AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Vennelystparken

2016-07-29T12:24:01Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg|450px|thumb|right|Udsigt over Vennelystparken 1905 med [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] i baggrunden.]]

'''Vennelystparken''' ligger midt i Aarhus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet "Folddumperne" lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst [[Julius Høegh-Guldberg]] grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.

===Offentlig park med strenge regler===
Allerede i 1830 åbnede parken under navnet "Vennelystparken" for første gang for offentligheden, og det er et ganske andet syn, der på dette tidspunkt møder de aarhusianske blikke; mudderpølen har forandret sig til et smukt haveanlæg med blomster og træer. Parken udvikler sig til et yndet fristed for hungrende aarhusianere, der flittigt bruger de grønne områder til stævnemøder, skovture og almindelig fornøjelse. Adgangen til haven gives kun via de til lejligheden opførte indgangsporte, og [[Aarhus Kommune|kommunen]] og forpagteren ser strengt på de borgere, der måtte hoppe over hegnet, ligesom der i det hele taget opstilles et striks reglement for parkens benyttelse.

===Underholdningen===
[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg|400px|thumb|left|[[Vennelyst Pavillonen|Vennelystparkens pavillon]] i 1892.]]

I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelyst Pavillonen|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl|Børneasylet]] og rejerlauget til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.

Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.

[[Fil:Vennelystparken kort 1914.jpg|300px|thumb|right|Vennelystparkens udstrækning i 1914]]

Det blev også til adskillige luftballon-opsendelser ligesom der var en lang tradition for fyrværkeriopvisninger i parken. De sidste var særdeles populære og [[Århus Stiftstidende|Stiftens]] journalist følte tydeligvis inspirationen, da han juni 1891 beskrev den foregående aftens højdepunkt, nemlig ''”en art Sol, der bevægede sig vandret. Fra dens Midte skød i Ædelstenes klare Farver hundreder af legende Lys op, krydsede i uberegnelige Svingninger over Trætoppene, dvælede et Sekund i Luften og forstyrrede med deres høje blaa, rubinrøde, smaragdgrønne, safrangule og ametystlilla Glans Junihimmelens højtidelige Ro.”'' Larmen fra fyrværkeriet blev dog efterhånden for meget for det nærliggende [[Aarhus Kommunehospital|kommunehospital]] og [[De Gamles Hjem]], opført 1904 på [[Kirkegårdsvej]]. 1905 førte deres klager til at byrådet forbød kanonslag ved opvisningerne og i 1916 indførtes et generelt forbud mod tivoli og cirkus i parken.

===Etablissementer===
Igennem tiden har der været en lang række forskellige etablissementer i parken – mange af dem kun for ganske kort tid. Ikke så få af dem er nemlig brændt ned, nok ikke mindst pga. den forkærlighed man havde for den levende belysning om aftenen.

Det gik bl.a. ud over en af de mest markante bygninger i parkens historie, nemlig den pavillon der blev opført 1897. Den var tegnet af [[Thorvald Jørgensen]], som senere stod bag det nuværende Christiansborg i København, og opført i ”nordisk stil” udelukkende i træ. Dens særlige kendetegn var et 35 meter højt udkigstårn.

Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. ”Højdepunktet”, fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.”

Men en pavillon måtte man have i Vennelystparken og allerede året efter er der opført en ny. I 1910 suppleres den af en friluftsscene, der bl.a. lægger brædder til sommerrevyen. Den nye scene trækker mange folk til parken, ikke mindst fra det bedre borgerskab der ellers har holdt sig lidt på afstand af forestillingerne.

[[Fil:Vennelystparken ca 1900.jpg|350px|thumb|right|Friluftsteaterets tilskuerpladser set fra scenen. De traditionsrige sommerrevyer blev i lang tid spillet udendørs. Det er ukendt, hvilken forestilling billedet stammer fra, men borgerskabet er tydeligvis godt repræsenteret blandt tilskuerne.]]

I løbet af 1920’erne og 30’erne fortsætter underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprænges pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]], udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Denne gang opstod pavillonen ikke igen.

===I dag===
I takt med at [[Aarhus Universitet|universitetet]] har bredt sig på dens område er den blevet noget mindre, og i dag udgør den en lille hale på [[universitetsparken]].

I 1990 investerede kommunen en halv million kr. til en omfattende foryngelse af parken. Der blev plantet nye træer, fældet gamle og to af parkens damme blev lagt sammen til en mens den tredje dam blev fjernet.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Århus Stiftstidende 30/1-1853, 27/6-1891, 7/2-1989
*Victor Jensen, Vennelyst i hverdag og fest. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91218364 Bestil materiale]
*Emanuel Sejr, Vennelyst gennem hundrede år. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07557639 Bestil materiale]
*Århus-parkerne: kort og beskrivelser. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91970163 Bestil materiale]
* [http://microformats.dk/kort/hack4dk/sejrvennelyst.html Sejrs Sedler - Vennelyst i et #HACK4DK udvalg]

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Kost & logi]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Johannes Fabricius-Møller

2016-07-20T12:16:59Z

MartinMølgaard:

Fabricius-Møller blev født i 1885 i Vejle, og blev i 1911 udannet læge. På baggrund af en afhandling om blødninger fremkaldt af røntgenstråling blev han i 1922 dr. med. Han gjorde sig særligt bemærket med banebrydende forskning i behandlingen af sygdomme relateret til skjoldbruskkirtelen og aktivering af patienter, der tidligere var anbefalet inaktivitet ved sengeleje.

Størst betydning tillægges hans rolle som seksualreformator, hvor han blev kendt såvel nationalt som internationalt. Via samtale med sine patienter bemærkede han, at det seksuelle område ofte udgjorde et hidtil ukendt problem, da det blev betragtet som et tabu. I kraft af undervisning på [[Aarhus Universitet|Århus Universitet]], adskillige bogudgivelser og indlæg i medierne bidrog han i høj grad til at befolkningen kunne tale friere om seksualitet og kønsliv.

=== Læge på Aarhus Amtssygehus og institutleder ===

Overlæge Cai tage-Hansen, søn af Tage Alfred Tage-Hansen, døde i en tidlig alder i 1927. Johannes Fabricius-Møller tiltrådte derfor stillingen som overlæge ved kirurgisk afdeling på Aarhus Amtssygehus. Han forblev i denne stilling frem til sin pension i 1955.

Da den første bygning på Aarhus Universitet stod færdigt, tilbød Fabricius-Møller at varetage stillingen som institutleder ved normal-anatomisk institut, indtil der kom en professor i faget. Det hverv varetog han fra 1933-36. Med undtagelse af de senere foredrage i seksualhygiejne, blev det dog enden på Fabricius-Møllers universitetskarriere, da han – modsat kollegaen Aage Th. B. Jacobsen – vendte universitet ryggen efter uoverensstemmelser på instituttet, der i stor stil blev styret af læger fra Kommunehospitalet.

=== Populær foredragsholder ===

På grund af Fabricius-Møllers interesse for gynækologi, blev han i 1934 spurgt om at afholde en række foredrag om seksualhygiejne på Aarhus Universitet for nye studerende på tværs af fakulteter. De skulle vise sig at blive et yderst populært tiltag og han fortsatte med at holde foredragene til et stykke ind i 1960’erne, hvor han for længst var pensioneret som læge. Forelæsningerne var eftersigende så populære, at mange studerende måtte gå slukørede hjem, da de ikke kunne få plads i salen.

Fabricius-Møller afholdt også offentlige foredrag om seksuelle spørgsmål, der ligesom universitetsforedragene opnåede stor popularitet. Flere hundredetusinde menes, at have oplevet Fabricius-Møllers foredrag gennem årene. Han var også en flittig kronikforfatter og talte ofte i medierne om seksualitet og moral. Fabricius-Møller var stærk modstander af tabu og hykleri på det seksuelle område og talte for en åben og ærlig tilgang til seksualitet.

Johannes Fabricius-Møller gik på pension i 1955, samme dag som kollegaen Aage Th. B. Jacobsen. Han døde i 1968.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Lars J Jensen og overført fra Århus Leksikon

*Århus - Byens Borgere, Århus 2000
[http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011

* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Videnskab & forskning]]

Johannes Fabricius-Møller

2016-07-20T12:16:08Z

MartinMølgaard:

Fabricius-Møller blev født i 1885 i Vejle, og blev i 1911 udannet læge. På baggrund af en afhandling om blødninger fremkaldt af røntgenstråling blev han i 1922 dr. med. Han gjorde sig særligt bemærket med banebrydende forskning i behandlingen af sygdomme relateret til skjoldbruskkirtelen og aktivering af patienter, der tidligere var anbefalet inaktivitet ved sengeleje.

Størst betydning tillægges hans rolle som seksualreformator, hvor han blev kendt såvel nationalt som internationalt. Via samtale med sine patienter bemærkede han, at det seksuelle område ofte udgjorde et hidtil ukendt problem, da det blev betragtet som et tabu. I kraft af undervisning på [[Aarhus Universitet|Århus Universitet]], adskillige bogudgivelser og indlæg i medierne bidrog han i høj grad til at befolkningen kunne tale friere om seksualitet og kønsliv.

=== Læge og foredragsholder ===

Overlæge Cai tage-Hansen, søn af Tage Alfred Tage-Hansen, døde i en tidlig alder i 1927. Johannes Fabricius-Møller tiltrådte derfor stillingen som overlæge ved kirurgisk afdeling på Aarhus Amtssygehus. Han forblev i denne stilling frem til sin pension i 1955.

Da den første bygning på Aarhus Universitet stod færdigt, tilbød Fabricius-Møller at varetage stillingen som institutleder ved normal-anatomisk institut, indtil der kom en professor i faget. Det hverv varetog han fra 1933-36. Med undtagelse af de senere foredrage i seksualhygiejne, blev det dog enden på Fabricius-Møllers universitetskarriere, da han – modsat kollegaen Aage Th. B. Jacobsen – vendte universitet ryggen efter uoverensstemmelser på instituttet, der i stor stil blev styret af læger fra Kommunehospitalet.

På grund af Fabricius-Møllers interesse for gynækologi, blev han i 1934 spurgt om at afholde en række foredrag om seksualhygiejne på Aarhus Universitet for nye studerende på tværs af fakulteter. De skulle vise sig at blive et yderst populært tiltag og han fortsatte med at holde foredragene til et stykke ind i 1960’erne, hvor han for længst var pensioneret som læge. Forelæsningerne var eftersigende så populære, at mange studerende måtte gå slukørede hjem, da de ikke kunne få plads i salen.

Fabricius-Møller afholdt også offentlige foredrag om seksuelle spørgsmål, der ligesom universitetsforedragene opnåede stor popularitet. Flere hundredetusinde menes, at have oplevet Fabricius-Møllers foredrag gennem årene. Han var også en flittig kronikforfatter og talte ofte i medierne om seksualitet og moral. Fabricius-Møller var stærk modstander af tabu og hykleri på det seksuelle område og talte for en åben og ærlig tilgang til seksualitet.

Johannes Fabricius-Møller gik på pension i 1955, samme dag som kollegaen Aage Th. B. Jacobsen. Han døde i 1968.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Lars J Jensen og overført fra Århus Leksikon

*Århus - Byens Borgere, Århus 2000
[http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011

* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Videnskab & forskning]]

Johannes Fabricius-Møller

2016-07-20T12:14:52Z

MartinMølgaard:

Fabricius-Møller blev født i 1885 i Vejle, og blev i 1911 udannet læge. På baggrund af en afhandling om blødninger fremkaldt af røntgenstråling blev han i 1922 dr. med. Han gjorde sig særligt bemærket med banebrydende forskning i behandlingen af sygdomme relateret til skjoldbruskkirtelen og aktivering af patienter, der tidligere var anbefalet inaktivitet ved sengeleje.

Størst betydning tillægges hans rolle som seksualreformator, hvor han blev kendt såvel nationalt som internationalt. Via samtale med sine patienter bemærkede han, at det seksuelle område ofte udgjorde et hidtil ukendt problem, da det blev betragtet som et tabu. I kraft af undervisning på [[Aarhus Universitet|Århus Universitet]], adskillige bogudgivelser og indlæg i medierne bidrog han i høj grad til at befolkningen kunne tale friere om seksualitet og kønsliv.

=== Læge og foredragsholder ===

Overlæge Cai tage-Hansen, søn af Tage Alfred Tage-Hansen, døde i en tidlig alder i 1927. Johannes Fabricius-Møller tiltrådte derfor stillingen som overlæge ved kirurgisk afdeling på Aarhus Amtssygehus. Han forblev i denne stilling frem til sin pension i 1955.

Da den første bygning på Aarhus Universitet stod færdigt, tilbød Fabricius-Møller at varetage stillingen som institutleder ved normal-anatomisk institut, indtil der kom en professor i faget. Det hverv varetog han fra 1933-36. Med undtagelse af de senere foredrage i seksualhygiejne, blev det dog enden på Fabricius-Møllers universitetskarriere, da han – modsat kollegaen Aage Th. B. Jacobsen – vendte universitet ryggen efter uoverensstemmelser på instituttet, der i stor stil blev styret af læger fra Kommunehospitalet.

På grund af Fabricius-Møllers interesse for gynækologi, blev han i 1934 spurgt om at afholde en række foredrag om seksualhygiejne på Aarhus Universitet for nye studerende på tværs af fakulteter. De skulle vise sig at blive et yderst populært tiltag og han fortsatte med at holde foredragene til et stykke ind i 1960’erne, hvor han for længst var pensioneret som læge. Forelæsningerne var eftersigende så populære, at mange studerende måtte gå slukørede hjem, da de ikke kunne få plads i salen.

Fabricius-Møller afholdt også offentlige foredrag om seksuelle spørgsmål, der ligesom universitetsforedragene opnåede stor popularitet. Flere hundredetusinde menes, at have oplevet Fabricius-Møllers foredrag gennem årene. Han var også en flittig kronikforfatter og talte ofte i medierne om seksualitet og moral. Fabricius-Møller var stærk modstander af tabu og hykleri på det seksuelle område og talte for en åben og ærlig tilgang til seksualitet.

Johannes Fabricius-Møller gik på pension i 1955, samme dag som kollegaen Aage Th. B. Jacobsen. Han døde i 1968.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Lars J Jensen og overført fra Århus Leksikon
*Århus - Byens Borgere, Århus 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Videnskab & forskning]]

Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)

2016-07-19T11:05:14Z

MartinMølgaard:

Overlæge Aage Th. B. Jacobsen levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.

Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehus uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. Den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Hansen|Tage Algeen Tage-Hansens]] søn, [[Cai Tage-Hansen]] udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og desuden var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev delingen en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på Amtssygehuset under Jacobsens vejledning.

Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, Knud Faber, der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Planlægningen af det nye Amtssygehus var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, Thomas Nielsen, var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Jacobsens indflydelse på Amtssygehusets videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende nok viden til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på Aarhus Universitet.

Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved Aarhus Universitet skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af Aarhus Amtssygehus på fakultetet, hvor Kommunehospitalet havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra Amtssygehuset havde tidligt fået en anden af Amtssygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955, samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, [[Johannes Fabricius-Møller]]. Aage Th. B. Jacobsen havde været læge i 45 år, og døde i 1979.

== Kilder og litteratur ==

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
* ” - Jeg skjulte, at jeg var Sukkersyge-Specialist”, Aarhus Stiftstidende den 25. februar 1946 (Miss D.)
* ”Professor, Overlæge Aa. Th. B. Hansen bliver 60”, Aarhus Stiftstidende den 22. februar 1945 (Miss D.)
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* Bastrup-Madsen, Poul : Turnus på Århus Amtssygehus 1945-46: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/universitetshistorisk_udvalg/filer/Bastrup-Madsen-1.pdf
* Bechgaard, Poul m.fl. (red.): Festskrift til Aage Th. B. Jacobsen, Aarhus 1955
* Poul Bastrup-Madsen og Poul Bechgaard: Nekrolog i Ugeskrift for Læger, 1979, Årg. 141, s. 1871-1872: http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/nekrologer/aageth.b.jacobsen1885-1979/

Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)

2016-07-19T11:04:50Z

MartinMølgaard:

Overlæge Aage Th. B. Jacobsen levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.

Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehus uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. Den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Tage-Hansens|Tage Algeen Hansen]] søn, [[Cai Tage-Hansen]] udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og desuden var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev delingen en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på Amtssygehuset under Jacobsens vejledning.

Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, Knud Faber, der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Planlægningen af det nye Amtssygehus var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, Thomas Nielsen, var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Jacobsens indflydelse på Amtssygehusets videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende nok viden til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på Aarhus Universitet.

Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved Aarhus Universitet skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af Aarhus Amtssygehus på fakultetet, hvor Kommunehospitalet havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra Amtssygehuset havde tidligt fået en anden af Amtssygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955, samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, [[Johannes Fabricius-Møller]]. Aage Th. B. Jacobsen havde været læge i 45 år, og døde i 1979.

== Kilder og litteratur ==

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
* ” - Jeg skjulte, at jeg var Sukkersyge-Specialist”, Aarhus Stiftstidende den 25. februar 1946 (Miss D.)
* ”Professor, Overlæge Aa. Th. B. Hansen bliver 60”, Aarhus Stiftstidende den 22. februar 1945 (Miss D.)
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* Bastrup-Madsen, Poul : Turnus på Århus Amtssygehus 1945-46: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/universitetshistorisk_udvalg/filer/Bastrup-Madsen-1.pdf
* Bechgaard, Poul m.fl. (red.): Festskrift til Aage Th. B. Jacobsen, Aarhus 1955
* Poul Bastrup-Madsen og Poul Bechgaard: Nekrolog i Ugeskrift for Læger, 1979, Årg. 141, s. 1871-1872: http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/nekrologer/aageth.b.jacobsen1885-1979/

Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)

2016-07-19T11:04:06Z

MartinMølgaard:

Overlæge Aage Th. B. Jacobsen levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.

Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehus uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. Den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Tage-Hansens|Tage Algeen Tage-Hansen]] søn, [[Cai Tage-Hansen]] udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og desuden var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev delingen en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på Amtssygehuset under Jacobsens vejledning.

Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, Knud Faber, der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Planlægningen af det nye Amtssygehus var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, Thomas Nielsen, var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Jacobsens indflydelse på Amtssygehusets videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende nok viden til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på Aarhus Universitet.

Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved Aarhus Universitet skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af Aarhus Amtssygehus på fakultetet, hvor Kommunehospitalet havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra Amtssygehuset havde tidligt fået en anden af Amtssygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955, samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, [[Johannes Fabricius-Møller]]. Aage Th. B. Jacobsen havde været læge i 45 år, og døde i 1979.

== Kilder og litteratur ==

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
* ” - Jeg skjulte, at jeg var Sukkersyge-Specialist”, Aarhus Stiftstidende den 25. februar 1946 (Miss D.)
* ”Professor, Overlæge Aa. Th. B. Hansen bliver 60”, Aarhus Stiftstidende den 22. februar 1945 (Miss D.)
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* Bastrup-Madsen, Poul : Turnus på Århus Amtssygehus 1945-46: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/universitetshistorisk_udvalg/filer/Bastrup-Madsen-1.pdf
* Bechgaard, Poul m.fl. (red.): Festskrift til Aage Th. B. Jacobsen, Aarhus 1955
* Poul Bastrup-Madsen og Poul Bechgaard: Nekrolog i Ugeskrift for Læger, 1979, Årg. 141, s. 1871-1872: http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/nekrologer/aageth.b.jacobsen1885-1979/

Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)

2016-07-19T11:03:46Z

MartinMølgaard:

Overlæge Aage Th. B. Jacobsen levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.

Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehus uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. Den tidligere sygehusleder [[Tage Algeen Tage-Hansen|Tage Algreen Tage-Hansens]] søn, [[Cai Tage-Hansen]] udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og desuden var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev delingen en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på Amtssygehuset under Jacobsens vejledning.

Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, Knud Faber, der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Planlægningen af det nye Amtssygehus var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, Thomas Nielsen, var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Jacobsens indflydelse på Amtssygehusets videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende nok viden til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på Aarhus Universitet.

Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved Aarhus Universitet skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af Aarhus Amtssygehus på fakultetet, hvor Kommunehospitalet havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra Amtssygehuset havde tidligt fået en anden af Amtssygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955, samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, [[Johannes Fabricius-Møller]]. Aage Th. B. Jacobsen havde været læge i 45 år, og døde i 1979.

== Kilder og litteratur ==

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
* ” - Jeg skjulte, at jeg var Sukkersyge-Specialist”, Aarhus Stiftstidende den 25. februar 1946 (Miss D.)
* ”Professor, Overlæge Aa. Th. B. Hansen bliver 60”, Aarhus Stiftstidende den 22. februar 1945 (Miss D.)
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* Bastrup-Madsen, Poul : Turnus på Århus Amtssygehus 1945-46: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/universitetshistorisk_udvalg/filer/Bastrup-Madsen-1.pdf
* Bechgaard, Poul m.fl. (red.): Festskrift til Aage Th. B. Jacobsen, Aarhus 1955
* Poul Bastrup-Madsen og Poul Bechgaard: Nekrolog i Ugeskrift for Læger, 1979, Årg. 141, s. 1871-1872: http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/nekrologer/aageth.b.jacobsen1885-1979/

Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)

2016-07-19T11:02:11Z

MartinMølgaard:

Overlæge Aage Th. B. Jacobsen levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.

Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehus uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. Den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Tage-Hansens]] søn, [[Cai Tage-Hansen]] udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og desuden var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev delingen en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på Amtssygehuset under Jacobsens vejledning.

Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, Knud Faber, der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Planlægningen af det nye Amtssygehus var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, Thomas Nielsen, var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Jacobsens indflydelse på Amtssygehusets videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende nok viden til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på Aarhus Universitet.

Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved Aarhus Universitet skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af Aarhus Amtssygehus på fakultetet, hvor Kommunehospitalet havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra Amtssygehuset havde tidligt fået en anden af Amtssygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955, samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, [[Johannes Fabricius-Møller]]. Aage Th. B. Jacobsen havde været læge i 45 år, og døde i 1979.

== Kilder og litteratur ==

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
* ” - Jeg skjulte, at jeg var Sukkersyge-Specialist”, Aarhus Stiftstidende den 25. februar 1946 (Miss D.)
* ”Professor, Overlæge Aa. Th. B. Hansen bliver 60”, Aarhus Stiftstidende den 22. februar 1945 (Miss D.)
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* Bastrup-Madsen, Poul : Turnus på Århus Amtssygehus 1945-46: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/universitetshistorisk_udvalg/filer/Bastrup-Madsen-1.pdf
* Bechgaard, Poul m.fl. (red.): Festskrift til Aage Th. B. Jacobsen, Aarhus 1955
* Poul Bastrup-Madsen og Poul Bechgaard: Nekrolog i Ugeskrift for Læger, 1979, Årg. 141, s. 1871-1872: http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/nekrologer/aageth.b.jacobsen1885-1979/

Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)

2016-07-19T09:48:50Z

MartinMølgaard:

Overlæge Aage Th. B. Jacobsen levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.

Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehus uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. Den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Tage-Hansens]] søn, [[Cai Tage-Hansen]] udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og desuden var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev delingen en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på Amtssygehuset under Jacobsens vejledning.

Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, Knud Faber, der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Planlægningen af det nye Amtssygehus var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, Thomas Nielsen, var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Jacobsens indflydelse på Amtssygehusets videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende nok viden til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på Aarhus Universitet.

Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved Aarhus Universitet skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af Aarhus Amtssygehus på fakultetet, hvor Kommunehospitalet havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra Amtssygehuset havde tidligt fået en anden af Amtssygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955, samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, Johannes Fabricius-Møller. Han havde været læge i 45 år, og døde i 1979.

== Kilder og litteratur ==

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
* ” - Jeg skjulte, at jeg var Sukkersyge-Specialist”, Aarhus Stiftstidende den 25. februar 1946 (Miss D.)
* ”Professor, Overlæge Aa. Th. B. Hansen bliver 60”, Aarhus Stiftstidende den 22. februar 1945 (Miss D.)
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* Bastrup-Madsen, Poul : Turnus på Århus Amtssygehus 1945-46: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/universitetshistorisk_udvalg/filer/Bastrup-Madsen-1.pdf
* Bechgaard, Poul m.fl. (red.): Festskrift til Aage Th. B. Jacobsen, Aarhus 1955
* Poul Bastrup-Madsen og Poul Bechgaard: Nekrolog i Ugeskrift for Læger, 1979, Årg. 141, s. 1871-1872: http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/nekrologer/aageth.b.jacobsen1885-1979/

Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)

2016-07-19T09:48:37Z

MartinMølgaard:

Overlæge Aage Th. B. Jacobsen levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.

Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehus uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. Den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Tage-Hansens]] søn, [[Cai Tage-Hansen]] udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og desuden var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev delingen en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på Amtssygehuset under Jacobsens vejledning.

Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, Knud Faber, der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Planlægningen af det nye Amtssygehus var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, Thomas Nielsen, var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Jacobsens indflydelse på Amtssygehusets videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende nok viden til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på Aarhus Universitet.

Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved Aarhus Universitet skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af Aarhus Amtssygehus på fakultetet, hvor Kommunehospitalet havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra Amtssygehuset havde tidligt fået en anden af Amtssygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955, samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, Johannes Fabricius-Møller. Han havde været læge i 45 år, og døde i 1979.

== Kilder og litteratur ==

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
* ” - Jeg skjulte, at jeg var Sukkersyge-Specialist”, Aarhus Stiftstidende den 25. februar 1946 (Miss D.)
* ”Professor, Overlæge Aa. Th. B. Hansen bliver 60”, Aarhus Stiftstidende den 22. februar 1945 (Miss D.)
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* Bastrup-Madsen, Poul : Turnus på Århus Amtssygehus 1945-46: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/universitetshistorisk_udvalg/filer/Bastrup-Madsen-1.pdf
* Bechgaard, Poul m.fl. (red.): Festskrift til Aage Th. B. Jacobsen, Aarhus 1955
* Poul Bastrup-Madsen og Poul Bechgaard: Nekrolog i Ugeskrift for Læger, 1979, Årg. 141, s. 1871-1872: http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/nekrologer/aageth.b.jacobsen1885-1979/

Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)

2016-07-19T08:07:54Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med "Overlæge Aage Th. B. Jacobsen levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på Aarhus Amtssygehus, en stilling som han fortsatte i frem ti..."

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:54:25Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangskolen|Skovvangs-]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

== Kilder og litteratur ==

* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000

* Weilbachs kunstnerleksikon (https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=10313&wsektion=alle)

* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)

Skovvangskolen

2016-07-19T07:32:37Z

MartinMølgaard:

Med [[Nørrebrogades Skole]] fra 1893, [[Finsensgades Skole]] fra 1907 og [[Kirkevængets Skole og Fritidshjem|den lille skole]] på den gamle Reginehøj Skovvej (nuværende [[Kirkevængets Skole og Fritidshjem|Kirkevængets Skole]] på Skovvangsvej 28) fra 1898 var der i henseende til børnene taget højde for byens voldsomme vækst og ikke mindst bosættelserne i de nye kvarterer nord for det gamle Århus, som for længst havde lagt [[Byporte|Mejlgades Port]] bag sig. Men befolkningstilvæksten fortsatte, og i 1930´erne kunne der ikke herske tvivl om, at der måtte bygges endnu en skole i det nordlige Århus. Skolekommissionen gik åbenlyst ind i sagen i 1931, men byrådet mente af finansielle grunde at måtte sig nej. Finsensgade var hårdt trængt, elever herfra måtte henvises til bl.a. [[Paradisgades Skole|Paradisgade]], og i 1933 indledtes arbejdet med at bygge Skovvangskolen omtrent på det sted, hvor [[Trøjborg]], [[Riisvangen]] og [[Christansbjerg]] mødes.

=== Skolebyggeri i en ny stil ===

Skolen stod færdig ved det nye skoleårs start i 1937, og ingen kunne være i tvivl om, at der var sket et og andet, siden kommunen sidst havde indviet en ny og i øvrigt for sin tid meget moderne skole. Med [[Læssøesgade Skole]] fra 1921 havde Ludv. A. Petersen endnu en gang markeret sig som en skolearkitekt af format. Med Skovvangskolen var arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]] som vindere af en konkurrence, der resulterede i 22 projekter, ude i et helt andet ærinde, modernismens.

Åbent og funktionelt, enkelt og i overensstemmelse med omgivelserne. Sådan præsenterede den nye skole sig. I røde mursten, beton og glas. Med en øst-vestgående 3-etages hovedfløj, hvori samtlige normalklasser vender mod syd. Med en aula i fuld højde, som fra balkoner skaffer adgang til de mange særlokaler. Med gymnastiksale i lave sidefløje med let og bekvem adgang til udendørs idrætsanlæg og til brug for filmforevisning udstyret med særlige operatørrum. Der var tænkt på alt. Blot ikke på installationer, der kunne gøre det muligt også på den nyeste af byens skoler at servere det varme måltid for eleverne, som et mere eller mindre kriseramt skoleudvalg i december 1937 besluttede sig for at tilbyde som erstatning for den miskendte "Oslo-frokost".

=== Faldende elevtal og besættelse ===

Skovvangskolen kunne snart efter starten melde om fulde huse. Statistikken viser, at der i 1940 var ca. 1200 elever og i 1950 ca. 1600. Dette var kulminationen. Herefter faldt elevtallet støt, således at skolen ved årtusindskiftet har ca. 600 elever fra børnehave- til 10. klasse. Hvortil kommer skolefritidsordningen med knap 100 børn. I 1949 fik skolen eksamensmellemskole, og i midten af 50´erne var Skovvangskolen blandt de skoler, der oprettede 9. klasser eller, som det hed dengang, 4. fri mellem.

Skovvangskolen var ikke blandt de skoler, tyskerne beslaglagde allerede i 1942, men 3. marts 1945 fik skolen ubudne gæster, og skolegangen kunne i de følgende måneder kun med stort besvær opretholdes i begrænset omfang. I [[Demokraten|"Demokraten"]] for 14. marts 1945 henvendte skolens overlærer sig i en officiel meddelelse til skolens elever, som dagen efter, medbringende danskbog og regnebog, skulle møde "ved [[Christianskirken]], [[Bethania]], [[Skt. Johannes Kirke|Johannes Kirke]], [[Ortopædisk Hospital]] pg [[Fr. Nansens Vej]] 63-65", hvor klasselæreren indtil videre ville forestå undervisningen. Sådan gik det til hen i juni måned. Da var der ryddet op og gjort rent, og elever og lærere kunne vende tilbage til en mere normal dagligdag.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.175534|10.208733}}

Skovvangskolen

2016-07-19T07:29:06Z

MartinMølgaard:

Med [[Nørrebrogades Skole]] fra 1893, [[Finsensgades Skole]] fra 1907 og [[Kirkevængets Skole og Fritidshjem|den lille skole]] på den gamle Reginehøj Skovvej (nuværende [[Kirkevængets Skole og Fritidshjem|Kirkevængets Skole]] på Skovvangsvej 28) fra 1898 var der i henseende til børnene taget højde for byens voldsomme vækst og ikke mindst bosættelserne i de nye kvarterer nord for det gamle Århus, som for længst havde lagt [[Byporte|Mejlgades Port]] bag sig. Men befolkningstilvæksten fortsatte, og i 1930´erne kunne der ikke herske tvivl om, at der måtte bygges endnu en skole i det nordlige Århus. Skolekommissionen gik åbenlyst ind i sagen i 1931, men byrådet mente af finansielle grunde at måtte sig nej. Finsensgade var hårdt trængt, elever herfra måtte henvises til bl.a. [[Paradisgades Skole|Paradisgade]], og i 1933 indledtes arbejdet med at bygge Skovvangskolen omtrent på det sted, hvor [[Trøjborg]], [[Riisvangen]] og [[Christansbjerg]] mødes.

Skolen stod færdig ved det nye skoleårs start i 1937, og ingen kunne være i tvivl om, at der var sket et og andet, siden kommunen sidst havde indviet en ny og i øvrigt for sin tid meget moderne skole. Med [[Læssøesgade Skole]] fra 1921 havde Ludv. A. Petersen endnu en gang markeret sig som en skolearkitekt af format. Med Skovvangskolen var arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]] som vindere af en konkurrence, der resulterede i 22 projekter, ude i et helt andet ærinde, modernismens.

Åbent og funktionelt, enkelt og i overensstemmelse med omgivelserne. Sådan præsenterede den nye skole sig. I røde mursten, beton og glas. Med en øst-vestgående 3-etages hovedfløj, hvori samtlige normalklasser vender mod syd. Med en aula i fuld højde, som fra balkoner skaffer adgang til de mange særlokaler. Med gymnastiksale i lave sidefløje med let og bekvem adgang til udendørs idrætsanlæg og til brug for filmforevisning udstyret med særlige operatørrum. Der var tænkt på alt. Blot ikke på installationer, der kunne gøre det muligt også på den nyeste af byens skoler at servere det varme måltid for eleverne, som et mere eller mindre kriseramt skoleudvalg i december 1937 besluttede sig for at tilbyde som erstatning for den miskendte "Oslo-frokost".

Skovvangskolen kunne snart efter starten melde om fulde huse. Statistikken viser, at der i 1940 var ca. 1200 elever og i 1950 ca. 1600. Dette var kulminationen. Herefter faldt elevtallet støt, således at skolen ved årtusindskiftet har ca. 600 elever fra børnehave- til 10. klasse. Hvortil kommer skolefritidsordningen med knap 100 børn. I 1949 fik skolen eksamensmellemskole, og i midten af 50´erne var Skovvangskolen blandt de skoler, der oprettede 9. klasser eller, som det hed dengang, 4. fri mellem.

Skovvangskolen var ikke blandt de skoler, tyskerne beslaglagde allerede i 1942, men 3. marts 1945 fik skolen ubudne gæster, og skolegangen kunne i de følgende måneder kun med stort besvær opretholdes i begrænset omfang. I [[Demokraten|"Demokraten"]] for 14. marts 1945 henvendte skolens overlærer sig i en officiel meddelelse til skolens elever, som dagen efter, medbringende danskbog og regnebog, skulle møde "ved [[Christianskirken]], [[Bethania]], [[Skt. Johannes Kirke|Johannes Kirke]], [[Ortopædisk Hospital]] pg [[Fr. Nansens Vej]] 63-65", hvor klasselæreren indtil videre ville forestå undervisningen. Sådan gik det til hen i juni måned. Da var der ryddet op og gjort rent, og elever og lærere kunne vende tilbage til en mere normal dagligdag.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.175534|10.208733}}

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:26:29Z

MartinMølgaard:

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:26:20Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangskolen|Skovvangs-]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

== Kilder og litteratur ==

* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000

* Weilbachs kunstnerleksikon (https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=10313&wsektion=alle)

* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen
(http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:26:11Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangskolen|Skovvangs-]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

== Kilder og litteratur ==

* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000

* Weilbachs kunstnerleksikon (https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=10313&wsektion=alle)

* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen(http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:25:59Z

MartinMølgaard:

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:25:27Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangskolen|Skovvangs-]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

== Kilder og litteratur ==

* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000

* Weilbachs kunstnerleksikon
(https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=10313&wsektion=alle)

* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:25:18Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangskolen|Skovvangs-]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

== Kilder og litteratur ==

* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000

* Weilbachs kunstnerleksikon
(https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=10313&wsektion=alle)

* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:25:05Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangskolen|Skovvangs-]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

== Kilder og litteratur ==

* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000

* Weilbachs kunstnerleksikon
(https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=10313&wsektion=alle)

* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:24:52Z

MartinMølgaard:

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:24:44Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangskolen|Skovvangs-]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

== Kilder og litteratur ==

* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000

* Weilbachs kunstnerleksikon (https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=10313&wsektion=alle)

Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:22:51Z

MartinMølgaard:

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:21:29Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangs-|Skovvangskolen]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:21:04Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangs-|Skovvangsskolen]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:20:27Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Hovedbiblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangs-|Skovvangsskolen]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum Kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:19:53Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Hovedbiblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangs-|Skovvangsskolen]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus]] stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum-kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:18:45Z

MartinMølgaard:

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]], da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne.

I samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen]] stod han for opførelsen af [[Hovedbiblioteket i Mølleparken]]. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. [[Skovvangs-|Skovvangsskolen]] og [[Møllevangsskolen]]. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Det var også året, hvor det nye [[Aarhus Amtssygehus stod færdigt]], der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opførtes [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, [[Børglum-kollegiet]], der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for [[aarhus arkitekterne a/s]].

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2016-07-19T07:15:34Z

MartinMølgaard: Oprettede siden med "Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske S..."

Arkitekt Harald Søren Salling-Mortensen levede fra 1902 til 1969. Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Samarbejde og kompagniskab ===

I 1923 indledtes samarbejdet med arkitekt Axel Høeg-Hansen, da Harald Salling-Mortensen fik arbejde hos denne. De to fortsatte i et tæt samarbejde indtil 1940, hvor Harald Salling-Mortensen overtog Axel Høeg-Hansens tegnestue.

I samarbejde med arkitekt Alfred Mogensen stod han for opførelsen af Hovedbiblioteket i Mølleparken. Senere samarbejdede de to arkitekter om bl.a. Skovvangs- og Møllevangsskolen. Han var i disse år præget af sin samarbejdspartners stil, funktionalismen.

Fra 1935 til 1940 indgik han i kompagniskab med Axel Høeg-Hansen, som han havde arbejdet med siden 1923. Det var også året, hvor det nye Aarhus Amtssygehus stod færdigt, der var Høeg-Hansens store projekt, og hvor Harald Salling-Mortensen var den tætteste samarbejdspartner. Harald Salling-Mortensen stod senere selv for flere tilbygninger og udvidelser af sygehuset.

=== Egen tegnestue og nye stilarter ===

Da Axel Høeg-Hansen i 1940 forlod Aarhus efter at være blevet overset ved konkurrencen om at tegne byens nye rådhus, overtog Harald Salling-Mortensen tegnestuen, som han beholdt til sin død i 1969.

I 1944 opføres Handelsbankens hus på Rådhuspladsen som genbo til rådhuset. Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Sent i livet opførte Harald Salling-Mortensen en meget markant bygning, Børglum-kollegiet, der brød med traditionerne i dansk skole- og kollegiebyggeri og som i sin udformning havde modernistiske træk. Af bygninger fra samme periode kan nævnes sygeplejerskeskolen i Ringsted.

Harald Salling-Mortensen døde d. 15. oktober 1969. Tegnestuen fortsatte efter hans død og danner i dag grundlaget for aarhus arkitekterne a/s.

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-12T11:49:03Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af [[Park Allé]] og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

[[Aarhus Byråd]] diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte ham hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-12T11:23:43Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af [[Park Allé]] og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

[[Aarhus Byråd]] diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte hamn hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T12:30:42Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af [[Park Allé]] og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

[[Aarhus Byråd]] diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte hamn hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T12:30:07Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af [[Park Allé]] og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Den Gamle By

2016-07-08T12:24:05Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Den gamle Borgmestergaard og Frands Hansens gård i Danmarks Købstadmuseum 'Den Gamle By' (Ukendt) 1915.jpg|300px|thumb|right|Den gamle Borgmestergaard og Frands Hansens gård i Danmarks Købstadmuseum 'Den Gamle By' 1915.]]
'''Den Gamle By''' er Danmarks eneste købstadmuseum.

Med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser museet, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købsteder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. Tematiske udstillinger behandler visse emner i dybden. Museets enestående udstillingsform har dannet forbillede for tilsvarende museer især i de skandinaviske lande. Museets grundlægger og første direktør er [[Peter Holm]] (1873-1950).

Museets historie går tilbage til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. Landsudstillingens historiske afdeling havde til huse i "Den gamle Borgmestergaard", der i 1914 blev flyttet til et hjørne af [[Botanisk Have]] som første bygning i Den gamle By. Museet er vokset op omkring "Borgmestergaarden" og rummer i 1996 ca. 75 huse, der er flyttet hertil fra hele landet, hvor de ældste er fra slutningen af 1500-tallet.

En del af husene har, inden de blev flyttet til Den Gamle By, oprindeligt været opført i Aarhus. De såkaldte aarhushuse er:
*[[Borgmestergården]]
*[[Tværgadehuset]]
*[[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Det Danske Urmuseum]]
*[[Kannikegadehuset]]
*[[Væveriet]]
*[[Tobakshuset (Den Gamle By)|Tobakshuset]]
*[[Købmandsgården]]
*[[Sprøjtehuset]]
*[[Bogtrykkernes Hus (Den Gamle By)|Bogtrykkernes Hus]]
*[[Aarhuskiosken]]
*[[Landsudstillingspavillonen]]
*[[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Borgmestergårdens Lysthus]]
*[[Toldbygningen (1753-1809)|Toldboden]]
*[[Renæssancegården]]
*[[Aarhus Mølle]].

Museet er en selvejende institution og besøges årligt af over 350.000 gæster og har åbent hele året.

Adresse: [[Viborgvej]] 2, DK-8000 Århus C

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og overført fra Århus Leksikon
*Erik Kjersgaard og Henrik Nyrop-Christensen (red.), Købstadsmuseet "Den gamle By" 1909-18. maj - 1984, Århus 1984. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91019221 Bestil materiale]
*Elsebeth A. Schanz og Thomas B. Ravn (red.) m.fl., Den Gamle By 2009, Århus 2009 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A28021410 Bestil materiale]

==Henvisninger==
[http://www.dengamleby.dk/ Den Gamle Bys hjemmeside]

[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Turistvæsen]]
[[Kategori:1536-1660]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.159155|10.190532}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T12:23:11Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T12:22:48Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T12:22:20Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i AArhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T12:10:56Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i AArhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T12:10:18Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i AArhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T12:10:03Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i AArhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus:]]

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T12:08:33Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i AArhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

I Aarhus står Høeg-Hansen bag bygningerne:

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlinger.
* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T11:57:34Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|250px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i AArhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

I Aarhus står Høeg-Hansen bag bygningerne:

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T11:57:10Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|300px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' er født i København d. 27. juni 1877, og død 30. august 1947.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i AArhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

I Aarhus står Høeg-Hansen bag bygningerne:

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T11:56:30Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|300px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''', født i København d. 27. juni 1877.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i AArhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

I Aarhus står Høeg-Hansen bag bygningerne:

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T11:56:10Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|300px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel''' Johannes '''Høeg-Hansen''', født i København d. 27. juni 1877.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og tilsynsførende for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i AArhus|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===

I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Fra starten af 1930'erne begyndte en tid med store projekter for Axel Høeg-Hansen. Han tegnede hele husrækken på den østlige side af Park Allé og fik i de følgende år mange opgaver med flere bygninger på især Banegårdspladsen.

Aarhus Byråd diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte Axel Høeg-Hansen hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

I Aarhus står Høeg-Hansen bag bygningerne:

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T11:47:54Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|300px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel''' Johannes '''Høeg-Hansen''', født i København d. 27. juni 1877.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør (tilsynsførende) for arkitekten [[Anton Rosen]], og skulle føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

===Stadion og Regina-bygningen===

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker

Medlem af Akademisk Arkitektforening. Konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og for [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i Aarhus 1909]].

Foretog studierejser i Italien, Spanien, Frankrig, Schweitz, Tyskland, Norge og Sverige.

I Aarhus står Høeg-Hansen bag bygningerne:

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T11:21:52Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|300px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel''' Johannes '''Høeg-Hansen''', født i København d. 27. juni 1877.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør (tilsynsførende) for arkitekten [[Anton Rosen]], og skulle føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirken]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

Medlem af Akademisk Arkitektforening. Konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og for [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i Aarhus 1909]].

Foretog studierejser i Italien, Spanien, Frankrig, Schweitz, Tyskland, Norge og Sverige.

I Aarhus står Høeg-Hansen bag bygningerne:

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}

Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)

2016-07-08T11:00:02Z

MartinMølgaard:

[[Fil:Axel j h-hansen.jpg|300px|thumb|right|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

Arkitekt '''Axel''' Johannes '''Høeg-Hansen''', født i København d. 27. juni 1877.

Axel Høeg-Hansen blev Uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør (tilsynsførende) for arkitekten [[Anton Rosen]], og skulle føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909, som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkroen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med Aarhus Stadion, som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt Kaj Gottlob om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og Skt. Lukas Kirken, som Kaj Gottlob havde tegnet. Den nye boulevard fik navnet Stadion Allé.

Medlem af Akademisk Arkitektforening. Konduktør for det kongelige octroi. Brandassurance Compagnies bygning og for [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i Aarhus 1909]].

Foretog studierejser i Italien, Spanien, Frankrig, Schweitz, Tyskland, Norge og Sverige.

I Aarhus står Høeg-Hansen bag bygningerne:

* [[Havnegade]] 30 (1909)
* [[Fåborgade]] 8, 18-20 (1910)
* [[Marselisvej]] 10 (1910)
* [[Dalgas Avenue]] 9, 19-23 (1911)
* [[Bogensegade]] 15 (1911)
* [[Grønnegade]] 6 (1911)
* Administrations bygning for [[Frichs fabrikken]], [[Åbyhøj]] (1912)
* [[Vestergade]] 75 og 81 (1912)
* [[Blegdammen]] 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912)
* Fabrik, [[Mejlgade]] 55 (1912)
* [[Harald Jensens Plads]] 1a (1913)
* [[Horsensgade]] 13 (1913)
* Grønnegade 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914)
* [[Skolebakken]] 7, eget hus (1914)
* [[Ingerslevs Plads]] 4 (1914)
* Grønnegade 79, 81 og 82-86 (1915)
* [[Møllegade]] 1-3 (1915)
* [[Aarhus Kunstbygning]], [[Mørksgade]] 13 (1916)
* Grønnegade 75-77, 87 (1916)
* [[Finsensgade]] 12 (1916)
* [[de Mezasvej]] 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917)
* Landsted, [[Holme]] (1917)
* [[Nørre Allé]] 88, 90 (1917)
* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
* Søndergade 72-74 (1918)
* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
* [[Aarhus Idrætspark]] (1918)
* [[Vejlegade]] 4, 6, 8, 10, 12 (1918)
* [[Åboulevarden]] 96, 98, 100 (1918)
* [[Viborgvej]], transformerstation og bestyrer bolig (1919)
* Dobbelthuse for Arbejdernes Andelsbolig forening (AAB), [[Rugbakkevej]] (1919)
* [[Ingerslevs Boulevard]] 14- 24 (1919)
* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
* Marselisvej 17 (1920)
* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
* [[Lundbyesgade]] (1921)
* Udvidelse af [[Østergade Forsamlingsbygning]] (1922)
* [[Sønderallé]] 3-9 (1923)
* Sønderallé 4-6 (1924)
* [[Bissensgade]] 1-19 (1925)
* [[Ryesgade]] 33-35 (1925)
* Villaer for AAB, [[Nordre Ringgade]] (1926-27)
* Katolsk Kirke Stiftelse, [[Bruunsbro]], gelændermur, [[Ryesgade]] 28-30 (1928)
* [[Banegårdsgade]] 6-10 (1928)
* Bank, [[Kannikegade]] (1929)
* Hotel, Ryesgade 29 (1929)
* Bananlager, [[Sonnesgade]] (1930)
* [[Park allé]] 1-15 (1931)
* Hotel, [[Banegårdspladsen]] 12 (1931)
* [[Aarhus Amtssygehus]] (1931)
* Banegårdspladsen 2 (1932)
* Bank, [[Store Torv]] 1 (1934)
* Banegårdsplads 16-18 (1934)
* Hotel, Banegårdsplads 14 (1936)
* Ombygning af [[Aarhus Stiftstidende]], [[Kannikegade]] 14 (1936)
* Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)

Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.157421|10.212761}}