AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T21:00:14Z

Nisseninge:

[[Post]]mester i Århus 1869-1904.
Født i Frederiksborg 1821 - 1836 Postelev i Helsingør - Postfuldmægtig i Hørsholm - 1840 Ansat ved postkontoret i Ratzeborg, Lauenborg, fra 1841 som Wagenmeister, dvs. leder af det stedlige befordringsvæsen - 1849 Hamborg ved det danske Oberpostamt, der 1864 blev beslaglagt af Hamborg Senat - afslog tilbud om at blive ansat i tysk tjeneste og tog til København - Overkontrollør hos Overpostmesten i København.
1869 Postmester i Århus.

Gift med Cathinka, født Bonnichsen

==Litteratur og henvisninger==
Sejrs Sedler

Århus Stifts Årbøger 1956: Johannes Sestoft: "Aarhus Postkontors historie gennem 300 år"

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:59:29Z

Nisseninge:

[[Post]]mester i Århus 1869-1904.
Født i Frederiksborg 1821 - 1836 Postelev i Helsingør - Postfuldmægtig i Hørsholm - 1840 Ansat ved postkontoret i Ratzeborg, Lauenborg, fra 1841 som Wagenmeister, dvs. leder af det stedlige befordringsvæsen - 1849 Hamborg ved det danske Oberpostamt, der 1864 blev beslaglagt af Hamborg Senat - afslog tilbud om at blive ansat i tysk tjeneste og tog til København - Overkontrollør hos Overpostmesten i København.
1869 Postmester i Århus.

Gift med Cathinka, født Bonnichsen

==Litteratur og henvisninger==
Sejrs Sedler

Århus Stifts Årbøge 1956r: Johannes Sestoft: "Århus postkontors historie gennem 300 år"

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:58:09Z

Nisseninge:

[[Post]]mester i Århus 1869-1904.
Født i Frederiksborg 1821 - 1836 Postelev i Helsingør - Postfuldmægtig i Hørsholm - 1840 Ansat ved postkontoret i Ratzeborg, Lauenborg, fra 1841 som Wagenmeister, dvs. leder af det stedlige befordringsvæsen - 1849 Hamborg ved det danske Oberpostamt, der 1864 blev beslaglagt af Hamborg Senat - afslog tilbud om at blive ansat i tysk tjeneste og tog til København - Overkontrollør hos Overpostmesten i København.
1869 Postmester i Århus.

Gift med Cathinka, født Bonnichsen

==Litteratur og henvisninger==
Sejrs Sedler

Århus Stifts Årbøger: Johannes Sestoft: "Århus postkontors historie gennem 300 år"

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Postvæsenet i Aarhus

2015-05-09T20:55:20Z

Nisseninge: /* Postmestre i Aarhus */

[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg|thumb|right|450px|right|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade]] [[Kannikegade 16|16]]]]

Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus skal lukke 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet.

===Christians IV's postvæsen===
Det danske postvæsen har sin oprindelse i en forordning, som Christian IV udsendte juleaftensdag 1624. Før denne tid måtte man selv bekoste forsendelsen med egne bude, og det var omkostningsfuldt.

Aarhus var da en mindre jysk provinsby med ca. 4.000 indbyggere. Det var derfor kun naturligt, at den jyske hovedpostrute blev lagt uden om, og fik nærmeste stop i landstingsbyen Viborg.

Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen, oftest ham som havde postbudene indlogeret, at han kunne håndtere posten til og fra byen. Byens først kendte postmester var [[Paulus Reinhardt Krahmer]], som virkede omkring 1663-73.

I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold.

Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ''’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’'' mens publikum skal ''’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’''. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ''’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’''. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.

===Fra pløre til damp og skinner===
[[Fil:Postkontor, Fredens Torv, ca. 1904.jpg|thumb|left|400px|I 1870'erne flyttede Aarhus Postkontor ind i på [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]]. Siddende i midten ses Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]].]]

Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn.

Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre.

Postmesteren i Aarhus, [[Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørger for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer.

Også rejsende måtte postmester Holm sørge for kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer – ikke mindst grundet prisen.

Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypost-bude, og aarhusianerne slap nu for afhente post på posthuset. Udbringningen kostede 2 skæppe pr. brev.

Forholdene for postvæsenet blev markant ændret med dampskibene og jernbanens komme. Nu kom der anderledes fart over omdelingen. Jernbanestrækningen fra København til Korsør, indviet i 1856, og dampskibet fra Korsør til Aarhus gjorde det muligt, at posten kunne være modtageren i hænde dagen efter den var afsendt.

I 1862 under meget festivitas blev Jyllands første banestrækning fra Aarhus til Randers indviet. Først året efter i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus mistede i 1869 sin eneret på befordring af rejsende.

[[Fil:Kannikegade 16, 1905, ukendt fotograf.jpg|250px|thumb|right|Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]

===Afdankede officerer===
I marts 1822 døde Aarhus’ postmester [[Jørgen Christoph Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.

Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side.

Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem.

En af disse var [[Peter Theilade]]. Han var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han dette. Han fik to år i stillingen. Da, der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.

===I fastere rammer===
[[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.

[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]]]]

Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] ved [[Olufsgyde]]. I 1870erne flyttede posthuset til [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.

I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Frederik Carl Hochberg Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]].

Efterhånden, som byen sprængte sine grænser, kom der flere postindleveringssteder til, og personalet voksede naturlig nok. Kampen for bedre rettigheder til kvinder havde i begyndelsen af god vind i sejlene, og dette afspejlede sig også inden for postvæsenet. I 1918 ansatte man således de to første kvindelige postbude. En nyhed, der var ledsaget af et Hurrah, i [[Århus Stiftstidende]].

Mindre end 25 år skulle der gå, før det nye posthus i Kannikegade også blev for småt. I 1929 tog man det nye hovedpostkontor på [[Banegårdspladsen]] i brug. En naturlig placering i og med at det meste post blev fragtet på skinner.

Siden har postvæsenets historie i Aarhus været bundet til bygningen på Banegårdspladsen, men den 21. oktober 2014 er det slut, når dørene bliver lukke for sidste gang. Udviklingen er løbet fra de store postbygninger. Et nyt kapitel kan tage sin begyndelse, når postbutikken i [[Føtex]] i [[Frederiks Allé]] åbner 22. oktober.

===Postmestre i Aarhus===
[[Fil:Aarhus Hovedpostkontor, Børge Venge, 1960.jpg|300px|right|thumb|Mange pakker og breve er gennem årenes løb blevet langet over disken i den smukke posthus-sal. Mens aarhusianerne har ventet på tur, har kunstneren [[Axel P. Jensen]]s flotte og imponerende vægmalerier været genstand for megen beundring.]]

:1663 - 1675 [[Paulus Reinhardt Krahmer]]
:1675 - 1712 [[Hans Bendixen Harding]]
:1712 – 1731 Vinhandler [[Hans Weigner]] (Wegner)
:1731 – 1733 [[Heinrich Weigner]] (får senere job ved Krigskancelliet)
:1733 – 1744 [[Maria Weigner]] (enke efter Hans Weigner)
:1744 – 1767 [[Christian Weigner]] (søn af Maria og Hans Weigner)
:1767 – 1806 [[Niels Holm]]
:1806 – 1808 [[Peter Theilade]]
:1809 – 1822 [[Jørgen Christoph Lund]]
:1822 – 1842 [[Jørgen Tersling]]
:1842 – 1854 [[Carl Frederik Düring-Rosenkrantz]]
:1854 – 1864 [[Johan Joachim Brechwoldt]]
:1864 – 1866 [[C. A. F. L. Deichmann]]
:1866 – 1868 [[Carl Christian Holst]]
:1868 – 1904 [[Johan Ludvig Federspiel]]
:1905 – 1924 [[Frederik Carl Hochberg Nagel]]
:1924 – 1937 [[J. C. Mørck]]
:1937 - [[Harald Emborg]]

==Kilder og litteratur==

* Johannes Sestoft, Aarhus Postkontor gennem 300 år i Århus Stifts Årbog 1956, s. 215-278. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Bent Holm Pedersen og Jens Ingvordsen, Århus Postkontors historie 1927-1980 i Århus Stifts Årbog, s. 93-131. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Preben Rasmussens Samling, mappe Postvæsenet 2, læsesalen Stadsarkivet/Erhvervsarkivet.
* Sejrs Sedler opslag postvæsen.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kommunikation & medier]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:51:16Z

Nisseninge:

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:49:37Z

Nisseninge:

[[Post]]mester i Århus 1869-1904. Født i Frederiksborg 1821 - 1836 Postelev i Helsingør - Postfuldmægtig i Hørsholm - 1840 Ansat ved postkontoret i Ratzeborg, Lauenborg, fra 1841 som Wagenmeister, dvs. leder af det stedlige befirdringsvæsen - 1849 Hamborg ved det danske Oberpostamt, der 1864 blev beslaglagt af Hamborg Senat - afslog tilbud om at blive ansat i tysk tjeneste og tog til København - Overkontrollør hos Overpostmesten i København.

Gift med Cathinka, født Bonnichsen

==Litteratur og henvisninger==
Sejrs Sedler
Aarhus Stifts Aarbøger

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:42:20Z

Nisseninge:

[[Post]]mester i Århus 1869-1904. Født i Frederiksborg 1821 - 1836 Postelev i Helsingør - Postfuldmægtig i Hørsholm - 1840 Ansat ved postkontoret i Ratzeborg, Lauenborg, fra 1841 som Wagenmeister, dvs. leder af det stedlige befirdringsvæsen - 1849 Hamborg ved det danske Oberpostamt, der 1864 blev beslaglagt af Hamborg Senat - afslog tilbud om at blive ansat i tysk tjeneste og tog til København - Overkontrollør hos Overpostmesten i København.

Gift med Cathinka, født Bonnichsen

==Litteratur og henvisninger==
Sejrs Sedler
Aarhus Stifts Aarbøger

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:37:36Z

Nisseninge:

[[Postmester]] i Århus 1869-1904. Født i Frederiksborg 1821 - 1836 Postelev i Helsingør - Postfuldmægtig i Hørsholm - 1840 Ansat ved postkontoret i Ratzeborg, Lauenborg, fra 1841 som Wagenmeister, dvs. leder af det stedlige befirdringsvæsen - 1849 Hamborg ved det danske Oberpostamt, der 1864 blev beslaglagt af Hamborg Senat - afslog tilbud om at blive ansat i tysk tjeneste og tog til København - Overkontrollør hos Overpostmesten i København.

Gift med Cathinka, født Bonnichsen

==Litteratur og henvisninger==
Sejrs Sedler
Aarhus Stifts Aarbøger

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:37:06Z

Nisseninge:

[[Postmester]]i Århus 1869-1904. Født i Frederiksborg 1821 - 1836 Postelev i Helsingør - Postfuldmægtig i Hørsholm - 1840 Ansat ved postkontoret i Ratzeborg, Lauenborg, fra 1841 som Wagenmeister, dvs. leder af det stedlige befirdringsvæsen - 1849 Hamborg ved det danske Oberpostamt, der 1864 blev beslaglagt af Hamborg Senat - afslog tilbud om at blive ansat i tysk tjeneste og tog til København - Overkontrollør hos Overpostmesten i København.

Gift med Cathinka, født Bonnichsen

==Litteratur og henvisninger==
Sejrs Sedler
Aarhus Stifts Aarbøger

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:35:21Z

Nisseninge:

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:21:51Z

Nisseninge:

[[Postmester]] i Århus 1869-1904. Født i Frederiksborg 1821 - 1840 Ansat ved postkontoret i Ratzeborg - 1849 Hamborg - forjaget 1864 - Overkontrollør hos Overpostmesten i København.

Gift med Cathinka, født Bonnichsen

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:21:31Z

Nisseninge:

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:21:01Z

Nisseninge:

Postmester i Århus 1869-1904. Født i Frederiksborg 1821 - 1840 Ansat ved postkontoret i Ratzeborg - 1849 Hamborg - forjaget 1864 - Overkontrollør hos Overpostmesten i København.
Gift med Cathinka, født Bonnichsen

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:11:13Z

Nisseninge:

Postmester i Århus 1869-1904. Søn af [[Johan Sophus Julius Federspiel]]

Polyhymnia

2015-05-09T20:06:30Z

Nisseninge: /* Fremtrædende medlemmer */

[[Fil:Polyhymnia,1902.jpg|350px|thumb|right|Prins Christian (senere Christian X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia, [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]] i 1902.]]

'''Selskabet Polyhymnia''' var en klub for byens borgere, hvor folk mødtes til diskussioner, læsning og teater. Selskabet blev stiftet i 1815 og eksisterede frem til 1978. Selskabet holdt gennem mange år til i [[Kannikegade]].

===Stiftelse===
Selskabet Polyhymnia blev stiftet den 14. januar 1815 ved at sammenlægge to selskaber: [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]]. Navnet Polyhymnia stammer fra den græske mytologi hvor Polyhymnia er sangens, dansens, pantomimens og geometriens muse.

Selskabet Polyhymnia var gennem mange år et mødested hvor medlemmerne kom for at diskutere, læse i foreningens store bibliotek og tidskriftssamling, komme til baller, teaterforestillinger og for at spille kegler, billard og andre spil. Herudover var selskabet kendt for sin gode mad og vin. Det var også et sted hvor sang, specielt de sange der var udgivet i Polyhymnias sangbog

Polyhymnia arvede ved sammenlægningerne af de to selskaber en dobbelthed som kom til udtryk i de emner selskabet dyrkede: litteratur og diskussion samt teater og dramatik. I 1821 kom de første love for selskabet Polyhymnia. Lovene havde ikke færre end 225 paragraffer og derudover en del tillæg. Paragrafferne omhandlede alt fra stiftelsen til bøder og lignende. I 1832 blev der skåret ned i paragrafferne fra 225 til 164.

=== Selskabets bygninger ===
Selskabet holdt til i Kannikegade i det hus som tidligere havde tilhørt Kronprindsens Klub. Grunden dækkede [[Kannikegade 18]], også kendt som Kannikegården, [[Kannikegade 16]], Post og telegrafbygningen og [[Kannikegade 14]] hvor Polyhymnia holdt til. Til grunden hørte også en stor have medlemmerne brugte om sommeren.

I februar 1846 besluttede Polyhymnia sig for at bygge en ny klubgård. Klubben havde da en gæld på 19.720 Rigsdalere og kunne sælge deres samle bygning for 5.000 Rdl. Den nye bygning blev anslået til at koste 15.000 Rdl. Klubgården stod færdig i 1851 lidt vest for teateret. Ved indvielsen den 14. januar 1851 havde rektor [[Hans Henrich Blance]] skrevet en sang hvor af første vers lyder:

''''”Et Hus har rejst sig her med høje Sale''

''Og samler os i Aften første Gang.''<br />

''Til Samkvems Lyst, til Dans og muter Taler''

''Det vies skal med Kvad og Harpeklang.''

''Et herligt Rum sig aabner for vort Øje,''

''Et mægtigt Vintertelt mod Stormens Hyl,''

''Det byder efter Dagens Kamp og Møje''

''Den trætte Aand et Glædens Asyl.”''

I 1901 blev der facaden på bygningen ændret til en der var tilpasset tidens mode. I 1915 solgte selskabet sin bygning og holdt herefter til i nogle lejede lokaler i [[Hotel Royal]].

=== Polyhymnias Teater ===
I 1816 åbnede Polyhymnias Teater på en del af grunden i Kannikegade i en bygning kaldet Kannikegården. Opførslen af teateret gav dog foreningen store økonomiske problemer, da byggeriet blev meget dyrere end det oprindeligt var anslået til. Dette efterlod selskabet med en stor gæld hos forskellige långivere og medlemmer som var tæt på at vælte klubben. Det var kun efter en bøn til Kancelliet at der kom styr på gælden. Teateret havde sin glansperiode frem til 1825 hvor der blev skåret ned på antallet af forestillinger ti 5 årlige forestillinger mod mange flere tidligere.

=== Fremtrædende medlemmer ===
[[Fil:P.A. Alberti og Polyhymnia, 06.08.1902.jpg|400px|thumb|right|I sommeren 1902 fik Polyhymnia fint besøg af justitsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/P.A._Alberti P.A. Alberti] og folketingets finansudvalg til frokost. Alberti ses tronende i midten med nr. 18 på maven. Yderst til venstre (nr. 1) er det [[Peter Sabroe]], nr. fire fra venstre (nr. 9) er [[Harald Jensen]], mens den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]] ses siddende nr. 2 fra højre.]]

Af fremtrædende medlemmer i Polyhymnia kan nævnes:
* Overkrigskommisær [[Hans Peter Ingerslev]] til Rugård Gods som var med til at stifte foreningen
* Redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] som var en af drivkrafterne bag teateret.
* Prokurator og politimester [[Jørgen Nielsen]]
* Distriktskirug [[Ernst Peter Weis]]
* [[C. Niemann Rosenkilde]]
* Drejer [[Johannes Liisberg]]
* Købmand [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galten Bech]]
* Maler [[Jørgensen]]
* Ritmester og generalmajor [[H. A. Juel]]
* Pastor [[Jacob Steenberg]]
* Rektor [[Hans Henrich Blache]] som skrev adskillige viser og sange til selskabet
* Kaptajn og stadsmusicant [[Peter Albrecht]]
* Rektor [[J. Stougaard]]
* Borgmester [[Hans Alstrup Fleischer]]
* Købmand [[Hans Raae]]
* Agent [[J. Røgind]]
* Birkedommer [[Christen Rasmussen]]
* Agent og købmand [[Harboe Meulengracht]]
* Kammerherre og stiftsamtmand [[Torkild Christian Dahl]]
* Oberst [[Julius Høegh-Guldberg]]
* Stiftsfysikus [[Hans Christian Weis]]
* Krigsråd [[J. Ahnfeldt]]
* Oliemøller [[Christian Bang]]
* Justitsråd [[L. Fabricius]]
* Købmand [[Jens Pedersen Hammershøj]]
* Købmand [[H. C. Liisberg]]
* Vinhandler [[Frans Fulling]]
* Ritmester [[Freisleben]]
* [[Arveprins Frederik Ferdinand]]
* [[Arveprinsesse Caroline]]
* Stiftsamtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]
* Biskop [[Gerhard Peter Brammer|G. P. Brammer]]
* Toldinspektør og justitsråd [[A. Muller]]
* [[Christian R. Ottestrøm]]
* [[Johannes Magnus Mørk]]
* Købmand [[Hans Broge]]
* Arkitekt [[Thorkel Møller]]
* Malermester [[Laurits Kruse]]
* Læge [[Anton Hansen]]
* Adjunkt [[Th. Schaldemose]]
* Prokurator [[Otto Henrik Nors|O.H. Nors]]
* Rådmand [[Hans Laurits Hendric Bering Liisberg|Liisberg]]
* Kammerjunker [[R. v. Scholten]]
* Oberst [[Stephan Ankjær]]
* Overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]]
* Kammerherre og oberst [[Ferdinand Carl Adolph Bauditz|F. C. A. Bauditz]]
* Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]]
* Købmand [[Emil Secher]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]]
* Skolebestyrer [[Peter Bernhard Fenger ]]
* Overretssagfører [[Christian Ludvig Kier ]]
* Læge [[Christian Grauer]]
* Overretssagfører [[Christian Selmer]]
* Købmand [[F. D. Matzen]]
* Overlæge [[Emil Muller]]
* Læge [[Knud Ove Bayer ]]
* Overretssagfører [[O. Gulmann]]
* Stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]
* Læge [[Anders Hvass Winge]]
* Apoteker [[Martin Niels Reimers]]
* Fuldmægtig [[Nicolai August Kiørboe]]
* Læge [[Charles Marius Christian Jørgensen]]
* Kaptajn [[H. V. C. Rasmussen]]
* Justistråd [[C. J. Flagstad]]
* Bankbogholder [[Frederik Bernhardt Gradtschilling Schack]]

==Litteratur==
* Baumgarten, Torkil: ”Selskabet Polyhymnia gennem 100 aar, 1815-1915” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1915.
* ”Love for Selskabet Polyhymnia i Aarhuus” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1832
* Sejrs Sedler
* [http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Guder_i_antik_litteratur/Polyhymnia Om polyhymnia på Den Store Danske]

[[Kategori: Foreninger]]

Postvæsenet i Aarhus

2015-05-09T20:01:50Z

Nisseninge: /* Postmestre i Aarhus */

[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg|thumb|right|450px|right|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade]] [[Kannikegade 16|16]]]]

Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus skal lukke 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet.

===Christians IV's postvæsen===
Det danske postvæsen har sin oprindelse i en forordning, som Christian IV udsendte juleaftensdag 1624. Før denne tid måtte man selv bekoste forsendelsen med egne bude, og det var omkostningsfuldt.

Aarhus var da en mindre jysk provinsby med ca. 4.000 indbyggere. Det var derfor kun naturligt, at den jyske hovedpostrute blev lagt uden om, og fik nærmeste stop i landstingsbyen Viborg.

Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen, oftest ham som havde postbudene indlogeret, at han kunne håndtere posten til og fra byen. Byens først kendte postmester var [[Paulus Reinhardt Krahmer]], som virkede omkring 1663-73.

I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold.

Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ''’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’'' mens publikum skal ''’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’''. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ''’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’''. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.

===Fra pløre til damp og skinner===
[[Fil:Postkontor, Fredens Torv, ca. 1904.jpg|thumb|left|400px|I 1870'erne flyttede Aarhus Postkontor ind i på [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]]. Siddende i midten ses Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]].]]

Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn.

Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre.

Postmesteren i Aarhus, [[Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørger for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer.

Også rejsende måtte postmester Holm sørge for kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer – ikke mindst grundet prisen.

Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypost-bude, og aarhusianerne slap nu for afhente post på posthuset. Udbringningen kostede 2 skæppe pr. brev.

Forholdene for postvæsenet blev markant ændret med dampskibene og jernbanens komme. Nu kom der anderledes fart over omdelingen. Jernbanestrækningen fra København til Korsør, indviet i 1856, og dampskibet fra Korsør til Aarhus gjorde det muligt, at posten kunne være modtageren i hænde dagen efter den var afsendt.

I 1862 under meget festivitas blev Jyllands første banestrækning fra Aarhus til Randers indviet. Først året efter i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus mistede i 1869 sin eneret på befordring af rejsende.

[[Fil:Kannikegade 16, 1905, ukendt fotograf.jpg|250px|thumb|right|Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]

===Afdankede officerer===
I marts 1822 døde Aarhus’ postmester [[Jørgen Christoph Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.

Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side.

Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem.

En af disse var [[Peter Theilade]]. Han var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han dette. Han fik to år i stillingen. Da, der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.

===I fastere rammer===
[[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.

[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]]]]

Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] ved [[Olufsgyde]]. I 1870erne flyttede posthuset til [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.

I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Frederik Carl Hochberg Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]].

Efterhånden, som byen sprængte sine grænser, kom der flere postindleveringssteder til, og personalet voksede naturlig nok. Kampen for bedre rettigheder til kvinder havde i begyndelsen af god vind i sejlene, og dette afspejlede sig også inden for postvæsenet. I 1918 ansatte man således de to første kvindelige postbude. En nyhed, der var ledsaget af et Hurrah, i [[Århus Stiftstidende]].

Mindre end 25 år skulle der gå, før det nye posthus i Kannikegade også blev for småt. I 1929 tog man det nye hovedpostkontor på [[Banegårdspladsen]] i brug. En naturlig placering i og med at det meste post blev fragtet på skinner.

Siden har postvæsenets historie i Aarhus været bundet til bygningen på Banegårdspladsen, men den 21. oktober 2014 er det slut, når dørene bliver lukke for sidste gang. Udviklingen er løbet fra de store postbygninger. Et nyt kapitel kan tage sin begyndelse, når postbutikken i [[Føtex]] i [[Frederiks Allé]] åbner 22. oktober.

===Postmestre i Aarhus===
[[Fil:Aarhus Hovedpostkontor, Børge Venge, 1960.jpg|300px|right|thumb|Mange pakker og breve er gennem årenes løb blevet langet over disken i den smukke posthus-sal. Mens aarhusianerne har ventet på tur, har kunstneren [[Axel P. Jensen]]s flotte og imponerende vægmalerier været genstand for megen beundring.]]

:1663 - 1675 [[Paulus Reinhardt Krahmer]]
:1675 - 1712 [[Hans Bendixen Harding]]
:1712 – 1731 Vinhandler [[Hans Weigner]] (Wegner)
:1731 – 1733 [[Heinrich Weigner]] (får senere job ved Krigskancelliet)
:1733 – 1744 [[Maria Weigner]] (enke efter Hans Weigner)
:1744 – 1767 [[Christian Weigner]] (søn af Maria og Hans Weigner)
:1767 – 1806 [[Niels Holm]]
:1806 – 1808 [[Peter Theilade]]
:1809 – 1822 [[Jørgen Christoph Lund]]
:1822 – 1842 [[Jørgen Tersling]]
:1842 – 1854 [[Carl Frederik Düring-Rosenkrantz]]
:1854 – 1864 [[Johan Joachim Brechwoldt]]
:1864 – 1866 [[C. A. F. L. Deichmann]]
:1866 – 1868 [[Carl Christian Holst]]
:1868 – 1904 [[Johan Ludvig Federspiel]]
:1905 – 1924 [[Frederik Carl Hochberg Nagel]]
:1924 – 1937 [[J. C. Mørck]]
:1937 - [[H. Emborg]]

==Kilder og litteratur==

* Johannes Sestoft, Aarhus Postkontor gennem 300 år i Århus Stifts Årbog 1956, s. 215-278. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Bent Holm Pedersen og Jens Ingvordsen, Århus Postkontors historie 1927-1980 i Århus Stifts Årbog, s. 93-131. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Preben Rasmussens Samling, mappe Postvæsenet 2, læsesalen Stadsarkivet/Erhvervsarkivet.
* Sejrs Sedler opslag postvæsen.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kommunikation & medier]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)

2015-05-09T20:00:14Z

Nisseninge: Oprettede siden med 'Postmester i Århus 1869-1904.'

Postmester i Århus 1869-1904.

Postvæsenet i Aarhus

2015-05-09T19:53:08Z

Nisseninge: /* I fastere rammer */

[[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg|thumb|right|450px|right|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade]] [[Kannikegade 16|16]]]]

Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus skal lukke 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet.

===Christians IV's postvæsen===
Det danske postvæsen har sin oprindelse i en forordning, som Christian IV udsendte juleaftensdag 1624. Før denne tid måtte man selv bekoste forsendelsen med egne bude, og det var omkostningsfuldt.

Aarhus var da en mindre jysk provinsby med ca. 4.000 indbyggere. Det var derfor kun naturligt, at den jyske hovedpostrute blev lagt uden om, og fik nærmeste stop i landstingsbyen Viborg.

Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen, oftest ham som havde postbudene indlogeret, at han kunne håndtere posten til og fra byen. Byens først kendte postmester var [[Paulus Reinhardt Krahmer]], som virkede omkring 1663-73.

I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold.

Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ''’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’'' mens publikum skal ''’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’''. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ''’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’''. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.

===Fra pløre til damp og skinner===
[[Fil:Postkontor, Fredens Torv, ca. 1904.jpg|thumb|left|400px|I 1870'erne flyttede Aarhus Postkontor ind i på [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]]. Siddende i midten ses Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]].]]

Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn.

Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre.

Postmesteren i Aarhus, [[Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørger for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer.

Også rejsende måtte postmester Holm sørge for kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer – ikke mindst grundet prisen.

Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypost-bude, og aarhusianerne slap nu for afhente post på posthuset. Udbringningen kostede 2 skæppe pr. brev.

Forholdene for postvæsenet blev markant ændret med dampskibene og jernbanens komme. Nu kom der anderledes fart over omdelingen. Jernbanestrækningen fra København til Korsør, indviet i 1856, og dampskibet fra Korsør til Aarhus gjorde det muligt, at posten kunne være modtageren i hænde dagen efter den var afsendt.

I 1862 under meget festivitas blev Jyllands første banestrækning fra Aarhus til Randers indviet. Først året efter i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus mistede i 1869 sin eneret på befordring af rejsende.

[[Fil:Kannikegade 16, 1905, ukendt fotograf.jpg|250px|thumb|right|Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]]

===Afdankede officerer===
I marts 1822 døde Aarhus’ postmester [[Jørgen Christoph Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.

Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side.

Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem.

En af disse var [[Peter Theilade]]. Han var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han dette. Han fik to år i stillingen. Da, der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.

===I fastere rammer===
[[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.

[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]]]]

Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] ved [[Olufsgyde]]. I 1870erne flyttede posthuset til [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.

I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Frederik Carl Hochberg Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]].

Efterhånden, som byen sprængte sine grænser, kom der flere postindleveringssteder til, og personalet voksede naturlig nok. Kampen for bedre rettigheder til kvinder havde i begyndelsen af god vind i sejlene, og dette afspejlede sig også inden for postvæsenet. I 1918 ansatte man således de to første kvindelige postbude. En nyhed, der var ledsaget af et Hurrah, i [[Århus Stiftstidende]].

Mindre end 25 år skulle der gå, før det nye posthus i Kannikegade også blev for småt. I 1929 tog man det nye hovedpostkontor på [[Banegårdspladsen]] i brug. En naturlig placering i og med at det meste post blev fragtet på skinner.

Siden har postvæsenets historie i Aarhus været bundet til bygningen på Banegårdspladsen, men den 21. oktober 2014 er det slut, når dørene bliver lukke for sidste gang. Udviklingen er løbet fra de store postbygninger. Et nyt kapitel kan tage sin begyndelse, når postbutikken i [[Føtex]] i [[Frederiks Allé]] åbner 22. oktober.

===Postmestre i Aarhus===
[[Fil:Aarhus Hovedpostkontor, Børge Venge, 1960.jpg|300px|right|thumb|Mange pakker og breve er gennem årenes løb blevet langet over disken i den smukke posthus-sal. Mens aarhusianerne har ventet på tur, har kunstneren [[Axel P. Jensen]]s flotte og imponerende vægmalerier været genstand for megen beundring.]]

:1663 - 1675 [[Paulus Reinhardt Krahmer]]
:1675 - 1712 [[Hans Bendixen Harding]]
:1712 – 1731 Vinhandler [[Hans Weigner]] (Wegner)
:1731 – 1733 [[Heinrich Weigner]] (får senere job ved Krigskancelliet)
:1733 – 1744 [[Maria Weigner]] (enke efter Hans Weigner)
:1744 – 1767 [[Christian Weigner]] (søn af Maria og Hans Weigner)
:1767 – 1806 [[Niels Holm]]
:1806 – 1808 [[Peter Theilade]]
:1809 – 1822 [[Jørgen Christoph Lund]]
:1822 – 1842 [[Jørgen Tersling]]
:1842 – 1854 [[Carl Frederik Düring-Rosenkrantz]]
:1854 – 1864 [[Johan Joachim Brechwoldt]]
:1864 – 1866 [[C. A. F. L. Deichmann]]
:1866 – 1868 [[Carl Christian Holst]]
:1868 – 1904 [[Johan Ludvig Federspiel]]
:1905 – 1924 [[Frederik Carl H. Nagel]]
:1924 – 1937 [[J. C. Mørck]]
:1937 - [[H. Emborg]]

==Kilder og litteratur==

* Johannes Sestoft, Aarhus Postkontor gennem 300 år i Århus Stifts Årbog 1956, s. 215-278. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Bent Holm Pedersen og Jens Ingvordsen, Århus Postkontors historie 1927-1980 i Århus Stifts Årbog, s. 93-131. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
* Preben Rasmussens Samling, mappe Postvæsenet 2, læsesalen Stadsarkivet/Erhvervsarkivet.
* Sejrs Sedler opslag postvæsen.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kommunikation & medier]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Frederik Carl Hochberg Nagel

2015-05-09T19:45:48Z

Nisseninge:

Postmester '''Frederik Carl Hochberg Nagel''', født 4. Marts 1854 i Højer i Nordslesvig. Søn af Apoteker Herman Nagel og Theodora, født Wolff

Indtraadt i Postvæsnet 1. Septbr. 1870. Postekspedient 1876. Postekspeditør i Nordby 1887, Postmester i Ribe 1898. [[Postvæsenet i Aarhus|Post]]mester i Aarhus fra 1. Marts 1905 til 1924.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte VI, Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.

Folketælling 1860 Højer Sogn - Sejrs Sedler

[[Fil:Frederik c.jpg|300px|thumb|right|Billedtekst]]

Frederik Carl Hochberg Nagel

2015-05-09T19:30:40Z

Nisseninge:

Postmester '''Frederik Carl Hochberg Nagel''', født 4. Marts 1854 i Højer i Nordslesvig. Søn af Apoteker H. Nagel og Theodora, født Wolff

Indtraadt i Postvæsnet 1. Septbr. 1870. Postekspedient 1876. Postekspeditør i Nordby 1887, Postmester i Ribe 1898. [[Postvæsenet i Aarhus|Post]]mester i Aarhus fra 1. Marts 1905.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte VI, Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.

Folketælling 1860 Højer Sogn

[[Fil:Frederik c.jpg|300px|thumb|right|Billedtekst]]

Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)

2014-08-16T11:25:33Z

Nisseninge:

'''Adolph Frederik Elmquist''' blev født 19. september 1788 i København, døde 10. oktober 1868 i Århus. Han var søn af skomagermester Gudmann Elmquist (ca.1729-1814).

Han var skomagersøn fra København og kom i boghandlerlære i Odense.

Han bosatte sig i Aarhus omkring 1810 og oprettede boghandel og lejebibliotek. I 1811 overtog han redaktionen af 'Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende', der senere blev til [[Århus Stiftstidende]], og året efter fik han bevilling som bogtrykker og overtog udgivelsen af avisen, som han redigerede i 54 år.

I hans tid ved avisen steg antallet af abonnenter fra 400 til 3000. Han udgav også litteraturtidsskrifterne 'Læsefrugter, samlede paa Literaturens Mark' - med bidrag af bl.a. St. St. Blicher og H.C. Andersen og udenlandske forfattere - og 'Almuevennen Cimbria'. I 1866 flyttede han tilbage til København, hvor han døde 1868.

Selvom Elmquist døde i København, fandt begravelsen sted i Aarhus på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården blev senere omdannet til [[Rådhusparken|rådhuspark]], og Elmquist gravsten er en af de få bevarede gravsten, som stadigt kan ses i parken.

I Aarhus spillede han en fremtrædende rolle i blandt andet klubben [[Polyhymnia]], og blev desuden kaptajn i [[Borgervæbningen]] og beskæftigede sig med byggeforetagender og ejendomssalg.

== Litteratur og kilder ==
* Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Medier/Bladudgiver/A._F._Elmquist Om A.F. Elmquist i Dansk Biografisk Leksikon]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Aarhus Mølle

2014-07-28T07:23:43Z

Nisseninge:

'''Aarhus Mølle''' lå ved [[Vester Allé]].
[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1800]]
Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, men om den er ældre end det vides ikke. Selve anlægget har udviklet sig meget gennem tiden. Det kompleks som findes i Den Gamle By under navnet Aarhus Mølle består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

=== Driften af Aarhus Mølle ===
Aarhus Mølle blev drevet med vandkraft indtil 1861, hvor den gik over til damp som drivmiddel. I den tid, møllen blev drevet med vandkraft, brugte man [[Aarhus Å]] som kilde til vandet. Åen blev også kaldet Mølleåen. Der lå også en dam, [[Mølledammen]], som blev brugt til anlægget ved møllen. Dammen blev nedlagt i 1873.

Aarhus' borgere og bønder havde pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Der blev malet mel på møllen frem til 1873. Mølledriften ophørte helt i 1913
[[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg|300px|thumb|left|Akvarel af Bertha Weis forestillende Aarhus Mølle, 1860]]
=== Familien Weis ===
Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af [[Andreas Severin Weis]], som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis]] førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget.

I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst Weis]]. Ernst Weis og hans kone, [[Wilhelmine Weis]] boede på møllen, indtil hendes død i 1926, hvor hun testamenterede bygningerne til [[Den Gamle By]].
[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1900]]

=== Møllenavne i Aarhus by ===
Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:
*[[Mølleport]] var den byport, som lå på hjørnet af [[Vester Alle]] og [[Vestergade]] tæt ved Aarhus Mølle. En del af vejen ved Vestergade hed indtil 1910 Møllegade. Mølleport blev oprettet i 1700-tallet.
*[[Mølleparken]] er et bebyggelsesområde, som er anlagt oven på [[Mølleengen]], som området hvor Mølledammen lå kom til at hedde. Efter at mølleanlægget blev fjernet, blev området brugt til park, og senere kom blandt andet [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] til at ligge der.

===Ejere af Aarhus Mølle===
*1581-????: [[Anders Possin]] – byggede en ny mølle
*1644-1753: [[Jens Jensen Wissing]] køber møllen, og den er i slægtens eje indtil [[Jens Wissing]] bliver myrdet Aarhus Mølle og den overgår til hans enke, [[Marie Wissing]].
*1753-????: [[Christian Henrich Grotum]] blev gift med Jens Wissings enke.
*????-1773: [[Lars Christian Meulengracht (????-1773)]] overtog efter sin halvbror, Christian Henrich Grotrum. Kunne ikke forvalte møllen og druknede sig i Mølledammen.
*1790–1793: [[Frederik Christian Dahl]] og [[Christian Faurschou]] havde penge i Lars Christian Meulengrachts fallitbo og overtog møllen som betaling.
*1793–1805: Frederik Christian Dahl driver møllen alene.
*1805–1815: [[Johannes Dahl]] overtager møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl.
*1815-1817: [[Kjerstine Fogh|Kjerstine Dahl]] født Fogh - enke efter Johannes Dahl.
*1817-1839: [[Christian Guldager]], gift med Kjerstine Dahl.
*1839-1846: Kirstine Dahl driver møllen videre efter sin mands død.
*1846-1889: [[Andreas Severin Weis]]
*1889-1912: [[Ernst August Weis]]
*1912-1926: [[Wilhelmine Weis]]

== Kilde ==
* ”Den gamle By i Aarhus” af Peter Holm fra 1945
* Preben Rasmussens Samling
* Sejrs Sedler
*[http://www.dengamleby.dk/udforsk-den-gamle-by/huse-fra-aarhus/aarhus-moelle/ Om Aarhus Mølle på Den Gamle Bys hjemmeside]
*http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/byporte/molleport.htm

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Aarhus Mølle

2014-07-28T07:22:08Z

Nisseninge:

'''Aarhus Mølle''' lå ved [[Vester Allé]].
[[Fil:Aarhus Mølle, 1800, ukendt kunstner.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1800]]
Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, men om den er ældre end det vides ikke. Selve anlægget har udviklet sig meget gennem tiden. Det kompleks som findes i Den Gamle By under navnet Aarhus Mølle består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

=== Driften af Aarhus Mølle ===
Aarhus Mølle blev drevet med vandkraft indtil 1861, hvor den gik over til damp som drivmiddel. I den tid, møllen blev drevet med vandkraft, brugte man [[Aarhus Å]] som kilde til vandet. Åen blev også kaldet Mølleåen. Der lå også en dam, [[Mølledammen]], som blev brugt til anlægget ved møllen. Dammen blev nedlagt i 1873.

Aarhus' borgere og bønder havde pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Der blev malet mel på møllen frem til 1873. Møllendriften ophørte helt i 1913
[[Fil:Aarhus Mølle, 1860, Bertha Weis, fotograf Ketel Ketelsen.jpg|300px|thumb|left|Akvarel af Bertha Weis forestillende Aarhus Mølle, 1860]]
=== Familien Weis ===
Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af [[Andreas Severin Weis]], som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis]] førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget.

I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst Weis]]. Ernst Weis og hans kone, [[Wilhelmine Weis]] boede på møllen, indtil hendes død i 1926, hvor hun testamenterede bygningerne til [[Den Gamle By]].
[[Fil:Aarhus Mølle, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Mølle i 1900]]

=== Møllenavne i Aarhus by ===
Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:
*[[Mølleport]] var den byport, som lå på hjørnet af [[Vester Alle]] og [[Vestergade]] tæt ved Aarhus Mølle. En del af vejen ved Vestergade hed indtil 1910 Møllegade. Mølleport blev oprettet i 1700-tallet.
*[[Mølleparken]] er et bebyggelsesområde, som er anlagt oven på [[Mølleengen]], som området hvor Mølledammen lå kom til at hedde. Efter at mølleanlægget blev fjernet, blev området brugt til park, og senere kom blandt andet [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] til at ligge der.

===Ejere af Aarhus Mølle===
*1581-????: [[Anders Possin]] – byggede en ny mølle
*1644-1753: [[Jens Jensen Wissing]] køber møllen, og den er i slægtens eje indtil [[Jens Wissing]] bliver myrdet Aarhus Mølle og den overgår til hans enke, [[Marie Wissing]].
*1753-????: [[Christian Henrich Grotum]] blev gift med Jens Wissings enke.
*????-1773: [[Lars Christian Meulengracht (????-1773)]] overtog efter sin halvbror, Christian Henrich Grotrum. Kunne ikke forvalte møllen og druknede sig i Mølledammen.
*1790–1793: [[Frederik Christian Dahl]] og [[Christian Faurschou]] havde penge i Lars Christian Meulengrachts fallitbo og overtog møllen som betaling.
*1793–1805: Frederik Christian Dahl driver møllen alene.
*1805–1815: [[Johannes Dahl]] overtager møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl.
*1815-1817: [[Kjerstine Fogh|Kjerstine Dahl]] født Fogh - enke efter Johannes Dahl.
*1817-1839: [[Christian Guldager]], gift med Kjerstine Dahl.
*1839-1846: Kirstine Dahl driver møllen videre efter sin mands død.
*1846-1889: [[Andreas Severin Weis]]
*1889-1912: [[Ernst August Weis]]
*1912-1926: [[Wilhelmine Weis]]

== Kilde ==
* ”Den gamle By i Aarhus” af Peter Holm fra 1945
* Preben Rasmussens Samling
* Sejrs Sedler
*[http://www.dengamleby.dk/udforsk-den-gamle-by/huse-fra-aarhus/aarhus-moelle/ Om Aarhus Mølle på Den Gamle Bys hjemmeside]
*http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/byporte/molleport.htm

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:43:28Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 blev han bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]] firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

Århus Kommunes hjemmeside (om politikere)

Sejrs Sedler

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:42:47Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 blev han bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]] firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

Århus Kommunes hjemmeside (om politikere)

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:42:15Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 blev han bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]] firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

Århus Kommunes hjemmeside

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:41:46Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 blev han bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]] firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
Århus Kommunes hjemmeside

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:40:19Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 blev han bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]], firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
Århus Kommunes hjemmeside

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:38:50Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 blev han bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]], firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
Århus Kommunes hjemmeside

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning uddannelse]]

Aarhus Rådhus

2012-11-26T20:38:05Z

Nisseninge:

Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli [[1941]].

Det er byens tredje rådhus. Det [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|første rådhus]] blev bygget i 1400-tallet og lå på [[Store Torv]] ved [[Århus Domkirke|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|andet rådhus]] blev opført i årene 1856-1857, og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[Kvindemuseet]]
[[Fil:Århus Rådhus (Ukendt) 1948.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Rådhus 1948, set fra Rådhusparken.]]

===En konkurrence for arkitekter===
Det første skridt til det store nye byggeri blev taget d. 28. april 1937, hvor byrådet, på baggrund af at man på det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel for den kommunale administration, udskrev en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. De ønsker man havde til bygningen, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri var, at den skulle ”''udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren'' ”''rådhusstil''””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb d. 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til.

===Et vinderprojekt i stormvejr===
Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”''Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…''”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle kommet til at forplante sig helt over til Københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”''Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler''”. Der var, med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed.
[[Fil:Aarhus Rådhus (Colourbox).jpg|300px|thumb|right|Aarhus Rådhus som det ser ud i dag, set fra Banegårdspladsen.]]
===Tilbage på tegnebordet===
I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet d. 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af [[Aarhus Byråd|byrådet]], for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet.

===En andenudgave med tårn===
Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af rådhusprojektet til godkendelse i byrådet. I den reviderede udgave af planen for rådhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen med norsk marmor. For det andet, og nok mere væsentligt, var der nu tilføjet et 60 meter højt tårn til bygningen. Et tårn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedårsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye rådhus. De to ændringer af rådhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer de to arkitekter havde foreslået var med andre ord, alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. På denne måde var det dermed lykkes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byrådet allerede d. 18. november 1937, kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt vedtog, at man ville påbegynde opførelsen af det ny rådhus.

===Det færdige rådhus===
Den samlede pris for opførelsen af Århus’ nye rådhus endte på 8 millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. Som en del af rådhusets udsmykning finder man desuden værker af danske kunstnere som malerne Th. Hagedorn Olsen, Albert Nauer og Agnete Varming samt billedhuggerne Anker Hoffmann Mogens Bøggild. Selvom det i dag er mere end 70 år siden, Århus nuværende rådhus blev indviet, bliver det stadig anset for at være en ganske særlig bygning.

Som et af de få danske rådhuse, blev Århus Rådhus, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1994 og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

==Se også==
* Det første rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]]
* Det andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* [[Rådhusparken]]

==Henvisninger==
*[http://kum.dk/Documents/Temaer/Kulturkanon/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturministeriets Kulturkanon 2006]. Århus Rådhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012)

==Litteratur og kilder==
*Henrik Fode: ''Byens hus.'' Århus : Erhvervsarkivet, 1991 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07235658 bestil materiale]
*Morten Børup: ''Gæst på rådhuset.''' Århus : Århus Kommune, 1950 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40949607 bestil materiale]
*Henning Spure Nielsen: ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Aarhus Rådhus

2012-11-26T20:37:21Z

Nisseninge:

Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli [[1941]].

Det er byens tredje rådhus. Det [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|første rådhus]] blev bygget i 1400-tallet og lå på [[Store Torv]] ved [[Århus Domkirke|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|andet rådhus]] blev opført i årene 1856-1857, og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[Kvindemuseet]]
[[Fil:Århus Rådhus (Ukendt) 1948.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Rådhus 1948, set fra Rådhusparken.]]

===En konkurrence for arkitekter===
Det første skridt til det store nye byggeri blev taget d. 28. april 1937, hvor byrådet, på baggrund af at man på det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel for den kommunale administration, udskrev en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. De ønsker man havde til bygningen, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri var, at den skulle ”''udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren'' ”''rådhusstil''””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb d. 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til.

===Et vinderprojekt i stormvejr===
Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”''Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…''”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle kommet til at forplante sig helt over til Københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”''Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler''”. Der var, med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed.
[[Fil:Aarhus Rådhus (Colourbox).jpg|300px|thumb|right|Aarhus Rådhus som det ser ud i dag, set fra Banegårdspladsen.]]
===Tilbage på tegnebordet===
I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet d. 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af [[Aarhus Byråd|byrådet|byråd]], for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet.

===En andenudgave med tårn===
Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af rådhusprojektet til godkendelse i byrådet. I den reviderede udgave af planen for rådhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen med norsk marmor. For det andet, og nok mere væsentligt, var der nu tilføjet et 60 meter højt tårn til bygningen. Et tårn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedårsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye rådhus. De to ændringer af rådhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer de to arkitekter havde foreslået var med andre ord, alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. På denne måde var det dermed lykkes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byrådet allerede d. 18. november 1937, kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt vedtog, at man ville påbegynde opførelsen af det ny rådhus.

===Det færdige rådhus===
Den samlede pris for opførelsen af Århus’ nye rådhus endte på 8 millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. Som en del af rådhusets udsmykning finder man desuden værker af danske kunstnere som malerne Th. Hagedorn Olsen, Albert Nauer og Agnete Varming samt billedhuggerne Anker Hoffmann Mogens Bøggild. Selvom det i dag er mere end 70 år siden, Århus nuværende rådhus blev indviet, bliver det stadig anset for at være en ganske særlig bygning.

Som et af de få danske rådhuse, blev Århus Rådhus, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1994 og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

==Se også==
* Det første rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]]
* Det andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* [[Rådhusparken]]

==Henvisninger==
*[http://kum.dk/Documents/Temaer/Kulturkanon/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturministeriets Kulturkanon 2006]. Århus Rådhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012)

==Litteratur og kilder==
*Henrik Fode: ''Byens hus.'' Århus : Erhvervsarkivet, 1991 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07235658 bestil materiale]
*Morten Børup: ''Gæst på rådhuset.''' Århus : Århus Kommune, 1950 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40949607 bestil materiale]
*Henning Spure Nielsen: ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:34:10Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 blev han bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]], firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
Århus Kommunes hjemmeside

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning uddannelse]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:33:26Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 blev han bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]], firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
Århus Kommunes hjemmeside

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning uddannelse]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:32:49Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]], firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
Århus Kommunes hjemmeside

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning uddannelse]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:32:26Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og fik efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]], firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
Århus Kommunes hjemmeside

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning uddannelse]]

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:29:41Z

Nisseninge:

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:28:58Z

Nisseninge:

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og fik efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskellige virksomheder i Vejle, 1894 bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]], firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg. M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
Århus Kommunes hjemmeside

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-26T20:28:21Z

Nisseninge: Oprettede siden med '1869-1944. Speditør og købmand. Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og fik efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretni...'

1869-1944. Speditør og købmand.

Født i Egen sogn på Als. Fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og fik efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Arbejdede efter militærtjenesten i Livgarden i forskelligevirksomheder i Vejle, 1894 bestyrer for en handelsmølle i Randers.

1896 startede han sammen med sin svoger [[A. W. Mammen]], firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg. M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber: [[Århus Handelsforening]], [[Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger]], [[Den jyske Handelshøjskole]], Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. En kort periode var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Ridder af Dannebrog 1914. Dannebrogsmand 1935.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
Århus Kommunes hjemmeside

Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)

2012-11-26T20:23:47Z

Nisseninge:

1788-1868. Bladudgiver og redaktør.

Skomagersøn fra København. Lærte boghandel i Odense.

Han bosatte sig i Aarhus omkring 1810 og oprettede boghandel og lejebibliotek. 1811 overtog han redaktionen af [[Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]], der senere blev til [[Århus Stiftstidende]], og året efter fik han bevilling som bogtrykker og overtog udgivelsen af avisen, som han redigerede i 54 år. Antallet af abonnenter steg fra 400 til 3000. Han udgav også litteraturtidsskrifterne [[Læsefrugter]] med bidrag af bl.a. St. St. Blicher og H.C. Andersen og udenlandske forfattere - og [[Almuevennen Cimbria]]. 1866 flyttede han tilbage til København, hvor han døde 1868.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)

2012-11-26T20:23:16Z

Nisseninge:

1788-1868. Bladudgiver og redaktør.

Skomagersøn fra København. Lærte boghandel i Odense.

Han bosatte sig i Aarhus omkring 1810 og oprettede boghandel og lejebibliotek. 1811 overtog han redaktionen af [[Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]], der senere blev til [[Århus Stiftstidende88, og året efter fik han bevilling som bogtrykker og overtog udgivelsen af avisen, som han redigerede i 54 år. Antallet af abonnenter steg fra 400 til 3000. Han udgav også litteraturtidsskrifterne [[Læsefrugter]] med bidrag af bl.a. St. St. Blicher og H.C. Andersen og udenlandske forfattere - og [[Almuevennen Cimbria]]. 1866 flyttede han tilbage til København, hvor han døde 1868.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)

2012-11-26T20:22:39Z

Nisseninge:

1788-1868. Bladudgiver og redaktør.

Skomagersøn fra København. Lærte boghandel i Odense.

Han bosatte sig i Aarhus omkring 1910 og oprettede boghandel og lejebibliotek. 1811 overtog han redaktionen af [[Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]], der senere blev til [[Århus Stiftstidende88, og året efter fik han bevilling som bogtrykker og overtog udgivelsen af avisen, som han redigerede i 54 år. Antallet af abonnenter steg fra 400 til 3000. Han udgav også litteraturtidsskrifterne [[Læsefrugter]] med bidrag af bl.a. St. St. Blicher og H.C. Andersen og udenlandske forfattere - og [[Almuevennen Cimbria]]. 1866 flyttede han tilbage til København, hvor han døde 1868.

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)

2012-11-26T20:22:09Z

Nisseninge:

Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)

2012-11-26T20:19:37Z

Nisseninge: Oprettede siden med '1788-1868. Bladudgiver og redaktør. Skomagersøn fra København. Lærte boghandel i Odense. Han bosatte sig i Aarhus omkring 1910 og oprettede boghandel og lejebibliotek...'

Rådhusparken

2012-11-26T19:11:05Z

Nisseninge:

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

==Grav- og mindesten==
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

1.Biskop [[Peter Hans Mønster]] • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver [[Carl Flach]] • 23.Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] • 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] • 25. [[Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist|Adolph Frederik Elmquist]] • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver [[Christian Frederik Wissing]] • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. [[Jens Christian Seidelin]].

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

==Skulpturer==
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer: [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde|Aarhuspigen]], [[Den svangre]] og [[Pigen af 1940]]

==Rådhusparken i 1950'erne==
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

===Forbudt område med skeletter===
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle, en arkæologisk interesse som ikke alle forældre delte <ref name="park1950">Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne </ref>.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983
*Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus med billeder]
==Noter==
<references/>

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Niels Lund

2012-11-26T19:09:13Z

Nisseninge:

1753-1825. Bogtrykker og bladudgiver.

Født i København, uddannet som bogtrykker.

1787 fik han kongeligt privilegium til at oprette et trykkeri og en ugeavis i Aarhus. Han havde arbejdet som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og haft fiasko med et trykkeri i Fredericia. Først 1794 havde han økonomi til at købe en ejendom og oprette et trykkeri i [[Mejlgade]]. 1811 flyttede trykkeriet til [[Studsgade]]. Han udgav tidsskrifter, bøger og mindre skrifter uden økonomisk succes, mens trykning af cirkulærer og blanketter var en bedre forretning.

Fra 3. januar 1794 udgav han [[Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]], der senere blev til [[Århus Stiftstidende]].

Han fik betalt sin gæld og blev velhavende. Blev medlem af [[Kronprindsens Klub]]. 1811 overdrog han redaktørposten og 1812 trykkeriet til [[Adolph Frederik Elmquist]].

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]

Niels Lund

2012-11-26T19:07:44Z

Nisseninge:

1753-1825

[[Studsgade]]

1753-1825. Bogtrykker og bladudgiver.

Født i København, uddannet som bogtrykker.

1787 fik han kongeligt privilegium til at oprette et trykkeri og en ugeavis i Aarhus. Han havde arbejdet som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og haft fiasko med et trykkeri i Fredericia. Først 1794 havde han økonomi til at købe en ejendom og oprette et trykkeri i [[Mejlgade]]. 1811 flyttede trykkeriet til [[Studsgade]]. Han udgav tidsskrifter, bøger og mindre skrifter uden økonomisk succes, mens trykning af cirkulærer og blanketter var en bedre forretning.

Fra 3. januar 1794 udgav han [[Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]], der senere blev til [[Århus Stiftstidende]].

Han fik betalt sin gæld og blev velhavende. Blev medlem af [[Kronprindsens Klub]]. 1811 overdrog han redaktørposten og 1812 trykkeriet til [[Adolph Frederik Elmquist]].

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]

Niels Lund

2012-11-26T19:02:17Z

Nisseninge: /* Litteratur og kilder */

1753-1825

[[Studsgade]]

1753-1825. Bogtrykker og bladudgiver.

Født i København, uddannet som bogtrykker. Fik 1787 kongeligt privilegium til at oprette et trykkeri og en ugeavis i Aarhus. Havde arbejdet som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og haft fiasko med et trykkeri i Fredericia. Først 1794 havde han økonomi til at købe en ejendom og oprette et trykkeri i [[Mejlgade]]. 1811 flyttede trykkeriet til [[Studsgade]]. Han udgav tidsskrifter, bøger og mindre skrifter uden økonomisk succes, mens trykning af cirkulærer og blanketter var en bedre forretning. Fra 3. januar 1794 udgav han [[Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]], der senere blev til [[Århus Stifsttidende]].

1753-1825. Bogtrykker og bladudgiver.

Født i København, uddannet som bogtrykker.

1787 fik han kongeligt privilegium til at oprette et trykkeri og en ugeavis i Aarhus. Han havde arbejdet som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og haft fiasko med et trykkeri i Fredericia. Først 1794 havde han økonomi til at købe en ejendom og oprette et trykkeri i [[Mejlgade]]. 1811 flyttede trykkeriet til [[Studsgade]]. Han udgav tidsskrifter, bøger og mindre skrifter uden økonomisk succes, mens trykning af cirkulærer og blanketter var en bedre forretning.

Fra 3. januar 1794 udgav han [[Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]], der senere blev til [[Århus Stiftstidende]].

Han fik betalt sin gæld og blev velhavende. Blev medlem af [[Kronprindsens Klub]]. 1811 overdrog han redaktørposten og 1812 trykkeriet til [[Adolph Frederik Elmquist]].

== Litteratur og kilder ==
Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]

Niels Lund

2012-11-26T19:01:32Z

Nisseninge: /* Litteratur og kilder */

1753-1825

[[Studsgade]]

1753-1825. Bogtrykker og bladudgiver.

Født i København, uddannet som bogtrykker. Fik 1787 kongeligt privilegium til at oprette et trykkeri og en ugeavis i Aarhus. Havde arbejdet som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og haft fiasko med et trykkeri i Fredericia. Først 1794 havde han økonomi til at købe en ejendom og oprette et trykkeri i [[Mejlgade]]. 1811 flyttede trykkeriet til [[Studsgade]]. Han udgav tidsskrifter, bøger og mindre skrifter uden økonomisk succes, mens trykning af cirkulærer og blanketter var en bedre forretning. Fra 3. januar 1794 udgav han [[Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]], der senere blev til [[Århus Stifsttidende]].

1753-1825. Bogtrykker og bladudgiver.

Født i København, uddannet som bogtrykker.

1787 fik han kongeligt privilegium til at oprette et trykkeri og en ugeavis i Aarhus. Han havde arbejdet som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og haft fiasko med et trykkeri i Fredericia. Først 1794 havde han økonomi til at købe en ejendom og oprette et trykkeri i [[Mejlgade]]. 1811 flyttede trykkeriet til [[Studsgade]]. Han udgav tidsskrifter, bøger og mindre skrifter uden økonomisk succes, mens trykning af cirkulærer og blanketter var en bedre forretning.

Fra 3. januar 1794 udgav han [[Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]], der senere blev til [[Århus Stiftstidende]].

Han fik betalt sin gæld og blev velhavende. Blev medlem af [[Kronprindsens Klub]]. 1811 overdrog han redaktørposten og 1812 trykkeriet til [[Adolph Frederik Elmquist]].

== Litteratur og kilder ==

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]

Niels Lund

2012-11-26T18:56:47Z

Nisseninge: /* Litteratur og kilder */

Niels Lund

2012-11-26T13:11:15Z

Nisseninge: /* Litteratur og kilder */

1753-1825

[[Studsgade]]

== Litteratur og kilder ==

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]