AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)

2013-03-04T13:17:28Z

Mia:

[[Fil:Nikolaj_Frederik_Stegmann.jpg|200px|thumb|right|Overlærer Nikolaj Frederik Stegmann]]
Overlærer '''Nikolaj Frederik Stegmann''', født 25. april 1848 i Horsens. Historisk- filologisk skoleembedseksamen 1874, timelønnet lærer ved [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] 1880, adjunkt samme sted 1883 og overlærer fra 1902-18.

Medlem af bestyrelsen (forretningsfører) for Aarhus Folkebibliotek fra 1887-1917, eksaminator og censor i sprog ved skolelærereksamen siden 1899, medlem af Vor Frue Sogns menighedsråd fra 1904-09, værge for [[Vor Frue Kirke]] fra 1909-17 samt medlem af bestyrelsen for Aarhus Kirkefond.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Eduard Ludvig Frederik Springborg

2013-03-04T13:17:01Z

Mia:

[[Fil:Eduard_Ludvig_Frederik_Springborg.jpg|200px|thumb|right|Kaptajn og fhv. bygnings- og brandinspektør Eduard Ludvig Frederik Springborg]]
'''Bygnings- og brandinspektør Eduard Ludvig Frederik Springborg''', født 25. februar 1848 i København, søn af kommandersergent Springborg. Ridder af Dannebrog, indehaver af Medaljen for 25 års god tjeneste i Brandkorpset og Det svenske Fortjenstkors i guld. Død 1927.

I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877-1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.

== Litteratur og kilder ==

* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* E. Springborgs Levnedsbeskrivelse (1901), i ''Folk i Århus'' (red. Tage Kaarsted), 1987, s. 110-118
* Ib Gejl: ”E. Springborg”, i ''Aarhus – Byens borgere'' (red. Ib Gejl), 2000, s. 307-308.
* Per Ryolf (red.): ''Springborgs Drenge. Århus Brandvæsen gennem 125 år'', 2010, passim.

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Frederik Christian Lorentzen

2013-03-04T13:16:04Z

Mia:

[[Fil:Frederik_Christian_Lorentzen.jpg|200px|thumb|right|Overlærer Frederik Christian Lorentzen]]
'''Overlærer Frederik Christian Lorentzen''', født 11. juli 1850 i Nr. Næraa på Fyn.

Uddannet cand. theol. 1883. Timelønnet lærer ved [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]], 1886 adjunkt og 1903 overlærer samme sted.

Fra 1906-1909 medlem af skolekommissionen, medlem af bestyrelsen for [[Moesgård Museum|Aarhus Museums]] historiske afd. (mønt- og medaljesamlingen).

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte III. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)

2013-03-01T12:51:59Z

Mia:

[[Fil:Frederik_Carl_Christian_Johansen_Baune.jpg|200px|thumb|right|Købmand Frederik Carl Christian Johansen Baune]]

'''Frederik Carl Christian Johansen Baune''' (døbt ''Frederik Carl Christian Johansen'', kendt som ''Joh. Baune''), født 6. februar 1848 i Galten, død 15. juni 1933. Han var søn af Johan Jensen, der blev kaldt Baune efter en bavnehøj i hjemsognet,

Han startede i 1876 egen forretning med landbrugsgrovvarer. Hans dygtighed medførte, at han indtog formandsposten i bestyrelserne for [[Korn- og Foderstof-Kompagniet]], Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab, [[Thomas Ths. Sabroe]] & Co., Hads-Ning Herreders Jernbaneselskab og [[Jydsk Telefon|Jydsk Telefon A/S]]. Han var 1890-99 formand for [[Århus Handelsforening]], for foreningen af jyske handelsforeninger 1899-1906, for jysk-engelsk Dampskibsselskab 1892-98, for Aarhusbugtens Dampskibsselskab 1886-1906 og var medlem af [[Aarhus Byråd]] 1891-1897 og var især optaget af [[Århus Havn|havnens]] udvikling. Han var medlem af Aarhus Havneudvalg 1894-1917.
Han var formand for overligningskommissionen 1902-06, Akts. Thomas Th.s. Sabroe & Co., Jydsk Telefon Selskab, den jyske handelshøjskole, Hads-Ning Herreders Jernbaneselskab, Medlem af bestyrelsen for Aarhus landøkonomiske selskab, medlem af smørnoteringsudvalget, tilforordnet Jydsk Handels- og Landbrugsbank og æresmedlem af Høver og Omegns Landboforening.

[[Joh. Baunes Plads]] på [[Frederiksbjerg]] er navngivet efter ham.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 30-31. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
*Ib Gejl, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 25-26 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte I Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Thorvald Leopold Elmgreen

2013-03-01T12:35:26Z

Mia:

[[Fil:Thorvald_Leopold_Elmgreen.jpg|200px|thumb|right|Bankdirektør og krigsråd Thorvald Leopold Elmgreen]]
'''Bankdirektør og krigsråd Thorvald Leopold Elmgreen''', født 12. oktober 1847 i København. Dannebrogsmand, Ridder af Dannebrog, Medaljen for Druknendes Redning og Erindringsmedaljen fra 1864.

Soldat fra barn, tjente ved 9., 10., 14. og 20. bataljon. Ansat som direktør for Aarhus Kreditbank 1900. Medlem af Aarhus Ligningskommission. Formand for selskabet "De Danske Vaabenbrødres Aarhus Afd".

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Historiske personer]]

August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928)

2013-03-01T12:35:00Z

Mia:

[[Fil:August_Carl_Louis_Christorph_Müller.jpg|200px|thumb|right|Overlærer, kgl. translatør og tolk August Carl Louis Christorph Müller]]
'''Overlærer, kgl. translatør og tolk August Carl Louis Christorph Müller''', født 14. august 1847 i Schmölau, preussisk Sachsen.

Seminarieuddannelse i Lyngby 1863-1866. Ansat som lærer i Aarhus 1868, overlærer fra 1888-1918 og byrådsmedlem fra 1906-1909.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Frederik Ollendorff

2013-03-01T12:33:47Z

Mia:

[[Fil:Frederik_Ollendorff.jpg|200px|thumb|right|Konsul Frederik Ollendorff]]
'''Konsul Frederik Ollendorff''', født i Holbæk 13. juni 1847-17. september 1918. Søn af købmand og kgl. agent C. A. Ollendorff. Ridder af Dannebrog, R. af S. Vasa I og Pr. Kr. O. IV.

Etablerede sig som købmand i Aarhus i 1873 og blev tysk konsul 1894. Formand for Aarhus Museums historiske afd.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Carl Georg Edvard von der Hude

2013-03-01T12:33:20Z

Mia:

[[Fil:Carl Georg Edvard Von Der Hude.jpg|200px|thumb|right|Carl Georg Edvard Von Der Hude]]
Mægler '''Carl Georg Edvard von der Hude''', født i Svendborg 6. febuar 1847. Han døde i 1937. Etableret i Århus 1876 i forbindelse med mægler N. Jørgensen. Mæglerbevilling 1881, portugisk vicekonsul 1893, britisk vicekonsul 1908, bestyrelsemedl. af foreningen af Arbejdsgivere i Århus 1895 og Provinsmæglerforeningen. Søretsmedlem. Lloyds Agent.

Skibsmæglerfirmaets arkiv er afleveret til Erhvervsarkivet.

C. G. E. v. d. Hude var desuden formand for English Club i Aarhus fra foreningens oprettelse i 1915 til 1917, hvorefter han blev udnævnt til æresformand.

English Club i Aarhus har afleveret deres til Aarhus Stadsarkiv.

== Litteratur og Kilde ==
* Århus Borgere 1915-1920 Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Århus.

[[ kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Knud Christensen

2013-03-01T12:32:21Z

Mia:

[[Fil:Knud_Christensen.jpg|200px|thumb|right|Overlærer Knud Christensen]]
Overlærer '''Knud Christensen''', født 4.oktober 1846 på Valdemar Slot, Tåsinge.
Han fik lærereksamen ved Skårup Seminarium 1867 og den udvidede lærereksamen ved Universitetet i 1871.
Samme år blev han lærer ved Slagelse realskole, og var fra 1872 lærer i Odense.

I årene 1887-1917 var han overlærer ved den højere Borgerdrengeskole i Århus. Har været formand for repræsentantskabet for Jyllands Handels-Akademi og i bestyrelsen for Århus Stifts Lærer Enkekasse. Medlem af Værgerådet og Overlærer Foreningens bestyrelse.

Han blev tildelt Ridder af Dannebrogsordenen.

== Litteratur og kilde ==
*Århus Borgere 1915-1920 Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Århus Hæfte II

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Carl Vilhelm Laurentius Vilcken

2013-03-01T12:31:55Z

Mia:

[[Fil:Carl Vilhelm Laurentius Vilcken.jpg|200px|thumb|right|Carl Vilhelm Laurentius Vilcken]]
Bankdirektør '''C.V.L. Vilcken''', R. af Dbg,. f. i Nykøbing F. 12. december 1845, søn af birkefuldmægtig J. Vilcken, student fra Nykøbing F. 1864, cand. jur. 1871, sagførerfuldmægtig i Århus 1872, kasserer ved Århus Privatbank 1874, direktør i banken fra 1896-1917, medlem af bestyrelsen for Århus sporveje

== Litteratur og Kilde ==
* Århus Borgere 1915-1920 Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Århus. Hæfte II

[[kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Gregers Kirk

2013-03-01T12:30:33Z

Mia:

[[Fil:Gregers Kirk.jpg|200px|thumb|right|Gregers Kirk]]
Direktør for Jysk Telefon Aktieselskab '''G. Kirk'''. Dbmd., R. af Dbg., f. 30. Juli 1845 i Harboøre Sogn, søn af gårdejer C. Kirk, entreprenør ved statsarbejder på Jyllands vestkyst 1872- 1897,
direktør for Jysk Telefon Aktieselskab fra 1899.
I bestyrelsen for Harboøre-fonden fra 1893, for Kronprins Frederiks Fond fra 1908.
Medlem af Nordisk Ulykkesforsikrings Repræsentantskab fra 1897 og Nordisk Livsforsikrings Repræsentantskab fra 1908.

==Litteratur og Kilde==
Århus Borgere 1915-120 Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Århus

[[kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Lars Andreas Wilson (1845-1919)

2013-03-01T12:29:46Z

Mia:

[[Fil:Lars Andreas Wilson.jpg|200px|thumb|right|Lars Andreas Wilson]]
Kobbersmedemester '''Lars Andreas Wilson''', født 15. januar 1845 i Thisted, død 27. august 1919 i Aarhus. Søn af bøssemager L.P. Wilson og Catharine Erichsen.

Kom 1859 i lære i Aalborg. I 1872 etablerede han sig i Århus, og overtog H.P. Gerstrøms forretning. Forretningen udviklede sig til den største fabrik af sin art i Skandinavien med eksport af maskiner til Norden og Tyskland. I 1920 afstod han forretningen til sine to sønner.

Fra 31. august 1894 til 31. december 1899 var han medlem af [[Aarhus Byråd]]. Han blev æresmedlem af Foreningen for Blikkenslagere og Kobbersmede.

== Kilde og Litteratur ==
*Århus Borgere 1915-1920, Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Århus. Hæfte II.
*Ole Degn (red.): ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968''. 1968

[[kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Jens Christensen

2013-03-01T12:27:39Z

Mia:

[[Fil:Jens Christensen.jpg|200px|thumb|right|Jens Christensen]]
Købmand '''Jens Christensen''' blev født 31. marts 1840 i Spøttrup i Halling. Han kom til Århus i 1860.

Han deltog i krigen 1864 ved 20. regiment, hvor han var med ved Slesvig og retræten fra Dannevirke til Dybbøl, videre til Fredericia, hvorfor han fik tildelt erindringsmedaljen.

I 1869 løste han købmandsborgerskab i Århus og grundlagde en købmandshandel i [[Knudriisgade]], der i 1888 flyttede til [[Studsgade]] 29. Her drev han også skibsrederi, kul- og trælasthandel og hestehandel. I 1900 overdrog han 'den Christensenske Gaard' i Studsgade til svigersønnen Robert Hjorth.

Han var medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] i årene 1894-1899, medlem af Ligningskommissionen 1885-1894, og formand for Århus Grundejerforening fra 1892-1894. I flere år var han også fattigforstander.

I over tyve år var han medlem af Remontekommissionen - en kommission, der stod for hærens indkøb af heste.

Han døde 5. maj 1923 i Århus.

==Litteratur og kilder==
*Aarhus Borgere 1915-1920. Udgiver: M.A. Caprani Fotografiske Atelier, Aarhus. Hæfte II
*Ole Degn, Vagn Dybdahl: Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. 1968

[[Kategori:Politikere]]
[[kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]

Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)

2013-03-01T12:25:52Z

Mia: /* Litteratur og kilder */

Marcus Galthen Bech blev født 13. marts 1795 i Urlev, søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1827 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen. Bech virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen|borgervæbningen]], og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48. Han døde 4. juni 1863.
[[Fil:Marcus Galthen Bech (ukendt) 1863.jpg|300px|thumb|right|Marcus Galthen Bech. Købmand i Århus 1821-63 og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48]]
===Købmand og kludehandler===
Bech blev udlært købmand i Ålborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Århus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, der blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

Indsamlet blev både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

===Kradsuldsmøllerne===
Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle – trukket af 14 heste – i Bechs købmandsgård i Århus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, købte Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Ålborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.

===Videre virke===
[[Fil:Marcusgaltenbech.jpg|200px|thumb|right|Marcus Galthen Bech jr. 1840-1918]]
Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Bech gik fallit to gange: i 1837, hvor en økonomisk krise ramte flere århusianske købmænd, og i 1847, som følge af økonomisk krise i England. Han formåede begge gange at arbejde sig op igen.

Bech var kaptajn i borgervæbningen fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Århus Handelsforening|Århus Handelsforenings]] første bestyrelse.

Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne Oluf (1830-1905) og Marcus Galthen Bech (1840-1918) overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved Skambækken blev nedlagt.
Marcus Galthen Bech (1840-1918) boede i den Marcus Bech'ske Gård (Borgporten) fra sin fødsel indtil 1915. Han var i en lang årrække kirkeværge for vor Frue Kirke, medlem af fattigkommissionen og Revisor ved teknisk skole. Han døde d. 9. juni 1918.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
*Bilag til Portrætsamlingen og Personalia under Arbejde, Lokalhistorisk Samling, HB.
*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59.
*Emanuel Sejr: "Bech, Marcus Galthen", Borgere i byens Råd (1968), s. 34-35. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte I Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]

Carl Frederik Christian Engell

2013-03-01T12:25:14Z

Mia:

[[Fil:Carl_Frederik_Christian_Engell.jpg|200px|thumb|right|Overlærer Carl Frederik Christian Engell]]
'''Overlærer Carl Frederik Christian Engell''' (født 26. december 1844 i Spjellerup ved Køge, død maj 1918 i Aarhus). Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Cand. theol. 1867, 1870 konstitueret og 1873 udnævnt til adjunkt ved [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] i Aarhus. Fra 1890 til 1916 overlærer ved samme skole.

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)

2013-03-01T12:22:12Z

Mia: /* Videre virke */

Marcus Galthen Bech blev født 13. marts 1795 i Urlev, søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1827 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen. Bech virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen|borgervæbningen]], og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48. Han døde 4. juni 1863.
[[Fil:Marcus Galthen Bech (ukendt) 1863.jpg|300px|thumb|right|Marcus Galthen Bech. Købmand i Århus 1821-63 og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48]]
===Købmand og kludehandler===
Bech blev udlært købmand i Ålborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Århus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, der blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

Indsamlet blev både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

===Kradsuldsmøllerne===
Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle – trukket af 14 heste – i Bechs købmandsgård i Århus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, købte Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Ålborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.

===Videre virke===
[[Fil:Marcusgaltenbech.jpg|200px|thumb|right|Marcus Galthen Bech jr. 1840-1918]]
Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Bech gik fallit to gange: i 1837, hvor en økonomisk krise ramte flere århusianske købmænd, og i 1847, som følge af økonomisk krise i England. Han formåede begge gange at arbejde sig op igen.

Bech var kaptajn i borgervæbningen fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Århus Handelsforening|Århus Handelsforenings]] første bestyrelse.

Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne Oluf (1830-1905) og Marcus Galthen Bech (1840-1918) overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved Skambækken blev nedlagt.
Marcus Galthen Bech (1840-1918) boede i den Marcus Bech'ske Gård (Borgporten) fra sin fødsel indtil 1915. Han var i en lang årrække kirkeværge for vor Frue Kirke, medlem af fattigkommissionen og Revisor ved teknisk skole. Han døde d. 9. juni 1918.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
*Bilag til Portrætsamlingen og Personalia under Arbejde, Lokalhistorisk Samling, HB.
*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59.
*Emanuel Sejr: "Bech, Marcus Galthen", Borgere i byens Råd (1968), s. 34-35. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]

Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)

2013-03-01T12:21:57Z

Mia: /* Videre virke */

Marcus Galthen Bech blev født 13. marts 1795 i Urlev, søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1827 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen. Bech virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen|borgervæbningen]], og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48. Han døde 4. juni 1863.
[[Fil:Marcus Galthen Bech (ukendt) 1863.jpg|300px|thumb|right|Marcus Galthen Bech. Købmand i Århus 1821-63 og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48]]
===Købmand og kludehandler===
Bech blev udlært købmand i Ålborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Århus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, der blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

Indsamlet blev både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

===Kradsuldsmøllerne===
Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle – trukket af 14 heste – i Bechs købmandsgård i Århus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, købte Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Ålborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.

===Videre virke===
[[Fil:Marcusgaltenbech.jpg|300px|thumb|right|Marcus Galthen Bech jr. 1840-1918]]
Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Bech gik fallit to gange: i 1837, hvor en økonomisk krise ramte flere århusianske købmænd, og i 1847, som følge af økonomisk krise i England. Han formåede begge gange at arbejde sig op igen.

Bech var kaptajn i borgervæbningen fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Århus Handelsforening|Århus Handelsforenings]] første bestyrelse.

Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne Oluf (1830-1905) og Marcus Galthen Bech (1840-1918) overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved Skambækken blev nedlagt.
Marcus Galthen Bech (1840-1918) boede i den Marcus Bech'ske Gård (Borgporten) fra sin fødsel indtil 1915. Han var i en lang årrække kirkeværge for vor Frue Kirke, medlem af fattigkommissionen og Revisor ved teknisk skole. Han døde d. 9. juni 1918.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
*Bilag til Portrætsamlingen og Personalia under Arbejde, Lokalhistorisk Samling, HB.
*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59.
*Emanuel Sejr: "Bech, Marcus Galthen", Borgere i byens Råd (1968), s. 34-35. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]

Jørgen Nicolai Paulsen

2013-03-01T12:15:13Z

Mia:

[[Fil:Jørgen_Nicolai_Paulsen.jpg|200px|thumb|right|Malermester Jørgen Nicolai Paulsen]]
'''Malermester Jørgen Nicolai Paulsen''', f. i Aarhus 22. januar 1841. Deltog i krigen 1864 og blev såret i skulderen ved Sønderborgs bombardement. Modtager af Erindringsmedaljen.

Fik 1871 næringsbrev og var medstifter af Aarhus Malerforening (senere Aarhus Malerlaug). Kasserer for samme i 27 år og derefter formand i 10 år. I 18 år kasserer for Centralforeningen af Malermestre i Jylland.

Formand for "Den borgerlige Sygekasse" og næstformand for Våbenbrødreafdelingen. Æresmedlem af Aarhus Malerlaug og Centralforeningen af Danmarks Malermestre.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)

2013-03-01T12:14:40Z

Mia: /* Videre virke */

Marcus Galthen Bech blev født 13. marts 1795 i Urlev, søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1827 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen. Bech virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen|borgervæbningen]], og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48. Han døde 4. juni 1863.
[[Fil:Marcus Galthen Bech (ukendt) 1863.jpg|300px|thumb|right|Marcus Galthen Bech. Købmand i Århus 1821-63 og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48]]
===Købmand og kludehandler===
Bech blev udlært købmand i Ålborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Århus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, der blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

Indsamlet blev både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

===Kradsuldsmøllerne===
Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle – trukket af 14 heste – i Bechs købmandsgård i Århus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, købte Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Ålborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.

===Videre virke===
Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Bech gik fallit to gange: i 1837, hvor en økonomisk krise ramte flere århusianske købmænd, og i 1847, som følge af økonomisk krise i England. Han formåede begge gange at arbejde sig op igen.

Bech var kaptajn i borgervæbningen fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Århus Handelsforening|Århus Handelsforenings]] første bestyrelse.

Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne Oluf (1830-1905) og Marcus Galthen Bech (1840-1918) overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved Skambækken blev nedlagt.
Marcus Galthen Bech (1840-1918) boede i den Marcus Bech'ske Gård (Borgporten) fra sin fødsel indtil 1915. Han var i en lang årrække kirkeværge for vor Frue Kirke, medlem af fattigkommissionen og Revisor ved teknisk skole. Han døde d. 9. juni 1918.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
*Bilag til Portrætsamlingen og Personalia under Arbejde, Lokalhistorisk Samling, HB.
*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59.
*Emanuel Sejr: "Bech, Marcus Galthen", Borgere i byens Råd (1968), s. 34-35. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]

Johannes Ludvig Højmark

2013-03-01T11:59:41Z

Mia:

[[Fil:Johannes_Ludvig_Højmark.jpg|200px|thumb|right|Købmand Johannes Ludvig Højmark]]
'''Købmand Johannes Ludvig Højmark''', f. i Randers 15. juli 1839.

Handelslærling i Aarhus 1855, blev 1864 manufakturhandler i byen. Trak sig tilbage i 1903 efter at have drevet forretning i samme bygning i 48 år - den der senere blev kendt som "Den gamle Borgmestergaard" - som lærling, kommis og chef. I 36 år revisor for Aarhus Manufakturhandlerforening.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)

2013-03-01T11:59:15Z

Mia:

[[Fil:Hans_Frederik_Meyer_Visby.jpg|200px|thumb|right|Tandlæge Hans Frederik Meyer Visby]]
'''Tandlæge Hans Frederik Meyer Visby''', f. 9. juli 1839 i Tikøb, søn af pastor Visby.

Var 1861-69 i Vestindien, Centralamerika og USA. Bosatte sig d. 23. november 1869 i Aarhus som maler. Tandlægeeksamen 15. maj 1881. 1882-84 igen i Vestindien, etablerede sig derefter som tandlæge i Aarhus. Voldgiftsmand for Jysk Tandlægeforening.

Kendt som akvarelmaler, udstillede under [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen 1909]] sin samling af akvareller med partier fra det gamle Aarhus, hvilken byrådet derefter købte.

Far til den kendte Aarhus-forfatterinde Thora Visby Petersen, g. m. cigarhandler Chr. E. Petersen, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Jens Marius Stilling

2013-03-01T11:58:22Z

Mia:

[[Fil:Jens_Marius_Stilling.jpg|200px|thumb|right|Direktør Jens Marius Stilling]]
'''Direktør Jens Marius Stilling''', Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, f. i Kristrup 7. december 1838, søn af skolelærer Stilling.

Var 1853 i handelslære i Aarhus. Soldat i Kiel 1861-63. Deltog i krigen 1864, var med til at redde to kanoner på tilbagetoget fra Dannevirke og deltog senere i forsvaret af Dybbøl, for hvilket han modtog Erindringsmedaljen.

Efter freden permitteret (ærefuld hjemsendelse) som korporal og ansat hos trælasthandler Harald Jørgensen. Fra 1890 medindehaver af forretningen og efter Jørgensens død eneejer. Blev direktør ved overgangen til aktieselskab i 1866 (A/S Aarhus Trælasthandel). Fra 1909-18 formand i aktieselskabets bestyrelse.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Eduard Emil Frederik Bergmann (1838-1923)

2013-03-01T11:57:23Z

Mia:

[[Fil:Eduard_Bergmann.jpg|200px|thumb|right|Konsul Eduard Bergmann]]
'''Konsul Eduard Bergmann''', Ridder af Dannebrog, R. N. O. N., O. S. Kr., f. i København 1. september 1838, søn af kgl. proviantforvalter F. Bergmann.

Tog handelsuddannelse og blev ansat i Rasmus Petersens Dampskibsekspedition i Aarhus. I 1863 soldat i Kiel. Deltog i krigen 1864, modtog for dette Erindringsmedaljen.

Forretningsfører for det Jysk-Engelske Dampskibsselskab og trådte ved fusionen med Randers Dampskibsselskab ind i bestyrelsen. Da de to selskaber blev til [http://da.wikipedia.org/wiki/De_Forenede_Dampskibs_Selskaber DFDS], overtog Eduard Bergmann først dettes udenlandske og senere også dets indenlandske ekspedition, og repræsenterede desuden Skandinavien-Amerika-linjen.

Gift med en datter af den kendte jyske landmand, kammerråd Erichsen.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Christian Wentzel Tornøe

2013-03-01T11:55:21Z

Mia:

[[Fil:Christian_Wentzel_Tornøe.jpg|200px|thumb|right|Apoteker Christian Wentzel Tornøe]]
Apoteker '''Christian Wentzel Tornøe''', f. 28. februar 1838. Cand. pharm. 1861, bestyrer af Ringe og Vemmetofte apoteker 1870-77, derefter apoteker i Nørre Nebel og Aarup.

Fik i 1899 kgl. bevilling til at drive apotek i Aarhus, hvilket åbnede året efter med navnet [[Vejlby Apotek|"Sct. Clemens Apotek"]].

I en årrække en af menighedsplejens distriktsforstandere samt i bestyrelsen for Arveprinsesse Carolines Børneasyl. Et skattet og aktivt medlem af Frimurerordenen. Død i Aarhus 1921.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)

2013-03-01T11:53:29Z

Mia:

[[Fil:Jørgen_Jensen-Vroue.jpg|200px|thumb|right|Tømrermester Jørgen Jensen-Vroue]]
'''Jørgen Jensen-Vroue''', født 19. april 1836 i Vroue. Deltog i krigen 1864, for hvilken han modtog Erindringsmedaljen, og flyttede til Aarhus som tømrermester den 10. februar 1874.

Har arbejdet på en mængde vigtige projekter og har i tidens løb siddet i bestyrelsen for [[Aarhus Tømrermesterforening|Tømrermesterforeningen]], Grundejerforeningen, [[Aarhus borgerlige Sygekasse]], [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningen]], [[Aarhus Bikube]] og [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]].

Har været medlem af byrådet samt Brand- og Bygningskommissionen.

Æresmedlem af Håndværkerforeningen og Tømrermesterforeningen.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Niels Bygom Krarup

2013-03-01T11:52:46Z

Mia:

[[Fil:Niels Bygom Krarup.jpg|200px|thumb|right|Niels Bygom Krarup]]
Apoteker '''Niels Bygom Krarup''', født 21. juni 1834 i København, død 23. december 1917 i Aarhus.

Cand. pharm. 1857, forpagter af Kong Salomons Apotek i København 1866-1872, derefter medicinalrevisor til maj 1879. Fra 23. juli 1879 til sin død i 1917 indehaver af [[Frederiksbjerg Apotek]] i Aarhus.

Formand for Konfirmandforeningen, i 8 år formand for Velgørenhedsselskabet, deltager i flere andre velgørenhedsaktiviteter, i nogle år formand for Aarhus-Randers Apotekerkreds' Forening.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Christian Bang (1794-1870)

2013-03-01T11:50:38Z

Mia:

[[Fil:Christian_Bang.jpg|200px|thumb|right|Oliemøller Christian Bang]]
'''Oliemøller Christian Bang''', Dannebrogsmand, født i Aarhus 8. oktober 1827.

Til søs fra 1843-1851, derefter ansat i faderens oliemølle. Deltog i 1. Slesvigske Krig og var om bord på "Christian VIII" under kampen i Eckernförde fjord. Indehaver af Erindringsmedaljen fra Treårskrigen.

Medinteressent i oliemøllen, hvis firmanavn blev Chr. Bang & søn. Efter faderens død 1870 eneindehaver af forretningen til 1908, hvor den lukkede.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)

2013-03-01T11:47:16Z

Mia:

[[Fil:Ernst Drechsel.jpg|200px|thumb|right|Borgmester Ernst Drechsel]]
'''Ernst Cristopher Lorenz Drechsel''' (født 9. januar 1858 i Silkeborg, død 27. november 1932), søn af etatsråd og birkedommer V. Drechsel. Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Student 1875, cand. jur. 1881, ministerielt ansat, 1899 borgmester i Varde, 1905 forflyttet til Aarhus. Præsident for [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i Aarhus 1909]], formand for udstillingskomiteens forretningsudvalg. Fra 1905 medlem af Aarhus Privatbanks repræsentantskab, formand fra 1917.

Borgmester i Aarhus 1905-1919. Byrådsvalgt medlem af bestyrelsen for Aarhus elektriske Sporvejsselskab, medlem af direktionen for [[Psykiatrisk Hospital|Sindssygehospitalet i Aarhus]], formand for bestyrelsen for Sammenslutningen af danske Havne, museet "Den gamle Borgmestergaard" i Aarhus og Komiteen til Udnyttelse af Gudenaaens Vandkraft.

[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Historiske personer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

Johan Christian Helm-Petersen

2013-03-01T11:44:57Z

Mia:

[[Fil:Johan c helm-petersen.jpg|300px|thumb|right|Johan Christian Helm-Petersen]]
Købmand Johan Christian Helm-Petersen, født. d. 6. december 1874 i Odense.

Udlært inden for Gartneri, specielt frøavl, 1890-93. Uddannet i inden- og udenlandske forretninger indenfor frøavlen og frøhandelen. Etableret d. 15. oktober 1901. Formand for Aarhus-Kredsen af Alm. dansk Gartnerforening.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Julius Albert Jørgensen

2013-03-01T11:42:35Z

Mia:

[[Fil:Julius a jørgensen.jpg|300px|thumb|right|Julius Albert Jørgensen]]
Fabrikant Julius Albert Jørgensen, født. d. 12. oktober 1874 i Silkeborg.

Lært handelen i København. Borgerskab som Købmand i 1902 og som Fabrikant i 1919. Grundlægger af [[Albert Julius Jørgensens kiksekagefabrik]].

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Carl Nørgaard Petersen

2013-03-01T11:41:51Z

Mia:

[[Fil:Carl n petersen.jpg|300px|thumb|right|Carl Nørgaard Petersen]]
Direktør Carl Nørgaard Petersen, født d. 23. september 1874 i Skanderborg.

Lærte handlen i Vejle. Kom i 1894 til Købmand Hans Schourup, Prokurist i samme forretning, da denne overgik til Aktieselskab i 1902. Direktør fra 1914. Medlem af bestyrelserne for [[A/S Hans Schourup]] og [[Jyllands Staal- og Maskinforretning]], A/S Vulcan Company, A/S Boreas, A/S Dansk Maskinlager, A/S Danks Maskinkompagni og A/S Riiskov Vandværk.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Martin Niels Reimers

2013-03-01T11:39:08Z

Mia:

[[Fil:Martin niels reimers.jpg|300px|thumb|right|Martin Niels Reimers]]
Apoteker Martin Niels Reimers, født d. 2. juli 1874 i Aabenraa.

Student (Aarhus) i 1892. Exam. pharm. i 1895. Cand. pharm. og Cand. phil. i 1897. Ophold i Halle A/S Berlin og Paris 1897-1900. Doktor ved Paris' universitet (Les Quinquinas de culture) 1900. Medhjælper på [[Aarhus Løveapotek]] 1900-1902, Apoteker sammesteds fra 11. juni 1902. Formand for Apoteker-Kredsfoeninge for Randers, Aarhus og omegn fra 1908. Medlem af bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening fra 1909, [[Aarhus Museums]] kunstafdeling fra 1909, Turistforeningen fra 1908-1920 og for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] fra 1906. Korresponderende medlem af Sociètè de Pharmaciè de Paris.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Niels Nielsen Sølvsteen

2013-03-01T11:36:18Z

Mia:

[[Fil:Niels n sølvsten.jpg|300px|thumb|right|Niels Nielsen Sølvsten]]
Sygehusinspektør Niels Nielsen Sølvsten, født d. 4. april 1874 i Voldby ved Frijsenborg.

Uddannet til Håndværker i Holstebro og Kolding. 1. januar 1902 ansat ved Aarhus Politikorps, forfremmet til Opdagelsespolitiet i 1910. Inspektør ved [[Marselisborg Hospital]] fra 1913. Formand for [[Aarhus Politiforening]] i 1912 og for [[N.I.O.G.T.]] Sammeslutning i Aarhus Amt 1919-20

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Christian Caspersen (1874-1939)

2013-03-01T11:35:08Z

Mia:

[[Fil:Christian caspersen.jpg|300px|thumb|right|Christian Caspersen]]

Frekventeret Sorø Akademi fra 1888-93. Efter eksamen (sproglig-historisk retning) handels- og kontormæssigt uddannet. Derefter blev han uddannet i Pianofaget i København og i udlandet. Løst borgerskab som Fabrikant i 1907. Eneindehaver af [[Brødrene Caspersens Pianofabrik]] i Aarhus med udsalg i København, Aalborg, Odense og i flere større byer. Han var i bestyrelsen for Dansk Pianohandlerforretning.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Niels Peter Madsen

2013-03-01T11:34:25Z

Mia:

[[Fil:Niels peter madsen.jpg|300px|thumb|right|Niels Peter Madsen]]
Vognmand Niels Peter Madsen, født d. 31 januar 1874 i Aarhus.

Søn af S. Madsen. Løst borgerskab som Hyrekusk og Vognmand i 1903, overtog samtidigt faderens forretning. Oprettede i 1907 de første automobildroscher i Aarhus. Automobilsygetransport fra 1916. Medlem af Mønstringskommisionen ved 3. Artelleriafdeling.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Hans Mathias Erhardi

2013-03-01T11:31:12Z

Mia:

[[Fil:Hans m erhardi.jpg|300px|thumb|right|Hans Mathias Erhardi]]
Grosserer Hans Mathias Erhardi, født d. 12. oktober 1873 i Kongsgaard på Helgenæs.

Løst borgerskab i 1904. Overtog i 1907 Rud. Wulffs Kulforretning. Mange årigt bestyrelsesmedlem i Foreningen af Arbejdsgiverne i Aarhus og ved Aarhus Havn. Kasserer for Aarhus Kirkefond.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Ludolf Emil Fogh

2013-03-01T11:30:35Z

Mia:

[[Fil:Ludolf e fogh.jpg|300px|thumb|right|Ludolf Emil Fogh]]
Dr. phil., Bibliotekar Ludolf Emil Fogh, født d. 6. august 1873 i Aalborg.

Student i 1894, Magister i 1900 og Dr. phil. 1905. Han foretog studierejser til udlandet i 1899 og igen fra 1902-04. Blev udnævnt til Underbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus d. 1. januar 1906 og til Bibliotekar d. 1. oktober 1908. D. 1. april 1919 trak han frinummer i et år. Tidligere medlem af Studentersamfundet og flere af dets institutioners bestyrelser. Medstifter og medlem af bestyrelserne for L'Association franco scandinave og L'Union francaise i Aarhus. Formand for udvalget til ordning af Folkebibliotekssagen i Aarhus. Medlem af forsvarsministreriernes bogudvalg i 1914 m.m. Har udfoldet en del litterær virksomhed, udgivet bøger og pjecer og medarbejdet ved inden- og udenlandske tidsskrifter og bøger.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Journalister & fotografer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Ludolf Emil Fogh

2013-03-01T11:30:08Z

Mia:

[[Fil:Ludolf e fogh.jpg|300px|thumb|right|Ludolf Emil Fogh]]
Dr. phil., Bibliotekar Ludolf Emil Fogh, født d. 6. august 1873 i Aalborg.

Student i 1894, Magister i 1900 og Dr. phil. 1905. Han foretog studierejser til udlandet i 1899 og igen fra 1902-04. Blev udnævnt til Underbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus d. 1. januar 1906 og til Bibliotekar d. 1. oktober 1908. D. 1. april 1919 trak han frinummer i et år. Tidligere medlem af Studentersamfundet og flere af dets institutioners bestyrelser. Medstifter og medlem af bestyrelserne for L'Association franco scandinave og L'Union francaise i Aarhus. Formand for udvalget til ordning af Folkebibliotekssagen i Aarhus. Medlem af forsvarsministreriernes bogudvalg i 1914 m.m. Har udfoldet en del litterær virksomhed, udgivet bøger og pjecer og medarbejdet ved inden- og udenlandske tidsskrifter og bøger.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Journalister & fotografer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Peter Holm (1873-1950)

2013-03-01T11:28:26Z

Mia:

[[Fil:Peter Holm (Ukendt).jpg|200px|thumb|right|Peter Holm, museumsdirektør. Grundlægger og leder af Købstadsmuseet Den Gamle By.]]
'''Peter Holm''' er den kendte grundlægger af Købstadsmuseet [[Den Gamle By]]. Han blev født 14. maj 1873 i [[Havnegade]] 44, Århus og døde 1. februar 1950 i Århus. Han var søn af sejl-, flag- og kompasmager Rasmus Christian Holm og Emma Petrea Jensen.

I 1899 blev han gift med Agnes Charlotte von Haven (1876-1929) med hvem han i 1904 fik sønnen Ralph Christian; ægteskabet blev opløst 1921.
Han blev gift anden gang i 1921 med Petra Julie Nielsen (1889-1983), som fra dette år forestod arbejdet med Den Gamle Bys tekstilsamling, fra 1938 som museumsinspektør.

I 1907 blev han indvalgt i bestyrelsen for [[Aarhus Museum]]. Samme år udpeget til formand for det udvalg, der skulle forestå en historisk afdeling for Aarhus by på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen 1909]].

Han blev leder (1909) og senere museumsinspektør af museet 'Den gamle Borgmestergård', der fra 1924 fik navnet Købstadmuseet Den Gamle By.

[[Fil:Peter holm.jpg|200px|thumb|left|Peter Holm, Ridder af Dannebrog]]
Som museumsmand var han selvlært; han var uddannet først som skolelærer, senere som translatør i engelsk og arbejdede i mange år med disse fag sideløbende med museumsarbejdet. Som skolelærer var kan kendt for sine store pædagogiske evner.
Han havde en tillægseksamen i svensk, tysk, engelsk, og fransk, og var lærer i 27 år hvoraf de 22 foregik i Aarhus.

Trods modstand i starten fra den etablerede museumsverden skabte hans engagement, viden og hans evne til at charmere mennesker for sine ideer et museum, der i dansk og international sammenhæng er enestående. Han arbejdede med stemningsskabende tableuaer og byggede overbevisende gadebilleder og interiører.

I 1946 blev han dr.phil. h.c. (honoris causa, dvs. æresdoktor) ved [[Aarhus Universitet]]. Han blev Ridder af Dannebrogsordenen og fik Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Han var sekretær for Samvirkende Jydske Turistforeninger i 12 år og var en del af hovedbestyrelsen af Gamle Bygningers Bevaring. Han var ydermere i bestyrelsen for Turistforeningen for Aarhus og omegn og blev i 1903 Medlem af Det kgl. Nordiske Oldskriftsselskab.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og overført fra Århus Leksikon
*Erik Kjersgaard og Henrik Nyrop-Christensen (red.), Købstadsmuseet "Den gamle By" 1909-18. maj - 1984, Århus 1984. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91019221 Bestil materiale]
*Ib Gejl, Århus - Byens borgere 1165-2000, s. 139-141 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]
* Tilføjelser fra: Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Jens Jacob Galthen (1873-1942)

2013-03-01T11:25:43Z

Mia:

[[Fil:Jens j galten.jpg|300px|thumb|right|Jens Jacob Galthen]]
Afdelingsingeniør Jens Jacob Galthen, født d. 9. februar 1873 i Hobro.

Filosofikum 1892. Polyteknisk Embedseksamen i 1898. Ingeniørassistent ved Københavns vestre gasværk fra 1898-1900. Entreprenør i København 1900-1901, Ingeniørassistent på Aarhus Stadsingeniørkontor 1901-1911. Afdelingsingeniør samme sted fra 1911.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Aage Melsing Rose

2013-03-01T11:17:24Z

Mia: Oprettede siden med 'Aage Melsing Rose Tandlæge Aage Melsing Rose, født d. 19. juli 1872 i Skanderup ved Kolding. Bestod eksamen i december 1893. Ass...'

[[Fil:Aage m rose.jpg|300px|thumb|right|Aage Melsing Rose]]
Tandlæge Aage Melsing Rose, født d. 19. juli 1872 i Skanderup ved Kolding.

Bestod eksamen i december 1893. Assistent- og vikartjeneste i ind- og udlandet, derefter startede han sin tandlægevirksomhed i Aarhus d. 20. oktober 1896. Formand for [[Midtjysk Tandlægeforening]] 1908-1912 og fra 1919, Repræsentant for samme forening siden 1906. Han var Sekretær og Næstformand i Dansk Tandlægeforening i 1906-09. Medlem ad Dansk Forening for Børnetandplejes Repræsentantskab siden 1910. Voldgiftsdommer i Dansk Tandlægeforenings Voldgiftsret fra oktober 1917.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Hans Laurids Larsen

2013-03-01T10:50:12Z

Mia:

[[Fil:Hans l larsen .jpg|300px|thumb|right|Hans Laurids Larsen]]
Provst Hans Laurids Larsen, red. Kapellan ved Vor Frue Kirke i Aarhus, født d. 2. november 1871 i Rødovre.

Student fra Metropolitanskolen i 1889, cand. i januar 1895. Præst ved Bethlehemskirken i København 1897. Sognepræst for Nørre Snede 1901. Provst for Thyrsting-Vrads Herreder. Sognepræst for Gerlev-Draaby 1908. Sognepræst for Thorsager-Bregnet 1910. Provst for Østerlisbjerg, Mols og Sønderherreder 1913-1917. Medlem af Kuratoriet for det syriske Vajsenhus, Jerusalem. Medlem af Thorsager-Bregnet Sogneraad 1913-1917. I bestyrelsen for Vel og Enkekasse for Provsters Efterladte. Medlem af Præstegaardskommisionen for Aarhus Købsstad og Hasle Herreds Provsti. I en årrække Redaktør af Kristeligt Dagblad. Medudgiver af Christelig Samler. Tog med stipendium fra Classenske Fideikommis på studierejse i Tyskland og Holland og i 1911 særlige anstalter for børneforsorg. Foretog rejser til Sverige, England og Tyskland for at foretage kirkeligt- og hjælpearbejde for Armenien. Han var Medredaktør af Kristeligt Børneblad..

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Gejstlige]]
[[Kategori:Journalister & fotografer]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Christen Iversen Mondrup

2013-03-01T10:49:06Z

Mia: Oprettede siden med 'Christen Iversen Mondrup Overpostinspektør Christen Iversen Mondrup, født d. 20. oktober 1871 i Nøddelund ved Bjerringbr...'

[[Fil:Christen i mondrup .jpg|300px|thumb|right|Christen Iversen Mondrup]]
Overpostinspektør Christen Iversen Mondrup, født d. 20. oktober 1871 i Nøddelund ved Bjerringbro.

Ansat ved postvæsenet i 1888. Assistent i Finansministeriet i 1895. Student (Ordrup) 1901, cand. polit. 1906. Fuldmægtigt i Finansministeriet i 1908. Ekspeditionssekretær i 1910. Postinspektør ved Nørrejyllands overpostinspektorat i 1911. Postinspektør i 3. distrikt (Aarhus) i 1916. Overpostinspektør i samme distrikt i 1919. Det danske postvæsens kommissær i Sønderjylland i tiden før og den nærmeste tid efter genforeningen.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XVI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Fil:Christen i mondrup .jpg

2013-03-01T10:41:03Z

Mia: Christen Iversen Mondrup, født d. 20. oktober 1871 i Nøddelund ved Bjerringbro. Overpostinspektør. * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XVI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

== Beskrivelse ==
Christen Iversen Mondrup, født d. 20. oktober 1871 i Nøddelund ved Bjerringbro.

Overpostinspektør.

* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XVI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Andreas Skaarup

2013-03-01T10:35:35Z

Mia:

[[Fil:Andreas skaarup.jpg|300px|thumb|right|Andreas Skaarup]]
Købmand Andreas Skaarup, født d. 9. august 1871 i Tiset ved Tranbjerg.

Lært handlen i Aarhus. Løst borgerskab d. 13. juli 1899. Bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Handelsforening]] af 1887 samt i dennes hjælpekasse. I bestyrelsen for [[Dansk Handelsblad]]. Medlem af Købmands- og Haandværkerbankens Repræsentantskab.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Robert Johan Henrik Smith

2013-02-27T13:27:21Z

Mia:

[[Fil:Robert j h smith.jpg|300px|thumb|right|Johan Henrik Smith]]
Skibsmægler Robert Johan Henrik Smith, født d. 26. november 1859 i Skanderborg.

Modtog i 1889 Bestalling som edsvoren Skibs- og Varemægler og blev samtidigt optaget i faderens, Skibsmægler Chr. Smiths, forretning. I 1914 blev han udnævnt som konstitueret græsk Vicekonsul og fra 1917 mexikansk Konsul for Aarhus og Ribe amter.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Hans Laursen Nielsen (1871-1947)

2013-02-27T13:24:22Z

Mia:

[[Fil:Hans l nielsen.jpg|300px|thumb|right|Hans Laursen Nielsen]]
Tømrermester Hans Laursen Nielsen, født i Trige 21. januar 1871.

Løst borgerskab 1901. Fra 1909 bestyrelsesmedlem i Aarhus Tømrermesterforening og næstformand siden 1917. 1913 bestyrelsesmedlem af Tømrermestrenes Damp-Save- og Høvlefabrik; 1917 formand samme sted. Bestyrelsesmedlem i Vestre Grundejerforening og opførte hovedbygningerne på Landsudstillingen i Aarhus i 1909, "Danmarks Hus" på den baltiske udstilling i 1914, dele af [[Marselisborg Hospital]], [[Aarhus Kommunehospital]] (den medicinske afdeling, køkken og kontorbygning), den nye kommuneskole i Læssøegade, Aarhus nye godsbanegård, Hammel, Horsens og Odder svineslagterier samt Syd Østre Skaanes Andels Svineslagteri i Tommalilla, Sverige.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Hans Laursen Nielsen (1871-1947)

2013-02-27T13:23:51Z

Mia:

[[Fil:Hans l nielsen.jpg|300px|thumb|right|Hans Laursen Nielsen]]
Tømrermester Hans Laursen Nielsen, født i Trige 21. januar 1871.

Løst borgerskab 1901. Fra 1909 bestyrelsesmedlem i Aarhus Tømrermesterforening og næstformand siden 1917. 1913 bestyrelsesmedlem af Tømrermestrenes Damp-Save- og Høvlefabrik; 1917 formand samme sted. Bestyrelsesmedlem i Vestre Grundejerforening og opførte hovedbygningerne på Landsudstillingen i Aarhus i 1909, "Danmarks Hus" på den baltiske udstilling i 1914, dele af [[Marselisborg Hospital]], [[Aarhus Kommunehospital]] (den medicinske afdeling, køkken og kontorbygning), den nye kommuneskole i Læssøegade, Aarhus nye godsbanegård, Hammel, Horsens og Odder svineslagterier samt Syd Østre Skaanes Andels Svineslagteri i Tommalilla, Sverige.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Arkitekter & Bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Fil:Hans l nielsen.jpg

2013-02-27T13:23:16Z

Mia: Mia lagde en ny version af "Fil:Hans l nielsen.jpg" op: Hans Laursen Nielsen, født i Trige 21. januar 1871. Tømrermester. * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

== Beskrivelse ==
Hans Lauge Nielsen, født i Trige d. 21. januar 1871.

Tømrermester.

* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Hans Laursen Nielsen (1871-1947)

2013-02-27T13:16:48Z

Mia: Oprettede siden med 'Hans Laursen Nielsen Tømrermester Hans Laursen Nielsen, født i Trige 21. januar 1871. Løst borgerskab 1901. Fra 1909 bestyrelsesmed...'

[[Fil:Filnavn.jpg|300px|thumb|right|Hans Laursen Nielsen]]
Tømrermester Hans Laursen Nielsen, født i Trige 21. januar 1871.

Løst borgerskab 1901. Fra 1909 bestyrelsesmedlem i Aarhus Tømrermesterforening og næstformand siden 1917. 1913 bestyrelsesmedlem af Tømrermestrenes Damp-Save- og Høvlefabrik; 1917 formand samme sted. Bestyrelsesmedlem i Vestre Grundejerforening og opførte hovedbygningerne på Landsudstillingen i Aarhus i 1909, "Danmarks Hus" på den baltiske udstilling i 1914, dele af [[Marselisborg Hospital]], [[Aarhus Kommunehospital]] (den medicinske afdeling, køkken og kontorbygning), den nye kommuneskole i Læssøegade, Aarhus nye godsbanegård, Hammel, Horsens og Odder svineslagterier samt Syd Østre Skaanes Andels Svineslagteri i Tommalilla, Sverige.

[[Kategori:Historiske personer]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Arkitekter & Bygmestre]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus