https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=NickiDanielJensen 2026-04-11T14:59:20Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21929 2015-05-08T09:32:39Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> [[Fil:Frederik Lausen, Børge Venge.jpg|400px|thumb|right|Frederik Lausen til genåbningen af Idrætsparkens hovedbygning i 1954]]<br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold - et hold som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semi-finale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev f.eks. overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøre mellem AGF - Randers Freja d. 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær, alene på sit kontor, terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen - det foregik 27. september 1947 og endnu engang var det i Aarhus mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. De kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik - de blev f.eks. beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs Oluf Skjelmose i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere - de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere, stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endelig monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> [[Fil:AGF og Chang spillere.jpg|400px|thumb|left|AGF og Ålborg Chang spillere i omklædningsrummet på [[Dalgas Avenue]] i marts 1933]]<br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationale turneringer. Første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> [[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF spillere før afrejsen til Skotland i 1965]]<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62 og 1965/66 sæsonerne, deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig - fra 1960ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde.<br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21928 2015-05-08T09:24:27Z

<p>NickiDanielJensen: /* De gyldne år */</p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold - et hold som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semi-finale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev f.eks. overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøre mellem AGF - Randers Freja d. 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær, alene på sit kontor, terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen - det foregik 27. september 1947 og endnu engang var det i Aarhus mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. De kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik - de blev f.eks. beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs Oluf Skjelmose i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere - de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere, stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endelig monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> [[Fil:AGF og Chang spillere.jpg|400px|thumb|left|AGF og Ålborg Chang spillere i omklædningsrummet på [[Dalgas Avenue]] i marts 1933]]<br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationale turneringer. Første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> [[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF spillere før afrejsen til Skotland i 1965]]<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62 og 1965/66 sæsonerne, deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig - fra 1960ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde.<br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21927 2015-05-08T09:24:10Z

<p>NickiDanielJensen: /* De gyldne år */</p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold - et hold som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semi-finale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev f.eks. overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøre mellem AGF - Randers Freja d. 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær, alene på sit kontor, terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen - det foregik 27. september 1947 og endnu engang var det i Aarhus mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. De kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik - de blev f.eks. beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs Oluf Skjelmose i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere - de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere, stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endelig monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> <br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> [[Fil:AGF og Chang spillere.jpg|400px|thumb|left|AGF og Ålborg Chang spillere i omklædningsrummet på [[Dalgas Avenue]] i marts 1933]]<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationale turneringer. Første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> [[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF spillere før afrejsen til Skotland i 1965]]<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62 og 1965/66 sæsonerne, deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig - fra 1960ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde.<br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:AGF_og_Chang_spillere.jpg&diff=21926 2015-05-08T09:22:38Z

<p>NickiDanielJensen: Spillere fra AGF og Ålborg Chang i klubhuset ved Dalgas Avenue. 1933-03-21, kopi fra marts 1962. Fotograf: Åge Fredslund Andersen.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Spillere fra AGF og Ålborg Chang i klubhuset ved Dalgas Avenue. 1933-03-21, kopi fra marts 1962. Fotograf: Åge Fredslund Andersen.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21925 2015-05-08T09:19:00Z

<p>NickiDanielJensen: /* AGF i Europa */</p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold - et hold som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semi-finale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev f.eks. overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøre mellem AGF - Randers Freja d. 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær, alene på sit kontor, terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen - det foregik 27. september 1947 og endnu engang var det i Aarhus mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. De kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik - de blev f.eks. beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs Oluf Skjelmose i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere - de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere, stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endelig monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> <br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationale turneringer. Første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> [[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF spillere før afrejsen til Skotland i 1965]]<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62 og 1965/66 sæsonerne, deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig - fra 1960ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde.<br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:AGF_spillere_f%C3%B8r_afrejsen_til_Skotland.jpg&diff=21924 2015-05-08T09:18:23Z

<p>NickiDanielJensen: AGF spillere før afrejsen til Skotland i 1965. Fotograf: Børge Venge. 1965-11-16.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> AGF spillere før afrejsen til Skotland i 1965. Fotograf: Børge Venge. 1965-11-16. <br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21923 2015-05-08T09:17:35Z

<p>NickiDanielJensen: /* AGF i Europa */</p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold - et hold som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semi-finale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev f.eks. overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøre mellem AGF - Randers Freja d. 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær, alene på sit kontor, terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen - det foregik 27. september 1947 og endnu engang var det i Aarhus mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. De kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik - de blev f.eks. beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs Oluf Skjelmose i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere - de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere, stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endelig monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> <br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationale turneringer. Første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62 og 1965/66 sæsonerne, deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig - fra 1960ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde.<br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21922 2015-05-08T09:11:58Z

<p>NickiDanielJensen: /* Århus Fodbold Club */</p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold - et hold som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semi-finale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev f.eks. overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøre mellem AGF - Randers Freja d. 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær, alene på sit kontor, terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen - det foregik 27. september 1947 og endnu engang var det i Aarhus mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. De kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik - de blev f.eks. beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs Oluf Skjelmose i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere - de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere, stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endelig monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> <br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationale turneringer. Første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62 og 1965/66 sæsonerne, deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig - fra 1960ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde. <br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21921 2015-05-08T09:11:32Z

<p>NickiDanielJensen: /* Århus Fodbold Club */</p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold - et hold som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semi-finale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev f.eks. overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøre mellem AGF - Randers Freja d. 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær, alene på sit kontor, terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen - det foregik 27. september 1947 og endnu engang var det i Aarhus mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. De kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik - de blev f.eks. beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> <br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs Oluf Skjelmose i 1936]]<br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere - de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere, stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endelig monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> <br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationale turneringer. Første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62 og 1965/66 sæsonerne, deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig - fra 1960ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde. <br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Oluf_Skjelmose.jpg&diff=21920 2015-05-08T09:10:09Z

<p>NickiDanielJensen: AFC&#039;s Oluf Skjelmose. 1936-08. Fotograf: Åge Fredslund Andersen</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> AFC's Oluf Skjelmose. 1936-08. Fotograf: Åge Fredslund Andersen<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21919 2015-05-08T09:06:13Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold - et hold som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semi-finale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev f.eks. overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøre mellem AGF - Randers Freja d. 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær, alene på sit kontor, terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen - det foregik 27. september 1947 og endnu engang var det i Aarhus mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. De kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik - de blev f.eks. beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> <br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere - de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere, stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endelig monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> <br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationale turneringer. Første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62 og 1965/66 sæsonerne, deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig - fra 1960ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde. <br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:AFC_-_Vejle.jpg&diff=21918 2015-05-08T09:05:16Z

<p>NickiDanielJensen: Fodboldkamp mellem AFC - Vejle. 1932-08-22. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Århus Amtstidende 23.8.1932.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Fodboldkamp mellem AFC - Vejle. 1932-08-22. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Århus Amtstidende 23.8.1932.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21917 2015-05-08T08:58:40Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold - et hold som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semi-finale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev f.eks. overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøre mellem AGF - Randers Freja d. 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær, alene på sit kontor, terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen - det foregik 27. september 1947 og endnu engang var det i Aarhus mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. De kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik - de blev f.eks. beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> <br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere - de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere, stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endelig monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> <br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationale turneringer. Første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62 og 1965/66 sæsonerne, deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig - fra 1960ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde. <br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973 sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:B775100-CD0273-090567.jpg&diff=21916 2015-05-08T08:56:15Z

<p>NickiDanielJensen: Tilskuere til AGF - Randers Freja. 1933-08-27. Fotograf Åge Fredslund Andersen. Demokraten 28.8.1933</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Tilskuere til AGF - Randers Freja. 1933-08-27. Fotograf Åge Fredslund Andersen. Demokraten 28.8.1933 <br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=21905 2015-05-07T07:53:18Z

<p>NickiDanielJensen: Oprettede siden med &#039;Fodbolden i Aarhus har en flot historik, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 kunne Aarhus Stadion endeligt indvies under overværelse af kongeparret Christia...&#039;</p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historik, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 kunne [[Aarhus Stadion]] endeligt indvies under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom AGF tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0 var det en god kamp og direktøren for [[Århus Oliefabrik]], samt formand for AGF [[Frederik Lausen]], kunne omsider se resultatet af sit hårde arbejde. <br /> <br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus, det første eksempel man har findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det det meddeles at en fodboldkamp afholdtes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen. Det var den nu nedrevne kaserne i [[Høegh Guldbergs Gade]]. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i hhv. Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhus holdet vinde 4-0. Ifølge Stiftstidende stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne. Hvorvidt dette er den pure sandhed står dog hen i det uvisse.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var dog stadigt ikke nogen stor fodboldby, man kunne f.eks. ikke stille hold da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887 og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen, finalen kom til at stå mellem Århus 1900 og klubben Olympia. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastikforening]] et fodboldhold, et hold som med tiden skulle komme til at dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat, hvor troværdigt det så er, var spillerne fra Randers stadigt voldsomme og brutale, det gik sågar så vidt at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i JBU, og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 som følge. Bedre var det gået tidligere hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, hvor de besejrede Ringkøbing i den sidste kamp spillet på Marselisborg skoles banen ved Friheden. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]]. <br /> <br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det det jyske mesterskab og provinsmesterskabet, disse skyldtes især fire spillere som udmærkede sig. Det var målmanden [[Carl Voigt]], back’en [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B 93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab, med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp, vejen til mesterskabet var dog mere simpel da der kun var 6 hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B 1901 som var mestre fra Lolland-Falster der i deres semi-finale havde slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF mandskab vandt finalen 4-1, og kunne også kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med, til finalekampen var der f.eks. 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær alene på sit kontor terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF der blev beskrevet som fri for det man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt at aarhusianerne godt vidste hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebane favoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle kun fordi at københavnerne kun stillede spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrig var optagede af den københavnske pokalturnering, i alt var det dog stadigt 8 spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også havde været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold der spillede resolut og som både var udholdende og hurtige, samtidigt undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing” fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne 3 mål, hvor af to var på drop fra KB’s målmand Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes, måske derfor skulle der gå hele 22 år inden man igen spillede en landskamp i provinsen, 27. september 1947 endnu engang var det i Aarhus og igen hed modstanderen Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold, i 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, det kunne dog ikke økonomisk lade sig gøre. I maj 1927 lykkedes det dog at få et stærkt Middlesborough hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på hotel [[Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF, de kunne være nogenlunde med, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning til at englænderne nok havde skruet lidt for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede. <br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B 1921, den blev dog aldrig til noget særligt og blev i 1929 nedlagt igen. Samme aften, en fredag i August, som B 1921 blev nedlagt skete der dog det at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921 plads, 14 dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken, og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]] der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Samt personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien hvor en akillesskade pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg med at blive professionel i Barcelona klubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik, f.eks. blev de beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> <br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og to hold i mellemrækken Århus 1900 i AFC. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst og en vest. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det der kom til at Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkedes oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden, bestyrelsen gik af, publikum svigtede og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv at de var den klub i Danmark der ydede mest for deres spillere, de blev da også både forsynet med gratis spilledragt og strømper, samt med vask af disse. Måske var det derfor det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludseligt fik job i Aarhus tilsvarende at klubben manglede en spiller på den position. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938 hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved at i 1932/33 sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot 3 jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev der sværere at opretholde turneringen og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg: ÅB og Chang, samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev hvert år vundet af et hold fra København.<br /> <br /> Vigtigst og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog at klubben flyttede til Fredensvang. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52 sæsonen var den dog gal. AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point, inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spillede videre med 10 mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus fodboldhistorie. Københavnerne der havde domineret danmarksmesterskabet tabte endeligt monopolet i 1954 da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53 sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbenshistorie, et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er at med alle midler at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 gennem trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF under Toldi til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> <br /> 1953/54 sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København, i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen der var dygtige til at modstå modgang og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang, var deres evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjeregård]] kampen med sin scoring til 3-1, og AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man direkte radiotransmitterede kampen, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og [[Centralhotellet]] i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende 2 år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op 10. juni 1956 da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen i internationaleturneringer, første år AGF vandt mesterskabet faldt nemlig sammen med at Europa Cup’en blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret, det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog smilede heldet dog på AGF og man skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det Nordirske hold var halvprofessionelle, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0, alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse, det var underholdende når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla, spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen, til OL i Rom, mod Ungarn og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3 opstilling, og det skulle vise sig at være en succes, første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0 var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden man så ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien stod i en finale. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold, de vandt turneringen i 1961 og 62, og var finalister i 1963, 65 og 68. Samtidigt var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen, selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen blev det til acceptabelt 3-1 nederlag i Lissabon, selvom Portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende, og både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup, der dog i løbet af 60’erne både i 1961-62 og 1965-66 sæsonerne deltog i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3 nederlag ude, og et 2-0 nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år inden AGF igen blev en del af det fine selskab, i 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF hold indkassere 2 scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, og dermed et exit fra europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midt 80’erne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejrede en overkommelig modstander Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89 sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup igen Glenavon der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, som endte med at vinde turneringen, og efter nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien røg man ud af turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold der kom til byen havde dog ændret sig, fra 1960 med Benfica der spillede for at underholde og frem til 80’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving man oplevede. Det gjorde at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien, med betalte aktører – hvis pligt er at vinde. <br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus begyndte man at mærke at der kom penge til. I den før nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere f.eks. 6.000 kr hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner inden man igen i 1972 var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, iden man igen i 1973 sæson trak det korteste strå og i 1974, 1975 og 1976 i Aarhus måtte nøjes med 2. divisions fodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf, det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge, især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus, især AGF’s konkurrent fra Skovbakken havde det svært, her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division for Skovbakken, i 1978 og 1979, hvor man også spillede to lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronzemedaljer og 2 sølv, mens man i 1986 vandt mesterskabet og man to år i træk, 1987 og 88, vandt pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga, og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96 sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Her efter gik det hurtigt ned af bakke, med en 12. plads i 2005/06 sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse i 1. division, med en anden plads sikrede man sig dog oprykning efter kun en sæson. I 2009/10 sæsonen var den dog galt igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14 sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> Idrætten i Århus 1920-95. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> <br /> <br /> Statistik over diverse fodboldturneringer.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21836 2015-04-29T06:53:35Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|thumb|300px|right|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner|Sabroes fabrikker]] i 1959.]]<br /> <br /> '''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]].<br /> <br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.<br /> <br /> [[Kategori: Historiske personer]][[Kategori: Embedsmænd]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21834 2015-04-29T06:51:52Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|thumb|300px|right|Robert Svane Hansen på talerstolen ved en ukendt begivenhed. I baggrunden kan skimtes plakater med &quot;International camp.]]<br /> <br /> '''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]].<br /> <br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.<br /> <br /> [[Kategori: Historiske personer]][[Kategori: Embedsmænd]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21833 2015-04-29T06:51:29Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]].<br /> [[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|thumb|300px|left|Robert Svane Hansen på talerstolen ved en ukendt begivenhed. I baggrunden kan skimtes plakater med &quot;International camp.]]<br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.<br /> <br /> [[Kategori: Historiske personer]][[Kategori: Embedsmænd]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21832 2015-04-29T06:51:08Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]].<br /> <br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.<br /> <br /> [[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|thumb|300px|left|Robert Svane Hansen på talerstolen ved en ukendt begivenhed. I baggrunden kan skimtes plakater med &quot;International camp.]]<br /> [[Kategori: Historiske personer]][[Kategori: Embedsmænd]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Robert_Svane_Hansen_p%C3%A5_talerstolen.jpg&diff=21819 2015-04-28T13:33:29Z

<p>NickiDanielJensen: Robert Svane Hansen på talerstolen ved en ukendt begivenhed. Fotograf: Børge Venge. Ukendt dato. Demokraten.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Robert Svane Hansen på talerstolen ved en ukendt begivenhed. Fotograf: Børge Venge. Ukendt dato. Demokraten.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Robert_Svane_Hansen_her_skal_lufthavnen_ligge.jpg&diff=21813 2015-04-28T13:27:30Z

<p>NickiDanielJensen: Robert Svane Hansen udpeger hvor han mener Aarhus Lufthavn skal ligge. Aarhus Stiftstidende 1971-01-02. Fotograf: Børge Venge</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Robert Svane Hansen udpeger hvor han mener Aarhus Lufthavn skal ligge. Aarhus Stiftstidende 1971-01-02. Fotograf: Børge Venge<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-nc-3.0}}</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Robert_Svane_Hansen_Gren%C3%A5_arrest.jpg&diff=21811 2015-04-28T13:20:50Z

<p>NickiDanielJensen: NickiDanielJensen lagde en ny version af &amp;quot;Fil:Robert Svane Hansen Grenå arrest.jpg&amp;quot; op</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Amtsborgmester [[Robert Svane Hansen]] besøger arresten i Grenå. Fotograf: Børge Venge. Marts 1973. [[Kategori: Embedsmænd]][[Kategori: Historiske personer]]<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Robert_Svane_Hansen_Gren%C3%A5_arrest.jpg&diff=21810 2015-04-28T13:17:06Z

<p>NickiDanielJensen: Amtsborgmester Robert Svane Hansen besøger arresten i Grenå. Fotograf: Børge Venge. Marts 1973. Kategori: EmbedsmændKategori: Historiske personer</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Amtsborgmester [[Robert Svane Hansen]] besøger arresten i Grenå. Fotograf: Børge Venge. Marts 1973. [[Kategori: Embedsmænd]][[Kategori: Historiske personer]]<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21809 2015-04-28T11:45:58Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]].<br /> <br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.<br /> <br /> [[Kategori: Historiske personer]][[Kategori: Embedsmænd]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21804 2015-04-28T11:40:43Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]].<br /> <br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21803 2015-04-28T11:40:26Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]].<br /> <br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og som fungerede statsminister til sin død i 1960.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21802 2015-04-28T11:39:37Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]].<br /> <br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister til 1958 og som statsminister til sin død i 1960.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21801 2015-04-28T11:38:20Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Bror til amtrådsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen]].<br /> <br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister til 1958 og som statsminister til sin død i 1960.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Christian_Svane_Hansen_(1906-1960)&diff=21800 2015-04-28T11:37:47Z

<p>NickiDanielJensen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;H.C. Hansen&#039;&#039;&#039; (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. Udlært typograf og ...&#039;</p> <hr /> <div>'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) statsminister fra 1. februar 1955 - 19. februar 1960. Født 8. november 1909 og død 19. februar 1960. <br /> <br /> Udlært typograf og fra en tidlig alder socialdemokrat. Formand for DSU 1933-1937 og indvalgt i Folketinget 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939, inden han i befrielses regeringen i 1945 blev finansminister, en plads hans også bestred i fra 1947-50. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister til 1958 og som statsminister til sin død i 1960.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Dagcentret_Sct._Annagade&diff=21778 2015-04-27T06:14:08Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>'''Dagcentret Sct. Annagade''' åbnede 25. oktober 1977, hvor man flyttede fra den tidligere adresse i dagcentret i [[Spanien 63]], til nye omgivelser på den da nedlagte [[Sct. Annagades Skole]]. Dagcentret havde efter flytningen åbent dagligt fra kl. halv-ni til halv-fire, for fysisk og psykisk handicappede folke- og invalidepensionister over 18 år.<br /> <br /> Dagcentret med fokus på ergoterapien, dengang kaldet arbejdsterapi, blev oprettet allerede i 1946 beliggende i nogle gamle tyske barakker i [[Søndermarken]]. Allerede i 1947 flyttede man dog til bedre forhold, dog stadigt meget beskedne, på [[Vester Allé]]. 11 år senere i 1958 flyttede man igen, denne gang til [[Valdemarsgade]], her fraflyttede man i 1967 til [[Spanien 19]], inden man igen i 1971 blev flyttet til Spanien 63, til noget mere beskedne forhold og uhensigtsmæssig beliggenhed hvorfor man i 1976 søgte om at blive flyttet til andre omgivelser. Nedlæggelsen af Sct. Annagades Skole gav mulighed for at flytte dertil i 1977.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Dagcentret_Sct._Annagade&diff=21777 2015-04-23T08:06:02Z

<p>NickiDanielJensen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Dagcentret Sct. Annagade&#039;&#039;&#039; åbnede 25. oktober 1977, hvor man flyttede fra den tidligere adresse i dagcentret i Spanien 63, til nye omgivelser på den da nedlagte [[...&#039;</p> <hr /> <div>'''Dagcentret Sct. Annagade''' åbnede 25. oktober 1977, hvor man flyttede fra den tidligere adresse i dagcentret i [[Spanien 63]], til nye omgivelser på den da nedlagte [[Sct. Annagades Skole]]. Dagcentret havde efter flytningen åbent dagligt fra kl. halv-ni til halv-fire, for fysisk og psykisk handicappede folke- og invalidepensionister over 18 år.<br /> <br /> Dagcentret med fokus på ergoterapien, dengang kaldet arbejdsterapi, blev oprettet allerede i 1946 beliggende i nogle gamle tyske barakker i [[Søndermarken]]. Allerede i 1947 flyttede man dog til bedre forhold, dog stadigt meget beskedne, på [[Vester Allé]]. 11 år senere i 1958 flyttede man igen, denne gang til [[Valdemarsgade]], her fraflyttede man i 1967 til [[Spanien 19]], inden man igen i 1871 blev flyttet til Spanien 63, til noget mere beskedne forhold og uhensigtsmæssig beliggenhed hvorfor man i 1976 søgte om at blive flyttet til andre omgivelser. Nedlæggelsen af Sct. Annagades Skole gav mulighed for at flytte dertil i 1977.</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21720 2015-03-25T07:59:48Z

<p>NickiDanielJensen: /* Den endelig plan */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og var derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden som prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> [[Fil:Uge 12 - til stiften.jpg|thumb|left|400px|Den første alsang i juli 1940. Mange, mange tusinder af aarhusianere var stimlet sammen for at afsynge danske sange under kyndig ledelse af organist George Fjelrad. Fotograf ukendt, 19.8.1940, Århus Stiftstidendes billedsamling.]]<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten, de er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinosaurfodspor aftrykt i sandsten, er indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21719 2015-03-25T07:59:28Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og var derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden som prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> [[Fil:Uge 12 - til stiften.jpg|thumb|left|400px|Den første alsang i juli 1940. Mange, mange tusinder af aarhusianere var stimlet sammen for at afsynge danske sange under kyndig ledelse af organist George Fjelrad. Fotograf ukendt, 19.8.1940, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus, leveret af Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten, de er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinosaurfodspor aftrykt i sandsten, er indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21718 2015-03-25T07:58:04Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og var derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden som prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> [[Fil:Uge 12 - til stiften.jpg|thumb|left|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten, de er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor aftrykt i sandsten, er indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21703 2015-03-24T12:24:56Z

<p>NickiDanielJensen: /* Den endelig plan */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og var derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden som prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten, de er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor aftrykt i sandsten, er indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21702 2015-03-24T11:09:22Z

<p>NickiDanielJensen: /* Frilæggelsen af Bispetorv */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og var derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden som prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor aftrykt i sandsten, er indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21701 2015-03-24T10:58:54Z

<p>NickiDanielJensen: /* Frilæggelsen af Bispetorv */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og var derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden som prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor aftrykt i sandsten, er indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21700 2015-03-24T10:57:54Z

<p>NickiDanielJensen: /* Den endelig plan */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og var derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt; torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor aftrykt i sandsten, er indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21699 2015-03-24T10:41:22Z

<p>NickiDanielJensen: /* Den endelig plan */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og var derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor aftrykt i sandsten, er indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21698 2015-03-24T10:35:52Z

<p>NickiDanielJensen: /* Frilæggelsen af Bispetorv */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og var derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21697 2015-03-24T10:34:50Z

<p>NickiDanielJensen: /* Den endelig plan */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21696 2015-03-24T10:34:38Z

<p>NickiDanielJensen: /* Den endelig plan */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved Kannikegade på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21695 2015-03-24T10:33:19Z

<p>NickiDanielJensen: /* Frilæggelsen af Bispetorv */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved Kannikegade på ca. 1,4 m. og ved Skt. Clemenstorv på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21694 2015-03-24T10:32:37Z

<p>NickiDanielJensen: /* Frilæggelsen af Bispetorv */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved Kannikegade på ca. 1,4 m. og ved Skt. Clemenstorv på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21693 2015-03-24T10:32:13Z

<p>NickiDanielJensen: /* Frilæggelsen af Bispetorv */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme Aarhus kommune på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved Kannikegade på ca. 1,4 m. og ved Skt. Clemenstorv på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rreport&diff=21692 2015-03-24T07:42:16Z

<p>NickiDanielJensen: /* De første nedrivninger */</p> <hr /> <div>=== Beliggenhed ===<br /> Nørreport er en gade i det nordøstlige Aarhus, beliggende lige uden for den gamle købstads bygrund. Gaden går fra havnen mod Randersvej via Nørrebrogade og har forbindelse – i retning fra havnen – til Mejlgade, Studsgade, Kærlighedsstien, Nørregade og Knudrisgade.<br /> <br /> === Historie ===<br /> Historisk set har området først og fremmest været udkørsel til byens marker. Landevejen til Randers blev først anlagt omkring 1760. Dengang og ca. 100 år frem hed gaden ikke [[Nørreport]], men bestod af tre gadestrækninger med hvert sit navn. Nede fra havnen gik gaden [[Havgyden]]. På den anden side af Mejlgade lå gaden [[Fægyden]]. Fægyden gik frem til den gade, der stadig hedder [[Studsgade]]. Mod nord var gaden afgrænset af [[Studsgades Port]].<br /> <br /> Fægyden fik ikke noget langt liv som gadenavn. Det lugtede simpelthen for meget af ko. Beboerne fra gaden skrev i Århus Stiftstidende i 1867, at navnet forekom dem ''”utilladelig naivt, især i en By, der staar saa høit i Henseende til Smag og Intilligens som Aarhus.”'' De foreslog i stedet at kalde gaden for Folkegyden, men kommunen slog fast, at det nye navn skulle være [[Tværgade]] for strækningen mellem Nørre Allé og havnen.<br /> <br /> [[Fil:Tværgadehuset Den gamle by, Aarhus Boghandlers fotografiske Kort.jpg|300px|thumb|left|Tværgadehuset i Den gamle by. Huset er nummer tre fra venstre]]Der er ikke mange huse tilbage fra dengang, men der ligger et ”[[Tværgadehuset]]” i [[Den Gamle By]]. I det gamle renæssancehus fra 1625 havde bogtrykker Niels Lund fra 1798-1811 trykt og udgivet Århus Stiftstidende. Det blev flyttet til Den Gamle By i 1922.<br /> <br /> Navnet Nørreport er ikke så gammelt, som man skulle tro. Det blev opfundet af stadsingeniøren og sendt til [[Aarhusegnens Gade- og Vejnavneudvalg]], som vedtog det på et møde den 29. november 1938, inden det gik videre til byrådet. Byrådet var i 1938 i gang med en større oprydning i gadenavnene, og byens politikere ønskede sig navnet Nørreport ”til minde om de gamle Byporte Studsgades Port og [[Mejlgades Port]] og i Analogi med Vester- og Sønderport.” Der har aldrig ligget en byport der med det navn, men Studsgades Port lå ud for [[Nørreport 20]], hvor [[Arkitektskolen]]s hovedbygning er.<br /> <br /> [[Nørrebrogade]] begynder ved krydset og fortsætter op til ringgaden. ’Brogader’ betyder indfaldsvej (’broen ind til byen’), og gaden fik sit navn i 1868. Det skete på samme byrådsmøde, som gaden uden for [[Vesterport]] fik navnet [[Vesterbrogade]], så der ligger en fælles holdning bag de to navne. <br /> <br /> [[Randersvej]] begynder i dag ved Ringgaden og går selvfølgelig til Randers. Den havde oprindeligt heddet Randers Landevej, men i 1904 fik byens vise fædre den ide, at vejen fra [[Nørre Boulevard]] og nordpå skulle være [[Niels Ebbesens Vej]] for at fejre nabokøbstadens glorværdige søn, der i 1340 huggede hovedet af den kullede holstenske greve (Gerhard 3.) i Randers. I 1939 – i forbindelse med den store navneoprydning i byen – indstillede byrådet, at strækningen nede fra Nørregadekrydset også skulle hedde Niels Ebbesens Vej. Det fik gadens handlende på op på mærkerne. Navnet lugtede af landevej og posten kom forsinket frem, fordi han ikke kunne finde ud af det. Byrådet måtte give sig. Året efter kom Besættelsen, og Kaj Munk gjorde Niels Ebbesen til nationalhelt, hvorfor det forkastede gadenavn måske havde været anderledes populært.[[Fil:Nørreport 1959.jpg|300px|thumb|right|Nørreport 1959]]<br /> <br /> === Planer om udvidelse === <br /> Nørreport var syv meter bred, og det var for lidt til den stigende trafik. I forbindelse med det udvalgsarbejde, der senere førte til den forkætrede [[Ny Hovedgade-plan]] fra 1954, fremkom de første tanker om at udvide gaden ved omfattende saneringer. I 1935 fremkom de første tanker i byrådet om en ny hovedgade i Århus, og i 1944 blev der nedsat en [[Frederiksgade-kommission]]. I 1954 afleverede den sit forslag til Ny Hovedgade. Disse planer havde Nørreport som en central trafikkorridor, der skulle lede trafikken væk fra midtbyen ved at være for-bundet med en ny ”hovedgade”, der skulle føres gennem de centrale dele af Aarhus med udgangspunkt i Frederiksgade.<br /> <br /> I 1938 satte stadsingeniøren igennem, at vejen skulle være mindst 15 meter bred. Det krævede, at husene skulle rives ned eller rykkes ind. Kommunen havde opkøbt den store ejendom på hjørnet af Mejlgade og [[Hotel Jylland]], og her skulle der ske indrykning, når byggetomterne blev solgt. Stykket fra Mejlgade til Kystvejen var vanskeligere at regulere, men man måtte her satse på at skabe indrykning på nordsiden. På grund af krigen og diskussion om den overordnede byplan blev ejendommene dog stående.<br /> <br /> [[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg|200px|thumb|left|Det nedrevne Hotel Jylland - 1960]]<br /> <br /> === Saneringen principvedtages ===<br /> Nørreports udvidelse var et af de varmeste politiske emner i byrådsperioden 1958-1962, måske det varmeste. Efter utallige forhandlinger blev politikerne til sidst enige om et forslag, som Vejdirektoratet meget heldigt ville betale hovedparten af. Der var to etaper. Først til en bredde af 21,85 meter ved udbygning på sydsiden og siden en etape to, der med udbygning på nordsiden ville gøre gaden ca. 36 meter bred. På nordsiden kunne man dog enes om at vedtage anlæggelsen af et parkeringsanlæg over og under jorden ved [[Kærlighedsstien]], men ellers skulle denne side være genstand for ”byfornyelse”, som det hed.<br /> <br /> Diskussion inddrog mange i byen. 23. marts 1960 kunne Aarhus Stiftstidende bringe et luftfoto under overskriften ”Nyt Nørreport”, fordi det nu snart var slut med den flaskehals, der længe havde generet trafikken. Det første offer var Hotel ”Jylland”, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade.<br /> <br /> Diskussion handlede om finansieringen og bredden af gaden; ingen gik imod nedrivningerne som sådan. De konservative og kommunens teknikere ønskede en bredde på 45 meter fra facade til facade til en pris af ca. 10 millioner kr. Socialdemokraterne med borgmester [[Bernhardt Jensen]] i spidsen ville ”nøjes” med 35-36 meter mod nord og 32 meter nede ved haven. Til gengæld ville de ikke røre nordsiden. Den plan kostede 7,7 millioner kroner. Reelt var der ikke den store prisforskel for kommunen, for det statslige vejfond ville støtte de to modeller med hhv. 7,2 og 5,3 millioner kroner, så forskellen var på under en halv million.<br /> <br /> Stridens æble var husene på nordsiden, og fx Aarhus Amtstidende havde en klar holdning til, at de huse bare skulle væk: ''”Kritikken fremhæver, at de vil komme til at skæmme den nye Nørreport”.'' Hvorfor rev man dem dog ikke ned gennemførte en ordentlig byfornyelse, ''”der skaber lys og luft i gaardene paa nordsiden samtidig med, at der kan opføres et betydeligt antal nye lejligheder”.''<br /> <br /> === De første nedrivninger ===<br /> [[Fil:Nørreport1967.jpg|300px|thumb|right|Ombygning af Nørreport - 1967]]De første nedrivninger fandt sted i 1961, inden planerne var endeligt udformede. Det var ikke lutter gamle huse, der skulle væk, men store, nyere 3-4 etagers ejendomme, de fleste ikke mere end 40 år gamle. Vognmand A.S. Skovfoged fik opgaven med at bryde de næste huse ned, og hans arbejdsfolk væltede snart Nørreport 1,3 og 5, Mejlgade 58 og Kystvejen 31-33. Husene blev pillet ned sten for sten, og materialerne blev solgt eller genbrugt, så kommunen kunne hente nogle få kroner hjem. Kommunen fik travlt med at genhuse 40 familier.<br /> <br /> [[Fil:Nørreport parkeringsplads 23-7-1961.jpg|300px|thumb|left|Nørreport. Sct. Clemens apotek. 1961]]<br /> <br /> === Planen vedtages i 1962 ===<br /> Først i 1962 faldt afgørelsen. Da havde sagen været til udtalelse i Boligministeriet og Statens Vejdirektorat, og de statslige teknikere havde fundet på et columbusæg. Hvis der nu blev indrettet p-pladser på den byggetomt, der allerede fandtes på nordsiden, kunne man friholde syd-siden for parkering, og så ville man spare plads. Derved blev det. P-pladserne til 160 biler ved Kærlighedsstien var en del af 1. fase, der omhandlede Kystvejen-Studsgade strækningen. I 2. fase skulle man så rive de sidste huse ned på nordsiden, så gadebredden herefter nåede de 36 meter. Prisen inklusive kloakarbejder var nu 13 millioner kr., hvoraf vejfondet betalte 85 %. Syv år skulle det tage at gennemføre fase 1 og 2.<br /> <br /> 1. oktober 1963 var fase 1 fuldbragt, og alle ejendomme var ryddet på sydsiden fra Kystvejen til Studsgade. I mellemtiden havde kommunen forhandlet sig frem med ejerne af de huse, der lå frem mod [[Nørregade]] og [[Sabroes Plads]] (i dag bunden af [[Høegh-Guldbergs Gade]]). 4,5 millioner kroner skulle de, og så kunne nedrivningsmandskabet rykke frem. Den største ejendom, der faldt i denne omgang, var det store [[Sct. Clemens Apotek]], som byrådet i stedet forlagde til Vejlby-Risskov. Den p-plads, der skulle anlægges, var nu projekteret, og det skulle anlægges som et toetages anlæg på nordsiden ved siden af den nuværende Arkitektskole. Et stort hus på hjørnet af Knudrisgade og Nørregade forsvandt også og gav plads til et regn-vandsbassin.<br /> Den offentlige holdning var stadig, at saneringen var en god ide. Århus Stiftstidende skrev i august 1965, at når man fik øje på boliger, der gemte sig inde bag de nu nedrevne ejendomme, så man lige ind i elendigheden: ''”dårlige og usunde boliger og værksteder, uden luft og sol. Nu falder elendigheden, og ingen kan beklage det.”''<br /> <br /> === En prop i udviklingen – Nørreport 20 (tidligere Studsgade 70) ===<br /> Nordsiden af Nørreport nød en særlig beskyttelse mod sanering på grund af tilstedeværelsen af en særlig ejendom, den nyklassicistiske købmandsgård, [[Nørreport 20]]. I 1960 købte Aarhus Kommunen ejendommen for 275.000 kr. Byrådet havde i de foregående år tilladt to fredede huse at blive nedrevet – Molbogården og frøfirmaet Dreyers ejendom i [[Dynkarken]] – men ønskede nu at gøre sit til bevare denne købmandsgård. Hurtigt opstod ideen i [[Akademisk Arkitektforening]] om at indrette en arkitektskole, og i 1965 rykkede skolen ind i den fredede købmandsgård og i nabobygningen, Generalsboligen.<br /> <br /> === Konkurrerende byplaner ===<br /> [[Fil:Nørreport fra Nørrebrogade 4-5-1964126.jpg|300px|thumb|right|Nørreport fra Nørrebrogade, 1964]]<br /> Nørreport-projektet var hele tiden en brik i den store plan, Ny Hovedgade-planen, og det med-førte, at dets gennemførelse blev forsinket i takt med den store plans udskydelse. Ny Hovedgade-planen forsvandt gradvist fra den offentlige dagsorden. Væsentligst fordi en ny plan – [[Allégadeplanen]] – fremlagt i 1965 – byggede på et andet princip, nemlig at trafikken skulle ledes rundt om bymidten og ikke igennem den. De eksisterende allégader skulle udvides ved nedrivninger, og en del af den frilagte plads skulle anvendes til parkeringsplader. Nørreport var stadig en vigtig krumtap i planen som fordelingsgade for biltrafikken ind og ud af byen. [[Egnsplanen]] fra 1966, fremlagt af Aarhus Amt, opererede yderligere med en placering af aflastningscentre uden for bykernen.<br /> <br /> === Byrådsdiskussioner 1969-1970 ===<br /> Konkurrencens udfald blev diskuteret på byrådsmøde 14. august 1969 (”Forslag om vedtagelse af partiel dispositionsplan for Nørreportområdet”). Rådmand for 2. afdeling, den konservative [[Olaf P. Christensen]], indstillede, at man ikke benyttede sig af vinderforslagene, som var for vidtgående. I stedet havde 2. afdeling lavet en ”syntese” af de indkomne forslag, og det var denne ”retningsgivende bebyggelsesplan”, der på dette møde blev fremlagt for byrådet. Olaf P. Christensen måtte i den forbindelse ''”med nogen beklagelse sige, at der ikke er tale om et for-slag til en meget avanceret byfornyelse, som kunne omdanne området til en del af et helt moderne bycenter, som vi kender det f.eks. fra Stockholm og London. Et sådant forslag var vi fremme med før konkurrencen, men det førte som bekendt ikke til noget.”'' Efter hans opfattelse var der tale om ''”et nøgternt, realistisk, tilpas fleksibel løsning, der vil være i rimelig grad hensynsfuld over for den bebyggelse, som skal bevares.”'' Efter modstand fra borgmester Bern-hardt Jensen blev sagen til behandling i Teknisk Udvalg. <br /> <br /> Sagen kom op igen i byrådet 22. januar 1970. I mellemtiden var der indkommet forslag til fredning af ejendommene Studsgade 27, 29, 31 og 33 fra Det særlige Bygningssyn. Gennemførelsen af disse fredninger ville ''”hindre de foreliggende planers gennemførelse”'', og derfor var det også et dagsordenspunkt at indsende en protest til Kulturministeriet. Bernhardt Jensen protesterede igen mod både byplanforslaget og Teknisk Udvalgs desavouering af [[Bevaringsudvalget]]. Byrådet vedtog forslaget om en partiel dispositionsplan og protesten til Kulturministeriet af et enigt byråd med undtagelse af borgmester Bernhardt Jensen, der fik en mindretalsudtalelse vedlagt protesten til ministeriet. Diskussionen førte i første omgang til vedtagelsen af en dispositions- og byfornyelsesplan for Nørreport i 1971 (ikke beskrevet endnu).<br /> <br /> === Fase 2 opgives 1973 ===<br /> 20. september 1973 vedtog Aarhus Byråd at holde ind med gennemførelsen af fase 2 – rydningen af nordsiden. Rådmand Olaf P. Christensen fra magistratens 2. afdeling forklarede, at den store vejfondsrefusion for længst var faldet bort. Det var ikke lykkedes at få grundene på sydsiden solgt, men det blev nu opfattet som en fordel, for så kunne man nøjes med at udvide gaden til den side. ''”Nørreport har i dag en bredde, som er forsvarlig for trafikkens afvikling i øjeblikket”'', sagde den konservative rådmand. Han argumenterede også for at lade nordsiden stå. Han henviste til, at kommunen havde udarbejdet ''”omhyggelige planer for en ny, tiltalende bebyggelse langs den færdige gade”'', men at disse planer var blevet overhalet af stadig stigende krav til lys og friarealer. Hvis der skulle bygges boliger, skulle der faktisk rives endnu mere ned. Rådmanden opfordrede også til at tænke sig godt om, inden man gik i gang med at bygge på sydsiden ved Studsgade. Kommunen havde i dyre domme kastet sig over restaureringer i dette kvarter, og de penge skulle nødig være spildte. Der var sket en holdningsændring. Trafikken havde fået sit, og nu skulle man i stedet ''”give hele dette citykvarter den rette udvikling, det rette udseende og det helt rigtige miljø”.''<br /> <br /> Onde tunger – og de lå i dette tilfælde hos Socialdemokratiet – spurgte rådmanden, om den nye retning hang sammen med, at staten ikke længere ville yde tilskud? I 1972 var Nørreport nemlig blevet til kommunevej. Slet ikke, svarede Olaf P., for ''”det ville jo være umoralsk”.''<br /> <br /> === Forsøg på arkitektonisk og byplanmæssig genopretning ===<br /> Der blæste nye arkitektoniske vinde, og det fik man også at se, da der langt om længe blev bygget på de tomme grunde. I 1979 kunne byens mange arbejdsløse stille op i køen i [[Arbejdsformidlingen]]s nye lokaler i [[Nørreport 15]]. Arkitekten [[Jørgen Malling]] havde efter pålæg fra Det særlige Bygningssyn tegnet to lave købstadsagtige bygninger.<br /> <br /> De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri.<br /> <br /> === Litteratur og kilder ===<br /> *Aarhus Byråds Forhandlinger 1938, s. 298/sag 21-2, 1966 A, s. 119, 1969/1970 A, s. 126-139, 1970/1971 A, s. 360-381, 1972/1973 A.<br /> *Aarhus Amtstidende 10.5.1961, 1.9.1961, 20.6.1962.<br /> *Århus Stiftstidende 5.4.1867, 16.10.1963, 2.8.1965, 6.7.1992.<br /> *P. Jensen: ”Bogtrykkeren i det gamle renæssancehus”, Århus dengang og nu, 1971.<br /> *Århus-Posten 21. september 1973.<br /> *Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses Forhandlinger for 1868, s. 48.<br /> *Tilbuds-Avisen 4.4.1979.<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21691 2015-03-24T07:13:19Z

<p>NickiDanielJensen: /* Litteratur og kilder */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme Aarhus kommune på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., Domkirken ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved Kannikegade på ca. 1,4 m. og ved Skt. Clemenstorv på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd mødereferater<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21690 2015-03-23T13:32:38Z

<p>NickiDanielJensen: </p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> === Schweizercafeen, byens mødested ===<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> === Nyt teater === <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> === En forlist plan ===<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ===Frilæggelsen af Bispetorv===<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme Aarhus kommune på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., Domkirken ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ===Den endelig plan===<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved Kannikegade på ca. 1,4 m. og ved Skt. Clemenstorv på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21689 2015-03-23T13:25:14Z

<p>NickiDanielJensen: /* Frilæggelsen af Bispetorv */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> ==== Schweizercafeen, byens mødested ====<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> ==== Nyt teater ==== <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> ==== En forlist plan ====<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ====Frilæggelsen af Bispetorv====<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme Aarhus kommune på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., Domkirken ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ====Den endelig plan====<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved Kannikegade på ca. 1,4 m. og ved Skt. Clemenstorv på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bispetorvet&diff=21688 2015-03-23T12:56:36Z

<p>NickiDanielJensen: /* Frilæggelsen af Bispetorv */</p> <hr /> <div>Trods sit flotte navn, '''Bispetorvet''', er navnet af nyere oprindelse. Først i tiden efter første verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev frilagt. Hele pladsen mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte Kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade. <br /> <br /> <br /> ==== Schweizercafeen, byens mødested ====<br /> [[Fil:Café Rozzi.jpg|thumb|400px|[[Café Rozzi]] 1908]]<br /> <br /> Af hensyn til torvehandelen samt et ønske om at frilægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe <br /> den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop G.P. Brammer modsatte sig og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet. <br /> <br /> Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står. <br /> <br /> I Cafeen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener se skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, cafeer og det gamle Aarhus Teater »Svedekassen«.<br /> <br /> ==== Nyt teater ==== <br /> Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og, af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet, til rådighed for de mange turnerende selskaber der. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater. <br /> <br /> Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.<br /> <br /> ==== En forlist plan ====<br /> <br /> [[Fil:Tegning.jpg|thumb|400px|Tegning af Andelshuset med den famøse bue, 1916]]<br /> <br /> I tiden op til den endelige frilæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte Jydsk Andels-Foderstofforretning i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne. <br /> <br /> I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr. heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbudet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var stegett kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.<br /> <br /> ====Frilæggelsen af Bispetorv====<br /> Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, på vegne af Byrådet, en konkurrence hvor landets kyndige arkitekter kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.<br /> <br /> Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.<br /> <br /> Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme Aarhus kommune på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.<br /> <br /> Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., Domkirken ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså samtidigt skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed der prægede Danmark i starten af 1920’erne.<br /> <br /> ====Den endelig plan====<br /> Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken som frilagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. 1 m., en sænkning ved Kannikegade på ca. 1,4 m. og ved Skt. Clemenstorv på ca. 0,8 m. Hvilket gav ca. 5000 m2 torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.<br /> <br /> I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007 hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten der er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinusaurerfodspor, aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971<br /> * Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972<br /> * Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Som Århus morede sig, Bernhardt Jensen, Århus Byhistoriske udvalg, Universitetsforlager i Aarhus, 1966<br /> * Aarhus Stiftstidende, 28.maj 1916<br /> * Aarhus Byråd<br /> * Frederik Lausens arkiv v. Rigsarkivet i Aarhus<br /> <br /> [[Kategori: Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]</div>

NickiDanielJensen