AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Fiskeauktion

2023-12-01T13:03:21Z

Pernille Jeppesen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16483607802021, 10.218972554548742~[[Aarhus Fiskeauktion]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16483607802021, 10.218972554548742
|align=right
}}</div>
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses [[Søren Clausen]] fra [[P. Clausens Fiskehandel]]. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]

'''Aarhus Fiskeauktion''' var en betydningsfuld institution i Aarhus, hvor byens fiskehandlerne samledes for at byde på dagens fangster.

Fiskeauktionerne adskilte sig fra konventionelle auktioner ved brugen af subtile signaler, som et blink med øjet eller et lille nik for at byde på varerne. Auktionsmesteren begyndte auktionen ved at annoncere en maksimumspris, hvorefter prisen blev gradvist sænket. Som et eksempel fra 1962 lyder det, at startprisen for et pund rødspætter var to kroner, og prisen blev herefter nedsat med fem øre, indtil der blev budt.

Denne unikke auktionsmetode tiltrak primært erfarne deltagere, da det krævede opmærksomhed og snilde at deltage. En røverhistorie lød på, at en mand, der for sjov deltog i en fiskeauktion, uheldigvis endte med at byde og købe hele tre tons torsk.

===Etableringen af fiskeauktionen og auktionshallen===
I 1936 begyndte fiskeeksportøren Jens Espersen at samle fiskeorganisationer i og omkring Aarhus med det formål at ansøge om tilladelse til at afholde offentlige og frivillige fiskeriauktioner ved havnen. Formålet med auktionerne var at opnå bedre priser samt forbedre kvaliteten og mængden af fisk. På dette tidspunkt var der stor utilfredshed blandt fiskere på grund af dårlige forhold, herunder snavset vand, der var så urent, at mindst 15% af fiskene døde i hyttefadene.

Den 3. november 1936 afholdt [[Havneudvalget|Aarhus Havneudvalg]] møde, hvor de foreslog opførelsen af en midlertidig fiskeauktionshal på Nordhavnsterrænet. Placeringen tillod, at bygningen kunne forblive på den gamle fiskerihavn, og når denne blev nedlagt, kunne bygningen anvendes som pakhus.

Klokken syv om morgenen den 22. december 1936 blev den første fiskeauktion afholdt. Auktionen fandt ikke sted i det midlertidige auktionshus, men derimod under buelamperne ved [[Aarhus Havn]]. Auktionsmesteren, Jens Espersen, havde spredt rygtet om auktionen aftenen før, og en passende skare dukkede op, som kunne byde på 2000 kg blandet fisk. Fiskerne forlod auktionen tilfredse, hvilket blev beskrevet i Aarhus Stiftstidende: ''”Saa store Priser er ikke længe set i Aarhus Havn. Fiskerne var godt tilfreds og daskede Espersen venskabeligt paa Skuldrene: Den er fin, du!”''

De tidlige dage med fiskeauktioner var dog ikke uden konflikter. Uenigheder opstod mellem auktionsmester Espersen og havneingeniøren, [[Holger Gebauer (1882-1956)|Holger Gebauer]], der var ansvarlig for [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]]. Espersen kritiserede Gebauer for at favorisere lystsejlere på bekostning af fiskerne i forbindelse med flytningen af [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavnen]] til Lystbådehavnen. Espersen udtalte sig i den forbindelse til Aarhus Stiftstidende, hvor han sagde: ''”Aarsagen til hele Miseren er, at Havneingeniør Gebauer ikke vil beskæftige sig med Fiskerne. Der maa vel være Grænser for, hvad han kan tillade sig.”''

Gebauer havde derimod indsamlet dokumentation, der påviste, at Espersen ulovligt havde opkrævet en halv procent i auktionsgebyr siden starten af fiskeauktionerne. Espersen erkendte, at han havde opkrævet en ulovlig afgift, men forklarede, at han havde fiskernes godkendelse. Samtidig mente Espersen, at Gebauer ikke havde overholdt den kontrakt, der var blevet indgået i samarbejde med [[Havneudvalget]] vedrørende pladsleje for nogle kasser.

Tiden var generelt præget af diskussioner og konflikter vedrørende det kommende auktionshus, eftersom Fiskerihavnen skulle flyttes til Lystbådehavnen, og både lystsejlerne og fiskerne ønskede at varetage deres egne interesser.

Opførelsen af den nye auktionshal begyndte den 11. september 1939 og blev afsluttet den 25. april 1940. Den omfattede ikke kun hallen, men også tilhørende administrations- og kontorbygninger.

===Udfordringer og udvikling===
[[Fil:000492943 l.jpg|350px|thumb|right|Fisk og opkøbere i auktionslokalet til fiskeriauktion i Århus Fiskerihavn. Ib Hansen. 1986-12-12.]]
[[Fil:000492948 l.jpg|350px|thumb|right|På Århus Fiskeriauktion ses en dame, der får hjælp til at bære en kasse fisk, mens 2 ansatte i hvide kitler ser til. Ib Hansen. 1975-02-13.]]

I 1942 opstod nye udfordringer for både fiskerne og Aarhus Fiskeauktion på grund af [[Anden Verdenskrig i Aarhus|Anden Verdenskrig]], der forhindrede folk i at tage ud at fiske. Dette førte til en mangel på fisk til auktionerne. Imidlertid blev der lejlighedsvis tilsendt nogle kasser med fisk fra steder som Grenå og Mariager, og enkelte fiskegrossister modtog fisk fra Vestkysten.

Samtidig opstod der konflikter mellem auktionsmester Jens Espersen og fiskerne i Aarhus, der krævede ændringer i auktionsledelsen. De rejste derfor til København for at klage over Espersen og anmode om en ny auktionsmester hos fiskedirektøren, Trolle Thomsen. Utilfredsheden med Espersen var allerede oppe at vende tilbage i 1937, så tålmodigheden blandt fiskerne var ikke stor. Som en reaktion på utilfredsheden iværksatte fiskeriforeningerne en blokade mod fiskeauktionerne i Aarhus, indtil der blev truffet en beslutning i sagen. Fiskerne gik således direkte til grossisterne, så de kunne undgå auktionen, mens andre solgte deres fisk i andre byer.

I 1943 blev Anders Christensen valgt som den nye auktionsmester under en generalforsamling, hvilket ligeledes medførte til løsning af visse problemer, herunder fastsættelse af prisen for leje af fiskekasser.

I 1961 opstod en ny udfordring, da fiskehandlere protesterede imod en mindsteprisordning. Den teknologiske udvikling inden for fiskeri havde øget fangstmængderne, hvilket pressede priserne. Hvis fiskene ikke blev solgt til mindsteprisen, blev de trukket tilbage, overhældt med rød farve og solgt som mink- eller fiskefoder. Fiskeriforeningerne indførte mindstepriser for at beskytte fiskerne, hvilket udløste fiskehandlerprotesten. En udtalelse til [[Aarhus Stiftstidende]] lød: ''”vi kan og vil ikke lade os diktere priser. Den nye mindstepris er vedtaget uden forhandling med Aarhus og Omegns Fiskehandlerforening.”

===Forurening og lukning===
I 1988 opstod nye udfordringer, denne gang på grund af forureningen i [[Aarhus Bugt]], der førte til mindre fangster, som ikke kunne opfylde efterspørgslen og truede med at lukke auktionshuset. Ifølge Aarhus Stiftstidende blev der i 1987 landet 43 tons rødspætter, hvilket var markant mindre end de 153 tons i 1983 og 458 tons i 1976. Disse tal bekræftede tydeligt en nedgang i rødspættebestanden i bugten.

Ikke desto mindre oplevede Aarhus Fiskeauktion en genopblomstring blot få år senere i 1992 med en omsætning på 10 millioner kroner. Blandt andet var torsken vendt tilbage til byen, hvilket kunne mærkes på omsætningen.

Desværre måtte Aarhus Fiskeauktion lukke den 1. september 2002. De gamle auktionslokaler huser i dag restaurant [[Det Glade Vanvid]].

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=fiskeauktion Aarhus Fiskeauktion]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus byråds journalsager, Nr. 248-1936, Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober 1936 - side 9
* Preben Rasmussens samling, Helt i fisk, 14/8/1992
* Preben Rasmussens samling, Århus-fiskeriet er i bedring, 16/6/1992
* Preben Rasmussens samling, Et hævet øjenbryn en pibes vippen og – skrubber skifter ejer, 29/12/1986
* Preben Rasmussens samling, Fiskeriauktion – med baade blink og nik, 15/9/1962
* Aarhus Stiftstidende, 15/5/1936
* Aarhus Stiftstidende, 19/7/1936
* Aarhus Stiftstidende, 8/8/1936
* Aarhus Stiftstidende, 7/10/1936
* Aarhus Stiftstidende, 4/11/1936
* Aarhus Stiftstidende, 22/12/1936
* Aarhus Stiftstidende, 17/1/1937
* Aarhus Stiftstidende, 14/4/1937
* Aarhus Stiftstidende, 21/1/1939
* Aarhus Stiftstidende, 11/9/1939
* Aarhus Stiftstidende, 25/4/1940
* Aarhus Stiftstidende, 17/2/1942
* Aarhus Stiftstidende, 21/4/1942
* Aarhus Stiftstidende, 24/4/1942
* Aarhus Stiftstidende, 30/4/1942
* Aarhus Stiftstidende, 8/2/1943
* Aarhus Stiftstidende, 8/12/1961
* Aarhus Stiftstidende, 5/11/1988
* Aarhus Stiftstidende, 17/08/2002
* Aarhus Stiftstidende, 1/5/2006

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Fiskeri & jagt]]

Fil:000492945 m.jpg

2023-12-01T13:02:25Z

Pernille Jeppesen:

== Beskrivelse ==
Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses [[Søren Clausen]] fra [[P. Clausens Fiskehandel]]. Preben Hupfeld. 1979-09-11.
== Licensering ==
{{cc-by-nc-4.0}}

Aarhus Yachtklub

2023-11-29T12:42:16Z

Pernille Jeppesen: /* Ulykkelige Tragedier */

[[Fil:000309153 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Yachtklub bygger optimistjolle. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1952, Aarhus Stadsarkiv]]
'''Aarhus Yachtklub''' blev grundlagt i 1931 af direktør Arthur Hoppe sammen med kontorist Povl Nielsen og vand- og gasmester Fr. Nielsen under navnet Aarhus Junior Sejlklub.

===Opstart og Vækst===
Aarhus Junior Sejlklub blevet etableret i 1931 af tidligere medlemmer fra [[Aarhus Sejlklub]] med det formål at tilbyde unge i alderen 10-20 år en sejlsportsmæssig uddannelse og samtidig lære dem vedligeholdelse af både. Klubben havde desuden ambitionen om at have et stort antal sejlbåde for at give mulighed for sejlads for dem, der ikke havde råd til egen båd.

To år senere, i 1933, oplevede klubben betydelig tilslutning og medlemmernes aldersgruppe ændrede sig, hvilket førte til at klubben skiftede retning: Aarhus Junior Sejlklub skiftede status fra juniorklub til en almindelig sejlklub og ændrede navnet til Aarhus Yachtklub.

I 1934 blev klubben medlem af Kgl. Dansk Yachtklub og samme år var klubben nået op på 69 medlemmer og rådede over 17 fartøjer.

I 1949 oplevede klubben pladsmangel på [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]], som foruden Aarhus Yachtklub blandt andet husede [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten]] og [[Sejlklubben Varna]]. Klubben havde fået stor eksponering under [[Jyllandsugen]], hvilket medførte at Lystbådehavnen var fyldt med både.
[[Fil:000309154 l.jpg|350px|thumb|right|To medlemmer af Aarhus Yachtklub lægger sidste hånd på en optimistjolle. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1957, Aarhus Stadsarkiv.]]
===Ulykkelige Tragedier===
Trods klubbens positive startfase oplevede den desværre også præget af tragiske hændelser. Sommeren 1937 led klubben tab af to unge medlemmer under en sejlads, hvilket resulterede i en midlertidig suspension af junior kapsejladser.

Under en ekspedition til Tunø, ledet af bankassistent Boesen, stødte fire både ud. Da to af bådene nåede til Tunø Røn, opdagede de , at bådene "Shimmy" og "Step" var gået på grund. Boesen sejlede ind til Tunø for at skaffe en motorbåd med formålet om at lokalisere bådene. Desværre fik man ikke lokaliseret "Shimmy" og man antog fejlagtigt, at båden var vendt tilbage til Aarhus.

I virkeligheden blev "Shimmy" opdaget af [[Kystpatruljen i Aarhus|Kystpatruljen]] ud for Ballebjerg på Samsø. Ved fundet var kun en dreng ved navn Knud Sørensen, de andre to var forsvundet. Efter denne tragiske hændelse iværksatte klubben foranstaltninger for at forhindre lignende situationer; medlemskab blev nu begrænset til personer over 14 år. Medlemmerne skulle have forældrenes underskrift ved indmeldelse samt skulle lederne fastlægge sejlruterne, som forældrene ligeledes skulle godkende.

Året efter, i 1938, druknede en pige, og den 7-årige Ejvind Brandsholt, som var medlem af Aarhus Yachtklub, forsøgte heltemodigt at redde hende. Han overlevede, og for sin tapperhed blev han tildelt Aarhus Yachtklubs hæderstegn.

===Konflikten med Aarhus Sejlklub===
Aarhus Yachtklub blev grundlagt af tidligere medlemmer fra [[Aarhus Sejlklub]] på grund af utilfredshed. Aarhus Sejlklub afholdt flere generalforsamlinger med et ønske om at etablere samarbejde, men Aarhus Yachtklub var modvillig og ønskede ikke en sammenlægning.

Efter flere forsøg på samarbejde og diskussioner om konflikten valgte Aarhus Yachtklub at stå selvstændigt. Først i 1998 blev Aarhus Yachtklub og Aarhus Sejlklub endelig fusioneret under navnet Århus Sejlklub med omkring 500 medlemmer og omkring 200 kølbåde. Æresformanden for den tidligere Aarhus Sejlklub, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, fortsatte sin rolle i den nye klub.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Yachtklub&-usability=4 Aarhus_Yachtklub]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 1/12/1931
* Aarhus Stiftstidende, 29/4/1932
* Aarhus Stiftstidende, 29/12/1933
* Aarhus Stiftstidende, 22/1/1934
* Aarhus Stiftstidende, 28/3/1934
* Aarhus Stiftstidende, 5/4/1934
* Aarhus Stiftstidende, 29/11/1934
* Aarhus Stiftstidende, 29/11/1935
* Aarhus Stiftstidende, 5/3/1936
* Aarhus Stiftstidende, 11/8/1937
* Aarhus Stiftstidende, 8/4/1938
* Aarhus Stiftstidende, 21/6/1938
* Aarhus Stiftstidende, 13/4/1944
* Aarhus Stiftstidende, 1/11/1949
* Aarhus Stiftstidende, 2/3/1961
* Aarhus Stiftstidende, 29/3/1961
* Aarhus Stiftstidende, 2/6/1998
* Aarhus Stiftstidende, 14/6/1998
* Aarhus Stiftstidende, 21/11/1998

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Aarhus FTL-havn

2023-11-29T12:41:32Z

Pernille Jeppesen:

'''Aarhus FLT-havn''' eller '''FLT-havnen''' er et moderne udtryk for det samlede område, hvor '''F'''[[Aarhus Fiskerihavn|iskerihavnen]], '''L'''[[Aarhus Lystbådehavn|ystbådehavnen]] og '''T'''[[Aarhus Træskibshavn|ræskibshavnen]] ligger.

===Se også===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Lystbådehavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
<br>
'''Steder fra FLT-havnens historie'''
*[[Søsporten]]
*[[Socialkrogen]]
*[[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]]
*[[Aarhus Fiskeauktion]]
*[[Marens Røvhul|"Marens Røvhul"]]
*[[P. Clausens Fiskehandel]]
*[[Havnens Fiskehus]]
<br>
'''Klubber og foreninger'''
*[[Aarhus Sejlklub]]
*[[Sejlklubben Bugten]]
*[[Aarhus Yachtklub]]
*[[Roklubben ARA|ARA Roklub]]
*[[Aarhus Roklub]]
*[[Aarhus Marineforening]]
*[[Strandjæger|Strandjægerne]]
*[[Jysk Sejlunion]]
*[[Århus Motorbådsklub]]
*[[Søspejderne i Aarhus]]
*[[Kystpatruljen i Aarhus|Kystpatruljen]]
<br>
'''Personer fra FLT-havnens historie'''
*[[Søren Clausen]]
*[[Axel Mikkelsen]]
*[[Holger Gebauer (1882-1956)]]
*[[Viggo Østergård]]
*[[Holger Barnevitz Arentzdorff Sørensen (1889-1968)]]
<br>
'''Fænomener og traditioner fra FLT-havnens historie'''
*[[Kanindåb i Aarhus]]

[[Kategori:Byer & bydele]]

Kystpatruljen i Aarhus

2023-11-29T12:40:59Z

Pernille Jeppesen: Oprettede siden med "'''Kystpatruljen''' i Aarhus var en privat søspejderskole, eller sejlerskole, der blev etableret i 1926 af fire unge drenge. Gruppen tog sin begyndelse som en dedikeret sejlerskole, som uddannede unge i alderen 16-20 år i sømandskab og sejlkyndighed. ===Historie=== Kystpatruljen startede med et medlemstal på 25 og erhvervede en 17 tons stor yawl ved navn "Alice", som senere blev kendt for at vinde flere lystsejladser. Gruppen deltog akti..."

'''Kystpatruljen''' i Aarhus var en privat [[Søspejderne i Aarhus|søspejderskole]], eller sejlerskole, der blev etableret i 1926 af fire unge drenge. Gruppen tog sin begyndelse som en dedikeret sejlerskole, som uddannede unge i alderen 16-20 år i sømandskab og sejlkyndighed.

===Historie===
Kystpatruljen startede med et medlemstal på 25 og erhvervede en 17 tons stor yawl ved navn "Alice", som senere blev kendt for at vinde flere lystsejladser. Gruppen deltog aktivt i indvielsen af [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]] i 1933 med en imponerende parade.

===Uddannelse og Aktiviteter===
Kystpatruljen tilbød uddannelse indenfor sømandskab, inklusiv færdigheder såsom splejsning, roning og rigning med fokus på disciplin. Det eneste krav for medlemskab var, at man kunne svømme. Kystpatruljen bidrog til at forme og uddanne unge mennesker, og inden for de første ti år af Kystpatruljens eksistensperiode, havde de uddannet 222 elever.

===Uheld og modgang===
I 1935 oplevede Kystpatruljen et alvorligt uheld, hvor en bardun sprang og stormasten knækkede under sejladsen. Heldigvis kom ingen til skade, men vragdele fra yawlen "Alice" blev fundet af en svensk skonnert.

I 1937 opdagede Kystpatruljen [[Aarhus Yachtklub|Aarhus Yachtklubs]] forliste båd "Shimmy" strandet ved Samsø, på trods af den oprindelige kurs mod Tunø. Ved inspektionen af båden blev kun én af de tre besætningsmedlemmer fundet.

Under besættelsen i 1945 blev [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]] afspærret af tyskerne, hvor de havde adgang til yawlen "Alice". Her havde de berøvet yawlen for sejl, tovværk og metalbeslag til en værdi af 7000 kroner. Dette medførte at Kystpatruljen måtte sælge skroget, da det ikke var økonomisk rentabelt at genopbygge skibet.

===Kystpatruljens Old Boys og Jubilæum===
Efter at have uddannet flere hundrede unge og med et ønske om at bevare minderne om deres tid i Kystpatruljen, grundlagde tidligere medlemmer "Kystpatruljens Old Boys" i 1935. Denne organisation skulle fungere som støtte for Kystpatruljen og som en sammenslutning til bevarelse af erindringerne.

I 1951 fejrede Kystpatruljen sit 25-års jubilæum med stolthed, hvor de havde uddannet omkring 400 elever. Flertallet af disse elever anvendte deres færdigheder og uddannelse til at forfølge karrierer som sømænd eller maskinmestre.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kystpatrulje Kystpatruljen_i_Aarhus]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/1929
* Aarhus Stiftstidende, 15/5/1933
* Aarhus Stiftstidende, 23/8/1934
* Aarhus Stiftstidende, 26/7/1935
* Aarhus Stiftstidende, 1/11/1935
* Aarhus Stiftstidende, 2/11/1935
* Aarhus Stiftstidende, 15/5/1936
* Aarhus Stiftstidende, 31/8/1936
* Aarhus Stiftstidende, 14/6/1937
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/1937
* Aarhus Stiftstidende, 17/4/1942
* Aarhus Stiftstidende, 1/12/1946

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Aarhus Yachtklub

2023-11-29T11:40:13Z

Pernille Jeppesen:

Søspejderne i Aarhus

2023-11-29T11:31:45Z

Pernille Jeppesen:

[[Fil:000135989 l.jpg|350px|thumb|right|Søspejdere kæntret på Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Ib Hansen, 1950, Aarhus Stadsarkiv.]]

En '''søspejder''' er en spejder, hvis aktiviteter er relateret til sejlads. De aarhusianske søspejdere har gennem tiden oplevet en udvikling, som startede ved [[Nordre Havn]], siden [[Aarhus Lystbådehavn]] og endelig til [[Marselisborg Lystbådehavn|Marselisborghavnen]], hvor [[Stifinderne Sø]] fortsat har base i dag.

===Opstart===
I 1917 blev det annonceret i [[Aarhus Stiftstidende]], at en ung tropsfører fra København var kommet til Aarhus for at etablere en søspejdertrop, da en sådan trop ikke eksisterede i Aarhus endnu.

Den nye tropsfører havde allerede lånt to robåde af [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|skibshandler Sophus Emil Johnsen]] og skaffet et øvelsesområde til den nye søspejdertrop. Her kunne søspejderne modtage undervisning i sømandskab og tovværksarbejde samt nyde en afveksling fra spejderaktiviteterne på land.

===Sophus E. Johnsens indflydelse===
Fra de aarhusianske søspejderes begyndelse var [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|Sophus E. Johnsen]] en nøglefigur i udviklingen af den nyopstartede spejdertrop. I 1923 medvirkede han til oprettelsen af månedsbladet ''Søspejderen'', redigeret af ham selv og beskrevet som værende "''nydeligt udstyret og med interessant tekst.''" Samtidig blev søspejderne begunstiget med en båd med navnet "Drakenberg", inspireret af Johnsens dybe fascination af sømanden [[Christian Jacobsen Drakenberg]], der efter sigende blev 145 år gammel.

Sophus E. Johnsen tog hurtigt styret som formand for søspejderne, og her blev det præciseret at: "''Efter det nye Reglement optages kun nye under 14 Aar, samt indskrænkes Tobaksrygning og kræver Spejderloven overholdt.''".

I 1925 foretog Johnsen en ekspedition med søspejderne til Oslo. Her afleverede Johnsen en jernbeslået skibskiste, som skulle have tilhørt Drakenberg, tilbage til hans fødeland. Samtidig ønskede Johnsen, at de danske søspejdere skulle møde norske søspejdere for at udveksle erfaringer. Derudover etablerede Johnsen en Drakenberg-Fond, hvor renterne støttede søspejdernes uddannelse med målet om at blive "''gode og djærve danske Sømænd''".

Et år senere, i 1926, tog Johnsen og søspejderne på et nyt Drakenbergtogt, denne gang til London. Formålet var at udbrede budskabet om søulken og invitere til en fest arrangeret af Johnsen og søspejderne for at fejre 300-årsdagen for Drakenbergs fødsel. Propagandaen lykkedes, og Drakenberg blev udnævnt til de engelske søspejderes skytspatron i Cheddar.

I 1935 blev Sophus Johnsen og hans søspejdere kritiseret i [[Aarhus Stiftstidende]], da Johnsen havde planer om at drage til England igen, denne gang iført vikingedragter for at mindes Knud den Stores dødsdag. Kritikken omhandlede Johnsens søspejderes manglende tilknytning til Det Danske Spejderkorps og en samtidig kirkelig mindefest i England. Den vrede skribent afsluttede sin kritik med "''Knud den Store eller Drakenberg! Man mærker i denne Mulighed for Valg af Bestemme en noget'' vaklende ''Linje!''"

===Andre klubber kommer til===
[[Fil:000135990 l.jpg|350px|thumb|right|Søspejdere kæntret på Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Ib Hansen, 1950, Aarhus Stadsarkiv.]]
I 1926 udsprang [[Kystpatruljen i Aarhus|Kystpatruljen]] fra søspejdertroppen med en stærkere vægt på at give unge mænd uddannelse indenfor sømandskab, så de kunne udruste dem til fremtidige karriere som for eksempel sømænd eller maskinmestre.

I 1928 blev en ny søspejdertrop oprettet, som havde tilknytning til Det Danske Spejderkorps. Denne fik tildelt lokale ved Nordre Havn af [[Havneudvalget]], men klubben blev allerede opløst igen i 1933.

I 1937 blev en ny trop dannet på skibet [[Kaperen]] med fokus på at uddanne unge sejlsportsinteresserede i praktisk sømandskab og teori. Piger kunne ikke være en del af søspejderne på dette tidspunkt, men de kunne dyrke sejlsport i klubber såsom [[Aarhus Yachtklub]].

I 1942 opstod der karambolage mellem søspejderklubberne Kaperen og Drakenberg angående en fane skænket af Sophus Johnsen til Kaperen. Toprådsformanden for Kaperen skrev i Aarhus Stiftstidende:

: "''Hr. Johnsen har'' aldrig ''haft ringeste Tilknytning til Søspejdertroppen "Kaperen" ud over, at Hr. Johnsen har skænket Troppen en gammel Fane fra 1919 (...) i øvrigt ønsker Søspejderne sig ikke repræsenteret af en Mand, der ikke har, og'' aldrig ''har haft den fjerneste Tilknytning til Søspejdertroppen''".

Konflikten eskalerede, eftersom Sophus Johnsen ønskede den omtalte fane tilbage, da han skulle bruge den i et optog i Aarhus. Skræddermester Bachmann Andersen, som havde tilknytning til Kaperen, nægtede at udlevere fanen til Johnsen. Dette resulterede i, at Johnsen gav ham en knytnæve i ansigtet og blev i [[Ting- og Arresthuset|retten]] idømt 25 dagsbøder à 2 kr. for vold.

I den forbindelse afholdt Kaperen et forældremøde i 1944 på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor det blev slået fast, at Kaperen tog stærk afstand fra Johnsen og hans søspejdertrop.

I 1956 ønskede aarhusianske [[KFUK]]-spejdere at blive søspejdere, hvilket førte til en diskussion i et bestyrelsesudvalg, om dette var muligt. Først i 1965 blev en søspejderpatrulje for piger etableret.

Yderligere blev søspejdergruppen [[Imme Aros]] dannet, og de rekonstruerede et vikingeskib af samme navn. Dette blev søsat i 1969.

I 1972 blev [[Stifinderne Sø]] stiftet gennem en sammenslutning af fire piger og tretten drenge fra Aarhus. De sikrede sig et både- og klubhus ved den nye [[Marselisborg Lystbådehavn|Marselisborg Havn]] i 1984. Her er de stadig er til at finde i dag.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk//search?q=Søspejder Søspejderne i Aarhus]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 28/10/1917
* Aarhus Stiftstidende, 26/4/1923
* Aarhus Stiftstidende, 8/6/1923
* Aarhus Stiftstidende, 26/11/1923
* Aarhus Stiftstidende, 1/2/1925
* Aarhus Stiftstidende, 19/3/1928
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/1929
* Aarhus Stiftstidende, 14/1/1930
* Aarhus Stiftstidende, 29/9/1932
* Aarhus Stiftstidende, 23/4/1933
* Aarhus Stiftstidende, 25/9/1935
* Aarhus Stiftstidende, 24/3/1937
* Aarhus Stiftstidende, 17/12/1942
* Aarhus Stiftstidende, 19/12/1942
* Aarhus Stiftstidende, 21/1/1943
* Aarhus Stiftstidende, 22/1/1944
* Aarhus Stiftstidende, 21/4/1956
* Aarhus Stiftstidende, 18/4/1965
* Aarhus Stiftstidende, 26/7/1979
* Aarhus Stiftstidende, 23/11/1982
* Aarhus Stiftstidende, 27/4/1985
* Aarhus Stiftstidende, 11/10/1986

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Aarhus FTL-havn

2023-11-28T11:45:11Z

Pernille Jeppesen:

'''Aarhus FLT-havn''' eller '''FLT-havnen''' er et moderne udtryk for det samlede område, hvor '''F'''[[Aarhus Fiskerihavn|iskerihavnen]], '''L'''[[Aarhus Lystbådehavn|ystbådehavnen]] og '''T'''[[Aarhus Træskibshavn|ræskibshavnen]] ligger.

===Se også===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Lystbådehavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
<br>
'''Steder fra FLT-havnens historie'''
*[[Søsporten]]
*[[Socialkrogen]]
*[[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]]
*[[Aarhus Fiskeauktion]]
*[[Marens Røvhul|"Marens Røvhul"]]
*[[P. Clausens Fiskehandel]]
*[[Havnens Fiskehus]]
<br>
'''Klubber og foreninger'''
*[[Aarhus Sejlklub]]
*[[Sejlklubben Bugten]]
*[[Aarhus Yachtklub]]
*[[Roklubben ARA|ARA Roklub]]
*[[Aarhus Roklub]]
*[[Aarhus Marineforening]]
*[[Strandjæger|Strandjægerne]]
*[[Jysk Sejlunion]]
*[[Århus Motorbådsklub]]
*[[Søspejderne i Aarhus]]
<br>
'''Personer fra FLT-havnens historie'''
*[[Søren Clausen]]
*[[Axel Mikkelsen]]
*[[Holger Gebauer (1882-1956)]]
*[[Viggo Østergård]]
*[[Holger Barnevitz Arentzdorff Sørensen (1889-1968)]]
<br>
'''Fænomener og traditioner fra FLT-havnens historie'''
*[[Kanindåb i Aarhus]]

[[Kategori:Byer & bydele]]

Aarhus Yachtklub

2023-11-28T11:43:54Z

Pernille Jeppesen: Oprettede siden med "Aarhus Yachtklub bygger optimistjolle. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1952, Aarhus Stadsarkiv '''Aarhus Yachtklub''' blev grundlagt i 1931 af direktør Arthur Hoppe sammen med kontorist Povl Nielsen og vand- og gasmester Fr. Nielsen under navnet Aarhus Junior Sejlklub. ===Opstart og Vækst=== Aarhus Junior Sejlklub blevet etableret i 1931 af tidligere medlemmer fra Aarhus Sejlklub med det formål at tilbyde unge i alderen 10..."

[[Fil:000309153 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Yachtklub bygger optimistjolle. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1952, Aarhus Stadsarkiv]]
'''Aarhus Yachtklub''' blev grundlagt i 1931 af direktør Arthur Hoppe sammen med kontorist Povl Nielsen og vand- og gasmester Fr. Nielsen under navnet Aarhus Junior Sejlklub.

===Opstart og Vækst===
Aarhus Junior Sejlklub blevet etableret i 1931 af tidligere medlemmer fra [[Aarhus Sejlklub]] med det formål at tilbyde unge i alderen 10-20 år en sejlsportsmæssig uddannelse og samtidig lære dem vedligeholdelse af både. Klubben havde desuden ambitionen om at have et stort antal sejlbåde for at give mulighed for sejlads for dem, der ikke havde råd til egen båd.

To år senere, i 1933, oplevede klubben betydelig tilslutning og medlemmernes aldersgruppe ændrede sig, hvilket førte til at klubben skiftede retning: Aarhus Junior Sejlklub skiftede status fra juniorklub til en almindelig sejlklub og ændrede navnet til Aarhus Yachtklub.

I 1934 blev klubben medlem af Kgl. Dansk Yachtklub og samme år var klubben nået op på 69 medlemmer og rådede over 17 fartøjer.

I 1949 oplevede klubben pladsmangel på [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]], som foruden Aarhus Yachtklub blandt andet husede [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten]] og [[Sejlklubben Varna]]. Klubben havde fået stor eksponering under [[Jyllandsugen]], hvilket medførte at Lystbådehavnen var fyldt med både.
[[Fil:000309154 l.jpg|350px|thumb|right|To medlemmer af Aarhus Yachtklub lægger sidste hånd på en optimistjolle. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1957, Aarhus Stadsarkiv.]]
===Ulykkelige Tragedier===
Trods klubbens positive startfase oplevede den også tragiske hændelser. I sommeren 1937 led klubben tab af to unge medlemmer under en sejlads, hvilket resulterede i en midlertidig suspension af junior kapsejladser.

Året efter, i 1938, druknede en pige, og den 7-årige Ejvind Brandsholt, som var medlem af Aarhus Yachtklub, forsøgte heltemodigt at redde hende. Han overlevede, og for sin tapperhed blev han tildelt Aarhus Yachtklubs hæderstegn.

===Konflikten med Aarhus Sejlklub===
Aarhus Yachtklub blev grundlagt af tidligere medlemmer fra [[Aarhus Sejlklub]] på grund af utilfredshed. Aarhus Sejlklub afholdt flere generalforsamlinger med et ønske om at etablere samarbejde, men Aarhus Yachtklub var modvillig og ønskede ikke en sammenlægning.

Efter flere forsøg på samarbejde og diskussioner om konflikten valgte Aarhus Yachtklub at stå selvstændigt. Først i 1998 blev Aarhus Yachtklub og Aarhus Sejlklub endelig fusioneret under navnet Århus Sejlklub med omkring 500 medlemmer og omkring 200 kølbåde. Æresformanden for den tidligere Aarhus Sejlklub, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, fortsatte sin rolle i den nye klub.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Yachtklub&-usability=4 Aarhus_Yachtklub]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 1/12/1931
* Aarhus Stiftstidende, 29/4/1932
* Aarhus Stiftstidende, 29/12/1933
* Aarhus Stiftstidende, 22/1/1934
* Aarhus Stiftstidende, 28/3/1934
* Aarhus Stiftstidende, 5/4/1934
* Aarhus Stiftstidende, 29/11/1934
* Aarhus Stiftstidende, 29/11/1935
* Aarhus Stiftstidende, 5/3/1936
* Aarhus Stiftstidende, 11/8/1937
* Aarhus Stiftstidende, 8/4/1938
* Aarhus Stiftstidende, 21/6/1938
* Aarhus Stiftstidende, 13/4/1944
* Aarhus Stiftstidende, 1/11/1949
* Aarhus Stiftstidende, 2/3/1961
* Aarhus Stiftstidende, 29/3/1961
* Aarhus Stiftstidende, 2/6/1998
* Aarhus Stiftstidende, 14/6/1998
* Aarhus Stiftstidende, 21/11/1998

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Fil:000309154 l.jpg

2023-11-28T11:34:41Z

Pernille Jeppesen: To medlemmer af Aarhus Yachtklub lægger sidste hånd på en optimistjolle. Fotograf Ib Rahbek-Clausen. 1957-02. Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
To medlemmer af Aarhus Yachtklub lægger sidste hånd på en optimistjolle. Fotograf Ib Rahbek-Clausen. 1957-02. Aarhus Stadsarkiv.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:000309153 l.jpg

2023-11-28T11:33:46Z

Pernille Jeppesen: Aarhus Yachtklub bygger både. Fotograf Ib Rahbek-Clausen. 1957-02. Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
Aarhus Yachtklub bygger både. Fotograf Ib Rahbek-Clausen. 1957-02. Aarhus Stadsarkiv.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Havnens Fiskehus

2023-11-28T07:57:18Z

Pernille Jeppesen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1653203581941, 10.219237684107288~[[Havnens Fiskehus]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1653203581941, 10.219237684107288
|align=right
}}</div>
'''Havnens Fiskehus''' er en velanset fiskeforretning beliggende på Fiskerivej 6, grundlagt af brødrene Christensen i 1932. Christian og Carl Christensen åbnede oprindeligt deres fiskehandel på [[Nordre Mole]] og flyttede senere til den nye [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavn]] i 1940.

===Begivenheder i Begyndelsen===
I 1940 stod forretningen overfor en betydelig udfordring under en kuldebølge i Danmark, der resulterede i tabet omkring 12.000 kilo torsk. Is og kvadderis i hyttefadene førte til kvælning af fisken. På trods af Christian Christensens forsikringer om, at fisken ikke var vanddød, mistede forretningen salg på grund af manglende interesse fra aarhusianerne.

Samme år begyndte Havnens Fiskehus at tilbyde en præmie ved årets julelotteri, hvor vinderen kunne nyde et års forbrug af fisk. Præmien havde en værdi af 130 kroner, hvilket i dag svarer til næsten 4000 kroner. Traditionen om at udlodde et års forbrug af fisk fortsatte i flere år.

===Udvidelse og Ejerskifte===
I 1941 udvidede brødrene deres forretning med en ny butik på [[Trøjborg]] på [[Tordenskjoldsgade|Tordenskjoldsgade]] 23. I dag huser adressen [[Akropolis Blomster]].

Fra begyndelsen af 1960'erne blev Carl Christensen eneejer af Havnens Fiskehus. Christian Christensen trak sig tilbage på grund af sygdom. Christian Christensen overtog en mindre virksomhed, Eriks Fiskefars, som han drev sammen med sin kone, indtil han gik på pension i 1970.

I 1977 overtog svigersønnen, Søren Blirup Jensen, stafetten og blev eneejer. Senere i 1998 overdrog Søren Blirup Jensen ledelsen til Henrik Pihlkjær. Henrik Pihlkjær var uddannet kok og var på daværende tidspunkt kun 25 år. I 2004 overtog Anders Højgaard Andreasen forretningen. Henrik Pihlkjær driver i dag restaurant Pihlkjær, som ligger på [[Mejlgade|Mejlgade]] 28.

Anders Højgaard Andreasen driver fortsat Havnens Fiskehus sammen med sin bror, Kristian Højgaard Andreasen.

===Kuriøse Oplevelser og Udfordringer===
[[Fil:000492938 l.jpg|350px|thumb|right|Røgning af fisk ved Havnens Fiskehus. Fotograf Axel Schütt, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
Blandt de mere usædvanlige hændelser i fiskeforretningens historie, inkluderer en episode i 1977, hvor de havde købt en haj ved [[Aarhus Fiskeauktion]]. Hajen blev solgt som en brugde, som er den næststørste haj i verden. Dog viste det sig ikke at være nogen brugde. Jørn Jacobsen, som var konservator ved [[Naturhistorisk Museum]], var blevet tilkaldt for at kigge nærmere på hajen. Her konstaterede han, at hajen var en grønlandshaj. Grønlandshajens kød indeholder store mængder urinstof, som kan virke kraftigt berusende, og kunne derfor ikke sælges. Hajen blev i stedet foræret til Naturhistorisk Museum.

I 2000 oplevede Havnens Fiskehus et usædvanligt indbrud. En 52-årig mand brød ind og stjal butikkens knive og kastede dem i havnen. Manden mente, at knivene var mordvåben, anvendt til det, han opfattede som et massedrab på fisk. Manden blev hurtigt mødt af en gruppe vrede fiskere, som "''mente, at når manden var så begejstret for fisk, så burde han gøre dem selskab.''". Konflikten mellem manden og fiskerne blev dog hurtigt afværget af politiets ankomst.

I 2009 blev Havnens Fiskehus udsat for svindel, da kokken Knud-Erik Larsen ikke betalte en regning på 2800 kroner. Knud-Erik Larsen brugte fisken til at servere for Dansk-Cubansk Forening, der fejrede 50-års jubilæum for den cubanske revolution. Havnens Fiskehus er ikke den eneste, som har været udsat for svindel af Knud-Erik Larsen. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse en artikel om Knud-Erik Larsen, som de kaldte "''plattenslageren og bedrageren''", hvor man kunne høre fra flere, der havde været udsat for hans bedrageri.

I 2016 påvirkede [[Aarhus Kommune, Århus Byhistoriske udvalg|Aarhus Kommunes]] kajudvidelse flere bygninger på Fiskerivej. Skader opstod på grund af vibrationer, hvor Anders Andreasen udtalte sig: "''Jeg kan følge, hvordan skaderne udvikler sig nærmest fra dag til dag. Vores bygning er efterhånden flækket på alle leder og kanter,''". Bekymringerne om erstatninger blev afværget af kommunens forsikring om, at de ville dække udbedringsomkostninger.

Havnens Fiskehus er forblevet en betroet og fremtrædende fiskeforretning i Aarhus gennem årene.
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havnens+Fiskehus Havnens_Fiskehus]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 5/5/1933
* Aarhus Stiftstidende, 18/1/1940
* Aarhus Stiftstidende, 4/12/1940
* Aarhus Stiftstidende, 11/3/1941
* Aarhus Stiftstidende, 14/11/1972
* Aarhus Stiftstidende, 28/7/1977
* Aarhus Stiftstidende, 3/1/1978
* Aarhus Stiftstidende, 3/1/1983
* Aarhus Stiftstidende, 15/1/1996
* Aarhus Stiftstidende, 13/3/1998
* Aarhus Stiftstidende, 8/4/2000
* Aarhus Stiftstidende, 16/6/2004
* Aarhus Stiftstidende, 25/9/2009
* Aarhus Stiftstidende, 26/9/2009
* Aarhus Stiftstidende, 7/6/2016

[[Kategori:Fiskeri & jagt]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]

Havnens Fiskehus

2023-11-27T13:39:24Z

Pernille Jeppesen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1653203581941, 10.219237684107288~[[Havnens Fiskehus]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1653203581941, 10.219237684107288
|align=right
}}</div>
'''Havnens Fiskehus''' er en velanset fiskeforretning beliggende på Fiskerivej 6, grundlagt af brødrene Christensen i 1932. Christian og Carl Christensen åbnede oprindeligt deres fiskehandel på [[Nordre Mole]] og flyttede senere til den nye [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavn]] i 1940.

===Begivenheder i Begyndelsen===
I 1940 stod forretningen overfor en betydelig udfordring under en kuldebølge i Danmark, der resulterede i tabet omkring 12.000 kilo torsk. Is og kvadderis i hyttefadene førte til kvælning af fisken. På trods af Christian Christensens forsikringer om, at fisken ikke var vanddød, mistede forretningen salg på grund af manglende interesse fra aarhusianerne.

Samme år begyndte Havnens Fiskehus at tilbyde en præmie ved årets julelotteri, hvor vinderen kunne nyde et års forbrug af fisk. Præmien havde en værdi af 130 kroner, hvilket i dag svarer til næsten 4000 kroner. Traditionen om at udlodde et års forbrug af fisk fortsatte i flere år.

===Udvidelse og Ejerskifte===
I 1941 udvidede brødrene deres forretning med en ny butik på [[Trøjborg]] på [[Tordenskjoldsgade|Tordenskjoldsgade]] 23. I dag huser adressen [[Akropolis Blomster]].

Fra begyndelsen af 1960'erne blev Carl Christensen eneejer af Havnens Fiskehus. Christian Christensen trak sig tilbage på grund af sygdom. Christian Christensen overtog en mindre virksomhed, Eriks Fiskefars, som han drev sammen med sin kone, indtil han gik på pension i 1970.

I 1977 overtog svigersønnen, Søren Blirup Jensen, stafetten og blev eneejer. Senere i 1998 overdrog Søren Blirup Jensen ledelsen til Henrik Pihlkjær. Henrik Pihlkjær var uddannet kok og var på daværende tidspunkt kun 25 år. I 2004 overtog Anders Højgaard Andreasen forretningen. Henrik Pihlkjær driver i dag restaurant Pihlkjær, som ligger på [[Mejlgade|Mejlgade]] 28.

Anders Højgaard Andreasen driver fortsat Havnens Fiskehus sammen med sin bror, Kristian Højgaard Andreasen.

===Kuriøse Oplevelser og Udfordringer===
[[Fil:000492938 l.jpg|350px|thumb|right|Røgning af fisk ved Havnens Fiskehus. Fotograf Axel Schütt, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
Blandt de mere usædvanlige hændelser i fiskeforretningens historie, inkluderer en episode i 1977, hvor de havde købt en haj ved [[Aarhus Fiskeauktion]]. Hajen blev solgt som en brugde, som er den næststørste haj. Dog viste det sig ikke at være nogen brugde. Jørn Jacobsen, som var konservator ved [[Naturhistorisk Museum]], var blevet tilkaldt for at kigge nærmere på hajen. Her konstaterede han, at hajen var en grønlandshaj. Grønlandshajens kød indeholder store mængder urinstof, som kan virke kraftigt berusende, og kunne derfor ikke sælges. Hajen blev i stedet foræret til Naturhistorisk Museum.

I 2000 oplevede Havnens Fiskehus et usædvanligt indbrud. En 52-årig mand brød ind og stjal butikkens knive og kastede dem i havnen. Manden mente, at knivene var mordvåben, anvendt til det, han opfattede som et massedrab på fisk. Manden blev hurtigt mødt af en gruppe vrede fiskere, som "''mente, at når manden var så begejstret for fisk, så burde han gøre dem selskab.''". Konflikten mellem manden og fiskerne blev dog hurtigt afværget af politiets ankomst.

I 2009 blev Havnens Fiskehus udsat for svindel, da kokken Knud-Erik Larsen ikke betalte en regning på 2800 kroner. Knud-Erik Larsen brugte fisken til at servere for Dansk-Cubansk Forening, der fejrede 50-års jubilæum for den cubanske revolution. Havnens Fiskehus er ikke den eneste, som har været udsat for svindel af Knud-Erik Larsen. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse en artikel om Knud-Erik Larsen, som de kaldte "''plattenslageren og bedrageren''", hvor man kunne høre fra flere, der havde været udsat for hans bedrageri.

I 2016 påvirkede [[Aarhus Kommune, Århus Byhistoriske udvalg|Aarhus Kommunes]] kajudvidelse flere bygninger på Fiskerivej. Skader opstod på grund af vibrationer, hvor Anders Andreasen udtalte sig: "''Jeg kan følge, hvordan skaderne udvikler sig nærmest fra dag til dag. Vores bygning er efterhånden flækket på alle leder og kanter,''". Bekymringerne om erstatninger blev afværget af kommunens forsikring om, at de ville dække udbedringsomkostninger.

Havnens Fiskehus er forblevet en betroet og fremtrædende fiskeforretning i Aarhus gennem årene.
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havnens+Fiskehus Havnens_Fiskehus]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 5/5/1933
* Aarhus Stiftstidende, 18/1/1940
* Aarhus Stiftstidende, 4/12/1940
* Aarhus Stiftstidende, 11/3/1941
* Aarhus Stiftstidende, 14/11/1972
* Aarhus Stiftstidende, 28/7/1977
* Aarhus Stiftstidende, 3/1/1978
* Aarhus Stiftstidende, 3/1/1983
* Aarhus Stiftstidende, 15/1/1996
* Aarhus Stiftstidende, 13/3/1998
* Aarhus Stiftstidende, 8/4/2000
* Aarhus Stiftstidende, 16/6/2004
* Aarhus Stiftstidende, 25/9/2009
* Aarhus Stiftstidende, 26/9/2009
* Aarhus Stiftstidende, 7/6/2016

[[Kategori:Fiskeri & jagt]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]

Aarhus FTL-havn

2023-11-27T13:37:30Z

Pernille Jeppesen:

'''Aarhus FLT-havn''' eller '''FLT-havnen''' er et moderne udtryk for det samlede område, hvor '''F'''[[Aarhus Fiskerihavn|iskerihavnen]], '''L'''[[Aarhus Lystbådehavn|ystbådehavnen]] og '''T'''[[Aarhus Træskibshavn|ræskibshavnen]] ligger.

===Se også===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Lystbådehavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
<br>
'''Steder fra FLT-havnens historie'''
*[[Søsporten]]
*[[Socialkrogen]]
*[[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]]
*[[Aarhus Fiskeauktion]]
*[[Marens Røvhul|"Marens Røvhul"]]
*[[P. Clausens Fiskehandel]]
*[[Havnens Fiskehus]]
<br>
'''Klubber og foreninger'''
*[[Aarhus Sejlklub]]
*[[Sejlklubben Bugten]]
*[[Roklubben ARA|ARA Roklub]]
*[[Aarhus Roklub]]
*[[Aarhus Marineforening]]
*[[Strandjæger|Strandjægerne]]
*[[Jysk Sejlunion]]
*[[Århus Motorbådsklub]]
*[[Søspejderne i Aarhus]]
<br>
'''Personer fra FLT-havnens historie'''
*[[Søren Clausen]]
*[[Axel Mikkelsen]]
*[[Holger Gebauer (1882-1956)]]
*[[Viggo Østergård]]
*[[Holger Barnevitz Arentzdorff Sørensen (1889-1968)]]
<br>
'''Fænomener og traditioner fra FLT-havnens historie'''
*[[Kanindåb i Aarhus]]

[[Kategori:Byer & bydele]]

Havnens Fiskehus

2023-11-27T13:35:11Z

Pernille Jeppesen: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.1653203581941, 10.219237684107288~Havnens Fiskehus; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.1653203581941, 10.219237684107288 |align=right }}</div> '''Havnens Fiskehus''' er en velanset fiskeforretning beliggende på Fiskerivej 6, grundlagt af brødrene Christensen i 1932. Christian og Carl Christensen åbnede oprindeligt deres fiskehandel på Nordre Mole og flyttede senere til den nye Fiskerihavn..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.1653203581941, 10.219237684107288~[[Havnens Fiskehus]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1653203581941, 10.219237684107288
|align=right
}}</div>
'''Havnens Fiskehus''' er en velanset fiskeforretning beliggende på Fiskerivej 6, grundlagt af brødrene Christensen i 1932. Christian og Carl Christensen åbnede oprindeligt deres fiskehandel på [[Nordre Mole]] og flyttede senere til den nye [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavn]] i 1940.

===Begivenheder i Begyndelsen===
I 1940 stod forretningen overfor en betydelig udfordring under en kuldebølge i Danmark, der resulterede i tabet omkring 12.000 kilo torsk. Is og kvadderis i hyttefadene førte til kvælning af fisken. På trods af Christian Christensens forsikringer om, at fisken ikke var vanddød, mistede forretningen salg på grund af manglende interesse fra aarhusianerne.

Samme år begyndte Havnens Fiskehus at tilbyde en præmie ved årets julelotteri, hvor vinderen kunne nyde et års forbrug af fisk. Præmien havde en værdi af 130 kroner, hvilket i dag svarer til næsten 4000 kroner. Traditionen om at udlodde et års forbrug af fisk fortsatte i flere år.

===Udvidelse og Ejerskifte===
I 1941 udvidede brødrene deres forretning med en ny butik på [[Trøjborg]] på [[Tordenskjoldsgade|Tordenskjoldsgade]] 23. I dag huser adressen [[Akropolis Blomster]].

Fra begyndelsen af 1960'erne blev Carl Christensen eneejer af Havnens Fiskehus. Christian Christensen trak sig tilbage på grund af sygdom. Christian Christensen overtog en mindre virksomhed, Eriks Fiskefars, som han drev sammen med sin kone, indtil han gik på pension i 1970.

I 1977 overtog svigersønnen, Søren Blirup Jensen, stafetten og blev eneejer. Senere i 1998 overdrog Søren Blirup Jensen ledelsen til Henrik Pihlkjær. Henrik Pihlkjær var uddannet kok og var på daværende tidspunkt kun 25 år. I 2004 overtog Anders Højgaard Andreasen forretningen. Henrik Pihlkjær driver i dag restaurant Pihlkjær, som ligger på [[Mejlgade|Mejlgade]] 28.

Anders Højgaard Andreasen driver fortsat Havnens Fiskehus sammen med sin bror, Kristian Højgaard Andreasen.

===Kuriøse Oplevelser og Udfordringer===
[[Fil:000492938 l.jpg|350px|thumb|right|Røgning af fisk ved Havnens Fiskehus. Fotograf Axel Schütt, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
Blandt de mere usædvanlige hændelser i fiskeforretningens historie, inkluderer en episode i 1977, hvor de havde købt en haj ved [[Aarhus Fiskeauktion]]. Hajen blev solgt som en brugde, som er den næststørste haj. Dog viste det sig ikke at være nogen brugde. Jørn Jacobsen, som var konservator ved [[Naturhistorisk Museum]], var blevet tilkaldt for at kigge nærmere på hajen. Her konstaterede han, at hajen var en grønlandshaj. Grønlandshajens kød indeholder store mængder urinstof, som kan virke kraftigt berusende, og kunne derfor ikke sælges. Hajen blev i stedet foræret til Naturhistorisk Museum.

I 2000 oplevede Havnens Fiskehus et usædvanligt indbrud. En 52-årig mand brød ind og stjal butikkens knive og kastede dem i havnen. Manden mente, at knivene var mordvåben, anvendt til det, han opfattede som et massedrab på fisk. Manden blev hurtigt mødt af en gruppe vrede fiskere, som "''mente, at når manden var så begejstret for fisk, så burde han gøre dem selskab.''". Konflikten mellem manden og fiskerne blev dog hurtigt afværget af politiets ankomst.

I 2009 blev Havnens Fiskehus udsat for svindel, da kokken Knud-Erik Larsen ikke betalte en regning på 2800 kroner. Knud-Erik Larsen brugte fisken til at servere for Dansk-Cubansk Forening, der fejrede 50-års jubilæum for den cubanske revolution. Havnens Fiskehus er ikke den eneste, som har været udsat for svindel af Knud-Erik Larsen. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse en artikel om Knud-Erik Larsen, som de kaldte "''plattenslageren og bedrageren''", hvor man kunne høre fra flere, der havde været udsat for hans bedrageri.

I 2016 påvirkede [[Aarhus Kommune, Århus Byhistoriske udvalg|Aarhus Kommunes]] kajudvidelse flere bygninger på Fiskerivej. Skader opstod på grund af vibrationer, hvor Anders Andreasen udtalte sig: "''Jeg kan følge, hvordan skaderne udvikler sig nærmest fra dag til dag. Vores bygning er efterhånden flækket på alle leder og kanter,''". Bekymringerne om erstatninger blev afværget af kommunens forsikring om, at de ville dække udbedringsomkostninger.

Havnens Fiskehus er forblevet en betroet og fremtrædende fiskeforretning i Aarhus gennem årene.
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havnens+Fiskehus Havnens_Fiskehus]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 5/5/1933
* Aarhus Stiftstidende, 18/1/1940
* Aarhus Stiftstidende, 4/12/1940
* Aarhus Stiftstidende, 11/3/1941
* Aarhus Stiftstidende, 14/11/1972
* Aarhus Stiftstidende, 28/7/1977
* Aarhus Stiftstidende, 3/1/1978
* Aarhus Stiftstidende, 3/1/1983
* Aarhus Stiftstidende, 15/1/1996
* Aarhus Stiftstidende, 13/3/1998
* Aarhus Stiftstidende, 8/4/2000
* Aarhus Stiftstidende, 16/6/2004
* Aarhus Stiftstidende, 25/9/2009
* Aarhus Stiftstidende, 7/6/2016

[[Kategori:Fiskeri & jagt]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]

Fil:000492938 l.jpg

2023-11-27T12:54:30Z

Pernille Jeppesen: Røgning af fisk. Havnens Fiskehus. Axel Schütt. 1992-08-06. Aarhus Stadsarkiv

== Beskrivelse ==
Røgning af fisk. Havnens Fiskehus. Axel Schütt. 1992-08-06. Aarhus Stadsarkiv
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Sophus Emil Johnsen (1869-1950)

2023-11-23T12:33:47Z

Pernille Jeppesen: /* Johnsen og Drakenberg */

[[Fil:000141980.jpg|350px|thumb|right|Sophus Emil Johnsen, også kaldet Drakenberg-Johnsen, på gåtur på Strøget med sin kæleged, som han tit havde med sig. Fotograf: Ernst Christian Skabelund, ca. 1940, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Sophus E. Johnsen opstilling med Drakenberg artefakter.jpg|350px|thumb|right|Sophus Emil Johnsen (tv.) opstillet med et udvalg af sine rariteter, bl.a. med det der muligvis er en afstøbning af Drakenbergs lig. Billedet er sandsynligvis taget i tiden omkring hans rejse til London i 1929.]]

'''Sophus Emil Johnsen''' var en aarhusiansk skibsprovianteringshandler født 10. december 1869 i Aarhus og død 28. november 1950 i Aarhus. Søn af Jens Johnsen og Ane Jensen.

Johnsen var sømand i sine unge dage, men slog sig ned som skibsprovianteringshandler i Aarhus, hvor han i 1898 etablerede virksomheden [[Sophus E. Johnsen & Co.|Sophus E. Johnsens Skibsprovianteringshandel]] i den gamle toldbygning ved [[Grønland]] og [[Toldbodgade]]. I 1911 købte han Seiersens Skibshandel, der lå i [[Mindebrogade 2]], og var grundlagt i 1857 af [[Johan Poul Seiersen (1831-1890)|Johan Poul Seiersen]]. I den første tid i Mindebrogade drev Johnsen selv forretningen, men gjorde i 1921 [[Th. Møller]], der længe havde været en trofast medarbejder i skibshandlen, til kompagnon. I 1941 solgte Johnsen sin halvpart af forretningen til samsingen, [[Egil Gylling Møller]], der sammen med Th. Møller fortsatte med at drive forretningen videre under navnet Sophus E. Johnsen & Co.

Som handlende tjente Johnsen en betydelig formue, som han brugte til forskellige velgørende formål. Blandt andet startede han et hjem for sygeplejersker og var central i oprettelsen af et søspejderkorps i Aarhus.

Sophus Johnsen var kendt under navnet Drakenberg-Johnson, pga. hans store arbejde med at udbrede kendskabet til den halvt legendariske [[Christian Jacobsen Drakenberg]].

=== En særegen aarhuspersonlighed ===
Udover sin store interesse for Drakenberg, havde Johnsen også flere andre, særegne karaktertræk. Han var eksempelvis næsten altid klædt i matrostøj med ”hals” og korte bukser, og ude i byen gik han tit rundt med sin kæleged i snor.

Johnsen var desuden meget glad for navnet ”Marie”. Hans første kone have båret navnet, og efter hende, forsøgte han at finde en ny Marie at gifte sig med. Hvor meget, det var i sjov, og hvor meget, det var i alvor, vidste samtidens aviser ikke – måske vidste han det ikke engang selv – men en dag så det ud til, at missionen lykkedes ham. Han arrangerede et stort bryllup med den nye Marie, som dog afbrød brylluppet, da det gik op for hende, at det var alvor. Hun havde indtil bryllupsdagen nemlig troet, det var en film, hun skulle spille en rolle i.

Johnsen bevægede sig rundt i Aarhus med stor ubekymrethed og lod sig ikke bemærke med, at trafikken tog til i byen. Han tog ikke hensyn til, hvor færdselsovergange gjorde det nemmere at krydse vejene, og denne letsindige færden blev hans endeligt. I 1950 blev Johnsen, der på dette tidpunkt var 81 år, kørt over af en sporvogn på [[Bispetorvet]]. Han var trådt ud på kørebanen uden at se sig for, og i sin forskrækkelse nåede han ikke at flytte sig i tide. Ulykken resulterede i, at Johnsen fik lårbensbrud, ribbensbrud og alvorlige kvæstelser i hovedet, og han kørtes i ambulance til [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]]. Her døde han kort efter indlæggelsen.

=== Johnsen og Drakenberg ===
Johnsens fascination af Drakenberg synes for alvor at have taget form i 1920’erne. Ifølge Johnsen selv var det med ønsket om at fremdrage et positivt forbillede for den [[Søspejder|søspejderbevægelse]] han var i gang med at starte i Aarhus, at han begyndte arbejdet med at formidle budskabet om Drakenberg. Til at fortælle om Drakensbergs historie oprettede Johnsen også et Drakenberg-museum i en ejendom, han havde i [[Vejlby]].

Det arbejde kastede han sig ud i med stor kraft. Han stod bag en større udgivervirksomhed, fra [[Søspejdernes Forlag]], hvorfra de periodiske blade ''Drakenberg Posten'' og ''Søspejderen'' udkom med ujævne mellemrum. Hertil kom genudgivelsen af den vigtigste kilde til historien om Drakenberg, ''Den ældgamle Normands, Christian Jacobsen Drakenbergs, Levnets-Beskrivelse'' fra 1774, som han desuden fik oversat til svensk, engelsk, tysk og hollandsk og distribueret hos søspejdere i udlandet. Johnson var ligeledes en ivrig rejsende, der på ture med sine søspejdere til Norge, Sverige og England udbredte kendskabet til Drakenberg.

Som en kvindelig pendant til Drakenberg fandt Johnson den engelske Grace Darling (1815-1842). Hun var datter af en fyrpasser, og berømt for sammen med sin far at have deltaget i redningen af mandskabet fra et skibbrud i 1838. Johnson mente hun passende kunne fungere som skytspatron for pige-søspejderne, og på opstillede billeder optræder han ofte med et billede af Grace Darling eller Drakenberg.

Johnsen så næsten sig selv som den nye Drakenberg og regnede med at blive mindst lige så gammel. For at bevise sin styrke valgte han i en alder af 70 år beviste Johnsen at køre en trillebør fra Aarhus til København.

Johnsen lavede desuden sin egen Drakenberg-orden, hvor ordenens ”medalje” bestod af små messingkanoner. Den uddelte han til kendte mennesker, han syntes, fortjente den, eksempelvis Winston Churchill, som Johnsen fik en skriftlig tak fra, efter han havde sendt ham ordenen. En anden ordensmodtager var Londons Lord Mayor, der tog imod Johnsen og søspejderne på en tur til den engelske hovedstad.

Interessen for Drakenberg slugte en stor del af Johnsens formue, og med tiden slap hans penge op. De sidste år af sit liv levede han en beskeden tilværelse på offentlig understøttelse og med bopæl på [[Sømandshjemmet]].

=== Fejringen af Drakenbergs 300-års fødselsdag ===
[[Fil:Sophus E. johnson opstilling ved .jpg|350px|thumb|right|Johnsen og tilskuere med et billede af Grace Darling. Der er sandsynligvis tale om den trækvogn, som Johnsen vandrede til København med, fyldt med Drakenberg-relikvier.]]

Op til 300-året for Drakenbergs fødselsdag i 1926 arbejdede Johnsen hårdt på at eksponere Drakenberg. Han udgav et stort jubilæumsnummer af Drakenberg Posten – på engelsk og på dansk – og lod billedhuggeren [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]] udarbejde et udkast til en mindebrønd for Drakenberg. Den mente Johnson passende kunne stå på havnen, men det forslag – og Drakenberg-entusiasmen i det hele taget – blev mødt med kraftig kritik i dagbladene. En leder i [[Aarhus Stiftstidende]] 25. oktober 1926 kaldte således Drakenberg for ''”en uvorn slagsbroder, drukkenbolt og pigejæger”'', der ikke burde tages alvorligt: fra en lavkomisk side kunne han dog nok tolereres. En række læserbreve supplerede kritikken.

Johnson følte sig hårdt ramt af angrebet, og mange år frem havde han et horn i siden på Aarhus Stiftstidende: Drakenberg var en alvorlig sag. Trods kritikken blev 300-årsdagen fejret med passende stil. I [[Regina-Teatret]] blev der afholdt en storslået Drakenberg-Fest-Matiné for omkring 100 gæster, med optrædener af skuespiller [[Henrik Malberg]], sangforeningen [[Nordlyset]], Regina-teatrets orkester og danserinde [[Irma Møller]]. Hertil var der fællessang og lysbilledfremvisning, og om aftenen blev det meste af forestillingen gentaget på [[Risskov Badehotel]]. Som afslutning på dagen var der planlagt festfyrværkeri på havnen, som dog måtte aflyses på grund af regn.

Om formiddagen var Drakenberg-mindetavlen blevet afsløret på den ejendom i [[Fiskergade 82]], hvor Drakenberg levede de sidste år af sit liv i Aarhus.

== Litteratur og kilder==
* ”Drakenberg-Johnsen” i E. Sejr, ''Århus Profiler'', Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1974
* Pia Fromholt & Mimi Mehlsen, ''Drakenberg og mumien i Århus Domkirke'', Aarhus Universitetsforlag, 1999
* Preben Rasmussens udklipssamling, Mindebrogade 2, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297839

[[Kategori: Søfolk‏‎]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus FTL-havn

2023-11-23T12:33:02Z

Pernille Jeppesen:

'''Aarhus FLT-havn''' eller '''FLT-havnen''' er et moderne udtryk for det samlede område, hvor '''F'''[[Aarhus Fiskerihavn|iskerihavnen]], '''L'''[[Aarhus Lystbådehavn|ystbådehavnen]] og '''T'''[[Aarhus Træskibshavn|ræskibshavnen]] ligger.

===Se også===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Lystbådehavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
<br>
'''Steder fra FLT-havnens historie'''
*[[Søsporten]]
*[[Socialkrogen]]
*[[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]]
*[[Aarhus Fiskeauktion]]
*[[Marens Røvhul|"Marens Røvhul"]]
*[[P. Clausens Fiskehandel]]
<br>
'''Klubber og foreninger'''
*[[Aarhus Sejlklub]]
*[[Sejlklubben Bugten]]
*[[Roklubben ARA|ARA Roklub]]
*[[Aarhus Roklub]]
*[[Aarhus Marineforening]]
*[[Strandjæger|Strandjægerne]]
*[[Jysk Sejlunion]]
*[[Århus Motorbådsklub]]
*[[Søspejderne]]
<br>
'''Personer fra FLT-havnens historie'''
*[[Søren Clausen]]
*[[Axel Mikkelsen]]
*[[Holger Gebauer (1882-1956)]]
*[[Viggo Østergård]]
*[[Holger Barnevitz Arentzdorff Sørensen (1889-1968)]]
<br>
'''Fænomener og traditioner fra FLT-havnens historie'''
*[[Kanindåb]]

[[Kategori:Byer & bydele]]

Aarhus FTL-havn

2023-11-23T12:31:59Z

Pernille Jeppesen:

'''Aarhus FLT-havn''' eller '''FLT-havnen''' er et moderne udtryk for det samlede område, hvor '''F'''[[Aarhus Fiskerihavn|iskerihavnen]], '''L'''[[Aarhus Lystbådehavn|ystbådehavnen]] og '''T'''[[Aarhus Træskibshavn|ræskibshavnen]] ligger.

===Se også===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Lystbådehavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
<br>
'''Steder fra FLT-havnens historie'''
*[[Søsporten]]
*[[Socialkrogen]]
*[[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]]
*[[Aarhus Fiskeauktion]]
*[[Marens Røvhul|"Marens Røvhul"]]
*[[P. Clausens Fiskehandel]]
<br>
'''Klubber og foreninger'''
*[[Aarhus Sejlklub]]
*[[Sejlklubben Bugten]]
*[[Roklubben ARA|ARA Roklub]]
*[[Aarhus Roklub]]
*[[Aarhus Marineforening]]
*[[Strandjæger|Strandjægerne]]
*[[Jysk Sejlunion]]
*[[Århus Motorbådsklub]]
*[[Søspejder]]
<br>
'''Personer fra FLT-havnens historie'''
*[[Søren Clausen]]
*[[Axel Mikkelsen]]
*[[Holger Gebauer (1882-1956)]]
*[[Viggo Østergård]]
*[[Holger Barnevitz Arentzdorff Sørensen (1889-1968)]]
<br>
'''Fænomener og traditioner fra FLT-havnens historie'''
*[[Kanindåb]]

[[Kategori:Byer & bydele]]

Søspejderne i Aarhus

2023-11-23T12:31:16Z

Pernille Jeppesen: Oprettede siden med "Søspejdere kæntret. Ib Hansen. 1950-08-27. En '''søspejder''' er en spejder, hvis aktiviteter er relateret til sejlads. De aarhusianske søspejdere har gennem tiden oplevet en udvikling, som startede ved Nordre Havn, siden Lystbådehavnen og endelig til Marselisborghavnen, hvor Stifinderne Sø fortsat har base i dag. ===Opstart=== I 1917 blev det annonceret i Aarhus Stiftstidende..."

[[Fil:000135989 l.jpg|350px|thumb|right|Søspejdere kæntret. Ib Hansen. 1950-08-27.]]
En '''søspejder''' er en spejder, hvis aktiviteter er relateret til sejlads. De aarhusianske søspejdere har gennem tiden oplevet en udvikling, som startede ved Nordre Havn, siden [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]] og endelig til [[Tangkrogen|Marselisborghavnen]], hvor Stifinderne Sø fortsat har base i dag.

===Opstart===
I 1917 blev det annonceret i [[Aarhus Stiftstidende]], at en ung tropsfører fra København var kommet til Aarhus for at etablere en søspejdertrop, da en sådan trop ikke eksisterede i Aarhus endnu. Han havde allerede lånt to robåde af [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|skibshandler Johnsen]] og skaffet et øvelsesområde. Her kunne søspejderne modtage undervisning i sømandskab og tovværksarbejde samt nyde en afveksling fra spejderaktiviteterne på land.

===Sophus E. Johnsens indflydelse===
Fra de aarhusianske søspejderes begyndelse var [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|Sophus E. Johnsen]] en nøglefigur i udviklingen af den nyopstartede spejdertrop. I 1923 medvirkede han til oprettelsen af månedsbladet "Søspejderen", redigeret af ham selv, hvor bladet blev beskrevet som værende "''nydeligt udstyret og med interessant tekst.''". Samtidig blev søspejderne begunstiget med en båd ved navn "[[Christian Jacobsen Drakenberg|Drakenberg]]", som var en konsekvens af Sophus Johnsens dybe fascination af den ældre herre.

Sophus E. Johnsen tog hurtigt styret, som formand for søspejderne, hvor det blev præciseret at: "''Efter det nye Reglement optages kun nye under 14 Aar, samt indskrænkes Tobaksrygning og kræver Spejderloven overholdt.''".

I 1925 foretog Johnsen en ekspedition med søspejderne til Oslo. Her afleverede Johnsen en jernbeslået skibskiste, som skulle have tilhørt Drakenberg, tilbage til hans fødeland. Samtidig ønskede Johnsen, at de danske søspejdere skulle møde norske søspejdere for at udveksle erfaringer. Derudover etablerede Johnsen en Drakenberg-Fond, hvor renterne støttede søspejdernes uddannelse med målet om at blive "''gode og djærve danske Sømænd''".

Et år senere, i 1926, tog Johnsen og søspejderne på et nyt Drakenberg-togt, denne gang til London. Formålet var at udbrede budskabet om søulken og invitere til en fest arrangeret af Johnsen og søspejderne for at fejre 300-årsdagen for Drakenbergs fødsel. Propagandaen lykkedes, og Drakenberg blev udnævn til de engelske søspejders skytspatron i Cheddar.

I 1935 blev Sophus Johnsen og hans søspejdere kritiseret i Aarhus Stiftstidende, da Johnsen havde planer om at drage til England igen, denne gang dog iført vikingedragter for at mindes Knud den Stores dødsdag. Kritikken omhandlede Johnsens søspejderes manglende tilknytning til Det Danske Spejderkorps og en samtidig kirkelig mindefest i England. Den vrede skribent afsluttede sin kritik med "''Knud den Store eller Drakenberg! Man mærker i denne Mulighed for Valg af Bestemme en noget'' vaklende ''Linje!''"

===Andre klubber kommer til===
[[Fil:000135990 l.jpg|350px|thumb|right|Søspejdere kæntret. Ib Hansen. 1950-08-27.]]
I 1928 blev en ny søspejdertrop oprettet, som havde tilknytning til Det Danske Spejderkorps. Denne fik tildelt lokale ved Nordre Havn af [[Havneudvalget]], men klubben blev opløst i 1933.

I 1937 blev en ny trop, [[Kaperen]], introduceret med fokus på at uddanne unge sejlsportsinteresserede i praktisk sømandskab og teori. Piger kunne ikke være en del af søspejderne på dette tidspunkt, men de kunne dyrke sejlsport i klubber såsom [[Aarhus Yachtklub]].

I 1942 opstod der karambolage mellem søspejderklubberne Kaperen og Drakenberg angående en fane skænket af Sophus Johnsen til Kaperen. Toprådsformanden for Kaperen skrev i Aarhus Stiftstidende: "''Hr. Johnsen har ''aldrig'' haft ringeste Tilknytning til Søspejdertroppen "Kaperen" ud over, at Hr. Johnsen har skænket Troppen en gammel Fane fra 1919 (...) i øvrigt ønsker Søspejderne sig ikke repræsenteret af en Mand, der ikke har, og'' aldrig ''har haft den fjerneste Tilknytning til Søspejdertroppen''". Konflikten eskalerede, eftersom Sophus Johnsen ønskede den omtalte fane tilbage, da han skulle bruge den i et optog i Aarhus. Skræddermester Bachmann Andersen, som havde tilknytning til Kaperen, nægtede at udlevere fanen til Johnsen. Dette resulterede således i, at Johnsen gav ham en knytnæve i ansigtet. Johnsen blev i retten idømt 25 dagsbøder à 2 kr. for vold.

I den forbindelse afholdt Kaperen et forældremøde i 1944 på [[Hotel Ansgar]], hvor det blev slået fast, at Kaperen tog stærk afstand fra Johnsen og hans søspejdertrop.

I 1956 ønskede aarhusianske [[KFUK]]-spejdere at blive søspejdere, hvilket førte til en diskussion i et bestyrelsesudvalg om dette var muligt. Først i 1965 blev en søspejderpatrulje for piger etableret.

Yderligere blev søspejdergruppen Imme Aros dannet, som rekonstruerede et vikingeskib af samme navn. Dette blev søsat i 1969.

I 1972 blev Stifinderne Sø stiftet gennem en sammenslutning af fire piger og tretten drenge fra Aarhus. De sikrede sig både- og klubhus ved den nye Marselisborg Havn i 1984. Her er de stadig er til at finde i dag.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk//search?q=Søspejder Søspejder]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 28/10/1917
* Aarhus Stiftstidende, 26/4/1923
* Aarhus Stiftstidende, 8/6/1923
* Aarhus Stiftstidende, 26/11/1923
* Aarhus Stiftstidende, 1/2/1925
* Aarhus Stiftstidende, 19/3/1928
* Aarhus Stiftstidende, 14/1/1930
* Aarhus Stiftstidende, 29/9/1932
* Aarhus Stiftstidende, 23/4/1933
* Aarhus Stiftstidende, 25/9/1935
* Aarhus Stiftstidende, 24/3/1937
* Aarhus Stiftstidende, 17/12/1942
* Aarhus Stiftstidende, 19/12/1942
* Aarhus Stiftstidende, 21/1/1943
* Aarhus Stiftstidende, 22/1/1944
* Aarhus Stiftstidende, 21/4/1956
* Aarhus Stiftstidende, 18/4/1965
* Aarhus Stiftstidende, 26/7/1979
* Aarhus Stiftstidende, 23/11/1982
* Aarhus Stiftstidende, 27/4/1985
* Aarhus Stiftstidende, 11/10/1986

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Fil:000135989 l.jpg

2023-11-23T12:07:19Z

Pernille Jeppesen: Søspejdere kæntret. Ib Hansen. 1950-08-27.

== Beskrivelse ==
Søspejdere kæntret. Ib Hansen. 1950-08-27.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:000135990 l.jpg

2023-11-23T12:05:44Z

Pernille Jeppesen: Søspejdere kæntret. Ib Hansen. 1950-08-27.

== Beskrivelse ==
Søspejdere kæntret. Ib Hansen. 1950-08-27.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Marens Røvhul

2023-11-22T10:48:10Z

Pernille Jeppesen:

”'''Marens Røvhul'''” - også blot kaldet ”Marens Røv” - var kaldenavnet for et kloakudløb, eller såkaldt "bugtrør", der førte spildevand fra [[Trøjborg]] og ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] omkring [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Søbadeanstalt]]. Marens Røvhul var operationelt fra 1972 til 1983.

I 1972 traf [[Aarhus Byråd]] beslutningen om at udlede spildevand fra Marselisborg-værket i Aarhus Bugt, som blev forbundet med et bugtrør fra Trøjborg-værket. Det omhandlede således to udløb; det ene bugtrør førte spildevand ud til [[Marselisborg|Marselisborgområdet]] fra Marselisborg-værket, mens et andet bugtrør førte spildevand ud til området mellem Den Permanente Badeanstalt og [[Aarhus Lystbådehavn]] fra Trøjborg-værket.

===Befolkningens holdning===
Marens Røvhul blev kendetegnet af en særlig lugt, som mange aarhusianere husker, og en læserbeskrivelse i [[Aarhus Stiftstidende]] kaldte lugten for en integreret del af Aarhus med ordene: ''”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”''

Et par år efter opførelsen kunne man igen læse om folks holdning til Marens Røvhul: ''”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”''

===Forureningens konsekvenser===
I løbet af Marens Røvhuls eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet i [[Aarhus Bugt|Aarhusbugten]], hvilket resulterede i badeforbud og påvirkede fiskebestanden.

I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, og i Aarhus Stiftstidende kunne man læse:

: ''”Vurderingerne af badevandet i [[Århus Amt]] er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i [[Århus Kommune]] findes kun ved [[Østre Mole]], hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved [[Tangkrogen]].”''

===Lukningen af Marens Røvhul===
I 1983 blev Marens Røvhul lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra [[Marselisborg Renseværk|Marselisborgs Rensningsanlæg]]. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt to e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved [[Hjortshøj|Hjortshøj Bæk]]. Spildevandet fra Trøjborg-værket blev siden dirigeret længere ud i bugten via rensningsværket ved Marselisborg.

I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldtes lukningen af Marens Røvhul. [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]] spillede en afgørende rolle i at forbedre byens vandkvalitet og miljø.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marens+Røvhul Marens Røvhul]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 17/6/2017
* Aarhus Stiftstidende, 21/2/2017
* Aarhus Stiftstidende, 11/6/1986
* Aarhus Stiftstidende, 20/7/1984
* Aarhus Stiftstidende, 8/5/1983
* Aarhus Stiftstidende, 11/5/1982
* Aarhus Stiftstidende, 21/3/1980
* Aarhus Stiftstidende, 23/6/1977

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Marens Røvhul

2023-11-22T10:36:35Z

Pernille Jeppesen:

”'''Marens Røvhul'''” - også blot kaldet ”Marens Røv” - var kaldenavnet for et kloakudløb, eller såkaldt "bugtrør", der førte spildevand fra [[Trøjborg]] og ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] omkring [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Søbadeanstalt]]. Marens Røvhul var operationelt fra 1972 til 1983.

I 1972 besluttede [[Aarhus Byråd]] at lade spildevand fra Marselisborg-værket løbe ud i Aarhus Bugt, hvor et bugtrør fra Trøjborg-værket blev tilsluttet. Der var således to udløb; det ene bugtrør ledte ud til [[Marselisborg|Marselisborgområdet]] fra Marselisborg-værket og et andet bugtrør, som ledte ud til området mellem Den Permanente Badeanstalt og [[Aarhus Lystbådehavn]] fra Trøjborg-værket.

===Befolkningens holdning===
Marens Røvhul blev kendetegnet af en særlig lugt, som mange aarhusianere husker, og en læserbeskrivelse i [[Aarhus Stiftstidende]] kaldte lugten for en integreret del af Aarhus med ordene: ''”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”''

Et par år efter opførelsen kunne man igen læse om folks holdning til Marens Røvhul: ''”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”''

===Forureningens konsekvenser===
I løbet af Marens Røvhuls eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet i [[Aarhus Bugt|Aarhusbugten]], hvilket resulterede i badeforbud og påvirkede fiskebestanden.

I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, og i Aarhus Stiftstidende kunne man læse:

: ''”Vurderingerne af badevandet i [[Århus Amt]] er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i [[Århus Kommune]] findes kun ved [[Østre Mole]], hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved [[Tangkrogen]].”''

===Lukningen af Marens Røvhul===
I 1983 blev Marens Røvhul lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra [[Marselisborg Renseværk|Marselisborgs Rensningsanlæg]]. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt to e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved [[Hjortshøj|Hjortshøj Bæk]]. Spildevandet fra Trøjborg-værket blev siden dirigeret længere ud i bugten via rensningsværket ved Marselisborg.

I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldtes lukningen af Marens Røvhul. [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]] spillede en afgørende rolle i at forbedre byens vandkvalitet og miljø.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marens+Røvhul Marens Røvhul]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 17/6/2017
* Aarhus Stiftstidende, 21/2/2017
* Aarhus Stiftstidende, 11/6/1986
* Aarhus Stiftstidende, 20/7/1984
* Aarhus Stiftstidende, 8/5/1983
* Aarhus Stiftstidende, 11/5/1982
* Aarhus Stiftstidende, 21/3/1980
* Aarhus Stiftstidende, 23/6/1977

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Aarhus FTL-havn

2023-11-21T10:37:42Z

Pernille Jeppesen:

'''Aarhus FLT-havn''' eller '''FLT-havnen''' er et moderne udtryk for det samlede område, hvor '''F'''[[Aarhus Fiskerihavn|iskerihavnen]], '''L'''[[Aarhus Lystbådehavn|ystbådehavnen]] og '''T'''[[Aarhus Træskibshavn|ræskibshavnen]] ligger.

===Se også===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Lystbådehavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
<br>
'''Steder fra FLT-havnens historie'''
*[[Søsporten]]
*[[Socialkrogen]]
*[[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]]
*[[Aarhus Fiskeauktion]]
*[[Marens Røvhul|"Marens Røvhul"]]
*[[Clausens Fiskehandel|P. Clausens Fiskehandel]]
<br>
'''Klubber og foreninger'''
*[[Aarhus Sejlklub]]
*[[Sejlklubben Bugten]]
*[[Roklubben ARA|ARA Roklub]]
*[[Aarhus Roklub]]
*[[Aarhus Marineforening]]
*[[Strandjæger|Strandjægerne]]
*[[Jysk Sejlunion]]
<br>
'''Personer fra FLT-havnens historie'''
*[[Søren Clausen]]
*[[Axel Mikkelsen]]
<br>
'''Fænomener og traditioner fra FLT-havnens historie'''
*[[Kanindåb]]

[[Kategori:Byer & bydele]]

Søren Clausen

2023-11-21T10:36:52Z

Pernille Jeppesen: /* Sportskarriere */

[[Fil:000492940 l.jpg|350px|thumb|right|Her ses Søren Clausen til venstre. Preben Hupfeld. 1992-06-12.]]
'''Søren Clausen''' blev født i 1951 og var fjerde generations indehaver af den velrenommerede aarhusianske fiskeforretning [[Clausens Fiskehandel|P. Clausens Fiskehandel]].

===Indtræden i fiskehandlen===
Allerede fra barnsben blev han involveret i familiens fiskehandel. Ved seks-syv års alderen hjalp han allerede sin far på filetfabrikken på [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavnen]] og som 13-årig hjalp han sin onkel i familiens fiskehandel, hvilket førte til hans afgang fra 7. klasse.

Inden han fyldte 17 år, erhvervede Søren Clausen sin egen fiskehandel på [[Tordenskjoldsgade]] i [[Trøjborg]], som han drev i 20 år, indtil han i 1988 valgte at flytte tilbage til Fiskerihavnen. Her indrettede han farens filetfabrik som butik. I 1993 udvidede han med en ny bygning og yderligere udvidelser i 2001.

I 2007 overtog Søren Clausens svigersøn, Anders Frøjk Clausen, og nevø, Martin Clausen, ledelsen over P. Clausens Fiskehandel. Søren Clausens søn, Jakob Clausen, overtog direktørstolen i 2017.

===Initiativer og projekter===
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Bagerst ses Søren Clausen. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]
Selv efter at have overladt styringen af fiskehandlen til sin familie, så fortsatte Søren Clausen med at engagere sig i forskellige projekter. Han var drivkraften bag Samsø-Århus Kartoffel Kalas, Fisk For Enhver Smag samt et gourmet-marked i det gamle [[Aarhus Fiskeauktion|Fiskeauktionshus]]. Ved Fisk For Enhver Smag blev aarhusianere tilbudt en unik oplevelse på havnen, så de kunne dufte, smage og røre ved de forskellige fisk. Søren Clausen understregede vigtigheden af at genoplive interessen for fisk, og opfordrerede branchen til at samarbejde om at motivere flere til at købe friske fisk i stedet for at sende dem sydpå.

Passionen for fisk kom yderligere til syne, da Søren Clausen udtrykte sin frustration over, at loven tillod, at 21 dage gamle fisk stadig blev betegnet som friske, så længe de blev opbevaret ved maksimalt to grader celsius. Her udtalte han til Aarhus Stiftstidende, at dette snyder forbrugerne. Derudover besøgte Søren Clausen også forskellige folkeskoler for at øge børns interesse for at inkludere fisk i deres kost.

I 2011 indtog Søren Clausen formandsposten for Danmarks Fiskehandlere indtil 2013.

===Sportskarriere===
Ud over sit engagement indenfor fiskebranchen excellerede Clausen også som sportsmand indenfor fodbold. Her fungerede han midtbanespiller på [[AGF]]'s divisionshold. I 1970 delte den 19-årige Søren Clausen sin frustration til [[Aarhus Stiftstidende]] efter en uheldig kamp: "Hvor længe kan det blive ved at gå så skævt for os (...) Vi nye på holdet føler, at det er vores skyld, det går skidt. Derfor har vi ekstra nerver på før kampene. Med endnu et nederlag bliver nervepresset da ikke mindre.". Heldigvis påvirkede dette ikke Clausens fodboldkarriere. Han spillede 150 divisionskampe for AGF og yderligere 75 for [[Idrætsforeningen Fuglebakken|Fuglebakken]]. Her kunne man yderligere læse om Søren Clausens præstation: "For det andet er Søren Clausen i rivende fremgang. I landspokalturneringskampen i Vejle var han Fuglebakkens dominerende spiller. Da Vejle efter pausen blev presset i defensiven, skyldtes det først og fremmest Søren Clausens suveræne spil."

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q="Søren+Clausen" Søren_Clausen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 31/12/2021
* Aarhus Stiftstidende, 18/9/2013
* Aarhus Stiftstidende, 13/2/2011
* Aarhus Stiftstidende, 23/1/2005
* Aarhus Stiftstidende, 25/11/2004
* Aarhus Stiftstidende, 13/11/2004
* Aarhus Stiftstidende, 16/4/2004
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/2002
* Aarhus Stiftstidende, 14/2/2001
* Aarhus Stiftstidende, 1/3/2000
* Aarhus Stiftstidende, 23/4/1999
* Aarhus Stiftstidende, 14/8/1992
* Aarhus Stiftstidende, 5/12/1987
* Aarhus Stiftstidende, 6/9/1971
* Aarhus Stiftstidende, 1/12/1970
* Aarhus Stiftstidende, 27/4/1970

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Fiskeri & jagt]]

Søren Clausen

2023-11-21T10:35:53Z

Pernille Jeppesen:

[[Fil:000492940 l.jpg|350px|thumb|right|Her ses Søren Clausen til venstre. Preben Hupfeld. 1992-06-12.]]
'''Søren Clausen''' blev født i 1951 og var fjerde generations indehaver af den velrenommerede aarhusianske fiskeforretning [[Clausens Fiskehandel|P. Clausens Fiskehandel]].

===Indtræden i fiskehandlen===
Allerede fra barnsben blev han involveret i familiens fiskehandel. Ved seks-syv års alderen hjalp han allerede sin far på filetfabrikken på [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavnen]] og som 13-årig hjalp han sin onkel i familiens fiskehandel, hvilket førte til hans afgang fra 7. klasse.

Inden han fyldte 17 år, erhvervede Søren Clausen sin egen fiskehandel på [[Tordenskjoldsgade]] i [[Trøjborg]], som han drev i 20 år, indtil han i 1988 valgte at flytte tilbage til Fiskerihavnen. Her indrettede han farens filetfabrik som butik. I 1993 udvidede han med en ny bygning og yderligere udvidelser i 2001.

I 2007 overtog Søren Clausens svigersøn, Anders Frøjk Clausen, og nevø, Martin Clausen, ledelsen over P. Clausens Fiskehandel. Søren Clausens søn, Jakob Clausen, overtog direktørstolen i 2017.

===Initiativer og projekter===
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Bagerst ses Søren Clausen. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]
Selv efter at have overladt styringen af fiskehandlen til sin familie, så fortsatte Søren Clausen med at engagere sig i forskellige projekter. Han var drivkraften bag Samsø-Århus Kartoffel Kalas, Fisk For Enhver Smag samt et gourmet-marked i det gamle [[Aarhus Fiskeauktion|Fiskeauktionshus]]. Ved Fisk For Enhver Smag blev aarhusianere tilbudt en unik oplevelse på havnen, så de kunne dufte, smage og røre ved de forskellige fisk. Søren Clausen understregede vigtigheden af at genoplive interessen for fisk, og opfordrerede branchen til at samarbejde om at motivere flere til at købe friske fisk i stedet for at sende dem sydpå.

Passionen for fisk kom yderligere til syne, da Søren Clausen udtrykte sin frustration over, at loven tillod, at 21 dage gamle fisk stadig blev betegnet som friske, så længe de blev opbevaret ved maksimalt to grader celsius. Her udtalte han til Aarhus Stiftstidende, at dette snyder forbrugerne. Derudover besøgte Søren Clausen også forskellige folkeskoler for at øge børns interesse for at inkludere fisk i deres kost.

I 2011 indtog Søren Clausen formandsposten for Danmarks Fiskehandlere indtil 2013.

===Sportskarriere===
Ud over sit engagement indenfor fiskebranchen excellerede Clausen også som sportsmand indenfor fodbold. Her fungerede han midtbanespiller på [[AGF]]'s divisionshold. I 1970 delte den 19-årige Søren Clausen sin frustration til [[Aarhus Stiftstidende]] efter en uheldig kamp: "Hvor længe kan det blive ved at gå så skævt for os (...) Vi nye på holdet føler, at det er vores skyld, det går skidt. Derfor har vi ekstra nerver på før kampene. Med endnu et nederlag bliver nervepresset da ikke mindre.". Heldigvis påvirkede dette ikke Clausens fodboldkarriere. Han spillede 150 divisionskampe for AGF og yderligere 75 for [[Fuglebakken]]. Her kunne man yderligere læse om Søren Clausens præstation: "For det andet er Søren Clausen i rivende fremgang. I landspokalturneringskampen i Vejle var han Fuglebakkens dominerende spiller. Da Vejle efter pausen blev presset i defensiven, skyldtes det først og fremmest Søren Clausens suveræne spil."

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q="Søren+Clausen" Søren_Clausen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 31/12/2021
* Aarhus Stiftstidende, 18/9/2013
* Aarhus Stiftstidende, 13/2/2011
* Aarhus Stiftstidende, 23/1/2005
* Aarhus Stiftstidende, 25/11/2004
* Aarhus Stiftstidende, 13/11/2004
* Aarhus Stiftstidende, 16/4/2004
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/2002
* Aarhus Stiftstidende, 14/2/2001
* Aarhus Stiftstidende, 1/3/2000
* Aarhus Stiftstidende, 23/4/1999
* Aarhus Stiftstidende, 14/8/1992
* Aarhus Stiftstidende, 5/12/1987
* Aarhus Stiftstidende, 6/9/1971
* Aarhus Stiftstidende, 1/12/1970
* Aarhus Stiftstidende, 27/4/1970

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Fiskeri & jagt]]

Søren Clausen

2023-11-21T10:34:09Z

Pernille Jeppesen: Oprettede siden med "Her ses Søren Clausen til venstre. Preben Hupfeld. 1992-06-12. '''Søren Clausen''' blev født i 1951 og var fjerde generations indehaver af den velrenommerede aarhusianske fiskeforretning P. Clausens Fiskehandel. ===Indtræden i fiskehandlen=== Allerede fra barnsben blev han involveret i familiens fiskehandel. Ved seks-syv års alderen hjalp han allerede sin far på filetfabrikken på Aarhus Fiske..."

[[Fil:000492940 l.jpg|350px|thumb|right|Her ses Søren Clausen til venstre. Preben Hupfeld. 1992-06-12.]]
'''Søren Clausen''' blev født i 1951 og var fjerde generations indehaver af den velrenommerede aarhusianske fiskeforretning [[Clausens Fiskehandel|P. Clausens Fiskehandel]].

===Indtræden i fiskehandlen===
Allerede fra barnsben blev han involveret i familiens fiskehandel. Ved seks-syv års alderen hjalp han allerede sin far på filetfabrikken på [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavnen]] og som 13-årig hjalp han sin onkel i familiens fiskehandel, hvilket førte til hans afgang fra 7. klasse.

Inden han fyldte 17 år, erhvervede Søren Clausen sin egen fiskehandel på [[Tordenskjoldsgade]] i [[Trøjborg]], som han drev i 20 år, indtil han i 1988 valgte at flytte tilbage til Fiskerihavnen. Her indrettede han farens filetfabrik som butik. I 1993 udvidede han med en ny bygning og yderligere udvidelser i 2001.

I 2007 overtog Søren Clausens svigersøn, Anders Frøjk Clausen, og hans nevø, Martin Clausen, ledelsen over P. Clausens Fiskehandel. Ligeledes overtog Søren Clausens søn, Jakob Clausen, direktørstolen i 2017.

===Initiativer og projekter===
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Bagerst ses Søren Clausen. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]
Selv efter at have overladt styringen af fiskehandlen til sin familie, så fortsatte Søren Clausen med at engagere sig i forskellige projekter. Han var drivkraften bag Samsø-Århus Kartoffel Kalas, Fisk For Enhver Smag samt et gourmet-marked i det gamle [[Aarhus Fiskeauktion|Fiskeauktionshus]]. Ved Fisk For Enhver Smag blev aarhusianere tilbudt en unik oplevelse på havnen, så de kunne dufte, smage og røre ved de forskellige fisk. Søren Clausen understregede vigtigheden af at genoplive interessen for fisk, og opfordrerede branchen til at samarbejde om at motivere flere til at købe friske fisk i stedet for at sende dem sydpå.

Passionen for fisk kom yderligere til syne, da Søren Clausen udtrykte sin frustration over, at loven tillod, at 21 dage gamle fisk stadig blev betegnet som friske, så længe de blev opbevaret ved maksimalt to grader celsius. Her udtalte han til Aarhus Stiftstidende, at dette snyder forbrugerne. Derudover besøgte Søren Clausen også forskellige folkeskoler for at øge børns interesse for at inkludere fisk i deres kost.

I 2011 indtog Søren Clausen formandsposten for Danmarks Fiskehandlere indtil 2013.

===Sportskarriere===
Ud over sit engagement indenfor fiskebranchen excellerede Clausen også som sportsmand indenfor fodbold. Her fungerede han midtbanespiller på [[AGF]]'s divisionshold. I 1970 delte den 19-årige Søren Clausen sin frustration til [[Aarhus Stiftstidende]] efter en uheldig kamp: "Hvor længe kan det blive ved at gå så skævt for os (...) Vi nye på holdet føler, at det er vores skyld, det går skidt. Derfor har vi ekstra nerver på før kampene. Med endnu et nederlag bliver nervepresset da ikke mindre.". Heldigvis påvirkede dette ikke Clausens fodboldkarriere. Han spillede 150 divisionskampe for AGF og yderligere 75 for [[Fuglebakken]]. Her kunne man yderligere læse om Søren Clausens præstation: "For det andet er Søren Clausen i rivende fremgang. I landspokalturneringskampen i Vejle var han Fuglebakkens dominerende spiller. Da Vejle efter pausen blev presset i defensiven, skyldtes det først og fremmest Søren Clausens suveræne spil."

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q="Søren+Clausen" Søren_Clausen]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 31/12/2021
* Aarhus Stiftstidende, 18/9/2013
* Aarhus Stiftstidende, 13/2/2011
* Aarhus Stiftstidende, 23/1/2005
* Aarhus Stiftstidende, 25/11/2004
* Aarhus Stiftstidende, 13/11/2004
* Aarhus Stiftstidende, 16/4/2004
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/2002
* Aarhus Stiftstidende, 14/2/2001
* Aarhus Stiftstidende, 1/3/2000
* Aarhus Stiftstidende, 23/4/1999
* Aarhus Stiftstidende, 14/8/1992
* Aarhus Stiftstidende, 5/12/1987
* Aarhus Stiftstidende, 6/9/1971
* Aarhus Stiftstidende, 1/12/1970
* Aarhus Stiftstidende, 27/4/1970

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Fiskeri & jagt]]

P. Clausens Fiskehandel

2023-11-21T09:51:58Z

Pernille Jeppesen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.164948731568124, 10.218983243744447~[[Clausens Fiskehandel]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.164948731568124, 10.218983243744447
|align=right
}}</div>
[[Fil:000206607 l.jpg|350px|thumb|right|Tre mænd inklusiv dreng med torsk. Bagved en havnebod for fiskehandler P. Clausen. Manden til venstre er muligvis Poul Clausens søn; Jens Clausen. Aage Fredslund Andersen. 1932 ~ 1939.]]
'''P. Clausens Fiskehandel''' blev grundlagt i 1888 af Poul Clausen ved [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. I dag er fiskeforretningen placeret nede på Fiskerihavnen på Fiskerivej 4 og er Danmarks ældste fiskeforretning.

I begyndelsen drev Poul Clausen sin forretning sammen med kollega Markussen under navnet ”Markussen & Clausen”, hvor de solgte fisk fra deres fiskepram.
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses Søren Clausen fra P. Clausens Fiskehandel. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]

===Anden generation===
Efter Poul Clausen overtog hans søn, Jens Clausen, forretningen i 1927. Han etablerede engros- og detailforretning i 1939 i forbindelse med den nye [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavn]] ved [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].

===Tredje generation===
Efter Jens overtog hans søn, Knud Clausen, forretningen i 1960. Efter Knuds død i 1965 blev butikken solgt. Jens’ anden søn, Poul Clausen, overtog engrosafdelingen i 1964 og etablerede en filetfabrik på fiskerihavnen. Desuden hjalp Poul Clausen til i sin søns, [[Søren Clausen]], fiskeforretning i Trøjborg, som Søren åbnede i 1968.

===Fjerde generation===
[[Søren Clausen]] havde som førnævnt sin fiskehandel i Trøjborg, men overtog engrosafdelingen i 1972. I 1988 flytter Søren Clausen butikken ned til fiskerihavnen og indretter filetfabrikken, som hans far havde, som sin forretning. I 1993, ved forretningens 105-års jubilæum, udvidede Søren Clausen butikken til 120 kvadratmeter. Sådanne store udvidelser var sjældne på fiskerihavnen på daværende tidspunkt. Yderligere skete en udvidelse i 2001.
[[Fil:000441229 m.jpg|350px|thumb|right|5. generationsindehaver af Clausens Fiskehandel Jacob Clausen fremviser en fisk i butikken. Ib Nicolajsen. 2020-09-17.]]
I 2003 gik Clausens Fiskehandel sammen med Pernilles Fiskefars, J. S. Fisk, Havnens Fiskehus og Aarhus Fiskernes Indkøbsforening om at åbne [[Aarhus Fiskeauktion|fiskeriauktionshuset]] under navnet Den Gamle Fiskeauktion, som skulle fungere et gourmetmarked med kvalitetsråvarer. Her var Søren Clausen drivkraften bag. Desværre opstod der problemer i samarbejdet med Grøn Afsætnings Netværk, hvilket medførte at gourmetmarkedet måtte lukke.

===Femte generation===
I 2007 overtog svigersønnen Anders Frøjk Clausen og nevøen Martin Clausen ledelsen, hvor datteren Iben Clausen arbejde på kontoret. I året forinden løb Anders Frøjk Clausen med en førsteplads, da Danmarks Fiskehandlerforening afholdt dansk mesterskab med discipliner i både håndskæring, produktion og pyntning.

I 2014 blev Clausens Fiskehandel Danmarks første MSC-certificerede fiskehandel.

I 2017 blev direktørstolen overtaget af Jakob Clausen, Søren Clausens søn. I 2021 lancerede Jakob Clausen en YouTube-kanal for at engagere kunderne i fiskehandlens processer.

I 2022 blev P. Clausens Fiskehandel officielt anerkendt som Kgl. Hofleverandør efter at have leveret fisk til kongehuset i 30 år.

===Oversigt===
{| class="wikitable"
|-
| Første generation || Poul Clausen (fra 1888)
|-
| Anden generation || Jens Clausen (fra 1927)
|-
| Tredje generation || Knud Clausen og Poul Clausen (fra henholdsvis 1960 og 1964)
|-
| Fjerde generation || [[Søren Clausen]] (fra 1972)
|-
| Femte generation || Anders Frøjk Clausen, Martin Clausen og Iben Frøjk Clausen (fra 2007)
|-
| Femte generation || Jakob Clausen (fra 2017)
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Clausens+Fiskehandel Clausens_Fiskehandel]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 31/12/2021
* Aarhus Stiftstidende, 9/9/2021
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/2014
* Aarhus Stiftstidende, 13/2/2011
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/2010
* Aarhus Stiftstidende, 1/5/2006
* Aarhus Stiftstidende, 19/4/2006
* Aarhus Stiftstidende, 26/3/2006
* Aarhus Stiftstidende, 29/1/2005
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/2004
* Aarhus Stiftstidende, 24/4/1996
* Aarhus Stiftstidende, 10/8/1993
* Aarhus Stiftstidende, 17/11/1988
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/1975
* Aarhus Stiftstidende, 2/5/1963
* Aarhus Stiftstidende, 20/5/1901

[[Kategori:Fiskeri & jagt]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]

Fil:000492940 l.jpg

2023-11-21T08:45:43Z

Pernille Jeppesen: Her ses blandt andet Søren Clausen, til venstre. Preben Hupfeld. 1992-06-12.

== Beskrivelse ==
Her ses blandt andet Søren Clausen, til venstre. Preben Hupfeld. 1992-06-12.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

P. Clausens Fiskehandel

2023-11-21T08:38:33Z

Pernille Jeppesen: /* Oversigt */

<div class="tright">{{#display_map:
56.164948731568124, 10.218983243744447~[[Clausens Fiskehandel]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.164948731568124, 10.218983243744447
|align=right
}}</div>
[[Fil:000206607 l.jpg|350px|thumb|right|Tre mænd inklusiv dreng med torsk. Bagved en havnebod for fiskehandler P. Clausen. Manden til venstre er muligvis Poul Clausens søn; Jens Clausen. Aage Fredslund Andersen. 1932 ~ 1939.]]
'''P. Clausens Fiskehandel''' blev grundlagt i 1888 af Poul Clausen ved [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. I dag er fiskeforretningen placeret nede på Fiskerihavnen på Fiskerivej 4.

I begyndelsen drev Poul Clausen sin forretning sammen med kollega Markussen under navnet ”Markussen & Clausen”, hvor de solgte fisk fra deres fiskepram.
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses Søren Clausen fra P. Clausens Fiskehandel. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]

===Anden generation===
Efter Poul Clausen overtog hans søn, Jens Clausen, forretningen i 1927. Han etablerede engros- og detailforretning i 1939 i forbindelse med den nye [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavn]] ved [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].

===Tredje generation===
Efter Jens overtog hans søn, Knud Clausen, forretningen i 1960. Efter Knuds død i 1965 blev butikken solgt. Jens’ anden søn, Poul Clausen, overtog engrosafdelingen i 1964 og etablerede en filetfabrik på fiskerihavnen. Desuden hjalp Poul Clausen til i sin søns, [[Søren Clausen]], fiskeforretning i Trøjborg, som Søren åbnede i 1968.

===Fjerde generation===
[[Søren Clausen]] havde som førnævnt sin fiskehandel i Trøjborg, men overtog engrosafdelingen i 1972. I 1988 flytter Søren Clausen butikken ned til fiskerihavnen og indretter filetfabrikken, som hans far havde, som sin forretning. I 1993, ved forretningens 105-års jubilæum, udvidede Søren Clausen butikken til 120 kvadratmeter. Sådanne store udvidelser var sjældne på fiskerihavnen på daværende tidspunkt. Yderligere skete en udvidelse i 2001.
[[Fil:000441229 m.jpg|350px|thumb|right|5. generationsindehaver af Clausens Fiskehandel Jacob Clausen fremviser en fisk i butikken. Ib Nicolajsen. 2020-09-17.]]
I 2003 gik Clausens Fiskehandel sammen med Pernilles Fiskefars, J. S. Fisk, Havnens Fiskehus og Aarhus Fiskernes Indkøbsforening om at åbne [[Aarhus Fiskeauktion|fiskeriauktionshuset]] under navnet Den Gamle Fiskeauktion, som skulle fungere et gourmetmarked med kvalitetsråvarer. Her var Søren Clausen drivkraften bag. Desværre opstod der problemer i samarbejdet med Grøn Afsætnings Netværk, hvilket medførte at gourmetmarkedet måtte lukke.

===Femte generation===
I 2007 overtog svigersønnen Anders Frøjk Clausen og nevøen Martin Clausen ledelsen, hvor datteren Iben Clausen arbejde på kontoret. I året forinden løb Anders Frøjk Clausen med en førsteplads, da Danmarks Fiskehandlerforening afholdt dansk mesterskab med discipliner i både håndskæring, produktion og pyntning.

I 2014 blev Clausens Fiskehandel Danmarks første MSC-certificerede fiskehandel.

I 2017 blev direktørstolen overtaget af Jakob Clausen, Søren Clausens søn. I 2021 lancerede Jakob Clausen en YouTube-kanal for at engagere kunderne i fiskehandlens processer.

I 2022 blev P. Clausens Fiskehandel officielt anerkendt som Kgl. Hofleverandør efter at have leveret fisk til kongehuset i 30 år.

===Oversigt===
{| class="wikitable"
|-
| Første generation || Poul Clausen (fra 1888)
|-
| Anden generation || Jens Clausen (fra 1927)
|-
| Tredje generation || Knud Clausen og Poul Clausen (fra henholdsvis 1960 og 1964)
|-
| Fjerde generation || [[Søren Clausen]] (fra 1972)
|-
| Femte generation || Anders Frøjk Clausen, Martin Clausen og Iben Frøjk Clausen (fra 2007)
|-
| Femte generation || Jakob Clausen (fra 2017)
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Clausens+Fiskehandel Clausens_Fiskehandel]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 9/9/2021
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/2014
* Aarhus Stiftstidende, 13/2/2011
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/2010
* Aarhus Stiftstidende, 1/5/2006
* Aarhus Stiftstidende, 19/4/2006
* Aarhus Stiftstidende, 26/3/2006
* Aarhus Stiftstidende, 29/1/2005
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/2004
* Aarhus Stiftstidende, 24/4/1996
* Aarhus Stiftstidende, 10/8/1993
* Aarhus Stiftstidende, 17/11/1988
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/1975
* Aarhus Stiftstidende, 2/5/1963
* Aarhus Stiftstidende, 20/5/1901

[[Kategori:Fiskeri & jagt]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]

P. Clausens Fiskehandel

2023-11-21T08:37:32Z

Pernille Jeppesen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.164948731568124, 10.218983243744447~[[Clausens Fiskehandel]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.164948731568124, 10.218983243744447
|align=right
}}</div>
[[Fil:000206607 l.jpg|350px|thumb|right|Tre mænd inklusiv dreng med torsk. Bagved en havnebod for fiskehandler P. Clausen. Manden til venstre er muligvis Poul Clausens søn; Jens Clausen. Aage Fredslund Andersen. 1932 ~ 1939.]]
'''P. Clausens Fiskehandel''' blev grundlagt i 1888 af Poul Clausen ved [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. I dag er fiskeforretningen placeret nede på Fiskerihavnen på Fiskerivej 4.

I begyndelsen drev Poul Clausen sin forretning sammen med kollega Markussen under navnet ”Markussen & Clausen”, hvor de solgte fisk fra deres fiskepram.
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses Søren Clausen fra P. Clausens Fiskehandel. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]

===Anden generation===
Efter Poul Clausen overtog hans søn, Jens Clausen, forretningen i 1927. Han etablerede engros- og detailforretning i 1939 i forbindelse med den nye [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavn]] ved [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].

===Tredje generation===
Efter Jens overtog hans søn, Knud Clausen, forretningen i 1960. Efter Knuds død i 1965 blev butikken solgt. Jens’ anden søn, Poul Clausen, overtog engrosafdelingen i 1964 og etablerede en filetfabrik på fiskerihavnen. Desuden hjalp Poul Clausen til i sin søns, [[Søren Clausen]], fiskeforretning i Trøjborg, som Søren åbnede i 1968.

===Fjerde generation===
[[Søren Clausen]] havde som førnævnt sin fiskehandel i Trøjborg, men overtog engrosafdelingen i 1972. I 1988 flytter Søren Clausen butikken ned til fiskerihavnen og indretter filetfabrikken, som hans far havde, som sin forretning. I 1993, ved forretningens 105-års jubilæum, udvidede Søren Clausen butikken til 120 kvadratmeter. Sådanne store udvidelser var sjældne på fiskerihavnen på daværende tidspunkt. Yderligere skete en udvidelse i 2001.
[[Fil:000441229 m.jpg|350px|thumb|right|5. generationsindehaver af Clausens Fiskehandel Jacob Clausen fremviser en fisk i butikken. Ib Nicolajsen. 2020-09-17.]]
I 2003 gik Clausens Fiskehandel sammen med Pernilles Fiskefars, J. S. Fisk, Havnens Fiskehus og Aarhus Fiskernes Indkøbsforening om at åbne [[Aarhus Fiskeauktion|fiskeriauktionshuset]] under navnet Den Gamle Fiskeauktion, som skulle fungere et gourmetmarked med kvalitetsråvarer. Her var Søren Clausen drivkraften bag. Desværre opstod der problemer i samarbejdet med Grøn Afsætnings Netværk, hvilket medførte at gourmetmarkedet måtte lukke.

===Femte generation===
I 2007 overtog svigersønnen Anders Frøjk Clausen og nevøen Martin Clausen ledelsen, hvor datteren Iben Clausen arbejde på kontoret. I året forinden løb Anders Frøjk Clausen med en førsteplads, da Danmarks Fiskehandlerforening afholdt dansk mesterskab med discipliner i både håndskæring, produktion og pyntning.

I 2014 blev Clausens Fiskehandel Danmarks første MSC-certificerede fiskehandel.

I 2017 blev direktørstolen overtaget af Jakob Clausen, Søren Clausens søn. I 2021 lancerede Jakob Clausen en YouTube-kanal for at engagere kunderne i fiskehandlens processer.

I 2022 blev P. Clausens Fiskehandel officielt anerkendt som Kgl. Hofleverandør efter at have leveret fisk til kongehuset i 30 år.

===Oversigt===
{| class="wikitable"
|-
! Generation !! Navn og årstal
|-
| Første generation || Poul Clausen (fra 1888)
|-
| Anden generation || Jens Clausen (fra 1927)
|-
| Tredje generation || Knud Clausen og Poul Clausen (fra henholdsvis 1960 og 1964)
|-
| Fjerde generation || [[Søren Clausen]] (fra 1972)
|-
| Femte generation || Anders Frøjk Clausen, Martin Clausen og Iben Frøjk Clausen (fra 2007)
|-
| Femte generation || Jakob Clausen (fra 2017)
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Clausens+Fiskehandel Clausens_Fiskehandel]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 9/9/2021
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/2014
* Aarhus Stiftstidende, 13/2/2011
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/2010
* Aarhus Stiftstidende, 1/5/2006
* Aarhus Stiftstidende, 19/4/2006
* Aarhus Stiftstidende, 26/3/2006
* Aarhus Stiftstidende, 29/1/2005
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/2004
* Aarhus Stiftstidende, 24/4/1996
* Aarhus Stiftstidende, 10/8/1993
* Aarhus Stiftstidende, 17/11/1988
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/1975
* Aarhus Stiftstidende, 2/5/1963
* Aarhus Stiftstidende, 20/5/1901

[[Kategori:Fiskeri & jagt]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]

Fil:000206607 l.jpg

2023-11-21T07:21:40Z

Pernille Jeppesen: Tre mænd inklusiv dreng med torsk. Bagved en havnebod for fiskehandler P. Clausen. Manden til venstre er muligvis Poul Clausens søn; Jens Clausen. Aage Fredslund Andersen. 1932 ~ 1939.

== Beskrivelse ==
Tre mænd inklusiv dreng med torsk. Bagved en havnebod for fiskehandler P. Clausen. Manden til venstre er muligvis Poul Clausens søn; Jens Clausen. Aage Fredslund Andersen. 1932 ~ 1939.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

P. Clausens Fiskehandel

2023-11-20T13:46:15Z

Pernille Jeppesen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.164948731568124, 10.218983243744447~[[Clausens Fiskehandel]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.164948731568124, 10.218983243744447
|align=right
}}</div>
'''P. Clausens Fiskehandel''' blev grundlagt i 1888 af Poul Peter Clausen ved [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. I dag er fiskeforretningen placeret nede på Fiskerihavnen på Fiskerivej 4.

I begyndelsen drev Poul Clausen sin forretning sammen med kollega Markussen under navnet ”Markussen & Clausen”, hvor de solgte fisk fra deres fiskepram.
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses Søren Clausen fra P. Clausens Fiskehandel. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]

===Anden generation===
Efter Poul Clausen overtog hans søn, Jens Clausen, forretningen i 1927. Han etablerede engros- og detailforretning i 1939 i forbindelse med den nye [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavn]] ved [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].

===Tredje generation===
Efter Jens overtog hans søn, Knud Clausen, forretningen i 1960. Efter Knuds død i 1965 blev butikken solgt. Jens’ anden søn, Poul Clausen, overtog engrosafdelingen i 1964 og etablerede en filetfabrik på fiskerihavnen. Desuden hjalp Poul Clausen til i sin søns, [[Søren Clausen]], fiskeforretning i Trøjborg, som Søren åbnede i 1968.

===Fjerde generation===
Søren Clausen havde som førnævnt sin fiskehandel i Trøjborg, men overtog engrosafdelingen i 1972. I 1988 flytter Søren Clausen butikken ned til fiskerihavnen og indretter filetfabrikken, som hans far havde, som sin forretning. I 1993, ved forretningens 105-års jubilæum, udvidede Søren Clausen butikken til 120 kvadratmeter. Sådanne store udvidelser var sjældne på fiskerihavnen på daværende tidspunkt. Yderligere skete en udvidelse i 2001.
[[Fil:000441229 m.jpg|350px|thumb|right|5. generationsindehaver af Clausens Fiskehandel Jacob Clausen fremviser en fisk i butikken. Ib Nicolajsen. 2020-09-17.]]
I 2003 gik Clausens Fiskehandel sammen med Pernilles Fiskefars, J. S. Fisk, Havnens Fiskehus og Aarhus Fiskernes Indkøbsforening om at åbne fiskeriauktionshuset under navnet Den Gamle Fiskeauktion, som skulle fungere et gourmetmarked med kvalitetsråvarer. Her var Søren Clausen drivkraften bag.

===Femte generation===
I 2007 overtog svigersønnen Anders Frøjk Clausen og nevøen Martin Clausen ledelsen, hvor datteren Iben Clausen arbejde på kontoret.

I 2017 blev direktørstolen overtaget af Jakob Clausen, Søren Clausens søn. I 2021 lancerede Jakob Clausen en YouTube-kanal for at engagere kunderne i fiskehandlens processer.

I 2022 blev P. Clausens Fiskehandel officielt anerkendt som Kgl. Hofleverandør efter at have leveret fisk til kongehuset i 30 år.

===Oversigt===
{| class="wikitable"
|-
! Generation !! Navn og årstal
|-
| Første generation || Poul Clausen (fra 1888)
|-
| Anden generation || Jens Clausen (fra 1927)
|-
| Tredje generation || Knud Clausen og Poul Clausen (fra henholdsvis 1960 og 1964)
|-
| Fjerde generation || Søren Clausen (fra 1972)
|-
| Femte generation || Anders Frøjk Clausen, Martin Clausen og Iben Frøjk Clausen (fra 2007)
|-
| Femte generation || Jakob Clausen (fra 2017)
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Clausens+Fiskehandel Clausens_Fiskehandel]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 9/9/2021
* Aarhus Stiftstidende, 13/2/2011
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/2010
* Aarhus Stiftstidende, 1/5/2006
* Aarhus Stiftstidende, 19/4/2006
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/2004
* Aarhus Stiftstidende, 24/4/1996
* Aarhus Stiftstidende, 10/8/1993
* Aarhus Stiftstidende, 17/11/1988
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/1975
* Aarhus Stiftstidende, 2/5/1963
* Aarhus Stiftstidende, 20/5/1901

[[Kategori:Fiskeri & jagt]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]

P. Clausens Fiskehandel

2023-11-20T13:40:32Z

Pernille Jeppesen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16502687736283, 10.219726044002424~[[Clausens Fiskehandel]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16502687736283, 10.219726044002424
|align=right
}}</div>
'''P. Clausens Fiskehandel''' blev grundlagt i 1888 af Poul Peter Clausen ved [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. I dag er fiskeforretningen placeret nede på Fiskerihavnen på Fiskerivej 4.

I begyndelsen drev Poul Clausen sin forretning sammen med kollega Markussen under navnet ”Markussen & Clausen”, hvor de solgte fisk fra deres fiskepram.
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses Søren Clausen fra P. Clausens Fiskehandel. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]

===Anden generation===
Efter Poul Clausen overtog hans søn, Jens Clausen, forretningen i 1927. Han etablerede engros- og detailforretning i 1939 i forbindelse med den nye [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavn]] ved [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].

===Tredje generation===
Efter Jens overtog hans søn, Knud Clausen, forretningen i 1960. Efter Knuds død i 1965 blev butikken solgt. Jens’ anden søn, Poul Clausen, overtog engrosafdelingen i 1964 og etablerede en filetfabrik på fiskerihavnen. Desuden hjalp Poul Clausen til i sin søns, [[Søren Clausen]], fiskeforretning i Trøjborg, som Søren åbnede i 1968.

===Fjerde generation===
Søren Clausen havde som førnævnt sin fiskehandel i Trøjborg, men overtog engrosafdelingen i 1972. I 1988 flytter Søren Clausen butikken ned til fiskerihavnen og indretter filetfabrikken, som hans far havde, som sin forretning. I 1993, ved forretningens 105-års jubilæum, udvidede Søren Clausen butikken til 120 kvadratmeter. Sådanne store udvidelser var sjældne på fiskerihavnen på daværende tidspunkt. Yderligere skete en udvidelse i 2001.
[[Fil:000441229 m.jpg|350px|thumb|right|5. generationsindehaver af Clausens Fiskehandel Jacob Clausen fremviser en fisk i butikken. Ib Nicolajsen. 2020-09-17.]]
I 2003 gik Clausens Fiskehandel sammen med Pernilles Fiskefars, J. S. Fisk, Havnens Fiskehus og Aarhus Fiskernes Indkøbsforening om at åbne fiskeriauktionshuset under navnet Den Gamle Fiskeauktion, som skulle fungere et gourmetmarked med kvalitetsråvarer. Her var Søren Clausen drivkraften bag.

===Femte generation===
I 2007 overtog svigersønnen Anders Frøjk Clausen og nevøen Martin Clausen ledelsen, hvor datteren Iben Clausen arbejde på kontoret.

I 2017 blev direktørstolen overtaget af Jakob Clausen, Søren Clausens søn. I 2021 lancerede Jakob Clausen en YouTube-kanal for at engagere kunderne i fiskehandlens processer.

I 2022 blev P. Clausens Fiskehandel officielt anerkendt som Kgl. Hofleverandør efter at have leveret fisk til kongehuset i 30 år.

===Oversigt===
{| class="wikitable"
|-
! Generation !! Navn og årstal
|-
| Første generation || Poul Clausen (fra 1888)
|-
| Anden generation || Jens Clausen (fra 1927)
|-
| Tredje generation || Knud Clausen og Poul Clausen (fra henholdsvis 1960 og 1964)
|-
| Fjerde generation || Søren Clausen (fra 1972)
|-
| Femte generation || Anders Frøjk Clausen, Martin Clausen og Iben Frøjk Clausen (fra 2007)
|-
| Femte generation || Jakob Clausen (fra 2017)
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Clausens+Fiskehandel Clausens_Fiskehandel]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 9/9/2021
* Aarhus Stiftstidende, 13/2/2011
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/2010
* Aarhus Stiftstidende, 1/5/2006
* Aarhus Stiftstidende, 19/4/2006
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/2004
* Aarhus Stiftstidende, 24/4/1996
* Aarhus Stiftstidende, 10/8/1993
* Aarhus Stiftstidende, 17/11/1988
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/1975
* Aarhus Stiftstidende, 2/5/1963
* Aarhus Stiftstidende, 20/5/1901

[[Kategori:Fiskeri & jagt]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]

Aarhus FTL-havn

2023-11-20T13:39:14Z

Pernille Jeppesen:

'''Aarhus FLT-havn''' eller '''FLT-havnen''' er et moderne udtryk for det samlede område, hvor '''F'''[[Aarhus Fiskerihavn|iskerihavnen]], '''L'''[[Aarhus Lystbådehavn|ystbådehavnen]] og '''T'''[[Aarhus Træskibshavn|ræskibshavnen]] ligger.

===Se også===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Lystbådehavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
<br>
'''Steder fra FLT-havnens historie'''
*[[Søsporten]]
*[[Socialkrogen]]
*[[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]]
*[[Aarhus Fiskeauktion]]
*[[Marens Røvhul|"Marens Røvhul"]]
*[[Clausens Fiskehandel|P. Clausens Fiskehandel]]
<br>
'''Klubber og foreninger'''
*[[Aarhus Sejlklub]]
*[[Sejlklubben Bugten]]
*[[Roklubben ARA|ARA Roklub]]
*[[Aarhus Roklub]]
*[[Aarhus Marineforening]]
*[[Strandjæger|Strandjægerne]]
*[[Jysk Sejlunion]]
<br>
'''Personer fra FLT-havnens historie'''
*[[Axel Mikkelsen]]
<br>
'''Fænomener og traditioner fra FLT-havnens historie'''
*[[Kanindåb]]

[[Kategori:Byer & bydele]]

P. Clausens Fiskehandel

2023-11-20T13:36:20Z

Pernille Jeppesen: Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.16502687736283, 10.219726044002424~Clausens Fiskehandel; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center=56.16502687736283, 10.219726044002424 |align=right }}</div> '''P. Clausens Fiskehandel''' blev grundlagt i 1888 af Poul Peter Clausen ved Aarhus Havn. I begyndelsen drev Poul Clausen sin forretning sammen med kollega Markussen under navnet ”Markussen & Clausen”, hvor de solgte fisk fra deres fiskepram..."

<div class="tright">{{#display_map:
56.16502687736283, 10.219726044002424~[[Clausens Fiskehandel]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16502687736283, 10.219726044002424
|align=right
}}</div>
'''P. Clausens Fiskehandel''' blev grundlagt i 1888 af Poul Peter Clausen ved [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]].

I begyndelsen drev Poul Clausen sin forretning sammen med kollega Markussen under navnet ”Markussen & Clausen”, hvor de solgte fisk fra deres fiskepram.
[[Fil:000492945 m.jpg|350px|thumb|right|Opkøbere omkring fisk i kasser til Århus Fiskeriauktion. Bagerst ses Søren Clausen fra P. Clausens Fiskehandel. Preben Hupfeld. 1979-09-11.]]

===Anden generation===
Efter Poul Clausen overtog hans søn, Jens Clausen, forretningen i 1927. Han etablerede engros- og detailforretning i 1939 i forbindelse med den nye [[Aarhus Fiskerihavn|Fiskerihavn]] ved [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].

===Tredje generation===
Efter Jens overtog hans søn, Knud Clausen, forretningen i 1960. Efter Knuds død i 1965 blev butikken solgt. Jens’ anden søn, Poul Clausen, overtog engrosafdelingen i 1964 og etablerede en filetfabrik på fiskerihavnen. Desuden hjalp Poul Clausen til i sin søns, [[Søren Clausen]], fiskeforretning i Trøjborg, som Søren åbnede i 1968.

===Fjerde generation===
Søren Clausen havde som førnævnt sin fiskehandel i Trøjborg, men overtog engrosafdelingen i 1972. I 1988 flytter Søren Clausen butikken ned til fiskerihavnen og indretter filetfabrikken, som hans far havde, som sin forretning. I 1993, ved forretningens 105-års jubilæum, udvidede Søren Clausen butikken til 120 kvadratmeter. Sådanne store udvidelser var sjældne på fiskerihavnen på daværende tidspunkt. Yderligere skete en udvidelse i 2001.
[[Fil:000441229 m.jpg|350px|thumb|right|5. generationsindehaver af Clausens Fiskehandel Jacob Clausen fremviser en fisk i butikken. Ib Nicolajsen. 2020-09-17.]]
I 2003 gik Clausens Fiskehandel sammen med Pernilles Fiskefars, J. S. Fisk, Havnens Fiskehus og Aarhus Fiskernes Indkøbsforening om at åbne fiskeriauktionshuset under navnet Den Gamle Fiskeauktion, som skulle fungere et gourmetmarked med kvalitetsråvarer. Her var Søren Clausen drivkraften bag.

===Femte generation===
I 2007 overtog svigersønnen Anders Frøjk Clausen og nevøen Martin Clausen ledelsen, hvor datteren Iben Clausen arbejde på kontoret.

I 2017 blev direktørstolen overtaget af Jakob Clausen, Søren Clausens søn. I 2021 lancerede Jakob Clausen en YouTube-kanal for at engagere kunderne i fiskehandlens processer.

I 2022 blev P. Clausens Fiskehandel officielt anerkendt som Kgl. Hofleverandør efter at have leveret fisk til kongehuset i 30 år.

===Oversigt===
{| class="wikitable"
|-
! Generation !! Navn og årstal
|-
| Første generation || Poul Clausen (fra 1888)
|-
| Anden generation || Jens Clausen (fra 1927)
|-
| Tredje generation || Knud Clausen og Poul Clausen (fra henholdsvis 1960 og 1964)
|-
| Fjerde generation || Søren Clausen (fra 1972)
|-
| Femte generation || Anders Frøjk Clausen, Martin Clausen og Iben Frøjk Clausen (fra 2007)
|-
| Femte generation || Jakob Clausen (fra 2017)
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Clausens+Fiskehandel Clausens_Fiskehandel]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 9/9/2021
* Aarhus Stiftstidende, 13/2/2011
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/2010
* Aarhus Stiftstidende, 1/5/2006
* Aarhus Stiftstidende, 19/4/2006
* Aarhus Stiftstidende, 10/9/2004
* Aarhus Stiftstidende, 24/4/1996
* Aarhus Stiftstidende, 10/8/1993
* Aarhus Stiftstidende, 17/11/1988
* Aarhus Stiftstidende, 30/12/1975
* Aarhus Stiftstidende, 2/5/1963
* Aarhus Stiftstidende, 20/5/1901

[[Kategori:Fiskeri & jagt]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Detailhandel & service]]

Fil:000441229 m.jpg

2023-11-20T12:48:50Z

Pernille Jeppesen: 5. generationsindehaver af Clausens Fiskehandel Jacob Clausen fremviser en fisk i butikken. Ib Nicolajsen. 2020-09-17.

== Beskrivelse ==
5. generationsindehaver af Clausens Fiskehandel Jacob Clausen fremviser en fisk i butikken. Ib Nicolajsen. 2020-09-17.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Marens Røvhul

2023-11-20T08:46:03Z

Pernille Jeppesen:

”'''Marens Røvhul'''”, eller ”Marens Røv”, var et kloakudløb, eller bugtrør, der strakte sig fra [[Trøjborg]] og ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] omkring [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Søbadeanstalt]]. ”Marens Røvhul” var operationelt fra 1972 til 1983.

I 1972 besluttede [[Aarhus Byråd]] at lade spildevand fra Marselisborg-værket og Trøjborg-værket løbe ud i Aarhus Bugt. Dette omfattede udløbet fra ledninger til [[Marselisborg]]-området samt mellem Den Permanente Badeanstalt og [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].

===Opfattelsen===
”Marens Røvhul” blev kendetegnet af en særlig duft, som mange aarhusianere husker, hvor en læserbeskrivelse i Aarhus Stiftstidende beskrev duften som en integreret del af Aarhus: ”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”

Et par år efter opførslen kunne man yderligere læse om folks mening om Marens Røvhul: ”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”

===Forureningens konsekvenser===
I løbet af ”Marens Røvhuls” eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet, hvilket resulterede i badeforbud samt påvirkning af fiskebestanden i Aarhus Bugt. I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, hvor man kunne læse: ”Vurderingerne af badevandet i Århus Amt er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i Århus Kommune findes kun ved Østre Mole, hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved Tangkrogen.”.

===Lukningen af ”Marens Røvhul===
I 1983 blev ”Marens Røvhul” lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra Marselisborgs Rensningsanlæg. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt 2 e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved [[Hjortshøj|Hjortshøj Bæk]].
I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldes lukningen af ”Marens Røvhul”. [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]] spillede en afgørende rolle i at forbedre byens vandkvalitet og miljø

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marens+Røvhul Marens_Røvhul]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 17/6/2017
* Aarhus Stiftstidende, 21/2/2017
* Aarhus Stiftstidende, 11/6/1986
* Aarhus Stiftstidende, 20/7/1984
* Aarhus Stiftstidende, 8/5/1983
* Aarhus Stiftstidende, 11/5/1982
* Aarhus Stiftstidende, 21/3/1980
* Aarhus Stiftstidende, 23/6/1977

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Den Permanente Søbadeanstalt

2023-11-20T08:42:13Z

Pernille Jeppesen: /* Forurenet vand og Marens Røvhul */

<div class="tright">{{#display_map:
56.17675630050062,10.231243155373187~[[Den Permanente Søbadeanstalt]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17675630050062,10.231243155373187
|align=right
}}</div>

[[Fil:Den Permanente, 1955, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Sommerdag på Den Permanente i 1955.]]

Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederiks Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet 27. maj 1933.

=== Den Permanente ===
Den 27. maj 1933 var byens spidser samlet neden for Salonen - i dag [[Sjette Frederiks Kro]] - ved [[Riis Skov]] for at indvie byens nye søbadeanstalt. Det var [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]], der stod bag tegningerne til det nye pragtværk af en badeanstalt. Draiby havde i øvrigt et travlt år, da han også stod bag tegninger til [[Badeanstalten Spanien]], der åbnede senere samme år. Selve projekteringen af Den Permanente stod [[Stadsingeniørens Kontor]] for med stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)|A.J. Rambøll]] i spidsen.

I forbindelse med indvielsen af Den Permanente blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Klub]]s medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. En ordning, der gennem årene havde skaffet klubben mange medlemmer, da stien var den nemmeste vej til det nyanlagte villakvarter i [[Risskov]].

De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger.

===Sammenblanding af kønnene===
De tidligere søbade i byen havde, som tiden foreskrev det, haft forskellige åbningstider til henholdsvis herrer og damer. Det havde skabt furore i byen, da den lille badeanstalt [[Trouville]] for foden af [[Ørnereden]] tilbage i 1910 havde lagt strand til både herrer og damer på samme tid. Dengang havde byrådet haft sagen til diskussion, og bølgerne gik også højt i læserbreve i [[Århus Stiftstidende]]. En læser foreslog eksempelvis at give byrådsmedlemmerne en dukkert med en møllesten om halsen, til de indså, at heksedans på stranden ville blive efterfulgt af hyrdetimer i skoven.

Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne.

===Inspiration fra Berlin===
Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. 7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd]]s Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin – hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.

===Forurenet vand og Marens Røvhul===
At det gik hurtigt med både at få besluttet og etableret badeanstalten, viser byens store behov for en sådan. Badeanstalter – også havbadeanstalterne – udsprang oprindeligt ikke ud fra et behov om sjov og fornøjelse. De handlede langt mere om helse og hygiejne.

I 1872 var [[Vandforsyningen i Aarhus|det første kommunale vandværk]] i Aarhus blevet indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Der var dog tale om renset åvand. I 1902 blev der opført et boringsanlæg i [[Stavtrup]], så aarhusianerne ikke længere skulle bruge åvandet, men stadig blev rindende vand primært kun til madlavning. For mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet omtrent en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.

Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes.

Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1983 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”[[Marens Røvhul]]”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.

Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.

===Renovering og udvidelse===
Knap tres år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod [[Aarhus Kommune]] og Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]], med støtte fra A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].

Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbent for offentligheden.

===Se også===
*[[Badeanstalter i Aarhus]]

=== Video af Den Permanentes åbning ===
På dette link ses en video fra åbningen af Den Permanente 27. maj 1933.

[http://www.youtube.com/watch?v=SXW5rZkxvl0&feature=g-user-u/ Se indvielsen af Den Permanente på Youtube]

Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] i spidsen.

== {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=119894 {{BASEPAGENAME}}]}}

== Litteratur og kilder ==
*Red. Henrik Fode og Finn H. Lauridsen, Århus i 1930'erne
*Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
*Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
*Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007
*"Et Svømmestadion ved Aarhusbugten", artikel i Jyllands-Posten, 28.05.1933.
*Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.
*Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932

[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Vandforsyningen i Aarhus

2023-11-20T08:40:11Z

Pernille Jeppesen: /* Spildevandsudfordringer */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15532487315364, 10.190720052514893~Lokation for det første Aarhus Vandværk;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15532487315364, 10.190720052514893
|align=right
}}</div>
[[Fil:Oversigtskort Aarhus Vandværk 1872.jpg|thumb|350px|right|Situationsplan over Aarhus Vandværk, 1872.]]

Historien om den nyere tids vandforsyning i Aarhus knytter sig til opførelsen af byens første vandværk beliggende vest for [[Bryggeriet Ceres]]. Aarhus Vandværk blev taget i brug 8. december 1872, og med indvielsen af dette nye store anlæg blev kimen lagt til en ny tidsalder hvor forsyningen af vand til byens borgere og erhverv forbedredes og blev mere teknologisk avanceret for hvert årti der skulle følge.

=== Vandværkets tilblivelse ===

Adgang til drikkevand, vand til brug i husholdningen og til husdyrhold har alle dage være af vital betydning for opretholdelsen af liv og sundhed. I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, og borgere i byen og på landet hentede formentlig også vand fra det omkringliggende landskabs naturlige ferskvandskilder og mindre vandløb. Vandløbene var dog ikke nødvendigvis stabile vandforsyningskilder, da de i varierende grad kunne være vandførende og til tider formentlig også være helt udtørrede. Udover de private gårdbrønde og de offentligt tilgængelige brønde på torve og pladser, indtog den centralt løbende [[Aarhus Å]] også en væsentlig rolle i forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder.

Flere købstæder havde i 1850’ernes Danmark opført egentlige vandværk, men i Aarhus haltede en modernisering af byens vandforsyning efter de andre. Aarhus så til imedens sammenlignelige købstæder profiterede af en udbygning af vandforsyningen med de stærkt profilerede vandværker. Det ønskedes derfor også i Aarhus, at et nyopført vandværk ville bidrage til, at de praktiske og organisatoriske forhold for indhentning og forsyningen af vand blev af en helt anden kaliber end tidligere. Desuden ansloges det at et vandværk ville sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere der længe havde været påvirket af vandets slette kvalitet. Brøndvandet havde budt på helbredsmæssige udfordringer for mange af byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme, der formodedes at være relaterede til vandforsyningens dårlige kvalitet, betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse.

I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ''”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”''. Mindre end to år senere forelå den første plan med et overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|mølleejer Weis]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold foranledigede [[Aarhus Byråd|byrådet]] til i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870.

Efter i en periode at have fraveget det oprindelige forslag fra English & Hansen, vendte stemningen sig i 1870 atter til, at det nedsatte udvalg ved en indstilling foreslog at basere det kommende vandværk på Aarhus Mølleå. Der skulle træffes de nødvendige foranstaltninger til en aftale med Mølleejer Weis samtidig med at lokationen for et nyt vandværk skulle fastlægges til området vest for Ceres bryggeriet. Der var udarbejdet et ny prioverslag for mølleåprojektet, og omkostningerne stod til ca. 146.000 Rdlr., og med en engangsbetaling til Mølleejer Weiss på 14.800 Rdlr. forpligtede mølleejeren sig fremover til at afstå vand til driften af vandværket.

I marts 1869 nedsattes et nyt udvalg til vandværkssagens fremme. Udvalget fremsatte en indstilling om det nye vandværk, som Byrådet skulle forholde sig til den 2. juni 1870.

''Indstillingen:''
* ''At basere Vandværket paa Aarhus Mølleå istedetfor Bækløbene i Marselisborg Skov, og''
* ''At træffe fornødne Foranstaltninger til Afslutning af endelig Overenskomst med Ejeren af Aarhus Mølle, Weis, og''
* ''At Vandværket lægges nærmere Byen end oprindelig paatænkt, nemlig i den første Indskæring Vest for Bryggeriet "Ceres". Pumpeværket lægges i ca. 50 Alens Afstand fra aaen. Filtrene og Beholderne skulde lægges i en Afstand fra Pumpeværket af ca. 1700 Alen paa en ca. 90 Fod over Havfladen beliggende Bakke Nord for teglværket, omtrent 600 Alen Nordvest for Vesterport.
[[Fil:Aarhus Vandværk ca 1910-1922.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over vandværksterrænet. Ca. 1910-1922.]]
Den 16. juli 1870 vedtoges indstillingen, og dermed var planen for et nyt vandværk sat i kraft efter 5 års lange forhandlinger. På det efterfølgende byrådsmøde vedtoges det at ændre lokationen for vandværkets beholdere og filtre til ''den Nord for Vesterbro Mølle værende Bakke, der ligger 110 Fod over Havfladen''. Efter udbudt licitation på det nye vandværk underskrev A. E. Andersen, E. Meisner, K. Nielsen samt Hassel & Teudt den 18. juli 1871 anlægskontrakten og forpligtede sig til at have færdigopført det nye vandværk til d. 1. juli 1872. Fra Leeds i England købtes hos Kitson & Co. to dampmaskiner med tilhørende to dampkedler og fire vandpumper.
[[Fil:Luftfoto 1954.png|thumb|350px|right|Luftfoto af Aarhus Vandværk, 1954.]]
Det lykkedes ikke entreprenørerne at have anlægget køreklart den 1. juli. I stedet blev vandværket taget i brug knapt et halvt år senere, den 8. december 1872. Aarhus havde fået sit vandværk, og ved enhver ejendom hvor forbi hovedledningen førtes påtog kommunen sig at føre et ledningsrør til bygningens forside. Den første vandhane i ejendommen blev anbragt mod betaling af en årlig afgift fastsat ud fra ejendommens assurancesum, og for hver yderligere hane lød den årlige afgift på 2 Rigsdaler.

I stedet for den primitive måde hvorpå vand tidligere blev hevet op af træ- og stenbrønde blev byens nye vandværk spækket med tidens nyeste og mest moderne dampkedler- og maskiner, filtre, pumper, bundfældningsbassiner og højdebeholdere. Til at varetage vandværkets interesser udnævntes, med virking fra 1. januar 1873, havne- og stadsingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)|Poul Obel]] til vandinspektør, mens kobbersmed [[H. Birnbaum]] blev ansat som maskinmester.

Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej.

=== Vandværkets børnesygdomme ===

Der var stor tiltro til det nye vandværk, og blandt byens borgere opstod der ganske naturligt en forhåbning om nye tider uden uhumske forhold der kunne føre til sygdomme og dødsfald. Selv med en kompetent bemanding, det nyeste maskineri og de avancerede metoder til rensning af vand oplevede Aarhus i midten af 1870’erne alligevel to mærkbare tyfusepidemier.

Stiftsfysikus Chr. Weis skrev i juni 1876 i en meddelelse til byrådet: ''”Så længe som jeg har været læge i Aarhus, i henved 39 år, har denne by mere end nogen anden ligestillet været hjemsøgt af sygdomme og sygelighed, særlig af de sygdomme, som fortrinsvis står i årsagsforhold til slet drikkevand, nemlig tyfoid feber, diarré, kolerine, kirtelsyge, tæring, ligesom også andre epidemiske sygdomme her var mere ødelæggende end i andre byer”''. Rensning af vandet i vandværket skærpedes derfor yderligere med tilføjelse af et fjerde filter i 1878 tilsvarende de tre der var blev bygget ved vandværkets anlæggelse i 1872.

Trods de mange forbedrede forhold for befolkningen opstod der alligevel flere særegne oplevelser af den negative slags. Der var behov for at skride ind overfor adskillige forureningskilder i nærheden af vandværket, og særligt henlæggelsen af møddinger med latringødninger på den nordlige side af åen kom i fokus. Byens drikkevand blev også i flere dage op mod julen i 1873 blandet med saltvand da åens vand ved højvande var blevet bragt helt op til vandværket. Dette blev først løst med opførelsen af en ny slusebro ved Vester Allé i 1894, hvorved der blev lukket af for havvandets indtrængen. Der fandtes dog også andet end blot havvand der kunne iblande sig det rene vand i byens vandledninger. For nogle af byens borgere fik sig en skræmmende oplevelse, da de ud fra deres vandhane kunne se igler, orme og ål der fra tid til anden fulgte med.

{| class="wikitable" style="float:right; margin-left: 15px;
|+ Det samlede m3 forbrug i udvalgte år i Aarhus
|-
! År !! Forbrug
|-
| 1872-73 || 394.200 m3
|-
| 1881 || 788.400 m3
|-
| 1884 || 1.051.100 m3
|-
| 1896 || 1.890.000 m3
|-
| 1901 || 2.500.000 m3
|-
| 1965 || 12.500.000 m3
|}

=== Vandværkets betydning ===
[[Fil:Vandværkets terrain ca 1922.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Vandværk, ca. 1910-1922.]]
Det nævnes ofte at havnen og jernbanen var væsentlige forudsætninger for byens store vækst i midten til slutningen af 1800-tallet, og mens disse bestemt var hovedårsager til udviklingen, bør det ej glemmes at en god og stabil vandforsyning også bidrog til befolkningens ve og vel i disse årtier. Byen voksede, og behovet for at udvide vandforsyningen til at dække større dele af byen var af stor vigtighed. Der blev foretaget større anlægsarbejder for at ledningsnettet kunne følge med resten af byens infrastruktur. Brolægningen af Aarhus led i det henseende meget under de store omvæltninger i vand-, gas- og kloakledningsarbejdet i 1890’erne. De vedtagne budgetter og det omfangsrige arbejde med gader og veje kunne ikke holde trit med byens vækst. Over flere kloakledninger kunne det i 1896 konstateres at brolægningen havde sat sig og dermed gav anledning til dannelsen af store vandpytter, som gjorde nogle veje ganske ufarbare.

Med overgangen fra damptrykvandværk til vandindtagning via artesiske boringer igennem betonrørledninger med fald var et nyt kapitel i vandforsyningens historie påbegyndt. Et synligt og markant vartegn på denne nye tid varsledes ved opførelsen af det storslåede vandtårn ved Randersvej på Christiansbjerg. Også pumpestationer, rensningsanlæg og underjordiske beholdere blev et nyt bekendtskab for mange af byens borgere der måtte koncentrere sig om at følge med i en tid med hurtige forandringer.
[[Fil:Aarhus Vandværk maskinhal ca 1910-1922.jpg|thumb|350px|right|Maskinhal ved Aarhus Vandværk, ca. 1910-1922.]]

=== Artesiske boringer og den moderne vandforsyning ===

Den tekniske udvikling tog fart i begyndelsen af 1900-tallet, og det kom særlig byboere til gode. I 1898 havde byrådet bevilget penge til et såkaldt artesisk boringsanlæg i Stavtrup. Fra det nye anlæg var det planen at opføre en betonvandledning til byens vandværk ved Silkeborgvej. Med den nye artesiske boring sikredes en stabil vandindvinding fra en naturlig grundvandskilde. Artesiske vandboringer fungerede ved at sørge for, at et tilpas stort tryk fra boringen gav vandet anledning til ved egen kraft at gennembryde eventuelle vandstandsende lag for derefter at presse sig op til overfladen – nogle gange med enorm kraft. Det nye anlæg og dertilhørende vandledning stod klar i 1902, og dermed var byen forsynet med grundvand, og ikke som tidligere, med vand kun fra Aarhus Å.
[[Fil:Generalstabens Kaart over Danmark Aarhus og Omegn 1875 1922 wiki.jpg|thumb|350px|Generalstabens Kaart over Danmark med optegnelse af vandledning og trykzoner. Overtryk efter Kobberstik opmaalt 1875. 1922.]]
Grundvandsboringerne frembragte nye muligheder for at dække større dele af byen, og for samtidig at fremskynde nedlægningen af brønde blev der iværksat en projektering af vandbeholdere og vandtårne i forskellige geografiske trykzoner som byen var blevet inddelt i. De arealer som Aarhus Vandværk skulle forsyne med vand lå i forskellige højdebeliggenheder, og det besluttedes derfor at inddele forsyningsområdet i tre højdezoner, hver med sit særlige maskin- og pumpeanlæg. Det skete for at undgå at sende alt vandet til byen med et tryk svarende til den højest beliggende zone.

Forsyningen af vand fra de artesiske boringer banede vejen for videreudviklingen af teknikken bag vandindvinding og pumpeanlæggene der stod for rensning og filtrering. Moderniseringer med hurtigfiltre og elektrisk betjente pumper, der krævede mindre plads gav økonomisk bedre løsninger og driftsfordele. Vandforbruget steg fra at være omkring 50 liter pr. indbygger ved vandværkets opførelse til at være 4 eller 5-doblet i 1950. Dette betød, at der begyndte at opstå interesse for mængden af det tilgængelige vand som det moderne efterkrigssamfund krævede. Allerede ved århundredeskiftet var indbyggertallet steget til mere end 50.000, og derfor var der også behov for at byens vandværk skulle følge udviklingen gennem flere udvidelser og ombygninger. Fra 1912 blev det bestemt at vandforbruget blev betalt igennem en vandafgift aflæst ved en vandmåler i hver ejendom, som der i 1922 var installeret 4778 af i Aarhus.

I begyndelsen af 1900-tallet var åens vand således ikke længere den primære kilde til byens vandforsyning. I stedet havde grundvandsboringer og betonledninger ført rent vand frem til byens borgere, som kunne tappe det fra hanen i deres egne boliger, hvis de vel at mærke havde tilkøbt en opkobling på ledningsnettet. Aarhus Å havde ikke helt udspillet sin rolle da der til stadighed blev pumpet vand ind til større industri såsom [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]] og [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværket]]. Åen var dog alligevel begyndt at blive betragtet som lidt af en hæmsko, og tanken om at overdække Aarhus Å havde i flere årtier floreret i byen. Lugtgener og forurenet vand kombineret med tanken om lettere adgang for tung trafik til havnen betød at de luftige tanker forvandledes til et reelt politisk emne. Den tidligere så vigtige Å i det centrale Aarhus blev i første omgang overdækket fra [[Frederiksbroen|Frederiks Bro]] til [[Christians Bro]] i 1932-33. De efterfølgende to årtier blev resten af åens strækning mod [[Mindet]] overdækket, og vandet forsvandt ude af syne i den indre by. Dette indtil byens indså vandets kvaliteter, og fritlægningen af Aarhus Å tog fart i begyndelsen af 1990'erne.

Flere vandindvindingsanlæg blev sat i drift i 1940’erne hvor [[Constantinsborg]], [[Åbo]] og et nyt vandværk ved [[Stavtrup]] supplerede et i 1932-opført vandværk i Marselisborg. Der var på dette tidspunkt i byen ikke decideret frygt for at løbe tør for vand, men med et forbrug af vand der var mangedoblet i de første årtier af århundredet, var der behov for konstant at afsøge muligheder for at udbygge forsyningen. Der blev derfor ofte foretaget prøveboringer rundt om i kommunen, så udbredelsen af et moderne vandforsyningsnet kunne blive etableret. Flere steder på landet benyttedes nemlig stadig gårdbrønde som primære vandforsyninger i 1940’erne og 1950’erne. Udviklingen inden for vandindvinding gik dog hurtigt, og inden for få årtier var næsten hele landet tilkoblet et lokalt vandværk.

==== Vandtårnet ved Randersvej ====
Vandtårnet ved Randersvej blev projekteret af [[Stadsingeniørens Kontor]] og opført i perioden 1906-08 efter tegninger af arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)|Charlo 'Charles' Wissing]]. Nordbyens nye vandtårn kom til at ligge på et stykke jord, som Aarhus Kommune i 1906 erhvervede fra gården [[Højvang]], der ejedes af proprietær [[Anders Faurschou (1845-1910)|Anders Faurschou]].

Det nyopførte vandtårn skulle dække et geografisk inddelt område ved navn "Trykzone III" med vand. Trykzone III dækkede til en begyndelse et område med blot 1000 beboere, men det forventedes at stige betydeligt i årene efter opførelsen hvorfor man havde taget højde for ekstra stor kapacitet. Vandtårnets beholder kunne rumme 200 kubikmeter eller hvad der svarede til 1500 tønder vand. Vandet blev ført til vandtårnet fra vandværket ved Silkeborgvej igennem en 11.000 fod lang 9 tommers jernledning.

Tårnet var i drift til 1980, hvorefter det i 1989 solgtes af Aarhus Kommune til "Fonden Vandtårnet på Randersvej", der forsøgte at indrette et kulturhus for lokalområdets børn og unge.

Læs mere her: ''[[Vandtårnet ved Randersvej]]''

=== Spildevandsudfordringer ===

[[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Kloakpumpestation ved opførelsen 1914.]]
Ved århundredeskiftet var det ikke kun en stabil vandforsyning der var essentiel i et sanitært øjemed. Der var opstået et øget fokus på spildevand, og det var strengt nødvendigt med en grundig løsning af byens kloakeringsudfordringer.

I takt med at Aarhus voksede opstod behovet for at lede større mængder spildevand ud i [[Aarhusbugten]]. Åen havde siden middelalderen været benyttet til affald og andre efterladenskaber, og flere af byens senere afløb og primitive kloakledninger førte også direkte ud i byens gamle å. Det var uhygiejnisk og uhumsk, og der blev derfor løbende i 1800-tallet iværksat tilløb til større kloak- og vandafledningssystemer der skulle afhjælpe de stigende problemer. Af sanitære hensyn skulle overgangen fra latriner til vandklossetter forceres, og Aarhus Kommune optog derfor lån for at finansiere de store anlægsarbejder forbundet til opførelsen af en pumpestation og iværksættelsen af Brolægningsudvalgets nye kloakplan af 1908.

I 1914 opførtes den arkitekttegnede [[Aarhus Kloakpumpestation]] for enden af [[Jægergårdsvej]]. Ved hjælp af afskærende ledninger blev spildevandet ført videre til centrifugalpumper på pumpestationen, der pumpede spildevandet så langt ud i bugten, at det kunne blive tilstrækkelig spredt og fortyndet. Indførelsen af rindende vand i flere af byens boliger samt muligheden for at pumpe vandet væk igen medførte en vækst i antallet af solgte vandklosetter. Byens borgere skulle betale en W.C.-afgift til kommunen for benyttelse af vandklosetter, og dette var ikke en ringe forretning for pumpestationen. I kommunens budget for 1914-15 forventedes det at afgiften ville blive et aktiv for byen, såfremt den blev bibeholdt. Økonomien var også god i vandværket der efter en afklaring af renter og lån kunne notere sig et større overskud i samme budgetoversigt. De nye anlæg var en succes for borgerne og for kommunen.

I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962.

I 1972 vedtog [[Aarhus Byråd]] at lede spildevand fra Marselisborg- og Trøjborg-værker ud i Aarhus Bugt. Det kendte bugtrør fra [[Trøjborg]], der endte mellem [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]] og [[Den Permanente Søbadeanstalt]], fik folkeligt tilnavnet [[Marens Røvhul|”Marens Røvhul”]]. En forundersøgelse antydede, at udledningen ikke ville påvirke badevandet eller undervandslivet. Desværre resulterede spildevandet og anden forurening i høje niveauer af e-coli bakterier og kviksølv i vandet. I 1983 blev beslutningen taget om at lukke bugtrøret.

=== De små vandværk samles under en større paraply ===

I 1946 udskiltes vandforsyningen fra stadsingeniørens område, og i 1962 blev Aarhus Vandforsyning lagt sammen med [[Aarhus Belysningsvæsen]] til den nye store sammensmeltning ved navn ”[[Aarhus Kommunale Værker]]”. Dannelsen af denne nye organisation blev startskuddet til flere årtier med overtagelser af vandværker og fjernvarmeanlæg. Særligt efter kommunalreformen i 1970 blev flere små vandværker overtaget, og Aarhus Kommunale Værker voksede sig til en mastodont med mange kommunale ansvarsområder. Foruden vandforsyning blev også gasværk, elforsyning, varmeforsyning, varmtvandsbadeanstalter, søbadeanstalter og rotteudryddelse en del af repertoiret.

=== Klima, miljø og vandhandlingsplaner ===

I 1960’erne begyndte tanker om beskyttelse af natur og miljø at vinde indpas, og man begyndte, både i offentligheden og på kommunalt niveau, at forstå betydningen af spredte gifte i vandmiljøer. Ophobning af gift såsom PCB i fisk og havfugle der levede i og omkring vandmiljøer vakte bekymring, omend det på dette tidspunkt endnu stod uklart hvordan det spredtes, når det primært fandtes i en bunden form såsom plastik, farvestoffer, varmeisolerende materialer og andet.

Miljøsager optog sindene, og landbruget kom derfor også helt naturligt i fokus i forhold til den mulige sammenhæng mellem overgødskning af afgrøder med kvælstof og en øget nitratforurening af grundvand og vandområder. Denne kobling bragte ofte sindene i kog mellem miljøforkæmpere og landbrugsorganisationer. I 1985 var forståelsen af, at bevare gode vandmiljøer vokset, så der på politisk plan i amtskommunerne var blevet afsat samlet 100 millioner kroner til miljøbeskyttelse og yderligere 100 millioner til vandløb og vandforsyning. To år senere vedtog regeringen en stort proklameret vandmiljøhandlingsplan der havde til henblik at sikre at kvaliteten af landets vandmiljøer forbedredes.

Der har siden vandværkets opførelse være en udbredt forståelse blandt byens borgere af hvor dyrebart vandhanens klare dråber er. Ikke desto mindre lancerede Aarhus Kommunale Værker i 1988 er kampagne for at få borgerne til at spare på vandet. Det blev konkluderet at grundvandsspejlet var faldet op til 10 meter flere steder i kommunen, og det var ifølge undersøgelser ikke de store industrierhverv der tærede på ressourcerne, men de små private forbrugere. Det store spild mentes at komme fra vand der løb fra toiletter, vandhaner og brusere. Befolkningen blev oplyst om, at holde rør og haner ved lige for at bidrage til grundvandsreserverne ikke overbelastedes.

Vandhandleplaner og miljø- og klimabevægelser prægede 80’erne og 90’erne og nye tanker om vandets rolle i vores samfund blev fremherskende for oprettelsen af [[Aarhus Vand]] i slutningen af 2000’erne.

=== Aarhus Vand A/S ===

Med udgangspunkt i den kommunale afdeling for Vand og Spildevand dannedes 1. november 2009 den store organisation der i dag håndterer og varetager kommunens vandrelaterede opgaver. Stiftelsen af Aarhus Vand A/S medførte at byens store aktør på vandområdet blev et selvstændigt selskab ejet af Aarhus Kommune. Selskabet håndterer drikkevandsforsyningen for flere hundredtusinder private og erhvervskunder, og arbejder med teknologi og udvikling af bæredygtige løsninger til fremtidens vandforsyning. Grundvandsressourcerne er nogle af de meste dyrebare der findes, og derfor tænkes der fra Aarhus Vand i nye og innovative løsninger til måder hvorpå vi i Aarhus og omegn både kan spare på vandet og sikre tilgængeligheden fremadrettet.

Miljøforbedringer og bæredygtighed er udpeget som nøgleord for Aarhus Vand. Den forbedrede vandkvalitet i bugten som følge af rensningsprocesserne i byens renseværker har blandt andet givet et rygstød til opførelsen af det arkitekttegnede havnebad, der åbnede i sommeren 2018. Fra havnebadet kan byens borgere springe i bassiner med havvand ligesom de i mange år har gjort fra Den Permanente Søbadeanstalt lidt længere oppe ad kysten.

=== Genanvendelsen af vand i nye boligområder ===

I den nyetablerede by [[Nye]] mellem [[Lisbjerg]] og [[Lystrup]] forsøges det at udnytte vandet som en ressource, hvor de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne er udset til at skulle indgå i landskabet som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler. Ligeledes forsøges det i Nye, at benytte alt afstrømmende overfladevand fra tage, veje og pladser til en central sekundavandsløsning hvor det opsamlede vand ledes til et renseværk, inden det føres videre til brug ved toiletskyl og tøjskyl i områdets mange boliger. Udtrykket sekundavand dækker over, at det er vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, men som kan bruges til sekundære formål. Det anslås at opsamlingen af regnvand til husholdningerne vil kunne medføre, at der spares 40 % på grundvandet i området.

== Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vandforsyningen+i+Aarhus}}

== Litteratur og kilder ==
* O. Jørgensen. Aarhus Vandværk 1872-1922. Vandværksudvalgets Foranstaltning. Magnus Frederiksens Bogtrykkeri. 1922.
* Århus Kommune. Stadsingeniørens Kontor 1869-1994. 125års Jubilæumsskrift. Århus Kommunes Trykkeri.
* Årsrapport 2021 for Aarhus Vand.
* Aarhus Stiftstidende. Århus Vand A/S, Nyt navn - nyt selskab. 02-02-2010.
* Aarhus Stiftstidende. Århus skal spare på postevandet. 20-08-1988.
* Aarhus Stiftstidende. Amters satser mere på miljø. 08-10-1984.
* Aarhus Stiftstidende. Nitrat-rapport frikender landbruget. 06-07-1984.
* Aarhus Stiftstidende. Rensningsanlægget en Samfundsopgave. 29-11-1938.
* Aarhus Stiftstidende. Viby bygger kloaker for 170.000 kroner. 13-01-1939.
* Aarhus Stiftstidende. Kloak-Rensningsanlæg for nordre Bydel. 18-09-1941.
* Aarhus Stiftstidende. Farlig gift spredes. 23-11-1966.
* Aarhus Stiftstidende. 03-01-1873.
* Orientering fra Miljøstyrelsen. Vandmiljøhandlingsplan og tilsynsundersøgelse. Nr. 5 1987.
* J. P. Trap Danmark VIII, Århus Amt. Femte Udgave. G.E.C. Gads Forlag. 1963.
* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
* Erik Frederiksen: Træk af Vandforsyningens historie fra oldtiden til vore dage. Aarhus Tekniske Skole. Fagklassen for Bogtrykarbejde. 1950.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Marens Røvhul

2023-11-16T08:21:43Z

Pernille Jeppesen:

”'''Marens Røvhul'''”, eller ”Marens Røv”, var et kloakudløb, eller bugtrør, der strakte sig fra [[Trøjborg]] og ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] omkring [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Søbadeanstalt]]. ”Marens Røvhul” var operationelt fra 1972 til 1983.

I 1972 besluttede [[Aarhus Byråd]] at lade spildevand fra Marselisborg-værket og Trøjborg-værket løbe ud i Aarhus Bugt. Dette omfattede udløbet fra ledninger til [[Marselisborg]]-området samt mellem Den Permanente Badeanstalt og [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].

===Opfattelsen===
”Marens Røvhul” blev kendetegnet af en særlig duft, som mange aarhusianere husker, hvor en læserbeskrivelse i Aarhus Stiftstidende beskrev duften som en integreret del af Aarhus: ”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”

Et par år efter opførslen kunne man yderligere læse om folks mening om Marens Røvhul: ”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”

===Forureningens konsekvenser===
I løbet af ”Marens Røvhuls” eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet, hvilket resulterede i badeforbud samt påvirkning af fiskebestanden i Aarhus Bugt. I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, hvor man kunne læse: ”Vurderingerne af badevandet i Århus Amt er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i Århus Kommune findes kun ved Østre Mole, hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved Tangkrogen.”.

===Lukningen af ”Marens Røvhul===
I 1983 blev ”Marens Røvhul” lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra Marselisborgs Rensningsanlæg. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt 2 e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved [[Hjortshøj|Hjortshøj Bæk]].
I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldes lukningen af ”Marens Røvhul”.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marens+Røvhul Marens_Røvhul]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 17/6/2017
* Aarhus Stiftstidende, 21/2/2017
* Aarhus Stiftstidende, 11/6/1986
* Aarhus Stiftstidende, 20/7/1984
* Aarhus Stiftstidende, 8/5/1983
* Aarhus Stiftstidende, 11/5/1982
* Aarhus Stiftstidende, 21/3/1980
* Aarhus Stiftstidende, 23/6/1977

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Jysk Sejlunion

2023-11-14T07:23:36Z

Pernille Jeppesen:

'''Jysk Sejlunion''' blev grundlagt den 6. maj 1908 ved et møde i Vejle med det formål at fremme samarbejdet mellem de forskellige jyske sejlklubber. Bestyrelsen blev sammensat af formændene fra de deltagende sejlklubber.

En af Jysk Sejlunions centrale aktiviteter var den årlige unionssejlads, hvor klubberne skiftedes til at være vært. Det første kapsejlads fandt sted på Vejlefjord, hvor aarhusianske sejlere, herunder Fabrikant Gunnar Jensen, F. W. Duus og tandlægen Baltzer Andersen, hev sejre hjem.

===Skabelsen af ”Jyllands-ugen”===
I 1909 blev Jysk Sejlunion og [[Aarhus Sejlklub]] tildelt protektoratet over den kommende jyske sejluge af Kronprinsen. Oprettelsen af ”Jyllands-ugen” i 1916 blev en betydningsfuld begivenhed og fungerede som pendant til den sjællandske Øresundsuge.

===Vækst===
I 1931, efter 22 års eksistens, diskuterede Jysk Sejlunion muligheden for at udvide antallet af medlemsklubber. På dette tidspunkt omfattede unionen syv klubber, hvoraf to af dem var fra Aarhus, og der blev overvejet inklusion af klubber fra Aalborg og Thisted.

===Besættelsen===
Besættelsen påvirkede lystsejlerne, og i 1944 blev der indført et forbud mod lystsejlads i danske farvande. Der blev forsøgt på at forhandle om lempelser af formanden for Jysk Sejlunion, Christian Enevold Hansen, der opnåede dispensationer for flere fjorde, dog ikke for Aarhus. Efter befrielsen i 1945 fik lystsejlerne grønt lys til at sætte bådene i vandet i gen, selvom sejlads fortsat var begrænset af frygt for miner.

===Ændringer og afslutning===
I 1950 besluttede Jysk Sejlunion at ændre formatet for Jyllandsugen til at skulle afholdes hvert andet år med en samtidig reduktion af præmier for at skære ned på udgifterne. Organisationens virke nåede sin afslutning i slutning af 1980’erne.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Jysk+Sejlunion Jysk_Sejlunion]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 6/5/1908
* Aarhus Stiftstidende, 15/6/1908
* Aarhus Stiftstidende, 28/7/1909
* Aarhus Stiftstidende, 10/5/1917
* Aarhus Stiftstidende, 13/4/1931
* Aarhus Stiftstidende, 20/4/1944
* Aarhus Stiftstidende, 17/5/1944
* Aarhus Stiftstidende, 19/5/1955
* Aarhus Stiftstidende, 30/10/1950
* http://www.fredericia-sejlklub.dk/Upload/Sejlklubben/Artikler/Dokumenter/Jubilaeumsskrift.pdf

[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

Aarhus FTL-havn

2023-11-13T14:02:54Z

Pernille Jeppesen:

Jysk Sejlunion

2023-11-13T14:01:17Z

Pernille Jeppesen: Oprettede siden med "'''Jysk Sejlunion''' blev grundlagt den 6. maj 1908 ved et møde i Vejle med det formål at fremme samarbejdet mellem de forskellige jyske sejlklubber. Bestyrelsen blev sammensat af formændene fra de deltagende sejlklubber. En af Jysk Sejlunions centrale aktiviteter var den årlige unionssejlads, hvor klubberne skiftedes til at være vært. Det første kapsejlads fandt sted på Vejlefjord, hvor aarhusianske sejlere, Fabrikant Gunnar Jensen, F. W. Duus og tandlægen..."

'''Jysk Sejlunion''' blev grundlagt den 6. maj 1908 ved et møde i Vejle med det formål at fremme samarbejdet mellem de forskellige jyske sejlklubber. Bestyrelsen blev sammensat af formændene fra de deltagende sejlklubber.

En af Jysk Sejlunions centrale aktiviteter var den årlige unionssejlads, hvor klubberne skiftedes til at være vært. Det første kapsejlads fandt sted på Vejlefjord, hvor aarhusianske sejlere, Fabrikant Gunnar Jensen, F. W. Duus og tandlægen Baltzer Andersen hev sejre hjem.

===Skabelsen af ”Jyllands-ugen”===
I 1909 blev Jysk Sejlunion og [[Aarhus Sejlklub]] tildelt protektoratet over den kommende jyske sejluge af Kronprinsen. Oprettelsen af ”Jyllands-ugen” i 1916 blev en betydningsfuld begivenhed og fungerede som pendant til den sjællandske Øresundsuge.

===Vækst===
I 1931, efter 22 års eksistens, diskuterede Jysk Sejlunion muligheden for at udvide antallet af medlemsklubber. På dette tidspunkt omfattede unionen syv klubber, hvoraf to af dem var fra Aarhus, og der blev overvejet inklusion af klubber fra Aalborg og Thisted.

===Besættelsen===
Besættelsen påvirkede lystsejlerne, og i 1944 blev der indført et forbud mod lystsejlads i danske farvande. Der blev forsøgt på at forhandle om lempelser af formanden for Jysk Sejlunion, Christian Enevold Hansen, der opnåede dispensationer for flere fjorde, dog ikke for Aarhus. Efter befrielsen i 1945 fik lystsejlerne grønt lys til at sætte bådene i vandet i gen, selvom sejlads fortsat var begrænset af frygt for miner.

===Ændringer og afslutning===
I 1950 besluttede Jysk Sejlunion at ændre formatet for Jyllandsugen til at skulle afholdes hvert andet år med en samtidig reduktion af præmier for at skære ned på udgifterne. Organisationens virke nåede sin afslutning i slutning af 1980’erne.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Jysk+Sejlunion Jysk_Sejlunion]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 6/5/1908
* Aarhus Stiftstidende, 15/6/1908
* Aarhus Stiftstidende, 28/7/1909
* Aarhus Stiftstidende, 10/5/1917
* Aarhus Stiftstidende, 13/4/1931
* Aarhus Stiftstidende, 20/4/1944
* Aarhus Stiftstidende, 17/5/1944
* Aarhus Stiftstidende, 19/5/1955
* Aarhus Stiftstidende, 30/10/1950
* http://www.fredericia-sejlklub.dk/Upload/Sejlklubben/Artikler/Dokumenter/Jubilaeumsskrift.pdf

[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

Aarhus FTL-havn

2023-11-13T07:31:41Z

Pernille Jeppesen:

Aarhus FTL-havn

2023-11-13T07:31:18Z

Pernille Jeppesen:

Marens Røvhul

2023-11-13T07:30:07Z

Pernille Jeppesen:

”'''Marens Røvhul'''”, eller ”Marens Røv”, var et kloakudløb, eller bugtrør, der strakte sig fra [[Trøjborg]] og ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] omkring [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Søbadeanstalt]]. ”Marens Røvhul” var operationelt fra 1972 til 1983.

I 1972 besluttede [[Aarhus Byråd]] at lade spildevand fra Marselisborg-værket løbe ud i Aarhus Bugt. Dette omfattede udløbet fra ledninger til [[Marselisborg]]-området samt mellem Den Permanente Badeanstalt og [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].

===Opfattelsen===
”Marens Røvhul” blev kendetegnet af en særlig duft, som mange aarhusianere husker, hvor en læserbeskrivelse i Aarhus Stiftstidende beskrev duften som en integreret del af Aarhus: ”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”

Et par år efter opførslen kunne man yderligere læse om folks mening om Marens Røvhul: ”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”

===Forureningens konsekvenser===
I løbet af ”Marens Røvhuls” eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet, hvilket resulterede i badeforbud samt påvirkning af fiskebestanden i Aarhus Bugt. I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, hvor man kunne læse: ”Vurderingerne af badevandet i Århus Amt er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i Århus Kommune findes kun ved Østre Mole, hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved Tangkrogen.”.

===Lukningen af ”Marens Røvhul===
I 1983 blev ”Marens Røvhul” lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra Marselisborgs Rensningsanlæg. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt 2 e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved [[Hjortshøj|Hjortshøj Bæk]].
I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldes lukningen af ”Marens Røvhul”.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marens+Røvhul Marens_Røvhul]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 17/6/2017
* Aarhus Stiftstidende, 21/2/2017
* Aarhus Stiftstidende, 11/6/1986
* Aarhus Stiftstidende, 20/7/1984
* Aarhus Stiftstidende, 8/5/1983
* Aarhus Stiftstidende, 11/5/1982
* Aarhus Stiftstidende, 21/3/1980
* Aarhus Stiftstidende, 23/6/1977

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Marens Røvhul

2023-11-13T07:27:14Z

Pernille Jeppesen:

”'''Marens Røvhul'''”, eller ”Marens Røv”, var et kloakudløb, eller bugtrør, der strakte sig fra [[Trøjborg]] og ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] omkring [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Søbadeanstalt]]. ”Marens Røvhul” var operationelt fra 1972 til 1983.

I 1972 besluttede [[Aarhus Byråd]] at lade spildevand fra Marselisborg-værket løbe ud i Aarhus Bugt. Dette omfattede udløbet fra ledninger til [[Marselisborg]]-området samt Den Permanente Badeanstalt.

===Opfattelsen===
”Marens Røvhul” blev kendetegnet af en særlig duft, som mange aarhusianere husker, hvor en læserbeskrivelse i Aarhus Stiftstidende beskrev duften som en integreret del af Aarhus: ”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”

Et par år efter opførslen kunne man yderligere læse om folks mening om Marens Røvhul: ”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”

===Forureningens konsekvenser===
I løbet af ”Marens Røvhuls” eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet, hvilket resulterede i badeforbud samt påvirkning af fiskebestanden i Aarhus Bugt. I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, hvor man kunne læse: ”Vurderingerne af badevandet i Århus Amt er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i Århus Kommune findes kun ved Østre Mole, hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved Tangkrogen.”.

===Lukningen af ”Marens Røvhul===
I 1983 blev ”Marens Røvhul” lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra Marselisborgs Rensningsanlæg. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt 2 e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved [[Hjortshøj|Hjortshøj Bæk]].
I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldes lukningen af ”Marens Røvhul”.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marens+Røvhul Marens_Røvhul]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 17/6/2017
* Aarhus Stiftstidende, 21/2/2017
* Aarhus Stiftstidende, 11/6/1986
* Aarhus Stiftstidende, 20/7/1984
* Aarhus Stiftstidende, 8/5/1983
* Aarhus Stiftstidende, 11/5/1982
* Aarhus Stiftstidende, 21/3/1980
* Aarhus Stiftstidende, 23/6/1977

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Marens Røvhul

2023-11-10T12:14:13Z

Pernille Jeppesen: /* Litteratur og kilder */

”'''Marens Røvhul'''”, eller ”Marens Røv”, var et kloakudløb, eller bugtrør, der strakte sig fra [[Trøjborg]] og ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] omkring [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Søbadeanstalt]]. ”Marens Røvhul” var operationelt fra 1972 til 1983.

I 1972 besluttede [[Aarhus Byråd]] at lade spildevand fra Marselisborg-værket løbe ud i Aarhus Bugt. Dette omfattede udløbet fra ledninger til [[Marselisborg]]-området samt Den Permanente Badeanstalt.

===Opfattelsen===
”Marens Røvhul” blev kendetegnet af en særlig duft, som mange aarhusianere husker, hvor en læserbeskrivelse i Aarhus Stiftstidende beskrev duften som en integreret del af Aarhus: ”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”

Et par år efter opførslen kunne man yderligere læse om folks mening om Marens Røvhul: ”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”

===Forureningens konsekvenser===
I løbet af ”Marens Røvhuls” eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet, hvilket resulterede i badeforbud samt påvirkning af fiskebestanden i Aarhus Bugt. I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, hvor man kunne læse: ”Vurderingerne af badevandet i Århus Amt er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i Århus Kommune findes kun ved Østre Mole, hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved Tangkrogen.”.

===Lukningen af ”Marens Røvhul===
I 1983 blev ”Marens Røvhul” lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra Marselisborgs Rensningsanlæg. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt 2 e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved [[Hjortshøj|Hjortshøj Bæk]].
I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldes lukningen af ”Marens Røvhul”.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marens+Røvhul Marens_Røvhul]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 17/6/2017
* Aarhus Stiftstidende, 20/2/2017

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]