AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Frants Otto Lassen

2018-04-05T11:59:56Z

Miz-Diablo:

[[Fil:Frants otto lassen.jpg|200px|thumb|right|Frants Otto Lassen]]

Overlæge '''Frants Otto Lassen''' (Kendt som '''Otto Lassen''')

Født 17. Marts 1881 i Nordby, Fanø - død 30. april 1951.

Medicinsk embedseksamen 1907. Reservelæge ved [[Sct. Josephs Hospital]] i Aarhus 1909-14. Overlæge ved samme hospitals medicinske afdeling siden 1914. Studierejse til udlandet 1912 (Tuberkulose). 1916 værgerådsmedlem. 1917 bestyrelsesmedlem i [[Lægeforeningen for Aarhus og Omegn]]. 1918 formand for det røde kors Aarhus amt afdeling.

[[Fil:Overlæge Lassen, 1944.jpg|thumb|left|200px|Overlæge Lassen laver [[Aarhus og tuberkulose |tuberkuloseundersøgelse]] på stud. jur. Ruth Høgholt Jensenaf sammen med sygeplejerske Elisabeth Nielsen]]

Da [[Århus Kommunehospital]] i 1923 oprettede en særskilt afdeling for tuberkulose, blev Otto Lassen overlæge i denne afdeling. Otto Lassen stod også i spidsen, da Aarhus i 1930 blev centralstation for tuberkulose i [[Aarhus Amt]]. Han var en yderst vellidt mand, og fra begyndelsen af 1920'erne gjorde han et stort stykke arbejde med at bekæmpe [[Aarhus og tuberkulose|tuberkulose]] i Aarhus.

[[Kategori: Læger & medicinsk personale]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

{{#coordinates:primary|56.144773|10.202234}}

Kiloo

2018-03-28T08:56:34Z

Miz-Diablo:

[https://www.kiloo.com Kiloo] er et software firma med hovedsæde i Aarhus, der blev oprettet i 2000. Firmaet arbejder med at lave app-spil og har blandt andet lavet Subway Surfers.

I 2017 flyttede Kiloo ind på [[Bülowsgade 68]] efter at have renoveret bygningen siden 2015.

[[Kategori:Erhverv]]

Bülowsgade 68

2018-03-26T10:37:00Z

Miz-Diablo:

[[Fil:Sankt Josephs Hospital 1907.jpg|thumb|right|300px|[[Sankt Josephs Hospital]] - set fra [[Tietgens Plads]] lige før indvielsen i september 1907.]]

'''Bülowsgade 68''' er en 2½ etagers rød murstensbygning opført i nybarok stil. I midtrisalitten mellem 2. og 3. etage er placeret en helgenfigur af Skt. Joseph.

Bygningen har adresse og indgang fra [[Bülowsgade]], men har fronten vendt mod [[Bogensegade]].

Bygningen blev opført for Skt. Joseph Ordenen, som skulle bruge bygningen som hospital. I september 1907 stod [[Skt. Josephs Hospital]] færdig. Arkitekt bag bygningen er [[Thorkel Møller]], som et par år senere også stod bag tegningerne til [[Marselisborg Hospital]].

Bygningen blev i 1971 købt af [[Aarhus Amt]], som i 1972 overtog driften af hospitalet. Ved årsskiftet 1985/1986 blev hospitalet lukket, og de sidste 18 patienter overført til Marselisborg Hospital.

Bygningen fortsatte med at blive benyttet af Center for psykisk-fysisk handicappede - senere kendt som Daghjemmet Frederiksbjerg, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygning.

Siden 1987 har uddannelsesinstitutionen [[VUC Aarhus|VUC]] holdt til i den gamle hospitalsbygning. Bygningen blev i 2013 købt af [[Mogens de Linde]]. Da VUC flyttede ind på [[Ingeniørhøjskolen]]s tidligere bygninger ved [[Dalgas Avenue]], købte det aarhusianske spiludviklerfirma [[Kiloo]] hospitalsbygningen (i midten af 2015), for at indrette det til nyt hovedkvarter.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

{{#coordinates:primary|56.144773|10.202234}}

Kiloo

2018-03-26T09:24:47Z

Miz-Diablo:

Kiloo

2018-03-26T08:09:54Z

Miz-Diablo:

[https://www.kiloo.com Kiloo] er et software firma med hovedsæde i Aarhus, der blev oprettet i 2000. Firmaet arbejder med at lave app-spil og har blandt andet lavet verdenssucceen Subway Surfers.

I 2017 flyttede Kiloo ind på [[Bülowsgade 68]] efter at have renoveret bygningen siden 2015.

Kiloo

2018-03-26T08:06:59Z

Miz-Diablo: Oprettede siden med "Kiloo er et software firma med hovedsæde i Aarhus, der blev oprettet i 2000. Firmaet arbejder med at lave app-spil og har blandt andet lavet verdenssucceen Subway Surfers."

Kiloo er et software firma med hovedsæde i Aarhus, der blev oprettet i 2000. Firmaet arbejder med at lave app-spil og har blandt andet lavet verdenssucceen Subway Surfers.

Sankt Josephs Hospital

2018-03-26T07:38:38Z

Miz-Diablo: /* Amtet overtager */

[[Fil:Sankt Josephs Hospital 1907.jpg|400px|thumb|right|left|Sankt Josephs Hospital - set fra [[Tietgens Plads]] lige før indvielsen i september 1907.]]

'''Sankt Josephs Hospital''' lå ved [[Tietgens Plads]] med adresse på [[Bülowsgade]] [[Bülowsgade 68|68]]. Hospitalet blev indviet i 1907, og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden.

===De første søstre===
I sidste halvdel af 1800-tallet kom de første katolske nonner siden reformationen til Danmark. De var kun et par stykker, og de var medlem af den franske Skt. Josephs Orden. I første omgang slog de sig ned i København, hvor de i 1875 kunne indvie Skt. Joseph Hospital.

I Aarhus etablerede de sig i [[Ryesgade]], hvor de underviste piger i den katolske [[Skt. Knuds Skole]]. Lige som i hovedstaden var det dog især igennem deres sygepleje, at de vandt anerkendelse.

De første år plejede nonnerne patienter i private aarhusianske hjem, og det var ikke kun katolikker, der nød godt af nonnernes nænsomme hænder. I december 1900 kunne [[Aage Peter Rahleff|kommunelæge Ralff]] på søstrenes vegne anmode [[Aarhus Byråd|byrådet]] om støtte til en ny poliklinik med 20 sengepladser forbeholdt ubemidlede. Søstrene havde allerede lejet [[Jørgen Laborius Balle|bødkermester Balle]]s gård på [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 32|32]] til formålet, og [[Aarhuus Stiftstidende]] kunne reportere, at også ''”den store smukke Have ned imod Aaen vil blive anvendt til det nye Hospital.”'' Klinikken blev indviet lige før årsskiftet i 1900, men det var ikke alle, som tog godt i mod søstrenes barmhjertighed.

===Protester mod Søstrenes virksomhed===
[[Fil:Sankt Josephs Hospital interiør 1907.jpg|thumb|350px|left|Interiørbilleder fra Sankt Josephs Hospital ved indvielse i 1907. Øverst ses en sengestue, mens børneafdelingen ses nederst.]]

Den protestantiske [[Skt. Stefansforening]], havde nemlig også tilbudt byrådet at oprette en poliklinik, men byrådet valgte at støtte den katolske orden. Dette faldt byens præstestand for brystet.

Præst ved [[Aarhus Domkirke|domkirken]] [[Knud Johannes Rützou]] indrykkede 1. december 1900 et læserbrev i Århus Stiftstidende. Læserbrevet blev trykt på avisens forside under overskriften: ''”Er vi her i Aarhus lutherske eller romersk-katolske”''. Indledningen opsummere meget godt Rützous hensigt med brevet:
''”De romersk-katolske St. Josephs Søstre har nylig aabnet en Poliklinik for ubemidlede syge. For saa vidt nu denne blev holdt oppe udelukkende ved romersk-katolske Penge, saa var der intet at sige til dette Led i den romerske Propaganda i et Land, hvis Grundlov hjemler Trosfrihed.”'' Rützou mente, at de som havde støttet Søstrenes oprettelse af klinikken havde ''”begaaet et Forræderi overfor det Kirkesamfund, de selv tilhøre. Thi den Begrundelse, at det luner den rent humane Side af Sagen, de yde deres Støtte, staar ikke til. Den humane Virksomhed er nemlig et direkte Led i den religiøse Propaganda, der ledes fra selve Rom, og hvis direkte hensigt er intet mindre end dette, at generhverve Danmark og Norden for den romerske Kirke.”''

Herefter rullede debatten med daglige lange indlæg i Stiftstidende. På den ene side stod den aarhusianske præstestand og på den anden side havde [[Peter Rudolph Theodor Schwenn|overretssagfører Schwenn]] set det som sit ansvar at forsvare den katolske tro og deres fremfærd. Det hele udviklede sig til en længerevarende teologisk disputs omkring katolicismens og protestantismens udvikling og forskelle. Senere meldte [[Peter Bernhard Fenger (1845-1922)|skolebestyrer Fenger]] og de katolske præster sig også ind i debatten, og i midten af december blandede en anonym ’M’ sig i debatten, som forsvar ''”for dem, der har ydet deres Pengebidrag til St. Josephs Søstrene … vel vidende, at det her er to forskellige Konfessioner, der har rakt hinanden Haanden til en virkelig Samaritan-Gerning.”'' Til dette svarede Rützou: ''”Vil Du støtte Samaritanergerningen, nu vel, saa støt Din egen Kirkes Arbejde. Den, der ikke Samler med os, han spreder.”''

===Hospitalsplaner===
På trods af de mange læserbreve i Århus Stiftstidende blev søstrene poliklinik velbesøgt, og efter få år kunne klinikken rykke til større lokaler i [[Østergade]] [[Østergade 31|31]]. Lokalerne her havde tidligere rummet [[frk. la Cour]] og [[frk. Tvede]]s pigeskole. Skt. Joseph Søstrene havde endnu større planer, og i april 1902 havde de henvendt sig til byrådet med ønsket om at købe en grund på ca. 2 tdr. land øst for [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] til en favorabel pris.

Her skulle opføres et hospital med ca. 80 sengepladser. Inden anmodningen var færdigbehandlet, fik byrådet i juni samme år endnu en henvendelse. Denne gang var det søstrenes provinsialforstanderinde Søster Marie Geneviève i København, der i stedet ønskede, at søstrene skulle købe en grund på ca. 15.000 alen til 2 kr. pr. alen. ved [[Skanderborgvej]] – et område som på daværende tidspunkt var anlagt som legeplads. Prisen var meget favorabel, og samtidigt skulle søstrene ikke lægge nogen udbetaling og først begynde en afbetaling på 2.000 kr. pr. år fra 1912.

Betingelser fra provinsialforstanderinden kunne byrådet ikke imødekomme, og det var derfor den første anmodning, som blev accepteret. Forhandlingerne mellem søstrene og byrådet gik dog i hårdknude, da søstrene ikke ville acceptere byrådets indskrænkninger af ordnens fri rådighed over området. Der var blandt andet uenigheder om længden af den tid, ordenen forpligtede sig til at holde hospital, og om antallet af sengepladser, som kommunen kunne disponere over.

Endeligt i februar 1904 kom byrådet og søstrene til enighed. I stedet for den oprindeligt behandlede grund på ca. 28.000 alen land syd for [[Ringgaden]] til 2 kr. pr. alen ønskede ordenen nu at købe en grund på 10.581 alen til 6 kr. pr. alen. for enden af [[Bülowsgade]]. I alt løb prisen for grunden op i 63.486 kr. – svarende til godt 4.3 mill. kr. i dag. Til gengæld for den højere pris skulle kommunen give søstrene mere eller mindre frie tøjler. I forhold til at grundprisen normalt var på 10 kr. pr. alen, havde søstrene stadigt gjort en god handel.

===Hospitalet ved Tietgensplads===
20. september 1907 kunne det store nye hospital indvies, og denne gang lagde Stiften spalteplads til anderledes positive røster: ''”Ud imod den monumentale [[Tietgens Plads]] har der i Sommerens Løb rejst sig et imponerende Bygningskompleks, som ikke alene er til Pryd for Byen, men ogsaa gør baade Ordenen og de Mænd, der rejste det, al mulig Ære.”''

Det var arkitekt [[Thorkel Møller]], som stod bag tegningerne til det nye hospital, som blandt andet indeholdt sengestuer, laboratorier, børnesygestuer, operationsstue og badeanstalt. Øverst oppe var mansardetagen indrettet til søstrene med boliger og andagtsrum. Derudover blev poliklinikken fra Østergade flyttet ind i bygningens kælderetage. Det var også i kælderen, at hospitalets stolthed udmundede – nemlig ''”Smudsigtøjs-Skakten”''. Den var højteknologisk indrettet med marmorbetonklædte sider, som let kunne skylles oppefra, og et ventilationssystem, som sendte ''”alle skadelige Dunster”'' op gennem skorstenen.

[[Fil:Marx j brammer.jpg|thumb|left|250px|[[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max J. Brammer]] var i over 50 år tilknyttet Skt. Josephs Hospital.]]

Hospitalet var et værdifuldt supplement til [[det kommunale sundhedsvæsen]], og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler. Ud over Sct. Josephs-søstrene var hospitalet også arbejdsplads for flere af byens førende læger som [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max Brammer]], der ved hospitalets 50-års-jubilæum stadigt tilså to patienter på hospitalet. Brammer startede som 2. kirurg under [[Thomas Severin Johannes Nordentoft|Severin Nordentoft]]. Hospitalet var fra begyndelsen opdelt i forskellige afdelinger med hver sin overlæge. På medicinskafdeling var [[Aage Peter Rahleff|Ralff]] overlæge, på neurologiskafdeling var overlægen Dr. [[Haakon Jessen]], på øreafdelingen var det [[Carl Theodor Jacobsen|Carl Jacobsen]], på ortopædisk var det [[Erik Jensen]], mens tuberkuloseafdelingen fra 1913-1925 var ledet af [[Frants Otto Lassen|Otto Lassen]].

Med tiden blev de forskellige specielafdelinger rykket ud på byens kommunale hospitaler, og Sct. Josephs Hospital kom i stedet til at modtage langtidssyge patienter eller patienter, der skulle til genoptræning. Endeligt havde hospitalet også et stort antal privatpatienter.

===Amtet overtager===
Ved 50 års jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminal patienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I startens af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985, blev de sidste 18 patienter flyttet til [[Marselisborg Hospital]]. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til Center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygning.

Siden 1987 har uddannelsesinstitutionen [[VUC Århus|VUC]] holdt til i den gamle hospitalsbygning. Bygningen blev i 2013 købt af [[Mogens de Linde]]. I midten af 2015 købte det aarhusianske spiludviklerfirma [[Kiloo]] hospitalsbygningen, for at indrette det til nyt hovedkvarter.

===Læger tilknyttet Sct. Josephs Hospital===
* [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)|Max Jørgen Brammer]] (1874-1966)
* Kirurg [[Thomas Severin Johannes Nordentoft]] (1866-1922)
* [[Aage Peter Rahleff]] (1868-1948, senere overlæge ved [[Kommunehospitalet]])
* [[M. Munch-Andersen]]
* Tuberkuloselæge [[Frants Otto Lassen]] (1881-1951 senere overlæge ved Kommunehospitalet)
* Neurolog [[Haagen Jessen]] (1887-1954)
* Neurolog [[Hans Ingerslev]] (1916-1961)
* Ørelæge [[Carl Theodor Jacobsen]] (1869-1955)
* [[Ejnar Lange]] (1895-1968)
* Øjenlæge [[Hugo Thomsen]] (1882-1945)
* Øjenlæge [[Arne Jessen]] (1908-1969)
* Radiolog og professor [[Carl Krebs]]

==Kilder og litteratur==
* Skt. Josephs Hospital i Århus Årbog 1977, Århus byhistorisk Udvalg
* Århus Registrant, Frederiksbjerg vest, Magistratens 2. afdeling, 1981
* Aarhus Byråds Forhandlinger 06.12.1900, 26.06.1902, 02.10.1902, 19.02.1903, 27.05.1903, 18.02.1904
* Århus Stiftstidende: 07.10.1900, flere læserbreve fra 12.1900, 19.09.1982, 10.07.1983, 13.09.1983, 10.06.1985, 31.12.1985
* Århus Amtstidende: 24.09.1957

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.144773|10.202234}}

Thorkel Luplau Møller (1868-1946)

2018-03-26T07:37:27Z

Miz-Diablo:

Arkitekt '''Thorkel''' Luplau '''Møller''', 28. juli 1868 – 21. december 1946.

Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.

Han var ansat hos [[Hack Kampmann]] og Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførsel af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførslen af [[Aarhus Teater]]. I 1900 kom han til Jydske Landboforening, hvor han var ansat som arkitekt. Herefter han blev selvstændig. Fra 1924 til sin død i 1946 var han tilsynsførende ved [[Marselisborg Slot]] sideløbende med hans arbejde som arkitekt.

Arkitekttonisk arbejde Møller inden for stilarterne nationalromantisme og senere nybarokken. Møller arbejdede for at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med en arkitekt.

=== Bygninger af Møller i Aarhus ===
* [[Hotel Royal]] (1901, sammen med [[Eggert Achen]], ombygning i 1930)
* [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)
* [[Aarhus Bikube]]s ejendom [[Mejlgade]] (1909)
* [[Kreditforeningen Danmark| Ny jydske Kjøbstad-Creditforening]], nu Realkredit Danmark, [[Emanuel Sejrs Gade]](1911-12, sammen med Eggert Achen)
* [[Marselisborg Hospital]] (1911-13)
* [[Marselisborg Studentergård]] (1914)
* Kontorbygning for [[FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)
* [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)
* Boligbyggeri [[Mejlgade]] 71 (1929)
* [[Købmands- og Håndværkerbanken]] i [[Store Torv]] (1934)
* Belysningsvæsnets administrationsbygning (1937)
* [[Aarhuskiosken]], tidligere på [[Skt. Clemens Torv]], senere flyttet til [[Den Gamle By]] (1900)
* [[Sabro Alderdomshjem]] (1919)
* [[Spanien 19]] administrationsbygning for [[Aarhus Belysningsvæsen]] (1935)

=== Privatliv ===
Møller blev gift med [[Elise Bodil Gelbjerg Hansen]] i 1903. Elise døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var [[Ebba Wittrup Nielsen]].

== Henvisninger ==
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do;jsessionid=F6C89BE380EABE8EAD3B7045535ADAEB?kunstnerId=9743&wsektion=alle| Thorkel Møllers biografi på Kunstindex Danmark]
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.141352|10.188044}}

Thorkel Luplau Møller (1868-1946)

2018-03-26T07:37:00Z

Miz-Diablo:

Arkitekt '''Thorkel''' Luplau '''Møller''', 28. juli 1868 – 21. december 1946.

Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.

Han var ansat hos [[Hack Kampmann]] og Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførsel af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførslen af [[Aarhus Teater]]. I 1900 kom han til Jydske Landboforening, hvor han var ansat som arkitekt. Herefter han blev selvstændig. Fra 1924 til sin død i 1946 var han tilsynsførende ved [[Marselisborg Slot]] sideløbende med hans arbejde som arkitekt.

Arkitekttonisk arbejde Møller inden for stilarterne nationalromantisme og senere nybarokken. Møller arbejdede for at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med en arkitekt.

=== Bygninger af Møller i Aarhus ===
* [[Hotel Royal]] (1901, sammen med [[Eggert Achen]], ombygning i 1930)
* [[Sankt Joseph Hospital]] på [[Tietgens Plads]] (1907)
* [[Aarhus Bikube]]s ejendom [[Mejlgade]] (1909)
* [[Kreditforeningen Danmark| Ny jydske Kjøbstad-Creditforening]], nu Realkredit Danmark, [[Emanuel Sejrs Gade]](1911-12, sammen med Eggert Achen)
* [[Marselisborg Hospital]] (1911-13)
* [[Marselisborg Studentergård]] (1914)
* Kontorbygning for [[FDB]] i [[Vestergade]] (1916-17)
* [[Folketeatret]] på [[M.P. Bruuns Gade]] (1922, i dag bank)
* Boligbyggeri [[Mejlgade]] 71 (1929)
* [[Købmands- og Håndværkerbanken]] i [[Store Torv]] (1934)
* Belysningsvæsnets administrationsbygning (1937)
* [[Aarhuskiosken]], tidligere på [[Skt. Clemens Torv]], senere flyttet til [[Den Gamle By]] (1900)
* [[Sabro Alderdomshjem]] (1919)
* [[Spanien 19]] administrationsbygning for [[Aarhus Belysningsvæsen]] (1935)

=== Privatliv ===
Møller blev gift med [[Elise Bodil Gelbjerg Hansen]] i 1903. Elise døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var [[Ebba Wittrup Nielsen]].

== Henvisninger ==
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do;jsessionid=F6C89BE380EABE8EAD3B7045535ADAEB?kunstnerId=9743&wsektion=alle| Thorkel Møllers biografi på Kunstindex Danmark]
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.141352|10.188044}}