælles Park, men bliver atter en fiasko. <br /> <br /> *1989<br /> <br /> Den 6. august er Aarhus Cyklebane vært for festivalen ”Rock på Cykelbanen”. 8.000 kommer for at høre dansk rock med Disneyland After Dark, The Sandmen og lokale Pushkin Brothers. Arrangøren er Rytmisk Musik Forening, som på grund af succesen forsøger sig året efter med et mere ambitiøst program med det amerikanske band Meat Loaf som hovednavn. Denne gang bliver det sidste gang, da der kun kommer 4.000. <br /> <br /> Årets festuge byder blandt andet på den sydafrikanske musical ”Sarafina”, som handler om sammenstødene mellem politi og gymnasieelever i Soweto i 1976. Den højaktuelle musical er blevet til i samarbejde med Winnie Mandela, teatermanden Mbongeni Ngema og musikeren Hugh Masakela. I forskellige danseoptrin hyldes såvel de unge sortes vrede som deres livsglæde. Showet kører den 9. og 10. september og får to ekstra spilledage, da den bliver et tilløbsstykke. <br /> <br /> *1991<br /> <br /> Hele juli er stadion ramme om ferieaktiviteten ”Aktiv Sportsferie”. Her kan turister og familier med børn og turister prøve kræfter med atletik, basketball, boccia, fodtennis, gadeludo, badminton, friluftsskak, volleyball, aerobic samt motionsture i Marselisborg Skov. Der er 12 instruktører og et legeland med hoppepude, sandkasse, boldspil og diverse fælleslege. Det første år trækker kun 700, men det kommunalt støttede projekt gentages de efterfølgende år.<br /> <br /> Den 23. november afholdes et Fodbold Show til fordel for Mødrehjælpen i stadionhallen. Der er fodboldhold med kendte såsom Mogens Glistrup, Réene Toft Simonsen og en række AGF-spillere samt firmahold fra Århus Kommunehospital, Dansk Teknologisk Institut og Beder Brugs. Musik og underholdning leveres af Fenders, Tintin &amp; Hårtørrerne og Den Jyske Pigegarde. <br /> <br /> *1992<br /> <br /> Den 26. september åbner ”Computermessen Amiga Expo” i stadionhallen. Her kan man se den nyeste Amiga Commodore, prøve Virtual Reality og de nyeste spil såsom det århusianske skydespil ”Prey” og et strippokerspil med pornomodellen Trine Michelsen. Amigas salgschef forudser, at alle hjem vil have en computer om nogle år. Prisen er nu nede på 3.000-25.000 kr. <br /> <br /> Den 27. december er begge stadionhaller ramme om mindearrangementet ”Nytårshalløj” for den lokale fodboldstjerne Kim Sander Hansen, der for nylig er død af sklerose. Efter ti timers indendørs fodbold er der rockfest med musik af vennerne Thomas Helmig, Anne Linnet, Bamse og John Stampe. Overskuddet går til den efterladte hustru og tre børn.<br /> <br /> *1993<br /> <br /> Juli måneds tilbud om aktiv sportsferie for børnefamilierne på stadion relanceres af SportsTurisme Aarhus under navnet SportsSommer. Som noget nyt er der faste aktiviteter med kendte personer såsom aerobic-pionererne Lisa og Dorthe Jacobsen samt Adam Adam fra Cut’n Move, der giver timer i hip-hop-dans. Projektet kører videre under det navn i idrætsparken indtil 1995.<br /> <br /> *1994<br /> <br /> Den 30.-31. juli er Team Danmark-Centret ramme om weekendworkshoppen ”Pump and Jump Aerobic Special Convention”. 220 fortrinsvis kvindelige aerobic-instruktører undervises af den amerikanske verdensmester i aerobic og tv-stjerne, Jeff Vandiver, som får pulsen op med råb som ”Shake it, baby, walk, walk!”. Aerobic er blevet populær og dyrkes af ca. 100.000 danskere. <br /> <br /> *1995<br /> <br /> Aarhus Idrætspark fejrer 75-års jubilæum med en stor operakoncert på stadion med verdensstjernerne José Carreras, Ilona Tokody og Sissel Kyrkjebø. Musikken leveres af Aarhus Symfoniorkester, som dirigeres af spanske David Gimenez. Koncerten slutter af med et stort festfyrværkeri. Inspirationen kommer fra Parken i København, der har haft succes med en række klassiske koncerter. Der kommer dog kun 9.000 til koncerten, som er den første i en række store stadionkoncerter, hvis formål også er at brande Aarhus som storby. <br /> <br /> *1996<br /> <br /> Den 14. marts er der lystfiskermesse i stadionhallen. På ”Lystfiskermessen ’96” kan man blandt andet se demonstrationer af fluebinding, prøve hvordan det føles at fange en kæmpelaks i en ”Fish Fighting Simulator” og se Dansk Grejsamler Klubs udstilling af gammelt fiskegrej. Der er også modeshow, film og lodtrækning om en fiskerejse til Norge for seks personer.<br /> <br /> *1997<br /> <br /> Den 18. januar fejres dronningens 25-års jubilæum som regent med et stort show i stadionhallen. For en stuvende fuld hal inklusive æresgæsten optræder Århus Musikskoles Marimbaorkester, The Flying Danish Superkids i bolchestribede dragter, Århus Sportsdanserforening med de nordiske mestre Peter Stokkebroe og Kristina Juel samt Århus Musikskoles Suzuki-violinhold med værker af Sjostakovitjs og Deep Purple. Konferenciererne er Mek Pek, Martin Ringmose og Jens Zacho Boye klædt ud som Kasper, Jesper og Jonathan fra Røverne i Kardemommeby. Heldigvis opgiver de at kidnappe dronningen, der til sidst modtager publikums hyldest med smil og vink.<br /> <br /> *2000<br /> <br /> Stadionhallen er ramme om Danmarks Gospel Kor Festival i weekenden 31. marts -1. april. Begge dage byder på koncerter med de 600 deltagere. <br /> <br /> *2001<br /> <br /> Den 24. marts indvies Arenaen officielt med et gallashow, som overværes af 5.000 gæster og vises i TV2. Showet åbnes med taler af kronprins Frederik og kulturrådmand Niels Erik Eskildsen. Herefter er der musik af Henning Stærk, Poul Krebs, Erann DD, Sanne Salomonsen, grandprix-bandet BaSix og Melanie B fra Spice Girls. Underholdningen leveres af Carsten Knudsen fra De Nattergale og skuespiller Niels Ellegaard. Konferencierer er TV2-værterne Morten Stig Christensen og Mette Lisby. Indvielsen fortsætter den 26. med en håndboldkamp mellem det danske kvindelandshold og de ungarske Europamestre. Kampen, der er topscoreren Janne Kollings sidste, vindes af danskerne med 26-17.<br /> <br /> *2002<br /> <br /> Den 12. februar tager Bruun Rasmussen Kunstauktioner for første gang den ældste stadionhal i brug som auktionshal. Det vækker opsigt, da to Wegner-møbler fra rådhuset sælges for 118.000 kr. til et engelsk auktionshus. Sælger er en 24-årig mand, der har købt møblerne for 3.000 kr. på et spejderloppemarked, som havde fået dem i forbindelse med en oprydning i rådhuskælderen. <br /> <br /> Thomas Helmig og DAD spiller to gange i Arenaen i 2002. Først spiller Helmig for fulde huse den 2. februar, og den 9. marts er der atter udsolgt til en DAD-koncert. Den 30. august spiller Helmig og DAD en fælles koncert som erstatning for den konkursramte Wig Wam Tour. <br /> <br /> Den 22. juni er 8.000 til friluftskoncert på stadion med den italienske tenor, Andrea Bocelli, som synger opera sammen med sopranen Maria Luigia Borgia. Musikken leveres af Odense Symfoniorkester dirigeret af amerikaneren Steven Mercurio. I lighed med Carreras-koncerten i 1995 giver koncerten underskud og forstyrres også af regnvejr. <br /> <br /> *2003<br /> <br /> Den 26. oktober afsluttes Aarhus 11. Gospel Festival med en gallakoncert i Arena. Blandt de 700 sangere er gospelstjerner som Mark Taylor fra New Orleans og Colin Vasell. Mest opmærksomhed får dog aarhusianske Lene Matthiesen, der netop har vundet DRs ”Stjerne for en Aften”. Den talentfulde Matthiesen synger til daglig i det lokale Opstand Gospel Choir.<br /> <br /> *2004<br /> <br /> Den 7. februar afholdes årets danske Melodi Grand Prix i Arena. Der er udsolgt en time efter, at de 4.200 blev sat til salg. Peter Mygind og Natasja Crone er konferencierer, mens Mia Lyhne leverer comic relief som den kiksede journalist Pia. Aftenens vinder bliver Tomas Thordarsons swingende salsanummer ”Sig det er løgn”, som når en 13. plads i European Song Contest 2004. <br /> <br /> *2005<br /> <br /> Den 9. juli giver den 58-årige verdensstjerne Elton John en koncert på stadion. Det bliver Atletions første succesfulde stadionkoncert med 25.000 tilskuere, der har betalt mellem 495 og 795 kr. for billetterne. Elton John optræder med et potpourri af sine bedste sange.<br /> <br /> *2006<br /> <br /> Den 9. juni trækker en stadionkoncert med synthpop-veteranerne fra Depeche Mode atter 25.000 tilskuere, hvoraf de fleste er mænd. Opvarmningen leveres af det engelske band Mohair og danske Raveonettes. Depeche Mode giver et rutinepræget, men flot show, som vises på storskærme bag scenen og på tårne i siderne. <br /> <br /> *2007<br /> <br /> Den 18. og 19. maj giver verdensstjernen George Michael to koncerter på stadion, som ses af i alt 64.000 mennesker. Koncerten er blevet i stand med hjælp fra borgmester Nicolai Wammen, som ønsker at brande Aarhus med store internationale events. Året før har George Michael optrådt for 49.000 mennesker i Parken som led i sin første turne efter 15 års scenepause. Årets koncert på stadion er del af jubilæumsturneen ”25Live”. George Michaels hold kommer i 36 lastvogne og 16 busser og lægger beslag på 180 af byens hotelværelser. <br /> <br /> Den 21. maj får Arena fornemt besøg af den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton og FN’s forhenværende generalsekretær Kofi Annan. De to holder hver et foredrag om, hvordan man bekæmper verdens fattigdom, terror og den globale opvarmning. Arrangementet er led i citybrandingen af Aarhus som en international by. I alt 4.000 har købt billetter til arrangementet, hvoraf 50 platinbilletter giver mulighed for at trykke Clinton og Annans hænder. Til foredraget er toppen af byens erhvervsliv og kulturpersonligheder som Ebbe Sand og LOC.<br /> <br /> Den 13. oktober vises landskampen mellem Danmark og Spanien på storskærm på væddeløbsbanen for dem, der ikke har fået billet til stadion. Forinden er der koncert med Carpark North, Johnson og Zididada. I forventning om 40.000 tilskuere har Bruuns’ Galleri spyttet penge i arrangementet, men der kommer kun 10.000. <br /> <br /> *2009<br /> <br /> Den 30. maj er 30.000 til den sidste store stadionkoncert, før finanskrisen sætter en midlertidig stopper for ambitiøse investeringer fra Århus Elites side. Den amerikanske rockgruppe Eagles giver en professionel, men lidt kedelig koncert, der kan høres så langt væk som Stavtrup.<br /> <br /> *2010<br /> <br /> Den 26. og 27. februar giver Thomas Helmig to koncerter i Arena. Den 45-årige musiker nyder stor popularitet i sin hjemby og spiller begge dage for fulde huse.<br /> <br /> Den 5. juni fejres dronning Margrethes 70-års dag på stadion med det store gymnastik- og musikshow ”Tillykke Danmarks Dronning”. Efter at være ankommet med kongeskibet til Honnørkajen kører majestæten gennem Aarhus til stadion, hvor hun modtages af byrådet og kulturrådmand Marc Pereira, som overrækker kommunens gave: En model af skulpturen ”De tre løver” tiltænkt Marselisborgs park. Herefter leverer 2.000 gymnaster et forrygende show og der er musik af Tina Dickow og duoen Thomas Helmig og Poul Dissing. Efter halvanden times show går turen videre til middag på rådhuset og tilbage til kongeskibet. <br /> <br /> Weekenden den 23-24. oktober er stadion for første gang ramme om et stort lagersalg af børnetøj, som arrangeres af søskendeparret Nanna og Mikkel Lynge. Børnebazaren finder sted i den gamle stadionhal, hvor der udover en masse børnetøj er café, ammehjørne og underholdning for de små. Børnebazaren bliver et tilløbsstykke og holdes herefter to gange om året på stadion.<br /> <br /> *2011<br /> <br /> Den 6. februar er der mindekoncert for den nyligt afdøde Aarhus-musiker Flemming Bamse Jørgensen i Arena. 4.600 kommer og hører musik af Peter Belli, Stig Rossen og Kim Larsen. Jørgen de Mylius er konferencier, og enken Käte holder en takketale. Pladsen foran stadion er fyldt med tændte lys. Et forslag om at døbe pladsen Bamses Plads bliver dog ikke til noget.<br /> <br /> *2013<br /> <br /> Den 24-26. januar er stadion ramme om DM i Skills, hvor 31 fag lige fra bagere til elektrikere og sundhedsassistenter konkurrerer om at blive de bedste i Danmark. DM i Skills er en kommunalt støttet event, der har til formål at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ved at få unge til at tage en uddannelse. For folkeskoleelever er der derfor mulighed for at prøve forskellige håndværksfag. Stævnet finder sted i opvarmede telte, som sprænger budgettet med lidt over 10 mio. kr. <br /> <br /> *2015<br /> <br /> Den 18. marts er der koncert med den canadiske rockmusiker Bryan Adams i Arena. Adams spiller sine hits fra 80’erne for et publikum i alle aldre.<br /> <br /> Den 2-4. oktober afholdes en stor helsemesse i stadionhallen fra 1954, som fyldes med en duft af røgelsespinde. På krop-sind-ånd helsemessen kan man se og prøve det sidste nye inden for tarotkort, økologi, klangmassage og krystal clairvoyance. <br /> <br /> Den 20. november er 5.000 til koncert med Lukas Graham i Arena. Det danske band med den karismatiske forsanger Lukas Forchhammer i spidsen har succes i USA og har lige vundet to priser ved Danish Music Awards. <br /> <br /> *2016<br /> <br /> Den 12. juni er der stadionkoncert for første gang siden 2009. Denne gang er plænen proppet med 45.000 rockfans, som er kommet for at høre det legendariske metalband AC/DC. Desværre har den 68-årige forsanger Brian Johnson meldt afbud til turneen, da han risikerer at blive døv. Hans plads bliver taget af den 54-årige Axl Rose fra det hedengangne Guns N’ Roses. Dermed er kun to af AC/DC’s oprindelige medlemmer tilbage. Stadion Allé er lukket i de to dage, det tager at sætte den store scene op. Der opstår kaos, da alle tilskuere skal ind ad den samme smalle indgang.<br /> <br /> Birthe Kjær og Aarhus Jazz Orchestra åbner årets Festuge med en koncert i Arena. Det er tredje år i træk, at Kjær optræder i Festugen. Kjær bydes velkommen af festugedirektøren Rikke Øxner, der i dagens anledning er klædt i rød kjole. Blandt koncertens dansktop-klassikere er da også grandprix-hittet fra 1989 ”Vi maler byen rød”.<br /> <br /> *2018 <br /> <br /> Den 21. maj er hele Aarhus trukket i løbetøjet til Royal Run i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Løberuten begynder på Frederiks Allé foran Musikhuset og går ud til Ceres Park, hvor der løbes en runde omkring stadion, hvorpå der løbes tilbage til midtbyen via Marselisborg Slot. <br /> <br /> *2019<br /> <br /> Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen trækker fulde huse i Arena ved to koncerter den 17. og 18. maj. Det er næsten 40 år siden, de for første gang optrådte sammen i Aarhus, og sidste gang var i 1982. Det bliver derfor en stor oplevelse for deres fans at se dem optræde med de gamle hits fra 1970’erne og frem. <br /> <br /> Den 8. juni er 42.000 til stadionkoncert med den 68-årige Phil Collins. Koncerten er en del af hans ”Not Dead Yet Tour”. Den alderssvækkede Collins sidder da også ned under det meste af koncerten. Til gengæld er hans søn stærk bag trommerne.<br /> <br /> *2020<br /> <br /> To stadionkoncerter med Thomas Helmig og Rammstein må aflyses på grund af coronakrisen.<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Kongelunden]]<br /> <br /> == Aarhus Idrætspark på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81618}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Henrik Fode, ''Et anlæg til idræt'' i ''Idrætten i Århus 1920-95'', Århus Byhistoriske Udvalg 1995 <br /> * P. Holm, Idrætsparken og Stadion ved Aarhus. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91148544 Bestil materiale]<br /> * H, Fode, Et anlæg til idræt, i: Idrætten I århus. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20925523 Bestil materiale]<br /> * Antikken i Århus red. V. Nørskov. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27187935 Bestil materiale]<br /> * Århus - Byens historie bd. 3 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]<br /> * Århus - Byens historie bd. 4. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]<br /> * Århus Stiftstidende 5.11.1997. 19.5.2000. 20.4.2003. 8.3.2006.<br /> * Sweco. Skovens Arena. https://www.sweco.dk/showroom/skovens-arena/<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]<br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Arkitektur]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vejlby-Risskov_Idr%C3%A6tscenter&diff=97297 2025-03-11T13:25:05Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.1928167343342, 10.208093100009782~[[Vejlby-Risskov Idrætscenter]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center=56.1928167343342, 10.208093100009782<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Vejlby-Risskov Idrætscenter''' (el. Vejlby/Risskov Centret) er et idrætsanlæg i [[Risskov]] beliggende på adressen [[Vejlby Centervej 51]]. Centret består af en opvisningshal, tre træningshaller, to gymnastiksale, en svømmehal, en idrætshøjskole, to springhaller, en squash- og tennishal samt et væld af udendørs tennis- og fodboldbaner. Anlægget udgør i sin helhed Østjyllands største idrætscenter og omfatter blandt andet [[Vejlby-Risskov Hallen]], [[Vejlby Stadion]] og [[Vejlby-Risskov Svømmehal]].<br /> <br /> Centret opstod på baggrund af, at Vejlby-Risskov Hallen E/F blev stiftet af det daværende [[Vejlby-Risskov sogneråd]] og idrætsforeningerne [[VIK]] og [[IK Skovbakken]]. Den første opvisningshal blev indviet i [[1969]], og flere bygninger kom efterhånden til. I dag er centret et moderne idrætscenter med en lang række tilhørende faciliteter - blandt andet populære selskabslokaler.<br /> <br /> [[Idrætshøjskolen Aarhus]] har til huse i centret, og herudover er der en række mødelokaler med plads til op til 300 personer. Vejlby-Risskov Hallens kursusvirksomhed, [[Co.camp]], tilbyder desuden en lang række teamudviklingsforløb.<br /> <br /> === Baggrund ===<br /> Idrætshøjskolen Aarhus blev grundlagt af Idrætsklubben Skovbakken i [[1968]], hvilket skabte et behov for lokaler til at huse institutionen. Samtidig var befolkningstilvækst i det nordlige Aarhus og en generel folkelig interesse i idræt begyndt at betyde at presset på Skovbakkens daværende faciliteter, [[Riisvangen Stadion]] og [[Annexhallen]], var ved at blive for stort, så der var et behov for nyere, større faciliteter.<br /> <br /> Den 9. juni 1968 blev der skrevet i [[Aarhus Stiftstidende]], at bestyrelsen for Vejlby-Risskov Hallen nu var samlet.<br /> <br /> Herefter kom der fart på planlægningen til det nye idrætsanlæg i Vejlby-Risskov, og at det ville komme til at koste omkring 1,5 millioner kr. for at få bygget dette anlæg, som var tegnet af arkitektvirksomheden Friis og Moltke A/S. Direktøren for projektet, [[Rolf Haugstrup]], sagde, at hallerne og området ikke kun skulle være for idrætsfolk, men også for områdets beboere.<br /> <br /> I 1969 kunne man læse at byggeriet skred fremad, og at man regnede med at blive færdig til tiden. Men på trods af dette, fremad manglede projektet stadigvæk 200.000 kr. til indkøb af hal inventar, og pengene skulle gerne være samlet ind inden august 1969.<br /> <br /> [[Otto Fjordside]], som blev direktør for den nye Vejlby-Risskov hal, nævnte, at der allerede på dette tidspunkt kunne blive tale om at bygge endnu en hal som aflastning til den oprindelige Vejlby-Risskov hal.<br /> <br /> Ved banerne ved Vejlby-Risskov Hallerne ville der blive anlagt kunststofgræs.<br /> <br /> Lørdag den 13. september 1969 blev hallen så indviet. Herefter kunne Idrætshøjskolen tage imod første elevhold den 1. oktober [[1970]].<br /> <br /> === Faciliteter ===<br /> Vejlby-Risskov Hallerne er i dag fire haller af varierende størrelse. Hal 1 er den største, hvor der er plads til 1152 tilskuere. Her spiller håndboldklubben [[SK Aarhus]] sine hjemmekampe. Desuden spiller basketballklubben [[Bakken Bears]] sine hjemmekampe i Hal 1. Ydermere har flere af Idrætsklubben Skovbakkens underafdelinger hjemme i hallerne.<br /> <br /> Gennem tiden er det ikke alene idræt, som hallen er blevet brugt til, der er også holdt mange store koncerter med blandt andre Jimi Hendrix, The Who (21.09.1970), The Rolling Stones, Kiss, Pink Floyd, Deep Purple og Rainbow.<br /> <br /> Idrætshøjskolen har til huse i centrets røde bygninger, hvor der også er kollegium for skolens elever.<br /> <br /> == Vejlby-Risskov Idrætscenter på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vejlby-Risskov+Idr%C3%A6tscenter Vejlby-Risskov Idrætscenter]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * [https://vejlby-risskov-hallen.dk/side4 Vejlby Risskov Hallen - Organisation]<br /> * [https://www.skovbakken.dk/om-skovbakken/ Idrætsklubben Skovbakken - Om Skovbakken]<br /> * Aarhus Stiftstidende:<br /> ** 09.06.1968<br /> ** 15.08.1968<br /> ** 15.03.1969<br /> ** 20.04.1969<br /> ** 21.01.1969<br /> ** 02.05.1969<br /> ** 03.09.1969<br /> ** 12.09.1969<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Risskov_Husene&diff=97296 2025-03-11T13:20:30Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel= Risskov Husene<br /> |billede= Fil: Risskov Husene 2023 luftfoto skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Risskov Husene i Vejlby set fra luften. 2023.&lt;br&gt; Foto: Skråfotos, Klimadatastyrelsen.<br /> |koordinater= 56.19156894067172, 10.213505082434976<br /> |koordinatnavn= Risskov Husene i Vejlby.<br /> |adresse= Tranekærvej 55-61, Vikærsvej 40-56, Hvidkildevej 10-108.<br /> |bygningstype= Rækkehuse, punkthuse, fællesbygning (tidl. aula)<br /> |opført= 2020<br /> |areal= 22.500 m² (grund)<br /> |matrikel= <br /> |arkitekt= Norconsult-Skovhus Arkitekter A/S<br /> |totalentreprenoer= Casa Entreprise A/s<br /> |bygherre= CASA<br /> |anlægssum= ca. 300 mio. kr.<br /> }}<br /> '''Risskov Husene''' er en større boligbebyggelse beliggende på grunden for den tidligere [[Vejlby Skole]] i bydelen [[Vejlby]]. Grunden er ca. 22.500 kvm stor, og selve bebyggelsen består af 47 rækkehuse, hvoraf nogle grænser op til [[Hvidkildevej]], og dertil yderligere seks store boligblokke der danner en karrélignende struktur i op til 7 etager ud mod de trafikerede veje [[Tranekærvej]] og [[Vikærsvej]]. Centralt i bebyggelsen ligger Risskov Husenes fælleshus, der oprindeligt var Vejlby Skoles aula.<br /> <br /> Mod vest støder grunden op til store rekreative områder med boldbaner ved bl.a. [[Vejlby-Risskov Idrætscenter]], [[Vejlby Stadion]], [[Skovbakkens Tennis og squash center]], samt [[Springcenter Aarhus]].<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=160959 Risskov Husene]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Risskov Husene. https://risskovhusene.dk/<br /> * Byggeplads.dk. Risskov Husene. https://www.byggeplads.dk/byggeri/bolig/risskov-husene<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Arkitektur]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Risskov_Husene&diff=97295 2025-03-11T13:18:57Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Oprettelse</p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel= Risskov Husene<br /> |billede= Fil: Risskov Husene 2023 luftfoto skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Risskov Husene i Vejlby set fra luften. 2023.&lt;br&gt; Foto: Skråfotos, Klimadatastyrelsen.<br /> |koordinater= 56.19156894067172, 10.213505082434976<br /> |koordinatnavn= Risskov Husene i Vejlby.<br /> |adresse= Tranekærvej 55-61, Vikærsvej 40-56, Hvidkildevej 10-108.<br /> |bygningstype= Rækkehuse, punkthuse, fællesbygning (tidl. aula)<br /> |opført= 2020<br /> |areal= 22.500 m² (grund)<br /> |matrikel= <br /> |arkitekt= Norconsult-Skovhus Arkitekter A/S<br /> |totalentreprenoer= Casa Entreprise A/s<br /> |bygherre= CASA<br /> |anlægssum= ca. 300 mio. kr.<br /> }}<br /> '''Risskov Husene''' er en større boligbebyggelse beliggende på grunden for den tidligere [[Vejlby Skole]] i bydelen [[Vejlby]]. Grunden er ca. 22.500 kvm stor, og selve bebyggelsen består af 47 rækkehuse, hvoraf nogle grænser op til [[Hvidkildevej]], og dertil yderligere seks store boligblokke der danner en karrélignende struktur i op til 7 etager ud mod de trafikerede veje [[Tranekærvej]] og [[Vikærsvej]]. Centralt i bebyggelsen ligger Risskov Husenes fælleshus, der oprindeligt var Vejlby Skoles aula.<br /> <br /> Mod vest støder grunden op til store rekreative områder med boldbaner ved bl.a. [[Vejlby Risskov Idrætscenter]], [[Vejlby Stadion]], [[Skovbakkens Tennis og squash center]], samt [[Springcenter Aarhus]].<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=160959 Risskov Husene]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Risskov Husene. https://risskovhusene.dk/<br /> * Byggeplads.dk. Risskov Husene. https://www.byggeplads.dk/byggeri/bolig/risskov-husene<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Arkitektur]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Risskov_Husene_2023_luftfoto_skraafoto_klimadatastyrelsen.jpg&diff=97294 2025-03-11T13:09:36Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet lagde en ny udgave af Fil:Risskov Husene 2023 luftfoto skraafoto klimadatastyrelsen.jpg op</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Risskov Husene i Vejlby set fra luften. 2023<br /> <br /> Kilde: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Risskov_Husene_2023_luftfoto_skraafoto_klimadatastyrelsen.jpg&diff=97293 2025-03-11T13:07:30Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet lagde en ny udgave af Fil:Risskov Husene 2023 luftfoto skraafoto klimadatastyrelsen.jpg op</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Risskov Husene i Vejlby set fra luften. 2023<br /> <br /> Kilde: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Risskov_Husene_2023_luftfoto_skraafoto_klimadatastyrelsen.jpg&diff=97292 2025-03-11T13:02:26Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Risskov Husene i Vejlby set fra luften. 2023 Kilde: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Risskov Husene i Vejlby set fra luften. 2023<br /> <br /> Kilde: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vejlby_Skole&diff=97291 2025-03-11T11:55:45Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.192175427681924, 10.213862853096135~Lokation for den daværende Vejlby Skole;<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.192175427681924, 10.213862853096135<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:Vejlby Skole 1956 Sylvest Jensen Luftfoto B00326 005e.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Vejlby Skole få år efter opførelsen. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1956.]]<br /> '''Vejlby Skole''' var en skole i [[Vejlby]], der eksisterede fra 1954-2013. Skolen blev opført på [[Kirstinelyst]]s jorder, og var beliggende ved hjørnet af [[Vikærsvej]] og [[Tranekærvej]].<br /> <br /> Med opførelsen af [[Risskov Skole]] i 1920´erne mente sognerådet i Vejlby-Risskov, at der var tilvejebragt en varig løsning på kommunens skoleproblemer. Befolkningsudviklingen efter krigen pegede dog i en anden retning, og i tiden før kommunesammenlægningen i 1970 anså sognerådet det for nødvendigt at iværksætte ikke mindre end tre store skolebyggerier. Først rejste Vejlby Skole sig som en anden fugl Føniks af asken, siden kom [[Strandskolen]] og [[Jellebakkeskolen]] til.<br /> <br /> Den ny Vejlby Skole blev med [[Olaf Sahl]] som arkitekt taget i brug 11. august 1954 for 300 elever og 10 lærere, da den lille fløj var bygget. Den officielle indvielse fandt sted 5. november 1958. Elevtallet rundede snart de tusinde for derefter at falde til mellem fem og seks hundrede i 80´erne. I skoleåret 2000/01 havde skolen 453 elever fra børnehave- til 9. klasse med 90 børn i skolefritidsordningen. Gruppen af 2-sprogede elever udgjorde en femtedel af samtlige.<br /> <br /> Vejlby Skole fungerede i en årrække før seminariesammenlægningen i 1989 som øvelsesskole for [[Aarhus Seminarium]], og ved årtusindskiftet var skolen meget omtalt som skolen, der ud fra et initiativ fra eleverne ville arbejde målrettet på at skabe mobningsfrie miljøer overalt. Fra yngste til ældste klasse, fra det ene hjørne af skolen til det andet. Forsøget foranledigede socialminister Henrik Dam Kristensen til at besøge skolen 28. april 2000, og han udtrykte sin store begejstring for det, han så og ikke mindst hørte eleverne sige. <br /> <br /> Vejlby Skole lukkede i 2013, og på den gamle skolegrund opførtes i stedet &quot;[[Risskov Husene]]&quot;, der bestod af seks punkthuse med 161 lejligheder og 11 kæder med 47 rækkehuse. Det eneste tilbageværende levn fra skolen er den bevarede aula-bygning, der nu danner ramme om et fælleshus for beboerne i det nye boligområde. <br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=157196 {{BASEPAGENAME}}]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon<br /> * Se opslag &quot;Risskov Skole&quot; i Århus Leksikon<br /> * Vejlby Risskov gennem tiderne. Vejlby-Risskov Kommune. 1955. s. 297.<br /> <br /> [[Kategori:Undervisning &amp; uddannelse]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Hartvig_Seedorffs_Str%C3%A6de_12&diff=97280 2025-03-06T10:13:53Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>[[Fil:000202002 l.jpg|350px|thumb|right|”Mejlen” i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> &lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.15367812466776, 10.204250510450455~[[Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=17<br /> |center=56.15367812466776, 10.204250510450455<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:&lt;br&gt;''Sociale og velgørende institutioner'']]<br /> <br /> '''Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12''' er en adresse på [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]], hvorpå der står en iøjnefaldende bygning opført i 1883 og indviet i januar 1884. Ejendommen, der i daglig tale kaldes &quot;Mejlen&quot;, blev tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. I 2009 blev ejendommen fredet.<br /> <br /> === Historie ===<br /> Ejendommen blev opført for [[Sct. Stefansforeningen]] i 1883 og fungerede indtil 1954 som børnehave under navnet [[Børnely]].<br /> <br /> Da Børnely havde forladt de gamle lokaler på Asylgade, blev de overtaget af [[Aarhus Kommune]], der flyttede en ungdomsklub ind i det gamle børneasyl. Ungdomsklubben blev kaldt [[Ungdomsklubben Mejlen|Mejlen]] efter dens tidligere placering i [[Mejlgade]], og bygningen er siden også benævnt med den titel. <br /> <br /> I huset åbnede også [[Seniorklubben Mejlen]], og hvor ungdomsklubben lukkede i 1966, fortsatte seniorklubben i bygningen. <br /> <br /> Omkring 1970 blev bygningen lejet ud til [[Røde Kors, Aarhus|Røde Kors]], der i de efterfølgende år brugte bygningen til forskellige formål, ligesom [[Aarhus Marineforening]] fra 1983 også holdt til i bygningen.<br /> <br /> === Arkitektur og fredning ===<br /> I 2011 solgte Aarhus Kommune den nu fredede ejendom til ejendomsudvikler Steen Mengel, der lod Mejlen gennemgå en omfattende renovering, der blandt andet indbefattede en rekonstruktion af huset oprindelige tre skorstene, der i de mellemliggende år var blevet fjernet. <br /> <br /> I 2013 lejede Galleri V58 ind i bygningen, hvor de stadig holder til i dag. At bygningen blev fredet, kan vi i dag i høj grad takke arkitekt Nina Ventzel Riis for, da det var hende der stillede forslag om fredningen efter at have skrevet om bygningen som ph.d.-studerende. Efterfølgende var det også hende, der bistod Mengel i renoveringen af ejendommen.<br /> <br /> Bag de oprindelige tegningerne til den smukke bygning stod arkitekt Carl Lange, der i Aarhus også står bag et væld af andre bygninger – her i blandt [[Vester Alle Kaserne|kasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Wormhus]] på [[Skt. Clemens Bro|Clemens Bro]]. Børneasylet blev opført i samme stil som Diakonissestiftelsen på Frederiksbjerg – om end i noget mindre målestok. Stilarten er såkaldt historicistisk med et gotiske præg, hvilket gør, at den lille bygning har træk, der minder om herregårde eller ligefrem en kirke. Carl Lange designede bygningen til at være fritstående med facader til tre sider og et lille klokketårn over hoveddøren. I fredningssagen fra 2009 står der blandt andet, at bygningen fremtræder ”med stor originalitet med en høj bearbejdningsgrad i murværk, støbte detaljer”, og så har bygningen endog sine oprindelige vinduer og døre endnu. <br /> <br /> Ud over, at bygningen gemmer på historien om det hastigt voksende bysamfund i slutningen af 1800-tallet, fortæller Mejlen også historien om diakonissebevægelse, hvor det ikke blot var bevægelsens søstre, der gennem ord og handling skulle sprede det kristne budskab, men også bevægelsens bygningerne, der skulle udtrykke formåen, styrke og varighed. <br /> <br /> === Ejere af Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 ===<br /> * [[Sct. Stefansforeningen]] 1883-1954<br /> * [[Aarhus Kommune]] 1954-2011<br /> * Steen Mengel 2011-<br /> <br /> === Brugere af Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 ===<br /> * [[Børnely|Børneasylet Børnely]]<br /> * [[Ungdomsklubben Mejlen]]<br /> * [[Seniorklubben Mejlen]]<br /> * [[Røde Kors, Aarhus]]<br /> * [[Aarhus Marineforening]]<br /> * [[Galleri V58]]<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Fredede bygninger i Aarhus]]<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=29450 Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12]}}<br /> <br /> == Litteratur &amp; kilder ==<br /> <br /> * Aarhus Byråds Forhandlinger: 06.07.1882, 15.02.1883, 22.02.1883,<br /> * Århus Stiftstidende: 10.03.1883, 09.04.1883, 09.01.1884, 29.01.1884, 04.03.1884, 26.10.1960, 24.08.1966, 23.09.1983, 30.06.2011, <br /> * [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=47005360 Fredningssag ved Slots- &amp; Kulturstyrelsen]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ensomme_Gamles_Vel&diff=97279 2025-03-05T09:28:49Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.13985375616117, 10.195227254120743~[[Ensomme Gamles Vel]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.13985375616117, 10.195227254120743<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> '''Ensomme Gamles Vel''' (el. Ensomme Gamles Vel Frederiksbjerg) er navnet på en bygning på [[Stadion Allé]] fra 1929 samt en uafhængig, selvstændig sammenslutning, stiftet i 1918 med det formål, at gavne og glæde ensomme, gamle mennesker, hvilket kunne ske gennem blandt andet skovture om sommeren og om vinteren, sammenkomster med sang, lysbilledshow og oplæsning som umiddelbar underholdning. <br /> <br /> Sammenslutningen oprettede i 1922 en ''afdeling for huslig Hjælp og Pleje i Sygdomstilfælde'', en ydelse der kunne indskrænkes fordi tilsvarende kunne anskaffes via Socialkontoret. <br /> <br /> Sammenslutningen brugte ofte [[Ingerslevs Boulevards Skole]] til deres arrangementer, der blandt andet bestod af julehygge med julemad for de ældre.<br /> <br /> === Bygningen på Stadion Allé ===<br /> <br /> Foreningen Ensomme Gamles Vel ansøgte [[Aarhus Byråd]] om en grund til opførelse af en stiftelse med mere praktiske og hyggelige lejligheder, da mange ældre boede i fugtige kældre eller i vanskeligt tilgængelige kvistlejligheder. En dertil oprettet byggefond kunne efter flid og påpasselighed fremvise 20.000kr i opsparing til grundlag for et boligprojekt der skulle komme de ældre til gavn. Ved et gavebrev af 23. november 1928 fik man skænket en 1500 m2 stor grund beliggende på hjørnet af Stadion Allé, [[Marselis Boulevard]] og [[Rungstedvej]]. Arkitekt [[Carl. E. Jensen]] tegnede bygningen &quot;Ensomme Gamles Vel Frederiksbjerg&quot;, og 9. april 1929 fandt grundstensnedlæggelsen sted. Bygningen blev indviet 12. oktober samme år.<br /> <br /> Bygningen, der er af røde håndstrøgne sten, indeholdt ved opførelsen 16 stk. 1. værelses lejligheder. I kælderetagen var der et stort mødelokale med garderobe, kontor og køkken. I den omkringliggende have var der to lindelysthuse og bænkepladser.<br /> <br /> ===Se også===<br /> * [[Stiftelser i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Ensomme Gamles Vel på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122891 Ensomme Gamles Vel]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus gennem Tiderne Bind 4<br /> * Ensomme Gamles Vel - Frederiksbjerg - Aarhus 1918-1943.<br /> <br /> [[Kategori:Foreninger]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade_6&diff=97274 2025-03-04T11:27:47Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel=Stationsgade 6<br /> |billede=Fil:2023 82 24 4 0011 00000386 Stationsgade 6 skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Stationsgade 6 set fra luften, 2023. Luftfoto: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> |bygningsnavn=<br /> |motto=<br /> |bygningstype=<br /> |arkitektur= <br /> |adresse= Stationsgade 6<br /> |sogn= [[Risskov Sogn]] (tidl. [[Vejlby Sogn]])<br /> |opført= 1891<br /> |ombygget=<br /> |nedrevet=<br /> |arkitekt= <br /> |bygherre= <br /> |totalentreprenoer=<br /> |anlægssum= <br /> |matrikel= 41ag, Vejlby By, Risskov<br /> |areal= <br /> |højde=<br /> |glmatrikel= 41u og 41d<br /> |gladresse= <br /> |fhvbygninger=<br /> |save= 5 &lt;ref&gt;https://kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1146536&lt;/ref&gt;<br /> |koordinater= 56.18134847936944, 10.234665339522586<br /> |koordinatnavn= Stationsgade 6, Risskov<br /> |tekst=<br /> |kulturmiljoe= [[Stationsgadekvarteret]]<br /> }}<br /> '''Stationsgade 6''' er en adresse på [[Stationsgade]] hvorpå der står et fritliggende enfamiliehus med bindingsværksgavl. Huset blev opført i 1891, og er beliggende i [[Stationsgadekvarteret]] i [[Vejlby Krat]]. Mindre end 100 meter syd for huset lå der tidligere en større stationsbygning tilhørende [[Risskov Station]].<br /> <br /> === Ejendommens historik ===<br /> <br /> Den 9. maj 1906 indgik ejer af ejendommen Stationsgade 6 (matrikel 41d) Søren Jørgensen (1816-1906) en aftale om at tilskøde ejendommen til sin svigersøn slagter Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41d. f.326.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1906 63 B58-SP63 - 1906. f. 176.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I sensommeren 1915 blev ejendommen, der også havde strandret, sat til salg af Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce &quot;Ved Riis Skov Station&quot;. 08-08-1915.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> På retsdagen 19. februar 1922 indgik ejendommens ejer grosserer [[Aage Kier (1888-1941)|Aage Kier]] en aftale med skuespiller Peter Christiansen om køb af ejendommen (nu matr. 41ag) til en pris af 17.500 kr.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41u. f.343.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1917 Vejlby V B58-SP183 - 1943. Matr. 41ag. f. 1471.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1921 79 A B58-SP82 - 1922. f. 351. Læsning 4365.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I 1940'erne var der [[Risskov Børste- og Gadekostefabrik]] i ejendommen. Her produceredes bl.a. piassavakoste.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Vellønnet Akkordarbejde. 27-05-1946.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> Stationsgade 6 blev købt af K. Gregersen i november 1952 for 25.000 kr. I oktober 1974 overgik ejendommen til Eva Gregersen.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Domstolsstyrelsen. Indscannede Tingbøger 1927-2000. 000 329. 854. https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=48509#48509,9999695&lt;/ref&gt; Hun solgte ejendommen videre i 1983 til Jette Sandahl, Lene Høgh og Karsten Dannemand for en pris af 380.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Skiftet ejer. 26-02-1983.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81746 Stationsgade 6]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Rigsarkivet. Realregistre, skøde- og panteprotokoller. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Adresser]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Harald_Selmers_Vej&diff=97273 2025-02-28T13:47:36Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.18547238728185 10.226433063728427<br /> :56.18543049179639 10.226481550508279<br /> :56.18536464742681 10.226562488578834<br /> :56.18533323569137 10.226613701017909<br /> :56.18529584451058 10.226697140713673<br /> :56.185234598676956 10.226839739413037<br /> :56.18515392493415 10.227038980624231<br /> :56.185056826377405 10.227300008235085<br /> :56.18501060310452 10.227458629273057<br /> :56.18498076090298 10.227568880446869<br /> :56.184944946955795 10.227719595900842<br /> :56.1849121919087 10.227896980702063<br /> :56.18486313882245 10.22816857355713<br /> :56.184802068410995 10.228483226824192<br /> :56.184723041109095 10.228832911510032<br /> :56.184596463831014 10.22951043143042<br /> :56.184477462495124 10.230166533433001<br /> :56.18438806315922 10.230637179217847<br /> :56.18425701767095 10.231293287203048<br /> :56.18416611379961 10.231761222413633<br /> :56.184115462196125 10.232030096874638<br /> :56.18409320002768 10.23217260343091<br /> :56.18407833034862 10.232285453921826<br /> :56.184067932846034 10.232382239114827<br /> :56.18405611841489 10.23252202446571<br /> :56.18404144156497 10.232723629251517<br /> :56.18403568580681 10.232922464217934<br /> :56.18401380507155 10.233467936673255<br /> :56.18398760480967 10.234112912423113<br /> :56.183962827716556 10.234722991771168<br /> :56.18394384257284 10.235112714622733<br /> :56.183938037386945 10.235298128699844<br /> :56.18392029371204 10.235518498967297<br /> :56.183860888117145 10.235943324532151<br /> ~Harald Selmers Vej~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Harald Selmers Vej''' er en vej, som ligger i [[Risskov]]. Vejen ligger langs med sydsiden af det tidl. [[Psykiatrisk Hospital i Risskov]].<br /> <br /> Oprindelig navngivet i 1870 som Asylvej, men ændret i 1984 til navn efter overlæge og pioner inden for psykiatrien [[Harald Selmer (1814-1879)|Harald Selmer]]. Han var født i Vejle som søn af amtmand Johan Henrik Selmer. Han fik lægeeksamen i 1838. Gift i 1842 med Julie Frederikke Bodenhoff (1818-1863) fra Bidstrup Ladegård ved Roskilde. Selmer udgav flere skrifter om behandling af psykisk syge. <br /> <br /> Landspolitikerne gik ind på at få bygget en tidssvarende Helbredelsesanstalt for Sindssyge i Nørrejylland, der kom til at ligge i Vejlby Krat. Selmer kom i byggekommissionen, og ved studier af udenlandske forhold blev der tilvejebragt et moderne asyl, der stod færdigbygget i 1852. Han blev overlæge ved Jydske Asyl (senere Sindssygeanstalten ved Aarhus) fra 1852 til 1878. Udnævnt til professor i 1856. Fra mange sider betragtedes han som banebryderen for den moderne psykiatri.<br /> <br /> == Harald Selmers Vej på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Selmers+Vej Harald Selmers Vej]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Harald_Selmers_Vej&diff=97272 2025-02-28T13:45:28Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.18547238728185 10.226433063728427<br /> :56.18543049179639 10.226481550508279<br /> :56.18536464742681 10.226562488578834<br /> :56.18533323569137 10.226613701017909<br /> :56.18529584451058 10.226697140713673<br /> :56.185234598676956 10.226839739413037<br /> :56.18515392493415 10.227038980624231<br /> :56.185056826377405 10.227300008235085<br /> :56.18501060310452 10.227458629273057<br /> :56.18498076090298 10.227568880446869<br /> :56.184944946955795 10.227719595900842<br /> :56.1849121919087 10.227896980702063<br /> :56.18486313882245 10.22816857355713<br /> :56.184802068410995 10.228483226824192<br /> :56.184723041109095 10.228832911510032<br /> :56.184596463831014 10.22951043143042<br /> :56.184477462495124 10.230166533433001<br /> :56.18438806315922 10.230637179217847<br /> :56.18425701767095 10.231293287203048<br /> :56.18416611379961 10.231761222413633<br /> :56.184115462196125 10.232030096874638<br /> :56.18409320002768 10.23217260343091<br /> :56.18407833034862 10.232285453921826<br /> :56.184067932846034 10.232382239114827<br /> :56.18405611841489 10.23252202446571<br /> :56.18404144156497 10.232723629251517<br /> :56.18403568580681 10.232922464217934<br /> :56.18401380507155 10.233467936673255<br /> :56.18398760480967 10.234112912423113<br /> :56.183962827716556 10.234722991771168<br /> :56.18394384257284 10.235112714622733<br /> :56.183938037386945 10.235298128699844<br /> :56.18392029371204 10.235518498967297<br /> :56.183860888117145 10.235943324532151<br /> ~Harald Selmers Vej~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Harald Selmers Vej''' er en vej, som ligger i [[Risskov]]. Vejen ligger langs med sydsiden af [[Psykiatrisk Hospital i Risskov]] i Risskov.<br /> <br /> Oprindelig navngivet i 1870 som Asylvej, men ændret i 1984 til navn efter overlæge og pioner inden for psykiatrien [[Harald Selmer (1814-1879)|Harald Selmer]]. Han var født i Vejle som søn af amtmand Johan Henrik Selmer. Han fik lægeeksamen i 1838. Gift i 1842 med Julie Frederikke Bodenhoff (1818-1863) fra Bidstrup Ladegård ved Roskilde. Selmer udgav flere skrifter om behandling af psykisk syge. Landspolitikerne gik ind på at få bygget en tidssvarende Helbredelsesanstalt for Sindssyge i Nørrejylland, der kom til at ligge i Vejlby Krat. Selmer kom i byggekommissionen, og ved studier af udenlandske forhold blev der tilvejebragt et moderne asyl, der stod færdigbygget i 1852. Han blev overlæge ved Jydske Asyl (senere Sindssygeanstalten ved Aarhus) fra 1852 til 1878. Udnævnt til professor i 1856. Fra mange sider betragtedes han som banebryderen for den moderne psykiatri.<br /> <br /> == Harald Selmers Vej på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Harald+Selmers+Vej Harald Selmers Vej]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Asylvej_(Risskov)&diff=97271 2025-02-28T13:37:13Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.18570562345047 10.218179652335747<br /> :56.18570975925917 10.2184072436344<br /> :56.1857061365369 10.218556067477891<br /> :56.1856988354127 10.218749947884668<br /> :56.18568401127713 10.218959666065693<br /> :56.185650875156796 10.219541348871973<br /> :56.185633604706084 10.219780351425932<br /> :56.18558174731302 10.220519942911377<br /> :56.18552986320161 10.221261790281005<br /> :56.185486657359775 10.221879553063548<br /> :56.1854336224109 10.22266427455921<br /> :56.185385427271136 10.223349767730989<br /> :56.18532619255425 10.224251604269506<br /> :56.18528299252108 10.224858200549162<br /> :56.18527568316491 10.225060979219743<br /> :56.18528094667396 10.225227887411988<br /> :56.185305057332855 10.225423828546013<br /> :56.18533669019761 10.225613100916462<br /> :56.185384766831305 10.225847273499738<br /> :56.18543153681387 10.226031980537677<br /> :56.185504675780464 10.226220983344076<br /> ~Asylvej~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> '''Asylvej''' er en vej i [[Risskov]], der løber fra [[Grenåvej]] mod [[Psykiatrisk Hospital i Risskov]] (også kendt som Jydske Asyl) til vejkrydset [[Tretommervej]]-[[Skovagervej]].<br /> <br /> Tidligere fortsatte vejen syd om hospitalets område ned mod strandområdet og jernbanelinjen ved [[Stationsgade]]. Dette vejstykke hedder nu [[Harald Selmers Vej]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade&diff=97265 2025-02-26T10:31:13Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.18386102524668 10.235947580339731<br /> :56.183712042804245 10.235834115896324<br /> :56.18351309588172 10.235686231543808<br /> :56.183339190921366 10.235558550084358<br /> :56.18312890400128 10.235412695680052<br /> :56.18295954797812 10.235297252523294<br /> :56.182760704428716 10.235183918864765<br /> :56.18263000053828 10.23511116905094<br /> :56.18202082958811 10.234777414161567<br /> :56.18169465550688 10.23459530072826<br /> :56.18157299358448 10.234534668751133<br /> :56.181438941787455 10.234482274560499<br /> :56.18128667359788 10.234427834701311<br /> :56.18111397467249 10.23435918915245<br /> :56.18080492520947 10.23425242534532<br /> :56.18064925382712 10.234187914733704<br /> :56.180542375468946 10.23413121411103~Stationsgade~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Stationsgade''' er en vej i [[Risskov]] med et syd-nordligt forløb mellem [[Riis Skov]] og [[Rolighedsvej]]. Vejnavnet relaterer sig til [[Risskov Station]], der blev indviet i 1877 og endeligt nedlagt i 1970. Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1975, og vejnavnet består sammen med letbaneskinnerne som de tydeligste spor på at der her fandtes en togstation.<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2296 Stationsgade]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Danske Jernbaner. https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=3168<br /> * Danske Jernbaner. https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=1890<br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade&diff=97263 2025-02-26T10:05:42Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.18386102524668 10.235947580339731<br /> :56.183712042804245 10.235834115896324<br /> :56.18351309588172 10.235686231543808<br /> :56.183339190921366 10.235558550084358<br /> :56.18312890400128 10.235412695680052<br /> :56.18295954797812 10.235297252523294<br /> :56.182760704428716 10.235183918864765<br /> :56.18263000053828 10.23511116905094<br /> :56.18202082958811 10.234777414161567<br /> :56.18169465550688 10.23459530072826<br /> :56.18157299358448 10.234534668751133<br /> :56.181438941787455 10.234482274560499<br /> :56.18128667359788 10.234427834701311<br /> :56.18111397467249 10.23435918915245<br /> :56.18080492520947 10.23425242534532<br /> :56.18064925382712 10.234187914733704<br /> :56.180542375468946 10.23413121411103~Stationsgade~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> '''Stationsgade''' er en vej i [[Risskov]] med et syd-nordligt forløb mellem [[Riis Skov]] og [[Rolighedsvej]].<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2296 Stationsgade]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade&diff=97261 2025-02-26T09:48:20Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.18386102524668 10.235947580339731<br /> :56.183712042804245 10.235834115896324<br /> :56.18351309588172 10.235686231543808<br /> :56.183339190921366 10.235558550084358<br /> :56.18312890400128 10.235412695680052<br /> :56.18295954797812 10.235297252523294<br /> :56.182760704428716 10.235183918864765<br /> :56.18263000053828 10.23511116905094<br /> :56.18202082958811 10.234777414161567<br /> :56.18169465550688 10.23459530072826<br /> :56.18157299358448 10.234534668751133<br /> :56.181438941787455 10.234482274560499<br /> :56.18128667359788 10.234427834701311<br /> :56.18111397467249 10.23435918915245<br /> :56.18080492520947 10.23425242534532<br /> :56.18064925382712 10.234187914733704<br /> :56.180542375468946 10.23413121411103~Stationsgade~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> '''Stationsgade''' er en vej i [[Risskov]] med et Syd-nordligt forløb mellem [[Riis Skov]] og [[Rolighedsvej]].<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2296 Stationsgade]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade&diff=97260 2025-02-26T09:48:06Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Oprettede siden med &quot;&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: |lines=:56.18386102524668 10.235947580339731 :56.183712042804245 10.235834115896324 :56.18351309588172 10.235686231543808 :56.183339190921366 10.235558550084358 :56.18312890400128 10.235412695680052 :56.18295954797812 10.235297252523294 :56.182760704428716 10.235183918864765 :56.18263000053828 10.23511116905094 :56.18202082958811 10.234777414161567 :56.18169465550688 10.23459530072826 :56.18157299358448 10.234534668751133 :56.181438...&quot;</p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map: <br /> |lines=:56.18386102524668 10.235947580339731<br /> :56.183712042804245 10.235834115896324<br /> :56.18351309588172 10.235686231543808<br /> :56.183339190921366 10.235558550084358<br /> :56.18312890400128 10.235412695680052<br /> :56.18295954797812 10.235297252523294<br /> :56.182760704428716 10.235183918864765<br /> :56.18263000053828 10.23511116905094<br /> :56.18202082958811 10.234777414161567<br /> :56.18169465550688 10.23459530072826<br /> :56.18157299358448 10.234534668751133<br /> :56.181438941787455 10.234482274560499<br /> :56.18128667359788 10.234427834701311<br /> :56.18111397467249 10.23435918915245<br /> :56.18080492520947 10.23425242534532<br /> :56.18064925382712 10.234187914733704<br /> :56.180542375468946 10.23413121411103~Stationsgade~<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> '''Stationsgade''' er en vej i [[Risskov]] med et Syd-nordligt forløb mellem [[Riis Skov]] og [[Rolighedsvej]].<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2296 Stationsgade]}}<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade_6&diff=97259 2025-02-25T18:34:20Z

<p>Phillip Stadsarkivet: /* Ejendommens historik */</p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel=Stationsgade 6<br /> |billede=Fil:2023 82 24 4 0011 00000386 Stationsgade 6 skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Stationsgade 6 set fra luften, 2023. Luftfoto: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> |bygningsnavn=<br /> |motto=<br /> |bygningstype=<br /> |arkitektur= <br /> |adresse= Stationsgade 6<br /> |sogn= [[Risskov Sogn]] (tidl. [[Vejlby Sogn]])<br /> |opført= 1891<br /> |ombygget=<br /> |nedrevet=<br /> |arkitekt= <br /> |bygherre= <br /> |totalentreprenoer=<br /> |anlægssum= <br /> |matrikel= 41ag, Vejlby By, Risskov<br /> |areal= <br /> |højde=<br /> |glmatrikel= 41u og 41d<br /> |gladresse= <br /> |fhvbygninger=<br /> |save= 5 &lt;ref&gt;https://kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1146536&lt;/ref&gt;<br /> |koordinater= 56.18134847936944, 10.234665339522586<br /> |koordinatnavn= Stationsgade 6, Risskov<br /> |tekst=<br /> |kulturmiljoe= [[Stationsgadekvarteret]]<br /> }}<br /> '''Stationsgade 6''' er en adresse på [[Stationsgade]] hvorpå der står et fritliggende enfamiliehus med bindingsværksgavl. Huset blev opført i 1891, og er beliggende i [[Stationsgadekvarteret]] i [[Vejlby Krat]]. Mindre end 100 meter syd for huset lå der tidligere en større stationsbygning tilhørende [[Risskov Station]].<br /> <br /> === Ejendommens historik ===<br /> <br /> Den 9. maj 1906 indgik ejer af ejendommen Stationsgade 6 (matrikel 41d) Søren Jørgensen (1816-1906) en aftale om at tilskøde ejendommen til sin svigersøn slagter Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41d. f.326.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1906 63 B58-SP63 - 1906. f. 176.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I sensommeren 1915 blev ejendommen, der også havde strandret, sat til salg af Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce &quot;Ved Riis Skov Station&quot;. 08-08-1915.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> På retsdagen 19. februar 1922 indgik ejendommens ejer grosserer [[Aage Kier (1888-1941)|Aage Kier]] en aftale med skuespiller Peter Christiansen om køb af ejendommen (nu matr. 41ag) til en pris af 17.500 kr.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41u. f.343.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1917 Vejlby V B58-SP183 - 1943. Matr. 41ag. f. 1471.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1921 79 A B58-SP82 - 1922. f. 351. Læsning 4365.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I 1940'erne var der [[Risskov Børste- og Gadekostefabrik]] i ejendommen. Her produceredes bl.a. piassavakoste.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Vellønnet Akkordarbejde. 27-05-1946.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> Ejendommen blev solgt i 1983 af Eva Gregersen til Jette Sandahl, Lene Høgh og Karsten Dannemand for en pris af 380.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Skiftet ejer. 26-02-1983.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81746 Stationsgade 6]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Rigsarkivet. Realregistre, skøde- og panteprotokoller. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Adresser]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade_6&diff=97258 2025-02-25T15:03:51Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel=Stationsgade 6<br /> |billede=Fil:2023 82 24 4 0011 00000386 Stationsgade 6 skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Stationsgade 6 set fra luften, 2023. Luftfoto: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> |bygningsnavn=<br /> |motto=<br /> |bygningstype=<br /> |arkitektur= <br /> |adresse= Stationsgade 6<br /> |sogn= [[Risskov Sogn]] (tidl. [[Vejlby Sogn]])<br /> |opført= 1891<br /> |ombygget=<br /> |nedrevet=<br /> |arkitekt= <br /> |bygherre= <br /> |totalentreprenoer=<br /> |anlægssum= <br /> |matrikel= 41ag, Vejlby By, Risskov<br /> |areal= <br /> |højde=<br /> |glmatrikel= 41u og 41d<br /> |gladresse= <br /> |fhvbygninger=<br /> |save= 5 &lt;ref&gt;https://kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1146536&lt;/ref&gt;<br /> |koordinater= 56.18134847936944, 10.234665339522586<br /> |koordinatnavn= Stationsgade 6, Risskov<br /> |tekst=<br /> |kulturmiljoe= [[Stationsgadekvarteret]]<br /> }}<br /> '''Stationsgade 6''' er en adresse på [[Stationsgade]] hvorpå der står et fritliggende enfamiliehus med bindingsværksgavl. Huset blev opført i 1891, og er beliggende i [[Stationsgadekvarteret]] i [[Vejlby Krat]]. Mindre end 100 meter syd for huset lå der tidligere en større stationsbygning tilhørende [[Risskov Station]].<br /> <br /> === Ejendommens historik ===<br /> <br /> Den 9. maj 1906 indgik ejer af ejendommen Stationsgade 6 (matrikel 41d) Søren Jørgensen en aftale om at tilskøde ejendommen til sin svigersøn slagter Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41d. f.326.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1906 63 B58-SP63 - 1906. f. 176.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I sensommeren 1915 blev ejendommen, der også havde strandret, sat til salg af Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce &quot;Ved Riis Skov Station&quot;. 08-08-1915.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> På retsdagen 19. februar 1922 indgik ejendommens ejer grosserer [[Aage Kier (1888-1941)|Aage Kier]] en aftale med skuespiller Peter Christiansen om køb af ejendommen (nu matr. 41ag) til en pris af 17.500 kr.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41u. f.343.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1917 Vejlby V B58-SP183 - 1943. Matr. 41ag. f. 1471.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1921 79 A B58-SP82 - 1922. f. 351. Læsning 4365.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I 1940'erne var der [[Risskov Børste- og Gadekostefabrik]] i ejendommen. Her produceredes bl.a. piassavakoste.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Vellønnet Akkordarbejde. 27-05-1946.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> Ejendommen blev solgt i 1983 af Eva Gregersen til Jette Sandahl, Lene Høgh og Karsten Dannemand for en pris af 380.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Skiftet ejer. 26-02-1983.&lt;/ref&gt; <br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81746 Stationsgade 6]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Rigsarkivet. Realregistre, skøde- og panteprotokoller. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Adresser]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade_6&diff=97257 2025-02-25T15:02:49Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel=Stationsgade 6<br /> |billede=Fil:2023 82 24 4 0011 00000386 Stationsgade 6 skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Stationsgade 6 set fra luften, 2023. Luftfoto: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> |bygningsnavn=<br /> |motto=<br /> |bygningstype=<br /> |arkitektur= <br /> |adresse= Stationsgade 6<br /> |sogn= [[Risskov Sogn]] (tidl. [[Vejlby Sogn]])<br /> |opført= 1891<br /> |ombygget=<br /> |nedrevet=<br /> |arkitekt= <br /> |bygherre= <br /> |totalentreprenoer=<br /> |anlægssum= <br /> |matrikel= 41ag, Vejlby By, Risskov<br /> |areal= <br /> |højde=<br /> |glmatrikel= 41u og 41d<br /> |gladresse= <br /> |fhvbygninger=<br /> |save= 5 &lt;ref&gt;https://kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1146536&lt;/ref&gt;<br /> |koordinater= 56.18134847936944, 10.234665339522586<br /> |koordinatnavn= Stationsgade 6, Risskov<br /> |tekst=<br /> |kulturmiljoe= [[Stationsgadekvarteret]]<br /> }}<br /> '''Stationsgade 6''' er en adresse på [[Stationsgade]] hvorpå der står et fritliggende enfamiliehus med bindingsværksgavl. Huset blev opført i 1891, og er beliggende i [[Stationsgadekvarteret]] i [[Vejlby Krat]]. Mindre end 100 meter syd for huset lå der tidligere en større stationsbygning tilhørende [[Risskov Station]].<br /> <br /> === Ejendommens historik ===<br /> <br /> Den 9. maj 1906 indgik ejer af ejendommen Stationsgade 6 (matrikel 41d) Søren Jørgensen en aftale om at tilskøde ejendommen til sin svigersøn slagter Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41u. f.343.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41d. f.326.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1906 63 B58-SP63 - 1906. f. 176.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I sensommeren 1915 blev ejendommen, der også havde strandret, sat til salg af Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce &quot;Ved Riis Skov Station&quot;. 08-08-1915.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> På retsdagen 19. februar 1922 indgik ejendommens ejer grosserer [[Aage Kier (1888-1941)|Aage Kier]] en aftale med skuespiller Peter Christiansen om køb af ejendommen (nu matr. 41ag) til en pris af 17.500 kr.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1917 Vejlby V B58-SP183 - 1943. Matr. 41ag. f. 1471.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1921 79 A B58-SP82 - 1922. f. 351. Læsning 4365.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I 1940'erne var der [[Risskov Børste- og Gadekostefabrik]] i ejendommen. Her produceredes bl.a. piassavakoste.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Vellønnet Akkordarbejde. 27-05-1946.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> Ejendommen blev solgt i 1983 af Eva Gregersen til Jette Sandahl, Lene Høgh og Karsten Dannemand for en pris af 380.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Skiftet ejer. 26-02-1983.&lt;/ref&gt; <br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81746 Stationsgade 6]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Rigsarkivet. Realregistre, skøde- og panteprotokoller. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Adresser]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade_6&diff=97256 2025-02-25T14:53:26Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel=Stationsgade 6<br /> |billede=Fil:2023 82 24 4 0011 00000386 Stationsgade 6 skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Stationsgade 6 set fra luften, 2023. Luftfoto: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> |bygningsnavn=<br /> |motto=<br /> |bygningstype=<br /> |arkitektur= <br /> |adresse= Stationsgade 6<br /> |sogn= [[Risskov Sogn]] (tidl. [[Vejlby Sogn]])<br /> |opført= 1891<br /> |ombygget=<br /> |nedrevet=<br /> |arkitekt= <br /> |bygherre= <br /> |totalentreprenoer=<br /> |anlægssum= <br /> |matrikel= 41ag, Vejlby By, Risskov<br /> |areal= <br /> |højde=<br /> |glmatrikel= 41u og 41d<br /> |gladresse= <br /> |fhvbygninger=<br /> |save= 5 &lt;ref&gt;https://kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1146536&lt;/ref&gt;<br /> |koordinater= 56.18134847936944, 10.234665339522586<br /> |koordinatnavn= Stationsgade 6, Risskov<br /> |tekst=<br /> |kulturmiljoe= [[Stationsgadekvarteret]]<br /> }}<br /> '''Stationsgade 6''' er en adresse på [[Stationsgade]] hvorpå der står et fritliggende enfamiliehus med bindingsværksgavl. Huset blev opført i 1891, og er beliggende i [[Stationsgadekvarteret]] i [[Vejlby Krat]]. Mindre end 100 meter syd for huset lå der tidligere en større stationsbygning tilhørende [[Risskov Station]].<br /> <br /> === Ejendommens historik ===<br /> <br /> Den 9. maj 1906 indgik ejer af ejendommen Stationsgade 6 (matrikel 41d) Søren Jørgensen en aftale om at tilskøde ejendommen til sin svigersøn slagter Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41u. f.343.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1906 63 B58-SP63 - 1906. f. 176.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I sensommeren 1915 blev ejendommen, der også havde strandret, sat til salg af Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce &quot;Ved Riis Skov Station&quot;. 08-08-1915.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> På retsdagen 19. februar 1922 indgik ejendommens ejer grosserer [[Aage Kier (1888-1941)|Aage Kier]] en aftale med skuespiller Peter Christiansen om køb af ejendommen (nu matr. 41ag) til en pris af 17.500 kr.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1917 Vejlby V B58-SP183 - 1943. Matr. 41ag. f. 1471.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1921 79 A B58-SP82 - 1922. f. 351. Læsning 4365.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I 1940'erne var der [[Risskov Børste- og Gadekostefabrik]] i ejendommen. Her produceredes bl.a. piassavakoste.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Vellønnet Akkordarbejde. 27-05-1946.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> Ejendommen blev solgt i 1983 af Eva Gregersen til Jette Sandahl, Lene Høgh og Karsten Dannemand for en pris af 380.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Skiftet ejer. 26-02-1983.&lt;/ref&gt; <br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81746 Stationsgade 6]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Rigsarkivet. Realregistre, skøde- og panteprotokoller. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Adresser]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Abildgaard&diff=97254 2025-02-25T12:59:33Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel= Abildgaard<br /> |billede= Fil:Abildgaard udsnit Sylvest Jensen 1956 H07562 011.jpg<br /> |billedtekst= Luftfoto af Abildgaard nordvest for Vejlby. 1956.&lt;br&gt;Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.<br /> |koordinater= 56.1989578388811, 10.204214503831503<br /> |koordinatnavn= Abildgaard<br /> |bygningstype= Gårdejendom<br /> |adresse= Skejbyvej<br /> |sogn= <br /> |opført=<br /> |arkitekt= <br /> |matrikel= nr. 19<br /> |glmatrikel= nr. 28<br /> |gladresse= <br /> |save=<br /> }}<br /> [[Fil:Udsnit af lavkantkort Vejlby v Abildgaard.jpg|350px|thumb|right|Abildgaard udflyttet til den nordvestlige udkant af Vejlby. Kort: Historiskatlas.dk]]<br /> '''Abildgaard''' var en gård beliggende i den nordvestlige udkant af [[Vejlby]] ved [[Skejbyvej]]. Overfor Abildgaard lå gården [[Abildminde]], der undertiden blev sammenkædet med Abildgaard som &quot;Abildgaardene&quot;. Navnet Abildgaard stammer fra vejlbyslægten Abild som gården tilhørte igennem flere år. <br /> <br /> Før udflytningen lå gården nord for [[Vejlby Kirke]] på kirkegård nr. 2, og havde navnet &quot;Anneksgården&quot; (tidl. Kannikegården) der hørte til Beringskjolds Gods i Vejlby. Anneksgården var [[Vejlby Sogn]]s gamle præstegård, som dog allerede før reformationen var bortfæstet til bønder af kantordømmet i Aarhus Domkirke. Gaarden blev i 1666 solgt til Dr. Simon Paulli.<br /> <br /> &quot;Gamle Jens Abild&quot; (1755-1840), der deltog i napoleonskrigene og belejringen af Stralsund i 1809, boede i Anneksgården sammen med Ane Kirstine Jørgensdatter Kaae. Deres ældste datter Kirsten Jensdatter (f. 1812) arvede gården, og hun lod sine to mænd forstå, at gården var hendes. Da hun var barnløs, arvede hendes farbror Ole Abilds yngste søn gården, og efter ham arvede hans ældre bror Niels Abild Ovesen (1863-1942). Gården var da flyttet ud til Skejbyvej med navnet &quot;Abildgaard&quot;.<br /> <br /> Gården ejedes af den 57-årige Peder Nielsen Hjortshøj i 1880. Ejer af Abildgaard i 1926 var Johs. Pedersen, og omkring 1950 var gården ejet af Holger Elgaard (f. 1906 i Rodskov).<br /> <br /> Abildgaard blev nedrevet i starten af 1970'erne hvorefter boligbebyggelserne [[Kantorvænget]] og [[Kantorparken]] opførtes på stedet.<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Abildgaard {{BASEPAGENAME}}]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Vejlby-Risskov gennem tiderne. Regnar Knudsen. Vejlby-Risskov Kommune, 1955.<br /> * Vejlby Stednavne. Regnar Knudsen. 1931.<br /> * Vejlby Sogns Landbohistorie. Henrik Larsen. 1927.<br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade_6&diff=97253 2025-02-25T10:55:11Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel=Stationsgade 6<br /> |billede=Fil:2023 82 24 4 0011 00000386 Stationsgade 6 skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Stationsgade 6 set fra luften, 2023. Luftfoto: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> |bygningsnavn=<br /> |motto=<br /> |bygningstype=<br /> |arkitektur= <br /> |adresse= Stationsgade 6<br /> |sogn= [[Risskov Sogn]] (tidl. [[Vejlby Sogn]])<br /> |opført= 1891<br /> |ombygget=<br /> |nedrevet=<br /> |arkitekt= <br /> |bygherre= <br /> |totalentreprenoer=<br /> |anlægssum= <br /> |matrikel= 41ag, Vejlby By, Risskov<br /> |areal= <br /> |højde=<br /> |glmatrikel= 41u og 41d<br /> |gladresse= <br /> |fhvbygninger=<br /> |save= 5 &lt;ref&gt;https://kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1146536&lt;/ref&gt;<br /> |koordinater= 56.18134847936944, 10.234665339522586<br /> |koordinatnavn= Stationsgade 6, Risskov<br /> |tekst=<br /> |kulturmiljoe= [[Stationsgadekvarteret]]<br /> }}<br /> '''Stationsgade 6''' er en adresse på [[Stationsgade]] hvorpå der står et fritliggende enfamiliehus med bindingsværksgavl. Huset blev opført i 1891, og er beliggende i [[Stationsgadekvarteret]] i [[Vejlby Krat]]. Mindre end 100 meter syd for huset lå der tidligere en større stationsbygning tilhørende [[Risskov Station]].<br /> <br /> === Ejendommens historik ===<br /> <br /> Den 9. maj 1906 indgik ejer af ejendommen Stationsgade 6 (matrikel 41d) Søren Jørgensen en aftale om at tilskøde ejendommen til sin svigersøn slagter Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41u. f.343.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I sensommeren 1915 blev ejendommen, der også havde strandret, sat til salg af Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce &quot;Ved Riis Skov Station&quot;. 08-08-1915.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> På retsdagen 19. februar 1922 indgik ejendommens ejer grosserer [[Aage Kier (1888-1941)|Aage Kier]] en aftale med skuespiller Peter Christiansen om køb af ejendommen (nu matr. 41ag) til en pris af 17.500 kr.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1917 Vejlby V B58-SP183 - 1943. Matr. 41ag. f. 1471.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1921 79 A B58-SP82 - 1922. f. 351. Læsning 4365.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I 1940'erne var der [[Risskov Børste- og Gadekostefabrik]] i ejendommen. Her produceredes bl.a. piassavakoste.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Vellønnet Akkordarbejde. 27-05-1946.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> Ejendommen blev solgt i 1983 af Eva Gregersen til Jette Sandahl, Lene Høgh og Karsten Dannemand for en pris af 380.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Skiftet ejer. 26-02-1983.&lt;/ref&gt; <br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81746 Stationsgade 6]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Rigsarkivet. Realregistre, skøde- og panteprotokoller. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Adresser]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade_6&diff=97252 2025-02-25T10:54:20Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel=Stationsgade 6<br /> |billede=Fil:2023 82 24 4 0011 00000386 Stationsgade 6 skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Stationsgade 6 set fra luften, 2023. Luftfoto: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> |bygningsnavn=<br /> |motto=<br /> |bygningstype=<br /> |arkitektur= <br /> |adresse= Stationsgade 6<br /> |sogn= [[Risskov Sogn]] (tidl [[Vejlby Sogn]])<br /> |opført= 1891<br /> |ombygget=<br /> |nedrevet=<br /> |arkitekt= <br /> |bygherre= <br /> |totalentreprenoer=<br /> |anlægssum= <br /> |matrikel= 41ag, Vejlby By, Risskov<br /> |areal= <br /> |højde=<br /> |glmatrikel= 41u og 41d<br /> |gladresse= <br /> |fhvbygninger=<br /> |save= 5 &lt;ref&gt;https://kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1146536&lt;/ref&gt;<br /> |koordinater= 56.18134847936944, 10.234665339522586<br /> |koordinatnavn= Stationsgade 6, Risskov<br /> |tekst=<br /> |kulturmiljoe= [[Stationsgadekvarteret]]<br /> }}<br /> '''Stationsgade 6''' er en adresse på [[Stationsgade]] hvorpå der står et fritliggende enfamiliehus med bindingsværksgavl. Huset blev opført i 1891, og er beliggende i [[Stationsgadekvarteret]] i [[Vejlby Krat]]. Mindre end 100 meter syd for huset lå der tidligere en større stationsbygning tilhørende [[Risskov Station]].<br /> <br /> === Ejendommens historik ===<br /> <br /> Den 9. maj 1906 indgik ejer af ejendommen Stationsgade 6 (matrikel 41d) Søren Jørgensen en aftale om at tilskøde ejendommen til sin svigersøn slagter Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41u. f.343.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I sensommeren 1915 blev ejendommen, der også havde strandret, sat til salg af Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce &quot;Ved Riis Skov Station&quot;. 08-08-1915.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> På retsdagen 19. februar 1922 indgik ejendommens ejer grosserer [[Aage Kier (1888-1941)|Aage Kier]] en aftale med skuespiller Peter Christiansen om køb af ejendommen (nu matr. 41ag) til en pris af 17.500 kr.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1917 Vejlby V B58-SP183 - 1943. Matr. 41ag. f. 1471.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1921 79 A B58-SP82 - 1922. f. 351. Læsning 4365.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I 1940'erne var der [[Risskov Børste- og Gadekostefabrik]] i ejendommen. Her produceredes bl.a. piassavakoste.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Vellønnet Akkordarbejde. 27-05-1946.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> Ejendommen blev solgt i 1983 af Eva Gregersen til Jette Sandahl, Lene Høgh og Karsten Dannemand for en pris af 380.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Skiftet ejer. 26-02-1983.&lt;/ref&gt; <br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81746 Stationsgade 6]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Rigsarkivet. Realregistre, skøde- og panteprotokoller. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Adresser]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stationsgade_6&diff=97251 2025-02-25T09:50:53Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Oprettede siden med &quot;{{Infoboks-bygning |titel=Stationsgade 6 |billede=Fil:2023 82 24 4 0011 00000386 Stationsgade 6 skraafoto klimadatastyrelsen.jpg |billedtekst= Stationsgade 6 set fra luften, 2023. Luftfoto: Skråfoto, Klimadatastyrelsen. |bygningsnavn= |motto= |bygningstype= |arkitektur= |adresse= Stationsgade 6 |sogn= Risskov Sogn |opført= 1891 |ombygget= |nedrevet= |arkitekt= |bygherre= |totalentreprenoer= |anlægssum= |matrikel= 41ag, Vejlby By, Risskov |areal= |højde= |g...&quot;</p> <hr /> <div>{{Infoboks-bygning<br /> |titel=Stationsgade 6<br /> |billede=Fil:2023 82 24 4 0011 00000386 Stationsgade 6 skraafoto klimadatastyrelsen.jpg<br /> |billedtekst= Stationsgade 6 set fra luften, 2023. Luftfoto: Skråfoto, Klimadatastyrelsen.<br /> |bygningsnavn=<br /> |motto=<br /> |bygningstype=<br /> |arkitektur= <br /> |adresse= Stationsgade 6<br /> |sogn= [[Risskov Sogn]]<br /> |opført= 1891<br /> |ombygget=<br /> |nedrevet=<br /> |arkitekt= <br /> |bygherre= <br /> |totalentreprenoer=<br /> |anlægssum= <br /> |matrikel= 41ag, Vejlby By, Risskov<br /> |areal= <br /> |højde=<br /> |glmatrikel= 41u og 41d<br /> |gladresse= <br /> |fhvbygninger=<br /> |save= 5 &lt;ref&gt;https://kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1146536&lt;/ref&gt;<br /> |koordinater= 56.18134847936944, 10.234665339522586<br /> |koordinatnavn= Stationsgade 6, Risskov<br /> |tekst=<br /> |kulturmiljoe= [[Stationsgadekvarteret]]<br /> }}<br /> '''Stationsgade 6''' er en adresse på [[Stationsgade]] hvorpå der står et fritliggende enfamiliehus med bindingsværksgavl. Huset blev opført i 1891, og er beliggende i [[Stationsgadekvarteret]] i [[Vejlby Krat]]. Mindre end 100 meter syd for huset lå der tidligere en større stationsbygning tilhørende [[Risskov Station]].<br /> <br /> === Ejendommens historik ===<br /> <br /> Den 9. maj 1906 indgik ejer af ejendommen Stationsgade 6 (matrikel 41d) Søren Jørgensen en aftale om at tilskøde ejendommen til sin svigersøn slagter Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1875 Vejlby II. B58-SP180 - 1943. Matr. 41u. f.343.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I sensommeren 1915 blev ejendommen, der også havde strandret, sat til salg af Thomas Marius Thomsen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce &quot;Ved Riis Skov Station&quot;. 08-08-1915.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> På retsdagen 19. februar 1922 indgik ejendommens ejer grosserer [[Aage Kier (1888-1941)|Aage Kier]] en aftale med skuespiller Peter Christiansen om køb af ejendommen (nu matr. 41ag) til en pris af 17.500 kr.&lt;ref&gt;Rigsarkivet. Realregister for Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. 1917 Vejlby V B58-SP183 - 1943. Matr. 41ag. f. 1471.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1921 79 A B58-SP82 - 1922. f. 351. Læsning 4365.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I 1940'erne var der [[Risskov Børste- og Gadekostefabrik]] i ejendommen. Her produceredes bl.a. piassavakoste.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Vellønnet Akkordarbejde. 27-05-1946.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> Ejendommen blev solgt i 1983 af Eva Gregersen til Jette Sandahl, Lene Høgh og Karsten Dannemand for en pris af 380.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Skiftet ejer. 26-02-1983.&lt;/ref&gt; <br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81746 Stationsgade 6]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Rigsarkivet. Realregistre, skøde- og panteprotokoller. <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Adresser]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:2023_82_24_4_0011_00000386_Stationsgade_6_skraafoto_klimadatastyrelsen.jpg&diff=97250 2025-02-25T08:13:57Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Stationsgade 6 set fra luften. Kilde: Skråfoto, Klimadatastyrelsen. https://skraafoto.dataforsyningen.dk/</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Stationsgade 6 set fra luften.<br /> <br /> Kilde: Skråfoto, Klimadatastyrelsen. https://skraafoto.dataforsyningen.dk/<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-4.0}}</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Heksetrappen&diff=97246 2025-02-19T13:14:45Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>'''Heksetrappen''' er en sti beliggende på [[Frederiksbjerg]]. <br /> <br /> Anlagt i 1890 som det nordligste af to trappeanlæg, der fører fra [[Heibergsgade]] (langs hus nummer 5) og ned til [[Strandvejen]]. Den oprindelige trætrappe blev i 1915 omlagt til en trappe i brosten med 45 trin. En fortælling siger, at der boede en vranten gammel kvinde ved trappen, og at hun af kvarterets børn blev kaldt en heks.<br /> <br /> == Heksetrappen på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Heksetrappen Heksetrappen]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Borgere,_1915-1920&diff=97245 2025-02-18T12:35:37Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>'''”Aarhus Borgere, 1915-1920”''' blev udgivet som en række hæfter og samlet i en bog i 1921. Den blev udgivet af M. A. Capranis Fotografisk Atelier på [[Skt. Clemens Torv 11]], som var ledet af [[Michele Alessio Caprani (1860-1922)]]. <br /> <br /> === Forordet i bogen ===<br /> Bogens forord lyder således:<br /> :''Billedværket ”Aarhus Borgere” skylder Verdenskrigen sin Fremkomst. Udgiverens Tanke har været at skabe en Portræt-Samling af Byens Borgere fra denne bevægede Periode, i Forvisning om, at Nutid og Fremtid stedse vil vende tilbage til dette Tidsafsnit af Verdenshistorien og at senere Slægter altid med Interesse vil foretage fysiognomiske Studier af de Mænd, som paa denne Tid har præget Byens Historie og Udvikling. <br /> <br /> :''Det ligger i Sagens Natur, at et Værk af den Art Maa have sin Begrænsning. Opgaven har ikke altid været let, da der ikke fandtes noget Præcedens for et Saadant Arbejde. Det har været det ledende Princip saa vidt muligt at faa alle Stænder og Klasser findes her, men som Udgiveren ikke har formaaet at naa frem til.<br /> <br /> :''Bortset herfra maa Værket dog vist som Helhed betragtes som et ganske godt Udtryk for vort Borgersamfund. Paa enkelte Undtagelser nær er Følgeordenen kronologisk, begyndende med Magistraten og de Ældste, der har afsluttet deres Livsgerning, fortsættende med dem, der staar i deres Mandoms fulde Arbejde, og sluttende med nogle af de Unge, der forhaabenlig skal være med til at føre Byens Fremtid videre.'' <br /> <br /> :''Under Udgivelsen er der allerede sket ikke uvæsentlige Ændringer – ikke faa er afgaaede ved Døden; Magistratens Repræsentanter, d’Hrr. [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Borgmester Drechsel]] og Politimester Goll, er afløste ved Retsreformen af 1919, deres Afløser samt den nye Dommerstand vidner stærkt om den nye Tid.'' &lt;center&gt;''Ærbødigst Udgiveren.'' «&lt;/center&gt;<br /> <br /> === Omtalte i bogen ===<br /> I bogen omtales følgende personer: <br /> * [[Akton Kjær]]<br /> * [[Albert Marius Mørup (1875-1930)|Albert Mørup]] ‎ <br /> * [[Alfred Johannes Emil Haxthausen]] ‎ <br /> * [[Anders Andersen (revisor)]] ‎ <br /> * [[Anders Dommergaard]] ‎ <br /> * [[Andreas Poulsen]]‎<br /> * [[Andreas Wilson (1876-1942)|Andreas Wilson]] <br /> * [[August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928)|August Carl Louis Christorph Müller]] ‎ <br /> * [[August Erichsen (1854-)]]<br /> * [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] ‎ <br /> * [[Bernt Christian Laursen]] ‎ <br /> * [[Carl August Sølling]] ‎ <br /> * [[Carl August Vilhelm Berleme-Nix]] ‎ <br /> * [[Carl Emil Petersen]] ‎ <br /> * [[Carl Frederik August Jensen]] <br /> * [[Carl Frederik Christian Engell]] ‎ <br /> * [[Carl Milton-Jensen (1855-1928)]] ‎ <br /> * [[Carl Rudolph Peter Rasmussen]] ‎<br /> * [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]] ‎ <br /> * [[Christen Iversen Mondrup]] ‎ <br /> * [[Christen Jensen (1837-1922)|Christen Jensen]] ‎ <br /> * [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Christen Jensen Mousten]] ‎ <br /> * [[Christian Ditlev Andreas Andersen (1878-1960)|Christian Ditlev Andreas Andersen]] ‎ <br /> * [[Christian Dreyer]] ‎ <br /> * [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]] ‎ <br /> * [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]] ‎ <br /> * [[Christian Kampmann (1881-1965)|Christian Kampmann]]<br /> * [[Christian Martin Kruse]] <br /> * [[Christian Nielsen Withen (1875-1943)|Christian Nielsen Withen]] ‎ <br /> * [[Christian Wentzel Tornøe]] ‎ <br /> * [[Christian Østergaard]] ‎ <br /> * [[Eduard Emil Frederik Bergmann (1838-1923)|Eduard Bergmann]] ‎ <br /> * [[Eduard Ludvig Frederik Springborg]] ‎ <br /> * [[Edvard André Glæsel (1880-1969) | Edvard André Glæsel]] ‎ <br /> * [[Einar Thorvald Frederik Lindgren]] ‎ <br /> * [[Ejler Haugsted]]<br /> * [[Ejner Mikkelsen]] ‎ <br /> * [[Ejvind Kjær]] ‎ <br /> * [[Erling Stensgård]] ‎<br /> * [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] ‎ <br /> * [[Ernst Warming]] ‎ <br /> * [[Frank Alexander Wilde]] ‎ <br /> * [[Frants Otto Lassen]] ‎<br /> * [[Franz Gjerlev]] ‎ <br /> * [[Frederik Bayer]] ‎ <br /> * [[Frederik Bernhardt Gradtschilling Schack]] ‎<br /> * [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Frederik Carl Christian Johansen Baune]] ‎ <br /> * [[Frederik Christian Lorentzen]] ‎ <br /> * [[Frederik Hasselriis]]<br /> * [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] ‎ <br /> * [[Frederik Nielsen]] ‎ <br /> * [[Frederik Ollendorff]] ‎ <br /> * [[Georg Høilund Carlsen]]<br /> * [[Georg Severin Knækkenborg Rasmussen Ølsgaard]] ‎ <br /> * [[Gerhard Peter Brammer Nordentoft]] ‎ <br /> * [[Gerhard Stilling]] ‎<br /> * [[Gotfred Beck]] ‎ <br /> * [[Hans Adolf Langballe]] <br /> * [[Hans Andersen Dal]] ‎ <br /> * [[Hans Carl Broge (1882-1959)]] ‎ <br /> * [[Hans Christian Kortsen]] ‎ <br /> * [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)]] ‎ <br /> * [[Hans Hansen]] ‎ <br /> * [[Hans Jørgensen Hansen Børløs]] ‎ <br /> * [[Hans Morten Michael Petersen]] ‎ <br /> * [[Hans Schourup]] ‎ <br /> * [[Harald Andreas Iisager (1888-) | Harald Andreas Iisager]] ‎ <br /> * [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]] <br /> * [[Henrik Kampmann]] ‎ <br /> * [[Henrik Theodor Nicolai Fabricius]] ‎ <br /> * [[Holger Blichfeldt (1885-1924)|Holger Blichfeldt]] ‎ <br /> * [[Jacob Adolph Jonas]] ‎ <br /> * [[Jacob Brandt]] ‎ <br /> * [[Jacob Henrik Bang]] ‎ <br /> * [[Janus Ørum Petersen]] ‎ <br /> * [[Jean William Franck]] ‎ <br /> * [[Jens Christensen]] ‎ <br /> * [[Jens Christian Christensen]] ‎ <br /> * [[Jens Christian Jensen]] ‎ <br /> * [[Jens Christian Sørensen]] ‎ <br /> * [[Jens Frederik Berg]] ‎ <br /> * [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|Jens Julius Andersen]] ‎<br /> * [[Jens Laurits Anton Andersen Juul (1875-1962)|Jens Laurits Anton Andersen Juul]] ‎ <br /> * [[Jens Ludvig Frederik Tarp Wohlert (1889-1963)]] ‎ <br /> * [[Jens Marius Stilling]] ‎ <br /> * [[Jens Michael Jensen (1875-1952)|Jens Michael Jensen]] ‎ <br /> * [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)|Jens Mogens Christian Larsen]] ‎ <br /> * [[Jens Moldberg-Kjeldsen]] ‎ <br /> * [[Jens Nicolai Gerhardt Lynge (1884-1956)|Jens Nicolai Gerhardt Lynge]] ‎ <br /> * [[Johan Christian Mathias Bang]] <br /> * [[Johan Magnus Bruhn]] ‎ <br /> * [[Johan Rozzi]] ‎ <br /> * [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann]] ‎ <br /> * [[Johannes August Frederiksen]] ‎ <br /> * [[Johannes Christian Buch-Petersen]] ‎ <br /> * [[Johannes Ludvig Højmark]] ‎ <br /> * [[Johannes Ludvig Lunddahl]] ‎ <br /> * [[Johannes Michael Frisch]] ‎ <br /> * [[Johannes Peter Schmidt]] ‎ <br /> * [[John Valdemar Wied]] <br /> * [[Jon Vaupell]]<br /> * [[Julius Harald Baden]] ‎ <br /> * [[Jørgen Ditleff Bondesen (1855-1939)]] <br /> * [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)|Jørgen Jensen-Vroue]] ‎ <br /> * [[Jørgen Johannes Tarliong]] ‎ <br /> * [[Jørgen Martin Nielsen (1884-1960)]] ‎ <br /> * [[Jørgen Nicolai Paulsen]] ‎ <br /> * [[Jørgen Rasmussen]] ‎ <br /> * [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)|Kai Hilmer Blicher]] ‎ <br /> * [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]] ‎ <br /> * [[Knud Magnus Nielsen]] ‎ <br /> * [[Knud Skytte Birkefeldt (1887-1970)]] <br /> * [[Knud Starck Aagaard]] ‎ <br /> * [[Kong Christian X]] ‎ <br /> * [[Kristian Frederik Møller]] ‎ <br /> * [[Kristian Møller (1879-1946)|Kristian Møller]] ‎ <br /> * [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg]] ‎ <br /> * [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Lejf Sandberg]] ‎ <br /> * [[Leonard Abel]] ‎<br /> * [[Leonard Christian Sophus Abel]]<br /> * [[Lorents Christian Diedrichsen]] ‎ <br /> * [[Louis Hammerich]]‎ <br /> * [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)|Louis Harald Olaf Joachim Schmidt]] ‎ <br /> * [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph Andreas Christensen]] ‎ <br /> * [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|Ludvig Adolph Petersen]] ‎<br /> * [[Ludvig Christian Grandjean]] ‎ <br /> * [[Ludvig Pedersen Kock (1876-)]] ‎ <br /> * [[Mads Christian Falk (1883-1950)|Mads Christian Falk]] ‎ <br /> * [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Magnus Vilhelm Brøndum]] ‎ <br /> * [[Marcus Galthen Bech (1840-1918) ]] ‎ <br /> * [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863) ]]<br /> * [[Marinus Martin Johansen]] ‎ <br /> * [[Marius Peter Mortensen Bagger]] ‎ <br /> * [[Marthin Frederik Pedersen (1875-1926)|Marthin Frederik Pedersen]] ‎ <br /> * [[Martin Johannes Wallmann]] ‎ <br /> * [[Michael Lollesgaard Nielsen]] ‎ <br /> * [[Mikael Johansen (1854-1931)|Mikael Johansen]]<br /> * [[Nicolai August Kiørboe]] ‎ <br /> * [[Nicolai Christian Guldmann]] ‎ <br /> * [[Niels Alfred Pedersen]] ‎ <br /> * [[Niels Andersen Christensen]] ‎ <br /> * [[Niels Barnow (1876-1955)|Niels Barnow]] <br /> * [[Niels Bygom Krarup]] ‎<br /> * [[Niels Christian Petersen]] ‎ <br /> * [[Niels Ejbye-Ernst]] <br /> * [[Niels Jepsen]] ‎ <br /> * [[Niels Leth-Espensen]] ‎ <br /> * [[Niels Müller Larsen]] ‎ <br /> * [[Niels Sjørup Jørgensen]] ‎ <br /> * [[Niels Svenningsen]] ‎ <br /> * [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] <br /> * [[Oluf Lauritz Arndal]] ‎ <br /> * [[Oscar Møller]] ‎ <br /> * [[Oscar Schibbye]] ‎ <br /> * [[Otto Johan Clausen]] ‎ <br /> * [[Otto Lassen (1854-1942)]]<br /> * [[Paul Johan Buchtrup]] ‎ <br /> * [[Peder Kastrup]] ‎ <br /> * [[Peter Hansen Erichsen]] ‎ <br /> * [[Peter Hiort Lorenzen]] ‎ <br /> * [[Peter Ruge]] ‎ <br /> * [[Preben Arnold Buchtrup]] ‎ <br /> * [[Rasmus Andersen Koch]] ‎ <br /> * restauratør [[Rasmus Christensen (1849-1939)]] ‎ <br /> * [[Siegfried Carl Ulrich Frederik Scharffenberg]] ‎ <br /> * [[Sigfred Victor Winge]] ‎ <br /> * [[Sophus Frederik Kühnel ]]<br /> * [[Steen Ludvig Bille Fog]] ‎ <br /> * [[Stener Frederik Grundtvig]] ‎ <br /> * [[Svend Teodor Carl Sinding]] <br /> * [[Svend Weis Fogh]] ‎ <br /> * [[Svend Aage Ollendorff]] ‎ <br /> * [[Søren Madsen]] ‎ <br /> * [[Søren Miné Sørensen (1841-1929)|Søren Miné Sørensen]] ‎ <br /> * [[Thorvald Frederik Engqvist (1886-1982)|Thorvald Frederik Engqvist]] ‎ <br /> * [[Thorvald Leopold Elmgreen]] ‎ <br /> * [[Thøger Rasmussen (1884-1972)]] ‎ <br /> * [[Victor Birger Barrit]] ‎ <br /> * [[Viggo Julius Von Holstein Rathlou (1885-1965)]] ‎ <br /> * [[Vilhelm Holger Valdemar Thomsen]] ‎ <br /> * [[Vincentz Charles Lindhardt]] ‎ <br /> * [[Aage Dam Krogh]] ‎ <br /> * [[Aage Garde (1876-1955)]] ‎<br /> * [[Aage Kier (1888-1941)]] ‎ <br /> * [[Aage Peter Holger Christensen]] ‎ <br /> * [[Aage Sebbelov]] ‎<br /> <br /> [[Kategori: Personer]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=S%C3%B8ren_Min%C3%A9_S%C3%B8rensen_(1841-1929)&diff=97243 2025-02-18T12:35:09Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet flyttede siden Søren Miné Sørensen til Søren Miné Sørensen (1841-1929)</p> <hr /> <div>[[Fil:Søren_Miné_Sørensen.jpg|200px|thumb|right|Entreprenør og tømrermester Søren Miné Sørensen]]<br /> '''Søren Miné Sørensen''' (født 3. april 1841 i Kristrup, død 1929) var entreprenør og tømrermester <br /> <br /> === Karriere ===<br /> Var i tømrerlære og tog i 1860 svendeprøve. Deltog som marinekonstabel i krigen 1864, for hvilket han modtog Erindringsmedaljen. <br /> <br /> Etableret 1883 som tømrermester i Aarhus. Var arbejdsformand ved opførelsen af Aarhus-Randersbanen 1862-63 og har senere haft mange store entrepriser for Statsbanerne, krigsministeriet og private kunder. Har i Aarhus haft [[Hammelbanen]], store opgaver vedrørende havnen og kommunale opgaver i entreprise.<br /> <br /> Kasserer og bestyrelsesmedlem i Aarhus Arbejder Spare- og Laanekasse i dens første fire år.<br /> <br /> == Søren Miné Sørensen på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111029 Søren Miné Sørensen]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * Dansk Biografisk Leksikon. Steenberg-Trepka. Gyldendal. Fjortende bind. s. 55<br /> <br /> [[Kategori:Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori:Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=S%C3%B8ren_Min%C3%A9_S%C3%B8rensen_(1841-1929)&diff=97242 2025-02-18T12:33:46Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>[[Fil:Søren_Miné_Sørensen.jpg|200px|thumb|right|Entreprenør og tømrermester Søren Miné Sørensen]]<br /> '''Søren Miné Sørensen''' (født 3. april 1841 i Kristrup, død 1929) var entreprenør og tømrermester <br /> <br /> === Karriere ===<br /> Var i tømrerlære og tog i 1860 svendeprøve. Deltog som marinekonstabel i krigen 1864, for hvilket han modtog Erindringsmedaljen. <br /> <br /> Etableret 1883 som tømrermester i Aarhus. Var arbejdsformand ved opførelsen af Aarhus-Randersbanen 1862-63 og har senere haft mange store entrepriser for Statsbanerne, krigsministeriet og private kunder. Har i Aarhus haft [[Hammelbanen]], store opgaver vedrørende havnen og kommunale opgaver i entreprise.<br /> <br /> Kasserer og bestyrelsesmedlem i Aarhus Arbejder Spare- og Laanekasse i dens første fire år.<br /> <br /> == Søren Miné Sørensen på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111029 Søren Miné Sørensen]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * Dansk Biografisk Leksikon. Steenberg-Trepka. Gyldendal. Fjortende bind. s. 55<br /> <br /> [[Kategori:Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori:Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knudrisgade_32&diff=97241 2025-02-18T12:20:50Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.16282988234239, 10.213586665612647~[[Knudrisgade 32]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.16282988234239, 10.213586665612647<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000352746 l.jpg|350px|thumb|right|Knudrisgade 32 på hjørnet af [[Knudrisgade]] og [[Molsgade]]. Fotograf Poul Petersen, 1986, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Knudrisgade 32''' (alternativt Molsgade 13) er en adresse på hjørnet af [[Knudrisgade]] og [[Molsgade]]. På adressen står en eageejendom opført i 1896 af tømrermester [[Thomas Christian Arnoff Thomsen (1858-1951)|Arnoff Thomsen]] og er tegnet af Nic. Petersen.<br /> <br /> Ejendommen er på 4½-etager i rødsten, der oprindeligt var delvist pudset - i dag er ejendommen helt pudset. Ejendommen har en muret hovedgesims udført i formsten med pudset bånd og æggestavsmotiv. Om vinduerne er der murede indfatninger og stik.<br /> <br /> Tidligere har der i stueetagen været forretning.<br /> <br /> To fag vender mod Knudrisgade, hvor til den har adresse, mens seks fag vender mod Molsgade. En fritlagt gavl vender mod [[Kærlighedsstien]].<br /> <br /> I 1938 blev opført en mindre garagebygning til ejendommen og i 1961 blev påsat kvist.<br /> <br /> To efter ejendommens opførelse solgte tømrermester Thomsen ejendommen videre til sergent Niels Møller Petersen for 27.000 kr. – svarende til knap 2. mio. kr. i dag (2021).<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=45883 Knudrisgade 32]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knudrisgade_32&diff=97240 2025-02-18T12:18:19Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.16282988234239, 10.213586665612647~[[Knudrisgade 32]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.16282988234239, 10.213586665612647<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:000352746 l.jpg|350px|thumb|right|Knudrisgade 32 på hjørnet af [[Knudrisgade]] og [[Molsgade]]. Fotograf Poul Petersen, 1986, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Knudrisgade 32''' (alternativt Molsgade 13) ligger på hjørnet af [[Knudrisgade]] og [[Molsgade]]. Etageejendommen blev opført i 1896 af tømrermester [[Thomas Christian Arnoff Thomsen (1858-1951)|Arnoff Thomsen]] og er tegnet af Nic. Petersen.<br /> <br /> Ejendommen er på 4½-etager i rødsten, der oprindeligt var delvist pudset - i dag er ejendommen helt pudset. Ejendommen har en muret hovedgesims udført i formsten med pudset bånd og æggestavsmotiv. Om vinduerne er der murede indfatninger og stik.<br /> <br /> Tidligere har der i stueetagen været forretning.<br /> <br /> To fag vender mod Knudrisgade, hvor til den har adresse, mens seks fag vender mod Molsgade. En fritlagt gavl vender mod [[Kærlighedsstien]].<br /> <br /> I 1938 blev opført en mindre garagebygning til ejendommen og i 1961 blev påsat kvist.<br /> <br /> To efter ejendommens opførelse solgte tømrermester Thomsen ejendommen videre til sergent Niels Møller Petersen for 27.000 kr. – svarende til knap 2. mio. kr. i dag (2021).<br /> <br /> <br /> ==Litteratur &amp; kilder==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=45883 Knudrisgade 32]}}<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Thomas_Christian_Arnoff_Thomsen_(1858-1951)&diff=97239 2025-02-18T12:17:58Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>'''Thomas Christian Arnoff Thomsen''' (født 6. november 1858 i Lendum, Horns, Hjørring - død 13. september 1951 i Aarhus) var tømrermester. <br /> <br /> Han fik Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv.<br /> <br /> Uddannelse i Hjørring og Aalborg. Løste Borgerskab i Aarhus 29. april 1880. Medstifter og mangeårigt bestyrelsesmedlem af [[K.F.U.M]]. I bestyrelsen for [[Stefanforeningen]]. Deltog i udførelsen af mange offentlige og private bygninger i Aarhus blandt andet [[Knudrisgade 32]].<br /> <br /> Gift med Karen Pedersen. Far til billedhugger og digter Arnoff Thomsen (1891-1966).<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.keldslaegt.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fkeld%2Findividual%2FX70%2FThomas-Christian-Arnoff-Thomsen<br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Thomas_Christian_Arnoff_Thomsen_(1858-1951)&diff=97238 2025-02-18T12:17:18Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>'''Thomas Christian Arnoff Thomsen''' (født 6. november 1858 i Lendum, Horns, Hjørring - død 13. september 1951 i Aarhus) var tømrermester. <br /> <br /> Han fik Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv.<br /> <br /> Uddannelse i Hjørring og Aalborg. Løst Borgerskab i Aarhus 29. april 1880. Medstifter og mangeårigt bestyrelsesmedlem af [[K.F.U.M]]. I bestyrelsen for [[Stefanforeningen]]. Deltager i udførelsen af mange offentlige og private bygninger i Aarhus blandt andet [[Knudrisgade 32]].<br /> <br /> Gift med Karen Pedersen. Far til billedhugger og digter Arnoff Thomsen (1891-1966).<br /> <br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.keldslaegt.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fkeld%2Findividual%2FX70%2FThomas-Christian-Arnoff-Thomsen<br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Thomas_Christian_Arnoff_Thomsen_(1858-1951)&diff=97236 2025-02-18T12:12:03Z

<p>Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet flyttede siden Thomas Christian Arnoff Thomsen til Thomas Christian Arnoff Thomsen (1858-1951)</p> <hr /> <div><br /> Tømrermester '''Thomas Christian Arnoff Thomsen''', Fortj.medalje i Sølv, f. 6. november 1858 i Albæk-Lendum ved Frederikshavn. <br /> <br /> Uddannelse i Hjørring og Aalborg. Løst Borgerskab i Aarhus 29. april 1880. Medstifter og mangeårigt bestyrelsesmedlem af [[K.F.U.M]]. I bestyrelsen for [[Stefanforeningen]]. Deltager i udførelsen af mange offentlige og private bygninger i Aarhus blandt andet [[Knudrisgade 32]].<br /> <br /> Gift med Karen Pedersen. Far til billedhugger og digter Arnoff Thomsen (1891-1966).<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Gunnar_Georg_Krohn_(1914-2005)&diff=97235 2025-02-18T12:10:36Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>'''Gunnar Georg Krohn''' (født den 11. marts 1914, død den 18. december 2005) var arkitekt.<br /> <br /> Han blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1933-1936 og 1939-40. <br /> <br /> Gunnar Krohn blev ansat hos [[C.F. Møller]] fra 1939 til 1946. Han var med til at tegne flere bygninger i den periode. Blandt andet moderniseringen af [[Salling]] fra 1946-1948. Fra 1945 arbejde han sammen med sin hustru Bodil Krohn og fra 1946 med [[Eigil Hartvig Rasmussen]]. De dannede senere firmaet Krohn og Hartvig Rasmussen.<br /> <br /> I Aarhus var Gunnar Krohn med til at tegne:<br /> * [[Solparken]] ved [[Vestre Ringgade]], 1944-1945<br /> * Rækkehuse ved [[Norges Plads]], 1945<br /> * [[Salling]], 1946-1948<br /> * [[Lems Bolighus]] på [[Ryesgade]], 1945<br /> <br /> Herefter arbejdede Krohn andre steder i landet. <br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Wikipedia. [http://da.wikipedia.org/wiki/Gunnar_Krohn Wikipedia-arkitel om Gunnar Krohn]<br /> * Dansk Biografisk Leksikon. [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekt/Gunnar_Krohn Dansk biografisk leksikons artikel om Gunnar Krohn]<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Salling&diff=97234 2025-02-18T09:05:58Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;<br /> {{#display_map:<br /> 56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> }}<br /> &lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000144120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Salling]]s facade set ved hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. Facaden er pyntet med blomster i anledningen af Sallings 50-års jubilæum. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Salling''' er et aarhusiansk stormagasin beliggende på [[Søndergade 27]] på [[Strøget]]. Salling åbnede i det 20 århundrede flere afdelinger i Jylland, og er i dag en del af den store landsdækkende supermarkedskoncern [[Salling Group A/S]].<br /> <br /> === ”Aarhus ny kontante Manufakturforretning” ===<br /> [[Frederik Ferdinand Salling]] åbnede den 19. oktober 1906 ''”Aarhus ny kontante Manufakturforretning”''. Butikken lå på [[Søndergade 34]]. Navnet på butikken kom sig af, at det var normalt at købe på kredit i butikker. Dette var ikke muligt i Sallings butik; der skulle betales kontant, heraf navnet. <br /> <br /> I butikken arbejdede udover Ferdinand Salling også en kommis og en dame ved kassen. Der blev solgt udsalgsvarer i butikken, hvilket vil sige, at man købte et parti varer op for at sælge det med det samme frem for at have et fast sortiment. Butikken blev derfor ikke afhængig af et stort varelager.<br /> <br /> Butikkens reklamer stod Ferdinand Salling for. Han var også et fast syn i butikken, og i løbet af få år kom hans navn også på facaden.<br /> <br /> Der var fremgang i butikken, og i 1911 åbnede Salling en butik i Ebeltoft, ''”Ebeltofts kontante Manufakturforretning - Ferdinand Salling.”'' Butikken gik dog ikke så godt som den i Aarhus, og den måtte lukke i 1914.<br /> [[Fil:Salling flytteudsalg oktober 1916 Stiftstidende.jpg|350px|thumb|right|Sallings store flytteudsalg i oktober 1916.&lt;br&gt; Scan: Aarhus Stiftstidende, 27-10-1916.]]<br /> <br /> === Søndergade 27 ===<br /> Ferdinand Salling fik i 1914 mulighed for at købe ejendommen Søndergade 27 for 65.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Søndergades Modernisering. 14-11-1914.&lt;/ref&gt; Han slog til, og flyttede i efteråret 1916 sin forretning over på den anden side af gaden. I den nye forretning var der mere plads. Der var fremgang i butikken, og i 1930 blev den ombygget med indvendig facade. Det gav butikken mere udstillingsplads, men mindre butiksplads. Det var derfor nødvendigt allerede i 1932 at bygge om igen. Man inddrog plads bag til at lave butikken i to plan. Igennem de næste år overtog Salling flere af de omkringliggende huse, hvilket gjorde jævnlige ombygninger nødvendige. Butikken voksede, og arealet skulle vokse med. <br /> <br /> Et andet koncept, der kom til i løbet af 1930’erne, var afdelingschefer. Ferdinand Salling havde indtil da overset alle de forskellige afdelinger, men i løbet af 1930’erne voksede butikken sig så stor, at det var nødvendigt med afdelingschefer i de enkelte afdelinger.<br /> <br /> I november 1932 blev Salling udvidet til dobbelt størrelse, hvorefter butiks- og lagerlokalerne samlet spændte over 700 kvm. Butikslokalet var 40 meter dybt, og der var i den nye afdeling kommet ovenlys, som sikrede dagslys i flere timer end hidtil. Også området på 1. salen gennemgik en omfattende renovering. Det var arkitekerne O. Bornø og Th. Rasmussen der stod bag tegningerne til ombygningen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Ferdinand Sallings Forretningsudvidelser. 01-11-1932.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I oktober 1934 havde Salling tilendebragt en betydelig udvidelse af butikslokalerne der bl.a. inkluderede ny facade mod Østergade med store udstillingsvinduer. Butikken i stuetagen blev udvidet fra 380 kvm til 580 kvm, og på 1. sal, hvor der var indrettet nye prøverum, var lokalerne udvidet fra 270 kvm til 360 kvm. Det var Sallings hidtil største ombygning, og inkluderede også plads til en moderne systue, et større lager og så var de nye prøverum særligt belyste. Forretningens personale talte på dette tidspunkt 40 medarbejdere.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Femte Udvidelse paa seks Aar. 07-10-1934.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Aarhus Amtstidende. Sallings store udvidelse. 07-10-1934.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> === Salling under besættelsen ===<br /> Under [[den tyske besættelse]] havde de danske forretninger hårde kår. Forretningerne kunne ikke skaffe de varer hjem, de plejede, og det stillede krav til opfindsomheden. Salling åbnede i 1942 en genbrugsafdeling. Her kunne man købte brugte varer, som Salling købte op. En andet af besættelsens opfindelser var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om.<br /> <br /> Det var nu ikke kun udfordringer under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. I 1944 opstod muligheden for Salling for at købe naboejendommen [[Søndergade 29]].<br /> <br /> === Herman Salling træder ind i virksomheden ===<br /> I 1946 trådte Ferdinand Sallings søn [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Christian Salling]] ind i virksomheden. Det var også i 1946, at firmaet begyndte på en større ombygning af bygningerne. Ombygningen var tegnet af [[C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]]. Salling skulle løftes fra forretning til et stormagasin. Ombygningen stod færdig i 1948 og gav blandt andet mulighed for en øget udnyttelse af vinduer og plads.<br /> <br /> Efter Herman Salling kom ind i firmaet, blev det også nødvendigt at tænke på fremtiden og generationskiftet. En del af dette arbejde kom til udtryk ved, at Salling blev til F. Salling A/S i 1952. Samme år begyndte firmaet næste etape af en ombygning, som stod færdig året efter. <br /> <br /> Ferdinand Salling døde i 1953, og Herman Salling drev herefter firmaet videre alene, men i 1958 blev det for stort, og Kaj Højlund blev ansat som kontorchef. <br /> <br /> === Sallings 50 års jubilæum ===<br /> Salling havde 50 års jubilæum i 1956. Jubilæet var blevet markeret i ugerne op til med annoncer, hvor alle aarhusianere blev inviteret til fest med gode tilbud. Der var også blevet udsendt et jubilæumsblad til hele byens opland. Bladet indeholdt butikkens historie, men var også fyldt med tilbud på udsalgsvarer. <br /> <br /> Natten inden jubilæet var butiksfacaden blevet pyntet med 200.000 friske blomster af blomsterhandler [[Jørgen Abel]]. Folk valfartede til for at se den smukke facade, som var belyst om natten.<br /> <br /> === Dansk Supermarked ===<br /> I løbet af 1950’erne var Herman Salling på en række udlandsrejser. Blandt andet til USA, hvor han oplevede en række nye forretningskoncepter. Et af dem var de såkaldte ”Variety Stores”, som han var meget inspireret af. Den inspiration brugte han til [[føtex]], som han åbnede i 1960 i [[Guldsmedgade]]. I føtex fandt man både madvarer og tekstil, isenkram og elektronik. <br /> <br /> Føtex blev drevet af Jysk Supermarked A/S, som Salling havde oprettet og var direktør for. I arbejdet med at finde kapital til firmaet fik han skabt en kontakt med skibsreder og koncernejer A. P. Møller, hvilket førte til oprettelsen af [[Dansk Supermarked A/S]].<br /> <br /> Dansk Supermarked udviklede sig med tiden til at dække en hel række forretningstyper blandt andet [[Domo]] (1969), [[Bilka]] (1971) og [[Netto]] (1979).<br /> <br /> Salling trak sig som direktør for Dansk Supermarked i 1999, men fortsatte med at være bestyrelsesformand frem til sin død i 2006.<br /> <br /> === Salling Super ===<br /> Salling åbnede en ny del i 1963, Salling Super. Afdelingen var placeret i kælderen og var et supermarked i Salling. Salling Super var ikke en umiddelbar succes, men med tiden blev det populært, specielt i 1970’erne, hvor afdelingen fik en ny leder, slagtermester Kjeld Knudsen og et nyt koncept. Det nye koncept var city-supermarkedet, hvor man skulle købe de lidt bedre ting, når det skulle være ekstra lækkert.<br /> <br /> === Salling Aalborg ===<br /> I 1964 udvidede Salling med en filial i Aalborg. Butikken var et led i partnerskabet omkring Dansk Supermarked. Butikken blev hurtigt en succes. Åbningen af Salling Aalborg førte også til intern konkurrence i Salling. Denne konkurrence kom blandt andet til udtryk ved de årlige fodboldkampe mellem afdelingscheferne fra Aarhus og Aalborg. <br /> <br /> === Salling efter Dansk Supermarked===<br /> Søndergade blev i 1972 omdannet til gågade, [[Strøget]]. Varehuset egnede sig derfor ikke længere til at sælge tunge ting som møbler. Derfor åbnede Salling Domo i Viby, hvor man kunne købe de møbler, man tidligere havde købt i butikken. <br /> <br /> Salling og Dansk Supermarked var efterhånden blevet for stort til, at Herman Salling kunne fortsætte som enedirektør. I 1977 blev [[Ellen Bøgh]] derfor udnævnt til direktør for stormagasinerne og Domo. Hun havde inden da været ansvarlig for importafdelingen gennem mange år. Til trods for titlen som direktør skulle Ellen Bøgh stadig rapportere tilbage til Herman Salling. Ellen Bøgh døde i 1985 efter længere tids sygdom. <br /> <br /> I 1995 ville Salling bygge igen. Forretningen var blevet for lille til at rumme de nye måder at handle på. Ombygningen førte dog til en række politisk tovtrækkerier. Dette bevirkede, at man først kom i gang i 2003. Arkitekterne bag var C. F. Møllers tegnestue, som også tidligere havde arbejdet sammen med Salling. Ombygningen stod færdig i 2005. Her blev endnu en af Sallings nabobygninger taget med ind i varehuset. Herman Salling klippede selv snoren over til et nyt, moderne varehus. Han døde året efter i 2006 efter at have fejret 60 års jubilæum i Salling. <br /> <br /> === Salling efter Herman Salling ===<br /> Salling kunne i 2006 holde 100 års jubilæum.<br /> <br /> Sallings ejerskab overgik derefter til Købmand Herman Salling Fonden, som er en del af ejerkredsen til Dansk Supermarked. [[Karin Gerda Salling]], Herman Sallings hustru, blev en del af fondens bestyrelse. <br /> <br /> Stormagasinet bærer fortsat grundlæggerens navn, F. Salling A/S.<br /> <br /> == Salling på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=107434 Salling]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Sallingarkivet ved [[Aarhus Stadsarkiv]]<br /> * Henrik Fode: &quot;Vi mødes i Salling&quot; fra 2006<br /> * Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008/2011.<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Salling&diff=97233 2025-02-18T08:44:24Z

<p>Phillip Stadsarkivet: /* Søndergade 27 */</p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;<br /> {{#display_map:<br /> 56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> }}<br /> &lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000144120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Salling]]s facade set ved hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. Facaden er pyntet med blomster i anledningen af Sallings 50-års jubilæum. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Salling''' er et aarhusiansk stormagasin beliggende på [[Søndergade 27]] på [[Strøget]]. Salling åbnede i det 20 århundrede flere afdelinger i Jylland, og er i dag en del af den store landsdækkende supermarkedskoncern [[Salling Group A/S]].<br /> <br /> === ”Aarhus ny kontante Manufakturforretning” ===<br /> [[Frederik Ferdinand Salling]] åbnede den 19. oktober 1906 ''”Aarhus ny kontante Manufakturforretning”''. Butikken lå på [[Søndergade 34]]. Navnet på butikken kom sig af, at det var normalt at købe på kredit i butikker. Dette var ikke muligt i Sallings butik; der skulle betales kontant, heraf navnet. <br /> <br /> I butikken arbejdede udover Ferdinand Salling også en kommis og en dame ved kassen. Der blev solgt udsalgsvarer i butikken, hvilket vil sige, at man købte et parti varer op for at sælge det med det samme frem for at have et fast sortiment. Butikken blev derfor ikke afhængig af et stort varelager.<br /> <br /> Butikkens reklamer stod Ferdinand Salling for. Han var også et fast syn i butikken, og i løbet af få år kom hans navn også på facaden.<br /> <br /> Der var fremgang i butikken, og i 1911 åbnede Salling en butik i Ebeltoft, ''”Ebeltofts kontante Manufakturforretning - Ferdinand Salling.”'' Butikken gik dog ikke så godt som den i Aarhus, og den måtte lukke i 1914.<br /> [[Fil:Salling flytteudsalg oktober 1916 Stiftstidende.jpg|350px|thumb|right|Sallings store flytteudsalg i oktober 1916.&lt;br&gt; Scan: Aarhus Stiftstidende, 27-10-1916.]]<br /> <br /> === Søndergade 27 ===<br /> Ferdinand Salling fik i 1914 mulighed for at købe ejendommen Søndergade 27 for 65.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Søndergades Modernisering. 14-11-1914.&lt;/ref&gt; Han slog til, og flyttede i efteråret 1916 sin forretning over på den anden side af gaden. I den nye forretning var der mere plads. Der var fremgang i butikken, og i 1930 blev den ombygget med indvendig facade. Det gav butikken mere udstillingsplads, men mindre butiksplads. Det var derfor nødvendigt allerede i 1932 at bygge om igen. Man inddrog plads bag til at lave butikken i to plan. Igennem de næste år overtog Salling flere af de omkringliggende huse, hvilket gjorde jævnlige ombygninger nødvendige. Butikken voksede, og arealet skulle vokse med. <br /> <br /> Et andet koncept, der kom til i løbet af 1930’erne, var afdelingschefer. Ferdinand Salling havde indtil da overset alle de forskellige afdelinger, men i løbet af 1930’erne voksede butikken sig så stor, at det var nødvendigt med afdelingschefer i de enkelte afdelinger.<br /> <br /> I oktober 1934 havde Salling tilendebragt en betydelig udvidelse af butikslokalerne der bl.a. inkluderede ny facade mod Østergade med store udstillingsvinduer. Butikken i stuetagen blev udvidet fra 380 kvm til 580 kvm, og på 1. sal, hvor der var indrettet nye prøverum, var lokalerne udvidet fra 270 kvm til 360 kvm. Det var Sallings hidtil største ombygning, og inkluderede også plads til en moderne systue, et større lager og så var de nye prøverum særligt belyste. Forretningens personale talte på dette tidspunkt 40 medarbejdere.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Femte Udvidelse paa seks Aar. 07-10-1934.&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Aarhus Amtstidende. Sallings store udvidelse. 07-10-1934.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> === Salling under besættelsen ===<br /> Under [[den tyske besættelse]] havde de danske forretninger hårde kår. Forretningerne kunne ikke skaffe de varer hjem, de plejede, og det stillede krav til opfindsomheden. Salling åbnede i 1942 en genbrugsafdeling. Her kunne man købte brugte varer, som Salling købte op. En andet af besættelsens opfindelser var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om.<br /> <br /> Det var nu ikke kun udfordringer under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. I 1944 opstod muligheden for Salling for at købe naboejendommen [[Søndergade 29]].<br /> <br /> === Herman Salling træder ind i virksomheden ===<br /> I 1946 trådte Ferdinand Sallings søn [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Christian Salling]] ind i virksomheden. Det var også i 1946, at firmaet begyndte på en større ombygning af bygningerne. Ombygningen var tegnet af [[C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]]. Salling skulle løftes fra forretning til et stormagasin. Ombygningen stod færdig i 1948 og gav blandt andet mulighed for en øget udnyttelse af vinduer og plads.<br /> <br /> Efter Herman Salling kom ind i firmaet, blev det også nødvendigt at tænke på fremtiden og generationskiftet. En del af dette arbejde kom til udtryk ved, at Salling blev til F. Salling A/S i 1952. Samme år begyndte firmaet næste etape af en ombygning, som stod færdig året efter. <br /> <br /> Ferdinand Salling døde i 1953, og Herman Salling drev herefter firmaet videre alene, men i 1958 blev det for stort, og Kaj Højlund blev ansat som kontorchef. <br /> <br /> === Sallings 50 års jubilæum ===<br /> Salling havde 50 års jubilæum i 1956. Jubilæet var blevet markeret i ugerne op til med annoncer, hvor alle aarhusianere blev inviteret til fest med gode tilbud. Der var også blevet udsendt et jubilæumsblad til hele byens opland. Bladet indeholdt butikkens historie, men var også fyldt med tilbud på udsalgsvarer. <br /> <br /> Natten inden jubilæet var butiksfacaden blevet pyntet med 200.000 friske blomster af blomsterhandler [[Jørgen Abel]]. Folk valfartede til for at se den smukke facade, som var belyst om natten.<br /> <br /> === Dansk Supermarked ===<br /> I løbet af 1950’erne var Herman Salling på en række udlandsrejser. Blandt andet til USA, hvor han oplevede en række nye forretningskoncepter. Et af dem var de såkaldte ”Variety Stores”, som han var meget inspireret af. Den inspiration brugte han til [[føtex]], som han åbnede i 1960 i [[Guldsmedgade]]. I føtex fandt man både madvarer og tekstil, isenkram og elektronik. <br /> <br /> Føtex blev drevet af Jysk Supermarked A/S, som Salling havde oprettet og var direktør for. I arbejdet med at finde kapital til firmaet fik han skabt en kontakt med skibsreder og koncernejer A. P. Møller, hvilket førte til oprettelsen af [[Dansk Supermarked A/S]].<br /> <br /> Dansk Supermarked udviklede sig med tiden til at dække en hel række forretningstyper blandt andet [[Domo]] (1969), [[Bilka]] (1971) og [[Netto]] (1979).<br /> <br /> Salling trak sig som direktør for Dansk Supermarked i 1999, men fortsatte med at være bestyrelsesformand frem til sin død i 2006.<br /> <br /> === Salling Super ===<br /> Salling åbnede en ny del i 1963, Salling Super. Afdelingen var placeret i kælderen og var et supermarked i Salling. Salling Super var ikke en umiddelbar succes, men med tiden blev det populært, specielt i 1970’erne, hvor afdelingen fik en ny leder, slagtermester Kjeld Knudsen og et nyt koncept. Det nye koncept var city-supermarkedet, hvor man skulle købe de lidt bedre ting, når det skulle være ekstra lækkert.<br /> <br /> === Salling Aalborg ===<br /> I 1964 udvidede Salling med en filial i Aalborg. Butikken var et led i partnerskabet omkring Dansk Supermarked. Butikken blev hurtigt en succes. Åbningen af Salling Aalborg førte også til intern konkurrence i Salling. Denne konkurrence kom blandt andet til udtryk ved de årlige fodboldkampe mellem afdelingscheferne fra Aarhus og Aalborg. <br /> <br /> === Salling efter Dansk Supermarked===<br /> Søndergade blev i 1972 omdannet til gågade, [[Strøget]]. Varehuset egnede sig derfor ikke længere til at sælge tunge ting som møbler. Derfor åbnede Salling Domo i Viby, hvor man kunne købe de møbler, man tidligere havde købt i butikken. <br /> <br /> Salling og Dansk Supermarked var efterhånden blevet for stort til, at Herman Salling kunne fortsætte som enedirektør. I 1977 blev [[Ellen Bøgh]] derfor udnævnt til direktør for stormagasinerne og Domo. Hun havde inden da været ansvarlig for importafdelingen gennem mange år. Til trods for titlen som direktør skulle Ellen Bøgh stadig rapportere tilbage til Herman Salling. Ellen Bøgh døde i 1985 efter længere tids sygdom. <br /> <br /> I 1995 ville Salling bygge igen. Forretningen var blevet for lille til at rumme de nye måder at handle på. Ombygningen førte dog til en række politisk tovtrækkerier. Dette bevirkede, at man først kom i gang i 2003. Arkitekterne bag var C. F. Møllers tegnestue, som også tidligere havde arbejdet sammen med Salling. Ombygningen stod færdig i 2005. Her blev endnu en af Sallings nabobygninger taget med ind i varehuset. Herman Salling klippede selv snoren over til et nyt, moderne varehus. Han døde året efter i 2006 efter at have fejret 60 års jubilæum i Salling. <br /> <br /> === Salling efter Herman Salling ===<br /> Salling kunne i 2006 holde 100 års jubilæum.<br /> <br /> Sallings ejerskab overgik derefter til Købmand Herman Salling Fonden, som er en del af ejerkredsen til Dansk Supermarked. [[Karin Gerda Salling]], Herman Sallings hustru, blev en del af fondens bestyrelse. <br /> <br /> Stormagasinet bærer fortsat grundlæggerens navn, F. Salling A/S.<br /> <br /> == Salling på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=107434 Salling]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Sallingarkivet ved [[Aarhus Stadsarkiv]]<br /> * Henrik Fode: &quot;Vi mødes i Salling&quot; fra 2006<br /> * Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008/2011.<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Salling&diff=97232 2025-02-18T08:34:34Z

<p>Phillip Stadsarkivet: /* Søndergade 27 */</p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;<br /> {{#display_map:<br /> 56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> }}<br /> &lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000144120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Salling]]s facade set ved hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. Facaden er pyntet med blomster i anledningen af Sallings 50-års jubilæum. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Salling''' er et aarhusiansk stormagasin beliggende på [[Søndergade 27]] på [[Strøget]]. Salling åbnede i det 20 århundrede flere afdelinger i Jylland, og er i dag en del af den store landsdækkende supermarkedskoncern [[Salling Group A/S]].<br /> <br /> === ”Aarhus ny kontante Manufakturforretning” ===<br /> [[Frederik Ferdinand Salling]] åbnede den 19. oktober 1906 ''”Aarhus ny kontante Manufakturforretning”''. Butikken lå på [[Søndergade 34]]. Navnet på butikken kom sig af, at det var normalt at købe på kredit i butikker. Dette var ikke muligt i Sallings butik; der skulle betales kontant, heraf navnet. <br /> <br /> I butikken arbejdede udover Ferdinand Salling også en kommis og en dame ved kassen. Der blev solgt udsalgsvarer i butikken, hvilket vil sige, at man købte et parti varer op for at sælge det med det samme frem for at have et fast sortiment. Butikken blev derfor ikke afhængig af et stort varelager.<br /> <br /> Butikkens reklamer stod Ferdinand Salling for. Han var også et fast syn i butikken, og i løbet af få år kom hans navn også på facaden.<br /> <br /> Der var fremgang i butikken, og i 1911 åbnede Salling en butik i Ebeltoft, ''”Ebeltofts kontante Manufakturforretning - Ferdinand Salling.”'' Butikken gik dog ikke så godt som den i Aarhus, og den måtte lukke i 1914.<br /> [[Fil:Salling flytteudsalg oktober 1916 Stiftstidende.jpg|350px|thumb|right|Sallings store flytteudsalg i oktober 1916.&lt;br&gt; Scan: Aarhus Stiftstidende, 27-10-1916.]]<br /> <br /> === Søndergade 27 ===<br /> Ferdinand Salling fik i 1914 mulighed for at købe ejendommen Søndergade 27 for 65.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Søndergades Modernisering. 14-11-1914.&lt;/ref&gt; Han slog til, og flyttede i efteråret 1916 sin forretning over på den anden side af gaden. I den nye forretning var der mere plads. Der var fremgang i butikken, og i 1930 blev den ombygget med indvendig facade. Det gav butikken mere udstillingsplads, men mindre butiksplads. Det var derfor nødvendigt allerede i 1932 at bygge om igen. Man inddrog plads bag til at lave butikken i to plan. Igennem de næste år overtog Salling flere af de omkringliggende huse, hvilket gjorde jævnlige ombygninger nødvendige. Butikken voksede, og arealet skulle vokse med. <br /> <br /> Et andet koncept, der kom til i løbet af 1930’erne, var afdelingschefer. Ferdinand Salling havde indtil da overset alle de forskellige afdelinger, men i løbet af 1930’erne voksede butikken sig så stor, at det var nødvendigt med afdelingschefer i de enkelte afdelinger.<br /> <br /> I oktober 1934 havde Salling tilendebragt en betydelig udvidelse af butikslokalerne der bl.a. inkluderede ny facade mod Østergade med store udstillingsvinduer. Butikken i stuetagen blev udvidet fra 380 kvm til 580 kvm, og på 1. sal, hvor der var indrettet nye prøverum, var lokalerne udvidet fra 270 kvm til 360 kvm. Det var Sallings hidtil største ombygning, og inkluderede også plads til en moderne systue, et større lager og så var de nye prøverum særligt belyste. Forretningens personale talte på dette tidspunkt 40 medarbejdere.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Femte Udvidelse paa seks Aar. 07-10-1934.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> === Salling under besættelsen ===<br /> Under [[den tyske besættelse]] havde de danske forretninger hårde kår. Forretningerne kunne ikke skaffe de varer hjem, de plejede, og det stillede krav til opfindsomheden. Salling åbnede i 1942 en genbrugsafdeling. Her kunne man købte brugte varer, som Salling købte op. En andet af besættelsens opfindelser var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om.<br /> <br /> Det var nu ikke kun udfordringer under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. I 1944 opstod muligheden for Salling for at købe naboejendommen [[Søndergade 29]].<br /> <br /> === Herman Salling træder ind i virksomheden ===<br /> I 1946 trådte Ferdinand Sallings søn [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Christian Salling]] ind i virksomheden. Det var også i 1946, at firmaet begyndte på en større ombygning af bygningerne. Ombygningen var tegnet af [[C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]]. Salling skulle løftes fra forretning til et stormagasin. Ombygningen stod færdig i 1948 og gav blandt andet mulighed for en øget udnyttelse af vinduer og plads.<br /> <br /> Efter Herman Salling kom ind i firmaet, blev det også nødvendigt at tænke på fremtiden og generationskiftet. En del af dette arbejde kom til udtryk ved, at Salling blev til F. Salling A/S i 1952. Samme år begyndte firmaet næste etape af en ombygning, som stod færdig året efter. <br /> <br /> Ferdinand Salling døde i 1953, og Herman Salling drev herefter firmaet videre alene, men i 1958 blev det for stort, og Kaj Højlund blev ansat som kontorchef. <br /> <br /> === Sallings 50 års jubilæum ===<br /> Salling havde 50 års jubilæum i 1956. Jubilæet var blevet markeret i ugerne op til med annoncer, hvor alle aarhusianere blev inviteret til fest med gode tilbud. Der var også blevet udsendt et jubilæumsblad til hele byens opland. Bladet indeholdt butikkens historie, men var også fyldt med tilbud på udsalgsvarer. <br /> <br /> Natten inden jubilæet var butiksfacaden blevet pyntet med 200.000 friske blomster af blomsterhandler [[Jørgen Abel]]. Folk valfartede til for at se den smukke facade, som var belyst om natten.<br /> <br /> === Dansk Supermarked ===<br /> I løbet af 1950’erne var Herman Salling på en række udlandsrejser. Blandt andet til USA, hvor han oplevede en række nye forretningskoncepter. Et af dem var de såkaldte ”Variety Stores”, som han var meget inspireret af. Den inspiration brugte han til [[føtex]], som han åbnede i 1960 i [[Guldsmedgade]]. I føtex fandt man både madvarer og tekstil, isenkram og elektronik. <br /> <br /> Føtex blev drevet af Jysk Supermarked A/S, som Salling havde oprettet og var direktør for. I arbejdet med at finde kapital til firmaet fik han skabt en kontakt med skibsreder og koncernejer A. P. Møller, hvilket førte til oprettelsen af [[Dansk Supermarked A/S]].<br /> <br /> Dansk Supermarked udviklede sig med tiden til at dække en hel række forretningstyper blandt andet [[Domo]] (1969), [[Bilka]] (1971) og [[Netto]] (1979).<br /> <br /> Salling trak sig som direktør for Dansk Supermarked i 1999, men fortsatte med at være bestyrelsesformand frem til sin død i 2006.<br /> <br /> === Salling Super ===<br /> Salling åbnede en ny del i 1963, Salling Super. Afdelingen var placeret i kælderen og var et supermarked i Salling. Salling Super var ikke en umiddelbar succes, men med tiden blev det populært, specielt i 1970’erne, hvor afdelingen fik en ny leder, slagtermester Kjeld Knudsen og et nyt koncept. Det nye koncept var city-supermarkedet, hvor man skulle købe de lidt bedre ting, når det skulle være ekstra lækkert.<br /> <br /> === Salling Aalborg ===<br /> I 1964 udvidede Salling med en filial i Aalborg. Butikken var et led i partnerskabet omkring Dansk Supermarked. Butikken blev hurtigt en succes. Åbningen af Salling Aalborg førte også til intern konkurrence i Salling. Denne konkurrence kom blandt andet til udtryk ved de årlige fodboldkampe mellem afdelingscheferne fra Aarhus og Aalborg. <br /> <br /> === Salling efter Dansk Supermarked===<br /> Søndergade blev i 1972 omdannet til gågade, [[Strøget]]. Varehuset egnede sig derfor ikke længere til at sælge tunge ting som møbler. Derfor åbnede Salling Domo i Viby, hvor man kunne købe de møbler, man tidligere havde købt i butikken. <br /> <br /> Salling og Dansk Supermarked var efterhånden blevet for stort til, at Herman Salling kunne fortsætte som enedirektør. I 1977 blev [[Ellen Bøgh]] derfor udnævnt til direktør for stormagasinerne og Domo. Hun havde inden da været ansvarlig for importafdelingen gennem mange år. Til trods for titlen som direktør skulle Ellen Bøgh stadig rapportere tilbage til Herman Salling. Ellen Bøgh døde i 1985 efter længere tids sygdom. <br /> <br /> I 1995 ville Salling bygge igen. Forretningen var blevet for lille til at rumme de nye måder at handle på. Ombygningen førte dog til en række politisk tovtrækkerier. Dette bevirkede, at man først kom i gang i 2003. Arkitekterne bag var C. F. Møllers tegnestue, som også tidligere havde arbejdet sammen med Salling. Ombygningen stod færdig i 2005. Her blev endnu en af Sallings nabobygninger taget med ind i varehuset. Herman Salling klippede selv snoren over til et nyt, moderne varehus. Han døde året efter i 2006 efter at have fejret 60 års jubilæum i Salling. <br /> <br /> === Salling efter Herman Salling ===<br /> Salling kunne i 2006 holde 100 års jubilæum.<br /> <br /> Sallings ejerskab overgik derefter til Købmand Herman Salling Fonden, som er en del af ejerkredsen til Dansk Supermarked. [[Karin Gerda Salling]], Herman Sallings hustru, blev en del af fondens bestyrelse. <br /> <br /> Stormagasinet bærer fortsat grundlæggerens navn, F. Salling A/S.<br /> <br /> == Salling på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=107434 Salling]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Sallingarkivet ved [[Aarhus Stadsarkiv]]<br /> * Henrik Fode: &quot;Vi mødes i Salling&quot; fra 2006<br /> * Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008/2011.<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Salling&diff=97231 2025-02-18T08:33:44Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;<br /> {{#display_map:<br /> 56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> }}<br /> &lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000144120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Salling]]s facade set ved hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. Facaden er pyntet med blomster i anledningen af Sallings 50-års jubilæum. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Salling''' er et aarhusiansk stormagasin beliggende på [[Søndergade 27]] på [[Strøget]]. Salling åbnede i det 20 århundrede flere afdelinger i Jylland, og er i dag en del af den store landsdækkende supermarkedskoncern [[Salling Group A/S]].<br /> <br /> === ”Aarhus ny kontante Manufakturforretning” ===<br /> [[Frederik Ferdinand Salling]] åbnede den 19. oktober 1906 ''”Aarhus ny kontante Manufakturforretning”''. Butikken lå på [[Søndergade 34]]. Navnet på butikken kom sig af, at det var normalt at købe på kredit i butikker. Dette var ikke muligt i Sallings butik; der skulle betales kontant, heraf navnet. <br /> <br /> I butikken arbejdede udover Ferdinand Salling også en kommis og en dame ved kassen. Der blev solgt udsalgsvarer i butikken, hvilket vil sige, at man købte et parti varer op for at sælge det med det samme frem for at have et fast sortiment. Butikken blev derfor ikke afhængig af et stort varelager.<br /> <br /> Butikkens reklamer stod Ferdinand Salling for. Han var også et fast syn i butikken, og i løbet af få år kom hans navn også på facaden.<br /> <br /> Der var fremgang i butikken, og i 1911 åbnede Salling en butik i Ebeltoft, ''”Ebeltofts kontante Manufakturforretning - Ferdinand Salling.”'' Butikken gik dog ikke så godt som den i Aarhus, og den måtte lukke i 1914.<br /> [[Fil:Salling flytteudsalg oktober 1916 Stiftstidende.jpg|350px|thumb|right|Sallings store flytteudsalg i oktober 1916.&lt;br&gt; Scan: Aarhus Stiftstidende, 27-10-1916.]]<br /> <br /> === Søndergade 27 ===<br /> Ferdinand Salling fik i 1914 mulighed for at købe ejendommen Søndergade 27 for 65.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Søndergades Modernisering. 14-11-1914.&lt;/ref&gt; Han slog til, og flyttede i efteråret 1916 sin forretning over på den anden side af gaden. I den nye forretning var der mere plads. Der var fremgang i butikken, og i 1930 blev den ombygget med indvendig facade. Det gav butikken mere udstillingsplads, men mindre butiksplads. Det var derfor nødvendigt allerede i 1932 at bygge om igen. Man inddrog plads bag til at lave butikken i to plan. Igennem de næste år overtog Salling flere af de omkringliggende huse, hvilket gjorde jævnlige ombygninger nødvendige. Butikken voksede, og arealet skulle vokse med. <br /> <br /> Et andet koncept, der kom til i løbet af 1930’erne, var afdelingschefer. Ferdinand Salling havde indtil da overset alle de forskellige afdelinger, men i løbet af 1930’erne voksede butikken sig så stor, at det var nødvendigt med afdelingschefer i de enkelte afdelinger.<br /> <br /> I oktober 1934 havde Salling tilendebragt en betydelig udvidelse af butikslokalerne der bl.a. inkluderede ny facade mod Østergade med store udstillingsvinduer. Butikken i stuetagen blev udvidet fra 380 kvm til 580 kvm, og på 1. sal, hvor der var indrettet nye prøverum var lokalerne udvidet fra 270 kvm til 360 kvm. Det var Sallings hidtil største ombygning, og inkluderede også plads til en moderne systue, et større lager og så var de nye prøverum særligt belyste. Forretningens personale talte på dette tidspunkt 40 medarbejdere.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Femte Udvidelse paa seks Aar. 07-10-1934.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> === Salling under besættelsen ===<br /> Under [[den tyske besættelse]] havde de danske forretninger hårde kår. Forretningerne kunne ikke skaffe de varer hjem, de plejede, og det stillede krav til opfindsomheden. Salling åbnede i 1942 en genbrugsafdeling. Her kunne man købte brugte varer, som Salling købte op. En andet af besættelsens opfindelser var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om.<br /> <br /> Det var nu ikke kun udfordringer under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. I 1944 opstod muligheden for Salling for at købe naboejendommen [[Søndergade 29]].<br /> <br /> === Herman Salling træder ind i virksomheden ===<br /> I 1946 trådte Ferdinand Sallings søn [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Christian Salling]] ind i virksomheden. Det var også i 1946, at firmaet begyndte på en større ombygning af bygningerne. Ombygningen var tegnet af [[C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]]. Salling skulle løftes fra forretning til et stormagasin. Ombygningen stod færdig i 1948 og gav blandt andet mulighed for en øget udnyttelse af vinduer og plads.<br /> <br /> Efter Herman Salling kom ind i firmaet, blev det også nødvendigt at tænke på fremtiden og generationskiftet. En del af dette arbejde kom til udtryk ved, at Salling blev til F. Salling A/S i 1952. Samme år begyndte firmaet næste etape af en ombygning, som stod færdig året efter. <br /> <br /> Ferdinand Salling døde i 1953, og Herman Salling drev herefter firmaet videre alene, men i 1958 blev det for stort, og Kaj Højlund blev ansat som kontorchef. <br /> <br /> === Sallings 50 års jubilæum ===<br /> Salling havde 50 års jubilæum i 1956. Jubilæet var blevet markeret i ugerne op til med annoncer, hvor alle aarhusianere blev inviteret til fest med gode tilbud. Der var også blevet udsendt et jubilæumsblad til hele byens opland. Bladet indeholdt butikkens historie, men var også fyldt med tilbud på udsalgsvarer. <br /> <br /> Natten inden jubilæet var butiksfacaden blevet pyntet med 200.000 friske blomster af blomsterhandler [[Jørgen Abel]]. Folk valfartede til for at se den smukke facade, som var belyst om natten.<br /> <br /> === Dansk Supermarked ===<br /> I løbet af 1950’erne var Herman Salling på en række udlandsrejser. Blandt andet til USA, hvor han oplevede en række nye forretningskoncepter. Et af dem var de såkaldte ”Variety Stores”, som han var meget inspireret af. Den inspiration brugte han til [[føtex]], som han åbnede i 1960 i [[Guldsmedgade]]. I føtex fandt man både madvarer og tekstil, isenkram og elektronik. <br /> <br /> Føtex blev drevet af Jysk Supermarked A/S, som Salling havde oprettet og var direktør for. I arbejdet med at finde kapital til firmaet fik han skabt en kontakt med skibsreder og koncernejer A. P. Møller, hvilket førte til oprettelsen af [[Dansk Supermarked A/S]].<br /> <br /> Dansk Supermarked udviklede sig med tiden til at dække en hel række forretningstyper blandt andet [[Domo]] (1969), [[Bilka]] (1971) og [[Netto]] (1979).<br /> <br /> Salling trak sig som direktør for Dansk Supermarked i 1999, men fortsatte med at være bestyrelsesformand frem til sin død i 2006.<br /> <br /> === Salling Super ===<br /> Salling åbnede en ny del i 1963, Salling Super. Afdelingen var placeret i kælderen og var et supermarked i Salling. Salling Super var ikke en umiddelbar succes, men med tiden blev det populært, specielt i 1970’erne, hvor afdelingen fik en ny leder, slagtermester Kjeld Knudsen og et nyt koncept. Det nye koncept var city-supermarkedet, hvor man skulle købe de lidt bedre ting, når det skulle være ekstra lækkert.<br /> <br /> === Salling Aalborg ===<br /> I 1964 udvidede Salling med en filial i Aalborg. Butikken var et led i partnerskabet omkring Dansk Supermarked. Butikken blev hurtigt en succes. Åbningen af Salling Aalborg førte også til intern konkurrence i Salling. Denne konkurrence kom blandt andet til udtryk ved de årlige fodboldkampe mellem afdelingscheferne fra Aarhus og Aalborg. <br /> <br /> === Salling efter Dansk Supermarked===<br /> Søndergade blev i 1972 omdannet til gågade, [[Strøget]]. Varehuset egnede sig derfor ikke længere til at sælge tunge ting som møbler. Derfor åbnede Salling Domo i Viby, hvor man kunne købe de møbler, man tidligere havde købt i butikken. <br /> <br /> Salling og Dansk Supermarked var efterhånden blevet for stort til, at Herman Salling kunne fortsætte som enedirektør. I 1977 blev [[Ellen Bøgh]] derfor udnævnt til direktør for stormagasinerne og Domo. Hun havde inden da været ansvarlig for importafdelingen gennem mange år. Til trods for titlen som direktør skulle Ellen Bøgh stadig rapportere tilbage til Herman Salling. Ellen Bøgh døde i 1985 efter længere tids sygdom. <br /> <br /> I 1995 ville Salling bygge igen. Forretningen var blevet for lille til at rumme de nye måder at handle på. Ombygningen førte dog til en række politisk tovtrækkerier. Dette bevirkede, at man først kom i gang i 2003. Arkitekterne bag var C. F. Møllers tegnestue, som også tidligere havde arbejdet sammen med Salling. Ombygningen stod færdig i 2005. Her blev endnu en af Sallings nabobygninger taget med ind i varehuset. Herman Salling klippede selv snoren over til et nyt, moderne varehus. Han døde året efter i 2006 efter at have fejret 60 års jubilæum i Salling. <br /> <br /> === Salling efter Herman Salling ===<br /> Salling kunne i 2006 holde 100 års jubilæum.<br /> <br /> Sallings ejerskab overgik derefter til Købmand Herman Salling Fonden, som er en del af ejerkredsen til Dansk Supermarked. [[Karin Gerda Salling]], Herman Sallings hustru, blev en del af fondens bestyrelse. <br /> <br /> Stormagasinet bærer fortsat grundlæggerens navn, F. Salling A/S.<br /> <br /> == Salling på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=107434 Salling]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Sallingarkivet ved [[Aarhus Stadsarkiv]]<br /> * Henrik Fode: &quot;Vi mødes i Salling&quot; fra 2006<br /> * Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008/2011.<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Salling&diff=97220 2025-02-12T14:21:32Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;<br /> {{#display_map:<br /> 56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> }}<br /> &lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000144120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Salling]]s facade set ved hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. Facaden er pyntet med blomster i anledningen af Sallings 50-års jubilæum. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Salling''' er et aarhusiansk stormagasin beliggende på [[Søndergade 27]] på [[Strøget]]. Salling åbnede i det 20 århundrede flere afdelinger i Jylland, og er i dag en del af den store landsdækkende supermarkedskoncern [[Salling Group A/S]].<br /> <br /> === ”Aarhus ny kontante Manufakturforretning” ===<br /> [[Frederik Ferdinand Salling]] åbnede den 19. oktober 1906 ''”Aarhus ny kontante Manufakturforretning”''. Butikken lå på [[Søndergade 34]]. Navnet på butikken kom sig af, at det var normalt at købe på kredit i butikker. Dette var ikke muligt i Sallings butik; der skulle betales kontant, heraf navnet. <br /> <br /> I butikken arbejdede udover Ferdinand Salling også en kommis og en dame ved kassen. Der blev solgt udsalgsvarer i butikken, hvilket vil sige, at man købte et parti varer op for at sælge det med det samme frem for at have et fast sortiment. Butikken blev derfor ikke afhængig af et stort varelager.<br /> <br /> Butikkens reklamer stod Ferdinand Salling for. Han var også et fast syn i butikken, og i løbet af få år kom hans navn også på facaden.<br /> <br /> Der var fremgang i butikken, og i 1911 åbnede Salling en butik i Ebeltoft, ''”Ebeltofts kontante Manufakturforretning - Ferdinand Salling.”'' Butikken gik dog ikke så godt som den i Aarhus, og den måtte lukke i 1914.<br /> [[Fil:Salling flytteudsalg oktober 1916 Stiftstidende.jpg|350px|thumb|right|Sallings store flytteudsalg i oktober 1916.&lt;br&gt; Scan: Aarhus Stiftstidende, 27-10-1916.]]<br /> <br /> === Søndergade 27 ===<br /> Ferdinand Salling fik i 1914 mulighed for at købe ejendommen Søndergade 27 for 65.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Søndergades Modernisering. 14-11-1914.&lt;/ref&gt; Han slog til, og flyttede i efteråret 1916 sin forretning over på den anden side af gaden. I den nye forretning var der mere plads. Der var fremgang i butikken, og i 1930 blev den ombygget med indvendig facade. Det gav butikken mere udstillingsplads, men mindre butiksplads. Det var derfor nødvendigt allerede i 1932 at bygge om igen. Man inddrog plads bag til at lave butikken i to plan. Igennem de næste år overtog Salling flere af de omkringliggende huse, hvilket gjorde jævnlige ombygninger nødvendige. Butikken voksede, og arealet skulle vokse med. <br /> <br /> Et andet koncept, der kom til i løbet af 1930’erne, var afdelingschefer. Ferdinand Salling havde indtil da overset alle de forskellige afdelinger, men i løbet af 1930’erne voksede butikken sig så stor, at det var nødvendigt med afdelingschefer i de enkelte afdelinger.<br /> <br /> === Salling under besættelsen ===<br /> Under [[den tyske besættelse]] havde de danske forretninger hårde kår. Forretningerne kunne ikke skaffe de varer hjem, de plejede, og det stillede krav til opfindsomheden. Salling åbnede i 1942 en genbrugsafdeling. Her kunne man købte brugte varer, som Salling købte op. En andet af besættelsens opfindelser var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om. <br /> <br /> Det var nu ikke kun udfordringer under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. I 1944 opstod muligheden for Salling for at købe naboejendommen [[Søndergade 29]].<br /> <br /> === Herman Salling træder ind i virksomheden ===<br /> I 1946 trådte Ferdinand Sallings søn [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Christian Salling]] ind i virksomheden. Det var også i 1946, at firmaet begyndte på en større ombygning af bygningerne. Ombygningen var tegnet af [[C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]]. Salling skulle løftes fra forretning til et stormagasin. Ombygningen stod færdig i 1948 og gav blandt andet mulighed for en øget udnyttelse af vinduer og plads.<br /> <br /> Efter Herman Salling kom ind i firmaet, blev det også nødvendigt at tænke på fremtiden og generationskiftet. En del af dette arbejde kom til udtryk ved, at Salling blev til F. Salling A/S i 1952. Samme år begyndte firmaet næste etape af en ombygning, som stod færdig året efter. <br /> <br /> Ferdinand Salling døde i 1953, og Herman Salling drev herefter firmaet videre alene, men i 1958 blev det for stort, og Kaj Højlund blev ansat som kontorchef. <br /> <br /> === Sallings 50 års jubilæum ===<br /> Salling havde 50 års jubilæum i 1956. Jubilæet var blevet markeret i ugerne op til med annoncer, hvor alle aarhusianere blev inviteret til fest med gode tilbud. Der var også blevet udsendt et jubilæumsblad til hele byens opland. Bladet indeholdt butikkens historie, men var også fyldt med tilbud på udsalgsvarer. <br /> <br /> Natten inden jubilæet var butiksfacaden blevet pyntet med 200.000 friske blomster af blomsterhandler [[Jørgen Abel]]. Folk valfartede til for at se den smukke facade, som var belyst om natten.<br /> <br /> === Dansk Supermarked ===<br /> I løbet af 1950’erne var Herman Salling på en række udlandsrejser. Blandt andet til USA, hvor han oplevede en række nye forretningskoncepter. Et af dem var de såkaldte ”Variety Stores”, som han var meget inspireret af. Den inspiration brugte han til [[føtex]], som han åbnede i 1960 i [[Guldsmedgade]]. I føtex fandt man både madvarer og tekstil, isenkram og elektronik. <br /> <br /> Føtex blev drevet af Jysk Supermarked A/S, som Salling havde oprettet og var direktør for. I arbejdet med at finde kapital til firmaet fik han skabt en kontakt med skibsreder og koncernejer A. P. Møller, hvilket førte til oprettelsen af [[Dansk Supermarked A/S]].<br /> <br /> Dansk Supermarked udviklede sig med tiden til at dække en hel række forretningstyper blandt andet [[Domo]] (1969), [[Bilka]] (1971) og [[Netto]] (1979).<br /> <br /> Salling trak sig som direktør for Dansk Supermarked i 1999, men fortsatte med at være bestyrelsesformand frem til sin død i 2006.<br /> <br /> === Salling Super ===<br /> Salling åbnede en ny del i 1963, Salling Super. Afdelingen var placeret i kælderen og var et supermarked i Salling. Salling Super var ikke en umiddelbar succes, men med tiden blev det populært, specielt i 1970’erne, hvor afdelingen fik en ny leder, slagtermester Kjeld Knudsen og et nyt koncept. Det nye koncept var city-supermarkedet, hvor man skulle købe de lidt bedre ting, når det skulle være ekstra lækkert.<br /> <br /> === Salling Aalborg ===<br /> I 1964 udvidede Salling med en filial i Aalborg. Butikken var et led i partnerskabet omkring Dansk Supermarked. Butikken blev hurtigt en succes. Åbningen af Salling Aalborg førte også til intern konkurrence i Salling. Denne konkurrence kom blandt andet til udtryk ved de årlige fodboldkampe mellem afdelingscheferne fra Aarhus og Aalborg. <br /> <br /> === Salling efter Dansk Supermarked===<br /> Søndergade blev i 1972 omdannet til gågade, [[Strøget]]. Varehuset egnede sig derfor ikke længere til at sælge tunge ting som møbler. Derfor åbnede Salling Domo i Viby, hvor man kunne købe de møbler, man tidligere havde købt i butikken. <br /> <br /> Salling og Dansk Supermarked var efterhånden blevet for stort til, at Herman Salling kunne fortsætte som enedirektør. I 1977 blev [[Ellen Bøgh]] derfor udnævnt til direktør for stormagasinerne og Domo. Hun havde inden da været ansvarlig for importafdelingen gennem mange år. Til trods for titlen som direktør skulle Ellen Bøgh stadig rapportere tilbage til Herman Salling. Ellen Bøgh døde i 1985 efter længere tids sygdom. <br /> <br /> I 1995 ville Salling bygge igen. Forretningen var blevet for lille til at rumme de nye måder at handle på. Ombygningen førte dog til en række politisk tovtrækkerier. Dette bevirkede, at man først kom i gang i 2003. Arkitekterne bag var C. F. Møllers tegnestue, som også tidligere havde arbejdet sammen med Salling. Ombygningen stod færdig i 2005. Her blev endnu en af Sallings nabobygninger taget med ind i varehuset. Herman Salling klippede selv snoren over til et nyt, moderne varehus. Han døde året efter i 2006 efter at have fejret 60 års jubilæum i Salling. <br /> <br /> === Salling efter Herman Salling ===<br /> Salling kunne i 2006 holde 100 års jubilæum.<br /> <br /> Sallings ejerskab overgik derefter til Købmand Herman Salling Fonden, som er en del af ejerkredsen til Dansk Supermarked. [[Karin Gerda Salling]], Herman Sallings hustru, blev en del af fondens bestyrelse. <br /> <br /> Stormagasinet bærer fortsat grundlæggerens navn, F. Salling A/S.<br /> <br /> == Salling på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=107434 Salling]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Sallingarkivet ved [[Aarhus Stadsarkiv]]<br /> * Henrik Fode: &quot;Vi mødes i Salling&quot; fra 2006<br /> * Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008/2011.<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Salling&diff=97219 2025-02-12T14:17:36Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;<br /> {{#display_map:<br /> 56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> }}<br /> &lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000144120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Salling]]s facade set hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. Facaden er pyntet med blomster i anledningen af Sallings 50-års jubilæum. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Salling''' er et aarhusiansk stormagasin beliggende på [[Søndergade 27]] på [[Strøget]]. Salling åbnede i det 20 århundrede flere afdelinger i Jylland, og er i dag en del af den store landsdækkende supermarkedskoncern [[Salling Group A/S]].<br /> <br /> ===”Aarhus ny kontante Manufakturforretning” ===<br /> [[Frederik Ferdinand Salling]] åbnede den 19. oktober 1906 ''”Aarhus ny kontante Manufakturforretning”''. Butikken lå på [[Søndergade 34]]. Navnet på butikken kom sig af, at det var normalt at købe på kredit i butikker. Dette var ikke muligt i Sallings butik; der skulle betales kontant, heraf navnet. <br /> <br /> I butikken arbejdede udover Ferdinand Salling også en kommis og en dame ved kassen. Der blev solgt udsalgsvarer i butikken, hvilket vil sige, at man købte et parti varer op for at sælge det med det samme frem for at have et fast sortiment. Butikken blev derfor ikke afhængig af et stort varelager.<br /> <br /> Butikkens reklamer stod Ferdinand Salling for. Han var også et fast syn i butikken, og i løbet af få år kom hans navn også på facaden.<br /> <br /> Der var fremgang i butikken, og i 1911 åbnede Salling en butik i Ebeltoft, ''”Ebeltofts kontante Manufakturforretning - Ferdinand Salling.”'' Butikken gik dog ikke så godt som den i Aarhus, og den måtte lukke i 1914.<br /> [[Fil:Salling flytteudsalg oktober 1916 Stiftstidende.jpg|350px|thumb|right|Sallings store flytteudsalg i oktober 1916.&lt;br&gt; Scan: Aarhus Stiftstidende, 27-10-1916.]]<br /> <br /> === Søndergade 27 ===<br /> Ferdinand Salling fik i 1914 mulighed for at købe [[Søndergade 27]] for 65.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Søndergades Modernisering. 14-11-1914.&lt;/ref&gt; Han slog til, og flyttede i efteråret 1916 sin forretning over på den anden side af gaden. I den nye forretning var der mere plads. Der var fremgang i butikken, og i 1930 blev den ombygget med indvendig facade. Det gav butikken mere udstillingsplads, men mindre butiksplads. Det var derfor nødvendigt allerede i 1932 at bygge om igen. Man inddrog plads bag til at lave butikken i to plan. Igennem de næste år overtog Salling flere af de omkringliggende huse, hvilket gjorde jævnlige ombygninger nødvendige. Butikken voksede, og arealet skulle vokse med. <br /> <br /> Et andet koncept, der kom til i løbet af 1930’erne, var afdelingschefer. Ferdinand Salling havde indtil da overset alle de forskellige afdelinger, men i løbet af 1930’erne voksede butikken sig så stor, at det var nødvendigt med afdelingschefer i de enkelte afdelinger.<br /> <br /> === Salling under besættelsen ===<br /> Under [[den tyske besættelse]] havde de danske forretninger hårde kår. Forretningerne kunne ikke skaffe de varer hjem, de plejede, og det stillede krav til opfindsomheden. Salling åbnede i 1942 en genbrugsafdeling. Her kunne man købte brugte varer, som Salling købte op. En andet af besættelsens opfindelser var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om. <br /> <br /> Det var nu ikke kun udfordringer under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. I 1944 opstod muligheden for Salling for at købe naboejendommen [[Søndergade 29]].<br /> <br /> === Herman Salling træder ind i virksomheden ===<br /> I 1946 trådte Ferdinand Sallings søn [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Christian Salling]] ind i virksomheden. Det var også i 1946, at firmaet begyndte på en større ombygning af bygningerne. Ombygningen var tegnet af [[C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]]. Salling skulle løftes fra forretning til et stormagasin. Ombygningen stod færdig i 1948 og gav blandt andet mulighed for en øget udnyttelse af vinduer og plads.<br /> <br /> Efter Herman Salling kom ind i firmaet, blev det også nødvendigt at tænke på fremtiden og generationskiftet. En del af dette arbejde kom til udtryk ved, at Salling blev til F. Salling A/S i 1952. Samme år begyndte firmaet næste etape af en ombygning, som stod færdig året efter. <br /> <br /> Ferdinand Salling døde i 1953, og Herman Salling drev herefter firmaet videre alene, men i 1958 blev det for stort, og Kaj Højlund blev ansat som kontorchef. <br /> <br /> === Sallings 50 års jubilæum ===<br /> Salling havde 50 års jubilæum i 1956. Jubilæet var blevet markeret i ugerne op til med annoncer, hvor alle aarhusianere blev inviteret til fest med gode tilbud. Der var også blevet udsendt et jubilæumsblad til hele byens opland. Bladet indeholdt butikkens historie, men var også fyldt med tilbud på udsalgsvarer. <br /> <br /> Natten inden jubilæet var butiksfacaden blevet pyntet med 200.000 friske blomster af blomsterhandler [[Jørgen Abel]]. Folk valfartede til for at se den smukke facade, som var belyst om natten.<br /> <br /> === Dansk Supermarked ===<br /> I løbet af 1950’erne var Herman Salling på en række udlandsrejser. Blandt andet til USA, hvor han oplevede en række nye forretningskoncepter. Et af dem var de såkaldte ”Variety Stores”, som han var meget inspireret af. Den inspiration brugte han til [[føtex]], som han åbnede i 1960 i [[Guldsmedgade]]. I føtex fandt man både madvarer og tekstil, isenkram og elektronik. <br /> <br /> Føtex blev drevet af Jysk Supermarked A/S, som Salling havde oprettet og var direktør for. I arbejdet med at finde kapital til firmaet fik han skabt en kontakt med skibsreder og koncernejer A. P. Møller, hvilket førte til oprettelsen af [[Dansk Supermarked A/S]].<br /> <br /> Dansk Supermarked udviklede sig med tiden til at dække en hel række forretningstyper blandt andet [[Domo]] (1969), [[Bilka]] (1971) og [[Netto]] (1979).<br /> <br /> Salling trak sig som direktør for Dansk Supermarked i 1999, men fortsatte med at være bestyrelsesformand frem til sin død i 2006.<br /> <br /> === Salling Super ===<br /> Salling åbnede en ny del i 1963, Salling Super. Afdelingen var placeret i kælderen og var et supermarked i Salling. Salling Super var ikke en umiddelbar succes, men med tiden blev det populært, specielt i 1970’erne, hvor afdelingen fik en ny leder, slagtermester Kjeld Knudsen og et nyt koncept. Det nye koncept var city-supermarkedet, hvor man skulle købe de lidt bedre ting, når det skulle være ekstra lækkert.<br /> <br /> === Salling Aalborg ===<br /> I 1964 udvidede Salling med en filial i Aalborg. Butikken var et led i partnerskabet omkring Dansk Supermarked. Butikken blev hurtigt en succes. Åbningen af Salling Aalborg førte også til intern konkurrence i Salling. Denne konkurrence kom blandt andet til udtryk ved de årlige fodboldkampe mellem afdelingscheferne fra Aarhus og Aalborg. <br /> <br /> === Salling efter Dansk Supermarked===<br /> Søndergade blev i 1972 omdannet til gågade, [[Strøget]]. Varehuset egnede sig derfor ikke længere til at sælge tunge ting som møbler. Derfor åbnede Salling Domo i Viby, hvor man kunne købe de møbler, man tidligere havde købt i butikken. <br /> <br /> Salling og Dansk Supermarked var efterhånden blevet for stort til, at Herman Salling kunne fortsætte som enedirektør. I 1977 blev [[Ellen Bøgh]] derfor udnævnt til direktør for stormagasinerne og Domo. Hun havde inden da været ansvarlig for importafdelingen gennem mange år. Til trods for titlen som direktør skulle Ellen Bøgh stadig rapportere tilbage til Herman Salling. Ellen Bøgh døde i 1985 efter længere tids sygdom. <br /> <br /> I 1995 ville Salling bygge igen. Forretningen var blevet for lille til at rumme de nye måder at handle på. Ombygningen førte dog til en række politisk tovtrækkerier. Dette bevirkede, at man først kom i gang i 2003. Arkitekterne bag var C. F. Møllers tegnestue, som også tidligere havde arbejdet sammen med Salling. Ombygningen stod færdig i 2005. Her blev endnu en af Sallings nabobygninger taget med ind i varehuset. Herman Salling klippede selv snoren over til et nyt, moderne varehus. Han døde året efter i 2006 efter at have fejret 60 års jubilæum i Salling. <br /> <br /> === Salling efter Herman Salling ===<br /> Salling kunne i 2006 holde 100 års jubilæum.<br /> <br /> Sallings ejerskab overgik derefter til Købmand Herman Salling Fonden, som er en del af ejerkredsen til Dansk Supermarked. [[Karin Gerda Salling]], Herman Sallings hustru, blev en del af fondens bestyrelse. <br /> <br /> Stormagasinet bærer fortsat grundlæggerens navn, F. Salling A/S.<br /> <br /> == Salling på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=107434 Salling]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Sallingarkivet ved [[Aarhus Stadsarkiv]]<br /> * Henrik Fode: &quot;Vi mødes i Salling&quot; fra 2006<br /> * Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008/2011.<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Salling&diff=97218 2025-02-12T14:15:52Z

<p>Phillip Stadsarkivet: /* Søndergade 27 */</p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;<br /> {{#display_map:<br /> 56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.15446331114061, 10.207183443277371<br /> }}<br /> &lt;/div&gt;<br /> [[Fil:000144120 l.jpg|350px|thumb|right|[[Salling]]s facade set hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. Facaden er pyntet med blomster i anledningen af Sallings 50-års jubilæum. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> '''Salling''' er et aarhusiansk stormagasin beliggende på [[Søndergade 27]] på [[Strøget]]. Salling åbnede i det 20 århundrede flere afdelinger i Jylland, og er i dag en del af den store landsdækkende supermarkedskoncern [[Salling Group A/S]].<br /> <br /> ===”Aarhus ny kontante Manufakturforretning” ===<br /> [[Frederik Ferdinand Salling]] åbnede den 19. oktober 1906 ''”Aarhus ny kontante Manufakturforretning”''. Butikken lå på [[Søndergade 34]]. Navnet på butikken kom sig af, at det var normalt at købe på kredit i butikker. Dette var ikke muligt i Sallings butik; der skulle betales kontant, heraf navnet. <br /> <br /> I butikken arbejdede udover Ferdinand Salling også en kommis og en dame ved kassen. Der blev solgt udsalgsvarer i butikken, hvilket vil sige, at man købte et parti varer op for at sælge det med det samme frem for at have et fast sortiment. Butikken blev derfor ikke afhængig af et stort varelager.<br /> <br /> Butikkens reklamer stod Ferdinand Salling for. Han var også et fast syn i butikken, og i løbet af få år kom hans navn også på facaden.<br /> <br /> Der var fremgang i butikken, og i 1911 åbnede Salling en butik i Ebeltoft, ''”Ebeltofts kontante Manufakturforretning - Ferdinand Salling.”'' Butikken gik dog ikke så godt som den i Aarhus, og den måtte lukke i 1914.<br /> [[Fil:Salling flytteudsalg oktober 1916 Stiftstidende.jpg|350px|thumb|right|Sallings store flytteudsalg i oktober 1916.&lt;br&gt; Scan: Aarhus Stiftstidende, 27-10-1916.]]<br /> <br /> === Søndergade 27 ===<br /> Ferdinand Salling fik i 1914 mulighed for at købe [[Søndergade 27]] for 65.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Søndergades Modernisering. 14-11-1914.&lt;/ref&gt; Han slog til, og flyttede i efteråret 1916 sin forretning over på den anden side af gaden. I den nye forretning var der mere plads. Der var fremgang i butikken, og i 1930 blev den ombygget med indvendig facade. Det gav butikken mere udstillingsplads, men mindre butiksplads. Det var derfor nødvendigt allerede i 1932 at bygge om igen. Man inddrog plads bag til at lave butikken i to plan. Igennem de næste år overtog Salling flere af de omkringliggende huse, hvilket gjorde jævnlige ombygninger nødvendige. Butikken voksede, og arealet skulle vokse med. <br /> <br /> Et andet koncept, der kom til i løbet af 1930’erne, var afdelingschefer. Ferdinand Salling havde indtil da overset alle de forskellige afdelinger, men i løbet af 1930’erne voksede butikken sig så stor, at det var nødvendigt med afdelingschefer i de enkelte afdelinger.<br /> <br /> === Salling under besættelsen ===<br /> Under [[den tyske besættelse]] havde de danske forretninger hårde kår. Forretningerne kunne ikke skaffe de varer hjem, de plejede, og det stillede krav til opfindsomheden. Salling åbnede i 1942 en genbrugsafdeling. Her kunne man købte brugte varer, som Salling købte op. En andet af besættelsens opfindelser var en systue, hvor man kunne få syet sit gamle tøj om. <br /> <br /> Det var nu ikke kun udfordringer under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. I 1944 opstod muligheden for Salling for at købe naboejendommen [[Søndergade 29]].<br /> <br /> === Herman Salling træder ind i virksomheden ===<br /> I 1946 trådte Ferdinand Sallings søn [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Christian Salling]] ind i virksomheden. Det var også i 1946, at firmaet begyndte på en større ombygning af bygningerne. Ombygningen var tegnet af [[C.F. Møller]] og [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]]. Salling skulle løftes fra forretning til et stormagasin. Ombygningen stod færdig i 1948 og gav blandt andet mulighed for en øget udnyttelse af vinduer og plads.<br /> <br /> Efter Herman Salling kom ind i firmaet, blev det også nødvendigt at tænke på fremtiden og generationskiftet. En del af dette arbejde kom til udtryk ved, at Salling blev til F. Salling A/S i 1952. Samme år begyndte firmaet næste etape af en ombygning, som stod færdig året efter. <br /> <br /> Ferdinand Salling døde i 1953, og Herman Salling drev herefter firmaet videre alene, men i 1958 blev det for stort, og Kaj Højlund blev ansat som kontorchef. <br /> <br /> === Sallings 50 års jubilæum ===<br /> Salling havde 50 års jubilæum i 1956. Jubilæet var blevet markeret i ugerne op til med annoncer, hvor alle aarhusianere blev inviteret til fest med gode tilbud. Der var også blevet udsendt et jubilæumsblad til hele byens opland. Bladet indeholdt butikkens historie, men var også fyldt med tilbud på udsalgsvarer. <br /> <br /> Natten inden jubilæet var butiksfacaden blevet pyntet med 200.000 friske blomster af blomsterhandler [[Jørgen Abel]]. Folk valfartede til for at se den smukke facade, som var belyst om natten.<br /> <br /> === Dansk Supermarked ===<br /> I løbet af 1950’erne var Herman Salling på en række udlandsrejser. Blandt andet til USA, hvor han oplevede en række nye forretningskoncepter. Et af dem var de såkaldte ”Variety Stores”, som han var meget inspireret af. Den inspiration brugte han til [[føtex]], som han åbnede i 1960 i [[Guldsmedgade]]. I føtex fandt man både madvarer og tekstil, isenkram og elektronik. <br /> <br /> Føtex blev drevet af Jysk Supermarked A/S, som Salling havde oprettet og var direktør for. I arbejdet med at finde kapital til firmaet fik han skabt en kontakt med skibsreder og koncernejer A. P. Møller, hvilket førte til oprettelsen af [[Dansk Supermarked A/S]].<br /> <br /> Dansk Supermarked udviklede sig med tiden til at dække en hel række forretningstyper blandt andet [[Domo]] (1969), [[Bilka]] (1971) og [[Netto]] (1979).<br /> <br /> Salling trak sig som direktør for Dansk Supermarked i 1999, men fortsatte med at være bestyrelsesformand frem til sin død i 2006.<br /> <br /> === Salling Super ===<br /> Salling åbnede en ny del i 1963, Salling Super. Afdelingen var placeret i kælderen og var et supermarked i Salling. Salling Super var ikke en umiddelbar succes, men med tiden blev det populært, specielt i 1970’erne, hvor afdelingen fik en ny leder, slagtermester Kjeld Knudsen og et nyt koncept. Det nye koncept var city-supermarkedet, hvor man skulle købe de lidt bedre ting, når det skulle være ekstra lækkert.<br /> <br /> === Salling Aalborg ===<br /> I 1964 udvidede Salling med en filial i Aalborg. Butikken var et led i partnerskabet omkring Dansk Supermarked. Butikken blev hurtigt en succes. Åbningen af Salling Aalborg førte også til intern konkurrence i Salling. Denne konkurrence kom blandt andet til udtryk ved de årlige fodboldkampe mellem afdelingscheferne fra Aarhus og Aalborg. <br /> <br /> === Salling efter Dansk Supermarked===<br /> Søndergade blev i 1972 omdannet til gågade, [[Strøget]]. Varehuset egnede sig derfor ikke længere til at sælge tunge ting som møbler. Derfor åbnede Salling Domo i Viby, hvor man kunne købe de møbler, man tidligere havde købt i butikken. <br /> <br /> Salling og Dansk Supermarked var efterhånden blevet for stort til, at Herman Salling kunne fortsætte som enedirektør. I 1977 blev [[Ellen Bøgh]] derfor udnævnt til direktør for stormagasinerne og Domo. Hun havde inden da været ansvarlig for importafdelingen gennem mange år. Til trods for titlen som direktør skulle Ellen Bøgh stadig rapportere tilbage til Herman Salling. Ellen Bøgh døde i 1985 efter længere tids sygdom. <br /> <br /> I 1995 ville Salling bygge igen. Forretningen var blevet for lille til at rumme de nye måder at handle på. Ombygningen førte dog til en række politisk tovtrækkerier. Dette bevirkede, at man først kom i gang i 2003. Arkitekterne bag var C. F. Møllers tegnestue, som også tidligere havde arbejdet sammen med Salling. Ombygningen stod færdig i 2005. Her blev endnu en af Sallings nabobygninger taget med ind i varehuset. Herman Salling klippede selv snoren over til et nyt, moderne varehus. Han døde året efter i 2006 efter at have fejret 60 års jubilæum i Salling. <br /> <br /> === Salling efter Herman Salling ===<br /> Salling kunne i 2006 holde 100 års jubilæum.<br /> <br /> Sallings ejerskab overgik derefter til Købmand Herman Salling Fonden, som er en del af ejerkredsen til Dansk Supermarked. [[Karin Gerda Salling]], Herman Sallings hustru, blev en del af fondens bestyrelse. <br /> <br /> Stormagasinet bærer fortsat grundlæggerens navn, F. Salling A/S.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * Sallingarkivet ved [[Aarhus Stadsarkiv]]<br /> * Henrik Fode: &quot;Vi mødes i Salling&quot; fra 2006<br /> *Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie. 2008/2011.<br /> <br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=S%C3%B8ndergade_34&diff=97217 2025-02-12T09:30:39Z

<p>Phillip Stadsarkivet: /* Bygningens Historie */</p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.154645, 10.206707~[[ Søndergade 34]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center=56.154645, 10.206707<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Søndergade 34''' er en adresse på [[Søndergade]], hvorpå der står en etageejendom opført i 1873 af sergent J. Sørensen. Søndergade 34 er beliggende på [[Strøget]], og er trods sin beskedne størrelse en stor del af byens handelshistorie.<br /> <br /> === Bygningens Historie ===<br /> <br /> I 1899 blev huset købt af Mikkel Nielsen for 26.000 kr. <br /> <br /> Søndergade har gennem mange år været en handelsgade i Aarhus, dette kommer også til udtryk når man ser på hvad der har ligget i bygningen. <br /> <br /> I 1892 åbnede P. Jensen en ''”Trikotage og Garnforretning”'' i huset og håbede at få mange besøgende. Får år efter var det dog ''&quot;Chr. Vinter’s Isenkram-, Køkkenudstyrs- og Lampe-forretning&quot;'' der lå i bygningen. Hvor længe Vinters butik lå der er uvist, men i 1906 holdt Søren Hansen ophævelsessalg i hans mode- &amp; manufakturforretning. <br /> <br /> [[Frederik Ferdinand Salling]] åbnede på adressen sin forretning ''”Aarhus ny kontante Manufakturforretning”'' fredag den 19. oktober 1906. Det er selvsamme butik der med tiden voksede sig større og blev til stormagasinet [[Salling]]. Salling boede også selv i bygningen med sin familie. I 1914 fik Ferdinand Salling muligheden for at købe [[Søndergade 27]] for 65.000 kr.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Søndergades Modernisering. 14-11-1914.&lt;/ref&gt; og han flyttede sin butik dertil i 1916.<br /> <br /> Aktieselskabet &quot;Londoner Varehus&quot; åbnede i oktober 2016, hvor der til kunderne blev udbudt partier af manufaktur, trikotage og alenvarer.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce. 28-10-1916.&lt;/ref&gt;<br /> <br /> I 1916 flyttede også [[Aarhus Nattevagt]] til bygningen.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Annonce. 19-10-2016.&lt;/ref&gt; De havde følgende annonce for deres service i [[Aarhus Stiftstidende]]: ''”Dyrtid og Arbejdsløshed er Tidens Svøbe og gør Forholdene meget usikre om Natten – Der bør derfor holdes Nattevagt overalt!”.'' <br /> <br /> Bygningen har i tiden her efter rummet mange forskellige forretninger og firmaer.<br /> <br /> == Søndergade 34 på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=85767 Søndergade 34]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Preben Rasmussens Samling<br /> * [http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Kommuneatlas om Søndergade 34]<br /> * [http://aarhusiana.appspot.com/search?encoded=True&amp;location=85767&amp;resolve_id=True Sejrs Sedler om Søndergade 34]<br /> * Aarhus Stiftstidende. Annonce. 18-10-1906.<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=S%C3%B8ndergade_27&diff=97216 2025-02-12T09:30:00Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.154451, 10.206845~[[Søndergade 27]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.154451, 10.206845<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Søndergade 27''' er en adresse på [[Søndergade]], hvorpå der står en større etageejendom der drives som stormagasinet [[Salling]].<br /> <br /> === Adressens historie ===<br /> <br /> Der har igennem tiderne været både været beboelse og erhverv i bygningerne på adressen Søndergade 27. På grund af sin centrale beliggenhed der været en del forskellige butikker beliggende i bygningen. <br /> <br /> Bygningen der lå på Søndergade 27 blev i 1875 solgt fra enkefru Reddelien til købmand Nørretranders for 16.600 kr. <br /> <br /> I 1878 holdt Julie Dahls fransk-engelsk vaskeri til over gården i bygningen. Hun tilbød følgende service i [[Århus Stiftstidende]]: ''” Al Slags Tøi modtages til Vask; det behandles propert og billigt. Tøiet hentes og bringes. Sammesteds kan et meubleret Værelse erholdes billigt tilleie, og et umeubleret lyst og rummeligt Værelse med god Kakkelovn og egen Indgang for 5 Kr. maanedlig.”'' <br /> <br /> I 1893 holdt hatte og buntmager [[A. C. Broch]] til i butikken. Broch havde følgende annonce i 1892 da han åbnede butikken: ''”Ny Hatte- og Bundtmagerforretning Søndergade 27 Undertegnede, der i ca. 8 Aar har arbeidet hos Hr. Bundtmager A.Muchitsch, aabner Lørdag d. 15 Oktober en velassorteret Forretning A. C. Borch Bundtmager Søndergade 27 (Hr. Bagermester [[Peter Johannes Neergaard Møller|P. Møller]]s Ejendom).” <br /> ''<br /> <br /> I 1914 solgte bagermester Møller ejendommen til [[Frederik Ferdinand Salling]] for 65.000 kr. Bagermester Møller havde selv drevet bageri i bygningen i 35 år.&lt;ref&gt;Aarhus Stiftstidende. Søndergades Modernisering. 14-11-1914.&lt;/ref&gt; Salling havde indtil da haft butik i [[Søndergade 34]], men i 1916 flyttede han butikken over på den anden side af gaden. Det at Salling overtog butikken kom til at præge bygningens udvikling helt op til i dag. <br /> <br /> Sallings lille butik udviklede sig med tiden til stormagasinet Salling. Stormagasinet har udvidet og ombygget mange gange. Bygningen som Salling overtog i 1915 ser derfor meget anderledes ud i dag end den gjorde den gang. Det var specielt ombygningen fra 1946-1948, hvor store dele af bygningen blev ændret der gjorde huset ukendeligt. Salling opkøbte med tiden de omkringliggende bygninger, så bygningerne i dag er smeltet sammen til en. <br /> <br /> == Søndergade 27 på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=85764 Søndergade 27]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Preben Rasmussens Samling<br /> * Henrik Fode ”Vi mødes i Salling” udgivet i 2006<br /> * [http://aarhusiana.appspot.com/search?encoded=True&amp;location=85764&amp;resolve_id=True Sejrs Sedler om Søndergade 27]<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede‏]]</div>

Phillip Stadsarkivet https://aarhuswiki.dk/index.php?title=S%C3%B8ndergade_27&diff=97215 2025-02-12T08:34:35Z

<p>Phillip Stadsarkivet: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.154451, 10.206845~[[Søndergade 27]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=16<br /> |center=56.154451, 10.206845<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> '''Søndergade 27''' er en adresse på [[Søndergade]], hvorpå der står en større etageejendom der drives som stormagasinet [[Salling]].<br /> <br /> === Adressens historie ===<br /> <br /> Der har igennem tiderne været både været beboelse og erhverv i bygningerne på adressen Søndergade 27. På grund af sin centrale beliggenhed der været en del forskellige butikker beliggende i bygningen. <br /> <br /> Bygningen der lå på Søndergade 27 blev i 1875 solgt fra enkefru Reddelien til købmand Nørretranders for 16.600 kr. <br /> <br /> I 1878 holdt Julie Dahls fransk-engelsk vaskeri til over gården i bygningen. Hun tilbød følgende service i [[Århus Stiftstidende]]: ''” Al Slags Tøi modtages til Vask; det behandles propert og billigt. Tøiet hentes og bringes. Sammesteds kan et meubleret Værelse erholdes billigt tilleie, og et umeubleret lyst og rummeligt Værelse med god Kakkelovn og egen Indgang for 5 Kr. maanedlig.”'' <br /> <br /> I 1893 holdt hatte og buntmager [[A. C. Broch]] til i butikken. Broch havde følgende annonce i 1892 da han åbnede butikken: ''”Ny Hatte- og Bundtmagerforretning Søndergade 27 Undertegnede, der i ca. 8 Aar har arbeidet hos Hr. Bundtmager A.Muchitsch, aabner Lørdag d. 15 Oktober en velassorteret Forretning A. C. Borch Bundtmager Søndergade 27 (Hr. Bagermester [[Peter Johannes Neergaard Møller|P. Møller]]s Ejendom).” <br /> ''<br /> <br /> I 1914 solgte bagermester Møller ejendommen til [[Frederik Ferdinand Salling]] for 65.000 kr. Bagermester Møller havde selv drevet bageri i bygningen i 35 år. Salling havde indtil da haft butik i [[Søndergade 34]], men i 1916 flyttede han butikken over på den anden side af gaden. Det at Salling overtog butikken kom til at præge bygningens udvikling helt op til i dag. <br /> <br /> Sallings lille butik udviklede sig med tiden til stormagasinet Salling. Stormagasinet har udvidet og ombygget mange gange. Bygningen som Salling overtog i 1915 ser derfor meget anderledes ud i dag end den gjorde den gang. Det var specielt ombygningen fra 1946-1948, hvor store dele af bygningen blev ændret der gjorde huset ukendeligt. Salling opkøbte med tiden de omkringliggende bygninger, så bygningerne i dag er smeltet sammen til en. <br /> <br /> == Søndergade 27 på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=85764 Søndergade 27]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Preben Rasmussens Samling<br /> * Henrik Fode ”Vi mødes i Salling” udgivet i 2006<br /> * [http://aarhusiana.appspot.com/search?encoded=True&amp;location=85764&amp;resolve_id=True Sejrs Sedler om Søndergade 27]<br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede‏]]</div>

Phillip Stadsarkivet