AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Hjortshøj

2025-04-01T12:17:09Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.24933251700554, 10.26503932087799~[[Hjortshøj]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.24933251700554, 10.26503932087799
|align=right
}}</div>
[[Fil:Letbane-Hjortshøj-stationsby.jpg|350px|right|thumb]]

'''Hjortshøj''' er en forstad i [[Aarhus Kommune]] og ligger i [[Hjortshøj Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].

Området var tidligere en del af [[Hjortshøj-Egå Kommune]] og Øster Lisbjerg-Mols-Djurs Sønder Provsti. I Hjortshøj Sogn ligger [[Hjortshøj Kirke]].

Byen var tidligere en landsby, men efter indførelsen af jernbanen udviklede byen sig til at være en stationsby.

== Historie ==
Bynavnet stammer fra navngivningen af en gravhøj mellem [[Hesselballe]] og Gl. Hjortshøj.

I starten af 1900-tallet fandtes der i Hjortshøj foruden kirke og præstegård, skole, mølle, andelsmejeri (Viruplund), jernbane-, telegraf- og telefonstation.

Det socialøkologiske andelssamfund [[Andelssamfundet Hjortshøj]] blev stiftet i 1986, mens byggeriet med deres eksperimenterende boliger startede i 1992. Der bor omkring 300 mennesker i andelssamfundet.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

==== Klassificering ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Storlandsby]].

==== Geografi og bevoksning ====
Landsbyen er placeret på en mod syd svagt skrånende overflade. Landsbyens nordlige del går i ét med et højtliggende svagt bølget plateau, medens terrænet umiddelbart syd for landsbyen danner et brat fald. Landsbyen kan afgrænses i fire zoner: 1) nordøstlig parcelhuskvarter 2) gl. Hjortshøj 3) syd-vestlig parcelhuskvarter (dominerende i arealmæssig omfang) 4) Hjortshøj stationsby.

Beplantningen må som helhed betegnes som fremtrædende, dog specielt i den østlige del af landsbyen og omkring den ældre bebyggelse. Beplantningen udgør i øvrigt et fint rekreativt område langs bækkens østlige forløb. Et enkelt vandområde kan afgrænses i landsbyen, nemlig en mindre bæk, der dog visse steder er delvist tørlagt. Bækken som sådan besidder ingen særlig værdi, hvorimod dens omgivelser er fine.

==== Bygninger og erhverv ====
Landsbyens komplekser består af syv gårde og et gartneri, 313 beboelseshuse med udhuse, 16 med kombinerede funktioner, fem offentlige bygninger og en kirke. De offentlige bygninger er to børnehaver, en skole, et alderdomshjem og et forsamlingshus.

==== Vejnet ====
De trafikale forhold kan opdeles i tre kategorier; jernbanelinjen er enkeltsporet og kun svagt trafikeret, beliggenheden er perifer, og banen er i øvrigt tildels skjult af beplantning. [[Mejlbyvej]] er en gennemgående bivej, men dens forløb er perifer, og det øvrige vejnet er således præget af lokal (ringe) trafik. Det interne vejnets form er for landsbyen som helhed ugrenet og slynget. Formen er i parcelhuskvartererne dog grenet og regelmæssig. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt med ingen egentlige grusveje. Fortove er almindelige i parcelhuskvartererne og i stationsbyen, men der kun er få i gl. Hjortshøj.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 900
|-
| Antal bygninger ||
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 6
|-
| Særkende for landsbyen ||En del grønne områder giver bebyggelsen et noget spredt præg. Der er en meget fin og vid udsigt fra landsbyens nordøstlige og sydlige del over [[Aarhus Bugt]] og [[Mols]]. Udsigten mod landsbyen er til dels præget af kirkens høje placering og udsigten giver i øvrigt fra syd indtryk af landsby-placering på en bakketop.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

[[Fil:59751811 2382689915310541 6118452105977004032 n.png|thumb|Virupslund mejeri 1953. Foto : Hjortshøj Egaa kommune 1953]]

== Stationsbykulturmiljøet – bevaringsstatus ==

=== Bevaring – omfang og karakter ===
Kulturmiljøet i Hjortshøj er en blanding af den historiske stationsbys kultur og det moderne parcelbyggeri, der fandt sted i de seneste 40 år. Der kan stadig ses gamle elementer fra før stationsbyen som f.eks. den gamle skole (i dag præstegård), kirken fra 1100-tallet samt gårde, der kan spores tilbage til før jernbanen.

Der er bevaret enkelte kulturmiljødele af det ældre Hjortshøj. Disse dele bliver for de flestes vedkommende anvendt til andre formål og er blevet omdannet og har fået andre funktioner. Det ses bl.a. hos den gamle skole, der er blevet forvandlet til den nye præstegård.

Stationen ligger samme sted, som dengang den blev oprettet, og anvendes i dag til [[Aarhus Letbane]]. Stationen gennemgik en teknologisk udvikling, som førte til en letbane-linje mellem Aarhus og Hjortshøj. Stationshuset er ikke længere til stede, hvilket testamenterer, at stationsbyen Hjortshøj ikke længere er aktuel i sin oprindelige forstand.

=== Kulturmiljø – trusler ===
Hjortshøj har siden 1960'erne/1970'erne primært fungeret som villakvarter med pendling til arbejdspladser i Aarhus eller andre steder. De oprindelige stationsbyfunktioner med butikker, omsætning til landbruget og småhåndværkere er forandret eller forsvundet. Derfor er det svært at bevare de oprindelige funktioner i bygningerne, hvis karakter derved let bliver udvisket.

=== Moderne funktioner og potentialer ===
Andre byfunktioner har givet plads til modernisering i de seneste år. En af dem kan ses i jordemoderhuset, som befinder sig i den gamle del af byen. Jordemoderhuset tjener nu som privat bolig. Industrien såvel som mejeriet er ikke længere aktiv, men industrien spiller dog en rolle i Hjortshøjs samfund. I 1990 blev [[Viruplund]] oprettet som et kollegium for studerende, hvilket viser udviklingen om en tættere sammenknytning til studenterbyen Aarhus.

== Hjortshøj på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107610 Hjortshøj]}}

== Litteratur og kilder ==
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
* Andelssamfundet Hjortshøj: http://www.andelssamfundet.dk/
* https://digdag.dk/

[[Kategori: Byer & bydele]]

Hjortshøj-Egå-Skæring Egnsarkiv

2025-04-01T12:06:34Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Hjortshøj-Egå-Skæring Egnsarkiv''' har til opgave at indsamle skrevne, trykte, tegnede og fotograferede materialer fra områderne [[Hjortshøj]], [[Egå]] og [[Skæring]] - svarende til den gamle [[Hjortshøj-Egå Kommune]]. Arkivet registrerer det og lægger det på arkiv.dk, arrangerer byvandringer og afholder foredrag.

Arkivet i [[Hjortshøj]] drives af frivillige, som mødes i arkivets lokaler på åbningsdagene samt når der skrives artikler, scannes billeder og planlægges møder og ture.

=== Lokalarkivernes historie ===
I forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen i 1970]] var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med [[Aarhus Kommune]].

Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”. De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.

Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].

== Litteratur og kilder ==
* https://www.aakb.dk/lokalarkiver
* https://www.aakb.dk/hjortshoj-kombi-bibliotek/lokalarkiver/hjortshoj-ega-skaering-egnsarkiv

Vestergade

2025-04-01T12:00:51Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15762087147567,10.206942879180007:56.157650746450166,10.2063474287787:56.157674646413035,10.205545448283248:56.157653733946354,10.204489360094149:56.15761041522913,10.203944871664126:56.15759846522959,10.202871988058169:56.15756410896016,10.201930532693941:56.15750137134542,10.200887153387148:56.15746402747848,10.200388262510378:56.15710475482622,10.198895056995783:56.15692948082395,10.197517039616576:56.15691151744968,10.197178660123711:56.15640535090322,10.195925518947963
~Vestergade~Fra Thorvaldsensgade til Lille Torv~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]
[[Fil:Saneringsbog s38 vestergade foer og efter sanering .jpg|350px|thumb|right|"Før og efter"-skitser af sanering af dele af Vestergade. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
'''Vestergade''' er en gade i Aarhus Midtby, der strækker sig fra [[Lille Torv]], over [[Aarhus Å]] til [[Thorvaldsensgade]]. Gaden indgår som primærgade i kulturmiljøet [[Vestergadekvarteret]]. Indtil 1910 var navnet på den del af Vestergade, der ligger mellem [[Vester Allé]] og nuværende [[Vesterport]], '''Møllevejen''' eller '''Møllegade'''. Møllen, der henvises til, var [[Aarhus Mølle]], der lå i Vester Allé indtil 1927.

Historisk set var Vestergade at betragte som den vestlige indfaldsvej, der tog imod størstedelen af trafik fra vestlig retning, og som følge deraf opstod der derfor stor handelsaktivitet langs denne gade. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge [[Byporte|byporte]] førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.

=== Det tidligste Vestergade ===
Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og som navnet siger, går den mod vest. Udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den senere ringvold og befæstning.

Gaden blev af stor betydning ikke mindst efter placering af byens første trækirke og senere den første stenkirke lige nord for det ældste gadeafsnit. Omkring år 1080 påbegyndte man bygning af krypten i frådsten, og denne er nordens ældste bevarede hvælvede rum. I 1100-tallet blev den første domkirke bygget oven på krypten og blev i 1118 indviet til Sct. Nicolai. Da den nuværende domkirke ved [[Store Torv]] og [[Bispetorv]] blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet [[Vor Frue Kirke]] og fik status som sognekirke.

Et spedalskhedshospital omtales i 1499 som Sct. Karens Gård. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til Vestergade 44 fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet.

=== Gaden med købmandsgårde ===
Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden – særligt gennem 1800-tallet. En af disse var [[Vestergade 11]], der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]] til og igangsatte i 1883 det, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere [[OMA |OMA margarine]]. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne.

I 1750 åbnede byens andet apotek, Svaneapoteket, i Vestergade. Efter overtagelse af den kunstinteresserede apoteker og etatsråd Adolph Meyer (1835-1909) blev apoteket ombygget. Gården bag forhuset blev indrettet med springvand, statuer og freskobilleder i italiensk stil. I 2005 ophørte apoteket. I dag er gårdrummet overdækket, men delvist tilbageført.

Efter politisk pres fra købmændene i Vestergade blev det i 1890’erne vedtaget at føre [[Hammelbanen]] ind i [[Mølleengen]] ud for Vestergade, så de derved kunne opretholde den vestlige oplandshandel.

=== Gadens forløb ===
Ad landevejsgaden kunne man tidligere komme til Hasle, Viborg og Ry. Gadeafsnittet mellem Vestergade og [[Vesterbro Torv]] hed indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade, men skiftede da navn til [[Vesterport]]. I 1910 blev den tillagt Vestergade og fik navn efter denne.

Vestergade videreførtes i 1911 fra Vester Allé mod vest frem til Århus Å. Fem år tidligere åbnede [[Hammelbanen]] med station i [[Carl Blochs Gade]], men uden direkte forbindelse til købmandsgårdene i Vestergade. Dog manglede der en bro over åen. Den blev bygget i 1910-1911 og blev fra 1913 kaldt [[Smedens Bro]] med henvisning til sømfabrikant Christen Jensen i netop Vestergade. Gadeforløbet fra åen til Thorvaldsensgade var indtil 1944 benævnt Carl Blochs Gade.

I forbindelse med frilægning af Vor Frue Kirke blev husrækken Vestergade 10-22 nedrevet og i 1937 tillagt [[Frue Kirkeplads]].

=== Kulturlivet===
Fra 1970’erne gav flere af de gamle købmandsgårde husly for kulturelle udfoldelser såsom showgruppen Linje 3, spillestedet [[V58|Vestergade 58]], teatret [[Svalegangen]] samt gallerier.

=== Adresser på Vestergade ===
* [[Vestergade 1]]
* [[Vestergade 3]]
* [[Vestergade 4]]
* [[Vestergade 5]]
* [[Vestergade 6]]
* [[Vestergade 7]]
* [[Vestergade 8]]
* [[Vestergade 10]]
* [[Vestergade 11]]
* [[Vestergade 19]]
* [[Vestergade 21]]
* [[Vestergade 23]]
* [[Vestergade 24]]
* [[Vestergade 25]]
* [[Vestergade 27]]
* [[Vestergade 29]]
* [[Vestergade 30]]
* [[Vestergade 31-33]]
* [[Vestergade 39]]
* [[Vestergade 44]]
* [[Vestergade 45]]
* [[Vestergade 47]]
* [[Vestergade 48]]
* [[Vestergade 50]]
* [[Vestergade 51]]
* [[Vestergade 53]]
* [[Vestergade 52]]
* [[Vestergade 54]]
* [[Vestergade 58]]
* [[Vestergade 60]]
* [[Vestergade 64]]
* [[Vestergade 69]]
* [[Vestergade 72]]
* [[Vestergade 73]]
* [[Vestergade 74]]
* [[Vestergade 84]]

=== Se også ===
* [[Vesterport]]
* [[Møllegade]]

== Vestergade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}

== Litteratur og kilder ==
* Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Vikingetiden]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:1536-1660]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Moses Aron Schottländer (1794-1839)

2025-01-17T08:15:15Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Moses Aron Schottländer''' (el. Schotländer, Schotlænder) var handelsbetjent i Aarhus og en del af [[Jøder i Aarhus|byens jødiske mindretal]] i 1800-tallet.

Født ca. 1794, død den 18. oktober 1839, 45 år gammel.

Moses Aron Schottländer kom til Aarhus engang før 1834. Dette år er han anført i folketællingen som boende på [[Vestergade 9]] hos farver Neihardt. Selvom han er anført som handelsbetjent, tyder det på, at hans egentlige beskæftigelse i husstanden var som farversvend, da han er betegnet som sådan omkring sit dødsfald i [[Aarhus Stiftstidende]].

Han døde den 18. oktober 1839 og blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].

===Se også===
*[[Jøder i Aarhus]]
*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]]

== Moses Aron Schottländer på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Moses+Aron+Schottl%C3%A4nder Moses Aron Schottländer]}}

==Litteratur og kilder==
*Julius Margolinsky: "Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976", Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1978.
*Rigsarkivets arkivalieronline, Århus Mosaiske Trossamfunds kontraminesterialbog 1814-1905, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638130#402512,74544768
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1834, Købstæder (1834-1834), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=3804#3804,109721
*Aarhus Stiftstidende, 1840-03-07, s. 4

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Bruger:MiaGulvadJørgensen

2024-09-27T12:48:55Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Mia Gulvad Jørgensen'''

Cand.mag i historie med specialisering i kulturhistorie ved Aarhus Universitet 2020.

Arkivar ved [[Aarhus Stadsarkiv]] januar 2021-september 2024.

Café Jorden

2024-09-06T11:14:58Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1582304387095, 10.207986293716285~[[Café Jorden]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.1582304387095, 10.207986293716285
|align=right
}}</div>
[[Fil:000319168 l.jpg|350px|thumb|right|Café Jorden i [[Badstuegade 3]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Café Jorden''' åbnede i 1985 og har adresse på [[Badstuegade]] [[Badstuegade 3|3]] ved [[Pustervig]].

Caféen åbnede 22. marts 1985 under navnet '''Café Jorn'''.

Den oprindelige tanke med caféen var at skabe et kulturhus med café i stueetagen og udstillings- og teaterlokaler, opkaldt efter kunstneren Asger Jorn, der døde i Aarhus 1. maj 1973. Ved indvielsen blev afsløret en buste af Asger Jorn, udført af kunstner Lise Sonnichsen. Den idé var Jorns arvinger dog ikke med på, og allerede ved indvielsen havde arvingerne gennem en advokat gjort indsigelser.

Caféen blev efter en retssag i maj samme år omdøbt til Café Jorden, som på aarhusiansk lyder som ”Jorn”. I forbindelse med navneskiftet foretog caféindehaveren Carsten Kappenborg, sammen med Børge Nyeland og kunstneren Lise Sonnichsen en begravelse af busten af Asger Jorn. Busten blev lagt i en kiste, og kørt til Jornmuseet i Silkeborg, hvor der blev gravet en symbolsk grav. Samme dag blev kisten dog transporteret tilbage til caféen, hvor den blev opstillet som sarkofag i caféens kælder.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=153732 Café_Jorden]}}

== Litteratur og kilder ==
* ''"Så åbnede Cafeen, der vil slås for sit navn"'', artikel i Århus Stiftstidende, 23.03.1985
* ''"Jorn måtte manes i Jorden"'', artikel i Århus Stiftstidende, 29.05.1985

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Musik]]

Den Gamle By

2024-09-06T06:38:55Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.159155, 10.190532~[[Den Gamle By]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.159155, 10.190532
|align=right
}}</div>
[[Fil:Den gamle Borgmestergaard og Frands Hansens gård i Danmarks Købstadmuseum 'Den Gamle By' (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|right|Den gamle Borgmestergaard og Frands Hansens gård i Danmarks Købstadmuseum 'Den Gamle By' 1915.]]
'''Den Gamle By''' er Danmarks eneste købstadmuseum og ligger på på den nordøstlige side af [[Viborgvej]] på adressen [[Viborgvej 2]]. Museet er en selvejende institution og besøges årligt af over 350.000 gæster og har åbent hele året.

Med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser museet, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købstæder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. Tematiske udstillinger behandler visse emner i dybden. Museets enestående udstillingsform har dannet forbillede for tilsvarende museer især i de skandinaviske lande. Museets grundlægger og første direktør er [[Peter Holm (1873-1950)]].

Museets historie går tilbage til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. Landsudstillingens historiske afdeling havde til huse i "Den gamle Borgmestergaard", der i 1914 blev flyttet til et hjørne af [[Botanisk Have]] som første bygning i Den Gamle By. Museet er vokset op omkring "Borgmestergaarden" og rummer i 1996 ca. 75 huse, der er flyttet hertil fra hele landet, hvor de ældste er fra slutningen af 1500-tallet.

En del af husene har, inden de blev flyttet til Den Gamle By, oprindeligt været opført i Aarhus. De såkaldte aarhushuse er:
* [[Borgmestergården]] - [[Lille Torv 1-3]]
* [[Tværgadehuset]] - Hjørnet af [[Havgyden]] og [[Mejlgade]]
* [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Det Danske Urmuseum]] - [[Mejlgade 78]]
* [[Kannikegadehuset]] - Hjørnet [[Kannikegade]] og [[Bispetorvet]]
* [[Væveriet]] - [[Vestergade]]
* [[Tobakshuset (Den Gamle By)|Tobakshuset]] - [[Tværgade]] 3 ([[Nørreport]])
* [[Købmandsgården]] - [[Frederiksgade 81]]
* [[Sprøjtehuset]] - [[Frederiks Allé]]
* [[Bogtrykkernes Hus (Den Gamle By)|Bogtrykkernes Hus]] - [[Vester Allé]]
* [[Aarhuskiosken]] - [[Sct. Clemens Torv]]
* [[Landsudstillingspavillonen]] - [[Landsudstillingen]]
* [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Borgmestergårdens Lysthus]] - [[Vestergade 29]]
* [[Toldbygningen (1753-1809)|Toldboden]] - [[Aagade]]
* [[Renæssancegården (Den Gamle By|Renæssancegården]] - [[Badstuegade]]
* [[Aarhus Mølle]] - Vester Allé

== Den Gamle By på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107414}}

== Litteratur og kilder ==
*Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og overført fra Århus Leksikon
*Erik Kjersgaard og Henrik Nyrop-Christensen (red.), Købstadsmuseet "Den gamle By" 1909-18. maj - 1984, Århus 1984. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91019221 Bestil materiale]
*Elsebeth A. Schanz og Thomas B. Ravn (red.) m.fl., Den Gamle By 2009, Århus 2009 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D28021410 Bestil materiale]

==Henvisninger==
[http://www.dengamleby.dk/ Den Gamle Bys hjemmeside]

[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Turistvæsen]]
[[Kategori:1536-1660]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Frode Veddinge (1940-2024)

2024-09-05T11:44:57Z

MiaGulvadJørgensen: Omdirigering til Frode Thøger Veddinge (1940-2024) oprettet

#REDIRECT [[Frode Thøger Veddinge (1940-2024)]]

Trinbrædtet

2024-09-05T11:43:54Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15792396658458,10.200556066274729~[[Vestergade 58]]P;
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15792396658458,10.200556066274729
|align=right
}}</div>

'''Trinbrædtet''' var et populært spillested i [[Vestergade]] i Aarhus.

I oktober 1968 åbnede Trinbrædtet i stueetagen i [[Vestergade 58]]P, hvor det havde overtaget lokalerne fra et tidligere teater på adressen. Stedet blev åbnet og bestyret af [[Jens Helm-Petersen]], som netop var trådt ud af bestyrelsen for [[Jazzhus Tagskægget]], der var åbnet året forinden.

Da Trinbrædtet åbnede, var det med et ønske om at være ''Jyllands vise-vershus''. Ordspillet hentydede til planen om at gøre Trinbrædtet til et hjemsted for levende musik i form af viser og vers, der især var kendetegnende for den mere folkelige del af tidens musikalske strømninger, men også for masser af jazz. Et eksempel på denne alsidighed kunne ses allerede inden for Trinbrædtets åbningsmåned, da der først var besøg af bandet [[Arosia City Jazzmen]] på den såkaldte "Jazzens dag" søndag den 27. oktober 1968, og kun to dage senere, den 29. oktober 1968, var det trubaduren [[Frode Thøger Veddinge (1940-2024)|Frode Veddinge]], der gæstede med sang og hygge.

Trinbrædtet eksisterede frem til begyndelsen af 1970’erne. Herefter fortsatte foreningen [[Musikernes Hus]] med at afholdte koncerter på stedet. Der blev lagt mange frivillige arbejdstimer i at holde stedet kørende, hvilket var kendetegnende for det aarhusianske musikmiljøs tidsånd i 1970'ernes, hvor drivkraft og fællesskab var i højsædet.

Samtidig med Musikernes Hus blev det alternative bookingbureau [[Musikernes Kontakt]] oprettet, og de fik ligeledes hjemme i Vestergade 58, hvor de lå på 1. sal. Bookingbureauet overlevede Musikernes Hus, der kun klarede sig et par år, og skiftede fra 1975 navn til [[Århus Musikkontor]].

Da det nye spillested, [[V58]], i 1979 åbnede i Trinbrædtets og Musikernes Hus' gamle lokaler, overtog Århus Musikkontor naturligt rollen som bookere for dem.

===Se også===
*[https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/byens-lydspor/ Byvandringen ''Byens Lydspor'' på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside]
*[https://shows.acast.com/byens-lydspor/episodes/byens-lydspor-trinbraedtet-v58-aarhus-musikkontor Byens Lydspors podcastafsnit om Trinbrædtet, V58 og Århus Musikkontor]

==Trinbrædtet på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Trinbr%C3%A6dtet Se arkivalier om Trinbrædtet på AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
*Music City Aarhus 2022 om Trinbrædtet i deres byvandring ''Byens Lydspor'', https://musiccityaarhus2022.dk/trinbraedtet-v58-aarhus-musikkontor/
*Aarhus Stiftstidende, 13. oktober 1968, side 9
*Aarhus Stiftstidende, 24. oktober 1968, side 14
*Aarhus Stiftstidende, 29. oktober 1968, side 6

[[Kategori:Musik]]

Frode Thøger Veddinge (1940-2024)

2024-09-05T11:43:19Z

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Frode Thøger Veddinge (1940-) til Frode Thøger Veddinge (1940-2024): dødsdato tilføjet

'''Frode Thøger Veddinge''' - blot kendt som '''Frode Veddinge''' - (født 20. marts 1940 i Ørsted ved Randers, død den 28. juni 2024 i Spanien) er en visesanger og sangskriver, der i 1960'erne og 70'erne ofte optrådte i Aarhus.

Frode Veddinge tilbragte sin tidlige barndom i Ørsted ved Randers som søn af kunstmaler Einar Frederik Albert Madsen Veddinge (1887-) og hustru Ragnhild Margrethe Møller (1904-). Et halvt år efter Veddinges skolestart, flyttede familien til Fausing, hvor forældrene havde købt telefoncentralen. Veddinge tog mellemskoleeksamen på Allingåbro Realskole og kom derefter i lære i en brugsforening i Støvring. Derfra kom han i lære ved købmand Bock på Østerbro i København, hvor han flyttede til i midten af 1950'erne og blev færdigudlært.

===Spanien, København og hjem til Østjylland===
I København beskæftigede han sig, fra han var 15 til 19 år, også med vægtløftning og endte på juniorlandsholdet. Herefter blev han soldat i Avedøre og fik en grad af sergent. Efter han forlod Forsvaret i begyndelsen af 1960'erne, rejste han til Spanien, hvor han lærte at spille guitar og mødte flere af den nye folkemusiks kendte navne, bl.a. Julie Felix.

Efter et halvt år rejste han hjem til Danmark igen, hvor han fik arbejde på en tømmerfabrik, men begyndte også at forfølge sin nye interesse for musik ved at købe en guitar og få undervisning hos en visesanger. Han kom i kontakt med den amerikanske folkesanger Joe Banks, som boede i København og havde samlet en broget gruppe folkesangere, der mødtes i hans lejlighed hver søndag. Til sidst blev de så mange, at Joe Banks begyndte at leje et lokale på Højbro Plads, hvor de kunne mødes og spille for et publikum. De kaldte stedet "Purple Door", og der var plads til cirka 60-70 mennesker. Her mødte Frode Veddinge sin kommende kone, som han giftede sig med i 1964, hvorefter de flyttede til Østbirk mellem Skanderborg og Horsens. Her prøvede Frode Veddinge først lykken som kaninavler, men da det slog fejl, tog han et arbejde på vinduesfabrikken i byen.

===Musikkarriere knyttet til Aarhus===
Flytningen til Østbirk betød dog ikke, at det var slut med musikken, for fra sin tid på Purple Door kendte Frode Veddinge musikeren Karsten Sass, der sammen med Sigurd Kaldan havde startet spillestedet [[Hanen]] i Aarhus. På Hanen blev der kun optrådt med folkesang og -musik, men trods den smalle genre havde stedet omkring 300 medlemmer - som dog mest var studerende - i 1964, så Veddinge kunne nu spille for et større publikum end i København. Han foretrak på dette tidspunkt at synge danske folkeviser bl.a. af Knuth Becker, Jeppe Aakjær, Harald Bergstedt, Frank Jæger og Halfdan Rasmussen. I november 1964 udtalte han i et interview i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]]:

: ''"Det er den intime sangstil, der faar folk til at lytte. Hører man en dansk sang, sunget af en operasangerinde, kommer man tit ud for, at teksten drukner i stemmen. Viserne maa gerne være 'farlige'. De skal handle om noget, som mennesker gør. De maa gerne afsløre svagheder paa en god maade, saa man bliver rolig ved dem og ser, at saadanne svagheder har andre mennesker ogsaa."

Hertil tilføjede han, at han ikke tog det så højtideligt at synge viser, men at han bare sang dem, når han syntes de var gode eller sjove. Han havde ikke nogen politiske eller aktivistiske budskaber med dem. På dette tidspunkt regnede han ikke med, men håbede dog på, at hans karriere inden for musikken ville blive til noget, og det skulle den vise sig at blive.

Kun tre uger efter interviewet i Aarhus Stiftstidende begyndte han at gæste spillestedet [[Karavellen]] fast, hver dag kl. 16:00-20:30. I februar 1966 fik han udgivet sin første plade efter at have kunne leve udelukkende af sin musik i et år. Han var også blevet spillet i radioen og havde medvirket i nogle få TV-programmer.

Gennem 1960'erne og 70'erne gæstede han med jævne mellemrum de aarhusianske scener, herunder i [[Vestergade 58]] og [[Trinbrædtet]], [[Marselisborghallen|Marselisborg Hallen]], [[Restaurant Clemensbro]], [[Jazzhus Tagskægget]], [[Huset]], [[Teatercaféen (på Østergade)|Teater Caféen]], [[Århus Musikteater|Aarhus Musikteater]], bodegaen [[Stenkalven]] m.fl.

===Samarbejder og udmærkelser===
I årenes løb er det blevet til en omfattende plade- og CD produktion med 12 albummer og mange turnéer rundt i Danmark og Norden samt en enkelt turné i Tokio, Japan, i 1966. Han har som regel optrådt alene, men gennem årene har han også spillet sammen med andre musikere, bl.a. Trille, Cæsar, Per Dich, John Mogensen, Poul Dissing, Benny Holst og Lone Kellermann. Senere har han optrådt med guitaristen Andy Sundstrøm og bas-balalajkaspilleren Jesper Lund.

Udover at synge andre digteres viser, har Frode Veddinge også skrevet sine egne, bl.a. "Natklubbens sidste gæst". I 1995 modtog han Wexschall-Schraums kunstnerlegat og i 1997 et æreslegat fra Walt Rosenbergs legat af 1983.

Frode Veddinge optræder stadig en sjælden gang imellem og kunne for nylig opleves på den aarhusianske [[Alter Festival]], hvor han spillede på en scene i [[Møntmestergården]] i [[Den Gamle By]].

== Litteratur og kilder ==
* danskfilm.dk om Frode Veddinge, https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=14958
* Aarhus Stiftstidende, 15-11-1964 s. 13, "I et bondehus med kaniner og guitar"
* Aarhus Stiftstidende, 05-12-1964 s. 17, reklame for Karavellen
* Aarhus Stiftstidende, 13-02-1966 s. 7, "Fra kaninavl til visesang"
* Aarhus Stiftstidende, 29-04-1966 s. 21, reklame for Vestergade 58
* Aarhus Stiftstidende, 30-10-1968 s. 30, reklame for Trinbrædtet
* Aarhus Stiftstidende, 12-04-1969 s. 23, reklame for Marselisborg Hallen
* Aarhus Stiftstidende, 14-09-1969 s. 16, program for Festugen
* Aarhus Stiftstidende, 04-10-1970 s. 54, reklame for Tagskægget
* Aarhus Stiftstidende, 15-05-1973 s. 30, reklame for Huset
* Aarhus Stiftstidende, 27-08-1978 s. 60, reklame for Teater Caféen
* Aarhus Stiftstidende, 02-12-1979 s. 69, reklame for Aarhus Musikteater
* Aarhus Stiftstidende, 05-11-1980 s. 21, programmet "Musikmiljø Århus"

[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Fikke Levin (1765-1841)

2024-08-06T08:26:14Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Fikke Levin''' f. Abraham var en del af [[Jøder i Aarhus|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.

Født ca. 1765 i Fredericia, død den 11. oktober 1841 i Aarhus, 76 år gammel.

Gift med købmand Joseph Levin.

Fikke Levin kom formodentlig til Aarhus omkring 1804, hvor hendes mand, Joseph Levin, tog borgerskab som købmand i byen. Inden da havde de boet i Fredericia, hvor manden var småhandlende.

I Aarhus førte Joseph Levin tilsyneladende en blandet forretning, da han i en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]] fra 1808 reklamerede således:
: ''"Godt Hvedemeel og Perlegryn er igien at faae hos undertegnede, hvor tillige kiøbes Iller- og
Hareskind til de høieste Priser."<br>
Joseph Levin et Comp."''

Samme tendens kan ses i en annonce fra 1817, hvor han skrev:
: ''"...godt Hvedemeel, gode Perlegryn, fiint Kanel og gandske nye Sengeklæder. - Sammesteds kiøbes alleslags Vildtskind saasom Hare-, Ræve-, Maar-, Ilder-, Odder- og Grævlingeskind og betaler de højeste Priser."''

Joseph Levin solgte altså mel og perlegryn, men købte til gengæld skind af mange forskellige slags. Måske har han ville sælge skindene videre igen til buntmagere eller garvere i byen.

I 1817 førte Joseph Levin sin forretning i [[Graven]], og man kan formode, at han og Fikke Levin har boet samme sted.

Joseph Levin døde den 14. september 1820, hvilket efterlod Fikke Levin som enke og uden forsørger.

Fikke Levin døde den 11. oktober 1841 og blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].

===Se også===
*[[Jøder i Aarhus]]
*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]]

== Fikke Levin på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fikke+Levin Fikke Levin]}}

==Litteratur og kilder==
*Julius Margolinsky: "Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976", Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1978.
*Rigsarkivets arkivalieronline, Århus Mosaiske Trossamfunds kontraminesterialbog 1814-1905, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638130#402512,74544769 og https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638130#402512,74544761
*Folket i midtens database over Aarhus Bogerbog: http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Vejle Amt, 1801, søgeord: Levin, https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
*Sejrs sedler, 1812-01-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056734
*Sejrs sedler, 1817-01-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056737

[[Kategori:Husmødre & hustruer]]

S.I.K.A.

2024-06-24T07:19:47Z

MiaGulvadJørgensen:

'''SIKA Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus''' var en idrætsforening.

Samvirket blev stiftet 30. maj 1898 af følgende foreninger: [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastikforening]], [[Aarhus Roklub]], [[Idrætsforeningen Skjold]], [[Idrætsforeningen Dan]], [[Idrætsforeningen Olympia]], [[Fodsportsforeningen Aarhus]], [[Aarhus Athletklub]], [[Aarhus Boldklub]], [[Underofficerernes Boldklub]], [[Aarhus Idræts - Club Fremad]]. Initiativ til dannelse af Samvirket kom især fra [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF]].

Som den første formand for S.I.K.A. valgtes [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|kaptajn Springborg]], som også var formand for AGF. Desuden valgtes fuldmægtig [[O.A. Weirum]], bogholder [[Alf Bentzen]], [[A. Müller]], [[H.C. Frederiksen]], [[F.C. Scheiby]] og [[Søren Have]]. Efter det stiftende møde i 1898 var programmet for S.I.K.A. følgende:

1. Ved henvendelse til de pågældende autoriteter at udvirke, at idræt kan drives under så gunstige vilkår som muligt f.eks. udlæg af passende øvelsespladser o.s.v.

2. Ved påvirkning af principalerne at søge arbejdstiden nedsat for de tjenende personer, der ville deltage i idrætten og formå et større antal af borgere til at indmelde sig som aktive, henholdsvis passive medlemmer af klubben.

3. At fastsætte fælles regler for udfoldelse af idrætsstævner, særlig med hensyn til ensartethed i redskaber, spørgsmål om kvalifikationer som amatør ect.

4. At udarbejde fællesbestemmelser, hvorefter det under lempelige betingelser kan tillades medlemmer af en forening at deltage i andre foreningers øvelser.

5. At samle meddelser fra alle under repræsentantskabet nedsatte foreninger angående mangelfuld betaling af kontingent således at de ikke betalende medlemmer kunne udelukkes af alle foreninger.

6. Iøvrigt ved alle midler, som ikke hæmmer klubbens selvstændighed, at virke bedst muligt for de repræsenterede idrætsgrenes fremgang.

Samvirket kom gennem årene til at træde i baggrunden for andre forbund og sammenslutninger.

6. august 1899 afholdt S.I.K.A. det første danske idrætsstævne i Århus.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Kooperation]]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Gravminder i Aarhus Domkirke

2024-06-17T10:31:39Z

MiaGulvadJørgensen:

[[Fil:000186201 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Domkirkes interiør, kalkmalerier og gravminder. På væggen til venstre ses en mindesten, mens der til højre i billedet kan anes fire forskellige epitafier, der hænger på forskellige vægge. Hammerschmidt Foto, ca. 1912, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''[[Aarhus Domkirke]] er fyldt med gravminder''', da den gennem tidens løb har været begravelsesplads til en stor del af byens borgere. Det var dog kun dem, der på grund af stand, rang eller formue var fremtrædende personer, som fik lov at blive stedt til hvile et så fornemt sted. Af samme grund er det en god kilde til at udpege, hvem der har udmærket sig særligt meget i Aarhus gennem århundrederne.

Domkirken havde længe en kirkegård klods op af kirkebygningen, men også den indvendige plads under gulvet blev udnyttet. I 1805 blev det dog forbudt at foretage begravelser her, men gravene, der allerede var oprettet, blev bibeholdt, og ligeså blev gravminderne over de begravede.

De talrige gravminder, der hovedsageligt fortæller om biskopper, adelige og bedsteborgere fra de allerøverste samfundslag, findes i mange forskellige typer, former, materialer og størrelser. Nogle enkelte gravlagte har hele kapeller tilegnet dem og deres familie, mens de fleste andre har mindre gravminder, der er placeret rundt omkring i kirkens hovedrum. Disse er især udgjort af gravsten og gravfliser, epitafier og mindetavler. Adskillige af dem er blevet genbrugt til nye grave eller er forsvundet helt, så i dag kender vi kun til et udsnit at de fortidige aarhusianere, der er blevet begravet i domkirken.

===Liste over gravminderne i Aarhus Domkirke===
Nedenfor findes en liste over gravminderne i Aarhus Domkirke. Listen indeholder kun gravminder, der stadig befinder sig i kirken, mens forsvundne gravminder er udeladt. Ligeledes er gravminder over ukendte personer, eksempelvis fordi indskriften ikke kan tydes, udeladt.

{| class="wikitable sortable"
|+ Gravminder i Aarhus Domkirke
|-
! Gravmindets type !! Opførelsesår !! De(n) gravlagte !! Noter m.m.
|-
| Mindetavle || 1572 || [[Wormfamilien]] || Ophængt nær Wormernes murede begravelse. Tavlen nævner 10 personer med dødsår fra 1565 til 1622. En af de nævnte er [[Johan Worm (1529-1601)]]. Befinder sig i søndre sideskib
|-
| Epitaf || 1576 || Adelsmand [[Erik Podebusk (-1573)]] og hustru [[Sidsel Oxe (-1593)]] || Befinder sig i koret
|-
| Mindetavle || 1584 || Byfoged [[Torkild Pedersen Abildgaard|Torkil Abildgaard (-1557)]] og broderen [[Peter Abildgaard (-1556)]] || ---
|-
| Epitaf || 1621 || Kæmner [[Peder Pedersen Saxe (1550-1621)]] og hustru Maren Terkelsdatter Abildgaard (-1614) || Befinder sig i søndre koromgang
|-
| Epitaf || ukendt || Byfoged [[Jørgen Heitwinkel (-1636)]] || Befinder sig i søndre koromgang
|-
| Epitaf || 1633 || Adelsmand [[Jørgen Skeel (1578-1631)]] og hustruerne, Kirsten Lunge (1581-1609) og Jytte Brock (1595-1640) || Befinder sig i koret
|-
| Epitaf (fragmenter) || 1637 (ca.) || Godsejer [[Laurits Lindenov (1583-1635)]] og hustruerne Sidsel Lunge (1586-1614) og Anne Friis (1587-1657) || Befinder sig i Lindenows kapel i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1639 (ca.) || Adelsmand [[Laurids Ebbesen Udsen (1559-1646)]] og hustruerne Ellen Goye (1540-1626), Lisbeth Arenfeldt (1608-1632) og Sophie Staverskov (-1668) || Befinder sig i Laurids Ebbesens kapel i nordre sideskib. I dette kapel er også den legendariske sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]] begravet
|-
| Epitaf || 1653 (eller før) || Kannik ved domkirken [[Svend Hansen Arboe (1597-1658)]] og hustru Helle Jensdatter (1600-1680) || Snitværksarbejde. Befinder sig i søndre koromgang
|-
| Epitaf || 1653 (eller før) || Borgmester [[Anders Lydichsen|Anders Lydichsen (ca. 1597-1664)]] og hustru Maren Clemindtzdatter (-1690) || Domkirkens største epitaf
|-
| Epitaf || 1654 || Borgmester [[Rasmus Nielsen Skriver (1653)|Rasmus Nielsen Skriver (-1653)]] og hustru Magdalene Matthiasdatter (-1672)|| Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1654 (ca.) || Borger [[Hans Michelsen Storm (1596-1659)]] og hustru Karen Sørensdatter (1607-1642) samt to af deres sønner || Befinder sig i søndre koromgang
|-
| Epitaf || 1655 || Rådmand [[Peder Rasmussen (1590-1653)]] og hustruerne, Karen Mikkelsdatter (1570-1627) og Appelonne Laursdatter (1612-1650) || Befinder sig i nordre koromgang
|-
| Epitaf || 1656 || Adelsmand [[Otte Skeel (1605-1644)]] til Katholm og hustru Ide Lunge (1612-1671) || Befinder sig i koret
|-
| Epitaf || 1657 (ca.) || Ridder [[Christian Thomesen Sehested (1590-1657)]] til Stovgaard og hustru Mette Rosenkrantz [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)|Holgersdatter]] (1600-1644) af Rosenholm samt deres tre døtre || Stærkt reduceret ift. sin oprindelige størrelse. Befinder sig i Sehesteds kapel i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1660 (ca.) || Biskop [[Jacob Matthiesen (1602-1660)|Jacob Matthiesen Aarhus (1602-1660)]] og hustru Anna Casparsdatter Bartolin || Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1666 (eller før) || Rådmand [[Søren Sørensen Ugelbølle (1603 - 1685)|Søren Sørensen Ugelbølle (1604-1686)]] og hustru Margrethe Clausdatter (1595-1673) || Befinder sig i nordre koromgang
|-
| Epitaf || 1666-1692 (ca.) || Organist ved domkirken og forstander i hospitalet [[Johan Utrecht (1608-1661)]] hustru Anna Thomesdatter Reisen (1607-1692) || Befinder sig i nordre koromgang
|-
| Mindetavle || 1675 || Købmand [[Michel Lassen (1626-1709)]] og hustru Citzel Jensdatter (1635-1704) || Materialer: Kalksten med senere tilsat trætavle
|-
| Epitaf || 1682-1683 || Borgmester [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)]] og hustru Margrete Christensdatter (1625-1689) samt rådmand [[Søren Michelsen Malling (1642 - 1682)|Søren Michelsen Malling (1642-1682)]] og hustru Anna Seyersdatter (1647-1683)|| Befinder sig i nordre koromgang
|-
| Epitaf || 1686 || Jurist [[Nicolaus Broberg (1637-1674)]] og hustru Kirstine Hansdatter Drostrup (1647-1731)|| Befinder sig i søndre korsarm
|-
| Epitaf || 1690 (ca.) || Assessor i Admiralitetskollegiet [[Jens Lassen (1624-1690)|Jens Lasson (1624-1690)]] og hustru Karen Benedixdatter (1638-1669) || Befinder sig i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1691 (ca.) || Biskop [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)]] og hustru Anna Zanders Henriksdatter || Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1693 || Handelsmand og overformynder [[Jens Rasmussen Lassen|Jens Rasmussen Lasson (1644-1693)]] og hustru Anne Jacobsdater Winter (1647-1713) || Befinder sig i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1696 (ca.) || Overformynder [[Rasmus Pedersen Thestrup (1588-1656)]] med hustru og børn || Befinder sig i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1696 (eller senere) || Landkommissarius [[Jesper Nielsen Hutfeld (1626-1696)]] og hustru Citzel Clementin (1642-1712) || Udført af Thomas Quellinus. Befinder sig i det Hutfeldske kapel i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1702 || Biskop [[Johan Braem (1648-1713)]] og hustru Medea Harboe (1652-1709) samt sønnen [[Gothard Braem (1688-1733)]] || Udført af Thomas Quellinus. Befinder sig i landemodesalen
|-
| Gravmonument || 1704 || Adelsmand [[Constantin Marselis (1647-1699)]] og hustru [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]] samt hendes anden mand, baron [[Peter Rodsteen (1662-1714)]] || Udført af Thomas Quellinus, bestilt af Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706). Befinder sig i Marseliskapellet
|-
| Epitaf || 1718 || Kgl. kontrollør ved Søtolden [[Hans Terchelsen Rosenqvist (1657-1726)]] og husturerne Karen Lauritz Datter (1662-1717) og Maria Jensdatter || Befinder sig i søndre korsarm
|-
| Epitaf || 1725 || Stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]] || Materialer: Sandsten og marmor med detaljer i egetræ. Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1727 || Købmandshustru Else Ollufsdatter (-1725) || Opsat af købmand Jens Andersen Müller (1668-1741) for sin hustru. Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1738 || Købmand [[Michel Pedersen Borre (1669-1724)]] og hustru Anne Mogensdatter Blach (1692-1726) || Befinder sig i midterskibet
|-
| Mindetavle || 1743 (ca.) || Skipper [[Frans Mortensen Aarhuus (1692-1743)]]|| Materialer: Træ
|-
| Epitaf || 1745 || Biskop [[Johannes Ocksen (1667-1738)]] og hustru Anna Petersen (1671-1743)|| Mindre epitaf i træ. Befinder sig i landemodesalen
|-
| Mindetavle || 1750 (ca.) || Borger [[Johan Zimmermann (1673-1750)]] og hustru Karen Sørensdatter (1667-1749) || Materialer: Træ
|-
| Epitaf || 1765 || Biskop [[Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)]] og hustru Karen Welleius (1687-1767) || Materialer: Træ med marmorskriftplade. Befinder sig bag altertavlen
|-
| Mindetavle || 1784 || Assessor [[Jens Lassen (1624-1690)|Jens Lasson (1624-1690)]] og hans oldebarn frøken Hedevig Margretha Lasson (1743-1785) || Materialer. Hvid marmorsten
|-
| Mindetavle || 1805 || Biskop [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]] || Materialer: Sort marmor
|-
| Mindetavle || 1833 || Biskop [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)]] og svigersønnen professor [[Thure Krarup (1739-1808)]] || Materialer: Brunrød sandsten
|-
| Mindetavle || 1868 || Godsejer og oberst [[Christoffer Hvas (1598-1658)]] || Materialer: Hvid marmor. Opsat i 1868 af justitsråd F. Hvass.
|-
| Mindetavle || 1868 || Kapitelsskriver ved domkirken [[Jens Hvas (1630-1709)]] og hustru Karen Frantsdatter || Opsat i 1868 af justitsråd F. Hvass.
|-
| Mindetavle || 1875 || Underkorporal [[Anders Petersen (1835-1864)|Andreas Petersen (1835-1864)]] || Materialer: Hvid marmor. Mindetavlens indskrift angiver fejlagtigt navnet ''Andreas'', da underkorporalen, som den blev opført som minde for, hed ''Anders'' Petersen. Han blev såret på Dybbøl Banke den 18. april og døde på lazaret i Flensborg den 9. maj 1864. Flensborgerne skænkede mindetavlen til Aarhus Domkirke i 1875 og i 1876 blev den opsat.
|-
| Gravsten || 1306 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)]] || ---
|-
| Gravsten || 1424 (ca.) || Biskop [[Bo Mogensen Lang (-1423)]] || Indskriften ender med sætningen: "Du som læser dette med eftertænksomt sind, husk, du skal dø"
|-
| Gravsten || 1482 (ca.) || Biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] || ---
|-
| Gravsten || 1500 (ca.) || Biskop [[Eiler Madsen Bølle (-1501)]] || ---
|-
| Gravsten || 1500 (ca.) || Adelsmand [[Evert Eriksen Thott]] og hustru Margrete Bølle || ---
|-
| Gravsten || 1500 (ca.) || Biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)]] || Domkirkens største gravsten
|-
| Gravsten || 1511 (ca.) || Kannik Peder Nielsen || ---
|-
| Gravsten || 1557 (ca.) || Biskop [[Mads Lang (-1557)]] || Første lutherske biskop i Aarhus
|-
| Gravsten || 1560 (ca.) || Biskop i Odense Knud Gyldenstjerne (ca. 1490-1560) og hustru Judit Podebusk (Ca. 1492-1573) samt hendes far Predbjørn Podebusk (ca. 1460-1541) || ---
|-
| Gravsten || 1563 (ca.) || Befalingsmand på [[Aarhusgård|Aarhusgaard]] [[Jens Juel (-1563)]] til Alsted og hustru Anne Skramsdatter (-1581) || ---
|-
| Gravsten || 1567 || Adelsmand [[Jørgen Bernekov (-1567)]] til Kjellerup hustru Anne Clausdatter (-1565) || ---
|-
| Gravsten || 1575 || Kannik [[Johan Hansen Lønborg (1607-1682)]] og hustru Christentze Jensdatter (1622-1667) || Med sekundær indskrift fra o. 1667
|-
| Gravsten || 1576 (eller før) || Kantor og hospitalsforstander [[Thomas Riber (- 1576)|Thomas Riber (-1576)]] og hustru Anne || Større dele af indskriften mangler
|-
| Gravsten || 1576 || Adelsmand [[Erik Podebusk (-1573)]] til Bidstrup og hustru [[Sidsel Oxe (-1593)]] || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1577 (ca.) || Adelsbørnene Erik Bjørnsen (1569-1577) og Birgitte Urne (1573-1577) || Ung søn af adelsmanden [[Bjørn Andersen (1532-1583)]] til Stenalt og ung datter af adelsmanden [[Axel Urne (-1577)]] til Søgaard.
|-
| Gravsten || 1580 || Adelsmand [[Christen Munch (ca. 1530-1579)]] til Taagerup og hustruerne Else Jensdatter Ulfstandz og Dorithe Gyldenstiern || ---
|-
| Gravsten || 1587 (ca.) || Adelskvinde [[Mette Urne (-1587)]] || ---
|-
| Gravsten || 1599 (ca.) || Læge [[Peder Hansen (1557-1599)]] || ---
|-
| Gravsten || 1575 (ca.) || Magister [[Jens Nielsen Mundelstrup (1657-1701)]] og hustru Cæcilia Jensdatter Müller (1664-1747) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1701
|-
| Gravsten || 1600 (ca.) || Skipper [[Niels Andersen (1600-1668)]] og hans bror skipper [[Jens Andersen (1612-1675)]] samt dennes hustru Maren Ollufsdatter (1616-1681) || Genbrugt gravsten med sekundær indskrift fra o. 1680
|-
| Gravsten || 1608 || Borger Lauritz Rasmussen (-1608) og dennes søskende, der løbende døde efterfølgende, samt [[Niels Eskesen|Niels Eskesen (1637-1651)]] || Med sekundær indskrift fra o. 1651
|-
| Gravsten || 1609 (ca.) || Borgerdatter Anna Jensdatter (1596-1609) og dennes lillebror, Walentinus Egidius (1606-1606) || Børn af magister og senere biskop [[Jens Gjødesen (1550-1626)]].
|-
| Gravsten || 1610 (ca.) || Oprindeligt over boghandler [[Jacob Abel (-1610)]] og hustru (-1631). Genanvendt i 1699 til købmand [[Jens Søndergaard]] og i 1755 til borgmester [[Ulrich Christian Müller|Ulrich Christian Müller (1710-1756)]] samt hustruerne Dorothea Kirstine Kiersgaard (1718-1754) og Anne Marie Schönnau || Genanvendt to gange
|-
| Gravsten || 1605 (ca.) || Købmand [[Mogens Mogensen Skov (-1678)]] og Giertrud Bartholomeidatter (-1682) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1682
|-
| Gravsten || 1613 (ca.) || Kantor og sognepræst ved [[Vor Frue Kirke]] [[Christen Stub (-1621)]] og hustruerne Barbra Knoff (-1606) og Anne Nielsdatter (-1613) || ---
|-
| Gravsten || 1617 (ca.) || Adelsmand [[Jørgen Skeel (1578-1631)]] og hans første hustru Kirsten Lunge (1581-1609) || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1615 (ca.) || Rådmand [[Niels Christensen Friis ( - 1621)|Niels Christensen Friis (-1621)]] og hustru Karen Knudsdatter (-1615) || ---
|-
| Gravsten || 1616 (ca.) || Rådmand [[Niels Ibsen ( - 1642)|Niels Ibsen (1570-1642)]] og hustru Maren Olufsdatter (1590-1680) || ---
|-
| Gravsten || 1617 (ca.) || Oprindeligt over rådmand [[Oluf Sørensen Bonde (- 1617)|Oluf Sørensen Bonde (-1617)]]. Genanvendt i 1791 til købmand Jens Antonisen (1724-) og hustru Maria Christina Sonberg (1716-1795) || Med sekundær indskrift fra 1791
|-
| Gravsten || 1619 (ca.) || Oprindelig over kantor og præst Bonde Jensen (-1576), sognepræst og kannik Niels Villadsen (-1624) og deres fælles hustru Anne Jensdatter (-1619). Genanvendt i 1758 til kgl. kontrollør Valentin Feth og hustru Birthe Feth || Med sekundær indskrift fra 1758
|-
| Gravsten || 1620 || Kgl. livlæge [[Matthias Jacobsen Riber (1570-1636)]] og hustru Ingeborg Hansdatter (1584-1614) || ---
|-
| Gravsten || 1600-1625 || Rådmand [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clement Jensen (-1626)]] og hustruerne Maren Christensdatter (-1597) og Anne Olofsdatter (-1650) || ---
|-
| Gravsten || 1600-1625 || Lærer C.H. Blichfeld (-1726) og jomfru M.H.D. Blichfeld (-1748) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1748
|-
| Gravsten || 1600-1625 || Kaptajn Andreas Søbøtker (-1752) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1752
|-
| Gravsten || 1622 (ca.) || Købmand [[Hans Albretsen Wood (1564-1650)]] og hustru Maren Jensdatter (1565-1622) samt Albret Hansen Wood || ---
|-
| Gravsten || 1623 (ca.) || Kæmner [[Jens Nielsen Mørche (1576-1627)|Jens Nielsen Mørk (1576-1627)]] og hustuerne Maren Jensdatter (1581-1618) og Margrethe Klausdatter || Sidstnævnte er også at finde på gravstenen over hendes anden mand, [[Søren Sørensen Ugelbølle (1603 - 1685)|Søren Sørensen Ugelbølle (1603-1685)]]
|-
| Gravsten || 1625 (ca.) || Kannik og præst [[Christen Nielsen Foss (1553-1625)]] || ---
|-
| Gravsten || 1625 (ca.) || Rådmand [[Hans Andersen Grønbæk (- 1662)|Hans Andersen Grønbek (1581-1662)]] og hustruerne Karen Pedersdatter Saxe (1583-1616) og Kiersten Lauritzdatter || ---
|-
| Gravsten || 1625 (ca.) || Købmand [[Mickel Jensen Tunboe (1649-1723)]] og hustruerne Maren Sørensdatter (1639-1681) og Giertrud Mickelsdatter (1647-1718) samt sønnen [[Mickel Mickelsen (1685-1705)]], dennes svoger købmand [[Niels Jensen Hagested (-1712)]] og dennes hustru Maren Mickelsdatter Tunboe (-1747) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1723
|-
| Gravsten || 1626 (ca.) || Hofmester og kgl. befalingsmand [[Manderup Parsberg (1541-1626)]] til Hagesholm og hustru Ingeburg Iuel Hartvigsdatter til Kolderup || ---
|-
| Gravsten || 1635 (ca.) || Kaptajn og kgl. velbestalter [[Lauritz Andersen Holst (-1635)]] || ---
|-
| Gravsten || 1638 (ca.) || Kæmner [[Jens Madsen ( - 1650)|Jens Madtzen (1574-1650)]] og hustru Else Mickelsdatter (1574-1638) || ---
|-
| Gravsten || 1641 (ca.) || Kannik [[Peder Pedersen Saxe (1550-1621)|Peder Pedersen Saxe Aarhus (1585-1641)]] og hustruerne Sophrosyne Schewselius (-1622) og Ursula Andersdatter || ---
|-
| Gravsten || 1642 (ca.) || Provst, førstepræst og kannik [[Påske Jensen Høve (1588-1642)]] og hustru Mette Christensdatter || ---
|-
| Gravsten || 1646 (ca.) || Borgerhustru Elisabeth Menelaidatter (1614-1646) || Hustru til magister, rektor og senere professor i København Jacob Knudsen
|-
| Gravsten || 1647 || Kæmner [[Gregers Nielsen ( - 1643)|Gregers Nielsen (1576-1643)]] og hustruerne Dorite Hellisdatter (1552-1628) og Anne Jensdatter (1613-1672) || ---
|-
| Gravsten || 1648 (ca.) || Møllefæster [[Jacob Laursen Møller (-1673)]] og hustru Engel Andersdatter (1620-1648) || ---
|-
| Gravsten || 1650 (ca.) || Rådmand [[Peder Rasmussen (1590-1653)|Peder Rasmussen (-1653)]] med hustruerne Karen Mickelsdatter (1571-1627) og Appelonne Lauritzdater (1612-1650) || ---
|-
| Gravsten || 1625-1650 || Købmand [[Michel Lassen (1626-1709)]] og hustru Cidsel Jensdatter (1635-1704) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1709
|-
| Gravsten || 1625-1650 || Købmand [[Niels Jensen Kieldrup (1740-1789)]] og hustruerne Edel Maria Galten (1744-1769) og Dorethea Cornelia Sparre (1746-1783) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1784
|-
| Gravsten || 1652 (ca.) || Borgmester [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen (-1652)]] og hustru Karen Clausdatter (1599-1665) || ---
|-
| Gravsten || 1660 || Rådmand [[Peder Sørensen ( - 1668)|Peder Sørensen]] og hustru Else Fredriksdatter (1592-1660) || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1664 (ca.) || Borgmester [[Anders Lydichsen]] og hustru Maren Clemensdatter || Befinder sig i søndre korsarm
|-
| Gravsten || 1665 || Magister [[Hans Enevoldsen Brochmand (1821-1664)]] || ---
|-
| Gravsten || 1673 || Borger [[Jens Sørensen (1610-1658)]] og handelsmand Hans I. Strømensøn (1627-1669) og deres hustru Margrete Chrestensdatter (-1686) || ---
|-
| Gravsten || 1674 || Rådmand [[Søren Sørensen Ugelbølle (1603 - 1685)|Søren Sørensen Ugelbølle (1603-1685)]] || ---
|-
| Gravsten || 1682 || Præstehustru Cecilie Uch || Hustru til sognepræst ved domkirken og provst i [[Hasle Herred]]. På stenen står der: ''I denne dydens urne ligger fromhed og retskaffenhed, den himmelske Cecilie Uch, et langt liv værdig. Claus Andersen, med tilnavnet Trondhjem, beder nat og dag om, at han må komme til at ligge ved siden af.''
|-
| Gravsten || 1688 || Borgmester [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Mickelsøn (-1678)]] og hustru Cidtel Nielsdatter (1620-1674) || ---
|-
| Gravsten || 1699 || Handelsmand [[Mickel Andersen Wern (1648-1713)]] og hustru Maren Pedersdatter (1640-1719) || ---
|-
| Gravsten || 1709 (ca.) || Handelsmand [[Jørgen Andersen Hørning ( - 1707)|Jørgen Andersen (1638-1707)]] og hustru Edel Christensdatter (1635-1709) || ---
|-
| Gravsten || 1716 (ca.) || Handelsmand [[Michel Sørensen Due|Mickel Sørensen Due (1647-1716)]] og hustru Mette Christensdatter (1648-1716) || ---
|-
| Gravsten || 1720 || Assessor i Admiralitetskollegiet [[Jens Lassen (1624-1690)|Jens Lassen (1626-1690)]] og hustru Karen Benedixdatter (1638-1669) || Genanvendt, ældre sten. Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1725 (ca.) || Købmand [[Kield Iversen Bendstrup (ca. 1733-1797)|Kield Iversen (-1797)]] og hustru Karen Jørgensdatter (-1785) || Måske genanvendt, ældre sten med sekundær indskrift fra 1781.
|-
| Gravsten || 1731 || Kæmner [[Jens Andersen Møller (1668-1741)|Jens Andersen Müller (1668-1741)]] og hustru Else Olufsdatter (1660-1725) || ---
|-
| Gravsten || 1744 (ca.) || Borgmester [[Thøger Clemmensen Kjersgaard (1666-1744)|Tøger Clemensen Kiersgaard (1667-1744)]] og hustruerne Cecilia Rasmusdatter Wærn (-1713) og Maren Olufsdatter (1695-1778) || ---
|-
| Gravsten || 1751 || Biskop [[Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)]] || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1771 (ca.) || Handelsmand [[Peder Jensen Skriver|Peder Jensen Schriver (1715-1771)]] og hustru Maren Mogensdatter (1725-) || ---
|-
| Gravsten || 1784 || Handelsmand [[Frederik Jepsen Raae (1723-1783)|Friderich Raae (1723-1783)]] og hustru Cicilia Jensdatter Ahrendal (1719-1794) || ---
|-
| Gravsten || 1785-86 || Adelskvinde Hedevig Margaretha de Lasson (1743-1785) || Datter af etatsråd [[Thøger de Lasson (1706-1772)]] og Benedicta Antoinette Rosenørn
|-
| Gravsten || Ca. 1800 (ca.) || Prokurator [[Christian Westergaard (1750-1807)|Christian Westergaards (1750-1807)]] børn: Jørgen Hee (1788-1790), Dorthe Margrethe (1789-1790), Hans Jørgen (1790-1795) og en dødfødt søn (1800) || ---
|-
| Gravflise || 1649 (ca.) || Kunstmaler [[Johan Jørgensen Kulbars (-1649)]] og Lene Jensdatter || ---
|-
| Gravflise || 1650 (ca.) || Maria Benedigtsdatter og Peder Mouridtzsøn || ---
|-
| Gravflise || 1665 (ca.) || Apotekersøn Gotfried Gesius (-1665) || Søn af apoteker i Aarhus [[Jacob Gotfred Gesius (1634-1711)]]
|-
| Gravflise || 1675 (ca.) || Borgmester [[Niels Madsen ( - 1680)|Niels Madsen (-1680)]] og hustru Maren Rasmusdatter (-1710) || ---
|-
| Gravflise || 1680 || Rådmand [[Jacob Nielsen (- 1661)|Jacob Nielsen (-1661)]] og hustru Giertrud Lauridtzdatter (-1680) || ---
|-
| Gravflise || 1684 (eller senere) || Rådmand [[Hans Bendixen Harding (1634-1712)]] og hustruerne Mette Jensdatter Winter (-1681) og Margrethe Falenkamp (-1749) || ---
|-
| Gravflise || 1687 (ca.) || Visiterer og kontrollør [[Peder Rasmussen Halkier (1633-1698)]] og hustru Maren Rasmusdatter (-1688) || ---
|-
| Gravflise || 1688 || Købmand [[Søren Olufsen (-1687)]] og hustru Maren Gundersdatter (-1706) || ---
|-
| Gravflise || 1690 || Organist ved domkirken og forstander i hospitalet [[Johan Utrecht (1608-1661)]] hustru Anna Thomesdatter Reisen (1607-1692) || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravflise || 1699 || Handelsmand [[Hans Sørensen Gylling ( - 1691)|Hans Sørensen Gylling (-1691)]] og Bergete Jensdatter (1705) || ---
|-
| Gravflise || 1699 || Kæmner [[Caspar Nielsen Brandt (1641-1695)|Casper Nielsen Brantis (-1695)]] og Annæ Kielsdatter (-1711) || ---
|-
| Gravflise || 1699 || Stiftsprovst [[Ludvig Pontoppidan (-1706)]] og hustru Else Sophie Christensdatter Spend (-1707) || ---
|-
| Gravflise || 1700 || Rektor [[Anders Nielsen Regel (-1661)]], hans første og anden hustru, Margrethe Mogensdatter (-1661) samt [[Peder Christensen Basballe (-1711)]] og hustru Karen Andersdatter Regel (-1712) || ---
|-
| Gravflise || 1700 || [[Peder Pedersen Mørch (-1690)]] og hustru Maren Sørensdatter (-1713) || ---
|-
| Gravflise || 1700 (ca.) || Borgmester [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)]] || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravflise || 1701 || Byfoged [[Jens Nielsen Oustrup ( - 1699)|Jens Nielssøn Oustrop (-1699)]] og hustru Marie Jensdatter samt hendes anden mand, byfoged [[Oluf Andersen Løche|Ole Andersen (-1732)]] || ---
|-
| Gravflise || 1702 (ca.) || Karen Jacobsdatter Bødkers (1633-1702) || ---
|-
| Gravflise || 1702 || Købmand [[Niels Jensen Harlev (-1697)]] og hustru Maren Willumsdatter Thestrup samt hendes tredje mand, købmand og kæmner [[Jørgen Nielsen Friis ( - 1706)|Jørgen Nielsen Friis (-1709)]] || ---
|-
| Gravflise || 1704 (ca.) || Oberst [[Christian Bartholin (-1704)]] || ---
|-
| Gravflise || 1705 || Christen Knudsen og Else Poulsdatter || Usikkerhed omkring de begravede
|-
| Gravflise || 1706 (ca.) || Skipper [[Peder Nielsen Læsøe (-1706)]] og hustru Anne Jørgensdatter (-1700) || Usikkerhed omkring de begravede
|-
| Gravflise || 1706 || Rådmand, købmand og skipper [[Tønnes Michelsen (1663-1728)]] og hustru Birgitte Olufsdatter Hofgaard (-1734) samt måler og vejer [[Christen Jørgensen Skaarup ( - 1736)|Christen Jørgensen Skaarup (-1731)]] og hustru Maren Pedersdatter Lassen (-1709) || ---
|-
| Gravflise || 1709 || [[Hans Nielsen Todberg (-1709)]] || ---
|-
| Gravflise || 1710 || Præsteenke Anne Sørensdatter || Usikkerhed omkring den begravede
|-
| Gravflise || 1710 || Kontrollør [[Hans Terchelsen Rosenqvist (1657-1726)]] og hustru Karen Lauritzdatter (1662-1717) || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravflise || 1710 || Købmand [[Jesper Sørensen Herskind]] og hustru || ---
|-
| Gravflise || 1711 || Kæmner [[Jes Fæstersen ( - 1709)|Jess Fæstersen Farver (-1709)]] og hustru Mette Hansdatter Harding (-1709) || ---
|-
| Gravflise || 1712 || Skipper [[Marcus Mortensen Læssø (-1707)]] og hustru Kirsten Nielsdatter Engelbret (-1712) || ---
|-
| Gravflise || 1713 || [[Christen Overgaard]] og hustru Anne Hansdatter Gierne || ---
|-
| Gravflise || 1714 || Kirkeværge [[Christen Michelsen Secher (1660-1729)]] og hustru || ---
|-
| Gravflise || 1714 || [[Niels Rasmussen Haarup (-1740)]] og hustru Karen Nielsdatter Brandt (-1720) || Usikkerhed omkring de begravede
|-
| Gravflise || 1714 || [[Søren Rasmussen Bage]] (Bagge, Bager) og hustruerne Karen Jensdatter og Anne Maria Nielsdatter Sicher (-1738) || ---
|-
| Gravflise || 1716 || Kapellan ved domkirken [[Jens Lauritzen Harlev (-1716)]] og hustru Mette Johansdatter Lønborg (-17264 || ---
|-
| Gravflise || 1717 || Borgmester i København og tidligere borger i Aarhus [[Jørgen Fogh (1631-1685)]] og hustru Catharine Schumacher (1645-1699) || ---
|-
| Gravflise || 1721 || [[Las Nielsen Wissing]] og hustru || ---
|-
| Gravflise || 1724 (ca.) || Elisabeth Pallisdatter (1656-1724) || ---
|-
| Gravflise || 1725 (ca.) || Kapellan [[Hans Jacob Block (1690-1725)]] || ---
|-
| Gravflise || 1729 || Maren Pedersdatter Thodberg (-1729) || Enke efter skipper [[Peder Rasmussen Thodberg (-1698)]]
|-
| Gravflise || 1720'erne || [[Mads Rasmussen Haarup (-1739)]] og hustru Gertrud Pedersdatter Kryssing || ---
|-
| Gravflise || 1730 || Sejlmager [[Johannes Hansen Buxlund]] og hustru || ---
|-
| Gravflise || 1731 || Assessor og handelsmand [[Jørgen Pedersen Westergaard (ca. 1685-1743]] og hustru Maren Olufsdatter Kryssing (1696-1763) || ---
|-
| Gravflise || 1733 || Købmand [[Christen Nielsen Haarbye (-1753)]] og hustruerne Johanne Laursdatter (-1726) og Maren Mortensdatter Wærn || ---
|-
| Gravflise || 1734 || Vinhandler [[Andreas Christensen Nyegaard (-1734)]] og hustru Marie Nielsdatter Brøchner samt hendes anden mand vinhandler [[Mads Pedersen Galthen (-1765)]] || ---
|-
| Gravflise || 1736 || Dorothea Christensdatter (-1759) og hendes første mand [[Claus Jørgensen Fynboe (-1716)]] || Hendes anden mand kirkeværge [[Peder Andersen (-1735)]] havde tidligere en gravflise sammesteds, men den er nu forsvundet
|-
| Gravflise || 1742 || Forpagter på [[Skårupgård]] [[Lauridts Pedersen Fogh (-1742)]] og hustru Christiana Stivart Moht (-1773) || ---
|-
| Gravflise || 1742 || Skipper [[Frantz Mortensen Aarhus (-1743)]] og hustru Johanne Frandsdatter || Usikkerhed omkring de begravede
|-
| Gravflise || 1743 (ca.) || Lektor [[Oluf Worm (1672-1743)]] || ---
|-
| Gravflise || 1758 (ca.) || [[Jens Glan (1678-)]] og hustru Maren Jensdatter (1679-1758) || ---
|-
| Gravflise || 1760 (ca.) || Købmand [[Mathias Thomasen Sabroe]] || ---
|-
| Gravflise || 1771 (ca.) || Skipper [[Knud Nielsen Bech (-1771)]] og hustru Anne Sorensdatter Gylling (-1770) || ---
|-
| Gravflise || 1778 (ca.) || Købmand [[Rasmus Thomasen Sabroe ( - ca. 1772)|Rasmus Thomasen Sabroe]] || ---
|-
| Gravflise || 1799 || Købmand [[Lauritz Gieding (-1811)]] og hustru Johanne Jensen (-1818) || ---
|}

===Se også===
*[[Aarhus Domkirke]]
*[[Aarhus Stift]]
*Byvandringen [https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/gravminder/biskop-adel-og-bedsteborgere-i-aarhus-domkirke/ ''Biskop, adel og bedsteborger i Aarhus Domkirke''] fra projektet [https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/gravminder/ ''Gravminder''] på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside.

== Aarhus Domkirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Domkirke Se arkivalier om Aarhus Domkirke]}}

==Litteratur og kilder==
*Nationalmuseet om Aarhus Domkirke - inventar og gravminder, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-domkirke/
*Dansk biografisk leksikon på runeberg.org, http://runeberg.org/dbl/
*Grethe Foss: "Århus Domkirke", 1982

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Wormfamilien

2024-06-17T10:31:18Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Wormfamilien''' var en prominent borgerskabsfamilie i Aarhus.

Blandt familiens medlemmer var:
*[[Johan Worm (1529-1601)]]
*[[Willum Johansen Worm (1563-1629)]]
*[[Ole Willumsen Worm (1588-1654)]]
*[[Oluf Matthiasen Worm (1672-1743)]]
*[[Jens Worm (1716-1790)]]

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Worm&sort=date_from&direction=asc Wormfamilien]}}

[[Kategori:Personer]]

Wormfamilien

2024-06-17T10:31:09Z

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "Wormfamilien var en prominent borgerskabsfamilie i Aarhus. Blandt familiens medlemmer var: *Johan Worm (1529-1601) *Willum Johansen Worm (1563-1629) *Ole Willumsen Worm (1588-1654) *Oluf Matthiasen Worm (1672-1743) *Jens Worm (1716-1790) == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Worm&sort=date_from&direction=asc Wormfamilien]}} Kategori:Personer"

Wormfamilien var en prominent borgerskabsfamilie i Aarhus.

Blandt familiens medlemmer var:
*[[Johan Worm (1529-1601)]]
*[[Willum Johansen Worm (1563-1629)]]
*[[Ole Willumsen Worm (1588-1654)]]
*[[Oluf Matthiasen Worm (1672-1743)]]
*[[Jens Worm (1716-1790)]]

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Worm&sort=date_from&direction=asc Wormfamilien]}}

[[Kategori:Personer]]

Sønder Årslev Kirke

2024-06-17T10:25:53Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15225823892725,10.070420577814067~[[Sønder Årslev Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15225823892725,10.070420577814067
|align=right
}}</div>

[[Fil:DSC 8184--Aarslev.jpg|350px|thumb|right|Silkeborgvej og Sønder Årslev Kirke.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]]

'''Sønder Årslev Kirke''' er en kirke, bygget på en bakketop centralt i landsbyen [[Årslev]].

Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit blev efter alt at dømme opført i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].

Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke (1650-1711)]] til [[Kjærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev (1650-1723)]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christian Friis (1691-1763)]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)|Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]], kirken og gav samme år skødet til hartkornsbesidderne i [[Sønder Årslev Sogn]]. I 1912 overgik kirken til selveje.

I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Aarhus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].

=== Se også ===
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

== Sønder Årslev Kirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sønder+Årslev+Kirke Sønder Årslev Kirke]}}

== Litteratur og kilder ==
* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Sønder Årslev Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/soender-aarslev-kirke/
* Brabrand Aarslev kirkers hjemmeside, Kirkerne og kirkegårdene, Om Aarslev Kirke, https://www.brabrand-aarslev.dk/kirkerne-og-kirkegaarden/om-aarslev-kirke/

[[Kategori: Kirker]]

Knud Jacob Willesen

2024-06-17T10:24:36Z

MiaGulvadJørgensen:

Knud Jacob Willesen (født 9. august 1884 i Odense) var købmand i Aarhus med bopæl i [[Horsensgade]] 10.

Gift med Asta Mamie f. Høybjerg (født 14. december 1889 i New York).

Knud Jacob Willesen fik sin præliminæreksamen i 1900 og blev uddannet hos "Vald. Thaulow. København". Han etablerede en en gros forretning i Aarhus i 1919.

Willesen optoges i [[Frimurerlogen Sct. Clemens]] den 17. september 1917.

=== Kilder og litteratur===
* Zethmer Møller, St. Joh. Logen "Sanct Clemens" Aarhus 1871-1921

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Genforeningsstenen i Mindeparken

2024-06-17T10:20:58Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.129194,10.209116~[[Genforeningsstenen i Mindeparken]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.129194,10.209116
|align=right
}}</div>

[[Fil:Genforeningsstenen_i_mindeparken_juni_2020_Peter_Marker.jpg|350px|thumb|right|Den nyopsatte genforeningssten i Mindeparken.<br> Foto: Peter Marker, 15-06-2020.]]

'''Genforeningsstenen i Mindeparken''' er et erindringsmonument for den danske genforening med Sønderjylland i 1920. Mindestenen er i [[Mindeparken]] placeret for enden af "aksen" ved [[Marselisborgmonumentet]], der blev bygget for at mindes de danske krigsofre i 1. Verdenskrig.

Mindestenen er rejst af [[Aarhus Kommune]], og blev indviet den 11. juni 2020 i en flot kulisse med strålende solskin. Der var ved arrangementet flere taler ved bl.a. Borgmester i Aarhus [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]], Rådmand for Teknik og Miljø [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] samt formand for [[Grænseforeningen i Aarhus]] Jesper Andersen.

Den store sten er udformet som en typisk repræsentation af en genforeningssten, som der findes 13 af i Aarhus Kommune og i alt ca. 650 af i Danmark. På stenen ses Sønderjyllands våbenskjold efter 1920 samt påskriften:

: ''SØNDERJYLLANDS GENFORENING MED DANMARK 1920 - 2020''

I 2020 markeredes 100-året for genforeningen med forskellige begivenheder og tiltag overalt i landet, og offentliggørelsen af denne mindesten i Aarhus var en af flere fejringer som skulle have fundet sted. Covid-19 udbruddet i Danmark i begyndelsen af 2020 satte dog en stopper for flere aktiviteter og arrangementer, men fejringen af Sønderjyllands genforening kunne trods betingelserne finde sted med indvielsen af mindestenen.

== Litteratur og kilder ==
* Pressemeddelelse fra Aarhus Kommune "Ny mindesten i Aarhus markerer 100-året for genforeningen.

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

M. P. Bruuns Gade 35

2024-06-17T10:20:34Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.14791425699255, 10.20373779492125~[[M. P. Bruuns Gade 35]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14791425699255, 10.20373779492125
|align=right
}}</div>

M. P. Bruuns Gade 35 er en adresse på [[M. P. Bruuns Gade]] i Aarhus.

I 1930'erne blev der drevet pensionat på adressen.

== M. P. Bruuns Gade 35 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=52814 M. P. Bruuns Gade 35]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 227

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori: Adresser]]

Wiener-Hallen

2024-06-17T10:19:06Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.153847,10.211002~[[Wiener-Hallen]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.153847,10.211002
|align=right
}}</div>

'''Wiener-Hallen''' var en café og spillested, der lå i [[Mindegade 6]] i perioden 1922-1991.

Wiener-Hallen overtog lokalerne fra [[café New York]], der tidligere havde ligget på adressen, og slog dørene op d. 16. maj 1922 med musik fra en "Jazz-Jazz-Trio", som der stod i en annonce i [[Demokraten]]. Der er nogen uklarhed om, hvem den første ejer var, men i 1924 kom Anton Rasmussen, der ledte restauranten gennem dens storhedstid i 1920'erne og starten af 1930'erne. Gennem annoncer i byens aviser kan man se hvordan jazzorkestre og forskellige "solister", dvs. solosangere -instrumentalister, samt dansere jævnligt optrådte på restauranten.

Fra 1933 forsvinder de mange annoncer fra aviserne, og det lader til at Wiener-Hallen stoppede med at være et forlystelsessted ifm. den økonomiske krise og igen blev en havnecafé.

Anton Rasmussen døde o. 1940 og Wiener-Hallen blev overtaget af en Olaf Rasmussen, som vel var hans søn.

Wiener-Hallen lukkede i 1991, og efter et par skiftende ejere havde forsøgt at åbne en ny restaurant i lokalerne, rykkede stripklubben [[La Belle]] ind i lokalerne i 1995, hvor den lå indtil 2017. I dag sælges der igen mad og drikke i Mindegade 6, hvor restaurant Klokken har ligget siden 2018.

== Wiener-Hallen på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Wienerhallen Wiener-Hallen]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 155-158
* Aarhus Stifttidende. Natklub ved havnen lægger stilen om. 29-1-1995

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)

2024-05-28T05:18:13Z

MiaGulvadJørgensen:

[[Fil:Frederik Vestergaard (Ukendt) 1905.jpg|350px|thumb|right|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard. Efter maleri af Otto Haslund.]]

[[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] og auktionsdirektør '''Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1886 - 31. marts 1905, som borgmester. Konferensråd, Dannebrogsmand og udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1888.

Født 3. januar 1837 i Kerteminde, død 2. september 1917 i Aarhus.

Søn af kateket Peter Christian Georg Westergaard og hustru Pouline Mathilde Middelboe.

Gift 8. november 1872 i København med [[Elisabeth Christine Lovise Emilie Dyrlund]] (født 5. juli 1845 i København, død 3. januar 1945 i Humlebæk Sogn, Frederiksborg Amt), datter af grosserer Niels Christian Svendsen Dyrlund og hustru Christiane Dorthea Emilie Westergaard.

===Karriere===
Vestergaard var student fra Borgerdydsskolen i Kerteminde i 1856. Herefter tog han en juridisk eksamen og blev cand.jur. i 1862.

Efter sin eksamen blev han ansat som assistent for Justitsministeriet i 1865 og var ansat en årrække i Ministeriet for Island. Arbejdet i Justitsministeriet og Ministeriet for Island gav ham et godt indblik i administrationsspørgsmål.

I 1877 blev han udnævnt til byfoged og byskriver i Nykøbing Mors.

=== Borgmester ===
I 1886 blev han udnævnt til [[Borgmester i Aarhus|borgmester og auktionsdirektør i Aarhus]]. Den 1. januar 1886 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]] at: ''”Vor nye Borgmester Vestergaard ankom hertil iforgaards Aftes og fik igaar overleveret sit nye Embede ved [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand]] Regenburg og paa Byraadets Vegne i Overværelse af Overretssagfører Kier. Borgmesteren boer i Borgmesterembedets Gaard, hvor forøvrigt Kammerherre [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Schmidten]] forbliver boende til April Flyttedag.”'' Borgmestergården lå i [[Mejlgade 6]].

I sin tid som borgmester høstede han anerkendelse for din dygtighed, korrekthed og sine evner som en god forhandler. Han arbejdede også inden for kunst og åndslivet. Han var aktiv inden for bestyrelsen for [[Aarhus Museum]]. Vestergaard var også medlem af [[Aarhus Privatbank]] og [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]]. Han var valgt ind som [[Aarhus Byråd|byrådets]] repræsentant i Ny jydske Kjøbstad-Creditforening. Han sad også i direktionen for [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Aarhus Sindsygehospital]].

Vestergaard døde i 1917 på [[Aarhus Kommunehospital]]. Han blev begravet fra [[Aarhus Domkirke]] på [[Nordre Kirkegård]].

[[F. Vestergaards Gade]] er anlagt i 1919, men navngivet i 1913 efter ham, som del af en navnegruppe af lokalpolitikere på [[Frederiksbjerg]].

=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
* Kasse- og regnskabsudvalget 1886-1904
* [[Aarhus og militæret|Indkvarteringskommissionen]] 1886-1904
* [[Havneudvalget]] 1886-1904
* [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1886-1904
* Legatudvalget 1886-1904
* Svendeprøvekommissionen 1886-1904
* Bestyrelsen for museets kunstsamling 1886-1917
* Kirkeinspektionen for Århus Domsogn 1886-1904, for [[Vor Frue Kirke|Frue sogn]] 1886-1904, for [[Skt. Pauls Kirke|Skt. Pauls sogn]] 1887-1904 og for [[Skt. Johannes Kirke|Skt. Johannes sogn]] 1904
* [[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1887
* Sygehusudvalget 1888-93 og 1897-99

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 2-3. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
* Sejrs Sedler
* Irene Hellvik, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 331. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D23231646 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Retrodigitaliseringsprojektet

2024-05-21T07:45:25Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Retrodigitaliseringsprojektet''' er et projekt, der blev koordineret på [[Aarhus Stadsarkiv]] og bl.a. beskæftigede et stort antal frivillige fra Aarhus og omegn.

Projektet blev startet i 2017 i forbindelse med, at Organisationen Danske Arkiver (ODA) frem mod 2020 ønskede at markere 50-året for [[Kommunalreformen i 1970|Kommunalreformen af 1970]]. Kommunalreformen betød, at landets kommuner blev reduceret fra 1098 til 277, og sondringen mellem [[Landkommunalstyret (sognekommuner)|sogne- og købstadskommuner]] blev formelt ophævet. ODA påbegyndte derfor landsdækkende skannings- og transskriberingsarbejde af kommunalbestyrelsernes forhandlingsprotokoller fra sogne- og byråd. Transskriberingsarbejdet blev foretaget i programmet Transkribus, som udbydes af READ-coop, koordineringen af arbejdet og projektet sekretariat blev placeret ved Aarhus Stadsarkiv, mens ODA påtog sig finansieringen. Resultaterne blev i første omgang vist på projekthjemmesiden retrodigitalisering.dk.

I 2019 påbegyndtes en blog på retrodigitalisering.dk, hvor nyheder inden for projektet og fund i protokollerne kunne deles.

I 2020 blev den første danske tekstgenkendelsesmodel til håndskrift bygget med kunstig intelligens i Transkribus. Modellen bestod af materiale fra Aarhus, Faxe, Gentofte og Næstved, som udgjorde de deltagende arkiver i projektet, og kunne læse skråskrift fra 1870’erne og frem.

I 2021 modtog projektet knap to millioner kroner fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Velux Fonden og Carlsbergfondet til videre udvikling af computermodeller, der kunne læse historiske, håndskrevne dokumenter.

I november 2021 blev den første tekstgenkendelsesmodel til 1700-tals gotisk håndskrift offentliggjort. Modellen blev til i et samarbejde mellem Aarhus Stadsarkiv og lektor i historie ved [[Aarhus Universitet]], Nina Javette Koefoed, som blev finansieret af Carlsbergfondet.

Gennem foråret 2022 blev der gjort en stor indsats for at udbrede projektet, og der blev afholdt syv workshops i forskellige landsdele for interesserede arkiver. Derigennem sluttede adskillige nye deltagere sig til projektet, som siden fortsatte med at vokse støt.

I april 2023 blev den første tekstgenkendelsesmodel til 1800-tals gotisk håndskrift offentliggjort. Modellen blev hjulpet på vej af lektor i historie ved Aalborg Universet, Johan Heinsen, der stillede godt og vel 300.000 transskriberede ord fra slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet til rådighed.

I juni 2024 afsluttes projektet officielt, men transskriberingsarbejdet vil fortsætte lokalt ved de deltagende arkiver. Resultaterne vil løbende blive lagt op på projektets nye Transkribus Site, ”Danske Kommunearkiver”.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=retrodigitalisering Retrodigitaliseringsprojektet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Retrodigitaliseringsprojektets hjemmeside, https://www.retrodigitalisering.dk/

[[Kategori:Videnskab & forskning]]

Aarhus Lystbådehavn

2024-05-14T11:51:19Z

MiaGulvadJørgensen: /* Havnen */

<div class="tright">{{#display_map:
56.166346,10.222307~[[Aarhus Lystbådehavn]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.166346,10.222307
|align=right
}}</div>
[[Fil:000202079 l.jpg|thumb|350px|Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i 2020-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.

=== Baggrunden ===
Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke [[Strandvejen]], hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet.

I maj 1924 foreslog [[Aarhus Sejlklub]] og [[Sejlklubben Bugten]] anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|Holger Gebauer]] klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for [[Østbanegården]], men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928.

=== Byggeriet ===

[[Fil:A10564.jpg|thumb|350px|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.

=== Havnen ===
Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang [[Østre Dækmole|østre dækmole]] og en 145 meter lang [[Vestre Dækmole|vestre dækmole]]. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dybt.

Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget [[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddingshuset]], der stod færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”.

Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne, og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.

=== Indvielse ===
14. maj 1933 kom den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en [[Mindesten over borgmester Jakob Jensen |mindesten]] ved [[Aarhus Roklub|Aarhus Roklubs]] klubhus for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der 8. januar 1900 havde valgt ham ind i byrådet.

Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros’ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]], og [[Aarhus Motorbådklub]] hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon.

=== Se også ===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
* [[Aarhus FTL-havn]]

== Aarhus Lystbådehavn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110062}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Havnearbejdet i 1932”, i Tillæg C til Aarhus Byraads Forhandlinger for Tidsrummet fra 1ste April 1932 – 31te Marts 1933, 1934, s. 193 ff.
* Holger Gebauer: ”Aarhus Lystbaadehavn”, i Ingeniøren 1935, I, s. 63-65.
* Emanuel Sejr: Træk af Aarhus Havns Historie, 1937, s. 69 ff.
* Henrik Vedel-Smith: ”En købstadhavn i fremgang 1915-1935”, i Erik Korr Johansen (red.): Fra kysthavn til storhavn. Århus havns historie 1915-1995, 1994, (s. 9-56), s. 28-34.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Lystbådehavn

2024-05-14T11:48:39Z

MiaGulvadJørgensen: /* Havnen */

<div class="tright">{{#display_map:
56.166346,10.222307~[[Aarhus Lystbådehavn]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.166346,10.222307
|align=right
}}</div>
[[Fil:000202079 l.jpg|thumb|350px|Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i 2020-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.

=== Baggrunden ===
Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke [[Strandvejen]], hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet.

I maj 1924 foreslog [[Aarhus Sejlklub]] og [[Sejlklubben Bugten]] anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|Holger Gebauer]] klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for [[Østbanegården]], men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928.

=== Byggeriet ===

[[Fil:A10564.jpg|thumb|350px|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.

=== Havnen ===
Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang [[Østre Dækmole|østre dækmole]] og en 145 meter lang [[Vestre Dækmole|vestre dækmole]]. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dybt.

Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget [[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen|Beddinghuset]], der stod færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”.

Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne, og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.

=== Indvielse ===
14. maj 1933 kom den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en [[Mindesten over borgmester Jakob Jensen |mindesten]] ved [[Aarhus Roklub|Aarhus Roklubs]] klubhus for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der 8. januar 1900 havde valgt ham ind i byrådet.

Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros’ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]], og [[Aarhus Motorbådklub]] hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon.

=== Se også ===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
* [[Aarhus FTL-havn]]

== Aarhus Lystbådehavn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110062}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Havnearbejdet i 1932”, i Tillæg C til Aarhus Byraads Forhandlinger for Tidsrummet fra 1ste April 1932 – 31te Marts 1933, 1934, s. 193 ff.
* Holger Gebauer: ”Aarhus Lystbaadehavn”, i Ingeniøren 1935, I, s. 63-65.
* Emanuel Sejr: Træk af Aarhus Havns Historie, 1937, s. 69 ff.
* Henrik Vedel-Smith: ”En købstadhavn i fremgang 1915-1935”, i Erik Korr Johansen (red.): Fra kysthavn til storhavn. Århus havns historie 1915-1995, 1994, (s. 9-56), s. 28-34.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Lystbådehavn

2024-05-14T11:44:25Z

MiaGulvadJørgensen: /* Baggrunden */

<div class="tright">{{#display_map:
56.166346,10.222307~[[Aarhus Lystbådehavn]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.166346,10.222307
|align=right
}}</div>
[[Fil:000202079 l.jpg|thumb|350px|Vue over Aarhus Havn med blandt andet Lystbådehavnen i venstre side af billedet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Aarhus Lystbådehavn''' blev indviet 14. maj 1933 ved en stor fest med flere tusinde deltagere og den blev da anset for at være ”Nordens smukkeste Lystbaadehavn”. Den havde kostet godt 2 millioner kr., svarende til omkring 76 millioner kr. i 2020-kroner. På indvielsesdagen afsløredes tillige mindestenen for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933.

=== Baggrunden ===
Under og efter 1. Verdenskrig blev havnen i Aarhus udbygget kraftigt. Den daværende Nordre Mole, hvor lystbådene hidtil havde holdt til, blev som led i udbygningen fjernet. En plan fra 1920 om at bygge en ny lystbådehavn og fiskerihavn mod syd blev forkastet for ikke at skæmme den smukke [[Strandvejen]], hvor flere af byens spidser havde opført store villaer. Lystbådehavnen kunne de godt sluge, men ikke fiskerihavnen, og hele planen blev dermed forkastet.

I maj 1924 foreslog [[Aarhus Sejlklub]] og [[Sejlklubben Bugten]] anlæg af en lystbådehavn mod nord. Året efter var havneingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|Holger Gebauer]] klar med et forslag om en ny havn mod nord, altså ud for [[Østbanegården]], men på grund af dårlig økonomi kom arbejdet først i gang i 1928.

=== Byggeriet ===

[[Fil:A10564.jpg|thumb|350px|[[Lystbådehavnen]] er hjemsted for flere foreninger, her i blandt [[Aarhus Motorbådsklub]], der på billedet har standerhejsning i forbindelse med indvielsen af sæsonen i maj 1954. Foto: [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
Der var tale om et omfattende havneprojekt, der var opdelt i en række delentrepriser, så en række forskellige entreprenørfirmaer blev hyret til arbejdet, bl.a. Christiani & Nielsen og Hoffmann & Sønner. En efterårsstorm i 1928 og en vinterstorm i 1929 forsinkede arbejdet voldsomt. I de følgende år skred arbejdet dog roligt fremad og der blev lavet kajmur, dækmoler, veje og skibs- og bådebedding.

=== Havnen ===
Lystbådehavnen blev begrænset mod havet af et 890 meter langt kystværn. Den fik en 103 meter lang østre dækmole og en 145 meter lang vestre dækmole. Det østre bolværk var indvendigt 465 meter langt og det vestre bolværk 137 meter langt. Havnebassinet var omkring 4 meter dyb. Mod syd var bolværket 54 meter langt, og her blev placeret to beddinger beregnet for lystbåde på op til 100 tons. Hertil blev bygget [[Beddingshuset (maskin- og målerhus) ved Lystbådehavnen | Beddingshuset]], der var færdigbygget i august 1932, og i samme stilart blev opført en efter tidens forhold fornem toiletbygning, ”Nødtørftsanstalt”.
Arealet øst for ophalingsbeddingerne blev stillet til rådighed for roklubberne, og arealet vest for blev udlejet til skibs- og bådebyggerier.

=== Indvielse ===
14. maj 1933 kom den dag, som mange aarhusianske lystsejlere havde set længselsfuldt frem til. Lystbådehavnen kunne officielt indvies. Godt 10.000 aarhusianere tog turen ned til havnen, hvor dagen blev startet med afsløring af en [[Mindesten over borgmester Jakob Jensen |mindesten]] ved [[Aarhus Roklub|Aarhus Roklubs]] klubhus for fhv. borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der havde været medlem af Havneudvalget fra 1900 til 1933. Som borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] udtalte, var det ret usædvanligt at afsløre en mindesten for en mand, der endnu var i live. Det var da også en stærkt bevæget Jakob Jensen, som efter talen gav sin tak til de borgere, der 8. januar 1900 havde valgt ham ind i byrådet.

Derefter steg det officielle selskab ombord på damperen Aros og sejlede mod lystbådehavnen, hvor der var udspændt en snor over vandet. Da Aros sprængte snoren, genlød der hurraråb fra de tusindvis af aarhusianere, der var mødt frem på kajen, og Aros’ sirene hvinede i kor. Med fast grund under fødderne kunne det officielle selskab hilse på repræsentanter for havnens mange søsportsklubber, og borgmesteren udtrykte et håb om, at klubberne med de ideelle forhold, de nu havde fået, ville komme til at gøre byen ære. Tre kanonskud lød, og [[Aarhus Sejlklub]], [[Sejlklubben Bugten |sejlklubben Bugten]], og [[Aarhus Motorbådklub]] hejste deres standere, mens Dannebrog gik i vejret foran Sejlklubbens pavillon.

=== Se også ===
* [[Aarhus Fiskerihavn]]
* [[Aarhus Træskibshavn]]
* [[Aarhus FTL-havn]]

== Aarhus Lystbådehavn på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110062}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Havnearbejdet i 1932”, i Tillæg C til Aarhus Byraads Forhandlinger for Tidsrummet fra 1ste April 1932 – 31te Marts 1933, 1934, s. 193 ff.
* Holger Gebauer: ”Aarhus Lystbaadehavn”, i Ingeniøren 1935, I, s. 63-65.
* Emanuel Sejr: Træk af Aarhus Havns Historie, 1937, s. 69 ff.
* Henrik Vedel-Smith: ”En købstadhavn i fremgang 1915-1935”, i Erik Korr Johansen (red.): Fra kysthavn til storhavn. Århus havns historie 1915-1995, 1994, (s. 9-56), s. 28-34.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hartvig Philip Rée (1778-1859)

2024-05-01T11:54:54Z

MiaGulvadJørgensen: /* Synagoge i hjemmet */

{{Infoboks-person
|titel=Hartvig Philip Rée (1778-1859)
|billede=Fil:Hartvig Philip Rée.png
|billedtekst=Portræt af Hartvig Philip Rée af ukendt kunstner fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri, 1912.
|navn=Hartvig Philip Rée
|født=12. oktober 1778 i Fredericia
|død=1. oktober 1859 i København
|nationalitet=dansk
|foraeldre=Philip Hartvig Rée (1744-1799) og [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée f. Hartvig von Essen (1759-1830)]]
|ægtefælle=[[Therese Rée (1783-1850)]] g. 12. april 1804 i Altona
|partner=
|børn=Marie Rée (1805-1808), [[Philip Hartvig Rée (1807-1841)]], Hendelche (Henriette) Rée (1809-), [[Hertz Rée (1810-1881)]], [[Bernhard Philip Rée (1813-1868)]], Frederikke Rée g. Levinsen (1814-1889), Joseph Hartvig Rée (1816-1882), Julius Rée (1817-1874), Anton Hartvig Rée (1820-1886), Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881), [[Wilhelmine Marie Rée (1797-1837)]], Immanuel Hartvig Rée (1825-1859)
|erhverv=storkøbmand og fabrikant
|beskaeftigelse=synagogeholder, ledende figur for den jødiske menighed i Aarhus, forfatter til teologiske tekster m.m.
|aktive_aar=ca. 1799-1850
|koordinater=56.15757496363607,10.20519498180731
|koordinatnavn=[[Vestergade 11]]
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade 15]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)|Frederik Visby]] i ca. 1880]]

'''Hartvig Philip Rée''' var en jødisk storkøbmand, fabrikant, skibsreder og åndspersonlighed.

Født 12. oktober 1778 i Fredericia, død 1. oktober 1859 i København.

Søn af købmand [[Philip Hartvig Rée (1744-1799)]] og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée f. Hartvig von Essen (1759-1830)]].

Gift med [[Therese Rée (1783-1850)]] i Altona den 12. april 1804.

Handelsuddannet i Hamborg-Altona.

===Aarhus' rigeste borger===
I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af margarine-kongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, [[Therese Rée (1783-1850)|Therese (Thamar) Rée]], og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over [[Aarhus Å]]. I haven rejste han en falsk borgruin, og det blev stort set til en park, som han i vid udstrækning holdt åben for offentligheden. Desuden afholdte han også arrangementer som koncerter o.l. i haven. I samme ånd anlagde han et lystanlæg kaldet [[Lille Paradis]] mellem Aarhus og Risskov, der stod til fri afbenyttelse for Aarhus' borgere.

I årene efter sin ankomst il Aarhus udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev i 1829-1833 den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.

Sin gode forretningssans skulle han efter sigende have arvet fra sin far. I en slægtsbog over Hartvig Philip Rées familie hedder det sig i hvert fald, at:

: ''"Medens Faderens Slægt saaledes gav Eksemplet til Klogskab og Dygtighed i Forretningsvirksomheden, havde Philip Rée fra Moderens Side nedarvet et religiøst og alvorligt Sindelag..."''

===Synagoge i hjemmet===
I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning ved sin gård i Vestergade. Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong [[Frederik VI]] og bar mitzvah'er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede.

Hartvig Philip Rée var den ledende person i [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]], og flere af hans familiemedlemmer ligger begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den jødiske kirkegård]], der stadig kan ses foran [[Musikhuset]] ved [[Frederiks Allé]].

Som forstander for den jødiske menighed var Rée afholdt og respekteret af jøder såvel som kristne. I Aarhus Stiftstidende kunne man i 1825 læse følgende om Rée og hans tilgang til danske synagoger:

: ''"Hr. H. Ph. Ree's fra Pressen nyligudkomne: "Vorschlag zu einer hochstnothwendigen Synagogenordning", roses i det khvnske Blad Dagen for sin Middelvei imellem en blind Forkjærlighed for det Gamle og en utidig Begeistring for det Nye. "Forfatteren, - siges der blandt andet - der længe har været bekjendt som En af Rigets drivtigste og uegennyttiste Borgere, viser sig her tillige som fordomsfri og from Theolog. Gid hans velmeente og velgrundede Forslaf maa finde aabne Øren blandt hans Troesfæller, og gid alle mosaiske Menigheder i Landet havde Forstandere, der arbeidede til samme Maal, som han!"''

Rées "forslag til en højst nødvendig synagogeorden" blev til mere end blot et forslag, for fra 1826 kunne man købe "Rées Synagogeorden" på skrivpapir af [[Sara Meyer (1787-1857)|Sara Meyer]], der var enke efter Aarhus' synagoges kantor.

===Afslutningen på købmandsskabet===
Da Rée i 1850 mistede sin hustru, trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]], overtog forretningen. Året efter solgte han den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå ([[Vestergade 15]]), til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen nedlagt.

===Børn med Therese Rée===
* Marie Rée (1805-1808)
* [[Philip Hartvig Rée (1807-1841)|Philip Hartvig Rée]] (1807-1841)
* Hendelche (Henriette) Rée (1809, død som barn)
* [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]] (1810-1881, agent og købmand)
* [[Bernhard Philip Rée (1813-1868)|Bernhard Philip Rée]] (1813-1868, redaktør og politiker)
* Frederikke Rée (1814-1889, gift med Søren Levinsen)
* Joseph Hartvig Rée (1816-1882)
* Julius Rée (1817-1874, grosserer og politiker)
* Anton Hartvig Rée (1820-1886, musiker og komponist)
* Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881, handelskommis)
* [[Wilhelmine Marie Rée (1797-1837)|Maria Wilhelmine Rée]] (1823-1902, translatrice)
* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859, musiklærer).

=== Se også ===
*[[Jøder i Aarhus]]

==Hartvig Philip Rée på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108406 Hartvig Philip Rée]}}

==Litteratur og kilder==
* Dansk Jødisk Museum, https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab
* Anetavle over Rée-familien, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935937
*Sejrs sedler, 1859, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000081015
*Aarhus Stiftstidende, 02-08-1825, s. 3
*Aarhus Stiftstidende, 28-07-1826, s. 4

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]

Hartvig Philip Rée (1778-1859)

2024-05-01T11:54:37Z

MiaGulvadJørgensen:

{{Infoboks-person
|titel=Hartvig Philip Rée (1778-1859)
|billede=Fil:Hartvig Philip Rée.png
|billedtekst=Portræt af Hartvig Philip Rée af ukendt kunstner fra bogen "Hartvig Philip Rée og hans slægt" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri, 1912.
|navn=Hartvig Philip Rée
|født=12. oktober 1778 i Fredericia
|død=1. oktober 1859 i København
|nationalitet=dansk
|foraeldre=Philip Hartvig Rée (1744-1799) og [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée f. Hartvig von Essen (1759-1830)]]
|ægtefælle=[[Therese Rée (1783-1850)]] g. 12. april 1804 i Altona
|partner=
|børn=Marie Rée (1805-1808), [[Philip Hartvig Rée (1807-1841)]], Hendelche (Henriette) Rée (1809-), [[Hertz Rée (1810-1881)]], [[Bernhard Philip Rée (1813-1868)]], Frederikke Rée g. Levinsen (1814-1889), Joseph Hartvig Rée (1816-1882), Julius Rée (1817-1874), Anton Hartvig Rée (1820-1886), Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881), [[Wilhelmine Marie Rée (1797-1837)]], Immanuel Hartvig Rée (1825-1859)
|erhverv=storkøbmand og fabrikant
|beskaeftigelse=synagogeholder, ledende figur for den jødiske menighed i Aarhus, forfatter til teologiske tekster m.m.
|aktive_aar=ca. 1799-1850
|koordinater=56.15757496363607,10.20519498180731
|koordinatnavn=[[Vestergade 11]]
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade 15]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)|Frederik Visby]] i ca. 1880]]

'''Hartvig Philip Rée''' var en jødisk storkøbmand, fabrikant, skibsreder og åndspersonlighed.

Født 12. oktober 1778 i Fredericia, død 1. oktober 1859 i København.

Søn af købmand [[Philip Hartvig Rée (1744-1799)]] og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée f. Hartvig von Essen (1759-1830)]].

Gift med [[Therese Rée (1783-1850)]] i Altona den 12. april 1804.

Handelsuddannet i Hamborg-Altona.

===Aarhus' rigeste borger===
I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han købte [[Den Rosenørnske Gård]] i [[Vestergade 11]], som senere blev købt af margarine-kongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Her flyttede han ind med sin hustru, [[Therese Rée (1783-1850)|Therese (Thamar) Rée]], og deres børn. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over [[Aarhus Å]]. I haven rejste han en falsk borgruin, og det blev stort set til en park, som han i vid udstrækning holdt åben for offentligheden. Desuden afholdte han også arrangementer som koncerter o.l. i haven. I samme ånd anlagde han et lystanlæg kaldet [[Lille Paradis]] mellem Aarhus og Risskov, der stod til fri afbenyttelse for Aarhus' borgere.

I årene efter sin ankomst il Aarhus udvidede Hartvig Philip Rée sin forretning, bl.a. startede han en saffiansfabrik og et farveri, og han etablerede en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede borger – og blev i 1829-1833 den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.

Sin gode forretningssans skulle han efter sigende have arvet fra sin far. I en slægtsbog over Hartvig Philip Rées familie hedder det sig i hvert fald, at:

: ''"Medens Faderens Slægt saaledes gav Eksemplet til Klogskab og Dygtighed i Forretningsvirksomheden, havde Philip Rée fra Moderens Side nedarvet et religiøst og alvorligt Sindelag..."''

===Synagoge i hjemmet===
I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning ved sin gård i Vestergade. Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong [[Frederik VI]] og bar mitzvah'er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede.

Hartvig Philip Rée var den ledende person i [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]], og flere af hans familiemedlemmer ligger begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den jødiske kirkegård]], der stadig kan ses foran [[Musikhuset]] ved [[Frederiks Allé]].

Som forstander for den jødiske menighed var Rée afholdt og respekteret af jøder såvel som kristne. I Aarhus Stiftstidende kunne man i 1825 læse følgende om Rée og hans tilgang til danske synagoger:

: ''"Hr. H. Ph. Ree's fra Pressen nyligudkomne: "Verschlag zu einer hochstnothwendigen Synagogenordning", roses i det khvnske Blad Dagen for sin Middelvei imellem en blind Forkjærlighed for det Gamle og en utidig Begeistring for det Nye. "Forfatteren, - siges der blandt andet - der længe har været bekjendt som En af Rigets drivtigste og uegennyttiste Borgere, viser sig her tillige som fordomsfri og from Theolog. Gid hans velmeente og velgrundede Forslaf maa finde aabne Øren blandt hans Troesfæller, og gid alle mosaiske Menigheder i Landet havde Forstandere, der arbeidede til samme Maal, som han!"''

Rées "forslag til en højst nødvendig synagogeorden" blev til mere end blot et forslag, for fra 1826 kunne man købe "Rées Synagogeorden" på skrivpapir af [[Sara Meyer (1787-1857)|Sara Meyer]], der var enke efter Aarhus' synagoges kantor.

===Afslutningen på købmandsskabet===
Da Rée i 1850 mistede sin hustru, trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]], overtog forretningen. Året efter solgte han den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå ([[Vestergade 15]]), til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen nedlagt.

===Børn med Therese Rée===
* Marie Rée (1805-1808)
* [[Philip Hartvig Rée (1807-1841)|Philip Hartvig Rée]] (1807-1841)
* Hendelche (Henriette) Rée (1809, død som barn)
* [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]] (1810-1881, agent og købmand)
* [[Bernhard Philip Rée (1813-1868)|Bernhard Philip Rée]] (1813-1868, redaktør og politiker)
* Frederikke Rée (1814-1889, gift med Søren Levinsen)
* Joseph Hartvig Rée (1816-1882)
* Julius Rée (1817-1874, grosserer og politiker)
* Anton Hartvig Rée (1820-1886, musiker og komponist)
* Wilhelm Hartvig Rée (1822-1881, handelskommis)
* [[Wilhelmine Marie Rée (1797-1837)|Maria Wilhelmine Rée]] (1823-1902, translatrice)
* Emanuel/Immanuel Hartvig Rée (1825-1859, musiklærer).

=== Se også ===
*[[Jøder i Aarhus]]

==Hartvig Philip Rée på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108406 Hartvig Philip Rée]}}

==Litteratur og kilder==
* Dansk Jødisk Museum, https://jewmus.dk/klik-og-find/person/?tx_ogpersonstorymap_pi1%5Bperson%5D=23&tx_ogpersonstorymap_pi1%5Baction%5D=show&cHash=c8c8e61e892e8e179aeb674f38a095ab
* Anetavle over Rée-familien, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935937
*Sejrs sedler, 1859, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000081015
*Aarhus Stiftstidende, 02-08-1825, s. 3
*Aarhus Stiftstidende, 28-07-1826, s. 4

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]

Store Torv 8

2024-05-01T11:47:55Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.157410,10.209065~[[Store Torv 8]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157410,10.209065
|align=right
}}</div>

[[Fil:000320249.jpg|350px|thumb|right|Panorama over Store Torv. Kgl. Brands grå bygning på Store Torv 8 kan ses i husrækken i venstres side. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:000186161.jpg|350px|thumb|right|Menneskeliv på Store Torv. Den forhenværende bygning på Store Torv 8 ses næstyderst til venstre med skiltning og reklame for "Herm. N. Petersen & Søn" på både facaden mod torvet og bygningens side. Bygningen stod fra 1846, til Kgl. Brand købte grunden i 1934 og efterfølgende rev den ned. Hammerschmidt Foto, 1908-1910, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Store Torv 8''' er en adresse på Store Torvs nordside, hvor Kgl. Brands bygning fra 1934 i dag ligger.

Frem til 1846 lå der på adressen en toetagers købmandsgård. Fra 1793 ejede den jødiske købmand, [[Philip Meyer Levisohn]] gården, hvorfra han drev sin forretning og tilmed oprettede Aarhus’ første synagoge i sidebygningen i 1803. I 1807 solgte Levisohn gården, som derefter havde skiftende ejere.

I 1845 blev ejendommen solgt til købmanden, [[Julius Dessauer (1817-1880)|Julius Dessauer]]. I 1846 lod han forhuset nedrive, og i dets sted opførte han et fireetagers, grundmuret købmandshus. Herefter husede bygningen mange forskellige butikker og forretninger gennem tiden.

Fra 1920'erne og frem til ombygningen i 1934 blev der drevet forskellige pensionater i ejendommen.

===Synagoge===
Philip Meyer Levisohn oprettede i 1803 Aarhus' første synagoge i sit hjem i Store Torv 8. Det blev bekendtgjort i Aarhus Stiftstidende 23. november 1803 med følgende:

: ''"Under 11te d.M. er det, efter en indkommen Ansøgning fra Salomon Oppenheim, Gerson Heinemann og Nathan Levin, af den jødiske Menighed i Rander, tilladt: at samtlige i bemældte Randers værende Jøders Synagoge maae holdes i de af dem dertil laiede Værelser sammested, og at de ikke paa noget andet Sted maae holde deres Gudstieneste. ... Ligeledes er det, under 12de d.M., med lige Forpligtelse, tillads, at samtilige i Aarhuus værende Jøders Synagoge maae holdes sammesteds, i de af Philip Meyer Levissohn dertil, i hans eget Huus, indrettede Værelser, samt at bemeldte Levissohn maae være den i Byen værende jødiske Menigheds Forstander."''

Hvornår, synagogen blev nedlagt, er usikkert, men det skete formodentlig senest, da Levisohn solgte sin ejendom i 1807.

=== Kgl. Brand ===
I 1934 købte [[Det kgl. oct. Brandassurance-Compagni]] – eller [[Kgl. Brand]] – ejendommen. De lod det gamle forhus nedrive og byggede herefter et moderne, funktionalistisk, femetagers forhus med kælder, tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]]. Det opførtes i helstøbt beton, havde stålvinduer og grå facadesten på forsiden ud til [[Store Torv]]. Bygningen stod færdig i 1936, og alle fem etager indrettedes til kontorer. Stueetagen fik derfor også hævede vinduer i stedet for udstillingsvinduer til butikker.

=== Bank og butik ===
Fra 1980’erne flyttede Kgl. Brand fra bygningerne, og der kom gennem årene flere forslag til, hvad der kunne ligge på adressen, men ingen af dem blev rigtigt til noget. I 1993 flyttede [[Nordvestbank]] ind i ejendommen, hvor den lå indtil 2005, selvom den de sidste tre år gik under navnet [[Vestjysk Bank]]. Herefter lejede [[Sydbank]], der allerede sad i både [[Store Torv 10]] og [[Store Torv 12|12]], sig ind. Ud over at gøre plads til sig selv i ejendommen lod de stueetagen indrette med butikslokaler og udvidede i den forbindelse etagens vinduer. Her har skiftende forretninger siden da haft hjemme, og senest er optikeren, [[CrossEyes]], flyttet ind i 2020.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Store Torv]].

== Store Torv 8 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Store+Torv+8 Store Torv 8]}}

== Litteratur og kilder ==
* Kenn Tarbensen og Nicolaj Falberg Jensen: "Torvehuse", Turbine Forlaget og Aarhus Byhistoriske Fond, 2021
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv: Store Torv 8
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 214
* Aarhus Stiftstidende, 23-11-1803, s. 2

[[kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Store Torv 8

2024-05-01T10:55:24Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.157410,10.209065~[[Store Torv 8]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157410,10.209065
|align=right
}}</div>

[[Fil:000320249.jpg|350px|thumb|right|Panorama over Store Torv. Kgl. Brands grå bygning på Store Torv 8 kan ses i husrækken i venstres side. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:000186161.jpg|350px|thumb|right|Menneskeliv på Store Torv. Den forhenværende bygning på Store Torv 8 ses næstyderst til venstre med skiltning og reklame for "Herm. N. Petersen & Søn" på både facaden mod torvet og bygningens side. Bygningen stod fra 1846, til Kgl. Brand købte grunden i 1934 og efterfølgende rev den ned. Hammerschmidt Foto, 1908-1910, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Store Torv 8''' er en adresse på Store Torvs nordside, hvor Kgl. Brands bygning fra 1934 i dag ligger.

Frem til 1846 lå der på adressen en toetagers købmandsgård. Fra 1793 ejede den jødiske købmand, [[Philip Meyer Levisohn]] gården, hvorfra han drev sin forretning og tilmed oprettede Aarhus’ første synagoge i sidebygningen i 1803. I 1807 solgte Levisohn gården, som derefter havde skiftende ejere.

I 1845 blev ejendommen solgt til købmanden, [[Julius Dessauer (1817-1880)|Julius Dessauer]]. I 1846 lod han forhuset nedrive, og i dets sted opførte han et fireetagers, grundmuret købmandshus. Herefter husede bygningen mange forskellige butikker og forretninger gennem tiden.

Fra 1920'erne og frem til ombygningen i 1934 blev der drevet forskellige pensionater i ejendommen.

=== Kgl. Brand ===
I 1934 købte [[Det kgl. oct. Brandassurance-Compagni]] – eller [[Kgl. Brand]] – ejendommen. De lod det gamle forhus nedrive og byggede herefter et moderne, funktionalistisk, femetagers forhus med kælder, tegnet af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]]. Det opførtes i helstøbt beton, havde stålvinduer og grå facadesten på forsiden ud til [[Store Torv]]. Bygningen stod færdig i 1936, og alle fem etager indrettedes til kontorer. Stueetagen fik derfor også hævede vinduer i stedet for udstillingsvinduer til butikker.

=== Bank og butik ===
Fra 1980’erne flyttede Kgl. Brand fra bygningerne, og der kom gennem årene flere forslag til, hvad der kunne ligge på adressen, men ingen af dem blev rigtigt til noget. I 1993 flyttede [[Nordvestbank]] ind i ejendommen, hvor den lå indtil 2005, selvom den de sidste tre år gik under navnet [[Vestjysk Bank]]. Herefter lejede [[Sydbank]], der allerede sad i både [[Store Torv 10]] og [[Store Torv 12|12]], sig ind. Ud over at gøre plads til sig selv i ejendommen lod de stueetagen indrette med butikslokaler og udvidede i den forbindelse etagens vinduer. Her har skiftende forretninger siden da haft hjemme, og senest er optikeren, [[CrossEyes]], flyttet ind i 2020.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Store Torv]].

== Store Torv 8 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Store+Torv+8 Store Torv 8]}}

== Litteratur og kilder ==
* Kenn Tarbensen og Nicolaj Falberg Jensen: "Torvehuse", Turbine Forlaget og Aarhus Byhistoriske Fond, 2021
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv: Store Torv 8
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 214
* Aarhus Stiftstidende, 23-11-1803, s. 2

[[kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Retroprojektet

2024-04-30T06:59:52Z

MiaGulvadJørgensen: Omdirigering til Retrodigitaliseringsprojektet oprettet

#REDIRECT [[Retrodigitaliseringsprojektet]]

Retrodigitaliseringsprojektet

2024-04-30T06:58:34Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Retrodigitaliseringsprojektet''' er et projekt, der blev koordineret på [[Aarhus Stadsarkiv]] og beskæftigede et stort antal frivillige fra Aarhus og omegn.

Projektet blev startet i 2017 i forbindelse med, at Organisationen Danske Arkiver (ODA) frem mod 2020 ønskede at markere 50-året for [[Kommunalreformen i 1970|Kommunalreformen af 1970]]. Kommunalreformen betød, at landets kommuner blev reduceret fra 1098 til 277, og sondringen mellem [[Landkommunalstyret (sognekommuner)|sogne- og købstadskommuner]] blev formelt ophævet. ODA påbegyndte derfor landsdækkende skannings- og transskriberingsarbejde af kommunalbestyrelsernes forhandlingsprotokoller fra sogne- og byråd. Transskriberingsarbejdet blev foretaget i programmet Transkribus, som udbydes af READ-coop, koordineringen af arbejdet og projektet sekretariat blev placeret ved Aarhus Stadsarkiv, mens ODA påtog sig finansieringen. Resultaterne blev i første omgang vist på projekthjemmesiden retrodigitalisering.dk.

I 2019 påbegyndtes en blog på retrodigitalisering.dk, hvor nyheder inden for projektet og fund i protokollerne kunne deles.

I 2020 blev den første danske tekstgenkendelsesmodel til håndskrift bygget med kunstig intelligens i Transkribus. Modellen bestod af materiale fra Aarhus, Faxe, Gentofte og Næstved, som udgjorde de deltagende arkiver i projektet, og kunne læse skråskrift fra 1870’erne og frem.

I 2021 modtog projektet knap to millioner kroner fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Velux Fonden og Carlsbergfondet til videre udvikling af computermodeller, der kunne læse historiske, håndskrevne dokumenter.

I november 2021 blev den første tekstgenkendelsesmodel til 1700-tals gotisk håndskrift offentliggjort. Modellen blev til i et samarbejde mellem Aarhus Stadsarkiv og lektor i historie ved [[Aarhus Universitet]], Nina Javette Koefoed, som blev finansieret af Carlsbergfondet.

Gennem foråret 2022 blev der gjort en stor indsats for at udbrede projektet, og der blev afholdt syv workshops i forskellige landsdele for interesserede arkiver. Derigennem sluttede adskillige nye deltagere sig til projektet, som siden fortsatte med at vokse støt.

I april 2023 blev den første tekstgenkendelsesmodel til 1800-tals gotisk håndskrift offentliggjort. Modellen blev hjulpet på vej af lektor i historie ved Aalborg Universet, Johan Heinsen, der stillede godt og vel 300.000 transskriberede ord fra slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet til rådighed.

I juni 2024 afsluttes projektet officielt, men transskriberingsarbejdet vil fortsætte lokalt ved de deltagende arkiver. Resultaterne vil løbende blive lagt op på projektets nye Transkribus Site, ”Danske Kommunearkiver”.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=retrodigitalisering Retrodigitaliseringsprojektet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Retrodigitaliseringsprojektets hjemmeside, https://www.retrodigitalisering.dk/

[[Kategori:Videnskab & forskning]]

Retrodigitaliseringsprojektet

2024-04-30T06:54:06Z

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "'''Retrodigitaliseringsprojektet''' er et projekt, der blev koordineret på Aarhus Stadsarkiv og beskæftigede et stort antal frivillige fra Aarhus og omegn. Projektet blev startet i 2017 i forbindelse med, at Organisationen Danske Arkiver (ODA) frem mod 2020 ønskede at markere 50-året for Kommunalreformen af 1970. Kommunalreformen betød, at landets kommuner blev reduceret fra 1098 til 277, og sondringen mellem Landkommunalstyret (..."

'''Retrodigitaliseringsprojektet''' er et projekt, der blev koordineret på [[Aarhus Stadsarkiv]] og beskæftigede et stort antal frivillige fra Aarhus og omegn.

Projektet blev startet i 2017 i forbindelse med, at Organisationen Danske Arkiver (ODA) frem mod 2020 ønskede at markere 50-året for [[Kommunalreformen i 1970|Kommunalreformen af 1970]]. Kommunalreformen betød, at landets kommuner blev reduceret fra 1098 til 277, og sondringen mellem [[Landkommunalstyret (sognekommuner)|sogne- og købstadskommuner]] blev formelt ophævet. ODA påbegyndte derfor landsdækkende skannings- og transskriberingsarbejde af kommunalbestyrelsernes forhandlingsprotokoller fra sogne- og byråd. Transskriberingsarbejdet blev foretaget i programmet Transkribus, som udbydes af READ-coop, koordineringen af arbejdet og projektet sekretariat blev placeret ved Aarhus Stadsarkiv, mens ODA påtog sig finansieringen. Resultaterne blev i første omgang vist på projekthjemmesiden retrodigitalisering.dk.

I 2019 påbegyndtes en blog på retrodigitalisering.dk, hvor nyheder inden for projektet og fund i protokollerne kunne deles.

I 2020 blev den første danske tekstgenkendelsesmodel til håndskrift bygget med kunstig intelligens i Transkribus. Modellen bestod af materiale fra Aarhus, Faxe, Gentofte og Næstved, som udgjorde de deltagende arkiver i projektet, og kunne læse skråskrift fra 1870’erne og frem.

I 2021 modtog projektet knap to millioner kroner fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Velux Fonden og Carlsbergfondet til videre udvikling af computermodeller, der kunne læse historiske, håndskrevne dokumenter.

I november 2021 blev den første tekstgenkendelsesmodel til 1700-tals gotisk håndskrift offentliggjort. Modellen blev til i et samarbejde mellem Aarhus Stadsarkiv og lektor i historie ved Aarhus Universitet, Nina Javette Koefoed, som blev finansieret af Carlsbergfondet.

Gennem foråret 2022 blev der gjort en stor indsats for at udbrede projektet, og der blev afholdt syv workshops i forskellige landsdele for interesserede arkiver. Derigennem sluttede adskillige nye deltagere sig til projektet, som siden fortsatte med at vokse støt.

I april 2023 blev den første tekstgenkendelsesmodel til 1800-tals gotisk håndskrift offentliggjort. Modellen blev hjulpet på vej af lektor i historie ved Aalborg Universet, Johan Heinsen, der stillede godt og vel 300.000 transskriberede ord fra slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet til rådighed.

I juni 2024 afsluttes projektet officielt, men transskriberingsarbejdet vil fortsætte lokalt ved de deltagende arkiver. Resultaterne vil løbende blive lagt op på projektets nye Transkribus Site ”Danske Kommunearkiver”.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=retrodigitalisering Retrodigitaliseringsprojektet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Retrodigitaliseringsprojektets hjemmeside, https://www.retrodigitalisering.dk/

[[Kategori:Videnskab & forskning]]

Hoffmannsvej

2024-04-24T06:08:35Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Hoffmannsvej''' er en vej, som ligger i [[Brabrand]]. Vejen er en sidevej til [[J.P. Larsens Vej]].

Navngivet i 1913 efter handelsrejsende og brandfoged [[Charles Georg Hoffmann (1862-1925)]] fra Brabrand. Han var født på Frederiksberg i en officersfamilie.
Gift i Fåborg i 1885 med Elise Henrikke Ortmann. Han var en særdeles
afholdt leder (1910-1924) af Brabrand kommunale Brandkorps.

== Hoffmannsvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Hoffmannsvej Hoffmannsvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Peter Thyssen (1951-)

2024-04-23T10:49:44Z

MiaGulvadJørgensen:

[[Fil:Peter Thyssen (1951-).jpg|thumbnail|Peter Thyssen]]
'''Peter Thyssen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Det Radikale Venstre]] 1998-2009.

Peter Thyssen blev student fra Kildegård Gymnasium i Hellerup i 1970. Herefter studerede han biologi og idræt på Københavns Universitet, og i 1979 kom han til [[Aarhus Katedralskole]] som underviser.

===De første år===
1. januar 1998 blev han medlem af Aarhus byråd, valgt af Det radikale Venstre. Han blev straks medlem af [[Udvalget for Skole og Kultur]] samt [[Udvalget for kommunale Driftsvirksomheder]].

Ved det følgende byrådsvalg og efterfølgende konstituering var Peter Thyssens stemme sammen med endnu en radikal byrådskollegas afgørende for, at [[Aarhus Kommune]] fik sin første ikke-socialdemokratiske borgmester siden 1919: Venstres [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]. Ved det efterfølgende valg i efteråret 2005 skiftede Det radikale Venstre igen politik, idet partiet støttede valget af den socialdemokratiske borgmester [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]].

===Mellemperioden===
I 2002 blev han [[Rådmænd i Aarhus Byråd|rådmand]] for [[Magistratens 5. afdeling|Magistratens 5. Afdeling]] og i 2006 genvalgt som rådmand.

Som rådmand fik Peter Thyssen det ikke let. Det er sagt, at netop den post var ”øretævernes holdeplads”. Det fik Thyssen i høj grad at mærke, da hans magistratsafdeling kom til at stå med en række meget upopulære sager. Én drejede sig om tilbagebetaling af for meget opkrævet fjernvarmebetaling. Der gik politik og bureaukrati i sagen, og harmen mod rådmanden voksede. Der var også sagen om affaldssortering i ”grønne” og ”sorte” skraldeposer, et projekt, der senere blev opgivet. Endnu en sag skabte i et vist omfang kritik: placering af underjordiske skraldespande. Den løsning blev siden en succes.

Kritikere hævdede, at Thyssen i sin embedsførelse var ”stædig og kompromisløs”. Der var også kritik af hans håndtering af udlicitering af [[Aarhus Sporveje]], der endte med uregelmæssig drift gennem en stor del af 2006. Der er næppe tvivl om, at Thyssen i sin udførelse af rådmandshvervet var præget af en dyb retfærdighedssans, som borgerne blot ikke havde tålmodighed til at vente på.

===De sidste år i byrådet===
1. januar 2006 var de tidligere magistratsafdelinger 2. og 5. fusioneret til [[Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø]]. Peter Thyssens ansvarsområde dækkede herefter planlægning, byggeri, ejendomsforvaltning, trafik, veje, natur, miljø, vand- og spildevand, varme samt [[Aarhus Brandvæsen]]. Det var områder, som mange borgere kom i berøring med og derfor også havde en holdning til.

Peter Thyssen huskes for sin indsats for en bybane i Aarhus til supplement af den kollektive trafik samt for en betydelig indsats for miljøhandlingsplaner, cykelby-projektet og meget mere.

Ved valget i november 2009 blev han ikke genvalgt til byrådet, hvorefter han vendte tilbage til lektorstillingen på Aarhus Katedralskole.

=== Medlem af... ===
*Udvalget for Skoler og Kultur 1998-2001
*Udvalget for Kommunale Dritsvirksomheder 1998-2001

Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Jøder i Aarhus

2024-04-22T12:01:11Z

MiaGulvadJørgensen: /* "Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder." */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15757496363607,10.20519498180731~[[Vestergade 11]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15757496363607,10.20519498180731
|align=right
}}</div>

[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Philip Rées gård i [[Vestergade 11]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)|Visby]] i ca. 1850]]

'''Den jødiske menighed''' – eller Det Mosaiske Troessamfund – som det nogle gange omtales, har været en minoritet i befolkningen gennem hele Aarhus' historie.

=== Jøderne i Danmark ===
Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder kom til Danmark i 1630'erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop. Det gjorde han for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt.

I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder.

I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark, og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv, og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede, blev den sociale lavstatus fastholdt i og med, at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler. Det begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne.

I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder.

Omkring år 1800 blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk inden for diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes et samarbejde mellem højtstående jøder i København med væsentlig økonomisk ballast og reformivrige mænd i enevoldsregeringen.

=== "Konge, forskån os for jøder" – i Aarhus ===
I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus, mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Derpå opsagde den aarhusianske tobaksspinder, Jens Pedersen, sit eget borgerskab, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret som ham selv. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent, eller om der var tale om antisemitisme, kan være svært at afgøre.

Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de, der hidtil havde haft forretning i byen, var gået fallit og flyttet pga. fattigdom. Så hvis kongen ville ''"byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig."''

==== "Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder." ====
Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat, opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgmestrene, [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], men to andre borgere – de senere borgmestre, [[Søren Michelsen Gylling|S.M. Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen|M.A. Gertsen]] (begge tobaksspindere) – henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich med ordene:
: ''”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.”''

Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon, som de huskede således:
: ''”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”.''

Der har givetvis også været kristne, aarhusianske borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ''”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.”''

==== Tag til Skanderborg ====
Da stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde, Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ''”erfaring har lært”'' ham om jøder:
: ''”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.”''

Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.

==== Jødefejder og "Jødekongen" Frederik VI ====
På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland.

1810'erne var et begivenhedsrigt årti for jøder i Danmark. Den økonomiske krise som følge af krig og statsbankerotten i 1813 skabte utryghed og en øget nationalfølelse, som bl.a. gik ud over den jødiske del af befolkningen. I den såkaldt "litterære jødefejde" i 1813 beskyldtes jøderne for at være ansvarlige for landets dårlige økonomi. Fejden, som primært foregik i litterære kredse i København og bestod af indlæg i aviser og tidsskrifter samt diverse forsvarsskrifter, havde næppe den store betydning i Aarhus. Det var dog først i 1849, at jøderne med Grundloven fik fastslået deres absolutte borgerret til fri religionsudøvelse. Samtidig fik jøderne lov til at deltage i politik.

Det fik derimod [[Frederik VI|Frederik VIs]] kongelige anordning af 29. marts 1814, der afskaffede en stor del af lovene om jøderne, forbød "jøde" som nedsættende betegnelse og gav tilladelse til, at jøderne måtte afholde vielser, gudstjenester o.a. religiøse handlinger. Anordningen kom til at markere fundamentet for Mosaisk Troessamfund, og Frederik VI fik også i Aarhus en høj stjerne hos byens jøder herfor.

Afslutningen på den litterære jødefejde og anordningen af 1814 betød dog ikke, at den kriseramte befolkning fredede jøderne som prügelknabe. I 1819 udbrød den voldsomme korporlige jødefejde i København, og dønningerne herfra ramte også Aarhus, omend kun i form af skrækken for en tilsvarende fejde i Aarhus.

=== Driftige og dygtige borgere ===
I 1810 kom [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen bl.a. ved at starte en saffiansfabrik og et farveri samt etablere en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i hvert fald højest beskattede – borger og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt [[De eligerede borgere|de eligerede]] i [[Aarhus Borgerrepræsentation|byens råd]].

I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen. I en erindring om Aarhus i 1840'erne kan man læse: ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Rée]] og [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”''

[[Fil:Mos3.jpg|350px|thumb|right|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]]
[[Fil:Mos1.jpg|350px|thumb|right|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]]

=== Aarhus' første synagoger ===
Den første synagoge, der blev oprettet i Aarhus, lå på [[Store Torv 8]]. Gården på adressen var ejet og beboet af den jødiske købmand, Philip Meyer Levisohn, der d. 18. november 1803 fik bevilling til at starte den op. Bevillingen lød som følgende:

: ''Philip Meyer Levissohn, bevilling til en Jødesynagoges Holdelse i Aarhus<br>GV. At vi, efter Philip Meyer Levissohn af den jødiske Menighed i VK Aarhuus ... hans herom all. gjorte Ansøgning og Begjæring, all. have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tilllade, at samtlige i bemelde Aarhus værende Jøders Synagoge maae holdes sammesteds i de af ham dertil i hans eget hus indrettede Værelser, og de ikke paa noget andet Sted holde deres Gudstjeneste; ligesom og at han maae være den, der i Byen værende jødiske Menigheds Forstander. Forbydende tl:''

Allerede i 1807 solgte Levisohn dog sin gård, og synagogen kunne formodentlig ikke fortsætte - i hvert fald ikke her.

I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning i [[Vestergade 11|sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Mønsteds gård]]). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah'er, var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede.

Da Rée i 1850 mistede sin [[Therese Rée (1783-1850)|hustru]], trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, [[Hertz Rée (1810-1881)|Hertz Rée]], overtog forretningen og solgte året efter den del af ejendommen i [[Vestergade]], hvor synagogen lå, til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev synagogen nedlagt.

=== Den jødiske gravplads ===
I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|Det Mosaiske Troessamfunds begravelsesplads]] ved det nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bet olam'', Evighedens Hus. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes.

=== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 ===
{| class="wikitable"
|-
| '''1834 || '''1850''' || '''1860''' || '''1880''' || '''1890'''
|-
| 53 || 48 || 40 || 45 || 12
|}

=== Se også ===
*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]] for en liste over jødiske borgere begravet i Aarhus.

== Litteratur om jøder i Danmark ==
*Bing, Erik Henriques: Danmarks Jøder, Halleluja #4, 2009.
*Blum, Jacques: Dansk og/eller jøde – en kultursociologisk undersøgelse af den jødiske minoritet i Danmark, Gyldendal 1973.
*Blüdnikow, Bent og Klaus Rothstein: Oktober 43. Vidnesbyrd om flugten, Forum 1993.
*Blüdnikow, Bent: Immigranter. Østeuropæiske jøder i København 1900-1917, Borgen 1986.
*Borchsenius, Poul: Historien om de danske jøder, bind 4 af Spredt blandt folkeslagene, Fremad 1969.
*Gelfer-Jørgensen, Mirjam (red.), Dansk jødisk kunst, Forlaget Rhodos 2002.
*Goldberger, Leo (Ed.): The Rescue of the Danish Jews: Moral Courage under Stress, New York and London: New York University Press 1987.
*Kreth, R. & Mogensen, M.: Flugten til Sverige, Gyldendal 1995.
*Thing, Morten: De russiske jøder i København 1882-1943, Gyldendal 2008.
*Yahil, Leni: Et demokrati på prøve: Jøderne i Danmark under besættelsen, København 1967.

==Litteratur og kilder==
* Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840'erne”, 2. udg. 1959
*ArkivalierOnline, Danske Kancelli, 3. Departement: Registrant (1800-1848), 1803 - Nr. 683 - 18. November 1803 opslag 166 / 374, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21882976#421812,77627560

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Læssøesgade 20

2024-04-18T06:42:38Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Læssøesgade 20''' er en adresse på [[Læssøesgade]] i Aarhus.

På adressen ligger en garage- og værkstedsbygning fra 1975, opført af [[Aarhus Kommune]] og tegnet af [[Stadsarkitektens Kontor]].

Bygningen omfatter et gavlshus, der muligvis er opført mellem 1890-1899

Trælagerbygningerne er fra 1917 og opført for Århus Trælasthandel og tegnet af arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]].

==Læssøesgade 20 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=121290 Læssøesgade 20]}}

== Kilder ==
* Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Johannes Smed

2024-04-18T06:42:18Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Johannes Smed''' nævnes i en kilde fra 1395 som ''Proconsul'', hvilket var en form for [[borgmester i Aarhus]].

Han er den første borgmester i byen, som vi kender navnet på.

===Se også===
*[[Embeds- og bestillingsmænd i Aarhus]]

==Kilder og litteratur==
* H. Friis-Pedersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941
* A.g.T.I/359,365

[[Kategori:Embedsmænd]]

Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)

2024-04-18T06:26:45Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:Katedralskolen.jpg|350px|thumb|right|Postkort med Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen, som motiv, 1906. Set fra Havnepladsen mod hjørnet af [[Havnegade]], [[Skolegyde]] og [[Skolebakken]]. Bygningen på billedet er indviet i 1906.]]

'''Adam Abraham Engelbrecht''' var tegnelærer ved [[Aarhus Katedralskole]] i Aarhus i 1800-tallet.

Født ca. 1767 i København, død i en alder af 82 d. 13. juni 1849 i Aarhus.

Gift den 3. april 1788 med Birgitte Volck (ca. 1759-1841).

Adam Abraham Engelbrecht begyndte tilsyneladende først at opholde sig i Aarhus kort efter 1805, hvor han reklamerede for sin undervisning i [[Aarhus Stiftstidende]]. På dette tidspunkt anførte han dog sig selv som lærer i Horsens.

I 1818 boede han sammen med sin hustru i [[Guldsmedgade]] og holdte skole i sit hjem, selvom han allerede havde fået arbejde ved Katedralskolen. I sit hjem kunne Engelbrecht undervise 8-12 børn ad gangen. Udover at være tegnelærer kunne han også undervise i meget andet, herunder ''"Religion, Naturlære, Geographie, Regning, Ret- og Skønskrivning i Dansk, Tydsk og Fransk."'' Han lagde dog særlig vægt på sin kunnen i mere kreative fag som ''"Tegning m.v. Portraitmalerie med de bedste Liniamenter, og al Slags Mynstertegning til Brodering, samt Gravering."'' Piger kunne også lære ''"Syening, Strikning, og Brodering"'' ved ham.

I 1819 var Engelbrecht og hustru flyttet til [[Vestergade]] og i 1821 til [[Graven]], hvor han fortsatte sin skole. I 1834 var de imidlertid flyttet til [[Aagade]], og i 1840 boede de i [[Kannikegade]].

Den 3. april 1838 kunne Engelbrecht og hans hustru fejre guldbryllup - en sjælden begivenhed i 1800-tallets Danmark, hvor folk ikke levede så længe, som man gør i dag. Parret blev først på dagen nævnt i Pastor Grüners prædiken ved gudstjenesten og derefter fejret grundigt af mange af byens borgere. Folk havde samledes om både pyntede parrets lille hjem i Aagade, hvor de også fik gaver i form af fornødenheder til hjemmet, da de levede under trange kår. Få dage senere annoncerede parret deres store taknemmelighed over opmærksomheden og gavmildheden på deres guldbryllupsdags.

En erindring om Adam Abraham Engelbrecht, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:
: ''"Det var en høi, smuk, velskabt, gammel Mand med et overordentligt mildt kjønt Ansigt. Han gik med en lille Kaskjet paa Hovedet og med en lang graa Slængkappe. Han var ædruelig og, om end fattigt klædt, altid net og renlig. Hvad han egent var, og havde været, veed jeg ikke. Han gav Timer i Tegning og Musik, men de indbragte ham ikke meget. Derimod havde han lavet sig en Stilling som Fødselsdagsdigter. Naar en af Byens velhavende Borgere eller Embedsmænd eller en Dame havde Fødselsdag eller en Familiefest som Bryllup, Sølvbryllup eller desl. feiredes, saa gav gamle Engelbrecht Møde og overbragte en af ham selv forfærdiget Tegning i Vandfarve, som saagodtsom altid forestillede en Søile eller Monument med Vedkommendes Navn, Datoen og et lille ogsaa af ham selv skrevet Vers. Han forlangte ikke noget for det. Han var altfor beskeden dertil. Men han fik altid 1 Rigsdaler eller 2 til Gjengjæld. Han var en stor Børneven og holdt meget af at passiare med Latinskolens yngre Diciple paa [[Skolebakken]]. Han var vistnok en fin Natur, men havde vel aldrig forstaaet at komme frem. Maaske heller ikke hans Evner starte sig ret langt."''

I 1841 mistede Engelbrecht sin hustru og gav udtryk for sin sorg i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han skrev:
: ''"At min inderligt elskede og gudhengivne Ledsagerinde, Birgitte, her i Livet, efter næsten 54 Aars Ægteskab, den 20. September d. A. er ved Døden indgaaet til den himmelske Hvile i hendes Alders 82 Aar; dette maa jeg sorgfuld tilmelde ædle og dyrebare Venner og Veninder! I de sidste Aars tiltagende Svaghed sukkede hun ofte, og bad den almægtige og alvidende Fader om Opløsning, som nu er bønhørt og opfyldt! Ja, Skilsmissen for mig i saa mange Aar er tung! Men det glade Haab, at see hinanden igjen i Frydens Boliger, vil lette min Kummer! Hvil, jordiske svage Bolig! Din himmelske og udødelige Aand har kun forladt sit Støv for at omklædes og forklares til de Saliges Samfund! Men din gudhengivne og trofaste Ven Staaer nu ganske ene bekymret og længselsfuld tilbage!<br>Aarhuus, den 23. September 1841<br>H. Engelbrecht<br>Lærer."''

Efter tabet af sin hustru flyttede Engelbrecht til det, der i dag svarer til [[Volden]], hvor han logerede ved enkefru Ingeborg Andersen i [[Volden 30|nummer 30]]. Her levede resten af sine dage og døde som 82-årig den 13. juni 1849.

==Litteratur og kilder==
*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
*Sejrs sedler, 1805-11-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020452
*Sejrs sedler, 1805-11-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020451
*Sejrs sedler, 1818-04-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020472
*Sejrs sedler, 1819-02-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020471
*Sejrs sedler, 1821-06-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020469
*Sejrs sedler, 1838-04-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020463
*Sejrs sedler, 1838-04-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020462
*Sejrs sedler, 1838-04-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020461
*Sejrs sedler, 1841-09-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020466
*Sejrs sedler, 1849, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000020456
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel Søgning, Amt: Aarhus, søgeord: Engelbrecht, https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]

Skolegade 26

2024-04-18T06:25:51Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15520282325218, 10.211438976373213~[[Skolegade 26]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15520282325218, 10.211438976373213
|align=right
}}</div>

'''Skolegade 26''' er en adresse på [[Skolegade]] i Aarhus.

Bygningen på Skolegade 26 er en tre etages ejendom, opført i 1877 for skomager Tørring efter tegning af arkitekt V. Puck.
I 1965 fik restauratør Jens Rodsten udskiftet taget.

=== Restaurationer i Skolegade 26 ===
* Café, navn ukendt (1901-?)
# Gæstgiver Carl Christian Thislund, f. 10-04-1874.
* [[Café Øresund]]
# Gæstgiver Anton Jensen.
# 1926: Bestyrer Carl Rasmussen. Rasmussen fik restauratørbevilling i 1936. Han døde i 1937, hvorefter hans hustru fortsatte forretningen.
# 1937-?: Enkefru Rasmussen.
* [[Hvalrossen]] (1965-1990)
# 1965-1979: Restauratører (og forpagter?) Jens og Gudrun Rodsten.
# 1979: Restauratrice Gudrun Rodsten.
# 1979-1985: Inger og Hans Gundersen.
# 1985: Peder Raasthøj.

== Skolegade 26 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=75551}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 146
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Skolegade 26

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Majdalen

2024-04-18T06:23:43Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Majdalen''' er en gade beliggende nord for [[Ekkodalen]], navngivet i 1950.

[[Kategori: Gader & veje]]

== Majdalen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1544 Majdalen]}}

== Kilder ==

* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Banegårdsgade 34

2024-04-18T06:23:15Z

MiaGulvadJørgensen:

<div class="tright">{{#display_map:
56.150302207643904, 10.202058083412902~[[Banegårdsgade 34]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.150302207643904, 10.202058083412902
|align=right
}}</div>

'''Banegårdsgade 34''' er en adresse på [[Banegårdsgade]] i Aarhus.

I 1920'erne blev pensionatet "Havehuset" drevet på adressen.

== Banegårdsgade 34 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=6018 Banegårdsgade 34]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 227

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Enkefru Marie Ravnsø og tidligere afdøde ægtefælles legater

2024-04-18T06:20:00Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Enkefru Marie Ravnsø og tidligere afdøde ægtefælles legater''' er to legater, der blev stiftet i henhold til testamenter fra 1928 og 1935 og oprettet i 1946.

Begge legater havde en formue på 105.380 kr. med en renteindtægt, der blev uddelt årligt.

Hvor det ene legat, ifølge fundatsen, var adresseret til rekreation for træsko- og skotøjshandlere i Aarhus eller deres enker, var formålet med det andet at blive uddelt til gamle eller personer, der lever i skjult nød i [[Aarhus Domsogn]].

[[Aarhus Byråd]] skulle vælge to medlemmer til legaternes bestyrelse, mens det tredje af blev valgt af stiftsprovsten.

Valgt af byrådet:
* [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Nielsen]], rådmand
* [[Esther Aggebo (1892-1981)|Esther Aggebo]], frue

== Kilder ==

* Århus Kommunalhåndbog 1951

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Penge & økonomi]]

Jellebakken

2024-04-17T05:48:44Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Jellebakken''' er en vej i [[Vejlby-Risskov]].

Navnet ''Jellebakken'' er afledt af ''Jelenge'', som er marknavnet for et område i den nordvestlige del af [[Vejlby]] ned mod [[Egåen]]. ''Jelle'' er betegnelsen for en græsart kaldet "høj sødgræs" (Glyceria maxima).

Vejen blev anlagt i 1969 og tilhører navnegruppen af marknavne.

== Jellebakken på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Jellebakken Jellebakken]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori: Gader & veje]]

Retsforbundet

2024-04-15T06:33:53Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Retsforbundet''' blev stiftet den 21. oktober 1919 som ''et forbund af frie mænd og kvinder, for at sikre den Enkeltes Frihed og Ret overfor Statsmagtens og Pengemagtens uretmæssige Overgreb’''. Partiet har ikke opnået repræsentation i Folketinget siden 2006.

Civilingeniør [[Samuel David Schlamowitz (1906-1982)|Samuel David Schlamowitz]] var medlem af [[Aarhus Byråd]] for Retsforbundet fra 1. april 1950 til 31. marts 1954.

=== Medlemmer i byrådet===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1950 - 1954 || [[Samuel David Schlamowitz (1906-1982)|Samuel David Schlamowitz]]
|-
|}

==Kilder og litteratur==
*Retsforbundets Partiprogrammet 1919

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Samuel David Schlamowitz (1906-1982)

2024-04-15T06:29:03Z

MiaGulvadJørgensen:

[[Fil:Samuel David Schlamowitz (1906-1982).jpg|thumbnail|350px|Samuel David Schlamowitz]]

Civilingeniør '''Samuel David Schlamowitz''' medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1950 - 31. marts 1954 for [[Retsforbundet]].

Født 15. marts 1906 i Przytyk, Polen.

Søn af trikotagehandler Poul Abraham Moses Schlamowitz og hustru Etta Kaja Przytycki.

Gift 5. juli 1942 i Fruens Bøge, Dalum Sogn, Odense Amt, med Britta Rønn Lang, født 4. december 1909 i Roslev Sogn, Viborg Amt, datter af direktør Jon C. Lang og hustru Bertha Rønn.

===Karriere===
Samuel David Schlamowitz blev student fra Odense Katedralskole i 1923 og blev cand.polyt i 1929. Samme år blev han ansat som ingeniør ved Ths. B. Thrige i Odense.

I 1931-1936 arbejdede han for A/S Laur. Knudsen i København, og i 1936-1938 for Skiold-Petersen & Co. sammesteds. I 1938 fik han ansættelse som ingeniør og teknisk lektor ved [[Aarhus Elektroteknikum]], og fra 1964 virkede han som afdelingsforstander for stærkstrømselektroteknikummet under [[Aarhus_Tekniske_Skole#Aarhus_Teknikum|Aarhus Teknikum]].

Samuel David Schlamowitz var desuden medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske Lærerforening]] og for [[Danmarks Ingeniørforenings teknisk-økonomiske Arbejdsgruppe]].

Fra sin studietid var Schlamowitz tilsluttet Danmarks Retsforbund, og da han indvalgtes i Aarhus Byråd i 1950, var han i en periode rådets eneste repræsentant for Retsforbundet, hvis idéer om jordspørgsmål og begrænsning af offentlige opgaver han hævdede.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*[[Aarhus Amts Skoleråd]], 1950-1952
*[[Ole Rømer Observatoriet|Observatoriets]] bestyrelse, 1950-1952 og 1953-1954
*[[Teknisk Udvalg]], 1950-1954
*[[Udvalget for vej- og kloakvæsenet]], 1952-1953

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Retsforbundet

2024-04-15T06:15:02Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Retsforbundet''' blev stiftet den 21. oktober 1919 som ''et forbund af frie mænd og kvinder, for at sikre den Enkeltes Frihed og Ret overfor Statsmagtens og Pengemagtens uretmæssige Overgreb’. (Partiprogrammet 1919)''. Partiet har ikke opnået repræsentatione i Folketinget siden 2006.

Civilingeniør Samuel David Schlamowitz medlem af Aarhus Byråd 1. april 1950 - 31. marts 1954 for Retsforbundet.

=== Medlemmer i byrådet===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1950 - 1954 || [[Samuel David Schlamowitz (1906-1982)|Samuel David Schlamowitz]]
|-
|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Frimærkehandel

2024-04-15T06:09:07Z

MiaGulvadJørgensen:

Firma med adresse i [[M.P. Bruuns Gade]] 42, etableret den 1. januar 1931 med en hvis Harry Poulsen som leder.

Aarhus Frimærkehandel startede med at have adresse i [[Ryesgade]] 4-6, hvorefter forretningen på foranledning af Harry Poulsen flyttede lokalerne til ejendommen [[M.P. Bruunsgade 33]] - et lokale på 16 kvadratmeter, der udvidedes til at omfatte 66 kvadratmeter.

Det var dog først i 1968, at frimærkehandlen flyttede op i ejendommen [[M.P. Bruuns Gade 42]].

=== AFA-kataloget ===

Harry Poulsen er beskrevet som en energisk og entreprenant personlighed, der udviklede det såkaldte "AFA-katalog".
Ansatserne til AFA-kataloget lå i en prisliste over danske frimærker, som Thomsen udgav i starten af 1930´erne.
Dermed blev kataloget det umiddelbart førende i Danmark blandt de øvrige frimærkekataloger og udviklede sig med tiden til et omfattende Europa-katalog.

=== Interessentskab ===

Aarhus Frimærkehandel blev den 1. januar 1971 omdannet til et aåkaldt ''interessentskab'', hvor både Harry Poulsen og Lars Boes var fungerede som indehavere.
En væsentlig videreudvikling af virksomhedens aktiviteter var beslutningen om at anskaffe et edb-anlæg til den fremadrettede administration af fremstillingen af kataloger.

Forretningseventyret fik dog en brat ende, da Harry Poulsen godt to måneder inden sin 70 års fødselsdag pludselig døde under en fisketur, hvorefter Lars Boes fortæller:

"Jeg overtog så Aarhus Frimærkehandel, men der måtte foretages omfattende organisatoriske ændringer, da Harry Boes ikke var mere".

== Kilder ==

* Preben Rasmussens Samling, Bruuns Gade, I frimærkernes verden, Århus City 6.3. 1991

[[Kategori:Detailhandel & service]]

Teater Bodega

2024-04-15T06:08:42Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Teater Bodega''' ligger i [[Skolegade 7]] tæt på [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] og [[Aarhus Teater]] og er et bekendt spisested i århusianske og kulturelle kredse, hvor mange skuespillere og teaterfolk i årenes løb har sat hinanden stævne. Teater Bodegas tætte placering ved Aarhus Teater har naturligvis været en primær årsag hertil, og væggene i Teater Bodegaen bærer med deres mange signerede billeder af kendte teaterfolk fra ind - og udland vidne om disses forkærlighed for stedet, hvorfor Teater Bodegaen således rummer et lille stykke dansk teaterhistorie.

Teater Bodegaen har til huse i en fireetagers bygning kaldet ''Emilienborg'', der er opført år 1900, samme år som Aarhus Teater, og det menes sikkert, at der i hvert fald fra 1908 har været restaurant i bygningen. I første omgang i form af et konditori ved den bekendte ''Emmery'', der dog flytter sin forretning allerede i 1911. Senere, i hvert fald fra 1914, har lokalerne igen dannet ramme om en restauration, denne gang under navnet ''Torvecafeen''. Et navn der holder ved indtil 1959, hvor restaurationen skifter navn til det nuværende ''Teater Bodega''. Et navneskifte der utvivlsomt hænger sammen med, at der i denne periode er en tendens til, at restaurations- og værtshusmiljøet flytter fra strøgområdet til området ved Domkirken, hvorfor også teaterets folk flytter med.

I 1960'erne bliver stedet almindeligt kendt som et tilholdssted for kulturens folk. Og der er kontinuitet i driften, da den fra 1952 er i familien Madsens ejerskab, fra 1958 ved Gerda Madsen, indtil kokken og restauratøren, Gert Hauge, i 1985 overtager forretningen. Denne driver stedet videre indtil 2005, hvor tidligere restaurantchef på [[Aarhus Idrætspark|Århus Stadion]], Ole Jensen, overtager, fortsat med respekt for Teaterbodegaens efterhånden hævdvundne traditioner.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restauranter i Århus i 1900 - tallet [http://www.aakb.dk/ting/search/Barer%2C%20bev%C3%A6rtninger%2C%20caf%C3%A9er%2C%20hoteller%20og%20restaurationer%20i%20%C3%85rhus%20i%201900-tallet Bestil materiale]
*Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med biografier bd 3. Skolegade, Århus Tekniske Skole [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230917 Bestil materiale]
*Århus vejviser.
*Århus Stiftstidende 3.4.1986.

==Henvisninger==
*Teater Bodegas [http://teaterbodega.dk/historie/ hjemmeside] (link juli 2018)

[[Kategori:Kost & logi]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Laurids Pedersen

2024-04-15T06:06:38Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Laurids Pedersen''' var en såkaldt ''Under-Maaler'', hvilket var en form for [[Vejere og målere i Aarhus|vejer og måler]], hos [[Morten Madsen Wærn ( - 1711)|Morten Wærn]] i Aarhus i 1697.

Laurids Pedersen tog [[borgerskab]] som ''Under-Maaler'' i Aarhus 7. januar 1697.

==Kilder og litteratur==
* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
* Borgerskabsprotokollen

[[Kategori:Embedsmænd]]

Bakkegårdskolen

2024-04-08T09:45:44Z

MiaGulvadJørgensen:

'''Bakkegårdskolen''' er navnet på skolen, der samlede Trige, Ølsted og Spørring Skoler under ét tag.

Bakkegårdskolen i [[Trige]] ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle [[Trige Skole]] lå øst for landevejen, og bygningerne, som [[Trige-Ølsted Kommune]] lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i [[Ølsted]], [[Spørring]] og [[Grundfør]] led samme skæbne.

For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende [[Bjørnshøjvej]] 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, d.v.s. at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.

Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]