https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=NicolaiFalbergJensen AarhusWiki - Brugerbidrag [da] 2026-05-18T18:54:08Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhusgaard_Len&diff=42089 Aarhusgaard Len 2018-10-05T11:50:47Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>Aarhusgaard Len omfattede herrederne Hasle, Ning og Vester Lisbjerg. Lenene var regionale administrative enheder frem til enevældens indførsel i 1660, hvor lenene overgik til at være amter med enkelte geografiske forskelle.<br /> <br /> <br /> Lensmænd i perioden 1596-1660:<br /> * 1589-1602 [[Knud Brade]]<br /> * 1602-1614 [[Karl Bryske]]<br /> * 1614-1620 [[Jørgen Kaas]]<br /> * 1620-1636 [[Laurids Lindenov]]<br /> * 1636-1649 [[Erik Grubbe]]<br /> * 1649-1651 [[Niels Krag]]<br /> * 1651-1660 [[Erik Rosenkrands]]<br /> * 1660-1662 [[Henrik Tot]]<br /> <br /> <br /> <br /> '''Litteratur'''<br /> <br /> Kristian Erslev: ''Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596-1660''</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhusgaard_Len&diff=42087 Aarhusgaard Len 2018-10-05T11:45:31Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>Aarhusgaard Len omfattede herrederne Hasle, Ning og Vester Lisbjerg. Lenene var regionale administrative enheder frem til enevældens indførsel i 1660, hvor lenene overgik til at være amter med enkelte geografiske forskelle.<br /> <br /> <br /> Lensmænd i perioden 1596-1660:<br /> * 1589-1602 [[Knud Brade]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> '''Litteratur'''<br /> <br /> Kristian Erslev: Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596-1660</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhusgaard_Len&diff=42085 Aarhusgaard Len 2018-10-05T11:43:39Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>Aarhusgaard Len omfattede herrederne Hasle, Ning og Vester Lisbjerg. Lenene var regionale administrative enheder frem til enevældens indførsel i 1660, hvor lenene overgik til at være amter med enkelte geografiske forskelle.<br /> <br /> <br /> Lensmænd i perioden 1596-1660:<br /> * 1589-1602 [[Knud Brade]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhusgaard_Len&diff=42084 Aarhusgaard Len 2018-10-05T11:39:17Z <p>NicolaiFalbergJensen: Oprettede siden med &quot;Aarhusgaard Len omfattede herrederne Hasle, Ning og Vester Lisbjerg. Lenene var regionale administrative enheder frem til enevældens indførsel i 1660, hvor lenene overgik...&quot;</p> <hr /> <div>Aarhusgaard Len omfattede herrederne Hasle, Ning og Vester Lisbjerg. Lenene var regionale administrative enheder frem til enevældens indførsel i 1660, hvor lenene overgik til at være amter med enkelte geografiske forskelle.<br /> <br /> Lensmænd i perioden 1596-1660:<br /> * 1589-1602 [[Knud Brade]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24345 Klintegaarden 2015-11-14T12:39:55Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: [[Børge Venge]], 1962]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.<br /> <br /> == Kilder ==<br /> * ”Da Aarhus blev moderne”, Aarhus Stiftstidende 31. august 2013<br /> * ''Klintegaarden'', brochure fra 1936, genoptryk i 2013 af arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen &amp; Bech-Jensen A/S<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96-98<br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> * [www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=98063938 Kulturstyrelsen: Klintegaardens fredningssag]<br /> * Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br /> * Annegrete Dybdahl: ''Århus i 1930erne''. Århus byhistoriske Udvalg, 1984, s. 42-49<br /> * Bodil Olesen: &quot;Klintegaarden: Nye boformer og boligvaner i 1930'rnes Danmark&quot;, i: Bue Beck: ''Dit Århus'', Aarhus, 1990<br /> * &quot;Klintegaarden i Aarhus&quot;, i: ''Byggeforum: Økonomisk-teknisk tidsskrift for bygge- og boligforhold'', oktober 1938<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24344 Klintegaarden 2015-11-14T12:39:19Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf [[Børge Venge]] 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.<br /> <br /> == Kilder ==<br /> * ”Da Aarhus blev moderne”, Aarhus Stiftstidende 31. august 2013<br /> * ''Klintegaarden'', brochure fra 1936, genoptryk i 2013 af arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen &amp; Bech-Jensen A/S<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96-98<br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> * [www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=98063938 Kulturstyrelsen: Klintegaardens fredningssag]<br /> * Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br /> * Annegrete Dybdahl: ''Århus i 1930erne''. Århus byhistoriske Udvalg, 1984, s. 42-49<br /> * Bodil Olesen: &quot;Klintegaarden: Nye boformer og boligvaner i 1930'rnes Danmark&quot;, i: Bue Beck: ''Dit Århus'', Aarhus, 1990<br /> * &quot;Klintegaarden i Aarhus&quot;, i: ''Byggeforum: Økonomisk-teknisk tidsskrift for bygge- og boligforhold'', oktober 1938<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johanne_Kirstine_Hjersing_Berg_(1883-1963)&diff=24312 Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963) 2015-11-06T12:43:18Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg|300px|thumb|right|Johanne Berg (1883-1963) i sin karrieres efterår. Fotograf Waldemar Riis Knudsen, 1946.]]<br /> Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''', født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920).<br /> <br /> Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.<br /> <br /> Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.<br /> <br /> ==== Bergs liv før Aarhus Politi ====<br /> Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.<br /> <br /> Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening.<br /> <br /> ==== Ben i næsen ====<br /> Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre – angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.<br /> <br /> Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse; men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.<br /> <br /> Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.<br /> <br /> ==== Nedbrød fordomme ====<br /> En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ''”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””''<br /> <br /> Ifølge [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]] blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet frk. Berg:<br /> <br /> ::''Hænder det at Fatter''<br /> ::''faar en lille én''<br /> ::''saa hans Korpus dratter''<br /> ::''i en Rendesten,''<br /> ::''bringer hun Patronen''<br /> ::''ikke paa Stationen,''<br /> ::''nej, men hjem til Konen,''<br /> ::''hvor han faar sin Straf.''<br /> <br /> På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.<br /> <br /> [[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Byråd under byrådsmøde 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf Aage Fredslund Andersen.]]<br /> ==== Ven af Stauning ====<br /> Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].<br /> <br /> Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent.<br /> <br /> Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn; men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/B/Johanne-Berg.aspx ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'']<br /> * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/124/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg]<br /> * [http://stiften.dk/aarhus/moed-aarhus-foerste-kvindelige-politibetjent Århus Stiftstidende, 4. januar 2015]<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. april 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. maj 1914<br /> * Horsens Folkeblad, 25. maj 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 31. december 1931<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 1. september 1938<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1939<br /> * ''Dansk Politistat'', bd. 1, s. 498<br /> * ''Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915'', B, s. 25-26 (23. april 1914)</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johanne_Kirstine_Hjersing_Berg_(1883-1963)&diff=24311 Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963) 2015-11-06T12:24:14Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg|300px|thumb|right|Johanne Berg (1883-1963) i sin karrieres efterår. Fotograf Waldemar Riis Knudsen, 1946.]]<br /> Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''', født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920).<br /> <br /> Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.<br /> <br /> Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.<br /> <br /> ==== Bergs liv før Aarhus Politi ====<br /> Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.<br /> <br /> Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening.<br /> <br /> ==== Ben i næsen ====<br /> Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre – angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.<br /> <br /> Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse; men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.<br /> <br /> Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.<br /> <br /> ==== Nedbrød fordomme ====<br /> En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ''”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””''<br /> <br /> Ifølge [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]] blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet frk. Berg:<br /> <br /> ::''Hænder det at Fatter''<br /> ::''faar en lille én''<br /> ::''saa hans Korpus dratter''<br /> ::''i en Rendesten,''<br /> ::''bringer hun Patronen''<br /> ::''ikke paa Stationen,''<br /> ::''nej, men hjem til Konen,''<br /> ::''hvor han faar sin Straf.''<br /> <br /> På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.<br /> <br /> [[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Byråd under byrådsmøde 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf Aage Fredslund Andersen.]]<br /> ==== Ven af Stauning ====<br /> Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i [[Aarhus Byråd]] for Socialdemokratiet. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].<br /> <br /> Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent.<br /> <br /> Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn; men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/B/Johanne-Berg.aspx ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'']<br /> * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/124/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg]<br /> * [http://stiften.dk/aarhus/moed-aarhus-foerste-kvindelige-politibetjent Århus Stiftstidende, 4. januar 2015]<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. april 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. maj 1914<br /> * Horsens Folkeblad, 25. maj 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 31. december 1931<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 1. september 1938<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1939<br /> * ''Dansk Politistat'', bd. 1, s. 498<br /> * ''Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915'', B, s. 25-26 (23. april 1914)</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johanne_Kirstine_Hjersing_Berg_(1883-1963)&diff=24310 Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963) 2015-11-06T12:23:54Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg|300px|thumb|right|Johanne Berg (1883-1963) i sin karrieres efterår. Waldemar Riis Knudsen, 1946.]]<br /> Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''', født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920).<br /> <br /> Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.<br /> <br /> Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.<br /> <br /> ==== Bergs liv før Aarhus Politi ====<br /> Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.<br /> <br /> Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening.<br /> <br /> ==== Ben i næsen ====<br /> Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre – angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.<br /> <br /> Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse; men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.<br /> <br /> Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.<br /> <br /> ==== Nedbrød fordomme ====<br /> En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ''”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””''<br /> <br /> Ifølge [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]] blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet frk. Berg:<br /> <br /> ::''Hænder det at Fatter''<br /> ::''faar en lille én''<br /> ::''saa hans Korpus dratter''<br /> ::''i en Rendesten,''<br /> ::''bringer hun Patronen''<br /> ::''ikke paa Stationen,''<br /> ::''nej, men hjem til Konen,''<br /> ::''hvor han faar sin Straf.''<br /> <br /> På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.<br /> <br /> [[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Byråd under byrådsmøde 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf Aage Fredslund Andersen.]]<br /> ==== Ven af Stauning ====<br /> Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i [[Aarhus Byråd]] for Socialdemokratiet. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].<br /> <br /> Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent.<br /> <br /> Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn; men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/B/Johanne-Berg.aspx ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'']<br /> * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/124/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg]<br /> * [http://stiften.dk/aarhus/moed-aarhus-foerste-kvindelige-politibetjent Århus Stiftstidende, 4. januar 2015]<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. april 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. maj 1914<br /> * Horsens Folkeblad, 25. maj 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 31. december 1931<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 1. september 1938<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1939<br /> * ''Dansk Politistat'', bd. 1, s. 498<br /> * ''Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915'', B, s. 25-26 (23. april 1914)</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johanne_Kirstine_Hjersing_Berg_(1883-1963)&diff=24309 Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963) 2015-11-06T12:23:32Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg|400px|thumb|right|Johanne Berg (1883-1963) i sin karrieres efterår. Waldemar Riis Knudsen, 1946.]]<br /> Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''', født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920).<br /> <br /> Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.<br /> <br /> Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.<br /> <br /> ==== Bergs liv før Aarhus Politi ====<br /> Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.<br /> <br /> Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening.<br /> <br /> ==== Ben i næsen ====<br /> Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre – angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.<br /> <br /> Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse; men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.<br /> <br /> Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.<br /> <br /> ==== Nedbrød fordomme ====<br /> En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ''”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””''<br /> <br /> Ifølge [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]] blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet frk. Berg:<br /> <br /> ::''Hænder det at Fatter''<br /> ::''faar en lille én''<br /> ::''saa hans Korpus dratter''<br /> ::''i en Rendesten,''<br /> ::''bringer hun Patronen''<br /> ::''ikke paa Stationen,''<br /> ::''nej, men hjem til Konen,''<br /> ::''hvor han faar sin Straf.''<br /> <br /> På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.<br /> <br /> [[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Byråd under byrådsmøde 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf Aage Fredslund Andersen.]]<br /> ==== Ven af Stauning ====<br /> Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i [[Aarhus Byråd]] for Socialdemokratiet. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].<br /> <br /> Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent.<br /> <br /> Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn; men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/B/Johanne-Berg.aspx ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'']<br /> * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/124/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg]<br /> * [http://stiften.dk/aarhus/moed-aarhus-foerste-kvindelige-politibetjent Århus Stiftstidende, 4. januar 2015]<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. april 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. maj 1914<br /> * Horsens Folkeblad, 25. maj 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 31. december 1931<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 1. september 1938<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1939<br /> * ''Dansk Politistat'', bd. 1, s. 498<br /> * ''Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915'', B, s. 25-26 (23. april 1914)</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Waldemar_Riis_Knudsen,_Johanne_Berg.jpg&diff=24308 Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg 2015-11-06T12:21:28Z <p>NicolaiFalbergJensen: Johanne Kirstine Hjersing Berg, ansat ved Aarhus Politi 1914-1946. Forograf Waldemar Riis Knudsen, 1946</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Johanne Kirstine Hjersing Berg, ansat ved Aarhus Politi 1914-1946.<br /> Forograf Waldemar Riis Knudsen, 1946<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-nc-3.0}}</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johanne_Kirstine_Hjersing_Berg_(1883-1963)&diff=24307 Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963) 2015-11-06T12:19:47Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''', født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920).<br /> <br /> Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.<br /> <br /> Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.<br /> <br /> ==== Bergs liv før Aarhus Politi ====<br /> Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.<br /> <br /> Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening.<br /> <br /> ==== Ben i næsen ====<br /> Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre – angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.<br /> <br /> Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse; men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.<br /> <br /> Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.<br /> <br /> ==== Nedbrød fordomme ====<br /> En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ''”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””''<br /> <br /> Ifølge [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]] blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet frk. Berg:<br /> <br /> ::''Hænder det at Fatter''<br /> ::''faar en lille én''<br /> ::''saa hans Korpus dratter''<br /> ::''i en Rendesten,''<br /> ::''bringer hun Patronen''<br /> ::''ikke paa Stationen,''<br /> ::''nej, men hjem til Konen,''<br /> ::''hvor han faar sin Straf.''<br /> <br /> På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.<br /> <br /> [[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Byråd under byrådsmøde 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf Aage Fredslund Andersen.]]<br /> ==== Ven af Stauning ====<br /> Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i [[Aarhus Byråd]] for Socialdemokratiet. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].<br /> <br /> Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent.<br /> <br /> Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn; men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/B/Johanne-Berg.aspx ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'']<br /> * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/124/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg]<br /> * [http://stiften.dk/aarhus/moed-aarhus-foerste-kvindelige-politibetjent Århus Stiftstidende, 4. januar 2015]<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. april 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. maj 1914<br /> * Horsens Folkeblad, 25. maj 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 31. december 1931<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 1. september 1938<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1939<br /> * ''Dansk Politistat'', bd. 1, s. 498<br /> * ''Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915'', B, s. 25-26 (23. april 1914)</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Aage_Fredslund_Andersen,_1934.jpg&diff=24306 Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg 2015-11-06T12:16:10Z <p>NicolaiFalbergJensen: Aarhus Byråd samlet til byrådsmøde 24. november 1934. Berg, J.; Siig, J. P. N.; Kloster, V.; Blicher, K.; Petersen, A.; Draiby, F., stadsarkitekt.; Skouby, V. N., overlærer.; Jagnet, V.; Christensen, K. Å., byrådssekretær.; Christensen, P., bor...</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Aarhus Byråd samlet til byrådsmøde 24. november 1934. <br /> Berg, J.; Siig, J. P. N.; Kloster, V.; Blicher, K.; Petersen, A.; Draiby, F., stadsarkitekt.; Skouby, V. N., overlærer.; Jagnet, V.; Christensen, K. Å., byrådssekretær.; Christensen, P., borgmester.; Nielsen, C.<br /> Fotograf Åge Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedsamling<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johanne_Kirstine_Hjersing_Berg_(1883-1963)&diff=24305 Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963) 2015-11-06T12:05:31Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''', født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920).<br /> <br /> Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.<br /> <br /> Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.<br /> <br /> ==== Bergs liv før Aarhus Politi ====<br /> Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.<br /> <br /> Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening.<br /> <br /> ==== Ben i næsen ====<br /> Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre – angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.<br /> <br /> Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse; men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.<br /> <br /> Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.<br /> <br /> ==== Nedbrød fordomme ====<br /> En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ''”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””''<br /> <br /> Ifølge [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]] blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet frk. Berg:<br /> <br /> ::''Hænder det at Fatter''<br /> ::''faar en lille én''<br /> ::''saa hans Korpus dratter''<br /> ::''i en Rendesten,''<br /> ::''bringer hun Patronen''<br /> ::''ikke paa Stationen,''<br /> ::''nej, men hjem til Konen,''<br /> ::''hvor han faar sin Straf.''<br /> <br /> På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.<br /> <br /> ==== Ven af Stauning ====<br /> Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i [[Aarhus Byråd]] for Socialdemokratiet. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].<br /> <br /> Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent.<br /> <br /> Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn; men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/B/Johanne-Berg.aspx ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'']<br /> * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/124/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg]<br /> * [http://stiften.dk/aarhus/moed-aarhus-foerste-kvindelige-politibetjent Århus Stiftstidende, 4. januar 2015]<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. april 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. maj 1914<br /> * Horsens Folkeblad, 25. maj 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 31. december 1931<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 1. september 1938<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1939<br /> * ''Dansk Politistat'', bd. 1, s. 498<br /> * ''Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915'', B, s. 25-26 (23. april 1914)</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johanne_Kirstine_Hjersing_Berg_(1883-1963)&diff=24304 Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963) 2015-11-06T12:04:08Z <p>NicolaiFalbergJensen: Oprettede siden med &#039;Overbetjent, frk. &#039;&#039;&#039;Johanne Kirstine Hjersing Berg&#039;&#039;&#039;, født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og...&#039;</p> <hr /> <div>Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''', født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920).<br /> <br /> Johanne Berg blev ansat i Aarhus 1914 som Danmarks første kvindelige betjent med reelle politiopgaver.<br /> <br /> Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser.<br /> <br /> ==== Bergs liv før Aarhus Politi ====<br /> Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse.<br /> <br /> Sideløbende gik frk. Berg i brechen for kvindebevægelsen. Således blev hun tidligt medlem af bestyrelsen for Aalborg Kvindevalgretsforening, og i 1908 fik hun startet en særlig kvinderubrik i Dansk Handels- og Kontormedhjælpertidende. Senere blev frk. Berg medlem af bestyrelsen for [[Dansk Kvindesamfunds Aarhuskreds]], ligesom hun i 1918 var medstifter af Socialistisk Kvindeforening.<br /> <br /> ==== Ben i næsen ====<br /> Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre – angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod.<br /> <br /> Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse; men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger.<br /> <br /> Efter retsreformen i 1919, hvor sædelighedssagerne kom under kriminalpolitiet, omlagdes frk. Bergs arbejdsområder til paternitets- og adoptionssager.<br /> <br /> ==== Nedbrød fordomme ====<br /> En kvinde i et så mandsdomineret fag måtte nødvendigvis afføde en reaktion fra offentligheden, og Berg blev da også hurtigt af pressen tildelt et skær af slagkraftighed og maskulin fandenivoldskhed. Ved en afskedsfest, holdt af handels- og kontormedhjælperne i Aalborg, havde Aalborg Venstreblad spurgt hende, hvad hun ville gøre, hvis en herre absolut ville følge hende hjem under en aftenpatrulje: ''”Frk. Berg sender os et sønderknusende Blik: ”Saa hænger jeg Politiskiltet ud og siger: Passér Gaden, lille Ven!””''<br /> <br /> Ifølge [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]] blev der ved samme lejlighed sunget følgende vise tilegnet frk. Berg:<br /> <br /> ::''Hænder det at Fatter<br /> faar en lille én<br /> saa hans Korpus dratter<br /> i en Rendesten,<br /> bringer hun Patronen<br /> ikke paa Stationen,<br /> nej, men hjem til Konen,<br /> hvor han faar sin Straf.''<br /> <br /> På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv.<br /> <br /> ==== Ven af Stauning ====<br /> Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i [[Aarhus Byråd]] for Socialdemokratiet. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]].<br /> <br /> Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent.<br /> <br /> Da Johanne Berg gik bort i februar 1963, kunne hun således se tilbage på et begivenhedsrigt liv. Tiden havde aldrig været til mand eller børn; men hun havde modbevist kvindefordomme, opnået en dekoreret karriere og vundet anerkendelse for et frugtbart politisk virke.<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/B/Johanne-Berg.aspx ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968'']<br /> * [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/124/origin/170/ Dansk Kvindebiografisk Leksikons artikel om Johanne Berg]<br /> * [http://stiften.dk/aarhus/moed-aarhus-foerste-kvindelige-politibetjent Århus Stiftstidende, 4. januar 2015]<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. april 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 25. maj 1914<br /> * Horsens Folkeblad, 25. maj 1914<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 31. december 1931<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 1. september 1938<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1939<br /> * ''Dansk Politistat'', bd. 1, s. 498<br /> * ''Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915'', B, s. 25-26 (23. april 1914)</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24263 Klintegaarden 2015-10-27T08:32:46Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> * Kulturstyrelsen: Klintegaardens fredningssag: www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=98063938<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24262 Klintegaarden 2015-10-27T08:32:13Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> * Kulturstyrelsen: Klintegaardens fredningssag: [www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=98063938]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24261 Klintegaarden 2015-10-27T08:31:33Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> Klintegaarden blev i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier fredet.<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> * Kulturstyrelsen: Klintegaardens fredningssag: [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=98063938]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24259 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:36:23Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus, og Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på [[Skovvejen]] 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for [[Riis Skov]]. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”''<br /> <br /> Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ::''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske Sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje. En kopi findes i Aarhus Stadsarkiv<br /> * Gerda Dybkjærs arkiv, Aarhus Stadsarkiv<br /> * Århus Civilret, Tinglysningen: Realregister 1905-35, bog IX, matr. 1476<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24258 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:16:57Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus, og Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på [[Skovvejen]] 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for [[Riis Skov]]. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”''<br /> <br /> Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ::''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje. En kopi findes i Aarhus Stadsarkiv<br /> * Gerda Dybkjærs arkiv, Aarhus Stadsarkiv<br /> * Århus Civilret, Tinglysningen: Realregister 1905-35, bog IX, matr. 1476<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24257 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:13:15Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus, og Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på [[Skovvejen]] 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for [[Riis Skov]]. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”''<br /> <br /> Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ::''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje. En kopi findes i Aarhus Stadsarkiv<br /> * Gerda Dybkjærs arkiv, Aarhus Stadsarkiv<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24256 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:09:35Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus, og Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på [[Skovvejen]] 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for [[Riis Skov]]. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”''<br /> <br /> Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ::''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> * Gerda Dybkjærs arkiv, Aarhus Stadsarkiv<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24255 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:08:42Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus, og Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på [[Skovvejen]] 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for [[Riis Skov]]. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”''<br /> <br /> Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ::''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> * Gerda Dybkjærs arkiv, Aarhus Stadsarkiv<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24254 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:06:30Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på [[Skovvejen]] 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for [[Riis Skov]]. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”''<br /> <br /> Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ::''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24253 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:04:27Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”''<br /> <br /> Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ::''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24252 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:02:46Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”''<br /> <br /> Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24251 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:01:26Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”'' Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24250 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T13:00:56Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt. I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> ==== Formands- og bestyrelsesposter ====<br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> ==== Hjemmefronten ====<br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”'' Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24249 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T12:59:53Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> ==== Karriere ====<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt. I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”'' Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24248 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T12:59:19Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> == Karriere ==<br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt. I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”'' Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24247 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T12:56:51Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt. I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”'' Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”'' (Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936).<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24246 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T12:56:03Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt. I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”'' Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”''<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtsforskningspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24245 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T12:55:37Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt. I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”'' Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”''<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> <br /> * H. Hjorth Nielsen: ''Danske sagførere under Loven af 26. Maj 1868''. København: J. Jørgensen, 1941<br /> * Nekrolog, Aarhuus Stiftstidende, 11. august 1936, s. 5<br /> * Aarhuus Stiftstidende, 29. april 1969, s. 16<br /> * Slægtspapirer i privat eje<br /> <br /> [[Kategori: Embedsmænd]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24243 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T12:43:40Z <p>NicolaiFalbergJensen: NicolaiFalbergJensen flyttede siden Stampe til Peter Kristian Johansen Stampe</p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt. I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”'' Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”''</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Peter_Kristian_Johansen_Stampe_(1878-1936)&diff=24242 Peter Kristian Johansen Stampe (1878-1936) 2015-10-26T12:06:59Z <p>NicolaiFalbergJensen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Peter Kristian Johansen Stampe&#039;&#039;&#039;, født i Viborg 12. november 1878, død på Amtssygehuset i Aarhus 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkeg...&#039;</p> <hr /> <div>'''Peter Kristian Johansen Stampe''', født i Viborg 12. november 1878, død på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehuset i Aarhus]] 11. august 1936, begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Overretssagfører i Aarhus.<br /> <br /> Søn af avlsbruger Carl Johan Johansen Stampe (1838-1918) og hustru Else Kirstine Christensen (1841-1918), bevilling på familienavnet ”Stampe” 19. juli 1900. Blev 27. maj 1909 gift i Viborg med Else Kristine, f. Sørensen, født 30. januar 1880 i Kolding, død 22. september 1957 i Aarhus, datter af ugifte Ane Kristine Sørensen. Navneforandring fra Sørensen til Schmidt i februar 1909 efter plejeforældrene snedker og billedskærer Andreas Sørensen Schmidt og hustru Kirstine Sørensen.<br /> <br /> Børn: Inger Stampe, gift Ferenczy, født 1. februar 1911 i Aarhus. Gerda Stampe, gift Dybkjær, født 2. juli 1914 i Aarhus.<br /> <br /> Efter studentereksamen fra Viborg Latinskole i 1897 rejste Stampe til København, hvor han studerede jura 1899-1904 og i februar 1904 blev cand.jur. fra Walkendorfs Kollegium. Som nyuddannet juridisk kandidat kom Stampe til Aarhus, hvor han blev fuldmægtig i [[Christian Ludvig Kier| overretssagfører Chr. L. Kiers]] sagførervirksomhed, og da Stampe i maj 1907 fik bestalling som sagfører og i maj 1910 som overretssagfører, optog overretssagfører Kier ham som kompagnon i firmaet, hvor Stampe virkede til sin død. Sagførerfirmaet blev efter Stampes død ført videre af de to øvrige kompagnoner, landsretssagførerne [[Knud Kier]] og [[J. C. Sørensen]].<br /> <br /> Blandt Stampes sagførergerninger skal nævnes, at han var forsvarer i den første nævningesag, der forekom efter retsplejereformen i 1919, hvor det tilmed lykkedes ham at få den tiltalte frikendt. I en periode var han medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Sagførerforening]], ligesom han i flere omgange var involveret i sagførerrådet – således i 1917-19 medlem af og næstformand for sagførerrådet for 4. sagførerkreds, og i 1927-33 medlem af kredsbestyrelsen for 10. Sagførerkreds, i årene 1928-33 som formand. Dertil var han helt fra begyndelsen i 1919 sagførerstandens repræsentant i Retsplejeudvalget. For sit arbejde i sidstnævnte hædredes han 1924 med Ridderkorset.<br /> <br /> Selvom Stampe angiveligt ikke interesserede sig for offentlige tillidsposter, gled han ind i den ene bestyrelse efter den anden. Ved sin død var han således formand for bankrådet i Aktieselskabet [[Aarhus Privatbank]] og formand for bestyrelsen i [[Vesterbro Træhandel]], ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Jydsk Telefonselskab, [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]] – hvor Stampe i øvrigt var en nøglefigur i fabrikkens rekonstruktion i 1928 – Det danske Trælastkompagni, [[A/S Vesterbros Trælasthandel]], [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Korn- og Foderstofkompagniet]], kulforretningen [[Kampmann, Møller &amp; Herskind A/S]] samt [[A/S L. Hammerich &amp; Co.]]<br /> <br /> Kort efter sin bestalling som sagfører købte Stampe i august 1911 afdøde konsul [[G. F. Starks]] herskabsvilla på Skovvejen 46 (indtil midten af 1930’erne var villaens adresse Skovvejen 24) lige syd for Riis Skov. Villaen dannede rammen om familien Stampes liv, indtil [[Klintegaarden|Klintegaardens]] opførelse i 1936-38 umiddelbart efter Stampes død. Klintegaarden blev opført på de to grunde, hvor Stampes villa og nabovillaen Villa Sunhill lå, men i stedet for at rive de gamle villaer ned, blev de indbygget i det nye betonkompleks, således at Stampes villa blev bygget sammen med Klintegaardens facade mod Skovvejen, og Villa Sunhill blev indrettet til fælleshus for Klintegaardens beboere. Som sådan kan de stadig ses i dag, dog er Stampes villa stærkt forvansket, således at den arkitektonisk passer bedre ind i Klintegaardens funkisstil. Villaens oprindeligt historicistiske stil anes kun ved en balustrade, der blev bevaret ind mod gårdarealet. <br /> <br /> Professionelt var Stampe en anset skikkelse. Ved sin død siges han ''”at besidde et vindende Væsen. Der bølgede en Atmosfære af Tillid og Retskaffenhed omkring ham […], ligesom hans Navn blandt Autoriteterne havde den allerbedste Klang.”'' Privat var Stampe en stor blomsterelsker: <br /> <br /> ''”Rosenhaven var hans ét og alt. Stampe var en lidenskabelig Blomsterelsker, og over alle Blomster satte han Rosen. I sin Blomsterverden foldede han sine fine menneskelige Egenskaber frit ud. Det var en Gave at faa Lejlighed til at færdes med Stampe i disse Omgivelser, hvor Juristen helt traadte til Side for at give Plads for en gennemkultiveret Humanist med Hjertets Dannelse.”''</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24112 Klintegaarden 2015-09-25T15:02:48Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24111 Klintegaarden 2015-09-25T14:55:45Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24110 Klintegaarden 2015-09-25T13:00:25Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24109 Klintegaarden 2015-09-25T12:59:25Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man således nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24108 Klintegaarden 2015-09-25T12:57:14Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet er tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man således nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24107 Klintegaarden 2015-09-25T12:54:39Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet er tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man således nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> ===Fælleshus i midten===<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> ===Hypermoderne interiør===<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> ===Minisamfund med deleøkonomi===<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> ===Popularitet og nytænkning===<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> ===Fra lejebolig til ejebolig===<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24106 Klintegaarden 2015-09-25T12:52:50Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens &quot;landskab&quot;. Byggeriet er tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.<br /> <br /> Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man således nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.<br /> <br /> Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vistnok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.<br /> <br /> '''Fælleshus i midten'''<br /> Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.<br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing &amp; Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.<br /> <br /> '''Hypermoderne interiør'''<br /> En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.<br /> <br /> '''Minisamfund med deleøkonomi'''<br /> Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.<br /> <br /> Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> '''Popularitet og nytænkning'''<br /> De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.<br /> <br /> Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet|universitet]].<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> '''Fra leje- til ejebolig'''<br /> Klintegaarden pryder stadig Skovvejen i dag, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har den fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.<br /> <br /> Ligeledes overgik Klintegaardens oprindelige lejelejligheder fra 1970 til at være ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.<br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24104 Klintegaarden 2015-09-24T13:15:26Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]]. Byggeriet er tegnet af [[Hans Ove Christensen]] og blev færdigbygget mellem 1936-1938.<br /> <br /> Da Klintegaardens stod færdig i 1938 var det et top moderne byggeri. Det består af to ejendomme, og i dem er der integreret to villaer fra 1890’erne. Byggeriet var bygget nytænkende i sin brug af materialer. På denne tid byggede man ofte i røde mursten. Klintegaarden er bygget i jernbeton. Selve formsproget var også anderledes end det man hidtidigt havde brugt. Klintegaarden er bygget i funktionalisme, også kaldet funkis stilen. Funktionalistiske huse har ofte flade tage, store hvide facader og arbejder i beton. Et andet eksempel på funkis i Aarhus er [[Aarhus Rådhus]] fra 1941. <br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> Ove Christensen som tegnede Klinkegaarden var ingeniør. Han havde før Klinkegaarden bygget tre andre funkis ejendomme i Aarhus, [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Ove Christensen flyttede selv ind i Klintegaarden da det stod færdigt, men da han gik konkurs og måtte sælge byggeriet, flyttede han til Fredericia. <br /> <br /> Ideen med byggeriet var at skabe fællesskab og give lejerne de bedst mulige forhold. For at styrke fællesskabet var der fælleslokaler, blandt andet billiardværelse til mændene, børnelegestuer og tagterrasser, hvor man kunne nyde udsigten over vandet. Det var også udstyret med moderne tiltag som elektriske vaskerier, underjordisk garage og centralvarme. For at gøre tilværelsen lettere for beboerne var der køkken, hvor der kunne bestilles mad, hushjælp til rengøringen og gæsteværelser, der kunne lejes i tilfælde af udenbys gæster. Det var derfor en meget anderledes måde at tænke beboelse på og skilte sig derfor meget ud i samtiden. I en brochure om Klintegaarden fra 1936 kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> Klintegaarden var moderne og fuld med nye teknologier og service. Dette gjorde også at det ikke var et billigt byggeri at være lejer i. Det var derfor eliten der boede i Klintegaarden. Blandt lejerne var mange professorer og undervisere fra det nybyggede [[Aarhus Universitet]]. <br /> <br /> Klintegaarden blev oprindeligt bygget som lejelejligheder. I 1970 blev bygningskomplekset opdelt i ejerlejligheder i takt med at beboerne fraflyttede lejlighederne. Alle de tilbud som skabte fællesskab og gjorde livet lettere for beboerne i Klintegaarden i 1930’erne er langsomt blevet udfaset med tiden. <br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. august 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24103 Klintegaarden 2015-09-24T13:13:39Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]]. Byggeriet er tegnet af [[Hans Ove Christensen]] og blev færdigbygget mellem 1936-1938.<br /> <br /> Da Klintegaardens stod færdig i 1938 var det et top moderne byggeri. Det består af to ejendomme, og i dem er der integreret to villaer fra 1890’erne. Byggeriet var bygget nytænkende i sin brug af materialer. På denne tid byggede man ofte i røde mursten. Klintegaarden er bygget i jernbeton. Selve formsproget var også anderledes end det man hidtidigt havde brugt. Klintegaarden er bygget i funktionalisme, også kaldet funkis stilen. Funktionalistiske huse har ofte flade tage, store hvide facader og arbejder i beton. Et andet eksempel på funkis i Aarhus er [[Aarhus Rådhus]] fra 1941. <br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> Ove Christensen som tegnede Klinkegaarden var ingeniør. Han havde før Klinkegaarden bygget tre andre funkis ejendomme i Aarhus, [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Ove Christensen flyttede selv ind i Klintegaarden da det stod færdigt, men da han gik konkurs og måtte sælge byggeriet, flyttede han til Fredericia. <br /> <br /> Ideen med byggeriet var at skabe fællesskab og give lejerne de bedst mulige forhold. For at styrke fællesskabet var der fælleslokaler, blandt andet billiardværelse til mændene, børnelegestuer og tagterrasser, hvor man kunne nyde udsigten over vandet. Det var også udstyret med moderne tiltag som elektriske vaskerier, underjordisk garage og centralvarme. For at gøre tilværelsen lettere for beboerne var der køkken, hvor der kunne bestilles mad, hushjælp til rengøringen og gæsteværelser, der kunne lejes i tilfælde af udenbys gæster. Det var derfor en meget anderledes måde at tænke beboelse på og skilte sig derfor meget ud i samtiden. I en brochure om Klintegaarden fra 1936 kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> Klintegaarden var moderne og fuld med nye teknologier og service. Dette gjorde også at det ikke var et billigt byggeri at være lejer i. Det var derfor eliten der boede i Klintegaarden. Blandt lejerne var mange professorer og undervisere fra det nybyggede [[Aarhus Universitet]]. <br /> <br /> Klintegaarden blev oprindeligt bygget som lejelejligheder. I 1970 blev bygningskomplekset opdelt i ejerlejligheder i takt med at beboerne fraflyttede lejlighederne. Alle de tilbud som skabte fællesskab og gjorde livet lettere for beboerne i Klintegaarden i 1930’erne er langsomt blevet udfaset med tiden. <br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. August 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24102 Klintegaarden 2015-09-24T13:08:17Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]]. Byggeriet er tegnet af [[Hans Ove Christensen]] og blev færdigbygget mellem 1936-1938.<br /> <br /> Da Klintegaardens stod færdig i 1938 var det et top moderne byggeri. Det består af to ejendomme, og i dem er der integreret to villaer fra 1890’erne. Byggeriet var bygget nytænkende i sin brug af materialer. På denne tid byggede man ofte i røde mursten. Klintegaarden er bygget i jernbeton. Selve formsproget var også anderledes end det man hidtidigt havde brugt. Klintegaarden er bygget i funktionalisme, også kaldet funkis stilen. Funktionalistiske huse har ofte flade tage, store hvide facader og arbejder i beton. Et andet eksempel på funkis i Aarhus er [[Aarhus Rådhus]] fra 1941. <br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]<br /> <br /> Ove Christensen som tegnede Klinkegaarden var ingeniør. Han havde før Klinkegaarden bygget tre andre funkis ejendomme i Aarhus, [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Ove Christensen flyttede selv ind i Klintegaarden da det stod færdigt, men da han gik konkurs og måtte sælge byggeriet, flyttede han til Fredericia. <br /> <br /> Ideen med byggeriet var at skabe fællesskab og give lejerne de bedst mulige forhold. For at styrke fællesskabet var der fælleslokaler, blandt andet billiardværelse til mændene, børnelegestuer og tagterrasser, hvor man kunne nyde udsigten over vandet. Det var også udstyret med moderne tiltag som elektriske vaskerier, underjordisk garage og centralvarme. For at gøre tilværelsen lettere for beboerne var der køkken, hvor der kunne bestilles mad, hushjælp til rengøringen og gæsteværelser, der kunne lejes i tilfælde af udenbys gæster. Det var derfor en meget anderledes måde at tænke beboelse på og skilte sig derfor meget ud i samtiden. I en brochure om Klintegaarden fra 1936 kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> Klintegaarden var moderne og fuld med nye teknologier og service. Dette gjorde også at det ikke var et billigt byggeri at være lejer i. Det var derfor eliten der boede i Klintegaarden. Blandt lejerne var mange professorer og undervisere fra det nybyggede [[Aarhus Universitet]]. <br /> <br /> Klintegaarden blev oprindeligt bygget som lejelejligheder. I 1970 blev bygningskomplekset opdelt i ejerlejligheder i takt med at beboerne fraflyttede lejlighederne. Alle de tilbud som skabte fællesskab og gjorde livet lettere for beboerne i Klintegaarden i 1930’erne er langsomt blevet udfaset med tiden. <br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. August 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24101 Klintegaarden 2015-09-24T13:07:53Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]]. Byggeriet er tegnet af [[Hans Ove Christensen]] og blev færdigbygget mellem 1936-1938.<br /> <br /> Da Klintegaardens stod færdig i 1938 var det et top moderne byggeri. Det består af to ejendomme, og i dem er der integreret to villaer fra 1890’erne. Byggeriet var bygget nytænkende i sin brug af materialer. På denne tid byggede man ofte i røde mursten. Klintegaarden er bygget i jernbeton. Selve formsproget var også anderledes end det man hidtidigt havde brugt. Klintegaarden er bygget i funktionalisme, også kaldet funkis stilen. Funktionalistiske huse har ofte flade tage, store hvide facader og arbejder i beton. Et andet eksempel på funkis i Aarhus er [[Aarhus Rådhus]] fra 1941. <br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret 1936. Foto: Thomas Pedersen]]<br /> <br /> Ove Christensen som tegnede Klinkegaarden var ingeniør. Han havde før Klinkegaarden bygget tre andre funkis ejendomme i Aarhus, [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Ove Christensen flyttede selv ind i Klintegaarden da det stod færdigt, men da han gik konkurs og måtte sælge byggeriet, flyttede han til Fredericia. <br /> <br /> Ideen med byggeriet var at skabe fællesskab og give lejerne de bedst mulige forhold. For at styrke fællesskabet var der fælleslokaler, blandt andet billiardværelse til mændene, børnelegestuer og tagterrasser, hvor man kunne nyde udsigten over vandet. Det var også udstyret med moderne tiltag som elektriske vaskerier, underjordisk garage og centralvarme. For at gøre tilværelsen lettere for beboerne var der køkken, hvor der kunne bestilles mad, hushjælp til rengøringen og gæsteværelser, der kunne lejes i tilfælde af udenbys gæster. Det var derfor en meget anderledes måde at tænke beboelse på og skilte sig derfor meget ud i samtiden. I en brochure om Klintegaarden fra 1936 kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]<br /> <br /> Klintegaarden var moderne og fuld med nye teknologier og service. Dette gjorde også at det ikke var et billigt byggeri at være lejer i. Det var derfor eliten der boede i Klintegaarden. Blandt lejerne var mange professorer og undervisere fra det nybyggede [[Aarhus Universitet]]. <br /> <br /> Klintegaarden blev oprindeligt bygget som lejelejligheder. I 1970 blev bygningskomplekset opdelt i ejerlejligheder i takt med at beboerne fraflyttede lejlighederne. Alle de tilbud som skabte fællesskab og gjorde livet lettere for beboerne i Klintegaarden i 1930’erne er langsomt blevet udfaset med tiden. <br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. Foto: Børge Venge, 1962]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. August 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24100 Klintegaarden 2015-09-24T13:01:30Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]]. Byggeriet er tegnet af [[Hans Ove Christensen]] og blev færdigbygget mellem 1936-1938.<br /> <br /> Da Klintegaardens stod færdig i 1938 var det et top moderne byggeri. Det består af to ejendomme, og i dem er der integreret to villaer fra 1890’erne. Byggeriet var bygget nytænkende i sin brug af materialer. På denne tid byggede man ofte i røde mursten. Klintegaarden er bygget i jernbeton. Selve formsproget var også anderledes end det man hidtidigt havde brugt. Klintegaarden er bygget i funktionalisme, også kaldet funkis stilen. Funktionalistiske huse har ofte flade tage, store hvide facader og arbejder i beton. Et andet eksempel på funkis i Aarhus er [[Aarhus Rådhus]] fra 1941. <br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret 1936. Foto: Thomas Pedersen]]<br /> <br /> Ove Christensen som tegnede Klinkegaarden var ingeniør. Han havde før Klinkegaarden bygget tre andre funkis ejendomme i Aarhus, [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Ove Christensen flyttede selv ind i Klintegaarden da det stod færdigt, men da han gik konkurs og måtte sælge byggeriet, flyttede han til Fredericia. <br /> <br /> Ideen med byggeriet var at skabe fællesskab og give lejerne de bedst mulige forhold. For at styrke fællesskabet var der fælleslokaler, blandt andet billiardværelse til mændene, børnelegestuer og tagterrasser, hvor man kunne nyde udsigten over vandet. Det var også udstyret med moderne tiltag som elektriske vaskerier, underjordisk garage og centralvarme. For at gøre tilværelsen lettere for beboerne var der køkken, hvor der kunne bestilles mad, hushjælp til rengøringen og gæsteværelser, der kunne lejes i tilfælde af udenbys gæster. Det var derfor en meget anderledes måde at tænke beboelse på og skilte sig derfor meget ud i samtiden. I en brochure om Klintegaarden fra 1936 kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet ved Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen]]<br /> <br /> Klintegaarden var moderne og fuld med nye teknologier og service. Dette gjorde også at det ikke var et billigt byggeri at være lejer i. Det var derfor eliten der boede i Klintegaarden. Blandt lejerne var mange professorer og undervisere fra det nybyggede [[Aarhus Universitet]]. <br /> <br /> Klintegaarden blev oprindeligt bygget som lejelejligheder. I 1970 blev bygningskomplekset opdelt i ejerlejligheder i takt med at beboerne fraflyttede lejlighederne. Alle de tilbud som skabte fællesskab og gjorde livet lettere for beboerne i Klintegaarden i 1930’erne er langsomt blevet udfaset med tiden. <br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]], 1962. Foto: Børge Venge]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. August 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klintegaarden&diff=24099 Klintegaarden 2015-09-24T13:00:40Z <p>NicolaiFalbergJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf]]<br /> <br /> '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]]. Byggeriet er tegnet af [[Hans Ove Christensen]] og blev færdigbygget mellem 1936-1938.<br /> <br /> Da Klintegaardens stod færdig i 1938 var det et top moderne byggeri. Det består af to ejendomme, og i dem er der integreret to villaer fra 1890’erne. Byggeriet var bygget nytænkende i sin brug af materialer. På denne tid byggede man ofte i røde mursten. Klintegaarden er bygget i jernbeton. Selve formsproget var også anderledes end det man hidtidigt havde brugt. Klintegaarden er bygget i funktionalisme, også kaldet funkis stilen. Funktionalistiske huse har ofte flade tage, store hvide facader og arbejder i beton. Et andet eksempel på funkis i Aarhus er [[Aarhus Rådhus]] fra 1941. <br /> <br /> [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret 1936.]]<br /> <br /> Ove Christensen som tegnede Klinkegaarden var ingeniør. Han havde før Klinkegaarden bygget tre andre funkis ejendomme i Aarhus, [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Ove Christensen flyttede selv ind i Klintegaarden da det stod færdigt, men da han gik konkurs og måtte sælge byggeriet, flyttede han til Fredericia. <br /> <br /> Ideen med byggeriet var at skabe fællesskab og give lejerne de bedst mulige forhold. For at styrke fællesskabet var der fælleslokaler, blandt andet billiardværelse til mændene, børnelegestuer og tagterrasser, hvor man kunne nyde udsigten over vandet. Det var også udstyret med moderne tiltag som elektriske vaskerier, underjordisk garage og centralvarme. For at gøre tilværelsen lettere for beboerne var der køkken, hvor der kunne bestilles mad, hushjælp til rengøringen og gæsteværelser, der kunne lejes i tilfælde af udenbys gæster. Det var derfor en meget anderledes måde at tænke beboelse på og skilte sig derfor meget ud i samtiden. I en brochure om Klintegaarden fra 1936 kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''<br /> <br /> [[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg|thumb|300px|right|Gårdmiljøet ved Klintegaarden.]]<br /> <br /> Klintegaarden var moderne og fuld med nye teknologier og service. Dette gjorde også at det ikke var et billigt byggeri at være lejer i. Det var derfor eliten der boede i Klintegaarden. Blandt lejerne var mange professorer og undervisere fra det nybyggede [[Aarhus Universitet]]. <br /> <br /> Klintegaarden blev oprindeligt bygget som lejelejligheder. I 1970 blev bygningskomplekset opdelt i ejerlejligheder i takt med at beboerne fraflyttede lejlighederne. Alle de tilbud som skabte fællesskab og gjorde livet lettere for beboerne i Klintegaarden i 1930’erne er langsomt blevet udfaset med tiden. <br /> <br /> I dag er Klintegaarden blevet fredet. Det er dog ikke helt afklaret endnu, hvordan fredningen kommer til at foregå. Man ved endnu ikke, om det kun er det ydre eller om det indre i lejlighederne også kommer til at være underlagt fredningen. <br /> <br /> [[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg|thumb|300px|right|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]], 1962.]]<br /> <br /> == Kilder ==<br /> *Artikel: ”Da Aarhus blev moderne” i Aarhus Stiftstidende den 31. August 2013<br /> * Klintegaarden – brochure fra 1936<br /> * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, Registrant magistratens 2. afdeling 1988, s. 96 <br /> * [http://www.klintegaarden-aarhus.dk/9186/Forside Klintegaardens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Udsigt_fra_Klintegaarden._Fotograf_B%C3%B8rge_Venge_1962.jpg&diff=24098 Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg 2015-09-24T12:33:26Z <p>NicolaiFalbergJensen: /* Beskrivelse */</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Udsigt fra [[Klintegaarden]] ud over [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havn]]. [[Den Gamle Bys billedsamling]].<br /> <br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div> NicolaiFalbergJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Parti_af_g%C3%A5rdmilj%C3%B8_i_Klintegaarden,_Fotograf_Thomas_Pedersen_1936.jpg&diff=24097 Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg 2015-09-24T12:31:44Z <p>NicolaiFalbergJensen: /* Beskrivelse */</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Parti af gårdmiljø i [[Klintegaarden]]. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. [[Den Gamle Bys billedsamling]].<br /> <br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div> NicolaiFalbergJensen