AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Offentlige Slagtehus

2013-08-14T21:09:06Z

PeterMortensen: /* Kødaffald i åen */

[[Fil:Aarhus offentlige Slagtehus1925.jpg|300px|thumb|right|Aarhus offentlige slagtehus 1925]]
'''Det offentlige slagtehus''' i Aarhus blev opført på en militær ridebane ved Hads Herreds Landevej – den nuværende [[Strandvejen]] og indviet 1. september 1895. Med sine over 100 års historie på bagen, er slagtehuset stadig den dag i dag, i drift på sin oprindelige placering.

=== Efter kød på torvet ===
Før 1880’erne foregik stort set al [[Kød- og konservesindustri i Århus|kødsalg på torvet]]. Enkelte slagtemestre solgte også kød direkte fra hjemmet, men egentlige slagteriforretninger var der ikke tale om. På grund af byens sundhedsvedtægter var det ydermere meget vanskeligt at få tilladelse til at drive slagteri i byen, og de fleste slagtere holdt derfor til i oplandet – her af mange i [[Vejlby]].

De mange landslagtere drog hver dag til kødmarked på først [[Lille Torv]] og fra begyndelsen af 1880’erne på [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]] og til sidst [[Bispetorvet]], hvor aarhusianerne så kunne købe sit daglige kød. De fleste slagtere havde ikke mulighed for at holde kødet køligt til dagen efter, så hvis der ikke blev udsolgt på torvet, måtte slagteren med bowlerhatten på hovedet og kødtruget på skulderen gå fra dør til dør for at få afsat det sidste kød.

=== Kødaffald i åen ===
Med det offentlige slagtehus indvielse i 1895 ændredes situationen drastisk for byens slagtemestre. Mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle der selv havde det rette værktøj benytte slagtehusets lokaler og oven i købet få sit kød kontrolleret af en dyrlæge, som gav det slagtehusets stempel. Den offentlige kontrol medførte at kødkvaliteten steg, og slagtehusets stempel blev ensbetydende med et kvalitetsmærke, som det landindførte kød manglede.

Slagtermester [[O. Nolfi]] havde allerede etableret sin forretning i [[Ryesgade]] i 1883, som den første egentlige slagterforretning i Aarhus, og fik som den allerførste slagtet sit kød på det nye slagtehus seks dage før den officielle indvielse. I årtierne efter slagtehusets indvielse etablerede mange store slagtemestre sig i Aarhus. Det gjaldt blandt andre [[Rudolf Ovesen]], som fra 1896 havde en stor slagterforretning i [[Guldsmedgade]] 4-6, [[Fr. Hasle]], som i 1903 åbnede en super moderne slagterforretning på hjørnet af Lille Torv og [[Kloster Torv]] og [[Harald Nisted]] der i [[Søndergade]] 36A drev slagterforretning med pølsemageri og tarmrenseri. Også [[Per Sabroe]] forsøgte sig en årgang som pølsesælger. I samarbejde med trafikassistent [[Ohlson]] drev han i perioden 1906-1910 et firma som solgte pølser fra [[Aarhus Pølsefabrik]].

Slagtehusets oprettelse betød også store hygiejniske forbedringer for byen generelt. Tidligere var kødaffaldet fra byens slagtergårde blevet ledt direkte ud i havet eller [[Aarhus Å|åen]]. Foruden store lugtgener udgjorde denne praksis også en sundhedsfare for byens beboere, da sygdomme som for eksempel tuberkulose kunne overføres til mennesker via inficeret kød.

Det var dog ikke alle problemer der blev løst ved opførelsen af det nye slagtehus. Trods afstanden til byen kunne der fortsat være lugtgener fra slagtehuset; særligt fra destruktionsafdelingens affedtning af de døde dyr med henblik på fremstilling af hønsefoder.

[[Fil:Aarhus offentlige slagtehus 1980erne.jpg|300px|thumb|right|Aarhus offentlige slagtehus 1980erne]]

=== Koen, halen og jernbanen ===
Opførelsen af Aarhus Offentlige Slagtehus, førte også andre tiltag med sig.

Før slagtehusets oprettelse var handel med levende kreaturer et hverdagssyn på [[Vesterbro Torv]], som under navnet Kvægtorvet i århundreder havde fungeret som et marked, hvor bønder fra oplandet kunne få afsat deres kreaturer. I 1907 blev kvægtorvet flyttet til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus, og i 1911 blev det vedtaget, at al handel med levende kreaturer udelukkende måtte foregå ved slagtehusets markedsplads.

I forbindelse med flytningen af kvægtorvet i 1907 blev der på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange udefrakommende handlende. Restauranten fik det passende navn [[Kohalen]] og blev også benyttet af havnevirksomhedernes kunder.

Ydermere blev slagtehusets oprettelse gunstigt for lokalområdet, da man for at lette transporten til og fra slagtehuset etablerede et jernbanespor, som den omkringliggende industri også kunne benytte sig af.

=== Omlægning og modernisering ===
De første mange år blev der slagtet både svin, får, heste og køer i Aarhus Offentlige Slagtehus, og fra 1931 også fjerkræ, men fra 1960'erne specialiserede slagtehuset sig i kreaturslagtning og gennemgik en omfattende modernisering for at imødekomme udlandets højere krav.
I 1999 blev slagtehuset omdannet til et aktieselskab med navnet [[Aarhus Slagtehus A/S]]. Flere af de gamle bygninger fra Aarhus Offentlige Slagtehus er dog stadig at finde på den gamle slagtehusgrund, hvor det også stadig er muligt få et måltid mad på slagtehusets restaurant ”Kohalen”.

'''Læs mere om [[Kød- og konservesindustri i Århus|Kød- og konservesindustrien i Aarhus]]'''

== Kilder ==
* Lars Holleufer og Rolf Engell (red.), ''Slagtehuset. En offentlig virksomhed i 100 år'', Aarhus Bymuseum 1995
* Chr. R. Jansen, ''Butik i Århus'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1981
* [http://www.aarhus-slagtehus.dk/default.html| Aarhus Slagtehus A/S]

[[Kategori: Kooperation]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]

Marius Henrik Christiansen Jæger

2013-08-14T21:04:13Z

PeterMortensen: Mere flydende stil.

[[Fil:Jæger.jpg|300px|thumb|right|Marius Henrik Jæger]]

'''Marius Henrik Christiansen Jæger''' blev født 9. oktober 1863 i Viborg og slog sig ned i Aarhus i 1894 som smedemester.

Han var grundlægger og ejer af [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]], der havde domicil i [[Mejlgade]].

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Bruger:PeterMortensen

2013-08-14T21:02:28Z

PeterMortensen: /* Genveje */

==Profil==

Profil: se [http://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Mortens9 min Wikipedia-brugerside].

Mange rettelser på den danske Wikipedia og endnu flere på den engelske Wikipedia.

==Genveje==

* [[Speciel:Seneste ændringer|Seneste ændringer]] på denne wiki
* [[Speciel:Tilfældig side|Tilfældig side]]
* [[Bruger:JanneMarieBarslev|Janne Marie Barslev]] - aktiv bruger (?)

Bruger:PeterMortensen

2013-08-14T21:02:09Z

PeterMortensen: /* Genveje */ Tilføjede et punkt.

==Profil==

Profil: se [http://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Mortens9 min Wikipedia-brugerside].

Mange rettelser på den danske Wikipedia og endnu flere på den engelske Wikipedia.

==Genveje==

* [[Speciel:Seneste ændringer|Seneste ændringer]] på denne wiki
* [[Speciel:Tilfældig side|Tilfældig side]] på denne wiki
* [[Bruger:JanneMarieBarslev|Janne Marie Barslev]] - aktiv bruger (?)

Mølleparken

2013-08-14T20:46:29Z

PeterMortensen: En slags datid foretrækkes. Mindre kancellistil (sidste ændring).

[[Fil:Mølleparken (Ukendt) 1950.jpg|500px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken 1950.]]
[[Fil:Mølleparken (Ukendt) 1931.jpg|300px|thumb|right|Mølleparken set mod [[Møllegade]] 1931.]]
Den nuværende '''Mølleparken''' beliggende foran [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]] er anlagt oven på [[Mølleengen|de gamle mølleenge]] ved [[Aarhus Å]].
Mølleparken blev indviet i 1926. Parkens historie strækker sig imidlertid betydeligt længere tilbage end 1926. Arealets historie er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævnes første gang i 1289, og som menes anlagt af Valdemar Sejr.

Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet man erhverver en række haver, der ligger i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lægges grunden til senere mølleres velstand og til havens udvikling, dens karakteristiske udtryk beskrevet som "romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer".

Selve møllen blev nedlagt i 1903, og da først møller Weis dør i 1912, og senere dennes enke i 1926, overgår den romantiske have til offentlig eje. I 1926 indviedes den, og i 1930 anlægges i forbindelse med opførelsen af hovedbiblioteket den park, der i årtier kommer til at fremstå som et rekreativt område midt imellem hovedbiblioteket og [[Vester Allé]].

Anlæggelsen sker ved stadsgartner L. Sandberg. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggør, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Bjerg]] kan udgøre et naturligt centrum i parken.

I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen, og med tiden føjedes en række buster af kendte danske forfattere til parkens udsmykning. I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinieme.

I 2006 blev der fremlagt en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Frilægningen af Aarhus Å|frilægning af åen]]. Med denne plan formuleres tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Århus Dengang og Nu, 2. samling, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johansen, Århus 1972. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07995784 Bestil materiale]
*Aarhus gennem tiderne bd. III, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1941. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035520 Bestil materiale]
*Århus-parkerne: kort og beskrivelse, Århus 2003. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91970163 Bestil materiale]
*Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A43887742 Bestil materiale]
*Århus Stiftstidende 2.12.2007.

==Henvisninger==
*Læs mere om Ny Carlsberg Fondet på [http://da.wikipedia.org/wiki/Ny_Carlsbergfondet Wikipedia]

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Aarhus Å

2013-08-14T20:33:38Z

PeterMortensen: Grammatik (ref. <http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=århundreder>). Ordvalg (ref. <http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=forårsagede>).

[[Fil:Aagade 1895.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Å anno 1895 set fra [[Skt. Clemens Bro]] med [[Fiskerbroen]] i forgrunden.]]
'''Aarhus Å''' udspringer udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem Årslev Engsø og [[Brabrand Sø]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere Åboulevarden] anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dambåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

[[Fil:1932 åen.jpg|400px|thumb|right|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og da mølleenken [[Wilhelmine Weis]] døde i 1926, blev møllen testementeret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maakse nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

[[Fil:Åboulevarden 1952.jpg|400px|thumb|right|I et halvt århundrede levede den sidste del af Aarhus Å en rørlagt underjordisk tilværelse. Åens tildækning gav plads til den store [[Åboulevarden|Åboulevard]], som her bliver benyttet til sæbekasseløb i 1952.]]

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åen forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloakker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede "at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide".

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i Stautrup, men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i dets produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække af åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å. 1. etape gik fra Immervad til [[Skt. Clemens Bro]]. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem Årslev og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

Ukomplet liste over åens bro
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Christians Bro]]
* [[Slusebroen]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

=== Eksterne henvisninger ===
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]

Bruger:PeterMortensen

2013-08-14T20:20:34Z

PeterMortensen: /* Profil */ Henvisningen skal være til min side på den danske Wikipedia.

==Profil==

Profil: se [http://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Mortens9 min Wikipedia-brugerside].

Mange rettelser på den danske Wikipedia og endnu flere på den engelske Wikipedia.

==Genveje==

* [[Speciel:Seneste ændringer|Seneste ændringer]] på denne wiki
* [[Bruger:JanneMarieBarslev|Janne Marie Barslev]] - aktiv bruger (?)

Ø-gade kvarteret

2013-08-14T20:18:43Z

PeterMortensen: PeterMortensen flyttede siden Ø-gade kvarteret til Øgadekvarteret: Eliminering af særskrivning (se f.eks. <http://da.wikipedia.org/wiki/Øgadekvarteret_(Aarhus)>).

#REDIRECT [[Øgadekvarteret]]

Øgadekvarteret

2013-08-14T20:18:43Z

PeterMortensen: PeterMortensen flyttede siden Ø-gade kvarteret til Øgadekvarteret: Eliminering af særskrivning (se f.eks. <http://da.wikipedia.org/wiki/Øgadekvarteret_(Aarhus)>).

'''Øgadekvarteret''' er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Da købstaden i 1850'erne begyndte at vokse udenfor de afgrænsende plankeværker, blev en af vækstzonerne dette område. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt navne på danske øer.

Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

Det meste af bebyggelsen er opført i slutningen af sidste århundrede og frem til omkring 1920. Oprindelig var det en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte.

I 1970'erne ændredes beboersammensætningen sig fra et typisk arbejderkvarter til et attraktivt boligområde med mange uddannelsessøgende. Området er blandt andet kendt for en stærk beboerbevægelse og [[Børnenes Jord]], hvilket har medført at den nordlige bebyggelse er blevet kendt som '''Sjællandsgade-kvarteret'''.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Byer & bydele]]

Øgadekvarteret

2013-08-14T20:17:43Z

PeterMortensen: Eliminerede særskrivning (se f.eks. <http://da.wikipedia.org/wiki/Øgadekvarteret_(Aarhus)>).

Øgadekvarteret

2013-08-14T20:15:28Z

PeterMortensen: Mindre kancellistil mm.

'''Ø-gade kvarteret''' er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt [[Munkebakken]] som følge af, at det lå udenfor [[Munkeport]]. Da købstaden i 1850'erne begyndte at vokse udenfor de afgrænsende plankeværker, blev en af vækstzonerne dette område. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt navne på danske øer.

Området afgrænses af [[Langelandsgade]], [[Ny Munkegade]], [[Kaserneboulevarden]], [[Høegh Guldbergs Gade]], [[Nørregade]], [[Nørre Allé]], og [[Vesterbro Torv]].

Det meste af bebyggelsen er opført i slutningen af sidste århundrede og frem til omkring 1920. Oprindelig var det en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte.

I 1970'erne ændredes beboersammensætningen sig fra et typisk arbejderkvarter til et attraktivt boligområde med mange uddannelsessøgende. Området er blandt andet kendt for en stærk beboerbevægelse og [[Børnenes Jord]], hvilket har medført at den nordlige bebyggelse er blevet kendt som '''Sjællandsgade-kvarteret'''.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Byer & bydele]]

Bruger:PeterMortensen

2013-08-14T20:11:01Z

PeterMortensen: /* Genveje */ Tilføjede et punkt.

==Profil==

Profil: se [http://en.wikipedia.org/wiki/User:Mortense min Wikipedia-brugerside].

Mange rettelser på den danske Wikipedia og endnu flere på den engelske Wikipedia.

==Genveje==

* [[Speciel:Seneste ændringer|Seneste ændringer]] på denne wiki
* [[Bruger:JanneMarieBarslev|Janne Marie Barslev]] - aktiv bruger (?)

Bruger:PeterMortensen

2013-08-14T19:59:56Z

PeterMortensen: Oprettede underafsnit "Genveje", med kød.

Ole Rømer Observatoriet

2013-08-14T19:56:43Z

PeterMortensen: /* Observatoriet under Aarhus Universitet */ Tilføjede information om brug af amatørastronomer (kilden er <http://www.oeaa.dk/>).

'''Ole Rømer Observatoriet''' ved [[Jydsk Væddeløbsbane|travbanen]] blev indviet i efteråret 1911. Godt nok er observatoriet opkaldt efter aarhusianske [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger.

=== Den tyske astronom ===
Friedrich Krüger blev født i 1864 i Mecklenburg. Efter studietiden oprettede han sit eget observatorium i Altenburg, som han udstyrede med instrumenter for i alt 35.000 kr. – en meget stor sum penge omkring århundredeskiftet. Røg og støv fra den nærliggende minedrift gav dog dårlige observatorieforhold.
Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.
1. oktober 1908 behandlede byrådet Krügers tilbud, og overlærer og byrådsmedlem [[August Carl Louis Christorph Müller|August Müller]] var varm fortaler for at få Krüger til Aarhus. Müller var selv fra Tyskland, omend han havde dansk indfødselsret og havde tilbragt store dele af sin barndom i Danmark.
I Aarhus Byråds forhandlinger fra 3. juni 1909 kan man læse kontrakten mellem Krüger og Aarhus Byråd, hvor Krüger til gengæld for at donere sine instrumenter bliver direktør for det nye observatorium. Herefter listes Krügers samling op, som blandt andet indbefatter en kometsøger, en jernobservationskuppel og et bibliotek af astronomiske værker.

=== Observatoriets grundplan ===
Arkitekten [[Anton Rosen]], som også stod bag tegningerne til [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen]] i 1909, fik til opgave at tegne det nye observatorium, der kunne indvies 15. oktober 1911. Rosen tegnede også Krügers villa, som for Krügers egen regning blev bygget i forbindelse med observatoriet. Indtil [[Steno Museet]] blev indviet i 1994, husede Krügers villa [[Videnskabshistorisk Museum]].

Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.

Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var inviteret flere udenlandske professorer og astronomer. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].

=== Tyskerlede og tyfus ===
Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.
Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. [[Århus Stiftstidende]] lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]] [[Frederik Christian Lorentzen]]: ”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”.”

Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.
Ikke nok med at Krüger blev beskyldt for spionage, han blev også franarret en stor sum penge; endda af sin allierede Müllers søn. Müller fik Krüger overtalt til at flytte store dele af sin formue til sin søns tvivlsomme vekselererforretning. I alt mistede Krüger omkring 100.000 kr. til Müller jr., som i 1912 fik seks måneder på vand og brød for sin udåd.

=== Observatoriet under Aarhus Universitet ===
Efter Krügers død blev [[Ruben Andersen]] udnævnt som ny direktør for observatoriet. Det var dog først i 1927, da den unge astronom [[Axel Vilfred Nielsen]] blev ansat som assistent, at der for alvor kom gang i forskningen på observatoriet. I 1956 blev Ole Rømer Observatoriet overtaget af [[Aarhus Universitet]], og den københavnske astronom [[Mogens Rudkjøbing]] blev professor ved og leder for det nye astronomiske institut.
I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på gratis rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet ''Østjyske Amatør Astronomer'', har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.

== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn, Da det var nyt i Århus – set i illustrede tidsskrifter 1876-1940, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1970
* Århus årbog 1990
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
* Århus Stiftstidende, marts-april 1910, oktober 1911
* Aarhus Byråds forhandlinger, 3. juni 1909
* Århus Byens Borgere 1165-2000, red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 2000

* Hans Buhl, Ole J. Knudsen, Axel V Nielsen, Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år, Steno Museets Venner, 2011

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Videnskab & forskning]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Ole Rømer Observatoriet

2013-08-14T19:49:33Z

PeterMortensen: /* Litteratur og Kilder */

'''Ole Rømer Observatoriet''' ved [[Jydsk Væddeløbsbane|travbanen]] blev indviet i efteråret 1911. Godt nok er observatoriet opkaldt efter aarhusianske [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger.

=== Den tyske astronom ===
Friedrich Krüger blev født i 1864 i Mecklenburg. Efter studietiden oprettede han sit eget observatorium i Altenburg, som han udstyrede med instrumenter for i alt 35.000 kr. – en meget stor sum penge omkring århundredeskiftet. Røg og støv fra den nærliggende minedrift gav dog dårlige observatorieforhold.
Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.
1. oktober 1908 behandlede byrådet Krügers tilbud, og overlærer og byrådsmedlem [[August Carl Louis Christorph Müller|August Müller]] var varm fortaler for at få Krüger til Aarhus. Müller var selv fra Tyskland, omend han havde dansk indfødselsret og havde tilbragt store dele af sin barndom i Danmark.
I Aarhus Byråds forhandlinger fra 3. juni 1909 kan man læse kontrakten mellem Krüger og Aarhus Byråd, hvor Krüger til gengæld for at donere sine instrumenter bliver direktør for det nye observatorium. Herefter listes Krügers samling op, som blandt andet indbefatter en kometsøger, en jernobservationskuppel og et bibliotek af astronomiske værker.

=== Observatoriets grundplan ===
Arkitekten [[Anton Rosen]], som også stod bag tegningerne til [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen]] i 1909, fik til opgave at tegne det nye observatorium, der kunne indvies 15. oktober 1911. Rosen tegnede også Krügers villa, som for Krügers egen regning blev bygget i forbindelse med observatoriet. Indtil [[Steno Museet]] blev indviet i 1994, husede Krügers villa [[Videnskabshistorisk Museum]].

Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.

Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var inviteret flere udenlandske professorer og astronomer. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].

=== Tyskerlede og tyfus ===
Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.
Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. [[Århus Stiftstidende]] lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]] [[Frederik Christian Lorentzen]]: ”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”.”

Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.
Ikke nok med at Krüger blev beskyldt for spionage, han blev også franarret en stor sum penge; endda af sin allierede Müllers søn. Müller fik Krüger overtalt til at flytte store dele af sin formue til sin søns tvivlsomme vekselererforretning. I alt mistede Krüger omkring 100.000 kr. til Müller jr., som i 1912 fik seks måneder på vand og brød for sin udåd.

=== Observatoriet under Aarhus Universitet ===
Efter Krügers død blev [[Ruben Andersen]] udnævnt som ny direktør for observatoriet. Det var dog først i 1927, da den unge astronom [[Axel Vilfred Nielsen]] blev ansat som assistent, at der for alvor kom gang i forskningen på observatoriet. I 1956 blev Ole Rømer Observatoriet overtaget af [[Aarhus Universitet]], og den københavnske astronom [[Mogens Rudkjøbing]] blev professor ved og leder for det nye astronomiske institut.
I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på gratis rundvisninger.

== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn, Da det var nyt i Århus – set i illustrede tidsskrifter 1876-1940, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1970
* Århus årbog 1990
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
* Århus Stiftstidende, marts-april 1910, oktober 1911
* Aarhus Byråds forhandlinger, 3. juni 1909
* Århus Byens Borgere 1165-2000, red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 2000

* Hans Buhl, Ole J. Knudsen, Axel V Nielsen, Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år, Steno Museets Venner, 2011

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Videnskab & forskning]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Ole Rømer Observatoriet

2013-08-14T19:47:36Z

PeterMortensen: /* Observatoriets grundplan */ Stavning. Formattering.

'''Ole Rømer Observatoriet''' ved [[Jydsk Væddeløbsbane|travbanen]] blev indviet i efteråret 1911. Godt nok er observatoriet opkaldt efter aarhusianske [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger.

=== Den tyske astronom ===
Friedrich Krüger blev født i 1864 i Mecklenburg. Efter studietiden oprettede han sit eget observatorium i Altenburg, som han udstyrede med instrumenter for i alt 35.000 kr. – en meget stor sum penge omkring århundredeskiftet. Røg og støv fra den nærliggende minedrift gav dog dårlige observatorieforhold.
Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.
1. oktober 1908 behandlede byrådet Krügers tilbud, og overlærer og byrådsmedlem [[August Carl Louis Christorph Müller|August Müller]] var varm fortaler for at få Krüger til Aarhus. Müller var selv fra Tyskland, omend han havde dansk indfødselsret og havde tilbragt store dele af sin barndom i Danmark.
I Aarhus Byråds forhandlinger fra 3. juni 1909 kan man læse kontrakten mellem Krüger og Aarhus Byråd, hvor Krüger til gengæld for at donere sine instrumenter bliver direktør for det nye observatorium. Herefter listes Krügers samling op, som blandt andet indbefatter en kometsøger, en jernobservationskuppel og et bibliotek af astronomiske værker.

=== Observatoriets grundplan ===
Arkitekten [[Anton Rosen]], som også stod bag tegningerne til [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen]] i 1909, fik til opgave at tegne det nye observatorium, der kunne indvies 15. oktober 1911. Rosen tegnede også Krügers villa, som for Krügers egen regning blev bygget i forbindelse med observatoriet. Indtil [[Steno Museet]] blev indviet i 1994, husede Krügers villa [[Videnskabshistorisk Museum]].

Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.

Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var inviteret flere udenlandske professorer og astronomer. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].

=== Tyskerlede og tyfus ===
Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.
Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. [[Århus Stiftstidende]] lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]] [[Frederik Christian Lorentzen]]: ”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”.”

Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.
Ikke nok med at Krüger blev beskyldt for spionage, han blev også franarret en stor sum penge; endda af sin allierede Müllers søn. Müller fik Krüger overtalt til at flytte store dele af sin formue til sin søns tvivlsomme vekselererforretning. I alt mistede Krüger omkring 100.000 kr. til Müller jr., som i 1912 fik seks måneder på vand og brød for sin udåd.

=== Observatoriet under Aarhus Universitet ===
Efter Krügers død blev [[Ruben Andersen]] udnævnt som ny direktør for observatoriet. Det var dog først i 1927, da den unge astronom [[Axel Vilfred Nielsen]] blev ansat som assistent, at der for alvor kom gang i forskningen på observatoriet. I 1956 blev Ole Rømer Observatoriet overtaget af [[Aarhus Universitet]], og den københavnske astronom [[Mogens Rudkjøbing]] blev professor ved og leder for det nye astronomiske institut.
I dag bruges observatoriet stadigt til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på gratis rundvisninger.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn, Da det var nyt i Århus – set i illustrede tidsskrifter 1876-1940, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1970
* Århus årbog 1990
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
* Århus Stiftstidende, marts-april 1910, oktober 1911
* Aarhus Byråds forhandlinger, 3. juni 1909
* Århus Byens Borgere 1165-2000, red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 2000

* Hans Buhl, Ole J. Knudsen, Axel V Nielsen, Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år, Steno Museets Venner, 2011

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Videnskab & forskning]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Diskussion:Forside

2013-08-14T19:44:09Z

PeterMortensen: /* Versalisering */ nyt afsnit

=====Hjælpesider fra den danske wikipedia=====
Var det en idé at henvise til hjælpesiderne på den danske Wikipedia frem for den engelske?: https://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Redigering --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 29. jun 2012, 23:48 (CEST)

: Er gjort [[Bruger:Cjk|Cjk]] ([[Brugerdiskussion:Cjk|diskussion]]) 3. sep 2012, 14:11 (CEST)

=====Seneste ændring i venstremenuen=====
Forslag: i venstre ramme lægges '''seneste ændringer''' ind som link, så den ikke skal findes under specialsider. --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 31. aug 2012, 10:03 (CEST)

: Skal lige tænke over brugbarheden af dette forslag for den almindelige bruger [[Bruger:Cjk|Cjk]] ([[Brugerdiskussion:Cjk|diskussion]]) 3. sep 2012, 14:11 (CEST)
=====Cookies=====
Skal der ikke stå noget om dette? - Google Analytics som I bruger, placerer cookies

=====Google maps=====
Var det ikke en idé at registrere alle de beskrevne steder på AarhusWiki på google maps. Det vil gøre søgning noget lettere og knap så afhængig af at den rigtige kategori er knyttet på emnet.

: Vi skal helt sikkert lave en mulighed for at geotagge artikler og vise dem på et kort. Vi skal bare lige have tid til at implementere ideén [[Bruger:Cjk|Cjk]] ([[Brugerdiskussion:Cjk|diskussion]]) 13. sep 2012, 12:50 (CEST)

::Eller hvad med http://gis.aarhus.dk/ hvis det er muligt? - så bliver det "i familien"--[[Bruger:Kurtl|Kurtl]] ([[Brugerdiskussion:Kurtl|diskussion]]) 24. sep 2012, 16:36 (CEST)

::Måske. Det kunne da være smart, men gad vide om de har en API? --[[Bruger:Cjk|Cjk]] ([[Brugerdiskussion:Cjk|diskussion]]) 25. sep 2012, 09:19 (CEST)

== Versalisering ==

Vedr.:

: ... Personer, Natur, Steder, Historiske perioder & temaer, Samfund, Erhverv og Kultur & fritid ...

Der er absolut ingen grund til at skrive nognen af ordene med småt. Kan I rette det? --[[Bruger:PeterMortensen|PeterMortensen]] ([[Brugerdiskussion:PeterMortensen|diskussion]]) 14. aug 2013, 21:44 (CEST)

Bruger:PeterMortensen

2013-08-14T19:41:28Z

PeterMortensen: Initial.

==Profil==

Profil: se [http://en.wikipedia.org/wiki/User:Mortense min Wikipedia-brugerside].

Mange rettelser på den danske Wikipedia og endnu flere på den engelske Wikipedia.